børste Afsnit.
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
l.
Universitetet.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Bestyrelsen.
1. Ordningen af nogle almindelige Universitetsforhold.
I December 1876 henledede Universitetets Rektor, Professor Dr. Panum Konsi-
storiums Opmærksomhed paa forskjellige Universitetsforhold, v dkommende dels
den ydre Ordning af Universitetets Lærevirksomhed, dels Ur irsitetsfesterne, ved
hvilke nogle Ændringer i den gjældende Ordning kunde =>ynes ønskelige. Konsi-
storium nedsatte i denne Anledning et Udvalg, bestaaende :,f Rektor, Konferensraad
Madvig samt Professorerne Hammerich, Goos og Steen til at tage Sagen under
Overvejelse; efter Professor Hammerichs Død valgtes i dennes Sted Professor
H. Scharling til Medlem. Under 17. Maj 1877 afgav Udvalget sin Erklæ-
ring, i hvilken det enkeltvis gjennemgik de af Rektor opstillede Forslag. Mo-
dens de Forslag, der havde Hensyn til Universitetsfesterne, for saa vidt de ere
komne til Afgjørelse i dette Aar, omtales i det følgende under V., skulle her Op-
lysninger meddeles om de Forslag, der vedkomme den ydre Ordning af Universi-
tetets Lærevirksomhed.
For at fremskaffe paalideligere og fuldstændigere Oplysninger otn de stude^
rende, som i hvert akademisk Halvaar benytte Universitetets Forelæsninger og
Øvelser, havde — hedder det i Udvalgets Betænkning — Rektor foieslaaet, at
Optagelsen af de foreskrevne Tilhørerlister ordnedes paa den Maade* at det paa-
lagdes de paagjældende studerende for eller ved Halvaarets Begyndelse at indtegne
sig paa trykte, hos Pedellen henlagte Lister, og derved tillige paategne nærmere
Oplysninger om deres vita academica. Afskrift heraf maatte da gives vedkommende
Docenter, dels til Oplysning for dem selv, dels, for at man kunde føre videre
Universitets Aarbog.	1
2
Universitetet 1876—1877.
Kontrol med de indtegnede Studenters virkelige Deltagelse i Undervisningen. I
Forbindelse hermed havde Rektor foreslaaet, at der ved hvert Halvaars Begyndelse
skulde udgives en trykt officiel Personalfortegnelse over de studerende, som be-
nytte Universitetets Undervisning. Denne skulde tillige være Adressebog over de
studerende samt end videre optage en Liste over Universitetets Embedsmænd,
ligeledes med Angivelse af deres Bopæle.
Hertil bemærkede Udvalget, at det ikke kunde betvivles, at det af flere Grunde
var ønskeligt for Universitetet, at have saa fuldstændige og paalidelige Oplysninger
som muligt om de studerende, der benytte dets Undervisning, og at det ogsaa
troede, at det Middel hertil, som Optagelsen af Tilhørerlister frembød, kunde ord-
nes saaledes, at det ydede noget mere til Formaalets Opnaaelse, end Tilfældet var
nu. Derimod ansaa det ikke den foreslaaede Ordning for mere betryggende i saa
Henseende end, hvad der kunde opnaas lettere ved ringere Ændringer i den nu
sædvanlige Fremgangsmaade. For saa vidt nemlig Virksomheden af den fore-
slaaede Ordning beroede paa de studerende, maatte det ikke overses, at der mang-
lede ethvert Middel til at tvinge dem til at efterkomme det Paalæg, Forslaget
forudsatte, hvorfor det let kunde stille sig saaledes, at de nye Lister bleve endnu
mere mangelfulde end de hidtil brugte, og for saa vidt det kom an paa Docen-
