26	Universitetet 1895 —1896.
foreningens Historie 1836—86, Kjøbenhavns Musikkonservatorium, Kammer-
musikforeningen og fl.) og hans store publicistiske Virksomhed. Det frem-
satte Forslag om en aarlig Bevilling af 1000 Kr. var ifølge foranførte at
opfatte som knyttet til Dr. A. Hammerich personlig. Endnu tilføjedes, at
Sagen i det hele og særlig Overdragelsen af det omhandlede Hverv til Dr.
Hammerich var varmt anbefalet af Professor, Dr. phil. J. P. E. Hartmann.
Forslaget blev bevilget ved Finansloven for 18%—97 og efter Mini-
steriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 9de April 1896 bifaldet,
at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb maatte
udredes 1000 Kr. aarlig til Dr. phil. Angul Hammerich for at holde Fore-
læsninger over Musikens Historie.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Tillægsexamen i Henhold til Anordning 1. Juli 1872.
Under 21de Januar 1896 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, at det paa Ministeriets Forestilling
ved kgl. Resolution af 20de s. M. var blevet bifaldet, at der meddeltes Stud.
juris N. N. Tilladelse til at indstille sig til 2den Del af den fuldstændig juridiske
Embedsexamen, uanset at der ikke var forløbet det ved kgl. Anordn, af 1ste
Juli 1872 foreskrevne Tidsrum af 2 Aar siden han bestod den ved den
nævnte Anordning indførte Tillægsexamen i Latin for dem, der efter at
have taget den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen ville ind-
stille sig til fuldstændig juridisk Embedsexamen.
Fakultetet havde i Skrivelse af 17de Januar 1896 anbefalet, at der
meddeltes Andrageren fornævnte Tilladelse, da han i Begyndelsen af sin
Studietid paa Grund af uheldige Forhold havde været forhindret i at under-
kaste sig fornævnte Tillægsprøve, og det formentlig var ubilligt, at hans
Ukjendskab om Bestemmelsen i Anordn. 1ste Juli 1872 — der saa vidt
vidstes aldrig havde foreligget til Anvendelse indenfor Fakultetet — skulde
komme ham til Skade. Følgerne af den ansøgte Bevillings Nægtelse vilde
for Ansøgeren, der havde taget den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1894—
95, blive, at han — da den fuldstændige juridiske Examens 2den Del ikke
kunde tages senere end et Aar efter, at den første Del er bestaaet — ikke
vilde kunne opnaa den fuldstændige juridiske Examen uden paany at tage
den juridiske Fællesprøve. Fakultetet bemærkede derhos, at Ansøgeren
under sin Studietid havde udvist en ikke almindelig Energi og stor Flid.
2. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ.
Aarb. f. 1885—86 S. 49, er der blevet givet forskjellige Studerende Til-
ladelse til — paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste — at indstille
sig til Prøver til extraordinære Tider.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
27
3. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Theologisk Embedsexamen.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 18de April 1896
blev der i Henhold til Fakultetets Indstilling meddelt Tilladelse til, at Stud.
theol. N. N. paa Grund af en daarlig Haand maatto have 41/2 Time til
hver af de enkelte Opgaver ved den skriftlige Prøve til theologisk Embeds-
examen i Sommeren s. A., saaledes at Udgifterne ved det forlængede Op-
syn afholdtes af Ansøgeren.
Et Andragende fra Stud. theol. N. N. om paa Grund af Sygdom
at maatte besvare de skriftlige Opgaver ved den theologiske Embedsexamen
i Sommeren 1896 i sit Hjem paa Landet, blev bevilget af Ministeriet ved
Skrivelse af 30te April s. A., mod at han betalte Udgifterne ved det der-
ved foranledigede særlige Opsyn.
4. Forelæsninger og Examina under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
a. Den juridiske Fællesprøve.
T Anledning af en til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ind-
kommen Forespørgsel, om Forberedelsesexamen af lavere Grad, absolveret
i Aaret 1880, gav Adgang til den juridiske Fællesprøve, meddelte Fakul-
tetet ved Skrivelse af 22de Oktober 1895 Forespørgeren, »at han har Ad-
gang til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve paa Grundlag af den
af ham i Januar 1881 absolverede Forberedelsesexamen af lavere Grad, dog
senest i Examensterminen Vinteren 1897—98«.
—	Under 10de Januar 1896 udbad Ministeriet sig Fakultetets Erklæ-
ring i Anledning af en af Sagfører N. N. indkommen Forespørgsel, om
Anordn, af 1ste Marts 1895 § 2 in tine skulde forstaaes saaledes, at den,
der efter de hidtil gjældende Regler havde bestaaet 4de Klasses Hoved-
examen ved en Latinskole med 45 Points, fra Sommeren 1898 ikke kunde
indstille sig til den juridiske Fællesprøve. Fakultetet udtalte i sin Skri-
velse af 21de Januar 1896, at det ikke saa rettere, »end at Bestemmelserne
i Bekj. af 31te August 1895 § 5, jfr. § 8, i Modsætning til de tilsvarende
Bestemmelser om almindelig Forberedelsesexamen i Anordn, af 1ste Marts
1895 § 2 in line og Bekj. af 12te Marts 1895 § 3, ifølge deres Udtryk kun
stille skærpede Fordringer til Hovedexamen ved de lærde Skolers 4de Klasse
som Betingelse for Adgangen til den juridiske Fællesprøve, tor saa vidt Af-
gangsexamøn afholdes i Juni 1896 eller senere«.
—	Ved Skrivelse af 26de Maj 1896 meddelte Ministeriet *1 illadelse
til, at N. N. maatte indstille sig til den juridiske Fællesprøve senere end
Januar 1898, men dog ikke senere end Januar 1899, uanset at han til
almindelig Forberedelsesexamen kun havde opnaaet 68x/3 Points og saaledes
ikke fyldestgjorde Betingelserne i Bekj. af 12te Marts 1895 § 3 tor til det
nævnte Tidspunkt at kunne indstille sig til bemeldte Examen. fakultetet
havde anbefalet Andragendet.
4*
28
Universitetet 1895---1896.
—	Under 28de Februar 1896 meddelte Ministeriet, efter Indstilling fra
Fakultetet og Konsistorium, Tilladelse til, at der for Gjennemsyn inden
Begyndelsen af juridisk Examens skriftlige Del af de af de juridiske Stu-
derende til denne medbragte Lovsamlinger og Lovbøger maatte udbetales
de for Notarius ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet fungerende
Medhjælpere et Beløb af 50 0. for hver Kandidats Bøger, fra og med Examen
i Sommeren 1895, at udrede af Universitetets Indtægtspost 6, Overskud af
Examens- og Immatrikulationsgebyrer samt Dekanatsindtægter. Tilladelse
til fornævnte Gjennemsyn var meddelt af Fakultetet under 6te April 1895,
jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 681.
—	Yed Ministeriets Skrivelser af 30te Januar, Ilte Marts, 21de Maj og
19de Juni 1896 blev der meddelt 2 Studenter Tilladelse til at underkaste
sig den juridiske Fællesprøve i Sommeren s. A. og 2 Studenter samme
Prøve i Vinteren 1896—97, uanset at de havde underkastet sig eller ind-
stillet sig til de nævnte Prøver, henholdsvis i Vinteren 1895—96 og Som-
meren 1896. Fakultetet havde anbefalet Andragenderne af følgende for-
skjellige Grunde: indtrædende Værnepligt; Sygdom under Examens skrift-
lige Del; Ansøgerens Alder, økonomiske Vanskeligheder og hans Stilling
som Islænder.
—	Et Andragende fra en Studerende, der havde underkastet sig den
juridiske Fællesprøve i Vinteren 1895—96, om Tilladelse til atter at ind-
stille sig til Prøven i Sommeren 1896, blev afslaaet ved Ministeriets Skri-
velse af 5te Februar 1896. Fakultetet havde fraraadet, at Andragendet
blev bevilget af Hensyn til de af Andrageren anførte utilstrækkelige Grunde.
—	Fakultetet meddelte under 18de Juni 1896 Stud. jur. N. N., der
af økonomiske Grunde maatte søge praktisk Virksomhed paa Landet, Til-
ladelse til at indstille sig til den juridiske Embedsexamen uden at have
hørt de befalede Forelæsninger.
b. Den fuldstændige juridiske Embedscxamens 2den Del.
Fakultetet bevilgede ved Skrivelser af 25de September og 18de Oktober
1895 Andragender fra 2de Studenter, der havde taget den juridiske Fælles-
prøve i Vinteren 1894—95, om først at indstille sig til den juridiske Em-
bedsexamens 2den Del i Sommeren 1896. Ansøgerne havde begge i Tiden
efter Fællesprøven havt større Sygdomme.
—	Ved Skrivelse af 21de April 1896 meddelte Fakultetet 2de Stu-
denter, der havde taget den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1895, Til-
ladelse til, paa Grund af Aftjening af Værnepligt, først at indstille sig til
den juridiske Embedsexamens 2den Del i Vinteren 1896—97.
—	Under 15de Maj 1896 meddelte Fakultetet en Student, som havde
taget den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1895 og som paa Grund af
Sygdom havde maattet forlade den skriftlige Prøve ved den juridiske Em-
bedsexamens 2den Del i Sommeren 1896, Tilladelse til paany at indstille
sig til denne Examen i Vinteren 1896—97.
Forelæsninger, øvelser og Examina.
29
c. Den økonomisk-statistiske Examen.
1. Kgl. Resolution af 13de Maj 1896 om Forandringer og Til-
føjelser i Anordn. 20de Februar 1892 om Indretningen af de
statsvidenskabelige Examiner ved Universitetets rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
Ved Skrivelse af 13de Marts 1895 til det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet benstillede Kirke- og Undervisningsministeriet, at det toges under
Overvejelse, om der ikke maatte være Anledning til at foranledige udarbejdet
en Oversigt over, hvilke Fordringer der stilles ved den økonomisk-statistiske
Examen til Vejledning for dem, der agtede at indstille sig til denne Examen.
I Skrivelse af 7de April 1896 til Ministeriet udtalte Fakultetet, at
der i denne Anledning havde været afholdt gjentagne Konferencer saavel
mellem de særlig statsvidenskabelige Professorer som mellem dem og de
juridiske Professorer, idet man havde fundet det rettest samtidig at over-
veje enkelte Ændringer i Anordn, af 20de Februar 1892, som den nu ind-
vundne Erfaring havde, vist at være ønskelige. Om Resultatet af disse
Overvejelser skulde Fakultetet udtale følgende.
Den økonomisk-statistiske Examen støttede sig paa Studiet af National-
økonomi og Statistik med et af disse Fag som Hovedfag, hvoraf en enkelt
Del skulde gjøres til Gjenstand for et specielt, mere indgaaende Studium.
Overfor dette Hovedfag vare de øvrige Fag karakteriserede som Bifag
en Betegnelse, der maaske havde bragt de Studerende til noget at under-
vurdere deres Betydning for det hele Studium — og med Hensyn til disse
Fag var der en vis Valgfrihed, idet man navnlig kunde vælge Fagene saa-
ledes, at Studiet gik i mere theoretisk (hlosofisk-historisk) Retning eller i
mere praktisk Retning.
Med Hensyn til Studiet af de enkelte Fag skulde Fakultetet bemærke
følgende.
Over Nationaløkomiens Theori og Politik med Finansvidenskab samt
Statistik holdtes der stadigt Forelæsninger og Examinatorier paa Universi-
tetet med den statistisk-økonomiske Examens Krav for Øje, og for de Stu-
derende, der benyttede Universitetets Vejledning, kunde der derfor for disse
Fags Vedkommende ikke ret vel være nogen Tvivl om Examensstudiets
Retning og Omfang. Det samme gjaldt med Hensyn til Faget »statsviden-
skabelig Encyclopædi«.
