Ktebenhavk6 Universitetsjournal. W^.^. med Griffel og Striveltavle, og tanktc paa noget, og optegnede sine Tanker, for, cm og ban- derne bl.'ve tomme, han dog kunde faae sin Vox- tavle fuld; saaledeS siger ogsaa Luther, at da Ls- ser havde laget ham ned paa Jagten, havde han paa Vognen anstillet en geistlig Jagt (ein geistlich Gejagd) og begyndte at udlaggeden 14Z Salme; og da han havde taget denne Fangst hiem med sig cg sorlegt den, holdte han det for sin Pligt at dele sit Bytte med Loser, paa hvis Mark det var giort, og ikke beholde det heelt for sig — omend- 2) kacelisnim rum 6icaeitaris» *5) »ryv« urbsm« cNccsi. *«») See Keil. 1 e. p. 2?» »»» -) Ste kim. i, 6. fflont, lagger han til, jeg beholder det dog heelt, thi d^t Vildt jeg har fanget, er as den besynder- lige Natur, at det tan deles til fi.re Venncr saa- ledes, at enhver faaer det heelt, og jeg ikke deS- mindre beholder det hele for mig. — Af samme Indhold og ikke mindre artigt, ffisnt udfort i en vedholdende Alegori, er et andet Brev fra Slottet W.nburg til Spalatinus *). Men det andet Slags Salt, som er det bidende og sigter til at opvatke Latter, benener Luther sig ofte af, dog sielden uden ester Cieero'6 Forskrift, imod sine Modstandere, og dog ikke al« tid, eller imod alle eller paa alle Maader. Man-« ge don^lorz ") forekomme i hans Skrifter, som ere meget bitre og forsynede med skarp Braad. Jeg vil til Erempel ikkun fremfsre et af hans Breve til Leo X. "See, siger han, hvor ulige Christus og hans Statholdere ere; thi alle vil de vare hans Statholdere, og jeg befrygter, at de alt for sandt ere hans Statholdere; thi Stathol- deren er Statholder, naar hans Herre er bor- te Han spotter heri meget bittert de romer- ske Pavers Herskesyge, som dem der saaledes fore- staae Kirken, at man let kan see, at Herrener sravarende, og at alt skeer uden hans Ordre. Men i dette Slags har Luther givet sine Modstandere en stor, og maasse undertiden grun- det Leilighed til at bagtale sig. Thi da han af Naturen var hastig og haard, saa synes Han6 Bitterhed undertiden at have vanstagtet til For- haanelse, og han lod falde mange alt for haarde -) See Keil. 1 Th. P. 12«. Cicero kalder dem selv bon» ile li. 54. «»*) See Kril,!. c- ?. 8s» ^ 2 og nasten bessiammende ltdladelser imod sine Fjen- der. Men omendssiont Luther seiv laster denne sin Hastighed, og gior de stsrste Lovtaler over Andres, saasom MelanetonS ogBrentiuS' mildere cg sagtmodigere Caracterer, saa kan meget dog siges til at undskylde disse hans haarde Udladelser, og er tildeels sagr af den meget sagtmodige Spener. Thi forst taalede disse Tiders Sader saadant, ja undskyldte det endog, eftersom vi see fornemme Mand at overose hinanden med Forhaanelser og SkialdSord, som neppe vilde somme vore Fiffe- eller Gronhskere ved Ganunelstrand. Al Ssm- mellghed i L>rd og Tiltale beroer paa Saderne, som, jo simplere og alvorligere de ere, desto raae- re og grovere er Omgangssproget, hvilket da fsrst bliver blodt og fiint, naar Folk af Lyst til at smigre og forstille sig, lede efter Ord > og udfore segte og unaturlige. Hvo har lagt Homer til Last, at han fremforer Achilles og Agamemnon, de mest hadlede Mand i den gråske Krigshår, klamren- des som det gemeneste Tros af Almuen? Sider- ne nemlig vare saadanne, paa saadan Maade klamredes Folk. For det andet, ligesom hiin Pe- — hvis vrede Hu Erasmus laster hos Luther — meget bor tilgives for de Fornærmelser han leed af Agamemnon; faa bor det »gsaa holdes Lu- thers billige Fortrydelse og de Fornærmelser hvor- med hans Fiender havde udasket ham, tilgode, om han har viist sig som Menneske og udladt sig i nogle Ting alt for frit og haardt. Endeligen, da Christenheden skylder denne Luthers Hastighed og den Varme hvormed han ud- ferle hvad han havde foresat sig, faa mange For- dele, faa befrygter jeg, vi vilde anseeS for utak- nemmelige imod Forsynet, om vi vilde overdrive denne — skal jeg kalde det Feil, eller Skin af Feil? hos Luther, uden hvilken han aldrig skulde have overvundet den romerske Overrroes Uhyrer. I det mindste havde hiin Veltalenhed, hvormed han som en rivende Strom knugede og tiiintergior, de alle hans Fiender^ Anfald, denne hans hasti- ge Natur al sin Kraft og Styrke at rakke. Til disse Sindels og Menneskets Fordele kom en stor Vardighed i Aasyn og Miner, en klar og lydelig Rost, en levende og passende Kroppens Bevagelse, kort: disse udvortes Gaver, som ofte ene have draget Mangdens Bifald til sig, uden hvilke i der mindste de adlere Nemmets Talenter gemenlig inret agtes. Da Luther af Naturen var udsmykket med disse Egenskaber, saa burde han, endog uden Lar- dom, ved NemmetS og GvelsenS blotte Hielp, have naaet NoeS for Veltalenhed, ifald vi ville folge den Mening, som Antonius yltrer om Tale- ren hos Cicero. Men ville vi antage CrassuS'6 sandere Mening, og ikke tilstaae nogen Velcalen- hedS?Kre, uden den der er forsynet med smuk Kundffab, saa vil man sinde, at Luther har varet meget erfaren i de smukkeste Konster og Videns?«' ber, ester de Tiders Maade. Thi baade i sin Fadreneskole i Eisleben, og siden iEisenach og Er- furt, havde han hast de beste Larcre, og fornem- melig dyrket og elsket de Kundffaber, hvorved Vel- talenheden, ester denS ypperste LarereS Forsikring mest nareS og styrkes: jeg mener Filosofi og den larde Alderdom. Vel veed jeg, at den Tids Fi- losofi har intet hast tilsattes med hiin de gamle GrakerS og Romeres elegante Visdom, som for- bandt dybsindig Kundskab med et smukt Udtryk, og at hine magre og stive Skolesilvsofer have anseet sig for gode til at tage Talens Prydelse og El» gants i Betragtning. IQl Der er heller ,kke det smutte latinske Sprog jeg roser Ho6 Luther. Jeg erindrer, at han selv klager over, at h«n havde anvendt for megen Tid 05 Msie paa Skolastikernes barbarisse Filosofi, sg sorssmt det smukke latinske Udtryk. Imidlertid tvivler jeg ikke paa, at da der blandt de skolastiske Filosofer have varet store Hoveder, som have an- vendt stor Flid paa at udforsse Ordenes Begreb, vg saavel at faste og bestemme dem ved Definitiv« ner, som ac adskille dem ved Delinger, endelig paa nsiagtig Bevisførelse efter Dialectikens Regler; Luther jo, som hcm selv var et stort Hoved, har vundet meget i denne Skole, baade i Henseende til Nsiagtighed i Grunde og Skarphed i Foredrag. Thi omendskisnt jeg vel veed, at dette lag- ges Skolastikerne mest til Last, og med Nette, at de ved en utidig Kloen ester at filosofere, og at anvende Filosofiens Opdagelser paa Theologien, have vendt op og ned paa den hellige Skrifts Lar« domme, vg overalt hvormegen Skade den filoso- fiske FortolkningSmaade har giort den hellige Skrift; saa tvivler dog ingen, der ikke er gandske uerfaren i al menneskelig Visdom, at ogsaa den grammati- ske Interpretation, som i ethvert Skrift, saavel guddommeligt som menneskeligt, er den eneste san- de, hielpes ved Filosofiens, og tsar Dialectikens Grundighed, ja at al Grammatik, som vi nu kal- de Filologi, beroer paa en fiin philosoW Kund^ stab, eller rettere sagt: at den selv er en ikke for« »gtelig Deel af Filosofien. Fremdeles, hvem kan undervise grundigen hvilket er ikke alene Talerens, men enhver Skribents fsrste Syssel, eller a-shandle nogen Ting med Flid, uden den som har lart den Konst, der viser at dele et almindeligt Begreb i fine Dele, at drage det for Lyset ved en Definition, at gisre det klart ved Fortolkning, fsrst at inbsee Tvety. digheder, siden adssille dem, endelig have en Re- gel, hvorefter Sandt og Falskt kan bedsmmeS, og efter hvilke Forudsætninger noget folger eller ikke folgir — det er: uden den der hgr lart Dialecti- ken — og r denne Videnskab have de skolastiske Filosofer efter alieS Tilstaaelse, haft saadant For- trin, at de deri ikke have efterladt meget at opfin- de til deres Eftermand. Alligevel havde Luther ikke faaledeS forelsser sig i den skolastiske Filosofi,' at han jo afskyede det barbariske Sprog som besudlede den, og fra fsrste Ungdom folede Lyst til den Veltalenhed, som vi beundre hos Grakenlands og Lan'ens gamle Skri- benter. Saaledes see vi ham i Erfurt at holde sig til dem som ikke alene foredroge Filosofien, meil ogsaa forklarede Cicero, Virgilius, Livius og de ovrige latinske Klassikere. Men intet beviser hans Sindelag mod disse mere, end at da han havde forladt det juridiske Studium, hvortil dans Fader havde bestemt ham, og gik ind k et Eremiter-Klo- ster af Augustineroldenen i Wittenberg, tog has ingen Boger med sig, uden Plautus og Virgi- lius "); dem vilde han, stu'de folge ham i hans otium, dem vilde han opofre de Timer, som han havde frie fra Munkelivets Avelser; ja Virgil giorde han saa meget as, at Mathesius beret- ter at han har vidst hele Tirader af AEnel- den udenad, og engang i et muntert Samqvem opfsrt en Tragoedie over Didos sidste Ord. ») Dette er nemlig den Definition, Cicero giver paa Dialectiken Brutus Kap. 4i» *5) See Kcil. ir Th. p. 11. Eee Heil. zler Th. P. 25. 102 Luther bsr derfor ingenlunde ansees som rane i den latinsk.' Literatur,^ endskisnt han selv bekien- der, at mange af hans Ligemand have overgaaet ham i at ffrive og tale Latin. Men i boders- sprogets Veltalenhed har han igien overgaaet alle andre i dcn Grad, at ved hans Talent oz Vindskibelighed h.»r det tydske Sprog faaet en an- den Skikkelse, og at ;Va HanS Tid bor saltes og regnes en nye Epoke i det tydske Sprogs Historie. Thi da HanS Hensigt og Bestrabelse gik der« paa ud, at han kunde aabne den hellige Skrift, fem hidindtil havde staaer aaben alene for de Lar« de ved den gråske og latinske Oversættelse — om Texten belymrede sig faa— ogfaa for Manqden, og give Alnnien den at lase i en god Oversættelse i?llmuenS Sprog; saa ansaae han denne for sin fsrste og fornemste Syssel, at gisre Modersmaa« let, som hidindtil ved deres Ukyndighed som betiente sig deraf, og de Lardes Skisdeslsshed og Srolt« hed som ansaae det deres Omsorg uvardigt, laae raat og udyrket, at gisre Modersmaalet, siger jeg, siebnere og saa at sige menneskeligere. Med hvor megen Iver og Flid han har ta- ge! sig af Bibelens tyske Oversættelse, vise de jævn- lige Naa^ssrfeler han har haft med sin Tids lær- deste Mand, ikke alene om de vanskeligere Ste« ders Mening, men ogsaa om enkelte Ord for at udforske, hvilke Ord der paa hver Sted vare de beqvemmeste. Thi da han var overbeviist om, at dette Arbeide henhsrte til Almuens Oplysning og Undervisning, saa troede han at ingen Omsorg kunde gaae for vidt for at opspore de egentligste og i Almuens Sprog mest brugelige Ord: deri ulig mange af vor Tids christelige Talere, som i deres Taler til Folket intet synes mere at ffye end at tale populmt, nu betjenende sig af Ord og Talemaa« der fra Filosofernes Skoler, nk! af et svulstig poe- tisk Sprog for, kan jeg tanke, at ansees som skisnne Aander, nu kastende om sig med nys op- fundne og af fremmede Sprog nylig overfatte og ikke endnu ved Brugen nok anctoriferede Ord; ikke bekymrede om at de kunne forstaaes, men ja- gende efter en forfangelig LOre for Vittighed eller Lårdom hoS den gabende Mangde. Man har et Brev fra Luther til Georg Spa« latin, som den Gang opholdt sig ved det chursaxi« ffe Hof, skrevet efter hans Tilbagekomst fra Wart- burgs Slot, hvori han underretter ham om sin Oversattelse af det nye Testament, som han hav« de bragt til Ende paa sit Patmus, og lagger til, at han nu havde begyndt at file den tilligemed Phi« lipus. ''Men, siger han , ogsaa din Hielp er sor- nsden for at faae de passende Ord, derfor lav dig til, men faaledes, at du forsyner mig med simple, ikke militare eller Hosord; thi denne Bog vil op« lyses ved Simpelhed". Derpaa beder han Spa- latin , at han vil skaffe ham baade Navne og Far- ver af de LLdelstene som forekomme Johannes Aabenbaring Kap. 21 ogsaa, om det var muligt, SLdelstenene selv at see, fra Hoffet eller hvorfra han kunde — og at Luther ogsaa har faaet og be- skuet disse LEdelstene, sees af andre Breve. Der- ester da han det fslgende Aar havde foretaget sig ogsaa at oversatte det gamle Testament, forelag- ger han den samme Spalan'n nogle Steder af fsr- ste Mose Bog, og beder at han vil forsyne ham med tyske Ord. Atter i et andet Brev, da han var i Uvished om nogle Dyrs Navne, raadfsrer han sig med den samme Mand igien. Og da han 2O Aar derefter foretog sig paa nye at gtennemsee og omarbeide den hele tyske Oversattelse, og tit dm Ende raadtzrte sig med Bugenhagen, Zustus Jonas, Cruzigcr, den samme Philippns, Auro Gallus og addre larde Mand, finde vi, ar han med saadan Omhyggelighed har opsogt passende og egentlige Ord, at, for at lare, med hvad Benav- nelser Almuen kaldte enhver Del af et Faar, lod han nogle Faar i sit Paasyn siagte og opssiare. Dette ftemfsres ikke af mig i den Hensigt, at man skal see, hvor megen Omsorg Luther har anvendt paa Bibelens lyffe Overfattelse —.thi det har jeg nu ikke med at giore— men for at vise,, at han har varet iblandt de fsrste og fornemste som have forfinet den tysse Tale, og som derfor med Net og Villighed bor gives Plads iblandt Veltalende. Thi tanker irke, Medstuderende, at Ordenes Valg er en ringe og foragtelig Ting ; thi deri lare de ypperste Veltalenhedens Mestere, ar et vigtigt Stykke af Veltalenheden bestaaer og Ziirligheden ogsaa, som gier at enhver Ting ud- tryrceS rent og tydeligt for en stor Deel inde« holdes. Derfor skylder de Tysses Sprog Luther en stor Deel af sin Rigdom; ham skylds 'Over- saxens Dialect der Herredsmme, den indtil vore Tider har offentlig og privat over de andre Tysk- lands Dialecter; af ham have Tysklands ypperlig, ste Skribenter indtil denne Dag beriget og prydet deres Tale med skinnende baade Ord og Billeder; vg for at udtrykke mig korteligen: det tyske Sprog skylder Luther, hvad det Gråske skylder Homer, as hvis Bakke de smige GrakenlandS Skribenter saaledeS have vandet deres Enge, at den som for« siaaer Homer, har en stor Hielp ril at fotstaae alle de ovrige. -Endnu er li/Sage det tredie Stykke af de tre jeg fremsatte, nemlig at forklare, hvad Slags Veltalenhed Luther har betient sig af. Ar Ele- gantS ikke har manglet Luther, at fcrstaae i Mo- dersmaalet, havi vi feet, og denne har Sted og- saa i den javne og lave Stiil, saadan som hanS var. Han var en stor Bygmester af Ord (som Cicero siger om Stoikerne), hvilke han satte »ed en sardeles Kraft og Fynd, og opflammede i Ta- len ved sit Sinds Haft ghed, og ved