K i o b e n h a v n 6
Universitetsjournal.
— »»«,»» ——
Niende A ar gangs sierde Hefte.
Kisbenhavn, trykt hos Directeur Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. Iac. Baden.
__ .
I.
Vutterforelcesninger ved Kiobenhavns Uni-
versitet fra iste Novbr. 1801 til
iste 2lpril i8c>2.
Theologernes.
Elans Fress Hornemanil, Dr. oc; ordentlig
Professor i Theoloqien, bliver ved offentlig Tirs-
dag og Onsdag Kl. X at undersoge det gamle og
nye TestamentS Steder, hvoraf den positive Re-
ligions Lårdomme og Negler pleie at bevises; og
samme Dage Kl. III forklarer han udvalgte Psal-
mer. privat soger han Torsdag og Fredag Kl.
X af de Jesu Taler som ere tilovers at udlede hans
i Sandhed guddommelige Lårdom, som den der er
aldeles overeenstemmende med den sunde Fornuft,
og samme Dage Kl III forklarer han den sorste
Deel af Brevet til de Romere.
D. G. N7oldenyaver, Dr. og ordentlig
Prof. i Theologien, bliver ved offentlig Onsdag
og Lsverdag fra I-II at veilede øvelserne i at
commentere og disputere, privat i samme Tims
fortolker han de ovrige Dage i Ugen Lucas' Evan-
gelium. Kl. IX forklarer han den fsrste Deel af
Dogmatiken efter Morus.
M. Nic. Edinger Balle, Dr. og ordent-
lig Pro?, i Theologien og Bissop ovcr Sielland,
fortsætter efter Scrdvane sine homiletiffe og cate«
ketisse Forelæsninger.
Friderib' N7nnter, Dr. og ordentlig Prof.
i Theologien, giennemgaaer offentlig Onsdag og
og Fredag Kl. XII den gamle Kirkes LccrdommeS
Historie ved Examination, privat Mandag, Tirs-
dag, Onsdag, Tordag og Fredag Kl. XI foredra-
ger han Kirkehistoriens forste Deel og Kl. XII en
Indledning til det Ny Testament Mandag, Tirs-
dag og Torsdag.
p. E. Muller, overordentlig Prof. i Theo-
logien, forklarer offentlig Mandag og Lsverdag
Kl. IX og Onsdag Kl. IV Naturiheologien. pri-
vat Mandag, Tirsdag, Torsdag, Fredag og Lover«
dag Kl. IV den cbristelige Ethiea. To Dage om
Ugen holder han Examinatoricr.
Juristernes.
Jo. Lrid. 'vilhelin Schlegel, Dr. og or-
dentlig Prof. i Lovkyndigheden, foredrager h^r
Dag fra XI. XII den dans? - norske Procesret og
i den folgende Time Mandag, Onsdag og Fredag
den almindelige Stats, og Folke-Net; cheoretiss-
T
! 46
practiske øvelser holder han de sadvankige Dac^e
sg Timer.
Frid. Theod. hurtigkarl, overordentlig
Prof. i Lovkyndigheden, forklarer hver Dag om
Ugen offentlig fra IX. X den romerske Criminal
og Procesret til Tingen, privat fra X.XI
i Tingen efter de danj? - norsse Love. I andre for
Tilhorerne beqvemme Timer vil han ved Erami-
nation igientags hvad han har foredraget saavel i
Fædrenelandets som den romerffe Net.
(Lristiaii Brorson, overordentlig Prof. i
Lyvkyndigheden, foredrager hver Dag i Ugen fra
III-IV Net til Tingen efter de danj?. norske Love,
privat de ferste fire Dage om Ugen fra IV -V
Personernes Ret efter de samme Love. Han hol«
der ogsaa Examinaloria.
Math. Hastrup Borneniann, AdjunctuS
i det juridiske Facultet, forklarer hver Dng i Ugen,
fra I-115 den danske Criminalret; Tirsdag, Tors-
dag og Loverdag fra XII-1 Personernes Net efter
de romerske Love.
Christian Krogh, Adjunctus i det juridi-
ske Facultet, forklarer hver Dag i Ugen, Fredag
undtagen, fra VIII-IX Naturens absolute og hy.
pothenske Net. Mandag, Torsdag, Fredag og
Loverdag fra V-VI, naar han har bragt Per-
fonernes Ret til Ende efter de romerske Love, ag-
ter han at forklare Net i Tingen ester de samme
Love.
Medicinernes.
Joh.'Clemens Lode, Dr. og ordentlig
Prof. i Medicinen, giennemgaaer Mandag og
Tirsdag ^lccZicins foienlis, Torsdag og Fredag
meclics as Dyrene i de sædvanlige For,
middags Timcr»
Frid. Lud. Vang, ordentlig Prof. i Medi-
cinen, foredrager Kl. Xll Mandag, Tirsdag og
Onsdag den almindelige Pathologie, og fa,mme
Time de ovrige Dage den almindelige Therapk,
begge offentlige«, tilligemed Udarbejdelse af me«
dicinsk practiffe Prover naar de forlanges.
Joh. Sylvester Saxtorph, overordent«
lig Prof. i Chirurglen ogIordemoderkonsten, for-
klarer offentlig de fornemste chirurgiske Opera«
tioner. privat foredrager han Iordemoderkonsten
efter sin Faders System Tirsdag, Torsdag og Fre-
dag Kl. IV. privatissune desuden viser han
Haandgrebene af Jordemoder-Operationerne paa
Maskinen, Fantome kaldet.
Sotfred Becker, overordentlig Prof. i Che«
mien, lcrrer Mandag, Onsdag og Fredag fra IV-
VI Begyndelsesgrundene i Chemien.
^Nichael Schieldernp, AdjunctuS i det
medicinske Facultet, foredrager Mandag, Tirsdag,
Torsdag og Fredag fra XII. I Myologien og
Splanchnologien.
<L. H/ Mnnster, Dr. i Medicinen og Ad,
junct i der medicillsse Facultet, oplyser i offentlige
Forelæsninger adff llig konstig Lufts og Elektrici-
tetens medicinske Nytte, ligeledes den saa kaldte
Galvanismus; privat foredrager han den pvpu-
lare Medicin.
philosophernes Forelæsninger.
M. Abraham Rall, ordentlig Prof. i Hi-
storien, angiver offentlig de Hielpemidler som
stal tiene til at faae en rigtig Indsigt i Fadrene,
landets Historie, privat fra XI-XII de vigtigste
Stykker af den nyere europaiffe Historie fra Kcrl
deu Stores Tid af. Om Eftermiddagen anstiller
han Avelser i at tale Latin.
147
M. B^rge Riisbrigh, ordentlig Prof. i
Logik cg Metaphysik, foredrager hver Dag i Ugen lra
IX X ssrst Logica privat, siden Ontologie offentlig.
Mandag fra II-III igientager han ved Examen
hvad som har vcrret foredraget, og giver Notits
om filosofisse Vsger.
Thomas Vugge, ordentlig Prof. i Ma«
thematik og Astronomi, larer offentlig fra II III
Fysikens Historie; privat sra I-II deil theoretisse
og Experimentalsysik. Han vil hellerilke lade sig
savne af dem som snsse Forklaring over den an-
vendte Mathematik.
M. Nicolai Christ.Aall, ordentlig Prof.
i de osterlandsse Sprog, foredrager offentlig sra
III. IV Mandag, Tirsdag, Onsdag og TsrSdag
de forste Grunde i det arabisse Sprog; privat
Mandag, Tirsdag og Onsdag sra X.XI Prophe-
terne Amos, Obadias og Jonas, og i en anden
Time igientager ved Examen hvad som har vaeret
forklaret.
M. Jacob Baden, ordentlig Prof. i Vel«
talenheden, bringer fra XII-1 til Ende Agricolas
Levnet af Tacitus; privat fortolker han udvalgte
Elegier as Tibul, hvoraf han har besorget et As-
tryk efter den nyeste Heinisse Udgave.
M. Jeremias wMke, ordentlig Prsf.
i Mathematik, larer offentlig Tirsdag, Onvd^g
og Torsdag fra IV-V Begyndelsesgrundene i Al«
gebra, privat de forste fem Dage om Ugen ira
XII-I den rene Mathematik ester Kastner, med
Igientagelse om Lsverdagen fra XII . I as hvad
som er giennemgaaet om Ugen. Han tilbyder og-
faa dem sin Tieneste som forlange den anvendte
Mathematik eller nogen anden Deel af Mathema-
tiken forklaret.
Andreas Gamborg, ordentlig Prof. i Fi-
losofien, foredrager offentlig Mandag, Tirsdag
og Onsdag fra X-XI de ssrste Grunde as Mete«
thiken; privat de ivrige Dage om Ug^n E»h>^n
tilligemed hvad anden Deel as den practisse Filosofi
forlanges.
Stephan Lnmars, Professor i det franske
Sprog, foredrager Tirsdag, Torsdag og Fredag
Neglerne i det franske Sprog fra XII-1, og sor-
klarer Fontaines Fabler; fra I - II anforer hall
dem som onske ogsaa at ssrive Franss.
Jacob ^volf, overordentlig Prof. i Ma-
thematiken, lcrrer tre Dage om Ugen om Morge-
nen sra VIII-IX offentlig Arithmetik og Alge-
bra efter Karstens Compendium, de ovrige tre
Dage samme Time den theoretisse Geometris og
plane Trigonometris ester samme Compendium;
hvad som har varet foredraget, igientager han un-
dertiden ved en Examen; og vil heller ikke lade
dem savne sin Tieneste som forlange den hsiere
Geometris Grundsætninger forklarede efter Vega.
M.	overordentlig Prof.
i Histou'e og Geografi, foredrager offentlig de
mccrkvcrrdigere europecisse Nepubtiker, og privat
de nordisse Rigers Historie om Eftermiddagen Kl.
IV; han vil ogsaa gaae dem til Haande som misse
en Forklaring over de europceisse Rigers narvcr-
rende Tilstand.
Gregers 1.vad, overordentlig Pros. i Na-
turhistorien , forklarer oryctognostiss og oeconomis?
offentlig Mandag, Onsdag og Fredag fra IX-X
Steensalter og infiamable Legemer som ikke ere
metalliske; privat i en anden Time Geognofien,
elln- isald nogle vil heller Oryctognosien, den fsr.
ste ester Werner, den anden efter det cuvierisse
Compendium.
T 2
l4k
M. Rasmus Nyerup, Prof. i Literar-
historien, fortscrtter Mandag og Torsdag fra III-
IV sine Forelæsninger efter Eickhorns Lompen-
dium.
Ole Ivarberg, overordentlig Pro', i Astro.
nomien, foredrager offentlig Mandag, Tirsdag
og Torsdag fra VIII XI den spharisse Trigono-
metri?, privat Mandag, Tirsdag, Onsdag og
Torsdag fra XI-XII Begyndelsesgrundene i den
sphcrriffe og theoretiske Astronomi; i andre Timer
gientager han ved Examen hvad der har varet
forklaret.
Greg. Begtrup, overordentlig Prof. i Oe-
conomien, foredrager offentlig fra III - IV OnS-
dag og Lsverdag HandelsplanrerneS Cultur, faa.
som Hsr, Hamp, Tobak o. s. v.; privat Man-
dag, Tirsdag, Tordag og Fredag fra IV-V F.r-
drenelandetS Agerdyrkning og Maaden at gisreden
fuldkomnere paa.
M. BFrge Thorlacius, Leetor i det gra-
sse Sprog, forklarer offentlig Torsdag og Lsverdag
fra XII-I SophoeleS's Ajax efter den Kisbenhavn,
sie Udgave, privat fra III-IV Isocratis Pane-
gyricuS efter Morus's anden Udgave. Til beg.
ges Igientagelse bestemmer han enkelte Timer cm
Ugen.
M. Laurits Engelstoft, forklarer tre
Timer om Ugen Skandinavernes offentlige og pri-
vate Historie efter TheseS som han i Mangel af
nogen beqvem Ansorer ditterer. Hiemme over han
i at skrive og tale Latin.
Forelæsninger i det pcedadogifke
Seminarium.
D. G. Moldenhawer, Seminariets Di-
rector, fortscrtter Mandag og Lsverdag Svejserne
»
i den populære og ancropolsgiffe Christendoms Un-
dervisning. I at fortolke udvalgte Stykker af
begge Sprogs Skribenter anfsrer han de Mod-
nere. Hver Onsdag Kl. Xlproves den philologi,
ske Klasses Udarbeidninger.
I- Ricrulf, anssrer om Mandagen Kl. X
til at skrive Modersmaalet; Tirsdag og Lsverdag
Kl. XII til at undervise i Historien.
Gregers 5Vad, Znspector i den fysiske Klasse,
demonstrerer Torsdag og Lsverdag fra IX. X fsrst
de brakkelige Metaller som ene lade sig forklare af
cor^oi-a druta, derncrst Menneskets og de svrige
med Bryster forsynede Dyrs Naturhistorie.
I. cL. Sander, bliver ved Torsdag, Fre-
dag og Lsverdag Kl. X at forklare den Didactiffe
KonsteS Grundsætninger efter NiemeirS Anfsrsel;
Tirsdag og Onsdag forklarer han udvalgte Capit-
ler a> Wsthetiken, og prsrer de af Medlemmerne
foreviste Afhandlinger i det tyske Sprog.
H. C. Linderup, Znspector over den ma-
thematijk.fysiske Klasse, larer fra IX-X Tirsdag
og Onsdag de ftste Legemers Geometri, tilligemed
den plane og fphcrriske Trigonometri; bliver ogsaa
ved som i forrige Semester, at bestyre Commili-
tonernes practiske Kvelser.
<Lhriftopf. Brnnn, L ctor i Semi-
nariltin, lcrrcr fra XII. i Mandag og Torsdag
der franske Sprog og Onsdag og Fredag det En-
gelske, og forklarer i der fsrste Voltaires Hcnria-
de, i det sidste Thomsons Aarstider.
M. ^»^rge Tl)orlacius, Lector i de gamle
Sprog, forklarer kort. lig fra XI. XII Mandag og
TorSdag de grcrste Antikviteter; Tirsdag og Fre-
dag Svctonii Tibcrius og udvalgte Stykker af
graffe Digtere.