terne, vilde den Kontrol, man ønskede og ventede af dem, naturligvis lige saa vel
kunne føres med de nu brugelige Tilhørerlister som med Afskrifter af de paa
Pedelkontoret førte Lister. Naar de samlede Tilhørerlister kom Konsistorium til
Hænde, kunde dette endelig derved faa det samme Materiale til sin Raadighed, som
ved fra Pedellen at modtage de hos ham paategnede Lister. Udvalget troede der-
for ikke, at der var tilstrækkelig Grund til at foreskrive en anden Fremgangs-
maade ved Optagelsen af Tilhørerlister end den, der hidtil havde været brugt,
hvorimod det foreslog, at disse for Fremtiden skulde indrettes saaledes, at de kom
til at indeholde noget mere end blot Navnene paa Tilhørerne. Hvad der navnlig
savnedes ni;, var paalidelig Kuiadskab om Tilhorernes Studiefag. I de Fakulteter,
der omfattede forskjellige Videnskabsgrene, var en Slutning hertil fra Deltagelsen
i den paagjældende Undervisning ofte umulig og altid højst usikker; i de Fakul-
teter, hvorom dette ikke gjaldt, var Slutningen i ethvert Fald ikke sikker, da det
let kunde tænkes, at en studerende fra et Fakultet ønskede at høre en enkelt
Forelæsning under et andet Fakultet. Dernæst savnedes ogsaa en hurtig og let
tilgængelig Oplysning om, fra hvilket Aar Tilhørerne vare Studenter. Naar Til-
hørerlisterne bleve indrettede saaledes, at de foruden Navnene indeholdt Oplysnin-
ger om de to nævnte Punkter, vilde de samlede yde det tilstrækkelige Grundlag
for en halvaarlig Oversigt baade over Antallet af dem, der benytte Universitetets
Undervisning, og over deres Fordeling mellem de forskjellige Studiefag og paa de
forskjellige Dimissionsaar, en Oversigt, som Universitetet baade for sin egen Skyld
og ud ad til havde Interesse i at forskaffe sig. Naar de Oplysninger, som for-
dredes paa Tilhørerlisterne, indskrænkedes hertil, kunde man næppe gjøre den Ind-
vending, at deres Optagelse under Forelæsningens Gang virkede forstyrrende. Dette
vilde ved et saadant ringe Tillæg ikke i nogen væsentlig højere Grad være Til-
fældet end nu ved Navnets Paategning. Derimod burde det ikke forlanges, at der
yderligere skete Paategning om Absolveringen af præliminære Examina, om Bolig,
Fødested eller deslige. De heroin ønskelige Oplysninger vare eller kunde uden
Vanskelighed blive tilgængelige paa anden Maade, og uden Nødvendighed burde
Ordningen af nogle almindelige Universitetsforhold.
3
man ikke besvære Paategningen paa Tilliørerlisterne. Hvad særlig Fødested angik,
vilde det da være naturligere, at Oplysning herom fandtes paa den aarlig af
Ministeriet besørgede Fortegnelse over dimitterede Studenter, hvorom der kunde
ske en Henstilling til Ministeriet. Flere af Udvalgets Medlemmer ansaa dog In-
teressen herved for at være saa forsvindende efter vore Forhold, at de ikke vilde
tilraade noget Skridt i den Anledning. For at lette Udfyldelsen af Tilhørerlister
i Overensstemmelse med Udvalgets Forslag, ansaa Udvalget det for hensigtsmæssigt,
at der affattedes trykte Skemata, forsynede med Rubriker for Navn, Dimissionsaar
og Studiefag, hvilke det altsaa vilde paahvile Docenten at lade cirkulere og paase
udfyldte. 1 øvrigt blev Docentens Opgave med Hensyn til den mulige Kontrol
uforandret.
