Ktsben havns n i v e r s i t c t s j o u r n a l. Niende Aargangs tredie Hefte. Kwbenhavn/ trykt hos Direeteur Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. Iac. Baden. - --— ^ Bag sig den gyselig sti, red' med Line, som 145 funklede Vrede; Hr. Brsnsteds Fragment af Hesiodus. Fuld var dens Gab med 9.ader a; mander, (see Iornalens 2det Hcrfte iZoi P. 9l ) stir.nende hvide, ^ » (brumme. l)val?e til Drab.— Men over dens Fraamentet ^5-^5 v^tumm, ) >, . , grulige Pande v. .Z9--.19. Flagrede rasende Tvedragt, som crgger Helte Forerindring. til Kampen- . V 5 Grasselig--! Hun, som Vid og Forstand H-rakl.- .uft-r sig ,>l T°.ka>,,p m.d °.^ „ g ^ ^ ^ Efter at bave lagt sine Veenssinner paa, »sert . . <- . > snkl-« Som formastede sig til Zeus Ssn Krig at 15^ sig sit Pantser, våbner sig med Kogge!, Pt!e, ^ Crserd og H-elm ^ Derpaa med Hcrnderne greb han det glim- til Ais, rende Skiold, hvilket Ingen ^eres Veen — naar Hliden er asraad- 140 Mcrglcd' at bryde med Skud, eller knuse — net— rundtom et Urner at ssue —! Under den brandende Sol hensmuldre paa Heelt det rundt om af GypS og Elfenbeen Jorden den sorte. — hvidt og Elektron og Forfølgelsen var afbilder, tilligemed Skinnede; ogsaa as Guldet, det glimrende Flugten, rode, Ogsaa sig tumlede her Fol virrelsen, Skrak' 157 Straalede. Laggene vare af Blik tat folede ken og Manddrab. sammen: Ogsaa her rasede Tvedrag og Tummel, og Midt i en frygtelig Drage man faae ei Nornen den grumme, til at udsige! N 98 Een endnu levende greb hun Nysaaret, en anden usaaret. Og en Tredie drabt hun ved Fodderne stabte af Slaget — Omkring Skuldrene bar hun en Kappe blod« stankt af Drabte. 160 Gyselig stirred' hun om sig, og hvaste med skrattende Stemme. Ogsaa der vare usigelig grulkge Slangers Hoveder tolv, som C krak indkoge de Men- neskers Ssnner, Som formastede sig til Zeus' Son Krig at paassre: Af deres Tander der hsrtes en Klapren, naar Amfitrionen 165 Kamped'— Vidunderlig ssisnt var det ffin- nende Arbcid' at skue! Ligesom Pletter sig lode til Syne paa Slan- gerne f«r le, Langs ad de blaalige Rygge; men Kiaverne sortned'. Paa det der vare end videre Flokke af Vildsvin og Lever. Bistre de saae, bleve arrige, styrtede lsSpaa hverandre — 170 Harvkis stsdte de sammen — og Intet af begge Partier Skialv for det andet tilbage; men reiste paa Nakkene Vsrster— Allerede der laae en faldet Lsve; omkring den Tvende Vildsvin, bersvede Livet; og Blodet det sorte Dryppende as dem paa Jorden — med knæk- kede Halse 175. Laae de der, myrdede as de glubende Lever. End mere Rasende styrtede frem og til Striden for- bitred' Begge Partier: de vilde Svin cg de grulige Lsvcr— Ogsaa spydvabned' LapiterS Drabning omfattede Skioldet, Omkring KaneuS Kongen, og Dryas og PcrithouS, Hopleus ogsaa, ExadiuS, FalcruS, ogsaa 1Z0 Pro'ochu?, Mopsus AmpykideS, TitarasiuS, Pode af 2tre6 Theseus, LEgeuS' Son, saa lig de udod'lige Guder — Alle giorte af Sslv og gyldene Vaaben ikladte. Mod dem de diarve Kentaurer fra anden Side sremstyrted' Om den store PetrauS og Asbolus, Spaa- 155 mand af Fugle, Omkring Arktus og HureuS og sortlokkede Mimas, Og de begge Peukider, PerimedeS og Dryalus Alle af Sslv, og Koller as Guld de i Hin- derne havde. Lss paa hverandre de styrted' livagtig som levende Kamper, Drabende haardt paa hverandre med Lantser 190 og Stammer as Graner. Ogsaa her stode Ares' den bistres rapsodede Heste, Gyldne — og selve den radsomme Mandra- ber Ares, Holdende Spydet i Haanden, opmandede Sine til Striden, Nod af Blod, som om Vaabnene af- drog han levende Helte, 195 Kneistnde stod han paa Vognen; og hoS ham stod Skra'kken og Frygten, Higende efter at styrte sig ind i de Striden- des Drabning — Ogsaa der var ZeuS' Dotter Ageleia Tritc- aeneia, Just afbildet, so:n naar Hun er fardig ar hids? til Striden. Spydet Hun havde i Haanden, og gyldene Hiclm paa sit Hoved, 2OO Omkring Skuldrene SEgiS —Hun gik i den rasende Trefning— Paa det var ogsaa et helligt Chor af de evige Guder: Lifligen legte i Midten Lcrtos og Alfaders Son paa Gyldene Kitar, at Gudernes S.rde Olym- poS gav Gienlyd Salige Guders Forsamling der holdtes, om- krandftt af evig 205 Straalende Glands. De Gudinde'. Picriffe Muser Vexelfange istemte; Man troede at hsre dem syng/- Paa det var ogsaa en Havn ril Sliarm mod ubændige Havdyb; . -*) Jeg lcrser efter «Zcinsius' Konjektur: ^'^5 a-^z-uT-' Professor R^hlcrs Indven- dinger (i et Program: Oc? n»va Lcliuone n«-. jrocU Scc. 1766) ere tilstrækkelig gien- drevne af Prof. Schlichrcgrsll, — »der deu Echild des 5^erkules p. ?r i Noten. Slrkelfonmg den var i fin. ste Tin udarbeldet. Lig den bolgende Ss; i dens Midte mange Delfiner- Boltred' sig herhen og derhen, og giorde 21a Jagt efttr Fisse, Svommende vare de lige; men tvende Del- finer af Selv hsit Sprudende Vandet i Veiret opsiugte Fiffene stumme. Under dem zittrede Fiske as ErtS; men paa Strandbredden sad en Lurende Fiffer; han holdt udi Hcrnder et Garn til Fiffe, V.'ldet, som om han just nu udi Havet det 215 vilde udkaste. Paa det var haarfagre Danaes Son, den vældige Neisner Persens. Zkke med Fodderne rorte han Skioldet — ei langt fra Samme han var — et synderligt Under! thi ikke Fodfæste Havde han der; faa hinkende Konst. er ham havde afbildet Udi Guldet—han bar under Fodderne vin« gede Saaler. Omkring Skuldrene hang ham ved Remmen ct Svard, med Vlaalige Ha-fte af Staal —han flsi fom den vingede Tanke — Hele hanS Ryg indtog det forfardelig' Uhy- re Gorgcs' Hoved; det laae i en Nandfel — et Under at ffue Solverne var den, og glimrende gyldene 225 Fryndfer *) ») eller, maaffee rigtigere, Rvaste. N 2 Fra den nedhænge; og HevdingenS Tin« Men de bedagede Mand, der til Alderdoms 245 dinaer omgav Aar havde naaet. Ais's koglende Hielm, med Nattens kuksorte Uden for Portene hobevils vare; til salige Msrke — Guder Net som cm ilte han bort, og gysende stiv- Lostede bedende Hander, saa angsilige for ned' af Skrak fioi deres Asiom — Danaiden Persens —men efter ham styrtede Derimod Hine Kampen fortsatte, og bag flnr de dem de sorte o. Gruligen sale, usigelig stygge Gorgoner, Karer, saa frygteligt skarende Tanderne Skrabende hannem at gribe. I det paa hvide, blaalige Staal de Gyselig skuende om sig, blodstank!' umatlc- 250 Traadde, rastede Skioldet med lydelig Klirren lig grumme Skrattende hoit — men fra Balterne deres Fsrte Strid om de Faldne — thi hidsigen to Drager enjkede alle Skiode sig ned, krumboiende Nakkene. Beg- Blodet det sorte at drikke; og hvilken de ssrst ge tillige kunde gribe 5 Hvisled' mcd zitrende Braade, og ssiarpede Liggende, eller Nysaaret nedsegnende, gribs? arrige Tander, udi hannem Kastende Blikke saa vilde. Slcge de uhyre Klser — hans Siel da til Men over de fale Gcrgoiers 2lis's Hoveder, raste forfardelig Nadsei —thi over Grulige TartaruS vandred'. Men naar udi 255 dem kamped' Meilneffe - Blod de Mand udi drabelig Dyst, iforte de krigerske Vammelig Lyst havde mattet, de slangte Vaaben: ham bag sig — Disse fra fadrene By og Foraldre Fordarv Flur derpaa ilende atter at rase i larmende at afvende Trefning. Ivrige; Hine begiarlige ester ar udplyndre Hos dem Klotho og Lakesis stode, og Arro- Staden. pos, noget Mange vel myrdede laae —dog Flere endnu Mindre —Af Vext vel en liden Gudinde, udi Slaget men dog hun Kampede mandigen. Qvinderne ud fra de Frem for de Andre var ypperst og aldre af 260 velbygte Taarne Alder. Strege i vildene Sky og stg ynkelig Kindeme Alle sig tumled' i hidsige SlagSmaal om een kradsed' Mand, Levende lige —et Vark af Hefastus den her« Bistre de saae paa hverandre med Aine som lige Konstner— funklede -Vred?, Og hverandre anfaldt med Kleer og valdige Naver. Hos dem stod Grammelsen "), gyselig; dybt af Kummer nedbsiet, 265 Gusten, udmarvet og svinglende fast af tu- rende Hunger, Med ophovnede Knaer og lange Negle paa Fingre. Af hendes Naseflod Snot, og fra Kinderne Blodet til Jorden Hyppig dryppende ned, og grinende ilde hun stod der. Paa hendes Skuldre laae tykt Lag af Stsv og i Taarer hun svemmed'. 27O Tat derved var en Stad vel besastet med gyldene Porte Syv udi Tallet, de alle vel passede i deres HangSler: Dens Indvaanere sig med Gilder og festlige Dandse Holdte sig lystig: her Nogle paa velffinnet Vogn en *) ^^5 tager jeg med Faber og Flere paa dette Sted for den personificerede Rummer, Grcrm- mclft. Hesychms forklarer det modsatte Ord Av? ved og Betydningen af 5^07^5 og i Bibelen, hvor de bruges translate, er bekieudt nok. Jeg tvivler meget paa, at De have Net, som efter Guj'r, en sranffJn- terprer af Hesiodus, imaginere sig 2lch!ys D)Sdsm^rker, Dx>dsnarren personificeret, end- stislnt Hevne selv er af denne Mening og har segt at forsvare den i sin Afhandling liber 5en Raslen deo Cypftlns p. 67 i Noten. Min Aarsag er: at de selgende Prcvdikater synes ikke at passe til dette Begreb. lO! Brudgom tilfsrte hans Brud og Bryllups- song lydelig tol-te. Langt hen lysede Skinnet af antandte Fakler 275 i Slavers Hander; men Piger med blomstrende Dnde trinede foran, Dennem fulgte et Cher afmuncre dandsende Drenge. Disse til Pibernes skingrende Toner af smi- dige Struber Liflige Toner udsendte, faa Ccho rundt om gav Gienlyd Pigerne opførte yndige Dands under Klang 2Z0 as Kitarer Her egsaa Pnglinge svarmede frem fra den modsatte Side, Efter en Fleite. Nogle af disse med Dands og med Sang sig Morede; Andre her loe; Ester FloitesMe- ren Alle Ginge saa ftstligen frem. Med Gammen og Dandsen egGladssab Hele den Stad var opfyldt. Men Andre, 285 uden for Byen Stegne paa Hestenes Nygge, afsted jcge — Pisi'ende Mand hist Furede Zorden den bolde i lette opkiltede Kiortler. Ogsaa en Korn,Vang var der hvor Nogle med hvassede Leer Meiede bugnende Siraa med nikkende Vip- per. Man saae dcr Ceres's livagtige Gaver; dem Andre, bund, 290 ne i Neger Lagde paa Loen. Hist No-',le mcd Snidsere snittede Druer, IO2 Andre fra Snitterne toge og bare dem bort Stred i mslsommelig Veddekamp. Styrer- udi Kurve, ne, paa de Klaser blanke og sorte af hoit sig opvindende Sirlige Vogne opstegne, afsted joge hurtige Ranker, Heste, 295 Som vare tyngede ned med Blade og sslver- Firende Tommen; med raslede Bulder de ne Strange Vogne henflyve, Andre Druerne bare i Kurve; og ved Sammentsmrede fast, og Nauvene snurrede dem en gylden heftig. Rakke af Ranker der var (bersmmeligt Ar- Evig var deres Moie og aldrig Sciren de Z io beid as Hafaist) finge. Bugnende med tyktsnsende Blade og solverne med tvivlsomt Udfald de Veddelsbet Stanger. fortsalte. (Her de nu spogende ginge alt ester den Floi- For dem var udsat, som Pris , en Tresod ter tilhobe) saa stor inden Vanen, Zoo Tynget af Druer, der nu just sig sortnende Gylden, saa herligt etArbeid af snilde Konst? modned' ner HefastoS. Her traaddc Nogle, og der oste Andre. Hist Rundt omkring Randen OkeanoS flod Nogle en svulmende Flod lig; Strede med Baxen og Bryden. Her efter Hele det konstig dannede Stiold den omgav; 515 rapfodede Harer paa den ftlv hvit- Ioegere fore afsted — hvaStcendede Hunde -Flyvende Svaner kladffende sinnge; thi disse foran flur? i Mængde Harerne hige at snappe, men disse hige at Svsmmede paa Vandfladen, omkring dem undflye) spogede Fisse. — Z05 Ncrst ved dem Kcrmper til VognS Under at ssue for stive den Tordengud ZeuS^ sig ansirangte for Primen; paa hvis Oldre ________Skioldet Hefast med Konst havde dann.t saa stort og saa vigtigt ») Strcrnge eller Ringe. Det er det kalder c^vil)UZ a^relieii' _____ ^ dunr AtlminicnlA Disse 5 Vers 2y6 - ZOO ere uden Tvivl ua>gte. ., De maae nødvendig stsde enhver som nnder- lige °-> ra,!t«>ogiff- mcd de f»re,Mcnde. At Sv-rktt- St»kker af Buffon. v. Zyy nu aldeles ikke passer her, men er s , s u sammensat af v. 282 og 28Z og interpoleret, ^ nn'ne ledige Timer, hvoraf min svage Helbred er aabenbart og allerede bemcerket af giver mig flere, end jeg stiotter om, rager Gr^rviuS. x jeg ogsaa undertiden fat paa Luffonz ^ilioirs nsmislle, som jeg i nogle Aar har eiet com- plet, men ikke haft Tid til atgiore mig videre bekiendt, end det behovedes til at overbevise mig cm, at han er en af de eleg.