658
Universitetet 1878—1879.
— Efter Indstilling fra Stipendiebestyrelsen og Konsistorium, bevilgede Mini-
steriet under 3. Apr. 1879, at der extraordinært maatte anskaffes 6 Favne Brænde
til Regensalumnerne, saaledes at der deraf forlods tilbageholdtes et passende
Kvantum til de ny indkomne Alumner og at Resten fordeltes efter Stipendiebesty-
relsens Skjen til de Lejligheder, som trængte mest dertil, alt mod at der i Regn-
skabet optoges fornoden Forklaring om Grunden til den derved bevirkede Over-
skridelse af de til Brændsel til Regensalumnerne bevilgede Kvantiteter.
B- Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1878—79 valgte den akademiske Lærer-
forsamling d. 27. Sept. 1878 Konf., Prof., Dr. J. N. Madvig, der tiltraadte Rek-
toratet d. 14. Novbr. s. A.
Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Prof. Lic. H. V. Stliyr i det
theologiske Fakultet, Prof., Dr. A. Aagesen i det rets- og statsvidenskabelige,
Prof., Dr. C. G. Gædeken i det lægevidenskabelige, Prof., Dr. E. Holm i det filo-
sofiske og Prof., Dr. Jul. Thomsen i det mathematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet.
Efter Etatsr., Prof., Dr. N. L. Westergaards Død rykkede Prof., Dr. J. L. Us-
sing, der havde været valgt Medlem af Konsistorium, op i Aldersplads.
Den derved ledig blevne Plads besatte den akademiske Lærerforsamling i et d. 27.
Sept. 1878 afholdt Møde med Prof. J. F. Johnstrup. Prof. Dr. F. Th. Schmidt
gjenvalgtes, efter Udløbet af hans Valgtid, af den akademiske Lærerforsamling i
samme Møde for 5 Aar, at regne fra d. 8. Juni s. A.
II. Universitetets Lærere og de faste Censorer.
1. Forstærkelse afLærerpersonalet ogForandringer i de enkelte
Fakulteters Fagkreds.
Med Hensyn til det filosofiske Fakultet bemærkes:
Efter at Etatsr., Prof. i den indisk-orientalske Filologi og Literatur, Dr.
phil. N. L. Westergaard var afgaaet ved Døden, begjærede Ministeriet under 23.
Sept. 1878 en Erklæring af Konsistorium og det filosofiske Fakultet om, hvorvidt
der maatte være Anledning til at holde en Konkurrence om det ledige Professorat.
Det filosofiske Fakultet vedtog med 11 Stemmer af 12 at udtale, at det ikke fandt
Grund til at anbefale en Konkurrence, da en saadan under de for Haanden væ-
rende Forhold vilde frembyde store Vanskeligheder, navnlig fordi man udelukkende
maatte lægge Dommen i udenlandske Videnskabsmænds Hænder, en Afgjørelses-
maade, der ikke blot vilde være praktisk besværlig, men ogsaa lidet stemmende
med den selvstændige Stilling, et Lands Videnskabelighed kun nødig maatte und-
lade at indtage. Ved under 4. Novbr. at indberette dette til Konsistorium, frem-
hævede Fakultetet tillige de tre ældre af Ansøgerne (Biblioteksassistent Fausbøll
Forstærkelse af Lærerpersonalet.
659
samt Docenterne Thomsen og Wimmer) som havende Fortrin fremfor de to yngre
(Cand. mag. Brandes og Cand. philol. Sørensen) og som dem, der havde leveret
Arbejder og drevet Studier, som kvalificerede dem til Posten. Om de enkelte af
disse tre Ansøgere fandt Fakultetet saa meget mindre Anledning til at udtale sig,
som det ikke var spurgt derom, og som der formentlig i de indgivne Ansøgninger
forelaa tilstrækkelige Oplysninger om de paagjældende Studier og Arbejder.
