K tobenhnvns ll n i v e r s i t e t s j o u r n a l. Niende Aargangs andet Hefte. Kiebcnhavn, trykt hos Directeur Joh. Fred. Schultz. Foriagt af Prof. Iac. Vaden. ------- — . ^ Cicero'S Forsoar for L» Murena. ^See fo'.ste Hefte af denne Aargang S. i? til z^. ^>). 14^ . ^ er ere to Passioner som kunne satte Menneffer i den hoieste Varigheds Grad. Den ene Feltherrens, den anden den gode Talers. Den sicsie sorger sor Fredens Prydelser, den for- sie afværger Krigens Farer. Dog gielde de alidre Dyder meget af sig selv: Netfardighed, Redelig- hed, Bessedeiched, Maadelighed, hvilke vi alle vide, at du besidder i en fortrinlig Grad, Ser. viuS! men nu taler jeg om, hvad Indsigter der ere passende til AEreSposter, ikke om enhver med- fodt Dyd. Alle disse Studeringer rives os af Hander, faasnart Basunen forkynder os nogen nye KngSbevagelse. Thi som en vittig Digter og grundig Skribent siger 68): naar Feltflage for- tyndes, faa forjages ei alene hiin Eders ordrige Klogskab, som I ville have den anseet for, men vgsaa Filosofien, denne Verdens Herskerinde. Alt 68) Han mener Ennius, af hvem Gellius an- forer disse VerS. udfores med Vold, Taleren foragtes, ei alene hiin kiedsomme Snakker, men ogsaa den gode Ta- ler: den grove Soldat elsses, og EderS Studi- um 69) ligger gandffe nedtrykt: De st^ge ikke Lyldestgi^velse ved ?^ettens Vaaben, men ene ved Glavind, som Ordsproget lyder 70). Og dersom saa er, saa tanker jeg Sulpitius! Tor- vet bor vige fer Leiden, Rolighed for Krigstiene- sie, Griffel for Glavind, Skygge for Sol, med eet Ord: den Ting vare den forste i Staten, for hvis Skyld Staten selv er den forsis blandt Sta- terne. Men dette er det, som Cato giver at for« staae, at jeg taler om med alt for siore Ord, og at jeg har forglemt, at denne hele mithridatiffe Krig er fort med siakkels Fruentimmer 70 li). End, 69) Iurisprudentsen. 70) som (Ordsproget l)?der: k Orig inczvit. Ordsproget er ventel'g taget af en gammel romerj? os ubekiendt Digter. 70 b) Den Mening var Julius Casar ogsaa af, som, ester Svetons Fortalling: "da han havde faaet saa let en Seier over Phar- G 5v ffisnt jeg heri er af gandske anden Mening, vil jeg dog ikkun tale kortelig herom, efterdi Sagen ikke bcrver derpaa. Thi dersom alle Krige, som vi have fort med Gråkerne, ere foragtelige, faa maa vi lee ad Manius'CuriuS' Triumf over Kong Purrhus , ad Flaminius over Pi)'!i^pu^>, FulviuS' over LEkolerne, L. Paulus' over Kong Perses, MetelluS' over Pseudo Philippus, Mu- mius' over Corintherne. Men have disse Krige vccret meget vigtige, og de deri erholdte Seier. vindinger meget vigtige: Hvorfore foragtes deasia. tisse Nationer og hm Fiende af dig? Af Hi- storiens gamle Mindesmærker seer jeg, at det romersse Folk har forr en af de blodigste Krige med Antiochus; og L. Scipio som blev Seierherre i denne Krig, deelte AZren med sin Broder Publius, og indlagde sig samme Nos ved at tage sig Til- navn af Asien, som hiin bar i sit Tilnavn as det overvundne Afrika 71). Og i denne Krig viste Latv'S din Oldefaders Dyd sig i en herlig Glands; thi da han var som jea foresriller mig, saadan en Mand som jeg seer dig at vare, saa skulde h-m aldrig vare draget derhen med Scipio, dersom han havde troet, at han vilde komme til at siaaes naces, Mithridat den Stores Son, ide- lig taiede om Pompejus's Lykke, der hav. de faaet sin fornemmeste Bersmmelie lom krigsmand, af at have seiret over saa qvindagtigt et Folk", cui xrceeixua mi- IttiX laus cle tsm imkelli Zenere kotti- um conrixisser. L-lsr Nemlig L. Scipio fik Tilnavn af Scipio Asiaticus, ligesom hm af Afrikanus. med svage Fruentimmer. Heller ikke ffulde Na> det gaaet om Bord med L. Afticanus, for at faae ham til at drage til sin Broder som hans Loite- nant, efter at han selv, ved lidet tilforn at have forjaget Hannibal af Italien, og .kastet ham ud af Afrika og erobret Carthago, havde besrietMe« publiken fra de yderste Farer, dersom ikke denne Krig var bleven anseet for vigtig og farlig. 15. Ja, dersom du ret vil betanke, hvad Magt MithridateS har haft, hvad han har udrettet, og hvad Mand han har varet; saa vil du useiibar. lig foretratte denne Konge for alle Konger som have fort Krig med det romersse Folk. Det var ham, som Sulla, ingen uerfaren Feltherre- ikke at sige andel —ester at han havde "'MU ham i Harniff ved et ulykkeligt Slcv ^ b^.t ham til at overdrage Asien med Ku'g, dog lod fare med Fr-d 73), »agtet han havde den stor- ste og tapperste Krishar paa Benene. Det var 72) Her er formodentlig noget udeladt i Tex. ten. Ved dette Slag mener Ernesti, man maa forstaae et lykkeligt Slag med Mithridats General Archelous i Graken. land, hvorved MithridateS blev egget til at gribe Krigen an med mere Styrke, og at overfalde hele Asien. 7Z) Dette forestiller han oratorisk, som om Sulla havde giort Fred med MithridateS, fordi han frygtede hans Magt. Af Hi- storien veed man, at det var for at kom- me i en Hast tilbage til Italien, og dam- pe det Uveir som havde reist sig imod hai^ »s Marius' Parti. ham som Murena, Fader til vores, ester at han havde tilsat ham paa det heftigste og aarvaagenste, og trykket ham fer en stor Deel tilbage, forlod, uden at giore Has paa ham. Det var denne Kon- ge, so.m, csterat han havde taget sig nogle Aar til at sorstarke sig til Krigen, tog saa meget til i Magt og Diarvhed, at han troede, han kunde soreene Oceaner med PontuS, Sertorius' Trop- per med sine. Og da der til denne Krig vare sendte toCon- suler, hvoraf den ene ffulde forfslge Mitridates 74), den anden beskytte Bithynien 75), saa gik der saa ulykkeligen med den Enes Sager baade til Lands og Vands, at han giorde meget til at udbrede Kongens baade Magt og Navn 76). Men paa Luculs Side indlagtes saa megen Wre, at hver- ken stsrre Krig, eller fort med stsrre Overlag og Tapperhed, kan navnes. Thi da den hele Krigs Styrke havde fattet Posto ved Cyzicum, og Mithri« dates sat sig i Hovedet, at denne Bye vilde blive ham en Dor til Asien, som naar han fik opbrudt og nedrevet, vilde hele Provindsen staae ham aaben; saa bragtes dette i Stand af Lucullus, at vore troeste Bundssorvanters Bye blev forsvaret, og alle Kongens Tropper ved en langvarig Veleiring fortærede. — End hint Soflag ved Tenedos, da FienderneS Flaade med spendte Seil, under de 74) Denne Consul var L. Lucullus. 75) Det var Marcus Aurelius Cotta. 76) Nemlig Aurelius Cotta blev overvundet af MithridareS ved Chalccdon, og Plutarck forkuller, at 6o Skibe bleve tagne ril, ligemed Mandskabet, 4oc>OFodsolk ihiel- slagne, og Cotta selv indsluttct og belelret i Chalcedon. 5r hidsigste Anforere, ssgte til Italien, opblast af Ha.ib og Mod: mener du, det er gaaet af med en liden Dyst og ringe Anstrengelse? Jeg taler ikke om Feltflage, jeg sorbigaaer enkelte Byers Angreb. Langt om lange, forjaget af sit Nige, galdt Mithridates dog endnu saa meget ved Raab og Myndighed, at da Kongen af Armenien havde forenet sig med ham, fornyede han sin Magt ved sriff Vistand og friste Tropper. 16. Dersom jeg her havde at tale om vor Krigs- hårs og vor Feltherres Krigsbedrifter, saa kunde jeg navne overmaade mange og store Træfninger. Men det er ikke mit Forsat. Dette siger jeg: dersom denne Krig, denne Fiende, denne Konge havde varet at foragte, saa ffulde hverken Naadet og det romerske Folk have troet, at det burde taget sig as den med saa megen Omhyggelighed, heller ikke have fsrt den i saa mange Aar, heller ikke til saa stor 8Ere for Lucullus. Ei heller skulde det romerske Folk med saa megen Iver overdraget til Pompejus Omsorgen for at bringe den til Ende; eg af alle denne Mands Feltslags som ere utallige, forekommer mig det at have varet det allerheftig- ste og det som fsrtes med den stsrste Varme, det hvori Kongen selv blev angreben. Men efter at han var undkommen af dette Slag, og havde tager sin Tilflugt til BosphoruS, hvorhen Krigsharen ikke kunde folge ham, beholdt han dog, endog i den yderste Nod, Kongenavnes. Derfor, endssiont Pompejus havde taget hans Nige i Besiddelse, og fordrevet ham fra alle Ky- ster og bekiendte Opholdssteder, fatte han dog saa megen Pris paa denne Enes Liv, at, endjkiont Seieren havde sat ham i Besiddelse af alt hvad han havde varet Eier af, hvad han havde narmet G 2 52 sig'til, hvad han havde giort sig Haab om 77), saa ansaae han dog ikke Krigen for tilendebragt^, fsrend. han havde saaet Livet af ham. — Denne Ficnde er det, du foragter, Cato, med hvem saa mange Feltherrer, i saa mange Aar, i saa man- ge Trafninger have fsrr Krige! hvis Liv af Pom- pejus blev agtet saa heit, endog efter at han var udstodt af sit Nige, at man da forst holdt Krigen for tilendebragt, da hans Dod var forkyndet. I denne Krig altsaa paasiaaer jeg, at Muren« har vist sig som en Officer afrapperste Mod, hs!e» sre Forstand, stsrste Paapassnhed; cg at denne hans Tieneste har giort ham ikke mindre verrdig til at naae Consulacet, eud denne vores 7Z) In- dustrie paa Forum. 17. Men, siger man, da begge segte Precturet, blev Servius forst proclameret som Prertor.— Bliver I endnu ved at handle med Folket, som om dct havde forskrevet sig til, at hvad Plads det en- gang har givet en Candidat i een Herderspost, den samme staldet lade ham i de ovrige? Thi hvad Euripus 79), mene I, har saa mange Bevcrgel« 77) I Orig. ut cum omnia, czvec ills (kli- tliii^sces) tenuerar, aciierat, s^erarat, victoria pcsli^eret—aclire oinnia maa vare forffialligt, ikke alene fta renere, men ogsaa fra l^erare: tenere Inca er mere end s6ne , men s^ire mer? end l'ps- rare ^ oinnia stakker sig videre end loca, dog Figuren taget as lvca. Min s^avel som din. 79) Euripus, et iserr beklendt smalt Sund imellem Eubea cg Boeotien, som var i bestandig Opror. ser, saa store Rystelser, som Folkeforsamlingerne have Forvirringer og stormende Optrin? En eneste Dags eller NatS Mellemkomst forstyrrer ofte Alt, og den almindelige Mening forandres undertiden ved en lille Vind af er Rygte. Oste endog uden nogen aabenbare Aarsag, skeer andet end hvad vi formode, saa at endog Folket undertiden undrer sig, at det er sseet, da dct dog selv har giort det. Intet er uvissere end Almuen, intet dunklere end MennesserS Villie, intet ^usseligere end den hele Omgang med Comitierne. Hvem har trcet, at L- Philippus, en Mand af storste Veltalenhed, Virksomhed, Kredit, Adel, kunde overvindes af M. Herennius? Hvem , at O.v. Catulus med sin fortrinlige Humanitet, ViSdom, Retskaffenhed, af Cn. Manlius? Hvem, at M. Scaurus, en hoist (vrvcrrdig Mand, en ypperlig Borger, den kicrkkeste Naadsherre, af Q. Maximus? Ei alene troede ingen, at dette vilde ssee, men end ikke, da det var sseet, kunde ssionnes, hvorfor dct faale- des var tilgaaet. Thi ligesom Stormvindene oste beverges efter et vist Varsel i Luften, oste opkom- me uforudseet uden nogen vis Grund, af en cg anden dunkel Aarsag, saaledes i dette Folkemsder- nes Uveir, kan du oste ssisnne, ester hvad Tegn det har reist sig; ofte er det saa dunkelt, at det synes at vare opkommet af en Handelse, 1 z. Men alligevel, naar en Grund ffal gives, saa ere to Ting hsiligen savnede i Prerturet, hvilke begge gavnede Murena i Consulatet: den ene. Forventningen af en Ski'oenk og Gave 8^), som 8c>) Saadanne Skiank og Gaver bestode i Theaterspil, Gladiatorl^e, og offentlige var taget til bande ved noget Nye, og ved Med, betlernes Omhyggelighed og Snak; den anden, at de som han i Provindsen, og i sin Legats.Post havde haft til Vidner baade paa sin Gavmildhed og Tapperhed, havde endnu ikte forladt Regimen- terne Zi). Begge disse Fordele har Lykken giemt ham til den Tid, da han ssgte Consulatet. Thi baade var Krisharen, som kom sammen til Luculs Tri- umf, ogsaa Murena behielpelig ved sin Narva- relfe, og den anseelige Gave, man savnede ved An« ssgningen om Praturct, godtgjorde han igien i Praturet 82). Synes dig disse Ting at vare en ringe Hielp til Consulatet? Soldaternes ViUie?—der lige- som den i og for sig selv gialder meget, saavel ved Mangden, som ved den Credit enhver har i sin Sirkel; saa hir isar i et Consulvalg, Krigsfol- kets Stemme megen Indflydelse ogsaa hoS det hele Folk. Thi Feltherrer valges i Consularcomitier, ikke Ordklsvere 8z). Derfor har saadan en Tale Giestebude, som med stor Pragt tilbered- tes Folket paa PrarorenS Bekostning, og hvorved han erhvervede sig ikke saa Stemmer til Consulatet, naar den Tid kom. 81) Vare altsaa endnu i Rom, og kunde give deres Stemmer paa Valgdagen til deres forige General. 82) Han gav altsaa Folket den Gave (see oven- for Note 80) som Prator, hvilken man forgiaves ventede as ham som Candidat til Praturet. 