640
Universitetet 1878—1879.
maatte bortfalde. Jubelfesten lagde nemlig i en ganske usædvanlig Grad Beslag
paa en stor Del af Universitets Personalets Tid og Kræfter og stillede betydelige
Krav til Studenternes Medvirkning og Deltagelse. Man maatte derfor ønske at
befries for de med Afholdelsen af Reformationsfesteii forbundne Besværligheder,
der vel vare langt ringere end de med Jubelfesten forbundne, men dog langtfra
ganske ubetydelige. Det kunde heller ikke ventes, at Interessen for Reformations-
festen vilde blive blot nogenlunde livlig, da det laa i Forholdets Natur, at hyp-
pige Fester sløvede Interessen, og særlig den store forud gaaende Fest vilde virke
i denne Retning i forhøjet Grad. Bifaldt Ministeriet Konsistoriums Indstilling,
maatte en bestemt Dag fastsættes, paa hvilken Rektor- og Dekanskiftet, der ellers
rettede sig efter Reformationsfesteii, skulde linde Sted. Denne Dag vilde overens-
stemmende med de sædvanlige Forhold passende blive d. 10. Novbr. De korte
Levnedsbeskrivelser af dem, der havde erhvervet akademiske Grader, hvilke ellers
plejede at optages i Indbydelsesskriftet til Reformationsfesten, vilde da kunne op-
tages i Programmet til Festen i Anledning af Kongens Fødselsdag 1880.
Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 30. Apr. s. A., at
Reformationsfesten for 1879 maatte bortfalde, samt at Rektor- og Dekanskiftet
foregik d. 10. Novbr. s. A., ganske paa samme Maade som om Reformationsfesten
var blevet afholdt paa denne Dag.
• — I Anledning af en Henstilling fra Studenter-Sangforeningen har Konsi-
storium under 30. Novbr. 187 8 tilskrevet bemeldte Forening, at der 14 Dage før
den tidligste Dag, paa hvilken de tvende aarlige Universitetsfester kunne blive af-
holdte, vil blive givet dens Musikdirektør skriftlig Underretning om det omtrent-
lige Tidspunkt, og derefter snarest muligt lignende Underretning om den endelige
Bestemmelse. Konsistorium har derhos udbedt sig hurtigst mulig Meddelelse
efter den første Underretning, hvis der fra Sangforeningens Side skulde være
Hindring mod Valget af en enkelt Dag inden for de antydede Tidsgrænser.
— Med Hensyn til den i Juni 1879 afholdte Jubelfest maa henvises til
Fremstillingen foran S. 589—615.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. ID et zoologiske I&Æ-u.seuLm.-
Efter en Indstilling fra Rektoren for Roskilde Kathedralskole bemyndigede
Ministeriet ham til at afgive fra Skolens naturhistoriske Samling en Del Gjen-
stande, der kunde tjene som Apparat ved Friskolens Undervisning i Naturhistorie.
Da dette Apparat imidlertid var meget ufuldstændigt, anmodede Ministeriet under
10. Jan. 1878 Museumsraadet om at foranledige, at det i et saa vidt muligt pas-
sende Omfang suppleredes med, hvad der fra Museet kunde undværes, saa meget
mere som Ministeriet antog, at Museet allerede tidligere havde stræbt at gjøre
de Doubletter frugtbringende, som fandtes ved samme, og som der for største
Delen ikke kunde andet end belemre det og i samme optage en ellers nødvendig
Plads. Ministeriet tilføjede derhos, at det vilde sætte Pris paa, at Museet paa
den antydede Maade medvirkede til, at en fyldigere og mere frugtbringende Un-
dervisning i Naturhistorie kunde blive almindeligere, og anmodede Raadet om at
udtale sig om, hvorvidt og i bekræftende Fald hvorledes der hertil kunde ydes
Videnskabelige Samlinger.
641
Bidrag fra Museet, og det saaledes kunde blive bekjendt, at de Skoler, som vilde
behøve dets Bistand, kimde faa Lejlighed til derom at sætte sig i umiddelbar
Forbindelse med Museumsraadet, som ved en aarlig Beretning kunde sætte Mini-
steriet i Kundskab om, hvorledes Sagen havde nydt Fremme.