Konsistorium tilskrev imidlertid under 11. s. M. Fakultetet, at det vilde
være ønskeligt, om det kunde give sin Erklæring en noget bestemtere Karakter,
enten saaledes, at en bestemt Ansøger fremhævedes som den, Fakultetets Flertal
vilde anse for den mest kvalificerede, eller saaledes, at de aldeles særegne Om-
stændigheder, som maatte tilraade Fakultetet i dette Tilfælde at blive staaende
ved en mere almindelig Udtalelse, nærmere paavistes. Fakultetets Erklæring i
sin nu værende Skikkelse vilde ellers kunde skabe et Præcedens, der lagde Baand
paa andre Fakulteters Benyttelse af deres Frihed til i lignende Tilfælde, endog
proprio motu at støtte en bestemt Aspirant til en ledig Lærerplads ved Univer-
sitetet. Konsistorium anmodede derfor Fakultetet om yderligere at tage Sagen
under Overvejelse, med særligt Hensyn til Konsistoriums ønske. Efter at Sagen
atter havde været behandlet af Fakultetet, indberettede dette under 16. Novbr., at
et Mindretal af 3 Medlemmer fremdeles mente, at Fakultetet ikke burde udtale sig
om de 3 fremhævede Ansøgere enkeltvis. Et Medlem af dette Mindretal, Konf.
Madvig, formulerede til Begrundelse af dette Standpunkt følgende Separatvotum:
»Idet jeg erkjender Ønskeligheden af, at Universitetet og specielt Fakul-
teterne faa Lejlighed til at ytre sig om Besættelse af Lærerposter, i hvilken Hen-
seende dog Forholdet med Hensyn til Valget mellem enkelte bestemte Personlig-
heder i de tre Fakulteter, der blot omfatte Specialfag af en eller højst to hin-
anden nær staaende Videnskaber, er noget andet end i de to Fakulteter, der om-
fatte meget forskjellige Videnskaber, finder jeg i nærværende Tilfælde, hvor der
er Spørgsmaal om et fjærnere staaende Fag, hvis Repræsentant er død, og hvor
de to Fakultetsmedlemmer, der staa Faget nærmest, selv ere Ansøgere og saa-
ledes ikke kunne afgive Stemme, men ere underkastede andres Afstemning, ingen
Grund til at gaa videre end til at betegne de tre Ansøgere (Biblioteksassistent
Fausbøll, Docent, Dr. Thomsen og Docent, Dr. Wimmer) som havende et Fortrin
for de tvende andre og yngre. Det vil naturligvis være klart for Ministeriet, at
ved Afgjørelsen mellem to af Fakultetets Medlemmer og en tredje uden for Fa-
kultetet staaende Konkurrent ligger Vægten paa et i enkelt særlig Retning præ-
steret betydeligt Arbejde af en ældre Mand over for lovende yngre Kræfter, der
vel ikke have leveret noget særligt i det specielle Fag, men have givet Vidnes-
byrd om omfattende aandelig Bevægelighed og Dygtighed paa beslægtede Oinraader
af Sprogvidenskaben.«
Fakultetets Flertal (10 Medl.) var derimod af den Mening, at Fakultetet
burde nævne den af Ansøgerne, hvem det fandt mest kvalificeret. Den derefter
stedfundne Afstemning, hvori 1 af det overstemte Mindretal deltog, havde det Ud-
•*- fald, at 6 stemte for at anbefale fortrinsvis Docent, Dr. Wimmer, 5 for at an-
befale fortrinsvis Bibliotheksassistent Fausbøll.
Herom gjorde Konsistorium Indberetning til Ministeriet under 30. Novbr.
Efter Ministeriets Forestilling beskikkedes ved kgl. Resol. 13. Decbr. 1878 Assi-
660
Universitetet 1878—1879.
stent ved Universitetsbibliotheket, Cand. theol. Michael Viggo Fausbøll til Professor
i indisk-orientalsk Filologi og Literatur.
Hvad angaar det m a t h em at is k- n at u r v i de n s kab e li ge Fakultet er
det i Aarb. f. 1877—78 S. 365 bemærket, at Ministeriet ved Skrivelse af 23.
Jan. 1878 havde givet Cand. phil. Tauber Tilladelse til i et Aar at holde Fore-
læsninger over Zoologi ved Universitetet. I Begyndelsen af Aaret 1879 ansøgte
han om, at denne Tilladelse maatte blive fornyet for 5 Aar. Da Cand. Tauber
imidlertid først i Efteraars Halvaaret 1878 havde begyndt at benytte den ham af
Ministeriet givne Tilladelse, og han saaledes kun i et halvt Aar havde holdt Fore-
læsninger, fandt saa vel Konsistorium som det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet det ubetimeligt at udtale sig om Tilladelsens Udvidelse til de paafølgende
5 Aar. Efter Udløbet af Foraars Halvaaret 1879 vedtog Fakultetet med 8 St.
mod 2 at fraraade, at den ansøgte Tilladelse gaves. Hertil sluttede Konsistorium
sig i Skrivelse af 20. Juni, hvorefter Ministeriet under 22. Juli afslog An-
dragendet.