-nteste Skri- benter som nyere Tider have eiet, og som jeg ikke tager i Betænkning i Henftnde til Stil og V ltalenhcd at satte ved Siden af Cicero. Hans fl ste A handlinger ere for Natur« kyndige as PrvffeSsion, hvilke jeg heller ikke tvivler paa, studere ham som dens Livbog. Men selv i disse cre dog ogsaa nogle — om jeg saa tsr kalde dem — Episoder, hvisSkion- hed alnn'ndelig Menneskeforstand og nogen Er- faring i Verden kan i-idsee og bedomme. As disse har jeg til min egen Opbyggelse og Tids- fordriv oversat adskillige, og besluttet at med- dele nogle deraf for en Forandrings Skyld i disse Blade, naar Rummet tillader det. De skulle maaffe kunne tiene til at vise vor Tids unge Skribenter, hvoraf mange synes mere at skrive hvad som stal beundres, end forstaaeS — hvilket August ogsaa bebreider adskillige sin Tids Larde— hvori den sande Elegants og Skisnhed i Stilen bestaaer. Jeg begynder med nogle korte Stykker, og deriblandt sorst et om Jagten, en øvelse som hos os har hast fcrskiellige Perioder, og snart er bleven anseet som den eneste Legems Bevæ- gelse der ssmmede Fyrster og andre ophoiede Personer, og som dannede duelige Krigs- mand, snart af Skisnskrivere og Foleriets Talsmand blepen udraabt som den der forte 5) Zcrllzernes k^vos lnirenrur ^»orluz liomines, Lvel. Kg. IOZ til Umenneskelighed og Vildhed. Z vore Ti- der, da gymnastiske øvelser ere nar ved at bli- ve anseete som den vigngste Deel i alle Vorns Opdragelse, undrer jeg over, at ingen Pa- dagog har paataget sig at anbefale Jagten, isar i de Vorns Opdragelse, som ester deres Stand ere bestemte til de vigtigste Poster i Krigen. Buffon maa dersor i deres Sted giore der. s) Opmuntring til Jagten. Af IZuKons dilioiie clu Leif. "H'orten er et af disse uskyldige, fromme og rolige Dyr, scm ikke synes at vare skabte, uden for at forssionne og oplive Skovenes Ensomhed og ar indtage fredelige Opholdssteder langt fra os i disse Naturens Haver". "Dens elegante og lette Form, dens ligesaa blsde som vel proportionerede Taille, dens bsieli- ge og kraftfulde Lemmer, dens Hoved prydet sna. rere end bevabnet med et livagtigt Tra, dn, lige- som Treernes Skud, fornyer sig hvert Aar; den5 Storrelse, dens Smidighed, dens Styrke, adskil- ler den tilstralkelig fra andre Skovens Beboere, og ligesom den er den crdelste iblandt dem, saa tie- ner den ogsaa ikkun til de crdelste Menneskers For- nsielser; den har til alle Tider sat Heltenes ledige Timer i Arbeide. Jagtens Svejser bor solge paa Krigenv Arbeider, de bor endog gaae for dem: at vide ar omgaaeS Heste-og Vaaben, ere Talenter tilsattes for Jageren og Krigsmanden. Fardig- hed i at bevcrge sig, i at tratie sig, Legemets Hur- tighed og Smidighed, sac, nodvendige for at ophol- de Modet, og selv for ar staae det bi, erhverves ved Jagten, og bringes til Krigen : den er en nod- vendig Professtons behagelige Skole: den er end IO4 niereden eneste Moerssab, som nsdcr aldeles at tilsidesatte Forretninger, den eneste Vederqvagelse uden Blodhed, den eneste som giver en levende Lyst uden Mathed, uden Blanding, og uden Mathed". ''Hvad kunne Folk giore bedre, hvis Stand forer det med sig, at de uden Ophor maa trattes mcd andre Menneskers Narvarelse? Altid om- givne, beleirede, og tryklede saa at sige as Mang« den, altid Formaalet sor dennes Fodringer, den- nes Paatrangenhed, tvungne at sysselsatte sig med fremmede og med Embedets Bekymringer, om- tumlede af store Interesser, og saa meget mere tvungne, som de cremere ophoiede—vilde deStore ikke fole uden Byrden af deres Storhed, og ikke vare til uden for Andre, dersom de ikke for nogle Aieblikke unddroge sig for Hoben, selv af Smi- grere. For at nyde sig selv, for at give Num i Sielen for personlige Fslelser, for hemmelige Langsier, for disse indre Fornemmelser, som ere tusind gange mere vard end Storheds Ideer, behs- ve de Eensomhed; og hvad Ensomhed mere bunt, mere levende end Jagtens? hvad Fvelse sundere for Legemet ? hvad Hvile behageligere for Aanden" ? "Det vilde vare li'gesaa piinagtigt, stedse at forestille *), som stedse at tanke. Mennesket er as Narnren ikke skabt til at beskue abstrakte Ting; eg ligesaa lidet naturlig som den Tilstand er at be- ffiafrige sig uden Ophold med vanskelige Studerin- ger, med tornefulde Forretninger, at fore et sid« dende Liv og gisre sit Kabinet t!l Middelpuneten af sin ExistentS; saa synes det, at et Liv, fuldt af Tummel og Stoi, flabt saa at sige ved andre Menneskers Bevageise, og hvor man er forbun- den til at passe paa sig selv, at tvinge sig, og ide« Ugen at forestille i Andres Kine, er en endnu mere voldsom Situation. Hvad Begreb vi og ville gisre os om os selv, saa er det let at fole, at forestille er ikke at vcere, og ligesom vi ere mindre skabte for at tanke end for at handle, for at resonnere end for at nyde; ft>a bcstaae vore san- de Fornsielser i en fri Brng as os selv, vort sande Gode er Naturens, det er Himmelen, det er Jor- den, det er disse Marke, disse Sletter, disse Sko- ve hvis gavnlige, uudtommeiige Nydelse den til- byder os. Ogsaa er Smag for Zagt, for Fifferie, for Haver, sor Agerdyrkning, en naturlig Smag hos alle Mennesker; og i Selskaber som ere sim- plere end vores, ere ikkun to Klasser som begge staae i Forhold til denne Levemaade: Adelen hvis Profession er Jagt og Vaaben, og Folk af den ringere Stand som ikkun sysselsatte sig med Jor- dens Dyrkelse". "Og ligesom man k polerede Selssaber gior Alt stort, alt fuldkomment, saa har man, sor at giore Jagtens Fsrnoielse mere levende, mere ») Jeg har ikke vidst at give Tertens eftertrykkelige med noget fyndigere Ord i voe Modersmaal, end forestllle. Ensog Bsrn kiende det i deres Lege: du Ml forestille Faer, du Moer, du Trines Broer o. s. v. Hele der borgerlige Liv, og Conversationen isirr, er fuld af denne ^oiestillen, og ulykkelig den der ikke km forestill? hvad han ikke er; han bliver snart et Bytte for Smigrere og Fgctioner. 6)verfattereil. Pirrende, for endnu at sorcrdle denne Fornsl?sse, den crdelste af alle, giort den lil en Konst. En Hiorts Jagt krcrver Kundskaber, som man ikke kan erhverve uden ved Erfaring. Den forudsæt- ter en Kongelig Tilberedning: Mennesker, Heste, Hunde, alle svede, afrettede, tilvante, som ved deres Bevægelser, Efterssgninger og Forstand bor bidrage til et og samme Maal. Jcrgeren bsr domme om Alder og Kisn, han bsr vide nsie at adskille og bedomme, om Hiorten er en ung Hiort, og hvor ung, eller en gammel; og de fornemste Kiendetegn som give denne Kundskab, ere Foden og Skarnet :e. zc. *). Efter at jeg har oversat det foregaaende af Bufon, finder jeg Ho6 en anden stor fransk Skri« bent, et Sted der er faa analogt med det Anforte i Aand og Foredrag, at jeg ikke kan bare mig for at tilfsie det. Det staacr hos I. I. Rousseau i hanS Oevrez comxlerez l'om. II. lur le Zou. vernement cZe ?olc)Ane z. "Homers Helte udmarkede sig alle ved deres Styrke og Behændighed, og viste derved! Folkets Aine, at de vare skabte til at regiers det. Ridder« neS^Turnerspil i Middelalderen dannede ikke alene stcrrke og modige Folk, men graadige efter NoS og SEre, vg oplagte til alle Dyder. Skydegeva- renes Brug som glor disse Legemets Evner mindre ny'.tlge for Krigen, har giort, at de er; faldne! Miskredit. Deraf kommer, at foruden AandenS Egenskaber, som dog ofte ere tvetydige, ilde an- bragte **), i Henseende til hvilke man har tusinde Mander at bedrage, og hvorom Folket desuden er en siet Dommer, har en Mand med Fodfelsfor- trin intet hos sig der adskiller ham fra en anden, intet der retfcrrdiZgisr hans Lykke, intet der viser i hans Person en naturlig Ret til Superioritet; og jo mere man forsommer disse udvortes Tegn, desto mere sorkieleS de som styre 06 og tabe sig ustraffet. Det er imidlertid vigtigt, cg vigtigere end man tanker, at de som en Dag ber befale over Andre, vise sig dem fra deres Ungdom af overlegne i ethvert Stykke, eller i det mindste, at de bestrabe sig derfor. "Det er endvidere godt, at Folket ofte sindet med dets Foresatte ved behagelige Lejligheder, at det lerrer at kiende dem, vanner sig til at see dem, deler sine Fornoielser med dem. Naar kun Sub« ordinationen iagttages, og Folket ikke blander sig med dem, saa er det et Middel til at det fatter Godhed for dem og lcrgger denne Godhed til Re- specten. Endeligen Smag paa legemlige Avelser afholder fra en farlig OrkeSloshed, fra qvindagti- ge Fornsi-elser og AandenS LuxuS Det er . ») Den nufelgende Detail som udvikler disse Kiendetegn, reber en ligesaa kyndig Isger, som Na- turkyndig, men er for mig gandsse uforstaaelig; dog troer jeg man kunde eni?e at see det hele Sted oversat af en af vore lsrde Jagere — og hvorfor skulde vi ikke have dem, ligesaavel som lcrrde Urtekiendere og Mineralsker: practisk Kundskab om saa crdelt et Dyr som Hesten, og isirL Jagthesten, er vel saa meget vcrrd, som Urters eller Stenes Nomenclatur. Overs. **) Nemlig hos de urette Subjectcr, hvor de enten ikke komme til Nptte, eller misbruges. Overs. 5'*) Jeg bchever ikke at sige mine Lcrsere hvad Rousseau har forstaaet ved Aandens eller Sielens Lurus i v6 fornemmelig for Sulens Skyld, at man dsr sve Legemet, men det er det som vore smaa Vise ere langt fra at see". d) Hvorpaa grunde sig Vegrebene om den legemlige Sk:6nhsd? af Busson kitt. nar. IV. x. 256. Man har intet bemcrrket som var fuldkom- men nsiagtigt i Detailler, af det menneskelige Le« gems Proportioner. Ei alene de samme Legemets Partier have ikke de samme proportionelle Dimen- sioner hos to sorssiellige Personer, men oste hoS d n samme Person er det samme Parti ikke fuld, kommen ligt det corresponderende Parti f. Ex. ofte har den hsire Arm eller Fod ikke noiagtig de sam- me Dimensioner som den venstre Arm eller Fod 0. s v, Man har derfor behsvet i lang Tid igien- tagne Observationer for at finde et Medium imel- lem disse Forskelligheder, paa det at man kunde noiagtig fastsatte Delenes Dimensioner i det men- neskelige Legeme, og give et Begreb om de Pro- portioner som udgiore det man kalder den sten- ne Natur. Det er ikke ved at sammenlige et Menneskes Legeme med der andet Menneskes, eller ved i Gier- ningen at tage Maal af et stort Antal Subjecter, at man har kunnet erhverve denne Kundskab. Det ,r ved den Msie man har giort sig for nsie at efterligne og copiere Naturen: det er Tegnekon- sten man skylder alt det, man kan vide i dette Slags. Fslelse og Smag h.ive giort det som Me- kaniken ikke har kunnet g!s:e, man har sovladt Linealen og Comp^sset for at holde sig til fsrste Aiekast, man har pa« Marmoret realister alle det menneskelige Legems Former, alle OmridSnini ger, og man har bedre kiendt Naturen af Fore- stillingen, end af Naturen selv. Saasnart man har haft Billedststter, har man bedre dsmt om deres Fuldkommenhed ved at see dem, end ved at maale dem. Det er ved en stor Ovelse i Tegnekonsten og ved en fin Fslelse, at de store Billedhuggere have kunnet gisre Naturens Virkers rigtige Propor- tioner sslbare for andre Mennesker. De Gamle have giort faa smukke Billedststter, at alle ere eenige i at betragte dem som det fuldkommenste Menneske- legems nsiagtige Forestilling. Disse Ststter, som ikke vare andet end Menneskets Afbildninger, ere blevne Originaler, fordi disse Afbildninger ikke va- re giorte efter el eneste Individ, men efter den hele Menneskeart vel betragtet, og faa skarpt feet, at man ikke har kunnet finde noget Menneske, hvis Legeme var faa vel proportioneret som disse Stot- ter. Det er altsaa efter disse Msnstere, at man har taget Maalene af det menneskelige Legeme, hvilke jeg her vil anfsre, som Malerne have givet dem *). -I« >..x° <1° l'-ch-l.,' M-u jeg liavd-M at t-ul-mig derved den smule N-turdisterle, smuleM°»l, .mule °gi, smule l.riu?, eugelff, smuik. wli: -°rt den smule Med.aude s°m uyere P-l>.,g°».r-r «d s..d«u z.er p..dri«e, de eud.g b-.-ge Ester,emmerue .»e M.dler t.l .. f°.eb.-ge deu- re AaudS !ui»S, u-»- den euggug bliver iudseet; som °m den var Meuuel eis^chemmc -) Z deuue D-t-tt lader jeg vel tlive »t s«lg° min Original! deu h«rer f°r -u c) Betragtninger over Ricerllghed. Af Busfon'S luK. nar. "I'om. V. p. 264. Kiarlighed! medskabte Langsel! Naturens Siel! Tilvarelsens uudtsmmelige Kilde! eeneher- ssende Magr som formaaer Alt, og mod hvilken Intet formaaer, ved hvilken alt virker, alt aan- der, og alt fornyer sig ! Guddommelige Lue! Usor- giangeligheds Sad som den Evige har udbredet i Alt med Livets Aande! kostbare Fslelse, som ene kan blsdgisre vilde og iskolde Hierter ved at gien- nemtrange dem med en sod Varme! fsrste Aarsag til alt godt, til alt Selskab! du som uden Tvang og ved dine Tillokkelser alene danner de vilde og adspredte Naturer! eneste og frugtbare Kilde til al Fornsielse, al Vellyst! Kiarlighed! hvorfor gisr du alle Baseners Tilstand lykkelig, men Men- neskets Ulykke? Det er, fordi det ikkun er det Fysiske i denne Passion som er godt; der er, fordi Moralen deri, uagtet alt hvad fordomsfulde Folk kan sige, duer intet. Hvad er i Gierningen Kiarligheds Mo- ral ?