Kiobenh avn 5
Universitets-Journal
udgiven
ved
Professor Jacob Baden.
Ottende Aargang
i 800.



Kiobenhavn.
Trykt hos Directenr Johan Frederik Schultz, Hans Kongelige Majestats
og Universitets-Bogtrykker.


Ktsbenhavne
u l! i v e r s i t e t s j o u r ll a l.
--'V-
Ottende Aargang s forste Hefte.
'Aisbenhavn, trykt hos Directeur Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. Zac. Vaden.
__-	--5
l.
Fortegnelse paa de Candidater,	der i Aaret
1799 ere inddrevne som	academiM
Borgere ved Kiebenhavns	Universitet.
s) Som have underkastet stg den offent-
lige Examen.
I April Maaned.
Den 27de.
Laurits Gortlob de Castenffiold, privatist fra
Kiobenhavn. I.sucjal)ili8.
Christ. Lud. de Castenstiold, ligesaa, l^auciab.
Joh. Gabriel Linde, fra Herlufsholms Skole,
I.aucizb.
Joh. Math. Brandrup, privatist fra Kisben«
havn, I^auclab. med Udmcerkelse.
Mart. Smith Cchsnheider, ligesaa, I^su^sd.
med Udmærkelse.
Jochum Nic Kroyer, ligesaa, I.gu^sb.
Nicolai Winge, ligesaa, I^sucjad. med Ud-
mærkelse.
Math. Christ. Schisdte, fra Vordingborg Sko-
le, l^auc! illAuc^.
Carl Vinzents Thaning, ligesaa, I^suclab.
Christian Thaning, ligesaa, l_Luc1sb.
Perer Thygesen, fra Viborg Skole, l.au6ali.
Georg Billessov Wilse, privatist fra Viborg,
Kan concsm.
Den 29de.
Andreas Smith Magens, privatist fra Fride-
richsborg, I^laucl illau6.
And. Christ. Kicrruls, privatist fra Kisbenhavn,
1.gu6ab.
Math. Jacob Lassen, ligesaa, I.au6a!i. med Ud-
mærkelse.
Pet. ZenseniuS Sundorph, ligesaa, I.au6!,b.
Eggert Christopher Ti yde, ligesaa, I^auc^ab. med
Udmærkelse.
Svend Bendsen Svendsen, ligesaa,
Zoh. Eichel S6)vugaard, fra Roestilde Skole,
Zsaac Sidenius Flindt, ligesaa, I.au6ab.
Jacob Jacobsen ligesaa, !_au6ab.
Christopher Nyeholm, ligesaa, I.au6sb. med
Udmærkelse.
Guttorm Pauli, fra Reikevlg Skole, I.au6ab.
A
Den ZOte.
Peter Schønning, privatist fra Kit-benhavn,
And. Reierfen Hammond, ligesaa, I_suc!al).
Conrad Martin Looft ligesaa, I.su6gk.
Lud. Ferdinand Vang, ligesaa, I.au6ad.
Christian Borgefen, ligesaa,
Mathias'Gartner, privatist fra Herlufsholm,
I^guclal).
Ioa6). Otto Carl Hu'lmann, privatist fra Odense,
^laucj illaucl.
Jeppe Ibsen, ligesaa, »au6 illsucZ.
Bernt Knudsen Krag, ligesaa, ttaucl illaucl.
Georg Anton Koefoed, privatist fra Kiobenhavn,
I^auciab. med Udmærkelse.
Diderich Pet. Didrichsen, ligesaa, »aucZ illanc!.
Jens Krarup, privatist fra Viborg, I.auc!ad.
med 1.ldmcerkelse.
Den iste Maj.
Laurits Fribert, privatist fra Kigbenhavn, I.au-
Joh Hatting Lan'.'berg, privatist fra Svenborg,
Peter Laurberg, ligesaa,	IIIgu6.
Georg Henr. Berner, fra Lriderichsborg Skole,
I^aucZad.
Fridr. Christ. Nielsen, ligesaa,
Ove Rosenqvist, ligesaa,	illsucl.
Joh. Pet- Broager, fra Horsens Skole, I.su.
clalziliz.
Joachim Otto Sommer, ligesaa, I.^u6ad.
Ovenus Sommer, ligesaa, I_au6ab. med Ud-
. mcerkelse.
Detl. Blanchsted Pontoppidan, fra Friderits
Skole, ^lau6 jllgu6.
Frid. Lud. Christ. Munck, ligesaa,
Den 6te Maj.
Jacob Mariboe, privatist fra Kiobenhavn,
I.au6ab. med Udmærkelse-
Nicolai Aagesen, ligesaa,	med Ud«
mcerkelse.
Frid. Nabehoim, ligesaa, ^au6al».
Abraham Hansen, ligesaa,
Jens Peter Spendrup. ligesaa, Kon contemn.
Rasmus Fauerfchou, privatist fra Aarhuus,
ttauci illauck.
Nic. Foss Fabricius, privatist fra Kisbenhavn,
I.auc!gd.
Frid. Crist. Beyer, fra Slagelse Skole,
i!lau6.
And. Iver Friborg, fra Colding Skole,
Christ. Evald Bastrup, ligesaa,
JenS Petersen, ligesaa, I^suclad.
Svend Aagaard, ligesaa, I.aucjgli.
Den 7de.
Peter Kierulf, privatist fra Kbhavn, I-auclab.
Vendt Curtz Winther, fra Randers Skole,
Joh. Henr. Lind, fra Lriderichsborg Skole,
i^aucZ illsu6.
Henr. Christ. Scrom, fra Rongsberg Skole,
Nicolai Hvass, privatist fra Randers, ttaucl
illaucZ.
Sever. Borgesen Wandborg, privatist fra Aal-
borg , I.klucZliv.
Christ. Frid. Lund Weismann, privatist fra
Kisbenhavn,
Bertel Joh. Ramsing, ligesaa, I^au6ao.
Lars Stub, ligesaa, I^auci illsu6.
And. Nicol. Flensborg, ligesaa, I.su6uli.
I October Maaned.
Den iZde.
Henrich Saxe, privatist fra ^'sbenhavn, I.su-
lZsdltlS.
Laurits Serensen, ligesaa, I-lM(Zad.
Pet. Mynster Guldagger, privatist fra Horsens,
l-lauck illauck.
Hans Petersen, fra Odense Skole, I^au6ad.
oppeb. i Skolen 90 Nd.
opl. for Acad. 59 Nd. foruden Froken
Ernstes stsrre Legat.
Const. Christ. Brohm, ligesaa, ttaucZ iNauc?.
opl. for Acad. 77 Nd. foruden det Bag-
gerske Stipend.
Arndt Bertram Hassel, ligesaa, Zllsuck.
oppeb. i Skolen iz9 Nd.
oplagt for Acad. 6z Nd. foruden Frsken
Ernstes mindre Legat.
Christian Storch, ligesaa, illau6.
oppeb. i Skolen 147 Rd.
oplagt sor Acad. 66 Nd. foruden Froken
Ernstes mindre Legat.
Frid. Lud. Storch, ligesaa, l.au6sb.
oppeb. i Skolen 147 Nd.
oplagt for Acad. 67 Nd. foruden Frsken
Ernstes storre Legat.
Samuel Frid. Schonberg, ligesaa, I-lau6 Ulauck.
oppeb. i Skolen izi Nd.
oplagt for Acad. 66 Nd. foruden "^sken
Ernstes mindre Legat.
Christian Heilmann, ligesaa, ttauck illauck.
oppkb. i Skolen 1 iz Nd.
oplagt for Acad. 62 Rd. foruden detBag-
gerfle Stipendium.
Hans Henrich Vogt, ligesaa, I!lau6.
oplagt for Acad. 46 Nd. foruden Frsken
Ernstes mindre Legat.
Niels Tingberg Fangel, ligesaa, I^sulZsb.
oppeb. i Skolen 90 Nd.
oplagt for Acad. 64 Nd. foruden Frsken
Ernstes mindre Legat.
Den 19de.
Jacob Georg Damkier, fra Borgerdydsskolen,
Rasmus Samuel Thal, ligesaa, l^sucksd. med
Udmcrrkelse.
Martin Christian Nehder, ligesaa, I^auckab. med
Udmærkelse.
Otto Thot Fritzner, fra Bergens Skole, I-au-
t^aliilis.
Niels Wargeland, ligesaa,
Vitus Bering Nsrdam, ligesaa, I^suclab.
Joach. Nordal Fleischer, ligesaa, ttguck illauc?.
Edvard Christ. Fleischer, ligesaa, 5?on conrem.
Joh. Sekman Fleischer, ligesaa,	i1!au6.
Werner Zlndr. Fritzner, ligesaa, illguck.
Joh. Georg Cabolus Welhawen, ligesaa, I^u-
6slnlis.
Jorgen Langeland, ligesaa, I^su6 illsu6.
Den 21de.
Peter Henrichsen, privatist fra Kbhavn, tlautl
illaut!.
Joach. Elias Taagerup, ligesaa, I^su^ali.
Friderich Bilsted, ligesaa, I-suckali.
Johan P. H. Hansen, fra Viborg Skole,
I^au^ad.
^Henrich W. H. Widebech, ligesaa, I«aucksb.med
Udmærkelse.
oppeb. i Skolen 121 Nb.
oplagt for Acad. 70 Rd.
A 2
4
Henr. Christensen, ligesaa, UlsucZ.
oppeb. i Skolen i i6Nd.
oplagt for Acad. 70 Nd.
Andreas Ledertaug, ligesaa, ttauci illauc?.
oppeb. i Skoken 171 Nd.
oplagt sor Acad. 6o Rd.
Nicolai Bloch, ligesaa, ttaucl illau6.
oppeb. i Skolen 171 Nd.
oplagt sor Acad. 70 Rd.
Jens Aabel, ligesaa, l^auci ItlaucZ.
oppeb. i Skolen loz Rd.
oplagt for Acad. zo Rd.
Severin Standtemacher, ligesaa,	II!au6.
oppeb. i Skolen 174M.
oplagt for Acad, 70 Nd.
Andreas Haun, ligesaa,	illau6.
oppeb. i Skolen 165 Rd.
oplagt for Acad. 60 Nd.
Martin Wielandt, fra Horsens Skole, I^aucZad.
oppeb. i Stolen aarlig 9 Rd.
Den 22de Oct.
Joh. Ditlev Simon Lang, fra Borgevdydsto«
len,
Morten Bendts Moller, ligesaa, I-su6ali.
Terkild Olsen, ligesaa, l^uclad.
Peter AlsBierring, fra Lriderichsborg Skole,
»ned Udmcerkelse.
Isaach Lund, fraNyki6bing Skole, ^su^Iz.
Rasmus Balslew, ligesaa,
Eggert Christopher Balslew, ligesaa,	Illau6.
Lorents Balslew, ligesaa,
ManasseListo, ligesaa, ttsu6 UlaucZ.
Ole Msnster, ligesaa, I^auc^ab.
Andreas Kieldberg, fra Ribe Skole, I-Luclsb.
med Udmærkelse.
Den 24de.
Jsrgen Hoegh, privatist fra Kiobenhavn, !.au.
Edvard Meyer, privatist fra Kongsberg, I-su-
Joh. Christ. Monrad, fra Aarhuus Skole,
oppeb. i Skelen 79 Rd.
Jacob Stougaard, ligesaa, I^au6 illau6.
oppeb. i Skolen 94 Nd.
Johan Hansen, ligesaa,	ilIsu<Z.
Jens Worm Bruun, ligesaa, I^au6 UIau<Z.
oppeb. i Skolen 44Rd.
Andreas Faurschou, ligesaa, contem.
oppeb. i Skolen 88 Rd.
Peter Ssrenfen, ligesaa, I^au6 illaucl.
oppeb. i Skolen 34 Rd.
Mathias Iversen, ligesaa, »sucZ illaucZ.
oppeb. i Skolen 74 Nd.
Anders Woetmann, ligesaa,	illau6.
oppeb. i Skolen 8Z Nd.
Joh. Henneboe, ligesaa,	illau6.
oppeb. i Skolen 85 Rd.
Den 26de.
Henrich Harboe, fra Borgerdydsskolen, I^au.
^gkiilis.
Joh. Erhardsen Saabye, ligesaa, »aucj i'1lau6.
Christ. Worgaard, ligesaa, I^aucigk.
Per. Dan Gunst, ligesaa,
Laurits And. Bernth, fra Herlufsholms Sko-
le, I-gullali.
Jens H^nr. Budde, ligesaa, ttaucj
Joh. Christ. Geisler, ligesaa, i1!gu6.
Pet. Christ. Gruner, ligesaa, »gucZ >IIau6.
Jeremias Muller, fra Randers Skole, l-auclab.
med Udmærkelse.
Hent. Stabel, ligesaa, I-IauZ Illauci.
Sten Stenetsen Blicker, ligesaa, I^Auc^alz. med
Udmærkelse.
Nicolai Ove, ligesaa, »au6 iUau6.
Den 28 de.
Georg Hvass Zachoun, fra Aalborg Skole,
I^auclab.
oppeb. i Skolen 152 Nd.
Andr. Thorlund, ligesaa, I^au^ab.
oppeb. i Skolen 152 Nd.
Zoh. Pet. Borckgreving, pa Christiania Sko.
le, I^u6sb med Udmcrrkelse,
oppeb. i Skolen 34 Nd. foruden
Kostpenge 95 Nd.
Pet. Mich. Lorentzen, ligesaa, I.au6ak.
oppeb. i Skolen 90 Nd.
Brede Bisrnstad, ligesaa, I_vu62b.
oppeb. i Skolen 22Nd. foruden
Kostpenge 96 Nd«
Kield Simonsen, ligesaa, I^au6 illau6.
oppeb. i Skolen 52 Nd.
Nie. Kresting Hesselberg, ligesaa, l^au6 illauci.
oppeb. i Skolen go Nd. foruden
Kostpenge omtrent 104 Nd.
Laur. Iac. Eger , ligesaa, I.au6ab.
oppeb. i Skolen 55 Nd.
Christian	ugcsaa, I.aucZa!?.
Zoh. Rosing Bruun, ligesaa, ttaucl illau6.
oppeb. 1' Skolen 26 Nd. foruden
Kostpenge 5Z Nd.
Carl Flid. Lohrbauer, ligesaa, I_au<Zab.
oppeb. i Skolen zo Nd.
Nie. Stockflet Schultz, ligesaa, I.aucZgb.
oppeb. i Skolen Z7 Nd.
Den 29de.
Joh. Pet. Valentin, fra Schouboes Institut,
I-aucisb. med Udmærkelse,
Iac. Severin Matzen, ligesaa', I^aucZad. med
Udmærkelse.
Frid. Lud. Biersr.und, ligesaa, I.au62d. med
Udmcerkelse.
Frid. Christ. Scbierbech, privatist fra Bornholm,
>^on cnnrem.
Peter Schou, privatist fra Viborg, illnncZ.
Peter Leerager, privatist fra Colding,
illaucj.
P. C. Nogert Vang, privatist fra Slagelse,
H. Noested Bille, ligesaa, I^suci iliaucZ.
Otto Sommer Monrad, fra RFnne Skole,
Zorg. Mag. Sonne, ligesaa, ttaucl illsucZ.
Hans de Klscker, fra Rongoberg Skole, I-au.
(Zaliilis.
-
Hans Vogt, ligesaa, I^u^ab. med Udmærkelse.
Den zite Oct.
Ant. Christ. Bsdtcher, privatist fra Kisben.
havn,	jllsuc^.
Henr. Laur. Schive, ligesaa, ttau6 il!ou6.
Georg. Herm. Richter, ligesaa, I-auiZad.
Lud. Harboe Phister, privatist fra Slagelse,
illgu6.
Egg. Christoph. Busch, fra Helslng^er Skole,
I.au6ab.
oppeb. i Skolen 69 Rd.
oplagt for Acad. izi Rd.
Julius Lassen Busch, ligesaa, I^au6ab.
oppeb. i Skolen 69 Nd.
oplagt for Acad. izi Rd.
Joh. Hen. Volchersen, ligesaa, illgu6.
oppeb. i Stolen 172 Nd. z Mk.
oplagt fsr Acad. ^9) Rd. zMk.
6
Ferd. Corn. Eberhard Bisrsen, ligesaa, l.sudad.
oppeb. i Skolen izi Nd. z Mk.
oplagt for Acad- 19 z Nd. z Mk.
Laurits Svendsen, ligesaa, l-Iauc!
oppeb. i Skolen 129 Rd. z Mk.
oplagt for Acad. iZz Rd. z Mk.
Poul Arnesen, ligesaa, l.au6ab. medUdmcer-
kelse.
oppeb. i Skolen 191 Rd. z Mk.
oplagt for Acad. 200 Nd.
Zoh. E. Vierman, ligesaa, l.au<Zab.
oppeb. i Skolen 107 Nd. z Mk.
oplagt for Acad. 208 Nd. z Mk.
Jacob Duch, fra Nyborg Skole, I.aucZsd.
Christian Gyldendal, ligesaa, l^uclalz.
Joh. Frid. Proft, ligesaa, Nauc! UIau6.
Den iste November.
Christ. Lud. Dietrichsen, privatist fra Kisben«
havn, liguclad.
Nic. Holger Vind, privatist fra Christiania,
illaucl.
Mathaus Gstsche, fra Slagelse Skole,
oplagt for Acad. 115 Nd.
David Plejer Gstsche, ligesaa, l.su6ab. med
Udmærkelse.
oplagt for Acad. 115 Nd.
Christ. Carl Gstsche, ligesaa, I.au^ad. med Ud-
mcerkelse.
oplagt for Acad. 115 Nd.
Gregor Schack, ligesaa, I-auclab.
epsagt for Acad. 211 Rd.
Thevd. Pet. Lund, ligesaa, I^sucZa!,.
oplagt for Acad 198 Rd.
Zoh. Pet. Fryd, ligesaa,
oplagt for Acad. 205 Nd.
Hans Severin Bredal, ligesaa, Ulau6.
oplagt for Acad. Z29 Nd.
Zens Sorensen, ligesaa, I.su6ab.
oplagt for Acad. 19z Nd.
»Hans Schov, ligesaa, illsu6.
oplags for Acad. 221 Nd.
Christian Zensen, ligesaa,
oplagt for Acad. izi Rd.
Henn'ch Zenfen, ligesaa, I-au6gd.
oplagt for Acad. izs Nd.
Peder Fryd, ligesaa, I^aucjab.
oplagt for Acad. 178 Nd.
k) De fra Frue latinske Skole i Ribben«
havn ester Skole Reformen i <Vcto-
ber 1799 fyrste Sang dimitterede
kandidaters Navne og de dem ved
<Lensnren tilkiendte (Laracterer.
1)	Niels Christian Spenqler, for Latin
clad. pr. c., for Grcrff l.kiuc1ad. pr. c.,
for Hebraiss l.auclzd. pr. c., for Religion
I.au6ab., for Anthropologi, l.aucZad.pr.
c., for Mathematik I^au6ab., for Phy.
sik I.au6al>., for Historie	illaucj.,
Geografi ^Iau6 illguci., Tyds?
Fransk illsuc!., Latiriss Stiil I.su>
iZadilis pr. c.
tillagt i Skolen 216 Nd. 1 Mk. iz tz.
deraf oppeb. 146 Nd.
oplagt for Acad. 70 Rd. 1 Mk. iz si.
2)	Zoachim Christopher Tronier, for Latin
I.aucl. pr. c., for Grcrff l-aucl., Hebraiss
l.auc1. pr. c., Religion I^aucl. pr. c., An-
theopologi	pr. c., Mathemtik
I.suc!. pr. c., Phystk I.au6. pr. c., Hi-
storie non cont., Geografi l.au<Z.» Tydss
7
I^zUlZ. pr. e., Frans? I.au6. pr. c.. La-
tinsk Stil!	pr. c.
tillagt i Skolen iczo Rd.
hvoraf oppeb. i Srolen 50 Rd.
oplagt for Academit 50 Rd.
z) Christian Olsen Nimestad, for Latin I.su6.
p>'. c^, for Groejk l.anci. pr. c., Religion
I.2U(.l. pr. c., Anthropologie I.au6. PI',
c., Mathematik I^aucl. pr. c., Physik
I.iiucl. pr. c., Historie I^sucZ., Geografi
illsu6., Tydsk^lsu6 illgu6., Fransk
I^auc! illgu6., Latinsk Stiil.I.2UlZ, pr. c.
tillagt i Skolen 152 Rd.
hvoraf oppebaaret 92 Nd.
oplagt for Acad. 60 Rd.
