Videnskabelige Samlinger og Anstalter,
87
VI. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. De videnskabelige Samlingers og Anstalters økonomi.
Du det at det til Ministeriet fra Direktøren for den botaniske Have indsendte
Budget for 1877—78 fremgik, at der fra Fiuansaaret 1875—7G henstod en uaf-
gjort Gjæld for Bibliothekets Vedkommende paa 1460 Kr. 91 ø, og at der frem-
deles ved Udgangen af Finansaaret 1876 — 77 var beregnet en Overskridelse af
217 Kr. 91 0., udtalte Ministeriet ved Skrivelse af 15. Juni 1876 til
Prof. Didrichsen sin Misbilligelse heraf, da det var ulovmedholdeligt, at et for
et bestemt Finansaar bevilget Beløb blev benyttet til Dækning af, hvad der hen-
stod uafgjort fra tidligere Tid. Et saadant uafgjort henstaaende Beløb kunde ikke
betragtes anderledes end som en ligefrem Overskridelse, hvis Berigtigelse kun
kunde ske, selv hvis Beløbet kunde, bæres af Bevillingen for et følgende Finans-
aar, gjenneni en ved Tillægsbevillingslov dertil inden for Linien erhvervet Bemyn-
digelse. Ministeriet tilkjendegav ham derfor, at ingen Del af de for 1876 -77
bevilgede 1200 Kr. maatte anvendes til Dækning af den paadragne Gjæld og paa-
lagde ham nøjagtig at paase, at Udgiften for 1876 — 77 indskrænkedes inden for
den ved Finansloven for samme bevilgede Sum af 1200 Kr., saaledes at enhver
Overskridelse for 1876—77 blev undgaaet. Ministeriet begjærede derhos fornøden
Oplysning om Grunden til, at Bevillingen for 1875 —76 var overskredet med et
Beløb, som var større end selve Bevillingen. Under 24. Juni tilskrev Ministeriet
derefter Konsistorium om Sagen og paalagde det hurtigst muligt at tilstille det
Oplysning om, hvem Ansvaret for denne aldeles utilstedelige Anvendelse af den
for Bibliothekut aarlig med et bestemt Beløb bevilgede Sum paahvilede, efter at
Konsistorium fra rette paagjældende havde indhentet fornøden Forklaring om
Forholdet.
Da rette paagjældende i denne Sag kun kunde være dels Havens indtil 1.
Juni 1876 konstituerede Direktør, Prof. Lange, dels Havens tidligere samt den
nu værende Bibliothekar, Prof. Didrichsen og Kand. Kjærskou, afkrævede Konsi-
storium først Prof. Lange en Erklæring. Denne, der blev afgivet under 3. Juli,
sendtes derefter til Prof. Didrichsens Erklæring og paa Grund heraf kom Sagen
føcst til Behandling i Konsistoriums første Møde efter Ferien.
Professor Lange mindede om, at han allerede tidligere havde gjort op-
mærksom paa, at den til den botaniske Haves Bibliothek og de forskjellige bo-
taniske Samlinger fastsatte Konto — henholdsvis 1200 Kr. og 500 Kr. aarlig
med Tillæg af 50- 80 Kr. af Biilows Legats Overskud og et extraordinært Tilskud
af 100 Kr. aarlig til Museet — var utilstrækkelig. Naar han ikke tidligere havde
andraget paa F'orhøjelse af disse Beløb, da laa dette i, at Havens Flytning og der-
med følgende Udvidelse i flere Retninger havde været ventet i længere Tid som
nær forestaaende; han havde derfor ikke fundet det rigtigt at trætte Bevillings-
myndighederne ved stykkevis at begjære Forhøjelser, naar en Revision af de for-
skjellige, Museet vedkommende Konti maatte antages at være paatrængende nød-
vendig i den nærmeste Fremtid. Naar Havens Bestyrelse altsaa havde maattet
søge, indtil heldigere Vilkaar kunde opnaas, at hjælpe sig igjennem med de smaa
Midler under stadig stigende Krav paa videnskabeligt Apparat og stigende Priser
paa Papir, Tryk og Bogbinderarbejde, havde dette kun været muligt ved at lade
Museums- og Bibliothekskontoerne supplere hinanden, eftersom der i de enkelte
88	Universitetet 1876—1877.
W
Aar var større Trang til Pengemidler i den ene eller anden af disse Retninger.
Dels vare nemlig liibliothekets og Samlingernes Indhold saa neje beslægtede, at
en Adskillelse stundom var yderst vanskelig, dels var det iøjnefaldende, at der i
et Aar kunde være Trang for eller gunstig Lejlighed til at gjøre større Indkjøb
paa den ene af disse Konti, medens der kunde bespares paa den anden. Uden
en saadan friere Benyttelse af de nær staaende Konti vilde det være saare vanske-
ligt at administrere paa en formaalstjenlig Maade. Dette havde ogsaa været ud-
trykkelig fremstillet i de aarlige Regnskabsoversigter, uden at Revisionen havde
gjort Antegnelse derved, og han havde derfor haft god Grund til at antage det
for lovmedholdeligt. Ogsaa havde Havens nu værende Direktør som mangeaarig
Bibliothekar været fuldstændig vidende om denne Praxis saa vel som med en an-
den Forholdsregel, der jævnlig havde været benyttet i god Tro til, at det var til-
ladeligt, nemlig, at Bøger, der vare leverede mod Slutningen af et Finansaar,
skreves paa den fulgende Aarsregning, for saa vidt der ikke var Midler tilstede til
Dækning af det fulde Beløb. En saadan Overførelse var vanskelig at undgaa, idet
det ofte hændtes, at der mod Slutningen af Finansaaret tilbød sig en gunstig Lejlig-
hed til fordelagtige Indkjøb ved Avktioner eller ad antikvarisk Vej, uden at saadant
havde kunnet vides forud eller tages med i en Kalkule over Aarets Udgifter, lige-
som det aldrig med Sikkerhed forud kunde beregnes, hvor meget der i de enkelte
Aar vilde medgaa til Fortsættelsen af begyndte Værker. Som Exempel herpaa
anførte han, at der i et Aar var udgivet til Fortsættelse af Martius, Flora Brasi-
liensis 114 Kr., i et andet kun 46 Kr, og at flere andre i længere Aaremaal
fortsatte Værker snart aldeles ikke udkom, snart krævede betydelige Beløb.
I de tvende nærmest foregaaende Finansaar var det lykkedes, uagtet der til
Fortsættelser, Avktionsindkjøb og Indbinding var medgaaet saa meget, at der kun
var c. 200 Kr. til nye Indkjøb, at forøge Bibiiotheket med ikke faa vigtige'Vær-
ker, uden at der overførtes mere til det følgende Regnskabsaar, end der ved en
forsigtig Økonomi kunde gjenoprettes; men ved Opgjørelsen af Havens Aarsregn-
skab i Foraaret 1876 viste sig den Overskridelse af betydeligere Størrelse, hvorom
her handledes.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvem der burde bære Ansvaret for denne
Overskridelse, bemærkede han, efter at have afæsket Bibliothekar Kjærskou For-
klaring om Sagen, følgende: Det fremgik af Hr. Kjærskous Meddelelser, at han
faktisk allerede i længere Tid havde overtaget saa godt som alle Bibliothekarfor-
retninger og været sig Ansvaret for Indkjøb og Indbindinger bevidst uden af den
egentlig ansvarlige Bibliothekar Prof. Didrichsen at have modtaget nogen In-
strux med Hensyn til Reglerne tor Anskaffelser eller konfereret med denne, undta-
gen i Tilfælde af kostbarere Værkers Erhvervelse, — fremdeles at iian først i den
allerseneste Tid havde taget Hensyn til den disponible Kontos Størrelse, men i
øvrigt kun til de paagjældende Bøgers Vigtighed for Bibliotheket,— og hertil føjede
Prof. Lange, at han havde forsømt at forelægge ham (Lange) til Anvisning de
efterhaanden i Aarets Løb indkommende Regninger, saa at han forst ved Regn-
skabsaarets Afslutning i Foraaret 1876 erfarede, i hvor høj Grad Bibliothekskon-
toen var behæftet. Hr. Kjærskou oplyste fremdeles til Forklaring af det store
Beløb, at der i Finansaarets Løb var anskaffet flere kostbare Værker, til Dels
som Fortsættelse, samt at han ved sin Tiltrædelse som Biblioteksassistent fore-
fandt en stor Mængde uindbundne Bøger, sum han efterhaanden havde ladet indbinde;
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
89
men herved, saa vel som ved Prisstigningen paa Bogbinderarbejde, var Regningen
for Indbinding staget til omtrent det dobbelte mod tidligere, og der skyldtes navn-
lig Bogbinderen for 1875—76 355 Kr.
Det turde herefter være utvivlsomt, at Hr. Kjærskou ikke alene var ene an-
svarlig Bibliothekar fra den Tid af, da han blev ansat i Januar 1876, men at
han ogsaa for den foregaaende Periodes Vedkommende havde handlet uforsigtig
ved at paatage sig et Ansvar, uden at dette var klart udtalt og fastslaaet, og
navnlig ved ikke at skaffe sig nøjagtig Underretning om sine Forpligtelser. Det
havde stedse paahvilet Bibliothekaren ved Siden af andre Forretninger at gjøre
Bestillinger efter Konference med Havens Direktør i ethvert tvivlsomt Tilfælde,
baade med Hensyn til vedkommende Værks Betydning for Bibliotheket og til
Pengemidlernes Tilstrækkelighed, at paase, at Regningerne i rette Tid indløb, at
attestere deres Rigtighed og forelægge dem for Direktøren til Anvisning samt at
besørge Bøgerne indbundne og ligeledes Regningerne attesterede og afleverede.
Med Hensyn til den i sin Tid stedfundne Deling af Bibliothekarforretnin-
gerne mellem Prof. Didrichsen og Kand. Kjærskou*) bemærkede Prof. Lange, at
da han gjorde Forslag herom, skete dette fornemmelig af Hensyn til Prof. Di-
drichsens forøgede Arbejde ved Overtagelsen af de botaniske Forelæsninger, medens
han som ikke fast ansat Universitetslærer ikke kunde være tjent med definitivt at
opgive sin Stilling som Bibliothekar. Derimod kunde han ikke nære Tvivl om, at
han jo som den fast ansatte Bibliothekar ikke alene maatte give den yngre Assi-
stent al fornøden Vejledning, men ogsaa selv udføre en betydelig Del af Forretnin-
gerne og navnlig vedblive at være den egent.lig ansvarlige for Biblio-
theks Forretningernes forsvarlige Udførelse. Men at Prof. Didrichsen
desuagtet ikke alene overlod største Delen af Arbejdet til Assistenten, men ogsaa
lod denne overtage Ansvaret uden at underrette ham (Lange) derom, medens
han havde den Tillid til Prof. Didrichsens mangeaarige Kjendskab til Forretnin-
gerne, at han ydede fornøden Vejledning, havde bidraget meget til at vanskelig-
gjøre denne interimistiske Ordning og været medvirkende til at fremkalde den nu
indtraadte uheldige Tilstand for Bibliothekets Vedkommende.
