Skriftlige Examensopgaver.
165
divina gloria, seil instrumentum *) regni delatuni ad Lepidum et Antonium,
quorum uterque pacem metuebat, inimicus otio erat. His ardentibus pertur-
bandæ rei publicæ cupiditate, quod opponi posset præsidium, non habebamus.
Itaque quuin teneri urbem a parricidis viderem, nec te in ea nec Cassium
tuto esse posse, mihi quoque ipsi esse excedendum putavi. Sed animus meus,
qui a patriæ caritate nunquam alienatur, discessum ab eius periculis ferre
non potuit. Romain ut redii, statim me obtuli Antonii sceleri et dementiæ;
quem quum in me incitavissem, consilia inire coepi rei publicæ liberandæ.
Ideo Cæsarem auxi hunc adolescentem, per quem adhuc vivimus, si verum
fateri volumus. Huic habiti sunt a me honores nulli, Brute, nisi debiti,
nulli nisi necessarii; maioresque etiam decreverunt Philippus et Servilius.
Sed nescio quo modo facilius homilies in timore benigni, quam in victoria
grati reperiuntur. Ego enim, D. Bruto liberato, quum lætissimus ille civitati
dies illuxisset, idemque casu Bruti natalis esset, decievi, ut in fastis ad eum
diem Bruti nomen adscriberetur, in eoque sum maiorum exemplum secutus.
Quod ego quum dabam Bruto, notam esse in fastis gratissimæ victoriæ
sempiternam volebaiu; sed illo die cognovi plures in senatu malevolos esse
quam gratos, et maxima senatus pars præteriti periculi oblita est.
*) iustrumentum, quo aliquid instruitur et paratur; hoc loco exercitus intelli-
guntnr.
4. Oversættelse fra Dansk til Engelsk*) (ved Tillægsexamen i Følge Bekj 22.
Maj 1874, for studerende af sproglig-historisk Retning):
Samuel Johnson, en af de mest udmærkede engelske Forfattere i det
18. Aarhundrede, var en Søn af Michael Johnson, der i Begyndelsen af det
nævnte Aarhundrede var Embedsmand i Lichfield og som Boghandler havde
stor Anseelse i de indre1 Grevskaber. Michael var saa vel kjendt med
Indholdet af de Bøger, han falbød, at Landsbypræsterne i Stalfordshire og
Worcestershire betragtede ham som et Orakel i, hvad der angik Lærdom; men
han var mere skikket til at ruge over- Bøger og snakke om dem, end til
at handle med3 dem. Hans Forretning gik tilbage, hans Gjæld voxede,
lian kunde vanskelig afholde4 Husholdningens daglige Udgifter, og det over-
steg hans Evne at holde sin Søn ved noget af Universiteterne; men en vel-
havende Nabo tilbød sin Hjælp, og 18 Aar gammel kom Samuel ind i Peni-
broke Kollegiet i Oxford. Han havde erhvervet sig en planløs5, men meget
udbredt Læsning ved at ransage sin Faders Boghylder. Da han forestillede
sig for Kollegiets Bestyrere, forbavsedes de lige saa meget over Massen af
lians Lærdom som over lians lidet tiltalende6 Skikkelse og excentriske
Manerer. Hans fattige, undertiden pjaltede7 Ydre8 fremkaldto en Med-
lidenhed hos hans Meddisciple, som var utaalelig for hans stolte Aand, og
Noden1' gjorde ham ikke slavisk, men ustyrlig. Selv de akademiske Myn-
digheder behandlede ham med den største Mangel paa Ærefrygt, og i ethvert
Oprør imod Kollegiets Tugt var han Hovedlederen10; men man tilgav en
Yngling med saa udmærkede Evner meget. Dog, da Tiden nærmede sig, da
han under almindelige Forhold11 skulde blive Bakkalaureus12,
vare hans Hjælpekilder udtømte, og han maatte forlade Universitetet uden
nogen Grad.
'midland. pore upon. 'tråde in. 4defray. "desultory. "ungainly. 7 ragged.
'appearance. 1distress. 10ringleader. "oversæt: i Tingenes almindelige (iang.
'2 bachelor of arts.
V. Priskonkurreucer.
Til Besvarelse af do for Aaret 1875 76 af Universitetet udsatte 11 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1876—77 8 Afhandlinger, nemlig 3 theologiske, l stats-
*) Univ. Aarb. 1873 — 75 S. 26—27.
