780
Økonomiske Anliggender 1878—1879.
-A.rn.cLet -A-fsxxit.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A- Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
Under 16. Juli 1878 indgav Unive rsitetsb og holderHor ring til Kvæstor
et Andragende til Ministeriet om en forandret Fordeling af den Arbejdskraft, som
allerede var tilstede i Kvæsturen. Det ham paahvilende Arbejde var, siden han
tiltraadte Embedet, betydelig steget, hvad der dels kunde paavises af Hoved-
bøgerne, dels vilde fremgaa ved en Sammenligning af Regnskabsoversigternes Ind-
hold forhen og nu. En grundig Kundskab hertil vilde vel kun kunne indhøstes
ved et nøje Gjennemsyn for flere Aar af selve Hovedbøgerne og Oversigterne, men
da Regnskabsoversigterne fra 1862—63 til 1875—76 inkl. bestandig vare ind-
førte i Hovedbøgerne af hans nu værende Assistent, altsaa med samme Haand-
skrift, kunde allerede en rent kvantitativ Sammenligning af det Omfang, som de
Oversigten ledsagende Regnskabsforklaringer indtoge, vise Arbejdets Stigen. Han
havde derfor ladet udarbejde en Fortegnelse, der viste Antallet af Hovedbogs-
folier, som vare beskrevne med de til Oversigten knyttede forklarende Anmærknin-
ger for samtlige Aar, i hvilke ogsaa Sorø Akademis og det lærde Skolevæsens
Regnskaber vare aflagte i Kvæsturen. Af denne fremgik, at der for 1875—76
gaves henved Vi mere Forklaring end for 1867—68. Allerede før denne Stigen
havde det været erkjendt, at saa vel Bogholderen som hans Assistent havde deres
hele Tid optaget, og det vilde derfor ikke kunne forundre, at Arbejdets Forøgelse
ikke blot havde stillet større Fordringer til Arbejdsevnen hos dem begge, end
billigt var, men at det tillige var gaaet ud over Bogholderens Embedsgjerning,
saaledes at denne for en Del ikke var blevet besørget som den burde være, for
saa vidt Regnskaberne ikke vare indsendte i rette Tid og Overførelsen fra Kontra-
kassebog til Hovedbog var sket senere end den burde.
At Regnskabernes Indsendelse var blevet forsinket, laa dels deri, at deres
Omfang var steget, saa at det havde taget længere Tid baade at udarbejde og
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
781
renskrive dem*), dels i, at Tillægsbevillingerne ofte kom saa sent. Naar saaledes
Seminariefondens Tillægsbevilling for 1877—78 først d. 10. Juli 1878 havde kun-
net komme fuldt til sidste Udbetaling, kunde selvfølgelig Seminariefondens og
dernæst Sorø Akademis Regnskaber ikke være færdige til Udgangen af Juni Maa-
ned. For saa vidt Hovedbøgerne ikke førtes saaledes a jour, som hans Instrux
foreskrev, henledede han først, til Forklaring af, at Kvæsturens Forretningsgang
desuagtet havde kunnet bevare en Sikkerhed, som vistnok var anerkjendt, Op-
mærksomheden paa, at der med Bogholderens Hjælp blev af Kassekontrolløren
ført nøjagtig Bog over Udgifterne, saa vel de udbetalte som de kun anviste, paa
samtlige Konti, hvis Status det var af Vigtighed at kjende; det var nemlig ham,
der stod til Ansvar for, at ingen Anvisning forelagdes Kvæstor, uden at det paa-
gjældende Beløb var disponibelt; men Bogholderen var ved sin Instrux forpligtet
til at overføre fra Kassebog i Hovedbog »snarest muligt og, med Undtagelse af
Finansaarets Begyndelse og Terminstiderne, i det seneste inden 8 Dages Forløb«.
Naar da Hovedbøgerne ikke vare og ikke kunde være førte til den Dag i Dag,
saa var det for det løbende Aar ikke Hovedbøgerne, men Bogholderen selv eller
hans Assistent, der skulde adspørges; thi kun disse kunde vide, hvad der uden
for det i Hovedbøgerne allerede indførte var at tage i Betragtning ved et Spørgs-
maals Besvarelse. Det var paa Bogholderens Opgivelse, at Vægten maatte læg-
ges, og at der i disse havde været nogen Fejl, erindrede han ikke. En ganske
anden Sag var det, at det naturligvis hørte til god Orden, at Hovedbøgerne saa
vidt muligt vare å jour; Savnet heraf føltes i høj Grad af Bogholderen
selv. De Vanskeligheder, som dette Savn medførte, vare endnu ikke voxede ham
over Hovedet; men han frygtede for, at det kunde ske, og erkjendte, at en For-
andring ogsaa i dette Punkt maatte indtræde.
De Mangler ved hans Embedes Besørgelse, som han havde gjort Rede for,
vilde kunne afhjælpes enten ved en fuldstændig Reduktion i Regnskabsoversigterne
eller ved forøget Assistance. Den først nævnte Fremgangsmaade turde han ikke
foreslaa. Det havde sine store Fordele, at Regnskabsoversigterne vare vidtløftige,
dels af Hensyn til Statsrevisionen, dels fordi det, under de stærke Angreb, som
Stiftelsernes selvstændige Bestaaen under Kultusministeriet havde været Gjenstand
for, næppe havde været uden Betydning, at Kvæsturens Regnskabsoversigter vare
øjensynlig loyale og gave en i enhver Enkelthed udført Skildring af Forholdet
mellem Bevilling og Regnskab. Der var desuden saa meget mindre Grund til at
slaa ind paa denne Vej, som den Assistance, han behøvede, allerede havdes i
Kvæsturen.
Da Sorø Akademis og det lærde Skolevæsens Regnskaber bleve lagte ind
under Kvæsturen, bleve dennes Forhold ordnede ved Ministeriets Resol. af 10.
Marts 1862**). I Følge denne erholdt Kvæstor, som hidtil havde haft en Assi-
stent og en Skriver, for Fremtiden en Fuldmægtig, en Assistent og en Skriver,
hvorhos den for Kassereren og Forvalteren fælles Skriver blev for den Tid, hvori
disse ikke behøvede hans Tjeneste, stillet til Kvæstors Disposition, en Ret, der
*) I sidst nævnte Henseende oplyste han, at der skulde leveres 4 Afskrifter for Uni-
versitetet og Kommunitetet og 3 for samtlige øvrige 8 Fonds, undtagen Metro-
politanskolen, der kun krævede 2.
**) Lindes Medd. 1857—63 S. 612—17.
Universitets Aarbog.	99
782
Økonomiske Anliggender 1878—1879.
dog i Virkeligheden ikke benyttedes. Bogholderen derimod, som hidtil havde haft
en Skriver fælles med Kassereren, erholdt fremtidig en Skriver udelukkende til
sin Tjeneste og desuden til Extraskriveri 200 Kr. Ved denne efter den da væ-
rende Kvæstors Forslag skete Ordning havde det næppe været tilstrækkelig be-
tænkt, at Godsets Overgang til Kapital nødvendigvis maatte medføre, at Byrden
ved det daglige Arbejde faldt over paa Bogholderiet. Et afgjort Misforhold i For-
delingen af Assistance mellem Kvæstor og Bogholder havde i ethvert Fald Er-
faringen vist, idet det længe havde været erkjendt, at den Kvæstor tildelte Assi-
stentplads var for ham overflødig. Han androg derfor om, at denne Plads maatte
blive ham overladt som Assistentplads med den nu værende Lønning 1,272 Kr.
aarlig, dog saaledes, at han desuagtet fremdeles beholdt de 200 Kr., som hidtil
havde været ham tillagte til Extraskriveri. Derhos androg lian om, at hans hid-
til værende Assistentplads maatte blive normeret som Fuldmægtigplads. Ved den
oven nævnte Resol. 10. Marts 1862 betegnedes denne Plads som en Skriverplads,
med en aarlig Lønning af 800 Kr. foruden Sædtillæg; men under Forholdenes
eget Tryk omformede den sig til en Assistentplads. Da det nu, lige fra den Tid,
Sorø Akademis Regnskab kom ind under Kvæsturen, havde været betroet denne
Mand at indføre de af Sorø Akademis c. 1450 Prioritets Obligationer erlagte
Renter i Hovedbogen litr. B, ligesom han allerede under den forrige Bogholder
foretog Optællingen i denne, et betydeligt og vanskeligt Arbejde, og da han i
dennes som i hans egen (Hørrings) Tid havde foretaget det samlede Uddrag af
de lærde Skolers Regnskaber, hvorpaa Udarbejdelsen af det lærde Skolevæsens
Hovedregnskab støttede sig, vilde deraf formentlig fremgaa, at Pladsen med Føje
vilde kunne normeres som Fuldmægtigplads. Efter at have foretaget en Sammen-
stilling af, hvad hans Assistent og Kvæstors Fuldmægtig havde oppebaaret i Løn-
ning og Gratiale, af hvilken fremgik, at den første havde oppebaaret lidt mere
end den sidste, indstillede han, at Lønningen for den eventuelle Fuldmægtigplads
fra 1. Apr. 1879 at regne maatte forhøjes fra 1872 Kr. til 2024 Kr., idet han
forbeholdt sig, naar Lejlighed dertil maatte gives, at indkomme med Andragende
om yderligere Lønningsforhøjelse.
Endnu et Punkt henledede han Opmærksomheden paa. Ved den sidste Be-
sættelse af Kassererposten blev Kassererens Expeditionstid forlænget med 1 Time,
saaledes at den blev Kl. 9—2 i Stedet for Kl. 9—1. Dette skete næppe af Hen-
syn til, at Kassekontrollørens og Forvalterens Kontortid allerede tidligere var fra
Kl. 9—2; at disse havde en længere Kontortid end Kassereren, var formentlig,
for at de i Timen, efter at Kasseexpeditionen var endt, kunde udføre de ikke faa
sammenhængende Arbejder, der paahvilede dem. Det var maaske tvivlsomt, om
Kassetiden overhovedet burde have været forandret, eller i alt Fald forandret paa
denne Maade. Sikkert var det, at hin Forlængelse af Kassetiden havde* haft en
gjennemgribende Indflydelse paa saa vel Kassekontrollørens som navnlig Bog-
holderens Forretningsgang. Saa længe nemlig Kassen var aaben, havde Kasse-
kontrolløren en ubetinget Ret til at beholde Kontrakassebøgerne. Efter endt
Kassetid kunde han vel have Brug for en enkelt Bog ad Gangen ved de sammen-
hængende Arbejder; men de øvrige kunde Bogholderen benytte, og efter endt
Kassetid Kl. 1 kunde Bogholderen tidligere tage fat paa Overførelsen til Hoved-
bogen. Nu vare derimod Kontrakassebøgerne først Kl. 2 til Raadighed, men hel-
ler ikke da kunde Bogholderen begynde sin Bogføring. Sagen var nemlig den,
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
783
at Kvæstors Personale foruden Formiddagskontortiden Kl. 9—2 endnu havde en
Eftermiddags Kontortid fra Kl. 4—7, hvilken sidste næppe var nødvendig. I
Mellemtiden skulde Lokalet, af Hensyn til det Personale, der skulde komme om
Eftermiddagen, udluftes, og Kvæstor havde derfor modsat sig, at der blev ar-
bejdet i denne Mellemtid. Ikke engang efter Kl. 4 kunde han gjøre sikker Reg-
ning paa at disponere over en bestemt Kontrakassebog; thi heller ikke Kasse-
kontrolløren kunde arbejde i Mellemtiden og kunde derfor først efter Kl. 4 tage
fat paa det Arbejde, som han tidligere kunde udføre eller dog væsentlig fremme
i Timen 1—2. Naar da Resultatet blev, at Bogholderen først hen paa Efter-
middagen kunde begynde paa sin Bogføring for i travle Tider først ud paa Nat-
ten at blive færdig dermed, vilde det være billigt, om han om Formiddagen nogen-
lunde kunde indrette sin Tid.
I hans Instrux af 9. Juli 1868 var overført den i en tidligere Instrux for
Universitetsbogholderen indeholdte Bestemmelse, at »Bogholderen skal være til-
stede paa Kontoret hver Søgnedags Formiddag fra Kl. 9—2«. Den da værende
Bogholder ved Universitetet var imidlertid tillige Kassekontrollør ved den alminde-
lige Skolefond, Sorø Akademis Depositum og den polytekniske Læreanstalt og
som saadan ligefrem knyttet til de løbende Expeditioner. Men i Mellemtiden mel-
lem disse 2 Instruxer laa Ministeriets Resol. 10. Marts 1862 angaaende Forhol-
denes Ordning ved Sorø Akademi og det samlede lærde Skolevæsens Optagelse i
Kvæsturen, og i denne Resolution sagdes det udtrykkelig, at Bogholderen ikke
havde med de løbende Expeditioner at gjøre, men dog »i Almindelighed« skulde
være tilstede paa Kontoret i den sædvanlige daglige Kontortid, og i øvrigt naar
Kvæstor fandt det fornødent. Ved disse Ord »i Almindelighed«, — der ikke i
samme Resolution vare tilføjede for Forvalteren, som derimod ubetinget tilpligtedes
at være tilstede i Kvæsturen i den daglige Kontortid, — var taget det af ham
som billigt betegnede Hensyn til, at Bogføringen væsentlig maatte falde paa Efter-
middagen, et Hensyn, som den Gang, da Kassetiden endnu kun var fra Kl. 9—1,
endda ikke var nær saa vel begrundet som nu.