II.
October Qvartals juridiffe Examen.
Theoretift pr^ve.
Latin?.
Den 14de Qctober.
Aust Henrich Mundt, I^auc^ad.
Laurentius Stang,
Den 16de.
Christian Lente, Baron af Adeler, (Lieutenant
af Kavalleriet)
Martin Smith Schenheider,
Caspar Gotllob Schmidt,	U1au6.
Den 17de.
Andreas Neiersen Hammond, >^on contemii.
Johan Mule Gottschalck, I^Iauc! iNau6.
Christian H^rsleb Hornemann, I^auclab.
Den 21 de.
Johan Caspar Herrmann, Greve af Tvedel
Iarlsberz, (Capitaine af Landevcrrnet)
I^auclad.
Christian Friderich August Lehmann, I.auc!sl».
Danss.
Den 2zde October.
Conradt Caspar B^ngert. Beqvem.
Aydreas Østergaard. Beqvem.
Jonas Christian Wassard. Beqvem.
Hans Peter Lund. Beqvem.
Den 24de.
Niels Peter Neergaard. Ei Ubeqvem.
Abraham Hansen. Ei Ubeqvem.
Johan Matthias Calmeyer. Ei Ubeqvem.
Peter Friderich Freese. Ei Ubeqvem.
Den 28de.
Secretaire Johan Christian Wilhelm Hennings.
Beqvem.
Jens Jacob Bruun. Ei Ubeqv m.
Peter Andreas Meller. Ei Ubeqvnu.
Peter Hermann Petersen. Beqvem.
Den
Christian Scnnuerfeldt Narens Munster. Be«
qvem. -
Jens Michael Bastrup. Ei Ubeqvem.
Friderich Ancher Hagerup. Beqvem.
Andreas HanSsen. Ei Ubeqvem.
Den zite.
Peter Fontenay. Ei Ubeqvem.
Johan Jacob Bendz. Beqvem.
Christian Spend Pontoppidan. Beqvem.
Claus Jessen. Beqvem.
praktisk pr^ve.
Den 4de November.
Christian Lente, Baron af Adeler, I.au6sli.
Martin Smith Schsnheider. I-2u6aIi.
Caspar Gottlob Schmidt. I^aucl illgu6.
Johall Mule Gottschalck. llaucl ill^ucl.
Peter Hammond.	contemu.
Conradt Caspar Bangert- Vel.
?lndreas -K>stergaard. Vel.
Baron John de Bretton. Temmelig Vel.
H.ins Christian Secher. Temmelig Vel.
Niels Peter Neergaard. Temmelig Vel.
Den 6te November.
Carl Jacob Waldemar Schwenzen, I-Iau6 M-iu6.
Secretaire Johan Christian Wilhelm Henning«:.
Vel.
Jens Jaceb Bruun. Vel.
Peter Hermann Petersen. Vel.
Claus Jessen. Vel.
Friderich Ancher Hagerup. Temmelig Vel.
Andreas Hansen. Temmelig Vel.
Mathias Gierulss. Temmelig Vel.
l50
IIl>
Theologiff Embeds - Eramen i ^cteber
Maaned 1Z01.
Den 26de Oct.
JanuS Vagger, fsdtpaa Landgodset BraheSholm
i Fyen 178^.
Carolus Augustus Damkier, fsdt i Kisbenhavn
1778. I^auciad.
Adam Anton Frid. Sch'.sder, fsdt i Siclland,
><c)n conreinn., A ^vi6em o!>
^scnnsn lcri'^rum.
Den 27de Oct.
Thomas Georg Tang, fsdt i Kisbenhavn 1774.
I^aucZad.
Johannes Muller, fsdt i Aarhuus Stift 177Z.
I^vu concemn.
Johannes AdamuS Fridericus Brasch, fsdt paa
Ken Thye 1780. ttauc! U1au6.
Den 29de Oct.
JacobnS Lund Msller, fsdt i Christiania Stift
Gerbardus Toldorph, fodt i Horsens 1775. ttau6
i!Iau6.
Lhristophorus Storm, fsdt i Christiania Stift
l?79>	1IIau6.
Den 2den Novbr.
Lhristianus Styhr Essendrop, fsdt i Hasle Proe-
siegaard i Christiania? Stift 1776. Nauci
il!au6.
IanuZ Kichbom Dahl, fsdt i Stavanger 17/3-
illaucZ.
Matth. Petr. Paulin, fsdt i Kiobenhavn 1779.
Georgius'Knudsen, sodt paa Ken Als 177Z.
?!zucl i!lau6.
D^n 4de Novbr.
Matthias Guiiklmus Brohm, fsdt i Odense 1779-
JanuS Christianus Fangel, fsdt i Flekken Tikisb
17Z1. I.aucZad. 65 cjvi6em eFre^ie.
Carolus Fridericus Gottwaldt, fsdt i Kisbenhavn
1776. I^au^ad.
In	?iotoco!Ii.
Lrlicker.
IV.
Phllosophiff Examcn i October Maaned.
a) Philosofist Pr^ve.
Den 6te Octbr.
LorentS From, I>auclad.
Georg. Joh. Schonberg, I>auclad.
Nic. Aug. Pehrfon,
Nic. Frid. Ssrensen,
Thomas Barfoed, I^auclsb.
Erh. Christ. Basse,
Frod. Rothe, «au6 illaucl.
Joh. Ern. Wegner, I^audad.
Goh. Georg. Gottf. Schwarh,	i1!au6.
Del, Zde Octbr.
Friderich Råben, I.aucZab.
Christian Naben, I>su^2b.
LorentS Angel, I^u6ab.
Joh. Arn. Henr. Carstensen,
Henr. Alb. Schytz, I.zu6ad^
Rasmus Ussing, I-su6ab.
Theodostus Ussing I^auclad.
Andr. Alstrup, I.au6ad.
Zens Lund, illsucZ.
Christian Lorents Jager, I.auZ»b.
Arn. Gultberg, I.2u6ad.
Peter Winge, I^auciad.
Den i ode Octbr.
.Joh. Henr. Nasted, I^auciad.
Povl Nic. Hiorth, I^sncZad.
Christ. Petersen, l.su6ad.
Joh. Alstrup K'.uger, «au6 IUau6.
Friderich Stådel, I^suci iI1an6.
Mart. Chr. Klaumann, I^su6ad.
Carl Christ. Friis, llaucl illaucZ.
Lorents Jensen, ttauci illaucl.
Christ. Knudsen, l.aucZsb.
Rasmus Rasmussen,	il!au6.
Den 14de Octbr.
Nicolai Femmer, »au6 i'llau6.
Jens Peter Arthmann, ^auci iilaucZ.
Borge Andr. Borgen, »au6 illau^.
Enoch Green, I^su6 illaucl.
Joh. Jacob Engelsen, I^uci illaucZ.
Joh. Chr. Thomsen,	illgucl.
Pet- Nic. Aarestrup, Non conremn.'
Joh. Frid. Groth, iilzu^.
Andr. Andersen, Non conreinn.
d) philologiss pr^ve,
Den 5te Octbr.
Jens Hvorleff, I.au6^d.
Joh. Henr. Sick, I^gu<.l!»d.
Vilh. Peter Zeuthen,
Jorgen Henr. Vogt, I.au-.Iab.
Ulr. Frid. 2lnt. C6)vuboe, I.au6ab.
Frib. Sporen, I^2u6ab.
Henr. Callisen, I^suclad.
Ebbe Carst. Hornemann, I^u6ad.
Joh. Joach Frld. Goos,	illau^Z.
Jac. Mart. Helmundt, I.au6ad.
Claud. Henr. Becker, I.au6ab,
Andr. Henckel, l.auc^ad.
Hart. Marcus Lassen,
Lorents Hiortberg, ttaucl illauc?.
Nic. Schiott Bisserup, »auci Ulauc?.
Den 7de Octbr.
Nic. Winding Dorph, llaucl 1IIau6.
Pet. Eilert Madsen,
Carl Lud. Jos. Seeboth, I^zuclab.
Mick).iel Nielsen, I-au6sli.
Mart. Naeblerod, I.au6al).
Steingrim Johnsen, I.su<.Iab.
Christ. Ostenfeldt, I^su6gd.
Aug. Jul. Tietche, I.auclad.
Joh. Sandbech, I.nu6ab.
And. Knudsen Lund, Non contsmn.
Den 9de Octbr.
Nic. Arntzcn Sem, I.au6ad.
Gustav Piosch, I.9u^ab.
U!r. Adolph Plesner, I^uclab.
Frid. Christ. Fischer, I^uclab.
Cail Just Ga^r, Cnpiro,
Jens Kragballe Mehl, I^aucinb.
Joh. Ado p Fogtmann, Illauc?.
Nicolai Schach, I^aucisd.
JenS MuMnien, Non contemn.
Pet. Nic. Dorph Gunnerus, ^Zgu6 illauc?
Frid?rich Schaldemose, »au^l illauci.
Bernhard Hartz,	illaucZ.
Den 12te Oct.
Pet. Vogelius Deinbcll, I^auciad.
Thomas True, Ukiuc? illaucj.
Jacob Haasum, Non comemn.
Nie. Frid. Sev. Grundtvig, Mau^.
^ae Steenberg, ?lau6
Den k zdc Oetbr.
.'tnd!-^ C.'.r! Kierulf, l.au^ad.
Just Juel Ludvigsen, I.^u«.!gb.
Nie. Gl'e^sing, Ilauci il!zu<^.
Joh. Lhrist. Valeur, illan^.
Nie Thomsen,	illaucl.
Ole Bagge, >?on conreinn.
Danqvard Faaborg, illan^.
Joh. Christ. Frid. Meier, l^au^al'.
G^org Burch. Kuhr, I.auciab.
)sndr. Galbecg, l.2uc?a!i.
Nie. Chu'st. Lange,	illzu(.i.
Ioach. Petr. Hundr^p, «au6 illaucl.
Den i sde Oetbr.
Laurits From, ^su<Zsd».
IenS Ern. Wegner, I.au6ad.
Claud. Nathan. Kirchsteen, I^au^ad.
Chu'stian PleSner,
Mathias PleSner, l^auclnd.
Johan Nitter, Noucl illau^I.
Nicolai Melbye, I-au6aK.
'Dvter V!onrad, I^suclab.
Frid. Vilh. Viorn, »aucl iN-zuc^.
Pcter Zirlmann, ttaui.1 illauci.
Christopher Sodring,	illaud.
Sev. Stancemi-cher, Xon conrsmn.
lhrist. Kundsen, I>Ion contemn.
Den 16de Oetbr.
Ar.ie Ariitzen, l.au6ad.
Nie, Femmer Berg, I.an6ad.
Henr- Christ. Hansen, I^au^al?.
Gotll. Christ. Schonheyder, I.auclgl-'.
Zoh. Georg Rehling, ttauci iUaucl.
Z?nS ObUup, I-au^ad»
Alb. Lassen, I^au^ IIl.^u6.
ThomaS Thaning, ^auci
Cev. S6)iedt), I^u/lad.
Joh. Henr. Morville, >?on ccintemn.
Gerh. Heiberg Wolff, ttauci illauc!.
Nie. Amager Fenger, I^aucZab.
ThomaS Trojel, I^au6od.
Iblandt dem som have underkastet sig den
philosophiae EtameuS saavel philosophiffe som phi«
lologiffe Prsve, ere fslgende i ive blevne udmcrr-
kede ved at indkaldes for Co^.sistor.'um og bersmmeS.
Christian ??aben.
Georg Herm. Vogt.
Joh. ?irn. Hieron. ^arstei:sen.
IenS Ernst Wegner.
Aug. Jul. Tietch?.
Pet. Vogelius Deinboll.
Andr. Cail ^ieruljf.
Henr. Callisen.
Laur. From.
Laurits Angel.
Ulr. Frid. Anr. Schonboe.
V.
Fortegnelse paa de Candidater som i Octo^-
ber Maaned 1801 ere indffrevne som
academi^'e Borgere ved KiobenhavnS
Universitet.
s) Som have under^stet sig den offentlige
lLxamen.
Den 2vde October.
^ohan Otto Jensen, privatist fra Kiobenhavn,

Zle Chrkff. Hovedsti uy Fogh, privatist fra Vi-
borg , <!«>,.
Joh. Frid, Schruin, ir<i Friderichsborg Skole,
med Udmærkelse.
Joh. Henr. Reinhardt, ligesaa, »au6 illc^ucl.
Joh. Pet. Lange, privatist fra Slagelse,
illzuc^.
Peter Munch, fra Aarhuus Skole, 1^6-?!?.
Andr.Biorn Marcussen, ligesaa, I^uclal,.
FrancifcuS Guldmand, ligesaa,	illAucl.
Joh. Christ. Marcussen, ligesaa, ttsuu illllucl.
Joach. Otto Msller, ligesaa, I>su6a!,.
RasMlis Brandt, ligesaa, ^laucl illaucl.
Peter Kabel, ligesaa, I^aucZad.
Erh. Christ. Assens, ligesaa, I^auclad.
Den 21de October.
Joh. Henr. Chr. Stellvagen, privatist fra Odense,
I.au6sd. med Udmærkelse.
Joh. Hoffmann Bull, privatist!ra Kiobenhavn,
I.5uclab. med Udmcerkelse.
Frid. Christ. Gundelach, ligesaa, l-auc^d. med
Udmærkelse.
Jac. Samuel Skrikl, ligesaa, I.2u6ad.
Rasmus Georg Fog Thune, fra Odense Skole,
Joh. Gronlund, ligesaa, I-auclad.
Rasmus Roelund, ligesaa, »auei illau^!.
Nle. Chr. Bendz, ligesaa, »auc! illsucl.
Wolfr. Aug. Bendz, ligesaa,
Peter Eschildsen, ligesaa,
Eschild Eschildsen, ligesaa, I.au'.lod.
Carl Chr. Bagger, ligesaa, I-lauc!
Den 22de October.
Carl Joh. Heise, Privatist fra Kiobenhavn,
med Udmcxrkelse.
Peter Berch, ligesaa, I^auclad. nied Udmagr-
kel se.
Severin Sorensen, sra LT^eborg Skole, I^aucinti.
