KiobenhavnS ' i ^ ^ ' l! n i v c r s i t e t s j o u r n a l. m^oooc>c Syvende Aargangs tredie Hefte I. Luciaus Fij?er, elter de Oplevede. (Oversat af det Gråske). var denne Dialog, for hvis Skyld jeg over- satte Anct'onen over Philosopherne i so- rige ?targangs 2dct Heste, da Fiskeren inde- holder Lucians Forsvar for de Bessyldninger, han havde giort Philosopherne i 2luctionen, og altsaa ikke kan so-.staaes uden denne. Saa ringe Pris N?ieland scrtter paa det sorste Srytke, hvori jeg dog ikke kan samtykke ham, saa megc't oplofter han Fiskeren. "Den er (siger han) efter min Skisnsomhed den sind- rigste, veltalenste, eleganteste, med den meste Forstand opfundne og mcd den storste Flid ud- arbejdede, kort, den mest udfilede og msnster- agtige, saavelsom den rigeste og lærdeste, af alle Lucianffe Compositioner. Den giver in- gen noget ester i Vittighed og Lune, og selv i aristhophanisk Skalkagtighed, og overgaaer alle andre i Planens Visdom, i Udsorelsens Skisnhed, i Kritikens og Ironiens Finhed, og i dramatisk Konst i Henseende til Scener- nes Disposition, Fremstillingens Livagtighed, Personernes rigtige Karakteriseren og Kontra- stenng, stedse tiltagende Interesse, og uvenlct Udviklelse". Man kan, efter saadan en Dom, vente at Wieland har oversat dette Stykke con amoie; og det vilde vcrret uforsvarligt af mig, om jeg ikte, saavel i Almindelighed havde sammenlig- net min Oversættelse med hans, som i Særde- leshed ved vanskelige Steder spurgt mig til NaadS hos ham; hvilket jeg ved Anctionen over Philosopherne aldeles har tilsidesat: ikke at jeg jo havde det i Sinde, men det indig- nerede mig, at han holdt dette Stykke for et as de fletteste af Lueians, og jeg ventede derfor ei, at han skulde have anvendt saa megen Flid derpaa, som jeg ved mit Arbeide var mig be- vidst. Ved Fiskeren derimod har jeg brugt min gamle Vis, som jeg har forklaret i For» talen til min Oversættelse af Tacitus, og som bcstaaer deri, at jeg ved Oversættelser af de Gamle aldrig raadserer mig med Andres Arbei- der, forend jeg giver min egen den anden eller tr'edie Fiil, men heller bryder mig timelang med vanskelige Steder, end letter mig Arbei- det paa Oversættelsens Bekostning, ved at raad- sore mig alt for tidlig med mine Forgicrngere. Jeg har stedse troet, ved denne Omgang best at kunne undgaae den Fare, som en Oversat- 98 ter, isar as de Gamle, udsatter sig for, naar han alt for tidlig raadforer sig med andre, nem- lig at tabe de Fordele, som hans egen Lytte, og hans Modersmaals såregne Natur kunde skaffe ham. Jeg har derfor heller ikke sorsomt, ved sidste Revision af dette Stykke, at see Wieland efter ved vanskelige Steder, ogsaa betient mig af en og anden af hans skarpsindi- ge Anmærkninger. Forresien har jeg fulgt den Text og brugt de samme Hielpemidler, som jeg ved Oversattelsen af Auctionen har angivet. Sokrates. Steen, Steen i Mangde paa den forban- dede Krop, tildyng ham med Iordklinipe, send Pottessaar ovenpaa Stykkeprygl til det Skarn, see til at han ikke undkommer. Kast baade du Plato, og du Chrysip, og du i). Lad os alle med fluttede Skiolde satte an imod ham: saa at pose hielper paa pose, og Stok paa Stok- ke 2); thi det er en falles Fiende, og der er in- gen af 06 som han jo har haanet. Og du Dio- genes, har du nogensinde brugt din Prygl for, saa brug den nu, og hold ikke op; lad den Bag- vasker blive straffet efter Fortieneste. — Hvad er dette? ere I bleven tratte, Epikur og Ari- 1) Her synes en Philosophs Navn at vare faldet bort. 2) Dette er en Parodi af et homerisk Vers