Med Hensyn til de Foranstaltninger, der ere trufne til at inddrage Plante-
fysiologien under Universitetets Lærervirksomhed, maa henvises til Fremstillingen
foran S. 620 ff.
2. Afgang og nye Udnævnelser.
Følgende Personalforandringer have i 1878—79 fundet Sted:
Det filosofiske Fakultet.
D. 9. Sept. 1878 døde Etatsraad, Professor, Dr. phil. N. L. Wes ter gaar d.
Han blev d. 12. Juli 1844 ansat som Lektor i indisk-orientalsk Filologi og d. 29.
Sept. 1845 beskikket til Prof. extr.
Assistent ved Universitetsbibliotheket Michael Viggo Fausbøll er i Følge
kgl. Resol. 13. Decbr. 1878 beskikket til Professor i indisk-orientalsk Filologi og
Literatur, se oven for.
Ved kgl. Resol. 18. Avg. 1879 er Professor i klassisk Filologi, Konferens-
raad, Dr. jur. & philos. Johan Nicolai Madvig efter Ansøgning paa Grund af
Alder og svækket Syn entlediget fra Udgangen af Aaret 1879 at regne, dog saa-
ledes, at han allerede fra 1. Sept. s. A. fritoges for at holde Forelæsninger. Han
blev d. 16. Sept. 1828 udnævnt til Lektor i Filologi og d. 17. Novbr. 1829 be-
skikket til Prof. extr. i latinsk Sprog.
Det mat h em atis k-na tur vide n s kabe lige Fakultet.
Ved kgl. Resol. 29. Maj 1879 er det overdraget Cand. med. R. Petersøn for
et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Apr. s. A. at regne at holde Forelæsniuger ved Uni-
versitetet over Plantefysiologi, se foran S. 620 ff.
End videre mærkes følgende Dødsfald af forhen værende Professorer:
D. 24. Apr. 1879 døde fhv. Professor, Etatsraad, Dr. med. C. Otto. Om
hans Ansættelsesforhold se Lindes Medd. 1857—63 S. 160.
D. 30. Apr. 1879 afgik fhv. Professor, Gehejmekonferensraad, Kammerherre,
Dr. jur. A. W. Scheel ved Døden. Han blev d. 2. Avg. 1836 ansat som Prof.
ord. ved det juridiske Fakultet, men afgik fra Universitetet i 1846.
Andre Personalia.
661
3. Andre Personalia.
Med Hensyn til de i Tidsrummet 23. Avg. 1871—31. Avg. 1879 af Hs.
Maj. Kongen uddelte Ordensdekorationer, Titelforfremmelser m. m. mærkes
følgende:
Til Riddere af Dannebrogen ere udnævnte: Prof., Dr. med. & phil.
Jul. Thomsen (18. Nov. 1^71), Prof., Dr. jur. A. H. F. C. Goos ('26. Juni 1872),
Prof., Dr. med. C. E. With, Prof., Dr. phil. E. Holm, Prof., Dr. phil. G. Stephens,
alle under 29. Decbr. 1874, Prof., Dr. med. C. M. Reisz (l 2. Jan. 1877), Prof.,
Dr. med. S. A. N. Stadfeldt (1. Marts 1878), Prof. D. F. Didrichsen (27. Apr.
1878), Prof., Dr. theol. P. Madsen (22. Juli 1878), Prof., Dr. jur. H. Will. Schar-
ling, extr. Docent, Dr. phil. C. W. Smith og extr. Docent Jul. Lange, alle under
21. Decbr. 1878, samt Prof., Dr. jur. H. Matzen, Prof., Dr. med. C. G. Gædeken,
Prof., Dr. phil. S. Heegaard og extr. Docent, Dr. phil. Vilh. Thomsen, alle under
1. Juni 1879.
Til Dannebrogsmænd ere udnævnte: Konf., Prof., Dr. phil. J. N.Mad-
vig (18. Nov. 1871), Prof., Dr. jur. J. Y. M. Nellemann (26. Juni 1872), Prof.