Nasnuls Svitzer, ligesaa, ttauc! illaucl.
Christ. Frid. Hansen, fra Heising^er Skoleø
I.auclk>d. med Udmærkelse.
Chr. P?t. Weilbye, ligesaa, ttzucl illgucZ.
Maih. von Holten, ligesaa, ttau6 illgucj.
Wilh. Math. Olrik, ligesaa, ttauci illau6.
Wilhelm Olsen, ligesaa,
Gevrg. Frid. Bie^mann, ligesaa, l^-zuclali.
Pet. Adolph Hilde, ligesaa, tZau^j illaucl.
Borge Olsen, ligesaa, I^auclsk.
Den 2zde October.
Chr. Frid. Friis, fra ^^eki?>bing Skole, I.2U.
Chr. Hoff, ligesaa, I.au6al?.
Johannes Arensbach, fra (Odense Skole, Uaucl
ill^ut.l.
Herm. Flor, ligesaa, ^auclad.
Joh. Jlstrup, ligesaa, tt?.uci ill^ucl.
Frauc. ZLilh. Trojel, ligesaa, ^auclad.
Otto Dietr. Littben, ligesaa, ill-zucl.
Alexander Anthon, ligesaa, 5Zau«l illaucl.
Per. Chr. Andersen, ligesaa, ttaucl illaucl.
Chr. Gel s'. Pe;tb, ligesaa, I.gu6Lb.
Chr. Carl NaSmuS S6)iern, ligesaa, I^^u6-zly.
Den 24de October.
Martin Worinffiold, privatist fra Kio^enhavn,
Carl Grst. Nosensrn, privatist fra Nibe, l^n-
clubilis.
Mathia- Foss, privatist fra Kisbenhavn,
6al)il>s.
Christopher Foss, ligesaa, I^ouclgk.
>54
Joh. Chr. Nn'ersen, privatist fra Aarhuus,
illau6.
Hen. Ant. Brolund, ligesaa, I.au6ad. med
Udmærkelse.
Joh. Georg Giessing, fra?lalborg Skole, I.nu.
c!ab. med Udmærkelse.
Otto Mich. Platou, fra Vordingborg Skole,
i1!au6.
Carl Lud. A»g. Woldike, ligesaa, ttancZ Illsuc!.
Sev. Hansen Mariager, ligesaa, contemn.
Christ. Nissen, fra Nastov Skole, >Ioncont-mn.
Den 26de October.
Laur. Christ. Lassen, privatist fra Kisbenhavn,
Pet. Chr. Laur. Schistt, ligesaa, I.au6sd.
Dit. Balth. Schiøtt, ligeså, I.auc^z6. med
Udmærkelse.
Joh. Hemmer Bisted, fra Randers Skole, l^aucl
illaucl.
Joh. Carl Lund, ligesaa, I^u6ab.
Pct. Georg Toft, ligesaa, I^auZab.
Carl Nachtigall, ligesaa, I suclab.
Chr. Thyrestrup, ligesaa, l!!au6.
Pet. Andr. Thorup, ligesaa, I.2u6gb.
Andr. Hasselager, ligesaa,
Chr. Blegvad, ligesaa, I^nuclzb.
Petr. Arild Blichert, ligesaa, I^aucZab.
Den 27de Ocrober.
Adam Vilhelm Greve af Moltke, privatist fra
Herlufsholm,	med Udmær-
kelse.
Adolp Pet«. Cold, ligesaa, I^aucZgb.
I ns Brochner Hornemann, ligesaa, I^sucisd.
Ove Mui ch, Privatist !ra Christiania, I.sucZsb.
Andr. Lumbholtz ligesaa, I^suclab.
Lorents Lange, privatist >'r« Kisbenhavn, I.au-
<Zab. med Udmcvrkelse.
Carl Frid. Selnier, fra Viborg Skole, I.au6ab.
Joh. Henr. Nielsen, ligesaa, illaud.
Nicolai Gislbye, ligesaa, ^auclsb.
Knud Munch, ligesaa, I^ZurZab.
Nicolai Worm, ligesaa, I.5u6ab.
Joh. Kruse WiSsing, ligesaa, ttauci illau6.
Den 29de Octbr.
Gabriel Koch, fra Ribe Skole, Nau6 iI1su6.
Christian Westefen, ligesaa, ttauci illau6.
Christian Kahrs, fra Bergens Skole, I.su6ab.
Bernh. Henr. Wiih. Neinertsen, ligesaa, I.au.
c^abilis.
Joh. Christ. FaSmer, ligesaa, Usu6 II1gu6.
Joh. Petr. Balchen, ligesaa, IllaucZ.
Lud. Forvaldt, privatist fra Bergen, ttau«!
illaucj.
Joh. Walfen, ligesaa, IllaucZ.
Ernst Frid. Elsner, ligesaa, Kon contsmn.
Den zote October.
Christian Smith, fra Rongsberg Skole, I.gu-
^sbiliz.
Dan. Jac. Matthiesen, fra Friderits Skole,
illaucl.
Joh- Jac, Jorgensen, ligesac, »gu6 illaucl.
Pet. Theodor Bech, privatist fra Kiobenhavn,
Kc>n contemn.
Albert Popp, privatist fra Aalborg, ttau6
illaucl.
Petr. Blicher, fra Slagelse Skole, I.auc?sb.
Jac. Haagen Bast, ligesaa, l-laucZ illsucl.
Daniel Hgfding, ligesaa, »auci ilisuci.
Henr. Frid. Gotzfche, ligesaa, I^aucjgb.
Christ. Hvid. Bredahl, iigesaa, l^auclsk.

155
K) De fra Fn>e latins S?oke i ^i^ben-
benhavn dimitterede Kandidaters
ne, og de dem ved Censuren tilkiendte
(Laracterer.
Jsrgen Frid. Lund, for Latin I^suclak., Craff
p. c., Hebraiff I.k»u6. p. c.,
Danff I.au6., Tydff I.gu6., Franff I^ucZ.,
Religion I.au6., Histor. og Geografi
I^aucZ. x. c., Mathematik I.aucl. 9. c.,
Fysik og Astron. I.su6. p. c., Naturhist.
I^au6. x. c., Latinff Stiil I.aucl. x. c.
Niels Simonsen, for Latin l^auc?. p. c., Graff
I.au6. p. c., Hebraiff I.zu6. p. c., Dansk
l^aucl. c., Tydff	Fransk l^sucZ.,
Religion , Hist. og Geog. I^aucl.,
Mathem. I^sucj. p. c., Phys. og Astron.
I^aucZ. p. c., Naturhist, I.su6., latinsk
Stiil I.2u6.
Hermann Kierulf, for Latin l.»ucZ., Grast l.au6 ,
Hebraiff I.su6. x. c., Dansk I.?-.ucZ. x. c.,
Tydff l^aucZ., Fransk I.au6. x. c., Reli«
gion	Hist. og Geog. I.auc?. x. c.,
Mathem. I.au^Z. x. c., Fysik og Astron.
I^aucl. x. c.» Naturh. I.au6., lat. Stiil
Egg. Christopher Brygmann, for Latin I.au6.,
Graff I.c'.ucZ., Hebraiff I^au6. p. c., Dans?
I^au6., Tydsk	Franff	Re»
ligion I.au^., Hist. og Geog.	p. c.,
Math. l.su6. x. c., Phys. og Astron.
I.aucl. x. c., Naturhist. I.aucl. x. c.,
lat. Stil
Friderich Carl Clauswits, for Latin I.autl. c.,
sor Graff I.su^. x. c., Danff I^au6. p. c.,
Religion I.su6., Hist. og Geog. I-auci.,
Mathemat p. c., Fysik og Astron.
I^zucl. , lat. Stiil	p. c.
Michael Skibsted, for Latin I^aucZ,. Graff
Dans? I.auc!., Tydss ^ucZ. p. c., Franff
I.zu6., Religion ^au6. p. c., Hist. og
Geog. I^aucZ., Mathem. I^aucZ. x. c.,F»s
og Ast. l^aucl. p. c., Stiil I^au6.
Hans Hansen, for Latin l.au6. p.c., Graff
9. c., Hebraiff I.au6 p.c., Danff I^aucl..
Tydff	Franff I.au6., Religion
p. c., Hist. og Geog. ttsu6 iKau^.,
Mathem. I.auci. p. c., Fysik og Astron.
l.au6., Nathist. I.au6., lat. Stil I^aucZ.
Christian Hansen, for Latin	Graff I.au6.,
Danff p. c., Tvff I^autZ., Franff
I^au^., Religion I.auc!. p. c., Hist. 0K
Geog.	illau^., Mathem. I.au6.,
Phys. eg Astron. I.aucZ. p. c.» Naturhist.
Iigu6., lak. Stiil I^au6.
Eng. Carl Ernst Schisrring, for Latin Graff
I.aucZ., Danff I.aulZ., Tyff I^aucl., Franff
I.au6., Religion I^aucl., Hist. og Geog.
I.au6., Mathem. I.2u6., Phys. og Astron.
I>3u^., Naturhist. I^au6., lat. Stiil
I.au6.
Erich Lund, for Latin ^u6., Graff I>au6. ?.
Hebraiff p. c, Danff I.au^ ,Tys?
, Franff I^au6. x. c,, Religion
I^aucl, Hist. cg Geog.	Mathem.
I.auc!. x. c., Fysik og Astron. i!Iau6.,
Naturhist. ttau6 illaucZ.. lat. Stiil l.au.
cladilis.
Hans Christ. Vofemose, for Latin I.au6., Grås?
x». c., Danff l.auci., Tyff
Franff I^au6.. Religion I.su6. p, e.,
Hist. og Geog. »au6 »IlaucZ., Mathem.
U 2
i;6
» ??vsik og Astron.	illsu6.,
Naturhist. ^aucl illaucZ., lak. Ctiil I.su-
c!ndilis.
Daniel Meyer, for Latin I>u6., Grarff
x. c., Hebraiss I^u6., Dai'ss I.?ucl.»
Tyst l-laud illgucl.,' Fra.'is? I^au6 illzu6.,
Religion ^ucl., Hist. Geog.
Ulaucl., Mathem. l^Iau6 illaucl., Fysi og
Astron. I^au6 illnucl, Natuch. l^aud
illzu^., lat. Stii!
c) Privat inscriberede uden offentlig
Examen.
Herman Zeiner sra Kongsberg.
Natan Wolf Wallich.
Jonas de Windt Schmaltz«
Bernhardt Hartz.
Holger Fri^. Scheel.
Joh. Christ. RamSland.
Laurentius Vohmar Frank.
Ilde LsvenhertS Sommer.
Jens Abr. Madsen.
Johannes Irgens.
Henr. Gisberrh Castenffiold, Nitmester.
c!) Dimitteret fra de norske Skoler efter
der udholdt Examen Artinm.
Fra Trondhiems Skole.
Marcus Frid. Bang, I-laucZ Ulsuc?.
Falk )lndreaS Wideroe, I-laucl jllau6.
Christian ^cmuS Moller, I.au<^ab.
Ole Gotaas . I^suclab.
Ssren Pet. Lassen, I.auc1gb.
Ole Michael Schmidt, I^uclad. xr. ceterj5^
vi.
Forberedelses .'Examen.
^n^dagen den ute October fremstillede sig'til
Forberedelses-Examen for Jurister Holger Frid.
Scheel, som admitterteS cum lgu6e og Lars
Lassen, saavelsom Herm. Zslner, fom admit-
terteS lii^e laucie.
Den i o Dccbr. 1801 fremstillede sig Hr.
Laurentius Johannes Irgens, Lieutenint ved de
norske Dragoner, til Praiimincrr » Examen for
Jurister og erholdt Caracteren ^Vclmil^us cum
lauds.
Vil.
Tale i Anledning af Reformationen.
Aen aarlige Fest til Minde af den i Luthers ^>d
faavel nied Literaturen i Alnu'ndelighed, som med
Religions - Reformationen i Særdeleshed foregang-
ne Forandring i begge Rigerne, blev as det Kongl.
Universitet i Kiobenhavn heicidelig bcgaaet ved en
offentlig Tale paa Latin: om de Fordele fonr
denne Reformation har tilvejebragt saavel
Monster og Videnskaber i Almindelighed,
sem Lægevidenskaben i Særdeleshed.
Taleren var Hr. Johan Sylvester Sax-
torph, overordentlig Professor i Chirurgi og
Giordemoderkonst; og det til samme udstedte
JntbydelseSffrift as samme Forfatter handler om
den rette Tid ril og Maade at lsse Moderkagen og
siille Moderen ved samme.
^57
Vil!.
Exempler af Ski^mt og vittige Ind-
fald, uddragne af Macrobii Satur-
nalia.
i.
D, Hannibal opholdt sig som Landflygtig hos
Kong Antiocus, lod Kcngen den Krigshår som
han havde fuulet for at gaae imod Romerne med,
passere Nevuen fsr sin Giest, og giorde ham op-
mærksom paa Soldaterne som glimrede af Guld og
Sslv, paa Elcphanrerne med Taarne, Hestene
med glimrende Vidsier og Sadler, det evrige He»
stetsi besat med Perler; og da han nu selv havde
<^'let sig ikke lidet ved at betragte saa stor og saa
prydet en Krigshår, seer han Hannibal i Oinene
og sporger: synes du at alt dette er nok for
Romerne? ja , svarede Hannibal: om de og-
saa er nok saa beguerlige, troer jeg det er
nok for dem.
Da man efter Slaget ved Miltina, spurgte
en af Antonius' Venner, hvad han tog sig for:
det samme, svarede han, som Hunden i SEgyg-
ten: han drikker og l^ber. — Det er bekiendt,
at Hundene i Mgyplen, af Frygt for Crokodiller-
ne drikke kbendc^
3-
Da En saa Mucius, som var bekiendt for
en siet Mand, usædvanlig bedrovet, sagde han:
enten er der modt Mucius en stor Modgang, eller
en Anden en stor Medgang.
.	4.
Da Cicero saae sin Svigerssn Lentulus, som
var liden af Vert med en stor Slire ved Siden,
siger han: hvem hav fcrftet min Svigersøn
til sin Raarde?