Hvad derimod angik den Del af Hovedfaget, som var valgt til Special-
Studium, skulde Fakultetet indrømme, at der kunde være nogen I vivl.
Det laa i Sagens Natur. Som Special-Studium kunde vælges et hvilket
som helst Hovedafsnit af Nationaløkomiens Discipliner eller Statistiken, og
her var saa meget at vælge imellem, kunde tænkes saa mange Kombina-
tioner, at det var umuligt forud at give almengjældende Regler for Studiets
Omfang og Maade. Professorernes Forelæsninger kunde kun undtagelsesvis
være saa indgaaende som Special-Studiet kræver; de kunde ordentligvis
kun danne det Grundlag, paa hvilket den Studerende maatte bygge videie
ved selvstændigt Arbejde. Under dette Arbejde vilde der da blive ydet
hver enkelt Studerende Vejledning fra Professorernes Side og desuden Au-
30
Universitetet 1895— 1896.
visning paa, hvad der kræves til Examen. Og en Fælles-Udtalelse fra de
statsvidenskabelige Professorer herom kunde liver enkelt Studerende, saaledes
som det ogsaa allerede var bleven Praxis, faa ved at indgive et Udkast til det
Petitum, han i sin Tid agtede at indgive, naar han indstillede sig til Ex-
amen. Et saadant Prøve-Petitum, hvori Special-Studiets Retning og Omfang
var angivet, kunde indgives saa længe før Examen, at den Studerende
fik tilstrækkelig Tid til at rette sit Special - Studium efter det Svar, han
modtog.
Som almindelig Anvisning for, hvad der krævedes af Special-Studiet,
skulde Fakultetet udtale, at der i Regelen vilde blive forlangt, at den Stu-
derende skulde kjende den danske Litteratur om vedkommende Special-
Æmne og desuden nogle af de betydeligste udenlandske Behandlinger af
Æmnet. I Regelen vilde der ogsaa blive forlangt Kjendskab til den danske
Lovgivnings Bestemmelser paa vedkommende Omraade, saa at, naar der
t. Ex. som Speciale var valgt »Landbopolitik«, fordredes der Kjendskab til
den danske Landboret, og der kunde eventuelt blive examineret heri at
vedkommende juridiske Professor. Denne sidste Fordring til Special-Studiet
vilde imidlertid falde bort, naar det paa anden Maade, navnlig ved Examina-
tion i »Dansk Statsret« eller »Dansk Formue- og Næringsret« kunde kon-
stateres, at det omhandlede Kjendskab til de danske Retsforhold var
erhvervet.
Om den »større skriftlige Opgave i Hovedfaget« enten vilde blive fordret
besvaret paa Laboratoriet under Opsigt eller i Hjemmet, vilde for hvert Til-
fælde blive afgjort under Hensyn til, om Opgaven var af en saadan Art, at
det kunde befrygtes, at der kunde og vilde blive ydet Hjælp til dens Be-
svarelse af andre, eller 0111 Opgaven var af en saadan speciel Natur, at man
forud kunde være nogenlunde sikker paa, at der ikke vilde blive ydet Hjælp.
Ved Opgavens Besvarelse i Laboratoriet var det tilladt at benytte de dér
tilstede værende litterære Hjælpemidler og ligeledes at medtage Bøger --
dog ikke egentlige Lærebøger — fra Hjemmet, men dog kun saadanne, der
kunde betragtes som »litterære Hjælpemidler«; hvis derimod selve den
stillede Opgave skulde være direkte besvaret i et eller andet tilstede værende
Skrift, vilde dette blive fjernet.
I Faget »Politisk Historie« vilde blive krævet det Pensum, som for-
langes ved Magisterkonferens i Historie med Hensyn til den almindelige
Historie i Tiden efter 1789. Som det fremgik af den vedlagte Skrivelse fra
Professor, Dr. phil. E. Holm, agtede denne i den nærmeste Tid at paa-
begynde en Forelæsning over dette Tidsafsnit.
For de juridiske Fags Vedkommende gav den i Anordn.'s § 7 inde-
holdte Bestemmelse, at der forudsættes samme Kundskabsfylde som ved de
stats- og retsvidenskabelige Examiner, tilstrækkelig Optysning, for saa vidt
angik Almindelig Retslære, Statsret og Folkeret. Derimod maatte i det
erkjendes, at de anførte Udtryk vare mindre heldige, for saa vidt angik
Formue- og Næringsret, idet det havde været de statsvidenskabelige Profes-
sorers Mening, at dette Fag omtrent skulde læres i samme Omfang som
ved den tidligere statsvidenskabelige Examen, medens de juridiske Professorer
ikke mente at kunne forstaa Anordningens Ord paa denne Maade, uagtet
Forelæsninger, Øvelser og Exaraina.
31
de erkjendte, at dette vilde være det i og for sig rigtigste, da der navnlig
ikke syntes Grund til at fordre det nærmere Kjendskab til Obligationsrettens
specielle Del, som kræves til juridisk Examen. Under de saaledes forte
Forhandlinger om Studiet af de juridiske Fag, var det derhos blevet erkjendt,
at det ogsaa vilde være heldigere at give en anden Bestemmelse om Om-
fanget af »Dansk Statsret« end den foran angivne, navnlig saaledes, at det
kom til at hedde: »Dansk Forfatningsret samt Grundtrækkene af Stats- og
Kommmunal- Forvaltningen«, hvilke sidste da forudsattes meddelte i et
lignende Omfang som i »Danmarks Statistik«, 4de Bind. Og da det end-
videre havde vist sig, at den tilstaaede Valgfrihed overvejende var bleven
benyttet til at indskrænke den juridiske Del af Studiet til de to mindste
Fag, almindelig Retslære og Folkeret, hvad der gav dem, der agtede at søge
Virksomhed i Administrationens Tjeneste, en hertil utilstrækkelig Uddannelse,
vilde det formentlig ogsaa paa dette Punkt være rigtigt at gjøre nogen
Forandring.
De her fremhævede forskjellige Ulemper ved den nuværende Ordning-
vilde formentlig uden Skærpelse af de Fordringer, Anordningen i sin Helhed
stillede til de Studerende, kunne afhjælpes derved, at der paa den ene
Side gaves Fagene Formue- og Næringsret og dansk Statsret en saadan
nærmere Bestemmelse som ovenfor angivet, hvorved det førstnævnte Fags
Omfang formindskedes en Del, medens det paa den anden Side bestemtes,
at dette Fag ikke kunde udskydes ved Benyttelsen af den i Anordningens
§ 7 indrømmede Valgfrihed, der saaledes kun kom til at omfatte de fem
Fag: Statsvidenskabelig Encyklopædi, politisk Historie, almindelig Retslære,
dansk Statsret samt Folkeret, af hvilke de to ligesom hidtil kunde udskydes.
For derhos at fremkalde et noget mere indgaaende Studium af de
opgivne juridiske Fag ønskedes det yderligere bestemt, at der ved Examen
blev at afholde en skriftlig Prøve i et af de juridiske Fag, saaledes at det
stod Fakultetet frit ved hver Examen at bestemme, i hvilket Fag Opgaven
skulde gives.
Da disse Forandringer i sig selv vare meget lempelige og gjensidig
vistnok omtrent opvejede hinanden saaledes, at Fordringerne til de Stude-
rende næppe kunde siges at blive forøgede, vilde de formentlig kunne træde
temmelig hurtigt i Kraft. Dog ansaas det, i Betragtning af, at Formue-
og Næringsret blev et obligatorisk Fag, rigtigst først at bringe dem til
Anvendelse ved den Examen, som afholdtes i Januar 1898.
Fakultetet anholdt i Henhold til det udviklede om, at Ministeriet vilde
søge Anordn, af 20de Februar 1892 ændret i følgende Punkter:
»1. ad § 7, første Stykke. Efter »Bifag« i fjerde Linie tilføies: »der-
iblandt altid Formue- og Næringsret«.
2. § 7, sidste Stykke affattes saaledes: »Dansk Statsret omfatter dansk
Forfatningsret samt Grundtrækkene af Stats- og Kommunal- Forvaltningen.
For almindelig Retslæres og Folkerets Vedkommende forudsættes samme
Kundskabsfylde som ved de stats- og retsvidenskabelige Embedsexaminer,
for Formue- og Næringsrettens Vedkommende som tor de tilsvarende Partiei
af »Privatrettens Encyklopædi« ved den tidligere statsvidenskabelige Examen«.
32
Universitetet 1895—1.896.
3.	ad § 8. Efter første Stykke tilføjes: »Endvidere gives en skriftlig
Opgave, til hvis Besvarelse en Tid af 3 Timer indrømmes, i et af de juri-
diske Bifag efter Fakultetets nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde«.
4.	ad § 9. I første Linie indskydes efter Ordene »Danmarks Statistik«:
»og det juridiske Bifag, i hvilket der er givet skriftlig Opgave« og i 4de
Linie forandres Ordene: »foran nævnte Fag« til »de tre først nævnte Fag«.
5.	Disse Ændringer træde i Kraft ved den Examen, som afholdes i
Januar 1898«.
Ved Ministeriets Bekjendtgjøreise af 20de Maj 1896 meddeltes det
fakultetet, at det ved kgl. Resolution af 13de s. M. var bifaldet, »at der i
Anordn, af 20de Februar 1892 om Indretningen af de statsvidenskabelige
Examiner ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet foretages
følgende Forandringer:
at § 7, 1ste Stykke, erholder Tilføjelsen: »deriblandt altid Formue-
og Næringsret«, saaledes at Stykket kommer til at lyde: »Hver Examen
sammensættes af et Hovedbifag og flere Bifag. Til Hovedfag kan enten
Nationaløkonomi eller Statistik vælges; det af disse Fag, der ikke vælges
til Hovedfag, bliver Bifag, og derhos opgiver Kandidaten fire af de øvrige
foran nævnte Fag som Bifag, deriblandt altid Formue- og Næringsret«;
at samme Paragrafs sidste Stykke erholder følgende ændrede Affat-
telse: »Dansk Statsret omfatter dansk Forfatningsret samt Grundtrækkene
af Stats- og Kommunalforvaltningen. For almindelig Retslæres og Folkerets
Vedkommende forudsættes samme Kundskabsfylde som ved de rets- og stats-
videnskabelige Embedsexaminer, for Formue- og Næringsrettens Vedkom-
mende som for de tilsvarende Partier af »Privatrettens Encyklopædi« ved
den tidligere statsvidenskabelige Examen«;
at der i § 8 efter 1ste Stykke indskydes følgende Sætning: »Endvidere
gives en skriftlig Opgave, til hvis Besvarelse en Tid af 3 Timer indrømmes,
i et af de juridiske Bifag efter Fakultetets nærmere Bestemmelse i hvert
enkelt Tilfælde«;
at der i § 9, 1ste Stykke, efter Ordene »Danmarks Statistik« indskydes:
»og det juridiske Bifag, i hvilket der er givet skriftlig Opgave«, og at
Ordene »foran nævnte Fag« forandres til »de tre først nævnte Fag«, saa-
ledes at Paragrafens 1ste Stykke erholder følgende Affattelse: »I National-
økonomiens Theori og Politik samt Danmarks Statistik og det juridiske
Bifag, i hvilket der er givet skriftlig Opgave, bestemmes Karakteren for
hvert Fag efter en samlet Bedømmelse af de skriftlige og mundtlige Be-
svarelser, dog saaledes, at der for den større skriftlige Opgave i Hovedfaget
gives en særlig Karakter, der ligesom de tre Karakterer i de tre først
nævnte Fag har dobbelt Værdi. Karaktererne ved den mundtlige Prøve i
Statistikens Theori samt de fire af Kandidaten opgivne Bifag tillægges der
enkelt Værdi;
