IF'orste _A_fsm.it..
Universitetets og* den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
v.
Universitetet.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Bestyrelsen.
1. Festligholdelsen af Universitetets 4 0 0 a ar i g e Stiftelsesfest.
Allerede i Skrivelse af 12. Marts 1875 henledede Konf. Madvig Kon-
sistoriums Opmærksomhed paa, at Kjøbenhavns Universitet om faa Aar vilde
have fuldendt det fjerde Aarhundrede siden dets Stiftelse. Han udtalte, at der
just i vor Tid og under vore Forhold kunde være en Opfordring tilstede for Uni-
versitetet til baade hos sig selv ved en højtidelig Mindefest at forny og styrke
Bevidstheden om sin Opgave og til ud ad til at aflægge et Vidnesbyrd om sig. Til
at drøfte Spørgsmaalet, om en Jubelfest overhovedet skulde afholdes, og til i be-
kræftende Fald at tage under Overvejelse, hvilket Omfang og hvilken Form den
skulde have, foreslog han Nedsættelsen af et Udvalg. Dette Forslag bifaldt Kon-
sistorium, og i sit Møde den 14. April s. A. nedsatte det et Udvalg, be-
staaende af Konf. Madvig samt Professorerne Nellemann (Universitetets da
værende Rektor), Schmidt, Holm og Steen. Efter Prof. Nellemanns Udnævnelse
til Justitsminister indtraadte Prof. Goos.
Udvalget kom hurtig til Enighed om, at en Jubelfest burde afholdes. Det
næste Spørgsmaal, der da frembød sig, var det, hvilke Skrifter Universitetet burde
udgive i Anledning af Festen. Fra Dr. pliil., Pastor H. Rørdam og Univers!-
tetets Arkivar S. Birket Smith blev der fremsat Forslag om Udgivelsen af
Universitetets Matrikel fra 1611. De gjorde opmærksom paa, at Universitetets
Matrikel var en af de vigtigste Kilder til Oplysning om Fortidens mærkelige Per-
sonligheder, ligesom den ogsaa gav den paalideligste Vejledning til at bedømme,
i hvilket Omfang den akademiske Undervisning var blevet benyttet af den danske
Universitets Aarbog.	75
590
Universitetet 1878—1879.
og norske Ungdom. Denne Kilde raadspurgtes derfor meget hyppig. Imidlertid
havde Benyttelsen af den sine store Vanskeligheder i den Skikkelse, hvori den
nu alene forefandtes, ikke blot fordi ethvert Eftersyn var knyttet til Universitets-
bibliotheks-Bygningen og i Regelen krævede megen Tid, men ogsaa fordi en nøj-
agtig Benyttelse i det mindste af en Del af den forudsatte et fortroligt Kjend-
skab til Fortidens Skriftformer, som de færreste besade. Der syntes derfor at
være god Grund for Universitetet selv til at bidrage til at gjøre denne vigtige og
i sin Art ene staaende Kilde til Kundskab om Fortidens Personligheder almen
tilgængelig, saa meget mere som der forelaa Erfaring om, i hvor høj Grad den
vilde savnes, om den ved et eller andet uforudseligt Tilfælde gik tabt, saaledes
som det gik med den første Matrikel, der endnu existerede ved Begyndelsen af
forrige Aarhundrede, men nu for længst var gaaet tabt og sikkert aldrig kunde
ventes restitueret, saa Matriklen nu først begyndte med Aaret 1611. Som For-
billeder henviste de til »Album academiæ Yittebergensis« og den Leydenske Ma-
trikel, udgivet i Anledning af dette Universitets 300aarige Jubelfest. Arbejdet
kunde enten føres lige ned til 1804. fra hvilket Tidspunkt man stadig havde fort-
satte trykte Lister over dem, der vare blevne Studenter ved Kjøbenhavns Univer-
sitet, eller, for saa vidt Bekostningen herved skulde anses for større end ønske-
ligt, til 1740, ved hvilket Tidspunkt andet Bind af den haandskrevne Matrikel
endte. Bekostningen ved Udgivelsen vilde udgjøre for hele Matriklen 1611 —1804
for et Oplag paa 500 Expl. 42 Kr. 60 O. pr. Ark, i alt c. 8000 Kr. foruden
Udgivernes Honorar, som de foresloge til 32 Kr. pr. Ark.
Udvalget var enigt i, at Udgivelsen af Matriklen maatte anses for meget
ønskelig, og at den Fest, ved hvilken Universitetet gjenkaldte sig sine Minder
med særlig Styrke og Interesse, indeholdt en naturlig Opfordring til Iværksættel-
sen og til Udredelsen af den dermed forbundne Bekostning. At udgive hele Ma-
triklen 1611—1804 ansaa Udvalget imidlertid ikke for rigtigt baade i og for sig
og af Hensyn til de Udgifter, som Jubelfesten [i andre Retninger vilde medføre.
Derimod anbefalede det i Skrivelse til Konsistorium af 10. Sept. indstændig
Udgivelsen af den første Del af Matriklen indtil 1740, der ogsaa havde størst
Interesse. — Samtidig henledede Udvalget imidlertid Konsistoriums Opmærksomhed
paa Ønskeligheden af, at der betimelig droges Omsorg for Udarbejdelsen af et i
Indhold og Omfang sømmeligt Indbydelsesskrift til Festen. Dennes Art rettede
Tanken naturlig paa et historisk Arbejde, og Udvalget foreslog derfor Konsisto-
rium at opfordre Prof. Schiern til at paatage sig et saadant Arbejde.
Det sidste Forslag tiltraadte Konsistorium og tilskrev Prof. Schiern
i Overensstemmelse hermed. Denne erklærede sig i Skrivelse af 31. Decbr,
villig til at udarbejde en samlet historisk Oversigt over, hvilke Veje og Midler
til Undervisning og hvilke Yilkaar for Studier der forelaa for en Dansk, inden
Kjøbenhavns Universitet blev stiftet, for saa vidt dette Thema ikke i det længere
Mellemrum maatte blive foregrebet af andre. Afhandlingen vilde imidlertid rime-
ligvis blive af mindre Omfang, og han ansaa det derfor for ønskeligt, om der
kunde sikres Bidrag fra andre Sider, Konsistorium modtog med Tak Prof.
Schierns Tilbud.
Under 16. Jan. 1876 gjorde Konsistorium, idet det i øvrigt gjorde
indberetning om de Skridt, det havde gjort til Udarbejdelsen af et egentlig viden-
skabeligt Skrift som Indbydelsesskrift til Festen, Indstilling til Ministeriet om for-
Festligholdelsen af Universitetets lOOaarige Stiftelsesfest.	591
neden Pengebevilling til Udgivelsen af Matriklen. Konsistorium var med Udvalget
enigt i Betydningen af Matriklens Udgivelse i Trykken og fandt ligeledes, at den
forestaaende Fest indeholdt en naturlig Opfordring for Universitetet til at bidrage
til Iværksættelsen af denne Plan og til Udredelsen af den dermed forbundne Be-
kostning. Konsistorium kunde imidlertid ikke tilraade Udgivelsen af hele Matrik-
len paa Grund af de dermed forbundne, meget betydelige Omkostninger, og vilde
derfor, hvis Valget kun var mellem at udføre Planen i dens hele Omfang eller
ganske at opgive den, have foretrukket at opgive den. Udvalget havde imidlertid
foreslaaet at udgive en første Del af Matriklen, og til denne Tanke sluttede Kon-
sistorium sig. Det kunde ikke indvendes, at en Udgivelse af et blot Fragment
vilde være uden Interesse. Det var for det første en Selvfølge, at netop Ma-
triklens ældste Del havde størst historisk Betydning, fordi Kilderne til Personal-
historien fløde sparsommere, jo længere man gik tilbage. Men dernæst turde det
ogsaa ventes, at der ved Understøttelse fra andre Stiftelser eller Fonds vilde
kunne blive givet Udgiverne Lejlighed til Fortsættelse af et Arbejde, naar Isen
forst var brudt af Universitetet. Hvor omfattende det Brudstykke skulde være,
til hvis Udgivelse Universitetet ved denne Lejlighed skulde overtage Udgiften,
maatte naturligvis bero paa, hvor meget man maatte indskrænke sig for at opnaa
den meget væsentlige Reduktion af den beregnede Totaludgift, som man maatte
fastholde som Betingelse. Dette vilde ikke opnaas ved at udstrække Udgivelsen
til Aaret 1740, som Udvalget nævnte. Allerede Udgivelsen af Matriklen til Aaret
1700 vilde medtage c. 75 Kvartark og medføre en Udgift af c. 5600 Kr. Kon-
sistorium kunde derfor kun anbefale Udgivelsen af det første Bind af Matriklen,
der gik fra Aaret 1611 til midt i 1667, og som vilde komme til at udgjøre c.
45 Kvartark med en Bekostning af 3357 Kr., et Beløb, som Konsistorium ikke
mente overskred det, som Universitetet ved en saadan Lejlighed burde ofre paa
Udgivelsen af et vigtigt, til Universitetets Arkiv hørende historisk Kildeskrift.
Konsistorium indstillede derfor, idet det udtalte det Haab, at Tanken om Festlig-
holdelse af det forestaaende Universitets Jubilæum overhovedet vandt Ministeriets
Bifald, og forbeholdt sig i sin Tid at fremkomme med de yderligere Forslag, som
en saadan Fest vilde foranledige, at Ministeriet vilde virke for, at der snarest
muligt blev erhvervet den fornødne Bevilling til Udgivelsen af den nævnte Del af
Matriklen.
Under 26. Jan. tilskrev Ministeriet imidlertid Konsistorium, at det
nærede Betænkelighed ved at foretage noget Skridt til at søge enkelte af de Ud-
gifter bevilgede, som kunde paaregnes at ville medgaa til en Del af de Foran-
staltninger, der agtedes trufne til Festligholdelsen af Sækularfesten, uden at der
samtidig havdes et omtrentligt Overslag over alle de Udgifter, der ønskedes be-
vilgede til samtlige de paatænkte Festligheder. Det begjærede derfor de i saa
Henseende fornødne Oplysninger, idet det derhos med Hensyn til don foreslaaede
Udgivelse af 1ste Bind af Universitets Matriklen bemærkede, at det forekom Mi-
nisteriet mere hensigtsmæssigt, om der til Udgivelse ved en saadan Lejlighed , i
Stedet for et mindre Fragment af en saadan Række af Personalia, hvis Fort-
sættelse maatte stille sig meget uvis, valgtes et andet Æmne, der kunde frem-
træde som et for sig afsluttet hele.
Efter at Konsistorium havde foranlediget, at Udvalget tog disse Punkter
under Overvejelse, forelagde det ved Skrivelse af 10. Juni Ministeriet Resultatet
75*
592
Universitetet 1878—1879,
af disse Overvejelser. Ogsaa Konsistorium var af den Mening, at man ved Fest-
ligholdelsen af Universitetets Jubilæum fornemmelig maatte ønske Udgivelsen af
et afsluttet videnskabeligt Arbejde om et Æmne, der passede til Anledningen, og
havde ikke ment, at det Skrift, der betingelsesvis var lovet af Prof. Schiern,
skulde være det eneste videnskabelige, som Universitetet burde søge at faa ud-
givet ved denne Lejlighed. Konsistorium meddelte derhos, at det havde Haab om,
at dets Ønsker i saa Henseende kunde blive opfyldte, idet Prof. Matzen havde
stillet det et større Værk i Udsigt, som ganske vilde svare til Øjemedet, idet det
vilde komme til at omhandle Universitetets Retshistorie 1479—1879. Udgivelsen
af dette Værk og af det oven for omtalte mindre, historiske Skrift ansaa Konsi-
storium for i høj Grad ønskelig og som det, man fortrinsvis maatte rette sine
Bestræbelser paa. Dersom der blev Tale om et Valg, maatte Udgivelsen af en
Del af Matriklen ubetinget staa tilbage. Paa den anden Side var Konsistorium
af den Mening, at Udgivelsen af Matriklen dog ogsaa vilde have megen Betydning,
da den i flere Henseender havde Vigtighed som Kildeskrift, navnlig for Personal-
historien, og at der netop ved Universitetets Jubilæum vilde være en passende
Anledning for Universitetet til at yde et Bidrag til dettes Udgivelse, hvilken efter
Værkets Karakter kun kunde ske ved extraordinær Understøttelse. Konsistorium
gjentog i øvrigt sin Motivering af Udgivelsen af en Del af Matriklen og udtalte,
at det mente endnu en Gang at burde henstille dette Punkt til Ministeriets Over-
vejelse.
Konsistorium meddelte dernæst Resultatet af Udvalgets Overvejelser med
Hensyn til det af Ministeriet forlangte Overslag over de Udgifter, som den paa-
tænkte Fest vilde medføre. Det var en Selvfølge, at det herved i mange Hen-
seender maatte komme an paa et Skjøn, for hvilket man ganske manglede et paa-
lideligt Grundlag. Dels kunde Udgifter være oversete, som senere vilde vise sig
nødvendige, dels kunde selv de kjendte og forudsatte Posters Størrelse ofte ikke
med Nøjagtighed beregnes. Saaledes vilde man let indse, at Størrelsen af de li-
terære Arbejder, der paatænktes udgivne, paa dette Stadium kun aldeles foreløbig
kunde opgives. Det vilde let kunne indtræde, at de under Udarbejdelsen naaede
større Dimensioner, end Forfatterne nu skjønnede. Konsistorium havde vel taget
Hensyn til denne Usikkerhed ved noget at forhøje de Summer, som Beregningen
havde ført til. Men at man derved havde uaaet et Maximum, som man kunde
indestaa for ikke vilde blive overskredet, turde Konsistorium ikke udtale.
