Bestyrelse.
337
til Diakonikens Indlemmelse i Pastoralseminariets Undervisningscyklus, hvor-
for Bekjendtgjøreise derom ikke blev at optage i Lektionskatalogen.
1 Henhold til Konsistoriums Indstilling meddelte Ministeriet i Skrivelse
af 12te Juli 1897 Konsistorium, at det havde meddelt Pastor Dalhoff den
ønskede Tilladelse samt tilkjendegivet ham, at der ikke vilde være noget
til Hinder for, at der skaffedes ham det fornødne Lokale paa Universitetet,
men at Bekjendtgjørelse om de paatænkte Foredrag ikke vilde blive optaget
i Lektionskatalogen.
— I Anledning af et af det theologiske Fakultet fremsendt Andragende,
hvori Pastor Steinthai paa Studenterhjemmets Bestyrelses Vegne anmodede
om Tilladelse til at benytte Universitetets Festsal en Gang i hvert Semester
til Afholdelse af offentlig Gudstjeneste for de Studerende, svarede Konsi-
storium under 12te November 1896 Bestyrelsen, at en saadan Tilladelse
ikke kunde indrømmes.
4. Akademisk Disciplin.
I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller
Legater eller havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studenter
en Irettesættelse. I det foreliggende Aar havde der dog ikke været Anled-
ning til at tildele nogen saadan.
II. Bet akademiske Lærersamfund samt Censorerne
ved Universitetets Examina.
1. Besættelsen af det ved Professor, Dr. med. A. S. N. Stad-
feldts Ded ledigblevne Professorat med Dr. med. L. Meyer som
Professor i Fødselsvidenskab, Kvindesygdomme samt
spæde Børns Sygdomme.
Ffter at Professor, Dr. med. A. S. N. Stadfeldt den 12te December
1896 var afgaaet ved Døden, anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet
under 22de s. M. Konsistorium om at indhente et Forslag fra det læge-
videnskabelige Fakultet angaaende den derved ledigblevne Lærerposts Be-
sættelse.
Konsistorium indsendte under 14de Januar 1897 en Erklæring fra
Fakultetet, hvori dette foreslog, at fornævnte Lærerpost opsloges vakant,
for at Fakultetet, efter at være blevet bekjendt med Ansøgningerne, kunde
udtale sig nærmere om Besættelsen.
I Skrivelse af 26de s. M. til Konsistorium anmodede Ministeriet derpaa
Konsistorium og det lægevidenskabelige Fakultet om at tage under Over-
vejelse, hvorvidt der kunde være Grund til at benytte denne Lejlighed til
— under Forudsætning af den fornødne Bevilling — at dele Embedet, saa-
338
Universitetet 1896—1897.
ledes som tidligere foreslaaet, senest i en Skrivelse af Juli 1893 fra det
lægevidenskabelige Fakultet.
Under 18de Februar 1897 indsendte Konsistorium en af Fakultetet
afgiven Erklæring, livori dette udtalte, at det vel fastholdt sit nævnte For-
slag om Ønskeligheden af Deling af Embedet i et Professorat i Obstetrik
og Gynækologi og en Lærerpost for Jordemødre med tilhørende Afdelinger,
men at denne Deling nødvendig krævede en betydelig Udvidelse af Fødsels-
stiftelsens Lokaler, jfr. Betænkningen vedrørende det kgl. Frederiks Hospital
m. m. September 1895. Fakultetet turde derfor paa det nuværende
Stadium ikke anbefale en saadan Deling, da det i Forvejen knebne Under-
visningsmateriale og de uheldige Lokaliteter traadte hindrende i Vejen.
Efter at Embedet havde været opslaaet ledigt, sendte Ministeriet
under 18de Marts 1897 Konsistorium de indkomne Ansøgninger fra Dr.
med. Jolis. Kaarsberg og Dr. med. Leopold Meyer.
I den af Konsistorium under 9de April s. A. til Ministeriet indsendte
Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet udtalte dette, at man ikke
havde set sig berettiget til at foretrække den ene af Ansøgerne for den
anden, idet begge maatte siges at være kvalificerede til at beklæde den
omhandlede Post. Fakultetet foreslog derfor, at der afholdtes en til de to
Ansøgere begrænset Konkurrence, hvilken de begge vare villige til at under-
kaste sig, samt at der ved Konkurrencen vilde være at tage Hensyn til:
1. de Paagjældendes litterære Arbejder og hele videnskabelige vita anteacta
og 2. Udfaldet af en Prøve, bestaaende af 4 Prøveforelæsninger, af hvilke
de to angik Ænmer af Fødselsvidenskaben, den tredie et Æmne af Gynæ-
kologien og den fjerde spæde Børns Sygdomme. Æmnerne, der skulde
vælges af Censurkomiteen, skulde være fælles for begge Konkurrenter, og
Prøveforelæsningerne, der tænktes holdte for Studerende, skulde afholdes
efter 24 Timers Forberedelse og hver af dem i 1 Time. Censurkomiteen
tænktes sammensat ligesom ved den sidst afholdte Konkurrence, nemlig af
5 Medlemmer af det lægevidenskabelige Fakultet — Dekanus og 4 af Fakul-
tetet valgte Fakultetsmedlemmer — og endvidere af 3 Videnskabsmænd
udenfor Fakultetet, valgte af det medicinske Selskabs staaende Udvalg.
I Skrivelse af 24de April 1897 meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det havde indstillet det indsendte Forslag til Konkurrence til allerhøjeste
Stadfæstelse, dog med Undtagelse af 2 Punkter, som Ministeriet havde liavt
overvejende Betænkelighed ved at foreslaa approberede. Det første Punkt
angik Adgangen til at overvåge Prøveforelæsninger, idet Ministeriet efter
de Erfaringer, der vare gjorte ved den sidste Konkurrence om en Lærerpost
under det lægevidenskabelige Fakultet, havde fundet det mindre heldigt, at
Adgangen til at overvære Prøveforelæsningerne gaves ganske fri paa samme
Maade som hidtil. Det andet Punkt i Forslaget, som Ministeriet havde
Betænkelighed ved, angik Censurkomiteens Sammensætning, i hvilken Hen-
seende Ministeriet havde fundet det rettest, at Komiteen sammensattes at
et lige Antal Medlemmer af Fakultetet og udenfor Fakultetet.
Forslaget var paa de to Punkter nær under 23de s. M. blevet aller-
højest bifaldet saaledes:
»1) at der i Henhold til Universitetets Fundats af 7de Maj 1788 Kap. 1
Det akademiske Lærersamfund.
339
§ 13 maa afholdes en til de nævnte Ansøgere begrænset Konkurrence 0111 et
Professorat i Fødselsvidenskab samt Børne- og Kvindesygdomme.
2)	at der ved Konkurrencen vil være at tage Hensyn til a. de Paa-
gjældendes litterære Arbejder og liele vita anteacta, b. Udfaldet af en Prøve,
bestaaende af 4 Prøveforelæsninger, af hvilke de to angaa Æmner af Fød-
selsvidenskaben, den tredie et Æmne af Gynækologien og den fjerde spæde
Børns Sygdomme. Æmnerne, der vælges af Censurkomiteen, skulle være
fælles for begge Konkurrenter, og Prøveforelæsningerne afholdes efter 24
Timers Forberedelse af hver af dem i 1 Time.
Nærmere Bestemmelser om Adgangen til at overvære Forelæsningerne
træffes efter Ministeriets nærmere Foranstaltning.
3)	at Censurkomiteen sammensættes af 3 Medlemmer af det lægeviden-
skabelige Fakultet, nemlig foruden dettes Delanus 2 af Fakultetet valgte
Fakultetslærere, og endvidere af 3 Videnskabsmænd udenfor Fakultetet,
valgte af det medicinske Selskabs staaende Udvalg.«
Ministeriet udbad sig derhos nærmere Forslag med Henprn til Ord-
ningen af en begrænset Adgang til Prøveforelæsningerne, og under Henvis-
ning til Universitetsdirektionens Skrivelse af 14de Januar 1832 og kgl. Re-
solution af 5te Januar 1830, hvorefter Censorernes Dom ikke bør offentlig-
gjøres, i sin Tid motiveret Indstilling om Pladsens Besættelse paa Grundlag
af Censurkomiteens Dom.
Konsistorium indsendte under 4de Maj 1897 en Erklæring fra det læge-
videnskabelige Fakultet, hvori stilledes følgende Forslag, der ved Skrivelse
af 6te s. M. bifaldtes af Ministeriet: »Forelæsningerne afholdes i kirurgisk
Akademis store Auditorium. Adgang tilstedes Universitetslærere, Læger og
medicinske Studerende mod Forevisning af Adgangskort, der, efter Bekjendt-
gjøreise ved Opslag paa Universitetet og kirurgisk Akademi, mod Opgivelse
af Navn m. m. kunne afhentes paa kirurgisk Akademi. Til Universitets-
lærere, Docenter, Doctores medicinæ o. 1. reserveres Pladser paa Gulvet
(70—100), medens Pladserne paa selve Auditoriebænkene overlades Stu-
derende.« Samtidig blev indberettet, at der var valgt til Medlemmer af
Censurkomiteen: af Fakultetet: Professorerne, Dr. Saxtorph og Dr. Plum
samt til Suppleant Docent, Overlæge, Dr. O. Bloch og af det medicinske
Selskabs staaende Udvalg: Professor, Dr. F. Howitz, Professor, Overlæge,
Dr. R. Paulli og Overlæge, Dr. V. Heiberg samt til Suppleant Korpslæge,
Dr. S Meyer.
