Akademiske Promotioner.
m
melse af Salicylsyrens Værd som Antisepticum og Antipyreticum. 5. I Filosofi.
Hvorvidt kan den nyere engelske Filosofi saa vel i Henseende til Resultat som til
videnskabelig Methode siges at betegne noget væsentligt Fremskridt i den filoso-
fiske Erkjendelse? 6. I Historie. Billedstormen under de byzantinske Kej-
sere sammenstillet med tilsvarende Begivenheder til andre Tider. 7. I klassisk
Filologi. Quoniam Romanus sermo, ut ait Quintilianus (I, 4, 19), articulos
non desiderat, exponatur, quibus rationibus articuli vis reddatur, et quid momenti
ad totam formain orationis articuli defectus habuerit. Hvorledes afhjalp Ro-
merne Savnet af den bestemte Artikel, og hvilken Indflydelse har Mangelen af
denne haft paa Sprogbrugen? Det vil være en Anbefaling, hvis Undersøgelsen
ogsaa omfatter Sporene af en begyndende Artikeldannelse inden for Latinen selv.
8. I østerlandsk Filologi. At bedømme Forholdet mellem Zamachshari og
Beidhavi som Koran-Fortolkere. 9. I Mathematik og Astronomi. Hvilke
Methoder ville være at anvende til de første Bestemmelser af en Planets Bane
(forinden Perturbationerne kunne tages med i Regning), dersom Planeten kun
maatte være synlig under Forbigang over Solens Skive? 10. I Fysik og Kemi.
Næst efter en Oversigt over de vigtigste Undersøgelser, man har anstillet over
den elektriske Strøms Indflydelse paa Haarrørsvirkningen, forlanges der en Række
af selvstændige Forsøg, hvorved de herhen hørende Forhold yderligere oplyses.
11. I Naturhistorie. Der ønskes en Fremstilling af de Fremskridt, der i Læ-
ren om Bladets Morphose have fundet Sted siden 1837.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1876—77 liave 10 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt sex
den medicinske og fire den filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. Julius Albert Fridericia (Magisterkonferens i Historie i Maj
1872) forsvarede den 11. Oktbr. 1870 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Danmarks ydre politiske Historie' i Tiden fra Freden i Lybek til
Freden i Prag (1629 —1635)." Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr.
Fr. Schiern og Dr. E. Holm, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 20.
Oktbr. s. A.
Cand. med. & chir. Peter Wilken Heiberg Ditze 1 (Lægeexamen i Juni 1867)
forsvarede den 12. Oktbr. 1876 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Af-
handling: „Partus præmaturus artificialis". Paa Embeds Vegne opponerede Profes-
sorerne M. H. Saxtorph og Dr. A. Stadfeldt, af Tilhørerne stud. med. Niels Chri-
stophersen og praktiserende Læge i Kjøbenhavn, Dr F. E. Levison. Graden
meddelt den 14. Novbr. 1876.
Cand. med. & chir. Søren Thorvald Sørensen (Lægeexamen i Januar 1872)
forsvarede den 20. Oktbr. 1876 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Af-
handling: „Undersøgelser oin Antallet af røde og hvide Blodlegemer under for-
skjellige fysiologiske og pathologiske Tilstande". Paa Phnbeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. P. L, Panum og Dr. C. M Reisz, af Tilhørerne Assistent ved
I niversitetets fysiologiske Laboratorium, Reservelæge J. E. Buntzen. Graden
meddelt d. 14. Novbr. 1876.
Cand. mag. Alexander Georg Thorsøe (Magisterkonferens i Historie i Dec.
1864) forsvarede d. 10. Novbr. 1876 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Universitets Aarbog.	22
170
Universitetet 1876—1877.
Afhandling: „Erik Gustav Geijers Forelæsninger over „Menniskans Historia" med
særligt Hensyn til deres Sted i den historiosofiske Udviklingsrække. En filosofisk-
historisk Afhandling." Paa Embeds Vegne opponerede Prof., Dr. P. S. V. Hee-
gaard, og Docent, Dr. C. W. Smith, af Tilhørerne Prof., Lic. theol. C. H. Scharling
og Dr. phil. Thor Sundby. Graden meddelt d. 24. Novbr. 1876.
Forsvaret for cand. philos. P. A. M. Taubers for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Tanddannelse og Tandudvikling hos Hvirveldyrene. Iagtta-
gelser og Bemærkninger" fandt Sted d. 14. Novbr. 1876. Paa Embeds Vegne oppo-
nerede Etatsraad, Prof , Dr. med. & phil. J. Steenstrup og Prof. J. T. Reinhardt,
af Tilhørerne Universitetspedel, Cand. philos., Lieutenant J. Sahlertz, stud. mag.
V. A. Poulsen og Dr. phil. C. F. Lutken. Graden blev ikke meddelt Doktoranden
Se nærmere herom foran S. 67 ff.
Cand. med. & chir Erik Jansen Pontoppidan (Lægeexa.nien i Januar 1872)
forsvarede d. 5. Decbr. 1876 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhand-
ling: „Om Lupus, særlig med Hensyn til Sygdommens Væsen og Ætiologi".
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. C. E. With og Dr. C. G. Gædeken,
af Tilhørerne Prosektor, Kommunelæge Fr. Dahl. Graden meddelt den 18. Dec. 1876.