Konsistorium grupperede Udgifterne saaledes: 1) til literære Arbejder, 2) til
Festmusik og hvad dermed stod i Klasse, 3) til en Erindringsmedaille, 4) til Mod-
tagelse af Gjæster og 5) til andre Udgifter af forskjellig Art. Under den første
Post faldt Udgifterne ved Udgivelsen af de 2 oven for omtalte historiske Arbejder,
et mindre, der foreløbig var beregnet til 10 Ark, 4to (o: 80 Sider), og et større,
beregnet til 20 Ark, 8vo (o : 320 Sider). Af disse Værker maatte Universitetet
for sig gjøre Krav paa at erholde et Antal af c. 800 Expl. til Uddeling. Hono-
raret ansloges, af Hensyn til, at der ikke kunde paaregnes nogen betydeligere Af-
sætning for Forfatterne, til GO Kr. pr. Ark 8vo. Den samlede Udgift til For-
fatterhonorar, Sætning, Trykning, Papir, Hæftning ni. ni. beregnedes til 3,500 Kr.;
men da der paa denne Post i Særdeleshed kunde være Fare for, at Overslaget
vilde vise sig for lavt, anslog Konsistorium Summen til 4,000 Kr. Udgifterne
til Festmusik, hvorunder navnlig en Kantate med dertil komponeret Musik, an-
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.	593
sloges til 1,500 Kr. At der i Anledning af Festen burde præges en Erindrings-
medaille, forudsatte Konsistorium, da det samme havde fundet Sted tidligere hos
os ved lignende Lejligheder og ved de mange i de senere Decennier indtrufne
Universitets Jubilæer i andre Lande ogsaa var sket. Medaillen kunde have en
Storrelse af 46V2 Millimeter og burde præges i 1 Expl. i Guld, 30 i Sølv og
220 i Bronce. Efter de fra Medaillør Conradsen indhentede Oplysninger vilde
dertil medgaa c. 3,000 Kr.; men af Hensyn til, at man mulig kunde finde sig
foranlediget til at lade præge et større Antal Exemplarer i Sølv, anslog Konsi-
storium Udgiften under denne Post til 3,500 Kr. Det var sandsynligt, at Uni-
versitetet vilde kunne vente et betydeligt Antal Gjæster fra fremmede Universi-
teter eller videnskabelige Institutioner ved denne Lejlighed. Der maatte altsaa
nødvendigvis opstaa Spørgsmaal 0111 Midler til at udvise Gjæstfrihed mod de mø-
dende Repræsentanter. Mulig kunde ogsaa andre offentlige Myndigheder eller pri-
vate Personer se sig foranledigede til at gjøre nogen Pengeopofrelse i denne An-
ledning, saaledes at ikke hele den pekuniære Byrde herved faldt paa Universitetet.
Men Universitetet burde dog selv træde i Spidsen med en Fest for Gjæsterne og
Landets egne Myndigheder. Udgiften herved ansloges til 4,000 Kr. Til Dekora-
tion af Universitetets Festsal, til Trykning, Lithografering, Porto, Avertissementer,
Vognleje, Assistance m. 111. ansloges 1,500 Kr.
Overslaget stillede sig herefter saaledes:
A.	Udgifter til literære Arbejder........................................................4,000	Kr.
B.	— - Festmusik m. v.........................................1,500	—
0. — - en Erindringsmedaille...... ..................................3,500	—
D.	— - Modtagelse af Gjæster............................4,000	—
E.	Andre Udgifter af forskjellig Art..........................................1,500	—
14,500 Kr.
hvilket Beløb dog helst maatte afrundes til 15,000 Kr. Hertil vilde da, saafremt
man vilde medtage Udgivelsen af en Del af Universitets Matriklen, komme c.
3,500 Kr., saa at Totaludgiften vilde blive 18,500 Kr, Skjøndt kun en ringe
Del af de beregnede Udgifter vilde komme til Udbetaling i Finansaaret IS77—78,
ansaa Konsistorium det dog for ønskeligt, at Sagen i sin Helhed toges under
Overvejelse i Anledning af Finansloven for dette Aar, da det skyldtes Forfatterne
af de paatænkte videnskabelige Arbejder, at de i Tide kunde være paa det rene
med, at deres Arbejder virkelig vilde blive modtagne af Universitetet. Konsistorium
indstillede derfor, at 18,500 Kr., subsidiært 15,000 Kr,, maatte optages paa Fi-
nanslovforslaget for 1877-—78 til Festligholdelse af Universitetets 400aarige Ju-
bilæum den 1. Juni 1879, saaledes at et Beløb af 500 Kr. kunde anvendes i
Finansaaret 1877—78 til fornødne Forarbejder.
Ministeriet tilskrev under 30te Juni Konsistorium, at det kun troede at
burde gjøre den mindre Sum 15,000 Kr. til Gjenstand for Bevillingen, saaledes
at altsaa den tidligere paatænkte Udgivelse af en Del af Universitets Matriklen
opgaves. Efter at dette Beløb var blevet optaget paa en særlig Udgiftskonto paa
Forslaget til Universitetets Budget for 1877—78, saaledes at det fulde Beløb
15,000 Kr. sattes inden Linien, og kun 500 Kr. udførtes, gaves Bevillingen ved
Finansloven for det nævnte Aar. For at bringe den alt for dette Finansaar givne
Bevilling til Anvendelse, vedtog Konsistorium strax at træffe Foranstaltninger med
594
Universitetet 1878—1879.
Hensyn til Erindrinsrsniedaillen. Det overdrog Udførelsen af denne, saa vel at
give Tegning og efter Approbation af denne at skjære Stemplet som Stemplingen
selv, til Medaillør Conradsen.
Under 9. Jan. 1 ^78 foreslog Udvalget, at der skulde dannes et ende-
ligt Festudvalg til at forberede alt Festen vedkommende, bestaaende af de 5
tidligere af Konsistorium valgte Medlemmer, der havde udgjort det forelobige Ud-
valg, og 4 Medlemmer, valgte af den akademiske Lærerforsamling. Konsistorium
tiltraadte for sit Vedkommende dette Forslag, og den akademiske Lærerforsamling
valgte i et Mode den 18. Jan. Professorerne Jul. Thomsen, Ussing, Matzen
og H. Scharling til Medlemmer. Kort Tid efter anmodede Konsistorium Univer-
sitetets Rektor. Prof. Holten, om at tiltræde Udvalget. Dette bestod altsaa
af folgende Medlemmer: Konf. Madvig (Formand), Professorerne Goos,
Schmidt, Holm, Holten og Steen, valgte af Konsistorium, samt Professorerne Jul.
Thomsen, Ussing, Matzen og H. Scharling, valgte af den akademiske Lærer-
forsamling. Forretningerne deltes foreløbig saaledes mellem Medlemmerne, at Pro-
fessorerne Ussing, Goos og Thomsen varetoge, hvad der vedrørte Indbydelser og
Lokalerne for Festerne, Professorerne Schmidt, Holm og Scharling overtoge
Tilsynet med Udgivelsen af de literære Arbejder, og Professorerne Holten, Steen
og Matzen ordnede de Gjæstfriheden og Forholdet til Studenterne vedrørende For-
retninger. Til at forhandle med Kommunens Forretningsudvalg for Festen dele-
geredes Professorerne Goos, Steen og Thomsen.
Kort Tid efter, den 26. Febr., afholdtes et almindeligt Studenter-
møde, paa hvilket der blev nedsat et Udvalg, der skulde drage Omsorg for Ord-
ningen af Studenternes Deltagelse i Jubelfesten. Efter at dette Udvalg havde
suppleret sig, bestod det af følgende: Redaktør C. Ploug, Formand, Overrets-
prokurator V. Rode, Viceformand, Overretssagfører H. Stephensen, Kasserer, Cand.
jur. L. Jacobsen, Sekretær, Cand. jur. S. Bauditz, Redaktør P. Hansen, Adjunkt
Chr. Møller, Cand. phil., Fabrikant Conr. Møller, Overretssagfører L. Arntzen,
Cand. med. Chr. Bohr, Cand. mag. Chr. Crone, Dr. phil. J. A. Fridericia, Cand.
jur. W. Friederich sen, Reservelæge Joh. Hempel, Skolebestyrer Joh. Helms, Dr.
phil. H. Høffding, Stud. philol. S. Lembcke, Cand. mag. H. C. A. Lund, Stud.
polyt. O. Mortensen, Dr. phil. J. Paludan, Cand. polit. V. Secher, Cand. phil. B.
Stephensen, Overretssagfører R. Strøm og Cand. theol. H. Ussing, hvortil senere
kom Kaptejn Collin-Lundh og Cand. philol. Bjørn Magn. Olsen, ligesom Stud.
theol. H. Boisen indtraadte i Stedet for Cand. theol. H. Ussing. Medlemmer af
Forretningsudvalget vare: Stephensen, Rode, Jacobsen, Bauditz, Hansen, Chr. Møl-
ler og Conr. Moller.
Hvad endelig angik Kjøbenhavns Kommune, nedsattes der af Magi-
straten og Borgerrepræsentationen et Udvalg, bestaaende af Overpræsidenten,
Kammerherre Rosenorn, Borgmestrene, Konferensraad Ehlers og Etatsraad Hansen,
Borgerrepræsentanternes Formand og Viceformand Hojesteretsadvokat Henrichsen
og Tømmermester Kayser, Raadmand Syndergaard samt Borgerrepræsentanterne
Cand. jur. Bille, Professor Brix, Overretsprokurator Herforth og Professor Thom-
sen til Varetagelsen af alle Anliggender, der vedrørte Jubelfeston. Medlemmer
af Forretningsudvalget vare Bille, Brix og Hansen.
Et af de første Spørgsmaal, med hvilke Universitetets Udvalg beskæftigede
sig, var det, hvor Festen skulde afholdes og i hvilken Form. Resultatet af Over-
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.
595
vejeisen herom blev en Henvendelse til Konsistorium, der derefter i Skrivelse
af 21. Febr. begjærede Ministeriets Medvirkning. Saa vel Udvalget som Kon-
sistorium forudsatte, at Universitetet vilde sende Indbydelser til ved Repræsen-
tanter at overvære Festen til Universiteterne og dermed i Klasse staaende Insti-
tutioner i saa at sige alle fremmede Stater, der hørte til det samme store Kultur-
samfund som Danmark, baade fordi dette i sig selv var naturligt, og fordi det
desuden næsten var paabudt ved den Omstændighed, at vort Universitet i de se-
nere Aar havde modtaget lignende Indbydelser fra en Række fremmede Universi-
teter. Skjønt langtfra alle de Institutioner, til hvilke Indbydelserne skulde udgaa,
kunde forudsættes at ville lade sig repræsentere, kunde det dog let forudses, at
et temmelig betydeligt Antal af fremmede Gjæster vilde indtræffe. Naar hertil
kom, at Universitetet vilde indbyde Repræsentanter for vore offentlige Myndig-
heder og Institutioner, maatte man gjøre Regning paa at have et betydeligt Antal
Deltagere i Festen, og den uundgaaelige Opgave blev da at vælge et Sted for
dennes Afholdelse, hvor Universitetets talrige indbudne Gjæster, dets Lærerperso-
nale og dets Studenter kunde finde den nødvendige Flåds. Universitetets Festsal
var hertil for lille, og det var ogsaa paatænkt, at en miudre Fest for en noget
mere begrænset Kreds skulde linde Sted inden for Universitetets egne Mure.
Hovedfesten ønskedes imidlertid henlagt til Frue Kirke. Denne Tanke havde ikke
nærmest sit Udspring fra den Betragtning, at det kunde være naturligt at be-
nytte en Kirkebygning til en Fest, som vel ikke var kirkelig, men dog paa saa
mange Maader stod i nær og inderlig Berøring med Kirkens Formaal, hvorfor
ogsaa i Leyden og Upsala Kirker benyttedes til den egentlige Hovedfestlighed;
men den havde sin Hovedgrund i Forhold, der for os vare ganske særlige. Vort
Universitet blev nemlig for 40u Aar siden indviet i Frue Kirke, vel ikke i den
Bygning, der nu stod, men i en Bygning, der bar samme Navn og stod paa den
samme Plads, en Begivenhed, som man med Rette havde valgt til Æmnet for
Hovedmaleriet i Universitetets Festsal. Dette historiske Minde vilde allerede i og
lor sig gjøre det naturligt at henlægge Festligholdelsen af det. 40Uaarige Jubi-
læum til det samme Sted, thi det var en historisk Mindefest, der skulde fejres.
Konsistorium androg derfor 0111 Tilladelse til at maatte benytte Frue Kirke til en
Fest, der i det væsentlige skulde bestaa i en Kantate og en Festtale af Univer-
sitetets Rektor, samt, idet det gjorde opmærksom paa, at d. 1. Juni 1879
vilde være en Søndag, om, at Kirken i dette Ojemed maatte stilles til dets Raa-
dighed i det fornødne Antal Dage, hvad enten Festen afholdtes paa denne Dag
eller Dagen efter, da Forberedelserne i ethvert Fald vilde tage en Del Tid.
Ministeriet begjærede en Erklæring med Hensyn til dette Andragende fra
Biskoppen over Sjællands Stift, Martensen. Denne indsendte under 22. Marts
en Erklæring, der ledsagedes af en Udtalelse af 1 5de s. M. af Stiftsprovst Rothe.
Sidst nævnte anbefalede Andragendet, idet han dog udtalte, at der rejste sig en
Hindring i den Omstændighed, at d. 1. Juni 1879 ej blot var en Søndag, men
Iste Pinsedag, paa hvilken hverken Gudstjenesten kunde opgives eller Universitets-
lestens Hovedhøjtid overhovedet fejres. At holde Festen d. 2. Juni vilde hel-
ler ikke kunne lade sig gjøre, bl. a. af det praktiske Hensyn, at der i saa Fald
ikke kunde skalles Tid til de fornødne Arrangements. Derimod henstillede han,
om ikke Festen kunde holdes d. 3. Juni, saaledes at Kirken overlodes til Uni-
versitetet, naar Højniessetjenesten paa 2den Pinsedag var forbi Kl, 12. Aften-
596
Universitetet 1S78—1879.
sangen og Aftengndstjenesten maatte da falde bort, i hvis Sted en Froprædiken
kunde holdes, men yderligere Indrømmelse mente han ikke, at Kirken kunde gjøre.
Han antog, at der i Konsistoriums Ytringer om, hvorledes Festen skulde fejres,
laa en Forudsætning om, at Festen, just ved at fejres i Frue Kirke, ikke skulde
savne et kirkeligt Præg, saa at Kirkebygningen ej blev en blot Solennitetssal; men
han savnede en bestemtere Antydning af, hvorledes man tænkte sig dette udført.
Endelig udtalte han, at Kirken maatte ønske, forinden Festprogrammet fastsattes,
at faa en Meddelelse derom.
Biskoppen udtalte, at den Højskole, der baade i Følge historiske og endnu
bestaaende Forhold var saa nær forbundet med den danske Kirke, i hvis Høre-
sale, især siden Reformationens Dage, denne Kirkes Lærerstand havde modtaget
og endnu modtog sin Uddannelse, som derhos var Frue Kirkes Patronat, havde
et i selve Forholdets Natur begrundet Krav paa Kirkens Benyttelse til festlig Er-
indring om sin Stiftelse, idet den, som i Konsistoriums Skrivelse anført, for 400
Aar siden modtog sin Indvielse i Frue Kirke. Alt burde fra Kirkens Side gjøres
for at imødekomme Højskolens Ønske, at denne store Højtid, der vilde blive ihu-
kommet i Fædrelandets Aarbøger, maatte kunne fejres paa en værdig Maade.
Biskoppen tiltraådte Stiftsprovstens Forslag med Hensyn til Festens Afholdelse
d. 3. Juni og ansaa det, som denne, ønskeligt, forinden Festprogrammet blev
fastsat, at erholde nærmere Oplysning om den Form, under hvilken det paatænktes
at give Festen det kirkelige Højtidspræg, der ikke vilde kunne undværes, naar
det skulde kunne fremtræde som tilstrækkelig motiveret, at Festen just holdtes
paa dette Sted, der for de tilstede værende nødvendig maatte vække Forvent-
ningen om et kirkeligt Moment.