Efter sluttelig at have bemærket, at han vilde blive noget bedre stillet, naar
han havde en Fuldmægtig, der fra Kl. 9—2 i hans Fraværelse og paa hans An-
svar kunde give de Oplysninger, som maatte ønskes, indstillede han:
1.	at den Kvæstor ved Ministeriets Resol. 10. Marts 1862 tillagte Assistent-
plads maatte med sin nu værende Lønning 1272 Kr. blive henlagt til Bog-
holderembedet, saaledes at Bogholderen fremtidig antog Assistenten og var
berettiget til at afskedige den nu værende Assistent, dog at den ham af
Kvæstor givne Ret til at opsiges med 3 Maaneders Varsel blev ham for-
beholdt ;
2.	at den Bogholderen for Tiden tillagte Assistentplads normeredes som en
Fuldmægtigplads, der blev besat af ham, saaledes at Lønnen, fra 1. Apr.
1879 at regne, forhøjedes fra 1872 Kr. til 2024 Kr., at udrede med Halv-
delen af Universitetets og Halvdelen af Kommunitetets samlede Lønningssum;
samt i Forbindelse hermed,
3.	at den i Bogholderens Instrux af 9. Juli 1868 § 10 indeholdte Bestemmelse,
at »Bogholderen skal være tilstede paa Kontoret hver Søgnedags Formiddag
fra Kl. 9—2« blev forandret derhen, at »Bogholderen eller hans Fuldmægtig
skal være tilstede paa Kontoret hver Søgnedags Formiddag fra Kl. 9—2«.
99*
784
økonomiske Anliggender 1878—1879.
Kvæstor, Justitsraa dGe de, indsendte dette Andragende til Ministeriet un-
der 16. Decbr. Han udtalte, at der til en Post som den her omhandlede kræ-
vedes en øvet, forretningsdygtig Mand, der forenede Nøjagtighed og Paalidelighed
med varm Interesse for Forretningerne og en stor Udholdenhed, idet det i Aarets
første Halvdel ofte var nødvendigt at arbejde 9 Timer daglig, medens> man i den
øvrige Del kunde nøjes med 7 å 8 Timer daglig. Med en saadan Arbejdstid
vilde Instruxens Bestemmelser baade med Hensyn til Bøgernes Førelse og Tiden
for Regnskabernes Indsendelse formentlig kunne overholdes, navnlig naar der paa
Grund af den paaberaabte Forøgelse af Arbejdet blev givet Henstand med Regn-
skabernes Indsendelse til d. 15. Juli i Stedet for, som nu, den 30. Juni. Skulde
der som Følge af sene Tillægsbevillinger eller andre Bogholderen utilregnelige
Omstændigheder af Ministeriet blive givet Udgiftsordrer saa sent, at Regnskaberne
ikke kunde afsluttes i den befalede Tid, var Bogholderen selvfølgelig uden
Skyld.
Med Hensyn til den paaberaabte Forøgelse i Arbejdet ved Bogholderiet be-
mærkede han, at der ikke, efter at Bogholder Hørring var tiltraadt, var ind-
kommet nye Kasser under Kvæsturen, og at der heller ikke gaves flere Afskrifter
af Regnskabsoversigterne, end fer han tiltraadte. Imidlertid var det jo naturligt,
at Arbejdet forøgedes, efter hvad Tiden førte med sig. De væsentligste For-
øgelser, efter en Sammenligning mellem Finanslovene for 1867—68 og 1878—79,
vare følgende:
Ved Universitetet var der tilkommet Udgifterne til faste Censorer ved de
forskjellige Embedsexamina, og derhos var der blevet og vilde fremdeles blive en
Del mere Arbejde ved Forskudskontoen som Følge af, at der nu skete flere Inde-
holdelser og Indbetalinger til Livsforsikringsanstalten end tidligere, dels ved Til-
gang af flere Personer, hvortil navnlig Bestillingsmændenes Selvpensionering med-
virkede, og dels fordi mange nu havde ladet sig tegne til maanedlig Indbetaling
til Anstalten.
Ved Kommunitetet var der tilkommet den nye store 2den Udgiftspost til
Understøttelser for studerende m. v., der gav et ikke ganske ringe Arbejde, især
hvor der skulde ske maanedlige Udbetalinger.
Ved Sorø Akademi var der tilkommet Tilskud til nogle private Realskoler,
til fattige Elever ved Folkehøjskoler, til Seminarister, Skolelæreres og Folkehøj-
skolelæreres videre Uddannelse m. v., til Lærerinders videre Uddannelse samt til
Fagskoler og Tegneskolen for Kvinder, end videre Mellemværendet med det kgl.
Theater og i 11. Decbr. Termin 1877 Akademiets og Kommunitetets Overtagelse
af den store Mængde smaa Panteobligationer fra den sjællandske Bondestands
Sparekasser.
Ved det lærde Skolevæsen: Udgiften til Censorer ved Afgangsexamina m.
v. og Bidrag til nogle private Realskoler.
Ved Døvstummeinstitutet: et Antal flere Elever i Forstander Kellers Skole.
Ved Seminariefonden: Udgifterne ved Skolelærer-Examenskommissionen og til
Censorer ved Skolelærer- og Skolelærerindeexamen.
Endelig gav Indførelsen af de nye Renteterminer nogen Ulejlighed, naar Stif-
telsernes Panteobligationer overtoges af nye Ejere. For 1874—75 og ved Legat-
regnskabet for 1875 havde derhos Bogholderen og det øvrige Personale et ikke
ubetydeligt Arbejde i Anledning af Møntreformen.
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.	785
Ved en Optælling af de beskrevne Sider i Hovedbøgerne, indtil hvor Ind-
førelsen af Afslutningen begyndte, havde det vist sig, at der i Aarene 1868—69
til 1877—78 inkl., sammenlignet med 1862—63 til 1867—68 (det sidste Aar,
for hvilket den forrige Bogholder aflagde Regnskab), havde været en Stigning af
73 Sider i Gjennemsnit aarlig eller 1/o4 mere. Sammenholdtes de 2 enkelte Aar
1867—68 med 1*77—78, hvilket sidste havde det højeste Sidetal, blev Forøgelsen
123 Sider, hvoraf de i 11. Decbr. 1877 overtagne 114 Stkr. Panteobligationer fra
den sjællandske Bondestands Sparekasse optoge 24 Sider, fornemmelig i Akade-
miets Hovedbog B. Herved havde Bogholderens Assistent faaet en Del forøget
Arbejde ved det aarlige Anlæg af Hovedbøgerne og ved Indførelsen af Renterne i
sidst nævnte Hovedbog, ligesom selvfølgelig ogsaa Bogholderen havde faaet mere
at overføre fra Kontrakassebøgerne til Hovedbøgerne, hvilket sidste Arbejde dog
mærkedes mindre, fordi det var jævnt fordelt paa største Delen af Aaret. Hvad
angik Anmærkningerne til de aarlige Regnskabsoversigter, viste Bogholderens For-
tegnelse, at der for 1868—69 til 1875—76, sammenlignet med 1862—63 til
1867—68, var en aarlig Tilvæxt i Gjennemsnit af 283/4 Sider eller lidt over Vs
mere. Sammenholdes 1875—76 med 1^67—68 viste der sig en Tilvæxt af 34
Sider. Af denne Forøgelse af Regnskabsanmærkningerne hidrørte ca. 7 Sider fra
den efter Statsrevisionens Forlangende indførte bedre Ordning af Regnskaberne
fra Slagelse Hospital og Roskilde Duebrødre Kloster under det lærde Skolevæsens
Hovedregnskab, for hvilken Forøgelse, særlig Godtgjørelse var givet Bogholderen
en Gang for alle. En Del af Anmærkningerne vilde, ligesom hidtil, kunne for-
beredes i Koncept inden Afslutningstiden, men største Delen kunde først udarbej-
des under denne, og da den var knapt tilmaalt, vilde det være ønskeligt, om der
kunde gives mindst 14 Dages længere Udsættelse med Indsendelsen af Regnska-
berne. Dette var imidlertid ogsaa, bortset fra, at Bogholderen, dersom han havde
mere Assistance, mulig kunde ønske at benytte den mere til Medhjælp ved Ud-
arbejdelsen af Anmærkningerne til Regnskabsoversigterne o. desl., den eneste Let-
telse, der direkte kunde gives Bogholderen i det ham personlig paahvilende Ar-
bejde, naar han, ligesom hidtil, selv skulde føre sine Bøger og afslutte sine Bøger,
hvad der altid, alene med Undtagelse af Sorø Akademis Obligationsbog Litr. B,
var anset for rigtigt, fordi han ellers ikke kunde indestaa for Rigtigheden og ej
heller have et sikkert Overblik over alle de hertil hørende Sager.
At holde Hovedbøgerne a jour paa den foreskrevne Maade, nemlig ved at
overføre fra Kontrakassebøgerne senest inden 8 Dages Forløb, med Undtagelse af
Finansaaret og Terminstiderne, det var netop, hvad det kom an paa, for at de
til Bogholderiet hørende Forretninger, kunde gaa deres uforstyrrede Gang, og for
at Kvartalsextrakter og Regnskabsoversigter kunde være indsendte i den befalede
Tid. I Modsætning til Bogholderen maatte han hævde, at Hovedbøgerne førtes,
ikke alene for den endelige Regnskabsafslutnings Skyld, men tillige — og det var
en af Fordelene ved Hovedbogsformen — for at give Vejledning og Oplysning i
forskjellige Tilfælde i Løbet af selve Regnskabsaaret. Efter denne Opfattelse
burde tillige alle ministerielle Resolutioner eller andre Ordrer, som vedkom Bog-
holderen, ligesom tidligere var sket, fremlægges ved de anlagte Hovedbøger, efter-
haanden som de modtoges, og ikke først naar Regnskaberne sluttedes. Hertil
sigtede ogsaa Instruxens Bestemmelse om, at Hovedbøgerne skulde være indrettede
saaledes, at de til enhver Tid paa den bekvemmeste Maade gave en nøjagtig
786
Okonomiske Anliggender 1878—1879.
Oversigt over de enkelte Kontiers Status, og at Bogholderen skulde meddele Kasse-
kontrolløren fornoden Underretning herom, naar der kunde være Tvivl, om de ind-
komne Regningers Beløb kunde afholdes af de paagjældende Konti. At Hoved-
bøgerne førtes saa snart som muligt, medførte det store Gode, at der i saa Fald
aldrig ophobede sig Restancer. Vel tillode Forholdene ikke altid, at Overførelsen
skete daglig, og i dette Tilfælde, ligesom ogsaa for at undersøge, om der henlaa
anviste, men endnu ikke betalte Regninger, maatte der søges Oplysning andetsteds;
men der behøvede sjælden at hengaa 8 Dage, førend Bøgerne kunde være a jour.
I saa Henseende bemærkede han, at der allerede om Efteraaret kunde forberedes
meget ved Bøgerne for det følgende Finansaar; alle Poster kunde anlægges og
Forklaringerne tilføres, saa snart Finansloven var vedtaget ved 3dje Behandling
i Folketinget, idet man kun lod det være in blanco, hvori der kunde tænkes mulig
at ville ske Forandring ved Lovens endelige Vedtagelse.
Med Hensyn til den i 1871 forlængede Kontortid for Kassereren bemærkede
han, at ligesom Bogholder Rosengreens Formiddags Kontortid allerede ved Instrux
af 17. Novbr. 1846 blev bestemt til Kl. 9—2, saaledes var det ogsaa den da
værende Kvæstors Hensigt at bevirke, at den samme Kontortid blev fastsat for
alle Kvæsturens øvrige Embedsmænd, efterhaanden som Posterne bleve ledige.
Man vilde formentlig ikke paalægge de gamle Mænd, som endnu vare i Tjenesten,
en Times længere Arbejde, end de i 30 a 40 Aar havde været vante til, uden at
give dem Erstatning. Den forlængede Kontortid ved Kassen og i det hele kunde
under nu værende Forhold ikke undværes, og den havde ikke i nogen særlig Grad
besværliggjort Forretningsgangen, endnu mindre haft en gjennemgribende Indflydelse
paa denne; thi Overførsel til Hovedbøgerne kunde i ethvert Tilfælde ikke ske,
førend Kasse- og Kontrakassebøgerne efter endt Expedition vare konfererede, og
i den korte Tid, der da var tilbage til Kl. 2, bleve de tidligere meget sjælden
benyttede af Bogholderen, som paa den Tid endte sit Formiddagsarbejde.
