764 Den polytekniske Læreanstalt 1878—1879. slag i Anstaltens Lokale snarest muligt bragtes til de studerendes Kundskab. Mini- steriet tilføjede at der ved 3dje Behandling af Finanslovforslaget var bevilget JOOO Kr. til en Beretning om Læreanstaltens Virksomhed i de siden dens Stiftelse for- løbne 50 Aar. Paa Grund af det betydelige Antal, som meldte sig til Examen, maatte hele den praktiske og noget af den skriftlige Del henlægges til Decbr. — Et Andragende til Ministeriet fra en Landbrugskandidat om Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen uden at underkaste sig den almindelige Forbere- redelses Examen af højere Grad blev anbefalet af Bestyrelsen paa Grund af ved- kommendes gode Examina og i Betragtning af den Modenhed, han maatte have efter at have fulgt Landbohøjskolens Kursus, dog saaledes at han skulde under- kaste sig en Prøve i de for en Tekniker nødvendige Sprog, Fransk og Engelsk, l'nder 24. Juni 1879 bevilgede Ministeriet derefter Andragendet, med Tilføjelse af den Bestemmelse, at Prøven i Fransk og Engelsk maatte have et Udfald, der svarede til Værdien af mindst 1 mg. og I tg. — En Examinand, som agtede at indstille sig til 2den Del af Examen i anvendt Naturvidenskab, erholdt af Bestyrelsen paa Grund af Sygdom Udsættelse med at indlevere sit Udkast af Fabrikanlæget indtil 2 Maaneder efter den øvrige Examen. B Tilstand og Virksomhed. 1. Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. Den eneste Forandring, der i dette Undervisningsaar er foregaaet, er, at Inspektør Drsted fratraadte som Lærer for Arkitekter i analytisk Kemi, idet disses Undervisning og Prøve bortfaldt ved Udgaugen af 1878—79 (Univ. Aarb. 1876 —77 S. 204). — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning er blevet benyttet, anføres: I Efteraars Halvaaret 187 s benyttedes Undervisningen af... 180 Examiuander, 49 andre Deltagere. i alt af 229 Deltagere. I Foraars Halvaaret 1879.......................... )5i Examinander. 35 andre Deltagere. i alt af 186 Deltagere. Det samlede Antal af Deltagere var i Efteraars Halvaaret altsaa det samme som i Efteraaret 1 s 7 7 ; i Foraarshalvaaret 3 mindre end i tilsvarende Halvaar 1878; Antallet af Examinander var derimod i begge Halvaar steget. — Af de 8 Kommunitetsstipendier å 300 Kr. for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1878—79 kun de 7 bortgivne, nemlig til: O. Hofmau-Bang, D. Berg. F. C. Borup, J. V. Helper. J. F. V. Jensen, J. P. V. Larsen og A. C. V. Petersen. — Af større Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne er der sket følgende: Til den fysiske Samling et. Induktionsapparat efter Dove, en Prøvevægt, et Kvadrant-Elektrometer og et magneto-elektrisk Tændeapparat; til Modelsamlingen Forelæsninger, Ovelser og Exknrsioner. 765 en Model af Allinge Havns Kajmur og Dæmning til Havnebassinets Tørlægning, samt adskillige Tegninger til Forelæsningsbrug; til den teknologiske Samling en Fræsemaskine og en Piinktermaskine. II. Forelæsninger, Øvelser 0£ Exknrsioner. Læreanstaltens Elever, ere. som tidligere anført, med Hensyn til Forelæsnin- gerne over Kemi, Krystallografi, Mineralogi. Geognosi og Jordbundslære, samt til Laboratorieøvelserne i organisk Kemi henviste til Universitetet, og Antallet af Deltagere ved disse Forelæsninger og Øvelser er derfor ikke anført i neden staaende Fortegnelse over Forelæsninger og Øvelser. Efteraars Halvaaret 1878. C. Y. Holten, Prof. Ord., Varmelære og Magnetisme........ 3 Timer, S6 Delt. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., Ditferential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometrien og Integration af Differential- ligninger .................................... 6 — 41 — J. F. Johnstrup, Prof. Ord., almindelig Geognosi .......... 3 — — Jordbundslære................ 3 — Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., Metalloiderne.............. 4 — L. F. Holmberg, Professor, Vej- og Jærnbanebygning........ 3 — 27 — — Brobygning................... 3 — 29 — — — Vandløbsregulering og Kanalbygning 4 — 30 Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, Metallerne .................. 2 — — kvantitativ uorganisk Analyse. . . 2 — Dr. Julius Petersen, analytisk Geometri, Funktionslære og Dif- ferentiationsprinciper ..........................6 — 67 — S. C. Borch, Maskinlæren, Iste Del (Maskinbeskrivelse).. .. . 4 — 16 — — — 2den Del (Maskiners Beregning og Konstruktion).................................. 5 — 29 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) ........ 3 — 19 — — — — (yngre Hold) ......... 3 — 48 — Dr. Eug. Warming, Botanik............................ 2 — 25 — Dr. C. F. Lutken, Zoologi........................... 2 — 24 — Øvelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 151 og 2det 119 Deltagere. i Laboratoriet 69 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 199 Dage a 3 Timer. Foraars Halvaaret 1879. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., rationel Mekanik ... ........ 6 Timer, 27 Delt. J. F. Johnstrup, Prof. Ord,, Danmarks Geognosi............ 2 — Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., organisk Kemi . . ......... 3 — L. F. Holmberg, Professor, Havnebygning................ 3 — 32 — — — Vanding og Udtørring af Land- distrikter..................... 