Ministeriet tilstillede Konsistorium Afskrifter af disse Erklæringer under
15. April, idet det i øvrigt bifaldt, at Kirken overlodes Universitetet til Be-
nyttelse efter afholdt Hojmessetjeneste d. 2. Juni Kl. 12.
Hvad angaar Spørgsmaalet om at give Festen det kirkelige Hojtidspræg,
førtes senere Forhandlinger mellem Udvalget og Biskoppen for Sjællands Stift.
Udvalget erkjendte, at et kirkeligt Moment baade var ønskeligt og sømmeligt, og
foreslog, at det skulde bestaa deri, at der mellem den Musik, hvorunder Proces-
sionen drog ind i Kirken og tog Plads deri, og den første Del af Festkantaten,
der gik forud for Rektors Festtale, blev afsunget en Psalme, helst »Vor Gud han
er saa fast en Borg«, og dernæst af en Gejstlig holdtes en kortere Intimations-
tale, der væsentlig indeholdt Tak til Forsynet for Fortiden og Bøn for Fremtiden.
Biskop Martensen erklærede sig i Skrivelse af 24. Marts 1879 hermed enig, ogsaa
hvad Valget af Psalmen angik. For saa vidt Konsistorium ikke maatte foretrække,
at en af de theologiske Professorer udførte Intimationen, men ønskede en Med-
virkning af selve det kirkelige Embede, ansaa han det for det mest passende, at
han selv udførte den, hvad Udvalget med megen Tak modtog.
Som foran bemærket, havde Prof. Schiern erklæret sig villig til at
forfatte et mindre historisk Skrift som Indbydelsesskrift, til Festen, under Forud-
sætning af, at ingen anden i Mellemtiden behandlede samme Æmne, som had
havde tænkt sig at behandle. Denne Forudsætning bristede imidlertid, idet den af
Docent Annerstedt i Anledning af Upsalas Universitets Jubelfest i 1877 forfattede
»Upsala Universitets Historia« i det væsentlige indeholdt det samme, som Prof.
Schiern Vilde have meddelt. Han opgav derfor at behandle dette Ætnnfy
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.
597
og dermed bortfaldt i det liele hans Indbydelsesskrift til Festen. — Herved le-
dedes Udvalget ind paa en ny Tanke. Der viste sig nemlig Stemning for, at der
som Festgaver fra Fakulteterne skulde leveres Universitetet, med samme Ret for
dette som over for andre Festskrifter, en Samling af videnskabelige Arbejder,
sondret for hvert Fakultet især og med den Forudsætning, at Samlingen i sin
Helhed ikke maatte svulme for stærkt op. Udvalget tilskrev derfor under 31.
Jan. 1878 samtlige Fakulteter med Forespørgsel, om de sluttede sig til denne
Tanke, i hvilkefc Fald Udvalget vilde tage under Overvejelse, om det ikke maatte
være muligt for Universitetet at skaffe de fornødne Pengemidler til Veje til at
foranstalte Udgivelsen af disse Arbejder, som ikke vare gaaede ind i den op-
rindelige Plan, paa hvilken Ønsket om en Bevilling til Jubelfesten var grundet.
Alle Fakulteter gave samstemmende Svar, med Angivelse af, hvor mange
Ark de mente at ville gjøre Krav paa. Kun det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet forholdt sig noget tvivlende, dels fordi alle Medlemmers Tid og Arbejds-
kraft i høj Grad var optaget, dels ogsaa fordi der for dette Fakultets Vedkom-
mende mentes at være mindre Grund til at lade sig repræsentere, da der fra et
af dets Medlemmers Side vilde foreligge et større Festskrift. Denne Tvivl blev
imidlertid senere overvundet, og alle Fakulteter vare til Festen repræsenterede ved
Festskrifter.
Under 5. Juni 1878 tilskrev Udvalget Konsistorium om Udgifterne til
disse Festskrifter saa vel som om Beregningen af Udgifterne til Jubelfesten i det
hele. Efterhaanden som Planen for Festens Afholdelse havde fæstnet sig i sine
Hovedtræk, var Udvalget ogsaa kommet til en sikrere Beregning af Udgifterne
ved Festen end den, der i 1876 gjordes af det foreløbige Udvalg. Det havde da
vist sig, at den da beregnede Sum var aldeles utilstrækkelig, og at Udgifterne
maatte anslaas til 32,000 Kr. foruden de 500 Kr., der vare opførte i Finans-
loven for 1877—78. Til Begrundelse heraf gjennemgik Udvalget de enkelte
Hovedgrupper af Udgifter.
Til literære Arbejder maatte paaregnes 10,500 Kr. i Stedet for 4,000 Kr.
For det første foreslog Udvalget nemlig en Udgift til den oven for omtalte Sam-
ling |af mindre, videnskabelige Afhandlinger fra forskjellige Universitetslærere, hvil-
ken Samling eller Samlinger skulde fremtræde som Festgaver til Universitetet fra
Fakulteterne. Efter at Ønsket herom var kommet til Orde og havde vundet liv-
lig Tilslutning, mente Udvalget saa meget mindre at burde vægre sig ved at gaa
ind herpaa, som det ved en Fest af denne Art var naturligt, at Hovedvægten kom
til at ligge paa den aandelige Side. De i de sidste Aar stedfundne Jubelfester
ved flere Universiteter, baade f. Ex. den i Upsala og den i Tiibingen, frembøde
ogsaa her Forbilleder, som ikke vel, naar de engang forelaa, kunde lades ude af
Betragtning, dersom vort Universitet ikke skulde træde i ufortjent Skygge. Det
mindre, tidligere lovede Festskrift vilde nemlig ikke blive leveret, dersom det
skulde fremtræde som isoleret Arbejde, hvorimod det netop af vedkommende For*
futter mentes at have sin rette Plads som Led i en saadan Samling af Arbejder,
der var paatænkt. Ogsaa af den Grund maatte man ønske at optage dette Fore-
tagende som Led i Festplanen. Herved foranledigedes en ny Udgift, der var an-
slaaet til 4,500 Kr., se nærmere neden for.
Men foruden denne nye, hidtil slet ikke paaregnede Udgift, havde det vist
sig, at de Forudsætninger, fra hvilke man i 1876 gik ud ved Beregningen af
fi r*
UniversUéts Aarbog.
598
Universitetet 1878—1879.
Udgiften til det større Festskrift om Universitetets Retshistorie, ikke holdt Stik,
og at der paa denne Post vilde udkræves et langt større Beløb end det, der lag-
des til Grund ved det ældre Overslag. Summen hertil kunde nemlig ikke nu an-
slaas til mindre end 0,000 Kr., idet Skriftet vilde udgjøre c. 80 Ark a 8 Sider
i Stedet for, som tidligere beregnet, c. 20 Ark a 10 Sider, altsaa i Virkeligheden
mere end det dobbelte. Det var i og for sig lige saa let forklarligt, at dette
Værk havde maattet naa denne Størrelse —, det vilde endda ikke blive saa stort
som f. Ex. Upsala Universitets Historie, som Docent Annerstedt havde forfattet
til dette Universitets Jubelfest —, som det paa den anden Side aldeles ikke kunde
vække Forundring, at Forfatteren paa et Tidspunkt, da han endnu slet ikke var
begyndt paa Udarbejdelsen eller endog blot dens Forberedelse, og kun havde sin
i Tanken udkastede Plans Hovedtræk at holde sig til, ikke havde kunnet beregne
Størrelsen endog blot tilnærmelsesvis nøjagtig. Udvalget var her stillet ander-
ledes end ved hin først omtalte, ganske nye Post. Lige over for denne havde
man i og for sig friere Hænder, og man kunde altsaa, hvis man vilde tilsidesætte
alle andre Hensyn for økonomien, begrænse eller endog aldeles lade Planen falde.
Men det her omtalte Arbejde maatte man selvfølgelig tage, saaledes som det fore-
laa fra Forfatteren. Sønderlemmes kunde det ikke; der var blot Spørgsmaal om
alt eller intet. Det sidste var imidlertid et Alternativ, hvorpaa ingen kunde
tænke.
Paa den anden Post, der opførtes paa det ældre Overslag, nemlig til Fest-
musik m. m., var der ligeledes en meget betydelig Forøgelse. Denne Post be-
regnedes nemlig tidligere til 1,500 Kr., men maatte nu anslaas til mere end det
dobbelte, nemlig til 3,500 Kr. Grunden til denne Forøgelse laa væsentlig i den
Omstændighed, at man paaregnede to egentlige Festdage, den ene til Hovedfesten
i Frue Kirke, den anden til en noget mere begrænset, akademisk Fest i Universi-
tetets Festsal. En saadan dobbelt Fest var saa at sige paabudt med Nødvendig-
hed, naar alle de naturlige og med særligt Hensyn til forventede Gjæster fra
Udlandet uundgaaelige Led af Festen skulde finde en passende Plads i Festens
Program. Selv rent ydre Hensyn vilde forbyde en Sammentrængen paa en Dag,
idet dette vilde gjore Krav paa en aldeles uforholdsmæssig Tid, der ikke kunde
undgaa at virke højst trættende og til sidst ganske sløve Interessen. Den samme
Nødvendighed for at dele Festen paa to Dage havde ogsaa vist sig ved Jubel-
festerne andetsteds, og disse Erfaringer maatte man tage Hensyn til. Da nu
baade Sang- og Musikledsagelse var fornøden ved begge Fester, fulgte allerede
heraf i det mindste en Fordobling af den tidligere for en enkelt Fest beregnede
Udgift, To Kantater, hver sluttende sig til et forskjelligt Festindhold, maatte
skaffes til Veje. To Gange stilledes der saaledes Krav til Digter, Komponist,
Sangere og Orkester m. m. Men dertil kom, at Hovedfestens Afholdelse i Frue
Kirke stillede andre og større Fordringer til den musikalske Bistand, end en Fest
i det mindre Rum paa Universitetet. Summen paa denne Post havde derfor ikke
kunnet ansættes lavere end til den angivne Sum af 3,500 Kr. Ogsaa denne Ud-
gift var uundgaaelig, naar man ikke vilde opgive væsentlige Dele af Festen og i
det hele indskrænke den saaledes, at man maatte lade Tanken om at indbyde frem-
mede Gjæster ganske fare. Heller ikke her havde Udvalget derfor haft frie Hæn-
der til at begrænse Udgiften.
Det samme gjaldt dernæst om den fjerde Post paa det tidligere Overslag
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.	599
(»til Modtagelse af Gjæster«), hvorunder opfortes 4,000 Kr. Udvalget havde,
ligesom det ældre Udvalg, maattet betragte en Udgift til at udvise Gjæstfrihed
mod dem, der mødte som Lykønskningsdeputationer for Udlandet, som ganske
nødvendig, og der maatte herved tillige tages Hensyn til, at Repræsentanter for
vort eget Lands offentlige Myndigheder og Institutioner maatte indbydes. Man
var ogsaa blevet staaende ved den samme Tanke som det ældre Udvalg, at Ud-
giften fornemmelig maatte anvendes til en festlig Middagssammenkomst, der tænk-
tes afholdt efter Hovedfesten i Kirken. Men medens man ved det ældre Overslag
var gaaet ud fra et Antal indbudne af omtrent 200 ved denne Lejlighed, havde
det ved de senere foretagne Beregninger vist sig, at der maatte paaregnes mere
end det dobbelte Antal Personer (4 å 500). Naar man nu end videre tog Hen-
syn til de særlige Udgifter, som efter al Sandsynlighed de i Kjøbenhavn tilstede
værende Vanskeligheder ved at skaffe et egnet Lokale vilde foraarsage, og til de
nødvendige Udgifter til Dekoration, Musik m. v. ved denne særlige Lejlighed,
maatte man begjære et Beløb af 10,000 Kr. paa denne Post.
I nær Forbindelse med den nys omtalte Post stod en ganske ny Post, som
Udvalget havde anset det for nødvendigt at bringe' i Forslag. Udvalget gik ud
fra, at Jubelfesten ikke vilde faa sin rette Karakter, med mindre en livlig Del-
tagelse fra Studenternes Side fandt Sted. Udvalget havde derfor ogsaa været be-
tænkt paa ved de egentlige Fester at sikre Studenterne en saadan Plads, at deres
Deltagelse kunde fremtræde som et væsentligt Led af Højtidelighederne. Der-
imod bød Nødvendigheden, at kun en begrænset Repræsentation for Studenterne -
kunde indbydes til Universitetets Festmiddag. Det var derfor naturligt, at Stu-
denterne vilde søge at samle sig og de Gjæster, de maatte tænke paa at indbyde,
til særlige festlige Sammenkomster i de Dage, Festen varede. Universitetet kunde,
efter Udvalgets Mening, ikke unddrage sig den Pligt at yde et Bidrag for at lette
de økonomiske Vanskeligheder, som Virkeliggjørelsen af denne Tanke ikke kunde
undgaa at fremkalde. Hertil foreslog Udvalget et Beløb af 2,000 Kr.
Medens den tredje Post paa det ældre Overslag, Udgifter til en Erindrings-
medaille, ingen Forandring havde undergaaet, og derfor, som forhen, opførtes med
3,500 Kr., af hvilke dog alt de 500 Kr. vare udbetalte, saa at der her kun re-
sterede 3,000 Kr., maatte derimod atter paa den sidste Post til »andre Udgifter
af forskjellig Art« en betydelig Forøgelse anses for uundgaaelig. Paa det ældre
Overslag beregnedes denne til 1,500 Kr., hvortil lagdes 500 Kr. for uforudsete
Udgifter, men efter den lagte Plan for Festen kunde den ikke anslaas ringere
end til 3,000 Kr. Der var navnlig e n ny og betydelig Udgift, som vilde komme
til under denne Post, nemlig til Indretning af Frue Kirke til Festen. Medens
der vel ikke i noget stort Omfang vilde blive Spørgsmaal om nogen Dekoration
af Kirken, maatte dog Prædikestolen dækkes, en passende Talerstol opføres og
liere siddende Pladser tilvejebringes. Man havde bl. a. særlig haft for Oje Nød-
vendigheden af ned ad mod Kirkens Hovedindgang at opføre tvende Tribuner.
Toges denne nye Hovedudgift i Betragtning ved Siden af mangfoldige, med den
nu lagte Plan i Forbindelse staaende nye Udgifter af mindre Omfang, vilde det
skjønnes, at 3,000 Kr. ingenlunde vare for rigelig anslaaede paa denne Post.
