Kisben havns Universitetsjournal. yven de Aargangs fierde Hefte. Kisbeuhavn, trykt hos Directeuc Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. ,^ac. Vaden. ?s4» I. Vinter-Forelcesninger ved Kiebenhavns Universitet fra iste Novbr. 1799. C. Theologernes. 'laus Fres Hornemann, Dr. og ordentlig Professor i Theologien, vil offentlig oplyse ud- valgte Stykker as den dogmatiske og moralske Theo- logi, fornemmelig med Hensigt til den populocre Undervisning; privat forklarer han den anden Bog as Psalmerne og sidste Del af Pauli Breve til de Romere. D. S. Moldenhawer, Dr. og ordentlig Larer i Theologien, bliver ved offentlig at exa- minere over de vigtigste Stykker af den moralske Theologi; privat forklarer han den forste Deel af Dogmatiken. Exegetiske Forelæsninger holder han over Brevet til Hebrcrerne og Iohannis Evangelium. M. LTic. Edinger Balle, Dr. og ordent- lig Laerer ijTheologien og Biskop i Sicelland, ho-l- der offentlig bibelske og kateketiske Forelæsninger. Lrioerik Munter, Dr. og ordentlig Larer i Theologien, oplyser offentlig det gamle Testa- ments Theologi. privat fortolker han Sala- mons Ordsprog, foredrager den theologiske Ency« clopadi og Kirkehistorien efter Spillers Udtog. Juristernes. Laurits Nørregaard, offentlig Larer r Lovkyndigheden, foredrager 1) Indledningen til Fædrenelandets Net. 2) Den dans?-norske Eri- minalret. z) Anstiller han practiffe Avelser efter Tilhsrernes Godttykke. Christ. Ulr. Ditlev von lLggers, Dr. og overordentlig Prof. i Lovkyndigheden, foredra- ger den vffentlige Universalret og styrer practiffe Avelser. Joh. Frid. »ilh. Schlegel, Dr. og over- ordentlig Lcrrer i Lovkyndigheden, foredrager of- fenlig den selskabelige Narurret; privat forkla- rer han Ret til Tingen, tilligemed den dansk-nor- ske Processens Ret. Han gaaer ogsaa dem til Haande som vil skaffe sig Ovelse i skriftlig at.ov« lsse juridiske Cporgsmaale. U 146 Frid. Theod. Hnrtib'arl, overordentlig Prof. i Lovkyndigheden, agter offentlig at op- lyst den almindelige practiffe Philosophi; privat fra. III IV foredrager han Net i Tingen efrcr de danss - norffe Love. Han gaaer ogsaa dc>m til H^sande som forlange hans Hielp i at forklare en e s/er anden De! al den romerske Iurisprudents. Math. Aastrup Borneman, Adjunct i. bet juridiske Facultet, forklarer offentlig 1) den naturlige Folkeret, 2) Personernes Ret efter dansk-norske Love. Tid og Sted skal ncrrmere ^ilkiendegives^ Medicinernes. Mathias Sa^torph, ordentlig Lcrrer i Medicinen og Giordemoderkonstcn, foredrager offentlig paa det anatomiske Theater fra XII-I Spl^nchnologien ester atSyndesmologien er bragt zil Ende. ptivat forklarer han Kl. IV Grun- dene til Giordcmoderkonsten efter sit System, pri- vatissime underviser han i Giordemoderksnstens Operationer og Haandgreb tilligemed dens Lite- > ?arhistorie. Joh. ykt'er af den anden Deel af KallilenS Chrirurgiske System, hvis Beskaffenhed han ncrr- mere ffal tilkiendegive. Privatisffme vil han vise de chirurgilke Operationers Haandgreb spaa Mcnneskeaadsier. Gotfried Vec^er, overordenlig Prof. i Chemien, sorilarel offentlig Fcnrcroy's chemisse Philosophi fra IV - VI Mandag, Onsdag 09 Fredag. Erik Viborg, Prof i Botaniken og Ve- terincrrkonsten, viser offentlig de medisinffePlan- ter som blomstre i den botaniske H.ives Vinterhuse. Dage cg Timer ffal blive bekiendtgiorle paa scrd- vanljgt Sted. philosophernes. M. Abr. Rall, ossentiig Prof. i Historien, foredrager offentlig Norges Historie, privat be- skriver han de fornemste Europaisse Nigers Til- vcoxt og Aftagelse fra X-Xl, og i en anden Ti' me Fædrenelandets Historie; fra V VII Onsdag og Fredag holder han Dispmerovelser. M. B^rge Riisbrigh, ordentlig Lcrrer i Logik og Mcthaphysik, lcrrer offentlig Ontolo- gi; privat Logica f?a IX-X. ^ andre Timer igientac?er hin ved Eramination hvad som har vir- ret foredraget, og giver Notits om philosophiae Bsger. Thomas Bugge, forklarer offentlig fra Il-Ill de forste Begyndelsesgrunde i Optik, Kat- vptrik vg Diopm't; privat fra III-IV under- viser han i den spharisse og theo retisse Astrono- mi, tilligemed den mathemaciffe Geographi. I andre Timer forklarer han de physiss-maiheman- ffe Viden ssaber. M. Llic. Cl?. Rall, offentlig Larer ide Osterlandsse Sprog, larer offentlig det a^abisse og syriffe Sprog; privat foicl'rcr han nogle af de smaa Propheter; gaaer ogs^a dein til Haande som onsse at bestyrke deres Kundssab i det hebraisss Sprog ved analytisse Avelser- M. Iac. Baden, offentlig Lcrrer i Velta- lenheden, foredrager offentlig udvalgte'Stykker af den romersse Historie; privat forklarer han Virgils Georgika III og IV Bog. M. L.anr. Sahl, offentlig Larer i det grcrsse Sprog, forklarer i) Piutmks Bog om Forssiellen imellem en Hykler og en Ven. 2) Dm anden Idyl af Mcschus, som har til Overssrist Europa's Bortfsrelse. z) Igientager han disse Forekasninger ved privat Examen fra XI. XII. M. Ierem. IV^ldike, offentlig Locrer i Mathematiken, lcrrer offentlig fra IV-V Be- gyndelsesgrundene i Algebra; privat fra XII -1 den rene Marhemarik ester Kcrstners Kompen- dium; og i en anden Time den anvendte Mathe- matik. Han tilbyder ogsaa dem sin Tieneste som manne onsse Forelæsninger over en vis Del af Mathematiken. And. Gamborg, ordentlig Larer i Phi- lssophien, foredrager offentlig de sorste Grund- linier af Metetiken, privat fra X.XI Etika. .^an vil ogsaa gaae dem til Haande, som forlange at hore ham over en anden Del af den pracusse Philosophi. Stephan Fumars, foredrager Tirsdag, Torsdag og Fredag fra XII 1 Regler i det fran- !47 sse Sprog, og gisr sine Tilhørere bekiendte med de beromteste ssisnne Skribenter i dette Sprog; fra I-II giver han ogsaa Anvisning i at skrive Franss. Jacob N)olf, overordentlig Prof. i Ma- thematiken, lcrrer offentlig Kl/VIII om Morge- nen Arithmetik og Algebra; privat den theoreci- sse Geometri og plane Trigonometri efter Kar- sienS'S Lompendinm. Det foredragne igientager han ved Examination, og gaaer tillige dem til Haande, som forlange hans Hielp i at forklare de krumme Liniers Theori. M. I^'gen Rierulf, overordentlig Prof. i Historien, foredrager offeullig Favrene'andetS Antiqviteter, privat de nordisse Nigers Historie i Europa. Han vi! heller ikke negte dem sin Tie- neste, som ensse at kiende de europociffe Rigers og Republikers ncervcrrende Forfatning. Gregers 5Vad, overord. Prof. i Natur- historien, forklarer offentlig den theoretisse Oryctognosi ester sine Tabeller; privat de DyrS Naturhistorie som haverodt Blod, efter den pari- fisse Prof. G. Cuvier's Anvisning, eller ifald man heller vil, Mineralogiens adssillige Lardoni- me efter Verners System. — Paa fadvanlig Dag og Time staaer Universitetets Musacum aabet for alle Naturhistoriens Dyrkere. M. Rasmus N^)>erup, Prof. i Literar« historien og Universitetets Bibliothekar, agter i Fvreening med Prof. Rahbek at udfsre den dansse Poesies Historie lige indtil vole Tider. ^?ic. Hofm. Sevel Bloch, Doetor i Philofophien og Magister i de ssisnne Konster, forklarer offentlig Grækenlands Historie til Co- rinthenS Odelcrggelse; privat vil han efter Til- horernes Onsse forklare de romersse Antiqviteter eller en anden Deel af den historisse CyeluS. U 2 Z45 G. . Carl Frid. Will). Krebs, I^sn^ak,. Peter Berg, I-auckab. Bo Boesen, I-au6ab. Povel Joh. Lakicrr, I^auckad. Jens Petersen, Christ. Dsderlein, I.su6a!». Lars Kielder, Dm 7de October. Frid. Christ. B yer, I»auZad. Frid. Ludv. Rosenorn, l-isuc! il!au6. August Gotlieb Kuhnel, I.sucjs»b. Lauritz Joh. Klingbcrg, UIau6. Den 10de October- Christ. Anker, I^sri^ab. IeuS Bay Linde, Frid. Lassen, I.3u6ab. Herman Christ. Lind, UlaucZ. Anton Plov, ttsucl IliaucZ. Peter Meyer, Kon conrein. August Herman Steenbuch, Severin Friis, >kczn conrein. Peter Hach^nberg, illauc!. Emanuel Hallager, illau6. Den 14de October. Christ. Engelbrecht Friderichsen, ^lau6 IllauiZ. Laur. Christ. Hulegaard, Bernt Msllmann Collin, Hans Hatting Laurberg, I.guc!ak. Hans Wilh. Dop Smith, I.au6ab. Peter Laurberg, ttsuc! i!Iau6. Niels Andr. Nissen, I.au^ab. Christ. Sundbye, I^aucisl?. Joachim Colding, I^uclsI^ Christ Lange, illsack. Jens Suhr, jllaucZ. Christ. Gotsche Fugl, illau6. Bernt Edvard Lorentzen, illauck. v. philologist Pr^ve. Den iste October. Christoph. Nyeholm, I.su6ab. Georg Anton Koefod, l^sucZad. l49 Andr.'Christ. Kieruif, l^auaad. Joh. Gabriel Linde, Jens Zac. Kronholm, I.auc^d. Peter Østergaard, I^auclad. Werner Ludv. Blccdel, I^au^sd. Marcus Anchersen Secher, I^au6a!,. Joh. Eichel Schougaard, I-aucisk. Hans Andr. Lund, I.ciu6ab. Zac. Lund Moller, I>suclad. Niels Hvass, I.auc!sli. Lhrist. Bsrgesen, Den 5te October. ZenS Krarup, I.au6ab, Ove Sommer, Diderich Peter Diderichsen, I.aucla^. Ssren Breder, Zoh. Peter Broager, I^u^Zb. Isaac Sidenius Flindt, I.au6ab. Iac. Hersleb Sodeman, Ole Sang, I^u6ad. David S6)icrr, I^auclal,. David Fog, l^guc! illauci. Niels Hoyer, I.2ri6ab. Iac. Jacobsen, I.aucjak>. Andr. Friborg, ttaucl illauiZ. Den Zde Octeber. Jens Match. Vrandrup, I.su6sb. Eggert Christ. Tryde, I.au^ab. Ped.r Kierulf, I^au^gli. Lorentz Fribert, I^au6ak. Zoh. Wilh. Angel, I^u6ab. Zoh. Nic. Krsyer, I-au. Christ. Nud. Nisom, I^lsu6 illauck. Peder Zensenius Sundorp-H, I-auciab» Caspar Gotlob Schmidt, I^aucZad. Christ. Engelbrecht Friderichscn, II!su6^ Tobias Hofgaard, IIIgu6. Frid. Kaarup Lllmge, I.^n6ad. Zoh. Frid. Rost, l^auclad. Christ. Weismann, I.suaad. Den 9de October. Zacob Marieboe, I-ouclsb. Zust Henr. Mundt, I^nucZ^b. Lorentz Stibolt, Nic. Aagesen, I.auciab. Zoach. Sommer, I_3u6ab. Zens Petersen, l_au6ab. HanS Hatting Laurbcrg, I.auM>. Christ. Horncman, l_su6!>b. Niels Kiellerup, »su6 illktu6. Frid. Ludv. Christ. Munck, I^uckad. Caspar Henr. Koefoed, I_au6sl>. Ole Lund, l_nu^ad. Christ. Ludv. Schou, ^.guZab. Christ. Nic. Pingel, iUau^. Peter Berg, 5l2u6 illsuci. Den 11te October. Morten Smith Schenhcider, Niels Winge, I.au6ad. ' March. Zac. LaZsen, I.au^ab. Ludv. Ferd. Bang, I^auciab. Poul Bech, I_au(jab. Ove Rosenkvist, I^gu6 illaucl. HanS Rosenkvist, I.su6^b. Pet. Henr. H/ort, ttauc? illnucZ. Henr. Lysholm Angel, illauck. Mogens Peter Nelleman, I.2u6sk. Niels Ol. Munster, I.2u^ab. 1)0 Ditlef Pontoppidan, I.au6ad. Svend Bentzen Svendsen, I^au6sl,. Dcn i2ts October. ^ Ove Euldberg Aretander, l_2ucZad. Chr'st. Evald Bastrnp, Uau6 i1Iau6. Christ. Fugl, I.aui.!gd. Frid. Ehrist. Nielsen, ^.an6ad. Pet. Nic. Schougaard, I^aucZa^. Matlh. Chris?. Schiodte, ^au6 Illau6. Christ. Thaning, I^zucjad. Den 15de October. Eggert Gabriet Stokflelh, Jørgen Henr. Verner, I.au6a!z. Abrah. Hansen, I.2u6al). Joh. Henr. Lind, illau^. Wulff Gotsche Holm, I^au^sd. Joh. Pet. Fog, I^aucZsb. Andr. Flensborg, 1.2u6gb. Pet. Thygesen, I^auclab. Joh. Henr. Hess, illauc?. Emanuel Nyboe, I.au62d. Pet. Hachenberg, illauci. Henr. Nasch, t^au6 illgu6. Iblandt dem som have underkastet sig den p hi lo sop hisse Eramens, saavel philosophisse somphi- lologiffe Prove, bleve foldende 18 indkaldte soc Consistorium og bersmte: Christ. D^derlein. Christ. Falsen. Christ. Anb'er. ^>eter Østergaard. Boe Boesen. Iens Iac. Rronholm. Jens Christ. Langel. Jes Andr. Jesse,?. Hans Andr. L.und. ZTiels C>le Mnnster. Z^auriy Christ. Hnlezaard. Just Henr. Mundt. Christ. Hornenran. Caspar <>enr. Roefoed. L.anriy Rielder. S^ren Breder. Hans N?ilh. Dop Smith. Diderich Bolth. NI. Den populære Regent ^). ^lal man troe den engelske Digterphilosoph pe, saa er d?t daarligt og uforstandigt at kives om den bedste NegieringSsorm, da den bedste Re- ) Dette er en Oversættelse as et latiujk Program, jeg i Aaret 1788, som Nncsnuz Oonlilkorii udgav til Kongens Fedsclsdag, og som er iudfsrt i mine Opuscnis larms xviii mider Overstrist: 6- reze psipulaii. Da Preufens store Fridenk nylig tilforn ved Deden var afgangen , og hans Lov endnu gienlsd over hele Europa, ogsaa vor Tvge Rc>ehc havde erindret ham i et herligt lille Tidsskrift; saa sandt.' jeg det passende, at ogsaa Universitetet ydede ham sin Agtelsestnbnt ved en saa heitidelig Leilig- ved, men paa en Maade som kunde passe sig paa et Selssab af lcrrde Mcrnd, og at vor egen Kou, ges Nos kunde forbindes med denne store Monarks. Dertil fandt jeg den bedste Leilighed i en giering er den som bestyres bedst i). Vel have hans Landsmand savnet hans Skarpsindighed cg Forsiand i denne Dom; thi Engelcrndercn raaber stedse paa sin lykkelige (Lonsbitntion, og til- siriver den ene og allene alle de Fordele, som Bri' tannien har frem for mange andre Europa's Folke- slag. -Men Pope, som man kunde vente af en sokratisk Philosoph, der ikke ansaae sig for en eller anden Byes, men for hele Verdens Vorger 2), saae ikke paa hvad der behagede hans Landsmcrnd, eller hvad der var det ønskeligste, naar man be- tragtede Sagen ester en p!atoliij?" Stats Mon- ster, men hvad der var det Sande i den virkelige Verden, hvor Mennessets hsist sorfficrkkelige In- teresser, Anffer og Begærligheder bolte og krydse 1) ?or forms of Zovernement let fools con- test: ^Vl-st e'or is I?est scliiiinizter'cl, is.dezt. ?oxe Lzzg)' on z v. zoz, 4. 2) D. e. for en Kosmopolit, see Cicero 6ele^. i. 2Z. sig som paa et oprortHav. Han vilde ik-?e ^nfke, men s!bliker. z) EnAllusion til Horats': Iliacos intia inu- ros peccarur Lc excia. Sammenligning af begge Kongers Mringer i Henseende til Skrioefriheden. Denne havde vor Re- gent fra sin Regierings Tiltrædelse af erklcrret sig at ynde ved at ophcrve Censuren, og troedes paa denne Tid at ville befordre en aldeles uindskrænket Pressefrihed. Da alligevel ingen -prli '. Conftitutionsven og fredelffende patriot kund« formode, at dette havde vcrret Meningen Censurens Ophcrvelfe; holdt jeg det for min Pligt som offentlig Lcrrer og Universitetets Tolk, at tale saaledes om denne nn paa Connivents mere, end paa Love grundede Pressefrihed, at jeg hver- ken skulde synes at tale Ordet for flaviff Pressetvang, og Censur, eller for umdssrTnket Pressefrihed; hvilke jeg holdt begge for lige ffadelige. At jeg har truffet den rette Middelvej, bor jeg slutte af det .vad jeg ved dette Program paadrog mig bos Friheds Entusiasterne, som ingen Middelvej kieu. de, og som ikke nndlode offentlig at ndstrige mig som Aristokrat og Ven af Undertrykkelse. At i?g idet mindste har truffet Negieringens Mening, flutter jeg af den Overeenstemmelfe jeg sikher i mine for 12 Aar siden ytrede Tanker om denne Gienstan!/, og Indlrdningen til den nyeste Forord- ning, jom ncrrmere forklarer o? bestem-iler Trykkefrihedens Grkndsev af S7de Sepf. d. A., og tager derfor ikke i Vetamkning at lade t^nne paa sit Sted aftrykke. 