C. V. Holten (30. Avg. 1872), Prof., Dr. jur. A. Aagesen, Prof. M. H. Saxtorph,
Etatsr., Prof., Dr. phil. N. L. Westergaard, Prof., Dr. phil. H. L. d'Arrest og
Prof., Dr. phil. Ad. Steen, alle under 29. Decbr. 1874, Prof., Dr. phil. K. Gisla-
son (9. Maj 1876), Prof., Dr. phil. J. L. Ussing og Prof. J. Fr. Jolmstrup, begge
under 12. Jan. 1877. Prof., Dr. jur. A. H. F. C. Goos (17. Nov. 1877), Prof.,
Dr. med. P. I.. Panum og Prof., extr Docent J. C. Schiødte, begge under 27.
Apr. 1878, samt Prof., Dr. phil. F. E. Schiern og Prof., Dr. med. & phil. Jul.
Thomsen, begge under 1. Juni 1879.
Til Kommandører af Dannebrogen, 2den Grad, ere udnævnte:
Etatsr., Prof., Dr. med. & phil. J. J. S. Steenstrup (18. Nov. 1871), Prof., Dr.
theol. & phil. C. E. Scharling, Prof. Rostgardianus, Dr. phil. C. P. Paludan-
Muller, begge under 29. Decbr. 1874, Prof., Direktør for den polytekniske Lære-
anstalt C. V. Holten (27. Jan. 1879) samt Prof., Dr. theol. Chr. Hermansen,
Prof., Dr. jur. A. Aagesen, Prof. M. II. Saxtorph og Prof., Lic. theol. & Dr. phil.
R. Nielsen, alle under 1. Juni 1879.
Til Kommandører af Dannebrogen, 1ste Grad: Etatsr., Prof., Dr.
med. <fc phil. J. J. S. Steenstrup (1. .Juni 1879).
Til Ridder af Elefanten: Konf., Prof., Dr. phil. & jur. J. N. Madvig
(1. Juni 187 9).
Følgende Universitetslærere have erholdt allerhøjeste Tilladelse til at an-
lægge og bære de dem tildelte fremmede Ordensdekorationer:
Konf., Prof., Dr. med. O. L. Bang Storkors af den græske Frelserens Orden (kgl.
Tilladelse af 20. Novbr. 1871).
Kont., Prof., Dr. phil. & jur. J. N. Madvig Storkors af den norske St. Olafsorden
(29. Decbr. 1871), Ridder af den nederlandske Løveorden (23. Marts 1875),
Storofficer af den franske Æreslegion (31. Maj 1879), Ridder af den russiske
hvide Ørn (i. Sept. 1879).
Etatsr., Prof., Dr. med. J. J. S. Steenstrup Kommandør (de numero) af den
spanske Isabella den Katholskes Orden, Kommandør af den italienske Krone-
orden (begge under 9. Marts 187 2), den preussiske Orden »pour le merite«
(27. Juni 1877).
Universitets Aarbog.	84
662
Universitetet 1878—1879.
Prof, C. Y. Holten Ridder af den norske St. Olafsorden (20. Novbr. 1872).
Prof., Dr. jur. H. Will. Scharling Kommandør af den russiske St. Stanislaus Or-
den (12. Apr. 1873).
Prof., Dr. phil. G. Stepliens Ridder af den norske St. Olafsorden (16. Okt. 1873).
Prof., Overkirurg M. H. Saxtorph Ridder af den russiske St. Stanislaus Ordens
2den Klasse (21. Apr. 1874).
Prof., Dr. pliil. .T. L. Ussing Officer af den græske Frelserens Orden (29. Juni
1874).
Prof., Dr. phil. Joh. Lange Ridder af den italienske Kroneorden (6. Novbr.
1874).
Prof., Dr. phil. A. M. F. v. Meliren Ridder af den russiske St. Stanislaus Ordens
2den Klasse (19. Maj 1875).
Prof., Dr. med. P. L. Panum Kommandør af den norske Nordstjerneordens 2den
Klasse (2. Maj 1876).
Prof., Dr. phil. K. Gislason Ridder af den norske Nordstjerneorden (9. Juni
1877).