Jliad. II. z6z, som heder: saa at en Stamme hielper den anden, en Rode den anden: Posen og Stokken vare de fleste Philosophers Insignier. ftip z)? Det burde Z lsaamen ikke. Varer vise, men glemmer ikke Eders vrede Hu 4). Aristoteles! skynd dig lidt mere. — Til Lykke.' Bestet er fanget. Vi have grebet dig, du Urene? Du ssal strax faae at vide, hvad vi ere for Mand som du har bagvasket. — Men hvem kan sige, paa hvad Maade man stal straffe ham? Thi vi bor optanke en D ?d af saa forskiellige Skik- kelser, at den kan vare Godtgiorelse for os alle. Han fortiener syv gange at satte Livet til for en- hver af os. plato. Jeg synes for Gud.' man bor faste ham paa en Pal, naar man forst har hudflettet ham; saa kradse man Ainene ud, men for alle Ting rive Tungen forst af Munden paa ham. Men hvad synes du Einpedocles? Empedocles. Man bor kaste ham i SEtna's Kraterer 5), hvor han kan lare, ikke at tale ilde om sine Overmand. z) Han navner just disse to Philosopher, som dem der skyede Msie og elskede det blode Levnet. 4) Atter en Parodi aset homerisk Vers Jliad. XI. 287, hvor Hector tiltaler Trojaner- ne, for at bevage dem til med fornyet Styrke at anfalde Gråkerne, efter at han havde faaet Agamemnon til at forlade Slaget: vcrrer Mcend, Venner, og glemmer ikke Eders kicekke Mod. 5) Hvori Empedocles selv siges at have styr, tek sig. plato. Nei, det beste var, at han ligesom Penthe- us eller Orpheus 6) blev ssnderrevet paa Klip, perne, saa at enhver kunde lsbe med sin Deel af ham. Lucian. For alting ikke! men sparer mig for Jup'- ters Forbens Skyld. Socrat. Det er besluttet, du kan ikke mere lades lss. Du veed hvad Homer siger: imellem L.F- ver og Mennesker er intet paalideligt For- bund. Lucian. Men ogssa jeg vil i Homer's Ord giore min Bon til Eder; I skulle da maaske undsee Jer ved hans Ord og ikke foragte min Rhapsodi 7): fan- ger mig levende, I fanger ingen ond Mand, og modtager vcerdige Forceringer, baade Erts og Guld —det er jodet Philofopher- ne elske. Plato. Men os skal heller ikke fattes et homerisk Svar til dig. Saa hsr da: tcenk ikke paa at 6) Begge disse siges at vare sønderrevne af Bacchantinder, og deres Ledemode bort- fsrte af Hundene. 7) Han kalder sin Citation afHomer en Nhap- sodi, fordi de Vers han anforer, ere sam« menstoplede af adskillige homerske Vers, fornemmelig X Bogs Vers z/8, 79, XI Bogs Vers izi, med det skalkagtige Tillag, at de'Vise elste Guld og S^lv; hvilket ikke er af Homer. 99 slippe l^o, du Bagvasker! efter at du er fak det i vore Hcender, om du end tceller os Gnld til 8). Lucian. Fy! for Skam! her hielper mig Homer, mit stsrste Haab, intet. Jeg maa da tage min Tilflugt til Euripides, han skal maaske frelse mig: drceb ikke den Bønfaldende, det er Synd at drcebe ham 9). plato. Men hvad? er dette ikke ogsaa af Euripi. des? dem vederfares intet haardt, fom haardt have giort. Luc. Altsaa dråbe I mig nu for Ords Skyld? plato. Visselig; derfor siger han, ben samme: ryg- gesløs Mund og t^ilel^s Uforstand ftrer omsider til Ulykke 10). L) Stedet har man egentlig lkke fundet hos Homer, luen mener dog der kunde vare nogen Allusion til Jliad. X. Vers 447. Wieland bemarker ellers, at i denne Lu- clans Kappen med sine Modstandere om hvem der kunde blive den andens Mester i Citater af de g«mle Digtere, ligger en Plcrsanteri, som gaaer paa SocrateS'S, Plato'S og de fieste PhilosopherS Sadva- ne efter dem, at fore Vers af gamle Dig- tere, isar af Homer og af tragiske og co» misse Skribenter, i Munden, for dermed at oplyse eller bestyrke deres Satser. 