Bogholderen havde intet Krav paa at begynde sin Bogføring Kl. 2, thi da
hørte Kontortiden op, og Lokalet skulde, af Hensyn til den Del af Personalet,
som stadig maatte være paa Kontoret om Eftermiddagen, udluftes. At han ikke
en Gang Kl. 4 kunde gjore sikker Regning paa at disponere over en bestemt Kon-
trakassebog, vilde dog, med Undtagelse af Lønningsdagene og enkelte travle Ter-
minsdage, yderlig sjælden være Tilfældet, naar Udgifterne indførtes, efterhaanden
som de passerede Kassen. Hvad i øvrigt Eftermiddags Kontortiden angik, var
den fastsat længe, før han blev ansat, altsaa længe, førend Sorø Akademi og flere
andre Stiftelser bleve henlagte under Kvæsturen. Sagen var nemlig den, at Kvæ-
sturen fra gammel Tid havde haft Ord for hurtig Expedition, ogsaa i alt, hvad
der hørte til Administration og Korrespondance, og det samme Spor havde han
bestræbt sig for at følge; men dette kunde ikke fuldt gjennemføres, naar ingen
Breve udgik Eftermiddag eller Aften, navnlig da Ministeriets Breve altid kom om
Eftermiddagen. Hvis imidlertid Ministeriet vilde udtale, at det intet havde imod,
at Kontortiden for det Kvæstor overladte Personale, indskrænkedes til Formiddags-
timerne, f. Ex. Kl. 9—3, vilde dette med Glæde modtages af Personalet og stille
Bogholderen friere med Hensyn til hans Eftermiddagsarbejde.
At den ved Ministeriets Resolution 10. Marts 1862 indførte Ordning
skulde have etableret et Misforhold i Fordelingen af Assistance mellem Kvæ-
stor og Bogholder, og at Godsets Overgang til Kapital nødvendigvis maatte
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
787
medføre, at Byrden ved det daglige Arbejde faldt paa Bogholderiet, kunde
ikke siges. Kvæstor overtog i Henhold til denne Resolution, ved Siden af
sine tidligere Forretninger, alt, hvad der paahvilede den forrige Inspektor ved
Sorø Akademi, alene med Undtagelse af de rent stedlige Forretninger. Lige-
ledes overtog han Tilsynet med de Forretninger, som fremdeles skulde udføres i
Sorø, meddelte den der ansatte Forvalter, som tillige var Bogholder ved Akade-
miets Skovvæsen og Skolen, og Kassereren alle, deres Embeder vedkommende Or-
drer. Til Assistance ved dette forøgede Arbejde og til Udførelsen af de Forret-
ninger, som havde været udførte af den afgaaede Assistent ved Inspektoratet i
Sorø, forøgedes det ved Kvæsturens Sekretariat ansatte Personale fra en Assistent
og en Skriver til en Fuldmægtig, en Assistent og en Skriver, altsaa med en
Mand; men da den oven nævnte Assistentpost i Sorø samtidig blev inddraget, blev
Personalet i Virkeligheden ikke forøget. Skulde nu denne Assistentpost, som
altsaa kun blev flyttet fra Sorø til Kvæsturen, overlades Bogholderen, vilde der
fremkomme et afgjort Misforhold i Fordelingen af Arbejdskraften, men i omvendt
Retning; thi da vilde de 2 Funktionærer som altid havde været ansatte ved Sekre-
tariatet, altsaa mange Aar, før det var paatænkt at henlægge Akademiets Økonomi
og Regnskabsvæsen under Kvæsturen, ved Siden af deres tidligere Forretninger
komme til at udføre alt det dermed forbundne Arbejde, og dette vilde, uanset den
lange Kontortid, være ligefrem umuligt. Bogholderen overtog, foruden sine tid-
ligere Forretninger og det nye samlede Regnskab for det lærde Skolevæsen, Ho-
vedregnskabet for Sorø Akademi med tilhørende Legater, med Undtagelse af det
specielle Skovregnskab. Hovedregnskabet førtes paa den Maade, som i hans Iu-
strux var angivet, og de tidligere Regnskaber for Akademiets Depositokasse og
dets Forskudskonto i den almindelige Skolefonds Hovedbog bortfaldt. Den Assi-
stance, Bogholderen fik, var angivet i dennes Skrivelse.
Kvæstor angav derefter, hvilke Arbejder der paahvilede hans Assistent.
Disse vilde vel for en kortere Tid, f. Ex. under en Vakance, kunne besørges af
Fuldmægtigen og Skriveren ved Siden af deres øvrige Forretninger, dog saaledes, at
samtlige Kopibøger i den Tid i Regelen ikke vilde kunne blive førte; thi den, for
øvrigt ubetydelige Hjælp hertil, som i Følge Resol. af 1862 kunde forlanges af
den hos Kassereren og Forvalteren ansatte fælles Skriver paa de Tider af Aaret,
da de ikke havde stadigt Brug for ham, havde allerede den forrige Kvæstor mid-
lertidig givet Afkald paa. Til Stadighed vilde Arbejdet imidlertid ikke kunne
overkommes af Kvæstors Fuldmægtig og Skriver. Men hertil kom, hvad der
formentlig var afgjorende, at det paahvilede Fuldmægtigen, der ogsaa var Arki-
var, at vikariere under de forskjellige, Embedsmænds, navnlig Kassererens, Kasse-
kontrollørens og Forvalterens Forfald, og i disse Tilfælde samt i Forvalterens
regelmæssige Fraværelse paa de 3 aarlige Opkrævningsrejser, der medtoge 17
—18 Dage, maatte der haves en dertil uddannet Mand, som midlertidig igjen
kunde overtage Fuldmægtigens Forretninger. Desuden var det flere Gange
hændet, at Kvæstor havde maattet lade Assistenten tage Ophold i Sorø for at
vikariere i Sygdoms Tilfælde. Kvæstors Personale maatte derfor, for at Forret-
ningerne kunde gaa deres regelmæssige Gang, være det normerede Antal af 3.
Ved den sidste Besættelse af Assistentposten havde det været taget under Over-
vejelse, om den kunde forandres til en Skriverplads. Det var imidlertid blevet
opgivet, fordi man ikke kunde forlange en saadan Forretningsdygtighed af en
788
Økonomiske Anliggender 1878—1879.
Skriver, at han i paakommende Tilfælde paa en tilfredsstillende Maade kunde ud-
føre Fuldmægtigens Forretninger, og fordi man end mindre kunde lade ham vi-
kariere under Embedsmændenes Forfald. Hertil kom endnu, at det var Hensigten,
at Assistenten i sin Tid skulde kunne forfremmes til Fuldmægtig, saafremt han
for øvrigt dertil fandtes kvalificeret, hvorfor man hidtil havde fordret, at han
skulde have juridisk Examen.
Med en Arbejdstid for Bogholderen fra Kl. 9—2 og om Eftermiddagen i
Gjennemsnit et Par Timer og for hans Assistent Kl. 9—2 og 4—7 vilde for-
mentlig alt kunne holdes i Orden; men hertil hørte først og fremmest, at Hoved-
bøgerne førtes til den foreskrevne Tid, og at alt, hvad der i Forvejen kunde for-
beredes til Afslutningen, saa vidt muligt udførtes. Da Arbejdet imidlertid i de
senere Aar var blevet noget forøget, særlig for Assistenten ved Anlæget af Hoved-
bøgerne, Lønningslisterne m. m., vilde det være ønskeligt eller endog nødvendigt,
at Bogholderen fik nogen Forøgelse i Assistancen, saaledes at han fritoges for at
lade udføre det af ham særlig fremhævede betydelige og vanskelige Arbejde, som
var forbundet med Anlæget af Sorø Akademis Hovedbog litr. B, indeholdende Aka-
demiets c. 1450 Stkr. Panteobligationer, samt for at lade Renterne deraf indføre
i Hovedbogen og for at lade den optælle til de forskjellige Tider, det var nød-
vendigt. Han vilde herved fritages for 396 Hovedbogssider, eller, da Forøgelsen
af Hovedbogssider for ham var 123, faa 273 Hovedbogssider aarlig mindre, end
da han tiltraadte, en Formindskelse af Arbejdet, der var saa betydelig, at den
langt vilde overstige det Arbejde, der var tilkommet siden Bogholderens Ansættelse,
derunder indbefattet Udvidelsen af Regnskabsanmærkningerne. Dette Arbejde
maatte da overtages af Kvæstors Personale, særlig Assistenten, efter Bogholderens
Anvisning. Det Bogholderen tillagte Beløb til Extraskriveri foreslog han forhøjet
med 50 Kr. til 250 Kr., hvorved han ikke alene kunde faa afskrevet samtlige de
Regnskabsoversigter, som skulde afgives, men endog ved fremmed Hjælp kunde
lade dem indføre i Hovedbøgerne og kunde faa indført forrige Aars Balancer foran
i Hovedbøgerne for det nævnte Finansaar. Den Tid, som herved indvandtes for
Assistenten, kunde da komme Bogholderen til Gode til Udførelsen af andet Ar-
bejde.
Forslaget om, at den Bogholderen tillagte Assistentplads maatte normeres
som Fuldmægtigplads, kunde han ikke tiltræde. At den i 1862 blev normeret
som Skriverplads, var vistnok urigtigt ; det burde have været en Assistentplads.
Men der var formentlig ingen Grund til at gjøre den til en Fuldmægtigplads, naar
man saa hen til Arbejdets Beskaffenhed; thi største Delen [af dette maatte mere
eller mindre henregnes til Afskrivning, forbundet med mange forskjellige virkelige
Assistentforretninger. Var Hensigten med Forslaget at skaffe Bogholderens Med-
hjælper bedre Vilkaar, vilde denne Hensigt heller ikke naas, for saa vidt man da
ikke vilde lønne ham bedre end Kvæstors Fuldmægtig, der dog utvivlsomt havde
en mere ansvarsfuld Post. Kvæstor gjennemgik derefter Lønningerne for sit Per-
sonale og Bogholderens Assistent, hvoraf fremgik, at der i Lønning, Tillæg og
Andel i 10% Forhøjelserne var tillagt Kvæstors Fuldmægtig 2076 Kr., Assisten-
ten 1272 Kr. og Skriveren 1032 Kr. samt Bogholderens Assistent 1872 Kr., hvor-
til endnu kom for Fuldmægtigen for Medhjælp ved Almanakkomiteen og for at
gjennemgaa remitterede Almanaker 60 Kr., samt for Tælling og Stempling c. 320
Kr. til Skriveren og lige saa meget til Bogholderens Assistent. De samlede Beløb,
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
789
der saaledes vare tillagte de nævnte Bestillingsmænd, udgjorde: for Kvæstors
Fuldmægtig 2136 Kr., for Assistenten 1272 Kr., for Skriveren 1352 Kr., for
Bogholderens Assistent 2192 Kr., foruden i de seneste Aar Gratialer til sidst
nævnte af, hvad der var blevet tilovers af den samlede Lønningssum ved Finans-
aarets Udgang. Blev Bogholderens Assistent Fuldmægtig, maatte der foregaa en
Omfordeling med Almanakstemplingen; thi det kunde da ikke forsvares at lade
Bogholderens Fuldmægtig have denne Indtægt, samtidig med, at den var berøvet
Kvæstors Fuldmægtig.
Efter Resol. af 1862 antager Bogholderen selv den ham tilstaacde Skriver,
hvilket utvivlsomt ogsaa var rigtigt, hvorimod det næppe vilde være rigtigt at
overlade Valget af en Fuldmægtig til en Embedsmand, der havde sin nærmeste
Foresatte endog paa selve det Sted, hvor Forretningerne udførtes. Et analogt
Tilfælde havdes i selve Resol. af 1862, der med Hensyn til den Assistentplads,
som blev overdraget det forenede Bogholder- og Forvalterembede i Sorø, bestem-
mer: »Hvad Assistenten i Sorø angaar, bifaldes det ligeledes, at denne antages
af Forvalteren, dog — med Hensyn til, at Assistenten skal være bemyndiget til
at fungere som Kassekontrollør under Bogholderens Fraværelse — saaledes, at
Valget bliver at approbere af Kvæstor, og at Assistenten ej heller kan afskediges
uden Kvæstors Samtykke«. Selve Fuldmægtigpladsen ansaa han imidlertid, som
bemærket, for unødvendig, hvilket den endnu mere vilde blive, naar Sorø Akade-
mis Hovedbog B anlagdes af Kvæstors Personale. Men anderledes vilde det rig-
tignok forholde sig, dersom Bogholderen kunde indrette sin Formiddags Kontortid,
som han vilde; thi i saa Fald maatte der nødvendigvis oprettes en Fuldmægtig-
post. Bogholderens Begrundelse af, at han ikke var saa bundet i denne Hen-
seende, var imidlertid næppe rigtig. At Bogholderen »i Almindelighed« skulde
være tilstede paa Kontoret i den sædvanlige daglige Kontortid, vilde formentlig
sige, at han ikke i den Forstand var bundet til Kontoret, at han intet Ojeblik
kunde forlade det mellem Kl. 9 og 2, men tvært imod af og til kunde tage sig
lidt Frihed mellem disse Klokkeslet, naar der var Tid dertil. I øvrigt var der
fuldt op at bestille hver Formiddag, naar alt skulde være færdigt til rette Tid,
hvortil han henregnede, at der var meget at forberede til den kommende Tid.