4)	Jacob Christian EngelbrethLund, for Latin
I.»uc!. pr. c., for Grcrjk I^aucl. pr. c.,
for Hebraisk I.su6., Religion l.and., An«
thropologi ttaucl NIgu6., Marhematik
I.aucl. pr. c., Physik I.2nclak., Historie
I^au6 jllaucl., Geografi non conr., Tydff
I_sn6,, Fransk l.aucl. pr. c., Latinsk Stiil
I^auc.1. pr. c.
tillagt i Skolen ri9Nd. 1 Mk. 7tz.
hvoraf oppeb. 65 Rd.
oplagt for Acad. 54 Rd. 1 Mk.7ff.
5)	Iohau DanielZsrgenfen, for Latin I.au6.,
Grass I^aucZ. pr. c., Hebraisk I.aucl. pr.
c., Religion I^aucl , Anthropologie I.aucl.
pr. c., Mathematik ^.sucl.pr. c , Physik
l^aucl. pr. c., Historie I^aucj., Geografi
I.zncl., Naturhistorie l.auc1. pr. c., Tydsk
I.auc1., Franss^u^., Latinss Stiil I-su^
tillagt i Skolen ioc>Rd.
hvoraf oppeb. i Skolen 50 Rd.
oplagt for Acad. 50 Rd.
6)	Johan Harder SlotShelm, for Latin I.sn6.
pr. c., Grask l^ucl, pr. c., Hebraisk l_au6
pr. c., Religion I.gncZ., Anthropologi
I.anck., Mathematik l.au6. pr. c., Phy-
sik I.su6. pr. c., Historie I.au6. Geografi
I.au6. pr. c„ Tydff l.au6., Fra^skttauc!
illaucl.. Latinsk Stiil l_au6. pr. c.
tillagt i Skolen 165 Rd. 1 Mk. 11 tz.
hvoraf oppeb. i Skolen 105 Rd.
oplagt for Acad. 62 Nd. 1 Mk. 11 tz.
7)	Hans Georg Gotfred Schwartz, for Latin
for Grcrsk llnucl i!I.iu6.,
Hebraisk ttau6 illaucl., Religion Ilnnc!
i!!au6., Anthropologiel-zn^., Mathema-
tik I_aucl.> Physik I.aucl. pr. c.. Historie
l-5u6., Geografiens. Naturhistorie
I^aucl., Tydsk I^au6., Fransk I.auci.,
tinsk Stiil I-Iaucl illanci.
intet oppebaaret i Skolen eller oplagt for
Academiet, men betaltfor Undervisningen.
n, liclein
^ o r I g c i u s.
c) privat inftviberede uden ostentlig
Examen.
Christian Kroyer.
Georg Povel Hsling Fleischer.
Zens Peter Peterfen.
Carl Rcinhardt Bosc de la Calmette
Christian Sehestedt Juel.
Christian Lente Baron Adeler.
Zohan Vroca.
Johannes Frederich Matthias Reutsch.
Knud Christian Wilchen.
Zohan Caspar Herman Grev Wedel Iarlsbera.
Georg Isrgenfen Schmidt.
Lorents Lorentsen.
cl) Dimii fra de norske Skoler eftev
der udholden Examen Artium.
Fra Tronhiemc ^"->le.
Vernt Hartz, ttau6 illaucl.
II.
Kongens Fedselsfest, samt ved den Lei-
lighed uddeclte Premier til de Stu-
derende, og udsatte Prismaterier sor
indeværende Aar.
tirsdagen den 4de Februar! blev Hans Maje-
stæts Kongens 51 Fodselsdag hoirideligholdet paa
Universitetets overste Hsresal ved en latinff Tale
af dette Aars Rector Hr. Prof. og Dr. LNolden-
harver, som indeholdt en Skildring af Tids-
alderens Aand ved det attende Aarhundredes
Slutning.
Til denne Hoiridelighed blev indbudet ved et
latinff Program af Hr. Prof. Rierulf, som kor-
teligen forestiller nogle af de vigtigste Statssoran-
drinqer i den venetianske Republik indtil en Doges
Valg i Aaret 1290, stsrste Delen efter le VretS
Statsgeschichre der Republik Venedig.
Efter at Talen var til Ende aabnede Rector
de forseglede Sedler for at erfare de CandidaterS
Navne som havde vundet Priserne for de bedste
Afhandlinger over de i Fior udsatte Prismaterier.
Af de indkomne Prisafhandlinger blev Prisen til«
^iendt felqende:
I Medicinen var indkommen et eneste Ten-
tamen pro lolvencla czvsl^ione cZe lecretione liu-
morum med Indskrift: l'sn^re ^ la xerfecrlon.
5an§ jsma!z ^ pr^.enZre, og denne det medicinff«
Fakultets Dom:
">Ion Vl^etul-^sculrati c!adorationem l'en.
tsminis udi^ve succeslille se^ve bene auctori,
in (jvlbu^airi sui l'entaininis locis odlcuriori,
in aliis nimis lon^o, 6eni^ve a vitiis 6ictioniz
lstince non iininuni psnitus, forlan fel^i nato ni-
mis, sut in eladorationikus minus exercirato''.
"Oudia autein, <^vo6 doc tentamen con-
tinet, msclianica, xdylics, ckemica, anaro-
mica, contra rkeorias sccretionis llallerisnam
Lc ^ecanicam, lunt ^ravia, latis bene enume.
rata, >no6elie propollta".
" ^l'deoria /<slimilation!s, Kutritionis,
8anAvi6carionis, Lc 6eni«^ve 8ecrerionis, c^vam
6icris ludttituit sucror, dene 6ispolira el5, qvem.
s6mo6um selectus arAumentorum, <zvidus uci.
rur aucror acl exxlicanclas l>di tecrerione» ani-
males kzvascunczve ex cowerenria pli)lica e)us.
«^ve tpeciedus, a^kinirare ^AFieZarionis ^ aMni-
tatidus cdemicis Lomxolirionis ex Llectiva, e
caiore animzli, concluctoribus caloris
verlis corporis animari vivi, monlirat autorem
in ckemia xk^lica lioclierna dene veisaruin,
Kuclio^ve xd^iiolo^ico scriptorum recentisu.
mornm notum, lnnc praeinio pioxoiiro
num". ttafniT cl. IX ^anuari ^.n. i Zoo.
8axtorxd. 1o6e. LanZ. ^askeim.
Laxtorpk ^un.
Ved Seddelens Aabning findtes Forfatteren
at vare Hr- Peter Atke Castderg.
Over det philosophiae Prissporgsmnal er
kun indkommen een Afhandling i det danske Sprog
med Devise: vitain impei.6ere vero.
"Forfatteren har i Udarbejdelsen viist saa
megen Flid og saadanne Kundffaber, at vi tilkien-
de ham Pramien. Dog ansee vk en og anden
Forandring deri forneden, hvis han skulde ville
udgive den i Trykken'^
Kbhavn d. 15 Ian. 18 so.
B. Riisbrigh. 2tnd. Gamborg.
Ved Seddelens Aabnmg fandtes Forfatte«
ren at vare: Hr. Thomav Christian E. wit-
httseil.
Over den historiske Prisopgave var ikkun
en Afhandling indkommen mcd Devise: dilioria
eK lux veritariz, skreven paa Latin.
"Forfatteren har med sardeles stor Flid sam-
let, hvad han hos vore aldre og nyere Forfattere
har kunnet opdage til Oplysning om vor nordiffe
Krigsvasen, og skiont han vel just ikke har deraf
uddraget alle de interessante Slutninger, som til
Oplysning om vort Nordens Tilstand og Folkets
Beskaffenhed vel kunde udledes, fortiener dog den-
ne hans Afhandling og msisommelig anvendte Flid
megen Nos, og tilkiende vi ham derfor med For«
nsielse den udsatte Pramie. Skulde Forf. ved
Trykken vilde bekiendtgiore dette sit Arbeide, vilde
paa et eller andet Sted hans latinske Stiil sunde
behsve nogen Forbedring".
A- Rall. Rierulf.
Ved Seddelens Aabning fandtes Forfatteren
at vare: Hr. Erik Christian N>erlaujf,
Alumnu8 Lommunit2ri8 Re^i?.
For indevarende Aar ere fslgende Prisma.
terier udsatte:
I Theologien: kx utraczve ?auli a c! ll!o.
rintliio8 LpiKola liliatur, izvalis in l^oc coetu
Lkiilliano <ZoctrinX Sc morum tacies eo tem-
pore exliiterit.
Z Lovkyndigheden: ^ . civatenu8 zu-
!'S liominum naturalis lovierstis civili8 Invita-
tions i ininu tanter.
I N?edicinen: Determinere effectus
iico-mecjico8 sc^vT puiT ^iveilo8 pro varia e)U8
remperatura, A vsriz formå, so!i6s, tluicZa,
SHVvl'a st<^ve vsporoiz, in ulum tralncur.
I philosophien: Lx priuLi'pii-j ps^clio.
Zc>L,iciz okcn6eie rectam rstioncm exercen6T
an pueri8 msmorio?
I philologien: Inter6us8 6e5(.'r!ptiones,
ungm l^cliocieain 8curi ^lerculei, glteram tlo-
rneiicam 8curi ^c^ii'Ilsi insiituatur coinpaiatio,
ex <zva, ili czvilzu8 cle pictarum rerum img^i-
niduz, urer alcero poLta vel luperior lir, vel
interior, sxxareat.
I Mathematiken: Recensere xrsecipuos
lZeomenarum veterum sr<zve recentioruin conZ-
rus acl L^clomerriam 5pectance8.
I Historien: Ved Erempler af den aldste
Nordiffe Historie at oplyse: hvilke Regler der ha-
ve varet iagttagne i Henseende til Arvegang, oz
at vise: hvad Forskial Stand, Kisn, agte eller
uagte Fodsel til forffiallige Tider herudi have
frembragt.
Z ?L.sthetiken: Var det gavnligt for Nor-
dens ssionne Litteratur, om den gamle Nordiffe
Mythologie blev indfort, og af vore Digtere
almindelig antaget i Stedet for den Graffe.
V
LO
III.
M. Tuslius Cicero's Tale for den ma-
ni li ffe Lov.
Indhold.
I det Aar, da M. SLmiliuS, L. VolkatiuS
vare Consuler, og L. LuculluS, der nasten
syv Aar havde fort Krigen mod Mithrida-
tes som Proconsnl, var as Raadet kaldet
tilbage og hiemkommen, giorde Almuens
Tribun Manilius Folket det Forslag, at
Krigens Bestyrelse skulde betroeS til Pompe-
jus, som den Gang forte Soroverkrigen i
Asien. Dette Forsiag paatog sig den nylig
udvalgte Prattor M. Tullius Cicero at an«
befale til Folket, paa Grund af, at Pom-
pejuS havde Alt hvad der horte til en fuld-
kommen Feltherre, Indsigt i Krigsvæsenet,
Tapperhed, Afholdenhed og Lykke; hvorhos
han afviste de Indvendinger som Horten-
siuS og CatuluS havde frembragt imod ham,
af hvilke den ene sagde, at man ikke burde
betro een Mand Alt, den anden at man ikke
burde friste Lykken oste i een Mand; og vil,
de at man skulde giemme ham til SlatenS
vigtigere Tider.
Cap. i.
Omendsksnt det altid har varet mig storste
Behagelighed at see Eder ofte, O.viriter, og jeg
har anseet dette Sted i) som det, hvor man kun-
i) Dette Sted. — Han mener Talerstolen,
rvttia kaldet, paa det romerske Foium
de indlagge sig den stsrste Fortieneste ved StatS.
handlinger, og den fornemste NoS ved Taler:
faa har dog ikke min Villie, men min fra forste
Ungdom valgte Levemaade, holdt mig fra denne
Adgang til Berommelse, som altid har staaet mest
aaben for de bedste Borgere. Thi da jeg tilforn,
for min Ungdoms Skyld ikke vovede at bersre
dette ypperste Sted, og jeg forestillede mig, at
Intet burde komme her, uden hvad Vid havde
bragr til Fuldkommenhed, Flid poleret; faa troede
jeg, at jeg burde opofre al min Tid til mine Ven«
nerS Anliggender 2). SaaledeS har dette Sted
aldrig varet tomt for dem som toge sig af Eders
Anliggender; og jeg har af mit årlige og redelige
Arbeide i private Folks Processer erholdet den crre-
fuldeste Fordeel ved Eders Valg z). Thi da jeg
tre Gange — formedelst ComitierneS Udsættelse —
var bleven udraabr forste Prator i alle Centu?
rier 4), skionnede jeg let, Qviriter, baade hvad
eller Torv, hvilken ingen uden en Avrig«
hedsp.'rfon kunde bestige, som bekladte et
Embede, der gav ham Net til at bringe
ny Love i Forstag, eller unge Mand af
de fornemste Familier, naar de vilde tale
over en Dod.
2) Til mine Venners Anliggender; han
mener, til at advocere.
z) Den ærefuldeste Fordeel 0. s. v. Han
mener Praturet, hvortil Fo.ket nylig hav-
de valgt ham.
4) I de Comicier eller Val.iforsamlinger som
vare bestemte til at valge Prcrtorer —
disse vare otte som valgtcS g.menlig paa
en Gang — stemmede man efter Folkets
Tanker I havde om mig, og hvad I kravede af
Andre. Nu, da jeg har baade saa megen An-
seelse som I have villet give dem I betro LLres,
poster, og saa megen Duelighed til ar handle med
Folket, som en ncrsten daglig Avelse i at tale har
kttndet ffaffe en aarvaagen Mand sra Advokaturen,
saa bor jeg baade bruge min Anseelse hos dem
scm have givet mig den, og hvad Talertalent jeg
kan have, vise helst hos dem som have troet, at
de ogsaa burde tage denne Ting i Betragtning ved
deres crresulde Valg. Men hvad der isar bsr
glcrde mig, er, at da jeg var saa uvant ar tale
fra detre Sted, saadan en Sag er falden i mit
Lod, hvori ingen kan lede efter Ord. Thi her
ssal tales om Cn. PompejuS' magelsse og udmær-
kede Dyd; og i denne Tale er det vanffeligere at
finde Ende end Begyndelse: saa jeg ikke saa meget
bor stige efter mange Ord, som efter at holde Maa-
de i min Tale.
Inddeling i Centurier; men undertiden
traf det sig, at naar nogle Prcrtorer vare
udncrvnte, indstilledes Comitierne, fordi
Auguren som styrede dem, obnnntiere-
de d. e. forkyndte at der var feet noget
ondt Varsel eller foregaaet nogen Feil;
da maatle Comitierne udsattes til en an-
den Dag; men ogsaa denne anden Dag,
cgsaa tredie Dag kunde Comitierne as
samme Aarsag ophaves og hver Gang
maatte da Prcrtorerne valges forfra igien.
Dette var Tilfaldet med de Comitier hvor
Cicero blev valgt, og hver Gang havde
han den AZre at blive proklameret fyrste
Prator.
<Lap. 2.
For at Talen da kan begynde derfra, hvor-
fra denne hele Sag har sit Udspring; saa er del to
de mcrgtigste Konger, Mithridates og Tigranes,
som paafore Eders ffatffyldige Provindser en svar
og farlig Krig, af hvilke den ene opgivet, den
anden pirret 5 a), troer at Leilighed er budet dem
til at indtage Asien. Smukke romerske Riddere,
hvis store Midler, som de have staaende i Eders
Toldsorpagtninger, ere i Fare, saae daglig Breve
fra Asien 5b); og disse have, efter den Forbin-
delse jeg staaer i med denne Stand 6), underret-
tet mig om Republikens Forfatning og den Fare
deres Formue er udsat for: mange Byer ere op-
brcrndte i Bithynien som nu er Eders Provinds 7):
5 s) Den ene opgivet, den anden pirret.
Mithridates blev opgivet af Lucullus,
som undlod at forfslge ham, fordi hanS
Soldater forlode ham som Nogle berette,
og kastede sig over Mithridats Skatte,
hvilke denne lod kaste for dem, for at
afvende dem fra at forfslge sig. I Ar-
menien indsaldt Lucullus og indtog Tigra«
nocerta, hvorved han pirrede Armeniens
Hvnge Tigranes til at gisre Parti med
Mithridates, der desuden var hans Svoger.
5 d) Asien. Mindre Asien, fom indeholdt
adskillige af de rigeste Provindser, der vare
Romerne ffatffyldige.
6)	Nemlig Cicero var fsdt i Ridderstanden.
7)	Bithynien som nu er Eders provinds
— efterladt Romerne ved Testament af
dens sidste Konge NicomedeS, af Erkendt-
lighed fordi de havde sat ham paa hans
B 2
hele Ariobarzans Nige 8) s^m grandser til Eders
ffatffyldige Provindser,^ er k Fjendernes Vold:
LuculluS forlader denne Krig estcr store Krigsbe-
drifter: den fom er bestikket til hans Eftermand 9),
er ikke stark nok til at forestaae saa stor en Krig:
en eneste General kraves og onsses dertil af alle
Bundsforvante og Borgere: den samme er den
eneste som frygtes af Fienderne, foruden ham
ingen.
Aarfagen til Krigen seer I, betænker nu,
hvad der maa foretages. Forst synes mig jeg maa
tale om, af hvad Slags Krigen er, dernast om
dens Vigtighed, saa om, hvad Feltherre der stal
valgeS. Krigen er af det Slags, at den hoiligen
bsr satte Eders Sind i Gåring og opflamme Eder
til at fortsatte den. Thi her kommer det an paa
det romersse Folks LLre, fom Eders Forfadre ha-
ve overleveret ^'der, stor i alle Ting, men stsrst
Z Krigsvcrftnet: det kommer an paa Ec>ers Bundts-
forvandtes og Venners Frelse, for hvilke Eders
Forfadre have fsrt store og svare Krige: det tom-
nier an paa det romersse Folks viffeste og storste
Indtægtskilder, med hvis Tab I ville savne hvad
der stal pryde Staten i Fred og undsatte den i
Krig: tndeligen kommer det an paa mange Bor-
Fadrenetrone, hvorfra han var forjaget
af Mithridates.
L) D. e. Capadocien, som grandsede til det
ponu'sse Nige.
9) Hans Navn Aeilius Glabrio, forrige Aars
Consul, til hvem Lucullus overleverede en
Del af stns Tropper, men ikke saa man-
ge , at han med dew var i Stand til at
forfslge Krigen.
geres Formue som I baade for deres og for Sta-
tens Skyld bor vaage ovcr.
Rap. z.
Eftersom Z da frem for andre Folk stedse ha-
ve varet begiarlige ester LEre, og graadige paa
Fortieneste, saa bsr I udflette den Plet som I
i den foiste mithridatisse Krig have paadraget Eder,
og som nu dybt har indtrukket sig og er bleven
gammel i det romersse Folks Navn; at han som
paa een Dag, over hele Asien, i saa mange Eta«
der, ved eet Budskab og eet Brev, udpegede ro-
mersse Borgere til Mord og Drab ic>), endnu
ei alene ingen Straf har faaet, fom hans Vold-
fomh?d fortiente, men fra den Tid regierer nu
paa 2Zde Aar, og saaledes regierer, at han ikke
skrotter om at ssiule sig i PoytuS og Eapadociens
Fialesteder, men kommer frem fra stt Fadrenerige,
og vanker om i Eders ssatssyldige Lande, det er,
i Asiens Lys. Thi hidindtil have Eders Genera-
ler fagtet med denne Konge, saa at de have fravun-
det ham Seierens Marker 11), ikke Seiren L.