at de nævnte Ændringer træde i Kraft ved den Examen, som afholdes
i Januar 1898«.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
33
2. Andre A fg j ør eiser.
I Anledning af en Forespørgsel fra Landbrugslærer N. N. i Norge om
Betingelserne for Udlændinges Adgang til at tage statsøkonomisk Examen
— hvorved antoges sigtet til økonomisk-statistisk Examen — ved Kjøben-
havns Universitet og om Studietidens Længde, meddelte Fakultetet under
12te December 1895 Forespørgeren, at Udlændinge havde Adgang til økono-
misk-statistisk Examen, naar de her i Landet havde taget den polytekniske
Examen eller Officersskolens ældste Klasses Afgangsexamen, samt naar de
vare immatrikulerede som Student ved Kjøbenhavns Universitet og desuden
havde taget en Examen ved det filosofiske Fakultet. Immatrikulationen ved
Kjøbenhavns Universitet forudsatte, at den Paagjældende her i Landet
havde taget Studenterexamen eller at han havde været immatrikuleret ved
et fremmed Universitet. De, der ikke havde taget Studenterexamen her i
Landet, maatte tage en Præliminærexamen ved det filosofiske Fakultet,
medmindre de erholdt særlig Bevilling eller Fritagelse for denne. Norske
Studenter, som havde taget examen philosophicum ved Christiania Universitet,
kunde, naar de immatrikuleredes her, vente Fritagelse for at underkaste sig
nogen filosofisk Prøve her, naar de for Filosofi havde erholdt en Karakter,
der svarede til hvad her udkræves for at bestaa den nævnte Prøve. Til
økonomisk-statistik Examen vilde sandsynligvis hengaa en Studietid af 21/2
å 31/, Aar. Adgangen til de offentlige Forelæsninger vilde ordentligvis ikke
blive nægtet Udlændinge, selv om de ikke opfyldte de angivne Betingelser.
Endelig bemærkedes, at en Omordning af økonomisk-statistisk Examen var
under Forberedelse.
5. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
a. Forslag fra Docent, Overlæge, Professor, Dr. med. O. Haslund om
Indførelse af en ldinisk Prøve i Hudens og de veneriske Sygdomme
ved den lægevidenskabelige Embedsexamen.
Under 8de Marts 1896 modtog Konsistorium fra det lægevidenskabe-
Fakultet et Andragende fra Docent, Overlæge ved Kommunehospitalet, Pro-
fessor, Dr. med O. Haslund om Indførelse af en klinisk Prøve i Hudens
og de veneriske Sygdomme ved den lægevidenskabelige Embedsexamen og
om Oprettelsen af en Afdeling for de nævnte Sygdomme ved det projek-
terede nye Frederiks Hospital.
Professor Haslund bemærkede, at den meget store Udbredning og den
stadige Tiltagen af fornævnte Sygdomme, der gjorde, at ingen Læge, hver-
ken paa Landet eller i Byerne kunde undgaa at komme i Berøring med
dem og komme til at behandle dem, maatte gjøre det til en uafviselig
Fordring, at der ikke meddeltes Nogen jus practicandi, uden at han ved
en aflagt Prøve havde godtgjort Kjendskab til dem, og det i saa betryggende
Grad, at Individet og Samfundet ikke kom til at lide ved den autoriserede
Læges Ukyndighed. Fejltagelser med Hensyn til disse Lidelser kunde jo
medføre de mest skæbnesvangre Følger, ikke alene tor de S}ges Yedkom-
Vniversitetets Aarbog.	5
*34
Universitetet 1895- 1896.
niende, men ogsaa for hans Omgivelser, ofte i stor Udstrækning, da det jo
for største Delen gjaldt om smitsomme Sygdomme. Som Forholdene nu
vare, herskede der blandt Lægestanden i Almindelighed en saadan Uviden-
hed baade med Hensyn til Pathologi, Diagnose og med Hensyn til Be-
handlingen af disse Sygdomme, at det var paatrængende nødvendigt, at der
indførtes Forandringer i det bestaaende; det obligate Semester i Derma-
tologi og Yenerologi absolveredes paa et Tidspunkt i Studietiden, hvor Ud-
byttet kun kunde blive yderst tarveligt, og Bevidstheden hos Studenten om
ikke ved Examen at kunne blive examineret i disse Specialiteter gjorde
ham ligegyldig for Erhvervelsen af de nødvendigste Kundskaber. Det var
ganske sikkert mere end et Tilfælde, at han for Tiden havde 3 Læger i
Kjøbenhavn under Behandling for Syphilis insons; i intet af Tilfældene
havde Smittekilden kunnet oplyses, og de havde altsaa været fuldstændigt
uvidende om, at de Patienter, de behandlede, og som havde inficeret dem,
havde været beheftede med Syphilis. Det var hans Overbevisning, at den
betydelige Udbredning og Tiltagen af de veneriske Sygdomme for en Del
skyldtes Lægernes mangelfulde Kundskab til disse Lidelser, og han havde
derfor anset det for sin Pligt, som den, der bedst kunde bedømme baade
Manglerne, der klæbede ved den nuværende Uddannelse og Nødvendigheden
af indgaaende Kjendskab til disse Sygdomme, at fremkomme med sit For-
slag. Det kunde ikke forsvares, at Staten autoriserede Folk til Læger, naar
de manglede Begreb om og savnede de nødvendigste Kundskaber til at er-
kjende og behandle nogle af de hyppigst forekommende Sygdomme.
At Universitetet savnede en Hospitalsafdeling for Hudens og de vene-
riske Sygdomme, hvor Undervisning og Examensexamination kunde foregaa,
var en Mangel, der maatte søges afhjulpen, og det var derfor meget be-
klageligt, at der ikke var medtaget en saadan Afdeling i Planen for det
nye Frederiks Hospital; men han kunde ikke se andet, end at den endnu
maatte kunne ændres saaledes, at der kunde blive Plads for en saadan Af-
deling. Dertil fordredes rigtignok, at der erhvervedes noget mere Grund,
idet den paatænkte Afdeling — for Økonomiens og Administrationens Skyld
— maatte have Plads, hvor en Del af Institutterne vare projekterede, og
disse altsaa flyttes lidt længere bort, f. Ex. til den anden Side af Nørre-
Allé; men selv om dette ikke skulde kunne lade sig realisere paa nuvæ-
rende Tidspunkt, saa maatte og burde Indførelsen af Dematologi og Vene-
rologi som Examensfag af den Grund ikke udsættes længere; det kunde
ikke forsvares lige overfor Samfundet, og vi kunde ikke i denne Retning
vedblive at staa tilbage for andre civiliserede Stater. Den foreløbige Ord-
ning, ved hvilken Undervisningen foregik paa Kommunehospitalet, vilde vel
ogsaa kunne udstrækkes til, at Examinationen gik for sig dér.
Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte ved Fremsendelsen af An-
dragendet, at medens det selvfølgelig altid var ønskeligt og i fiere Tilfælde
nødvendigt, at der gaves de medicinske Studerende Lejlighed til praktisk
Uddannelse i Medicinens forskjellige Specialiteter, og at der førtes en
praktisk Kontrol med de Studerendes Benyttelse af den givne Lejlighed,
blev der flere Forhold at tage i Betragtning, naar Talen var om Indførelse
af Prøver i de nævnte Specialiteter ved Embedsexamen, saaledes at Antallet
Forelæsninger, Øvelser og- Examina.
35
af Examensfag voxede, medens Organisationen af Examen forøvrigt holdtes
uforandret; den Nytte, der frembragtes ved, at de Studerende lagde større
Vægt paa Studiet af Specialiteter, naar der for dem gaves en særlig
Karakter ved Embedsexamen, kunde nemlig let opvejes af dermed følgende
Ulemper. Yed Indførelse af Prøver i Specialfag i større Udstrækning —
og flere Specialiteter havde i denne Retning den samme om end ikke større
Betydning end de i Andragendet nævnte, Dermatologi og Yenerologi, —
vilde Helheden i Studiet udsættes for at lide, idet Examinationen i Medi-
cinens Hovedfag tabte i Betydning og opløstes i en Række løst sammen-
•kuyttede Specialprøver.
Naturligvis vilde imidlertid af og til det Tilfælde indtræde, at en
Specialitet paa Grund af sin almindelige videnskabelige Basis og store
Nytte for den praktiske Lægekunst kunde ønskes optaget blandt Examina-
tionsfagene; Formaalstjenligheden heraf vilde bero paa et Skjøn, der ganske
naturlig let kunde blive forskjelligt for den, der alene havde Specialitetens
Fremme for Øje, og den, der mere førtes til at se det særlige Fag som Led
i den samlede Undervisning.
Fakultetet skjønnede nu, at det for Tiden ikke vilde være heldigt at
foretage en saadan Forandring ved den lægevidenskabelige Embedsexamen,
at der tilføjedes den særlige kliniske Prøver i de forskjellige Specialiteter,
og maatte derfor fraraade Professor Haslunds Andragende. Ihvorvel den
praktiske kliniske Undervisning led under liere uheldige Forhold, der for
største Delen kunde føres tilbage til de Studerendes voxende Antal og
Undervisningsmidlernes Utilstrækkelighed, saa Fakultetet dog ingenlunde
saa mørkt som Professor Haslund paa den Uddannelse, de Studerende nød
ved de tvungne halvaarlige Kursus i Hud- og veneriske Sygdomme, og
troede ikke, at man med Rette kunde sige, at der blandt Lægestanden i
Almindelighed i den Udstrækning, som af Professor Haslund anført, landtes
Uvidenhed om de nævnte Sygdomme og deres Behandling.
Fakultetet maatte derfor bestemt tilbagevise den Paastand, at det
ikke skulde være forsvarligt at give jus practicandi til Kandidater, der
under de nuværende Forhold absolverede lægevidenskabelig Embedsexamen.
Med Hensyn til den Del af Professor Haslunds Andragende, hvori der
tilraadedes Opførelse af en særlig Afdeling for veneriske og Hud-Sygdomme
ved det projekterede nye Frederiks Hospital, skulde Fakultetet henlede Op-
mærksomheden paa, at Indretningen af en saadan Afdeling var opgivet paa
Kommissionens Plan paa Grund af Pladsmangel. Skulde det 'Tilfælde ind-
træde, at der blev mere Plads til Raadighed paa den foreslaaede Plan,
vilde Fakultetet selvfølgelig tage Tanken op om Oprettelsen af en Afdeling
som den nævnte til fornyet Overvejelse; Fakultetet skulde dog tilføje, at
der fandtes andre paa Grund af Pladsmangel opgivne Krav af maaske lige
Vigtighed, der i saa Tilfælde maatte tages i Betragtning. Saafremt dei
skulde vise sig Lejlighed til en Udvidelse og Forandring af Kommissionens
Plan, maatte Fakultetet derfor udbede sig den hele Sag samlet til fornyet
Overvejelse.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 20de Marts 18i>6 til Mini-
steriet til Fakultetets Udtalelser.
36
Universitetet 1895—1896.
Fra Ministeriets Side er der derefter ikke blevet foretaget videre i
denne Sag.
b. Forslag om Fornyelse af det midlertidige Honorar til Overlægen ved
Kommunehospitalets Ote Afdeling for Foretagelse af lægevidenskabelige
Skjøn over tvivlsomme Sindstilstande efter Retternes Begjæring.
