Patronatsforholdet, til Frue Kirke.
271
Tredje .A-fsixit.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
Ved en den 16. Februar 1876 afholdt Brandtaxationsforretning over Frue Kirke
blev selve Kirkebygningen med sit faste Inventarium omvurderet til et Beløb af
730000 Kr., hvorunder dog ikke indbefattedes de i og uden for Bygningen an-
bragte Kunstværker; Varmeapparat, Gasledning, Orgel, Urværk og Klokker, vare
særlig taxerede til 120000 Kr. Da der imidlertid ikke hos Kjøbenhavns Brand-
forsikring kunde assureres et højere Beløb end den hidtil værende Assurancesum
400000 Kr., opstod der Spørgsmaal om, hvorledes der skulde forholdes, for saa
vidt angik dels Restbeløbet af Vurderingssummen for Bygningen eller 330000 Kr.,
dels de oven nævnte 120000 Kr. Efter Foranledning af Konsistorium ytrede
Kvæstor sig i Skrivelse af 4. Avg. s. A. om Sagen. Han bemærkede at da Præ-
mien til Kjøbenhavns Brandforsikring kun var 1 pro mille, og den ganske bort-
faldt efter 33 Aars Forløb, vilde det være heldigst og mest betryggende, om der
her kunde tegnes fuld Assurance; men da Brandfaren for selve Kirkebygningen
efter de iværksatte Forbedringer ved Slukningsvæsenet ikke var særlig stor, og da
der ved at forsikre det overskydende andetsteds baade maatte erlægges en højere
og vedvarende Præmie, troede han ikke, at der var tilstrækkelig Anledning til at
lade Kirken bære den derved forøgede aarlige Udgift, og tilføjede, at der, saa vidt
han vidste, ikke andetsteds var tegnet Assurance ud over Maximumsbeløbet for
nogen af Stadens Kirker eller andre offentlige Bygninger, med Undtagelse af det
kgl. Theater, der jo i høj Grad var udsat for Ildsfare. I Kirken fandtes følgende
faste Gjenstande, som ikke kunde assureres i Kjøbenhavns Brandforsikring:
Et Varmeapparat med Tilbehør, vurderet til.................'	24000 Kr.
Gasledningen med Tilbehør....................................................................6000 —
Til den indre Belysning var anbragt: ved Alteret 4 store Gaskande-
labrer af Metal, i Kirkens Underparti 56 Stkr. Gasstativer paa
Stolene, i Søjlepartiet 15 nedhængende Gaskroner og paa Galle-
riet 24 Gasarme m. v., alt taxeret til.......................15000 —■
Orgelet med Tilbehor . .................................................25000 —'
I Taarnet Urværket af Jærn med Tilbehør........................................12000 —
4 Metalklokker med Tommerværk................................38000 —
120000 Kr,
272
Universitetet 1876 —1877.
Disse Ting syntes at være mere udsatte for Ødelæggelse eller Beskadigelse
af Ild og Vand end selve Bygningen; men Præmien til et inden- eller udenlandsk
Selskab vilde ogsaa blive langt hojere, vistnok mindst 1U pCt. eller 300 Kr. aar-
lig. Skulde Patronaterne for Stadens øvrige Kirker beslutte at lade slige faste
Gjenstande assurere, hvad der næppe hidtil var sket, henstillede han, om der ikke
maatte være Anledning til at gjøre det samme for Frue Kirkes Vedkommende,
uanset den deraf følgende store aarlige Udgift.
Konsistorium indsendte denne Erklæring med Skrivelse af 14. Avg. og hen-
stillede, idet det i øvrigt sluttede sig til Kvæstors Udtalelser, Sagens Afgjørelse
til Ministeriet. Under 16. Septbr. tilskrev Ministeriet Konsistorium, næst at be-
mærke, at Frue Kirke kun svarede det forholdsvis ringe Beløb 160 Kr. aarlig i
Brandpræmie, at det havde Grund til at antage, hvad særlig de 120000 Kr. angik,
at dette Beløb dog maaske vilde kunne faas forsikret billigere end til lU pCt. her
i Landet, og begjærede derfor nærmere Oplysning i saa Henseende. Med Hensyn
til de 330000 Kr. bemærkede det, at dette Beløb, da det blandt andet indeholdt
en vis Kvotadel af Værdien af Murene, uden Fare maatte kunne reduceres med et
tilsvarende Beløb, hvad enten Reduktionen fandt Sted efter et Skjøn, f. Ex. til
det halve = 165000 Kr., eller udregnedes paa Grundlag af en speciel Vurdering
af Murenes forskjellige Partier. Ministeriet begjærede derfor ligeledes Oplysning
om, hvorvidt det ommeldte reducerede Beløb, eller, med andre Ord, Erstatningen
med 33/73 af den Skade, der maatte ramme de Bygningsdele, der ikke vare Mure,
vilde kunne erholdes forsikret.