Sluttelig bemærkede Prof. Lange, at han som fungerende Direktør for Ha-
ven i det her omhandlede Tidsrum naturligvis erkjendte sig pligtig til at bære
det fulde Ansvar, som i denne Anledning maatte paalægges ham, og navnlig er-
kjendte han, at han alene bar Ansvaret for den fulgte Praxis med Hensyn til
Overførelse fra den ene Konto og det ene Aar til det andet, hvilket, skjønt det i
Regelen ikke havde foraarsaget nogen Ulempe, naar det iagttoges, at Forbruget i
det nærmeste Finansaar indskrænkedes i Forhold til den disponible Sum, dog ogsaa
kunde føre til Konsekvenser, som, naar ikke behørig Forsigtighed blev anvendt,
kunde behæfte Bibliotheket mere end ønskeligt. Ligeledes indrømmede han, at
han ved at vise mindre ubetinget Tillid til de i Bibliothekets Tjeneste staaende
Funktionærer og ved strængt at holde paa Regningernes punktlige Indlevering
vilde have opdaget de indtraadte Vanskeligheder paa et tidligere Tidspunkt og
derved hindret yderligere Overskridelser.
Prof. Didrichsen meddelte i sin Erklæring (1. Avg. 1876) Oplysning
12
90
Universitetet 1876—1877.
om Tidspunktet for de forskjellige Anskaffelser m. m., hvorefter der i det halve
Aar, i hvilket han havde fungeret, og for hvilket han bar Ansvaret (1. April—1.
Oktbr. 1875, fra hvilken sidste Dag Kand. Kjærskous Ansættelse i Følge Ministeriets
Skrivelse af 19. Jan. 1876 blev at regne), kun var anvendt 517 Kr., et Beløb,
der næppe kunde siges at være stort, saa meget mindre som der for Tidskrifter
og Fortsættelser var betalt 241 Kr. 87 O. Han udtalte derefter, at denne Sag,
dersom den forrige Direktør ikke var gaaet af, aldrig vilde være kommet frem, og
et lignende Budgetforhold vilde i forskjellig Grad kunne have været tilstede endnu
i en lang Række Aar, uden at derved noget Brud paa hele Budgettet vilde være
fremstaaet. Lignende Tilfælde som det foreliggende vare ikke fremmede for tid-
ligere Aaringer, og det havde i mange Aar været en herskende Forestilling, at en
Overskridelse paa en Underkonto kunde tages af en anden Underkonto eller over-
føres til det følgende Aar. Prof. Lange havde næppe heller anset den brugte
Fremgangsmaade for ulovmedholdelig; thi da han den 1. Juni 1876 overleverede
den nye Have, omtalte han ikke, at Bibliothekskontoen var saa stærkt optaget*
hvilket han dog vidste, eftersom de Bibliotheket vedkommende Regninger ved Fi-
nansaarets Udløb vare blevne præsenterede for ham, og han selv i Begyndelsen
af April havde givet Ordre til at forskrive antikvariske Bøger til en Sum af
c. 500 Kr. Skjønt Prof. Didrichsen ikke havde noget med Havens Regnskabs-
væsen at gjøre, havde han dog i flere Aar tydelig mærket, at det ikke stod paa
nogen god Fod, hvorfor han ogsaa havde anmodet den tidligere Direktør om at
slutte sin Virksomhed med at søge Regnskabsvæsenet bragt paa en ordentlig Fod
og at udfinde Midler til, at Direktøren kunde vide, hvad der daglig skulde fore-
tages, og hvad der virkelig blev foretaget i Institutet. Disse to Punkter havde
Prof. Didrichsen søgt at bringe til Virkelighed, saa at han i det mindste den 1ste
i hver Maaned vidste, hvad der var sket i den foregaaende, og hvad der skulde
ske i næste Maaned, ligeledes den 1ste i hver Maaned, hvad der var udgivet, hvad
der var til Rest, hvad der absolut og hvad der muligvis skulde udgives. Men en
saadan Oversigt havde slet ikke existeret.
Konsistorium indsendte disse Erklæringer til Ministeriet med Skrivelse
af 4. Septbr. 1876. Efter at have bemærket at det ikke havde anset det for
nødvendigt at forelægge Kand. Kjærskou Sagen til Erklæring, da det af Prof.
Langes Erklæring fremgik, at han havde haft og benyttet Lejligheden til at udtale
sig i denne Anledning, ytrede Konsistorium følgende: Da Anskaffelserne for Biblio-
theket ikke umiddelbart fotegik ved Havens Direktør, om der end i Tilfælde, der
skjønnedes at være tvivlsomme, efter Forholdets Natur burde konfereres med ham,
men ved Bibliothekaren, hvis Pligt det var at iagttage, at Anskaffelserne livert
Aar holdtes inden for den bevilgede Sum, vilde Direktørens Ansvar være at grunde
paa, dels, at han ikke havde ført et tilstrækkeligt, i det enkelte gaaende Tilsyn
med Bibliothekets Funktionærer og tillioldt dem den ved den bevilgede Sums Stør-
relse givne Pligt at holde Anskaffelserne inden for de nødvendige Grænser, dels,
at han havde fulgt den Fremgangsmaade at lade Overskridelser paa det ene Aars
Sum dækkes af den for det følgende Aar bevilgede Sum, en Fremgangsmaade, der,
som fremhævet af Ministeriet, var ulovmedholdelig. I begge Henseender erkjendte
Prof. Lange sig pligtig til at bære det deraf følgende Ansvar. Hvad Bibliothe-
karerne angik, kunde deres Ansvar for de stedfundne Overskridelser ikke drages i
Tvivl, selv for saa vidt de havde haft Direktørens Samtykke til Udgiften, og det
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
91
saaledes, at Kaud. Kjærskou bar Ansvaret fra sin Ansættelse i Følge Ministeriets
Skrivelse af 19. Jan. 1876, l'rof. Didrichsen for den forud gaaende Periode. Naar
Prof. Didrichsen havde ment, at hans Ansvar kun kunde vedkomme Tidsrummet
indtil 1. Oktbr. 1875, beroede dette paa en Misforstaaelse. Ved den nævnte Skri-
velse, hvorved Kand. Kjærskou blev ansat som Bibliothekar ved Haven, blev det
vel fastsat, at den ham i denne Stilling tillagte Len skulde udbetales ham fra
1ste Oktbr. 1875 at regne; men der kunde herved ikke paalægges ham noget
officielt Ansvar for Handlinger, som laa forud for hans Ansættelse. At Prof.
Didrichsen, soin det oplystes i Prof. Langes Erklæring, allerede en rum Tid fer
d. 19. Jan. 1876 faktisk havde overladt Varetagelsen af saa godt som alle Biblio-
theks Forretningerne til da værende Assistent Kjærskou, kunde selvfølgelig ikke befri
Prof. Didrichsen for det af hans Stilling flydende Ansvar.
Hvad angik Omfanget af det Ansvar, der efter det anførte maatte paahvile
Prof. Didrichsen og Kand. Kjærskou, henholdsvis for Tidsrummet før og efter den
19. Jan. 1876, da indeholdt de foreliggende Erklæringer ikke tilstrækkelige Data
til at dømme herom. Til en saadan Dom maatte udkræves langt mere i det en-
kelte gaaende Oplysninger om Tidspunkterne for de forskjellige Anskaffelser, og
herved maatte det fremdeles komme i særlig L?etragtning, hvilke Anskaffelser der
vare Fortsættelser af tidligere begyndte og erhvervede Værker, Fortsættelser, som
Eftermanden var bundet til at modtage, og hvilke der derimod vare virkelig nye
Erhvervelser. For at komme til fuld Klarhed herom, maatte Konsistorium fordre
sig meddelt detaillerede Regnskaber med alle indkomne Regninger og Forklaringer
over de enkelte Poster, og dette Materiale maatte undergives en nøjagtig, i det
enkelte gaaende Prøvelse. Konsistorium havde imidlertid troet at turde gaa ud
fra, at det ikke var Ministeriets Mening, at det skulde være nødvendigt at gaa saa
dybt ind i Sagen. Det vilde kun udkræves, dersom det var Ministeriets Hensigt
at gjøre videre gaaende Følger af det paadragne Ansvar gjældeiide. Men efter
Sagens Beskaffenhed havde Konsistorium antaget, at Ministeriet ikke vilde finde
Grund til at gaa videre i denne Henseende end til, at Ministeriets Misbilligelse af
det stedfundne tilkjendegaves de paagjældende, hvad der i Virkeligheden alt var
sket ved Kommunikationen til dem af Ministeriets Skrivelse af 24. Juni. Konsisto-
rium fremhævede med Hensyn hertil, at det noget tjente til de paagjældendes Und-
skyldning, at det havde Vanskeligheder at beregne livert Aars Anskaffelser efter
den bevilgede Sums Størrelse. Ligesom det var Ministeriet bekjendt, at der af
Hensyn til lignende Vanskeligheder tidligere havde været anerkjendt for Universi-
tetet forskjellige saa kaldte fortløbende Konti, saaledes kunde det vel forstaas,
at den Fremgangsmaade, at lade det ene Aar hjælpe paa det andets Udgifter,
havde forekommet de paagjældende som saa naturlig, at dens Ulovmedholdelighed
ikke havde staaet dem klar. Der kunde dernæst heller ikke være Tvivl om, at en
Gjentagelse i Fremtiden vilde være forebygget ved Ministeriets Skrivelse for deres
Vedkommende, der endnu stode i Forhold til Haven. Konsistorium henstillede der-
for til Ministeriet, om det ikke efter Omstændighederne maatte finde, at denne
Sag kunde anses for tilstrækkelig oplyst ved de indkomne Erklæringer og ved det, som
oven for var bemærket om de paagjældendes Ansvar for det passerede i Almindelighed.
Under 20. Oktbr. tilskrev Ministeriet derefter Konsistorium, at det vilde
søge det omhandlede Beløb 1460 Kr. 91 O. bevilget ved Tillægsbevillings Lovfor-
slaget for Finansaaret 1876 —77; men det opfordrede derhos Konsistorium til med
12*
92
Universitetet 1876—1877.
Hensyn til Universitetets øvrige Samlinger at lade anstille fornøden Undersøgelse
om, hvorvidt der ved Anvendelsen af de Summer, der aarlig bevilges disse, iagt-
toges en saadan Orden, at lignende Forhold ikke vare at befrygte. Efter at
Konsistorium havde meddelt samtlige Bestyrere af Universitetets videnskabelige
Samlinger og Anstalter saa vel denne Skrivelse som Ministeriets foran nævnte
Skrivelse af 24. Juni og opfordret dem til at meddele alle de Oplysninger, der i
saa Henseende vare nødvendige, modtog det 8 Erklæringer, hvis Indhold her nær-
mere skal omhandles.