Prøveforelæsningerne ved Konkurrencen bleve holdte den 15de, 17de,
19de og 21de Maj s. A., hver Dag Kl. 3—5. Æmnerne vare:
for den kliniske Forelæsning over Fødselsvidenskab: Ecclampsia partu-
rientium;
for den theoretiske Forelæsning over Fødselsvidenskab: Partus præmaturus
artificialis og dens Indicationer;
for Forelæsningen over Gynækologi: Gonorrhoen i de kvindelige Genitalia
og dens Følger;
for Forelæsningen over spæde Børns Sygdomme: Et Indledningsforedrag til
en Række Forelæsninger over spæde Børns Sygdomme.
Efter at Censurkomiteen havde indsendt sin Indstilling, meddelte Mini-
340
Universitetet 1896—1897.
steriet under 31te s. M., at Dr. med. Leopold Meyer under s. D. aller-
naadigst var blevet udnævnt til Professor i Fødselsvidenskab, Kvindesyg-
domme samt spæde Børns Sygdomme.
2. Docent, Overkirurg, Dr. med. O. Blochs Udnævnelse til Professor
extraordinarius i klinisk Kirurgi.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 20de
Januar 1897 et Andragende om, at Docent, Overkirurg, Dr. med. O. Bloch
maatte blive udnævnt til Professor extraordinarius i klinisk Kirurgi.
Fakultetet henviste i denne Anledning til de fremkomne Udtalelser i
tidligere Forhandlinger om dette Spørgsmaal i Skrivelse fra Konsistorium
til Kirke- og Undervisningsministeriet af 8de August 1889, Skrivelse fra
Fakultetet af 30te December 1890 og Skrivelse fra Konsistorium til Mini-
steriet af 19de Januar 1891 samt til Anmærkningerne til Finanslovforslaget
for 1893—94, Universitetets Udgiftspost 3 d .*). De samme Grunde, som
vare fremdragne paa de nævnte Steder, talte fremdeles for, at Dr. 0. Bloch,
der i et og alt udførte Arbejde som en Professor ordinarius, idet han do-
cerede og exami nerede i et vigtigt Fag og var stemmeberettiget Medlem af
Fakultetet, blev udnævnt til Professor extraordinarius.
Dr. Bloch var — efter Konkurrence — blevet ansat i sin nuværende Stilling
den 30te Januar 1886 og havde altsaa virket som Universitetslærer i 11 Aar.
Ved forskjellige Lejligheder var vel det oprindelige, mere end beskedne
Honorar for det store og anstrængende Arbejde, 1200 Kr. -j- Fribolig, for-
øget en Del — til 3000 Kr. -f- Fribolig —, men Fakultetet maatte ved-
blivende fastholde, at det var meget uheldigt, at en Universitetslærer, der
docerede og examinerede i et særdeles vigtigt Fag med en aldrig svækket
Iver og Dygtighed, var stillet paa en saa abnorm Maade, at han efter 11
Aars udmærket Virksomhed endnu kun var extraordinær Docent.
I den af Universitetets Kvæstor under 29de Januar 1897 afgivne Er-
klæring, bemærkedes følgende: Da Dr. med. O. Bloch under 30te Januar 1886
blev udnævnt til extraordinær Docent i klinisk Kirurgi og til Medlem af
det lægevidenskabelige Fakultet fra 1ste Februar 1886 at regne, var, som
det vilde erindres, Grunden dertil, at Professor, Dr. med. & jur. M. Sax-
torph efter Ansøgning fra s. D. blev entlediget som Overlæge ved Frederiks
Hospital. Da nemlig kgl. Resol. af 22de Januar 1873 om Forening af
Universitetets Lærerstilling i klinisk Kirurgi med en kirurgisk Overlægeplads
ved Hospitalet ikke var gjældende for ham, der allerede tidligere var blevet
ansat som Professor i det lægevidenskabelige Fakultet, beholdt han dette
sit Embede. At imidlertid en Professor i dette Fakultet, naar han ikke var
Overlæge for en Hospitalsafdeling, heller ikke kunde være klinisk Lærer,
»ligger ligefrem i Sagens Natur« (jfr. Betænkning af den inden Udstedelsen
af kgl. Resol. af 22de Januar 1873 nedsatte Kommission i Univ. Aarb. f.
1873—75 S. 42). Det blev derfor nødvendigt for det Tidsrum, hvori Pro-
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 101-2, f 1889—90 S. 195-96 og f. 1892—93
S. 4—5.
Det akademiske Lærersamfund.
341
fessor Saxtorph fremdeles maatte beklæde sit Embede i Fakultetet, at til-
vejebringe Undervisning i klinisk Kirurgi, og det var i dette Øjemed, at
Dr. med. 0. Blocli efter afholdt Konkurrence blev udnævnt til extraordinær
Docent i dette Hovedfag. Samtidig skete der en Forandring i Fordelingen
mellem de enkelte Professorer i Fakultetet af de lægevidenskabelige Fag?
der i det hele er overladt til administrativ Fastsættelse. Allerede i for-
nævnte Kommissions Betænkning (Univ. Aarb. f. 1873—75 S. 44) er udtalt,
at det lægevidenskabelige Fakultet ved sin nuværende Sammensætning tæller
blandt sine Medlemmer, foruden den medicinske og den kirurgiske Kliniker,
endnu en Lærer saavel i Medicin som i Kirurgi, saaledes at disse Læreres
nærmeste Opgave er at holde theoretiske Forelæsninger, Kirurgen dog tillige
operative Øvelser og deslige. I Overensstemmelse hermed blev der i Efter-
aarshalvaaret 1885 af Professor, Dr. Saxtorph, der dengang endnu fungerede
som Lærer i klinisk Kirurgi og tillige som Overlæge ved Frederiks Hospital,
ikkun holdt kliniske Forelæsninger, medens Professor, Dr. med. Plum for-
uden at foredrage Operativ-Kirurgi og at afholde Operationsøvelser (nemlig
paa Kadaver) tillige afsluttede tidligere begyndte Examinatorier i almindelig
Kirurgi (kirurgisk Pathologi). Heri skete der da med Foraarshalvaaret
1886 den Forandring, at Professor Plum nu alene foredrog Operativ-Kirurgi,
medens Professor Saxtorph overtog den kirurgiske Pathologi. Det vilde
heraf sés, at naar Dr. Bloch ikkun blev udnævnt til extraordinær Docent i
klinisk Kirurgi og ikke til extraordinær Professor i dette Fag, forholdt det
sig ikke saaledes hermed, at han ikkun overtog en Del, om end den betyde-
ligste, af Professor Saxtorphs tidligere Professorgjerning, idet Dr. Blocli
tværtimod hk defc Hverv at besørge denne helt og udelt.
1 Spørgsmaalet om det Vederlag, der herfor midlertidigt blev at til-
lægge Dr. Bloch, vilde det formentlig efter det foranførte have ligget nær-
mest midlertidigt at søge en Professorlønning bevilget for ham, idet det
dog maatte bemærkes, at Professor Saxtorphs Fratræden som Overlæge
samtidig vilde bevirke, at en af ham ifølge Finanslovsbevilling paa Uni-
versitetets Budget oppebaaret personlig Godtgjørelse paa 1200 Kr. for tid-
ligere Overlægelønning vilde bortfalde. En Indvending imod Bevilgelsen
af en saadan midlertidig Professorlønning som foranført, hentet fra, at den
extraordinære Lærer i klinisk Kirurgi har Adgang til privat Praxis, vilde
næppe have været beføjet i dette extraordinære Tilfælde, efter at Lovgiv-
ningsmagten forlængst har fundet overvejende Grunde for ganske at se bort
fra saadan Adgang til Praxis i Spørgsmaalet om Lønningen for de ordinære
Universitetslærere. I Universitetets Budget for 1886—87 blev imidlertid
opført det endnu i Finanslovforslaget for 1897—98 som Universitetets Ud-
giftspost 7. c. posterede »Extraordinært Honorar til Overlægen ved den ene
kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital«, i 1886—87 dog kun med det
Beløb af 1200 Kr., som lige var bortfaldet ved Professor Saxtorphs Fra-
træden som Overlæge, altsaa saaledes at Vanskeligheden ved at faa den
kliniske Kirurgi besørget, omendskjønt der i det lægevidenskabelige Fakultet
ikke fandtes Nogen, hvem dette Fag kunde paalægges, blev løst uden nogen
som helst Udgift udover, hvad der hidtil var udredet, idet navnlig ogsaa den
Dr. Bloch tillagte Fribolig paa Hospitalet var fraflyttet af Professor Sax-
Universitotets Aaibog.	44
342
Universitetet 1896 — J897.
torpli. Med Tiden maatte der dog erkjendes lier at være et Misforhold
imellem Arbejde og Vederlag, og det vilde erindres, at Beløbet 1200 Kr.
under Behandlingen af Finanslovforslaget for 1890—91 i Folkethinget blev
forhøjet til 2000 Kr., jfr.. Rigsdagstidende 1889—90 Tillæg B. Sp. 453—56
Nr. 104, fremdeles at dette Beløb igjen i Budgettet for 1893—94 blev for-
højet til de nuværende 3000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1892—93 Tillæg A.
