Legat- og Stipendievæsen.
651
var vel en Tanke, der, naar man saa lien til de nye norske og svenske Loves
forskjellige Form, indtil videre maatte opgives.
At denne større Opgave, som Konsistorium i det bemærkede havde hentydet
til, vilde stille forøgede Krav i Henseende til videnskabelig Indsigt, Tid og Kræfter,
vilde næppe være en Hindring for dens Realisation.
Kultusministeriet tilstillede Indenrigsministeriet under 23. Sept. disse Akt-
stykker, idet det bemærkede, at det ganske henholdt sig til de i dem fremsatte
Bemærkninger.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1S78—79 er der tilkommet et Legat, nemlig
»lapetus Steenstrups Legat«:
I Anledning af, at det d. 28. Nov. 1870 var 25 Aar, siden Professor
lapetus Steenstrup blev ansat ved Kjøbenhavns Universitet, blev der nemlig
af et større Antal Venner og Disciple skjænket ham en Kapital paa 3000 Rigs-
daler (hvilken senere voxede til 10,000 Kroner), for at der heraf efter hans nær-
mere Bestemmelse kunde oprettes et Legat, som bar hans Navn. Efter Samraad
med den Kreds af Mænd, som i Givernes Navn overbragte ham denne Gave, af-
fattede Prof. Steenstrup følgende Statuter for dette Legat, hvilke under 19. Apr.
1879 ad mandatum forsynedes med kgl. Stadfæstelse.
§ 1. Under Navn af lapetus Steenstrups Legat oprettes et Legat,
hvis Kapital for Tiden udgjor 10,000 Kroner i kgl. 4 pCt. Obligationer, indskrevne
under Legatets Navn i Statsgjældens Boger for uopsigelig Statsgjæld. Kapitalen
forvaltes af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende, selvstændig Formue
under sædvanlige Yilkaar med Hensyn til Administrations Udgifterne.
§ 2. Legatet, der træder i Virksomhed i Sommeren 1S79, uddeles i hver
Sommer med Renten af 9000 Kroner, efter Fradrag af Administrations Gebyr
for det nævnte Belob. Det tilovers blevne Rentebeløb, efter Fradrag af løbende
Udgifter til Bekjendtgjørelser, Korrespondancer og lignende, oplægger og frugt-
bargjør Universitetskvæsturen ved Forøgelse af Indskrivningsbeviset, saasnart
dette kan ske, indtil da ved Lodgivning i Universitetets fælles Legatmasse efter
de almindelige, herfor gjæhlende Regler. •— Naar Legatformuen saaledes er steget
til 11,0( 0 Kr., uddeles Renten af 10,0 )0 Kr., medens den tilovers blevne Rente
oplægges, alt efter de foranførte Regler, og saaledes forholdes fremdeles, saa at
hver Gang Legatformuen i sin Helhed er voxet med 1000 Kr., voxer med nævnte
Beløb (1000 Kr.) ogsaa den Del af Legatformuen, hvis Rente uddeles. — Denne
Del af Legatformuen vil saaledes bestandig udgjøre fulde Tusinder af Kroner.
§ 3. Legatets Bestyrelse bestaar af fem Medlemmer. Af denne Bestyrelse
er Etatsraad, Professor I. Steenstrup Medlem, og efter hans Død eller Fra-
træden indtager hans Søn, cand. juris Johannes Steenstrup, hans Plads i
Bestyrelsen.
Til at indtræde i den første Bestyrelse have de efter nævnte Herrer; Lektor
ved den kgl. Veterinær- og Landbo-Højskole, Etatsraad Dr. med. II. Bendz,
Professor i Anatomi ved Kjøbenhavns Universitet Dr. med. Fr. Schmidt, In-
652
Universitetet 1878—i879.
spektor ved Museet for Nordiske Oldsager, Justitsraad C. Herbst, og Museums-
Assistent, Docent ved den kgl. Landbo-Højskole Tb. Hoff, velvilligen givet deres
Samtykke.