Det fremgik af det bemærkede, at Udvalget forudsatte det ved de ændrede
Tilhørerlister tilvejebragte Materiale anvendt paa den Maade, at der hvert Halvaar
udarbejdedes en Oversigt over Benyttelsen af Universitetets Undervisning. Disse
Oversigter burde, udarbejdede i Konsistoriums Kontor, forelægges Konsistorium og
optages i Aarbogen Herved vilde der formentlig af de Øjemed, der kunde til-
sigtes ved Udgivelsen af en Personalfortegnelse, være fyldestgjort alt, hvad der
passede for vore Forhold. I øvrigt vilde Udgivelsen af halvaarlige, officielle Per-
soualfortegnelser over de studerende næppe have nogen Interesse hos os, hvor den
akademiske Verden ikke' i nogen Henseende dannede en fra andre afsluttet Kreds,
hvor vi saa at sige ingen akademisk Jurisdiktion kjendte, hvor Betaling af Fore-
læsninger hørte til Sjældenhederne, og hvor den almindelige Vejviser indeholdt Op-
lysning om de allerfleste studerendes Boliger. Om Universitetets Professorer, Do-
center og Samlingsbestyrere gave Lektionskatalogerne Oplysning, om deres Bopæle
Vejviseren. For deres Skyld behøvedes altsaa Personalfortegnelsen heller ikke.
Udvalgets Flertal kunde derfor ikke anbefale det herom handlende Forslag til
Konsistorium.
Naar Tilhørerlisterne skulde benyttes af Konsistorium paa den oven for an-
givne Maade, maatte der ske en Forandring i den nu gjældende Regel, som fand-
tes i Universitetsdirektionens Skrivelser af 14. Decbr. 1844 og 15. April 1845,
meddelte Fakulterne af Konsistorium ved et Cirkulære af 21. Maj 1845, og i
Følge hvilken Listerne indsendtes af vedkommende Dekanat umiddelbart til Mini-
steriet i Forbindelse med de foreskrevne Indberetninger om de i det forløbne
Halvaar holdte Forelæsninger. Forandringen kunde ganske vist ikke blive den, at
Listerne og de Indberetninger, som de ledsagede, for Fremtiden ikke skulde komme
Ministeriet til Hænde. Der kunde ikke være Tale om at unddrage Ministeriet det
heri liggende Middel til at øve Kontrol med Universitetets Virksomhed. Men
Regelen burde være, at Dekanaterne indsendte Indberetningerne, hvis Indhold og-
saa havde Interesse for Aarbogen, samt Listerne til Konsistorium, og at de af
dette, efter at være blevne benyttede som forudsat, indsendtes til Ministeriet. Naar
Konsistorium ved en saadan Ordning tillige blev sat i Stand til at deltage i den
Kontrol med Universitetslærernes Virksomhed, som hine Indberetninger tilsigtede,
kunde Udvalget kun finde dette naturligt, og det troede, at den af Konsistorium
ø\ede Kontrol endog havde mere Udsigt til i fornødent Fald at vise sig virksom.
Udvalget tiltraadte derfor Rektors Forslag herom — Forslaget gik ud paa, at
Indberetningerne om Forelæsningerne og Tilhørerne ved samme skulde indgives til
Konsistorium i Stedet for til Ministeriet — dog, som berørt, med den væsentlige
1*
4
Universitetet 1876—1877.
Ændring, at Konsistorium efter fornøden Benyttelse indsendte Indberetningerne og
Listerne til Ministeriet. Udvalget foreslog fremdeles at udstrække den nye Regel
ogsaa til de Indberetninger, som i Følge Ministeriets Skrivelse af 4. Juli 18BO
inden 14 Dage efter hvert Halvaars Begyndelse skulle indsendes, om den Tid, paa
hvilken de ommeldte Forelæsninger ere begyndte, saaledes at ogsaa disse Indbe-
retninger, der nu indsendtes umiddelbart til Ministeriet, for Fremtiden sendtes fra
Fakulteterne til Konsistorium og af dette til Ministeriet, saa snart Uddrag af dem
var gjort til Forelæggelse for Konsistorium og Benyttelse ved Aarbogens Redaktion.