Herpaa svarede Museumsraadet under 5. Marts, at det vel var i Stand til i
dette Øjemed at afgive enkelte Gjenstande uden derved at paadrage sig direkte
Udgifter, men at en særlig Bevilling derimod vilde blive fornoden, hvis der skulde
gives en slig Samling et større Omfang. Hvis Ministeriet fastholdt det ønske
at aabne tiere (muligvis mange) Skoler en lignende Adgang til at forskaffe sig
et zoologisk Undervisnings Apparat, kunde Raadet meget godt tænke sig en saadan
Foranstaltning støttet af Museets Medvirkning, uden enten at være lagt i Raadets
eller i de enkelte, allerede stærkt bebyrdede Embedsmænds Hænder, hvilket for
Museets planmæssige Virksomhed vilde medføre altfor store Forstyrrelser og Mis-
ligheder. Raadet fremhævede imidlertid, at der til Gjennemførelsen af en saadan
Foranstaltning vilde kræves dels en ikke ringe Pengebevilling, dels en Oversigt over
de i Betragtning kommende Skolers Antal og disses forskjellige Formaal, for at
derpaa en Plan for Samlingernes Sammensætning kunde baseres.
Under 15. Marts bifaldt Ministeriet, at der overlodes Roskilde Bys Friskole
de Gjenstande,' som uden direkte Udgift for Museet kunde undværes til dermed at
danne en efter Omfanget af den Undervisning, som i Skolen kunde gives i Natur-
historie, passende Samling, og anmodede Raadet om ved direkte Forhandling med
Friskolen at ordne denne Sag.
1 Anledning af Raadets Ytringer om en eventuelt mere udvidet Virksomhed
fra dets Side i den ommeldte Retning, udtalte Ministeriet derhos, idet det gjentog,
at det maatte anse det som et væsentligt Gode, om Skolerne kunde sættes i Stand
til at erholde et passende Apparat til Undervisning i Naturhistorie, at det vilde
sætte Pris paa fra Raadet at modtage en yderligere Paavisning af, paa hvilken
Maade det havde tænkt sig, at Sagen ved Museets Medvirkning kunde fremmes
saaledes, at de højere Borgerskoler og Realskoler og de eventuelle Fortsættelses-
skoler paa Landet, som maatte have optaget eller efterhaanden^optoge Undervis-
ningen i Naturhistorie blandt de Fag, som lærtes i disse, kunde — mulig mod
selv at godtgjøre Museet dets direkte Udgifter eller mod en moderat Pris — blive
forsynede med saadanne Samlinger, som Skolerne, efter det forskjellige Omfang, hvori
Naturhistorie læstes i disse, maatte antages at have Brug for. Det lod sig ikke
gjøre hverken at afgive en Fortegnelse over Antallet af de Skoler, som kunde
behøve saadanne Samlinger, og heller ikke, hvilket Omfang disse maatte have, da
dette selvfølgelig maatte afhænge af det forskjellige Omfang, i hvilket Disciplinen
læstes i de forskjellige Skoler. Dette kunde imidlertid næppe træde hindrende i
Vejen for at lægge en Plan som den, Ministeriet havde antydet, og at udtale sig
i Almindelighed om, hvorledes Museet kunde medvirke til Sagens Fremme.
Hvad Ministeriet derfor maatte ønske Klarhed om, var, hvad der kunde præsteres
fra Museets Side, og hvilken Hjælp der kunde ydes Skolerne, samt under hvilke
Betingelser denne kunde tilbydes. Det maatte da blive Ministeriets Sag at bringe
dette til almindelig Kundskab, og det kunde næppe betvivles, at naar først Sagen
paa denne Maade viste sig praktisk udforlig, vilde der paa forskjellig Maade fra
Kommunernes og Skolernes Side vises Interesse for at gjøre de nødvendige peku-
niære Ofre for at kunne optage et Fag, som havde saa stor Betydning for den
642
Universitetet 1878 — 1879.
almindelige Dannelse, og som nu forsømtes eller holdtes rent ude af Mangel paa
det nødvendige Undervisnings Apparat, medens det i modsat Fald med Lethed
vilde vinde Indgang baade hos Lærere og Disciple. Det var en Selvfølge, at naar
først en saadan Plan forelaa, maatte vedkommende Skoler træde i direkte For-
handling med Raadet om det Omfang, man maatte ønskes at give Samlingerne.