2 — 28 — — — Digebygning.................. 3 — 26 — XJnlvernitat« Aarbog. 97 766 Den polytekniske Læreanstalt 1878—1879. Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, kvalitativ uorganisk Analyse . . 2 Timer, Delt. Dr. Julius Petersen. Ligningernes Theori, Differential- og Inte- gralregning ....................... ..................6 — 65 C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) ................3 — 10 — — — — (yngre Hold)................3 — 44 P. P. Freuchen, Lektor, Laandmaaling og Nivellering..............3 — 24 Dr. L. A. Colding, Opvarmning, Ventilation, Tilledning og Af- ledning af Vand fra Byer og Huse..................................4 — 23 — Aug. Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (1ste Del) ....... 2 — 73 Dr. Eug. Warming, Botanik . . ............................2 — 26 C. Christiansen, Elektricitet.................................3 — 72 Dr. C. F. Lutken, Zoologi......................................................2 — 25 Øvelserne paa Tegnestuen i l ste Kvartal 116 og i *2det, 83 Deltagere. i Laboratoriet 65 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 215 Dage å 3 Timer. — i Landmaaling og Nivellering 25 Deltagere. Under Prof. Johnstrups Ledelse foretoges i Sommeren 1879 to Exkursioner, den første fra den le.—14. Juni til Lellinge, Herfølge, Stevns Klint, Faxe Gruber, Stenværkstederne ved Faxe Strand og Møens Klint. Ved denne Exkursion var der kun Lejlighed til at blive bekjendt med Kridt- og Rullestensformationen, hvorfor der den 29. og 30. Juni foretoges en Supplement-Exkursion til Sverige for at bese Juraformationen ved Helsingborg og Høganæs, Silurformationeii ved Nyhamn og Grundfjældet ved Kullen. Da de 500 Kr., som for 1879—80 ere bevilgede til Exkursioner, ikke vare tilstrækkelige, tillod Ministeriet efter Andragende fra Prof. Johnstrup, at der af de Moltkeske Legater rnaatte disponeres over et Beløb af indtil 200 Kr. til Be- fordringsudgifter for nogle studerende ved Universitetet, der agtede at underkaste sig Magisterkonferens i Naturhistorie eller Examen i anvendt Naturvidenskab. Der kunde dog kun tilstaas fri Befordring til et begrænset Antal Polyteknikere, nemlig til 12 Kemikere til begge Exkursioner og 18 Ingeniører til den første alene. III. Examina. 1. Afholdte Examina. Neden for anføres Resultaterne af den i 1878 holdte Adgangsexamen og af Hovedexamen i 1879 m. m. End videre maa anføres, at 5 Examinander i Efter- aaret 1878 have underkastet sig 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab, samt at i December 1878 og Januar 1879 4 Examinander have taget I ste Del af Examen i Mekaniken og 15 (hvoraf 3 for 2den Gang) 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget. a. Adgangsexamen i Mathematik (Bekj. 1. Avg. 1857). Sommeren 1878. Følgende 26 have bestaaet Examen (37 havde indstillet sig). Andresen, Victor Thejll. Carlsen. Carljohan Ingenuus Vilh. Bie, Jacob Anker. Darling, John Eduard. Afholdte Examina. 767 Edwards, Edvard Fred. Foldberg, Peter Thomsen. Hansen, Leonhardt Carl Chr. Heckscher, Ivar Leopold. Holck, Jacob Gustav Fred. Jensen, Hans Chr. Johansen, Hans Alfred Payne. Jordan, Aage Ludvig, Ipsen, Martin Jørgen. Juel, Niels. Krayenbuhl, Jean Charles Vald. Krøger, Poul Casper Theodor. Liitken, Alfr. Mulertz, Carl Albert- Nielsen, Jens. Hansen, Johannes Ludv. Emil Victor. Jacobsen, Christen. I Rohde, Theodor Brusch. Rovsing, Christian Martin Crone. Seligmann, Martin Bernhard Møller. Simesen, Halfdan Georg. Wied, John Valdemar. I Henhold til L. I. April 1871 § 7 bleve følgende 12 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-iiaturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne som Examinander: Westenholz, Aage. Lobedanz, Arnold Troels Lund. Braag, Vigo Robert. Lorenzen, Peter Hjort. Clement, Charles Adolphe Antoine. Owen, Joseph Cuncliffe. Hjorth, Vilh. Peetz, Christian Marius. Holmer, Asgar. Saabye, Johannes. Kraft, Carl Ludv. Ulrich, Christian Sigismund. af hvilke den først nævnte var Student fra 1877, de øvrige fra 1878. Desudeu er indskrevet som Examinand i Følge ministeriel Resolution af 25de Juli 1876: Vestesen, Hilmar. 768 Den polytekniske Læreanstalt 1878—1879. b. Examen i anvendt Naturvidenskab. Examinationsfag. Knudsen, Job. Georg Laurits, Examinandl871, 1ste Del af Examen 1874. Petersen, Chr. Emil Urich, Examioaadl874, 1ste Del af Examen 1877. Praktisk Prove. Organisk Præparat................ Uorganisk Præparat............... Organisk Analyse................. Uorganisk kvalitativ Analyse..... . Uorganisk kvantitativ Analyse..... Tegning ........................ Udkast til et Fabrikanlæg......... Skriftlig Preve. Almindelig Kemi...... Organisk teknisk Kemi.. Uorganisk teknisk Kemi Mekanisk Fysik......... Kemisk Fysik.......... Mathematik............ Teknologi.............. Mundtlig Preve. Uorganisk Kemi........................... Organisk Kemi............................... Analytisk Kemi............................... Uorganisk teknisk Kemi........................ Organisk teknisk Kemi......................... Mekanisk Fysik.................... .......... Kemisk Fysik............................... Mathematik................................... Zoologi'....................................... Krystallografi, Mineralogi, Geognosi.............. Botanik........ .............................. , Teknologi...................................... Maskinlære .................................... Hovedkarakter. ug- ug- rag. godt. ug- "g- rag. rag. mg. mg. mg. ug- tg- ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. rag. mg. mg. ug- mg. mg. ug- ug- mg. rag. rag. mg. mg. godt. godt. ug. mg. 1ste 1ste Karakter. Karakter. c. Afholdte Examina. Examen i Mekanik. 769 Examinationsfag. Bruun. Joh. Balthazer, Examinandl874. Iste Del af) Examen 187G I Følge Ministeriets Re- solution af 25. Febr. 1878. Hage, Gustav Vilhelm, Stud. 1870, Filosofisk Prøve og Ex«- minand 1871, 1ste Del af In- geniørexamen 1875. Werner, Julius William, Exami- nand 1872, 1ste Del af Ingeniør- examen 1877. Praktisk Preve. Praktisk Opgave i Maskinisere............... Tegning til denne Opgave................... Prøvetegninger, udførte i Kursus............ Croquis, udførte i Kursus................... Konstruktion af Maskinanlæg. udførte i Kursus Kemisk Analyse.......................... Skriftlig Prøve. Differential- og Integralregning.............. Kalkulens Anvendelse paa Geometrien......... Hpjere Mekanik........................... Funktionslære, Differential- og Integralregning. Analytisk Geometri..................... Rationel Mekanik......................... Deskriptiv Geometri...................... Mekanisk Fysik.......................... Kemisk Fysik................. . ........ Almindelig Kemi....................... Kemi.................................... Teknisk Mekanik......................... Maskinisere................................ Teknologi................................. Mundtlig Prøve: Algebra.................................... Difterential- og Integralregning.............. Kalkulens Anvendelse paa Geometrien........ Højere Mekanik............................ Funktionslære, Differential- og Integralregning. Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Rationel Mekanik......................... Deskriptiv Geometri.................. Mekanisk Fysik......................... Kemisk Fysik.............................. Almindelig Kemi........................ Kemi.................................... Teknisk uorganisk Kemi.................... Teknisk Mekanik........................ Maskinisere............................. . Teknologi................................. Hovedkarakter... godt. ug- ug- ug. ug- ug. mg. mg'. mg. mg. mg. ug- ug- ug- ug- ug. Ug Ug. godt. ug. ug. mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug- mg. ug- mg. godt. ug- godt. mg. tg. ug- mg. ug. godt mdl. mg. mg. mg. godt. ug- tg- mg. mg. mg. mg. tg- tg- 1ste Karakter. 2den Karakter. 770 Den polytekniske Læreanstalt 1878—1879. d. E x a m e n i Examinatioiisfag. Andersen, Chr. Andr. Eduaid, Examinand 1871, 1ste Del :if Examen 1877. _ . Federspiel, Joh. Berg. Ditlev, S hF ,rulius> Exa.mnaud Examinand 1873, 1ste Del )871 lgte Del af Examen 1876 jaf Examen 1875. Holst, Jens Pedersen, Exa- minaod 1872, 1ste Del af Examen 1876. Praktisk Prøve. Prøvetegninger.......... Croquis................ Opmaaling ............. Arbejder, Nivellement........... Maskinanlæg............ udførte Vejprojekt eller Detail til et Jærnbaneanlæg..... Brokonstruktion......... Konstruktion afenHvælving Kursus. jg en Revetementsmur . Vandbygningsanlæg...... Projekt til en mindre bor- gerlig Bygning........ Tegning til de foregaaende Opgaver.. Vandbygningsprojekt.............. Tegning til denne Opgave.......... Kemisk Analyse.............. ... Skriftlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning .................... Analytisk Geometri............... Rationel Mekanik................ Deskriptiv Geometri................ Mekanisk Fysik ................... Kemisk Fysik..................... Kemi ............................ Teknisk Mekanik................. Maskinisere ...................... Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygniug Fundering......................... Brobygning........................ Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter....... Bygninger ved Havet............... Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning ..................... Analytisk Geometri og rationel Me- kanik .......................... Deskriptiv Geometri ............... Mekanisk Fysik .................. Kemisk Fysik ..................... Kemi............................. Jordbundslære .................... Opmaaling og Nivellering .......... Teknisk Mekanik .................. Maskinisere ....................... Teknologi ........................ Hovedkarakter... ug. ug. ug- ug. ug- ug ug- mg. ug. ug- ug- ug- Ug- ug- mg. ug- godt. ug- tg. mg. tg. mg. mg. mg. godt. mg. tg mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- godt. godt. mg. ug- mg. ug- ug. ug. ug- mg. godt. mg. godt. godt. Ug- ug. ug- mg. godt. mg. tg- godt. godt. mg. tg- godt. godt. ug- tg- mg. tg ug- mdl. godt. godt. ug- godt. tg- godt. ug- mg. godt. godt. godt. ug. mg. godt. godt. mg. godt. tg- mg. mg. godt. tg- ug. tg- mg. tg mg. godt. godt. godt. ug. godt. godt. godt. ug- mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. ug. godt. godt. mg. mg. godt. ug- godt. ug. mg mg. godt. ug. godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt, mg. godt. godt. godt. ug. mg. godt. godt. ug. tg- mg. godt. ug. godt. mg. mg. ug. godt. mg. mdl. mg. godt._ mg. 2den 1ste Karakter 2den 2den Karakter. mod Udmærkelse. Karakter. Karakter. Afholdte Examina. 