Naar denne Ordning, for hvilken der imidlertid maatte søges Ministeriets Billigelse,
bifaldtes, fulgte det af sig selv, at de mulig fornødne Paamindelser til Fakulte-
terne eller enkelte Docenter om Indsendelse i rette Tid og paa foreskreven Maade
maatte udgaa fra Konsistorium eller fra Rektor paa dettes Vegne proprio motu.
Rektor havde dernæst henledet Opmærksomheden paa, om det ikke vilde være
rettest, at Tilsynet med Trykningen og Udgivelsen af Lektionskatalogen i sin Tid
gik over til Referendarius i Stedet for en dertil særlig valgt Frofessor, som det
efter den nu værende Ordning vilde blive Tilfældet i Henhold til Konsistoriums
Beslutning af 11. Marts 184(j. Udvalget anbefalede en saadan Ordning. Den
Byrde, som hint Hverv medførte, og som man af Hensyn til forskjellige, tid-
ligere stedlindende Misligheder maatte paalægge en enkelt Mand, der blev ansvar-
lig for Katalogens Udgivelse tilbørlig og i rette Tid, burde helst lægges der, hvor
den voldte mindst Besvær og derfor lettest kunde bæres. Men naar de nys om-
talte Indberetninger indsendtes til Konsistorium, vilde Referendarius, dels ved sin
Beskæftigelse med disse, dels ogsaa som Udgiver af Aarbogen, have en Del For-
udsætninger for hint Arbejdes Udførelse, som enhver anden, der fra nyt skulde
overtage det, vilde savne, og omvendt vilde Arbejdet med Lektionskatalogen kunne
'ette ham noget af Arbejdet ved Aarbogen og de omtalte Indberetninger. Disse Be-
tragtninger indeholdt imidlertid ingen som helst Grund til at fremskynde Tids-
punktet for den foreslaaede Forandring. Det var først, naar den Tid kom, da
Konsistorium dog skulde læ^rge Byrden paa en anden end den nu værende Redaktør,
at Forandringen efter Udvalgets Mening skulde træde i Kraft. I øvrigt vilde selv-
følgelig alle de Regler for Lektionskatalogens Udgivelse og Indretning, som vare
fastsatte af Konsistorium, beholde deres Gyldighed, naar Arbejdet henlagdes til
Referendarius.
I Overensstemmelse med det foranførte indstillede Udvalget, henholdsvis en-
kelte af dets Medlemmer, følgende:
1.	Konsistorium beslutter, at der til Cirkulation af de anordnede Tilhørerlister,
baade Begyndelses- og Slutningslister, for Fremtiden skal benyttes trykte
Skemata med 3 Rubriker, nemlig for Navn, Dimissionsaar og Studiefag, hvilke
det paaligger vedkommende Docenter at paase udfyldte. Herom underrettes
Fakulteterne.
Enkelte af Udvalget foresloge, at det samtidig skulde henstilles til Mini-
steriet, at den aarlige Fortegnelse over Studenter, der have taget Afgangs-
examen, maatte optage Oplysning om disses Fødested.
2.	Det indstilles til Ministeriet, at Indberetningerne om Begyndelsen af de an-
meldte og om de i det forløbne Halvaar holdte Forelæsninger og Øvelser samt
Tilhørerlisterne for Fremtiden maa indsendes fra Fakulteterne til Konsistorium
Ordningen af nogle almindelige Universitetsforhold.
5
og, efter Benyttelse lier, af dette til Ministeriet, lit Oversigtsuddrag af Ind-
beretningerne og Listerne forelægges Konsistorium og optages i Aarbogen.
3. Konsistorium beslutter, at Tilsynet med Trykningen og Udgivelsen af Lek-
tionskatalogen, naar den Tid kommer, at dette skal overdrages til en ny Re-
daktør, gaar over til Referendarius.
