Akademiske Grader.
83
om Værdibegrebet, havde han imidlertid, i Følge den af de statsvidenskabelige
Professorer afgivne Krklæriug, ved disse Arbejder — af hvilke det først nævnte,
der af Forfatteren selv betegnedes som en „Indledning til Socialvidenskaben", kun,
og det nærmest kun i sidste Afsnit, berorte visse Partier af Økonomien, og det
sidst nævnte kun behandlede et enkelt økonomisk Begreb — ikke kunde godtgjøre
et saadant grundigt og omfattende Kjendskab til alle Økonomiens Omraader, som
maatte fordres af den, der vilde holde Forelæsninger over denne Disciplin. Men
ligesom Andrageren efter det anførte end ikke for den sidst nævnte enkelte Disciplins
Vedkommende kunde siges at have godtgjort den for Meddelelsen af den ansogte
Tilladelse fornødne videnskabelige Modenhed, saaledes afgave de af ham paabe-
raabte Arbejder aldeles intet Vidnesbyrd om Kjendskab til den øvrige Kreds af
Discipliner, der ved Indretningen af det statsvidenskabelige Studium ved Universi-
tetet vare blevne samlede til et hele. Fakultetet fraraadede derfor indtrængende
at bevilge Andragendet. Med Hensyn til Erhvervelsen af jus docendi i de her om-
handlede Videnskabsfag henledede Fakultetet Opmærksomheden paa, at der inden for
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet kun var anordnet en juridisk Doktorgrad,
og at det eventuelt, naar nogen maatte ønske gjwnnem en akademisk Grad at op-
naa jus docendi i de statsvidenskabelige Fag, vilde være at tage under Overvejelse,
om der ikke burde anordnes en Doktorgrad i de statsvidenskabelige Fag, hvortil
da Adgangen efter Analogien af Bestemmelsen i Frd. 9. Jan. 1824 maatte staa
aaben for dem, der havde underkastet sig statsvidenskabelig Examen med føiste
Karakter.
Konsistorium indsendte denne Erklæring med Skrivelse af 11). Jan., idet det
bemærkede, at det fuldkommen tiltraadte den. Ministeriet tilskrev imidlertid Konsi-
storium under G. Febr., at det dog forekom Ministeriet, at Ansøgerens literære
Arbejder afgave et umiskjendeligt Bevis for, at han besad en saadan almindelig
videnskabelig Modenhed og Dygtighed, at der, naar man tillige saa hen til, at
han allerede som doctor philosophiæ havde jus docendi ved Universitetet, ikke
kunde være overvejende Betænkelighed ved at komme hans Ønske indtil en vis
Grænse i Møde. Ministeriet bevilgede ham derfor Tilladelse til i et Aar, altsaa i
to paa hinanden følgende akademiske Semestre, at holde Forelæsninger inden fol-
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet i de statsvidenskabelige Discipliner.
— I Anledning af et Andragende fra Prof., Dr. phil. V. Schmidt om
Tilladelse til at holde Forelæsninger inden for det theologiske Fakultet ytrede be-
meldte Fakultet under 16. Maj 1877, at da han som Dr. phil. havde Ret til at holde
Forelæsninger ved Universitetet, da han end videre havde udgivet flere store viden-
skabelige Værker, der fra en vis Side berørte det gi. Testamentes Historie og
viste Forfatterens Interesse for samme, og endelig, da han var theologisk Kandidat
med bedste Karakter, fandt Fakultetet intet at erindre mod, at Tilladelsen blev
givet. Ministeriet meddelte ham derefter den ansøgte Tilladelse ved Skrivelse af
29. s. M.
V. Akademiske Højtideligheder.
Det foran Side 1 nævnte Udvalg, der var nedsat for at tage forskjellige
Universitetsforhold under Overvejelse, paa hvilke Universitetets da værende Rektor,
11*
84
Universitetet 1876—1877.
Prof. Panum, havde henledet Konsistoriums Opmærksomhed, udtalte sig paa føl-
gende Maade om Programmerne til Universitetsfesterne og deres Uddeling.