5-
I Vatinius' Consulat, som han ikkun faa
Dage forvaltede, fortolke nian sig adskillige vittige
Indfald af Cicero, — Der er skeet, sagde han,
et stork Under i Vatins Consulat: man har hver-
ken haft Vinter eller Loraar, eller Sommer
eller Host. — Og da Vatim'us besvarede sig, at
han irke var kommen til ham, cndffient han var
upasselig, svarede han: jeg havde villet besøge
dig i dit (Lonsnlat, men Natten overfaldt
mig.
6.
Da En engang med Skålven leverede Au»
gust en Suplik, og snart rakkede Haanden ud,
snart trak den tilbage, sagde August: Lcrnker
dn det er en Elefant dn giver en Skilling?
— Nemlig Elefanten kunde man afrette til ar ta-
ge cn Skilling paa Snabelen og rakke den til den
som sad paa hans Nyg.
7-
Da et liderligt ungt Mennesse som August
havde forviist Le?ren, bad ham om Naade i disse
Ord : hvorledes stal jeg vende tilbage til min
Laders Huns? hvad skal jeg sige min La-
der? >) — fvarede han: sug ham at jeg ikke har
staaet dig an.
8-
En som i et Feldttog var rammet af en
Steen og havde faaet en kiendelig Skramme i
«) Ord ventelig laante af en bekiendt Tale, maa-
fte en Ciceros' i hvis Tale for Murena noget
lignende forekommer.
-58
Panden, men forresten pralede for meget af sin
Tieneste, gav han denne lemfældige Irettesæt-
telse: naar du tager Flugten, siger han (cum
kn^ias), saa maa du aldrig see dig om.
9»
Da han nisten aldrig negtede nogen som
bad ham til Bords, saa rar han bleven bevertet
af En med et vel sparsomt og saa at sige Hver-
dagsmaaltid. Da han nu efter Maa'tidet gik
bort, hviskede han Verten i Aret tilAfsk.d: jeg
tcenkte ikb'e, at vi vare saa gode venner
(ncm xutsdain me tibi tam tainilmrem).
ic>.
Da han klagede over, at noget tyriss Pur-
pur som han havde ladet kiobe, var saa dunkelt,
og Scvlgeren sagdes l^ft det h^iere op, og see
saa paa det, lod han falde denne Vittighed:
hvad? vil du jeg stal spadsere paa Altaneu
(in lolan'o) for at det romersteFolk stal sige,
at jeg er vel klwdt.
11.
Men de Vittlgheqer August taalte ere ikke
wlndre at rose, end de han selv frembragte, isar
da han med Ligegyldighed kunde tage imod endog
bidende Indfald. En Mands fra Provindsen
bitre Skicrmt blev bekiendt. Denns var kommen
til Rom, og da han lignede Ksiseren meget, hav-
de han trukket Alles Kine til sig. August gav
Befaling at han skulde komme til ham, og da
han havde seet kam, sporger han ham : sug mig,
miu unge Mand, har din Moder i forrige
Lid (aliqvan^o) vceret i Rom? han sagde:
nei, men uden at lade sig noie dermed, lagde
han til: men min Lader har ofte vceret her.
12.
Endog som Censor roste man hans Taalmo«
dighcd. En rcmers? Ridder blcv tiltalt as ham,
som den der havde fcrmindffec sin Formue. M>'n
han beviste ham, at han havde formeret den.
Kort derefter lod han ham hsre, at han imod Lo«
vene sad ugift. Han forsikrede, at han havde
Kone og tre Bo n — og lagde saa til: herefter,
<La?sar, naar du vil inqvirere om stikkelige
Lolk, saa brug stib'kelige Folk dertil.
rZ-
Ogsaa Soldaters ikke alene Frihed, men og«
saa NasviShed taalede han. — Paa en Lystgaard
tilbragte han urolige Ncrtter, da hans Ssvn ide-
lig blev afbrudt ved en UgleS Skrig. Han besol
derfor at sange den. En Soldat som solstod sig
paa denne Fangst, og som ventede en stor Belsn«
ning, bragte den til ham. Keiseren roser ham
og lader ham betale noget over z Rigsdaler. Sol-
daten havde den Dristighed at sige: nu stal den
leve, og lod den flyve, uden at Keiseren viste
nogen Fortrydelse derover.
14.
Han havde fornsiet sig over Maaltidet ved
at hore en Slavehandlers ToroniuS FlaecuS'Sai.»
gere og Musikantere, og bej?icrnket dem derfor
med Korn, da han imod Andre, der paa den Maa«
de havde fornoiet ham, havde vist sin Gavmild-
hed i Penge. Da August siden forlangede, dem
ved en lige Leilighed, undskyldte Toronius sig og
sagde: de er paa Mpllen.
-5'
Fra Seieren ved Aeei'um vendte han stolt
tilbage. Iblandt Gratulanterne moder ham En
159
med en Raun i Haanden, som han havde lcrrt at
si^e: velkommen, <Lc?sar, Seierherre, Im
perator. Casar soin syntes vel cm denne hvfli«
Ze Fugl^, klæber den for 20,000 Nunni. En
Kammerat som havde hiulpet til at afrette den,
men som int t fik af Gaven, forsikrer Ccrsar, at
hc-» ogsaa havde en Navn, som han bad, han
maatte komme frem med. Da den kom, lod den
hsre disse Ord svm den havde lcrrt: velkommen
Seierherre, Feltherre Antonius. Uden at
fortryde derpaa, befoel August ham alene, at dele
sin Foråring med sin KrigSbroder. Da han paa
samme Maade blev komplimenteret af en Pape-
goie, lod han ogsaa den kiobe; ligeledes en Ska-
de. Disse Exempler fristede m fattig Skomager
at afrette en Ravn til samme Compliment. Men
da han havde forarmet sig ved Bekostningen, pleie-
de han at sige til Fuglen, naar den ikke svarede
ham: M^ie og Bekostning er spildt. Engang
alligevel begyndte Ravnen ctt fremsore sin Hilsen,
ligesom den var tilsagt ham. Dette horer August,
idet han gaaer forbi, men svarer: faadanne
<Lomplimenter have vi nok af hiemme. Nav-
nen som erindrede sig de Ord hvori hans Herre
pleiede at klage, soier beleilig til: M^ie og Be-
kostning er spildt, hvortil Ccrsar loe, og lvd
betale saa meget for denne Fugl, som han endnu
ikke havde givet sor nogen.
16.
Naar Casar gik fra Slottet, pleiede enlard
Grcrker at rakke ham et smigrende Epigram. Da
han ofte havde giort dette forgiaves, og August
saae, at han vilde giore det igien, opsatte han
med egen Haand paa et Papir et grcrff Epigram,
hvilket han siden sendte ham, ba han gik ham i Mode.
Grakeren laste og roste der, beundrede det saavel
i Ord som Miner, og i dct lMi ncrrmcde sig til
hans Stol, stak han Haanden i sin fattige Lomme
og trak nogle Denarier frem for at give Keiscren,
med disse Ord: ved Gud! Reiser, dersom jeg
havde mere, skulde jeg give mere. Alle loe,
og Keiscren kaldte sin Casserer, og lvd ham ud-
talte 100,000 Sestertier.
Julia, Augusts Datter, var kommen til sin
Fader i en megen frcek Dragt, og sortsrnet hans
Aine, uden at han sagde noget. Dagen efter for-
andrede hun sin Paakladning, og kastede sig med
en assecteret AZrbarhed i sin glade Faders Arme.
Han som Dagen tilforn havde holdt sin Bedrs-
velse tilbage, kunde nu ikke tvinge sin Glade, og
sagde: hvor langt mere passende for Augnst's
Datter er ikke denne Dragt? Zulia forson,te
ikke at forsvare sig i disse Ord: det volder, at
jeg i Dag har pyntet mig for min Lader«
Kine, i Gaar for min Mands.
18-
Z et Gladiatorspil havde Livia og Julia
trukket Folkets Aine til sig ved deres forskiellige
Folgeskab, da Livia havde om sig gamle og alvor-
lige Mand, Julia en Skare af yppige nnge Men-
nesker. Faderen ssrev hende til, og formanede
hende : hun jkulde agte paa, hvilken Lorstiel
der var imellem to fyrstelige Fruentimmer.
Hun svarede ham artig tilbage: ogsaa disse bli-
ve gamle med mig.
19.
Samme Zulia begyndte tidlig at faae graae
Haar, hvilke hun pleiede hemmelig at afplukke.
i6c>
Enganz kom Faderen pludselig over hendes Pyn-
tepiger, da de vare i Fcrrd med dette Arbeide,
men lod so?" han ikke msrkede de graa Haar, der
laae paa hendes Klader, og da Tiden var uddra-
get ved andre Samtaler, forte han Aarene paa
Bane, og spurgte sin Datter, om hun efter
nogle Aar heller vilde vcrre graa end pal-
let? Da hun havde svaret: jeg vil heller vcere
graa, bebreidede han hende sin Forstillelse ved ar
spsrge: hvorfor gi^re da disse dig saa hastig
stallet.
20.
Da en adstadig Ven raadte hende, at hun
vilde giore bedre, om hun tog sin Faders Tarve-
lighed til Monster, svarede hu:-: han glemmer,
at han er (Lcrsar, jeg erindrer at jeg er Cce«
sar s Datrer.
21.
Plato ffal have raadet, at man ffulde sve
sig i a! drikke, for at kunne modstaae Vinens
voldsomme Virkninger, naar man engang enten
af en Hendelse eller as Nodvendighed kom i et ly-
stigt Laug; thi kiendte man ikke iForveien alle de
behagelige Fristelser saadant etSamgvem har, saa
vilde man strax blive stagen og overvunden. Man
maatte derfor ligesom gaae til Felts mod vellystige
Ting, og ikke scrtte sin Sikkerhed i at ssye dem,
men i sin Siels Kraft, og i en moderat Brug af
dem, for at kunne ligesom opvarme Sindet, og
forjage hvad kold Nedslagenhed eller flov Blyfcrr-
dighed, der kunde have sat sig i det. — Derpaa
aafsres et Sted af Aristoteles, som raader det
samme.
22.
Den store Taler Hortentius pleied? at vande
sme (Lonrroccr) xlatsni med Viin. Derfor for«
talles, at han i en Sag som han agerede tilfal.
leS med Cicero, bad denne, at han vilde asstaae
ham sin Plads; thi han maatte nodvendigen reiss
ril sit Ly.Isted, for selv at ss? Viin paa sine Len«
ner, som han havde ved Tussulum.
Denne Mand var i sin Klad^dragt overdre-
ven peen og renlis. Derfor havde han bestandig
et Speil hoS sig, for at see, om Rynkerne paa
hans Toga laae i samme Orden som han havde
lagt dem. Og da en af hans Celleger havde msdt
ham engang paa en smal Vei, og ved ar stode paa
ham, bragt Rynkerne af lave, lagde han Saga«
imod ham som for en Forncrrmelse.
' IX.
Kongelige Rescripter og Cancelliebreve.
patronens Skrivelse til Nector og ProfessoreS
den 24 September iZor: Fra detKongl. danske
Cancellie h-r jeg under Dags Dato erholdt fsl«
gende Skrivelse som jeg ssulde anmode Consists.
vium at ville meddele det philosophisse Faeultet:
"I Anledning af, at Professor Vaden ved at
anholde om Fritagelse fra at examinere de
Candidater i Livius, der ikke angive He-
braisk til Examen, vedbliver at paaberaa«
be fig Reseriptet af zdie Septbr. 1784^
har Deres Durchlsitighed naadi'B beha-
get at forlange Caneelliets Vetcrnkning,
om ikke bemeldte Nescript maa ansees al
vare ophavet ved Fundatsen for Kioben-
havns llniversitet af 7de Maj 1788 >
"Dette Collegium stulde derfor ei undlade i
underdanigst Giensvar at melde, at Uni-
versitetets nysnævnte Fuudats, efter hvad

i6l
i Indledningen til samme ndtrykkeligen an«
fsreS om aldre Anordninger, unegteiigen
inaa antages at have aldeles ophavet det
omhandlede Rescriptas z Septbr. 1784 »
Fridrich Christian.
For at kiende Anledningen til ovenstaaende
Cancellitts Zlcsolutivn, maatte det tillades mig at
deducere Sagen noget narmere, paa det at ingen
ffuld? Ifalde paa ar troe, at jeg havde sogt mig be-
friet for nogen af de Pligter jeg troede at vedkom«
me mit Embed e: — Jeg var fuldkommen overbevist
om, at et Rescript var udkommet som forbod en
Eraminalor at cxaminerei flere Rubriker, men da
jeg ikke vidst? hvor jeg ffiildefoge det, udlagde jeg
en Art. i den sidste Universitets Fundats, som den
der implicit? s?u de indeholde faadant et Forbud,
og derpaa grundede min forsis Anssgning; men
da denne kom til 8ercnisLmi Erklaring, saa op.
lyste Han mig om min Feiltagelse; og da forst er-
indrede mig en as mine Colleger at et faadant Re-
fcript var til af zdie Septbr. 1784/ hvori dct
udrrykkeligen forbydes nogen Professor at exami-
nere i mere end een Rubrik. Med min Ansog-
ning lod jeg cn Copie folge af dette Rescript, som
dog ikke tilfredsstillede Feremzllmum. hvilket fees
af H. D. Skrivelse til Consistorium af dette Ind-
hold :
"Det af Prof. Baden anforte Rescript af zdie
Septbr. 1784 er ved Fundatsen af 7de
Maj 1788 sat ud af Kraft og havet. Z
Fundatsens Indledning staaer nemlig:
"Og dette saavelsom hvad Vi og Vores hoisa«
tige ForfadreS hsistpriselige Fundationer
og Anordninger, samt Vores egne ud-
givne allernaadigste Befalinger have
vragtet tienligt derved fremdeles at
lade forblive, have Vi villet sammen-
fatte i d nne Vcres allernaadigste nye Fun-
dation og Anvrdnmg for Universitetet,
hvilken Vi ville herefter al lene stal
tiene saavel Lirerne, som ben stude«
rende Ungdom og andre Vedkommende ti<
Regel og Rettesnor i forekommende
Tilfa-lde".