1 Konsistoriums Møde den 6. Juni 1877 kom Sagen til Forhandling. Ud-
valgets Indstilling under Nr. 1, 1ste Stykke vedtoges, hvorhos Konsistorium be-
sluttede, at Reglerne om Listernes Optagelee skulde optrykkes og omsendes. Nr. i,
2det Stykke bortfaldt, Indstillingerne under Nr. 2 og 3 vedtoges, dog saaledes,
at det under Nr. 2 omhandlede Oversigtsuddrag ikke behøvede at forelægges
Konsistorium.
Da det under Nr. 2 vedtagne Forslag, som berørt, vilde udkræve en For-
andring i Universitetsdirektionens Skrivelser af 14. Decbr. 1844 og 15. Apr. 1845,
som ogsaa Ministeriets Skrivelse af 16. Maj 18GO, gjorde Konsistorium under 14.
Juni Indstilling herom til Ministeriet. Det bemærkedes her, at det var en Mangel,
at det ikke under de nu værende Forhold var muligt for Universitetet at forskaffe
sig en paalidelig Oversigt over Benyttelsen af Universitetets Undervisning, en
Ulempe, der f. Ex. fremtraadte følelig ved Affattelsen af de aarlige Indberetninger,
som Konsistorium gjorde til Ministeriet til Optagelse i Anmærkningerne til Finanslov-
forslaget. Til lettere og sikrere Gjennemførelse af de Beslutninger, Konsistorium
havde taget for at afhjælpe denne Mangel, vilde den Forandring bidrage, som nu
indstilledes til Ministeriet. Bifaldtes den, var det en Selvfølge, at Konsistorium
vilde have at give de Paamindelser til Fakulteterne eller enkelte Docenter om Ind-
sendelse i rette Tid, som maatte vise sig fornødne. Ved Skrivelse af 28. s. M.
bifaldt Ministeriet derefter, at Indberetningerne om de i hvert Halvaar holdte
Forelæsninger og Øvelser med Tilhørerlisterne og Indberetningerne om Begyndelsen
af anmeldte Forelæsninger for Fremtiden sendtes fra Fakulteterne til Konsistorium
og af dette, efter at være benyttede paa den af Konsistorium angivne Maade, ind-
sendtes samlede til Ministeriet, alt dog under den Forudsætning, at Konsistorium
gav de Paamindelser til Fakulteterne eller enkelte Docenter om Indsendelse i
i rette Tid, som maatte vise sig fornødne, og at i ethvert Tilfælde Indberetnin-
gerne for ethvert Semester vare Ministeriet tilstillede inden Udgangen af det paa-
følgende Semester.
Under 9. Juli 1877 udseudte Konsistorium derefter følgende Cirkulære til
alle Universitetslærerne, indeholdende en Sammenstilling af alle de gjældende Reg-
ler om Afgivelse af Indberetninger med Hensyn til anmeldte og holdte Forelæs-
ninger og Øvelser samt Indsendelse af Tilhørerlister:
„De af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler under 14. Decbr.
1844 og 15. April 1S45 samt af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
under 16. Maj 1860 fastsatte Regler om Afgivelse af Indberetninger med Hensyn
til anmeldte og afholdte Forelæsninger og Øvelser samt Indsendelse af Tilhører-
lister bringes herved paa ny i Erindring med nogle nærmere Bestemmelser, som
dels efter Konsistoriums Indstilling ere bifaldte af Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet under 28. Juni 1877, dels vedtagne af Konsistorium.
1. Samtlige ved Universitetet ansatte Docenter have umiddelbart efter hvert aka-
demisk Halvaars Udløb at tilstille vedkommende Dekanat Lister over Tilhørere
og Deltagere med Hensyn til de af dem holdte Forelæsninger og Øvelser,
6
Universitetet 1876 1877.
der nærmest ere beregnede for studerende og bestemte til disses akademiske Ud-
dannelse. Samme Forpligtelse paahviler Privatdocenter, hvilket skal tilkjende-
gives disse, naar de indsende deres Anmeldelser om Forelæsninger til Ind-
rykkelse i Lektionskatalogen.
