Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
373
skriftet indeholdt en Afhandling af Samme: »Den ældre Nationaløkonomis
Opfattelse af det sociale Spørgsmaal. Et Brudstykke af Nationaløkonomiens
Historie«. 13G S. 4to.
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tirs-
dagen den 13de April 1897. Universitetets Rektor, Professor, Dr. tlieol.
C. Henrik Scharling holdt Talen*). Indbydelsesskriftet indeholdt en Af-
handling af Samme: »Religionens Stilling i det menneskelige Aands- og
Sjæleliv«; 83 S. 4to.
—	Konsistorium meddelte under 7de Oktober 1896 Samtykke til, at
Professor H. Westergaards fornævnte Afhandling i Indbydelsesskriftet til
Reformationsfesten i 1891) maatte overskride det normerede Arketal med
2—3 Ark.
—	Ved Skrivelse af 9de April 1897 meddelte Konsistorium Tilladelse
til, at Professor, Dr. phil. H. Høffding overtog det Professor, Dr. phil. Y.
Fausbøll paahvilende Hverv at holde Festtalen ved Universitetets Reforma-
tionsfest i 1897.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske Have.
Under 2den Januar 1897 modtog Konsistorium fra Ministeriet en
Gjenpart af en fra Statens statistiske Bureau modtagen Skrivelse om An-
tallet af dag- og akkordlønnede Arbejdere i Statens Tjeneste samt disses
Arbejde og Arbejdsløn i Aaret 1896, idet Ministeriet anmodede Konsistorium
om at indhente de fornødne Oplysninger hos de under Universitetet og
Kommunitetet hørende Institutioner og indsende de medfulgte Skemaer i
udfyldt Stand.
Konsistorium indsendte derefter under 26de Februar s. A. en af Di-
rektøren for botanisk Have afgiven Oversigt vedkommende Daglejere ved
Haven med Tilføjende, at der ikke ved Universitetet eller Kommunitetet
fandtes andre dag- eller akkordlønnede Arbejdere.
Konsistorium bifaldt under 29de April 1897, at Cand. mag. Hjalmar
Jensen paa Grund af en længere Studierejse i Udlandet fratraadte Stillingen
som Assistent ved det plantefysiologiske Laboratorium samt at Cand. mag.
A. Didrichsen ansattes i den ledige Assistentplads fra 1ste Maj s. A. at regne.
2. Det zoologiske Museum.
a. Bevilling til Bearbejdelse og Ojfeniliggjøreise af Ingolf-Expeditionens
Resultater.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
19de September 1896 til Erklæring et Andragende fra Museumsraadet for
Universitetets zoologiske Museum og Kommandør Wandel, hvori Andragerne
bemærkede, at der ved Krydseren »Ingolfs« .saa heldigt og med stort Ud-
bytte i Somrene 1895 og 1896 foretagne Togter til Havene om Grønland og
*) Trykt særskilt under Titel: „Universitets-Studiet", 23 S. 8vo. Kjøbenhavn 1897.
Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Universitetets Aarbog.	48
374
Universitetet 1896—1897.
Island*) var tilvejebragt et betydeligt videnskabeligt Materiale, hvis Be-
arbejdelse og Publikation burde fremmes med al mulig Kraft, og de hen-
vendte sig derfor til Ministeriet om Tilvejebringelse af de dertil fornødne
Midler.
Om det eventuelle Værks Omfang og de Bekostninger, som det vilde
medføre, var det umuligt paa Forhaand at angive noget aldeles bestemt.
At dets Affattelse og Udgivelse vilde kræve adskillige Aar, var en Selv-
følge. Man skulde foieslaa, at 6 Aar sattes foreløbig som Maalet, og at
der for hvert af disse Aar bevilgedes et Beløb, med det Forbehold, at hvad
der der ikke maatte være brugt i det ene Finansaar kunde benyttes i det
følgende. Efter 6 Aars Forløb vilde man forhaabentlig i alt Fald være
naaet saa vidt, at man bestemtere kunde udtale sig om, hvad der stod til-
bage, og hvilke Omkostninger dette vilde medføre. Ansattes den samlede
foreløbige Udgift f. Ex. til 60000 Kr., vilde den aarlige Bevilling beløbe sig
til 10000 Kr. Det var paatænkt, at Værket skulde udkomme i samme
Format — Kvart — som det tyske Værk om Plankton-Expeditionens Re-
sultat og som dette i Hefter, indeholdende en monografisk Afhandling
hver, men som efterhaanden eller tilsidst kunde samles i 6 Bind, hvert gjen-
nemsnitlig paa 50—60 Ark og c. 30 kobberstukne eller stentrykte Tavler.
Oplagets Størrelse var tænkt ansat til 350 Exemplarer, de 100 med dansk
Text, de 200 med engelsk Text, for at lette Afsætningen i Udlandet; 50
Særtryk af hver Afhandling til dens Forfatter**). For saa vidt en foreløbig
Beregning over den liele Udgift til Værkets Udgivelse maatte være ønskelig,
kunde man for Tiden kun støtte sig til et Overslag over Udgifterne til
Beretningen om Krebsdyr-Klassen, som væsentlig skyldtes Dr. H. J. Hansen,
der siden »Ingolfs« Hjemkomst i 1895 havde været beskæftiget med Bear-
bejdelsen af denne Klasses Ingolfiana. Han anslog Atlaset til denne Dyre-
klasse til 65 Tavler, Texten til 100 Ark. Til Tavlernes Stikning og Trykning
samt Papiret til dette var beregnet 11500 Kr.; til Texten (af Bogtrykkeren)
for Sætning, Trykning og Papir c. 10500 Kr., ialt 22000 Kr. Hertil vilde
endnu komme Honorar for Forfatterens Extraarbejde samt for Revision af
den engelske Oversættelse c. 4000 Kr., for Udførelse af Tegninger c. 2000 Kr.,
ialt 28000 Kr. Til de 2 Bind — derunder nemlig indbefattet Pycnogoni-
derne, som bleve behandlede af Dr. Meinert, — kunde der saaledes antages
at ville medgaa 30000 Kr.
Til de øvrige Dyreklasser — 3 Bind med Fiske, Bløddyr, Søpunge,
Orme, Koraldyr, Goplere og Pighude — ansloges i Analogi hermed 45000
Kr. Til et 6te Bind, omfattende Rejseberetninger, de hydrografiske, fysiske,
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 43-60.
**) Til Sammenligning vilde det være nyttigt at anføre, hvad nogle lignende Værker
liavde kostet. Til Djimphna-Expeditionens zoologisk-botanisk Udbytte (535 Sider,
41 Tavler og et Kort) bevilgedes 10000 Kr. Til Beretningen om „Den norske
Nordhavs-Expedition", som endnu var ufuldendt (c. 20 Hefter vare udkomne, Folio-
format, Sproget engelsk og dansk) var der hidtil bevilget 191000 Kr. Til den
tyske Plankton-Expeditious Publikation bevilgedes 120000 Rmk. (derunder 40 Rmk.
pr. Ark til Forfatteren og 20 Rmk. pr. Tavle til samme eller Tegneren); det hele
Værk ansloges til 5 Bind å 18lj^ Ark og 77 Tavler eller Kort; men det maatte
tilfojes, at den nævnte Sum ansaas for utilstrækkelig.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter	375
meteorologiske Iagttagelser, Undersøgelserne over »Svæv«et og Bundprø-
verne ansattes 20000 Kr.
Den samlede Udgift vilde herefter kunne beregnes foreløbig til 95000
Ivr., hvorefter den fornødne Efterbevilling efter de 6 Aars Udløb kunde
anslaas til 35000 Kr.
Til yderligere Oplysning om det foranstaaende skulde endnu bemærkes,
at foruden de 5 Bind, som vilde gjøre Rede for det zoologiske Udbytte,
maatte der endnu beregnes et 6te Bind til at optage den almindelige Be-
retning om Rejsen, de hydrograliske og fysisk-kemiske Undersøgelser, Iagt-
tagelserne over det saakaldte (animalsk-vegetabilsk^) Plankton eller »Svæv«
og over Havbundens Beskaffenhed (saavel fra den organiske som den
uorganiske Side) o. s. v.
Der vilde dernæst behøves Summer til Honorarer. For saa vidt Arbejdet
blev udført af Museets lønnede Embedsmænd i den normale Arbejdstid,
vilde der intet Vederlag fordres eller ønskes, men flere af dem, der vilde
faa overdraget mere omfattende Dele af Arbejdet, vilde være nødte til der-
til at anvende Tid, der maatte kræves erstattet, og adskillige Afsnit maatte
overdrages til Videnskabsmænd, der ikke hørte til Museets faste Stab, og
som altsaa maatte honoreres. Endelig vilde der behøves Penge til at ud-
føre eller revidere de engelske Oversættelser, til at udføre de Tegninger,
som Bearbejderne ikke kunne overkomme, saavel som til Assistance af for-
skjellig Art, Afskrivning, Regnskabsførelse o. s. v.
I den af Universitetets Kvæstor under 5te Februar 1897 afgivne Er-
klæring bemærkedes følgende. Da der var givet Bevilling til Udførelsen
af den her omhandlede Ingolf-Expedition, syntes deraf ligefrem at maatte
følge, at der søgtes Bevilling til* den Bearbejdelse og Offentliggjøreise af
dens Resultater, uden hvilken Formaalet for Expeditionen overhovedet ikke
kunde naaes. Dette vilde formentlig gjælde, hvad enten man tænkte
paa dens videnskabelige og praktiske Resultater eller paa den Ære for
Landet, som det var at have taget Del i et internationalt Formaal. I saa
Henseende anførte Kvæstor den i Afskrift vedlagte Udtalelse i Folke-
thinget af W. Dinesen, Folkethingstidende 1893—94 Sp. 4247—49. Denne
fremkom ved en Misforstaaelse af en Udtalelse af Professor Lutken, med-
delt i Kvæsturens Indstilling til Kirke- og Undervisningsministeriet af 8de
Januar 1893, men Synspunktet for en Bearbejdelse og Offentliggj øreise af
den eventuelle Expeditions Resultater blev af Folkethingsmanden klart
fremsat, og Kvæstor tilføjede, at et af hin begrundet Ønske var fyldest-
gjort i det nu foreliggende Forslag, for saa vidt det gik ud paa, at af Op-
lagets 350 Exemplarer de 200 skulde udgives med engelsk Text.
Der var i Andragendet givet en Fremstilling af Planen for det paa-
tænkte Værk om Ingolf-Expeditionens Resultater, hvorefter disse blev at
meddele i særlige Afhandlinger for hver enkelt Dyreklasse og iøvrigt for
hvert enkelt videnskabeligt Formaal, som var blevet fremmet ved Expedi-
tionen. Disse særlige Afhandlinger, der vare bestemte til at udkomme hver
for sig, saa snart det var muligt, vilde være indrettede paa efterhaanden
at kunne samles i 6 Bind, der tilsammen gav den topografiske Meddelelse
om Expeditionen, saaledes at der i dem havdes en sammenfattet Beskrivelse
48*
Universitetet 1896— 1897.
af de Farvande, som denne havde besejlet. For at' tydeliggjøre denne Plan
vedlagde Kvæstor en Subskriptionsindbydelse til Værket om den tydske
Plankton-Expedition, til hvilken der i det foreliggende Andragende var hen-
vist. Af den paa et Omslag om en af de særlige Afhandlinger trykte
Indbydelse med den dertil knyttede Plan for det hele Værk vilde det ses,
at disse udkom, saa snart som det var muligt, men udenfor den syste-
matiske Rækkefølge, i hvilken de dog med Tiden blev at indordne.
Om Udgiften ved det her omtalte Foretagende havde Andragerne ud-
talt sig saa indgaaende, som det vistnok overhovedet var muligt paa nær-
værende Tidspunkt, og naar der ikke kunde siges at foreligge en egentlig
Beregning af den kommende Udgift, laa dette ligefrem i, at en saadan
Beregning var umulig, inden Værket endog i længere Tid havde været i
Arbejde. Ikke engang Spørgsmaalet om, hvad det da egentlig var, der
forelaa til Bearbejdelse, vilde for Tiden kunne ventes fuldt besvaret, naar
det betænktes, at det til Dels først var gjennem mikroskopiske Arbejder, at
Svaret paa hint Spørgsmaal vilde kunne fremkomme. Men, naar det saa-
ledes maatte erkjendes, at en egentlig Beregning af den fornødne Udgift
for Tiden ikke kunde gives, syntes det ikke ret foreneligt hermed, at der
nu gaves en Bevilling paa 60000 Kr. fordelte paa 6 Aar. Den eller de
Mænd, der skulde lede det hele Foretagende, syntes nemlig ikke i Bevillingen
allerede nu at burde blive stillede saaledes, at de kunde lægge saadanne
Planer for en Anvendelse af de (>0000 Kr., som i sig indeholdt en Nød-
vendighed for yderligere uoverskuelige Udgifter, medmindre Værket skulde
blive opstemmet til at være et til Dels unyttigt fragmentarisk Foretagende.
Ganske vist vilde Lederne af Værket være under Ministeriets Tilsyn, men
det skjønnedes ikke rettere end, at en Henvendelse til Rigsdagen om en saa
betydelig og tillige saa ubestemt Bevilling burde sigte til, at ogsaa Rigsdagen
Aar for Aar kunde faa det Kjendskab til Værkets Gang, som den maatte
ønske for at fortsætte Bevillingen til dets Fremme. For at tydeliggjøre
sin Opfattelse af denne Sag, henviste Kvæstor til den i Rigsdagstidende
1895—96 Tillæg B. Sp. 439—46 indeholdte Beretning fra Kommissionen
for Danmarks geologiske Undersøgelse om Aårets Arbejder, som havde
foreligget Rigsdagen, inden denne gik ind paa Bevillingen i Finansloven
for 1896—97 under § 26 IV. 17. For saa vidt denne Anskuelse maatte bi-
faldes, vilde der formentlig for 1897—98 uden Tilføjelse være at søge en
Bevilling paa 10000 Kr. som første Bidrag til ommeldte Øjemed.
Om Indtægten for solgte Exemplarer af de efterhaanden udkommende
Afhandlinger maatte det uden nærmere Bestemmelser gjælde, at den blev
indbetalt i den Kasse, som havde udredet Udgifterne. At dette, som af
Ministeriet udtalt, maatte blive Kommunitetets Kasse, der burde udrede
Udgiften til selve Expeditionen, maatte anses for givet.
Kvæstor foreslog indstillet, at der til 3die Behandling i Folkethinget
af Finanslovforslaget for 1897—98 stilledes Ændringsforslag om under Kom-
munitetets Budget at optage som ny Udgiftspost: Til Bearbejdelse og Offent-
liggjørelse af Ingolf-Expeditionens Resultater, 1ste Bidrag 10000 Kr.
Konsistorium indsendte under 6te Februar 1897 Kvæstors Erklæring
til Ministeriet med Bemærkning, at man ganske kunde tiltræde Kvæstors
Videnskabelige Samlinger og" Anstalter.
377
Udtalelser, navnlig om det Betænkelige i allerede paa et Tidspunkt, hvor
der endnu ikke kunde foreligge en Beregning over de kommende Udgifter,
at søge en saa betydelig Bevilling.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der af Ministeriet til 3die
Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1897—98 stillet Forslag
om Optagelse paa Kommunitetets Budget af en ny Udgiftspost: Til Be-
arbejdelse og Offéntliggjørelse af Ingolf-Expeditionens Resultater, 1ste Bi-
drag 10000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1209—10 og
1367—70 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 5394—95.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg og Bevillingen
given paa Finansloven for 1897—98.
b. Understøttelse til Cand. mag. W. Lundbeck til en systematisk
Bearbejdelse af den danske Fauna af Insektordenerne Fluer og Hvepse.
Under 6te Januar 1897 modtog Konsistorium fra Kirke- og Under-
visningsministeriet et af Professor, Dr. phil. Liitken og Museumsinspektor,
Dr. phil. Meinert anbefalet Andragende fra Cand. mag. W. Lundbeck om
en sexaarig Understøttelse paa 600 Kr. om Aaret til en systematisk Be-
arbejdelse af den danske Fauna af de to Insektordener Fluer (Diptera) og
Hvepse (Hymenoptera). Ministeriet bemærkede, at det fandt, at der var
Anledning til at søge en Bevilling paa Finansloven i dette Øjemed, og at
en saadan formentlig rettest vilde have sin Plads paa Kommunitetets Budget,
men vilde forinden give Konsistorium Lejlighed til en Udtalelse herom.
Museumsinspektor, Dr. Meinert udtalte i sin Anbefaling af 21de De-
cember 1896, tiltraadt af Professor zoologiæ, Di\ Liitken, at Cand. mag.
Lundbeck i de sidste 4—5 Aar stadig havde arbejdet i Museets 3die Af-
deling, og at Dr. Meinert derved havde havt Lejlighed til at se den Flid,
Omhyggelighed og Akkuratesse, hvormed han havde behandlet Studiet af
Billernes og i de sidste Aar navnlig Fluernes og Hvepsenes Ordener. Der
stod særdeles meget tilbage at gjøre med de to sidstnævnte Ordeners Sy-
stematik og med Bestemmelsen af Museets betydelige Samlinger af danske
Fluer og Hvepse, hvorfor ogsaa en paalidelig Bearbejdelse i de nævnte
Retninger vilde være af største Betydning for Museet. Dr. Meinert frem-
hævede derhos Vigtigheden af, at en saadan Bearbejdelse blev foretaget
i Tide, jo før jo hellere, medens Samlerne — i dette Tilfælde fortrinsvis
Kandidat Sclilick — endnu levede og kunde meddele deres personlige Er-
faringer, at ikke, saaledes som det oftere var gaaet herhjemme, megen Kund-
skab skulde gaa til Grunde ved Samlerens Død.
Efter Konsistoriums Anmodning afgav Universitetets Kvæstor under
16de Februar s. A. en Erklæring) hvori bemærkedes følgende: Det var den
danske Fauna af Fluer og Hvepse, som Andrageren ønskede at behandle
systematisk, og at dette Arbejde paa det nærmeste var knyttet til Arbejde
i det zoologiske Museums entomologiske Afdeling, fremgik saavel af selve
Andragendet, som af Inspektor, Dr. Meinerts Anbefaling. Det anførtes
heri, at Kandidat Lundbeck under sit stadige Arbejde i Museet i de sidste
Aar — for hvilket han ifølge Museets Regnskab havde faaet Vederlag
navnlig havde behandlet Studiet af de nævnte to Insektordener, samt at
378
Universitetet 1896- 1897.
der stod særdeles meget tilbage at gjøre med Bestemmelsen af Museets
betydelige Samlinger af danske Fluer og Hvepse. Tillige havde Andrageren
udtalt, at det af ham under hans Arbejde ifølge den søgte Bevilling ind-
samlede Materiale efter endt Bearbejdelse vilde blive afgivet til Museets
entomologiske Afdeling, hvis Samling af disse Ordener stærkt trængte til
Supplering og Forøgelse. Det vilde heraf fremgaa, at det paatænkte Ar-
bejde var nært knyttet til det zoologiske Museums Hovedopgave, saaledes
som denne i Lov af 29de December 1862 bavde faaet sit Udtryk, nemlig
ved Hjælp af de Kræfter, der staa til Museets Raadighed, at anlægge og
udvikle saavel almindelige videnskabelige Samlinger som derfra adskilte
Samlinger, der tjene til at oplyse, saa fuldkommen som muligt, Landets
Naturforhold og til at fremstille saavel Arterne i Dyreriget som disses Ud-
vikling.