Sp. 983—86 og Rigsdagstidende 1 >92—93 Tillæg B. Sp. 487—88 Nr. 172
Stadig var imidlertid Rammen for dette Beløb vedbleven at være den
samme, saaledes at Dr. Bloch oppebar de 3000 Kr. som et extraordinært
Honorar, af hvis Størrelse det dog allerede kunde sluttes, at det havde en
ganske anden Sammenhæng med denne extraordinære Docent, hvis Stilling
ligger ganske udenfor Universitetets Lønningslov af 12te April 1892, end
med de i denne omhandlede ordinære Docenter, hver med et Honorar af
2000 Kr.
Naar det herefter nærmere undersøgtes, hvorledes Dr. Bloch egentlig
var stillet, vilde det bemærkes, at han havde kongelig Ansættelse som extra-
ordinær Docent, men ikke nogen Lønning som saadan. Derimod var der,
jfr. hvad foran var anført om de aarlige Finanslove, tillagt ham et Honorar,
nu paa 3000 Kr., og der skulde herved bemærkes, at extraordinære Docenter
ogsaa tidligere i Universitetets Historie saas at være allerhøjest beskikkede
med Honorar, saaledes Schiødte ved kgl. Resolution af 22de August 1863
og Reinhardt ved kgl. Resolution af 6te Maj 1865. Heraf fulgte fremdeles,
at Dr. Bloch uagtet sin kongelige Ansættelse ikke havde Pensionsret. I
saa Henseende syntes nemlig at maatte gjøres gjældende, ikke saa meget,
at der ved Pensionsloven af 5te Januar 1851 § 1 ikkun er givet Bestemmelse
om Pensionsret for enhver af Kongen udnævnt og af Staten lønnet Embeds-
mand, som det, at Dr. Blochs Vederlag udtrykkelig var betegnet som Honorar
for den Overlægestilling, som han ifølge sin Ansættelse var forpligtet til at
overtage, ligesom det ogsaa var fra Professor Saxtorphs Overlægehonorar, at
Dr. Blochs Vederlag havde sin historiske Oprindelse, medens det om Over-
lægerne ved Frederiks Hospital havde været anset for givet, at de ikke
havde Ret til Pension. Det var saaledes, saavidt det kunde skjønnes, Dr.
Blochs Stilling, at han vel havde Anciennetet i Fakultetet efter Professor,
Dr. Bohr, men at de i saa Henseende efter ham rangerende Professorer,
Dr. Gram, Dr. Salomonsen, Dr. Bjerrum og Dr. Faber vare indtraadte i ordi-
nære Professorstillinger, hvortil der nu vilde komme en ny Professor i Fødsels-
videnskab, medens lian selv uden Ret til Pension oppebar et Honorar, der
var 600 Kr. lavere end en Professors Begyndelseslønning. Saafremt det om
denne hans besynderlige Stilling skulde menes, at den var en beklagelig
Følge af de extraordinære Forhold, hvorunder han overhovedet var ansat,
men at han, naar han engang kom til at indtræde i Stilling som ordinær
Professor, pludselig vilde faa en Erstatning for den forløbne Tid i den Løn-
ningsanciennetet, som han medbragte fra sin kongelige Ansættelse som
extraordinær Docent fra 1ste Februar 1886 at regne, maatte det bemærkes,
at han som ordinær Professor maatte begynde forfra, i Lønningsberegning
som i Pensionsanciennetet, thi den ved Lønningsloven af 12te April 1892
§5 givne Bestemmelse om LønningstiHægets Fastsættelse fra den forste faste
Det akademiske Lærersamfund
343
Ansættelse som normeret Lærer ved Universitetet kunde ikke faa Anvendelse
paa ham. Paa den anden Side skulde bemærkes, at naar der alene søgtes
en korrekt Bestemmelse af I)r. Blochs Stilling, var der ved hans Ansættelse
vel paalagt ham Forpligtelse til at overtage Overlægestillingen ved den ene
kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital, men derimod ikke til i sin Tid
at indtræde i det ved Professor Saxtorphs Afgang ledigblivende Embede
som Professor i det lægevidenskabelige Fakultet.
Efter hvad foran var anført, turde det antages, at en Bevilgelse af
Fakultetets foreliggende Andragende om, at extraordinær Docent i klinisk
Kirurgi, Dr. med. Bloch maatte blive udnævnt til extraordinær Professor i
samme Fag med oprykkende Lønning og Pensionsret, vilde være den rette
Vurdering af hans for den medicinske Examen særlig afgjørende Fag og af
den Iver og Dygtighed, hvormed han, efter Fakultetets Udtalelse, i de nu
forløbne 11 Aar havde udfyldt det. Naar der søgtes om den egentlige
Grund til, at det her omhandlede Lønningsforhold fra første Færd var
blevet anlagt paa en saadan Maade, som foran forklaret, turde den være
at linde i de Omstændigheder, hvorunder den hele Sag fremkom, idet der
nemlig paa den Tid, da Universitetets Lønningslovforslag med dets mange
Forgreninger Aar efter Aar blev forelagt uden Resultat, maatte være Util-
bøjelighed til at fremkomme med et udenoms Lønningsforhold i et saadant
Omfang og med Forudsætninger, saa vanskelige at forstaa, at det kunde
vække Betænkelighed. Nu derimod, efter at der, ogsaa under indgribende
Medvirkning fra Rigsdagens Side, var opnaaet, ikke blot en ny Lønningslov
for Universitetet, men tillige en Ordning af Lærerstillingerne under dettes
Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme, alt i en saadan
Klarhed, at der, saa vidt bekjendt, ikke havde foreligget noget som helst
Fortolkningsspørgsmaal i foranførte Henseende, maatte det antages, at
Rigsdagen ogsaa vilde yde sin Bistand til at fjerne den Uklarhed og
Usikkerhed, som Dr. Blochs Stilling nu var ene om at frembyde.
Der stod tilbage at undersøge, hvorvidt der i en Udnævnelse af Dr.
Bloch til extraordinær Professor vilde gjemme sig Følger for hans eget
Vedkommende eller i andre Henseender, som kunde vække Betænkelighed.
Det maatte da først bemærkes, at Dr. Bloch ikke dermed blev normeret
Lærer, og at han derfor lige fuldt, naar han engang indtraadte i Professor
Saxtorphs Plads, maatte begynde forfra i Lønningsanciennetet, endog saa-
ledes at han ikke uden Rigsdagens Samtykke vilde kunne beholde et Op-
rykningstillæg, som han til den Tid i sin Stilling som Professor extra-
ordinarius maatte have opnaaet. I Pensionsretten derimod vilde, som rimeligt
var, hans Tjenestetid som Professor extraordinarius være at medregne ved
hans eventuelle Afgang fra Embedet som ordinær Professor. Naar der frem-
deles spurgtes om, hvorvidt hans Udnævnelse til extraordinær Professor i
andre Henseender kunde vække Betænkelighed, vilde der vistnok alene
kunne tænkes paa de extraordinære Professorer under Udgiftspost 7. a.
Det turde imidlertid være indlysende, at, ligesom Dr. Bloch ogsaa som
extraordinær Professor fremdeles havde sin rette Plads paa Udgiftspost 7. c.,
saaledes var der i A^irkeligheden heller ikke nogen Sammenhæng imellem
hans Stilling og Antallet eller Beskaffenheden af extraordinære Professorer
44*
344
Universitetet 1896 1897.
under Udgiftspost 7. a, I)et laa i saa Henseende nær at sammenholde en
extraordinær Professor paa 7. c. i kirurgisk Klinik med den extraordinære
Professor paa 7. a. i Medicinens Historie. Naar Dr. med. Julius Petersen
maatte afgaa fra sidstnævnte Stilling, laa det fuldstændig frit for, om Lov-
givningsmagten vilde søge en ny Lærer i Medicinens Historie, og i bekræftende
Fald, om der burde forundes ham Stilling som extraordinær Professor, lige-
som det overhovedet beroede paa et i hver Henseende uafhængigt Skjøn
hos Lovgivningsmagten, hvorvidt saadanne i Navn og Gavn extraordinære
Professorer, som de under Post 7. a. opførte, overhovedet bør være til.