Efter Konsistoriums Begjæring indhentede Kvæstor de fornødne Oplysninger,
og gjorde herom Meddelelse i Skrivelse af 11. Jan. 1877. Det fremgik heraf, at
med Hensyn til selve Kirkebygningen med dens faste Inventarium vilde „Nye
danske Brandforsikringsselskab" og „Magdeburger Brandforsikrings Selskab" tegne
Forsikring for de fulde 330000 Kr. mod en aarlig Præmie af 1 pr. mille eller
330 Kr. aarlig, samme Præmie, som betaltes for de i Kjøbenhavns Brandforsikring
allerede tegnede 400000 Kr., dog med den Forskjel, at naar der her var betalt i
33 Aar, bortfaldt den, hvorimod den vedblev hos de tvende andre Selskaber, saa
længe den ønskedes assureret. Paa den anden Side gave disse 2 Selskaber en
anden Fordel derved, at naar Indtegningen skete for 5 Aar, betaltes der kun for
4, eller med andre Ord, der gaves for Forudbetalingen en Godtgjørelse af 20 pCt.,
og naar der tegnedes paa 10 Aar af 30 pCt., som Vederlag for de Renter med
Rentes Rente, Selskaberne derved indvandt. Med Hensyn til Kirkens øvrige Gjen-
stande, nemlig Varmeapparat 111. v., taxeret til 120000 Kr., viste det sig, at den
billigste Præmie krævedes af „Nye danske Brandforsikrings Selskab'1. Idet han.
da henstillede, hvorvidt der skulde tegnes Forsikring for de tvende angivne Vær-
dier, ytrede han, at „Nye danske Brandforsikrings Selskab" formentlig burde fore-
trækkes. Fandt man, at Udgiften var for stor for Kirken for begge Belob, mente
han fremdeles, at de løsere Gjenstande, saasom Klokkerne m. v. navnlig ved Lyn-
ild vare mere udsatte for Ødelæggelse eller Beskadigelse end selve Bygningen
uden Spir.
Efter at Konsistorium ved at indsende Erklæringen til Ministeriet atter havde
henstillet Sagen til Ministeriets Afgjørelse, tilskrev dette under 14. Febr. Konsi-
storium, at det ansaa det for rettest, at de 330000 Kr. ved Kvæstor foranstaltedes
forsikret hos 2 Brandforsikrings Selskaber, saaledes at disse i paakommende Tilfælde
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
273
hvert med det halve af 33/73, hæftede pro rata sammen med Kjøbenhavns Brand-
forsikring, at Forsikringen af de 120000 Kr. deltes halvt mellem de samme 2
Selskaber og at den aarlige Præmie, der ikke maatte overstige 1 pro mille, for
at opnaa Moderation forudbetaltes, dog ikke for et længere Tidsrum end 5 Aar ad
Gangen, altsaa med i alt 1800 Kr. Ministeriet tilføjede, at det ikke havde noget
at erindre mod, at Assurancen søgtes tegnet hos „Nye danske Brandforsikrings
Selskab" og „Magdeburg Brandforsikrings Selskab1'. Om den i Henhold hertil
tegnede Assurance gjorde Kvæstor under 5. Marts 1877 Indberetning til Ministe-
riet og Konsistorium.
—	Efter Ansøgning fra Ringeren ved Kirken og i Henhold til Inspektionens
Indstilling, har Konsistorium, efter at den nye Søndagsklokke er taget i Brug,
under 19. Jan. 1877 bevilget, foreløbig dog kun for et Aar, at der for Ringning
til Gudstjeneste paa Søn- og Helligdage tilstaas Ringeren en Forhøjelse af 60 Kr.