Udvalget beklagede, at de tidligere Forudsætninger i saa høj Grad havde
vist sig uholdbare. Det vilde imidlertid, af hvad der i det foregaaende var be-
mærket, ses, at der var kommet et saa stort Antal nye Omstændigheder frem,
76*
600
Universitetet 1878—1879.
som ikke havde kunnet tages i Betragtning tidligere, idet man for 2 Aar siden
ikke kunde have nogen Forestilling om dem, saa at der ingen Dadel kunde falde
paa det ældre Udvalg, fordi det havde beregnet et Beløb, der nu viste sig ganske
utilstrækkeligt. Dernæst erkjendte Udvalget villig, at den Sum af 32,000 Kr.,
foruden de alt anvendte 500 Kr., som det nu ansaa for nødvendig, i og for sig
var en for Universitetet betydelig Udgift. Men naar det aldeles ene staaende i
Festens Karakter toges i Betragtning —, at vort Lands eneste Universitet her
mindedes en 400aarig, for Videnskaben og Nationen lige betydningsfuld Levetid
—, troede Udvalget dog tillige, at Beløbet ingenlunde kunde betragtes som ufor-
holdsmæssig, ligesom det sikkert heller ikke oversteg, hvad andre Universiteter
ved lignende Lejligheder havde udgivet.
Endelig meddelte Udvalget en Del Oplysninger med Hensyn til de under
første Post opførte 10,500 Kr. Af det større historiske Festskrift maatte Uni-
versitetet have 500 Expl. til Uddeling. Sætning, Trykning og Papir pr. Ark (a
8 Sider) vilde da blive 46 Kr. for den egentlige Text og 47 Kr. for Bilagene;
for 70 Ark Text 3,220 Kr. og for 8 Ark Bilag 376 Kr., altsaa tilsammen c.
3,600 Kr. Hertil kom imidlertid særlig Betaling for Sætning af fremmed Sprog
eller gammelt Dansk, hvoraf der efter Værkets Beskaffenhed vilde forekomme en
Del, navnlig i Bilagene, samt for de aldrig ganske uundgaaelige Forandringer i
Satsen, end videre Udgifter til Sætning, Trykning og Papir til Omslag samt
Hæftntng og Indbinding af et vist Antal Exemplarer. Endelig maatte ogsaa en
mulig ringere Overskridelse af de beregnede 78 Ark tages i Betragtning. Samt-
lige disse Udgifter vilde saare let udgjøre 400 Kr,, saa at det samlede Beløb ikke
kunde ansættes ringere end til 4,000 Kr. Dertil kom Forfatterens Honorar. Ved
det ældre Overslag gik man ud fra CO Kr. pr. Ark a 16 Sider. Regnedes der
nu kun det halve for et Ark a 8 Sider —, hvad der rigtignok ikke var saa meget —,
og sattes Bilagene ud af Betragtning, vilde Beløbet blive 2,100 Kr. for 70 Ark.
Med Forfatternes Indvilgelse var Beløbet afrundet til 2,000 Kr., som ikke skulde
overskrides, selv om Arketallet gik ud over 70. Dette Honorar var ganske vist
ikke meget rundeligt for et Arbejde, der havde optaget flere Aar, og hvortil For-
fatteren desuden personlig havde maattet gjøre betydelige positive Udgifter i An-
ledning af Forarbejderne (saasom til Afskrivning af Dokumenter). Forfatteren var
imidlertid med største Beredvillighed gaaet ind paa Udvalgets Betragtning, at der
her for en Del var Tale om et Æreshverv. Det turde vel ogsaa antages, at For-
fatterens Ejendomsret over Skriftet, trods det Antal Exemplarer, Universitetet fik
til Uddeling, vilde have noget Værd. Det stod ham naturligvis i saa Henseende,
ligesom ved Universitetets almindelige Festprogrammer, frit for at tage Aftryk for
egen Regning og lade disse komme i Boghandelen.
For de mindre, videnskabelige Arbejder, der som Festgaver skulde ydes fra
Fakulteterne, beregnedes selvfølgelig efter deres Øjemed intet Honorar. Paa den
anden Side troede Udvalget, at Universitetet kunde lade sig nøje med et Antal af
300 Expl., idet Uddelingen af hvert Fakultets Samling fornuftigvis kun burde
ske til den mere begrænsede Kreds, som kunde forudsættes at have en særegen
Interesse for Arbejder netop i den paagjældende specielle Videnskab. Ved Be-
regningen af Udgifterne havde det maatte tages særlig i Betragtning, at der til
en Del af de lovede Arbejder vilde fordres Tavler og Træsnit, hvad der ikke lidet
vilde fordyre Udgiften. Efter et beregnet Arketal af mindst 70 vilde Udgiften
Festligholdelsen af Universitetets -tOOaarige Stiftelsesfest.
601
efter stedfundne Beregninger end ikke blive begrænset til de paa Overslaget op-
førte 4,500 Kr. Naar Udvalget dog kun havde nævnt dette Beløb, var det be-
grundet i, at Universitets-Boghandler, Kancelliraad Hegel havde gjort det smukke
Tilbud, at han, naar Forlaget blev ham overdraget, vilde være villig til at bære
indtil 1.000 Kr. af Udgiften ved dette Foretagende, med særligt Hensyn til øje-
medet. Til rigtig Vurdering af dette liberale Tilbud bemærkede Udvalget, at den
Indtægt, der kunde paaregnes af Forlaget, efter at Universitetet havde uddelt
de det forbeholdte Exemplarer, efter Oplysninger, der havdes fra Sverige med
Hensyn til et lignende Foretagende ved Upsala Universitets Jubelfest, efter al
Sandsynlighed vilde blive næsten for intet at regne.
Det samlede Overslag stillede sig efter det anførte saaledes:
A.	Udgifter til literære Arbejder:
1.	til et større historisk Værk................. 6,000 Kr.
2.	til Festgaver fra Fakulteterne............... 4,500 —
10,500 Kr.
B.	Udgifter til Kantater og Festmusik............................................3,500 —
C.	Udgifter til en Erindringsmedaille..............................................3,500 -
D.	Udgifter til Modtagelse af Gjæster...............................10,000 —
E.	Bidrag til Studenternes Deltagelse i Festlighederne....................2,000 -
F.	Adskillige Udgifter........................ ..................3,000
i alt .	32,500 Kr.
Af disse var, som bemærket, i Finansaaret 1877—78 anvendt 500 Kr., saa at
den samlede Sum, der nu maatte begjæres, udgjorde 3:\000 Kr. Udvalget ud-
talte det Haab, at Konsistorium vilde fremsende dets Udtalelse med sin varmeste
Anbefaling til Ministeriet og gjøre Indstilling om, at fornødent Forslag til Be-
villing paa Grundlag heraf maatte blive gjort. Det tilføjede, at der vistnok først
paa et forholdsvis sent Stadium vilde erholdes fuldstændig Sikkerhed for den om-
spurgte Bevilling, og at saaledes mange uopsættelige Arbejder maatte foretages
under Trykket af nogen Uvished i saa Henseende. Udvalget havde dog troet trø-
stig at burde arbejde videre paa sin Opgave i den Forventning, at det fra alle
Sider vilde blive erkjendt, at disse nødvendige Udgifter til en passende Højtidelig-
holdelse af Jubelfesten ikke vilde blive nægtede.
Med Skrivelse af 18. Juni indsendte Konsistorium Udvalgets Indstil-
ling til Ministeriet. Konsistorium tiltraadte ganske, hvad Udvalget havde anført
til Begrundelse for Begjæringen om de 32,000 Kr., og udtalte, at det, efter de
Oplysninger, der vare givne, ikke nærede nogen Tvivl om, at en passende Høj-
tideligholdelse af Jubelfesten vilde udkræve mindst det nævnte Beløb. Det vilde
imidlertid være uforsigtigt ikke at optage i Bevillingen en Reserve til uforudsete
Udgifter, thi der var ved en saadan Lejlighed altid, selv med Anvendelse af den
omhyggeligste Økonomi, niere Anledning til at frygte, at for lidt end at for meget
var beregnet. Anslog man til uforudsete Udgifter omtrent lo°/0 af Overslaget
eller afrundet 3,000 Kr., blev det hele Beløb, der foresloges bevilget, .55,000 Kr.
Konsistorium indstillede derfor, at Ministeriet vilde optage dette Beløb paa Uni-
versitetets Budget, idet det bemærkede, at det herved gik ud fra, at naar denne
blev bevilget, vilde der ikke være noget til Hinder for at anvende, hvad der
maatte blive besparet paa en enkelt Post af Overslaget, paa andre Poster. Efter
602
Universitetet 1878—1879.
at Konsistorium derefter liavde gjennemgaaet Forholdet mellem de ny tilkomne
Poster (10,000 Kr.) og Overskridelserne paa de ældre Poster (10,500 Kr.), be-
mærkede det, at det var let forstaaeligt, efter de Forhold, under livilke det ældre
Overslag fremkom, at under Sagens Behandling saa meget nyt kunde frembyde
sig. At Konsistorium alt for over to Aar siden bragte Sagen paa Bane, havde
nærmest sin Grund i, at der, hvis en Jubelfest skulde holdes, maatte blive Spergs-
maal om literære Arbejder, der vilde kræve lang Tids Forberedelse, og med Hen-
syn til hvilke de paagjældende Forfattere derfor havde et billigt Krav paa at vide,
om der i det hele taget blev Brug for dem. Det var for at skaffe Vished 0111
dette, nemlig at alle vedkommende vare enige med Konsistorium i, at en Jubel-
fest burde holdes, at man den Gang satte Sagen i Bevægelse, og Konsistoriums
forste Skrivelse til Ministeriet af 17. Jan. 1876 bragte derfor ogsaa alene de
literære Arbejder paa Bane, som man i saa Fald burde eller kunde tænke paa at
udgive. Da imidlertid Ministeriet opfordrede Konsistorium til at tilvejebringe et
omtrentligt Overslag over samtlige Udgifter, foranledigedes det derved til at under-
give Sagen i sin Helhed en foreløbig Overvejelse. Men paa hint fjærne Tidspunkt
kunde der ikke ventes en i det enkelte gaaende Plan for Festen. Man maatte
holde sig til visse selvforstaaelige Hovedtræk, og man havde intet andet nær lig-
gende Sammenligningspunkt end Universitetsfesten i Anledning af Hs. kgl. Høj-
hed Kronprinsens Formæling. Først langt senere, da man var kommet til at be-
skæftige sig mere indtrængende med den nærmere rykkende Fest, og da man i
Upsala Universitets Jubelfest hk et mere brugbart Forbillede, kunde der i Virke-
ligheden være Tale 0111 en paalidelig Beregning af Udgiften.
Ministeriet! tilskrev derefter under 2. Juli Konsistorium, at det intet
havde imod, at der paa Universitetets Budgetforslag for Finansaaret 187(J—So
optoges et Forslag om, at den allerede givne Bevilling af 15,000 Kr., hvoraf de
500 Kr. vare komne til Udbetaling i Finansaaret 1877—78, gjentoges med
14,500 Kr. og forøgedes med 20,500 Kr., saa at der i alt optoges 35,000 Kr.
Udvalget var i sin Indstilling gaaet ud fra, skjønt det var sig Vanske-
ligheden heraf bevidst, at det dog vilde være muligt at skaffe et Lokale til den
festlige Sammenkomst, eller i alt Fald, at et saadant uden alt for store pekuniære
Ofre kunde skaffes til Veje. Der anstilledes mange Undersøgelser, lagdes mange
Planer, men uden noget endeligt Resultat. Hvad der forøgede Vanskelighederne,
var ogsaa den Omstændighed, at nøjagtige Opgjørelser, som senere havde fundet
Sted, havde vist, at Tallet paa Deltagerne ikke kunde sættes ringere end til 550.
Da senere Kjøbenhavns Kommune havde sat sig i Bevægelse med Hensyn til sin
Deltagelse i Festen, maatte man forudse, at et lignende Spørgsmåal vilde rejse
sig for den, og at Forhandlinger i Fællesskab kunde blive at fore herom, som
niaaske kunde give Sagen en helt ny Skikkelse. De 1111 i det enkelte gjenneni-
førte, nøjagtige Undersøgelser gave til Kesultat, at intet alt for Haanden væ-
rende Lokale i Kjøbenhavn, selv ikke de største, hvorom der kunde være Tale,
kunde tilfredsstille de Krav, som maatte stilles, og hermed var det da givet, at
en ny særlig Udgift vilde blive nødvendig til Tilvejebringelsen af et nyt Lokale.
At tilvejebringe et saadant, saaledes at Udgiften herved ikke blev aldeles ufor-
holdsmæssig, syntes i lang Tid at være en næsten uløselig Opgave. Da modtog
Udvalget fra Havnekaptejn Luders en Meddelelse og et Tilbud, som det i høj
Grad maatte paaskjønne. Han meddelte, at Havnevæsenet paa Larsens Plads ud
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.
603
til Havnen var i Færd med at opfore nogle store Varehaller, der omtrent skulde
være færdige til Festens Tid, og som formentlig vilde frembyde de gunstigste Be-
tingelser for at kunne benyttes til Festlokale, navnlig da Havnevæsenet kunde
lempe sig for dette Øjemeds Skyld i forskjellige Retninger ved Opførelsen. Det
tilbød derfor, under Forudsætning af Indenrigsministeriets Bifald, Universitetet
disse Varehaller eller saa meget af dem, som behøvedes, til Benyttelse som Lo-
kale for Festmiddagen. Efter at foreløbige Undersøgelser havde bekræftet Havne-
kaptejnens Formening, at Ojemedet her kunde naas, enedes Udvalget med Kom-
munens Udvalg 0111 i Fællesskab at benytte disse Haller og at dele Udgiften ved
de Foranstaltninger, der udkrævedes for at omforme dem til et Festlokale. Efter
Forholdet mellem Antallet af Universitetets og Kommunens Gjæster vilde der paa
Universitetets Andel falde c. 30 % af den samlede Udgift (c. 10,000 Kr.) eller
mellem 3,000 og 3,500 Kr., hvorimod en Nybygning alene for Universitetets Reg-
ning vilde koste henved 20,000 Kr. Om disse yderligere Udgifter — c. 3,500
Kr. til Lokale og c. 1,000 Kr. til Forøgelsen af Antallet af Gjæster — gjorde
Konsistorium under '21. Jan. 1879 Indberetning til Ministeriet.
I Anledning heraf mindede Ministeriet i Skrivelse af 24. Jan. Kon-
sistorium om, at medens den første Bevilling af 500 Kr., som hvilede paa den
Forudsætning, at hele Udgiften vilde blive c. 15,000 Kr., uden Vanskelighed gik
igjennem, havde Forslaget om den sidst nævnte Sums Forhøjelse til 35,000 Kr.
under 1ste Behandling af Forslaget til Finansloven for 1879—80 allerede givet
Anledning til Romonstrationer saaledes, at den Udtalelse af Kultusministeren (jfr.
