Tredje _A_fsxxit.
Patronatsforlioldet til Frue Kirke
1. Johannesgruppens Udførelse og Opstilling.
Yedkgl. Resol. 9. Marts 1872, der findes meddelt tillige med de forud gaaende
Forhandlinger i Aarb. f. 1871—73 S. 398 ff., blev det fastsat, at Johannes-
gruppen i Frontonen over Portalen af Frue Kirke skulde søges udført i et vær-
digere og varigere Materiale end det nu værende, enten Marmor eller Bronce, og
at til dette Arbejde maatte anvendes Kirkens extraordinære Bygningsfonds Kapital,
dog at mindst 5000 Kroner i rentebærende Aktiver skulde forblive i Behold. Med
Hensyn til dette Foretagendes Iværksættelse bestemte Resolutionen fremdeles, at
der strax skulde skrides til de forberedende Arbejder, navnlig den fornødne Gips-
afstøbning, men at i øvrigt Arbejdets Udførelse skulde ordnes saaledes, som Hen-
synet til Kapitalens efterhaanden voxende Størrelse og Bevarelsen af det oven
nævnte Restbeløb krævede. Til disse Bestemmelser føjede Ministeriet yderligere
ved Skrivelse til Konsistorium af 16. Marts 1872, at det ansaa det for rigtigst,
at Arbejdet i sin Tid udførtes i Marmor, og at Konsistorium kun burde skride
til Udførelsen af den i Resolutionen omtalte Gipsafstøbning, for saa vidt de For-
mer, der oprindelig have tjent til Udførelsen af den nu værende Afstøbning, ikke
endnu maatte kunne skaffes til Veje i brugelig Stand.
For at komme paa det rene med, om en ny Gipsafstøbning var nødvendig,
henvendte Konsistorium sig til Billedhugger Y. Bissen, for ved hans Hjælp at
faa oplyst, om de oprindelige Former endnu forefandtes i Rom, en Mulighed,
hvorpaa Opmærksomheden under de forud gaaende Forhandlinger var blevet hen-
ledet. De af ham anstillede Undersøgelser herom førte imidlertid til det Resultat,
som man maatte vente, nemlig at disse Former ikke vare at finde. Derimod
henledede Billedhugger Bissen Opmærksomheden paa, at der i St. Lukas Akade-
miet -i Rom, af hvilket Thorvaldsen havde været Æresmedlem, fandtes et fuldstæn-
digt og vel bevaret Exemplar af Johannesgruppen i Gips, over hvilken en Form
kunde tages, som kunde afgive en Model, hvorefter Gruppen med Sikkerhed kunde
udføres i Marmor. Da der ved denne Fremgangsmaade kunde bespares betydeligt
i den Udgift, som vilde medgaa, naar der, hvad der ellers blev nødvendigt, fra
Rom skulde indkaldes en Gipsformer for at tage en Form over den i Thor-
valdsens Museum værende Johannesgruppe, og da man tillige derved vilde
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
867
undgaa at plette Museets Model, der da endnu ikke var særdeles snavset og
derhos havde langt større Værdi end Modellen i Rom, som kun er en Afstøbning
over vor egen, der er taget over Leret selv, anmodede Konsistorium Bissen om at
skaffe oplyst, hvorvidt St. Lukas Akademiet vilde meddele den fornødne Tilladelse
til, at der toges Former over Gruppens Figurer, samt for hvilken Pris en Afstøb-
ning under denne Forudsætning vilde kunne leveres. Til Svar paa det sidste
Punkt indkom der et Tilbud fra den dygtigste Gipsformer i Rom, Malpieri, i Følge
hvilket denne vilde udføre Arbejdet for en Pris af 3300 frcs., hvilken Sum ud-
gjorde omtrent Halvdelen af, hvad en Afstøbning hver i Byen vilde koste. Dette
Tilbud modtog Konsistorium. Hvad det første Punkt angik, lykkedes det ikke ad
privat Vej at skaffe den ønskede Tilladelse af St. Lukas Akademiet. Grunden til
at nægte denne angaves at være Pietet mod Thorvaldsens Minde, idet Modellerne
ved en Afformning stode Fare for et beskadiges og navnlig plettes. Da imidlertid
Gruppen efter Bissens Opgivelse under en Oversvømmelse var blevet gjennem-
trængt af Lervand, og dens Ydre som Følge heraf næppe kunde blive mere med-
taget ved en Afformning, end den allerede var, mente Konsistorium, at Akademiet
maaske kunde bevæges til at frafalde sin Vægring, naar den danske Gesandt i
Rom tog sig af Sagen. Konsistorium anmodede derfor Ministeriet om at udvirke,
at bemeldte Gesandt gjorde et Forsøg paa at skaffe den ønskede Tilladelse, og
tilbød derhos, efter derom at have brevvexlet med Direktionen for Thorvaldsens
Museum, ved Afstøbning i Museet at skaffe til Veje, hvad der af enkelte Dele
manglede i Akademiets Gruppe, og i øvrigt efter Afformningen at restavrere den.
