Ktobenhavns
u l! i v e r s i t e t s j o u r n a l.

Ottende Aargangs andet Hefte.

Kiebenhavn, trykt hos Directeur Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. Iac. Baden.
—---???-^

I.
Fo?el<esninger ved Kiobenhavns Univer-
sitet i Sommerhalvaaret fra iste Maj
I 8c>o.
C
Lheologernes.
laus Lrees Horneman, Doktor og offentlig
ordentlig Professor i Teologien, vedbliver Man/
dag. Tirsdag, Onsdag og Fredaa offentlig Kl X.
at forklare udvalgte Stykker af den dogmatiske og
moralsse Theologie; privat Kl. XI. sorto kt-r han
de Steder as dct N T. som ere oversete fra det
Gamle T. Andre Timer vil han tage til Exami-
natoria efter Tilhorernes Leilighed.
D. G. Moldenhav?er, Doktor og ordent«
lig offentlig Professor i Theologien, vil offentlig
fra I-II Onsdag og Lovcrdag holde Avelser i at
skrive oq disputere under sin Bestyrelse, privat
i samme Time vil han i de ovrige Dage, naar han
bliver sardig med Johannis Evangelium, tage fat
paa Brevene til de Corinthier. Fra IX-X un-
derviser han i Dogmatiker?.
I det padagogiffe Seminarium agter han
tilligemed sine Cclleger at fortsatte i dette Som-
merhalvaar de i Martii Maaned begyndte Fore-
læsninger.
Friderib' Munter, Doktor og offentlig
ordentlig Professor i Theologien, bringer til En-
de Onsdag og Fredag Kl. XII sine offentlige Fo-
relcrSninger over det G. T. Theologie. privat
Kl. VIII Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag
giennemgaaer han den anden Deel af Kirkehisto-
rien under Veiledning af Spittler. Pastoraltheo«
logiens ferste Deel foredrager han efter Niemeyer
Mandag, Tirsdag og Torsdag Kl. XII, og for-
tolker udvalgte Stykker af de fmaa Propheter
Mandag, Torsdag og Fredag Kl. XI.
I nvi ste rnes.
Nørregaard, ordentlig Lcrrer i Lovkyn-
digheden, forklarer offentlig Tirsdag, Onsdag,
Fredag og Lsverdag Kl. X Personernes Net, pri-
vat Kl. XI Net til Tingen; han vil heller ikke
negtc dem sin Tiende, som maatte snffe øvelser
i den juridisse Praxis.
<L. U. D. von Egzers, Doktor og over.
ordentlig Pro-essor i Lovkyndigheden, foredrager
offentlig Mandag og Torsdag Kl. X den danff.
norffe Lrinunairet, privat Kl. XI anstiller han
G
5«s
Ovelser i den Stil som bsr bruges i Statsforret-
ninger.
Joh. Frid. Vilhelm Schlegel, Doktor
vg overordentlig Professor i Lovkyndigheden, for-
klarer offentlig Mandag, Onsdag og Fredag Kl.
XII ^us publicum univeilale, i de z andreDa-
ge i samme Time laser han privat over den an-
den Deel af Proces - Retten. Fra I - II Onsdag
vg Fredag oplyser han den juridiske Encyclopcrdie
og Methodologie. Endelig Torsdag og Fredag Kl.
IV anstiller han, som sadvanlig, Kvelser for deres
Skyld, som snsse at ffaffe sig Fardighed i skriftlig
st oplose juridisse O.vcrstioner.
Lrid. Theod. Hnrtikarl, overordentlig
Professor i Lovkyndigheden, foredrager offentlig
Mandag og Onsdag Kl. IV Folkeretten; priv.rt
hver Dag Kl. III bringer han sine Forelæsninger
over den danss- norsse in >e til Ende^ I en
«nden Time gaaer han dem tilhaande, som for-
lange hans Tieneste i at forklare en eller anden
Deel af den romeisse Lovkyndighed.
Mathias Hastrnp Borneman, Adjunkt i
det juridiske Facultet, giennemgaaer offentlig
Tirsdag og Onsdag den rene Naturens Net. De
ovrige Dage i Ugen forklarer han vigtige eller
controverterede Qvastioner af den dansse Crimi-
nalret, Kl. VIII eller IX, som det salder Til-
horerne beqvemmest.
Medicinernes.
Mathias Saxtorph, ordentlig Lerrer i
Medicinen og Iordcmoderkonsten, larer offent-
lig 4 Dage om Ugen det mennesselige LegemS An-
giologie, privat Grundene i Iordcmoderkonsten
og de didhorende Operationer.
Jo. Clemens Tode, ordentlig Zarer i
Medicinen, forklarer offentlig de z forste Dage
om Ugen i den sadvanllge Formiddags Time Se-
wiotiken ester Boerhave; i z andre Estermiddags
Timer afhandler han	meclica efter
msco^ses ^auperum.
Lriderik Ludvig Bang, Professor ^lecZ!c»-
NT	bliver ved at lare den medicinsse Praxis
ved de SygeS Senge i Frederiks Hospital, og at
holde clinisse Avelser paa sadvanlig Tid.
Arnold Nicolai Aasheim, Doktor og
offentlig Larer i Medicinen og Experimentalphy«
siken, underviser z Gange om Ugen Elssere af
Medicin og Lovkyndighed i ^5e6icliia korends,
ester Metzger. Mandag, Onsdag og Fredag i:uel-
lem XI - XII oaI - II anstiller han Forssg i de phy-
sisse Lårdomme om Luften, Vandet, Ilden, Elek-
triciteten, Magnetismen og Meteorologien efter
Hauch. Endelig oplyser han Indretningen af et
udsogt physisst Apparat.
Johannes Sylvester Saxtorph, Doktor
i Medicinen og Professor i Chirurgien og Jorde-
moderkonsten, forklarer paa sadvanlig Tid ogSted
for Jordemødre Begyndelsesgrundene af Jorde-
modervidenssaben. De som onsse en eller anden
Deel af Chirurgien, tilbyder han sin private
Tieneste.
Erik Viborg, Professor i Botaniken og
Velerinairkonsten, forklarer offentlig den bota-
nlsse Philosophie og de medicinsse Urter sra IX.
X, Mandag, Tirsda.., Ter.-d.^ og Fredag. For
dem som forlange dct, ai.st ller han Urtesamlinger
omkring Staden, og uddeler Prøver as de Plan-
ter, som blsnistre i den botanisse.^auge. Privat
giver han Undervisning om Hunsholdnmg-plan-
terne og forklarer Hundyrenes Udseende tilligemed
deres Pleie vg Tillag.
philo s<5phernes>
Abrah.R-all, ord.nti' Laer i Historien,
forklarer offentlig ,ra IV- V, )nSdaq, Torsdag,
Fredag og Lsverdag defcrn-'mst' europaiske Nigers
Tilvaxt og Aftagelse; privat torsdag, Fredag
og Loverdag fra VIII. IX ^g X» XI Fædrenelan-
dets Historie. Disputeersvelser anstiller yan i de
forske Dage af Uaen.
M. Bsrge Riisbrigt, ordentliq Pro'essor
i Logik og Met.iphysik, larer fra IX - X hver
Dag i Ugen, offentlig den naturlige Theologie,
privat den empiriffe Psychoicgie. Examinatvri-
um over det Foredragne anstiller han Mandagen
fra ll III, og meddeler Kundst. d om de philo-
fophiske Boger.
Thomas Vugge, ordentlig Professor i
Matemank og Astlonomie, forklarer offentlig
fra II-III Opu'k, Catoptrik og Dioptrik; pri-
vat fra III - IV Begyndelses.Grundene i den spya-
riske og thecretisse Astronomi?, saavelsom i den
machematiske Geographie; privat laser han over
en eller anden Deel as Malematiken ester Tilhs«
rernes Beqvemmcliahed.
M. (Lhriftoph. Nicolai Rall, ordentlig
Professor i de orientalske Sprcg, larer offentlig
fra IV-V, Mandag, Tirsdag, OnSdag og Tors-
dag det arabiske Svrog; privat sra X. XI, Man-
dag, Tirsdag og Onsdag forklarer han Salomons
Ordsprog, cm samme Dag zra XII. I tilbyder
han dem sin Ti«>neste, som onsse at bestyrke deres
Kundskab i det hebraiske Sprog ved analytiske
Pvelser.
M. Jacob Vaden, ordentlig Professor i
Veltalenheden, forklarer fra XII.I Virgils Bu-
eolica, og sammenligner dem med vor Tids, isar
Samuel Gesners Idyller.
5l
M. Lanri; Sahl, ordentlig Larer i det
gradske Sprog, laser i de z forste Dage, faavidt
Tiden tillader, fra XI-XII over XenophonS Me-
morabilia Socratis; i samme Time laser han, de
z sidste Dage, over SophocliS OedipusNex, og
igientager den-ie Tragoedie, som han pleier, ved
Examination.
M. Jeremias V^ldike, ordentlig Larer i
Matematiker,, larer offentlig Tirsdag, Onsdag
og Torsdag fra IV-V Begyndelsesgrundene i Al-
gebra; privat daglig fra XII-1 den rene Mate-
matik efter Kastners Compendium; hvad der i
Ugen er giennemgaaer, repeterer han om Man-
dagen ved Examination fra IV-V. Han tilbyder
ogsaa dem sin Tieneste, som maatte forlange den
anvendte Mathematik eller en vis Deel deraf
forklaret.
Andreas Gimborg, ordentlig Professors
Philosephien, feredrager offentlig Mandag, Tirs-
dag og Onsdag sra X- XI Naturretten, saavel den
absolute som den hypothetiffe; privat de svrige Da-
ge Thelematologien; tilbyder ogsaa dem sin Tie-
neste, sem forlange en anden Deel af den praktiske
Philosophie.
Stephan Fumars, Professor i det franske
C prog, larer Neglerne i det franske Sprog fra
XII-I Tirsdag, Torsdag og Fredag, og giver
sine Tilhsrere Kundskab om de berømteste Skri-
benters i detce Sprogs skionne Videnskaber; fra
I-II anfsrer han ogsaa dem, som forlange at
skrive fransk.
Jacob rvolf, ov rordentlig Professor i Ma.
thematiken , larer offentlig de z ssrste Dage Kl.
VIII om Morgenen Arethmetik og Alge'ra; de
svrige z Daqe i samme Time, saavelsom Kl. XII-
I Onsdag og Lovcrdag foredrager han privat efter
G 2
Karsiens den theoretlffe Geometris og den plane
Trigonometri?; igienkager ogsaa nu og da, hvad der
er foredraget, vedExamingtion. Han tilbyder og-
saa dem sin Tiensste, som forlange hans Hielp i en
eller anden Deel af Mathematiken.
M. Jørgen Rierulf, overordentlig Pro-
fessor i Historien, foredrager offentlig Kl. VIII,
Mandag og Lsverdag den sgamle Geographie;
privat i samme Time de svrige Dage den gamle
Historie efter Kall; og i samme Dage Kl. IX de
europaisse Rigers og Staters narvarends
Tilstand.
Gregers 5Vad, overordentlig Lareri Na-
turhistorien, forklarer offentlig fra VIII. IX
Onsdag og Loverdag den theoretisse Oryctognosi;
privat de ovrige Dage i samme Time Zoologien,
eller isald Pluraliteten heller vil. Mineralogien;
privatissime vil han soge at give modnere Tilhs,
rere Kundssab om vor Jordklode, for saavidt den
er os af Erfaring bekienbt.
M. Rasmus N)?erup, Prof. i Literar-
Historien og Bibliothekar ved Universitetet, med-
deeler offentlig fra III-IV Tirsdag og Fredag
de forste Grundlinier af den gamle Literar-Historie
efter Eichhorn.
M. Nicola)? Hofmann Sevel Aloch, fo-
rediager offentlig de store grcrsse Mands udvalgte
Levnetsbeskrivelfer, som blive Indholdet af et
Vark han nu har i Trykken; privat indretter
han sig ester de Studerendes Anffer t enhver Deel
af den historists Disciplin.
Gr. <!). B. Begtrup, Doetor i Philoso-
phien, vil offentlig tilkiendegive sine Forelæsnin-
ger, naar han kommer tilbage fra sin oesonomi-
ffe Reise.
Hans Christian Orsted, Doetor i Philo-
sophien, agter i offentlige Forelasninger at
udvikle Grundsætningerne af Metaphysiken over
den udvortes Natur.
II.
Philosophissk Examen i April Maaned.
Philosophijk
Den 2den April.
Christopher Nyeholm. l_su6ab.
Johan Gabriel Linde.
Andreas Christian Kierulf. I-auclaK,
Zoh. Eichel Schougaard.
Jsaach Adrian. IIau6 illauci.
Mathias Iversen, ttauc? illauck.
IanuS Aahel.	illaucZ.
C^rist. Vorgesen. l.3uci2b.
Ekkard Christ. Balslsw. Ilau<Z
Erasmus Balslsw.
Laur. Balslow. I^uZab.
Peter Ssrensen. I_su6ak.
Den 4de April.
Janus Krarup. I.gu<ZaK.
Mart. Smith Schisnheider. I.gUlZ2d>
Steen Steensen Blicher. I.suclsd»
Peter Kierulf. I^suciad.
Martin Wieland.
Jsaach Sidenius Flindt. 1>au6gb.
ConstanS Christian Brohm. I.su^Lv,
IanuS Worm Bruun. I.su62b.
Joh. Palle Hansen.
Otto Thott Fritzner. I.2u^a^.
Sveno Bendtsen Svendsen.
55
Den zde.
Ekkard Christ. Tryde. I.gu62b.
Jacob Jacobsen. I^su^ad.
Laur. Jac. Eger.
Frid. Lud. Storch. ^auc! NlauA.
Sam. Frid. Schonberg. I.au6ad.
Christian Jensen. I.au<Zad.
Vitus Bering Rordam. I.su6ab.
Sveno Mathisen Aagaard. ^!au6 i!!au6^.
Werner Lud. Bladel. I.au6ad.
Den 12te.
Johannes Vogt.
Henrich Widebech. I.au^ab.
Laurentius Fribert.	Mauck.
Andreas Woetmann. I^auclsb.
Andreas Haun.
Henrik Saxe.	illzu,.!.
Christian Heilman. I.su6a!z.
Christian Weismann. I.2u6ab^
Janus Budde. I^au6 illau6.
Joh. Georg Welhaven.	illzuZ.
Ovenus Rosenqvist. I^auci Mau6^
Den 15 de.
Jacob Marleboe. I.au6ab.
Jens Marh. Brandrnp.
David Plesner Gsttsche. I^au^sd.
Christ. Carl Gsttsche. I.au6ad.
Mathias Gsttsche. ^.vu6gd.
Pct' tts Sundorph. I^sucZad.
Joack)im Nic. Krsier. I^aucZsb.
Olaus Monster. I.2u6sd.
Nicolai Hvass. I^sucZad.
Mart. Bendtz Moller. I-sucZab.
Joh. Peter Broager. I-auclud.
Christ. Olsm Nimestad.
Den 17de.
Ambrosius Bugge. I.sueZaK.
Mathias Bugge.
Christian Monrad. I^u6ab.
Nic. Stochfleth Schultz. I.au6ad.
Pet. Christ. Grilner. I.au6ad»
Arent Bartram Hassel.	illauck.
Peter Lund.
Georg Herman Richter. l.au6ad.
Den 21de.
Georg Anton Kofoed. I^2u6gb.
Marh. Jac. Lassen. I-au6ad.
Ferdinand Biornsen. I.2U62I).
Henrik Harboe. I^uclab.
Lud. Ferdin. Bang. I.au6ab.
Nicolai Bloch. I^aucZ illauci.
Christian Hsvinghof. I^auclab.
Severin Borgesen Wandborg. l^aucl illauZ.
Jacob Gieding. ^laucl illaui^.
?tndreas Thorlund. l.auclak.
Frid. Lud. Christ. Munck. I-au^ad.
Laurentius Stibolt. ^.au6a!z.
Den 22de.
Nicolai Aagesen. I.aus?ad.
Ovenus Sommer. I.au6ab.
Joach. Otto Sommer. I^au^ab.
Georg Hogh. I.au6ad.
Nicolai Thingberg Fangel. I.au6ab.
Ekkard Christ. Busch.	illsuc?,
Laurentius Sorensen. I^aucZab.
Joachim Christ. Tronier.
Johannes Slotzheim. I^auclab.
Zacharias Fcrster. >Ion concem.
Johannes Hansen. I^aucZad.
Den 2zde.
Christian Gyldendal. I.nu6ad.
Ditlev Pcntcppidan. I^auclak.
54
Jacob Stougaard I.au6a!?.
Joh. Scv. Biedahl. I^aucl illsuci^
Henrik Jensen. I.auc!gli.
Andreas Friborg. I^sucZab.
Frid. Christ. Nieiftn. l-au6g!i.
Andreas Flensborg,
Christian Kicrull. ^on c<in em.
Jacob Mossin. I-Iauc! il!nu^.
Brede Biornestad. Nau6 ill!>ud.
Georg Henr. Verner. lilau6
v. philologist pr^ve.
Den zdie Apiil.
Jeremias Moller. I.s?c!ali.
Peter Als Diering.
Friderik Dilsted. I.nucl!icj.
Bartol Joh. Ran^sing. I.au6gk.
Otto Sommer Monrath. I^aucl
Fud- Christ. Cchilbcch.	conrem.
Georg Sonne. I^uclad.
Peter Guldager. I.izu6z!?.
Joach. Elias Taagerup.
Peter Henrichsen. !>u^ab.
Frid. Christ. Beier. I^au^gd.
Joh. Nost^d Bille. Isuclad.
Den 5 te.
Andreas Ki^idberg. I.suc!g^.
Frid. Lud. Bierfruend. I.!iu6gb.
Laur. And. Vernth. I.nuc^.^1^
Peter Fryd. I^suci^K.
Joh. Pet. Fryd. I.ou6!Zd.
Gregorius Schack. I_aucZ2d.
Nicolai Ove. I.au6gv.
Sveno Mathisen Aagaard, ^czn comem.
Jsaach Lund. l.au6ali.
Clalldills Naahauae.	illsu6.
Martin Wieland. I-su6zK.
Den 7de.
Joh. Pet. Val ntin. I.guc!^v.
Martin Christ^ Nehber. I^sucZsb.
Erasmus Sam. Tyal.
Christian Spengi.'r.
Johan S6)vv. l"!su6 ,Usu^.
Pet. Daniel Gunst. I^aucjad.
Joh. Daniel Jvlgetisen,
Jacob C>)ust. Lu d. I^suclali.
Joh. Georg Got. Schwartz. ttau6
Joh. Sechmann i>6)^r. I.su^sd.
Joachim Nordal ,>!eischer. tisuci illan.1.
Verner And. Fritzner.	i!Isu6.
Friderik Proft. I.auc!ab.
Laurentius Svane Ingeman. l^au6 il!su6.
Den 9de.
Joh. Pet. Borchaleving. I.au6ab.
Pov'l Atnesen. I.auclt>k.
Joh. Christ^ Kall.
Frid. Christ. S6? enheider. I.guc?ad.
Christian Irgens 1^s'..ciab.
Janu- Sorcnsen. I^auclsk.
Joh. Rosing Bruun. Nliucj UlsucZ.
Laurenlius Svendsen, l^aucl Msuck.
Severin Hielm Friis.	i!Isu<Z.
Joh. Ernst Biermann. I.suciad.
Julius Lassen Busch. I-suclal,.
Joh. Henr. Fogt. Usu^I :I!au6.
Pct. Mikael Lorentzen, l-suclsb.
Karl Frid. Lorbauer. l-Iau6 i11»u6.
Den 18de.
Pet. Kofod Klocker. I.gu6gd.
Edvard Christi Fritzner. I.-'.uclsl,.
Nicolai Wergeland. I.2u6at?.
Jac. G'vrg Damlicvr. l^gucisd.
Christian Worgaard. I.suc^ab.
Henr. Laurent. Schive.	!!!su6.
55
Ant. Thrist. Bsdtker.	Ulsus.
Olans Olufsen. »aucZ illsucZ.
Laurentius Stub.	illsucl.
Manasse Listo. Non comem.
Kield Simonsen. ^su6 iNau6.
Nicolai Krefting Hesselberg. Non contem.
Henrik Christensen, ttaucl illaucl.
Iblandt dem som have underkastet sig begge
den philosophisse ExamenS Prsver, saavel den
philosophiae som philologiffe, bleve svigende 17
indkaldte for Consistcrium og beromte:
Johan Eichel Schovgaard.
Jens Z^rarnp.
Jsach Sedenins Flindt.
Eecardt Christopher Tryde.
Joachim Otto Sommer.
Bartholdus Joh. Ramsing.
And. Christ Rierulf.
Martin Schmiht Sch^nheider.
Joachim Nicolai Rr^er.
Mathias Bugge.
Math. Jacob bassen.
Nicolai Aagesen.
Frid Lud. Christ. Munck.
Joh. Christ Rall.
Joh. Gabriel Ainde.
Jacob Mariboe.
Laurits Stibolt.
III.
Morten Luthers Veltalenhed, som et
stort Redffab til Christendommens
Reformation.
Tale, holden paa Universitetets gverste Hore-
sal, paa Resormationsscrsten 1781 *).
