54 Universitetet 1895—1896. VII. -Videnskabelige Samlinger og Anstalter 1. Den botaniske Have. a. Forslag til en Udvidelse af det botaniske Museum. Fra Direktøren for den botaniske Have, Professor, Dr. phil* Warming modtog Konsistorium under 9de December 1893 en Skrivelse, hvorved han indsendte en af Museumsinspektør Kiærskou udarbejdet Redegjørelse for det botaniske Museums uheldige Forhold og Forslag til, hvorledes der kunde raades Bod paa disse. Museumsinspektør Kiærskou bemærkede i sin Skrivelse af 19de Juni s. A. følgende. Allerede i Aaret 1871, jfr. IJniv. Aarb. f. 1873—75 S. 105, blev der af den daværende Bygningsinspektør, Etatsraad Chr. Hansen, paa Grundlag af Forslag fra Komiteen for Anlægget af den nye botaniske Have, leveret Tegning og Overslag til et nyt botanisk Museum. Afstemningerne i Rigs- dagen, som krævede en Nedsættelse af Overslagssummen paa samme Tid, som der indtraadte betydelige Prisstigninger paa Materiale og Arbejdskraft, foranledigede Etatsraad Hansen til at ønske sig fritaget for at gjøre et nyt Forsøg paa at løse den stillede Opgave. Det blev derfor overdraget D'Hrr. Dahlerup og Petersen at udarbejde en ny Plan for Museumsbygningen. Paa Grund af de daværende høje Arbejdspriser gav den nye Plan, uagtet Komiteen havde indskrænket Fordringerne til de yderste Grænser for, hvad der kunde anses forsvarligt, og Bygmestrene ligeledes havde bestræbt sig for streng Økonomi, i Virkeligheden en højere Overslagssum end tidligere, og oversteg langt den Sum, hvorover der efter gjentagne Afstemninger i Rigsdagen kunde raades, nemlig 100000 Kr. Under et nyt Ministerium i Aaret 1875 blev det, da Rigsdagen stadig ikke vilde bevilge mere end de 100000 Kr., besluttet at bygge Museet for denne Sum, og det var da en Murmester, ikke en Arkitekt, som paatog sig at opføre den botaniske Museumsbygning. Selv uden nærmere Kjendskab til denne Bygning vilde det let indses, at den som en meget formindsket Udgave af, hvad Komiteen havde betegnet som den yderste Grænse for det forsvarlige, nødvendigvis inden en meget kort Tid maatte vise sig ufyldestgjørende, og der var da ogsaa i de forløbne 17 Aar, siden den toges i Brug, foretaget en Række Forandringer og Om- flytninger for nogenlunde at raade Bod paa dens mange Mangler. Imidlertid vare alle Rum nu saa optagne, at det var nødvendigt at undersøge, hvor- ledes der skulde kunne skaffes mere Plads, hvilket i Virkeligheden var ensbetydende med Spørgsmaalet om, hvorvidt Museet kunde blive i Stand til at fortsætte sin Virksomhed i Fremtiden. Inden han gik over til de mulige Løsninger af dette Spørgsmaal, skulde han nærmere begrunde, hvorfor botanisk Museum ikke svarede til de Fordringer, der burde stilles til en saadan Bygning. A. Museet manglede den nødvendige Plads til Opstillingen af dets Samlinger. Dette fremgik allerede deraf, at paabegyndte Arbejder havde inaattet høre op, fordi der ikke fandtes Rum til de til Opstilling præparerede Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 55 Samlinger. Paa Grund af en altfor ringe Arbejdskraft gjennem mange Aar havde der i Museet ophobet sig et meget stort Magasin af uopstillede Museumsgjenstande. Ared extraordinær Bevilling var der ganske vist i de sidste Aar bødet noget derpaa; men endnu henlaa store Masser i Magasinet og desuden modtog Museet aarlig nye Samlinger. En forliaabentlig til næste Aar forøget Arbejdskraft vilde Dag for Dag formindske Magasinet, men samtidig stille større og større Krav til Plads for de til Opstilling præpare- rede Samlinger. Han skulde i det følgende paavise, hvilken Plads Museets Samlinger tilligemed det magasinerede Stof i opstillet Tilstand vilde fordre, og skulde begynde med. 1. Herbariet. Denne største og delvis ældste Del af Museets Sam- linger bestod af tørrede, pressede Planter, der ved Papirstrimler ere opklæ- bede paa store Halvark, der gruppevis ere indlagte i særlige Omslag og opbevares i Skabe med talrige lige store Rum. Herbariet bestod af et sær- ligt dansk Herbarium og et arktisk Herbarium, hvis Hovedmasse er en meget rig Samling af grønlandske Planter, og det store almindelige Her- barium eller Generalherbariet, som omfatter Planter fra hele Yerden. To Lokaler vare oprindelig bestemte for Herbarierne, nemlig et ca. 400 □ Alen stort Rum til Generalherbariet og et mindre paa 80 □ Alen til dansk og arktisk Herbarium. Men disse Rum med deres oprindelige Antal Skabe vare forlængst blevne utilstrækkelige, og man havde maattet anbringe Skabe i det store Lokale paa enhver tænkelig Plads, saaledes at Arbejdet i det var i høj Grad besværliggjort. I det mindre Lokale var der bygget Skabe til Loftet ovenpaa de ældre, og desuden var det Værelse, der tidligere benyttedes til planteanatomiske Øvelser, taget med, idet største Delen af Væggene ogsaa her var beklædt med Skabe fra Loft til Gulv. Men ikke engang paa denne Maade havde det været muligt at skaffe den tilstrækkelige Plads. Gangen til Nr. 11—14, Gangen til Loftstrappen vare fyldte med Herbarieskabe og endda henstode endnu paa selve Loftet store Magasinskabe, fyldte med talrige Herbarieplanter, som det ikke var muligt at anbringe nede. De opklæbede Planter og det til Opklæbning bestemte Materiale i Generalherbariet, det arktiske og danske Herbarium, vilde i opstillet Til- stand fylde............................... 6925 Kum | -- ca. 136 Skabe. Udlaant Materiale vilde fylde.............. 156 — j Det magasinerede Materiale med Fradrag af Dubletter vilde fylde.................. 1924 — = ca. 37 — 9005 Rum = ca. 173 Skabe. Der havdes........................♦...... 3625 — = ca. 70 — Der behøvedes altsaa...................... 5380 Rum — ca. 103 Skabe. Af Museets Tilvæxtjournal fremgik, at Herbarierne i 28 Aar, nemlig 1864—92, havde modtaget omtrent 1121 Pakker Herbarie-Planter, hver Pakke indeholdende omtrent 100 Arter eller Varieteter. Dette vilde altsaa sige, at Museet i det forløbne Antal Aar gjennemsnitlig havde modtaget omtrent 40 Pakker eller 4000 Planter aarlig. Da et Exemplar fyldte 2 Halvark, vilde den aarlige Tilvæxt fylde ca. 4400 Halvark, naar det antoges, Universitetet 1895 —1896. at — lavt regnet — mindst 10 % samtlige Exemplarer fyldte 2 Halvark. Yed at optælle 50 Portioner af Planter, saaledes som de laa i Rummene i Skabene, viste det sig, at disse 50 Rum indeholdt gjennemsnitlig i hvert Rum omtrent 50 Halvark. For at komme til et saa nøjagtig Resultat som muligt toges der Hensyn til, at saavel tynde som middeltykke og tykke Planter bleve optalte, ligesom der ogsaa blev optalt baade færdigt opstillede Familier som Bregner og Myrtaceer og ogsaa Familier, som endnu laa hen med den gamle Opstilling*). Hvert normalt**) Skab i Generalherbariet inde- holdt 52 Rum, egentlig 56, men de 4 nederste maatte forbeholdes som Reserverum. Den aarlige Tilvæxt af 4400 Halvark vilde saaledes fordre 88 Rum eller over l2/3 Skab aarlig. I 50 Aar vilde saaledes Herbarieskabenes Antal være steget med over 83, hvilket repræsenterede et Lokale, der var over Vj2 Gang saa stort som Museets store Herbariesal, der indeholdt 51 Skabe, hvert med 52 Rum. I et helt nyt Museum, beregnet paa at være stort nok i Løbet af 50 Aar***), maatte der saaledes mindst fordres Plads til 173 -j- 83, altsaa til 256 Herbarieskabe. 2. Tørsamlingen o: Samlingen af tørrede eller pressede Planter eller Plantedele, Frugter, Frø etc. samt Vedprøver. De hertil hørende Præparater opbevaredes, for saa vidt de ikke vare for store, dels i Glasskabe, hyppigst tillige i Glas, dels i Skufler i mindre Glas eller Æsker. Denne Samling var opstillet i henved 36 Skabe. De opstillede Gjenstande stod imidlertid af Mangel paa Plads meget for tæt, saa at man uden Overdrivelse kunde sige, at en hensigtsmæssig Opstilling vilde fordre mindst 11j2 Gang saa megen Plads, altsaa 54 Skabe. Naar hertil føjedes det betydelige endnu ikke opstillede Stof og de tilkommende Forøgelser i 50 Aar, vilde Antallet yder- ligere forøges. Som en særlig Afdeling af denne Samling maatte nævnes Vedprøvesamlingen, som var af største Betydning for Bestemmelsen af Træ- sorter, ikke alene til videnskabelig, men i lige saa høj Grad i teknisk-økono- misk Henseende. Denne Samling var saa godt som aldeles ubearbejdet. Af Mangel paa Penge til at lade de enkelte Prøver udskære paa rette Maade, henlaa over 500 Numre paa Museets Loft i aldeles raa Tilstand. Samlingen vilde fordre en betydelig Plads. 3. Spiritussamlingen o: Samlingen af i Spiritus opbevarede Planter eller Plantedele. Denne Samling, som var grundlagt af afdøde Professor Didrichsen ved hans store Indsamlinger paa Galathæaexpeditionen og som hurtig var bleven forøget med rige Skatte fra Liebmanns, Ørsteds, Warmings og Eggers1 Rejser i Amerika, ved Gaver og ved fortsatte Indsamlinger dels fra Væxt- liusene, dels fra alle Egne i Landet, var i Henseende til sin Righoldighed og Værdi enestaaende i Europa. Videnskabens stigende Krav paa Materiale, opbevaret i Spiritus, som Grundlag for anatomiske og biologiske Under- *) Optællingen blev foretaget med Planter af følgende Familier og Slægter: Hymen- ophyllaceæ, Cyatheaceæ, Compositæ, Rubus, Umbelliferæ, Ficus, Celtis og Myrtaceæ. **) Ved dette Udtryk forstaas et Skab med 4 Længderækker af Rum, ialt 52 Rum; i Herbarieskabene ere i Virkeligheden for at udnytte Pladsen paa bedste Maade Skabene snart normale snart kun xl2 eller 3/4 af et saadant. ***) Ganske exempelvis var her nævnt 50 Aar; muligt vilde det, ret beset, være bedre Økonomi at regne 100 eller i det mindste 75 Aar. Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 57 søgelser, der aldeles ikke eller kun i ringe Grad lod sig anstille paa Her- bariemateriale, vilde medføre en stærk fremtidig Forøgelse af denne Samling. For at skaffe Plads til den havde det været nødvendigt at opstille Skabe i selve Auditoriet foruden i 2 Kjælderlokaler. Samlingen var opstillet i 67 Skabe; men da Glassene stod altfor tæt, vilde det være nødvendigt at forøge disses Antal mindst med 1V2 Gang saa mange, altsaa over 100 Skabe. Et Antal, som yderligere vilde forøges, naar Professor Warmings og Baron Eggers' Venezuelasamlinger bleve opstillede og interkalerede. Endvidere maatte tages Hensyn til den sandsynlige aarlige Tilvæxt i 50 Aar. 4. Den palæontologiske Samling, som omfatter Repræsentanter for de fossile Planteformer, var for Øjeblikket meget lille, men desuagtet maatte den nøjes med Kjældergaarden. Utvivlsomt burde de uddøde Planteformer være fyldigt repræsenterede i et botanisk Museum. Foruden disse Samlinger fandtes der i Museumsbygningen et BMiothek. Ogsaa her var Pladsen for lille, og om end man søgte at bøde derpaa ved at ombygge Reolerne, vilde den indvundne Plads dog kun strække til for faa Aar. B. Museets Lokaler vare uhensigtsmæssige, ikke formaalstjenlige. De Grundfordringer der burde stilles til Museumslokaler vare, at Skabe og Montrer kunde anbringes saaledes, at enhver Del af dem vare let tilgængelig og tilstrækkeligt belyst. Til disse Fordringer var der intet Hensyn taget. Lokalerne vare altfor dybe, saaledes at Lyset kun var svagt i den inderste Del af dem, hvilket om Vinteren havde til Følge, at man ikke kunde se tydeligt, hvad man ønskede at udtage af Skabene i Samlingslokalerne eller af Reolerne i Bibliotheket. Pillerne mellem Vinduerne vare meget ulige brede, hvilket havde fremtvunget en yderst ubekvem Opstilling af Skabe. Museet bestod af Kjælder, Stue og 1ste Sal samt Loft. Midt i Bygningen fandtes en Lysgaard fra Stueetagen opefter og om denne løb paa 1ste Sal et Galleri (Balkon) med TJdstillingsskabe, og fra denne Balkon førte Dørene til de forskjellige Lokaler. Lysgaarden var alt andet end hvad den burde være, idet Lyset kun indlodes gjennem en forholdsvis lille Aåbning, der var dækket af et Glastag. Lysforholdene paa Balkonen vare derfor daarlige, men endnu slettere vare de i Stuen, hvor den overhængende Balkon tog enhver Straale af Ovenlys fra Vægpladserne og umuliggjorde deres Benyt- telse til Museumsbrug. De egentlige Samlingslokaler fandtes i Stuen og paa 1ste Sal, men som ovenfor nævnt, havde Spiritussamlingen tillige maattet udvides i Kjælderrummene. Overalt vare Lys- og Rumforholdene uheldige, og man kunde næppe tænke sig, at denne Bygning virkelig var opført til Museumsbrug. Flere af Kjælderlokalerne, hvoraf et af Mangel paa bedre havde maattet tages til Præparationslokale for Tørsamlingen, vare ikke frie for Fugtighed og vare slet belyste. Loftet, som ligeledes af Mangel paa anden Plads benyttedes til Oplagssted for magasinerede Plantedele, blandt andet