I Henhold til kgl. Resolution af 10de November 1866 blev Afgivelsen
af lægevidenskabelige Skjøn over tvivlsomme Sindstilstande, for saa vidt disse
forlanges af Retterne, udsondret fra Embedet som Stadslæge i Kjøbenhavn
og henlagt under Posten som Docent i Retslægevidenskab ved Universitetet.
Da Professor, Dr. med. Gædeken, som havde været ansat som Docent i
Retslægevidenskab siden denne Posts Oprettelse og som siden 1875 tillige
havde beklædt Posten som Overlæge ved Kommunehospitalets 6te Afdeling,
i Aaret 1887 fratraadte sidstnævnte Post, blev imidlertid Afgivelsen af de
nævnte Skjøn i Henhold til kgl. Resolution af 25de Juli 1888 indtil videre
henlagt til Posten som Overlæge ved bemeldte Afdeling paa Kommune-
hospitalet, da der ikke kunde stilles fornødent Lokale til Docentens Raa-
dighed til Foretagelse af de Undersøgelser, paa hvilke Skjønnet skulde
bygges. Ifølge den da med Kjøbenhavns Magistrat trufne Ordning, som
samme forbeholdt sig Ret til eventuelt at fordre forandret, overtog Over-
lægen ved vedkommende Afdeling indtil videre uden Vederlag det omhand-
lede Hverv, men efter hans senere indgivne Ansøgning blev der paa Justits-
ministeriets Foranstaltning midlertidig for Finansaarene 1893—94, 1894—95
og 1895—96 paa Finansloven bevilget ham et aarligt Vederlag af 1000 Kr.,
jfr. Rigsdagstidende 1892—93 Tillæg B. Sp. 809 ff. og 1063 ff., idet man
udsatte den endelige Ordning af Sagen, indtil det nye Arresthus ved Vester-
fælledvej, paa hvis Sygeafdeling de nævnte Undersøgelser muligvis passende
kunde foretages, blev taget i Brug.
I Skrivelse af Ilte Oktober 1895 meddelte Justitsministeriet Kirke- og
Undervisningsministeriet, at det, da den ommeldte midlertidige Bevilling udløb
ved Udgangen af Finansaaret 1895—96, og da det nye Arresthus ved Vester-
fælledvej nu var taget i Brug, paanv havde taget Spørgsmaalet om, til hvem
Afgivelsen af de omhandlede Skjøn burde henlægges, op til Behandling og
i den Anledning indhentet Betænkninger over Sagen fra det kgl. Sundheds-
kollegium og Kjøbenhavns Magistrat. Saavel Sundhedskollegiets Majoritet
som Kjøbenhavns Magistrat havde udtalt sig imod, at Sagen ordnedes paa
den Maade, at Afgivelsen af de omhandlede Skjøn paany henlagdes under
Docenten i Retslægevidenskab, saaledes at han foretog de fornødne forud-
gaaende Undersøgelser i det nye Fængsels Sygehusafdeling. Sundhedskollegiets
Majoritet havde udtalt sig for, at Sagen ordnedes enten saaledes, at den
paagjældende Virksomhed henlagdes under Lægen ved det nye Arresthus
under Forudsætning af, at denne Post blev besat med en Læge med for-
nøden psykiatrisk Uddannelse og Erfaring, eller saaledes, at den hidtil
værende Ordning fremdeles opretholdtes. Kjøbenhavns Magistrat havde anbe-
falet, at den hidtil gjældende Ordning fremdeles opretholdes indtil videre,
saaledes at der fremdeles blev tillagt den paagjældende Overlæge et aarligt
Honorar af 1000 Kr. for Udførelsen af den omhandlede Virksomhed.
Forelæsninger, Øvelser og Examiaa.
37
Da der imidlertid ved den i det nye Fængsel ved Vesterfælledvej
etablerede Sygeafdeling var aabnet Mulighed for, at Iagttagelse af Arre-
stanters Sindstilstand kunde ske dér under Forudsætning af, at der ved
Fængslet ansattes en Læge med fornøden psykiatrisk Fordannelse, og da
der var bevilget Løn for en særskilt Fængselslæge af en saadan Beskaffenhed,
at Pladsen kunde ventes søgt af en Læge, der fyldestgjorde den nævnte
Forudsætning, vilde Justitsministeriet ikke kunne forsvare i sin Interesse at
søge den ved Finansaaret 1895 —96 udløbende midlertidige Bevilling af et
aarligt Honorar til Overlægen ved Kommunehospitalets 6te Afdeling for
Udførelsen af det omhandlede Hverv fornyet og vilde saaledes ikke se sig
i Stand til at opretholde den hidtil bestaaende midlertidige Ordning, hvor-
efter bemeldte Overlæge udførte de omhandlede Forretninger, der i Henhold
til kgl. Resolution af 10de November 1866 paahvilede Docenten i Retslæge-
videnskab ved Universitetet. Da derhos bemeldte Docent ikke var i Stand
til at udføre de paagjældende Forretninger, eftersom han ikke havde nogen
Sygeafdeling, og eftersom man i Henhold til det af Sundhedskollegiets
Majoritet udtalte heller ikke vilde kunde lade ham foretage den fornødne
Undersøgelse af vedkommende Arrestanter i det nye Fængsels Sygeafdeling,
vilde Justitsministeriet se sig nødsaget til at søge Resolutionen af 10de
November 1866, hvis Forudsætninger vare bortfaldne, forandret derhen, at
Observationen af Arrestanters tvivlsomme Sindstilstande for Kjøbenhavns
Retskreds's Vedkommende blev udsondret fra Posten som Docent i Rets-
lægevidenskab ved Kjøbenhavns Universitet og henlagt til Fængselslægen
ved de kjøbenhavnske Fængsler, medmindre Kirke- og Undervisningsmini-
steriet i de Studerendes Interesse maatte se sig i Stand til at skaffe det
fornødne^Beløb til fremdeles at fortsætte den hidtil bestaaende Tilstand.
Kirke- og Undervisningsministeriet udbad sig derefter under 17de
Oktober 1895 en Erklæring fra Konsistorium, der under 21de Januar 1896
indsendte en Skrivelse 10de s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori
dette udtalte, at saafremt det nu blev overdraget Retslægen at afgive de
nævnte Skjøn, og man altsaa satte sig ud over de Ulemper, der vare for-
bundne med, at han kom til at undersøge Arrestanterne paa en af en anden
Læge bestyret Sygeafdeling, der tilmed ikke var særlig beregnet paa psykia-
triske Undersøgelser, — vilde det omspurgte Materiale ikke komme Under-
visningen i legal Medicin til gode, da der ikke tilstedes de Studerende Ad-
gang til Fængslet; og hvis dette mod Forventning skulde ske, vilde dog
Fængslet fjerne Beliggenhed i Forbindelse med Materialets Lidenhed umulig-
gjøre dettes Anvendelse til klinisk Undervisning, medens det paa Kommune-
hospitalets 6te Afdeling sammen med de øvrige sindssyge Patienter vilde
kunne danne en Klinik, hvor Undersøgelserne kunde foretages under de i
enhver Henseende gunstigste Betingelser og blive af Betydning for den
psykiatriske Undervisning. Der var saa meget mindre Grund til for Øje-
blikket at forlade den hidtil værende Ordning, som det dog indtil videre
vilde blive nødvendigt at lade alle de kvindelige Arrestanter observere paa
Kommunehospitalets 6te Afdeling, da der i Fængslerne ikke fandtes noget
Sygehus. Fakultetet skulde derfor anbefale, at den hidtil værende Ordning
i Undervisningens Interesse opretholdtes, i ethvert Tilfælde saa længe fæng-
slerne kun kunde modtage Mænd til Observation.
38
Universitetet 1895—1896.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 21de Januar s. A. ved Ind-
sendelsen af Fakultetets Erklæring til dettes Udtalelser og indstillede, at
den hidtil bestaaende Ordning søgtes bibeholdt, saaledes at der eventuelt
søgtes Bevilling i dette Øjemed paa Finansloven for 1896—97.
Til 3die Behandling af Finanslovforslaget for Finansaaret 1896—97 i
Folkethinget blev der af Kirke- og Undervisningsministeriet stillet Forslag
om Optagelse paa Universitetets Budget under Udgiftspost 7 af en ny
Underkonto: Midlertidigt Honorar til Overlægen ved Kommunehospitalets
6te Afdeling for Foretagelse af lægevidenskabelige Skjøn over tvivlsomme
Sindstilstande efter Retternes Begjæring ... 1000 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1895—96 Tillæg B. Sp. 925 — 28. Forslaget blev ikke tiltraadt af Folke-
thingets Finansudvalg og taget tilbage af Ministeren, jfr. Folkethingstidende
s. A. Sp. 4288-89 og 4301.
Fornævnte Skjøn afgives paa samme Maade som hidtil, dog uden
Honorar til Overlægen.
c. Kgl. Resolution af 18de September 1895 og Kirke- og Under-
visningsministeriets Skrivelse af 25de s. M. om Forandringer i
Bestemmelserne for den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen
og den lægevidenskabelige Embedsexamen.
I Skrivelse af 14de November 1894 til Konsistorium meddelte det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, at der under de Forhandlinger,
der vare førte i Fakultetet i Anledning af en Skærpelse af Artium, var
blevet udtalt et Ønske om, at faa ogsaa den lægevidenskabelige Forberedelses-
examen skærpet. Det blev da overdraget Formanden for Kommissionen for
denne Examen at fremsætte Forslag i saa Henseende til Drøftelse i Fakul-
tetet. Det var jo vel bekjendt, hvor uheldige Forholdene for Tiden vare
paa Grund af den store Mængde af Studerende, hvilket blandt andet med-
førte en ivrig Konkurrence mellem dem om hurtigst muligt at, komme til
at deltage i Hospitalsøvelserne; men hertil krævedes kun, at de havde
absolveret den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen Dette kunde imid-
lertid ske med næsten en hvilken som helst Karakter, og der var ikke fastsat
noget Minimum for at have bestaaet. Der vilde meget vanskeligt kunne
blive Tale om en Rejicering derved, at en Kandidat lik Nul, fordi den ene
af de to Karakterer, der gaves til denne Examen, fremkom ved Sammenlægning
af 3 og den anden ved Sammenlægning af 2 Specialkarakterer. Forholdene
vare for Tiden saaledes, at en Studerende ikke vilde kunne rejiceres, selv
om han fik Nul i Fysik og Botanik, eller i praktisk kemisk Analyse, naar
han blot fik Non i Zoologi eller i mundtlig kemisk Prøve. Det var depri-
merende for Fakultetets Lærere at arbeide under saadanne Forhold.
Idet Fakultetet gik ud fra, at den lægevidenskabelige Forberedelses-
examen iøvrigt ikke blev forandret i de to Punkter, at de 5 Specialkarak-
terer tælles sammen til 2, saaledes at disse vedblivende bleve regnede med
til den lægevidenskabelige Embedsexamen — hvilket vilde være nødvendigt,
naar der sattes en Minimumsgrænse for bestaaet, for at de Studerende ikke
skulde lade sig nøje med at opnaa netop at bestaa, — foreslog Fakultetet,
at der maatte blive foretaget den Forandring, at der til bestaaet Examen
forlangtes, at Summen af de to ved Sammentællingen fremkomme Karak-
Forelæsninger, øvelser og Examina.
39
terer skulde udgjøre mindst 13 Points, og at Nul i en af Specialkaraktererne
medførte, at Kandidaten ikke bestod Examen.
