2
Universitetet 1895 —1896.
rettest, at hele Lærerpersonalet ved Universitetet erholder Kundskab om
Tid og Sted for de enkelte under en Konkurrence om et Professorat hørende
Prøver, skal man anmode det ærede Fakultet om at fremsende de i saa
Henseende fornødne Meddelelser til Konsistorium, naar nogen Konkurrence
under Fakultetet finder Sted. For saa vidt der af Konkurrenterne præsteres
trykte Konkurrencearbejder, skal man anmode om Fremsendelse af et
saa stort Antal af disse, at alle Universitetets Lærere kunne erholde et
Exemplar«.
Yed Skrivelse af 16de Juli 1896 meddelte Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium, at det var blevet opmærksom paa, at der den Ilte
Maj 1895 af det theologiske Fakultets Dekanus var udstedt et Examens-
bevis, lydende paa Candidatus theologiæ David Pedersen Østergaard, me-
dens den Paagjældendes Navn ifølge hans Daabsattest var David Pedersen.
og at den samme Fejl saas at gaa igjen i de ham meddelte Attester for
andre ved Universitetet aflagte Prøver. Ministeriet anmodede derfor Kon-
sistorium om at henlede Vedkommendes Opmærksomhed paa Betjeningen
af, at der ikke for dem, der aflagde Prøver ved Universitetet, udstedtes
Vidnesbyrd lydende paa andet Navn end det, deres Daabsattest udviste,
medmindre de godtgjorde at have faaet Bevilling til Navneforandring.
Ministeriet tilføjede, at fornævnte Cand. theol. Pedersen under 12te Juni
1896 havde erholdt Bevilling til at føre Efternavnet Østergaard.
Ministeriets Skrivelse blev af Konsistorium under 19de Juli s. A.
meddelt Fakulteterne og Pedellerne til fornøden Iagttagelse.
3. Akademisk Disciplin.
I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager dog kun angaaet Forseelser mod den offentlige Orden og der er, for-
saavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller
andre Stipendier eller de havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse
Studenter en Irettesættelse.
— Da Stud. med. N. N. for foraarsaget Gadeuorden var blevet anset
med en Bøde, anmodede Konsistorium under 21de Oktober 1895 det læge-
videnskabelige Fakultet om at tildele ham en alvorlig Irettesættelse for en
af ham ved den nævnte Lejlighed udvist utilbørlig Mangel paa Diskretion
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
1. Forslag om Cand. theol. H. M. Larsens Ansættelse som Professor
extraordinarius under det theologiske Fakultet.
Under 28de Juni 1895 modtog Konsistorium fra det theologiske Fa-
kultet en af 216 theologiske Studenter underskreven Henvendelse med An-
modning om, at Fakultetet vilde virke hen til, at Cand. theol. H. Martensen
Larsen blev ansat som Docent i Religionshistorie som særligt Fag.
Fakultetets Flertal (Professorerne P. Madsen, Fr. Nielsen, L. W. Schat
Det akademiske Lærersamfund.
3
Petersen og J. C. Jacobsen) erindrede om, at det i Skrivelse af 22de Juni
1893 overfor Ministeriet havde udtalt et Ønske, der i det væsentlige faldt
sammen med Underskrivernes. Allerede umiddelbart efter den sidste tlieo-
logiske Konkurrences Afholdelse havde Fakultetet i Forbindelse med de til-
kaldte Censorer henledet Ministeriets Opmærksomhed paa Cand. theol. H. M.
Larsen som en ung Mand, der var i Besiddelse af Gaver, som i særlig Grad
maatte synes at kunne gjøre ham skikket til akademisk Virksomhed. To
Aar efter udtalte Fakultetet i sin ovenfor omtalte Skrivelse af 22de Juni
1893, at Kandidat Larsen i den mellemliggende Tid dels i Udlandet, dels
hjemme navnlig ved religionshistoriske Studier havde søgt at dygtiggjøre
sig til Universitetsvirksomhed, hvorfor det foreslog, at der overdroges ham
en saadan. Da der siden Fakultetets sidste Udtalelse yderligere var hen-
gaaet to Aar, i hvilke Kandidat Larsen havde udvidet og uddybet sine
Studier, mente Fakultetet denne Gang at burde andrage om, at der over-
droges ham et Professorat med de i oftere omtalte Skrivelse nævnte For-
pligtelser.
Et Mindretal (Professor H. Scharling) sluttede sig til ovennævnte
Andragende dog under Henvisning til sine Udtalelser i Fakultetets Skrivelse
af 22de Juni 1893.
Konsistorium henledte i Skrivelse af 9de Juli 1895 Ministeriets Op-
mærksomhed paa, at Konsistorium i tidligere Forslag til Normering af Uni-
versitetets Lærerkræfter gjentagende havde udtalt sig for, at det theologiske
Fakultet burde normeres med 6 Professorater. I Henhold dertil og i Hen-
hold til hvad der var udtalt i Skrivelse af 7de Juli 1893, hvormed Konsi-
storium havde indsendt Fakultetets Andragende om, at Cand. theol. H. M.
Larsen maatte blive beskikket til Docent i Fakultetet, anbefalede Konsi-
storium Fakultetets Andragende med Tilføjende, at det i Henseende til
Ansøgerens personlige Kvalifikationer selvfølgelig ganske maatte henholde
sig til Fakultetets Medlemmers sagkyndige Dom.
Af Ministeriet blev der ikke paa Finanslovforslaget for 1896—97 op-
taget noget Forslag angaaende denne Sag.
2. Forelæsninger af Pastor N. Dalhoff over Diakonik under
Pastoralseminariet.
Ved Skrivelse af 13de Januar 1896 meddelte Direktionen tor Pastoral-
seminariet Konsistorium, at Præst ved Diakonissestiftelsen N. Dalhoff havde
anholde om Tilladelse til at holde en Eække Foredrag for theologiske Kan-
didater over »kristelig Diakonik«, saaledes at disse Foredrag bleve betragtede
som et Led af Pastoralseminariets Undervisning, og at der, om muligt,
skaffedes ham Lokale dertil paa Universitetet.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 3die Februar s. A. til fornævnte
Direktion, at da Andrageren ikke ifølge erhvervet akademisk Grad ellei
anden Hjemmel var i Besiddelse af jus docendi, vilde han ikke uden Kiike-
og Undervisningsministeriets Tilladelse kunne holde Forelæsningei, og at
det theologiske Fakultet i Skrivelse af 30te Jannar s. A. ha\de eiklæiet,
at saadan Tilladelse kun burde gives for et enkelt Semester, og ilvke buidt
l*
4
Universitetet 1895—1896.
udstrækkes derudover. Konsistorium tilføjede, at der, for saa vidt Tilladelsen
meddeltes Andrageren, ikke vilde være noget til Hinder for, at der skaffedes
ham det fornødne Lokale paa Universitetet, saa vidt ske kunde, samt at
Anmeldelse af hans Forelæsninger optoges i Lektionskatalogen under Pastoral-
seminariet.
Efter at Konsistorium under 31te Marts s. A. fra Ministeriet havde
modtaget et Andragende fra Pastor N. Dalhoff om Tilladelse til at maatte
holde ovennævnte Foredrag i Efteraarshalvaaret s. A., blev der under
25de April s. A. af Konsistorium indsendt til Ministeriet en Svarskrivelse
med Erklæring fra det theologiske Fakultet i Lighed med fornævnte Skri-
velse til Pastoralseminariets Direktion.
Ministeriet meddelte derefter under Ilte Maj s. A. Pastor N. Dalhoff
Tilladelse til ved Pastoralseminariet at holde en Række Foredrag over
Diakonik, dog kun for Efteraarshalvaaret 1896.
3. Besættelsen af det ved Professor, Dr. med. C. E. Withs Afgang
fra Universitetet ledigblevne Professorat i klinisk Medicin.
Efter at Professor, Dr. med. C. E. With under 8de Oktober 1895 efter
Ansøgning var blevet entlediget i Naade og med Pension som Professor i
klinisk Medicin fra den 31te Januar 1896, blev i Henhold til et af Konsi-
storium under 17de September 1895 til Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet indsendt Forslag fra det lægevidenskabelige Fakultet den ledig-
blevne Lærerpost opslaaet vakant med 3 Ugers Ansøgningsfrist.
Efter Ansøgningsfristens Udløb bleve de indkomne Ansøgninger fra
Professor, Dr. med. H. Chr. Gram, Dr. med. A. Fløystrup, Dr. med. Israel-
Rosenthai*) og Dr. med. J. Y. Wichrnann under 2den November s. A. til-
stillede Konsistorium.
Under Ilte December s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet en
Erklæring at 25de November s. A. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori
dettes Flertal (Professorerne, Dr. A. Stadfeldt, Dr. C. G. Gædeken, Dr. C.
Lange, Dr. Chr. Bohr og Dr. C. J. Salomonsen samt Docent Dr. O. Bloch)
foreslog, at Professor Gram blev indstillet til det ledige Professorat. Det
bemærkede, at denne, efter at have været Reservelæge ved en af Kommune-
hospitalets medicinske Afdelinger og Kredslæge i Kjøbenhavn, i Aaret 1891
var blevet udnævnt til Professor i Farmakologi og kort efter til Overlæge ved
den ene medicinske Afdeling paa det kgl. Frederiks Hospital. I denne
Stilling havde han stadig fungeret, som klinisk Lærer for de Studerende og
i de sidste 3 Halvaar havde han under Professor Withs Sygdom efter
Fakultetets Anmodning jævnsides med den farmakologiske Undervisning
besørget det nu ledigblivende kliniske Professorat, saavel Praktikantøvelserne
som delvis Examinationen i medicinsk Klinik ved den lægevidenskabelige
Embedsexamen. Under denne omfattende Virksomhed havde Professor Gram
havt rig Lejlighed til at lægge sine udmærkede Kvalifikationer som klinisk
*) I)r. Israel-Rosenthai trak sig senere tilbage, da han var blevet udnævnt til Over-
læge ved Kommunehospitalet.
Det akademiske Lærersamfund.
5
Lærer for Dager, medens samtidig hans mangeaarige farmakologiske Studier
havde givet ham en for en Lærer i indre Medicin særlig betydningsfuld
Fordannelse. Han havde endvidere offentliggjort en Række videnskabelige
Arbejder, blandt hvilke hans Undersøgelser over Anæmierne og over Diureti-
nets Virkninger samt Opfindelsen af den saakaldte »Gramske Farvnings-
methode« maatte fremhæves som betydningsfulde for den theoretiske og
praktiske Medicin.
Saafremt Professor Gram maatte erholde Embedet som Professor i
medicinsk Klinik, vilde det farmakologiske Professorat blive vakant. Skjønt
Fakultetet ingenlunde var blind for det Tab, der vilde lides for denne
Plads ved en saa udmærket Lærer som Professor Grams Afgang, var det
dog overbevist om, at en dygtig Repræsentant for Farmakologien kunde
vindes, naar der gaves de yngre Kræfter, der med Flid og Talent havde
helliget sig Studiet af den theoretiske Medicin, Lejlighed til i en ikke for
kort Tidsfrist, f. Ex. 1 Aar, at forberede sig til en Konkurrence. En saadan
Tidsfrist vilde kunne opnaas, idet Professor Gram havde erklæret sig villig
til, saafremt han maatte erholde Professoratet i medicinsk Klinik, da tillige
samtidig at besørge Undervisningen i Farmakologi, en Ordning, som forøvrigt,
efter Fakultetets Anmodning til Professor Gram, allerede nu fandt Sted paa
tredie Semester. Fakultetet maatte da, idet det forøvrigt anerkjendte de
tre andre Ansøgeres Dygtighed og gode videnskabelige Præstationer, tilraade,
at Professor Gram, der skjønnedes ubetinget at have Fortrinet, blev indstillet
til at erholde det ledige Professorat.