Forhøjet Rang er tildelt:
Konf., Prof., Dr. med. O. L. Bang, der under 25. Sept. 1874 er blevet udnævnt til
Gehejmekonferensraad med Rang efter Rangforordningens 1ste Klasse Nr. 13.
Følgende have frasagt sig Titlen som Professor:
Prof. M. H. Saxtorph (24. Febr. 1872), Prof., Dr. med. Th. S. Warncke (15. Maj
s. A.) samt midi. Docent, Overlæge ved Kommune-Hospitalet, Dr. med. C. S.
M. Engelsted (Juni 1874).
I øvrigt mærkes følgende Personalia, vedkommende det akademiske Aar
1878—79.
Det theologiske Fakultet.
Ved Ministeriets Skrivelse af 6. Febr. 1879 meddeltes der Prof. Sthyr Til-
ladelse til at udsætte den af ham for Foraars Halvaaret s. A. anmeldte Fore-
læsning indtil Midten af Marts Maaned.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Ved Skrivelse af 25. Juni 1879 bevilgede Ministeriet Prof. Goos Fritagelse
for at holde Forelæsninger i Efteraars Halvaaret s. A., for at han kunde faa for-
nøden Tid til Udarbejdelsen af en kort og sammentrængt Fremstilling af den nor-
diske Strafferet, og ved Skrivelse af 4. Avg. s. A. meddeltes der ham Tilladelse
til at foretage en Rejse til Udlandet i et Tidsrum af 3—4 Uger i Avgust og
Sept. Maaneder.
Efter at Overretsassessor Repholtz ved sin Udnævnelse til Højesteretsassessor
havde bedt sig fritaget for Hvervet som fast Censor ved den fuldstændige juridiske
Examen og den juridiske Examen for ustuderede, overdrog Ministeriet ved Skri-
velse af 16. Apr. 1879 det nævnte Hverv for den tilbage staaende Del af Tri-
enniet 1. Apr. 1877—31. Marts 1880 til Assessor i den kgh Landsover- samt
Hof- og Stadsret Th. Linde.
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Som i Aarb. f. 1873—75 S. 170 bemærket, forbeholdt Ministeriet sig i deil
Andre Personalia.
663
Forestilling, der om Konf. Dahlerups Beskikkelse til Medlem af Direktionen for
det kgl. Frederiks Hospital nedlagdes for Kongen, af Hensyn til Bestemmelsen i
Reskr. 10. Decbr. 1772 § 4 om, at en af Professorerne i det lægevidenskabelige
Fakultet skal have Sæde i bemeldte Direktion, at fremkomme med Forslag om en
særlig Repræsentation af Fakultetet i selve Direktionens Midte, hvis Tiden maatte
vise Ønskeligheden deraf. Efter at Medlem af Direktionen, Konf. Djørup var af-
gaaet ved Døden, begjærede Ministeriet under 25. Okt. 1878 en Erklæring af Fa-
kultetet om, hvorvidt det maatte anse det for ønskeligt paa ny at erholde den
samme tilkommende Repræsentation i Direktionen. Da Fakultetet indtrængende
udtalte sig herfor, og bragte Prof. Panum i Forslag, beordredes denne ved kgl,
Resol. af 19. Decbr. 1878 til at indtræde i bemeldte Direktion.
Cand. med. & chir. L. Meyer ansattes under 12. Sept. 1878 af Fakultetet
som klinisk Assistent ved Fødselsstiftelsen fra I. Okt. s. A. at regne. Direktionen
billigede dette under 21. s. M.
Dr. med. O. Wanscher ansattes af Fakultetet som Prosektor i operativ
Kirurgi fra 1. Juli 1879.
Ved Ministeriets Skrivelse af 6. Juni 1879 meddeltes der Prof. Warncke
Tilladelse til fra d. 8. Juni—1. Avg. s. A. at foretage en Baderejse til Tyskland.
I Henhold til Ministeriets Skrivelse af 25. Juni s. Aar tiltraadte Prof.
Panum d. 2. Juli en Rejse til Udlandet for et Tidsrum af 6 Uger.
Det filos o fiske Fakultet.
Ved Skrivelse af 2. Sept. 1878 tillod Ministeriet Etatsr. Westergaard af
Helbredshensyn at udsætte Begyndelsen af sine Forelæsninger i Efteraars Halv-
aaret s. A. i nogen Tid.