Efter Konsistoriums Anmodning afgav det lægevidenskabelige Fakultet
under 5te April 1895 en Erklæring over Sagen, hvori Fakultetet bemærkede,
at det kunde tiltræde det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Forslag,
dog kun under Forudsætning af, at en Forandring af Karakterberegningen
ved den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste og 2den Del samtidig blev
gjennemført. Fakultetet foreslog derhos, at ingen paany maatte indstille
sig til den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen før et Aar efter, at han
sidste Gang havde været oppe, hvorved kunde haabes modarbejdet de Stu-
derendes Tilbøjelighed til at gaa uforberedte op til denne Examen.
At Fakultetet kun kunde tiltræde de ovenfor nævnte Forslag under
Forudsætning af, at der samtidigt indførtes en Forandring i Bestemmelsen
om det laveste Pointsantal ved den samlede Embedsexamen, vilde være
indlysende, naar man betænkte, at naar Kandidaten fra Forberedelsesexamen
medbragte 13 Points, blev den allerede nu overordentlig lille Sum, der
skulde tilvejebringes af de øvrige 14 Karakterer, yderligere nedsat til et
næsten forsvindende Minimum.
Som bekjendt var Karakterskalaen for lægevidenskabelig Embedsexamen
saaledes indrettet, at der fordredes som Minimum til: Laudabilis præ ceteris
232, Laudabilis 168, Haud illaud. I. gr. 104, Haud illaud. II. gr. 40 og Non
contemnendus 16 Points eller Gjennemsnittet for 16 Specialkarakterer hen-
holdsvis 141/,,, 101/25 6Va, 2x/2 og 1. Medens der altsaa for at opnaa Lauda-
bilis fordredes et Pointsantal af mellem 168 og 232 (en Gjennemsnitskarakter
af lOVg—M1/^) kunde man endnu bestaa medicinsk Embedsexamen med en
samlet Sum af 16 Points (eller gjennemsnitlig Specialkarakter = 1) • — og,
vel at mærke, derved erhverve sig jus practicandi.
Undersøgte man nu, hvorvidt den lavere Karakter Non contemnendus
og Haud illaud. II. gr. virkelig forekom med en saadan Hyppighed, at de
fik praktisk Betydning, da fandt man, at i Tidsrummet fra Januar 18<:> til
Januar 1895 var Embedsexamen fuldendt af 869 Kandidater, og at der blandt
disse var 3, som havde faaet Non contemnendus til Hovedkarakter, og 50,
som havde bestaaet med Haud illaud. II. gr. Fordelingen paa de enkelte
Aar og hver Kandidats Pointsantal var opført paa den medfølgende Liste*),
*) Haud illaud. IT. gr	Noncontemn.		Haud illaud. II. gr.	12
1875 Yinter.............		1881		
Sommer ..........			Sommer 531/6.....	1
1876 Vinter 802/3 .......	1	1882	Vinter 70i/6, 59i/3 ..	2
Sommer 945/6, 731/6.	2			
1877 Vinter 49.-........	1	1888	Vinter 781/3......	1
Sommer 52........	1		Sommer 1001/3 ....	1
1878 Vinter.............		1884	Vinter 1001/2......	1
Sommer 601/3......	1			
1879 Vinter 165'/2 f	1	1885		
Sommer 991/6, 681/3.				
1880 Vinter 103!/s ......	1	1886		1
Sommer 935/6, 441/2.	2		Sommer 831/3.....	1
12 20
12 20
40
Universitetet 1895—1890.
hvor tillige var sat Mærke (f) ved tre Tilfælde, hvis Tal oversteg 104, men
hvis Hovedkarakter dog blev Haud illaud. II. gr. paa Grund af negative
Specialkarakterer i Klinikerne. Det viste sig, at de laveste Karakterer fore-
kom ikke saa ganske sjældent, og tillige, at der i den sidste Tid var en
kjendelig Forøgelse i det absolute Antal af til Lægepraxis berettigede Kandi-
dater, hvis Examenskarakter var betydeligt under det middelmaadige.
Da Fakultetet formente, at hverken den Kundskabsmasse, der svarede
til Hovedkarakteren Non contemnendus, eller den, der udtrykkedes ved i det
mindste de lavere Tal indenfor Haud illaud. II. gr., var tilstrækkelig til, at
man burde betro Indehaveren det Ansvar, som paahvilede en Læge, da der
endvidere syntes at vise sig Antydning af, at de ringe Examensresultater
vare i Færd med at tiltage, og da endelig den stærke Tilstrømning af Stu-
derende og den dermed følgende Fare for Lægestandens Stilling maatte
paalægge Universitetet at vaage med forøget Opmærksomhed over de unge
Lægers Kundskabsstandpunkt — vilde Fakultetet finde det rigtigst at ind-
skrænke den nuværende Mulighed for Tilgang af ringere Kandidater og
foreslog derfor at forhøje den gjældende Minimumsværdi for bestaaet Embeds-
examen. Hvor højt man vilde sætte denne Minimumsgrænse, blev jo til en
vis Grad vilkaarlig; at Non contemnendus burde udelukkes fra at gjælde
for »bestaaet«, var vel for det første utvivlsomt, men efter Fakultetets
Skjøn burde man gaa adskilligt højere op og kunde passende — ved Siden
af Gjennemsnitssummen 6i/2 for de to Sammentællingskarakterer ved For-
beredelsesexamen — fordre en Gjennemsnitssum — 5 (rent Haud illaud.
II. gr.) for de øvrige 14 Specialkarakterer, saa at det mindste Pointsantal,
med hvilket lægevidenskabelig Embedsexamen kunde bestaas, blev: 13 5
X 14 = 83. Dette vilde — jfr. den medfulgte Karakterliste — i 1875—95
have udelukket de tre Non contemn. og 27 af de 50 Haud illaud. II. gr.
(Forskjellen i Karakterbetydningen ved Forberedelsesexamen ikke medregnet);
men en saadan Skærpelse vilde formodentlig tillige bringe de ringere Kandi-
dater til at betænke sig overfor den Omstændighed, at de lave Special-
karakterer virkelig lik en Indflydelse paa Muligheden for at bestaa Examen,
hvad de for Øjeblikket faktisk ikke havde*), naar undtoges det rejicerende Nul.
Haud illaud. II. gr. Noncontemn.	Haud illaud. 11. gr. Noncontemn.
20	29	1
1887	Vinter..........................1892 Yinter...............32i/6----- 1
Sommer 96i/3...... 1	Sommer 901/2...... 1
1888	Yinter ............... 3U/8 •	• ■ 1 1893 Vinter 702/3........ 1
Sommer 555/6 ...... 1	Sommer 100i/3, 772/3,
1889	Vinter........................68i/6............. 3 25....... 1
Sommer 97i/3 ...... 1	1894 Vinter 771/a, 73i/e,
1890	Vinter 103, 9P/3 .. 2	46i/a............. 3
Sommer....................Sommer 99, 96, 7ti1/6,
1891	Vinter 96i/a ....... 1	72%, 671/2, 63, 50i/a 7
Sommer 1 37i/6f, 1201/2f	1895 Vinter 962/3,931/2,83i/a,
991/e............/ J	__81 i/ø, 641/a, 421/2 . 6
29	1	Sommer...........
50	3
*) Den paa Listen opførte Karakter Non contemnendus med 32i/6 Points var f. Ex.
sammensat af følgende Partialsummer: Forberedelsesexamen 18i/2, 1ste Hel 151/3,
2den Del -7- l2/3!
Forelæsning-er, Øvelser og Examina.
41
Fakultetet skulde derfor foreslaa, »at der til at bestaa den lægeviden-
skabelige Embedsexamen krævedes et Pointsantal af mindst (13 -{- 5 X 14)
= 83«.
Der var endnu en Forandring i Reglerne for Karakterberegningen, som
Fakultetet ved denne Lejlighed kunde ønske at se gjennemført. Som be-
kjendt blev det i sin Tid bestemt, at »ingen Kandidat kan, selv med et
overskydende Antal Points erholde Laudabilis til Hovedkarakter, naar han
i nogen af de to kliniske Prøver har faaet en ringere Karakter end et fuldt
Haud illaud. II. gr., og ingen kan opnaa Haud illaud. I. gr., som har faaet
et fuldt Non contemnendus eller derunder i en af de nævnte Prøver, hvor-
imod Hovedkarakteren i det nævnte Tilfælde bliver at nedsætte til Haud
illaud. I. gr. i Stedet for Laudabilis og til Haud illaud. II. gr. i Stedet
for Haud illaud. I. gr.«.
Da det imidlertid havde vist sig, at denne Bestemmelse kun yderst
sjeldent kom til Anvendelse, — da man trods dette havde set Exempel
paa, at den havde ramt Kandidater, som i det hele havde vist sig fuldt
kvalificerede til at erholde endog en god første Karakter, — og da de to
kliniske Prøver just vare saadanne, ved hvilke Tilfældigheder (paa Grund
af Vanskeligheden ved at erholde et ensartet Examinationsmateriale) spillede
en særlig stor Rolle, havde Fakultetet ment at burde foreslaa, at fornævnte
Bestemmelse maatte bortfalde.
I Anledning af det lægevidenskabelige Fakultets nye Forslag om gjen-
tagen Prøve ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen afgav det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 10de Maj 1895 en Erklæ-
ring, hvori det udtalte, at det meget vel kunde tiltræde Forslaget. Men
da der ved den nævnte Examen kun holdtes Prøve i Botanik en Gang om
Aaret (om Sommeren), men i de øvrige Fag to Gange aarlig (Juni og
Januar), kunde den samlede Examen tages paa to væsentlig forskjellige
Maader: enten saaledes at Prøven aflagdes i Juni—Juli i alle Fag, eller
saaledes at Prøven i Botanik aflagdes i Juni, Prøven i de øvrige 3 Fag i
den nærmest følgende eller foregaaende Januar, ja det var endog tilladt
at aflægge Prøve i Botanik den ene Sommer, og i de 3 øvrige Fag den
næste (Ministeriets Skrivelse af 18de December 1886). Den Form, det læge-
videnskabelige Fakultet havde givet Forslaget, vilde som Følge heraf kunne
medføre, at der blev ll/2 eller endog 2 Aar mellem gjentagne Prøver i
samme Fag. Fakultetet foreslog derfor at give Forslaget følgende Form:
»Saafremt Prøven i alle 4 Fag ved lægevidenskabelig Forberedelsesexamen
ikke aflægges samtidigt i Juni—Juli, men deles i to Prøver, skulle disse
aflægges med et halvt Aars Mellemrum. Gjentagen Prøve i samme lag
kan kun finde Sted med et Aars Mellemrum«.
Konsistorium indstillede i Skrivelse at 22de Juni 1895 til Ministeriet,
at der søgtes udvirket de af Fakulteterne ønskede Forandringer i de loi
den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen og den lægevidenskabelige Em-
bedsexamen da gjældende Bestemmelser.
Ministeriet meddelte derefter Konsistorium ved Skrivelse at 25de Sep-
tember s. A., at det paa Ministeriets Forestilling ved kgl. Resolution aj
18de s. M. var bifaldet,
Universiteteta Aarbog.	®
42
Universitetet 1895 —1896.