Naar der nu var Spørgsmaal om, hvorvidt Kommunitetet i den fore-
liggende Universitetssag burde træde hjælpende til, vilde der formentlig
være Anledning til at undersøge, om ikke Universitetet her, helt eller til
Dels, var i Stand til at hjælpe sig selv, navnlig hvilken Assistance det
zoologiske Museums entomologiske Afdeling havde til sin Raadighed, og
hvorledes denne Assistance blev benyttet. Det vilde være bekjendt, at
denne Afdeling foruden Konservator Løvendal, der var knyttet til den
Westermannske Insektsamling, for Tiden havde en videnskabelig Medhjælper,
Dr. H. J. Hansen, med et aarligt Honorar af 2800 Kr., der var bestemt til
at bortfalde ved hans Fratræden, jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslaget
for 1893 — 94 S. 363—64. Uagtet den ham givne Stilling ved Museet ifølge
Ministeriets Skrivelse af 25de April 1885 — LTniv. Aarb. f. 1884—85 S. 19—
20 — ikke var bunden, som Tilfældet var med en Assistent, viste dog samme
Skrivelse, at hans Betydning for Bestemmelsen og Bearbejdelsen af Grupper
af Afdelingens Materiale ikke maatte undervurderes. Desuden raatiede Af-
delingen til Stadighed under Universitetets samlede Lønningssum over en
samlet Assistancesum af 1600 Kr., og det skulde fremhæves, at 1000 Kr.
heraf oprindelig vare tilkomne ifølge Ministeriets Resolution af 5te Juli
1878. Af denne Sags Historie — Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 343—55 —
vilde det nemlig ses, at Bevæggrunden til at tillægge den entomologiske
Afdeling disse 1000 Kr., som indtil da vare anvendte til konkologiske Ar-
bejder, netop var at skaffe Pengemidler til Medhjælp ved at sammenordne
de danske Insektsamlinger, der til Grundlag havde de af Professor Schiødte
skænkede Samlinger, saaledes at der i denne Afdeling »var extraordinære
Arbejder at udføre«, jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 355.
Der var forløbet henved 19 Aar, siden disse extraordinære Arbejder
bleve satte i Gang af Professor Schiødte, som upaatvivlelig havde betragtet
den ommeldte Ordning af de danske Insektsamlinger som en Hovedopgave.
Naar der imidlertid saas hen til de i den nu foreliggende Sag fremkomne
Udtalelser, og de kortfattede aarlige Beretninger i Universitets Aarbøger
om Arbejder ved Afdelingens danske Samlinger sammenholdtes dermed, var
der formentlig Grund til, inden der hos Kommunitetet søgtes Hjælp til det
nu omspurgte Arbejde, der syntes, i alt Fald for en Del, at falde ind under
hine »extraordinære« Arbejder, at faa det Spørgmaal besvaret, hvorvidt hine
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
379
1000 Kr. af Afdelingens nuværende Bestyrer vare anvendte efter deres Be-
stemmelse. Saavidt Kvæstor kunde skjønne derom, var dette ikke Tilfældet,
og han skulde henstille til Overvejelse, om det ikke endog var at antage,
at Afdelingen efter den Maade, hvorpaa den nu bestyrede sin samlede
Assistancesum, havde gjort det vanskelig for sig selv at fyld es tgj øre sin
Hovedopgave med Hensyn til de danske Samlinger. Disses Ordning syntes
nemlig bedst at maatte knnne foregaa saaledes, at det, naar en prøvet
Mand af Faget med speciel Interesse vilde kaste sig over enkelte Grupper
af disse Samlinger, saaledes som nu Andrageren, overdroges ham at ordne
disse bestemte Grupper, medens man samtidig eller i hvert Fald, naar
hans Opgave var løst, henvendte sig til en anden Specialist om andre,
særlig for ham liggende Grupper. Det var netop paa en saadan Griben
efter de i forskjellige Henseender forhaanden værende Kræfter, at en samlet
Assistancesum var indrettet. Nu havde Afdelingen imidlertid, for at blive
ved de sidste 3 Regnskabsaar 1893—94, 1894—95 og 1895—96, i hvert af
disse, uden mindste Afvigelse, af foranførte 1600 Kr. anvendt 1020 Kr. til
Kandidat Schlick, 300 Kr. til Dr. phil. W. Sørensen og 280 Kr. til Løven-
dal, nærmere saaledes, at Førstnævnte havde erholdt 85 Kr. udbetalt efter
Udløbet af hver Maaned, medens de to Sidstnævnte havde faaet deres Veder-
lag udbetalt bagud med længere Mellemrum. At nu en samlet Assistance-
sum hel og holden gik med til faste Vederlag, var vistnok allerede i sig
selv betænkeligt og stridende mod dens Hensigt, men hvis Afdelingen paa
den Maade kunde fyldestgjøre sin Opgave, vilde der være mindre Anledning
til at henlede Opmærksomheden derpaa. Hvis det derimod skulde vise sig,
at Afdelingen i den forløbne Tid ikke havde faaet den i Lov af 29de De-
cember 1862 § 1 fremhævede Opgave med Hensyn til sine danske Sam-
linger tilbørlig fremmet, og det uagtet der siden 1ste Juli 1878 havde
været 1000 Kr. til Raadighed for den netop i dette Øjemed, turde hin For-
deling af den samlede Assistancesum i faste Honorarer have sin Betydning
i saa Henseende.
Der var i den her foreliggende Sag Spørgsmaal om et Arbejde til
Kundskab om danske Insekter, og en Anerkjendelse af dette Arbejdes For-
tjenstlighed vilde fremgaa ogsaa af foranførte Bemærkninger. Men naar
Spørgsmaalet blev om at drage Kommunitetet ind paa en Bevilling hertil,
ikke saaledes at der for et enkelt Aar af dets extraordinære Konto tilveje-
bragtes et dermed afsluttet Beløb, men saaledes at der for 6 Aar lagdes
et Baand paa Kommunitetets Midler og det endda uden bestemt Udsigt
til, at det dermed var forbi, maatte Kvæstor som foranført tilraade det
overvejet, om Universitetet virkelig ikke var i Stand til selv, helt eller
delvis, at løse denne Opgave, der ifølge Lovgivningen syntes udtrykkeligt
at være opstillet som en Universitetsopgave. Kvæstor tilføjede endelig, at
der turde være en Betænkelighed ved i denne Sag at henvende sig til
Rigsdagen om Bevilling af Kommunitetet samtidig med, at der af dette
søgtes udredet et betydeligt aarligt Beløb til Bearbejdelse og Offentlig-
gjørelse af Ingolf-Expeditionens Resultater. Hvis Museets Mening skulde
være — hvad der ikke var sagt og derfor heller ikke kunde antages — at
dets ordinære Arbejdskraft i de kommende Aar helt vilde medgaa til det
380
Universitetet 1896—1897.
nævnte store Foretagende, saaledes at en Bevilling til Cand. mag. Lundbeck
var at betragte som en indirekte Forøgelse af Bevillingen til Ingolf-Expedi-
tionen, maatte Oplysning herom vel ogsaa foreligge, inden en Bevilling
blev søgt. '
Efter at Konsistorium under 19de Februar 1897 i Anledning af Kvæ-
stors Udtalelser havde udbedt sig Erklæring fra Museumsraadet for Uni-
versitetets zoologiske Museum om Sagen, modtog Konsistorium under 27de
s. M. en Skrivelse, hvori Museumsraadet bemærkede, at det havde anmodet
dets Medlem, Bestyreren af Museets entomologiske Afdeling, Dr. Meinert om
at forelægge det sine Bemærkninger om fornævnte Sag, der nærmest hørte
under hans Omraade. Dr. Meinert anførte, at den af Kandidat Lundbeck
indgivne Ansøgning om Understøttelse alene var begjæret til den systematiske
Bearbejdelse af de to Ordener Fluer og Hvepse, og som saadan vedkom den
ikke direkte Museet og Kandidat Lundbeck kunde fuldt ud aarevis gjøre
Fyldest for hvad Understøttelse, lian maatte erholde, uden at Museets Øje-
med derved behøvedes at fremmes. Bestyreren af vedkommende Afdeling
fik slet ingen Bestemmelsesret over Ansøgerens Arbejde eller Tid, og han
blev saaledes ikke midlertidig Assistent ved Afdelingen. Havde det været
saaledes, havde det jo været samme Bestyrers Sag at søge at skaffe de
nødvendige Pengemidler til Veje, eventuelt søge Ministeriet om Hjælp. Men
paa den anden Side antog Dr. Meinert, at han som Bestyrer af den
entomologiske Afdeling og som den, der tilmed i denne sin Egenskal) var
forpligtet til at holde Forelæsninger ved Universitetet, var berettiget eller
kaldet til at udtale sig i Anledning af den indgivne Ansøgning, en Ud-
talelse, som ved denne Lejlighed var saa meget mere berettiget, som lian
som Bestyrer havde havt Lejlighed til at se den »Flid, Omhyggelighed og
Akkuratesse«, hvormed Kandidat Lundbeck bearbejdede en stor Del af
Museets Materiale til den Museet paahvilende grønlandske Fauna, og han
antog, at han skyldte Kandidat Lundbeck allerede nu en Udtalelse af, at
han paa Museets Vegne turde betro ham dettes Materiale til videnskabelig
Behandling. Paa den anden Side var det jo ogsaa saa, at naar den viden-
skabelige Systematik var naaet til Arterne, og der blev Tale om Revision
af Slægter og Arter og om Opstilling af nye Slægter og Arter, da vilde
Museet herved, og da navnlig ved Erhvervelsen af Original-Exemplarer,
opnaa en i ren musealsk Henseende stor Vinding, men dette sidste Arbejde
hørte til de videnskabelige Arbejder, som ikke kunde paalægges nogen
Assistent, og som ikke kunde betales i Timevis. løvrigt var det jo ikke
lians Sag at anvise Ministeriet eller Konsistorium Vej og Maade, kun fore-
kom det ham, at der i den Dr. phil. W. Sørensen givne aarlige Under-
støttelse kunde lindes et Præcedens, og han maatte kun paa Museets Vegne
ønske, at en mulig Understøttelse til Kandidat Lundbeck maatte gjøre
Museet indirekte en lignende Gavn, som det havde havt og fremdeles
havde af Understøttelsen til Dr. Sørensen.
Konsistorium havde i sin Skrivelse begjæret Museumsraadets Yttringer
om Udtalelserne i den samme Skrivelse medfølgende Erklæring fra Kvæstor,
navnlig om Anvendelsen af 3die Afdelings Assistancesum, og særlig om de
den ved ministeriel Resolution af 5te Juli 1878 tillagte 1000 Kr. Den af
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
381
Kvæstor givne Fremstilling var vistnok korrekt og stemmede ogsaa med
den Erindring herom, som Dr. Meinert havde fra den Tid, men han kunde
have ønsket, at Historien var ført lidt videre, til den Bevilling, hvorved
den Ubillighed — som ved samme Resolution sagdes at være begaaet, og
hvorom der da var megen Tale, men, som det ikke kunde være hans Sag
her at retfærdiggjøre, — blev gjort god igjen, og andre 1000 Kr. tillagdes
2den Afdeling; thi det forekom ham, at denne Bevilling i høj Grad svækkede
Betydningen af de Præmisser eller særlige Grunde, hvorpaa Resolutionen af
5te Juli 1878 støttedes. Bestyreren af 3die (entomologiske) Afdeling maatte
nemlig mene, at derved, at den Aarsindtægt, som var bleven frataget det
konkologiske Departement, atter var bleven tillagt dette, var den For-
pligtelse bleven hævet, som muligen kunde paahvile Inspektoren til snarest
mulig at gjennemføre det Arbejde, hvortil den omstridte Sum af 1000 Kr.
maatte menes nærmest at være bestemt, saaledes at han havde frie Hænder
til paa bedste Maade at fremme Arbejderne indenfor Afdelingen. Om An-
vendelsen af disse 1000 Kr. i Professor Schiødtes Tid vidste Dr. Meinert
kun, at de før Erhvervelsen vare stillede ham i Udsigt — han nød ialt
2 å 300 Kr. af dem — men at de senere væsentlig anvendtes til at lønne
Dr. Hansen som Assistent, og at han ved Siden af andet nyttigt Arbejde,
saasom Opstillingen af Generalsamlinger af Cicader, ogsaa havde gjort godt
Arbejde i dansk Samling ved en foreløbig Opstilling af Fluer og delvis
Hvepse. I Inspektor Meinerts Tid var Kandidat S&hlick blevet brugt som
Assistent og betalt med 1020 Kr. aarlig, og som Kvæstor havde gjort
opmærksom paa og som det tydelig viste sig af de aarlige Indberetninger,
havde hans Tid i adskillige Aar hovedsagelig været optaget af Arbejde
med Generalsamlingen, men selv i saadanne Aar var ingenlunde Arbejdet
med dansk Samling forsømt, men som Kvæstor anbefalede, havde Folk med
»speciel Interesse« og Kundskaber været engagerede i kortere eller længere
Tid til extraordinært Arbejde; der skulde blot nævnes Kandidat Borries, en
Engagering som kun blev mulig ved Tilskudet af de oftnævnte 1000 Kr.
Om Kandidat Schlicks Arbejde maatte tilføjes, at ligesom dette i foregaaende
Aar og Begyndelsen af dette udelukkende, saa at sige var anvendt paa
dansk Samling, var det Dr. Meinerts Agt at fortsætte hermed, for at Museet
her kunde nyde godt af hans specielle Interesse og Resultaterne af hans
mangeaarige Studier og Indsamlinger af danske Smaahvepse, Braconider,
Proctotruper og Plieromaliner, hvilket Arbejdes Afbrydelse eller Hæmuing
maatte anses for at være meget uheldigt for Museet. Med Hensyn til de
280 Kr., som Konservator Løvendal nu oppebar om Aaret, og som vistnok
var en Arv fra Professor Schiødtes Tid, da kunde de 200 Kr. af dem fuldt
ud betragtes som Betaling for Arbejde med den danske Samling, og det
netop for den Slags Arbejde med samme Samling, som laa Professor Schiødt©
mest paa Hjerte, og som ogsaa Dr. Meinert hellere end gjærne saa fremmet
langt stærkere, men som Løvendals øvrige Virksomhed ikke tillod ham at
præstere mere af. Ogsaa Dr. Sørensens Arbejde var for den halve Del
omtrent, altsaa for 150 Kr. om Aaret, anvendt paa den danske Samling.
Endelig tilføjede Dr. Meinert, at lian selv var mere Faunist end de fleste
andre af Nutidens Zoologer, baade hjemme og ude, at han havde anvendt
Universitetets Aarbog.	49
382
Universitetet 1896—1897.
megen Tid paa at gjøre Indsamlinger her i Landet og med at udarbejde
Fortegnelser over danske Insekter, saa at dansk Samling kunde vides at
ligge ham særligt paa Hjerte, saa meget mere som hans Indsamlinger,
som nu vare en Part af Museet — til hvilket han havde skænket dem —
først ved en god og smuk Opstilling vilde komme til deres Ret. Han skulde
derfor for sit Vedkommende intet have imod at anvende som forrige Aar
saaledes fremdeles i en Række Aar 1370 Kr. paa den danske Samlings
Opstilling og Bearbejdelse.
Museumsraadets andre Medlemmer sluttede sig til I)r. Meinerts Ud-
talelser og tilføjede, at den bedste Økonomi ikke var at udsætte et ønske-
ligt Arbejdes Udførelse til Fremtiden, men benytte de brugbare Kræfter,
som liavdes. Ingen vidste, hvordan Forholdene vilde stille sig i Fremtiden,
men lige overfor den af Kvæstor antydede Mulighed, at den for 6 Aar søgte
Bevilling let kunde gaa over til at blive et Krav paa endnu flere Aar, vilde
Museumsraadet fremhæve en anden Mulighed, at andre Eventualiteter, der
nu ikke kunde forudses eller bestemmes nærmere, ogsaa kunde føre til, at
den ansøgte Sum inden Udløbet af hin Termin kunde afholdes af og over-
føres paa den entomologiske Afdelings normale Budget, om saadant til den
Tid maatte vise sig ønskeligt og kunne ordnes paa en for Museet tjenlig
Maade,
Efter Konsistoriums Anmodning om at meddele de Bemærkninger,
som Kvæstor maatte linde Anledning til at fremføre i Henseende til
Museumsraadets Udtalelser, afgav Kvæstor under 30te April 1897 en Er-
klæring, hvori bemærkedes følgende:
Inden den samlede Assistancesum for det zoologiske Museums 3die
Afdeling ved Ministeriets Resolution af 5te Juli 1878 blev forhøjet med
1000 Kr. — jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 343—55 —, udgjorde den
nævnte Sum 600 Kr. eller rettere i Gjennemsnit Bl>6 Kr. 67 0. om Aaret,
idet der efter en indre Ordning i Museet var en Assistancesum af 200 Kr.
om Aaret, som gik paa Omgang imellem de 3 Afdelinger og derfor hvert
tredie Aar maatte lægges til hine 600 Kr. om Aaret til den entomologiske
Afdeling. Allerede med disse 666 Kr. 67 0. om Aaret ansaa den daværende
Inspektor, Professor Schiødte sig for henvist til snarest muligt at sammen-
ordne Museets danske Insektsamlinger, og netop fordi denne Sammenord-
ning vilde tage lang Tid, naar han kun havde det nævnte Assistancebeløb
at raade over, androg han om yderligere at erholde de ved den konkologiske
Medarbejder Dr. Mørchs Død ledigblevne 1000 Kr. til Raadighed, idet han
tilføjede, at Arbejderne ved de danske Insektsamlinger ikke vilde kunne
fremmes som af ham anført, »hvis ikke den hele Sum anvendtes til de
nævnte Formaal« — jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 344—45. Uagtet Ind-
sigelser fra de øvrige Medlemmer af Museumsraadet og Modforestillinger
fra Konsistoriums Side blev det saaledes af Professor Schiødte begrundede
Andragende bevilget ved fornævnte Resolution af 5te Juli 1878 fra Mini-
steriet, der bl. a. udtalte, at det »ansaa det for uforsvarligt længere at ud-
skyde de sidstnævnte Ordningsarbejder«. I Museumsraadets Skrivelse af
27de Februar 1897 syntes det imidlertid af Inspektor, Dr. Meinert at være
Videnskabelige Samlinger og- Anstalter.	383
erkjendt, at de ommeldte 1000 Kr. ikke helt vare anvendte paa de danske
Insektsamlinger.
