220
Okonomiske Anliggender 1876 -1877.
A.zxcLet -A-fsxxit.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Om Anbringelse af Buster paa Pladsen ni elle ni Universitetet
og Frue Kirke.
I Aaret 1856 henvendte en Komite, der havde dannet sig for Tilveje-
bringelsen af en Buste af afdøde Prof. J. F. Schouw, sig til Konsistorium
med Anmodning om, at denne Buste (af Bissen sen.) maatte blive opstillet paa
Pladsen mellem Universitetet og Frue Kirke, paa F'ortovet lange- Universitets Byg-
ningen, uden for en af Lisenerne mellem Kommunitets Bygningen og Universitets
Portalen i omtrent 1 V« Alens Afstand fra Muren. I Konsistorium havde man
imidlertid Betænkelighed herved ; og da Busten ikke passende kunde opstilles op
til Kirkens Mur, valgte man med Kommunalbestyrelsens Samtykke at anbringe
den for den østlige Ende af Pladsen, nærmest Fortovet paa Universitetets Side.
I Aaret 1863 var den anden Buste, Weyses (af Bissen sen.), færdig, og vedkom-
mende Komite begjærede Konsistoriums Tilladelse til at maatte anbringe denne og
Schouws Buste op til Universitets Bygningen, mellem det første og det andet Vindue
paa hver Side af Indgangsdøren. Man havde særlig valgt Pladsen paa Universi-
tetets Side som den, der nærmest egnede sig til at modtage Billeder af bortgangne
Mænd, som i en eller anden Retning havde indlagt sig Fortjeneste at det aandelige
Livs Udvikling i Danmark, idet man i øvrigt gik ud fra, at en Omflytning ved
en fremtidig Forøgelse af Antallet af Buster let vilde kunne foretages. Sagen
blev forelagt for den akademiske Lærerforsamling, der imidlertid nægtede at give
den begjærede Tilladelse, og Busten blev derefter anbragt paa samme Side af
Pladsen som Schouws Buste.
Spørgsmaalet om den hensigtsmæssigste Plads for Anbringelsen af Buster
paa Pladsen mellem Universitetet og Frue Kirke opstod paa ny, da en Buste af
Biskop Mynster (af Stein) i Aaret 1875 var tilvejebragt. Den paagjældende
Komite agtede at opstille den paa Fortovet paa Kirkens Side lige over for den
f
Anbringelse af Buster paa Universitets Pladsen.
221
vestre Universitetsport, 5 Alen fra Kirkens Mur; men da en saadan Opstilling
efter Konsistoriums Skjøn ikke vilde være heldig, henvendte det sig til Komiteen,
og foreslog den at stille de til Bustens Opstilling allerede paabegyndte Arbejder i
Bero, indtil der var vedtaget en bestemt Plan for Anbringelsen af Buster paa
Pladsen, for hvilken det da ogsaa vilde blive Opgaven at vælge en anden Opstil-
ling af Schouws og Weyses Buster, end den nu værende, som ikke kunde anses
for heldig. Konsistorium erklærede sig villigt til, for saa vidt Komiteen gik ind
paa denne Henstilling, ufortøvet at gjøre Skridt til, at en saadan Plan kunde
blive tilvejebragt. Komiteen gik imidlertid ikke ind herpaa, da den ønskede at
afsløre Busten den 8. Novbr. s. A., paa Biskop Myusters lOOaarige Fødselsdag,
men meddelte senere Konsistorium, at den havde tilbageholdt 200 Kr. af det til-
stede værende Overskud til en eventuel Flytning af Monumentet, naar en samlet
Plan, tilvejebragt af rette vedkommende, maatte medføre en saadan. Da Disposi-
tionen over Pladsen i Henhold til Reskr. 12. Maj 1853 tilkommer Magistraten, var
det Forudsætningen for at opnaa et Resultat, at denne var villig til at indtræde i
Forhandling herom med Konsistorium som Repræsentant baade for Universitetets
og Kirkens Interesser af en skjønnere og harmonisk Prydelse af Pladsen. Konsi-
storium anmodede derfor i Skrivelse af 16. Novbr. 1875 Magistraten om at dele-
gere en eller flere Mænd, blandt disse da særlig Stadsbygmesteren, til at forhandle
med Konsistorium om denne Sag, idet Konsistorium, i Tilfælde af bekræftende
Svar fra Magistraten, ligeledes paa sin Side vilde delegere nogle Mænd til at del-
tage i Forhandlingen. Herpaa svarede Magistraten imidlertid under 4. Decbr.
