Examina. 205 nyttig for Undervisningen, overtog den efter Opfordring at fremme denne Sag. Den har derefter udgivet Prof. Holmbergs Forelæsninger over „Kundering", Lektor Freuchens over „Landmaaling og Nivellering" og Prof. Steens over „rationel Me- kanik". De ere alle gjennemsetc og til Dels udarbejdede af vedkommende Lærere og trykte i et Antal af 150 Exemplarer. End videre er der begyndt paa Tryk- ningen af Prof. HoLens Forelæsninger over „kemisk Fysik" (300 Expl.) og Prof. Holmbergs over „Havnebygning". De med Udgivelsen forbundne Udgifter, som først efterhaanden atter ved Salget erstattes, ere hidtil blevne udredede af det „private Ingeniørfond" (se Univ. Aarb. 187L—73 S. 280.) II. Examiiia. Betalingen for Adgang til Examen for „examinerede Kemikere" blev ved Ministeriets Resol. af 5. Decbr. 1870 bestemt til 20 Kr„ det samme som betales for en partiel Examen. Ved kgl. Resol. af 18. Juni 1877, bekjendtgjort under 21. s. M. (Lovtid. S. 119), blev Tilladelsen til at holde nævnte Examen forlænget indtil videre. Fritagelse for Adgangsexamen blev ved Ministeriets Kesol af 25. Juli 1870, i Lighed med, hvad der blev tilladt under 4. Januar 1875*), indrømmet en Discipel i en lærd Skole, som der havde taget Realafgangsexatnen af højere Grad med 68 Points, paa Betingelse af, at han, som med Ministeriets Tilladelse fulgte Undervisningen i 5te og 6te Klasse i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, blev prøvet i alle Afgangsfag med Undtagelse af et, der senere skulde bestemmes, og opnaaede en Karakter, som svarede til Godt i Gjennemsnit for samtlige de Fag, hvori han blev prøvet, og tilmed for Mathematik og Fysik ikke fik nogen Karakter under Godt. Ved Ministeriets Resol af 22. Novbr. 1876 blev en Sekondlieutenant fritaget for Adgangsexamen, da han ved Ofticerskolen havde bestaaet Afgangsexamen for næst ældste Klasse. B. Tilstand og Virksomhed. J. Bestyrelse og Lærerpersonale ni. v. Da der i dette Undervisningsaar ikke er foregaaet nogen Forandring i Be- styrelsen eller i Lærerpersonalet, henvises i saa Henseende til Aarbogen for 1875-76 S. 193. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning er blevet benyttet, anføres: 1 Efteraars Halvaaret 1876 benyttedes Undervisningen af . 176 Examinander, — — — 80 andre Deltagere. I alt af.. 256 Deltagere. 1 Foraars Halvaaret 1877 ........................... 142 Examinander, — — — 55 andre Deltagere. I alt af 197 Deltagere. *)Univ. Aarb. 1873-75 S. 342. 20fi Den polytekniske Læreanstalt 1876—1877. De 8 Koinmunitetsstipendier a 300 Kr. for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, tilstodes for Finansaaret 1870 — 77: H. V. A. Beckmann, D. Berg', P. B. C. Kinch, A. N. Kornerup, C. J. G. Lauritzen, V. P. E. Liisberg, N. R. Meyer og F. V. F. A. Ollgaard. Det Classenske Fideikommis's Bidrag blev i samme Aar med Direktionens Samtykke anvendt til 0 Stipendier å 100 Kr., som tilstodes: C. A. A. Capito, F. F. V. Johannsen. H. C. V. Møller, A. C. V. Petersen, F. Cl. Sand og C. J. B. Winsløw. — Af storre Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne er der sket følgende: Til den fysiske Samling en Modstandsmaaler; til Modelsamlingen en Model af et Par helieoidale Tandhjul, af Dampskibsbroen ved Kvæsthusgade og af Broen over Nyhavn; til den teknologiske Samling en Skydelære med Nonius i Etui. II. Forelæsninger, øvelser Exkursioner. Efter Bestyrelsens Indstilling under 4. Juni 1877 blev det ved kgl. Kesol. af 27. s. M., bekjendtgjort under 2. Juli (Lovtid. S. 127), bestemt, at Betalingen for fuldstændig Deltagelse i Læreanstaltens Undervisning, som hidtil erlagdes kvar- talsvis, herefter skulde opkræves halvaarsvis. Grunden til denne Forandring var navnlig, at da Foiaars Halvaarenes Undervisningstid er ulige fordelt i dets tvende Kvar- taler, idet det forste holder sine fulde tre Maaneder, hvorimod Forelæsningerne i dot sidste Kvartal kun vare IV3 Maaned, løste de studerende ofte for at spare kun Adgangskort til det første Kvartal, og forsømte Forelæsninger og Øvelser i den forholdsvis kortere Rest af Halvaaret. For Forelæsningernes Vedkommende var dette Forhold til Skade for de studerende, og for Øvelsernes, navnlig i Labora- toriet, bevirkede det ringere Besøg i Kvartalet Maj-Juli et forøget'Besøg i de tre andre Kvartaler, hvorved den allerede indskrænkede Plads endnu mere blev formindsket. — Som tidligere anført, ere Læreanstaltens Elever med Hensyn til Fore- læsningerne over Kemi, Krystallografi, Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, samt til Laboratorieøvelserne i organisk Kemi henviste til Universitetet, og Antallet af Deltagere ved disse Forelæsninger og Øvelser er derfor ikke anført i neden staaende Fortegnelse over Forelæsninger og Øvelser. Efteraars Halvaaret 1876. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometrien og Integration af Differentialligninger....... 6 Timer, 43 Delt. J. F. Johnstrup, Prof. Ord., almindelig Geognosi............ 3 — — — Jordbundslære ................ 3 — Julius Thomsen, Prof. Ord., Metalloiderne, 5 Timer til den 30. Septbr., derefter.................................. 3 — L. F. Holmberg, Professor, Vej- og Jærnbanebygning........ 3 — — Brobygning ................... 3 — — — Vandløbsregulering og Kanalbygning 4 — Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, Metallerne, fra 1. Oktbr.......2 — — — kvantitativ uorganisk Analyse... 2 — Dr. Julius Petersen, analytisk Geometri, Funktionslære og Diffe- rentiationsprinciper................................ 6 -- 23 23 26 00 Porelæsninger, Øvelser og Exkursioner, 207 S. C. Borch, Maskinlære (1ste Del)......*................................4 Timer, 10 Delt. — Maskinlære (2den Del)..........................................5 — 23 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)..................3 — 17 — — — -- (yngre Hold)....................3 — 49 — J. Th. Reinhardt, Professor, Zoologi . . ....................................2 — 23 — Dr. Eug. Warming, Botanik........................................................2 — 25 — C. Christiansen, Varmelære og Magnetisme..............................4 — 107 Øvelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 175 og i 2det Kvartal 160 Deltagere. — i Laboratoriet 81 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 234 Dage a 3 Timer. Foraars Halvaaret 1877. C. V. Holten, Prof. Ord., Elektricitet..........................................3 Timer, 82 Delt. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord , rationel Mekanik................6 — 30 — J. F. Johnstrup, Prof. Ord, Danmarks Geognosi........................2 — Julius Thomsen, Prof. Ord., organisk Kemi................................3 — L. F. Holmberg, Professor, Havnebygning..................................3 — 23 — — — Vanding og Udtørring af Land- distrikter ..........................................2 — 26 — — — Digebygning......................................3 — 23 — Dr. S. M, Jørgensen, Lektor, kvalitativ uorganisk Analyse. .. 2 — Dr. Julius Petersen, Ligningernes Theori, Differential- og Inte- gralregning ..............................................................................6 — 49 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)....................3 — 12 — — — — (yngre Hold)....................3 — 24 — J. Th Reinhardt, Professor, Zoologi............................................2 — 21 — P. P. Freuchen, Lektor, Landmaaling og Nivellering .................3 — 14 — Dr. L. A. Colding, Professor, Opvarmning, Ventilation, Tilledning, og Afledning af Vand fra Byer og Huse ......................................4 - 19 — Aug. Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (1ste Del)..............2 - 80 — Dr. Eug. Warming, Botanik..........................................................2 — 23 — Øvelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 132 og i 2det Kvartal 76 Deltagere. i Laboratoriet 58 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 186 Dage å 3 Timer. i Landmaaling og Nivellering 17 Deltagere. Af Exkursioner er der i Decbr. 1876 foretaget en mindre kemisk-teknisk under Docent Thomsens Ledelse til Fabrikerne ved Kastrup paa Amager og en geognostisk til Bornholm under Prof. Johnstrups Ledelse i Juni 1877. I Anled- ning af den sidst nævnte Exkursion var der paa Finanslovforslaget for 1877 — 78 til Exkursioner optaget extraordinært et Beløb af 400 Kr. til Forøgelse af den ordi- nære Bevilling af 500 Kr., da Deltagelsen i de geognostiske Exkursioner i do senere Aar var saa stor, at de 500 Kr. langt fra vare tilstrækkelige. Da nævnte 400 Kr. ikke bleve bevilgede, inaatte Turen, hvortil der tidligere anvendtes 5 Dage, indskrænkes til 3 Dage, og kunde endda kun udføres ved, at Ministeriet efter An- dragende fra Prof. Johnstrup bevilgede et Tilskud af indtil 200 Kr. af de Moltkeske Legater. I Exkursionen deltoge 51 Polyteknikere (foruden 2 stud. mag.). Den 208 Don polytekniske Læreanstalt 1876 — 1877. sydvestlige Del af Bornholm, som er mest instruktiv i geognostisk Henseende, blev gjennemgaaet, medens den østlige og nordlige Del ikke kunde medtages. Udgif- terne beløb sig til omtrent 12 Kr. pr. Deltager. III. Exainina. 