8z) I Hug. veiboium iiuslpretes, Ordtol- 53 megen Fynd: jeg var saaret, og han vederqvage- de^mig: han har delt Byttet med mig: under denne Anfsrer have vi indtaget Leiren, rykket frem imod Fienden: aldrig har han paalagt Sol- daten mere Arbeide, end han har taget paa sin egen Del: han er baade tapper og lykkelig. Hvoe vigtigt tanker du, dette er til at skaffe sig Rygte og Velvillighed hos Mennesker? Thi dersom man anseer Religionen at have saadan en Del i disse Comitier, at hidindtil stedse et Prarogativ-Var- sel 84) gieldet: h'.'ad Under, at det alminde- lige Rygte og Snakken om hans Lykke har gieldet for Varsel hos ham 85). i<). Men om du ogsaa anseer disse Ting for ubetydelige, da de ere de betydeligste, og du fore. ke, som vel er et mildere Ord end detftg har brugt, men dog ventelig valgt med Flid, for at nedtrykke faadanne Compe- tenter som Servius. 84) Prcrrogativ-Varsel, d. e. det Varsel eller Omen, som man log af den TribuS eller Rode, som efter Lodkastning havde faaet Ret til at votere fsrst i Comitt'erne; thi Loddei bestemmede denne Ret, og da Loddet holdtes for at tilkiendegive Guder- nes Villie, saa satte man saadan Pris paa denne Nodes Votering — som deraf kaldtes tril)U8 prTroAtMva — at de andre TribuS gemenlig rettede sig ester den6 Votum. 85) D. e. at man har forklaret den Lykke h^n havde indlagt sig i Krigen, som et Vink as Guderne, at han var den af dem til Consulatet udfeete Person. 54 trakker Civilisternes z6) Stemmer for Krigsfol- kets; saa sat dog ikke saa ringe Pris paa Smagen i halls Lege, og Pragten i hans Theater 87), hvilke begge Dele vare ham til stor Gavn. Thi hvad skal jeg tale om, at Folket og dcu uerfarne Almue finder fardeles stor Fornsielsei Lege? Det er mindre a: undre over, endskisnt det er nok i denne Sag, efterdi Comitler ere for Folket og Mangden. Naar derfor Folket finder Vellyst i LegeS Pragt, saa er det ikke at undres over, at den har gavnet Murena hos Folket. Men der- som vi selv, som baade ved Forretninger hindres fra al Fcrnsielse, og i vor Beffiastigelse selv kun- ne have mange andre Fornsielser, dog finde Lyst i Lege: hvad vil du da undres over den uoplyste Mangde. Lucius Otho, en kiak Mand, min Fortro- lige, giengav Ridderstanden, ikke alene Anseelse, men ogsaa Lyst og Glade 88). Derfor er denne j;6) Civilisternes, i Orig. urkanam sussi-a- Zarionem, Hovedstadsmcendenes — sattes imod luffVaZgrio miliraris. 87) Smagen i hans Lege, og pragten i hans Theater; hvilke begge Ting Mu- renas Modstander foragtede, og ssgte at giore ham latterlig for hos Folket. ZZ) Lucius Otho gav, som Almuens Tribun, for at bringe Ridderstanden i Anseelse, den Lov, at Ridderne ffulle have deres Plads i Skuespil paa de 14 forreste Van- ke ved Orkesteret. Ved denne Lov synes tillige at vare serget for Statens Finant- ser; thi naar Ridderne vilde have og udove dette Fortrin, saa maatte de bevise, Lov som angaaer Skuespillene, ben klareste as alle, sordi denne smukke Stand har ved den tilli- gemed sin Glands faaet sin behagelige Tidsfordriv tilbage. Du kan derfor troe mig: Skuespil for- nole Folk, ikke alene dem som tilstaae det, men ogsaa dem som dslge det; hvilket jeg har fornum, met, da jeg ssgte Consulatet; thi ogsaa jeg har hast Skuepladsen til Medbeiler 89). 20. Dersom jeg, der i tre Dage havde anrettet Skuespil som Wdilis, alligrvel blev sat i Uroe ved Antons Skuespil 90), mener du da, at dennes Sslvtheater 91), som du spotter over, intet skul- de have varet dig imod, da du as enHandelse in- gen Skuespil havde anrettet? — Men lad alle disse at de havde Riddercensus eller zoo Se« stertier; hvoraf fulgte, at naar de ikke havde dem, maatte de lade sig nsie med en ringere Plads. Deraf forklarer jeg, ar nogle Skribenter anfere som Indhold af den Roscisse Lov, at den ogsaa bestemte en vis Plads for Vankerottorer (6ecoc. rores) eller dem som havde sat deres Rid- dercensus overstyr. 89) Det vil sige: jeg har bast Rivaler til Con- sulatet i dem som ved de pragtige Skue- spil, de havde givet Folket i deres Candi- datdage, lagde mange Hindringer for mig, da jeg sogte Consulatet. 90) Denne Antonius var hans Rival til Con- sulatet. 91) Man gik til den Pderlighed af Pragt i de Skuespil, man gav i Candidatdagene, at man, om ikke havde Skuepladse af Selv 55 Ting vare lige: lad Tieneste paa Forum vare lig Tieneste ved Krigshæren: lad Civiliste.ries Stem« mer kunne sattes i Ligning med Soternes: lad det vare dct samme, at have <"^ttet de pragtig- fteLege, og aldrig at hav-mettet nogle; mener du da, at der i Pratet selv ingen Forsk.al har varet imellem di> og hans Lod? Hans Lod var det, fem vi -ue dine Venner onffede dig, at pleie hvori Genstandens Vigtighed ssaffer x^re, Villigheds Uddeling Yndest; hvori en viis Prator som denne var, ffyer Fortornelse vedUpar- tijkhed i at decretere, erhverver sig Velvillighed ved Taalmodighcd i at hore. Et herligt og til Consu- latct forende Vark, hvor NoS for Villighed, Redelighed, Foielighed, siuttes tiisidjt med Skue- spils Vellyst. End dit Lod? — sorrigfuldt, faltFor- hor over offentlig Undersiab; paa den ene Side su'.bt af Taarer og Smudsighed 92), paa den an- den Side af Lanrer og Angivere 93): Dommere maa nodes sammen imod deles Villie, holdes sam- men imod deres Villie. Dommen gaaer en Skri. ver imod — strar har man det hele Laug paa Hal- sen: en Granfieation af Sulla lastes—mange brave Mand og nasten en Part as Staden er for. eller overtrukne med Solvplader, dog be- satte dem med de kostbareste Figurer af Selv, som forestillede de sicldenste Dyr og andre Sieldenheter. 92) Nemlig paa de Besk! ldteS Side, som kom i Netten gradende og i smudsige Klader. Hz) Nemlig paa Klagernes Side, som frem- stillede Angivere mod de Beklagte, og kravede Straf over Forbrydere, tornet. Mulcterne sattes strangt i Processer 94): hvem det staaer an, glemmer det; hvem det smer- ter, hugser det. Endeligen — du har ikke villet modtage no- gen Provinds 95). Jeg kan ikke laste dig for det som jeg har billiger hos mig selv, baade som Prator og som Consul 96). Men alligevel har Provindsen skaffet L. Murena mange gode Venner, tilligemed det beste Navn og Rygte. Paa Vcien udskrev han Rekryter i Umbrien: den Leilighed Staten gav ham til at vise AEdelmodighed 97), brugte han til at giore sig de mange Tribus gun- stige, som Umbriens Provindser bestaae af, og i Gallien bragte han det dertil ved sin Billighed og Aarvaagenhed, at vore Folk 98) inddreve Penge, 94) Mulcterne, d. e. hvad de, der tabe deres Sag, bsr bsde. 95) Nemlig naaren Prator havde fuldendt sit Aar i Magistraturen efter det Lod som var tilfaldet ham, saa kastede han Lod om, hvad Provinds han i det fslgende Aar skul- de administrere, og her havde han isar Leilighed til at giore sig fortient til Con- sulatet. 96) Thi ogsaa Consulerne gik sadvanlig ester Consulatet ril en Provinds som Procon- fuler, endffiont Cicero blev hiemme for de borgerlige Uroligheders Skyld- 97) Maaske, naar han i at udtage Rekruter, forskaanede dem som havde mange Born, eller som havde Foraldre de maatte ssrge for, eller paa andre Maader. 98) Ventelig mener han ved vore Folk Told« forpagterne og deres Vetiente. 56 som de allerede havde opgivet alt Haab om. Du ka»? jeg tanke — gik imidlertid dine Venner tilhaande. Det er sandt, men betank dog dette, at nogle Venners Hengivenhed pleier at tabe sig imod dem, som de marke, foragte Provinser. 21. Sg eftersom jeg har viist, Dommere! at Murena og Sulpitius have varet lig? vårdige til at sege Consulatet, men haft ulige Lykke i Pro- vindsialforretninger 99); saa ssal jeg nu aabenba- rere sige, hvori min gode Ven ServiuS har for- seet det, og sige det i Eders Paahsr, da Tiden nu er forbi ioo), hvad jeg oste har sagt ham i Eeruum, da der kunde gisreS hvad det skulde ver« re ved Tingen ioi). Ar du ikke forstaaer, ServiuS, at ssge et Consulat, har jeg meget ofte sagt dig; og selv i de ^ing, hvou jeg faae dig baade handle og tale nied stort og kiakt Mod, pleiede jeg at sige dig, at du forekom mig mere som en modig NaadS- herre, end som en viis Candidat 102). For det 99) SaaledeS kalder han de Forretninger, en- hver fik i Praturet ved Lodkastning. Sul« pittlls fik lutter ubehagelige Sager at dsm« me i, hvori han ikke kunde undlade at giore sig et stort Parti til Uvenner. Mu- rena derimod fik saadanne Sysseler, hvor« med han kunde skaffe sig Venner og Vel- yndere. 100) Nemlig at gisrenoget til Sulpitius' For- deel. 101) D. e. da Pluraliteten endnu ikke havde btstemt, hvem der stulde vare Consul, ServiuS eller Murena. lc>2) Viis Candidat kalder han den, som har Klogjkab nok til at soge et Embede. ssrfle , drfe Anklagernes Skeak og Trudster, som du pleiede ^ betiene dig af, vise vel en kiak Mand, ^ Folket troer, han intet Haab gis,<-^ hvad han soger, og desvakke tillige han.^„„^ ^er for ham. Zeg veed ikke, hvorledes de^<^, til; men dette er st dse blevet bemarket, ikke ^ ^ ^ men hos Mange: at saasnart en Can^>^ at ville lagge Klage an, troedes han ac ha.. givet Haab om LKreSposten. Nu da! vil du da ikke, man ffal paaanke en lidt Fornaunelse? — Jo tilvisse vil jeg det; men Tiden til at paaanke er ikke Tiden tilatsoge. Den der ssger, isår et Consulat, vil jeg, stal lad? sig ledsage baade ti! Torvet og MarSmaiken med stort Haab, stort M d, stoit Slang. At Candidaten gaaer inqvisitoriss til V.rrlS, staaer mig ikke an, det er Forbud paa Afvisning; ikke, at han heller soger Vidner end Stemmer; ikke, at han truer s-arere end fmig"er; ikke at han bruger Mund, heller end gaaer omkling og complimen- terer: allerhelst da alle nu efter denne nye Mode stryge omkring fra HuuS til HuuS, og af Candi- dalernes Aasyn giette sig lil, hvormegct Haab og Tillid enhver synes at have. — "Seer du, hvor bldrsvet han er! hvor han hanger med Hovedet! han har tabt Modet, han har ingen Tillid, han har kastet Gevaret fra sig." Dette Nygte lober omkring— "veed du han tanker paa en Klage? han vil anstille Inqvisin'on over sine Medbeilere, han leder efter Vidner, jeg vil gisre en anden, eftersom han selv opgiver Haabet". Saadanne CandidaterS fortroligste Venner tabe Modet, lade deres Zver fare, eller erklare, at der er intet me- re ved Sagen at giore ioz), eller giemme deres ioz) I Orig. rektatZm rem zdjlciunc, Jeg 57 Tieneste og Indflydelse til Dommen og Kla« gen 104). 22. Dertil kommer, at Candidaten selv ikke kan anvende al sin Hu, al sin Bekymring og Flid paa Anssgningen; thi han maa desforuden tanke paa Klagen: cn ikke ubetydelig Ting, men snarere den vigtigste af alle. Thi det er vigtigt, at anskaffe dig Midler, hvorved du kan forjage en Mand af Staten, fornemmelig en som ikke er uden Hielp, ikke svag, som forsvares baade as sig selv, og af sine Venner, ja endog af Fremmede. Thi vi sirsmme alle til for at asvarge Farer, og naar vi ikke ere aabenbare Fiender, saa vise vi endog dem som ere mest fremmede for oS, de samme Tiencster og Omhyggeligheder i Hovedfarer 105), som vi skyl- de vore storste Venner. Hvorfore jeg, som af Erfaring kiender Besværligheden baade i at ssge, vg i at forsvare, og i at anklage, hargiort mig den- ne Forestilling: at der til at soge kraves den mest anspandte Opmarksomhed, til at forsvare det om- meste Venskab, til at anklage den ufortrsdenste veed ikke med Vished, om jeg har truffet den rette Mening. 104) D. e. til den Tid, da Sag skal anlaggeS mod Rivalen. 105) Hovedfarer, d. e. Farer som angaae en romcrsk Borgers Caput, eller hans Liv og Velsard. Jeg har troet, jeg kunde for Kortheds Skyld oversatte det Hovedfa- rer, uden at udsatte mig sor den Bebrei- delse, at jeg vilde ansee Romernes (Laput at svare til vores Hoved i de danffe com. xokris med Hoved. Moie io6). Af den Aarsag er min Mening, ak det er umuligt, at den samme til Gavns kan ssvge for, hvorledes en Klage, og hvorledes en Ansog- ning om Consulatet skal anlagges: det ene ere saa voxne, begge Dele ingen. Du har troet, at naar du afveg fra AnsogningSbanen, og henvendte dm Hu til at klage, skulde du kunne gisre begge Fore- tagender fyldest. Men du har taget storligen Feil. Thi hvad Dag er der forlsbet fra den Tid, da du indlod dig i dette Trudselssystem, at du vilde kla- ge, som du jo har anvendt fra Morgen til Aften paa denne Gienstand. 2z. Du har trangt paa en Lov imod ulovlig Ssgen, den du dog ikke manglede; thi vi havde en meget alvorlig af Calpurnius 107). Zmidler- 106) Jeg har oversat dette Sted saaledes, at jeg har igientaget acerrimum ved oKcl- um og ladorem; men jeg maa bekiende, at Meningen er mig ikke ret forstaaelig. 