9) Man har ikke fundet Stedet hos EuripideS. 10) Stedet stal staae hos EuripideS i hans Bae- cha V. Z85. O 2 Luc. Altsaa, da det er besluttet, aldeles at stille mig ved Livet, og jeg paa ingen maade kan und« gaae, saa velan, siger mig forst, hvo I ere, eller hvad saa stort Onde jeg har giort Eder, ac I ne mig saa overmaade hadffe, og have grebet mig for at fore mig til Dsden. plato. Hvad Ondt du har giort os, det kan du spor- ge dig selv om, du Skarn, og dinesmukke Skrif- ter, hvori du bagtaler Philosophien selv, og spot- ter over os, saa du endog satter vise Mand til Auction paa Torvet, ja det som mere er, fri Folk. Af Fortrydelse herover er det, at vi have begiaret en kort Tids Frist af Pluto, for at tage til Gien- male her imod dig: denne Chrysippus, og Epi. kur, og jeg Plato, og Aristoteles, og den tause Pytagoras hist, og Diogenes, og alle saa mange, som du har trukket igiennem i dine Skrifter. Luc. Jeg kommer til Live iglen; thi I vil ikke dråbe mig, naar I faae at hore, hvorledes jeg har varet sindet imod Eder ^ saa Z kan kaste Ste- nene bort— Dog nei, giemmer dem heller; I kan komme til at bruge dem imod dem som for- nene det^ plaro. Du fladrer: der er dia som i denne Dag bor omkomme; i dette Aieblikskal du iføres Steen- kittelen for alt det C)nde du har giort 11). Luc. Alligevel, I brave Folk! vider, at dersom I dråbe den, som I fremfor alle burde rose, 11) Er et Vers af Homers Iliade III B. V. 57. at iftres Stenkittelen, vil sige, at sienes til Dode, tsldm'.ges med Stene. da han er Eders Fortrolige, er velsindet mod Eder, og af samme Meninger som I, og (dersom jeg tor sige det) tager sig af alle Eders Idratter. — Dersom I dråbe mig, der har arbeidet saa meget for Eder, saa seer til, at I ikke ligne de nuvæ- rende Philosopher, ere utaknemmelige, og opblæ- ste, og uvidende om, hvad I ffylde en Velgisrer. plato. O! den Usorffammenhed! og vi ffylde dig Tak til for din stemme Mund! Tanker du virke- lig at kunne tale med os som med Tralle, eller regner du det endog som en Velgierni'ng imod os, ar overose os med saadan forhalende, bejcianker Mands Snak? Luc. Hvor har jeg da fcrhaanet Eder, og naar? jeg som i mit ht'le Liv har beundrer Philcsophien, og baade oploftet Eder selv til Skyerne, og giort mig vel bekiendt med de Skrifter, Z have efter- ladt? Selv det jeg fordrager, hvor har jeg taget det andensteds fra, end fra Eder? Men, ligesom Blen, plukker jeg Blomsterne af og frembyder dem til Mennessene. Disse rose dem, og kiende enhver Blomst, hvsrsra og hos hvem og hvorle- des jeg har sanket den:; og i O'.'d prise de mig for Blomstersamlingen, men i Sandhed Eder og Eders Blomstereng, da I have udstroet saadanne sor- stiellige og af Farver buncede Blomsier, naar kun »logen forstaaer ac sanke dem, og binde dem sam- men, og sortere dem saa, at den ene ikke stikler ilde af imod den anden. Skulde der da vare no- gen, som, naar han har faaer saa store Velger- ninger af Eder, torde tale ilde om sine Velgiore- re, som han har det at takke, at han synes noget vard: det inaatre da vare en af Natur som Tha- IOI myrus 12) ekler Eurytus iz), at han turde uda-- jke Muserne ril Veddesang, af hvilke han har faaet Sangen, eller i Pileffydnina kappes med Apollo, ham som har opfundet den Konst at bruge Bue og Pile. plato. Hvad du der har sagt, min gode Mand, er sagt paa RhetorerneS Vis, og rober saa meget ntaaleligere Dristighed, som den foreener sig med Fornarmelse og Utaknemmelighed, da du har, som du siger, tager de Pile hos os, som du beskyder es med, og har dette ene Maal, at tale ilde om os alle. See det er Takken, vi have faaet afdig, fordi vi aabnede dig hin Blomstereng, og ikke.for- meente dig at siaae Blomsterne af, og gaae der- fra med fyldt Barm. Just derfor er det, du for- tjener at do?. -6.