Ktsbenhavns - Universitets journal. Ottende Aargangs fierde Hefte. Kisbenhavn, trykt hos Direcreur Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. Iac. Vades. I. Vinterforcla'Sninger ved Kiebenhavns Uni- versitet fra i ste November i Zoo til i ste April i8oi. C. Lheologernes. 'laus Frees Hornemann, Dr. og ordentlig Professor i ^Theologien, vil offentlig K!. XI, Tirsdag, OnSdag, Torsdag og Fredag oplyse ud- valgte Stykker af Dogmatiken vg Moralen, og samme Dage Kl. III forklarer han privat nogle af AposilerneS Skrifter, naar han har sluttet de Steder af der uye Testamente, som ere overforte fra det gamle. D. G. N7oldenhaver, Dr. og ordentlig Prof. i Theo'.ogien, bliver ved Onsdag og Lever- dag fra III ar ansore Ungdommen til at sve sig i at commentere og disputere. Samme Time Mandag, Tirsdag, Torsdag, Fredag giver han en populerr Forklaring over begge Skrivelserne til de Loriiuhi'er. Kl. IX Tirsdag, Onsdag, Tors- dag, Fredag foredrager han den anden Deel af Dogmatiken. M. Nic. /Ldinger Balle, Dr. og orden- lig Professor i Theologien, og Bissop i Sialland, fortsatler bibelffe og cateketisse Forelæsninger som han pleier. Friderik Munter, Dr. og ordentlig Prof. i Theologien, foredrager Tirsdag , Onsdag og Fre« dag fra IV. V offentlig Pastoraltheolog-'ens an- den Deel efter Niemeiers Ansorsel; Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag fra X. XI giver han Indledning til det nye Testamente. Det attende SeculumS Kirkehistorie foredrager han Mandag, Onsdag og Fredag fra XII-1. I samme Time Mandag, Torsdag og Loverdag fortsætter han Fo- relæsningerne over udvalgte Stykker as de smaae Profeter. Peter Rasmus Muller, Doetor i Pilo- sofien, foredrager fire Dage om Ugen den christe- liae Moral ester sine Dietater. Han tilbyder og- saa sin Tieneste i at forklare Naturtheologien. Timerne stal narmere blive tilkiendegivet. Inristernes. Arid. N?llh. Schlegel, Dr. og or- dentlig Prof. i Lovkyndigheden, splyser Mandag, Onsdag Og Fredag fra XII-1 den practiffe Uni- T ' »46 versalfilosofi og absolute Naturret; de tre evrlge Dage i samme Time bringer han den danske Pro. ces, Net til Ende og forklarer den danske Cnminal- RetS Grunde ved idelig Sammenligning med det fom den almindelige Lovgivning fastsatter i Hen- seende til Forbrydelser log Straffe. Offentlig Onsdag og Fredag fra I-II bringer han Eneyclo- pcrdien og den juridiske Methodologie til Ende. Endelig Torsdag og Fredag fra IV-V styrer han de'Avelser hvorved erhverves Evne til ar commen- ., foredrager to Dag? om Ugen den medicins EncrMopadie, i tige Maade tre Timer om Ugen Lhem.en, for saavidt den interesserer en Lage. , Philosophernes Forelcrsninger. M. ?lbraham Rall, ordentlig Lierer i H!< storken, forklarer offentlig sra XII-1 Fædrene- landets crldre Historie, privat Toredag, Fredag og Loverdag fra VIII-IX og X-XI de fornemste Tildragelser i den nyere europaiffe Historie efter Bksch's Anforsel. Disputereovelser anstiller han i. Eftermiddagstimerne. M. B^rge Riobrigh, ordentlig Larer i kogik og Metafysik, larer hver Dag i Ugen fra IX-X forst Logiea offentlig, dernast Snloiogie privat. Mandagen fra II-III igientager han ved Examen hvad han hav gicnnemgaaet eg med- deler Kundskab om de filosofiske Boger. D)<5mas Bugge, ordentlig Larer i Ma- thematik og Astronomis, forklarer offentlig Man. dag, Tirsdag, OnSdag og Torsdag fra IX-X den fysiske Geografi. Experiiuentalfyfiken larer han hver Dag fra II - III; og vil heller ikke lade dem sav- ne fin Hiew, fom forlange Forklaring over en eller anden D^l af den anvendte Mathematik. M. Nicolai Christopher Rall, offentlig Larer i de osterlandskc Sprog, larer offentlig fra NI-IV Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag det arabiske Sp»og; privat fra X-XI Mandag', Tirsdag og Onsdag bliver han ved at forklare Sa- lomons Ordsprog, og tilbyder ogsaa i de samme Dage fra XII-I dem sin Tieneste, som enfie at bestyrke deres Kundskab k bet hebralsse Sprog ve» analytiffe Kvelser. M. Jacob Baden, ordentlig Larer i Vel« talenheden, larer offentl gen Archaologlen efter Ernesti Haandbsg« privat sra XII-I forklarer han udvalgte Elcgier as P>. opertius. M. Laurits Sahl, crdentlig m^thematisse Classe, stal, efter at han nu har tilendebragt den almindeligere Indledning til Na- turhistorien og den speeiellere til Mineralogien, til- ligemed den theoretiske Del af Oryctognosien, i dette Halvaar, Onsdag og Loverdag Kl. IX fore- drage den pracrike Oryctognosie paa Horefalen af Universitetets Muscrum. L.. Sander, forklarer fra XXI Tirs- dag, Torsdag og Lovrdag, Grundene i Padago- giren efter Nimeiers. Tirsdag og Loverdag Kl. XII fortsarter han sine Forelasninger over Les- singS Drama Nathan der Weise, og over det tysse Sprogs Grammatik,' hvortil kommer Cen- suren over de udarbeidede Provestykker. H. L. Binderup, agter at forklare Konsten og Methoden i at foredrage de mathematiske Vi- denskaber Tirsdag og Onsdag fra IX-X, hvorved gives de Vornere Leilighedtil at forssge deres egne Krafter til al undervise. Z en anden beqvem Ti. me forklarer han en eller anden Del af Mathe- matiken. Th. Christoph. Bruun, Lector k Semi- narium, underviser fra Xll-I Mandag og Tors- dag i det franske Sprog, og Onsdag og Fredag i det Engelske, og forklarer for sine Tilhorere Po- pe'S Llla/ on Ivlau. II. Tale til Erindring af Greve Otto Thott, holden 1785, oversat a5 Latinen. dct jeg tråder frem paa dette offentlige Sted og laver mig til ar tale, opstige hos mig allevegne fra mange Tanker, svm dra^e mit Sind hid og did, og snart opfylde det med Sorg og Bekymring, snart svakke og nec-flaae det af Frygt og Mistvivl om Byrden jeg paatog mig. Thi hvad enten jg tanker mig den store Mand, vi parcntere over, saa er han faa udmar- 149 ketvedfln Slcrgts 5?lde, ssn glimrende Byrd, sine hsie WreSposter og Embeder, sine aresulde Handlinger og Fortienester af Fædrenelandet: frem. deles ved sit ypperlige Hoved, sin uendelige Kund- ssab og Lårdom, sit ubesmittede Nygte for Afhol- denhed. Redelighed og Uegennyttighed, at hver, ken en eneste Taler fynes tilstrækkelig til at ud. tomme faa mange og store, vare sig Lykkens eller Naturens Gaver, heller ikke en Skolemand var- digen nok at kunne behandle de mest glimrende Dele og saa at sige Optrin af et Liv fom er blevet til- bragt i Statens vigtigste Sysseler, og som intet har at gisre med den Lardes stille Rolighed. Eller feer jeg hen til denne larde Stiftelse fom har overdrager til mig at fortolke sin Kiarlig. hed og Agtelse for sin afdsde Patron; saa falder det mig ind at befrygte, at jeg skal befindes at for- rette mit trinde lunkent og flet, naar jeg i en svag Tale ssger at forklare Mandens ubodelige Fortienester af os og vore Studeringer, Thi saa. ledes har Thott elsket dette Lårdoms Scrde, ae der er intet Studium i denne Kundskabernes Kreds og Omfang som vi bekiende os til, at han jo har befordret det vedRaad eller Daad; nasten ingen offentlig Larer som jo skylder ham, enten sin Stilling og Forfatning, eller i det mindste nogle af sine Fordele og Bekvemmeligheder. Men at fremfors og i Ord at forklare vor dybe Taknemmeligheds Folelser ved alt dette, vilde krave den veltalenste Mand, og har ikke Sted hos d.nne uvante Taler. De: til kommer en ikke min. dre vigtig Aarsag ril Frygt og Undseelse, at jeg seer saa mange anseelige Mand for mig som i a- ve varer vor afdode Patrons enren Medhielpere og Deltagere i hans A^eider, eller Venner oq Fortrolige: at skuffe disses Forveming, undseer jeq 150 mig ved, og at opfylde den i Ord og Tase, gaaer bande over mine Krafter, og over min Stand og Forfatning. Men ligesom det trasser belejligt i de fleste Lioels Uheld, at man gemenlig ikke behsver atsoge langt for at finde Hielp og Trsst, men Hielpen oste ligger ved Siden af Uheldene; saa indseer jeg vgsaa, at man vil vare saa meget villigere ril at bare over med mig, som min paatagne Byrde er svarere; og da jeg ikke af Lyst eller AErgierrighed, nien as en nodvendig Pligt er kommen i denne Forlagenhed, saa opkilter jeg mig til mit Arbeide, uden at vare bange for, at min Pligt og Fsielig- hed ssal as mine adle og billige Dommere udlag- ges ubilligen. Da Otto Thott i sin Person har soreenet og ligesom blandet to Roller, den ene Borgerens og deu kloge Statsmands, den anden den kyndigste Lilerators; saa burde den, som vilde vardigen rose den store Mand, forst overstue hans travle og sysselfulde Liv og hans offentlige Handlinger; der- paa nedlade sig til hans ledige Timer og Stude- ringer, at det kunde skisnnes, med hvad Klogskab han har fordeelt sine Arbeiders og Syslers Timer, hvad Studeringer han har anseet sor at skulle gaae ham tilhaande og hielpe ham i hans offentlige Liv, og i hvilke han alene har ssgt Hvile og et Slags «del Sinds - Vederqvagelse. Men jeg veed ikke, hvorledes de hoieste Mand i de fleste Stater, helst de som have giort sig be- rsmte i Fred, have gemenlig den Skiebne, at de- res private Levnet for storste Delen undgaaer de- res Tidsforvanters almindelige Kundskab, men giemt og henlagt i Krsnikernes MindeSvarker, fsrst efter AarhundredeS Forlob drages frem til Mennestenes almindelige Beskuelse, naar imidler- tid Folk af magelig Stand vHVilkaar, som have giort sig navnkundige ved Skrifter, lsbe i levende Live fra Mund til Mund, og endog det mindste og ubetydeligste som angaaer deres private Levnet, er almindelig bekiendt. Saaledes deed hvad der er til af kultiverede Folk fra Solens Opgang til dens Nedgang, hvoUedeS Voltaire, Rousseau, Hol- berg have levet og klerdt sig, tiende deres fortro- ligste Omgang, ja endog deres Nykker og Luner. Hvad derimod Peder Oxe, Holger Rosenkrantz, Peter Griffenseldt som Plivat-Folk have foretaget sig, hvorledes deres Liv i deres Familie, hvorledes deres private Sader have varet, overlades tilden sildige Eftersiegt at udforske og tale om. Hvad enten nu Studeringer have det Fortrin sre-i for andre Ting som give Navn cg Rygte, ar ved dem fsrst udbr-det Berommelse erhverves, hvilket skul- de vare mig klarest, eller, hvilket jeg holder for det rerceste, den sande og faste LEre foragter sine Iavnaldrendes hovedkuldse og tumultuariske NoS, hvori oftere Forsangelighed og Lidenskab har Sted end Sandhed, og liig Traet som voxer usormarkt, skyder tauS Rsdder i en Rakke af Aar, ved hvis Hielp den faaer Krafter og Vaxt til Menneskenes evigvarende Ihukommelse. Det vare dermed som det vil. Thott skyldte Forsangelighed og tomme Titler Intet, D-'den, det er sig selv, Alt. Hans Slegt er saadan, at ingen i hele Norden enten i Henseende til Her- komstes SLlde, eller til Forsadres 2Ere, er ansee- ligere. Thi hiin Thordo, som alle den Thottiske Stammes Skud erkiende for Sleg-enS Ophav, sigeS at have levet i Slutningen af det ellevte Aar- hundrede, fra hvem til vor Otto en uendelig, selv i den svenskeKongeflegtindknytter Rabledes igien- nem de anseeligste Familier i Danmark og Norze. Men endskksnt den Thott,'ske Slegt, udbredet i mange Poder, har blomstret ikke mindre i Sver- rig end i Danmark, og blomstrer den Dag i Dag er i det fsrste Rige; saa har dog den Familie, hvor- fra vor Thott nedstammer, lige fra Waldemarer- neSTid, ikke alene bekladet de anseeligste Embe- der ved vore^Konngers Hof, men ogsaa i de dan- ffe Provindser, fornemmelig i Skaane, eiet de stsrste og mest indbringende Jordegodser; faa at vi med Nette kan kalde ham Vores, med mindre ruaaske ingen skal kaldes Vores, uden Afskummet vg Jordens Ssnner, da det er bekiendt, at de pdelste Familier hos nasten alle Folkeflag have en Tid varet Udlandinger og Fremmede. Disse vare vor Otto'sForfadre, og^endskisnt han var fsdt af ikke mindre fornemme Foraldre, Faderen Tago, Geheimeraad og Amtmand over Holbecks Amt, Moderen en Reedz, Cantsier Pe- der Reedz's Datter", faa vilde han dog hverken ved glimrende Fodsel, eller Aners Dunst, anbe- fales til de hsieste SEresposter, men betraadte den stcile og derhos vidtlsstige Dydens Vei, begyndte med en Secretairtieneste i det danske Cancellie, og igiennem adskillige Haders og Embedstrin steg omsider til at blive Hoved for dette samme Celle- gium, og naaede den ssrste Plads blandt de Kon« gelige Hadersmatid. Men ligesom han i alle Forretninger stod i det storste Rygte hos menig Mand for sin Rede- lighed, FadrenelandSkicrrlighed, Klogskab og faste Caracter; saa var der ikke lettelig nogen Ting^. hvori han mere havde Folkets Samtykke og Bifald, end i Bestyrelsen af de Kongelige Finantser, som han i hele 25 Aar, til Danmarks store Fordel, enten tog Del i, eller forestod. Ogj det er itte at undre; thi da man saae, at han brugte sin egen store og anseelige Formue sparsom og Husholderljk, saa sluttede man med Grund, at han ikke vilde sdsie med Andres og Statens Formue; efterdi Fi- nantsbetieninger gemenlig holdes for at skulle bode paa vor egen forfaldne og uordentlige