Fakultetets Mindretal (Professorerne, Dr. Saxtorph, Dr. C. Reisz, Dr.
P. Plum og Dr. Edm. Hansen Grut) beklagede ikke at kunne slutte sig til
Flertallets Indstilling. Naar i tidligere Tid en Professor var gaaet over fra
et Fag til et andet, havde dette fundet Sted, uden at Posten havde været
opslaaet vakant. Dette var imidlertid sket her, og der havde som Ansøgere
foruden Professor Gram meldt sig 3 Mænd — alle lidt ældre end Professor
Gram —, der opfyldte enhver billig Fordring paa at kunne optræde som
Konkurrenter til den ledige Plads, idet de i en Række af Aar praktisk
havde uddannet sig og leveret respektable videnskabelige Arbejder i det
paagjældende Fag. Det forekom derfor Mindretallet ubilligt at udelukke
dem fra en Konkurrence, ligesom ogsaa Retsreglernes § 40 syntes her at
kræve en Konkurrence, da det ikke var hævet over enhver Tvivl, hvem al
de 4 Ansøgere der var mest skikket til den ledige Post. Dertil kom, at
Professor Gram lor Tiden var uundværlig i det Fag, han hidtil med stor
Dygtighed havde doceret. Der fandtes for Tiden her i Landet ingen, der
kunde overtage den farmakologiske Professorpost efter ham, og der vilde
hengaa mindst et Par Aar, før en yngre Mand, som — med Udsigt til at
opnaa en saadan Lærerpost — vilde hengive sig til Studiet at dette Fag,
kunde antages at være nogenlunde udviklet til at begynde en saadan Virk-
somhed. Fakultetet vilde tilmed intet særligt vinde ved, at Professor Gram
overtog Posten som Lærer i medicinsk Klinik, da han alt i sin Stilling som
Overlæge ved det kgl. Frederiks Hospital virkede som klinisk Lærer.
Naar Professor Gram i sin Ansøgning havde gjort opmærksom paa, at
han hidtil ikke havde kunnet erholde noget farmakologisk Laboratorium, og
6
Universitetet- 1895—1896.
at der efter al Sandsynlighed vilde hengaa mindst 5 Aar før et saadant — ved
de forventede nye medicinske Institutters Opførelse — kunde erholdes, og
at han til den Tid vilde være for gammel til at optage denne Side af
Farmakologien, saa kunde Mindretallet godt indrømme det berettigede i et
saadant Ræsonnement. Men — bortset fra den Mulighed, at Bevilling til
et farmakologisk Laboratorium dog maaske kunde erholdes før den ovenfor
omtalte Tid — skulde Mindretallet antyde, at der om nogle faa Aar, da
Professor Reisz agtede at trække sig tilbage, vilde indtræde Vakance i
Professoratet i Pathologia interna, som io efter Reglerne var forbundet med
Overlægeposten ved den 2den medicinske Service i det kgl. Frederiks Hospital.
Man vilde til den Tid kunne paaregne at have en nogenlunde uddannet
Aspirant til den farmakologiske Post, og Fakultetet vilde kunne anbefale,
at Professor Gram, som havde faaet yderligere Uddannelse i det Fag, han
vilde overtage, uden Konkurrence ansattes i denne Post, som jo var meget
analog med den, han nu attraaede. Professor Gram vilde saaledes kunne
faa sit Onske opfyldt uden Skade for og uden Afbrydelse i Undervisningen
i det Fag, han hidtil havde repræsenteret.
Naar der i Fakultetet havde været antydet, at Professor Gram fore-
løbig kunde besørge begge Professorater — i medicinsk Klinik og i Farma-
kologi — ansaa Mindretallet en saadan Ordning, som desværre under Professor
Withs Sygdom havde maattet træffes, for saa utilfredsstillende, at den ikke
burde forsøges. Mindretallet skulde derfor foreslaa, at der afholdtes Kon-
kurrence om det ledige Professorat.
Konsistorium bemærkede ved Erklæringernes Indsendelse, at et Flertal
(7) af dets Medlemmer havde sluttet sig til Fakultetets Flertals Forslag'
medens et Mindretal (5) havde sluttet sig til Fakultetets Mindretals Forslag
og 1 Medlem ikke havde stemt.
Ministeriet meddelte derefter under 20de December s. A. Konsistorium,
at det havde maattet nære overvejende Betænkelighed ved i Overensstemmelse
med Konsistoriums og Fakultetets Flertals Forslag at indstille Professor, Dr.
C. Gram til fornævnte Professorat, idet Ministeriet havde troet i saa Henseende
blandt andet ikke at kunne bortse fra det i alt Fald for Tiden formentlig
uerstattelige Tab, der vilde lides for det farmakologiske Professorat ved
Professor Grams Afgang herfra, hvortil kom, at der, efter hvad der var
oplyst, om nogle faa Aar kunde ventes Vakance i Professoratet i Pathologia
interna, til hvilket Professor Gram da ventelig vilde kunne overgaa uden
Konkurrence. Ministeriet maatte derfor anse det for rettest, at der afholdtes
Konkurrence om det ledigblivende Professorat, og udbad sig Forslag om
de nærmere Regler, hvorefter en saadan formentes at burde afholdes.
Konsistorium indsendte under 4de Januar 1896 til Ministeriet det af
Fakultetet afgivne Forslag, hvorefter det efter Ministeriets Forestilling under
13de s. M. allernaadigst blev bifaldet:
»1. at der i Henhold til Universitetets Fundats af 7de Maj 1788 Kap.
1 § 13 maa afholdes en Konkurrence om et Professorat i medicinsk Klinik
ved Universitetet, til hvilken Konkurrence Videnskabsmænd, som have
Indfødsret, have Adgang.
2. at Konkurrencen afholdes efter følgende Regler:
Det akademiske Lærersamfund.
7
a. Proven bestaar i:
1.	En Afhandling over et opgivet Æmne; den afgives trykt efter 28
Dages lorløb og forsvares mod de andre Konkurrenter; skulde
Konkurrenternes Antal overstige tre, forsvares Afhandlingen dog
kun mod to Konkurrenter efter Censurkomiteens nærmere Anordning.
2.	En klinisk Forelæsning over en Patient, som Konkurrenten umid-
delbart forud har undersøgt.
3.	En klinisk Prøve: Forelæsning over en den foregaaende Dag under-
søgt Patient.
4.	Forelæsning med 3 Timers Forberedelse over et Sektionsfund sam-
menholdt med Sygehistorien.
5.	En Forelæsning over et opgivet Æmne af den almindelige Pathologi
(ens for alle) med 2 Dages Forberedelse.
1). Censurkomiteen sammensættes af 5 Medlemmer af det lægevidenskabelige
Fakultet, nemlig foruden dettes Dekan 4 af Fakultetet valgte Profes-
sorer, og endvidere af 3 Videnskabsmænd udenfor Fakultetet, valgte af
det medicinske Selskabs staaende Udvalg.
c. Prøverne afholdes i Marts Maaned 1896 og Ansøgningerne om at del-
tage i Konkurrencen indgives inden Udgangen af Januar 189(5.
3. at der om Afholdelsen af en saadan Konkurrence maa foranstaltes
fornøden Bekjendtgjørelse«.
Som Deltagere i Konkurrencen meldte sig Dr. med. A. Fløystrup og
Dr med. K. Faber.
Efter Konkurrencens Slutning indstillede Censurkomiteen, der bestod
af Fakultetets Dekanus, Professor, Dr. Chr. Bohr, Professorerne, Dr. C. fteisz,
Dr. A. Stadfeldt, Dr. Chr. Gram og Dr. C. J. Salomonsen samt Etatsraad,
Dr. A. Brunniche, Overlæge, Professor, Dr. K. Pontoppidan og Professor,
Dr. F. Trier, under 29de April s. A., at Professoratet besattes med Dr.
Faber.
Paa Ministeriets Forestilling blev Dr. med. Knud Faber under 12te
Maj s. A. allernaadigst udnævnt til Professor i klinisk Medicin.
— Under 24de December 1895 anmodede Ministeriet Konsistorium om
at indhente en Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet i Anledning
af en Skrivelse, hvori Inspektøren for det kgl. Frederiks Hospital efter
Konference med Lægeraadet havde indstillet, at den Fribolig, der havde
været tillagt Universitetets Professor i klinisk Medicin som Overmedikus
ved Hospitalet, maatte blive inddraget efter Professor Withs Fraflytning
ved April Flyttedag 189(5, mod at der tilstodes hans Eftermand et aarligt
Beløb af 1(500 Kr. af Hospitalets Kasse.
Konsistorium indsendte under 20de Januar 1896 en Skrivelse fra det
lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det intet fandt at erindre
mod fornævnte Ordning, hvorhos Konsistorium sluttede sig til Fakultetets
Udtalelser.
Ministeriet meddelte derefter i Skrivelse af 1ste Februar s. A. Konsi-
storium, at det havde bifaldet, »at der efter Overmedikus Professor W itlis
Afskedigelse fra 1ste Februar s. A. ikke maa tillægges den, der i hans Sted
bliver ansat som Professor i medicinsk Klinik ved Universitetet, og som i
8
Universitetet 1895—1896.
denne Egenskab tillige er Overmedikus ved det kgl. Frederiks Hospital, Fri-
bolig paa Hospitalet, og at de Lokaler, der for Øjeblikket som Fribolig benyttes
af Professor With, efter hans Fraflytning April Flyttedag 1896 maa stilles
til Hospitalets Brug i andet Øjemed, samt at der gives den nye Overmedikus i
Stedet for Fribolig, den samme Huslejegodtgjerelse, som der tilkommer de
to af Hospitalets Overlæger, der ansættes for 6 Aar ad Gangen, nemlig
1600 Kr. aarlig, at regne fra den Dag, da den nye Overmedikus ansættes«.
Yed Skrivelse af 14de April s. A. meddelte Ministeriet endvidere
Konsistorium, at det efter Ministeriets Forestilling under 7de s. M. aller-
naadigst var bifaldet, »at den allerhøjeste Resolution af 22de Januar 1873
angaaende en ordnet Samvirken mellem Universitetet og det kgl. Frederiks
Hospital til den lægevidenskabelige Undervisnings Fremme m. v. forandres
saaledes, at der fremtidig ikke tilstaas Professoren i medicinsk Klinik, der
som saadan tillige er Overlæge ved det kgl. Frederiks Hospital, Embedsbolig
i Hospitalet, men derimod en aarlig Lønning af 1600 Kr. af Hospitalets
Kasse«.
Ministeriet bemærkede derhos, at den Huslejegodtgjørelse, som ifølge
Ministeriets Skrivelse af 1ste Februar 1896 vilde blive at udbetale til den
nye Overmedikus selvfølgelig var bortfalden ved fornævnte Resolution, og at
den derved fastsatte Lønning blev at udbetale efter sædvanlige Regler, naar
det ledige Professorat i medicinsk Klinik blev besat. Det fulgte tillige af
det foranstaaende, at der fremtidig tilkom den paagjældende Professor
sædvanlig Adgang efter Anciennetet til Universitetets Huslejeportioner og
til Option af Fribolig, i Lighéd med de Professorer, der efter Omstændig-
hederne maatte være ansatte paa bestemt Tid som Overlæger ved Frederiks
Hospital med en tilsvarende Lønning fra dette.