20 O., hvilket Beløb udbetales med tU hvert Fjerdingaar, samt at Betalingen for
Ringning til Ligbegængelser med Søndagsklokken og Tolvklokken forhøjes til 12 Kr,
af hvilket Beløb Halvdelen tilfalder Kirken og Halvdelen Ringeren, medens Beta-
lingen som forhen vedbliver at være 10 Kr., naar der kun ønskes Ringning med
Niklokken og Tolvklokken. Det viste sig imidlertid, at Ringning med Søndags-
klokken ved Ligbegængelser krævede flere Mand end forudsat, og Konsistorium
bifaldt derfor, efter Indstilling fra Inspektionen, under 30. Juni s. A. følgende
Bestemmelser med Hensyn til Ringning ved Ligbegængelser:
1.	Betalingen for Ringning med Niklokken og Tolvklokken er ligesom hidtil
10 Kr., hvoraf 6 Kr. tilfalder Kirken og 4 Kr. Ringeren;
2.	Betalingen for Ringning med Tolvklokken og Søndagsklokken fastsættes til
15 Kr., hvoraf 6 Kr. tilfalder Kirken og 9 Kr. Ringeren;
3.	Betalingen for Ringning med Niklokken, Tolvklokken og Søndagsklokken fast-
sættes til 16 Kr., nemlig 6 Kr. til Kirken og 10 Kr. til Ringeren.
—	Efter Prof. H. N. Clausens Afgang fra Universitetet den 1. Septbr. 1874
konstitueredo Konsistorium, som allerede tidligere omtalt (Aarb. 1873—75 S.
328 og 476), Prof. Aagesen som akademisk Værge for Frue og Hvidovre Kirker,
indtil en endelig Bestemmelse var truffet med Hensyn til, hvorledes der for Frem-
tiden skulde forholdes med den Andel af Hvidovre Bys Kirketiende, der hidtil
havde været tillagt den akademiske Værge. Til at overveje dette Spørgsmaal
havde Konsistorium under 4. Juli 1874 nedsat et Udvalg, bestaaende af Profes-
sorerne Aagesen og Goos samt Universitetets Kvæstor, hvilket Udvalg den 24.
Marts 1875 indsendte sin Betænkning. Konsistorium indsendte denne under 19.
April 1875 til Ministeriet, idet det tiltraadte dens Indstillinger. To Punkter, som
Udvalget havde begjæret særlig og snarlig Afgjørelse paa, bleve af Ministeriet af-
gjorte under 24. Maj, saaledes at det efter Udvalgets, af Konsistorium anbefalede
Indstilling bifaldtes, at den fungerende akademiske Værge blev bemyndiget til at
udbetale til den den 1. Septbr. 1874 fratraadte akademiske Værge, Prof. Clausen,
Kirketienden af Hvidovre By for 1874 med Fradrag af Kanon 44 Tdr. Byg og den
halve Landskat, og at af den Indtægt, som den akademiske Værge direkte oppebar
af Frue Kirke, de to Tredjedele for Regnskabsaaret 1. Maj 1874—30. Apr. 1875,
som Prof. Clausen ikke havde nydt, maatte tillægges den fungerende Kirkeværge^
Prof. Aagesen. Med Hensyn til Betænkningens øvrige Indstillingspunkter blev
foreløbig intet afgjort. Da imidlertid Prof. Aages9n i Oktbr. 1876 ønskede, at
Universitets Aarbog.	35
274
Universitetet 1876 —18Y7.
det ham foreløbig overdragne akademiske Værgemaal skulde ophøre, maatte Konsi-
storium, eftersom Ministeriet i Skrivelse af '20. Jan. 1875 havde udtalt, at det
ansaa det for rigtigst, at den endelige Besættelse af det akademiske Værgemaal
blev stillet i Hero, indtil Undersøgelsen af Retsforholdet mellem Universitetet og
Hvidovre Kirke var afsluttet, paa ny skride til en Konstitution. Prof. Goos kon-
stitueredes under 21. Oktbr. 1876, og ved herom at gjøte Indberetning til Ministeriet,
udtalte Konsistorium det Haab, at Sagen, da den omtalte Undersøgelse fra Uni-
versitetets Side var tilendebragt og indsendt til Ministeriet allerede den 19. April
1875, i en nær Fremtid maatte blive afgjort og saaledes Betingelsen for en ende-
lig Besættelse af Værgemaalet tilvejebragt.