store Mængder af værdifuldt Herbariemateriale, var dækket med Skifertag og forsynet med meget smaa Vinduer i Taget. Her var om Sommeren glødende hedt, om Vinteren bidende koldt og tillige møikt.. Adgangen var ad en forneden krum, snæver Trappe, der neppe tillod Iian>- port af en nogenlunde stor Kasse. Universitetets Aarbog. ^ 58 Universitetet 1895 —1896. C. Museumsbygningen var brandfarlig. I det oprindelige Komité- forslag var optaget Varmeapparat, men da Summen, for hvilken Museet skulde bygges, blev saa stærkt reduceret, maatte enhver Tanke derom opgives, og det blev monteret med almindelige Jernkakkelovne, som i de forløbne Aar alle vare forandrede til Magasinovne. Disse rummede allerede i sig selv en Mulighed for Ildsvaade, men værre var det dog, at de saa godt som alle vare anbragte i Dørenes umiddelbare Nærhed, og at den paa alle Omraader indskrænkede Plads havde fremtvunget Anbringelse af Skabe og Bibliotheksreoler saa nær Kakkelovnene, som det paa nogen Maade lod sig gjøre. Tiltrods for Værdien af Museets Samlinger, af hvilke mange Numre vare absolut uerstattelige, — saasom Lyngby es og Forskåls Herbarier og talrige Arter i M. Wahls, Schumachers, Rottbølls, Viborgs, Scliousboes, Hornemanns, Iserts, Liebmanns, Ørsteds, Warmings og Eggers' Herbarier samt det store arktiske Herbarium, — eller dog meget kostbare, saasom forskjellige Værker i Bibliotheket, var der dog kun anvendt Træ og atter Træ til Trapper, Gulve, Lofter; særligt var der i Bygningens Midte ophobet Masser af Tømmer, idet Lysgaardens Balkon og Loft udelukkende bestod af saadant. Til første Sal førte kun én Trappe og Adgangen til Loftet, hvor alle magasinerede Herbariepakker, Vedprøver og andet Materiale opbevaredes, var ad en stejl, smal Trappe, der ovenikiøbet ikke udmundede paa Balkonen, men i en smal ved en Dør lukket Gang fra denne. En mulig opstaaet Ildebrand vilde saaledes medføre den allerstørste Fare for det paa Loftet værende værdifulde Materiale, idet Adgangen da maaske kun vilde kunne faaes ved at slaa Hul i Taget. D. Museet kunde paa Grund af dets uhensigtsmæssige Indretning og Lidenhed ikke gjøres tilgængeligt for Publikum. Medens der for andre Fags Vedkommende, der kunne bidrage til den almindelige Dannelse og som kunne belyses ved Udstillinger, var givet det store Publikum Adgang til vore Museer og Samlinger, havde dette ikke hidtil været Tilfældet med Botanisk Museum, og dog vilde det i et hensigtsmæssigt ordnet Museum være let at fremstille en Bække af mangeartede Produkter af Planteriget, som have økonomisk, teknisk eller medicinsk Anvendelse. Som Exempler paa, hvad der saaledes burde fremstilles, kunde nævnes: Hør, fremstillet ved en Afbildning, et Herbarieexemplar, Prøver af rusket, for Kapslerne befriet, rødnet, brudt, skællet og heglet Hør, Lærreds-Prøver, Frøene i Glas, den deraf pressede Olie i et Glas og den som Foderstof anvendte Presse- kage, »Hørfrøkage«; Hamp paa lignende Maade; Bomuld fremstillet ved foruden Afbildning og et Herbarieexemplar tillige ved Glas med Frugter, Glas med Frø, et med Ulden paa og et med Frøene, berøvede Ulden, saa- ledes som de forekom i Handelen. Glas med forskjellige Sorter Bomuld, gul og hvid, Tøjprøver, et Glas med den af Frøene pressede Olie, den som Foderstof anvendte Pressekage, »Bomuldsfrøkage«; Jute, Kinagræs, Ny- zeelandsk Hør, Agave, Ananas osv. paa lignende Maade. Ved stivelse- holdige Planter skulde opstilles tillige foruden Afbildning og Herbarie- exemplar tillige Frugter, Frø eller Knolde, Klid, Gryn, Mel og Stivelse. Ved de Planter, der give vigtigt Gavntømmer, skulde tillige opstilles exempel- vis Prøver paa Ved i forarbejdet Tilstand (Snedker- og Drej erarbejde). Paa Videnskabelige Samlinger og Anstalter, 59 lignende Maade skulde opstilles Opium, Kinabark, Gummi, Harpix, Kaffe, The osv. Kort sagt, den Slags Opstillinger vilde være i højeste Grad be- lærende, men vilde tillige tage megen Plads. Den oprindelige Museums- plan forudsatte ganske vist, at Skabene paa Balkonen skulde indeholde saadanne Præparater, der kunde antages at have Interesse for Publikum, og at dette skulde have Adgang dertil. Men rent fraset det uheldige i den Tanke at ville lade Publikum nøjes med, hvad der kunde udstilles i no^le faa Skabe paa en Trappegang, hvor netop 2 Mennesker kunde passere forbi hinanden, som ikke kunde opvarmes, og hvis Lysforhold vare saa slette som her, maatte det ogsaa erindres, at disse Skabe af Mangel paa Plads i Tør- samlingen havde maattet optage mange store Præparater, som egentlig ikke kunde siges at have Interesse for det store Publikum. Det stod saaledes fast, at det absolut ikke kunde lade sig gjøre at give Publikum Adgang til Museet paa Grund af Lokalernes Beliggenhed, Form og den af Plads- mangel dikterede Sammenstuvning af Skabe og Montrer. Ikke et eneste af Museets Samlingslokaler egnede sig til at sés af flere Besøgende paa samme Tid, hvad der tydeligt havde vist sig ved et Par i de nærmest fore- gaaende Aar afholdte Svampeudstillinger, hvorved tillige Spiritussamlingen holdtes aaben. Det vilde forliaabentlig med Klarhed fremgaa af det foran anførte, at Botanisk Museum hverken i Henseende til hensigtsmæssig Indretning eller i Henseende til Sikkerhed mod Ødelæggelse ved Ildsvaade eller i Henseende til Størrelse svarede til, hvad der burde forlanges af en Bygning, der skulde gjemme saa værdifulde Samlinger, ligesom den heller ikke egnede sig til at yde Bidrag til den almindelige Folkeoplysning. Der stod da tilbage at undersøge, paa hvilken Maade det vilde være muligt at bøde paa de be- gaaede Fejl og fremkalde en Forandring af de bestaaende uheldige Forhold. Der kunde tænkes 3 Muligheder, nemlig: 1. Omformning af det nu- værende Museum ved indre Omdannelse og ved Tilbygning; 2. Opførelsen af en Annexbygning og 3. Opførelsen af en hel ny Museumsbygning. Ad 1. En Ombygning og Tilbygning var absolut umulig, da den hele Indretning i Forvejen var saa forkludret, at kun saare lidet vilde vindes derved, samtidig med at en saadan Ombygning vilde være meget kostbar og Samlingerne tillige vilde lide i høj Grad. Desuden, da Mangelen paa Plads, som foran vist, var overordentlig stor, vilde Tilbygningen blive ufor- holdsmæssig kolossal, dersom den i Virkeligheden skulde kunne nytte noget. Ad 2. Opførelsen af en Annexbygning, vest for den gamle Museums- bygning og forbunden med denne ved en paa Buer hvilende Gang, var der- imod mere tiltalende, idet paa denne Maade den nye Bygning i et og alt kunde blive formaalstjenlig uden paa nogen Maade at blive generet af den gamle. Det var i Overensstemmelse med en saadan Tanke, at en med- følgende Tegning, forestillende øverste Etage af en saadan Annexbygning, var udført. Den bestod af fire Fløje med Vinduer ud til den al disse om- sluttede Lysgaard saavel som til Fat^aden og med det hele Rum mellem Fløjene dækket af et Glastag. Paa denne Maade opnaaedes Lys saavel i Lysgaarden som i Lokalerne, der skulle have dobbelte Skabrækker paa alle Pillerne, der vare lige brede, og en bred Gang i Midten. Landvæsensmuseet 8* Universitetet 1895—1896, i Berlin var bygget efter en saadan Plan. Han havde selv set, hvordan den var gjennemført, og kunde ikke tænke sig en hensigtsmæssigere Ind- retning af et Museum end den, han saa dér. Den paatænkte Annexbygning kunde kun ligge vest for det gamle Museum paa Terrænet mellem dette og Botanisk Laboratorium. Der fand- tes i Nærheden af Museet intet andet Sted, hvor en Bygning som den paa- tænkte kunde faa Plads. Uheldigvis vilde den delvis netop komme til at staa paa den gamle Stadsgravs Grund, og dette vilde naturligvis fordyre Opforeisen betydeligt. Dersom man af en saadan Grund vilde lægge Annex- bygningen et andet Sted, fandtes der en udmærket Plads til den ved Øster- farimagsgade mellem Botanisk Laboratorium og Gartnerboligen. Herimod kunde imidlertid med Rette indvendes, at Annexbygningen da kom til at ligge alt for langt fra den gamle Museumsbygning. Denne Indvending vilde dog have mindre at sige, dersom den nye Bygning kun indeholdt f. Ex. Tør-, Spiritus- og palæontologisk Samling, men da den ogsaa nødvendig- vis vilde komme til at indeslutte en ikke ubetydelig Del af Herbariet, vilde det ganske vist være en stor Ulempe at have Samlingerne saa vidt splittede fra hverandre og fra Bibliotheket. Som foran vist, savnedes der Plads til 103 Herbarieskabe i Museet. Dersom man vilde omdanne Tør- og Sprit- samlingens Lokaler til Herbarier og ligeledes omdanne Skabene paa Bal- konen til Herbarieskabe, vilde der blive Plads til 66 Skabe. Droges denne Sum fra de nævnte 103, var som Rest 37 Skabe, hvortil der slet ingen Plads liavdes i hele Museet. Hertil maatte endnu føjes 6 Skabe, som for Øje- blikket vare opstillede i Museets store Herbariesal, men som burde fjernes derfra, saa snart der vandtes Plads andetsteds, da de i høj Grad stode i Yejen og besværliggjorde Arbejdet i Lokalet. Antallet af de absolut nød- vendige Skabe, hvortil ingen Plads havdes, blev saaledes 43. Føjedes her- til de foran omtalte Skabe i Løbet af 50 Aar, maatte der altsaa i den nye Bygning være Plads til mindst 126 Herbarieskabe. Ad 3. Opførelsen af en helt ny Museumsbygning vilde ubetinget være at foretrække, dels fordi den nuværende Museumsbygning var i højeste Grad uhensigtsmæssigt indrettet, dels fordi den var i en ikke ringe Grad brandfarlig, dels fordi den eneste ret formaalstjenlige Form for Tilbygning, nemlig en isoleret ved en Gang med det gamle Museum forbunden Annex- bygning var meget kostbar. Da lian haabede paa tilstrækkelig fyldestgjørende Maade at have vist, at Museumsbygningen var mange Gange for lille, at Lokalerne vare uhen- sigtsmæssige og aldeles utilgængelige for Publikum, skulde han tillade sig at foreslaa principielt: Opførelsen af et helt nyt botanisk Museum, belig- gende ved Østerfarimagsgade mellem Laboratoriet og Gartnerboligen, sub- sidiært: fornævnte Annexbygning, vest for den gamle Museumsbygning, eller, dersom dette ikke kunde opnaas, en Annexbygning, beliggende ved Østerfarimagsgade. For at Botanisk Museums Tilstand kunde blive saa alsidigt og grundigt som muligt undersøgt, tillod han sig endelig at foreslaa, at Kirke- ogUnder- A'isningsministeriet maatte blive ansøgt om at udnævne en Komité med den Videnskabelige Samlinger og Anstalter, Opgave at fremkomme med passende Forslag for at bøde paa det botaniske Museums yderst uheldige Forhold. Professor, Dr. phil. Warming bemærkede ved Fremsendelsen af In- spektør Kiærskous Redegj øreise, at han ofte havde talt med denne om det botaniske Museums Mangler, men næsten kun om ét havde de kunnet blive enige, nemlig, at der manglede Plads. For at faa Sagen belyst, havde han anmodet Inspektør Kjærskou om at udarbejde i en skriftlig Fremstilling sine Planer og Forslag. Paa Sagens nuværende Standpunkt ansaa han det for overflødigt at udtale sig om Enkeltheder, 0111 hvilke han havde en anden Mening. Han var enig med ham i, at det nuværende, knap 20 Aar gamle Museum var for lille, og at man om faa Åar ikke vilde have næsten en eneste Plads til et Skab eller en Plante, og at det var meget brandfarligt, hvad han ved flere Lejligheder ogsaa havde udtalt. Men medens Inspek- tøren foreslog et helt nyt, meget stort Museum, hvis Karakter tillige blev en helt anden, var han mest tilbøjelig til at søge det nuværende successivt udvidet ved Tilbygning efter en nedenfor antydet Plan. Inspektør Kiærskous Plan var i Hovedsagen følgende: principaliter, at der opførtes et nyt stort Museum i Botanisk Have ved Farimagsgade. Gartnerens i denne Anledning indhentede Erklæring om denne Plan gik ud paa, at Haven ikke kunde undvære dette Terræn og at en saa kolossal Bygning væsentlig vilde forstyrre det landskabsgartneriske i Anlægget; subsidiært, at der opførtes en Annexbygning til det nuværende Museum mellem dette og Laboratoriet; ogsaa her var Professor Warming enig med Gartneren i, at Haven ikke kunde undvære Jorden og at Anlægget vilde forstyrres. Hertil kom, at en Bygning paa dette Sted vilde komme til at ligge paa den opfyldte Stadsgrav. Selve denne »Annexbygning« var efter Inspektørens Planer meget stor og det helt nye Museum skulde være be- tydelig større. Til Oplysning 0111 Annexbygningens Størrelse efter de fore- liggende Planer skulde anføres følgende Maal af Grundfladen: Annexbyg- ningen = 73 x 64 Alen = 4672 □ Alen, det nuværende botaniske Mu- seum = 44 X 32 Alen = 1408 □ Alen, Zoologisk Museum = 66 X 51 Alen = 3366 □ Alen. »Annexbygningen« skulde altsaa være mere end % større end