2.	Disse Lister bor optages i det mindste tvende Gange for hver Forelæsning,
nemlig i Løbet dels af den første, dels af den sidste Maaned af det Halvaar,
hvori Forelæsningerne holdes. Dog gjælder Forpligtelsen til foruden Begyn-
delseslister ogsaa at optage Slutningslister ikke med Hensyn til Privatissima,
om de endogsaa holdes for studerende. De Lister, der kort før Forelæs-
ningernes Begyndelse maatte være optagne enten af Kassereren eller af ved-
kommende Docenter selv, kunne træde i Stedet for Lister, optagne ved selve
Forelæsningernes Begyndelse.
3.	Til Listerne benyttes fra Eftøraarshalvaaret 1877 at regne trykte Skemata
med Rubriker for Navn, Dimissionsaar og Studiefag, hvis Udfyldelse det paa-
hviler Docenten at paase.
4.	I de Indberetninger, med hvilke Listerne indsendes, bliver paa et dertil ind-
rettet Skema at angive, hvilke Forelæsninger Docenten har holdt, om de ere
holdte offentlig, privat eller privatissime, det ugentlige Timeantal, naar Fore-
læsningerne ere begyndte, naar sluttede og hvorvidt tilendebragte, hvorvidt
større Afbrydelse har fundet Sted, og da, af hvilken Grund.
5.	Indberetningerne med Tilhørerlister indsendes af vedkommende Dekanater til
Konsistorium snarest muligt efter hvert akademisk Halvaars Udløb, og ind-
sendes af Konsistorium til Ministeriet.
6.	Inden 14 Dage efter hvert akademisk Halvaars Begyndelse indsendes af Fa-
kultetet til Konsistorium en Beretning, om de i Lektionskatalogen aumeldte
Forelæsninger af Docenterne ere begyndte i rette Tid, overensstemmende med
Bekjendtgjørelse af 13. Maj 1850 om en forandret Inddeling af det akade-
miske Aar § 2, hvilken Beretning, for saa vidt enten den i samme Bekjendt-
gjørelses § 4 ommeldte Omstændighed eller særlige personlige Grunde i noget
Tilfælde maatte have forsinket eller hindret Forelæsningernes eller en enkelt
Forelæsnings Begyndelse til den foreskrevne Tid, bliver at ledsage med særskilt
Oplysning desangaaende. Konsistorium indsender disse Indberetninger til
Ministeriet."
Cirkulærerne tillige med de udarbejdede Skemata til Tilhørerlister sendtes
s. D. til samtlige Fakulteter med fornøden Vejledning.
2. Uddrag af akademiske Love til Brug for de studerende.
Ved Immatrikulationen overleveres der de unge Studenter et Uddrag af Be-
stemmelserne i Univ. Fund. 7. Maj 1788. Da dette Uddrag for en stor Del holdt
sig temmelig nær til Udtrykkene i selve Fundatsen, var det selvfølgelig i Tidens
Løb blevet mindre tidssvarende, og Universitetets da værende Rektor, Professor
Ussing, foreslog derfor Konsistorium i Septbr. 1876, at et af ham efter Raad-
slagning med Konsistoriums lovkyndige Medlemmer affattet „Uddrag af akademiske
Love" skulde træde i Stedet for det tidligere benyttede. Dette nye Uddrag, som
Konsistorium vedtog, lyder saaledes;
Uddrag af akademiske Love.