Naar et af Bestyrelsens Medlemmer afgaar ved Doden, eller af anden Grund
maatte udtræde af Bestyrelsen, suppleres denne ved et af Universitetets Konsi-
storium foretaget Valg blandt Videnskabsmænd, der ere ansatte ved Universitetet,
den polytekniske Læreanstalt, den kgl. Landbohøjskole eller ved de videnskabelige
Museer, saaledes at saa vidt muligt flere af disse Anstalter ere repræsenterede i
Bestyrelsen. Konsistorium kan — om det anses ønskeligt — lade Bestyrelsens
øvrige Medlemmer gjøre Indstilling til den nævnte Supplering.
Bestyrelsen har at varetage Legatets Anvendelse til de Formaal, der neden
for angives som dets Bestemmelse, og aarlig derom at afgive Beretning til Kon-
sistorium.
Af sin Midte vælger Bestyrelsen en E f o r u s, der sammenkalder den til
Møder. Han har at sørge for, at der med mindst 4 Ugers Varsel sker fornøden
Bekjendtgjøreise i Aviserne, i hvert Fald i Berlingske Tidende, om ledige Portioner
af Legatet. De inden den fastsatte Frist indkommende Andragender har han at
modtage; han hæver i Universitetskvæsturen de til Uddeling bestemte Legatrenter
og udbetaler de af Bestyrelsen tildelte Understøttelser. Ligeledes hæver Eforus
i Kvæsturen i hver 11. Juni Termin Beløbet af de efter dokumenteret Regning
siden sidste Juni Termin medgaaede løbende Udgifter. Han fører en af Konsi-
storium autoriseret Eforat-Protokol, der som Regnskab i hvert Aars Februar
Maaned bliver at indsende til Revision i Revisions-Departementet. Til Konsi-
storium har han at indsende Bestyrelsens aarlige Indberetning om Legatets Virk-
somhed.
§ 4. Legatets Formaal er at fremme naturhistoriske og oldkulturhistoriske
(arkæologiske) Studier i en hvilken som helst Retning, og især saadanne, som
kunne belyse Natur- og Kulturforholdene i vort Fædreland, Danmark med dets
Bilande, samt Island. Legatet tænkes imidlertid nærmest uddelt til saadanne For-
skere og videre komne studerende — uanset, om de ere akademiske Borgere eller
ikke —, hvis Studier give den fornødne Garanti for, at de kunne udfore de paa-
gjældende Undersøgelser.
Legatet kan uddeles baade som Belønning for udførte Undersøgelser og som
Understøttelse til at foretage og fortsætte saadanne, baade som Hjælp til Arbej-
ders Offentliggjorelse og som Hjælp til en hensigtssvarende Forberedelse af Under-
søgelserne, f. Ex. ved at muliggjøre de til et givet Formaal nødvendige Rejser i
Danmark, paa Island eller i de danske Bilande. I Analogi dermed skal det
ogsaa, om end som Undtagelse — og navnlig, naar der ikke maatte foreligge
fuldt tilfredsstillende Andragender om Understøttelser i de nævnte Retninger —
kunne uddeles til Anskaffelse af Instrumenter, som visse Undersøgelser i natur-
historisk eller arkæologisk Retning maatte gjøre nødvendige.
Aarets Legatportion kan, hvis den synes for rigelig til det Øjemed, hvortil
Understøttelsen søges, deles i to, og senere, naar den bliver større, i flere.
Legatet kan understøtte flere Aar i Træk samme Persons Undersøgelser,
naar samtlige Bestyrelsesmedlemmer derom ere enige.
Uddeles Legatet til Udgivelse af et Skrift eller Afhandling, bør Titelbladet
oplyse om, at Arbejdet har været understøttet af Legatet. Uddeles det som Rejse-
Legat- og Stipendievæsen.
653
understøttelse, maa Legatnyderen enten offentliggjøre, eller til Bestyrelsen indsende
en Beretning oin Rejsen.