et Slags naturlig Indignation, isar naar han drog til Feldcs imod sine Modstandere. Det er disse ma- giske Drd, hvilke Erasmus, der ellers bedom- mer hans Stil haardt, erkiender i hans Tale; det er disse Lynilt st.aaler, som Melancton, en ffionsom Kiender af disse Ting har rost hos ham i denne Paaskrift paa hans Billede: "Hvert Ord, fra Tungen floi, var Lynild *)". Overalt var hans Taleflags henrivende, has- tig og fyrig, hvori Overlag vg Konst ikke havde saa meget at sige, som et Slags naturlig Drift og Hussud, saadan som Galba's var hos Cicero. Derfor styrtede hans Tale hen, snart som en ri- vende Bak, der drager alting med sig i sin Fart, snart som en Hagel nedslog den og tragte mek Fsdder hvad der kom den i Veien. "DerHos hav- de han, som hiin Crassus hss Tullius "), storsts Vardighed; med Vardighed var foreenet Skiemt og Urbanitet; i sin tysse Tale havde han en stude- ret Elegants; i at forklare sig en besynderlig Let- hed ; naar han afhandlede Religionens Lårdomme eller Stykker af Kirkerelten, var han riig paa ») Aee Cicero »ck tterenn, IV, is, 1"u1rnms ensnt Ilnzve 8mxv,l5 vcrda Ins?, **) LlUl, L»j>» Zi. 164 Grunde og Lignelser; ham fattedes det perlodisse i Ordenes Stilling og ligesom Sammenbinding; thi Talen val endnu ikke sammenbunden efter Tact, ^sg de Tysses Sprog var endnu ikke saa dyrket og flebet ved'Skrivter, men tog imod mange Prydel- ser; endeligen var del ikke Luthers Sag at kild-e Orene ved en smigrende og tillokkende Tale, mei hvad rigtige Bevis han fremfsrte gemenlig as den hellige Skrift, dem vidste han at foredrage i be- qvemme og til Materien passende Ord. Thi deri afviger Luthers, og nasten al chri- sielig Veltalenhed fra den borgerlige, som har Sted i Rettergang eller i RaadSsalene, at i Re- ligionens Sag kommer det ikke saa meget an paa Gemeensteder udsmykkede med Glands eller Be- visforelser behandlede efter RhetorerneS Regler, som paa de hellige Skribenters Anseelse og Vid- nesbyrd. Derfor, enten Luther havde en Lare- fatning at bevise, eller Gemytter at satte i Ve« ragelse, henforte han Alt til Profeternes og Apostlernes Troværdighed: af dem hentede han Naad, Bevis, Exempler, Lignelser, naar han underviste: deres Myndighed flottede han sig paa, enten han vilde straffe og igiendrive Modsigere, eller opreise Velsindedes Gemytter ved Trost og Haab. .Og hvo vil tvivle om, at Luther jo vise- lige«? har fulgt denne Methode, da Visdom og Klogskab kraver at sslge den Vei og bruge de Mid- ler som ere de virksomste til at erholde hvad man snsker; eg intet var virksommere til at satte hine Menneskers Hierter i Bevagelse og at rsre dem, end den hellige Skrift. Vel seer jeg, at vor Tids hellige Talere be- gynde at afvige fra denne Lutherske Methode, der i deres Taler til Folket, med Tilsidefattelse af de hellige Bsgers Auctoritet, pleie at bestyrke ^5 Lårdomme med Grunde udledte ved en skarpsindig Bevisførelse af Tingenes Natur selv, cg med Ex- empler af det daglige Livs Sadvane; derpaa al indklade hvad de fremsatte, i faadanne Ord os saadant Foredrag som de have sst, snarere af Fi- lososernes Mund og Skrifter, end as de hellige BsgerS Låsning. Jeg misb-illiger heller ikke den- ne nye Vei, naar de troe at have med Mennessel at gisre, som enten forkaste eller sorsmaae Vibe- lens Autoritet; thi det'er bedre, at Lårdomme som ere gavnlige for Menneskenes Liv og Sader, fremsattes og indssiarpes paa hvad Maade detssal vare, end forssmmes aldeles. Men staae de i den Tanke, at de have med Christne at gisre^, og de ikke, foretrakkende det Glimrende for det Nyt- tige, fore mere deres egen end Religionens Sag; saa befrygter jeg, at det forraader Mangel paa Klogskab, naar man kan fsre Mennesker ved en Auctoritet som de ikke undsiaae sig for, heller at ville fore dem ved Grunde, som de enten ikke f.ttte, eller afbode ved Spidsfindigheder. Mig beder jeg i det mindste man vil tilgive, ifald jeg l^ngt fore« trakker Luthers Institut. Da altsaa, Medstuderende og I isar som lagge Vind paa Theologien — thi det er Eders Sag det fornemmelig gielder. Eder tiltaler jeg — da allsaa Luther, siger jeg, med saa megen Vel- talenhed som vi see, har fuldfort det for den hele christelige Verden gavnlige Resormationsvark; saa lader 06 beskytte og vedligeholde denne vigtige Sag ved de samme Midler, hvorved han har begyndt og fuldfort den. I see, at det Folk, hos hvilket Reformationen har taget sin Begyndelse og lagt Grundvolden, har forladt Partiet og trolos vendt sine Vaaben imod der; at herfra opstaae Mand> ikke as ringe Stand, ikke ularde. ikke „veltalende. men af stsrste Anseelse blandt <^lns, af ypperlig Lårdom, stor Forstand, ualmindelig Velraien- hed; som gisre sig al Umage for, ei alene at be« rove den christne Varden de Fordele som han har tilvejebragt den, men at rokke og kuldkaste Chri- stendommen selv. I see, at rore fleste Foran- staltninger, i Offentlige saavelsom i private, helli- ge som vanhellige Ting, have formedelst vor Slegtssab og falles Grandscr, i mange Aarhun- brede haft deres Udspring fra dette Folk. Det tilkommer Eder at forge for, at ikke ogsaa denne TroloShed og Utaknemmelighed imod Luther stal liste sig ind hos os, og at ikke vi som have varet de forste Udlander, der have fulgt de Tysses Fane til Religionens Haandthcevelse> ffal vare de fsr- ste der gaae over i ForraderncS Leier, vg forlade og opgive Religionens arefulde Sag, Vi maa med alle vore Evner og Krafter gaae dette Onde i Mode. Men tager ikke Feil. Dct er^ikke ved Vold og Stoi faa vigtig en Sag maa forhandles, ikke ved Formularer, hentede fra Dogmatikens Haand- bsger. Her behsveS stor Kundskab i Oldsager, stor Ovelse i Filosofi; stor Aparat af Veltalenhed, naar I tanke at holde faa vel beredte, faa vel forsynede Modstandere Stangen. Men naar jeg navner Veltalenhed, faa tanker jeg mig den, som sortiener dette vårdige Navn, som ststter sig paa de gamle Grakenlands og Latiens Skribenters Hielp; som har faaetKrscfter og Styrke fra Filo- soften, saave! den aldre som nyere; som endelig er forsynet med Mangden af de bedste Exempler af alle Tiders Historie. Vel er Sagen jeg forestiller Eder, Conttnk- kitoner, msiefuid og vanskelig; vg uden storMsle har Livet ikke jkienket Menneskene noget. Men IO5 bctankcr ogsaa, hvad NoS og Velonning der venter paa Eder som Seierherrer, eller hvad Fordele I vil tabe, dersom I ved Forssmmelse og Uviden- hed sorraade Religionens Sag. Thi det gielder Eders Stands Anseelse som I paa alle Maader bor havde; det gielder Verdens Domme om EdcrS Vittighed og Lårdom, hvis TilsidesaUelse forraa« der en lav og nedrig Siel; det gielder Eders Ar- beiders vigtigste Belonninger, som Z med LEre og Anstandighed kan tragte ester; det gielder en- delig — ifald I have Sandheden paa Eders Side — MenneskeslagtenS evige Velfard, for hvilken I ikke uden Skam bor arbeide mindre, end for Eders egne Fordele. Men hvi skynder jeg dem som alt ere i Ls- bet? hvi soger jeg at fatte Ild i Opildede? Jeg veed at I baade af duelige Larere ere saaledcs anferte, og skionne dette af Eder selv, at Eders Videnskabs Borg ikke uden stor Indsigt i de smuk- keste Kundskaber kan forsvares, eller Eders Mod- standeres Anfald, fom Tingene nu ere, afvises Varer derfor flinke; havner Luther imod hanS Landsmands Fornarmelser, og bestytter Christen- dommens Reformation med de samme Vittigheds, Lårdoms, Veltalenheds Vaaben, hvormed han har begyndt den. Ende. II. - ,.,Zi Junii Qvartals juridiffe ExamtM., T.l)ecretii?e pr^ve. Latinsk: den 14de Juni. Mogens de Plessen, ttauck il!su6. Hermann Gerhardt Treschow, 0 iv6 Den 17de Junk. Uldrich Christian Olsen, Carl Johan Moller, Colbiorn Deegen, illsucZ. Den 1 Zde Juni. Eiler Hagerup Schiotz, I.aucZsd. Ferdinand Brandt, l^au6 illsuci. Danff, den 2vdc Juni. Jacob Schmidt. Beqvem. Niels Nielsen Schach. Beqvern. Christen Petersen Lund. Beqvem. Morten Hoss. Beqvem. Den 21de Juni. Ole Hoyer. Beqvem Friderich Christian Wamberg. Bcqvem. Mads Christensen Roed. Beqvem. Den 24de Juni. Toger Moller Leschly. Beqvem. Bror Brorson Frsstrup. Beqvem. Rasmus Brandstrup. Ei Ubeqvem. OZasmus Endresen. Beqvem. Den 25de Juni. Peder Tolstrup. Ei Ubeqvem. Jacob Schow. Ei Ubeqvem. Johan.Glud. Ei Ubeqvem. Poul Wendelboe. Ei Ubeqvem. praktist Pr^ve. Den 28de Juni. Johan Christian Drocbye, I.su6sb. Carl Johan Moller, Eilev Hagerup Schistz, Niels Nielsen Schach. Vel. Morten Hoff. Vel. Ol.- Hoyer. Vel. Vads Christensen Roed. Vtl. Tsger Moller Leschly. Vel. Bror Brorson Frsstrup. Vel. Rasmus Endresen. Vel. Peder Tolstrup. Vel. Jchan Glud. Vel. Christen Petersen Lund. Temmelig Vel. III. Theologiff Embeds-Examen i Juli Maaned iZoo. Den inde. Guilielmus Holm, sodt i Sdensee 177Z. »aucZ Nicolaus Lindenhahn, fsdt i Riber Stift 1779' illau6. Laurentius Wadum Romer, fsdt i Riber Stift 1771. t^aucl illau^. Den 11te. Thsger Kiersgaard Asch, sodt i Landsbyen Kroen- kerup i Lolland 1778. illau6. Henricus Andreas Brock, fodti Christiania 1778. illaucZ. Den 14de. Aoannes Ericus Saabye Meier, fsdt i Schlolde » Aarhuus Stift 1774. iUaucl. Berndt Fridericus Reinecke, fsdt i Landsbyen Han- gel i Fyen 1774. I-aucZsb. Janus Faber Lihme, fedt i Kisbenhavn 1776. Nau6 illsu^. Den 15de. M'ieus Fridericus Boy?sen, fsdt i Christiania 177Z. illaucj. ^IanuS Moller, fsdt i Landsbyen Karbek i Siel- land 1775. 1.au6ad. Sc yui6sm ktzrexie. Den 17de. Christianils Carosus Meier, ssdti Schiolde i Aar- huus Stift 1777. !IIau6. Wilchen Horncman Heiberg, fsdt i Landsbyen Skamstrup i SiellandS Stift 1779. I^gucia!). Christianus Ludovicus Schou, fsdt i Aarhuus 1776. UlsucZ. Den igde. Petrus Ioannes Daue, fsdt i Hadersleb 1776. !Il2u6. Petrus Sand, fsdt i Vordingbortg 1772. c!a!zilis» Den 21 de, ^ Christiernus Henne, fsdt i Grevskabet Laurvig i Christianicr Stift 1777. I.au6ab. Laurentius Wadum, fsdt i Wadum Prcrstegaard i Aalborg Stift 1777. llsu6 illaucj. Den 22de. Phiiippus Guilielmus Nicoll, fsdt i SellsePrce« stegaard i Bergens Stift 1774. illsu6. Ioannes Christianus Fischer, fsdt i Hadersleb 1774. >?on conremn. Den 24de. Ivannes Henricus Voss, fsdt i Kisbenhavn 1777. I.su6sd. 6c sjuicjem c^iegie. Ioannes Petersen, fodt i Landsbyen Beenlofe i Sielland 1772. ^sucZad. Ludovicus Daae, fsdt i Ledaas Prcrstegaard i Ber- gens Stift 1772. I.2ucigd. Den 25de. Antonius Fridericus Christianus Lauritzen, fsdt i Skanderborg 1776. ttauc! i1lsu6. Fridericus Ludovicus Gleerup, fsdt i Aarhuus 1774. I^u6ab. IQ? IoanneS Henricus Monratb, fsdt i Byen Egense i Fyen 1772. iUaucl. Den 2Zde. Ioannes Georgius Naschou Thomsen, fsdt i Aal» borg 1779 illsncj. Janus Petrus Hvedinz, fsdtpaa Aen Fcrrse 1777 ?^on cczntemii. Ioannes Landorph Holm, fodt i Byen Korup i Fyen 177Z. contemn. Pctrus Christianus Maaberg, fsdt i Maaberg Sogn i Niber Stift 1767. >son conremn» Den 29de. Christianus Fridericus Fleischer, fsdt i Indre Sogn i Bergens Stift 1779. contemn. Laurentius Bantz, fsdt i Ringsted i Sielland 1775. illau6. Matthias WmdSchandorph, fedt i SpannePr««, stegaard i Riber Stift 1776. l.au6sb. Lc Oever. Carstens. Nasted. i,, Confistorii Svarskrivelse herpaa. P. M. "I Anledning den Kongl. General« Landva- fens-Commissions P, M. til 06 af 20de April sidstl. ffulle vi arbsdigst og tienstssyldigst formelde, vi have saa langt fra ikke varet uvillige at efterleve H. K. M. allernaadigste Intention og Befaling ved Forordningen afizde Mai 1769 dens 7de § , at vi endog strax efter at Forordnin- gen var udkommen idelig have tilspurgt mange af vore Bander, om de forlangede nye Fastebrevs i Conformite med Forordningen, men de have ei skrottet derom, da de efter bestandig Praxis ved Universitetet vidste, at deres Bern, om de dertil dus VZ er? beczvemme, fik deres Gaarder efter dem; tilmed frygtede Bsnderne, at nas? dem sseede Fornarmelse af andre, eller ulykkelige Tilfalde rammede dem, de da ikke fom Eiendcmsbender kunde vente det Forsvar og den Understøttelse som de nu og hidindtil have nydt, enhver as sin Hor- bonde. Vi ere ganske villige, saasnart Venderne paa Universitetets Godser forlanger d?r, paa rime- lige og billige Vilkaar ar give dcm Ejendoms Fa- stebrevs". "Omendffisnt vi niaae tilstaae, at os svav? derved mange og store Vetankninger for Amen?, faa vi slet ikke kunne indfee hvorledes Universiteter, »u vi, og vore Efterkommere siden, kunde ei allens blive brostholdne, men endog baade Professorernes og Vendernes Gavn vorde fremmet og saaledes vedvare, hvilket den Kongl.Forordning dog aaben« bar sigter til. Endog de Exempler som vides paa Kisbenhavn^ Amt selv med adskillige Vender, som efter ar de have erholdt Ejendomsret, have t Bund og Grund ruineret sig selv og deres Gaar« de, strakte os". "Og ville vi det snareste gerne til at Universitetets og Communitetets Bsndev ei ere mcddeelte Eiendoms Faste- breve. P. M. "I Zslge vores P. M. af 18de Mai sidstle- ben ril den Kongl. General-Landvasens-Commis« fion, stulde vi hermed arbsdigst og tienststyldigst indberette de Aarsager, som hidindtil have varet es til Hinder i at meddele Universitetets og Com- munitetelS Bsnder Eiendomsret over deres Gaarde: i) Da H. K.M. allernaadigste hsipriselige Intention med Forordningen as izde Mai 1769 useilbarligen er at befordre LandvasenetS og Bsn- dernes Beste, saa have vi ikke kundet forstaae den -7de Art. i bemeldte Forordning saaledeS, at Fa- stebsnder ssulde nsdes imod deres Vill'.e til at bli- ve Selveiere eller EiendomSbondcr; men det er saa langt fra , at nogen af Universitetets og Com- munitetetS Bsnder haver begierr saadan Eien- domsret, at derimod adfkillige, som vi derom ha. ve anmodet, have frabedet sig samme, hvorpaa Beviis af et anseeligt Antal kunde gives naar for- langes, og til saadan dereS Vagring anfsrt denne Aarsag, at som de hverken gisr Hoverie, eller iftedet derfor svarer nogen Afgift, deres Vsrn og altid pleie at faae Gaardene efter dem imod ettaa- leligt Faste, saa troede de ikke at kunne forbedre deres Vilkaar ved at blive Selveiere; men tvert« imod holde for, at de derved maatte tabe, i det de, naar saa ffeedte, i paakvmmende Trang og ulykkelig? Tilfalde as Ildebrand, Qvagsyge eller deslige ikke kunde begære at erhold? den Unde<> 109 ststtelse, som de i stige Tilfalde nu nr-de af deres HcSbonder". 