7
„I. Samtlige studerende ved Kjøbenhavns Universitet bør i deres Studeringer,
Flid og Forhold vise sig saaledes, som det sømmer sig dem, der dyrke Viden-
skaberne og berede sig til Kirkens og Statens Embeder. De have at bevise
Rektor og Professorerne den Agtelse og Lydighed, som enhver efter sit Em-
bede har Ret til at fordre, og hvis de indkaldes enten for Konsistorium eller
for det Fakultet, hvorunder de høre, eller i øvrigt for nogen akademisk Foresat,
saasom for Bestyreren af et dem tildelt Stipendium, have de uden Vægring at
møde og i forekommende Tilfælde at gjøre Rede saa vel for deres Flid, som
for deres ovrige Opførsel.
II. Skulde nogen Student gjøre sig skyldig i Uorden, Uartighed og Opsætsighed
mod sine Foresatte, kan der af de akademiske Myndigheder gives ham offent-
lige eller private Irettesættelser, eller paalægges ham smaa Pengemulkter, som
ved gjentagen Forseelse forhøjes, eller han kan udelukkes fra Stipendierne,
og ved meget grove Forseelser endog relegeres fra Universitetet for en Tid
eller for bestandig.
III. De studerende have fuldkommen Frihed til at høre Kollegier, hvor de ville,
enten hos Professorerne eller hos andre Lærere ved Universitetet; men de
ville i Regelen ikke kunne stedes til nogen af de Examina, Universitetet af-
holder, uden ordentlig og stadig at have benyttet Universitetets Undervisning,
og det forudsættes, at de først efter et flittigt Studium, og naar de tro at
have tilegnet sig den Modenhed, der kræves, indstille sig til disse Prøver.
Med Hensyn til Erlæggelse af Honorar for saadanue Forelæsninger, for
hvilke der efter Bestemmelsen i Lønningsloven af 25. Marts 1871 § 4 kan
fordres et saadant, og med Hensyn til særegen Fritagelse derfor forholdes
efter Bekj. 16. Avg. 1831.
IV. For at ingen dygtig studerende ved Fattigdom skal hindres i at fuldende sit
Studium og blive en nyttig Statens eller Kirkens Tjener, er der dels af Sta-
ten, dels af private Mænd stiftet Stipendier og Kollegier, der kunne komme
saadanne til gode. Men ligesom disse Beneficia ikke bør tildeles nogen, med
mindre hans Evner og Vilje synes at love, at han vil blive dygtig i sin Gjer-
ning, saaledes maa heller ingen hverken nyde Oplagspenge fra Skolerne, eller
beholde noget ham tilstaaet Stipendium ved Universitetet, naar han ikke med
stadig Flid bivaaner Forelæsninger, samt i al anden Maade viser sig flittig
og skikkelig i sin Opførsel, hvilket nøje skal paases af alle vedkommende.
Dersom nogen, som nyder noget Stipendium eller Kollegium, bliver erklæ-
ret immaturus eller erholder non contemnendus til nogen af Universitetets
Embedsexamina, kan han ikke længer beholde de ham forundte Benelicia.
Med Hensyn til Betingelserne for at kunne erholde det ordinære Kommuni-
tetsstipendium og det dermed forbnndne Regensbeneficiuin, Tiden, hvori samme
kan nydes m. v.. forholdes efter de i Regi. 11. Febr. 1848 foreskrevne Reg-
ler, med de Forandringer, som disse ved senere Bestemmelser ere undergaaede.
I Henseende til Universitetets øvrige Stipendier og Kollegier henvises til
de særlige Fundatser for disse Stiftelser i Forbindelse med de almindelige
Forskrifter i Universitetslovgivningen, navnlig i Univ. Fund. 7. Maj 1788«-
Kap. VI.*).
I øvrigt have de studerende at bolde sig efterrettelig, hvad der i Univ. Fund,
8
Universitetet 1876—1877.
7. Maj 1788 og i senere, Universitetet betræffende Anordninger er befalet, dem
vedkommende.