152 Hvad har i dm gamle Verden vcrret mere bersmt, end grus's Monarki 4), som regierede utalli- ge store Landskaber i Asien og Europa med uind- skrænket Magt, og giorde dem lykkelige. Af hans Efterkommere var vel ingen som naaede hans Hside; alligevel fortiente Darius Hystaspesssn, saavel ved sin sagtmodige Negiering, som ved sin elstvardige Karakter at ansees som hans Medbei- ler; og begge Artarerserne, Makrokir og Mue- mon, opholdte ikke allene, men forsgede ogsaa det as Cyrus stiftede persiske Monarkies 9I?re ved en lykkelig Negiering. Nu M^cedonerne? dem deres Naboer Grcr, kerne i lang Tid foragtede som Barbarer, og ude« lutte fra deres Nationalforsamlinger — har ikte Philippus AmyntaS' Sen, og dennes S^n Alex- ander den store, begge uindskrankede Monarker, havet dem til saadan Magt og Anseelse, at da Macedonerne tilforn havde varet nsdte til at er- tiende stg som Vasaller, snart af Athenen, snart afTheben, snarr af Sparta, saa opkastede Phi- lippus sig ril Voldgiftsmand i det frie Græken- land, ligesom Alexander giorde sig til Eneherre over hele Asien. Foruden disse vare der store Konger blandt Alexanders Generaler som efter hans Dod delede hans Rige; deriblandt Antige- nus og hans Ssn Demetrius, Lysimakus, Seleu- kus, Ptolenurus'5); ikke at tale om Dionysius i Sicilien, som i zz Aar med Enevalde regiere- de den mægtigste og lykkeligste Stat — saa- 4) Denne Monarks Negiering har jeg beskre- vet i et Programøs Xencipkonrso, erkiAis ^iSl5eLti8l;>ni im^erantis i O^ulc. !-t. !^o. XIV. 5) See NepoS re^ilzus L-ip. z. ledes kaldet Cicero den syrakusanffe under hans Negiering 6) — og mange andre. Men naar jeg her navner Folkelyksalighed, saa bedsmmer jeg den ikke ester nogle PhilosopherS spidsfindige Vegreb, som henvise dem der tcrnke at levc et lyksaligt Liv, til de vilde Huronerog Ertimaur'6, man satter den, efter Almuens populare Begreb, saav?l i indvortes Sikkerhed, og rolig Nydelse af borgerlige Rettigheder, samt Overflødighed af saa- danne Ting, som deels Naturen nsdig undvarer, decls Vane harj giort den anden Natur,— so.n og i udvortes Anseelse og LEre. Paa den andcn Side har man i de frie Sta- ter ikke altid seet den offentlige Velfard holde lige Skridt med frihed; snarere jo flappers denne har varet, desto narmere har Staten varet sin Un« dergang. At jeg ikke skal tale om dhse af Vild- hed frie Folk, som efter Seneca's Udtryk 7) hverken kunne adlede eller regiere: selv for den atheniensiske Stat var kaad Frihed ofre stade« ligere, end overspendt Herredomme. Pisistratus, som Solen pleiede at kalde den bedste af alle Despoter, styrede Staten med stor Lemsaldig- hed: selv lard og veltalende 8) elskede han Viden- skaber, og for baade at ssrge for Borgernes Ro- lighed og at afhielpe Mangel, fonnaaede han dem til at lagge sig ester Agerdyrkning og Landbrug 9). 6) ve naturs 6eoium III, 7) Os Ira II, 15. 8) See Cicero 6s Oiaroie III, zz. 9) Themistokles fom yndede en anden Negie- ri'?gsform, befordrede ikke Agerdyrkning, men Sovasen og Handel, i Tanke at Agerdyrkere og Landmand vare mere for- nyede med de Stores Magt eller med Ligesaa rolig og lykkelig var Staten under hans Ssnner Hipparkus og Hippi'as, og mange af hans Slegt efter hinanden. Vel havde den athenien- siske Scat ogsaa under Frihedens eller Demokra- tiets Fornyelse megek glimrende Intervaller. Men selv med den storste Frihed fonderfledes Athenen uophsrligen afde Magtiges Stridigheder og Par- tier; og Demagogerne, der vilde ansees for Fri« hedens ivrigste Beskyttere, vare ikke mindre be- giarlige efter Herredomme, ent> deres Modstan« dere, som de sogte at brandemarke med det for- hadte Navn af Tyranner. For at hevne sig paa disse, og at bestyrke deres eget Tyranni, hvilket de paatrangte den taabelige Pobel under Navn af Frihed io), giorde de Alt, og holdte det for lovligt at overtroede menneskelige og guddommelige Love ved at styrte de af Staten sortienteste Mand. Pisistratus kunde have styrtet Solon, som hef- tigst modsatte sig hans Anslag og Foretagender, men han vilde heller vinde ham ved Godhed og Artighed; og de saa kaldte zo Tyranner lagde ikke Haand paa Socrates. Men saafnart 'blev ikke Friheden giengivet Folket, det er, saasnart fik ikke de Store af det modsatte Parti Magt til at ra>e imod deres Fiender i Folkets Navn, forend Aristokratiet, men at Havets Herrer yn- dede Demokratiet mere. See plutarks ^ irs pglsIlelT l'om. l. xgA. 268 Bry- ans Udgave. io) Aldrig, siger Tacitus Historiebsgernes ' ^ ' 7Z / nogen attraaet at gisre "andre til Tralle og sig til Herre, at "han jo betiente sig af Friheds og andre "smukt klingende Navne". 5 55 Socrates den Vise, Aristides ben Retfærdige, Photion den Fromme, og mange andre af de storste Mand bleve dels henrettede, l>els ved Ostra- cismus 11) tvungne til at gaae i Landflygtighed; og intet var de ypperlige Mand mere imod, end enhvers Dyd. Plutark fortaller derfor, at Da- mon Pericles's Larer, af ingen anden Aarsag blev forviist Landet, end fordi han syntes at have mere Forstand end andre 12). — Naa? skal Frihed tilkisbes ved disse og deslige Laster, 11) Ostractsmns. En Lov Athenienserne havde indfort, som det sidste Forsvar fot Friheden imod Frygt for Tyranniet, da man kunde faae de anseeligste Mand uden Lov og Dom til at gaae i Landflygtighed, naar de havde giort sig mistankte for at brug.? deres Magt til den demokratiske Constitu- tions Undertrykkelse, eller man allene fryg- tede for at de kunde bruge den dertil. Ved saadan Leilighed forsamledes Folket i sine 10 Tribus, og hver Tribus voterede for sig. Denne Votering ssede ved Muskel- flaller', eller om det var Skaar af brandt Leer i Form af Musselskaller, hvorpaaman flrev dens Navn som man vilde have for- viist. Af disse Skaller eller Skaar (ottrs. cdez) har Ostrasismus sit Navn. Den som ved saadan Dom skulde forlade sit Fa- dreneland, maatte have de 6 Tribus imod sig; og denne Maade at forvises paa, var ikke beskiammende; den Forviste beholdt sit Gods, og kunde om 10 Aar komme tilbage igien. 12) lom. II. xgx. 4Z2. X «54 saa tager jeg ikke i Betankn'Vrg ar raabe: den er det ikce vard, og at g'at.> mig over vor retmcrs- sige og ftlvb^ndue Ronge.mgt. SaaledeS som jeg har ffildlet den athenien- fiffe Republik, faadant er Billedet as alle fn Sta- ter i den gamle Verden. Dog selv vor Tids Re- gieringer, som have nogen Lighed med de gamle Frihedssystemer, see ikke anderledes ud, ffiondt de fleste af dem have blandet to fordum uselskabelige Ting, Herredomme og Frihed, og synes hver- ken at kunne raale fuld Traldom eller fuld Frihed, som Galba siger om sin Tids Romere, da han kaarede Piso til sin Tronfslger iz). Det bor da ansees for afgiort, at Regieringsform-ns Vardi i enhver Stat beroer alene paa de Regie- rendes Dyd og Duelighed. Men — hsrer jeg Monarkiets Ficnder sige, for at giore Kongeregimentet forhadt — al Regie- ring er dog for Folkets Skyld, hvilket i et Mo- narki agtes lidet eller intet, hvor, om man endog vil antage, at ikke ait ffeer ved Regentens Magt- sprog, men efter de fornemste Personers og vig- tigste Embedsmands Mening, ffeer det dog uden at adspsrae Folker eller den gemene Mand, hvis Velfard det dog alligevel mest gielder. I denne Bebreidelse udlagger j?g det som en Mos for Kongeregieringen, at den ikke behover at overdrage Omsorgen for den offentlige Velfard til denne efter Nyt higende og for Nyt frygtende Almue, som Tcnitus kalder den 14). ' X'' iz) See Tacitus Historiebsger I. 16. 14) Aarbsgernes XV. 46, l. I^ovsrum re. ium cupicZus xgvi6uzcjve (xoxulus). Samme Tanke, men med flere Ord, ud- Men vil man dermed sige, at Popularitet ikke kan bestaae med Kongeregieringens Aaud og Va- sen, er jeg aldeles uf anden Mening, T^i j'.:st i de, mere eller mindre, fri Stater, hvor dog LNa- jestceten etter Hsiheden, i dct mindste en Deel deraf, er hos Folket, saa at det der giores for at smigre Folket, kan anftes for en Tribut der ffyl des Majestaten — just der er Popularitet som oftest forhadt, fordi Erfaring har viist, at de fom i Republiker higede efter Enemagt, sogte at bane sig Veien dertil ved Smiger for Folket. Naar derfor nogen i den romerffe Republik udmarkede sig ved Gavmildhed imod Almuen, han maatte vare øvrighedsperson eller Privatmand, aflode Aristokraterne *) ikke at bagtale og svarte ham trykker Meisner i hans Alcibiades II. x. 267: "Das Volk, dieser unbandige Klum« "pen, den ein jeder Wmdstoji uindrehet, "tobender als eine sturmische See, grau- "samer als ein Phalaris, immer begierig "nach Neuerungen, undankbar und un, "ersatlich, stets bedacht auf die Erniedri- "gung seiner selbst erhoheten Gotzen, ihr "trotzi'g wie ein Tiger^ itzt furchtsamer als "ein Weib". '") Jeg tager Ordet Aristokrater i den adle Ve- markelse, det havde i de graffe Stater, ligesom Ordet opcimsrez i den romerske, da dct betegnede de sande Fadrenelandets Venner, eller som Cicero forklarer Ordet, qvi optime Lax. 49 it. Kis- benhavns Universitets-Journal for dette Aar, 2det Haste S. 64 l>, hvor det her tilsigtede Sted er oversat. 18) See Cicero ^Xtticum VIII. 16. liu. jus (L-rlai'iz) cleinentia clelec- tanrur. 19) Jeg har laant dette Sted af Plinius's Lovtale over Trajan IV. 5, 6. 2v) I Xenophons Cyropadi, hvoraf jeg ^ Aaret 1766 har udgivet en dansk Over- sattelse, ligesom jeg end videre har com- -56 faa 21) Spor af den nys afdsde prenM' Konges crrefulde Levnet, for at vise, vcts hvilke Dyder Frederik den Store har fortient nt ansees som den, der har U?rt Ronzerne Agtelse for pu- blikum 22). Hans fsrste og fornemste Omsorg var hen--- rettet paa Almuen eller Folket *). Saa meget han holdt for, ar RegkeringenS Ststte og Vær- dighed krcrvede, at øvrighedspersonerne maatte haandthaves i den dem skyldige Agtelse, og Ade- lens Rettigheder holdes usorkrcrnkede; faa vaage- de han dog med menneskekærlig Omhue for at be- skytte den svage og for Fornærmelser mest udsatte Almue imod de Mægtiges Undertrykkelse. Og menteret over denne store' Konge som Billedet paa en fuldkommen Regent, i et latins? Jndbydelsesssrift som staacr i mine latinske opulculs t>Io. XIV. 21) Den som vil have flere, henviser jeg til Lpge Rothes Bog om preufens Rong Frederik, som er fuld faavel af de klogeste Advarsler, fom af de herligste Udsigter i Henseende til vort Fædreneland. 22) "Hvem har lart Kongerne Agtelse sor "Publikum , og at kiende deres Pligter, "naar det ikke var ham (Frederik den "Store)", siger Schlosser i Stats - Anzei- gen X. zz, 25. 5) Det Ord Folk brugrs paa forskielllg Maade^ Nu tages det i saa vitloftig Vemsrkelft, at der indbefatter den hele Mcrngde af de Lydende eller alle Stcender i Staten. Nu indssrcrnkes det til Underfaatter af den ringere Stand, med Udelukkelse af de heiere Embedsmand og Plads- mcrnd. I den sidste Bemærkelse bruger man dvg heller Almue. naar en Tvist opkom, smel! m en Moegtlg og en Ringe, og han endelig (som Menneske), maatte gaae for vidt paa en af Siderne, viide han dog heller forses sig ved Paru lhed imod den Magti- ge, end at han skulde synes at vare lunken i en Almuemands Saa 2z). Han tcrnkte heri som Trajan: at eu Fyrste forgaves tager sig af de Store, naar han glemmer Almuen: at denne ecRroppenfom bcerer Hovedet, hvil- ket ved sin egen °vwgt ikke kan holde sig i Vejret 24). Dog behsvede han ikke for ar gis- re sig yndet hos Almuen, at nedlade sig til disse ringe og ydmygende Konstgreb, hvorved Tyran- ner ofte logre for den nedrigste Pebcl, naar de have giort sig forhadte hos retskafne Borgere 25). Han vidste, atMajestotten i en u'ndffranketRegie« ring hviler i Fyrstens Person; denne segte han derfor ar omgierde med AErefrygt, hvilket han er- holdt ved vise og kicrkke Foretagender i Fred og Krig, ved ar forsvare sine Lande med Krigsmagt, pryde dem med Scrder, forbedre dem ved Love^ og ved al anden fyrstelig Omhue og Aarvaagenhed. Skatkammeret fom er samlet af Undersaat- terues, med megen Msie og ofte med Forncrg- tclse af egne Fornsdenheder, erhvervede Penge, og som gemene Regenter ansee som et Redffab for egen Pppighed og Vellevnet, vilde han ikke, maatte 2z) See hvad Schlosser paa anfsrte Sted be- retter om den berygtede moller«arnoldske Sag. 24) See klin. ?ane^. XXVl, 6. 25) See hvad TaeituS fortæller om Vitellius Hist. II. 91. ansees som hans, men som Statens Et'endoM26); hvoraf han, efter de sædvanlige Udgifters Fra« drag, kunde understotte al Slags Industri, paa Lander og i Kiobstaderne, kunde lette deres Nod, som havde lidt ved Krig, Oversvømmelser, Uaar, eller anden Nod, eller endelig, komme de Fattige vg Trangende til Hielp. Og denne Gavmildhed regnede han sig saa lidet til Fortieneste, ar han endog frabad sig Taksigelse^ sigende: at han var kommen i 'verden for at gi^re vel 27). Men af ingen Ting kan man bedre domme, hvor meget han ågrede Folket, og hvor stor Pris han satte paa den offentlige Dvm om sig og sine Handlinger, end at han paa alle Maader befor- drede Frihed til at tanke hvad nnn vil og tale som man tanker; hvorhos han dog vidste ar styre og lede denne Frihed faaledes, at den ikke forfaldt og vanflagtede til Aicents, som Daarer kalde Frihed. Thi denne Tanke- og Talefrihed, lige- som den i velordnede og efter faste Grundregler or- ganiserede Stater, er den skarpeste Spore for 26) De Ard ere bekiendte nok, hvormed han tiltaler sin Tron'olger i et Testament som udgives for hans: "Skatten er ikke min, ''den tilhorer Staten, og som saadan bor "De stedse betragte den". 27) Da der fra en vis Bye vare komne Af- sendte for at takke Kongen for den rigelige Hielp han havde tilstaaet dem, lod Kon- gen de Asffikkede fra sig med disse Ord: Jeg er jo i Verden for at gisre Godt: Ich bin ja da um Gutes zu thun. Dette for.'aller Mangelsdorf, Professor i Konigsberg, i en Ligtale som er indfort i preussische Nationalblatter II Styk. 157 Konger og deres MimK'e til at giore sig vch'er- ti^nte <>,t Staten, saa bliver den, naar den udar- ter c,l ! jeg adffill'ge Aar derefter fandt i neue deutsche Monatschrift von Geuy, Januar 1795, og til min egen Fornsielse oversatte. "konstitutionen, siger han, i politiffFor« stand, synes mig egentlig ar betyde sslgende, naar man ikke spsger med Ord. Man vil ved dens Indretning, ved en konstig Fordeeling af Mag. ten, at denne ikke udarter i Defpotie, men at Staten selv ved Magtens Ligevagt bliver kraft- fuld, uden at nedsynke til Borgerkrig og Anar, chie. Men denne Ligevagt at finde, det er de Vises Steen, Cirkelens Quadratur, og Univer, salmedicinen i Politiken. Gode Svane! (see Danmarks Historie i66o)vardet Fortvivlelse, var det Overbeviis- ning, at konstitutionen allene ingen lykkelig Regiering gisr, saalidet som det fineste Bydle. sakketsi (Beuteltuch) en Mslle, eller den privi- ligerteste Catekismus en Christen, eller var det dyb Viisdom, som inspirerede dig? Var det den sidste, og saae du maaffee forud dit Fædrenelands nuvarende lykkelige Tilstand, saa er du den meest velgisrende as alle Revolutionister. Erasmus sagde viseligen: Ketonnarc /» ec- c/e/a oportct, non Hvor altsaa no- get endnu staaer, sordi det har staaet lange, der satter Ststter til, Menneskevenner! Hielper paa de vaklende Hisrnestene, boglader Bygningen sin gotl'iffe Gavl; den har maaffee yndige Qvistkam, mere. Men forandrer I i det Heles Form, -59 saa kommer I imidlertid til at betale dyrHnusleie, indtil alting igien er fardigt, sundt, beboeligt oq — møbleret. IV. Theologiff Embeds - Examen i October Maaned 1799. Den 2ide. Nicolaus Grsnbech, fsdt paa Borringholm 17^6 I.au6ad. Ioannes Ssrensen, (see under 26de Apr, d. A.) fsdt i Aarhuus Stift 1774. I^auct illaud. Den 22de. Matthias Heltberg, fsdt i Overhalden i Trond- hiems Stift 1777. Christianus Thygesen, fsdt i Byen Truest i Aar- huus Stift 1775. illau^i. Christianus Friderieus Hvidt, fsdt i Byen Moss 1776. iUaucl. Den 24de. Christianus Quale, fsdt i Christiansands Stift 1774. I^auclak. Christianus Finchenhoff Teilmann, fsdt i Christia- nia Stift 1775. illsuci. Christophorus Natvig, fsdt i Arendal i Christian, sands Stift 1775. I^aucl illaucl. Den 25de. Arild Brschner, fsdt i Randers i Aarhuus Stift 1779. Den 28de. Christianus Stevelinns Rosenkilde, fsdt i V'be Prastegaard i Riber Stift 1775. I.au. Christianus Daae, fsdt i Linbaas Proestegaard i Bergens Stift 1776. illzu6. Petrus Henr. Rosendahl, fodt i Landsbyen HeilS ved Hadersleben 1776. conrein. Deri 29de. Pnrus Nicolai filius (Nielsen) Hiersing, fodt i Viborg Ctist 1777. i-Iaucj ^Ilgncl. Lurolus Fn'dcri.