§ 5. Skulde Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats anses for ønske-
lige, kunne de efter Bestyrelsens Forslag vedtages af Konsistorium, som da har
at indstille dem til kongelig Stadfæstelse.
Kjøbenliavn d. 18. April 1879.
lapetus Steenstrup.
2.	Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for de
enkelte Legater eller nærmere Regler for disse.
I Anledning af en Forespørgsel fra Eforus for det Gyldendal-Deichmannske
Legat om, hvorvidt den fulde aarlige Rente af Legatkapitaleu skal deles i to lige
store Portioner, eller om der skal uddeles 2 Portioner a 200 Kr. og Resten op-
lægges, har Konsistorium under 16. Jan. 1879 svaret, at efter Ordene i de fast-
satte Reglers § 3 skal Legatets fulde aarlige Rentebeløb, efter Fradrag af Ad-
ministrations Udgifterne, deles i 2 lige store Portioner og saaledes udbetales til de
to Legatnydere.
—	Konsistorium har under 20. Marts 1879 efter Indstilling vedtaget, at
Eforus for det Bartholin-Finckeske Legat fremdeles, som hidtil, skal være bemyn-
diget til at udbetale Understøttelsen af bemeldte Legats Afdeling for Regens-
alumner, saaledes at Understøttelsen, som hidtil, nydes af en Regensalumnus, der
beholder den, saa længe han har Regensbeneficiet.
3.	Særlige Bevillinger eller Undtagelse'r fra de lov- eller
fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne.
Ved Skrivelse af 20. Marts 1879 bevilgede Konsistorium, efter Indstilling
fra Eforus, at der udbetaltes Enken eller Boet efter cand. mag. G. Winther (død
11. Jan. s. A.), hvem det Thottske Rejsestipendium var tildelt, den til 11. Juni
1879 forfaldende Portion af bemeldte Stipendium.
—	Under s. D. bevilgede Konsistorium, efter Anbefaling fra det lægeviden-
skabelige Fakultet, at Stipendiat cand. med. I. E. Buntzen for et Tidsrum af
14 Dage maatte vende tilbage fra Udlandet for at forsvare sin for Doktorgraden
forfattede Afhandling.
■— Under 18. April s. A. bifaldt Konsistorium, efter Indstilling fra Eforus,
at cand. jur. Secher, som paa Grund af Ophold i Udlandet ikke havde kunnet
hæve det ham tilstaaede Hurtigkarlske Legat i Decbr. Termin 1878, maatte erholde
dette i Juni og Decbr. Termin 1879 i Stedet for Decbr. 1878 og Juni 1879.
—	En Student, der ej bestod den filosofiske Prøve, og som derpaa forlod
Studeringerne og blev optaget paa Kunstakademiet for at uddanne sig til Kunstner,
ansøgte om Udbetaling af den sidste Tredjedel af Oplagspengene. Konsistorium
nægtede under 16. Jan. 1879 denne Udbetaling.
—	Ved Skrivelser af 13. Febr. og 20. Marts s. A. har Konsistorium bevilget,
at der til to studerende, der paa Grund af et uheldigt Udfald af deres filosofiske
Prøve i Sommeren 1878 ikke erholdt den sidste Del af Oplagspengene udbetalte,
maattes udbétale disse Oplagspenge, efter at de i Januar 1879 med et tilfreds-
stillende Udfald havde bestaaet bemeldte Prøve.
Universitets Aarbog.	83
Universitetet 1878—1879.
—	Student N. N., dimitteret i Sommeren 1878, erholdt ikke den første
Del af Oplagspengene udbetalt, eftersom han, der paa Grund af Uformuenhed i
Efteraaret ikke kunde opholde sig synderlig ved Universitetet, men var i sit Hjem
i Jylland, ikke kunde fremlægge Flidsattest. Da han i Sommeren 1879 havde
underkastet sig den filosofiske Prøve, erholdt han eo ipso den anden Del af Op-
lagspengene udbetalt, men ansøgte da om tillige at faa den første Del udbetalt.