At denne Afvigelse fra Forudsætningen for Bevillingen af de 1000 Kr.
ogsaa havde Betydning for den foreliggende Sag, syntes at fiemgaa deraf,
at Professor Schiødte — jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 344—45 — særlig
fremhævede som hensigtsmæssig en snarlig Sammenordning af de store
Drewsenske, til Museet skænkede Hymenoptera-Samlinger med dettes til-
svarende Samlinger, og at han derfor ogsaa i Løbet af de henved 6 Aar,
hvori han blev ilive, efter at han havde faaet Raadighed over de 1000 Kr.,
bl. a. foranstaltede en foreløbig Opstilling af Fluer (Diptera) og Hvepse
(Hymenoptera) ved Dr. H. J. Hansen — saaledes som i Dr. Meinerts Ud-
talelse under 27de Februar 1897 anført —, men at Dr. Meinert nu, efter
at der senere var forløbet 13 Aar, i sin Anbefaling for Cand. mag. Lundbeck
havde udtalt, at der stod særdeles meget tilbage at gjøre med Bestemmelsen
af Museets betydelige Samlinger af danske Fluer og Hvepse. Og naar det
til Forklaring herpaa skulde bemærkes, at dette Arbejdes betydelige Om-
fang allerede fremgik af Professor Schiødtes fornævnte Udtalelse, vilde det
vistnok erkjendes, at det uheldige i ikke at anvende de 1000 Kr. efter
deres Bestemmelse derved blev saa meget mere iøjefaldende.
Naar Kvæstor her nævnede den ved Ministeriets Resolution af 5te
Juli 1878 givne Bestemmelse for Anvendelsen af de 1000 Kr., maatte han
dog tillige henlede Opmærksomheden paa, at Dr. Meinert ikke anerkjendte
denne Bestemmelse som endnu bestaaende, idet han nemlig fra den Om-
stændighed, at en Bevæggrund for Ministeriet til fornævnte Resolution for-
mentlig var bortfalden, drog den Slutning, »at den Forpligtelse var bleven
hævet, som muligen kunde paahvile Inspektoren til snarest muligt at gjennem-
føre det Arbejde, hvortil den omstridte Sum af 1000 Kr. maatte menes
nærmest at være bestemt, saaledes at han havde frie Hænder til paa
bedste Maade at fremme Arbejderne indenfor Afdelingen«. Det var foran
anført, at Professor Schiødte mente sig forpligtet til snarest muligt at lade
Sammenordningen af de danske Insektsamlinger foretage, allerede da han
ialt kun havde en gjennemsnitlig Assistancesum af 666 Kr. 67 0. at raade
over, og denne Forpligtelse maatte antages fremdeles at paahvile Inspektor,
selv om han ikke netop i dette Øjemed havde faaet et Assistance-Tillæg
af 1000 Kr. At dernæst Bestemmelsen for disse 1000 Kr. skulde af
Inspektor kunne opfattes soin undergaaet en Forandring, fordi en Bevæg-
grund for denne Bestemmelse efter hans Formening var bortfaldet, var en
Opfattelse, hvis Besynderlighed Kvæstor i dette Tilfælde ikke behøvede at
indlade sig paa; thi for det første var det for Behandlingen af de danske
Insekter ligegyldigt, hvordan det gik med de konkologiske Arbejder, og
dernæst viste Ministeriets Resolution af 5te Juli 1878 — Univ. Aarb. f.
1877—78 S. 354—55 — ligesom alt det forudgaaende udtrykkeligt, at
Tanken om at hjælpe ogsaa paa de konkologiske Arbejder — den Tanke,
som senere var bleven udført — var klart til Stede hos Ministeriet samtidig
med at det betragtede en længere Udskydning af de danske Insekters
Sammenordning som uforsvarlig.
I Forbindelse hermed henledede Kvæstor Opmærksomheden paa Dr.
49*
384
Universitetet 1896 —181)7.
Meinerts Udtalelse, »at han for sit Vedkommende ikke skulde have noget
imod at anvende som forrige Aar saaledes fremdeles i en Række af Aar
1370 Kr. paa den danske Samlings Opstilling og Bearbejdelse«. Dette
maatte formentlig opfattes saaledes, at Dr. Meinert, der betragtede Resolu-
tionen af 5te Juli 1878 som delvis bortfalden — nemlig for saa vidt angik
Anvendelsen af de 1000 Kr., men ikke for saa vidt angik Beløbet — ikke
havde noget at erindre imod en ny Afgjørelse med det af ham angivne
Indhold. For dette Tilfælde skulde gjøres opmærksom paa, at der her, som
hvor Dr. Meinert iøvrigt gav Forklaring om de foretagne Arbejder i »den
danske Samling«, var en Utydelighed i Udtryksmaaden. Det var til de
danske Iwseføsamlingers Ordning, at Tilskuddet af 1000 Kr. fortrinsvis
blev søgt af Professor Schiødte og derefter blev tillagt hans Afdeling —
jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 344—45 og S. 354—55, medens derimod
en ny Bestemmelse om Anvendelse af et bestemt Beløb til »den danske
Samling« under den entomologiske Afdeling vilde lade hint Fortrin for de
danske i^seføsaamlinger fremfor Afdelingens øvrige Underafdelinger for-
svinde.
De af Dr. Meinert i Museumsraadets Skrivelse af 27de Februar 1897
fremsatte Yttringer om, at den af Cand. mag. Lundbeck indgivne Ansøgning
alene var begjæret til den systematiske Bearbejdelse af Fluer og Hvepse og
som saadan ikke direkte vedkom Museet, kunde dernæst synes at gaa ud paa,
at hint Spørgsmaal om den rette Anvendelse af de 1000 Kr. ikke vedkom
den foreliggende Sag. Angaaende den af Dr. Meinert givne Forklaring
skulde bemærkes, at det, naar Inspektor mente ikke at faa nogen »Bestem-
melsesret« over Ansøgerens Arbejde, idet han betroede ham Museets
Materiale til videnskabelig Behandling, dog næppe kunde være hans Mening,
at han, tilmed i denne for Museet saa betydningsfuld fremhævede Sag,
skulde uden eget Ansvar kunne substituere en Udenforstaaende i den Del
af Inspektorgjerningen, som vedrører Ordningen af danske Fluer og Hvepse.
At imidlertid den rette Anvendelse af fornævnte 1000 Kr. som overhovedet
af de Midler, der vare stillede til Raadiglied for den entomologiske Af-
deling, netop vedkom det foreliggende Spørgsmaal, havde Museumsraadet i
Slutningen af samme Skrivelse af 27de Februar 1897 udtrykkelig erkjendt.
Under Henvisning til »Eventualiteter, der nu ikke kunne forudses eller
bestemmes nærmere«, havde Raadet nemlig fremhævet den Mulighed, at
inden Udløbet af de af Cand. mag. Lundbeck antydede 6 Aar som Varig-
heden af den af ham søgte Bevilling »den ansøgte Sum kunde afholdes
af og overføres paa den entomologiske Afdelings normale Budget, om saadant
til den Tid maatte vise sig ønskeligt og kunne ordnes paa en for Museet
tjenlig Maade«. Heri laa der utvivlsomt fra Raadets og særlig Dr. Meinerts
Side en Anerkjendelse af, at der efter det omhandlede Arbejdes Beskaffenhed
principmæssigt ikke var noget til Hinder for at udrede Udgiften dertil al
de til Raadiglied for Museet stillede Midler.
Naar KvæstoL' i sin Skrivelse af 16de Februar 1897 havde bemærket,
at der i Spørgsmaalet om, hvorvidt Kommunitetet i den foreliggende
Universitetssag burde træde hjælpende til, vilde være Anledning til at
undersøge, om ikke Universitetet her, helt eller til Dels, var i Stand til at
Videnskabelige Samling-er og Anstalter.
385
hjælpe sig selv, skulde han under Henvisning til det allerede i den nævnte
Skrivelse anførte, nærmere fremsætte sin Opfattelse af, hvorledes dette
Spørgsmaal burde stilles. Først skulde han da forsøge at faa Klarhed paa
det her omhandlede Arbejdes egentlige Beskaffenhed, idet han skulde be-
mærke, at den af Museumsraadet fremsatte Opfattelse, hvorefter hele den
anførte Sum eventuelt skulde kunne føres over paa de til Raadighed for
Museet stillede Midler, formentlig ikkun vilde kunne tiltrædes med den
Forudsætning, at allerede den Gavn, som Museet efter Dr. Meinerts Udtalel-
ser »indirekte« vilde have af Cand mag. Lundbecks Arbejde, var de 600 Kr.
om Aarefc værd, en Forudsætning, som Kvæstor var meget tilbøjelig til at dele.
Det var til en systematisk Bearbejdelse af den danske Fauna af de to
Insektordener Fluer og Hvepse, at Cand. mag. Lundbeck havde søgt en
Understøttelse. At dette Arbejde strakte sig langt ud over Universitetets
særlige Formaal, derom kunde der ikke være nogen Tvivl. Da det imid-
lertid hørte ind under den nævnte systematiske Bearbejdelse, at der fore-
toges »en Bestemmelse af Museets betydelige Samlinger af danske Fluer og
Hvepse« — jfr. Dr. Meinerts Udtalelse under 21de December 1896 — og
at Kjendskabet til saavel Museets som Privatsamlingers Materiale suppleredes
ved Indsamlinger og Udklækninger — saaledes som anført i Cand. mag.
Lundbecks Andragende —, hvilket tilkomne Materiale Andrageren havde
lovet at afgive til Museet »til stor Vinding for dette i ren musealsk Hen-
seende« — Dr. Meinerts Udtalelse under 27de Februar 1897 —, maatte
det formentlig erkjendes, at det paatænkte Arbejde vilde indbefatte Op-
naaelsen af Universitetsformaal. Naar der herefter spurgtes, om da de
600 Kr. om Aaret, som Cand. mag. Lundbeck ønskede for at skaffe sig for-
nøden Tid til den ommeldte systematiske Bearbejdelse, burde udredes af
Universitetet eller ikke, og naar Musæumsraadet i sin Skrivelse af 27de
Februar 1897 syntes at betragte det nævnte Beløb som faldende helt uden-
for Universitetets Udgifter, idet det nemlig med den Dr. phil. AV. Sørensen
midlertidigt givne Understøttelse af 600 Kr. om Aaret »som Præcedens«
var tænkt udredet af de paa Finanslovens § 21 VI. A. bevilgede Tilskud
til videnskabelige Formaals Fremme samt til Understøttelse af Videnskabs-
mænd og Kunstnere, medens der dog efter Raadets Udtalelse heller ikke
principmæssigt kunde være noget til Hinder for at udrede de 600 Kr. til
Cand. mag. Lundbeck af de til Raadighed for Museet stillede Midler, saa
var der egentlig ikke heri nogen indbyrdes Modsigelse. Det af Cand. mag.
Lundbeck ansøgte Beløb syntes nemlig i Forhold til Opgaven at være
saa beskedent, at hvad enten han maatte blive betragtet som Viden-
skabsmand og dermed helt gaa ind under de for Ministeriet disponible
Summer til videnskabelige Formaals Fremme, eller hans Arbejde ude-
lukkende maatte blive bedømt efter dets Betydning for Museet og der-
med falde helt ind under dettes Udgifter, vilde en Opfyldelse af hans An-
dragende kunne forsvares. Da Spørgsmaalet om en Udredelse af de
600 Kr. under de for Ministeriet disponible Summer til videnskabelige For-
maals Fremme, som allerede af Dr. Meinert udtalt, faldt udenfor de Over-
vejelser, som kunde linde Sted ved Universitetet, skulde Kvæstor under-
søge, hvorledes Spørgsmaalet om Universitetets Evne til helt at udrede den
386
Universitetet 1S9G —1897.
ommeldte Understøttelse barde stilles. Beskaffenheden af det af Cand. mag.
Lundbeck paatænkte Arbejde, for saa vidt det her kunde komme i Betragt-
ning, maatte betegnes: Bestemmelse af Museets Samlinger af danske Fluer
og Hvepse, nye til Indlemmelse i Museet bestemte Indsamlinger og en sy-
stematisk Bearbejdelse af den danske Fauna overhovedet af de to nævnte
Insektordener. Naar Spørgsmaalet om Universitetets Evne til at bekoste
dette samlede Arbejde stilledes, maatte undersøges, hvorvidt der princip-
mæssigt kunde ydes Bidrag dertil af Museets entomologiske Afdelings
Assistancesum, af Museets entomologiske Afdelings Annuum og af Grev
Moltkes Legater til Konto I.
Til Assistance var der under Universitetets Udgiftspost 1. cl. tillagt
Museets entomologiske Afdeling efterfølgende Beløb. Ordinært i Gjennem-
snft 666 Kr. 67 0. aarligt. Hertil kom de fornævnte 1000 Kr. aarlig ifølge
Ministeriets Resolution af 5te Juli 1878. Som Konservator var Løvendal
aflagt med 468 Kr., og om han end særlig var knyttet til den Wester-
mannske Insektsamling, maatte dog dennes Besørgelse ved ham frigjøre
det Beløb under den samlede Assistancesum, fornævnte 1666 Kr. 67 0.,
som ellers heraf vilde medgaa til den nævnte særlige Samling. Extraordi-
nært blev udredet som aarligt Honorar til Dr. H. J. Hansen et Beløb af
2800 Kr., der var bestemt til at bortfalde ved hans Fratræden, og hvis
Udredelse, hvorledes end Ministeriets Resolution af 25de April 1885, jfr.
Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 19—20, maatte komme til Udførelse, maatte
frigjøre et Beløb, som ellers af Assistancesummen vilde medgaa til Med-
hjælp. Endelig havde den entomologiske Afdeling for Tiden, som af Ur.
Meinert under 27de Februar 1897 forklaret, indirekte Gavn af den Ur. phil.
W. Sørensen som Videnskabsmand under Finanslovens § 21 VI. A. bevilgede
Understøttelse af 600 Kr. om Aaret. Og for saa vidt Dr. Meinerts Udtalelser
i nysnævnte Skrivelse skulde være at forstaa saaledes, at alt dette slet ikke
vedkom Sagen, idet en Udbetaling til det af Cand. mag. Lundbeck paa-
tænkte Arbejde af den entomologiske Afdelings Assistancesum vilde være
inkorrekt, skulde bemærkes, at naar der af denne Sum kunde udredes Be-
taling til Kandidat Schlick for »Sammenarbejdeise og Bestemmelse til Slægt
og Art af Smaalivepse«, — jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 860 og f. 1895
—96 S. 228 —, vilde det være indlysende, at der ikke principmæssigt
kunde være noget til Hinder for af den samme Sum at betale Kandidat
Lundbeck for Sammenarbejde og Bestemmelse af Hvepse.
Det var imidlertid et Spørgsmaal om det strengt taget var korrekt,
naar der af den entomologiske Afdeling blev udredet Beløb til »Assistance«
overhovedet, thi man kom herved ind paa, hvad der ellers burde undgaas,
nemlig at der til samme Formaal blev udredet dels Beløb, som fremtraadte
paa den netop til dette Formaal beregnede og bevilgede Konto, dels Beløb
under en Konto, som helt maatte forudsættes at have en anden Bestem-
melse. Det var imidlertid en Kjendsgjerning, at saadan Anvendelse af det
paagjældende Annuum fandt Sted uden Indsigelse fra Revisionsdeparte-
mentets Side, og for saa vidt Assistancen bestod i Indsamling til Afdelingen
og dermed Forøgelse af dennes Materiale, vilde det endog principmæssigt
være det rette, at den blev posteret her. Da nu Indsamling her netop
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
387
var en Bestanddel af Cand. mag. Lundbecks paatænkte Arbejde, vilde der
ikke i Principet være noget til Hinder for at regne paa Bidrag ogsaa fra
Annuum til dette Arbejdes Iværksættelse. Afdelingens Annuum var 1160
Kr., hvoraf dog 400 Kr. vare et personligt Tillæg for Konservator Løvendal.
At ogsaa Cand. mag. Lundbeck allerede gjentagne Gange havde erholdt
Vederlag af Annuet, blandt andet »for Ordning og Bestemmelse« fremgik
af et vedlagt Uddrag af Regnskaberne for Museets 3die Afdeling for 1893
—94 til 1895—96.
Som Videnskabsmand maatte Cand. mag. Lundbeck antages at kunne
blive understøttet af de Moltkeske Legaters Konto I., ligesom han da ogsaa
allerede i 1895 herfra havde erholdt 100 Kr. for Arbejde i det zoologiske
Museum. Ved Fundation for Grev J. G. Moltkes Legater af 28de Januar
1845 § 9 var der givet Halvdelen af 40000 Kr., altsaa en Kapital paa
20000 Kr., den Bestemmelse at anvendes til Gavn for det naturhistoriske
Studium ved Kjøbenhavns Universitet paa den Maade, at der, efter Fradrag
af Administrationsgebyr, af Renten 775 Kr. blev udredet Udgiften, nu 132
Kr. 50 0., til Præmien for en naturhistorisk Afhandling og fremdeles Løn-
ninger til den Assistent eller de Medhjælpere, som det zoologisk-minera-
logiske Museums nærmeste Bestyrere maatte behøve. Dette Lønningsbeløb
var fastsat til et Bidrag af 400 Kr. om Aaret til Universitetets Indtægts-
post 4, og af det derefter disponible Restbeløb kunde enkelte Understøttelser
bevilges »saadanne Studerende, der med særdeles Flid dyrke de natur-
historiske Videnskaber«. Hvad der i et enkelt Aar blev sparet paa denne
Konto, kunde anvendes endnu i det næste Aar, men tilfaldt ellers Lega-
ternes Reservefond, hvis Tilvæxt fra denne Konto og andre af det samlede
Legats Konti i Aarenes Løb var henlagt til Konto II. for de zoologiske og
mineralogiske Museer, saaledes at denne sidstnævnte Konto, der oprindelig
var 45000 Ivr., nu var voxet til 85000 Kr. i rentebærende Kapital. Det
var hine »enkelte Understøttelser« under Konto I. »til saadanne Studerende,
der med særdeles Flid dyrke de naturhistoriske Videnskaber«, der i den
foreliggende Sag kom i Betragtning. De tildeltes af Kirke- og Under-
visningsministeriet efter Forslag af Professorerne i Zoologi og i Mineralogi.