771 In ge n i ør fa g et. Hoppe, Alexan- der Ferdinand Kudolf, Stud. 1872, Filosofisk Prøve og Exa- minand 1873, lstc Del af Examen 187G. I ' 1 Jessen, Hans Poulsen, Axel Eggert Emil, Jessen, Kichard Klestrup, Eli Larsen, .Tens Aug. Yilh., Slud. Stud. 1772, Fi- Peter, Exami- Sophus, Exaoii- Peter Vilh . 1872, Filosofisk losofisk Prøve nand 1872, lstejnand 1871, 1ste Kxaminandl872,, Prove og Kxa- 1873,Examinand Del af Examen Del af Examen 1ste Del af minand 1873, 1874, 1ste Del 1876. 187R- Examen 1877. I 1ste Del af afExamen 1877. Examen 187fi. Poulsen, Vilh. Burchard, Stud. 1871, Filosofisk Prøve 1872, Examinandl873, lste Del af Examen 1877. Ug. ug- ug- godt. ug- ug- mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug. ug. ug- mg. . mg mg. mg. godt. ug- tg- mg. mg.- mg. mg. ug- mg. rag. tg- rag. mg. mg. ug. godt. rag. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. godt. rag. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg "g- ug. godt. mg. mg. mg. ug. godt. ug- mg. mg. mg. ug- mg. godt godt. mg godt. mg. mg. »g ug. ug- ug ug- ug- mg. godt. godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mdl. godt. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. tg- godt. mg. mdl godt. godt. godt. ug. mg. tg- tg- godt. godt. mg. mg. tg- godt. godt. godt. godt. mg. ug- mg. godt. godt mg. godt. mg. mg. godt. rag. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug. mg. rag. tg- ug- ug. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. godt. mg. godt. rag. mg. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. godt. mg. mg. godt. ug. ug- mg. tg. godt. godt. godt. mg. ug- ug. mg. mg. mg. rag. mg. mg. mg. godt. godt. godt. ug. mg. ug- mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. lste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. lste Karakter. lste Karakter. 772 Den polytekniske Læreansalt 1878—1879. Examinationst'ag. Schmith, Ivar Joachim Gustav, Slud. 1872, Fi- losofisk Preve 1873, Exaroi- nand 1875, 1ste Del af Examen 1877. Thorstenscn, Bereod, Extiini- nand 1871. 1ste Del af Examen 1877. Arbejder, udførte Kursus. Praktisk Prøve. Prøvetegninger.......................... Croquis ................................. Opmaaling............................... Nivellement.............................. Maskinanlæg............................ Vejprojekt eller Detail til et Jærnbaneanlæg . Brokonstruktion.......................... Konstruktion af en Hvælving og en Revetements- Vandbygningsanlæg..................... Projekt til en mindre borgerlig Bygning .. Tegning til de foregaaende Opgaver................. Vandbygningsprojekt............................. Tegning til denne Opgave ......................... Kemisk Analyse................................... Funktionslære, Analytisk Geometri . Rationel Mekanik .. Deskriptiv Geometri. Mekanisk Fysik Kemisk Fysik...... Kemi.............. Teknisk Mekanik .. . Maskinisere......... Skriftlig Prøve. Differential- og Integralregning. Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning............... Fundering..................................... Brobygning........................................ Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Land- distrikter ..................................... Bygninger ved Havet............................... Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Integralregning Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri....................... Mekanisk Fysik.......................... Kemisk Fysik............................ Kemi................................... Jordbundslære........... Opmaaling og Nivellering. Teknisk Mekanik......... Maskinlære.............. Teknologi............... Hovedkarakter. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug- godt. mg. godt. mg. godt. ug. ug. godt. mg. ug- ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt ug- mg. 1ste Karakter. ug. mg mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg godt. ug- ug- mg. tg- mg. mg godt. mg. godt. rag. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug- mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. 1ste Karakter, Afholdte Examina. 773 e. Partielle Examina. September 1878. I Mathematik og Fysik som ved Ingen i o rexamen, Asmussen, Jens Simmelkjær. Examinand 1874. Skriftlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Integralregning................................................ug. Analytisk Geometri............... ..........................................................ug. Rationel Mekanik................................ ..................................tg. Mekanisk Fysik......................................................................................................godt. Kemisk Fysik"..............................................................................................................mg. Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Integralregning................................................rag. Analytisk Geometri og rationel Mekanik............................ . rag. Mekanisk Fysik..............................................................................mg. Kemisk Fysik............................................ ..................mg. Hovedkarakter... Meget godt. Januar 1879. 1 alle Fagene ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget med Undtagelse af Tekno- logi samt i Mathematik og Tegning, Meyer, Julius Nicolai. Examinationsfag. Praktisk Prøve. t Prøvetegninger........ •.....................................mg. Opmaaling.....................................ug. Arbejder, | Nivellement................................................................................godt. udførte J Maskinanlæg......;..................................................................godt. \ Vejprojekt eller Detajl til et Jernbaneanlæg..........................godt. i I Brokonstruktion..............................................................................godt. Kursus. Konstruktion af en Hvælving og en Revetementsmur............godt. i Vandbygningsanlæg......................................................................godt. I Projekt til en mindre borgerlig Bygning..........................godt. Tegning til de foregaaende Opgaver ............................................................mg. Vaudbygningsprojekt................... ......................................tg. Tegning til denne Opgave................................................mg. Skriftlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Integralregning ..............................................godt. Analytisk Geometri..............................................................................godt. Rationel Mekanik....................... ..............................................mdl. Teknisk Mekanik..........................................................................................tg. Maskinisere..................................................................................................mdl. Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning............................................................godt. Fundering..........................................................................................................godt. Brobygning............................................................................................................godt. Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter ...........godt. Bygninger ved Havet..............................................................godt. Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Integralregning........ ......................mg. Analytisk Geometri og rationel Mekanik........................................................godt. Opmaaling og Nivellering..................................................................................mg. Teknisk Mekanik......................................................godt. Maskinlære..........................................................................................................mg. Hovedkarakter.. .Temmeliggodt. Universitet« Aarbog. 98 774 Den polytekniske Læreanstalt 1878—1879. / Mathematik som ved Ingeniørtxamen og Fysik med Undtagelse af den nyere Optik. Seyer, Vilhelm Adolf Christian. Examinand 18f>y. Skriftlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Integralregning..................... , godt. Analytisk Geometri..............................................................................tg. Rationel Mekanik................................................ug. Mekanisk Fysik ..................................................godt. Kemisk Fysik..........................................................godt. Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential og Integralregning........................................mg. Analytisk Geometri og rationel Mekanik......... ............................mg. Mekanisk Fysik..................................................................................................godt. Kemisk Fysik ... .. ............................................................................godt. Hovedkarakter... Godt. 1 Mathematik som ved Ingeninreæamen. Møller, Otto Cesilius. Examinand 1867. 1ste Del af Exameu i Mekanik 1873. Skriftlig Preve. Funktionslære, Differential- og Integralregning................................................godt. Analytisk Geometri....................................................mg. Rationel Mekanik............... ................................................................tg. Mundtlig Preve. Funktionslære. Differential- og Integralregning............................................g°dt. Analytisk Geometri og rationel Mekanik ... .................... . godt. Hovedkarakter.. .Temmelig godt. f. Exameu for Arkitekter. Følgende have bestaaet Prøven i Ivemi: Andresen, Carl Mathias. Bagger, Carl Christian Julius. Jensen, Niels Peder. Jørgensen, Emil Gustav Vilhelm. Langballe, Osvald Viggo Rosendahl. Lejmann, Alexander Marius Vilhelm. Nissen, Hans Peter Christian. Nærum, Søren Oluf Bernt. Thomsen, Carl Florian. 2. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved poly- tekniske Examina. September 1878. Ved partiel Examen i Mathematik og Fysik som ved Ingeniørexamen. Mathematik: 1. At integrere Differentialligningen d''y - ayn d* + * (d-vV dx- J dx ~ y Vdx/ , d y idet x = 0 giver y = 1 og - = a, saaledes at den ene variable udtrykkes ved et bestemt Integral med Hensyn til den anden. Særlig behandles Tilfældet b = n -j- 1. Integrationen udføres, naar 1) b=l og naar 2) b— 1, n — O. 2. Find den almindelige Ligning for alle Omdrejningsflader, hvis Axe gaar Afholdte Examina. 