Zoologisk Museum. Lyshallen i den projekterede nye Annexbygning var ansat til 4b x 38 Alen = 1824 □ Alen, altsaa mere end hele det nuværende Museum. Lys- hallen i Zoologisk Museum var kun 40 x 17 Alen = 680 Q Alen (alt- sammen Grundflade), eller c. x/3 af »Annexbygningens« Lyshal. Viden- skabelige Hensyn vilde aldrig fordre en saa kolossal Bygning. Men Inspektør Kiærskous Plan var jo netop ogsaa, at dén nye Bygning skulde være til- gængelig for Publikum, saa at ikke blot de Gjenstande, vi nu havde, der kunne være af Interesse for Publikum, bleve udstillede dér, men at man bestræbte sig særligt for deri at udstille alle Slags tekniske, økonomiske og medicinske Raastoffer af Planteriget med Oplysninger om og i det mindste billedlig Fremstilling af deres Forekomst, Tilberedning og hele Naturhistorie. Et saadant Museum havde vi jo ikke, og kunde aldrig faa i det nuvæiende botaniske, ja han vilde endog sige: det kunde umuligt faa Plads i botanisk Have, fordi der ikke dér kunde afses Byggegrund til det. Der var noget (i2 Universitetet 1895—1896. meget tiltalende ved Tanken om et saadant folkeligt Opdragelses- og Under- visningsmiddel, og i forskjellige andre Museer i Udlandet var der i større eller mindre Grad gjort Skridt til et saadant. Det berørte ganske vist Botaniken, for saa vidt som der kun var Tale om Planter og Plantedele eller Plantestoffer, men det greb dog saaledes ind navnlig i den polytekniske og farmaceutiske Viden, tildels ogsaa Landøkonomi, Skovbrug m. m., at det dog laa den botaniske Professor fjernere, og han følte sig ikke kaldet til at løse denne store Opgave, ogsaa fordi han havde andre, der laa ham nærmere. Men han indsendte efter Inspektør Kiærskous Ønske dennes Planer til Ministeriets Overvejelse uden iøvrigt at have noget Haab om, at dette Projekt i en nogenlunde nær Tid vilde lade sig realisere, naar der saas hen til de mange andre og store, anderledes paatrængende Byggeforetagender, der forelaa for Staten. Hvad der derimod i en særlig Grad laa ham paa Hjerte, var at faa en Udvidelse af det botaniske Museum, der kunde afhjælpe de videnskabe- lige Savn. Da Minister Fischer i sin Tid besluttede at bygge for de util- strækkelige Midler, blev der begaaet en stor Fejl, nemlig at man efter Pro- fessor Didrichsens Ønske anbragte en Lyshal til store Gjenstande ligesom i Zoologisk Museum, thi Tilbygninger i den ene eller anden Ende eller Side bleve derved umuliggjorte. Hans Tanke var, at man successive, eftersom Museet udvidede sig, kunde opføre en Bygning mellem Museet og Gothers- gade, parallel med Museumsbygningen og med to mindre Sidefløje. Denne Tilbygning skulde da forbindes med Museet ved en lille lukket Gang fra Bygningens Midte; Bygningen kunde bygges successiv med lange Mellem- rum, f. Ex. først den ene Sidefløj, saa Længdebygningen og til sidst den anden Sidefløj. Professor Warming anmodede om, at Ministeriet vilde foranledige, at Bygningsinspektøren tog denne Plan under Overvejelse og gjorde Forslag og Overslag i den Anledning eller fremsatte andre Forslag til en Udvidelse, f. Ex. ved Benyttelse af Loftet. Konsistorium indstillede i Skrivelse af 13de Januar 1894 til Mini- steriet, at der maatte ske Henvendelse til Bygningsinspektøren om at tage Professor Warmings Plan under Overvejelse og gjøre Forslag og Overslag i den Anledning, eller om at fremsætte andre Forslag til en Udvidelse, f. Ex. ved Benyttelse af Museets Loft. I den af Ministeriet begjærede Erklæring af 20de Juli s. A. udtalte Bygningsinspektør, Professor V. Petersen, at det efter gjentagne Konferencer med Professor Warming og nærmere Undersøgelse af de stedlige Forhold fremgik, at da Afstanden fra Bygningen for det botaniske Museum til Go- thersgade kun var ca. 29 Alen, vilde dette Mellemrum være for ringe til derpaa at opføre en Annexbygning til Udvidelse af og forbundet med Mu- seet; Afstanden mellem denne og Museet vilde nemlig blive for snæver og Lysforholdene skades, desuden vilde en saadan Annexbygning lige i Gade- linien virke højst uheldig og tillige dække Museet. Tilbygninger i Museets Længderetning lod sig heller ikke tænke uden at skade Museet, da der paa Grund af Bygningens givne Plananlæg, med Lokaler paa alle 4 Sider af Videnskabelige Samlinger og Anstalter 63 en Midterha]le, vilde gaa for mange Lokaler tabt i Forhold til dem, der derved kunde vindes. Med Hensyn til Professor Warmings subsidiære Henstilling om at be- nytte Museets Loftetage til en Udvidelse skulde bemærkes, at dette lod sig gjøre uden større Bekostning ved at indrette 4 Rum paa den Del af Loftet, hvor det var højest, og deri opsætte Skabe til Opbevaring af Herbarier. Bekostningen ved denne Foranstaltning vilde andrage i Bygningsarbejde 2500 Kr. og til Anskaffelse og Opsætning af Skabe 2640 Ivr., tilsammen 5140 Kr. I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 31te Juli s. A. til Universitetets Kvæstor om efter Konference med Professor Warming at udtale sig om, hvorvidt det af Bygningsinspektøren til fornævnte Foretagende opførte Beløb formentes at kunne nedsættes, meddelte Universitetets Kvæstor i Skrivelse af 8de Oktober s. A., at han havde konfereret med Professor Warming og at de ikke saa sig i Stand til at paapege nogen Besparelse paa de af Bygningsinspektøren opgivne Beløb. Kvæstor fremsatte i Tilknytning til Sagen følgende Bemærkninger. Naar Professor Warming i sin Skrivelse af 9de December 1893 var gaaet ud fra, at »Minister Fischer i sin Tid besluttede at bygge Museet for util- strækkelige Midler«, kunde disse Ord lede til den Opfattelse, at den bota- niske Museumsbygning stod som et Minde om Fejlsyn hos Rigsdagen og fra Regjeringens Side om en beklagelig Eftergivenhed overfor dette Fejlsyn, hvilket igjen maatte føre til at anse det for en pinlig Sag at forebringe en Udvidelse af den nævnte Bygning. De virkelige Forhold afgav imidlertid ikke nogen Støtte for en saadan Betragtning, om det end maatte erkjendes^ at den havde vundet nogen Udbredelse. Grunden til, at ingen af Ministrene Hall og Worsaae kunde gjennemføre en større Bevilling til Museumsbyg- ningen end de ved Finansloven for 1875 — 7rende konkologiske Medhjælper ved zoologisk Museum vilde kunne paatage sig en saadan eventuel Stilling ved det mineralogiske Museum eller ikke, det var et Spørgsmaal, hvis Besvarelse ikke paa nogen Maade vilde kunne ændre noget i lians Andragende. Paa hvilken Maade end de fremtidige Medhjælperforhold ved minera- logisk Museum maatte blive ordnede, var det utvivlsomt, at der maatte sørges for at skaffe Museet saa megen palæontologisk Medhjælp, som For- holdene vilde tillade. Da tilmed Spørgsmaalet om palæontologisk Assi- stance allerede havde foreligget i Anledning af Museets Opstilling i det nye Lokale, havde han forhandlet med Professor zoologiæ, hvis Videnskabs Fag Palæontologien jo ogsaa delvis tilhørte, blandt andet ogsaa om, ved hvilke personlige Kræfter det maatte anses for heldigst at søge den omtalte Medhjælp. I fuld Overensstemmelse med Professor zoologiæ be- tragtede han Kandidat Posselt som den yngre Videnskabsmand, der var i Besiddelse af den største Dygtighed og de mest indgaaende Kundskaber paa de Omraader, der i det foreliggende Tilfælde mest kom i Betragtning, og han mente derfor, at det utvivlsomt vilde være af største Værd for det mineralogiske Museum, hvis Kandidat Posselt kunde knyttes til det som palæontologisk Medhjælper. Dennes nuværende Stilling ved zoologisk Mu- seum, vilde, som fremhævet af Professor zoologiæ, ikke være nogen Hindring derfor, men en saadan Forening vilde tværtimod frembyde adskillige Fordele. Naar man saaledes maatte anse det for særdeles magtpaaliggende ved- blivende at beholde Kandidat Posselt som Videnskabsmand og om muligt lægge Beslag paa hans Tid i højere Grad end hidtil, syntes det ikke mere end billigt, at Honoraret for de videnskabelige Hverv, der paalagdes ham, ikke vedblivende holdtes saa lavt, at han derved blev tvungen bort fra viden- skabelige Arbejder. En Forhøjelse som den foreslaaede af hans Honorar ved zoologisk Museum, som i Betragtning af den lange Tid, han havde ar- bejdet dér, og de videnskabelige Arbejder, han havde præsteret, sikkert maatte betegnes som uforholdsmæssig lavt, forekom ham derfor at maatte anbefales paa det bedste. Det matfiematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte, at det, i Hen- hold til de fremkomne Oplysninger maatte gaa ud fra, at Forholdene ved det zoologiske Museum krævede fornævnte Forhøjelse, for at det nødvendige Arbejde kunde blive forsvarligt udført, og anbefalede, at Bevillingen søgtes opnaaet. Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 73 Konsistorium indstillede i Skrivelse af 13de September 1895 til Mini- steriet, at der paa Finanslovforslaget for 1896—97 nnder Universitetets Udgiftspost 1 c., Universitetets samlede Lønningssum, maatte optages et Belob af 400 Kr. som Forhøjelse af Honoraret til en Medhjælper ved de konkologiske Arbejder ved det zoologiske Museum. Ministeriet meddelte derpaa under 25de s. M. Konsistorium, at det ikke vilde kunne gjøre Skridt til at søge fornævnte Tillæg opnaaet, for- inden den Stilling ved mineralogisk Museum, som den Paagjældende efter Museinnsraadets Formening burde beklæde, virkelig var bleven normeret med en Lønning af 1600 Kr., hvilket først vilde linde sin Afgjørelse ved Finansloven for 1896—97, samt at Ministeriet i hvert Fald inden videre fore.toges i Sagen, maatte ønske oplyst, hvilke Krav der stilledes til den konkologiske Medhjælpers Tid og Arbejdskraft, samt om, hvorvidt de ham paahvilende Arbejder vare voxede i de Aar, der vare forløbne siden Stillin- gens Gjenoprettelse fra Begyndelsen af Finansaaret 1887—88. I Skrivelse af 4de Oktober 1895 til Ministeriet udtalte Museumsraadet, at det af dette fremsatte Forslag maatte stilles for at sikre Museet en dygtig Arbejdskraft ved en Forøgelse af det tidligere Honorar. Kandidat Posselt vilde ellers være stærkt fristet til at ombytte sin Plads ved zoolo- gisk Museum med en tilsvarende, men bedre lønnet, ved mineralogisk Mu- seum, med Bibeholdelsen af sin Stilling ved Fiskeriforeningen. Han kunde nemlig med den paatænkte Ansættelse ved sidstnævnte Museum umuligt forene baade sin Stilling ved Fiskeriforeningen og ved zoologisk Museum, men maatte opgive en af dem. Det laa da nær at opgive den daarligst lønnede, og det var derfor en nødvendig Betingelse for, at Museet kunde beholde ham, at Lønningen blev forøget med 400 Kr. Museumsraadet op- lyste endvidere, at der ved den nuværende konkologiske Medhjælpers An- sættelse i den Instrux, der blev udfærdiget for ham — ligesom for lians Forgænger — paa Museumsraadets Vegne af Afdelingens Inspektor blev fastsat en Arbejdstid af 3 Timer daglig. At give Arbejdstiden en større Udstrækning — nvor ønskeligt dette end kunde være — var umuligt i Be- tragtning af Lønnens Lidenhed. Arbejdstiden havde derfor ikke senere kunnet forhøjes, men Kandidat Posselts Indsigt og Dygtighed var selv- følgelig voxet, saa at hans Arbejdsevne nu var mere udviklet og Museet til større Nytte og Udbytte, end da han tiltraadte sin Stilling. For saa vidt var det sandt, at hans Arbejde af sig selv var forøget. Museumsraadet udtalte, at det meget vilde beklage, hvis den foreslaaede Kombination skulde strande eller blive opsat, og haabede, idet det atter fremhævede, at den foreslaaede Ordning i Virkeligheden vilde medføre et pekuniært rl ab for Kandidat Posselt, at Andragendet maatte blive fremmet. Af Ministeriet blev der derefter til 3die Behandling i Folketliinget at Finanslovforslaget stillet Forslag om, at Beløbet paa Universitetets Udgifts- post 1. d., Universitetets samlede Lønningssum, maatte forhøjes med 400 Kr. til Forhøjelse af Lønnen for Medhjælperen ved de konkologiske Arbejder ved det zoologiske Museum. Forslaget blev tiltraadt af Folkethmgets Fi- nansudvalg, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg B. Sp 783—84 og 92 3 26 og Forhøjelsen bevilget paa Finansloven for 1896—97. Uuiversitetets Aarbog. 1 O 74 Universitetet 1895 —1896. d. Personlige Forhold vedrørende Museet. Medhjælper ved de konkologiske Arbejder ved Museets 2den Afdeling, Cand. mag. H. J. Posselt afgik den 19de Juli 1896 ved Døden. 