Rigsdagstidenden Sp. 198—99), »og derved haaber jeg, at man kan blive
staaende«, strax blev udlagt som et Forbehold 0111, at der kunde komme Begjæ-
ring 0111 yderligere Bevilling eller en eventuel Overskridelse, jfr. Rigsdagstidenden
Sp. 214—15. Jo mere dette ikke havde været Tilfældet, men Kultusministeren
virkelig gik ud fra, at hermed vilde der ikke blive Spørgsmaal 0111 større Krav,
desto større Grund havde Ministeriet, som allerede i sin Skrivelse af 26. Jan. 187G
havde henledet Konsistoriums Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at et fuld-
stændigt Overslag over samtlige Udgifter i Anledning af Jubelfesten forelaa, naar
Spørgsmaalet var om at bringe Sagen frem i Rigsdagen i Form af en Begjæring
om en extraordinær Bevilling, til nu at nære Betænkelighed ved at gaa ud over
35,000 Kr. Denne Betænkelighed maatte yderligere forøges derved, at der i Fi-
nansudvalget havde dannet sig et Mindretal, som nægtede at bevilge noget ud
over det oprindelig paaregnede Beløb af 15,000 Kr. Ministeriet nærede Frygt
for, at en Begjæring 0111 at gaa ud over Beløbet 35,000 Kr. med 4,5oo Kr.
kunde fore til, at dette Mindretal herved kunde gaa over til at blive Flertal.
Ansvaret herfor turde Ministeriet ikke paatage sig. Hvis Konsistorium imidlertid
efter en yderligere Overvejelse af de Betænkeligheder, der saaledes forekom Mini-
steriet at være ved at gaa til Rigsdagen om Summens yderligere Forhøjelse, ved-
blivende maatte være af den Formening, at denne sidste Udgift var uundgaaelig,
og at der ikke gaves nogen anden Maade at ordne Sagen paa inden for de 35,000
Kr., vilde Ministeriet vel ikke nægte at gjøre et Forsøg paa at sætte et dertil
sigtende Forslag igjennem, men det havde dog troet at burde gjøre Konsistorium
bekjendt med de stærke Tvivl, som det nærede 0111 Rigtigheden af under de
for Haanden værende Omstændigheder at gjøre et saadant Skridt, for hvilket
604
Universitetet 1878—1879.
Konsistorium derfor selv maatte bære Ansvaret, dersom Sagen skulde faa det Re-
sultat, som Ministeriet oven for havde antydet.
Under 29. Jan. tilskrev Konsistorium Ministeriet, at dets Meddelelse
om visse sandsynlige Udgifter ved Jubelfesten ud over de 35,000 Kr. lod det
Spørgsmaal aabent, om det maatte findes rigtigt derpaa at grunde Forslag om
Forhøjelse af Summen til Festligholdelsen af Jubilæet. Under den aldeles uund-
gaaelige Usikkerhed i Udgifternes Beregning indsaa man nemlig, at der kunde
være vægtige Grunde til at blive staaende ved den en Gang stedfundne Opgjørelse,
uden Hensyn til forandrede Forudsætninger paa enkelte Punkter, hvis Virkninger
paa Udgiften i det hele ikke med Sikkerhed kunde vides, saa længe der herskede
uundgaaelig Usikkerhed paa andre Punkter. Naar Konsistorium ikke desto min-
dre gjorde hin Meddelelse, var det, fordi det ansaa det for Pligt ikke at tilbage-
holde lige over for Ministeriet de ny opstaaede Kjendsgjerninger, der med en vis
Sandsynlighed maatte antages at fore til en Overskridelse af hin Sum, og som
altsaa mulig i sin Tid kunde begrunde Andragender om en Efterbevilling, hvis
Summen ikke forhøjedes. I Følge denne Betragtning, og da Konsistorium efter
Ministeriets Skrivelse ellers maatte antages at sætte endog Bevillingen af den tidligere
beregnede Sum i Fare —, et Ansvar, som det selvfølgelig ikke burde paatage
sig —, vilde Konsistorium heller ikke nu insistere paa, at der paa Forslaget til
Finansloven for 1879—80 optoges en Forhøjelse af den tidligere begjærede Sum,
naar blot det fastholdtes, at Summen var og med Nødvendighed kun kunde være
kalkulatorisk, saa at en ubetinget Forpligtelse ikke paalagdes Universitetet til
under ingen Omstændigheder at overskride Summen. Hvis dette var Meningen,
vilde de Mænd, hvilke Universitet havde overdraget Arbejdet med Hensyn til For-
beredelsen, ikke med god Samvittighed kunne fortsætte deres Hverv, med mindre
Garanti tilvejebragtes for, at mulige Overskridelser bleve dækkede ad privat Vej.
En Selvfølge var det imidlertid, at baade disse Mænd og Konsistorium vilde be-
stræbe sig af al Magt for at holde Udgiften saa nær som muligt til den be-
vilgede Sum. Konsistorium bemærkede i saa Henseende, at den Forøgelse at
Udgiften, som var paaregnet paa Grund af et større Antal Gjæster ved Fest-
maaltidet, forhaabentlig vilde kunne undgaas ved en Reduktion af den for hver
Gjæst beregnede Sum. Ligeledes vilde Konsistorium gjøre sig al mulig Umage
for, at Universitetets Andel i Udgiften til Lokalet ikke kom til at overskride de
3,000 Kr., som vare 30 °/o af det anslaaede Beløb. Selve denne Udgift maatte
Konsistorium derimod, efter hvad det i Skrivelse af 21. Jan. havde bemærket,
betragte som ganske uundgaaelig, ligesom det paa ny maatte udtale, at Universi-
tetet paa denne Maade kom paa en uventet heldig og særdeles lempelig Maade
over de Vanskeligheder, der viste sig. Det uvisse og for Tiden ikke beregnelige
var da det, 0111 der mulig paa enkelte andre Punkter kunde indvindes Besparelser.
Ogsaa i denne Henseende vilde Konsistorium naturligvis lade det være sig magt-
paaliggende at gjøre, hvad det formaaede. Men det vilde dog ikke handle for-
svarligt ved i denne Henseende at stille en større Sandsynlighed i Udsigt, end
der virkelig for Tiden forelaa.
Ministeriet udtalte i Skrivelse af 2< Febr., at det i det hele taget
Ined Tilfredsstillelse havde modtaget Konsistoriums Udtalelser. Kun var der et
Punkt, som efter Ministeriets Mening hvilede paa en Misforstaaelse og til en vis
Grac1 betog Konsistoriums øvrige Udtalelser deres væsenligste Betydning, og sotto
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.	605
Ministeriet derfor imødegik. Konsistoriums Tiltræden af Ministeriets Tvivl hvilede
nemlig paa den Forudsætning, »at det fastholdtes, at Summen var og med Nød-
vendighed kun kunde være kalkulatorisk, saa at en ubetinget Forpligtelse ikke
paalagdes Universitetet til under ingen Omstændigheder at overskride Summen«.
Denne Opfattelse maatte Ministeriet strax erklære sig imod. Af Anmærkningerne til
Forslaget om Bevillingen af de 35,000 Kr. fremgik det klart, at man paa det
tidligere Stadium ikke kunde have den tilstrækkelige Indsigt i, hvilke Udgifter
Festen vilde føre til, og der føjedes da til, »at der først senere . . . kunde i
Virkeligheden være Tale om en paa lidelige re Beregning af Udgifterne«.
Herefter vilde, dersom de 35,000 Kr. maatte blive bevilgede, den almindelige Re-
gel, at Summen ikke maatte overskrides, gjælde ligesom ved enhver anden Be-
villing. Der kunde ikke være Spørgsmaal om, at Summen 35,000 Kr. skulde
være kalkulatorisk, hvilket ogsaa tydelig nok fremgik deraf, at der ikke i Texten,
end ikke nogetsteds i Anmærkningerne, var tilføjet Ordet »anslaas«, ligesom det
ogsaa syntes indirekte at ligge deri, at Konsistorium havde troet det nødvendigt
at gjøre Ministeriet bekjendt med, at en, som det selv betegnede som uundgaae-
lig, Udgift paa 4,500 Kr. var kommet til; thi havde Summen været kalkulatorisk,
vilde det jo have været tilstrækkeligt blot paa et senere Stadium at motivere
Overskridelsen. Derimod vilde Konsistorium ikke, uanset, at de 35,000 Kr. frem-
kom af 7 forskjellige Underkonti, hver med sin bestemt paaregnede Udgift , være
bundet ved Specialsunimerne, men være berettiget til at dække en Overskridelse
paa en af Underkontierne med tilsvarende Besparelser paa en eller flere af de
andre Underkonti. Grunden hertil var den, at der i saa Henseende var taget et
udtrykkeligt Forbehold, medens det i øvrigt var en ligefrem Selvfølge, at Hoved-
kontoens Beløb ikke kunde overskrides. Ministeriet lagde derfor Konsistorium
alvorligt paa Sinde, at dette iagttoges og under Sagens Ordning holdtes strængt
for øje.
Forberedelserne til Festen dreves nu med stor Kraft, saa vel af de enkelte
Underudvalg, i hvilke Udvalget, med Forandring af den tidligere foreløbige .Ord-
ning (S. 594), endelig havde delt sig med Hensyn til Varetagelsen af, hvad der
angik enkelte særlige Forretningsbrancher, som af det samlede Udvalg, for saa
vidt angik de mere almindelige Spørgsmaal. I sidst nævnte Henseende maa be-
mærkes, at Udvalget havde anset det for rigtigt, at Jubelfesten, efter sædvanlig
akademisk Skik ved lignende Lejligheder, fejredes med Doktorpromotioner i de en-
kelte Fakulteter. Det havde derfor allerede d. 31. Jan. 1878 tilskrevet samtlige
Fakulteter, at medens det var af den Mening, at der under de i mange Retninger
forandrede Forhold ikke ved denne Lejlighed, som ved længere tilbage liggende
større Universitetsfester, burde udgaa nogen egentlig Indbydelse til at disputere
for Doktorgraden, havde Udvalgets Medlemmer været enige i, at der var Grund
for Fakulteterne til at kreere Æresdoktorer, som da modtoge deres Diplomer ved
Festen. Udvalget gik herved ud fra, at denne Hædersbevisning ikke burde ind-
skrænkes til Danske, men at der ogsaa kunde være Anledning til at yde den til
Udlændinge, navnlig til Mænd fra Norge, Sverige og Finland. Det opfordrede
derfor Fakulteterne til i Tide at være betænkt paa at træffe deres Valg af de
Mænd, de maatte ønske at tildele Æresdoktorgraden. D. 13. Septbr. begjærede
Udvalget derhos, under Henvisning til, at Meddelelsen af Æresdoktorgraden i
Følge Frd. 9. Jan. 1824 § 5 krævede kgl. Tilladelse og denne altsaa maatte er-
Universiteta Aarbog.	77
606
Universitetet 1878—1879.
hverves, førend nogen Henvendelse til de paagjældende kunde finde Sted, og med
den Bemærkning, at den fælles Anledning gjorde det naturligt, at Listerne for
alle Fakulteterne fremsendtes som en Helhed fra Universitetet ved Konsistorium,
Listerne tilsendte inden Udgangen af Oktbr. Maaned, for at de Henstillinger til
Fakulteterne, hvortil der kunde være Anledning angaaende Iagttagelse og mulige
Undtagelser fra visse vedtagne fælles Regler, i Tide kunde finde Sted. Blandt
saadanne Kegler fremhævede Udvalget særlig, foruden den nys nævnte, at Uddelin-
gen formentlig kun burde finde Sted til Mænd i de nordiske Lande, tillige, at intet
Fakultet burde kreere sine egne Medlemmer, og at Tallet for hvert Fakultet ikke
meget burde overskride 10.
De derefter til Udvalget indsendte Lister fra Fakulteterne gave kun Anled-
ning til en Henstilling til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Udvalget
fandt nemlig, at der for dette Fakultets Vedkommende var Anledning til en Und-
tagelse fra den Regel, at intet Fakultet burde kreere sine egne Medlemmer. Det
maatte nemlig være Universitetet i det hele magtpaaliggende at vise Prof. Matzen
sin Anerkjendelse af den Kraft og Tid, han mod et forholdsvis ringe Pengeveder-
lag havde ofret paa Udførelsen af sit store Arbejde om Universitetets Retshistorie,
der af Konsistorium var bestemt til Festskrift. Dette kunde kun ske derved, at
Fakultetet var villigt til at indstille ham til at modtage den juridiske Æresdoktor-
grad ; denne Fravigelse fra Regelen, som havde en aldeles særlig Anledning, vilde
forstaas af alle uden at drage andre Afvigelser til Følge. Paa denne Henstilling
gik det rets- og statsvidenskabelige Fakultet med stor Beredvillighed ind.
Listerne sendtes af Udvalget til Konsistorium, der under 18. Decbr.
indstillede, at Ministeriet vilde erhverve allerh. Tilladelse til at meddele de af
Fakulteterne nævnte Mænd Æresdoktorgraden ved Universitetets Jubelfest, for
livert Fakultet med den nærmere Bestemmelse af Graden, som de almindelige Reg-
ler medførte. Indstillingen bifaldtes ved kgl. Resolution af 17. Jan. 1879.
Fortegnelsen over de Mænd, der ved Festen kreeredes til Æresdoktorer, vil findes
neden for under V. Akademiske Grader. Tvende Tillægsindstillinger af Kon-
sistorium af 5. Febr. og l. Maj, foranledigede ved Henvendelser fra det rets- og
statsvidenskabelige, det lægevidenskabelige og det filosofiske Fakultet om en yder-
ligere Kreering af Æresdoktorer, bifaldtes ved kgl. Resol. henholdsvis af 13. Febr.
og 12. Maj. Disse Mænd ville ligeledes findes neden for under V. Endelig kan
det mærkes, at der hertil i Følge kgl. Resol. af 2. Juli er kommet endnu en
Æresdoktor, om hvilken Konsistorium efter det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultets Begjæring under 20. Juni gjorde Indstilling til Ministeriet. Ogsaa
denne er anført neden for under V.
Hvad angaar de tvende Kantater, anmodede Udvalget Redaktør C. Ploug
om at skrive Kantaten til Festen i Frue Kirke og Prof. J. P. E. Hartmann at
komponere Musiken hertil, hvorhos det overdroges Pastor Chr. Richardt at skrive
Kantaten til Promotionsfesten, medens Prof. N. W. Gade anmodedes om at kom-
ponere Musiken dertil. Med Hensyn til den musikalske Udførelse af disse Kan-
tater, anmodede Udvalget under 31. Oktbr. 1878 Studenter-Sangforeningen om at
udføre den vokale Del, med Bistand af Damer, Solister og andre Kræfter, som
Komponisterne nærmere maatte bestemme. Tillige anmodedes Sangforeningen om
at paatage sig at forestaa det administrative Arrangement af Sangprøver m. v.
og i sin Tid at aflægge et samlet Regnskab over Udgifterne. S. D. tilskrev
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.	607
Udvalget Professorerne Hartmann og Gade herom, og anmodede dem om at træffe
fornødent Arrangement med de Damer og Solister, som de ønskede at benytte i
Forbindelse med Studenter-Sangforeningen.