« c. Seer I! I adlyde Eders vrede Hu, og give ingen retfærdige Forestillinger Rum. Alligevel troede jeg aldrig, ar Vrede kunde finde Adgang til Plato eller CryfippuS, eller Aristoteles, eller de 12) Thamyrus eller Tl)an,)?ras, en ffion tragist Digter, som udsodrede Muserne til Sang, paa«de Vilkaar, at dersom han overvandt dem, ssulde han nyde deres Om- favnelse, hvis ikke, maatte de giore ved ham hvad de lystede. Da han derfor blev over- vundet, ffilte de ham baade ved hans Lire og hans Syn. iz) Englus en Konge i Oechalien, som ud- fodrede Apollo raa Bue og Pile, men blev drabr as ham. See Homers Odysse VIII Bog V. 224. 5>g. andre af Eder; men I syntes mig ene at vare langt fra saadant I det ovrige ville I hcr- lige Mand ikke dråbe mig, forend I have hsrt mig og faldet min Dom. Det kan man vente af Eder, at I ikke foretage Eder noget med Vold, eller efter den StarkereS Net; men ved Dom af. gisre Tvistigheder, i det I give og modtageGrun- de fra begge Sider. Valger altsaa en Dommer, og forer Klage imod mig, enten alle tilsammen, eller nogen som I udkaare i Alles Ste>, jeg sial forsvare mig imod Beskyldningerne. Siden, der- som jeg findes at have giort Uret i neget, og Domstolen lader gaae denne Dom over mig, saa bor jeg, det forstaaer sig, finde mig i min Strås, og I vil ikke vove nogen Voldsomhed. Men der« som jeg, efter at Grundene ere droftede, findes reen og ulastelig, saa ville Dommerne frikiende mig, og I vil henvende Eders Vrede til dem som have ophidset Eder imod mig. Plato. Za det vilde vare: at lade dig forsvare dig paa din Boldgade 14); du vilde da vel trakke Rus mcd Dommerne for at faae Seier. Thi 5) "Lucum synes i den hele Forhandling hidindtil at lade Patriarkerne for de philosophiae Fa- milier spille en dobbelt Person. De tale og handle deels i deres eget Navn, deels som cg. pna reprelencauva as der hele philosophiae Laug; og formodentlig blot i dette sidste Hen- syn tillagger han dem den passionerede Maade at handle paa, som r ldrager dem disse retfar- dige Bebreidelfer". Wielailds Anni. 14) Det grasse Ordspioa er: ^5 -7^,^ ^ at lade Rytteriet agere paa siet Mark, hvor det just kan agere best. IO2 man siger, du er en Talekonstner, og Rabulist, og forstagen i dine Ord. Og hvem vilde du, skul- de fattes til Dommer, som du ikke skulde kunne bestikke — thi I gisre saa mange uretfærdige Ting — og overtale til at stemme dig til Pndest. L^ucian. Dette kan I vare rolige for; jeg begiarer ingen mistankt eller tvetydig Voldgiftsmand, fom stal fals.t mig sin Stemme. Thi fee, jeg gisr Philosophien selv tilligemed Eder til Dommer. plato. Og hvo skal da anklage, naar vi jkaldsmme? L.uc. Varer selv Anklagere og Dommere tillige, jeg er siet ikke bange derfor: saa stolt er jeg af min retfardige Sag, og troer at kunne forsvare mig mere end behoves. plato. Hvad glore vi, Pytagoras og Socates? thi Manden synes ikke at aske urimelige Ting, naar han forlanger at dommes. Socrat. Hvad skulde vi gisre andet, end gaas til Domstolen, rage Philofophien med os, og hore paa hans Forsvar. Thi uden Rettergang at for- dsmme nogen, sommer os ikke, men er pobelag- tigt og passer sig for Folk, der drives af deres Passioner og satte Retten i Spydstagen. Vi vilde ogsaa give dem der have Lyst at dadle, Leilighed dertil, naar vi stene en Mand, som ikke har taget til Gienmale for