<^el og viseligen have vore Forfcrdre indfort, at
de som bleve bessikkede til at vcrre Larere paa den«
ne Hsiffole, og at tal«? fra dette Katheder (Hsifcr-
de), ffulde, saasnart ssee kunde, hoitideligen be-
gynde deres Embede med en Tale over Religionens
Reformation ved Morten Luther. Thi ligesom
nasten alle Mennesker staae i den faste Tanke, st
der ved ethvert vigtigt Foretagendes fsrste Tiltro«
delse og Aabning vise sig visse Tegn og Mcrrker,
hvoraf man kan siutte sig til dets Fremgang og
Lykke; saa finde vi, at alle Folkeslag have varet
enige i den Tanke, at de da forst have spaaet sig
et lykkeligt Udsald af offentlige og private AErin-
der, naar de efter echvert Folks vedtagne Guds«
dyrkelse havde forsonet det hoieste Vcrsen og giort
sig det til Ven, under hvad Navn det end dyrke-
des. Hedningerne henfsrte derfor alle Tings Be-
gyndelse og Ende til Jupiter; og i Rom foretoge
Consulerne den fsrste Dag ingen Dcel af deres
hoie Embede, fsrend de havde befegt den store Ju-
") Dette Slags Taler holdtes fra de celdste Tider af, af de crldfte Consistoriales eller
Siden da de begyndte at blive til Byrde, anmodedes enhver, som alene havde Titel af Profes-
sor og opholdt sig i Kiebenhavn, om at holde dem, og satte en AZre i at vise sig for fine
Meddocenter ssm -ica^-micus. I Procantsler I^nsons Tid gav man Taleren en videre Mark
til at udbrede sig paa, ved at tillade ham, at ban i Stedet for Luthers Reformation, hvortil
han i sorrige Tider indskrænkede sig, kunde udbrede sig til den hele danffe Neformationshistorie.
Min Tale seer man det let paa, at den er holdet paa den Tid, da Luthers Noes udgjorde Ta
ltrens Hovedemne.
56
piler? Tempel og gi'ort deres hsitidellge Lofter.
Dette ia^toges i Krig, delte ved Forbunds Op-
rettelse, dette i olle offentlige Varf, hiemme og
ude, og ikke i offentlige alene, men ogsaa i pri-
vate og Familie-Anliggender, saa at ingen alvor-
lig Ting blev foretagen, forend man fra Religio-
nens Side havde forsynet sig mcd Forvarsel om et
godt og lykkeligt Udfald.
Hvad er det ogsaa at un^re, om Staternes
Stiftere og offentlige Indretningers Ophavsmand,
have givet Religionen Fortrinet, da der ingen
Ting er, som kraftigere enten kan reise eller op-
flamme Menneskets Sind, hvor det giel^er dydige
Anslag, eller asjkrakke fra vrange og ffiandige:
da det er F'ygt for Guderne, som har kaldet de
i Skovene adspredte og vild? Mennesker tilbage til
det selskabelige Liv og Samsund: som har larrdem
Love og Seeder, som har overtaltog nodt dem til
at adlyde øvrighed, at taale Vesalninger, ar be-
give sig i SEgteffaber, avle og opdrage Born, ind-
gaae Venskaber, og overalt at nyd? al menneskelig
Samfunds Sodhed. Thi hvad M. Tullius siger'')
til den hele Filosofies Berømmelse, at uden den
det menneskelige Liv intet havde varet, ar den har
fsdrByer, opfundet Love, larc Seeder og Tugt
og a. m., det tilegner sig Religionen, den ypper,
sie Deel as Filosofien, paa en egen og besynderlig
Maade.
Da altsaa Religionens Fortienester af den
hele Menneskesiagt og alle Samfundets Dele, ere
saa store og upaatvivlelige: hvad har kundet han-
des mig heldigere som i Dag har den forste Lejlig-
hed til at tale offentlig fra dette offentlige Sted,
end at jeg skal anbefale mit Embeds Begyndelse
' ) l'uli.	V. 2.
ved en hsltidel'g Tals !kl den store Mands Bersm-
m?lse, som adspredte det Merle, der ssiulte de
Cl>ristnes hellige Religion og giengav alle de Kon,
ster og Videnssaber som denne lards Stiftelse ind«
befatter i sin Barm, Lyset og, saa at sige Livet.
Thi der er ingen adel Difeiplin, at den jo skyl-
der Luthers Reformation noget enten af sin Til-
vert, eller af sit Lys og sin Glands, saa at den
ved samme eiNen er bleven sorger og udvidet, e.'ler
i det mu.dste ved dens Hielp har udstrakt sin Ind«
fiydelse oq udbreder sit Herredomme.
Det er ikke Theoiogien alene, som, paa den
ene Side renset fra Barbariets Uhumskhed, paa
den anden befriet fra Skolastikernes Haarklsverier,
har enten aa^net Christendommens Kilder, som for
de fieste vare rillucte, eller renset dem frådet Dynd,
hvormed de vare tilstoppede. Men da Forbedrin-
gen var begyndt fra den guddommelige Religion,
udbredte den sin Kraft og Nytte ogsaa til de menne-
skelige Konster-og Videnskaber. Thi efterår Stand-
darten engang var oploftet for Tankefriheden, saa
styrtede alle allevegne fra i enhver Konst og Viden-
skab til at fordrive Vildfarelser og efterspore Sand-
hed. Saa begyndte verslige Larde, at underssge
Staternes Consticutioner og Forsiernes Rettighe-
der: saa de Lovkyndige at komme paa Sp.r efter
Lovenes Kilder, og at indsee den Skade som hiin
den guddommelige og menneskelige Nets Blanding
og Sammenstobning, hvilken de vindesyge romer-
ske Geistlige snedigen havde opfundet for at bringe
alle Slags Sager under deres Kiandelse, forvoldte
deres Videnskab; og ved at adskille Helligt og Van,
helligt og havde Stadernes øvrigheder deres Ret-
tigheder, gave den hele Rettens V venskab nyt LyS
og nye Glands. Hvad vil jeg tale om Medici,
nen, Naturfilosofien og hele Naturens saa vidt
strakte Studium, hvilket, da det intet tilfælles
har med Menneskenes overtroiske Meninger, men
kraver et Sind frit og losrevet fra Meningers
Digt, er ikke at undre over, om det for Luthers
Tid laae udyrket og foragtet, og nu, da Frihed
til at tanke og efterforske var ved hans Hielp ble-
vet ophiulpet, levede op igien og blomstrede dag-
ligen frodigere. Filosofien vil jeg ikke navne; thi
ben skylder vor Luther faa meget, at ligesom So-
crateS siges at have indlagt sig ubodelig LEre ved
ferst at have kaldet Filosofien fra Himmelen og sat
den i Byer blandt Menneskene, saa kan Luther
siges at have kaldet den, da den ved Skolastiker-
nes Pedanterier og Spidsfindigheder var fordun.
klet og ilde tilredt^ fra Msrket til Lyset, fra de
Dsdes Rige til Himlen.
Denne den lutherske Reformations Nos er saa
sand og almindelig, disse Mandens Fvrtienester af
alle christelige Secter saa klare vg indlysende, at
ikke alene de der fslge Luthers Fane, men ogsaa
de som ere ildesindede ei alene imod Luthers Lare,
men imod al Christendvm, bor indses, og de for-
standigste ogsaa, naar de ikke have afsvoret al
Undseelse, bekiende, ar der fra den ved Luther
rensede Christendoms Tid, er ffeet den storsteOm-
veltning i al guddommelig og menneskelig Kund-
skab. For at navne en as de Nyere: Fransman-
den Beamnelle, saa mange ubillige Domme han
falder over den christelige Religion, saa regner
han dog Luther som den auden iblandt de fire
Mand, der i hans Tanker havegiort sig mest sor-
tiemeafden hele Mennejkesiagt, og satler ham
ved Siden af SocrateS *).
Men det er nu ikke min Hensigt, enten at
indlade mig i en almindelig Lovtale over Lukher,
*) blsz penles; p. 124.
57
eller at opregne den ved ham ikke alene begyndte,
men endog vidt fremmede Reformations Nytte og
Fordel. Baade taler Sagen for sig selv, og man-
ge have saaledes oploftet ^Luthers Ros til Himme-
len, at de neppe have tilladet ham at vare Men«
rieske, i det mindste regnet ham til Profeterne og
Apostlerne, vg sat ham i Klasse snart med Moses,
snart med Elias, snart med Paulus. Disse
Mands Nidkiarhed er jeg saa langt fra at laste,
at jeg udlegger denne overdrevne Berommelse som
et Bevis paa et taknemmeligt Sind imod velfor-
tiente Mand, vg vil endog heller fare vild med
dem, som troe at ingen stor Mand har varet til
uden et Slags guddommelig Indskydelse, end lukke
Ainene til for de stsrste Mands Fortjenester og
Dyder, eller vare for knap i at satte Pris paa
dem. Thi ligesom det er det forste og fornemste
at have Fortieneste, saa er det ikke det sidste og
ringeste at satte tilbsrlig Pris paa andres Fvrtie-
nester, og jeg veed ei om dette sidste ikke er ros,
vårdigers, efterdi ingen kan sige god fcr Tapper-
hed, Hsimodighed, Standhaftighed, Opfindsom-
hed, og andre Dyder som ere under Naturens og
Lykkens Herredomme, men Taknemmelighed og
Skionfomhed paa Velgiort er saaledes i enhvers
Magt, at hvo som ikke har aflagt al Menneskelig-
hed, kan og bor udvise den.
Men ligesom man bsr tilgive dem, hvis
Siels Braad er saaledes sisvet, dels ved Indtryk-
ket af de ved Luther udforte store Gierninger, dels
ved Mandens eget og til store Ting aldeles dan-
nede Talent, at de i hele Reformationsvarket in-
tet fiude, uden hvad som overgaaer menneskelige
Krasters Maal, og studse henrykkede ved Luthers
Navn som ved en grangivelig Guddoms; saa bor
det ikke lagges nogen til Last, eller forklares til
H
58
Forklejnelse af den Nos som skyldes den store
Mand, om de i denne Sag snsse at gaae menne-
skeligere til Varks, og see sig om efter Alt, hvad
enten hiin Tids Beskaffenhed, eller Staternes og
Negeringernes Tilstand, eller Lårdommens cg
Videnskabernes Forfatning, eller de offentlige cg
private Saders Skikkelse, eller endelig Luthers
egen og individuelle Caracterstemming tilbyder Tan-
keren, hvoraf de forfærdelige Omvaltninger som
Luther har afstedkommet, kan indsees og forkla-
res , uden noget Undervark, af de naturlige Aar-
sagers Folger og Virkninger selv.
Det have da mange Mand af stor Forstand
og udsogt Lårdom giort; hvoraf nogle, giennem-
,kuende de Tider som gik foran Luther, have i dem
fundet alt modent og beredt til en stor Religions«
forandring, alle Materialier samlede, alle Red-
skaber og Varktoier sammenbragte, alle Arbeidere
betingede, kort: A!t besorget og paa rede Haand^
hvad som behovedes til hiin en lutret og forbedret
Christendoms Bygning, intet manglende Barket,
uden en Bygmester som kunde lagge Haand der-
paa, og bruge den samlede Forraad, naar den gamle
og allerede faldefardige pavelige OvertroeSbygning
var nedrevet. Selv Varkmesterens Person vare
der andre som betragtede, for at opdage hvad be-
synderlig og udmarket Natur han havde, enten i
Henseende ti! en varmere Folelse for Gudsfrygt
og Religion, eller i Henseend? til ypperlig Lar-
dom, eller til Saders Ussyldighed og Retssaffen-
hed, eller til hvilke somhelst andre Sielens og
Nemmets sialdne Egenstaber: cg dcras forklare
og gisre tydeligt, hvad Religionens Sag har
vundet derved, at det guddommelige Forsyn hav
de betient sig af ham som Reformationens for-
nemste Redffab.
I disses Spor, skien: ikke med disses Skt'.'^t,
tråder ogsaa jeg; og da den aarlige Tale, som fra
dette Sted pleier at anprise Luthers Fortienester
af Kirkeformationen, er i Aar kommen til mig,
har jeg besluttet at prise Morten Luthers vel-
talenhed, som det store Redskab i Refov-
mationsvarket. Hvad jeg ved denne Beslut-
ning vover, indseer jeg tilfulde; thi den der vil
prise en Andens Veltalenhed, burde selv ingen-
lunde vare uvant til at tale. Men endskisnt jeg
meget ve! foler min Skrobelighed, henrev mig dog
det, maaffe forfangelige Haab, at jeg ved at hav-
de Luthers Veltalenhed, kunde finde en begvem
Leilighed til at vise Nogles vrange Begreb om
Veltalenhed i Almindelighed, og giorde at jeg i
Materiens Valg raadforte mig snarere med en vis
Indignation, end med mine Kraster. Min ind-
standige Bon er derfor, forst ril Eder, dette lar-
de Universitets Fadre.' at eftersom Eders Villis
har nsdt mig til at betrade dette Sted, hvorfra
Skamfuldhed og Ordenens Lov forbyder mig at
drage Foden tilbage, Z da heller vil see paa, hvad
min Hensigt har varet, end hvad jeg faaer udret-
tet; dernast Eder ogsaa, vakre Pnglinge, retskaf-
ne Medstuderende, at I ledfage Taleren med TauS-
hed og Opmarksomhed, ifald I ssionne, at jeg i
hvad jeg fremforer, har mere taget vore falles
Studeringer og Eders Fordele, end mine Kraf-
ter i Betragtning. Thi har jeg fsrst forskaffet nug
Eders Velvillighed, tvivler jeg ikke paa, at jo og-
saa de ovrige a:ede Tilhorere mere vil rose min
Horsomhed og Foielighed, end foragte min Uoe-
vanthed i at tale.
I den frnHsatte Materie agter jeg at gase
saaleSes frem, at jcg f?rst af Luthers Bedrifler
sier tydeligt, at en Mand, der har forrettet s^a-
danne Tmq, har nsdvendlg maattet vare velta-
lende ; derncest betragter Luthers Person sg Lev-
net, for at vise, ar han baadehar haft det natur-
lige Anlccg og den Opdragelse, at han bor regnes
blandt Veltalende; endelige« forllarer hvad
Slags Veltalenhed Luther har betent sig af; og
cplyser enhver Post med Exempler afhans Skrifter.
Det er med Veltalenheden, Tilhorers, som
med de svrige Konster, hvorved det lnenne!?elige
Liv er forfinet, at en klog og sksnfom Kiender
vurderer deres Beskaffenhed og Vigtighed af de
Virkninger og den Nytte de frembringe. Hvem
holde I for en god og erfaren Landmand? Uden-
tvivl den, hvis Enge I see blomstrende af frodigt
Gras, hvis Agre I see overflsdige af rig Sad,
som har en vel bygget og indrettet Avlsgaard,
hvis Tyende er renligt og vel holdet, endeligen:
hvis Husvcrsen giver ham sit gode og rigelige Ud-
komme. Lad os satte en anden Husfader, som
vel kan give larde Forskrifter om det hele Land-
vasen, som kan lare dig hvorledes en Avlsgaard
bor bygges og indrettes, paa kvad Tid og hvor«
ledes Saden nedlagges, paa hvad Maade God«
mngen fordeles, med hvad Valg Zorden besaaeS,
naar det er Tid til at hsste og saa videre i en lang
Rad undervise dig som en anden Varro eller Co-
lumella. Men naar du seSr dig om paa denne
samme Mands Gods, finder du Gaarden falde-
fardig, Qvaget magert og udhungret, Tieneste-
tyendet lidet og flet, Engene stive af Lvng og Mo-
ftgras, ?lgrene besatte med Heire og Vildhavre,
Herren selv skiden, krafieslss, i sidste Aandedrat
af Msie og Bekymringer. Tvivle I, Tilhorere,
ifald I saae i Sinde at fatt? Eders Penge i en
Bondeyaard, hvem af disse I ville betroe dem til?
Og, at jeg ssal'tags et andet Exempel af et
langt forskelligt Slags. Hvem holde I for en
ypperlig og rosvardig Digter? Den der med en
stor og nsiag<?'g Kundskab om sin Konstes Regler
forfardiger et Digt, hvori I vel beundre Man«
dens Lårdom og Indsigt i fkn Konst, men savne
baade Vittighed og Smag? Eller den, som maa-
ske ukyndig i alle den poetiffe Konstes Negler, ved
sit guddommelige Digts Troldomskraft angstiger,
ophidser, formilder Eders Hierter, nu ved svar
Grammelse nedbsier Eder til Jorden, nu atter
reiser og opfylder med H.'ab, kort: lig en Trold,
mand leder og drager Eder til hvad Sindslidelser
han vil. Jeg tvivler ikke paa, at I jo holde
ham som gisr dette, ene for Digter, men satte
hin ikke engang i Digteres Tal.
Anderledes har det sig ikke med Veltalenhe-
den. Af denne have vi i vore Stater ikkun eet
Slags som er offentligt, det nemlig som har Sted
i vore hellige Forsamlinger, hvor F?!k komme
sammen for religios Andagts Skyld. Dersom
jeg her fik det ?Lrinde, at jeg skulde sige min Me-
ning, hvem jeg af vore hellige Talere holdt for
de veltalenste, faa vilde jeg ikke angstelig og for-
lagen soge at faae Vished om, hvad Talergave
eller Lårdom enhver havde; ikke vilde jeg gaae
omkring i Kirkerne og de religisse Horesale og lag-
ge Marke til enhvers Gaver eller Feil, for deraf
at giore mig en Tanke om enhvers Talerevne.
Men dette vilde jeg troe blev min Sag, at mcrr-
ke mig, hvor de talrigste Forsamlinger kom sam-
men , eller hvor jeg sandtTilhorerne mest opmærk-
somme; dog ikke dette alene eller fornemmelig,
men isar vilde jeg ogsaa give ^lgt paa ^ ilhsrernev
Levnet og Sader, og i hvilken Horsamling jeg
saae de smukkeste og dydigste Husfadre og Husms-
H 2
6o
dre, de beskedenste Bsrn, det skikkeligste Tyende,
med et Ord, hvor jeg fandt-den siorste Gudsfrygt
og Sader som vare de christelige Lårdomme
vardigst, der vilde jeg ikke tage, i Betank-
ning at sige, at jeg havde sundet den veUalenste
Prast.
Men hvor vil jeg hen, Tilhorer?, med den-
ne Tale? — Jeg vilde, I skulde indsee, hvad jeg
i Begyndelsen fremsatte, at Morren Luther, om
han end ikke havde efterladt skrevne MindeSmar-
ker, hvoraf man kunde damme om hans Veltalen,
hed, om end alle historiske Efterretninger taug
derom, saa burde han dog, blot efter de store og
skinnende Ting han har udrettet, anseeS for en
meget veltalende Mand. Thi hvad ! hvem satter
M. TulliuS iblandt den romerske Veltalenheds
Ophavsmand og Hoveder? Er det ikke hiin L.u-
cius Brutus, den romerske Friheds Ophav og
Hevner, som udjog den magtige Konge Tarqvi«
mus SuperbuS, befriede den romerske Stat fra
evige Herrer, og g^v den sine aarlige øvrigheds-
personer, sine Love og sin Rettergang? Er det
ikke Dictatoren Marcus Valerius som ved sin
Tale kaldte den romerffe Almue, da den havde sat
sig ved Floden Arno o,? indtaget det hellige Bierg,
tilbage tit Nom? Er det ikke L. Valerius poti-
tus, som, da Almuen, efter det Had Decemvi-
rerne havde paadraget sig imod Patricierne, til«
fredsstillede dem ved sine Love 04 Taler til det for-
samlede Folk? Er det ikke Appius Llaudius
som sraraadte at giore Fred med Pyrrhus? Er
det ikke C. Fabritius, Tit. LoruncaniuS, M.
Curius, og de ovrige store Mand som man alene
tiender af deres Bedrifter, men Veed ikke, om de
have varet holdte for veltalende, eller engang at
Veltalenhed paa den Tid har varet i nogen An-
seelse i Nem *).
Og vi ville tage r Betanknmg, at give
ther Berommelse as Veltalenhed, ham, soni of in«
gen Stand eller Fodsel, uden nogen udvortes
MagtS Hielp, ved sin blotte Tales Kraft og Dyd
udrettede, at tusinde og flere AarS Overtros,
som ved saa mange rcmerske Bispers Decreter, saa
mange Skolers Larefatninger, saa mange indta-
gende Legender, saa mange Kongers og Fyrsters
Iver for at forsvare og udbrede dem, vare voxne
til saadan en Hoide, og havde udbrede! sit Herre-
domme saa vidt, at den syntes ikte at skulle for,
gaae uden med Christendommen selv, at disse Me-
ningers Uhyrer, siger jeg, inden tre Aars Forlob
saaledeS svatkedeS, at de siden udryddedes og ble-
ve til Spot for alle **). Hvo som i disse Ting
ikte erkiender Veltalenhedens Kraft, den bor nagte
Hercules Krafter og Styrke, som sonderrev den
ru'maisse Love, knusede den letnaiske Slange, fan-
gede den erymantiske Vildbasse levende, forjog de
stymphalidiffe Fugle, rensede Augia's Stald, og
paatog sig og udssrte de svrige utallige Besværlig-
heder, som Iuno'S Stedmoderhad sig s at have
paalagt ham: han bsr e/idvidere holde OrpheuS,
Amphion, Draeo, Solon, Lyeurg cg overalt alle
Nationers sterste Mand som overtalte deres Med-
borgere til at antage ny? Love og nye Sader, for
Taaber og Bsrn. Jeg for min Part, naar jeg
seer en saa stor, saa pludselig, saa uforberedt, saa
vidt strakt Omvaltning og Forundring i saa store
Ting, saa bliver jeg flagen af stsrst.'Beundring
*) See Ci.ero's Brutus Cap. 14.