Studenternes Udvalg tilbød i Skrivelse af 14. Novbr., at det selv vilde
forestaa Fordelingen af de Billetter til Universitetets Festligheder, som Universi-
tetets Udvalg kunde forbeholde Studenterne, at det vilde yde Assistance med Or-
ganisationen af og Arbejdet i Bureauet, samt organisere og stille til Disposition
for Universitetes Udvalg et Marskalskorps, under Ledelse af en øverste Marskal.
Det meddeltes derhos, at Studenterudvalget agtede at udstede Indbydelser til Stu-
dentersamfundene i Christiania, Lund, Upsala og Helsingfors til ved Deputationer
at lade sig repræsentere ved Festen. Udvalget havde i saa Henseende begrænset
sig til 80, og spurgte, om Universitetet ved sine Festligheder kunde modtage saa
mange Gjæster fra Studenterne. Universitetet modtog med Tak disse Tilbud og
godkjendte villig Studenterudvalgets Forslag om at vælge Cand. phil., Fabrikant
Conrad Møller til øverste Marskal. Hvad Tallet paa Studenternes Gjæster angik,
beklagede det af Hensyn til Pladsen kun at kunne modtage 50.
Udvalgets Arbejder vare nu saa vidt fremmede, at man kunde skride til
Udsendelsen af de allerede udfærdigede Indbydelser til de fremmede Universiteter
og videnskabelige Institutioner, da det blev bekjendt, at der mellem Preussen og
Østerrig var afsluttet en Traktat, ved hvilken Pragfredens Art. 5 var blevet op-
hævet. Det Spørgsmaal fremstillede sig nu ganske naturlig, hvilken Indflydelse
denne Traktat maatte have paa Universitetets Stilling til Jubelfesten.
Det viste sig meget snart, at mange af Konsistoriums og Festudvalgets Med-
lemmer havde et bestemt Indtryk af, at disse Begivenheder maatte udøve en Ind-
skrænkning i den Plan, efter hvilken man tidligere havde tænkt sig Jubelfesten
afholdt, og de derefter stedfundne Møder af Konsistorium d. 10. og 12. Febr.,
til hvilke ogsaa Festudvalgets Medlemmer uden for Konsistorium vare tilkaldte,
stadfæstede, at denne Opfattelse deltes af det overvejende Flertal af Konsistoriums
og Festudvalgets Medlemmer. Ikke blot ansaa man en Begrænsning af de offi-
cielle Indbydelser for Udlandets Vedkommende for nødvendig af Hensyn til Lan-
dets og Universitetets Værdighed og for at undgaa de Mistydninger, som Festens
Udførelse efter den oprindelige Plan let kunde fremkalde hos de os nærmeste;
men man mente ogsaa, at en saadan Begrænsning vilde være nødvendig, naar man
ikke vilde udsætte sig for den ikke tjærnt liggende Mulighed, at der under Festen
indtraadte Forhold og Situationer, der baade vilde bringe en skurrende Mislyd ind
i Feststemningen og kunde have uberegnelige Følger i større Omfang. At holde
Festen efter en Plan, der udsatte for sligt, vilde paadrage Universitetet et Ansvar,
som de, der skulde lede Festen, saa meget mindre kunde anse det rigtigt, at det
underkastede sig, som de følte, at de ikke ubetinget kunde være Herrer over at
afværge det frygtede. For at forvisse sig om, at denne Opfattelse deltes af
Lærerforsamlingen, sammenkaldtes et Møde af denne den 12. Febr. Det
Forslag til Beslutning, der forelagdes Lærerforsamlingen, gik vel kun ud paa at
overlade Sagens endelige Afgjørelse til Konsistorium og Festudvalget*), og af-
*) Den Beslutning, Lærerforsamlingen vedtog, gik ud paa, „at den endelige Afgjørelse
om Jubelfestens Udstrækning burde træffos af Konsistorium i Forbindelse med Fest-
udvalget, efter Afvejelse af samtlige berettigede Hensyn". Et af Prof. Grundtvig
77*
608
Universitetet 1878—1879.
gjorde derfor i Formen intet. Men under Forhandlingerne lag-des der ikke Skjul
paa, i hvilken Retning den endelige Beslutning sandsynligvis vilde gaa, og det
overvejende Flertal af Lærerforsamlingen, der vedtog det af Konsistorium fore-
lagte Forslag, tiltraadte saaledes i Virkeligheden den Betragtning, som Konsisto-
rium og Festudvalget havde. Inden endelig Beslutning toges overensstemmende
med den af Lærerforsamlingen givne Bemyndigelse, forvissede Konsistorium og
Festudvalget sig fremdeles om, at Universitetet ikke stod ene med Hensyn til den
Stemning, der havde vist sig raadende inden for dets Kredse, men at den fandt
Gjenlyd og Tilslutning ogsaa uden for disse og da navnlig hos Repræsentan-
ter for Kj oh en ha vn s Kommune, der havde vist sig saa redebon til at
gjøre sit til, at Jubelfesten kunde fejres paa en passende Maade.
Men medens man saaledes var paa det, rene med , at en vis Indskrænkning
af Festen var naturlig og rigtig, fandt man paa den anden Side, at de indtraadte
Forhold ikke paabode at føre Festen tilbage til en sædvanlig akademisk Fests snævre
Rammer. Festens mere omfattende Karakter, der gav den en Betydning for Land og
Folk i det hele, maatte man ikke blot finde det naturligt at bevare, men man
fandt, at netop de særegne Omstændigheder endogsaa indeholdt en stærk Opfor-
dring til at opretholde denne. Men den naturlige Følge heraf blev atter, at man
fastholdt Indbydelserne til den snævre Kreds af Universiteter uden for Landet,
som ved ganske særegne Baand vare knyttede til vort. Ved en saa stor og ud-
præget Fest som den, Kjøbenhavns Universitet havde tænkt paa, maatte det stille
sig som unaturligt ikke at have Repræsentanter for Norge, hvis studerende Ung-
dom i henved halvljerdehundrede Aar lige med Danske havde søgt vort Univer-
sitet eller fra den Del af Sverige, hvis Studenter i henved 200 Aar havde haft
videnskabeligt Hjem ved vor Højskole. Og ved Siden af disse historiske Forhold
gjorde sig med Hensyn til de nordiske Universiteter i det hele det ganske sær-
lige videnskabelige Fællesskab gjældende, som knytter dem sammen ved et snæv-
rere Baand. Deri laa en Berettigelse og Opfordring til at opretholde Indbydel-
serne til disse. Paa den ene Side formindskedes ikke derved Betydningen af den
besluttede Indskrænkning, paa den anden Side vilde Festen uden Repræsentanter
fra disse Universiteter mangle en væsentlig Del af det, der skulde berettige den
til at overskride det sædvanlige Maal af de almindelige akademiske Fester. Dette
var endelig i fuld Overensstemmelse med den fra alle Sider bifaldte Tanke med
Hensyn til de akademiske Hædersbevisninger, som Universitetet vilde tildele Mænd
fra alle de nordiske Lande og kun fra disse.
Det tilfaldt altsaa, efter den akademiske Lærerforsamlings Beslutning, Kon-
sistorium i Forbindelse med Festudvalget at trælle endelig Afgjøreise med Hen-
syn til Spørgsmaalet om Jubelfestens Udstrækning. Efter Forslag af dette Ud-
valg bifaldt Konsistorium, at Jubelfesten holdtes i den Form og paa den Maade,
som oprindelig paatænkt, kun med den Lempelse, at de officielle Indbydelser for
Udlandets Vedkommende indskrænkedes til de videnskabelige Institutioner i Nor-
den. Herom gjorde Konsistorium under 27. Febr. Indberetning til Ministeriet,
stillet Forslag om for Tiden at nægte Bemyndigelse til at indskrænke Jubelfestens
Udstrækning, forkastedes saa vel som et af Prof. W. Scharling stillet Forslag om,
at mulige Indskrænkninger skulde forelægges en ny Lærerforsamling til Beslutning.
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest
609
idet det tilføjede, at den besluttede Modifikation ikke i noget som helst væsent-
ligt Punkt forandrede Forholdet med Hensyn til de Udgifter, Festen nødvendig-
gjorde.
I Anledning heraf gjorde Ministeriet i Skrivelse af 28. s. M. opmærk-
som paa, at herved dog i en væsentlig Henseende det Grundlag vilde fraviges,
paa hvilket Ministeriet havde stillet sig, da det først efter Konsistoriums Begjæ-
ring stillede Forslag paa Finansloven om en Bevilling i Anledning af Jubelfesten,
og det samme gjaldt om det Forslag, der nu forelaa for Rigsdagen. Og hertil
føjede det, at en Meddelelse af Festudvalgets Beslutning i et af Hovedstadens
Blade allerede havde foranlediget en Henvendelse til Ministeriet fra Folketingets
Finansudvalg.
Da der desuden hos Ministeriet maatte være Tvivl om, hvorvidt den af Fest-
udvalget fattede og af Konsistorium tiltraadte Beslutning i og for sig kunde an-
ses for heldig og ikke vilde ffive Anledning til Tydninger, der ikke kunde være
gavnlige og maaske skadelige, udtalte Ministeriet ønsket om, at Sagen bragtes
frem til fornyet. Overvejelse og da navnlig stilledes saaledes, om det ikke maatte
findes rigtigt at holde Festen efter den oprindelige Plan, eller i alt Fald at ind-
skrænke Jubelfesten til en sædvanlig Universitetsfest, forbundet med Doktorpromo-
tion, Udgivelse af større Festskrifter, Prægning af en Medaille m. v., men uden
Indbydelse af fremmede. I sidste Fald begjærede Ministeriet derhos Oplysning
om, til hvilket Beløb Udgifterne i Anledning af Festen ville indskrænke sig.
Saaledes som Sagen stillede sig, havde Konsistorium trot sig berettiget til at
gaa ud fra, hvad det ogsaa udtalte i den neden for anførte Skrivelse af 7. Marts,
at den Beslutning, hvortil man til sidst efter omhyggelig og alsidig Overvejelse
var kommet, nemlig at opgive Indbydelserne til Udlandet i Almindelighed og kun
fastholde Indbydelserne til de videnskabelige Institutioner i Norden, idet i øvrigt
Festen afholdtes i den Form. som oprindelig paatænkt, kunde gjøre Regning paa
Regeringens Billigelse. Konsistorium erkjendte vel Rigtigheden af det i Ministe-
riets Skrivelse af 2s. Febr. udtalte, at man ved den tagne Beslutning i en væ-
sentlig Henseende fraveg det Grundlag, fra hvilket der hidtil med Hensyn til Be-
villingen til Jubelfesten var gaaet ud; men da denne Forøgelse ikke var vilkaar-
lig, men fremkaldt ved Omstændigheder, hvis Betydning med Hensyn til Jubel-
festen man forudsatte vilde bedømmes paa samme Maade af de Myndigheder, af
hvilke Bevillingen afhang, var der næppe Grund til at antage, at den tagne Be-
slutning, naar den i øvrigt ikke forandrede Forholdet med Hensyn til Festudgif-
terne, vilde faa nogen Betydning for Spørgsmaalet, om Bevillingen vilde blive
givet. Ligeledes troede Konsistorium, som oven for berørt, at selv om de Mis-
tydninger, paa hvilke Ministeriet henpegede. maatte forekomme, vare de mindre
at frygte end det at opretholde Festen efter den oprindelige Plan.
Konsistorium og Festudvalget ønskede selvfølgelig levende, at de Betragt-
ninger, paa hvilke dets Beslutning var grundet, maatte vinde saadant Bifald, at
det endnu kunde være muligt at bringe denne Beslutning til Udførelse, men efter
Ministeriets Skrivelse troede det at maatte opgive Haabet derom. Man mente til
Grund for sin fornyede Overvejelse at maatte lægge den Forudsætning, at den
Bevilling, som vilde behøves hertil, ikke vilde blive givet, og at Beslutningens
Gjennemførelse, endog bortset fra Bevillingsspørgsmaalet, ikke vilde billiges af
Ministeriet, og at man derfor ganske maatte se bort herfra.
610
Universitetet 1878—1879.
Under disse Omstændigheder, og nuur Universitetet altsaa kun havde Valget
mellem de to i Ministeriets Skrivelse paapegede Alternativer , enten Afholdelse af
Festen efter den oprindelige Plan eller dens Indskrænkning til en sædvanlig Uni-
versitetsfest, forbundet med Doktorpromotion, Udgivelse af større Festskrifter,
Prægning af Medaille m. v., men uden Indbydelse af fremmede, var Flertallet af
Konsistoriums og Festudvalgets Medlemmer af den Mening, at Forudsætningerne
for den Bemyndigelse, den tidligere Lærerforsamling havde givet dem til at tage
den endelige Beslutning om Jubelfestens Udstrækning, vare saa væsentlig for-
andrede, at Valget ikke burde træffes af dem, men at Sagen paa ny burde fore-
lægges den akademiske Lærerforsamling.
Førend Lærerforsamlingen, der af Konsistorium sammenkaldtes til et Mode
d. 6. Marts, traadte sammen, modtog Universitetets Rektor en Adresse fra c.