**) Univ. Aarb. 1875—76 S. 152 -53.
166
Universitetet 1876 — 1877.
videnskabelig, 3 i Filosofi og I i klassisk Filologi. Ligeledes indkom i dette Aar
en naturhistorisk Afhandling som Besvarelse af den for Aaret 1874—75 udsatte
Prisopgave*). Af disse fandtes 2 Afhandlinger, nemlig den ene af de theologiske
og Afhandlingen i klassisk Filologi, værdige til Prisen. En Afhandling, nemlig
den naturhistoriske, tilkjendtes der et hæderligt Akcessit, og tre, nemlig de to af
de theologiske og den statsvidenskabelige, Akcessit. Forfatterne fandtes at være:
af de prisbelønnede Afhandlinger:
land. theol. G. D. Dresler, af den theologiske,
Cand. philol. Johan Ludvig Heiberg af Afhandlingen i klassisk Filologi,
af do Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. mug. C. T. Bartholin, af don naturhistoriske,
Stud. theol. J. S. F. Jørgensen og Cand. theol. M. F. K. Carøe, af
de 2 theologiske, og
Cand. polit., Assistent i Landmandsbanken Nr. E. Hofman-Bang af
den statsvidenskabelige.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger I}de
saaledes:
1. De theologiske Afhandlinger. Til Besvarelse af den for 1875 —
7(i fremsatte theologiske Prisopgave: „Hvilket er det væsentlige Udbytte af de i
de sidste GO Aar anstillede Undersøgelser om de saakaldte sibyllinske Oraklers
Oprindelse, Indhold og Værd", er der indkommet tre Afhandlinger. Den ene, som
har til Motto: „Ist docli Sibyllendichtung keine von denen, welche durch das
ewige Dasein und Leben der Dichtung selbst auch zugleich fiir ewige Zeiten mit-
gegeben sind, und die unter allen Volkern bliihen konnen — Ewald, Abhandl.
iiber Entst. u. s. w. Pag. 90.", sætter sig til Opgave at paavise det nogenlunde
sikre Udbytte af de sidste 60 Aars Undersøgelser angaaende Sibyllinerues Oprin-
delse og Indhold. Men der gjøies intet Forsøg paa at bestemme Sibyllinerues
Værd i religiøs, historisk og æsthetisk Henseende. Heller ikke er Forfatteren
gaaet ind paa det Spørgsmaal, hvorledes den nu foreliggende Samling som saadan
er opstaaet, ved hvilken Lejlighed han vilde være kommet til udførligere at be-
handle den anonyme Prolog, end som nu er Tilfældet. Ogsaa savner man hos
Forfatteren methodisk Behandling og overskuelig Fremstilling. Da Afhandlingen
imidlertid vidner ikke blot om et flittigt og indgaaende Studium af den herhen
hørende Literatur, men ogsaa om selvstændig Opfattelse og kritisk Sans, tro vi,
at der bor tilkjcndes Forfatteren et „Akcessit".
Den anden, med Motto: „KXvxt di /tov (ironis, (iuotXtvs uiiovios
bestaar i et Udtog i kronologisk Orden af de Forfattere, der i det opgivne
Tidsrum have behandlet Sporgsmaalet om Sibyllinerne. Ved denne Fremgangs-
maade bleve trættende Gjentagelser uundgaaeli^e, og i Stedet for at lade det
væsenlige ret træde frem, udbreder Forfatteren sig i sit Referat over alt, hvad der
er fremkommet; paa denne Maade kommer det ikke til en kritisk Sammenligning
mellem de fremførte Opfattelser. Vel udtaler Forfatteren i et Slutningsafsnit sit
eget Resultat, men uden at motivere dette ud af den foregaaende Fremstilling.
Navnlig ere Spørgsmaalene om Sibyllinerues Indhold og Værd kun kort og util-
fredsstillende behandlede. Trods disse saa betydelige Mangler maa det anerkendes,
at Afhandlingen baade er velskreven og udført med Flid og Omhu, saa at den
næppe har forbigaaet noget Punkt, som fortjente at komme i Betragtning. Vi tro
derfor, at der kan tilkjendes ogsaa denne Forfatter et „Akcessit".