775 igjennem Begyndelsespunktet og danner lige store Vinkler med Koordinataxernes positive Retninger. Henhører den Flade, hvis Ligning: x3 -f y3 -f z3— 3xyz = rs til disse Omdrejningsflader, og hvorledes maa i saa Tilfælde den i almindelig Ligning ind- gaaende arbitrære Funktion bestemmes? 3. Find Tyngdepunktet i en homogen Halvkugle med Radius r og i en Halvkugle b med samme Radius, der i Afstanden x fra den begrænsende Storcirkel- 2 J plan har Tætheden---- , idet Vandets Tæthed er 1. ^ r 4- x Den sidste Halvkugle hviler helt under Vand med et Punkt af sin krumme Overflade paa en vandret Plan. Bev;.s, at man, naar Storcirkelplanen ikke er vandret, maa have k = ], og at Ligevægten da er ligegyldig. Mekanisk Fysik: Hvorledes forklares det Tryk, Vædskernes Overflade ud- øver mod deres indre, og ved hvilke Forsøg har man godtgjort Rigtigheden af de for dette Tryk opstillede Love? Kemisk Fysik: Lovene for den elektriske Strøms magnetiske Virkninger og disse Loves Anvendelse paa Apparater, som tjene til at maale den elektriske Strøm. Oktober 1878. Ved 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: Vis, at den almindelige Ligning for en Parabel, som berører et retvinklet Systems Abscisseaxe i Begyndelsespunktet er (ax -4- b y)'2 = 2 y. Hvor stor er den til Begyndelsespunktet hørende Krumningsradius for en Kurve, der i dette Punkt har Berøring af anden Orden med Parablen? For den Kurve, hvis Ligning er y- — 2x-y—x5 = 0, bestemmes Kurvens Beliggenhed i Nærheden af Begyndelsespunktet og dens i dette Punkt oskulerende Parabel. December 1878 og Januar 1879: Ved 2den Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Uorganisk teknisk Kemi: Fabrikation af almindelige Mursten, Tagsten og Drænrør. Organisk teknisk Kemi: Fabrikation af Raasukker af Roer efter Diffusions- methoden. Almindelig Kemi: Isomerier paa Kulstofforbindelsernes Omraade. Mekanisk Fysik: Der fordres en Fremstilling af de forskjellige Fremgangs- maader, ved Hjælp af hvilke de faste og draabeflydende Legemers Vægtfylde kan bestemmes nøjagtigt. Kemisk Fysik: Der forlanges en Fremstilling af de væsentlige Love for In- duktionen af elektriske Strømme, saa vel ved andre elektriske Strømme som ved Magnetisme. Teknologi: Dannelsen af Forme til Brug ved Jærnstøbning. Uorganisk Præparat: 1. Barythydrat af 200 Grammer Tungspath. 2. Flus- kiselsyre af 100 Grammer Kryolit. Organisk Præparat: 1. Acetone af 500 Grammer eddikes. Blyilte og 350 Grammer af eddikes. Baryt. 2. Benzoesyre af 30 Grammer Benzoeharpix. Uorganisk kvalitativ Analyse: 1. Jodkalium, svovls. Kadniiumilte-Ammoniak, Klornatrium, svovls. Nikkelilte-Ammoniak og svovls. Magnesia, Spor af Arsenik- syrling, Klorkobolt og svagt Spor af Lerjord; det hele opløst i Fosforsyre og Vand. 2. Apatit (med lidt Sand), Kryolit, Manganoverilte, Klorkalium og Vand. Uorganisk kvantitativ Analyse: 1. Svovl i en Blanding af Zinnober og kuls. Manganilte. 2. Kali i en Blanding af Krudt og Klornatrium. Organisk Analyse: 1. Berlinerblaat, Rørsukker og Stivelse. 2. Vinsten. oxals. Kalk og eddikes. Natron. Tegning: Et Vægtstangsapparat. 98* 776 Den polytekniske Læreanstalt 1878—1879. Ved 1ste Del af Examen i Mekaniken. Deskriptiv Geometri: 2 rette Linier A og B, der ere skraa mod Billed- planerne og indbyrdes, samt et Punkt c udenfor Linierne ere givne. Man skal konstruere en Plan, der danner (__ « med A og (j med B samt har en given Afstand fra c. Kemi: Hvilke Analogier mellem Klor, Brom, .Jod og Fluor er det, der lade disse Grundstoffer optræde som en udpræget Gruppe? Mekanisk Fysik j gQm ye(j gxamen [ anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fysik I Ved 2den Del af Examen i Mekaniken. Mathematik: 1. I Korthed udvikles, hvorledes man integrerer totale Differentialligninger mellem tre variable. Find derefter, hvorvidt y> (x) kan være en saadan Funktion af x, at (x (p (x) + 2 x (y + z)) dx + (z y (x) + 1) dy -f (y q> (x) -f 1) d z = 0 har en enkelt primitiv Ligning imellem x, y, z, samt bestem denne, naar den existerer. 2. For de Flader, der frembringes af en Linie med Ligningerne z = «< x -}- a, y = bx-f^. hvor u og ere variable Parametre, og a og b konstante, bestemmes den al- mindelige Ligning og partielle Differentialligning uden arbitrær Funktion, og an- gives til hvilken Klasse og Art af Flader de høre. Hvorvidt hører hertil den Flade, hvis Ligning er z = 2 + -Jx (ey ~x+ 1 -f ex_y_ ') ? 