Han henviste i saa Henseende til, hvad der paahvilede Bogholderen at udføre
efter Instruxen, noget, der altsammen kunde gjøres om Formiddagen, ene og
alene med Undtagelse af Overførselen til Hovedbøgerne. Hertil kom den væsent-
lige Omstændighed, at han burde være tilstede for at meddele alle de Oplysninger,
der forlangtes af ham, dels af Kontorpersonalet, dels af de mange andre, der
søgte Oplysninger, vedkommende Regnskabsvæsenet og særlig Legaterne. Be-
stemmelsen om Kontortiden i Instruxen af 1846 var formentlig korrektere end
Bestemmelsen i Resol. 1862; derfor og for at forebygge Misforstaaelse, havde han
foreslaaet den første overført i Instruxen for 1868. Bogholderens Forretninger
optoge hele hans Tid; og dette burde ogsaa kunne fordres efter hans Lønning.
Hans Embede havde hidtil været langt besværligere end Kassererens, Kassekon-
trollørens og Forvalterens; men til Gjengjæld havde Bogholderen, i Modsætning
til disse Embedsmænd, Alderstillæg og Pensionsret. Disse vare aldeles bundne
fra Kl. 9—2, og arbejdede ogsaa ofte om Aftenen; kunde Bogholderen enten
ganske eller for det meste blive fri om Formiddagen, vilde der unægtelig komme
et besynderligt Misforhold i Lønningsvilkaarene.
Universitets Aarbog.	inn
790
Økonomiske Anliggender 1878—1879.
Efter Samraad med inspectores quæsturæ indstillede Kvæstor sluttelig, at
det maatte tilkjendegives Bogholder Horring,
at den for Kvæstor normerede Assistentplads ikke kunde henlægges til Bog-
holderembedet,
at der ikke fandtes Anledning til at forandre den Bogholderen tillagte Assistent-
plads til en Fuldmægtigpost, men
at Bogholderen, paa Grund af, at hans Forretninger vare blevne noget forøgede,
fik forøget Assistance derved, at den af Kvæstors Funktionærer, hvem Kvæstor
overdrog Arbejdet, for Fremtiden, efter nærmere Anvisning af Bogholderen,
anlagde Sorø Akademis Hovedbog litr. B over Prioritets Obligationerne, ind-
førte de deraf erlagte Renter i Hovedbogen og foretog Optællingen i denne,
at det Beløb af 200 Kr. aarlig, som af Kvæsturudgifternes Konto var stillet til
Bogholderens Raadighed til Betaling af Extraskriveri, blev forøget med 50 Kr.
til 250 Kr., fra 1. Apr. 1878 at regne, saafremt det ikke var nødvendigt
derom at gjøre Forklaring i en tilkommende Finanslov,
at Indsendelsen af de sidste Regnskabsoversigter maatte udsættes til hvert Aars
15. Juli, for saa vidt der fra Statsbogholderiets Side intet derfor var til
Hinder, og
at det vilde have sit Forblivende ved Bogholderens Kontortid, saaledes som denne
i Instr. 9. Juli I86S var bestemt.
Efter at Ministeriet havde begjært udlaant samtlige Journaler og Brev-
bøger med tilhørende Registre, for saa vidt angik Expeditionen ved Kvæsturen i
Aarene 1876 og 1877, og efter at det havde underkastet disse en gjennemgaaende
Undersøgelse, tilskrev det under 2. Jan. 1879 Kvæstor om Sagen. Hvad angik
den til Sekretariatet henlagte Assistents og Skrivers Forretninger, Kontortid, præ-
sterede Arbejder og Lønning, bemærkede Ministeriet, at det af de anstillede Under-
søgelser, som det i Skrivelsen nærmere detaillerede, syntes at fremgaa, at det
Arbejde, som Assistenten og Skriveren udførte, uden Vanskelighed vilde kunne
lade sig udføre af 1 Mand, selv om en samlet Kontortid indførtes og denne ind-
skrænkedes til 6 Timer fra Kl. 9—3. Ministeriet begjærede derfor en yderligere
Erklæring om, hvorvidt Kvæstor havde noget at erindre herimod, og om det i be-
nægtende Fald kunde anses forsvarligt at bibeholde Assistenten. Det tilføjede, at
det med velberaad Hu ikke havde taget Hensyn til den Assistenten paahvilende
Forpligtelse til at vikariere for Fuldmægtigen. Ligesom det nemlig maatte er-
kjendes at ville være ikke mindre uforsvarligt alene af dette Hensyn at beholde
en Assistent med en aarlig Lønning af 1272 Kr., saaledes tvivlede Ministeriet
heller ikke om, at denne Vikariatstjeneste ogsaa paa anden Maade uden Vanske-
lighed lod sig udføre, jfr. neden for.
Hvad angik Spørgsmaalet om Nødvendigheden af Forøgelsen af Assistancen
for Bogholderen, udtalte Ministeriet, at det Arbejde, dennes Assistent, der Aaret
rundt maatte arbejde 8 Timer eller lidt mere, havde at udføre, var, sammenlignet
med Sekretariatets Assistents og Skrivers Arbejde, saa meget mere ansvarsfuldt
og besværligt, som han, ved Siden af at have med Tal at gjøre, hvor Nøjagtig-
heden og Paalideligheden maatte være meget større end ved Afskrivning i Al-
mindelighed, maatte udføre aldeles selvstændige Arbejder, bl. a. den Extrakt af
samtlige de lærde Skolers Regnskaber, som laa til Grund for Skolevæsenets Regn-
skabsoversigt. Naar der da desuagtet af ham krævedes en Arbejdstid af 8 Timer
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
791
daglig og derover, medens Sekretariatets Assistent og Skriver ikke havde mere
end 7 Timer, og disse endda, efter hvad Betænkningen indeholdt, kunde indskræn-
kes for Sekretariatets 3 Arbejdere med 1 Time daglig til 6, ganske bortset fra
den ubenyttede Skriverassistance, forelaa her, saa vidt Ministeriet skjonnede, en
Fordeling af den samlede. Arbejdskraft i Kvæsturen, som var i stærk Disfavør af
Bogholderens Assistent. En Omfordeling forekom derfor Ministeriet lige saa nød-
vendig som retfærdig, især naar Forøgelsen af Arbejdet for Bogholderiet var saa
stor, at Kvæstor selv havde fundet det nødvendigt at gjøre Indstilling om at over-
føre Anlæggelsen af Sorø Akademis Hovedbog litr. B, Indførelsen af Renten i
denne og dens Optælling til en af Sekretariatets Funktionærer. Denne Indstilling
forekom dog allerede af den Grund Ministeriet mislig, at Bogholderen, just fordi
hele hans Arbejde hvilede paa den Tillid, han havde til dem, der udførte det for
ham, vanskelig kunde være tjent med, at dette udførtes af andre end dem, han
selv havde antaget, navnlig naar det snart udførtes af en, snart af en anden.
Saafremt derfor Ministeriets Opfattelse af Assistenten ved Sekretariatet maatte er-
kjendes at være stemmende med Forholdene, vilde Ministeriet være mest tilbøje-
ligt til at overføre denne helt til Bogholderen, dog saaledes, at han tog For-
pligtelsen til at vikariere for Fuldmægtigen i Sekretariatet, naar denne maatte
benyttes til Vikariat andetsteds, med sig. Ogsaa herom begjærede Ministeriet
Kvæstors Erklæring.
Medens det var blevet udhævet, at Bogholderposten var en meget besværlig
Post, der krævede en øvet, forretningsdygtig Mand, som med Nøjagtighed og Paa-
lidelighed forenede Interesse for sine Forretninger, og som i Gjennemsnit maatte
arbejde 8 Timer daglig, og medens det erkjendtes, at Arbejdet var blevet forøget
baade for Hovedbogens Vedkommende og med Hensyn til Anmærkningerne til de
aarlige Regnskabsoversigter, og det desuagtet maatte fordres, at Hovedbøgerne
holdtes a jour, hvorimod det paa samme Tid blev paastaaet, at Kassetidens For-
længelse med 1 Time daglig ikke havde haft nogen væsentlig Indflydelse paa Bog-
holderens Forretningsgang, kunde Ministeriet dog ikke skjønne rettere, end at der
heri indeholdtes en Modsigelse. Naar nemlig Bøgerne før vare til Bogholderens
Disposition Kl. 1, og efter Kassetidens Forandring først Kl. 2, syntes det klart,
at han maatte savne dem i en Time længere. Og hertil kom end videre, at de
først bleve til Disposition for ham paa en Tid, hvor han ikke kunde benytte dem
af Hensyn til Lokalets Udluftning. Det forekom derfor Ministeriet, at en samlet
Kontortid om Formiddagen, hvorved Logholderen vilde faa dels Lejlighed til i det
mindste fra Kl. 2 at kunne benytte Bøgerne noget om Formiddagen, dels en mere
rolig og uforstyrret Arbejdstid om Eftermiddagen, vistnok vilde være i alles Inter-
esse. Og herved maatte det ikke overses, at Kasserer- og Bogholderforretningerne
i Kvæsturen vare saa omfangsrige, at disse utvivlsomt fordrede, at der toges et
meget væsentligt Hensyn til dem.
Kvæstor afgav sin Erklæring d. 9. Marts. Efter en paa en noget for-
skjellig Maade foretaget Detaillering af Skriverens Arbejde med Kopibøgerne, be-
mærkede han, at der var en Mængde Afskrifter, som ikke bleve indførte i Kopi-
bøgerne, saaledes de omfangsrige aarlige Budgetter for Universitetet, Kommuni-
tetet og den polytekniske Læreanstalt, ligesom der ogsaa var mangfoldige andre
Ting, der Tid efter anden forefaldt, saa at man ikke kunde beregne Skriverens
Arbejde alene efter Kopibøgernes Omfang. Desuden vilde han, hvis Assistenten
100*
792
•Økonomiske Anliggender 1878—1879.
kom til at overtage Sorø Akademis Hovedbog B, faa forøget Arbejde ved i den
Tid at maatte hjælpe Assistenten med Renskrivning af Akademiets Breve. Ogsaa
for Assistentens Vedkommende opgjorde lian Omfanget af dennes Arbejder efter
Bøgerne noget forskjelligt, gjorde opmærksom paa, at en fuldskreven Side i Jour-
nal og Registre, der forudsætter Indsigt i og Tidsanvendelse paa de enkelte Sager,
ikke kunde sammenlignes med en Side i en Kopibog, at der ogsaa for Assistenten
var en omfangsrig Afskrivning, der ikke kunde ses af Kopibogen, samt at han
Tid efter anden maatte udføre extraordinære Arbejder, som ikke vedkom Journal-
føring, Afskrivning eller Kopibog. End videre havde han i afvigte Sommer assi-
steret Bogholderen i dennes Assistents Forfald fra medio Juli til ult. Septbr. Det
var altsaa ikke muligt at beregne hans Arbejde efter Side- eller Arketal i Brev-
bogen. Kvæstor havde derhos paatænkt, for saa vidt hans Tid tillod det, at lade
ham medvirke ved Affattelsen af nye Gods- og Tiendejordebøger for Universitetet
og Kommunitetet, en Foranstaltning, hvorpaa Revisionen havde henledet Opmærk-
somheden. Det var derfor ogsaa en Personalet vel bekjendt Sag, at Assistenten
uafbrudt anvendte sin fulde Arbejdstid i Kontorets^ Tjeneste. Den Tid, der fra de
angivne Arbejder kunde være blevet tilovers, var benyttet af ham til at sætte sig
ind i de forskjellige Ting, som han maatte kjende for i paakommende Tilfælde at
træde i Stedet for Fuldmægtigen eller andre. Største Delen af den hertil an-
vendte Tid vilde imidlertid blive optaget, naar Kvæstors Forslag om, at han skulde
overtage det aarlige Anlæg af Sorø Akademis Hovedbog B tillige med Indførelsen
af Renterne i samme og Optælling af hele Protokollen, blev bifaldet af Ministeriet.