næst efter, at den i ethvert Tilfælde for Tiden ikke kunde medvirke til en Flyt-
ning af de paagjældende Buster, men at den vilde have sin Opmærksomhed hen-
vendt herpaa ved en yderligere Opstilling af Mindesmærker paa den omhand-
lede Plads.
Under 18. Jan. 1876 meddelte Komiteen Konsistorium, at Varetagelsen af,
hvad der angik Mynsters Monument, fremtidig var overdraget Sjællands Biskop
som Bestyrer af Biskop Mynsters Jubilæumslegat, samt at dot ved Indbetalingen
af det foran nævnte Overskud til Forøgelse af Legatets Grundkapital var forbe-
holdt, at Bekostningen til en mulig Flytning af Monumentet blev udredet af Le-
gatet, naar den foretoges efter Vedtagelsen af en fuldstændig Plan for den frem-
tidige Ordning af Monumenterne paa Pladsen, og denne Plan iuden et Tidsrum af
et Aars Tid var bifaldet af Magistraten, Konsistorium, Biskoppen og Inspektionen
for Frue Kirke. Konsistorium fornyede derfor i Skrivelse af 11. Febr. næst efter
sin Anmodning til Magistraten, idet det i øvrigt henstillede til Magistraten, hvor-
ledes den vilde foreslaa Forhandlingerne om Planen ordnede, for at alle Interesser
kunde blive iagttagne og særlig de af Komiteen stillede Betingelser fyldestgjorte.
Magistraten tilskrev herefter under 2. Marts Konsistorium, at den fremdeles havde
Betænkelighed ved at delegere nogen til Vedtagelsen olier Udarbejdelsen af en
saadan Plan, men at den ansaa det for rigtigst, om en saadan fremkom fra Kon-
sistorium, eller at der i ethvert Fald blev givet en Antydning i denne Retning,
omfattende den eventuelle Flytning af de nu værende Monumenter og Pladsen
lor nye Monumenter samt Afholdelsen af Udgifterne dermed. Konsistorium
nedsatte derpaa et Udvalg, bestaaende af Professorerne Ussing og Schmidt
samt Docent Jul. Lange, der efter fornøden Forhandling med Bygnings-
inspektøren, Etatsraad Hansen, og andre Kunstnere, hvis Raad Udvalget
maatte ønske at høre, skulde gjøre Forslag til en saadan Plan for
222
Økonomiske Anliggender 1876 —1877.