Ved Siden heraf maatte det ikke overses, at ligesom Befolkningens flittige
Besøg i Museet, efter dettes Aabning for det store Publikum, beviste en Trang
hos dette til at blive bekjendt med de videnskabelige Samlinger, og vakte den
Følelse, at disse ikke vare tilvejebragte alene for den lærde og videnskabelig
dannede, men ogsaa havde sin Betydning for Befolkningen i Almindelighed, saa-
ledes vilde en Virksomhed som den, Ministeriet her søgte at fremkalde, yderligere
bestyrke denne Følelse og give et nyt Bevis paa, hvilken Betydning den viden-
skabelige Syslen og de videnskabelige Samlinger havde, idet det vilde gaa op for
Befolkningen, at Universitetet ogsaa uden for Hovedstaden bidrog sit til, at den
almindelige Dannelse kunde gives i en fyldigere og mere indtrængende Form. Der
skabtes derved en Forbindelse mellem Universitetet og Befolkningen, som ikke
kunde andet end være Universitetet til Gavn.
I Skrivelse af 13. April udtalte Museumsraadet, at det ganske delte Mini-
steriets Onske om, at Undervisningen i Naturhistorie i Skolerne maatte, saa vidt
muligt, blive mere udbredt og fyldigere, og at det ogsaa sympathiserede med
Ministeriet deri, at de offentlige Samlinger, saa vidt deres eget Formaal og deres
begrænsede Kræfter tillode det, efter Evne og Lejlighed bidroge til denne Sags
Fremme. Det udviklede da nærmere, hvorledes der fra Museets Side formentlig
bedst kunde virkes til Sagens Fremme.
Det kunde næppe omtvistes, at et Kollegium som Museumsraadet ikke var
skikket til at lede de paatænkte Skole- og Undervisnings Samlinger, saa meget
mindre, som jo Bestyrelsen af Museets enkelte Afdelinger heller ikke sorterede
under Raadet som saadant, Dette Hverv burde formentlig lægges i Hænderne
paa en enkelt Mand, der dog næppe burde være nogen af Museets Embedsmænd,
hvis Tid og Kræfter allerede i for høj Grad vare optagne, til at de kunde tilbørlig
varetage et saa betydeligt Arbejde som Dannelsen og Fordelingen af de forskjellige
Slags Samlinger og den dermed forbundne, vistnok vidtløftige Brevvexling vilde
medføre. Den Mand, til hvem Sagen betroedes, maatte selvfølgelig udstyres med
de fornødne Pengemidler til Grundlæggelsen af i det mindste nogle af Samlin-
gerne, ved at lade de almindeligst fornødne Gjenstande indkjøbe, indsamle og
præparere, og Raadet fremhævede i saa Henseende, at Sagens Iværksættelse under
alle Omstændigheder vilde medføre betydelige Omkostninger, i alt Fald betydelige
Udlæg, hvis nemlig Ministeriets Forventning maatte gaa i Opfyldelse, at der fra
Kommunernes og Skolernes Side vilde blive gjort de nødvendige, pekuniære Ofre
for at give den naturhistoriske Undervisning den Fylde, som et saadant udvidet
Apparat vilde kunne tjene til at bevirke. Den Medvirkning, der fra Museets Side,
alt efter Afdelingernes Beskaffenhed, herved kunde ydes, vilde formentlig i flere
Retninger have Betydning for Formaalets Fremme, navnlig ikke alene ved Afgivelse
enten uden al Godtgjørelse eller mod en passende Godtgjørelse af direkte Ud-
gifter, af saadanne Gjenstande, som det maatte kunne undvære, og som kunde
finde hensigtssvarende Anvendelse til det nævnte Brug, men tillige ved Raadgiv-
ning og Vejledning til den Mand, i hvis Hænder Tilvejebringelsen af Samlingerne
Videnskabelige Samlinger.
