19«
Universitetet 1876—1877.
Del, er der med de vigtigere Instrumenter anstillet Iagttagelser til Prøve af In-
strumenterne, hvorved det har vist sig, at en Række Forbedringer vil være nød-
vendig. Ellers er der kun anstillet faa og spredte Iagttagelser. Hr. cand. mag
Pechule har fundet en ny Komet, som dog viste sig at være opdaget en Nat tid-
ligere i Marseille. Instrumentsamlingen er ikke forøget med væsentligt. Bog-
samlingen har som sædvanlig modtaget en Del Gaver fra udenlandske Personer
og Instituter, mest Fortsættelser af Observationssamlinger For saa vidt muligt
at raade Bod paa de Ulemper, som Observatoriets Beliggenhed i Byen medfører,
og som navnlig ere blevne trykkende efter Voldens Sløjfning og Bebyggelsen af
Kvarteret Sydvest for botanisk Have, er der gjort forskjellige Skridt, som have
fundet en paaskjønnelsesværdig Imødekommen fra paagjældende Avtoriteteis Side.
Navnlig har Kjøbenhavns Magistrat overladt Observatoriet Pakkeskraaningen ned
mod Østervoldgade til Leje paa særdeles liberale Betingelser. Dette Jordstykke er
derefter blevet indhegnet og beplantet med stedsegrønne Træer*).
7. Den farmalsiologislsie Samling 1876—'7*7.
(Professor Warncke.)
Samlingen -har stadig været benyttet saa vel af medicinske som farmacevtiske
studerende, i det hele i et Antal af over 90. Flere Farmacevter, der agte at
drive deres Studium videre, have fra den erholdt Præparater til mikroskopisk
Undersøgelse. Ligesom tidligere skylder Samlingen ogsaa i Aar Apotheker Madsens
Velvilje Frhvervelsen af flere, til Dels sjældne Droguer, hvoriblandt skal nævnes:
Ortex Coto, Paracotoin, Radix Scammoniæ, Resina Scammoniæ arteficialis, Aro-
ioba o. fl.
8. ID et patHologislre IMCuse-uim 1876-77.
(Lektor Lange.)
Museet har i 1876—77 haft sin sædvanlige Indtægt af Kr. 660 af hvilke
Kr. 60 ere anvendte efter Bestemmelsen til Museets Offentlighed (ved l'rosektor,
Dr. Dahl). Resten af Beløbet er dels medgaaet til den lavere Betjening og Ren-
holdelse samt Budløn (Kr. 153,82), dels til Haandværksarbejde paa Inventariet
(Kr. 96,90), dels til Instrumenter (Kr. 11,so) og dels endelig til Glas, Brændevin
og Kemikalia til Præparaters Opbevaring (Kr. 337,76).
I Aarets Løb er der fo! førdiget talrige pathologisk-anatomiske Præparater
til Indlemmelse i Museet eller til Brug ved Undervisningen Desuden er der ud-
foldet en meget betydelig Virksomhed med Undersøgelse af pathologiske Gjenstande,
der fra de forskjellige Hospitaler og fra Læger hele Landet over indsomles til
Museet med Begjæring om Oplysning om deres Natur og Beskaffenhed
IX. Universitetets Forhold udad til.
Universitetet i Upsala tilstillede i Maj Maaned 1877 Kjøbenhavns Universitet en
Indbydelse til ved Repræsentanter at overvære dets Jubelfest den 5. Sept. 1877. Efter
*) Se foran S. 101 ff.
Universitetets Forhold udad til.