sig; »sar da vi sige, at vi finde vor Glade i Retfardighed. Og hvad ville vi sige om.Anytus og Melitus, mine An- klagere, eller om de da varende Dommere, naar denne ssal bse, uden at man har t lstaaet ham Vanduhret 15). Plato. Din Erindring er meget grundet, Socrates. Vi gaae der or hen til Philosophien; den ffaldsm- me, og vi vil finde 06 i, hvad.den dsmmer at vare Ret. Luician. Nu vel, Z vise Herrer, dette er bedre og lovmass'gere. Giemmer alligevel Stenene, som jeg har sagt; thi om en kort Tid kan I behsve dem i Retten. Men hvor faae vi Philofophien fat? thi jeg veed ikke, hvor den boer, endskisnt jeg har tosset meget lang Tid omkring for at op- soge dens Huus og tale med den Siden teafjeg paa nogle i pialtede Klader og med dybt nedhan« gende Skiage, som sagde at de kom fra hende, og da jeg syntes at kiende dem, spurgte jeg dem. Men disse, langt mere uvidende, end jeg, svarede mig enten aldeles ikke, for ikke at overbevises om deres Uvidenhed, eller viste mig saa en Dsr, saa en anden. Saaledes har jeg endnu til denne Dag ikke kundet finde Huset. Menj ofte er jjeg', enten efter egen Gisning, eller en og andens An- visning, kommen til nogle Dore, i det faste Haab, der engang at finde hende, fluttende fra denMang- de Ind- og Udgaaende, som alle vare msrke af Aasyn, arbare i Dragt, og speculative af Udseen- 15) D. e. uden at man har tilstaaet ham en Advokat, eller at han selv har maattet forsvare sig. Det var fastsat, hvor lange en Advocat turde tale; til den Ende var et Vanduhr ved Haanden, hvorefter han maatte rette sig. de. Disse trangle jeg mig da ind imellem, og gik selv ind. Der saae jeg et Qvindemennesse, ikke,' simpel, endffisndt hun havde giort sig al mu- lig Msie for at danne sig til et uforstilt og ukonst- let Vasen. Men jeg saae sirax, at hverken den Skiedeslsshed, hvormed hun syntes at lade sit Haar hange, kom af Ulyst til Pynt, eller at den Maade hvorpaa hun kladte sig, manglede Om- hyggelighed. Det var aabenbart, at hun brugte begge Dele til at pryde sig, og at hun betiente sig af den udvortes Skiedeslsshed, fordi hun troede, dcn kladte vel. Der fremskinnede ogsaa nogen red og hvid Sminke, og hendes Tale var aldeles som en Kokettes. Naar hun as sine Galaner rostes for hendes Skisnhed, gladte hun sig, og gav hen« de Nogen noget, tog hun det gierne. Til de Ri- g re af sine Elskere holdt hun sig nar, de Fattige saae hun ikke engang til. Ofte, naar hun blot- tede sig imod sin Villie, saae jeg Guldhalsbaand, tykkere end Slanger 16). Da jeg markede det- te, vendte jeg strax om, hvor jeg var kommen fra, beklagende de Ulykkelige, som trcrkkes af hende, ikke ved Nasen, men ved Skiaget, og ligesom Zxion, omfavner en Skygge i Stedet for Iuno. Plats. Heri har du talt ret; thi Dsren falder ikke i Aine, og alle kiende den ei. Men det beheves ikke at gaae hiem til hende; her vil vi oppebie hende i Ceramicum 17); hun vil strar komme her- 16) Et Slags Halskiader, i Figur afSlanger. 17) Ceramicns var en Deel afAthenen,som siden indbefattedes under Academiet, og hvor de begroves som vare faldne i Kri- gen. Her var ogsaa Buegangen eller hid, naar hun kommer tilbage fra Academiet, for at spasere i Poecile, som hun pleier at giore hver Dag. Eller meget mere, hun er her alt. Seer du, hvor anstandig hun barer sig, hvor mild af Aasyn, hvor rolig hun gaaer og tanker! L.uc. Jeg seer mange ligedanne, baade i Vasen og Gang og Dragt, og dog kan kun een iblandt dem vare den sande Philosophie. plato. Du har Net; og hun skal rebe hvem hun er, saasnart hun allene oplader Munden. Philosophien. Hillemanhvor