—Forfangelighed; Forfangelighed i Fornsi- elsen overen Erobring, Vildfarelse som kommer deraf, at man satter for megen Pris paa den; Forfangelighed i Lyst ester at beholde den udeluk- kende : en ulykkelig Tilstand som stedse ledsages af Iversyge, en lille Passion, saa lav, at man sn- siede at ssiule den; Forfangelighed i Maaden at nyde den paa, som gier at man ikkun mangfoldig- gior sine Grimaser (ses Zeliez) eller sine Vestra- belfer, uden at gisre sine Fornsielser flere; For- fangelighed selv i Maaden at tabe den paa: man vil vare den fsrste der bryder; thi dersom man forlades, hvilken Ydmygelse', og denne Ydmygelse 107 bliver til Fortvivlelse, naar man kommer til at indsee, at man i lang Tid har varet bedraget. Dyrene ere ikke underkastede alle disse Elen- digheder. De ssge ikke Fvrnoielser, hvor de ikke kan vare. Ledsagede af Folelsen ene, bedrage de sig aldrig i deres Valg. Deres Langseler ere altid proportionerede efter Evne til at nyde, de fsle saa meget som de nyde, og nyde kun saa meget som de fsle. Mennesket derimod, i det det vil opfinde Fornsielser, fordarver det ikkun Naturen, idet det vil tvinge sig til Fslelser, misbruger det ikkun sit Vasen, og graver en Tomhed i sit Hierte, som intet siden er i Stand til at fylde. Alt det derfor som er godt i Kiarlighed, til- horer Dyrene iigesaavelsom 06; og som om denne Fslelse aldrig kunde vare reen, synes de endog at have en lille Portion af det som er mindre godt^ jeg mener Iversyge. Hos os forudsatter denne Passion stedse nogen Mistillid til sig selv, nogen dunkel Kundskab om sin egen Svaghed. Dyrene tvertimod synes ar vare saa meget mere iversyge, som de have mere Styrke, mere Heede, og mere Vane paa Fornsielse. Det kommer deraf, at v .r Iversyge afhanger af vore Ideer, og deres as Fs- lelse: de have nydt, de enske endnu at nyde, de fsle sig Styrke dertil, de holde derfor fra sig alle dem som vil indtage deres Plads. Deres Iver- syge grunder sig ikke paa Neflexion, de vende den ikke mod Gienstanden af deres Kiarlighed, de ere ikke nidkiare uden over deres Fornsielser. O 2 »QS III. Cicero's Tale om en Klager at beffikke imod VerreS, eller saakaldte Indholdet efter Asconius. Eajus Verves var for tre ?lar siden fra Pratu- ret i Rom bleven bestikket til Prator i Sici- lien, og havde i al denne Tid savledes plaget denne Provinds ved LsSagtighed, Gierrighed og Grumhed, at da han endelig blev aflost ved L. Metellus, besluttede Sicilianerne at lagge Sag an imod ham ved Senatet i Rom for ulovlig Pengeoppebsrsel. Forbrydelsen kaldteS repemn^X eller crlmen reperun6a- rum, og Landsforvisning var Straffen for den som blev overbevist. Alle Provindsens Indbyggere, paa Syra- kusaner og Mamertiner nar, formaaede Cice- ro til at antage sig deres Sag, fordi han i sin Tid havde varet Qvastor paa denne Ae, og ved sin Bortgang derfra lovet dem sin Bi« stand og Under'stottelse, ifald Leilighed gaves. Dertil kom, at en Scier over VerreS vilde ikke lidet bidrage til at udbrede hans Navns Bersmmelse, allerhelst han blev forsvaret af Meteller, Sckpionerog mange andre fornem- me Mand, men fornemmelig af HortensiuS, som baade. herskede i Raadet formedelst sin hoie Byrd, og paa Torvet for sin store Veltalen- hed, og var nu tillige udnavnt Consul med Q. V!etellus, en Broder af to andre Mctel- ler, hvoraf den ene nu var Prater i Sicilien, den anden i Rom. Da dette saaledes var besluttet, fremstod en vis (Q. (Lcrcilius lliger, en Sicilianer af Fedsel, VerreS'S Qvastor og Fiende (som han foregav), der paastod, at han burde heller ansattes som Klager end Cicero, fsrst fordi han var fornarmet af VerreS, og derfor med Rette ham fiendff, derncrst, fordi han, der havde varet hans O.vastor, maatte bedst kien, de hans Forbrydelser, og endeligen fordi han som Sicilianer maatte bedst kunne fsre Sici- lianerens Sag. Dertil svarede Cicero, den Gang Al?dilis i), at deu burde vare Klager, som imod sin Villie nsdcS til at vare det, af Pligt og Samvittighed, fordi Sicilianerne have bedet ham derom, 2) som anseer hans Sag som en Sag der interesserer hele Republiken, og ikke som en privat Sag, z) som de der klage, sn- ste at have, 4) som den der anklages, er ban- ge for, 5) som har den dertil sornsdne Vel- talenhed og Redelighed, 6) som giordet ester Forsadrenes Monster. Talen barer Navn af vlvinario in Ln. cilium, som egentlig hedder: en Gisning imod CaciliuS. Af de forssitllige Meninger AsconiuS anforer for dette Navns Oprindelse, finder jeg den rimeligst: fordi Sagen fsreS uden Vidner og Documenter, og Dommer- ne have intet at gaae ester, uden rimelige Formodninger, og gaae altsaa ligesom giet- tende (6ivinsntes) til Varks. Sagen fores for en Domstol, som paa denne Tid var besat af lutter Dommere af RaadSherre-Standen, hvilken Stand havde haft Domstolene i Besiddelse nu i 10 Aar, fra Dictatoren Sulla af, som havde tager dem fra Ridderstanden og givet dem til Raadsherrerne. Men denne Stand havde ved Partiskhed og Bestikkelser giorrsig saasor- hadt, ac Almuen offentlig onskede Do»nstolene jgien i Riddernes H«nder. Denne Raadets almindelige Esrertale glemmer Cicero ikke at inlicrrere, og kalder sin Klage mod Verres et Forsvar for Republiken, fordi Raadet ved stn Dom over Verr s, vg den forelobige Kien- delse, hvem der burde bessikkes til hans An. klager, vilde vise, om det agtede at giore sig vcrrdig til at beholde Domstolene, eller Al- muens Klager maatte engang hores, som for« langede Dommere af Ridderstanden. Cicero havde hidindtil anvendt sine store Talergaver blot til at forsvare sine Venner. Sagen mod VerreS var den forsteSag, hvori han fremtraadte som Klager; og denne Leilig- hed havde han med Flid grebet, for at tale med Eftertryk imod de isar hos Adelen i Svang gaaende Laster, fornemmelig den Del af Ade- len som sendtes til Provindserne som Magi- siratSpersoner, og udsugede disse sor at samle Rigdomme, hvormed de kunde bestikke deres Dommere, naar Sag anlagtes imod dem af Provindsens Indbyggere efter deres Hjem- komst. Men da VerreS fandt for gvdc ikke ^ vpbie sin Dom, men straffe sig selv ved en frivillig Landflygtighed, ester at Cicero havde holdet den saa kaldte 6ivinslio in c-ecillum, tilligemed den fsrste Tale imod ham selv, som kaldes xrooemium teu I>rincixium aclioni, primse in Verrem; saa vilde Cicero dog ikke forgicrves have samlet de mange Materialier imod saa vigtig en Sagskyldig; men udforte ten hele Sag skriftlig som om VerreS kunde 109 have varet tilstede, og hans Advocat Horten- siuS talet til hans Forsvar, for, som han selv siger, at have et Monster paa enjuKa accu. lstio. Derom maaffe ved en anden Leilighe?. Her maa det vcrre nok, at den her oversatte Tale er virkelige« fremfort, vg indeholder Stoffet lil alt hvad der er sagt i de. smige Talcr imod Verres. La len selv. 1. Aersom nogen as Eder, Dommere, eller af dem som ere her tilstede, undrer sig over, at jeg, som i saa mange Aar har gaaet saaledes til Varks i offentlige Sager og Retshandlinger, at jeg har forsvaret Mange, varet Ingen imod, nu pludselig forandrer min Plan, og nedlader mig til at anklage 1) : skal han, naar han faaer mine Grun- 1) Nedlader mig til at anklage. Nemlig de unge Romere, som havde Lyst og Ta- lent til at giore sig bekiendte som Advo« carer, den sUkersteVei til de hsieste civile LEleSposier, begyndte gierne deres Bane mcd at anklage, hvortil der fandtes saa mange glimrende Lejligheder, isår ved Si- dernes tiltagende Fordærvelse og Republi- kenS Forfald. Forsvarstalerne opsatte de gemenlig til en modnere Alder, naar Er- farenhed havde lart dem at frygte mere for Fiender, og satte mere Pris paa Ven- ner, — Cicero havde valgt den modsatte Vei, hvilken ventelig hans ringere Fod^el og Formue havde anviist ham, da han som en Ridders Son, det er en Mand af Middelstanden; af maadelig Formue, l>«. ! 10 de at hore, baade billige hvad jeg gier, og rroe ar i denne Sag i det mindste ingen bor foretrækkes mig fom Actor. Da jeg havde varet O.vastor i Sicilien, og ved min Bortgang fra denne Provinds efterladt mit Embede og min Person selv i en tiar og lang Erindring hos alle Sicilianer; saa v-ir Foigen deraf, at ligesom de sitte dereS storste Lid til man« ge gamle Mvocater, saa troede de, at de ogsaa kunde regne noget paa min Hielp i deres Anlig- gender. Da de nu i denne Tid ere bleven plyn- drede og trykkede, ere de oste kominon t.'l mig paa falles Vegne, at jeg vilde antage mig deres Sag og Forsvar i alt hvad d?r angik dem. Jeg havde ofte lovet dem, sagde de, ofte givet dem Haab om, at naar nogen Tid indtraf, da de forlangede noget af mig, vilde jeg ikke undlade at tage mig af deres Fordele. Nu var Tiden kommen, sagde de, at jeg kunde forsvare ikke alene deres Fordele, men hele Provindsens Liv og Velfard: de havde nu ikke engang Guder i deres Byer, til hvem de kunde tage deres Tilflugt, sordi VerreS havde borttaget dereS helligste Billeder af dereS religioseste Tem» pler: alt hvad Liderlighed af Skamgierninger, Grumhed af Pinsler, Gierrighed af Noverier, hovede Venner for at giore sine Talenter zieldende og sarte sig i Gang ril de hsiere AEresposter, hvortil han, efter den Tids herffende Tankemaade, ikke var fodr. Hidindtil havde han altsaa blot haft For- svarssager, og Sagen mod VerreS var den fsrste Klagesag han paatog sig , da han alt var udnavnt LLdiliS. Overmod af Forhaanelser, havde kunnet cphitte, alt dette havde de under denne ene Prater i to Aar udstaaet: de bade mig indstandigen, at jeg ikke vilde afvise dcm som Supplieanter, der In- gens Supplicanter burde vare, saa lange jeg for« madede noget. 2. Det gik mig meget nar, Dommere, at jeg ffulde vare bragt i den Forlegenhed, at enten Haa- bet skulde skuffe dem, son, havde begiaret min Hielp, eller at jeg, som fra min fsrste Ungdom havde lagr mig efter at forsvare Folk, ffulde af Tid og Pligt nsdeS til at anklage. Jeg sa^de derfor, at de havde enAcror i Q, CaciliuS, allerhelst da han havde varet Qvastor i samme Provinds efter mit Qvastur. Men det jeg haabede, skulde varet mig en Hielp til at afvalte denne Vesvarlighed fra mig, var mig just allermeest imod. De ffulde langt snarere have soiet mig i dette, dersom de ikke havde kiendt ham, og dersom han ikke havde va- ret Qvastor hos dem. Del er Pligt, Dommere, Troffab, Med« lidenhed som har formaaet mig til, efter mange GodeS Exempel, efter gammel ViiS og ForfadreS Stik, at paatage mig denne byrdefulde Pligt, og derved ikke at see paa min egen, men mine Ven- ners Beqvemmelixhed. Ved hvilken Moie allige- vel denne Ting tioster mig, at det som synes at vare en Klage, bor snarere anseeS som et Forsvar. Thi jeg forsvarer mange Dodelige, mange Byer, hele Provindsen Sicilien. Dersom min Klage dersor ffulde indffranke sig til en eneste Person, saa synes jeg nasten at blive veo min gamle Vis, og ikke gandffe at forlade min Vane i at forsvare og hielpe Folk. Dersom jeg ikke havde denne saa gyldige, saa klare, saa vigtige Grund 2); ^der- 2) Nemlig til at optråde imod VerreS, at l 11 som ikke enten Sicilianerne havde forlanget dette af mig, eller jeg ikke stod i saa stor en Forbindelse med dem : mcd et Ord: om jeg erklærede, ar hvad jeg aj.'r, gisr jeg for Statens Skyld z), for at faae et Menneske af den uhorteste Begærlighed, Dumdristighed, Ondskab, hvis storste ogstiandig- ste Tyverier og Liderligheder jeg kiendte, ikke i Sicilien alene, men i Achajen, Asien, Cilicicn, Pamphylien, i Rom selv for AlleS Kine— for at faae saadant et Menneske, siger jeg, trukken for Domstolen —- kunde der nogen have noget at ud« sarte paa dette mil Forsat og denne min Handling? z. H'iad er der, for Gud i Himmelens Skyld! hvori jeg paa denne Tid mere kan gavne Staten? Hvad er der, som enten bor vare det romerske Folk klarere, eller kan vcrre Alierede og fremmede Nationer snsseligere? eller mere passende til at fremme Alles Frelse og Velfcrrd? Provindser ud- plyndrede, piinte, i Bund og Grund odelagte: det romerske Folks Bundtsforvante og Skatskyl- dige, plagede, elendige, sporge nu ikke om, hvad Haab de have til Frelse, men ssge Trsst i Ulykke. De der ville, at RaadSherrestanden skal beholde Domstolene, klage over at de ingcn duelige Anklagere have; de som ere i Stand til at vcrre Am lagere, savne Domstolenes Strenghed. Det romerske Folk j g med det samme kunde forsvare mange Mennesker, mange Byer o. s. v. — saale- ledes sorstaaer jeg Stedet. z) For Statens Skyld, d. e. af Kiarlighed til Fadrenela d>'t, ikke for private For- narmelser, ikke for Fordele eller Venskab for Sicilianerne. imidlertid, saa mange Uleiligheder og Vanffeli'ghe- der det har, saa er dog intet det mere langes efte5, end hin Domstolenes gamle Kraft og Vardkghed. Af Lanasel ester Domstole har det kravet den tri- bunieiffe Magr 4); Domstolenes Letsindighed er Aarsag i, at ogsaa en anden Stand 5) kraves til at udsve Rettergang. Dommernes Br»de og Vanare er ogsaa Skyld i, at Censor-Navnet, som tilforn pleiede at synes Folket noget haardt, nu kraves, nu er blevet populart og takkeligt. Da jeg under denne de skadeligste Menneskers Kaadhed, denne det romerske Folks daglige Klage, dette Domstolenes Vanrygte, dette hele Standens Anstod, ansaae det for det eneste Hielpemiddel imod disse saa mange Uleiligheder, at duelige og redelige Folk toge sig af RepublikenL og Lovenes Sag: bekiender jeg, at jeg for Alles VelfardS Skyld har paataget mig at komme den Deel afRe- publiken til Hielp, som trangte mest dertil. Eftersom jeg nu har forklaret, hvad Grun- de jeg har hast til at antage mig denne Sag, saa »naa jeg nodvendig tale om, hvad det er hvorom der strides, paa det at I kunne vide, hvadZ skulle see paa i al bestikke en Anklager. 4) Den tribunicisse Magt. Nemlig ssr Sullas Tid havde Almuens Tribuner Magt til at straffe dem som toge Penge for at domme; men denne Magt betog Sulla dem. 5) Ogsaa cn anden Stand. Nemlig Rid- derstanden, som for Sulla's Tid havde forvaltet Domstolene uden Ankel HoAar, og som Aurelius Lotta nu foreslog til at domme tilligemed Naadehcrreriie cg Skat- kammerets Tribuner. 