»») S. Seckendvrffs tultoria 1.urkelaniziiu l. p.
over Luthers V'^l?nhed, sia at, ss'orttpaa sam-
me T''d levede?n,5u.uS ns Rotterdam og Philip
M.lai'.cron, Mand af de el gant. ste Taleriter og
oplarte i alle de Konster som holdes for at danne
den veltalende Mand, og som Luther selv tilstod
Fortrinet i Veltalenhed, tvivler jeg dog ikre paa
at foretrække vor Luther, endog imod sin Villie i
Veltalenheds RoS, baade for dem og for andre som
kan have varet Luthers Lige eller endog Over-
mcrnd i Lårdom eller Talergave, efterdi jeg, som
jeg ofte har sagt, naar jeg roser Veltalenhed, ikke
seer saa meget vaa hvad En er, som hvad han
udretter. Luther seer jeg vel, k nogie Ting at ha-
ve varet hiulpen al Erasmus, og meget mere af
Philippes; M'n jeg skionner tillige, at uden den
magelo e Svada, der indblaste Luther som et gud-
dommeligt Vasen, skulde ingen as dem have giort
stor Fremgang i at forplante den evangelists Lårdom,
om de end havde giort det af Hiertet, hvilket man
ikke lsr tvivle om i Henseende til Philippus.
Men nogen vil maaffe sige: du, som saa
hoiligen oplsfter Luthers Veltalenhed, at du sat-
ter den over ErasmerS eg PhilipperS, de velta-
lenste og tardeste Mands, som hin Alder har seet:
see til at du itte forna-rmer det gttddomuieligeOrds
Magt og tillagger menneskelig Visdom en Krast
og Virksomhed som er det profetiske Ord egen,
hvilkrt, ester Pauli Forsikring, er levende og
kraftigt og skarpere end noget tveegget
Svcerd, og trcenger igiennem indtil det ad-
skiller baade Siel og Aand, baade Z^edenrod
og Marve. Er det ar undre, at dette guddom-
melige Ord, fremsat i Luthers Mund i et j>?.vnt,
tydeligt sg fyndigt Sprog, har kunnet udrette det
samme Under, som m>ui veed at Jesu Apostlers
og Dise'plers, ss'ont raae og ustuderede Mands
To.ler, fordum l)ave udrettet?
Jeg horer Advarselen og adlyder. Jeg vil
ikke lade det komme dertil, at fra denne Talerstol,
hvorfra faa ofte de fyndigste Taler have gienlydt
til Forsvar for den hellige Skrifts Krast og Virk-
somhed, noget ssal hores af mig som af Ildesinde--
de kunde udlagges til Fornarmelse for del gud«
dommelige Ord. Jeg vil heller tilssrive et Under«
vark en Virkning som ligner er Undervark, end
om jeg ved at udlede hine de Lutherske PrakenerS
underside Virkninger af naturlige Aarsager, skul-
de hilpe mig selv i en Snare, hvorfra jeg havde
Ned ar faae Foden ud. Det guddommelige Ord
ffal for mig) beholde sin overnaturlige Krast og
Styrke: Luther skal havesslet Guddommens Nar-
varelse, naar hans himmelsse Rest tordnede, naar
hans Lynstraaler knittrede imod den romerffe Pa»
ves Myndighed, imod Afladsbrevenes Forsange-
lighed, imod Messens Offer, imod Helgenes Paa-
kaldels', imod de Geistliges Coelibat, imod saa
mange den pavelige OvertroeS Uhyrer; og i disse
Ting skylde han intet til sine Aandsgaver, intet
til sin Lårdom. Men saa forlanger jeg igien,
man tilsiaaer mig, at naar jeg ogsaa i borgerlige
LLrinder og i alle disse Ting, hvori Veltalenhed
holdes for at have Sted, viser, at Luthers Tale
har haft samme Krast, man da erkiender denne
menneskelige Veltalenhed hos ham, som jeg alt
lange tilegn r ham.
See vi da ikke Luther, naar Naadjkak gives,
forklare sin Mening om de vigtigste Ting med Var-
dighed? See vi ham ikke vcd passende Forestillin-
ger baade at opmuntre det modfaldne Folk, og
kalde det rasende og rsilclvse til Pligt tilbage?
Hvem kan med mere Varme ?,-.d han, vpflqmm«
6-
ril Gudsfrygt og Dyd? 5vem stærkere afholde fra
Laster? hvem ffarpere irettesatte Onde? hvem
vardkg^re rose Gode? hvem klage hccfrigere over
Udsugelser og paaanke dem? hvem endelig lene
Græmmelser ved mildere Trost? Men disse Ting er
det, hvorefter Tullius vil have en Taler bedsmt*).
Luthers Liv er suldt af Exempler, som bekrcrfte
denne hans Tales Styrke. Velan! jeg vil frem-
drage et eller andet, paa det at jeg ikke ffal synes
at fore denne Sag mere i pralende Ord, end med
virkelige Beviser.
Z Wittenberg levede Andreas cLarlstad,
en Mand af en fremfusende og urolig Karakter.
Da han, som var en Discipel af Luther, ikke vil«
de give sin Laerer efter, men selv vcere Anforer
for en nye Seet, tog han nogle af de vildeste
Studenter til Hielp, brod ind i Allehelgenes Kir-
ke i Wittenberg, og ud'eie^e eller siog itu alle Hel.
genes Billeder. Deraf opstod en grumme Alarm
i Byen, istrr da paa samme Tid vare ankomne
nogle Svarmere sra Zwieckou, som ved dereS
oprsrisse Forsamlinger satte Alting i Bevagelse.
Luther, som paa denne Tid opholdtes af Frygt for
den keiserlige Aktserklcrring paa Slottet i Var«
burg, da han fik Bud om disse Bevægelser, ilede
til Wittenberg, uden at oppebie Pas fra sin Fyr-
ste, ja endog imod hans Vi'llie, og prcrkede der
saaledes syv Dage i Nad, at Alting blev roligt,
og Tilhorerne — det er Iechum Camerars, et
troværdigt Vidnes Ord jeg anforer — beundrede
s^avel hans mageløse Gave til at forklare
og gipre tydeligt hvad han paatog sig, som
^hans Rraft i at tale, og hans Mod og Aicek-
5) De vrsr. II. 5»
hed; siia at En af Svsrmerne som blev
spurgt: om han ikke holdt Luther for en
herlig K.aerer? svarede: at han fyntes, at
have h^rt en Engels ikre et Mmnestss R^st.
Cameia' ius lagger til, at dersom L.uther ikke
havde ilet til Hielp, vilde der bleven en al-
mindelig OdelTZIelse, og alt 5ar gaaet til
Grunde. — Ansee I da denne Veltalenhedens
Styrke for rings og foragtelig: at tvinge er ra-
sende Folk som allerede truer med Mord og Ild,
ved Ord og Tale og uden at bruge Vold , uden
Vaaben, ar frarive en opbragt Psbel Pile og
Brande? Z g for min Del synes mig at hsre
denne af Fromhed cg Fortjenester crrvcrrdige
Mand som Virgilius digter: d r vcd Ord styrer
Gemytterne og tilfredsstiller Hieiterne *).
Hvad ssal jeg tale om BsnderneS Bevægel-
ser i Schwaben, Thyringen og andre TyfflandS
Egne, som fvcrrmeriffe Menneffer, iscrr Thomas
Munzer havde afstedkommet? Med hvilken Klog-
siab Luther er gaaet til VcrrkS i disse fccle Uenig-
heder, vise hans Skrifter, hvoraf man seer, at
det ikke var EgennMte eller SErgierrighed som drev
ham. Men da Bonderne af Agtelfe havde taget
ham til Voldgiftsmand i dijse Stridigheder, mæg-
lede han f.ialedes imellem dem og deres Herrer, at
han baade formanede difse til at behandle dereS
Undersaatter Mildere og christeligere aiterhelst
Ille clicris r?Zic sin'moz, A7 psccoia mulcet.
») "Hvad hielper det, siger han, at kra?ve saa
mange Gylden af Bønderne, som Ageren bcrier
Nipper eller Korn, naar I ingen ^aade holde
i Eders Yppighed og Pragt?" SeeSeckendorff
!. c. II. p. 7.
da den fsrste Grnnd tsl disse Uroligheder var kom-
men sr« de Adeliges Udsugelftr; og dog paa det
alvorligste irettesatte Venderne, fordide havdegiort
Opstand mod deres Herrer. Maimburg tilstaaer
derfor selv, at Luther intet havde undladt hos beg-
ge Partier, for at formaae dem til at nedlagge
Vaaben, og asgisre Striden i Mindelighed *).
Za han lod det ikke blive ved at stille disse Uro-
ligheder ved Skrifter, men reiste selv i Begyndel-
sen deraf t^l Seburg i Grevskabet Mansfeldt fer-
ste Paaffe Dag efcer Praten, og holdt de fleste
Biergfolk ved sin Advarsel i Lydighed. Derpaa
pratede han i Grevskaber Stolberg, i ligemaade
iNordhausen, Erfurt, Weimar, Orlamynde og
Iena, og anvendte al Umage for ar stille de Opror«
ske; han skulde endog gaaet videre, dersom han
ikke pludselig formedelst Cursyrst Friderich af Sax-
ens Dod og Begravelse var kaldet tilbage **).
Saaledes see vi, ar Luther, omendjkiont han
formaaede saa meget hos Mangden, at den havde
en LLrefrygt for ham som for en Gud og afhcrngte
as hans Mund og Vink, dog aldrig har misbrugt
denne Overtalelsesgave, paa de oprsrske Demago-
gers Vis i Athenen og Rom, til at underststre
Uroligheder og bestyrke sit Parti. Tvem'mod,
raadede han stedse ril Fred, og afskyede inret mere,
end at Evangelium skulde synes at vare forplan-
tet ved Mord og Blod.
Men det var ikke blot hos den uerfarne
Mangde, som Erasmus foregav, at Luthers
Veltalenhed havde Kraft og Anseelse, ogsaa Fyr-
sternes Hierttr holdt han i sin Magt, vg beie-
-) Seckendorff 1. c. p. 5.
Seckendorff I. c. ;>. 9.
de hvorhen han vilde, ved sin fyndige og man-
dige Tale. "
Da der imellem Churfyrsten af Saxen Jo«
han Friderich og Hertug Mouritz as samme Huus,
begge Tilhangere af den evangeliske Sekt, var op-
kommen Uenighed i Anledning as Staden og Stif-
tet Wurzen, og det fynteS allerede ar skulle kom-
me til Krig, skrev han en skisnne Formaning til
Fred, og overtalte dem at nedlagge Vaaben. Med
samme Flid og lige Kiarlighed til Fred tog han
sig af Tratten imellem Greverne af Mansfeldr,
om PatronatSrettighed til Kirken og Skolen i Eis.
leben, og man har hans til Greverne affardigede
Skrivelse om den Sag, fuld af Fynd *). Ja,
over denne Iver for at stifte Fred imellem disse
evangeliske Fyrster, dode Luther. Thi da disse
samme manSfeldjke Grever kort derester vare i Strid
om nogle Metalgruber, saavel indbyrdes som med
nogle Borgere i Eisleben, hvoriblandt vare Lu-
thers Venner og Bestagtede, reiste hcm baade af
Kiarlighed til Sine og af Pligt mod Fyrsterne
som havde kaldet ham til Voldgiftsmand, til Eis-
leben for at bilagge disse Stridigheder, og d^er
der i dette Forligelfesarinde, efter at han lange
havde haaret paa en svag Helbred.
Zeg sorbigaaer utallige andre Raad, som
han har givet Europas fornemste Mand i de vig.
tigste Sager. Der er bekiendt nok, at de for-
standigste Konger og Fyrster i Europa som havde
antaget Reformationen, toge deres Tilflugt til
ham som til et Orakel, og sogte hans Raad i de
vigtigste ikke alene Kirken, men ogsaa Staten be-
*) See Luthers markwnrdige Lebensumstande von
F. S. Heil. z TY. S.
64
trassende Anliggender; og med hvilken Værdig-
hed han ytrede sin Mening, vise hans Breve og
Skrifter'. Hvad Andet skulde han vel have haft
denne AEre at takke, end den Tanke han havde
opvakt vm sin ypperlige Forstand? og denne Tan-
ke, hvorved skulde han have enten opvakt eller na»
ret og bestyrket den, uden ved en udmarket Over-
talelsesgave? Nu disse Veltalenhedens Frugter,
hvis Virkekreds vel er mere indffranket, men som
dog i sig selv ikke ere tingere, naar vi see paa
Menneskehedens falles Kaar, og de uendelige Pla-
ger som trykke Livet: Disse, mener jeg, som vise
sig i at opreise de Modfaldne og trsste Menneske-
ne i alle Livets Tilsoelde: hvor store maa be ikke
have verret hos den Mand, som PhiiipuS Melanc-
ton, selv en af de veltalenste Mand, har givet
det Vidnesbyrd, at da han paa en Reise var fal-
det i en svar Sygdom i Weimar af SindSgram-
melse, var han ved Luthers trssterige Tiltale, som
efter Churfyrsten af Saxens Befaling var ilet til
ham, bleven faa opmuntret og styrket, at han
tilskrev hans Hielp me, at han var bleven raddtt
af Dsdens Strube ^).
Den Mand altsaa, som vitterligen har ud-
fort saa mangen herlig Daad ved sin Tales Kraft,
som har ved sine Prakener udryddet gamle og
indgroede religiose Fordomme; har ved sin Tiltale
dampet og bilagt de ffrattellgste Bevagelser; har
formaaet Fyrsterne i Statens vigtigste Anliggen-
der til at falge hans Raad; har endelig ved sin
Trest og Formaning kaldet Dsde tilbage til Livet.
— Lad os ikke tage i Betankning at satte denne
Man^blanr Veltalende, om vi end intet skriftligt
») See KeU i. c. p. 14Z.
Mlndesmarke havde, hvoraf vi kunde domme om
hans Nemme og Talergave. Men see! vi have
en Mangde skrevne Mindesmarker, baade af ham
og andre, hvoraf seeS, at han baade har besiddet
de ypperligste Naturgaver, og varet oplart i de
Konster og Videnskaber, som den ingenlunde bor
vare uerfaien i, der vil tragte efter Ros for Vel-
talenhed. Og dette vir det andet af de Stykker
jeg fremsatte til at afhandle.
(Slutningen folger).
IV.
Smaae Erindrings - Poster om danske
Vers, til en fiittig og lærvillig Di-
scipel i Sorse Skole den 29de Mai
1717, fremsendte af F. R. "), som
af Hiertet tilonsker hannem Guds
Aands daglige VeiviiSning.
1.
Aersom en Discipel, sem haver traad sine Bor«
neffoe, og fortiener ar sidde enten i den sverste
cller nast sverste Klasse i Skolen, kan have nogen
Tid tilovers fra det oldinaire Arbeid, som udkra-
ves til at memorere sine pl.?cepta, erereere sig
in K/lo A carmliis latino, og lase suctoi ez la-
tinos, saa kan han meget vel anvende sine ledige
Timer paa at lase gode VerS in linZva vul^-ni,
og ar strabe at imitere dem.
*) Frid. Rostgaard. Vici. Dan. Vibliothck VI
Stuck p. 545. 546.
6s
Det fornemmeste, fom Tankerne bsr heftes
paa, ere Realia, Inventionen og Disposiuo-
nen. Nemlig, ar man tager ac! notam, hvor-
ledes man endeligen ssal sige noget som er got og
fyndigt; thi ellers er altret, der ffelves, ikke
vcrrdt at lase, enten det er in vei-la ell.r prosa.
Z-
For det andet, at Inventionener nog.'t
xra vulZ.u8; thi ellers kunde man nsieS med at
sige, hvad man haver at sige, ll)'!o loluto. Men
derved destingvereS et Ver6 fra en li/!, at dets
inventlones smage cfcer xociin og lnliorianl in/,
rkiccnn.
4-
Dersom Dispositionen bsr vare i^xta rezu.
Igz arris i den allerkortests ctnis, eller oiariunLU-
saa behsves det langt mere in poetl. Og er
det en af de stsrste Prydelser i et Vers, at alt det
man vil sige, siaaer i en god Olden, saave! hvad
de store Jnde'inger angaaer, som hvad de imel-
lem indkommende similis, exisociia, xvolopopoei!?,
og andet fligt betrcrffer.
5-
Den bedrager sig meget, som vil formene,
at han vil antages for Poet in lin^vz vulkan,
fordi han kan skrive nogle faa Linier paa Rim:
Nei, der hsrer mere til at danse, end et Par
nette Skoe; og for at give Eder et Exempel om
mit eget ModerSmaal (det jeg formoder, ar I nu
er saa magtig udi, som I var fsdt i NoeSkiide og
ikke i Paris) og om de Vers, som paa Dansk ffri-
veS, ta er dct i Sandhed ingen ler Sag at skrive
et got danss VerS. Saa at I fuidkommeligen
maa troe, at det er dermed som med dennem, som
arbcide i Elfenbeen, nemlig atjo glattere Billedet er,
jo mere Flid har Mesteren derpaa anvendt, og
jo mere flydende og jcrvnt et Vers falder, jo mere
Umag har Poeten haft, med mindre han er saa
lykkelig som OvidiuS, som kunde sige om sig selv.
l)uic-<zui6 conabar ciicers, vsrlus erst.
6-
Men omendskisnt samme store Mand med
faadan ec ciivino inZeniovar begavet, faa tilstaaer
han dog, i sine Epistler, vm jeg mindes ret, ti!
I'uticsnum, iblandt andre, at han lod sine gode
Venner see sine Vers, fsrend han lod dein kom-
me ud iblant Folk og under Fremmedes Aine:
hvoraf maa stutteS, at han oste har lagt til, taget
fra, og forandret et og andet, inden hans Vers
ere blevne saa behagelige, som de nu as alle kan
lcrseS. Og lige det samme kan jeg forsikre Eder
om den store danffePoet Anders Bording, hvis
Lige Danmark aldrig saae for hans Tid, og vel
neppeiigen skal faae at see efter hannem. Thi jeg
haver iblant mine skrevne Boger adskillige af den
salige Mands VerS, skrevne med hans egen Haand,
som paa mangfoldige Steder ere saa tidt forandre-
de, at ingen skulde troe der, oni han ikke selv saae
det, at s.iadan en stor Mand ffulde have haft saa
megen Umag fsrend hans VerS kom i sine rette
Klader. Men jeg haver befunden mig vel efter
den Resolution, jeg fattede med at vilde fslge den^-
brave Mands Exempel (dog ikke anderledes end
som der siges af Vn-Zilio om den liden ^.lcgnio:
patiein non paslikus s?czuis) i at
gisre mig selv Umag med at castigere mit eget,
og i saa Maader betage en fremmed Lccsere den
Umage at laste alt for meget paa mit Arbeid, naar
jeg selv med al optankelig Flid, har heglet det
igiennem. Jeg kan og ved Leilighed forevise Eder
et lidet latinflt VerS af vores ypperlige Poet
I
66
OIao koricwo. i hvilket nogl« Ord paa fire, an-
dre paa sex og flere Maader ere forandrede, og saa
meget i hver Linie udflettet, at man deraf klarlig
kan see, hvor omhyggelig han haver varet, for
at udarbeide flne Vers, og intet lade komme fra
fin Haand, uden det som var exxolltum Lc om-
mi>u§ numeris absolutum.
7-
Og dette maatte vare nok sagt om de almin,
delige Regler, som I altid maa have for Oine; men
herforuden kunde jeg vel meddele Eder nogle flere
godeRaad, som I med stor Nytte kunde fslge, om
min Tid vilde tillade mig, at bringe det paa Pa.
yiret. Jeg vil dog korteligen antegne nogle as
de nsdvendigste Erindringer, og for Resten hen«
vise Eder til lecrionem donorum poemammkor-
ciinAu, ^inxovu, <?erneii, ^ibimonrani, Wil-
kelmi tteltii, I^avvrenrii l'kurs, keenberAii,
8ever!ni ^onT, I.ucoxxI6sni, og an«
dres, og til deres imirsrionem; og saa lade Gud
raade for Resten af Eders Studeringer, lsm in
We, c^uam slus lcientiis, juxta cZicrum ?suli-
num: Paulus planter, Apollo vander, men Gud
giver Vexten.
8-
Forst og for alle Ting maa I altid udvalgs
saadan Materie eller sudjecwn, carmlnis, som
kan vare Gud eller Menneskene til SLre, og La-
seren til nogen Underviisning, Fornsielse eller
ssmmelig Tidsfordriv; men aldrig at skrive noget,
som er tstyricum eller odlcoenum eller quocun-
, som kan i tingeste ^)?aa»
be hentydes til en andens endogsaa det allerringeste
Menneskes Vessammelse. Thi omendskiont det
kunde kildre noget i visse Folks Aren, saa er det
dog den farligste Characteer, et ungt Mennessi
/
kan tillagges, at ansees for en Satyricus; saa-
som alle årlige Gemytter bare en indvortes Afssye
for saadan et Menneske, om de end udvortes vise
ham et mildt Ansigt.
9
For det andet Maa I beflitte Eder paa at
skrive reent danst, foruden at blande latinske eller
franske Ord iblant, hvilken Feil jeg finder at va«
re den eeneste hos en af vores nu levende storste
Poeter, som vel aldrig lader den Vane, fordi
han ikke i sin Ungdom har sat sig det saa fast for,
som een af de fornemste Grundvoldsstene, hvor«
paa en poetisk Bygning skal vpfores. Men I
maa ikke mindre vogte Eder for gamle ubrugelige
danske Ord, som ere vanjkelige at forstaae, paa
det Eders Vers ikke skal fortiene denne centu-
ram: rzui non vulr intelli^i, 6edet ne^Ii^!. Og
kan I fornemmelsen i delte Tilfalde efterfslge
Bording, og de Psalmer i den ny Psalmebog,
som Mester S^vren Jonassen har skrevet.
10.
For det tredie maa Z udssge saadanne Ord
til at rime med, som ere plane limiles czuosck
lonum A ronum, saaledes at de Ord are foies
imod de Ord lare, bare, skicere, men aldrig
med de Ord flere, inere :c. Thi det er en almin-
delig Fsil hos de Poeter, som ere indfsdde Jyder.