Lige siden Univ. Fund. 7. Maj 1788, der i Kap. V. § 8 afskaffede den saa-
kaldte Lapidarstil i Indbydelserne til de akademiske Højtideligheder, havde det i
Overensstemmelse med Fundatsen været brugt, at disse Indbydelser skete ved en
akademisk Afhandling, der udgik som Program til Festen. Denne Ordning stad-
fæstedes ved Reskr. 23. Decbr. 1837 med den Tilføjelse med Hensyn til Pro-
grammet ved Festen for Kongens Fødselsdag, at dette saa vidt muligt skulde være
af almindelig Interesse. Under Fremhævelse af det Misforhold, der ofte var mellem
disse Programmers Indhold og Forudsætningerne hos en stor Del af den Læse-
kreds, paa hvilken de som Indbydelse til Festen vare beregnede, og hvem de
derfor bleve tilstillede, havde Rektor henledet Opmærksomheden paa, om der ikke
maatte være Grund til enten at søge Programmernes Indhold forandret i en Ret-
ning, der bedre svarede til deres umiddelbare Øjemed, eller lade dem helt bortfalde
paa Grund af de i Tidernes Løb forandrede Forhold. Udvalgets øvrige Medlemmer
vare af den Mening, at der ikke var tilstrækkelig Grund til i dette Punkt at for-
;iudre den gjældende Ordning, og kunde saaledes ikke tilraade at gaa ind paa
noget af de Alternativer, Rektor havde opstillet. Naar man saa tilbage paa den
Række af Afhandlinger, der i Tidernes Løb var udkommet som Programmer, maatte
man formentlig erkjende, at en betydelig Mængde af disse havde haft Værd for
Videnskaben og været ikke mindre til Ære for Universitetet end til Glæde og Be-
læring for mange Læsere, og det baade af de Afhandlinger, der havde handlqjt om
et Ærnne af Interesse for en større Almenhed, og af dem, der havde haft en mere
speciel videnskabelig Karakter. I ikke faa Tilfælde var Forholdet dernæst vistnok
det, at den paagjældende Afhandling ikke vilde være kommet frem, hvis ikke denne
Anledning havde været. I andre Tilfælde havde Universitetet bidraget ad denne
Vej til at bringe et dygtigt Arbejde frem, som vilde have haft Vanskelighed ved
at finde en Forlægger, fordi det efter sin Beskaffenhed ikke havde Udsigt til at
betale sig. At Systemet, hvis Frugter saaledes maatte siges at have vist sig
gode, paalagde Universitetslærerne en Tvang til Produktion, var i og for sig næppe
en berettiget Indvending mod det, saa meget mindre som Byrden heraf for den
enkelte efter den gjældende Fordeling af den aldrig kunde blive meget trykkende.
Uden den ved Tvangen givne Sikkerhed for Afhandlingernes regelmæssige Udgivelse
kunde Universitetet ikke vente at beholde den derpaa beregnede Pevilling At
endelig Afhandlingerne ved at udgives som Indbydelse til Festerne kunde komme
en Del Personer til Hænde, som ikke altid kunde forudsættes at have Interesse
for dem, kunde kun da betragtes som et Motiv til at afskaffe dem, dersom denne
Omstændighed tillige lagde Hindringer i Vejen for, at de, der interesserede sig for
Afhandlingen, kom til at nyde godt af den. Men selv om det ikke var saa, at
dog det overvejende Flertal af de gratis uddelte Exemplarer ad direkte eller indi-
rekte Vej netop kom saadanns Læsere til Hænde, stod der jo Forfatteren en let,
billig og ofte benyttet Adgang aaben til ved Sæitryk ud over det Antal, som Uni-
versitetet fordeler, at gjøre Adgangen til hans Afhandling almindelig. Det andet
Alternativ, Rektor opstillede, skulde bestaa i at gjøre den Regel almindelig og
ufravigelig, at Programmernes Indhold skulde være af almindelig Interesse. Det
laa nu i Forholdets Natur, at en saadan Fordrings Fyldestgjørelse unddrog sig al
direkte Tvaug. For saa vidt muligt at opfylde den, maatte man lægge Byrden
Akademiske Højtideligheder.