Sulla har triumferet over Mithridates, L. Mure-
na har trium eret, kiakke Mand og store Gene-
raler, men saaledes triumpheret, at han ester ac
vare drevet paa Flugten og overvundet, er bleven
paa Tronen. Alligevel bsr man rose disse Gene-
raler for det de have udrettet, undssylde dem for
det de have ladet staae tilbage, fordi Fadrenelan-
10)	Plutark beretter, at der ester denne Be-
falning bleve drabte 150^000 romersse
Borgere; Valerius Maximus fatter de-
res Antal ned til 80,000.
11)	Triumfer.
det kaldte Sulla fra denne Krig tilbage til Ita-
lien, Sulla kaldte Murena 12).
Rap. 4.
Al den svn'ge Tid anvendte Mithridates ikke
paa at glemme den gamle Krig, men paa at lave
sg til en ny. Thi ester at han havde bygget og
udrustet de storste Flaader og samlet meget betyde-
lige Krigshårs fra hvad Folkeflag han kunde, og
ladet som om han vilde paafsre BoSporanerne,
sine Naboer iz), Krig, stndte han Gcsandter
fra Ecbatancr 14) lige til Spanien til de Gene-
raler, med hvem vi den. Gang forte Krig 15)1
12) Fædrenelandet kaldte Sulla :c. Nem-
lig Sulla havde Anforseien imod Mithri-
dates i Begyndelsen. Men da hans Ri-
valer i Rom, Marius, Cinna og Carbo
betiente sig as hans Fraværelse til at be-
styrke deres Parti, og drabte nasten hele
Adelen som var bleven tilbage i Rom, ile-
de Sulla at gisre Fred med MithridateS,
som afstod til det rockerffe Folk Asien,
Bithynien og Capadocien, cg ffynbte sig
tilbage til Rom; afkaldre ogsaa siden Mu-
rena som havde commanderet mider ham.
iz) Dem som beboede den thracisteBos-
povus, som laae Vesten for Mithridats
Rige^
14) Ecbatancr, Hovedstaden i Medien som
horte und.r Tigranes Regiering, til hvem
Mithridates havde taget sin Tilflugt,
zz) Det var med SertoriuS som var pioffiu
beret as Sulla og flyct til Spanien, hvor
han begyndte en borgerlig Krig, som ko-
stede mange Ronm'e Livet>
paa det at', n?ar Krigen paa to længst ftaliggen-
de og meget forssicrllige Steder forres ester een
Plan, af to findtlige Hare, til Lands og Vands,
Z adsplittede ved en dobbelt Krig, maatte komme
til ar fegtc om Herredomme 16). Alligevel er
Faren fra det ene Parti, det ftrtorianffe og spån-
ffe, som havde langt mere Fasthed og Styrke,
afvendt ved Pompejus's guddommelige Forstand
og magelsse Tapperhed 17); paa det andet Parti
er Krigen saaledes bestyret af den store Mand L.
Lucullus, at de forste store og ypperlige Bedrifter
synes at burde tilffrives ikke hans Lykke, men Ta-
lenter, og de sidstindtrusne Uheld iz) ikke hans
Brode, men Lykken.
Dog! om LuculluS ffal jeg tale paa et andet
Sted, og tale saaledes Qviriter, at hverken hans
sande Ros ffal synes ham frataget ved min Tale,
16)	D. e. om hvad Folk der ffulde adlyde det
andet: fegte om Herredomme scetteS
imod at fegte for LEren asen Seier, som
kan koste i det hoieste en Provinds.
17)	Afvendt ved Pompejus's ?c. Efterår
Sertorms i mange Aar havde drillet Ro-
merne i Spuiien, blev han omsider sor-
raadt af sine Medsvorne og i et Giesiebud
ihielflagen, ventelig ester PompejnS'For-
anstaltning, som den Gang havde saaet
Anførselen imod ham.
18)	De sidste Uheld :c. nemlig sslst FabiuS^
siden Triarius' Nederlag, MichridatS
Tilbagegang til Pontns og en stor Deb
af sit Rige, mange Folkeflags Forening
med MithridateS og Tigranes imod det
romerske Folk — hvilke Uheld alle hendteK
ester at Lucul havde nedlagt Comands,
-4
eller nogen falss tildigtet. Men siden jeg har be-
gyndt fra Eders Regierings Værdighed og LEre,
saa betænker, hvorledes Z i dette Stykke bor va-
re sindede.
R^p. 5.
Ede« S Forfadre have ofte fort Krige, for-
di .^rknmiere og Skippere ere blevne fornariuede.
hvorledes bor ^ vare til Mode, da faa mange
Tnsinde romerske Vorgere ved et Zlbud paa een
Dag ere blevne drabte? Eders Fadre fattede det
Fersat at udslukke Corinthen, hele Grakenlands
fordi man havde modtaget deres Gesanter
med Haandhed 19): I vil ikke hevne Eder paa
den Konge, som har drabt det romeske Folks Ge-
saut, en Mand af eonsulariss Vardighed, efter
at have kastet ham i Fangfel, hudflettet ham, og
behandlet- ham fom en MiSdadcr? De fandte sig
ilte i, at romerske Borgeres Frihed blev kranket:
I agte ikke paa, at man berover dem Livet? De
havc paatalt, at Gefandtskabsretten er bleven kran-
ket ved et Ord: I vil ikke paatale, at en Ge-
sant dråbes, under alleen MisdaderS Pinfler?
Seer til, at, ligesom det har varet dem til stor-
sie Nos, at efterlade Eder faa arefuldt et Herre-
domme, det ikke bliver Eder til storste Skam,
ikke at kunne holde og bevare hvad I have an-
nammet.
End vore VundtsforvanteS Velfard! sattes
den ikke i storste Fare og Usikkerhed? Ariobarza-
nes, Konge, det romerske Folks Allierede og
19) Strabo fortaller, at man havde kastet
Skarn ned paa dem fra Tagene, naar de
gik paa Gaden, faa at de med uforrettet
Sag niaatte flygte tilbage til Rom.
/ > ^
Ven 20), er udjaget af sit Nige: to Konger, ikke
alene Eders, men ogfaa Eders Allieredes og Ven-
ners storste Fiender, lrue det ganske Asien: alle
Vyer, hele Asien og Grakenland nodes for Farens
Storheds Skyld at vente Hielp fra Eder. At
forlange af E^er en vis Feltherre, da I have sendt
en anden 21), det hverken vove de, eller tro at
kunne giore uden storste Fare: de see og fole det
samme som I, at der er kun en eneste Mand
som har alle Fuldkommenheder, og at han er
nar 22) — hvilket gior dem hans Savn desto
smerteligere-en Mand, ved hvis blotte Narva-
relse og Navn, endskiont han er kommen for at
fore en Sokrig, FienderneS Voldsomhed alligevel
seeS at vare bleven standset og forsinket. Disse.
20)	Aviobarzanes, Rouge, :e., Ronge,
Blindtsforvandte, Ven, vare lutter
Titler, hvormed Romerne udmarkede en
fremmet Fyrste, som havde giort sig sardeles
fortient af dem. Med Kongenavnet fulgte
Ret til at opsiaae sin Trone ved Siden
af den romerske Statholders, gemenlig
sendte de dem ogfaa en Guldkrone, et El-
fenbens-Septer, Elfenbens-Curulstok, og
til deres Garde fik de en Esqvadron ro-
merske Ryttere. Ligefaa arefuldt var Nav-
net af Romernes Ven (amicus populi
i-omam), som derfor ligefaa sielden som
Kongenavnet blev nogen tildelt.
21)	Formodentlig Glabrio, som var sendt for
at aflose Lueullus.
22)	Nemlig Pompejus forte paa denne Tid
Soroverkrigen, hvis Sade var det Mid-
dellandske Hav, som strakte sig til Sici-^
liens Grandser og Vierget Amanus.
-5
da de ikke tsr tale frit, bede Eder stiltiende, at
I vil holde dem lige saa gode som de andre Pro-
vindsers Allierede, at betro dcres Frelse ril saadan
en Mand, og det saa meget mere end andre, som
I sende siige Folk med overste Besalning i Pro-
vindsen 2Z), at, om de og forsvare den imod
Fienden, er deres Ankomst til Bunds^orvanternes
Byer ikte meget forssielligt fra et fjendtligt Besog.
Denne Mand beskrev Rygtet dem tilforn, nu
overbeviser Liesynet dem, at hans Afholdenhed,
hans Sagtmodighed, hans Menneskelighed er saa
stor, at de synes lykkeligst, hos hvem han op-
holder stg lcrngst.
Rap. 6.
Dersom altsaa Eders Forfædre, uden selv at
vcrre fornærmede, have for deres Vundtsvandtes
Skyid sort Krige med Anliochus 24), med Phi-
lipps 25), med LEtolerne, med Phoenieier-
ne 26) — hvor megen Iver bor da ikke I som
ere udassed? ved Forncrrmelser, vise i at forsvare
Eders Bundtssorvanters Velfccrd tilligemed Eders
2Z) Z Providsen, det er: iscrr Asien og dens
ncrrvcrrende Statholder som maa have
vcrret en siet og graadig AvrighcdSpcrson,
han sigter til.
24)	Kongen af Syrien, som indgik Forbund
med SEtolerne og plagede de fredvante
grcrdffe Stader med Krig.
25)	Konge i Macedonien, fordi ban bcleirede
Ath.nen, dcres Bundtsforvantes Stad.
26)	For Staden Messana's Sryld, som de i
Selskab med Hiero, Syrakufens Konge
beleirede, hvilket gav Anledning til den
forste Puniske Krig.
Regierings Vcrrdighed? iscvr da det gielder Eders
vigtigste Statsindkomster.
Thi de svrige Provindsers Indtcrgter, O.vi-
riter, ere saa store, at de neppe strcrkke til at be-
stride Provindsernes Nødvendigheder selv. Men
Asien er saa seed og frugtbar, at den baade ved
Jordens Giftighed og Produkternes Mangfoldig-
hed, ved Engenes Vidtløftighed og Mcrngden af
Exporter, langt overgaaer alle Lande. Den:ie
Provinds, Qviriter, bor I derfor, baade naav
I vil serge for hvad der er nyttigt i Krig, og hvad
der er smukt i Fred, beskytte ei alene mod Ade-
lcrggelse, men ogsaa mod Frygt for Adelcrggelse.
Thi i andre Ting, naar Adelcrggeisen kommer, soles
Skaden. Men i Henseende til Sratsindtagter-
ne, er det ikke alene det Ondes Komme, menselv
Frygten derfor, som bringer Odelcrggelse med sia.
Thi naar fiendtlige Tropper ikke ere langt borte,
om de end ikke have brudt ind i Landet, forlades
dog Qvcrget 27), Agerdyrkningen scrttes til Si-
de 28), Handel og Seilads hviler 29). Saale-
des kan ingen Indtcrgt faaes, enten af Havn, eller
Tiender, eller Grcespenge; og saaledes mistes ofte
et heelt Aars Jndtcrgt ved et eneste Rygte oin Fa-
re, en eneste Skrcrk sor Krig. Hvorledes tanks
I :e maa vcrre til Mode, som enten betale 06
Skatte, eller som have dem i Forpagtning og ind-
krcrve dem^ naar to Konger ere i Ncrrheden med
de talrigste Tropper? naar et eneste strejfende
27)	Og altsaa ophorer Zndtcrgten af Qvcrgets
I dssrivln'ng p.^a Grusgangene som kald-
tes kcriptura.
28)	Derved ophorer Tiendeafgivten, 6ecu,r>!?.
29)	D.rmed tillige Havnepengene, eller den
Skat som kaldtes xortoUum.

5 6
Parti Nyttere kan l en meget kort Tid bortfore
et helt Aars Indtogt? naar Toldforpagterne siaae
i den Tanke, at det ta'rige Ti end?, som de holde
i Skove zo), pai Markene, i Havne, paa Vagr,
holdes.med stor Fare? Troer I, at I kunne nyde
disse Ting, naar I ilke beskytte dem som giore at
I ny.de dein, ikke alene at de befries fom jeg til-
forn hor sagt, fra ødelæggelse, men ogfaa sra
Frygt for ødelæggelse.
Men end ikke det sidste Stykke bor I tilsi-
desatte, som jeg foresatte .".n'g at tale om, naar
jeg forklarede af hvad Slags Krigener, det nemlig
som angaaer mange romerne Borgeres Formue, hvis
Bedste I O.viriter, efter Eders Visdom bsr noie
paasee. For det ssrsie have Toldforpagterne, smuk-
ke og velhavende Folk, Mtet deres Formue over
til denne Provinds: deres Naring bor for deres
egen Skyld lizge Eder paa Hierte. Thi derfom
vi altid have holdt StatSindtagterne for Nepubli-
kens Sener, saa lai: vi med Nette kalde den Stand
som har dem i Forpagtning, de svrige Standers
Zv) Jeg låsesmed Ernesti in lalridu^, end-
ssont den almindelige Lasemaade er in ls-
linis. Men da man ikke veed, at Ro-
merne have haft nogen Jndtagt af Salt-
gruber i Asien; ogsaa ovenfor er navnet
Jndtagt af GraSgange, og denne Ind-
ragt er den eneste som passer sig til Ind-
tagt af Agerbrug (ina^nz) og af Havne-
penge ; saa er der ingen Tvivl, at her i
Stedet sor saliniz maa låses enten lalri-
dnz, eller lalicriz, hvilk.-t Ord ogsaa bru-
ges for Grasgang i Kratskove.
Slotte. Dernast ere der af de andre Stander
driftige og vindskibelige Mand zi); som dels selv
dlive Handel i Asien, hvilke I bor see til Gode
i deres Fravarelse — dels have store Pengesum-
mer, egne og Slegtningers, udsatte i dennePro-
vinds. Det vil derfor vare Menneskelighed af
Eder, at asvarge Nsd fra et stort Alital af disse
Borgere: Visdom at indsee at mange Borgeres
Nod ikke kan vare adskilt fra Statens.
Vil I tanke, at I siden'ved en Seier kan
skaffe Tolkssorpagrerne de tabte Indtagter tilbage,
saa fer det fsrste siger det lidet, da hverken de sam-
me vil have Evne til ar forpagte dem, for det
Stod de have faaet, heller ikke andre villige der-
til , as Frygt. Dernast hvad samme Asien og den
samme Mithridates larte 06 i Begyndelsen af den
asiatiske Krig, det bor Noden i det mindste have
lart os at beholde i Hukommelse. Den Gang,
da overmaade mange havde mistet store Ting i
Asien, erindre I, at Krediten faldt i Nom for-
medelst Betalningens Mislighed. Thi i den sam-
me Stat kunne ikke mange Borgere miste deres
Formue, uden at drage flere i samme Mod med
sig. Det er denne Fare, I bor soge at afvende
fra Staten, og troer mig det I selv. see: denne
zi) De saa kaldte ne^otigtcnes, som levede
storste Delen af Handel med Korn, hvilket
de dels opkiobte i Provindsen, dels selv
avlede paa deres egne tilkiobte Jorder.
Til samme Klasse horte foeneiawics, som
satte Penge ud til Provindsens Indbyg-
gere, og betingede sig gemenlig derfor
Kornvare. Begge vare af Ridderstanden
og de Formuenste as Almuestanden, men
forffiellige fra xudllcani.
i?
Kredit, dette Pengevæsen som er i Rsrelse i Rom,
paa Torvet Z2), staaer i nsie Forbindelse og
Sammenhang med hine asiatisse Penge. Det
ene kan ikke gaae til Grunde, uden at det andet
ved samme Stod rystes og faaer et Knak. Over-
veier derfor, om I bsr betanke Eder paa, at tage
Eder med al Flid af en Krig, hvori Eders Navns
LEre, Eders Bundtssorvandteres Velfard, de
vigtigste Statsmdtagter, endelig en stor Mangde
Borgeres private Formue forsvares tilligemed
Staten.
Rap. 8-
Eftersom jeg har forklaret, af hvad Art
Krigen er, vil jeg nu tale lidet om dens Vigtig-
hed. Thi man kan sige: Krigen er af den Art,
at den uomgiccngelig bsr fores, men ikke af den
Vigtighed, at den sardeles bor frygtes. Her vil
jeg faae mest at bestille med at afvarge, at I ikke
ansee det for foragteligt, som Z allermest bor tage
Eder af zz).
Pac, det da alle kan indsee, at jeg tillagger
L. Lucullus al den Berommelse som skyldes en tap-
per Helt, og vils Mand, og stor Feltherre; faa
erklarer jeg, at ved hans Ankomst Milhridates
har hast den talrigst? Krigshår 34) paa Venene,
forsnner med alle Fornsdenheder og Beqvemmelig-
heder; at Asiens fornemste og os hengivenste Stad
Z2) Hvor Vexelererne havde deres Kontorer,
zz) D. e. at I ikke ansee Krigen med Mi-
thridates for ubetydelig.
Z4) Talrigste Rrigshcer. AppianuS angi-
ver den til Zoo,ooo Mand; Plutark til
120,000 Fodfolk og 16000 Nyttere.
Cyzkcum 55) blev beleiret af Kongen selv med eir
talrig Mangde, og heftig tilsat, og at LuculluS
ved sir Mod, sin Flid og Forstand, befriede den
fra en Beleirings yderste Farer: at af samme Felt-
herre en stor og velforsynet Flaade, som med Iil-
fardighed fertes til Italien af sertorianffe Com?
mandsrer, blev overvunden og sanker i Grund
z6): at desuden fiendtlige Tropper imangeFeldt-
siage ere bleven odelagte, og ar Pontus, som til-
forn var lukket for det romerffe Folk fra alle Kan-
ter, er bleven aabnet for vore Legioner z/): at
Sinope og Amisus, Byer hvor Kongen havde
Magaziner forsynede og opfyldte med alle Ting,
og mange andre i PontuS og Asien ere bleven ind-
tagne ved foiste Opfodring: at Kongen, skilt ved
sin Faders og sine Forfadres Nige, har maattet
bonfalde fremmede Konger og Nationer om Hielp;
og at med alt dette vore Bundsforvandte ere blev-
ne i Behold, og intet Skaar er skeet i Statens
Zndtagler. — Dette tanker jeg er Berommelse
nok, og saadan Berommelse, at I ffionne, at
Z5) Denne Bye ansaae MithridateS for Neg-
len til Asien.
z6) Dette Sosiag stal efter Nogles Beretning
vare gaaet for siz ved TenedoS, efter An-
dres ved Lemnos, hvilke Aer dogMe vare
langt fra hinanden.
z/) Nemlig da Mithridates var forjaget og
havde taget sin Tilflugt til Armenien,
drog Lucullus til Vands til PontuS, og
indtog nasten alle deret Byer, hvoriblandt
de fornemste vare Sinope og Amisus.
C
Lucullus af ingen af dem som tygge paadenne Lov,
er bleven saaledes rost fra dette Sted zy).
Rap. 9.
Man vil maaske spsrge, naar dette saa for-
holder sig, hvorledes da en stor Krig kan vare til-
bage? Lagger Marke Qvlriter; thi uden Aar.
sag synes dette ikke at spo'.geS.
Forstiflyede MithridateS af sit Rige paasam-
me Maade, som den berygtede Medea siges for-
dum at have taget Flugten fra samme Pontus;
thi ligesom denne fortalles at have paa Veien ad-
spredt sin Broders Ledemode paa de Steder, hvor-
igiennem Faderen forfulgte hende, paa det at de-
res Opsamling og Faderens Grammelse maatte
sagtne hans Iver i at forfolge: paa samme Maa.
de lod Mithridates, da han flyede, en stor Mang-
de Guld og Sslv og allehaande Kostbarheder til-
bage i Pontus, hvilke han dels havde arvet af sine
Forfad«, dels selv i forige Krig plyndret i hele
Asien og bragt tilsammen i sit Rige. Imens
Vore opsamle alt dette med for megen Begærlig-
hed, flap Kongen dem af Handerne. Saaledes
forsinkede Grammelse den ene i sin Ive? at for-
selge, de Andre Glade.