Og i hvorvel jeg med allerstørste Nespect bsr tale
og skrive om vores ypperlige Mand Dording og
Reenberg, saa finder man dog i deres Skrifter
mange Vers, som ikke rime reent; som leve,
krave; ved, med L.ed (arriculus), Sted (1o-
cus), hvilke Exempler ingenlunde ere at fslge.
11
For det sierde bsr og gives nsie Agt paa det,
som i et latins? Vers kaldes c^sura, og er det kor-
6?
te Ophold, som mcerkeS ved Oplåsningen, at et Vers
er asskaaret paa det rette Sted, og aideeit i to lige
Parter, hvilket i Sandhed er en stor Zirat paa et
Pers. Et merkeligt Erempel herpaa kan I finde
under Kong Christian den Femtes Billede for i
den danske Lovbog, i de sex Linier, som der ere
satte af Kingo. Thi det er ustridigt, og om den go-
de Mand endnu levede, saa torde jeg sige ham det
selv, at det tredie, fierde og siette Vers have en
langt bedre cTsuram, end det forste, andet og femte
Vers. Og er der ingen Tvivl paa, at Auctor
jo gierne havde forandret siigt, om han enten selv,
eller ved andres Erindringer, var bleven detvaer.
Jeg burde vel med Billighed undsee mig for at
cricicere over saadan en bersmmelig Mands Arbeid,
hvis Fuldkommenhed ingen lstteligen stal kunde
opnaae. Dog efterdi dette Papir ikke er skrevet
for at komme under andres end Eders Aine, vil
jeg sige mine enfoldige Tanker om disse sex Vers,
men ikke for viders end hvad csluram vedkommer:
1.	Retfærdighed og hvad, der pryder kon-
gens Rrone.
Det Ord hvad giver ingen behagelig cse.
turnm paa det Sted; foruden at tale om,
at det folgende Ord der ffulde have det
Ord hvad hos sig i det sidste konMiLkio.
2.	Her boer det alt, som paa sin rette
Eie-^hrone,
I)s koc veilu limile elio ^u6icium.
z. Mod, Mandom, Ret og Skiel, aar-
vaagen Flid og °2L,re,
4.	Ran alle Ronger juft af dette?lnsigt lcere,
I disse to Vers er cTlura ganffe god.
5.	D^m hele Verden at, Naturen intet
glemte.
Om jeg ssulde have fsrt Pennen, da hav.
de jeg sat:
''Ald Verden demme maa, at Himlen intet
glemte."
6. Hos Dydernes Monark, Rong Christian
den Femte.
Om dette sidste Vers kan siges med Sand.
hed, at det er overmaade got.
12.
Endnu er det meget fornodent at fee flitteligcn
hen til den caclence eller det Fald, >om i Sea.^
sionen eller Pronunciationen forvolder, at et VerS
kaldes jsvnt og flydende eller ujevnt og knudret,
ligesom Konstens Regler ere esterfulgte eller for«
ssmte. Jeg sorstaaer hermed ei allene de ordina!'
re Ord, som den hele Context bestaaer af, men
fornemmeligen de smaae xaitlculss orsrlonis, som
ere amcull, xronomina, conjunctionLZ 6^
dis, som i hsieste Maader fortiener at saettes paa
saadan et Sted, at de i Pronunciationen give
saadan et Eftertryk, at Lceseren strax kan fornem?
me, at hans Agtsomhed paa dennem bor falde. Tcl
et Exempel maatte disse tvende Vers brages, ind«
til noget bedre Eder kan fvnkomme.
At vare vel boglcrrt, for hver er RoeS og?Ere,
Endog for Herrer, som Regiments Stav- bare.
Og er det med Flid giort saa galt af en fornem-
me Ven, som kan giore et ret got Vers, allens-
ste til at vise to store erraca i de to Ord bogl^re
og Regiments, nemlig at xrlma lvUada i bog.
lcert umueligen kan corriperes, og at de to fir
ste Stavelser i RegimMs lngenlunde kan con-
stltuere en jsmduni. Og altsaa bsr Ver^t fo^
and«S, som og er M af den kamm. ^ode Ven
paa denne Maade:
I 2
68
Sin Bog at have sart, er sandelig en 8Cre,
Saa vel for Vadmels Folk, som dem, der
Purpur bare.
Ligeledes maa I selv domme, hvilket af disse to
esterfolgende Vers der er meest forstaaelig:
Det as dig lares maa, som er deri forfaren,
Af dig det lares maa, soin deri er forfaren.
Jeg mener, at det sidste er det bedste; thi naar
sccentus ronicus lcrgges paa de to Ord dig og
deri, saa fattes Meningen langt bedre af su^i.
wrio, naar det låses op med Forstand. — End«
nu fremsattes dette Exempel:
Jeg paa Gud haabe vil og fra ham ei afvige.
Paa Gud jeg haabe vil og ei fra ham afvige.
Af hvilket fornemmes, at der er ingen Smag i
det forste Vers, naar sccentus falder paa de uret-
te Ord, nemlig paa, fra, isteden for, at de bor
falde vaa de Ord Gud, ham. Tvertimod ssal
disse samme tvende smaae Particuler paa, fra,
i det esterfolgende Exempel nodvendig have Ac-
centen paa dem:
Zeg tager mig det paa, den Sag mig fra at
lcrgge.
Thi det skulde ikke saa vel sorstaaes, om man vil-
de satte:
Jeg tager bet paa mig, den Sag fra mig at
lagge.
-3-
Herved maa jeg og erindre, at det er en
meget flem Vane, som endeel, der dog kan ffrive
vel, bruge i deres Vers med Elisioner og sidste
Bogstavs Afknibelse, nemlig naar det er et e, og
at der fslger nastefter et Ord, som begynder med
en Vocal. Lx. ^r. Jeg gans?' afmagtig er: til-
fuld	kan: det rkzg' og siette Kald: at dom-
m' om andre Folk :c. Thi ligesom ingen nodes
tit at ffrive paa Vers, saa bsr Verset heller ikke
node nogen til at udelade de Bogstaver, som ret-
teligen hsre til Ordet. Og er det langt sornufti-
gere giort, at man forandrer Erpresionerne, end
at man ved slige Elisioner rober sin egen Fattig-
dom : hvilken ingen med Billighed kan klage over
i det dansse Sprog, i Henseende til Mangde af
adffillige gode og forstaaelige Talemaader, naar
han vil driste sine Gryn og hegle sin Hor, jeg me-
ner, naar han vil 26 imiralionem l_atinoium,
og efter de Regler, som gives i de Boger cle co.
xia verborum, vende op og ned paa sit Vers, tage
bag og satte for, og forandre et og andet per ca-
A numeros, per vsri'a cZiverli Aeneris
mina, per tempora Le mo6oz vg efter adskillige
andre orstoriT årtis prTcepta.
Zligemaade maa den, der vil skrive et beha-
geligt Vers, stedse vogte sig for det, som i Gra-
ffen kaldes	hvilken paa adskillige Maa-
der i et dansk Vers kan indlob-: 1) at alle Orde-
ne begynde eller endes med det samme Bogstav;
2) at de Ord,^som staae nast ved hinanden, paa
en vis Maade rimer og er ligelydende. Lx. Ar. hvad
Vadmel — vare varre — er erhvervet — sine Pile
file — en meget bange Fange; hvorfra dog exci-
peres de Tilfalde, naar et vist Zenus carmim8
det udkraver; thi udi dette Par Vers:
Den Qvide, vi lide i Jorderigs Dal,
En SLre ssal vare i Himmelens Sal,
bor de tvende Ord i Begyndelsen af Verset rlme
sig, fordi Aenuz carminiz forer fligt med sig; z)
naar det eene Ord endes med den samme Stavelse
eller med samme ^iplirnongo, som det folgende
begynder med. kx. ^r. Saa aabner Himlen nu
— da daler Solen vel, naar NaadenS Regn
nedregner; 4) naar en fremmed ugunstig Laftre
enten per elilionem af det sidste Bogstav, eller
per rmelin, med at samle det eene Ords sidste
Bogstav med nastfolgende Ord, kan exrortjuere
en sensum impurum vel olzscoenum. Og maa
jeg ved denne Leilighed give Eder at betanke, om
det ikke er bedre ftlv at revse sine Bsrn, imedens
de endnu ere inlra privstos pgiietez, end at lade
dem udstaae Fremmedes Spot og Forhaanelfe, naar
deres onde Optugtelse og uanstændige Noder in
pudlico kommer for Lyset: Ved Bvrnene for«
staaer jeg mine Vers; ved Optugtelsen seer jeg
hen til en flittig Correction, forend jeg publicerer
dem, paa det jeg ikke stal trange til Laserens
Barmhjertighed.
15.
Jeg ssulde vel og raade Eder fra at smidde
nye Ord, eller at gisre nye compolua og 6ecom.
polira, som i adskillige Tilfalde af een og anden
er bleven forssgt med temmelig god Lykke (aller-
helst efterdi det danske Sprog til flige Ordsamlin-
ger fremfor mangfoldige andre Sprog er meget
beqvemt, og derudi haver en stor Overensstem-
melse med det berømmelige graffe Sprog). Men
naar jeg her oven for i den 9de Artikul haver raa-
det Eder til at skrive reen Dans?, faa vil jeg der-
med have Eder advaret, at vogte Eder for disse
amsltzamsra, og bede Eder at bruge lutter lim.
plices species, indtil I haver opnaaet Eders 25
Aar; da I selv skal domme, om Kinqo med sine
cornpolnis har fortient en deiligere taui esin >Vpot.
!i»eam, end Bording med -sin jevne danske
Stil.
16.
Fsrend jeg flutter, maa jeg uforbkgangeli--
Zen melte noget om de Pletter, som adskillige.
endog af vore siere Poeter, selv stanke paa deres
Skrifter, idet de med alt for stsr Friehed satte
deres Ord paa Skruer, og enten for et fattigt
Rims Skyld, eller for et nyt og selvbaget Ords
Skyld, eller for en hsiflyvende Tankes Skyld,
fremforer saadanne Lignelser og Allegorias, som i
Steden for at sinde Biefald hos en skisnfom La,
fere, langt mere fortiene at kaldes Lcxrolo^ix
eller camclireles, og at ansces paa samme Maa-
de, som de Ssefarende see paa Klipper og Skiar,
dem de altid bor at vige for, om de ville sig selv
vel, og frelse Skib og Gods med deres eget Liv.
Dec vilde falde alt for vidtloftigt at forklare,
paa hvor mange Maader een og anden have hand-
let imod denne Regel. Thi jeg vil overlade det til
Eder selv, naar ju6icium med Aarene tiltager,
at dsmme forst og fornemmeligen om Eders eget
Arbeide, og siden ved Leilighed om andres Skrif.
ter, for at skille Guld fra Kobber og Tin fra Bly.
Og imidlertid vil jeg her anfsre nogle Exempler
af et Skrift, hvis Begyndelse en bersmmelig Auc-
tor og lard Mand for mange Aar siden lod mig
see, sor at indhente min Betankning derom, den
jeg og med al Oprigtighed meddelte ham*), og
han som en fornuftig Mand meget vel optog, og
derefter uden al Tvivl forandrede de Steder, som
det behevede, saa at bisse Exempler og mine An-
*) Nogle clnbi« og Spergsmaale, som F. N. ha-
ver uddraget as Hr. Mag.	Ssrte^op»
vidtleftige poetiske Skrift om Kong Christian
den Femtes Liv og Levnet, og til Auctor selv,
til narmere Eftertanke, tilligemed Skriftet selv,
fremsendt. — Ovemeldte Sorrerops Skrift er
aldrig blevet trykt, ei heller har jeg seet det c
Mstr. Dog er der vel nogen, som har det,
(Langebeck).
7Q
tegnelser kunde ikke mere prajudicere samme Skrift,
naar det engang udkommer, end de Pletter, som
kunde have varet paa en ContraseirsDug, forend
Skilderiet blev fardigt.
17-
De belovede Exempler med hosfoiede Anteg-
nelser og Erindringer ere disse efterfolgende:
1.	"Den er en Marmor, som af intet Mud-
der veed".
Zeg veed vel, at Mudder kaldes bled Grund i
Zorden, fornemmeligen i en Dam; men om den
findes i Steen eller Tra, boc eiir 6emc>n-
2.	Thi pennens Grene ffal som rene Lun«
ger vare,
Dermed den msrce Saft maa jage Mær-
ket vek".
Denne Lignelse forstaaer jeg ikke, hverken hvad
der betydes ved pennens Greene, ei heller hvad
Lighed der er imellem rene Lunger og en Pen,
som er besmurt med Blak; item, hvorledes Lun-
ger siges at jage Mærket vek.
z. "Maa Villens Rierne - Vceld denne give
Smag og Rlem".
Jeg satte: Saft og Rlem, eller LyndogRlem.
Thi i det nastforegaaende Vers har vi verl>um
smage. Derforuden synes mig, at der staaer ssre-
vtt Kiernevceld. Er det saa, da vilde jeg, at
vi fik et andet Ord i dets Sted, paa det lcoprici
ikke ssulde raillere, og i en Hast låse Rierne-
Melk, helst naar de ikke vilde taale den Compo-
sion af Tra og Vand: Rierner og Rildevceld.
4. "Her fees den Barselseng, hvor Magtens
hsie Ceder,
Og2L.rens Palme-Mai sig om hinanden
sncer".
Magten o? A^ren canjnngnntsr In
oiarionig cjoinimca?, s^evcjus vellem Ii-zruni vc>-
cum sltLlsm murgle, ns ^ua jocan6i znla mz.
levolis 6aretur. For Resten saa veed jeg ikke,
hvorledes Magten og ^ren snoer sig i denne
Barselseng, eller hvad derved forstaaes; naar
Barselsengen navnes, saa er Dronningen deri.
Skal hcr tales om Barnet, saa faaer vi at blive
ved Vuggen.
5.	"Hvis Maling er endnu i alles Munde
varm
Man pleier ikke at varme Farver hos Maleren,
ei heller at tage dem i Munden; allermindst hos
Farverne; thi da brandte man sig til Skamme.
6.	Naar Auctor siger, at Mindetegnenes
^resiraaler skulde flette sig i hinanden, og
samle sig, for at tage prindsen i Arm; da
bsr han snffe sig	lecrorem. Thi om
end Mindetegnene kunde have AZrestraaler, saa
har dog LLrestraalerne ingen Arme; ei heller kun-,
de Straaler siges at flette sig i hinanden; thi slig
expreslion er contra principis pli^lics.
7.	"En Arvlng til en dobbelt Rrone-L-Fn".
L.Fn siges det, som nogen tiener for; men det,
han arver, det haver han ikke n'ent eller giort
noget for. Dernast synes mig, at det Ord:
Rrone er et nyt compoluum, ssm vet'itke
af alle ffal vorde imodtaget, og det fordi det Ord
Rrone hverken er acheccivuni eller verbale, som
dog det Ord burde vare, som skulde foies til LM,
som: Arbejde-det er Lsn for den, som
haver arbeidet; Lerster - , er Lon for den,
som haver tcrffet; men Rrone-^n kan ikke
efter mine ringe Tanker siges saa vel som de an«
dre to.
8.	"Ti< ærlighedens Barm ssal rede deres
Mad".
Mig synes ikke, at et Menneskes Barm kan rede
Mad, ei heller, at man kan rede Mad i eens
Barm.
9.	"Og Lastens Torne-Pig er Dyde,VextenS
Brud".
Zeg seer ikke, yvo lenlu dette siges, om ellers
Brud ffal betyde i'ponlam. Skulde det imod
Forhaabning betyde 2lfbrydelse eller Afbrcek, da
tiender jeg ikke det Ord.
10.	''Hvis den ei pustes op af Lårdoms
pusterør".
Om det var mig, da vilde jeg nodig i saadant et
magtpaaliggende Skrift bruge denne expvo8lion.
Men udi et lystigt Vers, der torde jeg vel vove,
at ligne Lårdommen ved en Pustere, og flittig
Ovelse ved en Hammer.
11.	"Hvor var en perleffat, der laae i
Prindsens L,iv".
Jeg vilde hellere indqvartere Dyden i Hiertet og
i Sindet, end i'Mvet, hvilket hos de Tydsse er
det samme som Magen.
12	.----''At han med sine Hcrnder
Til LardomsRsngemaal har kundet lede
ham.
1)	Erindres, at det synes en sar Maade at
tale paa: at lede En til Lårdom med sine Hander;
thi Hcrnderne giore ikke saa meget dertil, som Un-
dervisningen selv.
2)	Fatter jeg ikke vel, hvad Auctor mener
med Lårdoms Rongemaal, saasom det Ord
Kongemaal aldrig er kommet mig for hos nogen
Skribent.
z) Falder det ingenlunde vel, at ende et
Vers, ja saa got som slutte en heel Mening, med
disse Ord: har kundet lede bam.
,8.
Zkk? heller kan jeg undlade med et eeneste
Ord at fraraade Eder fra det, som kaldes unyt-
tige xsrentlieles, og paa danff fortiener det Navn
Fyldekalk. Thi ligesom en forstandig Bygmester
ikke taaler, at hans Muurmester lagger Kalk paa
de Steder, hvor Steen kan faae Rum, og i saa
Maader opfsrer en falff i Stedet for en trofast
Bygning; saa er det og ubehageligt for en jkion-
som Lasere, at finde for sig nu halve, nu hele
Vers, som alleneste for et Rims Skyld, eller jor
at fylde Linien, indflikkes, og ikke siger det rin-
geste, som kunde synes af nogen Vigtighed. Her-
paa vil jeg ingen Exempler anfore; thi de ere des.
vcrrre alt for meget i Brug H06 dennem, som lade
deres Skrifter komme sig for hastig fraHaande.
19.
Endelig er og fornoden at vide, at man altkd
bor inddele og afpasse alt det man vil fremfore,
saaledes, at man aldrig lader den eene Stro-
phe l^be over i den følgende, ligesom Heste-
prangere koble een Hest ved Rumpen af den an-
den ; men man bor langt hellere efterfslge Apothe-
kerens Exempler, som deler et Pulver i z a 4
Papirer, som hver indeholder lige meget. Og
paa samme Maade (for at give et Exempel om
Alexandrinisse Vers) bor enhver Strophe, som
bestaaer af 4 Linier, vare saaledes asffaaret, at
den enten bestaaer af en fuldkommen Periode, og
endes med Punctum eller Cvlon; eller og at Me-
ningen er saa vidt udfort, at den kan sluttes med
et Semicolon; eller og, ifald at Materien er ind-r
deelt i lutter fmaae Propositioner, som en Apo-
thekers Piller, da dog at samle Tankerne saale-
des, at de Ord, som samme Mening bor forklare,
ikke springer over fra den eene Strophe ind i den
72
anden, men paa en vis Maade ere fuldkomme!!,
gen udferte og til Ende bragte, fsrend en ny
Strophe begynder.
20.
Hvad videre kunde vare at erindre, vil jeg
forspare til en anden Gang, og alleneste til Slut«
ning give Eder dette Raad, at I udvælger det,
som got er, til at lass i, oa om mueligl, skriver
dec ofte af, ligesom der fortælles om Demosthe.ie,
at han otte Gange copierede ^^ucvcji^is
l ikim, for at !are hanS Maade at strive paa, hvil-
rer og I^uciiananus med l>i vio stal have praetiseret;
og at I omsider selv satler Pennen til Papiret,
for at prsve Eders egen Styrke: nam sadricaii-
clc> Lsbi i 6mu§.
21.
Jeg vil onffe, at den almagtige Gud med
sin Hellig AandS Naade altid vil regiere Eder,
og fere Eder fra en Dyd rii den anden, at I dag«
iig maa tilrage i Gudsfrygt, Viisdom og Lårdom,
og med Aarvaagenhed, Lydighed, Trojkab og ufor-
troden Flittighed soru'ene alle årlige Folks Indest
og Venffab. Jeg forbliver
Eders meget velvillige
Kiobenhavn,	- F. R.
d. 29de Mai 1717.
V.
Homers Fortjenester; Mdrede af den ung?
Anacharsis.
Intl'ocjuction au	jsuns
ckai lis en (Zrece. S. 6C - 66 ^ciit. 6e
I-Ierve F. ^).
Esterflagten, fom ikke kan maale Kongers oz
Heltes AEre efter deres Handlinger, troer at hsre
langt fra den Stsi, de have giort i Verden, oz
forkynder den med mere Sts.' til de felgende Aarhun«
drede. Men en Skribents Anseelse, hvis Skris-
ter ere til, sammenlignes i hv.'r Generation, i
hvert Aieblik, nied de Adkomster, som have grun«
det den, og hans A?re bsr vare Resultatet as de
fordeeiaatige Domme, som Tiderne efterhaanden
falde over ham. Homers er bleven desto stsrre,
jo bedre man har kiendt hans Verker, og jo niere
man har varet i Stand til at satte PriiS paa dem.
Gråkerne have aldrig varet saa oplyst-', som de
ere nu omstunder "); aldrig deres Agtelse for
ham varet saa dyb: hans Navn er i alle Mun,
de, og hans Billede for Alles Aine; mange Byer
have stridt med hinanden om, hvo der har bragt
ham til Verden; antre have helliget ham Templer;
Argiverne, fom paakaldte ham i deres hellige Fe-
ste, sende hvert Aar til Oen Chio et Offer til
Endog ester alt det, som er sagt til Homers Ros af Andre, vil man sinde en Originalitet r
disse Tanker, som f.)rraader egen dyb Felelse af Homers Fortjenester, og kunde ikkun avleS i et
med 5omer homogenist Genie. Men da det er mere Vink, end udserte Trak, >aa v:l net
ogsaa meget vare dunkelt, eller ikkun halv lyst for dem der ikke saaledes have studeret ,ig mi)
i Homer, som Barthelem.). Mig i det mindste, maa jeg bekiende, ere adffillige padanne ste-
der msdte, hvori jeg seer mere Glimt, end Lys.	Udgiv.