Det Fag derimod, som Dr. Bloch udfyldte, var i Gavn saa uundværligt, at
Spørgsmaalet om at forunde dets Bærer en Stilling som Professor extra-
ordinarius ikkun kunde fremkomme under de særegne Forhold, som Uanvende-
ligheden af foranførte kgl. Resolution af 22de Januar 1873 paa Professor
Saxtorpli denne eneste Gang havde fremkaldt. Naar i sin Tid Professor Sax-
torplis Afgang maatte indtræde, vilde dermed eventuelt den enlige Udgifts-
post med Dr. Bloch som Professor extraordinarius være bestemt til at bort-
falde for bestandig.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 30te Januar 1897 til Ministeriet,
at det, idet det i alt væsentligt skulde henholde sig til Kvæstors Rede-
gjøreise, indtrængende og paa det varmeste maatte anbefale, at denne frem-
ragende og for Universitetet uundværlige Lærer ansattes som extraordinær
Professor, saa at han opnaaede en i Forhold til hans Alder, ca. 50 Aar, og
den lange Tid, i hvilken han havde udført en opslidende Professorgjerning
i dens hele Omfang, mere adækvat Stilling end den anormalt ugunstige, som
han, efter hvad der af Kvæstor var paavist, hidtil havde indtaget.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der af Ministeriet stillet
Ændringsforslag til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for
1897—98 om i Stedet for Texten til Universitetets Udgiftspost 7. c. at ind-
sætte: »Til Overkirurg ved det kgl. Frederiks Hospital, Dr. med. Oscar
Bloch som Professor extraordinarius i klinisk Kirurgi 3600 Kr. Med Løn-
ningen er forbunden Pensionsret og Oprykningsret efter de almindelige
Regler«.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags-
tidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1209—10 og 1359—60, og Bevillingen given
paa Finansloven for 1897—98.
Under 4de Juni 1897 blev Overkirurg ved det kgl. Frederiks Hospital,
Docent, Dr. med. Oscar Thorvald Bloch allernaadigst udnævnt til Professor
extraordinarius i klinisk Kirurgi, fra 1ste April s. A. at regne.
3. Fornyelse af Kredslæge, Dr. med. H. A. Nielsens
Honorar for at holde Demonstrationer og Fremvisninger, ledsagede
af Foredrag over hygiejniske /Emner.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
4de September 1896 et Andragende fra Kredslæge, Dr. med. H. A. Nielsen
om Fornyelse paa 2 Aar af det ham tilstaaede Honorar for at afholde
Det akademiske Lærersamfund.
345
Demonstrationer og Fremvisninger, ledsagede af Foredrag over hygiejniske
Æmner.*)
Til Begrundelse af sit Andragende henviste Dr. Nielsen til de aarlig
indsendte Forelæsningslister, som udviste, at et ikke saa ganske ringe
Antal yngre Læger, Ingeniører og andre Interesserede havde været hans
Tilhørere og havde deltaget i Øvelserne. I de sidste tre Halvaar havde
han holdt Forelæsninger over: 1. Bygningshygiejnen og 2. Affaldstoffernes
hygiejniske Forhold, samt i sit Laboratorium med en Del yngre Læger
dels øvet 3. de almindelige hygiejniske Undersøgelser af Luft, Vand og
Jord, dels 4. afholdt et Kolerakursus, hvori de fleste af de senere Aars
koleralignende Mikrober ogsaa bleve undersøgte og indøvede. I det kommende
Halvaar agtede han at afhandle Atmosfærens hygiejniske Forhold. Desuden
havde han privatissime med Søværnets Lægekorps gjennemgaaet i Foredrag,
Øvelser og Kollokvier det meste af Hygiejne med særligt Hensyn paa den
maritime, ligesom han hver Sommer i de sidste 5—6 Aar sammen med
Professor Gædeken havde givet Undervisning i Sundhedspleje i de mini-
sterielle Feriekursus for Lærere. Da han troede fremdeles at kunne gjøre
en Del Nytte ved sine Foredrag og Øvelser over praktiske hygiejniske
Æmner, tillod han sig at søge om Fornyelse af den ham tilstaaede Bevilling.
Konsistorium indsendte under 8de Oktober 1896 en Erklæring fra det
lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at da det Honorar, om
hvilket Dr. Nielsen søgte, skulde være et Honorar for Forelæsninger, der
egentlig ikke vare beregnede for de lægevidenskabelige Studerendes Under-
visning, men derimod ved Form og Indhold vare bestemte for det store
dannede Publikum: Læger, Ingeniører o. s. v., laa denne Sag til Dels udenfor
det lægevidenskabelige Fakultets Omraade. Da Dr. Nielsen imidlertid i en
Række af Aar havde deltaget i de aarlig afholdte Skolelærerkursus og da
Fakultetet vidste, at han med stor Iver og Interesse havde beskæftiget sig
med denne Undervisning, havde afset megen Tid og Arbejde paa denne
Sag og at hans Forelæsninger stadig vare blevne modtagne med stor Paa-
skjønnelse af disse hans Tilhørere, anbefalede Fakultetet, at han ved det
søgte Honorar sattes i Stand til vedblivende at holde lignende Forelæs-
ninger for en større Tilhørerkreds i Kjøbenhavn.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget
for 1897—98 stillet Forslag om, at fornævnte Honorar paany gaves for et
Tidsrum af 2 Aar, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 989—90.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags-
tidende s. A. Tillæg B. Sp. 453—54 og Bevillingen given paa Finansloven
for 1897—98.
Ved kgl. Resolution af 5te Juni 1897 blev det allernaådigst bifaldet,
at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb tillagdes
Kredslæge, Dr. med. H. A. Nielsen 1000 Kr. aarlig, fra 1ste April s. A.
at regne.
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 9-11 og f. 1894—95 S. 669—70.
346
Universitetet 1896- 1897.
4. Honorarer til 4 Overlæger ved Kjøbenhavns Kommunehospital
for at holde Praktikant-Kliniker for de Studerende paa de dem
underlagte Afdelinger.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 12te
December 1896 et Andragende om, at der maatte blive bevilget et Beløb
af 8000 Ivr. aarlig til Honorarer å 2000 Kr. for de 4 Overlæger ved Kom-
munehospitalet, som ikke ere Docenter, for at holde Praktikant-Kliniker.
Fakultetet oplyste i sit Andragende og i de af dets Dekanus og dets Notarius
med Fakultetets Bemyndigelse afgivne Bemærkninger følgende:
1 Februar 1893 indkom der til Fakultetet en Adresse underskreven af
238 Studerende, der alle havde taget lægevidenskabelig Forberedelsesexamen,
hvori de klagede over Vanskeligheden ved at faa Adgang til kliniske Kursus
og anmodede Fakultetet om at afhjælpe denne Mangel. Paa Grund af
Sagens store Vigtighed — bl. a. kræves som bekjendt Attest for at have
gjennemgaaet et halvaarligt Kursus i medicinsk og kirurgisk Praktikant-
Klinik for at kunne indstille sig til lægevidenskabelig Embedsexamens 2den
Del — blev der nedsat et Udvalg, bestaaende af Dekanus, Professor Dr. C.
Lange og Professorerne, Dr. C. Reisz, Dr. C. Gram og Dr. C J. Salomonsen
(Professor, Dr. C. With var syg) for at undersøge, paa hvilken Maade Under-
visningen i Klinik bedst kunde ordnes. Anledningen til de indtrufne
Vanskeligheder var, at Kommunehospitalets 4 Overlæger, der ikke ere
Docenter ved Universitetet, havde erklæret, at de ikke kunde og vilde holde
Praktikant-Kliniker i det Omfang, det tidligere havde været Skik og Brug
siden Kommunehospitalet blev oprettet. Udvalget besluttede, efter at have
forlangt og modtaget Eedegjørelser fra Docent, Overkirurg, Dr. O. Bloch og
Professor, Dr. C. Gram om de respektive Ordninger af den kliniske Under-
visning paa Afdelingerne C. og A., at se Tiden an, og forsøge, om det,
trods det stadigt og stærkt voxende Antal af Studerende, var muligt at
give en tilstrækkelig klinisk Undervisning paa det kgl. Frederiks Hospital
alene, saaledes at dettes to medicinske Afdelinger delte Holdene, idet man
foreløbig lod Spørgsmaalet om Ordningen af den kirurgiske Undervisning
ligge. Professor, Dr. C. Gram — daværende Notarius facultatis medicinæ —
paatog sig, for at man kunde faa en Oversigt over Antallet af de Studerende,
der endnu ikke havde liavt medicinsk Klinik, at sørge for, at samtlige
Studerende bleve indtegnede paa en Liste og fordelte paa de nærmest
følgende Aars Klinikbold, samt at sørge for, at en saadan Indtegning og
Fordeling fremtidig fandt Sted umiddelbart efter absolveret Forberedelses-
examen og stedfunden Indtegning somVolontær. I de første Aar viste det
sig, at denne Ordning nogenlunde lod sig gjennemføre, idet der højst
fandtes ca. 80 Deltagere aarlig fordelte paa 4 Klinikhold o: højst 20 Del-
tagere i hver halvaarlig Klinik. Selvfølgelig var Forholdet i Virkeligheden
meget uheldigt i Modsætning til de tidligere Forhold, hvor et mindre Antal
Studerende fordeltes paa 6—8 Klinikhold om Aaret, og efterhaanden blev
Tilstanden aldeles uforsvarlig, idet Antallet af Studerende var jævnt
voxende, saaledes at man nu i det sidste Halvaar var naaet til et Antal
af 25—28 Deltagere paa hvert Praktikant-Klinikhold. De Studerende kunde
Det akademiske Lærersamfund.