-us Jansen, fedt i Kiobenhavn 1777. Kou coiusin. OttoB^'ch, fsdt i Landsbyen Skjellerup i Fyen 1770. Den zite. Laurentius Angell, fodt i Trondhiem ^778° I^gu^ali. Petrus Ni^olaits Thorup, fodt i Riber Stift 1-779. I.su6sl». Petrus Stockemarck) Sidelmann, fsdt i Niber Stift 1776. 5«on conremn. Den iste November. Albertus Ludovicus Gottlieb, fsdt i Callundborg 1774. I^auclalz. Petrus Harboe Hertzberg, fodt i Bergens Stift 1775. I-Iaucl i11au6. Johannes Kruse Winding, fodt i Aarhuus Stift 1773- illaucl^ Den 4de Novbr. Lanatus Schriver, fedt i Horsens 1768- conremn. Janus Nicolai filius (Nielsen) Smidt, fodr i Aalborg Stift 1775. ^on contemn. Den 5te Novb. Andreas Birch, fodt paa Borringholm 1766. Kon contemn. Laurentius Henricus Hiorth, fsdt sammesteds 1775. contsmn. Micolaus (Niels) Wacher, fodt i^arhu ls Stift 1776. Z^on contsmn. Den 7de Nov. Laurentius Augusiiius Nottwitt, ssdt i Bergens Stift 177Z. conremn. Thristiernus Lange Morch, fedc i Viborg Stift 17^). Kon comemn. Lcannes Sidelmann, 'fodt i .Riber Stift 1774. 7n concemn. Ioannes Conradus Buchler, fsdt i Kiobenhavn 1768. I^on conremn. In l^em ?ro?ocolll >1. Lrucker. V. .Forsvar for Lovens Acmd imod Lovens Bogstav. (Oversat af Cicero xro LTcina.) Overscrtterens Indledning. ^t hcenge sig ved Lovens Bogstav imod Lovens Aand, er noget, som heller ikke i vor Retter- gang er fremmet. Jeg vil ikke tale om Advoka- terne, hvis Pligt det er, ligesom Krigernes, at betiene sig af alle auctoriserede Vaaben til deres Sags Forsvar. Men have vi ikke seet ulige Dom- me, faeldede ved forfficrllige Domstole, blot fordi den ene Dommer troede, han maatte folge Lovens Bogstav, den anden, at han maatte tage Lovens Aand og Lovgiverens Villie i Betragtning. Der, fsrste Vei er udentvivl den, som koster mindst Hovedbrud at fslge. Men begge ere de underka- stede Misbrug, og denne kan fede de vrangeste Domme af sig. Jeg kunde anfore flere Erempler paa saadan- ne vrange Domme, som af de oplysteste Jurister ere erkiendte derfor, men jeg vil lade det blive ved een, som jeg ikke kan sige: paa hvad Tid, eller ved hvad Ret den er faldet, men hvis Hjem- melsmand er mig en af vore bersmte Lovkyndige, af hvis Mund jeg har hsrt den. Han fortolte da: at en Mand af Anseelse, som havde en ond og skarnagtig Tiener, der paa mange Maader havde fortornet ham, var omsider bleven opbragt saaledes, at han gav ham et Ore« figen. Endskisndt nu Loven tillader en Hosbonde at revse sit Tyende, og enhver som kiendte Tiene- ren og vidste hans Opfsrsel, var overbevist om, at denne Revselse var velfortient; saa dog, da Lo- ven ikkun navner Riap eller Von som de Red- skaber en Hosbond tsr bruge til at revse sine Folk, og ikke Krefigcn, lagde Tieneren paa denne Grund Sag an imod sin Herre, og Dommen faldt: at, endffisndt Retten indsaae, at Tieneren hsiligen havde forticnt Revfelse, saa dog, da Loven ikke navner Arefigen iblandt de Straffe, en Hosbond tsr bruge imod sin Tiener, og altsaa heller ikke tillader den; saa kiendtes for Re5, at Herren var forfalden i den Mulet som Loven dicterer for Oresigen. Fortoningen om denne Dom, der forekom mig, som Laik, alt for bogstavelig, var jeg fuld af, da jeg traf paa et Sted hos Cicero i hans Tale for Cacina, hvor han forsvarer Lovens Aand mod Lovens Bogstav, og besluttede at oversatte det. Me« forend jeg skrider dertil, bsr jeg sortalle det Faetum eller den Klendsglernlng, som har fsrt Taleren paa dette Resonnement. En vis M. Fulcinius fra Municipiet Tar- qvinien, som forte en ikke ubetydelig Vexelhandel i Rom, solgte til sin Hustrus Cacennia, som var fra samme Municipium, et Jordegods som laae ved denne Vye, og satte deri den Kapital, han havde saaet til Medgift med hende. Siden kisbte han ogfaa nogle andre Jorder, som laae ved Si- den af denne. Derpaa doer Fulcinius, og indsatter sin Son, som han havde med Cacennia, til Arving, men forordner, at Moderen skulde have Nyttebru- gen (ulum ki-ucmm) afalle hans Eiendomme til« ligemed Ssnnen. Sonnen dser ogsaa kort derefter, og testa- menterer en stor Deel af sin Formue til sin Mo- der, foruden andre Arvinger. Da Godserne nu skulde deles imellem Arvingerne, bleve de, sor de- sto bedre at ivarksatte denne Deling, satte til Auetion; og efter sine Venners Raad beslutter Cacennia at kisbe sig et af Godserne. Dertil betiener hun sig af en vis LLbutiuS. en Mand som levede af Commissioner, og som havde indsmigret sig saaledes hos hende, at hun intet kunde foretage sig uden hans Raad og Hielp. Han lader sig Godset tilsiaae paa sit Navn, og betaler det med Cacennia's Penge, cg sig ^ Zive Bevis as Auctionsprotokollen, at han baade har kisbt Godfet og betalt det. Men enten er Cacennia saa troskyldig, at hun intet Bevis fodrer af ham, at han har betalt Pengene i hendes Navn, da enhver vidste ar han var en Prakker, som in- tet Gods kunde kiobe, og det tillige var bekiendt nok, at han var hendes Commissionar; eller SLbu- tius havde practiseret dette Bevis fra hende. N l62 Godset havde Cacennka i rolig Besiddelse paa fterde Aar, og gifter sig imidlertid med Aul. Ca- cina; men lagger sig kort derester til at do?, og testamenterer nasten sin hele Formue til sin Mand Cacina, paa noget lidet nar til en Frigiven af hendes forste Mand, og en Klat ^), som hun be- tænker sin gamle Commissionar LLbmius med. Denne tanker sirax paa at forege sin Klat- srv paa Hovedarvingens Regning, og at nsde Carina af Frygt for en Proces til at overlade sig noget af sin Arvedeel. Han kommer derfor strar frem med sin Paastand paa det Gods jeg har be- rettet, han havde kiobt til Lacenma for Cacen- Aia's Penge, og som han uden Paatale havde besiddet i sire Aar, og paastaaerat havde kiobtdet til sig selv for sine egne Penge, hvilket han be- Dt'ser af Auctionsprotokollen. Dette nsdte da Ca- cina, for at hiemle sig sin Eiendom paa lovlig "Vcaade, at begiare en Kiendelse (inrerciicmln) ckf Prator, hvis Formular i dette Slags Pro- cesfer var vi, mol ibus, det vil sige: at dersom Ejendommen ikke horte ham til, saa forlangede han at sattes ud fra den ved Lovens Tvang og Rettens Dom. Saadan en Kiendelse kravede denne Formalitet: at begge stridende Partier gior- Ve Aftale om et Aaestedsmode paa den omtvistede Jord, hvor de kom sammen og forebragte paa Hegqe Sider mundtlig deres Grunde ; hvorpaa Tvisten, tanker jeg, blev afgiort ved den sadvan- ;ige Domstsel ester Lov og Ret (iure A jeAibus). Den som ved saadan Lovens Tvang blev nodt at overlade en Eiendomsjord til en Anden, sagdes vi, rnoi'idu8 tun6c> 6e)ectU8» ') sexculgm scllxerxic, sige? Etters« Cacina og AEbutius vare bleven enige om Dagen til saadant et Msde, begiver Cacina sig derhen med nogle Venner, men saaer under Veis at hsre, at SEbutius har samlet mange Folk, Frie og Tralle, og bevabnet dem, for med Vold at udelukke ham sra sin Eiendom. D.-ri bestyrkes han as LLbutius selv, som kommer ham i Mode, da hsn er nar ved Jorden, og forkynder ham, at han havde belavet sig paa bevabnede Folk, og at han ikke vilde komme vel derfra, dersom han .gik narmere. Imidlertid vove dog Cacina og hans Venner at gaae lige til Grandsen as 5en omtvi- stede Jord, som var besat med en Buegang as Oiietraer. Men da han er i Fard med at gaae over Skiallet, seer han AEbutius, som var her tilstede med sin hele Magt, kalde en Tral ved Navn Antiochus til sig, og befale ham med ly« delig Rost. at han skulde staae den sor Panden, som vovede at satte Foden inden for denne Olie« alee. Skrakket saavel ved denne Trudsel han hsrte, som ved den Mangde bevabnede Folk han saae, tager Cacina Flugten, og begiver sig paa nye til vedkommende Prator, hvor han erhver- ver sig et nyt Interdict af et alvorligere Indhold, nemlig; vi srmatis Iiominibus; sin Vold eller Tvang ved bevæbnede Folk, i Folge hvilket han blev berettiget til at anlagge en Volds- sag imod SEbutius. Denne KiendelseS Indhold lod i det juridiske Konstsporg saaledes: un6e ru, LUt lgmilia , aut HZI OLUl2toi' tUU8, Iiominil)U8 cosctis armaris^ve cle)eci/ii, eo iestitui.8, paa dansk: den Eiendom, du har kastet mig ud fra, du selv, eller d»t Tyende, eller din Mandatarius, ved sammenkaldte eller be- væbnede Folk, stal du sstte mig ind i igien. Da LEbutius selv havde erklaret, at han havde betient sig af sammenkaldte og bevabnede Folk, saa var der for hans Advocat Caj. Piso m- tct ar giore, uden at tage sin Tilflugt til Ordklø- verier. Denne tilstod, at dersom Cacina var ble« ven udkastet, da han opholdt sig paa sin Jord og var der, saa butde hans Principal give ham Re. paratlon i Kraft af Interdictet: men dersom han ikke havde varet der, saa kunde han ikke siges at vccre udkastet fra et Sted, hvor han ikke var. Cicero viser, at dette Forsvar beroer blot paa Ord-so- phisterie, og hans hele Tale til Forsvar for Ccrcina gaaer ud paa at vise, hvor vidt Ord kan komme i Betragtning til at soakke en Lovs eller et Interdikts Mening. Jeg vil deraf oversatte folgende Ste- der fra Kap. iZ. "Naar en Forandrings Villie og Hensigt og Mening indsees, bsr man da ikke holde det for den storste Uforffammenhed, eller for en magelos Tankelighed, at lade sig forvilde af Ordene; at ikke alene forlade, men vgsaa give til Pris Sa- gen selv og den almindelige Nytte? Er der nogen Tvivl paa, at der hverken er saadan Overflsdig« hed af Ord — jeg vil ikke sige i vvrt Sprog, som holdes for fattigt i), men i ethvert Sprog — at alle Gienstande navnes med deres faste og egent- Uge Ord? eller behsves engang Ord, naar den Ting indsees, for hvis Skyld Ordene ere sagte? Hvad Lov, hvad'.Naadsiutning, hvad øvrigheds Edikt, hvad Forbund eller Foreening, og — for at komme til private Sager— hvad Testament, r) Nemlig af Mangden; thi Cicero holdt ikke sit Modersmaal for fattigt, men for ri- gere end det gråske, fee knidus i -z. i6z hvad Domme eller Forpligtelser, eller hvad Con» tracter kan ikke svakkes eller kuldkastes, naar vi vilde lade Ord afgisre Sagen og tilsidesatte deres Hensigt og Aand og Villie, som have ssrevet? Ved Gudden fortrolige Tale og Hverdagsspro- get vil ikke hange sammen, naar vi vil ssge at fange hinanden ved Ord, ja der vil intet Husre« giinent have Sted, naar vi vil tilstaae vore Tralle, at de maae adlyde 06 efter Ordene, og ikke ester Ordenes Mening". "Skulde jeg have nsdig at ansore Erempler paa alle disse Ting? falder der ikke hver af Eder Erempler ind, En af Eet, en Anden af et andet Slags, som bevise, at Netten itke hanger af ^ Ord, men at Ord bsr vare underkastede Menne- skers Tanker og Villie. Smukt og udsorligt har den meget veltalende Mand L. CrassuS, kort fsrend jeg kom i Skrankerne, forjvaret denne Mening for en Centumviralret imod den meget kloge Q.. MutiuS 2), og overbeviste lertelig alle, at Ma- nius Curius, fom var indfat til Arving, ifald den Son dsde som ester Faderens Dod fsdtes, burde v«re Arving. Da nu denne Son ei alene ikke dode, men ikke engang blev fodt z): var der da 2) Med Tilnavn Scavola, en meget stor Ju- rist, og tillige meget veltalende Mand, Cicero kalder ham den Veltalenste as de Lovkyndige og Lovkyndigste af de Velta- lende. z) Denne Sag, som i Rom giorde stor Op- sigt. isar for den store Anseelse, hvori begge Sagforere vare som Talere, og for den vittige Maade, Mutius forsvarede sin Paastand vaa, navner Ciceeo paa ad- Y 2 164 ved Ordene serget nok for dette? ingenlunde. Hvad blev altsaa taget i Befragtning? Villien; og naar denne kunde sorstaaes uden Ord, saa be- tjente vi 06 overalt ikke af Ord; men da dette ikke kan ffee, saa ere Ord opfudne, ikke for at vare Villiens Mening imod, men for at tilkiendegive benne". "Loven bestemmer to Aar til Havd paa et Jordsmon. Men samme Net bruge vi i Henseen- de til Bygninger, hvilke ikke navnes i Loven.— Naar Veien ikke er inddammer, befaler Loven at drive Qvaget hvor man vil. Af disse Ord kan uddrages, at naar Veien ikke er inddammet k Bruttii 4), har man Lov at drive Qvaget, om man vil, giennem Marcus Scaurus's Tusculum 5). skillige Steder i sine Skrister, fornemme- lig cle Oi2t. I - Z9. 4) Bruttii var et Landskab i Magna Gracia, langt fra Tusculum. 5) Et Gods ved Byen Tusculum, som herte Marcus Scaurus til. Nemlig naar man her vilde hange ved Lovens Ord, saa hav- de den ikke bestemt, hvor Veien ssulde vare inddammet, naar jeg maatte drive mit Qvag igiennem en Mands Jord; altsaa naar jeg beviste, at der var en vind- dammet Vei i Bruttii, langt fra Tuscu- lum, en Bye i Latium; saa kunde ingen formene mig at drive mit O.vag igiennem Scaurus's Jord ved Tusculum. Men enhver saae let, at Meningen af Loven Par, at naar Veien ikke var inddammet t>er, hvor jeg burde drive mit Qvag igien- nem, kunde jeg drive det hvor jeg vilde. Der gives en Stevningssormular imod en Con- trapart, som msder med mig for Netten: efter- som jeg feer dig i Retten 6). Denne Stev- ning havde hun blinde ?^ppius 7) ikke kunnet be- nene sig as, dersom Folk holte sig saa nsie til Ordene, at de ikke tankte paa Tingen, for hvis Skyld Ordene ere til.— Dersom Pupillen Cor- nelius var navnet som Arving i et Testament, og han allerede havde de 20 Aar paa Bagen, saa maat- te han efter eders Fortolkning miste Arven 8)- Det var ^nemlig ofte en Servitut for en Grimdeier, at han maatte holde visse Veie i Stand til hans Naboers Tieneste, hvor de kunde kisre paa, drive deres O.vag, 0. s. v. Men Loven kunde jo ikke for- siaaes om Andre, end dem som skyldte saadan Servitut, og ikke om en uved- kommende Mand som Marcus Scaurus, eller et uvedkommende Gods som hans Gaard ved Tusculum. 