Eforus anbefalede dette, da Udfaldet af den filosofiske Prøve havde vist, at han
meget godt havde tilegnet sig de Kundskaber, der ere Gjenstand for begge Halv-
aars Forelæsninger. Konsistorium bevilgede Udbetalingen under 3. Juli 1879.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Da den det Schouske Legat for Alumner fra Borcks Kollegium tilhørende
rentebærende Kapital var voxet til 3600 Kr., bestemte Konsistorium under 13.
Febr. 1879, overensstemmende med Legatets Fundats af 30. Apr. 1824, at der
skulde oprettes en fjerde Stipendieportion, hvortil skulde henlægges 800 Kr.
—	Ved Skrivelse af 16. Jan. 1879 har Konsistorium forlænget den en Sti-
pendiat paa Elers Kollegium tidligere bevilgede Orlov til Midten af Marts
Maaned s. A.
5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
I Efteraaret 1878 blev der af en Del studerende indgivet et Andragende til
Ministeriet om, at der paa Kommunitetets Budget for 1879—80 maatte søges
udvirket en Bevilling af et Beløb til Anskaffelse af Bøger til ubemidlede Studenter.
Ministeriet begjærede i denne Anledning en Erklæring af Konsistorium, der atter
anmodede Stipendiebestyrelsen om herover at ytre sig.
I sin Erklæring af 25. Novbr. meddelte Stipendiebestyrelsen forst nogle
Oplysninger om to i Andragendet nævnte, af afdøde Universitetslærere stiftede, for-
holdsvis større Legater til Bøgers Anskaffelse, nemlig II. N. Clausens Boglegat
for tlieologiske og Hurtigkarls Boglegat for juridiske studerende. Det første var
bestemt for uformuende tlieologiske studerende, som gave Haab om Drift og Evne
til at ville fortsætte deres Studium ved Universitetet med Interesse og Alvor. Af
Rentebeløbet uddeltes for Tiden fire større Portioner paa 100 Kr. og to mindre
paa 50 Kr. aarlig i Januar Maaned. For hvert af de større Beløb anskaffedes
et Antal Bøger, beregnede paa at afgive Hjælpemiddel til det exegetiske og kirke-
historiske Studium for begyndende tlieologiske studerende, i Regelen saadanne, som
efter at have bestaaet den filosofiske Prøve befandt sig ved Slutningen af det
første Halvaar af de egentlige tlieologiske Kursus. For hver af de mindre Por-
tioner anskaffedes nogle trykte Hjælpemidler ved Studiet af den systematiske
Theologi (Troslære, Sædelære, Symbolik), og disse Portioner skulde tildeles Stu-
denter, som benved to Aar havde studeret Theologi ved Universitetet. Eforus>
som skulde være et af det tlieologiske Fakultets Medlemmer, valgte de hensigts*
svarende Bøger efter Literaturens skiftende Vilkaar til enhver Tid, og udnævnte
Stipendiaterne, det sidste efter Samraad med sine Embedsbrødre. Samtlige Bøger
leveredes indbundne og forsynede med Legatets Stempelmærke.
Af Hurtigkarls Legats Renter var noget over 800 Kr. aarlig bestemt til
Anskaffelse af de nødvendigste Bøger for trængende juridiske studerende. Dette
Beløb uddeltes ikke i Portioner af en vis bestemt Størrelse, men Konsistorium
Legat- og Stipendievæsen.