347
trods al anvendt Omliu fra Docentens Side, knn faa en meget utilstrækkelig
Uddannelse, idet liver i det højeste fik 2—3 Patienter til Undersøgelse
og det kunde, ifølge Sagens Natur kun tillades et meget ringe Antal af de
andre Deltagere at undersøge de udvalgte Patienter.
Forholdene vare nu blevne saa uheldige, at Fakultetet ikke mente at
kunne forsvare at lade det gaa som hidtil. Klinikholdenes Antal maatte
reduceres paa en eller anden Maade,. og kunde det ikke ske ved at forøge
Antallet af de Hospitalsafdelinger, paa hvilke der afholdes Praktikant-Kli-
nik, maatte man skride til at fordele de nuværende Aarshold paa 2 Aar,
hvorved Varigheden af Studietiden vilde forøges meget betydeligt.
Efter Fakultetets Skjøn kunde der kun være Tale om at vælge det
sidste Alternativ, hvis det første ikke kunde iværksættes, og da det efter
private Forhandlinger med Vedkommende, havde vist sig muligt at opnaa
en Overenskomst, efter hvilken Kommunehospitalets Overlæger traadte
hjælpende til, burde man søge at faa en saadan Ordning bragt i Stand saa
hurtigt som muligt for midlertidigt at hjælpe den kliniske Undervisning
over de forhaanden værende Vanskeligheder.
Forslaget gik ikke ud paa at faa de paagjældende Overlæger knyttede
til Universitetet som Docenter, om hvis Ansættelse Fakultetet høres af
Magistraten i Kjøbenhavn, men kun paa, at den før 1893 faktisk bestaaende
Ordning blev gjenoprettet med den Forskjel, at det udførte Arbejde blev
honoreret. Om den nærmere Ordning maatte det formentlig overlades til
Kirke- og Undervisningsministeriet og Kjøbenhavns Magistrats 2den Afdeling
at forhandle, ligesom det formentlig maatte overlades Fakultetet at for-
handle med de paagjældende Overlæger paa Kommunehospitalet om Omfanget
af Undervisningen og Fordelingen af de Studerende.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 18de December 1896 til Mini-
steriet til Fakultetets Udtalelser og anbefalede paa det bedste Andragendet.
I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 24de December s. A. til Kjø-
benhavns Magistrat angaaende Forholdets Ordning meddelte Magistraten
under 28de Januar 1897 Ministeriet, at Magistraten, efter at have konfereret
med de paagjældende Overlæger, i Overensstemmelse med den Stilling, disse
havde indtaget i Sagen, havde vedtaget at samtykke i, at det omhandlede
Forhold indtil videre ordnedes som af Konsistorium foreslaaet, dog saaledes
at der i Henhold til et af Overlægerne taget Forbehold ikke stilledes For-
dringer om Afholdelsen af Praktikant-Klinik mere end 3 Dage om Ugen paa
hver Afdeling, og at de vedkommende Overlægers Stilling til I niversitetet
blev en lignende som den, der i sin Tid indtoges af afdøde Overkirurg
Holmer, der som midlertidig Docent var knyttet til samme. I et saadant
Forhold ønskede de 4 Overlæger nemlig at staa til Universitetet* naar den
kliniske Undervisning af Studerende betroedes dem, og efter de loreliggende
Forhold maatte Magistraten anse dette Ønske for berettiget, samtidig med
at det maatte erkjendes, at deres Stilling til Universitetet vanskelig kunde
blive helt kongruent med de Overlægers, der først ansættes, efter at det
medicinske Fakultet er hørt. løvrigt maatte Magistraten som Betingelse
for at indgaa paa den omhandlede Ordning fordre, at der ikke i Anledning
af samme paaførtes Kommunen nogen som helst Udgift, og at der forbeholdtes
348
Universitetet 1896—1897.
begge Parter Ret til at opsige Forholdet til Ophør med et Aars Varsel til
Udgangen af et Universitetsaar.
Til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1897—98 blev
der stillet Forslag om Indsættelse af en ny Underkonto paa Universitetets
Udgiftspost 7, saalydende: 1. Midlertidigt Honorar til 4 Overlæger ved Kjø-
benhavns Kommunehospital for at holde Praktikant-Kliniker for de Studerende
paa de dem underlagte Hospitalsafdelinger 8000 Kr.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags-
tidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1209—10 og 1361- 64, og Bevillingen given
paa Finansloven for 1897—98.
I Skrivelse af 24de Juni 1897 anmodede Ministeriet Konsistorium om
at meddele Oplysning om, hvorvidt de forudsatte Betingelser for Udbeta-
lingen af fornævnte Honorarer vare til Stede.
Konsistorium indsendte under 24de September s. A. en Erklæring fra
det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette meddelte, at de paagjældende
Overlæger havde erklæret sig villige til at afholde Praktikant-Kliniker for
medicinske Studerende paa de dem underlagte Hospitalsafdelinger, og at
der nærmere desangaaende var aftalt en Undervisningsplan, der var god-
kjendt af det lægevidenskabelige Fakultet, saaledes at de forudsatte Betingelser
for Anvisning af Honorarer til Overlægerne vare til Stede.
Efter at Konsistorium i Skrivelse af 7de Oktober 1897 paa en Fore-
spørgsel fra Ministeriet om Tiden for Honorarernes Udbetaling, havde fore-
slaaet, at Honorarernes Udbetaling regnedes fra 1ste September s. A. samt
at Udbetalingen skete med 1/12 maanedlig forud, bleve Honorarerne paa den
foreslaaede Maade anviste til Udbetaling til de paagjældende Overlæger.
; | -	■	ffer )"må sy' ■
5. Docent, Dr. phil. Cl. Wilkens' Udnævnelse til Professor extraordi-
narius i Filosofi og Sociologi.
I Henhold til en af Konsistorium under 7de December 1894 indsendt
Indstilling, jfr. Univ. Aarb. f. 1894- 95 S. 672—73, blev der af Kirke- og
Undervisningsministeriet paa Finanslovforslaget for 1897—98, jfr. Rigsdags-
tidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 987—88, stillet Forslag om, at der blev tillagt
midlertidig Docent i Filosofi og Sociologi, Dr. phil. Cl. Wilkens som Professor
extraordinarius oprykkende Professorlønning med Pensionsret og den ham
paa Universitetets Udgiftspost 7. a. tillagte Lønning foreslaaet forhøjet med
600 Kr. til ialt 3600 Kr.
I Motiverne bemærkede Ministeriet, at Dr. Wilkens nu kunde se til-
bage paa en snart 20aarig Virksomhed som Docent ved Universitetet, hvor
det var lykkedes ham at samle en betydelig Tilhørerkreds om sig, ikke
blot af det store Publikum, men ogsaa blandt de Studerende. Det filosofiske
Fakultet havde i en gjennem Konsistorium modtaget Erklæring over et An-
dragende fra Dr. Wilkens om at erholde fast Ansættelse ved Universitetet
udtalt, at Dr. Wilkens' store Belæsthed, den Livlighed og Begejstring, hvor-
med han omfattede sine Æmner, og den aandfulde Maade, hvorpaa han
formaaede at forme sin Fremstilling, havde gjort hans Undervisning lærerig
og vækkende. Efter given Bemyndigelse havde han oftere medvirket ved
Det akademiske Lærersamfund.
349
Bedømmelse af Doktordisputatser og som officiel Opponent ved det mundt-
lige Forsvar af saadanne, og Fakultetet havde ønsket at udtale en særlig
Anerkjendelse af den Energi og Dygtighed, han ved saadanne Lejligheder
havde lagt for Dagen. Med sine litterære Arbejder paa Sociologiens og den
filosofiske Æsthestiks Omraader maatte han siges at have udfyldt Huller i
vor Litteratur. Der var her fremkommet en naturlig Arbejdsdeling mellem
ham og de to ordinære Professorer i Filosofi, idet disses Skrifter og Lærer-
virksomlied ikke omfattede de særlig af Dr. Wilkens behandlede Æmner.