Anbringelsen af Monumenter samt udtale sig om Udgifterne ved Flytningen af
de nu værende Monumenter. Konsistorium modtog derefter et med en Tegning og
et Overslag bilagt Forslag, hvorefter Busterne maatte anbringes enkeltvis midt
foran Murpillerne mellem Vinduerne, saaledes at der blev Plads til 6 langs med
Frue Kirke og paa Universitetets Side til 4, eventuelt 6, paa de paa Tegningen
nærmere antydede Steder. Dette Forslag tiltraadte Konsistorium, og i Skrivelse
til Magistraten af 5. Juli 1876 udtalte det, at man ved at opstille Busterne paa
denne Maade efter dets Skjøn vilde opnaa en Skjønhedsvirkuing og Harmoni, som
vilde være til en sand Prydelse for Pladsen. Hvad angik Flytningen af de nu
værende Monumenter, ansaa Udvalget det for rettest, at denne opsattes, indtil man
erholdt en fjerde Buste, og heri erklærede Konsistorium sig enigt. Udgifterne til
Flytningen anslog Udvalget til 800 Kr. for hver Buste. Til Dækning heraf havdes
kun de oven for nævnte 200 Kr. for Mynsters Bustes Vedkommende, men Komi-
teerne for de fremtidige Buster vilde formentlig kunne skaffe ogsaa de hertil for-
nødne Midler til Veje. Under Forudsætning af, at Magislraten tiltraadte Planen,
erklærede Konsistorium sig villigt til, hvis det maatte ønskes af Magistraten, at
foretage de yderligere Skridt, som maatte anses for nødvendige, navnlig med Hen-
syn til de foreliggende Udtalelser fra Komiteen for Mynsters Buste. Hvad der i
Henhold til den Plan, der vedtoges, inaatte være at paalægge Komiteen for frem-
tidige Busters Anbringelse paa Pladsen, haabede Konsistorium, at Magistraten som
den, der var raadig over denne og gav Tilladelsen til Anbringelsen, vilde varetage,
idet Konsistorium i øvrigt tilbod sin Bistand hertil.
Magistraten indhentede Erklæringer over denne Plan fra Kunstakademiet,
Sjællands Biskop som den, hvem Tilsynet med Monumentet for Mynster var over-
draget, og Inspektionen for F'rue Kirke. De tvende først nævnte Avtoriteter ud-
talte sig for Planen. Kirkeinspektionen udtalte, at den vel ikke havde noget at
erindre mod Planen i dens Almindelighed, o: at Busterne anbragtes paa de beteg-
nede Pladser paa Fortovene i en passende Afstand fra Murene, men at den for-
udsatte, at der vilde blive sørget for, at Udførelsen af Planen blev lagt i Hæn-
derne paa ert særlig, for dette Ojemod dannet Komite, i hvilken alle de her i
Betragtning kommende Myndigheder bleve repræsenterede, og som da vilde have
at tage Bestemmelse om saadmne, i det enkelte gaaende, ikke ved Planen afgjorte
Spørgsmaal, som angaaende Afstanden fra Murene, om hvorvidt der ene skulde
begyndes med Opstillingen paa Universitetets Side, om Ordningen af Busterne, om
der skulde ventes, indtil i det mindste en fjerde Buste blev anskaffet, eller om
der skulde begyndes strax o. desl.
Ved under 2. Jan. 1877 at sætte Konsistorium i Kundskab herom, bemær-
kede Magistraten, at den ej heller havde noget at erindre mod den paatænktc Op-
stilling af de forskjellige Monumenter, men tilføjede, idet den i Henhold til Kon-
sistoriums Henstilling ansaa det for rettest, at dette fremdeles tog Initiativet i
denne Sag, at Magistraten ikke kunde give noget Tilsagn om Bidrag Ira Kom-
munen til den paatænkte Omflytning og Opstilling af Monumenterne.
2. Overdragelse af et Fæstehus til Fæsterskens Svigersøn.
1 F'ølge Universitets Direktionens Resolution af 4. Avg. 1846 og Reversal-
fæstebrev af 22. Apr. 1847 havde Klokker og Graver ved Gladsaxe Kirke Chri-
Overdragelse af et Fæstehus.
2'2'S
stoffer Pedersens Enke Fæste paa et Kirken tilhørende Hus med Have og Vænge
sammesteds. Enken, der var over 70 Aar gammel, androg om Tilladelse til at
afstaa Fæstet til Svigersønnen Peder Christensen, og Kvæstor udtalte sig i denne
Anledning herom i Skrivelse til Ministeriet af 23. Sept. 1876. Efter at have
oplyst, at det hele Areal var 2600/i4ooo Td. Land eller 1V2 Skp. Land, skyldsat
under Matr. Nr. 45 for 1 Fdk. Hartk. uden særlig Gammelskat, samt at den
aarlige Afgift var 12 Kr. og at der i Indfæstning blev betalt 100 Kr., bemærkede
han, at han ikke kunde tilraade at sælge Huset til Ejendom eller Arvefæste, lige-
som det ogsaa i sin Tid var undtaget fra Afhændelse i Medfør af Lov 24. Apr.