Den tredje Afhandling med Motto : „/7yorpyieiag (irj H-ovfreveiie" nuvnt
doxi/iu^ete' to xaXov uuTiyeie' 1 Thess. 5, 20—21", staar betydelig højere
end de tvende Konkurrenters. Forfatteren har ikke alene sat sig omhyggeligt ind
i sit Stof, og viser nøje Kjeudskab til de herom førte Forhandlinger; men han
*) Univ. Aarb. 1873 — 75 S. 273.
Priskonkurrencer.
-167
forstaar ogsaa at fremstille disse klart vg anskueligt for Læseren. Han viser sig
derhos at være i Besiddelse af kritisk Sans og sund Dømmekraft. Fremstillingen
er i det hele god. gjennemgaaende grundig og solid, dog noget bred og ikke fri
for Gjentagelser. Ved Siden af den Grundiglied, hvormed han behandler Spørgs-
maalene om Oraklernes Oprindelse og Indhold, er det desto mere iøjnefaldende, at
ogsaa hos ham er Bedømmelsen af deres Værd svag og ufyldestgjørende. Men
uagtet disse Mangler maa vi erklære Afhandlingen værdig til den akademiske Fris-
belønning.
Kjøbenhavn, den 17. Marts 1877.
Chr. Hermansen. C. Henrik Scharling. P. Madsen.
2. Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
stillede Opgave: „Der ønskes en Fremstilling og Vurdering af Roschers Ejen-
dommeligheder og Betydning som økonomisk Forfatter", er der indkommet en Af-
handling med Motto: „Die Methode einer Wissenschaft ist von weit grosserer
Bedeutung, als irgend eine einzelne Entdeckung, so iiberraschend sie auch sein mag."
Forfatteren har anvendt den største Del af sin ikke ret store og noget skizze-
mæssig behandlede Afhandling til at samle og gjennemgaa Roschers egne, i hans
forskjellige Skrifter spredt forekommende Udtalelser om den Methode, han anser
for den rette ved Økonomiens Behandling. Derimod er den selvstændige Del af
Afhandlingen, Fremstillingen af Methodens Gjennemførelse, saa vel som Vurderingen
af den og af Roschers øvrige Ejendommeligheder, temmelig mager. Der lindes
ingen nærmere Faavisning af denne Methodes Indvirkning paa Roschers Opfattelse
eller Fremstilling af Videnskabens forskjellige Spørgsmaal, hverken ved hans for-
tjenstlige Behandling af enkelte Dele af Videnskaben, saasom af Befolkningslæren,
eller ved de Fartier af samme, hvor hans Mangel paa bestemte Grundsætninger
træder stærkt frem, som t. Ex. i hans „Nationalokonomie des Ackerbaus". For-
fatteren har heller ikke nærmere vist Roschers Forbindelse med den øvrige viden-
skabelige Udvikling i Tyskland, og navnlig savnes en Jævnførelse med beslægtede
tyske økonomiske Forfattere, saa vel som en Sammenstilling med de modsatte Ret-
ninger i Frankrig og England, ligesom der heller ikke findes nogen Fremstilling
af den store Indflydelse, Roscher har udøvet paa den hele nyere Udvikling af den
økonomiske Videnskab i Tyskland og andre Lande. Imidlertid viser Afhandlingen,
uagtet den røber, at Forfatteren næppe er i Besiddelse af noget omfattende øko-
nomisk Studium, en betydelig almindelig Modenhed og videnskabelig Dannelse, og
da derhos saa vel Fremstillingen som Bedømmelsen af Roscher, saa vidt den
rækker, i alt væsentligt er rigtigt, have vi dog troet at kunne tilkjende den et
„Akcessit".
Kjøbenhavn, den 2. Febr. 1877.
N. C. Frederiksen.	Will. Scharling.
3.	Afhandlingerne i Filosofi. Som Besvarelse af Prisopgaven i Fi-
losofi: „At belyse Forholdet mellem den æsthetiske og den ethiske Livsanskuelse",
er der indkommet tre Afhandlinger med følgende Mottoer: „Enhver i og for sig
klar Tanke har en naturlig Ret til et almenforstaaeligt Udtryk". — „Splidsbevidst-
lied — Aabenbaringsviden". — „\Ev uQyi] rjv o koyos"'.
Samtlige Afhandlinger, som ikke give Anledning til særlig Karakteristik af
nogen enkelt af dem, fremtræde i Form af fragmentariske Antydninger og Ræ-
sonnementer af mere almindelig Karakter, hvorved nu og da ret fornuftige Be-
mærkninger fremkomme; men da der gjennemgaaende savnes s træn gere videnska-
belig Undersøgelse og Motivering, kunne vi ikke anse nogen af dem værdig til
den udsatte Belønning.