"Prof. Baden er altsaa ikke i mindste Maade
berettiget paa Grund af hiint Rescript at
frasige sig den ostomtalte Eramen som t^s-
rer til hans Embede, og som han i sa«
mange Aar yar holdt uden mindste Ind.
vending fra hans S'.de. Skulde hans
Helbreds Tilsiand vare as den Beskaffen-
hed, at han ikke langer var i Stand ti<
at opfylde de ham paaliggende Embedspligt
ter, maae dette meldes, paa det de for.
nsdne Foranstaltninger og Forflag betids
maatte vorde giorte. Imidlertid haaber
vg onffer jeg, at hans Upasselighed snart
maa vare forbi, og at Universitetet end,
nu maa beholde en Larer, hvis Fortiene.
sier af Literaturen jeg erkiender med For-
nsielse og Taknemmelighed".
Fridrich Christian.
Mit underdanige Svar herpaa, hviicct jeg
bad Mag. Rector saa hastig muligt at tilstille Hs.
H. Durchloitighed var fslgende:
"Da det ikke allene er mig som har troet, at
jeg ved det af mig paaberaabte Rescript var frita-
ger fra at examlnere l^ivius, men Lonsistormm
ogfaa, saavidt jeg veed - thi min tunge Horelse
forbyder mig at bivaane Consistorii Moder person,
lig — har varet af samme Mening, ^aa maa Sa-
zen i det mindste vare tvivlsom. og saavel HdS.
Durchlsitigheds som Conststori! Mening, begge
have Grunde for sig som kunde giore Dicisionen
uvis. I faadanne tvivlsomme Tilfalde, hvor der
ere forssialtige Meninger om en Lovs Fortolkning,
er intet tilovers, end at de ulige menende Parter
Appellere til det Kongel. danske Cancellie, som har
den lovinterpreterende Magt i Hander, og dersom
dette ht?ie Collegium ffulde vare af H. D. Me,
ning, saa bliver det underfaatlig Pligt for mig at
adlyde, hvad ogsaa min egen Mening maatte
vare".
"Saadan en autentik Fortolkning kan ingen
Foresat fortryde paa, at en Undersaae appellerer
til, da det vilde vare den eneste ulykkelige Om-
standighed i vor lykkelige Constitution, om en Fo-
resat, han fortiene for sin Stand, sit Talent cller
sin Dyd, saa megen Hoiagtelse som muligt er,
ffulde have Lov at decidere et tvivlsomt Tilfalde
«ster sit Tykke, uden at adsporge det lovfortolkende
Regierings -Collcgmm".
"Saa lange altsaa, indtil saadan en auten-
tis? Fortolkning indlsber, maatte det vare mig til-
ladt underdanig at erindre mod Hds. Durchlsi'tig-
heds Formening, at Fundatsen af 7 Maj 1788,
derfor ikke mindre bliver den eneste Nettesnor for
Universitetets saavel Lcrrere som Studerende og
andre Vedkommende, fordi man vedbliver Ind.
retninger og Vedtagter som grunde sig paa aldre
Forordninger, hvorom den nyeste Fundaks intet
taler enten til at bestyrke eller til at ophave dis-
se. Da nu Rescripttt af z Sept. 1784 var fat
i Vark i Henseende til Examinator i Historien,
som fsr dette Rescript havde 2de Rubriker, nem«
tig i Historien og Geografien, men som, saasnart
Reseriptet udkom, maatte lade sig nsie med een^
hwm heller ingen Forandring er fteet efter den
nyeste Fundatfes Publicatlon; saa synes oven-
meldte Rescn'pto Forordning st maatte ansees at
staae ved Magt endnu, og ikke at vare ophavet
ved Fundatsen, siden deri intet er meldet om
dette Lilfwlde. Og det ar jeg alligevel er ved-
bleven at have to Nubriker, msa ansees som en
Ovcrtradelse af en siden z Septbr. 17Z4 og end«
nu jubsisterende Lov, hvorfor Consistorium under
en mindre mild Neaiering kunde fortiene en Iret-
tesattes, men for mig bor det altid anfees for en
LEre og for en stiltiende Erklaring af mine Colle-
ger, at de ikke troede, jeg vilde gisre den Mis-
blug af 2de Aubriker, som 3!egieringen ved oven-
meldte Nescript havde villet forebygge".
"Men dette er min private Mening, som jeg
underkaster det lovfortolkende hsie Collegiums?
ligelom jeg ogsaa, saalange Sagen er in lul^enlo
og vLcanuz fac. p!u!c>5. ikke har fsiet andre An-
sralter i Henseende til den allerede begyndte E.ra-
men artium, gierne vil vedblive at examinere t
I.ivius indtil videre, saa tungt det ogsaa falder for
mig at examinere i to Nubriker".
Herpaa fulgte da foresiaaende Cancelliets Re-
solution af 24 Septbr. iZoi.
Det dan>?s Cancellies Skrivelse til H. H. D.
Patronen, af 5te Septbr. igoi saaledes lyden«
de: Under Gaards Dato er herigennem udfardi-
get Kongelig Bestalling for Ooctoi- xsiilosoplu.?,
Begtrup, til at vare ?io5essor exrigoiclinaiius
ved Kisbenhavns llniversitet, med Forpligtelse til
at foretage Indenlands Neiser til nyttige Efter-
retningers Indsamling om Agerdyrkningen og dens
Tilstand, og i Vinterhalvaaret fra iste Novbr.
til iste April at holde offentlige Forelæsninger,
der maa vare saaledes indrettede, at de baade for
Studerende og Ustuderede kunne blive nyttige. Af
.Hans MajestatS Lasse er ham d-rfor tillagt 6oo
Rdlr. i aarlig Lon, foruden hvad han tilde navnre
Nch'er, fom fornsdent, bliver tilstaaet. Dette
ffulde man herved underdanig tilmelde DereS
Durchlsitighed.
Kongeligt Nescript af 2den October saaledes
lydende: Christian den Syvende :c. Vi give Eder
hermes tilkiende, at Vi, med Hensyn til de be-
tydelige Midler, som forvaltes ved Universitetet i
Vor Kongelige Resident? - Stad Kiobenhavn, og
for at tilvejebringe den fornodne Orden ved sam«
mes Bestyrelse, allernaadigst ville have anordnet
og fastsat:
z) At et Bogholder-Contoir maa oprettes ved
Universitetets Qvasiur og I vare aucto-
riserede til at antage en duelig Person til
Bogholder med zoo Ndlr. aarlig Lon,
ligesom Vi og herved allernaadigst appro-
bere vedhaftede Reglement for samme
Contoir.
2) At til Skrivermaterialier, Brande og Lys
med videre ved anforte Contoir maa til,
siaaes 200 Nd. aarlig.
z) At Universitetets Casserer, Os elskelig Can-
<elli?raad LTcested ma«, fra iste Januari
18^2, bevilges et aarligt o'llag af 100
Rd„ til hans hidtil havte Gage zoo Rd.
4)	At Universitetet maa vcrre bemyndiget til
af alle i O.vasturen indestaaende Kapita-
ler, Vsrnepenge undtagen, at beregnes
Z pro Cento aarlig til ommeldte Udgifters
Bestridelse, og
5)	Ville Vi allernaadigst tillade, at, naar den
forhsiede Almanak-Forpagtning i sin Tid
begynder, maa sov Nd. deraf anvendes
til at bestride Kassererens Lsn, hvorimod
den Universitetets Bygnings - Casse og Vor
Frue Kirke i Kiobenhavn, ved Vores Ne-
folutivnaf zdieDecbr- 1784!^^ Af-
gift til hidtil varende QvasturenS Fuld-
magtig ssal ophsre.
Derefter I Eder allerunderdanigst have at
rette, befalende Eder Gud.
Under Vor Rongeligs Haand og Segl.
L Kristian
(Q. 8.)
Colkioinsen. lieiersen. ?s66er5en. LolcZ.
Raslen.
Til
Rector og ProfessoreS ved Kiobenhavns Universitet
angaaende at et Bogholder-Contoir maa oprettes
ved Universitetets Qvastur m. v.
Reglement
for
et ved Universitetets O.vststur oprettet
Kontoir.
§. r.
Kontoret holdes i Narheden af Universitetet-
Bygninger, og om muligt i samme Huus hvor
Kassereren boer.
§. 2.
Kassereren og Bogholderen, som ved dette
Kontor ansattes, ere, indtil oftere Samling an-
X 2
z 64
fees forneden, ikkun pligtige at vare tilstede 2de
Gange om Ugen, Onsdag og Loverdag Formidda-
ge fra Kl. 8'il vm Sommeren og Kl. 9-12
om Vinteren, famt desuden i Terminernes Tid
fra 11te Juni og 1 ite Deebr. indtil Maaneder-
nes Udgang, hves Mandag og Fredag i samme Tid.
f. z.
I Almindelighed bor alle Indbetalinger tis
og alle Udbetalinger fra Universitetet ssee paadette
Sted og i ovenmeldte Tid, hvorved isar solgendc
Orden bliver at iagttage:
s) Saa''el Bogholderen, som Kassereren holde
hver et efter de forssialli'ge Fonds, hvor-
til Indtagterne eller Udgifterne henhsre,
indrettet og til hinanden korresponderen-
de , pagineret, giennemdraget og af Kon-
sistorio auctoriferet Negister, hvori alle
forefaldende Indtagter og Udgifter under
Dag og Datum indssres.
b)	Des Aarsag bliver det ikke Kasseren tilladt
at modtage eller udbetale nogen Sum,
uden at Bogholderen derom underrettes
og sattes i Stand til bchsrigen at kunne
protocollere samme.
c)	Til Lettelse i de herved forefaldende Forret-
ninger og kil sammes sikrere Gang bruges
Blanketter, hvis Indretning og Afbetie-
kling Consistorium har narmere at bestemme.
5- 4»
Jkknn k enkelte Tilfalde f. E. naar Penge
efter Sagens Nawr nodvendigen maa haves eller
udbetales andensteds end paaKontoiret, naar Pen,
Ae enten affordres eller ertagge; af udenbyes Folk,
s»m tkke kunde oppebie den bestemte Tid, naav de
aarlige Renter, Distributser og Lsnninger tik ved-
kommende ere kt udbetale, eller Pengesummer fra
Professores at affordr^ modtager eller udbctaler
Kassereren fligs Summer uden fer Kontoiret, men
k de 2de sglste og samme lignende Tilfalde har han
ufortovet, i det seneste forste Kontoirdag derefter
ffristligen derom at meddele Bogholderen fornode«
Efterretning, til behsrig Protokollering, i sidste
Tilfalde bliver derimod at iagttage, hvad i naste
5 og 6 er foreffrevet.
K 5'
Naar Tiden er, at de aarlige Nenter, Di'-^
stributser og Lsnninger ,til Vedkommende ssulde
omdeles, da kan dertil bruges de hidindtil sadvan-
lige Repartitioner og Lister. Dog bor disse, paa
det at Bogholderen ogsaa herom betimeligen kan
vorde underrettet, altid forst til Paategnina ham
forevises, ligesom de og, naar de komme tilbage
med Vedkommendes Qvittcring^ igien bsrhampaa
Kontoiret forevises, vg naar den fornsdne Under-
retning om de udbetalte Summer og deres Belsb
deraf i hans Negister er u.dfsrt, contrasignerede
leveres Kasseren tilbage.
5. 6.
De Qvitteringer, hvilke Kassereren udsteder
til nogen af Professorerne for afleverede Penge-
Summer deres Administration vedkommende, maa
ei udleveres forinden Bogholderen i sit Register
derom har noteret det fornodne og de af ham ere
contrasignerede.
5. 7.
Til famme Terminer som forhen, nemlig iste
Febr., iste Maj, iste Aug. og iste Nevbr. har
Kasteren at sssacte de forhen anordnede Qvartal-
/
Ertraeter, hvilke bsr vare Bogholderen til Revi,
sion leverede og i det seneste 14 Dage efter For-
falds-Tiden, hvorefter de uopholdelige!, tilstilles
ittspecrvtidus yvTtturX for at sorelagges Konsi-
storium.
§. 8-
Dm fovste Dag i hver Maaned(de i forrlge
ommeldte Maaneder undtagne) har Bogholde-
ren at indgive til Inlpsctoi-n	en sum«
mariE Beregning over den hos Kassereren for et-
hvert af Universitetets Fonds varende Beholdning,
naar Indragter og Udgifter ere lignede med hin«
anden. Ligeledes har ha.t og i sit Register (hvor
Indtagt og Udgift bor indfsres, yaa de lige for
hinanden staaende Sider) hver Laverdag i Regi-
steret selv at opgisre ethvert Fonds Konto, som
strax kan vise om og hvor stor Beholdningen ved
hvert isår gives.
5- 9.
Bogholderen er den forste Revisor as alle
Kassererens Regnskaber sor Universitetets forssial«
lige Fonds, hvilke fra ham sendes til Inlpecrc,.
rum Ov^urT Med-Revision, og da til Konsi-
siorii Decision. Ligeledes er han tilligemed Kas-
sereren Med-Revisor af samtlige ^nfelloruin
Regnskaber, som da tilstilles lulpecwrilius <)vT>
kur?.
H. iv.
Til Inspectores ()vXKuri? hir Konsistorium
fsirr overdraget Tilsyn med Kontoukts Forhand-
linger og Ret til fra s,mme at reqvirere, hvad
Oplosninger de ansee nsdvendige. Desuagtet bli-
ver det dog enhver Consistorialis usormeent af
Kontoirets Protocoller selv at forflosse sig, hvad
Underretning han attraper«
165
5 il.
Hverken Boghvider eller Kasserer maa und-
flaae sig sor at iagttage, hvad foruden det her be-
stemte, Konsistorium maatte sinde fornodent til
gavnlig og sikrer Ordens Vedligeholdelse videre
at anordne.
X.
Bevis at Menneffet i Naturens Stand
aldrig iudMrnker sig til at leve af
Urter, Kcerner eller Frugter, og at
han til alle Tider fM, saavelsom de«
storste Deel af Dyrene, ssgt at ncrre
sig med Kiod. Af Buffon.