Hushold- ning. Folket seer undertiden ret, og her blev det ikke skuffet. Thi da han strax efter Christian den slettes Dsd var sat til Overhoved for Skalkamme, ret, betalte han i faa Aar den efter de Tider tkke ringe Gield,som det Kongelige Skatkammer hav- de paadraget sig, deels ved at ophielpe Handel og Manusacturer, fornemmelig Uld- og Linned-Ma- nufactur, dels ved kostbare og yppige Bygninger.' Og da Finantsvidenskaben beroer paa to Ting: a5 forsge Indtagterne, og at holde paa dem og bru- ge dem sparsomt, saa hialp han paa Finantserne/ ikke mindre ved Flid for at forsge Skatkammerets Indtagter, end ved Oeconomie og Sparsomme- lighed. I den gamle Deling af Riget, som Om- sorg for Familie mere havde lilraadet end Stats- klogskab, var Ken AEroe kommen paa de slesvig- ske Hertugers Deel, hvoraf dog Friderich den Tre- die havde vundet Riget en Del'tilbage ved Kisb- flag, men en Del havde endnu Hertugen asGlucks- borg i Besiddelse. Denne Del skaffede Thott Dan- marks Rige tilbage igien med Herredomme eller den saa kaldte Territorialret, ved al oplukke Skat- kammeret paa beqvem Tid, da Hertugen afGltzcks- borg 1749 var tilstede i Kiebenhavn for at bivaa, ne Festen for den oldenborgske Stammes tre hun- dredaarige lykkelige Regiering. Men da han tillige indsaae, at den sikkerste og adelste Maade at forege Rigets Indtagter paa, var, naar man aabnede Borgerne nye, eller ikke meZet betraadke Veie til Velstand vg Naring. hvor- 152 ved 0verffi-dtghed og R'gdom kunde flyde til alle Sander, og llndersatternes falles N»tte foreenes med Skatkammerets Fordele; saa vendte han og- jaa sin Omsorg derhen. Og da de vestindiske ^er fra den Tid de vare komne i de danske Kongers Besiddelse, havde varet forpagtede til et Selskab, som med Enehandelsret drev den indbringende vest- ind.sk^ Handel, saa raadte han Kongen at give denne Handel fri og aaben for alle, og sorgede for at dette Selskabs Privilegier bleve indlsste as Skatkammeret. Hvor meget derved ikke alene enkelte Borgeres Formue har tiltaget, men ogsaa ^or hele So- og Handels-Vasen er foreger, gaaer Syn for Sagn, da der er intet Slags Handel, som holder flere eller stsrre Privatfolks Kapitaler i Norelse, ingen Seilads som sysselsatter fiere en« ten Skibe eller Ssfarende, end den Indiske. Mm hvi soger jeg mange Bevis sammen? Alt hvad der i vor Commers, saa store og vigtige Statens Dele den indbefatter, er foretaget nnder Kongerne Christian VI og Friderik V, det har Thott enten varet Anssrer for eller haft stor Del i. Da sidst i Aaret 17Z5 Oeconomie- og Com- me rce-Colleg let blev oprettet, var Han iblandt de forste Deputerede: Da Banken folgende Aar fik en nye Indretning, blev han bestikket til Banco- Director: Ham var ogsaa Omsorg for Myntvase- "et i mange Aar overdraget, og med hvor megen indsigt han har behandlet denne hoist vanskelige rg indviklede Sag, bevidner hans med stor Flid sammenskrevne lille Bog om Hamborgernes Mynt- vasen, som uden Tvivl har givet den serste An- ledning til Aaret derester at indrette Verel-CourS- >en hos os. Denne Bog som er desto sieldnere, da den baade gaaer om i Haandskrist, og er det eneste larde Monument, vi have fra Thott'6 Haand, har Hans Excellence Geheimeraad Lur- dorff haft den Godhed at meddele mig til A be- tiening. Hvad skal jeg sige om de Tienester han har beviist Staten i Rigets geheime Raad over i 20 Aar? Derpaa have vi tvende Kongers Bevis, som have overdraget ham de vigtigste LEresposter i Stiten, have henvist alle hemmelige Sagers Afgiorelse til hans Redelighed og Klogskab, have selv i Alderdommen ikke tilsidesat hans Raad og Mening: derpaa have vi Kongesonnens ikke min- dre arefulde Dom, som da han for to Aar siden tog Del i Statens Bestyrelse, kom af sig ftlv hiem til den gamle Thott, og anbefalede det falles Fa^ dreneland til hans i saa mange Aar proveds Tro, jkab og Visdom: en Anbefaling as Ungdommens Formand, der bsr sattes saa meget mere Pris paa, som Cato hos Tullius holder endog de Ting der synes ringe og almindelige, saasom at hilses, ssges, complimenteres, raadsporges af Ungdommen, for at giore den gamle Mand LLre. Hvad Han forresten i Rigets offentlige Raad har foretaget sig til Statens Gavn, vare sig ved at handle, ellez' ved at forhindre Handlinger (thi den gavner ikke mindre Staren, .som asvarger ska- delige Raad, end den som tilraader gavnlige) disse, siger jeg, Ham egne Bersmmelser, vil jeg over« lade Esterflagten at tale om, at ikke det samme stal handeS mig, naar jeg taler om Ttng som ere fremmede for miu Stand og Stilling, som man fortaller om den cphesiske Nhetor Phormio, der holdt en vibtlostig Tale om en Feltherres Pligt og det hele Krigsvasen, i Hannibals Narvarelse, men blev for sit Overmods og sin Snaksomheds Siyld udleet as Phocniceren. Heker ville v? begive os til den anden, saa at siqe Akt af det Thcttiffs Levnet, som indbefat« ter hans l^de Rolighed og paa Studeringer an- vendte Timer, hulken ban svaledes udfyldte, som oni han havde denne ene Roll? i Staten at spille. Den som s.ialedes betcrnker hans mange og mang- foldige ^ka!s,yj>e!er, har Nsd med tit finde, hvor- fra han har taget saa stor en Hvile ril Ctnderln. ger; ligejoin den der paa den atiden Side over- stiler denne umaal^lige og grcrndselsse Loerdoms Overflodighed, undrer over, at den samme Mand har tunnet i 6O Aar tage Del i det allervnksomste Liv. Thi saa mange de menneskelige Kundskaber ere, udstrakte Videnskabene, saa talrige Op- findelserne; saa var der intet Slags Kundskab, som han jo omfattede mcd sin guddommelige?lands Hurtighed, ja i mange udmcrrkede han sig faale- des, at naar han talede om den Adssgtere Del as Literatun'n, ffulde man troe athsreen Videnssabs. Mand og lun'vcl sitetslcrrer foredrage sin Videnskab. as alle Kundskaberhavde han e^besyn- berlig Ki.-nlighed for Lcrrdoms Historien, ikke en cller andet? enkelt Ler! doms, men Literarhistorien i ^sln-!ndel?g5ed; saa at han meget ofte giorde de lerrde^ ^^nd, som hcltt/s for Mesters, enhver : sin Videnskabs Historie, forbavsede, naar de k fortrolig Samtale borre Ham, nu at afgiore de sie.dnere Vibeludgaver, nu i en eller anden gam- mel Bog, snavt Latinsk, snart gammel Theolog, stza^t hetiholet.de til Kirkens eller .^irkefeedrenes Kundskab, bestemme Tryuiinge.'s Aar noiagtigere as portalen ^ Dedicat ionen, cllereti og andtn ube- tydelig Omstændighed soln v.^r Andgaaet Andre: til en anden Tid indlade sig i Editionernes Historie, eller Skribenternes Levnet, og af sit velforsynede Hukommelses Forraadskammev fteuifore mange -53 Laekketheber af dette Slags, som vene fremn^^e for hine, men som han havde udfisket af de m?st nbekiendte Lårdoms Kilder. Der'or holdt-6 han for de Lardes, ogsaa Fremmedes Orakel i denne Literatur, og ingen raadforte sig lettelig deri med ham, som ikke forlod ham lerrder?. Denne umaadelige Lårdom ffyldte han fit guddommelige Nemme, erstettet af et besiagtet Fruentimmers Gavmild- hed, -ved hvis Hielp han i dette samme Aiemed foretog en Neise giennem de ovrige eulopcriffe Lan- de, og sparede ingen Omkostninger for at anskaffe sig hvad Kiendere i dette Slags beundre; saa at, da han endn,. meget ung kom tilbage til Fædrene- landet, havde han en ikke ubetydelig Samling af U 154 Boger, hvilken dog nasten tilhobe blev fortaret k Staden- ulykkelige Brand Aar 1728- Men ved denne Ulykke vorte saa at sige hans «Mod', og da han imidlertid havde streget jin For- mue ved et rigt Giftermaal, giorde han sig al Umage sor at auffvffe sig de ypperste Nemmets "Virker, hvor og for hvad Pris det stalde vare: rund i disse Udgifter, da han i andre var iparsom sg paaholden. SaaledeS forskaffede han sig de kostbareste Varker som Engelanderens Grev (Ox- fords Bibliothek indeholdt, efter Eierens Ded; ikke mindre foregede han sin Forraad betydelig hiemme as Danne?kiolds og Gram.; velforsyne« de Samlinger. Og da han saaledes aldrig tiljide- fatte denne Bekymring, efterlod han sig et Biblio- thek, som l'aa private ere lige, mange, endog offentlige,, maa vige for: over 100,000 Bind, hvoriblandt henved zooo Haandskrister, og deraf vvcr Zoo paa Pergament: videre af gamle Tryk/ hvilke Kiendere af disse Ting fatte ved Siden af Haandssrister, henimod 2000 Bind indtil Aaret 1500, hvormed de fleste fatte Grandsen for de Hamle Tryk, men han havde udstrakt sine til Aar 15ZO. Dersom ban heri har tagetFeil, saa til- Hiver Ham det Kongelige Bibliothek med taknem- melighed , hvilket Han as sardeles Gavmildhed bar skianket sine Palaotyper tilligemed de haand- sirevne Boger. Men da Thott indsaae, at den som havde henvendt sit Sind til Literarhistouen, maalte vare ' forsynet med Kundskab om My-'.rvasenet, fordi, - hvor ssrevne Mindesmarkcr sattes, maa man tage i fin Tilflugt til Mynter, og mange Ting, som ere tvivlsomme og dlinkie i Skrifter, ikke saae Lys af «ndet end af gamle Mynter, saa forbandt han i Tide KundMh VM Mynter med Literarkundstab. Denne Kundskab synes Havevcamps herlig? Mu^ feum, hvilket han havde giort sig bekiendt i Hol- land , dels at have opmuntret, dels understemt; maasse ogsaa det, at paa den Tid han opholdt sig i Pains, vare NaiUcnternes, Faders og Ssns, Forttenester af Nnmismatuen i frist Erindring. Derfor begyndte han. allerede paa den Tid at samle Mynter, fornemmelig gråske og romerske, hvoraf han eiede henimod zoo af Guld, esterat til den Hovercampske Samling var kommet det hele Gram- miste Myntkabinek I anden Hensigt, end for at tiende Oldsa- ger af Syn og Betragtning, synes han ikke at ha- ve indrettet sine kostbare Samlinger af gamle Konstvarker af al Slags, saavel i ssaarne Stene, fornemmelig SSdelstene, som af Billedsnidervar- ker, endelig Malerier; hvilke det Thottiste Kabl- net fremviser i stor Mangde, seevardige ikke min- dre for Materiens Kostbarhed, end for Arbeidets Skionhed., Z dette Slags bsr heller ikke med Taushed forbigaaes hans Rustkabinet, forsynet med alle de Vaaben og Gevar, som den menneskelige Vind. ssibelighed, oste vittig til sin Ulykke, nogensinde har opfundet, fra Buen og Slyngen indtil vore Skydegevarer, i hvilke Konst og Smag falder i Ainene, da hine gamle anbefale sig ved den blotte Nytte. Hensigten med denne Samling var ikke blot til et forsangeligt Syn for Ainene; men at Sindet kunde have en adel Fode i ar k-Vnde en Konst i sin Begyndelse og progressive Fremgang, som, skioiit ftendtlig i sin Hensigt, dog i sinFnid» kommenhed selv kan anvendes til ^.>^e^nesk^nes Frelse. ^ hvilken Henseende det var at ou^e, at denne maasse eneste Samling i sit Slags, maatte adspredes, men komme t?l en Eler, som med Thctt'S Hensigt vilde forsge cg udvide den. Den Mand, som har saadan en Iver for Antiqviteter, isar graffe og romerske, som vi ha- ve ftet hos Thott, kan vi formode, ogsaa at have varet velbevandret i den grusse og latinffe Lirera- tur, uden hvilken hine kostbare Oldsagers Apva- ter ikke ssulde va-ret andet end forfængelige Red« ffaber for Pragt og Pppighed, d?n han sin hele Levetid afskyede. Hvad da te latinffe Skribenter angaaer, saa behandlede han dem med famme Let- hed som hans Modersmaals, og havde den Kvelfe og Fcrrdi5hel> i det latinffe Sprog, (som en tilfor- ladelig Mand har fortalt mig, der havde det af ham selv) at naar han i sin s^'.ste Ungdom skulde stuve neget paa dansk, satte han det forst op paa Latin og oversatte det derfra i Modersmaalet; hvil- ket ingenlunde bor synes os forunderligt, som vide, at det samme er skeer af mange Romere i det grcc. ske Sprog. Denne Kiarlighed til det latinffe Sprog var ogsaa Aarsag, at han i at samle Pa- laotpper havde fornemmelig Hensyn paa de latinffe LlassiLere, hvoraf han havde skaffet sig over zoo, as hvilte Samlingen af Cieerv's neppe tiender sin L5ge^ Men imedens jeg nevner Cicero's Virker, vg bliver ved at omtale Thott's Omhygelighed for ds latinffe Auctorer, synes jeg at see visse Folk rynke Panden, og med et Slags FoM'ydelss un- dres over, at En af de fornemste Mand i Staten har kunnet anvende saa mange ledige Timer paa tmte Studium , hvilket, naar vi ville faste Troe til no".le arM^ige Romanskriver? cg Phllantrop« -stiftere i Tyskland, nu ilke engang langer bsr- til« stgaes Middelstandsinenneffer, men nddrsddeS af Skolerne, for at Zwe Plads for R^alkui^dsta- -55 ksr, som hins Barbarer kalde bem. Dersom disse Mennesser ledtes af faste Grunde, og ikke, hen- revne af Tidsalderens Ferdomme og Smag, joge alene efter det fom fyneS dem nyt, endffiont det for lange liden er udpebet og forkaster af Klogere; faa burde den store 'Thott's Erempel alene lare dem, a: en udvidet Indsigt i Humanitet og den dermed forbundn- Erudition, saa lidet er borger- lige Pligter imod, ar den er det paalideligste Til- sted og sikerste Middel til at hielpe sig igiennem det. travleste og langste Liv. Thi hvad? Thott, som en ypperlig Natur og Ksi Byrd kaldte til de fornemste