Den 20. Juni 1877 tilskrev den konstituerede Værge, Prof. Goos, Konsi-
storium, at Kirkens Regnskab, for saa vidt det vedkom ham, for Regnskabsaaret
1. Maj 1876 30. Apr. 1877 var blevet afsluttet med et Underskud af 6810 Kr.
71 O., hvortil Udgifterne til Søndagsklokken, Assurancer og nye Tæpper navnlig
havde bidraget. Dette Underskud havde han midlertidig afholdt af Beholdningen
fra Hvidovre Kirke og Kirketienden af Hvidovre By, og begjærede herpaa Konsi-
storiums Approbation. Han tilføjede — idet han bemærkede, at i det mindste en
Del af Hvidovre Kirketiendes opsparede Beløb rimeligvis vilde tilfalde Frue Kirke,
naar Ministeriet en Gang fik truffet Afgjørelse i saa Henseende —, at Frue Kirke
forhaabentlig i Løbet af Regnskalisaa-et 1877 — 78 vilde være i Stand til at til-
bagebetale til den oven nævnte Beholdning, hvad der nu toges deraf, og at denne
Beholdning saaledes kunde blive bragt til den Størrelse, i hvilken den maatte holdes
til Disposition for den eventuelle Fordeling. Konsistorium meddelte den begjærede
Approbation under 30. Juni. Det tog imidlertid heraf Anledning til i Skrivelse
af 2. Juli næst efter til Ministeriet at udtale sit indstændige Ønske om, at Sagen
om Hvidovre Kirkes Retsforhold, der nu havde været forelagt Ministeriet i over 2
Aar, i en nogenlunde nær Fremtid maatte finde sin Afgjørelse. Medens Konsi-
storium paa den ene Side troede, at Sagen fra dets Side ved den af et nedsat
Udvalg afgivne og til Ministeriet indsendte Betænkning var saaledes forberedt, at
den i sine Hovedpunkter ikke kunde være tvivlsom, medførte den fortsatte Udsky-
delse af Afgjørelsen baade den Mislighed, at større Summer, hvis endelige An-
vendelse var uafgjort, stadig maatte holdes til Disposition, og den, at Bestyrelsen
af det akademiske Værgemaal for Frue og Hvidovre Kirker maatte ske ved Kon-
stitution og for et Vederlag, der ikke stod i n^get rimeligt Forhold til den
Byrde, som derved paalagdes den konstituerede Værge, samt at Universitetet i det
hele i en væsentlig Grad gik glip af sine historisk og retlig begrundede Fordele
af Patronatsforholdet over Frue Kirke. Konsistorium rettede derfor det indtrængende
Andragende til Ministeriet, at det vilde gjøre de fornødne Skridt, for at denne Sag
kunde finde en endelig Afgjørelse.
— Efter Inspektionens Indstilling har Konsistorium under 31. Avg. 1876 bifaldet,
at der til nye Tæpper i Koret, Midt- og Tværskibet samt
under Orgelet anvendtes et Beløb af.................. 2150 Kr. 80 O.
at der til nyt Tøj til Knæfald om Aiteret, Bænke i Skrifte-
stolene o. s. v. anvendtes........................... 925 - 50 —
samt at der til Anskaffelse af et nyt Fløjels Alterklæde med
Guldborter anvendtes.............................. 270 — „
i alt... 3346 Kr. 30 O,
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
275
og under 19. Jan 1877 ligeledes bifaldet, at der til nye Tæpper i Kirkens Side-
gange langs Apostelfigurerne anvendtes i alt 417 Kr. 33 O.
Under 22. Febr. 1877 har Konsistorium efter Inspektionens Indstilling bi-
faldet, at der anvendtes et Belob af indtil 226 Kr., for at der paa Kirkegulvet
kunde indrettes Flåds for de kongelige Personer paa den af Inspektionen nærmere
angivne Maade.
Ligeledes har Konsistorium efter Indstilling under 22. Febr. bevilget, at der
anvendtes 35 Kr. til Auskaffelse af et Bord i Kirkeu til Brug for Kantoren og
under 22. Marts, at der anvendtes 135 Kr. 76 0. til Anskatfelse af Gardiner for
4 Fag Vinduer i Kirken.
Endelig har Konsistorium ligeledes efter Indstilling bevilget, at der til Efter-
syn af samtlige Gasledninger, Anskaffelse af Kuppelbeholdere m. m. anvendtes
indtil 280 Kr.