**) Skptheren Anacharsis antages at vare kommen til Grakenland i Midten af 4de Agrh. ser C!n
Fsdsel, nogle Aar sor Alexander den Stores Fedsel.
hans AEre. HanS Vsrs gienlyde i hele Graten-
land, cg ere deglimrenste Festers Prydelse. Der
er det, at Ungdommen henter sin forsis Undervis-
ning, at LLschyluS, Sophokles, Archilok, Hero-
dot. Demosthen, Plaeo og de bedste Skribenter
have ost den stsrste Deel af de Skionheder, som
de have udsaaet i dereS Skrifter, at Billedhug-
geren Phidi.^S, og Maleren Euphronor, have
lart vardigen at forestille Gudernes Herre.
Hvo er da denne Mand, som holder for Lov-
giverne politiske Leetioner, som larer Philosopher,
og Historiker, Konsien at skrive,-Poeter og Ta-
lere Konsten at rsre; som lader alle Talenter op-
spire, og hvis Overlegenhed er saa aldeles ved-
kiendt, at man er ikke mere nidkiar over ham,
end over Solen som lyser for os.
Iegveed, at Homer bsr i Særdeleshed in-
teressere sit Folk. GrakenlandS fornemste Huse
troe i HanS Verker at opdage deres oprindelige
Herligheder, og de forffiellige Stander deres
Storheds Epoke. Ofte har endog HanS Vidnes,
byrd varet nok til at bestemme to NaboefolkS
gamle Grandser. Men denne Forrieneste, som
han har kundet have tilsalledS med inange nu om«
stunder forglemte Skribenter, kunde ikke frem-
bringe den EnthusiaSmuS, som HanS Poesier op«
vakle; og der maatte langt andre Drivehiu! til
at erholde Aandens Herredomme hos Gråkerne.
Jeg er kun cn Schyte, og Ha'.monien i
Homers Vers, denne Harmonie, som fortryller
Gråkerne, undgaaer ofte mine alt for grove Or-
ganer. Men jeg er ikke langer Herre over min
Beundring, naar jeg seer ham have sig og, saa
at sige, svave over Universum; kastende fra alle
Sider sine luende Blik, samlende den Ild og de
Farver, hvormed Gienstandene gnistre ved hans
Beskuelse; loddende det menneskelige HierteS Bug-
ter, bivaanende Gudernes Raad; og i en Hast
rig as sine Opdagelser, drukken as Naturens Sksn-
heder, og da han ikke langer kan udholde den
Brand, der fortårer ham, udbrede den med Yp-
pighed i sine Malerier og Udtryk, satte Himlen
i Strid med Jorden, og Passionerne med dem
selv indbytdcS, b'ande os ved disse Trak af Lys,
som ikkun tilhore Geniet, drage os ved disse senil«
mentelle Indfald, som ere det sande Sublime, og
stedse lade i vor Sial et dybt Indtryk, som syn?6
at udvide og sorstorre den. Thi hvad som for-
nemmelig udmarker Homer, er, at han giver Al«
ting Liv, og liophsriig indgyder oS de Bevagel-
ser, som ryste ham; at han underordner Hoved-
paSsionen alt, solger den i dens Fremfusenheder,
i den6 Afvigelser, i dens Inconscgvenser; at han
barer den lige til Skyerne, og lader den falde,
naar det ffal vare, ved Folelsens og Kraftens
Styrke, ligesom ?Etna'S Lue, den Vinden driver
tilbage i den dybe Afgrund; at han har giortsigtil
Mester af store Caraeterer; at han saa forjkielligen
har tegner sine Personers Magt eg Mod og andre
Egenskaber, ikke ved kolde og kiadsomme Bejkrk«
velser, men ved henrivende og kraftige Penselstrsg,
eller ved nye og nasten paa Slump i HanS Var-
ter henspredte Opdigtelser.
Jeg stiger med ham i Himlene. Jeg kiender
Venus Hee! igien paa dette Belte, hvorfra smutte
uophsrlig KiariighedS Funker, utaalmodige Lang-
seler , forforende Pndigheder og uudsigelige Beha«
geligheder i Tale og Aine: jeg kiender Pallas og
hendes Raserier igien paa denne LLgide, hvorpaa
ere ophangte Skrak, Usamdragtighed, Voldsom-
hed og den ffrakkelige GorgonS sorfardeligs Ho- .
ved. Jupiter cg Neptun ere de magtigste blandt
K
74
Guderne. Men Neptun behsver en Trefork for
at bevage Jorden; Jupiter et Blink med Fiet
for at ryste Olympen. Jeg stiger ned paa Jor-
den. AchilleS, Ajax og Diomedes ere de ffrak-
keligste blandt Gråkerne; men Diomedes gaacr
tilbage ved at see den trojanffe Har; Ajax viger
ikke, forend han adskillige Gange har drevet den
paa Flugten; Achilles viser sig, og den forsvinder.
Disse Forskelligheder ere ikke samlede paa eet
Sted i Gråkernes hellige Boger; thi saaledes kan
man kalde Iliaden og Odysseen. Poeten havde
med Overlag opstillet sine Modeller; han afson-
drede derfra ester Behov de Nuanser, som n'ente
til ar adskille dem, og havde dem paa rede Haand,
endog naar han gav sine Caracterer oiebliklige Va-
riarioner; thi virkelig er det Konsten allene, som
laaner Caraccererne en stadig Eenhed, ^.g Natu-
ren frembringer ikke nogen, der aldrig skulde for-
negte sig i Livets forffiellige Omstendigheder.
Plato sandt ikke Vardighed nok i Achill's
eller Priam's Sorg, naar den fsrste valter sig i
Stevet ester Patroclus' Dsd, naar den anden
vover et ydmygende Skridt, for at faae sin Sons
dsde Krop tilbage. — Men hvilken underlig Var^
dighedden, der qvaler Folelfen! Jeg for min
Deel roser Homer, fordi han, ligesom Naturen,
har sat Svaghed ved Siden af Styrke, og Af.
grund ved Siden af Hoihed. Zeg roser ham end-
nu mere, fordi han har viist mig den beste Fader
i den magtigste Konge, og den ommeste Ven i den
hidsigste Hel^.
Jeg har feet laste de fornarmelige Samta-
ler, som Digteren lader siue H-lte fsre, vare sig
i deres Forsamlinger, eller midt under deres Fagt-
ninger. Da jeg har kastet Kinene paa Vorn,
som narme sig mere til Naturen end vi, paa Po.
belen, fom er stedse Barn, paa de Vilde som ere
stedse Pobel, har j g lagr Marke til, at Vreden
hos dem alle, ssrend den udtrykker sig ved Virk-
ninger, melder sig ved Pral, ved Haan og For-
narmelfe.
Jeg har sekt Homer laste, for at have ma-
let de Tiders Scrder, som vare for ham, i deres
Simpelhed. Jeg har leet af Kririken, og taugt
stille.
Men naar man gior ham en Forbrydelse af,
at han har nedvcrrdiget Guderne, faa leder jeg
mig noie med at berette, hvad Svar jeg engang
fik af en oplyst Athenienser. Homer, sagde han
mig, folgende sin Tids poetisse System, havde
laant Guderne vore Svagheder; Aristophaneshar
siden opfort dem paa Skuepladsen, og vore Forså«
dre have bifaldet denne Licens; de alleraldste Th?o«
loger have sagt, at Mennesker og Guder havde fal-
les Oprindelse, og Pindar har, nasten i vore Da-
ge fort samme Sprog. Man har saaledes aldrig
tankt, at disse Guder kunne fylde den Jdee vi t>..
ve om Guddommen, og virkelig, den sande PH!-
lofophie antager over dem et hsiste Vasen, som
har betroet dem sin Magt. Oplyste Folk tilbede
det i Londom, andre vende sig med deres Lofter
og undertiden med deres Klager til dem som fore-
stille det; og den storste Deel af Poeterne ere som
Kongen af Persiens Undersaatter, der nedkaste sig
for deres Suveran, men holde ilde Huus med
hans Ministre.
Lad dem som kunne modst.iae Homers Skisn-
heder, opholde sig, s>.a lange de vi!, vkd haus
Feil. Thi hvorfor dolge det? han hviler o?'te, og
undertiden sover han. Men hans Hvile er som
Arnens, der, efter at have i Luften gie^nemstrei.
fet sine uhyre Domaner, falder, overvaldet as
75
Træthed, ned paa et hsit Bierg; og hans Sevn
ligner Jupiters, der, >om Homer selv stger, kaster
sin Tordenkile, i det han vaagner.
Naar man vil bedomme Homer, ikke efter
land Undersogelse, men efter Folelse, ikke efter
o'te vilkaarlige Negler, men efter Naturens ufor-
anderlige Love, faa vil man udentvivl overbevise
sig om, at han fortjener den Nang, som Gråker-
ne have givet ham, og a-t han var den fornemste
Prydelse i de Aarhundrede, hvis Historie jeg giver
i Korthed.
VI.
Theologiff Embeds -Examen i April l 8oo.
Den 28de April.
Janus Nynning, fodt i Trondhiems Stift 1778-
CanutuS Crongaard, fsdt i Hertugdommet Sles-
vig 1775.
GeorgiuS Neingaard, fodl i Landsbyen Sonder-
Iernlose i Sielland 1776. llaud illaucl.
Den 29de April.
Petrus Kaae, fodt i AaihuuS Stift 1774. l-au-
6gb!1i8.
Den iste Mai.
Thomas Ccharc Rordam, fsdt paa <Sen St. Tho"
maS i Vestindien 1776.
CaroluS Coch Caimever, fs^t i Christiania Stift
1^74.	illaucl.
IoanneS Theilgaard, fodr i Odense 1775.
ccznremn.
Den 2den Mai.
FridericuS Schionning, fodt i Vordingborg 1773.
I^auclad.
Jeannes Wogelius Steenstrup, fodt i Aalborg
Stift 1777. I^aucl i1!su6.
Den 5te Mai.
Tycho Fuhr, fodt i Kiobenhavn 1779.
Hermannus Dwerhagen, fodt i Bergen 1777-
Haucl illauc^.
Christophorus Neess, fodt.i Odense 1779.
illaucl.
Den 6te Mai.
Eecard Christophoxus Broager, fodt.i Lolland
177). I-kmclak.
Janus Antonius Hiorth, fodt paa Borringholm
1778. Xon conremn.
Den Zde Mai.
Joannes Ernestus Wellhawen, fodt i Bergen
177).	illsucl.
Christiernus Brun, fodt i Bergen 1778- lian,,!
illaucj.
CaroluS Ulricns Amundin, fodt i Svallerup i
Sielland 1772.
Den 12te Mai.
Nicolaus Christianus Bang Grundtvig, fodt i
Udbye i Sielland 1777.
Georgius Castanus Hegelund, fodt i Colding 1775.
Kon contemn.
In K6em xrotocolli.
Ltiiclcer.
VII.
April Qvartals juridiffe Eramen.
Lheoretist pr^ve.
Latinss den 16de April.
Wilchen Hornemann,	illaucl.
Johan Christian Drcrbye, I^au6ab.
K 2
76
Danff den 22de April.
Johan Nanduls. Beqvem.
Ole Kragh Schou. Ei UbeqveM.
Peter Kastrup. Beqvem.
Jens Dorph. Beqvem.
Den 2zde April.
Hans Wolner Koefoed. Beqvem.
Peter Frcrsted. Beqvem.
Laurits Tranekkccr. Beqvem.
Den 25de April.
Friderich Ludvig Haxthausen. Beqvem.
Aron Arctander. Beqvem.
Hans Christian Bang. Ei Ubeqvem.
Laurits Jespersen. Beqvem.
prad'risk pr^ve.
Der 2den Mai.
Johan Diderich Brinch Seidelin.
Peter Grove Beyer. I_su6gl>.
Ludvig Holberg Schwartzen. I.n-ac?2d.
Peter Georg Jsrgensen.
Ssren Theil. Vel.
Lars Toft. Temmelig Vel.
> Nisls Henrich Bech. Temmelig Vel.
Niels Steenstrup. Vel.
Hans Christian Bang. Temmelig Vel.
Laurits Jespersen. Vel.
Den 5te Mai.
Peter Alberg. l_auc?ad.
Lorents Selmer.
Johan Randulf. Vel.
Ole Krag Schou. Vel.
Peter Kastrup. Vel.
IenS Dorph. Vel.
Hans Wolner Koefoed. Vel.
Peter Frcrsted. Vel.
Laurits Tranekar. Vel.
Friderich Ludvig Haxthausen. Temmelig Vel.
Aron Arctander. Vel.
Vlll.
Vigtige danffe Skrifter.
Iesn Moral, samlet, ordnet, oversat og
oplyst af Andreas Gamborg, professor i
Filosofien og Medlem af det kongelige
danste ^?idenstabersselstab. Ri^»benhavn
hot, E. N7. (Lohen, ^799.
I^t en Mand af Hr. Professor Gamborgs siloso-
fisse Aand-<vendlng, som lilli.;e i sin Ungdom har
giort Bibelens Studium og Eregetik til sin Dnd-
lingsvidenssab, kunde, efter det meget smukke som
er ssrevet over Jesu Moral, baade ude og h'emme,
endnu finde Stof nok ril et interessant Skrift over
samme Materie, finder jeg ikke forunderligt. Men
det forundrer mig, hvorledes Hr. Forf. i Indled-
ningen S. IV har kunnet sige: "at ingen indtil
denne Time har uddraget Jesu Moral af de sire
Evangelister og fremstillet den faaledeS som den
der virkelig findes". Skulde han ikke vide, at
Hr. Consessionarius Dr. Baftholm sor to Aar
siden har udgivet alle Jesu Taler med alle nodven-
dige Oplysninger; blandt hv!>ke den anden Af-
deling just indeholder alle Jesu moralske Taler,
ordnede efter Materierne — og det siger Fors. in-
gen har giort. — Ligefaa uefterretteligt er hvad han
samme Steds S- VIII siger: "det er Skade, at
Evangelisterne ikke faa meget have optegnet egent-
lige Stykker af Jesu Moral, som leveret Efter-
retninger om hans Liv og Mirakler". — Havde
han kun esterseet Indholdet, som Dr. Bastholm
har sat foran Jesu Taler, saa vilde han have sun-
77
det, at Evangelisterne have optegnet Z2 moralske
Tanker og ikkun faa flere af de andre.
Fors« taler bestandig om Mose Moral, og
vil endog, at der efter Mose Lovere dem paalagte
borgerlige Straffe, som ikke elske Gud og Nasten
ibid. S- X. Hvorledes en Lovgiver kan besrrasse
Mangel af Fslelse, indseer jeg ikke, og det har
aldrig vaeret Mose Hensigt ac ville skrive en Mo-
ral, mcn borgerlige Love, blandt hvilte vel en Mo-
ralsententS ---- siisnt sletden — kan voere itU leben.
Ibid, E. XIII. Ioderne, siger han, havde
ingen Forestillinger om SielenS Udsdelighed —
oz dog havde de meget sørgelige Begreber om de
DsdeS Forfatning i det underjordiske Rige. Hvor«
ledes hanger dette sammen'?
Ibid. S. XVI. De nyere Filosofer, siger
han, forudskikke i dereS Moralsystemet' en almin-
delig Grundsætning. — Ja! kun Skade, at de ikke
kunne blive enige om den.
Ibid. S. XXII. Hvorfra Fcrf. har den Ef-
terretning, at Epikur og Zeno have bragt Mora-
len i et ordentlig System, veed jeg ei — ikke en-
gang den lcrrde Stoiker Seneca har giort det.
Dette lidet af Indledningen maa vare nok.
Nu til Bogen selv, hvoraf jeg dog ikkun vil fore-
ligge enkelte Errrakter:
S. 4. Mathai 16, 26 "hvad gavner det et
Menneffe om han vandt den ganffe Verden, men
tager Skade paa sin Siel". Det havde nok varet
at snske, at Hr. Prof' havde giort Rede for den-
ne Oversættelse. Thi de nyere Oversat« ere, der-
iblandt vores Bastholm, give dette Sted en gand-
ske anden Mening, nemlig: hvad gavner det et
Menneske-----naar han satte sit Z.iv
til; og er denne Oversættelse den rigtige; saa er
Stedet her urigtig anvendt. Det samme gielder
om Mathai 25, 14 Zo som handler om n^et
gandske andet, og henhor.r ikke til det Sted, hvor
Fors. har anfsrt det.
S. 21. larerForf., at Mennesket da kun
cr lastvardig og strafskyldig i Henseende til sin Ej-
endom, naar han ved uretfærdige Midler ssger at
tilfredsstille sin Lyst til Eiendom, naar han dero-
ver og bestieler andre, eller paa nogen svigagtig
Maade foger at tilve-.de sig andres Eiendom". —
Illtsaa cr den rige Gnier, der kan, men ikke vil
tielie andre med sin Overflødighed, ulastvardig,
naar han kun sammenskraber, uden at bedrage
nogen!
S. 22. "Noget uretfærdigt Middel maa
Mennesket ikke be^tte sig af, selv om det var for
derved i Hungersnsd at redde sit Liv 0. s. v. Her
taler den overspendte Kantianer, som paa flere
Steder; hvor kunde ellers nogen retskaffen Mand
holde det ulovligt, i Hungersnod, naar intet an-
det Middel var muligt, for at redde sine BornS
Liv , at fratage den Rige et overflodigr Brsd, naar
han forgiaveS havde bedet ham derom. I det
derpaa felgende Resonnement om Gierrighed synes
Forf. at sammenblande Gierrighed og Gnieragtig-
hed. Gnieren gior Penge til sit sidste Maal;
den Gierrige kan betragte sin Formue som Mid-
del , hvorpaa man har mange Exempler i Livet;
han samler for at tilfredsstille sin Stolthed etter
Forfængelighed, og er oste sdsel, naar hanS A:e-
med uden det, ikke kan opnaaes.
S. Z4- folg. I det meste soni her forekom-
mer er mere Deklamation end filosofis? Skarphed,
Ingen Forskial giort imellem acekiar sg algier-
rig, imellem indvortes og udvortes LLre, ind-
vortes og udvortes Agtelse. At det ikke skulde vex-
re Pligt, ved sande Fortienester at tragte efter
78
sand 2Ere, da den er Middel til mangfoldig an-
det Gode i Livet, er ikke let at begribe. Fordi
alle ikke naae dette Maal, bliver der ikke mindre
Pligt at tragte derefter; ligesom det, efter Forf.
Mening, er Pligt at tragte efter Formue, ssiondt
alle ikke naae Hensigten : det ene fynes dog at va-
re som det andet. Her forekommer acrer den
overspendte Filosof.
S. 4?. I Anledning af Kastrering maa jeg
anmarke, ar jeg ikke veed noget Erempel i Histo-
rien, i det mindste kan jeg i dette Gieblik ikke
erindre mig noget Exempel, at det har varet Skik
at kastrere sig i leligioS Hensigt, uden i Kristen«
>.d?n, alrfaa efter Christi Tid; fslgelig har Lhri«
fru?' ikke kunder sigte hertil. — At Kastrering ikke
nytter ril Sangen, deri er jeg heller ikke enig med
Forf. Stemmen bliver derved finere, tillige star-
tere, og vedligeholder sig, da derimod hos uka-
strerede Mandfolk Stemmen gaaer med Aarene
over fra Diskant til Tenor. For at kunne und-
vare Fruentimmernes Diskantstemme i aandelige
Konferter, synes det, at Katolikkerne have ind-
fort dette Baibari.
S. 42. At den der tilfredsstiller Forplantel-
fesdriften uden for ordentlig LEgteskab, er at an-
ses for sit Afkoms Morder, er vel ikke Regel uden
Undtagelse: kan han eller hun uden for ordentlig
?Egtejkab ikke ligefaavel, som i samme, ssrge for
sir Afkoms Underholdning og Opdragelse?
S. 45. Naar jeg undtager det fsrste Citat
Mathaf 7^-12, faa hsre de andre tvende aldeles
ikke til dette Kapitel, eller til den Pligt at vare
retfardig. — Mathai 2Z-IZ folg. handler om
Hykleri, om udvortes gudstienstlige Handlingers
lidet Vard, naar de ikke ere forenede med Hjer-
tets Renhed. Naar Forf. havde raadforc sig mcd
de bedst? Interpreter, selv as vore egne Lands«
mand, skulle han ikke have skrevet hvad her lasts.
— Der tredie Sted Math. 5, 20-22 paffer lige«
saa lider her,	i Christi Sprog bemarker
aldrig den Nerfardlghed som Fo!.f. taler cm. Dette
Ord betyder lancritss, inreAlirgz vitX. Christus
viser her og i dct solgende, ar for at fortiene
Navn as dydig, retskaffen,, fodres mere, end hvad
Farifaerne fodrede, mere end at afholde sig, efter
Mose Lov, fra visse udvortes onde Handlinger,
fodres indvortes Forbedring i Hier-ket.