Til Fakultetets Anbefaling havde Konsistorium ganske sluttet sig, og Mini-
steriet maatte i Erkjendelse af, at Dr. Wilkens, som nu var over 50 Aar,
efter den lange og dygtige Virksomhed, han havde udfoldet ved Universitetet,
havde et billigt Krav paa at opnaa en fast Stilling ved dette, paa det var-
meste anbefale det stillede Forslag.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags-
tidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 453—54 og Bevillingen given paa Finans-
loven for 1897—98.
Yed kgl. Resolution af 5te Juni 1897 blev midlertidig Docent i Filosofi
og Sociologi Dr. pliil. Claudius Edward Theodor Wilkens udnævnt til Pro-
fessor extraordinarius i Filosofi og Sociologi, fra 1ste April s. A. at regne.
6. Forhøjelse af Dr. phil. A. B. Drachmanns Honorar for at holde
Forelæsninger og øvelser over klassisk Filologi.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
4de September 1896 et Andragende fra Dr. phil. A. B. Drachmann om, at
det Honorar, der hidtil havde været tilstaaet ham for at liolde Forelæs-
ninger og Øvelser over klassisk Filologi, maatte blive forhøjet til 3000 Ivr.
Til Begrundelse af dette Andragende henviste Dr. Drachmann til, at
han ved Udgangen af Finansaaret 1896—97 vilde have virket i 5 Aar ved
Universitetet, samt fremhævede, at hans Virksomhed, i Overensstemmelse
med den ham stillede Opgave, lige fra Begyndelsen af ikke havde været
begrænset til en enkelt Specialdisciplin, men var indgaaet som almindeligt
Led i Universitetets Vejledning af de Studerende, der forberede sig til
Skoleembedsexamen i de gamle Sprog. Foruden at holde latinske Studie-
øvelser havde han saaledes læst over Vergil og Pindar og holdt Øvelser
for Viderekomne over Plutarch og Sueton samt deltaget i Examinationen ved
Skoleembedsexamen. Dette Forhold havde ganske vist gjort hans Gjerning
mere tilfredsstillende for ham, end den vilde have været, dersom han havde
maattet begrænse sig til en enkelt Specialdisciplin, men det gjorde det til-
lige nødvendigt for ham at holde sig å jour i alt Fald paa de centrale
Omraader af den klassiske Filologi, og havde derved ifølge Sagens Natur i
Aarenes Løb fremkaldt Ønsket om at kunne lægge større Vægt paa Docent-
virksomheden og i Forbindelse dermed paa strengt videnskabelige Studier,
end det havde været ham muligt hidtil, da hans Arbejdskraft havde været
stærkt bunden i praktisk Virksomhed udenfor Universitetet.
Fakultetet anbefalede varmt Andragendet, idet det udtalte, at de store
Forventninger, hvormed man hilste Dr. Drachmanns Ansættelse ved Univer-
IJniversitetets Aarbog.
350
Universitetet 1896—-1897.
sitetet, fuldt ud vare blevne opfyldte ved hans Virksomhed, og samtidig
med at hans Undervisning havde havt stor Betydning for de talrige Stu-
derende, der have Latin til Bifag, havde han ogsaa vidst at holde Fore-
læsninger og Øvelser, der havde været meget lærerige for Viderekomne.
Endelig bemærkede Fakultetet, at Dr. Drachmanns hele videnskabelige Virk-
somhed var af den Karakter, at Fakultetet maatte anse det for højst ønske-
ligt, at han ved forøget Docentløn sattes i Stand til mere end hidtil at
samle al sin Kraft om videnskabelige Studier og akademisk Undervisning.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 8de Oktober 1896 til Fakul-
tetets Udtalelser og anbefalede paa det varmeste Dr. Drachmanns An-
dragende.
Da der ved Professor, Dr. phil. Langes Død var blevet et Beløb ledigt
af den paa Universitetets Udgiftspost 7. a. 1. til Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenets Disposition værende Sum. blev der ved kgl. Resolu-
tion af 2den September 1896 tillagt Dr. Drachmann en Forhøjelse af
hans Honorar med 200 Kiv, fra 1ste s. M. at regne. Paa Finanslovforslaget
for 1897—98 blev derefter foreslaaet en Forhøjelse af hans Honorar med
800 Kr., jfr. Rlgsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 987—90.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags-
tidende s. A. Tillæg B. Sp. 453—54, og Bevillingen given paa Finansloven
for 1897—98.
Efter Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 5te Juli
1897 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible
Beløb tillagdes Dr. phil. A. B. Drachmann et Beløb af 800 Kr., saaledes at
hans Honorar fra 1ste April s. A. forhøjedes til 3000 Kr.
->	, r f - ,	•.	(.
7. Fornyelse og Forhøjelse af det Dr. phil. Vald. Vedel tillagte
Honorar for at holde Forelæsninger over almindelig Litteratur-
historie.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 29de Maj 1896
et Andragende fra Dr. phil. Vald. Vedel, hvori han, da det Treaar, for
hvilket der var tillagt ham Honorar for at holde Forelæsninger over al-
mindelig Litteraturhistorie, vilde udløbe i Finansaaret 1897—98, ansøgte
om, at Honoraret maatte blive fornyet for ham til at gjælde »indtil
videre«.*) Samtidig henstillede han til velvillig Overvejelse, om der maatte
hndes Anledning til at forsøge ham skaffet en Forhøjelse af Honoraret.
Til Støtte for sit Andragende anførte han, at han i de to forløbne Halvaar
havde holdt Forelæsninger over middelalderlig fransk Litteratur med Hen-
blik paa Kunsten og den hele Kulturtilstand; et ikke lidet Publikum, hvor-
iblandt mange historiske og filologiske Studerende, havde fulgt dem. Med
saadanne almindelige litteratur- og kulturhistoriske Forelæsninger over saa-
vel franske som tyske og italienske Kulturperioder vilde han gjerne fort-
sætte, ogsaa for derigjennem at skaffe sig selv en Oversigt over den almen-
europæiske Kulturudvikling som Grundlag for fremtidige Studier. Men han
*) .Jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 671—72.
Det akademiske Lærersamfund.
351
følte, at de meget omfattende Forarbejder, som saadanne Forelæsninger
krævede, ikke i Længden vilde kunne forenes med noget betydeligere Side-
arbejde, og han ønskede derfor meget at kunne blive sat i Stand til at op-
give sin Stilling som Assistent i Kirke- og Undervisningsministeriet. Intet
vilde desuden være ham kjærere end, om med Tiden Professorerne i de
enkelte Sprog og Litteraturer under en eller anden Form vilde kunne be-
nytte hans Medhjælp til den litterærhistoriske Forberedelse af Studerende
til Skoleembedsexaminer. Han vilde derved vinde at kunne komme i en
nærmere og fastere Forbindelse med den studerende Ungdom og haabede
at kunne gjøre nogen Nytte derved. Men ogsaa for saa vidt der skulde kunne
vise sig Mulighed herfor, vilde det være af stor Betydning for ham, om han
saa snart som muligt kunde sætte hele sin Kraft paa Universitetsgjerningen
og træde ud af den praktiske juridiske Stilling, han beklædte.
Fakultetet udtalte i sin Erklæring, at Dr. Vedels endnu ganske vist
kortvarige Virksomhed ved Universitetet vistnok fuldt ud havde opfyldt de
Forventninger, man havde havt til ham. Hans Forelæsninger havde fundet
stor Tilslutning, og de Studerende, der havde hørt dem, havde været meget
tilfredse med deres Udbytte. Det Ønske, Dr. "Vedel udtalte ved sine Fore-
læsninger, at kunne medvirke til Uddannelsen af Studerende, der forberede
sig til Skoleembedsexamen, maatte Fakultetet ogsaa sætte Pris paa; han
vilde ved at anlægge sine Forelæsninger med dette for Øje opnaa at komme
i fastere Forbindelse med de Studerende, og for flere Fags Vedkommende
vilde han derved kunne gjøre god Nytte. Fakultetet skulde derfor i det
hele medgive hans Andragende sin varmeste Anbefaling
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 5te Juni s. A. til Ministeriet,
under Henvisning til Fakultetets Udtalelser, varmt Dr. Vedels Andragende.
I Henhold til Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution
af 2den September 1896 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgifts-
post 7. a. 1 disponible Beløb indtil videre tillagdes Dr. phil. Valdemar Vedel
et Beløb af 1000 Kr. som Forhøjelse af det ham allerede tilstaaede Fore-
læsningshonorar, saaledes at der fra 1ste s. M. at regne tillagdes ham et
aarligt Honorar paa 2000 Kr.
8. Honorar til Dr. phil. A. Olrik for at holde Forelæsninger over
nordiske Folkeminder.
Under 20de Maj 1896 modtog Konsistorium fra det filosofiske Fakultet
et Andragende fra Dr. phil. Axel Olrik om en Understøttelse for derved at
blive sat i Stand til at fortsætte de Forelæsninger over nordiske Folke-
minder, han i flere Aar havde holdt.