—	Da de store Udbetalinger, som Kirken i Decbr. Maaned 1876 maatte
udrede for Søndagsklokken og de nye Tæpper, tilsammen henved 8000 Kr., i den
Grad havde medtaget den disponible Beholdning, at der næsten intet var tilovers
til at afholde de Udgifter, som maatte forefalde, indtil nye Indtægter indkom,
navnlig ved Tienden og Landgilden, som først kunde ventes at være indkomne i
April Maaned 1877, meddelte Konsistorium under 2. Jan. 1877, efter Indstilling
fra den konstituerede akademiske Værge, denne Bemyndigelse til at erholde udbe
talt af Kirkens Kapital et Beløb af indtil 4000 Kr., for dermed at afholde løbonde
Udgifter for Kirken, mod at det af Kapitalen udtagne Beløb atter blev indbetalt,
saa snart Regnskabsaarets Indtægter tillode det.
—	Konsistorium har under 26. Apr. 1877 bevilget, at Betalingen for Kirkens
Belysning og Opvarmning ved 2 Koncerter, som Kirkens Kor i Marts Maaned
med Biskoppens Tilladelse havde afholdt i Kirken, bleve eftergivne, samt at frem-
deles samme Eftergivelse ti'istodes ved Korets Koncert til Fordel for „Syge- og
Pensionskassen for Frue Kirkes Kor".
—	Ministeriet har i Skrivelse af 27, Jan. 1877, af Hensyn til det ønskelige
i saa vidt muligt at bevare udmærkede eller særdeles fortjente Mænds Gravsteder,
saa vel som de Gravminder, der have Betydning som Kunstværker, anmodet Konsi-
storium som Patronat for Frue Kirke om, idet det har henvist til, hvad der i
Reskr. 11. Juli 1828 §§ 1 ug 2 er forordnet med Hensyn til Assistenskirkegaardene
uden for Nørreport, at foranstalte, at det for Fremtiden iagttages, at der, forinden
noget Monument eller nogen Ligsten paa Frue Kirkes Assistenskirkegaard efter
sket Indkaldelse borttages fra vedkommende Gravsted, gjøres Indberetning til
Ministeriet, ledsaget af Patronatets eller Kirkeinspektionens Ytringer om Mindes-
mærkets Kunstværd samt af øvrige fornødne Oplysninger, saaledes at Monumentet
eller Ligstenen forbliver urørt paa Graven, indtil Ministeriets Bestemmelse er
meddelt
Efter at Konsistorium, foranlediget ved denne Skrivelse, gjennem den kon-
stituerede Værge havde modtaget en Indberetning fra den konstituerede Graver ved
Assistenskirkegaarden om nogle Gravsteder og Monumenter, til hvis Vedligeholdelse
ingen privat vidstes at være villig eller kunde ventes at findes villig, nemlig
Digteren O. J. Samsøes, Konferensraad Hans Koefoeds, Kommandørkaptejn E. W.
Stibolts, Etatsraad, Professor Abraham Kalis samt Filosofen Christian Hornemanns,
bemyndigede Konsistorium, der fandt, at der paa Grund af Personernes Betydning
35*
276
Universitetet 1876 — 1877.
og Monumenternes Beskaffenhed ikke burde være Talo om at borttage de sidste
og disponere over Pladsen, ved Skrivelse af 2. Juli 1877 Inspektionen til at lade
de fornødne Udgifter ved Vedligeholdelsen indtil videre afholde af Kirken.
— Konsistorium har under 21. Febr. 1877 tilladt, at Kirken overtager
Vedligeholdelsen af afgangne Krigsassessor Koops og ligeledes afdøde Hustru
Gerhardine Augusta Koops Gravsted paa Frue Assistenskirkegaard litr. M. Nr.