I denne Angest tog Kongen af Armenien
imod ham paa Flugten, hialp ham i hans Forle,
Senhed, opreiste hans sunkne Mod, og kaldte
ham til Live igien. Og da Lucullus siden kom i
hans Rige med en Krigshår, bleve ogsaa flere
Nemlig de som ikke vilde, at den manili-
ske Lov skulde gaae igiennem, lode Cicero
hsre, at han fortiede Luculs Fortienester
for at ophsie Pompejus, hvilket han her
lagger fra sig.
Folkeflag ophidsede imod vor General ^9"). Thi
der var kommen en Frygt over disse Nationer,
som Romerne aldrig havde villet forurolige ved
Krig, eller engang give Anledning dertil. Der
havde ogsaa sat sig en anden Tanke fast i de bar-
barijle Fo!kS Sind, som giorde et stort Indtryk:
at,vor Krigshår var bleven sort til disse Egne for
at plyndre et meget rigt og helligt Tempel: der-
ved betoges mange og store Nationer af et nyt
Slags Skrak og Frygt. Vor Krigshår paa den
anden Side, endskiont den havde indtaget en Bye
i Tigranes' Nige 39 d), og haft lykkelige Traf-
ninger, fslede dog Stedernes alt for lange Af-
stand og Langsel efter Deres. Mere vil jeg her
ikke sige. Slutningen blev, at vore Soldater
snarere sagte at komme hovedkulds tilbage fra disse
Steder, end at rykke langer frem.
Mithridates havde nu baade forstarket sin
egen Har, og fik Hielp saavel af dem dcr havde
samlet sig af HanS Nige, som af mange Kongers
og Nationers Tropper, der kom ril ham. Dette
vide vi, pleier saaledes at gaae til, at Kongers
Uheld let lokker mange til Barmhiertighed, helst
dem som enten ere Konger, eller leve under Kon-
ger, fordi Kongenavnet synes dem stort og helligt.
As den Aarsag har han overvunden kundet udrette
saa meget, som han 1 sin Velmagts Dage aldrig
vovede at snsse. Thi da han var kommen tilbage
i sit Rige, lod han sig ikke nsie med den uvented?
z9-i) Plutark navner Meder, Adiabener,
Arab r, Albaner, Iberer, og de omkring
Arares boende Folk.
Z9^) Nemlig Hovedstaden Tigranocerta, som
Lucul gav Soldaterne til Pris.
I)
Lykke, at han nogensinde skulde faae det Land at
see, hvorfra han var fordreven; men han over-
faldt endog Eders bersmte og seirende Krigs-
hår 40). Tilgiver mig her, Qviriter, at jeg
gisr som Poeterne pleie, derbestrive romerske Til-
dragelser, at jeg forbigaaer vor Ulykke, som var
saa stor 41), at intet Vudssab fra Valpladsen,
men et Nygte fra en mundtlig Fortalling bragte
den til Luculs Aren. Men midt i denne Ulykke
og som vi just havde faaetdette haarde Stod, blev
Lueullus, der dog maaffe paa nogen Maade skulde
have bodet paa disse Ulejligheder, nodt efter
Eders Befalning, fordi I troede, at der efter de
40)	Man sortaller, at Mithridates brugte
den Krigslist, at han lod sine Soldater
postere sig paa et msrkt Sted, paa det at
naar de remerske Soldater kom efter Sad-
vane for at plyndre, og intet Mandskab
ventede, de desto lettere kunde overrum-
ples: hvilket ogsaa lykkedes.
41)	Vor Ulykke som var saa stsr :e. Fsrst
nemlig angreb og forjog Mith. L. Flac-
cus, som Lucul havde ladt tilbage i Pon-
tus, og drabte 500 af hans Soldater;
dernast anfaldt han Legaten C. Triarius,
som i Flaecus' Sted var sendt med en ny
Krigshår. Thi da denne fornam, at Lu-
eullus var i Antog, indlod han sig, for
at berove ham SEren af en Triumf, i et
Slag med Mith., men blev faaledes mod-
taget, at i dette Slag bleve drabte, efter
Appians og Plutarks Beretninger, 24
Krigstribunec, 150 Centurioner, og over
7000 Gemene^
Gamles Exempel burde sattes Gr>!cndse foret lang-
varigt Komando, til at afskedige den Del af Sol-
daterne som havde udtient 42), og aflevere en Del
til Glabrio 43). Meget gaaer jeg med Flid forbi.
Men det kunne I ffisnne, hvor stor den Krig
maa vare bleven, fom to de magtigste Konger
fore i Forening, som opbragte Nationer fornye,
friske tråde til, og en nye General fra Eders
Side modtager, efter at den gamle Krigshår er
flagen.
Rap. ro.
Jeg synes at have talt nok om, hvorfore
denne Krig er nsdvendig og farlig. Staaer nu
tilbage at tale om, hvem der stal valges til An-
forer og gives saa vigtigt et Komando.
Give Gud Qviriter, I havde saadan en
Mangde af tapre eg redelige Mand, at det kunde
blive Eder vanskeligt ar raadflaae hvem I helst
skulle satte i saa vigtig en Post, og give Anfsr-
selen i saa stor en Krig. Nu da C. Pompejus er
den eneste, som har overgaaet, ci alene de nu
levende Menneskers TEre, men ogsaa hvad Olti-
den mindes ow fortiente Mand; hvad er der da
som kan giore nogen tvivlraadig i denne Sag?
Saavidt jeg skionner, bor der hos en kom-
manderende General findes disse fire Ting: Kyn-
dighed i Krigsvasenet, Krigstalent, Anseelse,
Lykke. Hvo har da nogensinde varet eller burdet
vare kyndigere deri end denne Mand, som fra
Bornessolen er draget til Krigsskolen til sin Faders
42) De saa kaldte Veteraner
4Z) Som havde varet Consul forrige Aar til-
ligemed Lalpurnius Piso.
C -
20
Krigshår 44) liden'svareste Krig, mod de arrig-
ste Finder? som'sidst i sin Barndom har giort Tie-
neste under den stsrste General 45)? forst i sin
Ungdom selv varet Anfsrer for en stor Krigs-
hår 46)? som oftere har bundet an med en Fien-
de, end nogen har kegler's med en Uven? fsrt
flere Krige, end andre have last om? erobret flere
Provindser, end andre have begiaret? hvis Ung-
dom er anfort til Krigsvidenskab, ikke ved andres
Forskrifter, men ved egne Anforseler, ikke ved Krigs-
uheld, men ved Seiervindinger, ikke ved Tiene-
steaar, men ved Triumfer? Endeligen, hvad Slags
Krig kan der vare, hvori ikke Republikens Skieb-
ne har holdt ham varm? Den borgerlige 47),
afrikanske 48), transalpinske blandet af civiliserte
Stater og de stridbareste Barbarer 49), Tralle-
44)	Hans Fader var Cn. Pompejus Strabo,
der commanderede som Proeonsul i den
italienske Krig.
45)	Nemlig hans Fader.
46)	Som han i sit 2g Aar selv samlede sam-
men i Italien af frivilligt Mandskab, og
bragte til Sulla ssm erklarede ham for
Anferer.
47)	Imellem Sulla og Marius, da Marius
og Cinna betiente sig af Sulla's Frava-
relse i Asien til at myrde alle Sulla'S Tit-
hangere.
Hvori han overvandt Cn. Domitius og
Kong Hiarba.
49) Transalpinske blandet :c. Den galliske
mod SertoriuS, hvis Krishar bestod dels
af romerske Borgere som vare faldne til
Sertorius's Parti, dels barbariske Na-
tioner i Spanien.
krigen 5O), Sokrigen 512), saa mange og for-
stlallige Slags baade Krige og Fiender, som han
ei.alene har hast med at gisre, men ogsaa ene
bragt til Ende, erklare at der er ingen Ting der
beroer paa Krigserfaring, som denne Mand kan
vare ukyndig i.
Rap. 11.
Nu Pompejus's Krigstalent, hvor kan man
finde Ord tilsat beskrive det? hvad er dersom no-
gen kan frembringe, enten ham vårdigt, eller
Eder nyt, eller Nogen uhsrt? Men disse ere ikke
de eneste Feltherre-Talenter som gemenlig ansees
derfor: Mole i Foretagender, Tapperhed i Farer,
Driftighed i at handle, Hurtighed i at fuldfore, For-
stand i at giore Planer; hvilke Talenter ere saa store
hos denne ene, som de ikke have varet hos alle
svrige Feltherrer, dem vi enten hove feer eller
hort om. Vidne er Italien, hvilken hin seierrige
Lucius Sulla selv har kilstaaet 51 t>), at vare
bleven frelst ved hans Talent og Bistand. Vidne
er Sicilien 51c), hvilken, da den- var indviklet i
mange Farer fra alle Kanter, han har udredet,
50) Som Gladiatoren Spartakus havde yppet.
51 s) Med de cilisijke Sorsvne.
51 li) Dette tilstod Sulla, da Pompejus bragte
ham den Har af Frivillige, hvormed han
tvang Marianerne, som havde tiltaget sig
Overmagten i Sulla's Fravarelse, ognsdt
Adelen at soge Beskyttelse hos Sulla i
Asien.
51c) Da Marianerne Carbo og Perpenna
havde indtaget den, men Pompejus kom
over med en Har, og nsdte Perpenna til
at tage Flugten, fik Carbo til Fange og
endte hans Hoved til Sulla.
ikke ved Krigens Skvak, men ved sin Forstands
Hurtighed. Vidne er Afrika 52), som kom til
at svomme i de selvsamme Fienders Blod 5)),
der holdt den undertrykt med sto're Tropper. Vid.
ne er Gallien 54), iglens«? hvilken Vejen blev
aabnet for vore Legioner ved Gallernes Drab.
Vidne er Spanien 55), som meget oste har seet
en Mangde Fiender overvundne og faldede af
ham. Vidne er anden Gang og oftere Italien,
som da den trykkedes af den faleog farWh^ralle-
krig, begiarede Hielp af ham fraværende; hvilken
Krig ved Forventningen om Pompejus tabte sin
Krast og Styrke, blev havet og neddysset ved hans
Ankomst 56). Za Vidner ere al/e Kyster 57) og
alle udenlandsse Folk og Nationer, endelig alle
52)	Hvorhen Pompejus blev sendt imod den
prossriberede Cn. Dvmitius og Numidiens
Konge Hiarba, som lavede paa en Krig
imod Sulla, men af Pompejus bleve
overvundne og drabte.
53)	Plutark beretter: at der af 2O/OO0 Fien-
der alene undkom zovO.
54)	I den transalplnsse K'ig, hvor han ind/
tog over 500 galliske Stader fra Alperne
til Grandserne af Spanien.
55)	Her overvandt han Sercorius, som paa
ottende Rar sorte Krig med det romersse
Folk.
56)	Egentlig var det Crassus som forte Krigen
med Spartacus og overvandt Gladiatorer^
ne; men Pompejus blev kaldet til at aflose
ham og givrds gandsse Ende paa Krigen.
57)	Han sigter til Soroverkrigen, som Pom-
pejus nylig havde bragt til Ende,
Havne, saavel i Almindelighed, fem i de enkelt?
Have aks Bugter og Havne. Thi hvad Sted
over det hele Hav har i disse Aar enten haft saa
fast en Besatning, at det var sikkert, eller varet
saa asside-s, at det laae ffiult? Hvo har seilet,
der ikke udsatte sig enten sorDods. eller Traldoms-
Fare, da han maatte seile enten om Vinteren,
eller naar Havet var fuldt af Sorovere? Denne
saa store, saa vanarende, saa gamle, saa vidt
fordelte og adspredte Krig, hvo ssulde troe, at den
nogensinde kunde bringes til Ende, enten af alle
Feltherrer i eet Aar, eller af een Feltherre i nok
saa mange Aar? Hvad Provinds have I i disse
Aar hast fri for Sorovere? Hvad Statsindtagt
har varet Eder sikker? Hvad Bundtssorvante
have I forsvaret? Hvem have I varet til Hielp
med Eders Flaader? Hvor mange Aer mene J,
ere ede? Hvor mange Bundtssorvantes Byer en-
ten forladte af Frygt, eller indtagne af Sorsvere?
Rap. 12.
Men hvad taler jeg om langtsraliggende
Stader? Det var noget hvorpaa man fordum,
fordum 58) kiendte det romersse Folk, at det forte
Krige langtfra Hiemmet, og ved Hielp af NigetS
Bolvarker 59); at det forsvarede Alieredes Vel-
fard, ikke egne Tage. Skal jeg tale om, at Ha-
58)	I Orig. gientages tulr var, men er ikke
mere.
59)	Derved forstaaer han Colonierne som an-
lagtes i de erobrede Lande, for baade at
holde de overvundne Folk i Ave, og tiene
som Bolvark for de romersse Provindsee
imod deres Naboers Overfald.
vet i disse Tider har varet tilsiuttet for vore Alke-
rede? Da vore egne Krigshare aldrig have sat
over fra Brundis 6o), uden i den dybeste Vin-
ter. Skal jeg klage over, at de som kom til Eder
fra fremmede Nationer, ere giorte til Fanger?
Da vi have maattet lsfe det romerffe Folks Ge-
santer 61). Skal jeg tale om, at Havet ikke
har varet si:kerr for Handlende; da tolv Axer 62)
ere komne i Ssrsveres Vold? Skal jeg navne,
at de bersmte Byer CniduS, eller Colophon eller
SamoS 6z), og utallige andre ere bleven indtag-
ne? Da I vide, at Eders'Havne, og Havne
som I ssylde Liv og Aandedrat 64), have varet
60)	En bersmt Havn i Calabrien, hvor Over-
farten var til Grakenland og Asien, oa
hvorfra Romerne altfaa i Krigen med
Ssrsverne og Mithridates ideligen sendte
Tropper over.
61)	Den larde Hotoman tilstaaer, at han in«
tet herom har fundet hos Historijkriverne.
Denne Omstandighed staaer altfaa endnu
tilbage at oplyse.
62)	Det vil sige: to hsie øvrighedspersoner,
nemlig Pratorerne Sextilius og Belinus,
som hver havde ser Liktores med Fasces,
vgiProvindferne deres Fasces besatte med
Oxer.
6z) <Lnidns i Carien, Colopson og Sa-
mos i Ionien, bersmte Havne og Ss-
steder.
64) Han navner dem strax, Cajeta, Misenum,
Ostia, hvorhen Kornet blev bragt fra
Asien, Afrika, Sicilien, Sardinien, og
derfra igien fordelt over hele Italien, som
ikke kunde undvare fremmet Korn.
i Rovernes Vold. Vide I maasse ikke, at den
saa meget sogte og af Skibe opfyldte Havn i Ca.
jeta er bleven plyndret af Sorsvere i Pr^torcns
Paasyn 65)? eller a.^ d e.n samme Admirals Bsrn,
som tilforn havde so.t Krig med Ssrsverne ved
Misenum, ere derfra bleve'n bortforte afdem66)?
Thi hvad vil jeg klage over vores Uheld ved Ostia
67) og. den Skam og Vanare som der overgik
Staten./ da den Flaade som det romerffe Folks
Consu-l anfsrte, nasten for Eders Ain«' blev fan-
get og boret i Grund af Sorsverne? Udsdelige
Guder! Har en eneste Mands utrolige og over-
menneskelige Magt i saa kort en Tid kundet give
Fadrenelandet saadan en GlaNdS, at I, som nys
faae den siendtlige Flaade for Mundingen af Tibe-
ren, nu ikke hsre om noget Sorsverffib inden for
Oceanets Munding 68).
65)	Denne Omstandighed er ikke nok oplyst af
Historien. (Lajeta var en bersmt Havn
i Campanien.
66)	Man gi?tter at det maa have varet Pra-
toren M. Antonius, som for Pompe-
jus fsrte en ulykkelig Krig imod Ssrs-
verne, og hvis Datter blev fangen afdem,
men dog siden indlost for en stor Sum
Penge. Misenum var et bekiendt For,
bierg i Campanien.
67)	Z Mundingen af Tiberfloden, hvor Ns,
verne gik i Land og opbrandte Romernes
Skibe, og opholdte sig saa lange, at det
syntes som om de aldrig tankte paa at ven,
de tilbage. Hvem den Consul var fom
anfsrte den romerffe Flaade, taler Histo-
rien intet om.
68)	D. e. indenfor Indlsbet til bet middel-
Og omendffsnt Z see, med hvilken Hastig-
hed dette er udfort, saa bor jeg dog ikkefcrbigaae
at tale derom. Thi hvo har nogensinde enten for
et LCrindes Skyld, eller for at giore en V.'nding
i Handelen, kundet komme, til faa mange Steder,
tiibagela-gge saa mange Soreiser, som Krigen un-
der Pompejus' Anssrsel foer afsted? Thi forend
Havet endnu var /seilbart 69) gik han til Sicilien,
udspejdede Afuka, kom derfra med Flaaden til
Sardinien, og befæstede disse tre Statens Korn-
magaziner »ned den starkeste Besatning af Land-
tropper og Skibe. Derpaa begav han sig tilbage
til Italien, satte begge Spanierne 70) og Gal-
pien paa denne Side Alperne i Forsvarstand ved
Land- og Ssmagt, sendte ligeledes Skibe ril det
illyriffe Havs Kyst og til Acaja og hele Græken-
land, og forsynede begge Italiens Have 71) med
de storsie Flaader og den fasteste Landmagt; selv
lagde han hele Silicien i syv Uger efter at han var
reist fra Vrundis, under det romerske Folks Ne-
gieling: alle Sursvere som vare nogensteds, bleve
dels fangne og drcrbte, dels gave sig under hans
Herredomme og Magt. Ligeledes, da Kretenserne
sendte Gesandter til ham lige til Pamphilien 72),
landffe Hav, som regnedes fra det hercul-
ske Sund eller Stradet ved Gibraltar.
1
69)	D. e. midt i Vinteren.
70)	Spanien var delt ved Ebrofloden i Spa-
nien paa denne og paa hin Side Ebro.
71)	Det saa kaldte mare lupeium eller Adria,
tiske, vg inkerum eller Tyrrhenske Hav.
72)	Dette kalder han side:. Kap. 16: lige til
det yderste af Verden, uxyve in ulrimgz
2Z
for at bede om Naade, betog han dem ikke Haab
om Overgivelse, og paabsd Gidfler. SaaledeS
blev saa stor, saa langvarig, s,a vidt adspredt en
Krig, som trykkede akle Nationer og Folkesiag,
tilberedt as Pompejus si5st i Vinteren, foretaget
i Begyndelsen af Foraaret, og bragt til Ende midt
om Sommeren.
Rap. iz.
Dette vor Feltherres Talent er utroligt og
mere end menneskeligt. End de evrige som jeg
lidet tilforn navnede, hvor store og hvor mange
ere de ikke? Thi det er ikke alene Krigstalent som
bor ssges hos en stor og fuldkommen Feltherre,
reil-35. >— Med dette CretenserneS Gesant-
ssab forholdt det sig ellers paa en Maade
som ikke gisr Pompejus 3Ere, men som
hans Lovtaler fortier. Cretenserne holdt
Sorovernes Parti. For at straffe dem
derfor, var Q. Metellus for la-nge siden
ftndt imod Creta, og havde bragt dem saa
vidt, at de vilde overgive Aen. Men da
de forndsaae, at de vilde saae mildere Vil-
kaar as Pompejus, som den de ikke per»
sonlig havde fortornet, end af Metellus
som var forbitret paa dem, sendte de Ge.
santer til Pompejus og tilbode at over.
give sig til ham. Pompejus for at bero-
ve Metellus denne LEre, sendte L. Ocla-
vius som Gesant til Metellus, med Be-
faling, at han ssulde opgive AeNs Belei-
ring; men Metellus nodte ikke desmindre
de Beleirede til at overgive sig til ham, og
behandlede dem efter Krigens Ret,
24
men der ere mange ypperlige Dyder ssm gaae den-
ne n'lhaande og ledsage den Forst, hvor uegen-
nyttig ber Feltherren vare? hvor maadelig i alle
Ting? hvor ordholdende? hvor omgiangelig?
hvor forstandig? hvor menneskelig? Hvordanne
7Z) disse Dyder ere hos Pompejus, vil vi korte«
ligen betragte; thi store ere de alle, men de tien-
des og ffionnes bedre af at sammenholdes med An-
dres, end ved sig selv.