Vardigheder i Staren, lod sig ikke ved Lyst ti! larb Oldknndffab afholde fra modigen at gaae den af Forsadrene be- traadte Vei til ?Lre og Hader, cg med BereM' melse at opfyld? de vigtigste og sorskielligste Em- bedsrvllcr, snart som Dommer, snart som Regn- -ffabsfsrer, snarr som Med le ni af det geheime Raad, faaledes fordelende sine Timer imellem 2lrbeide og Lise, at han hverken over-valdet af Forretninger lod sig afkalbe fra at dyrke Skilderinger og fsrsge sin Kundskab, eller atter begravet i Boger lod Fa» drenelandet savne sin Hielp — og vi vil befrygte^ at vore Bsrn som ere kaldede til maadelige Ud- sigter i Statens og boldes for rosvardige Borge« re, naar de vcrrdigen udfore de dem overdragne subalterne Roller — ar disse, siger jeg, skulle steves ved graffog latinsk Literaiur, og giores uffrkkede tii at bebandle borgerlige Forretninger! Men Statens Fornoden heder (siger man), krave Neal kundskab, og lade skikke noie med den- ne Glose- og Ord-Kundstab , som alene l>enteS af de -Gamles Smfter« O! er ssiandigt Barbari?, som disse Fekkved deres upolerede Sprog selv robc'. vide I da tt 2 5 56 5kke, at Kundskab om Ting og Ord sr paa det usle- ste forbunde med hinanden? eller henfore I Glo- ser og Ord til en tom Lyd, hvori ingen Fede, m- Len Prydelse er for Siewi? Betanke I da ikke,, at en bagvendt Studeremaade har Sted i alle, selv de grundigste Videnskaber, og at der have varet niangs Theologer, Filosofer, Lager, Jurister af stort Nygte, som alle have hast Formularerne en- hver af sin Videnskab herligen inde, men desuag- tet varet hsist raae og uflebne af Sind og Tan- kemaade. Der er i enhver Videnskab noget som inret har med Forstanden at giore, men beroer allene paa Brug og Avelse, hvilket, naar det alene tages i Betragtning, saa kan der i Filologien saa- velsom i andre Videnskaber, fremstaae Undere af Lårdom og Låsning, som vel blande gemene Kine, men for Forstandens Dyrkelse ere ikke vigtigere, end hine Tarningspilleres Undervarker i Boder- ve, som ikke krave andet end Armenes og Fingre- nes Smidighed. Ja Lårdom selv kan hos disse anvendes til Menneskenes Skade. Saaledes have vr i vor Tid seet Needham, en bersmt Fysikus i Nederlandene, af sin Viden,kabs inderste og skjul- teste Grunde at forsvare Kraften af Klokkernes Lyd til at fordrive Lynild — at sige, naar man ikke glemte dermed at forbinde fromme Vonformularer. Hvad er Aarsagen, at hine med saa megen Stsi drive paa Realiteter, fysisse, naturhistoriske, ruathematisse, og jeg veed ikke hvilre, naar kun Realiteter, som de vil have Bmm indprentede i Pugeskolerne, med Tusidesattelse af ^omer, Cice- ro og de ovrige Glosekrammeres Skare? vil de hcwe hine Spektakler hos os fornyede, som den klogere Del af Tyskland med stor Skamfuldhed har varet Vidne til, da i nogle Tysklands Byer Bsrn lebe flokkevis om i Gaderne med Passere, Qv»- d?anter, Astrolaber paa Armene, raabende, tilde stakkels Msdres taarcblandte Glade: at de uma- lede Himmelen. Dersom Berneundervisningen ffal indrettes ester Qvinders Forstand og den nar- varende Tids Nytte alene: hvi fore vi ikke vore Bern ind i Bageriets,. Stoppenets, og,den hele KskkenkonsteS Mysterier? thi vist nok tranger det menneskelige Liv mere til velbagt Brod, end til Kividskab om Himmelen. Graker og Latiner an- saae rhetorisse Studier mest passende for den fsrste Alder, og fsrte deres Ungdom ikke til Filosofer, ikke til Naturens, Nettens, den borgerlige Klog- skabs Larers, forend de havde taget den mandlige Toga: ikke fordi Veien til borgerlige Vardigheder i Staten gik paa denne Tid igiennem Humani- tets Studier, men fordi de ansaae dem som den beste Fode for det barnlige Nemme, og vilde at deres Bsrn skulde giore Fremgang efter strang Tugt„ Men vi ville have vore Born vise i Vug- gen, og beundre vore dunhagede Drenge, naar vi hore dem afgiere—- af deres Compendium, det forstaaer sig: ''Om Kant lober sur, eller Fichte" *) O! vi Taaber, som aldrig domme selv, al. tid omdrives af vore Naboers Meninger og Nyk- , ker. Saasnart Tyskerne befale, beroer vore Stu- deringers LEre paa det latin,?e Sprog: blive de samme anderledes til Sinds og give de Aster- landsse Sprog Fortrinet, saa: "i Morgen til Ko- ranen , til Schultens, unge Mmnejker"! Men kommer i det samme en nye Lyst paa, som haver Fanen for Naturens, for Filosofiens, for Ma- 6) Det er det Horal-issc Vers: jeg har (vgt at localisere. 157 th-matikens Studium, og forkaster al Filologi?, saa skrige Vore: "Realier! Realier! bort med Gloser"! og lobs med stor Hidsighed over i den nye Leir. Hvi betragte vi ikke heller og efterligne vore ForsadreS Alvor og Standhaftighed? Dan« mark har haft, dette Universitet har hast i naste og nastforegaaende Aarhundrede de stsrste Mand i Astronomi, Medicin, Chemi, men som, endskiondt de hersiede hver i sin Videnskab, dog ikke vare fremmede i den humanitiffe Literatur, ikke, naar en Materie som stod i Forbindelse med de larde Sprog, skulde forhandles, vege til Siden, vendte Ryggen, og som en Sag der ikke angik dem, for« lode den eller henviste den til andre, men troede, at Humanitet og alvorlige Studeringer meget vel rimede sig sammen og kunde finde Sted Ho6 det samme Menneske. Jeg navner den eneste Ole 25orch, som man skulde troe, naar han forklare- de sig over de latinske Auctorer og den larde Al« derdom, dyrkede denne Grund, havde hiemme i denne Literatur; men han havde hiemme i Medi- cinen, han havde hiemme cg hersiede i Metallur« gien, i Chemien, og formodede ikke, «t der vilde komme Tiber i hans Fadreneland, da man vilde tanke paa at adskille Filologien fra de grundige Studeringer og behandle al Humanitet paa den ' inhumanesre Maade "). Men j?g marker, at jeg rives langese bort as Kiarlighed nl denne Literatur, end enten Sa- gens Nødvendighed kraver, eller delte Audito- riums .yumaiiitet takler: hvilken Afvigelse der- som I tilgive mig Tilhorer?, saa forlader jeg mig ril, at jeg lettelig vil faae Overbarelse af TlMts Manes. Thi dette begiarer Thott, saaledes vil han at der skal parenteres over ham, at vi ikke med lavt Sind tilsidesatte og forbigaae hvad Stu- deringer han har elsket, bessyttet, dyrket, men saa meget som staaer i vor Magt- forsvare og be- skytte dem imod Bagvaskere. Dette er den store Mands stsrste og sandeste Lovtale. Alligevel, ligesom han selv omfattede alle Konster og Videnskaber med sit guddommelige Nemme, ukyndig i ingen, saa viste han og sin Omhyggelighed for alle, naar han kunde hielpe nogen med sin Indflydelse og Yndest', isar de fysi. ske og mathematisse. Vort Universitets Kroniker berette, hvad han i de syv Aar han har styret Universitetet,, ved Anseelse, Naad, Daad har ud- rettet til at befordre Naturhistorien, Astronomien og Votaniren. Han har forsynet denne Ho-skole med en nye Profession i Naturhistorien og Oeeo- nonnen, og sorgct fer, at den blev betroet en Mand as prevet Lårdom og Flid, Brunmche. Det astronomiske Taarn, som havde Mangel baa- de paa Iagttagere og Instrumenter, hialp han en og anden Gang ved nye Tillag af den Kongelige Kasse. Endeligen, ester Thotts Foranstaltning, slankede Konge? en stor Pengesum til den bota- niske Hauge. .) Zt, beder »t erindr-, at demie SN-ifepr-rken n klem, h»l»« > A«et -7»-, «« « . > k. ret/ar den i «... Tider, hvor .» f« «' h-m- »««- sende, -i- heler itte negte, al ft» jo dermed »aode "--s"««- Tii! ^ Lo»e«r, som mere end e.» G.«-. »»«.. i R-r°a.ei>-, v-»d- »tre. R»1- v»gt for den jccrjke o» latiichc «it»»tur, °s idelig i s;»- x°rel.rS»ln»er s»!>tc »t »>--ie ^latterlig.. .« ^ ' ?555 Hvad vil jeg tale om ^en Kongelige Gav- n??ldhed, som for Aar siden kaldte den beromte Astronom N7-i)iimiliin fra Wien, og sendte h^n tilfigeined sin ^edhielper Sainovic^ tilVar- d^hns fo'e at iagtraqe Venusstiernens Gang forbi So'ens Sliv'e? Denne Neises-Ferdeie ssylder Eu- ropa vor Tholt, som oasaa' ssrgede for/' at de ferm?'tedtz'5 'dg 'iltefstbieveved WrvnomienSGavn alene. Th> da han havde erfaret, at Ungareren Gainovics havde opvakt en vel ikte nye, men af de Larde scUangesrden tilsidesat og opgivet Me- ning om det Ungarisse og Lappisse Sprogs Slegt- skab, og bestyrket det« med nye Grunde, samlede i Lapland selv af Sprogets Brug; saa var det ham om at giore, at nogen Nytte deraf maarte cpstaae for det lappiffe Sprog som nylig ved L.ee-,ns Flid var lev^t op paa nye. Til hvilken Ende han paa offentlig Bekostning lod komme til Kisbenhavn en laerd Lappe povs^nzer, som den Gang op- holdt sig i Trondhiem, for at overlægge med Sai, ttovics, hvad der kunde tiene til deres Fcrdrene- sprogs Bedst?. M^n heller ikke de ovrige Videnffaber ved dette Universitet forsomte han, men drog enhver frem og befordrede den efter dens Tarv. Og da han saae nogle Videnffaber ncrsten faderlose og af Lcrrere foi-'ladte-, ikke at Forfædrenes Visdom hav- de ladt dem uden Opmuntring og Lsnninger, men fordi de som nsde disse Lsnninaer, vare dels ypper- lige Mcrnd i en anden, hvilkensomhelst Videnffab, wen fremmede for den som de vare befalede at lare i; dels saadanne som, da man havde fundet deres Tieneste gavnlig, i andre Nepublikens Dele, vare bleven afkaldede fra de Pligter der fulgte med de- res Profession; dels endelig saadanne, som udmat- tede af Alder sg Arbeide, nsde den Rolighed som fyldtes deres Aort«'en?ster sa' vilde der varet siet serget for den studerende Ungdoms Beste i de af disse Aarsager forladt? Videnskabers ffag, der- som irke Kongen efter Thotts Na«d havde ind- buder nye Lurere ved overordentlige Linninger; og saai. des fik Lovkyndigheden Do?,5, Filosofien Riisbrizh, den gro-sse Literatur 2lbr. Rall til Lsrere. Hvad vor llniversite saviie sin Patron, ffisnc ckere i Navn end i Gavn. THi i dette Mellem- rilm blev Mandens sidste Villie opsat, hvori han, efterat han-i ærefulde Udtryk havde bevidnet sin Agtelse og Kicrrligheo for vort Collegium, befol at Universitetet ffuide besvrge hans^ Levnet^isd i sit - Navn bekiendryiort: et LErinde som viser baade hans egen fuldkomneste Tillid til sit forhen fsrte Liv, og hvad Tanke ^an giorde sig om vor Tak- nemmelighed ime) vor Veigisrer. Men ogsaa ved andre ikke mindre paalidelige Bevis har han erklæret sit Si-idelag imod os og vore Studeringer. Thi ^:^rfttetetS Bibliothek udvidede og forbedrede Han, dels ved at ssicrnrs zovo Ndlr., hvoraf Vsger ssulde kisbes af hans 159 egen vel forsynede Forraad, dels ved et aarligt be- tydeligt Tillag kil Vibliothekarens og Underblio- thekarenS Lonninger. Endeligen for ogjaa as sin egen Casse at fremme det fysiske og mathcmat'.sse Studium, for hvis Skyld han saa oste havde an. raabt den Kongelige Kasse, stiftede han et Legat af io,ooQ Rdlr., as hvis Renter to Studeren« de, som allerede havde gode Forberedelses Kund- skaber i Mathematik og Chemi, kunde sattes i Stand til at dyrke det fysiske og oeconomiske Stu- dium hos Fremmede. Saaledes gavnede Thott Staten, gavnede Videnskaberne, baade i levende Live og efter sin Dod. Hvad Under da, at Vedrsvelsen over saa stor en Mands Dsd er almindelig, men vores sardeles og privat, der skilte ligesom ved en Fa- der, see os faderloss og forladte. Dog! hvad klager jeg? vi skal ikke vare fa- berlose! Kongen har befalet en af sine Fortrolige at sorge for os: en Mand fom vi ikke kunde onske os bedre, som, provet i Rigets vigtigste LErinder, hiemme 05 ude, soreener Humanitet med Erfa- renhed, Mildhed med Alvorlighed; som lig Thott i Kærlighed til Videnskaberne og deres Dyrkere, vvergaaer ham i en bcqvemmere Alder til ar gisre sig fortient af dem. Ja Schack - Rathlon ! Du ffal lette os Savnet af vor Lhott; hos Dig ssge vore nedsiagne og ssrgende Muser Trsst: Din Re- delighed , Menneskelighed, Standhaftighed anraa- be de: til Dig som ver patron, det er, Fader og Varge, overgive vi os gierne som Dine kli- enter: gaaende i Din Vhott's Spor, vil Dll ikke maaleDine ClienttrsFortienester efter Mang- den as Opvartninger, ikte efter en sorfangelia Drammen as tomme Titler, ikke efter Hyklerens fa'ste Konster, mm ester Sandhed, men efter Re- delighed og- Flid i at gkoi'e deres Pligter, mei? efter Kiarlighed til Videnskaberne, efter Iver for at befordre dette Universitets AZre. Saa fandt lykkes Dig hvad Du snsker, som vi ansee vor Lyk« ke forbunden med Dir Velgaaende! Vel os! Tilhorere. Vi have betalt Otto Thott's henfarne Siel vor Taknemmeligheds Of- fer, saavidt det har staaet til os; vi have giort Lofter for vor nye Patron, og ere antagne i hans Beskyttelse. Otto Thott har forladt 06, men hans Eftermand beholder samme velgiorende Sin- delag imod os; vi have stiftet Patronens Navn, men Patronatets Kraft bliver den samme. Til Lykke! til Lykke! Vore Sager begynde en nye Gang under nys Anspicier: at den maa vare 06 alle til Glade, Lykke og Frelse, give den Almag- tige Gud! give Gud! Dl Laseren. Tag ikke Feil g. L. Disse Blade indeholds ikke hele Thott's Levnet. Thi Talen rummede ikke alt, og meget maatte lades tilbage for dem, som enten i forssiellig Hensigt, eller med storre Apparat havde den samme Vav at vave paa nye. Det var lidet, som fandtes offentlig optegnet om den store Mand, og deriblandt meget almindeligt og tilsattes for mange, Fodsel, Gistermaal, LEres- trin 0. s. v. ^ som ikke tog imod en Tales Var- dighed og Pynt. De ovrige Mandens saregne Fortienester maarte udlokkes ved private Samtaler as dem som han havde hast fortrolig Omgang med, og som havde varet enten Deeltagere eller Vidner til hans Handlinger. Blandt disse kan jeg uke tilsulde rose vor Schack-Rath lovs Foielighed og Tienstvillighed, esttr hvis Mund jeg hc.r fertalt. nogle Ting, skulde udentvivl have taget flerl i6c) esser nndres ssgesaa sifre Beretninger, dersom ikke d. !6 ^ idenS Knaphed son, indskrænkede dels :>.:!!, Undseelse havde forbudet mig at bersve de store Mernd deres Tid ved oftere i?p- Part.