643
lagdes, med Hensyn til Afbenyttelsen af de letteste Veje til at erhverve, hvad der
maatte ønskes, eller ved direkte Tilbud om at skaffe de ønskede Artikler efter-
haanden til Yeje ved Afdelingernes Forbindelser, fremdeles ved lignende Henvis-
ning og Vejledning angaaende de bedste Præparationsmaader og hvilke Præpara-
torer man i given Retning helst maatte henvende sig til, være sig enten hjemme
eller i Udlandet, endelig den almindelige Navngivning af de anskaffede eller fra
Museet afgivne Gjenstande — kort sagt, hele den Vejledning og Medvirkning,
Afdelingernes Bestyrere under Haanden og privatim havde meddelt gjennem lange
Aarrækker.
I Følge denne Plan, som Raadet ansaa for den hensigtsmæssigste, vilde det
altsaa blive Lederen af Samlingernes Tilvejebringelse og disses Afpasning, der
henvendte sig til Bestyrerne af Museets forskjellige Afdelinger og havde at for-
handle om, hvad de maatte kunne afgive eller hjælpe med til at anskaffe,
og derimod ikke de enkelte Skoler. Tilvejebringelsen og Indretningen af slige
Samlinger under Museets eller Raadets direkte Ledelse, — hvis Tilvejebringelsen
af dem under denne Form ellers blev udførlig, — maatte uundgaaelig blive Staten
flere Gange dyrere end under den foreslaaede Form.
Bestyreren af Museets 3dje Afdeling (Prof. Schiedte) tiltraadte, i Betragt-
ning af de forskjellige Afdelingers forskjellige Beskaffenhed og Vilkaar, det foran
fremsatte for Museet i sin Helhed, men erklærede derhos, at han for sin Afdelings
Vedkommende gjerne skulde besørge det, fornødne ved Tilvejebringelsen af de paa-
tænkte Samlinger.
Denne Tilføjelse foranledigede Bestyrerne for de tvende andre Afdelinger
(Prof. Reinhardt og Etatsr. Stenstrup) til en særlig Udtalelse. De bemærkede
nemlig, at Prof. Schiødtes Tilføjelse ikke alene var fremkommet, uden at der
under Raadets Forhandling 0111 det oven staaende Svar paa Ministeriets Skrivelse
havde været mindste Tale 0111 den, men den var derhos mod deres Indvendinger
blevet dem forelagt renskrevet til Underskrift, og kunde formentlig let fremkalde
væsentlige Mistydninger af Udtalelserne i Raadets Svar til Ministeriet.
For saa vidt Tilføjelsen skulde antyde en Beredvillighed til at efterkomme
et eventuelt Paalæg fra Ministeriet, altsaa Opfyldelsen af en Pligt, da var natur-
ligvis en slig Beredvillighed ikke mindre tilstede hos de andre Afdelingers Be-
styrere; men den udtrykkelige Fremhæven deraf var formentlig unødvendig og
mindre passende. For saa vidt Tilføjelsen skulde antyde noget andet eller mere,
— hvad der maatte formodes —, vilde den væsentlig kunne svække Meningen af
Raadets Fællesudtalelse, og under disse Omstændigheder fremhævede de, at Prof.
Schiødtes Ytringer under Sagens første Behandling i Raadet i Januar Maaned meget
stærkt betonede Nødvendigheden af, at Tilvejebringelsen af de paatænkte Samlinger
(ogsaa den for Roskilde Friskole) ikke kom til at medføre liogen som helst Udgift for
Museets 3dje Afdeling, og derfor tillige Nødvendigheden af en særlig Bevilling i den
Anledning, hvad han ogsaa gjentog ved Sagens Optagelse paa ny d. 28. Marts.