2) "Ligesvm det er bekiendt, at Universite- tets og CommnnitetelS Bsnder i Almindelighed siaae sig bedre end andre, saa er det ez en Sand- hed, at saadan deres Velstand har sin Grund i disse Friheder, som de selv vide at ffionne pca, hvortil kommer, at Landgilden aldrig hos nogen er bleven sorhsiet, men hos de fleste ester Om? standighederne modereret". "Og er da denne Bsndsrnes egen Uvillighed dcn fornemste Aarsag, hvorfor Eiendomsret paa Univers, og Communit. Godfer endnu ikke er ind- fort, ligesom og heraf synes at flyde, at denne Forandring paa disse Godser ikke er nar saa nod- vendig som paa andre Steder, hvor Vsnderne ved EiendomsrettenS Erlangelse kan befries fra de> Byrder, som nu saa haardt trykft dem, og som hos os ingen Sted haver". z) "Til at ivarksatte denne Forandring med Bonderne, maatte efter vore Tanker og udkra, ves en beqvem Tid, saaledeS at de havde forud haft nogle gode Aar ester hinanden, og altfaa hav- de Evne, Lyst og Mod til at strabe, men saadan belejlig Tid er er indtruffen siden Forordningen udkom; thi Qva-^gen, Jordens Ufrugtbarhed med mere, har paa nogen Tid fat endeel af Univers, og Communit. Bonder i saadan Tilstand, at de end ikke formaae at betale den modererte Landgilde 4) "Vi maae og tage oS den Frihed at er- indre, at saadan Eiendomsret fer Univerj. cg Communit. vilde medfore storre Ha',ard end paa noget andet Gods, da det bestaaer af Etreege.ar- de, vrdtlostig adspredte overalt i Landet, hvorikke lettel g kan haves nogen tilforladelig cg betimelig Efterretning om Bondens Oeeonomre ?g Opførsel, l 10 hvoraf fslger at flette HuuSholdere, der under Pratext af EiendomSret, fik Medhold at handle med sit som de lystede, kunde faae god Leiligl>ed ?il at forode alting, eller lade sig forlede til at sal- ge deres Gaarde til Fremmede, saasomtil Naboe- Proprietcrrer og deslige, og deriblant til saadan- ne, hos hvilke Univers, og Communit. Landgilde- afgift kunde blive mere og mere uvis, besvcrrlig og ofte ikke uden vidtloftige og kostbare Processer at erholde. Da nu den allern. Forordning af i zde Mai 1769 Art. 7 ikke befaler Ejendomsret paa Publikes Godser indfort paa andre Vilkaar, end at Stiftelsen hverken nu eller i Fremtiden ta- ber eller yazarderer noget, saa henholde vi os med saa meget stsrre Fsie i denne Henseende til For- ordningens Dydende, som deels Bonderne selv paa foranfsrte Maade el have varet villige til at imodtage Eiendomsret, deels ikke sees hvorledes jaadan Eiendomsrets ^ndfsrsel med Universitetets Sikkerhed kunde forenes; men imidlertid ssulde dog denne rimelige Frygt ikke have afholder 06 fra at efterkomme H. K. M. Befaling, dersom vore Bonder havde forlanget at blive Selvejere". 5) "Hertil kommer, at vk saameget mere haver maattet giore os Betankning at foretage saadan en for Univers, og Communit. Velsard far- lig Forandring, som de Kongl. Fundatser ic., hvor« ved adsViliigt Gods til Univers, og Communit. er ffianket, under Guds Hevn, Straf og Vrede for- byde at noget af dette Gods maa salges, stiftes eller i nogen Maade afhændes fra Univers., hvil« ket vi til at frie vores Samvittigheder fra Bebrei- delse holde for vor Pligt herved at melde, da det maaffee nu ikke vides eller erindres, at disse God- ser med saa starke Forpligtelser ere 06 overdragne". 6) "Derimod formene vi, at H.K.M. aller- nådigste Intention paa et saa frit Gods som vo- res, ligesaavel kunde opnaaes ved at give Van- derne Arvesaster paa deres Gaarde, hvilket hverken saa direkte strider imod de Kongl. Fundatser, ei heller medbringer nogen Usikkerhed for Univerf. og Communit., og desforuden lettere af Bonderne selv biefaldes, efterdi de da alligevel kunde have den samme Ret til at paastaae Assistence i Nods. fald, hvilket vi med al Fornsielse, saasnart mus- ligt er, ville see at ivarksatte, naar vi kuns forst vare forvissede om, at H. M. allernaadigste Ville dermed kunde opfyldes". Kisbenhavn, den 20de Juni 1771, Rector og Profestores. C. Hee. v. Vigtige danske Skrifter. 5or 5>sn6Iie6. Tt ?Iei6inA»srzslcrifr. I'l-edie luerne Lin6 5c»i- 1799. Ses Univ. Zourn. for 1798 z Hefte S. 118. A^rste Hsfte. Er det godt, at Embeder bortgives paa Livstid? af Assessor (Lollet. Borgernes Kicrrlighed til Magten, det eneste Virksomheds Princip i alle Stater, kan, efter Forf., aldrig bedre tilfredsstilles, end naar Embe- der ikke bortgives paa Livstid, da flere Adgange derved aabnes til at erholde den Myndighed over sine Medborgere, som Statens Embeder med fore. Naar Embeder ikkun overdrages paa bestemc Tids- lob, saa vil Concurrenternes Antal fermeres, og det vorde des lettere for Regenten, at traffeetrig- 11 l cigt Vala. Det er da langt muligere, end und^r Tingenes »varende Indretning, at den duelige Mands 50de Opførsel i ec Embede vil vare ham en paalidelig Anbefaling til at erholde et ander og bedre. "I alt Fald grunder Embedsmanden sine Forhaabninger om videre Forfremmelse paa hiin Tillid til Negieringens formentlige Klogskab, og Haabet har da den samme Indflydelse paa hans For- hold som Virkeligheden. Nu derimod seer han udlevede Oldinger ar beklade Landets vigtigste Po- sicr, fordi de ere satte i Besiddelse deraf, medens de endnu havde de behorige Siels og Legems Kras- ker; han seer de betydeligste Embeder at forret- tes, eller rettere Gagen for dette Embede at op- pebåres af Mand, som i Betragtning af deres hsie Alder ere i Lovene og Almuesproget satte i Klasse med Bornene". Men maaske dog Forlangelse af Embedstid burde tilstaaes Embedsmanden af udmærket Due- lighed og Retskaffenhed, paa det at han af sin Attraae efter denne Forlængelse kan erholde de virksomste Bevæggrunde til at opfylde sine Em- bedspligter? Fslgen af en ftiadan Indretning blev, at Medlidenhed og Naadc snarere end Talenter og Fortienester bestemte Magthaveren. "Naade, siger Forf., er ester min Overbevisning Retsardighedens Banemand og Sikkerhedens Morder, og jeg af- skyer enhver Indretning, som vilde give javnlig Anledning til dens Udevelse, forudsat, som det forstaaes afsig selv / at der gives en anden Ind- retning, som ikke i en anden Gr«d havde denne saa vasentlige Mange?. Icg tilstaaer, ar det er uundgaaeligt, at V"dest, xi xx ststtet paa For- nuftgrunde, for et Individ "rem for et andet, maa bestemme Regenten, naar han besatter et Embe- de, undertiden endog, uden at denne Bestemme« leSgrund er ham selv bekiendt, men jcg vilde ikke, at Anledningerne til disse NaadeSbeviSninger skulle mangfoldiggisreS mere, end Nsdvendigheden for- drede". I Monarkier har man end flere Aarsa- ger til at onske, at Embeder afvexle, end i de frie Stater, naar Undertrykkelser af uretfærdige Em- bedsmand ikke skal vorde ril Sadvane, som de afmægtige Borgere omsider ville taale og tie til. "Denne TauShed vorder saa meget vissere, jc lan- gers den har varet; thi Vanctrallen, Mennesket, barer omsider med Taaimodighed det Aag, son har faaet Alderdommens Stemvel, og det Onde synes ham nu at udgisre en Deel af hans Tilvæ- relse, som han i Begyndelsen med hastig Utaal- modighed har paaanket''. Derved forffasseS samtlige Statens Borgere den fortrinlige Leilighed til at udvikle deres Talen- ter og Evner til FadrenelandetS Tieneste; et For- trin blandt fiere, som FristaterneS Bergers sad. vanligen rose sig af, at vare dem udelukkende til- deelte. "Ingen offentlig Post er her monopolise- ret for Pergamentmanden, intet HaderStegn er her forbeholdt enkelte Familier, og dem, som ferst ere giorte årlige ved et NobilitationSpatent. Det LErens Tempel, hvortil den borgerlige Negiering skulde give Adgang, staaer i disse Stater aaben! for alle Mand af Fortieneste, og Publiciteten er dette Tempels ypperste Prastinde, den offentlige Stemme er den, sam aabner og tillukker dens Adgange". Til Slutning meder Forf. de Indvendinger, som kunde gisres imod hans Mening, at Embe- der ikke bor bortgives paa LivStid. Staten, siger man, bersver sig derved Embedsmand, som efter en Deel Aars Tieneste have erhvervet sig den til Embedsferelsen udforderlige Svejse og Erfarenhed. 115 Denne Betænkelighed troer Forf. at svakke, ved at anbefale foregaaende øvelse og Undervisning til Embedet under Embedsmandens Vejledning, hvor- ved forebyggedes^ at Stattus TieNester ikke lam- Ler ansaaeS for blotte Levebrsd, eller Embedet for en Lareklud. Forf. forklarer sig ikke narmere, saa det er vanffeligt at giere sig noget klart Be. greb om den Indretning, som her soresiaaes; med nundre man vil tanke sig Seminarier til at danne Embedsmand, ligesaa mange og sorskiallige som Tienesternes Mangde og Forssialiighed i Staten udfordrede det. Hele Staten blev paa denne Maade et Seminarium, og dens Indbyggere Se- minarister. En anden Indvending er den, at det alle- rede alt for store Antal Borgere, som nu bestem- me sig til Embedsstanden, vilde ved en faadan Indretning, som foroqede deres Forventninger, voxe til en Mangde, som unddrog Statens nar- rende Klasser det Antal Mennesker, som er dem nodvendigt. Svar: "Borgeren maatte, medens han dannede sig til Embedsmand, vare betankt paa sin Forssrgelse, naar han gik tilbage til Privatstanden, og vide som Oltidens Q. Cinein- natus og de flere romerske Feldtherrer, dem alle de fslgends Tiders Historiker og Filosofer have navnet med Beundring og Agtelse ^ at ombytte Commandostaven med Ploven". Den sidste Indvending: "de formerede Con- curremer torde snart blive ligesaa mange Clien- ter". Men tranger da ikke ogfaa nu Embeds- manden, som har Embedet p6a Livstid, til Pa- troner? "Fyrstens eller NegieringsmandcneS Myndighed er under Staternes nuvarende Orga- nisation saa frygtelig, som den vel kan vorde det fo<- saq mange Embedsmand, der enten frygte pludselig Affattelse eller haabe Forfremmelse' til bedre Poster''. Det er Indholden af denne tankerige Under- ssgelse, som anbefaler sig d^els ved Grundighed i at forsvare den fremsatte Mening, deel? ved Vit- tighed i at giendriveIndvendingerne derimod, deels endelig ved et Foredrag, som ikke sialden paa en- gang lyser og varmer; f. Er. den, hvor Forf. taler den unge Embedsmands Sag pag. ri. det er Hiertets elssvardige Sprog, og et Sted, som fvrtiente at staae her, naar Rammet tillod det.— Pag. 26 gisres Montesqvieu Uret, naar paa hans Ord siges, at Staten i Monarkier kan be- staae uafhangig af Kiarlighed til Fadreneland og SEre. Det var ikke Mandens Mening, som Rothe tilfulde har godtgiort i hans Tanker om Kiarlighed til Fadrenelandet pag. 246 fslg. Aangsel efter' DFden: en Elegi af pa- vels. Opbyggelige Vers, saadanne som disse, kan gisre sig sikker Regning paa Hobens Bifald. Theatret i Rom havde aldrig storre Ssgning, end naar lacr^mols poemac« ?uxi gaves. Alting grader her, Dyden selv grader. Her, hvor Dpde»» arm og nedtrykt zrsder. Medens hadret Last forhaaner den. og: Lad mig vandre tryg i Fredens Dal, Hvor mit Oie aldrig msde ffal Lasternes Triumf, og Dydens Laarer. Den gradende Dyd er Feighed. En Cats, som grader, modsiger sig selv. Vel siger Seneca: virtu5 xerverla tu!it ?rTmis reet!. Men triSi5 virtu, betyder der: ri^Us, e»tonl»- ua virtus. Om Selvstændighed af H. G. Clausen. Her betragtes Selvstændighed i Almindelighed, og fremstilles fra meer end een Synspunkt. Selv« stendig kalder Forf. den, som tenker og handler efter egsgielde Forseelsen ved Tilsidesættelse. Den er erverdig eller foragtelig, alt eftersom den betragtes som Middel eller Ole- meed. Den lerer Menneskene Ydmyghed, og jevner den Ulighed, som Enkeltes Overlagenhed i Skels eller Legems Fortrin til Skade for Bor- gersamfundet uden den skulde komme afsted. Der- for er dens Ledsagerinde Nemesis, det stolte Overmods afsagde Fienbe. En deili'g Allegori, som her ikke er Stedet til at forfolge. Nemesis tilkommer det at revse den Hovmod, som solgende Tirade pag. 65 forraader: "Med denne Tenke- maade (nemlig at anses Fodselsfortrin, Adel, Nanz og Titler for Ting som intet Verd have) er det saa naturligt, at den Selvstendige ikke kan for- nedre sig til at befordre sin Lykke ved at indsmigre sig hos den Megtige. Det falder ham ikke en- gang ind at ssge om hans Beskyttelse. Han troer i sine storre eller mindre Fortienester at have An- befaling nok '. Men hvortil denne Anbefalin« der, hvor Slump raader, og Blindhed (d. e. Upartiskhed) tresser Valget? Thi imod Een, som troer sig at have Fortienester, gives der Hundrede som virkelig har dem. Og jeg skulde fornedre mig ved at opvarte de Store, ja det skulde end ikke falde mig ind, at ssge om deres Beskyttelse, hvilke Gudinden Lykke udkaarede til Prester i sit evige Tempel! Thi at disse Lykkeprester, efter Forf. Spaa- dom, vil ophsre, saasnart Fornuftens Alder engang indtrceder, det er ligefaa utroligt, som at Guldet nogensinde vil miste sin indbildte Verdi» Gudindens Tieneste maa besorgeS, her med Adel' Rang og Titler, hist med Kiobmand, Advocater, eller det som er verre. Om Ri6bstadmattdens L.)