Hvad Feltherre kan man da ansee for noget
74), i hvis Krigshår Centuriater salges og ere
7Z) Hvordanne :c. Jeg beholder den fad-
vanlige Lasemaade qvalia linr, endskont
Hotoman forsikrer, at de gamle Haand-
ffrister have czvsnra lrnt, og at denne
Lasemaade a!ene kan give nogen Mening.
Mig synes just det Modsatte. Thi efter
at Taleren har erklaret, at alle Talenter
vare i hoieste Grad hos Pompejus (sum.
ma enim omnia lunt) saa var det jo
ufornodent at underssge:	linr;
men <zva!m gaaer paa deres Beffaffenhed,
og denne, mener han/ maatte mere be-
dommes exaliorum contenrlone czvain
ixla xer le. Dette, mener jeg, udfodrer
nsdvendigen c^valia, og taaler ikke Kvanta.
74) De fleste holde for, at Cicero med denne
Beskrivelse sigter til Lucullus, som stod i
et flet Ord for de Feil han her beskriver,
og som det var Cicero isar om at giore,
at holde fra at fuldsore Krigen mod Mi-
thridates. Men ManutiuS mener, at
dette ikke kan bestaae med den store NoS,
han. nylig har tillagt LuculluS, og troer
solgte? Hvad stort og Republiken vårdigt kan
den tanke, som naar han har modtaget Penge af
Skatkammeret ril Krigens Forels?, enten af Ve?
giarlighed efter al bcholde Provindsen, deler dem
ud til RegieringShererne 75), eller af Gierrighed
satter dem paa Renre i Rom. Eders Hvilken
Qviriter gisr, at I synes at kiendeEder ved dem
som have giort dette; men jeg navner ingen, der-
for kan ingen blive vred paa mig, uden den der
forst vil bekiende paa sig selv. Derfor veed En-
hver, hvor store Elendigheder vore Krishare fore
med sig, hvor de komme hen, fo. denne vore
Feltherrers GielrighedS Skyld. Kalder Eder i
Erindring de Toge, som vore Feltherrer i disse
Aar have giort over romerske Borgeres Marke og
Byer i Italien; saa skal I lettere skionne, hvad
der bor stee hos udenlandske Nationer. Tanker
Z, at der i disse Aar ere flere siendrlige Byer ode-
lagte ved Eders Soldaters Vaaben, end Bundts,
servantes Byer ved deres Vinterqvartere? Thi
den Feltherre kan ikke styre sin Krigshår som ikke
styrer sig selv, og den ikke vare strang Dommer
derfor, at han snarere sigter til Acilius
Glabrio, til hvem Lucul havde overladt
en Del af sin Har. Saa meget er vel
vist, at de Feil han her anker paa, vare
almindelige paa denne Tid hos flere af de
hoie Officerer.
75) Nemlig at disse skulde underststte hans
Anssgning om at beholde Provindsen lan-
ger end et Aar, hvilke Ansogninger nu, da
man havde faaet Smag og Greb paa at
berige sig ved disse Embeder, begyndte at
blive almindelige.
25
mod andre, som ikke vil, at andre ssulle vare
strange Dommere imod ham. Vil vi under saa-
danne Omstændigheder undre os over, at denne
Mand sea meget overgaaer Andre, hvis Legioner
ere saaledes komne til Asien, at ei alene 76) saa
stor en Krigshårs Hander, men ikke engang et
Fodspcr siges at have skadet nogen Fredeligsindet.
Nu! hvorledes Soldaterne forholde sig i Vinter-
kvarters, berettes os daglig mundtlig og skriftlig.
Ei alene nodes ingen til at gisre Bekostning paa
Soldaten, men om ogsaa nogen vil, tillades det
ham ikke. Thi Vinteren, ikke Gierrighed have
vore Forfccdre villet, ssulde finde Skiul iBundts-
forvantes og Venners Huse.
Rap. 14.
Lader os nu see, hvorledes i andre Ting hans
Maadelighed har varet. Hvorfra mene I, han
har hentet denne saa store Hurtighed og saa uno-
lige Fart? Ikke var det nogen overordentlig
Mangde Noerknagte, eller nogen uhsrt Styr«
mandskonst, eller nogle ny Vinde som bragte ham
saa hastig til de yderste Lande. Men de Ting som
pleie at forsinke Andre, forhalede ikke ham: ikke
cskaldte Gierrighed ham fra det foresatte Leb til
Bytte, ikke Løsagtighed til Vellyst, ikke Egnens
Pndighed til Fornsielse, ikke en Byes Rygte til
at gisre sig bekiendt med den, ikke engang Moie
selv til Hvile; er.deligen hvad Billedststter, Ma-
lerier og svrige de gråske Byers Prydelftr, som
andre troe de bsr tage med sig, har han ikke en-
76) D. e. at ej alene ingen har ranet noget,
men end ikke sat sin Fod paa noget Sted,
hvor han kunde skade nogen.
gang troet han burde tage i Oiesyn. Derfor be-
tragte nu alle ham paa disse Steder, ikke som En
der er sendt fra denne Stad, men nedfalden fra
Himmelen; nu fsrst begynde de at troe, at der
engang har varet romerske Mennesker af denne
Afholdenhed, hvilket nu syntes utroligt for frem-
mede Nationer og falffeligen berettet; nu skinner
Eders Niges GlandS for disse Folkesiag; nu sk-isn-
ne de, at deres Forfadre ikke uden Aars.ig, paa
den Tid da vi havde øvrighedspersoner af denne
Afholdenhed, heller have villet vare Tralle as de!
romerske Folk, end Herrer over andre.
Videre siges det at vare saa let for private
Folk, at faae Adgang til ham, saa frit at besvare
sig over Andres Forurettelser, at han som over«
gaaer de Fsrste i Værdighed, synes at ligne de
Ringeste i Nedladenhed.
Nu! hvormegen Indflyldelse han har ved sin
Forstand, ved sin fyndige og storme Tale (hvor«
paa ogsaa et Slags Feltherre-Værdighed beroer),
det have I ofte erfaret, Qviriter, paa detteSted.
Nu! hans Ordholdenhed, hvormegen Pris
tanke I der fattes paa den af BundtSforvante,
da alle Nationers Fiender have holdet den for
ubrodelig?
Endeligen er hans Humanitet saa stor, at
det er vanskeligt at sige, om Fienderne mere have
frygtet hans Tapperhed! Striden, eller Overvund-
ne mere elsket hans Sagtmodighed. — Og Nogen
vil tage i Betankning, om man bor betroe denne
vigtige Krig til ham, som ved et guddommeligt
Forsyn synes at vare fedt for at bringe alle vor
Tidsalders Klige til Ende.
Rap. 15.
Og eftersom Myndighed og Anseelse ogsaa i
Kriges Bestyrelse og Commandosager formaaerme«
D
26
get; saa tvivler ingen, at denne samme Feltherre
jo ogsaa herved kan udrette store Ting.
Men at det er overmaade vigtigt i Kriges
Bestyrelse, hvad Fiender, hvad Bundtsforvante
domme om vore Feltherrer, hvo kanvcrre uviden-
de derom, som veed, at Mennesker i saa vigtige
Ting, hvor det kommer an paa at foragte eller
frygte, at hade eller elffe, rores ikke mindre af en
Formening, af et Rygte, end af nogen fast Grund?
Hvad Navn har da nogentid i hele Verden varet
mere beromt? Hvad Bedrifter ere som hans?
Er der nogen Mand, I have ytret Eders Tanker
om paa saa acrefuld en Maade 77)? — og det er det
som giver mest Myndighed. Mener I, der er no.
gen Kyst saa ode, hvor ikke Rygtet om den Dag er
trangt hen, da det hele romerske Folk havde fyldt
Torvet, fyldt alle de Paladser, hvorfra dette Sted
78) kan sees, for at aske P»mpejus, ene Pompejus,
til at fere alle Nationers falles Krig 79). Jeg
behover derfor ikke at tals mange Ord, eller med
Andres Exempler at bestyrke, hvor meget Myn-
77)	Denne Tankeytring, disse ju^icia maa
forklares om de mange og vigtige ATrinder
som Folket allerede havde givet Pompejus,
de udmarkede LEresbevisninger han havde
nydt, faasom at han fik Triumsshader,
forend han endnu havde naaet Senatoral-
der, forvaltede Consulatet forend andre
Ovrighedsembeder og s, v.
78)	Kolira eller Talerstolen som stod paa io-
rum og var omgiver af en Mangde rem.
eller offentlige Bygninger.
79)	Saa kalder han Krigen med Soroverne,
der ikke skaanede nogen Natlon.
dighed formaaer i Krig. Af Pompejus kan alle
herlige Tings Exempler tages. Saasom: den Dag
da han af Eder blev bestikket til Ansorer i Solri-
ger,, faldt pludselig Kornet fta storste Mangel og
Dyrhed, blot ved Haabet til ham og ved hans
Navn, til saa lave Priser, som neppe den rigeste
Host og en langvarig Fred havde kundet tilveje-
bringe. Nu! da den Jammer var overgaaet os
i Pontus, efter den Trafning som jeg lidet til-
forn imod min Villie har bragt Eder i Erindring
80), da vore Aliedere vare bestadte i stor Angest,
da vore Fienders Magt og Mod var steget, oz
Provindsen ikke havde tilstrakkelig Besatning —
skulde I have mistet Asien Qviriter, dersom ikke
det romerske Folks Lykke, efter Gudernes Bestik-
kelse, havde just til denne Tid sort Pompejus
til disse Egne. Hans Ankomst satte baade Skran-
ker for Mithridates som den uvante Seier havde
giort overmodig, og standsede Tigranes, som med
en stor Krigshår truede Asken.
Og Nogen vil tvivle om, hvad den vil ud-
rette ved drabelig Daad, som har udrettet saa me-
get ved Myndighed, eller hvor let den vil frelse
Bundtssorvandte og Statens Indtagter ved An-
fsrsel og Krigshår, som ved det blotte Navn og
Rygte har forsvaret dem.
Rap. 16.
Endvidere; hvor stort Bevis er ikke dette paa
denne samme Mands Anseelse hos det romerske Folks
§o) See ovenfor Kap. 9, den Trafning han
taler om var den Triarius havde anfort,
og som gik saa ulykkelig af, at ikke blev en
Kureer tilovers som kunde sendes til Lucul-
lus sor at underrette ham om Udfaldet.
27
Fiender, at fra saa ficrne, saa forsk'allige Steder,
i saa kort en Tid, alle overgave sig til ham ene?
At Cretensernes Gesanter 81), endssont vi havde
eu General og Krigshår p^a deres Ae, kom til
Pompejus nasten til de yderste Lande F?), og er-
klærede, atbe til ham vilde overgive alle Creten-
sernes Byer? End samme Mithridates, sendte
han ikke til samme Pompejus en Gesant lige til
Spanien 8z), og ham ansaae Pompejus stedse
som Gesant, endssont de som altid fortrode paa,
at han just var sendt til ham, vilde heller, at han
ffuldeansees som Spion end som Gesant. I kan
altsaa nu ssonne, hvormeget denne Myndighed,
som siden ved mange Krigsbedrifter, og ved Eders
errefulde Ptringer er bleven udvidet, vil gielde hos
hine Konger, hvormeget hos fremmede Folkeflag.
Staaer tilbage at tale om hans Lykke: denne
kan ingen sige god for om sig selv, men tale der-
om og navne den hos en anden, kunne vi, dog
frygtsom og med faa Ord, som det anstaaer et
Menneske at tale om Gudernes Magt.
Min Mening er denne, at man ofte har be-
troet Maximer, Marceller, Scipio, Marius og
de ovrige store Feltherrer Kommando og Krigshæ-
re, ikke alene for deres Krigstalents Skyld, men
ogsaa for deres Lykke. Thi i Sandhed have nogle
ftore Mand hast af Himmelen et Slags Lykke til
zi) Derom er talt Anm. 72.
82) yderste L.ande kalde Romerne de fra
Rom langst bortliggende, de Lande som
ligge paa Grandserne asdet romerske Rige.
Zz) Paa den Tid, da Pompejus var sendt
imod Sertoriusmed en Proconsuls Magt,
fisnt han ikkun var Qvastor.
Hoihed og ACre, og til at udforestere Ting vel.
Men om denne Mands Lykke som vi her tale om,
vil jeg tale med denne Moderation, at jeg vil vogte
mig for at forterne de ubodelige Guder, om jea
sagde at Lykken var givet i hans Magt, men og-
saa at vogte mig fer at synes utaknemmelig, om
vi ikke erindrede det Forbigangne, og giorde os
Haab om det som er tilbage. Jeg vil derfor ikke
tale om, hvor store Ting han har forrettet hjem-
me og ude, til Lands og Vands, og med hvor
megen Lykke; hvorledes stedse ikke alene Borgere
have samtykket, Vundtsforvante fulgt, Fiender
adlyder hans Villie; men selv Vinde og Storme )
lempet sig efter ham. Det vil jeg sige i saa Ord,
åringen har nogensinde varet saa uforffammet,
der har vovet stiltiende atonsse af de udsdelige Gu-
der saa mange og saa store Ting som de have ffian-
ket ham: og at denne Lykke maa folge ham bestan-
dig O.viriter, bsr I ville og snske, baade for
falles Bedstes og Regierings Skyld, som ogsaa —
hvilket I vist giore— for Mandens egen Skyld.
Eftersom Krigen da er saa nsdvendig, at den
ikke kan tilsidesattes, og saa vigtig, at den med
stsrste Omhue bor bessrges; og da I kunne give
Ansorselen til en Feltherre, som har udmarket
Krigsvidenskab, magelos Tapperhed, lysende An-
seelse og usadvanlig Lykke: vil Z da tage i Be-
tankning O.viriter, at anvende dette saa store Gode,
som Eder af de ubodelige Guder er tilbudet og
skianket, til Republikens Vedligeholdelse og For-
herligelse? Dersom end Pompejus paa denne Tid
var en privat Mand i Rom; saa burde han dog
valges og sendes til saa betydelig en Krig. Nu
da der til de svrige store Fordele kommer ogsaa
denne Beqvemmelighed, at han er paa Stederne
selv, at han har Krigshår, at han strax kalsmed-
D 2
28
rage Tropper af dem som have dem: hvi tove vi
da? hvi betro vi ikke efter Gudernes Anvisning,
ogsaa denne Kongekrig til den samme M?.nd, som
de svrige have varet betroede med Nepublikens stor-
ste Baade.
Rap. 17.
Men fra denne Mening afviger, ferst den
navnkundige Mand (!>.. (Latulus, Fædrenelandets
sisrste Ven, en Mand som har faact de ærefulde«
sie Velgierninger af Eder, har varet b'ekladet
med de vigtigste LLresposter; iligemaade (Q-.
Hortensius, prydet med alle de Fortrin, som
Hader, Lykke, Dyd og Vittighed kan give. Disse
Mands Myndighed har ved mange Leiligheder
gieldet meget hos Eder, og jeg tilstaaer, har bur«
det gielde. Men endffsnt I kiende tapre og navn«
kundkge Mand af lige saa megen Myndighed, som
ere dem imod, saa kunne vi dog i denne Sag til-
sidesatte Auctoriteter, og udsorsse hvad det Rig-
tige er, af Sagen selv og Fornuften; og det desto
lettere, da disse samme tilstaae, at alt hvad jeg
hidindtil har sagt, er Sandhed, nemlig baade at
Krigen er nodvendig og vigtig, og at Pompejus
ene har alle Egenskaber i Fuldkommenhed.
Hvad siger da Hortensius? — Naar een
Mand sial have Alt, saa er Pompejus den
vardigste; men een Man5 bor alligevel ikke
have Alt 84)- — Saadan en Tale er allerede
84) Hvorledes Pompejus ved den maniilffe Lov
fik Herredsmme over den bele romerffe
Verden, viser Plutark i hans Levnet;
thi han beholdt al den Magt og alle de
Provindser som han havde hast under sit
Herredsmme i Ssroverkrigen og fik nu
alle dem til som Lucul havde haft under sit.
gaaet af Mode, og gicndrlves langt mere i Tin-
gen selv end med Ord. Thi du sesv Hortensius,
har talt meget fyndigen og smukt (som man kun«
de vente det af din magelsse Talerevne) baade i
Naadet imod den tapre Mand Aulus Gabinius,
da han opslog Lovediktet om en vis Feltherre 85)
at beskikke imod Syverne, og fta dette samme
Sted 86) har du ligeledes talt vidtløftig imod
denne Lov.
For Himmelens Skyld! hvad om din Myn-
dighed den Gang havde gieldet mere hos det romer«
sse Folk, end Folkets egen Velfard og sande For«
del; skulde vi da i Dag varet i Besiddelse af
denne LEre og dette Verdens Herredsmme? Syn-
tes det dig den Gang Herredsmme, da det romer«
ske Folks Legater, Pratorer og O.vastorer bleve
tagne til Fanger? Da Tilfsrsel fra alle Provind-
fer, baade privat og offentlig, formeentes 06?
Da alle Have vare faaledes tilsparrede for oS, at
hverken private Folk eller Negiering kunde have
nogen Bedrift paa hiin Side .^avet
Rap. 13.
Hvad Stat har der tilforn nogensinde va-
ret— jeg taler ikke om Atheniensernes, som for-
dum stal have haft et temmelig vidt Herrredsm-
me over Havet; ikke om Carthaginenfernes, som
have varet overmaade magtige ved deres Flaade
og Sovasen; ikke om Rhodiernes, hvis Ssmand-
ska'o og LLre til Ss^s er vedbleven indtil vor Tid
— men, hvad Stad har nogensinde varet saa
svag, hvad Ae saa liden, at den ikke as sig selv
har forsvaret sine Havne og Zorde og en Del af
85)	Den samme Pompejus nemlig.
86)	Fra Nojira nemlig.
29
Omegnen og So^ystcn? Men i Sandhed nogle
Aar i Rad fsr den gabinisse Lov, har hint remer-
ffe Folk, som lige indtil vor Tid aldrig var over-
vun' et i Skafninger, savnet en stor ja den aller-
første Del, ikke alkne as hvad der var det til Nytte;
men ogsaa as hvad der hsrte til dets Hoihed og
Herredomme. Vi, hvis Forfadre overvandte
Antiochus og Perses til Sses, og i alle Sstraf-
ninger fik Seier over Cartharginenserne, dette i
Sovasenet mest svede og sardigste Folk, vi kunde
nu paa intet Sted vareSsrsvsrne voxne: vi som
tilforn ikke alene havde Italien, sikker, men kunde
satte alle vore BundtSforvante paa de yderste Ky-
fter i Sikkerhed ved vor RegieringS Anseelse —
hvorpaa Ken Delos 87) er Bevis, som ssont langt
fra os i det SEgeiffe Hav, sisnt fyldt af Rigdom-
me formedelst den Mangde Varer og Skibslaster'
som fra alle Kanter bragtes derhen, ffsnt liden,
uden Mur, dog intet havde at frygte — vi savne-
de ikke alene vore Ssprovindser og Italiens Ky-
ster, men endog den appiske Vei 88) — og paa
disse Tider undsaae sig ikke det romersse Folks
øvrighedspersoner at bestige dette Sted, som de-
res Forsadre havde efterladt dem prydet med
Skibsvrag og Bytte af deres Fienders Made,
87)	Ken Delos, hvor alle maatte forbi som
gik fra Italien til Asien eller Grækenland,
var en af de stsrste Handelsplads? paa den
Tid.