1. Afholdte Examina. Med Ministeriets Tilladelse af 22. Febr. 1876 blev det 5 Dages Projekt ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget og i Mekaniken udført i Decbr. s. A., for at ikke Examen i den paafølgende Januar Maaned skulde strække sig for langt ind i Februar; Examen endte desuagtet først d. 6. Febr. Neden for anføres Resultaterne af den i 1876 holdte Adgangsexamen og af Hovedexamen i 1877 m. m. End videre maa anføres, at 3 Examinander i Efteraaret 1876 have underkastet sig lste Del afExamen i anvendt Naturvidenskab, samt at i Januar 1877 20 Examinander have taget lste Del af Examen i In- geniørfaget. a. Adgangsexamen i Mathematik (Rekj. af 1. Avg. 1857). Sommeren 1876. Følgende 29 have bestaaet Examen (43 havde indstillet sig). Aasted, Ingvar Theodor. Marstrand, Otto Jul., Amorsen, Karl Sev. Jens Grønbech, Marstrand, Vilh. Nic. Immanuel, Andersen, Hans, Metz, Jul, Billenstein, Karl Soelberg, Mortensen, Otto, Boldsen, Oscar, Nix, Rudolph, Fagerlund, Joachim Malthe Elias, Paulsen, Ove Carl Joh., Friis, Holger Theod. Chr., Pontoppidan, Laur. Peter, Gade, Peter Chr Soph., Schiøtt, Fred. Heinr. Georg, Hansted, Jeus Bergelius, Soele, Theod., Harboe, Peter Gunnersen, Svendsen, Jørg. Peter Diderik, Hee, Henry Joh. Nic., Teller, Carl Philip, Holm, Chr. Georg Emil, Wolff, Ellis, Jensen. Joh. Ludv. Will. Vald. Wolff, Otto, Jensson, Bjørn, Wøldike, Peder Rosenstand. Jørgensen, Oscar Ditl. Emil, I Henhold til Lov af 1. April 1871 § 7 bleve følgende 14 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen i Sommeren 1876, indskrevne som Examinander: Buchwald, Henr. Joakim, Kjellerup, Edvard Theod., Caroc, Johannes, Larsen, Simeon Niels Nic., Fangel, Axel Holg. Emil, Lehmann, Alfr. Georg Ludv., Foss, Einar Alexander, Lund, Adam Gottlob, Friis, Carl Chr. Will. Veje, Nohr, Laur. Vilh., Hertel, Har. Chr. Peter lb, Schou, Hans Henr. Holm, Joh. Peter, Starcke, Carl Nik. samt i Følge Resol. af 22. Novbr. 1876: Salto, Arthur Vald., Sekondlieutenant i Artilleriet. Afholdte Examina. 209 b. Examen i anvendt Naturvidenskab. Examinationsfag. Lorenzen, Jo- hannes Theod., Stnd. 1872, Exa- minand og filo- sofiskProve 1873, 1. Del af Exa- men 1875. Meulengracht, Rasmus Alfr., Stud. 1870, filo- sofiskPrøvel871, Examinandl872, 1. Del af Exa- men 1875. Millingc, Will. Hansen, Exami- nand 1871, 1. Del af Exa- men 1874. Thaning, Daniel Chr. lionhven- tura. Stud. 1872, filosofisk Prøve og Examinand 1873, 1. Del af Examen 1875. Therkelsen, An- ders, Stud. 1872, filosofisk Prove og Examinand 1873, 1. Del af Examen 1875. Praktisk Prove. Organisk Præparat............. Ug. Ug. Ug. mg. Ug. Uorganisk Præparat............. ue- godt. Ug. ug. Ug. Organisk Analyse............... nig. ug. godt. ug. "g- Uorganisk kvalitativ Analyse .. .. godt. ug. ug- ug. ug. Uorganisk kvantitativ Analyse .... ug- ug- mg. mg. ug- Tegning....................... ug. mg. mg. ug. mg. Udkast til et Fabrikanlæg....... mg. godt. ug. godt. "g- Skriftlig Prove. Almindelig Kemi................ Uf. n * godt. mg. rag. mg Organisk teknisk Kemi .......... godt. godt. ug- godt. rag. Uorganisk teknisk Kemi ......... mg. godt. ug- mg. mg. Mekanisk Fysik................ mg. tg- mg. mg. godt. Kemisk Fysik................... ug. mg. ug- mg. ug. Mathematik ................... mg. godt. mg. godt. ir-£. Teknologi...................... godt. godt. ug. mg. mg. Mundtlig Prove. Uorganisk Kemi ................ godt. godt, ug- ug. mg. Organisk Kemi ................. godt. tg- ug- godt. ug. Analytisk Kemi................. mg. godt. ug- ug. ug. Uorganisk teknisk Kemi......... godt. mg. ug- mg. godt. Organisk teknisk Kemi.......... mg. mg. mg. [godt, godt. Mekanisk Fysik................. ug- mg. ug- mg. mg. Kemisk Fysik................... mg. mg. ug. ug- godt. Mathematik............ mg. mg. ug. mg. mg. Zoologi........... mg. mg. ug. ug. mg. Krystallografi, Mineralogi, Geognosi mg. godt. ug- mg. mg. Botanik ............ ug- godt. ug. mg. rag. Teknologi ........ godt. godt. ug. godt. godt. Mask i ni ære.......... ug- ug- ug- ug. ug. Hovedkarakter... 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Kar. m. Udm. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Univerei'.ets Aarbog 27 210 Don polytekniske Læreanstalt 1876—1877. c. Examen i Mekanik. Examinationsfag. Caplto, Charl. Adolph Alfred, Svendeprove som Klejn- smedsvend 1869, Examinnnd 1870, 1. Del af Examen 1874. Praktisk Prøve. Praktisk Opgave i Maskinlære.............. Tegning til denne Opgave.................. Prøvetegninger, udførte i Kursus ........... Croquis, udført i Kursus .................. Konstruktion af Maskinanlæg, udført i Kursus Skriftlig Prøve. Differential- og Integralregning....... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien . Højere Mekanik..................... Deskriptiv Geometri................. Almindelig Kemi.................... Mekanisk Fysik..................... Kemisk Fysik....................... Teknologi........................... Maskinlære.......................... Teknisk Mekanik.................... Mundtlig Prøve. Algebra ................................................. Differential- og Integralregning............................ Kalkulens Anvendelse paa Geometrien ...................... Højere Mekanik.......................................... Teknisk Mekanik......................................... Maskinlære.............................................. Almindelig Kemi ........................................ Teknisk uorganisk Kemi................ .................. Mekanisk Fysik .......................................... Kemisk Fysik............................................ Teknologi............................................... Deskriptiv Geometri...................................... Hovedkarakter... godt. mg. ug- ug. mg. mg. godt. ug- ug- godt. mg. mg. godt. godt. godt. godt, mg. tg- godt. mg. mg. ug- mg. mg. ug. mg. mg. 1ste Karakter. Afholdte Examina. 211 d. Exainen i Ingeniørfaget. Examinationsfag. Colding, Torben Andr.,Stud. 1869, Examioandl870, 1. Del af Exa- men 1873. i Hvidt, Vald., Stud. 18B9, filo- sofisk Prove og Examinand 1870. 1. Del af Exa- men 1874. Hbeg, Niels Jo- hannes Molt, Stud. 1871, Exa- minand 1872, 1. Del af Exa- men 1875. Jensen, Jess Adolph, Stud. • 18G8, filosofisk Prøve 1869, Exa- minand 1871, 1. Del af Exa- men 1873. Praktisk Pro ve. Provetegninger.......... ug- Ug. mg. ug- Croquis ............... Ug. ug. ug. ug- Opmaaling.............. mg. ug. mg. mg. Arbejder, Nivellement............. ug. mg. ug. rag. Maskinanlæg............ mg. mg. godt. rag. udførte Vejprojekt eller Detail til godt. et Jærnbaneanlæg..... mg. mg. mg. i Brokonstruktion......... mg. mg. mg. mg. Konstruktion afenHvælving godt. Kursus. og en Revetementsmur .. mg. mg. rag. Vandbygningsanlæg...... mg. ug- godt. ug- Projekt til en mindre bor- gerlig Bygning......... mg. ug. godt. mg. Tegning til de foregaaende Opgaver.. ug. Ug. ug. ug. Vandbygningsprojekt.............. mg. godt. godt. mg. Tegning til denne Opgave.......... ug. ug- mg. ug- Kemisk Analyse.................... godt. tg- godt. godt. Skriftlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning ..................... tg- mg. ug- ug- Analytisk Geometri................ godt. godt. "g- godt. Rationel Mekanik................. godt. godt. ug. godt. Deskriptiv Geometri .............. godt. ug- godt. mdl. Mekanisk Fysik.................... godt. mg. tg- rag. Kemisk Fysik..................... mg. mg. tg. godt. Kemi.... tg- mg. mg. godt. Teknisk Mekanik................... ug. ug- mg. mg. Maskinlære........................ ug. ug- mg. mg. Skriftlig og mundtlig Provo. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning godt. mg. mg. godt. Fundering godt. rag. mg. mg. Brobygning....................... mg. rag. godt. godt. Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter....... tg- godt. mg. mg. Bygninger ved Havet............... mg. ug- mg. ug. Mundtlig Prøve. • Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning...................... tg- ug. ug. tg. Analytisk Geometri og rationel Mekanik godt. mg. ug- mg. Deskriptiv Geometri............... godt. mg. mg. mg. Mekanisk Fysik.................... godt. mg. mg. mg. Kemisk Fysik..................... godt. ug. mg. mg. Kemi .... godt. mg. mg. godt. Jordbundslære..................... godt. ug. mg. tg- Opmaaling og Nivellering........... godt. ug- rag. ug. Teknisk Mekanik................... ug. ug. rag. ug- Maskinlære ...................... mg. mg. ug. ug- Teknologi godt. ug- mg. godt. Hovedkarakter... 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 27* 212 Den polytekniske Læreanstalt 1876—1877. Examinationsfag. Jensen, Tctcr Villi., Exami- 1 nand 1870, 1. , Del af Examen] 1874. Johannsen, Fred. Ferd. Vilh , Examinand 1872, 1, Del af Exa- men 1875. Kjer, Otto Fred. Rasm , Student 1869, Exami- nand 1870, 1. Del af Examen 1875. Kinch. Peter Bogislaus Car- stens, Exami- Dand 1871, 1. Del af Exa- men 1875. Praktisk l'rovc. Provetegninger.......... ug. ug- ug- »g- < roquis................ Ug- Ug. mg. ug. Oprnaaling ............. Ug- godt. ug- ug- Arbejder, Nivellement........... Ug- godt. "g- ug. Maskinanlæg............ ug. godt. ug. mg. udførte Vejprojekt eller Detail til et Tærnbaneanlæg ..... ug. godt. mg. mg. i Brokonstruktion......... godt. mg mg. mg. Konstruktion afenHvælving godt. Kursus. jg en Revetementsmur . mg. mg. mg. Vandbygningsanlæg...... mg. ug- mg. mg. Projekt til en mindre bor- gerlig Bygning........ mg. mg. ug. mg. Tegning til de foregaaende Opgaver.. ug- ug- ug- ug. Vandbygningsprojekt.............. mg. mg. godt. godt. Tegning til denne Opgave.......... ug. ug. ug- ug- Kemisk Analyse................... ug. tg- tg- ug. Skriftlig Provc. Funktionslære, Dift'erential- og Inte- gralregning ..................... ug- ug- ug- mg. Analytisk Geometri................ ug- Ug. godt. tg. Rationel Mekanik.................. ug. godt. ug. godt. Deskriptiv Geometri................ ug. mg. ug. tg- Mekanisk Fysik ................... mg. mg. mg. godt. Kemisk Fysik..................... mg. mg. mg. godt. Kemi . .. ug- mg. godt. godt. Teknisk Mekanik.................. godt. mg. mg. godt. Mask in lære ...................... mg. ug- godt. godt. Skriftlig og mundtlig Preve. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning godt. godt. mg. godt. Fundering mg. mg. mg. mg. Brobygning........................ mg. godt. mg. godt. Regulering af Strømme, Vanding og godt. Udtørring af Landdistrikter....... godt. iug. mg. Bygninger ved Havet............... mg mg. mg. godt. Mundtlig Prove. Funktionslære. Dift'erential- og inte- gralregning ................... "g- ug- mg. mg. Analytisk Geometri og rationel Me- godt. kanik . ug- ug- mg. Deskriptiv Geometri ............... mg. mg. mg. godt. Mekanisk Fysik .................. ug. ug. mg. godt. Kemisk Fysik .................... ug- ug- mg- tg- Kemi mg. mg. godt. godt Jordbundslære .................... ug. ug. mg. godt. Oprnaaling og Nivellering .......... ug- tg- mg. mg. Teknisk Mekanik .................. mg. godt. ug. mg. Maskinlære ....................... mg. mg. godt. mg. Teknologi mg. mg. mg. tg- Hovedkarakter... 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 'Jden Karakter. Afholdte Examina. 213 Larsen, Lars Carl, Stud. 1870 filosofisk Prove og Examinand 1871, 1. Del af Examen 1874. Monrad, Carl Kristian Johan- nes, Stud. 1870 filosofisk Preve og Examinand 1871, 1 Del af Examen 1874. Muus, Nic. Jacol Maria Joseph, Stud. 1870, filo- sofisk Prøve og Examinand 1871 1. Del af Exa- men 1875. Moller, Chr. Pe- tersen, Exami- | nand 1871, 1. Del af Examen 1875. Moller, Holger Chr. Vald., Exa- ! minand 1871, l. Del af Exa- men 1875. Ulrich, Hans Broch, Stud. 1870, Exami- nand 1871, filo- sofisk Prøve 1873, 1. Del af Examen 1875. Winslow, Carl Jacob Benignius, Stud. 1870, filo- sofisk Prøve 11871, Examinand 1872, 1. Del af Examen 1875. Ug- Ug. mg. ug- ug. mg. ug. mg. mg. »g- Ug. ug. ug. ug- ug. ug. mg. ug- ug. godt. mg. ug. ug- godt. mg. ug. ug. godt. ug- mg. ug. mg. ug. godt. mg. ing. godt. ug. mg. ug. mg. godt. mg. mg. godt. ug- ug. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. ug. ug. godt. mg. mg. mg. mg. rag. ug. mg. mg. ug- ug. ug- ug. ug. ug- ug. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. ug- mg. »mg. ug. ug- ug. ug- godt. godt. mg. mg. godt. godt. ug- ug. mg. mg. mg. godt. godt. ug. mg. ug. ug- ug. mg. godt. ug. ug- mg. ug. mg. ug- mg. mg. mg. tg- mg. tg- ug- mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug- tg- mg. mg. godt. ug- mg. Ug. tg- tg- mg. godt. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. radl. mg. ug. mg. ug. godt. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- godt. mg. godt. Ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- mg. mg. ug- godt. godt. mg. ug. mg. mg. mg.' godt. godt. mg. ug. tg- godt. mg. mg. mg. mg. ug. godt. mg. mg. mg. godt. ug. mg- mg. tg- ug. godt. ug- ug- ug. godt. mg. mg. godt. ug- ug. ug. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug. godt. mg. ug- mg. mg. mg. ug- tg- mg. mg. godt. mg. godt. mg. tg- ug. mg. mg. mg. ug- ug- tg- ug- godt. godt. mg. ug. ug. godt. ug- mg. godt. m^. mg. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug. ug. tg- godt. godt. tg godt. mg. ug. tg- ug. 1ste Karakter. '2den Karakter. , 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Kar. m. Udm. 2den Karakter. 1ste Karakter. 21 i Den polytekniske Læreanstalt 1876—1877. c. Partiel Examen Exauiinationsfag. Berg, Sigvard Johnscu Julius Qvintus. Bruun. Vilh. Malthe, Stud. 1871, filosofisk Prove 1872. Praktisk Prove. Prøvetegninger......................... mg. Croquis............................... mg. Arbejder, Opmaaling............................. mg. ug- Nivellement........................... ug- ug. udførte Maskinanlæg........................... » ing. Vejprojekt eller Detail til et Jærnbanelæg . godt. tg. i Brokonstruktion...................... godt. mg. Konstruktion af en Hvælving og en Revete- Kursus. raentsmur............................ tg- mg. V andbygningsanlæg..................... mg. mg. Projekt til en mindre borgerlig Bygning .. » 'legning til de foregaaende Opgaver................. ug. mg. Vandbygningsprojekt.............................. godt. mg. Tegning til denne Opgave........................ «g- mg. Skriftlig Prøve. Teknisk Mekanik................................ mdl. godt. Maskinisere....................................... n godt. Skriftlig og mundtlig Prove. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning.............. godt. tg- Fundering godt. mg. Brobygning ...................................... godt. godt. Regulering af Stromnie, Vanding og Udterring ai godt. mg. Bygninger ved Havet............................. godt. mg. Mundtlig Prove. Opmaaling og Nivellering. ......................... tg- mg. tg- godt. Maskinisere........... ........................... godt. Hovedkarakter... tg- godt. f. Examen for Arkitekter. Følgende have bestaaet Prøven i Kemi: I Januar 1877: Emil Axel Berg, Caspar Leuning Borch, Clir. Jul Jensen, llack Kampmann, Thorv. Fritz Thorsen. 1 Juni 1877: Carl Peter Martin Petersen. 2. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved poly- tekniske Exiimina. Oktober 1876. Ved 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: En Kurve, som berører Abscisseaxen i Koordinaternes Be- Afholdte Examinu. 215 i I n genier fagene. Evers, Fred. Ludv. Schreder, Stnd. 1868, filosofisk Pro ve 18t!9, Examinand 1870. Henriques, Axel Otto, Stud. 18f,'.i, filosofisk Prove 1870, Examinand 1871. Rohte, Chr., Stud. 1872. Schæffer, Wlll, Chr. Warming, Exami. nand 1872. Sonne, Otto Fred., Examinand 1873. Ug. rug. "g- Ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. "g- mg. ug. mg. ug. mg. ug. godt. tg- godt. tg- ug. mg. godt. godt. mg. ug- tg- godt. tg- mg. godt. godt. godt. mg. rag. rag. mg. godt. godt. . ug. mg. n 7) ug. » mg. ug. ug. ug. ug. godt. godt. godt. godt. rag. ug. mg. ug. ug- ug- godt. mg. mg. mg. rag. mg. godt. godt. mg. rag. godt. mdl. tg- godt. rag. godt. godt. mg. mg. rag. godt. tg- godt. mg. rag. godt. mg. mg. ug- ug. godt. godt. godt. mg. rag. mg. "g- godt. ug- mg. godt. mg. godt. mg. mg. tg- godt. mdl. _____rag. ug- godt. godt. godt. mg. mg. i I n genier fagene. gyndelsespunkt, har sin Krumningsradius (> udtrykt som Funktion af Abscissen x og en Konstant a saaledes: 3 (a4 + .rV 9 = 2 a4 x Hvilken Ligning har Kurven? I hvilket Punkt har dens Krumningsradius sin mindste Værdi? Hvilke Koordinater har Krumningscentret i dette Punkt? Hvorledes maa Figuren af Kurven og dens Evolut være? Januar 1877. Ved 2den Del af Exaraen i anvendt Naturvidenskab. Uorganisk teknisk Kemi: Fabrikation af Svovlsyre, Kammersyre, af Svovlkis og Sapeter med Anvendelse af Gay-Lussac's Taarn. Syrens Koncentrering omtales kun, for saa vidt den udføres ved Spildevarmen fra Kisovnene. Organisk teknisk Kemi: Fabrikationen af fede Syrer efter de nyere Methoder. Den oprindelige Kalkmethode forudsættes bekjendt. 216 Don polytekniske Læreanstalt 1S7(>—1877. Almindelig Kemi: Der gives en Oversigt over de Methoder, som benyttes ved Fremstilling af Metalloidernes Klorforbindelser og over disse Forbindelsers vigtigste theoretiske Egenskaber. Mekanisk Fysik: Principet for Lysets Interferens udvikles og oplyses med nogle Exempler. Kemisk Fysik: Hvorledes bestemmes de f;ste og flydende Legemers Varmefylde? Teknologi: Forbindelse af Metalstykker ved Falsning, Nitning og Sammen- skruning. Uorganisk Præparat: 1) Manganoveriltehydrat af 100 Grammer Mangansulfat. 2) Kobberforilte af 100 Grammer Kobbervitriol. 3) 1 Liter mættet Svovlsyrling- vand, Kobbervitriolen afleveres krystalliseret 4) Brombrinte af 100 Grammer Brom. 5) Svovlsurt Jærntveilte af 100 Grammer Jærnvitriol. Organisk Præparat: 1) Brækvinsten af 20 Grammer Antimonilte. 2) Rodan- kalium af 100 Grammer Ferrocyankalium. Ferridcyankaiium af 200 Grammer Ferrocyankalium. 4) Æthylæther af 500 Gammer Alkohol. 5) Oxalsyre af 150 Grammer Sukker. Uorganisk Analyse: 1) Svovls. Baryt, svovl. Strontion, Klorsølv, fosfors. Jærntveilte, Spor af Vand. Kv. Svovlsyre. 2) Apatit med lidt Sand, Kalkspat og Sukkerkul. Kv. Fosforsyre. 3) Kryolit og Gips. Kv. Lerjord. 4) Ortoklas med Spor af Jærn og fosfors. Magnesia-Ammoniak. Kv. Kiselsyre. 5) Svovls. Nikkelilte-Ammoniak, Kali-Alun og kroms. Kali. Kv. Kali. Organisk Analyse: 1) Dextrin, Garvestof og Gallussyre med Spor af Ammo- niak. 2) Alkohol, eddikes. Kobberilte, Eddikesyre og svovls. Kinin. 3) Benzoe- syre, Oxalsyre og Rørsukker. 