112 4- I mine Tanker, Dommere, naar Stevnmg lagges k Rette imod En for ulovlig Pengeoppe- borsel, og der er Tvist imellem nogle, hvem der skal agere imod ham, bor disse to Ting fornemme« lig tages i Betragtning: hvem de som siges at vare bleven forncrrmede, helst ville Dl vare Ac- tor; og hvem den mindst vil, som sigtes for at have sornarmet. I denne Sag, Dommere, endffiont jeg troer at begge Dele ere aabenbare, vil jeg dog tale om begge, og om den Deel forst, som bor gicrlde mest hos Eder, det er, om hvad de ville som ere for- barmede og sor hvis Skyld Retten om ulovlig Oppeborsel er sat. Caj. Virres sigeS i z Aar at have plyndret Sicilien, giort Sicilianernes Vye sde, tommet deres Huse, ranet deres Templer. Alleers de her, de klage Alle; min AErlighed, som de allerede have Prover paa og lange have kiendt, tye de til: de soge Hielp igiennem mig hoS Eder og hos det romerske Folks Love: mig have de villet, skulde tage mig af deres Nsd, skulde hav- ne deres Forurettelser, skulde forestille deres Net, ssulde vare Actor i den hele Sag. Hvilken af Delene vil du sige, O.. CaciluS? enten at jeg ikke efter Sicilianernes Begiaring paa- tager mig Sagen? eller at de beste og troeste BundtsforvanterS Villie ikke bor gielde hos disse Herrer? Vover du at sige det forste— hvilket Verres, hvis Uven du skromter at vare, helst vil -at Sicilianerne nemlig ikke have begiaret dette as mig, saa hielper du for det forste paa din UvenS Sag, som ansees allerede faldet, ikke ved en For- dom 6), men ved en ordentlig Dom, fordi det er 6) Ved en Fordom o. s. v. Fordom (prseju. 6icium) brages undertiden om et Tegn rygtet's, at alle Sicilianer have ssgt om En som kunde agere deres Sag imod hans Fornærmelser. Dersom du hans Uven negter dette Factum, hvil« ket han som det mest stader, ikke ter negte; saa befrygter jeg, at du vil ansees for at drive Uven- skaber alt for venssabeligen 7). Dernast har jeg Vidner i de anseeligste Mand i vor Stad, hvilke ikke alle behove at nav- nes af mig: dem som ere tilstede, vil jeg beraabe mig paa, hvilke jeg mindst vilde, ssulde vare Vid- ner til min Ubluehed, dersom jeg loi. C. Mar- cellus som sidder i Netten veed det; Cn. LentuluS Marcellinus 8), som jeg seer er tilstede, veed det: Mand, hvis SErlighed og Hielp Sicilianer- ne mest bygge paa, fordi overalt denne hele Pro- paa, hvorledes Dommen vil blive, en Dom saa at sige, om den tilkommende Dom. I denne Mening lages her Ordet Fordom. Thi naar det er vitterligt, at alle Sici- lianer have ssgt om En, der kunde fore deres Sag, saa er det aabenbart, at hele Sicilien er bleven plyndret vg plaget as ham. 7) D. e. vare en hemmelig Ven af den, hvis Uven du vil synes at vare; saadanne Ad» vocater kaldte man xrsevaricarorez. 8) t satte det til Skue for al Verden, at forsvare Bundrsforvanters Velfard, Provindsers Fordele, Lovenes Kraft, Domstole- nes Vardighed? 9. Lar af mig, siden dette er den fsrste Leilig- hed du har faaet ril at lare det, hvor mange Egenssaber den bor h-^ve, som anklager en anden; og dersom du marker, at du besidder en eneste af disse, faa vil jeg strax med min gode Villie overlade dig der som du begiarer. Forst en exemplarljk Redelighed og Uegen- nyttighed; thi intet er umåleligere, end at den som ilke kan gisre Regnskab for sit eger Levnet, vil krave Regnskab af en anden. Her vil j.g ikke tale vidtlsfrig om dig: dette ene troer jeg, alle ville lagge Marke til, at du hidindtil ikke har kundet kiendes af Nogen, uden af Sicilianerne; at disse, endffisnt de ere vrede paa den samme, hvis Ficn. de du siger dig at vare, dog forsikre, at ifald du bliver Aeror, ville de ikke vare tilstede ved Retten. Hvorfore de sige det, skal du ikke faae ar hsre as mig, lad disse 26) giatte sig til det Fornodne. 26) Lad disse:c. Jeg forstaaer Dommerne. Som dette er et alt for spidsfindigt og mistæn- keligt Slags Folk, saa mene de, at du ikke ffist- ter vm at bringe Documenter fra Sicilien imod VerreS, men da hans Pcatur og dit O.vastur er Indholdet af de samme Documenter, formode de, at du vil snarere ssaffe Dokumenterne bort 27) fra Sicilien. Det andet er, at en Anklager bsr vare fast og sandrue. Om jeg ogsaa troede, at du onffede at vcrre,det, saa stionner jeg let, at du ikke kan vare det. Zkke vil jeg tale om det, som du dog ikke kan giore til intet, ifald jeg talte derom: at du, fsrend du forlod Sicilien, har forsonet dig med VerreS: at Potamon, din Skriver og For- trolige, er bleven holdet tilbage i Provindsen af VerreS, da du forlod den: at M. CaciliuS din Broder, en smuk ung Mand, 28) ei alene ikke er her 09 paataler dine Fornærmelser tilligemed dig, men er H06 Vel res, lever mcd ham paa den for- troligste og venffabeligste Fod. Disse og mange andre Tegn paa en forstilt Anklager sindes hos dig ; men dem benener jeg mig nu ikke af, jeg siger ikkun, ?.t om du nok saa meget onffede det, kun- de du dog ikke vare en oprigtig Anklager; thi jeg seer en Mangde Forbrydelser, hvori du har saa- dant et Falledffad med VerreS, at du ikke drister dig til at bersre dem i din Klage. 27) I Orig. alpoitaie: Klsgten (scumen), ligger i Forffiellen imellem lire- ras ex 8icilia, og 28) nogle forstaae dette som en virkelig Com- pliment for Broderen, Andre som en Ironi; ester min Fslelse ligger nogen Spot deri. li? ro. Hele Sicilien besvarer sig over, ar da han havde befalet Banderne at lcvere Korn til sin Mundprovision 29), og en ModiuS zo) Hvede var to SestertSpenge z i) i Pris, havde han for hver ModiuS i Stedet for Korn kravet tolv Se- stertSpenge Z2). En stor Forbrydelse, en bety- delig Pengesum, et ublue Tyveri, en utaalelig Fornarmelse! Jeg maatte dsmme ham i Straf 29) Det kaldtes: lrumemum lilii in cellam imperaie. Dcrn'l havde Praror Tikia- delse, og O.vastor ff-ilde af Skatkammeret godtgøre de Penge som Piator betalte Venderne for dette Korn. Thi Sicilien leverede 1) Tiendekorn; dette var Skat- tekorn som de ingen Betaling fik for, 2) kisbt Koin, flumentuin emxrum, som blev Bsnderne betalt efter den gangbare Landepris. z) frumentuin Tliimatum som blev leveret efter en viS Taxt til Pra- torS Husholdning og betalt ved O.vastor af den offentlige Kasse; for dette Korn kunde Prator ogsaa lade sig betale Penge. zo) En Modius har jeg i mit Lexicon bereg- net til 16 Potter. zi) Ester min Beregning 6 hsit 8 Skilling. 32) Omtrent z6 Skilling dan? eller noget over. Disse 12 SesierSpenge beregner ManlttiuS saaledeS: Naadet tilstod Pra- tor 4 Sesterspenge for hver mo6iv5, som betaltes ham af klcus; 8 Sestertier tog han af Bsnderne for hver, da dog den gangbare Pris paa en niockus var kun 2 SestertSpenge. n8 for denne eneste Forbrydelse, du, Cacilius, hvad vil du giore? Vil du sorbigaae denne saa store Forbrydelse, eller vil du paaanke d?n? Paaan- ker du den, kan du da lagge en anden det til Last, som t>u til samme Tid, i samme Provinds, selv har giort? tsr du saaledeS anklage en Anden, at du ikke kan vegre dig ved selv at blive sordomt? Gaaer du det forbi, hvad vil det vare for en Klage, som af Frygt for egen Fare ikke tor navne den visseste og stsrste Forbrydelse, for ikke at opvakte Mistanke vm sig. Efter en Raadflutning z z) er kisbt Korn af Sicilianerne i Verres'S Prattur, for hvilket Korn den fulde Kiobesum ikke er bleven betalt. Dette er en svar Beskyldning imod Verres— svar, naar jeg er Actor, men ikke naar du er det; thi du var O.vastor, du havde den offentlige Kasse under din Bestyrelse, og havde det foren stor Deel i din Magt, vm ogsaa Prator vilde, at nogen Afkort« m'ng 34) skulde skee, at forhindre det. Altsaa ogsaa denne Beskyldning ffal der ikke blive talt om, naar du er Klager. Kort: hans storste og bekiend- teste Tyverier og Forurettelser vil blive forbigaaede med Taushed under den hele Sag. Troe mig Ca- cilius, den kan ikke som Klager oprigtig forsvare Bundtssorvante, som er forbunden med den An- klagede i falles Forbrydelse. zz) Dette er et nyt Gravamen, forskelligt fra det foregaaende. Z4) Saadanne Afkortninger stede under for- skiallige Navne, saasom for at beffue Pen. gene (pro lxectalione) om de havde deres Gehalt, for Opgield eller Agio, tilSkri- veren og a. Forpagterne z 5) have kravet af Byeine Pen- ge i Stedet for Koin— hvad? er det alene skeet as Prcrtor Verres?— nei, men ogsaa afQvastor Cacilius. Nu da! vil du lagge ham til Last, hvad du baade har kunnet og burdet forbyde? eller vil du gaae det helt forbi? Altsaa det ffal Verres overalt ikke faae at hsre under sin Proces, som han, da han giorde det, ikke vidste hvorledes han vilde forsvare. 11. Men det er almindelig bekiendte Ting, jeg taler om. Der ere andre mere ffiulte Tyverier, som han kiarligst deelte med sin O.vastor, jeg kan tankefor at spage dennes Patriotisme z6). Disse veed du, ere mig forebragte; og jeg vil robe dem, skulle alle lettelig skionne, at I ikke alene have haft samme Villie, men at Dyttet ikke engang endnu er deelt imellem Jer. Dersom du derfor forlanger, at vare Angiver i det han h.ir giort tilfalleS med dig, faa giver jeg efter, naar Loven tillader det Z7); men tale vi om Klagen, saa bor du give efter for dem, som ved ingen dercS For« z;) De saa kaldte I^ancipes, som havde for- pagtet Korntiende-Afgiften af Negierin- gen, men som ikke turde lade sig Kor, net betale i Penge efter en vis Taxt, hvilket var Prator tilladt med sit Em- bed-Skorn. 56) Jeg veed ikke om jeg har truffet Origk- nålens: ur ittius cie6o anilnos styve imperus retarder. ^7) 5^aar 5.oven tillader det; hvilket Asco niuS mener, ikke var tilladt i en mniZiL Sag lly seelse hindres fra at kunne fremlaage en Andens Forseelser- Og betragt, hvor stor en Forskiel der vil vare imellem min og din Klage. Jeg vil lag- geZVerreS til Last endog hvad du har begaaet uden VerreS, fordi han ikke har scrbudct dig det, da han havde den hoieste Magtdu derimod vil ikke engang bebreide ham, hvad han selv har giort, af Frygt for, at du i noget Stykke skal befindes i Led- tog med ham. End disse Ting, Cacilius! synes de dig for« agtelige, uden hvilke dog ingen Sag, isar af saa- dan Vigtighed som denne, paa nogen Maade kan fores? Har du nogen Evne til at fore Sager? er du noget vant til at tale? har du nogen enten Forstand paa, etter Avelse i Forum, i Rettergang, i Love? Jeg indseer, hvor klippefuldt og vanffe- ligt et Sced jeg her har for mig; thi ligesom al Ar- rogants er forhadt, saa stoder det frem sor alt, at tiltage sig Vigtighed og Veltalenhed. Derfor taler jeg intet om min Vittighed z8)i hverken har jeg Z8) Orig. har in^enium, de Franskes Genie; men da jeg gierne vilde skye dette fremme- de Ord, hvis Vemarkelse desuden er saa ustadig hos os i Brugen, saa har jeg brugt paa begge Steder det Ord Vittighed, endskiont jeg meget vel veed, at det hver- ken udtommer det latinske eller franske Ord. Jeg har foreslaget Ordet Nemme, som naar Skribenterne bleve eenige om ud- vide dets Brug, vel kunde giore os det fremmede Ord midvarligt. Men saale» des som det hidindtil bruges, tanker man sig derved mest Bsrn, eller end ikke uddan- nede Hoveder, eg mest Fatteevnen hos noget at tale derom, heller ikke om jeg havde, vil- de jeg giore det; thi enten er mig den Tanke nok, man har om mig, saadan som den er. eller er den mig ikke nok, saa kan jeg ikke ved at tale derom, giore den stsrre. 12. Om dig La-illus', vil jeg tale dette fcrtrs< ligen med dig, som er udenfor vor narvarende Tvist. For al Ting see du vel til, hvad Tanker du gior dig om dig selv. far dig og betank hvem dit er, og hvad du kan giore. Tanker du, at naar du har paataget dig Bundtssorvanters Sag, Pro- vindsens Velsard, det romerske Folks Ret, Net. tergangens og Lovenes Vardighed, at du da, siger jeg, har Rest, Hukommelse, Forstand, Klogt til at udfore de storste og emfindtligste Gienstande, og saa mange, saa vigtige, saa forffiellige? Tanker du at kunne afdele i deres forffiellige Forbrydelser, og rubrikere i din Tale alle de Synder som Ver- res har begaaet, ligesom de have varet adskilte i Henseende til Tid og Sted, i O.vasturet, i LegatS- posten, i Praturet, i Rom, i Italien, i Achajen, Asien, Pamphylien? tanker du at kunne giore det, som hos saadan en Sagffyldig er hoist nod- vendlgt, at alle de Losagtigheder, Ugudeligheder, Grumheder, som han har begaaet, maae synes lige saa en findtlige og uvardige sor dem der hore dem, som de ere syntes sor dem der have folt dem? Hvad jeg her siger, er stort, troe mig, foragt det ikke, det vil Alt omtales, lagges for Fine, for- dem, da dog det fremmede Ord indbefat- ter baade Indbildnings« og Dommekrast, eg maaffee mere den fo>ste end den sidste Sieleevne. klires. Sagen maa ikke allene udvikles, men ogsaa ageres med Fynd og Veltalenhed. Vil du giore og fuldfors noget, saa maa du giore, at Folk ikte alene hore, men gierne og opmarksom hsre dig. Og dersom erzdog Naturen l>eri hia!p dig nieget, detsoin du fra din Barndom havde lagt dig efter fmukke Konster og Videnskaber og arbeidet i dem, dersom du havde lart Graff i Athenen, ikke i Lilybaum, Latin i Rom, ikke i Sicilien; faa vilde det dog vare stort, baade med den fornødne I^oiagtighed at fatte, og i Hukommelsen at bevare, og i Ord at forklare, og med Stemmen og Ge- bærder at understotte en saa vigtig Sag, og hvor- om man har saa stor en Forventning. Maajke du vil sige: hvad? besidder du da alle disse Dueligheder? — Gid jeg giorde det! alli, gevel har jeg fra Barndommen med stor Flid ar- beidet paa, at jeg kunde det, og har j.g, som i mit hele Liv intet andet har foretaget mig, ikke kunnet naae det formedelst GienstandeneS Storhed eg Vanffelighed; hvor langt mener du da, du er borte fra disse Ting, som du ei allene aldrig tilforn har tankt paa, men end ikke nu, da du skal ta. ge fat paa dem, kan formode hvad og hvor store de ere. ?Z> Aeg, der, som alle vide, har faadan en Ovelse i Forum og Nettergangsager, at ingen eller faa af samme Alder har forsvaret flere Sager, og som tilbringer al den Tid jeg har tilovers fra Ven- ners Sysler, paa disse Studeringer og Arbeider, paa det jeg kan vare desto mere beredt og fardig til at bruges i Skankerne: jeg alligevel — saa- sandt Gud stal hielpe mig.' — naar den Dag rin- der mig i Tanker, at den Sagffyldige kaldes frem, og jeg stal til at tale, fsler jeg ikke alene mit Sind i Bevagelse, men ryster endog over mit hele Legeme. Allerede nu tanker jeg paa og forudseer, hvor begiallige Folk vil blive, hvad der vil blive foren Stimlen af Mennesker, hvilken Forventning Pro- cessens Vigtighed vil opvakte, hvilken Mangde Tilhsrere Verres's Vanrygte vil satte i Beva- gtije, hvilket stort Auditorium hans Skarnagtig- hed vil skaffe min Tale. Naar jeg tanker herpaa, saa er jeg allerede nu bange, hvad jeg skal kunne fremfore, som kan svare til deres Fertornelse, der ere ham fiendske og hidefulde, kan vare Alles For, ventning og Tingenes Storhed anstandigf. Du er ikke bange for noget af dette, tanker paa intet, bekymrer dig om intet, men troer, at naar du har kunnet lare noget udenad af en gammel Tale, saa- fom: almagtige Jupiter.' eller: jeg vildsom det havde varet muligt. Dommere, eller no. get Sligt, du da stal komme herlig forberedet i Retten- ^a, vin end ingen vilde tage til Gienmale imod dig, skulde du dog i mine Tanker ikke kunne lagge Sagen selv tydelig for Dagen. Men tan- ker du ikke paa, at det er den veltalenste og med alle Talergaver mest udrustede Mand 59), du vil komme i Kast med, og som snart vil snakke hid og did med dig 40), snart bruge alle mulige Vaaben imod dig. 14. Men naar jeg roser 41) denne Mands Ge- nie, >aa er det saaledeS, at jeg ikke er bange for del; Z5>) Hortensius. 40) Han mener den Deel af Talen, fom han paa et andet Sted kalder orgrlo leimon/z og adskiller fra oiario contentioms, som er den hvorved alle mulige Vaaben bruges. 41) Naar jeg roser 0. s. v. Dette siger han 121 naar jeg giver ham Bifald, saa foler jeg, at jeg lettere kan sornsies, end skuffes af ham. Aldrig stal han overrumple mig ved sin Forstand, aldrig kuldkaste mig ved noget Konstgreb, aldrig svakke og sleve mig ved sin Vittighed. Jeg kienderalle Mandens Krumspring og Maader at tale paa; vi have oste varet sammen i de samme Sager, oste i modsatte. Han vil faaledeS tale imod mig, at saa viitig han er, vil han dog tanke, at der ogsaa om hans Vittighed kan sommetider blive Sporgs- maal 42). Men dig Cacilius, hvorledes han vil drille dig, hvorledes tumle dig frem og tilbage, synes jeg allerede at see; hvorledes han vil give dig Lov at valge hvad du vil: om noget er ffeet eller ikke ffeet, om noget er Sandt eller Falskt; og hvilket du valger, vil det vare dig imod. Du er ingen ond Mand, men min Gud! hvor vil det kaage i dig? hvilket Vilderede! hvilket Morke! Hvad? naar han begynder at dele Ledemodene i din Kla- ge, og paa sine Fingre at talle Sagens enkelte for at forebygge, at Sicilianerne skulde troe, han var bange for HorrensiuS som havde paataget sig at forsvare Verres imod deres Klage. 42) Ran sommetider blive Sp^rgsmaal. I Orig. ur eliam nonnunqvam 6e tuc, inZenio Keri artzirretul-. Jeg forstaaer det saaledes: ar han ikke vil troe at han alletider er den veltalenste, men at man undertiden vil sporge: hvem har sagt dette bedst, Hortensius eller Cicero, hvis Grunde ere her de rigtigste :c. ? og sommetider decidere for Cicero. Parrer? Hvad? naar han begynder at forklare,' udvikle, fuldfsre ethvert Stykke! Da vil du i Sandhed selv befrygte, at du kan k ive forvoldet nogen Uskyldig Fare. Hvad? naar han begynder at opvakke Medlidenhed, at beklage ham, og af det Had der ligger paa ham, at afvalte noget paa dig? at tale noget om en O.vastors nsie Forbin- delse med sin Prcrtor, om Forfædrenes Sadva- ne 4Z), om Loddets Hellighed 44)? Kand«bare det Had som denne Tale vil opvakte? Tag dig kun vare! for al Ting berank dig; thi mig synes bu at staae Fare for, at han ikke alene vil tildyn- ge dig med Ord, men selv ved Gebarder og Le- gems Bevægelser 45) blende dig, og fsre dig bort fra dine Planer, og fra hvad du havde tankt at tale. Og derom seer jeg, vi snart vil komme til at domme. Thi dersom du i Dag stal kunne sva» 4Z) Forfædrenes, som ansaae en Sag anlagt af en Qvastor mod sin Prcrtor, som af en Son mod sin Fader. 44) Loddet bestemte hvad Qvasto» enhver Prcr- tor skulde have, og hvad Loddet bestemte, ansaaes som Gudernes Villie. 45) Z Gebcrrder og Legemsbevagelfer havd« Hortensius sin Styrke, saavelsom i en klin- gende og behagelig Nest; og da disse For- trin ophore med Actionen, saa er det ikke at undre, at ingen Taler har conserveret fig af Hortensius', da vi have faadan en Mangde af Ciceros; thi hines Virkning ophsrte med Aieblikket, men Ciceros vil virke, saa lange der erecultiverede Men- neffer til. Q. l22 re til hvad jeg siger, dersom du kan vige ikkun et eneste Ord fra den Bog som en Slolemester, Gud veed hvem, lstykket dig sammen af Andres Taler »g flyet dig; saa vil jeg troe, at du ogsaa kan vcrre hun Proces voxen, og gisre fyldest for hvad Sa- gen og din Pligt krave. Men dersom du i dette Forspil 46) er intet imod mig; hvordan ffal vi tcrnke du vil blive ij Striden selv med den hidsigste Modstander? 15. Lad saa vcrrc — han er selv ingen Ting, formaaer intet; men han kommer forsyner med svede og veltalende 47) Medhielpere 48). Dette er dog noget, skiont endnu ikke alt. Thi i alle Ting bor den som er Hovedmanden, vcrre den som er bedst udrustet og mest beredt. Imidlertid seer jeg at L. ApulejuS har nast ham underskrevet. Men det er et Varn, ikke af Alder, dog as øvelse i Rettergangssager. Dernæst mener jeg, har han Alienus, som i det mindste er taget fra Skran- kerne; men hvad han formaaer som ^.aler, har jeg Udrig ret lagt Mcrrke til: at han er en val- dig og svet Skraaler, det seer jeg. Paa ham beroer alt dit Haab, han ffal opholde den hele Proces, ifald du bestikkes til Accor. Dog end ikke han vil anstrcrnge sig saa meget som han kan, men sorge for din Nos og Reputation, og give 46) Forspil, see mit lat. Lexicon under Ordet proliasio. 47) Er ikkun Ironi. 48) I ^ig- kaldes de ludlciiptoret; det var dem som ssreve under med Hovedanklage, ren og giorde Sag med ham, talte vel ogsaa imod reus, naar den ferste havde talt. lidt efter af det han selv formaaer som Taler, paa der du dog kan synes at vcrre noget. Som vi see de gråske Aktorer bare sig ad, at den som har an- den eller tredie Nolle, naar han kunde tale hsiere end selv den som har den ftnste, .lader han dog ofte Stemmen falde, paa det at hin forste kan have Fortrinet frem for alle: faaledes vil Alienus gisre, dig vil han gaae tilhaande, dig vil han logre for, han vil anstrange sig noget mindre end han kan. Vetcrnker nu, Dommere, hvad Anklagere vi vilde faae i saa vigtig en Proces, efterfom baade Alienus ikke vil bruge al den Smule Evne han kan have, og CccciliuS da fsrst vil ansee sig for at bli- ve til noget, naar Alienus fatter noget af i sin Heftighed og afstaaer til ham den forste Talerrolle. Hvem han skal faae til den sierde, seer jeg ikke, uden maaffe nogen af denne Svcrrm Lovtrcrkke- re 49) som have forlanget at underskrive, i hvem I ogsaa giorde til Actor i Sagen. See, saa be- redt kommer du til Sagen, at du af disse for Sa- gen g.indffe fremmede Mennesker maa tage din Til- flugt til en Ubekiendt 50). Disse Folk agter jeg ikke at bevise saa stor LLre, at jeg ssulde svare dem paa hvad de forebringe paa et vist Sted, eller en. hver isccr. Korteligen stal jeg og ligesom i For, bigaaende tilfredsstille dem tilhobe, efterdi jeg ikke 49) I Orig. maraton, fmaa Procuratorer, som brugtes for at trcrkke Sagen ud, ind- til en Kyndigere kunde berede sig til at tale. 50) Dette forstaaer jeg ikke, og finderingen tilfredsstillende Oplysning hos nogen as de Lommenlatorer jeg har raadspurgt. iredFiid, men af en Handelse er falden p'.a at navne dem. 1Synes Eder min Mangel paa Ven« nSr at vare saa stor, at jeg ikke kan faae En dil at ffrive under med mig af dem jeg har bragt med, men at der maa gives mig en af Folket? og er Eders Mangel paa Sagikyldige saa stor, at I heller vil strabe at frarive mig denne Sag, end finde nogle Sagffyldige af Eders Stand ved den Manisse Skotte 51). — Satter mig, siger han, til Vogter over Tullius. — Hvad? hvor mange Vogtere vil jeg behove, naar jeg forst har ladet dig komme til mine Ladiker, da jeg ei alene maa passe paa dig, at du intet stadrer ud, men og at du intet tager bort. Men om denne Vogter over- alt vil jeg svare Eder kort?lig faaledes: saadanne Mand som disse ville ikke tillade, at nogen kan tragte efter at underskrive saa vigtig en Sag som jeg har paataget mig, som er mig betroet, liden med min gode Villie. Thi min SLrlighed taaler ikke nogen Vogter, min Omhyggelighed er bange for en Speider 52). Men for ar komme til dig igien, Lacilius: hvor mange Ting der mangle dig, seer du: hvor mange Ting du har, som en Sagffyldig der er 51) En Stotte paa Torvet, hvor IViumvili, caxntales afsagde Domme over Tyve, Skielmer og modtvillige Skyldnere, og hvor altid fandtes Mangven as disse Folk. — Af Eders Stand, ligesaa slette og foragtelige Folk som I ere; han tiltaler Cacilius oq hans Vande. 52) Min ærlighed zc. Dette Sted for- staaer jeg ikke. I2Z ssyldlg, guffer at hans Anklager maa have, ffal du nu faae at vide.—Hvad kan siges til dette? Jeg fpsrger ikke hvad du vil sige; thi jeg seer at ikke du, men denne Bog som denne din Suflsr holder 53), vil svare mig. Endstiont! vil han vare din Ven, saa bor han raade dig at gaae bort, og ikke svare mig et Ord. Thi hvad vil du sige? Det, du saa ofte igien- tager, at Verres har fornarmet dig? Det tau» ker j^g, og det var heller ikke rimeligt, at da han fornærmede alle Sicilianer, du ffulde vare den eneste som han giorde Net. Men de ovrige Sici- lianer have fundet En, der ffal havne deres For- narmclser, du, i det du siger selv at havne dine, hvilket du ikke er i Stand til, mager det saa, at ogsaa de øvriges Fornarmelser gaae ustraffede oz »havnede hen, og glemmer, at der ikke alene pleier at sees paa, hvem der ber, men hvem der ogsaa kan havne: hos hvem begge Dele findes, ben har Fortrinet; hos hvem ikkun den ene, pleier ikke at spsrges hvad han vil, men hvad han kan udrette. Dersom du troer, at Magt til at an- klage bor helst betroes til den, som Verres har mest fornarmet; hvad tanker du da, Dommerne maae tage sig mest nar, at han har giort dig imod, eller at han har plaget og odelagt Provindsen Si- cilien? Du tilstsaer vel, tanker jeg, at dette er baade varre, og bsr af Alle tages varre op. Til< giv altsaa, at Provindsen soretrakkes dig, naar der ffal klages, og Provindsen klager, naar den forer Sagen som den har udkaarer ril at forsvare 5?) Sufl^r. I Orig. ^onito^. See mit lat. Lexicon under D>.O. 124 sin Net, havne sine Fornærmelser, vare Actor i den hele Sag *). *) Min Son i Kiel som jeg havde spurgt til Naads om nogle vanskelige Steder i dette Cap. har tilsendt mig denne Commentair over det hele Cap., som jeg haaber mine Lasere ikke ville fortryde paa, at jeg med- deler i hans egne Ord. "Cacjlius (med pt Tilhang) sogte i det mindste at blive sat Cicero ved Siden, som Bistand v. Fudlriplor (i. e. acculator 5ecun6ariu», som Ernesti i LIaviz forklarer det). Nu afviser Cicero hans Paastand, i det han forsikrer, at han blandt de Venner, som han agter at tage med sig paa sin Under- sogelsesreise i Sicilien, nok skal vide at filide en ludlcrixtor, uden at vare nodt til at tage en fra Gaden (cle poxulo; dette xopuws LircUil har han i Forveien charakteriseret). I, bliver han ved, maae vare hjertelig forlegne sor Forbrydere, siden I seger at rive mig denne Verres' Pro- ces af Handerne, da det dog ikke kan mangle Jer paa Kialtringe Processer, som stikke sig for Jer Lommeprokuratorer, naar I vil lede derefter paa Halmtorvet (co. lumna IVlirma, hvor Tyve og Consorter pidffedes til Kagen). Cacilius vilde vare 8udlcr!ptor, for at see Cicero som Actor paa Fingrene (som Luttog). Himmel! svarer Cicero, hvormange Opsynsmand, maatte jeg have, naar jeg engang havde tilstadet dig som Sublcrixtor, Adgang til mine Dokumenter. Men paa den hele 17. Men maaffe den Fornarmeise Verres har giort dig, er af den Beskaffenhed, at den kun- Snak om en cuttos, vil jeg kortelig sva- re : de got Folk skal nok lade blive (non esse commilluros), at satte mig en Vie- stand imod min Villie. Cacilius var en saadan ^.cularor, som Verres helst maat- te onske sig. Hin grundede sin Paastand derpaa, at han som personlig fornarmet af Verres, allersnarest burdepaatale Ver« res' Uretfardigheder. Jeg tilstaaer, svarer Cicero, denne personlige Fornarmeise, men under den privat sornarmede Hav« ners Majke tiidakker du hans Forbry- delser imod hele Sicilien. Du gisr din Sag farlig, men taler intet om Sicilia- nernes (fordi du er bestukken, som man seer af det Foregaaende). Jeg er den, som ene stal havne Siciliens Uret; her seer du din inoniror, denne lider, dct er: disse Ak- ter, som skal dsmme mellem mig og dig. Nu forstaaer man disse Ord: clum tuas injurias per te, ic! czuocl non pores Ac. d. e., da Cicero var i Besiddelse af de Akter, som vidnede imod Verres, som de- mmceret af hele Sicilien, faa lod sig en speciel Forfslgelse mod Verres af en pri- vat Fornarmet som Cacilius, ikke tanke, i det Sicilianers Sag jo ogsaa var Cacilii Sag. Thi han var selv en Sicilianer, det Cicero oste nok lader ham hore, og hans Modstand mod Cicero, den Romer, allerede af den Aarsag mivMnkelig. Nu forstaaes ogsaa det folgende: non lo- de satte ogsaa de øvriges Sind i Bevagelse for din Skyld. — Ingenlunde; thi det tanker jeg, bor ogsaa tages i Betragtning, hvori Fornærmel- sen bestaaer, hvad Aarfag der fremfsres til Uven- ffaber. Nu! faa horer det af mig; thi han ssal vist aldrig fremfsre det, ifald han ikke har tabt al Sands. I Lilybaum 54) er et vist Fruentimmer ved Navn Agonis, den Ericynske Venus' Frigivne 55), lum lxectgii solei-e, yui 6edeat, le6 etiam illucZ, csvi poslir ulcisci, d. e., du, Cacilius! bor som privat forncrrmel havne dig, men du kan det ikke; det for- bydes dig af sig selv; jeg kan det; nemlig fordi Caeilii speciale Klage taber sig i det xudlicuin clunen, hvortil Cicero eene var instrueret". 