107) Calpurnius Piso skarpede Loven mod Am- bitus, ikke mange Aar for Cieero's Con- sulat, men havde Nod med at faae den antaget, og det skede ikke uden ved igien- tagen Magt. Men da denne Lov endnu ikke syntes strang nok, fornemmelig imod L. Catilina's og Cajus Antonius's Dum- dristighed', saa formaaede Serv. Sulpi- tius Consulen Cicero til at skarpe den ved cn nye Lov, og denne er det, han strar herefter taler om. Saaledes i det mind- ste ssger man at forlige de Steder, hvor Cicero kalder sig Lovgiver af denne Lov. H 58' tid folede man dig, baade fordi du onskede det, og for din Værdigheds Skyld ic>8). Denne Lov skulde maaffe givet din Klage Vagt, naar du hav- de haft en Sagffyldig som var skyldig 109); men din Ansogning 11 o) var den imod. Du har cesset en Haarders Straf imod Almuen; de Ringeres Gemytter bleve derved satte i Bevagelse. Du har asket Landsforvisning imod vores Stand; Naadet feiede dig i dit Forlangende, men ugierne bestemte det ester dit Forslag haardere Vilkaar i Tilfalde, som Alle ere underkastede 111). Ar undskylde sig med Sygdom blev sat Straf paa; derved ere mange bleven fortsrnede, som enten waa arbeide imod deres Sundhed, eller ved ar til- drage sig en Sygdom, give Slip ogsaa paa de svrige Livets Fordele 112). Nu da! hvem har giort d'sse Anordninger? — Han som adlydcde Raadets Myndighed, adly- 108) I Orig. mc>8 Zelius eli Lc voluntgti, Lc ciixnirari ruz>. Det sidste forstaaer jeg saaledes, at da man vidste han vilde soge Consulatet, men tillige at han frygtede for Rivaler, som vilde bruge alle endog ulovlige Midler for at hindre, at hans Arissgnmg skulde faae Fremgang; saa vil- de man ved en starpet Lov mod Ambitus forebygge, at den skulde bruges imod ham. 109) I Orig. nocent-m reum. 110) Nemlig om Consulatet. 111) Han mener, Sygdoms Tilfalde. 112) Ernesti forstaaer derved SEresposter, og antager, at de Dommere som bleve borte i Ambitus-Sager, udelukkes fra at soge SLrespvster.— Men hvor staaer det? bede din Villie, han endelig som aldeles ingen Gavn havde deraf 11 z). Mener du, at det som en stor Pluralitet i Naadet med mit store Bifald forkastede, har varet dig lidet imod? Du har asket Stemmernes Blanding 114), den maniliffc Lovs Forlangelse 115), forlanget at V"dest,Var- 11 z) Han mener sig selv som Consus. 114) Deite vm Stemmernes Blanding forkla- rer Ernesti derom, naar Stemmerne ikke gives efter cenl'us, og Centurierne ikke talles fra forste Classe af, som det plciede at ssee efter Servius TulliuS's Indret- ning, men alle ClasserS og Centuriers Stemmer talles, saa at forst enhver Bor- gers Stemme har samme Krast, dernast at man bliver i Uvidenhed cm, hvem en- hver gav sir Stemme til et Avrighedsem- bede. At dette skulde ssee, havde Serv. Sulpitius forlanget, for at gi'ore Ambi- tus ril I-net, og det er det som Cicero kald r a^varianem ZiatlT, ^i^nitscis, l'ufklnoio, um. 115) Derte siger han som Taler, og for atgio- re Sulpitius forhadt, som havde forlangt, at i Lomilis centuiiuta skulde de ringeste Borgeres Stemmer have den samme Ind- flydelse som de Andre, der i Classernes Centurier stemmede forst. Da dette For- langende lignede det som ManiliuS havde giort, at i comiria tiibuta skulde llkerrini stemme i alle nilzu8; saa ligner han det med den maniliske Lov, og kalder det den- ne Lovs Forlangelse, ffiont Sulpitius egentlig ikke havde kravet denne Lovs For- 59 dighed, Voteringer ssulde gi'sres lige. Smukke, og i deres Vyer og Municipier agtede Folk, toge det meget ilde op , at saadan en Mand havde fug- tet for, at alle Grader baade i Vardighedog dest ssulde afssaffes. Ogsaa har du villet, at de Klagens skulde valge Dommere 116); hvorved Borgernes stiulte Had, som nu bliver ved tause Uenigheder, vilde bryde ud imod de bedste Vor- gereS Velfcrrd 117). Alle disse Ting banede dig Vei til at anklage, men sparrede den for dig til at naae hvad du ssgte 118). Og af alle de Stsd som din Ansogning fik, vi! jeg ikke fortie, at dette var det storste. Men da den meget vittige og veltalende Mand, Hortensius, har derom talt meget med stor Eftertryk; faa er det desto haarde- re for mig, at jeg har faaet denne Plads til at tale, faa jeg, efterat baade Hortensius og Mar- cus Crassus, en Mand af stsrste Værdighed og Flid og Talerevne, havde talt forend jeg, jeg da til allersidst, uden at faae nogen vis Del af Sa- lcrngelse eller navnet den, men han kal- der kun Sulpilius' Forlangende saaledes, for at giore det forhadt. Thi den mani. lisse Lov var de Store meget imod, fordi den giorde jibeitini lige med in^enui, faa at deres Yndest ikke mindre sogteS, end de Andres. li 6) Disse Dommere kaldtes jucZicez ecZiticii. 117) Naar de nemlig kunde give de Sagssyl- dige saadanne Dommere, som de vidste vare deres Fiender. 118) D. e. giorde det lettere for dig, at giore Folk ulykkelige ved Processer, men vanske- ligere at erholde hvad du selv ssgte. gen at afhanble, ssulde sige mine Tanker om delt hele Sag. Derfor har jeg omtrent de selvsam- me Ting 119) at tale om, og kommer efter Ev- ne Eders Visdom til Hielp, Dommere 120). 24. Men alligevel, Servius! hvad Skade me- ner du ikke, du har giort din Ansogning, ved at satte det romerske Folk i Frygt for, at Catilina maatte blive Consul, imedens du belavede dig paa en Klage, med Tilsidesættelse af din Ansogning? Thi dig saae de ingvirere, selv mork: dine Ven- ner lagde de Marke til, hvor bekymrede, hvor opmarksomme de vare, hvorbegiarlige for at skaffe dig Vidner, hvorledes du kaldte disse Vidner til- side, hvorledes de der agtede at underskrive Kla- gen, gik afsides: Ting, hvorved selv Candidater- nes Aasyn pleier at synes morkere. Catilina saae de imidlertid fyrig og glad, omgivet af en Skare unge Mennesker, pallisaderet as Angivere og Dolk- mordere, modig baade af Haab til Soldaterne, og 119) De selvsamme Ling, som mine For, giangere have talt om, og som Z allerede have hort. 120) I Orig. occurrcz lspIentiX velirX, hvil- ket jeg maa bekiende, at jeg ikke forstaaer, ligesaalidet som det andre satte i Stedet, nemlig: larierati for sgplentiT. Skat maaske occuiieie 5. v. hede: jeg venter ^ paa Eders vise Dom? fordi, naar han hav- de sagt sine Tanker, var intet tilbage uden Dommen. Min Ssn forstaaer det saa. ledes, at han kom Dommerne til Hielp ved at recapitulere den hele Sag. H 2 6o af min Cossega's 121) —som han i det mindste foregav —Lofter, med en Svarm omkring sig af »retinffe og fusulanffe Colonister 122); i hvilken Skare af de uligeste Menneffeklasser udmarkede sig de, som havde faaet en Rap af den Sullanffe Tids Elendighed 12Z): .Hovedmandens Catili- ^a's Aasyn fuldt as Raseri, hans Fine af Vold« somhed, hans Tale af Overmod, saa det syntes, som om Consulatet var ham saa vist, som om det laae indpakket hicmme hos ham. Murena forag- tede han, Sulpitius regnede han sor sin Anklager, ikke for sin Rival, ham forkyndte han Vold, Re- publiken truede han. 25. Hvad Frygt alle Gode herved bleve satte i, og i hvor stor Fortvivlelse ReMiiken vilde geraa- de, dersom han var bleven Consul, maa I ikke forlange at jeg ffal erindre Eder om: tanker det efter hos Eder selv. Thi I mindes, hvad Ord der rygtedes af denne uqudelige Gladiators, som han ffal have ladet falde i et Msde hiemme hos sig, da han forsikrede, at Ulykkelige intet tro For- svar kunde sinde uden i den som selv var Ulykke- lig: at deres Lsster som selv vare uskadte og lykke- lige, burde Saarede og Ulykkelige ikke satte Tro til: derfor skulde de som tankte at fylde hvad der var sortaret 124), at faae igien hvad de havde 121) Det var Cajus Antonius, som var mis- tankt sor at ynde Catilina. 122) To Colonier som Sulla havde opretret. 12Z) Som de der isar yndede Catilina, af hvis Revolution de ventede Opreisning for de« res forfaldne Sager. 124) D. e som havde sat til, hvad de havde er- hvervet sig i de sullanffe Tider. mistet, betragte hvad han skyldte bort, hvad han eiede, hvad han vovede: den burde allermindst vare frygtsom, og allermest vare elendig, som ffulde vare Elendiges Anfører og Formand. Da mindes I altsaa, esterat man havde hsrt dette, ar en Raadflutning blev giort efter min forestil- ling, at der ingen Cemitier ffulde holdes den sol- gende Dag, paa det at vi kunde overlagge disse Ting i Raadet. Altsaa Dagen ester, i en talrig RaadSsorsamling, opfodrede jeg Catilina, og be- fol ham at tale om disse Ting som vare mig fore- bragte, isald han havde noget at erindre. Han, som han altid har varet meget aaben, saa undskyldte han sig irre, men lob lige i Kniven og beuendre. Thi saa sagde han: Republiken havde to Kroppe, den ene svag med et ffrvbeligt Hoved 125), den anden starc, uden Hoved: denne ffulde ikre mangle Hoved saalange han levede; tht det havde den forrient as ham. Mangden af Raadet sukkede; dog decreterede det ikke saa alvorligt, som Tingens Ecammelighed fortiente; thi nogle vare derfor ikke kiakke i ar deeretere, fordi de intet fryg- tede; andre, fordi de frygtede. Derpaa udbrsd med en Gladestriumf af Raadet, han som aldrig burde gaaet levende derfra; fornemmelig esterat han saa Dage tilforn, da Cato i der samme Raad havde truet med ar kalde ham for en Domstol, havde svaret denne kiakke Mand, at isald der op, pustedes nogen Brand imod ham, vilde han siukke den, ikke med Vand, men med Adelaggelse. 125) Derved forstod han Raadet og de Store med Cicero i Spidsen, hvilken han for- agtede, fordi han ingen Krigsmand var, eg af Naturen frygtsom. 26°. Bevaget herved, og da jeg vidste, at de allerede den Gang Sammenrottede sortes af Ca- tilina bevabnede til MarSmarken, gik jeg ned paa denne Mark med en stark Vesatning af de kicrkke- ste Mand, og med hiint brede og udmarkede Pant- ser — ikke at det ffulde bedække mig (thi jeg vidste, at Catilina ikke plcier at soge Side eller Bug, mei Hoved og HaiS), men at alle Retskafne ffulde lagge Malke dertil, og naar de saae Consulen i Frygt og Fare, samles for at hielpe og bessyttemig; hvilket ogsaa ffede. Derfore, da de troede, at du Servius! var bleven lunknere i at soge, og saae at Catilina's baade Haab og Be- giarlighed 126) var tiltaget, begave sig straxalle som snskede at afvende denne lllykke fra Staten, til Mur?nas Parti. Og pludseligen bemarkedes i Consularcomirierne en stor Overeenstemmelse i Meninger, isar efter at Andesten var falden paa en god Mand, og som havde meget andet der tale- de for hans Anssgning. Thi da han, foruden sin smukke Fader og Forfadre, havde selv en meget dydig Ungdom, havde sin beromte Generallsite- nants Post, sit Prarorembede, hvori han havde skaffet sig Bifald som retskyndig, Pndest for sine Lege 127) og en aresuld Provinds 128): da han desuden havde sogt med Flid, saa han hver- ken gav nogen ester som truede, eller selv truede nogen: — er det da at undre, at Catilina's plud- 126) Om og til Consulatet. 127) Disse Lege kaldtes munera og vare den kiareste Gave man kunde ssianke Folket. 128) Nemlig den han efter nedlagt Pratorem. bede gik hen at administrere, og hvor han fandt megen Lejlighed at skaffe sig Venner. 6l felige Haab om at faae Consulatet har varet ham til stor Hielp? 27. Nu er mig den tredie Deel af min Tale tilbage, om Beskyldningerne for ulovlig Sogen, som af dem der have talt for mig, ere nsie gien- nemgaaede, og af mig skal giennemgaaes paa nye, efterdi Murena saa har vildet. Her vi! jeg sva- re min fortrolige Ven, den smukke Mand, Postu- mius, angaaende de Folks Udsigender som ere brugte til at dele Penge ud 129), og hvorledes man skal have grebet dem i B.stilkelser izo). Videre vil jeg svare den vittige og velsindede unge Mand, Servius Sulpitius, angaaende Ridder- nes Centurier: den i alt Slags Fortrin ypperlige unge Mand, M.Cato, angaaende hans Klage, angaaende Raadssiutningen, angaaende ReplM- kenv Tilstand. Men sorst maa jeg anssre NAgle Ting som pludselig have sat mit Sind iBevagelse, og beklage Murena's Skiebne. Thi ligesom jeg ofte tilforn, Dommere, naar jeg betragtede baade Andres Nod og mine egne Bekymringer og Moisommeligheder, holdt de Men- nester sor lykkelige, som langt fra SErgierrigheds Bestræbelser tilbringe L-vet i Stilhed og Ro; saa er jeg fornemmelig ved disse Murena's saa store og saa uforudseete Farer bleven saaledes til Mode, at jeg ikke nok kan ynke saavel alles vores falles Vilkaar, som isar denne Mands Handel- ser og Skiebne. Thi da hans Familie og Forså- 129) Disse kaldtes 6ivi'!ore5, og vare ringe Folk, som lode sig bruge til at dele Pen- ge ud i enhver Node til de Fattige, for at kisbe deres Stemmer til Candidaterne. iZv) I Orig. ctexreke^lls xecunus. 62 dre vare fremskredne fra et SErestrin til det andet, og han bestrabede sig at stige et Vardighedstrin hoiere 1Z1), er han fsrst kommen i Fare for at tabe baade de Fordele, han endnu ikke havde riaaet IZ2), og dem han har naaet; siden af Tragten efter nye Bersmmelse, i Fare for at forspilde endog gamle Fordele iz z). Saa rungt detke er, Dominere, faa er det endnu det haardeste, at de han har til Anklagere, ikke ere hans Anklagere af fiendtlig Had, men ere hans Fiender af Lyst til at anklage ham iz4). Thi at jeg ikke skal tale om Servius Sulpitius, som jeg feer, ikke er bleven bevaget ved nogen Fornarmelse af Murena, men af AErenid; saa anklager ham hans Faders Ven, Cn. Postumius, en gammel, som han selv siger, NaboeogFor- trolig, som har fremfort adskillige Grunde, hvor- izi) Nemlig at naae Confulatet, hvortil end- nu ingen af hans Forfadre var kommen. IZ2) De Fordele han endnu ikke har naaet. Saaledes forklarer jeg ea yvX i-elicrs lunt, og forstaaer derved alle de Udmærkelser, saavel i LEre som i Vinding, der vilde bli- ve en Fslge af et velfsrt Consulat. izz) Thi dersom ban blev kiendt skyldig i crl- men amdiM8, saa gik han Glip af alle de Fordele, et velfsrt Pratur kunde give ham Net til. ?Z4) Nemlig en Anklager-Rolles Fordele gior- de det vel Umagen vard, at paadrage sig Fjendskaber derved. Saaledes troer min Son, ar Stedet kan forstaaeS. Mig fore- kom det at have mereKlsgt end Grundig- hed, som flere Reflexioner i denne Tale. for han maatte vare hans Ven, ingen kundet navne, hvorfor han skulde vare hans Uven. Ham anklager Serv. Sulpitius, en Klubbroder af hans Ssn 1Z5), hvis Caracter burde betrygge alle Fa- derens Venner. Ham anklager Cato, som end- skisnt han aldrig har haft noget udstaaende med Murena, dog var fsdr oS paa de Vilkaar i denne Stad, at hans Indflydelse og Talent burdevare mange, endog hans lunkenste Medborgere til Hielp, neppe nogen Fiende engang til Ulykke. Jeg vil derfor fsrst fvare Postumius', den- ne Candidat til Prakuret, der paa en Maade synes mig at angribe en Candidat til Consulatet, lige- som den der er vant til at springe fra en Hest til den anden, vover sig i Vaddelsb med Firespan- dinger iz6). Hvis Medbeilere, dersom de intet have forseet sig, saa har han givet efter for deres Vardighed, da han lod sin Anssgning fare; men dersom nogen af dem har givet Skiank og Gave, saa maatte snffes en Ven, der heller vilde soge at hevne Andres end sin egen Fornarmelse. Alt hvad der er svaret baade postumius og den unge Serv. Sulpitius, fattes. 135) Dette Sted er mig ikke gandske forstaae- ligt. Denne 6!ius kan jo ingen anden vare end klurena: 6Iius. i z6) Denne Lignelse er mig dunkel. Min Ssn forklarer Meningen saaledes: "Han blan- der sig i Ting som ikke angaae ham; cn Prator har saa lidet at giore med en Consuls Angivelse, som en 6elulroriu5 med lk. Saaledes kalder han alle dem, som fogte MaqistratSembeder, af hvad Slags de ogsaa vare. Disse bestrab- te sig isar for alvise saadanne Hofligheds- pligter imod Audre, for selv at faae dem, naar de behovede dem. 152) Nemlig Luculs over Mirhridates. I5Z) Frivillig d. e. som ledsagede en Candidat uden at faae Betaling derfor, af Agtelse, eller personlig Venffab. I - 62^ Skyld kunde gisre Paastand derpaa', men endog dem som blot onffede sig det 154). Z4. Men han havde dog et stort Slang, naar han gik ud? — Bevis, for Betalning, da vil jeg tilstaae, at han har forbrudt sig. Men da denne Forbrydelse ikke finder Sted, hvad laster du? — Hvad behsves Slang? siger han. — Vil du spor« ge mig, hvad det behoves, som vi stedse have be« tienr os af? Ringe Fol-k have en eneste Leilighed til enten at giore sig fortiente af oS 155), eller til at giengielde oS en Velgierning, en Tieneste <—nemlig at de holde sig til 06, naar vi soge. Thi hverken er det muligt, eller bsr det forlanges af 06 156), eller af de romerske Riddere, at de hele Dage M hange over de Candidater som ere deres Venner. Naar vort Huus sgges flittigen vf dem, naar vi undertiden ledsages til Torvet af dem, naar de gisre os den 8Ere blot at fslge os saa langt som en Vasilica 157) er lang, saa synes vi at vare opvartede og hadrede tilstrakkelig, Hiin Assiduitet kraves af vore ringere Venner, og som ikke have det saa travelt, hvoraf det ikke kan fattes gode og velgisrendeFolk paaen Mang« de. Be-tag derfor ikke den lavere Borgerklasse 154) Dette troer jeg er Meningen af volun- ras modsat IZ5) D. e. til ar satte sig i Gield hos hos, at vi komme til at skylde dem for deres Tie« neste. 156) som have vigtige Embeder at passe. 157) Saaledes kaldtes de store Bygninger eller Palaer, hvoraf der var en Mangde paa Forum. denne Nytte af deres Tienstvillighed; tillad dem som haabe alt af os, selv ogsaa at have noget som de kan skianke os. Er det intet uden deres Stem- me: det er tyndt, ifald de intet formaae ved Pn« dest, om de ogsaa have Stemmeret 158). Selv kan de, som de pleie at sige, ikke gaae i Skran- kerne for os, ikke sige god for os, ikke byde os til sig; men alt dette bcgiare de af 06, og meene at de ikke kan giengielde hvad de faae af oS, ved no- gen anden Ting, end ved deres Tieneste 159). Derfor have de modsat sig baade den sabisie Lov, som bestemmer hvor talrigt en Candidats Fslge bsr vare, og en Naadstutning som er tager i L. Ca- sar's Consulat 160); thi der er ingen Straf, som kan afholde de Ringere fra at iagttage denne gamle Høflighedsskik. Men Skuespil — siger man— ere siiankede tribusvis 161), og Almuesmand indbudne til Frokost.—Endskiont dette aldeles ikke er skeet af Murena, Dommere, men af hans Venner efter Brug og med Maade, saa bringer denne Ting mig dog i Erindring, hvor mange Stemmer disse i Raadet foretagne Underssgelser 162) have skilt 06 158) I Orig. ut luftroAamur; hvilket ur jeg forklarer ved lzvamvis. 159) Den nemlig de vise 06 som Candidater. 160) Det var Aaret for Cicero's Consulat, alt- saa forend Carilina's Opror. 161) tribusvis, d. e. i enhver Tribus ere Pladse betalte for visse Borgere, at de fiulde see de afCandidaterne besorgede Skue« spil uden Betaling, og Almuesmand i»0- budne til Maaltid. 162) Nemlig Underssgelserne om disse Skuespil, disse Maaltider. ved, Servius! Thi hvad Tidsalder har der vcei ret, enten i vor eller vore Fadres Minde, at den- ne, enten jeg ffal kalde den Ambition eller Gav- mildhed, ikke har haft Sted, at Plads er bleven givet Venner og Tribusbrodre, baade paa Circus og paa Torvet i6z) (fattes lidet 164). Z5. Alle disse Bebrejdelser af Tilhangere, af Skuespil og Maaltider, har Mangden lagt din alt for store Paapassenhed 165) Servius! til Last; hvori dog Murena har NaadetS Medhold. Thi hvad? holder Naadet det for en Forbrydelse at gaae i Mede? nei — men for Betalning—> over- bevisoS — at ledsages as Mange? nei; men leie« de — viis dst — at ffianke Plads til at see et Skue^ spil? eller at indbyde til en Frokost? —ingenlnn- de, men i Fleng, udenForffiel.— Hvad er i Fleng? alle cg enhver Altsaa, om Lucius Natta 166) en ung Maiid af.forste Rang — som vi see, baade hvad Sindelag han allerede er af, og hvad Mand vi kan veme 06 i ham — dersom han har giort sig Umage for at satte flg i Credit, baade til denne i6z) Nemlig Fegterspillene gaves paa Forum, forend et Amphiteaier til delte Brug blev opbygget. 164) Dette lidet Hul har forvoldet, at jeg har maattet udelade noget, baade af det fore- gaaende og efterfølgende, som stod i Sam« menhang med det som har staaet i Hullet, og ikke kunde forstaaes uden dette. 165) Nemlig for at sinde Beskyldninger/ hvor ingen Aarsag dettil var. 166) Murena'S Stedsyn, 69 Familiehsflkghed, og for den svnge Tid; saa kan det ikke vare hans Stedfader til Fortrad, ligesaa- lidet som Vestalinden hans Beflagtede 167), for- di hun har overladt ham sin Plads i Gladiatorle- gene, men baade har hun handlet kiarligen, og han er uden Brsde. Alle disse ere Tienester, som Elagtninge ssylde, som de Ringere have Gavn as, som Candidacerne bor sorge for. . Men Cato behandler mig bars? og paa sin stoisk. Han siger: Velvillighed, bor ikke aflokket ved Maaltider, og Folks Dom, naar øvrigheds- embeder ffal besattes, ikke misledes ved Vellyster. — Altsaa naar En indbydes til et Maaltid for en Ansognings Skyld 168), bor han straffes. — Ja, siger han: vil du soge mig hsieste Negiering, hsieste Myndighed, vil du ssge mig Nepublikens Noer, ved at kildre Folks Sandser, kiale for Ge- mytterne, og bruge Vellyster til dine Redskaber? Var der Skiorlevnet, du gik efter (siger han) hos en Flok forkialet Ungdom? eller var det Jordens Herredomme du begiarte af det romerske Folk? — En gyselig Tale! men svm Buig, Levemaade, Sader, vor borgerlige Forfatning selv afskyer. Alligevel have hverken Lacedamonier, fra hvem denne Levemaade og Tale kommer, som daglig lig- ge til Bords paa det haarde Gulv; eller Creten- ser, hvoraf ingen nogensinde spiste liggende, bedre forsvaret deres Stater, end Romerne som dele 167) I Arig. cujus xioxingvs 6c nccessslis. Dette necellaiia bchover, tanker jeg, ikke at oversattes, da enhver xioxin^vs er necellana. j68) D. e. for at hverve Stemmer til en Can- didat, der soger et Kvrighedsembede. 70 Tiden imellem Fornoielse og Arbejde: hme bleve sdelagte, saasnart vor Krigshår viiste sig sorste Gang for dem 169): De sorste vedligeholde end- nu ved vor Constirutions Hielp deres Statsfor- fatning og Love. z6. Vogt dig derfor Cato at laste alt for strangt Forfædrenes Indretninger, for hvilke Tingen selv, for hvilke vor langvarige Negiering taler. Af samme Sect var hos vore Forfadre en baade veltan- kende og fornemme lard Mand, Q. Tubero. Den- ne blev ombedet af Q. Maximus, da han i fin Farbroders Afrikans 170) Navn bevertede det romerske Folk, at han vilde bcserge et Tafel til 9 Personer, efterdi Tubero var den famme Afrikans Sosterson. Hvorpaa denne meget larde Stoiker bakkede phoenisiffe Borde med Bukkeskind, og be- salte dem med samisse Kar 171)/ som om det var den cyniske Diogenes der var ded, og ikke den guddommelige Mands Afrikans Dod, der skulde begaaes hoitidelig, denne Mands fom Maximus saaledes roste i sin Ligtale, ar han takkede de ubo- delige Guder, fordi de havde ladet denne Mand sodes just i vor Republik; thi der maatte nodven- digen Verdens Herredomme vare, hvor han var. Denne Tubero's forkerte Visdom ved denne Mands Ligbegiangelse tog det romerffeFolk meget ilde op, og derfor blev denne retskafne Mand og 569) Cretenserne overgave sig strax til den ro- mersse KrigShar, faasnart den viste sig under Metels Anfsrsel. 170) Scipio Afrikanus Minor. c7i) Disse samisse Kar vare af Leer, og Bord, sengene eller Kanapeerne lave og af Tra. bedste Borger, endssisnt han var en Ssnnesonaf Lucius Paulus, en Sosterson, som jeg har sagt, af Publius A rikanus, for disse Bukkeffinds Skyld, stodt fra Praturet. Det romersse Folk hader pri- vat Appighed, men elsker offentlig Pragt; Velhol- der ikke af yppige Maaltider, men meget mindre af Skidenvorrenhed og Inhumanitet; det gior Forssiel paa Pligt og Pligt, Tid og Tid; det afverler Arbeide og Fornoielfe. Thi hvad du siger, at Folk ved ingen Ting bor lokkes til at overdrage er KvrighedSembede, uden ved Vardighed, det iagttager du ikke selv, endssisnt du besidder storste Vardighed. Thi hvorfor beder du nogen, at han vil ynde dig, at han vil hielpe dig? Du beder mig, at jeg vil lade mig styre af dig, at jeg vil betroe mig til dig. Er Meningen deraf: at jeg vil tillade dig at paatage dig Moie og Fare for mine Fordele; burde jeg da ikke snarere bede dig, end du mig? Za! har du ikke en Xoinencls- tor 172)? og er det ikke List og Bedrageris? Thi dersom 17Z) det er smukt, at dine Borgere nav- 172) Nomenelator var en Tral som var velbe- kiendt i Byen, og kunde navne de stem- megivende Borgere ved Navn. Saadan en havde derfor gierne en Candidat med sig. at han kunde hvisse ham i Oret, hvad enhver Borger heed som han modte, paa der han kunde tilcale ham ved Navn og anbefale sig til ham. 17Z) Thi dersom:e. Alle disse SpsrgSmaale sigre til ar vise, hvor megen Skromt og Bedrageri der foregik ved CandidaterneS Valg, og hvor lidet man kunde bygge paa alle de Pracautioner der toges for at faae nes af d?g ved Navn, saa er det en Skam, at de ere bedre bekiendre for din Tral, end for dig selv; og tiender du dem, hvorfor skal du alligevel have nogen som erindrer dig om deres Navne? Hvi begiarer du Borgernes Stemme, forend han har tilhvisket dig Navnet; eller naar du erindres der- om, hvi hilser du alligevel, som om du selv kiendte ham? End! esterat du er udnavnt, hvi hilser du langt skioi)?-. losere? — Alle disse Ting ere som de bor vare, naar du betragter dem i Forhold til Staten, men vil du veie dem ester Eders Skoles Forskrifter, vil de findes hsisr urigtige. Folgeli- gen bor man hverken bersve den romerske Almue sine Skuespil, sine Gladiatorspil, sineGiestebude, hvilte Fordele vore Forfadre have skaffet dem; heller itke berove Candidaterne hiin Godgiorenhed, som viser snarere en liberal Tankemaade, end Lyst til,at bestikke 174). 37. Men Republiken Beste, siger du, har bragt dig til ar anklage. Jeg troer Cato, du er kom- men her i det Sindelag og med den Tanke; men du feiler as Mangel paa Kloass^b. Hva) jeg gior, Dommere, gior jeg saavel af Venskab for Mure- na og Agt for hans Vardighed, som ogsaa erklæ- rer jeg med lydelig Rost oa bevidner, at ^eg gior det for Freds, Roligheds, Samoraatigheds, Fri- heds, Velfocrds, endelig for alles vores Livs Skyld. de dueligste Candidater og dem som havde de fleste Stemmer. 174) ^ Htig. (deniZnit25) likeralitatem msZis iiAnikcar, ^vsm lar^itionem —» en opskruet Tanke, hvis Mening jeg mcm; ske har giettet Mig til. Horer Eders Consul Dommere! som —for ikke at sige noget stoltere — tanker hele Dage og Nat- ter paa Fadrenelandet. Lucius Catilina's Foragt for Republiken gaaer ikke saa vidt, at han med det Mandskab han har fort ud med sig, skulde tro? at kunne faae Bugt med denne Stad; denne Ond- skabs Smitte strakker sig videre end.' nogen lroer, den angaaer fiere. Indenfor, siger jeg, inden- for er den trojanske Hest, som aldrig, saalange jeg er Consul, skal overrumple Eder sovende 175). Du sporger Mig, hvi jeg er bange for Cari- lina? — Jeg er ikke bange, og jeg har serget for at ingen skulde vare det. Men hans Tropper, som jeg her seer, ere at frygtefor, siger jeg; dog er Catilina's Krigshår nu ikke saa meget at frygte for, som de der synes at vare lobne bort fra den; thi de ere ikke lobne bort, men da de ere ladte tilbage paa Udkig og Luur, saa ligge de paa vort Hoved og vore Nakker. Disse er det, som ville at Con- sulen, der baade er en retskaffen Mand og god General, og saavel af Natur som Skiebne, for- bunden med Nepublikens frelse 176), skal ved Eders Dom sattes ud af Stand 177) til at varge for Byen og beskytte Bo'gerne. Disses Dolk og Dumdristighed har jeg stodr til Side paa Mars- marken, svakket paa Torvet, endog oste i mit 175) Fortalnkngen er bekiendt af Virgil, om den med Mandffab opfyldte Hest, hvor- ved Troja blev indtaget, da Trojanerne, i Tanke at Gråkerne vare borte, og druk- ne af Glade derover, lagde sig til at sove. 176) D. e. saa'sindet, at han onsker Republi- ken frelst, og alcsaa en Fiende afCatilina. 577) T>. e, stal dsmmes fra Lvnsulatet. 72 Huus holdt tilbage, Dommere. Dersom I leve« re disse den ene Consul i Hander 178), saa vil de faae udrettet langt mere ved Eders Dom, end ved deres Dolke. Det er af Vigtighed Dommere, hvad jeg har drevet paa, og bragt i Stand, uag- tet Manges Modstand: at der til isteIanuari ere to Consuler i Nepubliken. Tanker ikke, at det er almindelige Anflag, eller gemene Veie man betie- ner sig af 179). Ingen siet Lov, ingen fordcrr« velig Skurnk, ikke noget tilforn hsrt Onde opss- geS. I denne Stad ere Naad oplagte, Dommere, om at udsiette Byen, at myrde Borgerne, at udslukke det romerske Navn. Og saadanne Tan« ker er det, som Borgere, Vorgere, siger jeg —> ifald det er Net at kalde dem med dette Navn — have haft, og endnu hqve om deres Fædreneland. Disses Anflag er det, jeg dagligen gaaer imsde, disses Forvovenhed jeg svakker, disses Ondskab jeg modstaaer. Men Eder advarer jeg, Dommere: mit Confulat lakker mod Enden; unddrager mig ikke ham som ffulde aflosemin Flid, stiller mig ikke ved ham, som jeg snster at overlevere Republiken velholden til, for at beskytte den mod disse saa store Farer. z z. Og til disse Ulykker, Dommere, seer I ikke hvad for en nye Ulykke kommer til? Dig opfo- drer jeg, dig'Cato: seer du ikke dit Aars Uveir forud 1Z0)? Thi allerede i Gaarsmsdet lod sig 178) Nemlig ved at erklare ham skyldig i bims. ' 579) Her synes at vare et Ord udeladt i Tex- ten, hvilket dog ikke forstyrrer Meningen. »Fo) D. e. de Uroligheder der forestaae, naar du tiltrader Almuens Tribunat. dln udnavnte Collegas iFr) fordarvelige Rost hsre, og megen Forsynlighed har du, megen For- synlighed alle Patrioter viist, da de indbode dig til at ssge Tribunatet 182), for i dig at have en Modstauder imod ham. Alt hvad i disse tre Aar er overlagt, fra den Tid af, da L. Catilina ogCn. Piso indgik, som I vide, Raad om at ihielflaae Senatet, bryder lost i disse Dage, i disse Maane« der, i denne Tid. Er der noget Sted, Domme- re, nogen Tid, nogen Dag, nogen Nat, da jeg ikke—jeg vil ikke sige ved mit, men meget mere ved Gudernes Naad—undrives deres Nanker og undflyer dereS Dolke? Dog er det ikke for min Skyld, de vil af med mig, men hiin aarvaagne Consnl 18Z) vil de have bort fra NepublikenS Beskyttelse, og ikke mindre enstede de paa nogen Maade, ifald de kunde, at faae dig bort Cato; hvilket, troe mig, er det de have fore og arbeide paa. De fee, hvor stort Mod du har, hvor-stor Forstand, hvor megen Auetoritet, hvor stor Krast ril at undsatte Staten. Men naar de saa see Tribunmagten bersvet Consulens Myndighed og Hielp, saa tanke de, at de lettere stal faae Bugt med dig, som vaabenlss og svakket. Thi. at en Consul stal sattes i Stedet, frygte de ikke; de see at han vil bliveashccugende afdine Colleger 184); ijil) Nogle sorstaae dette om Metellus, andre, som det synes, rettere, om Clodius, som var Almuens Tribun tilligemed Cato, det Aar da Cicero blev jager i Landflygtighed. 182) Almuens Tribunat som Catilina ogfaa sogte. i8z) Murena. 184) De svrige Almuens Tribuner. de haabe, at de kan glsre hvad de vil med den vårdige Mand Silanus uden Collega, med dig uden Cvnsul, med Republiken uden Forsvar. I disse saa vigtige Omstændigheder og saa store Farer, er det din Pligt M- Cato, da du ikke er fedt for mig, ikke for dig, men for Fædrenelandet, at fte til hvad der foretages, at holde fast paa din Med- hielper, Forsvarer, Medbroder i Republikens Fo- rels?, en Consul som ikke drives af Passioner,' en Conful—'hvilket denne Tid mest kraver —af sin Forfatning bestemt til ar elske Rolighed, af Ind- sigt og Videnskab til at fsre Krig, af Mod og Er- faring til hvad Syssel det ffal vare. zy. Dsg! I have denne Sag gandffe i Eders Magt, Dommere! I ere Herrer over den hele Republik, I styre den i denne Sag. Dersom Eatilina, med sit Naad af ugudelige Kroppe som han har fort af Byen med sig, kunde domme i denne Sag, han vilde fordomme Murena; der- som han kunde ihielslaae ham, han vilde ihielflaae ham. Thi hans Fordeel kraver, at Republiken beroveS sin Hielp, at Feltherrernes Antal for- mindffes som kUnde modsatte sig hans Raserie, at Al- muens Tribuner faae stsrre Leilighed til at afsted, komme Opror og Usamdragtighed, naar deres Modstander er borte. Skulde de af de hoieste Stander udvalgte smukke og viise Mand dsmme det samme, som hiin uforskammede Gladiator, Republikens Fiende, vilde dsmme? Troer mig, Dommere, i denne Sag vil Z falde Dom ikke allene om MurenaS, men ogsaa om EderS egen Frelse. Vi ere komne i yderste Forlegenhed; vi have nu intet, hvor'ra vi kunne samle Krafter, eller hvor vi knnne standse vort Fald. Vi bor ikke alene ei formindske den Hielp vi have, men ogsaa ffaffe os ny, om det er muligt. Thl Fienden er ikke ved Anio, Floden, som holdtes for det tunge- ste i den punisse Krig 185), men i Byen, paa Torvet — udobelige Guder I uden Suk kan dette ikke siges—endog i hin Republikens Helligdom, selv paa Raadhuset, siger jeg, er det ikke frit for Fiender. Himlen mage det saa, at min tapre Collega maa bevabnet faae Bugt med dette ugu- delige Roverpak; jeg stal ubevabnet, med Eders og alle Patrioters Hielp, ved Raad adsprede og tiiintetgisre hvad Fare Republiken gaaer svanger med, og er nar ved at sode. Men hvad vil der, hvad vil der omsider blive af, ifald disse Ting flip- pe os af Handerne, og stromme ind over det fol- gende Aar! Da vil der kun vare een Consul, og han vil ikke faae med Krigens Bestyrelse at gisre, men med at skaffe sig en Collega, og for at lagge Hindringer i Veien for denne 186), vil hin Ca- tilinas drabende Pest bryde frem hvor den kan, og allerede truer den det romerske Folk. Den vil snart udbreds sig over Markene omkring Byen, Raseri-vil indfinde sig i Leiren, Frygt i Raadsa- len, Sammenrottelse paa Torvet, bevabnede Folk paa Marsmarken, Adhcd paa Landet; og paa ethvert Sted vil vi komme til at frygte for Ild og Svard. Men dersom Republiken bliver forsy- net med sine Varger, stal alr dette, som for lange 185) See Livius B. 26. 186) Her er aabenbar et Hul i Texten, men vi behove ikke at bryde 06 om at fylde det, da vi gierne kan ansee illa peiiis iinpro. da OcilinT, som et Collectiv, der svarer til im^ecjirull linr, og saale^es fattes in» tet i Meningen. K 74 siden er i Vark, let holdes tilbage, baade ved øvrighedens Naad, og ved Privatsolks Aarvaa- genhed. 40. Da dette forholder sig saaledes Dommere, og ingen Ting bor ligge nogen mere paa Hiene end Republiken, saa opfodre mig, forst min store og Eder bekiendte Omhyggelighed for dens Beste til at advare Eder, min consularisse Myndighed til at raade Eder, Farens Storhed til at besvar- ge Eder, at I sorge for No, for Fred, for Eders og de ovrige Borgeres Liv og Hrelje, Dernast noder mig den Troskab, jeg ssylder Murena som hans Forsvar, og den Tieneste jeg l?ylder ham >oin Ven, at bede Eder indstandigen Dommere, atI ikke lade den Stakkels Mands, som er plaget af LegemS Sygdom og Sinds Sorg, ikke lade Mu. renaS nylige Glade 187) ^ore til Intet ved en ny Jammer. Han som nylig var hadret med det hoieste Embede som det romersse Folk kan ssianke bort 188), synres lykkelig, fordi han sorst havde bragt Lonsulatet ind i en gammel Familie, forst i et aldgammelt Municip. Nu derimod,, stiden og smudsig 189). syg vS elendig, fardig at for- gaae as Eraad og Grammelse, ligger han for Eders Fsdder Dommere! besvarger Eders Rede- lighed, anraaber Eders Darmhienighcd, satter sn Lid til Eders Magt, EderS Indflydelse. For de ubodelige Guders Skyld, Dommere, lader ikke den Ting 190), hvorved han har troet 187) Gladen nemlig over den Seler, han ny- lig havde vundet over MithridattS. 188) Nemlig med Consularet. 189) Som en Sagffyldig. iyo) Nemlig Lonsulatet hvortil han var ud. navnk. at ffulle voxe i 9Kre, skille ham endog ved de svrige ferhen erhvervede æresbevisninger, og ved al Vardighed og Lykke. Men det er med denne Betingelse Dommere, at Murena beder og bsnfalder Eder, dersom han Ingen har giort imod uden Aarsag, Ingen har fornarmet enten i Ord eller Gierning 191), Ingen har varet sochadc — for at sige det mindste — enten i Fred eller i Krig. Lad Bessedenhed sinde Rum hos Eder, lad de Pdmygcde sinde Tilflugt, lad Undseelse saae Hielp 192). At Mes ved Lonsulatet Dommere, 191) Jeg treer ikke, jeg kan narmere traffe Originalens: li nullius avnes (ved Ord) volulnatein^ve (i Gierningen) violavir. 192) 25estedenhed---faae Hielp. Paa denne korte Periode er anvendt me- gen veidoruin, som jeg finder stor Vanskelighed i at udtrykke, uden at stods ved Ordgyderi. Man maatte forst vare enig om, hvad det er for en Dyd han ro- ser hos Murena, og hvorfor han opfodrer Dommernes Overbarelse med ham, jeg siger: Overbarelse; thi man ssulde nasten troe as den Umage han gior sig for at vinde Dommernes Medlidenhed, at han fslede, hans Client fortiente den, og at denne ikke var saa srie for den Bessyldning af Ambilus, hvilken hans Nival giorde ham. Men hvad er det for en Dyd? og hvorledes finder man et passende Ord til den i Danssen? Han kalder den klode- Kis, xu6or, kalder de Folk som besidde den, ciemisli komines, hvorledes adssil« ler man disse Udtryk som synes. Spnony. 75 bsr opvkkke stor Medlidenhed; thi med Cousula? tst bersveS ham Alt. Men Consulatet ftlv kan i disse Tider ingen Misundelse opvakte; thi det udsattes for OprsrereS Forsamlinger, for Sam- mensvornes Efterstræbelser, for Catilinas Pile, kort: uden Vistand stilles det blot for al Slags Fare, al Slags Had. Hvad der altsaa i dette herlige Consulat kan vare at misunde Murena eller nogen af c-S, seer jeg ikke Dommere; men hvad der fortiener Medynk, det baade svaver mig for Aine, og I ere i Stand til at indsee og stisn- ne det. 41. Dersom I — som Gud forbyde! — gaae ham for nar ved EderS Voteringer, hvor stal da den Stakkels Mand vende sig hen ?— tilsitHiem? for at see sin bersmte Faders Villede, hvilket han faa Dage tilforn, da han selv tog imod Lyksnst- ning 19Z) saae behangt medLaurbar, see det nu forhaanet og fsrgende 194) — tilstn Moder? der mer? og hvad er det for en Dyd som stal tale for den forfulgte Murena imod saa magtige Rivaler som Servius og Cato? hvad er xu6c>r og her? stal det maaste forklares saaledeS, at da han havde triumferet over MithridateS, tilligemed Lu, culluS, saa pukkede han dog ikke paa disse sine Krigsfornenester imod sine Anklagere, men vilde alene have Folkets Godhed og Pndest sin Frifindelse at tilstrive? 19Z) I Anledning af LuculS Triumf, hvori han som hans , havde saa stor en Deel. L94) D. e. i Ssrgedragt, for den Del Fade- deren, og altsaa og hans Villede, da han nyS Stakkel! kyssede sin Son som Consul, og nu angstigeS og er bekymret, at hun om kort Tid skal see den samme Son bersvet al Vardighed? Men hvad navner jeg Moder eller Familie, da Lovens nye Straf 195) stiller ham baade ve'«> HuuS og Moder og alle Sines Omgang og Syn. Saa stal da den Stakkel gaae i Landflygtighed? hvorhen? til Mens Egne, hvor han i saa man- ge Aar Har varet KrigSlegat og anfsrt Hare og udfsrt de stsrste Krigsbedrifter? Men det er fsr- geligt, at vende tilbage til et Sted med Haan, som man har forladt med SEre. — Skal han stiule sig i Landene paa den modsatte Deel? og stal Gal- lien paa hin Side Alperne, som nyS med stsrste Fornoielse saae ham i hsieste Commando, nu see ham i Sorrig og Grammelse som Landflygtig? og hvorledes vil han vare til Mode, naar han her seer sin Broder Cajus Murena? hvilken Sorrig hos den ene, hvilken Grammelse hos den anden, hvilken Zamren as begge. Hvilken Forvirring 195), selv'ikke mere levede, tog i SonneUS Sorg som l-eus; nemlig ligesom man pyntede Familiens Billeder ud i gladelige Tilfal- de, saa lod man dem staae upyntede, eller vel og stidne og smudsige i sorgelige. 195) Ved Lovens nye Straf forstaaer han det Tillag som AmbituS Loven havde faaet ved Consulen Cicero, der havde stiarpet Straf- fen for denne Forbrydelse med Landsfor- visning. 196) ()vanta sutem pertui batio fortunX ar- 4 Mk. Z Peter Grib Fibiger, ligesaa, oppeb i Skolen 172 Nd. ^Mk. 15 opl. for Acad. 209 Rd. i Mk. iz y. Johannes Sandbeck), ligesaa, l.au6al'. oppeb. i Skolen i z6Rd. 5 Mk. 12^. opl. for Acad. 161 Rd. 5 Mk. 12 S. Christian Nic. Lind Ostenfeld, ligesaa, I>gu6gl?. oppeb. i Skolen io6Nd. 1 M. 9 opl, sor Acad. iiZRd. 2Mk. 7P. 77 Andreas Knudfen Lund, ligesaa, ttauck i!Iak6. oppeb. i Skolen 2go Nd. 5 Mk. 5 tz. opl. for Acad. iz 1 Rd. 4 Mk. z st. Nic. Amager Fenger, fra Friderits Skole, illaucj. Joh. Henr. Morville, ligesaa, illau^Z. Den 2zde Avril. Gotll. Christ. Schsnheyder privatist fra Kis« benhavn, I^auclab. Greg. Winther Wuifsberg, ligesaa, I^aucZad. Jens Christ. Feilberg, ligesaa, I.»n6uli. JensObdrlip, ligesaa, I^auclab. Frid. Julius Schaldemose, fra Horsens Skole, I-gucjgI>. oppeb. i Skolen 105 Rd. oplagt for Acad. 20 Rd. Jens Kragballe Mehl, ligesaa, oppeb. i Skolen 18 Nb. Andreas Henckel, ligesaa, I^gucZab. oppeb. i Skolen 42 Rd. Ulrich Adolph Plesner, ligesaa, I^su6sd. med Uomcerkelse. oppeb. i Skolen 20 Rd. Christian Plesner, ligesaa, oppeb. i Skolen 21 Rd. Mathias PleSner, ligesaa, oppeb. i Skolen 21 Rd. oplagt for Acad. i2Rd. Jens Mammen, fra Randers Skole, illauc?. oppeb. i Skolen Z2 Rd. Michael Nielsen, fra Colding Skole, I-suZab. Den 25de April. Frid. Christ. Fischer, privatist fra Kisbenhavn, ^laucj illsu6. Arnås Arntzen, ligesaa, I-au^sb. Ole Sem, ligesaa, l.suc^ad. med Udmceri'elft. L!ic. Arntzen Sem, ligesaa, l-auclab. med Ud- mærkelse. Nicolai Giersing, ligesaa, ttaucl illgnc?. Pet. Sigvard Neergaard, ligesaa, Nau6 il!au6. Andreas Didrich Galberg, ligesaa, »auck illauc?. Johan Ritter, ligesaa, ttgnc! illau6. Just Juel Llidvigsen, ligesaa, l-au6al,. Gerhard Heiberg Wolff, fra Bergens Skole, I^auclab. Georg Lange, fra Viborg Skole, »suc! Mzuck. Torfcrus Janson, fra Holum Skole, I.gu6ab. Den 27de April. ^ , Wilhelm Michaelsen, privatist fra Kiobenhavn ^laucl illzucZ. Jacob Ludvig Hansen, ligesaa, ttaucZ illgucZ. Severin Schiedte, fra Vordingborg Skole, I^auclab. oppeb. i Skolen 102 Rd. oplagt for Acad. 78 Rd. 2 Mk. Pet. Nic. Dorph Gunnerus, ligesaa, i!Iau6. oppeb. i Skolen 49 Rd. oplagt for Acad. 77M. Lorents Pet. Hiortbelg, ligesaa, ttau6 oppeb. i Skolen i46Rd. oplagt for Acad. 99 Rd. 2 Mk. Jacob Staal, ligesaa, illaucl. JenS Thomas Thaning, ligesaa, ?IautZ illaucl. Thomas Trojel, ligesaa, I^uclsk. oppeb. i Skolen ?6Rd. oplagt for Acad. 78 Rd. 4 Mk. Joh. Joachim Rantzau, ligesaa, I.au6gb. oppeb. i Skolen 4c) Rd. 4 Mk. »plagt for Acad. 71 Rd. 2 Mk- 76 Nic. Winding Dorph, ligefad, l.au6ad. med Udmærkelse. oppeb. i Skolen 25 Rd. Frid. Carl Lemming, ligesaa, illau6. oppeb. i Skolen 49 Rd. opl. sor Acad. 87 Rd. 4 Mk. Den 2den Maj. Povel Eilert Madsen, fra Friderichsborg Skole, oplagt for Acad. 69 Rd. Carl Lud. Joseph Ceeboth, ligesaa, I.au6ab. oplagt for Acad. 61 Rd. Zoh. Georg Adolph Didrich Rehling, ligesaa, I^aucZ illauc^. oplagt for Acad. 64 Nd. Joh. Iochum Frid. G00S, ligesaa, ^au61l!aucl. oplagt for Acad. 66 Rd. Nic. Schistt Bisserup, fra Slagelse Skole, oppeb. i alt i Skolen 428 Rd. hvoraf oplagt for Acad. 2Z4Rd. Christian Petersen, ligesaa, 5Igu6 illau^. opl. for. Acad. 167 Rd. Nic. Femmer Berg, privatist fra Christiania,' I^snclsd. Joh. Astrup Kryger, privatist fra Kisbenhavn, il!au6. Peter Monrad, fra (Lhristiansand Skole, I-su- (Zndilis. Enoch Green, Privatist fra Aalborg, Jac. Henrich Collet, privatist fra Kongsberg, illaucZ. Peter Hartman, privatist fra Christiania, Joh. Adolph Brorson Fogtman, fra Ribe Skole, iUaucl. b) privat inds^riberede uden offentlig Examen. Johan Christian Wilhelm Wmdt. Nicolai Lorentsen Hvidt. Zohan Zsrgen Hvidt. Lorents Angel. Abraham Fridrich Koes. Nicolai Randulff ørsted. Lorents Lorentzen. Christian Frid. Wichmann. Haus Peter Christensen. Povel Ernst Jansen. Gasto Marion fra Italien. Albert Engelbreth Soelberg. Joseph Jacob Conrrech fra Bourdeaurv Carl Deichman Moller. Ove Guldberg Blldsted. Varon Adolph Fridrich von Kothen. Enevol Wilh. Christ. Engholm. Bonnkch Andreas Bonnichsen fra Apenrade. Carl Frid. Baltasar Brun» Lorents Lassen. III. Philosophiff Examen i April Maaned. s) philosophis? pr^ve. Den 7de April. Ulr. Frid. Anton Schouboe, Christ. Carl Plesner, illaucl. Hartv. Marcus Lassen, I.2uclal>. Peter Arentz, I.k>u6ab. Georg Meldal Arentz, I^au6ab. Sigvard Hoff, I^auclsl,. 79 Den Zde April. Georg Herman Vogt, I.aucZab. H^nr. Christ. Hansen, I^sucZad. Johan Georg GooS, illaucj. Johan Schou, UlaucZ. Dancqvard Faaborg, I.au6ad. Habakuc Crone, I.au6^d. Nic. Heeboe AhrenSberg, ^sucl il!su6. Ebbe Casse Hornemann, I.auciad. Den i ode April. Frid. Christ. Mathiesen, I.au6sd. Nic. Henrich Gude, I^aucigd. Joachim Jorgensen Lieungh, I^sucZad. Daniel Leerb ch, ?Iuuci illaucl. Claudius Becker, I^auclad. Jacob Roll, I.gu6al). Carl August Schmidt, l.au6ad. Nic. Frid. Sev. Grundtvig, I-aucjad. Den 24de April. Joh. Rasch Lasfen, 1.aucZad. Nic. Christ. Tob. Lange, I^au6s!>. Ole Bagge, illsu6. Nicolai Melbye, !^auci illau6. Thomas True, ?IauiZ illau^. Nicolai Wcrrgeland, Albert Lassen, Den 4de Maj. Henrich Callesen, I-aucZsd. Christopher Sodring, I.2u6ab. ClauS Nicolai Wilstrup, ttaucl illau«5. Jacob Haasum, ^aucj illsucZ. Emanuel Friis, I^au6 illaucZ. Aug. Jul. Tietche, I.2U62I). Joh. Christ. Frid. Meier, JenS Emanuel Schouboe, Ulau^. Den 6te Maj. Erik Glorup Tauber, I^au^ab. JenS HvoSlef, I.auc^d. Nic. Christ. Herholdt, I.au6ab. Joh. Adam VraeS, 1.auciat>. Joh. Seidelin Bentzon, I.auc1ab. Jac. Christian Jacobfen, I^aucZali. Gotfrid Fibiger, Steingrim Johnsen, I.guclab. Nicolai Schach, I.gu6al). Mart. Hartvig Helmundt, illauc?. JenS Johnsen, I.2u Nicolai Jensen, !IIau6. Christian Dorph, illsucl. Gudbrand Johnsen, illsucZ. Johan Jessen, 5Iauci illaad. Den 15de Maj. Pet. Ncsenstand Kall, ^u6sd. Jac. Christ. Lund, I.2u6ad. Georg Winge, I^au6gd. Adolph Siegfried Hansen, I^au6 illau6. Jacob Stecnberg, l^auc! illau6. Johan Wcrdeln, I^on conremn. Fridrich Brummer, I^au6 illaucl. Jacob Middelthon, >Ion conrem. Olto Sommer Monrad, I.au6ad. Pet. Christ. Morell, ^on conrem. Nic. Conr. Middelton Bartholdi, U1au6. Den 16de Maj. Christ. Tych. Tvgesen, illsud. Laurits Stub, contem. Georg Petersen, >^on comem. Nicolai Femmer, Illsucl. Lud. Frid. Holm, d) philologist Pr^ve. Den 9de April. Nic. Frid. Ssrensen, I.su6sb. Christopher Laurits Jaeger, ^au6ad. Georg Joh. Alb. Schsnberg, I^aucZab. Lud. Harboe Phister, Joh. Christ. Teilmann, Rasmus Petersen, Joh. Arn. Hier. Carstensen, I.au6ak. Rasmus Ussing, Theodosius Ussing, I^aucZab. Claus Henr. Dan. Meden, I.su6sk?. Laurits Angel, I^autZad. Georg Ferslev Vorregaard, Naud U!su6. Joh. Gotfrid Vcch, Den 14de April. Christian Naben, I>auc?sk. Pet. Christ. Schsnseld, I.au6gl». Sigvard Hoff, illau6. Jens Ditlev Blichfeld, I^suciad. Hugo Lorents Hiorthsi, I.au6ab. Jens Nennord, ttsuc! illaucZ. Den 29de April. Henr. Olsen Neinersen, I.au6ad. Povel Christ. Bang, I^au6ab. Joh. Ant. Carl Rambusch^ ttau6 illaucl. Harvig Henrich. Nambusch, tZaud iU!2u6. Nicolai Wilse, I^suciad. Georg Petersen, I^au6 illaucl. Chr. Lud. Schlichtkrull, Jacob Mossin, illaucl. Joh. Christ. Monrad, I.gu6ab. Per. Nicolai Aarestrup, l^aucl j-I1au6, Den zote April. Joh. Henrich Nasted, I.Qu6ad. Joh. Ulrich Rist, »su6 illau6. Andreas Andersen, I^au6 illau6. Den 9de Maj. Joh. Jacob Koesod, I.au6ab. Carl Carhala, I^suclsb. Joh. Pet. Arentzen, l.su6al?. Martin Christ. Klaumann, l.au6sb. Joh. Wessel, I^auclad. Carl Christ. Friis, I.gu6gd. Lorents Jensen, ttauc! i1Iau6. Thomas Borchgrevkng, I^gucZzh. Joh. Peter Winge, I?c>n contsm. Laurentius Christianus Boysen, fsdt i Randers 17Z2. IllaucZ. Den 11te. Jacobus Lerche Jsrgensen, fsdt k Viborg Stift 1779. I^au^ab. Petrus Norman, fsdt i Bergen 1780. l-au<^b. Chustophorus Laurentius Schmidt, fsdt i Kioben- havn 1776. 5Iau6 illauc!. Den 12te Maj. Andr. Agerbech Koefoed, fsdt paa Borringholm 1776- I.auci»d. Antonius Henricus Matthiesen, fsdt i Kisben- havn 1778- Jacobus Hee, fsdt i Landsbyen Borup ved Ran- ders 1773. I?ots. I Listen paa de theologisse Candidater i Hans Jsrgen Demaru. Temmelig Vel. Ianuarii Maaned d. A. er iudlsbet den Jacob Msller. Vel. Skriverfeil, at ved Candidaten Christian Christian Andersen. Vel. Ludvig Budtz er sat Charakteren Friderich Hansen. Temmelig Ves dUis lsteden for In 66em ?lorocolli 1^. ^ Ikueker. ^ V. April QvartaletS juridiffe Examen. TheoretisV pr^ve. Latinske Den 17de April. Niels Christian Kierboe, I>»u6ad. Friderich Motzfeldt, Carl Jacob Waldemar Schwentzen, I.su6sd. Den iHde. Oluf Borch Schouboe, I.2ussu8. Den 1Z Febr. i gor til samme Eramen for Jurister, Jens woersaae, som ligeledes erholdt Caracteren: aclmissu5. Den 14 Marti til samme Examen, Hen- rick, Georg Tander, som blev antagen med samme Caracter. Den i z Maj til samme Examen, Ludvig ud. Vang, ordentlig Prof. i Me, dicinen, bliver ved fra IX-X Mandag, TirSdag og Onsdag at foredrage den specielle medicinske The« rapi; i de andre tre Dage i samme Time soredra« ger han udvalgte Sygdomstilfælde, og fremsætter medicinsk-practiske Materier al udarbeide. Joh. Sylvester Saxtorph, overordent« lig Prof. i Chirurgi og Giordemoderkonst, fore- drager offentlig Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag fra Kl. IV de chirurgiske Operationer for dem som for'ange det. Dr. And. Broeberg Ran^e, overordent- lig Prof. i Medicin, fortsætter Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag Kl. III sine pathologisk-thera- peutijke Forelæsninger; samme Time Onsdag og Lsverdag bestemmer han til cliniske ForelcrSningcr; og anstiller hver Dag kliniske Kvelser i Friderichs Hospital. Gotfred Becker, overordentlig Prof. i Chemie, foredrager TirSdag vg Fredag fra 1V> VI Metallurgien som Fortsættelse af det forrige HalvaarS Forelæsninger. usselige i at skri- ve rene danske Herametre, og den store og svare Konst, hvori den ubodelige Maonide, ledet af sin blotte Folelse, var saa stor en Mester, med Smag og Sandhed at moderere HerametretS Fod- der efter Tankerne, vil uden min Bsn undssylde enkelte Penramentre. Nogle vare mig, hvis jeg ei vilde svakke mine Originalers Krast ved Om« skrivning eller, srkeslose Flikord, aldelesuundgaae- lige. Nogle har jeg med F!id beholdt, fordi et Pentamerer, indssudt paa et passende Sted, klin- ger godt, og betager Hexametrene det monotoni- ske! Homer har jo desuden, om ikke just i dette Stykke, saa dog baade i Iliaden, og i Odysseen fornemmelig, mangfoldige Pentametre. Universitets-Journalens indssrankede Rum forbed mig at give endog den mindste Prove af min Kommentar. En kort Udsigt over den izde Sang af Illadens sindrig? Oekonomi: den snilde Konst, hvormed den gamle konstlsse Barde har baade forberedet og indrettet sin Episode; som og saadanne Anmarkninger, som kunde lede den stien- somme Laser paa Sporet til at finde der Skisnne og Mandige i Digterens Billeder — saadanne, som Hartman har lagt under sin Oversattelse — vilde vist nok varet saare passende. Dog — li svullum ttatUT cgxut aut memdrum sli'czvo6 in- lxicigz, non tu yvi6em ex ilto poslis con^, uen> tism T^valirateinczve ciexrekencleie, , siger Pli« nius; og desuden er min A handling, i Fald den- ne Ubetydelighed har den Lykke ei aldeles at ni's- hage, ikke bestemt til at blive liggende paa Hylden. Illadens 18de Sang v. 478-608. F o r e r i n d r i n g. PatrocluS, Achilles' klareste Ven og Vaabenbio- der faldes i Slaget as Hektor, Trojanernes diar. veste Kriger. Sorrig over sin tabte Yndling, og Forbittrelse paa Draberen blive nu de overveken- de Lidenskaber i den, paa Agamemnon hidindtil ubsielig sortsrnede, Achilles' Hierte. Han afsiger sit Had til Agamemnon; beflutter igien at gaae i Striden for at havne sin. Ven. Men — hans Vaaben, dem han havde laant sin Patroklus, da han tillod ham at tage Deel i Krigen, vare i Hek- tors Vold; ny maatte hurtig skaffes til Veie.