200
Universitetet 1895—1896.
Y. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1894—95 af Universitetet udsatte 14
Prisopgaver*) indkom i Aaret 1895—96 tolv Afhandlinger, nemlig 4 theolo-
giske, 1 statsvidenskabelig, 2 filosofiske, 2 historiske, 1 nordisk-filologisk, 1
tysk-filologisk og 1 fysisk, hvorhos der i dette Aar indkom 1 Afhandling som
Besvarelse af den i 1893 udsatte naturhistoriske Opgave**). Af disse Af-
handlinger fandtes 2 af de theologiske, en af de filosofiske, en af de histo-
riske, den nordisk-filologiske, den tysk-filologiske, den fysiske og den natur-
historiske værdige til Prisen. Accessit tilkjendtes en af de theologiske
Afhandlinger og den statsvidenskabelige Afhandling.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. theol. O. V. Ammundsen og \ „ , , , . „ ^
Caud. theol. A. G. S. Prior, I theologiske ***)
Cand. theol. B. C. C. Fuglsang, af den filosofiske,
Stud. mag. L. B. Stade, af den historiske,
Cand. mag. K. A. Mortensen, af den nordisk-filologiske,
Stud. mag. J. M. Sørensen, af den tysk-filologiske.
Cand. mag. M. H. C. Knudsen, af den fysiske,
Cand. mag. C. J. Wesenberg Lund, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. theol. J. Y. Wad, af den theologiske,
Cand. juris & polit. F. E. Pio, af den statsvidenskabelige.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger
lyde saaledes:
1. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den for 1894—
95 udsatte theologiske Prisopgave: »En Drøftelse af Grundene for og imod
Ægtheden af Peters andet Brev«, er der indkommet fire Afhandlinger.
Den første af disse med Motto: navxu dovijudgers, io nulov	re
(331 Kvartsider) er en meget tilfredsstillende Behandling af det opgivne
Æmne. Uheldig er ganske vist den lange Indledning om Apostelens Peters
Liv og Virksomhed, som optager næsten en Trediedel af Afhandlingen og
utvivlsomt har berøvet Forfatteren en Del baade af hans Tid og af hans
Kraft, thi det maa betegnes som væsentlig liggende udenfor Æmnet. Men
iøvrigt er Afhandlingen skreven med Modenhed og videnskabelig Dygtighed;
Forfatteren har samlet et betydeligt Materiale, over hvilket han viser et
godt Overblik, og han bevæger sig med Frihed i det rige Stof uden at
overvældes af det. Fakultetet maa derfor erklære denne Afhandling for
værdig til Prisen.
Den anden Afhandling med Motto af 2 Kor. 13, 8 (304 Kvartsider)
vidner om stor Flid; Forfatteren besidder godt Kjendskab til den herhen
hørende Litteratur, lian er fortrolig med den moderne Kritiks Methode og
udøver den med Skarpsindighed. Men Stolfet splittes i altfor mange Enkelt-
heder, og Brevet selv, som dog er og bliver Hovedsagen, træder i Baggrunden
overfor Fortolkernes og Theologernes mange Meninger og Hypotlieser. Af-
*) Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 836.
**) Univ. Aarb. f. 1893—94 S. 516.
***) Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 18de Marts 1896 er meddelt
Tilladelse til at uddele begge Prismedailler, jfr. foran S. 52.
Prisopgaver.
201
handlingens gode Egenskaber ere dog saa fremtrædende, at ogsaa den utvivl-
somt fortjener Prisen.
Den tredie Afhandling, ligeledes med Motto af 2 Kor. 13, 8 (300
Kvartsider) er et flittigt Arbejde, der vidner om, at Forfatteren har sat sig
godt ind i det foreliggende Spørgsmaal. Hovedpunkterne ere i det hele ret
omhyggelig behandlede, og Behandlingen viser kritisk Begavelse. Men
Arbejdet lider af væsentlige Mangler. Den Litteratur, Forfatteren har
benyttet, er stærkt begrænset; man savner Henvisning til nyere Under-
søgelser, som burde være medtagne; Citaterne ere unøjagtigt angivne uden
Angivelse af Sidetal. Afhandlingen skæmmes desuden ved en umotiveret
Overlegenhed overfor det omhandlede Brev og ved umodne og ubegrundede
Domme over andre nytestamentlige Skrifter. Paa Grund af disse Mangler
kan Fakultetet kun tilkjende dette Arbejde et Accessit.