-unger. Men der tiene den g^ L. ril Esterret- at vor-College Unive,snelets Sekreter ag- ter om en kort Tid i crAcadeMisk Program ar give en sammenhængs? ? historie as det Thottiske Liv og Levnet; og at han uinde giore d,te desto paa- !id tigere, har Thott ikce alene efterladt han, til Brug en Fortegnelse paa sit Livs Handelser som -han selv har sammenskru," (hvilken dog, dg jeg skriver dette, endnu ule c? fnnde^ blandt Man« dens Papirer ^); men oqsaa rundeligen foreffudt Omkost-iingerNe at derte Arbeide kunde komme for Lyset, saaledes som s'.avcl Indholdets, som vor Colleginms Vcrrdighed kragede det "). Desuden havde ogsaa nnvcn-cnde Universitetets Patron, som med Flid har samlet alt, hvorved hans Cnllegas Minde kunde vedligeholdes, vildet, at samme Dag, som Thott's Lovtale blev holdet paa Universitetet, skulde i en anden Tak i Herlu '?hos ns ridderliae Sce« !e, hvilken han over 2oAarhardesN)retsom Skclark, hans Fortjenester as denne Skole erindres, hvilte h-.^ es for-saa store, at de alen? kunne udgiore Indholdet af en tilstrcrtkelig Lovtale. Dette var Aarsagen, at jeg troede at kunne sorbigaae med Taushed Thott's Fortienest.r as Herlufsholm, som ingen bedre kunde forklare end Scolens sorriente Neetor Hr. Prof. Bernth. Znn'dlertid indtil det- te Arbeide konuner for Lyset *"), benyt dig, g. L. af narvarende tilligemed mig og ynd nnne Bc- sirabelser. *) Og da deu heller ikke siden er funden, bliver det troligt, at den enten aldrig har v.rret opsat, eller af Marken selv er b!eve>, tilintetgjort for baus Ded. Det ssrste er dog det troligste, Thott havde legeret en Gave af 400 Nd. til den som skrev hans e,>r!. uwni i Universitetets 9iavn. Dette tilkommer ester gammel Vedtsgt Universitetets Sekreter, hvad enten han er evet i dette Slags Arbeider eller ikke. At skrive Thorts Vita, tilkom derfor paa denus Tis sal. Prof. Geuss som Sekretarius. Men da han var for belkeden til at paatage sig et Arbej- de, hvorpaa Universiterets A?re for en Del ber'oer hos Fremmede, allerhelst det skulde skrives paa Latin, i hvilket Sprog han, faa fortr-vffesig en Mand han ellers var, ingen Avelfe havde; > saa traf kan en Forening med Prof. Abr. Kall, at dknue skulde jkrive det latinske Program i Universitetets Navn, og derfor oppebcrre det Halve af det til Programmet bestemte Legat nem- lig 2oo Rdlr., de evrige 200 Rdlr. ble?e for LLci-eraiiuz (.^oukikorll. Jeg holdt vel Talen i Universitetets N«vn, men forlangede intet, og kunde intet forlange for min Meie, fordi den var frivillig. Imidlerrid veed jeg vel, at der Rygte har gaaet, at Grevens legarariste Arving, nylig afdsdd Kammerherre Redz-Thott, havde af egen Formue betrnkt niiz for miu Umage, hvilket Rygte jeg maa imodsige som aldeles ugrundet, og i det Sted lc?gge til for Historiens Skold, at Universitetets Program ikke kom for Lyset ferend 2 Aar ester Thott's Dsd, og ikke forend Prof. Geufs ved Dsden var afgangen, da exscumrez dreve paa Testamentets Fuldbyrdelse, ogsaa i L^enfeende til denne Punkt. Denne Tale er ikke kommen for Lyset, og vil nok heller ikke i Prof. Lernths Levetid, saavidr jeg erindrer af en mundtlig Samtale med deune min gamle academiske og Contuberual pa« Llerfens LollegLum. III. Theologiff Embeds-Eramen i October Maaned iZOO. Den 16de. Erasmus Aagaard, fsdt i Nsnninge i Fyen 1777. Henncus Lund, fsdt i Holbek i Sielland 177Z. Christia-niS Georgii (Lind, fsdt i Hertugdsmmet S!esvig 1764. (cZe c>v» v!ci. ?iotocc)l1. 6. 24 1794) !^aucj illaucl. Den 17de. Otto Bull, fs't i Christianicr 1778 I>auiZad. JoanneS FridcrieuS Hsegh, fsdt i Odense i Hyen 1^77^. illiiu^. Den 2vde. Erhardus Saabye, fsdt i Aarhuus Stift 1778- illauc?. Christianus Hertz, fodr i Landsbyen Kster-Egits- borg i Sielland 1764 ezuc» v^.?ro. rocoU. c^. 22 Octbi-. 1798)- temn. Petrus Halling, fsdt i Kongsberg i Christiania Stift 1777- t!!auc!» Den 2ide. Petrus Hansen, fsdt i Landsbyen Kisng i Siel- landS Stift 177Z. I^aucZad. HenricuS ChristophoruS Nohde, fsdt i Aarhuus i778-». Nlaucl. Carolus Petrus Flinkt, fsdt i Bergen 1763. l!auc! il!au6. Den 2zde. Fridericus Antonius Dop, fsdt i Grevskabet Jarlsberg i Christian!« Stift 1778- iUau6. Severinus Skouboe, fsdt k Landsbyen RauM ved NanderS 1774- ^sucial,. Laurentius Nannestad, fsdt i Agers Prastezaarb ved Christiania 1774. ^^uci illauci. Den 24de. Evcnus Andersen, fsdt i Toten Pr-rstegaard ved Christiania 17804 l-2u.c?2d. Nicolaus Ipsen, fsdt i Odense ! Fyen 1774^ couremn. . Den 27de. Andreas Qvak, ftdt r Elvestrsms Prcrstegaard i Christiansands Stift 1779. JoanneS Michael Klem, fsdt i Byen SandSvcrr ved Kongsberg 1775. ttaucl UlaucZ. Den 28de.. Petrus Nicolaus Kruckow,' fsdt i Kisbenhavn 1777' Fridcricus Christianus Lund, fodt i Kisbenhavn 1780. I^au6al)» Den zote. IoanncS Geergius Msller, fsdt i' Landsbyen Blaustrod i Sielland 1779. Nicolaus Griis Alstrup Dahl, fsdt i Bergens Stift 1778. -l.2u6ab. Den zite. HilariuS Schavland Bye, fodt i Stod Sogn r Trondhiems Srisr 177Z- I^u^sd. In izciem xrorocolli. 162 IV. Philosophiff Examen i Sctober Maaned. PhilosophifH pr^ve. Den 2den October. Jeremias Muller. 1.su6ad. Abraham Hansen. illaucl. Andreas Hansen. I^Izucl Povel Christ. Bang *) Peter Fryd. l_2ucj2d. Rasmus Petersen. I.au6gd. Jochum Elias Taagerup. I^sucZad. Didrich Peter Didedrichsen. 1.aucZali. Claudius Meden. I^gucjab. Jol). Rosted Bille. ^u6izk. Joh. Seckman Fleischer. I.aucZad. Joachim Nordahl Fleischer. I.su6sd. Den 4de. Martin Christ. Nchder. I.-,ucZsb. Andreas Kieldberg. I^an6ab. Nicolai Vinge. I.gucZ2k. Laurentins And. Bernlh. I.su6ad. Fridsritz Bilsted. I^suciod. Christian Cpengler. !.au6sk. Joh. Daniel Jsrgensen. Nicolai Ove. I^zuclak. Joh. Petersen. I^au6gK. Edvard Christie Fleischer. I.2u6-»b. Gregorius Schach. Peter Henrichsen. I^sucZak. Den 7de. Joh. Pet. Valentin. >'II^u6. ) De iom i denne Fortegnelse ingen Hovedcarac- ter have, ere de, som endnu ikke have ladet sig eraminere i Phpsiken. Pet. ?tls Bieri'ng. Frid. Lud. Bierfreund. I.au6sd. Pet. Damet Gunst. I^ciu6cid. Peter Leerager. Kon coinemn. Jens Lyngbye. 5Iauc^ il!au6. Christian Blich^eld. ttaucl il!gu6. Jens Ditlev Blichseld. ttauci illau6. Christian Scorch. Unuci i!Iau6. Manasse Listo. illaucj. Joh. Pet. Fryd. 11Iau6. Den 9de. Jacob Georg Damkl'er. I.gucZaK. Lud. Harboe Phister. »aucj illzuci. Terkild Olsen. Hen. Olsen Reinerftn. I.au^ab. Jens Sorensen. Georg Langeland. il!gu6. Henrich Christensen. Joh. Christ. Geisler. ^on cc)nrsmn. Laur. Joh. Svendsen. I^Iau6 illauncZ. Henrich Monrath Juel. Xon conremn. Joh. Henr. Lind. 5nuc!gk. Georgilis Hoegh. l.au6a!,. Joh. Palle Hansen. I^aucsgb. Icl). Adam BraeS. I.auc?sk. Ole Msnster. I^audad. Jens Henr. Budde. I.2u6ak. Georg Christ. Bang. l.au6ab. Henrik Harboe. I.su6gd. Carl August Schmidt. I.guc?gk. Sev. Bsrgesen Vandborg. I.zu6a!?. Jacob Noll. I^aucZgd. Nic. Stockflelh Schultz. I.aucZsIi. Mich. Christ. Lyders. I^aulZgiz. Joh. Seidelin Bentzon. I^sucjab. Nic. Jensen. I-su6gb. Den 8de. Pet. Rosenstand Kasl. Frid. Christ. Matthiesen. Joh. Severin Bredahl. I.au6sd. Nic. Lund. i!!sn6. GodofreduS Fibiger. i!!su6. Thomas Bodom. Constant. Christ. Brohm. I^sucZ illsuck. Nic. Tingbeeg Fangel. I.su6sd» Jens Lund. I^u6ad. Joh. Vaedelee. illaucZ. Daniel Pet. Smith. Adolf Frid. Pvoet. I.au6ad. Joachim Christ. Tronier. l.sucisb. Laurentius Sørensen. I^auc^ad. Guldbrand Johnsen, l^auclsd. Joh. Henr. Volchersm. ^au6ab. Z- L 164 Den 1 ode. Johan Rasch Lassen. l.auckab. Lud. Frid. Holm. I^auclad. Christian Jensen. I.au^ad. Gerhard Frid. Borch. I^suclad. Zens Georg Emborg. I.au6ab. Christian Heilman. illaucZ. Zacob Stougaard. I^auclad. Nicolai Bloch. Mau6. . Pet. Christ. Graner, ttau-.i illauck. Henr. Vilh. Breinholm. ttauci Hsnr. Scixe. I^aucl 1I1gu6. Christian Dorph. I^aucl illau^^ Erhard Christ. Basse. I.aucZab. Jens Johnsen. >^on contemi?^ Johannes Hansen. I^auclak. Mart. Bents Msller. I-auclab^ Den izde. Jacob Christ. Jacobsen. I.aucZsb. Christ. Aug. Carl Nielsen. Pet. Nielsen Gade. Christian Storch. illauck. Frid. Lud. Storch. iUau6. Jacob Middelthun. ttauci iZlsu^^ Nic. Christ. Kierboe. Jens RanoerS. illaucl. Lud. Nathanael Clausen. ttsucZ illauck. Christian Thorstensen. Kon contemu. Henrik Jensen. I.au^d. Frotho Rothe. NaucZ illau6^ Christian Tandberg. illauck. Manasse Listo. ttaucl Jens F> id. Noth. ttauZ illauck. Den 16de. Friderik Stådel. Pet. Christ. Mottl- Christ. Carl Plesner. I.au^d. Georg Winge. I^au^ad. Johannes Petersen. I.su^gb, Christ. Olsen Nimestad. I_!Z'clcIa!,. Jens Lttngbye. illau^. Jens Zesper Smith. ^lau6 iliauck. Samuel Frid. Schsnberg. I^uclsd. Zlndrcas Voetmann. I^aucZali. Mathias Iversen. ttau6 illauZ. Peter Ssrensen. I^uclad. Jacob Duch. Kon contemn. Den 17de. Christian Gyldendal. I^uclad. Joh. Georg Fistaine. I^auci ill2u6. Laurentius Jacob Eger. Povel Nic. Hiorth. illauc?. Nic. Dorph Grundt. I^auci illauck. Edvard Christi Fleischer. illaucZ. Sigvard Nic. Smith, I^2u6 i1lau6. Joh. Slotsheim. I^au6a'c>. Iblandt dem som have underkastet sig begge den philosophiffe Eramens Prsver, saavel den philosophiffe som philologiske, bleve solgende 29 indkaldte for Consistorium og beromte: Mart Christian Rehder. Friderich.'Lildsted. David Plesner Si^ttscHe. Jeremias Muller. Christian Spenglev. Joh. Dan, ^rgensett. Johan 'vogt. Nic. svinge. Laurits And. Vernth. Christ- Carl Gi^ttscH^ Povel Zlrnesen. Eeorg Herman Richter. Georg Hoeg. Joachim Christopher Lronier. Gregorius Schach. Jacob Georg Damkier, Johan Palle Hansen. Nicolai Stochfleth Schultz. Johan Sloizhejm. V. Fortegnelse paa de Candidater som i October Maaned i8oc> ere indffrev- ne som academiffe Borgere ved Kis- benhavns Universitet. s) Som have underkastet sig den offentlige Examen. Den iZde October. Johan Falk Schierbech, fra R^nne Skole, Ulau6. Johannes Nielsen, ligesaa, ^auci illau-Z. Johannes Hansen, ligesaa, illau6. Jacob Steenberg, ligesaa, Ove Vielke Holtermann, ligesaa, illau^. Knud Storm, fra Colding Stole, I^au6 Ole Bagge, ligesaa, l^aucl illaucl. Nicolai Melbye, ligesaa, zllsucZ. ClaudiuS Becher, ligesaa, I^auc^ad. Ludvig Cornelius Neckelman,sta Lriderits Skole, Johan Schousboe Steenberg, ligesaa, UIau6. oppebaaret i Skolen 26 Nd. Ulrik Frid. Anton SclMboe, privast fra Vi- borg, I.au^b. Den 2ide. Jonas Vessel, privatist fra Kisbenhavn, I^aucZ.id. Joh. Jacob Kofoed, ligesaa, med Ud- mærkelse. Joh. Christiern Teilmann, ligesaa, I.auc^K. Nic. August Person, ligesaa, Laurits Frid. From, fra Odense Skole, I^aucZad. med Udmærkelse. oppcb. i Skolen 16/Nd. opl. for Acad. 90 Ndlr. foruden det Baggerffe Stipendium. Donqvart Faaborg, lig?saa, oppeb. i Skolen 21 Nd. opl. for Acad. 72 Nd. foruden Froken ErnsteS stsrre Stipendium. Joh. Henr. Chiewitz, ligesaa, Ulauc?. oppeb. i Skolen 162 Nd. opl. for Academiet 72 Nd. Jens Ernst Wegener, ligesaa, I^auclali. oppeb. i Skolen izi Nd. z Mk. epl. for Acad. 70 Nd. foruden det Bag. gersse Stipendium. Iochum Pet. Hunderup, ligesaa, I^auc! illauc?. oppeb. i Skolen 20 Rd. opl. for Acad. 70 Nd. foruden Froken ErnsteS mindre Stipendium. NielS Christ. Tobias Lange, ligesaa, Nauci >'IIau6. oppeb. i Skolen 140 Nd. 4 Mk. opl. for Academict 80 Ndlr. foruden Frsken ErnsteS mindre Slip. Erik Christopher Clausen, ligesaa, illaucl. oppeb. i Skolen 145 Nd. oplagt for Acad. 70 Rd. fc ruden Frs- ken Ernstcs n indre S tip. Joh. Christian Thomsen, ligesaa, oppeb. i Stolen 14? Nd. opl, for Acatemitt 72 Nd. 1 L> Den 2zde. ^Ho nis Barfoed, privatist fra Kisbenhavn, SigvnrdHess, Privatist fra Aarhuus, I^u6a!>. Henr. Chustian Hansen, fra 'Viborg Skole, ^gucZa!?. >red. de Linde, ligesaa, I.guc?c>d. Christopher ^--dering, ligesaa, I.«u6ulz. oppcb. i Skolen 120 Rd. opl- for Academiet 70 Nd. ClaudiuS N^ Wilstiup, I.auci-.k. oppeb. i Skolen 150 Rd. opl. for Academiet 75 Nd. Zacob Filstrup Haafum, ligesaa, oppeb. i Skolen 140 Nd. opl. for Acad. 70 Rd. Emmanuel Ariis, ligesaa, !