3. Det mineralogiske Museum. a. Forhøjelse af Medhjcelpssummen for Museet. Fra Professor inineralogiæ, Dr. phil. Ussing modtog Konsistorium under 29de Maj 1895 et af liam efter Samraad med Professor i Botanik, Direktør for den botaniske Have, Professor, Dr. phil. Warming og Professor i Zoologi, Formand for det zoologiske Museums Bestyrelsesraad, Dr. phil. Lutken udar- bejdet Forslag angaaende forandrede Bestemmelser for Medhjælperforlioldene ved det mineralogisk- geognostiské Museum, efter at dette var flyttet ind i sin nye Bygning, samt om Forøgelse af Tilskuddet til Museets Samlingers Offentlighed. Professor Ussing bemærkede, at man under" Forhandlingerne i Rigs- dagen i Vinteren 1891—92 om Universitetets Lønningslov enedes om med Hensyn til de foreslaaede forandrede Bestemmelser vedrørende Medhjælper- forholdene ved bemeldte Museum at udsætte Overvejelserne angaaende disse, indtil Museet var rykket ind i den da under Opførelse værende nye Bygning, jfr. Rigsdagstidende 1891—92 Tillæg B. Sp. 1529—30 og Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 409—10 og 413. Efter at denne nu var tagen i Brug, var saaledes det Tidspunkt kommet til at fremdrage denne for Museet saa betydningsfulde Sag, Hvad de hidtidige Medhjælperforliold angik, havde Museet før 1892 en fast Assistent, som lønnedes med 1104 Ivr. aarlig, til Bestyrerens Medhjælp var desuden aarlig bevilget en Sum af 696 Kr. og til Budløn 204 Kr. aarlig. At man før Museets Flytning havde kunnet hjælpe sig med saa ringe Assistenthjælp, laa i særegne Omstændigheder. Paa Grund af det gamle Museums yderst uheldige Pladsforhold var det nemlig kun en ringe Del af dets Indhold, som kunde opbevares saaledes, at det var tilgængeligt i Oplysningens og Videnskabens Tjeneste; næsten alt, hvad der i de senere Aar blev erhvervet, blev magasineret paa Lofter og i Kjældere, og nogen Bearbejdelse af det indvundne Materiale kunde paa Grund af Mangelen paa Arbejdsværelser kun rent undtagelsesvis fore- tages. Baade de for Publikum og de for de Studerende bestemte Dele af Samlingerne vare af beklageligt ringe Omfang, og det var paa Grund af Pladsmangelen umuligt at fyldestgjøre de tilsigtede instruktive Øjemed og at følge med Videnskabens Udvikling i dens Krav paa Omordninger og Forandringer. Da største Delen af de værdifulde, især ved de talrige herfra udsendte Expeditioner erhvervede Samlinger maatte magasineres uden Be- arbejdelse, kunde en Udskillelse af Dubletter kun i ringe Grad foretages, og Museet maatte langt mere end ønskeligt give Afkald paa at erholde Berigelser ved Bytteforbindelser med Udlandets Museer. Endelig maatte Museets Virksomhed ogsaa i Henseende til den Udstrækning, hvori Lære- samlinger afgaves til andre Undervisningsanstalter i Landet, indskrænkes mere end ønskeligt. Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 75 Skjønt de uheldige Pladsforhold i mange Retninger medførte fuld- stændig Stagnation for Museet, viste det sig dog med Videnskabens stigende Krav og de Studerendes tiltagende Antal efterhaanden nødvendigt ogsaa under de daværende Forhold at søge Assistenthjælpen forøget, idet man dels maatte lægge Vægt paa en udvidet Arbejdstid, dels maatte tilstræbe en saadan Forbedring i den faste Assistents Lønning, at man ikke var udsat for altfor jævnligt Personsskifte for denne Stillings Vedkommende. Bestemmelser i denne Retning bleve derfor efter Universitetets Forslag op- tagne i de Rigsdagen i 1889—90 og følgende Aar forelagte Forslag til Løn- ningslov for Universitetet. Det sidste i 1891—92 forelagte Forslag gik for Museets Vedkommende ud paa: 1. Ansættelse af en Inspektor med Forplig- telse til uden særligt Vederlag at holde Forelæsninger over sit specielle Fag. Denne Stilling, som skulde træde i Stedet for den tidligere faste Assistent, foresloges lønnet paa samme Maade som Inspektorerne ved det zoologiske Museum; 2. en Forhøjelse af Professorens Medhjælpssum til 1G00 Kr., der- under 200 Kr. til Budhjælpen. Ved Rigsdagens Behandling af Forslaget gjordes imidlertid gjældende, at da Spørgsmaalet om den fornødne Medhjælp ved Museet efter Lovforslagets Motiver og Sagens Natur vilde blive gjort til Gjenstand for nærmere Overvejelse, naar dette Institut rykkede ind i sin nye Bygning, var der ingen Anledning til paa det daværende Tidspunkt at ansætte en Inspektor ved Museet. Medhjælpssummen blev forøget med 204 Kr. ved Lønningsloven af 12te April 1892. Da Indflytningen i den nye Bygning paabegyndtes Aaret derefter, blev der ansat en Fyrbøder, som tillige er Portner, med en aarlig Lønning af 1000 Kr., medens den tidligere Budløn, 204 Kr., bortfaldt. Ved Siden af den ordinære Medhjælpssum havde de meget betydelige med Flytningen forbundne Ordningsarbejder krævet extraordinære Tilskud; saaledes havde der fra 1ste April 1891 til 31te Marts 1895 aarlig været bevilget 2500 Kr. extraordinært til Assistancearbejder paa Grund af Flyt- ningen. Museets Samlinger og Undervisningsmidler vare nu overflyttede til den nye Museumsbygning, hvor Pladsforholdene vare saaledes forbedrede, at de ikke længere lagde Hindringer i Vejen for. at de ovenfor omtalte Mangler kunde fjernes. Til Bedømmelse af den Medhjælp, som da til Stadighed vilde udkræves, for at Museet skulde kunne gjøre Fyldest efter sin Bestem- melse, maatte følgende fremhæves: 1. Det mere kontormæssige Museumsarbejde med Protokollering og Indordning af erhvervede Sager, Sammenstilling af Samlinger, som skulle afgives til Bytte eller andet Øjemed, og lignende, altsaa det Arbejde, som før Flytningen optog den væsentligste Del af det Assistentarbejde, hvorover man kunde raade, maatte paaregnes i Fremtiden at ville blive betydeligt forøget, dels fordi, som tidligere omtalt, en stor Del af dette Arbejde paa Grund af de uheldige Pladsforhold tidligere maatte indskrænkes mere, end heldigt var, dels fordi Aabningen af det nye Museum utvivlsomt vilde bidrage til at forøge den almindelige Interesse for de paagældende \ idenskabsgrene og derigjennem ogsaa befordre Museets Væxt. 10* 7 (i Universitetet 1895—181)6. Langt betydeligere vare dog de Forøgelser i det nødvendige Assistent- arbejde, som i andre Retninger medførtes af de samme Krav, der havde nødvendiggjort Museets Flytning. 2. Saaledes vilde Ordningen og Opstillingen af de meget betydelige Samlinger, som nu i den nye Bygning vilde blive udstillede for de Museums- besøgende, til Stadighed kræve meget Arbejde. Ved faa videnskabelige Samlinger gjaldt det i saa høj Grad som her, at i Regelen ikke de enkelte Stykker, men Sammenstillingerne vare det væsentlige. Fyldestgjørende instruktive Sammenstillinger vilde imidlertid som oftest kun kunne naas efterhaanden og gjennem stadig Omordning og Forbedring, og med Viden- skabens Udvikling maatte ogsaa i Ordningen af de udstillede Samlinger stadig nye Krav tilfredsstilles og nye Fremskridt gjøres i Retning af Over- skuelighed og Letfattelighed. 3. Museet maatte efter Flytningen sættes i Stand til efterhaanden at iværksætte Bearbejdelsen af det store og righoldige, dels ved de arktiske Expeditioner, dels fra det egentlige Danmark samlede og stadig forøgede Materiale. Det maatte fremhæves, at der i denne Henseende var særlig Nødvendighed for specielt videnskabelig kyndig Assistance; det overordent- lige Omfang, som de mineralogiske, geologiske og palæontologiske Viden- skaber havde antaget efter de sidste Aartiers raske Fremskridt, havde bevirket, at det ikke længere var muligt for nogen enkelt Mand at besidde tilstrækkelig indgaaende Kundskaber i alle de Videnskabsgrene, som vare repræsenterede i Museets Samlinger. Under Udlandets større Forhold havde man af denne Grund som oftest de herhen hørende Samlinger fordelte i to af hinanden uafhængige Museer, et mineralogisk-geologisk og et palæonto- logisk-geologisk; under de herværende Forhold, hvor alt var samlet i ét Museum, maatte der derfor lægges en saa meget større Vægt paa viden- skabelig kyndig Medhjælp. Foruden disse Forhold, som angik selve Samlingsgjenstandene maatte som et Omraade, paa hvilket der vilde falde en meget betydelig Arbejds- forøgelse, fremhæves: 4. Arbejdsindretningernes Vedligeholdelse og Tilsynet dermed. Især maatte her fremhæves de kemiske og krystallografiske Arbejdsindretninger samt Museets Bibliothek. Kemiske og krystallografiske Laboratorier fandtes slet ikke før Flytningen, og Mangelen paa saadanne var en af de væsent- ligste Grunde til, at man var afskaaret fra at kunne- bearbejde Samlingerne. Hvad Museets Bibliothek angik, da var dette oprindelig et udelukkende for Museets Funktionærer bestemt Haandbibliothek; de faa Personer, som i ældre Tid benyttede det, kunde uden Vanskelighed samtidig holde det i Orden. Den stærke Udvikling af de mineralogisk-geologiske Videnskaber i de sidste x\ar- tier havde medført en væsentlig Forandring i dette Forhold. Bibliothekets Betydning var nu ikke alene den, at være et Haandbibliothek ved Samlin- gernes Røgt og Ordning, det var tillige et uundværligt Hjælpemiddel baade ved LTndervisningen og ved alle videnskabelige mineralogiske, geologiske og palæontologiske Undersøgelser. Da saadanne Undersøgelser i Nutiden ud- krævede særegne Arbejdsmethoder og Arbejdsindretninger og derfor maatte foregaa i selve Museet, laa der den største Vægt paa, at dette ogsaa inde- Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 77 holdt et Bibliothek, der tilfredsstillede de nævnte Krav. Bibliothekets Stør- relse var derfor stadig forøget, og det indeholdt nu en Mængde vigtige, specielt videnskabelige Værker og Haandbøger, som ikke fandtes i noget andet Bibliothek i Landet, samt en geologisk Kortsamling. Endvidere var Antallet af Personer, som beskæftigede sig nærmere med mineralogiske og geologiske Æmner, voxet betydelig i de sidste Aar, og Bibliotheket benyttedes derfor nu af mange andre end Museets eget Personale. Det vilde derfor være nødvendigt, at den Medhjælper, som skulde holde Bibliotheket i Orden og besørge de med dets Benyttelse følgende Arbejder, maatte anvende to Timer to å tre Gange ugentlig hertil. Der var i det foregaaende paapeget de væsentligste Omraader, som vilde udkræve stadigt Arbejde i det nye Museum, og det var fremhævet, at nogle af disse Arbejder allerede udførtes i det gamle Museum, men dog under de nye Forhold maatte paaregnes at ville blive en Del forøgede, medens en Bække af Arbejder kom til som helt nye efter Flytningen, fordi de angik saadanne Sider af Museumsinstitutionens Virksomhed, som under de tidligere, saa yderst uheldige Pladsforhold vare helt bortfaldne. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor stor en Forøgelse af den hidtidige Medhjælp der vilde være fornøden, kunde der næppe være nogen Tvivl 0111, at Forøgelsen væsentlig maatte bestaa i Ansættelsen af en ny fast Medhjælper. Der vilde da ved Museet for Fremtiden blive to faste Medhjælpere, hvad der ganske vist ikke var meget i Forbold til Samlingernes Størrelse, men ved Hjælp af hvilke, i Forbindelse med Medhjælpssummen, man dog turde paaregne at faa de forskjellige Arbejder udførte i et efter Landets Forhold rimeligt Omfang. Medhjælperforholdene i det hele foresloges da ordnede paa følgende Maade: I. Ansættelse af en fast Medhjælper, der som Inspektør skulde have Tilsynet med Samlingerne, deres Benyttelse og Vedligeholdelse i det hele, og som endvidere skulde sørge for Laboratoriets og de øvrige Arbejdsindret- ningers Istandholdelse. Inspektøren burde fremdeles deltage i Bearbejdelsen og Ordningsarbejderne ved de egentlige Mineral- og Stenartsamlinger. Endelig burde han besørge Bibliothekarforretningerne ved Museets Bibliothek og Kortsamling. Med Hensyn til Lønningen burde Inspektøren efter sit Arbejdes Om- fang og Art formentlig stilles lige med Inspektøren ved det botaniske Museum, Observator ved Observatoriet og Viceinspektøren ved det zoologiske Museum og saaledes lønnes med 2400 Ivr. aarlig. II. Stillingen som fast Assistent ved Museet, hvilken hidtil havde været lønnet med 1104 Kr. aarlig, foresloges lønnet med 1600 Kr. aarlig. Med Hensyn til det Arbejde, der vilde komme til at paahvile den faste Assistent, maatte nemlig fremhæves, at det væsentlig vilde komme til at bestaa i Ordning og Bearbejdelse af Museets store Forsteningssamlinger. Disse indeholdt Materialsamlinger af den allerstørste Værdi, tilvejebragte igjennem en lang Aarrække, dels ved Indsamlinger i selve Danmark, dels ved de talrige, herfra udsendte arktiske Expeditioner, endelig ogsaa ved Indkjøb ifølge særlige Bevillinger, der havde muliggjort Erhvervelsen at 78 Universitetet 1895—1896. det nødvendige udenlandske Sammenligningsmateriale. De nævnte For- steningssamlinger fra Danmark og Bilande vare ganske enestaaende, men først nu efter Flytningen vilde det være muligt at iværksætte en fyldest- gjørende Bearbejdelse af dem, saa at de i det Omfang, de fortjente, efter- liaanden kunde komme Videnskaben og Almenheden tilgode. Da der til disse Arbejder vilde kræves en vidtgaaende videnskabelig, baade geologisk og zoologisk Uddannelse, vilde Arbejdet ikke kunne sættes lige med sæd- vanligt Assistentarbejde, og Lønningen var derfor foreslaaet fastsat til 1600 Kr. aarlig. III. Medhjælpssummen, 900 Kr. aarlig, der allerede nu havdes til Raadighed, paaregnedes ligesom hidtil anvendt til at lønne den fornødne Medhjælp ved Ordnings- og Opstillingsarbejder, Etikettering, Udtagelser af Samlinger, som skulle afgives til Bytte og andet Øjemed m. v. Naar der ikke var foreslaaet Forhøjelse af denne Sum, endskjønt Arbejder af denne Art vilde kræve betydelig mere Tid i det nye Museum end tidligere, hidrørte dette fra, at en Del af disse Arbejder efter deres Natur maatte tilfalde det foreslaaede faste Personale. Størrelsen af den foreslaaede Forøgelse af Medhjælpen vilde fremgaa af nedenstaaende Sammenstilling: Hidtidig Medhjælp. Foreslaaet Medhjælp. Merudgift. Inspektør........ 