6) Den hele Formular lsd: vare de samme som endog tilforn pleiede at vaie paa Marken, ikke for at bruge Vold, men for at dyrke Jorden eller vogte Qvaget: saa vil du forsvare dig med, at det ikke var sammenbragte Folk; og efter Bogsta- ven vil jeg selv domme, at du har Net, men i Tingen skal du ikke kunne bestaae for nogen Dom- mer. Thi det er Mangdens, ikke blot en sam- menkaldet Mangdes Vold, man har vildet forebyg- ge; men fordi Folk gemenlig pleie at sammenbrin- ges, hvor der behsves en Mangde, derfor lyder Interdiktet paa sammenbragte Folk; hvilket, end- ssisndr det synes forskialligt i Ord, dog i Tingen vil vare et og det samme, og gielde lige det sam- me i alle Sager, hvori en og samme Billigheds- grund indsees". "Eller bevæbnede. Hvad skal vi sige? hvem kan vi med Sandhed balde bevabnede, naar vi vil tale Latin? Jeg ranker dem som ere bela- vede paa og forsynede med Skiold og Pile. Hvad da? Ifald du kafier En ud af hans Eiendomsjord med Jordklimpe eller Steen eller Knipler, og du bliver befalet, at give den som du har udjaget ved bevabnede Folk, Reparation, vil du da sige, at du ikke har handlet imod Interdiktet? Ja, naar Ord gielde, naar Sager veies ikke efter Grunde, men Lyd, saa har jeg intet imod at du siger det, du skal vist s'aae Ret i, at de ikke have varet be- vabnede, der kastede Stene som de selv toge op as Jorden; at Grsnsvare og Jordklimpe ikke ere Vaaben; at de ikke have varet bevabnede som i Forbigaaende brakkede Grenene af et Tra; at Vaaben, ester deres Benavnelser, ere nogle til ctt varge sig med, andre til at gisre Skade; og man vil give dig Ret i, at de som itke have haft disse, havs varet vaabenlsse. — Ja! naar Dom. men er om, hvad Vaalun er, saa siig dette; men naar der dsmmes om, hvad Ret og Billighed er, saa vogt dig for at ssge Skiul i en faa kold og siau Kro>.'lov; thi du vil ikke finde nogen Dom- mer, der vil forklare bevcebnet, fom om en Sol- dats Vaaben skulde besigtiges, men de vilde ansees at have varet tilstrakkelig beredte, som sindes at have varet saaledes beredte, at de have kunnet giore Vold paa Ens Liv eller Legeme". '"Og, for desto bedre at skisnne, hvorledes Ord ikke komme i nogen Betragtning: dersom du ene, eller hvem anden det var, ene, med Skiold, med Kaarde havde anfallet mig, og jeg paa den Maade var kastet paa Dsren, burde du da sige, at Interdiktet galdt bevæbnede Folk, men at her havde varet et eneste bevabnet Menneske. Jeg tanker ikke du vilde vare saa uforskammet. Men betank, om du ikke nu er langt mere uforskammet; thi i hint Tilfalde kunde du kalde alle Dodclige til Vidner, at Folk i din Sag glemte at tale La- tin, fordi Vaabenlsse dsmtes at vare bevabnede, fordi, da Interdiktet galdt om flere, Tingen var udfort af en Eneste, et Menneske var dsmt at vare siers Mennesker. Men i Processer af dette Slags komme Ord ikke for Domstolen, mm den Ting, for hvis Skyld disse Ord' ere henkastede i Interdiktet. Vold som angaaer Hoved og Liv, vilde de ssulde ikke bruges, og det uden nogen Und- ragelse. Volden steer gemenlig ved sammenbragte og bevabnede Folk; men. om den end var ffeet med andet Overlag, kun med samme Fare, vilde de at Netlen ffulde vare den samme. Thi Fornærmel- sen er ikke stsrre af dit Tyende end as din Forpag- ter, af dine Tralle end af Fremmede og Leiede, af din Mandatarius end af din Nabo eller Frigiv- ne, as sammenbragte Mennesker end af Frivillige eller Husvenner, af Bevabnede end af Vaaben- lsse som havde Bevabnedes Krast til at skade, af flere end af en eneste Mevabnet. Thi det er de Midler hvorved Vold for det meste skeer, der nav- nes i Interdiktet; dersom samme Vold er udsvet ved andre Midler, saa, endjkisndt den ikke nav- nes i Interdiktets Ord, sees dog paa den i Dom- mernes Kiendelse". "Zeg kommer nu til der, du siger: Jeg har ikke kastet ham ud, naar jeg ikke hav ladet ham narme sig. Jeg tanker, du indseer selv, Piso, hvor meget snevrere og ubilligere dette For- svar er, end om du brugte dette: de vare ikke bevæbnede; thi de havde Knipler og Stene. I Sandhed, dersom jeg, som ikke er nogen me« gel veltalende Mand, faaer Valget, hvad jeg helst vil forsvare, enten at den som man ved Indgan- gen har msdt med Vold og Vaaben, ttke er ud- kastet, eller at de som hverken have haft Skiold eller Kaarde, ikke have varet benavnede; saa seer jeg sagtens, at begge Dele er noget svagt Vaas, naar det kommer an paa Bevis, men til at tale om, synes jeg dog i det em at finde noget, hvor» 167 for de som hverken have haft nogen Varge eller Skiold, uke kan siges at have varet bevabnede; men ved det andet er jeg forlegen, naar jeg forsvare, at den som er jaget bort og har varet u.cht til at tage Flugten, ikke cr bleven kastet paa Doren". — — — — — "I narvarende Sag, Dommere, dersom vi ikke erholde dette, at den maa ansees for udkastet fra sin Eiendom ved Vold, ved bevabnede Folk, som det er vitterligt, er bleven jaget paa Flugten ved Vold, ved bevabnede Folk; saa vil Caeina, om han ogsaa skulde miste sin Eiendom, have Mod til at miste den, ifald Omstandighederne fsrte det med sig; men derimod vil det romerske Folks Sag, Statens Ret, Gods, Formue og Eiendomme gisres tvivlsomme og uvisse. Ved Eders Myndighed vi! dette fastsattes: dette fore? ssrives: naar du herefter trattes med nogen om en Eiendom, og du steder ham derfra efter at han er kommen i den, saa maa du lade ham blive i Besiddelse deraf. Men meder du ham paa Veien dertil med et bevabnet Mandskab, og ved hans Ankomst stoder ham bort, jaqer ham paa Flugt, nsder ham at gaae tilbade, saa behsver du ikke a? satte ham i Besiddelse. I vit da beslutte, a; Vold bestaaer i Mordflag, ikke i Forsat a: myr-' de; at hvor Blod ikke sees der har ingen Volt) haft Sted 1 at ingen kan forjages, uden fra de: Sted, hvor han har sat sin Fod. D»t kommer altsaa an paa Eders Dom, hvad der flat syn-s ae vare nyttigt, enten at Rettens Aand beholdes og Billighed gielder mest, eller at Retten stal kun - ne fcrdreies ved et Ord, ved et Bogstav", VI. Iuridi^ Embeds - Examen i Aaret 1799. Ved forige Notarius Hr. NegieringSraad Ben- yen,; ?tfgang fra Universitetet og Befordring i Vestindien, er ffeet nogen Standsning i Bekindt- giorelfen om de juridissc Examiner, indtil nuva, rende Notarius og Adjunctus ved det juridiffe Fa- cultet Hr. Vornenlann er bleven udnævnt, som har hast den Godhed at meddele mig folgende fortegnelse paa de juridiffe EmbedSexaminer for det nu forlobne hele Aar. Med hans Udnævnelse er det saaledes til- gaaet. Z Folge en med Facultetets Forslag over- enstemmcnde Kongelig Resolution af 17 Mai d. A., ffulde det ledige Adjunct-Embede ved det juridiske Facultet atter besattes ved Concurs. De samme Censorer udnavnedes som forige Gang, ligesom og den hele ovrige Indretning blev den samme. Concurenterne vare folgende luns: 1) Procurator Jens Rrag HFst. 2) Mathias Hastrup Vorneinann. z) Chri- stian Rrog. 4) Caspar Lrid. bassen. 5) Johannes Bildsted og 6) Andreas Sandie Arsted. De af Facultetet opgiane Themata for Pro- veforelasningerne vare disse: 1) Hvorpaa er Strafferetten grundet, og ester hvilke Regler bor den udsves? 2) Hvad forstaaes ved Gesandteres Hellig- hed? og hvorvidt strakker den sig efter saavel den naturlige, som sadvanSmassige Folkeret? z) Hvilken er Enkers juridiske Stilling efter vore Love? 4) Hvilke Grundsatm'nger fslge vore Love l Henseende til Benagtelses »Eed, saavel i civile som i crlmlnelle Tilfalde? og hvorvidt stemme disse med Fornuftens Fordringer og Lovgivnings Politik? 5) ()vo or^ins 6c moZo alcenZsntsz )'ure lomsno ac! succeslionsm lLcun6um >?0veUsin 11Z )'ocgntur? Lc <^vomo6cz illa lucLsslio ferr ab eg, jure odtiner? Efter at disse Forelæsninger vare holdne og i Mfcpt. havde circuleret imellem Censorerne til Gienr-cmlasnkng (da de ei dristede sig denne Gang til at afgive deres Betankning efter det blotte mundtlige Foredrags Indtryk), forenedes de om, at foreslaae Hr. Bornemann — der allerede ved forige Concurs agtedes for den dueligste nast efter den som da blev foreslaget — til Adjunctembedet, isar i Betragtning af hans ualmindelige Indsig- ter i den nyere Filosofi og sammes heldige Anven- delse paa Retslaren, hvilket Forflag erholdt Hans Kongelige Majestats Bifald. Alle de ovrige Con- curenter anbefaledes Kongens Naade som unge Mcrnd as hvilke Fædrenelandet kan vente duelige Embedsmand i det juridiske Fag. Dette er extraherer af Hr. Prof. Schlegels Beretning om denne Concurs. Fslger nu Hr. Adjunct Bornemanns ovenmeidte Fortegnelse paa de juridiffe Embedsexaminer i Aaret 1799. Januar! Qvartals theoretiffe Prsve. Latinst E^ramen. Den 2zde. Andreas Sandoe ørsted. l.au6ab. Johan Joseph Haaber. 169 Den 25de. Rasmus Frydensberg. !ilzu3, Laurits Bisrn. «auc! Mau6. Danst Examen. Den 26de Jan. Johan Henrich van Kervel. Veqvem. Hans Henrich Gunnerus. Beqvem. Mathias Hansen. Ei ubeqvem. Den iste Febr. Torkild Schsyen. Beqvem. Marcus Henrich Florentz. Beqvem. Januar kvartals praktiske pr^ve. Den 2den Febr. Helmar Meinike Krog. Andreas Sandoe Arsted. I^aucZab. Johan Henrich van Kervel. Temmelig Vel- Hans Henrich Gunnerus. Vel. Torkild Schonen. Temmelig Vel. April kvartals theoretijke Prpve. Latinsk Examen. Den 17de April. Vilhelm Friman Koren Christie. I.au6ab^ Cajus Branth. I^suctaiz. Peter Bortmann Voss. I^au6 illau6. Den 20de. Peter Lorents Stabel. I.au6sb. Hans Hasselbach. Georg Msller. ttanci illau^ Den 24de April. Andreas Andkiar. Beqvem. Andreas Hermansen. Beqvem. Andreas Christian Bagger. Beqvem. Anders Thomasen Vaarbasse. Ei ubeqvem. Den 26de. Jsaach Lybertz. Veqvnn. Christopher Magnus Barclay. Beqvem. Niels Fogh. Beqvem. Den 27de. Lieutenant Peter Moth. Beqvem. Niels Henrich Bech. Beqvem. Anders Juul. Beqvem. Otto Kastrup. Veqvem. April kvartals praktiske pr^vt. Den zdie Mai. Christian Friderich Hount. ttau^! Peter Bortmann Voss. illauct. Peter LorentS Stabel, ^auclalz. HanS Hasselbach. I^sucZad. Marcus Henrich Florentz. Vel. Andreas Andkiar. Vel. Andreas Hermansen. Temmelig Vel. Andreas Christian Bagger. Temmelig Vel. Anders Thomasen Vaarbasse. Temmelig Vel. Jsaach Lybertz. Temmelig Vel. Lieutenant Peter Moth. Vel. Anders Juul. Temmelig Vel. Otto Kastrup. Temmelig Vel. Junii (kvartals theoretiste prsve. Latinsk Examen. Den 19de Juni. Johannes Rosenkilde. l.au6ad. Peter Otto Rosenorn. Johan Holstein. I.su6ad. Dm 22de. Peter Hammond. illsu6. Thomas Friderich Vestenholtz. ttaucj illaucZ. Johan Buch. I-au6a!>. JesftniuS Nicolay Hendrik Wilkens. I^u6sb. Z 170 Dans? Examen» Den 29de Iunii. Jsrgen Peter Schougaard. Bekvem. Jsrgen Hansen. Beqvem.. Hans Vilhelm Meyer. Beqvem Iver Holter. Beqvem. Den 6te Julii. Lieutenant Peter Budde., Beqvem^ Peter Holm Monrath. Beqvem. Jacob Elias Stang Holck.. Ei Ubeqvem» Carl Fibiger^ Beqvem. Peder Bernholt Whitte.. Beqvem. Juni kvartals praktiske pr^ve^ Den 9de Iulk^ Johannes Rosenkilde. I.auc1ab^ Johan Holstein. I.su6ab. Johan Buch. I^auciab. Jessenius Nicolay Hendrik Wilkens: I.su6s!.^ Peder Moesbsll. Vel. Niels Fogh. Temmelig Vel^ Jsrgen Peter Schougaard. Vel.. Jsrgen Hansen. Temmelig Vel.. Hans Vilhelm Meier. Vel.. Iver Holter.. Vel. Lieutn. Peter Budde. Temmelig Vell. Peter Holm Monrach. Vel. Jacob Elias Stang Holck. Temmelig Vel:. Peder Bernholt Whitte.. Temmelig Bel», Qctober O.Vartals theoretiste Pr^ve^ Larinst Examen.. Den! 1 Ne October.. Claudius Diderich Cordtsen:. UlsuA- Peter Iver Boll. il!su6. Peter Gr»ve. Beyer». illauA Den 12 te. Mathias Hagerup. l^s'.^ab. Ulrich Christian Dan. I^auci illsuci. Dans? Examen. Den 15de October. Niels Sinding. Beqvem. Christen Schyum. Beqvem. Ssren Thomasen Karup. Beqvem. Rasmus Damgaard. Beqvem. Den i6de^ Laurits Vadum Stiegaard.. Beqvem^ Frants Thestrup Blegvad. Beqvem. Knud Christensen. Beqvem.. Peder Faber. Ei Ubeqvem. Den izde., Adreas Avendorph.. Beqvem.. Rasmus Hanson. Beqvem. Hans Lem Jerstn. Beqvem. Den 19de. Georg Friderich Resch. Ei Ubeqveim Niels Lyngs Hansteen. Beqvem. Thomas Nielsen Moller. Beqvem. October kvartals praktiste pr^ve. Den 26de October. Poul Christian Gotthard Albert Baad.. illsucj. Thomas Fridcrich Westenholtz. " Mathias Hagerup. I_su^ad. U'rich Christian Dan. I^auklsK^. Niels Sinding.. Vel. Christen Schyum: Temmelig Vel^ Rasmus Damgaard. Temmelig Vel:. Laurits Vadum Stiegaard. Vel^- Frants Thestrup Blegvad. VeK Knud Christensen. Vel. Andreas Avendorph. Vel. Rasmus Hansen. Temmelig Vel. Hans Lem Jersin. V?l. Georg Friderich Re^'ch^'Temmelig Vel. Niels Lynge Hansteen. Vel. Thomas Nielsen Msller. Vel. Vil. Er det raadeligt, at afpasse artium, eller den saa kaldte DepositS? ^)en forandrede Studeringsplan i Skoleungdom- mens Undervisning, som man i de sidst' zo Aar har anpriset og tildeels fulgt, fornemmelia i Tydst- land, har'bidraget meget til at satte den saa kaldte fsrste Examen eller Lxgmei^ airinm hos os i Miskredit. I Universitetets crldre Tider, og for- nemmelig strax efter Reformationen, var det mest fattige Foraldre der lode deres Born studere i de offentlige Skoler; og da disses Hu stod alene til at blive Praster, dels fordi Præsteembedet i de sorste Tider efter Reformationen var ligesaa forag- tet af Adelen og de kultiverede Stander, som det for Reformationen havde varer i Anseelse, deels fordi al Understøtning i de offentlige Skoler var bestemt for dem som opofrede sig til Præstestan- den; saa blev Latinen bet, som mest og nasten alene blev p-iadrevct i de saa kaldte larde Skoler, efterdi man ansaae dette Sprog som uomgængeligt fer dem der vilde vare Praster. Deraf dette Mund- held hss vor Vonde: kunde jeg L.ann, skulde jeg ogsaa prnke". et Mundheld, som jeg venter nu snart vil dee ud, naar Vonden marker, at det er Pradikamen mere at giore om at resoone« Z7! re, end at forklare en bibelsk Test; >og at reson- -nere, altsaa at prake, larer han snart, Tak v«- re vore Kroer og periodiske Blade. Men^ da nogle oplyste Mand begyndte i Midten af dette Aarhundrede, fornemmelig i Tydff, land, at anke paa det Afguderi som hidindtil var drevet med det latinske Sprog, hvori mange satte al Kulrur, og holdte et ungt Menneskes Tid for vel anvendt, som tilbragte sine beste Ungdomsaae med dette Sprogs Grammatik og Phraftologi; og da paa samme Tid mange Konster og Videnskaber dels ny opkom, dels udbredte sig i flere Grene og kravede flere Dyrkere, fornemmelig faadanne Vi- denskaber, som stode i Forbindelse med den sig alt mere udbredende Handel og Navigation : saa tabte Filologien esterhaanden sit Vard, og blev — da man endelig maa overdrive alt — ansect som unyt- tig Glvsekundskab, der hverken dannede det unge Menneskes Forstand, eller giorde ham stikket til det borgerlige Livs Forretninger. Vort med Ver- balknndffab, raabte de nyere Reformatorer, Realier kraver Ungdommens Dannelse; og nu faae Tydsklands Smaastader deres Ungdom med Glade fvarme ud af Byerne med Astrolabier, for at maale Hsie og Taarne, eller komme hiem fra Markene, Brystet besat rned Blomster til et ^erdarium vivum, cller Hatte og LErmer med Orme og Insekter for at faste omkring paa Sto- lene, til Fadrenes Fornsirlse og Modrenes Angest. Dette Realvasen, hvori der, med nogen Tant og Skryderi, nfeilbart var dett? Reelle, at Angdommen bor holde Skridt n,ed Tiderne, vg ikke lades ukyndig i det, som efter enhver Tids Sader og Meninger befordrer det almindelige Bed- ste —dette Realvasen, siger jeg, blev Me paa 3 2 !72 hin Side Cideren, men satte over til de Danskes Gmndser og ti! Danmarks Hovedstad. Mange for deres Bsrns Vel, det er, Befordring, be- kymrede Forandre indsaae, at disse snarere vilde gisre deres Lykke ved den nye Undervisningsplan, end ved den gamle, og snskede derfor at forene begge Planer i deres BornS Opdragelse. Men dette Fol sat var de lal de Skolers og vor Univer- sitets Indretning i Veien. Man blev ved til den ac^emiske Deposits at krave, i Overeenstemmelse med hvad der er befalet at låses i Skolerne, de gamle fire Species, Latin, Graff, Hebraiss og Historie, sg intet videre. Her var ingen Leilighed at vise jsig i Naturhistorie, Naturvidenskab , Matema- tik, Antropologis, eller levende