Dr. Olrik bemærkede i sit Andragende følgende: Folkemindeforskningen
(the Folk-lose, die Volkskunde), der var opstaaet i Begyndelsen af vort
Aarhundrede, havde gjennem de sidste to Menneskealdre videre uddannet
og fæstnet sin videnskabelige Karakter. Den havde paa den ene Side i de
nyere anthropologisk-ethuografiske Forskninger faaet et Støttepunkt for Gransk-
ningen af Almuens Kultur, Tænkemaade og religiøse Forestillinger, og den
havde paa den anden Side i Tilslutning til Filologi og almindelig Litteratur-
45*
352
Universitetet 1896—1897.
historie uddannet en fuldt methodisk Granskning af Folkedigtningen. Blandt
de Mænd, der omkring Midten af Aarliundredet grundlagde denne mere
litterære Methode, fandtes en fremragende dansk Forsker, afdøde Professor
Svend Grundtvig, der ikke blot havde været banebrydende paa sit eget
snævrere Omraade, men tillige angivet den Retning, hvori Folkemindeviden-
skaben i stedse stigende Grad bevægede sig.
Samtidig med den videnskabelige Methodes Grundlæggelse var denne
Videnskabs Stof voxet i stort Omfang. Exempelvis kunde nævnes den
Mængde videnskabeligt Arbejde, der var nedlagt i Studiet af Folkeviserne
af Svend Grundtvig, Cliild, Gaston Paris, Sophus Bugge o. s. v.; og den
monografiske Behandling af Folkeeventyrene, der i den sidste Menneske-
alder havde udviklet sig i Viseforkningens Spor ved Lærde som Wesselofskv,
Kaarle Krohn, Hewell og FL, spændte over et endnu langt større Omraade
af Litteraturer og Aandsliv. Naar man dertil føjede den kulturhistoriske og
mythologiske Granskning af de samme Æmner og den voxende Granskning af
de øvrige Grupper af Folkedigtning, — vilde det ses, i hvor høj Grad denne
Videnskab krævede en Mands fulde Arbejdskraft for at følge med Viden-
skabens Udvikling.
Naar han indgav Andragende om at faa Folkemindevidenskaben
optagen blandt de Fag, som foredroges ved Kjøbenhavns Universitet, —
ligesom der allerede fandtes Lærere i dette Fag ved to af Nordens Univer-
siteteter: i Christiania siden 1886 og i Helsingfors siden 1888 —, var det
dels fordi Danmark havde en Pligt og en Ret til at deltage i det store og
grundige Arbejde, der blev gjort i denne Videnskab i alle Europas Lande, dels
— og allermest — fordi Kjendskab til vort eget Folks Udvikling kunde
opklares i mange Maader ved Anvendelse af denne Videnskabs Methode og
Resultater,
I de sidste Aar havde han for en stadig voxende Tilhørerkreds holdt
følgende Forelæsninger: 1893, 2det Halvaar: Udvalgte nordiske Ridderviser.
Haddingsagnet med særligt Hensyn til dets Forhold til nordisk Folketro og
fremmed Litteratur. 1894, 1ste Halvaar: Nordens Trylleviser fra Middel-
alderen. Ledsaget af en kortere Gjennemgang af de overnaturlige Væsener
i nordisk Folketro. 1894, 2det Halvaar: Nordens Trylleviser fra Middel-
alderen. Herunder ogsaa: kort Overblik over Eventyrdigtningen og Even-
tyrtheorier. 1895, 2det Halvaar (ved Højskolernes Universitetskursus i Sep-
tember): Nordens Trylleviser. Desuden havde han forberedt en Forelæs-
ning over Danmarks Heltedigtning i Oldtiden, men paa Grund af Forarbej-
dernes Omfang ikke naaet at holde den i Foraarshalvaaret 189G.
Samtidig med at han havde holdt disse Forelæsninger, havde han
nydt det Smithske og det Grundtvigske Stipendium, af hvilke han havde
Udsigt til at faa det sidste fornyet for 189(3 og mulig 1897.
Det filosofiske Fakultet udtalte i sin Erklæring følgende: Studiet af
Folkeminderne var i dette Aarhundrede blevet drevet med saa stor Iver og
havde antaget et saadant Omfang, at det vel kunde siges at have udviklet
sig til en særlig Videnskabsgren, der sikkert fortjente at blive repræsenteret
ved vort Universitet. Der var saa meget mere Grund dertil, som i Norden
Folkeminderne vare bevarede rigere og bedre end i de fieste andre Lande
Det akademiske Lærersamfund.
353
og derfor lier ogsaa tidlig havde været Gjenstand for indgaaende Studium;
en Forsker som Svend Grundtvig havde ved sine Arbejder paa tiere Punkter
havt banebrydende Betydning for denne Art af Studier hele Verden over.
Dr. A. Olrik var utvivlsomt den Mand herhjemme, der for Øjeblikket
var mest kyndig paa dette Omraade. Han var udgaaet fra et grundigt
Studium af nordisk Filologi, men havde ogsaa sat sig nøje ind i Folke-
mindevidenskaben i Almindelighed; paa denne Baggrund havde han allerede
givet betydningsfulde Bidrag til Kundskaben om de nordiske Folkeminder
baade i Skrifter og Forelæsninger. Hans trykte Arbejder vare gjennem-
gaaende blevne særdeles gunstig bedømte, og en Autoritet som Professor
Bugge værdsatte dem og deres Forfatter meget højt.
Da den videnskabelige Understøttelse, som Universitetet i flere Aar
havde ydet Dr. Olrik gjennem det Smithske Stipendium, nu ophørte, vilde
han ikke længere kunne fortsætte sin Virksomhed som Privatdocent. Fa-
kultetet maatte derfor varmt anbefale, at man søgte at imødekomme de
Ønsker, Dr. Olrik udtalte i sit Andragende, saaledes at hans Virksomhed
under en eller anden Form fremdeles kunde knyttes til Universitetet.
Konsistorium anbefalede, under Henvisning til Fakultetets Udtalelser
om Betydningen af Studiet af Folkeminderne og Andragerens Kyndighed
paa dette Omraade, i Skrivelse af 5te Juni 1896 til Ministeriet varmt Dr.
Olriks Andragende.
Paa Finanslovforslaget for 1897—98 blev der stillet Forslag om for-
nævnte Honorar paa Universitetets Udgiftspost 7. a. 2, jfr. Rigsdagstidende
1896—97 Tillæg A. Sp. 989—90.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags-
tidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 453—54 og Bevillingen given paa Finans-
loven for 1897—98.
Efter Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 5te Juni
1896 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible
Beløb tillagdes Dr. phil. Axel Olrik et Honorar paa 1000 Kr. aarlig for
at holde Forelæsninger over nordiske Folkeminder, fra 1ste April s A. at
regne.
9. Forslag om at overdrage Dr. phil. G. Brandes at holde
Forelæsninger over den nyere Litteratur som extraordinær Professor
under det filosofiske Fakultet-
Under 15de Januar 1897 modtog Konsistorium fra det filosofiske
Fakultet følgende til Kirke- og Undervisningsministeriet stilede Skrivelse.
»Det filosofiske Fakultet har med overvejende Flertal vedtaget .at rette
følgende Henvendelse til det høje Ministerium:
Det filosofiske Fakultet andrager herved det høje Ministerium om, at
dette søger udvirket, at det overdrages Dr. phil. G. Brandes at holde Fore-
læsninger over den nyere Litteraturs Historie som extraordinær Professor
ved Universitetet.
Til nærmere Begrundelse, og Forklaring af dette Andragende skal
Fakultetet udtale følgende:
354
Universitetet, 1896 —1897.
I 25 Aar har Dr. G. Brandes nu (med nogle Afbrydelser) lioldt Fore-
læsninger ved Universitetet som Privatdocent. Om den Tilslutning og Be-
gejstring, disse Forelæsninger have vakt, og om den Betydning, de have
havt for Studerende af forskjellige Fag saavel som for større Kredse, skal
her ikke tales, saa lidt som om den omfattende og aandfulde Forfatter-
virksomhed, hvorved han er bleven mere kjendt og berømt i Udlandet end
nogen anden nulevende dansk Forfatter. Med Beundring for denne Virk-
somhed lader sig meget vel forbinde Kritik overfor dens Mangler og uheldige
Sider, og det baade hvad Dr. Brandes' almindelige Standpunkt og hans
Maade at hævde det paa angaar. Men det kan ikke bestrides, at Dr.
Brandes i fortrinlig Grad besidder den Begavelse og Kundskabsfylde, som
en frugtbar og vækkende Undervisning i nyere Litteratur forudsætter.
Særlig maa der henpeges paa, at han i sit nylig afsluttede Trebindsværk
om Shakespeare har behandlet et stort og vanskeligt Æmne paa en saadan
Maade, at de Indvendinger, der ellers almindeligst have lydt imod ham,
ere forstummede, og at denne Bog har nydt Anerkjendelse i højeste Grad
fra alle Sider.