Cand. mag. Karl Nikolaj Henry Petersen (Magisterkonferens i Nordisk
Oldtidsvidenskab i April 1873) forsvarede d. 14. Dec. 1876 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i
Hedenold. En antikvarisk Undersøgelse." Paa Embeds Vegne opponerede Profes-
sorerne, Dr. K. Gislason og Dr. S. Grundtvig, af Tilhørerne Docent Dr. L. F. A.
Wimmer, cand. jur. V. A. Secher og Docent G. Brynjulfson. Graden meddelt d.
14. Febr. 1877. Se foran S. 79 ff.
Praktiserende Læge i Kjøbenhavn Carl Julius Salomonsen (Lægeexamen i
Juni 1871) forsvarede d. 17. Marts 1877 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Studier over Blodets Forraadnelse." Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. P. L. Panum og Dr. C. G. Gædeken, af Tilhørerne ingen.
Graden meddelt d. 28. Marts 1877.
Reservelæge ved Frederiksberg Hospital Eduard Morits Jacoby (Lægeexa-
men i Januar 1870) forsvarede d. 7. Maj 1877 sin for den medicinske Doktor-
grad skrevne Afhandling: „Om Hysteromet". Paa Embeds Vegne opponerede Prof^
Dr. A. Stadfeldt og Lektor, Dr. P. A. J. Plum, af Tilhørerne Prof., Dr. F. J. A.
K. Howitz og praktiserende Læge, Dr. F. E. Levison. Graden meddelt d. 17.
Maj 1877.
Adjunkt Carl Arnold Leopold Heise (filologisk-historisk Skoleembedsexamen
i Januar 1862*)) forsvarede d. 18. Maj 1877 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Kristiern den anden i Norge og hans Fængsling. En histo-
risk Undersøgelse." Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. Fr. Schiern
og Dr. E. Holm, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 4. Juli 1877.
Reservekirurg ved Kommunehospitalet Oscar Wanscher (Lægeexamen i
Juni 1871) forsvarede d. 27. Juni 1877 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Om Diphteritis og Croup, særlig med Hensyn til Tracheotomien ved
samme." Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne M. H. Saxtorph og Dr. C.
*) Se foran Side 81.
Akademiske Højtideligheder.
171
M. Reisz, af Tilhørerne Læge, Dr. E. Hornemann og Overlæge ved Kommunehospi-
talet, Dr. V. Holmer. Graden meddelt den 17. Juli 1877.
VII. Akademiske Højtideligheder.
Reformationsfesten blev højtideligholdt Torsdagen den 16. Novbr. 1876
Talen holdtes af Professor i kirurgisk Klinik, Overlæge ved det kgl. Frederiks
Hospital, M. H. Saxtorph. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af samme:
„Sex Forelæsninger, Brudstykke af en klinisk Kirurgi for studerende". 47 S. 4to,
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Onsdagen den
11. April 1877. Universitetets Rektor, Professor i Fysiologi, Dr. med. P. L. Pa-
num holdt Talen*). Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af samme: „Bidrag
til Kundskab om Misfostrenes fysiologiske Betydning." Foruden Indholdsangivelse
og Forklaring af Afbildningerne 94 S. 4to.
VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
De fra Samlingsbestyrerne modtagne Beretninger meddeles her. For de Sam-
lingers Vedkommende, for hvilke ingen Beretning foreligger, har intet været at
meddele af særlig Betydning.
1- XJrxi-^-ersitets"bi"blio-fclxel5:e-t_ IS'T'Q.
(Professor Thorsen.)
I afvigte Aar er det lykkedes at tilendebringe, efter fleraarige Bestræbelser,
et Arbejde for Bibliotheket, som længe har været ønsket, nemlig Udgivelsen af det
Arna Magnæanske Runehaandskrift, der er ene staaende, og indeholder (fra 13. Aar-
hundrede) den gamle danske skaanske Provinslov, tilligo med flere mindre Lov-
stykker, Kongerækker o. s. v. Vi kunne saaledes nu glæde os over, at det er
fuldstændig sikret og kan paa let Maade gjøre sin Nytte paa flere Omraader.
Det store extraordinære Arbejde med Affattelsen af den nye almindelige Katalog
over Bibliotheket er skredet frem efter Bestemmelsen med jævn stadig Kraft, og
Beretning derom er, efter hvad der er forlangt, afgivet til Ministeriet. Det skal
her kun bemærkes, at, efter at den rige danske juridiske Samling er tilendebragt,
er Afdelingen for Danmarks Historie og Topografi taget for, og strax baade med
Folianter og Oktaver. Det er mulig ikke blevet omtalt før, men det bør dog
nævnes, at en Bestanddel af Arbejdet er, at der anvendes Omhu med Hensyn til
Bøgers og Skrifters, de størstes som de mindstes, ydre Tilstand; der sørges for
at alt bringes i den Stand, som nu er den normale ved alt, hvad der kommer til.
Det er af Vigtighed, at det bestandig uden paa kan ses sikkert, hvad Indholdet
er, at ikke flere uvedkommende Ting ere indbundne eller indhæftede sammen, at
Klædebonnet omkring dog er saadant, at det sikrer Gjenstanden, der er i. Det
skal ogsaa have sin Tid i flere Henseender, uden at dette dog nærmere kan
beskrives i det enkelte.
Det forløbne Aar medførte en Begivenhed, som havde Betydning for Bi-
*) Trykt i lllustr. Tid. f. den 22, April 1877.
22*