") Om Universitetets Stipendier indeholdes Oplysning i A. W. Scheels Universitetspro-
grarn fra 1844 og en kortfattet Udsigt i IJniversitetsaarbogen 1873 75 S. 132 ff.
Opslag om ledige Stipendier gjores i Universitetsbygningen.
Angaaende del Uforniuenhedsbevis (testimonium paupertatis), som skal fremlægges
ved Ansøgning om Universitetsstipendier, se Bekj. 24. Jan. 1835."
II. Det akademiske Lærersamfnnd samt Censorerne ved Universitetets
Examiua.
1. Om nogle Forandringer i de faste Censorers Tal og Lønning.
Da faste Censorer i Aaret 1871 bleve indførte, tilskrev Ministeriet under
18. April s. A. Formanden for de lægevidenskabelige Censorer, at det, saafremt
det ved Fordelingen af Fagene mellem Censorerne maatte findes ønskeligt at faa
en 10de Censor beskikket, maatte udbede sig snarest muligt underrettet om, i
hvilke Fag han vilde komme til særlig at censurere, for at det fornødne Valg
derefter af Ministeriet kunde blive truffet. Der kom imidlertid den Cang ingen
Indstilling herom. Først i 1877 blev Sagen i en noget forandret Form bragt frem
i en Indstilling af 15. Jan. fra den da værende Formand for de lægevidenskahe-
ligo Censorer, Overlæge, Dr. med. Hirschsprung.
Han mindede heri om, at da Censorinstitutionen i Henhold til Lov 25. Marts
1871 traadte i Kraft ved den lægevidenskabelige Examen, bleve de 14 Fag; i
hvilke der examineres ved Examens to Afdelinger, fordelte mellem 9 Censorer.
Da 2 Censorer skulde være tilstede ved hver Examination, tilfaldt der hver Cen-
sor 3 Fag, enkelte af dem endog 4. Betalingen var bestemt til 200 Rd. Paa
det Tidspunkt, da der forhandledes om de lægevidenskabelige Censorers eventuelle
Stilling, syntes der allerede i det fra 1864 stadig stigende Antal af medicinske
studerende at have foreligget tilstrækkelig Erfaring til Begrundelse af en Dom
om det betydelige Arbejde, der vilde tilfalde Censorerne. Ved Fastsættelsen af
Censorernes Antal og Bestemmelsen af det Honorar, der skulde tildeles dem, var
der imidlertid næppe lagt tilstrækkelig Vægt paa de givne Forhold. Først fra
Sommeren 1875 bevilgedes der de lægevidenskabelige Censorer et Tilskud af 200 Kr.,
saa at den aarlige Betaling nu var 600 Kr. rmidlertid var der dog endnu et
betydeligt Misforhold tilstede, og dette blev endnu stærkere fremtrædende ved en
Sammenligning med Forholdene ved de andre Fakulteter, til hvilke Tilgangen langt-
fra var saa betydelig, medens Censorerne i alt Fald til Dels vare bedre aflagte.
Haabet om, at Antallet af lægevidenskabelige studerende i Aarenes Løb dog atter
vilde aftage, havde svigtet; der fandtes endnu den samme foruroligende Tilstrøm-
ning, ja i Sommeren 1876 indstillede sig til Examens første Del ikke mindre end
41 Kandidater, et Tal, som næppe nogen Sinde tidligere var blevet naaet.
At Censurforretningerne under disse Omstændigheder maatte blive i en ikke
ringe Grad byrdefulde, vilde være indlysende, og da med Udløbet af 1ste Halvaar
i 877 det Tidsrum af 3 Aar, for hvilket Censorerne vare ansatte, udlob, og en ny Ud-
nævnelse saaledes forestod, havde de anset Tidspunktet for vel egnet til eii Hen-
vendelse til Ministeriet herom. Censorerne mindede om, at Stillingen som Censor
fordrede visse Egenskaber, der kun kunde ventes hos Mænd i en modnere Alder, i