200 akademiske Borgere af følgende Indhold:
»Ældre og yngre akademiske Borgere, der med Kjærlighed have sluttet sig
til vort Fædrelands Universitet, fole Trang til, inden nogen endelig Bestemmelse
er taget om den forestaaende Jubelfest, at udtale som et Onske, at den i det
væsentlige maa blive afholdt efter den oprindelige Plan. Det Slag, der har ramt
vort Fædreland, maa jo smerte os alle dybt, men vort Livs Haab er ikke knust,
og derfor tro vi ogsaa med Glæde at kunne fejre en Fest for det Universitet, der
i 400 Aar, ved Siden af ind ad til at udbrede Kulturens Lvs, ud ad til har hæv-
det Danmarks Ret til at leve. Imidlertid tro vi kun, at denne Fest kan faa sin
rette Betydning for vort Fædreland ved at blive en evropæisk Fest. Det vil efter
vor Overbevisning ikke kunne forsvares at forsømme en Lejlighed til at minde
Evropa om, at der her i Danmark lever et lille Folk, som har haft sin ejen-
dommelige Udvikling, og som har Livskraft til at bære en Fremtid.«
Studenternes Jubelfestudvalg rettede under 5. Marts følgende med
14 Stemmer mod 4 vedtagne Henvendelse til Lærerforsamlingen:
»Drøftelsen af den forestaaende Fests Form og Omfang har selvfølgelig
været fulgt med den mest levende Interesse i Studenternes Kredse. Men medens
man til fulde har kunnet forstaa og sympathisere med de Følelser, paa Grundlag
af hvilke Sporgsmaalet er blevet fremdraget til fornyet Diskussion, har man med
stigende Uro trot at se et Resultat fremgaa af disse Overvejelser, som stod i
Strid med den almindelige Mening blandt de studerende. Disses overvejende Fler-
tal holder nemlig for, at Universitetets Jubelfest, naar der tillægges alle Sagens
Momenter den dem tilkommende Vægt, fejres paa den for Universitetet selv vær-
digste, for vort Fædreland gavnligste og med den almindelige Folkestemning mest
stemmende Maade ved at afholdes i det fra først af paatænkte Omfang. Som de,
der ere valgte til under Samarbejde med Universitetet at varetage Studenternes
Tarv, have vi trot at handle mod vor Pligt over for vore Mandanter ved at til-
bageholde denne Udtalelse af den Betragtningsmaade, der gjør sig gjældende i
Studenterkredsene. Vi driste os selvfølgelig ikke til at give noget Raad, og det
ligger langt fra vor Tanke at ville øve nogen utilbørlig Indflydelse paa den højt
ærede Lærerforsamlings Beslutning; vi bede Forsamlingen modtage denne Hen-
vendelse i den samme, af sand Interesse for Sagen prægede Aand, hvoraf den er
fremgaaet, og betragte den som Opfyldelsen af et af vor Stilling fremgaaet Hverv,
som vi ikke kunde unddrage os uden at svigte vor Opgave, medens dets Udførelse
Festligholdelsen af Universitetets 4()0aarige Stiftelsesfest.
611
dog mulig kunde tilfore den liojt ærede Lærerforsamlings Overvejelser et Moment,
der har sin Betydning ved Sporgsmaalets endelige Afgjørelse.«
Forhandlingerne i Lærerforsamlingens Møde godtgjorde klarlig, at
Flertallet af denne Forsamling, ligesom af Konsistorium og Festudvalget, nærede
Ønsket om, at den af disse tagne Beslutning maatte kunne gjennemfores. Men
Forsamlingen, hvem Ministeriets Skrivelse til Konsistorium var meddelt, maatte
ligesom Konsistorium gaa ud fra, at Tanken herom maatte opgives, og forkastede
derfor med 26 St. mod 10 et af Prof. Schiern stillet Forslag, der gik ud paa
principielt at udtale Ønsket om at opretholde Konsistoriums og Festudvalgets Be-
slutning om Festens Udstrækning. Derimod vedtog Forsamlingen enstemmig,
overensstemmende med et af Prof. Holm stillet Forslag at udtale, at den aner-
kjendte det berettigede og naturlige i den Holdning, som Konsistorium og Fest-
udvalget hidtil havde vist i Forhandlingerne om Jubelfesten.
Derefter sattes det første i Ministeriets Skrivelse nævnte Alternativ , nemlig
at holde Festen efter den oprindelige Plan, under Afstemning. Dette Alternativ
forkastedes med 26 St. mod 22. Det andet af Ministeriet nævnte Alternativ, at
indskrænke Festen til en sædvanlig Universitetsfest, forbundet med Doktorpromo-
tion, Udgivelse af større Festskrifter, Prægning af en Medaille, vedtoges en-
stemmig.
Om denne Lærerforsamlingens Beslutning gjorde Konsistorium Indberet-
ning til Ministeriet under 7. Marts, idet det gjorde Rede for Sagens Gang og de
Forhandlinger, det havde ført dels indbyrdes, dels med Kommunens Repræsentan-
ter, ligesom det satte Studenternes og Kommunens Udvalg i Kundskab herom. 1
Skrivelse til Ministeriet af 10. s. M. opstillede Konsistorium Budgettet for Festen
i dens nye Skikkelse i Forhold til, hvad der tidligere var begjært. Af de da
nævnte Poster vilde Post D., »Udgifter til Modtagelse af Gjæster«, 10,000 Kr.
udgaa, hvorimod Udgifterne til Festen i øvrigt ikke væsentlig vilde formindskes.
Uforandret vilde nemlig blive Post A., »Udgifter til literære Arbejder«, 10,500 Kr.
og Post C., »Udgifter til en Erindringsmedaille«, 3,500 Kr. Dernæst burde for-
mentlig Post E., »Bidrag til Studenternes Deltagelse i Festlighederne«, 2,000 Kr.
blive staaende, da en Deltagelse i Festlighederne fra Studenternes Side fremdeles
maatte anses for nødvendig og denne da vilde medføre Udgifter for dem. Ogsaa
de under B. med 3,500 Kr. opførte »Udgifter til Kantater og Festmusik« samt
de under F. med 3,000 Kr. opførte »adskillige Udgifter« burde blive uforandrede.
Festudvalget ansaa det, som for og af samme Grunde, rigtigt og nødvendigt at
dele Højtideligheden saaledes, at den egentlige Hovedhøjtidelighed fandt Sted den
første Dag i Frue Kirke, en mindre Højtidelighed af rent akademisk Indhold den
anden Dag i Universitetets Festsal. Til at lade Promotionen bortfalde og sætte
en blot Tilsendelse af Doktordiplomer i Stedet, indeholdt den trufne Beslutning
om Festens Indskrænkning ingen som helst Grund, hvilket ogsaa var anerkjendt
ved Festens nærmere Betegnelse i Ministeriets Skrivelse. Konsistorium gik lier-
ved ud fra, at Fakulteternes Ret til, i Overensstemmelse med de tvende kgl. Re-
solutioner, at tildele de i dem nævnte Mænd Æresdoktorgraden indbefattede deres
Ret til at indbyde disse til at indfinde sig til Promotionen, og det baade for de
danske og de fremmede Doktoranders Vedkommende, og at Ministeriets Skrivelse
derfor ved at udelukke Indbydelse af fremmede alene sigtede til Universitetetslndbydelse
af fremmede Universiteter og videnskabelige Instituter, og ikke til Fakulteternes Ind-
Universitetet 1878—18?9:
bydelser til fremmede Doktorander om at indfinde sig- til den Akt, ved hvilken
Gradeil i tiærVflbretide Tilfælde konfereredes denh til anden Forstaaelse vilde
gjøfe det Vanskeligt, fbr ikke at sige uinuligtj for Fakulteterne at benytte deres
Ret til at kreere de fremmede Æresdoktorer; riu ikke at benytte den, maatte alle-
rede af den Grund være udelukket, fordi der 0111 Sagen haVde været fort Korre-
spondance med Fakulteterne fod de paagjældende Universiteter. For at bevare
de to Højtideligheder talte den yderligere Omstændighed, at en anden Ordning
vilde medføre betydeligt Spild af Udgifter med Hensyn til den under C. opførte
Post. Af de alt digtede og komponerede Kantater, der selvfølgelig alligevel maatte
honoreres, vilde kun den ene kunne benyttes, og hvis hele Festen samledes til
en i Universitetets Festsal, vilde endog ingen kunne benyttes, da den for Frue
Kirke komponerede af mange Grunde ikke lod sig anvende i Festsalen. Idet Ud-
valget saaledes havde bestemt sig for at bevare de to Højtideligheder, fulgte
deraf, at Posten under li. blev uforandret; men det samme gjaldt om Posten
under F.
Af de af Festudvalget tidligere beregnede 32,000 Kr. bortfaldt altsaa
kun 10,000 Kr., og Summen vilde da blive 22,4mio Kr. Men ligesom Konsisto-
rium tidligere havde foreslaaet, at der endnu optoges et Beløb til »uforudsete Ud-
gifter«, beregnede med omtrent 10° o af Overslaget, og derfor foreslog hertil
3,<>(io Kr., hvorved den begjærede Totalsum af 35,<>00 Kr. udkom, saaledes fore-
slog det ogsaa nu, at et lignende Tillæg af lu °/o beregnedes hertil af de 22,000
Kr., saa at Totalbeløbet af den Bevilling, der maatte ønskes til Festen i den ind-
skrænkede Skikkelse, blev 24,200 Kr. Konsistorium sammenstillede sluttelig de be-
regnede Udgifter saaledes, idet det gjentog, at det nu, som før, gik ud fra, at
hvad der maatte bespares paa en Post, kunde anvendes til en anden:
A.	Udgifter til literære Arbejder........................................................10,500	Kr.
B.	— - Kantater og Festmusik..............................................3,500	—
C.	—	- en Erindringsmedaille, foruden de tidligere anvendte
500 Kr., end videre..................................................3,000	—
D.	Bidrag til Studenternes Deltagelse i Festlighederne..'..................2,000	—
E.	Adskillige Udgifter..........................................................................3,000	—
F.	Uforudsete Udgifter......... ...................................2,200	—
i alt.. . 24,200 Kr.
I Skrivelse af 10. Marts begjærede Ministeriet oplyst, hvorledes den
blotte Tilstedeværelse af Doktoranderne fra de nordiske Universiteter ved Doktor-
promotionen kunde medføre nogen som helst Udgift for Universitetet, da Mini-
steriet maatte anse det som en Selvfølge, at Indbydelsen fra Fakulteterne ikke gik
ud over, hvad Festen i øvrigt maatte blive indskrænket til. Heller ikke skjøn-
nede Ministeriet, at der kunde blive Spørgsmaal om de tidligere paaregnede
2,000 Kr. som Bidrag til Studenternes Deltagelse i Festlighederne, da det gik ud
fra, at enhver Foranstaltning bortfaldt , som gik uden for Hojtideligheden i Frue
Kirke og den rent akademiske Fest. Under 11. Marts besvarede Konsistorium
disse Spørgsmaal. Det oplyste, at de Udgifter, som Doktorandernes — de danskes
saa vel som de fremmedes — Tilstedeværelse vilde foranledige, vare Udgifter til
Udfærdigelsen af deres Diplomer, hvorimod der aldeles ingen Udgift var beregnet
til Udvisning af Gjæstfrihed mod dem. I øvrigt gjorde Konsistorium gjentagende
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.
613
opmærksom paa, at naar en Doktorpromotion overhovedet skulde finde Sted, kunde
Festen ikke indskrænkes til en enkelt Højtidelighed, men krævede to. Derfor
bleve Udgifterne til Kantater og Festmusik uforandrede, ligesom ogsaa Post E.
blev uforandret, idet foruden det paa denne Post beregnede Beløb til Doktor-
diplomer ogsaa vilde udkræves det Beløb, som vilde medgaa til de nødvendige
Indretninger i Frue Kirke til den der stedfindende Højtidelighed. Hvad det andet
Punkt angik, var Konsistorium vel enigt med Ministeriet i, at enhver Foranstalt-
ning, der skulde fremtræde som Led i Universitetets Fest, og som gik uden for
Højtideligheden i Frue Kirke og den indre, rent akademiske Fest, maatte bort-
falde. Men dette vilde dog ikke udelukke en Deltagelse i Højtideligholdelsen i
Følge Studenternes eget Initiativ, som det maatte blive disses egen Sag at ordne.
En saadan festlig Deltagelse maatte ventes og var naturlig, hvorledes saa end
Universitetets Fest var indrettet, og da dertil under alle Omstændigheder foran-
ledigedes Udgifter, havde Konsistorium ment, at der nu, som før. var Grund til
fra Universitetets Side at vise sin Interesse derfor ved et Bidrag. Skjønt Kon-
sistorium vedblivende var af denne Mening, havde det efter Ministeriets Udtalelser
intet Haab om at opretholde denne Udgiftspost, og vilde derfor ikke yderligere
insistere paa dens Medtagelse. Idet saaledes Post D. paa Overslaget udgik, for-
mindskedes som Følge deraf Post F. med 200 Kr., og det samlede Udgiftsbeløb
vilde da andrage 22,000 Kr. Dette Beløb blev derefter bevilget paa Finans-
loven.
Hermed maatte i det store og hele de administrative Foranstaltninger, som
betingede Forberedelserne til Jubelfesten, siges at være tilendebragte. Det skal
her kun tilføjes, at Studenterudvalget, som Følge af Festens begrænsede Om-
fang, opgav at sende Indbydelse til Studenterdeputationer fra de nordiske Univer-
siteter.
I). I. Juni tilstillede Konsistorium Universiteterne og de videnskabelige Sel-
skaber i Norge og Sverige en Skrivelse af følgende Indhold:
»Fire hundrede Aar ere henrundne, siden Danmarks Universitet stiftedes
i Kjøbenhavn under Landets første Konge af det oldenborgske Hus. Med
Taknemmelighed mod vore Forgængere ved Universitetet, med Glæde og ikke
uden Stolthed se vi tilbage paa, hvad der i disse forløbne Aarhundreder er
udrettet af Universitetet for Videnskaben og for Fædrelandet, og paa den
Anerkjendelse, som denne Virksomhed har fundet og finder hos det danske
Folk.
Til den Fest, som vi agte i denne Anledning at fejre, havde vi be-
sluttet at indbyde Repræsentanter for fremmede Universiteter og videnskabe-
lige Institutioner, og særlig for saadanne Institutioner i Norden, til hvilke
vi ere knyttede ved de stærkeste Baand, og hvis broderlige Sindelag mod
vort Universitet er os dyrebar. Men en for vort Fædreland smertelig Be-
givenhed har bragt os til at give Afkald paa Udførelsen af denne Tanke.
Idet vi derfor herved ikkun underrette Eder om, at denne Fest vil blive fej-
ret af os den 4de og 5te Juni d. A., tilføje vi, at de Festskrifter, som ere
udgivne, og den Erindringsmedaille, som er blevet præget i denne Anledning,
snart vil blive sendt Eder. Vi bede Eder om at modtage disse Gaver til
Eders	som Udtryk for vor Højagtelse og vort Venskab, idet vi
udtale Onsket om Eders vedvarende Velvillie for vort Universitet.«
Universitets Aarbog.	"7Q
611
Universitetet 1878—1879.
Til den franske Republiks Minister for den offentlige Undervisning sendtes
følgende Henvendelse:
»Notre Université, fondée le premier juin 1479, avait résoln d inviter
les Universités et les Sociétés savantes des pays étrangers å se faire re-
presenter aux fétes solennelles par lesquelles nous allons celebrer son qua-
triénie centenaire.
I/impression douloureuse causée par un fait tres important pour notre
patrie nous a engagés å renoncer au concours des savants étrangers.