Det kunde erkjendes, at en forud bestemt, stadig Understøttelse til
Cand. mag. Lundbeck ikke ret vilde passe ind under de »enkelte« Under-
støttelser, som det hørte til den omhandlede Kontos Formaal at udrede,
men Spørgsmaalet var kun om, hvorvidt denne kunde, om end med skif-
tende Beløb, hjælpe til, for at den omspurgte Bearbejdelse af de danske
Fluer og Hvepse kunde komme i Stand, og i saa Henseende syntes det at
at maatte have afgjørende Betydning, at hidtil forholdsvis store Beløb vare
forblevne uanvendte og derfor hjemfaldne til Reservefonden. I det hele
maatte det antages, at der netop i det nu forestaaende længere Tidsrum,
da naturhistoriske Studerende vilde blive anvendte til Bearbejdelse af Ingolf-
Expeditionens Resultater og allerede herved vilde blive understøttede, vilde
kunne raades over et betydeligt aarligt Beløb til Understøttelse under
Moltkes Legaters Konto I.
Hvis altsaa Ministeriet ikke maatte kunne tildele Cand. mag. Lund-
beck den ansøgte Understøttelse, saaledes som Dr. Meinert ifølge sine Ud-
388
Universitetet, 1896—1897.
taleiser i Skrivelse af 27de Februar 1897 nærmest liavde tænkt sig det,
nemlig af de paa Finanslovens § 21 VI. A. bevilgede Tilskud til viden-
skabelige Formaals Fremme m. v., maatte det Spørgsmaal stilles, hvorvidt
der til det omspurgte Arbejde vilde kunne tilvejebringes de fornødne 600 Kr.
aarlig i et længere Tidsrum af Universitetets egne Midler, nærmere af
Museets entomologiske Afdelings Assistancesum, af Museets entomologiske
Afdelings Annuum og af Grev Moltkes Legater til Universitetets Konto I,
Besvarelsen af dette Spørgsmaal maatte overlades til Museumsraadet, for
sidstnævnte Legaters Vedkommende i Forbindelse med Professoren i Mi-
neralogi.
Dersom Universitetet heller ikke havde Evne til at hjælpe her med
de fornødne Pengemidler, mente Kvæstor, at det, naar det nu siden Pro-
fessor Schiødtes Død havde varet 13 Aar, uden at de danske Fluer og
Hvepse til falde kunde komme i Betragtning, maatte det hellere vare den
fornødne Stund endnu med deres Bearbejdelse, end der hertil skulde søges
en Bevilling under Kommunitetets Budget. Kvæstors Grunde til denne
Opfattelse vare følgende.
Naar Spørgsmaalet om at paalægge Kommunitetet en Udgift til et
Øjemed, som ligger helt udenfor dets egentlige Formaal, syntes det bestemt
at burde vides, hvor stor denne Udgift var, saaledes at det, naar det var
en i et længere Tidsrum aarlig tilbage vendende Udgift, vidstes, paa hvor
mange Aar denne vilde falde. Det var ham ikke bekjendt, at dette Princip
var blevet fraveget, naar undtages Bevillingen til Bearbejdelse af Ingolf-
Expeditionens Resultater, der i sit store Omfang ikke havde kunnet paa-
regnes med noget bestemt samlet Beløb, men alligevel var kommet ind
paa Kommunitetets Budget som det eneste Sted, hvor den overhovedet
kunde anbringes. Med Understøttelsen til Cand. mag. Lundbeck forholdt
det sig saaledes, at det efter hans egen Udtalelse ikke lod sig bestemt sige,
hvor lang Tid der vilde medgaa til det omspurgte Arbejde, men at han,
efter hvad han kunde dømme derom, søgte Bevillingen paa f. Ex 6 Aar.
Fra Museumsraadet forelaa der ingen som helst Udtalelse om, hvorvidt Ar-
bejdet i dette Tidsrum blot tilnærmelsesvis kunde ventes afsluttet, og det
i Sagen overhovedet fremkomne gav nærmest det Indtryk, at der til den
omtalte systematiske Bearbejdelse vilde medgaa et betydeligt længere Tids-
rum end 6 Aar. Det var ikke omtalt, hvorfra Pengene skulde komme til
Udgivelsen af det eventuelt tilendebragte Værk, der maatte antages at
skulle ledsages af Illustrationer. Ansøgeren havde kun udtalt, at han efter
en indenfor visse Grænser fastsat Plan vilde kunne forpligte sig til regel-
mæssig hvert Aar at levere et bestemt Afsnit færdigt til Publikation, og
af ham kunde der i Virkeligheden heller ikke fordres nogen Antydning af,
hvorledes Bekostningen ved hans Værks Udgivelse vilde blive at tilveje-
bringe. Anderledes stillede det sig med Museumsraadet, som med sit Kjend-
skab til Forholdene maaske kunde have fundet Anledning til at give Vej-
ledning i dette Punkt.
Bortset fra Betænkeligheden ved den ansøgte Bevillings ubestemte
Omfang kunde det maaske synes, at en Understøttelse til den ommeldte
Bearbejdelse vilde falde ind under saadanne Bevillinger til videnskabelige
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
389
Formaals Fremme i Almindelighed, som Kommunitetet i de senere Aar var
kommen ind paa, i Modsætning til den tidligere kjendte Anvendelse af
samme som Reservefond til Opnaaelsen af egentlige Universitetsformaal,
der ikke faldt ind under Universitetets Budget. Det var med Finansaaret
1888—89, at den nye Anvendelse af Kommunitetets Midler fremtraadte, og
de i saa Henseende givne Bevillinger vare opførte paa en vedlagt For-
tegnelse*). Heraf vilde det formentlig fremgaa, at om man end i Alminde-
lighed vilde kunne henvise til Statskassen som den rette Plads for disse
Bevillinger, vilde der dog næppe, allerede naar der saas hen til deres Stør-
relse, kunne paapeges bestemte Udgiftsposter, hvoraf de egentlig skulde
kunne udredes. Anderledes forholdt det sig med den omhandlede Under-
støttelse, thi, hvad enten dens rette Plads egentlig maatte være under Fi-
nanslovens § 21 YI. A. til videnskabelige Formaals Fremme m. v. eller paa
Universitetets Udgiftspost 1. d., nemlig under Assistancesummen for det
zoologiske Museums entomologiske Afdeling, eller under begge disse Ud-
giftsposter tilsammen, vilde en Bevilling af Understøttelsen af Kommuni-
tetets Midler kunne blive en Begyndelse til, at dette overhovedet blev et
Fond, der maatte træde til, naar særlige Udgiftsposter, som vare bevilgede
med bestemt fastsatte Beløb, saaledes at deres Formaal skulde fyldest-
gjøres netop indenfor den dermed givne Grænse, viste sig utilstrækkelige
til at udrede Udgiften ved et i sig selv ønskeligt Foretagende.
Efter det oplyste maatte Kvæstor holde for, at den ansøgte Under-
støttelse ikke egnede sig til at søges bevilget af Kommunitetets Midler.
Under 28de Maj 1897 anmodede Konsistorium Museumsraadet om dets
yderligere Udtalelser, for saa vidt det maatte linde Anledning dertil efter den
af Kvæstor afgivne Erklæring. Konsistorium tilføjede, at det ansaa det for
rigtigt, at det ved Ministeriets Resolution af 5te Juli 1878 til de danske
/wseføsamlingers Ordning givne Tilskud af 1000 Kr. udelukkende anvendtes
til det Øjemed, hvortil det var tilstaaet, samt at Understøttelsen til Cand.
mag. Lundbeck ikke egnede sig til at udredes af Kommunitetets Midler.
Konsistorium henledte derhos særligt Museumsraadets Opmærksomhed paa det
af Kvæstor rejste Spørgsmaal, om Understøttelsen ikke maatte kunne tilveje-
*) Begyndt i 1888—89; En paa 6 Aar fordelt Understøttelse af (>400 Kr. til Udgivelse
af et af Cand. mag. Joh. Petersen affattet kartografisk Værk over de danske Far-
vandes Dyre- og Planteverden samt fysiske og hydrografiske Forhold. 1890—91:
Til Oprettelse af en Havstation for zoologiske og botaniske Studier 2200 Kr. Be-
gyndt i 1891—92: En paa 4 Aar fordelt Understøttelse af 4000 Kr. til Dr. phil.
Kolderup Rosenvinge til Undersøgelse af Plantevæxtcn i de danske Have. 1892 —
93: Til Undersøgelse af Dyrelivet i Farvandene omkring Island 2400 Kr. Begyndt
i 1894—95: Til en videnskabelig Expedition til de arktiske Farvande omkring
Grønland (Ingolf Expeditionen) i to Sommere, fordelt paa 2 Aar, 150000 Kr. Be-
gyndt i 1895—96: Fbv. Prosektor, Cand. med. N. R. Finsen til Undersøgelse over
Lysets Indvirkning paa den menneskelige Organisme, fordelt paa 3 Aar, 6000 Kr.
1896—97:	Til Danmarks Repræsentation ved en Konference i London om Ud-
givelsen af en international Katalog over mathematisk-naturvidenskabelig Litteratur
1000 Kr. Til en botanisk Undersøgelse af Færøerne i 1896 og 1897 1000 Kr.
1897—98:	Til Bearbejdelse og Offentliggjørelse af Ingolf-Expeditionens Resultater,
1ste Bidrag, 10000 Kr. Tilskud til „Finsens medicinske Lysinstitut" 20000 Kr.
Universitetets Aarbog.	50
390
Universitetet 1896—1897.
bringes af Universitetets egne Midler, derunder af Grev Moltkes Legat til
Universitetets Konto I.
I den af Museumsraadet under 9de Juni 1897 afgivne Erklæring be-
mærkede Museumsinspektor, Dr. Meinert, med Hensyn til Spørgsmaalet om
Fortolkningen af Ministeriets Resolution af 5te Juli 1878, at han først
maatte erklære sig villig til at bøje sig for Konsistorium; han havde
allerede draget Omsorg for, at det for Fremtiden af Revisionsdepartementet
vilde kunne paases, at mindst 1000 Kr. aarlig anvendtes til den danske In-
sektsamling: men han maatte dernæst tillige udtale sin Beklagelse over den
Servitut, som saaledes var lagt paa Afdelingens frie Benyttelse af disse 1000
Kr. Endelig maatte han efter den Anledning, som den medsendte Skrivelse
fra Kvæstor gav, tilføje nogle Ord til Forklaring af sin og han turde vistnok
ogsaa sige Professor Schiødtes (og den temporære Afdelingsbestyrer Dr. H.
J. Hansens) Opfattelse af fornævnte ministerielle Resolution. Yel var det
sikkert, at Professor Schiødte under Disputen om, hvilken af de 2 Af-
delinger, hans egen eller 2den Afdeling, Etatsraad Steenstrups, der skulde
have de ved Dr. Mørchs Død ledigblevne 1000 Kr., som væsentlig Grund
for at de skulde tilfalde hans, det er 3die Afdeling, urgerede den pres-
serende Grund, som han fandt laa i Ønsket og Fordelene ved en snarlig
Sammenarbejden af den store Drewsenske Samling. Men, omend Ministeriet
kunde siges ved sine Udtryk, at det »ansaa det for uforsvarligt længere at
udskyde de sidstnævnte Ordningsarbejder«, at have mere eller mindre gjort
Professor Schiødtes Motivering til sin egen, saa lød dog selve Resolutionen
kun saaledes: »og har [det høje Ministerium] derfor taget den Beslutning,
at de 1000 Kr. fra 1ste d. M. at regne blive at stille til Disposition for Be-
styreren af 3die Afdeling.« Som det vilde ses, var der i denne ikke Tale
om nogen Indskrænkning eller Servitut, ligesaa lidt som der her nævnedes
nogen Tid eller Aaremaal for Bevarelsen af disse 1000 Kr., og heller
ikke havde der fra Revisionsdepartementets Side nogensinde været indvendt
noget mod den Indgaaen under Afdelingens almindelige Assistancesum, som
samme Afdelings Bestyrere havde troet sig berettigede til. Heller ikke
senere hen, selv paa given Anledning, jfr. Konsistoriums Skrivelse af 2den
Juni 1880, havde Ministeriet talt om Tid og Aaremaal eller nogen Servitut.
Museumsraadet bemærkede under Henvisning til Dr. Meinerts Ud-
talelse, at begge dets andre Medlemmer, Formanden inclusive, om de end
liavde en Erindring om, at afdøde Professor Schiødte havde motiveret sin
Fordring om at beholde til sin Museumsafdeling de omstridte 1000 Kr.,
der havde været tildelte en anden Afdeling, havde de ligesaa lidt som Dr.
Meinert havt nogen Erkjendelse af, at det dermed var givet, at man havde
tænkt sig bemeldte Sum anvendt udelukkende i den entomologiske Samlings
faunistiske Afdeling. Afdelingernes Regnskaber forelaa ikke til anden Kritik
end Revisionens, og der havde derfor ikke været nogen Anledning for
Museets Fællesbestyrelse til at undersøge Summens Anvendelse. Med
Hensyn til Kvæstors Henvisning til, at den af Cand. mag. Lundbeck søgte
Understøttelse, 600 Kr., i 6 Aar muligvis kunde til Dels ydes af de Moltkeske
Legater, skulde Professor zoologiæ gjøre opmærksom paa, at dette Legat
(for saa vidt an gik Understøttelse af lovende og flittige Studerende) blev bort-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
391
givet af Ministeriet efter Indstilling af Professores zoologiæ og mineralogiæ
i Forening, og en Overenskomst, der gjorde lians Kollegas Adgang til at
deltage i denne Indstillingsret saa temmelig illusorisk, kunde han allerede
af denne Grund ikke slutte sig til eller anbefale. At der havde været Aar,
i hvilke denne Indstillingsret var bleven mindre benyttet, turde ogsaa til
Dels have sin Grund i, at der havde været andre Kilder, hvoraf man havde
understøttet yngre Studerende, men dette Forhold kunde let forandre sig
— i Øjeblikket var der 5 Andragender inde om Japetus Steenstrups Legat,
af hvilke allerhøjst 2 kunde hjælpes, og de Studerendes stærkt voxende
Antal gjorde det i det hele misligt at opsluge det Moltkeske Legats Resourcer
efter en større Maalestok. Han turde kun give det Løfte, at han, for saa vidt
det stod til ham eller var ham muligt, skulde gjøre sit til at hjælpe paa
det Tilskud, som Museets 3die Afdeling maatte kunne afse til at støtte
Cand. mag. Lundbecks Virksomhed, men en bestemt bindende Afgift kunde
han af Hensyn til sig selv, sin Kollega og sin eventuelle Efterfølger i Pro-
fessoratet ikke paatage sig.
Under 5te Juli 1897 indsendte Konsistorium til Ministeriet de mod-
tagne Erklæringer fra Museumsraadet og Kvæstor, idet Konsistorium be-
mærkede, at medens man i og for sig ikke nærede nogen Tvivl om Ønske-
ligheden af, at den ommeldte systematiske Bearbejdelse af de nævnte
Insektordener søgtes fremmet, maatte Konsistorium overensstemmende med
det af Kvæstor udviklede fraraade, at den nævnte Udgift faldt Kommuni-
tetet til Last. Der var her Tale om en Udgift, som var Kommunitetets
Formaal ganske uvedkommende, og Konsistorium maatte derfor fastholde
det Standpunkt — der med særlig Styrke gjorde sig gjældende, naar det
som i nærværende Tilfælde drejede sig om et Arbejde, der i Henseende til
Tid og Omfang var ubestemmeligt —, som man ofte tidligere havde havt
Lejlighed til at fremhæve, ligesom det i det hele var blevet fulgt af Mini-
steriet med priselig Varsomhed, at der ikke uden yderste Nødvendighed og
kun i meget vigtige Tilfælde maatte lægges andre Byrder paa Kommuni-
tetets Midler end de, som det var bestemt til at bære.
For saa vidt hele det ommeldte Beløb ikke maatte kunne tilvejebringes
af de under Ministeriet underlagte Midler udenfor Universitetets Omraade,
maatte Konsistorium under Henvisning til de af Kvæstor fremsatte udførlige
Redegjørelser og Museumsraadets Bemærkninger dertil, henlede Opmærk-
somheden paa, at der muligvis af Universitetets egne Midler kunde ydes
Bidrag til det omhandlede Formaal dels af Annuum for Museets entomo-
logiske Afdeling under Universitetets Udgiftspost 3. c., dels af det ved
Ministeriets Resolution af 5te Juli 1878 under Universitetets Udgiftspost
1. d., den samlede Lønningssum, til de danske Insektsamlingers Ordning
bevilgede Beløb af 1000 Kr aarlig, naar dette anvendtes efter dets oprindelige
Bestemmelse, hvilket Inspektor i sin Skrivelse af 9de Juni 1897 havde
udtalt at ville drage Omsorg for, dels endelig af de under Grev Moltkes
Legater til Universitetet, Konto I, aarligt disponible Beløb til Understøttelse
for Studerende, som med særdeles Flid dyrke de naturhistoriske Videnskaber.
Konsistorium skulde derfor tilraade, at den omhandlede Understøttelse til
Cand. mag. W. Lundbeck ikke faldt Kommunitetet til Byrde, men at der,
50*
392
Universitetet 1896—1897.
for saa vidt Ministeriet ikke af de under samme underlagte Midler udenfor
Universitetets Omraade inaatte kunne udrede hele Beløbet eller dog en Del
af samme, blev givet Anvisning paa at afholde det af Universitetets Midler
paa den foran angivne Maade.
I Skrivelse af 5te August 1897 meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det fandt det ønskeligt, at der ydedes Cand. mag. Lundbeck den ansøgte
Understøttelse, men at Ministeriet for sit Vedkommende ikke raadede over
Midler hertil, ligesom man efter det oplyste ikke fandt, at Understøttelsen
burde tillægges ham af Kommunitetets Midler. Efter den Anledning Kon-
sistoriums Skrivelse dertil gav, tillod Ministeriet derimod, at der tillagdes
Cand. mag. Lundbeck en Understøttelse, saavidt Forholdene inaatte kunne
tilstede det, af Universitetets egne Midler, nemlig dels af Annuum for
zoologisk Museums entomologiske Afdeling under Universitetets Udgiftspost
3. c., dels af det ved Ministeriets Resolution af 5te Juli 1878 under den
samlede Lønningssum, Universitetets Udgiftspost 1. d., til de danske Insekt-
samlingers Ordning bevilgede Beløb af 1000 Kr. aarlig, jfr. Univ. Aarb. f.
i 877—78 S. 343—55, naar dette anvendtes efter dets oprindelige Bestemmelse,
dels endelig af de under Grev Moltkes Legater til Universitetet, Konto I.,
aarligt disponible Beløb til Understøttelse for Studerende, som med særdeles
Flid dyrke de naturhistoriske Videnskaber.
c. Personlige Forhold vedrørende Museet.