Ved Professor Julius Langes Død har Universitetet nylig mistet en
Mand, der i en sjælden Grad forstod i vide Kredse at vække og udvikle
Interessen for Kunsten og dens Historie. Dr. G. Brandes besidder paa sit
Omraade lignende Gaver, og for den danske Litteraturs saavel som for Univer-
sitetets Skyld haabe vi, at det nu vil være muligt at knytte denne betydelige
Kraft til Universitetet, At hans Fag allerede er repræsenteret her, skjønnes
i Betragtning af hans særegne Stilling i vort Aandsliv ikke at kunne være
en Hindring for Oprettelsen af en rent personlig Plads for ham.
Idet Fakultetet indgiver dette Andragende, gaar det ud fra, at det
ikke lægger nogen Hindring i Vejen for Afgjørelsen af de to tidligere An-
dragender om extraordinære Professorater for Dr. Wilkens og Dr. Jonsson.
Disse to Professorater betyde jo ikke Oprettelsen af nye Pladser, men kun
fast Ansættelse for Mænd, der i mange Aar have været i regelmæssig
Virksomhed som midlertidige Docenter. Dr. Brandes' Ansættelse begrundes
derimod ved ganske særlige Forhold.
Dersom det for nogle Aar siden fremkomne Andragende fra en større
Kreds af Videnskabsmænd og Forfattere om en Statsunderstøttelse til Dr.
Brandes havde ført til det tilsigtede Resultat, vilde Fakultetet ikke have
gjort det Skridt, det her foretager sig. Ogsaa nu er indenfor Fakultetet den
Anskuelse fra flere Sider bleven udtalt, at en Statsunderstøttelse til Fort-
sættelse af videnskabelig Virksomhed vilde være den heldigste Form, under
hvilken det fra det Offentliges Side kunde hindres, at denne betydelige Mand
skulde staa uden betrygget Existens i den sidste Del af sin Livstid.
Medens Fakultetet principaliter fastholder det Andragende, som ovenfor
er fremført og begrundet, tillader det sig dog — saafremt en Ansættelse
som den, det andrager om, ikke skulde kunne opnaas — paa det varmeste
at anbefale, at der til fortsat videnskabelig Virksomhed gives Dr. G. Brandes
en livsvarig Statsunderstøttelse, hvilken formentlig maatte være af samme
Størrelse som en gjennemsnitlig Professorlønning.
Til ovenstaaende Andragende har et Mindretal — Professorerne J.
Det, akademiske Lærersamfund.
355
Steenstrup og J. Paludan — ønsket at knytte efterfølgende Mindretals-
erklæring: Undertegnede, der ikke kunne være enige i Begrundelsen af
foranstaaende Andragende, og som nære overvejende Betænkeligheder ved
at tiltræde Forslaget om at knytte Dr. Brandes til Universitetet, kunne
derimod ganske slutte os til Ønsket om at se lians Stilling sikret gjennem
en livsvarig Statsunderstøttede.
Til denne Erklæring slutter Professor A. F. Mehren sig, medens Pro-
fessor H. Møller har ønsket at udtale: Skjønt jeg i Præmisserne til Dels er
enig med Minoriteten og til Dels ikke er enig med Majoriteten, kan jeg dog
hvad Konklusionen angaar, slutte mig til Majoritetserklæringen.«
Konsistorium indsendte under 19de Februar 1897 Fakultetets Skrivelse med
den Bemærkning, »at da der fra Dr. Brandes' Side ikke foreligger for Konsistorium
nogen Udtalelse om, at han ønsker eller er villig til at overtage et saadant
extraordinært Professorat som ommeldt, finder man ingen Anledning til at
yttre sig om dette Punkt, hvorhos man. hvad Ydelse af Statsunderstøttede
af den omhandlede Art angaar, ikke anser det for rigtigt, at Henvendelse
derom udgaar fra Konsistorium, men mener, at en Forespørgsel fra Ministeriet
bør foreligge, forinden man udtaler sig om, hvorvidt en saadan Understøttelse
fra Universitetets Standpunkt kan anbefales.«
Under 28de Maj s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet en fra
det filosofiske Fakultet modtaget til Fakultetets Dekanus stilet Skrivelse fra
Dr. Brandes, hvori denne eventuelt erklærede sig villig til at paatage sig
det Hverv som extraordinær Professor at holde Forelæsninger over nyere
Litteratur ved Kjøbenhavns Universitet. Konsistorium bemærkede, at man
var villig til at udtale sig nærmere saavel om bemeldte extraordinære Pro-
fessorat som om den omhandlede Statsunderstøttede, saafremt Ministeriet
maatte ønske det.
10. Forslag om Oprettelsen af en normeret Professorplads i Geografi.
I Finanslovforslaget for 1895—96, jfr. Rigsdagstidende f. 1894—95
Tillæg A. Sp. 899—902, blev der stillet Forslag om at forøge de normerede
Professorater med et Professorat i Geografi.*) Dette Forslag blev imidlertid
forkastet ved Finanslovforslagets Behandling i Folkethinget, jfr. Rigsdags-
tidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 347, 513 og 757. Paa Finanslovforslaget
for 1897—98 blev det gjenoptaget af Kirke- og Undervisningsministeriet
med Bemærkning, at Ministeriet fremdeles i Betragtning af den stabile
Karakter, Professoratet i Geografi faktisk havde erholdt efter Indførelsen
ved Universitetet af Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi, maatte
anse det for i høj Grad naturligt, at dette Fag ogsaa anerkjendtes som et
normeret Lærefag ved Universitetet derved, at Lærerpladsen betegnedes som
ordinær. Under Henvisning til det i Anmærkningerne til Finanslovforslaget
for 1895—96 1. c. anførte anbefalede det indtrængende det gjenoptagne
Forslag til Vedtagelse, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 971—72.
Efter Forslag fra Folkethingets Finansudvalg blev Anmærkningen til
*) Jfr. TTniv. Aarb. f. 1892—93 S. 19-20 og f. 1894—95 S. (577—78.
Universitetet, 1896—1897.
Universitetets Udgiftspost 1. a. om Oprettelsen af et Professorat i Geografi
udstemt ved Finanslovforslagets 2den Behandling, jfr. Rigsdagstidende s A.
Tillæg B. Sp. 453—54 og 689—90 samt Folketingstidende s. A. Sp. 3220—
21 og 3260—61.
Forslaget blev gjenoptaget paa Finanslovforslaget for 1898—99, jfr.
Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg A. Sp. 979—80 og 993—94, og vedtaget
ved Finanslovforslagets 2den Behandling i Folkethinget, jfr. Folketings-
tidende s. A. Sp. 2483.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
Under 10de December 1896 indsendte Konsistorium til Ministeriet et
af det filosofiske Fakultet anbefalet Andragende fra Stud. mag. N. K, hvori
denne anholdt om Tilladelse til at underkaste sig den filosofiske Prøve i Julen
1896, uagtet han først i Sommeren s. A. havde bestaaet Tillægsexamen ved
Universitetet. Andrageren oplyste, at han, forinden han havde taget sidstnævnte
Examen, som polyteknisk Examinand havde drevet det mathematiske Studium
i en saadan Udstrækning, at han agtede at underkaste sig Magisterkonferens
i nævnte Fag i Foraaret 1897, og at han for to Aar siden havde hørt Pro-
fessor Kromans filosofiske Forelæsninger gjennem mere end et Semester
samt at hans økonomiske Forhold gjorde ham det vanskeligt at udsætte sin
afsluttende Examen længere end nødvendigt.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling meddelte Ministeriet under
16de December 1896 Tilladelse til, at Andrageren maatte indstille sig til
fornævnte Prøve i Julen s. A.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 48, er det blevet tilladt forskjellige Studerende,
der i Januar 1897 havde bestaaet Adgangsexamen, at indstille sig til den
filosofiske Prøve i Sommeren 1897, ligesom der er givet forskjellige Stude-
rende, paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste, Tilladelse til at indstille
sig til Prøven til extraordinære Tider.
2., Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet
a.	Prøve i patrist?sk Latin.
Et Andragende fra Stud. theol. N. N., der var Student fra 1894, men
som kun i 2 Aar havde studeret Theologi, idet han i det første Studenteraar
havde læst til Tillægsprøve i Latin og Græsk og noget Filosofi, om at
maatte underkaste sig Prøven i patristisk Latin i Juni 1897, blev afslaaet
af Fakultetet.
b.	TI teologisk Embedsexamen.
I Skrivelse af 15de September 1896 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Erklæring i Anledning af et Andragende fra en forhenværende slesvigsk
Sognepræst om, at den af ham i Aaret 1874 ved Kiels Universitet absol-
verede theologiske Embedsexamen maatte blive anerkjendt som givende Ad-
gang til gejstligt Embede i den danske Folkekirke.