I Skrivelse af 9de Maj s. A. til Ministeriet bemærkede Konsistorium,
at det maatte udtale sin Beklagelse over, at fornævnte Ordning af et Uni-
versitetsanliggende var truffet, uden at Konsistoriums Erklæring derom forud
var indhentet, saaledes som det ifølge en lang og fast og vistnok særdeles
formaalstjenlig Praxis havde været Brug. Man maatte saa meget mere
betone denne Forbigaaelse af Konsistorium, som den kgl. Resolution af 7de
April s. A. væsentlig kun havde det Formaal at ordne Adgangen til Option
af Huslejeportion eller Fribolig ved Universitetet; thi paa dette Omraade
havde Konsistorium altid til en vis Grad udøvet en særlig autonomisk Myn-
dighed, jfr. Universitetets Retsregler B I. § 47, og dette stemmede ikke
blot med Optionens historiske Udvikling, men ogsaa med de reelle For-
hold, eftersom det i og for sig kun havde Interesse for de normerede
Professorer indbyrdes, af hvem og hvorledes Option skete.
Hvad den trufne Ordnings Indhold og Følger angik, skulde Konsistorium
bemærke følgende: Den kgl. Resol. af 1896 og Ministeriets dertil knyttede Ud-
talelser vedrørte kun Professor-Overlægen i medicinsk Klinik, men ikke
Professor-Overlægen i klinisk Kirurgi. Denne sidste havde, som det vilde
være Ministeriet bekjendt, Embedsbolig paa Frederiks Hospital og vilde
ogsaa efter Hospitalets eventuelle Flytning beholde Bolig i det. Yed Siden
al denne Fribolig at give ham Adgang til Option syntes umuligt ved An-
vendelse af de i Universitetets Retsregler § 47 indeholdte Bestemmelser,
Det akademiske Lærersamfund.
9
saa meget mere som der da kunde indtræde det Tilfælde, at han ved Siden
af sin Embedsbolig paa Hospitalet ogsaa ifølge Option erholdt en af de
to Friboliger ved Universitetet. Paa den anden Side kunde det ikke nægtes,
at man ved at udelukke Professoren i klinisk Kirurgi fra Option stillede
ham langt ringere i økonomisk Henseende, end den anden Professor-Over-
læge ifølge Resol. af 1896 var stillet, og det skjønt de to Professor-Over-
lægers Forhold iøvrigt var ganske ensartet. At den kirurgiske Professor
havde Embedsbolig paa Hospitalet, tilsigtede ikke blot at give ham et Veder-
lag, men tjente tillige til Hospitalets Tarv, og det var derfor lians Pligt at
bo dér; men skulde denne hans Bolig udelukke ham fra Option, blev For-
holdet fra det Tidspunkt af, da han ellers kunde optere, i Virkeligheden
det, at han fremdeles ved sin Pligt til at bo paa Hospitalet var hindret i
frit at vælge sin Bolig, men nu næsten ikke fik noget Vederlag herfor eller
for sin ansvarsfulde og opslidende Hospitalsgjerning, da den Fribolig, som
Hospitalet ydede ham, ophørte at have nogen væsentlig økonomisk Betyd-
ning for ham, naar han til Gjengjæld maatte opgive en Huslejeportion af
1200 Kr. aarlig. Derhos maatte det ikke tabes af Sigte, at der ikke af
Universitetets Kasse blev beregnet Pension af Værdien af Boligen paa
Hospitalet, hvorimod Huslejeportionen ved Universitetet blev tagen i Be-
tragtning ved Pensionsansættelse, og den kirurgiske Professor-Overlæge
vilde saaledes saavel i en maaske stor Del af sin Embedstid som efter sin
Afgang — hvis han da ikke af Frederiks Hospital erholdt Pension beregnet
efter Boligen — være betydeligt ringere aflagt end en medicinsk Professor-
Overlæge.
Hvilken Betydning man iøvrigt vilde tillægge disse Betragtninger,
syntes de i alt Fald at vise, at Spørgsmaalet om de to Professor-Overlægers
Adgang til Option hensigtsmæssigt afgjordes samtidigt, og der turde mulig-
vis være Anledning til at træffe en samlet Afgjørelse for et endnu videre
Omraade, uden Hensyn til at i alt væsentligt ganske ensartede Spørgsmaal
kunde ventes at ville rejse sig i flere Tilfælde, f. Ex. naar Professoren i
Bakteriologi, saaledes som det skulde være paatænkt, fik Embedsbolig i de
forventede nye Hospitalsbygninger. I denne Forbindelse maatte da særligt
gjøres opmærksom paa, at det Spørgsmaal, som den kgl. Resolution af 1896
og Ministeriets Skrivelse af 14de April s. A. omhandlede, for saa vidt ikke
var paatrængende, som dets Afgjørelse ikke vilde faa praktisk Virkning,
førend Adgang til Option indtraadte for den nye medicinske Professor-
Overlæge, hvilket rimeligvis først vilde ske om henimod en Snes Aar. Der-
imod var Spørgsmaalet for saa vidt angik den kirurgiske Professor-Overlæge
noget nærmere liggende, thi det maatte paaregnes som sandsynligt, at
extraordinær Docent, Overkirurg, Dr. O. Bloch om ikke mange Aar vilde blive
ansat i dette Embede, og han vilde da med Hensyn til eventuel Option
kunne gjøro Anciennetet gjældende fra sin første faste Ansættelse ved Uni-
versitetet den 30te Januar 1886.
Konsistorium indstillede i Henhold til det anførte, at en nærmere samlet
Ordning af hele det omspurgte Forhold forbeholdtes, og at der derfor
ved den forestaaende Udnævnelse af en medicinsk Professor-Overlæge toges
et Forbehold med Hensyn til hans Adgang til at optere ved Universitetet.
Universitetets Aarbog.	2
10
Universitetet 1895—1896.
I denne Anledning bemærkede Ministeriet i Skrivelse af 20de Maj
1896 til Konsistorium, at dette i sin Skrivelse af 20de Januar s A. havde
udtalt sig om Sagen paa en saadan Maade, at Ministeriet ved at udvirke
den kgl. Resolution af 7de April s. A. og ved at udtale Konsekvenserne
af denne med Føje kunde gaa ud fra, at dette var ganske i Overensstem-
melse med Konsistoriums Anskuelser. Maatte Ministeriet saaledes i Hen-
seende til Sagens formelle Side bestemt fastholde, at der hverken havde
været tilsigtet eller i Virkeligheden vist nogen Tilsidesættelse af tilbørlige
Hensyn til Konsistoriums Interesser i Sagen, maatte det ligeledes, hvad
dennes Realitet angik, i alle Henseender fastholde Rigtigheden af den trufne
Afgjørølse, saa meget mere, som Betydningen af de Hensyn, der herved
havde været ledende, i Konsistoriums sidste Skrivelse var udviklet paa en
med Ministeriets Betragtning ganske stemmende Maade. Til nærmere For-
klaring i saa Henseende skulde Ministeriet anføre følgende.
Som det vilde være i behagelig Erindring tiltraadte Konsistorium i
Skrivelse af 20de Januar s. A. det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring
over det fra Hospitalsbestyrelsen fremkomne Forslag om Inddragelse af
den fornævnte Embedsbolig, hvilken Erklæring gik ud paa, at der intet
fandtes at erindre imod, at denne Bolig blev inddraget, mod at der til-
stodes den vedkommende Professor »et aarligt Beløb af 1600 Kr. af Hospi-
talets Kasse«. Da Ministeriet derpaa under 1ste Februar s. A. bifaldt det
nævnte Forslag, hvilket samtidig meddeltes Konsistorium, benyttede man
de i Forslaget indeholdte Udtryk ved at fastsætte, »at der gives den nye
Overmedikus den samme Huslejegodtgjørelse, som tilkommer de to af Hospi-
talets Overlæger, der ansættes for 6 Aar ad Gangen, nemlig 1600 Kr.
aarlig«.
Det var selvfølgelig herved, i Overensstemmelse med Forslaget, tilsigtet
at give den medicinske Professor og Overlæge det for Overlægegjerning iøvrigt
normerede Vederlag og derved stille ham lige med saadanne Professorer,
som ere eller have været midlertidig knyttede til Hospitalet. Ministeriet
maatte imidlertid blive opmærksom paa, at de saaledes benyttede Udtryk
ikke stemmede overens med den kgl. Resolution om Universitetets og Hospi-
talets indbyrdes Forhold af 22de Januar 1873, ved hvilken der ikke var
fastsat en »Huslejegodtgjørelse«, men en »Lønning« for de paa Tid fun-
gerende Overlæger og lige saa lidt med den af Konsistorium udøvede Praxis,
hvorefter der i sin Tid var bleven tillagt Professorerne Reisz og Plum, me-
dens de midlertidig vare ansatte som Overlæger, Adgang til Option ved
Universitetet, hvilket efter de hidtil gjældende og af Konsistorium paabe-
raabte Regler ikke vilde være sket, hvis deres Lønning havde været at be-
tragte som et Vederlag for Bolig paa Hospitalet.
For at berigtige den tidligere Afgjørelse i den her særligt omhandlede
Retning vilde det have været tilstrækkeligt, at Ministeriet ved en ny Til-
kendegivelse havde ændret sine Udtryk i Overensstemmelse med det an-
førte. Paa denne Maade vilde der, uden at nogen nærmere udtrykkelig
Udtalelse behøvedes, være tilvejebragt en fuldstændig Ligestilling mellem
den faste medicinske Overlæge og hans paa Tid fungerende Kolleger, da der
ikke for Konsistoriums Vedkommende kunde foreligge nogen Realitets grund
Det akademiske Lærersamfund.
11
til at betragte lians »Lønning« som en Huslejegodtgjørelse. Boligen var
inddragen ved Embedsledighed og for bestandig, da man fra alle Sider var
enig om at anse den for unødvendig for Hospitalet, og den var altsaa saa-
vel den tilkommende nye Professor som Embedet i det hele aldeles uved-
kommende. Det vilde derfor, saa vidt man kunde see, være en Uret mod
den paagjældende Professor at betragte det Pengebeløb, der som Vederlag
for Hospitalsgjerningen traadte i Stedet for Boligen, som en »Huslejegodt-
gjørelse«, for saa vidt dette kunde faa Betydning til Skade for ham, og fra
Konsistoriums Side kunde en Opfattelse i modsat Retning saa meget mindre
forudsættes, som der i sammes Skrivelse af 20de Januar 1896 var anvendt
et korrekt Udtryk om Pengelønningen, ligesom Konsistorium ved sin nys
omtalte Praxis hidtil havde draget Omsorg for, at Overlægelønningen saa
vidt muligt ikke blev et illusorisk Vederlag.