Denne Begjæring blev af Ministeriet velvillig taget til Følge. Ved de derefter
af den danske Gesandt foretagne Skridt og ved Medvirkning af General-
konsul, Etatsraad Bravo i Rom opnaaedes dot uden Vanskelighed, at Akademiet
meddelte Tilladelsen paa Betingelse af, at Aftrykket blev taget i Ler og tilintet-
gjort, naar en Afstøbning var taget.
Konsistorium anmodede derefter Etatsr. Bravo om at overtage den videre
Omsorg for Arbejdets Fremme og, for saa vidt det skjønnedes fornødent, at over-
drage til en i Rom værende nordisk Billedhugger at føre Tilsyn med selve Af-
formningsarbejdet og Sammensætningen af de her afstøbte, i Lukas-Exemplaret
manglende Dele. Hertil antog Etatsr. Bravo Billedhugger Hasselriis. Arbejdet
med at forme efter Modellen i Thorvaldsens Museum, afstøbe i Gips og indpakke
Afstøbningerne af de paa St. Lukas Akademiets Model manglende Dele overdrog
Konsistorium til Billedhugger Bentzen her. I Slutningen af 1873 var Gips-
afstøbningen færdig fra Malpieris Haand og saaledes denne Del af Arbejdet
afsluttet.
Hvad angik Punkteringen i Marmor blev det, for ikke at forsinke den
Del af Arbejdet, der skulde gjøres i Italien, af Etatsr. Bravo foreslaaet og af
Konsistorium bifaldet, at Afstøbningerne af Gruppens enkelte Figurer, efterhaanden
som de bleve færdige, skulde sendes til Carrara for at punkteres i Marmor. Ved
Medvirkning af Billedhugger Bissen blev der i Sommeren 1873 afsluttet en Kon-
trakt med Prof. Lazzerini i Carrara, hvorefter denne forpligtede sig til at punktere
samtlige de til Johannesgruppen hørende Figurer i blaaligt Marmor og levere dem
for sin Regning og Risiko i Livorno mod en Betaling af 22000 frcs., at betale i
Vexler paa Paris med lk strax, Va, naar 6 Figurer vare afsendte og 1/a, naar
Arbejdet var færdigt. Konsul Dalgas i Livorno anmodedes om Bistand ved
868
Universitetet 1878—1879.
Modtagelsen og Hjemsendelsen af de afleverede Figurer og Modeller. Ved velvillig
Imødekommen af det danske Marineministerium opnaaedes det, at Fregatten Sjæl-
land, der i Febr. 1874 anløb Livorno, medtog og hjembragte 2 Statuer og 2
Modeller, som da vare færdige. De senere afleverede Figurer sendtes med hol-
landske Dampskibe fra Livorno til Kjobenhavn efter at være assurerede. Alle
Kasser ankom, paa 2 nær, i god Behold hertil; men det Dampskib, der i Marts
1875 bragte de 2 sidste, led Havari og maatte bruge Bjergningsdamper. Dog led
Kassernes Indhold intet. I dette Grosliaveri maatte Universitetet deltage forholds-
mæssig, og fik altsaa et tilsvarende Krav paa Assurancen, hvilket Krav Referen-
darius consistorii forelobig gjennem Generalkonsul Dalgas anmeldte for Assuran-
dørerne. Om Bjergelønnen opstod der en Retssag, der førtes til Højesteret, og i
Henhold til den afsagte Højesteretsdom betalte Universitetet i Følge Dispache
171 Kr. 13 0., hvilket Beløb derefter (Sept. 1876) godtgjordes af Assurance-
kompagniet i Livorno.
Efter at 6 Figurer med tilhorende Modeller vare hjemsendte, fandtes det
rettest at gjøre Bestillingerne hos de Kunstnere, der skulde hugge Figurerne.
Efter fornøden Raadforsel med forskjellige, besluttede Konsistorium at gaa ind
paa en Fordeling af Arbejdet, der var forelagt det som en Henstilling fra Kunst-
nerne selv, nemlig at overdrage hver enkelt af de 12 Figurers Udførelse, efter
en nærmere angivet Orden, til følgende 12 Kunstnere: Hertzog, Bentzen, Stein,
Saabye, Evens, Freund, Prior, Olsen, Peters, Strambo, Bissen og Thielemann. Den
i det af Kunstakademiet i sin Tid, nemlig under Forhandlingerne for den kgl. Re-
solution om Arbejdet, opgjorte Overslag beregnede Betaling til Kunstnerne fandtes
at maatte forhøjes med 10 pCt., da flere Forudsætninger vare forandrede. Bl. a.
havde flere Kunstnere truffet Aftale med Prof. Lazzerini om en noget videre Be-
arbejdelse end til Punkteringen. Udgifterne herved maatte de selv udrede, men
dette vilde i en uforholdsmæssig Grad formindske deres eget Honorar. Overens-
stemmende med Konsistoriums Beslutning tilskrev Referendarius d. 17. Juni 1874
de nævnte 12 Kunstnere og opfordrede dem til at erklære, om de vilde paatage
sig Fuldførelsen af de enhver især efter den fastsatte Fordeling tilfaldne Figur,
der leveredes dem punkteret i Marmor, paa nærmere angivne Vilkaar. Denne Skri-
velse var saalydende:
»Efter at det i Følge Konsistoriums Indstilling ved allerh. Resol. af 9
Marts 1872 er blevet bifaldet, at en Del af Fruo Kirkes extraordinære Bygnings-
fonds Kapital maa anvendes til Udførelse i Marmor af Thorvaldsens Johannes-
gruppe i Frontonen over Portalen af Vor Frue Kirke her i Staden, har Konsisto-
rium dels i Rom ladet foretage den fornødne Gipsafstøbning, dels afsluttet Kon-
trakt med Prof. Lazzerini i Carrara om Punktering i Marmor af Gruppens for-
skjellige Figurer. Da Prof. Lazzerini allerede har afleveret de 6 Figurer af
Gruppen, og de øvrige 6 kunne ventes i Løbet af indeværende Aar, har Konsi-
storium anset det for rigtigt nu at gjøre Skridt til Arbejdets Fuldførelse ved
her værende Billedhuggere. Konsistorium har i saa Henseende troet at kunne
slutte sig til den Fordeling af Arbejdet mellem 12 danske Kunstnere, som disse
i Følge Meddelelse fra Billedhugger Bissen have forenet sig om. Man har der-
hos fundet Anledning til at forhøje det Vederlag til Kunstnerne, der i et i sin
Tid fra Kunstakademiet modtaget Overslag er beregnet, med 10 pCt. Tillige har
man ønsket,, at de forskjellige Kunstnere forpligtede sig til at udstille offentlig de
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
869
udførte Figurer ved Kunstakademiets aarlige Udstilling. I Henhold til disse Be-
slutninger af Konsistorium skal jeg herved rette det Spørgsmaal til Dem, om De
er villig til at paatage Dem Fuldførelsen af den paa Billedhugger Bissens Liste
med Nr. betegnede Figur af Johannesgruppen, der overleveres Dem punkteret
i Marmor, paa følgende Yilkaar:
1.	Figuren, punkteret i Marmor, tillige med Modellen, henbringes til Deres
Atelier, efter Deres nærmere Opgivelse, paa Konsistoriums Bekostning. Nær-
mere Aftale, om Transporten skal besørges af Dem eller af Konsistorium,
forbeholdes. Mod Udførelsen af Punkteringen kan ingen Indsigelse fra Deres
Side gjøres.
2.	Naar Figuren er færdig, udstiller De den offentlig ved Kunstakademiets aar-
lige Udstilling. Naar Figuren har været udstillet, besørger De den og Mo-
dellen henført til de Steder her i Staden, som Konsistorium nærmere be-
stemmer. Omkostningerne ved disse Transporter paahvile Dem.
3.	De anmodes om at opgive, til hvilken Tid De forpligter Dem til senest at
have Arbejdet fuldført, saaledes at Fristen ikke bliver længere end nød-
vendigt.
4.	De forpligter Dem til med Omhu at udføre Arbejdet, og derved at tage Vare
paa det Dem betroede Materiale. Forsømmelse i sidst nævnte Henseende
paadrager Dem Ansvar overensstemmende med Lovgivningen. De forpligter
Dem til at forsikre Materialet mod Udsvaade; Omkostningerne herved af-
holdes af Konsistorium.
5.	For Arbejdet erholder De et Honorar af Rd., som udbetales i Universi-
tetskvæsturen efter Konsistoriums Anvisning, naar Arbejdet er fuldført og
afleveret overensstemmende med det vedtagne.
Bemærkningen i Slutningen af Nr. 1 bestemtes senere derhen, at for saa
vidt en Fejl i Udførelsen maatte have medført Mangel af Masse, skulde Indsigelsen
ikke kunne fremsættes, efter at Kunstneren havde paabegyndt Arbejdet. Kunst-
nerne anmodedes om at foretage det fornødne Eftersyn i denne Hensende i Løbet
af en Uge efter Modtagelsen. Samtlige Billedhuggere modtoge Bestillingerne med
Undtagelse af Hertzog. Den Figur, som var bestemt til ham, overtoges da af
Billedhugger Bentzen, og den oprindelig den sidst nævnte tilfaldne Figur over-
droges efter Kunstakademiets Anbefaling til Billedhugger Hartmann.
Efterhaanden som Kunstnerne anmeldte, at deres Figur var færdig, blev
Kunstakademiet anmodet om at forskaffe Konsistorium et Vidnesbyrd af to Billed-
huggere, hvorvidt Udførelsen var fyldestgjørende. De derefter indkomne Vidnes-
byrd løde alle gunstig, og Honoraret blev da i Henhold hertil udbetalt dem. Dog
blev for hver Kunstner 100 Kr. tilbageholdt, indtil den endelige Opgjørelse, ind-
befattende Transportudgifter her i Staden og Assurancegodtgjørelse, havde fundet
Sted. Denne Opgjørelse maatte nemlig udsættes, indtil Figurerne vare opstillede.
Ligeledes bleve Kunstnerne anmodede om at beholde Figurerne indtil videre i deres
Ateliers samt vedblivende at holde dem assurerede.
Efter at der ved Ministeriets Imødekommen var tilvejebragt et hensigts-
mæssigt Lokale for Udstillingen i den gi. botaniske Haves Museumsbygning, blev
Udstilling foranstaltet i Forbindelse med Kunsakademiets Udstilling i Aaret 1877.
Til at varetage det fornødne med Hensyn til Opstillingen af Figurerne ned-
satte Konsistorium et Udvalg, bestaaende af Referendarius, Prof. Goos, Bygnings-
Universitets Aarbog.	110
870
Universitetet 1878—187y.
inspektør, Etatsr. Hansen, Universitetets Kvæstor, Justitsr. Gede, Kunstakademiets
Direktør, Etatsr. Meldahl og Docent ved den polytekniske Læreanstalt Borch.
Etatsr. Hansen begjærede sig senere paa Grund af Sygdom fritaget for
Hvervet, og i hans Sted tilkaldtes Arkitekt Vilh. Petersen, Medlem af Kunstaka-
demiet. Et Hovedpunkt, som var Gjenstand for Udvalgets Virksomhed, var, om
man til den understøttende Konstruktion kunde nøjes med det langt billigere Jærii.
eller om man skulde vælge Bronce. Efter at omhyggelige Undersøgelser vare
anstillede og Forhandlinger forte med Etatsr. Wain, enedes Udvalget om at vælge
Broncen, efter at de sagkyndige i Udvalget enstemmig havde tilraadet dette som
det eneste i Længden betryggende. Men herved foranledigedes Udgifter, som an-
toges ikke at kunne afholdes fuldt af de Midler, der vare disponible af Kirkens
extraordinære Bvgningsfond, hvis Kapital med Undtagelse af en Sum af 5000 Kr.
var stillet til Raadighed for Arbejdet. Herom gjorde Udvalget Indberetning til
Konsistorium under 4. Decbr. 1877. Det anslog de Udgifter, der vedkom Opstil-
lingen som saadan, til 14451 Kr. 50 O., medens der som disponibelt Belob af
den extraordinære Bygningsfond kun kunde paaregnes mellem 12400 og 125O<»
Kr. Herved fremkom altsaa en Underbalance af c. 2000 Kr., som Udvalget fore-
slog afholdt af Frue Kirkes ordinære Indtægter. Dette Forslag tiltraadte Kon-
sistorium i Skrivelse til Ministeriet af 8. Decbr., hvorefter Ministeriet s. D. bifaldt
Konsistoriums Indstilling, under Forudsætning af, at Kirkeinspektionen ikke havde
nogen Indvending derimod at gjøre. Efter at Konsistorium i denne Anledning
havde anmodet Kirkeinspektionen om at ytre sig herom, udtalte denne under 18.
Decbr. 187 7 sin Tilslutning til den trufne Bestemmelse.
Umiddelbart derefter gjordes Bestillingen hos Burmeister & Wain paa Bronce-
konstruktionen, ligesom der blev arbejdet paa at gjøre Plinten saaledes i Stand,
som Opstillingen krævede. I Slutningen af Marts 1878 var Broncekonstruktionen
færdig, og der blev da taget fat paa Opstillingen, som var tilendebragt Fredagen
før Palmesøndag. Hermed var Udvalgets Arbejde tilendebragt og Sagen bragt til
sin endelige Afslutning.
Med Hensyn til den fuldstændige Oversigt over samtlige de til dette Fore-
tagende medgaaede Udgifter, er det fornødne bemærket foran S. 842—43. Det vil
heraf ses, at det blev ufornødent at gjøre Brug af den oven for nævnte, ved
Ministeriets Skrivelse af 8. Decbr. 1877 givne Bemyndigelse.
2. F or s kj e 11 ig e . S ager.
Under 22. Juli 187androg Sognepræst Evaldsen om, at Hvidovre Kirke
aarlig maatte yde 2 Tdr. Sæd efter Kapitelstaxt for Retten for Præsten til paa
Sognerejser at benytte Gaardejer Peder Madsens Stald, mod at sidst nævnte For-
pligtelse som en Servitut lagdes paa dennes Ejendom. Han bemærkede, - at der
tidligere havde været erlagt en Kjendelse derfor; men da denne ikke var
ydet i de to sidste Præsters Tid, kunde det ikke oplyses, af hvem den var præ-
steret. Inspektionen, hvis Erklæring Konsistorium herover begjærede, udtalte, at
der næppe paahvilede Kirkeejeren nogen Forpligtelse i denne Henseende. Da der
derhos forestod betydelige Arbejder ved Hvidovre Kirke, og da en Indrømmelse i dette
Tilfælde kunde medføre Konsekvenser ved andre Kirker, fraraadede den at bevilge
Andragendet, saa meget mere som Spørgsmaalet med Hensyn til Hvidovre Kirke
Patronatsforholdet til Frue Kirke.	871
kun vilde faa temporær Betydning, naar nemlig Sognet blev udsondret fra For-
bindelsen med Frederiksberg og fik sin egen Præst. Konsistorium afslog derefter
Andragendet ved Skrivelse af 11. Oktbr.
—	Efter Indstilling fra Frue Kirkes akademiske Værge har Konsistorium
under 27. Juni 1879 bifaldet, at det Overskud for Hvidovre Kirke for Regnskabs-
aaret IS78—7-9, som efter de af Konsistorium under 3. Juli 1878 fastsatte Reg-
ler*) skulde indbetales til »Frue Kirkes Fond af Hvidovre Kirkes Overskud«,
hvilket Overskud udgjorde 1700 Kr., atter maatte udbetales Værgen til Afholdelse
af Udgifter ved Frue Kirke i det løbende Regnskabsaar.
—	Efter Indstilling fra sainme meddelte Konsistorium ham under 13. Febr.
18 79 Bemyndigelse til at erholde udbetalt af Frue Kirkes Kapital et Beløb af
indtil 8000 Kr. for dermed at afholde løbende Udgifter for Kirken, mod at det
•af Kapitalen udtagne Beløb atter blev indbetalt, saa snart Regnskabsaarets Ind-
tægter tillode det.