>sttil at blive Bonde, af Pastor HFegh. Lyst til Agerbrug hos mange uden for Bondestanden, er en Folge af den Forbedring, vort Landvesen har faaet ved Udskiftning, Udfletning og Eiendom. At der ved disse Kiobstadfolk, der vorde Gaardeiere, skulde, som mange troe, blive indfsrt et bedre Landbrug Hv6 os, det strider imod Forf. Erfaring. DereS Exempel virker saa lidet paa Bonden, fordi denne P ii4 ene maa leve af sin Gaard, det hine ikke behove, og fordi han med ssiave Aine betragter en Nabo, ssm er i Besiddelse af en Bsndegaard, den Donderne ansee som et Gode for dem og deres Born. End ikke den Fordeel opna^eS ved Kiobstadsvlk, at fiere Stykker af Landet hastigere komme under bedre Kultur. Ved at bygge, »noblere m. m. tilsattes der giarne firedobbelt imod hvad BonderneS egne Gaarde krave. K:ed as en Fornoielse som maa be- tales saa dyrt, salger K'obstadmanden sin Gaard til Kiobere af samme Klasse, med lige Skiebne. Saadanne Gaarde maa ansees, som for evigt revne fra Bondestanden; thi Bygningerne give dem en indbildt Vardi, de ikke kunne forrente. En Eier fslger oven paa den anden, og hver ester at have tilsat og tabt meget, hvortil Bonden mener at finde Grunden i deres mange nye Konster med Jordbruget og Landvæsenet. Dermed vil Forf. bog ikke fraraade En og Hver uden for Bondestan- den, at kiobe sig Jord og Bondergaarde. Han vil ikkun, at ingen, medens han endnu enren besad Embed, eller drev NaringSvei i nogen Kiobstad, kiobte Jord eller Bond^gaard, som han agtede selv at drive. Thi det kan ingen, naar han ei kan selv vare idelig tilstede derved. Vinter med Sommer. Paa Gaarde, som drives af Eiere, der itte have samme til dagligt Hiem, findes des Aarsag bestan- dig Omskiftning af Tienestetyende, og andre For- tradeligheder. Forf. laader til Lystgaarde, adskilte fra Bondegaarden og dennes Drist. HanS For- flag kan efterseeS pag. ioz. Skilderis af (Ettingen i Vinteren 17^ af Doctor Frankenau. Forf. si.vner vcd Kis« benhavns Universitet "hvor saa mangent et Viden- stadernes Agerland henligger uoprodvet^ Wns- bergffe ReiseforelaSni'nger for Studerende, der agte at gaae til fremmede Lande. Til dec selska- belige L.iv i Gottingen hsrer ogsaa Dilettant« Conserten hos Putter "som selv valger Musikalier- ne, og forestaaer det Hele» Han spiller.selv paa Viol de Gambe, men ikke andre Sager end de der i hans Ungdom vare cruanre. Han er nu Aar gammel. Da han i den alleregenrligste Forstand er en Mand ester Klokkeslettet, saa op- horer han endog midt i et Musikstykke, naar Al'- skedStimen fiaaer". (Lyrlw' Afskedstale paa fin DFdsfeng.. oversat af XenophonS Cyropadi vcd Dr. blissen. For at satte Laseren i Stand til at sammenligne Badens aldre Overs, med denne nyere, vil jeg ud- skrive nogle Steder af begge: Baden. "Mit Fædreneland, som tilforn ikke kom i nogen Betragtning, efterlader jeg som den ånde- ligste Provinds i Asien. Jeg veed ikke, jeg har erhvervet nogen Eiendom, som jeg havde tabt igien. Imidlertid, endskiont Alling lykkedes efter mit Knsse, saa ledsagede mig dog stedse en hemmel:g Frygt, at der engang kunde mode mig noget Ondt, cg denne Fryzt giorde, ar jeg aldrig hovmodede mig over min Lykke, eller lod mig henrive as en utidig Glade. Men nu, jeg gaaer ud af Ver- den, esterlader jeg Eder, mine Born, saa mange Guderne fonmdte mig, i Live: jeg esterlader mit Fædreneland og mine Venner i Ve.stand: hvad hindrer al saa, at Efterkommerne ikke med Nette Mde holte mig for lyksalig". Nissen. "Mit Fsdelind, som tilforn kun var ringe og uanfiet i Asien, efterlader jeg nu i Velstand og AEre. Af det, jeg har erhvervet, veed jeg intet, hvis Besiddelse jeg ikke maitte have havdet. Den forlsbne Tid har jeg henlevct saaledeS, som jeg sn« stede. Men den mig altid leds'gende Frygt, at der i Fremtiden kunde vedel fares mig noget Ondt, tillod mig aldrig at hofmode mig eller glade mig overmaade. Og nu, naar jeg dser, da efterlader jeg jo Eder, mine Senner! som Guderne have ssicrnket mig, i levende Live; jeg efterlader mit Fodeland og mine Venner lykkelige; og hvi skul- de jeg da ikke med Retre prises lykkelig, og af Eftertiden stedse erindres"? Vaden. "En Broders Hoihed Hv6 en Broder er den eneste, som ikke opvakker Misundelse. Jeg be- svarger Eder derfor, kiare Born, ved vore Fa- drene Guder, at I elske hinanden, ifald I ere bekymrede for at takkes mig. Thitanker ikke, at det er saa afgjort, at jeg skal blive til Intet, naar jeg udgaaer af dette Liv. I have jo ikke her i Livet seet min Siel med Fine, men af dens ud- vortes Handlinger dommet, at den var til. Have I ikke lagt Marke til, hvor megen Skrak de uskyldig Myrdedes Siele indjage deres Mordere, hvilke Furier de tilskikke dem, for at havne deres Dod? Troer I, at man skulde blive ved at are de Dede, naar deres Siele ikke kunde rsreS ved nogen Ting"? Nissen. "Kun Broderen, min kiare CambuseS! naar han har den fornemste LEreSpost ved sin Broders Side, vil vare befriet for Nid og Avind. Zeg besvarger Eder da ved mine fadrene Guder, arer hinanden, mineSsnner! hvis I ellers bekymre "5 Eder om at gisre mlg noget til Behag. I synes sandeligen dog ei at kunne vide med Vished, at jeg slet ikke stal vare til langere, naar jeg har forladt det menneskelige Liv. I have jo heller ikke seet min Siel, men af dens Virkninger slut- tet Eder til dens Tilvarelse. Have I endnu ikke lagt Marke til, hvilken Skrak de uskyldig Myr- dedes Siele indjage deres Mordere ? og hvilke Blod- havns Gudinder de sende over Misdaderne? oz kunne I vel troe, at man vilde vedblive at bevise de Asdode nogen ?Ere, naar deres Siele ei vare sig paa nogen, Maade bevidste"? Smaa Urigtigheder hos Vaden findes forbe- drede as Nissen; s. Er. "min Magt har tiltaget -ved mine Aar", som den sidste Oversatter har ret- tet saaledeS: "ligesom jeg tiltog i Aar, troer jez og at have market, at mineRrsfter voxedetil". Rongen, Bonden og Eremiten, For- talling efter Kelgreen af Prof. Rahbek. — Et Plafondstykke. Horats navner en Poesie, som ikkun behager — — li lontzius abster. Af dette Slags er narvarende Fortalling. Der udfordres tykke Penselstrsg til at opvakke Afskye for kongelige Laster. Meer behsves ikke for at undskylde Kongens Grumhed imod Eremiten. . af 8. V. Skiamt og Alvor vver Tidernes OpdragelseSraptuS, foranlediget mest ved LaSning i tydske Skrifter. Valgsproget er udlagt: kior i Mag, indtil man seer om Tyskerne foran komme igiennem. Det ikke nye Forstag p. 154, hvorefter Foraldre kunne gaae i Sk,le ho< P- ! I 6 Bsrnene (For^. kalder det den omvendte Verden) vilde, naar det iværksattes, blive en Kilde meer til det Latterlige paa Skuepladsen, Versal - Bogstavernes fuldkomne Af- skaffelse, as K- H. Seidelin. ' Havde det lyk- kelige Hoved, der opfandt Bogstavssrift, og sikkert ikke gav samme Lyd, samme Lydanslag og Lyden- de, flere end eer Tegn, strax kunnet overlevere disse til uforanderlige Skrivtyper, og ikke til Pen- nens ulige Sving, saa vidste vi sikkert ikke af Ver« faler". Skriststsber, Bogtrykker og Boghandler vilde, som Forf. beviser, hoste betydelige Fordele af disse saakaldte store Bogstavers Afskaffelse. Men rgsaa Skoleundervisningen vandt, naar Bør- nene derved med mindre Umage og i korter? Tid larte A. B. C. Ustuderte Skrivende vilde ikke saa giore sig til Latter for de Studerre, "der paa en tyrannisk Maade have sar sig i Besiddelse af Net- skrivningen''. Lutter uot.istsdellge Grunde for Snurrepiberiers Afssaffelse, som tomme Hierner have udklakket. Med alt det, er der dog noget, som taler til Undjkyldning for Brugen as store Bogstaver. De forebygge Tvetydighed ved Sub. fiantiver, som ellers let kunde blandes med andre Ord; see Badens dansse Grammatik pag. 9. Den- ne Fordeel deraf for Ortografien er undgaaet Forf. Opmærksomhed. De fire Søstre, en gammeldags para- bel af Prof Rahbek. Ligesom Amor, efter gam- melt Saqn, bilagaer Elementernes Tvistigheder i den fysiske Verdrn: saaledes er Sandhed den Freds- »nagler, som forliger Menneffet, denne lille Ver- den og alle Elementers Zndbegreb, med sig selv. Men knap forvistes Astraa, for ogsaa den trak sig tilbage fra en nskisnsom Zord. Nu veed ingen langer dens Ophold, og Søstrene Kiarlighed og Had med Egoismus i Spidsen kives om Menne- sker med samme Haardnakrenhed, som Ild, Veir og Vand om Herskabet over Naturen. Er nyde- ligt Digt, og som ve! kunde tiene en Musikkyndig til Stof for en Romanze! Andet Hnfte, Vigtigheden af Natur- videnskabernes almindelige Udbredelse, og et Par Ord om Midlerne dertil af Assessor Schousboe. Ved at lase denne Afhandlings sander man med Digteren: In caula iacili cuiui'5 licec elle cliieituin. Snarere maatte de Videnskaber synes at trange til en Talsmand, hvis Nytte ikke lader sig bereg- ne i Tal, og hvis Dyrkere ere — — — xiTter lauilem nulliuz avsri. Myren og L6vehalen. Label efter det Svensse as Prof. Rahbek. Vel saadant maa hver Laser skramme Fra selv at vare, hvad han (Myren) er. Thi skisnt det SLre med sig bar. Det dog er silrere, som man kan lare her, Ar vare Hale hos de Store og Fornemme. Er en L.ov ° Lommission i Danmark at Fnske, og hvorledes burde den i saa Fald organiseres? as Assessor Collet. Til Vejled- ning for Grandskeren, naar han straber at u tanke Regler, efter hvilke en tilkommende Lovcommis- sivn bsr organiseres, forudskikkes Efterretninger, uddra ne as selve Kilderne, om alle de Foranstalt- ninger, som den danffe Regiering har truffen for at liivkieblinge en nye almindelig Lov. Omar- beidelsen af Loven bsr, efter Forf., ikke betroes til nogen enkelt Mand, men til fiere af Statens Borgere, som ere i Besiddelse cf den t samligs Agtelse, de forties?. Instruxen for Lovcommis- sionen burde forfattes med Korthed og i alminde- lige Udtryk; Commissionens Arbeide efter Haan- den foreligges Nationen ved Trykken, for at vor« de forvisset, at Loven erholder Almenstemmens Bi- fald. Loven burde, naar den havde passeret Na- tionens Revision, fo? det forste ikkun erholde provisorisk Gyldighed, for at kunne rette de Mang- ler, som under Lovens Anvendelse maatle falde i Oinene. Af famme Grund bor Lovcommissionen vcrre vedvarende. Intet er farligere, end det almindelige Ariom: man bor forstaae Loven efter dens Aand. Venaadning burde ikke liistaaes, forend Sagen forst var bleven Lovcommissionen forelagt og denS Betænkning indhenter. Lovcommissio- nens?lnseelse fordrer, at den bor have umiddel« bart Referat. Enhver Lovbestemmelse, scm de forskellige Regierings Collegier maatte finde nod- vendlq eller nyttig, bsr sorst passere igiennem Lov- commissionen. Ethvert as LovcommissionenS Ar. beider, bor sendes tilbage kil Commissionen, dersom enten Cancelliet eller StatSraadet maatte giore no- gen Forandring, var det endog ikkun ved Inter- puncn'oner i Conceptet. Hvad vi ere den gode Sag fyldige, af H. IG. Klausen. Der: gode Sag kaides i Avis- sproger den S^z, som de coaliserede Magter for- svare imod Frankrig. M.n i Fors. Sprog er den gode Sag, Fornu.'tenS, Sandhedens, Religio- n<"ns. Dydens Sag. Ere da (maatte man fporge) disse Ord: Fevnuft, Sandheds Religion, Dyd enten Synonynicr, eller de Begreb, som derved betegnes, saa forvirrede, at man M kan nscvne eet, uden at tanke sig dem alle? Fsrnust, Sand- hed, Religion, Dyd ere Magter, hvis forikialligs Interesse (scrregne Attributer og Symboler i Bil- ledsproget) Filosofien med samme Sandsynlighed opdager, som Politiken de jordiske Magters, En- gelands, Ruslands, MerigS og Rigets besynder^ lige Interesse. Under den gode Sag erklarer sig Forf., ar han forstaaer Menneskehedens Sag. Men den er graendselos, og en Afhandling maa have Grandser, ligesaa vel som et Digt; saa at den fordanssede Gyllenborgs Advarsel til Skialden med ringe Forandring ogsaa passar herpaa: Mag, at man i sit Slags det kan fuldkomment prise! Af Frygt, at hvis du gaaer Parnasset rundt omkring, Og laaner Skin af alt, det kaldes Ingenting. Mangel paa Holdmaterie giver Talen et bro- get Udseende. Den gode Sag ville maaffe nogle henegne paa den franske Revolution, andre paa den kantisse Filosofi, atter andre paa Wilhelm Meistrrs Lehrjcchre, dette Aarhundredes tre store Tendentser, som en tys? Renomist har sagt. Tik Bevis maa folgende Sted tiene, som taler, fordi Forf. saa vil, Fornuftens, Religionens o. s. v^ Sag, men passer i Sandhed ligesaa godt paa Ager- dyrkningens, Seiladsens, Krigsvæsenets og hvil« kensomhelst anden Sag, der angaaer N7enne^ steheden. "Den gode Sag er da ikke let frem- met. Hvo der vil udrette noget Betydeligt til dens Fremme, maa gandske opofre sig ci! den, 'Maa vabne sig med Mod til at gaae de Hindringer i Mode, der standse den. Hvo der ril giore den nogen vcrsentlig Tiencste, maa gandske trcrde over tilden, maa udelukkende virke for den, og ikke dele sig imellem den gode og stelle Saa. BkMet af Nidkærhed for den gode Sag, maae han i dens Befordring vare utrattelig. Han maa leven- de fsle det hsl'e Kald, han har, at.fremme den, og opfylde det med Trostab. Hver sin Evne, sit i^ie Liv maa han hellige til Sandheds og Dyds Udbredelse. Hans hele Virksomhed maa uaflade- lig?« vare henvendt til denne hans store Bestem- melse :c. I denne Tone er det Hele stemt fra Begyndelsen til Endcn« Den fylder Oret, og bet er alt. Peder Oxes Fr^er. En Fortælling af Translacor Heiberg. Z Wessels Smag. En Herremand som har givet sine Bonder frie, taler: Jeg maa forhindre, at det ei tor troes, At jeg, saa tit det mig behager, Mig er og andet foretager. Hvorfor jeg ei fortiener Nos. Zeg nogle Skraalere niaa finde. Der troe paa mig i Blinde, Og ssraale vil om mig, og blot om mig Evindelig. Til den Ende finder han paa det simple -Huusraad, ved nogle Drenge at kaste Froer i alle Byers Gadeklar: Hvor nophorligen de skulde qvakke, Og Bonderne af Sovne vakke, For, som de Drenge giorde Bonden vis, at ofre Herren den fortiente Pris for Friheds Held, for Slavebaands Forlis. Bonderne havne sig ved at tage af Peder Ores Froer, som Herren i den Grad beundrer, «t han med sin egen hoie Haand dem satter, Til Tegn paa naad'gst Velbehag, I Parken uden for sit Sovekammer. Den monotonisse Sandhedostemme af disse Frser var Herremanden saa uadsiaaelig, at ha« i Fortvivlelse derover hangte sig For engang endelig I Roe at kunne sove. Sps'ges: har en Digter M.»gt til, at tillag« ge Dyrene Egenskaber, som ligge »den for deres i Fablen engang for alle antagne mores? Den Rolle, som Frserne i denne Fortalling spille, er ikte Fl vernes. Som Sladderhanke, Skikanorer, SNendegiester kiendte vi dem hidindtil fra Ovidius af. Men at bruge dem som Marterredskaber i en ond Herremands Haand, som end ikke under sine Bonder Natteroen, det synes fremmet, uhsrt, unaturligt. Bsnder, som Froers Lyd kan rane Sovnen, maa vare af en gandske anden Kaliber, end vore Bsnder. Og nu Sandhedsstemmen i Lyden as Peder Oxes Frser, hvorpaa grunder sig den? Er da de gemene Frsers Lyd meer af- vejende med deres Evindelige luk gczva lud aqvs? Harm^niff^vnatte man snarere kalde Peder Oxes Frsers Sang, som den, der baade klinger reen (Ovidius' vox qvoqve jam rsuca eli passer alt- saa ikke paa disse) og fuld a.f Accorder, naar den hores i Samklang. Forf. Hensigt med denne Fortalling er folgelig uudgrundelig. Tautologi indeholde folgende Linier: Vel har jeg oste maattet see. Hel ofte maalte jeg erfare. At mangen En:c. See og erfare er et og det samme. plato's Dialog, Rriton eller om Bor- gerpligt, oversat af det gråske ved Conreetor Detens. En Oversatter, som den vanskeligere Plato lykkedes saa vel, bam vil den lettere Plu- tark endnu snarere lyttes, hvis fordanskede Bio- grafier ere 06 lovede fra samme kyndige Lardes Haand. Bidrag til Lsren om Sielens Udøde- lighed af Cicero; den fyrste Afhandling i hans tnsculanste Arbeider, oversat ved F. H. Guldberg. "Da Fornustflutningerne (siger Fors ) nn Sielens Udsdelighed stedse have haft, og stedse vil have saare megen Interesse for Men- nesket ; og da det aldrig kan vare ukiart at vide, hvad En af Oldtidens storste Tankere har i saa Henseende formodet, haaber jeg, at den Oversat- telse, jeg her leverer, ei stal mishage dem iblandt mine Landsmand, der ikke selv, af hvilken som- hclst