2400 Kr. 2400 Kr. Assistent......... 1104 Kr. Assistent......... 1600 — 496 — Medhjælpssum.... 900 — Medhjælpssum.... 900 — » 2004 Kr. 4900 Kr. 2896 Kr. Med Hensyn til de Punkter, hvori Forslaget adskilte sig fra det, som indeholdtes i det Rigsdagen 1891 — 92 forelagte Lønningslovforslag for Uni- versitetet, maatte navnlig fremhæves, at naar der nu kun foresloges An- sættelsen af en Inspektør uden Forpligtelse til at holde Forelæsninger, medens der i 1891—92 foresloges en Inspektor ansat med saadan Forplig- telse og ligestillet med Inspektorerne ved zoologisk Museum, havde dette sin Grund i, at Spørgsmaalet om Forøgelse af de personlige Kræfter til Forelæsnings- og Undervisningsarbejdet maatte anses for afgjort ved de i Mellemtiden trufne Bestemmelser, nemlig dels ved Lønningsloven for den polytekniske Læreanstalt, som vedtoges med Udeladelse af den foreslaaede Docent i Mineralogi og Geologi, dels ved Finansloven for 1895—96, ved hvilken der paa Universitetets Udgiftskonto 7. a. blev bevilget et Beløb af 1200 Kr. til Medhjælp ved Undervisningen ved Universitetet i Mineralogi og Geologi, jfr. Rigsdagstidende for 1894—95 Tillæg B. Sp. 767—68 og 925—28 samt Univ. Aarb. for 1894—95 S. 674—75. Udover den omtalte Medhjælp ved Museet, vilde der, naar dette blev aabnet for Offentligheden, kræves en Forøgelse af det hidtidige Tilskud til Samlingernes Offentlighed. Dette Tilskud havde hidtil været 360 Kr. aarlig. Da Museet i Fremtiden formentlig burde holdes aabent ikke som hidtil én, men to Gange ugentlig, og da de store Lokaler vilde kræve mindst 3 Opsynsmænd, foruden at der som hidtil maatte være en videnskabelig Forklarer for de Museumsbesøgende, maatte der til Samlingernes Offentlighed paaregnes at ville medgaa ialt Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 79 880 Kr. aarlig, altsaa en forøget Udgift af 320 Kr. Da Samlingernes Op- stilling i Montrer og Glasskabe endnu ikke var saa vidt fremskreden, at hele Museet vilde kunne paaregnes aabnet for Offentligheden fra næste Finansaars Begyndelse, vilde der i dette næppe blive Anvendelse for det fulde Beløb af 680 Kr. Efter Konsistoriums Indstilling af 9de Juli 1895 blev der af Ministeriet paa Finanslovforslaget for 1896—97 optaget en Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 1. d. med 2896 Kr., nemlig 2400 Kr. som Lønning for en Inspektør ved Museet og med 496 Kr. til Forhøjelse til 1600 Kr. af den daværende Lønning for den faste Assistent ved Museet, i Forbindelse med, at denne Assistentplads bestemtes til at besættes med en Palæontolog, — samt en Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 3. q., Samlingernes Offent- lighed, med 320 Kr. til 2100 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 987—94 og 1010. Bevillingerne bleve givne paa Finansloven for 1896—97. b. Forskjéllige Sager. Yed Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1895—96 blev der paa Universitetets Udgiftspost 3. d., det mineralogisk-geognostiske Museum, be- vilget et Beløb af 1500 Kr., der var medgaaet til Assistance ved Ordnings- og Opstillingsarbejder efter Flytningen af Museet til den nye Bygning, for derved at muliggjøre, at i ethvert Fald en Del af Museets Samlinger kunde gjøres tilgængelig i Vinteren 1895—96, jfr Bigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 3025—26 og 3089—90. — Efter at Konsistorium under 7de December 1895 havde indsendt til Kirke- og Undervisningsministeriet et Andragende fra Professor minera- logiæ, hvori denne, ved at indberette, at det mineralogiske Museums Hoved- afdelinger, den almindelige mineralogiske Afdeling og den almindelige palæontologiske Afdeling, vare blevne systematisk ordnede i den nye Mu- seumsbygning og opstillede og etiketterede, anholdt om Bemyndigelse til at gjøre Samlingerne offentlig tilgængelige, bifaldt Ministeriet under 14de s. M., at Museet maatte holdes aabent for Publikum to Gange ugentlig fra og med den 27de s. M. — I Anledning af et af Konsistorium under 20de April 1896 til Mini- steriet indsendt Andragende fra Professor mineralogiæ om Bemyndigelse til at overdrage til Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse det i det mineralogi ske Museums hidtilværende Laboratorium anbragte, Museet tilhørende Inventarium mod en Godtgjørelse af 470 Kr. 05 0., saaledes at dette Beløb af Museet anvendtes til Anskaffelse af nyt Inventarium til Museets fremtidige Laboratorielokale, meddelte Ministeriet i Skrivelse at 27de s. M. Konsistorium, at der intet havdes at erindre mod det ansøgte, saaledes at der i Museets Regnskab for Finansaaret 1895—96 vilde være at gjøre nærmere Iiede for det paagjældende Beløbs Anvendelse. c, Personlige Forhold vedrørende Museet. Under 13de April 1896 modtog Konsistorium fra det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet et af dette anbefalet Andragende fra Professor 80 Universitetet 1895—1896. mineralogiæ, Dr. phil. Ussing om, at den paa Universitetets Udgiftspost 7. a. for Finansaaret 1896—97 bevilgede Sum af 1200 Kr. til Assistance for Professor mineralogiæ fra 1ste April maatte anvendes saaledes: at 600 Kr. stilledes til Raadighed for Professor mineralogiæ til at lønne en Assistent ved Undervisningen og at 600 Kr. tildeltes Statsgeolog, Dr. phil. Victor Madsen som Honorar for i Maanederne Oktober—April med de naturhisto- riske Studerende at gjennemgaa visse, af Professor mineralogiæ nærmere bestemte Afsnit af Mineralogien og Geologien. Professor Ussing bemærkede, at den nævnte Sum, der var blevet bevilget i Anledning af Andragender om forøget Lærerpersonale ved Undervisningen i Mineralogi og Geologi, for Finansaaret 1895—96 paa Grund af særlige Forhold var blevet stillet til Raadighed til udelukkende at lønne en Assistent ved Undervisningen. Det var nemlig paatrængende nødvendigt ikke alene at have en Assistent til at vejlede de Studerende ved Øvelserne m. v., men ogsaa i Løbet af kortest mulig Tid at faa sammenstillet Undervisningssamlinger svarende til det ved den polytekniske Læreranstalts nye Undervisningsplan forandrede Undervis- ningskursus. Efter at disse Samlinger nu vare bragte til Veje, maatte Hovedvægten lægges paa en Udvidelse af Undervisningens Omfang udover det, som Pro- fessor mineralogiæ alene var i Stand til at overkomme. Det aarlig gjentagne Kursus i Mineralogi og Geologi havde, da det drejede sig om Fag, hvis Begyndelsesgrunde i Almindelighed ikke lærtes i Skolerne, en langt mere elementær Karakter end de tilsvarende Universitetskursus i de andre natur- historiske Fag. De Studerende bleve derfor gjennem dette Kursus end ikke førte saa vidt, at de paa egen Haand kunde studere almindelige, mineralogisk- geologiske Skrifter med fuld Forstaaelse, og til Opnaaelse heraf og til at give de Studerende et Overblik over Videnskabens væsentlige Indhold krævedes der supplerende Kursus i ret betydeligt Omfang. Af danske Videnskabsmænd, som beskæftigede sig med de paagjældende Fag, maatte efter Professor Ussings Skjøn for Tiden Dr. phil. Madsen anses for ubetinget mest egnet til at overtage en saadan Lærervirksomhed, hvis nærmere Om- fang og Indhold maatte bestemmes saaledes, at der kunde erholdes et naturligt Supplement til den øvrige Undervisning. Med Hensyn til Dr. Madsens Kvalifikationer maatte det fremhæves, at han ikke alene var i Besiddelse af en betydelig Dygtighed, men ogsaa havde skaffet sig en virkelig fyldig videnskabelig Uddannelse, tildels gjennem længere Studie- ophold i Berlin og Munchen. Endvidere maatte det anføres, at Dr. Madsens Stilling ved Danmarks geologiske Undersøgelse for det her betragtede For- hold medførte den Fordel, at han ikke af pekuniære Grunde var tvungen til at paatage sig Videnskaben uvedkommende Arbejder, og endelig at han var villig til at paatage sig det foreslaaede Hverv, som han dog paa Grund af sin Stilling kun kunde udføre paa den angivne Aarstid. Paa den anden Side medførte Dr. Madsens Stilling ved Danmarks geologiske Undersøgelse, at han ikke ved Siden af bemeldte Lærervirksomhed vilde kunne paatage sig Vejledningen af de Studerende, der gjennemgaa Studie- og Øvelsessam- lingerne for Begyndere. Af denne Grund var den til Raadighed staaende Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 81 Sum foreslaaet delt, med Halvdelen som Honorar for den videregaaende Undervisning og med Halvdelen til en Assistent ved den elementære Under- visning. Med Hensyn til den heraf følgende ringe Størrelse af den sidstnævntes — Undervisningsassistentens — Lønning maatte det bemærkes, at naar lians Arbejde blev indskrænket som foran antydet, vilde en ugentlig Arbejdstid af 10 å 12 Timer være tilstrækkelig, og at Arbejdet vilde kunne udføres tilfredsstillende af en yngre. Saafremt den foreslaaede Ordning maatte blive bifaldet, skulde Dr. Madsen i de to første Aar gjennemgaa med de naturvidenskabelige Studerende de vigtigste Afsnit af den historiske (stratigrafiske) Geologi, idet Professor Ussing selv, efter i Vinteren 1895—96 at have gjennemgaaet Krystallografi ved Siden af det elementære Kursus, i de følgende Aar agtede at gjennemgaa forskjellige Afsnit af den almindelige (dynamiske og topografiske) Geologi. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 25de April 1896, at fornævnte Andragende blev bifaldet, hvorefter Ministeriet under 9de Maj s. A. meddelte Konsistorium, at der intet havdes at erindre mod den foreslaaede Ordning. Under 12te Maj s. A. indberettede Professor Ussing til Konsistorium, at han havde antaget Cand. mag. O. B. Bøggild til Assistent ved Under- visningen. — Den 1ste Januar s. A. fratraadte Cand. polyt. A. Jessen Stillingen som 2den Assistent ved Museet, i lians Sted ansattes Cand. mag. J. F. J. Ravn. — Konsistorium udnævnte efter Indstilling fra Professor mineralogiæ under 15de April s. A. 1ste Assistent ved mineralogisk Museum, Cand. phil. V. E. Hintze til Inspektør ved Museet og under 6te Maj s. A. Cand. mag. H. J. Posselt til palæontologisk Assistent ved Museet, alt fra 1ste April s. A. at regne. — Den af Konsistorium under 15de April s. A. approberede Instrux for Inspektøren ved Museet er saalydende: »Inspektøren fører Tilsyn med Museets Samlinger, Inventar og Arbejds- indretninger, deres Benyttelse og Vedligeholdelse i det hele. Han fører Bog over Tilgang af nye Erhvervelser, Afgivelse af Dubletter og over Udlaan fra Museet. Afgivelse af Dubletter og Udlaan maa ikke finde Sted uden Bestyrerens Samtykke. Han sørger for Udførelsen af de nødvendige Reparationer af Inven- tariet og for de nødvendige Anskaffelser af Materialier, Rekvisiter o. s. v. tor de dertil af Bestyreren anviste Beløb. Han har at paase, at god Orden overholdes i Lokalerne, og at disse ere forsvarlig renholdte (her undtages dog de Danmarks geologiske Undersøgelse til Brug overladte Lokaler, saa længe disse Lokaler ikke benyttes af Museet). Endvidere udfører han som Bibliotliekar ved Museets Bog- og Kort- samling de med disse Samlingers Forøgelse, Ordning, Katalogisering o. s. v. forbundne Arbejder, giver Vejledning til dem, der ønske at benytte Biblio- theket, og fører Kontrol med Udlaanet. I saa stort Omfang som Tiden tillader, udfører han etter nærmeie Overenskomst med Bestyreren videnskabelige Undersøgelser, Bestemmelses- Universitetets Aarbog. 