^au6 IIIsu6. oppeb. i Skolen 150 Nd. opl. for Acad. 70 Nd. Lamentius Lillelund, ligesaa, IZIauc?. oppeb. i Skolen 150 Nd. opl. for Academiet 70 Nd. S.vel'ln Erasmus Wmkel, ligesaa, I11zu6. oppeb. i Skolen 124 Nd. opl. for Academiet 70 Nd. Den 24de. Jacob Martin Helmundt, fra Friderichsborz Skole, l.nu6sb. opl. for Academiet 62 Nd. Christian Råben, ligesaa, I^sucZab. med Ud- m.rrkolse. opl. for Academiet 15 Nd. Zoh. Arnold Hieronymus Carstenfen, fta Ribe Skole, eppeb, henimod 58 Rd. Rasmus Usssng, ligesaa, »sud INaucZ. oppeb. i Skolen i alt no Rd. TheodofiuS Ussing, ligesaa, I^auclnli. oppeb. i Skolen 110 Nd. Nicolai Schach, ligesaa, I.zu^b. vppeb. i Skolen Nd. Arnold de Fine Olivarius Guldberg, ligesaa, coiirei^n. oppeb. i Skolen 85 Rd. Christ. Lodberg Schlichtkrul, lrgesaa, »aucl vppeb. i Skolen 80 Nd. Den 25de. Georg Bcrchhard Kuhr, privatist fra Kisben- havn, l.zucZab. med Umrrkelse. Joh. Gustav Mourits Profch, ligesaa, med Udmærkelse. Pet. Clemens Schsnfeldt, ligesaa, ^u6al>. nied Udmærkelse. CarlCathala, ligesaa, I-sucls!,. med Udmcer kelse. Henr. Georg Tsnder, ligesaa, Carl Christian Bolvig, fra Randers Skole Nicolai Dahlfen, ligesaa, ZI1zu6. Christopher Thyge Thygesen, privatist fra Kis- benhavn, ?llzuci illsu6. Laurentius Jensen, ligesaa, »su<^ jl!gu6. Nicolai Heboe Arentsbierg, Privatist fra Odense, z'!!au6. Mathias Michelfen Muller, privatist fra Vi- borg. comemn. Den 27de. Jens Peter Arentzen, privatist fra Kisbenhavn, I.2ucZzI). Mart. Christ. Klaumann, ligesaa, A d. Severin Vellernp, ligesaa, l.su6sb 5 l l Christ. Friis, ligesaa, I-gucZub. Gcorg Ferslev Boriegaard, ligesaa, »aucZ il!au6. Zacob Friderichsen, fra Christiansand Skole, I.au6gli. Severin Bugge Lund, ligesaa, »au6 Mau6. Peter Bogilt), fra 2larhuus Skole, I.aucZsb. oppeb. i Skolen 85 Nd. Thomas True, ligesaa, l^aucjab. oppeb. i Skolen 92 Nd. Nic. Frid. Severin Grundtvig, ligesaa, I.2u6ab. cppeb. i Skolen 40 Nd. Georg Meldal Arentz, fra Bergens Skole, I.au. 6sbili5. Peter Arentz, ligesaa, I^aucZab. Den 28de. And. Carl Kierulf, privatist fra Kiebenhavn, med Udmærkelse. Steen Meldal Feldtman, ligesaa, illau6. Adolph Sigftid Hansen fra Aalborg Skole, l-aucisb. oppeb. i Skolen 209 Nd. foruden Flit- tigheds ^>elonninger og Belønninger for den beste Stil. G.olg Herm. Vogt fra Kongsberg Skole, I.2U- med lldmcxrkelse. Jacob Marh. Selmer, ligesaa, I.gu6ad. Janus Hvosleff, ligesaa, med Ud- incerkelse. Han«,'g Marcus Lassen, fra Bergens Sk«i-, I^!^uc?ab. Albertus Lassen, ligesaa, I.gu-Zsb. Pet. Nicolai Arestrup, ligesaa, Franciscus Vilhelm Bisrn, ligesia, I^u6ab. Den 29de. Henrich^!asted, privatist fra Kiobenhavn, 167 Zoh. Jacob Endelsen, ligesaa, ill-zucl. Thomas Borchgreving, ligesaa, Xon contemn. Georg Joh. Albert Schisnberg, ligesaa, I.suc!sd. ^oh. Anton Carl Nambusch, privatist fra Sla. gelse, lllauc! illgu6. Hartvig Henr. Nambusch, ligesaa, Noncomem. Den z ite. Nicolai Frid. Sorensen, fra ^eborg Skole, Zoh. Gotfred Bech, ligesaa, »su6 Ole Lassen Holm, privatist fra Aalborg, I.gu6ab. Zoh. Christ. Meller, privatist fra Odense, iliaucZ. Ole Adolph Winding, privatist fra Viborg, I-lsuci jllzucl. Ditlev Winding, ligesaa, ttauci illgu6. Christ. Laurits Jeger, fra Helsingør Skole, I^suclob. oppeb. i Skolen 1Z9 Nd. z Mk. oplagt for Acad. 208 Nd. z Mk. Steingrim Zohnjsn, fra Reikevik Skole, I.au» clgbiliz. Henrich de Linde, privatist fra København, l-Isu6 illauci. d) De fra Frite latinste Skole i Ribben- havn efter Skole-Reformen dimit- terede kandidaters Navne, og de dem ved Censuren tilkiendte Caracterer. Claudius Nathanael Kirk,leen, for Latin c, , for Gr.rss I^nua., for Htbrcrif? l-auc^., for Religion I^auci pr. c., for Anthropologi? , for Mathematlk l^aucj. pr, c., for Historie I.au6., for Geografi , for Naturhistorie I.guci., danff Stil xr. c., Tpss sr. c., Franskl-auZ. p. e., latitisk Stil^au6. p, c., hir in etSripcndiumnydtiSkolen. Peter Vogeliu.' Deinbell. for Latin I^auc^. p. c., for Grcrsk p, c., Hebr,ns? l.auci, Religion I^aucl. p. c , Anthropologi , Mathematik I^aucl^, Fysit , Histo- rie I^aucl p, c., Geografi I^aucl. c., Naturhistorie p. c., danss Stil I.au6., Tysk l^au^., Fratisk ^aucl latinsk Stil I^auci. oppebaaret i Skolen 128 Nd. oplagt for Acad. 64 Nd. 4 Mk. 6P. August Julius Tietche, for Latin , Gras? I-aucl., Hebraisk ^laucl illau^. > Religion I-zuc!., Anthropo'vgie I-suc^, Math ma- tik I.au6.. Fysik I^sucl., Historie , Geografi I^auc^., Naturhistorie I.2U6., dansk Stil I^au6., Tysk l^au6., Fransk Naucl illau^., latinsk Stil c. oppebaaret i Skolen 104 Nd. oplagt for Acad. 62 Rd. 5 Mk. 12 s!. Friderich Schwartz, for Latin Graskl^ucl., Religion x. e., Anthropologie I^aucj., Mathematik 1.su6., Fysik I.au6., Historie x,. c., Geografi »auci il- Iau6., danskStil I.au6. x. c., Tysk l.au6,, Franst I.au^. ^r. c., Latinsk Stil har intet Stipendium nydt i Skolen. Johan Peter Winge, for Latin I^aucZ., Grcrsk I.auiZ., Hebraisk I.au6., Religion ^u6., Zlnthropologie l.au6., Mathematik l.2u6. xr. c., Fysik I.2U6. x. c., Historie I-au6. x. c., Geografi I.au6., Naturhistorie I.auc1., dansk Stil «au6 illau6., Tyst . Fransk ttauci illaUtZ., latinsk Stil eppebaaret i Skolen 127 Rd. oplagt for Ac'd. 68 Nd. 4 Mk, 4§. Henrich Callisen, for Latin I.au6., Gi.^sk Religion I^aucZ., Anthropologi il- laud., Mathematik , Fysik l^suci 1!!au6.> Historie l^sucl illauc!., Geografi illauc!., tausk Slil , Tysk I.zu6.. Frans? I!Iau6., latinsk Stil 1.au6. har intet Stipendium nydt i Skolen. Johan Christian Fridrich Mcier, for Latin l.2u6.. Gra-sk I-aucl,, Religion I^au6., Artthrc- pologi ^laucZ illanc?., Mathematik illau6., Fysik Historie I^au6., Geografi I.?.uc!,, Naturhiftone il- Iau6. , dansk Stil I.au6., Tyff^au^I., Franff Nau6 illaucj., latinsk Stil ttaud »11gu6. oppebaaret i Skolen 109 Rd. oplagt for Acad. 6z Rd. 5 Mk. 12^. Christian Knud Knudsen, for Latin I.2uc!, Graff Nau6 illsuc?., Hebraiff I.au6., Religion I.gucZad., Anthropologi illaucl.. Mathematik I^u6., Fysik I-aucZ. x. c., Historie Geografi I.guc1., Natur- historie ttau6 illau^., danss Stil U1su6., Tysk »au6i!1au6, Franff^auck latinff Stil Usu6 illaucZ. oppebaaret i Skolen 188 Nd. oplagt for Acad. 32 Rd. - Mk. rztz. c) privat inscriberede uden oftentliz Exa?nen. ThemaS Vugge. Christian Herman Baron Lsvensklold. Hermann Baron Lsvenstiold. Frants Nicolai Thestrup. Joh. Henrik Sally. ' " ' David Christian Evald. . Zabob Rise Haderup. Laurits Smith Ebbel. Cornelins Gcttlieb Roll. Leonhard Christ. BorckgrevinZ. Johannes Rosendahl Hogh. Jens Petersen Sletved. Nicolai Anton Andrecr. prosector Skielderup, Regiments feltffi^ Adam Gotlob ^blenflcrger- S?v^in Rasmus TopV. Jens Bruun. Adc-m Ditlev Baron no, hvori han forlangte, at 2de af de Dimit- terede sra Kisbenhavns Skole, neml'g(5laus^z-a- thanaelRirksten og Peter '0sg^lins D?inb?ll, maatte gives Piads ved Pioclamationen iblandt de Udmærkede, hvilet ved !iono^5 blev efter- kommet. i i ' ' - VI, Vigtige danffe Skrifter. Zors^g til en Oversættelse af L. L.ivius's ?xomerste Historie, -mod de allernødven- digste Anmærkninger ifcrr for Ustuderede, ved May. Rasmus N7.^ller, Sognepræst for Jelling og Hover M-nigheder. F?rste Pentade. Kisbenhavn ^ 800. 8ivius kaldte stn Historie af Bessedenhed en Krs. nike; hans Overscrtter sin Fordanffel'.e et Forjog. Men Konsidommeren fandt i disse Annaler en be- undringsvcrr^ig V^de og finnende .Klarhed, en magelos Veltalenhed og det storste Monster paa ar roreSicrlen; Q.vinctilian fandt, kortsagt, i Li« vius alle den fuldkomne Historiessrivers Egenffaber. Forfatteren nl ncrrvcrrende Forssg vijer sig som den, der med en ualmindelig Styrke i Grundspro- get forener Indkladningen en Biefag, kaldes Paraphrast; hans men i Raadvildhed og under giensidige Sp-^rgS, maale, hvad de skulde giore, fnart bleve siaaende ved deres Dore, snart ligesom forvildede vankede om i deres Huse, for endnu ar s?e dem denne sid« sie Gang". (Hun udi intigvere poiras, non ^uiciem suic tuinultux ille, uec z>auor, yualiz czptgi'um esse urknum lolet; ^uiv, ej^ractis por. ri8, strsti8ve ariete muri's, sut srce vi capta, cismor I^ostili.8 S: cuisus per urbem armaroruin oainia ferro stgmmaijue milcet: 5e6 lilentsuin triste ac rgcita ma-stitia irs c!e6x!t omnium ani- mo8, ut, pi s meru obliri, cjuici relincjnsrenr, czuicj lecum ferrsnt, cleiiL-ente conlilio, lo^.!. tantes^ve slii alio8, nunc in I!minik>u8 sta venr, nuiic errskiuncli c.lonio8 kua8 , ulrimum iUuci vi5uii, pet vaFarenrur). Kap. 40: An- cus'S to Sonner havde vel altid forhen fundet det hoist ubilligt, at de ved deres Formynders Svig vare udelukke fra deres ffadres Trone; at en end ikke af en Italiss, end sige Romerl? Stamme op- runden Fremmed var Konge i Nom—men nu steeg deres Harme tilden hoieste Grad, da de mar- kede, at Riget end ikke ester TarqvinS Dsd vilde vende tilbage til dem, men endog synke dybere ned i Slavers Hander, saa at den Trone, som Ro- mu!us, Sen af en Gud, nu selv Gud, saa lan- ge han var blandt Dodelige, havde bekladt— den ffulde nu, omtrent ester et Aarhundredes Forlsb, en Slave, en Slavindes Son besidde". (I'um /mci kl-i <^uo erll sntea semper pro in6iFni8- limo ksduerant, fe patli8 re^no tutoris srau^e pu!5o8 ; re^nove liomT a6venam, non moclg civicT, 5s6 ne Itglic? czuicjem stirpis; tuin in. penltU8 !nz in^>Anitg8 crezcere, ti ne aki lar- lzuinio czuiclem ac! le recliret re^num, lecl pri?. cep8 in6e porro acl lervitia cacjeret: ut in eac!em civitats post centekimum feresnnum, czuam 1^c». inuluz Oeo proAN2tu8, O«u5 iple, tenusrir reZ. num, clonec in rerris fuerit, 16 lervus serva N2W8 posliciest). Man vil endog finde Steder, hvor Baandet imellem Tankerne knyttes strammere, end i Sri« 171 ginalen selv, uden derfor i ringeste Maade a! vare Tydeligheden, Skribentens soi'ste Lov, til Hinder. Saasom Kap. zi: "Selv Kongen ssal— da han ved at efterstaae i Nunia's Ritual havde opdaget nogle hemmelige Hsitidsofre, der vare anstillede Jupiter EiiciuS tilLEre — have siuttetsig indefor at forrette disse Qssringer; men da de ikke bleve tilberligcn foretagne el-er iidfsrte, ikke ollene intet himmels? Syn vare bleven vårdiger, men endog Nusset as den over Religionens Forvanffning for- tornede Jupiters Lynild, blevet et Rov for Luer- ne tilligemed sit HuuS". (Iplum reFem, tracZunc volnentem commenrai io8 fjuum ik>i c^ucr- oeculra kolemnia kacrikiciL ^oni Llicio kacrs invenist'^t, operarum Ki8 lscris le skciictill'e: lec! non lire inirum sut curgtum ic! sgcrum este: nec solrtm nullsm ei olilsram cielestiuin specl- em, seci irs ^oui8, sollicirati prava reliAione, kulmine icrumcum clomo constgAraste). Samme Skionsomhed, ined hvilken Avian- ffe Perioder vedligeholdes af Oversetteren, einer man ogsaa der, hvor Tankekieden, formedelst Mo- dersmaalets Modstand, maatte springe. Beviser ere ved Haanden, Kap. 2/: "'Som han da for. hen havde sogt Frd midt i Krigen, saa sogte han nu Krig midt i Freden. Og, da han tiltroede stt eget Folr mere Mod end Styrke, ophidser han andre ti! at angribe Rom med aabenbar Krig*. ^I^irur, ur priu8 in k»e1!o pacAn, kic in pace helium fuserens, c^uia k^ua: ci'virati nnimorui« plu8, czuain virium cernc'liat elle; 2^ dellurn palain srczue ex e^icro ^erun^um aliox conci- rat populos). Kap. 5 z: "Imidlertid blev han indviklet i en Krig med en Naboestad Gabii, der drillede ham sangere, end han havde ventet. For- gieves forfsgre han at erobre Byen med Storm, Y 2 !?2 blev drevet tilbage og maatte endog opgive Haabet om at foretage sig en Beleiring. Tilsidst greb han til et ingenlunde Romersk Middel — til Kneb og Bedragene". (Hxeepir cjeincle euin lenrius spe dellum, c^uo(?adio8, piopin^usm vnkem, ue. czui6- rum koc fore caput ^iulno c^uonclain circuiufu- to iZni poiten6e>unt). Hid hsrer ogsaa Kap. 49: "Han afgjorde alt ved Kabinetsordrer". (Oo° meliicis conlillis rempudlicsm 26minilirauit). Eet Sted vil forekomme Laseren, som svulstigt. Kap. 25 : "Kun deres FadrenelandS hele tilkom- mende Skiabne, hvis Skabere de i det Akeblik- skulde vorde, fvavede dem forfine'', ester Orig. xudlicum imperium tervitium^ue okveila^ui^ Qnimo, furul-ghue es clein6e parriT 5oltuna» ^uam ipll fecillent. Kraftudtrykket Skabere skyldes de Tydste. Tydelighed turde maassee siere Laftre savne- i fs^gende Steder. Kap. 26: "'Kongen for a" undgaae selv at domme i saa sorgelig og upopu- tarr en Sag, og ester afsagt Dom at lade Straf- fen exeqvere, kaldte Folket sammen". Her taleS em Horatii Sag og sige?, ar Dommen, afsagt af Kvngen, vilde gaae Folmer nar: l 0. s. v. ^>ist og her stoder man paa Udeladelser, hvor- til man snskede at vide Grunden, ifald de ere fogte med Flid. Som Kap. 16, hvor RomuluS aaben- 173 larer sig, savner man hos Overs, uglerne Enden paa dette himmelske C y>>: K-rc locumg, l'ubli- m>5 Thi denne Omstændighed ho^ Fortal, leren er Folket Borgen for Romnlu'o Guddom. Saaledes og Kap. 25, h or den ene Curiatier, som endnu ftaaer tilbage for Horatius at falde, siges victus fracium antele lii-ZFs, derforbigaaeS denne, i mine Tanker, episke Skildring paa en Forsagt, som, esteren Digters lignende Udtryk, periir sncs vulnus. Saa og Kap. 26, naar Ho- ratiuS gaaer under en over Gaden anbragt Tvar- bielke, da savnes det: capire aclopeiro, scm j» hsrte med tildensymbolffe Forestilling as den Straf, som han havde sortient. Thi saa siger Kongen til hanS Dommere: L uincenr, cspur vdnudiro«. Af Urigtigheder, som intet Vark afdenStsr- relse kan sige sig frie for, har jeg udmarket adskil- lige. DereS Antal er efter den forste Bog — og meer behoves ikke —at domme, saa lidets at dek Heles fortrinlige Godhed intet kan tabe ved deres Angivelse. Proven: "Det er en Friehed, man tilstaaer Oldtiden, at den ved ar blande Gude?6 og Menneskers Foretagender med hinanden, giver Byers Opkomst storre Højtidelighed". delighed klader neppe her, hvor Orig. har auKrr. Aiors. Zancra vncanr auAuiis patres^ siger Ovl« dius. Mon derfor ikke bedre: ft^rre Ærvær- dighed. Kap. 14: "Denne Sag skal Romulus ikke have taget sig saa nar, som Billighed syntes at fordre, enten han saa ikke yndede dette- Medregentssab, eller og han fandt Mordet paa Tatius mindre uretfardigt". I Hrig.: keu c>d tocierstem re^ni, hvilket, i mine Tan- ker, bor forstaaes og udtrykkes ikke som en sirr- egen Maxime hos Nomulus, men som en almin- d'lig antagen Eatning, at To paa een Trone ikke kan sidde fast, ester det Gam!