Det var derfor ingenlunde, som Konsistorium havde formodet, væsentlig
for at ordne Adgangen til Option ved Universitetet, at man besluttede at
søge udvirket en allerhøjeste Resolution i Sagen, Dette skete alene af
Hensyn til, at Embedsboligens Nedlæggelse maatte betragtes ikke som en
temporær, men som en varig Forandring i de ved Resolutionen af 1873
anordnede Lønningsregler. I sin allerunderdanigste Forestilling om Sagen
kunde Ministeriet imidlertid ikke undlade at gaa ind paa Konsekvenserne
af den foreslaaede Lønningsforandring, i det man til Støtte for sin Indstil-
ling maatte paavise, at Inddragelsen af den paagjældende, ved Beliggenhed
og Størrelse værdifulde Embedsbolig ikke kunde antages at medføre nogen
Forringelse af Embedets Indtægter i det hele, men snarere en Forbedring
af disse. Idet man saaledes nærmest maatte paavise de ubillige Forhold,
hvorunder de Professorer, der i Embeds Medfør skulle være Overlæger, vare
stillede som Følge af de gjældende Regler, havde Ministeriet i sin Indstil-
ling fremsat væsentlig de samme Betragtninger, som senere vare udtalte af
Konsistorium, og i denne Forbindelse maatte man derhos fremhæve, at der
ikke havde været nogen Hjemmel for at lade Hospitalet udrede nogen
Pension til afgaaede Overlæger. At man endelig i sin Meddelelse af 14de
April 1896 udtalte de oftnævnte Konsekvenser af den faldne Resolution,
havde sin naturlige Grund i, at man maatte ønske udtrykkelig at fjerne
den Uklarhed med Hensyn til Overlægernes Optionsret i det hele, som
ellers kunde fremkomme som Følge af Ministeriets Skrivelse at 1ste
Februar s. A.
Efter hvad her i det hele var anført, vilde det formentlig være klart,
at. Ministeriet fra sit Synspunkt ikke havde kunnet linde nogen Anledning
til paa Sagens senere Trin at begjære en gjentagen Udtalelse Ira Konsi-
storium, idet man efter alle foreliggende Omstændigheder maatte betragte
sammes Erklæring af 20de Januar s. A. som et fyldestgj ørende Grundlag
for den endelige Ordning af Spørgsmaalet.
Da derhos Adgangen til Option kunde tillægges det vedkommende
Professorat paa en Tid, da det var ledigt, saaledes at ingen af de for 1 iden
last ansatte Universitetslærere vilde prægraveres derved, kunde der ikke
hos Ministeriet herske nogen Tvivl om, at det rette Tidspunkt til Sagens
Ordning netop nu var forhaanden. Naar Konsistorium desuagtet havde yttiet
2*
12
Universitetet 1895 1896.
Tvivl herom og endog foreslaaet Ordningen udsat, indtil andre lignende
Spørgsmaal kunde løses, skulde Ministeriet erindre om de Vanskeligheder,
der tidligere vare fremkomne i Tilfælde, hvor man under andre Forhold
havde søgt at ordne forskjellige Universitetslæreres Adgang til Option; jfr.
den i »Meddelelser om Universitetet« m. m. 1849—56 S. 288 ff. omhandlede
Sag samt Konsistoriums Skrivelser af 21de April 1887, 1ste Juni 1888 og
2$de December 1889 (Univ. Aarb. f. 1880—89 S. 13 tf. og S. 277 samt f.
1889—92 S. 172 tf.), ligesom man i denne Forbindelse skulde bemærke, at
for saa vidt Konsistorium til Støtte for den af samme paaberaabte til en vis
Grad autonomiske Myndighed i Optionssager — en Myndighed, som man
indenfor dens rette Begrænsning ikke havde tænkt at ville bestride — havde
anført, at Spørgsmaalet, af hvem og hvorledes Optionen skete, kun havde
Interesse for de normerede Professorer indbyrdes, var det utvivlsomt Mini-
steriets Pligt blandt andet at drage Omsorg for, at en af Forholdenes Natur
flydende Forøgelse af de optionsberettigede Professorers Antal saa vidt
muligt skete uden Præjudice for dem, der i Forvejen havde Udsigt til Option.
Ifølge disse Betragtninger turde netop den Omstændighed, at Spørgs-
maalet for den medicinske Professor-Overlæges Vedkommende ikke i per-
sonlig Henseende var paatrængende, tale til Gunst for den stedfundne Af-
gjørelse. Ministeriet kunde derfor ikke være enigt med Konsistorium i, at
en i og for sig retfærdig Løsning af dette Spørgsmaal burde udsættes alene
af Hensyn til, at Professoren i kirurgisk Klinik fremdeles var stillet under
en uheldig Lønningsordning, som der for hans Vedkommende ikke for Tiden
kunde raades Rod paa uden Overvindelse af særlige Vanskeligheder. Under
Hensyn til, at Konsistorium havde lagt særlig Vægt paa den Ulighed, der
fremkom mellem de tvende i Henseende til Embedsforretninger ligestillede
Professorer, skulde man ikke undlade at tilføje, at den forventede Flytning
af Frederiks Hospital muligvis vilde give Anledning til at søge fastsat nye
Lønningsregler for Overlægerne eller i det mindste for de to kirurgiske
Overlæger, som efter det foreliggende Kommissionsforslag skulde have Bolig
i det nye Hospital. Ad denne Vej kunde den nævnte Ulighed eventuelt
fjernes, forinden den i personlig Henseende fik aktuel Betydning; men
iøvrigt maatte det ikke overses, at det netop ved Kommissionsforslaget var
tilsigtet at etablere en vedvarende Ulighed i de tvende her omhandlede
Embedsmænds Lønningsmaade, som vilde faa en skærpet Betydning ved
Hospitalets Flytning til en Udkant af Byen.
Naar det under Henvisning til denne Bygningsplan var anført, at
Spørgsmaal, der i alt væsentlig vare ganske ensartede med det her omhand-
lede, kunde ventes at ville reise sig i flere Tilfælde, f. Ex. naar Professoren
i Bakteriologi hk Embedsbolig i den paatænkte nye Hospitalsbygning, skulde
Ministeriet gjøre opmærksom paa, at de to nye Embedsboliger, nemlig for
Professorerne i patliologisk Anatomi og i Bakteriologi, der vare planlagte i
eller ved de nye lægevidenskabelige Institutter, selvfølgelig vilde blive en
Bestanddel af de Paagjældendes Lønning som Universitetslærere, ligesom
andre nu existerende Professorboliger, og selvfølgelig danne en Modsætning
til de her i Sagen omhandlede Overlægeboliger, der vare et Vederlag for
Hospitalsgjerning, som det nærmere var omtalt af Konsistorium. Ministeriet
Det akademiske Lærersamfund.
13
kunde derfor ikke se, at der ved den antydede Foranstaltning vilde frem-
komme nye Spørgsmaal, endsige saadanne, som vare ensartede med det
her foreliggende. Derimod turde det i nærværende Sammenhæng have en
vis Interesse, at der viste sig Udsigt til en Indskrænkning af de options-
berettigede Professorers Antal i Lighed med, hvad der i de senere Aar var
sket ved Opførelsen af flere Embedsboliger for specielle Professorater (i
Botanik, i Plantefysiologi, i Fysik og i Kemi).
I Forbindelse med det anførte vilde Ministeriet ikke undlade at
benytte Lejligheden til at henstille til Konsistoriums Overvejelse, »'om ikke
den af samme hævdede Praxis, der havde givet Anledning til nærværende
Sag, nemlig at Optionsret ved Universitetet er nægtet enhver, som andet
Steds fra enten nyder Fribolig in natura eller Huslejegodtgjørelse, hvilket
ikke saas at have nogen udtrykkelig Hjemmel udenfor den af Konsistorium
antagne Sædvane, jævnlig maatte føre til Resultater, der vare i Strid med
Forholdenes Natur. Saadanne Emolumenter som de nævnte vilde nemlig i
de fleste Tilfælde være et Vederlag for et Arbejde, der af den ene eller
den anden Grund var paalagt vedkommende Professor udenfor hans Univer-
sitetsgjerning, og det syntes derfor at være lidet billigt, at de altid med-
førte Tab af Optionsretten, saa meget mere. som Universitetets Husleje-
portioner efter de nuværende reelle Forhold væsentlig havde Karakteren af
et Alderstillæg til Lønningen.
Endelig bemærkede Ministeriet, at det i Henhold til det anførte ikke
havde fundet tilstrækkelig Anledning til at tage noget Forbehold i den af
Konsistorium foreslaaede Retning overfor Professor i medicinsk Klinik Dr.
Faber, om hvis Udnævnelse Ministeriet henviste sin Skrivelse herom af
20de Maj s. A.
4. Besættelsen af det ved Professor, Dr. med. Edm. Hansen Gruts
Afgang ledigblevne Professorat i Ophthalmologi.
Efter at der under 27de Juli 1895 var blevet meddelt Professor i
Ophthalmologi, Dr. med. Edm. Hansen Grut Afsked fra bemeldte Embede
fra 31te Januar 1896, anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet under
6te August 1895 Konsistorium om at ville indhente Forslag fra det Læge-
videnskabelige Fakultet angaaende den derved ledigblevne Lærerposts Be-
sættelse.
Konsistorium indsendte derefter under 12te September s. A. en Skrivelse
fra Fakultetet, hvori dette foreslog, at fornævnte Lærerpost strax opsloges
vakant med en Ansøgningsfrist af 3 Uger, idet samtidigt den i Universitetets
Retsregler § 40 formulerede Ordlyd af den herhen hørende fundatsmærsige
Bestemmelse anførtes: »Findes til et akademisk Lærerembede flere Ansøgere,
mellem hvilke Valget findes tvivlsomt, skal der holdes offentlig Konkurrence.«
Konsistorium sluttede sig til Fakultetets Forslag.
Ved Skrivelse af 10de og Ilte Oktober s. A. tilstillede Ministeriet
Konsistorium de indkomne Ansøgninger fra Dr. med. J. Bjerrum, Korpslæge
G. Norrie og Dr. med. M. Tscheming.
14
Universitetet 1895 1896.
Efter at disse Ansøgninger havde været sendte til Fakultetets Erklæring,
indsendte Konsistorium under Ilte December s. A. en Skrivelse af 15te
November s. A., hvori Fakultetet udtalte, at dets Flertal (Professorerne, Dr.
Saxtorph, I)r. C. Lange, Dr. J. H. Chievitz, Dr. Chr. Bohr, Dr. Chr. Gram
og Dr. C. J. Salomonsen samt Docent, Dr. O. Bloch) ved de i den Anledning
foretagne Overvejelser var kommet til den Mening, at her forelaa det i
Universitetets Retsregler § 40, Stykke 4 omhandlede Tilfælde, og det skulde
derfor tillade sig at foreslaa, at der afholdtes offentlig Konkurrence om Posten,
dog saaledes, at Konkurrencen begrænsedes til kun at gjælde for de tre An-
søgere. Et Mindretal havde derimod afgivet en Erklæring, i hvilken dette
tilraadede, at Dr. med. J. Bjerrum uden Konkurrence ansattes som Professor
i Ophthalmologi.
I Anledning af denne Mindretallets Erklæring skulde Fakultetet gjøre
følgende Bemærkninger.
Om end Diskussionen i Fakultetet hovedsagelig havde drejet sig om
Dr. Bjerrum og Dr. Tscherning, forelaa der dog ikke nogen Fakultetsudtalelse
om Korpslæge G. Norries Kvalifikationer af det af Mindretallet angivne
Indhold. Naar Dr. Tscherning havde gjort sig bekjendt ved betydelige
videnskabelige Arbejder, hvoriblandt ogsaa en efter Mindretallets Ord god
og fortjenstfuld Doktordisputats om et klinisk Æmne, maatte han herved
have erhvervet sig et billigt Krav paa, at der gaves ham Lejlighed til ved
offentlig Konkurrence at vise, hvorvidt han ogsaa var i Besiddelse af den
Evne til klinisk Undervisning, med Hensyn til hvilken der for Dr. Bjerrums
Vedkommende allerede forelaa Vidnesbyrd.