Sprog. Dette betiente Privatlarere sig as, og oprettede private Undervisnings Instituter, overeenstemmende med Tidernes narvarende Krav, hvorhen de mest for- muende Forandre sendte deres Born, uden at be- kymre sig om den langt kostbarere Undervisning. De offentlige latinsse Skoler skulde snatt, svm i gamle Dage, vare bleven overladte til fattige og ringe Borgeres Born, dersom ikke Regieringen ved Frueskoles nye Indretning havde- serget for at forene nyere Tiders Fodringer med de gamle, sg givet Haab om, at denne Indretning med Ti- den ogsaa skulde udvides til de evrige saa kaldte Latinj?e Skoler. Men da den forste akademiske Examen eller saakaldte Lxgmen Mwm for det ssrste ikke kunde saaledes udvides, at de fra Frue- skole i indevarende Aar til Universitetet afsendte Kandidater kunde til exsmen sruum overhores i »Ne de Fag, hvori de vare underviste i Skolen, fa; blev dette Aars akademiske Kandidater, 7 i ballet, fritagne for exsmen srtium, og af Sko« Uistillet DecanuS i det filosofiffe Fakultet en Fortegnelse paa de Fag af Videnskaber 05 Sprog, som de i sidste Skoleexamen vare bleven overhorte i, og hvad Karakterer de i enhver Nu« brik havde srholdet. Dey^ Fortegnelse fik De- canus Befaling ved de sadvaniige HonoreS at so- relase. Rubrikerne vare i Tallet iz, nemlig Latin, Grås?, Hebraisk, Religion, Antropologi, Matematik, Fysik, Historie, Geografi, Naturhi- storie, Tydff, Fransk,, latins? Sttil. Dog vare nogle fritagne for Examen i Naturhistorie og en for Hebraisk. Der vil vel ingen billigtankende Mand ha- ve noget at erindre imod eu Examens Vard, som holdes i Hovedstadens eneste larde Skole, i et stort Rumved aabne Dsrre, efter en ved et offentligt trykt Program skeer Indbydelse, og ved private Indbydelser i Skolekommissionens Navn til Universitets Larere, til Byens Larde og stude- rede Embedsmand; i Overvarelse af H. H. D. Skolekommissionens Pråses og Universitetets Pa- tron, som end ikke holdt det sin hsie Stand uvar- digt selv at styre denne Eramen >g at udpege de Sporgsmaale han vilde have Kandidaterne fore, lagte. — Jeg siger, ingen billigtankende Mand vil have noget imod en for akademis? Borgerret deciderende Skoleexamen, som indrettes med saa megen redelig Stråben ester at overbevise sig om Vedkommende Kandidaters Kompetens til akademisk Borgerstab—ingen vil heller have noget imod, om denne Kandidatprsve udstraktes til alle latinske Skoler, der underkastes den nye Nesorm, naar den i alle kan anstilles med samme Sikkerhed og Paalidelighed som i Metropolitanskolen, og have de samme Fordele saavel for Larere som Discipler, som den academiste kxsmen artium. Men der- om maa-tte det vare mig tilladt at ytre min? Tvivlog at tags Deposit-ft^ l Forsvar imod de nyere Skolereformatorer. Jeg betragter Depositsen eller examen ar- rium i dobbelt Henseende: r) i Henseende til de unge Candidater som dimitteres til Universitetet; 2) i Henseende til de offentlige Skoler hvorfra de dimitteres. Den som tiender noget til Ungdommen og kan kalde sig sin egen Ungdoms Folelftr i Erin- dringen tilbage, veed hvor magtig en Drivefieder. Begærlighed efter Nos er, selv i den spædeste Alder. Med denne Drivefier forener sig i de til- ragende Aar Begiarlighed efter Mere eller Lyst til udvortes Fordele, og begge danne de den virk- somme Mand, som gisr Lykke eller Opsigt. Di- scipelens hoieste Maal i Skolen er Universitetet. Her, troer han, lagges Munden til hanS NoS eller Lykke for hans ovrige Levetid, ligesom han har giort den ene eller den anden til sit Hovedsie- med. Den Examen hvorved han ffal bane sig Vei til academist Borgerret, bliver ham, isår i de sidste Skoleaar, vigtig: til den bereder han sig, naar han foler mindste Gnist af LLre, af alle Knaster, og man har ikke faa Exemplcr af unge Mennesker, som, lunkne i deres forste Skoleaar, have fordoblet deres Flid og Opmcrrksomhed, jo narmere de ere komne den academiffe Bane. Zeg taler ikke om disse studerende Haandvarksdrenge, der anses Studeringer som en anden Profession, dsr i sin Tid ssal ssaffe dcm Levebrod; jeg taler om den- ne tzeneiola sutioles, der opdrages in lxem lis, om dette Tillag af unge Mand, der i sin Tid skal aflose NatsionenS fortiente Vorgere, og enten vedligeholde Folkets gamle LEre, eller skabe det nye. . !7Z Mandage exsmen'tutium'bort? mon mail ikke derved vil betage de gode og arekiare Hove- der en Spore til ar fortsatte deres Skoleflid over paa Universitetets Grandser, — en Belonningsom de hidindtil have spidset sig paa som den fsrste of- fentlige, dei glver dem Smag paa offentligere? Jeg bekymrer mig lidet om vore Moralister, som vil udelukke al AoS,. al Belonning af Borneop- dragelsen. Lad dem blive ved at vift deres Klsgt og Skarpsindighed i at udvikle deres selvgiorte Systems Dictarer! men Mennesket blive ved at styres efter MturenS og Erfaringens Forskrift! Tanker man maaffe at bode paa den offentlige De- positseS Savn ved en ffarpet Skole« Examen for de Candidater som gaae til Universitetet? Jeg har sagt mine Tanker om dette Stykke i Henseen- de til Hovedstaden; og hvad jeg derom har sagt, kan maaske gielde om nogle as vore storste Byer i begge 5Wer, hvor der er et stsrre Antal af stude- rede Embedsmand og andre Literate, som kunde indbydes til at bivaane denne Examen. Men hvad vil man saa begynde med de smaa Kiobstader, hvor Prasten oste er den eneste Studerede? Vil ikke her al Examens Udfald beroe paa Skolelæ- rernes Dom, og disse have det i deres Magt, at sende de umodenste Subjecter til Universiteter, naar de dcr ingen Kontrol have at befrygte? Doz dervm mere siden- Jeg indseer vel, at Skoleexamen vil saae et andet Udseende og vinde i Vard, naar den ikke indffrankeS til de larde Sptog og Historien alene, men udvides til tretten sorskiellige Fag, som ikke ere forpagtede af den Larde alene men henhere ril enhver oplyst Borgers Kundskabskreds, saasom Antropologi, Mathematik, Fysik, Nemmede lcven« de Sprog og a. m. Det kan altsac, formodes i/4 at Skoleeramen vil blive baade flittigere 'befsgt af Byens Folk og ssarpere bekommet, naar enhver oplust Borger kan interessere sig for den og tage Del i Bedommelsen. Men saa vist dette synes, skulde det itke paa den anden Side vare at befryg- te, at ligesom Intel essen tog til for de Oplys- ningsfag som Lagmanden kunde bedømme, saa vilde den tage af for de larde Sprog og den lcrr- de Literatur? vg hvad var da vundet for det Al- mindelige? Denne Mangel Funde maaske afhielpes ved at Ickide nogle Mand af en Skolecommission til de aarlige Skoleexaminer, ifax for at bekom- me de aeademiske Cand idaters Duelighed. Men ttke at tale om de bekiendte Uleiligheder som saa- danne Commissioner have; hvor trykkende vilde disse Omreiser itke blive for Skolens Kasser? og hvor tidsjpildende for de omreifende Comm ssarier, isår naar disse havde andre Embedsforretninger. Alt dette kan spares og de fleste Vanffelig- heder haves, naar den aeademiste examen arnum vedbliver, men modificeret efter narvarende Ti- ders viden^belige Tarv. Ved denne Examen kan ingen Mistanke have Sted om Uredelighed eller Forkiarlighed for exsminancZi, da den storste Del af disse ere Examinalorerne ligesaa fremmede, som disse ere det for exsmincm^j, og Eraminako- rerne ingen Interesse have ved at examinsncZi fin- des at have giort stsrre eller mindre Fremgang, som Tilfaldet er med Skclelarerne. Nu! hvil- ken uendelig Forffiel imellem det Indtryk, som det ved den academiffe Examen erhvervede Bifald gior paa et arekiart Sind, fremfor det han har erhvervet sig ved en Depositsexamen i Skolen! Dette Bifald bliver imellem-Venner og Bekiendte, dette er intet Nyt, men svarer til den Tanke, man har giort sig om ham af hans forige Skolefliv. Ved den aeademlsse Examen derimod er alting nyt. En Candidat som ved denne udmarker sig, staffer sig en hel nye Sirkel af Andere og Lovtalere; han kan opfriske en Skoles forfaldne Nos vg satte den paa nye i Agt, han kan tage Del i den Fs, lelse, som den mantnanffe Digter satte saa megen Pr'.s paa, da han ved en nye LEre satte sin Fo- debyes Navn i offentlig Erindring: kort, hvem kiender den barnlige Forfængeligheds uskyldige Glader af egen Tilbageerindring og foler ikke For« ffiellen? Jeg vil ikke tale om de virkelige Fordele, som den academijke Udmarkelse kan forskaffe en Candidat der tranger til Understottelse af acade- miffe Stipendier eller fordelagtige Husinsormatio« n-er, og som Han langsomt vilde opnaae af endog de fordelagtigste Anbefalinger fra Skolen. Nogle flere af disse saa at sige udvortes For- dele og Bekvemmeligheder kan jeg ikke lade ube. rorte, svm den studerende Ungdom vil blive ssiltved, naar den ikke bliver nodt til at gaae til Universi. teter for ar blive Student. Dersom Hensigten af at blive Student ikke s?--.! vare, at hore op med at studere, naar man har fuldendt sit Skoleeursus, om man end har lagt nok saa god Grund i Sko, len, men at sortsatte de der begyndte Studier ved Universitetet; mon denne Hensigt ssulde blive saa noie opfyldt, naar de Studerende ikke vare n«dte til at gaae til Kisbenhavn, for der at aflcrg. ge den Prove som viser deres Duelighed til at bAve academisse Borgere? Vk see hvorledes det gaaex med adskillige norske Studenter som ere fri- tagne for denne Neise? Man veed dem, som forst ester et Aars og maafe langere Tids Forlob have meldet sig ved Universitetet, og da forst be- gyndt deres academiffe Lobebane? mon ikke det samme vilde skee med de danj?e Candidater? og 175 hvad tabtes ikke derved? Jeg vil ikke tale om, «t mange paa denne Maade vilde for bestandig blive tabre for Studeringer, paa hvis Vane de havde tilbragt deres bedste Ungdomsaar, til Byr- de for Staten, og nu til liden Nytte for dem selv. Mm det fcm er vigtigere: den Lyst til Ar- bejde, som de i Skolen havA faaet Vane og Smag paa, vilde flappes ved den paafolgende Hvile og Standsning, de vilde'satte Smag for Uvirksomhed, som er Mennesket naturlig ifald man ffal troe Salluft, eller dog gaae uvilligen til Ar^ beide efter lang Tids Hvile.. Der er derfor, at den hidtil bestaaende Plan i vor Studerevasen er saa meget at billige, at Ungdommen sendes til Universitetet for der at giore Rede for deres Sko- lestudier, og naar dette Rede er aflagt,, uden Op-- hold henvises til de academiffe Lareres ForelaS- runger. De blive saaledes ved den travle Brug af Tiden som de ere v^nte til i Skolen, og Arbej- det bliver her ikke lettere, kun behageligere, fordi det fsrer dem alt narmere til Maalet,, og vakker og danner en ukiendt Evne hos dem efter den an^ den. Denne Arbejdsomhed og Arbejdsvans vil nok for en stor Del tabes, dersom man afpasser den academiffe Deposits,, isar dersom man tillige afffaffer den filosofiske Examens tvende Prsver, og lader alene Embedsexamen blive tilbage. Man vil da nok faae fiere som holde sig for duelige til Embeder, end som ere duelige ti! Studenter^ Der var langt mere at sige om denne Ma- terie,, dersom min Agt havde varet at udtomme den. Men j g vilde ikkun opvakte Eftertanke hos dem som kunde bedsmme denne Sag bedre, end jeg dersom gammel Skclelarer, har maaffe Ho- vedet fuldt af igroede Fordomme — og som tillige have Magt til at damp« skadelige Fxrsiage i Fod, selen. Jeg gaaer nu til den anden Betragtning, og undersoger lorteligen, hvad der paa Skolernes Vegne kan siges til at fraraade Dcposilsens Af- skaffelse. Jeg udlod mig over vore offentlige academi- ffe Exawiner, isår dcn forste eller examen sni. um for zo Aar siden, i Anledning af den Reform, som den Gang forestod Kisbenhavns Universitet og hvorom Rygtet gik, at denne forste ExamenS Afssasselse var en af Reformens Gienstande. Grunden til dette Rygte, troer jeg dog var ingen anden, end ar det var en tyds? Mand som havde motiveret Reformen, og at man af hcun mc-atte vente tyske Skder og Indretninger, men man glemte, ar den som havde Reformens Bestyrelse var en dansk Mand. Zeg var den Gang Skole- lærer, og paatog mig at bevise, at den forste Exa- men er den vigtigste Control imod Skoleårerne, og altsaa den som de snarest maatte onffe at saae afskaffes, naar ve alene vilde see paa deres egen Interesse. Thi hvad er det som binder Skolelæ- reren til sin Pligt, naar han selv ingen Sam- vittighed eller Folelse af SEre har, uden denuc Control? Skil ham ved den, og han har de: i sin Magt, at l»de sin Ungdom drive fem, sex, ja flere af sine bedste Aar hen i OrkeSloshed, og ftlv at nyde det mageligste Liv i Verden. Bisperne, svm hidindtil ere Skelernes eneste litetariffe Vcrr- ger, om de ogsaa ere de nidkiareste og dueligste Mand, ere saa belemrede med Embedsforretnin- ger, ar de flestes Tid ikke tillader dem ar vtssge Skolerne uden engang hver tredie Aar, paa el, halv Dag.. Men de kunne ogsaa vare rouge, saa lange deu saa kaldte forste Examen bcstaaer; d?n kan tiene dem som er Nilvmeter til at bedsmme Skolernes literare.Stigen og Falden; og vinens 176 skiondt Skolerne ogsaa ka» have' deres Uaar af locale og let forklarlige Aarsager, saa det kan dog ikke feile, at jo denne Af- »g Tiltagelse i adskillige Aar maae giore Skolarken opmcrrksom og bevcrge ham til at underfoge Aarsagen. Jeg veed vel, hvad man indvender imod denne ExamenS, saavelsom alle Examiners Paa, lidelighed: at deres Udfald meget beroer paa Slump, paa Examinators saavelsom Eraminan- dens momentane Lune og Disposition, paa Exa- minandens mindre eller storre Dristighed og Frihed, og paa mangfoldige andre Omstændigheder som Eraminator i den korte Tid han Laminerer enhver, umulig kan overses og bedsmme.* Og hvo vil nagte dette? Men hvem satter os noget paalide- ligere Middel iftedet? Til at bedsmme et ungt Menneskes Genie eller naturlige Anlag, tiender jeg vel paalideligere Midler; men til at bedsmme den i Skoleaarene anvendte Flid, intet sikrere end Eramen; og mdskiondt det er vanskeligt at bestem« ^ me Mellemgradcrn?, det mindre eller mere Ros, vårdige, det mindre eller mere flette, saa tager Man dog ikke lettelig Feil af Extremerne. Men horer jeg sige: kan denne Examen ikke beroe ved en skarpet Skcleexamen? Jeg vil ikke igientage, hvad jeg derom i det foregaaende alle- rede dels har sagt, dels givet Vink til. Her vil jeg ikkun erindre, at hvor skarpt man end indret- ter en Skoleexamen, saa vil dog Lcrrerne faae den meste Indflydelse i sammes Udfald. Dette vil gisre, at om de end ere nok saa redelige og upar- tiske i deres Dom, vil dog de Foraldre hvisBorn afvises, blive fortrydelige, og give Larerne Skyl- den. Disse have da ikke den academiske Examen at beraabe sig paa, og kuiwe saa meget mindre modstaae Forældrenes Paatmngenhed, som endog nu, da'den academiske Control har Sted, ofte imod deres Villie maa give efter. Jeg troer derfor, at Skolelærerne selv ssulle onske denne Controls Vedblivelse. Man vil sige: de tyske Skoler have ingen saadan Control, og dog marker man ikke bens Af- savn i deres academiske Ungdoms Fremgang. Zeg vil ikke svare, at dog nogle have dem, og ac disse ansees for de bedste af de tydjke Skoler, saasom de Wurtenbergske. Men j?g vil ikkun holde mig til - dem jeg kiender, de holstenske. Disse have en Control, som jeg tvivler paa, vore Skolelærere skiot- tede om at bytte bort med Bispernes eAer Profes- sorernes med exsmen srtium. Enhver nok saa liden Bye, saavel i Slesvig som Holsten, hvor der ^r iannsk Skole, har sit colle^ium i^kolAr. cksle, bestaaeude af Sognepræsten og een eller to af Magistraten. Disse Skolarker have det i deres Magt at komme i Skolen saa ofte de ville, og ikke alene at hsre paa Larernes Information, men vgsaa at gisre dem Erindringer og Irettesættelser, naar det dem for Godt synes. Jeg erindrer en Skolark jeg havde i Altona, en from og gudfryg« tig Mand, men ikke lidet bigot. Denne Mand holdt det for sin Pligt at fatte mig til rette, fordi jeg forsomre (som han meenle) at begynde Under- visningen om Morgenen med en Bon til Gud; og da jeg til mit Forsvar anforte, at jeg holdt det for upassende efter en Bon til den Allerhoieste, at blive ved med at fortalle min Ungdom om Jupi- ters cZuIcia furta afden gråske Mytologi som horre ^ til mit Fag, rystede han med Hovedet, og end- skiondt han ikke inhoererede sin Irettesættelse, blev han mig dog aldrig siden bevaagen. Jeg holder det altsaa for gavnligt, ikke alene for den studerende Ungdom selv, men ogsaa for -77 Skolelærerne, at den acaiemi??'examen artium vedbliver, endssi^ndt i en forandrer Skikkelse, hvor^ cm jec> strar ss.'