Den fjerde Afhandling med Motto: navra ås tfow/eagtøe (167 Sider)
er den svageste af de Ure indsendte Prisafhandlinger. Forfatteren har
sikkert gjort sig Flid med at indsamle det Materiale, som han har kunnet
overkomme, men han mangler kritisk Evne og dermed en Hovedbetingelse
for Opgavens Løsning. Hans Hu staar nærmest til at forsvare Brevets
Ægthed, men han formaar ikke med tilstrækkelig Kraft at tilbagevise Mod-
standernes Indvendinger. Det »non liquet«, hvorved hans Undersøgelser
ende, fremgaar ikke som Resultat af en methodisk gjennemført Prøvelse af
Grundene for og imod Brevets Ægthed, men er snarere et Udtryk for hans
egen Usikkerhed og vaklende Holdning. Med Anerkjendelse af Forfatterens
redelige Stræben og Interesse for Æmnet kan Fakultetet derfor ikke kjende
Afhandlingen værdig til nogen Belønning.
Kjebenhavn, i Marts 1896.
C. Henrik Scliarling.	P. Madsen.	Fredrik Nielsen.
L. W. Schat Petersen.	J. C. Jacobsen.
II. Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den stats-
videnskabelige Prisopgave for Aaret 1894—95: »Der ønskes en kritisk
Fremstilling af den engelske videnskabelige Nationaløkonomis Udvikling
efter Stuart Mill« er der indsendt en Afhandling med Motto: »natura non
facit saltus«.
Forfatteren til den ret omfangsrige Afhandling synes at være gaaet
for lidet forberedt til sit Arbejde og først under selve Udarbejdelsen at
have vundet det Standpunkt, der skulde have været Udgangspunktet for
samme. Afhaudlingen bærer i vel høj Grad Spor heraf. Formen er temmelig
forsømt, Sproget frastødende ved sin unødige Indblanding af fremmede Ord,
ved udanske Vendinger og uheldige Gjengivelser af de citerede Udtalelser.
Derhos er Afhandlingen ufuldstændig, idet den dels altfor udelukkende
behandler de større Systemværker med Forbigaaelse af Tidsskriftlitteraturen,
dels ganske forbigaar væsentlige Afsnit af Økonomiens Theori. Ogsaa den
Overlegenhed, hvorved Forfatteren bedømmer de forskjellige fremragende
Økonomers Opfattelser og som oftere staar i Misforhold til selve Dommens
Rigtighed og Sikkerhed, virker noget frastødende, og vi skjønne derfor ikke,
at der kan være Tale om at tilkjende Arbejdet Prisen.
Men bortset fra disse ret iøjnefaldende Mangler maa det erkjendes, at
Afhandlingen dels i sin samlede Hovedbetragtning af den engelske Økonomis
Udvikling i dette Aarhundrede, dels ogsaa i flere af de enkelte Afsnit giver
en indgaaende og, om ikke altid fuldt forstaaende, saa dog som oftest rigtig
Fremstilling og Vurdering af de successive gjorte Fremskridt. Tiltrods for
de fremhævede Mangler mene vi derfor at kunne tilkjende Afhandlingen et
Accessit.
Kjøbenhavn, den 29de Februar 1896.
Will. Scharling. V. Falbe Hansen. Harald Westergaard.
Universitetets Aarbog.
26
202
Universitetet 1895—1896.
III.	De filosofiske Afhandlinger. Til Besvarelse af den for 1894—
95 udsatte Prisopgave i Filosofi: »Fremstilling og Vurdering af John
Locke's Filosofi med særligt Hensyn til dens Indflydelse paa den følgende
Tids Tænkning« er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene af disse, der har til Motto: »Sapere aude!« vidner allerede
ved sin Korthed om, at Forfatteren ikke er trængt tilstrækkeligt ind i Æmnet.
Fremstillingen af Locke's Filosofi er meget lidt indgaaende, og om hans
Betydning fremføres kun nogle faa, ufyldestgjørende Bemærkninger. Vi
kunne derfor ikke foreslaa, at der tilkjendes Forfatteren nogen Belønning.