Aarsag, kunne lase Stykket i det Splvg, hvori det er skrevet''. Oversattelsen vil ikke for. feile sin Hensigt. Den lader sig i det Hele godt lase. Blandt flere Steder udmarke sig til deres Fordkel Cap. Z: "Disse Spidsfindigheder aftvin- ge mig f«5r et Ja end et Samtykke" O I- us ur conkcear me coAunt, cjvam ut assentlar) Cap. 11: "Ester alle disse Meninger er der ester Dsden intet, som kan vedkomme nogen; thi med Livet tabes da og Fornemmelsen; og, tabes den, saa er der intet, som er 06 vedkommende" (non sen- riemis autem nilul ett, ullam in xgrtem 5 20 ''.'M de tabe al Fornemmelse'' bsr hedde: om vr tabe:c. Pag. Z84: ''For den Mening — kan j.q anføre de beste Z.cerere". ^ucroies ere her hjemmelsmand. Ibid. ' Og det — fra den hele Oldtid" cr for lidet fagr; han anssrer dm hele Oldtid som Hiemmelsmand: omni gnribt i Hiertet ftle Guddom; de ere, som Originalen siger, ikkun iml-uci 6eorum opl- uione. Saa er viclolu8 mc>5 ingenlunde en la- stefuld Vandel / men en Natur kuld af Mang- ler og Ufuldkommenheder. Stedet, saaledes som Forf. har last det i sin flette Udgave, er vist nok en Gaade. Men N?olfog ifar Neide have bort- ryddet Vanskelighederne, indtil de mindste. Pag. Z88 : "At man af de befte Naturer kan domme om NaturenZ selv". Lx oxtima «zva ses: inuits s6veila reverens, d. e. frygter hver^ Kieblik at lobe paa, som Skibet paaSkiar. Pag. 15 : "Men saaledes at adffille Sielen fra Legemet er ei Andet, end al oplare den til at dse''. Ci- cero figer: det Ene, at afsondre Sielen fra Lege- met !c. lecernere sutem 8 cor^iore animum, nse^ ^vi6cjvain al!u<^, moii c^i^cers. See ^Volf. Pag. 17: "Men saa langt er det fra, at Dsden er et Onde, — at jeg befrygter: der er for Men- nestet vist ikke noget Onde ligt dette, men hvad rettere er, ikke et Gode, som dette". Uden Mening! Stedet har sine Vanskeligheder; mel? dem har Neide ryddet as Veien. Zbid. "Epiku- ræer, som jeg just ikke foragter, ssisnt jeg veed ei hvorledes det gaaer til, ncrsten de Lærdeste haa- ne dem". Cicero tanker gandske modsat mod Overs scrttcren. Den Fsrste siger: Zeg cendser ikke Epikuræerne, saa meget end andre gisre af dem (Hvos ec^vicjeni non respicio, nescio mocio 6octi8limu8 c^visczve (5c. relpicit). Pag. 18: ' Stoikerne derimod ville fficrnke os Nydel- sen af et Liv, som kongernes". En latterlig Trykfeil i Stedet for Kragernes. Pag. 21: "Da solger deraf ikke nsdvendigen, at Siel skul- de ligne Siel". Ubegribeligt? Cicero vil sige: fordi Ssnnen ligner Faderen, deraf folger ikke nsdvendigen, at Sielen avles (nilnl neceslnstis al?eir, cur nalcanmr snlmi, limilitu6o), Pag» 24: "O? var jeg tilforn dod". Et 'i Cicero'6, d. e.: den Vifes Mund hoist upassende Udraab, som Orig. end ikke gav dcn fierneste Anledning til. Den Vise dser, naar han vil; den Felge ensker Q 122 sig Doden. Pag. ?Z: "Saafremt Sielene ere ds^elige, saa tilintetgior Doven os saa aldeles', ar ei selv den allermindste Fornemmelse bliver tilbage". Nettere: den allerringeste Formodning om Fornemmelse (minima lulxlcio lenlus). Pag. Z5: fordeles Talen imell'm Vnglingen og Cice- ro; men det er, efter N)olf, Cicero, som taler allene uden den anden Persolis Mellemkomst. Pag. z6: "Thi hvad rimeligere Navn kan jeg vel give denne Urimelighed"? LaS: mildere Navn (!s- nius) efter N)olf. Zbid. ' Thi nuomstunder blive vi ved foruroligende Forestillinger blodhicrtede". Las: qvindagtige Forestillinger (molZisiim!;) efter IT'olf. Pag. 45. "Pebre siger AccinS, og den hos ham undertiden kloge AchilleS" bsr hed. de: den hos ham endelig engang fornuftige AchilleS (aligvauclo 5oxien8). Menneskets Elendighed, ei» Ode efter Grev G)?llenborgs fvenste Original ved Prof. Rahbek. Den Anordning af det Hele, og For. deling as detS Partier, som tiiveiebringer Enhed i Digtet ligesom i Maleriet, maa siet ikke sogeS her. Narvarende Digt seer ud som et Basrelief fra Sidtiden, hvori den ene Figur tråder vp efter den anden, som i en Procession. Det er ikke Menneskets Elendighed her som vi ynke, men Barnets, saa Åndingens, derpaa Mandens og saa videre Raden igienneni. Navnet Ode synes derfor her at vare taget forfangelig. Men oZsaa det »maleriske BaSretief finder Indgang, naar talende Billeder satte Tilskuerens Indbildnings- kraft i Virksomhed. Just d tte er Tilfaldet ved vores Digter. Han runder sine Tanker i de jkwn- veste Omrids. F. Ex. Vort Lod lyksaligt var, naar vi det aldrig vidste; Om ei et farligt Vid 06 dobbelt Marter g^v. Den mindre ynkes bsr, der hviler tryg paa Dakkct, End, hvo af Stormens Hvin, og BolgersBro! opvakket, I Havet seer sin Grav. Hin veed ei af, hvor nar ham S krak og Dsd omhylle Med Syn af nare Havn en liflig Drom ham tryller, I det han styrtes ned i HivetS Afgruudsssiod. Da denne Skridt for Skridt sin D od at nar.mes foler, Og, for i Bolgen sig det hede Bryst aftioler. Doer hundredfoldig Dod. Saa og: Naar man med Goglevark vor Ungdom har henrevet, Og naar vS Livet kiart ved Sang og Leeg e? blevet, Bedss bliver da den Jord, der giordes 06 saa god. Ved ssyldfrit Offer saa var Olrids Skik atgivre. Det prydet under Sang og Lyst til Templet fore, Udgyde der detS Blod. Eller: Hvis Vanens Grandsejkia! du dierv tsr overffride, Oplyst fra denne Kant, nierk fra den anden Side, Ved svare Feiltrin snart du dig fornedre ffal. Sig svinger diarve Aand til Guddomsheidens Hader, Men paa den javne Vel, som Taaben tryg betrader, Gisr du et hastigt Fald. Et faare deiligtSted er Menneskets Elendig- hed , som en Fslge af Humaniteten. Ar afskri- ve sligr, kan aldrig formeenes: Forgiaves Life du af andre vil befare, Enhver sin Byrde har, med den de dig besvare, I Haab at frelse dem, de undertråde dig; Du nages af den Gift, som deres Uroe foder, Dit Saar opriver man, dit omme Hierte bloder, Og mattes endelig. En ssrgelig Sandhed ligger i Skilderiet af den Mennesket til dets Fortrad medfodte ?Erebe-> giariiahed. End radselsuldere forestilles Menne« ssets byrdefulde Liv i Stater; hvorifar dette Vers skralder: Du ogsaa din Despot maa i din Lige are. Lorstag til forbedrede Landkorter af Bogtrykker Seidelin. Landkorter burde efter Fors. ikke indffranke sig til Landet, men ogsaa betegne det Vands Beskaffenhed, der omringer det, dets Dybde, dets Ankerfasthed og Havnbarhed. Beskytterne, et Forsag i Satiren, af Jonas Rein, residerende Kapellan til Schieberg i Aggershus Stift. Hvor/ra Digteren henter sine Caraeterer, siger han selv bedre end nogen anden: O! tank dig om, saa langt du mindes kan, Og tag i Flang ei just ophsiet Mand; Ei ene den som hsie Fodsel prager Til, upaatalt, at giere Narrestreger; !2Z Siig! har du vel saa ringe Fortrin kiendt, Saa lav en Konst, saa latterligt Talent, Hvis Eier ei i lille Kreds sig haver, Og Mennesker og Fa til Vidne kraver Fra Kroesus af, i al sin gyldne Pragt Til Bonden i sin nye Kl«desdragt, Fra Digteren som selve Avind priser, Til ham som paa sin Qvist gisr Gadeviser , Fra Demosthen til ham som broler ud I Sorgehus Fadaser om sin Gud, Fra Garrik af til Manden som fornoier Sit Publikum med Kakkelorums Leier. — Medynksom seer enhver kil den han troer Mod ham er Zntet, liden, mindre stor. Hin Horatsisse Ordgyder med sin Paatrangenhed: — — — — vaderes KlsZmun s6)utorem, poller czvi feri e leculi- tlune kominein velles li rracZere: 6il'x,eresm, ni 8ullM08le8 0MNS8, kunde let opvakte den Tanke hos Digteren, r mangehaande Stillinger at give Beskytter » Ufor« ffammenheden til Pris for haanlig Latter. Thi den Virkning tor den danske Forfatter ligesaa sik- kert love sig af Besætterne, som hans romerske Formand as sin improdus paa via lacra. Lasere« ffionne selv af fslgende Prsver: — Haanden mig en Hr. Collega rakker-— Jeg doer! thi han beskytter Folk ihiel--- "Hvor gaaer det dem"? Lidt seent—"Det kommer vel, "Kun de forandrer deres Prakemaade, "Zeg horte lidt i Gaar hos hendes Naade; "Den hele Sag paa lidet, vil beroe, "For D/d og pligt ve kan jo sige Troe; 124 "De veed nu selv hvorledes Hslbemeldte ... — Ja vist, af alssens Ting kan Praster alte — "5?u ja — jeg just i Gaar hos hende sad, "Hun ret saa naadig var" — og De var glad— — Jeg haste maa "ja kort — jeg Dem forsvarte" — — Jeg takkede, paa Klokken saae, og gik. Handlingen bliver den samme; ikkun Scenen for- andres, og en nye Maske tråder frem, saasom: "De veed jeg er Leetsr i disse Tider "Hos Grev von A, Vers landes Naade lider; "Skriv noget da, men giennemsigtkgt, klart... "Forstaaer de^ — Nei — "O? basende og zart, "Ei Tanker, som en Slughals kunde matte. "Men nydelige, smaa og tynde, lette, "Ei Meninger, som reises kan og staae, "Hvoraf kun en kan paa een Grovsmed gaae, "For Fslende er disse Stsd for starke, "De nyde vil og ikke selv det marke; "Til Prove her jeg har en Madrigat" —Han drog den frem og den var — splittergal— "Skriv saa, jeg det til Tid og Sted anbringer, "Til hendes Gunst sig deres Muse svinger, -Og siden" Det Maal, disse og flere Actsrer mede ester. Kronen paa der sanrisse Drama, er Forgemakket. Efter Naturen males her: Den Hurlumhn af blye Beskedenhed, Af Haab og Frygt, og Uforffammenhed — Betanksom En rm-d vranten Mine spanger. Og i en Sum sit Varv saa smaalig sanser; En tanker paa Undskyldning for de Kneb, Hvori ham nys en Uforskammet greb; En »anker paa at grade. En at prale, Og En paa sin Meddeiler at bagtale; En tanker paa sin Tales hole Sving. Og nogle paa aldeles ingenting, Og — tiZr jeg ind i Fremtids Scener kige — Blier disse ei de mest ulykkelige — En tanker paa, hvor det dog er en Skam, At staae blandt Folk saa gandske under ham, En lagger alt sit Ansigt i de Folder, Som nu man for de lykkeligste holder. Et ypperligt Stykke! Men hvis Låsning forvol- der Bryderier formedelst Rollernes flette Afdeling ved fol kerte AdffillelseStegn, hvori Skylden ligger paa Lorrectsren. Ere vore ncrrvcerende Lider saa ufor- delagtige for Religionen, som de af inanze anseeo for atvcxre? as H. G. Clausen, an- den residerende Capellan ved-, Frue Menighed i Kiobenhavn. "Neppe—hedder det — er noget foranderligere end — Tidens Aand. Dog har un- der alle denS Forandringer den tankende Deel af Menneskene stedse vedblevet ar ansee Religion fom et af de vigtigste Menneskehedens Anliggender". "M- inesket, der forst har havet sig over den raae dyriske Tilstand, og hos hvem Menneskeheden har begvndt ret at udvikle sig, bliver steds? Religionen hengiven, der saa meget befordrer dens velgisren, de Udvikling". — Meer end maaffe nogensinde til- forn fsaer man at nedsatte Religionens Vard.—- "Denne af Dagens Mode frembragte irreligiose Stemning, kan nu vist nok ikke vare Religionen til Fordeel, men neppe heller til betydelig Skade. Irreligiøsitet indeholder i sig selv Spiren til sir, Oplosning. Iireligiøsitet er for unuurlig til at kunne vare fariig; den er — at jeg saa tkal ud- trykke mig— for umenneske ig, for inhuman til «t kunne vinde og beholde Menneskers almindelige Bifald. Sl't ffisnneste Fortrin — Anlag og Ev» ue til Religion— lader Mennesket strikke for stedse bersve. Har han paa en Tid af Letsind og Daar- stab kundet ringeagte der, vil si.kerligen den Tid igien komme, da Han, stolt af detS Besiddelse, med deSsts^re Nidkiarhed vil havde dct. Dette ligger i Sagens egen Natur. Og paa Grund heraf har jeg endnu aldrig kunnet troe, at Reli- gionen i vore Tider ffulde vare i Fare, al det skul- de staae varre til med den nu end tilforn. Efter min Mening kan Religionens Ven for dens til- kommende Skiebne vare aldeles ubekymret. Jeg har den faste Troe til Menneskeheden, at den ikke kan vedblive at miskiende, hvad der i '^ligionen eradelt, sandtog nyttigt, miskiende det, fordi det der findes. Til Religion er Mennesket skabt. Den er ham en sand Trang, der hadrer hanSNa. tur. ^olelsen af denne adle Trang kan stundom indslumre, men kun for paa en anden Tid at vog- ne med fornyer Styrke". Men vore Tider med- bringe i mange Henseender ogsaa sand Fordeel for Religionen. De "udmarke sig ved en friere Prs- velseS og UndersogelseS Aand, som ogsaa strakker sig til Religions Sandheder. Overtroe og Fordom- me tabe alt mere og mere af deres Herredomme. Blind Troe er nu sieldnere, Selvtanken derimod almindeligere. Man tillader sig Fornuftens Brug vgsaa i Religionssager. FornustnS Msagn be- gynder at gielde mere^end menneskelig Auckoritet. kutter store, vigtige Fordele for Religionen"! — Vore Tider synes at blive uidselige ved en RoS, som de ssle sig saa lidet at fom'ene« Stolthed og Magelighed satte i sin Tid Aristoteles, PKito og Zeno til Dummere over Evangelisternes og Apost- lernes Udsagn. Wols regierede sin Tid ud. Nu sidder Kant paa Tronen, og vil sidde der saa lan- 125 ge, indtil Grammatik, den arvardkge Matro- ne, vinder sin tabte Anseelse tilbage. Foragt for den drager, som alle Tiders Historie viser, Reli- gionens Ringeagt efter sig, og bringer os tilbage til den MeningStvang, hvorfra Luther og de Hel- te, som stred omkring ham, saa lykkelig befriede oS. ^ tzrammaticg iaric>ne pulltas leli^ionizer rettirura er conleivzta el>. Ira^ve itlis tempo, liduz, e^vikus sacra per I^utlierum inKauista sunt, nikil fi-e^vemiuz lin^uis vel celedratuin Iau6idu5, vel culrum 5uit: uncie viii pzzllm exliicerunt, pollen, cum illa refrixislent > nil^il liinile aut iecuncZuin p>c)» venit (see Ernesti'S cle vanicare plii!c>lc>pl)znriu>rt in inteiprerarione liblvluin s.). — Men maaste diffe Indvendinger vil anseeS for overflsdige mod en Forfatter, som ingen Steds med rene Ordfor- klarer, hvad han vil have forstaaet ved Religion. Er det den Religion, som grunder sig paa Vibe- len , eller hvad anden ? Spsrges med Hensyn til Bibelen, om vore Tider ere saa ufordeelag- tige for Religionen, som de af mange an- sees for at vare? saa horte der meer end sofi- stisk Spidsfindighed til at forsvare Tiderne mod en Beskyldning, som er saa grundet. Forf. er incet mindre end Sofist. Den Religion, han taler om, maa vare den saa kaldte naturlige. Det flutteS af folgende Sted: "Men nu de voldsomme An- greb, man i vore Tider tillader flg paa Religio- nen., kunde ogsaa de vare den til Fordeel? Og have vi da ikke her Fsie til at klage over vore Ti- der ? — Angreb paa Religionen selv, paa dens va- sentlige Lårdomme, kan ingen Fornuftig, Vel? tankende tillade sig. Hvo der giorde det, skadede derved kim sig selv,'ikke Religionen. Er benne ikke lige «del, lige velgiorendt, lige nxvardig. 