.l tale. Da zeg for nogle Aar siden paasto) del samme cm den filcsofiske Examen, var man strar rede til at gisre mig Bebrejdelse as Egennytte som Motivet til denne Paastand. Di>n- ne Bebreidelse ffal man i der mindste ikte gisre mig nu jrg rcler Order ser exzmen artium, hvor, ved jeg, uden ringeste In^tcrgt, har stsrre Byrde end nogen < mine Mederaminatorer, da jeg to Gange om A^net maa i 14 Dage til z Uger sidde nagler til et Sted 2 til z Timer om Dagen og examinere, oste i ro Nubriker. ^ og er de^t ingenlunde min Mening, at den- ne Examen stal blive paa den Fod som den nu er I-aar ^ rundcne i Videnskaber ssal langes i de lccrde Stoler, tilligemed Undervisningen i de l^r- de Sprog, saa vil det ogsaa vcrre fornodens, at examen artium strcrkker sig til Vider.ssaber saavel« som Sprog, som det var forend Skoleforordnin- gen af 1775, dog med den Forssi'el, at nogle TheseS af Filosofien eg nogle Blade af en clocti-i. ns l^liTiica uden Globus, ikke gielde for Filosefi og Astronomi, og anseeS af samme Vcrrd som Kundskab i Graff og Latin. Overalt for at und- gaae Concurrents imellem Videnskaber og Sprog, vilde jeg at de i Censuren b'eve t^gne hver for sig, saa at de hver for sig fic deres Hovedkarak- ter. — Examen i Theologien kunde i mine Tanker gierne gaae ind; thi den populaere K'»stendom bsr vcrre Ungdommen bekiendt fra Skolerne og Con- firmationen, og den lcrrde Theologi er ikke Alles Sag og bor glemmes til en modnere Alder. Era- minatores vilde da ogsaa blive befriede fra den For- legenhed de nu stedes i, at plage Ungdommen med kantiske Subtiliteter eller Spsrgsmaale af Natur- historen, for at undgaae Skolemesterspergsmaale- — /Hvad Examen i de levende Sprog angaaer, da kunde denne indskrænkes ti! en examen liili eg forrettes af de i de levende Sp>og allerede lonnede Larere, eller som endnu kunde lonnes.— Dog Modificationerne hitter man let paa, naar man sstst er enig om Hovedsagen, at Dcpositsen ikke bsr afskaffes, hvori jeg tanker enhver dans? Mand vil samtykke. Vlll. Literare Noticer« a. Min Mening om den nye Lrykkeforord- ning af 27 September 1799 af Spren Hempel, Eier as Fyens Stifs Adressecom- toir og Bogtrykkene. Odense 1799. trykt og forlagt af Ssren Hempel. Aette lidet Skrift forriener en besynderlig Op« moensomhed, ikke saa meget for detS Indholds Skyld, hvorom der nok er tvistet, mundtlig og skriftlig; som for den Tid, hvorpaa det seer Lyset, og den tillidsfulde Tone, hvori det er skrevet. Trykkefu'hebsforordm'ngen af 27 Sept. vil vist have den velgisrende Virkning, at den vil lamme Haanden paa mange Srriblere, som sogte Autorna.ring af Mangel paa anden Ncrring, og derfor ikke saae paa, hvad de skreve, men hvem der kisbte. Men mange retsiridige Parrioter ha« ve tillige befrygtet, at den kunde rive Pennen af Fingrene paa Andre, som hidindtil havde brugt den,, og fremdeles vilde have brugt den, til at Aa ' i?8 ytre deres Mening om Kvad dB troede, der kunde vare at rette eller forbedre i Landets Love, Anordninger og offentlige Indretninger, kort: om de Gienstande, hvortil Forordningens §. 7 opfodrer dem. Disses Frygt og Fare for at hav? missvrstaaet Lovgiverens Opfodring, har Hr. H. havet ved at tage Lovgiveren, saa at sige, paa sine Ord, og ved en fri, tillidsfuld, uhykkelff, men beffeden Commentar over Forordningen selv, at satte Lovgiveren — om jeg tsr bruge dette Ud- tryk — paa Prsve. Gaaer denne Commenrar hen — bsr enhver velsinder Skribent ranke — hvad hindrer da dig at bruge din Pen til at ytre din Mening om dit Fadreneland? Vel paa ligesaa beffeden en Maade? Er Forordningens Aand saa mild, saa velgisrende som denne Forfat, beskriver den, saa vilde det vare Feighed og Angest som forraadte ond Samvittighed, dersom en Skribent, som var sig sin gode Hensigt bevidst, vilde nu sparsommere end tilforn, bruge sin Pen til sine Medborgeres Oplysning. I Forerindrmgen opvakker Forfat, en Betankelighed i at conciliere Forordningens §. 2 med det Begreb som i Slutningen as samme gives over Ordet laste; hvilken, ifald den skulde findes grundet, ventes at kunne give vor retvise Lovgiv- ning Anledning-til nsiere at bestemme dette sra enhver misbilligende Bedsmmelse vanskeligen ad- skillelige Ord. Da det almindelige Vel er Trykkefrihedens Kiemarke (ester Forord.ningens eger Udtryk), og dens Indskrankning heller itke kan rette sig efter anden Maalestok end denne; saa begynder Forfat. Afhandling meget passende med eu Definition paa Almeenvellet, hvilket han fatter i et Indbegreb ' af alle de Rettigheder og Fuldkommenheder (fysi. ffe og moralffe) som alle Selskabets Lemmer for-- eenede kunne nyde". Kun befrygte! jeg, at den- ne Definition har alle almindelige Definitioners Feil, at den i Anvendelsen paa enkelte Tilfalde er underkastet tusinde Indskrankninger og Undtagel- ser, og at den passer sig mere paa et Borgersam. fund som ssal constitueres, end paa det, som alle rede har sin Constitmion. Forresten betragter Forfat. Trykkesrihedsfor- ordningen, dels efter dens Materie eller Indhold, hvorunder han opregner de Punkter den forbyder, med Straffene forvisses Overtradelfe; tels efter dens Form, eller de Foranstaltninger, den har truffet, for at forebygge Trykkefriheden; Misbrug og formindske Forbrydelserne, saasom Forbad om Anonymitet, mod Allegori og Ironi og m. Deri indlader jeg mig ilke. A5 bestemme saadan- ne Forbuds Gavnlighed eller Skadelighed i Almin« delighed og for evige Tider, er umuligt. Her bsr not enhver enkelt Tids, enhver entelr Stars loeale og temporare Trang rages i Betragtning, og Forbudene derefter bedsmmes. Vil man hsre Snakkere, saa kan herom snakkes i det Uendelige, og dog intet afgisres. Jeg har ikkun villet ud- pege dette Skrift for dets Tones Skyld, og for at satte Mod i dem, som befrygte, at ved Trykke- frihedSsorordningen al fri Underssgelse er dampet. d. Dansk ortografisk Ordbog tilligemed et kort ortografis? Register, a Jacob Biten,Pro- fessor i Veltalenheden. Kisbenhavn 1799 trykt paa Udgiverens Forlag hos B. K. Hor- rebow. Min Hensigt med denne liden Ordbog har varet, at tiene dem, som-uden at have lart deres Modersmaal gramatikalff, onske dog at skrive det gramarikalss og ester den bedste Brug. Til den Ende anserer jeg ved alle Cubstanciver Artikelen som viftr deres Kisn, saasom: en Pas (snaver Vei), et Pas (Neisepas) Genitivets Mcrrke, hvor dette kan have nogen Vanskelighed, isocr i EenstavelseSord, som Bog, (s), Bord, (s), Bords: P'urals eller Flertallets Endelse, hvilken man blot behover at la-gge til Enkelttallet eller Singnlar, saasom Garver, Pl. e (Garvcre), H6ker, PI. e (Hokere), Vindue, Pl. r(Vin. duer), L.egen?e, Pl. r (Legemer), Ronst Pl. er (Konsier). hvcrPlur. ikke afviger fra Singu- laris, bemarr.s delte, saasom Br^d, Pl. d. s. (der samme) ; ligeledes hvor den mangler, saasom: Bifald, Pl. mangl, (mangler), hvor Pluralis Uder nogen Forandring, enren ved at sammentryk- kes, eller ved at forandre en Vokal, eller om det iikun er ved Toneholdet, udfores den gansse: s Er. Bibe , Pl. Bibler, Fader, Lsdre, Moder, M?dre o. s. v. Fra Substantiverne ere Adjectiver og Ver- ber alssildte med smaa Begyndelses-Bogstaver; liaestm og deres Comparativer og Superlativer angives, hvor de ere afvigende fra Neglen. I Verberne, har jeg henvist ved Tallene r«2 til sorste cg anden Ccnjuganon, hvor man blot behsver ar eftersee Paradigmet for at flectere dem. Naar er Verlum kan conjugeres ester beg- ge de forste Conjugationer, anmcrrkes det. I lige Maade anføres de Verba af den anden Con- jugation, som forandre deres Vokal i Impersectet og Supiner, efterdi for denne Forandring ingen fast Regel k n gives, saasom folger, fulgte, fulgt; salger, solgte, solgt; derimod er ki^ber (jeg) 179 blot henvist til 2 (anden Conjug.) sordi det gaaer lige efter Paradigmet ki^bte, ki^bt. Men da de Verber som hensores til den tredie Conjugation, ere underkastede saa mange Undtagelser og Anomalier, som ikke lade sig brin- ge under nogen vis Form saa har jeg troet det beqvemest for Ungdommen og and-'e usvede Sprog- elffere, saavel ind'odte som fremmede, at de kun- de finde alle saadanne Verber i Ordbogen, og har til den Ende optegnet alle dem som ikke hore til den sorste eller anden Conjugation, med deres Zmperfecter og Supiner eller Persecrer, saasom gior, giorde, har giort; lober, l^b, har l^bet, bliver, blev, er bleven og blevet 0. s. v. For endnu mere at kunne lette baade Udtcke og Skrivning, saavel for Fremmede som Ind» sodte, har jeg besorget, ar Vokaler ere blevne stobre med Aksenter, hvilke jeg har brugt. De Ord, hvor Toneholdet kunde vare tvetydigt, ikke allens i fremmede men naturaliserede Ord, saasom Epidemi, epidemisk, Epilog, Epoke, Epope, Essadre, Estadron 0. fl., men vgsaa danffe, saa- som Foraar, Foragt, Forbon, Forfald (Tildra. gelse it. Hinder) Forfald, (Fordærvelse) F6rbud, Forbud, 0. a. fl. For at gisre det let for Ungdommen at ad- stille Ordene, iscrr de sammensalte, har jeg nasten allevegne henvist til de sammensatte OrdS Sim- plieia eller Stammeord f. Ex. Fordoielsesmiddel, see Middel, Forligelseskommisston, see Kommis- fion, Kakkelovn, see Ovn, Klokketaarn, s. Taarn. Naar Begyndere flittigen oveS i ar stave saadan- ne Ord, vil de snart ikke alene saae en Færdig- hed i at dele dem retteligen, naar de skrives, men Aa 2 l8<2 ogsaa anfsres til at faae tydeligere cg bestemtere Vegreb om Ordene selv. Det er ved disse to Midler, Aksenter og Sta- velsernes Adssillelse, at det saa kaldte engelsse L^ellinF Oicrionar^ *) har giort sig saa ssgt og agtet i London, at ingen enten Handelsmand, Laudmand eller Handvarksmand som vil ansees for vel opdragen, ffriver noget, endog det mindste og ubetydeligste, uden at have denne Ordbcg ved Haanden og raadssre sig med den. Denne Lykke tsr jeg vel ikke vente mig med min Ordbog; men tungt og nedsiagende vilde det dog vcrre for mig, om et Arbeide, det fsrste i sit Slags i vort Mo- dersmaal, og som, saa ufuldkomment det end er, kunde ved en nye Udgave blive fuldkomnere, stul« de belsnnes med Uffisnsomhed, og et ikke ubetyde- ligt Tab af min Formue. e. Anders Arreboe. En Prsve af de i Vinteren 1798 -1799 af N. N^erup og K. L. Rah- bek begyndte Forelæsninger over de danffe Digtere. Khavn. 1799. Professorerne Nyernp og Rahbek vare bleven enige om, i sidstafvigte Vinter at begynde en Forelcrsning over den crldre poetiffe Litcearur i Modersmaalet, saaledes at den fsrste afhandlede hvad til Literarhistorien henhorte, og den sidste be- tragtede Digtervcrrkene fra den crsthetisse Side. 5) Den fulde Titel er: a (Zencrsl pronouncinF ancj I'Ziccionsr^ k> ZugAe: rlis of Lcliools, 1'oreiZnerx IcarninZ Tnzlizli Lcc. in ^!iics jr l>Z8 Iiesn sr- rempreck ro im^rvve c>n rlic ?Ian klr. Llieri. lks seconci IZcZmon,. i.vncion I?97^- De kom dermed til Slutningen af sorige Aarhun- drede, og agte i denne Vinter ar sorts-rtte og sint- re den ved den^Tidspunkt, da Selstabet til de f^i?>nne Videils^abers Forfremmelse begyndte at virke, og hvorfra, efter deres Tykke, den nye- re Poesies Periode bsr regnes. Under dette Foretagende, da ds ofte fandt hvor mange, faavel biograDe som iiterare Noti^ ser nu vare tabte, og hvor oste Valkerne selv deels vare fe', komne, deels saa sieldne, at deres Tilva- relse hcrngte saa at sige i et Haar, randt det dem i Tanke, at det maaffe ikke vilde vare uvelkom« ment eller urigtigt, at i det mindste de Efterret- ninger, der endnu haves, bleve bevarede. Til den Ende bcsiuttede de, fem Bidrage til den crldre danske poetiffe Literatur at udarbeide Resultaterne af deres Forelæsninger, og forelagge som en Prs- ve Biografien og Karakteustiken as Anders Ar, reboe, der i fiere end een Henseende maatte blive saavel af de vidtlsftigste som vigtigste. Men da et Vark af dette Indhold, og som ester Udgivernes Formodning vll komme til at ud- gisre fire smaa Bind, neppe kan gisre sig Haab om klcrkkelig Afscrtning, saa have de henvendt sig til Seljkabet for de skisnne Videnskabers Forfrcm- melse og begicrret dets Underststning; hvilken det med Fornsielse har tilstaaet dem, og opmuntret dem ril et Arbeide, hvoraf det lover sig de heldig- sis Frugter for den gode Smag og den skisnne Li- teratur i to saa sortiente Mcrnds screenede Be- strabelser for at udgive og oplive vore gamle Digtere. Om Prsven selv siger jeg intet. Den vil ventelig blive indlemmet i Samlingen selv, Saa meget vil jeg alene sige om Arreboe, at han inte- resserer baade som Menneske og som Digter. cl. ^co/^> , in ^nivei's. I^lauri. Llc?. czuenriie prof. ?. 0. /^cceclit ^e- ?