Aen pythagonske Dicct, ophoiet af gamle saavel-
som nye Filosofer, anbefalet selv as nogle Lager,
har aldrig varet anvtist af Naturen. Z den fsr-
ste Tidsalder, i de gyldne Aarhundrede, aadMen-
neffet, uskyldig som Duen, Olden, og drak Vand.
Da han fandt allevegne sin Fsde, var han uden
Uro, levede uafhangende, altid i Fred med sig selv
og med Dyrene. Men saasnart han, forglemmen-
de sin Adel, opofrede sin Frihed for at forbinde
sig med andre, indtoge Krigen og Jernalderen,
Guldets og Fredens Plads; Grumhed, Smag for
Kiod og Blod vare de fsrste Frugter af en udar«
ret Nanir, hvilken Sader og Konster fuldkom-
men fordarvede.
Cee 5 Dette haver tit alke Tider, visse stram«
ge, af Temperament vilde Filosofer bebreidet det
selskabelige Menneske: ydmygende den hele Art for
at ophsie deres individuelle Stolthed, have de
z66
fremsat dette Maleris, som ingen Vard har uden
ved Contrasten, og maaskee fordi det cr godt, un-
dertiden ar lade Mennesker see Luksaligheds
Skimare.
Denne ideale Tilstand af Uskyldighed, hoi
Maadelighed, aldeles Afholdenhed fra Kiod, fuld.
kommen Rolighed, dyb Fred — har dm nogensin-
de varet til? Er det ikke et Digt, en Fabel,
hvori man bruger Mennesket som et Dyr, for at
give os Leksioner eller Exempler? Kan man endog
antage, at der vare Dyder for Selskabet? Kan
man arligen sige, at denne vilde Stand forkiener
vort Savn, at delte vilde Dyrmenneske var mere
vard, end det civiliserede Borgermenneske? — Ja,
thi alle Ulykker komme fra Selskabet; og hvad lig-
ger der Magt paa, om der vare Dyder i Natu-
rens Stand, naar der var Lyksalighed, naar Men-
nesket i denne Stand alene var mindre ulykkeligt
end det er: Frihed, Sundhed, Styrke, ere de ikke
at foretrakke for Blodhed, for Sandselighed, for
Vellyst selv, i Selskab med Traldom? Fritagelse
fra Lidelser kan vel gaae op mod Brug as Fornsel-
fer; og hvad udkraves til at vare lykkelig, andet
end intet at attraae?
Er dette saaledes, s-ia lader os med det sam-
me fige: at det er sodere at vegetere (dese), end at
leve, intet at begiare end at tilfredsstille sin Be-
gærlighed, at sove en apathiskSsvn, end ataab-
ne sine Aine for at see og fole: lader os forene os
om, at lade vor Siel i Daanelse, vor Aand i Mor.
ke, aldrig at betiene os enten af den ene eller af
den anden, at soette oS neden for Dyrene, kort:
ikke at vare andet end Musser af en foleslss Ma-
terie, fastede til Jorden.
Men i Stedet for at disputere, lader os un-
dersoge; estsr at have anfort Grunde, lader os give
Virkeligheder (facts). Vi have for ss Naturens,
ikke ideale, men virkelige Stand. Miernes vil-
de Beboerer han et roligt Dyr? cr han et lytte?
ligt Menneske? — thi vi ville ikke antage med e.'l
Filosof, den stolteste af alle vor Menneffehfds
Dommere *), at der er en stsrre Afstand fra Men-
nesket i den rene Natur til den Vilde, end fra dm
Vilde til os, at de Aldere som ere bortrundne, so-
rend man opfandt Talen? Brug, have varct langt
langere, end de Aarhundrede som have maattet
forlobe for at giore Tegn og Sprog fuldkomne,
fordi mig synes, at naar man vil resonnere over
KiendSgiarninger, bor iran satte Supposilsioner
tilside, og giore en Lov, ikke at lage vor Tilflugt
til dem, forend man har udtommet alt hvad Na»
turen tilbyder os.
Men nu see vi, hvorledes man nedstiger igien-
nem meget umarkelige Grader fra de mest oply»
ste, mest forfinede Nationer, til Folk af mindre
Vindskibelighed; fra disse til andre grovere, men
endnu underkastede Konger og Love; fra disse gro-
ve Mennesker til de Vilde, som ikke ligne sig alle,
men hos hvilke man sinder ligesaa mange forskial-
lige Nyaneer, som iblandt de policerede Folk, at
nogle danne meget talrige Nationer, underkastede
Overhoveder; at andre i et mindre Selffab icke
ere underkastede uden Bruge og Sadvaner; ende-
ligen at de mest eensomme, mest uafhangende ikke
undlade at danne Familier og vare underkastede
deres Fadre. Et Rige, en Monark — en Fami-
lie, en Fader: see, disse ere Selskabets tvende
Ertremer, disse ere ogsaa Naturens Grandseskal;
dersom de udstrakte sig videre, skulde man da ikke
have fundet, naar man giennemlob alle Iorklo-
) Rousseau.

dens Arkener, menneMg? Dyr, bersvede Malet,
dsve til Rsst ssm til Tegn, Hanner og Hunner
adspredte, Unger forladte o. s. v.? Zeg siger end-
og, at naar man ikke vil paastaae, at det menne-
sselige Legmis Constilution var meget sorffiallig fra
hvad den nu omstunder er, og dets Tilvart langt
hurtigere; saa er det ikke muligt at forsvare, at
Menncsset nogensinde har varet til uden at danne
Familier, efterdi Vsrnene vilde omkomme, der-
som man ikke i siers Aarhialp og ssrgede for dem;
i det Sted at de nysodte Dyr ikkebehvve deres Mo-
d.r langer end i nogle Maanedsr. Denne fysiffe
Nsdvendighed er altsaa eene tilstrækkelig til at vise,
at Menneskeflegten ikke har kunnet lange forme-
re sig uden vcd Hielp af Se'.ffabet, og at Fadres
og Modres Foreening er naturlig for Bsrnene,
efterdi den er nodvendig. Men denne Forening
kan ikke andet end frembringe en indbyrdes og va-
rig Hengivenhed imellem Foraldrene og Barnet,
og dette ene er nok til, at de vanne sig indbyrdes
til hinandens Fagter, Tegn, Lyde, med et Ord:
til alle Fslelsens og Trangens Udtryk; hvilketog.
saa bevises i Gierningen, efterdi de mest eensom-
me Vilde have som andre Mennesker, Brugen af
Tegn og Male.
Altsaa er den rene Naturstand en bekiendt
Stand; det er den Vilde der lever i en Uderken,
men lever i Familie, kiender sine Born, er kiendt
af dem, betiener sig af Talen og gier sig forstaae-
lig. Den vilde Pige som blev optagen i Cham-
pagne, Manden som fandtes i Skovene ved Ha-
inover, bevise ikke det Modsatte. De havde levet
ii en absolut Ensomhed, de kunde altsaa ikks have
'.noget Begreb om Selskab, nogen Brug af Tegn
:eller Male. Men dersom de blcvt havde modt sig,
-saa ffulde den naturlige Tilbsielighed have forenet
167
dem og bnndst dem til hinanden, te skulde strax
havs forstaaet hinanden, de ffulde forst hav? talt
ElffovSspreg sammen, cg siben Mheds Sprog
imellem dem og deres Bsrn, og forresten vare disse
to Vilde udgangne fra Menncffer, og udentvivl
forladte i Skovene, ikke i den forste Alder — thi
da maatte de omkommet — men i en Alder af 4,
5 eller 6 Aar, med et Ord, i en Alder, hvori de
havde LegemS Styrke nok til at skaffe sig dereS
Underholdning, og vare endnu for svage af Hoved
til at bevare de Ideer som man havde bibragt dem.
Lader os da m-dersoge dette blotte Naturmen-
neske, det er at sige, denne Vilde i Familie. Han
maa lykkes saa lidet som han vil, saa vil han snart
blive Hoved for et talrigere Selskab, hvis Med-
lemmer alls vil have de samme Manerer, felge de
samme Skikke, og tale det samme Sprog. I den
tredie eller hsit fk'rde Generation vil der vare nye
Familier, som ffulde kunne lev? for sig selv, men
som, stedse forenede ved falles Baand as Slikke
og Tungemaal, vil danne en liden Nation, som,
naar den med Tiden foreges, ffal kunne, efter Om.
standighederne, enten blive til et Folk, eller for-
blive i en Tilstand, lig de vilde Nationers som vi
tiende.
Dette vil fornemmelig beroe paa den Nar-
hed eller Fiarnhed, hvori disse nye Mennesker vil
besinde sig i Henseende til polerede Menneffer.
Dersom de, under et mildt Himmelstrsg, i en over-
flsdig Zort'bund, kunde bemagtige sig er betydeligt
Rum, paa hin Side hvilket de intcl mede uden
Arkener, eller Mennesker ligesaa nye som de; saa
vil de forblive vilde, og i Felge andre Omstandig-
heder, Fiender eller Venner af deres Naboer.
Men naar de under en haard Himmel, i en utak-
nemmelig Hord, fandt sig indffrankede af Antallet
i68
og et knapt Num; saa vilde de stifte Colonier elle?
giore Indbrud, de vilde udbrede sig, bland« sig
med andre Folkeflag. hvis Overvindere eller Tralle
de vare blevne. Altsaa, i enhver Stand, ralle
Situationer, under alle Himmeistrsg, straber Men-
nesket ligemeget efter Selskab; det er en bestandig
Virkning as nsdvendig Aarsag, fordi den hanger
sammen med Altens Vasen selv, det vil sige, med
Forplantelsen.
Det var Selssabet angaaende som Selskab i
dette er som man seer grundet paa Naturen. '
Naarvi ligeledes undersoge, hvad vore Vildes
Lyst, hvad deres Smag er, saa vil vi finde , at
ingen lever alene af Flugter, Urter eller Nsdder,
at alle foretratte Kiod vg Fisk for andre Spiser,
at det bare Vand mishager dem, og at de ^oge
Midler til at gisre sig selv, eller skuffe sig anden-
steds fra en mindre fiau Drik. De sydlig? Vilde
drikke Vand afPalmetraet, de nsrdlige sluge med
Graadighed Hvalfissens afsmagende Olie, andre
lave giarende Drikke, og alle i Almindelighed ha-
ve den mest asgiorte Smag, den mest levende Pas-
sion for starke Drikke.
Deres Konststid, dicteret ved Mangler af
forsts Nodvendighed, opvakt ved deres naturlige
Lyster, belsber sig til at gisre Redskaber til Jagt
og Fifleri. En Bue, Pile, en Kslle, Garn, en
Fiskerbaqd. — Dette er Hoiden af deres Konster,
som alle intet Maal have, uden at forssasse sig
en Underholdning som svarer til deres Smag. Og
det som svarer til deres Smag, svarer til Natu«
ren; thi som j^g allerede har sagt, Mennesket
kunde ikke nare sig af Urter alene, det vilde om-
komme as Krastloshed, dersom der ikke tog nar-
sommere Fsde til sig. Da det ikkun har een Ma.
ve vg korte Indvolde, s^a kan det ikke som Oxen,
der hur fire Maver vg meget lanqe T>»rme, tage
paa engang et stort Omfang (volumen) af tzenne
magre Naring, hvilket alligevel vilde vare aldeles
nødvendigt for at bode paa O.vauteten med O.vai«-
titeten.
Det er nasten det samme med Frugter og
Nodder; de vilde ikke vare Menneffer nok, han
maakte behove en alt for stor Omfang deraf, fol
at forssasse den til Nutritionen sornsdne O.vantl«
tct as organisse Smaadele; vg om end Brsdet er
lavetas det som er det reneste i Kornet, og om
end Kornet selv, og vore svrige Karner cg Baig-
frugter, naar de ere bragte til Fuldkommenhed ved
Konsten, ere langt krast^'qere og narsommere, end
Korn, der ikkun have deres naturlige Egenskaber,
saa vilde et Mennesse som til sin hele Naring maatte
lade sig nsie med Brod og Balgsrugter, med Nod
leve et svagt og hentvinende Liv.
Betragter disse fromme Eremiker, som holde
sig fra alt det der har haft Liv, som as hellige
Motiver give Slip paa Skaberens Gaver, bersve
sig Talen, fiye Selskab, indflutte sig i disse helli.
ge Mure som trodse Naturen. Indsparrede i
disse Tilflugtssteder eller rettere i disse levende Gra«
ve, hvor man intet aander uden Dsden. Med
indfaldet Ansigt, med dode Fine, kaste de ikkun
matte Blik omkring sig. Deres Liv synes ikkun
at opholdes ved Anstrangelse, de tage deres Na«
ring, uden at Trangen ophorer; omendssiont op.
holdte ved dereS blandende Iver — thi Hovedets
Tilstand hanger sammen med Kroppens—mod«
staae de dog ikkun i faa Aar denne grumme Af-
holdenhed, de leve mindre end dse hver Dag en
anticiperet Dod, vg udslukkes ikke ved at ende Li-
vet, men ved at fuldfsre Dsden.
Afholdenhed altsaa fra alt Kiod, langt fra
at komme overeens med Naturen, kan ikke andet
end ^delaggeden. Dersom Mennesker blev bragt
dertil, kunde det, i det mindste i disse Himmels«
egne, hverken bestaae eller formere sig. Maaste
denne Diat var mulig i de sydlige Lande, hvor
Frugterne ere bedre kcgte, Planterne narsommere,
Redderne saftfuldere, Kornene drsiere. Alligevel
ere Brakmancrne snarere en Sect, end et Folk,
vg deres Religion, stisnt meget gammel, har ikke
strakt sig videre end ril deres Skoler, og aldrig vi-
dere end til deres Klima.
I vort Klima derimod behsver Mennesket,
for at befinde sig vel, ikke alene at betiene sig af
den solide Fsde, men ogsaa at stifte den. Vil
han faae en fuldkommen Styrke, bor han valge
bet som passer best for ham. Og som ha« ikke kan
holde sig i en activ Tilsiand, uden ved at skaffe sig
nye Sensationer, saa maa han give sine Sandser
al deres Udstrakning, tillade sig en Varietet i Mad,
som i andre Gienstande, vg forekomme den Af«
smag, som Ensformighed i Næringsmidler foraar«
sager. Men han vogte sig for Pderligheder, som
ere endnu skadeligere end Afholdenhed.