Derimod giver den anden Afhandling, som har Mærket »Philanthropus
B.« (Locke's Pseudonym), en meget udførlig og om grundigt Studium vid-
nende Analyse af Locke's Værker og en fyldig Skildring af hans alsidige
Virksomhed. I en Række af Noter tilføjer Eorfatteren de historiske, karak-
teriserende eller kritiserende Bemærkninger, han har at gjøre overfor Locke's
Fremstillinger. Der er her gjort et betydeligt Arbejde, som vidner ikke
blot om Forfatterens Lærdom paa den ældre engelske Filosofis Omraade,
men ogsaa om selvstændig Opfattelse og sund Kritik. Disse sidste Egen-
skaber vilde have faaet bedre Lejlighed til at lægge sig for Dagen, hvis
Forfatteren ikke havde valgt den uheldige, men meget beskedne Form af
Noter til at fremsætte sine Bemærkninger i. Af de enkelte Afsnit maa
især det om Locke's Opdragelseslære nævnes, med dets Paavisning af Locke's
Indflydelse paa Rousseau, skjønt Forfatteren over Ligheden i det enkelte
har undervurderet det egentlige Nye hos Rousseau. Uagtet vi mene, at
Forfatteren burde have givet sin Karakteristik og Kritik en større Plads,
og uagtet Afhandlingen har sine svage Partier, navnlig de, der handle om
Locke's Indflydelse paa den følgende Filosofi, finde vi dog, at Medaillen
bør tilkjendes Forfatteren for det dygtige Arbejde, han har ydet.
Kjøbenhavn, den 4de Marts 1896.
H. Høffding.	K. Krornan.	„
IV.	De historiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den historiske
Prisopgave for 1894- 95: »en Fremstilling og kritisk Undersøgelse af Heru-
lerfolkets Vandringer og Optræden i det nordlige Europa og Middelhavs-
landene« er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene af disse med Motto: »det Sete afhænger af Øinene, der se«
er i sit Anlæg uklar, og den fremtræder i en skjødesløs Form, baade hvad
Stil og Sprog angaar — Navnene ere gjennemgaaende fejlagtig skrevne
— hvilke Mangler ikke kunne undskyldes ved, at Forfatteren har ladet
Afhandlingen afskrive. Forfatteren har ikke stræbt efter at blive bekjendt
med de bedste Udgaver af Kilderne til Heralernes Historie, ligesom han
synes i Stedet for de græske Texter som Regel kun at have benyttet latinske
Oversættelser; han har ikke anvendt fornøden Kritik paa Behandlingen af
Kilderne og ikke med tilstrækkelig Grundighed raadspurgt de videnskabelige
Undersøgelser over Folkets Historie. Som Følge heraf ere mange vigtige
Oplysninger og væsentlige Synspunkter undgaaede hans Opmærksomhed.
Skjønt hans Arbejde viser en Del Flid og paa sine Steder er ret tilfreds-
stillende, anse vi det i sin Helhed for saa mangelfuldt, at det ikke kan
komme i Betragtning ved Prisuddelingen.
Den anden Afhandling med Motto: »Om ikke Andet, saa Erfaring«
udmærker sig i Modsætning hertil ved en Klarhed i Plan, Bevisførelse og
Fremstilling, som virker i høj Grad tiltalende. Forfatteren er overalt gaaet
direkte til de græske og latinske Kilder, han har benyttet de nyeste og
bedste Udgaver og er fulgt godt med i den nyere Litteratur om Herulernes
Vandringer, selv om enkelte Undersøgelser ere undgaaede hans Opmærk-
somhed. Uagtet han jævnlig træder i tidligere Forskeres Spor, føler man
dog, at han selvstændig er trængt ind i Opgaven, og paa flere Steder bringer
han Synspunkter frem, som ikke blot ere nye, men fortjene al Opmærk-
somhed. Vi kunne ikke billige alle Forfatterens Resultater, og til Ex. er
hans Behandling af Jordanes' Efterretninger afgjort utilfredsstillende, men
Prisopgaver.
203
vi ere ikke i Tvivl om, at Afhandlingen paa Grund af Forfatterens klare
Tankegang, hans omhyggelige og flittige Studium af Kilderne og hans ind-
gaaende og skarpsindige Undersøgelser af dem, er fuldt værdig til Prisen.
Kjøbenhavn, i Marts 1896.