88)	Denne bersmte Vei som Censoren Appius
Claudius, med Tilnavn den Blinde, an-
lagde fra Rom til Capua og som siden
blev fortsat lige til Brundis, blev oste be-
sogt af Ssrsvernesra de Kyster der grand-
sede til den.
Rap.
Endffsnt nu det romerske Folk var overbevist
vm, at baade tu Hortensius, og de Andre som
var af samme Tanker, mente af et godt Hierte
hvad I sagde, saa vilde det dog i en Sag som an-
gik den almindelige Velsard, h?ller fslge HvaddetS
Vrede indgc.v det 89), end Eders Raad. Og
saaledes, ikke alene befriede os een Lov, een Mand,
eet Aar fra hin Pnk og Skan^, men giorde ogsaa,
a> vi engang med Sandhed kunde synes at herffe
over alle Folkeflag til Lands og til Vands.
Desto uvardigere forekommer det mig, at man
hidtil har lagt Hindringer i Veien — ssal j,eg sige
for Gabinius eller Pompejus eller dem begge:
(det sidste er det retteste) — at han ikke maatte ga,is
til Pompejus som hans Næstkommanderende eller
Lsitenant 90), endsssnt denne udbad sig og begia-
rede det. Skulde den som forlanger en Lsitenant
til fan vigtig en Krig, ikke vare i Stand til at
faae hvem han vil, naar Andre fsre Lsitenanter
med- sig hvem de have villet, til at udplyndre
Vundtsforvante og rane Provindser 91)? Skul-
de den hvis Lov det roiuersse Folk og alle Nationer
have deres Frelse og Vardighed at takke, ingen
Deel have i den Feltherres og den Krigshårs AEre,
89)	Hvad dets Vrede indgav det. Nemlig
at havne sig paa Ssrsverne.
90)	Han kaldes leZ-nuL. og sendtes ikke as Rai-
det alene, men udnavnedcs af det hele
Folk cg holdtes paa offentlig Bekostning
som Generalens Stedholder ellsr Gem-
rallsitenant.
91)	Dette Tilfalde var saa almindeligt, at
man ikke behsver at tanke paa Lucullus
alene og dem han fsrte med siss.
ZO
som er sat efcer hans Raad og med hans Fcsre?
have C. Falcidius, Q.. Metellus, O.. Coelius La«
liniensis, Cn. Lentulus, Mand jeg alle navner
med Agtelse 92), kunnet vare Loitnanter, Aaret
ester at de havde varet Almuens Tribuner 9g);
og hos Gabinl'us ene er man saa noiseende, der i
denne Krig som fsres efter hanS Forflag, hos
denne G.'ncral og Krigshår som han selv har be-
stikket, burde endog varet priviligeret? Men om
hans Udnavnelse haaber jeg, at Consulerne vil
gisre Foi estilling til Naadet, og ffulde de tage det
i Betænkning eller holde sig besvarede derved, saa
erklarer jeg at jeg vil gisre det 94), cg Ingens
92) I Orig. c>vos omnss Iionoiis caula nc,.
mino: en Komplimentformular, som man
brugte naar man navnede Folk under en
Sag, som ikke vare indstavnede. Man
kunde maaffe oversatte det: Folk son?
jeg ikb'e vil have kompromiterede.
9z) Dette var imod Skik og Sadvane, og
5rundede sig derpaa, at en General eller
Statholder let kunde af Erkiendtlighed for-
ledes til at see igiennem Fingre med sin
leZatus eller Lsitenant, naar denne, som
forige Aars Almuestribun, havde varet
ham behielpelig til hans Post som Stat-
holder eller Feltherre.
94) Det kunde han nemlig som Raadsherre,
naar Raden koin til ham at votere; thi
da havde man for Skik eAie6i i-elario-
nem, d. e. at satte den Sag tilside, som
egentlig var fremsat til at votere over, og
tage en anden frem som man bragte til
Forestilling og forlangede at der ffulde vo-
teres i.
ubillige Edikt 95), Qviriter, ssal hindre mig fra,
af Tillid cil Eder, at forsvare Eders Rettighed og
Velgierning 96), og foruden Znrercession 97)
vil jeg ikke hyre noget: mcn jeg haaber selv de som
true 5ermed, ville for al Ting see til, hvad de
have Lov til. Mit Votum, Qviriter, er, at
Gabinius, Ophavsmanden for Alt hvad som er
udfort i Soroverkrigen, og ingen anden, udnav-
nes til at gisre Cn. Pompejus Selssab, fordi
Gabinius har sorssaffet ham ved Eders Stemmer
denne Krig at fsre, og har paataget sig den og
bragt den til Ende.
Rap. 2v.
Staaer tilbage at tale om Q. Catulus' Me-
ning og Votum. Denne Mand saae sin Dyd og
Vardighed storligen betonnet, da han spurgte Eder,
naar I lade alting beroe paa Pompejus ene, og
han kom noget til, hvem I da vilde satte Eders
Haab til? og I alle nasten med een Mund sva, ^
rede: just til ham selv vilde I siette >Lders
Haab. Thi han er saadan en Mand, at der er
95)	Ccnsulen nemlig kunde, naar han ved et
Edikt gav tilkiende, hvorfor Naadet var
sammenkaldet, foreskrive at ingen maatte
gaae uden for den Sag og referere nogen
anden.
96)	D. e. den Ret eller de Rettigheder I gave
mig da L giorde mig til Prator, hvor-
iblandt ogsaa var den, at apellere til Fol-
ket imod Consulernes ubillige Edikter.
97)	Denne magtige Ret, Almuens Tribuner
havde, at de ved et veco kunde hindre en
Sag som var til Raadets Ventilation, at
faae Kremgang og komme til Raadsiutning.
ingen Ting saa vigtig og vanskelig, som han jo har
Forstand ti! atstyre, Redelighed at drive, og Due-
lighed at fuldssre. Men heri er jeg himmelvidt
fra hans Mening, efterdi jo uvissers og kortere
Menneskenes Liv er, desto mere bor Republiken
nyde en stor Mands Liv og Duelighed, saalange
Guderne tillade der.
Men — siger man — der bor intet Nyt skee
imod Forfædrenes Exempler og Vedtagter.— Jeg
vil her ikke tale om, at vore Forfadre altid i Fred
have adlydet Vedtagt, i Krig Nytte, altid lam-
pet nye Planer efter Tidernes nye Forfald; jeg
vil ikke tale om, at to de svareste Krige, den pu-
niske og spanske, have varet tilendebragte af een
Feltherre 98): at to de magtigste Byer som mest
truede denne Regiering, Carthago og Numantia,
ere blevne sdelagte af den samme Scipio: jeg vil
ikke melde, at Z og Eders Fadre nylig have fun-
der for Godt, at Rigets Haab skulde sattes til C.
Marius ene, at han skulde bestyre Krigen med
Jugurtha, han med Cimbrerne, han med Teuto-
nerne. Men erindrer Eder, hvor meget Nyt der
er foretaget med Pompejus selv, som CatuluS vil
at intet Nyt skal skee med, og det med Catulus'
storste Bifald.
Rap. 21.
Thi hvad er saa nyt, som at en Mand i for-
ste Ungdom 99), en privat Mand, samler en
98)	Nemlig P. Scipio PLmilianus, somgior-
de Ende paa den sidste puniske og paa den
numantiske Krig.
99)	Derom er ovenfor talt. Pompejus var
ikkun zz Aar gammel, da han i den ita-
lienske eller VundtSforvanterkrigen samlede
Krigshår i en for Staten vanskelig Tidspunkt?
han famlede den: Anfsrer denne Krigshår? han
anforte den: er lykkelig i sin Anforsel? han var
det. Hvad saa usadvanligt, som at en meget ung
Mand, hvis Alder er langt fra Senatoraldren 100),
faaer Commando og^Krigshar: at Sicilien anbe-
troes ham, og Afrika, og Krigender at forestaae?
Han viste sig i disse LLrinder sardeles uegennyttig,
vardig, duelig; bragte den meget betydelige Krig
i Afrika til Ende, bragte Krigsharen seierig til.
bage. Videre: hvad er-saa uhort, som at en
romers? Ridder triumferer 101)? Men ogsaa
denne Ting har det romerske Folk ikke alene seet,
men troet ved sin talrige Narvarelse at burde
vise, hvor megen Deel det tog deri. Hvad saa
imod Brug, som, ar da der vare to navnkundige
og kiakke Consuler 102), en romersk Ridder blev
z Legioner, som han tilfsrte Sukla imod
Marius og selv anforte med det bedste Ud-
fald, saa at Sulla erklarede, at han hav-
de reddet Rom.
ioc>) Denne holdes af de Lardeste for at have
varet det 26 Aar, nemlig Aaret efter
Qvasturet, som var den forste Magistra,
tur, der gav Ret til at sidde i Raadet;
dog er dette ikke fuldkommen afgiort.
ioi) Det var efter at han havde overvundet
Cn. Domitius og Kong Hiarba i Afrika.
Det var den Gang, Dictatoren L. Sulla
gik ham i Mode og kaldte ham Magnus,
den Store, hvilket Ogenavn h«n siden
stedse beholdt.
!v2) Disse vare M. Zunius Brutus og LSmi-
liuS LepiduS.
Z2
sendt med'en Consuls Nang iOz) til d?n storste
cg frpgteligste Krig 104)? Detskede. Ogdader
paa denne Tid var den i Raadet som sagde, at
en privat N7and 1O5) ib'ke burde sendes I
en Lonsuls Sted, ssal Philippus have sagt, at
hans Mening var, at sende ham ikb'e i
Consulens, mei: i (tonsnleriies Sted 106).
S^a stort et Ha-ib havde man ti! ham, at han
vilde forvalte Statens LErinde tilgavns, at man
betroede to Consulers Embede til en eneste ung
Mands Duelighed. Hvad saa uden Erempel,
som at lsseS fra Lovene ved en Naadstutning, og
.blive Consul, forend han efter Loven kun.de mod,
tage noget andet Magistratur 107)? Hvad saa
iOz) Som Prokonsul, med en Consuls Magt
og Myndighed.
104)	Krigen imod Sertorius, som man ikke
holdt den for dygtig til at fore, der havde
faaet den af Confulerne og Folket. Naa«
det udnævnte derfor Cn. Pompejus, men
Consulerne havde intet med dette Valg
at giore.
105)	Der endnu ingen Magistratur havde fore«
staaet, end ikke Qvcesturen, der af nogle
ikke engang ansees som Magistratur.
106)	Nemlig Formularen var: Lonlule
(mittere slic^vem) med en Consuls Magt
og Myndighed. Dette oversetter han for
at complimentere Pompejus, lige efter
Ordene, som om det hed: for den ene
(Lonsnl.
107)	Nemlig naar man vil regne Qvcrsturet
som en Magistratur, saa maatte han for
at kunne forvalte det, vsre enten 26eller
utroligt, som at en romersk Ridder anden Gang
efter cn Naadflutning triumferede 108)? Alt
hvad Nyt er vederfaret noget Menneske, saa lccn«
ge man kan erindre, er ikke saa meget, -som det
vi have Oet vederfares denne ene Mand. Og
alle disse, saa mange, saa store og saa ny Prover
har denne samme Mand erholdet ved O.. Catulus'
Auckoritet, og de ovrige store Msnds af samme
Anseels?.
Rap. 22.
Lad dem derfor see til, om det ikke er hsist
ubilligt cg utroligt, at deres Mening om Cn.
Pompejus' Vandighed stedse er bleven billiget af
Eder; men at Eders Dom om den jamme Mand
og det romerske Fols Auckoritet misbilliges afdem;
allerhelst da det romerske Folk nu har Net til ac
forsvare sin Mening om denne Mand, endog imod
alle som ere af anden Mening, fordi I have valgt
ham frem for alle andre til at fore Ssroverkrigen
imod deres Skrig. Dersom I heri have handlet
ubetænksomt, og lidet seet paa Statens Bedste;
saa soge hine retteligen at styre Eders Pndest ved
dereS Forstand; men dersom I dengang have seet
dybere i Statssager end de; dersom Z, uagtet
deres Modstand, have af Eder selv forskaffet den-
27 Aar. Ernesti paastaaer, at man ester
Lovene ikke kunde blive Qvastor, forend
i zote Aar, og AEdilis Curulis i zZte,
andre stge Z7le. ConsulatetSsnnusle^i.
timus er man temmelig enig i, var det
4zde. Men man seer af PompejnS' 05
fieres Exempel, at heri kunde ffee Dispen-
sation ved en Raadstutning.
1 o8) Dtt var over Sertorius.
ne. Regicring Anseelse, det romerske Rige Frelse:
saa lad disse Stormand engang tilstaae, at baade
de og andre bsr adlyde det hele romerske Folks
Auctoritet.
Og i denne asiatisse- og Konge,Krig, kra-
ves ikke alene hint KrigStalent som er mageisst
hos Pompejus, men ogsaa mange andre og store
Sielcdyder. Det er vanskeligt for en romerff Ge-
neral saaledes at opfsre sig i Asien, Cilicien, Sy-
rien og de indre Nationers Riger, at han ikke
tanker paa andet end Fiende og Ros. Men om
ogsaa negle ere mere beskedne og afholdne, saa
troer dog ingen, at de ere det, for den Mangde
af egennyttige Mennesker. Det lai>er sig vanske,
ligen sige, Qvirirer, i hvor stort Had vi ere hos
fremmede Nationer for de Personers Forurettelser
og Løsagtigheder, som vi i disse Aar have sendt
til dem med KrigScommando. Hvad Tempel tanke
I, har varet helligt i disse Lande for voreAvrig,
hedspersoner, hvad Bye sikker, hvad Huns luk-
ket og beskiarmet nok. Allerede leder man efter
uye og velhavende Byer, soin man kan faae Sag
med til en Krig, af Begiarlighed efter at plyndre.
Rap. 2z.
Gierne talte Jeg mundtlig om disse Ting
lmd de store Mand Q. Catulus og Q. Horten«
siuS; thi de kiend? vore BllndtSforvanteS Saar,
fte deres Nod, hsre deres Klager. Tanke I, at
I sende Krigshår imod Fiender til Bundtsfor-
vanters Hielp, eller under Paaskud af Fiender,
lmod Vundtsfor-oandte og Venner? Hvad Bue cr
der i Asien, som kan udholde, jeg vil ikke sige en
Feltherres eller hans LsitnantS, men en eneste
KrigStriduns Overmod? Derfore, em I end
have nogen, der synes at kunne binde an med
Kongens Krigshårs og overvinde detn: dersom den
samme ikte kan holde Hander, Fine, Tanker fra
vore Bundtsforvanters Penge, fra deres Hustruer
"sg Bern, fra Templernes og Byernes Prydelser,
fra Kongens Guld og Skatkammer; saa er han
ikke stikket at sendes til Kongekrigen i Asien. Tan-
ker I, at nogen Vy har beholdt Fred ssm var
rig? eller at nogen er rig som synes dem at burd:
lades i Fred? Sokysten, Qviriter, har kravet Pon:«
pejus, ikke alene sor hans 2Ere i Krig, men fo!
hans Afholdenhed. .Thi den saae, at ikkun nogle
faa af det romerske Folk aarligen berigedes ved
Statens Penge, og at vi intet andet erholdte ved.
vore faa kaldte Flaader, end at vi med det Tab vi
leed , syntes at blive alt mere beffiammede. Med
hvad Graadighed Folk nu reise til Provindserne,
hvor mange Penge de satte til 109), hvad Vil^
kaar de betinge sig no), det, kan jeg tanke, de
ere uvidende om, som ikke troe at Alt bor over-
drages til En 111)? som om vi ikke see PompejuS
stor, saavel ved egne Dyder, som ved Andres La-
ster. Tager derfor ikke i Vetankning, at betroe
Alt til denne alene, som i saa mange Aar er den
eneste, vore Bundtsforvandte glades over at vare
kommen til deres Byer med en Krigshår. Der-
som I mene, at denne Sag bsr bestyrkes ved
109) Nemlig med at bestikke dem, der skulde
arbeide paa at siaffe dem indbringende
Provindser.
no) Enten i Henseende til Forlangelsen af de-
res Aar, eller de Fordele de akordere sig
naar de komme tilbage.
111) Han tanker derved isar paa Carulus og
Hortensius.
E
Z4
Auctoriteter, saa have I enAuctoritet i en Mand
af stsrste Erfarenhed i alle Krige, og i de vigtig-
ste Begivenheder, P. Servilius 112), hvis Krigs«
bedrifter til Lands og til Vands ere saa store, at
naar der raadstages om Krig, bor ingens Raad
vare af sterre Anseelse hos Eder: saa have I C.
Curio 11 z) som har oppebaaret de stsrste Vel-
gierninger 114) af Eder, har de storste Krigssor-
tienester, storste Forstand og Klogffab: IhaveCn.
Lentulus 11^), hvilken Eders hoieste Embeder
have sar Eder i Stand til at tiende som en Mand
af største Forstand og Vardighed: I have C. CaS-
siuS 116), en Mandas magelss LErlighed, Due-
lighed, Standhaftighed. Betanker derfor, om
disse Auctoriteter kan veie op imod dem som have
erklaret sig for en anden Mening.
112) Med Tilnavn Isaurlcus, fordi han hav,
de tvunget Isaurerne, et Sorsversolk i
Cilicien.
nz) C. Skribonius Curio, som for io Aar
siden havde varet Consul med Ln. Oc-
taviuS.
114)	Ved Folkets Velgierninger forstaaes de
hoie ?Lresposter og Embeder, det har at
bortgive.
115)	Som for sex Aar siden havde varet Con-
sul tilligemed Lucullus og seglet mod Spar-
tacus.
zi6) Manutius formoder, at det er den som
var Consul Aaret for Lentulus, saa at det
er tre ConsulareS han navner, hvis Auc«
konter i at anbefale Loven burde vcrre stor
hos Almuen.
Rap. 24.
Da dette saaledes forholder sig, C. Manilius !
s-,a for det sorste roser jeg og paa det kraftigste bil-
liger hint dit Forsiag, Ansse og Votum; dernast
formaner jeg dig at blive fast ved en Mening som
er det romerske Folis, og ikke frygte Nogens
Vold eller Truster. Forst mener jeg, du har selv
Mod og Vedhangenhed nok; og da vi see saasior
en Manede tilstede med saa megen Iver, som vi
nu anden Gang, da det kommer an paa at give
den samme Mand overste Anforsel, see: hvi skulde
vi da tvivle, enten om Tingen, eller om Evne at
satte den igiennem? Jeg for min Del lover og
tilbyder dig og det romerske Folk al den Zver, det
Overlag, den Arbejdsomhed og Vittighed jeg har;
alt hvad jeg ved denne mig af det romerske Folk
ffiankede Prater«Magt, hvad jeg ved Myndig-
hed, LErlighed, Standhaftighed formaaer: alt
dette lover og tilbyder jeg dig og det romerske
Folk tik denne Sags Udfsrelse. Og jeg kraver til
Vidne alle Guder, dem fornemmelig som beskytte
dette indviede Sled, som bedst indsee alle d^res
Sindelav der tiltråde Statsembeder 117), at jeg
ikke glor dette, enten efter nogens Bevaring,
cller fordi jeg tanker at ssaffe mig Pompejus' Yn«
dest ved denne Sag, eller tilveiebringe mig af no-
gens Hsihed enten Tilstod i Farer, eller Hielp
til LLresposter; efterdi Farer kunne vi lecteiig,
saavidt det er et Menneske muligt, asvarge ved
117) Cicero havde vel tilforn varet i Statens
Tieneste som O.vastor, men langtfra ikke
med den Myndighed og Indflydelse, som
nu da han var bleven Prator, hvilken
egentlig var den forste Magistrat.
35
Uskyldigheds Skiold, og AErcsposter skulle vi ikke
have enten af En . eller fra dette Sted, men ved
min hidtil fvrte arbejdsomme Levemaade, ifald det
er Eders Villie.