»at Post B. 1. i de ved allerhøjeste Resol. af 8de Juli 1870 fastsatte
Bestemmelser vedrørende Forberedelsesexamen for Lægestuderende og den
lægevidenskabelige Embedsexamen, saalydende:
Ingen Kandidat kan selv med et overskydende Antal Points erholde
Laudabilis til Hovedkarakter, naar han i nogen af de to kliniske Prøver
har faaet en ringere Karakter end et fuldt Haud illaud. II. gr., og ingen
kan opnaa Haud illaud. I. gr., som har faaet et fuldt Non contemnendns
eller derunder i en af de nævnte Prøver, hvorimod Hovedkarakteren i det
nævnte Tilfælde bliver at nedsætte til Haud illaud. I. gr. i Stedet for
Laudabilis og til Haud illaud. II. gr. i Stedet for Haud illaud. I. gr.,
bortfalder,
at Posterne 2 og 3 i de ved allerhøjeste Resol. af 17de December
1886 fastsatte Bestemmelser angaaende Tiden for Afholdelse af den læge-
videnskabelige Forberedelsesexamens botaniske Del bortfalde og erstattes
af følgende Bestemmelser: Saafremt Prøven i alle 4 Fag ved lægeviden-
skabelig Forberedelsesexamen ikke aflægges samtidigt i Juni—Juli, men
deles i to Prøver, skulle disse aflægges med et halvt Aars Mellemrum;
gjentagen Prøve i samme Fag kan kun finde Sted med et Aars Mellemrum,
samt at Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges
til at fastsætte de nærmere Bestemmelser, som maatte være nødvendige for
Gjennemførelsen af ovennævnte Forandringer«,
Ministeriet bemærkede derhos, »at det, da Bestemmelserne vedrørende
lægevidenskabelig Forberedelsesexamen og Fmbedsexamen foreligge i høj
Grad spredte, finder det rettest, at de samles i en fælles Bekjendtgjørelse, og
det bedes paalagt vedkommende Fakultet at foranstalte det fornødne i saa
Henseende samt at indsende Forslag til Ministeriet«.
I Forbindelse med fornævnte Skrivelse meddelte Ministeriet ved Skri-
velse af 25de September 1895 Konsistorium, at Ministeriet bifaldt, at endvidere
efterfølgende to Bestemmelser traadte i Kraft ved den lægevidenskabelige
Forberedelsesexamen, nemlig:
»1. En Kandidat har ikke bestaaet den lægevidenskabelige Forbere-
delsesexamen, naar Summen af de to ved Sammentællingen erholdte Ka-
rakterer er mindre end 13 eller naar en af de fem Specialkarakterer er
Nul, og
2. Til at bestaa den lægevidenskabelige Embedsexamen udkræves et
Pointsantal af (13 -|- 5 X 14) 83 Points, saaledes at de henholdsvis i Mini-
steriets Skrivelser af 15de Juli og Ilte November 1870 fastsatte Regler
ændres i Overensstemmelse hermed«.
Efter at Konsistorium under Ilte December 1895 til Ministeriet havde
indsendt Skrivelser fra det lægevidenskabelige og det matliematisk-natur-
videnskabelige Fakultet om Tiden for de forandrede Bestemmelsers Ikraft-
træden, bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 17de s. M. til Konsistorium,
»at de ved kgl. Resolution af 18de September s. A. medførte Forandringer
i Bestemmelserne vedrørende Forberedelsesexamen for Lægestuderende og
den lægevidenskabelige Embedsexamen træde i Kraft for dem, der indstille
sig til at begynde Forberedelsesexamen for Lægestuderende i Januar 1896,
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
43
og fra den forestaaende lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren
1895—96«.
d. Kgl. Resolution af 25de Marts 1896 om midlertidig Bortfalden af
Frøven i anatomisk Dissektion ved 1ste Del af den lægevidenskabelige
Embedsexamen.
I Skrivelse af 25de November 1895 indberettede det lægevidenskabe-
lige Fakultet til Konsistorium, at det fra Professor i Anatomi, Dr. med.
Chievitz havde modtaget en Skrivelse, hvori denne bemærkede følgende.
Det var Fakultetet noksom bekjendt, at den yderst ringe Forsyning med
Lig i Forbindelse med det store Antal Studerende allerede i mange Aar
havde beredt Undervisningen i Anatomi de største Vanskeligheder. Mulig-
heden for praktisk anatomisk Uddannelse var nu sunket saa langt ned, at
det efter hans Skjøn ikke længere var forsvarligt at fordre en Examens-
prøve. Erfaringerne fra de senere Aar viste tydeligere og tydeligere, at de
Studerende ikke med den nuværende Øvelse vare i Stand til at aflægge en
Prøve, der kunde gjøres til Gjenstand for en alvorlig Be.dømmelse, saa
meget mindre som der inaatte tages til Takke med alt forhaanden værende
Materiale, uden at der kunde gjøres noget Udvalg efter dets større eller
mindre Brugbarhed til Præparation. Naar Examenskaraktererne desuagtet
ikke havde vist nogen Nedgang med Aarene, kom dette naturligvis af, at
Examinator og Censorer havde anset sig for tvungne af Omstændighederne
til efterhaanden at forandre Maalestokken for Bedømmelsen; men herved
var man naaet saa vidt som det paa nogen Maade var forsvarligt og muligt.
Efter de hidtidige Resultater af Bestræbelserne for at tilvejebringe rigeligere
Undervisningsmateriale turde det ikke antages, at fortsatte Forhandlinger
vilde hidføre nogen tilstrækkelig Forandring, og der blev da formentlig ikke
andet at gjøre end at ophæve Prøven i Dissektion ved lægevidenskabelig
Embedsexamen, — hvorved man tillige vandt den lille Fordel, at det Ma-
teriale, som hidtil var medgaaet til Examen, i de sidste 10 Aar gjennem-
snitlig 1/3 af den hele Forsyning, kunde anvendes til Undervisningen.
Men hvis denne Examen bortfaldt, maatte man paa anden Maade sikre
sig, at de Studerende benyttede den Lejlighed til Dissektionsøvelse, som
det endnu var muligt at forskaffe dem; og i denne Anledning antog han,
at det vilde være rettest, at der som Betingelse for at kunne indstille sig
til 1ste Del af Embedsexamen fordredes Bevis for, at Vedkommende havde
deltaget med Flid i Dissektionsøvelserne, saa vidt Materiale havde kunnet
skaffes ham. Tilføjelsen »med Flid« ansaa han for nødvendig trods den
arbitrære Myndighed, som herved lagdes i den enkelte Lærers Haand; i
Virkeligheden maatte vel iøvrigt enhver af de Docenter, som ledede de be-
staaende obligatoriske Kursus, eventuelt kunne udøve en saadan Indflydelse
ved at nægte Attest til en forsømmelig Deltager.
Professor Chievitz foreslog derfor Fakultetet at ansøge Ministeriet om
at foranledige: a. at Prøven i Dissektion ved lægevidenskabelig Embeds-
examen bortfaldt og Hovedkarakteren ved samme Examen i Overensstem-
melse hermed beregnedes ved Division af det samlede Pointsantal med 15,
b. at der for at nogen kunde indstille sig til 1ste Del af bemeldte Examen
6*
44
Universitetet 1895 —1896.
fordres Bevis for, at Vedkommende med Flid har deltaget i Dissektions-
øvelserne, saa vidt Lejlighed har kunnet skaffes ham, og c. at Bestemmel-
serne i fornævnte Punkt a. traadte i Kraft ved Vinterexamen 1895—96 og
Bestemmelsen i Punkt b. traadte i Kraft ved Sommerexamen 1896.
Fakultetet sluttede sig af Hensyn til de af Professor Chievitz anførte
Grunde til hans Anskuelse ai, at Dissektionsexamen foreløbigt bortfaldt,
og anholdt om Sagens Ordning paa den af ham foreslaaede Maade. Lige-
ledes indstillede Fakultetet, at Beregningen af Hovedkarakteren ved Embeds-
examen maatte blive forandret som nedenfor anført.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 12te December 1895 til Mini-
steriet, at Dissektionsprøven maatte bortfalde for den da forestaaende 1ste
Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren 1895—96 og Ka-
rakterberegningen for denne ændres i Overensstemmelse dermed, medens
Konsistorium forbeholdt sig at indkomme med yderligere Indstilling for
fremtidige Examiners Vedkommende.
Ved Skrivelse af 21de December 1895 meddelte Ministeriet Konsi-
storium, at det efter Ministeriets Forestilling ved kgl. Resolution af 19de
s. M. var bifaldet, »at Prøven i Dissektion bortfalder ved den nu paabe-
gyndte lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste Del«.
Ministeriet tilføjede, at det bifaldt, at Karakterberegningen for saa vidt
angik den paabegyndte Examen overensstemmende med Fakultetets Ind-
stilling ændredes saaledes, »at Hovedkarakteren for de Studerende, som uden
at have aflagt Prøve i Dissektion fuldende den lægevidenskabelige Embeds-
examen, beregnes saaledes, at der for at opnaa nedenstaaende Hovedkarakter
fordres mindst vedføjede Pointsantal:
for at opnaa Laudabilis præ ceteris 141/2 x 15 eller 217 V2 Points,
(i Stedet for som nu 14x/2 X 16 eller 232 Points)
for at opnaa Laudabilis lO1^ X 15 eller 15772 Points,
(i Stedet for som nu lO1/^ X 16 eller 168 Points)
for at opnaa Haud illaudabilis primi gradus 6x/2 X 15 eller 97x/2 Points,
(i Stedet for som nu 6x/2 X 16 eller 104 Points),
og for at bestaa Examen med Haud illaudabilis secundi gradus mindst
et Pointsantal af 13 —(— 5 x 13 eller 78 Points,
(i Stedet for som nu 13 -j- 5 x 14 eller 83 Points).
Under 14de Marts 1896 indsendte Konsistorium til Ministeriet et for-
nyet Andragende af 1ste s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet om Dis-
sektionsprøvens midlertidige Bortfalden. Fakultetet henledte Opmærksom-
heden paa, at det med Sikkerhed kunde ventes, at den ringe Forsyning
med Lig til Undervisningen ikke vilde forøges, men snarere vilde vedblive
at tage af, og at de samme Grunde, som havde ført til at suspendere Dis-
sektionsprøven ved den sidst afholdte Embedsexamen, derfor uden Tvivl
atter vilde gjøre sig gjældende ved de kommende Examiner. Fakultetet
havde i den Anledning taget under Overvejelse, hvorvidt det maatte være
muligt paa den ene eller anden Maade at modilicere den nuværende Dissek-
tionsexamen; men disse Overvejelser havde ikke ført til noget Resultat,
idet det ikke havde været muligt at finde en brugelig Ordning, som med
den ringe Lejlighed til praktiske Øvelser, som kunde skaffes de Studerende,
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
45
kunde sikre Prøven det nødvendige Præg af Grundighed og Alvor. Paa
den anden Side udtalte Fakultetet, at det vel kunde være muligt, at man
ved at lade Dissektionsexamen bortfalde og anvende alt disponibelt Materiale
til Undervisningen vilde faa større Udbytte af Undervisningen end hidtil,
dels paa Grund af den Tilvæxt, som det Materiale, der ellers blev anvendt
til Examen, vilde udgjøre; men især fordi Materialet, naar der dissekeredes
med Examen for Øje, efter vedkommende Professors Erfaring ikke blev an-
vendt saa alsidigt og grundigt udnyttet, som dets Sparsommelighed ud-
krævede, medens det modsatte snarere turde antages at blive Tilfældet,
naar der aldeles ikke blev at tage Hensyn til bestemte Examensopgaver.
Konsistorium indstillede i Henhold til Fakultetets Udtalelser, at Prøven
i Dissektion indtil videre maatte bortfalde, og at det fremtidigt, første Gang
ved Vinterexamen 1896—97, gjordes til Betingelse for at indstille sig til
lægevidenskabelig Embedsexamens 1ste Del, at Vedkommende fremlagde
Bevis for at have deltaget i Dissektionsøvelserne i Overensstemmelse med
den for disse Øvelser gjældende Undervisningsordning.