E. Holm.	Johannes Steenstrup.	Kr. Erslev.
V.	Den nor disk-filolog i ske Afhandling. Som Besvarelse af Universi-
tetets Prisopgave i nordisk Filologi for Aaret 1894—95: »Under Hensyn
til nyere tyske og svenske Undersøgelser ønskes det paavist, om og hvor
vidt Stavelsetælling har været benyttet som Grundlag for dansk Versbyg-
ning i Tiden mellem Reformationen og Arrebo« er der indkommet en Af-
handling med Motto: »Cum ratio quantitatis syllabarum in carminibus
Danicis componendis vix ac ne vix liaberi potest, ejus loco certum numerum
syllabarum retinere videtur operepretium.«
I en klar og velordnet Fremstilling har Forfatteren paa en i det hele
fyldestgjørende Maade gjort Rede for et i alt Fald paa Tryk saa godt som
uberørt Punkt i vor Litteraturs Udvikling. Han besidder god Kundskab til
og Sans for metriske Forhold, og har omhyggelig gjennemgaaet Tidens
Litteratur, ogsaa den utrykte, saa at han kan støtte sin Fremstilling paa
et tilstrækkeligt Bevismateriale, ligesom det blandt andet er lykkedes ham
at fremdrage en hidtil ubemærket, men for Spørgsmaalets Løsning betydnings-
fuld Udtalelse af Kansler Jens Bielke, hvilken han med Rette har benyttet
som Motto for sin Afhandling. Lejlighedsvis kommer lian ogsaa ind paa
metriske Forhold, der staa Spørgsmaalet noget fjernere, men give Anledning
til ret interessante Iagttagelser.
Det svage Punkt i Undersøgelsen turde være, at Forfatteren vel meget
betragter vor Versbygnings Historie i og for sig, uden Hensyn til Indfly-
delser fra fremmede, især tyske Forbilleder. Uagtet han synes at være i
Besiddelse af Betingelser for at inddrage ogsaa dette Forhold under sine
Iagttagelser, nøjes han med en almindelig Antydning af Metrikens Udvikling
i Tyskland og fremhæver gjentagende, at en Redegjørelse for fremmed Paa-
virkning i Enkeltheder ligger uden for Spørgsmaalets Grænser. Skjønt vi
ikke kunne være enige med Forfatteren heri, og skjønt, som han selv be-
mærker, Afsnittet om Salmedigtningens Metrik er noget løsere behandlet
end Resten, tinde vi ellers i hans Arbejde et modent og grundigt Bidrag
til Oplysning om Fædrelandets ældre Litteratur, som fuldt fortjener at
belønnes med Prismedaillen.
Kjøbenhavn, den 27de Februar 1896.
Ludv. F. A. Wimmer.	J. Paludan.
VI.	Den tysk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af Opgaven i
tysk Filologi for 1894—95: »En Fremstilling og Undersøgelse af de indtil c.
1630 i Danmark med Hertugdømmerne samt i Hamborg og Liibeck trykte
højtyske Bøgers Sprog og Skrivemaade«, er indkommet en Afhandling med
Motto: »Auch zwischen den "Wortern herscht ein Ivampf ums Dasein«
(Scherer).
Forfatteren af denne Afhandling bar set sig nødsaget til at indskrænke
Opgaven noget, da det viste sig, at den vilde blive af for stort Omfang til,
at den kunde gjøres færdig i Løbet af et Aar. Han har derfor begrænset
sig til at medtage alt hvad der af højtyske Bøger i Danmark med Hertug-
dømmerne, Hamborg og Liibeck var trykt før 1600, for saa vidt som det
fandtes paa det store kgl. Bibliothek, derimod for Tiden fra 1600—1632
kun at medtage et Mindretal af Bøger, som han allerede havde gjennem-
gaaet lige i Begyndelsen af sine Forarbejder. Forfatteren antager dog, og
sikkert med Rette, at der ikke er sket stor Skade ved denne Begrænsning,
da de Forandringer, som det højtyske Sprog udviser i det 17de Aarhundredes
første Trediedel, allerede for en stor Del findes i Bøgerne fra det 16de Aar-
hundredes sidste Tiaar.