<: 51on cspiunt clonnnos reZng Venu8c^us 6uos. Ved SatningenS Almengyldighed retfardiggiores Romulus, hvis Ligegyldighed ved Mordet paa Medregenten ellers arter ud til Brutalitet. Kap. 24: ''Men saa beromt Sagen en) er, er man dog endnu i Vilderede med Navnene". ? Om Rytteriets Ovelser med Rastespyd, En Bog. Denne opsatte han som Ejkadronoberst med lige Aand og Flid. Om CU Pomponino Secundus' lev- net 1). Da han var sårdeles elsket As denne Mand, saa ansaae han dette, som en Gave, han skyldte sin Vens Minde. Tyve B^ger om Rrigene i Germanien, hvori han har samlet alle de Krige, vi have ssrt med Germanerne. Han begyndte dette Vark, da han riente i Germanien, advaret ved en Drom. Thi som han laae og sov, stod en Skikkelse for ham af Nero Drusus, der satte Livet ril i Ger- manien ester at have erobret en meget viid Srrak- ning deraf. Han anbefalede ham sit Minde og bad, at han vilde befrie ham fra at fornarmeS ved Glemsel 2). Tre B^ger Studerende (Ku6io5) deelte formedelst Materiens Vitlssrighed i sex Bind, hvori han underviser Taleren fra Vuggen af, og gisr ham fcrrdig. 1) Denne O.. Pomponius, var en beromt Tragoedicjkriver, som Qvinctilian fatter iblandt de fornemste latinske. Af ham er intet, uden faa Stumper, tilovers. 2) Om disse Krige i Germanien og om Ne- ro Dl usus, see Tacitus Aarb. I. 69. Man seer af et Brev hos Symmachus IV, 28 , at allerede i hans Tid maa dette Plinius' Vark have vartt sielSent. 176 Otte 256ger om Lvetydigbeder i Sproi get (6ubii sermonig) skrev han i de sidste Aar und r Nero, da Traldom havde giort alle Slags friere og adlers Undersøgelser farlige z). En og Tredive Boger til at fortsattteAru fidius Basius 4). Syv og Tredive Boger Naturhistorie: et udbredt, lardt Vark, og ligesaa mangfoldigt som Naturen selv. Undrer du dig, ar en Mand l Forranger har bragt saa mange Bind til Ende, og deriblandt saadanne som krave saa megen Eftertanke? Mere vil du undre dig, naar jeg siger, at han underti- den har advoceret, at han er dod i 56 Aar, og har i Mellemtiden hast nok at gisre, dels med de vigtigste Embedsforretninger, dels med at vare omkring Kejseren. Men han havde et fyrlgt Nemme, utrolig Flid, storste Aarvaagenhed. Fra Vulcansfesten 5) af, begyndte han at studere ved Lys, og det for at studere, ikke for Ceremvnies Skyld 6) , strax 7) imens det endnu var den msrk? Nat; vm Vinte- ren fra Kl. 1, eller allersenestKl, z, oste Kl. 1 ?. Overalt stod Ssvnen ham til Tieneste 8), som un- der.iden kom over ham og forlod ham igim, endog imens han studerede 9). z) Dette grammatikalsse Var? stal endnu i det siortende Aarhundrede have varet til. 4) Denne Aufidius Bassus, som roses af Q.vinctiiian, havde begyndt sin Tids Hi- storie, hvilken Pllnius den aldre sortsatte, eg hvori han blandt ander synes at have bessrevet Vespasians Bedrifter, ogsaa Re- ro's sidste Tider. 5) Denne Fest indfaldt den 2Z August. 6) Ikke for Leremoni's Skyld. Han vil sige, ikke for et lykkeligt.Barsels Skyld, som man troede at faae, naar man be« zyndte at arbeide ved L?6 paa den Gudt Fest, under hvis Opsigt Ild og Lys var. Ordentligvis arbeidede man itte ved Lys, forend til Efterhost, men overtroiske Folk lsde, som de begyndte med VulkanSsesten, og toge sig den Dag for et Syns Skyld naget Arbeide for, hvilket de strar gave Slip paa, indtil den ordentlige Tid kom. Af dette Slags Folk var Plinius ikke, han blev ved at arbeide ved Lys, naar han med Vkikansfesten havde begyndt. Strax, nemlig fra Vulkansfesten af, og altfaa endnu, mens detvar Sommer. Z) Zeg folger nemlig Lorte s Lafemaade: ei sr lane fomnl paigriztimi, hvilken Gesner selv i hans Udgave af Plinii Br.ve har optaget, da han tilforn havde fulgt den almindelige xaicislum. 9) Plimus kunde altsaa falde i Sovn, aller- best som han laste eller blokerede (inrer ^iucZia ixsa) og vogne op iglen og blive -ved, hvor han siap. —Denne Gave hav- de ogsaa sal. Eanhler Kramer ! ^viel. Den bersmte Rector Funke i D!agdeborg, der i mange Aar var Huslarer hos denne Mand, og som han dieterede sine fleste Prakener i Pennen, har sortalt mig, at han ofte faldt i Ssvn under denne Dicte. ren, og naar han vognede op igien, blev ved at dictere hvor han havde stuppen, uden at Fse Dag g!k han til Keiser Vespasian; tyk ogsaa kan brugte Natterne: derfra til den ham anviste Forretning 10). Naar han var kommen hiem, anvendte han den ovrige Tid paa Stude- ringer. Efter at han paa de Gamles Vis op ad Da- gen havde tag^t nogen let og fordoielig Spise ril sig, laae han om Sommeren, naar han havde Tid, i Solen n). En Bog blev last, hangior- de sine Anmærkninger og Excerpter ; thi han laste aldrig noget, hvoraf han ikke udregnede; han pieie- de ogsaa at sige: at ingen Bog var saa siet, den jo kunde vare til ncgen Nytte. Efter Solbadet betie.nte, han sig gemenlig af et koldt Vandbad. Derpaa tog han sin Middags- mad 12), og en meget kort Middagslur. Saa spsrge sig for, og han fol sikrede, at de Steder han efter saadan en .?vile dietere. de, vare underliden nc-gie af de smukkeste og geistrigeste i hanS Prakener. ^0) I Orig. c!>.IeL,sru!ri tidi vKcium, Hvad dette har varet for et oi^eium, er vanskeligt at sige: offentligt Embede veed man ikke han har hast, ferend han blev P roen rater i Spanien; saa meget seer man, at det har varet noget han har for- rettet uden for Huset. 11) Denne Baden i Soien (in5c)l?.tlo> azzli- cario) udgioede en vigtig D".l af Nonrer- nes ordentlige Diat. D? brugte d-rtil Zolaria d. e. i Hsiden opfsrle Bygninger eller Altaner, hvor Solen skinnede, og hvor de lagde sig hen for at jok' sig, naar de ikke havde andet at gi^re, li (zvicl mii. 12) Denne Middagsmad kaldtes Lulisrio, og 177 var det for ham ligesom en nye Dag, sg da stu< derede han indtil AftenSmaaltidet. Over dette lastes en Bog, giordeS Anmark« ninger deraf, men lvfeligen. Jeg erindrer, at da En af de Tilstadevarende havde nodt Lektoren som havde oplast noget urigtigen, til at igientage det, og lase det paa nye, sagde min Morbroder til ham: ''Du forstod det deg"? og da h.m havde bejaet dette — ''hvorfor lod du ham da igientags det? derved har du fpildt oS mere end tt Linier^. S^a sparsom »var han paa Tiden. Om Som- meren stod han op fra AftenSmaaltidet ved Da- gen, cm Vinteren, forend den forste Aftentime var.til Eu.de i z) ; og heri handlede han, ligesom efter Forskrift. Denne Levemaade fsrte han midt under sine Forretninger, og i Byens Stoi. Naar han op- holdt sig paa Landet, var Badningen den eneste Tid han ikke studerede. Naar jeg undtager Bad- ningen, taler jeg om Studeringer som krave An> strangelse 14); thi imedens han blev gnier og tor' bestod af nogen rer Spise, som blev taget imellem piancliuni og cciena, omtrent Kl. 1. Middag. iz) I On'g- intia xrimam N0LN5. Dette luder sig ikte bestemme ved nogen vis Ti- me ester vor Uhr; thi det kommer an paa Solen, som den ene Dag gik sildigere end den anden. Aftenen begyndte altsaa meget ulige. 14) I Orig. 6e intenoti!)U5 I^czvoi-. Jeg har oversat dette Sted saaledeS jom GeS- ner og de beste Fortottere ville have det forstaaet. Men naar jeg ssulde h.-.ve fulgt Z ??8 ret, hotte han nsget forelase, ekler dikterede selv noget. Naar han var paaReise, havde han ligesom slaget alle andre Bekymringer af Sindet, og hav- de ingen Tid uden for denne 15). Ved Siden havde han sin Haandskriver 16) med VogogSkri- vertavle, hvis Hander om Vinteren vare fersy. nede medHandsser, at end ikke Luftens Barskhed skulde berove hans Studeringer nogen Tid. Af mit eget Hussud ved forste Luning, saa havde jeg i den Sammenhang, ikke tordet hensore inr-rioridu8 til andet end til Da- det, og hvad kan da interiorz kalinei va« re andet end (Operationer som foregiv' i Badet selv, og som adskilles sra 6i- og tei-tzi, hvilke sidste Operationer gik for siq, saa at sige, uden for Badet. Det lader ogsaa af Gesners Anmarkning, at Harduin og Cellarius forklare det saa- ledes, endssisnt GeSner erklarer, at han ikke begribe? hvad de kan have tankt sig Ved kaline, loca lecretiorg; )eg sorstaaer det ikke om locs, men om opeiationeI Lecreriores eller inlerivtez. 15) Nemlig at studere. 16) Disse Haandffrivere kaldtes notarii, fordi de skteve med norce eller Skifrer hvad der dicteredes, og berettes at have ssrevet hur- tigere end der dicteredes. Martialis ta« ler om dem saaledes: Currant verks licet, manus velocivr Mis; NoucZum NnZva 5uum» 6exna xere^t oxus. denne Aarsag lod han sig ogsaa k Nom bcrre i en Stol. Jeg har allerede sagt, at naar jeg gir til Fods, lastede han mig og sagde: ' D. t er din Skyld, at du spilder disse Timer; thi al den Tid ansaae han for spildt, som ikke anvendtes paa at studere. Denne Anstrengelse er Aarsag, i at han har kundet sulLsore hine saa mange Bsger, og ester- lade mig 160 Bind Excerpter, alle suldskrevne paa begge Sider 17) og smaat, hvorved dette An« tal bliver langt stsrre. Han fortaalte selv, at han havde kunnet, da ^n var Procurator i Spanirn, salae disse Excerpter til Largus LiciniuS sor 4000 Sesterspenge 18), og den Gang vare de dog ikke saa mange. Skulde man ikke iroe, naar man tanker paa, hvor meget han har skrevet, hvormeget last, at han hverken har hast Forretninger, eller varet Klient as Keiscren 19)? Og atter, naar man horer hvad Arbeide hsn har anvendt paa Stil- deringer, rroe, at han hverken har skrevet eller last nok? Thi hvad kan ikke, enten hine Sys- 17) Man skrev sadvanlig ikkun paa den inder- ste Side, den yderste lod man blank, und- tagen man havde Mangel paa Papir, da man vel beskrev den med. Saadant Papir, som var beskrevet paa den udvendige Side, kaldtes oxiltvZl-opkum. 13) Denne Sum beregnes af GeSner til 2000 rhinske Gylden. 19) Thi disse Llienskaber vare forbundne med mange Opvartninger, som betoge Clien. terne eller Favoriterne deres Tid, og gior- de dem til Fyrstens Livegne. 179 ler 20) hindre, eller denne uafbrudte Flid udrette? Derfor pleier jcg at lee, naar nogle kende mig flit- tig, daj?g, naar jeg sammenlignes med ham, er en doven Krop — og ikke jeg alene, som er i ide- lig Arveide med at tiene, dels det Almindelige, dels Venner; men hvem af dem, som deres hele Liv hernge i Beger, rsdmes ikke, som den der fsrer et sovnigt og orkeSlost Liv, naar han sam- menligner sig med ham? Zeg har giort mit Brev vidtloftigt, endfkiont jeg havde foresat mig ikke at ffrive om andet, end det du spurgte om, nemlig hvad Beger han hav- de efterladt. Alligevel er jeg vis pia, at ogsaa dette vil vcrce dig iigesaa kiart som Bsgerne selv, og ikke alene anspore dig til at lccse disse, men og- saa til selv at udarbeide noget lignende. IX. Doctorpromotion i Medicinen. Aen zote Oetober d. A. disputerede Hr. Simon Bugge, en Ssn af Hr. Iustirsraad og Prof. Dugge, for Doctorvcrrdigheden i Medicinen un- der Hr. Prof Todes Præsidium, og modtog der- ester denne Vccrdighed as samme som x, r. Vecg. »lus i det medieinffe Facultet. Disputatsen handlede cke pulmonali, og til Acten var indbuden ved et Program af Hr. Prof. Kierulf, hvori han meddeler den Fuldmagt, som Kong Frederick) den Fsrste havde givet Knud 20) Sysler. Nemlig officio eller Embeds, forretninger, og Opvartninger hos Kei- ser en. Gyldenstierne og de svrige han afsendte til Norge for at vinde dette Nige, som var blevet Christian den anden rroe, tilbage under sit Herredomme, paa hvad Maade det ffee kunde: per conlenlum, translarionem, <^Iei conssirurionein, aur viui — ere Fuldmagtens Udttyk. Denne Fuldmagt kien- der man vel af dens Hovedindhold H06 Hvitfeld, men Documentet selv har man hidindtil ilke kun- der opspore. En latins? Oversattelse deraf, har vor Lands- mand Hr. Magister Thorlacius ved sit nyelige Ophold i Paris opdager i Nationulbibiiotheket, hvorhen dm er kommen ved Forflyttelse af det chur- phalsiffe Vibliothek fra Nom ril Paris. Af den- ne Oversættelse har han meddeelt lldgiveren en Assknst, som er den her aftrykte, og hvoraf man ssal kunne see, (om jeg sorstaaer Programmet ret hvor dette Sted er noget dunkelt udtrykt) — at Schle- gel har Uret, naar han i Christian den andens Historie fortæller, ar Kong Frederich ikke havde counuitterct sine Gesandter til at tilstaae Christian den anden frie Leide til Kong Frederich, og denne derfor ikke kan sige^, ac have handlet imod den af hans Gesandter paa hans Vegne indgaaede Pakt, da han led Kong Christian arrester.'