S. 60 fslg. Om Snndrnehsdspligt: et
Stykke, i mine Aine fuldt af Sofisteri, og i det
borgerlige Liv ubrugbart, om ikke 'kadeligt. "At
fordre Sandhed, siger Fors., er Menneskets uaf«
handelige Rettighed, at negte ham den, er Uret«
fardighed". At giore til uafhandelig Rettighed
ar fodre Sandhed, er jo ar antage fom afgiort
dct som zkiilde bevises. — "Lad os f. Ex. (bliver han
ved) satte ar et Menneske, der med en blottet
Kaarde forfolger en anden, sporger mig hvor den
Flygtende lob hen? Af Frygt at den Flygtende skal
blive drabt, og den Forfolgende begaae et Mord,
flal jeg her efter Eudamonisternes Paastand sige
Usandhed; sige, den Flygtende lsb Oster, naar
han virkelig lob Vester. Men jeg spsrger enhver,
vin jeg dog ikke er en Bedrager i det samme Aie«
blik, jeg siger Usandheden. Den Forfølgende for-
langte upa^.tvivlelig Sandhed af mig, da han
spurgte mig, hvor den Flygtende lob hen, og jeg,
da jeg svarede ham i Alvorlighed, lovede stiltien«
de ar sige ham Sandheden, og bedrog ham allige-
vel med mit usandsardige Udsagn". Er dette ikke
et Sofisme, saa kiender jeg intet. Efter dette
Resonnement bliver vor Anna Colbiornfen, med
alle Mallings Lovtaler, al Maler Povelfens Be-
strabelfe for at forevige hend, ved et Kobber, en
Bedragerske. —Ja! hvad skal man tant«', naar
Hr. G. for at forsvare sin Satning, at jeg bor
sige Morderen Sandhed, som med Kaarden i
Haanden forfolger sit Bytte, gaaer endog saavidt,
at han S. 67 udraaber: "hvor mangt et Mord
traf -.uaaffe den Drabte just paa den beleiligste
Tid"? Naar, maalte jeg fporge, er der den be-
leiligste Tid at dråbes? Maaske naar den Drabte
er mest beredt til at gaae ind i Evigheden? som
man sortaller om en as vore bersmte Lager, der
for nogle Aar siden stal have opgivet sin Patients
Cur, fordi h-n faae ham saa vel beredt til Doden,
og befrygtede at dette gode Kieblik kunde gaae over.
Men saadant Svarmeri er uvardigt for en Filo-
sof, og kan aldeles ikke tankes om Hr. G. Alli-
gevel onskede jeg derce Sted ude af Bogen; lhi
det kan sorsore.
S. 8i- Den Skik i Orienten som Fers. ta-
ler om i Noten, er ikke vel anvendt. Christus
taler ikke om de Fattiges, men de Niges Basn-
nering. Chardin forraller, ar det endnu er Skik
i Persien, ar de som vil giore Bram med deres
Almisser, lade Fattige sammenkalde ved blasende
Instrumenter.
S. 85- I Slutningen af Stykket om Gav-
mildhed synes Forf. at glemme, at han er Kanria-
ner, og bliver usormarkt Eudamonist. "Det er
sodere, siger han, i Enrum at tsrre Taaren af
den Ulykkeliges Aie, end takkes i Aviserne. Hvor-
for ssulde man og bersve sig silv Gavmildheds
naturlige Belønning, ved at lade andre uddele
fu,5 Gaver". Saaledes narrer Naturen underti-
den Fiiososen.
S. 86- Overssriften over dette Kapitel skul-
de, ifsige de anssrre Sprog, heller hede: Lem-
faldighed i at bedomme Andre.
79
S. 9? folg. Om A?.ztefolks Pligter; mde^
holder adskillige gode Bemarkninger, men fiere
kunde man maaske have snsket.
Fra S. in forekommer en af de lareriaste
og i mine Tanker bedste Anmarkninger i Bogen.
Men til en filosofisk Undersogelse som bor vare kold.
synes ikke godt at passe sig det hastige Overspring
til den varme Apostrof, med hvilken han tiltaler
sin afdode Fader S. 122. 12Z.
S. 1Z2 og fl. Anmarkningett til Kap. z fin-
der jeg meget god og rigtig, ssiont intet mere, end
hvad ofte tilforn er sagt af andre.
S. 144. Ved Forf. Anmarkning til Kap.
4. kunde vare meget ar bemarke. Han mener
der er intet ondt i at angribe andres Troe med
Grunde. — Dog vel ikke s la Horrebow. — Han
siger, man giver derved andre Anledning til at
prove og undersoge Sandheden —men, hvor man,
ge blandt den store Hob har dertil Evne og Kund-
skaber?— Han troer man derved befordrer deres
Fuldkommenhed.—Ja dersom Letsindighed ogIm.
moralitet var Fuldkommenhed, og Erfarenhed vi.
ser, at dette er den sadvanlige Virkning af vore
Tiders Prurirus ester at give Oplysning. — Dette
hele Stykke tranger til mere Pracision; men den
savner jeg nasten allevegne hos ham, og hcs en
Filosof har man Net til at krave den.
S. 159 og fl. Hvad Forf. siger om Edens
Misbrug findcr jeg meget godt; men ar IchiS
skulde forbyde Eed i Almindelighed, det troer jeg
ikke. M:>fes havde ikke forbudet Eeter i Almin-
delighed, men ikkun dem der ikke fl^'de ved Guds
Navn. Pharisaerne havde indfort andre Eeds or-
mer, og ansaae der sor mindre Synd at svarge
falskelig vcd dem. Hele Sammenhangen viser,
at Christus egentlig taler herimod.
S. 166 og fl. At Fors. soger at gisre Bsn-
nen til en ffadelig, i det mindste ligegyldig Hand-
ling, det kan jeg ikke billige. As Fornuften kan
man vel ikke bevise at Bennen er Pligt, men af
Erfarenhed kan man bevise, at den er nyttig: nyt-
tig til at berolige Sielen i lidelser, og bevabne
den mod Fristelser. D?n Bedende tanker sig
Guddommen narvarende, og denne narvarende
Guddom som Fader, som god, vils, mægtig.
Denne Tanke udbreder Rolighed over Sielen, og
giver Kraft i Fristelsens Time. Om delte nu end-
og var en Fordom, hvad Nytte gier Forf. da
Verden med at berove Mennessene den? Niar
den Syge finder sig vel ved at spise graae Elter,
fordi han indbildte sig at de vare Piller, kan man
da ikke lade ham beholde sine Erter?
S. 177 og fl. Mod det 4de Kap, nogle
Alotn'a fraregnede, haver jeg intet betydeligt at
bemarke. *
S. ?9z og fl. Beskiaftiger Forf. sig med at
bevise, eller ar ville bevise, at Mennesket er af
Naturen god, og ikkun ved Opdragelse og andre
Menneskers Omgang bliver ond. — I dette hele
Stykke savner jeg en paa Erfaring grundet Filo-
sofi over Mennessenaturen. At sige, Menneffet
sodes med Synd, er en Urimelighed; Synd for-
udsatter fri Villies Bnig, og denne forudsatter
igicn Fornuftens ildvikling. Men et andet er
det, om der ikke i Menneskenaturen'gives medsedt
DiVocsltion, Antag tit mcralst Fordarvelse, og
derpaa er vel ingen Tvivl. Dette Anlag er grun-
det i Temperamentet, i Nervernes Spending, i
Blodets Beskaffenhed, i Sandsernes Folelser, kort
i den hele Organisation; og da Sandserne nodven-
dig maa udvikles, forend Formaten, saa er det
begribeligt, at de lettelig, endog ved en omhygge-
lig Opdragelse, kunde faae Overmagten over For-
nuften. Bliver denne Opdragelse forssmt, og
onde Ersmpler komme til, saa maa denne Over-
magt naiurligvis blive saa msget starkere. — Dette
er min TroeS Bekiendelse, grundet paa Erfaring,
og den Kundffab jeg har om Menneffet. De
Steder Forf. anfsrer af Christus, bevise ikke det
modsatte, naar man sorsiaaer dem.
I det svrige synes Hr. Professoren at ya-
ve udgivet disse Fragn?enter af Jesu moralske
Taler, ikke saa meget for at vise sig som Ere-
get, eller som Filosof, som for at have noget,
hvorved han kunde faste sine egne Ideer,
hvoriblandt ere ingen nue, men nogle lange
Anmærkninger, der ligne mere Fragmenter af
Prakener, enb filosofis Afhandlinger.
XlecZ
en	I..
Iv. FL-.cielin. Kiobenkavn 1799-
Ishan Herman Wessels samtlige Skrifter.
Forsts og anden Del. KiiZb.'nhavn 1799. Trykt
paa Abraham Soldins Forlag hos Sebastian
Popp.
Aeg ffyldcr Universitets-Journalens Lasere for
lange siden Nede for disse vor utrattelige Prof.
Rahbeks adopterede Fostere, hvorved han gisr sig
ikke mindre fortient af sin fadrene Literatur, end
ved sine egne Flids og Vittigheds Produkter.
Men denne arbejdsomme Mand burde have sin
egen Recensent, som kunde have nok at bestille
med at giers Publikum opmærksom paa hans Tra-
velhed, og undffyldes, oin han overlod Andres
Arb^idec til andre Recensenter.
Hvad de anfoire danske Diatere angaaer, da
behsver deres Minde ikke saa megct for deres egen
Skyld atopfrijkes, som for de jklonne og larecige
Fortaler og- Indledninger, hvormed Udgiveren
har beriget dem; og ved disse er det ogsaa alene
jeg vil opholde mig.
Af Tullms Vcrrker fik vi ester hans Dod i
Aaret 1770 en Udgave i z Bind, hvorom jeg ud-
ferligen har sagt mine Tanker i den critiske Jour-
nal for 1770 No> 40, hvilke ogsaa af narvcr-
rsnde Udgiver synes at bifaldes. Her meddeles
ikkun hanS Digte, hvoriblandt hans llngdoms-
arbeider sorbigaaes; de svrige anfores, ligesom de
i den fsrste Udgave ere aftrykte. Zngea Hensyn
er taget paa de Mangler, som jeg i min R^cen«
sion har temcrrket, isc?r i nogle as hans Ssrge-
vers, men disse ere aftrykte ligesom de der fore-
findes.
Af Fortalen til den tredie Del af Tuilins
samtlige Skrifter har Hr. Bognykker Seidelin
efter Prof. Rahbeks Raad ladet trykke den der
givne Beretning om TullinS Liv og Levnet, som
begynder med Fortalen S. VIII og slutter S.
XVII.
Da denne saavelsom den stsrre Samling be-
gynder med iNajdagen, og dette Digt har giort
Epoke i vor Poesies Literatur ved den Opmcrrk«
somhed, som tre af Tysklands, paa den Tid stor-
fte SLsthetikere, Cramer, Lessing og Nicolai,
stiankede det, faa udbreder Udg. sig med Rette i
dette Dlgts literarisse Historie, og fsrelcrgger om-
stændelig dets Plan og smukkeste Steder, saaledes
som de af Cramer ere forelagte i der nordische
Auffther, men glemmer heller ikke Mandens,
grundede D^del af enkelte Steder, hvor Tullin
har ladet sig lede mere af en spillende Vittighed,
end af en fast og sikker Smag, hvilken desuden
denne Cramersse Critik meget hialp til at befaste
hoS Tullin selv.
Ved denne Leilighed navner Udg. ogsaa den
Del, jeg har tiget i denne asthetiffe Strid om
Majdagen, deis i den critiffe Journal, da Tul«
lins samtlige Skrifter bleve anmeldte, dels i et
eget Forsvarsskrift, som nogle hadefulde og af per-
sonlig Animositet opvakte Angreb imod Selskabet
til de stenne Videnssabels Forfremmelse, nsdte
mig i Aaret 1789 at udgive, baade til Forsvar
for Selffabet og for mig selv.
Om disse og and?s mine Bestræbelser til de
ffisnne Videnskabers Fremme i mit Fædreneland
udtrykker Hr. R. sig meget venskabelig. Ikkun
et Sred S. XXVIII, fslg. kunde give Anledning
til Misforstand, hvilket jeg derfor vil berere.
Udg/erindrer her, at Rector Dass — "den arger«
lige Dass' havde troet, at det Svar som Tnllin
havde givet Cramer paa hans Critik over HanS
Majdag, og som han lange havde holdt tilbage,
var baade hsstig og grundig ffrevet. Nu tagger
Hl . R. til: "As gandske anden Mening er vor
Baden, som i sit 1789 udgivne Forsvarffrist for
bemeldte Selskab siger": ''naar man erindrer, hvil-
ke fortræffelige Vink Cramer havde givet ham i
''Bedommelsen af hans Majdag, hvilke, lmgtet
"han synles at vaere missornoiet med Critiken, og
"virkelig i Henseende til de indlobende (indlobne)
"Sprogbomrmrter havde Aarsag at vare det, dog
"nodvendigen maa havs virket til Smagcns For«
"bedring hos en Mand, der var for stor til at
"foragte Critiken, og havde for god Skisnsomhed
L
"til ikke ar fsle og mdsee det bedre, naarhan fsrst
"blev bragt paa Spoer deraf, og for stor Lyst til
"Fuldkommenhed til ikke at gribe efter critiske
"Venners Raad; saa kan man ikke tvivle paa,
"at jo enkelte Lemmer af Selskabet, tilligemed
"andre hans critiske Venner have hast Del i hans
"senere Ppperlighed Hvori bestaaer nu den
gandffe anden Mening jeg i dette Citat stal
vcrre af end den nyelig citerede "ærgerlige Dass"?
thi tydelig indseer jeg det ikke; allerhelst da Hr.
Prof. R. lagger til: "Foier man nu hertil, at
Baden i samme Skrift udtrykkelig siger, at Sel-
skabet i Fsrstningen klogeligen udsatte Opgaver i
den didactiske Poesie, da det kiendte Tullins sar-
deles Aandsvending som den Gang var os i Poe.
sien inlisr omnium, synes det som hin daSsiske
Anecdote mere har Nag mod et Selskab, der til-
dels for dets tyske SriftercSSkyld var ham og flere
en Torn i Ainene, end Sandhed til Grund".—>
55 begge disse Steder er mig noget dunkelt, som
jeg i dette Kieblik ikke kan hitte ud af.
Udgiveren gaaer derpaa over til PriiSdigte-
ne, og forslagger et detailleret Jndl>old faavel af
Planen, som af de flisnneste enkelte Steder, for-
nemmelig i Digtet om Sssarten. Ved denne Lej-
lighed bifalder han mit Forsvar for Tullin imod
hans Dommere, Selskabet til de skisnne Videnska-
bers Forfremmelse, som bebreidede ham, at han
for lidet havde opholdet sig ved de Fordele Sosar-
ten havde tilveiebragt Menneskene, og den nsie
Forbindelse den har stiftet iblandt de mest adskilte
Folk. Jeg har erindrer, at naar en Digter af
Tullins saregne Aandsvending, som aldrig taber
Mennesket, aldrig Skaberen af Sigte, skulde be.
strive Sejladsens Virkninger, kunde det ikke skee
uden ar give det mttzfornviede, gierrige og blod-
torstige Menneske idelige kectloner og lade Se:';
ladsen see fra den Side, da den giver Anledning
til at ophoie,Skaberens LEre. Deri synes Hr.
R. ogsaa at give mig Ret.
Tullins mindre Digte lader Hr. R. ikke til
at have behandlet med den Omhu som de storre.
Han ffulde ellers ikke i Stykket om Dydens
Magt mod Dyden lader saadanne Steder staae
som disse: det rager mig ikke; jeg blceser ad
hans R!age; eller dette Distikon:
"To vaade Aine er knap to Procents Rente
"Af al den Gladessum, du mig i Livet gav.
Fortalen eller Indledningen ril ^Vessels
poesier er ikke mindre underrettende og larerig.
Hr. N. opholder sig fornemmelig ved hans Skue-
spil, forelagger deres Plan og vittigste Steder,
med Betragtninger derover. Ogsaa hans mindre
Poesier giennemgaaer han med en kritiff Udfsrlig-
hed, der retfardiggisr Publikums Langfel efter
ficre saa sornenstfu'.de Arbeider.
Os vererum poetgrum lapismis Anomioa, ?Io>
IzrTvium in piim>8 A (n'Tcorum. ^ucroie
l^llico /^nclrea kol^cle, Dr. ?!nl. 6c atrium
^laZiliro, in	Lssit^ecliali Llniliia-
nenli Keli^ionis <5c lin^vcc	^ocrcne.
« I^avniX 1799. Lxcuciedar L. 8ei6elin.
S. Z48.
Et, allerede ester Facultetets Kiendelse, grundigt
og smagfuldt Inauguralskrifr. Den fyrste Del
handler om Alderdommens Gnomer i Almindelig,
hed. Forf- inddeler Gnomer, ikke efter deres
Form og Indkladning med de Gamle, men ester
deres Materie i tre folikieliige Slags, Levereg-
ler, Tankesprog (iu^icis) og Iagttagelser.
falles Egenskab ved alle Gnomer, er deres moral-
ske Tendents og Naivitet i Foredraget, som uden
at vare Konsten til Hinder, ikkun maa bedøm-
mes i Forhold til andre Digtearrer. Tank. n med
dens Udtryk avledes i Aiebluket; Ordenes Lethed
svarer til Indholdets Fyndlghed-, og giver det
Sagte Vagren as et Orakelsprog. Dertil kom-
mer Korthed, Gnomernes Vasen, hvoraf dereS
Indtryk paa Sielen og Fastelse i Hukommelsen
afhanger. Men at foreskrive Gnomikeren det
Antal af Ord, scm han efter nogle nyeres For-
skrifter ikke ter overskride, er ikke vor Forf. Sag,
som ingen Medhold finder for denne Fordom hos
Alderdommen. Materie og Hensigt bsr efter ham
ene bestemme Grandserns for Langben eller Kort-
heden. De aldste Gnomer indklades i Poesie,
det Sprog, som taler til Sands.rne cg scm Be-
grebernes Armod tilraadede. Korte Gnomer af
udmarket Fynd og almeen Brugbarhed, ophoiedes
med Tiden til Rangen as Ordsprog. Nu bettag.
tes det El udommellge ved Gnomerne hos de for-
flicellige Nativner, som isår have lagt Vind der-
paa. Hebr. ernes udmarle urokket Tillid og ssn-
lig Hengivenhed ril Gud med en beskeden, prunk-
lss og hellig Muse. Dem narmeft i aanderigt
og nyttigt Indhold komme Araberne. Hos Grå-
kerne er Ufuldkommenheden af moralsse Begreber
en Hovedmangei; deres Dyd strakker sig sialden
videre end til .Tapperhed, og selv paa Lasternes
farlige Sirener lober man der undertiden an.
Dog har dette, sorstaaer sig, sine store Undtagel-
ser. De Nordiskes aloste Visdom er alvorlig og
mandig, en hsimodig Foragter af Vellysten.
Fremdeles elsse Hebraerne Modsami. ger og den
Velklang, som er en nsdvendig Fglge af Paral«
letismus; ikke mindre Paronomasier. Arabernes
fyrige Indbildningskraft sdsler med Ord og drisii-
g- Meeaphorer, som let udcute ri! Svulst, og
jager ester Homoeotelcuter, som ligne de Ny", es
Riim. Gråkernes Tankesprog ere underkastede
MetrikeiiS strangeste Love. Vore Forfadre lege-
de med Bogstaverne. Forresten bsr Gnonierne
ikke snftes for MenneffetS Barndoms' L.getsi.
De forudsatte Aandskultur, Erfaring, rigtig
Dømmekraft: Fortrin, som ikke fordrage sig med
Naahed. Alligevel retter Gnomikeren som helst
si.i Tale til Ungdommen. Men selv de oplyste
Tiders Mennesser satte hsi Pris paa Tankesprog,
som dog esterhaanden tabte deres aldste Simpel«
hed, Tydelighed, og forvandledes til spidsfindig
Klogt. Deres oprindelige Korthed forsvandt med
Aliledningen, saasnart Skriftsproget var indfort.
Nu lade Gnomologerne sig see med deres Sam-
linger af Tankesprog. Gnomer og msrke Taler
ere meget nar besiagtede; Anledningen til de sid-
ste er vanskelig at bestemme; desto sikkrer? og be«
kien'tere ere de histcriske Beretninger derom HoS
Hebraerne, Gråkerne og de nordiske Folk. LEnig-
maia vare to Slags: Gaader, som blot tiente
til at ove Skarpsindigheden, og saadanne, som
med Vanskeligheden i Knudens Losning forbandt
en nyttig Sadclardoms Indskiarpelse. Saadan-
ne sindes nok af hos Theognis. Sprogets Fattig-
dom giorde der vanskeligt undertiden at forklare sig
lydeligere. Deraf Billeder og Lignelser, som Ns»
den kravede, men som langer hen i Tiden, da
Trangen ved Sprogets Berigelse ophsrte, endda
vedligeholdtes af Assecratton. Nsdvendigheden af
at fkiuie Sandheden for dem, som ikke kan taale
dens Straaler, har rimeligvis haft stark Andeel
i Brugen af moralsse Gaader. Men allerm.'st
bidrog dertil Geniets Yppighed, som ilke lod sig
L 2
84
nsle med dennsgne, udenOmsvo5 i Gnomer frem-
satte Sandhed, men ssgte paa en nye Vei at ind.
lcrgge sig Hader.
Gnomernes Nytte ved Folkeundervisningen,
som grunder sig paa deres Almenforstaaelighed,
der igien er en Folge af Korthed og Klogt, som
fiiserper Opmærksomheden, eller Klarhed, som fin.
der Indgang selv hos der floveste Nemme. Dertil
kommer det starks og levende Sprog, som paa een-
gang gisr Tingen begribelig for Forstanden og be.
stuelig for Sandftrne. En smuk Kommentar over
Seneca's Sted i Epist. isz. Videre klabe de
uden Moie ved Hukommelsen, hvortil bidrager
iscrr deres poetiske Pi ydelse, saasom i Hebraer«
neS Parallelismus. En nye Anbefalning til sam-
me Hensigt ligger i Gnomernes Fyndighed, som
virker bedre paa Hoben af Menne^r end moral«
fie Prcrkener. Hist finder hos Tilhoreren hverken
Tvivl om Lærereglens Nsdvendighed, eller Und-
skyldning for Ulcrrvillighed Sted, Noget, som ved
vor nyere filosofiske Prakemethsde er uundgaaeligt.