Det var rigtigt, at den ophthalmologiske Lærerpost for saa vidt var
exceptionelt stillet, som der med den ikke var forbundet en egen Klinik,
hvorimod der ved Postens Oprettelse blev truffet Overenskomst med Professor,
Dr. Grut angaaende Benyttelsen af hans Klinik ved Undervisningen. Men
Fakultetet havde netop benyttet Lejligheden ved det forestaaende Professor-
skifte til at søge denne exceptionelle Stilling forandret til en Ordning,
hvorved der sikredes Universitetet en fast, af vexlende personale Omstændig-
heder uafhængig Klinik, og havde ved det derom til Ministeriet indgivne
Forslag blandt andet haabet at fjerne enhver Anledning til, at der ved
indtrædende Vakancer kunde komme Hensyn frem, som det var lidet ønske-
ligt at tage i Betragtning ved Bedømmelsen af Adkomster til en Lærerpost
ved Universitetet.
Fakultetets Mindretal (Professorerne, Dr. C. Reisz, Dr A. Stadfeldt,
Dr. C. G. Gædeken, Dr. P. Plum og Dr. Edm. Hansen Grut) udtalte i sin
Erklæring, at det ikke kunde slutte sig til Flertallets Forslag, men indstillede,
at Posten besattes uden Konkurrence med Dr. Bjerrum, med følgende
Motivering. Til Posten havde der meldt sig 3 Ansøgere. Der havde ikke i
Fakultetet været nogen Tvivl om, at Korpslæge Norries Virksomhed som Oph-
thalmolog og hans litterære Arbejder ikke vare af en saadan Beskaffenhed,
at man vilde have anset en Konkurrence for nødvendig, naar kun han sammen
med en af de to andre Ansøgere havde søgt Pladsen. Derimod havde
Fakultetets Flertal ment, at Sagen stillede sig anderledes, naar Talen var
om Dr. Bjerrum og Dr. Tscherning. Retsreglernes § 40 var saalydeiide:
Det akademiske Lærersamfund.
15
»Findes til et akademisk Lærerembede fiere Ansøgere, mellem hvilke Valget
tindes tvivlsomt, skal der holdes offentlig Konkurrence«.
Efter de foreliggende Oplysninger og Omstændigheder var der for
Mindretallet ikke nogen Tvivl om, at Dr. Bjerrum var den mest skikkede til
at beklæde den ledige ophthalmologiske Lærerpost, der hovedsagelig liavde det
Maal at give de Studerende klinisk Undervisning.
Dr. Bjerrum havde i 17 Aar paa den hidtilværende Universitetsklinik,
der besøgtes af c. 5000 Patienter aarlig, beskæftiget sig med praktisk
Ophthalmologi. Han havde liavt rig Lejlighed til selvstændig praktisk
Virksomhed, til at operere og fremfor alt til at undervise. I en Række af
Aar havde han paa yderst tilfredsstillende Maade suppleret Universitets-
Professorens Undervisning ved at give offentlige Kursus i Ophthalmoskopi,
Funktionslære etc. Han havde udgivet Haandbøger i de .Æmner, som han
havde doceret, der vare blevne saaledes paaskjønnede, at man uden Paa-
virkning fra hans Side havde oversat dem paa Fransk og paa Tysk. Hans
litterære Produkter vare mangfoldige. Ogsaa disse havde været fuldt paa-
skjønnede i Udlandet, og hans Arbejder om Lyssans og Synsfelt bleve citerede
af alle Forfattere, som skrev om disse Æmner. Alle hans Arbejder vare af
hovedsagelig klinisk Indhold. Han havde desuden i en Aarrække redigeret
»Nordisk oplitbalmologisk Tidsskrift«, og han havde i dette Foretagende
nedlagt betydeligt Arbejde og til dets Fremme gjort betydelige pekuniære
Ofre.
Dr. Tscherning, der havde faaet sin ophthalmologiske Opdragelse paa
den nuværende Universitetsklinik, liavde for 13 Aar siden skrevet en god
og fortjenstfuld Doktordisputats om Myopi -— det eneste kliniske Arbejde,
der var udgaaet fra hans Haand. Han forlod derpaa sit Fædreland og havde
i den forløbne Tid staaet ganske udenfor det Arbejde, der herhjemme var
gjort i den ophthalmologiske Opdragelses og Undervisnings Tjeneste. Han
fik Ansættelse som Directeur adjoint ved Laboratoire de la Sorbonne i Paris.
Der fandtes dér aldeles intet klinisk Materiale, og Arbejderne dér vare strengt
videnskabelige paa den physiologiske Optiks Omraade. Han havde gjort en
hel Del overmaade fortjenstfulde Arbejder i denne Retning og han nød
megen, og det vel fortjent, Anerkjendelse i Frankrig som physiologisk
Optiker. Om hans kliniske Virksomhed i de senere Aar vidstes kun, at han
et Par Gange ugentlig havde erstattet sin Chef, Dr. Javal, ved et Klientel
i et af Departementerne. Forøvrigt havde lian formentlig kun liavt ringe
Virksomhed som praktisk Ophtlialmolog. Klinisk Undervisning havde han
aldrig givet; hans Evner og Begavelse vare gaaede i en hel anden Retning.
For Mindretallet kunde der herefter ikke være nogen Tvivl om, hvem
af de to Ansøgere der var den mest skikkede til at overtage en praktisk
klinisk Virksomhed og Lærerpost.
Dertil kom nu et andet Forhold, som for Mindretallet havde den aller-
største Vægt, og som stillede denne Universitetets Lærerpost i en ganske
exceptionel Stilling, og gjorde den lidet skikket til en Konkurrence, og det
var, at der ikke fandtes nogen fast oplitbalmologisk Klinik ved Universitetet.
Den private Klinik, som hidtil mod det forholdsvis ringe A ederlag al 1800
16
Universitetet 1895—
1896.
Kr. om Aaret havde præsteret det nødvendige Materiale, Apparater, Lokaler
etc. til Undervisningen, vilde fremdeles paa de samme Betingelser staa til
Universitetets Tjeneste, hvis I)r. Bjerrum ansattes som Docent, idet han var
Medbestyrer af denne Klinik, og Professor, Dr. Edm. Hansen Grut i saa
Fald vilde sikre Universitetet dette Forholds Opretholdelse, indtil Universi-
tetet om — forhaabentlig ikke ret mange Aar — tik sin egen ophthalmo-
logiske Klinik og Hospitalsafdeling.
Helt anderledes blev Forholdet, naar en Konkurrence skulde afholdes.
De to andre Ansøgere havde intet Undervisningsapparat. Dette maatte
Staten altsaa forud skaffe til Veje, og det maatte være til den Sejrendes
Disposition, selv om Dr. Bjerrum blev Sejerherre, da det selvfølgelig ikke
kunde forlanges, at han skulde konkurrere paa andre Betingelser, end de
to andre Ansøgere.
Indretningen og Driften af en saadan Statsanstalt vilde imidlertid
kræve Tilskud fra Statens Side, som langt overgik, hvad der hidtil var ydet
til den bestaaende Klinik. Efter et kalkulatorisk Overslag vilde der ud-
kræves, foruden en større Sum en Gang for alle, et aarligt Tilskud af mindst
6000 Kr., og derfor vilde kun de allertarveligste Fordringer kunne opfyldes.
Selv om Ministeriet skulde ville fremsætte Forlangende om en saadan
forøget Udgift paa det kommende Finanslovforslag, ansaa Mindretallet det
for meget tvivlsomt, om Rigsdagen vilde bevilge en saadan, for hvilken der
i Virkeligheden ikke opnaaedes nogen som helst reel Fordel. Skulde Rigs-
dagen nægte en saadan Bevilling, da vilde man ved næste Halvaars Be-
gyndelse være i en fortvivlet Situation med Hensyn til dette Spørgsmaal
o: uden noget Apparat til den ophthalmologiske Undervisning. Og selv
om det forøgede Tilskud blev bevilget, vilde der højst sandsynligt hengaa
Aar og Dag, før den nye Institution kunde tilvejebringe et til Undervis-
ningen tilstrækkeligt Materiale, og dog maatte der ogsaa i den Tid af-
kræves de Studerende Attest for at have gjennemgaaet det befalede Kursus
i Ophthalmologi, før de stedtes til Examen. Da Mindretallet saaledes mente,
at en Konkurrence vilde medføre betydelig forøgede Udgifter uden tilsva-
rende Fordele og rimeligvis en Vanskelighed for Undervisningens regel-
mæssige Fortsættelse i den første Tid, og da det mente, at Dr. Bjerrum
utvivlsomt havde de bedste Kvalifikationer til den ledige Plads, tilraadede
det, at han uden Konkurrence blev ansat som Professor i Ophthalmologi.
Konsistorium bemærkede, at et Flertal (7) af dets Medlemmer havde
sluttet sig til Fakultetets Flertals Forslag, medens et Mindretal (6) af dets
Medlemmer havde sluttet sig til Fakultetets Mindretals Forslag.
Under Ilte December 1895 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende fra Fakultetet angaaende Oprettelsen af en
Universitet sklinik for Øjensygdomme.
Fakultetet bemærkede, at, som det var Ministeriet bekjendt, havde
Universitetets ophthalmologiske Undervisning hidtil fundetSted med Benyt-
telse af Professor, Dr. Gruts Klinik, og Universitetet vilde, naar denne til
1ste Februar 189<> fratraadte sin Lærerpost, staa uden denne nødvendige
Betingelse for Undervisningen i Øjensygdomme. Det vilde erindres, at Fakul-
Det akademiske Lærersamfund.
17
tetet under de mangeaarige Forhandlinger angaaende Tilvejebringelsen al
forbedrede Undervisningsbetingelser, blandt andet i de kliniske Fag, stedse
havde betonet Nødvendigheden af, at der blev oprettet en selvstændig
ophthalmologisk Universitetsklinik; og en saadan fandtes, som bekjendt,
medoptaget i de nylig fuldendte Planer til et nyt Frederiks Hospital. Da
denne imidlertid under ingen Omstændigheder vilde kunne tages i Brug før
efter flere Aars Forløb, og da Fakultetet nødvendigvis maatte raade over en
Klinik for at kunne afholde de ved kgl. Resolution af 19de December 1882
paabudte Kursus, skulde Fakultetet anholde om, at Ministeriet vilde søge
oprettet en ophthalmologisk Universitetsklinik, som kunde være til Brug for
Professoren i Ophthalmologi, indtil den paatænkte Hospitalsklinik traadte i
Virksomhed.
En saadan midlertidig Klinik maatte komme i Stand paa den Maade,
at der lejedes et Lokale med de fornødne Modtagelsesrum, Undersøgelsesrum
o. s. v., hvor Professoren i Ophthalmologi kunde yde Patienterne gratis
Behandling og samtidig give de Studerende Lejlighed til at blive bekjendt
med Sygdommen. Det var en Selvfølge, at en saadan Institution ikke vilde
kunne opstaa med et Slag, men at Klientelet lidt efter lidt maatte samle
sig om Bestyrerens Personlighed; ogsaa af denne Grund vilde det være
hensigtsmæssigt allerede nu at gjøre de nødvendige Skridt til dens Opret-
telse. De Bekostninger, der vilde medføres ved en saadan Klinik, hvis
Indretning var beregnet paa kun at bestaa midlertidigt, vilde efter et
Minimumsoverslag udgjøre 6000 Kr. aarlig og 5000 Kr. en Gang for alle
til Montering. Herved maatte dog bemærkes, at Inventariet for en stor
Del vilde kunne overflyttes, og at man naturligvis ved en saadan Institution
maatte tage med i Betragtning, at de anvendte Beløb kom Samfundet til
gode ikke blot gjennem Undervisningen, men tillige, og paa en langt mere
følelig direkte Maade, ved den Hjælp, som ydedes de mange ubemidlede
Øjensyge. Fakultetet androg derfor om, at Ministeriet vilde gjøre Skridt
til Oprettelsen af en Universitetsklinik for Øjensygdomme, der selvfølgelig
maatte ønskes at kunne træde i Virksomhed snarest muligt.