>? /« 0/i». /ctt/o^v/,,/ ec^itT. ?IauniT 1799. Af de fire Taier som her leveres, ere de tre forste holdne i mit akademiske Nectorat i ?larei,e ^794 og 95, og den anden og trcbie af disse for- lange siden oversatte i Modersmaalet af mig selv, 05 meddelte i Universitetsjournalen. Jeg taler derfor intet om disse paa dette Sled. Men da den ssrste som er en Ssrgekale over Prindsesse Sophie Friderike, hverken har varet oversat, heller ikke tilforn bekiendtgiort i den la- tinske Original, maatte det vcrremig tilladt her at foreligge dens Plan og nogle udvalgte Steder. Talen begynder meden Betragtning over den Ulighed som er imellem Fyrsternes og andre Men- neskers Vilkaar, deri, at endskisnt de ligesaavel som andre ere udsatte for Sorger og Gienvordig. heder, saa tillader dog sielden det fra andre Men. nester afsondrede Liv de fore, og den tvungne Om. gang Etiketten paalagger dem, at finde en sm Ven som de kan bekroe sig til, og i hvis Barm de trygt kan nedlage livets Sorger og B^kymrin- g?t som ramme dem. Og da man sikkerst burde vente at finde saadan en Ven i en LEgtefalle, saa er det begribeligt, naar en Fyrste har sundet den i sm, hvad Pris han da bsr sirtle paa faadan en 2Egtesalle frem forandre SEgtcmcrnd, men tillige, naar Dsden igien berover ham hende, hvor stort hans Savn maae vare fr.mfor Andres. Sophie Friderike var af det meklenborg- sse Huus; dette giver en god Fordom for hendes ^ i ^ 181 Sader og Opdragelse. »Thi (hedder det), Her. tugdommet Meklenborg er af den Natur 05 Be. ffaffenhed, at da det baade i Henseende til Lande- nes Begreb og Omfang, og Indtægternes Nige- lighed, håret Slags Middelplads blandt Tydfflands Fyrstendsmmcr, kan Fyrstens Hof bevare den Middelmaadighed i sin Lcvemaade og Saders Ele- gants, fom er lige langt fra Yppighed og Armod. Denne Lykkens Ievnhed forvolder, at de fyrstelige Born som opdages ved.faadanne af en gylden Middel.naadighed lyksalige Hoffe, lcrre at tcrake beskedent og liberalt om menneskelige Ting, og hverken hovmodes i Lykke og Medgang, eller ned. siaaes i Uheld og Modgang". Disse Dyder fik Prindsessen snart Leilighed at udove ved det danske Hof. "Thi da dette Hof i de sidste Aar for hendes Ankomst til Dannemark havde varet adsplittet og sonderrevet ved Partier og Faktioner, fom anfsrtes af adelige herskesyge Damer saa holdt hun sig saa langt fra denne qvindclige Herssesyges Lune, at hun aldrig mis- brugte enten den Indflydelse hendes. Mand havde i Staren, eller den hun havde hos ham, til No» gens Pndest eller Had; aldrig understøttede Hof sclkels ^aktioner eller engang bekymrede siq om dem; aldrig onffede ar hendes Anbefaling maatte gielde imod Fortienester, eller hendes Villie mod Lov og ^er. I alle Ting opsorte hun fig med Menneskelighed og Bessedenhed, da hun ikLe troe. de, at et Fruentimmer as hendes Stand burde soge 3Ere i saadanne Kunster, hvorved Snildhed og Forslagenhed, eller Overmod og Herskesyge yt- 5) Dette grunder sig paa den Bessrivelft som Slruense giver paa Hoffet i sin Tid. IZ2 tres, men Fsielighed i Sader, Mildhed, God« gisrenhed og svrige Dyder', hvorved hun baade kunde yttre sin egen Karatters velvillige Fslelser, og opn.untre andre til salleds Velvilligheds Tienester''. Isår omtales den Forandring hun giorde i Hofttiketten i Henseende til de adelige Fruentim- mers Opvartninger hos de kongelige Prindsesser. Disse b.lsbe sig tilforn til intet videre, end nogle tonune Ceremonier og Ordsormularer som klin p,i' begge Sider vare til Besvar. "Hun befalede, at de Damer som efter Stik opvartede hende, flui- de ^age deres Arbeidsredss.iber med, deres Strikke- eller Knyttetoi, paa det at Conversationen kunde voere friere og fortroligere, naar enhver siddende ved sit scrdvanlige Arbeide, ligesom i sit Huus, og fritagne fra Etikettens stive Love, kunde forflaae Tiden ved at dele sig imellem lette Sysler og be- hagelige Samtaler. Naar nogen saaledes saae den kongelige Svigerinde siddende imellem sine Hofdamer og Veninder, nu opmerrksom paa et qvindeligt Arbeide, nn paa sine Selffaberinders Fortællinger, og uddelende Tegn paa sin Velvil- lighed vg Kierlighed til Alle, fiulde man tros sig pludfelig henrykket til hine det heroijke Levnets gamle Tider, eller ril en Havgudindes Hos fra den sabulose Alderdom: "Omkring hvilken Nympherne tcesede inileslj? Uld, imedens En as dem ved lsierlige Fortoninger om Krigsgudens staalne Elskov og Gudernes uophsrlige Galanterier moroede Ssstre, nes Aren *), kun ar S. F. istedet for moersom- me Fortallinger meddeelre sine Celffaberinder sine Tanker om hendes Berns bedste Opdragelse (en Sag som laae hende sårdeles om H'ertet) og ind- byrdes gav og modtog Naad over denne vigtigste Sag". Om hendes Opdragelsesmaade udlader Tale- ren sig saaledes: "hun drev med al Flid paa, saa- snart hendes Bern kunde ssonne, at overbevise dem om, at denne Lykke, hvori be vare ssdte, diffe LivetS Bekvemmeligheder og Prydelser, hvor- af de frem for andre havde Overflødighed, denne AEre som bevistes dem af alle, ikre stylttes dem, men deres tilsaldige Fsdsel, og ar de ikke, uden ved de storste Veivillig.)edspr-Zver og sterste Iver for at gisre sig Alle, endog de Ringeste forbund- ne, kunde asvarge, at Mccngden ikke misundte dem, og bessyldre Lykken for alt for overdreven Gunst imod dein og Uretfærdighed. Og der- som nogle Funker aser overmodigt og stolt Sinde- lav, som i saadan en Alder, kunde frembryde, saa holdr hun dem med al Flid og Tvang tilbage, ikke ved denne de almindelige ModreS kcrlne Tugt, *) Dette sigter til felgende Sted hos Virgil. lv. ZZ4 leq. eaiu Oyrenen) circuiu velleis (!arpek>Anc Xa>nli»czve, ^i^ezc^ve, Ikl^IIoUocec^vs, LTlsriem effus-e niricjsiu per concjicia colls; lnrei' c^vsz curgm Limmens ngrrslxir ingnein Volciini, ^girisc^ve cjolos L: cjulcia 5urr»: ^c^vs Okao clsnsoz cjivom numer»i)ac amorss. men ved en streng og nasten mandlig Alvorlighed, som nogle syntes undertiden at forfalde til Haard» hed. Desto lettere var det at stenne, at det ikke var af SLrgiarrighed eller for at prale med egen Dyd, at hun indgisd Sine denne borgerlige og menneskelige Tankemaade, men fordi hun stod i den Tanke, at denne Dyd var baade dem selv gavnlig, og kenhorte til de Folks Velfard og Lyksalighed, som de engang kunde komme til at regiere". ''Dcrsor var dette hende det Ferske, det for- nemste, paa hvad Maade hun rettest kiinoe dan« ne sine Born, isocr den aldste Prinds, Christian, Rigernes narmeste og sikreste Stolte, til sir til- kommende Livs Forretninger-, i denne Bekymring giorde hun alle dem som havde Adgang til hendes Person, delagtige: dette var det behageligste Ind- hold af hendes Samtaler. Denne Tugt indrette- de hun saaledes, at hun ikke noede at alt var giort med Negler og Formaninger, men at hun strax forte dem til Nytte og giorde dem anvende- lige paa det daglige Liv. I dette Aiemed havde hun sine Bsrn, saa meger ffee kunde, om sig, for naar der gaveS Leilighed, eller om den endeg fful- de soges, at raadstaae m?d de ncrrvarende Om- stændigheder, og giore sine Formaninger gavnlige for Livet selv: ved deres Lege var hun tilstede og styrede dem; iagttog Naturens Drifter, for at rette de vrange, og faste og bcstyrke de gode og dydige. Og i denne behagelige Syssel befrygtede hun itke i nogen Ting at lobe an imod Hoffels Etikette, dsmmende at man ikke burde behandle Born med Skromt og List, men i Drengen be- tragte Manden, og danne ham saaledes fra de spade Aar, som man vilde ham som Voxen og i8Z Mand". Men Tiden vilde mangle mig, dersom jeg vidtlsfrigere vilde udfore,-hvor stort et Mon- ster paa moderlig Finhed og Klogjkab vi have tabt ved Sophie Frederikes Dod". II. Oiatis- Iindira occsuone nataliurn I^e^is auoufiisliini. s. 6. 5 keki-. 1795. III. Oiario tiadira inabitu ina^ilitaruz aca6c- nnci 6. klg^i snni 1795. Begge disse Taler, den ene ved Kongens Fod- selssest 1795 , den anden ved Nectoratets Ned- læggelse s. A. ere meddelte i en danff Oversattelse som er aftrykt i Universitets-Journalen for 1795 i andet Hefte I. og 4de Hefte I, og forbigaaes derfor her. IV. I.au6atio in lunere ?etri ^ilclelict 8uk. mii Iisbica a. cl. 1799. Da den afdode Statsminister Grev Bern- storff nylig var bleven erindret ved en latins? Tale fra den academiske Horesal, tager Taleren deraf Anledning til at sammenligne disse store, men i meget ulige Fortjenesters Fag, store Mand i Hen- seende til begges Fortienester af Publikum cg lige Krav til Publikums Erkiendtlighed. Suhm betragtes 1) som Menneske, 2) lom Borger og z) som Lard og Videnssabsmand. — Til hans Fortienester som Borger henforer Tale- ren hans Gavmildhed imod Videnssaberne og de- res Dyrkere. Hvad han alene har anvendt for at saae sine egne historiske Skrifter udgivne i Tryk- ken, beregner han, efter Nyerup, til 20,000 Rdlr. I denne Anledning gioreS fslgende B.e- -84 t nq: "M'N-IM En, siger kan—»det kan kke seile— vil ^l!ve mismodig vaa dm arbeidsoiu- me Forsalt rs Begne, som efter at have opofret flere Decennier pia er gisre Opdagelser og Oplys- nin ier i Ferdren 'andels Historie af dens oprinde- lige Kilder; ingen ?)?oie, ingen Oinkostninger sparet, for allevegne fra at bri?qe Materieller nl Hobe, fom kunde time til Planens Itdssrelse; lart Sprog, saavcl aldre uddøde, som nyere udyrkede; ginnemsogt a!!e Kroge og^Fielesteder, hvor noget kunde opspores til hans Kiemarkes v?pnaa?lje — at han, siger jeg, efter at have med den Anstrengelse af Si.ls Krafts og det^Tab af sin Formue, bragt det vltliifnge Bark saa vidt, at det kan fremsattes til S^t fer den larde Verden, stal, naar han ikke vil have arbeidet fcrgiaves, bersve sig selv af sin Formue, paa det at det Of- fentlige, som det var tiltankt, kan hsste Frugter- ne as hans Flid". I Sandhed! et Exempel, som er lidet op. muntrende sor den larde Vindskibelighed. Men det kan ikke vare anderledes, naar Gienstanden for den Lardes Undersøgelser, angaaer de adlere og udssgtere Dele i hvad Slags Videnssab det er, men fornemmelig i Fædrenelandets Aarbeger, hvor saa mange Ting msde, msdte i det mindste til Suhms Tid, som endnu ikke vare afgiorre/faa mange historists Vildereder, som kraveve en Kri- tikers Skarpsindighed og Underssgelsesgave, saa mange Navne paa Konger og Fyrster, saa mange *) Jeg betiener mig i disse Citater, af min Sens Prof. Torkel Vadens Oversættelse, som under Navn af S>Srgemle over Ixaminerherre Peder Friv. Suhm, er udkommen paa Seidelins Forlag. Aarstal, som trangte til at rettes og berigtiges. Alle disse Gienstande ligge uden for Publikums Smag, og ikkrin et r'nge Ancal af indviede Lar- de har Sands for dem. Derfor have vore Konger til al.'e Tider med kongelig Gavmildhed und.rstst- tet desliae larde og ualmindelige Bestrabelser for Videnskaber! e, ikke bloc ved at tillagge Forfatter- ne en aarlig Besoldning af Slatens Kasse, medenS Arbeidet sted p-'.a, men ogfaa med ar besorge detS Vekiendtgls e se paa offentlig Bekostning, naar det var tilendebragt. Suhm, der af sin egen Pung udredede de Omkostninger, som Starens Kasse burde have baaret, lettede paa en vis Maa- de en Byrde for dec Offentlige, og giorde sig der- ved velsortient as Staten". Denne Betragning leder Taleren end videre til at tanke paa Holberg, som ved sine hist^'isse Skri't r lagde Grunden til en anseelig Formue, og fil/der Aarsagen ril denne Fortie! i begges for- sti llige Maade at behandle Historien paa, da den kritiske Behandlingsmåde, som var Suyms Ho. ved>ag, irie tilbyder Morffabsstof for Mangden af Lasere, men er fornoiec med de Lerdes Dom' m^; hvorimod Holbergs Sag var, ved vittige Tanker, kloge Betragtninger og et zuligr Fore, drag, paa en underholdende Maade at fangsleden Vi e'ee uårligt, og ssaffe en behagelig Lektyre for dem som ere begiarliae efter ar kiende Foriadre- nes Bedrifter. "Han knnde der-'or, siger han, lade omtvistede Punkter i Historien staae ved deres Verrd. og overlade dereS A gierelse til andre som maatte have 5,'yst og Evne at trange ind til Beg i- venhedernes U)>pring. D'Saarfaq fandt Suhm og andre vore flittige Oldgranffere saa meget at bestride og rette, vel og undertiden at kuldkaste hos Holberg, som i Henseende til Historiens Tro- varighed var af stor Vagt, men som den ma- gelig? og efter Morssab. blot higende Laser ikke andsede". Af deovrige Prever som anfores paaSuhrus larde Gavmildhed, ml jeg blot fremdrage Tale- rens Betragtning over hanS Velgierning i at aab- ne sin udvalgte Bogsamling til offentlig og almin- delig Brug: "En Velgierning bsr endnu at omtales-, som sor dens Sieidenhed vg den store Skuepladses Skyld, hvorpaa den viste sig, har bidraget meget, og maasscemestaf Alt til at forherlige den Suhmisse ^ædelmodigheds Navn. Jeg mener den offent- lige Brug af et herligt Bibliothek, som Suhm i Aaret 1775 aabnede sor Stadens Indbyggere, En og Hver, L^rde.ogUlccrde, O.vinder og Mand, Smaa og Store. Men denne SEdelmodigheds Vard bor ikke bedsmmes saa meget af sig selv, som efttr da varende Tiders Beffaffenhed. Det store Antal af Larde, og endnu stsrre Antal af Lase- lrstne, som Hovedstaden eier, havde til den Tid ikkun det ene offentlige Bibliothek at tye til, Uni- versitetets. Dette ssulde ester s-n Indretning tie- ne til Brug for de Studerende og de egentlig saa kaldte Larde. Dels Midler vare heel indssranke- de. Det var da ikke at undre over, om man i Valget as Boger, som anskaffedes dertil, saae paa de Studerendes Fordeel, og tabte dem af Sigte, som sagte Kundskabers og Indsigters Erhvervelse paa den nye tilgængeligere Vei, enten ved Hielp af de nyere oplyste Nationers Skrifter, som kan maale sig med de grasse og romerske Klassikere, eller ved smagfulde Oversættelser af Klassikerne selv. For denne Klasse af Videnskabsdyrkere hav- de det kongelige Bibliothek megct forud. Men da ogsaa dette maatte mdssranke sine Udgifter til lL5 enkelte Videnssabers og Kundskabers Fag, og hid- indtil altid var betragtet som et privat og til den kongelige Families Brug bestemt Bibliothek, som ikke enhver havde Adgang til: saa kan man fore- stille sig, med hvilken almindelig Glade Stadens Indbyggere optoge Suhms nye Velgierning, da haus Bibliothek, som saavel i du: gamle og klas- siske, som i den ny og udbredtere Literarur var saa vel besat, blev aabnet og givet til offentlig Brug. Men da man, ikke lange derefter, fandt sor godt, at udvide og foroe.e det kongelige Biblio- l-hek ester en ny og liberalere Plan, til Fornoielse og Tilfredsstillelse sor begge Klasser asVidebegiar- lige; saa faldt Nsdvendigheden af en privat Mands Bogsamling for narvarende Tid, og endnu mere sor Eftertiden tildels bort. Ogfaa Suhms hidtil- dags rigelige Indtagter, isår af de Noraasisse Bergvarker, hvori han havde sat en stor Deel af sin Formue, begyndte efterhaanden ved adskillige Vanheld, som traf dette Kobbervark, ar mindskes, og det var at befrygte, ar de langer hen turde tage endnu mere af. Med Glade modtog derfor saa« vel den hele Stad, som det Suhiniffe Huses Ven- ner det Rygte, som sortaalte, at det Suhmisse Bibliothek — ved Regieringens eller Suhms Stor- modighed?