655
afgjorde, efter Forslag af Eforus, hvem der skulde nyde Understøttelse, og hvor
meget der blev at tildele den enkelte. Yed Indkrævningen af Ansøgninger om
dette Legat i de to halvaarlige Terminer opfordredes de studerende, som vilde
ansøge om denne Understøttelse, til at opgive de Bøger, som de særlig ønskede,
og under Forudsætning af, at de paagjældende Bøger kunde være den paagjæl-
dende til Nytte ved hans Studium, blev hans Ønske efterkommet ved Anskaffelse
af Bøger for det ham tilstaaede Beløb. Bøgerne udleveredes de studerende, hvilke
Understøttelsen var tillagt, forsynede med Legatets Stempel, og efter Fundatsen
blev det betydet Modtagerne, at de, saa længe de forbleve ved Universitetet, ikke
maatte afhænde eller pantsætte den Gave, de havde modtaget. Understøttelse
af Boglegatet kunde tilstaas de juridiske studerende flere Gange; men af Hensyn
til Antallet af dem, der søgte om denne Understøttelse, vilde den samlede Under-
støttelse ikke let overstige 100 Kr.
Stipendiebestyrelsen oplyste derhos, at Konf. N. L. Schiønning ved testa-
mentariske Bestemmelser havde anordnet, at den største Del af hans efterladte
Formue skulde udgjøre en Fond under Universitetet, hvis aarlige Renter i sin Tid
skulde anvendes til Indkjøb af Bøger til trængende studerende til Fortsættelse af
deres Embedsstudier. Ved Uddelingen skulde det paases, at den paagjældende
forenede Duelighed og Flid med godt Forhold. Testamentet indeholdt fremdeles,
at til Sikkerhed for, at Understøttelsen anvendtes til det bestemte Øjemed, burde
Pengene ikke udbetales til den paagjældende selv, hvorimod han ved at søge om
Understøttelsen burde opgive, hvilke Bøger han behøvede og Prisen paa dem,
hvorpaa han erholdt en Anvisning, hvorefter Boghandleren kunde hæve Pengene
hos Kassereren, mod at fremlægge den paagjældendes skriftlige Tilstaaelse for,
at han havde modtaget Bøgerne. Dette Legat var dog ikke traadt i Virksomhed,
da en endnu levende Slægtning af den afdøde i Følge Testamentet skulde oppe-
bære Legatets Renter for sin Livs Tid. Det Beløb, der efter denne Slægtnings
Død vilde komme til Uddeling i det angivne Øjemed, og som var bestemt for
studerende ved Universitetet i Almindelighed, uden Hensyn til noget enkelt Fa-
kultet, vilde udgjøre c. 1000 Kr.
Hvad selve Andragendet angik, mente Stipendiebestyrelsen, at der var al
Anledning til at komme det i Møde. Det til akademisk Understøttelse henlagte
Beløb var, hvor betydelig en Sum det end udgjorde, ikke tilstrækkeligt til at af-
hjælpe den Trang, der i Virkeligheden var tilstede i de studerendes Kreds. Derfor
androg Stipendiebestyrelsen i Sommeren 1873 ikke blot paa den Forhøjelse af
Kommunitetsstipendiet (fra 24 Kr. til 32 Kr. maanedlig) og Regensbeneficiet (fra
6 Kr. til 8 Kr. maanedlig), som blev bevilget ved Finansloven for 1875—76,
men tillige paa, hvad der ikke var blevet bevilget, at de i Aaret 1870 oprettede
10 midlertidige Pladser, som nu efterhaanden vare faldne bort, maatte blive for-
andrede til faste Pladser, og at der hertil endnu maatte føjes 10 andre Pladser,
hvorefter Kommunitetsstipendiernes Tal vilde blive 150, samt at den saakaldte
Gratialekonto under Kommunitetets Budget maatte blive forøget med 1000 Kr.*)
Efter den senere vundne Erfaring vilde denne Forøgelse af Kommunitetstipen-
diernes Tal paa ingen Maade have været for stor; thi Forholdet var endnu dette,
*) Univ. Aarb. 1871—73 S. 124—27, 1873—75 S. 151.