Dyrene som have ikkun en Mave og korte
Andvolde, ere nodte, ligesom Mennesket, at nare
fig med Kisd. Man vil overbevise sig om dette
Forhold og denne Sandhed, naar man ved Hielp
af Beskrivelser sammenligner Tarmekanalens (6u
csnal inrelilnsl) relative Volumen hos de kisd-
crdende Dyr, og hos dem som ikkun leve af Urter.
Man vil altid finde, at denne Forskial i dereS
Maade at leve paa, ashanger af deres Conforma-
tlon, og at de tage en mere eller mindre solid Fg.
de, i Forhold til det Magazins storre eller mindre
Rummelighed, som jkal modtage den.
Alligevel bsr man deraf ikke slutte, at Dy-
rene som ikke leve uden af Urter, ere as fysistNsd-
vendkghed bragte til denne Fsde alene, ligesom de
kiodadende Dyr ere af den samme Nodvendighed
tvungne til at nare sig af Kiod. Zeg siger blot,
at de som have flere Maver eller meget vide Tar-
me, kunde undvare denne drsie og andre nodven-
dige Spise; men jeg siger ikke, at de ikke kunde
betiene sig deraf, og dersom Naturen havde givet
dem Vaaben, ikk alene til ak forsvare sig, men til
at angribe og holde fast, de da ikke skulde have be-
tient sig deraf, og snart vandt sig til Kiod og Blod,
efterdi vi see, at Arne, Kalve, Gieder, Heste ade
graadigen Melk, QEg som ere Næringsmidler af
Dyrriget, og at de, uden at vare hiulpne as Va-
nen ikke vagresig ved hakket og saltet Kisd. Man
kunde altsaa sige, at Smag for Kiod og de andre
faste Spiser ere alle Dyrs almindelige Smag, som
viser sig med mere eller mindre Hastighed eller
Moderation efter ethvert Dyrs besynderlige Con-
formation, efterdi naar man tager hele Naturen,
findes denne samme Lyst ikke alene hos Mennesket
vg firssddede Dyr, men ogsaa hos Fugle, Fisse,
Jnsecter og Orme, for hvilke sidste det synes sar-
deles, at alt Kiod er tilsidst bestemt.
Nutritionen hos alle Dyr skeer ved de orga-
nists Smaadele, som adskildte fra de grove Dele af
Naringen (clu mm-c 6e la nouiiiruie) ved Hielp
af Digestionen blande sig med Blodet, og blive alle
Legemets Dele lige. Men uafhangende af denne
store Virkning, som synes ar vcrre Naturens Ho.
vedmaal, og som staaer i Forhold med Narings-
midlernes Beskaffenhed, frembringe de en anden,
som ikke ashanger uden as deres Qvantitet, det er
at sige, as deres Masse og Volumen. Maven og
Tarmene ere smidige Membraner, som danne inde
P

»7^
i Kroppen et meget betydeligt Num. Disse Mem-
braner, for at holde sig i deres Spendings-Til-
stand, og for at veie op imod de andre DeleS Kraf-
ter, som ligge ved Siden af dem, behove at vare
stedse for cn Deel fyldte. Dersom as Mangel paa
Naring, dette store Rum findes aldeles tomt, saa
nedtrykkes Membranerne, da de ikke mere ophol-
deS indvendig, komme nar hinanden, klistre sig
paa hinanden, og dette er det som frembringer Tryk-
ken (allaitleinenr) og Svakkelse, som ere de sorste
Symptomer af den yderste Trang. Spiserne alt«
saa, forend de tiene til Legemets Naring, tiene
det fsrst til Ballast; deres Narvarelse, de.cS Vo-
lumen, er nsdvendig for at vedligeholde Ligevag-
ten imellem de indvortes Dele, som virke og mod-
virke alle, den ene paa og imod den anden. Naar
man altsaa dser af Hunger, er det mindre, fordi
Legemet ikke har faaet Naring, end fordi der ikke
har faaet Ballast. Ogsaa Dyrene, fornemmelig
de mest graadige, mest slugne, naar de drevne af
Trang, eller blot mindede af den Afmagt fom den
indvortes Tomhed afstedkommer, ssgeikke uden at
fylde denne, og stuge Jord og Stene i sig. Man
har fundet Teglsteens Leer i en Ulves Mave, jeg
har seet Svin spise deraf, den storste Deel Fugle
sluge Stene o. s. v. Sg dette er ikke af Lyst, men
»f Nodvendighed, og fordi den trcrngenste Ned er
ikke at forfriske Blodet ved en nye Naringssast,
men at opholde Krasternes Ligevagt i de store Dele
«f Dyremaffinm.
Om Menneskets Ppperlighed fremfor Dy-
rene i Henseende til hans Ciel; af sam-
me Forfatter.
befrygter at mange vilde ansee disse Betragt-
ninger over Menneskets Siel, son; fremmede for
en Bog der lover Naturhistorie. Men hvor-
for skulde man alligevel ville asjkiare Historien om
den adelste Deel af Mennesket fra Menneskers Na-
turhistorie? hvorfor uden Grund forringe ham,
og nsde os til ikke at see andet i ham end et Dyr?
imedens han virkelig er af en meget forskiallig,
meget udmarket Natur, og saa meget ever Dyre-
nes, ar man maatte vare ligesaa lidet oplyst som
de ere, for at kunne blande dem med hinanden.
Det er sandt, at Mennesket ligner Dyrene
i det Materielle som er ved ham, og at, naar man
vil tage ham med, i en Opregnelse af alle natur-
lige Basener, er man nsdt til at satte ham i Dy-
renes Klasse. Men, som jeg allerede har givet at
forstaae. Naturen har hverken Klasser eller S leg-
ter, den indbefatter blotIndividuer. Diste Sleg-
ter og Klasser ere ikkun vor Aands Vark, ere
ikkun Ideer som vi ere bleven enige om at anta-
ge; og naar vi satte Mennesket i en as disse Klas-
ser, saa forandre vi ikke hans Vasens Virkelighed,
saa betage vi ham intet af hans Adel, omskifte ikke
hans Forfatning, kort: betage den menneskelige
Natur intet as sin Superioritetsor de Umalende;
vi gisre intet andet end give Mennesket en Plads
hos det som ligner ham mest, i det vi endog tilstaae
den materielle Deel af hans Vasen den sverste
Rang.
Naar man sammenligner Mennesket med Dy-
ret, finder man Ho6 det ene, faavelsom hos det

ondet et Legeme, en organiseret Matene, Sand-
ftr, Kisd og Blod, Bevægelse, og en uendelig
Mangde af Ting som ligne hinanden. Men alle
disse Ligheder ere udvortes, og forsiaae ikke til at
lade os dsmme, at MenneffetS Natur ligner Dy-
rets. Til at dsmme om det enes saavclsom det
andets Natur, maatte man kiende Dyrets indvor-
tes Egenskaber saa godt som vi kiende vore; og
ligesom det ikke er muligt, nogensinde at have
Kundffab om det som soregaaer i Dyrets Indvor-
tes, ligesom vi aldrig kan vide, af hvad Orden,
as hvad Art dets Sensationer kunde vare i For-
hold til Menneskets; saa kunde vi ikke dsmme
uden af Bukningerne, tu.ide ikkun sammenligne
Resultaterne af det Enes eller det Andets natur-
lige Operationer.
Lader os da betragte disse Resultater, ved strax
at tilstaae alle disse Ligheder i enkelte Dele, og
ikkun underssge Ulighederne, selv de almindeligste.
Man vil indrsmme, at det stupideste Menneske er
i Stand til at lede det spirituelleste Dyr; han be-
faler over det og lader det tiene til sin Brug, og
det er mindre ved Styrke og Duelighed, end ved
Naturens Superioritet, og fordi han resonnerer
over hvad han foretager sig, har Orden i sine
Handlinger og en Fslge i de Midler, hvorved han
nsder Dyret til at adlyde sig. Thi vi see ikke, at
de Dyr som ere startere og dueligere, befale over
andre og lade dcm tiene til deres Brug. De stcrr-
kere «de desvagere, men denne Handling forud-
satter alene en Trang, en Vegiarlighed, Egenffa.
ber langt forss'alligere fra den som kan frembringe
en Fslge as Handlinger, styrede mod det samme
Maal. Dersom Dyrene vare begavede med den-
ne Evne, skulde vi da ikke see nogle tage Herre-
domme! over de andre, og forbinde dem til at ssgt
Narmg til sig, at vaage over sig, at pc-sse paa sig,
at trsste sig naar de ere syge eller saarede? Men
der er blandt alle Dyr intet Tegn til denne Sub-
ordination ; det lader ttke til, at noget af dcm
kiender eller fsler denne sin Naturs Overlagenhed
over de andres; fslgelig bsr man tanke, at de alle
virkelig ere af samme Natur, og tillige bsr man
siutte, at MenneffetS Natur ikke alene er meget
over Dyrets, men ogsaa at den er aldeles for-
fliallig.
Menneffet udtrykker ved et udvortes Tegn,
hvad der foregaaer i dets Inderste, det meddeler sin
Tanke vcd Talen, dette Tegn er tilfalles for den
hele Menneskeart. Det vilde Menneske taler saa,
velsom det siebne, og begge tale naturligen og tale
for at giere sig forstaaede. Intet af Dyrene har
delte Tankens Tegn. Det er ikke, som man al-
mindeligen troer, af Mangel paa Organer. Abens
Tunge er forekommen Anatomisterne ligesaa fuld-
kommen som MenneffetS. Aben vilde altsaa tale,
dersom den tcrnkte. Dersom Ordenen i dens Tan»
ker havde noget tilscrlles med vore, vilde den tale
vort Sprog, og om man vil antage, at den ikkun
vilde have Abens Tanker, saa vilde den tale med
andre Aber. Men man har aldrig seet dem un-
derholde sig eller tale med hinanden. De have
altsaa ikke engang en Orden, en Fslge as Tanker
paa deres Maade. Langt fra at have den som
ligne vores, foregaaer der i deres Inderste intet
sammenhængende, intet ordentligt, fordi de ud-
trykke intet ved forbundne og ordnede Tegn; de
have altsaa ingen Tanker, end ikke i den ringeste
Grad.
Det er saa sandt, at det ikke er af Mangel
paa Organer, at Dyrene ikke tale, at man kien-
der adskillige Arter, som man larer at fremfore
P 2
Ard, ja endog at igientage temmelig lange Tale-
mander, og maasse stulle der vare et stort Antal
af andre, som man kunde, naar man vilds gisre
sig den Moie, lade artieuiere nogle Lyde ") ; men
aldrig er man kommen saa vidt, at man har kun-
net bibringe dem det Begreb som disse Ord beteg.
ne. De synes blot ar igientage dem og selv at ar-
ticulere dem, som et Ekko- eller en konstig Maffi-
ne vilde igientage eller arnculere dem. Det er
ikke mekanisk Evner eller muerielle Organer, men
det er Forstandens Evne, det er Tanken som mang.
ler dem.
Det er altsaa fordi Tale foruscrtter en Folge
af Tanker, at Dyrene ingen have. Thi om man
endog vilde ciljraae dem noget ligt med vorejssrste
Fattebegrcb (gp?re!iLn3ons), og vore groveste og
wanskinmaSsigste Sensationer; saa synes det en
Vished, at de ere uskikkede til at danne denne Ide-
erneS Parren (Assosialion) som ene kan srembrin-
ge Refiexion, hvori alligevel Tankens Vajen be-
staaer. Fordi de ikke kunde soie nogen Ide sain-
znen , derfor tanke og tale de ikke; af samme Aar-
sag er det, at de intet opfinde eller bringe til Fuld-
kommenhed. Dersom de havde Evne til at re«
flectere, selv i den mindste Grad, saa vilde de
vare i Stand til at gisre nogen SlagS Fremgang,
saa vilde de erhverve sig mere Industrie, saa vilde
Baverne nu omstunder bygge med mere Konst og
Fasthed end de ferste Bavere byggede, Bien vilde
gisre den Kube den beb er, hver Dag endnu fuld-
komnere. Thi antager man, at denne Kube er
saa fuldkommen som den kan vare, saa giver man
») Lerbnitz taler omcnHnnd, som han havde lart
at udtale nogle tydsse og franske Ord.
Overs.
denne Indsect'mere Klogt end vi have, saa til-
staaer man dem en Forstand som overgaaer vores,
ved' hvi.'ren den med Et ffulde fatte dm ydersts
Pynt as Fuldkommenhed, hvortil d.n bsr bringe
sitArbede, imedens endog vi aldrig see tydelig
denne Pynt og behsve mange Ncslecnoner, megen
Tid og Fardighcd sor at bringe den mindste af
vore Konster til Fuldkommenhed ^).
Hvoraf kan denne Ensformighed i alle Dy-
renes Barker komme? hvorfor gior enhver Art
aldrig uden den samme Ting paa den samme Maa«
de? og hvorfor gior ethvert Individ den hverken
bedre eller varre end et andet Individ? Er der
noget startere Bevis for, at deres Operationer ere
blot mekanisse og rent materielle Resultater? thi
dersom de havde mindste Gnist af det Lys som op«
lyse os, saa vilde man i det mindste finde Foran-
dring, om man ikke fandt Fuldkommenhed i de-
res Arbeider; ethvert Individ af samme Art vilde
giore nogen Ting lidt forjkiallig fra det et andet
Individ havde giort. Men nei! de arbeide alle
ester det samme Msnster, Ordenen i deres Hånd«
linger er den samme i den hele Art, den angaaer
ikke Individet, og dersom man vilde tillagge Dy-
rene en Siel, saa vilde man vare nsdt til at an-
tage ikkun Een for hver Art, hvilken hvert Indi,
vid tog lige megen Del i; denne Siel m?atle da
nodvendigen vare delelig, fslgelig maatte den vare
materiel og meget forffiallig fra vores. Thi hvor-
fore lagge vi tvertimod saa megen Forskiallighed
og Varietet i vore Productioner og vore Arbei-
der? hvorfor koster 06 den slaviske Esttrlignelse
-) Skulde der ikke ligge nogen ffiult i-suuo xrin-
chili i denne Slutningsniaade?