Under 27de Marts 1896 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
efter Ministeriets Forestilling ved Ugl. Resolution af 25de s. M. var bi-
faldet,
»at Prøven i anatomisk Dissektion ved lægevidenskabelig Embeds-
examen indtil videre bortfalder samt
at det fremtidigt, første Gang ved Yinterexamen 1896—97, fordres
som Betingelse for at indstille sig til lægevidenskabelig Embedsexamens
1ste Del, at Vedkommende ved Attest fra den paagjældende Lærer godtgjør
at have deltaget i Dissektionsøvelserne i Overensstemmelse med den for
disse Øvelser gjældende Undervisningsordning«.
Ministeriet tilføjede, at det bifaldt, »at Karakterberegningen i Over-
ensstemmelse hermed ændres paa samme Maade som bestemt ved Mini-
steriets Skrivelse af 21de December 1895«. (Jfr. forrige Side).
e. Forskjellige Afgjør eiser.
Ved Skrivelse af 30te December 1895 meddelte Ministeriet det læge-
videnskabelige Fakultet Tilladelse til at afholde Examen i Klinik ved den
lægevidenskabelige Embedsexamens 2den Del i Februar Maaned 1896 indtil
den 20de s. M. inclusive, da Examinationen i Klinik, paa Grund af det
store Antal Studerende, der havde indtegnet sig til Prøven, ikke kunde
fuldføres i Januar Maaned s. A. — Ligeledes meddelte Ministeriet ved
Skrivelse af 18de Maj 1896 det lægevidenskabelige Fakultet Tilladelse til
af Hensyn til det store Antal Studerende, der havde indtegnet sig til den
lægevidenskabelige Embedsexamen i Sommeren 1896, Tilladelse til at lade
Examen tage sin Begyndelse den 27de Maj. s. A.
— Under 27de Juni 1896 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Yttringer i Anledning af en fra den almindelige Læge-
forenings Bureaus Sagfører indkommen Forespørgsel angaaende et formentlig
uhjemlet Opslag vedrørende Indtegningen til den lægevidenskabelige Embeds-
examen i Sommeren 1896 samt en af det lægevidenskabelige lakultet i
denne Anledning afgivne Udtalelse.
46
Universitetet 1895 —1896.
I Konsistoriums Svarskrivelse af 8de Juli s. A. bemærkedes, at det
omhandlede Opslag efter de foreliggende Oplysninger blandt andet havde
indeholdt, at Indtegningen til bemeldte Examen var bindende, saaledes at
den, der indtegnede sig, betragtedes som havende begyndt Examen, og den
væsentligste Betydning lieraf, som dog ikke i Opslaget var nærmere angivet,
maatte være, at de Indtegnede ikke paany kunde indstille sig til Examen
uden særlig Dispensation før efter et Aars Forløb, selv om de afmeldte sig
før selve Examensdagen. For saa vidt bemeldte Opslag var affattet af det
lægevidenskabelige Fakultets Dekanus paa egen Haand, maatte bemærkes,
at det ikke gik udenfor den en Dekanus tilkommende Myndighed, saa
at Spørgsmaalet alene drejede sig om, hvorvidt den ovenfor angivne Passus
i Opslaget kunde anses for stemmende med de gjældende Examensregler.
I saa Henseende havde Fakultetets Dekanus med Føje henvist til, at der
ikke fandtes nogen særlig Bestemmelse om, hvornaar Examen skulde be-
tragtes som begyndt, og særlig at hverken kgl. Resolution af 18de Maj 1847
eller andre Normer, der tale om at begynde Examen, f. Ex. Anordn, af 26de
September 1890 § 9, kgl. Resolution af 2den April 1895, indeholde nogen
saadan Definition. Efter Sprogbrugen syntes det imidlertid ikke at kunne
siges, at Indtegning til en Examen var en Begyndelse af denne, ved Indteg-
ningen erklærede Kandidaten sig tilsinds at lade sig prøve, men selve Prøven
var ikke derved begyndt. Ganske vist fandtes der Exempler paa, at offentlige
Handlinger anses begyndte ved det første officielle Skridt, som Vedkom-
mende foretager i Sagen, men i Analogi hermed at udvide Udtrykket »be-
gyndt Examen« til ogsaa at omfatte Indtegneisen til Examen, kunde ikke
erkjendes for rigtigt. Selv om der forelaa en fuldstændig Aars agers Lighed,
vilde det være betænkeligt at anvende en positiv Regel af den her omhand-
lede Art udover, hvad dens Ord bestemt hjemle, jfr. ogsaa Ministeriets
Skrivelse af 20de Juni 1892 til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet,
men da saadan Aarsagernes Lighed overhovedet næppe forelaa, bortfaldt
Berettigelsen til at tage Ordene i videre Forstand end efter den sædvanlige
Sprogbrug. Regelen om, at den, der har begyndt Examen, ikke paany kan
stedes til samme før efter et Aars Forløb, maatte hvile paa den Betragtning,
at en umoden Kandidat ikke paa kortere Tid kan opnaa den fornødne
yderligere Forberedelse, og at det derfor vilde være et unyttig Tidsspilde
for alle Parter at tillade ham at lade sig prøve forinden. Denne Betragt-
ning passede paa den, der virkelig havde begyndt Examen eller fuldendt
denne og derved ved at forlade Examen eller erholde mindre god Karakter
havde vist sig ude af Stand til for Tiden at bestaa Prøven eller dog bestaa
den med et godt Resultat, hvorimod et saadant haandgribeligt Umodenheds-
bevis ikke havdes, blot fordi den Studerende tog sin Indmeldelse til Examen
tilbage, hvilket kunde skyldes andre Grunde, end at han virkelig var util-
strækkeligt forberedt, og overhovedet ikke kunde give en sikker Formodning
om, at et halvt Aars yderligere Forberedelse vilde være utilstrækkelig for
ham. Det burde i denne Forbindelse ikke lades ubemærket, at Indtegning
til Universitetets Embedsexaminer ifølge de gjældende Retsregler kunde
berammes til at finde Sted mindst 6 Uger før Examen. Den angivne For-
staaelse af Udtrykket »begyndt Examen« havde ogsaa hidtil været almindelig
Forelæsninger, øvelser og Examina.
47
fulgt ved Universitetet og lejlighedsvis med Bestemthed forudsat af Mini-
steriet, saaledes i dettes Skrivelse af 26de September 1892 til det filosofiske
Fakultet.
Hvad angik Spørgsmaalet om Indførelse af nye Bestemmelser sigtende
til at forhindre, at Studerende, der havde indtegnet sig til Examen, uden
lovligt Forfald kunde udeblive fra Prøverne, forelaa der desangaaende intet
Forslag fra det lægevidenskabelige Fakultet, og heller ikke var der fra andre
Fakulteter fremkommet Ønske om deslige Bestemmelser, der ikke vel syntes
at kunne gives alene for et enkelt Fakultet, men maatte fastsættes som
almindelig Examensregel. Uagtet man ikke miskjendte de Betragtningers
store Vægt, som det lægevidenskabelige Fakultets Dekanus havde fremført,
formente Konsistorium, at der ikke burde foretages Skridt i denne Retning,
forinden der havde været rigelig Lejlighed til dels at vinde Erfaring om,
hvorvidt det berørte Forhold fra de Studerendes Side stadigt vilde blive
fortsat, og hvorvidt det ogsaa ved andre Fakulteter end det lægevidenskabe-
lige vilde fremkalde betydelige Ulemper, dels at forsøge, om det ikke kunde
virksomt modarbejdes ved streng Anvendelse af den Regel, at Examens-
gebyrer skulle erlægges strax ved Indtegningen og ikke tilbagebetales, naar
den Indtegnede afmelder sig.
Konsistorium tilraadede derfor, at den ommeldte Forespørgsel besvaredes
saaledes, at det maatte anses for stemmende med rigtig Fortolkning af de
bestaaende Retsregler, »at Indtegning til den lægevidenskabelige Embeds-
examen ligesom til andre Examiner ved Universitetet ikke er at betragte
som en Begyndelse af Examen og derfor ikke kan medføre de Virkninger,
som i Henhold til de gjældende Regler følge af at have begyndt Examen«.
Ministeriet bifaldt i Skrivelse af 23de Juli 1890 den af Konsistorium
fremsatte Opfattelse.
6. Forelæsninger og Examina under det filosofiske Fakultet.
I Anledning af en Forespørgsel fra Sognepræst A. Schack, om et af
Universitetets Auditorier kunde blive ham overladt til i Efteraarshalvaaret
1896 at holde en Række Forelæsninger over »Udviklingsgangen i Henrik
Ibsens Digtning«, meddelte Konsistorium ham i Skrivelse af 2den Juli s, A.,
at det beklagede, at det ikke saa sig i Stand til at overlade ham noget
Auditorium i fornævnte Øjemed.
7. Forelæsninger og Examina under det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
Den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen.
a. Kgl. Resolution af 1 8de September 1895 og Kirke- og Under-
visningsministeriets Skrivelse af 25de s. M. om skærpende
Bestemmelser med Hensyn til fornævnte Examen.
Ved kgl. Resolution af 18de September 1895 bifaldtes det, »at Posterne
2 og 3 i de ved allerh. Resolution af 17de December 188b fastsatte Bestem-
48
Universitetet 1895—1896.
melser angaaende Tiden for Afholdelse af den lægevidenskabelige Forbere-
delsesexamens botaniske Del bortfalde og erstattes af følgende Bestemmelser:
Saafremt Prøven i alle 4 Fag ved lægevidenskabelig Forberedelsesexamen
ikke aflægges samtidigt i Jnni — Juli, men deles i to Prøver, skulle disse
aflægges med et halvt Aars Mellemrum; gjentagen Prøve i samme Fag kan
kun finde Sted med et Aars Mellemrum«.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 25de September
1895 til Konsistorium bifaldtes det endvidere, »at efterfølgende to Be-
stemmelser træde i Kraft ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen
samt den lægevidenskabelige Embedsexamen, nemlig: 1. En Kandidat har
ikke bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen, naar Summen af de to
ved Sammentællingen erholdte Karakterer er mindre end 13, eller naar en
af do 5 Specialkarakterer er Nul, og 2. til at bestaa den lægevidenskabelige
Embedsexamen udkræves et Pointsantal af (13 -}- 5 X 14) 83 Points, saaledes
at de henholdsvis i Ministeriets Skrivelser af 15de Juli og Ilte November
1870 fastsatte Regler ændres i Overensstemmelse hermed«.
Endelig bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 17de December 1895 til
Konsistorium, »at de ved kgl. Resolution af 18de September s. A. fastsatte
Forandringer i Bestemmelserne vedrørende Forberedelsesexamen for Læge-
studerende træde i Kraft for dem, der indstille sig til at begynde denne
Examen i Januar 1896«.
De i denne Anledning førte Forhandlinger lindes foran Side 38—43.
b. Andre Afgjørelser.
Ved Skrivelse af 12te Oktober 1895 til det lægevidenskabelige Fakultet
meddelte Ministeriet i Henhold til Fakultetets Indstilling, at Cand. pharm.