54) Hvor Cacilius var Qvastor; den anden Siciliens Qvastor boede i Syracus. 55) Eryx var et Bierg i Sicilien, som iStor- relse overgik alle andre Bierge paa denne Ae undtagen LEtna. Paa Toppen deraf var en Slette, og derpaa er Venus Tem- pel som var overmaade rigt og vel forsy- net. Til denne Gudindes Dyrkelse havde forenet sig et selskab af begge Kion som kaldre sig h ndeS Slaver og Slavinder, endssiont de vare fri Folk, og bare Navn af venere,'. Disse besorgede hendes Guds, tieneste paa egen Bekostning, og kunde k'sbe sig fri derfra for en vis Sum Pen- ge , da vare de liden! og UdertX as sam- me Venus, hvis Tralle de tilforn havde varer. 125 som fsrend denne blev Qvastor, var meget rlg og velhavende. Fra hende bortforte en af Antonius' Generaler imod hendes Villie nogle musikkyn- dige Tralle, som han sagde, han vilde bru. ge paa Flaaden. Hvorpaa hun, efter den Skik som er i Sicilien med alle Venerisse og dem som have befriet sig fra Venus'Tieneste 56), erklarede, for at aUrakke denne General med Venus.-Gud- indens Navn og Religion , at hun, og alt hvad hendes var, tilhorte Venus. Saafnart dette blev meldet Qvastoren Ca< ciliuS, den bedste og billigste Mand, lader har, Agonis kalde til sig, fatter strax en Net som ssul- de domme, ifald hun havde fagt, at hun og Hen- des tilhorte Venus. Commijfarierne dsmme hvad de burde; thi der var ingen Tvivl om, at hun havde fagl det. Han lader Konens Gods tage i Besiddelse, hende selv dommer han til Traldom, derpaa salger han hendes Gods og indcasserer Pen- gene. Saaledes, imens Agonis vil redde nogle faa Tralle som Venus Tilhorende, tabte hun al sin Formue og sin Frihed ved hans Forurettelse. Venes kommer siden til Lilybaum, undersoger Tingen, misbilliger hvad der var sseet, noder sin Qvastor at give Konen tilbage alle de PenZe han havde indlost afhendeS GodS og tiltalle hende dem. Hidindtil er det, som jeg seer I alle forun- dre Eder over, ikke Verres, men Q. MuciuS 57). 56) Altsaa baade Tralle og Frigivne i denne Venus' Tieneste. 58) Er Q. Mutius Scavola, Pontifex Maxi- mus, som styrede Asien med saadan Re- delighed, al naar man siden sendte Magi, siratspersoner til denne Provinds, anbe- l26 Thi hvad kunde han giore artigere, naar han saae paa Folkes Omdomme, billigere naar han vilde lette Konens Nod, kraftigere naar han vilde tvin- ge sin O.vastors Kaadhed. Alt dette synes mig hoiligen at forciene Nos. Men strar ovenpaa blev han pludseligen, ligesom ved et Circaiff Ba- ger 58) af et Menneske til VcrreS: han vender tilbage til sig og sit forige Vasen og bliver den samme; thi en stor Deel af disse Penge tog han til sig, Konen gav han saa lidet som han syntes. IF« Dersom du her siger, at VerreS har giort dig imod, saa vil jeg taale det, og tilstaae det; men siger du, han har giort dig Uret, vil jeg for- svare ham, og negte det. Hvad Forresten den Fornærmelse angaaer som ffal vare dig vederfaret, saa bor ingen af vS havne den alvorligere, end du selv som den ffal vare vederfaret. Dersom du siden har forsonet dig med ham, dersom du nogle Gange har varer i hans HuuS, dersom han siden har spiist H06 dig; hvilket vil du da helst anseeS for: trolos 59), eller En som holder med begge Partier? En af Delene seer jeg, er nsdvendigt, men derom vil jeg ikke stride med dig, for mig maa du valge hvilken du vil. Hvad? om Aar» sålede man dem offentlig at fslge hans Monster; til hans LEre indsatte Asiater- ne en Fest som de kaldte Mucia (Plur.) .58) Det Bager hvorved Circe, efter Homers Beretning, forvandlede UiysseS' Staldbrs« dre til Sviin. 59) Trolds, naar du nemlig angriber som din Fiende den du siden har forsonet dig med. sagen ti! den Fornarmelse han ffal have giort dig, nu ikke langer har Sted 6c>)? hvad har du da ac sige, hvorfor du bor foretrakkes, jeg vil ikke fige for mig, men for nogen? uden maaffe det, fem jeg horer du vil beraabe dig paa, at du har varet hans O.vastor. Ja, dette var en vigtig Grund, dersom du stred med mig om, hvem af os der helst burde vare hans Ven; men naar der strides om, at vise sig som hans Uven, saa er det latterligt at mene, at Grunden til noiere Forbindelse bor anseeS som en retmaSsig Aarsag til at fore ham en farlig Pro« ceS paa Halsrn. Thi om du havde faaet nok saa ' mange Fornarmelser as din Prator, saa vilde du indlagge dig storre Ros, ved at bare dem, end ved at havne dem. Men da der i hans Liv ikke forekommer nogen rosvardigere Handling end den som du kalder Fornarmelse; ffulde da disse Herrer dsmme, at den Aarsag som de ikke engang hosen anden 61) vilde billige, ffulde hos dig synes ret- maSsig til at kranke SubordinationSbaandet? Thi om du end har lidt den storste Fornarmelse af ham, kan du dog ikke, efterdi du har varet hans Qva« stor, anklage ham uden al Bebreidelse; men har 60) Han vil paa en forblommet Maade — thi bevise det kunde.han ikke — give Dom- merne at forstaae, at Cacilius under Haanden havde faaet saa mange Penge igien af Virres, som den Slim kunde vare, han havde nsdt ham at give tilbage til Adonis. 61) Hos en anden, nemlig Qvastor, paa hvis Person og Embede der mtet var at udsatte. 12^ han ingen Uret giort dig, kan du ikke anklage ham udi',, Oni.ssab. Da Fornarmelsen alrsaa er usic- ker, tanter du, der er nogen af disse Herrer, der ikke heller vil, du ssal gaae af Netten uden Be- brejdelse 62), end som en ond Mt-.nd? 19. Men betragt, hvad Forssiel der er imellem min og din Mening. Du, endjkisnt du i alle Ting er mig underlegen 6z), formener at du for denne ene Tings Skyld bsr foretrækkes mig, fordi du har varet hans Qvastor: jeg, om du i alle andre Ting var mig ovei legen, vilde formene, at du for denne ene Aarsag burde afvifeS som Klager. Thi saaledes have vi annammet as vore Fadre, at en Prator bsr vare sin Qvastor i Faders Sted, at der ikke kan findes nogen enten retmassigere, eller vigtigere Aarsag til den nsieste Forening, end Forbindelse som Loddet, som Provindsen, som Pligt, som Selskab i offentlig Embede knytter. Om du derfor endog med Nette kunde anklage ham, san kunde du dog ikke, da han havde varet anseet af dig som en Fader, gisre der uden at overtråde et Barns Pligt. Men da du nu, foruden det at du ikke er bleven fornarmet af ham, bereder dig paa at fore din Prator i Fare, faa maa du nsd- vendigen bekiende, at du straber at yppe ham en uretfardig og uklarlig Krig. Thi for hint Qva- sturs Skyld bsr du beflitte dig paa at gisre Rede for, hvorledes du som har varet hans Qvastor, 62) Uden Bebrejdelse, d. e., uden at have faaet Lov til at anklage din Qvastor, hvil- ket kun vilde volde dig Bebreidelse. 6z) Underlagen — jeg vover dette Ord for det modsalte Ords Skyld. kan komme til at anklage ham; men du bsr for den samme Sags Skyld ikke forlange, at Klagen overdrages dig frem for Andre. Der har nasten aldrig varet Spsrgsmasl oni, hvem der skulde anklage, at jo den der havde varet Qvastor, var bleven afviist. Derfor fik hverken L. Philo Lov at sagsege L. Servilius eller Aur. ScauruS at ssge L. Flaecus, eller Ln. Pom, pejus 64) at ssge Tit. AlburiuS. Ingen af disse blev afviist for Uvardighed, men man vilde ikke, at Lyst til at overtråde Collegialforbindelse skulde faae Kraft ved Dommernes Myndighed. Den omtalte Cn. PompejuS havde samme Strid med C. Julius som jeg med dig. Thi han havde va- ret Albutius' Qvastor, ligesom du VerreS'. Ju- lius var bemyndiget til at klage, derved at ligesom jeg nu ombedet af Sicilianerne, faa havde han paataget sig Klagen efter Sardernes Vegiaring. Altid har denne Grund gieldet mest, altid har dette varet den smukkeste Aarsag til at klage, naar man for BukidtSforvante, foren ProvindseS Velfard, for fremmede Narioners Fordele underkastede sig Fjendskaber, udsatte sig Farer, anvendte Tieneste, Flid, Msie. 20. Thi dersom deres Grund er antagelig, som ville havne egne Fornarmelser, omendskisnt de deri tilfredsstille deres egen Forbitrelse, ikke see paa StalenS Fordele: hvor meget smukkere er den Grund, der ikke bsr synes alene antagelig, men vgsaa at fortiene Tak, naar man uden selv at ha- ve lidt nogen Fornarmelse, reres af det romerske Folks Bundtsforvandters og Venners Sorrig og 65) Cn. pompejus med ? lnavn Skrabs Fader til Pompejus den Stor?. 128 Forurettelser? Der var nylig den meget brave og redelige Mand L. Piso, som forlangte at lagge Sag an imod P. Gabinius, hvilket ogsaa Q.. Ca- ciliuS begiarede, og foregav, at han havde gamle Fjendskaber, som han alt for lange siden havde indladt sig i at havne. Her gialdtdels PifoS Myn- dighed og Værdighed meget; dels var hans Sag den retfardigste, fordi Achaerne 65) havde valgt ham til deres Sagforer. Thi da Loven om uret- færdig Oppebsrsel er giort for at beskytte det romer- ffe Folks Bundtsforvanter og Venner, saa er det ubilligt, at den ikke holdes for den dueligste til at paadrive Loven, som Bundtsforoanterne helst have villet, skulde fsre deres Sag og forsvare deres Velfard. Vor ikke det som roses mest naar det omta- tales, ogsaa synes bisaldsvardigst og billigst? Hvilken Tale er da smukkere, hvilken herligere: jeg har anklaget den, hvis Qvastor jeg havde va- ret, med hvem Loddet og Forfadres Vis, med hvem Guders og Menneskers Dom havde forbun- det mig ?—eller denne: jeg har anklaget efter Alieredes og Venners Vegiaring, jeger udvalgt af hele Provindsen til at forsvare dens Rettighe- der og Formue? Kan nogen tvivle om, at det er smukkere at anklage for deres Skyld hos hvem du har varet Qvastor, end at anklage den hvis Qvastor du har varet? De stsrste Mand i vor Stad, i dens beste Tider, ansaae det for den stsr- ste SEre og anstandigste Forretning for sig, at afvarge Fornarmelser fra Venner og Clienter, fra fremmede Nationer som vare i det romerske Folks 65) Hvilken Provinds P. Gabinius havde ad- m'inijireret. Skyts, sg forsvare deres Eiendomme. Hin M. Cato, den Vise, en m.get stor og klog Mand, ha« ve vi hsrt, har underkastet sig svare Fiendskaber for de Spaniers Skyld hos hvilke han havde va« ret Consul. NyS 66) vide vi at Cn. DomitiuS har lagt Sag an imod D. SilanuS for en eneste Mands Kornarmelser, SLgritomarS, som«havde varet hans Faders Ven og Fortrolige. 21. Heller ikke har nogen Ting giort storre Ind- tryk paa fletre Mennesker, end denne ForsadreneS Skik, som efter et langt Mellemrum er bleven optaget igien og fornyet: al man har bragt VundtS- forvanters Klager til en ikke den uvirksomste 67) Mand, som med Redelighed og Flid synreS at kunne forsvare deres Velfard hvis Sag han havde paataget sig. Dette frygte disse Folk, det gior dem forlegne, det see de ikke gierne indssreS; eller naar det har varet indfort, at det fornyes og op- tages igien; de tanke at dersom denne Skik lidt efter lidt griber om sig, saa vil Love og Retter- gang blive forvaltede af de smukkeste Folk og tap, perste Mand, ikke af uerfarne unge Drenge, eller saadanne Vendekaaber 68) som denne. 66) LTys. Nemlig for zo Aar siden. 67) Ikke den »virksomste LNand. Da man naturligvis maatte falde paa at troe, at han skildrede sig selv, saa har han beflit, tet sig paa at udtrykke sii med storste Be« jkedenhed, saasom en ikke uvirksom Mano, syntes at kunne: Redelighed og Flid, hvilke Dyder man er villigere at til- staae Folk, end Vittighed og Forstand. 