Universitetsbibliotheket, Prof. Thorsen (28. Decbr. 1876): Der
var vistnok altid udvortes Vanskeligheder forbundne med den økonomiske Besty-
relse af et offentligt Bibliothek, som ikke havde store Indtægter, som omfattede
alle Videnskabsfag, og som ikke søgte at holde sig tilbage, men at gjøre sig saa
nyttigt til alle Sider som muligt. Man havde her at gjøre med mange Viden-
skabsmænd og Videnskabsdyrkere, ligesom ogsaa med mangfoldige, som søgte Kund-
skaber, og fra dem fremkom der naturligvis Ousker, Forslag og Forlangender, hvilke
man maatte anse det for en kjær Pligt at imødekomme; man havde at gjøre med
en stor Mængde af literære Sager, som Boghandelen frembød og ofte vare ube-
stemmelige med Hensyn til Tid og Omfang; man havde endelig at gjøre med
mange Enkeltheder, der gik mere eller mindre tilbage i Tiden, hvorved, naar Lejlig-
heden kunde benyttes, mangt et Hul kunde udfyldes, mangt et Savn kunde af-
hjælpes. Vistnok vare Priserne bestemte, saa vel for hine som for disse, men ved
de først nævnte fandt det desværre Sted, at Priserne stadig vare meget stigende
— navnlig gjaldt dette om tyske Bøger —, og saaledes, at der var stor Forskjel
med Hensyn til Tiden nu og blot for et Par Aar siden. For Universitetsbiblio-
thekets Vedkommende var der den særskilte Vanskelighed, at der ikke havdes en
samlet Sum, som det under Tingenes daglige Gang var let at overse, altsaa ikke
et enkelt Regnskab, men derimod hele 10. Foruden den egentlige Hovedsum var der
nemlig Moltkes Legater (3), Eibeschiitzes (2), Elerts, Schous og Vedel-Simonsens og
endelig Tilskuddet fra den polytekniske Læreanstalt. Med Undtagelse af den sidst
nævnte Post havde alle de andre (8), om de end til Dels vare sniaa, deres Særegen-
heder, ligesom de ogsaa fulgte Kalenderaaret.
Efter at alt saa nøje som muligt var blevet taget for og undersøgt, var
Status nu følgende: Der skyldtes i Boghandelen omtrent 7600 Kr., hvortil kom
Indbindingsregning c. 600 Kr. og mindre Regninger c. 200 Kr., i alt 8400 Kr.
Hertil havdes c. 4000 Kr., efter at 400 Kr. vare tilbageholdte som forud be-
stemte til Mellemværendet med „Literaturselskabet for Læger", i Følge den i sin
Tid skete Overenskomst. Det, der blev tilbage, kunde synes temmelig meget; men
hertil bemærkede Universitetsbibliothekaren, at Halvdelen af denne Sum ligefrem
var under Legaterne — hvilke alene kunne anvendes til Bogkjob — og med Lethed
udrededes deraf. Den anden Halvdel faldt derimod paa den almindelige Konto,
den egentlige Hovedsum ; men han kunde ikke noksom gjøre opmærksom paa, at
paa den udelukkende faldt det, der vedkom de 4 gamle akademiske Hovedfag,
Theologi, Jus, Medicin og Filosofi med Tilbehør, ligesom ogsaa Literaturhistorie,
og paa den anden Side faldt derpaa, kun med smaa Undtagelser, hele den store
Indbindingsudgift, der Aar for Aar blev større, eftersom Gjenstandene bleve flere
og sværere, ej at tale om, at Arbejdet i og for sig i det sidste Par Aar var steget
med 25—30 pCt. mod før. Endelig maatte selvfølgelig paa denne Konto falde
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
93
alt, hvad der mellem Aar og Dag hidrørte fra Bygningens Brug, mangfoldige
Smaating (Vinduernes Afpudsning 2 Gange om Aaret kostede f. Ex. 100 Kr.),
fremdeles Opvarmningen, al Rengjøring i det store, Skriveinaterialier, især Papir,
alle Slags Sendelser, Transporter osv. Den almindelige Konto havde saaledes for
meget at bære og kunde let blive noget overvældet. Underskuddet haabede han
imidlertid at kunne dække i Begyndelsen af det paafølgende Finansaar, saaledes
at det rette Forhold mellem lobende Udgifter og Indtægt neje blev iagttaget i
Løbet af dette og fremdeles
Det zoologiske Museum, Museumsraadet (3. Marts 1877): Ligesom
der hidtil havde været stræbt efter at overholde de budgetmæssige Forskrifter, saa
at ikke alene Kontoerne ikke bleve overskredne, men tillige de i Aaret skete Ud-
gifter og Anskaffelser bleve optagne paa disse, saaledes havde det ogsaa i inde-
værende Aar efter Evne været Tilfældet, og Raadrt og Bestyrerne vilde ogsaa i
Fremtiden lade sig det være magtpaaliggende at holde Regnskabet saaledes. Deres
Embedsansvarlighed for Museets og Afdelingernes Fremme og Virksomhed og for
Samlingernes Konservation kunde imidlertid medføre og havde nu og da medført,
at der paa eget Ansvar ud over Aarets faste Annua blev anskaffet Gjenstande
og Konservationsmidler, hvis Beløb altsaa delvis ikke kunde komme til Udbetaling
før i et følgende Virksomhedsaar. Dette var ganske vist en Uregelmæssighed;
men naar den fandt Sted, vilde den dog, nærmere beset, maaske kunne kaldes mere
tilsyneladende end virkelig, paa Grund af særlige Forhold inden for det zoologiske
Museum. For at bøde paa Afdelingernes særdeles tarvelige Annua, havde disse
nemlig, foruden deres ved Budgettet givne faste Tilskud, Adgang til visse ube-
stemte og længere Tid i Forvejen ikke beregnelige aarlige Tilskud fra Museets
Fælleskonto, efter Museumsraadets egen Fordeling. Saadanne ubestemte Indtægter
ud over Aarets faste Annua havdes dels fra Salg til Udlandet enten af Doubletter
eller af Gjenstande, indsamlede i dette bestemte Ojemed, ved hvis Afhændelse det
imidleitid let kunde hænde og var hændet, at det betingede Heløb ikke blev ind-
betalt til Museet just til den Termin, man havde kunnet vente; dels havdes de
fra Overskuddet af, hvad der ved Salget af „Vejledningen i det zoologiske Museum
m. m." indkom til Fælleskontoen, et Overskud, som ved særlige Forhold kunde
blive meget mindre i et Aar end sædvanlig. For det løbende Regnskabsaar havde
saaledes to Omstændigheder betydelig forringet eller næsten resorberet dette for-
ventede Overskud, nemlig et nyt Oplag af „Vejledningen", og den Omstændighed, at
det blev nødvendigt at afskedige Fyrbøderen fra Museets Tjeneste med Udbetaling
af 1 4 Aars Løn og endnu i Oktober Maaned at lønne en anden i hans Sted.
Ved Udgangen af Finansaaret 1876 — 77 vilde Status for det hele Museum
og de enkelte Afdelinger stille sig saaledes: Museets almindelige eller Fælleskonto
vilde kunne optage alle de paa den for Aaret faldende Krav. Inden for 1ste Af-
deling (Pattedyr, Fugle, Krybdyr, Fadder og den palæontologiske Samling) vilde
der blive en Overskridelse af henved 400 Kr, som tænktes dækket i det kommende
Regnskabsaar. I Begyndelsen af Efteraaret blev der nemlig tilbudt Afdelingen et
Skelet af et afrikansk Næshorn til den forholdsvis billige Fris af c. 1020 Kr.
Da et saadant Skelet vilde afhjælpe et væsentlig Savn og derhos var saa yderst
sjældent at faa, at det aldrig før i Bestyrerens lange Embedstid havde været
muligt at skaffe det, kjobte han det paa det Vilkaar, at en Del af Prisen skulde
erlægges i indeværende Regnskabsaar, Resten derimod først i det kommende Aar.
94
Universitetet 1876—1877.
I 1876—77 kunde betales c. 660 Kr.; henved 400 Kr. maatte da dækkes af
næste Aars Indtægt og vilde ogsaa kunne dækkes af denne, da Bestyreren var
forberedt derpaa. Et paatænkt Salg af et Delfinskclet, hvorved dette Beløb vilde
være kunnet dækket, kom ej i Stand, fordi de paagjældende fremmede Museer,
til hvilket Salget skulde have været iværksat, i Øjeblikket ikke havde Pengene paa
rede Haand. I Løbet af 1877 vilde dette Salg dog komme i Stand. Det havde
ogsaa tidligere været Tilfældet, at der i et enkelt Aar have været gjort Udgifter
— saa vel paa Fælleskontoen, som paa de enkelte Afdelingers Konti —, som, naar
Nødvendigheden bod det, vare blevne helt eller delvis overførte til det følgende
Aars Regnskab, Endelig burde det fremhæves, at eftersom alle den 31. Marts
ikke forbrugte Beløb skulde tilbagebetales i Kvæsturens Kasse, og det derved
desvæire var gjort umuligt saa vel for de enkelte Afdelinger som for hele Museet
at opspare noget til Brug ved paakommende Lejlighed, saa vilde et hvilket som
helst større Kjøb næsten umuliggjøres og en planmæssig og forud skuende Styrelse
af Afdelingerne i høj Grad hindres og besværes, naar den Fremgangsmaade, som
var brugt i det oven for omtalte Tilfælde, blev Bestyrerne forbudt.