4) Stearinsyre med Spor af Oleinsyre, vins. og oxals. Kalk. 5) Eddikes., vins. og myres. Blyilte. Tegning: Et Goniometer eller et Apparat til at vise Luftens Modstand. Ved 1ste Del af Examen i Mekaniken. Deskriptiv Geometri: I dobbelt retvinklet Billede ere givne: 1) en mod Billed- planerne skraat stillet Plan P. 2) to Punkter a og bs hvis Forbindelseslinie er pa- rallel med Planens lodrette Spor, og 3) et Punkt c med lige store Afstande fra Punkterne o og b. Man skal konstruere Billederne af et Punkt, der ligger i Planen P, har Afstande fra Punkterne a og b, hvis Sum er lig en given Linie, og har en given Afstand fra Punktet c. Kemi: De vigtigste Reduktionsuiidler og deres Virkemaade oplyses ved Exempler. Mekanisk Fysik og kemisk Fysik, som ved 2den Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Ved 2den Del af Examen i Mekaniken. Mathematik: 1) Integration af Differentialligningerne: 1) q d -i/ i dy,. n x -t~i Jrx^LJr^y==0 °£ d xl d x "' x 2 — - -|- x — -f- 4 y — 4 l x d x2 d x under endelig reel Form saaledes at x — 1 giver for begge Ligninger: „ _ 1 , _ 2. d x 2) De ved følgende Ligninger i retvinklede Koordinater givne Flader s+■ - a - ■)'+ (S - ■)" og 2 _ x- , i/ O I 7 9 undersøges i det ved x — 0 og y = 0 bestemte fælles Punkt saaledes, at man for dette Punkt bestemmer deres Tangentplaner, Ilovedsnit, Krumning og indbyrdes Stilling. Kan det betragtede Punkt være et Kuglepunkt i nogen af Fladerne? 3) Hvor stort er Inertimomentet af en Omdrejnings Cylinder med Højde h, Radius r og Tæthed 1 med Hensyn til en af dens Frembringere, og hvor stor er den Afholdte Examina. 217 levende Kraft, naar Cylinderen drejer sig om denne Frembringer med Vinkelhastig- heden w? Hvilke Værdier faa de samme Størrelser, naar Cylinderens Tæthed paa hvert Punkt er omvendt proportional med dets Afstand fra dens Axe? Bestem ved Relationen imellem den levende Kraft og det udførte Arbejde den Omdrejnings Hastighed, hvormed begge Cylindre, paavirkede af Tyngden alene, uden at glide, rulle ned ad en Skraaplan, der danner Vinklen « med den vandrette Plan. Be- vægelsen foregaar med vandret Axe og kan hvert øjeblik betragtes som en Drej- ning om den vandrette Frembringer, hvori den berører Skraaplanen. Vis, at For- holdet imellem de to Cylindres Omdrejnings Hastigheder bliver som ]/8 til 3. Teknologi: Som ved 2den Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Maskinisere: At give en Oversigt over de forskjellige Former af vertikale Vandhjul, og vise, under hvilke Betingelser hver enkelt Slags bør anvendes, og af hvilke Aarsager. Teknisk Mekanik: At fremstille de almindelige Love for Vands Bevægelse gjennem lukkede retliniede Ledninger med konstant Tværsnit samt vise, hvorledes de fundne Resultater kunne anvendes paa det Tilfælde, at Ledningen har cirkulært Tværsnit, til at bestemme henholdsvis Vandføringen, Diametren, eller det fornødne Fald, naar de to andre af disse Størrelser samt Ledningens Længde ere givne. Maskinanlæg: Ved et Vandløb, som fører 6 Kfd. Vand i Sekundet, er til- vejebragt et Fald paa 4,5 Fods Højde. Den Arbejdsmængde, som der er blevet disponibel, skal benyttes til Oppumpning af Vand fra selve Vandløbet til en Be- holder, hvis Vandspejl ligger 60 Fod højere end Vandløbets øvre Vandspejl, rnaalt nær ved Faldet. Beholderen antages at ligge saaledes, at Rorledningen fra Pumpen kan føres dertil i omtrent vertikal Retning. Der ønskes Konstruktionen af Motoren og Pumpen, samt Forbindelserne derimellem. Ved Iste Del af Examen i Ingeniørfaget. Kemiske Analyser: 1. Fosfors. Kvægsølvilte, Kali-Alun og Mønnie. 2. Fosfors. Zinkilte, Klorammonium, Jærntveilte, Vand og Spor af Natron. 3. Klor-Kobber, Kobolt, Nikkel, Barium, Kalcium, Kalium i Opløsning. 4. Kuls. Manganilte, Zinkilte og Magnesia, Jærntveilte, Vand og Spor af Natron. 5. Svovls. .Tærnforilte, Vismuthilte, Spor af Ammoniak, Sukkerkul og Svovl. 6. Kvægsølvtve- ilte, kuls. Baryt, svovls. Kali og Spor af Kalk. 7. Svovls. Nikkelilte-Ammoniak og Salpeter. 8. Benkul med lidt Klorammonium og Magnesia. 9. Kvægsølv- tveklor, svovls. Zinkilte-Kali og kuls. Mauganilte. 10. Kvægsølvforklor, svovls, Baryt, Jærntveilte og Vand. 11. Fosfors-Blyilte, kuls. Kobberilte og svovls. Na- tron. 12. Arseniksyrlet Kobberilte, kuls. Baryt, Tinilte og Spor af Jærn, Kisel- syre og Klornatrium. 13. Klortin og fosfors. Magnesia-Ammoniak med Spor af Kalk. 14. Kobberilte, Kvægsølvtveilte, Kiselsyre, kuls. Blyilte, Vand og Spor af Jærn. 15. Svovls. Magnesia, salpeters. Sølvilte og Klornikkel, opløst i Am- moniak og Klorammonium. 16. Kvægsølvtveklor, Kali-Alun, svovls. Kobberilte, svovls. Manganilte-Ammoniak. 17. Legering af Tin, Vismuth, Kobber og Zink. 18. Gips, Klornatrium og Svovlantimon. 19. Manganilte, Arseniksyrling, Anti- monilte og Svovlkvægsølv. 20. Portlandscement og Manganilte. Mathematik, deskriptiv Geometri og Kemi. Som ved Examen i Mekaniken. Mekanisk Fysik og kemisk Fysik. Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning: Beregning af Modstandene ved et Vogntogs Bevægelse paa en Jærnbane tillige med Brugen deraf til Bestemmelse af Lokomotivets Hoveddimensioner. Fundering: Pæleafskæring under Vand. Brobygning: Hængebroer, deres Indretning og Anvendelighed. Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter: Indbyg- ningers Opførelse i Tilfælde, hvor der hovedsagelig maa benyttes Faskiner. Bygninger ved Havet: Hvad or der at iagttage ved Etableringen af Kaier, der skulle bruges til Anlæg for lossende og ladende Skibe? Maskinisere og teknisk Mekanik. Som ved Examen i Mekaniken. Universitets Aarbog. 28 Den polytekniske Læreanstalt 1876—1877. Vandbygningsprojekt. Som bekjendt, har Spildevandet fra Husene i Kjøbenhavn Løb til Stadens Havn. Det føres nu derhen for det meste gjennem lukkede Ledninger eller Klo- aker, der danne flere særskilte Systemer. Benævnes disse efter de Gader, i hvilke deres Hovedledninger ligge, kan man skjelne imellem de følgende: Vandføring ved Udløbene i tørt Vejr største pr. Sekund. mindste pr. Sekund. Kloaken paa Toldbodvejeu............ do. i Frederiksgade........... do. paa St. Annæ Plads.......... do. i Tordenskjoldsgade........ do. i Niels Juels Gade........ do. i Frederiksholms Kanal do. i Vester Voldgade......... Tilsammen. eller med runde Tal. 4,4 3 Kfd. 0,55 Kfd l,oa 0,n - 4,60 0.58 - 0,87 - 0,1 1 - 4,00 0,50 - 2,15 - 0, J7 - 0,67 0,08 - 17,74 Kfd. 2,22 Kfd. 18 Kfd. 2 lU Kfd. største pr. Sekund. mindste pr. Sekund. Gjennemsnits Vandføringen ligger nærmere ved den mindste end ved den største Vandføring, og den kan anslaas til 4V2 Kfd. i Sekundet for de nævnte Kloaker tilsammen. Samtlige Kloaker ere indrettede til ogsaa at optage og føre hele Nedbøren fra deres Opland, og de ere derfor tillagte et betydeligt større Profil, end der vilde behøves alene til at bortføre Spildevandet. Det svageste Punkt ved den nu værende Ordning er, at Havnen skal modtage Spildevandet. De mange faste Stoffer, som dette Vand indeholder, bundfældes nemlig i Havnen og de kunne kun fjærnes derfra ved Oprensninger, der baade ere bekostelige, skadelige i sanitær Henseende og generende for Skibsførelscn. Saa længe Havnen modtager Spildevandet, er det derhos umuligt at faa Nytte af de gjødende Stoffer, dette indeholder. For at frigjøre Havnen for Spildevandet, har man tænkt paa at anlægge en Sanilekloak langs med Havnens Begrænsning imod Vest. Denne skulde modtage Vandet fra samtlige oven for nævnte Kloaker og lede det til den Brønd i Havne- gade, som danner den ene Nedgang til den c. 4u0 Fod lange Tunnel, der findes under Havnen i c. 70 Fods Dybde under daglig Vande. Gjennem denne skulde Vandet føres ved Støbejærnsrør. Ved Tunnelens anden Nedgiingsbrønd, som ligger paa Dokkens Grund paa Christianshavn, skulde opstilles de Dampmaskiner og Pumper, som maatte behøves for at føre Vandet gjennem Samleledningen og videre gjennem en anden lukket Ledning paa Christianshavn. Uden for Staden skulde Vandet føres i en aaben Ledning hen til et Punkt paa Amager, hvorfra det hverken ved nordlig eller sydlig Strøm i Sundet kunde blive ført ind i Havnen. For at simplificere Anlæget vilde man bibeholde de nu værende Kloakmundinger, saa at Vandet under stærke Kegnskyl kunde finde Afløb til Havnen derigjennem. Samlekloaken behøvede da kun at kunue optage det dobbelte af Kloakernes største Vandføring i tørt Vejr. Men denne Plan tager intet Hensyn til den nyttige Anvendelse, der kan gjøres af Kloakvandet. Opgaven er nu 'at udarbejde en Kloakplan, hvorved Havnen frigjøres for Spildevandet og dette tillige bruges til Vanding af den ubebyggede Del af Amager, nord for Grænsen for Kjøbenhavns Grund. Til Brug ved Be- svarelsen følger et Kort over den paagjældeude Del af Staden og Amager med de fornødne Højdeangivelser. Besvarelsen deler sig i en foreløbig og en endelig: Den foreløbige Besvaielse skal give Grundtrækkene for den hele Plan. Den bliver at ledsage af det givne Kort, paa hvilket de nye Anlæg skulle være indlagte med røde Linier. Den endelige Besvarelse skal give Detaillerne til Anlægets forskjellige Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. 219 Dele, derunder indbefattet Profilerne af samtlige Ledninger, Angivelsen af deres Fald o. s. v., dog med Undtagelse af Maskinerne, for hvilke ikkun Arten og den fornødne Arbejdsmængde angives. Den ledsages af de til Forstaaelsen fornødne Tegninger af Brønde, Sluser, Kloaker m. m. samt af et kalkulatorisk Overslag over de sandsynlige Udgifter ved Planens Gjennemførelse. IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. I Kalenderaaret har Læreanstalten afgivet 281 Betænkninger over Spørgs- maal fra forskjellige Avtoriteter, hovedsagelig om Eneret. Som omtalt i Aarbogen for 1875—76 S. 203 søgte Indenrigsministeriet ved Finansloven for 1877—78 at faa bevilget en Sum af 2000 Kr., for dermed at honorere Læreanstaltens Lærere for det med Erklæringer over Eneretssager for- bundne betydelige Arbejde. Uagtet Beløbet ikke blev bevilget, har Læreanstalten dog endnu foreløbig vedblevet at modtage disse Sager til Behandling. ^8*