Ved Skrivelse af 5. s. M. tillodes det Docent Vilh. Thomsen at udsætte Be-
gyndelsen af sine Forelæsninger til den sidste Halvdel af Sept. Maaned.
Prof. Ussing erholdt ved Ministeriets Skrivelse af 19. s. M. Tilladelse til
at foretage en Rejse til Udlandet fra d. 28. Sept. til ult. Oktbr.
Ved Ministeriets Skrivelse af 28. Oktbr. s. A. fritoges Prof. Heegaard af
Helbredshensyn for at holde Forelæsninger i Efteraars Halvaaret s. A.
Ved Skrivelse af 10. Jan. og 24. Febr. 1879 bevilgede Ministeriet henholds-
vis Proff. Fausbøll og Heegaard Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraars
Halvaaret s. A.
Ved Skrivelse af 11. Marts s. A. meddelte Ministeriet Docent Jul. Lange
Tilladelse til at udsætte Begyndelsen af sine Forelæsninger til Midten af Marts
Maaned.
Proff. Schiern og Ussing erholdt ved Ministeriets Skrivelser henholdsvis
af 8. og 19. Avg. Tilladelse til at foretage en Rejse til Begyndelsen af Sept.
Maaned.
Det mathem atisk-nat ur videnskabelige Fakultet.
Ved Ministeriets Skrivelse af 4. Avg. 1879 meddeltes der Docent Zeuthen
Tilladelse til at foretage en Rejse til Udlandet indtil 5 a C Uger efter Sommer-
feriens Udløb.
Ved sammes Skrivelse af 30. s. M. meddeltes der Prof. Thiele Tilladelse til,
for at han kunde deltage i den forestaaende Kongres i Berlin af Astronomer, at
foretage en Rejse til Tyskland i den første Halvdel af Sept.
84*
(164
Universitetet 1878—1879.
4. Fortegnelse over Lærere i Retsvidenskaben 1479 — 187 8.
Foranlediget ved en fra Prof. de Wal i Holland modtaget Anmodning om
Oplysninger med Hensyn til Lærerne i Retsvidenskaben ved Kjøbenhavns Univer-
sitet 1479—1S78 blev neden staaende Fortegnelse udarbejdet. Af Hensyn til dens
historiske Betydning meddeles den her.
/. Lærere i Retsvidenskaben ved Kjøbenhavns Universitet før Reformationen
(Ulf)—1531.)
Professorer:
Erik Nielsen Tange fra 1479, j efter 1504.
Tileman Slecht fra 1479, Dødsdag ubekjendt.
Amelungns Amelnngi, indkaldt af Christian II, var Prof. til 15J0, Dødsdag
ubekjendt.
Vincents Lunge fra 15 21—'24, f 1536.
Johannes Cusanus fra 1524—29, Dødsdag ubekjendt.
D o center:
Magister Johannes i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede.
— I n g e m a r omtrent samtidig.
Ditlev Smyther fra 1512—29, f efter 1538.
Antonius, Dr. i Kirkeretten, c. 1509.
Nicolaus Petri (Claus Pedersen) fra 1516, f 1525.
11. Lærere i Retsvidenskaben ved Kjøbenhavns Universitet fra 1537.
1. Dansk Ret.
A. Ansatte Lærere.
Laurentius Sibeney eller Siebeneicher var juridisk Læsemester fra 1538—
41. Dødsdag ubekjendt.
Bernart Wigholt Fries (Bernhardus Wygholdus Frysius) var Prof. jur. fra
1542—45, f 20. Apr. 1556 i Rostock.
Rembert Gilsheim (Reimpertus Gilsheimius) var Prof. jur. 1545'—49, f 1549
eller 1550 (efter nyere Undersøgelser maaske dog først adskilligt senere).
Albret Knoppert (Albertus Knopperus Suollensis) blev Prof. jur. 1549, f i L6-
wen 16. Maj 1576.
Klaus The o ph i lu s blev Prof. jur. 1580, f 2. Novbr. 1604.
Leonhardt Metzner (von Salhausen) var Prof. jur. 1605—15, f 25. Juli 1629.
Klavs Plum blev Prof.-jur. 1617, f 16. Marts 1619.