1860 § 1 om Salg af beneficeret Gods m. v. Da Jorden laa tæt op til Kirkens
Ringmur, var der nemlig en Mulighed for, at der en Gang i Tiden kunde blive
Spørgsmaal om at inddrage Ejendommen til Kirkegaardens Udvidelse, hvilket dog
ikke vilde kunne ske, med mindre det mellemliggende Arvefæstehus, som i 1836
var solgt, kunde tilbagekjøbes paa rimelige Vilkaar. Men i ethvert Fald var det
godt, at Kirken ejede et Hus tæt derved, som kunde afgive Bolig for Klokkeren,
og ved at sælge fik desuden Kjøberen og Efterkommerne en saadan Raad ghed over
Jordstykkerne, som let kunde blive mindre heldig for Kirken. Derimod kunde der
formentlig ikke være noget til Hinder for, at det blev bortfæstet til Enkens Svigersøn,
der var i en Alder af 42 Aar, naar Afgiften forhøjedes til et passende Beløb efter
de nu værende Forhold og Husets heldige Beliggenhed i en folkerig By ikke langt
fra Hovedstaden, og naar der i Indfæstning betaltes det dobbelte af, hvad der blev
givet i 1846.
Efter Kvæstors Indstilling bifaldt Ministeriet derefter under 12. Oktbr. 1876,
at det ommeldte Hus maatte, naar den nu værende Fæsterske Christoffer Peder-
sens Enke havde fraskrevet sig sin Fæsteret, bortfæstes til handes Svigersøn Peder
Christensen fra 1. Jan. 1877 at regne, paa følgende Vilkaar:
1.	I aarlig Afgift til Universitetet som Ejer af Gladsaxe Kirke svares 25 Kr.
ved hvert Aars Udgang, og hvorfor Udpantningsret betinges. End videre be-
taler Fæsteren alle Skatter, Afgifter, Tiender og Byrder af Ejendommen saa
vel som Brandkontingentet uden Deltagelse af Universitetet.
2.	Han giver sin Svigermoder for hendes Livs Tid frit Husly og Underhold samt
en passende Begravelse efter Egnens Skik og Brug; men for øvrigt maa
Huset ikke bebyrdes med nogen som helst Aftægt.
3.	I Indfæstning betales kontant 200 Kr. Naar dette Beløb er indbetalt tillige
med den nu værende Fæsterskes Afgift for Aaret 1876, samt naar thun hat-
sat Huset i forsvarlig Stand, og det ved lovligt Syn uden Mangler er over-
leveret den tiltrædende Fæster til Vedligeholdelse, vil der blive udstedt sæd-
vanligt Fæstebrev, hvori navnlig betinges, at der ikke maa opføres nogen
Bygning, Skur, Svinehus ell. desl. i Vænget, og at Kiugmuren ikke maa
kommes for nær ved Jordens Behandling, da Fæsteren i modsat Fald maa
give fuld Skadeserstatning.
4.	Han betaler alle med Synet og Fæsteoverdragelsen forbundne Omkostninger.
3. Sammenlægning af 2 A r v e f æs t e e j e 11 d o ni 111 e.
I Følge tinglæst Adkomst er A. F. Beyer Ejer af følgende 2 Arvefæsteejen-
domme under Universitetsgodset i Herringløse By, Hvedstrup Sogn, Kjøbenhavns Amt:
224
Økonomisko Anliggender 1876—1877.
Hovedparcellen af Mannøgaard Matr. Nr. 4 a, c. 422/u Td. Land, Hartk.