2den Afdeling (Fiske, Orme, Bløddyr og Straaldyr) vilde, navnlig for anvendt
Spiritus og for modtagne Glas, der dog kun for en Del hidtil vare blevne benyttede,
ved Finansaarets Udgang komne til at staa til Rest med c 400 — 450 Kr., og af
Hensyn hertil maatte der allerede i December Maaned 1876 ske en Standsning
indtil videre af den vigtige og paatrængende Opstilling og Omstilling af Fiske-
klassen, og Virksomheilen i denne Afdeling altsaa flyttes over i andre Retninger,
der vel ikke for Konservationens Skyld fordrede Arbejder udførte just nu, men
hvori der dog inden ret lang Tid maatte arbejdes, og hvori der i den nærmeste
Tid kunde arbejdes med ringere daglige Udgifter. Det maatte navnlig erindres,
at Afdelingen bestod ai Dyreklasser, der i meget stort Omfang vare opbe-
varede i Spiritus og til videnskabelig Afbenyttelse maatte opbevares i Spiri-
tus , og at en Sum, saa stor som -/s af Afdelingens Annuum i dette Aar,
havde maattet anvendes til Spiritus. En Del af denne Spiritus var unægtelig
medgaaet til den fremskridende Opstilling og Tilgængeliggjørelse af Samlingerne,
navnlig af Fiskeklassen, men det maatte ikke overses, at denne Opstilling, navnlig
i Følge den økonomiske Opstillingsmaade, der i Afdelingen var overført fra Uni-
versitetets forrige zoologiske Samling, var en væsentlig Del af selve Konservationen,
og at denne sidste ogsaa uden en egentlig Museumsopstilling vilde have paabudt
en væsentlig Forøgelse i Spiritus-Anskaffelsen. Den ansvarlige Bestyrelse for en
Afdeling var først og fremmest ansvarlig for Bevarelsen af dens Samlinger;
men alene Bevarelsen kunde uventet og uanmeldt fordre inden for et kort Tids-
rum større Udgifter, end et meget begrænset Annuum kunde tillade, og derved
sætte Bestyreren i det Dilemma at maatte vælge mellem de to Ansvarligheder, der
utvivlsomt begge paahvilede ham, Ansvarligheden lige over for det reelle og lige over
for det formelle og disses Følger. Som et Exempel for indeværende Aar paa en saa-
dan ikke forud imødeset større Spiritus-Udgift anførtes den, der fremkaldtes ved
en Gave af 12 Hajer og Rokker og 72 Arter af Bentiske (83 Individer), alle i
Spiritus og flere i meget store og anselige Stykker. Hvad her var anført fra
Konservationens Side, kunde til et andet Tidspunkt gjøre sig gjældende med Hensyn
til Erhvervelsen af en tilbudt vigtig Gjenstand, hvis Ikke-Erhvervelse i det gunstige
korte Øjeblik, da Tilbudet var der, med saa meget større Ret vilde kunne lægges
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
95
Bestyreren til Last, som dens senere Anskaffelse, om nogen Sinde Lejlighed dertil
senere vilde tilbyde sig, mangen Gang fordrede den dobbelte eller flerdobbelte Ud-
gift. Ligesaa maatte det ikke glemmes, at ligefremme Bestillinger af vigtige,
undertiden for slige mindre rige Museer ret kostbare Gjenstande meget sjælden og
kun undtagelsesvis kunde af vedkommende leveres i det Aar, de bleve bestilte,
eller til et bestemt Aar, men først naar de kunde overkomme Gjenstandene, ofte
forst i Løbet af 2—5 Aar, i hvilket Tidsløb Bestyreren altsaa, alt efter den fast-
satte Aftales Natur, maatte modtage og betale det bestilte, naar det kom. Af
indeværende Aars Erhvervelse hørte en Sending fra Nizza (paa henved 100 Kr.)
ind under denne Kategori. Det var en Sending af for længst skete og fornyede
Bestillinger af visse Haj fiskeformer, hvis Savn i Museet baade i zoologisk og
palæologisk Henseende havde været følelig. Men uagtet dette af forskjellige Aar-
sager fremkaldte Tryk paa næste Aars Annuum og paa Virksomhedsretningen
inden for Afdelingen nærede Bestyreren ingen Tvivl om, idet Afdelingen turde anse
i det mindste noget Tilskud fra Fælleskontoen som sandsynligt, at han vilde kunne
holde Udgifterne inden for Aarets Annuum.
I 3dje Afdeling (Insekter, Edderkopper, Myriapoder, Krebsdyr) vilde Aarets
Regninger alle kunne dækkes af Annuet og det samme antoges for Studie- og
Forelæsningssamlingens Vedkommende
Mineralogisk .Museum, Prof. .Johnstrup (23. Novbr. 1876): Bestyreren
bemærkede, at i de 10 Aar, i hvilke han havde aflagt Regnskab for Museet, havde
der kun en Gang fundet en Overskridelse Sted, nemlig i det første Regnskabsaar
1860 — 67, til Beløb 34 Rd 2 Mk 5 Sk Da der ved denne Lejlighed af Revi-
sionen blev gjort opmærksom paa Ønskeligheden af i Fremtiden at undgaa Under-
balance i Regnskabet, havde han senere strængt overholdt, at der aldrig hvilede
paa Museet anden Gjæld, end den, der kunde betales af Aarets Indtægter. Dette
gjaldt ogsaa for indeværende Finansaar og vilde ligeledes blive iagttaget i Fremtiden.
Astronomisk Observatorium, Prof. Thiele (28 Novbr. 1876): Obser-
vatoriets Normalsum var og havde i en lang Aarrække været utilstrækkelig til
Observatoriets Fornødenheder, og det i den Grad, at det, der vilde udfordres til
at bringe Observatoriet og dets Samlinger i god og formaalstjenlig Orden, vilde
være en langt større Sum end Gjælden ved botanisk Haves Bibliothek. Dog be-
mærkede Bestyreren, at der ikke ved hans Forgængers Død paahvilede Observa-
toriet nogen saadan uafgjort Gjæld som ved botanisk Haves Bibliothek; den eneste
svævende Sag, der i nogen Henseende frembød Lighed hermed, hvorom neden for,
angik i alt Fald et meget mindre Beløb. Ved Slutningen af Finansaaret 1875 -76
var Forholdet uforandret; i Ojeblikket var Situationen vanskeligere. Det havde
været nødvendigt før Vinteren at lade en betydelig Del af Bibliotheket indbinde
og ved et dertil anskaffet Apparat at underkaste Kuplens Mekanisme et højst nød-
vendigt Eftersyn. Ved den yderste Sparsomhed vilde forhaabentlig en Overskri-
delse kunne undgaas; men Bestyreren maatte saa rigtignok blandt meget andet
opgive at holde Observationsøvelser endnu i næste Semester, da der af Observa-
toriets mange smaa Instrumenter næppe havdes et Par Sextanter i brugbar Stand.
Han havde allerede benyttet en Lejlighed til for Ministeriet at antyde denne Obser-
vatoriets uheldige Situation i Almindelighed, men samtidig udtalt Onsket om at
kunne benytte Erfaringerne ogsaa fra indeværende Finansaar til Grundlag for den
Indstilling, som Normalsummens Utilstrækkelighed gjorde nødvendig.
96
Universitetet 1876—1877.
Under saadanne Forhold vilde det endog uden Hensyn til Ulovligheden ikke
være at befrygte, at Observatoriet med velberaad Hu skulde stifte Gjæld i noget
Finansaar; al Udsigt til, at den kunde betales af et senere Aar, var øjensynlig
illusorisk. Anderledes forholdt det sig med Fejl af mere tilfældig Natur; at saa-
danne kunde forekomme og bringe Observatoriet i Gjæld, kunde han saa meget
mindre benægte, som der faktisk allerede i flere Aar havde foreligget et saadant
Tilfælde, som hverken Prof. d'Arrest eller han havde kunnet regulere, og som de
muligvis ikke en Gang havde været fuldt berettigede til at regulere. Med denne
Siig, til hvilken han oven for havde hentydet, var Forholdet følgende. Da det
saakaldte Zoneinstrument, efter at have været udstillet paa Industriudstillingen i
1872, blev opstillet paa Observatoriet, blev der indlagt nogle nye Bjælker i Gulvet
under Instrumentet. Udgiften hertil, 100 Kr., var ikke blevet afholdt af Normal
summen for vedkommende Finansaar, og henstod endnu ubetalt, da Kreditor, Me-
kanikus Jiirgensen, ikke havde insisteret paa snarlig Betaling. Medens disse Bjælker
aldeles ikke havde nogen Betydning for Zoneinstrumentet, som det den Gang blev
udrustet og endnu var, saa vilde de samme Bjælker derimod blive af Betydning,
naar man vilde forvandle dette Zoneinstrument, der nu af Mangel paa Midler til
at honorere Arbejder med det slet ikke kunde benyttes, til et for studerendes
Ovelser og videnskabelige Arbejder lige nyttigt Passageinstrument Til saadan
Forvandling vilde Anskaffelse af et paa Gulvets Bjælker hvilende Apparat til Om-
lægning være tilstrækkeligt, og han maatte derfor anse Indlæggelsen af disse
Bjælker som en første Del af er, større, af Prof. d'Arrest paatænkt Foretagende,
som Observatoriet imidlertid ikke havde kunnet lade udføre endnu. Hvor vigtig
en Foranslaltning han end ansaa den omtalte Supplering af Zoneinstrumentet for
at være, maatte han imidlertid for sit Vedkommende erkjende, at saa mange andre
og endnu vigtigere Arbejder vilde være at udføre før dette, at dets Udførelse
overhovedet vilde være afhængig af en særlig Bevilling eller en ret betydelig For-
øgelse af Observatoriets aarlige Normalsum.
Fysiologisk Laboratorium, Prof. Panum (6. Decbr. 1870): Prof.
Panum havde som Bestyrer af Universitetets fysiologiske Laboratorium saa vel her
(fra 1864 til Dato) som tidligere i Kiel (1853 — 1864; altid iagttaget en saadan
Orden, at det saa vidt muligt var undgaaet, at nogen ved Regnskabsaarets Slutning
uafgjort Gjæld var overgaaet paa næste Regnskabsaar, og at enhver Overskridelse,
som paa Grund af Omstændighederne havde været uundgaaelig, altid var holdt
inden for saadanne Grænser, at den ved Regnskabsaarets Slutning uafgjorte Gjæld
havde kunnet dækkes af det næste Regnskabsaars Budget, uden Fare for Anstal-
tens Virksomhed. Men ved Bestyrelsen af en saadan Anstalt som det fysiologiske
Laboratorium var det ofte umuligt ganske at undgaa, at en og anden Udgift, som
ikke havde kunnet forudses, og som var uundgaaelig nødvendig og uopsættelig,
hvis ikke Anstaltens Virksomhed og den ved samme betingede Undervisning skulde
afbrydes eller standses, nødvendigvis maatte afholdes af det følgende Regnskabs-
aars Budget, saafremt den ikke kunde bestrides af det for indeværende Aar dispo-
nible Beløb. Dette blev naturligvis saa meget mere uundgaaeligt, naar den til
Anstaltens Vedligeholdelse og Drift bestemte Sum i Forhold til Fornødenhederne
var saa ringe, som den var det for det fysiologiske Laboratoriums Vedkommende.