Hvorfore, Qviriter, hvad jeg i denne Sag
har paataget mig, forsikrer jeg altsammen at have
paataget mig for Fædrenelandets Skyld, og det
er saa langt fra, al jeg kan synes at have ssgt
nogens Pndest, at jeg indseer, jeg har udsat mig
for Manges, dels hemmelige, dels aabenbare Uven-
skaber, som jeg kunde undvaret, men I ikke vil
have Skade af. Men da jeg beklcrder denne
LLrespost, og har modtaget saa store Velgiernin-
ger af Eder, saa har jeg, Qviriter, holdet det for
min Pligt, at foretrække Eders Villie og Statens
Værdighed og Provindsernes og vore Bundrsfor«
vantercs Frelse for alle personlige Fordele og Ve-
tragtninger.
Ende,
IV.
Fortegnelse
over
Alumni paa Regentsen i Februar igoo.
I. Leerbech, fra i Marti 1795.
M. Moller, fra x April.
P.Hansen, sra 1 Maj.
Z. M. Leverentz, fra 1 Junk.
5. L. Kruuse (Lrip. Vin6iliA.) fra 1 'Octbr.
R. Dreyer, fra 1 Novbr.
K. v. Hadelen, fra 1 Januar 1796.
F. M. Lund, fra 1 Febr.
F. A. Dopp, fra 1 Marts.
ro. I. Mohr (5np. ^non.) fra 1 Maj 1796'.
Z. Slrarup, fra 1 Juni.
M. H. Galschiot, fra 1 Zuli.
H. P. Gudme (8tix>sn6.
Lan^.)
H. Wandall (.8ux. Ms.
15. C. U. Amundin
Lartwl.	sra I Sept
P. D. Kierulf.
C. I. Schmidt (8rZp.
H. K. Winding (Lrix.
O. W. Kielsen, fra 1 Octb,
20. I. Koefod, fra 1 Decbr.
A.	Wigfusokt
B.	C- Moller
A. I. Gleerup, fra 1 Febr.
P. Heilmann, fra 1 April.
fra 1 Januar. 1797
25. A. Winding
F. Wettergreen
M. Matthiasen (Lci^.
vom. keA.)	^
C. Bisrn
A. W. Glahn
zcz. H. L. Holm, fra 1 Juli.
C. Mygdal, fra 1 August.
N. Grsnbech
H. A. Koefoed
P. Arngrimfen, 1 Octbr.
Zs. P. Sand (8tix. VincZ.) ^
A. Qvale
A. Nannestad
H. E. S- Meier (869.
(ZIu6iau.)
L 2
sra 1 Maj.
fra 1 Juni.
fra 1 Septbr.
fra 1 Novbr.
/
z6
P. K. Meyer
40. I. Buschmann
P. Gaarder
I. Johnsen
F. Magnussen
H. C- Meldahl
45. I- Z- Lemvigh
K. R. ^Srn.
M. Svendsen.
P. Dastrup
P. Kaae
zO. M. Schmidt
H.	E. Wvlf
S. Storch
B. Vosen
I.	I. Paludan
55. I. H. Sodeman
P. Heltzen
I. I. v. Hadelen
! ra 1 April 1793.
fra i Maj.
fra 1 Juni-
fra 1 Juli.
fra 1 Septbr.
75. P. Arnesen, fra 1 Decbr. 1799.
1
/ra 1 Ian-1799-
I. F. Stub, fra 1 Februar.
I. Gade, fra 1 Marti.
6o. A. Engberg
E.	Fohlmann
V. F. Reinecke
I. Bie
K. C. Rosenkild?
65. Z. Hohn-
I A. Hagerup
0.	E- Biere
B.	Pontoppidan
1.	C. Hegelund
70. I. A. Hiorth-
S. L. Svendsen
F.	D. Thams
H. Pedersen
C.	C. Meier
1
fra 1 Mai.
fra z Juni.
fra 1 Juli.
fra 1 August.
? frai Septbr-
j
H> Schreiber
L. Stiboidt
P. Lelh
N. Rosenkilde
80. Eliung
Wolf
Wertmester
Echoulund
Winther
85. Thostrup
Knudsen
Buchler
Bram
Fugl
90. Thestrup, Waisenhuuspensionist.
1
l
j.sra 1 Ian. izoo.
^ Landmaalere.
1
^ Waisenhuusin-
^ formaterer.
Seminarister for
den grondsse
Mission.
95 —
Vacant.
100 —
Regentfen b. zo Februar iFoo.
Vaggefen,
Vice - PrapofttuS.
v.
Fortegnelse
paa
Communitetets Alumner i Februar iFoo.
Ped. Hansen
Lhn'st. Schiom'nZ j
?i795d.A Marti.
37
I. Landorph Holm, 1795 d. 16 Marti.
Jsrg. Mart. Leverentz d. 20 Apr.
5- Joh. Jae. Stephansen d. 4 Maj.
Ad. Wilhardt Glahn d. 18 e)U5(1.
Casten Friis d. 1 Jun.
Laur. Kruse d. 21 Sept.
Rasin. Parelius Dreyer d. 1 Ncvbr.
70. Knud v. Hadeln 1 ^	,
8..A».D°pp	^
Fr. Mich. Lund d. 24 Decbr.
Ped. Hammond 1796 d. z Ian.
Andr. Winding d. 24 e^uscl.
15. Matth. Hv. Galj?ot d. 4 Febr.
Ped. Did. Kierulf
O. Val. Kielsen	i
Hans Wandall d. 9 Maj^
Frid. Kvre.
20. And. Chr. Gierlew
Jorg. Kofod
Herm. P. Gudme
Hans Eiler Wolf
Jac. Bering Hahn
25. Joh. Bilsied
H. Kruse Winding d. zo e^us6.
Sor. Bay d. 22 Sept.
Hans Ancher Kofod ^
Jens Gnde
Zv. Berth. Chr. Moller ^
d. 28 Apr.
d. i9eju;6.
1
d. 9 Jun.
d. ?o eju5c1.
d. 2 Oct.
Sor. Wendelboe
Rasm. Breni)strup
Truels Lyng Cron
Matth. Ditzel
g5. Ped. Leth
Tycho Fuhr
Arn. Wigfusftn
H. Chr. ørsted
1
d. Z Nov.
d. iz Nov.
d. 24^uz6,
d. 25
ev^em.
N. Grsnbech 1797 d. 26 Jan.'
40. Ped. Rvseust. Bisted d. 5 Febr.
Chr. Mygdal	1	^
-r	i b. 19 Mart.
Frid. Wettergreen l
El. Fohlmann d. 20 April.
Andr. Nannestad	^
45. Effild Bondesen	j d. 11 Maj.
Matth. Matthisen 5
Carl Joh. Moller ^
21 e)usc1.
!>
Jsrg. Mseballe
Jsrg. And. Hagerup
50. Ped. Kaae
Tage Moller d. z Aug/
Nic. Sadolin d. 14 ejuscl.
Carl Withusen d. z Sept.
With. Per. Rogcrt d. 5 Oclb.
55> Ivh. I. Fastiug Stub
Laur. Mart. Smith
Niels Wulfsberg d. 26 e)us6.
Ped. Krog Meyer d. 5 Nov.
Povel Arngrimsen
6o. Andr. Qvale
Paul Gaarder	^
Joh. Bnschman
d. 2 Jul.
d. 15 ejuscZ.
l6eM5cI.

I' d. ,7 Decb.
Sam. Storch
Andr. Sandse Orsted
65. Pet. Dastrup
Joh. Georg Muller j d. 28 Dec.
Ole Brasen	^
Kn. Chr. Rosenkilde 1798 d. 7 Jan.
Chr. Wilh. Schou d. 8 Febr.
70. Herm. Colbisrnsen Meldal d. 1 Mark.
Jens Joh. Lemvig d. 11 e)uz6.
Kn. NamShardt Orn d. 22 e:u«6.
Matth. Svendsen
Finnur Magnussen
> I 2
^ d. 2
2 Apr.
!
1793-d. z Maj.
36
75- -John Johnsen
Andr. Engberg
Jens Hohne d. iz ejuscl.
Jens Ant. Hiorth 1 . o
Joh. Christoph Reinhardt s ' ^ "
8o. Chr. Erhardt Hansen d. 26e)u,6.
Jac. Bis d. 5 Aug.
Ped- Dorschcrns d. 16 Sept.
And. Bergman d. 26 e^uscZ.
Bernt Frid. Neiniche d. 7 Oclb.
85. Frid. Wiberg d. iz e^us6.
Hans Pedersen d. 28 ejuxcZ.
Joh. Nic. Schou d. 8 Novb.
Matth. Nahbeck d. 18 ^us6.
Jens Jae. Pallldan d. 29^156.
5»o. Jac. Hersleb Sodeman^
Paul Heltzen	d. 20 Dec.
Bo Vosen	1
Joh- Irgens v. Hadeln d. zo^usd.
E. C. Werlauf
9). O. Christ. Bjerre
Bsrge Pontoppidan d. z i ejuscZ.
Jens Zeuthen Neineche d. z Mart.
Jens Moller d. 4 Apr.
THom. Sev. Hansen
lov. Joh. Cessing
Ped. Rasmussen Hiorth ^ ^	,
G^x^Sch!..-.. j
Jorg. Karst. Hegelund ^
Joh. C. Frid. Seehausen l. ^'5 Maj.
105. Joh. ErnstWellhawen^
Nic. Laur. Holm eo6em.
N. Joh. Knudsen d. 6 Jun.
Wilh. Lyders	^
P. K. H. Wodschou ^ d. i6ejus6.
lio. Joh. Mich. Klem ^
1799. d. 2oJan»
d. 14
1799 d. 27 Jun.
d, 7 Jul.
Laur. Birkeland
Pet. Tet,ns Hansen
C. I W. Schwentzen
N. Giesft'-'.g Wolf
115. Sv. Lars. Svendsen
Henr. Sam. Schreiber d. ig e^uscZ.
G. I. L. Brochdorph d. 27 ejus6.
Nic. Sejerslow Tvede d. 18 Aug.
Nasm. Leerbech d. 29 e)uz6.
12«. Pet. Graae
Chr. Carl Meyer
Frid. B. Fabricius ^ eoZem.
I. Chr. Fangel	^
Wolr. Aug. Obdrup 1
125. Niels Wsrch d. 8 Sepr.
0.	Magn. Bierregaard ^
Niels Butzow	d. 29e)u5cZ.
Joach. Wilh. Holm 1
Marc. N. Widroe ^
izo. Eggert G. Stockflcth d. 29 Sept.
Lor. Stiboldt	1
Jens Suhr	^
Laur. Aagaard	^d. lo Oct.
Joh. Willads. Angel 1
1)5. Paul Arnesen	^
Jens Jac. Krumm
So^. Laur. Ingemann
P. Borneus Junghans
Did. Muller
140. Gerh. Toldorph
Carl G. Lange
1.	Faber Lime	j>
Christen Henne	^
And. Hoff d. 1 Dec.
145-	Viering d. 12 e^us6.
l. d. 20 e^us6.
d. Zl L)U86.
d. 21 Nov.
39
I8OO d, 2Iar?.
Chr. S. N. Munster ^
Chr. Christensen	^ ^799 d. 22 eius6.
Henr. Hansen	^
Zoh. Chr. Hahn
150. N. Sev. Rosenkilde
Otto Bull d. 2Z Ian.
Frid. Chr. Nielsen d. 2 Febr.
Frid. Lutken d. i z ejuscl.
Alb. Lud. Schumacher d. 2z ejusZ.
Baggesen,
Vice - Prapositus.
VI.
Januar! Qvarkals juridiske Examen.
Theoretist pr^ve-
Latins.
Den 17de Januar.
Johan Bartholin Eichel, I^suclad.
Zohan Diderich Brinch Seidelin, I.auZgb.
Den iFde.
William Maitthey (Lieutenant) I^guclad.
Christopher Christian Weydemann,
Ole Emerenn'us Ssrensen, tiauci iUau6.
Danff.
Den 29de Januar,
Friderich Christian Pedersen, Beqvem,
Rasmus Lehn, Beqvem.
Christian Andreas Moller, Beqvem.
Michael Falch, Beqvem.
Den z ite.
Hane Jacobsen Lunddahl, Beqvem.
Niels Steenstrup, Beqvem.
Erich Enevold i>lzen," Beqvem.
Peter Christian Flot up, Beqvem«
Den iste Februar.
Christian Eliasen Moller, Beqsem.
Seren Theil, Beqvem.
Lars Toft, Beqvem.
Seren Busch, Beqvem.
praktist pr^ve.
Den 6te Februar.
Lieutenant William Manthey, I.au<Zab.
Ole Emerentius Ssrensen,. I^auclab.
Ssren Thomasen Karup, temmelig. Ves.
Andreas Hermansen, Vel.
Rasmus Lehn, temmelig Vel.
Friderich Christian Pedersen, Vel.
Christian Andreas Msller, temmel'g Vel.
Michael Falch, Vel.
Hans Jacobsen Lunddahl, Vel.
Erich Enevold Olsen, temmelig Vel.
Peter Christian Florup, Vel.
Christian Eliasen Moller, Vel.
Ssren Busch, Vel.
VII.
Theologiff Embeds - Examen i Januari
Maaned 180 o.
Den 16de.
Janus Fridericus Bccker, fsdt i Aalborg Stift
1767.	illlluc?.
Iacobus Vie, fsdt i Aarhuus Stift 1776.
illsu6.
Nicolaus Boysen, fsdt i Riber Stift 1775.
I.suclati.
Den 17de.
Waldemarus Henricus Rothe, fsdt pna Landgod-
set Urupgaard ved Horsens 1777.
^sd. Lc czuiclSm egre^ie.
40
Laurentius Martinus Smith, fedt i Byen Hille-
rsd 1776. I.au62b.
Erasmus Knudsen, fedt i Landsbyen Steenlsse i
Fyen 1775. contemn.
Den 20de.
Petrus Krog Meyer, fodt i Tronhiems Stift
177Z. I^auclalz. Lc cjui6em eAreAis.
Ioannes Hansen, fedt i Odense 1775. ttaus
illaucl.
Den zide,
Erasinus Parelius Dreyer, fsdt i Trondyiem
1779.
Christlanus Julius Smith, fsdt i Stavanger
i?/?-	contemn.
Petrus Just, fodt i Landsbyen Aagerup vedNoes-
kilde 1774.	conremn.
Den 2zde.
Marlinns Westerboe, fsdt i Kisbenhavn 1776.
Lc czui6em e^teAie.
Nieolaus Christianus Spur, fodr i Vording-
borg 1776. I^u^ab.
Olaus Nicolai Nasn, fsdt i Kisbenhavn 1776.
I.2u6ak.
Canutus Bisted, fsdt i Vaarbasse Prcrstegaard i
Riber Stift 1769. l^auclgd«
In ticlem protocolli.
Lruclcer^
Vlll.
Tillag til Beretningen om Candidaternes
Oplagspenge fra Sicrllands Skoler i
i April 1799.
(Meddelt fra H. H. Biskoppens Contoir).
Lra Roeskilde Skole.
Johan Eichel Schougaard, 263 Rd. 4Mk. 7st.
Isaac Sidenius Flindt, 170 Rd. 4Mk. 2tz.
Zacob Jacobsen, 2i6Rd. 1 Mk. izst.
Christopher Nyeholm, i77Rd i Mk. 2S.
Fra Slagelse Skole.
Frederich Christian Beier, 150 Nd. z M'k. Z st.
Fra Vordingborg Skole.
Mathias Christian Schisdt, 104 Rd. 2Mk»
IX.
Videre om det sictscherst^e Legat i Anled-
ning af den derom i Universitets-Jour-
nalen for 1797 2det Heste S. 55
meddeelte Beretning.
A. H. Hr. Biskop Balle har under rode Marti
d. A. meddeelt mig fslgende, deels Berigtigelse,
dels Supplement til ovenmeldte Efterretning om
det fletscherffe Legat, hvilken jeg holder for Pligt
ar anfsrs i Hans egne Ord, saaledes lydende:
' Deres Hsiadle Velbyrdighed behagede, ved
at give Efterretning om det sietscherske Legat i ttnl«
versitets-Ioiirnalen for Aaret 1797, andet Hefte
S. 55'56, i Slutningen at tillegge en Erindring,
hvorpaa jeg er blevet giort opmartsom, cg derfor
bsr narmere meddele Oplysning. Det hedder:
"Capitalen — dersom ingen Forandring er giort
deri siden 11 Dec. 1792 ; thi lcrnger gaacr ikke
Regnskabsbogen — er for narvcerende Tid ud«
sat i Valdbyegaard i Sielland :e."
"Andet Regnskab finder ei Sted ved denne
Stiftelse, da alle Renter sirax udbetales i hver
Termin, end at jeg modtager Vedkommendes
originale Cwitteringcr . som strax forvares
i Stiftelsens.lukte Rasse, indtil Leilighed »g
Tid Mader, at Samling med den aldste tydsse
Hofprast kan anstilles, da Qvitteringerne blive
indfsrte i Bogen, som er egentligen en Qvitte-
riugsbog.
"Saaledes har Samling havt Sted den ir
Dec. 1788, den 11 Dec. 1790, den 11 Dec.
1792, den 11 Zuli 1798, som medsslgende
Bog udviser, og vil nu snart blive holdt igien.
Bogen ombedes tjenstligst tilbage.
Jeg indstiller arbsdigst, om det maatte be-
hage Deres hsiadle Velbyrdighed, at indrykke en
lille Note herom i Journalen ved Lejlighed, paa
det at ikke Tvivl og Spsrgsmaal stal opstaae i Ef-
tertiden, som kan volde Ubehageligheder".
Kbhavn, den 10 Mart. 1800.
Nic. Edinger Balle.
Af den medfulgte Regnskabsbog, hvori alle
Stipendiarii vare indforte til 11 Dec. 1799, seeS
at de nu nydende ere:
Frue Vogelius.
Frue Hegelund.
Frue Marschal.
Candidat Gjerlev.
X.
Forandringer ved de tre academiske Colle-
gier siden min seneste Anmeldelse i Uni-
versitets-Journalens zdie Heste i?99
S. 137.
Aa jeg fsrste Gang anfsrte disse academiffe Stif-
telser i Universitets-Journalen, undlod jeg ikke
at bemarke: at vi "have dem de fleste af vore be-
rsmteste Larde at takke". Deri gav Hr, Profes-
sor N^erup, Forfatteren af Ri^benhavns Be-
skrivelse mig sit fuldkomne Bifald, men ledsagede
Stedet med denne skiocve Bemarkning: "men er
det saa, da er dit sirrt, at Udgiveren af Univer-
sitets-Journalen saa aldeles fovssmmer at med-
dele Publicum de interessante Lister over Muser-
nes unge Dyrkere i disse Jnstituter, allerhelst han
har saatravelt med at levere de i videnst.'.bsliz
Henseende saa h^ist uvigtige Fortegnelser
over Alumni saavel communitg.ri8 som cczUe^ii
Rexii". — Jeg studsede ved denne uventede .Iret-
tesættelse, da jeg, saa liden Tillid jeg har til min
Hukommelse, alt for vel vidste, at jeg for adskil-
lige Aar siden havde med ethvert academiss Colle-
giums Historie givet en fuldstændig Hortegnelse
paa dets davarende Alumner tilligemed Tiden da
enhver var indlagt, og lovet af og til at ville for-
nye samme. Denne Fortegnelse blev givet for
N)alchendorss Collegium i Universitets - Journa-
lens zdie Hcste fsrste Aargang S. 118- For
LoIleAium ^le6iceum eller Borchs ^ <Lollegiurn
i Univ. Iourn. fsrste Hefte 1794 S. 17. For
Elersens kollegium i fjerde Hefte sA. S> 158!
og fornyet blev den, efter at Pladsene vare be-
fatte med nye Candidater, i Univers, ^ourn. tre-
die Heste 1799 S. 140.