85
udelukkende paa de Universitetslærere, hvis Fags Beskaffenhed gav størst Udsigt
til Valg af Æmner, der havde almindelig Interesse, og man maatte se bort fra
alle paa den enkelte Lærers Individualitet beroende Undtagelser fra den alminde-
lige Regel. Mod en saadan Ordning vilde der nu dels fra Universitetslærernes
Side, baade fra deres, som alene hk Byrden, og fra deres, der udelukkedes, kunne
gjøres vel begrundede Indvendinger, dels var det klart, at man derved vilde give
Afkald paa en Del af de gode Frugter, Systemet hidtil havde baaret, navnlig paa
speciel videnskabelige Omraader. En saadan Ordning vilde utvivlsomt forrykke
det naturlige Forhold. Programmet var en Indbydelse til at interessere sig for
Universitetets Liv og Virksomhed; Universitetet skulde ikke være nødt til at ind-
rette sig efter, hvad der interesserede dem, som det indbød Fandt man, at her
var et Misforhold, der trængte til at afhjælpes, saa maatte Vejen være, ikke at
forandre Programmernes Karakter, men at træffe et andet Valg af den Kreds, der
blev indbudt som Videnskabens Venner.
I Henhold til denne sidste Betragtning havde Udvalget undersøgt, hvorvidt
der uiaatte være Anledning til at gjøre Forandring i de Regler, der nu fulgtes
med Hensyn til Uddelingen af Universitetets Festprogrammer Den Tanke blev
herved fremsat, om man ikke kunde skille Afhandlingen fra den egentlige Indby-
delse til Festen, saa at det ikke nødvendigvis blev den samme Kreds af Personer,
hvem begge Dele tilstilledes, men hver Kreds bestemtes efter sine særlige, ikke
altid sammenfaldende Hensyn. Udvalget eller dets Flertal havde dog ikke ment
at kunne tilraade Konsistorium en saadan Ordning. Den vilde i Virkeligheden være
en fuldstændig Fravigelse fra det, som var den ikke unaturlige Tanke i det nu
gjældende, nemlig at Universitetet netop indbød ved en akademisk Afhandling.
For dem, der blot hk de faa Sider, som Indbydelsesskrifterne nu indeholdt ved
Siden af Afhandlingen, vilde dette tage sig omtrent lige saa fattig ud som hine
ældre Tiders Indbydelse i Lapidarstil. Herefter stod det kun tilbage at under-
søge, om den Fordelingsmaade af Programmerne, som i Tidernes Løb havde fæstnet
sig, mulig trængte til en Revision. Blandt de Hovedmangler, der klæbede ved Forde-
lingen, nævnede Udvalget for det første, at der kun stille les et Antal af 30 Expl.
til Forfatterens Raadighed. Da den af denne besørgede Tilsendelse altid maatte an-
tages at komme Personer til gode, for hvem Arbejdet havde Interesse, burde hint
Antal formentlig ikke lidet forøges, f. Ex. til 100 Expl. Om ogsaa det hele An-
tal, Universitetet derved hk Brug for, noget forøgedes, var den Udgift, som derved
paadroges, dog kun forsvindende. En anden væsentlig Mangel var den Maade,
hvorpaa Uddelingen til de studerende var ordnet. Denne skete nu saaledes, at
der blev tilstillet Regensen og Kollegierne forlods et Antal af 97 Expl., medens
100 Expl. fordeltes blandt de studerende i Almindelighed efter forud gaaet Opslag.
Opgaven burde være fortrinsvis at skaffe de studerende et udkommet Program,
for hvilke det efter deres Studiefag nærmest havde Interesse; men herfor kunde
der nu kun ved Uddelingen paa Kollegierne nogenlunde sørges, ved den alminde-
lige Fordeling slet ikke. I og for sig syntes Regensen og Kollegierne kun at
have Krav paa 1 Expl. hver til deres Læsestuer, og i alt Fald ikke paa et større
Antal, end der Behøvedes for at give Alumnerne af det paagjældende Studiefag
hver 1 Expl., hvis man overhovedet fandt, at der var Grund til at give dem et
saadant Fortrin. Det Antal, som vilde blive tilbage til den almindelige Fordeling,
vilde da i Regelen blive ikke lidet større end de nu paaregnede 100 Expl., og
86
Universitetet 1876—1877.