3. En tung Partikel er bundet til at bevæge sig paa en lodret stillet plan Kurve. Hvorledes bestemmes i Almindelighed Hastigheden og Trykket paa Kur- ven? Find Kurvens Figur, naar Forholdet mellem Trykket paa Kurven ogNormal- komposanten af Partiklens Vægt er -f- -• Udgangspunktet tages til Begyndelses- punkt, og Begyndelseshastigheden er |/2gh. Teknologi: Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Maskinisere: At vise, hvorledes Centrifugalregulatorens Virkning kan bereg- nes, og hvorledes den skal indrettes, naar den kun maa tilstede smaa Hastigheds- variationer, og naar den skal kunne overvinde en betydelig Modstand. Teknisk Mekanik: At udvikle de almindelige Formler for Vands Udløb igjen- nem en Aabning, og vise, hvorledes disse Formler kunne bruges til at beregne Slusekamres Fyldnings- og Tømningstid. Maskinanlæg: Ved et Vandløb, som fører 60 Kubikfod Vand i Sekundet, er tilvejebragt et samlet Fald paa 10 Fods Højde. Arbejdet , som kan indvindes herfra, skal bruges til at, drive 2 Fabriker, af hvilke den ene ligger 2000 Fod fra Faldet og bruger 35 Hestes Kraft; den anden, som bruger den øvrige Ar- bejdsmængde, ligger 3000 Fod fra Faldet, men i samme Retning derfra. Der øn- skes det fornødne Maskineri til at optage Arbejdet og føre det til Fabrikerne. Den foreløbige Besvarelse, som afgives den 1ste Dag, skal indeholde motiveret Valg af Motor og Midlerne til Bevægelsens Overføring. End videre Beregning af den Arbejdsmængde, som kan ventes tilført den sidste Fabrik. Besvarelsen skal ledsages af en Tegning, som i Hovedtrækkene viser Maskineriets Opstilling. Den endelige Besvarelse skal indeholde fuldstændig Beregning og Konstruktion af Motor og Overføringsmidler. samt ledsages af de fornødne Tegninger. Ved 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget. Kemisk Analyse: 1. Benaske (Sukkelkul). 2. Svovls. Zinkilte, salpeters. Manganilte, Klornatrium og salpeters. Magnesia. 3. Fosfors. Natron, Klorkalcium og Jærnklorid opløst i svag Salpetersyre. 4. Svovlantimon, Arseniksyrling, kuls. Kalk og Spor af Jærn. 5. Kiselgalmei (Spor af Lerjord og Kali) og Jærntveilte. 6. Ammoniakalun og kuls. Koboltilte. 7. Lerholdig Fosforit (der indeholder ikke lidet kuls. Magnesia og Sand med Spor af Natron). 8. Svovls. Baryt og vapd- frit kuls. Natron, Spor af Klor. 9. Salpeters. Kvægsølvtveilte, svovls. Mangan- Afholdte Examina. 777 ilte og salpeters. Kali. 10. Svovlkvægsølv, basisk Klorvismut og Klorkalium. Spor af Jærn. 1 i. Opløsning af salpetersure Salte af Selv, Bly, Baryt og Kali. 12. Kobberilte, Kul, Svovl og salpeters. Kali, Spor af Klor. 13. Legering af Kobber, Bly, Zink og Tin. 14. Schlippe-Salt og Klorkalium. 15. Kuls. Kalk, Jærnklorid, Kobberilte, Svovlsyre og Vand. I(>. Svovls. Kobberilte, Jærnklorid, svovls. Magnesia, salpeters. Koboltilte og Spor af Nikkel. 17. Svovls. Zinkilte- Kali og svovls. Jærnforilte. lk. Svovls. Nikkelilte-Kali og Klorzink-Klorammonium. 19. Stilbit. 20. Fosfors. Blyilte og svovls. Kobberilte. 21. Svovls. Kalk, kuls. Magnesia-Ammoniak, Kobberilte og Vand. 22. Legering af Sølv, Kobber, Zink og Spor af Bly. 23. Klorammonium, svovls. Magnesia . salpeters. Manganilte og Spor af Fosforsyre opløst i Ammoniak. Mathematik: ) Deskriptiv Geometri: Som ved Examen i Mekaniken. Kemi: I Mekanisk Fysik. j gQm ye(j Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk do. : I Ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning: Hvad er der at iagttage ved Valget af den Linie, efter hvilken en ny Landevej bliver at anlægge? Fundering: Hvad er det for en Mangel, der kan . siges at være forbundet med Brugen af Maskinrambukken til Ramning af Pæle, og hvad har man gjort for at afhjælpe den? Brobygning: Der gives en Oversigt over Konstruktionen af Træbroer for de Tilfælde, hvor Aabningerue ere større, end at de kunne overspændes ved enkelte Bjælker. Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter: Hvorledes bygges Skibsfartsslusernes Tærskler? Hvad er der at iagttage i Tilfælde, hvor Tærsklerne ere af Sten og Portene af Jærn, for at faa en god Tilslutning? Bygninger ved Havet: 1 hvilke Tilfælde og paa hvilken Maade bygges der Skibsfartssluser i Havnene? Maskinlære: | „ . ,, , Teknisk Mekanik: I Som voJ Ksa,,|e" 1 Mekaniken. Vandbygningsprojekt: Der er udarbejdet Projekt til Inddæmning og Udtørring af den paa det medfølgende Kort afsatte Fjord. Den ligger paa et Sted, hvor der ikke er mærke- ligt Tidevand. Ved stærk Paalandsvind kan Havet stige indtil f> Fod over daglig Vande, og ved andre Vinde kan det falde indtil 2 Fod under daglig Vande. Kor- tet giver Oplysning 0111 Dybdeforholdene i Fjorden, og — saavidt Hensigten an- tages at fordre det — ogsaa om Højdeforholdene paa det omgivende Terræn. 1 Fjorden er der indlagt Horizontalkurver med 2 Fods Ækvidistance, og i Land ere 10 og 20 Fods Kurverne afsatte. De paaskrevne Højder og Dybder ere regnede fra daglig Vandes Niveau. Tillige er der paa Kortet indlagt Grænserne saa vel for hele Fjordens Vandgebet, som for Arandgebeterne af de Løb, der føre Vand til Fjorden. Alle disse Grænser ere betegnede med stiplede Linier. Bunden i Fjorden er dannet af et i Regelen flere Fod mægtigt Lag af fint Sand og Dynd med Kalkskaller af saadan Beskaffenhed, at der er høj Grad af Sandsynlighed for, at Arealet, naar det er tørlagt, vil give gode Høafgrøder, og at større Strækninger deraf ville, efter at de have været udtørrede og udluftede i nogle Aar, med Fordel kunne bringes under Plov. Sand- og Dyndlaget hviler paa en af Rullestens Sand, Grus og Ler bestaaende Undergrund, der vel paa en- kelte Punkter i Fjorden kan være blottet, men som ellers fornemmelig kun ses paa Overfladen af det Fjorden omgivende høje Terræn. Blandt andet bestaar saa vel Landtungen ved Fjordens vestre Bred som de to Øer, der ligesom denne hjælpe til at spærre Forbindelsen imellem Fjorden og Havet, saa godt som ude- lukkende af