Hvorfor Fortegnelsen paa CommunitetetS og
NegentsenS Alumni skulde vccre saa	uvig-
tig i videnskabelig Henseende, at min Tra-
velhed dermed kunde ansees for	clili^en-
tia, indseer jeg aldeles ikke, og gisr mig ondt for
de Herrer Provsters og Viee-Proostelv Skyld,
som have vejret saa redebonne ti! at ti^n^ mig med
disse Lister, hvilken Redebonhed jeg ikke altid har
kunnet rose hos nogle	LolleZioium, paa
F .
42
hvilke jeg hir Trempler, at de ikke åsene have
ncrgtet mig Collegiers Protoccller til Asbetiening,
der dog vel burde staae aabne !or enhver Profes-
sor, men endog forbudet Infpectores at meddele
mig Ertracter deraf.
Forandringerne ere som følger:
2) walchendorfs tLollegium.
Udgaaede ere Willumsen og Reinhardt, bod.
Indkommen T. Fuhr. 2de Pladser ere vacant.
Landmaalerne ere Wo!ff, Bruun og Werchmester,
som ikke ere Landmaaler - Assistenter?; nien vir-
kelig lonnede Landmaalere, tvertimod NefcriptetS
Bydende, den ene nemlig Werchmester, er ikke
engang berettiget til at nyde academ Benefic., da
han er kun privat inscriberet, og ei har underka-
stet sig den philosofiffe og philologiike Prove.
p. r. Infpector.
d) Borchens Collsgiutn.
Foruden de i zde Hefte 1799 anmeldte fire
vacante Pladser, som endnu staae ubesatte, er
endnu nylig en cheologis? Plads bleven vacant.
c) Elersens kollegium.
I den asgangne N. I. Bolbroes Sted, de-
nomineret af professor Baden, Hans Sessing,
8tu6. ^atlieseos tupeiioi'.
I asgangne A. Petersens Sted, denomine-
ret af (LommandFr L.6ven^rn, Jens Carl
Winther, 8ruci. I'keol.
I asgangne C Michelsens Sted, denomi-
neret as prof. Baden, Nogert, 8tu6. ^e6icinT.
I asgangne Ranisings Sted, denomineret
as Hr. <Lommand^r L^ven^rn, Rosing, 8cu^.
XI.
Kogeli.qe Rescripter og Cancellie - Breve.
Kongelig Bevilling as9de August 1799 ar Sko-
lediscipelen i HelsingsrS latinske Skole, Julius
Lassen Busch, maa dimitteres til Academiet som
Student, naar han i øvrigt dertil findes beqvem,
uagtet han ikke hir opnaaer den ved Skole^orord-
ningen af 11 Maj 1775 dens 20 §. befalede
Alder.
Cancellie - Skrivelse af i zde Septbr. 1799
at Lgnck62tu5 ^uiis Mathias Hastrup Borne-
mann, som af de til Concursen udncrvnte Dom-
mere eenstemmigen var foreflaget til det ledige Ad-
junctur ved det juridiffe Facultet, allernaadigst er
bestikket til Notarius og Adjunctus ved bemeldte
Facultet, "og skal han vcrre forbunden til at holde
halvaarige ForelcrSninger ved Universitetet; dog
uden at tage videre Deel i Lxamiiia, end den at fore
Protocollen, og uden at han derved erholder no-
gen Denomination eller andet jus ^vLrlnum, til
et ledig blivende Professorat".
Denne Kongelige allernaad. Resolution var
allerede under ivde Sept. Rector og Prosessores
ved Skrivelse sra H. D. Universitetets Patron
bekiendtgiort.
Det Kongl. danske Cancetties P. M. ril Rec-
tor og Prosessores af 21 Sept. 1799 af folgende
Indhold: "da i den af Hans Kongelige Majestat
approberede, og i den her vcrrende Frue Skole i
Udfsrelse bragte Plan er fastsat felgende: Z Pla-
nens 4 Kap. 8 6-
''Tilsidst proves de, der ssulle forlade Skolen
"for at gaae til Academiet, sivrskildte og fra deovri-
"ge, og have de da for deres hele Kundskabs Masse
"at aflægge Rede".
4Z
§. 9 "Denne Examen bliver i Steden for
Lxamen artium, der for de fra de forbedrende"—
skal det maajke hede forberedende? — "Skoler ud,
gaaende Disciple bortfalder".
10 "Efter denne Examens Udfald stal
Vidnesbyrdet om deres Modenhed til Ucadennet
rette sig ; Saa har man ikke skullet efterlade her-
ved tienstligst at tilmelde De Herrer Rector og
Professorer saadant til behagelig Efterretning".
Brandt. Schow. Reiersen.
Det danske Cancellies Promemoria af 14de
December 1799, at Refusionen ser indtaget Hart-
korn til forbeholden Kongelig Skov for Varlose
og Ganlsse Sogns Kirketiender for Eftertiden skal
ophsre.
Dito af Dito Dakum, at forige Sogneprast
for Oure og Veisirup Menigheder i FyenS S^ift,
nu afgangne Hr. Peder NZiinholt, ved Testament
as 12 Novbr. 1791 har fficrnket zoo Rdlr. til
Elersens Collegium, hvoraf Renterne aarlig ssal
anvendes til benccvnte Collegii Bibliothek, helst i
det theologiske Fag.
Forste Deputeret i det Kongs, danske Can«
cellie Hr. Conferentsraad Schow har paa Hr.
Geheimeraad Brandts og egne Vegne, under 8de
Ian. 180O tllssrevet Consistorium som solger:
"Ved afgangne Geheimeraad Stampes Te-
stamente as 1768 er det bestemt, at der ester hans
Dsd, skulde af hans Bos udredes 200 Ndlr. til
Professorernes Enkekasse her ved Universitetet, og
at denne Kapital, saafremt Omstændighederne til-
lade det, skulde doubleres eller tripleres".
"I Fslge denne Testators Bestemmelse er
der under Skiftet efter den Asdode bleven tilstaaet
af Arvingerne Zoo Rd. til Professorernes Enke«
kasse, i Stedet for de omhandlede 200 Rdlr., og
disse Zoo Nd. ere udlagte i rede Penge, som hen-
staae i Banken".
"I at underrette De Herrer Rector og Pro-
sorer herom, ssulle vi altfaa tienstligst anmode at
nogen paa Enkekassens Vegne, maatte bemyndi-
ges til at hcrve disse Penge, hvilke kunde ventes
strax udbetalte, naar nogen med Fuldmagt eller
O.vittering fra Consistorio henvender sig til Can-
cellieraad Knudsen og GeneraWal Skibsted, som
paa vore Vegne beforger de paa Skiftet udlagte
Summer udbetalte".
Kongelig Rescript af 24 Ianuark iZoo til
Dr. og Professor Theologia? Hr. Dani-el Gotthils
Moldenhawer.
"Vor synderlige Bevaagenhed. Ligesom Vi
forhen allernaadigst have approberet den Os fra
Commissionen for Universitetet og de larde Sko-
ler, igiennem Vort danske Cancellie, forelagde
Plan til Oprettelsen as et Seminarium for at dan-
ne tilkommende Lccrere i de lcrrde Skoler, saaledeS
have Vi ogsaa nu allernaadigst bifaldet Commis-
sionens senere Forestilling, angaaende det ved Se-
minariet ansættende Personale af Infpectorer og
Lcrrere, tilligemed den for disse udkastede Instrux'.
"Og da Vi foxhaanden, indtil videre, have
anbetroet forbemeldte Commission Overdirectioilen
over dette Institut, men Vi tillige ville have.
Dig sammes umiddelbare Bestyrelse overdraget;
Saa er hermed Vores allernaadigste Villie og Be-
faling, at Du paatager Dig seminariets Direc-
tion, saavelsom de dermed forbundne philologiffe
Lectioner og Avelser, samt desuden Special«In»
spectionen over Seminaristerne as Religions og
F 2
44
Anthropologie Klassen, dog ikkun paa eet Aar,
saaledeS, at Du, efter dit yttrede Forlangende,
stal vare berettiget til, efter Aarels Udlob og af-
lagt Regnskab over Seminariets Tilstand, igien
at fratrade samtlige disse Forretninger. Tillige
give Vi Dig hermed tiltende, at Vi, ved Be-
stallinger af Dags Dato, allernaadigst have ud-
navnt OS elsselig Christian LeviniuS Sander,
Secretair i Vores General - Veie - Commission,
ril at vare Professor i Padagogik og Methodik
red Seminariet, og Sproglarer Thomas Chri-
stopher Bruun til at vare Leclor ved samme i det
franske cg engelske Sprog, ligesom Vi ogsaa ved
OrlueS af Dags Dato have befalet Os elskelige
Professorer Iorgen Kjerulf og Gregers Wad,
samt Overlareren ved Frue latinske Skole H. Lin-
der::? at paatage sig Inspeetionen over Scmina-
listerne af den historiff - geographisss, den natur«
historiske, og den mathemaiissphvsisse Klasse, samt
derhos paalagt dem, hver isar, paa det noiagtig-
sie ar efterleve de, i hosfoiede Gienpart af den
approberede Instrur, fremsatte >Hoved - Puncter".
"Hvorefter Du Dig allerunderdanigst haver
at rette. Dermed skeer Vor Viliie. Befalen-
de :e."
Dito af samme Dato til Rector og Proses-
sores ved KiobenhavnS Universitet.
"Vor synderlige Bevaagenhed. Da Vi aller-
naadigst have fundet s>r godt ac oprette et Semi-
narium, hvori de unge Mennesker, der attraae
Lcere-Embeder ved de saa kaldte larde Skoler,
kunde i Forveien dannes og veiledes til at opnaae
den Duelighed og de Fardigheder, der saavel ved
Tiltradelsen af deres Bestemmelse, som ved Lare-
Embedets Fonsatteise, ere dem uundvarlige".
"Men de Su'pendier, som Vi, til dette Kle-
meds Opnaaelse, allerede have bestemt for Semi-
naristerne i denne Undervisnings - Anstalt, dog
ikke vilde vare tilstrakkelige til de aldeles Uformu-
endes Fornødenheder, saa at nogle af dem muli-
gen kunde geraade i den Nsdnndighed, paa an-
dres Undervisning at maatte opofre en Deel af
de Timer, som de selv behovede til deres egne Stu-
deringers Fortsattelsei
"Saa er hermed Vores allernaadigste Villie
og Befaling, at I, ved Besattelsen af de phils-
logiske Pladser paa Collegierne, og ved Uddelin-
gen af de philologiske Stipendier, isar tage Hen-
syn paa Seminariers Aiumner. Derefter I Eder
allerunderdanigt? have at rette, og herom den for-
nsdne Foranstaltning at lade foie. Dermed skeer
Vor Villie. Befalende ic."
CancellietS Skrivelse af 22 Februar:', hvor-
ved der filosofisse Facultet, i Anledning af detS
Erklaring over Student Christian Thanings An-
fsgning, om at examinercS i det hebraisse Sprog,
og de!S Vtring angaaende det af Facultetet dertil,
i forrige Aar, indsendte Forstag til at have dsnne
Uorden, tiltiendegivcs at denne Sag i Folge H.
D. Patronens Formeldende, endnu er under Ven-
tilation.
Kongelig Rescript til Rector og Proscssores
af 14de Marts d. Aar, af solgende vasentlige
Indhold:
^Hans Majestat har ladet sig foredrage, at
det ved Kisbenhavns Universitet alt mere og mere
stal vare bleven Sadvane, at de unge Studeren-
de, endog et halv Aar efter Inskriptionen, under-
kaste sig den philosophiske E.ramen, og som oslest
tillige begge dens Prsver, saa as de, vedsaaledes
at skynde sig alt for meget med denne Eramen, ikke
anvende tilstrækkelig Tid til at ftlssasse sig de der.
til udfordrende Kundskaber. For at see denne
hoistffadelige Misbrug forebygget, har Hs. Maje-
stcrt allernaadigst fuldet for godt at tillade, ar
den ved den kongelige Fundation og Anordning
for Kiobenhavns Universitet af 7de Mai 1788
Kap. z. K. 8 angaaende den philosophiffe (^xaiucn
giorte Bestemmelse, derhen maa forandres, at in-
gen as de Candidater, der enten medbringe de saa
kaldte Oplagspenge fra Skolerne, eller agte at
ansoge aeademiske Benefieia, herefter maa stedes
til begge den philosophiae Examens Prover, forend
eet Aar, efter at han er bleven indskreven som
academisk Borger.
XII.
Overordentlige Professorer ved Kioben-.
havns Universitet.
Under 24de Ianuari iZoo er Seerelairen i Ge-
neral'Vei Conimissionen, Christian LeviniuS San-
der, beskikket til at vare Professor i Pædagogik
og Methodik ved det nye oprettede Seminarium
til at danne tilkommende Skolelærere. Ligeledes
er Rectoren ved den latinske Skole i Ronne paa
Bornholm, Andresen, bestikket til overordent-
lig Prosessor.
Under 14de Marts d. A. er Rectoren ved
Christiania latinske Skole, Doctor Theol. N.
Treschov, og Rectoren ved den latinske Skole i
Horsens, Mcig O- Vvorm, beskikkede til over-
ordentlige Professorer.
XIII.
Latinsk juridi^ Forberedelses - Examen.
!^en 24de Marts d. A. fremstillede sig til latins?
juridisk Forberedelses - Eramen, Hr. Grev >^edel
Iarlsberg, og erholdt Caracteren aclmiNis cum
laucle.
XIV.
Indbydelse til Forelæsninger over Oeko-
nomijV Botanik og Veterinarviden-
Mben for tilkommende Embedsmcrnd
paa Landet.
^or de Embedsmand, som fermedelst deres Kald
maa beskiastige sig enten middelbar eller umiddel-
bar med LandhuuSholdningen, kunde vel den oeko-
nosse Votanik og Veterinærvidenskaben aizsees som
vårdige Gienstande sor akademis? Ukidervisnirig.
Fornemmelig for Præsterne maatte Kundskab oin
de oekonomiske Verter og Huusdyrene vare af
Vigtighed. De knnde ved den ikke allenesre stifte
fand Nytte sor deres Medmennesker, som de skulde
give en morais? Dannelse, men ogsaa forskaffe sig
selv en adel Adspredelse og sand Fordeel. Vi
skylde denne sor Staten saa vigtige Stand de bed«
ste oekonomisse Skrifter og chorographisse Beskri-
velser, og hvad havde det Offentlige ikke at vente
sig af den, dersom de Studerende kunde ved Uni-
versitetet.lccgge Grund tildeoekonomiske og natur-
historiske Videnskaber, og heri erhverve sig de
Kundskaber, som fornemmelig erholdes ved mundt-
46
lig Undervisning. For at kunne bidrage min rin-
Skiarv til en saa gavnlig Sag, giver jeg mig den
Frihed at indbyde de Herrer Studerende til at
hore ft-lgende tvende Kursus af private Forelæs-
ninger, som jeg agter at holde aarligen.
i.
ForelaSninger over dcn oekomiffe Botanik,
hvori forklares:
1.	De nsdvendigst? botaniffe Konstord for at
kunne underfoge en Plante.
2.	Kornarterne.
z.	Kiokkenvexterne.
4.	De vigtigste Træarter og Bufftraer.
5.	Hor- og Hampeverterne.
6.	Farvevexterne.
7.	Foerurterne.
8- Lægeplanterne, som kunne dyrkes hos os.
9. De giftige Planter.
ForelaSninger over HuuSdyreneS Bygning,
Pleie og Formerelse. I disse Forelæsninger af-
handles :
1.	Dyranatomien, for saavidt den er nodven-
dig for at kiende HuuSdyreneS Bygning.
2.	Huusdyvenes Fuldkommenheder og Feil.
z. Deres Alder.
4 Deres Rsgt og Pleie i og uden for
Stalden.
5.	Deres Beflag og Drattetef.
6.	Deres Formerelse.
7.	Deres almindeligste og vigtigste Sygtoms-
tilfalde.
Saameget jeg onffer at holde disse Forelæs-
ninger paa Universitetet, for at spare de Herrer
Studerende Tid og lang Vei, saa seer jeg mig
dog nsdsaget til at valge den botaniffe Have ved
Charlottenborg, til Lasested for det forste af de
omtalte Kurfus, vg den Kongl. Dyrlageffole paa
Christianshavn for det andet Kursus, da det ikke
bliver muligt at bringe til Srudii - Gaarden de
Planter, Dyr og Præparater, som ffulde bru-
ges ved Forelæsningerne. Min Attraae er og-
saa at hine Undervisninger maatte vorde saa prak«
tiffe som muligt, og til den Ende ffulle oekono?
misse og botaniffe Udvandringer ffee i Nærheden
af Kiobenhavn og til Charlottenlund, p«ia hvilket
sidste Sted det Kongl. Rentekammer lader Forsog
anstille med vekonomiffe Vexter. Ligeledes vil
Herr Holboll, Kongl. Gartner ved den botaniffe
Have, bidrage til denne nyttige Hensigt, ved
at gisre de Herrer Studerende bekiendte med det
Praktiske i Gartneriet, saavidt dette Institut til«
lader ham det.
Ethvert Kursus holdes to Dage om Ugen i
Maaneder, hver Gang 2 Timer; det kommer
altsaa til at bestaae af 50 Timer, og koster for
enhver Tilhorer z Ndlr. Men da maaffee mange
as de Herrer Kandidater ikke forblive saa lang Tid
vcd Universitetet, som siigr et Kurfus medtager,
eller de onffede kun een eller anden D^el deraf
fornemmelig afhandlet, og ikke vilde deltage i det
hele Kursus, saa agter jeg at indrette Forelas«
47
m'ngerne maanedsviis. I Begyndelsen af enhver
Maaned bestcmmeS derfor, hvad der i dens Lsb
stal afhandles, og til samme Tid erlcrgges Kon-
tingentet for denne Maaned.
Enhver, som vil deeltage i disse Forelcrsnin-
ger, ombedes at tegne sig her paa een as Lister-
ne, som jeg snjkede mig tilbragte den iste Marti
Indhold
I.	Fortegnelse paa de Candidater, der
i Aaret 1799 ere indssrevne som
aeademiske Borgere ved Kioben-
havns Universitet . . S. 1
II.	Kongens FsdselSfest, samt ved den
Leilighed uddeelte Premier til de
Studerende, og udsalte Prisma-
terier for indeværende Aar . S. 8
III.	M. TulliuZ Cicero's Tale sor den
maniliffe Lov . . . S. 10
IV.	Fortegnelse overAlumnipaaRegent-
sen i Februar 1 zoo . ' S> Z5
V.	Fortegnelse paa Communitetets Alum-
ner i Februar 1 Zoo . . S.z6
VI.	Ianuari QvartalS juridiffe Exa-
men.....S. Z9
VII.	Thevlogiss Embeds«Examen iIa-
nuar 18OO . . . sammest'
VIII.	Tillccg til Beretningen om Candi-
daternes Oplagspenge sra Sicrl-
lands Skoler i April 1799 . S.40
næstkommende imellem 12 og 1 ved een af de
Herrer Subscribentere paa hver Liste, saa at jeg
kunde med dem aftale det nsdvendige om disse Fo«
rela.'ninger, fom jeg agter at begynde midt i nast-
kemmende Maand.
Kisbenhavn den iZde Februar 18O0.
E. Viborg.
IX.	Videre om det fletscherffe Legat i
Anledning af den derom i Univer-
sitets-Journalen for 1797 med-
delte Beretning . . sammest
X.	Forandringer ved de tre academiffe
Collegier siden seneste Anmeldelse i
zdie Heste for 1799 . . S. 41
XI.	Kongelige Rescripter og Cancellie-
breve . . . . S.42
XII.	Overordentlige Professorer ved
Kisbenhavns Universitet . S. 45
XIII.	Latinj? juridiff Forberedelses - Era-
men .... sammest.
XIV.	Indbydelse til Forelæsninger over
oeeonomt'i? Botanik og Veterincrr-
videnffaben for tilkommende Em-
bedsmand paa Landet af Prof.
Wiborg . » . sammest.
af fsrste Hefte for 180 o.