& Stud. med. N. N. maatte overføre sine ved farmaceutisk Examen i Januar
1892 opnaaede Karakterer i Kemi og Botanik til lægevidenskabelig For-
beredelsesexamen med Pointsværdi af henholdsvis 13 og 16, men at derimod
Karakteren i Fysik ikke kunde tillades overført. Fakultetet havde i sin
Indstilling udtalt sig for, at Tilladelsen gaves for Karaktererne i Kemi og
Fysik, da Fordringerne endog vare noget større ved farmaceutisk Examen
end ved lægevidenskabelig Forberedelsesexamen; derimod havde Fakultet
ikke kunnet anbefale, at Overføringen tillodes for Fysikkarakterens Ved-
kommende.
8. Magisterkonferenser.
Bestemmelser om Fordringerne ved Magisterkonferenserne i Mathematik,
Astronomi, Fysik og Kemi.
I Skrivelse af 27de Maj 1896 meddelte det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet, at det flere Gange havde været paa Tale i Fakultetet,
at der burde foretages Forandringer ved Bestemmelserne om Magisterkonfe-
renser i Mathematik, Astronomi, Fysik og Kemi. I de hidtil gjældende
Bestemmelser for disse Examiners Vedkommende henvistes til Fordringerne
ved den polytekniske Læreanstalts Examiner; disse vare imidlertid ved den
nye Ordning blevne i den Grad forandrede, at en saadan Henvisning nu
Forelæsninger, Øvelser og- Examina.
49
var ganske vildledende. Det havde endvidere været erkjendt, at Kundska-
berne i Kemi vare meget mangelfulde for de Kandidaters Vedkommende,
der ikke skulde aflægge en praktisk Prøve i Kemi. Endelig følte man det
som en Ulempe, at det i flere Henseender, navnlig med Hensyn til Mathe-
matikens Anvendelse i Interpolationsregning og Iagttagelseslære, var lettere
at tage Magisterkonferens i Mathematik eller Fysik end at tage den til-
svarende Skoleembedsexamen, hvilket ikke burde være Tilfældet, da begge
Examiner væsentlig gave de samme Rettigheder.
Resultatet af Fakultetets Overvejelser af denne Sag blev, at der i et
Fakultetsmøde, som afholdtes den 12te Maj, vedtoges en Række Ændringer
i Bestemmelserne for Magisterkonferens, hvorved Fordringerne i Bifagene i
det hele stilledes ligesom ved Skoleembedsexamen, navnlig kunde denne
Ordning i alt væsentligt gjennemføres for Magisterkonferens i Mathematik
og Fysik; for Magisterkonferensen i Astronomi, og navnlig i Kemi, maatte
Fordringerne i Bifagene bestemmes i Analogi hermed under Hensyn til
Hovedfagets Natur.
I den nye Redaktion lød de af Fakultetet under 12te Maj 1896 ved-
tagne Bestemmelser saaledes:
»a. Magisterkonferens med Mathematik som Hovedfag.
1.	Magisterkonferensen omfatter en skriftlig, en praktisk og en mundtlig
Prøve.
2.	Den skriftlige Prøve bestaar i Besvarelser af: a. en større Opgave
i Hovedfaget, hvortil anvendes en Tid af 4 til 6 Uger; b. to mindre Op-
gaver i Hovedfaget, hvortil bruges 4 Timer; c. en Opgave i Astronomi eller
Fysik efter Kandidatens eget Valg, ligeledes i 4 Timer. Ved de under b.
og c. nævnte Prøver maa ingen Hjælpemidler benyttes uden eventuelt
Tavler.
3.	Den praktiske Prøve bestaar i en kvalitativ kemisk Analyse af
et uorganisk Stof, hvortil kan anvendes en Tid af 4 Timer og som ledsages
af en Redegjøreise for Fremgangsmaaden, hvortil ligeledes kan anvendes 4
Timer. Desuden maa Kandidaten have Attest for at have gjennemgaaet et
fysisk Øvelseskursus.
4.	Den mundtlige Prøve omfatter foruden Hovedfaget følgende Bifag:
Astronomi, Fysik og Kemi.
5.	Fordringerne ere i det hele, saavel i Hovedfaget som i Bifagene,
de samme som ved Skoleembedsexamen med Mathematik som Hovedfag, dog
saaledes, at det specielle Afsnit af Hovedfaget, som særlig opgives, maa
være studeret i større Omfang og paa mere videnskabelig Maade, medens
Fakultetet til Gjengjæld kan tillade nogen Indskrænkning i Bifagene.
b. Magisterkonferens med Astronomi som Hovedfag.
1. Magisterkonferensen omfatter en skriftlig, en praktisk og en mundt-
lig Prøve.
% 2. Den skriftlige Prøve bestaar i Besvarelse af: a. en større Opgave
i Hovedfaget, hvortil anvendes en Tid af 4 til 6 Uger; b. en mindre Op-
UniversitetetB Aarbog.	7
50
Universitetet 1895—1896.
gave i Hovedfaget, hvortil kan bruges 4 Timer; c. to mindre Opgaver i
Hjælpevidenskaberne, nemlig en i Mathematik og en efter Kandidatens Valg
enten i Fysik eller Kemi, ligeledes besvarede i 4- Timer. Ved Prøverne b.
og c. maa ingen Hjælpemidler bruges uden eventuelt Tavler.
3.	Den praktiske Prøve bestaar: a. i Observationer af en opgivet
Gjenstand med et af Observatoriets Instrumenter. Observationerne bør
under gunstige Vejrforhold tilendebringes paa en Nat (Dag). Til Observa-
tionernes Reduktion tilstaas en Uge. b. i en kvalitativ kemisk Analyse
af et uorganisk Stof, hvortil kan anvendes 4 Timer og som ledsages af en
Redegjørelse for Fremgangsmaaden, hvortil ligeledes kan anvendes 4 Timer.
Desuden maa Kandidaten have Attest for at have gjennemgaaet et fysisk
Øvelseskursus.
4.	Den mundtlige Prøve omfatter foruden Hovedfaget følgende Bifag:
Mathematik, Fysik og Kemi.
5.	I Hovedfaget fordres Kundskab til begge Astronomiens Hoved-
afdelinger, baade den sfærisk-praktiske Del og den theoretisk-fysiske, til
Astrofysiken og til Astronomiens Historie. I Bifagene ere Fordringerne de
samme som, naar de ere Bifag ved Skoleembedsexamen med Mathematik
eller Fysik som Hovedfag.
c.	Magisterkonferens med Fysik som Hovedfag.
1.	Magisterkonferensen omfatter en skriftlig, en praktisk og en mundt-
lig Prøve.
2.	Den skriftlige Prøve bestaar i Besvarelse af: a. en større Op-
gave i Hovedfaget, hvortil anvendes en Tid af 4 til f> Uger; b. en mindre
Opgave i Fysik og to Opgaver i Mathematik, til hvilke der kan bruges en
Tid af 4 Timer. Til de sidste Opgavers Besvarelse maa ingen Hjælpe-
midler bruges uden eventuelt Tavler.
3.	Den praktiske Prøve bestaar af 2 Prøver i Brugen af fysiske
Apparater samt af en kvalitativ kemisk Analyse af et uorganisk Stof. Til
Udførelsen af hver af disse Prøver kan bruges en Tid af 8 Timer, og Be-
svarelsen ledsages af en Beretning om Fremgangsmaaden.
4.	Den mundtlige Prøve omfatter foruden Hovedfaget følgende Bifag:
Mathematik, Astronomi og Kemi.
f). Fordringerne ere i det hele, saavel i Hovedfaget som i Bifagene,
de samme som ved Skoleembedsexamen med Fysik som Hovedfag, dog saa-
ledes, at det specielle Afsnit af Hovedfaget, som særlig opgives, maa være
studeret i større Omfang og paa mere videnskabelig Maade, medens Fakul-
tetet til Gjengjæld kan tillade nogen Indskrænkning i Bifagene.
d.	Magisterkonferens med Kemi som Hovedfag.
1.	Magisterkonferensen omfatter en skriftlig, en praktisk og en mundt-
lig Prøve.
2.	Den skriftlige Prøve bestaar i Besvarelse af: a. en større Opgave
i Hovedfaget, hvortil der kan anvendes en Tid af 4 Uger; b. en Opgave
i teknisk Kemi, hvortil kan benyttes 6 Timer; c. en Opgave i Fysik, og
■Mfc
Prisopgaver.
51
d. en Opgave i Mathematik, der bliver at besvare hver i Løbet af 4 Timer.
Ved de tre sidstnævnte Opgavers Besvarelse maa ingen Hjælpemidler be-
nyttes uden eventuelt Tavler.
3.	Den praktiske Prøve bestaar i Udførelsen af: a. et Præparations-
arbejde; b. et analytisk Arbejde. Til hvert af disse kan der anvendes en
Uge, og tillades det at benytte trykte eller skrevne Hjælpemidler. Besva-
relsen ledsages af en kort Beretning om Fremgangsmaaden; c. en praktisk
Prøve i Fysik. Til denne kan anvendes 8 Timer og Besvarelsen ledsages
af en Beretning om Fremgangsmaaden.
4.	Den mundtlige Prøve omfatter foruden Hovedfaget, derunder dets
Historie, følgende Bifag: Fysik, Mathematik, Astrofysik og Mineralogi. I
Fysik ere Fordringerne væsentlig de samme, som naar Fysik er Bifag ved
Skoleembedsexamen. I Mathematik fordres Kundskab i Arithmetik, Algebra,
Trigonometri, Differential- og Integralregning, Plangeometri, Stereometri,
analytisk Geometri, saavel i Planen som i Rummet. I Mineralogi kræves
Kjendskab til Krystallernes almindelige Egenskaber, til Krystalformerne og
deres Bestemmelse, til de vigtigste Mineralier, endvidere en Oversigt over
den almindelige Geologis Hovedsætninger og Danmarks Geologi.
Disse Bestemmelser træde i Kraft for dem, der indstille sig til Ma-
gisterkonferens efter den 1ste Januar 1898«.
IV. Prisopgaver.
I Anledning af en Skrivelse fra Cand. med. N. J. Strandgaard om
Tilladelse til at offentligjøre sin prisbelønnede Afhandling i Lægevidenskab
for Aaret 1893—94 i forandret Skikkelse, meddelte Konsistorium ham i
Skrivelse af 21de Oktober 1895, at der intet var til Hinder for, at Afhand-
lingen udgaves, hvorimod den, naar Forandringer foretoges, ikke maatte
betegnes som Prisafhandlingen, om end der vel f. Ex. i Fortalen kunde
gjøres opmærksom paa, at den var udarbejdet med Prisafbandlingen som
Grundlag.
—	Under 7de December 1895 sendte Konsistorium det theologiske
Fakultet en 4 Dage efter Indleveringsfristen modtagen Besvarelse af den
theologiske Prisopgave for 1894—95, idet Konsistorium henstillede til Fa-
kultetet, hvorvidt det vilde lade Afhandlingen blive underkastet Bedømmelse
eller ikke, med Tilføjende, at den Dom, som maatte blive fældet over den,
ikke maatte kunne være til Skade for nogen af de Afhandlinger, der vare
indkomne i rette Tid. En senere modtagen Skrivelse fra Forfatteren om
Grunden til Afhandlingens forsinkede Indlevering blev under 18de Januar
1896 tilsendt Fakultetet. Fakultetet antog derefter Besvarelsen til Be-
dømmelse.
—	Da Cand. jur. N. H. Baclie som Forfatter af den indleverede Be-
svarelse af den statsvidenskabelige Prisopgave for 1893—94, hvilken der var
blevet tilkjendt Accessit, anholdt om, at den indsendte Navneseddel maatte
blive aabnet, medens han tidligere havde ønsket, at dette kun fandt Sted,
saafremt hans Besvarelse blev tilkjendt Guldmedaille, meddelte Konsistorium
7*