83*
656
Universitetet 1878—1879.
at selv ile mest kvalificerede Ansøgere ikke kunde opnaa dette Stipendium for
efter 2, i Almindelighed 2V2 Aars Forløb, efter at de vare komne til Universi-
tetet, hvad igjen bidrog til en uforholdsmæssig Forlængelse af Studietiden. Der
kunde saaledes ikke være nogen Tvivl om, at der ogsaa i den Retning, som An-
dragendet ommeldte, føltes Trang til Understøttelse. Prof. Aagesen, der var
Eforus for det Hurtigkarlske Boglegat, bevidnede, at dette aldeles ikke strakte til
at forskaffe trængende juridiske studerende det for Studiet nødvendige Bogapparat;
han anførte i saa Henseende, at Lovsamlingen, der allerede ved Studiets Begyn-
delse var et aldeles uundværligt Hjælpemiddel, og hvoraf selv den fattigste Student
burde være i Besiddelse, for Tiden kostede c. 1 JO Kr., og at dens Pris i Aarenes
Løb vilde stige. Det nødvendigste Bogapparat ved det juridiske Studium vilde derfor
vistnok koste mellem 200 og 250 Kr., og, efter hvad Stipendiebestyrelsen havde
bragt i Erfaring, vilde Forholdet stille sig paa lignende Maade i det læge-
videnskabelige Fakultet. Der var saaledes god Grund til at søge udvirket
en klækkelig Bevilling af Kommunitetets Midler til det i Andragendet nævnte
Øjemed. Stipendiebestyrelsen henledede imidlertid Opmærksomheden paa, at i
visse Fakulteter, f. Ex. det lægevidenskabelige, hørte ikke blot Bøger, men ogsaa
andre Apparater til de uundværlige Hjælpemidler, og der kunde derfor være Grund
til at lade Bevillingens Øjemed lyde paa Anskaffelse af Bøger og andre for Uni-
versitetsstudiet nødvendige Apparater for trængende studerende.
Stipendiebestyrelsen troede allerede paa Sagens nu værende Standpunkt at
burde meddele nogle almindelige Bemærkninger om de Regler, der burde træffes
for Uddelingen af det Beløb, som maatte blive bevilget til dette Øjemed. Som
det alt var Tilfældet med de under Universitetet hørende Boglegater af nogen
Betydning, burde Understøttelsen ikke udbetales i Penge til de studerende, men
der burde for den paagjældende Kontos Regning inden for den Understøttelse, der
var tillagt den enkelte, anskaffes Bøger eller andre Apparater for ham. Man
burde ikke udsætte de studerende for den Fristelse, der, naar Beløbet udbetaltes
i Penge, altid vilde være til at bruge dem paa anden Maade i det Haab, at der
senere vilde være Lejlighed til at anskaffe Bøger. At Bøgerne 0. s. v. anskaf-
fedes for Kontoens Regning, udelukkede ikke, at der ved Anskaffelsen toges sær-
ligt Hensyn til, hvilke Bøger den paagjældende havde opgivet i sin Ansøgning,
og man kunde maaske i denne Henseende følge en lignende Fremgangsmaade som
den, der iagttoges ved det Hurtigkarlske Boglegat, og som fra alle Sider havde
vist sig tilfredsstillende. Det vilde derhos vistnok heller ikke være rigtigt, om
Beløbet blev uddelt i Portioner af en vis bestemt Størrelse, men der burde ved
Fastsættelsen af Understøttelsernes Størrelse for den enkelte blandt andet tages
Hensyn til Antallet og Kostbarheden af de Bøger og Apparater, som vare angivne
i Ansøgningen.
Stipendiebestyrelsen tilraadede indtrængende, at Uddelingen af Beløbet over-
lodes til Universitetet. Hvis Uddelingen ikke skulde blive ganske vilkaarlig, kræ-
vedes der hos den, der skulde foretage samme, et nøje Kjendskab til den paa-
gjældende Fagliteratur og til, hvad den studerende trængte til paa det Trin i sit
Studium, hvorpaa han stod. Men kun Universitetet, der omsluttede alle de for-
skjellige Videnskabsfag, hvorom der her vilde blive Spørgsmaal, havde i sin
Midte de i denne Henseende fornødne Kræfter. Af samme Grund maatte det
bestemt fraraades, at Uddelingen overdroges til Stipendiebestyrelsen, i hvilken
Legat- og Stipendievæsen.