Ved dette maatte forlods alle de Udgifter bestrides, som uundgaaelig udkrævedes
til de daglige Ovelser og Arbejder, der stode i Forbindelse med Undervisningen,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
97
og dernæst det, som behøvedes til paabegyndte eller uopsættelige videnskabelige
Undersøgelser. Den Sum, som da blev tilovers til Anskaffelsen af Instrumenter
og Apparater, der behøvedes for det fysiologiske Studiums tidssvarende Udvikling,
var saa ringe, at det ofte kunde' være vanskeligt at faa den udredet uden Fare
for, at det for det indeværende Aar bevilgede Beløb blev overskredet. Dertil kom,
at den Slags Instrumenter ikke henhørte til de kourante Handelsvarer, der kunde
faas færdige til enhver Tid, men undertiden maatte bestilles længe i Forveje^
undertiden maatte tages, nnar de netop vare færdige, og da altid maatte betales
strax ved Anskaffelsen. Lige over for den Bestemmelse, at enhver Udgift for An-
stalten skulde bestrides af det løbende Aars Budget, var Forstanderen da — f. Ex.
ved uundgaaelig Reparation eller Fornyelse af det til det daglige Arbejde eller for
en paatrængende Undersøgelse fornødne Apparat eller Materiale — undertiden
nødsaget til at foranledige, at de Regninger, som overskrede det for det løbende
Aar bevilgede Beløb, holdtes tilbage af vedkommende, og først ved Begyndelsen af
næste Regnskabsaar fremsendtes til Laboratoriet og anvistes af Forstanderen. Til
Trods for disse Vanskeligheder skulde han som hidtil fremdeles ved Bestyrelsen
af det fysiologiske Laboratorium nok vide at iagttage en saadan Orden, at der
for denne Anstalts Vedkommende ikke skulde kunne forekomme Forhold af den
Art, som havde foranlediget Erklæringen.
Normal-anatomisk Museum, Prof. Schmidt (1. Decbr. 1876): Besty-
reren havde ikke ved noget Regnskabsaars Slutning haft Gjældsposter staaende
udækkede, eller ladet afholdte Udgifter af nogen som helst Betydning gaa over paa
det næste Aars Regnskab. — Paa Regnskabet over „særlige Udgifter ved det
lægevidenskabelige Fakultet'- havde der under hans Bestyrelse e n Gang været en
lille Underbalance; men denne blev, efter foreløbig at være dækket af ham selv,
nøjagtig opgivet i det aflagte Regnskab, med Anmodning om, at han maatte over-
føre den paa det følgende Aar, af hvis Indtægt den da ogsaa blev afholdt.
Pathologisk-anatomisk Samling, Prof. Reisz (6. Decbr. 1876): Efter
den for Samlingens Udgifter trufne Ordning vai det umuligt at overføre noget fra
det ene Regnskabsaar til det andet, idet Regnskabet for hvert Aar blev afsluttet
nøjagtig den 31. Marts. Men i Regnskabet opførtes hver enkelt Udgiftspost og
bilagdes med Kvittering, og hvad der ved Regnskabets Afslutning maatte være be-
sparet af den bevilgede Sum, indbetaltes i Universitetets Kasse, og først med Kvæ-
sturens Kvittering for en saadan Indbetaling indsendtes Regnskabet til Revision og
Decision. Hertil kunde føjes, at Regnskabet til lettere Oversigt for Revisionen
var delt i 3 Hovedposter, under hvilke der opførtes de forskjellige enkelte Ud-
giftsposter, grupperede efter bestemte Regler. I det Tidsrum, i hvilket han havde
bestyret Museet, var der aldrig i et efterfølgende Regnskabsaar blevet afbetalt
Gjæld for et foregaaende.
Farmakologisk Samling, Prof. Warncke (5. Decbr. 1876): Bestyreren
bemærkede, at den ringe Sum, som var stillet til Samlingens Raadighed og over
hvis Anvendelse der meget let kunde gjøres Overslag, aldrig var blevet overskredet
og vel ej heller i Fremtiden vilde blive det.
Disse Erklæringer indsendtes af Konsistorium med Skrivelse af 26. Marts
1877. Konsistorium fandt ikke nogen Anledning til særlige Udtalelser med Hensyn
til de af Professorerne Schmidt, Warncke, Reisz, Johnstrup og Thiele afgivne Er-
klæringer. Hvad angik de af Bestyreren af det fysiologiske Laboratorium og
Uuiversi'.et9 Aarbog.	13
98
Universitetet 1876—1877.
af Museumsraadet for det zoologiske Museum afgivne Erklæringer, udtalte det, at
der formentlig ikke kunde være Spørgsmaal om at give Bestyrerne af disse Sam-
linger i Følge deres ejendommelige Forhold et ubetinget Paalæg om at undgaa
Overskridelser, men kun om at anvise dem de Forholdsregler, som de, naar Til-
fældene indtraadte, vilde have at iagttage for at skaffe slige Overskridelser den
fornødne formelle Berigtigelse, Forholdsregler, der da selvfølgelig ogsaa maatte
komme til Anvendelse, naar ved andre Institutioner, end de to nævnte, lignende
Tilfælde undtagelsesvis maatte indtræde. Idet Konsistorium imødesaa, hvad Mini-
steriet herom maatte fastsætte, bemærkede det, at det vilde være hensigtsmæssigst,
om den Fremgangsmaade, paa hvilken der henpegedes i Ministeriets Skrivelse af
24. Juni 1876, kunde undgaas i saadaune Tilfælde, hvor det gjaldt ubetydelige
Beløb, hvis Behandling paa den antydede Maade vilde volde et ikke til Sagens
virkelige Betydning i Forhold staaende Besvær. Hvad indeværende Regnskabsaar
angik, var det i øvrigt kun for de to Afdelingers Vedkommende af det zoologiske
Museum oplyst, at der vilde blive en udækket Gjæld af henholdsvis henved 400 Kr.
og mellem 400 og 500 Kr., med Hensyn til hvilke altsaa de Forholdsregler vilde
finde Anvendelse, som Ministeriet maatte fastsætte. Hvad Universitetsbibliotlieket,
angik, vilde der ved Udløbet af indeværende Regnskabsaar sandsynligvis komme
til at paahvile den almindelige Konto en udækket Gjæld af noget over 2000 Kr.,
som det altsaa vilde blive nødvendigt at forskaffe Bemyndigelse til at dække i
næste Regnskabsaar. Idet Konsistorium i øvrigt henholdt sig til, hvad der herom
nærmere meddeltes af l'rof. Thorsen, tilføjede det, at der dog mulig kunde blive
Spørgsmaal om at skaffe Bibliotheket en særegen Bevilling hertil. Det gjorde i
denne Henseende opmærksom paa, at den Forøgelse af Universitetets Tilskud til
Bibliotheket, som gaves ved Finansloven for 1872—73, alene blev motiveret ved
Trangen til større Boganskaffelser, men at en ikke ringe Del af den var medgaaet
til andre Udgifter, som vare stegne, navnlig til Brændsel, der i de sidste 5 Aar
i alt havde kostet 1933 Kr. mere end i de foregaaende 5 Aar. Konsistorium for-
beholdt sig derfor eventuelt at gjøre nærmere Indstilling herom, naar det forelaa
at træffe Forholdsregler i Anledning af hin Bibliothekets udækkede Gjæld.
Under 1. Mai næst efter meddelte Ministeriet Konsistorium, at der til
Dækning af den i Ministeriets Skrivelse af 20. Oktbr. 1876 omtalte, paa den bo-
taniske Haves Bibliothek a conto fra Finansaaret 1875 —76 henstaaende uafgjorte
Gjæld ved Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1876—77 var bevilget et beløb
af 1460 Kr. 91 O. Det bemærkede derhos, at det paa Grund af de Vanskeligheder,
det vilde medføre for Bestyreren af det fysiologiske Laboratorium og for Museums-
raadet for det zoologiske Museum ganske at undgaa at overføre uafgjort Gjæld fra
det ene Regnskabsaar til det andet, var sindet paa Finanslovforslaget for Finans-
aaret 1878—79 for de nævnte Samlingers Vedkommende at søge en lignende Be-
myndigelse som den, der var indrømmet de kgl. Kunstsamlinger, se irinanslovens
§ 21 V. B. b. 7, til fra et Finansaar til et andet at overføre et bestemt Beløb
som disponibel Beholdning og til mod behørig Forklaring i Regnskabet at over-
skride den aarlige Bevilling med et lige saa stort Beløb, som i et nærmere bestemt
Tidsrum blev likvideret med en vis Kvotadel aarlig. Ministeriet anmodede tillige
s. D. Kvæstor om, efter nærmere Forhandling med de ovenmeldte Museums Bestyrelser
at optage det fornødne herom i hans Forslag til Budgettet for 1878—79.
Paa Budgetforslaget for 1878—79 er der derefter ved Bevillingerne til
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
99
det zoologiske Museum og det fysiologiske Laboratorium optaget følgende Be-
mærkninger:
„Museumsraadet (Bestyreren) bemyndiges til paa denne Konto at over-
føre fra et Finansaar til et andet som disponibel Beholdning indtil 1100
Kr. (200 Kr.) og til mod behørig Forklaring i Regnskabsoversigten at over-
skride Kontoen med et lige saa stort Beløb, som likvideres med mindst 275
Kr. (50 Kr.) aarlig."
2. U n i vers i t e t s bibliot he ke t.
Under 25. Apr. 1876 begjæreae Ministeriet Konsistoriums og Universitets-
bibliothekarens Erklæring med Hensyn til et af Folketinget til Ministeriet henvist
Andragende fra G Redaktører af jyske Blade om en Forandring i den hidtil
gjældende Bestemmelse om. at der af trykte Sager skal indsendes Exemplarer til
de offentlige Bibliotheker, idet Ministeriet henviste til de i Folketingets Betænkning
over Andragender herom gjorte Bemærkninger og til Folketingets Forhandlinger
den 29. Marts s. A. Sp. 3562 ff.
I en Erklæring af 1. Juni s. A. udtalte Universitetsbibliothekaren, Prof.
Thorsen, sig om Sagen. Han mindede om, at der ved Frd. 20. Jan. 1832 blev
tilsagt Universitetsbibliotheket 1 Exemplar af alt, hvad der udgik fra Landets
Bogtrykkerier, en Bestemmelse, hvori der ikke senere var gjort nogen Forandring.
Dette Godes Yirkeliggjørelse kunde kun ske ved meget Besvær og hyppige Van-
skeligheder, da man derved havde med saa mange at gjøre paa forskjellig Maade.
Det vilde være at fornægte Bibliothekets Væsen, om det ikke skulde have den
fædrelandske Literatur saa fuldstændig som muligt; men det kunde man kun opnaa
med Hensyn til den løbende Tids aarlige Frembringelser ved en Ordning som den
nu bestaaende. At faa en mindre Sum i Stedet, for derved at tilvejebringe et
Udvalg, vilde blive vilkaarligt og ufuldkomment, og ikke tilfredsstille nogen. Og
at kjøbe til halv Pris alt — thi det vilde blive en omfattende Foranstaltning af
det hele —, vilde kræve en stor Sum, saa stor og Aar for Aar voxende, at man
ikke kunde tænke paa at forlange den eller faa den. Desuden vilde ogsaa paa
den Maade ganske vist adskilligt unddrage sig, som tilsyneladende var smaat eller
af mindre Betydning. Paa to Steder burde alle den indenlandske Presses Frem-
bringelser være bevarede. At der fra Bibliothekets Side maatte lægges saa megen
Vægt derpaa, var selvfølgelig væsentlig af Hensyn til Almenhedens Interesse.