. Men jeg har maaffe mi'Slorstaaet Programmatisten, jeq vil derfor anfere hans egne Ord: "()uuin (7.Iii!sli!Z» NU5II, expeclitione ili Ksorv-^^iiUN tuscepts, conjui^ccis I^liclsrici I Li civiratum lian- searicalum viiidus iei'itcen6o pai non sigt, cum Ie^ari8 ?i iclerici concliriones g^iraie coac- rus est. I-Ii cominearum ac! Kc^ein pscri tunt; l^oc pacto conii^r lve^em I^riclericum i^on 5te- rillL: ick eniin, inczvir Lclite^l.'!, ar^irrio le^a- toium non commileiat. lioc autein ex mnn- 6sro, c^vo ki Inlirucu eranr, intelligi potett."— 3 2 iZo Hvad er det nn, ex man6gtc> qvc> I-Zst! inliructi erain, nitslli^i potLli? Er det ac det ikke var overladt til Gesandterne at tractere med den fordrevne Konge cm frie Lejde? eller er det det Modsalte? Schlegel taler herom saaledes: Es war ihm, da er mekischlichen Ansehen nach ans keine Weise der Gesangenschist en tg: hen konnte, von K. Friedrichs .^-ersuhrern dennoch Freiheit und sicher Geleite vcrsprochen. Aber K. Friedrich hatte eS nicht zu versprechen befohlen. Ihm fchien es hart zu sein, l'.nd gegen seine und seiner Unterthanen Wohlfart zu streiten, dass er, dur6) das Wort seiner Heersuhrers gebunden, denjenigen srey lassen selle, vor dem er mm- mer wurde Nuhe haben koniien, und den ihm die Vorsicht in die Hånde gegeben.—I den her paa Latin meddelt? Fuldinagt navnes ikke et Ord om nogen srie Leide, som Kong Fredrichs Gesandter skulde vare eommiterede til at love Kong Christian, men ikkun at de, som sagt, fku'.de paa hvad Maa- de de kunde, bringe Norges Rige tilbage under hans Magt, og "hvad de c/7«/k> trac- terede, giorde, gave deres Haand for, forsikrede ved deres Segl og Underskrift", det skulde have den fulde Magt og MyndiZhed, som om Kongen i egen Person havde varet tilstade. — Aitsaa op- klarer dette Doeument, saavidt jeg ffisnner, ikke meget i Christian den andens Historie. I et andet Program lover Hr. Prof. at med- dele det Christian den anden af Kong Fridrichs Gesandter meddelte srie Leidebrev selv. Den halve Deel af Programmet udaisr som sadvanlig Candidatens Levnet, opsat af ham selv. — Jeg befrygter, at det Udseld, den unge Hr. Dot!or gisr paa Directionen for Fattig s Vase- net, fordi den ro Gange ikke har agtet paa ha.16 Anssgnmg, om at vorde ansat som Lage for de Fattige, men foretrukket andre, som baade vare yngre, og ikke havde givet de Prsver som han paa Duelighed, ikke vil finde sin.ige Laseres Bi- fald, fom vel havde snsket, at han maatte have sundet en Ven som havde forestået ham det Upas- sende i saadant et Skridt, og sormaaer ham til at udflette dette Sted, sorend det blev trykt. X. I Tale i Anledning af Reformationen. ^en aarlige Tale i Anledning af Reformationen blev i Aar holdet af Hr. Prof. "Mad, .som deri forestillede den vigtige giensidige Indflydelse, som den ved j^zrther rensede tLhriftendoin, oz ^atur?)?ndizheden har haft og kan havs p.:a hinanden. Det ved denne Leilighed udstadte Indbydel- fesffrift as samme Forfatter *) havde til Hensigt at oplose, ved Hielp af Grunde, tagne af felve Na- turen, det af alle Tiders Philosopher omtvistede Problem: enten Jorden er opstaaet paa den vaade eller den torre Vei, eller den jkylder asvexlends Revolutioner af Ild og Vand sin n.rn»arende Form. Forst anfsres kortelig de vigtigste saavel aldre som nyere Philosophers Hypotheser om Jor- dens Oprindelsesmaade. D^rpaa afhandles vidtlsf- tigere Kiendetegnene, hvoraf man i alle DValde kan bedomme, enten en Bier.^rt er dannet i Vand eller ved I!d, tilligemed Beviser for, og Exempler - ) Efter min Begiaring har Hr. Professor Wad haft den Godhed at meddele mig den her leve- rede EMact af hans Program, paa samme. Og Resultatet af denne Underssgelse bliver, at Jorden har varet en Vandmasse, hvori dens faste Deel har pracipiteret sig, og at kun en liden ubetydelig Deel af den yngre Jord, der nem- lig har pra-cipiteret sig forst efterat de organists Le- gemes fik deres Tilvarelss, er omdannet af Ilden. Af de Vi er gav ter som have deres Oprindelse paa den vaade Vei, angives folgende: 1. De, som indeholde Forsteninger, naar disse ere mange i Antal, af een og samme Art, aldre og yngre, hele, indvorne i Biergartene, og findes i deres naturlige Stilling og i Selskab med andre organiske Legemer, som have lever i samme Egne. 2. De egentlige mangede Biergarter, som bestaae af Fossilier, sammenvoxne uden noget tiende, ligt Bindemiddel; herfra undtages nogle faa, som let tiendes at vare vulkanisse p?.a deres Leiring (Lagerung), korte Udstrækning og ydre Kiendetegn. z. De sammenkittede Biergarter, hvor de for- ssiellige Fossilier ere forbundne med et kiendeligt Bindemiddel. Ogsaa herfra undtages nogle, der ere dannede af den faa kaldte vulkansk Aske og af andre af Kraterer udkastede Fossilier, som siden ere sammenkittede med Iernokker eller et an- det Legeme. 4. Vituminose Legemer, som Steenkul 0. fl. De Biergarter, ssm indeholde meget Krystal- lisatisnsvand, Gasarter eller andre Atmospha- rilier. 6. De Biergarter, som indeholde Stene af bla- digt Brud og as afsondrede Stykker; ved de sid- sie forstaaer Werner dem, hvilke sees tydeligen at vare et Aggregat af fiere Smaadele eller Molekuler. 181 7. De Biergarter, som indslutte mange og betyde- lig store Krystaller. 8- De Biergarter, som findes i Schichter, isar tynde og af een og samme Vagtighed, 9. De Biergarter, som bcstaae as yidt udstrakte Leier, Fletser eller Banke. 1 o. De Biergarter, som ere ligeformig leirede paa en anden Biergart, der har adffillige Op- livninger og Fordybninger. Herfra undtages de, som ere dannede af vulkanisk Asse eller an- dre udkastede Fossilier, hvis Kiendetegn angives. 11. Biergarter af een og samme Formation, naar der kan bevises at een af denne Formations Biergarter har sin Oprindelse p^a den vaade Vei. Her bestemmes, hvad man sorstaaer ved en Formation, nemlig Samlingen af de Bierg- arter , som ere pracipitsrede i eet og samme Tidsrum, hvilket sluttes af deres Strygen (Strsg) Fald, ligeformig? Leiring (8icus pa. rallelus) m. m.; tilligs erindres herved Vig- tigheden af denne Karakter til at a'gisre Stri- deri iblandt Vulkanistcrne ?g Neprunisterne an- gaaende Basalrens Oprindelse. 12. Endelig anmarkes, at ikke alle blarede Biekg- arter ere v>:lkani?e, d - Blårene ogsaa kan ha- ve deres Oprindelse ar FoSsiliens Forvittring, af organiske Legemers Oplosning eller afGasar- tens Udvikling, den Tid Biergarten gik over fra den flydende i den faste Tilstand. Tilsidst anfsres Kendetegnene paa de saa kaldte vulkansse Produkter, eller paa de Fossilier, som skylde Ilden deres narvarende Tilstand. Disse tiendes nemlig dels paa deres ydre Kiendetegn, hvilke yer ansores, cg dels paa deres Leiring. Men for at tiende dem af den sidste Egenskab, ind- deles de vulkanske Fosstlier i sande vulkanske og - - < > n ! 52 pfeudovulkanske, hvilke begge bestemmes, og af de s>.n'e vulkanffe giedes igien en ny Inddeling, eftersom de enten udkastes i Luften eller udflyde af Krateren, da enhver af disse vulkanske Bierg- arter har sin såregne Leiring, som her ogfaa ongivcs. XI. Kongelige Rescripter og Cancellie-Breve. A t danske Caneetties Skrivelse til Hertugen af Augustenborg af 19de April iZoo. Cancelliet siiffer at kunne erholde en fuldstcendig Esterrctning om hvor mange offentlige Stiftelser der ere baade i Danmark og Norge, samt hvor meget disses Midler belsbe sig til m. v., hvilket man i sin Tid agter at forlcrgge Hans Majestcrt. For at see den- ne tilveiebragt, har man tilskrevet samtlige Amt- mand og Biskopper i begge Rigerne, saavelssm Kiobenhavns Magistrat m. si. her i Staden, at ville efter et tilsendt Schema meddele en saadan Esterretning, forfaavidt de under enhvers Besty. relfe staaende offentlige Stifrelser angaaer. Ved at tilstille Deres Durchlsytighed dette Schema, ffulde man og underdanig udbede sig, at De naa. digst ville behage igiennem Consistorium at forskaffe Cancelliet en derefter forfattet Efterretning i Hen- seende til Universitetet, Communitetet og siere un. der dets Bestyrelse varende offentlige Stiftelser, Kirker og Legater, samt forsaavidt enten Bestyret- sen eller Anvendelsen af nogle af de sidste maatte, endskiont henhorende til Universitet, vare overdra« get andre, paalagge Consistorium at indhente fra Vedkommende, i Overeenstemmelse med Schema, de fornsdne Oplosninger. Det dans?e Cancelliec! Skrivelse af 10 Mai saaledes lydende: "For at befordre Sprogkundffa- bernes Udbredelse blandt d? unge Studerende, og i Særdeleshed fo ssaffe d-'M de tienliaste Hielpe- midler ril at opnaae den fornsdne Kundskab og Far» dighed i dec qraffe og latinffe Sprog, har den an, g^aende Universucrtetet og de lcrrde Skoler aller- naadigst anordnede Kommission foresiaaet, at Rec. tores og andre Lcrrere maatte, ved Undervisningen i disse Sprog, forundes et friere Valg, faavcl af de gråske som af de latinske Lcrseboger og Auctorer. Paa CancellietS herom gicrte allerunderda. nigste Forestilling har Hs. Majestcrt under 2den d. M. allernaadigst resolveret saaledes: "Vi forunde Recrorerne og andre Larere Til, ladelse at ombytte de hidtil anordnede gråske og la. tinske Lcrsebsger, og Auctorer med andre, som maatte findes mere hensigtsmæssige, dog saaledes, at de forst derom have ar underrette Kommissionen for Universitetet og de lccrde Stoler, sor med den at aigiore, hvorvidt disse Lcrsebsger kunde anfees passende og tilstrækkelige''. Denne allerhsieste Resolution ffulde man her- ved tienstligst meddele De Herrer Rector og Pro. fessorer ved KiobenhavnS Universitet til behagelig Efterretning." Patron! Skrivelse af 20 Septbr. til Rector og Profcssores: Under 17de dennes har det beha. get Hs. K. Majestcrt at bestikke Professor Schle- gel til ?rot5lloriuil5 oicjinsrius og Lc>n. littorii. I denne Anledning har Allerhoistsamme meddelr mig fslgende Befaling, som i?g med Re. solurionens egne Ord troer at burde meddele Con« sistorio: "For Fremtiden skal den yngste assessor conlilioiii af det juridiffe Faculret vare Refei-encZin-Ius psrpetuus <2onlil1ioi-i, og i denne Egenskab forsynes med en Instrux, hvortil vi forvente et naermere Korstag, som Patronen for Universitetet haver at cissordre Consistorio, og indet det nye aka- demiske Halvaars Begyndelse at forelcrgge Os til Approbation". Z Folge denne allerhoieste Befaling ville Con- sistorium behage inden den foreskrevne Tid at sende mig et Udkast til Referendar« Instrux angaaends Sagernes Gang, Referendar« Forhold til Rector og Seeretario, hans Underskrift paa Expeditioner- ne med videre fornsdne Bestemmelser. Kongelig Rescript af 19 Septbr. 1800. Efter at Vi have ladet Os udsorligen foredrage et fra Vores Admiralitets, og Commissariats - Colle- gmm indkommer Forflag *) til at lade beregne ephemeridiffe Tabeller over Maanens Frastand fra de fire Planeter, Venus, Mars, Jupiter og Saturnus, for derved at erholde et sikkert Hjælpe- middel ril Lcrnqdens Bestemmelse, d?r er saa vig, tig for Ssmanden, tiUigemed den af Os elff^liz Professor i 2lstronomien, Iustitsraaad Thomas Bugge derover afgivne Betingning, er hermed Vores allernaadigst? Villie og Befaling som selger: 1) Med dct astrcnomisse Observatorium ved Universitetet i Vores Kongelige Residensstad Kis- benhavn skal forbindes et Længde-Contoir, hvis Hoved-Bestemmelse skal vcrre at beregne de oven. meldte Tabeller. 2) Dette Locngde-Conroir skal vcrre Profes- sors ^tironomlT orcZinarii virection undergiven. - Ester Forlydende er dette Forflag indgivet af Commandenr-Capitain og General-Adjutant L.