Johannes Møller var Prof. jur. 1649—61, f 2:>. Jan. 1672.
Peder Lauritzen Scavenius blev Prof. jur. 1657, f 10. Juni 1685.
Peder Hansen Resen blev Prof. jur. 1662, f 1. Juni 1688.
Cosmus Borneman n blev Prof. jur. 1667, f 3. Sept. 1692.
Christian Reitzer var Prof. jur. 1692—1722, f 29. Febr. 1736.
Henrich Weghorst blev Prof. jur. 1693, f 2. Febr. 1722.
Christian Bagger blev Prof. pliil. og Prof. jur. designatus 1720, var Prof. jur.
1725—38, | 13. Apr. 1741.
Andreas Høyer blev Prof. jur. 1734. f 28. August 1739.
Christianus Ludovicus Scheidius (Scheidt) var Prof. jur. 1739—49, f 29.
Oktbr. 1761.
Christianus Thestrup blev Prof. jur. extr. 1739, f 1750.
Peder Kofod-Ancher blev Prof. jur. 1741, f 2. Juli 1788.
Henrik Stampe blev Prof. phil. 1741, Prof. jur. 1743, f 10. Juli 1789.
Friedrich Christian Se vel var Prof. jur. extr. 17 57—59, f 9. Oktbr. 1778.
Martin Hiibner blev Professor 1759, f 29. Apr. 1795.
Balthasar Gebhardus de Obelitz blev Prof. jur. 17 59, f 15. Marts 1806.
Fortegnelse over Lærere i Retsvidenskaben 1479—1878.
665
Janns Bing- Dons var Prof. jur. extr. 1767—71, f 19. Jan. 1802.
Jacob Edvard C olbj ørnsen var Prof. jur. 1773—87, f 13. Febr. 1802.
Laurentius Nørregaard var Prof. jur. 1782—1800, f 1804.
Christianus Uldarius Ditlevus Eggers var Prof. jur. 1788—180c, f 1813.
Chr. Magd. T. Cold var Prof. jur. extr. 1788—94, f 13. Jan. 1>26.
Joh. Frid. Vilhelm Schlegel blev Prof. jur. extr. 1789, Prof. ord. 1800, f 19.
Juli 1836.
Fridericus Theodorus Hurtigkarl blev Adjunctus facultatis juridicae 1791, Prof.
extr. 1798, Prof. ord. 1804, f I. Decbr. 1829.
Fridericus Thaarup var Prof. jur. extr. fra 1793—97, f 9. Juli 1843.
Adr. Benj. Bentzon var Adj. fac. jur. fra 1798—99, f 15. Jan. 1827.
Mathias Hastrup Bornemann blev Adj. fac. jur. 1 799. Prof. extr. 1803, Prof.
ord. 1817, f 29. Oktbr. 1840.
Christian Brorson var Prof. extr. fra 1800—1X28, j 7. Marts 18 55.
Christian Krogh blev Adj. fac. jur. 18oi, Prof. extr. 1803 — 4, f 10. Nov. 1828.
Carl Johannes Møller var Adj. fac. jur. fra 1805—15, f i Oktbr. 1816.
Jacob Just Gude nr at li var Docent fra 18N, f 4 Oktbr. 1S25.
Jens Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge blev Adj. fac. jur. 1815, Prof.
extr. 1818, Prof. ord. 1830, f 4. Avg. 1850.
Janus Olaus Hansen var jur. Docent fra 1828—3!, f 14. Avg. 1854.
Peter Georg Bang blev Prof. extr. 1830. Prof. ord. fra 1834—36, f 1. Apr.
1861.
Johannes Ephraim Larsen blev Prof. extr. 1X31, Prof. ord. 1836—30. Juli
1856, f 16. Nov. 1856.
Anton Wilhelm Scheel var Prof. ord. 1836—46.
Frederik Christian Bornemann blev Lektor 1839, Prof. extr. 1840, Prof. ord.
1844, f 6. Oktbr. 1861.
Tage Algreen-Ussing var Prof. ord. 1840—44, f 25. Juni 1872.
Andreas Frederik K rieger blev Lektor 1844, Prof. extr. 1845, Prof. ord. 1846—55
Carl Christian Hall Docent i Romerret 1847—54.