Alderdommens Anseelse fol skaffer ligeledes Gns-
merne Credit, og det saa meget snarere, som Sy-
stemets lede Aag endnu ikke trykkede hine gamle
Gnonukere. Sandheden taler'i Tankesprog cndog
udkn Grunde, dentaler til Aietog Kret og tran-
ger saaledes iil Forstanden. Visdommen er os i
dem stedse ved Haanden, staaer os ved Siden
midt under Livets Sysler. /^en6um
vira ocii.!8z sux>?lsn6um impecjjinenrg nd jpsss
iiodis sliixczve l edu8 c>iz)ecra > pi^Lluciitui cis-
dro exci^iente reium vicislitucllns nlacrior
menti? viFvr » rollitur (lelilieiancii o^^oituni-
tS8, rrexiclsr conliliuin.	^ecre clcinuin
czvsnrain vim kodecit l'ubiro oia-
culi inllsr luecurreus ^ntixs olim anuno 1'enren.
rig, czvT rem pro guctorirats 6(ceinen6o mo.
tU8 com^elcir, lAnzviknn ^lopeZIir ainmumczve
excirsr. Gnomernes Nytte i Borneundervisnin«
gen er uomtvistelig, as Alderdommen i det mind-
ste tillulde indseet, og paa det kraftigste anbefalet
at lcrre Bsrn Tankesprog, hvoraf de kuride betie-
ne sig som Mand. Men ogsaa til at kiende Men,
neskets Historie ere de uundværlige, som de crldste
Mindesmærker paa Filosofi og Sprog. Umiskien-
delig er ogsaa deres Vard for Veltalenheden, hvor
de med Sti'snsomyed anbragte, lyse som Stierner
og oplive Foredraget, som Aanden Legemet.
Saavidt om Gnomerne Nytte. Nu deres
svage Side, som viser sig deri, at de gicrrne an-
befale Dyden eller sraraade Lasten for timelig For-
decls eller Tabs Skyld. Dog troer Forf., som
har for megen Menneskekundskab til gandske at
fordemme Eudamonistelnes Lare, at ogsaa dette
har sine Fordele. Her et Ord, sagt til rette Tid:
I ru, Hvi plelzem 26 vil-curisculrum klecceie cu-
pis, Lc mira coloiuln ^'^.Icktituciine pnrl8ll>
MT viltutis Lxemplar, uitia klumgnamfere l'or.
tbin slluioejiz, in illorum inliirurione aclum-
bia: nT !)ci	fii^eliunr inclioinm nniini,
lecllnngnrs czvixpe senLu , A inenre ipl'a ur glie.
nuin s recutsnre. ^2in oinni« rus cleincepz
lgterein lsvskiit opeia gzzncl animos, qvl nullo
xic>rlu8	rusium 1'enl'u ranAunrur,
aur li vel ran^gnmr msxime, 6c ex acZsxecru
imgAini8 vviu^t^re fzvaciaiu inelirienrur, exculln
ramen confL/iim ci5^>ula li^enrA roipenr.
nam in jiopulsi'l clii'ci^lina iiluci semxer odsei.
varenr l7c>in!ne8, ^vi lilzi p!nloloj)in v!6en?n:,
cj/oiuin	ns scl inzne8 verbaiuin tkie-
pitU8 lefelgtur, mox enain lecli^atur klUinsi^s
viicus, inoe.i8 2^<uer ^eiiculuin. Eli andm
85
Manges ved Gnomerne, er deres ofte altfor store
Individualitet, nac-r Gnomographens Sindsstem-
ning, t'mporare Fslelser og Forhold, meer er.d
de skulde, fremstikke, hvoraf let opstaaer en Modsi-
gelse i Meninger, som er Tankesprogets Almen-
gyldighed ril Hinder. Didhen regnes ogsaa saa
mange Gnomers Narionalffhed, som glsr at de
passe ikkun paa eet Folk, men ere uanvendelige
paa andre. Men just saadanne Gnomer have en
uffaterlig Vard for os, som ville bedsmme den
faregne Forestillingsmaade om Tingene hos Natio-
ner, p^a hvis Tarv saadanne'Gnomer udelukken-
de ere beregnede. Nok en Feil er det S^'ocve,
det Dnntie, bet Trivielle e. s. v. ved mange de
Gamles Gnomer. Men vi bsr vare varsomme i
at domme, og tiiboieligere til ac rose de gode Tan-
kesprog, end til at nedsatte de maad^ige. Denne
Beskedenhed fordrer as os vor uftidstattdige Kund-
skab c:l Aldcroonimen, dens Allusioner, Hensigter,
fra vores saa gandsseafvigende Smag, sotffiallige
Maade at see Tingene paa, og modtage deres Ind-
tryk, med mere.
En historist critisk Efterretning om Gnomer-
ne hos hver Nation isår, deres Udspring, Tik-
vart, Grad af Fuldkommenhed, tilligemed For-
satterne, fra hvilke de stuve sig. Samlingerne og
Samlerne af Hebraecnes, Arabernes, Syrernes,
Persernes, Ch-t-esernes, IndierneS, Gråkernes^
Romernes og Skandinaviens Gnomer.
Slnfrers anden og tredie Del er mest litera«
riff. sg indeholder en fuldstandig Opregneise af
Hebraernes og Gråkernes Gnomebsgec, mcd Un«
derret.ung ou» deres Vedligeholdelse, AEgthed,
Vardi, Udaaver, Oplysninger o. s. v ^ alt med
siorste Fli^ ti!sam!nendraget og kiadet i hinanden
med en Orden, som ikkun en velsordsiet Låsning
af den Mangde Skrifter, Fors. til sit Aiemed
har giermemgaaet, folmaaer at tilveiebringe. Man
vil maasse mene, at Forf. i den forste Del, som
er rasonoerende, undertiden kunde have saltet sig
kortere, og, uden at vove noget, undgaaet Igien-
tagelser as Ting, som det syntes nok, eengang ae
have sagt. Men denne rundelige Udstasering af
Tanker besvarer ikke der, hvor Smidighed i det
latinske Ildtryk, som ved asthetisse Materiers Be-
handling forvolder saa store Bryderier, holder
Laseren ssadeslos saaledes, som her Til Slut-
rung leveres: Forjog til Oversattelser af Israeli-
tisse Gnomer.
(Denne Recension er af Prof. Torkel Baden).
IX.
Nye indkomne Mindeskrifter over Kam-
merherre Suhm, tilligemed en tredi-
Indbydelse til flere af Videnskaber-
nes Seljkab.
Na Videnj?aber»,es Selskab, iblandt de siere
Afhandlinger dec har modtager i Anledning as su»
igienragne Indbydelse til en MindeStale over as.
gangne Kammerherre og Historiograf Peter F> i-
derik Suhm, endnu ingen har fundet som alde-
les har fyldestgjort dets Kr.iv, og som det kun^e
tilkiende den udsatte Pramis; saa har der for tre-
dis — og, jeg haaber for sidste Gang — fornyet
sin Opfodring ved fslgende Program:
"Efr.r det Kongelig V id c n!?.'. bones SelssadS
igientagne Indbydelse til en Mindetale over
sal. Kammerherre Suhm, ere atter ts Taler
indsendte, No- i. lned Moito: celebeiitnus
Z5
^viscjve inZenia 26. pro^enclsm vii'tutiz me-
moriam A:c. og No. 2 med Motto: cuj >5 Flo.
iii? no<^ve s)losuir ^vixtjvam Igu^sncici 6cc,
uien ingen af disse have endnu opfyldt Selst'ar
bets Hensigt. Selffabet har ved de indkomne
Taler fornemmelig?« savnet en fuldstændig og
med historisk Indsigt udfort Fremstillelse af
Suhms Fortienester som Historiker. S lj?a-
bet vilde, at en Mindetale over Suhm fful^e
i et vårdigt og smult Sp'og med Olden, Ty-
delighed og Iiidsigt fremMle hvad det er, han
har udrettet i Hstorien, der erhvervede ham
den almindelige Agtelse i Europa som Viden«
stadsmand, hanS gode Eg'nssabei: som M'nne-
ste og hans Foitiencstsr som Medborger, ved
hvilke han giorde sig eisset af sine Landsmand,
maattc herved icke forglemmes, og cndeligen,
for ac ssaffe Talen Enhed, maatce vises, hvad
fordelagtige Fslger for Kundssab og Oplysning
SuhmS Tilverrelse iblandt os sandsynlige?! maa
have efterladt. Selskabet udsatter derfor end-
nu rredie Gang sin Guldmedaille af ivo Rdlr.
Vardie, som Pramie for den beste antagelige
Mindetale over Kammerherre Suhm, der ind-
sendes inden næstkommende Februari Maa-
neds Udgang. Forfatterne af de indsendte
Taler kunde lade samme afhente hos Selskabets
Secrctair.
P. lL. 2lbildgaard".
Jeg kan ikke udsende dette Program i mit
Pnblicum, uden at ytre min Forundring over,
at en Opgave som fra deus fsrste Bekiendtzwrelse
har interesseret det Almindelige og sat mange Han-
dcr i Arbeide til dentz Udfsrelfe (som man af de
offentlige Tidender har feet), endnu ikke, efter
saa mange og kraftige Opfodringer, har fundet en
Mand, som har kundet giore Selskabets Fodriu-
ger fyldcft.
Hvad kan vare Aarsagen til dette btsynder-
lige Phoenomen?
Havde Suhm varet Astronom, Lage, Na-
turkyndig, Mathem.iticer: hivde hails Navn va-
ret bestemt ril at flimre vedSi^en as TygeBra-
hers, B'.rtholiners, Armeres, Horr»bo-
-wers; vi ssulde i^e lange have savnet en ham
vardi'g Mindesta,'-: fremmede Larde ffuile strsm-
mer til, og vist, hvorledes han havde hadret de«
reS Videnskab, hvad Fremssridt den havde giort
ved hanS Vestrabelser, hvad ogsaa han havde
bidraget til ac gisre Nationen agtet bla..dt Viden-
skabsmand.
Men Suhm er Historiker og danjV Histo-
riker ; hans Forrienester af den danske Historie
kulide ikke paassisnnes uden af en dansk Lard, og
dog savner Videnskabernes Selskab i Danmarks
Hovedstad hidindtil saa'an en Lard. — Det er det
der smerter mig som dan? Mand, og som jeg gier«
ne vilde have, ssu de tankes uden Fornarmelse for
Nationens Larde, isår en Nations, der stedse har
haft store Ma-nd i det historiske F^g at opvise, og
som det altsaa heller ikke burde mangle paa Mand
til at satte Pris paa en Historikers Forrienester.
Men hvorledes ssal man alligevel tanke ffz
dette Phanomen? Vi have i de offentlige Tiden«
der seet, at adskillge Afhandlinger ere indkomne
efter SelffabetS Indbydelser, men ingen af dem
Helsnnede. Skulde Selskabet paa engang varet
bleven strangere i sin Dom over dette Slags Skris-
ter, end det for har viist sig? eller skulde det ved
Opgavens Fremsatteise have foriykret Synspunk-
87
ten for Arbejderne, og giortdet uden Nsdvendig«
hed vanskeligere at tage sar paa den?
Selskabet forlanger enfuldftcendig og med
historik Indsigt udfprt Fremstillelse af
Snhms Fortjenester fom -Historiker. Jeg
vil ikke paaanke en med historik Indsigt udfort
Fremsiillelse af en Historikers Fortienester. Hvor-
ledes— maatte man maaffe fpsrge — kan en Hi-
storikers Fortieneste fremstilles cg udfores, uden
med historist Indsigt? Jeg forklarer dette saale-
des, at Selssabet frabeder sig tomme Deelaman'o-
ner over SuhmS Fortienester som Historiker, hvil-
ke man desto lettere kunde forfalde til, ifald man
ikke antog, hvad Selskabet syncs at have antaget
som noget d^r intet Bevis behovede: at Suhm
var Historiker, men lod sig n^ste med at sinde i
ham en ftarpsmdlg Historieforsker eg flittig Hi,
storiesamler.
Jeg skulde derfor onffe, at den fom vilde
udarbeide Selssabets Opgave, vilde holde sig nor-
mere til detS anden Fodring: "at en MindeStale
rver Suhm maatte med Orden, Tydelighed og
Indsigt fren siille, hvad det er han har udret-
tet i Historien", k^ic eK aut nu8czva>n
^v-rrlmu8. Hvad han har udrettet i Historien,
kan fremstiles, uden a! giore ham til Historieskri,
ver, hvilket han ikke var; det kan skee, ved at
angive de Punkter i vor Historie, som til den
Tid da han tog fat paa den, laae endnu i Morte
oa som han gav det fornodne LyS: de Punkter
si-m han agtete at oplyse og havde samlet de for«
nodne Materialier til, men som Svaghed og
^Dsd hindrede ham fra at fuldfore.
Men saa finder jeg et Tillcrg i Selskabets
Program, som jeg befrygter kunde forvilde dem
som vilde tage fat paa detS Opgave, og gisre det
uvist, hvad det er som Selskabet forlanger.
Nemlig det Suhm har udrettet i Historien,
og som Selskabet onsker fremstillet, forklarer det
strax ved det der erhvervede ham den almindelige
Agtelse i Europa son Videnskabsmand. Dette
forvilder og forrykker Synspunkten. SuhmS
Fortienester af sit Fædrenelands Historie, eller —
for at udtrykke mig med Selskabets Ord — "ket
han'har udrettet i Historien", er neppe det som
erhvervede ham den almindelige Agtelse han nod i
Europa som Videnskabsmand: hvem bekymrer sig
stort om Danmarks Historie uden for Danmark?
— Nei SuhmS almindelige Agtelse i Europa som
Videnskabsmand, grundede sig paa hans egen al-
mindelige Agtelse for alle Videnskaber, uden at
have nogen Favoritvidenjkab fom han ifcrr yndede
og fremdrog, paa hans mere end fyrstelige Gav.
mildhed mod Lcrrde af alle Nationer, paa Han6
Opofrelse af egne Fordele og Vcqvemmeligheder
for at befordre LiteraturenS; ikke ac tale om hans
magelose Fortienester som Menneske og som Vor«
ger, der ville giore hanS Navn til »tankeligs
Tider udodeligt i Danmark. Men da disse For-
tienester ere tilstrcrkkeligen ndforre i de allerede ud-
komne Skrifter over Suhm, saa vil Detaillen
as hvad han har udrettet i Historien, blive det
vigligfte af hvad man kan snske sig, at Selskabets
igientagne Indbydelse maa virke.
88
X.
Fortegnelse paa de Candidater der i
. ?tpril Maaned i8c>o ere inddrevne
som academiffe Borgere ved Kisben-
havns Universitet ").
Den 24dS Aprik.
Aritz von Råben, privatist fra Kisbenhavn.
I^ariciab.
Zac. Christian Jacobsen, ligesaa. I-au6sK.
Joh. Christ. Lniigeinach Herschend, ligesaa.
I^uuci i!Iau6.
Zsli!? Emanuel Schouboe, ligesaa. iUZuc!,
C. Henr. Dan. Meden, fra Randers Skole.
KauiZgb.
Zens Lyngbye, ligesaa. I^sucZsd.
Carl Schmidt, ligesaa.
Rasmus Petersen, privatist fra Ribe. k4au6
illaucZ.
Zoh. Adam Braes, fra Herlufsholms Skole.
l.au6sl).
Zens Pet. Arthman, ligesaa. I-Isuc? illgucZ.
Nie. Con. Midleton Bartholdi, ligesaa. l-iaucl
i!Iau6.
Henrich Gerner, ligesaa. ^lau6 i1Iau6.
Den 26de April.
Pet. Nosenscaud K^ll, privatist fra Kie^en-
havn, l.au6sd. med Udmc?rd'else.
Georg Frid, Borcb. ligesaa-
Nicolai Herholdt, ligesaa. l.Lu62b. med Ud-^
m^rkelse.
Erich G^'srup Tauber, fra Rsesb'ilde Skole.
I^sucZad. med Udmcerkelss.
oplagt for Academiet 198 Nd. 5 Mk, 1^.
Frid. Christ. Matthiesen, lizcsaa.	med
Udmcer^else.
oplagt sor Acad. 174 Rd. 4 Mk. 9 tz.
V!ich. Christ. Lyders, ligesaa. »suci iilsuc?.
oplagt for Academiet iZ6 Rd. 1 Mk. 1 p.
JenS Lund, ligesaa. I-lau6 iUsu6.
oplagt for Academiet izo Rd. 5 Mk. 5 tz.
Daniel Pet. Smith, ligesaa. l->au(jad.
oplagt for Academiet 1Z9 Rd. 1 Mk. 12 tz.
Daniel Leerbech, ligesaa. I..iu6al?.
oplagt for Academiet 196 Rd. 5 Mk. 12 h.
Johannes Wandelee, ligesaa.	ii!su6.
oplagt for Aeab'emiet 194 Rd. 1 Mk, 4 tz.
Friderich Stådel, privatist fraAalborg. I^au^sb.
med Udincrrb'else.
Peter Morell, ligesaa. llau6 illau-Z.
Zeg afviger her fra den sædvanlige Orden, som tilforn er fulgt med disse Candidaters Angivelses
og i Stedet for at opholde denne Anmeldelse for paa engang at knnne medoele Fortegnelse ovee
de i hele Aaret indskrevne academiffe Borgere, der forhen har v.rret ^irfag til at disse i>rst
ere blevne angivne t det fsrste Hefte af Journalen for det felgende Aar; faa har jeg for Ef-
tertiden fundet det mere passende, strar at angive dem ved hvert Halvaar, og derved forebygge
at mine Lcrfere stal underrettes om, at Cn eller Anden allerede har taget enten den pbiloso-
phiste eller philoloMe Preve, forend man endnu har seet ham anfert blandt de academisse
Borgeres Tal.
Udgiveren.
8<?
Dm 28de.
Christopher Ohm, privatist fra K>Lbenhavn.
I.qu6gd. ,ned Udmcerkelse.
Henrich Schytz, ligefad.
Jens Georg Emborg, fra Horsens Skole, l-su-
<^akiliz.
Erhard Christ. Basse, ligesaa. I.znc^gli.
Jens Miller Vogelius, ligesaa. I.s'uc^b.
Andreas Alstrup, ligesaa. I^au^ illauci.
Jens Severin Hansen, ligesaa. I.2U62K.
Jens Frid. Groth, ligesaa.	illaud.
HanS Seidelin Benzon, fra Vordingborg
Skole.
oplagt for Acadeiniet 45 Rd. 2 Mk.
Nicolai Jensen, ligeså. I.auclgl,.
oppeb. i Skolen 50 Nd- 4 Mk.
opl. for Acad. 151 Nd.
Joh. Christ. Dorph, ligesaa. I-nucZgd.
Johannes Jessen, ligesaa. I.auc!ab.
Den 29de.
Nicolai Gnde, privatist fra Klobenhavn, l-su-
Geerg Hoyer, ligesaa. I-auc?ad.
Joh. Rast Lassen, ligesaa. l^auclad. med	Ud-
msrkelse.
Frid. Lud. Holm, ligesaa. ^au6kli.
Thomas Bodom, fra Rongoberg Skole.	I.au>
<Zal,iliz.
Peter Lnmholtz, privatist fra Christiania.	I.au-
Joh. Ulrik Nist, ligesaa.	ilIau<Z.
Jens Johnsen, privatist fra Reikevik.
Guldbrand Johnsen , ligesas^ >?on covvemn.
Ebeneftr Thorstensen, fra Hola Skole, tlauii
i!lsu6.
Jens D.'tl. Blichseiot, privatist fra Randers,
l. au cl 2^1.
Christ. Blichfeldt, ligesaa, I-lsuck il!zu6.
Den zote.
Christian Tandberg, privatist fra Christiania,
!>?vn contemn.
Verre Arnesen Boegen, ligesaa. contem.
Aug. Carl Nielsen, fra Lrid-'richsborg Skole.
I^.ucj
Joh'. Georg Goos, ligesaa. k4au<Z illaucl.
Adolph Frid. Proet, ligesaa. k-!auci illsuci.
Joach. Isrgensen Lienusch, ligesaa, I^^uclab.
Nicolai Lund, privatist fra Kiobenhavn.
coinonn.
Georg Christ. Bang, fra Friderits Skole,
j^nuclsl).
Gabr. Muller Jounsen, ligesaa. ttauc!
Pet. Nic. Gade, ligesaa. I^uclak.
Georg Winge, ligesaa. I.2u6ad.
Ditlev Monrad, ligesaa. klaucl illzucj.
Den iste Mak.
JenS Edvard Kraft, fra <Lhristiansands Skole.
llauc^ illaucl.
Rasmus Nasmusen, privatist fra Odense. 5Zon
contemn.
Johan Teilman, privatist fra Christlanla.
illaucl.
Jacob Roll, ligesaa. I.au6ad.
Povel Nic. Hiorth, ligesaa. UsucZ UIau6.
Gotfrid Fibiger, fra (Lolding Skole. l.au6al?.
JonaS^ornelius Lund, privatist fra Christians-
land. l.auc>!Zd.
Jacob Middelthun, privatist fra Kiebenhavn.
d^on contemn.
M
DO
Den zdle Mak.
Hajo Wilhelm Fangen, privatist sra Christians-
sand.	il!su6.
Georg Hansen/ Privatist fra Odense. Non
conrsmn.
Frotho Rothe, privatist sra Aarhuus, I.av^ad.
Jens I. Smith, fra Slagelse Skole. Non
conrcmn.
oplagt for Academiet 219 Ndlr. 5 Mk. 8 §.
Nicolai Femmer, ligesaa.	il!sn6.
oplagt for Academiet Z64 Rd. i Mk.
Habakuk Crone, ligesaa.	illaucZ.
oplagt for Academiet 20Z Rdlr 4 Mk. 8 st-
Friderich Brummer, ligesaa. l^aucNIlauci.
oplagt for Academiet Nd. 5 Mk.