Efter Ministeriets Anmodning blev der under 23de Januar 1896 al
Konsistorium indsendt en Skrivelse af 14de s. M. fra Fakultetet med speci-
ticeret Overslag over Udgifterne ved Oprettelsen og Virksomheden af for-
nævnte Klinik.
Fakultetet meddelte — næst at bemærke, at de af Fakultetet tidligere
nævnte Beløb 6000 Kr. aarlig og 5000 Kr. en Gang for alle vare et Mini-
mum beregnet paa en Klinik, der kunde virke interimistisk indtil, den ved
det nye Frederiks Hospital projekterede Anstalts Oprettelse, — at de 5000 Kr.
tænktes anvendte til Montering af Værelser og — hovedsagelig til An-
skaffelse af Instrumenter, og at de 6000 Kr., der vare foreslaaede til den
aarlige Drift, fremkom ved følgende specificerede Beregning:
1. Husleje for en Lejlighed, bestaaende af: a. Konsultationsværelse, tillige
Auditorium for 40—50 Studenter og Operationsstue, b. Venteværelse,
c. Værelse for Funktionsundersøgelse, d. Øjenspejlværelse, e. og f.
Sygeværelser (3 Mænd, 3 Kvinder), g. To Værelser til Betjeningen,
Universitetets Aarbog.	3
18
Universitetet 1895—1896.
h. Værelse for en Sygeplejerske. Desuden Forstue og Udenomsbe-
kvemmeligheder .................................................2000 Kr.
2.	Løn til en Mand og en Kone for at besørge alt Økonomien
vedkommende........................................ 500 —
3.	Begyndelsesløn til en Sygeplejerske...................... 180 —
4.	Brændsel og Lys...................................... 300 -
5.	Bespisning af 8 Personer (5 Patienter og 3 af Betjeningen)
å 1 Kr. daglig................................................................................2920 _
6.	Apothekerregning...................................... 300 —
7.	Vadsk................................................ 200 -
8.	Reparation og Fornyelse af Instrumenter................. 500
9.	Assistent............................................ 600 —
10. Uforudsete Udgifter.................................... 300 —
lait Udgift...	7800 Kr.
Som Indtægt forventedes at kunne paaregnes ca...............1800
hvorefter Udgiften vilde blive aarlig..........................................6000 Kr.
Indtægten formentes at ville fremkomme ved Betaling af de paa Kli-
niken henliggende Patienter.
I Skrivelse af 23de December 1895 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det bifaldt Forslaget om, at der afholdtes Konkurrence, saaledes at denne
indskrænkedes til de 3 Ansøgere, samt anmodede Konsistorium om Med-
delelse om, efter hvilke Hegler Konkurrencen formentes at burde afholdes.
Ministeriet tilføjede, at det ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for
1896—97 vilde søge bevilget det fornødne Beløb til Oprettelsen af en Uni-
versitetsklinik for Øjensygdomme.
Konsistorium indsendte derpaa under 20de Januar 1896 en Skrivelse
fra Fakultetet, hvori foresloges følgende Ordning af Konkurrencen:
»Der fordres af Konkurrenterne:
1.	Indsendelse til Censurkomiteen af de af Konkurrenterne tidligere offentlig-
gjorte videnskabelige Arbejder, som de ønske tagne i Betragtning ved
Komiteens Bedømmelse af deres Kvalifikationer.
2.	En klinisk Forelæsning over en eller flere Patienter, der undersøges i
Censorernes Nærværelse. Forelæsningen holdes 1/i Time efter at Under-
søgelsen er sluttet.
3.	En klinisk Prøve bestaaende i Undersøgelse af en Patient i Censorernes
Nærværelse og en den følgende Dag holdt Forelæsning over det Fundne
af indtil én Times Varighed.
4.	En theoretisk Forelæsning af én Times Varighed over et opgivet Æmne,
fælles for alle Konkurrenterne.
Forelæsningen holdes med to Dages Forberedelse.
Samtlige Forelæsninger tænkes holdte for Studenter.
Censurkomiteen sammensættes af 8 Medlemmer, nemlig: det læge-
videnskabelige Fakultets Dekanus, 4 af Fakultetet valgte Censorer, der enten
ere Medlemmer af Fakultetet eller Ophthalmologer fra Sverrig-Norge, og 3
Censorer, der ikke ere Medlemmer af det lægevidenskabelige Fakultet og
som vælges af det medicinske Selskabs staaende Udvalg«.
Det akademiske Lærersamfund.
19
Endelig foreslog Fakultetet, at Prøverne lioldtes i Foraarshalvaaret 1896,
saa snart Omstændighederne maatte tillade det.
Under 4de Marts s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det ved
Ændringsforslag til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for
1896—97 havde søgt den fornævnte Bevilling til Oprettelsen og Virksom-
heden af en Universitetsklinik for Øjensygdomme; men at det ved de For-
handlinger, der havde fundet Sted med Finansudvalget om denne Bevilling,
havde vist sig, at der ikke var Udsigt til, at Beløbet vilde blive bevilget.
Da Ministeriet antog, at man baade i Konsistorium og det lægevidenskabe-
lige Fakultet ved Overvejelserne om Professorpostens Besættelse var gaaet
ud fra den Forudsætning, at der vilde blive oprettet en Universitetsklinik,
anmodede Ministeriet Konsistorium om en Udtalelse om, hvorvidt dette
under de foreliggende Omstændigheder maatte fastholde Forslaget om, at
der afholdtes en Konkurrence om Professorposten, uagtet der ikke for Uni-
versitetets Regning vilde blive oprettet en Klinik, eller om det maatte findes
rettest at besætte Posten uden Konkurrence, i hvilket sidste Tilfælde Mini-
steriet imødesaa en Indstilling om Besættelsen.
Konsistorium indsendte under 25de Marts s. A. en Erklæring af 17de
s. M. fra Fakultetet, hvori dettes Flertal (Professorerne, Dr. Saxtorpli, Dr.
C. Lange, Dr. J. H. Chievitz, Dr. Chr. Bohr, Dr. Chr. Gram og Dr. C. J.
Salomonsen samt Docent, Dr. 0. Bloch) bemærkede, at Fakultetet, efter at
Forslaget om en Bevilling til Oprettelsen af en ophthalmologisk Universitets-
klinik maatte betragtes som bortfaldet, efter bedste Evne skulde bestræbe
sig for at give de 1800 Kr., der herefter var den hele Sum, der for Øje-
blikket var til Baadighed for den kliniske Undervisning i nævnte Fag, en
saadan Anvendelse, at der midlertidigt for dette Beløb kunde foranstaltes
en praktisk Undervisning i Ophthalmologi; det var imidlertid at forudse,
at det vilde vise sig nødvendigt, at dette Beløb blev udvidet saa snart som
Omstændighederne tillod det, og Fakultetet skulde da tillade sig, naar
Professoratet i Ophthalmologi var blevet besat, at indkomme med et hertil
sigtende Andragende. Naar Fakultetet havde ment at maatte se bort fra,
at Udgifterne ved den i Undervisningens Tjeneste anvendte ophthalmologiske
Klinik ligesom hidtil bleve afholdte af Professor Grut mod et Tilskud af
1800 Kr. aarlig, var Grunden hertil at søge i, at Professor Grut, hvem
Fakultetet skyldte særdeles megen Tak for hans opofrende Virksomhed for
den kliniske ophthalmologiske Undervisning, fremtidig kun var villig til at
opretholde den nævnte Ordning under Forudsætning af, at en bestemt af
Ansøgerne, Dr. Bjerrum, blev ansat uden Konkurrence i den ledige Plads,
saaledes som det fremgik af hans tidligere Minoritetsvotum i denne Sag.
Angaaende Besættelsesmaaden skulde Fakultetet bemærke, at det i
sin Tid foreslog Konkurrence i Overensstemmelse med Retsreglernes § 40,
da der herskede udtalt Tvivl om, hvem af Ansøgerne man burde give for-
trinet. Dette Forhold bestod fremdeles uforandret, og Fakultetet skulde
derfor indstille, at der ingen Forandring skete i den ved Ministeriets Skii-
velse af 23de December 1895 til Konsistorium bifaldte Besættelsesmaade,
men at der blev afholdt Konkurrence om det ledige Professorat i Oph-
thalmologi.
3*
20
Universitetet 1895—1896.
Fakultetets Mindretal (Professorerne, Dr. C. Reisz, Dr. A. Stadfeldt,
Dr. C. G. Gædeken og Dr. P. Plum) bemærkede, at det ikke kunde
tiltræde Fakultetets Flertals Votum i Sagen. Det forstod, at man ved
Udsigten til at erholde en — om end tarvelig — Universitetsklinik for
Ophthalmologi kunde stemme for at opgive det gode Apparat, som i
Professor, Dr. Gruts Klinik hidtil havde staaet til denne Undervisnings
Tjeneste, men det fremgik jo af Ministeriets Skrivelse af 4de s. M., at den
nødvendige Bevilling hertil ikke havde kunnet erholdes, og at en Universi-
tetsklinik altsaa ikke nu vilde blive oprettet. Selv om man fremtidig kunde
regne paa det aarlige Tilskud af 1800 Kr., som hidtil har været ydet Pro-
fessor Grut som Tilskud til hans Klinik, vilde denne Sum efter Mindre-
tallets Formening være fuldstændig utilstrækkelig til at erholde noget, der
paa nogen Maade kunde sammenlignes med hvad Professor Gruts Klinik
havde ydet, ja til blot paa en nogenlunde værdig Maade at opfylde de
Fordringer, som absolut maatte stilles til en Anstalt for Universitetets
Undervisning i Ophthalmologi. Mindretallet maatte derfor paa det be-
stemteste tilraade, at man med Tak og Paaskjønnelse modtog Professor
Gruts gode Tilbud, hvorved han stillede sin Klinik, der aarlig kostede ca.
15000 Kr., til Tjeneste for Universitetet — indtil dette fik oprettet sin
egen Klinik — paa den af ham stillede Betingelse, og at altsaa Dr. Bjerrum
uden Konkurrence blev ansat som Professor i Ophthalmologi. Mindretallet
havde saa meget mindre Betænkelighed ved denne Afgjørelse af Spørgs-
maalet, som det — ligesom Professor Grut — ansaa Dr. Bjerrum for at
have de største Adkomster til det ledige Professorat. Undervisningen i
Ophthalmologi vilde da kunne fortsættes under de samme gode Forhold,
hvorunder den hidtil havde været ydet, indtil Universitetet fik sin egen
Klinik for Øjensyge, medens man ved en anden Ordning enten udsatte
Undervisningen for at lide ved et mangelfuldt og daarligt Apparat, eller
nødvendiggjorde meget betydeligt forøgede Fordringer til Budgettet.