68) A . Janus Aars, fsdt i Christiania 1778- Den,20de. Matthias Kragh, fsdt i Fridericia 1777. ttaucZ illau6. Ioannes Garman, fsdt i Talvig Prastegaard i TrondhiemS Stift 1780. I.au6sb. Den 21 de. GeorgiuS Isrgenfen, fsdt i Colding 177Z. 6a^>i1is. Iacobus Thomfen, fsdt i Hertumdsmmet Slesvig 1777. I^auciab. Den 2zdc. Nicolaus SeverinusRosenkilde, fsdt i Kirkebye« Wive i Viborg Stift 1777. Uau6iI1auci. R 2 I Z2 Janus Dons Kaarsberg, fodt i Aarhuus 1779. >?On cnnremn. Sev-r-'nus Breder, fodt i Bergen 1778. I^u- (Zadilis. In Nclem protocoUi Lruclcer. VI. Anmeldelse af en nye Udgave i Tyskland af de gamle Klassiker. Boghandler G^sche i Leipzig, som ssal eie et af de fuldkomneste Bogtrykker - Officiner i Tyssland. og selv vare en Mand af den smagfuldeste, libe- raleste og af sand Patriotismus besielede Tanke- maade, har allerede over for z Aar siden ladet be- kiendtgiore, at han vilde udgive en Rad eller FFlgeafde gamle Klassikere, og forst de romer- ske, i de eorrecreste Texter, med de hensigtsmæs- sigste Anmarlninger, og i den eleganteste Tryk. Noterne siulle dog for den største Deel have Hen- sigt til at bekomme og forsvare de i Texten valgte Lasemaader, og udgives sor sig selv. Enkelte Ords Fo'..!au'ng og hvad mere der hensores til Inter- pretation. anseer man for ovnflodigt for de Lasere hvis Tarv man har hast til Hensigt v-d dette In- stitut ; man hielper kun paa Textens Forstaaelig- hed ved passende Indledninger, Indholdsangivelser, ogsaa ved en paa den hsiere Kritiks Grundfatnin- ger bygget Bedsmmelse af enhver Skribents in- dividuelle Karakter, Aand og Maneer. Men Noterne leveres i et Vind for sig selv og sattes ikke under Texten. Bestyrelsen over dette hele Foretagende hav- de Oberconsistorialraad B^ttiger i Weimar paa- taget sig, fra hvem ogsaa den fsrste Bekiendtgis- relse derom i Iutelligentsbladet til alg. Lileratur- Zeitung sor z Aar siden ffrev sig. Men da denne Mand ved en Mangde egne Arbeider og Forrer- tiingcr er bleven forhindret fra at vedblive Besty- relsen uden dog at frasige sig at medvirke til Insti« tutets Fuldssrelse; saa er Hovedbestyrelsen over- draget til Prof. >Lichfta?dt i Icna som ved et nyt Program under 28 Novbr. izoo har igien« taget Hr. Bottigers Bekiendtgiorelse, eg indbudet enhver som foler Lyst og Kald hos sig til at paa- tage sig nogen Deel af det Hele, at indlade sig i Brevverling med ham derom. Af enhver Klassiker skal udkommets Udgaver af sorssiellig Tryk og Format: en i Median Oc« tav paa Velinpapir, omtrent i Format og Tryk som den Bruntiffe Virgilius, en anden med min« dre Tryk i Lommeformat, dels paa samme Papir, dels paa hvidt Trykpapir, den sidste bestemt til de Fartigeres og Skolernes Brug. Til de elegante Udgaver ffulle ogsaa komme Prydelser af Kobber- stik og Tegninger af tysse Konstnere i og udenfor Italien. Bindene med Noter trykkes blot sor hine stsrre Udgaver i Medianoctav; men Indled- ninger, Indholdsangivelser og de fornødne Oplos- ninger af vanffelige Steder komme ogsaa uforkor- tede og uforandrede til i de srnaa Ildgaver i Lom- meformat. Ferresten forsikres derrstorste Omsorg for Trykkens Feiifriehed i begge Udgaver. Ieg haaber, jeg tor giore mig Regning paa, at det vil vare Elffere af Landsmands Fortjenester og af Fadrenelandets ?Sre, kiart at erfale, at min Son Prof. Torkel Baden i Kiel er gaaet ind i dette Institut fom Medarbeider, og har ved Hr. Prof. Eichstcxdts Mellcmhandling overladt sin Leneca l'ra^icus til bemeldte Hr. Boghandler (.^esche, som har tilbudet ham saa anstandigt et Honorarium, at han er i Faid med ar indgaaeen formelig Contract med ham, hvorved han forbin- der sig til at levere ham til sit Institut ikke alene en correct Tcxt af Seneca, men ogsaa sin hele kritiske Apparatus, som bliver trykt for sig selv uden Text. En Deel deraf fial levercs,'til Nytaar i8sz, en Deel til Paaske 1804. VII. -- s- A Anledning af et i denne Journals iste Hefte for 1800 indfort Kongl. allernaadigst Nescript til Consistorium, hvorved befales, at der ved Besæt- telsen af de philologiske Pladser paa Collegierne og Uddeling af de philologiske Stipendier, bor isar tages Hensyn paa det philologiske SeininariumS Alumner, ere de ncrrvcrrende Patroner for Ehler- senS Collegium indkomne med folgende Forespsrgsel: Til konsistorium! Aorst for gandffe n>.?elig er 06 — ved Tilfcrlde som ikke interessere Csnsistorium — kommen til Sigte et Kongeligt allernaadigst Reseript af 24 Ianuari f. A., som befaler Consistorium, ved Besættelsen af de philologiske Pladser paa Collegierne, isoer at tage Hensyn paa Seminariets Alumner. Endssisnt vi nu ingenlunde tvivle paa, at Consistorium jo af sig silv skionner, at denne Be- faling ikke kan strcrkke sig til andre Collegier end dem hvis Besættelse ashcrnger af Consistorium, og altsaa ikke vedkommer Elersens.Collegium, hvis Alumni udnavnes, ester Forslag til Consistorium, as os som funZstorum nærmeste Blodssorvandte og k denne Qvalitet af Consistorium selv erkiendte som ?. r. ncrrmest berettigede til at foreflaae oq indloegge saavel de philologiske som andre Viden.- staders Alumni: Saa hivs vi dog, for med dests storre Tryghed at kunue gisre vore Forstag til Pladsernes Besættelse, ikke vildet undlade at ytre for Consistorium vor Mening om dette Kongelige Nefcript, hvilken vi ikke tvivle paa, er den sam- me som dette crrede Collegiums. Derhos vi dog ikke va-are os vcd, meget mere gisre os det til en selvvillig Pligt, naar philologiske Pladse paa Elersens Collegium ere ledige, og ikke Hensyn til kun^atorum Familie, eller andre Betragtninger kunde have bestemt os fvr en anden duelig Com. petent, da at foreflaae saadanne Candidater, som af Seminariets Foresatte maatte anbefales 06 som de dueligste til at opfylde Stiftelsens Hensigt. Kiobenhavn den 20 Zanuari 1801. I.o>veno'l'n. ^gc. Da Consistorium under 12 Febr. nastefter tilkiendegav ovenmeldte Patroner, at det ikke kunde ansee sig befoiet til at handle anderledes i Hensigt til Elersens Collegium end til de andre Collegier; saa tilffreve de det KonZl. danske Cancellie under 19de s. M. saaledeS: Underdanigst p. M. I?lnledning af detKongl. allernaadkgste Nescript til Rector og ProfessoreS ved KisbenhavnS Uni. versitet cle 24de Zan. 1800, have vi til- skrevet Consistorium saaledeS som vedlagte Copie udviser; men da vi af Sammes ligeledes herved fslgend? Svar under 12 Febr. d. A. erfare: at Consistorium ikke anseer sig besoiet til ar handle anderledes i Hensigt til Elersens Collegium, end !Z4 til de andre Collegier ved Academiet, saa finde vi sornsdent til vore formentlige Rettigheders Ved- ligeholdelse underdanigst at forestille for det Kon- gelige danske Cancellie: 1. At da ElersenS Collegium er det eneste af Collegierne ved Universitet der ikke staaer under ConsistorietS Denominations Net; men at denne Net som enhver anden ar- vet EiendomSrettilhsrer oS som ?un6aro- lum nu levende ncrrmeste BlodSforvand- te; saa troe vi, naar Cancelliec bliver op- lyst om denne Omstandighed, at Samme da Selv vil ansee dette Collegium udeluk- ket fra ovennavnte allerhoieste Befaling. 2. Da dette Kongelige allernaadigste Rescript blot er ril Rector og ProsessoreS ved Kis- benhavns Universitet, hvis Denomina- tiensret, som ovenfor er viist, ikke strakker sig tildelte Collegium, men tilhsrer os som private Mand, saa bsr vi ikke anta- ge, at herved skulde kunne udledes nogen Hensigt til at gisre er Indgreb eller Ind- ffrankning i vore retmassige Besiddelser. Efter saaledes underdanigst at have forestillet disse saa talende og indlysende Grunde for vores fri Disposition over Denominationen til Eler- senS Collegium, d.age vi aldeles ikke i Tvivl, at det Kongelige danffe Cancellie kunde vare af nogen anden Mening, hvorom vi udbede os et be- hageligt Svar. Vi ville i svrigt ikke undlade at give Can- cilliet det samme Lofte, som vi have tilsagt Con- stsiorium, «t naar ingen af Familien eller udmar- kede duelige Subjecker have meldet sig til de ledige philologisks Pladser, da at tage vedkommende Se- minariets Foresattes Anbefaling i fortrinlig Be- tragtning. Kisbenhavn den 19 Febr. istOi. underdanigst. Til Det hsi Kongelige danske Cancellie. Derpaa fulgte Cancelliets endelige Resolu^ tion saaledes lydende: P. M. Under 19de Febr. sidstleden har Hr. Comman- deur-Capitain og Hr. Professor forespurgt: om det Kongl. Rescript af 24 Ian. f. A. til Rector og Professorer ved Kisbenhavns Universitet, be- traffendc: at der, ved Besattelsen sf de philolo- giffe Pladser paa Collegierne, og ved Uddelingen af de philologiffe Stipendier, iscrr ffulde tages Hensyn paa det padagogiske SeminarieS Alum- ner, ogsaa er gieldende for EhlersenS Collegium. Til Svar h.rpaa ssulde Man ikke undlade herved tjenstligst at melde: at, da Rescriptet ikte gier nogen Undtagelse i Hensigt til EhlersenS Collegium, og Universitetets Fundats Cap. 6. §. 2, No. 10, i Henseende til de Stipendier, hvor Familier har DenominationSretlighkd, foreskriver famme Om- gang, som med andre Stipendier, ligesom Hans Majestat ogsaa er fuldkommen berettiget til at be- fale, hvorledes de Subjecter ssulle vare qvalifice- rede, som fortrinligviis med Stipendier ssulle un- derststteS, f«a vil bemeldte Kongelige Rescript ogsaa blive at anvende, som Regel, ved Plad- sernes Besattelse paa EhlersenS Collegium, naar ved indtruffen Vacance ingen af Familien, der efter Fundatsen, frem for alle andre er berettiget til dette Stipendium, melder sig. Det Kongelige danske Cancellie, den 2 Maj i go i. klolcks. Loldid'inlen. Keierten. ?e«56erlsn. L0I6. kloni'scZ. I-snZe. Til Hr. Commandeur-Capitain I^on-enorn. og Hr. Professor ^acob LscZen. Vlll. Forberedelses - Examen. torsdagen den 25 Juni 108 r fremstillede sig til Forberedelses-Examen for Jurister (Lonrad ^.ooft, som erholdt Caracteren: scimilsus. Den 15de Juli s. A. til samme Examen Ishan de Vvindt Schmalz, som ligeledes er- holdt Carackeren ^,6millu5. Den 5te August s. A. fremstillede sig til sam- me Examen Baron Adam Ditlev tVedell, som blev erkienbt sclmillus cuin laucle. IX. Magister - Promotion. Den 2ide August d. A. forsvarede Hr. Hans B^chman Melchior, Lcrrer i Mathematik og Physik ved Herlufsholms Stole, tilligemed sin Respondent B. C. L. Msller, for at erlange den hsieste Vcrrdighed i Philosophien, sin Disputats: com^aiario inter commocZg or Rdlr til aarlig Understottelse for sårdeles Trangende, eller til det saa kaldte extra- vrdinaire Stipendium. Svar^ Tik crrbedig Giensvar paa Deres Hsicrdle og Velbyrdigheds årede af 12 Juni d. A. ffulde jeg ikke undlade ar forsikre, jeg gierne giver mit Bi- i z6 fald, at ^lumnmum oicllnariolum Antal for- ces til zo, iscrr da CapitalenS Forsgelse tilsteder det, og for narvarcnde Tid anvendes saa meget til det ertraordinaire scheelffe Stipendium. I Henseende til det der anvendes til 6ilpu- rgnrez, indstilles til Deres og de andre Hr. Pro- fessorers bedre Overvejende, om samme kunde gives til den 8tu6io5uz som skrev den bcste Afhandling i det theologiffe eller filosofiske Fag pna Latin. Findes samme saa vel skrevet, at den sortiente at trykkes, m.ia Omkostningerne udredes af de scheel- ffe Stipendiers FondS Renter, om end i dette Aar 8tipen6isi'ii ext!'2or6in!n-n deres Antal ffulde indffrankes, som narmere vil komme an paa de Hrr. ProsessoreS Vedommelse. Til Slutning ffulde jeg udbede mig den God« hed at overlagge med de ovrige Hrr. Professorer en Maade hvorledes man ffulde kunne komme ester, om nogle af de som ere indskrevne til det ordinaire Scheelffe Stipendium ere dode, eller have forladt det Forsat at studere, da ingen Anmeldelse om faadant hverken til mig eller Ephorus bliver givet. Slagelse, den 25 Juni 1801. Scheel. XI. Kongelige Rescripter og Cancellie-Breve. Kongelig Nescript af 7de November 1800 saa- ledes lydende: Vi Christian den Syvende :c. give Eder hermed tilkiende, at Vi allernaadigst have fundet for godt at udnavne, ligesom Vi og herved udnavne og beskikke 06 elffelig Regiments Lhirurg og Prosector Michael Skielderup, som har de udi Indfsdsretten fastsatte Egenskaber, til at vare det medicinske Fakultets Adjunct for Anatomien og Physislogien, med Behold as h.ins Prosector Lon, samt ligeledes Os elffelig Doctor Medicina ^)le Hieron)>mus Munster og Magister Hans Chri- stian ørsted, som ogsaa have de udi Indfods- retten fastsatte Egenskaber, til at vare bemeldte medicinske FacultetS Adjuncter begge uden Lon, den fsrste for,Physik med speciel Anvendelse paa Lagekonsten og hvad Fag ham ellers af Universite- ters Patron maatte overdrages, den anden for mareiia meclica og kliarmsceuci!?. I ovrigt forbeholde Vi oS narmere at be- stemme AdjuncterneS Stilling til Professorerne, og i hvad Forhold de ffulde tage Deel i disses Em- beds Forretninger. Derefter I Eder ?c. Det danske Cance!!ieS P. M. af 11 te Fe- bruar« 1801 til Consistcrium: Da det i alle Hen- seender befindes at vare passende, samt overeen- stemmende med god Orden, og med Universitets PatronatS Vardighed, atsaavel Consistoriets som de enkelte Faculteters Betankninger og Erklarin- ger indsendes hertil igiennem Patronatet; saa skulde man tjenstligst anmode De Herrer Rector og Professorer, behageligen at ville, i Overeenstem- melse dermed, fee det fornsdne for Fremtiden fra deres Side iagttaget, ligesom man ogsaa derom i Dag har tilskrevet H. D. Hertugen af Augu- stenborg. Det Kongl. danske CancellieS Skrivelse as 28 Marti igoi faaledeS lydende: HanS Kongl. Majestat har under Gaars Dato behaget aller- naadigst at resolvere saaledeS: "Da de academiffe Borgere ved Kiobenhavns Universitet have ytret det Bnske at tage under narvende Omstandigheder virk- fem Deel i Stadens Forsvar, og ere end« videre dertil opfordrede af Vor Elffelige Ssn, Hans Kongelige Hsihed Kron- prindsen, saa ville Vi, ikke allene aller- naadigst bifalde ar disse kiakke unge Mand udgiore et sarssilt Korps bestemt til Sta- dens Varn, som ffal kaldes: Rronprindsens Liv-fatloli'5 lin^vX ^artez ved Lxamsn sr- tium Lc pl^ilolo^ico. "Instrux for Kiobenhavns Universttets n- IQ §. I Consistorio foretages Sagerne udi den Orden, som de dem af Rector givne Nummere ud- vise; og stal Ke5eien6aiiu5 fsrst, forend der i en Sag voteres, foredrage Consistorio Sagen med alle dens Omstandigheder, og de cif disse sig frem- 4 5- Som Rector er den, der bestyrer Consisto- tiallagernes ordentlige Gang, saa modtager og han alene de Sager ssm tilstilles Consistorium. 