Nous prenons la liberté de vous adresser, Monsieur le Ministre, la
priére den vouloir bien informer les etablissements d'enseignement supérieur
de la France, sur la sympathie desquels nous comptons surement et de vous
charger de la distribution des exemplaires des écrits publiés a Toccasion du
centenaire et de la médaille frappée en memoire de la féte et que nous au-
rons dans peu l'honneur de vous envoyer.«
En lignende Henvendelse nmtatis mutandis tilstilledes det franske Akademi
og den spanske Minister for Undervisningen. Til de fremmede Universiteter (Si
evropæiske, 12 amerikanske og 1 australsk) samt fremmede videnskabelige Sel-
skaber sendte Konsistorium følgende Skrivelse paa Latin:
»Universitas nostra, calendis Juniis a MCCCCLXXIX 'condita, quarta
sæcularia sic agere decreverat, ut exteras universitates doctorumque liomi-
num societates ad legatos mittendos invitaret, qui festis solennibus interes-
sent. Id consilium quoniam graves causæ cum dolore patriæ coniunctæ im-
pediverunt, nolumus tamen a vobis ignorari, sæcularia nostra, quamquam
minore pompa, rite peracta esse. Scripta ad festam lætitiam testandam edita
nummumque memoriæ ergo cusum propedieni ad vos mittemus, quæ ut bene-
volis animis accipiatis, et in partern votorum pro salute universitatis nostræ
susceptorum veniatis, observanter rogamus«.
Henimod Slutningen af Juni afsendtes til fremmede Universiteter samt viden-
skabelige Selskaber*) saa vel det af Universitetet udgivne Festskrift: Univer-
sitetets Retshistorie 1479—1879 af Prof. H. Matzen, og den af Universitetet
prægede Medaille, som de af samtlige Fakulteter udgivne Festskrifter. Prof.
Matzens Festskrift (Oplaget 500 ExpL) uddeltes i Danmark til de lærde Skoler,
Stiftsbibliothekerne, forskjellige* Avtoriteter og offentlige Bibliotheker her i Sta-
den ; end videre til, foruden de kgl. Herskaber med deres Hofchefer, Universitetets
Lærere, forhen værende Professorer, Privatdocenter i Foraars Halvaaret 1S79, de
faste Censorer, polyteknisk Læreanstalts Lærere, Æresdoktorerne, Rigsdagens og
*} 1 Sverige og Norge til 3 Universiteter, 7 videnskabelige Selskaber og 3 Studenter-
Samfund, i Finland til 1 Universitet, 1 videnskabeligt Selskab og 1 Studenter-
Sarafund, i Tyskland til 20 Universiteter og 4 videnskabelige Selskaber, i Neder-
landene til henholdsvis 4 og 1, i Belgien 4 og 1, i Storbritanien 7 og 4, til Frank-
rig 6 Exemplarer samt 4 til Pariser Akademiets 4 Afdelinger, i Schweiz til 4
Universiteter, til Spanien 3 Exemplarer, i Portugal til 1 Universitet, i Italien til
8 Universiteter og 2 videnskabelige Selskaber, i Østerrig-Ungarn til henholdsvis
10 og 1. i Rusland til 8 og 1, i Grækenland til 1 Universitet, i Rumænien til
1 Universitet, i Nordamerika til 12 Universiteter og videnskabelige Selskaber, i
Avstralien til 1 Universitet (Melbourne). Ved Uddelingen af Fakulteternes Fest-
skrifter, af hvilke et mindre Forraad havdes, undtoges enkelte Institutioner, for
hvilke disse Sk i ifter havde en forholdsvis fjærnere Interesse.
Festligholdelsen af Universitetets 400aarige Stiftelsesfest.	GI5
Altingets Formænd, Ministrene, de fremmede Deputationers Medlemmer, forskjel-
lige af Kultusministeriets Personale, Universitetsbibliothekets Personale, en Del
Embeds- og Bestillingsmænd ved Universitetet. Fakulteternes Festskrifter ud-
deltes efter lignende Principer, dog at de, da Oplaget kun var 300 Expl., kun
kunde komme et færre Antal Personer til gode. Særligt Hensyn toges til den
Interesse, der hos Modtagerne kunde forudsættes at være for de enkelte Yiden-
skabsgrene. Af Medaillen uddeltes, foruden 1 Expl. i Guld til Hs. Maj. Kongen,
Sølvmedailler til Hds. Maj. Dronningen, Hds. Maj. Enkedronningen, Ds. kgl. Høj-
heder Kronprinsen og Kronprinsessen, Kjøbenhavns Kommune, de 4 nordiske Uni-
versiteter og det Carolinske Institut i Stockholm, I/Université de France, Universi-
tetet i Bologna og Universitetets Rektor. Broncemedaillen uddeltes efter lignende
Hensyn, som vare iagttagne ved Uddelingen af Prof. Matzens Festskrift, dog at
yderligere tilkom Studenterudvalgets Forretningsudvalg, Marskallerne, de dispu-
terende Doktorer, som kreeredes ved Festen, Assistenterne ved Undervisningen og
ved Universitetets Administration m. ti. Efter Opfordring fra forskjellige Sider
lod Universitetet senere flere Medailler præge, som afhændedes til akademiske Bor-
gere, der tegnede sig paa en i Konsistoriums Kontor fremlagt Liste, for en Be-
taling af 5 Kr. Doktorernes Levnedsbeskrivelser uddeltes til samtlige, der var enær-
værende ved Promotionsfesten, den neden for omtalte Festberetning uddeltes til de samme.
Den Opmærksomhed, Universitetet paa saa mange Maader var Gjenstand
for, gjorde det naturligt, at det efter Festen søgte at udtrykke sin Tak derfor.
Særlige Takskrivelser tilstilledes Christiania og Lunds Universiteter, det Carolin-
ske Institut i Stockholm, Badelæge Dr. Curman, Protokolsekretær Dr. Rydberg
og Kaptejn, Brygger, Dr. Jacobsen, fra hvilke Universitetet havde modtaget rige
Gaver af Festskrifter; end videre Helsingfors Universitet og alle de, der ad tele-
grafisk Vej havde sendt Universitetet Lykønskning til Festen; fremdeles Kjøben-
havns Kommune, der paa saa mange Maader havde lagt sin Interesse og Del-
tagelse for Dagen, Digterne og Komponisterne og samtlige dem, der paa en mere
fremtrædende Maade havde bidraget deres til, at Festerne bleve saa vel lykkede,
Brygger Jacobsen jun., der havde skjænket Universitetet en Bronceafstøbning af
Mercié's David, Studenterudvalget, Studentersangforeningen o. fl.
Med Hensyn til de af Hs. Maj. Kongen i Anledning af Festen uddelte Or-
densdekorationer se neden for under B. II. Nr. 3.
Hvad angaar selve Højtideligholdelsen af Jubelfesten, maa henvises til: Be-
retning om Kjøbenhavns Universitets Firehundredaarsfest Juni 1879, udgivet efter
Konsistoriums Foranstaltning af Prof. Edvard Holm.
2. O ni Betingelserne for Adgangen til den akademiske Lærer-
forsamling m. m.
I Følge Kundgjørelse 18. Sept. 1850 have kun de Universitetslærere, der
ere fast ansatte, Adgang til den akademiske Lærerforsamlings Moder. Extraordi-
nær Docent ved Universitetet Sundby, der er ansat for et Tidsrum af 5 Aar, øn-
skede en Udtalelse fra Ministeriet, om denne Bestemmelse udelukkede ham fra
Lærerforsamlingen, og for saa vidt Fortolkningen maatte føre hertil, androg han
paa en Forandring af Bestemmelsen i den Retning, at han og Universitetslærere
i lignende Stilling fik den Ret til Deltagelse, fra hvilken de i saa Fald nu vare
78*
Universitetet 1878—
U-,79.
udelukkede. Konsistorium indsendte dette Andragende til Ministeriet med Skri-
velse af 10. Maj 1879, i hvilken det udtalte sig paa følgende Maade:
Konsistorium ansaa det ikke for tvivlsomt, at de paa Aaremaal ansatte ex-
traordinære Docenter ved den nævnte Bestemmelse i Kundgj. 18.">0 vare udeluk-
kede fra at være Medlemmer af den akademiske Lærerforsamling. Udtrykket »fast
Ansættelse« om Embedsmænd betegnede i Lovgivningssproget Modsætningen til
Embedsmænd, der ere ansatte paa Tid eller paa Opsigelse eller, i en anden Mod-
sætning, som ere konstituerede, jfr. Holcks Statsforvaltningsret S. 69 Nr. 3 og,
foruden de der nævnte Pensionslove 5. Jan. 1 b51 § 1 og 24. Febr. 1858 § 1,
Lønningslov for Undervisningsministeriet '-'5. Marts 1871 § 9 og alm. Lønnings-
lov 26. Marts 1870 § 1, i Forbindelse med de efterfølgende Bestemmelser om
konstituerede Embedsmænd (§ 6); jfr. end videre de oftere forekommende Bestem-
melser paa Finansloven, der give Hjemmel til at meddele fast Ansættelse. Der
kunde heller ikke godt være Tale om at indbefatte under Betegnelsen de paa be-
stemt Tid ansatte, da denne Tid jo dog ikke behøvede at have nogen større
Længde og der saaledes hverken med Hensyn hertil eller i nogen anden Retning
kunde paavises nogen væsentlig Forskjel mellem saadanne Embedsmænd og andre,
der faldt uden for Gruppen af fast ansatte. Kundgj. 1850 indeholdt intet som
helst, der kunde berettige til at lægge en særlig Sprogbrug ind i den. Tvært
imod laa der i den Omstændighed, at Begrebet fast Ansættelse ogsaa var anvendt
paa de ikke normerede Pladser, hvor en Konstitution ikke let vilde tinde Sted, en
meget bestemt Grund til at fastholde den almindelige Betydning. Den Opfattelse,
der saaledes maatte betragtes som paabudt af Bestemmelsen i Kundgj. 1850,
havde ogsaa regelmæssig været fulgt ved Universitetet.
For saa vidt Docent Sundby eventuelt androg paa en Forandring i den
nævnte Bestemmelse, turde Konsistorium ikke benægte, at der kunde indtræffe
Tilfælde, hvor de almindelige Betragtninger, hvorpaa Bestemmelsen hvilede, ikke
passede; men det kunde ikke ved nogen positiv Grænsebestemmelse undgaas, at
slige Tilfælde kunde indtræde. Dette var derfor ikke en tilstrækkelig Grund til
at forandre den. Konsistorium ansaa det for vanskeligt, om ikke umuligt, at
finde nogen anden Grænse end den, Kundgjørelsen havde fastsat, uden at komme
til endnu større Misligheder. Konsistorium kunde derfor ikke tilraade at gaa ind
paa en Forandring i den Retning, Docent Sundby ønskede, og vilde ogsaa
anse det for lidet heldigt uden Nødvendighed at begynde paa at forandre ved hin
Kundgjørelse, hvis Bestemmelser i det hele ved lang Tids Erfaring havde vist sig
hensigtsmæssige og opfyldende alle billige Onsker.
Ministeriet erklærede sig i Skrivelse af 23. Maj enigt med Konsistorium i,
at Kundgj. 1850 udelukkede de for en vis bestemt Tid eller indtil videre ansatte
Docenter fra Deltagelse i den akademiske Lærerforsamlings Forhandlinger, saa-
ledes som det ogsaa var bemærket i Forestillingen, der gik forud for den kgl.
Resol. 1. Sept. 1850, jfr. Lindes Medd. 1849—56 S. 36, ligesom Ministeriet med
Hensyn til Docent Sundbys subsidiære Begjæring med Konsistorium fandt en For*
andring i den af ham ønskede Retning utilraadelig.
— I Anledning af, at Docent Løffler umiddelbart til Ministeriet havde ind-
givet et Andragende om, at der maatte stilles et Beløb til hans Disposition til
Anskaffelse af Vægkort til Brug ved hans Forelæsninger, bragte Konsistorium un-
der 16. Sept. 1878 i Skrivelse til det niathematisk-naturvidenskabelige Fakultet i
Betingelserne for Adgangen til den akademiske Lærerforsamling m. in. 617
Erindring, at det var Regel, at slige Andragender fra Universitetets Docenter
burde indgives gjennem Fakultet og Konsistorium til Ministeriet.
— Ved Kriminal- og Politirettens Dom af 10. Maj 1879 blev Student ved
Kjøbenhavns Universitet Anton Carl Mullertz, dimitteret 1856 fra Borgerdyds
Skolen paa Christianshavn, for Bedrageri anset med Straf af Fængsel paa Vand
og Brød i 2 x 5 Dage. Da han akkviescerede ved denne Dom, blev han i
Følge Konsistoriums Beslutning af 14. Maj s. A. relegeret in perpetuum fra Uni-
versitetet. Relegationen indførtes i Relegationsprotokollen, hvorimod der ej skete
noget Opslag derom, da den paagjældende ikke længer kunde antages at studere
ved Universitetet.
II. Det akademiske Lærersami'uud samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
I Anledning af Jubelfesten har Kancelliraad, Universitets Bogtrykker Schultz
tilstillet Konsistorium et Gavebrev paa 2,000 Kr. til Oprettelse af et Legat til
Fordel for Professorernes Enkekasse. Gavebrevet, der under 9. Juli 1879 ad
mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes:
Gavebrev.
Undertegnede Jens Johan Frederik Hostrup Schultz. Kancelliraad og Uni-
versitets Bogtrykker, erklærer, at jeg i taknemlig Minde om, at min Slægt i hen-
ved hundrede Aar har i sin Virksomhed været knyttet til Kjøbenhavns Universitet,
herved til Fordel for Professorernes Enkekasse ved dette Universitet opretter et
Legat paa 2,000 Kroner, skriver to tusinde Kroner.
For dette Legat skal gjælde følgende Bestemmelser, paa hvilke jeg forventer
kongelig Stadfæstelse.
1.	Legatet skal kaldes Universitets Bogtrykker Schultz' Legat til Fordel for
Professorernes Enkekasse og bestyres som en særegen Formue af Univer-
sitetskvæsturen.
2.	Legatets Grundfond, 2,000 Kr., anbringes i danske Statsobligationer til 4 pCt.
aarlig Rente, saaledes at kun det Belob, der ikke paa denne Maade lader sig
anvende, af Universitetskvæsturen bliver at frugtbargjore efter de for Uni-
versitetets Legatmidler i Almindelighed gjældende Regler. Obligationsbeløbet
optages i Indskrivningsbøgerne for uopsigelig Statsgjæld. Indskrivnings-
beviset bliver i Universitetskvæsturen.
3.	Af Renten afholdes forlods de Omkostninger, som maatte være forbundne
med Bestyrelsen. Den øvrige Rente udbetales til Professorernes Enkekasse
, for at tjene til Fremme af Enkekassens Øjemed.
4.	Skulde Enkekassens Virksomhed nogen Sinde ophore, da foreslaar Konsisto-
rium ved Universitetet til kgl. Stadfæstelse, hvorledes Legatets Rente frem-
deles kan komme Enker efter Universitetslærere til gode.
5.	For Legatet aflægges Regnskab efter de almindelige for Universitetskvæsturen
gjældende Regler.
Kjøbenhavn, d. 1. Juli 1879.
Ærbødigst
Fr. Hostrup Schultz.