Frederik Terkel Julius Gram blev Lektor 1847, Professor 1849, f 2. Juni 1871.
Peter August Frederik Stoud Vedel -blev Lektor 1851, Professor 1852—58.
Andreas Aagesen blev Lektor 1855, Professor 1856, f 26. Oktbr. 1879.
Johannes Magnus Valdemar Nellemann blev Lektor 1858, Professor 1859—75.
Carl Georg Holck blev konst. Prof. 1X61, Prof. ord. 1862, f 14. Avg. 1868.
August Hermann Ferdinand Carl Goos blev Lektor 1861, Prof. 1862.
Henning Matzen blev Prof. 1870.
Johan Henrik Deuntzer blev Prof. 187?.
Anders Christian Evald s en blev Prof. 1872.
B. Privatdocenter.
Jens Kragh Høst 1818 (et Semester) f 26. Marts 1844.
Carl Fred. Normann 1824, f 27. Apr. 1856.
Vilhelm Henrik Dreier 1824—25.
Johan Christian Kali 1828, f 14. Apr. 1858.
2. Slesvigsk Ret.
Paul Detlev Christian Paulsen Docent 1848—50, f 28. Decbr. 1854.
Andreas Christian Johannes Schmid extr. Docent 1851—53 (blev Prof. jur. i Kiel).
Emil Vedel Docent 1853—54.
Theodor Reinhold Schutze extr. Prof. 1855—66.
Frederik Julius Larsen (tit. Prof.) Docent fra 1856—65, f 10. Juni 1870.
Carl Georg Holck Docent fra 1. Febr. 1860—28. Nov. 1861 (v. under 1).
Christian Julius Halfdan Berg Juel Docent 1862—63.
3. Særlige statsvidenskabelige Fag (efter 1848).
Christian Georg Nathan David Prof. i Statsøkonomi fra 1818, f 18. Juni 1874.
Adolph Frederik Bergsøe Prof. i Statsøkonomi under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet 1848, | 16. Jan. 1854.
666
Universitetet 1878—1879.
Carl Johan Henrik Kay ser blev extr. Prof. i Statistik og Statsøkonomi 1848,
f 28. Avg. 1870.
Julius Peter Tamm Ben zon-Buchwald var Prof. i Statsøkonomi 1856—62,
| 28. Febr. 1877.
Laurits Holst blev extr. Docent 1864. Professor i Statsøkonomi 1865, f 12.
Febr. 1867.
Niels Christian Frederiksen var Prof. fra 1867—77.
Hans William Scharling blev Prof. 1869.
Yigand Andreas Falbe-Hansen blev Prof. 1877.
Privatdocent:
Claudius Wilkens fra 1877—78.
4. Lærere ved andre Fakulteter, der have doceret Fag, der nu hore under det
rets- og statsvidenskahelige Fakultet.
Oluf Christian Olufsen blev 1815 Prof. i Statsøkonomi under det filosofiske Fa-
kultet, f 19. Maj 1827.
Christian Georg Nathan David Prof. i Statsøkonomi ved det filosofiske Fakultet
1830—36 (senere Prof. ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, v. under
Nr. 3).
Adolph Frederik Bergsøe holdt Forelæsninger over Statsøkonomi 1840 som
Privatdocent, blev Lektor ved det filosofiske Fakultet 1845 (se under Nr. 3).
III. Lærere i Retsvidenskab ved andre Instituter.
A. Sorø Akademi (1623—1665 og 1747—1795).
Meursius fra 1623, f 20. Sept. 1639.
Hendrik Ernst fra 1635—1660, f 7. Apr. 1665.
Johannes Elias Schlegel blev Prof. 1748, f 13. Avg. 1749.
Isak Andreas Cold fra 1747—59, f 1760.
John Eriksen fra 1759—71, f 1787.
Laurits Kongslev blev Prof. 1772, f 1783.
B. Det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn (1692—1710).
Otto Sperling fra 1692—1710, f 17 15.
5. Friboliger og Huslejeportioner.
Den ved Etatsraad Westergaards Død ledig blevne Huslejeportion er blevet
opteret af Prof. Goos.
III. Forelæsninger og øvelser.
1. Approberet Forelæsningsplan for det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
For Bienniet 1S78—80 har Ministeriet under 1. Juli 1878 approberet føl-
gende Plan: