Kloben hav il s
ivers itcts - Z o.u r na l
udgiven
ved
Professor Jacob Baden.
Niende Aargang
i 8 v i .
Trykt hos Directenr Johan Frederik Schultz, Hans Kongelige Majestats
og Universitets-Bogtrykker.
>

/ '











. ^ 5- '

^ . . . .. . ^

is' ^
-
'



-
„-... . . ^

, ^! i ^
i i ^ '..,




'	*	V!- '


<??




		
		
		
		- - -
		


Ktobenhavns
Universitetsjournal.
^<2ooooooc>»Z»>
Niende Aargangs forske Hefte.
Kiebenhavn, trykt hos Directeur Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. Zac. Baden.

I.
Videre Beretning om Plinius den
2Eldre ").
Plin. Epist. VI. 16- til Tacitus.
D.
begl'crrer, at jeg skal berette Dl'gmi'nMor-
broders Dod, paa det Du desbedre kan overle,
vere Sandheden til Efterkommerne.
Annam derfor min Taksigelse; thi jeg seer,
at hans Dod vil naae en udodelig SLre, naarden
bliver en Gienstand for din Historie. For, omend-
stiont han omkom, som Folkeslag, som Byer om-
komme, ved en mcrrkvccrdig Tildragelse, og de
smukkeste Landskabers Undergang synes at skulle for-
evige hans Minde i): vmendffiont han selv har
efterladt mange og varige Mindesmærker; saa vil
i) Thi omendsti^nt--hans Minde.
Meningen er: hans Dod kan ikke blive
ubekiendt, om du end ikke skriver om den,
da den har vcrret forbunden med saa vig-
tig en Tildragelse som Vesuv's Brand,
der vil gisre Epoke i Historien formedelst
de mange smukke Landskabers ødelæggelse,
den har forvoldet. Enkelte Menneskers
Dod er i Almindelighed snart glemt, men
Nationers og Byers Undergang har Fol-
ger, som giore Erindringen deraf mere
) See Univers. Journalen for 1800, 4de Hefte S- 175. Her leveres det 16de og 20de Brev af den
6te Bog, begge til Tacitus, hvoraf det fsrste beretter Morbroderens Ded, det andet hans egen
og Moders Fare under den samme Eruption af Vesuv, der skilte hans Morbroder ved Livet.
— Begge disse Breve ere ikke fri for Dunkelheder, som reise sig af de mange forskiellige Lcrfe-
maader, som Terteu er underkastet, og som have brudt de lcrrdeste Fortolkere, og endnu ikke
gandske ere bragte i Rigtighed.—Ogsaa den omliggende «5gns Situation er ikke oplyst nok, og
formerer Oversættelsens Vanskeligheder. Ventelig har den samme Volkan forandret Stedernes
Situation meget, og iser Stremmenes og Flodernes Leb.
Oversetteren.
A
dog dine Skrifters Evighed meget forlange hans
Navns Vedvarenhed. Zeq holder dem for lykkeli-
ge, som Guderne have skianket den Gave, enten
at giore det som fortiener at skrives, eller at skrive
det sam fortiener at låses, men lykkeligst dem, som
naae begge Dcle. I disseS Tal vil min Morbro-
der komme, baade ved sine egne og ved dineSkrif.
ter. Desto hellere paatager jeg mig, ja jeg kra-
ver endog det du paalagger mig.
Han opholdt sig i Misenum 2), hvor han
kommanderede Flaaden personlig. Den 25 August
Kl. 1 omtrent Middag melder min Moder ham,
vedvarende, og derfor bliver ogsaa de Men-
neskers Hukommelse mere vedvarende, som
ere omkomne med dem. — Saaledes synes
Meningen ikke vanskelig at fatte, men Pe-
nodens Bygning og Constructionen er be-
synderlig , og Stedet ikke uden Varietet i
Lafemaaden. Jeg har holdet mig til Cor-
te's Distinction af Texten.
s) Misenum var et Forbierg, Stad og Havn
j Campanien, ikke langt fra Cuma. Her
var ester August's Anordning stedse en til.
firakkelig Flaade posteret, som ved klare
jnterum eller det tyrenske Hav skulde vaage
over Rigets Ro, og som snart kunde vare
ved Haanden, naar Uroe opkom i Fran.
kerig, Spanien, Afrika, Egypten, Sar.
dinien og Sicilien. Til samme Hensigt
var ved msve ivperum eller det Adriatisse
Hav i Ravenna en anden Flaade beredt,
som skulde have et vaaget Fie med Nabo.
provindserne paa den anden Side as
Italien.
at der lod sig see en Skye af usadvanlig baade
Storrelse og Udseende. Han havde solet sig, der-
paa brugl det kolde Bad, og taget sin Frokost z)
liggende, og studerede nu; hvorpaa han kraver
sine Sokke, og bestiger det Sted, hvorfra hintUn-
dervark best kunde seeS. Skyen steg op, uvist for
dem som betragtede den langt borte, sra hvad Bierg
— at det var 1?esttv 4), erfarede man siden. I
Lighed og Skikkelse kom intet Tra den narmere
end Grantraet. Thi efter at den havde havet sig
i Veiret, ligesom med en meget lang Bul, udbredte
den sig i nogle Grene. Zeg kan tanke, at den
friske Vind som havde oploftet den, forlod den og
blev efterhaanden mat; eller at den overvunden
ved sin egen Tyngde forsvandt ved at udbrede sig:
undertiten klar, undertiden msrk og plettet, eftersom
den havde fort Jord eller Aske i Veiret med sig.
Ham som en meget lard Mand, forekom
dette som noget stort, der forri nle narmere at
tiendes. Han lader et liburncr Skib giore i
z) Solet s!g, tager sin Frokost. See det
forrige Brev. frokost, har jeg der kal»
det Middagsmad. Det var den saa kaldte
xulkacio , da man op ad Dagen (inteicliu)
tog nogen tor Spise til sig med Rosiner.
4) Det er megcr rimeligt, at denne Vesuv s
Brand enten har varet den allerførste man
tiender, eller at Bierget dog ikke i Mands
Minde maa have brandt, efterdi Plinius
synes ar have varet gandsse uvidende om
denne dets Egenffab, og derfor heller ikke
i hans Naturhistorie, hvor han I^'K. II.
Op. 106 opregner de brandendc Bierge,
navner Vesuv.
z
Stand, og tilbyder mig, om jeg vilde komme
med. Jeg svarede, at jeg vilde heller studere; og
han havde just selv givet mig noget at skrive over.
Han gik ud, og tager sin Skrivertavle med sig.
I Netina 5) en Vye som laae i Narheden,
bade'ham'Matroserne, som af den overhængende
Fare vare satte i Skrak, at han vilde radde dem
af denne saa store Angest, og der var ingen Maa-
de at raddeS paa, uden til Skibs. Han forandrer
sin Plan 6), og hvad han havde begyndt asNys-
gierrighed, satter han iVark med Hsimodighed?).
5)	I Retina :c. Dette Sted er udsat for
megen Forandring, saavel i enkelte Ord
som i Henseende til TextenS Adskillelse, hvori
jeg her ikke kan indlade mig. Jeg har
fulgt Texten i GeSnerS Udgave af Plinii
Breve, endsiisnt han selv ikke holder den
for den rigtigste, men soreslaaer en gand-
ske anden Lasemaade i Noterne.
6)	Hav^forandrer sin plan. Nemlig hans
forste Plan var at satte sig paa er Libur-
nerskib, og med dette eneste Skib af Flaa-
den at seile hen, for i Narheden ut un«
dersoge Branden. Denne Plan grundede
sig altfaa blot paa Ny6gierrighed og Vide-
l>egiarlighed. Men da han fik Matroser-
nes Frygt i Netina at hore, og disse troe-
de, de ikke kunde raddeS uden ved den hele
FlaadeS Vistand, forandrede han sin Plan,
og lod den hele Flaade lagge ned fra Mi«
stnum.— Dog maa jeg tilstaae, at den-
ne Forklaring ikke vil mig ret i Hovedet.
7)	Setter han iVcer^med H^imodighed.
Nemlig fatter del hsimodige Forsat, i
Han haler Fregatterne ned, gaaer selv om Bord,
for at hielpe, ikke Retina alene, men mange; thi
den behagelige Kyst var fuld af Mennesker. Han
iler der hen, hvorfra Andre af Skrak tage Flug-
ten, og holder Kaasen, styrer Rorene lige imod
Faren: saa aldeles uden Frygt, at han dicterede
og optegnede alle denne T'-agodieS Bevagelser, alle
Scener 8), ligesom de havde vist sig for hans
Oine.
Allerede var Asken falden paa Skibene, de6
varmere og tykkere, jo narmere han kom; allerede
endog Vimstene, og andre forte og brandte og af
Ilden brudte Smaastene; allerede var fremkom-
men et pludseligt Vod 9), og Kysterne vare util-
giangelige formedelst nedfaldende Stykker af Bier'
get. Efterat han havde lidet betankt sig, om han
siulde vende tilbage, og Styrmanden raadte at han
siulde gi'sre det, siger han: ''Lykken staaer de Kiakke
bi, tag til Pomponian io)". Denne var i Sta-
Stedet for at tilfredsstille sin Nysgerrig-
hed, at radde Flaadens Mandskab (claz'
liaiil) fra den overhangende Livsfare.
8) >3 Orig. ut omnez ill!u8 mali motus, om-
nes fiAUi-az clictaret elnot.iretcjve. Hvad
er liAuicr mal!? og hvorledes forsiiallige
fra notus mali? mine Hielpemidler give
ingen Hielp,— Meningen er dog vel den
som Oversattelsen udtrykker: alle de For-
andringer som Ilden tog, alle Optrin saa
at sige i dette Ssrgespil.
5>) "vod. D. e. et Sted hvor Vandet er lavt,
saa man ikke uden Fare for at lobe paa
Grund, kan seile der.
Iv) I	xere. Dersom der
A 2
4
bia paa den anden Side af Havbugten; thi Ky-
sterne krumme sig i en jevndannet Bue, hvori
Havet indgyder sig 11). Endskisnt Faren endnu
ikke hang over Hovedet, saa dog, da den var
siensynlig, og ifald den tog til, dette Sted
gandsse nar, havde han ladet sit Tsi bringe paa
Skibene, i det faste Fo <rt ar tage Flugten, saa.
snart Modvinden lagde sig.
Her lagger da min Morbroder ind med den
lykkeligste Vind, finder Pomponian skialvende,
favner, trester, formaner ham, og for at for-
mindske hans Frygt ved sin Sikkerhed, lader han
sig bringe i Badet. Ester Badet lagger han sig,
spiser til Aften, og er munter, eller — hvilket er
ligesaa stort — lader som han er munter. Imid-
lertid fremskinnede Ilden paa mange Steder fra
Vesuvbierget i de bredeste Luer, hvis Glands og
Klarhed afbrsd Nattens Morke 12). For at
ikke fulgte efter: erat 8radiis, saa vilde
man have anseet ?om^onianum ikke sor
,n Person, men for et Abjectivum, hvor-
ved underforstodes piTciium, og forklare
det om PomponS Villa; men saa faaer
man ansee Pomponian sor en Ven afPli«
mus, som havde taget Flugten til Stabia,
eller maasse boede der, men saa havde han
neppe udtrykt det: eiar 8cMis.
iz) Orig.	senlim cncumaetiz cur-
vstisqve licoriduzmaieinsunckrur. Min
Ven Hr. Prof. U?ad, som jeg har spurgt
til NaadS i Henseende til dette vanskelige
Sted, oversetter det saa!ede6: "thi Havet
gik ind af Strandbredder, der lidt ester
lidt boiede sig og giorde en Krumning".
52) Naar man nemlig laser excixiebat, som
dampe deres Frygt i z), lod han dem bemarke,
at Mangel paa Hielp, efterdi Bsnderne af An-
gest havde forladt deres Huse og overladt dem til
Ilden, var Aarsag i Branden.
Derpaa begav han sig til Hvile og nod den
sandeste Sevn; thi hans Aandedrat, som forme-
delst hans fyldige Krop var starkt og lydeligt, hsr-
tes af dem som gik op og ned forbi hans Dsr.
Men Pladsen, hvorfra man gik til Dagligstuen,
var allerede opfyldt af Aske og Bimsten, som hav-
de opdynget sig saaledes, at dersom han opholdt
GeSner i Lkreli. pli'n. Men antager
man hans Lasemaade i Udgaven as Plinii
Breve, hvor det hedder: Iscisiun? Kam-
mse slraczve (for atczve) incen6ia reluce.
daiit, czvvl um sulAoi-A clgritss tenedri8
noctis	ti. e. auAekgrur, bli-
ver Oversattelsen anderledes: besynderligt,
ar Gesner paa ingen as Stederne bemar-
ker denne Varietet.
iz) For at dae-npe deres Frygt. I I.at.
in remeciiuln riinoriz. Jeg sorstaaer det-
te saaledes, at da han markede, at Ind-
vaanerne vilde forlade deres Huse, fsrend
Ilden kom og fortarede dem, lod han
dem bemarke, at Aarfagen hvorfor de
Huse brandte, hvis Brand de saae for sig,
var sordi Indvaanerne havde forladt dem.
— Saaledes forklarer j.'gxer solitu^nem
arcleie — da de maaffe kunde have reddet
'dem og stukket Ilden, naar de ikke hav-
de taget Flugten; af deres Exempel skulde
de altsaa lare at blive smukt ved deres
Hiem, og redde hvad der kunde reddes.
sig langer i Sovekammeret, kunde han ikke kom-
me ud.
Han blev derfor vakket, '.kom frem og begav
sig til Pomponianus og de svrige som havde vaa.-
get den hele Nat. De gaae i Naad med hinan-
den, om de skulde blive i Stuerne, eller gaae ud
paa aaben Mark; thi ved de idelige og forskrække-
ligste Rystelser rokkede Husene, og ligesom losnede
fra Grunden, synres uophorligen at glide frem og
tilbage. Under aaben Himmel derimod frygtede
man for de nedfaldende Bimstene, saa lsse og for
brandte de end vare. Dog valgtes denne sidste
Fare som den ringeste: hos ham overvinder den ene
Grund den anden 14), hos andre den ene Frygt
den anden. Hovedpuderne binde de paa Hoveder-
ne med Bandler: det var en Beskyttelse imod hvad
der faldt ned.
Nu var Dag andensteds, der en Natsorters
og tykkere end alle Natter, hvilken dog mange
Fakler og mange Slags Lys asbrsd. 15). .Man be-
14)	Hos ham overvinder 0. s. v. D. e.
han gik ud, fordi han fandt det mindre
farligt, naar han overveiede og sammen-
lignede de Grunde med hinanden, som vare
for at gaae ud, og for at blive hiemme;
de andre consulerede ikkun deres Frygt og
lode sig lede af den.
15)	afbrud. I Orig. iolvedsnt, hvilket
dog vel snarere skulde oversattes ved: gior-
de til intet, fordrev. Men dette me-
ner Corte, lader sig ikke tanke, enten om
Fakler som Mennesker tandte for at for-
drive Morket, eller om de sorskiallige
Luer (varia luiruns) snart svagere, snart
sluttede at gaae ud paa Kysten og betragte i Nar-
heden hvad Havet lovede, m.n dette blev ved at
vare oprsrt og imod. Man kastede et Linklade
hen, hvorpaa han lagde sig, kl avede alter koldt
Vand og drak. Derpaa jage Luerne og Luernes
Forbud Svovellugten Andre paa Flugten, ham
bevagede de til at reise sig. Han stod op, hjul-
pen af to Tralle, men faldt strax om, da Aande-
drattet (som jeg flutter) er bleven qvalt af den
tykkere Damp, og Maven tilsluttet, hvilken han
af Naturen havde svag og trang, og idelig plaget
as Opstigelser.
Da det blev.Dag — dette var den tredie fra
hans Dsdsdag— fandtes Kroppen heel, uskadet
og tildakket saaledes, som han havde varet paa-
kladt. Legemets Stilling lignede mere en So-
vende , end en Dod.
Imidlertid var jeg og min Moder i Mise-
num. — Men det gior intet til Historien, og du
vilde ikke vide andet end om hans Dsd. Jeg vil
dersor slutte: kun dette ene vil jeg lagge til: alt
hvad jeg har fortalt, har jeg selv varet Vidne til,
eller hort strax, hvilket plejer at vare det sandeste.
Du kan nu uddrage det vigtigste; thi et er ar ssri-
ve et Brev, et andet en Historie; et at skrive til
en Ven, et andet for Publicum.
Samme Bog 20de Brev, til Samme.
Du skriver, at mir Brev, hvori jeg ester
dit Forlangende har berettet dig min Morbroders
Dod, har giort dig beqiarlig for ar vide, hvad
ei alene Angester, men ogsaa Tilfalde jeg, som var
starkere, snart smallere, snart bredere fra
Bierget. Han laser delsor l'olabLntur.
6
bleven tilbage i Misenum, har udstaael; thi det
havde jeg begyndt paa, men afbrudt i).
Endssi^nt jeg sticrlver for at tcenkeder-
paa, vil jeg dog tage fat 2).
Saasnarr min Morbroder var reist, brugte
jeg den svrige Tid til at studere; thi derfor var
jeg bleven tilbage. Derpaa gik jeg i Bad, spiste
til Aften, havde en urolig og kort Ssvn. Man-
ge Dage i Forveien havde vi haft Iordssialv, der
var saa meget mindre radsomt, som det er sæd-
vanligt i Campanien; men denne Nat havde det
taget saaledes til, at man troede, det ikke vilde
blive ved en Rystelse alene, men at der vilde ven-
des op og ned paa Alt. Min Moder styrter ind
i mit Sovekammer; jeg stod op, sor igien at vaag-
ne hende, ifald hun lagde sig til Hvile.
Vi satte os ved Huset paa en aaben Plads,
som adffilteHavet fra Bygningerne ved et lidet Rum.
Jeg veed ikke, om jeg bor kalde det Mod, eller
Mangel paa Forstand; th! jeg var i mit izdeAar.
Jeg kraver en Bog af TituS Livius z), vg laser
den, ligesom jeg ikke havde andet at tanke paa,
ja excerperer den endog, som jeg havde begyndt
paa. I det samme indfinder sig en Ven af min
Morbroder, som nylig var kommen til ham fra
1)	afbrudt. Han sigter til disse Ord!
det foregaaende Brev. "Imidlertid var
min Moder og jeg i Misenum — men det
gior intet til Historien".
2)	/Lndsti^nt — tage fat. Et Vers af Virgil.
z) Maaffe Bogens Tal er ved en Skrivfeil
udeladt, eller vg I>ik. I'.	staaer
for l'ims I^iviuz: 'jeg begiarer Livius".
Spanien , og da han seer mig og min Moder sid-
de, ja mig endog at låse, irettesætter han hende
for sin Taalmodighed 4), mig for min Sikkerhed;
jeg forblev imidlertid lige opmcrrksom paa min
Vog.
Nu var alt Klokken 7, og endnu var Da-
gen uvis og ligesom sovnig. Allerede havde man,
da de omkringliggende Huse vare rystede, en stor
og grundet Frygt for, at de skulde falde, omend-
ffient paa en aaben, men smal Plads. Da fsrst
fandt man for godt at forlade Byen. Mangden
fslger nedslaget af Skrak, og — hvad der i Angest
ligner Klogffab — foretrækker Andres Naad for sit
eget, og trykker og stsder oS i en stor Klynge, da
vi gik ud.
Da vi vare komne ud af Husene, blive vi
staaendes. Der doie vi mange forunderlige Ting,
megen Skrat. Thi Vognene som vi havde ladet
trakke frem, ssrtes til modsatte Sider, ffiont paa
den javneste Mark, og end ikke, naar man lagde
Stene under dem, bleve de i det samme Spoer.
Desuden saaeS 5) Havet at trakke Vandet i sig
»gien, og ved Jordens Rystelse ligesom at jages
tilbage. I der mindste var Strandbredden gaaet
tangere frem, og mange Havdyr holdtes op paa
4)	I Orig. pnrientigin; det ft>rstaaer jeg saa-
ledes: at hun taalede at han sad saa sik-
ker ; den tysse Oversatter giver det Er-
gedung, som nok ikke fortiente at iret-
tesattes.
5)	Jeg beholder Gesners vl^elzgtur, hvorfor
Corte laser vi6cdzmu8, maasse af Frygt
for, at v16ebatul kunde forklares fyntes.
7
det torre Sand. Fra den anden Side 6) saaes
en grasselig sort Sky, som blev adssilt af hist og
her lobende, krumme og i Bugter farende Ild-
straaler, der brsde ud i lange Flammer, som lig«
nede Lynild, men vare storre.
Men nu tranger hin spanske Ven hastigere
paa, og siger: "dersom din Broder, dersom di»»
Morbroder lever, saa vil han, at I ssal redde
Ever; er han dsd, saa har han villet, at I ssulle
overleve ham; hvi nole I da ar slippe bort"? Vi
svare: "at saalange vi ingen Vished havde om
hans Frelse, vilde vi ikke sorge for vor egen".
Uden Ophold flynder han sig bort, og i det star-
test? Rend undlsber Faren. Zkke lange derefter
nedlod sig denne Skye paa Jorden og bedakkede
Havene. Den havde omgivet og fliult Caprea,
vg giort den fremstaaende Deel af Misenum
usynlig.
Da bad, formanede, besol min Moder mig
"at tage Flugten paa hvad Maade jeg kunde; thi
jeg kunde, da jeg havde Ungdommen for mig, hun,
tung af Alder og Krop, vilde doe tilpas, naar
hun ikke havde varet Aarsag i min Dod". Jeg
derimod: "at jeg ikke vilde leve, uden tillige med
hende"; hvolpaa jeg tager hendesHaand og noder
hende til at ssynde sig; hun adlyder med Nsd, og
bebreider sig selv, at hun opholder mig.
6) I Orig. ad altero lakere nukexstra Le dor-
rencZa i^nei 8pirirus tortis vibiatizczve
cliscurlibus rupla, in laiiAns i?2ming«
rum tiAuras, (jejilcekar: fulAnridus jll.r
Li iimiles Lc in^orez eianr. — Min
Oversattelse as detie vani?elige Sted ffyl«
der jcg Hr. Prof. ^Vad.
Nu faldt Asse, dog hidindtil tyndt. Jeg
seer mig tilbage, og en tyk Taage hangte os over
Ryggen, som skyllede over Jorden som ^en Bak
og forfulgte os. "Lader os gaae afsides, sigerjeg^
imedens vi kan see, at vi ikke naar vi ligge paa
Veien, ffal nedtrades i Morkel af Skaren som
folger os". Vi havde neppe sat os, forend Nat-
ten brod frem, ikke som den 7), naar Maanen
ikke ssinner, eller Himmelen er bedakket med Skyer,
men som den, naar Lyset er siukket i indelukte
Steder. Man hsrte Qvindernes Tuden, de
smaae Borns Jamren, Mandenes Naab: nogle
raabte paa Foraldre, andre paa Born, andre paa
Mand og Koner, for at giore sig kiendeiige ved
Rosten, og kiendte dem igien paa deres Rost z):
nogle beklagede deres egen, andre deres Venners
Ulykke: der vare de som onffede Doden af Frygt
for Doden. Mange oplostede deres Hander til
Guderne; fiere udlagde det saa, at der nu ingen
Guder var mere 9), og at dette var Verdens evige
og yderste Nat.
7)	Ikke som den. Jeg laser med Corte:
non (jvsli?.
8)	H Orig. vocibus re<zv!rebsnt, vocibus
noscitLdanr. Det forste har jeg troet,
maatte i denne Sammenfatning vare me-
re end: raabte paa den», hvilket kunde
forstaaes om blotte AngestU-ig; men her
strege de for at lade deres Venner hore
hvor de vare, og af deres Raab igien at
fornemme, hvor de befandt sig.
9)	Nemlig de gamle Filosofer troede, at Gu.
derne vare en Del af Naturen som a!t
andet, at oe vare udsprungne as Cyao?,
8
D.'r manglede heller ikke de, som ved op«
digtet og falss Skrak forsgede de virkelige Farer.
Der fandtes de som foregave, at de havde varet i
Miftnum i o), "at dette var falder, at det
brandte". Det var Logn, men blev troet.
Derpaa blev det en kort Tid igien klart;
hvilket vi ansaae ikke for Dag, men for Tegn
paa, at Ilden narmede sig. Men Zlden blev
staaendes langer borte: arter Msrke, atter megen
og tung Aske. Vi reiste os nu og da for at ryste
denne af os; vi ssulde ellers bleven skiulte, ja end,
og trykte til Skamme af Vagten.
Jeg kunde giore mig ril af, «t ikke et Suk,
ikke en umandig Nsst var sluppet fra mig i saa sto»
re Farer, dersom jeg ikke havde fundet en ussel,
jkiont for os stakkels Mennesker st"r Trost i at rroe,
at jeg ssulde forgaae med Alt, og Alt med mig.
Omsider fortyndedes dette Morke og gik over
ligesom til Nog og Damp. Derpaa skinnede Da-
gen virkelig frem; endog Solen lysede, skiont gu-
ften, saadan som den pleier at vare i Formorkelse.
De endnu skialvende Oine saae alle Ting foran-
drede, cg overdragne med dyb Affe, som Snee.
Ester at vi vare ko'nne tilbage til Misenum,
og havde pleiet os som vi kunde, tilbragte vi en
urolig og tvivlsom Nat imellem Haab og Frygt.
og vilde vende tilbage til Chaos iglen som
alt andet. At tanke sig Gud adskilt fra
Venden eller Naturen, kunde aldrig salde
en Fil«, sos ind; det er en Lårdom som skyl-
deS Aabenbaringen.
10) Jeg solger Gronovs Låsning, som dog
tildels grunder stg paa Conjectur. Corte's
gir ingen Mening.
Frygten havde Overhaand; th: baade vedblev Jor-
dens Rystelse, og mange, som ffrakkelige Spaa-
domme havde forrykket Hiernen paa, giakkedes
saavel med deres egen som andres Ulykker. Vi
alligevel, endskient vi baade havde prsvet Faren,
og ventede den, tankte ikke da engang paa at gaae
bort, forend der var kommen Besked om min Mor-
broder.
Disse Ting, som ingenlunde fortiene Sted
i en Historie, vil du ikke lase fsr at skrive derom;
og du maa tiljkrive dig selv, da du har forlangt
dem, om de synes ikke engang at fortiene Sted i
et Brev. Lev vel.
II.
Fortegne lse
paa
Communitetets Alumni i Januar
I8OI.
Andr. Winding, 1796 d. 24 Ian.
Mach. Hv. Galff^t, d. 4de Febr.
Pet. Did. Kierulf
O. Val. Kielsen
H. Wandall., d. 9de Mai.
Andr. Christ. Gierlew, d. 19 ejusd.
Herm. P. Gudme, d. 9de Iun.
H. E. Wolf, eocleiii.
Jac. Bering Hahn
Joh. Bilsted
H. Kruse Winding, d. zo ejuSd.
Sor. Bay, d. 22 Sept.
d 2ZApr.
^ d. 20 ejusd.
9
1
H. Ancher Kofoed
ZenS Gade
Berth. Chr. Moller
Sor. Wendelboe
Rasiu. Brendstrup, d. zdie Nov.
Truels Lyngz' Cron
l.1796 d. 2den Oct.
d. 24 ejusd.
^	,	. d. iz Nov.
Math. Ditzel	!
Ped. Leth
Tycho Fuhr
H. Chr. Orsted, d. 25 Dec.
N. Grsnbech, 1797 d. 26 Jan.
P. Nesenstand Bisted, d. 5te Febr.
Chr. Mygdal	^ ^
d. 19 Marts.
Frld. Wettergreen	^
Match. Matthiasen, d. 11 Mai.
Carl Joh. Moller, d. 21 ejusd.
Ped. Kaae, d. 2den Jul.
Tage Moller, d. zdie Aug.
Carl Withusen, d. zdie Sept.
Wilh. Pet. Nogen, d. 5te Oct.
N. Wulssberg, d. 26 Oct.
Andr. Quale, d. 16 Nov.
Paul Gaarder	^
Joh. Vuschman	!> d. d. 17 Dec.
Andr. Sandoe Orsted 1
Jol). Georg Meller
Ole Brasen
Kn. Chr. Rosenkilde, 1798 d. 7de Jan.
Herm. Colbiorns. Meldal, d. ifte Marts.
Kn. Ramshardt ^rn, d. 22 ejusd.
Matth. Svendsen
Finnur Magnussen
John Johnsen
Andr. Engberg
Jens Hshne, d. iz ejusd.
!-
28 ejusd.
d. 22 April.

zdie Mai.
Jens Ant. Hiorth
Joh. Chr. Reinhardt
Ped. Dorfchaus, d. 16 Sept.
And. Bergman, d. 26 ejusd.
Frid. Wiberg, d. 18 Oct.
Hans Petersen, d. 28 ejusd.
Joh. Nic. Schou, d. 8 Nov.
Matth. Rahbek, d. 18 ejusd.
Jac. Hersleb Sodeman ^
Paul Heltzen
Bo Bosen	^
Joh. Irgens v. Hadeln, d. zo ejusd.
E. C. Werlauf
0.	Chr. Biere
Borge Pontoppidan, d. zi ejuSd.
1.	Zeuthen Reinicke, d. zdie Marts.
Jens Mslier, d. 4de April.
Th. Scv. Hansen
Joh. Sessing
Ped. Rasmussen Hiorth
Gust. Lud. Schiern
N. I. Knudsen, d. 6te Jun.
Wilh. Lyders, d. 16 ejusd.
P. Tetens Hansen	^
C. I. W. Schventzen
N. Giessing Wolf
Sv. Lars. Svendsen
Henr. Sam. Schreiber, d. 18 ejusd.
G. I. L. Bro6)dorph, d. 27 ejusd.
Nic. Seyerslew Tvede, d. 18 Aug.
Rasmus Leerbech, d. 29 ejusd.
1798 d. 5te Jul.
d. 20 Dec.
1799 d. 2v Zatl.
d. 14 April.
^ d. 2
5 ejusd.
^ d. 7de Jul.
Pet. Graae
Chr. Carl Meyer
F. B- Fabricius
I. C. Fangel
Wolr. Aug. Obdrup
B
1
eocZem.
10
Niels Worch, d. Zde Sept.
1
>
d. 29 ejusd.
!
!
d. 10 Oct.
d. 20 ejusd.
!-
21 Nov.
O. M. Bierregaard
Niels Butzow
Ioach. Wilh. Holm
Marc. N. Widerse
Lorentz Sliboldt
Iac. Rosted Suhr
Laur. Aagaard
Joh. Willads. Ang^l
Paul Arnesen
Sor. Laur. Ingeman
Did. Muller, d. zi ejusd.
Gerh. Toldorph
Carl G. Lange
Andr. Hoff, d. iste Dee.
Pet. Als Biering, d. 12 ejusd.
C. S. N. Munster, d. 22 ejusd.
Chr. Christensen
Hcnr. Hansen
Joh. Chr. Hahn
^ N- S- Rosenkilde
Fnd. Chr. Nielsen,
Fcid. Lutken, d. iz ejusd.
A'.d. Lud. Schumacher, d.
Wulf Godste Holm	^ ^
Ien Johnsen	j
Lbenez. Thorstcnscn, d. 16 ejusd.
Jens Iac. Kronholm
IenS Suhr
M. E. Muller
Ser. Bredcr
Th. Matth. Sabroe
Thom. Swendsen
Chr. St. Essendrop
H. Torp Hansen, d. 27 ejusd.
d. 22 ejusd.
1L00 d. 2den Ian.
d. 2 Febr.	-
ejusd.
1
!> d. 6re April.
i
d. 17 April.
d. 8de Mai.
d. 18 Mai.
>
1

zi Jul.

Joh. Casp. Biere
Joh. Henr. T. Hank
Chr. Lud. Schou
Joh. Eichel Skovgaard
Lor. Chr. Boysen
Pet. Nic. Frost
Pet. Nyborg Hesselberg
Carl Dicl. Vrehmer
Jens Adolp Kamp.
Carl Adolph Dahl, d. 29 Iun.
Frid. Bilsted, d. 20 Jul.
Claus Grcoss
Joh. Mich. Chr. Betz
Pet. Heiberg, d. 21 Aug.
Matlh Wilh. Brohm
Alb- Sadolin Sabro
Otto Chr. Schousboe
Edv. Chr. Fleischer, d.
Matthaus Gotzsche
Mart. Henr. Petersen
Joh. Lud. Gesner
Henr. Chr. Iwarsen
Iorg. Knudsen
H. Schytte Carstensen
Pet. Ottesen
Gudbrand Johnsen
H. Palle Hansen
Balthaz. Fleischer Grundtvig, d. iz Nov.
Steingrim Johnsen, d. 4de Dec.
IenS Schanke Garman, d. 14 ejusd-
Ioach. Iorgens. Lieungh, d. 25 ejusd.
August Carl Nielsen, eoclem.
I
l. vacant.
s' d. zi Aug.
21 Sept-
d. 2den Oct.
d. 2den Nov.
^ d. iz ejusd.
II
III.
Fortegnelse
1
over
fra iste Ian. 1797.
M»m,i paa Negentsen i Januar
1801.
F. M. Lund, fra iste Februar 1796.
F. A. Dopp, fra iste Acarti.
I. Mohr (8rip»nc!. ^.non.) fra iste Mai.
I. Strarup, fra iste Jun.
M. H. Gallschiott, fra iste Juli.
H. P. Gudme (8cip. kanZ.)'!
P^D.Ki«.»s	^staist°S-P-.
H.K. Winding (Snp.Nolm.^
0.	V. Kielsen, fra iste Oct.
A- Wigfusien
B. C. Moller
A. Winding	^
F. Wettergrcn	, . ^ fra iste Mak.
M- Mathiasen (8npenZ. 60---
mus re^..)	^
A. W. Glahn, fra iste Jun.
C- Mygdal, fra iste Aug.
N, Gr.nb°ch
H. A. Kofod	^
P Sand (8rip. VinclivA.)
A O.vale
P. K- Meier
1.	Buschman
P. Gaarder
John Johnsen
F. Magnussen
H. C. Meldahl
fra iste Nov.
fra iste April 1798
fra iste Mai.
fra iste Jun.
K. N. Krn
M. Svendsen
P. Dastrup
P. Kaae (8rip 6omus
H. E. Wolf, fra iste Scptb.
1.
fra iste Juli.

^fta iste Ian. 1799
1
fra iste Mai.
V. Bosen
I. H. Sodeman
P. Hetzen
I. Gade, fra iste Marti.
A.	Engberg
E.	Fohlman
K. C. Rosenkilde, fra isteHuni.
I. Hshne	'j
I. A' HMMP	> ^
0.	C. Biere	^
B.	Pontoppidan	1
1.	A. Hiorth, fra iste August.
S. L. Svendsen	^
F.	D. Thams	j>
H. Pedersen
P. Arnesen, fra iste Dec.
H. Schreiber
L. Stibolt
P. Leth
N. Rosenkilde
F. B. Fabricius
P. A. Viering
E. Thorstensen.
Jens Johnsen, fra iste Februar.
Th. M.Sabro, iste Februar.
A. L. Schumacher, fra iste Mart.
1
fra iste Ian. i Zoa.
F. C. Nielsen
R. Leelbech
G- Toldorph
N. Worch.
Th. Sev. Hansen
N. Vutzov.
B ?
sra iste Mart,
fra iste Mai.
1
G. Johnsen
P. Ottesen
I. C. Biere
L. Aagaard
K. Breder
D. Muller
N. G. Wolf
0.	M. Bierregaard
1.	I. Kronholm
I. W. Angel
C. Christensen
T. Schwendsen
C. S- Essendrup
M. N. Wideroe
A. Hoff.
P. T. Hansen
I. C. Fange!
Steingr. Johnsen
I. S. Garman
A. C. Nielsen
I. Lieungh
Bram ^ Seminarister for den grond-
Fngi	) landsse Mission.
Cllung	^
W°>f	^ Landm°°lk.c.
Wcrkmester	)
Schoulund ^
Thostrup j. Wassenhusinsormatorer.
Winther 1
Thestrups Waisenhuspensionist.
Kisbenhavn d, go Ian. 1801.
R. Kyeiux,
Interimsprovst.
IV.
Kengens Fodselsfest, samt ved den Leilig-
hed uddeelte Premier til de Studerende,
og udsatte Prismaterier for indeværende
Aar.
torsdagen den 5te Fcbruari blev Hans Maje«
stats Kongens 52Fodselsdag hsitideligholdt paa
Universitetets overste Horesal ved en latinsk Tale
af dette Aars Rector Hr. Pwf. Dr. I- ^
Tode.
Det til denne Hsitidelighed udstedte latinske
Indbydelsesskrist var af Hr. Prof. Rierulf, hvori
han faavel af den gamle romerske, som af nogle
nyere Staters Historie godtgisr, at intet Folk
kan blive saa nedcrykt af Ulykker og Genvor-
digheder, at det derfor bsr lade Modet gandsse
synke og mistvivle, da man ofte har seet en Veu8
ex machina redde et Folk, hvis Undergang syntes
at vare uundgaaelig.
Da Talen var til Ende, aabnede Rector de
forseglede Sedler, for at erfare de Candidaters
Navne, som havde vundet Priserne for de beste
Afhandlinger over de i Fior. udsalte og paa sit
Sted bekiendtgkorte Prismaterier. Af de ind-
komne Prisafhandlinger blev Prisen tilkiendt
fslgende:
I Lheologien vare tvende Afhandlinger
indkomne, over hvilke Facultetets Dom lyder
saaledes:
»6 tiacranclsm ()vTstIonem lid Or6ine
l'lieolo^oium anno supsiiole jncii'ctam se sc-
cinxerunt cZuumviri, ak iiiASmo eioctllng,
^ fra isteSept.
l
^ fra i ste Oct^
1
^ fra iste Nov.
1
^sra iste Ian. 1801.
») See Journalen for isc-o 1 Hefte p. 9.
icZonea facultate Lc sxpsrgtu iniiruct!; qvorum
slrerius lidellus in sronre sert 6ictum?sul. I
IX, 24; slrerius commenrsrio in-
scripts lisder verbs ?linii:	^>?>e
»'/L /»ce->» <8cc. ?i ioris auctor, czvi liu6io com-
men6sliili enisus eli, ur xroxoiirT czvLiiionis,
^vsin tars psrer, smbitum emerererur, etli6ir
eKiLAiT incluliri?, czvs in lineris sscri8 scru-
tsnclis verlarur, scuminis in xervi^en6o eo,
^vo6 ex observ^tis elici czvesr, sc vsri-e mulri-
xlicisczve lecyonis 6ocuments, ^UT lsu^e pro-
seczvi fas el5. Lminere rsmen cum lnsixlis vir-
tutidus, rum rerum severiore clilecru, subtili-
tsre in iis exponenclis, Lc juclicii ^vs<Zsm ms-
turitsre visus eli sucror scriptionis secun6o lo.
cv commemorst-e. ^cce^ir c^vo6 sermo lsti-
NU8, c^vo ille nonnili in priore lil'elli lui xsrte
usus ett, in sltero se xurirsre Lc proxiietsre,
omnisczve oratio se ex^vitniore culru commen-
^er. ()vX cum irs ^inr, piincipem locum cum
xrsmio Zecernimus commentsrioni inii^nirce
verbis:	?k<7^ve
^
?. Hornemann. O. <3. I^oI6enIianer.
?. klunter.
Ved Seddelens Aabning fandtes Forfatteren
«t vare (^sn6. 1'keolo^ise Rrogh Meyer.
I lovkyndigheden vare trende Afhand-
linger indkomne, over hvilke Censuren lyder
saaledes:
0r6!ni ^urizconsulrorum odlstie sunt tres
«0tnmentgriones in HvTliionem snno prirteriro
xropolirsm sn Lc czvsrenus )urs bominum ns.
turslis socieraris civilis ii^iturione imniutsnrur?
6uX latins > rerris vernsculs linxvs consxrixtse.
Lx lsrinis es, czvse vsrl>is' L!csronisn!s inliAni-
ra eli: "icleo leZ.is servi suinu8, ur ma^is liberi
elle po^liinus" 6emonltrsr. aucrorem ixlius in-
^enio s6 pliilosopksncZum i6oneo esle inliruc-
rum Lc c^v^e co^irsverir bene exponere vslere;
lisder ^voczve lsrinirss suss lsucles; iclem vero
in lationibus, cur liomines societstem civilem
inierinr, invetiiZsn^is lon^ior, ipssm c^vTiiio-
nem levirer ^ertlrinxir. lirers, cui ressera:
acumen in suclore pro^ir liau6
vul^sre L: in^enium acl alriors nirens, s6eouf,
il in ixsa hvcrliione solvents minu5 selicirer ver.
ssrus sir, lioc ^orius ei pkilosopl^oium secr-r,
cu^us nlleclsm se ^ro6rerur, klclnii tcilicer,
<zvx s6 oinne jus nsrurT penirus eveitenclum
revers renclir, czvsm >^>li rrikuer>6uir> e^. I^z.
rino sermnne usus eii a vitiis srsmmaticis I,l-uci
immuni. I^'snc cmnmenrationem scl pr^inium
xroxime scceciere censemu8. ?r^mium vero
i^sum commentsrioni 6snicL ^ecernimus, cui
inscriprs sunr verds I^ucsni:
^oc uno olim iine sunr re^e8 cresti,
Oicere jus populis, in^u^sizve tollere sscta.
svippe <^vse irs elucu'^rsca iir, ur non solum
inii^nium inAenii clotuin sucroris lui reliimo-
nium exiier luculentum, se6 erism vericsrem
ms^is ellecuts lir, ^vsm illa cujus ulrimo loco
censursm 6e6imus, licet bTc czvoczve erroies
non effu^erir 6c lectorem inrerclum ossenclsnr
slserrs ^er se vslcle 6ukis, secl irs in mecliuin
prolsrs, ac li ell'enr cerrisLms 6c extra omnem
conrroveilism
^orre^ssrcZ. LcklsAel. ?. I'. Hurli^ksrl.
O. krorson.
Ved Seddelens Aabning fandtes Forfatteren
at vare: Canc!. ^uris MMer.
l4
"Over det philosophiste Prissporgsmaal
ere indkomne tvende Afhandlinger, begge i det la-
tinssS Sprog. Da de lange efter den foressrevne
Tid bleve indleverede, saa kunde de ikke uden
hsiere Tilladelse varet antagne til Bedsmmelse.
Den ene med Motto: In omni disciplins inlir-
mi! eK årtis pr-rceptio line lumma assiduitare
exel-Lit-moni5, har uden fornoden Fuldstændighed
og Anvendelse, blot i det almindelige, besvaret
SpsrgSmaalet. I den anden med Motto: so.
lus 6c 2i-riiiLe8, czvi facit, u5ns erit, er Mate-
rien vel og grundigen udfort, og Theorien bragt
Anvendeligheden temmelig nar; Vi tilkiende alt-
saa denne sidste Afhandling Pramien''.
Khavn d. 12 Ian. igoi.
L. Kiisdii^li. ^n6. (?ambor^»
Ved Seddelens Aabning fandtes Forfatteren
at vare: Johannes Winding, Alumnus paa
Walkendorfs Collegium og Medlem af det pada-
gogisse Seminarium.
"Over den i phi?olozien udsatte Priisma-
teriv for Aaret 1800: Inler 6uz8 clescriprione8,
unain I^leliocZeain scuti Ilerculei, glterZm Ho-
meiicam lcutl ^clnllei inliituarur comparscio,
ex c^viZ, in ^viliu8 6e s-icrarnin rerum nngAini-
du8, uter aiteio poeta vel lupericn- lit, vel in-
feiioi-, gppareat, er indkommen en Afhandling
M'd Devise as Cicero 6e c^ivinstione	c^vis
autein eli c^vem non inoveat clarizlimis monu-
menri8 teliata, col^liAnargczve anti(jvita8? hvis
Forfatter, hvad ^Naterien selv og dens Behand-
ling cg Afhandling angaaer, u^iarker sig as
en ordentlig Tanke- og Fremgangsmaade, og en
saadan Oeconomi og Disposition, som viser at han
har overtankt og udtankt sin Materie, og i det Hele
udviist saadan Flid og Umage, at vi med Grund
kunne anbefale ham til at erhold? den udsatte
Priis.
Hvad derimod Stiil og Sprog angaaer, da
er den fovste vel i det gandfke lovlig god, let og
rigtig, ikke stiv og haard, eller i lange og forvik-
lede Perioder; men imod Sprogets Syntaxis og
Grammatik msde nogle Feil, dog ikke mange eller
saa betydelige, at de jo kunde ansees mere for
Uagtsomhed og Overilelse for ikke at komme for
sildig med Afskriften til Bedsmmelse, end Van-
kundighed , der ikke formedelst Rigtigheden i det
Avrige og Hele kan tiltroes Forfatteren. Kort:
Stiil og Sprog behover vel Revision, Correction
og Expolition, fom bor anbefales Forf. i Fald
Stykket skulde vare bestemt til ved Trykken at kom-
me for Lyset."
Khavn d. zi Decbr. iZoo.
Iac. Baden. L.. Sahl.
Forfatteren er Hr. Lauder,
"Over det for Aaret i8oo i de fti^nne
Lidenskaber udsatte PriissporgSmaal, saaledeS
lydende:
Var det gavnligt for Nordens ffisnne Litera-
tur, om den gamle nordisse Mythologi
blev indfort, og almindelig antaget i Ste-
det for den gråske?
ere tre Afhandlinger iudromne, som alle anbefale
sig ved Flid i Underfsgelfe, ved Iver og V^rme,
faavel for den ssionne Lireratur i Almindelighed
som for den nordisse i Sardeleshed, ved grundig
Indsigt i denne LiteraturS Tarv og Kundssab om
de beste Skrifter i det mythologi,?e Fag, endelig
ved et lyst Foredrag og en let rg behagelig Stiil".
''Saa megen Glade denne Lighed i Fortie-
nester har forvoldet mig som Lafer, saa maa jeg
-5
betlende, at de^har betaget mig Lysten som Dom«
mer til at falde nogen afgiorende Dom over noget
af de indkomne Stykker; allerhelst da jeg ffal va-
re ene cm Dommen. Jeg lader det derfor blive
ved at sige min private Mening, hvilken jeg in.
genlunde vil have anseet for uforgribelig eller inap.
pellabel, da den alene er en privat Mands
Mening".
"Af de tre indkomne Stykker anseer jeg det
med Devise:	tieier laucZadile cai men an
inte, czvse^rum ett, som er det udforligste, tilli«
ge for det sandeste, uden derfor, sor denne Egen-
flabs Skyld alene, at tilkiende det Prisen. Sandt
er det uden al Tvivl, hvad Forfatteren har sogt
at godtgisre, at den nordiffe Mythologi ingen
Sammenligning taaler med den graffe i den Til-
stand og Uddannelse, som denne er os overleveret
i Gråkernes og Romernes Mesterværker, men
maaansees, efter Sulzers Udtryk, som en vild
Slaaentorn imod en yndig Rosenstok. Men sandt
sr det ogsaa, hvilket han ligeledes har godtgiort,
at disse den graffe Mytholcgies Fortrin frem for
den nordiffe, ikke beroe paa rigtigere Begreb i
Religion, Filosofi eller Moral, men blot paa Man-
gel af Uddannelse, og at den nordiffe Mythologi
skulde blevet ligesaa stikket til at sorsyne Digteren
med adle Villeder og store Karakterer, naar den
i Tide var bleven brugt dertil. Dette oplyser han
isoer med Exempler af Balders Dod ved Evald,
hvilket Digt han ledsager med en frugtbar Com-
mentar, for at vise, hvorledes det endnu kunde
bruges, baade som et Compe.ndinm i den nordiffe
Mythologi, og tillige som et Msnster sor Digte-
re, der viide tage Sujetter af Nordens fabelagtige
Oldtid'.
"Overalt saa bestemt denne Forsatter erklarer
sig for den graffe Mythologies Vedligeholdelse,
endogsaa i Sujetter af den nyere Literatur, saa
anseer jeg dog den sidste Deel af dette Priisffrist
for den bedste og vigtigste. De tvende foregaaen-
de: om Mythologiens Oprindelse og Uddannelse,
og om dens Brug og Nytte sor Oldtidens og Nu-
tidens Digtere, saa megen agtbar og vel giennem-
tankt Låsning de sorraade, saa ere de dog meget
for vidtløftige, og den ferste isar det opgivne
SpsrgSmaal for en stor Del uvedkommende.—
Imidlertid er det min private Mening, at Prisen
bsr tilstaaes Forsatreren as denne Afhandling med
Devise: natura iierer Hc>".
"Mindre vidtlsftig er den med Devise: nil
zntentarum nulkii lic^vers pcier^, men synes at
have mere til Spmgsmaalet henhsrende. —Forf.
erklarer sig strax for den nordiffe Mythologi ved dette
Resonnement: "Da Mythologien — naar der spsr-
ges om den gavner vor narvarende Digtkonst^--
nsdvendig kunmaa betragtes, som bl?: Middel, og
som en Gienstand i og for sig selv, saa flyder ogsaa
deraf, at ikke den Mythologi bsr foretrakkes, som
allerede nu i og for sig selv er et fuldendt Konstvark,
men den som kan bidrage mest til at frembringe
Konstvarker"; og gier derpaa et Udtog as vor Nor-
dens Mythologi i nogle Fabler af Samunds Saga,
hvilket ffal tiene til at vise at Nordens Mythologi
ingenlunde er saa fattig paa hsie Billeder og fan-
tasirige Forestillinger, som Sulzer udraaber den
for, heller ikke saa raae, at den ffulde vare uffik-
ket til at bruges af den kultiverede Digter. Men
han gisr Forffial imellem raa og udannet. At
den er udannet, det er: ikke nok som benyttet af
smagfulde Digtere, det tilstaaer han, men han
auseer just dette sor et af de kraftigste Moriver ril
i6
at valge den frem for den grasse, ogaabner, saa
at sige, en nye poetis? Verden, for den Nutids-
digter som har Lyst at forssge sig i den, ved at fsre
ham igiennem enhver Digterart i Poesiens vidtlsf-
tige Omkreds, og vise hvorledes han kan behandle
enhver med nye Interesse, uden at han engang
behover at tilsidesatte dem, somudmarke de nyere
Tiders forfinede Cultur, saasom Idyllen og det
erotiffe Digt".
"Denne Deel af Priisffriftet er udfort med
Nyhed og Interesse, og giorde Forf. i mine Tan«
ker vardig til at dele Prisen med den foregaaende,
dersom denne lod sig dele. Men da Prisen vel
ikke kan nagtes den foregaaende Afhandling; saa
forliener dog denne det f^rsre /XLcesln''.
''Det andet ^cceslir kan i mine Tanker ikke
nagtes den tredle Prisafhandling med Motto af
Rousseau: ^e ns prerencls xoinc inllruiie 6es
kommes plus laZes lzve mc>i. Il me 5uKt cl'a-
Voir 6it alles ponr conloler mon	Ogsaa
denne Forf. udmarker sig vedet vel gienncmtankt
Forsvar for den liordiffe Mythologi, hvilken han
troer ikke alene at kunne sattes ved Siden af den
gråske, men ogsaa at have for en nordiff Digter
afgiorte Fortrin for denne, hvilket han oplyser
ved Exempler, tagne fornemmelig af Eval s Bal.
ders Dod og Prams Starkodder, over hvilke
tvende sadrenelandsse Digte hans Nesonnement kan
ansees som en udforlig Commentar".
Khavn den zi Decbr. iFoo.
Iac. Baden.
Ester at ovenstaaende Censur var af Hr.
Prof. Baden alene affattet, blev mig befalet at
censurere i Forbindelse med ham. Jeg kan derfor
ikke andet end med fuldeste Overbevisning under«
ssrive denne hans Dom. Mcn troer alene at bur-
de bemarke, at de Forf. hvis Afhandlinger ikke
have vundet Prisen, ikke bsr bekiendtgiores uden
deres Forlangende.
Rierulf.
Til den fsrfte A handling som vandt Prisen,
fandtes Forfatteren at vare Hr. Ludvig Stoud
Platon, Alumnus ved det padagogiffe Semi-
narium.
Ester Forfatternes Beglaring meldes, at
Afhandlingen med Devise: nil inteiiratum Lcc.
var af Hr. Adam Ohlenslsger, og Afhandlin-
gen med Devise: ne pi-etencls occ. asHr Jens
MMer, Candidat i Theologien.
I Indbydelsesssristet bekiendtgisres de for
indevarende Aar 1801 udsatte Prismaterier,
som ere:
I Theologien: Zil^antur obviT in novo
1'el^amenro le^ni ^lesliani notiones, earum-
<zve 6iverlitas, li c^va sorte in ulu loczven6i lin.
Zulorum lcriptorum occurrat, sccuiate notetul-.
Zcntenriis Univerlis6e lioc i-eZno e novo l'el^a-
mento eruris lulz^ici'gntur ?ztrum ^.nrenicseno.
rum (Zr^colum cle eo6em oxiniones?
Z Lovkyndigheden: <)vi6 srditiio iu6i-
cis ex le^ilms paniis relin^vitur in poems cle«
linienslis? 6c czvsntum ei ieliiihven6um elle
julispl uclenria le^islarorig ' lvacler ?
I Medicinen: Ovotuplici mo6o exerci-
t!a corporea lanitatem tuen^Ism 6c piomo-
venclain inserviunt?
I Philosophien: X^aturam pulc!^iitu6i-
nis ex piincipiis psx^^olo^icis Aeneratim ex.
panere?
I Matematiken: l'iscleie i-eZuIas inve-
lli^ancli inclolem 6c naruiam curvX liexus lim.
plicis in piano ^ilclipta: ?
I philologien: d!ompgletnr k-I/permns.
Kl3 , czvalis l^oiario pinAirui Larm. I^idio III-
XI cum tt^peimneiira 0vi6ii tteroicl. XIV,
stczve urriusczve xictui!? diverlirgs cum ex 6i-
veiso utriuscjvs xoet!? iu^enio, rum ex cliverio
caiminis, czvo utergvs usus ett, ^eneie, illu-
Kretur.
I Historien: At oplyse Jarlvcrrdighedens
Beskaffenhed og Brug her i vort Norden, og de
med samme foregaaede Forandringer.
I 2L.sthetiken: Har det dansse Nim noget
som taler for det i Naturen, det er: i det dansse
Sprogs Bygning og mekaniske Indretning, i
Folkets Hang til at finde Fornsielse i de samme
Lydes Gienkomst, som ytrer sig i ordsprogelige og
sententisse Talemaader og andet mere? Eller vilde
det tiene til at befordre den dansse Poesies Fuld-
kommenhed, om vore Digtere foreenede sig om
gandsse at afkaste Rimets Aag?
V.
Cicero's Forsvar for L. Murena ").
Indhold.
A de Comitier som Lonsulen Cicero holdt for
at saae det folgende Aars Consuler udncrvnte, der
ssulde afisfe ham og Cajus Antonius, faldt
dette Valg iblandt flere Competenter, paa D.
Zunius Silanus og C. Licinius Murena; og
en bersmt Lovkyndig Ser. Sulpitius, scm hav«
de giort sig sikker Regning paa at blive valgt,
blev sorbigaaet.
Dette fortrod denne anseelige Mand; der«
for, efterat Comitierne vare holdte, lagde han
Sag an imod den udncrvnte Consul Murena,
og beskyldte ham at have ved ulovlige Midler
erhvervet sig Folkets Stemmer: en Statsforbry-
dere som kaldtes amdirus, og som der var sat
Landsforvisningsstraf paa. Foruden Sulpi.
tiuS var Klagen underskreven af M, Cato, en
Mand som var i stor Anseelse for sin strcrnge
Dyd og Fcrdrenelandskicrrlighed, Cn. Postu«
mius, og den unge Ser. SulpikiuS.
) Jeg negter ikke, at jeg jo mere end een Ganz har fortrudt, at jeg havde paataget mig at oversatte
denne fv»re Tale; og havde det ikke vcrret, fordi jeg troede at skylde mine Tilhørere, som jeg,
da jeg lcrste over den, henviste paa adskillige Steder til ncrrmere Underfegelse, en med mere
Flid udarbeidet Oversættelse deraf, end den jeg kunde give dem mundtlig, saa havde jeg ikke
holdt Arbndet ud. Det som gier dette Arbeido besvcerligd, ere dels de mange Varianter, som
lade Meningen paa mange Steder i Uvished og have fedt saa mange Conjecturer af sig, deels
det Lys man ssulde hente fra den romerske Lovkyndighed, og som mau leder forgaves ester hos
de bedste endog juridiske Commentatorer.
Da min Sen Prof. Torkel Vaden i Kiel var tilstede paa den Tid jeg tog fat paa denne
Oversættelse, saa har jeg ikke alene raadfect mig med ham ved adskillige Forklaringer, men har
ogsaa tilsendt ham den hele Oversættelse, da den var gandske færdig fra min Haand. Ham
stylder jeg adskillige Rettelser og Forbedringer.
Oversetteren.
Til Murena'S Forsvar traadte tre as den
Tids stsrste Talere op, nemlig Q. Hortensias,
M. Crassus, og M. Tullius Cicero. Af hvilke
Cicero forbeholdt sig at tale tilsidst, og at gaae
gaae den hele Sag fra Begyndelsen igiennem.
Denne Cicero's Tale udmarker sig isår ved
tvende med magelss Veltalenhed udserte In-
vektiver: i) imod Juristerne, hvilke han her
sandt sin Regning ved at nedtrykke for Sulpi-
tiuS's Skyld, som paa sin Lovkyndighed for.
nemmelig grundede sin Paastand paa Consulatet
fremfor Murena; 2) imod den stoiske Sect,
som Murenas fornemste Modstander M. Cato
var en Tilhanger af, og hvis strange Grund,
fatninger saavel i Politik som Moral Cicero
tilskriver hans Zver mod Murena, som den han
holdt mistankt for at have ved ulovlige Midler
stoffet sig de Stemmendes Pluralitet til Consu.
låret fremfor Sulpitius.
Ar Murena paa den crresuldeste Maade er
bleven frikiendr, beretter Cicero os selv i Ta.
len sor L. Flaccus, og paa en Maade som gisr
hans Beskedenhed ?Lre, da han tilskriver hans
Frikendelse mere Tidernes Conjuncturer, end sit
Forsvar: "Jeg har ogsaa — siger han — for-
svaret den udnavnte Consul L. Murena; og
vmendffiont de stsrste Mand vare hans Ankla.
gere, saa var der dog ingen af hans Dommere
som troede de burde hsre noget om ^mditus,
esterat jeg havde overbevist dem om, at der tit
iste Januari burde vare to Consuler i Repu-
bliken".
1. Hvad jeg, ester Forfadrenes Vis og Exem-
pel 1), udbad mig as de udedelige Guder, Dom-
1) Det var gammel Skik, naar Consulen kaldte
mere, paa den Dag da jeg, ester tagne AuspiH'er
og CenturierneS Valg 2), udraabte L.. N7uren^.
til Consul: at denne Sag maatte falde vel og lyk-
kelig ud f?r mig og min Magistratur, for Folket
og den romerske Almue; dst samme begiarer jeg
af de samme udsdelige Guder, nu da det gieHer
om at radde denne samme Mands Consular tilli-
gemed hans personlige Velfard, saa at Eders Dom
og Kiendelse maa stemme overeens med det romer-
ske Folks ved sit Valg paa Murena ytrede Villie,
og denne Sag bringe Eder og det romerske Folk
Fred, Rolighed, Sikkerhed og Samdragtighed.
Dersom denne hsitidelige Valgdagsbon som
er helliget de consulariffe Auspitsier z), har saa stor
en Kraft og Andagt ved sig, som Nepublikens
Vardighed kraver^; saa har jeg med det samme
bedet, at denne ^ag ogsaa maatte falde heldig og
lykkelig ud sor de Personer, som dette Consulat
paa mit Andrag er overdraget.
Da dette forholder sig saaledes Dommere, og
da al de udsdelige Guders Magt er Eder enten af.
Folket sammen sor at foredrage det nogen
viglig Sag, at han, fsrend han giorde det
Sagen bekiendt, begyndte med en hoiride-
lig Bsn til Guderne, hvori han anbefa-
lede dem Folkets Velfard.
2) <Lenturiernes Valg. Nemlig Murena
var valgt i de saa kaldte comirin 'centuiia-
rg, hvor Folket valgte ester detS Inddeling
i Centurier, der vare andre Comin'er, hvori
de valgte efter deres Inddeling i tridus;
disse kaldtes comiria nidutg.
z) D. e. som er giort i Anledning af en Con-
fuls Valg.
staael, eller idet Mindste meddeelt; saa er det den
samme Consul, der anbefaler ham til Eders Be-
skyttelse, der tilforn anbefalede ham til de udode,
lige Guder. Da alisaa 4) den samme Mand for-
svarer hans Sag, v^d hvis Rost han er erklaret
Consul, saa beio.'r Eders og alle Borgeres Vel-
fard derpaa, at han ikke opgiver det romerske Folks
Velgierning 5).
Og eftersom min Zver i denne Sags For«
svar, og selv det, at jeg har paataget mig Sagen,
er bleven lastet af Klagerne, saa maa jeg sige no-
get lidet til mit eget Forsvar, forend jeg begynder
at tale for Lucius Mnrena: ikke som om jeg, isar
paa denne Tid, satte mere i at forsvare hvad jeg
har holdet for Pligt, end i at redde denne Mands
Velsard, men paa det at jeg, naar I have bil.
liget min Opforfel, kan med desto storre Myndig-
hed afvise hans Fienders Anfald paa hans Ha-
der, gode Navn og Rygte, og paa Alt hvad ham
kiart er.
2. Og forst er det <Lato, som indretter sit Lev-
net ester en vis filosofis? Sekts 6) Rettesnor, og
4)	Da altsaa 0. s. v. Jeg har her maattet
betlene mig c,f en OverfatterS Frihed til
at behandle Originalen saaledes, at dog
nogen sund Forstand kunde komme ud af
Oversættelsen. .Yvor heldig jeg deri har
varet, kommer an paa Kienderes Dom.
5)	Det romerne Folks Velgierning kalder
han Consulatet. Dette maatte Mureiia
opgive, naar han domtes skyldig i crimen
gmdirus, hvorsor Saz var anlagt imod
ham.
7) Denne fuosefi?e Sekt er den stoiske, som
Caro med Liv og Siel var hengiven til.
sagger alle Pligters Grunde paa den noieste Vagt-
ffaal, jeg vil svare angaaende min Pligt. Cato
siger: det er ikke Net, at jeg, der baade er Con-
sul og har givet Loven om ulovlig Sogen 7), og
har forvaltet Consulatet saa alrorligen, har noget
at gisre med Murena's Sag. Denne hans Zret-
tefattelse rsrer mig overmaade meget, ikke alene for
Eders Skyld, Dommere, som jeg mest skylder at
overbevise om Lovligheden i min Omgang, men
ogsaa for at retfardiggiore mig for den vardigste og
retskaffenste Mand, Cato selv.
Siig mig da Cato, af hvem er det billigere,
at en Conful forsvares, end af en Conful? Hvem
kan eller bor staae i notere Forbindelse med mig i
Republiken, end den Mand, paa hvis Skuldre
Nepubliken lagges af mig, efter at jeg med min
store Moie og Fare har holdet den opreist? Der-
som den, der har paataget sig den juridiffe Forbindt-
lighed af den ved afhandelige Ting indgaaede Con-
traels Opfyldelse, bor vare mig god for Dom-
mens Udfald, ifald man gisr mig nogen af disse
7) Aoven om ulovlig Spgen. Den kald-
teS lex amdiruz, og criinen gmliitus be-
stod deri, at man gik omkring, naar man
fogte en ZErespost, og ki^bte Stemmer.
Cicero kalder sig gmdims l2toiem.
Vil man tage dette lige efter Bogstaven,
saa erklarer Cicero sig for den som har gi-
vet denne Lov eller bragt den i Forstag.
Men da mange paastaae, at denne Lov
har varet til lauge for Cieero'S Tid, saa
maatte Cicero ansees for den som havde
fornyet den og indffiarpet den med. ny
Tillag.
C 2
so
Ting stridig 8), saa bor snarere i en Proces,
hvor en udnavnt Consul staaer for Domstolen,
den Consul der har proclameret ham, tage sig af
dct romerske Folks Velgierning, og asvarge Faren
fra hans Hoved. Ja, dersom Rcgieringcn ssul-
de bestikke saadan en Hadersmand en Sagsorer
_som Bi ug er i nogle Stater; — saa vilde den
hklst blive bestikket, som, da han bekladte samme
Haderpost, kunde foreene i sin Person Myndig-
hed og Talerevne. Dersom de der ere i Fard
med, fra Dybet at lobe ind i Havnen, pleie med
siorste Flid at underrette dem der gaae ud af Havnen,
om Vindenes og Soeroveres og Steders Bestaf-
fenhed, fordi det er naturligt at ynde dem, som
tiltråde de samme Farer, vi have overstaaet:
8) Dersom den — stridig. Cieero ligner sig
ved Caurionisten, som ved den Handling
msnLixario kaldet (f. Ex. en Sons, en
Trals Frigivelse) paatog sig Forbindtlig-
heden (nexum) af den Contraets Opfyl-
delse, der ved et imaginar Kiob og Salg
blev indgaaet. En Fader afhandede Son-
nen til en Naboe saaledes, at denne, efter
at have trende Gange, i ikke mindre end
sem Vidners Overvarelse, betalt hin den
af Taxadoren (lidtipens) ansatte Sum
(per »s Lc libiam) erklarede Sonnen for
fri (extra xatiiam xroteiigtem). Con-
tractcn stadfæstedes derefter af Prattor.
Den hele Kiobstutning var en Ceremoni,
men en vigtig Formalitet paa Tider, da
Rettens Forhandlinger endnu ikke sortes
til Protokol.
Tork. Vaden.
hvorledes bor da jeg, som efter saa stort et Uveir
paa Ssen, nu seer Landet i Narheden, vare sin-
det imod ham, som jeg seer, vil komme til at pro-
ve de stsrste Statsstorme.
Hvorsore, dersom det tilkommer en god Con-
sul, ikke alene at see hvad man har sore, men og-
saa at forudsee hvad der vil komme; faa stal jeg
vise paa et andet Sted, hvor vigtigt det er sor
vores Alles Frelse, at der til forste Ianuari ere to
Censuler i Rcpubliken. Og dersom saa er, saa er
det ikke saa meget Pligt, der har burdet bevage
mig til at tage mig af en Mands Fordele, der er
min Ven, som det er Republiken, der har burdet
opfodre Consulen til at rage sig af Alles Frelse.
z. Hvad dct angaaer, at jeg har givet Am-
bituSloven, saa har jeg givet den saaledes, at jeg
ikke har asstasset den Lov, som jeg for lange siden
har givet mig selv, og som byder mig at asvarge
Borgernes Farer 9). Thi dersom jeg tilstod, at
her var gaaet Bestikkelse for sig, og jeg paastod al
dette var ret giort, saa handlede jeg som et Skarn,
endog om en Anden havde givet Loven. Men da
jeg paastaaer, at intet er begaaet imod Loven;
hvorledes kan da Lovens Givelse vare til Hinder
for mit Forsvar? — Det rober — siger Cato —
ikke samme Strenghed, at forjage Catilina fra
Rom ved Ord og nasten ved et Magtsprog, da
han inden Byens Volde arbeidede paa Republikens
Undergang, og nu at tale til Forsvar for Murena.
9) Afværge Borgernes Farer; nemlig som
Advokat, hvilken Profession han fra sin
forste Ungdom havde drevet, og endnu
ikke opgivet.
Ja, jeg har altid gkerne paataget mig den-
ne Lemfaldigheds og Medynks Nolle, som Natu-
ren selv har anvist mig, og hun Alvorligheds og
Strengheds Person har jeg ikke attraaet; men
naar den var mig paalagt af Staten, har jeg ud«
fort den saaledes, som mil hoie Embeds Vardig-
hed kravede det i Borgernes yderste Fare. Der-
som jeg den Gang, daRepubliken forlangede Krast
og Alvor, har overvundet Naturen, og varet saa
heftig, som jeg nsdtes til, ikke som jeg vilde;
med hvor megen Iver bor jeg da i,u, daall.'Aar-
sager opfodre mig til Medynk og Menneskelighed,
foie min Nauir og Sadvanc?
Dog! om min Pligt til at forsvare, og din
Grund til at klage, skal jeg maaske komme til at
udlade mig, ogsaa i en anden Deel as Talen. Men,
Dommere, det var ikke mindre den meget vise og
smukke Mands Serv. Sulpitms's Besvaring
over mig, end Caro's Beskyldning, der satte mig
i Bevcrgelse. Han har sagt, at han fortrod hoi-
ligen paa, og tog sig det meget nar, ar jeg kun-
de glemme vor noie Venssab og Forbindelse, og
forsvare Murenas Sag imod ham. Denne Mand,
Dommere, onsser jeg at kunne tilfredsstille, og
antager Eder til Voldgiftsmand. Thi som det er
tungt at hore sande Beskyldninger af Venner, saa
bor de, endog om de ere falske, ikke tilsidesattes.
Jeg bekiender, Serv. Sulpitius! at jeg,
ester den nsie Forbindelse der er imellem os, baade
har skyldet dig al den Iver og alt det Venskab, jeg
kunde vise for din Ansogning, og mener ogsaa, at
,eg har viist den. Jeg har ikke ladet dig, da du
fogte Consulatet, savne noget som du kunde krave
af mig, enten som Ven, eller som en Mand i
Kredit, eller som Consul. Den Tid er sorbi, vort
Forhold har forandret sig; min Mening, min
fulde Mening er, at jeg har ssyldet dig Alt, hvad
du har turdet begiare af mig sor at holde Murena
fra den attraaede Hadcrspost; men 'at jeg intet
skylder dig imod hans Velfard. Thi fordi jeg den
Gang, da du spgte Consulatet, gik dig n'l Haan-
de, derfor bor jeg ikke anfee mig forpligtet athiel-
pe dig nu, da du j>ger 10) Murena selv. Thi
dette kan paa ingen Moade ei alene ikke roses,
men end ikke kilstaaes, at vi ikke bor forsvare vore
endog arrigste Fiender, naar vore Venner cre
Klagere.
4. Men det er ikke engang Tilfaldet her. Jeg
har et baade gammelt og stort Venskab med Mu-
rena, hvilket, da bet er om en Velfardsstrid at
giore, derfor ikke ssal fortrykkes af Serv. Sulpi-
tius, fordi det er blevet overvundet af ham i en
Hadersstrid 11). Og om denne Aarsag ikke fandt
1 o) i Orig. bruges det Ord perei-e baade om
at s^ze Confularet, og om at soge Mure-
na. Jeg har troet at kunne udtrykke den
samme Tvetydighed med det danske Ord
s^ge, hvori ligger ogsaa Begrebet om en
Voldsomhed, ikke alene hos visse bidske
Dyr, saasom Hunde, Katte og fl., men
ogsaa hos Mennesker, saasom soge En med
en Steen, en Kaarde, for,- gaae En paa
Livet.
11) D. e. fordi, da Sulpitius og Murena
vare Rivaler til Consulatet, jeg mere saae
paa Sulpitius's Adkomst til denne Magi-
stratur end Murena's, og derfor, uagtet
mit storre og aldre Venssab sor ham end
for Sulpitius, gav dog denne mit Stem«
me, og giorde alt til ar han skulde faae
22
Sted, saa skulde dog dels Mandens personlige
Værdighed, dels H«)ihed?n i den SErespost han
har erholdet, have brandemarket mig som den
stolteste og grummeste Mand, ifald jeg havde vegret
mig ved at paarage mig en baade ved egne og det
romerske Folks Prydelser 12) stor Mands saa far-
lige Sag. Thi nu har jeg ikke Lov til, og det er
for sildig for mig at negte Folk som ere i Fare iz),
min Hielp. Thi da mig for denne min Industrie
ere givne saa store Belonniuger, som ingen til-
forn , saa vilde det vare baade traskt og utaknem-
meligt, at opgive de Besværligheder, hvorved jeg
har erholdet dem, efter at jeg har erholdet dem.
Saas-nart jeg kan hore op, saasnart jeg har dit
Minde dertil, saasnart jeg ikte udsatter mig for
nogen ssiandig Uvirksomhed eller Overmod, ikke
paadrager mig Bebreidelse for Umenneskelighed:
ja saa horer jeg gierne op. Men dersom det an-
sees for Ladhed at ssye Arbeide, for Overmod, ar
asvise dem som anraabe vor Hielp, fer Vanart at
Consulatet fremfor Murena. — Ha-ders-
ftrid kalder han den Strid, Snlpitius
havde med Murena om Consulaiet, men
'Self.rrdsstrid den Strid han nu havde
med ham, om han skulde kiendes skyldig i
criinen amliirus; thi for denne Forbry-
delse var exilium den ringeste Straf.
12) Baade ved egne og det romerne Folks
prydelser. Egne Prydelser ere hans
egne arefulde Handlinger; der romerne
Folb's, de arefulde Bevis det havde givet
ham paa sin Agtelf? for ham.
iz) Folk so?n ere i Zare, d. e., som have
farlige Process r.
behandle Venner skiodeslsst; saa er, som Z seer,
denne Proees af den beskaffenhed, at hverken den
arbejdsomme, eller medlidende, eller sor Venskab
sslende Mand kan lade den i Stikken.
Og derom, Servius, kan du lettest gisre
Slutning fra din egen Profession. Thi dersom
du holder det for nsdvendigt for dig, at give end-
og dine Venners Modstandere fem spsrge dig til
Naads, Besked i Rettergangssager, og dersom
du anseer det for Skam, at selv din Contrapart
taber sin Sag, naar du er bleven brugt som hans
retlige Vistand, saa var ikke saa ubillig at anta-
ge, at naar dine Kilder staae aabne endog for
dine Uvenner, bor vore Bakke vare lukkede end-
og for Venner 14). Thi derfom mit Venskab for
dig skulde have holdet mig tilbage fra denne Sag,
og dersom det samme havde varet Tilfaldet med
O.- Hortensius, M. Crassus 15), og de svrige
bersmte Mand, som jeg seer satte stor Priis paa
dit Venskab; saa ssulde en ndnavnt Consul ingen
Forsvar have i en Stad, hvori vore Forfadre ha-
ve vildet, at aldrig nogen, end ikke den ringeste,
skulde mangle Advocar. Ja, Dommere, jeg vil-
14)	Rilder — B.?kke. En stor Compliment
for Servius, at han ligner de-Naad han kun-
de give i Nettergangssager, med Vand
hentet fra Kilder som have Overflødighed
deraf, men sine med Bakke, som have
kun lidet mod Kil erne-
15)	Hortensius, M. ^rassns. Disse
Mand havde forend Cicero talt for Mu-
rena; Cicero havde forbeholdt sig Slut-
ningen, som den Del af Talen, det kom
mest an paa.
d? anfte mig selv for et Skarn, dersom en Ven,
for grum, dersom en Ulykkelig, for stolt, dersom
en Ccnsul skulde sivnet min Hielp. Hvad derfor
bor gisres for Venskabs Skyld, ssal rlindeligen
tildeles dig af mig: jeg ssal behandle dig, Ser-
vius, som om min Broder, min kiareste Broder
var i dit Sted. Hvad Pligt, AErlighed, Sam.
vittighed kraver, ssal jeg omta!e mi'd den Mode-
ration, at jeg erindrer, jeg fsrer Ordet for en
Ven i Fare imod en Ven i Passion 16).
5. Saavidt jeg skionner, Dommere, bestod
den hele Klage af tre Dele, hvoraf den ene hav.
de at gisre med at satte til Rette paa Murena's
Levnet, den anden med at sammenligne hans Var«
dighed, den tredie med Beskyldninger for ulovlig
Sogen.
Af disse tre Dele var den forste, som burde
varet den vigtigste, saa svag og letsindig, at sna«
rere et Slags Lov som Klagerne have giort sig 17),
16)	At jeg f^>rer Ordet 0. s. v. I Orig.
me contia amici	pro amici pe-
iiculo Det ssuide gisre mig ondt,
om jeg havde svakket denne herlige Tanke
mere end Behov gjordes. — Det mode«
rateste der kunde siges om ServiuS, var
at han var i Passion, fordi han faae sig
udelukket fra Confulatet; og det starkeste
der kunde siges for at formaae Tilhsrerne
til at ynde Murena's Sag, var et han
stod Fare for at miste sin borgerlige Ne«
putation, ifald hal! blev erklaret skyldig i
crimen gmlziruz.
17)	Et Slags L.ov ;c. Saaledes kalder han
Advocaternes Sadvane, at tale ilde vm
end grundet Lejlighed til at tale ilde om L. Mu-
rena, har nsdt dem til at sige noget om hans Liv
og Levnet. Man har foreholdet ham Asien i z);
men denne attraaedes ikke af ham for Vellyst og
Pppighed: han drog den iyiennem med en Krigs-
mands Slab og Arbeide; og var han i sin forste
Ungdom ikke kommen ti! at liene i en Krigshår
som anfsrtes af hans Fader, saa skulde det seet
ud, som om han havde frygtet enten for Fienden
eller for hans Faders Anforsel, eller, at hans Fa-
der ikke havde skiottet om ham. Naar de Tr.'um«
ferendes, helst endnu ikke mandvoxne, Sonner,
pleie ac fslge med til Hest i Triumfssaren; burde
han da skye Leilighed at pryde sin Faders Triumf
med Krigsforaringer 19), for, efter falles Krigs-
bedrifter, nasten at triumfere tilligemed Faderen,
Ja, Dommere, han har baade varet i Asien, og
varer sin tapre Fader til stor Hielp i Farer, til
Trost i moisommclige Foretagender, til LEre i
Seier. Og dersom Asien er i nogen Mistanke for
Udsvavelser, saa bor ikke det roses, aldrig at have
seet Asien, men at have levet afholdende i Asien.
Man burde derfor ikke lade Murena hore Asien,
deres Contrapart, for at indtage Dom-
merne imod ham.
18)	D. e., at han i sin forste Ungdom sogte
at ansattes ved Krisharen i Asien, som
havde Alt hvad der kunde sode og nare
Vellyster, og derfer holdtes megtt farlig
for unge Menneskers Sader.
19)	RrigsfovEvinger; faadanne som Son-
nen havde faaet til Belsnning for Krig.s-
daad, og som han i Triumfsoptoger forte
med sig.
24
hvorfra Familien har hentet Bersmmelse, Slag-
ten Minde, Navnet Hader og ZLre. Og at ha-
ve giort Krigstjeneste i den ikke alene stsrste, men
ogsaa eneste Krig som det romerske Folk den Gang
fsrte, var Kiakhed, at have med stsrste Lyst giort
denne Tieneste under sin Faders Overanfsrsel, var
ssnlig Kicrrlighed; at Enden paa Tjenesten blev
Faderens Seier og Triumf, var Lykke. Til Bag-
talelse er derfor ingen Plads i disse Ting, hvor
Alt er fuldt af Berommelse.
6. Cato kalder Murena en Dandser 20). Det
er et Sieldsord, som, ifald det er grundet, rober
en passioneret Anklager, og en bagtalerff Skian-
degiest, ifald det er ugrundet. Derfor bsr du Ca-
to, en Mand af den Anseelse, ikke opsnappe et
Ukvemsord fra en Alsarevei, eller fra et kaadt Laug
af Grinebidere 21), og ikke for intet kalde det
romerjke Folks Consul en Danser, men betragte,
hvad andre Laster den nsdvendigen bsr have med
sig, som dette med Sandhed kan bebrejdes. Thi
ingen dandser lettelig adrue, med mindre han har
en Skrue los; hellerikke i Ensomhed, eller i et
sadeligt eg anstændigt Laug. Dands er det sidste
man griber til i et uordentlig Samqvem, paa et
20)	En Dandser. Dands veed man, blev
holdet for en Usømmelighed hos Romerne,
undtagen ved Gudernes Feste, hvor endog
de fornemste Fruentimmer opfodredes til
at dandfe Festens Gud til Alre. Ellers
var det ikkun Gsglcre anstændigt at dand-
fe, og derfor fandt man det ligesaa ansts-
-deligt at kaldes en Dandser, som en Hi«
strio eller Gsgler.
21)	I Orig. lcul-i-5.
fornsieligt Sted, hvor Meget er samlet, som pir-
rer Sandserne. Du snapper mig det op, som nsd-
vendigen er der sidste af alle Udsvævelser, og gaaer
de Ting forbi, uden hvilke denne Udsvavelse over-
alt ikke kan have Sted. Intet skiandigt Laug,
ingen Elffovshandel, intet Fylderi, ingen ødsel-
hed vises; og naar de Ting ikke findes som have
Navn af Vellyst og som ere lastefulde, hvor vil
du tanke at finde Skygge 22) af Liderlighed H06
den som du ikke kan finde Liderlighed selv hos?
Saa kan der da intet siges imod Murena's
Levnet?— Intet, aldeles Intet, Dommere. Mit
Forsvar for den udnavnte Consul er dette, at der
ikke ssal kunne fremfsres af hans Levnet nogen
Svig, nogen Gierrighed, nogen Trolsshed, no-
gen Grumhed, noget kaadt Ord. Til Lykke!
Grundvolden til Forsvaret er lagt; thi hidindtil
forsvarer jeg ham som en god og retffassen Mand,
ncrsten af vore Uvenners Tilstaaelse; de Fortjene-
ster som jeg har 2z) ffal jeg siden gisre Brug af.
7. Naar denne Grund er lagt, saa er Adgan-
gen lettet for mig ril at sammenligne deres Vær-
dighed, hvilket var det andet Stykke af Klagen.
At du, ServiuS Sulpirius! besidder den
stsrste Vardighed af Herkomst, af Netssaffenhed,
af Industrie, og alle de svrige Prydelser, som
den bsr stole paa der ssger Lonsulatet, det seer jeg.
Disse Fortienester stisnner jeg at vare Uge H06
Murena, og saa lige, at hverken han har kunnet
overvindes af dig, eller overgaae dig i Vardighed.
Du har foragtet Murena 6 Herkomst, du har op-
22) Skygge, d. e., det som bestandig folgcc
med og ledsager Liderlighed.
2z) Nemlig som Taler.
holet dm. Dersom du hermed vil tiltage dig dette,
at ingen er fod af god Slegr, uden en Patricier,
saa gior du dit til, at Almuen atter synes at maat-
te kaldes tilbage til Aveminerbierget 24). Men
kunne Familier af Almuen vare i Hoihed og An«
seelse; saa have Murena's baade Oldefader og Far-
fader varet Pratorer, og Faderen som efter Pra-
turet havde erhvervet sig en meget haderlig Tri-
umf, giorde det saa meget lettere for denne at stige
til konsulatet, som denne Hader, der sogtes af
Sonnen, skyldtes allerede Faderen.
Dit Adelskab, Serv. SulpitiuS, endstiont det
er meget gammelt, er det dog mest bekiendt for stu-
berede Folk og Historieskrivere, men for Almuen
og den stemmegivende Del af Folket, er det ikke
saa bekiendt 25). Thi din Fader var en Ridders-
mand 26), din Farfader ikke bekiendt af nogen
24)	Aventinerbierget. D. e., saa gisr du
dit til en Revolution, liig den, da De-
cemvirerne ved deres tyranniske Regiering
nsdte Almuen til at afsondre sig fra den
svrige Folkemasse, og forsamle sig paa
Aventinerbierget, med Trudsel ikke at
komme tilbage, forend Decemviratet var
afskaffet, og Folket havde faaet sine Con-
suler,'gien.
25)	Et meget spids Udtryk, hvormed han gi-
ver at forsiaae, at der af den Sulpitsiske
Familie ikke havde varet l nyere Tider man-
ge Mand i de hsieste Embeder, at Fami-
liens Adelskab var, saa at sige, uddod, og
toges ikke mere i Betragtning, naar det
galdt om de hsie Embeders Besattelse.
26)	Altsaa af den romerske Middelstand.
2 5
udmarket Daad. Saaledes beroer Eders Adel-
skabs Minde ikke paa nyere Foltesnak om Eder.
men maa rodes op i de aldgamle Kroniker. TX'r«
for pleier jeg stedse at satte dig i Klasse med mig,
sordi du ved Dyd og F!id har bragt det dertil, at,
endstiont du var en romersk Ridders Son, ansaaeS
du dog den hoieste Rang vardig; og jeg har al-
drig troet, at O.. Pompejus, en Mand af ung
Adel, men diarveste Krigsmand, havde mindre
Fortieneste end M. AEmiliuS, af den alleraldste
Adel. Thi det rober lige Sinds og Nemmes
Kraft, at overlevere til Efterkommerne — som
PompejuS har giort— et stort Navn, der ikke er
arvet; og, som ScauruS 27), ved Dyd at for-
nye sin Slegts nasten uddode Minde.
8- Alligevel stod jeg nu i den Tanke, Domme-
re, at jeg ved min Moie 28) havde bragt det
27)	M. ZLmiliuS ScauruS, hvis Slegt, end,
skiont den var meget gammel, og nedstam-
mede fra de aldste Patricier, var dog i tre
Generationer bleven saaledes tilsidesat, at
denne ScauruS maatte arbeide sig frem
til AEreSposter, som om han havde varet
novu5 Iiomo; derfor sigeS han her at ha«
ve fornyet sin SlegtS nasten uddode
Minde.
28)	Sin 577?>ie kalder han sit fortienstfulde
Confulat, hvorved han troede at hav? viist,
fornemmelig ved at neddampe <5atilina's
farlige Parti, at en Iiomo novus som
han var, kunde giore sig ligesaa fortient
af Staten som den hoieste Adel, og altsaa
at ingen herefter, som sogte Statens LLreS-
D
26
dertil, at Mangel paa adelig Herkomst ikke skulde
vare til Hinder sor de mange tapre Mand, som,
uagtet de beraabtesig ei alene paa hine gamle kiakke
Mcrnd, skiont as ung Adel, Curier, Catoner,
Pompejer, men ogsaa paa disse nye, Marier og
Didier og Coelier, dog ikke kom i Betragtning 29).
Men da jpg, ester saa stort Mellemrum, havde
brudt Adelskabets Skranker zo), saa at Adgang
til Consulat herester, ligesom det havde varet hos
vore Forfadre z i), ikke stod mere aaben for Adel-
skab end sor Fortieneste: saa troede jeg ikke, at
naar en udnavnt Consul af en gammel og beromt
Familie blev forsvaret as en Consul som var en
romersk Ridders Z2) Ssn, Anklagerne da vilde
have navnt noget om Slegtens Nyehed. Thi
mig selv er det vederfaret, at endskiont jeg ssgte
tilligemed to Patricier, den ene det stsrste Skarn
vg dumdristigste Menneske zz), den anden den
beskedenste og bedste Mand, overgik jeg dog i Vac-
dighed Catilina, i Yndest Galba. Dersom dette
burde vare en Forbrydelse for en nyebagt Adels,
poster, burde staae tilbage sor sin Fodsels
Ski)ld.
29) Nemlig naar de ssgte adelige Betieninger
i Staten.
go) Saa kalder han den exclusive Net til Con-
sulatet scm Adelen havde tiltaget sig.
;i) som det havde varet hos vore For-
fadre. Dog ikke ssr?nd nasten ester 400
Aars Forlob, og ester mange Debatter
med Adelen vm den Sag: ssrste Consul
of Almuen var L. Sestius.
Z2) Og altsaa s s nybagt Adel.
Latilina.
mand, saa skulde jeg vist ikke savnet, enten Uven«
ner eller Misundere 34). Lader oS ailsaa forbi«
gaae at tale om Slegt, hvis Vardigked er meget
stor hos dem begge: Vi ville betragte de svrige
Ting.
"Han ssgte O.vasturet med mia, og jeg blev
forst udnavnt Z5)".— Man bsr ikre svare til
Alt; thi ingen as Jer behover jeg ar sige, atnaar
mange, lige af Vardighcd, blive O.vastorer, og
ikkun en alene kan faae den forst? Pla's, saa er
Ordenen ikke den samme i Vardighed som i Pro«
clamation, fordi Proclamati'onen har Grader/
Vardigheden mcget ofte er den sannue hos alle.
Men Loddet giorde begges Qvastur nasten lige
vigtigt. Han havde ester den Titiffe Lov z6) en
Z4) Enten Uvenner eller Misundere,
som skulde lade mig hsre min nybagte
Adel.
35) Han ftgte :c. dette er Sulpitius's Ord,
hvormed han vil vise sin Adkomst til Con.
sulatet frem sor Murena.
z6) Hvad dette er for en Lov, vide de Larde-
ste ikke at sige. Stedet er fordcrrvct. Mu«
rena var som man seer Legatus i Asien
med Lucullus. Min Sen finder det der«
for ikke urimeligt, at her i Stedet for
le^e ^ins, maaske skal låses: Iinduir kic
provinciam. Thi baade er
delte passende, og det samme Navn som
sielden forekommer, findes des Aarsag,
siisnt paa en anden Maade, ligeledes for-
vansket ved Afskriverne, i Ciceros ncl ^t-
tlcum !. XV. IX.
27
taus og rolig Provinds z?); du den, som Fol-
ket, naar den as Qvastorerne opraabeS, pleicr
at ledsage med det gamle Tilraab: oh! den i
Ostia! z8) en Provinds, der ikke saa meget staffer
Venner cg Anseelse, som Bryderier og Byr-
der zy). Begges Navn havde No 40) i Qva-
sturet; thi Loddet giv Eder ingen Mark, hvor
Eders Talent kunde tumle sig og blive bemcrrket.
37) En taus og rolig provinds — som alle
Italiens saa kaldte fire Provindser vare;
thi forend Romerne fik Lande uden for
Italien, hvilke egentlig kaldtes Provind,
ser, havde de delt Italien i fire saa kaldte
Provindser, som styredes af Qvastorer ester
Lodkastning, og som siden, da de fik Lan-
de uden for Italien, der baade af Ind-
lagt og Forretninger vare vigtigere, kom
i Foragt, og gaves ikkun til dem som vil-
de leve et roligt og mageligt Liv.
ZZ) Nemlig blandt de omtalte tause og rolige
Provindser var den i Ostia saa foragtelig,
at naar O.vcrstorerne kastede Lod cm den,
kunde Folket ikke bare sig -for at ytre sin
Ringeagt, maasse i Ord scin disse: nu det
var dog ogsaa en daarlig Provinds, og
den stal den Mand lade sig nole med, eller
noget stigt.
Z9) Nemlig da det var en SoprovindS, saa
maatte Qvcrstoren forsyne hele Jtalen der-
fra med Korn og Vand, hvilket ventelig
har givet ham mange Bryderier.
40) D. e. man hsrte ikke meget om nogen af
dem.
9. Bliver nu den svrige Tid 41) at sammen-
ligne. Den er tilbragt af begge paa meget ulige
Maade. Servius har her tilligemed mig gicrr
civil KrigStieneste 42) i at g!ve juridiste Respon-
ser, Forholdsregler, Cauteler: en Tieneste suls
af Bekymring og AErgrelse! har lcrrt den borger-
lige Net, haft mange vaagne Natter, arbejdet, va-
ret Mange til Tieneste, dsiet Manges Daarlig-
heder, baaret deres Overmod, drukket i sig deres
Luner, levet efter Andres Tykke, ikke sit eget:
en stor Fortieneste, som har Ret til Folks Tak-
nemmelighed, at en enkelt Mand gisr den Viden«
stab til sin Syssel, som ffal gavne Mange!
Hvad foretog sig imidlertid Muren«? Han
var den tapperste og viseste Mands, den overste.
Feldtherres L. LucnlS Loitenant; i hvilken Post
han fsrte Krigshæren, rykkede Fanerne sammen,
gik Fienden paa Liver, flog store siendtlige Trop-
per paa Flugt, indtog Byer deels med Magt,
deels ved Beleiring. Hin fuldproppede og tillige
forkialede Asien giennemdrog han faaledes, at han
ikke efterlod noget Spor der, enten af Gierighed
eller Vppigh^d. I den vigtigste Krig viste han
sig saaledes, at han har udsort mange og store
Ting ilden Feldtherren, Feldtherren ingen Ting
uden ham. Og endstisnt jeg siger dette i Luculs
Narvoerelse, saa dog, at jeg ikke stal synes at ha-
ve faaet Lov af ham felv ar digte det for den FareS
Skyld, vi ere bestedte i; beraaber jeg mig paa
ossieiclle Breve som bekraeste det Alt sammen. I
disse Breve giver Lucul ham saa megen Derom«
41)	Som nemlig er forlsben fra begges
Qvcrstur.
42)	I Orig. ui-bsnsm miliriam.
D 2
28
meise, som hverken en argierrig eller misundelig
Feldtherre burde give en anden som han deler sin
LLre med.
Begge besidde det adelste Hierte, begge ere
de vardigsteMand, og jeg vilde satte dem i lige
og samme Grad as Vardighed, derjom jeg turde
sor Servius ; men jeg tsr ikke. Han spotter over
KrigSsortiencster, han har meget at sige paa dette
hele Lsitenantffab, cg troer, Consulatet bsr va<-
ve Belsnning sor daglig Flid og Paapass^nhed. —
Du har var t mig, siger han, saa mange Aar ved
Armeen, har ikke sar din Fod paa Torvet, har
v^ret saa tange borte, og naar du saa kommer
efter en lang Tids Forlob, vil du kappes i Var-
diahed med tcm som have hast Bopal opslaget paa
Torvet 4)).
Fsrst denne vor Paapassenhed Servius! veed
du ikke, hvor kiade og lede vi gisre Folk af os
ved den? For mig har det vel varet overmaade
fordelagtigt, at Folkets Yndest for mig var alle
b?kiendt; men alligevel er det ved min store Ar.
beidsomhed jeg har forebygget, at man ikke er ble-
ven kiad af mig, og det samme har maaske varet
Tilfaldet med dig. Med alt dette j?ulde det ikke
skadet os begge, om man havde savnet os.
Men at vi ffulle tilsidesatte dette, og gaae
tilbage til at sammenligne begges Kundskaber og
Studeringer: hvad Tvivl kan der vare om, at jo
?Ere af'Krigsvasenet gior langt vardigere til at
erholde Consulatet, end af den borgerlige Ret?
Du er vaagen, imens det endnu er Nat, for at
kunne svare dine Lonsulenter; han, for at kom.
4^) D. e., have hast daglige Forretninger paa
Forum.
i«? betids hen hvor hans Agt er, med Krigsharen-.
dig vakker Hanernes, ham Trompeternes Klang:
du incaminerer en Sag, han anordner et Slag.
Du seer til, at dine Clienter, han at Byer og
Leire ikke overrumples 44): han sorstaaer hvor-
ledes Fjendernes Tropper, du hvorledes Regn-
vand stal afledes 45): han er. svct i at udvide
Grandser, du i at bestemme, hvorvidt de ssal
gaae 46), og kort — thi jeg bsr sige hvad jeg
44)	var forlagen for at finde et Ord i
Danssen, der var ligefaa tvetydigt som
Orig. capi^ntur , der gaaer baade paa con-
lultoi'es og paa ruligs L: caKrg; i en
Hast faldt mig intet bedre ind end over-
rumples.
45)	Afledes. Her msder samme Forlagenhed
med at udtrykke arceri saaledes, at det kan
svare baade til Fjendens Tropper og
Regnvand. —Forresten ssier enhverop-
marksom Laser uden min Erindring den
udsogte Spor over Juristen, der ligger i
de Erempler han har valgt paa begges,
Krigsmandens og Juristeris Omhyggelig-
hed for at n'ene deres Medborgere. Den
ene holder Fienderne borte sra Grandser-
ne; den anden holder ogsaa borte — men
hvad? ^ Regnvandet fra sin Nabo, det
er, han holder Naboen til at indrette sit
Tagdryp saaledeS, at det ikke ssal vareNa-
boen til Hinder — thi saaledes sorstaaer
jeg Stedet.
46)	I Orig. in ie^en6Is iinibus, i at satte
GrandMal.
29
mener KrigSfortieneste overgaser slle aiidre For«
kienester 47).
z o. Den har sk-'ffet det romerffe Folk et Navn,
den har ffasset denne Bye en evig SFre, den har
tvunget hele Jordkredsen til at adlyde dette Nige;
alle borgerlige Sager, alle disse vore herlige Ind-
sigter, al denne Nos og Travclhed paa Forum
ligger ffiult under Krigsfortienestens Formynder«
ffab og Beskyttelse. Saasnart en Lyd hores som
giver Mistanke om Urolighed, sirax bllvs vore
Konsier maallose.
Og, eftersom du synes mig at karessere den-
ne Retsvidenskab, som om det kunde vare din kio-
delige Datter, saa vi! jeg ikke lade dig blive i saa
stor en Vildfarelse, at du stulde ansee som noget
ypperligt Noget der — hvad stal jeg kalde det? —
som du har giort dig saa megen Flid for at lare.
Ved andre Dyder, ved Afholdenhed, Gravitet,
Netfardighed, AErlighed og alle de evrige, har
jeg altid holdet dig Consulaket cg enhver Haders«
post hoist vardig. At du har lart den borgerlige
Ret, vil jeg ikke sige, er spildt Moie, men det
47) Rrigsforttenefte overgaaer alle andre
Lortienefter. Saadanne Udladeiser bor
man ikke tage lige efter Bogstaven, eller
som saadanne, der ere Cicero s virkelige
vg ulykkelige Mening. Her var det ham
em at giore, at vphsie Krigsmanden paa
Statsmandens Bekostning. Derfor maatte
politiske Kundskaber nedtrykkes, og mili-
tarists opyoies. Andre Steder, hvor det
er ham om hans egenLEre at giore, glem-
mer han ikke at ophoie Veltalenhed over
alle andre Fortjenester.
vil jeg sige, at den Videnskab aabner ingen flagen
Vei til Consulatet. Thi alle de Indsigter, som
erhverve os det romerske Folks Vn^st, bor have
baade en usadvanlig Vardighed, og vare sardeles
kiarkomne for deres Nyttes Skyld.
11. Hoieste Vardighed besidde de/ som have
Fortrinet i Militarsonieneste; thi Alt hvad som
horer til Negiering og Statsinstitution, holdes
for at beroe paa deres Forsvar og Styrke. De
tilveiebringe ogsaa den storste Nytte, eftersom det
er deres Forstand og Fare vi have at takke for vore
baade offentlige og private Fordele ,48).
Vigtig og fuld af Værdighed er hiin Taler-
evne — som oste er taget i Betragtning ved Val-
get as en Consnl— at kunne valge Tanker og Ord
saaledes, ar Raad og Folk og Dommere sattes i
Bevagelse. Man soger en Consul, som ved sin
Tale undertiden kan tvinge Tribunernes Naserier,
kan boie det opbragte Folk, kan modstaae Skiank
og Gave 49). Det er ikke at undre, om oste
for denne Evnes Skyld endog Uadelige have erhol-
der Consulatet, fornemmelig da dette samme Ta-
lent skaffer mange Velyndere, de fasteste Venssa«
4L) Offentlige Fordeele kalder han dem,
vi have af at leve i en velordnet Stat;
private dem vi have af vore Venner, vor
Formue og andre Livets Beqvemmelig-
heder.
49) En (Lonsul som ved sin Tale :e. Ven-
telig er det ham selv og de Egenskaber man
havde for Aine, da man giorde ham til
Consul, han ved denne Beskrivelse for-
nemmelig har rankt paa.
ber, den varmeste Hengivenhed — af hvilket Alt
Eders Profession har intet.
Forst hvad Vardighed kan der vcrre i saa
mageren Videnskab, der beskæftiger sig med en-
kelte Bogstaver og Ordenes Jnterplinctioner. Der-
ncrst om ogsaa dette Studium har vcrret i nogen
Agt hoS vore Forfadre, saa er det nu, da Eders
Mysterier 50) ere rsbede, aldeles foragtet og ge-
ment. Om der kunde ligges Sag an eller ikke,
vidste Faa; thi Calenderen kiendte Almuen ikke
51): de som spurgtes til Naads, vare i stor An-
seelse; endogsaa Dagene begicrrtes af dem som af
Caidcrerne 52). Saa fandtes en Skriver Cn.
5v) Juristernes Mysterier kalder han de-
res Formularer og Distinctioner, hvilke
de for holdte ligi'faa hemmelige som Grcc.
kerne deres, f. Ex. eleusinisse Mysterier,
hvilke det holdtes for en Blasphemie at
bekiendtgisre.
51)	Disse Calendere eller Almanaker kaldtes
Fasti, og havde deres Navn af 6ie5 5a-
og nefgsii, d. e., in czvibus fas, In
<zvidu8 nefaz gZeie cum popnlo, d» e,
de Dage, da det var tilladt eller ikke til-
ladt ar kalde Folket sammen for at handle
med del i Statsanliggender. Disse Dage
havde Overtroen fra de crldste Tider nsie
bestemt, men dem kie.'.dte ingen uden Præ-
sterne, som i erved havde den store Ind-
flydelse paa Almuen, hvilken de tabte da
disse Dage bleve bekiendtgiorte af Skrive-
ren Flavius.
52)	»Laldceerne, som vgsaa kaldtes Mathe-
matici, holdtes for at vide, hvad Dage
Flavius som stak Kragernes Sine ud sz), og satte
Folket i Stand til for hver Dag ot lare Calende-
ren udenad, og ranede felv de kloge Jurister deres
Visdom. Disse, derover opbragte, da de befryg-
tede, at naar Dagene bleve almindelige og be-
kiendte, kunde Sag anla^ges uden deres Hielp,
opfatte nogle Caracterer og Schifrer 54) for at
kunne faae Deel i alle Ting.
12. Man havde kort og got kundet sige: det
sabinske Grundstykke er »nit; — nei mit!
derp -ia: thi kiendes for Ret. Men det vilde Ju-
risterne ikke. Man skulde sige: det (^rundstyk-
ke, som ligger under det Amt, som kaldes
Sabiner-Amtet. — Ord i Mcrngde. Lad see,
hvad saa videre? Dette paastaaer jeg, som
romers? Borger i 5Nedhold af Loven, at
H6re mig til — Naa da? Thi stivner jeg dig
der vare lykkelige og ulykkelige, d. e., paa
hvad Dage noget kunde giores med Held,
paa hvad Dage ikke. Overtroiske Folk fo-
retoge sig derfor intet, uden at have spurgt
disse Folk til Raads om Dag og Time.
-53) Stak Rragernes Oine ud — et Ord-
sprog, som vil sige, at han giorde selv
de klogeste Folk til Skamme. Kragen
nemlig holdtes for at have skarpere Syn
end alle andre Dyr, og for at bcholde
dette Fortrin, foge de at kradse Kinme ud
paa alle andre.
54) Derved sorstaaer han disse Formularer,
som nsie maatte iagttages i Sagers An-
lng og Stevninger, naar man ikke for
Forsømmelse af Formaliteter vilde tabe sin
Proces.

med L.ove>w Ord for at trakkes med mig
derom Den Sagssgte manglede Ord, til at
svare en Vederpart, som tog Munden saa fuld.
Nu vender sig Juristen, ligesom Floitespilleren i
Comedien 55), til den Anden, med sin N^mse:
mod det, for hvis Sk^ld du indkalder mig
at trcekkes mes mig derom, exciperer jeg og
afvifer din Rlage. Praror, at han ikke ssulde
rose sig af sin L. tre, elier troe sig bedre end an-
dre, naar han talede hvad sund Fornuft maatte
indgive ham, ogsaa han fik sir Litanie, som klin-
ger urimelig i det Heele, men isar hvor det hed-
der: Eder, begge Borgere, siger jeg i Over-
Vttvelfe af disse vidner — der gaaer 'Veien;
betræder Veien 56). Strax var den velvise
55)	I de saa kaldte Lanlicg, d- e. Taler af
en betydelig Lcrngde (saasoin Betragtnin-
ger, indtryksfulde Forestillinger v. s. v.)
i Tragedien saaveisom i Comediel,, giorde
Tibia Tieneste, i det den hiaip Akteliren
paa den rette Tone, naar han enten gik
for hoit eller sor lavt med Stemmen'
Man tanke sig Flsitenisten, der, som Ton,
angiver, hopper fra den eene Aktsr til
den anden, og sammenligne med ham Ju-
risten, ester hvis Pibe Parterne maae
dandse, dersom de ikke vil tabe Processen
over Formalitetsforsommelse.
56)	Meningen er klar, saasnart man satter
Comma ester 8uis, og tager 8upelliiki.
dus piaeientibuz som Ablativer. 8ui ere
libeii, cives lomsni, til Forstial fra
te, vi, som ikke ere lui, d. e. l'ui juiis,
in xmcttsce lua, Luxerltire8 bemærker
Herre ved^ Haanden,' som ssu'de lede dem hen.
Rommer tilbage, heed det; den samme Veivi.
ser sorte dem tilbage. SligeVidtlostigheder maae
selv hiin Fortud med sit arvardige Skiag have
fundet latterlige, at vise Folk, som stode op og
ned uden at rore sig af Stedet, hen og tilbage som
Apr lnarre. Ligesaa pedantiss og broget lade hine
Formularer alle: saasom jeg dig for Retten
i de XII l ab. Sprog: Vidner, rettes.
— Prators Tiltale til Parterne: der
gaaer Veien; betrader »eien; kom-
mer tilbage, grunder sig heipaa: I
Vinclicnz (d. e. Processer om Eiendoms.
ret) tilkom det Praror at asgisre Striden
paa Stedet selv: dette var giorligt, ind.
til Folkemangden voxte, og Processernes
Antal med den. Da maatte Prator, som
ikke kunde vare allestedsnarvarende, be-
hielpe sig med Formaliteter. Derfor,
istedet for at folge med de stridende Parter
ud paa Grundstykket, som havde foran,
lediget Processen, og der at paakiende
Tratten, udtankte han den fymbolsse Hand,
ling, hvorefter Parterne udsendtes med den
Formular: inire viam, og vendte tilbage
med den: reciire vigm. De hverken kom
eller gik, men foreviste, sor Synsssyld,
Prator en Iordklimp. Naar Sagen med
alle dens Grunde gienstdig blev foredraget,
saa havde dette Spilfagteri samme Gyl.
dighed, som om Sagen vor forhandlet p<-a
Stedet selv. Denne Anmarkning ffyides
vor navnkundige kritiske Jurist Professor
Cramer.
Z2
»piner 57), og: l.id see, om dit Rrav er
hiemlet i Loven 58)- Saalange disse Ramser
vare en Heinmelighed, maatteman, for at faae
dem, nsdvendig holde sig til dem, som giemte der.
paa. Men siden den Tiid, da Hvermand tien-
der dem, og tygger dem, og drsfter dem, har
man, hvad deres praktiffe Nytte angaaer, fundet
dem hsist tomme, fulde derimod af Skikaner og
Urimeligheder uden Ende. Thi med alr det, at
mangfoldige Artikler vare ypperlig bestemte i Lo,
vene, er dog den storste Deel deraf fordcrrvet cg
forvandffet ved Juristernes Spidsfindigheder. For-
fadrene vilde, at Qvinder, fordi de ikke magte at
raade sig selv, ssulle staae under Varger. Disse
opfandt et Slags Vcrrger, som maatte lade sig
regiers as Qvinderne 59). Hine vilde ikke, at
57) Den hele Formular heed: saasomjegdig
for Retten ^iner , saa spørger jeg om
du vil staae til Ansvar (pattulo, an
6gz grr^toi). Med dette Krimskratus aab«
nede Aktor i Skrankerne sin Procedure
mod den Anklagede.
55) En Formular, som brugtes i Processer
om Mit og Dit. Hvad krizlonius (cie
?0l mulis vetei um) ikke forstod , forstaaer
jeg langt mindre og, got og vel, om Cl«
cero selv har forstaaet det Gallimatyias,
hvorpaa Manntius tvivler.
59) Cicero mener uden Tvivl Tralle, der,
efter at vare afhandede til den offentlige
Aktor (fte Badens Tacitus 2 B. C. zo.
Anm. 51) gaves de Qvinder til Varger,
i hvis Tieneste de havde staact. Nemlig
sasdanne Personer', som fra Proprietair-
Familiernes Neligionsvasen maatte forfalde. Disse
Nankemagere fandt paa, at Oldinger opkisbte de
Eiendomme, as hvilke Privatreligionen, som der«
ved blev tilintetgjorde, ffulde vedligeholdes 60).
I den hele borgerlige Ret, kort sagt, flap de Vil«
ligheden, Bogstaven selv holdt de paa; saa at,
naar de for Exempel havde fundet det Navn Ca-
ja i en Iustizprottckol, saa ffulde alle Fruenrimre,
som giftede sig med samme Formaliteter, som hun,
hedde Caja. Det sinder jeg dog forunderligt, at
saa mange spranglarde Herrer, i den lange Nakke
tralle bleve Statens Tralle, havde i man«
ge Stykker lige Rettigheder med frie Bor-
gere, og vare, som Venner af Huset og
deres Herffabs Fortrolige, bedre maaffee
end nogen Fremmed oplagde til Varger
for deres forrige Fruer. Her kunde man
derfor sriffes til at udraabe med Cato, som
disse Cieero's Udfald paa Juristerne siet
ikke anstode: 0!	lzvnm licii.
culum Lonlulem kabemu?.
- 60) Loven bsd: 8acra piivata perpetua ms-
nenro. Til deres evige Vedligeholdelse
vare henlagte Eiendomme, af hvilke Fa-
milien ffulde bestride Sffringerne. Saa-
danne Eiendomme tilforhandlede sig paa
Skrsmt (6icis cauls), med Familiens
Samtykke, Oldinger, med hvis Dod 8a-
cia selv sov hen. Med Eiendommenes
Ashandelse faldt Forpligtelsen borr, ar be-
koste disse for Familierne saa trykkende
8acia, og Arvingen kunde 5a, som H06
PlautuS, sige med Gammen: kereckta-
tein a^eptuz lum line lacris.

af Aar endnu ikke har kundet afgisre, om man
skal sig tredie Dag elier Overmorgen, Dom-
mer, eller Voldgiftsmand, Sag eller ^ov-
maal.
iz. Det er altsaa, som jeg har sagt) ingen
Videnffab, der nogensinde var istand til at have
en Mand til LLrens Top; thi den bestaaer af
lutter opdigtede 61), og selvgiorts Ting. Tak
er endnu mindre at fortiene derved. Thi det, som
staaer aabent for Alle, og som jeg ligesaavel har
paa rede Haand som min Vederpart, det kan umue-
lig vare Tak vard. Derfor I ikke allene have mi-
stet Haabet til atanbringe Jeres Velgierning, men
61) Her napper Cicero Juristernes k'icrionss,
som vare	cZsus, hvilte Pr««
tor antog, naar han vilde at Billighed
skulde gielde for Ret. F. E. ved lvei vin.
ckcarionem skulde den Klagende, ester
Loven, ikke allene bevise sin Ejendomsret,
men endogsaa sin Formands, as hvilken
han havde bekommet Ciendommen, naar
han vilde satte sin Paastand igiennem.
For dette hoist vanskelige Bcviis (som teS-
aarsag kaldeS clialiolica Dominii ^)ic>dg-
t!o) forffaanedeS Vedkommende, naar
PratoV^evtlgede I^ei vinclicstionem
hvorester den.Klagende ikkun
havde nodig at bevift det Forste, da Be-
viset for det Sidste ffiankedes ham, eller
fingeredes, som allerede sort. Qgsaa
dette Udfald maae have fiurret i Catos
Aren, og i enhver Iuristes, som ssion-
ner paa Viisdommcn i disse for Borger-
samfundet saa veldadige ^ictiones.
endog det, fom i sin Tud hortes 62): jeg saacr
at spprge de Z.ovk)>ndige. Fol en Mand af
Kundskab tan ingen auftes i er Fag, scin hveikerr
lwg^'nsteds uden sor Nom, eller i Nom uden i
Forretning r 6z), gielder det ringeste. For Er-
faren kan as den ^rund ingen passere, da i Ting,
som alle veed, den eene umuelig kan vare kicgere
end den anden. Tung er Lexen ikke heller, da
den bestaaer hiertelig saa, og intet mindre end
ulydelige Ord. Derfor, dersom I ^.iore mig, en
Mand som har Handerne fulde, vreed,saa giver
jeg mig ester z Dage ud for Lovkvndig. Thi hvad
skriftlige Kontrakter -64) angaaer, som msde i
Praxis, det staaer altsammen paa Papir, og saa
tet skrcveter dog intet, hvor jeg ikke skulde sinde Rum
at tilsatte: hvorom Sp^rgsmaalet er 65)..
62) Nemlig af Parterne, da Juristernes Re-
sponsa vare mindre utydelige end i Cice-
ro's Dage.
6z) Med andre Ord: Kram, som ikke kra-
ver Indsigter, der erhverves pa-/Stu-
deerstuen, men Rontine, som selv maa-
delige Nemmer saae ved Forretninger.
64)	Ved lcri^min tanke man sig Skisder,
?Egtepagter, Testanienter 0. s. v., hvor-
imod sattes enhver Retshandel, som blot
ved Vidner stadsasteS. Cicero betjener
sig af Ordet s^ei e, fordi de derved bru-
gelige Formalier selv kaldtes ^ctiones.
65)	Med de Ord: <zua cle re s^irur giordes
Avendelse af Lovens Artikel paa det givne
Tilfalde. At denne Anvendelse ikke har
fund?t Sted overalt i Juristernes lovly-
dende Formularer, er klart dcraf, da Ci-
E
34
I Sager derimod, hvori Besvorgsel finder Sted,
der vcveS saa got som intet ved Besvarelse. Er
dit Svar, som det bsr vare, saa vil man siae:
det samme havde Servius svarer 66). Hvis
ikke, da tanker man: han tiender og befatter sig
ogsaa med den polem>i?e Net. Desaarsag ikke alle-
ne l)iin Krigerens arefulde Vane cr ak soretrakke
for Eders Formularer og Litanier; men selv Ta-
cero ellers kunde sparet Umagen med den-
ne Tilsatning af sit eget Hoved, naar
Juristerne havde forekommet ham. Han
roser de aldre Juristers skrevne Formu«
tarer, deelS som de, der vare korte (per-
xzucis lineris) , deels for Bestemthedens
Skyld (minime odlculis lineris). De
ere, siger han, saa rydelige og saa korte,
at jeg, som ikke er Lovkyndig, baade ffal
kunne sige: hvorom der strides, og
tillige finde Plads til at indrykke disse Par
« Ord, hvor de maatle savnes; Ord, med
hvilke I Jurister nuomstunder gioreEder
Lvstbare, pralende deraf, som af en solid
Kundstab, en stor Velgierning mod Folk,
som henvende sig til Eder derom m. ni.
Paa denne Maade behover man ikke at
forandre a^cZeie til vi^ie med Manu-
tilis.
66) Ec arvardigt Navn i den romersse Lev-
kyndighed, og samtidig med Ciceio. Vel
^siges ham en Compliment, men paa cn
Maade, som snarere sornarmer end årer
Forlienesier. Servius er, efter det Fer-
hold , hvori Cicero her finder for aot at
ansoreham, en Mand, stor i Smaating.
lerfardigheden er som Vei til Hader uendelig langt
ophoiet over Eders fattige Rutine. Zeg tanker
derfor, de Fleestes Onsser har fra Begyndelsen af
varet stilet derpaa 67); si^en, da det ikke var
dem mueligr at naae, faldt de paa disse Sysler.
Som man siger, det gaaer med de gradsse Vir-
tuoser, at de blase Floiten, som ikke kunne saae
Greb paa Citheren: saaledes see vi adskillige, som
ikke kunne blive Talere, at vare siunkne ned til
Jurister. Stor Anstrangelse traver Talerens
Konst, vigtig er hans Kild, glimrende hans Post,
og uberegnelig Velsignelsen derved. Thi hos Eder
henter man sig Sundhed (Gud bedre't ?) H06 Ta-
laren Livet selv. DeSuden Jeres Besvarelser og
Betankninger, baade omstødes de oste i Skran-
kerne, og uden Talerens Forsvar kan dc ikke staae
faste. Jeg skulde med beskednere Tilbageholdenhed
tale til denne Konsts Ai^befalning, dersom jeg
havde udlart. Men jeg taler intet cm mig,
blot om dem, som ere, eller varet have Srore,
som Talere *).	(Slutningen solger).
VI.
Januari Qvartalets juridiske Examens
TheoretijV Prove.
L.atin^ Ex.nnen.
Den 14de Januar.
Perer Astergaard, I^auci.
67) Nemlig, paa Kr gerenS og Talerens hæ-
derfulde Bane.
") Oversættelsen af det 12 og iz Cap. ssnld r jeg
min Sen Prof. T. Baden i Hiel, som r
henseende til nogle Stcdee uf den gam e ro-
mersse Ret, bar c^nftret med sin
jnris	.^r. Cramer.
Peter Lotharius Worsse, contemn.
Caspar Ped^r He.gerup, I^auc^ali.
Den 16
Johan Andeeas Lund, I.au6sli.
Jch^n Peter Wedtrkinch, I^au6nb.
Christian Hasselriis, I^aucj illau6.
Danst Examen.
Den 21de.
Rasnius Lyng. Beqvem.
Palle Wodfchou. Ey llbeqvem.
H.nrich Monrad Op!!tins. Beqvem.
Ole Nielsen Msller. Beqvem.
Den 22de.
Lauritz Branstrup. Beqvem.
Christen Hermansen. Beqvem.
Wolrath Bredstrup. Beqvem.
Carl Friderich Knoph. Beqvem.
Den 24de.
Paul Paulsen. Veqvem.
Berndt Kaufseldt. Veqvem.
Sivert Nicolai Schmidt. Beqvem.
Jergen Jergenfen. Ei Ubeqvcm.
praktik pr>jve.
Den 7de Februar.
Kammerjunker Sophus Pcter Friderich Scheel,
Carl Andreas Ewers, I.su6gd.
Caspar Peter Hagevup, ^aus!gli.
Johan Peter Wed.rkinch, ?IgucZ Ulauc?.
Palle Wodschou. Temmelig Vel.
Heurich Monrad Opitms. Vel.
Ole Nielsen Moller. Vel.
Lauritz Branstrup. Temmelig Vel.
Christen Hermansen. Vel.
Wolrath Bredstrup. Vel.
35
Carl Friderlch Knoph. Vel.
Poul Poulsen. Vel.
Ben dt Kauffeldt. Temmelig Ves.
Sivert Nicolai Schmidt. Vel.
Vil.
Theologiff Embeds - Examen i Januam
Maaned 18 or.
Den 15de.
Eeorgl'us Andreas Hagerup, fedt i Christiania
Stift 177Z. !^au6 illau6.
Ioannes Christianus Holst, fodr i Kiebenhavn '
1780. I^u6ali.
Canutus Christianus Rosenkilde, fedt i Lands-
byen Vester-Egede i Sielland 177^.
I^auc! illaucj.
Den 16de.
Laurentius Os^edahl, fedt i Kiebenhavn 1780.
I.guc!gi).
Christianus Ludovicus Budtz, fedt paa Landgod.
set Frifenvold i ZlarhliuS Stift. I^u6k>5,.
Den 19de.
Janus Antonius Hiorth, fedt i Bornholm 17^^
(cle c^ve> vicl. piorocoll. acl <^. 6
1800) i^guci illiZuci.
Ioannes Petrus Bang, ftdt i Landsbyen Thaa-
ru^ ved Flidericia i Niber Stift 1776.
I^2Uc^ illgu^.
Den 20de.
Janus Strarup, fedt ncrr ved Nyborg i Fyen
1772 I^aucl ill^ncl.
Jacobus Hansen, fedt i Christianfand 1773.
I^auclali,
E 2
Z6
Enevvldus Wagaard, fsdt i Viborg Stift 1780.
Den 22de.
Ioachimus Godsche Willemoes, fsdt i Assens i
Fyen 1780. ^su6ad.
Nicolaus Simonsen, fsdt i Kisbenhavn 1774.
>?on conremu.
Augu^us Pettus T°p, fodt i SErseskisbing i
FyenS Stift 1769. ^0" contemn.
Den 2Zde.
IoanneS Iustus Hansen, fsdt i Trondhiem 1776.
Martinus Henricus Petersen, fsdt i Kisbenhavn
1780. I.au6ali.
Christianus Fridericus Ploug, fsdt i Kolding.
1776. n contemn.
Den 28de.
Petrus Christianus Heilman, fsdt i Preestegaar»
den Lunde i Fyen 1771. conremn.
Carolus Fridericus Muscrus, fsdt i VambvenPrcr-
stegaard ved Trondhiem 1778. ^"6
illsu6.
Christianus Brandt, fsdt i Oster-Alling Prcrste-
gaard i Aarhuus Stift 1779.
»llsucZ.
Den zote.
Svetio Laurentii Svendsen, fsdt i Landsbyen Ege-
rup i Siellai'.d 177Z. I-au^ali., 6:
c^vlblem eZ.reZ.ie.
Petrus Christiansen, fsdt i Hertugdommet Sles-
In ii6eli» ?rotOcolIi
K. kiuclier.
viir.
Vigtige danffe Skrifter.
klutsrekz I^evners^el^rivelser oversatte s5 6er
^r?sl<e 0A forl/ne6e me6 Annn?l!cnInZer
ve6 8re^)lian l'erens. Ookror i knloloken
0^ Konre!<rczr vec! I^rin ^lcolen i R^ilze.
?orlte Deel. Kiolienliavn iZoo.
?3or Litteratur faaer med denne Oversættelse en
Part i et Vcrrk, som andre Nationers Larde,
hver i stt dyrkede Modersmaal, koppeviis have ilet
med at oversatte. Saa crdel og riig paa Afvex-
ling er detS Indhold, saa krydret med philoso-
phisse, poetiske og andre Betragtninger dets Fo«
redrag, og gottende dets Låsning. Den grun-
dende Statsmand, den crrekicrre Soldat, den
vindssibelige Vorger, enhver i sin Stand finder her
Aan^snaring, Belarelse, Opbyggelse. Til den-
ne Hensigt svarer ncrrvcrrende Overscrttelse, som
baade er troe og flydende. Derpaa rettede ogsaa
Overs. si.i Hu, i det han strabte, ester hans egne
Ord i Fortalen, ''at levere Originalets Tanker
uden flaviff at sslge dets Udtryk eller Vendinger".
Men man tog feil, og giorde sig en urigtig
Forestilling om Oversetterens Fortjenester, der.
som man fra den Lethed, ved hvilken Oversatte!,
sen anbefaler sig, stuttede til Originalers let over.
vindelige Vanskeligheder. PlutarkS Stil har sine
Ujevnheder og knudrede Steder i Mangde; hans
Foredrag er ikke sia-lten vidtsvavende og so-virret,
tilmed Forbindelsen mellem Tankerne hist og her
utydelig formedelst de indffudte Parentheser. Til
te af Overs, heldig overvundne stsrre eller mindre
Vanskeligheder af dette Slags, maa regnes: Nu»
ma Cap. 1: ' Efter det almindelige Sagn var
Numa en Discipel af Pythageras; nogle paastaae
derimod, at Numa aldeles ikke har nydt nogen
grask Opdragelse, men at han o. s. v." Ikke
mindre Behændighed udfordredes til at give fol-
gende af Tanker i Originalet belastede Sted den
Giennemsigtl'ghed, hvormed det her fremstilles,
Lycurgus Cap. 14: "Aristoteles feiler, naar han
paastaaer, at Lycurgus vel havde prsvet paa at
danne Fruentimmerne, men igien maattet opgive
det, da han ikke havde varet i Stand til at ind,
skranke deres Tolleloshed og tiltagne Herredom-
me, som var en Folge af, at Mandene saa oste
vare i Krigen, og altscia nsdces til at lade dem
raade hjemme, og af samme Aarsag smigrede dem
meer end tilbsrlig,ja kaldte dem endog deres Be»
herskerinder. Nei, tvertimod Lycurgus anvendte
kndog paa Fruentimrenes Dannelse al muelig Om-
sorg". Det samme Vidnesbyrd fortiener Theseus
Cap. 2: "inden deres Dsd skal de begge have til-
draget sig ogsaa deres Medborgeres Had, saasremt
vi ellers tor uddrage nogen historist Sandhed, selv
as det, som har mindst Udseende af det fabelag-
tige". Og Cap. 6: "Paa den Tid levede nemlig
et Slags Mennesker, som udmarkede sig ved en
overordentlig og uovervindelig Legems Styrke,
Hurtighed og Fardighed, men som i ovrigt ikke
anvendte disse Evner til noget haderligt eller nyt-
tigt, men tvertimod fandt deres Gicrde i at vise
Overmod og Frakhed, og derfor betiente sig af
deres Overmagt med en saadan Grusomhed og
Haardhed, at de voldelig behandlede, ja endog
myrdede alle, som ulykkeligviis faldt i deres Han-
der. Beskedenhed, Retfardighed, Billighed og
Menneskekærlighed — Dyder, som de meente, at
Mangden anpriste as Mangel paa Dristighed til
at sornarme og (af) Frygt for at fornarmes —
holdt de for at vare uanflandige for den Starte-
re". Hid horer ogsaa Cap. 15 : "Det er farligt,
seer man, at giore sig forhadt i en Stat, hvor
Veltalenhed og Digtekonst blomstre; thi MinoS
beholdt altid et slet Rygte, og blev idelig haanet
paa de attiske Theatre", hvor Partiklen ^ har
fsrt nasten alle Commentatorer og Oversattere bag
Lyset. Nu ligger forst Sammenhangen mellem
denne philosophiske Betragtning og den foregaaen-
de historiske Fortalling for Dagen.
Ikkun paa et Par Steder barer jeg Tvivl
mod OversattelsenS Noiagtighed, Saasom Ly-
curgus Cap. iz: "han ansaae den srie Villie for
et langt starkere Baand paa Dyden end al
Tvang". Mon ikke rigtigere: end L.ovc? Nll,
ma Cap. 5: "Men Beskaffenheden ved den kon-
gelige Magt i Rom er ikke usikker, naar vi ville
flutte fra Nomulus's Genvordigheder". Hvor-
for i Nom allene? bedre og tydeligere: "de »ned
Kongevalden forbundne Farer ere siensynlige".
Cap. 7: "Imidlertid herssede ncesten en utrolig
Tavshed blandt den forsamlede Mangde, der stod
fuld af bange Forventning, indtil endelig lykkelige
Fugle lode sig see paa hpire Haand". Naz-
sten er overflsdig; og det Sidste meer Paraphrase
end Fordanskclse. Bedre lige efter Orig.: "indtil
endelig lykkelige Fugle overdroge ham Regien'«-
gen". Cap. z: "Omgang og Sammenkomst
med en Guddom havde megen Andeel i dennes
Filosophie ligesom i NumaS Statskonst". Om-
gang er Ordspilde; de bedste Udgivere forsvare
d. e.
Disse Prsver maae vare nok for at satte
Laseren i Stand til at indsee Ahjbeidets Vard,
fra denne Side betragtet. Thi der gives, som
overalt, saa isar i Plutark, fler« Sider, fra
3tt
hvilke man kan komme en Oversetter nar. Een
-wbnede Sprogkundskab. Oldsager og Critik ssal
anvise 06 de andre.
Overs, er gaaet sikker, ved at raadlore sig
med de bedste Udgivere og sine bekicndte Formand
i andre Sprog. Men hans Skisnsvmh'd i Val-
get er intet ringe Fortrin her, hver den relte Vei
ikkun er een, men Veiviserne med deres Afveie,
saa mange. Som f. Ex. Lyeurgus Cap. 10:
'Dette var allerede noget stort, men noget endnu
sterre var det dog at gisre Rigdom, soin Theophra-
stus siger, ikke misundelscsvard, men meget meer
ved disse falles Maalrtder og denne tarvelige Le-
vemaade, ligesom at omdanne Rigdom ril Armod
se!v", hvor den stygge, men mangen Lard forvis
dende Interpolation er undgaaet med en Smidig-
hed, fem berettiger til samme Forventning i min-
dre forforende Steder. As en anden Natur er
Numa Cap. 14: "Men endnu rimeligere er det,
at den Vedende, efterdi Tempiene ere vendte mod
Osten, og han altsaa ved at tråde ind, vender
Ryggen mod denne Verdens Kant, da dreier An-
sigtet derhenimod og siden igien vender sig mod
Guden, paa den Maade beskriver en Sirkel og
tillige ssger hos begge Guderne ar u>vuke sin
BsnS Opfyldelse". -Begge Guderne er kort eg
got Originalsts Z,	som i en vandet Over-
sattelse vilde hedde: "ved at dreie sig mo) Asten
og ved at vende sig til Tempiels Gild". Hiint
forste er baade fyndigt og klart, endog uden An-
mærkningen, for den, som ikke laser i Taagct.
Lyeilrgus Cap. 6: ''Naar du har stiftet Jupiter
Syllanius og Minerva Syllaniaec Tempel, ind-
deelt Folket i Stammer og i tredive Roder, op-
rettet et Raad og-givet det sine Formand, da
kald Tid ester anden Folket sammen; du bar Net
tii at gisre Forsiag i Forsamlingen og^athave den,
men Lolb'et har Ret til at antage og forka-
ste". Uforbederlig! iktun e-t Ov rs. ligesom i En-
den, faa og i Begyndelsen havde villet hsrelZi^z.
nus cg Valckengsl, som i S cdet for det usor-
siaaelige og plat fordærvede Syllanius og Syl-
lania have forbedret, og låse:	cg exx«-
v/«5, d. e>, Jupiter og Minerva, Grakenlands
Skytspatroner. Men det er Smaui.ig. Dog
ikke for alle; mindst for dem, som i antiqvarijke
Underssgelser m»atte ville beraabe sig paa en saa
paalidelig Oversattes Old, som Hiemniel for de-
res Sag. Overs, vil derfor ikke fortryde paa fsl«
gende Erindringer:
Numa Cap. io: "som om de havde op-
fyldt deres j?l:gt mod den dsende Vestalinde,
naar de kun ikke lode hendes til den vigtigste Ne-
ligioi'.stieneste indviede Legeme omkomme og for-
smagte as Hunger". Bsr nok hedde: "som em de
giorde sig en Samvittighed af, at lade en hellig
Person omkomme af Hunger"« Romerne lagde
ikke Haand paa en Prastmde. En Vestalinde
burde desaarsag ikke dse nogen voldsom Dod. The-
seus Cap. 11 : "noget langer? frem i -Hermion".
Hermion har intec at gisre med Atcita, hvor
denne Cartusche boede. Her ffal låses med ^ -ur-
^>U8	; et O.varteer i Artika. Nom^luS
Cap. 9: "Nemus havde valgt en fast Plads paa
Vierget Aventinus, hvilket Sted efter ham blev
kaldet Remonium, men kaldes nu Rignarinm".
Her burde Haand>?rifterneslvemoiig, somOacier
har giort opmarksom paa, have varet fulgt; thi
under dette Navn er Stedet bekiendt hos alle ro-
merske Skribentere. Lyeurgus Cap. 2: ' patro-
kles, en Ssn af Aristodemus", las: prokles
efter Haandffrister; og saaledeS navnes han een-
stemmig as Alderdommen. Mod de Lasemaader,
som i Nllina Cap. 2. Anm. 8 og 10 ere fulgte,
anfsrer Leopold saa vaglige Grunde, at man
maae give ham Net. Cap. 4: "Er det ikke
gandsse rimeligt, at Guderne have levet i en
virkelig alvorlig Omgang med disse Mand, dels
for at opmuntre dem og dels for at undervise dem
om alt, hvad der var del viseste og bedste, men
at de derimod have bessgt hine Digtere og lyriske
Sangere, hvis dette ellers virkelig er saa, blot
for at have Moerskab og Tiesfordriv". LaS: Vis-
selig er det rimeligt, ester den smukke Forle-
dring as Kr>'anu8, som fslte det Skurrende i Tan-
ken, naar den fporgSmaaiviiS kommer frem, og
som med en let Haand (blot ved at forandre >? ril
H) bevirkede, at Forfatteren er overbevist om det,
hvorpaa ingen, uden en Klatter, kan tvivle.
TheseuS Cap. z: "Et af disse HcsioduS'S Tanke,
sprog, nemlig: Lsunen du li»r lovet din Ven, va-
re stedse bered, skal etter Filosophen Arislotel S'S
Vl"ne->byrd have havt denne Pitth.uS n Forfat-
rer". Det siger Aristoteles ingensteds. Ordene
i Gl. sseu love intet videre, end ar Aristoteles har
den samme Tanke som HestoduS, nemlig: at man
ikte bor tage Tjenester af sine V.nner tiden Gien-
g'-eld. Da nu denne Marime (som Udgiverne
bemarke) virkelig findes i AristoteleS'S Ethika, saa
er ingen Formodning sandsynligere, end den, som
cn kyndig Recensent har yttret i den Jenensisse
Alg Litt. Z., at de Ord: dette har ligeledes
Philosophen Aristoteles sagt, ere en Glosse,
som ^ttend-rck upaatvivlelig vil forvise af
Texten.
Udvalgte og efter vore S^der omarbejdede
Stykker af Martials Digte ved Frederik
H^eg Guldberg, Lektor. Fyrste Hcrfte.
Ui^benhavn izoi.
<^etle Hefte indeholder Epigrammernes tre ferste
Boger. Hvad man lovede sig paa Grund af For-
foget (f. denne Journals tredie Hefte 1 Zoo) fin-
der man her i alle Maader. Martial giorde den
lille Bogs Fortrin begribelig for sine Iavnu-
dige ved fvlgende Distichon:
l'e conviv-g leAer <zvincunce, lecj
Incipint poiitriz czvsm tepuille cslix.
Andre Tider-, andre Sader; Hr. G. faaer den
danske Lafer snarere paa stn Side ved denne Fs-
restilling:
EndeS den kan, mens i Kreds cm
Thevands^order mail sidder,
selv ved uet sidste Ord neppe
Mastinen er kold.
^e me lykkelige Gave, ved opdagen Lighed mel-
lem gamle og nye Skikke, at bringe de romerske
Billeder fin Tids Mennesker lige under Aine, spo-
rer man overalt. Nogle af de meest overraske«,
de maae her staae til Prove. I D-gter^nsset:
Hader min Uven det Liv, da foi ham og
giv han,, o Himmel!
silkestrompet at gaae Byen igiennem ^
hver Dag.
(Vivat 6c urlzsnis slbus in oKciiz).
Den Hemmelighedsfulde er i det Hele lige
saa hvas som Onginalet, og hvad dette siger:
Harris Li illu<l, <juoc! licet tirrda
det udtrykkes lige saa scin^t og soleligt her:
selv Avisernes Nyt kommer du hviskende
med.
40
Et Stykke, som ikke vil savne Puders: et
Saa holdes SMer til Gud, isår for Skå-
ningens Skyd:
giv Bedrager', igien Arme den Gave, du
fik.
Naar man derved tanker sig Prakkerlykken ved
Tallotteriet, som gemeenlig gi»res paa Armodens
Bekostning. Martials
aur vivs, sur ^eeies» 8cTvols >e66e 6sis
er det knap, at man forstaaer. En ligesaa heldig
Omarbeidelse forekommer mig Digteren til sin
Voz at vare, hvori Tanken er: Bogen, kied
af den evige Fiil, medens den hviler i Putten,
gisr sig frie, og meer fortradiget herefter af Pu-
blicumS Krasenhed end tilforn af Forfatterens
Fiil, onffer den sig tilbage til sit Hiem; men for-
gieves; thi den fortornede Auctor har flaaetHaan-
den af sit mishandlede Fosrer. Det er Critikens
og Auctorffabets Historie in nuce.
Ved mangt et Epigram var en meer eller
mindre frie Oversættelse tilstrækkelig, for at beha-
ge. Saasom : den stirre Ven, hvor de Linier:
Du nu troer dig min store Ven. Hvad!
stor, for du laaner?
stirre, ved Himlen! er jeg, naar j»g
betaler dig dem.
udtrykke Originalet langt bedre end Ramlers:
Du warst mein grotzer Freund, weil du
das Geld mir liehst?
Nein, Thelesin! wie mir es scheint,
Bin ich vielmchr dein grotzer Freund,
Weil du die Summe wieder ziehst.
Ved at lcrgge Eftertryk paa mein og dein, tabes
denMaalestok, som er fornoden, for at bestem,
me Værdien af tvende Personers LSdelmodighed,
som begge vil gielde for Rivaler i Venskab, Thi
omkring denne Rlvaleren mellem den rige Credittr
og den betalmde Debitor dreier sig det Latterlige
i Epigrammet: '
Llss tibi ms^nus^ 1'keleline, vl^eiis
gmien5.
I'u m?>Znri8, quod cZ-zs? immo e^o,
ciuc>6 recipis,
Et Digt, som synes mig ikke vel at fordrage
sig med Forfatterens Hensigt, er det forunder--
lige Eurstebnd:
Den, som giastermed Neg, men ei bespiser
og ladsser,
vorder, saa synes det, dog kun bevartet
som Lig.
Det kunde Martial sige. Os er denne Erindring
uvedkommende. Men det kan med ringe Foran«
dring blive et Epigram ogsaa for os , naar Vel-
lugt ombyttes med Pragt, og de hungrige Gia-
sters Fine bevartes, ligesom hist deres Naser.
Et Giastebud af den Natur, bivaanede VaillaM
paa Constantia, og Tingens Latterlighed har vir-
kelig allerede givet Stof til et Evigram, som reg-
nes blandt Martials Ungdomsarbejder og anforeS
af L.essing (uber das Epigramm Pag. 219)
faaledes:
In VarniT^
coenain nuper Vinns euin ^orte vocsvit,
Olnnrus clives, pZlvula coena fnit.
^uro, non 6ap',kuz merarur menls, miniflri
^pponunc oculiz plui iina, xauca ^ulae.
lune e^o non oculos, vsntiem pasceie
veni;
^Xut gppone	Vare, vel au5u'
0PS5.
Det gaaer Hr. G. ligesom hans Forgan-
ger, at han undertiden bliver uforståelig der,
hvor han stikler, men ffiuler Maalet, hvorpaa
hans Pile ere rettede. Vi vilde oftere vare kolde
ved Marrial, dersom ikke en Grammatiker gierne
kom vor Uvidenhed til Hielp med en tilrettevisende
Anledning. Digteren er smuk, men
hvert Genie, der ei blev af Gottmgens Mester
bcffaaret,
dommes til Vand og Brod, fulgt af
KatederneS Haan,
forstaaer jeg ikke. Ligesaalidet folgende Sted i
Mundheldet:
Valdige Skrifter til dig, dets Son, Germanken
sender:
Zndfodsretten af Storm fast er min
eneste Bog,
Knffet i Gnieren og jeg:
Lårdom, hade min Viv,
er meer tragisk end epigrammatijk, og sommer sig
bedre i Euripides's, den Kisnnets Fiendes, end
i Marlials Mund, som udtrykker sig blidere:
iit non 6ocri5lnna conjux.
Som et ikke uvelkomment Corollarium ved
disse Epigrammer bor ansees de Tankesprog, hvor-
med det Forraad, vi i Forveien havde deraf, her
forogeS. I den L.ille:
Vogt dig for Klampen i alt! frygt dig for
Dvargen i alt.
I ligemandene:
Hyld selv ingen Patron', hvis du vil kaldes
Patron.
I leveviisdom:
Livet i Morgen er Haab, Vished er Livet
i Dag.
(8er» nimis vita eft craliina, vivs Iioc^ie).
Martial stiler som helst sin Formaning til en vis
Person, f. E.
4l
()vi rex e^, re^sm,	non lislze^s.
og undgaaer derved den vigtige Mine, som gierne
stoder hos Moralisten for Alle. Men at binde de
tallsse menneskeligeDaarligheder til bestemte Nav-
ne, er hverken raadeligl eller giorligr i et Sprog,
hvor stige Karakteermajker (og hvad ere de mar-
tialske Navne ?koeku8, pkilgenis o. s. v. andet'?)
forst stal dannes, forend de tor bruges.
Navnkundige Grækers korte Biographier,
tilligen^ed en Indledning, indeholdende
gamle Grakerlands Skiebne til dets
Erobring af Romerne, ved M. L^ciels
Hofman Sevel Bloch, det Rongelige
LTorste Videnskabers Selskabs Medlem.
Kiobenha.vn i^oo.
^orf. anmodet om at oversatte et i Berlin ud'
kommet Skrift af samme Indhold, fandt isar den
Deel deraf, som indeholder Gråkernes Biogra-
phier, at vrimle af historiske Urigtigheder og at vare
under Critik. Han besluttede derfor, at udarbei-
de den grasse Historie i famme Aiemeed, til Brug
for den studerende Ungdom, men ogsaa til Nytte
for Ustuderede. Dette Foretagende geraader Forf.
saa meget meer til AEre, som det baade koster min-
dre Umage at oversatte en Tydssers Arbeide, end
at omstobe og udarbeide dets Materie paa dansk,
og Takken hos Forlaggeren er den samme. Til-
med havde Valget af den mageligere og kortere
Vei ved en Oversattelse, vel varet at undssylde
hos en Mand, der, som Hr. B., saalidet er Her-
re over sin Tid, at han fra- Morgen til Aften
maae tralle med at undervise Ungdommen, sor
suurr at fortiene det Brod, som Kia^lighed byder
ham at dele med Frender.
F
42
Denne sorste Deel indeholder tyve bersmte
Graters Biographier, der, som Helte, Lovgive-
ve, Digtere og Philofcpher have stasset sig Navn-
kundighed. For den videlystne Yngling, som hev
i korthed har erhvervet sig ec Vegreb om enhvers
Fortienester isar, er ssrget ved en Henviisning
lil gamle og nye Kilder i Spidsen af hver enkelt
Biographie, som opvakker Begiarligheden efter
Forsgelse af det videnffabelige Forraad, hvorpaa
man i denne brugbare Lasebog har saaet Forsmag.
Derved bibringes tillige den Agtelse for Litterair-
historien, uden hvilken grundig Kundskab aldrig
»pnaaes.
Af Philosopher findes her ikkun faa; en
Sparsomhed, som ved fsrste Fiekast synes frem.
nled for den, der veed, at Forf. med Held dyr-
kede Philosophien i Kiels bersmte Ehlers's Skole,
og at.han siden ved Kisbenhavns Universitet har
foredraget Philosophiens Historie. Men han hav-
de sine gyldige Grunde til ikke ar sdsie med Phi-
losopherne, hvis Laresatser og Meninger, som
Hr. V. rigtig erindrer, snarere henhsre til den
philosophiffe end til Stats-Historien. Dog gisre
billig en Undtagelse fra denne Paastand Vtse, som
Thales, 7lnaximander og Pythagoras, l>vis Ind,
siydelse paa det borgerlige Samsund falder i Ai-
„ene; i det deres Liv bestod i Daad, ikke i Con-
templauon. (Man sammenligne hermed hvad
desangaaende er sagt og as den philosophiffe Hi-
storie af mig godtgiort imod Kant i denne Jour-
nals fsrste Aargang Pag. i8l selg )
(Forestaaende Recensioner ere alle af Profes-
ser Morkel Baden i Kiel).
'IX.
D o d s f a l d.
Den 2den Februan d, A. tabte Literaturen og
Landet i Professor p. Abildgaard, Stifter
og Forstander sor den sorste danske og eneste Ve-
terinærskole i sir Slags, en ^«and, som for sin
Alders Skyld kunde giort Regning paa et langers
Liv, men for sin svagelige og sine Constitution
maatte ansee enhver Dag han overlevede, sor en
Vinding.
Naturens Studium, som han elffede med
Passion, havde han saaet fsrste Smag paa af sin
Fader, en privat Mand,' som ved sine Reiser
omkring i Landet for at optage og aftegne gamle
Inffrifter og MindeSmarker, erhvervede sig en prac-
tisk Kundskab om Landets fysiske Beffaffenhed og
loeale Fordele og Mangler, som han uldeels har
meddeelt i adskillige trykre Smaaffrifter.
Efter at han i nogle Aar var anssrt under
denne sin Faders Fine, blev han givet i Lare hos
den bersmte Apotheker cLappel paa FriderichS
Hospital, som snart fattede Godhed sor ham og
opmuntrede han? til at lagge sig efter Medicin
og Chemi. Hans aabne Hoved og naturlige Ge-
nie bragte ham ved egen Flid saa vidt, ar Lolle-
Amm me6icum i Aaret 1763 udnavnede ham
iblandt de 4 medicinske Candidater, som for Kon-
gelig Regning skulde reise til Frankrig og studere
ved Vetcrinarstifrelsen i Lyon. Her forblev han
henimod z Aar nud en aarlig Underststning af
250 Rdlr.
Ester hans Hiemkomst i Aaret 1766 biev
han brugt til at underssge den da i Sialland ra-
4?
sende Qvagsyge, og nsd derfor endnu sit ise-
stipendium i 2de Aar, men maatte forresten op-
give sir Haab om at dyrke og udbrede denne saa
nyttige Videnstab. Tidernes uheldige Indflydelse
paa Videnskaberne nsdte ham til at forlade Vcte-
rinarstudiet; han tog 1768 Doctorgraden ogprac-
tiserede som Mennestelage i Kisbenhavn, hvor
han stden blev Stadssysikus. Men hans af sag-
kyndige, faavel Landsmand som Fremmede, saa-
vel optagne Skrifter i Dyrevidenstaben, saasom:
^)anste Heste- og <Qvsg - L.crge, samt: Huus-
d)?renes udvortes Egenskaber, R<Sgt og
pleie, bragte atter Nytten af Dyrelagevidenska-
ben i Erindring, og ved (Oeders Medvirkning
blev igien tankt paa at oprette en Veterinærskole
paa Frideri6)sborg, hvortil Abildgaard fik Ordre
at udkaste Planen. Men da der i Henseende til
Stedet fandtes Vanskeligheder, maatte han giore
et andet Udkast til Oprettelsen af den paa Chri-
stianshavn. Denne blev paa den afdode Stats-
minister Grev Bernstorffs Forestilling i Aaret
i??? af Kongen samtykt, og Abildgaard udnavnt
til Professor og Forstander for Veterinærskolen.
I Aaret 1775 blev den fsrste offentlige Eramen
holden i denne Videnskab, og adskillige Officerer
og Corporaler udmarkede sig fortrinlig. Derved
vandt Stiftelsen mere Opmærksomhed, og man
begyndte at fole, hvor gavnligt det vilde vare for
Cavallerie - Regimenterne, dersom nogle Officerer
og Cuur-Smede kunde oplareS v<d Skolen.
Ester at Abildgaard havde bragt denne
Stiftelse i Form, blev han bestandig ved med lige
Lyst og Kiarlighed for sin Videnskab, at giore den
nyttig for Landet, ved at meddele sine Kundstaber
med ufortrsden Velvillie til Andre. Thi han be-
sad som Larer det Sieldne, at han taalte at see
sine Larlinge ved Siden af sig. Han meddeelre
saa giarne sine Tanker, gladede sig naar Andre
provede og brugte dem, og udbredte derved megen
Kundskab i Stilhed *).
Abildgaard har altsaa den Fortieneste, at
han er Stifter af den danske Dyrelage Skole,
den forste i Europa i Hensyn til den videnskabelige
Undervisning som dsr gives, og i Betragtning af
den Nytte den stifter: For sit Fodeland har han
som Dyrelage udrettet det vigtige, at dersom man
i Fremtiden folger hans Plan, vil den sdelaggen-
de Qvagsyge ikte kunde gribe om sig i Danmark;
thi han havde Mod nok at erklare i Aaret 1779,
da denne Landeplage herskede paa Langeland, at
Sparren og Dråben af det anstukne Qvag vare
de eneste virksomme Midler med dette Onde, og
han havde Styrke nok til at giore sin Mening
gieldende. — Dette havde vel Oeders ogsaa adskil-
lige Aar tilforn sagt og givet Prsver paa ved
Vordingborg. Men denne duelige Mand maatte
forlade Danmark, og nu var der ingen, som en-
ten var mere stikket, eller narmere berettiget til
at tage sig af denne Sag, end Abildgaard.
Ikke nsiet med at grandske over Dyrenes
indvortes Helbredelse og udvortes Cur, udstrakte
han ogsaa sin Omhue for deres Beqvemmelighe,
der. Ham skyldes Brugen af et nyt Besiag for
Heste, som er det fuldkommenste af alt hvad man
hidindtil haver.
2') Denne Beskrivelse af hans Earacter som L»-
rer skylder jeg hans Collcga og vårdige Efter-
mand Hr. Prof. Wiborg i Skriftet: Lfrerrcr-
ning <?!,! d.il Nongl. danske verermacrstoles
IndremmF.
F 2
44
Som Skribent har han foruden ovennavnte
Skrifter, i Indledning til almindelig Natur-
kyndighed for Dyrelceger, iZoo, udarbejdet
Capitlerne vm Lyset, Electriciteten, Magneten
vg Jordkloden , hvilke gandske ere hans, samt efter
Hr. Prof. Wiborgs Tilstaaelse som jeg ogsaa ffyl«
der adskillige af de her meddeelte Efterretninger —
rettet og giennemfeet den af ham udgivne: Neiled.
ning til en forbedret Faareavl 1800.
Han var mere end een Gang Viee-Præsi-
dent i Landhusholdningsselskabet, og har i den
Anledning holdet adskillige Smaataler, som ere til«
deels recenserte i den Rritiste Journal. I dette
literarisse Tidsskrift har han i adskillige Aar taget
virksom Deel, og alle medicinske, ogsaa nogle fysiske
og naturhistoriske Recensioner i denne Zom nal i Aa-
rene 1769-70, 71 og 1772 ere af hans Haand.
Faa Aar for sin Dsd blev han valgt til Se-
cretair i Videnskabernes Selskab, for at assistere
Hr. Conferenceraad Iacobi: og holdt i denne
Kvalitet en Lovtale over Selskabets Prcrsident
afgangne Statsminister Grev Bernstorff.
X.
Supplement til den ortografiffe Ordbog.
Fjerde Bidrag.
R.
''Ai^bsted", Bye, hvor der holdes Torv, kio.
bes og foclges.
Ri^nsdrift, den Drift som drager Mand og
Qvinde giensidigen til hinanden.
"klein" udtales af mange kleu, klenlig.
Rlinkefald, et, som Klinken gaaer i, naarDoren
lukkes til.
"kludrer" gisr siet Arbeide.
Rnebelbart, et.
"knepper", siaaer Knep, it. giver Knep.
"knibs?, som et Fruentim.uer" i Lolland kalde de
det paa nogle Steder sprynsk (springff)
ventelig som springer ved enhver, der tom«
mer hende ncrr.
knixer, jeg, boier Kncret.
knitrer, som Lynilden, "knitre Glimt i Glimr ',
Rnubs, et, Sted.
knubser, giver Stsd.
kn<5v, Adj. net paatlcrdt.
Rn^s, en, halvvoxen Dreng.
kogler, jeg frembringer ved Kogleri.
"kommer" 2) transitive, komme Kiod paa Sup«
pen, Salt paa Kaalen, z) komme sig,
blive frisk.
Rontor, et, Pl. er.
Ropler, en, som stifter Partier, iscrr^ i SEgte«
skaber.
Rort, at spille med, it. Landkort, Andre skrive
Raart.
"Rost, (langt 0)" at feie med.
"Rost, (kort 0)", maasse rettere Raast.
Rostestaft, et, s. Skaft.
Rragetcrr, Pl. vm en ulåselig Skrift-
"Rredsl^b", Rredsgang, ens. Gang, Rreds«
sang, en s. Sang 0. fi.
kreperer, doer.
krigsdygtig, Adj.
krigsudygtig, Adj.
"kr^ieo", rettere krager — det hastig krager,
som god Rrog t^al blive,
"'kry, Adj." vever. Rahbek ssriver kryg.
"krydser", paa Ssen it. fig, gisr Kors paa sig.
"kryster" trykker sammen.
'Rryster", en, som Kraften, Marven er tryk«
ket af.
kujer, jeg, kujonerer.
"Rul" (kort u>
Rullert eller Ruller, om Heste som faae en
Raptus.
Rumme eller Rum, som Spslkum.
"kusker' it. om Hunden: lagger sig s. vil du
kusse.
"Rys" et (t ort —kys (langt y)Zmper. af kyser.
Ryse, en, Fruentimmer-Hue.
Rcer, et, s. Kiar.
K.
Kad, Adj. (langt a) doven.
Kad, et (kort a) som Dreielad, Saugelsd :c.
Kage, en, Gelee.
Kagshus, rettere Kaugshus, et.
Kakke, en, Lyde, Meen.
lakkel?>st, Adj. uden Lyde.
' Kammer" jeg 2) gisr lam, haltX
"Kand, et" Genit. Kcrnds, deraf, Adjecti-
verne paalands, fralandts, Vind
som gaaer ind paa Landet eller fra Landet.
Kandprang, et, at man opkiober overalt i Lan-
det, for at gisre dyr Tid.
"Kandrcerts, Adj. ind ad Landet''rettere: over
Landet, langs Landet.
Laser, jeg, ssnderriver, river i Stykker.
Katrin, et, Lillehus, Vandhus.
^Kaug'' udtales Kag, et godt Lag, paa det Laug
eller Lag.
Kaugsforvandt, en, som hsrer til et Laug.
Kedtog, et, egentlig Krigstog, siden bruges det
for ethvert Foretagende .i Selskab med
andre.
Kavalder, Kavdag, Lavmand, Lavsting, rette«
re Kagaldcr, Kagdag, Kagmand,
Kagsting:e.
"liden, Adj." lidet, Plur. smaa.
lidenskabelig, Adj. passionerer.
lier, eller lider, Arbejdet, fa-ier Fremgang; saa-
ledes og: det lier ad Dag z: Dagen ncrr-
mer sig. 2) lider, hovcr, anstaaer.—
Engelanderne bruge Iil<e i denne Bemær-
kelse: tke more )'ou iecl, Horace, tde
letter lilce kim. "Jo mere I laser
Horals, jo bedre vil I lide ham''. Skulde
vores lider i denne Vemarkelse ikke vare
en urigtig Udtale istedet for liker, og alt-
saa det samme som det engelffe likei-? I
daglig Tale siger vi lier, jeg kan ikke lie
det.
Kiki^b, rettere Kidki^>b, Penge som gives til
P«nt paa et fluttet Kisb, it. som giveS
til at drikke op efter et fluttet Kisb. See
Ihre paa Ordet Kidkop.
Kimmerdaj?, ventelig et af Lyden giort Ord, see
Das?.
"Kin" Pandestrimmel, it. Hsr.
"Kine, en, Snor, Pl. e" at Line dog maa va-
re forffiallig fra Snor, flutter jeg af dette
Sted: "at give en Snor Line nok, at
den kan naae hen over de Folk der staae
paa Landet".
"Kiv, et" i levende Kive.
Kivagtighed, en.
Kokaliserer, jeg, bestemmer Stedet, gisr Ste-
det kiendeligr.

4-6
"Lodbamk", en, Per Paars firiver dog Loi-
bcenk.
"Lod" it. Kugle, Blyelod i en Bosse, f. Ex. "06
fattes Lod og Krud" Per P.
"Lod, Uld som voxer paa Faar" ovenfor er det
ffrevet med Laad, fom vel er det rette.
Lolland.
Lollik, en, fodt i Lolland.
"lotser, jeg" bringer et Skib ved Lots i Havn.
"Lov, en" z) Forlov, Tilladelse.
livsalig, Adj. livsaligste Gudinde kaldes VenuS
hos Per. P.
lovbestemt, Adj, bestemt ved en Lov, ulovbe-
stemt, fortiener nok ikke at optages.
Lovgivning, en, Lovs Givelse — i mange nye-
re Forordninger bruges Lovgivning for
Lov, Befalning ved Lov og Forordnin-
ger, neppe rigtig.
"Lue", en, (to Stavelser).
"Lufter, jeg, gisr Luft", it. hanger i Luften,
som: lufte Varer.
bumper, jeg" halter, om Heste.
lumpen, Adj. foragtelig; lade sig lumpe, lade sig
tilbyde foragtelige Ting.
kusser, jeg, lister omkring for at udforsse.
"Lyng, en" 2) en Lyng Sild, et vist Antal.
Lydhul, et, hvorfra Lyden hsreS, f. Ex. af
Klokkerne i et Taarn.
lyster, det samme som luser; hvorfor ogsaa brug-
tes luster, ventelig Freqentativ af lu-
ger.
lyster, jeg, har, faaer Lyst til, it. det <yster
mig.
lystrer, jeg, Freqventativum af lyder, lyder villig.
Lc?, et, Skiul for Vind og, Slud; forbindes
gierne med Ly, som er det samme.
Lcrgd, et, vist District.
Leegsmand, en, som forestaaer et Lagd.
lcrmmer, faaer Lam.
Lnrdomsmand, en, Literatus.
"l^bst, lybst'' vare l., lsbe l.
"LM, et, Lsntra" it. Indecl. i Lsn, i Lsndom.
Lømmel, en, SkieldSord.
M.
"maa" om det jeg enren har Lov, eller er pligtig
at giere.
"Maade'' en, til Maade, bsr ikke ansecs som et
Adv., og ikke ffrives i et Ord.
"magter'' eller magter.
Magthaver, en.
majer, jeg, pryder med Maj.
"Malstrøm" hvor Vandet som ved sorste^Syn
lader til at vare stille og roligt, maler
Skibene ned i Bunden.
"Mand" en, naar man taller, bliver Plur. lig
Sing. som: sex Mand.
"mandbar" Adj. gistefardig.
"Manddom" en, Mands Mod og Hierte.
' Marodør" omstrejfende Soldat, som har for-
ladt Armeen for at plyndre.
"Mavepibe" som Maden gaaer lgiennem ned k
Maven.
Medftr, Sagens, Embedets.
Meier, jeg, Korn — om Hs bruges: ssaaer.
Mellemstand, en, den Stand som er imellem
Adelige og Tralle — altsaa hvor ingen
Tralle ere, er heller ingen Mellemstand.
Imidlertid bruges Ordet endnu for de«
Stand som er imellem Psbel og Adel (see
Pobel), om den formuende Del af Bor-
gerstanden.
47
"men, Part." bruges ogsaa til at forsikre med,
som: nei men vil jeg ikke! jo men! saa
men!—ifald delte ikke bsr skrives: som
Mand, og forstaaes: som Mcrnd for-
sikre.
"menig cllcr nrcenig" forekomiuer sielden uden i
d.t Udtryk nienig M.rnd, hvorved for-
staaes Bsnder og Borgere, adjkille fra
Adel og'Kvrighed.
Mestersvend, en.
mens, Conj. im'dens, medens.
"Mergel" son: bruges til at gode Jorden.
mj.iver, som en Kat.
Midaftensmad, Vesperkost.
mildner, gier mild.
"mindre ' — med mindre, Conj. naar ikke.
"minker" formindsser, ogsaa Act. minke Seilene,
lade nogle Seil gaae ned.
mis, er en Prap. som kan sattes foran alle Ta-
lens Dele, for at tilkiendegive det Mod-
satte af det Ords Begreb som det sattes
for an. Saadanne Ord har Skribenten
i sin Mag! at danne ester Behag, men
maa bl uge Skisnsomhed i at danne dem,
f. Ex. misfeile sin Hensigt, siger en
nyere Skribent urigtigen; her havde for-
fejle varet det rigtige Ord, fordi Begre-
bet afmis er der samme som af at feile.—
Mistvivl, bruge nogle for Tvivl, men
det ffuide egentlig vare: urigtig, ugrundet
Tvlvl.
mislinger, det, Part. mislnnzen og mis-
linget.
''mislig, Adj." hvis Udfald er tvetydigt.
MisnZie, et, Missornoielse.
"Moder'' Moderen bruges ogsaa absolute om
Qoinders Fodselslem.
modt, Adj. udentvivl for modent, om et AErin-
de som ffal forrettes i en Hast.
Molten, Traet hvorpaa Moltibar vorer.
Moltibcer eller Mnltibcrr, Moltens Drue.
Montur, (Tonen paa sidste) en Soldats.
"Mos ' andre ssrive Mus.
motvillig, Adj. vrangvillig.
Modtvillighed, Vrangvilligh d.
moxen, A>v. nasten.
"hans beste Venner selv han moxen ikke
kiendle". Peer Paars,
mnlder, jeg, steder Mulden itu, it. Imransits-
ve falder hen i Muld.
"Mundheld, et" Ord man bestandig forer i Mun-
den , som Erik Menveds men.
myler 5ller mylrer — m)?rer ud af Porten,
hos Rahbek, er ventelig en Trykfeil.
"m^des', ber ikke bruges som etPassivum, ikke:
Skibet blev msdr, men Skibene msdtes.
mcekrer, som Geden, "makker ud sin Lovsang''.
Zetliy.
mceler, jeg, taler.
Mcerssetl, et.
"m^j?er' ir. om Menneffer: ader overflodig og
lakkert.
"m^»dig" trat, mat, as?lrbekde.
"møjsom", ogsaa m^»dsom.
"Mønning" Rygaas paa er Huus.
(Fortfattelfen fslger).

48
Aorn jeg var i Fard med at ssutte de^te Hefte,
Mljicr jeg en mangeaarig Ven og Huslcrge i Hr.
Doctvr og Stadsfysiku- Christian Elovins
Mangor. Hans borgerlige og selskabelige Ka-
rakter har Hr. Prof. Rahbek i sidste No. af dan-
ske T,ilj?ner skildret faa syndigt og skisnt, at, om
jeg ogsaa havde Num dertil, var det uklogt af mig
at lcrgge noget til saadant et Maleri.
I Jylland bragte det af ham i Viborg an-
lagte Bogtrykkeri adskillige gode Hoveder i Bever-
gelfe, som iscrr forsynede den as ham, begyndte Vi'
borger Samler med lcrrerige og nyttige Bidrag;
og hans Z.and - Apothek, har giort megen Nytte
»g vil blive ved at gisre den endnu lcrnge.
Han bragte sin Alder til 6z Aar, under
mange Omfiakninger og Forandringer as Opholds-
sted, hvorved han famlede sig en Mængde Erfa-
ringer , fom giorde ham til en brugbar Mand i
de fleste af det borgerlige Selskabs Fag.
*	5
4:
Hr. Peter Ole Brandsted, hvis Forssg til
Besvarelse as den i det Filologiske for i Aar ud-
fatte Prismaterie kom for sildig til at kunne cer-
tere med den tidligere indkomne som har erholder
Prisen, har meddeelt mig en rimfrie poetisk Over-
sættelse af Achilles og Hercules' Skiolde, efter
Honier og Hefiod, af det Grceske; hvilken jeg
finder værdig at forelcrgges Publicimi, og har for-
beholdet mig, efter Oversetterens Tilladelse, at
indrykke i neste Hefte af Journalen, da Rum-
met var betaget i tet ncrrvcrrende.
Udgiveren.

Kndhold af Ipurnalens ferste Hefte for iFoi.
I.	Videre Beretning om Plinius den
AEldre	.	.	pag. i
II.	Fortegnelse paa Comunitetets A-
lumni i Ianuari iZOi . 8
III.	Fortegnelse over Alumni paa Ne-
gentsen i Januar 18O1 .	9
IV.	Kongens FsdselSfest, samt ved den
Leilighed uddelte Premier til de
Studerende og udsatte Prisma-
terier for indeværende Aar	12
V.	Cicero s Forsvar for L. Murena
(fortsattes)	.	.	17
VI.	Juridisk Embeds-Examen i Januar
Qvartkl . . . Z4
VII.	Theologiff Embeds-Examen i Ja-
nuar Qvartal . . pag. Z5
VIII.	Vigtige danske Skrifter.
s. Plutarks Levnets Beskrivelser .
ved Tetens .	«
b.	Udvalgte Stykker af Mamal
ved Guldberg . . z c,
c.	Ilavnkundige Grakers korte
Biographier ved Niels Hof-
man Sevel Bloch . 41
IX.	Dsdsfald ^ .	. « « 42
X.	Supplement til den ortografiske Ord-
bog. Fierde Bidrag . 44