Det vilde blive et overordentligt, altid stigende Savn, om de hjemlige literære og
periodiske Sager unddroges samme, og det saa meget mere, som det gjældende
Reglement for Brugen af Bibliotheket tilsiger alle Adgang, „som søge Kundskab",
uden Hensyn til Stedet, hvor vedkommende opholde sig, naar de kun have en
sikker Mellemmand til at besørge det fornødne. Det maatte synes at være i
Bogtrykkeriernes egen Interesse, at der dog var Steder, hvor det, der var udgaaet
fra Officinerne, blev opbevaret gjennem Tiderne til Brug. Amts- og Byarkiverne
gjemte ganske vist intet saadant planmæssig, og den private Opbevaring var
meget tilfældig og usikker. I øvrigt paahvilede der jo kun Bogtrykkerierne For-
pligtelse til at af 1 evere; det kunde jo maaske genere lidt, men det var dog
ikke noget, som det var værdt at tale om, eftersom det paa de fleste Steder
vilde kunne gjeres paa højst et Par Timer en eller to Gange om Aaret. Den
13*
100
Universitetet 1876 — 1877.
egentlige Ydelse hvilede som bekjendt paa Forlæggerne eller Ejerne af det, der
trykkes. Hvad Aviser og Blade angik, da var det vistnok ofte nu Tilfældet, at
Bogtrykker og Forlægger var samme Mand. At trykke — af Hensyn til Uni-
versitetets Forsyning — 1 Exemplar ud over Abonnentsrnes Tal, kunde næppe
betragtes som en Byrde. Og naar en havde flere, endog fire, som der var blevet
fremhævet, saa var dog i Virkeligheden et saa stort Antal Aviser paa samme
Haand meget mindre, end det syntes; thi det var ikke aldeles selvstændige Blade,
men, hvad det væsentlige Indhold angik, af samme Sats, hvortil var føjet Bekjendt-
gjørelser o. s. v. Men gjordes der ind paa et ikke stort Omraade nogen Appel
til de vedkommendes Redebonhed, saa var det dog heller ikke uden et vist Veder-
lag; der var de to vedvarende Goder, saaledes som det oven for var frem-
hævet : den sikre Opbevaring og Adgang i let Form til det, som Bibliotheket
havde. Han kunde saaledes ikke andet end antage, at det i Grunden var i alles
Interesse, at den nu bestaaende omhandlede Ordning opretholdtes, og han maatte
derfor saa bestemt som muligt fraraade, at der deri gjordes nogen For-
andring. Sluttelig bemærkede han, at Sverige havde tvungen Aflevering fra Bog-
trykkerierne til det kgl. Bibliothek, Upsala, Lund og Justitsministeren, altsaa 4
Explr., saaledes anordnet, at det var en Byrde for Bogtrykkerne. Den gjældende
Lov var endog fra 1866, støttet paa den allerede fra 1809; først nævnte inde-
holdt den strængere Bestemmelse, at Bogtrykkerierne skulle indsende alle Exem-
plarerne, forsynede med tilhørende „plancher", hvad enten de vare store eller
smaa. Det var en virkelig, hos os ubekjendt Byrde, da der paa den Maade skulde
tilsvares af Bogtrykkerierne ogsaa, hvad de ej selv frembragte, men derimod
maatte skaffe til Veje andetsteds fra. Vore svenske Naboer havde ved Loven af
1809 og 1866 noksom erklæret, at en saadan ikke var mod deres konstitutionelle
Grundsætninger.
Ved under 12. Juni at indsende denne Erklæring til Ministeriet, bemærkede
Konsistorium, at det i Overensstemmelse med den maatte udtale sig imod, at der
skete nogen Forandring i de gjældende Regler om Aflevering af Friexemplarer
til Universitetsbibliotheket. Den Byrde, som herved var lagt paa Forlæggerne —
ikke Bogtrykkerne, der kun besørgede Afleveringen, jfr. Frd. 20. Jan. 1832 § 1
— var i og for sig ikke betydelig. I alle de mangfoldige Tilfælde — hvilke
særlig fandt Sted ved Dagspressens Frembringelser —, hvor Bibliotheket ikke
vilde anskaffe Skriftet, dersom der skulde betales for det, var Byrden kun den
positive Merudgift til Papir m. v., som Trykningen af et Friexemplar bevirkede,
og til Gjengjæld for denne Byrde fik Forlæggerne med Almenheden Erstatning
derved, at Bibliotheket paatog sig, ikke uden betydeligt Besvær for Bibliothekets
Kræfter, den Opgave at være et sikkert Arkiv, i hvilket der altid, hvor lang Tid
der end gik hen, uden Vanskelighed kunde haves Adgaug til et Exemplar af en-
hver Frembringelse af den indenlandske Presse. Dette havde atter navnlig Be-
tydning ved Dagspressens Frembringelser, for hvis Vedkommende det laa i For-
holdets Natur, at den private Opbevaring af ældre Sager maatte blive usikker og
tilfældig. At det var et stort Gode for Almenheden, var klart. Det kunde jo
tænkes, at endog Konstateringen af en i Almindelighed saa uvigtig Kjendsgjerning,
som den, at et Avertissement var indrykket i en Avis paa et bestemt Tidspunkt,
i et givet Tilfælde kunde have betydelig Interesse. Men hyppigst og sandsynligst
vilde det være, at det netop var Forlæggerne, som nøde Fordelene af dette Gode.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
101
Men selv om det ej var Tilfældet, turde dog den Byrde, som der var Tale om,
ikke være mere ejendommelig for denne Erhvervsvirksomhed end de mange andre
Begrænsninger i Samfundets Interesse, som Forlagsretten var undergivet, og herfor
fandt det et vægtigt Vidnesbyrd i den Omstændighed, at en lignende, ofte endog ulige
mere trykkende Byrde gjaldt vistnok i de fleste andre Stater. Skulde det blive
nødvendigt for Bibliotheket at betale for den indenlandske Presses Frembringelser,
kunde der ikke længer for Bibliotheket være Tale om at fyldcstgjøre den foran
omtalte Opgave som Arkiv eller Magasin for alle indenlandske Tryksager. Dertil
vilde Udgiften blive altfor stor, selv om man forudsatte en nedsat Pris. Biblio-
theket maatte nødvendig stille sig et snævrere Formaal, saa at kun det anskaffedes,
som regelmæssig kunde have en almindelig Interesse. Det var da en Selvfølge,
at der ordentligvis ikke vilde kunne blive Tale om Anskaffelse af Dagspressens
Frembringelser. Konsistorium fraraadede derfor ved Forandring i de paa dette
Omraade nu gjældende Regler at hidføre et saadant Resultat.
Ministeriet tilskrev derefter under 2. Oktbr. Folketingets Formand, at det
ikke havde fundet Anledning til at foretage nogen Forandring i de om det om-
meldte Forhold bestaaende Regler.
— I Anledning af, at Prof. Thorsen til Konsistoriums Afgjørelse havde
henstillet et ham tilstillet Andragende fra Dr. Hasse i Kiel om Udlaan af Uni-
versitetsbibliothekets Manuskript „Exordium caræ insulæ", tilskrev Konsistorium
under 2. Sept. 1876 først nævnte, at det omspurgte Manuskript som det eneste,
der existerede af et saa betydningsfuldt literært Monument, hørte til dem, hvis
Udlaan, naar det overhovedet blev tilstedet, kun burde ske under Iagttagelsen af
Former og paa Vilkaar, der afgave den højest mulige Betryggelse mod ethvert
Uheld, og som ogsaa andetsteds i lignende Tilfælde blev iagttaget. Andragendet om
Udlaan maatte derfor i ethvert Fald fremsendes ad diplomatisk Vej gjennem ved-
kommende Udenrigsministerier, og Udlaanet vilde da kun kunne bevilges paa den
Maade, at Manuskriptet blev oversendt til Kiels Universitetsbibliothek og forblev i
dets Varetægt, saaledes at Benyttelsen alene kunde finde Sted i dets Lokaler.
Konsistorium tilføjede imidlertid, idet det paalagde Prof. Thorsen at gjøre Dr.
Hasse bekjendt hermed, at det vilde anse det for ønskeligt, at han samtidig vilde
henlede hans Opmærksomhed paa, om det ikke under disse Omstændigheder
maatte frembyde sig som den letteste og naturligste Udvej, at Manuskriptet blev
efterset her paa Stedet, for saa vidt overhovedet Øjemedet nødvendiggjorde Afbe-
nyttelsen af Originalmanuskriptet.
3. Det zoologiske Museum.
Efter at Museumsraadet havde gjort Indstilling til Konsistorium om Besæt-
telsen af den ledige Post som Fyrboder ved Museet, tilskrev Konsistorium under
19. Jan. 1877 Museumsraadet, at det intet havde at erindre mod den foreslaaede
Ansættelse, men at det i Overensstemmelse med, hvad der fulgtes som Regel i
andre lignende Forhold, ansaa det for rettest i dette som i fremtidige Tilfælde, at
Museumsraadet selv foretog Udnævnelsen.
4. Det astronomiske Observatorium.
Efter at Prof. astron. Thiele i Sommeren 1876 havde henledet Konsistoriums
Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at der blev truffet Foranstaltninger til at
sikre Observatoriet mod den skadelige Indvirkning, som Færdselen og Gadebelys-
102
Universitetet 1876—1877.
ningen paa den til Observatoriet stødende Voldgade havde paa dets Observationer,
indledede han med Konsistoriums Samtykke Forhandlinger med Kjøbenhavns Magi-
strat om, hvorledes der hensigtsmæssigst kunde raades Bod herpaa. I Skrivelse
til Magistraten af 14. Sept. 1876 præciserede han de Onsker, han i saa Hen-
seende nærede, saaledes:
1.	Ved den Regulering af Voldgaden forbi Observatoriet, som netop da var be-
gyndt, ansaa han det for højst ønskeligt, om Brolægningen af Kjørebanen
helt kunde undgaas, og om navnlig den ældre Stenbro mellem Gothersgade og Sølv-
gade ved først kommende Lejlighed kunde blive erstattet med Makadamisering.