Konsistorium bemærkede, at dets Flertal (12) skulde indstille, at der,
i Overensstemmelse med Udtalelsen fra Fakultetets Flertal, afholdtes Kon-
kurrence, idet der, efter at denne engang var besluttet, ikke forelaa nogen
Grund til at fravige den ved nævnte Beslutning tilkjendegivne Dom om de
mulige Kandidaters indbyrdes Forhold. At foretrække en bestemt Kandidat
alene for derved at faa en vis privat Klinik til Raadighed for den viden-
skabelige Undervisning, syntes at være mindre rigtigt, i alt Fald saa længe
det ikke var nødvendigt for overhovedet at skaffe den eventuelle Professor
en Klinik, og en saadan Nødvendighed kunde ikke erkjendes at foreligge.
Konsistoriums Mindretal (4) sluttede sig til Forslaget fra Fakultetets
Mindretal om, at Dr. Bjerrum ansattes uden Konkurrence.
I Anledning af fornævnte Indstilling tilskrev Ministeriet under 24de
April s. A. Konsistorium, at det i den indsendte Fakultetserklæring var
udtalt af Fakultets Flertal, at det, saa snart Professoratet var blevet besat,
vilde blive nødvendigt at søge det Beløb forhøjet, der hidtil havde været
til Raadighed for den ophthalmologiske Undervisning ved Universitetet.
Efter den Stilling, Rigsdagen i den afvigte Session havde indtaget overfor
Forslaget om en Bevilling til en ophthalmologisk Klinik, kunde Ministeriet
Det akademiske Lærersamfund.
21
imidlertid ikke gaa ud fra, at et Forslag om Forhøjelse af Belobet til den
ophthalmologiske Undervisning vilde blive vedtaget i Rigsdagen. Som Følge
heraf havde Ministeriet ikke kunnet anse det for forsvarligt at følge den af
Konsistoriums og Fakultetets Flertal gjorte Indstilling om Afholdelsen af
en Konkurrence.
Derimod havde Ministeriet kunnet slutte sig til det af Konsistoriums
og Fakultetets Mindretal stillede Forslag. Efter hvad der var fremhævet
saavel af Fakultetets Flertal som af dets Mindretal angaaende Dr. Bjerrums
Kvalifikationer, havde Ministeriet ikke kunnet drage i Tvivl, at han var
fuldt værdig til at beklæde Professorembedet, og naar dertil kom, at han
— som det ogsaa var Konsistorium bekjendt — var den eneste af Ansøgerne,
der ved sin Ansættelse vilde kunne fjerne de omhandlede Vanskeligheder
med Hensyn til Anskatfelsen af det nødvendige kliniske Apparat, hvorom
der forelaa Ministeriet en tilstrækkelig bindende Erklæring fra Professor
Grut, havde Ministeriet ment at tjene Universitetets Tarv bedst ved at
foreslaa det ledige Embede besat med Dr. Bjerrum.
Ministeriet meddelte derhos, at Dr. med. Jannik Bjerrum under 23de
April s. A. allernaadigst var bleven udnævnt til Professor i Ophthalmologi.
5. Besættelsen af det ved Professor i græsk og latinsk
Filologi og Arkæologi, Dr. phil. & juris J. L. Ussings Afgang
ledigblevne Professorat.
Efter at Professor i græsk og latinsk Filologi og Arkæologi, Dr. phil.
& juris J. L. Ussing under 8de Oktober 1895 var bleven entlediget fra bemeldte
Embede fra Udgangen af Aaret 1895, anmodede Kirke- og Undervisnings-
ministeriet ved Skrivelse af 10de s. M. Konsistorium om at indsende For-
slag angaaende det ledigblevne Professorats Besættelse.
Under 7de November s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet en
Erklæring af 25de Oktober s. A. fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte,
at det først skulde bemærke, at skjønt Professor Ussings Virksomhed som
Universitetslærer havde omfattet baade Filologi og Arkæologi, maatte en Kom-
bination af begge disse Fag paa samme Professors Haand nu anses for
umulig, saaledes som Arkæologien havde udviklet sig i den senere Tid, og
saaledes som den utvivlsomt yderligere vilde udvikle sig. Ganske vist
maatte en dygtig klassisk Filolog tillige have arkæologiske Kundskaber, og
hos en filologisk Professor maatte det forudsættes, at han ved Skoleembeds-
examen maatte kunne prøve Kandidaterne i dette Fag; men en dybere
videnskabelig Indsigt i den klassiske Arkæologi, saaledes at dette Fag kunde
drives paa en Maade, der var vort Land og vort Aandsliv værdig, kunde
kun findes hos den, der lod det være sin vigtigste Livsopgave. Fakultetet
maatte derfor indstille, at det Professorat, der skulde besættes, blev oplattet
som og benævnt som Professoratet i klassisk Filologi, ligesom Tilfældet var
ved Professor Gertzs Udnævnelse i 1879. Hvad Arkæologien angik, havde
Professor Ussing med sin varme Kjærlighed til vort Universitet erklæret sig
villig til ogsaa efter sin Entledigelse at holde arkæologiske Forelæsninger
og Øvelser som Privatdocent; men hvor værdifuldt end dette Filbud \ar.
22
Universitetet 1895 1896.
laa det dog i Sagen selv, at dette kun kunde opfattes som en Tjeneste,
der midlertidig vistes Universitetet, og Fakultetet kunde ved denne Lejlighed
ikke undlade at fremhæve, at det Tidspunkt vilde komme, da det vilde
blive nødvendigt at oprette, om end ikke et Professorat, saa dog en Docentur
i den klassiske Arkæologi, en Post, der dog selvfølgelig kun kunde beklædes
af en Mand, der havde omfattende og grundige Kundskaber i Filologi.
Hvad selve Besættelsen af det ledigblevne Professorat angik, forekom
det Fakultetet, at Professor, I)r. phil. Johan Ludvig Heiberg, som det
havde Grund til at anse for villig til at overtage den ledige Post, maatte
anses for selvskreven til samme. Han havde allerede i mange Aar havt et
anset Navn i den filologiske Verden, og Tallet af hans udgivne Skrifter var
meget betydeligt. Han debuterede med sin Disputats Quæstiones Archi-
medeæ 1879; herefter fulgte hans Udgave af Archimedes i 3 Bind 1880—
81; Udgaven af Euklid i 6 Bind 1883—95; Udgaven af Appolonius fra
Perge 1891—93 i 2 Bind; endelig den efter Berlinerakademiets Foranstalt-
ning besørgede Udgave af Simplicius Kommentar til Aristoteles de Coelo.
Hertil kom endnu en stor Mængde Afhandlinger om græske Mathematikere
i forskjellige tyske Tidsskrifter og den af det danske Videnskabernes Selskab
udgivne arabiske Kommentar til Euklid. Vilde nogen herefter tro, at
Professor Heiberg ensidig syslede med græsk Mathematik, vilde dette være
en stor Fejltagelse. Hans Studier strakte sig over hele den klassiske Oldtid,
og et Vidnesbyrd herom var de populære Smaaskrifter, han havde udgivet
i det lilologisk-historiske Samfunds Studier over Sprog- og Oldtidsvidenskab:
Kvindespørgsmaalet i det gamle Athen, Gjenoplivelsen af Studiet af Græsk,
Afforismer om Hippokrates, Et mislykket Renaissancetilløb, Eros, En Sam-
fundsreformator, samt hans særlig udgivne Bog: Attiske Gravmæler. Allerede
i 1883, 28 Aar gammel, blev han optaget til Medlem af Videnskabernes
Selskab. Han havde i en lang Aarrække været Censor i de filologiske Fag
ved Skoleembedsexamen, og ligesom han var en anerkjendt dygtig Skolemand,
vilde de, der havde hørt hans Foredrag i Filologisk Samfund og andetsteds,
bevidne, at hans mundtlige Fremstilling var baade klar og fængslende.
Idet Fakultetet saaledes varmt maatte anbefale, at Professor Heiberg
kaldtes til det ledigblevne Professorat, skulde det endnu blot oplyse, hvorfor
det ved denne Lejlighed ikke havde taget Hensyn til de to agtede Viden-
skabsmænd, der for Øjeblikket virkede som Docenter i klassisk Filologi ved
Universitetet. Hvad angik den ene af disse, Dr. phil. O. Siesbye, laa det
allerede deri, at denne personlig vilde være ganske uvillig til at overtage et
Professorat. Den anden, Dr. phil. A. B. Drachmann, var vel en Videnskabs-
mand af fremragende Evner og omfattende Kundskaber, som i sig selv vilde
være fuldstændig i Stand til at opfylde et Professorat; men han stod dog
i Alder og ganske naturlig da ogsaa i sin videnskabelige Produktions Omfang
tilbage for Professor Heiberg, og da han for faa Aar siden blev knyttet til
Universitetet, blev det ogsaa meddelt ham, at han ikke vilde kunne vente,
at Fakultetet vilde foreslaa ham til at beklæde det Professorat, hvis snarlige
Ledigblivelse da allerede kunde forudses.
Konsistorium indstillede i Henhold til Fakultetets Udtalelser, at Pro-
Det akademiske Lærersamfund.
23
fessor, I)r. phil. Heiberg søgtes udnævnt til Professor i klassisk Filologi fra
1ste Januar 1896 at regne.
Ved Skrivelse af 23de November 1895 meddelte Ministeriet Konsi-
storium, at Professor, Dr. phil. Johan Ludvig Heiberg under 22de s. M.
allernaadigst var bleven udnævnt til Professor i klassisk Filologi, dog saa-
ledes at det var paalagt ham, naar det maatte forlanges, tillige at docere
Arkæologi, fra 1ste Januar 1896 at regne.
6. Honorar til Dr. phil. Angul Hammerich for at holde
Forelæsninger over Musikens Historie.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
25de Maj 1895 et Andragende, hvori Ur. phil. A. Hammerich henstillede,
at det toges under Overvejelse, om der maatte lindes Anledning til at
optage Musikhistorie som Lærefag ved Universitetet.
Dr. Hammerich bemærkede i sin Skrivelse, at han i Foraarshalvaaret
1895 havde holdt en Række offentlige Forelæsninger over en Del af Musikens
Historie, den kristne Oldtid og den tidligere Middelalder. Den hele Fore-
læsningsrække var blevet fulgt af saa mange Tilhørere, som det store Audi-
torium Nr. 6 knnde rumme. Han tillod sig at fremhæve dette Moment,
fordi det bedre end mange Ord gav Udtryk for, at Musikhistorien ikke var
nogen død Videnskab herhjemme. Fra sine tidligere private Foredrag havde
han gjort samme Erfaring, saa at han i denne sin Henvendelse til Ministeriet
turde gaa ud fra, at den store Tilslutning, hans Forelæsninger saaledes
havde fundet, ikke var nogen Tilfældighed, men grundede sig paa en virkelig
tilstede værende Trang til Kundskab og Belæring paa dette Omraade. Det
vilde være Ministeriet bekjendt, at Musikvidenskaben ikke var repræsenteret
ved Universitetet i Kjøbenhavn. Fra gammel Tid vidste vi vel om en
Lærestol i Musik, der havde været knyttet til Universitetet gjennem tiere
Aarhundreder. Saa vidt Andrageren bekjendt, bestod den siden Reformationen
lige indtil omtrent 1750. Men efter at dette Lærefag var gledet stille ud
af Tilværelsen, var der ikke senere gjort Forsøg paa atter at knytte det til
Universitetet, heller ikke efter at Musikens Historie og Æsthetik havde
taget saa betydelig Opsving i Løbet af dette Aårhundrede og udsondret sig
som en særskilt Videnskabsgren.