26*
204
Universitetet 1895- 1896
Forfatteren har, hvad der er meget rosværdigt, ikke indskrænket sig
til en Fremstilling af Lyd- og Skriftlæren og Bøjningslæren, for saa vidt
som Datidens Sprogformer og Skrivemaader vare forskjellige fra det nu-
værende højtyske Sprogs, men han undersøger ogsaa Ordforraadet, behandler
Orddannelsen og giver en udførlig Fremstilling af Ordføjningen. Indenfor
den af ham behandlede Litteratur skjelner han mellem tre Klasser af Bøger,
der især i Henseende til Ordforraadet og Ordføjningen viser et delvis for-
skjelligt Sprog: theologiske Skrifter, Forordninger, Piecer. Hvad angaar de
forskjellige Trykkesteder, er det lykkedes Forfatteren, ved Siden af Over-
ensstemmelserne at paavise enkelte Forskjelligheder mellem det højtyske
Sprog som det tryktes i Hamborg og Liibeck paa den ene, Slesvig og Kjø-
benhavn paa den anden Side, medens Slesvig i enkelte andre Punkter gaar
med de nedertyske Trykkesteder og afviger Ira Kjøbenhavn.
Den foreliggende Afhandling er i enhver Henseende et methodisk,
grundigt og overordentlig flittigt Arbejde. Vel tindes i Forfatterens Frem-
stilling, især i Afsnittet »Lyd- og Skriftlære« enkelte Forseelser, Fejl og
Unøjagtigheder, dog ere disse baade i og for sig mindre væsentlige og have
ikke nogen som helst Betydning for Hovedsagen. I Henseende til Benyt-
telsen af den nyeste videnskabelige Litteratur savnes intet. Vi indstille
uden Betænkning Forfatteren til at belønnes med Universitetets Guld-
medaille.
Kjøbenhavn, den 8de Marts 1896.
H. Møller.	K. Verner.
VIL Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets Pris-
opgave i Fysik for 1894—95: »Der ønskes en Undersøgelse over den elek-
triske Gnists Evne til at rive Stoffer med sig, dels fra Elektroderne selv,
dels fra det Medium, den slaar over i«, er der indkommen en Afhandling-
med Motto: Quidquid agas, prudenter agas et suspice linem.
Som Opgaven fordrer, er Arbejdet i Hovedsagen experimentalt. Der
dannes en Gnist ved Hjælp af Ruhmkorffs Maskine mellem Poler af for-
skjelligt Stof, og det undersøges ved Hjælp af et roterende Spejl og ved
Spektroskopet, hvorledes Gnistens Udseende varierer. Det viser sig herved,
at den egentlige Gnist ikke indeholder kjendelige Spor af Elektrodernes
Stof. Udladningen har i Virkeligheden varet nogen Tid, inden Metallet
bringes ud i Gnisten i lysende Tilstand, og den er følgelig ikke betinget
af Metaldampene. De fra Metallerne hidrørende Spektrallinier skyldes altsaa
sekundære Arirkninger af Udladningen, som Opvarmning eller mekaniske
Kræfter. Som Forfatteren meget rigtigt bemærker, er det hermed ikke
absolut udelukket, at Metallet kan spille en Rolle ved Elektricitetens Over-
gang; vi vide nemlig, at et Metal kan existere i Dampform uden at give
Spektrallinier.
Efter en Række Forsøg over Gnistens Udseende i Kvælstof, Kulsyre
og Brint, der vel i sig selv have Interesse, men dog ikke bidrage meget
til Opgavens Besvarelse, omtales Udladningens Forhold, naar den ene Pol
er Saltopløsning, navnlig af Chlornatrium. Ogsaa her gjentindes de oven-
omtalte Forhold, idet Chlornatrium ikke primært deltager i Udladningen,
saa vidt man kan dømme derom af Spektret, tillige iagttages en udpræget
Unipolaritet, der bevirker, at Natriumlyset kun optræder, naar Opløsningen
er negativ Pol.
Forfatteren har dernæst maalt, hvor langt man kan forfølge Metal-
linierne ind i Gnisten for 12 Metallers Vedkommende. Det viser sig her-
ved, at disse Vejlængder paa det nærmeste ere de samme, enten Metallet
danner den positive eller den negative Pol, samt at der ved Udladning
mellem to forskjellige Metaller er et konstant Forhold mellem de nævnte
Vejlængder.
Til Slutning gives en Række Iagttagelser over Dissociation af Ammo-
niak ved elektriske Gnister.
Prisopgaver.
205
Forfatteren har forsøgt at behandle Opgaven saavel for de faste som
for de draabeflydende og luftformige Legemer. Det vilde vistnok have
været heldigere, om han havde holdt sig til et enkelt af disse Tilfælde.