— ssulde indlemmes i det Kongelige; og at man ved denne Handel havde opnaaet en dobbelt Hensigt, dels at ikke den ypperlige Bog- samling, som engang var helliget til offentlig Brug, ssulde splittes ad og komme i fremmede Hander, dels at den Suhm sse Familie, som ved sine For^ tienester af Staten var bleven ligesom Statens, og berettiget til det Almindeliges Omsorg, med Ti- den ikke ssulde udsattes for den letsindige Lykkes foranderlige Spil". Vb l86 Af det tredie Stykke, esset Snhm som Vi- denskabsmand, vil jeg ikkun ansore, hvad der er sagt om hans Sigridske Compositioner, hvortil. Taleren gaaer over sra hans historiske Barker. "Men — siger han — disse tsrre og, som mange hol- de dem for, pinagtige og ufrugtbare Undersogelsei- med at udgrandske Aarstal og Navne, havde dog ikke saa gandske fangflet Suhms levende og flcrsi. dige Aand, at han ikks i Klobenhavn ligesaavel j-om i Trondhiem ffulde fundet Fritimer at bort- fficrnke til de yndigere Gratiers forlystende Under- holdning. Ja', hans fyrige Indbildningskraft fandt h r (i Kivbenhavn) saa mange flere og star- kere Opmuntringer til at vise sig i Vittighedens og Smagens Varker, som nylig, endnu i Suhms Fravarelse, et Selskab her var oprettet til de fki^nne Videnskabers, Veltalenhedens og Poe- tens Forfremmelse ved Modersmaalets Dyrkelse. Blandt dets Medlemmer vare mange af Suhms Zamle Venner, Luxdorph, Carstens, Cramer og Schlegel, som formaaede ham til at tage Del i deres Arbeide. Adskillige smagfulde Skrifter, saa- fom ncervcerende Secul: iLaracter, havde vel allerede forhvervet ham et Navn blandt ffionne hanske Skribenter; men han vilde endda ved en ny Prove bane sig Adkomst til at tage Sade med saa store Mano, og udgav, men uden sit Navn, Fortallingen Sigrid, i en ny og i vort Sprog hidtil ubekiendr J> dklcrdningsmaade. Den optoges med almindeligt Bifald og erhverve- de sin Forfatter den Plads, han saa vardig be- kladte i dette Selskab. Suhm var og selv saa fornsiet med sin Sigrid, at han en tidlang deref- ter paa Titlen af Skrifter som han udgav , 'am ne Smag , blot kaldte sig Forfatteren af Sigrid". "Originaliteten og Skksnheden i Opfindelsen skyldtes en javn og fortrolig Omgang med det celd,.5 Nordens Histori>krivere. De bestiaftigede ham for Historiens Skyld og for det Lys som de ud'>redce over Fædrenelandets Tildragelser. Me« deres LaSning fsrte ham tillige i saa fortroligt Bekiendtssab med det gamle Nordens Scrder og Indretninger, at han synes at leve med den Tids Mennesker som med sine Ievntidige, han kiendte deres hele Tanke- og Handlemaade, saa noiagtig, at han, naar han beskrev dem, formaaede at trylle sine villige Lcrsere ind i samme TidS.ilder"-- "Men denne sigridske Smag gik ikke blot ud paa Karakterskildringer af Aloerdomm n. Cnl)ntt min- dre var det hans eneste Hensigt derved, at giore sit frugtbare GenieS overstrømmende Vittighed gleldende. Foruden det, ar alle disse Fortællinger ere fulde af Tanker, larerige for Saderne og til Nytte paa Livets Bane; saa ere nogle deriblandt isar beregnede til at opflamme Kiarlighed til Fe?, drenelandet og anprife Vorgersamdragtighed, saa- som Gyrithe eller det befriede Danmark; i andre indprentes de giensidige Pligter fem Tvil« lingrigerne Danmark og Norge skylde hinanden, faasom i Frode; atter i andre opfodres de tre nordiske Niger, under falles Sikkerheds Belon- ning, til fredelig Enighed, faafom i de treven- ner, Halvor og a.; endelig finder man og saa- danne, hvori Regenters kaldes til Regnskab og dertS Handlinger prsves, hvon Undersaatternes Lcrngfler og Aniker frem eres for Tronen. Jeg ncrvner blot den ene Fortalling Eupbron, som fsrst kom ud under fortiet Navn o? paa sine Ste- der afskaaren. Thi Vrevet til Rongen efter den 17de Ianuari hsrer itce herhid, ssiont ogfaa det optoges som et Foster af en modig Siel, vg i87 fandt sine Oversattere i de fleste em'opaljle Sprog". e. Dan? Lcrsebvg og Erempelsamling til de foran- drede lerrde Skolers Brug. Samlet af K. L. Rahhek. Fsrste Bind. Khavn 1799. Hr. Prof. Rahbek lader det ikke blive ved den Fornemste, han har af at berige vor Litera- tur med eane Skrifter, men leverer v6 ydermere her en L.c?sebog, som kan tiene til at vedligehol- de eller fornye crldre gode Skrifters Lssning i Modersmaalet, cg gisre denne Losning frugtbar og metodisk. Da dens Udfærdigelse var bleven ham over« draget af den over Universitetet og de lcrrde Sko- ler nedsatte Commission til de forandrede Skolers Brug, faa troede han det hensigtspassende, at indrette den faaledes, al den tillige ved Undervis- ningen i FadrenelandetS ffienne Literatur kunne bruges som Exempelsamling, omlrenr efter den Eschenborgskes Msnster. Hvorledes han har resonneret sig den Plan til, hvorefter den er udarbeidet, fottocller han faaledes: "Enten — mener jeg — taler Skriben- ten i sit eget Navn, eller under et fremmet; i fsrste Tilfalde enten fortaler og beskriver han, eller han underviser, eller han udtrykker Fslelser. Alle Skriftflags syntes mig altsaa at kunne ind- deles i det Fortcrllend? og Beskrivende, det Di- dactiffe, det Lidenskabelige, som maaske Engel vilde kalde det Lyrisk ', og det Dramatiske, under hvilket ikke blot indbefattes egentlige Skuespil, men alle de Foredrag, hvor Skribenten taler under laant Person. Tillige forekom det mig tjenligt'i hvert af disse Slags at begynde med den mest prosaisk« Underart, der dog endnu laae lnden dei Skisnnes Grcrndser og gradviis gaae frem til den mest poe- tiske, for derved at give Lareren Leilighed, ikke b!or ar gisre Lcrrlingerne opmcrrkfomme paa For fficrllen mellem Poesie og Prosa, Digtkonst og Veltalenhed; men og at viift, hvorledes de grad- MS gaae faaledes over i hinanden, at de egentlige Grandsefkiel mellem begge ere umulige at bestem' me; og endelig fyntes det ikke upassende efter Efchenborgs Maade, at meddele en kort Efterret- ning om hver anfsrt Skribent, samt — iscrr ved de dsde — at tilfsie et Par Ord om hans Skrif- ters, og det valgte Stykkes Natur og Vcrrdi". Efter denne Inddeling leveres da i dette steVind, i tvende Afdelinger, hvoraf hver igien har en prosaist og en poetisk Afdeling, Exempler paa Fortcelling og Bestrivelse as Malling, Kraft, Baggesen: paa karakterer og Biografier, af Suhm, Holberg, Wandal: paa Historie af Resen, Holberg, Mslmann, Guld- berg, Schistte, Suhm, Bastholm: paa digtet Fortælling af Suhm, Samss, Bihl, Pram, Rahbek: paa Romance, af Storm, Rahbek, H. C. Snedorph, Ewald, Thaarup, Friman: paa poetisk Fortælling, afT. C. Bruun,Bag- gesen, Wessel, Storm, Tode: paa den bestri- dende Digtart, as P. H. Friman, Stokflet, Pram, C. Friman, Lund, Stenersen, Storm, E. Colbisrnsen, Stoud, Zetlitz, Rein: paaEp-s^ pe, af Pram: paa komistt Heltedigt, af Hol- berg, Storm. I Prosa: paa egentlig L.«refordrag (Fo- redrag) af Holberg, I. S. Snedorph, Rothe, Schytte, I. N. Bruun, Smith, Bastholm, Bole, Birkner: paa prosaist Satire, af Z. S. Snedorph, Storm, Pram, Rahbek, Hej- Vb S Z88 berg: paa prosaist Label, Allegori og moralsk Digtning, af I. S. Snedorph, Evald: paa poetist Fabel, 2lllegori og morals? Digtning, af Storm, Tode, Rein, F. H. Guldberg: paa Lceredigt, as Tullin, Bull, Abrahamsen, Storm, Wessel, Horrebov: paa poetist Satire, af Hol- berg, Falster, Luxdorph, Troiel, Storm, Zellitz, G. H. Olsen, F. H. Guldberg: paa Epigram, af Fasting. Saa megen Pris jeg satter paa denne Sam- ling, saa lroer jeg dog, dens stsrste Nytte vil firakke sig ti! at oplive Bekiendtffabet med vore kldre danske Skribenter«?, soni ellers nyere Skrif- ter i et levende Sprog gemenlig pleie ar forjage. Dette Bekieudskab holder jeg for det bedste Mid- del til at afvarge eller i det mindste at forsinke Smagens Fordærvelse i Modersmaalet, som saa let indsniger sig hos de levende Skribenter, der ikkun foge at overgaae hinanden i Bifald hos Pu- blikum, skulde det endog ssee paa den gode Smags Bekostning. Dcrimod troer jeg ikke, at Nytten ine, og bleven beriget med Tillag as ham selv. Originalen udkom for 16 Aar siden, og har vedligeholdet en Reputation, som dens yngre Ssstre ikke ffulle kunne svtdunkle. Doctois cler Iveclite, Vice - I^andiiclitels in I.sglzn6 ucZ ?aIKer, kii>Aenneisteis uncl 8ra6cvoAts in >»Q^xIuc1i ^uin Le- Inauc^ in c!en 8cl:ulen uncl (Z)innasien c?er IZei?.o^tKiiinL^ Lcnlesvi^ und I^ollieii^. O<7»?/c^e?e von Ooctor cler ?InIo5opIne unci ^lit^Iiede cler pk)'lil Noveniber ft^m stillede sig eu Candidat til samme Eramen, som ikke blev antagen^ S- A. den z December 1) Baron Chri- stian Lente ?ldeler, som erholdt Caracteren scl- milius cum lauds. 2) Gle E»nereny S?-ren- sen og z) Henrich Christian Str^m, hvilke begge erholdt Caracteren a(lmitsu5. X 19^ X. Tale i Anledning af Reformationen. Ac.i aarlige Tale i Anledning af Reformationen tilkom det efter den vedtagne, Orden Hr. Profes- sor Becker i Aar at holde. Men i hanS Sted og efter hans Begicrring har Hr. M. Rasmus LT)?erup, Professor i titerarhistorien og Univer- sitetets Vlk'liotekariuS paataget sig famme. Talen handlede om Litteraturens Tilstand i Danmark under Rong Johannes; og det ved denne Leilighed lidstedte IndbydelseSssrist af samme Forfatter har til Opskrift: LIdlia xaupe. rum, ecZltio Kc?ez!ci!6enli5; men bestaaer i en Fortegnelse af de Billeder og Trcrsnit som findes i Roskilde Domkirkes Kor, hvoraf de paa den ene Side forestille historier af det gamle Testa- ment, de paa den anden Side af det nye, hvilke han kalder saaledeS for den Lighed de i visse Maa- der have med de saakaldte Lidlia pauxerum eller Billedbibler. De ere fra 1420. For at gisre sig et Vegreb om dem, meddeles tvende Kobber- tavler, hvoraf den fsrste forestiller Nocr Ark, hvori ere Zte Personer, af hvilke den ene sidder ved Roret; den anden forestiller Lazari Opvækkelse sra de Dode. S 5- Bekiendtgisrelfe. Endskisnt jeg ingen Grund har til at modsige de Efterretninger om mit Levnet, som min Ssn Landsdommer og Borgemester Dr. Baden i Nak- skov nylig har bekiendtgiort under Navn as: Vi- drag til professor Jacob Vadens levnet 0. s. v., men finder dem i det Væsentlige og Hi- storiske overeenstemmende med Sandhed; saa hol- der jeg mig dog af Omstændighederne nsdsaget til at erklare, at jeg, langt fra at have anmodet min Son om disse Efterretninger, har ikke vidst-noget af, at de varc skrevne eller trykte, forend et ind- bunden Exemplar blev mig tilsendt; cg at jeg, naar jeg var bleven spurgt til Raads, havde raa- det til at lcrage dem hen til den Tid, da baade Gunst og Misgunst havde lagt sig til Hvile tilli- gemed mig. — Hvad der ellers har givet Anled- ning til, at de just nu ere blevne opsatte, forkla? rer Forfatterens Forerindring. Kbhavn den 2den Ian. 1800. Jacob Baden, Professor. «- Subskriptionsplan. Aor at completers den danske Oversættelse af C» Tacitus' Virker, agter Prof. Iaeob Baden sirax i Trykken at udgive hans Dialog om T.ilerne, eller om Aarsagerne til 'veltalenhedens For- dærvelse (Oialo^us 6e oratoiiduz, live cau- lis coiruptX rloc^venriT) som endnu fattes ved Overfcrttelsen af hans ovrige Skrifter. Denne Samtale, ligesaa vigtig for S'.uagen i Veltalen- hed, som hans historiske Vcrrker ere det for Sma- gen i Historien, oversattes efter den zweibruckfche Text, som med scrrdeleS Flid og Kritik er udar- bejdet, og beriges med en Oversættelse af det latin- ske Supplement, som Brotier hnr leveret for at fylde et Hul i Texten i det z6te Capitel. De fornsdenste Oplysninger tilfsieS, og det Hele tryk- kes med samme Bogstaver og paa samme Papiv, som TacituS' svrige Vcrrker ere trykte. De som indtil næstkommende Paaffe tegne sig som Sub, skribenter, faae Arket for z tz Trykpapir; Bogla- deprisen bliver 4 S. Indhold af I. Fortegnelse paa de Candidaier som i Anret 1798 ere indskrevne som academiffe Borgere ved Kieben- havns Universitet . . . . II. M. Tuliius Ciceros Tale for Sex. Noscius Amerinus (fluttet) . . III. Kongens Fsdselsfest, samt ved den Lejlighed uddeelte Prcrmier til de Studerende, og udsatte PriSma- terier for indcvcrrende Aar . . IV. Fundarion for det Lautrup-Buch- walds?? Legat..... V. Theologisk Embeds-Examen i Juli Maaned 1798..... VI. Fortegnelse paa Alumnl Lommu- nicaris » . . » . Indhold af I. Sommerforelcrsninger ved Universi- tetet fra iste Mai 1799 II. Philosophisk Examen i April-Maaned III. Cicero's Begreb om de beste Borge- re ekler Aristokrater IV. Er TacituS skikker til at opvakte end- ogsaa Asskye for den monarkiske Regiering? . . . , V. De Finkers og Fuirers Legater VI. Errract as Matthias de Thestrups Fundats angaaende et Stipendium for en Studerende VII. Theologisk Embeds-Examen i April ^799 . . . VIII. Siampiffe nye Lcgat ved Univer, sitetet . . . . IX. Ssrgehoitidelighed paa Universitetet i Anledning af Kammerherre Suhms Dsb 191 ferske Hefte for 1799. VII. Fortegnelse over ^lumnl paa Ne- gentsen...... . S.29 VIII. FremmedeSKiendskabtil danske Lcrr- S. 1 de og dansk Liceratur » . . S. gi IX. Theologisk Embedsexamen i Za- S.? nuar i/99......S-Z4 X. Vigtige danske Skrifter . . S. 35 a) Om Tilhyllen i Maleriet as Prof. Torkel Baden. S. 18 b) DennordsiellandffeLandalmues Caratter, Skikke, Meninger S. 20 og Sprog. XI. Befordring under Consistorium . S. 5«, S. 26 XII. Be ordring ved Universitetet . sammes?. . XIII. Bekiendtgivrelse om den mollerske S. 27 Oversættelse af Livius . . andet Hefte ^or 1799. X. Nectorskiste ved Universitetet ^ XI. Disputats for Magistergraden XII. Forberedelses Examen . . XIII. Indsendt af Biskop Schl'snheider XIV. Kongelige Reseripter og Cancellie- Breve . XV. Hvad er nyttigst, enten at holdeet Barn som skal studere hiemme og inden egne Vcrgge, eller ak over- give der til, saa at sige, offentlige Lcrrere? overs, af Qvinctilian Fremmedes Kiendskab til dansse Lar- de og dansk Litteratur. Fortsæt- telse fra forrige Hefte Nercelfe i forste Heste af denne Aar- SanZ S-5Z 55 59 67 73 S-5l - §5 8<5 ibid. ibid 87 82 83 XVI. >v 5 1> 9v 95 96 84 192 Indhold af tredle I. Lucians Fisser, eller de Oplev.de (oversat as Grass) . . . S. 97 II. Theologiss Embedsexamen i Juli Maaned 1799 . . . . S. 119 III. Nyt Uvejr over den kantisse Phi- iosophi . - . ... S. I2Q IV. Vigtige dansse Skrifter. 2) For Sandhed. Et Fjerding« agrrssust, andet Binds ssrste og andet Haste 1793 - S-121 d) Tyge Rothes adspredte Skrif- ter, samlede as Andreas Bisrn . Rothe. Forste og adetVind S- 128 c) Llu'eliomarjua Liceroniana. Eller udvalgte Stykker af M. Tullius Cicero's Skrifter med tilssiede dansse Anmærkninger ved Mag^ Otto Stoud, Rektor ved Latinskolen i Wordingborg S. i^Zl V. Tillag til den Beretning, som i Universitetsjournalen for 1797 qdie Haste II. as de Hubnersse Papirer er meddeelt angaaende de til Universitetet i Aaret 1770 ssienkede loooRd. vestindiskCou- rant as Bysogdens Tieneste paa St. Crux i Vestindien . . S. izz Indhold af fierde I. Vinter-Forelæsninger ved Kisben- havns Universitet sra 1 ste Novem- ber 1799 - - S-145 II. Philosophiss Eramen i October Maaned . . S. 143 III. Den populare Regent . S. 150 IV. Theologiss EmbcdS Examen i Octo- ber Maaned 1799 . S. 159 V. Forsvar for Lovens Aand imod Lo- vens Bogstav (oversar asCieero) tzS-160 VI Iuridiss Embedsexamen i Aaret 1799 ' ' ' S, i6Z Vil. Er det raadeligt at afskaffe kxamen ai-rium cller'den faa kaldte DcpositS S. 171 VlII. Lirerare Noticer: a) Min Mening om den nye Trykke« forordning as 27 Septb. 1799 af Ssren Hempel . 177 H^fte for 1799. VI. Tillag til Beretningen om det Fiu- rensse Legat i UniversitetSjourna« lens 2det Hafte d. A> S. 80 S. 1Z4 VII. Extracr af 2de reisende Lands- mands Brcve fra Paris, begge af 29 Juli . . . . sa nmest. VIII. hvorledes man ssal prsve et Barns Nnnme og Begreb, af Qvinc« tilians AnviiSning til Vellaien- hed I. 4.....^ S. lz> IX. Alumni paa de tre akademiffe Col- legier ester deres Indtradelses Dalum . . . . S. 1Z7 z. Alumner paa Walchendorphs Coile« gium i V!ai 1799 . . sammest. d. Aluntni paa ^lecjicec, eUer BorckenS Collegium ere: . S- 140 c. Alumni paa ElersenS Collegiumere i September Maaned ester deres Indtradelses?Elde solgende: sammest. X. Launss juridisk Forberedelses-Exa- men.....S. 141 XI. Magister-Promotion . . S. 142 Xll. Bekienbtgiorelse . . . samnust. XIII. Det ortographisse Lexicon . S. 14Z XIV. Rettelse .... sammest. Hefte for i?99' i>) Danss ortograsiss Ordbog af Prof. Jacob Vaden . . S. 17Z c) Anders Arreboe. En Prove af de i Vinteren 1798 og 99 af R. Nyerup ogK. L. Rabbek begyndte Forelasmnger over de danske Dig- tere . . . S.iZo Z) Otationez czvas in lieLtnratu 2LQ- lZemicc, kgduir 1^1. iZa.ien. gcc.-eclir l^auciatio ?st. I^lici^ Luk- nui. In 8upplsineiitu