Museets Museuinsraad ansatte under 20de September 1896 Cand.
mag. Adolf Severin Jensen som konkologisk Medhjælper ved Museets 3die
Afdeling, fra 1ste Oktober s. A. at regne.
3. Det mineralogiske Museum.
Under 24de April 1897 modtog Konsistorium fra det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet et af Fakultetet anbefalet Andragende fra
Professor mineralogiæ, Dr. phil. N. V. Ussing om, at den under Universitetets
Udgiftspost 7. a. hørende Sum af 1200 Kr. til Assistance for Professoren i
Mineralogi, for Finansaaret 1897—98 og fremdeles, indtil anden Bestemmelse
maatte anses ønskelig, inaatte blive anvendt — i Lighed med hvad Tilfældet
havde været i Finansaaret 1896—97 — saaledes at:
»a. 600 Kr. er til Raadighed for Professor mineralogiæ til at lønne
en Assistent ved Undervisningen, og
b. 600 Kr. tildeles Statsgeolog, Dr. phil. Victor Madsen som Honorar
for i to ugentlige Timer i et Tidsrum, svarende til et Halvaar, aarlig at
foredrage nærmere bestemte Afsnit af Mineralogien og Geologien.«
Under Henvisning til det af Konsistorium under 25de April 1896 ind-
sendte Andragende om en tilsvarende Ordning af denne Sag for Finans-
aaret 1896—97 — jfr. Univ. Aarb. f. 1895—96 S. 79—81 —, tilføjede
Professor Ussing, at Dr. Madsen havde holdt Forelæsninger i Tidsrummet
Oktober 1896 til April 1897 i to ugentlige Timer over de ældre — palæ-
ozoiske, mesozoiske og tertiære — Dannelsers Geologi. Det vilde være
ønskeligt, at Dr. Madsen afsluttede denne Forelæsning i næste Vinter'med
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
393
Gjennemgangen af de yngre — kvartære — Dannelsers historiske Geologi,
og at derefter Forelæsningsrækken gjentoges de følgende Aar, saaledes at
de naturhistoriske Studerende regelmæssig kunde faa en fyldigere Vejled-
ning i denne Gren af Geologien, end der kunde gives i de aarlig gjentagne
elementære Forelæsninger over Geologi.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 31te Marts 1897 bifaldt
Ministeriet under 14de Juni s. A. fornævnte Forslag.
Konsistorium konstituerede efter Indstilling fra Professor mineralogiæ
ved Skrivelse af 9de Oktober 1896 Dr. phil. K. A. Gronvall som palæon-
tologisk Assistent ved Museet fra 1ste s. M. at regne. Angaaende Tilladelse
for Dr. Gronvall til at holde geologiske Forelæsninger, jfr. foran S. 368.
— Den af Konsistorium under 9de September 1896 approberede
Instrux for Fyrbøderen ved Museet er saalydende:
»1. Fyrbøderen ved Mineralogisk Museum, som tillige er Karl ved
Museet, skal saa vidt muligt stadig være til Stede ved Bygningen og maa
navnlig ikke uden Tilladelse være borte nogen Nat.
2.	Han paaser, at ingen uvedkommende Personer opholde sig i
Museets Bygning eller Gaardsrum. Han aabner Laagen og Mellemporten
om Morgenen Kl. 6—6^ og lukker den om Aftenen Kl. 10. Han aabner
og lukker Gitterporten for Vogne til Museet og Bestyrerboligen, Han
aabner og lukker Indgangsdørene til Museumsbygningens Lokaler til nærmere
angivne Tider, og paaser, at alle Vinduer ere lukkede om Natten.
3.	Han besørger Fyringen under Kjedlerne, passer Varme- og Ventila-
tionsapparaterne i det hele og sørger for, at alle Museets Lokaler opvarmes
og ventileres efter deres Bestemmelse.
4.	Han paaser, at Brændselsleveraneerne ere i Orden, baade hvad
Maal og Kvalitet angaar, og melder til Museets Bestyrer, naar nyt Brændsel
skal bestilles, og naar nogen Del af Varmeapparaterne trænger til Repara-
tion eller Fornyelse.
5.	Han tænder og slukker Gasblussene i Gaarden, Mellemporten og
hvor det iøvrigt behøves, til nærmere angivne Tider.
6.	Han holder Hovedhanerne for Gassen lukkede om Natten og
paaser, at alle Gashaner i Museumsbygningen ere lukkede, forinden Hoved-
hanen lukkes.
7.	Han renholder den til Museet hørende Del af den store Gaard
saavel som det mindre Gaardsrum; i Museumsbygningen maa han renholde
Retiraderne, Brændselsrummene, Trappen og Korridoren, som fører fra
Gaarden til Brændselskjælderen, samt Fyrkjælderen og Ventilationskanalerne.
8.	Han holder Afløbsrørene, Vandlaasene og Kloakerne i Orden. Han
fører Tilsyn med Bortkjørselen af Dag- og Natrenovation.
9.	Han pudser de i Gaarden anbragte Lygter samt Vinduet over
Hovedindgangsdøren til Museet. Han maa være behjælpelig med Afløftning
og Paasætning af Vinduer o. lign. ved Rengjøring i Museet.
10.	Om Vinteren maa han holde Passagen fra Østervoldgade til Ind-
gangsdøren fri for Sne og paastrø Sand i glat Føre. Han maa være be-
hjælpelig ved Fjernelsen af Sne og Is fra Tagene.
394
Universitetet 1896 1897,
11.	Han maa jævnlig efterse Bygningen, og naar der opdages nogen
Brøstfældighed eller Mangel, strax melde det til Bestyreren.
12.	Han maa være til Stede ved Auditoriet før og efter hver Fore-
læsning, lukke Garderoben senest 5 Minutter efter Forelæsningens Be-
gyndelse og gjøre Auditoriet ryddeligt efter Forelæsningens Ophør.
13.	I Museumstiden maa han være rede til at assistere ved grovere
Arbejder i Museet.
14.	Han skal besørge alle Museet vedkommende Ærinder.
15.	Han maa i det hele rette sig efter de Bestillingen .vedrørende
Bestemmelser, som meddeles ham af vedkommende Autoriteter.«;
4. Det astronomiske Observatorium.
Forøgelse af Observatoriets Annuum rn. m.
Under 29de Maj 1896 modtog Konsistorium til Erklæring fra Kirke-
og Undervisningsministeriet et Andragende fra Professor astronomiæ, Dr.
phil. Thiele om Forhøjelse dels af det astronomiske Observatoriums Normal-
sum, dels af det til Assistance ved Observationer og Beregninger bevilgede
Beløb.
Professor Thiele bemærkede i sit Andragende, at Arbejderne ved Op-
stillingen, Indretningen og Prøvelsen af det nye Hovedinstrument vare til-
endebragte, og at Observatoriet havde faaet et særdeles godt og mange-
sidigt anvendeligt Hovedinstrument. Det gjaldt nu om at sikre Observatoriet
den fulde Nytte af dets Instruments Betydning.
Paa et Par underordnede Punkter var der sket nogen Afvigelse fra
den oprindelige Plan. Medens det saaledes var givet, at Hovedinstrumentet
skulde have elektrisk Belysning, kunde man ikke oprindelig gjøre Regning
paa at forsynes med Elektricitet fra Stadens Belysningsvæsen, og Beregningen
af Omkostningerne maatte derfor bygges paa den Forudsætnig, at Observa-
toriet selv skulde producere den nødvendige Elektricitet, samt at denne
kun skulde være tilstrækkelig til Hovedinstrumentets Forsyning. I Maj
1894 var det dog lykkedes Observatoriet i Forbindelse med det kemiske
Laboratorium at bevæge Kjøbenhavns Magistrat til en Udvidelse af Led-
ningerne, hvorved det blev muligt at sikre Observatoriet en baade regel-
mæssigere og rigeligere Forsyning med Elektricitet, saaledes at ikke blot
Hovedinstrumentet, men alle de vigtigere Instrumenter nu belystes elektrisk,
og opnaa den deraf flydende Forøgelse af Nøjagtighed og Bekvemmelighed;
tilmed kunde der nu anvendes Elektricitet til Bevægelse af Observatoriets
Kuppel under Observationerne med Hovedinstrumentet. Den forøgede Be-
kostning kunde til Dels dækkes ved Opgivelse af de paatænkte Bygnings-
forandringer ved Meridianværelset, netop fordi den elektriske Belysning be-
friede dette Rum for den Opvarmning ved Gasblussene, som Byggearbejderne
skulde søge at modvirke. Men i Fremtiden blev den aarlige Udgift til
Observatoriets og Instrumenternes Belysning efter dette Aars Erfaring
150 Kr. større end forhen.
Det havde dernæst vist sig umuligt at linde nogen passende Plads til
fotografisk Mørkekammer i selve Observatoriebygningen. Vanskeligheden
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
395
blev kun løst derved, at Videnskabernes Selskab afstod til Observatoriet
sin paa dettes Grund beliggende Bygning, der tidligere havde tjent til
magnetisk Observatorium. Skjønt denne Overdragelse var en rent velvillig
Gave, maatte dog det fotografiske Mørkekammers Indretning i nævnte Byg-
ning medføre større Udgifter end forudsat. Afstanden fra den fotografiske
Kikkert blev saa stor, at der i Instrumentets Nærhed maatte anbringes et
mørkt Skab til de lysfølsomme Pladers Indlæggelse i Kasetterne, og der
behøvedes betydelige Jordledninger baade til Vand og Gas til Mørkekamre-
nes Opvarmning. Kun ved næsten helt at nøjes med gammelt Inventar
til det nye Instrument var det lykkedes at dække ogsaa disse forøgede og
uforudsete Udgifter. Mørkekamrenes Brug vilde forøge Observatoriets regel-
mæssige Udgifter med mindst 50 Kr. om Aaret til Varmegas.
Den nye men selvfølgelige Udgift til følsomme Plader til den foto-
grafiske Kikkert og til Fotografiernes Udvikling og Opbevaring vilde ret
vel kunne beregnes efter de i Aårets Løb gjorte Erfaringer, dog maatte
det derved erindres, at der endnu kun var taget Forsøgsfotografier, og der-
til kun anvendt smaa og meget smaa Plader af almindelig Handelskvartet.
Til de fremtidige Observationer vilde der ved Siden af slige Plader af og
til være Brug baade for finere specielt fabrikerede Plader og for store
Plader. Thi Kikkerten viste sig at give saa gode Billeder, at det kunde
blive af Vigtighed, at Billederne ikke forringedes ved Pladernes Unøjagtig-
hed eller indskrænkedes ved deres Lidenhed. Gjennemsnitlig maatte den
aarlige Udgift til fotografisk Materiale anslaas til 300 Kr.
For at Observatoriet kunde komme i virkelig Besiddelse af de For-
bedringer, for hvilke de gjorte Forandringer blot aabnede Muligheden, maatte
Professor Thiele altsaa andrage om en Forhøjelse af den sædvanlige Be-
villing til Observatoriet. Men et Blik i en Kikkert eller et Fotografi af
en Himmelegn var endnu slet ikke nogen Iagttagelse. Der skulde gjøres
Maalinger og disse skulde beregnes; og dette skulde gjøres i langt større
Omfang paa det nu med tidssvarende Instrumenter udrustede Observatorium,
end der kunde være Tale om før Forandringen. Naar han antog, at Ob-
servatoriets nuværende faste Personale vilde være denne Arbejdsforøgelse
voxen, og derfor ikke nu fandt Anledning til at begjære nogeu Forandring
i det og dets Lønning, var det kun, fordi han stolede paa, at en væsentlig
Del af Arbejdet vilde blive gjort af de Studerende, der nu som før vilde
benytte dette som en Skole til Erhvervelse af de to nyttige Færdigheder,
Nøjagtighed i Iagttagelse og Regnedygtighed, som vare af saa stor Betyd-
ning, ikke blot for vordende Astronomer, men ogsaa for Skolen og Livet,
at der altid vilde melde sig frivillige Deltagere i betydeligt Antal. Men
det var ikke alle, som naaede saa vidt, at Læreren ikke lettere kunde gjøre
Arbejdet selv end gjennem Eleven. Begge disse Færdigheder krævede lang
Tid og Taalmodighed til lang Øvelse. Ingen blev udlært og tilvant uden
gjennem ensformige og længe kjedelige Gjentagelser. Til Overvindelse af
denne Gnidningsmodstand maatte der anvendes smaa Belønninger for ud-
vist Udholdenhed og billige Vederlag for den Tid og Kraft, som uformuende
Studerende ellers maatte have brugt til Livets Ophold. Lige fra Ole Rømers
Tid havde Observatoriet ogsaa hertil kunnet anvende en Del af dot Rømer-
396
Universitetet 1896—1897.
Bartholinske Legat, nu ca. 120 Kr., og fra Finansaaret 1878—79 en Be-
villing paa 200 Kr. aarlig »til Assistance ved Observationer og Beregninger«.
Der var stiftet megen Nytte hermed, men det forslog blot ikke under de
nuværende Forhold; de fotografiske Pladers Udmaaling og Beregning vilde
mere end fordoble Observatoriets Efterspørgsel om Arbejdskraft, og de Stu-
derendes Tilbud var — blot i hans Tid — blevet fordoblet og atter for-
doblet et Par Gange.
I Skrivelse af 3die Juli 1896 til Ministeriet bemærkede Konsistorium,
at Observatoriets egentlige Normalsum siden 1844 kun var bleven forhøjet
med et Beløb af 200 Kr. ved Finansloven for 1878—79 til Bøger, Kort og
Bogbinderarbejde, og indstillede, at der paa Finanslovforslaget for 1897—98
maatte blive optaget dels en Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 1. d.,
den samlede Lønningssum, med 300 Kr., nemlig til Forhøjelse af den for
Observatoriet til Assistance ved Observationer og Beregninger fastsatte Sum
fra 200 Kr. til 500 Kr., dels en Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 3.
f., det astronomiske Observatorium, med 500 Kr., nemlig 200 Kr. til For-
øgelse af den hidtil til Brændsel og Belysning beregnede Sum 200 Kr. til
400 Kr. og 300 Kr. til fotografisk Materiale.
Begge Forslag bleve optagne paa Finanslovforslaget for 1897—98, jfr.
Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 977—80. I Betænkningen til Fi-
nanslovforslaget bemærkede Folkethingets Finansudvalg, at det ikke kunde
tiltræde Forhøjelsen af 300 Kr. til Assistance ved Maalinger og Beregninger,
jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp. 453—54 og 691—92 samt Folke-
tingstidende s. A. Sp. 3221 og 3261. Forhøjelsen af Observatoriets Normal-
sum blev derimod bevilget og optaget paa Finansloven for 1897—98.
5. De lægevidenskabelige Institutter.
a. Bevillinger til Forsøg med Serumterapi ved Universitetets Laboratorium
for medicinsk Bakteriologi.
Under 3die Juli 1896 indsendte Konsistorium et af det lægeviden-
skabelige Fakultet anbefalet Andragende fra Professor, Dr. med. C. J. Sa-
lomonsen om, at der for Finansaaret 1897—98 paany maatte blive stillet
til Disposition for Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi en Sum af 10000 Kr.,
for at Laboratoriet kunde sættes i Stand til at fortsætte Fremstillingen af
antidifterisk Serum samt de dermed i Forbindelse staaende Forsøg.
Til Støtte for sit Andragende anførte Professor Salomonsen, at Labo-
ratoriet i det sidst forløbne Aar — 22de Juni 1895 til 17de Juni 1896 —
havde udleveret til Landets Sygehuse i et Antal af 82 og til Læger 70390
Cc. antidifterisk Serum af mindst samme Styrke som den fra Institut Pa-
steur leverede, d. v. s. Serum til et Beløb af 21117 Kr. beregnet efter dansk
Apothekerpris (3 Kr. pr. 10 Cc.), samt at det antidifteriske Serum, om hvis
terapeutiske Virkninger der stadig indløb meget gunstige Meddelelser fra
Provinssygehusene, vedblivende benyttedes og ogsaa i Fremtiden maatte
antages at ville blive anvendt i saa stor Udstrækning af Landets Læger,
at Laboratoriet næppe vilde se sig i Stand til med de fire Heste, over
hvilke det raadede, at tilfredsstille de indløbende Anmodninger. Der var
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
397
derhos fornylig paa Blegdamshospitalet sat en større Forsøgsrække i Gang,
til hvilken der krævedes en meget betydelig Mængde Serum, som Hospi-
talet havde anmodet Laboratoriet om at levere. Endvidere fremhævede
Professor Salomonsen, at Opretholdelsen af Laboratoriets serumterapeutiske
Afdeling ogsaa var af største Betydning for Undervisningen og for Arbejdet
i Laboratoriet i det hele, i hvilken Henseende han henledte Opmærksom-
heden paa, at Serumfabrikationen havde nødvendiggjort Oprettelsen af en
Assistentplads, der ogsaa havde Betydning som Uddannelsesplads for en
yngre Patholog, at de Viderekomne, som arbejdede i Laboratoriet, havde
faaet let Adgang til at se og følge systematiske Immunitionsundersøgelser,
samt at den elementære Undervisning, der gaves ved de bakteriologiske
Kursus, nu kunde gjøres langt fyldigere derved, at man kunde forevise hele
Fremgangsmaaden ved Tilberedningen af det antidifteriske Serum, Tuberku-
linfabrikationen og flere andre Forsøg, som det vilde være ganske uover-
kommeligt at holde i Gang alene for Undervisningens Skyld.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget
paa Universitetets Udgiftspost 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi,
extraordinært optaget 10000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A.
Sp. 979—82. Folkethingets Finansudvalg bemærkede i sin Betænkning, at
det tiltraadte denne extraordinære Bevilling, men forbeholdt sig sin Stilling
i Fremtiden, navnlig overfor den fremsatte Begrundelse, at Oprettelsen af
en Assistentplads, der ogsaa havde Betydning som Uddannelsesplads for en
yngre Patholog, o. s. v. skulde nødvendiggjøre Bevillingen, jfr. Rigsdags-
tidende s. A. Tillæg B. Sp. 453—54 og Folkethingstidende s. A. Sp. 3261.
Bevillingen blev givet paa Finansloven for 1897—98.
Til 2den Behandling af Forslaget om Tillægsbevilling for 1896—97
blev der i Anledning af et Andragende fra Professor, Dr. med. C. J. Salo-
monsen af Ministeriet stillet Forslag over en yderligere Bevilling paa
6000 Kr., med hvilket Beløb den til serumterapeutiske Forsøg for Finans-
aaret 1896—97 bevilgede Sum, 8000 Kr., dels var blevet overskredet, dels
under fortsat Drift i Finansaarets to sidste Maaneder vilde blive overskredet.