1 i 82 Universitetet 1895—1896. og Ordningsarbejder ved de mineralogiske, petrografiske og almindelig geolo- giske Samlinger. To Gange om Aaret indsender lian til Bestyreren en skriftlig Rede- gjøreise for de af ham udførte Arbejder. Den ugentlige Arbejdstid er 26 Timer; Inspektøren har foruden de sædvanlige mindre Ferier Krav paa 5 Ugers Sommerferie. Tidspunktet for denne maa aftales med Bestyreren under Hensyntagen til dennes Rejser«. — Den 19de Juli s. A. afgik palæontologisk Assistent ved Museet, Cand. mag. H. J. Posselt ved Døden. 4. Det astronomiske Observatorium. a. Forslag om Bevilling til Opstilling af Observatoriets gamle Hovedkikkert. Under 21de November 1894 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet sig Konsistoriums Erklæring over en af Bestyreren for Observatoriet, Pro- fessor, Dr. phil. Thiele indsendt Skrivelse angaaende Udgifterne ved Op- stillingen af Observatoriets gamle Hovedkikkert i en Bygning, der agtedes opført i dette Øjemed ved Observatoriet, samt den derved foraarsagede For- øgelse af Observatoriets aarlige Udgifter, hvorhos Ministeriet i Skrivelse af 23de s. M. udbad sig Oplysning ikke blot om Udgifterne ved Kikkertens Opstilling i den paagjældende Bygning og ved Tilvejebringelsen af det der- til fornødne Fodstykke samt om den Forøgelse af Observatoriets aarlige Udgifter, der vilde følge af Kikkertens Opstilling og Benyttelse, men ogsaa om Udgifterne ved Kikkertens Eftersyn og Udbedring forinden Opstillingen. Konsistorium indsendte under 8de Februar 1895 til Ministeriet en fra Universitetets Kvæstor indhentet Erklæring af 4de s. M. og anbefalede, at der søgtes Bevilling til Kikkertens Opstilling. Paa Finanslovforslaget for 1896—97 blev der derefter paa Kommuni- tetets Budget under Udgiftspost 14 opført et Beløb af 17707 Kr. til Op- stilling af fornævnte Refraktor, idet der i Anmærkninger til Finanslovfor- slaget, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 1051—54, blev be- mærket følgende. Ved Finansloven for 1893—94 blev der paa Kommunitetets Udgifts- post 14 bevilget et Beløb af 49400 Kr. til Omdannelse og forandret Opstilling af Hovedkikkerten paa Universitetets astronomiske Observatorium samt til Byggeforanstaltninger ved den til dette hørende Meridianbygning, jfr. Rigs- dagstidende 1892—93 Tillæg A. Sp. 1007—10. I Henhold til denne Be- villing var der blandt andet blevet anbragt en ny Refraktor i Observatoriets Kuppelbygning, hvilket havde medført, at den dér hidtil opstillede optiske Kikkert var bleven til Raadighed. I den Anledning skulde man i Henhold til en derom fremkommen Indstilling fra Konsistorium og Universitetets Kvæstor foreslaa, at der paa nærværende Konto blev bevilget et Beløb af ialt 17707 Kr. til Opstilling af den omhandlede Kikkert i en særlig Byg- ning ved det astronomiske Observatorium. I saa Henseende bemærkede Ministeriet: Ved den foran nævnte givne Bevilling blev det tilsigtet at sætte Observatoriet i Stand til at fyldestgjøre de Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 83 videnskabelige Fordringer, der maatte stilles til det, ved at indrette en Dob- beltkikkert med en ny opstillet Refraktor og et med denne forbundet nyt In- strument til astro-fotografiske Iagttagelser. Naar der nu rejstes Spørgsmaal om i en ny Bygning at opstille den Refraktor, som ved foranførte Foran- staltning var bleven til Raadighed, var Tanken hermed ikke at hjælpe Ob- servatoriets Direktør og dets Observator til Brugen af endnu et Instrument foruden den nye Dobbeltkikkert — om end en saadan Benyttelse ikke vilde være udelukket —, men derimod væsentlig at sætte Viderekomne i Stand til at øve sig i optiske Observationer med et stort Instrument og derved for det astronomiske Studium at tilvejebringe et nyt Hjælpemiddel, der hidtil havde maattet savnes, eftersom Observatoriets Direktør og Observator, saa længe Observatoriet kun var i Besiddelse af ét Hovedinstrument, ikke kunde afse dette til egentlig Brug for Viderekomne. Idet der da var Spørgs- maal om at aabne disse Adgang til Øvelser i større Omfang og Betydning, end man hidtil havde formaaet, maatte dette dog ikke opfattes, som om det derved var tilsigtet paa kunstig Maade at fremkalde en Interesse for et Studium, der hidtil havde været upaaagtet, medens Tanken tværtimod var at støtte den Interesse for astronomiske Studier, der allerede nu var til Stede og, saa langt der kunde ses tilbage, havde været kjendelig ved Universitetet. Til Opnaaelsen af det nævnte Formaal maatte den Refraktor, der var bleven til Raadighed, antages i høj Grad at ville egne sig, om den end i Kuppel- bygningen havde maattet vige for den ny anskaffede, mere fuldkomne, op- tiske Kikkert. Det vilde nemlig være bekjendt, at den gamle Refraktor i Løbet af 32 Aar havde været benyttet til talrige Undersøgelser og Iagttagel- ser og havde vist sig at være et i flere Henseender fortrinligt Instrument. Med Hensyn til Anvendelsen af den foreslaaede Bevilling skulde be- mærkes, at de anslaaede Udgifter fordelte sig paa følgende Maade: a. Til Byggearbejde efter Bygningsinspektørens Overslag, nemlig til en Bygning i det sydvestlige Hjørne af Observatoriets Grund, ført ned i Jorden i en Dybde af 7 Fod og overdækket med en af Træ konstrueret bevægelig Kuppel med Skydelem............................ 14462 Kr. b. Til Indlægning af elektrisk Lys i Bygningen......... 100 — c. Til et Fodstykke med Betonunderlag for den paagjæl- dende Kikkert............................................. 145 — At dette Beløb var saa ringe, hidrørte fra, at det gamle Sandstens-Fodstykke, der havde maattet oversaves i 3 Stykker for at kunne flyttes fra sin Plads i Kuppelbygningen, paany vilde kunne sammenføjes til Benyttelse paa et Betonfundament. d. Til Eftersyn og Udbedring af Kikkerten samt dennes Opstilling i den nye Bygning efter Overslag af C. P. Jiirgensens mekaniske Etablissement (Professor Jurgensen)................ 3000 lait... 17707 Kr. Under sidstnævnte Beløb var indbefattet 2000 Kr. til I orandring af Instrumentet saaledes, at det kunde indstilles under Uhrets Gang. En saa- dan Indretning havde længe været anset som nødvendig tor alle lignende Instrumenter og blev saaledes allerede i 1867 bragt til Anvendelse paa den 11* 84 Universitetet 1895—1896. i Observatoriet ved Lunds Universitet opstillede Kikkert, men havde hidtil maattet savnes ved den her omhandlede Kikkert. Skulde denne imidlertid blive fuldt i Stand til at give de viderekomne astronomiske Studerende den tilsigtede Øvelse, syntes den ogsaa at burde indrettes i Lighed med Nu- tidens øvrige tilsvarende Instrumenter. At den hele Istandsættelse og Op- stilling af denne Refraktor uden Rettelse af dens nuværende Mangel kun vilde koste 1000 Kr., og at derimod forommeldte Forandring for sig alene vilde kræve en Udgift af 2000 Kr, havde sin Grund i, at denne ikke kunde udføres uden en gjennemgaaende Omdannelse af Kikkertens enkelte Dele. Saafremt derfor Lejligheden nu, da Kikkertens Dele vare tagne fra hver- andre, ikke blev benyttet til hin Forandring, og man senere under Hensyn til de Studerendes Tarv skulde bestemme sig til Forandringen, vilde denne kræve en Nedtagelse af Kikkerten og en Adskillelse af den i dens enkelte Dele, saaledes at Udgiften da vilde blive 500 Kr. større, altsaa 2500 Kr., for det Arbejde, der nu kunde faas udført for 2000 Kr. Paa Universitetets Budget blev der derhos under Udgiftspost 3. f. det astronomiske Observatorium, opført en Forhøjelse med 100 Kr. som den Forøgelse af Observatoriets aarlige Udgift, der vilde blive en Følge af fornævnte Forslags Vedtagelse, jfr. Rigsdagstidende 1895 — 96 Tillæg A. Sp. 1003—4. Beløbet udkom saaledes: Til Reparationer, som ikke vare indbefattede under Professor Jurgensens faste Honorar for Tilsyn med Ob- servatoriets Instrumentsamling 25 Kr., til Lys 25 Kr., for en med passende Mellemrum foretagen Rensning og Smøring af den nye Drejekuppel 20 Kr. til Vedligeholdelse af Inventarium m. v. 30 Kr. I Betænkningen over Finanslovforslaget for 1896—97 foreslog Folke- thingets Finansudvalg, at Bevillingen til Opstillingen af fornævnte Hoved- kikkert udgik, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg B. Sp. 329—30 og 497—98. Ved Finanslovforslagets 2den Behandling blev Bevillingen ud- stemt, jfr. Folketingstidende s. A. Sp. 2992—93, 3005 og 3031. b. Forskjellige Sager. Under 30te Oktober 1895 meddelte Bestyreren af det astronomiske Observatorium, Professor, Dr. phil. Thiele, at det kgl. danske Videnskabernes Selskab ved Skrivelse af 26de s. M. havde overdraget den paa Observatoriets Grund staaende Bygning, der i sin Tid havde været anvendt til magnetisk Observatorium, til Ejendom for Observatoriet. Professor Thiele bemærkede tillige, at da Bygningen i meget lang Tid ikke havde været anvendt til sin oprindelige Bestemmelse, og da det viste sig umuligt at linde en Plads i Observatoriets egen Bygning, der kunde anvendes til Mørkekammer for de fotografiske Observationer, havde han anmodet Selskabet om at sælge Observa- toriet denne Bygning. Selskabet havde imidlertid foretrukket at afgjøre Sagen ved en Gave, for hvilket Observatoriet maatte være det meget taknemmeligt. — Til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1896—97 blev der stillet Forslag paa Universitetets Budget under Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, om et Beløb af 1500 Kr. til Istandsættelse af Tag- dækket paa Nikolai Taarn. Videnskabelige Samlinger og Anstalter I Motiverne blev der i denne Anledning bemærket følgende. Da det efter Stadsarkitektens Skjøn havde vist sig paatrængende nødvendigt at underkaste Tagdækket paa Nikolai Taarn en større Reparation, men denne for at gjøre den tilsigtede Nytte ogsaa maatte omfatte den paa Taarnet staaende Bygning, hvorfra Tidssignalet gives, havde Kjøbenhavns Magistrat forespurgt Ministeriet, om det maatte være villigt til at yde et passende Bidrag til dens Istandsættelse, et Bidrag, som ifølge Stadsarkitektens Skjøn vilde kunne sættes til c. 1500 Kr. Ministeriet maatte, efter om Sagen at have brevvexlet med Direktøren for det astronomiske Observatorium og vedkommende Bygningsinspektør, finde det meget ønskeligt, at den omtalte Bygning, der ejedes af Universitetet, blev bevaret, idet man næppe paa anden Maade end netop ved Kuglen paa Nikolai Taarn kunde tilvejebringe en lige saa virksom og paalidelig Tidsangivelse paa tilnærmelsesvis saa billige Vilkaar, og da den af Magistraten nævnte Sum næppe vilde kunne kaldes overdreven, naar der toges Hensyn til, at Taarntagets øvrige Repara- tion nødvendiggjorde Bygningens midlertidige Borttagelse, og at hele Taget vilde blive beklædt med Kobberplader, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg B. Sp. 783-84 og 927—28. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg og Beløbet be- vilget paa Finansloven for 1896—97. 5. De lægevidenskabelige Institutter. a. Bevilling til Anskaffelse af Mikroskoper til det pathologisk- anatomiske Museum. Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 13de Juli 1895 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Professor, Dr. med. C. Lange om, at der paa Finanslovforslaget for 1896—97 maatte blive søgt en Bevilling paa 3000 Kr. til Anskaffelse af 10 Mikroskoper til det pathologisk- anatomiske Museum. Professor Lange oplyste, at Museet kun var i Besiddelse af c. 10 Mikroskoper til Brug ved de regelmæssige Undervisningskursus og at disse Instrumenter tilmed vare af ældre Konstruktion, saa at de kun vare lidet anvendelige ved Undersøgelser og Demonstrationer over Bakterier, der nu- tildags spillede en saa fremtrædende Rolle i Pathologien. Det ringe Antal Mikroskoper havde ogsaa gjort det nødvendigt at dele og indskrænke de mikroskopiske Kursus, tildels ogsaa at hjælpe sig igjennem ved Laan, men det stadigt stigende Antal af Studerende førte det med sig, at disse i og for sig lidet fyldestgjørende og besværlige Udveje ikke længere slog til, saa at den vigtige og uundværlige Undervisning i pathologisk Histologi efter- haanden var bleven ikke alene vanskelig, men mangelfuld og utilstrækkelig paa Grund af utilstrækkelige Instrumenter. Professor Lange bemærkede derhos, at et mindre Antal end 10 nye Mikroskoper ikke vilde være tilstrække- ligt ved den store Tilstrømning, der i de senere Aar var til de pathologisk- histologiske Øvelser. 