24, omgivet med et lavt Jærngitter og forsynet med Marmortavle med forgyldt
Indskrift samt en Jærnstol, i det Tidsrum, for hvilket Gravstedet er kjøbt, nemlig
indtil den 23. Febr. 1926, mod Erlæggelsen af det dertil i Testamentet fastsatte
Beløb af 400 Kr. I Skrivelsen til Boets executor testamenti herom bestemtes
den Forpligtelse, som Kirken efter de af Konsistorium fastsatte almindelige Regler
paatager sig, saaledes, at den gaar ud paa at vedligeholde Gravstedet i ordentlig
og anstændig Stand, med fornøden Reparation og Maling, men uden nogen For-
nyelse af Ligsten, Monument ell. desl., samt med Pasning af Træplantning og
Buske, dog heri undtaget Fornyelse af Blomster og andre Zirplanter. Idet Konsi-
storium bemærkede, at disse almindelige Regler vilde komme til Anvendelse paa
det omspurgte Gravsted, bemærkede det særlig, at Kirken paatog sig at vedlige-
holde Forgyldningen af Indskriften paa Marmortavlen saaledes, at denne til enhver
Tid var i god og forsvarlig Stand.
Ved at meddele Inspektionen Underretning herom, bemærkede Konsistorium,
at der, da det i Skrivelsen til executor testamenti var bestemt, hvor vidt Kirkens
Forpligtelse strakte sig, ikke vilde blive Spørgsmaal om Udstedelsen af en saadan
Deklaration, som omtaltes i Inspektionens Skrivelse af 14. Febr. 1873, jfr. Univ.
Aarb. 1871—73 S. 404, ligesom der ogsaa i Fremtiden, da det fandt, at den
her fulgte Fremgangsmaade af formelle Hensyn var rigtigst, vilde blive forholdt i
Overensstemmelse hermed.
I afdøde Marschandiser C. J. Schmidts Testamente var der fastsat en Kapital
af 200 Kr., som skulde tilfalde Kirken, mod at denne vedligeholdt Gravstedet,
indtil Gravskjødet udløb. Konsistorium tilskrev imidlertid under 2. Juli 1877
Kurator i Boet, at bemeldte Gravsted, hvorpaa der fandtes Monument med Marmor-
kors og indhugget Marmorplade med forgyldte Bogstaver samt forskjellige, temmelig
kostbare Planter, og som var omgivet med Jærngitter, ikke kunde vedligeholdes i
forsvarlig Stand for Renten af 200 Kr., men, efter de fra andre Legatgravsteder
indvundne Erfaringer, mindst vilde udkræve Renten af det dobbelte Beløb, og at
Kirken derfor ikke saa sig i Stand til at paatage sig Vedligeholdelsen for den
tilbudte Sum.
Konsistorium har under 30. Juni 1877 bevilget, at der af Kirkens Midler
anvendes 24 Kr. 58 0. til Maling og Istandsættelse af Kaptejn Godskes Legat-
gravsted og under s. D. bemyndiget Inspektionen til at give Tilladelse til, at der
ikke disponeres over afdøde Prof. Meislings Gravsted, saa længe hans efterladte
tvende Døtre leve, under Betingelse af, at deres Moders Gravsted fornyes paa
regelmæssig Maade samt under Forudsætning af, at begge Gravsteder tilbørlig
vedligeholdes af dem.
Konsistorium har, efter Andragende fra Bestyrelsen for Aalborg Kunst-
forening, ved Skiivelse af 9. Juni 1877 skjænket den det Exemplar i brændt Ler
af Johannesgruppen, som fandtes over Portalen til Frue Kirke, dog saaledes, at
det ikke maatte afhændes, og at det, for det Tilfælde, at Foreningen skulde opløses,
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
277
hjemfaldt til Kirken. Senere har Konsistorium yderligere skjænket Kunstforeningen
en Kasse, indeholdende Brudstykker af Johannesgruppens Figurer samt overdraget
den en Reservefigur, der i sin Tid var anskaffet paa Avktionen over Thorvaldsens
Efterladenskaber for Kirkens Regning for en Sum af 300 Kr.*). Vederlaget for
denne sattes til 75 Kr., dels af Hensyn til, at den havde lidt et Brud paa det
ene Beu, og dels fordi den skjænkede brændt Lers Gruppe havde vist sig at væro
en Del beskadiget. De særlige Udgifter ved Nedtagelsen, som Kunstforeningen
selv skulde bære, udgjorde I'25 Kr.
— Under 22. Febr. 1877 har Konsistorium bevilget Ringer Johansen 40
Kr. som Sygehjælp.
*) Liudes Mcdd. 1849—56 S. 1085.