2.	Observatoriebakkens Skraaning mod Voldgaden fra Opkjørselen til Obser-
vatoriet til Hegnet mod botanisk Have Ost for Observatoriet, altsaa det
Kommunen tilhørende Stykke, var en yndet Tumleplads for Gadeungdommen,
som til Uiempe for Observatoriet der drev støjende Lege, og som havde
suppleret Opkjørselen til Observatoriet med en selv lavet Gangsti langs Ob-
servatoriet og botanisk Haves Hegn, Fredningen af denne Skraaning var af
stor Betydning for Observatoriet, og dettes Personale skulde til enhver Tid
være villigt til at bidrage sit dertil; men Hovedbetingelsen for Fredningen
vilde være en fuldstændig Indhegning af nævnte Skraaning fra Observatoriets
Hegn omkring Tycho Brahes Statue ned langs Opkjørselen til Observatoriet
og derfra langs Voldgadens Fortov hen til botanisk Haves Hegn. Desuden
maatte det ønskes, at det saaledes indhegnede Terræn kunde blive beplantet
saa tæt som muligt med Træer eller høje løvrige Buske; thi dels vilde Fred-
ningen faa større Vægt, naar Indhegningen omgav et benyttet Areal, end
naar den blot omgav en græsbegroet Skraaning, dels vilde ogsaa Træerne
eller Buskene kunne hjælpe til at sprede den uundgaaelige Støj og Lys fra
den nær liggende Gade.
3.	Observatoriet ønskede Tilladelse til, efter nærmere Forhandling med Gas-
værkets Bestyrelse, paa egen Bekostning at lade anbringe saadanne Skjærme
paa en Del nær liggende og for Observationerne skadelige Gaslygter, hvorved
de direkte Lysstraaler fra Gasblussene hindredes i at træffe Observatoriet, selvføl-
gelig uden at derved selve Gadernes Belysning blev svækket i nogen mærkelig Grad.
Som Svar herpaa tilskrev Magistraten under 12. Oktbr. Prof. Thiele, at den
for sit Vedkommende var villig til at overlade Observatoriet den ommeldte Skraa-
ning fra Observatoriet til Voldgaden med Tilladelse til at indhegne og beplante
samme med lavere Træer og Buske paa en saadan Maade, som blev billiget af
Magistraten og i øvrigt paa følgende Betingelser:
1.	at Kjørebanen til Observatoriet ikke blev afspærret,
2.	at Observatoriet for den overladte Skraaning betalte en aarlig Afgift af 2 Kr., og
3.	at dette Lejemaal kunde hæves fra Magistratens Side med 3 Maaneders Varsel.
Magistratens Samtykke var derhos selvfølgelig betinget af, at denne Over-
enskomst blev billiget af Borget repræsentantskabet. Det tilføjedes derhos, at det
var paatænkt i det paafølgende Aar at istandsætte østervoldgade fra Gothersgade
til forbi botanisk Have, og at Magistraten ved denne Istandsættelse ud for Obser-
vatoriet vilde ombytte Brolægningen med Makadamisering i større Udstrækning
end oprindelig bestemt, samt at Magistraten vilde give sit Samtykke til, at dei
paa Observatoriets Bekostning paa en Del nær liggende Gaslygter anbragtes
Skjærme, i hvilken Henseende Prof. Thiele blev anmodet om at konferere med
Gasværkets Bestyrer.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
103
Prof. Thiele forelagde derefter ved Skrivelse af 18. Oktbr. Sagen for Kon-
sistorium. Idet han bemærkede, at Observatoriets Beliggenhed vilde have tabt
sine Ulemper, naar Sagen ordnedes paa den antydede Maade, udtalte han med
Hensyn til Beplantningen en Frygt for, at der i den fra Magistratens Side fore-
slaaede Form for Tilladelsen hertil, laa en Mulighed for, at Nytten af denne For-
anstaltning kunde blive forsvindende for Observatoriet. Medens Magistraten vilde
indskrænke Beplantningen til lavere Træer og Buske, og forbeholdt sig sin Billi-
gelse af Beplantningen, krævede Observatoriets Tarv, at der paa visse Steder an-
bragtes Træer af saadan Højde, at de kunde naa at skjule Gaden for Observato-
riets Altan og Kuppel, og altsaa ogsaa omvendt disse for Gaderne; disse højere
Træer vilde kun vanskelig alle kunne anbringes paa Observatoriets egen Grund.
I denne Henseende maatte han derfor i alt Fald foreslaa en Modifikation af Be-
tingelsen for Lejemaalet, som sikrede Observatoriet Ket til ved Beplantningen at
varetage sine egentlige Interesser. I øvrigt maatte vel Opsigelse fra Observato-
riets Side kunne ske med samme korte Varsel som fra Magistratens Side.
Hvis man kunde forudsætte og sikre sig, ikke at Gaden blev makadamiseret
og Gaslygterne afblændede, men at disse Foranstaltninger vilde kunne opretholdes
i Fremtiden, selv om modsatte interesser mulig skulde komme til Orde, vilde en
3aadan stærk Beplantning, som kun kunde ventes udført ved, at Observatoriet fik
Raadighed over den omtalte Skraaning, om den end altid vilde være ønskelig, dog
ikke vedblive at være en saadan Nødvendighed for Observatoriet, at man af Hensyn
til den for enhver Pris maatte sikre sig selv at komme til at udføre den. Han
vilde dog forudsætte, at de indrømmede Goder kunde betragtes som en fastslaaet
Kjendsgjerning og fra dette Udgangspunkt opveje Omkostningerne ved Beplantningen
og Indhegningen mod det Gode, som kunde opnaas alene ved disse. Omkostningerne
vilde være:
Grundens Dybgravning, Anlæg og Beplantning........................600 Kr.
Hegn af 400 Alens Længde af vilde Roser..................... 160 —
Midlertidigt Hegn af 6 Rækker Jærntraad paa høvlede og malede Træ-
stolper af 2 Alens Højde over Jorden........................ 424 —
1184 Kr.
Dersom Observatoriet ikke lejede Skraaningen, vilde Kommunen vel med
Tiden selv bringe denne i en saadan Stand, at den ophørte at være en yndet
Legeplads; derimod kunde det næppe ventes, at den forholdsvis stærke Færdsel
af uvedkommende spadserende op ad Observatoriets Opkjørsel og ned ad en selv
lavet Gangsti i største Nærhed af Observatoriet, vilde ophøre paa denne Maade.
Snarere vilde denne Gangsti, efter forgjæves Forsøg paa at faa den aflagt, til
sidst blive anlagt som offentlig Spadserevej. Fremdeles vilde der muligvis ogsaa
uden Observatoriets Indgriben blive foretaget Plantning paa Skraaningen; men
selv om det skete, var det vistnok mere end rimeligt, at denne ingenlunde vilde
blive tæt eller blive lagt paa de Steder, hvor den maatte lægges for at have
Betydning for Observatoriet. Vejede man disse Misligheder ved Undladelsen mod
Udgifterne, og gik man ud fra, at det nævnte Beløb af højst 1184 Kr. kunde
stilles til Observatoriets Raadighed uden for dets Normalsum, var det, der kunde
vindes derfor, nemlig større Fred og med Tiden en saa vidt mulig fuldkommen
Beskyttelse mod Lys og Støj, formentlig nok Udgiften værd. Men kunde der
ikke opnaas Sikkerhed for, at de omtalte andre, mere direkte Foranstaltninger
mod disse Ulemper kunde opretholdes ud over den nærmest« Fremtid a* maof+«
104
Universitetet 1876—1877,
han indtrængende tilraade Lejemaalet af Skraaningen mod et saadant Offer en
Gang for alle som det eneste Middel til at hjælpe Observatoriet ud over dets
nu værende højst uheldige ydre Forhold, alt dog kun under den allerede nævnte
Forudsætning, at Observatoriet ikke blev hindret i at udføre Beplantningen paa
en saadan Maade og i et saadant Omfang, som dets Interesser nødvendigvis
fordrede. Magistraten vilde næppe ved at fastholde sin Fordring om, at Træerne
skulde være „lavere", gjøre Beplantningen unyttig for Observatoriet, og saaledes
hindre dette i at tiltræde en Overenskomst, som uden Hensyn til Træernes
Størrelse øjensynlig vilde være meget fordelagtig for Kommunen. Han begjærede
derfor Konsistoriums Medvirkning til, at han kunde opnaa den fornødne Bemyn-
digelse dels til paa Observatoriets Vegne af Kjøbenhavns Magistrat at leje den
omtalte Skraaning mod Voldgaden, dog kun paa den Betingelse, at Magistraten
raaatte billige en Beplantning af en saadan Tæthed og Højde, som var nødvendig
for at dække Observatoriet mod Gaden, dels til af Observatoriets Normalsum ?at
7 6
maatte afholde de mindre betydelige aarlige Udgifter til Vedligeholdelsen af det
eventuelle Hegn og den eventuelle Beplantning samt den ligeledes lidet betydelige
Udgift til Blikskjærme paa c. '20 Gaslygter.
Efter Konsistoriums Anmodning udtalte Kvæstor sig i Skrivelse af 11. Jan.
1877 om Sagen. Han oplyste, at et efter Prof. Thieles Foranstaltning udarbejdet
Forslag med Tegning til Beplantningen, saaledes som den maatte være, for at den
tilsigtede Nytte kunde opnaas, var blevet forelagt Konferensraad Ehlers, der
havde udtalt, at denne Ordning næppe vilde møde nogen Vanskelighed fra Magi-
stratens Side. Med Hensyn til Opsigelse af Lejemaalet bemærkede han, at en
Bestemmelse herom ikke vilde have nogen Interesse; thi Universitetet vilde næppe
nogen Sinde, i alt Fald saa længe Observatoriet havde sin nu værende Plads, op-
sige Kontrakten, og det samme maatte ventes af Magistraten, efter at Universi-
tetet for øjemedets Skyld havde anvendt et forholdsvis stort Beløb paa Ordningen.
Efter Kvæstors Indstilling, der blev tiltraadt af Konsistorium i Skrivelse af 19.
Jan., bifaldt Ministeriet under 3. Febr. næst efter,
1.	at Professor astronomiæ bemyndiges til paa det astronomiske Observatoriums
Vegne at søge en Lejekontrakt oprettet med Kjøbenhavns Magistrat om
Voldskraaningen mod Voldgaden fra Begyndelsen af Opkjørselen til Observa-
toriet og indtil Skraaningens yderste Hjørne mod en aarlig Leje af to Kroner,
og mod at det tillades Observatoriet at lade Terrænet indhegne og beplante
paa den Maade, som er angivet i den foreliggende Plantetegning og For-
tegnelse over Træarterne,
2.	at der af Universitetets 10de Udgiftspost for 1876—77 anvendes indtil 760
Kr. til det omhandlede Grundstykkes Dybgravning, Anlæg og Beplantning
samt til Hegn af vilde Roser,
3.	at der af den tilsvarende Konto for 1877 — 78 i sin Tid udbetales indtil
424 Kr. til et midlertidigt Hegn af 6 Rækker Jærntraad paa høvlede og
malede Træstolper, samt
4.	at den aarlige Lejeafgift og de mindre betydelige aarlige Udgifter til Hegnets
og Beplantningens Vedligeholdelse samt til Anbringelse af Blikskjærme paa
de i Observatoriets Nærhed værende Gaslygter afholdes af Observatoriets
Normalsum.