Assistentposten, der, som tidligere omtalt, kun blev henlagt til Kvæsturen i Stedet
for den inddragne Plads hos den tidligere Godsinspektør i Sorø, vilde derfor ikke
kunne undværes, naar de almindelige daglige Forretninger med tilbørlig Hurtighed
skulde udføres, og naar det hele i travle Tider og i Sygdoms Tilfælde ikke skulde
gaa i Staa. For Bogholderiet var denne Assistentpost derimod unødvendig, især
naar dette fritoges for Førelsen af den omhandlede Hovedbog, i hvilken Henseende
han gjentog, hvad han i sin tidligere Erklæring havde gjort opmærksom paa, at
Bogholderens Assistent herved vilde faa c. 273 Hovedbogssider mindre, end da
Bogholder Hørring tiltraadte. I øvrigt havde han intet imod, at Arbejdet over-
droges hans Assistent og ingen anden, under Forudsætning af, at det vilde blive
anset som en Selvfølge, at det i Sygdoms Tilfælde maatte overdrages andre.
Til det omhandlede Arbejde krævedes ingen andre særlige Egenskaber end
almindelig Nøjagtighed og Øvelse i at sammenlægge Tal. hvad der kunde fordres
af enhver, der var ansat under Kvæsturen, og skulde der desuagtet indløbe Fejl,
viste det sig strax ved Kvartalsextraktens Opgjørelse. Det kunde derfor ventes
lige saa godt udført af en af Kvæstor ansat Funktionær, som om han var antaget
af Bogholderen. Skulde derimod Kvæsturens Assistentpost blive inddraget og Bog-
holderens Assistance forøget, saaledes at Bogholderen erholdt Ret til at antage
en Assistent, med Forpligtelse for denne til, som det hed i Ministeriet Skrivelse,
»at vikariere for Fuldmægtigen i Sekretariatet, naar denne maatte benyttes til
Vikariat andetsteds«, vilde Forholdet efter Forretningernes Beskaffenhed stille sig
anderledes. Bogholderen kunde da ansætte en Mand, naar han blot kunde skrive
og regne godt, hvorimod det for Kvæstor vilde være en daarlig Assistance at
skulle benytte en saadan Assistent, som maaske aldrig havde haft det mindste
med Korrespondance og Journalføring at gjøre, og som derhos af andre Grunde
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
793
mulig fandtes ganske uskikket til i paakommende Tilfælde at fungere i de for-
skjellige Embedsstillinger. Bogholderens nye Assistent maatte nemlig ikke alene
fungere for Fuldmægtigen, naar denne gjorde Tjeneste andetsteds, men ogsaa naar
Fuldmægtigen eller Skriveren ved Sygdom eller andet lovligt Forfald vare for-
hindrede. Dernæst maatte han tillige vikariere for Kvæsturens Kasserer, Kasse-
kontrollør og Forvalter og i Nøds Tilfælde ogsaa ved Godskontoret i Sorø, naar
flere end en af alle de paagjældende Embedsmænd samtidig vare syge. Der
maatte altsaa ved Postens Besættelse tages forskjellige Hensyn, som laa helt uden
for Arbejdet ved Bogholderiet. Han fraraadede derfor paa det bestemteste, at
det overlodes til Bogholderen at antage og afskedige en Assistent, som ikke vilde
blive til hans udelukkende Benyttelse. I ethvert Tilfælde maatte det, hvis en
saadan efter hans Mening uhensigtsmæssig Assistentpost skulde oprettes, for-
mentlig blive Kvæstor, der antog og afskedigede, ligesom det, hvis ikke andet ud-
taltes af Ministeriet, vel turde antages at følge af sig selv, at Kvæstor direkte
kunde henvende sig til Assistenten, naar denne skulde vikariere, uden først at
forlange Tilladelse hertil af en af sine undergivne, hvilket sidste sikkert vilde
blive et ganske ene staaende Forhold.
Efter dernæst at have paavist, hvorledes det vilde være muligt for Bog-
holderen at opfylde Forpligtelsen med Hensyn til Hovedbøgernes Førelse, naar
Arbejdet fordeltes rigtig, og især naar de af Kvæstor foreslaaede Foranstaltninger
bifaldtes, udtalte Kvæstor, at dersom Ministeriet intet havde at erindre mod, at dets
Udgiftsordrer og andre Sager vilde blive forsinkede noget, naar ingen Breve kunde
expederes om Aftenen, vilde han gjerue, saa snart han derom modtog Ministeriets
Bestemmelse, indføre en samlet Kontortid for sit Personale fra Kl. 9—S; dog
burde dette have den samme Forpligtelse, som paahvilede Kvæsturens samtlige
Embedsmænd, ogsaa til andre Tider at være tilstede, naar det af Kvæstor ansaas
for nødvendigt.
Hvad angik den tidligere omtalte ubenyttede Skriverassistance, havde han
allerede omtalt Grunden, hvorfor den for Tiden ikke blev benyttet. Hertil føjede
han yderligere, at for saa vidt den Kvæstor tillagte Assistentpost bibeholdtes med
den af ham til Fordel for Bogholderiet foreslaaede Indskrænkning, havde han for
sit personlige Vedkommende intet imod, at denne Arbejdskraft ved Ledighed i
Skriverpladsen overlodes Kvæsturens Bogholder, saafremt det maatte anses for
nødvendigt eller ønskeligt i Tiden at give ham endnu yderligere Assistance. Strax
at yde ham den kunde han ikke foreslaa, af Hensyn til den nu værende Skrivers
Alder og Helbreds Tilstand.
Sluttelig henholdt han sig efter gjentaget Samraad med inspectores quæsturæ
til sin tidligere Erklæring af 16. Decbr. 1878 og de deri indeholdte 6 Indstil-
lingspunkter, af hvilke dog Ordene i det 3dje, saafremt Ministeriet foretrak det,
gjerne kunde forandres til »Kvæstors Assistent«.
Ministeriet begjærede derefter under 19. Marts en Udtalelse af inspec-
tores quæsturæ. Ministeriet kunde ved det senest fremkomne ikke anse det af-
kræftet, at Assistenten i Kvæsturens Sekretariat maatte have et i Forhold til hans
Lønning lidet omfattende Arbejde, og at dette langtfra kunde udfylde den Tid, i
hvilken han var pligtig til at være til Disposition i Kvæsturen (oprindelig 9 Timer,
nu nedsat til 8 Timer daglig), hvorfor Kvæstor ogsaa havde kunnet gaa ind paa
Ministeriets Forslag om at indføre en samlet Kontortid fra Kl. 9—3 og hvorved
794
økonomiske Anliggender 1878—1879.
det var givet, at 2 Timer daglig yderligere kunde undværes af den Tid, som ved
Lønningens Fastsættelse havde været lagt til Grund for Arbejdets Udførelse og
Tiden, hvori Assistenten behøvede at være til Disposition i Kontoret. Efter at
Ministeriet var blevet nøjere bekjendt med, hvad Kvæstors Assistent og Skriver
havde at gjøre og den Tid, de skulde være til Disposition, og da, selv naar de
af Kvæstor opstillede Betragtninger med Hensyn til Arketallets Beregning lagdes
til Grund, det Arbejde, disse præsterede, ej stod i noget ligeligt Forhold til det
Vederlag, de derfor oppebåre, kunde Ministeriet ikke anse det forsvarligt længere
at lade et saadant Forhold bestaa. En Forandring heri maatte der derfor fore-
tages, men naar det da var givet, at Arbejdet for Bogholderen og navnlig haus Assi-
stent var steget ikke ganske ubetydeligt i Løbet af de sidste 10 Aar, og naar,
som Kvæstor selv erkjendte, Arbejdet for Bogholderen og hans Assistent maatte
— forudsat, at intet skulde forsømmes, som god Regnskabsorden og Bogføring
krævede — gjøre Fordring paa en Arbejdstid for den første af 7 å 8 Timer
daglig og for Assistenten af 9 Timer daglig, og det uagtet der ydedes Assi-
stentens Arbejdsdygtighed megen Anerkjendelse, og naar endelig Kvæstors Forslag
gik ud paa at overføre et større Arbejde, som før hørte under Bogholderens
Assistent, til Assistenten ved Sekretariatet, saa forekom det Ministeriet, at der,
fra hvilken Side Sagen toges, var lige saa stor Trang paa Bogholderiets Side til
forøget Assistance, som Assistancen paa Sekretariatets Side viste sig at være
mere end rundelig tilstede. Ministeriet havde derfor været mest tilbøjeligt til at
foretage en Forandring, som gik ud paa ligefrem at henlægge Assistentpladsen
til Bogholderiet, og dette saa meget mere som Forholdene i Kvæsturen efter-
terhaanden havde forandret sig saaledes, at Bogholderiet var blevet det væsent-
ligere, medens Sekretariats Forretningerne vare aftagne. Ogsaa i en anden Retning
skjønnedes det ikke rettere, end at Bogholderens Forretninger havde faaet en
anden Karakter, navnlig med Hensyn til Affattelsen af Regnskabsoversigterne og
den Del, Bogholderen tog i Betænkningers Afgivelse m. m. Alt dette krævede
med Nødvendighed, at Bogholderen kunde have en samlet og en mere uforstyrret
Arbejdstid, hvilket havde ført Ministeriet til Forslaget om samlet Kontortid i For-
middagstimerne, der ikke egnede sig til at udføre stort andet end den egentlige
Bogføring. Heri laa tillige en naturlig Forklaring af Bogholderens Indstilling
om, at hans nu værende Assistent maatte overgaa i Fuldmægtignummer, og den
dermed forbundne Indstilling om en Tilføjelse i Bogholderens Instrux, der vilde
sætte ham i Stand til at udføre den Del af sit Arbejde i Hjemmet, som ikke
knyttede sig til selve Bøgerne (Regnskabsoversigters og Betænkningers Udarbej-
delse), uden at det vilde medføre nogen Vanskelighed med Hensyn til Tilveje-
bringelsen af de Oplysninger, som fra Bogholderiet stadig behøvedes. En For-
andring lod sig imidlertid ogsaa iværksætte paa anden Maade. Ministeriet havde
først tænkt sig, eftersom det jo var vitterligt, at en Restance efterhaanden var
kommet tilstede, kun midlertidig, for 1 eller 2 Aar, at overføre Assistenten fra
Sekretariatet til Bogholderiet, for da, naar Bøgerne vare i den Orden, i hvilken
Bogholderen selv erkjendte, at de burde være, men som det hidtil, af Mangel paa
den fornødne Assistance, ikke havde været ham muligt at holde dem, samtidig at
komme til en Erfaring om, hvorvidt den Anskuelse, at en Fuldmægtig og en
Skriver vilde være tilstrækkelig til Udførelsen af Sekretariatets Forretninger, maatte,
som det af Kvæstor vedblivende paastodes, faktisk vise sig at være urigtig, og
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
795
altsaa nødvendiggjøre paa anden Maade at skaffe Bogholderen den fornødne For-
øgelse i hans Assistance. Paa den anden Side kunde det maaske ogsaa være
muligt at ordne Sagen paa den af Kvæstor foreslaaede Maade ved at lade Assi-
stenten overtage Førelsen m. v. af Akademiets Hovedbog B over Panteobligatio-
nerne. Men her mødte unægtelig den Vanskelighed, at Bogholderen til et saa-
dant Arbejde maatte have en aldeles paalidelig Person, da selvfølgelig enhver
Fejl, der indløb i Bogføringen, vilde paafore ham et overordentlig byrdefuldt Ar-
bejde med at finde den Fejl, som paa Grund heraf maatte vise sig i hans hele
Regnskab. Men selv om den af Kvæstor antagne Assistent virkelig var i Besid-
delse af den Paalidelighed og Arbeidsdygtighed, som dertil udkrævedes, kunde dog
denne Lettelse næppe anses for tilstrækkelig. Naar nemlig for Sekretariatets
Vedkommende Kontortiden kunde indskrænkes til 6 Timer —, og at den kunde
dette uden mærkeligt Afbræk i den nødvendige Hurtighed med Sagernes Expedition,
syntes at fremgaa deraf, at der i Løbet af de sidste 9 Aar, havde været en Va-
kance i Assistentpladseu af 12 Maaneder og i Skriverpladsen af 18 Maaneder,
eller henved Vs af den hele Tid, — saa syntes Billighed at tilsige, at den kortere
Kontortid ogsaa maatte blive gjældende for Bogholderens Assistent. Men efter
det foregaaende var her saaledes Tale om at nedsætte hans Arbejdstid med 3
Timer daglig, og det vilde da let ses, at Førelsen af Akademiets Hovedbog B
langtfra kunde betragtes som et Ækvivalent herfor, hvorimod det meget snarere
maatte antages, at det Arbejde, som den nu værende, i 16 Aar ved Bogholderiet
ansatte Mand kunde udføre i 3 Timer, næppe af en anden vilde blive udført sikkert
og paalideligt paa mindre Tid end 6 Timer.