107
Indstilling af Konsistorium bemyndigede Ministeriet det under 29. Maj
s. A. til at lade Universitetet repiæsentere ved en Deputation af 3 Mænd,
hvorhos det bifaldt, at de Omkostninger, som efter Deputationens derom
indgivne Regning havde været forbundne med denne Rejse, og som for hvert af
Deputationens Medlemmer ikke antoges at ville overstige 300 Kr., maatte udredes
af Universitetets extraordinære Udgiftskonto for Finansaaret 1877—78. Til Re-
præsentanter valgte Konsistorium Universitetets Rektor, Prof., Dr. Panum, Kon-
ferensraad, Prof., Dr. Mudvig og Prof. Aagesen. Disse Repræsentanter overbragte
en af Konsistorium vedtaget Henvendelse, der lyder saaledes:
„Til Upsala Universitets akademiske Konsistorium og samtlige Lærere. Intet-
steds uden for Eders eget Land, højt ærede og kjære Medbrødre i den akademiske
Lærervirksomhed, har Meddelelsen om Eders Universitets forestaaende fjerde
Hundredaars Fest og Opfordringen til at deltage i den, derom ere vi overbeviste,
fundet en varmere Modtagelse og fremkaldt mere sympatbetiske Følelser end hos
os. Foruden ved det Baand, der omslynger og fo binder alle Videnskabens Dyr-
kere og alle Anstalter, der have Videnskabens Pleje, Udbredelse og Fremme til
Formaal, drages vi, for ikke at tale om det ydre Naboskab, hen til Eder ved et
Slægtskab i Sprog, der nærmer sig til Enhed og Fællesskab, og ved alle de øvrige
Ligheder i Liv og Sæder, der minde os om, at vi tilhøre Brødrefolk, udsprungne
af samme Rod. Men hertil kommer endnu særlige Forhold. Skjønt Eders og Vort
Universitet, mellem hvis Stiftelse der kun ligger to Aar, fremstod paa en Tid, da
Bestræbelserne for en nærmere Sammenslutning imellem de nordiske Folk ved
sørgelige Misforstaaelser, som om det gjaldt Herredømme og Overmagt, vare
slaaede om til Fjendskab og Krig, havde de dog begge deres Rod i den samme
Trang til aandelig Selvstændighed og Frigjørelse fra fremmede. Hegge have de
faaet en beslægtet Udvikling ved Reformationen. Mellem begge har der endelig
været et ejendommeligt og nærmere Fællesskab i de Opgaver, som vor Oldtids og
Fortids Historie, vort Sprog og vor Literatur og vore særlige Naturforhold stille
de nordiske Universiteter. I fire hundrede Aar har Upsala Universitet, beskyttet
og løftet af store Konger, og støttet af fortjent Agtelse hos Folket, med Kraft og
Iver, ofte og i mer end en Retning med Glans virket for sin Opgave, at tilegne
sig, bearbejde og selvstændig fremme Videnskaben, at meddele den til Ungdommen
og at udbrede dens Frugter til alle Folkets Kredse samt til at sprede Lys langt
ud over Fædrelandets Grænser.
Idet vi af Hjærtet lykønske Eder til, hvad der er udrettet, nære vi de var-
meste Ønsker om en Fremtid for Eders Universitet, der er lige saa hæderlig og
lige saa nyttig som Fortiden, og tilføje det Haab, at det maa være os selv og
vore Efterfølgere forundt hyppig at mødes med Eders Universitet og dets enkelte
Lærere i vore Arbejder og vore Bestræbelser. Vi bede Eder at modtage de Mænd,
vi afsende til Eders Fest, vor Rektor og to andre Professorer som paalidelige
\ idner om den Stemning, hvormed vi alle, lige saa vel som vore Embedsbrødre
uden for Konsistorium, i Aanden ere hos Eder i Eders Festdage, og om den Høj-
agtelse og Hengivenhed, vi have for Eder og Eders Universitet.
Kjøbenhavn, i det akademiske Konsistorium, den 29. Avg. 1877.
— Omtrent samtidig hermed modtog Konsistorium en Indbydelse fra Uni-
versitetet i Tiibingen til at overvære dets 400aarige Jubelfest den 29. Avg.