657
ingenlunde alle Videnskabsfag vilde være repræsenterede. Derimod burde Ud-
delingen vistnok overlades til de forskjellige Fakulteter; men om den nærmere
Ordning af Forholdet inden for Fakulteterne ansaa Stipendiebestyrelsen det at
være utidigt lier at udtale sig. En stor Vanskelighed, Sagen vilde frembyde,
bestod i at finde en retfærdig Norm for det bevilgede Belobs Fordeling mellem
de enkelte Fakulteter. Det vilde ikke være rigtigt alene at gaa ud fra det stedse
vexlende og ingenlunde altid kjendte Antal af de studerende, som hørte til de for-
skjellige Fakulteter. Der maatte nødvendigvis tages Hensyn til, at Omfanget og
Kostbarheden af de for de studerende nødvendige Bøger og Apparater var ikke
lidet forskjelligt for de forskjellige Fakulteters Vedkommende. At gaa ud fra
Antallet af Ansøgerne fra de forskjellige Fakulteter ved den paagjældende Ud-
deling. vilde af den Grund være uretfærdigt, at Størrelsen af de Beløb, der
ønskedes fra studerende af forskjellige Fakulteter, gjennemsnitsvis vilde kunne
være meget forskjellig. For Juristernes Vedkommende vilde Beløbet saaledes gjen-
nemsnitsvis være meget betydeligt paa Grund af Lovsamlingens Kostbarhed. Men
disse Vanskeligheder vare dog ikke af anden Beskaffenhed, end at de i Tidens
Lob og efterhaanden, som man vandt større Erfaring, vilde kunne overvindes.
Hvad endelig angik Størrelsen af den Bevilling, som maatte anses for passende
i det her omhandlede øjemed, antog Stipendiebestyrelsen, at den ikke burde sættes
til mindre end 3 å 4<>00 Kr. Ogsaa lier blev det nødvendigt at prøve sig frem;
den Trang, der vilde være at afhjælpe, vilde naturlig være størst i de første Aar,
efter at Bevillingen var traadt i Virksomhed.
Konsistorium indsendte denne Indstilling med Skrivelse af 28. Novbr. Det
sluttede sig ganske til Stipendiebestyrelsen og anbefalede varmt dens Indstilling.
Det var ogsaa med denne enigt i, at Uddelingen af det Beløb, som maatte blive
bevilget, burde foregaa ved Universitetet og særlig ved de forskjellige Fakulteter,
dels fordi kun Fakulteterne med Sikkerhed kunde dømme om, hvad det var, den
studerende trængte til af Fagliteratur og andet Apparat paa det Stadium, paa
hvilket han befandt sig, men ogsaa fordi der kun ved Universitetet og særlig Fa-
kulteterne var det personlige Kjendskab til de studerende, baade angaaende deres
Flid og de Understøttelser, de ellers oppebåre fra Universitetet, som betingede en
retfærdig Uddeling, hvor der, som her kunde forudses, vilde melde sig et betyde-
ligt Antal af Ansøgere.
Efter Ministeriets Forslag er der paa Finansloven f. 1879—80 bevilget 4000 Kr.
»til Anskaffelse af Bøger og andre for Universitetsstudiet nødvendige Apparater for
trængende studerende". Understøttelserne uddeles i Penge af Ministeriet selv.
— Et til Konsistorium indkommet Andragende fra islandsk Præst Gudm.