Georg Petersen, ligesaa.
oplagt fvc Academiet 107 Rd. z Mk. 12 si.
Chvist. Lud. Thorstensen, privatist fra Christia-
nia. Non conremn.
Nie. Dorph Grundt, ligesaa. !Iau6 Illauck.
Aarstallet af denne Konges didhenhsrende Forord,
ning, rettes en Vildfarelse hos Kofod Ancher som
farter den i Aaret 1599, i Stedet for 159Z. Efter
denne Lov staaer^det enhver Statens Vorger frit
at ncrre sigmedUdsvelsenaf hvilketsomhelst Haand-
vcrik, han selv vil og bedst kan. Til narmere
Sammenligning med vor nyeste kongelige Forord-
ning angaaende Langene, tiene tvende Love af
samme udodelige Konge; den forste om Handvarks-
drenge og Svende, som angaaer Gildernes Di'
fciplin; hvorefter ethvert Gilde har sin Formand,
som ugentlig tråde sammen for at paakiende Tvk-
stigheder mellem Mesterne og deres Folk. Boder-
ne bestemmes, ikke som for til LEden og Drikken,
. men til ttnderststtelse for Fattige som hore til Gil-
derne; dog med det Tillag: Byesogden sin Tiltale
forbeholden. Ved samme Lov forbydes saavel Bro«
dresmauser som Mesterstykker, begge under For-
rabelse af Borgerrettigheden. Den anden For-
ordning lover Forf. at afhandle ved narmeste
Leilighed.
XI.
Doctor-Promotion i Medicinen.
Aen 12te Mai blev Hr. Johan Matthias
Friderik Aeutsch sra St. Thomas creeret til
Doktor Medicina efter foregaaende Inauguraldi-
spiitatS, sem handler c^e actions Z-Z5 oxy^e-
nii, xei x,2lmone8 relpnatiz under den yngre
Prof. Sartovphs Prasi'ium.
Det til denne Lejlighed i Universitetets Navn
udstedte Program af Hr. Prof. Kierulf, indehok.
. der Fortsættelse af Laugenes Historie hos os. Kri-
stian den 4degrvrde i de danske Gilders eller LaugS
Indretning vigtige Forandringer. I at angive
XII.
Af Collcgial-Tidenden No. 19 for 1800.
Aor at befordre Sprogkundssabernes Udbredelse
iblandt de unge Studerende^ og i Sardeleshed
sorssaffc dem de rienligste Hielpemidler til ar op-
naae den fsrnodne Kundffab og Fardighed i det
grasse og latinske Sprog, har den angaaende Uni-
versitetet og de larde Skoler anordnede CommiS-
sion foresiaaet: at Ncctorer og andre Larere maar-
te, ved llnderviSningen i disse Sprog, forundes
et friere Valg saavel as degrajke som latinske La>->
boger og Auctorer.
Paa Cancelliets herom glorte ForestMng,
har det behaget Hs. Majestæt, under 2den Mai,
allernaadigst at resolvere saaledeS:
"Vi forunde Rectorerne og andre Larere Til-
ladelse , at ombytte de hidtil anordnede grcrffe
og latinske Lcesebsger og Auetorer, med andre,
som maatte findes mere hensigtSmacSsige, dog
saaledes, at de ssrst hav? herom at underrette
Commissionen for Universitetet og de larde
Skoler, for med dem at afgiore, hvorvidt disse
Lasebsger k«nne anseeS ?asselige og tilstræk-
kelige".
Latinsk juridisk Forberedelses Examen.
Aen 19 April iZoo fremstillede sig til latinst
juridiss Forberedelses Examen Ove Christen Se-
hested Juel, og erholdt Caracttren acjmilluz cum
l2u6e^
Den 2den Mai fremstillede sig ligeledes til
samme'Examen 1) Baron C^rl Severin Her-
mann Z^venDol^ , 2) Baron Herinan 6.^-
venstiold, vg z) Edvard Meier, som alle er«
holdte Caracteren acimili'us cuin!au6e.
Den 1 ode Znni fremstillede sig ligeledes til
denne Examen 1 1) Baronerne Christ. Juel
)Vind oq Carl L.ndvig InelN?ind, som beg«
ge erholdle Caracreren a6miilus; 2) Hans Frid.
Payngk, som erholdt Caracteren s6>nil?u5 cuin
Laville, og z) L.ars Smith El)bel, Caraeterea
»Zinilsus.
. 5"
XIV.
Recco rski fte.
Aredagen den izde Juni nedlagde Hr. Dr. ^
Moldenhawer sir hidindtil fsrte Necrorat, og
overleverede samme til Hr. Professor Dr. Tove.
Ved denne Leilighed blev de sædvanlige Pris-
medailler uddeelte ril de i denne Journals fsrste
Heste for indeværende ?lar anssrte Candidater.
JndbydelseSssriftet til denne Hsitidclighed
var as Hr. Prof. Rierulf, og indeholder Resten
af Forordningen om Laugene, fra 1621; hvoref-
ter Forcridrene forpligtes til at betale Mesierne
for BorneneS Loers og Pleie: hvis de ikke kunne
betale, da bsr Drengene gotgisre det ved visse
AarS Tieneste hos Mesterne ester KvrighedeuS
Gotbefindende. Opsynet herover betroedes til
Overformynderne og tvende Raadnmnd, som aar-
lig valgtes. Drenge, som forlods Mesterne, fs-
rend Lcrreaarene vare til Ende, straffedes med
Fcrngsel. En merrkelig ?lrtikel i Forordningen er
den: "Kvrigheden stal sorge for, at Omlsbere,
Drenge eller Piger, hvad enten de ere Vyesbsrn
eller ikke, iscrr ucrgteBsrn gives i L«re ril Haand«
varkere'', som synes at strikke sig til Ungdommen
af begge Kion. Men om Fruentimret virkelig
har givet sig af med Professioner, tor Forf. dog
ikke udgive for Vished, saa meget mindre, som
vel rempore (^lui^isni IV. aliucl le?,e )us et»r»
sliucl more valuic. Fattige Læredrenge, som
havde nydt frie UnderviiSning, Kost og Kloder
af Mesterne, forbindes til, naar de kan crnoere
sig selv, da at underholde deres Lurere i Alder«
dommen. Aar 1622 >aae samme Konge sig nsd«
saget til ved en nye Forordning at forbyde adiM*
V! 2
92
lige Misbrug, som fremdeles havde indsneget sig
i Laugene; saasom, at man af dem, der vilde
nedsatte sig som Mestere, fordrede at de skulde
have givet Svendesmauser og vare agte ssdt, ret
ligesom det var bedre (siger Kongen) at en Uagte
opholdt sig med Ledigang, end narede sig ved et
årligt Haandvark. I Forordningen beraaber
man sig paa, at de bersmreste Nationer, hvor-
ved efter Forf. menes Engelanderne, havde afskaf,
fet Larebreve. Fra nu af var det ikke lamger
Oldermanden, men Stedets Ovrighed, som Pro-
fessionister skulde holde sig til, uaar de vilde vare
Laugsmestere. Hermed stuttes LaugeneS Historie.
Supplement til det: ortografiPe Ordbog.
Fyrste Bidrag.
Saa mange Materialier jeg, endog fsrend jess
bestuttede at udgive en dans? Ordbog, havde fam-
lede dertil, fornemmelig i den danske Deel af mit
latinske Lexicon, og saa meget jeg endog ssgte at
forege disse i de 16 nl iZMaaneder, jeg anvendte
paa at bringe disse Materialier i Orden til Tryk-
ken^ saa indsaae jeg dog let, at jeg i saa kort en
Tid, og med saa mange andre »opfattelige Arbej-
der belasser, ikke strax skulde kunne levere noger
suldstandigt.
For imidlertid ikke at have samlet min liden
Forraad sorgiaves, og sor at undgaae andre Lands-
mands Skiebne, der af Lyst til at levere noget
fuldkomment, have filet paa dcreS Barker saa lan-
ge, at Doden har overrumplet dem, forend de
kunde giere Pubkicum delagtig i Frugterne af de-
res mangeaarige Flid— foraltsaa, om muelint,
at nndgaae samme Skiebne, bestuttede jeg at ile
med min indsamlede, ffient ufuldstandige Forraads -
Bekiendtgisrelfe ved Trykken. Men tillige, for
selv at bidrage, saameget muligt til Arbeidets
Fuldstandighed, da ingen bedre end jeg kunde skisn-
ne dets Mangler, foresatte jeg mig, aldrig at
tabe dette Arbeide af Sigte, men anvende en Deel
af min svrige, skisnt formodentlig korte Levetid,
deels til at fylde og fuldstandiggisre det ved Til-
lag af Ord og Talemaader, som jeg kan have glemr
eller af Vanvare forhigaaet — hvilke ere flere end
jeg havde formodet — dels ved at rette og forbe-
dre de indlobne Feil og Mangler — hvilke heller
ikke ere saa—; dels endelig til ar raadfere mig
med Sprogelskere om adskillige Bemarkninger over
Sproget, som for en fuldstandig dansk Ordbog
kunne vare vigtige— og en fuldstandig dansk Ord-
bog, som vi kunne satte ved Siden af andre op-
lyste Nationers Ordboger, have vi vel ingen tid
varet mere berettigede til at vente os, end nu,
da vort danske Cancellie bcstaaer as virkelig danske
Mand, som elske Motersmaalet og satte en LEre
i ar tale og skrive det sprogriglig^ og da isar vor
nuvarende Lovconcipist udmarker sig ved en Fynd
og Elegarits i Sproget, at han kan sattes ved St'»
den af vore bedste Skribenter.
Disse Tillag, Rettelser og Spngbemarknin-
ger har jeg besluttet at bekiendtgisre i smaa Bi-
drag i Universitets-Journalen, ligesom Rummet
tillader det; og dermed gisr jeg Begyndelsen i dette
Hefte, hvorfra de lettelig kunne overferes i et nyt
og forbedret Oplag af den ortografisse Ordbog,
ifald dette nogensinde skulde kraves; i min Leve-
tid sseer d t ikke, men jeg har dog villet, saalan-
ge jeg kunde, afvarge den Bebrejdelse, at man
skulde sige: jeg havde sat et neget Barn i Ver-
den, og overladt det til sig selv, uden at ssrgefcr
dets tarvelige Opdragelse, sua lange jeg kunde.
Jeg Åretager Ordene i den Orden, som de
<re anforte i den ortografisse Ordbog, endssiontjeg
vel indseer, hvor meget der mangler i den, til at
den kan kaldes streng alfabetiss, og at der derfor,
ifald Ordbogen skulde opleve et nyt Oplag, maatte
giores en stor Forandring i Ordenes alfabetisse
Orden; men mig vilde delte adsprede for meget,
om jeg i dette Supplement vilde ogsaa see derpaa.
A.
aandepnsten, Adj. som trakker Aanden med
V.'svar.
Arild eller Aarild, fra Arilds Tid, d. e., fra
urankelig Tid s. Ihres Glossariilm under
dette Ord.
afstrider, jeg, gisr (En noget stridigt).
Afsender, en — fattes imod Modtageren,
afvigte, Adj. sidstsorlebne.
"ager", jeg, kisrer, men neppe i lukte Vogne,
som Karet eller Skaft, hvorom bruges
farer, ki^ror.
"Almue", en, indbefatter den Del af Folket som
ingen Del har i Statens Bestyrelse, hver-
ken som lovgivende eller som lovudforen-
de; sattes altsaa imod Kvrigheden. —
P^bel indbefatter den raa og udannede
Hob; Folket indbefatter baade p^bel,
Almne og Avrighed. Sporgsmaal:
til hvad Klass' Regenten og den regieren-
de Familie i et Monarki skal henfores?
Jeg har sagt, at Ordet mangler Plur.; alli-
gevel finder jeg L.andalmuerne i en For-
ordning af 27 Dec. 1799. Jeg troer
ikke, at denne Plur. bor indsores; thi
Almue er er Collect.
9)
"alderen eller aldrende", Adj. til Alders, til
Aars.
Ame eller Ahme, stort Fad, som til Viin.
'angriber, griber an, jeg, begynder, tager
f^t paa.
anmasser mig og Anmasselse ere ved Brugen
auetoriserede, ftjont aabenbar tysse Ord,
og synes ikke at kunne undvares, med
mindre man turde indfore: anvolder
mig og Anvoldelse.
April, lsbe April, vise En April.
arbeidsfpr, Adj. som har sine fore Lemmer tit.
Arbeide.
Arne, Arnested, Ildsted, Fyrsted.
' arm', Adj. som ikke har det fornodne til Livets
Ophold; altsaa mere end fattig, seed.O.
aster ned, en Bygning, for: lagger den i Asse,
har en nyere Digter brugt, men bor nok
ikke bruges i Prosa.
"Assessor, en Pl. er'' altsaa Assessorer; Tale-
brugen er dog mere for Assessere.
Avis, Tonen paa sidste, trykt Tidendeblad Plur.
er.
Afviser, en, paa Ga^en Plur. Afvisere.
25.
Bankestok, en: lsbe af B., det samme som lob
af Stabelen.
"Ballie", en, et Kar.
"Ballon", en Kugl? til at kaste.
Bas?, Plur. Slag som kladffer.
bebuder, jcg, lover, foijetter, forkynder.
Bede, en, gildet Vader.
beder, jeg, udtales i daglig Omgang be'r, 2) be-
der, bedede "tager ind under Veis" las
derfor: opholder mig paa en kort Tid
under Vcis.

94
bedrer, jeg , gisr bedre.--Gud bed're't.
bedøver, jeg, givr dov.
Beft, bestig, sce B^rst, bcestij?, hvor disse
Ords rette S<ed er.
Befaling, en, Ordre, baade den jeg giver og
den som gives mig, men i siste Bemær-
kelse maa det bruges med Forsigtighed,
f. Er. "da h m havde fuldbragt denne Del
af sine Besalninger", er ikke rigtig sagt;
thi sine Befalinger eller Ordrer er: hvad
han har befalet, men her stal det vare
hvad der er befalet ham; her nsdeS man
.til at bruge det fremmed? Ord Ordre,
befippet, Adj. forlagen, som rober sin Forlagen-
hed ved en angstlig Bevægelse.
Befippelse, Forlagenhed.
'begaaer, jeg, begik ie." synes kun at bl-uzeS
om flette Handlinger, begaae Mord, Hor,
Tyveri, dog ogsaa begaaer for celebrerer,
en Fest, en Fodselsd^.g :c.
''beger" jeg, bestryger med Beg.
begfingret, Adj. som siialer hvad han faaer Fin-
gre paa.
Beiler, en, Pl. e. Frier«
belemrer, er vel i Almindelighed, gisr at En
ikke kan bevage sig eller bruge sine Lem-
mer; siden har Brugen overfert det og-
saa til Uvisse Ting, som at belemre For-
iouget med Tommer, om det er rigtigt,
er et S^srgSmaal.
^'bereist", Adj. som har reist meget.
Beriisrestt', Rav
"besattes", fylder Pladsen, optager Rummet,
som: Stolen er besat, besat as en ond
Aand o. s. v.
"Beseelse", brugeligere^ Bestuelse.
bes?edentlig, Adv. med Beskedenhed,
'bestiller, jeg", i) udretter et ZErinde, jeg har
noget at bestike der; 2) giver Befaling
til at folfardige, bestiller et Bord, en
Stol; Z) bestiller En, lader En komme
til sig.
'^estrik?er", 2) fanger i Strikker,
betragtelig, Adj., bruges i Politivennen, men
har neppe Auctoritet, og er uden Forne«
denhed optaget af det tydffe bctr^chtlig;
hvorfor ikke betydelig, vigtig, anselig
0. s. v.
betnttet, Adj. det samme som befippet.
"Bid, et — en" deraf Diminut. Bidling eller
Billing, lille Vid, og Adj. bitte, meget
liden, et Kioertegnsord, som bitte Mo'r.
"Bisag", som ikke er Hovedsag.
Bisidder, en, i en Ret, Assessor.
bisser, jeg.
Bisselcer, at have Bisselar i Skoene, siges om
Tienestefolk som stifte Hersiab hvert
Fieblik.
Bivei, en, ikke Hovedvei eller Landevei.
"blot", Adj. nsgen, aaben, uden Forffandsuinz
— satte en blot for Bedrageri.
''boer", jeg, te Stavelser — Imperfect. boede.
tre Stavelser.
"Borgerstand", le rie.8 etsr — ber ikke bruges
i Plural., ikke Borgerstander.
"bort, Adv.", ril Stedet, som gaae bort.
"borte, Adv.", paa Stedet, han er borte.
''Borger", en, le ciro^en.
"Borgermand, Plur. Borgermand" eller Bor-
gerfolk, le dnul'veoiz 'les bourgeois cle-
vin^rent 6ex ciro) si^5 ' Borgerfolk blive
Bvraere, "6c le risik -erar fut sux
sssemdlee5 6ez xsnplez", og Borgerstan«
' den fik PladS i Folkeforsamlingerne.
— Derfor er ingen Borgere blandt
Slaver, men vel Borgerfolk, d. e., som
hverken ere adelige eller gtisilige.
Braad, en, fte Brod.
"Bradpande, en, Stcgepande.
"Bradspid', et. Stegespid.
kradser, jeg steger, bradftr op, lever lakkert.
"brager", det, som tsrt Tr«e i Ilden.
Brist, en, Meen paa noget, andre ssriveBrsst.
''broer, jeg ligger Broe'', to Stavelser.
"Brok", et, kort o. Skade i Testiklerne.
"Brud, et, kort n, fom Vandets', it. Freds-
brud, Venskabsbrud.
Brudstyk, et. Fragment.
"Brug, en", Nahbck siger et Sted derte Drug,
neppe rigtig, udeit om Iordbnuz, Saug-
brug, som ere Intetki-snSord, men b^n
Ord, Skikke og Sadvaner, bsr de! hed-
de Brugen.
bruger, jeg, undertiden for behover, dert't bru-
ger man megen Tid, mangt Penge.
Bryn elier Bryne, det overste af en Ting, den
evcrste Rand.
Brcendscl, alt hvad som brandes, paa Skorste-
nen, i Ovnen, altsaa og Torv, Stenkul,
brydfuld, Adj, som forvolder Bryderi.
95
brydsom, Adj. d. f.
Br^dring, en, Skorpe paa Brsdet, s. Ning.
^'Bulk", en, Iordbulk.
Bur, et, (langt u.) som Fuglebur.
bur)?, Adj. bondeaglig, tslperagrig.
' Buffase; derfor kan bruges: Bujkvark, Busttrcr.
"boger, jeg", brsler, om Hornqvcrget. ^ ^
"Bve, en, Negnbye", ko Stavelser. Nogle
tale og ffrive Bsie, Regnbsie, Vindboie.
B^ile, en-
B onhfrelse ^ en.
"b^r" den Forssiel, som gisreS imellem b^r og
ftali politiev^nenfor igoo No. iia
S. 1758 fortjener at prsveS.
B6ste, et- Svineboste, Laarel af et Svin.
L.
Denne Figur synes alt mere at vikle gaae as
Brug, og iscrr, hvor den udtales som at over-
lade sin PladS kil denne Figur. Men ogsaa, hver
den udtales som s, ssriveS den alt hypvigere med
s, iscrr efter at Folk, der ikke have lcrrl Latin,
begynde alt mere at blive Skribenter. Jeg gaae?
den derfor her gandffe forbi, og vonter, at om
den Tid ffulde komme, a: e: nye Oplag af denne
Ordbog kunde giorev, vil man undvare dw
ganffe.


?6
Indhold af andet Hefte for igoo.
I.	Fores.rSninger ved Kisbenhavns Uni-
versitet i Sommerhalvaaret fra
i ste Maj i zoo .... S. 49
II.	PhilofophiffExamen iApril Maaned S. 52
III.	Morten Luthers Veltalenhed, som
et stort Nedflab til Christendom-
mens Reformation (S!ntning<n
fslger) ....... S. 55
IV.	Smaae ErindringSpester om danffe
Vers, til en flittig og lcrrvillig
Discipel i Soroe Skole, af F. N. S. 64
V.	Homers Fortienester; ffildrede af
den unge AnacharsiS . . . S. 72
VI.	T-heologiff Embeds. Examen i April
1800 ....... S, 75.
VII.	April Q.vartals juridisse Examen sammest.
VIII.	Vigtige danffe Skrifter:
2) Jesu Moral, samlet, ordnet,
oversat og oplyst af Andi eaS Gam,
borg, Pxofejsor i Filosofien . S. 76
d) Christian Vraunmann TulliuS
udvalgte Digte, med en Fortale
af K. L. Rahbek .... S. Zc>
c) Johan Herman Wessels samtlige
Skrifter. Forste oq anden Deel.
Paa Soldins Forlag . . sammest.
6) vs vetsrum poer-zrum i^ientia
He!)lxoluni in plimis
Lc (Zi-rcoium. ^.ncrore I/.
Koli6e, Or. ?!nlo5. . . . S. 82
IX.	Nye indkomne MindeSssrister over
Kammerherre Suhm, tilligemed
en tredie Indbydelse ril flcre, af
VidenffaberneS Selffab . . , S. 85
X.	Fortegnelse paa de Candidater, der i
April Maaned r^Oo ereindssrev.
som academiffe Borgere ved Kis.-
benhavns Universitet . . . S-88
XI.	Doctorpromotion i Medicinen . S. 90
XII.	Af Collegialtidenden No. 19 for
1800 ... . . . . sammest.
XIII.	Latinff juritiff Forberedelses-Exa-
men ........ S.91
XIV.	Nectcr>?ifte ved Univelsitetet . sammest.
XV.	Supplement til den ortografiffe Ord,
bog. Forste Vidrag . . . S 92