__ Thetis, vor Helts Moder lover sin Sen at brin- ge ham den pragtigste Rustning fra selve HesastoS. Hun gaaer i denne Hensiat til Olymp til Hefast, bliver venlig modtaget, forebringer ydmyg sit. LErinde, bsnhsres. Efter de nvdvendige Tilbe- redelser begiver den guddommelige Konstner sig stra.r til sin Ambolt — og Forst han nu smedede Skioldet, det store og svare: Nundtom det konstigen danned', omgav bet med skinnende Runding Tredobbelt, blank, og solverne Rem han til 480, denne befasted'. 88 Laggene vare der fem udi selve Skloldet. Paa det nu Smedded' han Konststykker mange — altm?d opfindsomme Snille: Paa det han dannede Jorden, og Himmelen, Havet, Og den utratcede Sol, og den fuldeste Maane — 485 det de Stierner tilhobe, med hvilke Himlen er krandset: Pleiades baade, og Hyades, vcrldig Orion, Ogsaa Biorninden, som "Vognen ' med Tilnavn man kalder, Hvilken sig her omdreier og stedse Orion betragter ; Hvem Odet ene har ncrgtet at bade sig i Oceanet. 490 Paa det han dannede tvende de talende Mennessers Byer Yndige: Her i den Ene var' Bryllupsfeste og Gilder: Brudene fra deres Bure ved skinnende Fakler Forte man frem udi Staden; og Brudesang lydelig toned'. Dandsende Vnglinge snoede behandigen sig; iblandt disse 495 Piber og Harpersaa lifligen samklang. Men O.vinderne stode, Tabende sig i Beundring, enhver for sin HuSdsr. Ogsaa der var paa Torvet en talrig Forsamling: en Trcrtte Hidsigen fsrtes- To Mand der om Mandebod sirede For en ihielsiaget Borger. Den Ene bekrafred' for Folket Alt at have udredet; den Anden Betalingen 500 nsgted'. Hastigen ivrede Begge med Vidner Striden at ende. Hidsige Venner af Folket dem Bifald Begge tilssrege. Dog Herolderne tyssede Folket. De Oldinge sadde Rundt om paa udhugne Stene, i hellige Kreds — og Ovellydt raabende Herolders Spire de toge 505 i Hånde, Reiste sig derpaa med disse og dsmte; En efter Anden. Tvende Talenter as Guld der laae udi Midten, bestemt' at Skienkes til den, som iblandt dem retfærdigste Kiendelse afgav. Hist om den anden By vare leired' to fiendtlige Hare, Straalend'i Vaaben. Beleirernes Forslag 510 var dobbelt: Enten aldeles at hcrrje Staden — eller at dele Alt det Gods, som den blomstrende By inden Murene giemte. Dette assioge de Borgere kicrkt, og sig rusted' mod Baghold. Muren bevogtcd' omhyggelig elssende O.vinder Og umyndige Born og Oldinge svag? as Alder. 515 Hine brsd op, anssrte af AreS og Pallas Athene, Begge af Guld, og gyldens Klader iforte. Store og skionne i Vaabnene, som udsdelige Guder, Saare udmarkede begge. Men Folket var mindre anseligt. 89 Da de nu did vare komne, hvor Bagholds- Pladsen udseet var, Tat ved den Elv, hvor til Vandsted alt Qvaget pleied at drives, Der de sig lagde i Baghold, bedakte med blinkende Skiolde. Afsides Krigshærens Spejdere tvende der sadde paa Udkik Ventende, vm de sit Aie paa Faar og paa hornede Axne — 525 Snarligen kom de tii Syne. To Hyrder dem troligen fulgte. Hvilke, eiahnende Listen, saa muntre bla ste paa Flsiter. Flux — dåden oined'dem komme — freuistyr- ted' af Bagholdet Haren, Sablede ned de Hiorde af Arne og Flokke saa stisnne Snehvide Faar, og ihielflog tillige de Hyrder. 5zo Hine, som leirede vare for Muren, saasnart de fornumms Lydeligt Bulder ved Axnene, styrted' de hurtigt Paa de rapfodede Gangere, fore afsted, snart de ankom. — Her, udi standende Strid de strede ved Bredden af Floden, Svingende lmod hverandre de jernbeflagene Lantfer. 5? 5 Tvedragt raste iblandt dem, og Tummel og Nornen den grumme; Een, endnu levende Nysaaret greb hun, en anden Ufaaret, Og en TredieDrabt hun ved Fsdderne stabte as Slaget. Omkring Skuldrene bar hun en Kappe blod- siankt af Drabte. Ligesom levende Mennesker Hine sig lumled' i Slaget Og frareve hverandre med Vold de afsielede 540 Kroppe. Paa det Han pragede ogsaa et Ager- land, frugtbar og Smuld - Jord Vred, det var og treploiet, og mange Plsiere paa det ^xnene dreve omkring, dem styrende herhen og derhen. Men saa ofte de vendende ankom til Agerens Ende, Dennem i Hånde et Bagger meb listige Viin 545 fyldt, Nakte en Mand dem i Msde. De atter sig vendte til Furen, Strabende ivrig at naae til det dybe Plsie« lands Ende—- Icr^.'n sortnede bagved, og lignede plsiet livagtigt Skisnt udarbeidet as Guld — ec vidunderligt Konststykke var det! Paa det Han pragede ogsaa en Vang 550 med belgende Sad. Der Hostede Karle. Enhver udi Haanden holdt Leen den hvasse. Skaarene talrige ftgned' langs Meierens Bane til Zorden; Andre Optagere binde med Baand udi Nege — khi efter Ilte Optagere tre. Men de Hostende fulgte Drenge, som Skaarene samled', i Favnen 555 dem toge og bragre Uophsrlig til Hine. Men Kongen stiltiende blandt d.'M M 90 Stod der, med Spiret iHaanden ved Renen, saa glad i sir Hierte. — Under en Eg Herolder af>Ides tilUved et Maaltid: Slagted' en Oxe saa stor, og beredte den; medens de Qvinder 560 Strsde i Mcrngde as Mel.-t det hvide, de Hsstfok til Davre. Paa det han prcrgcde ogsearn Viingaard, betynget af Druer, Pndig og gylden, men sortladen vare de Klaser — Ststtet den stcd paa solverne Pale nedsatte i Rader. Vlundt om med Grsvt af det blaalkge Staal, og med Gierde af Tin han 565 Hegnede den. Kuns een eeneste Fodsti til Viingaarden fsrte, Hvilken de Dragere ginge saa fage, naar Viiuen de hssted'. Piger og Vnglinge her, med Ungdoms-Spsg udi Sinde, Vare i flettede Kurve den liflige Frugt. For Dennem i Midten en Dreng paa hsitklingende Harpe 5 70 Legende liflig og yndig, istemte saa deilig en Vise, Med sin smeltende Stemme. De andre stampende Jorden, Ham med Sang og med Jublen og Springen saa heldiger, fulgte. Paa det han dannede ogsaa en Hiord af langhornede Axne. Nogle Oxne as Guid, og andre af Tin vare ffabce. Brolende ud af Stalden de styrted' og ilte 575 til Engen, Langs med den brusende Flod, der rivende strsmmede si'vfuld. Gyldene Hyrders saa troligen Oxnene fulgte. Fil? i Tallet, geleided'as ni rapfodede Hunde. Tvende^glubende Lover ind paa de forreste F-xne Styrted' og grebe den brummende Tyr; under gyseligt Vrol han Slcrbtcs assted — dog de Hunde og Pnglinge ilte den efter. Liverne, da de nu havde den vcrldige Tyrs Hud adsplittet. Blodet det sorte de svalge tilligemed alle Indvolde; Hyrderne strcrbe sorgierves at ssrakke dem, hidsende Hunde. Disse ei voved med Bid at antaste de modige 5^5 Lover; Stode vel ucrr hos og gisede — men stedse de vege tilbage. Paa det ogsaa en Grasgang darH« »lede hinkende Konstner Stor, i den yndige Dal, opfyldt med Faa- rene hvide; — Folde og Telte tillige og Stalde med Tage bedcrkte. Paa det ogsaa en Dands saa kcnstig 592 afbilded' Hesaestus Lignende den, som fordum engang udi Knos- sos det vide Dadalus opfsrte for Ariadne med Lokkerne favre. Blomstrende Vnglinge her, og Zomfruer rige paa Medgift 9i Dandfende holdte hverandre ved Handerne alle. 595 Pigerne vare ikladte i fineste Linned — men Kiortler Vavede konstig, af Olie glindsende, bare de Karle. Hine smykkede vare med Krandse, og disse med Dolke Gyldne, som hang udi solverne Nemnier ved Siden. — Snart de nu hvirvle omkring saa hurtig med kyndige Fo>der, 6oc> Let udi Ring. Som Pottemageren Hiulet tilpasser, Salter sig saa, med Handerne prsvende om det vil lsbe, Snart igien de sprunge hverandre radviis i Mode.— Rundt om den yndige Dands stod forsamlet en Skare saa talrig, Inderlig glad, og iblandt dem guddommelig Varde 605 Slog Kitaren og sang. Men konstige Sprin- gere tvende Dandsen begyndte og boltrede sig udi Midten. Paa det han pragede ogsaa Oceanos' sirsmmende Valde, Rundt om den yderste Rand af Skioldet saa konstigen fuldfort. (Fragmentet afHesiodus i ncefte Hefte). IX. Rectorskifte ved Universitetet. Torsdagen den 4 Juni nedlagde Hr. Prof.Lode det i afvigte acadcmiste Aar forte Nectorat, og overleverede det ved en latin!? Tale til sin Efter« mand af det filosofiffe Facultet Hr. Iustitsraad og Prof. Bugge. Det til denne Hoitidelighed fra Universitetet udstedte latinffe Jndbydelftsffrift giver en kort Hi- storie om Studenternes Ret ni at bare Varge eller Kaarde. Dette var dem udtrykkeligen for- budet af Christian den Tredie i Universitetets Fun- dats af 15Z9, og Forbudet bestyrket ved en For- ordning af Friderich den Anden i Aar 1577, og oste indskiarpet af Consistorium. Rettigheden synes altsaa blot at grunde sig paa en i Begyndelsen af forrige Aarhundrede indfort Vedtægt, da man an- faae det for en Elegants at bare Kaarde. Alligevel beretter Langebek i et haandffrevet Udkast til Suverainitets - Historien , at RigetS Cantzler eller Hovmester Iochum Gerstorf havde i Aaret 1660 kaldet Universitetets Alector Van- dalin til sig, og befalet ham ved en offentlig Pla, cat at tilkendegive Studenterne, at de maatte vare hiemme om Aftenen Kl. 6, og ikke bare Kaarde, hvorved man vilde forebygge de Stridig- heder som ideligen forefaldt imellem Studenterne og de Adeliges Domestiker. Men at Studenterne derpaa ogsaa havde anslaget en Placat, som var underskrevet af meer end 500, hvori de vel be- vidne, ar de ville adlyde deres øvrighed (le iis lnc>tzitkl-atu8 yvi>.Iein /o/c ode^irui c>8) > og ikke lade sig see paa Gaderne cm Aftenen, men Kaar- den som de havde brugt til Stal-ens Forsvar mod Landets Fiender til Kongelig Forneielse, viide de ingensinde astagge. Hvorpaa Kongen havde bcfa- let, at baade Consistorium og Studenterne ffulde tage deres Placater ned, men ar han ikke vilde, at Studenterne som havde viist deres Mod i Kis- M 2 92 denhavns Beleirlng, ffulde forbydes at bruge Kaarde. Programmatisten tilstaaer, at han ikke veed hvorpaa benne Langebechs Beretning grunder sig, men holder det for utroligt, at en Mand af hans Flid og Redelighed skulde have anfort saadant, uden at have hast Grund for sig. Jeg vil anssre hans egne Ord: nemo autem c>v! vil i cliliAenriam »5c inte^iiratem novei it, inlicigz idir, Incre6idile esse, eum ^viclczvain l:ne auctole I^oneo pro certo s6iiilnalls. Alligevel blev denne Tillad-lse, om den no- gensinde har varer givet (som jeg meget tv?v!er om) af samme Konge atter haver ved et R icnpt af 2Z Deebr. 1667. I Aaret 1671 forb-'d Chri- stian den Fyrste ved et Rescript al 16 Sevtbr. dem scm studerede Theclogi at bare Kaarde, men alle andre academiffe Vorgere, iligemaade dem som i 2 Aar havde lagt ved et udenlandff Acade- mi blev det tilladt.