Kjøbenhavn, den 1(». Januar 1877.
R. Nielsen.	S. Heegaard.
4.	Afhandlingen i klassisk Filologi. Som Besvarelse af det for
Aaret 1875 — 76 udsatte Prisspørgsinaal i klassisk Filologi: „Deinostlienis orationea
168
Universitetet 1876—1877.
adversus Boeotum commentario critico ot exegetico illustrentur" er der indleveret
en paa Latin forfattet Afhandling med Motto: si /uj cpvlul-sis /liIxq', ccnoXeig
t« iuei'£ov(x.
Forfatteren af dette med Omhu og Dygtighed udførte Arbejde har vistnok i
det hele fundet den rette Afgjorelse paa de almindelige Spørgsmaal, som kunne
rejses angaaende disse Taler med Hensyn til deres Ægthed, Tid og de deri om-
handlede Personers indbyrdes Forhold; dog synes det, som om han ved Behand-
lingen af det Retsspørgsmaal, hvorom den første Tale drejer sig, har været lidt
for tilbøjelig til at tage Parti for Bøotos, og ikke lagt den rette Vægt paa de
Argumenter, som kunne tale for hans Modstander, noget, som vel til Dels hidrører
fra Misforstaaelsen af et Par Steder i Texten. Den kritiske og exegetiske Be-
handling af det enkelte i Talerne viser gjennemgaaende en sund og fornuftig Op-
fattelse, klar Fremstilling og Fuldstændighed, og vidner om et flittigt og omfat-
tende Studium. Skjønt der derfor ogsaa her kan paapeges Fejltagelser, saa vel i
antikvarisk som i sproglig Henseende, og skjent den latinske Sprogform ikke er
pletfri, maa Afhandlingen dog i det hele betegnes som et saa dygtigt Arbejde, at
Prisen bør tilkjendes den.
J. N. Madvig.	J. L, Ussing.	M. Cl. Gertz.
5. Den naturhistoriske Afhandling. Til Besvarelse af den for
1874—75 udsatte naturhistoriske Prisopgave: „En Bearbejdelse af de i Kulfor-
mationen paa Bornholm forekommende Planteforsteninger" er der indkommet en
Afhandling med Motto; „En Dag lader Ord udstrømme til den anden. En Nat
forkynder Kundskab til den andetr', ledsaget af 11 Tavler med Afbildninger, samt
en Samling af de dertil hørende Forsteninger.
Efter at have omtalt Brongniarts og Forchhammers Arbejder, hvori der er
beskrevet 9 Arter fossile Planter fra Bornholms Kulformation, nemlig 3 Tangarter,
3 Bregner og 3 Cykadeer, af hvilke dog 5 synes at være meget tvivlsomme, gjør
Forfatteren Rede for, hvorfra han har faaet Materialet til Undersøgelsen, og giver
derefter en vel ordnet og kritisk Fremstilling af alle de af ham paaviste Arter.
Disse beløbe sig i alt til 26, nemlig 1 Equisetum, 16 Bregner, 8 Cykadeer og 1
Naaletræ, der i alt væsentligt ere korrekt gjengivne i de Afhandlingen vedføjede
Afbildninger. Ved dette hans Arbejde, der bærer Vidnesbyrd om at være udført
med Samvittighedsfuldhed, er det lykkedes ham at udvide betydelig Kjendskabet
til den fossile Flora paa Bornholm; men, — hvad ogsaa Forfatteren selv frem-
hæver i Indledningen, — hans Fraværelse fra Hovedstaden har hindret ham i at
benytte Literaturen og de her værende Samlinger i saa stort et Omfang, som det
vilde have været ønskeligt. Navnlig giver dette sig tilkjende i den overordentlig
kortfattede Oversigt over de Resultater, som han mener at være kommet til med
Hensyn til den bornholmske Kulformations Stilling over for nær staaende Dannelser
i andre Lande, et Spørgsmaal, der bør betragtes som hørende ind under en fuld-
stændig Besvarelse af Opgaven. Vi kunne derfor kun tilkjende Forfatteren et
hæderligt Akeessit, og haabe, at denne Anerkjendelse vil opmuntre ham til at fort-
sætte disse Studier.
Kjøbenhavn, den 15. Marts 1877.
Japetus Steenstrup.	Fr. Johnstrup.	F. Didrichsen.