126 ford! en Uforstandig, der miskiender den, forsoge? paa at haane den? Og hvilken Religionstvivler har vel endnu haaner Troen paa Gud og Udode- lighed? Hai han eud ikke selv denne Troe, arer han den dog, hvis han tanker adelt^ hos andre. Der tales og skrives i vore Dage meget, som lig- ner Angreb paa Religionen og Haan over den; men en Ting er ikke altid, hvad den s)?nes. Ikke sielden blev den udraabt for Religionens Fiende, som var dens troeste Ven, fordi hans Bestræbel- ser for reiigisS Oplysnings Fremme og hans fri« modige Dtringer om de med Religionen forbundne Misbrug mistydes. Det er som oftest ikke Reli- gionen selv, der antastes; det er kun dens udvor- tes Form, dens Indkladning, dens Skikke, dens Symboler, man vil have forandret. Det er ikke Religionen, det er kun de med den forbundne Vild- farelser, man erklarer Krig. Denne Bemark- ning maatte kunne bervlige den, der frygter for Religionens Skiebne, og udsone ham med vore Tider". En umiddelbar Folge heraf synes at vare den, at paa de vcrsentlige Lårdomme nar om Gud og Udsdeiighed, som ingen endnu siges at have haanet, alt det Ovrige, som efter Folketroen dog ogsaa regnedes til Religionen, gaaer ud paa Vild- farelser, hvis Fornagtelfe eller Kuldkastelse intet forandrer i Religionens Vasen. Vore Tiders For« tjeneste sattes folgeligen i at have givet Slip paa Laresatninger, som Troen paa en Aabenbaring ene giorde antagelige, og i at have holdt fasthed dem, som Fornuft billiger. Bibel stadfæster. Saaledes kunde Forf. have udtrykt sig, og Laseren havde da vidst, hvad han jkulde holde sig ril. Men i denne Ordets Amphiboli er Misforstaaelse uund- gaaelig, i det Religion hoS Forf. betyder snart Hvettroe, snart Christianisme, snart de Grund- ststter, Gud og Ubsdellghsd, paa hvilke al Re- ligion er bygget, snart endelig Gadelarm . Man glades ved at lase pag. nz: ''Det»r dogen saa« re velglsrende Virkning af Tidens Aand, at vi nu uden Frygt og Tilbageholdenhed, saavel offent- ligen som i vore fortrolige Kredse, sa:ve! i Skrif- ter som i daglig Tale, kunne ytre vore reiigisft Meninger". Men hvad andet end Tilbageholden- hed giorde, at Meningen i sslgende Steder blev utydelig: Pag. 110 ''Det er som oftest ikke Reli- gionen selv, der antastes; det er kun dens udvor- tes Form, dens Indkladning, dens Skikke, dens System, dens Symboler, man vil have foran- dret". Skal ved Systemet her Riegels' dogmatiske Aadseler sorstaaeS, som vore Tider, formedelst grundigere Bibelkundjkab har faaet Afsmag for: saa ere, som sagt, vore Tider intet mindre end fordeelagtige for Bibelstudium, der kraver Sprog, Historie, Kritik — Fardigheder, som aldrig sine- des sieldnere, end just nu. Ved Systemet faaer man da vel at tanke sig visse Lårdomme, som Let- troenhed havde optaget, men som nu ikke langer ere i Moden. Hvilke ere da disse Lårdomme? Det faaer man ikke at vide. Saaledes forholder det sig ogsaa med et andet Sted Pag. 114: "Man larer at ssialne det Vasentlige i Religionen frådet Uvasentligej, de Lårdomme, som beholde deres Vard for alle Mennesker til alle Tider, fra de Lårdomme, som kun vare^indrettede ester Men^ nesseneS Tarv i denne eller hiin Tidsalder''. Hvad er det Vasentlige, hvad er det Uvasentlige i Re- ligionen? Det faaer man heller ikke at vide. Langt fra at gisre Forfatteren nogen Bebreidelse af denne Tilbageholdenhed, snssede man ham sna- rere ud af den Forlagenhed, hvori Materiens Valg satte ham, og maa satte enhver, som er bange svr ved Inqenuktet at stsde Mangan for Hovedet. — Uden Skrsmt roses den vore Dages Oplysning Pag. 119, hvis Fordele ere umisrien' delige i de bedre Larebsger i Religionen sor Sko. lerne, i den nys udkomne Salmebog, "der an. befaler sig, on: ikke just helt igiennem ved asthe- ti? Vard, saa desmere ved sand Lhristendoms Aand'', i hensigtsmæssigere Indretning as Kirke. Mene og i offentlige Anstalter til duelige Siole- larereS Dannelse. Charon eller Tilstuerne, en Oversæt- telse af Lucian, af Rector L. Heiberg i Odense. "Med hvad for jammerlige Ting (siger Lucian) disse ulykkelige Menneffer dog befatte sig! med Konger, gyldne Teglsten, Hecatomber, Feldtfla. ge! Kun om Charon bekymrer sig ingen''. Et indtagende vittigt Stykke, som ikke vel kunde ful- de i bedre Lod end denne med Originalens Lune saa fortroelige Oversatters. Fierde Hafte. Blandinger i Martials N^aneer, as F. H. Guldberg, Lector ved Se. minariet paa Blaagaard. En nydelig Samling af martialsse Epigrammer, localiserede med en Skisnsomhed og Konst, som er beundringsvardig. Anderledes kunde den i Henegnelftr, Indfald og Forhold aldeles romerste Marti.il ikke behandles, naar han stulde takkes danfte Lasere. Og det er endda at befrygte, at iblandt de Stykker, som lå- ses yer, ville vare nogle, hvis Almenforstaaelig« hed Olcids og Nutids Serbernes Ulighed er til -Hinder. Saasom b L.aanet: Han, der ofrer Gaver til dig, guldbydende Dsdning! seer til dit solvgraae Haar, siger: "Sas dse rg betal" i 127 og Z r Lige for D'ge : Blot sin Sslvcaralog dig Harpagon testamen« terte. Intet du ssiankede hain; Snap! og han stianker dig Ord. Den grove Egennytte, som Epigrammaristen h?r har til Bedste, er os for fremmet, til at satte Braadden. Af samme Aarsag cr Laseren en Gaa- de 10 D?licatesse: Greven tyssede hiin, 03 til denne rakker han Haanden: Valg ! hvad snffer du dig? "Ojeg har nok af hansHaand".' Den Uteerlighed i Elskov, som her stikles paa, kiende vi end ikke af Navn. Med Fysik 29 vii det neppe gaae be^re. Mod Valget af de svrige stykker finder ingen Indvending fra denne Side Sted. Vellugtende ere alle Blomster i denne Krands; men Fortrinet beholde: 2. Let oa Tungt, 9. At.rvnrd:'g Rummer, n. Ad- varsel, 21. Hverdagsbroderskabet, 2 z. For- stiallen, 25. Hverdagssynet, 32. Forsig- tighed, zz. Velgiprerstik. Her nogle Prs- ver; 9: Hr. von Fandela hist i Buegangene vandrer grublende op og ned, stirrer i Stenene taus: Handerne vrider han snart, og snart for Brystet han staaer sig, aabner Daafen, men ach k glemmer at tage en Pris. Siger mig dog: hvad feiler ham vel? hvad Kummer er modt ham? Mon hans Broder er dsd, eller hans fattige Slegr? Faldt vel hanS Son, der g>k for i Kamp «t tuate de Franffe? 528 kom hans Datter masske syg fra det seneste Bal? Nu! hvad skader ham dog? den arme fortvivlede Herre! Brændte en Gaard af de Tolv? er hanS Forvalter en Skielm? "Nel! paa Lykkens Skisd han fra Fsdselen vuggedes altid". Men hvi sorger han da ? "Hiemme han spiser i Dag". 38- Aldrig jeg glemmer, Ven! det Gode du mig har givet. "Hvi jeg da vel er saa taus"? Jo! thi du tier ei selv. Tit, naar til fremmed Mand jeg begyndende navnte din Veldaad, strax han i Talen mig faldt: "Ti! han har sagt mig det selv". Tvende Munde til en Basun behsves jo ikke: En er til Lovsang nok. Ti, hvis min Ros er dig kiar! Gav du mig end Amerika, Ven! med alle dens Skatte, Dog, hvis du selv ei taug, intet Amerika var. Saa heldig som 2Z er i det Hele, saa overrasken- de kiak er Slutningen: Hsr! til din Lige kan en Terne selv Betleren gisre ; men ei Konger, ei Guld skianke dig Digterens Vard (czvocl sum » non pores el!s: huod es, e populo Hvililzet elle potel^). Et Sted er der, som man ikke fatter Meningen af,?pag. 182: Mon ei du seer, hvor de flye, de aldrig glen« . kommende Timer? Og hver spildte Stund havner i Dsden med Harm. Fortsættelse kan ventes, og maa ventes med Be- giarlighed. panthea og Abradates. Af Xenophons Cyropcedie, oversat af Dr. fissen. En For- tælling, saa forfardelig rsrende som denne, maatte vare flet oversat, naar dens Oversættelse ffulde blive en Gienstand for den drsstende Kritik. Den sluges snarere end låses. Cato. Ester Adlerbeths svenske Orginal af Prof. Rahbek. Dette Stykke er egentlig Lo. pien af en Lopie, hvortil Originalen maa ssges hos L.ucan. Den vise Cato anseer det neden sor sin Vardighed atsorelagge Guderne Sporgsmaale, som hans egen Visdom alt for lange siden har besvaret ham. De Spsrgsmaal kan jeg selv besvare; Og ikke selv Gud Ammons Rost Kan mere tydelig forklare Den Lov, jeg laser i mit Bryst. (Hcimus, er koc nodis non altiue inlerer Mammon). Za evig Taushed her i Templet kun regiere! Jeg har ei Svar behov, jeg soger ikke her Den Gud, hvis Varsel (Existents) al Naturen mig kan lare. Hvis Bolig Himmel, Jord og rene Hierterer. Hvor kunde han sin Sandhed 5ale I disse hede Krkener, Og karrig Faa det Lys tildeele, Som evigt, almeent, helligt er. 129 Ei har han Ord behov sit Bud os at forklare, Engang ha , talede, bet ved mm Fsdsel var; Sa.i i'.: ger af sit Lys lod han mig aabenbare, Sem jeg har Ret at se?, som jeg fcrnodent har. — — — nec voci^ius ullis i^umen e^et^ixir^ve lemel ngscentibus gueror ()vi6c^vi6 icire licet. ^leiilesne ele^ir gl eiias, I^r canerer paucis, meliitcjve '.'.c>c pulvere vei um? ^5tne Oei lecle5 niti teirg, er xomus, et aer, Lt coelum et virtuz? Zupeios czvici c^vTli- mus ultla?) Hvad Tryghed kunne de berede? Nei! nei! mit visse Haab er Dod. ( — — — me non oiscula certum, 8ec1 mc>l5 ceira fgcir). Iblandt de Sporgsmaale, som Cato hos Lu- can opkaster sig selv, savner man i Omarbejdelsen ugierne dette: ilt vits nilul, il lon^a? sn 6IKerat irtsz? en i Filosofernes Skoler vigtig Opgave, som Cato lsste ved saa lange som han burde, ikke saa lange som han kunde, at leve. Disse Lucanske Ord ere derfor af alle de mest Catonianske, og deres Udela« delse et foleligt Tao for Heltens CaracteristM Almeenvel er for en stor Deel Folkets eget »ark. Tale holden i Frue Rirke ved det forenede Understøttelses Selstabs højti- delige i^N^de den zc> October 1799 af Pastor »Llaufen. Almenvel er en Frugt as Retfard og Billighed mellem Mennesker i daglig Omfang, af indbyrdes Tillid mellem Medborgere, af frivillig Lydighed mod Landets Love, as sand og virksom Almenaand. Dette oplyses ved levende Co.ntra- ster af Skater, hvor disse gode BcrgeregenMbcr ikke finde Sted og saadanne, hvor de ere til Huse. "Regieringen kan give os Love, vise, gode Love; men kan den ogsaa med Lovene give 06 Lyst til at lyde dem? Den kan satte Straf paa Lovenes Overtrædelse; men hvad er lettere, end at begaae Overtrædelsen og nndgaae Straffen? Regierin- gens Indflydelse strakker sig kun til Handlinger, endda ikke til alle; Meninger og Caracter ligge aldeles uden sor dens Kreds. Ingen StatS Lov kan byde os Netsind og AZdelmod og Billighed , Tiltroe til Mennesker, Almenaand; den kan intet byde os uden det, hvis Esterladelse den kan straffe". -—"Hvad der hidtil erskeet til almennyttige Kund- skabers Udbredelse, til Videnskabers og KonsterS Fremme, til politiske og religiose Fordommes Ud- rsddelse, er det ikke for stsrste Delen Folkets Vark? Er det ikke enkelte Vise blandt Folket, der tandte Lyset for deres i Msrke ravende Brodre? Er det ikke Tankeren, der leder Hoben paa det Sand- hedsspor, han ved fortsat Grandffning har opda- get, der meddeler Verden den lykkelige Idee, den uskaterlige Opfindelse, der er Frugten af hans een- somme Timer"? — "Oplyste og dydige Borgere berede sig selv Almenvel under enhver Regierings- form, under enhver Regiering; og Regieringen er altid god, naar Folket er godt. Et oplyst og dydigt Folk kan ikke tankes under en siet Regie- ring. Og er Regieringen god, da foles ikke Re- geringsformens Ufuldkommenheder, da afhieipeS disse efter Haanden uden markelige Rystelser og Omvæltninger". Orden og Skytte i Beviserne, Lys i Foredraget, intet af Praketonen, giver den- R IZ2 ne smukke T'le et fortrinligt Vcrrd. Et Sted af et valdigt Indtryk cr det, hvor Taleren »kildrer sit Selskabs almengode Bestrabelser, og den for faa adel Daad aldrig udeblivende Lsn: ' Det er den vindjkibelige Haandvarker, der mandler Forssud til at fortsatte sin Naringsvel; det er den undses- ligeHusarme, der ikke vil vare sin Tilstand be- kiendt, og dobbelt foler Vagten af sine tunge Kaar, fordi han mindes blidere; d.t er den for- ladte Olding, der nedbsiet af Aar og Kummet, halder mod Graven; det er den vennelos? Enke, hvis Sorg fornyes ved hvert Blik, hun lader falde paa den uopdragne Bornesiok, hvis Forfor« qer er borte: det er disse sande Trangende, d.r have Adgang til vort Sclff^bS Understøttelse. Hvo vilde ikke rakke dem en Broderhaand, for at hielpe dem frem ad Livets Vei, der falder dem saa tung? V! det er faa ffisnt, faa lsnnende, at handle som Menneste. Hver adel Handling er ennyeB'omst i Menneskehedens uforvisnelige Haderstrands. I denne hsitidelige Stund, opstiger maaffe Tak og Velsignelse over os til Himlen sra Enken, som vi have trostet, fra de Umyndige, vi have forser« get. fra Oldingen, vi have understøttet, fra den Syge, hvis Lidelser vi have lindrer, sra den Doen- de, hvis sidste Kieblikke vi have opklaret". Det vil Ingen fortryde, med denne Tale at sammen- holde Hr. Biskop Schsnhaders larerige Betragt- ninger over Almensaand i Minerva for April 179Z. Om Factionerne i Frankrig fra Revo- lutionens Begyndelse, og deres fornemste Vampe og Rampdage, afProl Rahbek. Paa saa snavert et Rum at optage Begivenheder as den uhyre ManAde, at deres Storhed besvarer, som deres Antas forvilder: dertil udfordres en Llorns s Aiemaal og Belsbenhed i Tingene. ' Fortælleren antager hos Laseren den Grad af Kundskab, hvorefter vigtige Personers store Hand- linger gienkiendes selv under den uanseeligste Maa lestok. Lysip maatte ranke sig Hercules den Sto- re, forend han kunde frembringe hin Lille. Det er Kiev! raliella rora F^rst? Elegie af Tibnlls anden Aog, oversat af Leetor Fridrik ^eg Gnldberg. Gode poetisse Oversættelser af de Gamle pleie gierne at roses med Indskrænkning, i det m-in undssylder de mange Friheder, som der Slags Oversartere af sine Aarsager, tit paa Tankens Bekostning, til- lade sig med Originalen. Narvarende poetiske Oversatter, ligesaa langt fra felvraadig at afvige fra sin Original, som anqstelig at selge den, rioer ikke ar have opfyldt sine Pligter, forend han har faaer Bugt med Originalen. Og hvilken Origi- nal! Hvor Baechus' og Amor's Fest i den hoi. tidsfuldeste Tone forkyndes, og de med samme for« bundne landlige Glader i de udssgteste Billeder under de blsdeste Farver sattes os til Skue. A! den Natur, Kmhed og Elikvardighed, som ud- marks Tibulls Muse, har den dansse Oversatrer tilegnet sig, og derved havet sin Copi til Ram gen af Originalarbejder. Der, hvor Digteren gaag^dver til at tanke paa, h>..d man skylder den ved Agerdyrkningen forfinede Landmand, hedder det: /^ricola et minio sui?u5us, Raccke, rulzentr ?liinu5 inexperts 6uxit uk srte ckoro;^ I^uic ^iarus a plsno memoialiile munu8 ovili Oux pecorid-; lu'itgz tluxerot kiicusoves. ver^o ^»rimuin tie Aore coionsm kecir, et antiks iinposuir I^ribuZ. K.ne enam renlig cuiam ex^idirulg ^uellis ^lolle Aerir reiAO luci^a vellus vvis. I^inc er toemineus lalivr el^, !nnc pen5o, colusczve, ?u5us er g6poliro pollice verlar opU5. ^rczvs sliczvg gsli^u^r rexris opeiarz klinervT Lsnrar, er a6^!au5o relii sonar larere. Lonnet og glad ved utrattelig Flid, i vexlende Samklang Bonden ordnede forst simple og landlige Ord; Mattet gav han paa torrcde Straae fsrst Ordene Tone, For at ftmge i dem krandsede Guder til Pris. Konstuerfaren fsrst den miniefarvede Landmand, BacchuS til LLre for dig, forte os Chorene ftem, Forst har den landlige Dreng i Vaaren Blomster sig plukket, Og med smykkende Krands aldede Larer behangt. Selv, for paa Landet i Flid de unge Moer at sve, Barer snehvide Lam blodeste Uld paa sin Ryg. Deraf qvindelig Daad med snurrende Rok og dens Uldtol: Tenen ved Fingerens Tryk driver nu Traaden omkring. . Troe i Minerva's Konst den landlige Vaverffe synger, Og den Flittiges Vav svarer med klaprende Lyd. Fra en saa fortræffelig Oversættelse, som den. »e, snskede man endog den allerringeste?lnledning til Misnoie borchernet. Skulde ikke de krand- sende Ar Vers 4 og det krandsende Lov Vers K saa nar paa hinanden stode? —Overscrttelsen led« sages af en Udsigt over Digtet selv, hvori dets Gienstand, Indhold og Gang ligesaa udforlig som grundig lagges for Dagen. Ved Indledninger, som med den Flid ere forfattede, gisres Noter al- deles imdvarlige. (Disse Recensioner ere af Prof. Torkel 25.1- den i Kiel). VI. Bi^op Herslebs Forslag af 14de Marti 1740 til en anden Fordeling af Univer- sitetets Tiender, end den sædvanlige ved Option. " Alle Tiender fastes bort paa den Fastendes Livstid, naar de fsrst ved Auction vare opdrevne; alle Faster saavelsom Afgiften, der skulde lyde paa Capitelskisb, gaaer i een Casse; enten Qvastor eller en anden Professor tager sig den curam paa for et vist aarligt pi Tinio, og foruden det fastsatte pl-Tlnio nyder ^ Deel eller ^ Deel as Fasterne. Den samme jkulde de til 11 Juni giore Regnffab, og Distributz efter Proportion, som folger «. T. Jeg veed ikke rettere, end at der ere 25 Konge« tiender, hvoraf 12 Professores nyder hver 2 efter Option, den trettende nyder een, som altid er den sietteste, og den ingen anden vil have, e. A. SkiendSved, hvor lucrum er prater xroxter z Pd. Byg. Disse 2 5 Kongetiender bringe paa den Fod, som de nu ere, til visse 400 Pd. Korn. Men jeg tanker, de ffulde maassee nu allerede bringe mere, og ved offentlig Auction paa den Fa- stendes Livstid endda mere. Alle disse 400 Pd. R 2 lZZ eller mere, ssukle gaae i een Kasse; deraf tages forst Canon til Universitetet, som er 25 Pd. Rug, 125 Pd. Byg ester Capitelskisb, derncrst tages xrTmium ()uTlko,-i8 eller Lurawl is. som det af Confistorio var fastsat; den svrige Rest blev distri- bueret, efter Proportion, e. Den yngste, som havde den ringeste Tiende, fik . . . ^25 Rd.lucr. Den yngste, som havde 2de Ticn » der, fik . 6o — 26N5 inklmu8 af de 12 fik 70 — ZtlU5 8c> — 4M8 . 90 — ^ruz IOO — 6M8 ^ IIO 7tIMN5 . !. I2O — Ztavus . izo — I4O -» Ivmux I 5O — UMUZ . « — Z2MUS 17O —' 1405 Rd. Canon for 150 Pd. vil jeg regne pr. pr. for 800 — ?iTinium Luratoris prcrf.prop. IOO —- 2Z05 Nd. Nn er jeg vis paa, at alle Tienderne med Fcrstcr aarlig vilde indbringe, endogsaa med maa- delig Capitelstaxt, 2400 Nd. Jeg troer ikke, at den som er senior, haver nu mere af sine 2 hedste Tiende? end omtrent zo Pd. in lucio, som dog neppe gior den Summa jeg hav r sit. Den- ne Proportion maatte vcrre Grund om det 6xo» Hvad som overbyder, og kunde blive til Distri'- 5uts, distribueres ogsaa^ men uden at gisre nogen Proportion, faa at, naar der var iz Rd. over, fik hver Portion af Overffudet ligemeget tc. z Nd. Men naar der blev ft.ameget Overssud, at den yngste (at forstaae af dem, som have 2 Tiender) kunde faae 1 o Rd. det er 70, da fik den anden 1 r det er 81, den zdie 12 det er 92 H iic conle- handle cm e/l Mate- rie, som havde Conn xion med en af Candidato- ruin holdne Disputalier; dog saa concisat Grand- sene af et Progiamma ikke ovcrffriteS. Og paa det da begge Dele des beqvxmmeligere kunde bk»- 5Z4 ges og giemmes, kunde stige Programmata og for Egalitetens Skyld alle de ovrige herester tryk- kes i samme Format, hvorved tillige vindes mere Num til Materien, enten de vare i kolio eller Ovsrro. Hernast vilde jeg og udbede mig Vui. Kecroris og samtlige Herrer ?rofessorum Tanker, angaaende de aarlige Disputatser, som efter Fun- datsen af O nis profel^oi ilius maa holdes. Det er ve! ganske got, at enhver Prof. selv udvalger sig Materie til sin Disputats; men jeg mener, det vildc endnu vare til stsrre Nytte for den larde Verden og Videnskabernes Opkomst, om samtlige Herrer Prof. forenede sig om, at vilde, enhver i sit Fakultet og Scientsvalge og foretage sig en vis vigtig eller curieux Materie, som ikke af andre Lcrrde noksom er approsundert, at igiennemgaae, og samme esterhaanden i de aarlige Disputatser ex xrokeslo at pertractere. Heraf tanter jeg, man rned Tiden kunde colli^ere gcra acacl« I^ssnienI'., eller hvad anden Titel man vilde give dennem, og ved deres Publication vife og overtyde de uden« landske Larde, at Kisbenhavns Univ.- haver ikte mindre, end andre Academier, grundlagde og flit- tige Mand at brillere med. Disse forbersrte 2 Poster beder jeg 1). Hector og samtlige Hcrrer Prosessores vilde behage at tage i noie Consideration; og, som jeg paa min Side ingen anden Hensigt derved haver, end at see Videnskaberne promoveret, og dette Kongl. Akademis ligeledes sat i Credit og Anseelse hos Fremmede: Saa haaberjeg, at de til deres egen Berommelse ere desmere betankte, at glore mig videre Forflag paa, hvorledes disse Ting bedst kun- de ivarksattes. Z hvis Forvelning jeg med Con- sideration forbliver!c. I,, v. 5!ro tempore varende ^sci et-irius, imod Con^ flstorii Erklaring, faavidt prvFraminars angaaer, haver at erindre, samt min narmere Betanknmg og underd. Forssag om denne Post, saavelsom 6i5pur. og acrg aca^emica insinueres til D. Exc. i medfslgende underd. Memorial lexaistiin. Vi forblive :c. Kbh. d. 24 Marti 174,2. Kecror og l^tvteltore?. Kali. VUl. Rettelse og Tilla?g til det Fuirenj^e Legat, (See Univers. Journ. andet Hefte for 1799 p. Zo). A).'d at specificere Summerne af det Fuirenfke Legats forffiallige Bestemmelser, er indlsben en Feil, som jeg beder saaledes rettet: Capitalen ud. gisr for narvarende Tid Z441 Nd. 2 Mk. hvoraf de 1105 Nd. tilhorer ^omus snaromicg, og 41 Rd. 2 Mk. iv musceum sca6emicum» hvis Nente aarlig udbetales af EphoruS til den Medicus, som har disse Stiftelser under sin Ad, ministration, og som derfor aflagger Regnssab til Conststorium. Den svrige Capital, stor 2295 Rd. tilhorer Neisestipendiet :c. Ved denne Leilighed anmeldes tillige, efter mit den Gang givne Lofte, ar Hr. Mag. Gn- gelstoft som nylig er kommen hiem fra sin Uden- landsrejse, blev efter mit Forflag, da ingen Phi- lolog tilforn havde nydt godt af dette Reifestipen, dium, med det medicinfff Facultets enstemmige Bi- iz5 IX. Befordring ved Universitetet. A Anledning af Cancellicts Forestilling angaaeude Besatlelsen af de ved Ctatsraad og Professor Saxtorphs Ded ledigblcvne Akeouchsr Embeder ru. m., har Velbehaget Hs. Majestat, under i ^de August allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi bestikke allernaadigsi I- S. Saxtorph i haus asdode Faders Sted, til Stads-Akeou chsr i Kisbenhavn og tillige til Akeouchsr ved den Kongelige Fødselsstiftelse, med de til disse Embeder henlagte Lonninger, og ville Vi at han indtrader som Medlem af Commissionen for sidst benavnte Stiftelse og dermed forbund- Pleieanstalt for nyefsdte Bern. Han tilstedes, indtil videre, til frie Beboelse, de ham for narvarende Tid anviste 2de Varelfer i Pleie- stiftelsen. Vi ville end videre, at der ved Stif- telsen for de nyefedte Vsrn ansattes en Reser- ve« Lage, som det stal paaligge, under Pro- fessor Saxtorphs Opsyn, at sorgefor Dornenes medicin ste og diatetiste Pleie. Vi have dertil udnavnt Doctor Medicin« Meier med 150 Nd. aarlig i z Aar, efter hvilken Tids Forlob han kan vente at komme i narmere allernaa- digst Betragtning, alt i Forheld til hans ud- viste Flid". Efter 8srenl8lim! ?atron! Skrivelse til Con- sistorium, er under zde Sept. Landpiaaler ^l)le tvarberg udncrvnt tilkrotellor ^.NronomiT ex. tr2o»6maiius. X. Udnævnelse ti! det Holbergffe Legat. en Plads n! Jndssrivelse f.'r det Holberg,?« Legat er bleven ledig til sidste 11te Juni; saa har Consistorium i sit Mode af 6ce August valgt og indskrevet til denne ledige Plads: Marie ^.ovise Etiennette Iustine Llnnars, en Datter af Professor Fumars. De for narvareude Tid indskrevne Iom- ftuer ere: 1) Marie Venedikte TV^ldike. 2) Marie Benedikte Sophie Hedevig Rall. z) Marie L.ovise Etiennette Insiine Lnmars. XI. Dodsfald ved Universitetet. Det sidstforlobne O.vartal har seet Universitetet bersvet tvende as sine Larere, hvis Tab det saa meget mere fsler, som begges Alder 05 Virksomhed til« lod dem endnu i mange Aar at gavne det ved Fo- relasninger og Skrifter, og som dette Slag traf et Studium, der endnu ikke har forvundet eller i lang Tid vil forvinde, hvad det har tabt vedRra. yenstems og Rottb^ls Dsd. Enhver skionner let, at det er Larerne Etats, raad Mathias Saxtorph, forste ordentlige Pro- fessor i Medicinen, og Arnold Nicolai Aas- heim, Doctor og Professor Designatus i samme Videnskab, jeg taler om. Hvad Giordemodetvi- denskaben i Almindelighed, og FodfelSanstalterne i Danmark i Sardeleshed ffylde ben fsrste, er alt for bekiendt, og i alt for friskt Minde, til at det behsver her at omtales. Men det bsr ikke forbi« gaaes, at, ligesom han selv, saavel ved Skrifter som Praris, har bragt Giordemoderkonsten Ho6 os til en Fuldkommenhed, som Nationen harAar- sag at bramme af; saa har han ved ar danne en Ssn, i hvis Hander han sikkert kunde overlevere denne uundvarlige Videnskab efter sin Dsd, serget for, at den ikke ssulde uddse med ham, men ved- ligeholde Nationens og Familiens SLre i flere Ge- nerationer. Aasheim blev henrevet i sine beste Aar og midt paa sine gavnlige Bestræbelsers arefulde Ba- ne: en Vane, han faa mandigen havde kiampet for at holde sig paa. Hans Fortjenester som Lard og Videnssabsmand ligge uden for min Bedsm- melseskreds. Dette veed jeg, at han var tidlig anfort til Naturens Studium af en Mand, der saavel ved egen Flid som ved Udenlandsreiser hav- de allerede i unge Aar ssaffet sig Navn af en due- lig Naturkyndig, jeg mener Rector Areny i Ber- gen. Ogsaa det er mig bekiendt, at Rrayen- ftein, en Mand som holdes for at have sat Epoke i Fysikens Studium ved Kisbenhavns Universitet, anbefalede ham som den vardigste af vore unge Studerende til at optage Undervisningen i Natur- vldenssaben, da han nedlagde den. At det medicinske Studium ved disse Doks- fald intet ssulde tabe for Fremtiden, var allerede fsrget for i Korveien, i det Friderichs Hospitals bersmte Lage Hr. Dvctor Bang, som i nogle Aar har varet Professor Designatus, nu har taget Sade i Consistorium som ordentlig Larer l Medl« clnen. Hvem der i Aasheims Sted ffal bessrge den academijke Undervisning i Naturvidenskaben, holdes endnu ikke for afglort. Men da denne Vi- venskab paa de sidste Aar tsar ikke har manglet Opmuntring og Dyrkere, som have givet ossent- ^ lige Prsver paa deres Duelighed, saa vil den vel heller ikke lange blive ubesat med et vårdigt Subject. Da det var Udgiveren bekiendt, at sal. Pro- fessor Aasheim kort for sin Dsd havde ladet kom- me en betydelig fysisk Apparat til Brug ved sine Forelasninger, som var yiembragt fra Engeland af Hr. Prof. Warberg, troede han, det ikke vildt vare hans Lasere ukiert, og geraade sal. Aasheim til LEre, at faae nogen nsiere Kundskab om denne Apparat; hvorsore han henvendte sig til Hr. Prof. ^Varberg, der har haft den Godhed at meddele ham folgende Beretning, som indfsres med hanS egne Ord. "I Aaret 1796 havde Professor Aashelnt besluttet at han, saasnart det var mueligt, vilde anskaffe sig en fuldstandig Samling af de nyeste og beste Instrumenter, som vare nsdvendige for den physisse Larestoel. Da de fleste af Professor Krat- zensteins Instrumenter, som vare bestemte tit Brug for den physisse Professor, vare fortarede af Ilden; blev det saameget mere nodvendigt for ham, at udssre sit Forsat snart. Efter Viden- skabens narvarende Tilstand, indsaae han, at den chemiffe Deel af Physiken maatte blive en lige saa vigtig Gienstand for de Studerende, som den ma- thematisse, hvorfor han ogsaa besluttede at valgs sit Apparat for begge Dele. Foruden en temme- lig fuldstandig Samling af electriss Apparat, en Hydrostatisk Vegt med Tilbehsr vg andet mere, som var forfardiget af vor duelige Instrument- mager Johan Ahl, fik han fra Engeland en ypperlig Luftpumpe as en n?e Indretning med et S !Z3 fuldstændigt Apparat, en Samling af Maskiner til at forklare de mekaniske Love, Hwoods Mc.«- Kine for den retlinede Bevagelse, en centrifugisk Maskine, Instrumenter ril Hydrostatisse Forsog, et fuldstændig pnevmatisk-chemist Apparat, et Ga- zometor, indrettet paa en forbedret Maade, N?oulfs Apparat, o. a. m. Af optisk Apparat havde han noget,' som havde hort til Professor Kratzeinsteins Samling. Det var beklageligt, at Professor Aasheim skulde doe just paa en Tid, da han var bleven forsynet med saa ypperlige Instru- menter, hvorved han var sat i Stand til atgaae frem med hurtigere Skridt i den Videnskab, han saa meget yndede. Det var hans faste Beslutning med Tiden at udfylde de Mangler, som endnu maatte. vare i hans Instrument-Samling, og, ziaar hans Evne vilde tillade det, at anskaffe sig nye Instrumenter isteden for dem, som vare gamle eller ikke af den beste Indretning; han vilde ikke, standse forend han var saa vel forsynet, som han kunde blive, og hans ivrigste Bestrabelse var, at vore Studerende maatte holde Skridt med Frem- mede". XII. Supplement til den ortografiske Ordbog, andet Bidrag. B. ' Daad" Handling, Foretagende. Nogle bruge det for Handlemåde, hvilket jeg holder fer urigtigt, og derfor ikke vilde have sagt, svm jeg har sundet et Sted: "Daad »g Fremfmd", men Hqndlemaade og Fr, daauefcerdig, Ad/. "daarlig", Adj. som hsrer til en Daare, 2) syg, upasselig. "Daggert", et Slags Spyd eller Dolk. "daler", egentlig om Himmellegemerne, "Dal", en (langt a). "Dask" s. L>immerdast. "Deel" eller Del (langt e). "Demokrati", et. Folkeregiermg, hvor Negie« ringen er hos et Udskud af Folker. "Demokrat", en, som ynder Folkeregiering. dcegger, jeg, opfostrer, opklakker. "Despot", som har eller bruger en vilkaarlig Magt: bsr adskilles fra Enevoldsregent eller Monark; thi En kan gierne have Enevoldsmagt og dog udove den ester faste Negler og Grundsætninger, altsaa ikke vilkaarligen. "Diarrhe", Durklob, eller bedre: Vugl^b, s. d. O. Domhaver, en, som har Dom over En. "drifter" eller drifter, jeg, som Gryn, salder, duer, jeg, er duelig, skikket, s. d. O. duer op, lofter Hovedet op. "Dug, en, Dorddug", it. at male paa. "dumpig", nogle skrive dump. "ZVukmager", rettere: Dugmager. Duuhaget, Adj. med Dun paa Hagen, "dvceler, jeg^ opholder mig en langers Tid. "D)>d, en". Enhver god Egenskab hos en Ting, levende eller livlo5. 