Professor Salomonsen henviste til Støtte for sit Andragende til sin udførlige
Redegjørelse i en medfulgt trykt Indberetning om den serumterapeutiske
Afdelings Virksomhed i de to forløbne Aar, af hvilken Redegjørelse det
fremgik, at Laboratoriet havde havt Valget imellem helt at standse Fabri-
kationen og Udleveringen af Serum eller overskride den bevilgede Sum.
Det lægevidenskabelige Fakultet bemærkede i en af Ministeriet indhentet
Erklæring, at det saavel af videnskabelige som praktiske Grunde maatte
anbefale, at den søgte Bevilling gaves.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags-
tidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1965—66 og 2029—30, og Bevillingen givet
paa Tillægsbevillingsloven for 1896—97.
h. Bevilling af Lønning til .en Assistent ved den farmakologiske Samling.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 6te
December 1896 et Andragende om, at der maatte blive bevilget en aarlig
Universitetets Aarbog.	51
398
Universitetet 1896 1897.
Lønning af 1200 Kr. til en Assistent ved Universitetets farmakologiske
Samling, der var bleven aabnet i Begyndelsen af November s. A. i Lokalerne i
Kommunitetsbvgningen nærmest Krystalgade. De to af Værelserne i Stue-
etagen vare benyttede til den egentlige Studiesamling, her fandtes Skabe
med Præparater, et lille Haandbibliothek, Tavler med Afbildninger af offici-
nelle Planter og Siddepladser ved Borde til 15—20 Studerende. De tre
Værelser paa 1ste Sal vare benyttede til Opstilling af den Universitetet til-
hørende farmakologiske Samling, væsentlig bestaaende af tropiske Droger
(den Riiseske Samling) samt til Arbejdsrum for Docenten og en eventuel
Assistent, og der tænktes desuden afholdt mindre Kursus i Undersøgelse af
de officinelle Præparater; Loftet benyttedes til Opbevaring af Brændsel.
Studiesamlingen blev foreløbig holdt aaben 3 Gange ugentlig i 2 Timer.
Tidligere benyttedes som Studiesamling og Forelæsningssamling en
Samling, opstillet i 4 Skabe i Professorernes Aftrædelsesværelse ved det
fysiologiske Auditorium paa kirurgisk Akademi. Rummet var et lille et
Fags Værelse med 4 store Skabe og et Bord, der dækkede det ene Skab,
og Undervisningsforholdene vare under al Kritik; det tilstødende Auditorium
benyttedes og Samlingen led daglig stor Overlast paa Grund af de ind-
skrænkede Rumforhold og det store Antal Studerende. Nu vare Forholdene
blevne noget bedre, idet de Studerende kunde henvises til Studiesamlingen
paa Universitetet, medens Samlingen paa kirurgisk Akademi kunde benyttes
som Forelæsnings- og Examinatoriesainling, men for at faa virkelig Nytte
af Studiesamlingen var det imidlertid nødvendigt at ansætte en Assistent,
der kunde hjælpe til at holde Samlingen i Orden og vejlede de Studerende
paa Studiesamlingen. Det var absolut nødvendigt at have stadigt Opsyn,
naar Studiesamlingen holdtes aaben. og det kunde Docenten ikke overkomme
alene bl. a. paa Grund af den fra kirurgisk Akademi afsides Beliggenhed
af Studiesamlingen. Der havde hidtil ikke været nogen Assistent, men
Docenten havde privat engageret en ældre Studerende eller yngre Kandidat
til at hjælpe med Ordning og Vedligeholdelse af Samlingen — lønnet
af Samlingens Annuum —, om noget Opsyn eller Ordning af Studiesam-
lingens Benyttelse havde der hidtil ikke kunnet være Tale, da de højst
indskrænkede Rumforhold havde nødvendiggjort uhindret Adgang fra Kl. 8—6,
da kun 4—6 Personer ad Gangen til Nød fandt Plads i Rummet, i hvilket
der ikke engang var Plads til Stole.
Lønnen til en Assistent foresloges sat lig den for de andre lægeviden-
skabelige Assistenter — 1200 Kr. Assistentens Arbejde skulde dels være
at ordne Samlingerne paa kirurgisk Akademi og paa Universitetet, dels at
vejlede og hjælpe de Studerende paa Studiesamlingen.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 19de December 1896 blev
der af Ministeriet til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget
for 1897—98 stillet Forslag om Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 1. d.,
Universitetets samlede Lønningssum, med 1200 Kr. til Lønning for for-
nævnte Assistent. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg,
jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1207—8 og 1353—54 samt
Folkethingstidende s. A. Sp. 5392, og Bevillingen givet paa Finansloven
for 1897—98.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
399
c. pevilling cij Honorar til Lederen af en otolargngologisk Klinik
ved det kgl. Frederiks Hospital m, m.
Under 1ste April 1895 modtog Konsistorium fra Kirke- og Under-
visningsministeriet til Erklæring et Andragende fra Dr. med. E. Schmiege-
low om, at der maatte blive oprettet en Docentpost i Otolaryngologi ved det
lægevidenskabelige Fakultet, samtidig med at der indrettedes en otolaryn-
gologisk Poliklinik, hvor de Studerende obligatorisk kunde modtage Under-
visning i Erkjendelse og Behandling af Sygdomme i Øret og Struben, for-
inden de indstillede sig til den lægevidenskabelige Embedsexamen.
Dr. Schmiegelow bemærkede i sit Andragende følgende: Eor 8 Aar
siden fremkom han med et lignende Andragende til det lægevidenskabelige
Fakultet, der, anerkjendende Andragendets Berettigelse, henviste til den
da paatænkte Flytning af Frederiks Hospital, hvori en otolaryngologisk
Klinik var optagen som Led i de forskjellige Special-Ivliniker, der skulde
opføres. Han ansaa det derfor for rigtigst at stille Sagen i Bero i den
sikre Tro, at Virkeliggjøreisen af en otolaryngologisk Universitets-Klinik
var nærforestaaende. Imidlertid henstod Spftrgsmaalet om en saadan Klinik
stadig uafgjort, og der kunde vel næppe i Øjeblikket antages at være
Sandsynlighed for, at Sagen i de nærmeste Aar kunde realiseres, for saa vidt
som dens Yirkeliggjøreise skulde være afhængig af Frederiks Hospitals
Flytning eller Ombygning. Det var denne Betragtning, som havde bevæget
ham til at ansøge Ministeriet om, at Oprettelsen af en Docentpost i
Otolaryngologi maatte linde Sted i en nær Fremtid, for at der snarest
kunde raades Bod paa den mangelfulde Uddannelse, som Savnet af en
obligatorisk Undervisning i Ørets og Strubens Sygdomme nødvendigvis
maatte medføre hos de lægevidenskabelige Studerende.
Øresygdommenes indgribende Betydning for Individets ikke alene
fysiske, men ogsaa aandelige Befindende var anerkjendt fra alle Sider. Op-
mærksomheden skulde blot henledes paa Mellemørebetændelsernes skadelige
Indflydelse dels i funktionel Henseende, ved at fremkalde større eller mindre
Døvhed, dels i vital Henseende, ,ved at give Anledning til alvorlige Kom-
plikationer fra Hjernens og fjernere liggende Organers Side (Hjernebetændelse,
Hjerneabces, Pyæmi). Der var nu aldeles ingen Tvivl om, at en stor Del
af disse alvorlige Komplikationer saavel som et ikke ringe Antal Tilfælde
af Døvstumhed, der skyldtes en Mellemørelidelse i den spæde Alder, kunde
have været undgaaet, om Ørelidelsen var bleven erkjendt i rette Tid og
havde været gjort til Gjenstand for en rigtig rationel Behandling. Ved
Undersøgelser, som vare foretagne saavel herhjemme som i Udlandet, var
det bevist, at største Delen af de Døvstumme kunde føre deres Invaliditet
tilbage til Betændelser i Øret i den tidlige Barndom. Og selv om
Hørelsen ikke gik fuldstændig tabt ved Lidelser i de dybere Dele af Øret,
medførte disse dog altid større eller mindre Grader af Døvhed, hvis Betyd-
ning for Barnets aandelige Udvikling kunde blive i høj Grad skæbnesvanger.
Det var gjennein Øret, at Barnet modtog sine fleste aandelige Impulser, og
enhver betydeligere Forringelse af Høreevnen maatte nødvendigvis virke
skadeligt ind paa Barnets aandelige Udvikling. Børn, som hørte daarligt,
51*
400
Universitetet 1896—1897.
bleve dvaske, uopmærksomme, aandsfraværende. Han havde i sin Tid under-
søgt omtrent (»00 Skolebørn og fundet, at omtrent hvert tredie Barn frembød
større eller mindre sygelige Forandringer i Ørene, og i et stort Antal Til-
fælde var Hørelsen ophævet eller reduceret til et Minimum paa det angrebne
Øre. I intet Tilfælde vare Ørene blevne underkastede en rationel Behand-
ling, og dog var det utvivlsomt, at en stor Del af de angrebne Børn
(ifølge Miinchener Øtologen Bezolds Undersøgelser: 47,? pCt.) havde sikker
Udsigt til en mere eller mindre fuldstændig Helbredelse, hvis de under-
kastedes en hensigtsmæssig Behandling.
Men var Øresygdommenes Betydning for Individets legemlige og aande-
lige Udvikling en ubestridelig Kjendsgjerning og var Nødvendigheden af,
at en Læge burde kunne erkjende en Ørelidelse, vurdere dens Betydning
i det givne Tilfælde og foretage en rationel Behandling, almindelig aner-
kjendt, var det ikke mindre vigtigt, at Lægen var i Stand til at under-
søge en Næsehule eller foretage en Examination af en Strube og stille en
rigtig Diagnose. Han vilde ellers i modsat Fald være tilbøjelig til at begaa
de alvorligste diagnostiske og terapeutiske Fejlgreb. Kun ved en Spejl-
undersøgelse var man i Stand til f. Ex. at erkjende Tilstedeværelsen af
Svulster i Strubens Indre, til at afgjøre, om en Hæshed skyldtes en
betændelsesagtig Proces, en Svulst eller en Lamhed af Stemmebaandene,
om Kvælningsanfald var fremkaldt ved Tillukning af Struben med et fremmed
Legeme, en Lamhed af Stemmebaandene, eller om Hindringen for Aande-
drættet maaske laa dybere nede i Luftvejene. Kun ved den laryngo-
skopiske Undersøgelse kunde Lægen faa rigtige Holdepunkter for den Behand-
lingsmaade, som burde anvendes i de enkelte Tilfælde.
Men ikke alene paa Grund af Øre- og Halslidelsernes rent kvalitative
Betydning krævedes der fra Lægernes Side en større Agtpaagivenhed, end
der hidtil var bleven dem til Del herhjemme. Øgsaa i ren kvantitativ nummerisk
Henseende tiltvang de sig en ikke ringe Opmærksomhed, eftersom Øre- og
Halslidelser optraadte med stor Hyppighed og udgjorde en ikke ringe
Brøkdel af de Sygdomme, der drev Patienterne til at søge Lægehjælp. Som
ovenfor omtalt havde omtrent hvert tredie Skolebarn i de kjøbenliavnske
Almueskoler pathologiske Forandringer i Ørene. Et andet Udtryk for disse
Lidelsers Hyppighed i Befolkningen fandt man ved at undersøge Antallet
af de Patienter, som paa Grund af enøre- eller Halssygdom søgte Hjælp paa
»Polikliniken i Kjøbenhavns, og sammenligne det f. Ex. med Antallet af
de Patienter, der sammesteds vare blevne behandlede for Øjensygdomme.
Han skulde i saa Henseende oplyse, at i de sidste 10 Aar havde Øre-
afdelingen været besøgt af 19053 Patienter, hvad der svarede til omtrent
2000 Patienter aarlig, medens Øjenafdelingen i samme Tidsrum besøgtes
af 19360 Patienter, altsaa et omtrent lignende Antal.
Som Forholdene vare ved vort Universitet og i det hele taget overalt,
hvor Staten ikke fordrede af de Studerende et Bevis for, at de havde gjennem-
gaaet et otolaryngologisk Kursus, inden de indstillede sig til Embeds-
examen, vilde Resultatet blive, at største Parten af de medicinske Stu-
derende, naar de absolverede deres Embedsexamen, aldrig havde foretaget
en otoskopisk Undersøgelse, aldrig set en Trommehinde eller et Par Stemme-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
401
baand, aldrig gjort Forsøg paa at gjøre sig blot nogenlunde fortrolig med
den otolaryngologiske Undersøgelse, Diagnose og Behandling.
Staten kunde efter hans Mening ikke i Længden forsvare, at den lod
det bero paa private Mænds Initiativ, om de medicinske Studerende lærte
noget eller ikke 0111 Øre- og Halssygdomme. Hidtil havde Forholdet her-
hjemme været følgende: De medicinske Studerende, hvem Betydningen af
Kjendskabet til disse Sygdomme stod klar, havde kun ved Henvendelse til
privat oprettede Specialkliniker eller ved at frekventere Udlandets Kli-
niker været i Stand til at skaffe sig den fornødne Indsigt paa dette Om-
raade. En saadan Ordning havde imidlertid altfor meget Tilfældighedens
Karakter, og bød absolut ingen Garanti for, at alle Studerende paa en
nogenlunde betryggende Maade bleve gjort fortrolige med denne vigtige
Specialside af den medicinske Videnskab. Der var en Inkonsekvens i, at
Staten aarlig udgav store Summer for at oplære Døvstumme og gjøre dem
til nyttige Individer af Samfundet, medens den samtidig lod den eneste
Mulighed for at formindske de Døvstummes Antal, nemlig en rationel Op-
læren af de vordende Læger i Erkjendelsen og Behandlingen af Ørets Syg-
domme, ligge hen som noget Staten uvedkommende.
Saavel i Tyskland som i Østerrig, Italien og Norge havde man forlængst
indset Nødvendigheden af, at Staten traadte ordnende til, og oprettet Uni-
versitets-Kliniker for Øre- og Halssygdomme, dels i Form af en Poliklinik
alene, dels i Forbindelse med en special. stationær Hospitalsafdeling. Man
havde ansat en officiel Repræsentant for dette Specialfag, en Docent i Oto-
laryngologi, og fordret Bevis for, at de Studerende havde gjennemgaaet et
Kursus paa den otolaryngologiske Universitets-Klinik, inden de fik Tilladelse
til at indstille sig til Embedsexamen.
I Henhold til det ovenstaaende skulde han henlede Ministeriets Op-
mærksomhed paa Nødvendigheden af, at der snarest oprettedes en Docent-
plads i Otolaryngologi ved Universitetet. Vedkommende, hvem Pladsen
eventuelt blev overdragen, skulde forpligte sig til at holde theoretiske Fore-
læsninger og kliniske Kursus over Ørets og Strubens Sygdomme, og de
Studerende skulde obligatorisk frekventere disse Kursus i 4 a 6 Uger, for-
inden de erholdt Tilladelse til at indstille sig til Embedsexamen. For at
Planen skulde kunne realiseres, inaatte Staten samtidig med Oprettelsen
af Docentpladsen sørge for, at der blev indrettet en Universitets-Poliklinik
for Øre- og Halssygdomme. Under de forhaanden værende indskrænkede
Pladsforhold paa det nuværende Frederiks Hospital vilde det maaske være
umuligt eller i ethvert Tilfælde meget vanskeligt, at skaffe Plads i Hospi-
talet til en saadan otolaryngologisk Poliklinik. For imidlertid ikke at op-
sætte Virkeliggjørelsen af denne Plan, indtil Staten ved Ombygning, eventuelt
Flytning, af Frederiks Hospital tik indrettet en otolaryngologisk Universitets-
Klinik, skulde han henstille, at der, i Lighed med hvad der var sket andet-
steds i Udlandet under lignende vanskelige Pladsforhold (f. Ex. i Berlin),
indtil videre lejedes et passende Lokale ude i Byen for den otolaryngolo-
logiske Universitets-Klinik, og at den af Staten udnævnte Docent forpligtede
sig til i dette at holde theoretiske og praktiske Øvelser med de Studerende.
Uden nærmere at komme ind paa Enkelthederne med Hensyn til Ord-
402
Universitetet 1890 - 1897.
ningen af dette Forhold, skulde han antyde en af Maaderne, paa hvilken
han troede, at Staten bedst og billigst kunde ordne Sagen. I Kjøbenhavns
Poliklinik for Ubemidlede, som nu havde bestaaet i 10 Aar ug aarlig blev
besøgt af henimod 15000 Patienter, fandtes en Afdeling for Øre- og Hals-
sygdomme, som i 1894 besøgtes af henimod 3000 Patienter. Hans Forslag
gik nu ud paa, at Staten burde søge en Overenskomst tilvejebragt med
Poliklinikens Overbestyrelse, som gik ud paa, at Poliklinikens Afdeling for
Øre- og Strubesygdomme i Fremtiden bestyredes af den eventuelt ud-
nævnte Universitetsdocent i Otolaryngologi, samt at denne Afdeling mod
et aarligt Tilskud af Staten udvidedes og udstyredes med det fornødne
Antal videnskabelige Apparater for at gjøres skikket til midlertidigt at
fungere som Universitetets otolaryngologiske Klinik.
Under 30te April 1895 afgav det lægevidenskabelige Fakultet en Er-
klæring, hvori det tilraadede Oprettelsen af en Docentpost i Otolaryngologi
ved Fakultetet, samt at der søgtes bevilget et Tilskud til Materiale og
Apparat for Undervisningen, saaledes at det paalagdes Docenten mod dette
Tilskud at tilvejebringe og indrette det fornødne Lokale og øvrige Apparat
og holde det disponibelt for Undervisningen samt at sørge for Tilstede-
værelsen af det tilstrækkelige Undervisningsmateriale.
Konsistorium tilskrev derefter under 15de Maj s. A. Fakultetet, at
det meget maatte beklage, at det i Erklæringen savnede Angivelse af Fa-
kultetets Motiver til det stillede Forslag. Der anførtes i Erklæringen hver-
ken en selvstændig Begrundelse eller indeholdtes en Henvisning til An-
dragendet, hvoraf man kunde slutte sig til en Godkjendelse af de deri an-
førte Grunde. Under disse Omstændigheder maatte Konsistorium, forinden
det tog Standpunkt i Sagen, anmode Fakultetet om en mere fyldig og ind-
gaaende Udtalelse om den.