De for Aaret 1876—77 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. I Theologi. Der ønskes en kritisk, paa Kilderne grundet Fremstilling
af Origenes's Theologi, med Paavisning af dens Stilling til Oldtidens senere dog-
matiske Stridigheder. 2. I Lovkyndighed. At fremstille Betingelserne før
internationale Overenskomsters Retsgyldighcd med særligt Hensyn til dansk Ret.
3. I Statsvidenskab. Hvorvidt ere Statsbaner at foretrække for Privatbaner,
særlig med Hensyn til don hensigtsmæssigste Taxtansættelse? 4. 1 Lægeviden-
skab. Der ønskes en til Dels paa selvstændige Undersøgelser grundet Bedøm-
Akademiske Promotioner.
m
melse af Salicylsyrens Værd som Antisepticum og Antipyreticum. 5. I Filosofi.
Hvorvidt kan den nyere engelske Filosofi saa vel i Henseende til Resultat som til
videnskabelig Methode siges at betegne noget væsentligt Fremskridt i den filoso-
fiske Erkjendelse? 6. I Historie. Billedstormen under de byzantinske Kej-
sere sammenstillet med tilsvarende Begivenheder til andre Tider. 7. I klassisk
Filologi. Quoniam Romanus sermo, ut ait Quintilianus (I, 4, 19), articulos
non desiderat, exponatur, quibus rationibus articuli vis reddatur, et quid momenti
ad totam formain orationis articuli defectus habuerit. Hvorledes afhjalp Ro-
merne Savnet af den bestemte Artikel, og hvilken Indflydelse har Mangelen af
denne haft paa Sprogbrugen? Det vil være en Anbefaling, hvis Undersøgelsen
ogsaa omfatter Sporene af en begyndende Artikeldannelse inden for Latinen selv.
8. I østerlandsk Filologi. At bedømme Forholdet mellem Zamachshari og
Beidhavi som Koran-Fortolkere. 9. I Mathematik og Astronomi. Hvilke
Methoder ville være at anvende til de første Bestemmelser af en Planets Bane
(forinden Perturbationerne kunne tages med i Regning), dersom Planeten kun
maatte være synlig under Forbigang over Solens Skive? 10. I Fysik og Kemi.
Næst efter en Oversigt over de vigtigste Undersøgelser, man har anstillet over
den elektriske Strøms Indflydelse paa Haarrørsvirkningen, forlanges der en Række
af selvstændige Forsøg, hvorved de herhen hørende Forhold yderligere oplyses.
11. I Naturhistorie. Der ønskes en Fremstilling af de Fremskridt, der i Læ-
ren om Bladets Morphose have fundet Sted siden 1837.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1876—77 liave 10 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt sex
den medicinske og fire den filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. Julius Albert Fridericia (Magisterkonferens i Historie i Maj
1872) forsvarede den 11. Oktbr. 1870 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Danmarks ydre politiske Historie' i Tiden fra Freden i Lybek til
Freden i Prag (1629 —1635)." Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr.
Fr. Schiern og Dr. E. Holm, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 20.
Oktbr. s. A.
Cand. med. & chir. Peter Wilken Heiberg Ditze 1 (Lægeexamen i Juni 1867)
forsvarede den 12. Oktbr. 1876 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Af-
handling: „Partus præmaturus artificialis". Paa Embeds Vegne opponerede Profes-
sorerne M. H. Saxtorph og Dr. A. Stadfeldt, af Tilhørerne stud. med. Niels Chri-
stophersen og praktiserende Læge i Kjøbenhavn, Dr F. E. Levison. Graden
meddelt den 14. Novbr. 1876.
Cand. med. & chir. Søren Thorvald Sørensen (Lægeexamen i Januar 1872)
forsvarede den 20. Oktbr. 1876 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Af-
handling: „Undersøgelser oin Antallet af røde og hvide Blodlegemer under for-
skjellige fysiologiske og pathologiske Tilstande". Paa Phnbeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. P. L, Panum og Dr. C. M Reisz, af Tilhørerne Assistent ved
I niversitetets fysiologiske Laboratorium, Reservelæge J. E. Buntzen. Graden
meddelt d. 14. Novbr. 1876.
Cand. mag. Alexander Georg Thorsøe (Magisterkonferens i Historie i Dec.
1864) forsvarede d. 10. Novbr. 1876 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Universitets Aarbog.	22