Da vi imidlertid næsten staa uden al Forstaaelse af det paagjældende
Fænomen, er det naturligt, at Forfatteren har villet prøve sig frem paa
forskjellige Omraader, for maaske at linde et Udgangspunkt, en bestemt
Opfattelse af Sagen, der kunde føre videre. Dette har ikke villet lykkes
ham, og det kan heller ikke have været Meningen med Opgaven at kræve
en fuldstændig Løsning af en af de vanskeligste" Opgaver i Fysiken.
I Betragtning heraf, og eftersom Arbejdet baade vidner om experi-
mental Dygtighed og om Modenhed til Behandling af videnskabelige Op-
gaver, mene vi at burde indstille Forfatteren til at belønnes med Universi-
tetets Prismedaille.
Kjøbenhavn, i Marts 1896.
Julius Thomsen. S. M. Jørgensen. C. Christiansen.
VIII. Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af den ud-
satte naturhistoriske Prisopgave, saalydende: »Af den danske Ferskvands-
fauna er der endnu adskillige Afsnit, som ikke ere tilstrækkelig oplyste.
Dette gjælder saaledes om det ferske Vands Mideformer, Kopepoder og
Ostrakoder, om dets Bryozoer, Hjuldyr og Spongazoer. Der ønskes derfor
en paa selvstændige Indsamlinger og Studier grundet tidssvarende Rede-
gjørelse, saavel i faunistisk som i biologisk Henseende, for en Del af det
danske Ferskvands Dyreliv, omfattende efter eget Valg enten de 3 første
eller de 3 sidste af de nævnte Dyregrupper. Med Besvarelsen maa følge
de til Dokumentationen nødvendige Præparater og Tegninger«, — er der
indkommet et ret omfangsrigt Arbejde med Motto: »C'est dans les livres
de la nature qu'on doit lire, quand on veut travailler sur Thistorie naturelle«
(Réamur), ledsaget af et stort Antal dels makroskopiske, dels mikroskopiske
Præparater. Forfatteren har valgt vore ferske Vandes Hjuldyr (Rotatorier),
Mosdyr (Bryozoerne) og Svampe (Spongiller). Det er altsaa egentlig
3 Æmner, for hvilke der søges gjort Rede, og som hvert for sig kunde have
været gjort til Gjenstand for en særlig Opgave. I saa Tilfælde vilde man
vel have krævet en større Fordybelse i Æmnet og en mere gjennemført
Behandling, end man, som Opgaven nu er stillet, kan være berettiget til.
En vis Forbindelse er der dog mellem de 3 behandlede Æmner; den, der
samler Materiale til det ene af dem, vil ganske naturligt komme til at be-
skæftige sig med de andre, og det er netop derfor, at Opgaven er stillet
som den er, i det Haab, at derved kunde fremkaldes frugtbringende For-
studier, i enkelte Retninger mere, og dette Haab er da heller ikke blevet
skuffet.
Det om Hjuldyrene handlende Afsnit kan bedst betegnes, ikke som en
udtømmende Fremstilling af de danske Hjuldyrs Naturhistorie, men som et
indholdsrigt Forstudie dertil. Forfatteren nævner 80—90 danske af ham
selv fundne og iagttagne Arter, som han omtaler i den ved Hudsons og
Gosses bekjendte Rotatorieværk givne Rækkefølge, ledsagende Omtalen af
de enkelte Arter med vejledende Bemærkninger og lærerige Oplysninger om
Forekomst, Habitus, Levemaade, Varieteter indenfor Arterne og særligt om
Forplantningsforholdene, i hvilken sidste Henseende der er givet mangt et
Vink, der vil kunne faa Betydning for fremtidige Forskninger. Flere art-
rige Slægter afhandles ikke i det enkelte, tildels vistnok fordi Artsbegrebet
i dem er forstyrret ved andre Forfatteres altfor vidt drevne Opstilling af
Arter paa ubetydelige Variationer. I særlige Afsnit behandler han de
mange lidet tilfredsstillende systematiske Forsøg, der ere fremkomne, ud-
kaster i alt Fald Grundtrækkene til en mere naturlig Systematik, og gjør
dernæst Rede for Otto Frederik Mullers Arbejder over Hjuldyrene, frem-
hævende, hvor langt denne ypperlige Forsker allerede var naaet for omtrent
halvandet hundrede Aar siden. De allerfleste af Mullers Arter har han
kunnet gjenfinde og bestemme, og han er i det hele af den Mening, at hans
206
Universitetet 1895— 1896.
egen Hjul dyrfortegnelse er temmelig udtømmende. Det vilde være særdeles
ønskeligt, om Forfatteren kunde se sig i Stand til at fortsætte sine Hjul-
dyrundersøgelser, der sikkert ville give smukke og værdifulde Resultater og
allerede i deres nuværende Skikkelse ville være et meget kjærkomment
orienterende Bidrag til Kundskaben om denne hos os saa lidet dja-kede
mikroskopiske Dyregruppe.