Dette har Konsistorium meddelt Prof. Thiele til Videre Foranstaltning.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	105
— Under 31. Maj 1877 indgav Bestyreren af det astronomiske Observa-
torium, Prof. Thiele, til Ministeriet et Andragende, dels om en extraordinær Be-
villing en Gang for alle, dels om Forhøjelse af Observatoriets Normalsum.
I først nævnte Henseende bemærkede han, at Normalsummen for 1876—77
helt var medgaaet, uden at der havde kunnet udredes noget som helst til „manuel
Assistance" eller gives noget Honorar for udførte astronomiske Arbejder til den
Kandidat, der havde faaet Bolig paa Observatoriet. Der havde endog været en
betydelig Udgift til Indbinding af Boger, 505 Kr. 45 0., som Bestyreren selv
havde betalt. Selv herefter var det imidlertid langt fra, at Observatoriet var
bragt i en saadan Orden, at der kunde være Haab om, at Normalsummens hid-
tidige Beløb i Fremtiden kunde have slaaet til at dække de nu værende Arbejds-
restancer og til at foretage de nødvendigste Anskaffelser. Der var store Mangler
ved alle Observatoriets Instrumenter og derhos paa næsten alle andre Punkter.
Ikke en Gang Bibliotheket var det ved den nævnte store Udgift lykkedes at bringe
i god Orden. Han gav derfor en Fortegnelse over de nødvendige Arbejder, som
stode til Rest fra Fortiden, og over de Anskaffelser, som vare nødvendige for at
bringe Observatoriets indre Udstyrelse saa vidt, at der i Fremtiden væsentlig
kun vilde kræves Vedligeholdelse af det, der havdes.
Til manglende Indbinding yderligere.............................200	Kr.	„	O.
Komplettering af en Mængde Hæfteskrifter, som vare blevne
ukomplette ved i en Række Aar at henligge uindbundne . .	200	—	„	—
Forandringer ved den store Refraktor, med Hensyn til Traadens
Belysning og Urværket............................................................375	—	„	—
Istandsættelse og Forbedring af „Meridiankredsen"..................180	—	„	—
Et Traadmikrometer til Zoneinstrumentet..................................296	—	„	—
Et galvanisk Registrerapparat ... . .........................................550	—	„	—
En Regnemaskine „Arithmométre Thomas" ..............................600	—	„	—
Indlæg af Gas i Observationsrummene .. . ...............................624	—	50	—
En Kabinetssprøjte eller Exstinktør..........................................125	—	„	—
Reoler, Borde, Stativer, Observationsstole..................................400	—	„	—
3550 Kr. 50 jØ.
Aarsagen til, at Observatoriet i de forløbne Aar var kommet ind i en saadan
Situation, at der nu vilde kræves et sia betydeligt Beløb for at sætte det i for-
svarlig Orden, maatte søges dels i, at Observatoriet næppe fra først af var blevet
fuldstændig udrustet med alt fornødent, dels og fornemmeligst i, at Normalsummen
hidtil ikke havde været tilstrækkelig, saa at den oprindelige mindre Mangel efter-
haanden var voxet mere og mere. For at begrunde denne Paastand om Util-
strækkeligheden af det hidtil til Normalsummen bevilgede Beløb, gjennemgik han
enkeltvis denne Kontos Underafdelinger og angav, hvad der vilde behøves til hver
af dem.
1. Til Instrumentsamlingen havde hidtil været ansat 600 Kr. Deraf
vilde temmelig regelmæssig et Belob af c. 200 Kr., hyppigere
mere end mindre, medgaa til smaa Reparationer og mindre Modi-
fikationer af Instrumenterne, som Iagttagelserne krævede. Til
større Reparationer, Forandringer og Anskaffelser vilde vel snarere
medgaa 7 a 800 Kr. i Stedet for 600 Kr.; men da Bestyreren
Universitets Aarbog	14
106	Universitetet 1876—1877.
kun havde Kjendskab til 2 Regnskabsaar, kunde han intet Forslag
stille om Forhøjelse af den hidtil bevilgede Sum........... 600 Kr.
2.	Bibliotheket var i det væsentlige dannet og forøget ved Gaver.
Der maatte imidlertid holdes et temmelig stort Antal Tidsskrifter, og
enkelte Værker, ofte meget kostbare, maatte kjøbes. Hertil
kunde paa ingen Maade foreslaas mindre end................ 400 —
3.	Vedligeholdelse af Inventarium m. v., som hører til Instrument-
samlingen. Under Forudsætning af, at denne Post ikke, som i
de 2 sidste Regnskabsaar, vilde blive bebyrdet med anselige Beløb
til Reparationer ved Tidssignalet, vilde de hidtil beregnede 300
Kr. være tilstrækkelige.................................. 300 —
4.	Brændsel og Belysning som hidtil......................... 200 —
5.	Skrivematerialier og Diverse havde været ansat til 280 Kr., deraf
60 Kr. til Haven. Uagtet Haven var blevet forøget med den af
Magistraten lejede Skraaning mod Voldgaden, kunde denne Post
vel nok taale en Nedsættelse til 200 Kr, derunder 100 Kr. til
Have og Vej, dersom Begrebet „Diverse" skulde begrænses til
saadanne smaa Summer, der ikke let kunde specificeres........ 200 —
Tænktes der derimod ved „Diverse" paa saadanne normale
Udgifter, som ikke faldt ind under nogen anden af Kontoens
Afdelinger, stillede Sagen sig helt anderledes; thi saa maatte der
skaffes Plads til Udgifter til „manuel Assistance", til astronomiske
Arbejder af den Kandidat, der har Bolig paa Observatoriet og til
Betaling for Regnearbejde —, en Post, hvis Mangel i vort Ob-
servatoriums Budget var en stor Besynderlighed. Disse Udgifter
vilde, naar Observatoriets Arbejder skulde fremmes med tilbørlig
Kraft, ikke kunne sættes lavere end til 200 Kr. om Aaret, og de
udsondredes formentlig rettest som en særlig Afdeling for Assi-
stance ved Observationer og Beregninger.................... 200 —
6.	Den ordinære Vedligeholdelse af Apparatet til Tidssignalet paa
Nikolaj Taarn, hidtil 150 Kr., og
7.	Vedligeholdelse af telegrafisk Forbindelse mellem Taarnet og Obser-
vatoriet, hidtil 100 Kr., hørte naturligst sammen; men disse to
Poster udfyldte ikke hele det Krav, som Tidssignalet stillede. Der
syntes herved ikke at være taget Hensyn til de temmelig hyppige
Reparationer og Fornyelser, som Materiel og Apparater maatte under-
kastes, da de vare saa meget udsatte for Vind og Vejr og skulde
arbejde med stor Akkuratesse. Navnlig for den mekaniske Del af
Apparaterne var det dels efter Ordlyden af Bestemmelsen for An-
vendelsen af de 150 Kr., dels efter den overordentlige Anvendelse af
215 Kr. i forrige Finansaar indlysende, at det ikke var Meningen,
at vedkommende Mekaniker for 150 Kr. om Aaret skulde være
forpligtet til at udføre alle forefaldende Reparationer uden særligt
Vederlag. For den elektriske Dels Vedkommende syntes Forholdet
mindre klart, da baade Ordlyden af Bestemmelsen om de 100 Kr*
hertil paalagde vedkommende Elektriker baade Tilsynet med og____
At overføre... 1900 Kr.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
107
Overført... 1900 Kr.
Vedligeholdelsen af den telegrafiske Forbindelse, og han selv erkjendte
denne dobbelte Forpligtelse, uagtet det ikke blot var indlysende,
at der f. Ex. ved Fornyelse af en større Del af Telegrafledningen
kunde komme til at paahvile ham Forpligtelser af betydelig større
Beløb end 100 Kr., men det ogsaa, afset fra saadanne extraordi-
nært store Reparationer, maatte være tvivlsomt, om han kunde
paaregne nogen Løn for sit Arbejde, dersom han skulde være be-
byrdet med de aarlig forefaldende Udgifter til Reparation og For-
nyelse af Materiellet. Bestyreren havde derfor heller ikke taget i
Betænkning af Normalsummen at anvise 60 Kr. til en aldeles
nødvendig Fornyelse af det galvaniske Batteri. Derimod turde der
ikke refunderes Elektrikeren Fietaling for den Assistance, han maatte
behøve. Bestyreren tilraadede at søge Forholdene nærmere bestemt
saaledes, at den Vedligeholdelsespligt, som over for Tidssignalet
skulde paahvile vedkommende Mekaniker og Elektriker for henholdsvis
150Kr. og 100 Kr. om Aaret, skulde strække sig til al saadan Ved-
ligeholdelse, som kunde iværksættes ved Rengjøring og Omordning af
det gamle Materiel, men at Anskaffelser af nye Apparater eller Dele
af Apparater maatte betales særskilt. Og da det efter Tidssigna-
lets Natur var særlig nødvendigt, at de forefaldende Reparationer
kunde foretages i den kortest mulige Tid, begjærede han en al-
mindelig Bemyndigelse til af Normalsummen at anvise Udgifterne
til disse Reparationer. Men da nu Kontoens andre Poster, særlig
Post 3, i Regelen vilde være saa bebyrdede, at man ikke uden
Skade vilde kunne berøve dem, hvad Tidssignalets Reparationer vilde
koste, i Gjennemsnit formentlig 150 Kr., ansatte han den sam-
lede aarlige Udgift til Tidssignalet til...................... 400 —
2300 Kr.
Bestyreren maatte altsaa anse en aarlig Udgift af 2300 Kr. for aldeles nød-
vendig til Bestridelse af Observatoriets Fornødenheder. Fradrog man Forøgelsen
150 Kr. til Tidssignalet, fordi denne først i de sidste Aar var blevet følelig,
fremkom som det i den nærmeste Fortid normale 2150 Kr., hvilket var 320 Kr.
mere end de 1830 Kr., der hidtil havde udgjort Observatoriets Normalsum. Dette
Resultat bekræftede altsaa, hvad han oven for havde udtalt, at Observatoriets nu
værende store Trang i det væsentlige var fremkommet lidt efter lidt som Følge
af Normalsummens Utilstrækkelighed.
Han androg derfor indtrængende paa, at Ministeriet vilde søge bevilget for
Finansaaret 1878—79 et Beløb af 3550 Kr. 50 0. en Gang for alle samt et
Tillæg til Normalsummen af 470 Kr.
Efter at Ministeriet herover havde begjært Erklæring fra Konsistorium, og
efter at dette i Skrivelse af 29. Juni 1877 i Henhold til en Udtalelse af Kvæstor
havde anbefalet Indstillingen, blev det fornødne optaget paa Universitetets Budget
for 1878—79.
— Paa en Forespørgsel fra Prof. astron. Thiele, om der var noget til Hin-
der for, at Kandidatboligen paa Observatoriet bortgaves af den astronomiske Pro-
fessor, har Ministeriet under 16. Oktbr. 1876 svaret, at der fra dets Side intet
havdes derimod at erindre.	14*