Helgason, der havde taget theologisk Embedsexamen ved Præsteskolen i Reykjavik,
men nu var kommet herned for videre at uddanne sig i Theologi ved Kjøben-
havns Universitetet, om en Understøttelse til dette Øjemed af 200 Kr. af Kom-
munitetets Midler, indsendte Konsistorium under 18. Apr. 1879 til Ministeriet,
idet det ytrede, at der ingen Konto stod til dets Raadighed, af hvilken en saadan
Understøttelse kunde ydes, men at det varmt anbefalede ham til Ministeriets gode
Forsorg, idet det efter alt foreliggende nærede den Overbevisning, at den tilsigtede
Forlængelse af Opholdet ved Universitetet vilde bære Frugt for ham. Ministeriet
tilstod ham under 2. Maj 200 Kr. af Kommunitetets Udgiftspost 2 b for 1879—80
til at høre Forelæsninger under det theologiske Fakultet.
658
Universitetet 1878—1879.
— Efter Indstilling fra Stipendiebestyrelsen og Konsistorium, bevilgede Mini-
steriet under 3. Apr. 1879, at der extraordinært maatte anskaffes 6 Favne Brænde
til Regensalumnerne, saaledes at der deraf forlods tilbageholdtes et passende
Kvantum til de ny indkomne Alumner og at Resten fordeltes efter Stipendiebesty-
relsens Skjen til de Lejligheder, som trængte mest dertil, alt mod at der i Regn-
skabet optoges fornoden Forklaring om Grunden til den derved bevirkede Over-
skridelse af de til Brændsel til Regensalumnerne bevilgede Kvantiteter.
B- Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1878—79 valgte den akademiske Lærer-
forsamling d. 27. Sept. 1878 Konf., Prof., Dr. J. N. Madvig, der tiltraadte Rek-
toratet d. 14. Novbr. s. A.
Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Prof. Lic. H. V. Stliyr i det
theologiske Fakultet, Prof., Dr. A. Aagesen i det rets- og statsvidenskabelige,
Prof., Dr. C. G. Gædeken i det lægevidenskabelige, Prof., Dr. E. Holm i det filo-
sofiske og Prof., Dr. Jul. Thomsen i det mathematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet.
Efter Etatsr., Prof., Dr. N. L. Westergaards Død rykkede Prof., Dr. J. L. Us-
sing, der havde været valgt Medlem af Konsistorium, op i Aldersplads.
Den derved ledig blevne Plads besatte den akademiske Lærerforsamling i et d. 27.
Sept. 1878 afholdt Møde med Prof. J. F. Johnstrup. Prof. Dr. F. Th. Schmidt
gjenvalgtes, efter Udløbet af hans Valgtid, af den akademiske Lærerforsamling i
samme Møde for 5 Aar, at regne fra d. 8. Juni s. A.
II. Universitetets Lærere og de faste Censorer.
1. Forstærkelse afLærerpersonalet ogForandringer i de enkelte
Fakulteters Fagkreds.
Med Hensyn til det filosofiske Fakultet bemærkes:
Efter at Etatsr., Prof. i den indisk-orientalske Filologi og Literatur, Dr.
phil. N. L. Westergaard var afgaaet ved Døden, begjærede Ministeriet under 23.
Sept. 1878 en Erklæring af Konsistorium og det filosofiske Fakultet om, hvorvidt
der maatte være Anledning til at holde en Konkurrence om det ledige Professorat.
Det filosofiske Fakultet vedtog med 11 Stemmer af 12 at udtale, at det ikke fandt
Grund til at anbefale en Konkurrence, da en saadan under de for Haanden væ-
rende Forhold vilde frembyde store Vanskeligheder, navnlig fordi man udelukkende
maatte lægge Dommen i udenlandske Videnskabsmænds Hænder, en Afgjørelses-
maade, der ikke blot vilde være praktisk besværlig, men ogsaa lidet stemmende
med den selvstændige Stilling, et Lands Videnskabelighed kun nødig maatte und-
lade at indtage. Ved under 4. Novbr. at indberette dette til Konsistorium, frem-
hævede Fakultetet tillige de tre ældre af Ansøgerne (Biblioteksassistent Fausbøll