Det var imidlertid, hvad der fulgte af sig selv, overordentlig vanskeligt for
uden for staaende at bedømme sligt, og der turde derfor muligvis være en tredje
Vej at betræde. Ministeriet havde som en saadan tænkt sig, af Assistentens
6 daglige Arbejdstimer at henlægge til Bogholderen 3 og til Sekretariatet 3.
Men ligesom her igjen mødte den Vanskelighed, at Bogholderen skulde lade sit
Arbejde udføre af de af Kvæstor med andre Kvalifikationer end dem, Bogføringen
krævede, antagne Bestillingsmænd, saaledes syntes dette ogsaa at kunne føre til
altfor akute Afbrydelser af Arbejder, hvormed den paagjældende paa det ene eller
det andet Sted var beskæftiget, og til at give grundet Anledning til Rivninger,
som i et Kontor burde søges undgaaede. Ogsaa kunde en Deling, og i sidst
nævnte Henseender med færre Ulemper, finde Sted derved, at Assistenten i visse
Maaneder af Aaret helt fungerede i Sekretariatet eller i Bogholderiet. Heldigst
vilde Ministeriet, naar en Deling skulde finde Sted, anse det at være, at afskedige
Assistenten og henlægge Halvdelen af hans Løn til Kvæstor og Halvdelen til Bog-
holderen, som da hver især vilde have hermed at faa Arbejdet besørget.
Sluttelig anmodede Ministeriet inspectores quæsturæ om at udtale sig om
de forskjellige Maader, paa hvilke Ministeriet havde tænkt sig Sagen ordnet, og
bidrage deres til, at en Ordning kunde komme i Stand, som, medens den paa
den ene Side fjærnede, hvad Ministeriet ansaa uforsvarligt længere at. fortsætte,
paa den anden Side skaffede den Hjælp tilstede, som var nødvendig, for at Bog-
føringen kunde være i den Orden, som kun dens regelmæssige Udførelse var i
Stand til at tilvejebringe.
Inspectores quæsturæ (Proff. Aagesen og Steen) afgave deres
Erklæring d. 23. Maj. De udtalte, at de under Sagen fremkomne Oplysninger til-
796
Økonomiske Anliggender 1878—1879.
strækkelig godtgjorde, at Arbejdet for Bogholderen og særlig hans Assistent var
steget saa meget i det sidste Tiaar, at de havde et billigt Krav paa, at deres
Arbejde lettedes dem noget ved Bistand fra anden Side. Men paa den anden Side
fraraadede de indtrængende, at dette skete ved en væsentlig Omfordeling af Kvæ-
sturens Arbejdskræfter. Det forøgede Arbejde, der ved forskjellige Begivenheder
var blevet paalagt Bogholderiet, kunde paa ingen Maade siges at have givet Bog-
holderens Forretninger en anden Karakter, end disse hidtil havde haft. Naar Mi-
nisteriets Skrivelse af 21. Marts i denne Henseende henviste til Affattelsen af
Regnskabsoversigterne og den Del, Bogholderen tog i Betænkningers Afgivelse ni.
m., fremhævede de, at dette Arbejde, der dog kun udgjorde en forholdsvis under-
ordnet Del af Bogholderens Forretninger, i samme Udstrækning havde paahvilet
hans Forgængere i Embedet. I Omfanget af denne Del af Bogholderens Forret-
ninger var der efter deres Erfaring ikke foregaaet nogen storre Forandring, og en
mulig paaviselig Forskjel i det herhen horende Arketal skyldtes væsentlig kun
den individuelle Form. Det forøgede Arbejde, som for den nu værende Bogholder
i de senere Aar havde været foranlediget ved forskjellige umotiverede Revisions-
udsættelser af mere almindelig Karakter, turde forventes at være ophørt under de
forandrede Forhold inden for Revisionsdepartementet. Hovedarbejdet for Bogholde-
ren var og maatte nødvendigvis vedblive at være, at han selv førte de til Bog-
holderiet hørende Bøger, saa vidt muligt a jour, og afsluttede Regnskaberne, hvad
igjen krævede hans stadige personlige Nærværelse i Kontoret. Der vilde ikke
kunne være Tale om en Omordning af Bogholderens Forretninger i den Retning,
at han kun førte et Overtilsyn med Bøgernes Førelse af det ham underordnede
Personale, saaledes at Hovedvægten for hans Vedkommende blev lagt paa det Ar-
bejde, han var i Stand til at udføre i Hjemmet.
Efter deres Erfaring kunde det heller ikke erkjendes, at der med Hensyn til
de under Kvæsturens Sekretariat henliggende Forretninger var foregaaet en saadan
Forandring, at disse vilde kunne udføres ved færre Personer end hidtil. Da Sorø
Akademis Sager ikke hørte under deres Ressort, kunde de kun udtale sig om Se-
kretariats Forretningerne for de andre Stiftelsers Vedkommende. De havde ikke
mærket, at de herhen hørende Expeditioner i Antal eller Beskaffenhed vare blevne
saaledes indskrænkede, at en Formindskelse af Sekretariatets Personale kunde an-
ses for tilraadelig. Naar Ministeriet havde henvist til det Arketal, som Sekreta-
riatets Boger og Registre indtoge om Aaret, og deraf villet udlede, at Sekre-
tariatet var rundeligere udstyret med Arbejdskræfter end tilbørligt, maatte de hen-
lede Opmærksomheden paa, at dette statistiske Materiale gav en aldeles upaalidelig
Maalestok for Omfanget af det paagjældende Kontorarbejde. Det oversaas herved,
at Journalisering og Registrering ikke var Afskrivning, men Arbejder, som, naar
de skulde udføres omhyggelig, krævede en større Tidsanvendelse end Afskrivning.
Men hertil kom, at der i ethvert Kontor og særlig i et Kontor, der omfattede saa
forskjelligartede Forretninger som Kvæsturens Expeditionskontor, nødvendigvis
forekom mange forskjellige Arbejder ogsaa for det mere underordnede Personale,
hvilke ikke gave sig et direkte Udtryk i Bøgernes og Registrenes Arketal. Det
var dem heller ikke bekjendt. at en slig Arkeberegning andetsteds var lagt til
Grund for en Prøvelse af, om der var et passende Forhold mellem det til et saa-
dant Kontor hørende Personale og det til samme henlagte Arbejde. Naar Kvæ-
stor havde foreslaaet, at Kontortiden fra 5 Timer om Formiddagen og 3 om
Omfordeling' af Arbejdskræfterne i Kvæsturen.
797
Eftermiddagen forkortedes til <5 Formiddagstimer, var dette ikke foranlediget ved
nogen Aftagen i Forretningernes Antal; men han var gaaet ud fra, at en samlet
og derfor fastere og mere koncentreret Arbejdstid vilde kunde opveje den tidligere
spredte Kontortid, skjønt denne var noget længere.
Inspectores quæsturæ fraraadede derfor bestemt, at Bogholder Hørrings
Forslag om, at Assistentpladsen under Sekretariatet fra dette skulde overføres til
Bogholderiet, toges til Følge, og selv som en midlertidig Foranstaltning for et
eller to Aar til Prøve fraraadede de indtrængende en saadan Ordning. Praktisk
taget vilde en Foranstaltning af sidst nævnte Art gaa ud paa Oprettelsen af en
ny Assistentplads under Kvæsturen, hvortil der efter deres Formening ikke vilde
være nogen Grund. Det kunde nemlig med Bestemthed forudses, at Assistent-
pladsen vilde være nødvendig til den forsvarlige Udførelse af Sekretariatets For-
retninger, og at der vilde blive stillet Krav i denne Henseende; men lige saa
sikkert vilde det være, at Bogholderen, som i et eller to Aar havde haft sit Per-
sonale forøget med en Assistent, af al Magt vilde modsætte sig, at denne Bistand
efter denne Tids Udløb igjen blev ham berøvet. Med de andre Arbejdsdelinger,
Ministeriet havde nævnt i sin Skrivelse af 21. Marts, vilde der, som af Mini-
steriet selv fremhævet, være forbundet saa store Ulemper og Misligheder, at de
af den Grund ikke kunde komme i Betragtning,
Derimod vilde formentlig den Lettelse i Arbejdet, hvorpaa Bogholderen og
hans Assistent havde retfærdigt, Krav, kunne forskaffes dem derved, at det paa-
lagdes Sekretariatets Personale i Fremtiden at udføre nogle af de under Boghol-
dereriet hørende Arbejder. Kvæstor havde i denne Henseende nævnt Anlæggelse
af Sorø Akademis Hovedbog B over Prioritets Obligationer samt Indførelsen og
Optællingen i den af betalte Renter. Herved vilde der forskaffes Bogholderens
Assistent en væsentlig Lettelse i hans Forretninger. Hvis Theatrets Gjæld til
Sorø Akademi en Gang skulde blive betalt, og det derved indkomne Beløb blive be-
stemt til Udlaan mod Prioritet i forholdsvis mindre Ejendomme, hvorom der i
den seneste Tid havde været ført Forhandlinger i Folketinget, vilde Arbejdet
med Hensyn til den nævnte Hovedbog blive meget betydelig forøget. For Tiden
vilde imidlertid dette Arbejde kunne udføres af Sekretariatets Personale, og
navnlig dettes Assistent, uden Overbebyrdelse for denne, og Arbejdet var i sig selv
ikke af anden Beskaffenhed, end at det under Bogholderens Ledelse vilde kunne
udføres af enhver, som var i Besidddelse af den Arbejdsdygtighed og Paalide-
lighed, der selvfølgelig var en Betingelse for Ansættelse i Kvæsturens Kontor.
Det vilde ikke herimod kunne gjøres gjældende fra Bogholderens Side, at han,
da han ikke selv havde ansat den paagjældende Person, maatte have Betænkelighed
ved at betro ham Udførelsen af dette Arbejde. Embedsmænd vare jo i videste
Udstrækning nødsagede til at stole paa Medhjælp af andre Personer, som de ikke
selv havde udnævnt til de paagjældende Bestillinger. For imidlertid til den yderste
Grænse, om hvilken der formentlig kunde være Tale, at imødekomme de under
denne Sag fremkomne Ønsker, foreslog de, at Sekretariatets Personale og navnlig
dettes Assistent tillige under Bogholderens Ledelse og Tilsyn overtog Overførelsen
af Panteobligationer fra foregaaende Aars Hovedbøger til det nye Aars Hoved-
bøger, idet de dog forudsatte, at Bogholderen i øvrigt selv, paa samme Maade
som hidtil, vilde tilføje det videre fornødne i disse Bøger. Dette Arbejde ud-
gjorde for Universitetet 16 H ovedbogssider, for Kommunitetet 21, for den almin-
Universitetg Anrbog.	i ni
798	Økonomiske Anliggender 1878—1879.
delige Skolefond 10 og for Smiths Legat 10, i alt 57 Hovedbogssider. De
havde Grund til at tro, at Kvæstor i Forbindelse med de andre fra hans Side
fremkomne Forslag ogsaa vilde tiltræde denne Lettelse i Bogholderiets Arbejde.
Det var deres fulde Overbevisning, at de foran omtalte Arbejder for Tiden
kunde overtages af Sekretariatets Personale uden Overbebyrdelse af dette, og at
der ad denne Vej vilde tilvejebringes en følelig Formindskelse af de Bogholderen
og hans Assistent paahvilende Forretninger.
Ministeriet tilskrev derefter under 22. Juli Kvæstor, at Sagen nu forekom
det at være indtraadt i et Stadium, hvor den i alt væsentligt kunde afgjøres paa
det af denne untfer 16. Decbr. 1878 fremsatte Grundlag, saaledes som dette i en
enkelt Retning af inspectores quæsturæ var foreslaaet udvidet, og hvor der tillige
kunde tages Hensyn til de ved det forestaaende storre Udlaan fra Sorø Akademi
noget forandrede Forhold i Kvæsturen derhen, at ligesom Anbringelsen af For-
muen hørte under Kvæstor, saaledes ogsaa det Obligationsvæsenet i øvrigt ved-
rørende Arbejde henlagdes under Kvæsturens Sekretariat og dettes Personale,
hvorved der vilde skaffes Bogholderens Assistent den nødvendige Lettelse i hans
hidtil hafte Arbejde.
I Henhold hertil bestemte Ministeriet som følger:
1.	For Universitetet, Kommunitetet og den almindelige Skolefond indrettes —
paa samme Maade som allerede er Tilfældet ved Sorø Akademi og Legaterne
— særlige Aktiv-Hovedbøger. I disse Aktiv-Hovedbøger, der indrettes for
1879—8o og for Legaternes Vedkommende fra 1. Januar 1880, optages de,
fornævnte Stiftelser tilhørende kongelige og offentlige Obligationer og Aktier
samt Prioritets Obligationer. De fores under Kvæstors Ansvar ved det til
Kvæsturens Sekretariat henlagte Personale, der ogsaa varetager alt. hvad
der vedrører Prioritets Obligationernes Vedtagelse i rette Tid, Panternes Om-
vurdering, Naboattesters Indkrævning in. v., hvorhos Kvæstor ved Regn-
skabets Afslutning beordrer Bogholderen at optage de Forklaringer angaaende
Stiftelsernes Rentekonti, som han maatte finde nødvendige.
2.	Ligeledes indrettes der særlige, til Aktiv-Hovedbøgerne svarende Kasse- og
Kontrakassebøger, dog først for 1880—81 og for Legaternes Vedkommende
fra 1880.
3.	Den for Tiden Bogholderen tillagte Assistentplads normeres som Fuldmægtig-
plads med en forøget Lønning fra 1. Apr. d. A. at regne af 152 Kr., i alt
2024 Kr. aarlig, der udredes med Halvdelen af Universitetets og Halvdelen
af Kommunitetets samlede Lønningssum. Efter motiveret Indstilling fra
Bogholderen antages og afskediges Fuldmægtigen af Kvæstor, der i Tilfælde
af Meningsforskjel har at forelægge Ministeriet Sagen.
4.	I den Bogholderen meddelte, under 9. Juli 1868 af Ministeriet approberede
Instrux § 10 forandres første Passus til: Bogholderen skal i Almindelighed
være tilstede og under hans Fraværelse skal altid hans Fuldmægtig være
tilstede paa Kontoret hver Søgnedags Formiddag fra Kl. 9 til 3, ligesom etc.
5.	Det Beløb, der af Kvæsturudgifter er stillet til Bogholderens Disposition til
Renskrivning, forhøjes fra 1. April 1879 at regne til 400 Kr.
6.	I Kvæsturens Sekretariat indføres samlet Kontortid fra Kl. 9—3.
Under s. D. meddelte Ministeriet Konsistorium Underretning om denne Af-
gjørelse.
Omfordeling af Arbejdskræfterne i Kvæsturen
799
Inspectores quæsturæ, der ansaa den fastsatte Ordning for uheldig,
tilskrev under 17. Avg. Ministeriet nærmere herom. Uagtet Ministeriet i sin
Skrivelse havde udtalt, at Sagen i alt væsentligt kunde afgjeres paa det af
Kvæstor i Skrivelse af 16. Decbr. 1878 fremsatte Grundlag, saaledes som dette
i en enkelt Retning af inspectores quæsturæ i Skrivelse af 23. Maj 1879 var
foreslaaet udvidet, viste det sig dog ved en nærmere Betragtning af Post 1 i Mi-
nisteriets Resol. af 22. Juli, at dets Afgjørelse indeholdt meget væsentlige Af-
vigelser fra den Ordning af Sagen, som de for deres Vedkommende havde tilraadet,
og da denne Afgjørelse efter deres Formening medførte en uforholdsmæssig Let-
telse ikke blot, som Ministeriet bemærkede, for Bogholderens Assistent, men lige
saa meget og maa»ke i endnu højere Grad for Bogholderen selv, medens den paa
samme Tid lagde en altfor stor Arbejdsbyrde paa selve Kvæstor og Sekretariatet,
skyldte de sig selv at henlede Opmærksomheden paa dette Forhold, for at det
ikke skulde faa Udseende af, at Ministeriets Afgjørelse var i Overensstemmelse
med deres Indstilling i Sagen.
Kvæstors Forslag gik ud paa, at der maatte tildeles Bogholderen forøget
Assistance ved, at Kvæstors Assistent, efter nærmere Anvisning af Bogholderen,
anlagde Sorø Akademis Hovedbog B over Prioritets Obligationer, samt indførte de
betalte Renter i Hovedbogen og foretog Optællingen i denne, hvilket Arbejde hidtil
udelukkende havde været udført af Bogholderens Assistent. Dette Forslag blev
tiltraadt af inspectores quæsturæ, der til yderligere Assistance for Bogholderen
indstillede, at Sekretariatets Personale, og navnlig dettes Assistent, tillige under
Bogholderens Ledelse og Tilsyn overtog Overførelsen af Panteobligationer fra fore-
gaaende Aars Hovedbøger til det nye Aars Hovedbøger for Universitetet, Kom-
munitetet, den almindelige Skolefond og Smiths Legat, dog saaledes, at Boghol-
deren i øvrigt selv paa samme Maade som hidtil maatte tilføre det videre for-
nødne i disse Hovedbøger. Det var saaledes kun det af Bogholderens Assistent
hidtil udførte Anlæg af disse Bøger, der under Bogholderens Tilsyn skulde ud-
føres af Sekretariatet, medens Bogholderen, som hidtil, skulde føre Bøgerne,
hvorved i nærværende Tilfælde forstodes at overføre Renterne fra Kontrakasse-
bogen.
Ministeriets Resolution gik derimod langt videre. Den indskrænkede sig
ikke, som deres Forslag, til, at Sekretariatets Personale under Bogholde-
rens Ledelse og Tilsyn overtog visse bestemte Arbejder, som hidtil havde været
udførte af Bogholderens Assistent. Men Resolutionen gik ud paa, at Boghol-
deren skulde fritages for det Arbejde, han hidtil havde udført med Hensyn til
de under Kvæsturen hørende 5 største Kassers (Universitetets, Kommunitetets,
Sorø Akademis, den almindelige Skolefonds og Legaternes) Aktiver, ikke blot
disses Panteobligationer med den hertil hørende Forpligtelse til at gjøre Indstilling
om, hvilke Panteobligationer der skulle vedtages, hvilke Panter der skulle omvur-
deres, og for hvilke der skulle tilvejebringes Naboattester, men ogsaa med Hensyn
til de kgl. og offentlige Obligationer og Aktier, som tilhørte de nævnte Stiftelser
og Fonds. Alt dette Arbejde var lagt over paa Kvæstor og Sekretariatet, hvoraf
atter fulgte, at der var foreskrevet Førelsen af særlige Aktiv-Hovedbøger og dertil
svarende Kasse- og Kontrakassebøger, som vilde have været ganske unødvendige
efter det af dem fremsatte Forslag. Grunden til Ministeriets saa væsentlig af-
vigende Afgjørelse kunde ikke være den, at Bogholderen ej kunde være ansvarlig
101*
800
Økonomiske Anliggender 1878—1879.
for et Arbejde, som ikke var udfort af en af ham selv antagen Medhjælper; thi,
som de alt i deres Erklæring havde bemærket, Erfaringen viste tilstrækkelig, at
Arbejdet i mange offentlige Kontorer med en større Forretningskreds maatte ud-
føres ved Medhjælp af Mænd, som ikke vare antagne af den Embedsmand, under
hvis Ledelse og Ansvar det blev foretaget. Ej heller vilde der ved deres Forslag
kunne befrygtes nogen Kollision, naar der blev forholdt paa den af Kvæstor i
Skrivelse af 16. Decbr. 1878 foreslaaede Maade, at Anlæget af Sorø Akademis
Hovedbog B og Kontierne for Panteobligationerne i de øvrige af dem nævnte Ho-
vedbøger vare gjorte færdige inden hvert Aars il. Juni Termin, til hvilken Tid
de første Kenter for Finansaaret indkom, og naar det for øvrigt overlodes Bog-
holderen at anvise, paa hvilken Maade han ønskede Arbejdet ydført, samt at be-
stemme, til hvilke Tider han i Akademiets Hovedbog B vilde have Rentens Over-
førelse fra Kontrakassebogen samt Opsummeringen i Hovedbogen foretaget, ganske
paa samme Maade som tidligere under hans egen Assistent.
Ministeriets Resolution Post 1 gik i Virkeligheden ud paa, at Kvæsturens
Bogholderembede skulde deles i to Dele, hvoraf den ene Del for Fremtiden skulde
besørges af Kvæstor og Sekretariatet, og hvorledes Forholdet i denne Henseende
stillede sig, fremgik deraf,' at det var paalagt Kvæstor at affatte de nødvendige
Anmærkninger til de forskjellige Rentekonti, som bleve at optage i de af Kvæstu-
rens Bogholder udarbejdede Regnskabsoversigter. Det var denne Deling af Bog-
holderembedet, som efter deres Formening i og for sig var uhensigtsmæssig, og
som til Forurettelse for andre Funktionærer i Kvæsturen frigjorde Bogholderen loi-
en uforholdsmæssig stor Del af de ham paahvilende Pligter, inspectores quæ-
sturæ ansaa det saaledes for meget uheldigt, at Ministeriets Resolution havde lagt
nye Byrder paa Kvæstors Embede, som forinden var i høj Grad byrdefuldt, be-
sværligt og ansvarsfuldt, og med hvilket Bogholderembedet i disse Retninger ikke
kunde sammenlignes. Det var en Uret ej blot mod den nu værende Kvæstor
personlig, men ogsaa over for de Institutioner, hvis Tarv han varetog, at over-
læsse ham i den Grad med Arbejde, som Tilfældet vilde blive efter den nye
Ordning.
Videre er ikke foretaget i denne Sag.
2. Forpligtelsen til Gade fejning ud for den botaniske Have.
Da den nye botaniske Have var blevet anlagt, gjorde Kjøbenhavns Magistrat
Fordring paa, at Haven skulde sørge for Gadefejning af den Strækning af Gothers-
gade, der stødte op til den. Herved vilde der paadrages Haven en Byrde, der
ikke tidligere havde paahvilet den — endskjønt den ældre Have ogsaa havde sin
Grund langs en Gadestrækning — og derfor ikke var paaregnet i dens Budget-
forslag. Den konstituerede Direktør for den botaniske Have, Prof. Lange, hen-
stillede i Skrivelse til Ministeriet af 10. Decbr. 1874, hvad der maatte kunne
gjøres for at skatfe de fornødne Midler til Veje til Bestridelse af Udgifterne her-
ved. Efter at Ministeriet til anden Behandling i Folketinget af Forslaget til
Finansloven for 1875—76 havde stillet Forslag om Udredelsen af et Beløb af
420 Kr. hertil, uden at dette var blevet bevilget, henstillede det i Skrivelse af
15. Apr. 1875 til Magistraten, om den ikke, i Betragtning dels af, at den gamle
Forpligtelsen til Gadefejning ud for den botaniske Have.	801
Have ingen Forpligtelse tidligere havde haft til at renholde Gaden uden for samme,
dels af den Betydning, Haven havde for Kommunens Beboere, og de store Ofre,
Universitetet havde bragt ved Havens Anlæg alene i det store Publikums Inter-
esse og langt ud over Universitetets nærmeste Behov og Formaal, maatte være
villig til at bære den omhandlede Udgift af Kommunens Kasse. Herpaa svarede
Magistraten under 7. Maj, efter den samlede Magistrats Beslutning, at den ikke
kunde paatage sig at udrede denne Udgift af Kommunens Kasse.
Under 2. Juni begjærede Ministeriet en Udtalelse af Kammeradvokaten , om
Universitetet kunde anses retlig forpligtet til at besorge Renholdelsen og udrede
Udgifterne dertil. I Skrivelse af 18. s. M. udtalte Kammeradvokaten, at Granden
til, at den a;ldre botaniske Have havde været fritaget for den paagjældende Byrde,
formentlig var den, at de tidligere gjældende Love om Gadernes Renholdelse ikke
ansaas anvendelige paa Statsejendomme. Den nu gjældende Lov, Politivedtægt
18. Jan. 18(19, Afsnit 2, Kap. I, paalagde i al Almindelighed enhver, der ejede
Grund eller Bygning, som stødte op til offentlig Gade eller Plads, Renholdelsespligten,
og Adg. 22. Jan. 1S69, som satte Politivedtægten i Kraft, ophævede de tidligere
gjældende Lovbestemmelser om denne Gjenstand. Da Lovgivning og Retspraxis
ikke mere vare byggede paa de tidligere Anskuelser om Statens og Statsejendom-
mes Forhold til Kommunens Afgifter og Byrder, vilde den nævnte Lovbestemmelse
sikkert anses anvendelig paa botanisk Have. 1 øvrigt bemærkede han, at saa
vidt han havde kunnet linde, var der ikke blevet bekjendtgjort noget om den om-
handlede Gadestræknings Overtagelse af det offentlige, medens de Bestemmelser,
som efter Politivedtægtens § 95 skulde gjælde om Fæstningsterrænet, ikke inde-
holdt noget om Renholdelsespligt. Om den nye Gothersgade desuagtet, paa Grund
af, at den notorisk var anlagt af Kommunen til almindelig Færdsel, vilde blive an-
set for offentlig, eller kunde henføres til de private Gader, som med vedkommen-
des Minde vare aabnede til almindelig Færdsel, og hvor Renholdelsespligten ogsaa
gjaldt, jfr. Vedtægtens § 97, var vanskeligt at sige; dog vilde vistnok en af De-
lene blive antaget.
Ministeriet ansaa det imidlertid for rigtigst, at der fra Havens Side intet
foretoges med Hensyn til Fejningen af den omtalte Gadestrækning, og at der hel-
ler ikke paa Finanslovforslaget for 1876—77 optoges noget Beløb til denne Ud-
gift, og tilskrev derfor under 5. Juli den konstituerede Direktør for den botaniske
Have og Kvæstor herom. Dette foranledigede, efter at først nævnte havde givet
Politidirektøren Meddelelse herom, et Andragende fra denne til Justitsministeriet
med Forespørgsel om, hvorledes der i denne Henseende skulde forholdes. Efter
dette Ministeriums Begjæring udtalte Kultusministeriet sig i Skrivelse af 10. Sept.
herom. Det Areal, som i Følge L. f>. Juli 1867 § 4 var overdraget Universitetet
til Anlæg af en botanisk Have i Overensstemmelse med Kontrakt om Overdragelse
til Kjøbenhavns Kommune af en Del af Kjøbenhavns Fæstningsterræn in. ni. af
29. Oktbr. 1869 § 1, var udlagt »mellem Gothersgadens og Sølvgadens Forlæn-
gelser«. Selve Gadeanlæget i hele dets Bredde var saaledes sket paa den af Kjø-
benhavns Kommune erhvervede Del af Fæstningsterrænet og utvivlsomt foretaget
alene i Kommunens Interesse. Fordelen herved havde saaledes alene været paa
Kommunens Side, og da det Universitetet udlagte Areal ikke maatte benyttes til
Bebyggelse, men kun til de i Loven særlig anførte Ojemed, medførte Forlængelsen
af Gothersgade for saa vidt aldeles ingen Fordel for Universitetet. At den der-
802
Økonomiske Anliggender 1878—1879.
imod skulde kunne paabyrde det yderligere Udgifter af betydeligt Omfang, fore-
kom Ministeriet saa ubilligt, at det ikke troede at kunne lade sig affinde med en
Henvisning til Politivedtægten for Kjøbenhavn, hvis Bestemmelser næppe kunde
antages anvendelige paa et saa særligt Forhold som det her omtalte. Kultus-
ministeriet tilføjede, at Gadefej uingen ud for den gamle botaniske Have altid
havde været og endnu var Universitetet aldeles uvedkommende.
Justitsministeriet tilskrev under 23. Sept. Kultusministeriet, at det ikke
skjønnede, at de af bemeldte Ministerium anførte Grunde, som skulde tale for, at
det ikke skulde paahvile den nye botaniske Have at feje Gadestrækningen ud for
samme, kunde komme i Betragtning lige over for den almindelige Bestemmelse i
Politivedtægtens § 76, der lagde den nævnte Forpligtelse paa enhver, der ejede
Grund eller Bygning, som stødte op til offentlig Gade. Saafremt Kultusministeriet
imidlertid ønskede under et civilt Søgsmaal at søge det afgjort, om Forpligtelsen
maatte paahvile Kjøbenhavns Magistrat, vilde Justitsministeriet intet have imod
at tilkjendegive Politidirektøren, at videre Skridt til at fremtvinge Opfyldelsen af
den formentlige Forpligtelse kunde standses, indtil et saadant Søgsmaal var bragt
til Ende, og at Gadefejningen imidlertid burde udføres ved Politiets Foranstaltning
mod fornøden Skadesløsholdelse af den, hvem Forpligtelsen efter Sagens Tilende-
bringelse viste sig at paahvile. 1 Skrivelse af 6. Oktbr. svarede Kultusmiuisteriet
imidlertid, at det ikke var sindet ved civilt Søgsmaal at søge det afgjort, om
Forpligtelsen til Gadefejningen paahvilede Kjøbenhavns Magistrat.
Under 25. Oktbr. 1875 indberettede den konst. Direktør for den botaniske
Have, Prof. Lange, til Ministeriet, at der var forkyndt ham en Kjendelse af Kon-
gens Foged angaaende Udpantning i hans private Bolig for 40 Kr., som Kjøben-
havns Politi havde betalt for Gadefejning langs den nye botaniske Have indtil den
Tid, da denne standsedes, og at der var tilstaaet ham Udsættelse af Udpantnings-
forretningen i 8 Dage for at kunne anmelde Sagen for Ministeriet. Han hen-
stillede derhos til Ministeriet, hvilke Skridt der i denne Anledning maatte være at
foretage. I Overensstemmelse med den derefter modtagne Instrux fra Ministeriet
protesterede han mod Forretningens Fremme, hvorefter Kongens Foged afsagde
en Kjendelse, der gik ud paa, at den begjærede Udpantning ikke kunde foretages.
Politidirektøren anlagde da ved Gjældskommissionen Sag mod Kultusmiuisteriet
paa Universitetets Vegne til Betaling af det af Politiet udlagte Beløb for Ren-
holdelsen af den omspurgte Gadestrækning fra det Tidspunkt, da Haven ophørte
med Gadefejningen, og indtil Stævningens Dato. Ved Gjældskommissionens Dom
af 27. Maj 1878 blev Ministeriet paa Universitetets Vegne tilpligtet at betale Be-
løbet, og ved denne Dom akkviescerede Ministeriet under den Forudsætning, at
Beløbet bevilgedes, efter at Kvæstor i en under 16. Avg. afgivet Erklæring havde
udtalt sig herfor. Ved Finansloven for 1879—80 bevilgedes det til Renholdelsen
fornødne Beløb.
3. Berigtigelse af Universitetets Adkomst til den nye botaniske
Have.
I Fortsættelse af, hvad der i Aarb. f. 1877—78 S. 483—87 er anført om
Berigtigelse af Universitetets Adkomst til den nye botaniske Have, skal her føl-
gende meddeles.
Berigtigelse af Universitetets Adkomst til den nye botaniske Have. 803
Ved den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets Dom af 11. Novbr. 1878
tilkjendtes der Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet paa Universitetets
Vegne Ejendomsret til Grundene Matr. Nr. 159 og 162 i Nørrevold Kvarter.
Ejendomsdommen lyder saaledes:
»I Anledning af, at der er en Mangel ved den Adkomst, hvormed Univer-
sitetet i Kjøbenhavn besidder Ejendommene Matr. Nr. 159 og 162 i Nørrevold
Kvarter her i Staden, af hvilke Ejendomme først nævnte udgjør det mellem bo-
tanisk Have, Farimagsvejen og det nye Sølvgadetorv beliggende Areal, stort 20,000
[~ j Al., der tidligere var matrikuleret under Nr. 49, og sidst nævnte de til bo-
tanisk Have indtagne Triangler, de tidligere Matr. Nr. 34 og 35, samt hele det
øvrige, til bemeldte Have og astronomisk Observatorium henhørende Grundstykke,
det tidligere Matr. Nr. 48, og da samme derfor ikke kan disponere over bemeldte
Ejendomme uden præjudicerende Retsanmærkning, er det ved en ad mandatum ud-
færdiget kgl. Bevilling af 22. Maj f. A. tilladt, at Citanten, Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet paa bemeldte Universitets Vegne, ved Stævning til ved-
kommende Ret, som trende Gange efter hinanden skulde indrykkes i den Berling-
ske politiske og Avertissements Tidende, med Aar og Dags Varsel maa indkalde
alle og enhver, der maatte formene at have nogen Adkomst til oven nævnte Ejen-
domme eller nogen Del deraf, til dermed at fremkomme og saadan Adkomst at
bevisliggjøre, saaledes at der, saafremt ingen inden foreskrevne Tids Forløb der-
med skulde melde sig, maa paa merbemeldte Ejendomme erhverves Ejen-
domsdom.
Da Citanten i Henhold hertil, efter meddelt fri Proces, har udtaget Stæv-
ning til nærværende Ret, som er Eiendommenes Forum, og da Citanten med Hen-
syn til Varselet og i øvrigt har forholdt sig efter Bevillingens Forskrifter, samt
da der ved Sagens Foretagelse ikke har meldt sig nogen med Fordring paa de
ommeldte Ejendomme, vil der overensstemmende med den derom nedlagte Paa-
stand være at give Citanten paa Kjøbenhavns Universitets Vegne Ejendomsdom
paa Ejendommene.
Efter Sagens Beskaffenhed kan der ikke tillægges Overretsprokurator Win-
ther, der har været beskikket for Citanten, og hvis Sagførelse har været for-
svarlig, Salær.
Stempelovertrædelse foreligger ikke.
Thi kjendes for Ret:
Citanten, Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet paa Kjøbenhavns
Universitets Vegne, bør være ejendomsberettiget til Ejendommene Matr. Nr. 159
og 162 i Nørrevold Kvarter her i Staden.«
Denne Ejendomsdom med tilhørende Maalebreve blev tinglæst i den kgl.
Landsover- samt Hof-og Stadsret d. 14. Decbr. Udgifterne med Ejendomsdommens
Erhvervelse og Tinglæsning, i alt 50 Kr. 76 O., bleve overensstemmende med Fi-
nansministeriets Tilsagn i Skrivelse af 16. Juni 187 6*) af dette refunderede Uni-
versitetet. Med Ministeriets Samtykke tillagdes der Overretsprokurator Winther
for Sagførelsen et Honorar af 50 Kr., der udrededes af Universitetets Konto for
extraordinære Udgifter.
*) Univ. Aarb. 1877—78 S. 483.
out
^KuuunusKe .aunggenuer i o i o—
15(3.
1. Dækning af Universitetets Underskud for 1 8 7 8 — 7 9.
Under 17. Juli 1879 indstillede Kvæstor til Ministeriet, at Universitetets
Underskud for 1878—79 dækkedes derved, at Kommunitetet overtog 3 af Uni-
versitetets Panteobligationer til et samlet Beløb af 87.400 Kr. mod Afgivelse af
en Kapital af samme Størrelse. Ministeriet begjærede imidlertid i Skrivelse af
30. s. M. Erklæring af Kvæstor, efter Samraad med inspectores quæsturæ, om
det ikke maatte anses heldigst at søge Underskudet dækket ved Salget af de Uni-
versitetet tilhørende lcgl. Obligationer, da disses Kurs for Tiden var saa høj, at
det maatte antages at være til Fordel for Stiftelsen at realisere dem.
I den derefter under 2. Avg. afgivne Erklæring oplyste Kvæstor, at Uni-
versitetet af kgl. Obligationer kun ejede et Indskrivningsbevis paa 79,200 Kr. Af
andre offentlige Papirer havde det en Kapital af 200,000 Kr. i 4 °/o sjællandske
Jærnbane-Prioritets Obligationer, 15,800 Kr. i Nationalbankaktier og en gammel
Brandkasse Obligation a 33/4 0 o paa 3,68<) Kr. Vel stode baade de kgl. og Jærn-
bane-Prioritets Obligationerne for Tiden i den forholdsvis høje Pris af 94V2 og
933/4; men Universitetet vilde dog ved Salg tabe Renten af omtrent 5.000 Kr..
hvilken Kapital maatte føres til Udgift i Kegnskabsoversigten uden for Finansloven
som Tab ved Realisationen under Pari. Dette Tab vilde derimod ganske undgaas,
dersom der forholdtes paa den foreslaaede Maade, ligesom oftere tilforn, at naar
en af de under Kvæsturen hørende Kasser var i Forlegenhed for Kontanter, paa
samme Tid som en anden skulde frugtbargjøre en overflødig Beholdning, overtog
denne, i Stedet for at gjøre direkte Udlatjn, et Beløb af hines Panteobligationer.
Kommunitetet havde den fornødne Kapital til Dækning af det omhandlede Under-
skud til Raadighed og vilde desuden i Aarets Løb kunne udlaane en ikke ube-
tydelig Kapital; for Universitetet var det derimod for alle mødende Tilfældes
Skyld godt at have en lille Kapital i let realisable offentlige Papirer.
Ministeriet tilskrev imidlertid under 5* Avg. Kvæstor, at det ansaa det for
rettest, at det til Dækning af Underskudet fornødne kontante Beløb af 87,400 Kr.
tilvejebragtes ved Realisation af de Universitetet tilhørende kgl. Obligationer til nomi-
nelt Beløb 79,200 Kr. og det fornødne Antal af de samme ligeledes tilhørende 4 °/o
sjællandske Jærnbane-Prioritets Obligationer, da disse Papirers Kurs for Tiden
var saa høj, at en fordelagtig Realisation kunde finde Sted. De kgl. Obligationer
overtoges af Finansministeriet til Dagens Kurs.
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Res tavrationen af Universitetets Forsal.
Ved Skrivelse af 19. Apr. 1864 henledede Konf. Forchhammer Konsistoriums
Opmærksomhed paa, at Freskomalerierne i Universitetets Forsal truedes med Øde-
læggelse, idet Kalkmalingen hævede sig, løsnede sig fra Grunden og faldt af,
enten af sig selv eller ved den mindste Berøring. Ved Undersøgelse havde han
fundet, at der dannede sig smaa Gipskrystaller paa Overfladen af Kalkvæggen,
mellem denne og Farven. Hidtil var det især den gule Okker, som havde lidt,
men hist og her havde ogsaa andre farvede Partier begyndt at løsne sig.