Overs.
ikke mere end et nyt lidkast? — Det er, fordi vor
Siel er vores, fordi den er uashangende af en an-
dens, fordi vi have intet tilsattes med vor Art,
uden vor Legems Materie, og fordi det virkelig
ikkun er ved de ringeste Evner, at vi ligne Dyrene.
Dersom de indvortes Sensationer tilhsrte
Materien og afhangte af de korperlige Organer,
skulde vi da ikke see iblandt Dyrene af samme Art,
ligesom iblandt Menneskene, udmarkede Forstial«
ligheder i deres Arbejder? De som vare b?st or»
ganiserede, skulde de ikke gisre deres N^der, deres
Kuber, eller deres Huse paa en fastere, sirligere,
beqvemmere Maade? og dersom En havde mere
Genie end en Anden, kunde han ikke vise det paa
denne Maade? Men alt dette skeer ikke, og er
aldrig ffeet; den stsrre eller mindre Fuldkommen«
hed af de legemlige Organer har altsaa ingen Ind«
fiydelse paa de indvortes Sensationers Natur.
Bor man ikke deraf siutte, at Dyrene ingen Sen-
sationer have af dette Slags, at disse ikke kunde
tilhore Materien, eller ved deres Natur ashange
as de legemlige Organer? Er det da ikke en Fol«
ge, at der i oS er en Substands sorssialiig fra
Materien, som er Subjectet og Aarsagen der frem-
bringer og modtager disse Sensationer.
Men disse Prsver paa vor Siels Umaterlig?
hed kunde udstraktes endnu langt videre. Vi ha-
ve sagt, at Naturen stedse gaaer frem og handler
i alt i nmarkelige Grader og Nyancer. Denne
Sandhed, som ellers ikke taaler nogen Undtagelse,
bliver her gandske og aldeles til Lt'gn. Der er en
nendelig Afstand imellem Menneskets og det fuld,
komneste Dyrs Evner: et aabenbare Bevis, at
Mennesket er af en forffiallig Natur, at det ale-
ne gisr en Fliffe for sig, fra hvilken man bsrgien«
mmlsbe et uendeligt Rum, forend man naaer Dy-
i?Z
renes Thi dersom Mennesket var af Dyrenes
Orden, saa vilde der vare i Naturen i vist Antal
Versener, mindre fuldkomne end Mennesket, og
mere fuldkomne end Dyret, igiennem hvilke man
maalte uformerrkt og ved Nyancer stige fra Men.
nestet til Aben. Men det er ikke saa; man gaaer
med Et fra det tankende Vasen til det materielle,
fra den intellectuelle Magt til den mekaniffe Styr-
ke, fra Orden og Plan til blind Bevagelse, fra
Neflection til sandsellg Begiarlighed.
See ditte er mere end behsves, for at over-
bevise cS om vor Naturs Ppperlighed, og om den
umaadelige Afstand, som Skaberens Godhed har
sat imellem Mennesket og Dyret. Mennesket er
et fornuftigt Vasen, Dyreterer Vasen uden For«
nuft; og da der intet Mellemrum er imellem det
Positive og Negative, da der ingen Mellemvase-
ner ere imellem et fornuftigt Vasen og et Vasen
uden Fornuft; saa er det evident, at Mennesset er
af en aldeles sorssialiig Natur fra Dyrets, at det
ligner det ikke uden ved der Udvortes; og at dsm-
me om det af denne materielle Lighed, er at lade
sig bedrage af et Skin, og lukke Oinene med frit
Forsert ril sor det Lys som bor lade 06 adssille Skur-
net fra Virkeligheden.
Men hvorved er da dette Rum opfyldt? Og er
det tomt, saa er dette jo et stort Bevis imod
det Gradations System som man har anta-
get i Naturen. Vil man sige: det er fyldt
med Aander, ringere end Menneskets Siele,
men heiere end Dyrenes, saa grunder sig
dette blot paa Gisninger; thi Aander tien-
de vi ikke af Naturen eller af Erfaring; og
det er jo blot M Facta man ber bygge S?-
174
Om Moderne i Kladedragt og andet, af
L Eltons Ili/t. ^0111. IV. 227.
^ndstwnl Moderne ikke synes at have anden Op-
rindelse end Egensind og Griller, saa fortiener den
vedtagne Egensind og de almindelige Griller at
p rov es.
Menneskene have altid sat og ville altid satte
Pris paa alt det som kan faste andre Menneskers
Oine paa dem, og give dem med det samme for-
delagtige Vegreb om deres Rigdom, Magt, Stor,
hed 0. s. v. Disse glimrende Scenes Vard, som
til alle Tider have varet anseete som. kostbare Pry-
delser, er ikke grundet paa andet end paa d^res
Sieldenhed og blandende Glands. Paa samme
Maade forholder det sig med disse glindsende Me-
taller, hvis Vagt forekommer os saa let, naar den
er fordelt paa alle vore Kloders Folder, for at pry,
de dem. Disse Stene, disse Metaller ere ikke saa
Meget Prydelser for os, som Tegn for Andre ^
hvorved de bsr lagge Marke til os og erkiende
vore Rigdomme; vi sogeatgive dem et storre Be-
greb derom ved at forftsrre disse Metallers Over-
flade, vi vilde faste deres Kine, eller rettere blan-
de dem. Hvor mange er der virkelig, som ere i
Stand til at adskille Personer« fra hans Klade-
dragt, og at domme om Mennesket og Metallet,
uden at blande dem:
Alt det som er sieldent og glimrende vil der-
for stedse vare Mode, saalangeMennesker vil dra-
ge mere Fer'el af Rigdom end as Dyd, saa lange
Midlerne til at synes vigrig vil vare saa forskialli-
ge fra det som ene forn'ener at tages i Betragt-
ning. Den udvort 6 Glands ashanger mangfol-
dig af Maaden at k!ade sig pc?adenne Maade
tager adskillige Former efter de ftrffial'sge Syns-
punkter, hvorunder vi on?e at tageS i Betragt-
ning. Dct beskedne Mcnneffe, eller som vil synes
at vare det, vil tillige udmarke denne Dyd ved
Simpelhed i sin Kladedragz; den Stolte forsom-
mer intct af det som kan underststte hans Stolt-
hed eller smigre hans Forfangelighed; man tiender
ham paa det Rige eller Ssgte i hans Pynt.
En anden Synspunkt som Menneskene me-
get almindelig have, er at giore d^res Krop sier«
re, give den mere Omfang. Ikke fornsiede med
det lille Num hvori vor Vasen er indskranket, vil
vi indtage en stsrre Plads i denne Verden, end
Naturen kan give os; vi ssge at forstorre vor Fi-
gur ved hsie Hale, ved svavende Klader. Saa
vide disse kunde vare, er den Forfangelighed som
de skiule, ikke endnu stsrre *)? Hvorfor er en
Doctors Hoved omgivet med en uendelig Mangde
af laante Haar, og en Mands af den galante Ver-
den (un Iiomme <!u bel air) saa loselig bedakket?
Den ene vil, at man skal bedomme hans Viden«
skabs Udstrakning efter dette Hoveds fysiske Kapa.
sitet, hvis udvortes Volumen han forstorrer; og
den anden seger itkun at formindske dtt, for at
give en Ide cm sin Aands Leshed la leZeiire
son esprit
ik) Skulde denne Tanke vare en Bvffon vardig?
eller stalde den ikke vare et Bevis paa, hvor-
ledes endog den fornuftigste Mand kan lade
sig forleoe af en glimrende Fantasi, naar dan
kun et Lieblik forsemmer at vare paa Vagt
imod den?	Overs.
Det lader, som, da Fantasien engang baode
faaet Te-ilen, vilde den ikke saa let lade sig
bringe i Orden.	Overs.

Der ere Moder hvis Oprindelse er mere for-
nuftig. Det er dem, hvor man har haft til Hen.
sigt at skuile Heil og gisre Natliren mindre ubeha-
gelig. Naar man tager Menneskene i Alminde,
lighed, saa er der langt flere mangelagtige Figu-
rer og grimme Ansigter, end smukke og veldannede
Personer. Moderne ere derssr indfstte af det
stsrre Antal, hvis Interesse det er ar gisre deres
Feil raaleligere. Fruentimmerne have malet de-
res Ansigter, naar deres naturlige Farvers Roser
vare falmede, og naar en naruclig Bleghed gior-
de dem mindre behagelige end andre. Denne
Brug er naste almindelig udbredt blandt alle Jer,
dens Folk. Den at gisre Haarene vide med Pu-
der og kruse dem op ved en Frisur, synes at have
voeret opfunden for at lade Ansigtets Farver stikke
bedre frem, og gisre at dets Form kunde desto
fordelagtigere falde i Aine.
Modernes Visarreri og Varietet viser sig
endnu mere i den forstiallige Maade,som Mands-
personerne satte deres HaarogSkiag paa. Nogle,
som Tyrkerne, klippe deres Haar, og lade Skicrg-
get voxe; andre, sam de fleste Europaer, bare
egne eller laante Haar, og rage Skicrgget. De
Vilde rive deres Haar af dem, men glamme dem
omhyggeligen. Nagerne rage Hovedet i Figurer,
snart som Stierner, snart paa de catolske Geistli-
ges Viis, og endnu almindeligere, ved at stifte
saaledes, at et Stykke bliver staaende, naar et an-
det rageS, og det samme gisre de ved deres smaa
Drenge. Ethvert Folk har heri forffiallig Brug.
En gisr mere af Skicrgget paa Overlæben end
paa Hagen; andre foretrakke der paa Kinden og
. under Ansigtet; nogle frisere det; andre bare det
>glat. Det er ikke meget lang Tid siden, at vi ba-
c,e Haarene bag i Hovjedet adspredte og nedhcrn-
gende, nuomstunder bare vi dem i en Sak. Vs.
re Klader ere meget forskiallige fra vore Fadres;
Forandring i Maaden at klade sig paa er ligesaa
stor fom Forjkiatten i Nationerne; og det besyn-
derlige deri er, at af alle Arter Kladedragt have
vi valgt en af de ubeqvemmeste, og at vor Maade
at klade os paa, skisnt i Almindelighed efterfulgt
af alle Folk i Europa, er af alle dem som kraver
den meste Tid, den som synes at vare den mindst
passende i Naturen
Indbydelse til SubMptlon paa et Sup-
plement ril min dcmffe ortographiffe
Ordbog.
^eg bavde tankt Tid efter anden, ligesom Num«
mec i denne Journal vilde tilstede det, at meddele
saavel et Supplement af de i min danske vrtogra.
fisse Oidbog foi bigaaede Ord, som Rettelser af de
i samme imod min Villie indsnegne Feil og Urig-
tigheder. Men da jeg af de i sidste Hefte angivne
Aarsager har befluttet med dette Hefte at ende
Journalen, hvorved da og det begyndte Supple,
ment maa standse, saa har jeg efter flere, saavel
skriftlige som mundtlige Anmodninger foresar mig
at udgive et nyt Supplement til denne Ordbog,
aftrykt i samme Format og Stiil som Ordbogen
*) Dette maa forstaaes efter den Tid, da Buf-
fon skrev det, for »aften 50 Aar siden. Hvor
meget Moderne i Kladedragt efter den Tid
5ave forandret sig, er enhver hekiendt.
Overs.
l?6
selv, at de som ele denne, kunde hefte det til Ord.
bogen, og de som endnu vilde anskaffe sig den,
kunde have begge Dele samlede, hvilket dog med
de meddeclre Stykker af Supplementet i Journa-
len ikke kunde skee, uden at soge paa flere for«
fkiMge Steder hvad man snskede.
Hvad som altsaa tilforn har vcrret indfort i
Journalen, bliver paa nye aftrykt, og atter sor-
sgst med hvad jeg siden har fundet at tilfoie — og
det finder jeg nisten daglig — thi det er umuligt
at udgive en Ordbog paa engang, som intet kunde
vcere at tillcrgge, allerhelst i et levende Sprog,
der, om det ikke daglig foreges, dog daglig rafi.
tieres vg uddannes alt mere og mere ved Skriben-
ternes Flid for Sproget.
Til dette Supplement er det jeg herved ind«
byder mine Landsmcrnd til Subskription, for no-
genlunde at kunne sikre mig for Tab ved Tryknin,
gen as et Arbeide, der koster megen og msifomme-
lig Umage, og lsnneS ved faa Kisbere. Dets
bestemte Stsrrelse kan jeg ikke angive, da jea, som
tilforn er sagt, seer det vore daglig under mine
Hcrnder ved idelig Lccsning i de nyeste Skrifter,
men troer dog ikke det vil overskride et halv Alfa-
bet. Subskribenterne overlades hvert Ark for z tz
Trykpapir, og ifald Antallet om nogen Tid bliver
fabledes, at jeg uden Tab kan udgive det, begyn-
des strar med detS Tryk.
Kbhavn d. 18 Ian. 1802.
Iac. Baden.
Den ubekiendte Forfatter af en til mig fer no-
gentid siden indleveret Oversættelse af Tyrtcei og
R^.llini Rrigssange, bcder jeg enten mundtlig
eller skriftlig at tilkiendegive mig hans Hensigt med
samme, da denne er mig aldeles ubekiendt.
Iac. Baden.
Indhold af Journalens
I.	Vittterforelasnlnger ved Kisben-
havns Uuiversitet ... S. 145
II.	Octvber Qvartals juridifie Examen S-149
III.	Theologisk Embeds - Examen . S. 150
IV.	Philosophiff Examen i Oetober S. 15 l
V.	Fortegnelse paa vepolituii i October
Maaned iFoi .... S.152
VI.	Forberedelses-Examen . . . S. 156
VII.	Tale i Anledning af Neformatio-
..........sammest.
O
fierde Hefte for i8vi.
VIII. Erempler af Skicrmt og vittige
Indfald, aflVlaciodiiSatuiaalia S-157
IX.	Kongelige Reseripter og Cancellie-
breve . .»».»» S. 160
X.	Oversatte Stykker af Vuffon . S. 165
Indbydelse til Subffription paa et
Supplement til den danske orto-
grafiske Ordbog .... S. 175