Ferskvands'bryozoerne er det af Forfatteren udførligst behandlede Af-
snit; det er tydeligt, at det fra Forfatterens Side er behandlet med særlig
Forkjærlighed eller at Omstændighederne have været ham særlig gunstige.
Af samtlige europæiske Arter eller Former er der kun 2, der mangle paa
den af Forfatteren meddelte Liste over en Dyregruppe, om hvis Rigdom og
Forekomst i vore forskjellige Yande vi hidtil vidste saa godt som intet, og
hine to Arter ere endda overmaade sjældne andetsteds i Europa, den ene
tindes kun i Brakvand, medens der paa den anden Side er paavist Arter i
stor Mængde i vore Vande, der andetsteds aldeles ikke ere hyppige. Denne
Dyregruppe er i de sidste Aar andetsteds gjort til Gjenstand for meget ind-
trængende Studier, og det kunde derfor ventes, at Forfatteren kun havde
meget lidt at tilføje til den i disse Arbejder allerede nedlagte videnskabelige
Skat. Dette er dog ikke Tilfældet. Af supplerende, bekræftende og be-
rigtigende biologiske Iagttagelser meddeles der mange, der kaste nyt Lys
over disse Mosdyrs almindelige og særlige Livsforhold, deres Livsvarighed
o. s. v. Af Arternes og Varieteternes Forhold indenfor Slægten Plumatella
giver Forfatteren en paa hans egne Studier støttet ny Fremstilling; Be-
vægelsesfænomenerne hos disse Dyr underkaster han en særlig Behandling
i et eget Afsnit, hvorved dette Spørgsmaal kommer til at staa i et mindre
gaadefuldt Lys; og den kjønnede Formering belyses i Modsætning til den
kjønsløse paa en tiltalende Maade, skjønt det vel nok tør siges, — hvis
Forfatteren ikke er bleven misforstaaet — ligesom ved det tilsvarende Af-
snit hos Hjuldyrene, at det vilde være heldigere, om Forfatteren havde
været fuldstændigere orienteret med Hensyn til disse Forplantningsforliold
i deres Helhed hos lavere Dyr; men Iagttagelserne beholde deres Værd, selv
om Theorierne maaske maa modificeres.
Ferskvandssvampene (Spongillerne) vilde Forfatteren være mest til-
bøjelig til at samle under et enkelt eller højst dobbelt Artsbegreb, da han
hverken i Litteraturen eller Naturen har kunnet finde fuldt paalidelige
Karakterer. Han omtaler dog særligt hver af de almindelig antagne (3)
Slægter eller Underslægter og Arter eller Afarter (4) og meddeler ogsaa
om deres Livsforhold biologiske Iagttagelser, for hvilke man maa være ham
taknemmelig, selv om man (med Forfatteren) ikke kan betragte dem som
afsluttede, men maa ønske dem førte til et mere endeligt Resultat. Korte
særlige Afsnit handle om Spongillernes Levevis, deres Larver, den Alder,
de opnaa, deres Farver og disses Afhængighed af Lyset, om deres Snyltere
samt om Analogien i Livsforholdene mellem Ferskvandsbryozoer og Svampe.
Ved Besvarelsens formelle Mangler ville vi ikke dvæle, da de ere uden
Betydning ved Siden af dens gode Sider og væsentlig skyldes den Hast,
hvormed Forfatteren har maattet nedskrive Redaktionen af sine Iagttagelser.
Vi anbefale den under særligt Hensyn til, hvad ovenfor er bemærket om
Opgavens store Omfang, ubetinget til at hædres med Universitetets Guld-
medaille.
Kjøbenhavn, den 20de Februar 1896.
Clir. Lutken. Eug. Warming. N. V. Ussing.
De for Aaret 1895—96 udsatte Prisopgaver våre:
1. Theologi. Efter en Fremstilling af Grundtrækkene i den profetiske
Skildring af Messiasriget undersøges, hvilken Omdannelse dette har mod-
taget i den nytestamentlige Lære om Gudsriget. 2. Lovkyndiglied. Der
ønskes en Fremstilling, Begrundelse og Kritik af de nordiske og de vigtigste
fremmede Lovgivningers Regler om, hvorvidt Udstederen af et Konossement
ved særlige Forbehold, som paategnes dette, kan begrænse Rederens Ansvar
Prisopgaver.