^ven^rn. vg tillige vpln'cum, og at til ncvste exsmen as alle Candidarer maatte krave? Kundjkab i Frsiken, og hvis nog n ssulde undskylde sig for Prsve der- ndi, ar da Hovedkarakterens Bestemmelse maatte udsccltes tii den i naste April Maancd holdende Eramen: Har det behaget all-rhoistbemeldte Hs. Ma- jestcrt nnder Dags Dato at afgive sslgende Re- solution: "Vi bifalde allernaadigst, at Iustitsraad og Prof. Vugge efter han^ derom giorte Tilbud indtil videre overdrages ar holde de fornsdne Forelers,'lingcr i Fysiken og at examinere i denne Videnffab, hvorimod Prof. Vvarberg Ml paatage sig hans xai'te8 i Astronomien, og med P>o.^olf altertrere ved examen Patronen for Universitetet har at meddele Vores danffe Caneellie de-ine Vor Resolu- tion, paa det at det fornsdne 5Iescript til Consistorium derfra kunde foreligges Os til Underskrift. Den svrige Del as Ind- stillingen bifaldes ligeledes, og bemyndige Vi Patronen i den Henseende at foran- stalte det Fornsdne". Denne allerhsieste Resolution er i Dag ble- ven det Kongl. danske Caneellie meddelt. Men da ^xsinen pdilnsopliicum allerede i noeste Uge tager sin Begyndelse, troer jeg ikke at burde oppebie den formelige Crpedition igiennem Caneelliet, som forst i Dag otte Dage kan blive forelagt til Hs. Maje- stæts Underskrift, for at anmode Consistorium om ctt ville underrette Vedkommende om Hs. K. M. Befaling, og i Fslge samme foranstalte: 1) at Iust'lsraad Bugge til neeste Eramen xnilos. alene examinerer i Phystken. 2) At Pro?. ^.Varberg examinerer i Astro- nomien og den hsiere Mathematik alternerende med Prof. z) Ar af alle Candidater krcrves Kundssab i Fysiken, og at de iblandt disse, som maatte und- skylde sig for Prsve i denne Videnskab, forundes Dilation til ncrste Aprils Eramen, og e.t deres Hovedkarakters Bestemmelse saala-nae udsaltes. Om Opfyldelsen af denne all rhsieste Besa« ling forventes i sin Tid Conststorii Indberetning. Den i ovenmeldte Kongelige Resolution om- talre Skrivelse fra Caneelliet til Consistorium er af 50te Septdr. s. A. Kongelig Neseript as gdie Oetb. iZoo: At Professor og Iustitsraad Bugge efter sir giorte Tilbud maa indtil videre overdrages at holde de fornsdne Forelisninger i ^ysi^en og at er^mit^e i denne Videnskab, hvorimod Prof. Varberg'kal paatage sig hans karres i Astronomien, og mcd Prof. IVolf alternere ved Eramen fi!osefieum. Diro af samme Dato: At Pof. Joh. Fri- derich ^Vilhelm Schlegel er bejkittet ril Pro- fessor iui'i's oicsinailuz, samt Loi'.iistcz. i ved Kisbenhavns Universitet med 2OIRd.aar- lig Tillig ti! hans nu havelide Len, hvileet ^iliig ffal udredes af den academiske Fond. Det Kgl. danffe Cancellies P. M. af 4de Octb. saaledes lydende: Patronen for Universitetet H. D. Hertugen af Augustenborg har tilmelder Caneelliet, at HK. Majestit allernaadigst har behaget paa den atter- hoisifamine forelagde Plan tll det juridi.c-e ^aeiil- tets Completering under 17de s. M. at asgive ftlgende Resolution: i85 "Efter at Vi have ladet Os foredrage de herud; giorte Forsiag, er VoreS Viilie ag Befaling som fsiger: i) Vl ville ester Vor General-Audits? Pro. fessor d^rregaards allerunderdanigste Ansegnmg enlledige ham fra at holde Forelasninger ved Uni- versitetet. Dog ffal han vedblive alle ovrige i Overeenstemmelse med Vores Resolution af 23 Aua. 179Z ham paaliggende Forretninger, som ii (x?aculr«N8 )uii6icn?. Af hans Len ved Universitetet afgiver han Halvdelen med 6vo Rdlr. til den academisse Fends. 2) Vi bestikke Professor Schlegel til Pro- fessor )U>iz c>r6inn'.riu5 cg /» et Tillag paa 50 Ndlr. 5) Pi udnavne HsiesteretS Assessor Bror- fon tillige at vare ?ic>5ellor juris exrr^oiclina. rius. I Betragtning af de ham paaligyende Em-- bedsforretninger i hoieste Ret, fritages han indtil videre for alle andre en aeademiff Larer paaliggen- de Pligter, uden den at vare Docent og Erami- nator. Han aflcrgges derfor nied 600 Ndlr. aar» lig Lon. 6) Eandidat Christian Arogh ville V: udnavne til ^<.l)unctuz f^nlcauz. juriclic.? med zoo Ndlr. aarlig Lon. Han ?al vare pligtig til at fore Precoeellen hver Gang Faeultet.tS Nota- rius haver loviigt Forfald, uden derfor at nndk nogen Betaling. Patronen for Universitetet indhenter det juri- diske FacultetS Betankning oni Forholdet, i hvil» ket Adjuneterne siull^ staae til Professorerne, og tage Del i disses Embeds-Forretninger. 7) Vi ville at de enkelte juridiffe Discipliner skulle fordeles blandt FacultetetS samtlige Medlem, mer saaledes, at hver faaer sit sarstilte Fag, over hvilket han i Lsbet af hvert Semester, eller hv.s Disciplinens Vitlsftighed udfordrer det, i det hsie- ste hvert Aar stal holde vg tilendebringe fuldstan- dige Forelasninger. Patronen for Universitetet befales dcsangaaende at indhente Vedkommendes Forsiag, og snarest mueligt at forelagge Os dette Forstag til Bedsmmelse og Resolution^ g) De Professorerne Schlegel og Hurtig- karl, samt Adjunct Vorneinaun forundte Til- jceg, ligesom Adjunct AroZh.«? Len, afholdes af den acadeiniske Fonds. Angaaende den, Asseiior i Hsiesteret ZArorson, som Processor bevægede bemyndige Vi Patronen for Universitetet ac cor- respondere med Vores Finants ° Coliegmm. Denne Resolution meddeles Vores danffe Caneellie, paa det ar de fornodne Erpedaioner derfra kunde forelagges Os til Understemt. Givet? i det geheime Starsraad, Kisbenhavn den 17de September Ovenanssrte allerhsieste Resolution, hvoretter de behsngc Bestallinger for Professor Schlegel som Aa , ?rc>fellc>r juris or^lnarlus og ^.lleslor (^onli- KmU, og for Hoiesterets Assessor Brorson som kiofellor ju'iz e^tiaor^ingliuz, tilligemed Ordre til det ju.idisse Faeultet om Candidar Rroghs Ud- navnelse til Adjunct ved bemeldte Faeultet, linder Gaars Dato herigiennem ere udfærdigede, ffulde man herved tienstliqst meddele De Herrer R'eror og Professorer til behagelig Efterretning og videre Vekiendtgiorelse for Vedkommende. Kongelig Rescript af 17de Oetb. atLarerenj i Fysik og Mathematik ved Herlufsholins Skole Hans Vpchniann Melchior maa efter hans allerunderdanigst giorte Afstigning, befries fra den i Stolefundatsen befalede Magister-Conferenee, og derimod blot ossentligen forsvare en af ham for- fattet A handling, for derved at erholde Magister- graden, og den dermed forbundne Værdighed af Doctor Mark. I,.'g holder dette Neserivt for mærkeligt s den Henseende, at Doctorqraden i Fi- losvsten erklæres for en Værdighed, der ved sin Forbindelse med Magistergra- den, haver denne ti! en Grad, hvilken den uden denne Forbindelse ikke ffulde have. Dersom denne Forklaring kan ansees som autentik, saa belMer man ikke lsnger at spsrge, om de som opnaae den heieste Grad i Filosofien, bor kalde sig Magi- stre eller Doctorer; thi hvem vil ikke heller kalds sig med et Navn som giver Vardighed, end med en forlagt Titel, hvis Oprindelse ingen mere kiender. Det Kongelige danffe Caneellie har ved Skri- velse af 21de Octb, tilmeldet konsistorium, atCan- cellie - Seeretair Zrost, Registrator i Caneelliets Arkiv, var forundt Privilegium paa al udgive i det danffe Sprog, fra nastkommende Nytaar af, en Stats > Calender eller Fortegneise over samtlige Kongelige Embedsmand i Hans Ma^sterts Niger og Lande, og enffer Caneelliet, ar han paa For« langende maa fra Consistorium meddeles de Op- lysninger, som til dette mntige Varks Fremme kunde ansees nodvendige. Det dansse 'ilaneellies Skrivelse af 22deNo- vember d. A. til Prof. Ran^e, som er bleven Consistorium communiceret: "Da Hans Maje>iat allernaad. har behaaet under 7de d. M. at beffilke Dem til at vare ?iosetlc>i- ineciicinX exti!)')icji. naeius ved Kivberihavns Universitet, uden Lon, indtil den academisse Fond er i Stand til at bestri- de denne; og He. Professoren nu, i en hertil ind- kommen Ansogning, har anyoldt om ar forundes Bestallingen gratis, i Betragtning af, at De fer det forste ffal forrette dette Embede uden Gage; saa ffulde man herved tienstu'g melde til behagelig Efterretning, ar Dem er bevilget Dilation med at indlose denne Bestalling, saa lange indtil De erholder Gage som Professor. '"I svrigt har man ikke villet forbigaas ved denne Leiliihed at underrette Hr. Piofefjoien em, at De, i Folge ovenmeldte Bestalling af 7de d. M., ssal, saa lange De er Lcrge ved Friderichs Hospital, ikkun lase een Time daglig ved Univer- sitetet, det ene Halvaac Pathologie i Forbindelse -87 med almindelig Therapi, og det andet Halvaar r^er^.piz s^siciLliz', men derimod, naar De i stn Tid fratræder Hospitalet, vare pligtig at holde det foreffrevne Antal Fo^elaSningcr, samt at De i svrigt stal tilligemed de andre det medicinske Facili- tets Lemmer tage Del i de ved Faciliteter holdende Hx«mom jeg ansaae nod^en« dige til at supplere den, dels af egen Lavning, hvilken jeg derfor i disse Dage og Timer har valgt passende med denne Hensigt, dels af egen Efter- tanke, deis endelig af en Slump. Derved er mit Tillag stedse voxet, og vil fremdeles voxe, da jeg allerede har en ikke ubetydelig Estersiat af did- henhsrende Ting, som kan tiene til et nyt tillag, dersom j^'g lever og fortsatter Journalen; thi paa andet Sted veed jeg ikke at blive af med denne Efterhost. Deri kan jeg gierne tiene min Correspon- dent og Andre som onske det samme, at jeg paa et sårskilt Blad be5iendtg''or de Tryk- og Hukom- melftsssil, som kunde vare iidlsbne, og som i saadant et Arbeide ere uundaaaelige. Endff'snt hvid de Unze og Nerfarne angaaer, i hvis Klasse min Correspondent af en overdreven Beske- denhed satter sig selv; saa skulde disse vel — da man maa formode, at de have en Larer vedHaan- dea. der kan vise dem til Nette — mindre trange dertil, end Voxne og Ustuderede, for hvis Skyld jeg da ogsaa gierne vil besorge denne Lettelse. XIV. Supplement til den ortografiske Ordbog. Tredie Vidrag. I- Jag, st, udtales som Iav. Farsel. Optog. ja?5er om, i en Slade, er nok ku» et Freqven- tativum as jager. Iavl, Snak af fulde Folk. javier, jeg. "iblandt" bruges vfte urigtig for imellem, som: indspcerret blandt to <^este, har inge.'l Forstand. Jente, en, ung Pige (norsk). Jernsang, er. Greb af Jern. jevntidig, Adj. som lever paa samme Tid. Iilbnd, er, Kurer, s. Bud. "ilde" han finder ikke ilde Lyst, for: ikke ringe Lyst, findes hoS Rahbek, men: er det rigtigt ? ildster, Adj. hidsig, vred. Sorternp. Imidlertid" nogle skrive midlortid, men dettet er den tyste Foun. "indarrig'' saaledes og indsyg o. fl. Indbo, et, hvad Msbler der er i et HuS, alt hvad der ikke er naglefast. indestaaer, jeg, for noget, er ansvarlig for. "inde'' have en Konst, en Videnffab inde, d. e. vare den magtig. Inderste, en, som er til Huse hos en Bonde, Pl. r. indlcendisk, Adj. indenlandsk. ' Indpas'' giore En Indpas, d. e. Skade. Indsidder, en, hos en Bonde. Indstilling, en. indsug, Adj. som barer paa en Sygdom i Krop- pen , der endnu ikke har yiret ffg. ''indtaler", Nyere bruge det ogsaa om: ved Ta- len indgyde, som : indtale En Mod. "intet ' Adv. for: ikke, som: han kommer intet, "jo''. Indecl. for alting. det tysse ja, Peer Paars "at nyse, snyde si^jo! ingen miderstaaer '; soi.-d^v>?ttelig, Adj. jorder, le^:aver, dog vel i Jorden og ikke s Ocea- net, som Guldberg bruger Ordet i en Vise. iftr, jeg, hugger Zsen op. ioner, d-'t isner i mig, mit Blod isner, bliver koldt. jubler, j g. ^usritiarius, Genet. I ^itiar'usens finder jeg i en Forold. cui ^ai^oovervetternes Indret- ning i Zsland. — Ester min Grammatik kunde Gemt. gis!es kortere: Iuftitia- ri en s. juxcr, jeg, gisr niin ulovlig Fordes. j)>der, jeg, et selvgjort Ord i Peer Paars sor: agerer Jyde. "Man ellers troer, jeg jyde vil og prale''. R. RaalbFtte eller 'Raalebptte, stsbe Kaalebstter. Peer Paars. '/^ainfer, et, deraf Ixanrferolie, Ramferspiri« tus o. fl. Rapitel, et, i en Bog, Ps. Rapitler. kapitelsilst, Adj. som kan citere bibelske Sprog med Kapitler hvor de lcrses. "Rappe" at drikke paa Ens Kappe, it. i Alm. det gaaer paa min Kappe, kommer fra de crldre Tider, da man gik med Kapper, og naar man var i Trang for Penge, satte Kapoen ud. Rarte, et (kort a) Landkort. ''Retser" 2. et Varpegarn at fange Fiff med. kieder, jeg, gior En Tiden lang, gier kiedsom- melig. "Rieledcege ' rettere I>ie!edcr.zge, s. dcxgger. Riekm, en, Stak, Korn iclm (nori?). kieph^i, A'Sj. vil uden Tvivl sige: hsi ved Hielp afenKiep, og bemærker dem som gisr sig ril as Tillid til Andres Hi.lp. kikker, jeg, kikkede, har kiget, det samme som kiger. (Fortsættelsen selger). Indhold af^ forste I. Fortegnelse paa de Candidater, der i?laret 1799 ere indskrevne som acadermske Borgere ved Kioben- havns llniversitet . . S. 1 II. Kongens Fodselssest, samt ved den Leilighed uddeelte Premier til de Studerende, og udsatte Prisma- terier sor indeværende Aar . S. F III. M. Tullius Cicero's Tale for den maniliffe Lov . . . S. Hefte for 1800. IV. Fortegnelse over Alumni paa Negent- sen i Februar 1800 . . S-Z5 V. Fortegnelse paa Communitetets Alum- ner i Februar 1 Zoo . . S. z6 VI. Ianuari O.vartals juridiffe Era- men . . . . . S. Z9 VII. Theologij? Einbeds-Examen i Ja- nuar 1800 . . . sammest. VIII. Tillcrg til Beretningen om Candi- darernes Oplagspenge fra Sicrl- lands Skoler i April 1799 . S. 40