3 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. 21 4 Alb., Gammelskat 66 Kr. 95 0, aarlig Afgift af hver
af Kornsorterne Rug, Byg og Havre 6 Tdr. 2 Skpr. xl% Fdk., Pengeafgift
31 0., samt
Hovedparcellen af Mulebjerggaard Matr. Nr. 5 a, c. 486/h Td. Land, Hartk. 4
Tdr. 3 Fdk. 2•', 4 Alb., Gammelskat 64 Kr. 72 0., aarlig Afgift af hver af Korn-
sorterne Rug, Byg og Havre 5 Tdr. 5 Skpr., Pengeafgift 70 0.
Disse 2 ved Siden af hinanden liggende Gaarde ønskede han at sammen-
lægge, saaledes at de meget simple Bygninger paa først nævnte Gaard bleve ned-
brudte, og derefter at drive samtlige Jorder fra Mulebjerggaard. Hans Andragende
herom indsendtes af Kvæstor til Ministeriet med Skrivelse af 23. Septbr. 1876.
Kvæstor bemærkede heri, at i Følge de oprindelige Arvefæsteskjøder henholdsvis
af 15 Apr. 1809 og 19. Avg. 1844 skulde hver af Hovedlodderne stedse for-
blive en særskilt cg fri Ejendomsgaard, hvis Jord ikke maatte lægges til nogen
anden Gaard, og Universitetet var saaledes berettiget til at modsætte sig Sammen-
lægningen. Men da begge Ejendomme vare Arvefæste under Universitetets Gods,
og den Afgang i Sikkerheden for Arvefæsteafgift og Rekognition, som bevirkedes
ved, at nogle gamle Bygninger nedlagdes, fuldkommen blev erstattet derved, at
den samlede Ejendom kom til at udgjøre en værdifuld Gaard med 901/'2Td. Land,
vilde der næppe fra Stiftelsens Side være Grund til at nægte det ansøgte Sam-
tykke, naar de samlede Afgifter herefter sikredes og betaltes under et. Efter
Kvæstors Indstilling bifaldt Ministeriet derefter under 12. Oktbr. s. A., at det
maatte tilkjendegives vedkommende, at der fra Universitetets Side intet havdes at
erindre mod den attraaede Sammenlægning af de nævnte Hovedparceller, naar
Arvefæstegaardejer A. F. Beyer, saafremt Sammenlægningen ved endelig Bevilling
tillodes og denne effektueredes, udstedte og lod tinglæse en Deklaration, hvorved
han vedtog, at den samlede Arvefæsteafgift og Rekognition ved Ejerskifte for
Fremtiden blev piioriteret ikke i de enkelte Hovedparceller, men i den samlede
Ejendom med Bygninger, Besætning, Inventarium og Afgrøde.
4. Øm Dækning af Universitetets Underskud for 1876—7 7.
Forinden Universitetet fik Tilskud fra Statskassen, havde det, væsentlig som
Følge af de store Udgifter ved Anlæget af den nye botaniske Have, et Underskud
for Finansaarene 1873—74 og 1874—75 af tilsammen 353,008 Kr. 34 0., der
i Følge Ministeriets Resolutioner af 30. Maj 1873 og 10. Apr. 1875 laantes hos
Kommunitetet mod 4% Rente. For 1875—76, da der første Gang blev bevilget
Bidrag fra Statskassen, var Underskuddet 20,962 Kr. 36 0, der uden Laan blev
dækket af Universitetets kontante Beholdning, som, navnlig ved Indfrielse af nogle
Panteobligationer, dertil var tilstrækkelig. For 1876 — 77 vilde Underskuddet blive
henved 24,000 Kr., eller efter Fradrag af Formuesomsætning c. 16,000 Kr., der
vilde komme til at mangle i Kontanter. Efter Foranledning af Kvæsturens Bog-
holder forespurgte Kvæstor derfor i Skrivelse til Ministeriet af 18. Juni 1877 med
Hensyn til den nær forestaaende Afslutning af Regnskabet, om der ogsaa for
1876—77 skulde optages et Laan hos Kommunitetet, hvilket bedst vilde stemme
med, hvad der ved Behandlingen i Folketinget af Finanslovforslaget for 1873—74 blev
udtalt af Ordføreren paa Finansudvalgets Flertals Vegne, naar han ytrede, at det
Om Dækning af Universitetets Underskud.