5 S- Naar Rector haver modtaget en Sag, stal han tegne paa samme, ikke alene det Nummer, som viser Ordenen, hvorudi Sagen, i Relation til de andre Sager, i Consistorio vil blive at fore- tage, men endog Dagen paa hvilken Sagen til ham er indkommen. 6 §. Rector tilstiller, uden Ophold, 8ecretario conliliorii de indkomne Sager, paa det denne kan saae dem fuldstandigen extraherede i Proto- bndende rsttioues 6ud!tan6i 5c 6ecic!snc!i, hvor- efter han til Conkttoiii narmere Overveielse fremlagger sin siristligen forfattede Indstilling, hvorledes han formetier, at Beslutningen, saavel c?voacl formalia, som realia, kunde biive at affatte. ri §. Naar denne ^efeien^arii Indstilling er lagt sera, begynder den egentlige Votering neden- fra i den Orden, som de tilstedeværende Professo- rer (Keferendarius med iberegnet) have 8enium i Lonllttorio. — Og maa ingen falde den Vote- rende ind i Talen, medens han voterer, men en- hver stal oppebie den Orden, i hvilken det tilkom- mer ham at afgive sin Mening. 12 §. Naar Voteringen er tilendebragt, affatter Rector, i Overensstemmelse med Stemmernes Flerhed, Beslutningen, som af ham dicteres til Protocollen; og paaligger det, ved denne Leilig- hed samtlige tilstedeværende Lonlilkorialss, men jscrr Ke5ereniZ §. Expeditionen befsrges afSecrerario, som pa- rapherer samme; men den underffriveS af Rector og Keferen6ariu5; dog faaledeS, at denne sidste satter sit Navn i Linien neden for RectorSNavn. iZ5 14 §. Sager af sardeles Vigtighed, og hoorudc Beslutningen kunde anseeS at medfsre nogen Be- tænkelighed, expederes ikke, forend Patronens Mening og Samlykke er indhentet. 15 §. Paa det ikke alene den varende Rector, me« isar hans Eftermand udi Embedet, altid kan have ved Haanden den nsdvendige Underretning om Sagernes Gang og deres endelige Asgisrelse; bor Rector vare forsynet med en af Lonliliorio auc- toriseret Protocol, hvori han under sarskildte Ru- briker anfsrer: a) det enhver Sag givne Num- mer. K) Sagens Hovedtitel etter hvad den an- gaaer. Naar c) den til ham er indkommen, 6) sendt til Vedkommendes Erklaring og kommet til- bage, e) tilstiller 8ecreraiio for at extrahereS, s) sat i Circulation og derfra kommen tilbage, tz) sendt R,efsren6al io, k) foretaget i Consistorio, oz endeligen naar i) expederet. Denne Protocol haver enhver fratrædende Rector at forevise Universitetets Patron, fsrend han overleverer samme til sin Eftermand. 16 §> Da Universitetets Patron ei bsr vare uvi- dende om hvad der, betraffende Consistorial-Sa- ger, forhandles og afgisreS i Consistorio, saa haver Lscretariuz, indcn Zte DaZ-e efter ethvert Lou- Morn Holdelse, at tilstille Patronen en Indbe- retning af Sagerne, hvilken Indberetning affat- teS i Form efter vedlagte Schema. Og have I paa det nsieste at iagttage og overholde de i foranserte Vores Instrux fastsatte Forholdsregler. S 2 ?4<> Derefter I Eder allerunderdanigst have at rette. Befalende Eder Gud. Skrevet i Vor Kongelige Residemsstad Klobenhavn den Zde Maj 1801. Under Vor Rongelize Haand og Segl. Lkrriiian kv. 8.) I^loltke. Olbiornlen. t(eier1en. kecZclersen. Lolcl. Zerem'zilm! patron!Skrivelse af 15de Maj. Det har behaget Hs.Kongl. Majestcrt under Dags Dato at udnavne Professor M. Vahl til Profes- sor Lotanices ved KiobenhavnS Universitet i den tit Forstander og forste Lcrrer ved Veterinarskolen beskikkede Prof. Wiborgs Sled, og ar tillcrgge ham en Lsn af 500 Ndlr. som af den Kongl. Casse ssal udredes. Hvad hans Forhold til den botaniske Have angaaer, saa har H. M. aller- naadigst forbeholdt sig deSangaaende ncrrmere^ at bestemme det Fornodne. End videre har Hans Majestcrt befalet solgende: Da det i Betragtning af hidtil vcrrende Pro« fessor doranices Professor Wiborgs udvi- fie Kundskab, Flid og Talenter vil vcrre gavnligt for Botanikens Studium, at han vedbliver at holde offentlige Foredrag over denne Videnskab, saa modtage Vi wed allernaadigst Velbehag hans Tilbud at vilde holde Forelæsninger over Bota, niken og iscrr den anvendte Deel; og skal han vcrre berettiget til i Universitetets LectionS Catalog strax ester kroteL'or do- tIn.css at anmelde de ForelcrSnmger han hver Gang agter at holde, dog uden ar kunne vente ved Universitetet nogensinde at erholde Lsn. Jeg skulde i Folge Heras anmode Eonsistorium at bekiendtgiore Vedkommende det Formdne, paa det de botaniske ForelaSninger snart maatte kunde anmeldes og begyndes. XII. Indbydelse til Subskription paa en Over- sættelse af Lvewnil L-x- s^ies. Da jeg var i Arbeid med at overscrtte Lacitus, blev jeg ofte foranlediget jtil at see mig om H06 hans Tidsaldrende Svetonius Trcnqvillus, naar jeg enten sogte Oplysning om en og anden Omstandighed i en eller anden romersk Keisers Hi« storie, som ingen af disse samtidige Historieskrivere ester sin Plan syntes at have kunnet sorbigaae, eller naar jeg af SvetoniuS, hvis Reisere den Alt sorterende Tid der har berovet 06 saa man- ge Stykker af TaeituS, mere har ffaanet, t.rnkce at supplere hvad der mangler hos den forste. Saa- dant et Supplement som indeholder en Beretning om NeroS Endeligt, har jeg meddeelt ved Enden af Annalerne udaf Svetons Nero. Ved denne Sammenligning blev jeg mere end een Gang sat i Forundring over den Forffiel, jeg oste blev vaer imellem begge Historieskriveres Beretninger om de samme Keisere: en Forskiel som ikke allevegne lader fig forklare af Vegges me« Ket ulige Plan, i det den ene som lovede L.ev- netsbestrivelser, maatte nodvendig tage mange Detailler med, som den anden hvilken det var mere om et Malene i det Hele at giore, hvori en, hver Tids Statsforfatning kunde giores anskuelig for Fantasien, kunde gaae forbi; heller ikke af begge Forfatteres ulige Genie og Stiil, men en Fvlskiel fom maa forklares deels af de ulige Kil- der de begge have ost af, deels af den ulige Maade de have brugt dem. Disse Kilder maae nu have varet hvilke de ville, faa befluttede jeg allerede den Gang, naar jeg var sardig med Tacitus, at levere mine Lasere en Oversættelse af Svetonius' Rejsere, paa det at de kunde sammenligne begge med hinanden og uddrage sig Resultater frugtbare for deres Reflexion over Aarsagerne til det magtige romersse Riges Forfald, som disse Historieskrivere saa levende ha- ve stillet for Fine, og som for alle tankende Men- nester beholde deres Vigtighed, saa lange Mindet af.det romersse Folk er til. Det som bestyrkede mig i dette Forsat, var deels den Hvile og Lettelse jeg beredte mig selv i denne lettere Skribent, efter det svare Arbeide jeg havde haft med Tacitus, hvis Indhold jeg ikke alene maalte ssgeat fatte, men ogsaa, saavidt mine Krafter og Modersmaalet tillod det, at udtrykke hans Tanker og Stiil, da derimod Svetonius er den tydeligste, javneste og fra sin Tidsalders Pra- tension paa KIsgt og Vittighed frieste Skribent man kan tanke sig; deels den Tak jeg troede at indlagge mig hos mine ustuderede Landsmand ved at levere dem i Svetonius ben populareste Histo- rieskriver jeg kiender, i hvis Låsning ogsaa de der havde fundet Tacitus alt for anstrangen.de og Tan. kekraften angribende, kunde finde Lise og Hvile. Th. ligesom jeg med Ernest' holder Lvetomi i den latinske Original for en af de mest passende Skoleboger, og — det vare sagt i Paren. thes —mere passende end Julius Casar's Comme«, tarier, ikke alene for Historieskriverens simple, fattelige og paastandsfrie Foredrag, men ogsaa for den Mangde af romersse Antiqviteter af de for. ssialligste Slags, religisse og borgerlige, private og offentlige som hans Låsning bibringer Ungdom, men; saa anseer jeg en Oversattelse af hans Kek. fere for de,r populareste Låsning for oplyste Folk som ikke ere Larde, men dog overbeviste om Nyt- ten af de Gamles LaSning. I den Tanke har jeg oversat hans Casares, og agter at give dem i Trykken til nastkommende Nyaar. Dem som inden den Tid tegne sig som Sub. skribenter enten hos mig selv eller hos Boghandlere i og uden for Hovedstaden, som Subseriplions. planer vorde tilstillede, leverer jeg Arket paa Tryk. papir for z tz; paa Skrivpapir aftrykkes ikke flere Exemplarer end de som forlanges, og kunne ikke leveres ringere end 5 tz Arket. Kisbenhavn den 18 Septbr. 180?. Iac. Baden. Xlll. Til Pnblicum! Aa dets Ripbenhavnste Universitets saavel indvortes som udvortes Form og Indretning er paa denne Tid underkastet idelige og daglige For- andringer; men disse Forandringer, som sadvan- tigen bestyrkes ved Kongelige Forordninger og Re- sniMr, strax pleie at bekiendtgiores- i Collegial- 142 Tidenden, hvor de langt for kunne faae Sted end i Universitets--Journalen : saa finder jeg en Universitets -Ioilrnal efter min Plan for nar- varende Ti) langt mindre nsdvendig og nyttig, end den maajke var det i Aaret 179Z, da Konge- lige Nescripter og Cancellie-Breve som blot angik Universitetet, lagdes hen i Consistoriets Archiv, hvorfra de sielden kom for Dagen, indtil jeg ioven- meldte Aar begyndte at give dem Sted i Kisben- havns Universitets-Journal, og derved drog Uni- versitetet ud af det Msrke som det mistanktes for indtil ben Tid aj holde sine Handlinger i- Hvad det ovrige Indhold af Universitets, Journalen angaaer, hvori jeg selv kan have mere Deel, da tilsiger mig min ustadige Helbred tilli- gemed min tiltagende Alderdom, at unddrage mig fra alt frivilligt Arbeide som er bunden til en vis Tid, og at indj?ranke mig ttt mine Embedsfyfler og saadanne Arbeider som give mig selv, ved min physisse Uformuenhed til at tage Deel i andre Ad- spredelser, en anstandig Morse og Tidsfordriv. Dertil kommer, al min Son i Kiel, som paa nogle Aar har hiulpet mig med Recensioner over dansse Skrifter, nu selv har faaet Handerne fulde af eget Arbeide; jeg altsaa heller intet herefter kan vente fra ham. Zsg agter derfor at nedlagge Universitets- Journalen med detre Aars Ende, og haaber at kunne forsyne den med et fuldstændigt Register over alle Aarganges specielle Indhold, som jeg venter fra minSsns Dr. G. L.. BadensHaand. Hvad jeg endnu kan have henliggende af egne Ar- beider som vare bestemte for Journalen, fornem- melig af oversatte Taler af Cicero, hvoraf jeg har den for Milo gandske fcrrdig, faa faaer det beroe paa, om jeg ved et langere Liv ffulde see msg op- muntret til at udgive en Samling af Oversættelser as Cicero's Taler, deels dem som have vcrret ad- spredte i Journalen, decls nye. — Snpplemen- tet til den ortografiske Ordbog, hvoraf jeg paa de sidste Tider har leveret enkelte Tillag i Jour- nalen, agter jeg, efter den Opfodring jeg dertil har faaet og modtaget, at udgive samlet, naar jeg faaer bragt det faa vidt som jeg vil have det, da jeg seer det daglig voxe under mine Hander. Kisbenhavn den 18 Septbr. igoi. Iac. Baden. XIV. Doctor-Jubilæum ved Kiels Universitet. Universitetet i Kiel har den 17de September d. A. hsitideligholdt sin Seniors Etatsraad og fsrste Professor i Medicinen Johan Lriderich Acker- manno Doctor-Iubilaum, hvori! det har ind- budet ved et latinff Program, 4re Ark stort, hvis Titel er: ?rolulio luttians copiss me6icoium, yvatenus incle lubli^ium ilki IX. Magister-Promotion . . . sammest. pugestole, en, Skole for Poge eller smaa Dreng?, puster, en, at blase Ziden op med. 'putter" til En, med Begrebet om Le',lighed. "Punkt" nogle deelinere et Punkt, ventelig for- forts af Stammeordet punctum; men e>t har Brugen for sig og stemmer mere over« eens med den danske Udtales Blodhed. "P^gel eller psl'' :c. 2) den Qvantitet af Fsy, dende som rummes i et Palcmaal. "psler, jeg, :c." 2) drikker til Pals. Hefte for iZoi. X. Extract af et Brev fra Prof. Gam- borg som Ephorus for I^amm 8elielisnum ..... san'.mest. XI. Kongelige Rescripter og Cancellie- Breve . ...... S. iz6 XII. Indbydelse til Subskription paa en Oversættelse af 8veronii l'iau- czvilli .... S. 140 XIII. Til Publicum ..... S. 141 XIV. Doctor Iubilaum ved Kiels Univer- sitet .......S. 142 XV. Supplement til den ortografiske Ordbog ......sammest.