207
overfor Kouossementets ludehaver. 3. Statsvidenskab. En Fremstilling af
Forsikrings væsenets Udvikling i Danmark. 4. Lægevidenskab. Der ønskes
en Fremstilling af de forskjellige operative Behandlingsmetoder, som ere
anvendte mod Prostatahypertrofi, og af de Resultater, som derved ere op-
naaede. 5. Filosofi. En Sammenligning mellem den Opfattelse af Statens
Væsen og Betydning, som den moderne Socialisme hylder, og den, der hyldes
af det 17de og 18de Aarhundredes Naturret. 6. Historie. Slesvigs og
Holstens sociale og økonomiske Forhold i Tiden fra 1773 til Christian den
Syvendes Død. 7. Klassisk Filologi. Vestigia sermonis Latini in titulis
Græcis usque ad Flaviorum ætatem compositis indagentur. Hvilke Spor af
latinsk Sprog findes der i de græske Indskrifter indtil Flaviernes Tronbe-
stigelse? 8. Østerlandsk Filologi. Der ønskes en Fremstilling af den
indiske Kosmogoni efter Rigveda med Oversættelse af de anførte Bevissteder.
9. Nordisk Filologi. Fremstilling og kritisk Vurdering af de nyere Under-
søgelser om Eddadigtenes Alder og Oprindelse. 10. Romansk Filologi.
Den franske Farcedigtning før det 17de Aarhundrede, litterært og kultur-
historisk belyst. 11. Æsthetik. At eftervise Forholdet mellem den engelske
sensualistiske Æsthetik i forrige Aarhundrede og vore Dages fysiologiske og
experimentale Æsthetik. 12. Mathematik og Astronomi. Den i Gottinger
Nachrichten for 20de Februar 1878 foretagne Undersøgelse af Sammen-
hængen mellem Integralregningens Transcendenter søges udvidet til Diffe-
rentialligninger af anden Orden eller til særlige Klasser af saadanne Lig-
ninger. 13. Kemi og Fgsik. Der ønskes en experimentel Undersøgelse af
Salpeterundersyrlingen og dens Forbindelser saavel med Hensyn til Dannelse,
Fremstillingsmaade og Analyse som til Metamorphoser. 14. Naturhistorie.
Der gives en Sammenstilling og Vurdering af de hidtil fremsatte Theorier
for Dannelsen af Bakker og Bakkedrag, hvis Indre bestaar af lagdelte Sand-
masser fra Istiden, belyst ved et begrænset Udvalg af saavel ældre som
originale Iagttagelser fra Danmark over den geologiske Bygning af saadanne
Bakker.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1895—96 have 10 Videnskabsmænd erhvervet Doktorgraden,
nemlig en den juridiske, sex den medicinske og tre den filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. William Christensen (Skoleembedsexamen i Juni 1889)
forsvarede den 14de November 1895 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Unionskongerne og Hansestæderne 1439—1466«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne, Dr. Johs. C. H. R. Steenstrup og Dr. Kr.
S. A. Erslev, af Tilhørerne ingen. Professor, Dr. E. Holm styrede Hand-
lingen i Decani, Professor, Dr. Kr. S. A. Erslevs Sted. Graden meddelt
den 23de November 1895.
Cand. med. & chir. Christian Frederik Bentzen (Lægeexamen i Juni
1889) forsvarede den 16de December 1895 sin for den medicinske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Experimentelt Glaukom hos Kaniner og Kammer-
vinklens Betydning for det intraokulære Tryk«. Paa Embeds Vegne oppo-
nerede Professorerne, Dr. Edm. Hansen Grut og Dr. Chr. Bohr, af Tilhørerne
ingen. Professor, Dr. J. H. Chievitz styrede Handlingen i Decani, Professor,
Dr. Chr. Bohrs Sted. Graden meddelt den 29de December 1895.
Reservekirurg ved det kgl. Frederiks Hospital Jens Jacob Eschen
(Lægeexamen i Januar 1889) (Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 700) forsvarede
den 17de December 1895 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Af-
handling: »Om Behandlingen af tuberkuløs Coxitis, særligt med Hensyn til