Prisopgaver.
51
d. en Opgave i Mathematik, der bliver at besvare hver i Løbet af 4 Timer.
Ved de tre sidstnævnte Opgavers Besvarelse maa ingen Hjælpemidler be-
nyttes uden eventuelt Tavler.
3.	Den praktiske Prøve bestaar i Udførelsen af: a. et Præparations-
arbejde; b. et analytisk Arbejde. Til hvert af disse kan der anvendes en
Uge, og tillades det at benytte trykte eller skrevne Hjælpemidler. Besva-
relsen ledsages af en kort Beretning om Fremgangsmaaden; c. en praktisk
Prøve i Fysik. Til denne kan anvendes 8 Timer og Besvarelsen ledsages
af en Beretning om Fremgangsmaaden.
4.	Den mundtlige Prøve omfatter foruden Hovedfaget, derunder dets
Historie, følgende Bifag: Fysik, Mathematik, Astrofysik og Mineralogi. I
Fysik ere Fordringerne væsentlig de samme, som naar Fysik er Bifag ved
Skoleembedsexamen. I Mathematik fordres Kundskab i Arithmetik, Algebra,
Trigonometri, Differential- og Integralregning, Plangeometri, Stereometri,
analytisk Geometri, saavel i Planen som i Rummet. I Mineralogi kræves
Kjendskab til Krystallernes almindelige Egenskaber, til Krystalformerne og
deres Bestemmelse, til de vigtigste Mineralier, endvidere en Oversigt over
den almindelige Geologis Hovedsætninger og Danmarks Geologi.
Disse Bestemmelser træde i Kraft for dem, der indstille sig til Ma-
gisterkonferens efter den 1ste Januar 1898«.
IV. Prisopgaver.
I Anledning af en Skrivelse fra Cand. med. N. J. Strandgaard om
Tilladelse til at offentligjøre sin prisbelønnede Afhandling i Lægevidenskab
for Aaret 1893—94 i forandret Skikkelse, meddelte Konsistorium ham i
Skrivelse af 21de Oktober 1895, at der intet var til Hinder for, at Afhand-
lingen udgaves, hvorimod den, naar Forandringer foretoges, ikke maatte
betegnes som Prisafhandlingen, om end der vel f. Ex. i Fortalen kunde
gjøres opmærksom paa, at den var udarbejdet med Prisafbandlingen som
Grundlag.
—	Under 7de December 1895 sendte Konsistorium det theologiske
Fakultet en 4 Dage efter Indleveringsfristen modtagen Besvarelse af den
theologiske Prisopgave for 1894—95, idet Konsistorium henstillede til Fa-
kultetet, hvorvidt det vilde lade Afhandlingen blive underkastet Bedømmelse
eller ikke, med Tilføjende, at den Dom, som maatte blive fældet over den,
ikke maatte kunne være til Skade for nogen af de Afhandlinger, der vare
indkomne i rette Tid. En senere modtagen Skrivelse fra Forfatteren om
Grunden til Afhandlingens forsinkede Indlevering blev under 18de Januar
1896 tilsendt Fakultetet. Fakultetet antog derefter Besvarelsen til Be-
dømmelse.
—	Da Cand. jur. N. H. Baclie som Forfatter af den indleverede Be-
svarelse af den statsvidenskabelige Prisopgave for 1893—94, hvilken der var
blevet tilkjendt Accessit, anholdt om, at den indsendte Navneseddel maatte
blive aabnet, medens han tidligere havde ønsket, at dette kun fandt Sted,
saafremt hans Besvarelse blev tilkjendt Guldmedaille, meddelte Konsistorium
7*
52
Universitetet 1895—lS9fi.
ved Skrivelse af 15de Februar 1896 den begjærede Tilladelse, jfr. Univ.
Aarb. f. 1894—95 S. 831—32.
—	Ved Skrivelse af 18de Marts 1896 meddelte Kirke- og Undervis-
ningsministeriet Tilladelse til, at der maatte uddeles to Medailler for Be-
svarelser af Universitetets Prisspørgsmaal i Theologi for 1894—95.
V. Akademiske Grader.
Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 19de December 1895 blev det tilladt Bestyrer
af Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, Cand. philol. 8. L. Tuxen at disputere for
den filosofiske Doktorgrad, uagtet han kun havde opnaaet Karakteren Haud
illaudabilis til sin Embedsexamen. Det indsendte Andragende blev anbe-
falet af Konsistorium og det filosofiske Fakultet under Henvisning til, at
Ansøgeren havde udgivet et særdeles fortjenstfuldt og interessant Arbejde.
—	Assistent ved Nationalmuseet, Forstkandidat, Cand. philos. G. F.
L. Saranw erholdt ved kgl. Resolution af 30te Marts 1896 Tilladelse til
at disputere for den filosofiske Doktorgrad i det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet. Andragendet blev anbefalet af Konsistorium og Fakul-
tetet. Fakultetet udtalte i sin Erklæring følgende: Efter de almindelige
Regler havde enhver, der havde erholdt bedste Karakter ved nogen be-
staaende Embedsexamen, samt de, der vare erklærede for admissi ved
Magisterkonferens, Ret til at erhverve den filosofiske Doktorgrad; Dis-
pensation fra disse Fordringer kunde indrømmes ved kgl. Resolution,
forudsat at den Promoverede ad anden Vej, navnlig ved videnskabelige
Arbejder, havde godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og Ind-
sigt i sit specielle Fag. Da Ansøgeren var Student, med første Karakter,
og Cand. philos., med Udmærkelse, blev her kun Spørgsmaal om, hvorvidt
han kunde siges at have godtgjort sin videnskabelige Modenhed. ISaar en
aldeles overvejende Majoritet i Fakultetet havde udtalt sig for, at dette
maatte siges at være Tilfældet,' var dette væsentlig begrundet i følgende.
Ansøgeren havde bestaaet Forstexamen, som, om Fordringerne ved den ikke
kunde sættes lige med dem ved den tilsvarende Magisterkonferens, dog
kom meget nær op dertil. Han havde dernæst dels herhjemme, dels i
Udlandet siden Examen stadig beskæftiget sig med videnskabeligt Arbejde,
nærmest i botanisk Retning. Af disse Arbejder maatte her særlig lægges
Vægt paa hans i 1892 af det kgl. danske Videnskabernes Selskab med den
Classenske Pris belønnede Afhandling. Hertil kom, at Professorerne i Bo-
tanik, Dr. Warming og R. Pedersen paa Grundlag af fleraarig personligt
Kjendskab til ham og hans videnskabelige Arbejder varmt havde anbefalet
ham, idet de havde udtalt, at hans almindelige videnskabelige Uddannelse
og Indsigt fuldt ud maatte siges at tilfredsstille de Fordringer, Fakultetet
burde stille for at anbefale Ansøgningen. Endelig bemærkede Fakultetet,
at herfor ogsaa talte, at det tidligere havde anbefalet en lignende Ansøg-
ning fra Forst- og Landbrugskandidat P. E. Miiller, jfr. Univ. Aarb. f.
1864-71 I. B. S. 436.