86 Universitetet 1895—1896. I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 15de Juli 1895 blev der paa Finanslovforslaget for 1896—97 under Universitetets Udgiftspost 3. i., det pathologiske Museum, optaget extraordinært et Beløb af 3000 Kr. til Anskaffelse af 10 Miskroskoper, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 1003—6 og Tillæg B. Sp. 327—28 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 2991. Bevillingen blev givet paa Finansloven for 1896—97. b. Bevillinger til Forsøg med Serumterapi ved Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi. Paa Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1895—96 blev der paa Universitetets Budget under Udgiftspost 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, optaget et Beløb af 5500 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1895-96 Tillæg A. Sp. 3027—28 og 3089—92. I Motiverne til Forslaget bemærkede Ministeriet, at det i Slutningen af Sommeren 1895 fra Bestyreren af fornævnte Laboratorium, Professor, Dr. med. C. J. Salomonsen liavde modtaget et Andragende om, at der til Udgifter ved serumterapeutiske Forsøg ved Laboratoriet for Finansaaret 1895—96 foruden det dertil ved Finansloven bevilgede Beløb, 10000 Kr., yderligere maatte blive stillet til hans Raadighed 3500 Kr., hvilket Tillægs- beløb han ansaa for nødvendigt til Bestridelse af de fornødne Driftsudgifter ved de ommeldte Forsøg i den resterende Del af Finansaaret. Til Støtte for Andragendet havde han anført, dels at han, saa snart han havde faaet det Indtryk, at Lovgivningsmagten vilde stille sig imødekommende overfor hans Andragende om den fornævnte, senere givne Bevilling paa 10000 Kr., nemlig allerede i Oktober 1894, i Betragtning af Serumfabrikationens store Langsomhed og Sagens store Vigtighed havde anset det for rigtigst strax at tage fat paa de paagjældende Forsøg, saaledes at disse i Virkeligheden havde fundet Sted henved 1/2 Aar før Begyndelsen af Finansaaret 1895—96, dels at de nødvendige Driftsudgifter for Laboratoriet i Anledning af For- søgene, navnlig til Assistance, havde vist sig at være større, end han oprindelig havde tænkt sig. Da Ministeriet efter det foreliggende fandt at burde imødekomme Andragendet, tillod man det nævnte Beløbs Anvendelse paa forventet Tillægsbevilling og søgte nu her denne. Sammen med for- nævnte Andragende havde Ministeriet modtaget et andet Andragende, hvori Professor Salomonsen fremhævede Vanskeligheden for Laboratoriet ved at faa et tilstrækkeligt Antal Marsvin til Brug ved de serumterapeutiske For- søg og foreslog, at Laboratoriet, for fremtidig at kunne være fuldstændig betrygget mod Mangel af de fornødne Forsøgsdyr, skulde overtage Ledelsen af Avlen af Marsvin i det store, i hvilken Henseende han anbefalede, at der søgtes " truffet en Overenskomst med den zoologiske Have om, at Labo- ratoriet kunde drive Marsvineavl paa Havens Grund, saaledes at Labora- toriet skulde "afholde alle de med Opførelsen af et passende Dyrehus samt med Dyrenesf Fodring m. v. forbundne Udgifter. Medens Laboratoriets Driftsudgifter ikke ventedes forøgede ved en saadan Ordning, vilde den efter Andragendet nødvendiggjøre en særlig Bevilling paa ca. 2000 Kr. til Op- Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 87 førelsen af det nævnte Hus, hvilken Bevilling Professor Salomonsen derfor ansøgte om. Da den saaledes fremsatte Plans Gjennemførelse efter Pro- fessor Salomonsens Udtalelser maatte anses for at være af stor Interesse for Laboratoriet ved de ommeldte Forsøg og efter en fra Direktionen for bemeldte Have modtagen Erklæring ikke vilde møde Modstand fra den, havde Mini- steriet opført den nævnte Sum af 2000 Kr., der formentes at vilde medgaa til Dyrehusets Opførelse, idet man forbeholdt sig ogsaa at kunne anvende Beløbet paa anden Maade til Udgifter ved Etablering af Marsvineavl i det store, hvis det, naar Bevillingen maatte være given, skulde vise sig, at en for Laboratoriet bedre Ordning i den paagjældende Henseende kunde træffes paa anden Maade uden større Omkostning for Laboratoriet. Bevillingerne bleve givne paa Tillægsbevillingsloven for 1895—96. — Paa Finanslovforslaget for 1896—97 blev der efter Andragende fra Professor Salomonsen paa Laboratoriets Konto optaget 8000 Kr. til Udgifter ved Fortsættelsen af serumterapeutiske Forsøg, jfr. Rigsdagstidende 1895— 96 Tillæg A. Sp. 1005—6. 1 Motiverne til Forslaget bemærkede Ministeriet, at Professor Salomonsen til Støtte for sit Andragende om den nævnte yder- ligere Bevilling havde anført, at Serumfabrikationen, med Hensyn til hvilken Laboratoriet nu var naaet saa vidt, at det allerede kunde levere en betydelig Mængde antidifteritisk Serum og formentlig fra Begyndelsen af Aaret 1896 vilde kunne forsyne hele Landet dermed, efter hans Mening ubetinget burde fortsættes af Laboratoriet i Finansaaret 1896—97, men under lignende mere foreløbige Forhold som i Finansaaret 1895—96, da det paa den ene Side med Sikkerhed knnde vides, at Serumbehandlingen af Difteri og Group under alle Omstændigheder i de følgende Aar vilde blive anvendt her i Landet i stort Omfang, medens paa den anden Side Spørgsmaalet om den antidifteritiske Serumterapis Betydning endnu ingenlunde var endelig afgjort, saaledes at det vilde være forhastet allerede nu at træffe en fast og endelig Ordning af Serumfabrikationen her i Landet. Professoren havde derhos ogsaa fremhævet, at den Omstændighed, at liere og flere Sygdomme (Cholera, Tuberkulose, Rosen, Barselfeber, Pest) i den senere Tid vare blevne gjorte til Gjenstand for serumterapeutisk Behandling, i høj Grad talte for, at den midlertidige serumterapeutiske Afdeling af Universitetets Laboratorium tor medicinsk Bakteriologi burde holdes i Virksomhed endnu i Finansaaret 1896 - 97. Da Ministeriet i Henhold til det anførte maatte anse det for ønske- ligt, at Professorens Andragende blev imødekommet, skulde man anbefale, at den paagjældende Bevilling gaves. Bevillingen blev givet paa Finansloven for 1896—97. c. Forskjellicje Sager. Yed Skrivelse af 22de Juli 1895 bifaldt Ministeriet i Henhold til Konsistoriums Indstilling, at der paa forventet Tillægsbevilling for 1895—l't) udbetaltes Professor, Dr. med. Chievitz et Beløb af 737 Kr. 90 Øre til Dækning af Overskridelse for Finansaaret 1894—85 under Universitetets Udgiftspost 4, Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, nemlig paa Underkonto a., mod at han paa en særlig Konto i Universitetets Regn- 88 Universitetet 1895—1896. skab for 1895—96 indbetalte de paa Underkonto b., c. og d. for Finansaaret 1894—95 sparede Beløb med ialt 700 Kr. 32 0., nemlig paa Underkonto b. 83 Kr. 73 0., paa Underkonto c. 240 Kr. 24 0. og paa Underkonto d. 376 Kr. 35 0. Overskridelsen tillodes paa Tillægsbevillingsloven for 1895—96, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 3027—28 og 3091. — Det paaUniversitetetsUdgiftspost 3. h., det normal-anatomiske Museum, bevilgede Beløb blev paa Finanslovforslaget for 1896—97 foreslaaet forhøjet med 200 Kr., da Museet havde maattet forlade de i det tidligere almindelige Hospital for et Beløb af 1000 Kr. lejede Øvelseslokaler paa Grund af for- andret Bestemmelse med Hensyn til denne Ejendom og i Stedet navde faaet de fornødne Lokaler til Leje i Ejendommen Bredgade Nr. 65 for en aarlig Leje af 1200 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 1003 — 4. Bevillingen blev givet paa Finansloven for 1896—97. 6. Det filologisk-historiske Laboratorium. Under 28de Februar 1895 modtog Konsistorium fra det filosofiske Fa- kultet et Andragende om Oprettelsen af et lilologisk-liistorisk Laboratorium. Fakultetet bemærkede i denne Anledning følgende. Efter at det havde gjort sig bekjendt med den Rejseberetning fra Docent, Dr. ph.il. Drachmann og Professor, Dr. phil. Heiberg*), der var blevet det tilsendt fra Konsistorium, og som udmundede i et Forslag om ved vort Universitet at oprette et klassisk-filologisk Seminarium, og efter at Dekanus under et Ophold i Tyskland havde gjort sig nærmere bekjendt med de derværende historiske Seminarier, havde Fakultetet optaget denne Sag til Forhaudling og tillod sig nu at foreslaa Konsistorium at søge op- rettet et >>filologisk-historisk Laboratorium«. Ved Siden af den overleverede Form for Universitetsundervisning, Forelæsningen med de dertil knyttede Examinatorier og Skriveøvelser, havde der i den senere Tid udviklet sig en anden Form, den videnskabelige Øvelse, hvorved de Studerende stilles ligeoverfor deres Videnskabs Kilder og øver sig i at bearbejde dem under Lærerens Vejledning. Fra Tyskland havde denne Form bredt sig til mange andre Lande; efter Krigen 1870 havde den vundet Indgang i Frankrig, og i Sverrig var den nylig bleven et or- ganisk Led i Universitetsundervisningen. Hos os havde allerede Madvig holdt Øvelser af denne Art, der af ældre Filologer omtaltes som meget frugtbringende; senere vare de i stedse voxende Omfang blevne optagne af forskjellige Universitetslærere. Ogsaa her havde denne Form vist sig at være et overordentlig nyttigt Supplement til den øvrige akademiske Under- visning, idet den førte de Studerende til Fordybelse i deres Fag og ud- viklede dem til selvstændigt Arbejde; den omfattedes af Eleverne med stor Interesse, og for Læreren var den i høj Grad tiltalende, ikke mindst ved den nære Berøring, hvori den bragte ham til de Studerende. * *) Trykt i Univ. Aarb. i. 1894—95 S. 695—99. Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 89 Imidlertid havde det vist sig lier ligesom i Udlandet, at det ikke var muligt at gjennemføre denne Undervisningsform tilfredsstillende uden et særligt dertil afpasset Lokale og Apparat. Ved selve Øvelsen maatte der være en let Adgang til Skrifter, som bruges under den fælles Drøftelse af det foreliggende Ænme: i Mellemtiden maatte Deltagerne have Lejlighed til at benytte de samme Værker for at kunne forberede sig paa rette Maade. Man havde derfor i Tyskland oprettet saakaldte Seminarier for de enkelte Fag. Den nærmere Indretning af disse var for klassisk Filologi blevet ud- forlig belyst i den fornævnte Indberetning, og for de andre Fag gjaldt i alt væsentlig det samme: ethvert Seminarium bestaar af nogle Værelser, der ere tilgængelige for de Studerende hele Dagen og som afgive Plads dels for et Fagbibliotliek, dels for de Værker, der laanes fra Bibliothekerne til Brug ved Studiet af det Æmne, der i Øjeblikket behandles; i det største af Værelserne afholdes saa selve Øvelsen. Medens saadanne Seminarier endnu for en Snes Aar siden kun fandtes undtagelsesvis, havde nu selv de mindste tyske Universiteter indenfor det filosofiske Fakultet mindst fire Seminarier, et for klassisk Filologi, et for germansk, et for romansk-engélsk og et for Historie, og det var meget betydelige Summer, der aarlig ofredes paa disse. Det var en lignende Institution, som Fakultetet ønskede oprettet ved vort Universitet. Som Navn derfor foresloges »Laboratorium«, en Benæv- nelse, der formentlig var langt mere betegnende for Institutionens Karakter end »Seminarium«, ligesom jo ogsaa det nyoprettede statistiske Laboratorium viste, hvorledes denne Benævnelse var i Færd med at bane sig Vej fra Naturvidenskabernes til Aandsvidenskabernes Omraade. Fakultetet foreslog til dette Laboratorium at benytte det nu ledige Lokale i første Etage i Bygningen imod Nørregade (Kommunitetsbygningen), der hidtil havde huset det mineralogiske Museum, og dette tænktes da ind- rettet, som den medfulgte Tegning udviste: Den nuværende Vindeltrappe op til Etagen erstattes af en solidere Trappe; i Fortsættelse af denne indrettes en Entré langs med Muren ud til Gaarden, og fra denne føre Døre ind til to Værelser, hvoraf det ene vender ud imod Nørregade, medens det andet gaar paa tværs af Bygningen; hvert vil blive paa omtrent 150 Kvadratalen. Det havde været ønskeligt at anbringe et særligt Lærerværelse; men den forhaanden værende Plads tillod det næppe; dog vilde en Del af det ene Lokale let kunne isoleres nogenlunde ved Anbringelse af en Reol eller et Skab. Naar der saaledes i det hele kun forlangtes to Arbejdslokaler til i Forening at huse følgende Afdelinger: 1. nordisk, 2. latinsk, 3. græsk, 4. romansk, 5. tysk, 6. engelsk Filologi, 7. Historie, samt endelig 8. lilosoli (især fra dennes historiske Side), vilde det ses, at Fordringerne vare meget beskedne i Sammenligning med, hvad selv smaa tyske Universiteter bød deres Studerende. Adgang til Laboratoriet burde enhver Studerende have, naar han del- tog i en dér afholdt Øvelsesrække, og han vilde da faa udleveret en >iøgle, der aabner Døren til Laboratoriets Entré, hvor der vilde være Plads til Overtøjet, og hvorfra de to Hovedrum vare tilgængelige; desuden vilde der vel være Grund til ogsaa at lade Viderekomne, der anbefaledes deitil af Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetet 1895 — 1896. deres Faglærer, faa Adgang tii at arbejde i Laboratoriet. Dettes Styrelse havde man tænkt sig lagt i Haanden paa de Lærere, der virkede