Under de senere Forhandlinger viste det sig, at Prof. Schiødte nu ansaa det for
afgjort ved Ministeriets Skrivelse af 15. Marts, at Museet vilde faa sine Ud-
gifter ved Tilvejebringelsen erstattede, medens Raadets tvende andre Medlemmer
ikke troede, at Skrivelsen bestemt stillede nogen særlig Bevilling i Udsigt, men
kun en mulig, til Dels end ikke fuldstændig Godtgjørelse af Museets direkte Ud-
læg. Dertil kom, at disse Medlemmer med den 3dje Afdelings Bestyrer delte den
644
Universitetet 1878—1879.
i Raadets Mode fra alle Sider udtalte Mening-, at Afdelingerne, om de end maatte
være saa rigelig udstyrede —, hv.ul de som bekjendt ikke vare —, at de uden
væsentlige Afsavn foreløbig kunde bestride Udlægene til de for eventuelle Skole-
samlinger hensigtsmæssige Anskaffelser og Præparationer, dog ikke vare berettigede
til paa deres aarlige Regnskaber at opfore disse Udgifter. Selv med Henvisning
til, at disse Udgifter i et kommende Aar, tidligere eller senere, sandsynligvis
vilde blive Afdelingerne godtgjorte, vilde Revisionen efter de nu fulgte Regler
næppe lade saadanne Udgifter passere i Regnskaberne.
S. ID et mineralogiske Museum.
Universitetets mineralogisk-geognostiske Museum havde til forskjellige Tider
modtaget betydelige Samlinger af islandske Mineralier, Bjergarter og Forsteninger,
indsamlede paa forskjellige Undersøgelsesrejser, og alle disse Samlinger havde
hidtil dannet selvstændige, efter forskjellige Principer ordnede Suiter. Som Folge
heraf var Benyttelsen af dem meget besværlig, da Gjenstande fra samme Lokalitet
maatte søges paa flere Steder, og til de allerfleste af disse Samlinger havdes in-
gen Fortegnelser over Indholdet. For at bøde paa dette Savn og for tillige at
fremme Interessen for Studiet af Islands geognostiske Forhold hos en af de her
værende islandske studerende,, overdroges det Stud. hist. nat. Thoroddsen, der del-
tog i Undersøgelserne paa Island i Aaret 1876, at ordne hver enkelt Samling
efter en vedtagen Plan, sammenarbejde det hele til en let overskuelig geografisk-
geognostisk Samling, der nu udgjorde c. 2500 Nr. foruden Forsteningerne, samt
optage en fuldstændig Fortegnelse derover. Bestyrerne for de Moltkeske Museer
indstillede derfor, at der i Overensstemmelse med § 9, anden Passus, i Fundatsen
for de grevelig Moltkeske Legater maatte udredes en Understøttelse af 2oo Kr.
af de Moltkeske Studiestipendier. Konsistorium tiltraadte Indstillingen, og efter
Brevvexling med Besidderen af Grevskabet Bregentved bifaldt Ministeriet den
under 10. Jan. 1879.
S. ID et Irem-islse Laboratorium.
Efter at Ministeriet ved Skrivelse af 25. Marts 1868 havde tilladt, at 3
studerende maatte deltage i de kemiske Øvelser i Laboratoriet uden at erlægge
den for disse reglementerede Betaling, og ved Skrivelse af 11. Oktbr. 1873 havde
forøget dette Antal til o *), androg Bestyreren for Universitetets kemiske Labora-
torium, Prof. Thomsen, under 21. Apr. 1879 om, at Tallet yderligere maatte for-
øges med 5, idet han bemærkede, at det ved den stærke Benyttelse af Labora-
toriets Undervisning — Antallet af studerende havde i de sidste 15 Halvaar
gjennemsnitlig været 105 — vilde kunne ske, uden at Laboratoriets Budget blev
overskredet, ligesom det vilde være et stort Gode for de mange trængende stu-
derende, der aarlig ansøgte om Fritagelse for den reglementerede Betaling.
Ved herover at begjære det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Er-
klæring henledede Konsistorium under 29. Apr. Opmærksomheden paa, at ved den
polytekniske Læreanstalt Assistenterne ved Undervisningen vare fritagne for Be-
talinger af lignende Art som den, hvorom her var Spørgsmaal. Konsistorium
*) Univ. Aarb. 1873—75 S. 131
Universitetets Forhold ud ad til.