under den første Forudsætning1 endog lienved 200 Expl. For at ordne denne al-
mindelige Fordeling paa den Maade, at Studenter af det paagjældende Studiefag
lik Fortrinet, kunde man gaa den Vej, at Opslaget angav to Tider, I il hvilke Pro-
grammet kunde afhentes, den første for studerende af Faget, den anden, til hvilken
studerende i Almindelighed kunde erholde de tilovers blevne Exemplarer. Man
maatte da, for at opnaa nogen Garanti, fordro af dem, der meldte sig som hø-
rende til den første Klasse, Opgivelse af Navn og Studiefag. En Liste herover
maatte føres paa Pedelkontoret, hvor Uddelingen foregaar. Efter at Udvalget der-
næst havde angivet forskjellige, mere personlige Forandring- r, som rettest burde
foretages med Hensyn til Uddelingen, indstillede det:
Konsistorium vedtager følgende Forandringer med Hensyn til Fordelingen af
Universitetets Festprogrammer:
a.	Til Uddeling ved Forfatteren bestemmes for Fremtiden 100 Expl.;
b.	Til Regensen og Kollegierne sendes for Fremtiden kun 1 Expl. til hver af
Læsestuerne, alternativt: samt saa mange Exemplarer, som behøves til de
Alumner, der dyrke den Videnskab, af hvilke Programmets Ænine er taget;
c.	Til almindelig Uddeling blandt de studerende bestemmes '200 Expl., alterna-
tivt: foruden de tidligere dertil bestemte 100 Expl. saa mange af de forhen
til Regensen og Kollegierne bestemte, som efter den alternative Regel under
b. hver Gang blive ti! Raadighed;
d.	Den almindelige Uddeling til de studerende ordnes sadledes, at Opslaget der-
om angiver to Tider, til hvilke Programmer kunne afhentes, den første for
studerende af det paagjældende Studiefag, den anden, til hvilken de studerende
i Almindelighed kunne erholde de tilovers blevne Exemplarer De, der melde
sig som hørende til den første Klasse, opgive Navn og Studiefag paa en
Liste, der føres paa Pedelkontoret. Pedellen faar fornøden Instruktion om
den nye Ordning;
e.	strax eller ved indtræffende Lejlighed foretages de af Udvalget angivne Re-
duktioner paa Fordelingslisten. De Indskrænkninger, som ikke strax kunne
finde Sted, paahviler det Hektor i paakommende Tilfælde at iværksætte.
Sagen forhandledes i Konsistoriums Mode den 6. Juni 1877. Resultatet
heraf blev, at Forslagene under a., d. og e. vedtoges, de tvende sidste saaledes,
at der indrømmedes en større Frihed i Udførelsen. I øvrigt vedtoges:
ad b. Det forbliver ved den gjældende Ordning med Hensyn til Regensen og
Kollegierne;
ad c. Den almindelige Uddeling til de studerende bestemmes til 100 Expl.
— Ved Skrivelse til Universitetets Rektor af 9. Decbr. 1876 bifaldt Konsi-
storium, at Programmet til Festen i Anledning af Hs Maj. Kongens Fødselsdag
maatte indeholde 2 Ko>>bertavler, for hvilke Udgiften beregnedes til 75 Kr. for
hver foruden Udgifterne til Papir og Trykning, samt overskride den sædvanlige
Størrelse af 8 Ark med c. 1 Ark. Udgiften til Kobberpladerne afholdtes af Uni-
versitetets Udgiftspost 5. a. „Udgifter ved Konsistorium" for Finansaaret 1876—77,
dog med Ministeriets Billigelse saaledes, at hvad der ved Udgangen af Finans-
aaret maatte vise sig ikke at kunne bæres af denne Udgiftskonto, blev overført
paa den tilsvarende Konto for 1877 — 78.