2) En moralsk Fuld. kommenhed hos et frit Vasen. Dsl (kort ce), en Huling, Nedtryk-ung i et ellers fast Legeme, som Kinden. DFzn, et, den Tid som forlober fra Midnat til Midnat. "DFs, en", jangt o. dpfer, jeg, gaacr som i en Dssl, vegeterer. G. ^Edder" andre skrive: 2L-dder. edrer eller crddrer, fylder med AEdder, som: at crddre et Saar. Efterl'ommenftab, Posteritet. Efterftet, en, den anden Gr«6hsst. "Elendighed'' Hoiberg bruger derfor: Elende, "egner, det" anstaaer, it. jeg egner (mig noget til); skulde maajkee i denne Bemærkelse ffcives: eigner s. Eigning. egte og Composita deraf s. paa ce. ellej^udt, Adj forgiort af en Skovtrold, "en, et. Art'', it. Subst. som Ens egen Styrke, on'z ovvn Kren^tk. Ener, Enebcrrtrcre. Enerbust, d. s. Erme, et, s. ^Qrme. - Etmaal, et, hos Sofolk det samme som Dsgn. evner, jeg, har Evne, Kraft til; ellers mceg- ter, s. d. O. - L. "faa, Plur". Comp. fcrrre. Superl. ferreste eller fcrrste. "falbyder", byder til Fals. — Skulde Lal ogsaa kunne bruges? som: Brander er fal; og Genitivets Mcrrke ikke lcrgges til, uden naar Prcep. til gaaer foran; som er Til« fcrldet med andre Ord? "Faldbro, en", Bro giort til at falde, eller trak« ke6 ned. Fals, Ind. er til, byder til F. Falsterbo, som boer paa Falster. Fang, et, Omkreds, Omfang. "fast, Adj, vg Adv." kort a, Adv. nasien. 1Z9 "fattig", Adj. som vel har detFornodne til Livets Ophold, men intet til Bekvemmeligheder, ''saver" eller savr. "fcier, jeg", zit,r ren med Kost — feier om paa Gaden. feil, Adv. Ztidecl. tage seil, gaae seil. "Feil, en". Nostgaard declinerer stedse et Feil — for en Feiw Skyld, for at undgaae en Feil. Lelt^verste, en, Generalissimus. ferm, Adj. — er det dansk? Almuen bruger det meget, en ferm Kone, Pige; man har endog dannet Fermhed; thi Fermetet er aabenbar fremmet og noget andet. "Liende", tre Stavelser. "fiendsL" Adj. to Stavels. "fiendliz", Adj. tre Stavelser. "Fiendlighed", fire Stavelser. ''Finte, en", skiult Zrettelsctttelse, Stikpil. Fjed, et Plur. d. s. Fjel, eller Ficel, Plur. e, et, Bret. fjern, Zldv. langt bort, it. Adj. som er langt borte, fjerne Gienstand, Reise o. s. v. fjerner, jeg, drager langt fra Synet, it. holder borte. Fikke, en, lille Lomme. "Fil, Plur. e", langt i. Fjog, et, tosset, uerfarent Menneske. Fjol, et, d. s. Fjol,en, 2 Stav.; Instrument at spille paa, st» Blomst. fjoget, Adj. it. fjollet. Fjog. Fjol. Fjord, en, Plur. e. Fjor, Indecl. i Fior. fjoring, Adj. som er fra i Fjor. fjorgammel, Adj. d» ^ S s . I4T *firer" et Skib af. "firstrotig, Adj." bedre: firffaaren. "Fjcelested, et", jkiult Opholdssted. fjcsrter, lader en Vind gaae med Lyd, "Flaade, en", sammenbundet Tsmmer som fsres over Vandet. 'Flek", Rahbek synes at forkaste dette Ord som udansk, i Fortalen til Tullins udvalgte Digte S. xixv Noten- Men saa maatte vi vel'og forkaste Flekfeber. Adj. som et Skib" der givreS flot, naar det kommer til at flyde, efter at det har varet fast; leve flot, d. e. i Overflødighed. flyer, jeg, denne Artikel maatte saaleder forandres: flyer, Dissyllabum, skyer, flyede, flyet. 2) fl^i, fl^iet/ farer hastig frem. z) leverer En noget, flyede, flyet "flyver", jeg, fl^i, har fl^iet, som et vinget Dyr. Fl^i, en, paa en Stang, it. om opstillede Krigs- folk: venstre, hsire Flsi. Ll^i, et, en Sidebygning. ' fl^iten, Adv." paa Flugt, borte. foder, jeg, salter Fod paa, it. grunder, stotter paa; ogsaa figurlig. fodfæster, jeg, satter fast Fod. foler. Hoppen, faaer Fvk. Lodbred, en. Foldekniv, en, s. Rmv» Folk, Plur. Mennesker—og Folk, et. — Den- ne Forskiel kan blive meget vigtig for Skribenten at iagttage, f. Ex. Folks Mening: er meget forssiellig fra Folkets Mening. Latinerne udtrykke det forste ved domines, det sidste ved Poxulut. "For Prap.'' it. Conjunctko. Skade, at vi have ladet denne Conjmiction siden Capitam Lutkens Tid gaae af Brug, og derfor ind- fort fordi eller thi; i det Engelske er den i fuld Brug. Forsldre, Plur. Sing. ^mangler. "'Forbundt", en Laredrengs Kontrakt med sin Mester, staae i F. "Fordel", Baade, Vinding. 2) foreste Del. fordcrkker> bruger Rahbek for: ssiuler, mener tysk. Foredrag, ssristlig, mundtlig,Plur. det s. Rahbek bruger: Foredrage. "fsregiver", giver tilkiende, dette er den fsrste og aldste Bemærkelse, en nyere er den som nu er mest brugelig: at anfsre en op- digtet Grund eller Aarsag. Forfald, et, hvad som forefalder. Tildragelse 2) isar en uventet Tildragelse som er til Hinder eller Ophold for noget, man hav foresat sig. Forfald, Fordarvelse, som Sundhedens, en Bygnings. "forfaren, Adj." ssm har lart noget til Gavns ^ forsaren i sin Bog, velstuderet, "forfegter", fegter for, forsvarer, isar Menin- ger. "Forzaars, Adv.,, —Dagen for Gaarsdsgm. "forgisves, Adj." og Adv. forgiFr, jeg, sorherer—have sin Hals forZiorti det Tydjke verwirken. '^forholder", holder tilbage. forhuder, beklader, som Skibe. Forhudniug, Skibes Vekladning. ''forMter/ Forjettelselover, Loftt, Zsniq. "forligger", i) lagger saaledes, at jeg ikke kan hitte det, 2) fficrrer i tu, om Vildt, z) forligger et Skrift. ^forl^ves, fra en Tieneste, Forretning, faae» Forlov, Med"; ogsaa active: Kongen har forlovet ham fra sin Ticneste. foser, jeg, sparker En med Fodderne. forsparer, sparer til en anden Tid — kunde synes at vare tysk, men. bruges dog af Nost- gaard. ''forstader, jeg, forsWd har forskudt", flaaet Haanden af, it. forstyder siz, om noget som gaaer i Ulave. forfmerter, fsler ikke mere Smerten af noget, glemmer det Onde — synes at vcrre tys?, men bruges dog af Guldberg den aldre. "fortæller", fortaalte, fortaalt, eller fortalt, (korta); fortalt, langt a, er af forta- ler, fortalede, fortalt/ 2) fortaler mig, tager feil i Talen. Fclrtid, Tiden foros. "Fortieneste, en, Pl. r".— Naar dette Ord bemarker Vinding, eller det man fortie- ner ved et Arbeide, har det ingen Plur. han har megen Fortjeneste ved det Arbei« de, d. e. vinder meget derved; men der- imod: megen Fortjeneste, eller mange Fortjenester af dette Arbeide, d. e>, gisr sig meget fortient dermed. ''forbier et Skib", gisr Skibet fast ved Toug. forvarlig, Adj., som nogen har villet indfsxe for: varlig, varsom, er ikke dansk. "Forvirkelfe imod Politiforeningen", findes i Lvllegialtidendsn. Mea «r det danff? 14^ eller af det tydske 1?errvirken. Vi behsve det ikke, saa lange vi have Forbrydelse, forbryde sig, om stsrre Forgaaelser, og synde, sorsee sig, sorgaae sig om min- dre. Det er Oversatternes Magelighed, som fordarve Sproget ved faadanne aabenbar tysse Former. Forvcerk, (langt 0), Palsvark. Forvcerk, (kort 0) i en Fastning. "fredlys", som enhver kan bersve sin Friehed oZ holde fast hvor han finder ham. Lrasagn, har nogen brugt for Tradition, paa hvad Auttoritet, veed jeg ikke. "frem Prap." it. Adj. Comp. fremmere Superl. fremmest. Fremgangsmaade, det franske melure. "fremmelig, Adj. og Adv.", som er srem ad, avanceret, lave f. til Barsel. Fremmerset, finder jeg brugt for et Vcrrelse i den forests Deel af en Bygning; hvilket, veed jeg ei. "Fremtid", tilkommende Tid. fremtidig, Adj. findes i en Placat, Broernes fremtidige Vedligeholdelse. Hvorfor ikke Broernes Vedligeholdelse for eller i Freni» tiden? Jeg seer ikke hvad der vindes ved saadan Korthed, andet end at Sproget taber gandske sin lsxor vernaculus. "fro Adj.'', glad. 2)aarle, tidlig; det tyske fruhe, hvoraf Frokost, Fropraken 0. fl. syl, Adj. (langt tt) r«aden. IH2 funkelnye, Adj. aldeles ikke brugt; saa nyt, at det endnu har sinfsrste Glands ; kan der- for ikke bruges om Alt, f. Ex. en funkel- liye Bog kan ikke siges, uden m.d Hen- sigt til Bindet. "fuldkomme;! Adj,'' Comp. fuld^omnere Sup. fuldkommenste. "fyger" fpi, har fyget eller f^iet. "Felding, en". Kan dette Ord gwre Supple- ment unsdvendigt? jeg tvivler. Lcedrenelandsthed, et rothisk, i mine Kren ikke smukt, Ord; Fcedrenelandshed var no- get blsdere. Fcrld, et, Plur. mangl. — tage Fald paa en Byg- ning, angive Ruinen, hvad der er for- faldet. "Falle" det engelske fellov; bruges endnuiTL^g- tefalle. L^re, et, Vel at fare paa , godt, flet F. ' f^r, forend" (kort 2) ft»r (langt Adj. modsat, smakker. friter, jeg, paa Bal, paaComedie; venteliget freqventativum af feier, i den Bemar- kelse: at feie om. L^ite, en, et Fruentimmer som ikke kan sidde hlemme. ''LFlge, en, Pl.r"detsom folgeraf noget, 2) et, FslgeMb, som Brudefolge, Ligsslge. L^ringftab, Vsndernes Heste og Vogne. G. "Gaardsdag" ber ssrives: Gaarsdag: den Dag som gik for den narvarende Dag. "Gage" dansk: Sold, Lonning. gal, Comp. galnere. Sup. galnest. gammel, Comp. aldre. Sup. sldft. Galge, rettere: Gallie. Galgenfrist, rettere: Gallie^frist, en kort Tids Opfattelse af noget ondt. Gangbaand, er, Lcdebaand. 'Gavn, et' det Virkelige, Reelle ved en Ting — En l'ar Navnet, en anden Gavnet, gavnelysten, Adj. som har Lyst at gavne, 'gebraklig, Adj." forvoxen. ''Gebyr", synes ikke at kunne undvares, og fore- kommer i adskillige Forordninger. ''Geheimeraad'', en, it. et; Collegium af Ge- heimeraader. "geistig, Acj." aanderig. ''gemen, Adj" almindelig, it. nedladende. 'Generalstab, en" las: Generalstab. "Gestalt, en" Skikkelse. giensid.'g, Adj. resiprok. Gienoprettelfe er intet smukt Ord og kan gierne gives '.'ed Fornyelse, som Fredens Gien« oprettelse. Horrebow. "gierne, Adv." Comp. heller, Supl. helst. 2) gemenlig. "giftig, Adj." som giver overflodig, som giftig Hest. 2) forgistig. "Gimmerlam" Hunlam, modsat: Vaderlam. "giver' contracte gir, Znf. give, cont. gie—' jeg gir mig, smmer mig. Glcedeopige, en, Moraliteten vinder intet ved delte af det Tydske oversatte Ord. Glemsel. glubende, Adj. om Dyr. Glosse, en Stikpille. Gnavling, eller Gnalling, Stykke Bred eller Kiod som der er gnavet af. gnavvorn, Adj. gnaven. gnaster, jeg, ader som Svin. Snekker, jeg, om tilbageholder, Latter. Gnidsel, Tanders, om den der skiar Tander. "Gode, et, Pl. mangler''. Adskillige Nyere ha- ve dog begyndt at declinere Goder og On- der, men som det synes uden Forneden- hed; jeg oversatter: die Guter dieser Welt ved: det Gode, die Uebel dieser Welt ved: det Onde i denne Verden. Godraad, en, et Slags Baggelse Pl. d. s. "grant" noie, tydelig. grstten, Adj. (norsk) vranten, knarvorn, "griner" leer med Grimaser. "gris?" paa uoget, heftig begierlig efter noget. Grube, en, som Saltgrube, Solvgrube. "grunder" lagger Grund 2) paa noget, tanker dybt paa. Gut, en (norff) ung Dreng; svarer mod Gente. H. Haandgevkr, et, s. Gevcvr. "Hage" 1) Deel af Ansigtet 2) Krog at hcrnge noget paa. Hagesmcekke, en. "Handel", noget som handles, foretages. 2)Tus? eller Salg med Varer. "handelig", som godt kan handles, tages i Haanden. ^Handling", Glerning. Hang, en, Tilboielighed, andre skrive Hceng. "Hank", have Haand i Hanke med En, vaa noget. Has (kort a) faae Has paa En. havnbar , Adj. ffikket til Havn. Havnbarhed, el Vands. ' hed" (langt e) mere end varm. "Hegte'' dct er ikk? en Hegte v«rd. Helhest, en, s. Hest. helst, Supert, as gierne. -4Z hemmer, jeg, gisr Standsning (et Onde). Hensyn, et, til noget. here og hersens (disse here, disse hersens) ere SK's. deslssheder i Almuens Mund og Udtale, som ikke vedkomme den omhyggelige Skri- bent. "Herberge"/ Opholdssted for Fremmede, isar Forsamlingssted for et Laugs Svende. Hiemlede, en, Lede til Hiemmet. hjemlet, Adj. nn, Q.vag. "hiemme" i noget, velbevanorrt. Hiemmemark eller Hiemmark, en, modsat Ud- mark. Hiemve, en Langsel efter Hiemmet. "hitter, jeg" finder det som soges. hjulbenet, Adj. hofter, det, naar Regnen paa en kort Tid hg, rer op. ''Hold" ofre sammensattes Hold med andre Ord, som Kroehold, Hestehold, Vertshushold 0. ft v.' Hop, et, Springs Pl. d. s. Hors, et, Hest. Hosesok, en, s. So?. hovedsvimlet, Adj. ''Hug" Krog, Kant. hulker, jeg, grader med Kluk. "Humpe" uformeligt Stykke Vrsd. Humpling, af Humpe. Husbonde, en, Pl. r. husvaler, jeg, gior til gode, trsster. "hverver" andre skrive: vcerver. "hverken ' hvorimod svarer i disjunktive Sat- ninger, heller ikke, eller. "Hvile" det er ei for lange Hvile, synes at va- re. oversat lige efter Tysken, men fors- -44 kommer dog hos Peer Paars om en stion Ost. -Hylde, cn, ar sottte, lcrgge noget paa. "hcendee Imp. hændtes, Pers. .har hcendet's ellce er hcendet. Indhold af tredie l Morten Luthers Veltalenhed, som et stort Redskab til Cbristpnbom- men« R-f"'nation (sluttet) . S. 9/ Juni Qvartals juridiske Examen . 105 !II. Theologij? Embeds-Examen i Zuli Maaned...... . ^<,5 IV. Consistoriets Indberetning til Ge- neral - Landvasens - Commissionen om de Forhindringer, som hidtil have giort at Forordningen af iz Mai 1769 endnu ikke har kun- net iværksattes i Henseende til Universitetets Bonder . . . 107 V. Vigtige danske Skrifter: For Sandhed. Et Fierdingaarsskrift. Tredje og Fjerde Bind for 1799 110 hKttgefcerdig, Ad/, fcerdlg at hcenge sG "H^rbrode, las: H^rbod. "h^rer, jeg" it. HFr. 2) lyder, adlyder. (Fortsættelsen sslger). Hefte for 1 8c>0. VI' Bi'ffop Herslebs Forstag af 14de Marti 1740 til en anden Forde- ling af Universitetets Tiender, end den sadvanlige ved Option . S. izr VII. Patron! Brev af 15 Feb. 1742 om Programmata og Disputatser at indrette paa en bedre Maade, samt at samle acra sca6emica . zzz VIII. Rettelse og Tillag til det Fiurenske Legat ........ 155 IX. Befordring ved Universitetet . . izH X. Udnavnelse til det Holbergske Legat sammest. XI. Dodssald ved Universitetet . sammest. XII. Supplement til den ortografiske Ordbog, andet Bidrag . . . rzz