Det vilde her næppe være Stedet udførligt at udvikle alle de Grunde,
der kunde tale for at optage dette Lærefag ved Universitetet, saafremt man
kunde tinde dertil brugelige Kræfter. For blot at holde sig til Hovedsagen,
forekom det indlysende, at efter den betydelige Udvikling, Musiken havde
naaet som Kunst og efter dens hele Stilling som Kulturmagt af en, ikke
mindst i vor egen Tidsalder saa særlig indgribende Art, turde Tonekunsten
for sine videnskabelige Discipliners Vedkommende have samme Adkomst
til at faa Sæde ved Landets Højskole som dens Søsterkunst, den bildende
Kunst. Og netop Musikens umiddelbare Magt over Sind og Sans, dens
store Indflydelse paa vort Sjæleliv, maatte, forekom det Andrageren, gjøre
en paa videnskabelig Forskning støttet Fremstilling af dens Historie, dens
Natur og Væsen, særdeles ønskelig. Uden Tvivl var det ogsaa Betragt-
24
Universitetet 1895 —1896
ninger af denne Art, der havde ført til, dels at Musikvidenskaben var bleven
bibeholdt ved de udenlandske Universiteter, hvor den siden Middelalderen
havde havt Sæde, dels at der i vor Tid var blevet oprettet nye Lærestole
for den. I hvilket Omfang dette havde fundet Sted, savnede Andrageren
for Tiden Materiale til fuldt at oplyse. Dog vidste han, at der fandtes
Professorater i Musik ved følgende Universiteter: Berlin, Oxford, Cambridge,
Prag, Wien, Edinburgh, Dublin — foruden mange andre Steder, som han
ikke vidste Besked med. Selv havde han under sine Studier levende maattet
føle Savnet af en saadan Lærestol i Kjøbenhavn, idet han havde været hen-
vist til at bane sig Vej ved Selvstudium og Studier i Udlandet, Tyskland,
Italien og Frankrig.
Det var da hans Henstilling til Ministeriet, om dette efter det udvik-
lede maatte linde Anledning til at tage under Overvejelse, om Tiden ikke
var moden for Indførelsen af Musikhistorie som Lærefag ved Kjøbenhavns
Universitet. Personlig stillede han sig til Ministeriets Disposition til Fremme
for denne Sag. Hvad hans Kvalifikationer angik, skulde han henvise til
sin i 20 Aar fortsatte offentlige Virksomhed i Musikvidenskabens Tjeneste,
til sm Doktordisputats »Musiken ved Chr. IV.s Hof«, sine Undersøgelser
om Lurerne fra Bronzealderen, sine forskjellige større og mindre Skrifter:
»Musikforeningens Historie 1836—86«, »Kjøbenhavns Musikkonservatorium«,
»Kammermusikforeningen« m. fl., samt til sine, i talrige Blade og Tids-
skrifter offentliggjorte Artikler og Afhandlinger, dels om Dagens Spørgsmaal
i Musikverdenen, dels af æsthetisk, kritisk og biografisk Art.
Under 4de Juli 1895 indsendte Konsistorium til Ministeriet en fra
det filosofiske Fakultet indhentet Erklæring af 7de Juni s. A., hvori dette
udtalte, at den enkelte Forelæsningsrække, som Dr. Hammerich havde holdt
over et Afsnit af Musikens Historie, ikke syntes at være tilstrækkelig For-
anledning til allerede nu nærmere at drøfte Spørgsmaalet om at optage Musik-
historie eller Musikvidenskab i Almindelighed som et fast Lærefag ved Universi-
tetet; det vilde i den Retning sikkert være rigtigst at afvente, hvad en længere
Tids Erfaring maatte lære baade om Fagets praktiske Betydning som
Universitetsfag og om Dr. Hammerichs Evner til at beherske de forskjellige
Sider af det. Men dette kunde ikke afholde Fakultetet fra at anse det for
særdeles ønskeligt, at der skete et alvorligt Forsøg paa at lade Musikens
Historie blive doceret ved Universitetet, saa meget mere som en viden-
skabelig Undervisning i dette Fag ikke vilde kunne henvises til nogen anden
Institution her i Byen. Fakultetet maatte derfor varmt anbefale, at Dr.
Hammerich, der paa forskjellig Maade havde godtgjort sin Kyndighed paa dette
Omraade, ved et personligt Honorar blev sat i Stand til at holde Forelæs-
ninger over Musikens Historie.
Konsistorium bemærkede ved Indsendelsen af denne Erklæring, at der
hos adskillige af dets Medlemmer yttrede sig Betænkelighed ved den i
Fakultetets Erklæring indeholdte Udtalelse, at »en videnskabelig Undervis-
ning i Musikens Historie ikke vilde kunne henvises til nogen anden Insti-
tution her i Byen«, da de paagjældende Medlemmer ikke vare forvissede
om denne Paastauds Rigtighed, ligesom de ogsaa fandt det tvivlsomt, om
Forelæsninger over Musikhistorie, dennes kulturhistoriske Betydning ufortalt,
Det akademiske Lærersamfund.
25
havde deres rette Plads ved Universitetet; og naar og saa længe dette ikke
var givet, turde det formentlig ogsaa være tvivlsomt, om der burde ydes
nogen et personligt Honorar for at holde disse Forelæsninger ved Univer-
sitetet. Men Konsistoriums Flertal havde dog ikke delt disse Betænkelig-
heder; det havde tværtimod i det hele taget kunnet tiltræde Fakultetets
Erklæring og anbefalede derfor, at det ansøgte personlige Honorar til Dr.
phil. A. Hammerich for at holde Forelæsninger over Musikens Historie ved
Universitetet blev søgt bevilget.
Paa Finanslovforslaget for 1896—97 blev der af Ministeriet stillet
Forslag paa Universitetets Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals
Fremme, om et aarligt Honorar paa 1000 Kr. til Dr. Hammerich for at holde
Forelæsninger over Musikens Historie, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg
A. Sp. 1019—22. Ministeriet bemærkede i denne Anledning blandt andet
følgende. I ældre Tider blev Musiken doceret ved Kjøbenhavns Universitet
af Frue Skoles Rektor, der ifølge Fundatsen for Universitetet af 1539 var
octavus lector med Tilnavn musices, og endnu i Lektionskatalogen for Aaret
1618 fandtes en Forelæsning over Musik anmeldt, men saadanne Forelæs-
ninger syntes senere at være bortfaldne, og i Universitets-Fundatsen at
1732 var der ikke opført nogen Lærer i Musik, jfr. herom Prof. Matzen,
Universitetets Retshistorie, I. S. 22—23. I Udlandet derimod fandtes der
endnu ved mange Universiteter Professorater i Musik: gjennemgaaende var
dette Tilfældet ved de engelske, tyske og østerrigske Universiteter, og det
var langt fra, at Universitetsundervisningen i Musik traadte tilbage i de
store Steder, der i Musikkonservatorier havde Skoler for Musikeres Uddan-
nelse, at der tværtimod ved Universiteterne i saadanne Byer opretholdtes
Lærestole i Musikens Videnskab og Historie. Det skulde saaledes anføres,
at der var ansat en extraordinær Professor i Musikvidenskab ved Universi-
tetet i Berlin, en ordinær Professor i Æsthestikens og Musikens Historie ved
Universitetet i Wien og to extraordinære Professorer, en i Musikvidenskab
og en i Musikhistorie ved Universitetet i Leipzig. I Modsætning hertil
havde Musikvidenskaben i Danmark hidtil ikke havt nogensomhelst Støtte
hos Universitetet, uagtet det musikalske Liv i Landet under Ledelsen af
betydelige Mænd havde naaet en mærkelig Udvikling. Naar da Spørgsmaal
om et Docenthonorar for at holde Forelæsninger over Musikens Historie
blev optaget i Overensstemmelse med Udtalelser fra det filosofiske Fakultet
og et overvejende Flertal i Konsistorium, var det dog ikke Hensigten at
fastslaa dette Lærefag som knyttet til Universitetet, idet en Afgjørelse heraf
maatte være forbeholdt Fremtiden, men at drage Nytte af den Omstændighed,
at der nu i Dr. phil. A. Hammerich havdes en Mand, der efter mangeaarig
Forberedelse maatte antages at være i Stand til paa en særdeles fyldest-
gjørende Maade at udføre hint Hverv og i afvigte Vinter her ved Universi-
tetet havde holdt en Række offentlige Forelæsninger over en Del at Musikens
Historie (den kristne Oldtid og en Del af Middelalderen), der bleve tulgte
af et meget betydeligt Antal Tilhørere. Med Hensyn til Dr. Hammerichs
musikvidenskabelige Kvalifikationer skulde iøvrigt henvises til hans Doktoi-
disputats »Musiken ved Christian den Fjerdes Hof«, hans Lndersøgelse om
Lurerne fra Broncealderen, hans forskjellige større og mindre Skrifter (Musik-
Universitetets Aarbog.	4
26	Universitetet 1895 —1896.
foreningens Historie 1836—86, Kjøbenhavns Musikkonservatorium, Kammer-
musikforeningen og fl.) og hans store publicistiske Virksomhed. Det frem-
satte Forslag om en aarlig Bevilling af 1000 Kr. var ifølge foranførte at
opfatte som knyttet til Dr. A. Hammerich personlig. Endnu tilføjedes, at
Sagen i det hele og særlig Overdragelsen af det omhandlede Hverv til Dr.
Hammerich var varmt anbefalet af Professor, Dr. phil. J. P. E. Hartmann.
Forslaget blev bevilget ved Finansloven for 18%—97 og efter Mini-
steriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 9de April 1896 bifaldet,
at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb maatte
udredes 1000 Kr. aarlig til Dr. phil. Angul Hammerich for at holde Fore-
læsninger over Musikens Historie.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Tillægsexamen i Henhold til Anordning 1. Juli 1872.
Under 21de Januar 1896 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, at det paa Ministeriets Forestilling
ved kgl. Resolution af 20de s. M. var blevet bifaldet, at der meddeltes Stud.
juris N. N. Tilladelse til at indstille sig til 2den Del af den fuldstændig juridiske
Embedsexamen, uanset at der ikke var forløbet det ved kgl. Anordn, af 1ste
Juli 1872 foreskrevne Tidsrum af 2 Aar siden han bestod den ved den
nævnte Anordning indførte Tillægsexamen i Latin for dem, der efter at
have taget den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen ville ind-
stille sig til fuldstændig juridisk Embedsexamen.
Fakultetet havde i Skrivelse af 17de Januar 1896 anbefalet, at der
meddeltes Andrageren fornævnte Tilladelse, da han i Begyndelsen af sin
Studietid paa Grund af uheldige Forhold havde været forhindret i at under-
kaste sig fornævnte Tillægsprøve, og det formentlig var ubilligt, at hans
Ukjendskab om Bestemmelsen i Anordn. 1ste Juli 1872 — der saa vidt
vidstes aldrig havde foreligget til Anvendelse indenfor Fakultetet — skulde
komme ham til Skade. Følgerne af den ansøgte Bevillings Nægtelse vilde
for Ansøgeren, der havde taget den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1894—
95, blive, at han — da den fuldstændige juridiske Examens 2den Del ikke
kunde tages senere end et Aar efter, at den første Del er bestaaet — ikke
vilde kunne opnaa den fuldstændige juridiske Examen uden paany at tage
den juridiske Fællesprøve. Fakultetet bemærkede derhos, at Ansøgeren
under sin Studietid havde udvist en ikke almindelig Energi og stor Flid.
2. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ.
Aarb. f. 1885—86 S. 49, er der blevet givet forskjellige Studerende Til-
ladelse til — paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste — at indstille
sig til Prøver til extraordinære Tider.