645
opfordrede Fakultetet til at ytre sig om, hvorvidt der maatte være Grund til at
gjennemføre den samme Regel ved Universitetet, for saa vidt dette ikke allerede
maatte være Tilfældet, og navnlig med fuldstændig Gjensidighed i Forhold til den
polytekniske Læreanstalt.
Fakultetet anbefalede under 8. Maj Prof. Thomsens Forslag. Det tilføjede,
at der selvfølgelig intet kunde være til Hinder for, at der gaves Assistenterne
ved den polytekniske Læreanstalt fri Undervisning i Universitetets Laboratorium,
saafremt de meldte sig inden Udløbet af den Frist, der hvert Semester be-
stemtes af Laboratoriebestyreren for Indgivelsen af Andragender 0111 de 10 Fri-
pladser. Med Skrivelse af 15. Maj indsendte Konsistorium Andragendet med An-
befaling til Ministeriet. Det satte Ministeriet derhos i Kundskab om den til Fa-
kultetet rettede Forespørgsel og dettes Svar, idet det tilføjede, at uagtet det
kunde ønske en mere ubetinget Frihed hjemlet for Assistenterne, vilde det dog
efter Fakultetets Udtalelser ikke for Tiden insistere videre herpaa.
Under 27. Maj bifaldt Ministeriet, at Antallet af Fripladser ved Universite-
tets kemiske Laboratorium forøgedes til 10, naar Frekvensen af de studerende
var saa stor, at Laboratoriet kunde bære den dermed forbundne Udgift.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
Betænkning om Beskyttelse mod Eftertryk.
Saa vel Lov '29. Decbr. 1857 om Eftertryk som de dertil sig sluttende
Love af 23. Febr. 1866 og 21. Febr. 1868 indeholde Hjemmel til, at de i samme
givne, til Beskyttelse af den literære Ejendomsret sigtende Bestemmelser, under
Forudsætning af Gjensidighed, ved kgl. Anordning, ganske eller til Dels kunne
gjøres anvendelige paa de uden for Danmark udgivne Værker, og i Henhold her-
til ere Bestemmelserne i Lov 29. Decbr. 1857 og 23. Febr. 1866 ved Adg. 6.
Novbr. 1858 og 5. Maj 1866 gjorte anvendelige paa Værker, som udgives i Frank-
rig, medens Gjensidighed for øvrigt ikke er tilvejebragt med andre fremmede
Stater. Efter at der imidlertid under 8. Juni 1876 var udkommet en Lov for
Norge om Beskyttelse af den saa kaldte Skriftejendomsret, der under 10. Avg.
1877 blev efterfulgt af en lignende Lov for Sverige, og begge disse Love lige-
ledes aabnede Adgang til, at de deri indeholdte Bestemmelser ganske eller til
Dels kunde udstrækkes til de i andre Lande udgivne Skrifter (den norske Lovs
§ 46, den svenske Lovs § 19), tog Indenrigsministeriet under Overvejelse, om der
ikke maatte være Grund til paa det her omhandlede Omraade at søge Gjensidig-
hed tilvejebragt mellem de tre skandinaviske Lande, hvis Lovgivninger, efter at
de nys nævnte Love vare traadte i Kraft, naar undtoges et enkelt Punkt, inde-
holdt i det væsentlige ganske ensartede Bestemmelser, og henvendte sig herom i
Skrivelse af 5. Apr. 1878 til Kultusministeriet. Den antydede Uoverensstemmelse
fandt Sted, bemærkede Indenrigsministeriet, med Hensyn til den Beskyttelse, som
tilstodes Oversættelser. I L. 29. Decbr. 1857 § 5 bestemmes, at den, der over-
sætter et Skrift fra et andet Sprog, anses for sin Oversættelses Vedkommende
som Forfatter, og Oversætterens heri liggende Ret til paa denne Maade at be-
nytte en Forfatters Værk uden at komme i Strid med Eftertrykslovgivningen , er
ogsaa Regelen i Norge og Sverige (den norske Lovs § 5, den svenske Lovs § 4).
Universitets Aarbog.	'	go