— Endeligen da i Aaret 1700 de academisse Borgere as Friderich den Fierde — xricjerico tc, er en Srriverfeil — bleve atter opfordrede til Landets Forsvar, og Levemaaden havde indfort Kaardens B.ug i alle Stander, er det Kongelige Forbud kommet i Forglemmelse, og man har troet, det var Enhver tilladt at bare Kaarde. Jeg maa ved denne Leillgheb oplyse et Sted i dette Program, som kan blive missorstaaet. Jeg har i Universitets - Journalen 1795 S- 770 af ^Vcris Onlittorii bekienttgiort en Anssamng eller Suppluats, som nogle faa Stu- derende, alli', som det lader Nordmamd, havde under d> r s Forkogs Mands (som han der kaldes) Maqister (Lhr sten Schioldborgs Anfsrsel, ester Kisoenhavns Veleiring indgivet til Kongen, og hvori de, foruden meget andet, forlange, at de maa blive ved at bare Kaarde. Denne Anssgning taler Programmatisten egsaa om, og beraaber sig paa min Journal. Men deels seer man ikte af hans Beretning, naar denne Anssgning er giort, og at den ikke kom ind forend Krigens Ende; deels kan det misforstaaes hvad han lagger til: kuie petition! I'SASIN incinllille I^oldel'Aium lgtui't; thi saaledes som dette siges, ffulde man troe, at Kongen havde bevilget Studenternes Anssgning, og at denne Omstandighed havde varet Holberg ubeiiendt, men Meningen er, at Holberg inlet taler om denne Bevilgning. De af mig anfsrte Errraeter af ^ctis Lons. give heller ikke nogen Formodning om, at denne Bevilgning har haft Sted; meget meer seer man af det under zo No- vember S. 172 anfsrte Ertraet, at Lonsistorium paa alle Maader har sat sig imod denne Anssgning, og anseet M. Schioldborg for et uroligt Hoved, som dagligen holdt med nogle ^lorbakb'er og faa andre Stu- denter. X. Til Journalens Lasere, i Anledning af Hr. Prof. Gamborgs Angreb i Katekis- mus for alle Meimej^er, i forste An- mærkning til Fortalen S. III. As en med sin Ree^ns nt mis'ornsiet Forfatter ytrer siq M-sfornsielse offentlig, cg appellerer Re- censentens Dom til et u^estuktet d. e. til sit Pu- blikum, er noget saa almindeligt, at jeg itke ffulde taget Pen i Haand for at paaanke det, end ikke 95 hos en Mand, som man ek stuldetroe, vilde blan- de sig med den store Hob i Tankemaade og Adfard. Thi jeg veed, og har fslet det, hvor ubegrandfet Auctorforfangelighed er; og kommer dertil en an- den Lyst, at man ikke kan nsies med at låses af Faa, men vil have sit Bifald betalt, saa er intet uforsonligere, end forbunden ?Lre- og Vindelyst. Der er derfor ikke som Recensent jeg griber til Pennen. Min Recension maa, ligesom det recenserede Skrist selv, staae eller falde for vor fal- les Domstol. Men det som smerter mig, er det Angreb Hr. Processoren gior paa min personlige Karakter og Tankemaade i disse Ord: "At denne Mand (Prof. B>-den) vilde nedsatte mit Arbeide, formodede jeg i Forveien ester det som kort til- forn var passeret 06 imellem". Recensionen over Hr. Gamborgs Jesu Mo- ral i Universit.ts-Journalen, hvilken han anta- ger for ar vare min, er altsaa et Foster af Havn, en Havn som jeg har villet rage over ham for nc>, get som kort tilforn var passeret imellem os. — Dersom jeg vilde betiene mig as Hr. Gam- borgs sorsangelige Logik, havde jeg m re Aarsag at sige, at han havde giort den fcrnarmelige Be- skyldning imcd mig for ar havne sig over det fom kort tilforn var passeret in ellem 06, og saae mig udraabt for en Mand, d.r bi ugle R censioner til ar havne mig med. I.g har haft mange Uven- ner, men endnu er deruie Beskyldning aldrig giort mig af Folk hvis Dom det var vard ar reflectere paa ; tvertimod har jea, hvad man endog hardomt vm mine Kundssaber og min Smag, stedse bevaret Publikums Opinion om min Urarrisshed, og for at bevare den, giort mange Offere as mine b?ste Medarbejdere, hvis Bidrage jeg havde Mistanke om, bare Spor, om ikke af Hav«, dog as per- sonlig Animositet, hvilken jeg aldrig har troet, burde ytres i en Recension. Men hvad isar Hr. Prof. Gamborg angaaer, saa erindrer han, at, med alt det private Ven- stab og den »ffentlige Agtelse, vi i mange Aar ha- ve ytret for hinanden, har jeg dog aldrig troet mig forbunden at behandle hans literare Aebeider anderledes end Andres, meu sagt ham uforbehol- den hvad der stod mig an i dem, og hvad jeg mis- billigede. Hans nu forglemte N)>sa horer i en tidligere Periode end denne Journal; men saa svag min Hukommelse er, saa erindrer jeg dog meger vel, at vi vexlcde nogle Breve sammen, ssrend den kom ud, hvori jeg i'kke dulgte ham mine Tanker om dette Arbeide, stiont meget, for- stiallige fra hans. Men jeg vil navne ham et nyere af hans Producter, hvorom min Dom lig- aer for Publicums Aine, og er ogsaa alders end det der siden ssal vare passerer imellem os, fom stal have forvandlet mig med eet til en Mand, der glemte, hvad han baade styldte sig selv og andre: jeg mener hans Lanker om Selvmord og Selv- mordere, hvori jeg ikke har fundet et Argument som jeg ikke har haft at udsatte paa (see Univers, Zourn for 1796 S. 167). Med famme Frihed og Upartisthed har jeg behandlet andre mine agtbareste Venner, uden at de derfor hive ytret nogen Tvivl imod min moral- ste Karakter. Kun Hr. Pros. Gamborg formo- dede i Lorveien, ar faasnarr noget var passeret imellem os i Embedsaffarer, som ikke stod mig an, vilde han strax spere min Misfornsulse i for- ste Recension, og derankre ikke, hvad Skygge faa- dan n Formodning om en Mand som aldrig h.^v. de gioi t sig misrankt for saadan Nedrighed, maatte kaste paa hans egen moralste Karakter, og tillige. 94 hvilken Forbindtlighed han ved denne Udladelse kar paalagt sig selv til at tilfredsstille denne larde Psbels Nysgierrighed, som saa giarne matter sig med Anecdoter om bekiendre Mand. Thi det kan ikke feile, og det bsr Hr. G. have forudseet, at saa meget man har at fortalle sig i denne Tid, Sand: og Usandt, om Krig og Fred, om Keise- res Mord og Kongers Assattelse, vil der dog vare den Klub eller det Spiseqvarter, hvor man, om ikke for andet, saa for at variere Diskursen, kan faae at hore det SporgSmaal: "Hvad kan der da vare Gamborg og Baden imellem, at de ere blev- ne saa Uvenner; de ansaaeS dog for nogle Aar siden for saa tykke Venner, at Baden maatte hore ilde i trykte Skrifter, fordi han havde tilstcrdt sit Navn at sattes paa Gamborgs Nysa? Hvor faaer man det at videOg nu seer jeg ikke ret- tere , end at Hr. G. har det Baand paa sig, at tilfredsstille disse Folks Nysgierrighed som han saa utidig har opvakt, ved at documentere alt hvad som er passeret imellem os, og fremlagge der for Publikum. Trykkeomkostningerne vil blive rige- ligen erstattede af de crdle og dydige Menne- sker, hvis Vndcst og Venskab han har varet saa heldig at erholde ved sin udgivne Zesu Moral; isar naar hans Forlagger ikke forsommer i Aviserne at bekiendtgiore forud, hvad Dag og Time Skriftet bliver at faae til KiobS, og forsyner det med vel udtankte Kobbere. Men jeg taler hidindtil om den paaankede Recension, som om den var af mig. Det er den ikke. Zeg har begiaret den af en Ven — jeg kunde sige —for at undgaae den Mistanke Hr. G. «u stiger at fore mig saa uskyldig paa Halsen, der- som jeg assecterede at sattes blandt Partiernes crdle og dydige Mand, og ikke hadede al Affekta- tion endog af Dyden selv. — Detaltsaa ikke. Men da jeg saae, at Skriftet var fuldt af dogmatisk og bibelsk Lårdom, fom jegansaae for Levning af Hr. Professorens academijke Flid, og jeg vidste hvor meget Bibelens Studium havde forbedret, i det mindste forandret sig, siden Hr. Gs. academiffe Aar, holdt jeg mig ikke selvvoxen til at gisre Pu- blikum rede for et Skrift, hvis Vard jeg troede det maatte vare begiarligt efter at tiende, da det blev budet det som noget gandske Nyt, endffiont jeg stod i den Tanke, at vi om Zesu Moral hav- de saa meget herligt i vort eget Sprog, at vi i den Materie intet kunde savne. Jeg begiarede dersor Recensionen af en Mand, hvis theologiffe Kundskab jeg vidste var gaaet frem med Tiderne, og forbeholdt mig alene at formilde et og andet Udtryk, som forekom mig noget for varmt. Det er al den Deel jeg har i denne Recension, men vagrer mig ikke ved at staae til Ansvar for den fom min egen, ifald noget Ansvar skulde forlanges. XI. Supplement til den ortographiske Ordbog, femte Vidrag. N. I^aa! Udraabepartikel. Nachdeel, for Skade, er ikke dan?, ffiont Ubrugt af adskillige, som Politivennen, "nagelny", Adj., er vel det scm nylig er hangt op paa Nagelen eller Krogen. Nattely, Tilhold om Natten, see "natlig'', Adj. daglig og natlig Radsel er ikke godt sagt for: Radsel Dag og Nat. Natmand" sem fsrer Urenligheder bort om Natten, eller hvis Forretninger falde om Natten. Naturdrift, en, see Drift. "navnkundig" — "mere navnkundig end virkelig ticndt", siger Rahbek. Man klind^ spsrge om En kan vare navnkundig uden at vare kiendt? Jeg troer, det kan forsvares. Homer er navnkundig, man behever blot at navne hans Navn, saa veed enhver Skoledreng at det var en stor Digter; men hvor mange kiende ham derfor, d. e. hvor mange have last hans Digte og vide at satte Pris paa dem? lederlag, et. Jeg bruger i Overs, af Tacilus stedse Nedlag. nem, Adj. som fatter let. Bruges ogsaa for kort hvorved gi'ores en Bienvei, som: en nem Vei, en nem Maade at tage noget paa, o. s. v. 'Nemme". Dette Ord kan gierne indssres alle- vegne for det franffe Genie og det latinffe inKem'um. nemsom, Adj. som nemmer. "nensom som ikke nenner"; j?al hedde: som nen- ner, nensom over noget. Niddingsværk, et. "Node" i Musiken. "nok" 2) endnu z) mark Bemarkelfen i disse Talemaader: der er nok ikke saa, det er nok en Feil 0. s. v. "Nokke i Bygning" 2) der er ikke en Nokke paa, det har ikke en Nokke, Andre sige NMe. Norbag, en, brugtes meget i sorrige Seculum sor Nordmand. 9) nogenlunde, Adv. Nordbo, en, som boer l Norden. nordboisL, Adj. Note, en, Anmarkning, Pl, r. "nu'—nu og da, Hawaii rlien. Pi. e. DMlabum, som: ny Grund, ny- Grunde. "N^et" Maanens Ny. / aftagende Maaned. Z Ny og Na, sor: imellem. "nsr" Adj. Rahbek declinerer det med den be. stemte Artikel ncere, "med Syn as nare Havn''. "na-rmer" jeg mig. Rahbek bruger det passive: -'da denne Skridt for Skridt sin Dod at narmes foler"; bor nok hede: sin Dei> sig narme fsler. "Usselig, Adj. finder jeg hos gode Skribenter; er dog vel intet uden en forkialet Udtale as nydelig, men endog som saadant for» tiener det at optages. en, et Slags Spvgelserhos Peer Paars. n^dig, Adv.' ssal hede Adj. for: fornoden, nodven- dig, fom: jeg hclder nsdig at tale derom. "n^digen Adv." forvexles ofte i daglig Tale med unsdigen, som: jeg gisr det unsdig, for; nsdig. "WdLxrst" hvad En til Trang behsver. O. Old, bruge nogle for enhver Tid f. Ex, naste Old, vor Tids Old 0. s. v. —neppe rigtig. Ombudsmand, en. Omgangsven, en, kamililuiz, s. Ven. " omkommmer" bruges baade transitive og intran- sitive: haner omkommen, og: han har omkommet sig. ' 96 "omskriver" paraphraserer; skriver om er der- fra foissiallig og betyder at forandre det man har ssrev t. "ond, Adj." Compn'alivus vcrrre; ssulde Com- parat, ondere vare saagandsse ar'orkaste, naar oild bruges i Vemarkelsen n'arrig? "Opdage.'se, en" kan og bsr der alsres Forssial paa Opfindelse og Opdagelse? har Op- dagelse m-nisse iMln Sted i Tina som ikke ere nye, men kliii hidindtil ssiulce? Saa- ledeS er Magnetnaalens Kraft Opdageije, da deri har hast denne Kraft fra evig Tid; men Krudtets Fabrikation, Bogtrykker- konsten :c. er Opsiiidelfe. opsaldende, Adj.; Andre bruge paasaldende; begge af det tysse aussallend; bedre om vi havde et Ord af dan.? Herkomst, opbevarer, bruaes af ad^illige, men behovev ikke, da bevarer siger det samme; er det tyske aufbewahrend. opflammer, j'g. . opilder, jeg, satter Ild i, mest l uegentlig For- stand, Sindet, Talen. ''opgaaer" opgaae en Regning, for summere den. opgiorder, jeg. Oplagskorn, s. ^or«^. "opløber" jeg, naaer En ved at lsbe efter ham. opluer, det samme som opflammer. Opmand, en, sor noget, er brugt i Tacirus. Opmaal, et, om Sad. Opmudring, en. Opretholdelse, bruges i Placater, og bsr nok ikke komme videre. oprettelig, Adj. som kan oprettes s. Er. et Tab. "opsætter ' kunde man ikke gisre denne Ferffial paa opsatter og udsatter, at jeg opsatter det som var berammet, m?n ikke begyndt paa; ndsatter det som var begyndt, men ikke bragt til Ende; ssl-eligerderForssial paa at opsatte og udsatte en Auetion. opsat, Adj. disponeret til noget. opstuver, jeg; finder ved smualig Ssgen; bruges egentlig om Hunde. Optrcrkkelse, (Ungdommens), bruges et Sted af Rahbek meget vittig, i Stedet sor Op- dragelse. Opt^i, et, Pl. r. "Ord" bruges for Rygte, bringe En i godt, ondt Ord— for Orde. Ordfører, en, som forer Ordet sor andre, ordsprozsvis, Adv. Orlogsfnrd, en. Orlov, Frihed fra Krigstlenesten. Os, en, (langt o) Damp. oser, det, giver Os. Overeenskommelse, en, et Ord som ikke sortie- ner ar optages, i det mindste itke uden for Plaearer og Forordninger, hvorfor ogsaa bruges Overenskommende. »»»»« Indhold af 2det Hefte for 1801 I. Cicero'6 Forsvar for L. Murena (sluttet) II. Fortegnelse paa de Candidater som t April Maaned 1801 ere indffrev- ne som academiffe Borgere ved Kisbenhavns Universitet . III. PhilosHplMEramen i )lpril Maaned IV. Theologiff Embeds - Examen i April og Maj i8Oi V. April O.vartals juridiffe Examen VI. Forberedelses Examen . . S. 49 S- 76 S. 78 S.8l S. 82 sammest. VII. Sommersorelasninger ved Kisben, havns Universitet fra i ste Maj til iste Ocr. i8or . . . . VIII. AchilleS' og Hercules' Skiolde ef- ter Homer og Hesiod, af det Grå- ske, ved Peter Ole Vlsnsted. Student....... IX. Nectorssiste ved Universitetet X. Til Journalens Lasere:c. . . XI. Supplement til den ortografiffe Ordbog. Femte Bidrag . . S. 8z S. 86 S. 91 S. 92 S. 94