Konsistorium fandt sig derhos ved samme Lejlighed foranlediget til
at fremsætte de Betænkeligheder vedrørende Forslaget, som det bad under-
givet Fakultetets behagelige Overvejelse. Var det for Studiet nødvendigt,
at der oprettedes en Docentur som den foreslaaede? Dr. Schmiegelow be-
lyste i sit Andragende indgaaende den Betydning, Studiet af Næse- og
Øresygdomme havde for Læger og Lægfolk, og bemærkede, at dette Studium
aldeles ikke blev dyrket af de medicinske Studerende. Men for saa vidt det
nu blot maatte gjælde om at skaffe de Studerende Adgang til klinisk Under-
visning i disse Fag, henviste jo Dr. Schmiegelow selv til »Kjøbenhavns
Poliklinik for Ubemidlede«. Denne blev understøttet af Staten med et
aarligt Tilskud paa 3000 Kr., netop ogsaa i Betragtning af den Betydning,
som den antages at kunne have for den lægevidenskabelige Undervisning,
jfr. Rigsdagstidende 1886—87 Tillæg B. Sp. 1043—44, Skrivelse af 14de
Februar 1887 fra Kirke- og Undervisningsministeriet til Folkethingets Fi-
nansudvalg saalydende: »Som det vil fremgaa af det hoslagte Andragende
med Bilag har Bestyrelsen for den herværende Poliklinik for LTbemidlede
gjentagende anholdt om et aarligt Tilskud af Statskassen paa 3000 Kr. for
derved at sættes i Stand til paa fyldestgjørende Maade at virke til Viden-
skabens Fremme og særlig som Undervisningsanstalt for unge Læger og
medicinske Studerende. I de to Aar, hvori Polikliniken har bestaaet, er
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
403
dens Betydning som velgjørende Anstalt for ubemidlede Patienter bleven
saa almindelig anerkjendt, at der formentlig er fuldt tilstrækkelig Grund
til at yde den Understøttelse fra Statens Side, naar det viser sig, at de
fra privat Side dertil ydede Bidrag ere utilstrækkelige i Forhold til det
voxende Patienttal og de Krav, der ogsaa i videnskabelig Henseende maa
stilles til en saadan Anstalt og navnlig af Hensyn til de mange Studerende,
som dér søge Belæring og praktisk Uddannelse . . . .« Derefter blev der
bevilget Polikliniken 1500 Kr. aarlig, som ved Finansloven for 1893—94
yderligere blev forhøjet til 3000 Ivr., igjen under Henvisning til, at den
efter den i de senere Aar stadig skete Stigning i de lægevidenskabelige
Studerendes Antal ikke længere kunde fyldestgjøre de Krav, der med Hen-
syn til Undervisningen nu stilledes til den, medmindre den tik et forøget
Tilskud fra Statens Side. Polikliniken skulde ligefrem ifølge Fakultetets
Anbefaling udfylde Lakunerne i Henseende til den lægevidenskabelige Under-
visning ved Universitetet. Derfor fik to Medlemmer af Fakultetet Sæde i
Bestyrelsen, hvorved der navnlig skulde erhverves Garanti for, at Posterne
som Afdelingslæger bleve besatte med særligt Hensyn til den Lærervirk-
somhed, der vilde komme til at paahvile dem, jfr. Rigsdagstidende 1892—
93 Tillæg B. Sp. 1065—66. Derfor maatte man i Kraft af Statstilskuddet
kunne stille Krav til Afdelingslægerne som saadanne i Henseende til Vej-
ledning af de Studerende, uden at de til dette Øjemed først skulde kreeres
til Docenter.
Selv om man hertil maatte bemærke, at man ikke kunde nøjes med
den blot fakultative Adgang for Studerende til Undervisning i Faget, men
tillagde det en saadan Betydning, at det skulde være et obligatorisk Studie-
fag, fremhævede jo dog Dr. Schmiegelow selv, at Kursus deri kun behøvede
at vare i 4 å 6 Uger. Skulde det da ikke være muligt at faa dette For-
hold ordnet med Polikliniken i Betragtning af, at Forudsætningen for Til-
skuddet var, at den ogsaa særligt skulde tjene som Undervisningsanstalt
for medicinske Studerende og yngre Læger — uden at der derfor behøvedes
at oprettes en ny Docentur; thi en saadan Foranstaltning udkrævede ifølge
Konsistoriums Skjøn forud gaaende alvorlig Overvejelse.
Der fandtes en Flerhed af Docenter i Fakultetet i den Form, at Over-
læger ved Hospitaler tillige holdt kliniske Forelæsninger og Øvelser, for
hvilke de modtog et vist Vederlag. Mod denne Form var der intet som helst
at indvende, da de paagjældende Docenter kun havde det som et Tilbehør
til deres Embedsforretninger at bistaa Fakultetet, medens de havde deres
egentlige Livsgjerning udenfor samme. Kom man derimod til Docenter,
der ikke havde en saadan udenfor Fakultetet liggende Livsgjerning, vilde
Stillingen som Docent ikke i Længden tilfredsstille dem, ligesom Tilfældet
iøvrigt vilde være med alle Docenter. Efter en kortere eller længere Tid
vilde enten Fakultetet proprio motu i Kraft af deres udmærkede Gjerning
ønske at lade dem træde ind i Fakultetet med fuld Ligeberettigelse som
ordinære Professorer, saaledes som gjentagne Erfaringer, ogsaa i det læge-
videnskabelige Fakultet, alt havde vist, eller vedkommende Docenter vilde
selv fremsætte Forlangende derom under Henvisning til deres lange og
og tarvelig lønnede Virksomhed. Blev disse Forlangender ikke efterkomne,
404
Universitetet 1896—1897.
vilde de fylke den Skare af misfornøjede Elementer, som Universitetet var
udsat for at opfostre ved at optage Docentes perpetui, der maatte lade alt
Haab ude om en Gang at blive normerede Professorer. Derfor burde en
saadan selvstændig Docentur efter Konsistoriums Skjøn kun oprettes, hvor
baade vedkommende Docent var egnet til eventuelt i alle Retninger at ud-
fylde en normeret Professorplads, og hvor vedkommende Fag tillige havde
en saadan Betydning, at det eventuelt vilde kunne udfylde en normeret
Professors Gjerning. Yar dette ikke Tilfældet, vilde Konsistorium kun af
ganske særlige Aarsager finde en saadan selvstændig Docenturs Oprettelse
antagelig.
Ud fra de anførte Synspunkter imødesaa Konsistorium, forinden det
foretog videre med Hensyn til Andragendet, Fakultetets Udtalelser meddelte.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium derefter
under 17de April s. A. en Skrivelse, hvori Fakultetet henledte Opmærk-
somheden paa, at det maatte anses for i høj Grad ønskeligt, at der blev
givet de lægevidenskabelige Studerende en bedre Lejlighed end hidtil til
klinisk Uddannelse i Otolaryngologi. Fakultetet mente, at man for Tiden
kunde se bort fra Oprettelsen af en Docentur ved Universitetet i den nævnte
Specialitet, da det foreløbig ikke paatænktes at foreslaa, at Faget blev
gjort til Gjenstand for en særlig Examensprøve; derimod vilde det omtalte
Formaal formentlig lettest kunde ske Fyldest ved Dannelsen af en otola-
ryngologisk Klinik ved det kgl. Frederiks Hospital og ved Oprettelsen af
en Plads for Lederen af denne Klinik. Da Lægen ved Kliniken tænktes
at skulle lede Undervisningen i Otolaryngologi for de Studerende, foreslog
Fakultetet, at han ansattes af Ministeriet efter Indstilling af det lægeviden-
skabelige Fakultetet. Fakultetet ansøgte derfor om, at der ved det kgl.
Frederiks Hospital oprettedes en otolaryngologisk Poliklinik, og at der som
Leder af denne Klinik ansattes en Læge med en aarlig Lønning af 1200 Kr.,
og hvem det gjordes til Pligt at give de Studerende klinisk Undervisning i
Otolaryngologi, og at Lederen af Kliniken ansattes af Ministeriet efter Ind-
stilling af det lægevidenskabelige Fakultet samt at Ansættelsen gjaldt for
G Aar ad Gangen med Mulighed for Gjenvalg.
Konsistorium indsendte under 30te April s. A. Fakultetets Erklæring
med den Bemærkning, at man ifølge tidligere Udtalelser gik ud fra, at det kgl.
Frederiks Hospital var villig til den omtalte Ordning, der. som det vilde
ses, ikke vilde medføre nogen Ansættelse ved eller Udgift for Dniversitetet.
Paa Finanslovforslaget for 1897 —98 blev der paa Universitetets Ud-
giftspost 7. i. stillet Forslag om et Honorar paa 1200 Kr. til Lederen af
den otolaryngologiske Poliklinik ved det kgl. Frederiks Hospital. I Mo-
tiverne bemærkede Ministeriet, at det havde ment at burde imødekomme
Fakultetets Ønske og derfor truffet Foranstaltninger til Oprettelsen af en
saadan Poliklinik ved Frederiks Hospital. Medens de øvrige Udgifter ved
denne Klinik rettest burde bæres af Hospitalet, uden at Ministeriet dog i
alt Fald foreløbig havde anset det nødvendigt at stille Forslag om nogen
Bevilling i saa Henseende, maatte det af Hensyn til, at Lægen ved Kliniken
skulde lede den kliniske Undervisning i Otolaryngologi for de Studerende
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
405
ved Universitetet — hvorfor ogsaa Pladsen som Klinikens Leder vilde blive
besat efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet til Ministeriet
— anse det for rettest, at Honoraret for Ledelsen afholdtes af Universitetet,
jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 993—94 og Folketingstidende
s. A. Sp. 3254—55 og 3268—69.
Bevillingen blev givet paa Finansloven for 1897—98.
Under 3die Juli 1897 anmodede Ministeriet Konsistorium om at ind-
hente en Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet om Besættelsen af
Posten som Leder ved fornævnte Klinik.
Konsistorium indsendte under 6te Oktober s. A. en Erklæring fra
Fakultetet, hvori dette ansøgte om, at Ministeriet, efter Indstilling fra Fakul-
tetet, ansatte fornævnte Leder af Polikliniken paa 6 Aar med Mulighed for
Fornyelse af Ansættelsen. Saafremt en saadan Ordning bifaldtes af Mini-
steriet, androg Fakultetet om, at Posten maatte blive oplaaet ledig af
Ministeriet, og at der maatte gives Fakultetet Lejlighed til at yttre sig om
de indkomne Ansøgninger.
Efter at Posten havde været opslaaet ledig og Ansøgningerne fra Dr.
med. A. C. Grønbech, Dr. med. H. Mygind og Dr. med. E. C. Schmiegelow
havde været tilstillet Fakultetet, beskikkede Ministeriet efter Fakultetets
Indstilling under 10de December s. A. Dr. med. Ernst Carl Schmiegelow
til Leder af fornævnte Klinik for et Tidsrnm af 6 Aar fra 1ste Januar 1898
at regne.
— Under 24de December 1895 modtog Konsistorium fra Kirke- og
Undervisningsministeriet et Andragende, hvori Lægerne, Dr. med. A. Bor ne-
mann og Dr. med. H. Mygind ansøgte om Tilladelse til at benytte en af
det kgl. Frederiks Hospitals Konsultationsstuer til offentlig og gratis at
behandle Patienter med Øre-, Næse- og Halssygdomme, hvorhos Ministeriet
anmodede Konsistorium om at indhente en Udtalelse fra det lægevidenskabe-
lige Fakultet.
Med Ministeriets Skrivelse fulgte de af dette indhentede Erklæringer
fra Inspektøren for Frederiks Hospital og Lægeraadet, hvori Sagen anbe-
faledes, idet Førstnævnte dog tilraadede, at en saadan Klinik knyttedes til
Hospitalet, og at Lederne af en saadan Klinik efter foregaaende Opslag
ansattes med Vederlag paa samme Maade som Hospitalets øvrige Læger.
Konsistorium indsendte under 29de Februar 1896 en Erklæring fra
Fakultetet, hvori dette udtalte, at da det paatænkte at fremkomme med
Forslag til Ordningen af Undervisningen i Otolaryngologi, og da derved
muligvis kunde faas Anvendelse for Lokaler paa bemeldte Hospital, kunde
Fakultetet for Tiden ikke tilraade, at den ansøgte Tilladelse gaves.
Ministeriet meddelte derefter i Skrivelse af 21de Marts s. A. Kon-
sistorium, at det havde meddelt Andragerne, at deres Ansøgning ikke kunde
bevilges, idet man maatte forbeholde sig en nærmere Overvejelse afSpørgs-
maalet om en eventuel Anvendelse af Hospitalets Lokaler til Behandling af
og Undervisning i de ovennævnte Sygdomme.
Universitetets Aarbog.
52
Universitetet 1896—1897.
d. Den ved Dr. med. I'. Baddes og Hiistraes Testamente skænkede
Kapital til Oprettelsen af et hygiejnisk Laboratorium
Under 4de November 1893 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet,
at afdøde Dr. med. V. Budde ved et under 4de Januar s. A. oprettet og
af lians efterlevende Hustru Marie, født Schiern, under s. D. tiltraadt
Testamente havde bestemt, at hans efterladte til noget over 200000 Kr.
anslaaede Formue med Undtagelse af Indbo og andet Løsøre skulde tilfalde
Staten til Opførelse og Indretning af et hygiejnisk Laboratorium, ved hvilket
den tekniske Hygiejne skulde være Hovedsagen, samt til Legater eller
lignende, knyttede til Laboratoriet, dog saaledes at der af Renterne skulde
udredes forskjellige aarlige Beløb til i Testamentet nærmere angivne Per-
soner, hvoriblandt 7000 Kr. aarlig til Testators Hustru for hendes Livstid.
Ministeriet udbad sig, i Anledning af en fra Executores testamenti i
Boet efter Dr. Budde og dennes Hustru fremkommen Erklæring angaaende
Laboratoriets Opførelse, Indretning og Drift m. m., Konsistoriums Udtalelser
om det ønskelige og hensigtsmæssige i, at Laboratoriet "blev knyttet til
Universitetet.
Exekutorerne havde i fornævnte Erklæring angaaende Laboratoriets
forskjellige Opgaver udtalt, at følgende maatte betragtes som de vigtigste:
»at tjene til Medhjælp ved den theoretiske Undervisning i Hygiejne for medi-
cinske Studerende og andre, der praktisk faa med Hygiejnen at gjøre; at yde
Lejlighed til praktiske Kursus for Læger, navnlig Embedslæger, og andre,
hvorved de kunne blive satte i Stand til bedre at opfylde deres Hverv som
Hygiejnens Haandhævere; at foretage selvstændige Arbejder til den viden-
skabelige Hygiejnes Fremme; at være til Hjælp for Staten, Kommuner og
Private ved at foretage Undersøgelser og afgive Erklæringer over Spørgs-
maal vedrørende den praktiske Hygiejne«, samt at det navnlig var til
Fremme af Foranstaltninger i de tvende sidstnævnte Retninger, at Dr. Budde
havde tænkt sig, at hans Legat skulde benyttes.
Under 20de Januar 1894 indsendte Konsistorium til Ministeriet en
Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det
vilde anse det for overordentlig ønskeligt, om den betydelige Sum, som
Dr. Budde med sin varme Interesse for Hygiejnens Fremme havde bestemt
til fornævnte Formaal, kunde anvendes dels til Opførelsen af det paatænkte
hygiejniske Undervisningsinstitut, dels til Udvidelse af dets Drift, idet
Fakultetet gik ud fra, at den omspurgte Sum vilde kunne stilles til Univer-
sitetets Raadiglied paa et saa tidligt Tidspunkt, at den af Executores
testamenti foreslaaede Ordning ikke vilde kunne virke forsinkende paa
Opførelsen af et hygiejnisk Undervisningsinstitut. Hvad angik de For-
pligtelser, Universitetet paatog sig ved Overtagelsen af den legerede Sum,
antog Fakultetet, at det ikke vilde støde paa uovervindelige Vanskeligheder
at bevæge det Offentlige til at yde Grunden til et saadant hygiejnisk
Laboratorium i Nærheden af et eller flere af de andre medicinske Under-
visningsinstitutter. Derimod forekom det Fakultetet, at det eventuelle
Laboratoriums Opgaver ikke paa alle Punkter vare saaledes præciserede,
at det uden nærmere Oplysninger kunde udtale sig om Hensigtsmæssig-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
•107
heden af den foreslaaede Ordning, ligesom der ogsaa fandtes en af de om-
talte Forpligtelser — at være til Hjælp for Private ved at foretage Under-
søgelser og afgive Erklæringer vedrørende den praktiske Hygiejne — som et
Universitetslaboratorium ifølge Sagens Natur ikke ret vel vilde kunne paa-
tage sig. Fakultetet gjorde endvidere opmærksom paa, at en stor Del af
de offentlige Sager, som det var Hensigten at henvise til Laboratoriet, for
Tiden skulde undersøges af de lokale Myndigheder og dernæst indsendes
til Sundhedskollegiet, for at dette kunde udtale sig derom; dette Forhold
maatte under alle Omstændigheder omordnes, førend Executorernes Plan
kunde blive gjennemført. Fakultetet udbad sig derfor Lejlighed til gjennem
nogle af dets Medlemmer at forhandle med Exekutorerne, før det afgav
endelig Svar i Sagen. Konsistorium indstillede, at Fakultetet blev bemyn-
diget til at forhandle med Exekutorerne i Dr. med. Buddes Bo.
Efter at der mellem Exekutorerne og Fakultetet var ført Forhandlinger
— hvorunder Fakultetet navnlig fremsatte Betænkeligheder overfor Om-
fanget af det Arbejde, der vilde komme til at paahvile Laboratoriets Leder,
naar han foruden sine Pligter overfor Universitetet skulde varetage Over-
bestyrelsen af den tekniske Afdeling, — udbad Ministeriet sig under 30te
April 1895 Konsistoriums Yttringer over en af det lægevidenskabelige
Fakultet afgiven Erklæring af 21de Marts s. A , hvori dette havde udtalt, at
det paatænkte hygiejniske Laboratorium kunde knyttes til Universitetet paa
den Maade, at det blev forenet med et for Universitetet oprettet hygiejnisk
Undervisnings- og Forsøgslaboratorium som en egen Afdeling under fælles
Overledelse af Universitetets Professor i Hygiejne og under en særlig Be-
styrelse af en Laborator eller Underbestyrer, hvorhos Fakultetet tillige havde
udtalt, at det burde være en uafviselig Forudsætning, at Forpligtelsen til
at afgive Reponsa ikke fik et saadant Omfang, at den vilde kunne hindre
vedkommende Professor i hans Hovedvirksomhed som Lærer. Ministeriet
bemærkede i sin Skrivelse, at der, efter at der var opnaaet Enighed om, at
der ikke skulde paahvile det paatænkte Laboratorium nogen Forpligtelse
til at afgive Responsa til Private, ligesom ogsaa om, at Laboratoriet burde
knyttes til Universitetet, ikke syntes at kunne være nogen Betænkelighed
ved at modtage det testerede Beløb til Oprettelse af et til Universitetet
knyttet Laboratorium, saaledes, at man med Hensyn til den nærmere Ord-
ning forbeholdt sig at tage Bestemmelse, indtil Beløbet blev disponibelt i
det omhandlede Øjemed.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 27de Maj s. A., at det sluttede
sig til Fakultetets Erklæring og i Henhold til Ministeriets Udtalelser ikke
formente, at der kunde være noget til Hinder for Modtagelsen af det af
Dr. med. Y. Budde testerede Beløb.