1877. I Skrivelse af 14. Maj udtalte Konsistorium Universitetets Tak for denne
Indbydelse. Konsistorium beklagede, at Indbydelsen ved en eller anden Tilfældighed
først var kommet det til Hænde den 2. Maj, saa at det ikke vilde være muligt
at erhverve den fornødne Bemyndigelse fra den højeste Universitetsmyndighed til
at sende en Repræsentant saa betids, som det af Hensyn til den Frist. Indbydelsen
satte for Svaret — Begyndelsen af Maj Maaned —, maatte kræves. Idet Konsi-
storium derfor maatte give Afkald paa at sende Repræsentanter til Jubelfesten,
sendte det sin hjærteligste Lykønskning i denne Anledning, og udtalte, at det til
198
Universitetet 1876—1877.
Mindet om alt, hvad Tiibingens Universitet i Tidens Løb havde virket for
Videnskaben, knyttede Forvisningen om, at Fremtiden vilde vise sig Fortiden
værdig.
X. Det akademiske Legat og Stipendievæsen.
1. Forandringer i Eforierne m m.
Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen. Prof. Aagesen blev
af Konsistorium under 18. Oktbr. 1876 gjenvalgt som juridisk Medlem af Stipen-
diebestyrelsen fra 31. Oktbr. s. A at regne. Efter Prof. C. E. Scharlings Afgang
valgte Konsistorium under 6. Decbr. s. A. Prof. Hammerich til Medlem, og efter
dennes Død valgtes Prof. Schmidt under 21. Febr. 1877 til Medlem for et Tids-
rum af 5 Aar.
—	Om Prof. Ussings Udnævnelse til Provct ved Kegensen og Kommunitetet
er det fornødne bemærket foran S. 115. Som saadan overtog han Eforiet for Fa-
bricius's Legat, og udnævntes under 15. Novbr. 1876 til Efor for Rostgaards
Legat, jfr. Univ. Aarb. 1873 — 75 S. 328
—	Efter Prof. C. E. Scharlings Afgang fra Universitetet, se foran, valgte
Konsistorium under 15. Novbr. 1876 Prof. Hammerich til Efor tor Holms Legat,
Justesens Legat, stipendium decollatæ virginis, J. Biochmands Legat, Brochmann-
Mule-Fuirens Legat og Brochmanns Legat for Professorenker, Prof. Aagesen til
Efor for stipendium anonymi og stipendium Deichmannum Julianum, Prof. Her-
mansen til Efor for Gluds Legat, stipendium Masio Rostgardianum, Steenbuchs,
Groths, Mullers, Windings og Noldts Legater, Prof. Steen til Efor for Grønbechs
Legat, Prof. Goos til Efor for Birkerods og Bartholins Legater, Prof. Ussing til
Efor for Hopners Legat samt Prof. Holm til Efor for Professorernes Læsestue.
Eforiet for stipendium domus regiæ overdrog Konsistorium under 6. Decbr. 1876
til Prof. Hermansen som Prof. theol. primarius. Til Efor for H. N. Clausens
Boglegat valgte det theologiske Fakultet under 25. Novbr. 1876 Prof. H.
Scharling.
—	Efter Prof. Hammeuchs Død valgte Konsistorium under 21. Febr. 1877
Prof. H. Scharling til Efor for J. Brochmands Legat, Brochmanns Enkes Legat
og Brochmann-Mule-Fuirens Legat, stipendium decollatæ virginis, Holms Legat og
Justesens Legat. Til Efor for Bangs og Wads Legater valgte det theologiske Fa-
kultet den 12. Marts 1877 Prof. P. Madsen.
—	Foranlediget ved en Forespørgsel fra 1ste Revisionsdepartement har Kon-
sistorium under 24. Maj 1877 svaret, at Lektor C. Lange som Lektor i pathologisk
Anatomi og de dertil knyttede Afsnit af den almindelige Pathologi har overtaget
Eforiet for det pathologisk-anatomiske Museum.
—	Konsistorium har under 20. Septbr. 1876 udnævnt Prof. Panum til Efor
for Frøken Petersens Legat. Efor for Høms Legat er efter Fundatsen Professor
Rostgardianus, se foran S. 109. Bestyrelsen for A. P. Berggreens Legat be-
staar efter Fundatsen at Legatstifteren, Prof. J. P. E. Hartmann samt Prof. juris
C. Goos, se foran S. 111.