Rullestens Sand, Grus og Ler. I flere af de Dale, som gjennem- strøinmes af Vandløb, er der, som Kortet viser, ret anselige Engdrag. De af •disse, som grænse til Fjorden, have i Regelen ikke større Højde end 3 Fod over 778 Den polytekniske Laereanstalt 1878—1879. daglig Vandes Niveau. Tæt i Ost for Vigen begynder der en Klitdannelse, som dog ikke er meget udpræget. Det forlangte Projekt deler sig i et foreløbigt og et endeligt. Det foreløbige Projekt hor give Grundtrækkene for det paatænkte Inddæm- nings- og Udtørringsforetagende. Til bedre Forstaaelse ledsages det af det med- følgende Kort, efter at de Diger, større Vandledninger, Sluser, Maskiner m. m., hvilke agtes anvendte, ere blevne antydede paa det med rødt. Det endelige Projekt skal give Enkelthederne. Det maa saaledes vise Pro- filerne af Digerne og Vandledningerne, Indretningen og Konstruktionen af Sluserne, samt indeholde en motiveret Angivelse af de til Udtørringen fornødne arbejdende og bevægende Maskiners Beskaffenhed og Størrelse. Det ledsages af de fornødne Tegninger og af en Oversigt over de omtrentlige Udgifter ved det hele Fore- tagende. Hvor Kortet ikke maatte give al ønskelig Oplysning, er det tilladt at gjøre rimelige Forudsætninger. IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. I Kalenderaaret 1878 har Læreanstalten afgivet 350 Betænkninger over Spørgs- maal fra forskjellige Avtoriteter, hovedsagelig om Eneret. Antallet af disse Sager er i det sidste Aar voxet med henved 24 Procent. V. Læreanstaltens halvlinmlredaarige Stiftelsesdag. Læreanstaltens 25de og 40de Stiftelsesdag var af Polyteknikerne blevet min- det ved festlige Sammenkomster af en mere privat Karakter, og det var naturligt, at der føltes Trang til paa en officiel Maade at fejre d. 27. Jan. 1879, da Lære- anstalten i 50 Aar havde virket og i den Tid udviklet sig paa en saadan Maade, at den nu indtager sin Plads som teknisk Højskole, saa at den kan siges med Ære at opfylde alle billige Fordringer, især naar der tages Hensyn til de vanske- lige Forhold, under hvilke den har arbejdet. Til Afholdelsen af Udgifterne ved Stiftelsesfesten havde Bestyrelsen i sin Tid indstillet til Ministeriet, at der maatte opføres 4,0D0 Kr. paa Læreanstaltens Budget. Ministeriet bifaldt dette, men ved Behandlingen af Finanslovforslaget i Folketinget blev de 4,000 Kr. strøgne, hvor- imod dog en Sum af 1.000 Kr. til Hjælp til Udgivelsen af Læreanstaltens Hi- storie ved 3dje Behandling blev optaget og bevilget. Bestyrelsen opgav desuagtet ikke at højtideligholde Dagen, skjønt Udgiften nu maatte afholdes ved Sammenskud fra Polyteknikerne og Festens Omfang derfor indskrænkes. Prof. Steen udarbejdede »Den polytekniske Læreanstalts første halv- hundrede Aar«, som ved Hjælp af oven nævnte Bevilling blev udgivet som et Slags Festskrift. Den officielle Højtideligholdelse af Jubilæet foregik, da Læreanstalten ikke selv har et dertil egnet Lokale, i Universitetets Festsal, hvilket Konsistorium med velvillig Imødekommen havde indrømmet. Festen beæredes med Hans Majestæt Kongens og Hans Kongelige Højhed Kronprinsens allerhøjeste og høje Nærværelse, og foruden Ministrene, mange høje militære og civile Embedsmænd, Universitets- lærerne. tidligere og nu værende Lærere og Censorer ved Læreanstalten, havde en stor Mængde af ældre og yngre af dens Elever indfundet sig til denne Højtid. Læreanstaltens Direktør, Prof. Holten, holdt Festtalen, og Sange, forfattede af C. Læreanstaltens halvhundredaarige Stiftelsesdag. 779 Ploug, bleve afsungne. En Gipsafstøbning af en af afdøde Prof. Bissen udført Statue af H. C. Ørsted var opstillet i Salen. Anledningen hertil var, at en privat Mand tilbød at skaffe Læreanstalten en Bronceafstøbning af denne Statue, naar Halvdelen af Udgiften dertil, c. 6,000 Kr., paa anden Maade kunde bringes til Veje, hvilket Tilbud med Glæde blev mod- taget. Proff. Holten, Steen og Thomsen stillede sig i Spidsen for en Indsamling. Selskabet for Naturlærens Udbredelse ydede, i Betragtning af den Erkjendtlighed, det skylder sin Stifter, H. C. Ørsted, og af Hensyn til den nøje Forbindelse, i hvilken Selskabet altid har staaet til Læreanstalten, et Bidrag af 1,000 Kr. Uagtet der til Afholdelsen af Festen allerede var sammenskudt noget over 2,000 Kr., indsamle- des alligevel uden Vanskelighed de til Statuen endnu fornødne 2,000 Kr. næsten udelukkende fra ældre og yngre Elever, som derved tilkjendegave den levende In- teresse, de nære for Læreanstalten, og som de alt tidligere ved forskjellige Lejlig- heder, f. Ex. ved at give Stødet til Indførelsen af Undervisningen i Ingeniørfagene ved Læreanstalten, have vist. I øvrigt fejredes Jubilæet ved et Festmaaltid paa den kongelige Skydebane, hvori henved halvtredje hundrede Polyteknikere med nogle faa indbudne deltoge, og ved et Festbal den følgende Dags Aften med c. 350 Deltagere. VI. Læreanstaltens Forhold ud ad til. I Anledning af Universitetets 400aarige Jubilæum blev [ved dets Promotions- fest d. 5. Juni en Adresse overrakt Universitetets Rektor, Konferensraad Madvig, ved en Deputation, bestaaeude af Læreanstaltens Direktør, Prof. Holten, Prof. Holmberg og Docent August Thomsen. Adressen lindes trykt i: Beretning om Kjøbenhavns Universitets Firehundredaarsfest Juni 1879. af Prof. Edv. Holm, S. 82—83.