derved, dog under Fakultetets Tilsyn og saaledes, at de af deres Midte valgte en Laboratoriebest}7rer. Det vilde blive en væsentlig Opgave for Laboratoriets Styrelse at lægge Øvelsestimerne saaledes, at de saa lidt som muligt hin- drede Laboratoriets Benyttelse som Arbejdsrum, og i den Retning turde det være en Fordel, at der var to Rum af samme Størrelse. Det laa vel nærmest at anvende disse saaledes, at Fagene fordeltes ligelig mellem de to Værelser; skulde det imidlertid herved vise sig, at Øvelsestiderne i for høj Grad spærrede Adgangen for Arbejdende, vilde man ved at samle alle Reolerne i det ene Rum kunne bruge dette alene til Arbejdsværelse, medens det andet anvendtes til Øvelserne, dog saaledes, at det udenfor de Timer, hvori det var optaget paa denne Vis, kunde bruges til Arbejdsrum for dem, der mulig ikke kunde faa Plads i det andet Rum. Lokalet skulde være tilgængeligt for de Arbejdende hele Dagen, vel fra Kl. 8-9 Morgen til Kl. 8 Aften, og det vilde forhaabentlig vise sig, at det kunde gjøres her ligesom andet Steds, uden at der behøvedes stadigt Opsyn. Dog vilde det sikkert være nødvendigt at have en fast Assistent, der kunde være til Stede i La- boratoriet visse Timer af Dagen for at opretholde den Orden, især i Fag- bogsamlingen, der ellers hurtig vilde blive forstyrret ved den stadige Be- nyttelse, og denne Assistent, der kunde vælges blandt de ældre Studerende, skulde da tillige gaa Laboratoriebestyreren til Haande, føre Laboratoriets Regnskaber, være Mellemled mellem Docenterne og Bibliothekerne ved de stadige Laan af Bøger til Brug ved Øvelserne, og meget andet. Mulig vilde det tillige vise sig praktisk ved hvert Øvelseskursus at tage en af Deltagerne til at føre Tilsyn med de Bøger, der brugtes, saa at enhver Mangel strax kunde opdages og undersøges. Hvad det økonomiske angik, skulde først bemærkes, at man ikke kunde udtale sig om de med Lokalets Ombygning forbundne Udgifter, men dog vilde gjøre opmærksom paa, at disse ikke kunde blive særlig betydelige, da de foreslaaede Forandringer ikke var af nogen gjennemgribende Art; der var kun Tale om en ny Trappe, om et Par Skillevægge og endelig om en Oppudsning af det noget forfaldne Lokale. Af Inventar vilde der først og fremmest behøves Arbejdsborde, Stole og Reoler. Desuden burde der findes et Jernskab; et saadant havdes ofte i de tyske Seminarier og havde den Betydning, at man deri kunde gjemme særlig kostbare Værker, som man havde laant, eller endog Haandskrifter og Originalakter, der med Frugt kunne anvendes ved mange Øvelser. Endelig vilde det være i høj Grad ønskeligt at have en Skrivemaskine ined tilhørende Mangfoldiggjørelses- apparat, saaledes som det nu var indført blandt andet i Kultusministeriet; man vilde ofte ved Øvelserne have Brug for et saadant Apparat, da det hyppig vilde være den eneste Maade, hvorpaa man kunde skafte sig det nødvendige Antal Exemplarer af de Texter, der studeres. Udgifterne til Inventar vilde blive omtrent følgende: 18 Alen Reoler, 4x/4 Alen høje, 232 Kr., 4 større og 4 mindre Borde 180 Ki\, 60 Stole 430 Kr., et Jernskab 150 Kr. og en Remington Skrivemaskine med Edisons Mangfoldiggjørelsesapparat 4G0 Kr. Hertil kom Møbler til Lærerrummet Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 91 og forskjelligt mindre Inventar, saaledes at den fulde Udgift til Montering vistnok vilde beløbe sig til ca. 2000 Ivr. Hvad Bøger angik, vilde der, efter Oplysninger indhentede hos ved- kommende Universitetslærere, til Anskaffelse af det uundværligste Haand- bibliothek (Ordbøger samt almindelige litterære og grammatiske Hjælpe- midler) for hvert Fag kræves i Gjennemsnit 400 Kr.; til de 8 i Laboratoriet repræsenterede Fag vilde der altsaa medgaa 3200 Kr. Endelig kom der en aarlig Udgift til Driften af Laboratoriet. Lokalet, der skulde være tilgængeligt hele Dagen, maatte altsaa holdes opvarmet om Vinteren, medens Lys kun behøvedes at tændes af de arbejdende efter Behov; Lys og Varme vilde dog rimeligvis i denne Bygning gaa ind under Universitetets almindelige Konto for disse Ting. Derimod maatte der beregnes en ikke ringe Sum til Rengjøring, og endelig kom foruden mindre Udgifter ogsaa Løn til den fornævnte Assistent. Man mente til denne Art Udgifter at maatte anslaa 1500 Kr. aarlig; det statistiske Laboratorium anvendte paa denne Konto saavidt vidstes 1000 Kr. Hertil kom nu aarlige Udgifter til Boganskaffelser og Indbinding. Det først anskaffede litterære Apparat maatte efterhaanden udvides, og lidt efter lidt maatte de ved Øvelserne hyppigst brugte Texter og deslige anskaffes; det hertil for de 8 forskjellige Fag nødvendige Beløb syntes ikke at kunne sættes lavere end 2000 Kr. Naar man erindrede, at det statistiske Laboratorium, — der jo blev benyttet af langt færre Studerende og hvor Trangen til Boganskaffelser var ulige ringere — aarlig oppebar 1500 Kr., og at der i Sverrig til Semi- narierne for hver enkelt Faggruppe (klassisk, romansk Filologi o. s. v.) i Regelen var bevilget 1000 Kr., s}rntes en samlet Bevilling af 3500 Kr. til de mange Fag, der skulde benytte dette Laboratorium, ogsaa at være et meget beskedent Ønske. Konsistorium nedsatte et Udvalg, bestaaende af Universitetets daværende Rektor, Professor, Dr. phil. Wimmer samt Professorerne, Dr. phil. & juris. Ussing, Dr. phil. Holm og Dr. phil. Erslev til at tage Fakultetets Forslag under Overvejelse. I Henhold til de fra Udvalget modtagne Oplysninger anbefalede Konsi- storium i Skrivelse af 27de Juni J895 til Ministeriet varmt, at dette vilde søge at føre Planen ud i Virkeligheden. Konsistorium følte sig nemlig overbevist om, at den af Fakultetet foreslaaede Institution, der forefandtes ved saa mange andre Universiteter, vilde kunne virke højst gavnlig til Fremme for Undervisningen i de forskjellige Fag, som Laboratoriet skulde yde Plads til. Der var søgt nærmere Oplysning om, hvor stor Bekostningen vilde være ved at omdanne den tidligere af mineralogisk Museum benyttede Sal til Lokale for Laboratoriet, og det medfølgende Overslag Ira Bygnings- inspektøren, der indskrænkede sig til de allernødvendigste Forandringer, viste, at der hertil vilde medgaa en Sum, som vistnok var noget større, end Fakultetet havde tænkt sig. Dette laa imidlertid mindre i de Foran- dringer, som Lokalets nye Anvendelse udkrævede, end i, at Salen ved sin mangeaarige Anvendelse til Museumsbrug var bleven saa overordentlig med- taget, at den, hvad den saa skulde anvendes til, maatte underkastes en ] 2* 92 Universitetet 1895—1896. indgribende Istandsættelse: Gulv, Vægge, Loft, Vinduer, kort sagt alt trængte til det grundigste Eftersyn. Den samlede Udgift til Oprettelsen af Laboratoriet vilde blive: A. Udgifter én Gang for alle: Lokalernes Omdannelse og Istandsættelse, efter Bygningsinspek- £r ø tørens Overslag................................................................................4532. Gaslamper.................................................311.10 Montering................................................................................................2000. Et Haandbibliothek................................................................................3200. lait... 10043.10 B. Aårlig Udgift, i Henbold til Fakultetets Skrivelse 3500. I Overensstemmelse hermed blev der paa Finanslovforslaget for 1896 —97 stillet Forslag paa Universitetets Budget under Udgiftspost 3. p., det filologisk-historiske Laboratorium, om et Annuum af 3500 Kr. til Laboratoriet samt et extraordinært Beløb af 5511 Ivr. 10 0. til Montering og Tilveje- bringelse af et Haandbibliothek, og paa Udgiftspost 9. a. 1., Hovedistand- sættelser, om et Beløb af 4532 Kr. til Omdannelse og Istandsættelse af fornævnte Lokaler til Brug for Laboratoriet, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 1005—8 og 1025—26. Ved Skrivelse af 21de November 1895 meddelte Ministeriet Konsisto- rium, at Folketliingets Finansudvalg havde begjært nærmere Oplysning om den paatænkte Anvendelse af det Beløb af 1500 Kr., der under fornævnte Udgiftspost søgtes bevilget som Annuum til Laboratoriet til Lønning af en Assistent, til Rengjøring m. v. Konsistorium indsendte under 7de December s, A. en Skrivelse af 29de November s. A, fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at det ikke var let at gjøre Rede for, hvad der vilde medgaa til Laboratoriets Drift, idet man her stod overfor noget, der herhjemme endnu ikke var prøvet, og som ogsaa — især ved at samle saa mange Fag under ét — var stærkt afvigende fra Udlandets »Seminarier«. Som Udgangspunkt for, hvad der skulde foreslaas paa dette Punkt, havde man da i første Linie taget Univer- sitetets statistiske Laboratorium, og da der til dettes Drift var anslaaet 1200 Kr. — nemlig ialt 1500 Kr., hvoraf til Bøger regnedes 300 Kr. —, havde man ment, at der maatte ansættes en noget højere Sum til det filologisk-historiske Laboratorium, hvis Bogapparat vilde blive saa meget mere omfattende, og hvis Lokale ikke blot var større, men ogsaa skulde staa aaben i langt længere Tid. Blandt de Udgifter, der skulde afholdes af det til 1500 Kr foreslaaede Beløb, maatte først nævnes Lokalernes Ren- gjøring. Denne maatte foretages daglig, dertil paa bestemte Tider, tidlig om Morgenen og sent om Aftenen, da Rummene skulde være tilgængelige hele Dagen; efter derom indhentede Oplysninger vilde Udgiften ikke kunne sættes lavere end 500 Kr. Til Skrivematerialier, Vedligeholdelse og Udvi- delse af Inventariet og andet lignende havde man ment, at der vilde medgaa ca. 300 Kr.; en Hovedpost herunder vilde blive Omkostningerne ved Mang- foldiggjørelsesapparatet, der vistnok i stor Maalestok vilde blive benyttet til at fremskaffe det nødvendige Antal Exemplarer af de studerede Texter. Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 93 Af de resterende 700 Kr. vilde Halvdelen medgaa til Lønning af Assistenten og det øvrige tænktes fordelt i srnaa Honorarer til de Studerende, der udtoges af de enkelte Øvelseskursus for at holde Orden i det derved anvendte Materiale; disse kunde mulig tilpligtes til skiftevis at være til Stede i Laboratoriet i visse Timer og saaledes afgive et Opsyn, der kunde hindre Misligheder, især med Laboratoriets Bøger, jfr. Rigsdagstidende 1895 —96 Tillæg B. Sp. 325-28. Efter at de foreslaaede Bevillinger vare givne paa Finansloven for 1896—97, blev der taget fat paa Omdannelsen og Istandsættelsen af for- nævnte Lokaler, saaledes at Ordningen af Haandbiliotheket kunde ske i Slutningen af Universitetets Sommerferie. I Skrivelse af 27de April 1896 indberettede Fakultetet til Konsistorium, at det havde overdraget et Udvalg, bestaaende af Fakultetets Dekanus, Pro- fessor, Dr. phil. Erslev samt Professorerne, Dr. phil. Jespersen, Dr. phil. Nyrop og Dr. phil. Heiberg at foretage det fornødne med Hensyn til Labora- toriet, og af dette Udvalg atter bemyndiget Dekanus til at give de fornødne Paategninger paa Regninger vedkommende Laboratoriet. Under 20de Juni s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet et Andra- gende fra Fakultetet om, at der maatte blive søgt udvirket kgl. Konfirma- tion paa nedenanførte Bestemmelser for Laboratoriet. I Skrivelse af 3die August s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at der efter dets Forestil- ling ved kgl. Resolution af 30te Juli s. A. var bifaldet følgende »Bestem- melser for det jilologisk-historiske Laboratorium ved Kjøbenhavns Univer- sitet«: »I. Det iilologisk-historiske Laboratorium er en særskilt Institution under det filosofiske Fakultet Dets Bøger og Inventar er Universitetets Ejendom. 2. Laboratoriets Formaal er gjénnem videnskabelige Øvelser at føre de Studerende til en dybere Forstaaelse af deres Videnskab og dens Methode og at skafte en let Adgang til Benyttelsen af det dertil nødvendige litterære Apparat. 3. Laboratoriet raader til sin Drift over en farlig Sum, der udredes af Universitetet. 4. Laboratoriet styres under Fakultetets Tilsyn af et Raad, hvori enhver til Fakultetet knyttet Lærer, der virker derved, har Sæde. 5. Raadet vælger af sin Midte en Forstander, der leder Laboratoriet og aflægger Regnskab for Anvendelsen af den dertil bevilgede Sum«. I Skrivelse af 18de August s. A. indberettede Fakultetet til Konsi- storium, at det havde valgt Professor, Dr. phil. Erslev til Laboratoriets Forstander. VIII. Universitetets Forhold ud ail til. 1. Nordisk akademisk Møde i Christiania. I Marts 1896 modtog Universitetet fra en i Christiania af en større Kreds af Akademikere dannet Komité en Indbydelse til at lade sig repiæ-