—	Fra Arkitekt Arnberg fremkom der faa Dage før Jubelfesten en Plan til
en Forandring af Frue Kirkes Ydre, hvilken han begjærede udstillet paa Univer-
sitetet i Festdagene. Af Hensyn til det hele Arrangement paa Universitetet kunde
dette ikke tilstedes, og Arkitekten foranstaltede derfor Planen udstillet i Kunst-
foreningens Lokale i Slutningen af Juni Maaned s. A.
—	I Henhold til et Andragende fra Beboerne i Hvidovre Sogn om Anbrin-
gelse af en Kakkelovn i Kirken, samt da der af disse var tilsikret et saa stort
Beløb, som maatte anses tilstrækkeligt til selve Opvarmningen, lod Konsistorium
Arbejdet sætte i Værk i Henhold til et Overslag, der lød paa et Beløb af 840 Kr.
—	Efter Indstilling fra Inspektionen har Konsistorium bevilget, at der af
Kirkens Midler udredes følgende Beløb:
Til Rensning af Taarnuret (Konsistoriums Skrivelse af 28. Novbr.
1878)...... ......................... 5o Kr. * 0.
—	Reparation af Orgelet (Konsistoriums Skrivelse af 16. Jan. 1879) 2500 — » -
—	Fornyelse af Tapetserierne i Kongestolen (s. D.)........ 1972 — H5 -
—	Afpudsning af Piedestalerne til de 12 Apostle samt Sandstens
Indfatningen om Fattigblokkene og Fodstykkerne til David og
Moses Statuerne (do. 14. Maj 1879)....... .......... 315 — » -
—	Lysekroners Ophængning (do. 25. Maj 1879) ............ 555 — » -
—	Anskaffelse af nye Kokostæpper i de øverste Pulpiturer (s. D.) 690 — 3« -
hvorhos Konsistorium under 2<>. Marts 1879 har bifaldet, at et Værelse ved Siden
af Orgelet blev indrettet til Ophold for Kirkens Kor, naar dette ikke er i Funk-
tion, og at Udgifterne herved saa vel som til den derved indvundne Galleristols *)
Forsyning med det fornødne maatte afholdes af Kirkens Midler.
— Ved Skrivelse af 18. Sept. 1878 har Konsistorium tilladt, at Kirken
overtager Vedligeholdelsen af afg. Grosserer H. J. Hansens og Hustrus Gravsted
Nr. 31 paa St. Petri Sogns Kirkegaard, Monumentlinien, omgivet med et Jærn-
•gitter og forsynet med et Monument med indhuggede forgyldte Bogstaver samt 2
*) Univ. Aarb. 1877—78 S. 581—S2.
**) Koret, havde nemli? tidligere benyttet den aflukkede dobbelte Stol i det øverste
nordlige Galleri, hvilken nu blev overflødig for det
872	Universitetet 1878—1879.
Jærnstole, for det Tidsrum, for hvilket Gravstedet er kjøbt, nemlig indtil d. 18.
Apr. 1934 mod en Indbetaling af den i Testamentet dertil legerede Kapital af
500 Kr. i kgl. Obligationer. I Skrivelsen til executor testamenti herom udtaltes
det særlig, at Inskriptionen paa Monumentet i sin Tid vilde blive opfrisket med
sort Maling i Stedet for med Guld, medens Vedligeholdelses Vilkaarene i øvrigt
vare de sædvanlige, jfr. Aarb. 1876—77 S. 276.
—	Under 16. Jan. 1879 har Konsistorium tilstaaet Enken efter afd. Ringer
Johansen en Understøttelse paa 30 Kr.
—	Konsistorium har under 22. Juli s. A. tilstaaet en af Ringeren antaget
Medhjælper, der kom til Skade ved Ringningen til Universitetsfesten d. 5. Juni
en Sygehjælp af 25 Kr.
—	Organist ved Frue Kirke, Professor, Dr. phil. J. P. E. Hartmann, R. af
D. og Dbm., blev d. 22. Maj 1874 udnævnt til Kommandør af Dannebrogen af
2den Grad, og under 28. Juni 1875 meddeltes der ham Tilladelse til at anlægge
og bære den ham af Hs. Maj. Kongen af Norge og Sverige tildelte Dekoration
som Kommandør af 2den Grad af St. Olafs Ordenen.