225
ingenlunde var dettes Mening, at Universitetet skulde spise sin Formue op, Folke-
tingstid. 1872 — 73 Sp. 4619, en Mening, som man dog ikke længere syntes at
vedkjende sig, Rigsdagstid. 1876 — 77 Tillæg R, Sp. 1233—34, VII.
Naar der maatte optages det omhandlede Lnan hos Kommunitetet, begjærede
han end videre Ministeriets Bestemmelse, om der kun skulde laanes, hvad der be-
høvedes til Dækning af det kontante Underskud (c. 16000 Kr.) eller, ligesom i
18Y3 — 74 og 1874 — 75, hvad der behøvedes til at dække det virkelige Under-
skud (c. 24000 Kr.), hvilket sidste vilde være ønskeligt, navnlig dersom det
Forslag, der paa Finanslovudkastet for 1878—79 skulde optages om Gjældens
Eftergivelse, ogsaa maatte omfatte Laanet for 1876—77.
Det vilde være meget beklageligt, om det skulde komme saa vidt, at Uni-
versitetet hvert Aar maatte angribe sin rentebærende Kapital for at gjøre Udvej
til de til dets Existens fornødne Midler. Skulde Ministeriet imidlertid anse det
for uomgjængelig nødvendigt, at der for at faa Laan hos Kommunitetet maatte
afgives et tilsvarende Beløb af Universitetets Aktiver, vilde det formentlig være
rigtigst at afgive en Panteobligation, lydende paa det Beløb, der strax maatte
forskaffes i Kontanter, altsaa i nærværende Tilfælde omtrent 16000 Kr.
At afslutte Universitetets Regnskab for 1876 — 77 med et kontant Underskud,
vilde formentlig findes at være inkorrekt, og det vilde ej heller gavne; thi hverken
i 1877—78 eller i Fremtiden vilde der blive Balance, saa længe Staten kun til-
skjød 50000 Kr. aarlig. Til Oplysning herom tilføjede han, at for Finansaaret,
1877- 78, i hvilket saa godt som slet ingen extraordinære Udgifter eller Hoved-
istandsættelser forefaldt, vilde der, naar den den 1. Febr. 1877 satte gode Kapitels-
taxt lagdes til Grund i Stedet for de paaregnede lavere Priser, og naar det forud-
sattes, at Forudbetalingen paa Jordebogsafgifterne til 31. Marts 1878 forblev
omtrent uforandret og den ofte bebudede Examenskommission ikke blev oprettet,
dog blive et Underskud paa over 34000 Kr.
Under 20. s. M. tilskrev Ministeriet Kvæstor, at Universitetets Underskud
for 1876—77 vilde være at dække ved Afgivelse af Prioritets Obligationer af det
omtrentlige Beløb, som den virkelige Underbalance ved Regnskabets Afslutning
vilde udgjøre, til Kommunitetet, mod at dette kontant afgav Obligationernes Paa-
lydende til Universitetets Kasse.
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Den polytekniske Læreanstalts Bygningsvæsen.
Den i Aarbogen for 1875 — 76 omtalte Plan til Opførelse af en ny Bygning
for Læreanstalten paa den botaniske Haves Grund var paa Grund af den korte
Tid af omtrent en Maaned, der blev givet til dens Udarbejdelse, ikke saa om-
hyggelig gjennemarbejdet som ønskeligt. Planen blev derfor i Løbet af Sommeren
1876 nøje gjennemgaaet, og efter Forhandlinger med Bestyrelsen og de Lærere,
som bestyre særegne Samlinger, eller hvis Undervisning fordrer egne Lokaler,
foretog Arkitekt Gnudtzmann de nødvendige Forandringer for at opnaa den til-
sigtede mere hensigtsmæssige Beliggenhed og bedre Belysning for flere Lokalers
Universitets Aarbog.	29