Under 18de Januar 1896 meddelte Ministeriet Konsistorium, at Mini-
steriet havde modtaget den Staten ved nu afdøde Dr. med. V. Buddes den
4de Januar 1893 oprettede og af hans efterlevende Hustru Marie Budde,
født Schiern, ved Paategning af s. D. tiltraadte Testamente testerede
Formue med følgende nærmere Bestemmelser:
»1. Efter at Boet er opgjort, bliver den beholdne Formue, der ved
Opgjørelsen i Boet udlægges til Staten, efter erhvervet Tilladelse at ind-
52*
408
Universitetet 1896—1897.
betale til Bestyrelsen af Overformynderiet i Kontanter eller saadanne Værdi-
papirer, der ifølge de gjældende Regler modtages sammesteds. Formuen
forbliver indestaaende i Overformynderiet, indtil den i Henhold til efter-
følgende Post 5 eller Post 6 af Kirke- og Undervisningsministeriet kræves
udbetalt.
2.	Den Boet tilhørende Villa Nr. 6 paa Nygaardsvej, Matr. Nr. 719,
bliver ved Opgjørelsen i Boet at udlægge fornævnte Enkefru Marie Budde
som hendes Ejendom. Skulde hun imidlertid sælge denne Ejendom, bliver
Kjøbesummen for denne efter dertil erhvervet Tilladelse at indsætte i Over-
formynderiet til Rentenydelse for hende, saa længe hun lever, hvorhos
Kapitalen i saa Fald efter hendes Død af Overformynderiet udbetales til
Kirke- og Undervisningsministeriet paa Statens Vegne til Anvendelse paa
samme Maade som den i Henhold til Post 1 til Staten udlagte Formue.
3.	Medens den i Post 1 ommeldte Formue indestaar i Overformynderiet,
betales af dens Renter 7000 Kr. aarlig til Enkefru Marie Budde, saa længe
hun lever, samt endvidere, saa længe hun lever, til en eller flere af de i
fornævnte Testamente § 3 nævnte Personer aarlig det eller de Beløb, som
hun overensstemmende med Testamentets § 2 og § 7, 3die Stykke maatte
bestemme, og efter Enkens Død betales af Renterne til efternævnte Per-
soner følgende aarlige Beløb, saa længe den Paagjældende lever, nemlig:
a.	til afdøde Dr. med. Buddes Broder Leopold Buddes Søn,
Christoffer............................................
b.	til afdøde Dr. med. Buddes Broder Leopold Buddes Søn,
Robert...............................................
c.	til afdøde Dr. med. Buddes Broder Leopold Buddes Søn,
Leopold..............................................
d.	til afdøde Dr. med. Buddes Broder Robert Buddes Søn,
Carl..................................................
e.	til Enkefru Marie Buddes Tante, Frøken Vilhelmine Marie
Petersen..............................................
f.	til afdøde Direktør Ad. F. Hauchs Datter, Willy Hauch ...
g.	til Stiftsfysikus Trautners Datter, Clara Trautner.........
og efter dennes Død til hendes Søster Marie Caroline, saa-
fremt hun har overlevet Clara, et lige Beløb.
De fornævnte, under a., b. og c. nævnte Livrenter skulle anvendes til
Bedste for de paagjældende Livrentenydere efter nærmere Bestemmelse af
Executores testamenti i Boet.
4.	Ministeriet paatager sig at anvende den samme testerede Formue
til Oprettelse og eventuel Drift af et til Kjøbenhavns Universitet knyttet
hygiejnisk Laboratorium og til Udredelse af de tvende nedenfor nævnte
Rejsestipendier.
Det nævnte Laboratoriums Indretning og Virksomhed skal fornemlig
være rettet paa:
a. at være til Hjælp for Staten og Kommuner ved at foretage Under-
søgelser og afgive Erklæringer om Spørgsmaal, vedrørende den prak-
tiske Hygiejne.
800 Kr.
800 —
800 —
800 —
1000 —
500 —
500 -
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
409
1). at foretage selvstændige Undersøgelser til den videnskabelige Hygiejnes
Fremme.
c. at yde Leiligked til praktiske Kursus for Læger, navnlig Embedslæger,
og andre, hvorved de kunne blive satte i Stand til bedre at opfylde
deres Hverv som Hygiejnens Haandhævere.
At foretage Undersøgelser og afgive Erklæringer i hygiejniske Sager
efter Begjæring af Private skal ikkun være Laboratoriet tilladt, naar
dettes Direktør i hvert enkelt Tilfælde finder, at saadant kan ske, uden
at Fyldestgjøreisen af Laboratoriets ovennævnte Formaal derved tilside-
sættes, og at der ikke er Grund til at antage, at den af Laboratoriet
begjærede Erklæring agtes benyttet til Reklame. For Undersøgelser og
Erklæringer, der foretages og afgives af Laboratoriet efter Begjæring af
Private, skal der ydes Betaling efter en af Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet fastsat Taxt, ved hvis Fastsættelse det iagttages, at Be-
talingen for saadanne Undersøgelser og Erklæringer, der ville kunne er-
holdes fra private Anstalter, fastsættes til et højere Beløb, end saadanne
Anstalter pleje at kræve for disse.
De tvende Rejsestipendier, der af den Staten testerede Formue skulle
udredes, ere følgende:
1.	Et aarligt Rejsestipendium, stort 350 Kr., til af Staten eller Kom-
muner ansatte Embedslæger for at studere praktisk Hygiejne i Indlandet
eller Udlandet.
2.	Et aarligt Rejsestipendium, stort 500 Kr., til danske lægeviden-
skabelige Kandidater eller Studerende fra Kjøbenhavns Universitet, der ville
studere Hygiejnen som særligt Fag. Til at erholde dette Stipendium, der
skal kunne bortgives for 2 Aar ad Gangen, bør Laboratoriets Forstander og
derved ansatte eller tidligere derfra afgaaede Assistenter komme særlig i
Betragtning.
Disse Stipendier bortgives af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet efter Indstilling, Nr. 1 fra det kgl. Sundhedskollegium eller den
Myndighed, der maatte træde i Stedet for dette, og Nr. 2 fra det lægeviden-
skabelige Fakultet.
Hvad der af den testerede Formue maatte blive tilovers, efter at de
ovennævnte Forpligtelser ere fyldestgjorte, kan af Staten anvendes til at
lade Laboratoriet tjene til Medhjælp ved den theoretiske Undervisning i
Hygiejne for medicinske Studerende og andre, der praktisk faa mod Hygi-
ejnen at gjøre.
5. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet paatager sig end-
videre, naar der af samme maatte blive forelagt Rigsdagen Forslag til, at
Universitetets lægevidenskabelige Undervisningsanstalter helt eller delvis
flyttes til andre, for dem indrettede Bygninger, samtidig at søge udvirket,
at der, i Forbindelse med Opførelsen og Indretningen af de nævnte Byg-
ninger, opføres og indrettes samt derefter fremtidig drives et hygiejnisk
Laboratorium, under Bestyrelse af den ved Universitetet ansatte Professor
i Hygiejne, til Fyldestgjørelse af de i foranstaaende Post 4 nævnte Formaal,
dog med de Modifikationer i disse, som Videnskabens Standpunkt til den
Tid eller senere maatte gjøre ønskelige.
410
Universitetet, 1896 —1897.
6. Skulde det ikke lykkes at sikre Laboratoriets Opførelse, Indretning
og Drift paa denne Maade, og skulde Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet ikke forinden ved særlig Lov have gjennemført Sagen, paa-
tager Ministeriet sig, naar den i Overformynderiet indsatte Kapital med
Renter og Rentes Kenter har naaet et saadant Beløb, at der for den —
efter at der af samme er sikret mulig endnu levende Livrentenydere efter
foranstaaende Post 3 de dem tilkommende Livrenter ved Forsikring i Stats-
anstalten for Livsforsikring — kan opføres, indrettes og drives et hygiejnisk
Laboratorium til Fyldestgjørelse af de i Post 4. a., b. og c. nævnte Formaal
og derhos udredes de i Post 4 nævnte Rejsestipendier, da snarest muligt
at søge den eventuelt fornødne Bemyndigelse til, for den samlede disponible
Kapital at lade opføre en til et saadant hygiejnisk Laboratorium tjenlig
Bygning, til hvilken Staten ifølge Testamentet forventes uden Vederlag at
ville afgive den fornødne Grund, anskaffe det fornødne Inventarium, Rekvi-
sitter m. v. til Laboratoriets Drift og snarest mulig sætte Laboratoriet i
Drift, og derefter vedblivende lade det drive til Fyldestgjørelse af de i § 4
a., b. og c. nævnte Formaal samt fra Kapitalens Udbetaling at udrede
Rejsestipendier i Overensstemmelse med bemeldte Post 4. Naar Laboratoriets
Opførelse, Indretning og Drift paa en af de anførte Maader er sikret, kan
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet kræve udbetalt af Over-
formynderiet hele den til den Tid sammesteds indestaaende til Staten
legerede Formue med paaløbne og paaløbende Renter og Rentes Renter,
mod at Staten overtager Udredelsen af de i foranstaaende Post 3 nævnte
Livrenter, for saa vidt de endnu ikke maatte være fyldestgjorte, hvilke Liv-
renter det dog skal staa Staten frit for helt eller til Dels at sikre de paa-
gjældende Livrentenydere ved Forsikring i Statsanstalten for Livsforsikring,
samt mod at Staten overtager de under Post 4 nævnte Rejsestipendier«.
e. Forskjellige Sager.
Under 30te Juni 1896 bifaldt Ministeriet i Henhold til Konsistoriums
Indstilling, at der af Universitetets Kasse for 1895—96 maatte udbetales
Professor, Dr. med. Chievitz et Beløb af 704 Ivr. 53 0. til Dækning af
Overskridelse for samme Finansaar under Universitetets Udgiftspost 4, Sær-
egne Udgifter ved ('et lægevidenskabelige Fakultet, nemlig paa Underkonto
a., mod at han i Universitetets Kasse for samme Finansaar indbetalte de
paa Underkonto b., c. og d. sparede Beløb paa ialt 1250 Kr. 37 0. Da
det senere viste sig, at der var indløbet en Fejltagelse i Regnskabet for
ovennævnte Udgiftspost, meddelte Ministeriet efter Konsistoriums Indstilling
Tilladelse til, at der paa forventet Tillægsbevilling for 1896—97 af Uni-
versitetets Kasse under fornævnte Udgiftspost udbetaltes Professor Chievitz
et Beløb af 300 Kr. 02 0. til Dækning af en for ham indløben Fejltagelse
ved Opgjørelsen af Regnskabet for samme Udgiftspost for 1895—96, saa-
ledes at den i dette Regnskab opførte Mindreudgift 645 Kr. 84 0. for
denne Udgiftspost derved bragtes ned til 345 Kr. 82 0. Paa Forslaget til
Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1896—97 blev stillet Forslag her-
om, jfr. Rigsdagstidende 1896— 97 Tillæg A. Sp. 3364—65 og 3425—26.
Beløbet blev bevilget paa Tillægsbevillingsloven for 1896— 97.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
411
—	I Henhold til et af Konsistorium anbefalet Andragende fra det
lægevidenskabelige Fakultet blev der paa fornævnte Udgiftspost paa For-
slaget til Lov om Tillægsbevilling for 1896—97 søgt bevilget et Belob af
900 Kr. til Dækning af Udgifterne ved Trykningen af Konkurrenceafhand-
lingerne ved den i 1896 afholdte Konkurrence om Professoratet i klinisk
Medicin, med 450 Kr. til hver af Konkurrenterne, Professor, Dr. med. K.
Faber og Dr. med. A. Fløystrup, jfr. Rigsdagstidende 1896—96 Tillæg A.
Sp. 3364—65 og 3425—26. Beløbet blev bevilget paa Tillægsbevillings-
loven for 1896—97.
—	Ministeriet bifaldt ved Skrivelse af 22de Marts 1897 efter Ind-
stilling af Konsistorium og det lægevidenskabelige Fakultet, at den under
Universitetets Udgiftspost 7. i., Bidrag til den polikliniske Undervisning i
Fødselsvidenskab, for Finansaaret 1896—97 givne Bevilling af 300 Kr.
maatte overskrides med omtrent 150 Kr. mod fornøden Forklaring i Regn-
skabsoversigten.
5. Nye Lokaler til Undervisningen i Histologi og Embryologi m. m.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsi-
storium under 20de Maj 1896 et Andragende, hvori Dr. phil. R. S. Bergh
anholdt om, at der paa Grund af de højst følelige og stadigt voxende
Ulemper ved Mangelen af et særligt Lokale til Brug ved hans Undervis-
ning i Embryologi og Histologi maatte skaffes ham et bedre Lokale m. m.
Dr. Bergh bemærkede i sit Andragende, at det i sin Tid af Professor,
Dr. Liitken havde været betænkt, at de 4 smaa Værelser i Studiesalens
Fløj ud imod Krystalgade skulde benyttes til Lokale ved hans Undervis-
ning; men da Professor, Dr. med. Gram samtidig søgte om et Lokale til
den farmakologiske Samling, bleve disse Rum i Stedet for udtagne hertil.
Som Følge heraf havde han til Undervisningen intet særligt Rum havt
undtagen et, som var tiltænkt til Brug for Dr. phil. Jungersen, som dog
velvillig havde tilladt Dr. Bergh at benytte hans Bord paa Tider, da han
ikke selv var til Stede; var han til Stede, kunde der kun disponeres over
en Vinduesplads. I Lokalet var der desuden stærk Sol, hvilket ikke var
gunstigt, og Dr. Bergh troede, at Misforholdet mellem Pladsmangelen og
Trangen til et Lokale vilde træde tydeligt frem, naar lian anførte, hvor-
ledes Undervisningen for Videregaaende havde været benyttet i de siden
Studiesalens Omordning og Forstørrelse forløbne 5 Semestre. I bemeldte
Tidsrum havde i Undervisningen for Videregaaende deltaget 1 Cand. mag.,
3 Candd. med., 4 Studiosi magisterii og Studiosi medicinæ, desuden 1 Cand.
pharm. (Bryggeriinspektør), 1 Landbrugsskolelære^ og 2 Naturhistorielærer-
inder, hvorved yderligere maatte bemærkes, at mange af Vedkommende
havde benyttet Lokalet mere end et enkelt Semester; Antallet af samtidig
Studerende havde været 5—7.
I Henhold til disse Oplysninger ansøgte han om, at der maatte til-
deles ham et eget Lokale; et meget passende Rum med god Belysning vilde
kunne erholdes i en af Kultusministeriets Gaarde i Stormgade for en aarlig
Leje af 300 Kr.; desuden vilde dette medføre en Merudgift af ca. 200 Kr.
412
Universitetet 1896 —1897.
til Gas, Brændsel og Betjening. Endelig ansøgte han om en Sum af 1800
Kr. en Gang for alle, dels til Anskaffelse af 6 Mikroskoper med de nød-
vendige Linser, c. 1100 Kr., dels til Montering af Lokalet, c. 700 Kr. Med
Hensyn hertil bemærkede han, at der ved den zoologiske Undervisning
endnu kun var 8 Mikroskoper disponible, medens der f. Ex. ved den bota-
niske Undervisning kunde disponeres over et langt større Antal; hine 8
Mikroskoper kunde ikke fjernes fra Studiesalen.
Da der ikke var Udsigt til, at den farmakologiske Samling i en nær
Fremtid vilde kunne bortflytte fra Studiesalen, ansøgte han om en Bevilling
paa 500 Kr. aarlig til Lokale, Ildebrændsel, Gas og Betjening (subsidiært
300 Kr. til Lokalet) og en Sum af 1800 Kr. en Gang for alle til Anskaffelse
af Mikroskoper og Inventar.
Fakultetet udtalte, at det ansaa Dr. Berghs Undervisning for at være
af saa stor Vigtighed for Universitetet, at det var paatrængende nødvendigt,
at der skaffedes et passende Lokale til den. Et saadant var oprindelig til-
tænkt ham i den tidligere zoologiske Professorbolig, dette blev imidlertid
overladt Professor, Dr. Gram til den farmakologiske Samling, og det havde
ikke vist sig muligt at skaffe noget andet. Den farmakologiske Samling
havde antagelig kun interimistisk Plads, hvor den nu var; kunde der derfor
findes en anden Plads for den indtil videre, vilde dette være den bedste
Løsning, da det var heldigt, at Dr. Bergh havde Lokale sammen med de
andre beslægtede Institutioner. Det vilde da kun være nødvendigt at faa
bevilget det af Dr. Bergh ansøgte Beløb af 1100 Kr. til Anskaffelse af
Mikroskoper. Hvis dette ikke lod sig gjøre, saa Fakultetet ingen anden
Udvej end at gaa til Dr. Berghs Forslag om, at der skaffedes et nyt Lo-
kale, hvorved en større Bevilling af ialt 1800 Kr. — 1100 Kr. til Mikro-
skoper og 700 Kr. til Inventar — en Gang for alle og en aarlig Sum af
500 Kr. til Husleje m. m. blev nødvendig.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse til Ministeriet af 20de Juni 1896
i Tilslutning til Fakultetets Udtalelser Dr. Berghs Andragende.
Paa Finanslovforslaget for 1897—98 blev under LTniversitetets Udgifts-
post 7. a. optaget en Forhøjelse af Driftsomkostningerne til Undervisningen
i Histologi og Embryologi med 500 Kr. og paa Udgiftspost 7. k. extraordi-
nært ialt 1800 Kr. til Anskaffelse af Inventarium og Mikroskoper, jfr. Rigs-
dagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 991—94. Beløbene bleve bevilgede paa
Finansloven for 1897—98.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Indbydelser til Kongresser i Udlandet m. m.
I Anledning af en i November 1896 modtagen Indbydelse til Uni-
versitetet om at lade sig repræsentere paa den 7de internationale Kongres
for Geologi, der agtedes afholdt i St. Petersborg i Sommeren og Efteraaret
1897, bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 9de April s. A., i Henhold til Kon-
sistoriums Indstilling, at der bevilgedes Professor, Dr. phil. N. AT. Ussing en