komme Plato og Chrysippus herop, og Aristoteles, og alle de evrige, selv Ho- vederne for mine Skoler? Hvad gisre I paa nye i Livet? har nogen af dem dernede bedrevet Eder? thi I synes mig at vare vrede. Og hvad er det for en Fange, I der fere med Jer? er det maa- ffe en Tyv, eller Morder, eller Kirkeraner? Plats. Ved Gud.' Philosophie, det er den ugude- ligste af alle Kirker«nere, som har vovet at tale ilde om dig, du allerhelligste, og os alle, som ha. ve efterladt til vore Efterkommere, hvad vi have lart af dig. Galleriet, kaldet poecile, som var be- hangt med Malerier af Atheniensernes for- nemste Feldtslag, og de Generaler som havde udmarket sig i samme. I denne Stoa eller dette Galleri var det ogsaa, at Zens, Stifteren af den stoiffe Sect, underviste, hvoraf hans Sect fik Navn af den stoiske. IO4 phitos. Saa I have taget det saa ilde op, at En har baatalet Eder, og det, endffiondt I veed, hvad jeg har niaattet hsre i Komedien paa BacchuSfe- sten iz), og desuagtet holder jeg af den, og har aldrig enten lagt Sag an imod den, eller engang giort den Bebrejdelser. Meget mere tillader jeg den at spsge hvad der passar sig til Festen. Thi 1 eg veed, at intet bliver vcrrre ved Spst, tvert« imod, at hvad der er ssisnt, faaer derved et kla- rere Stin, som Guidet under Hammerflaget i Mynten. Men I, veed jeg ei, hvorledes I ere blevne saa hidsige og fortrydelige. — Og hvorfor qvsle I ham her 19) ? plato. Vi have taget os en eneste Dags Forlov, for at faae fat paa ham, at han kan udskaae den Straf hans Gierninger fortiene; thi Rygter ha- ve forkyndet os, hvad han har forebragt Mang- den imod os. philos. Saa vil I drcrbe ham forend han er dsmt, eller har taget til Gienmcrle? thi man seer grant, at han vil sige noget. plato. Nek, men vi henffyde hele Sagen under dig, og din Dom stal giore Ende paa Processen. 18) Der 'var det, Soerates maatte hore saa mange Uartigheder af AristophaneS, da hanS Komedie Seerne blev opfort. 19) Gesnev mener, at da Lueian nu vilde til at tale, have Philofopherne raget ham i Struben, for at forbyde ham der; thi siden siger Philosophien: han synes at ville sige noget. Philos. til L^uciatt. Hvad siger du? Lucian. Jeg siger det samme o'. Herffen'nde! du som allene er i Stand til at udfinde Sandheden. Alli- gevel har jeg med Nsd ved mange Bsnner erhol- der , at Kiendelse i Sagen blev dig forbeholdet. plato. ' Du bandsalts Menneske! nu kalder du hen- de Herffermde, men nylig tilforn erklærede du Philosophien for det allerforagteligste, i det du k saa stor en Forsamling stykkevis bod tilfals enhver Hovedfelt for to Doyter. Philos. Seer til, om dec er Philosophien han har talt ilde om, og ikke snarere om nogle Bedrage- re, som i mit Navn giore mange og skammelige Ting. Lutcian. Du stal strax faae det at vide, dersom du vil hsre paa mit Forsvar. Lad os bare gaae til Areo« paguS 20) eller snarere til Slottet selv 21), at vi fra denne Varte kan see ud over. alt, hvad der gaaer for sig i Staden. Philos. Men I, mine Veninder, spadserer imidler- tid i Poeeile, jeg skal komme til Eder, naarden« en Sag er paakiendt. 20) En Plads i Athenen, helliget til MarS, hvor Domstolene vare, og Rettergang holdtes. 21) Dct saa taldte Akropolis, hvor Miner- va'S, Athmens StytsgudindeS, Tempel stod. Lucian. Hvo ere disse Damer, kiare Philosophie? chi ogsaa de synes mig meget sadelige. philos. Denne mandige Dame er Dyden, hun er 1?iisdommen, og Retfærdigheden ved Siden af hende; hun der gaaer foran, er Undervis- ning, og denne msrke og dunkle, af Farve, er Sandhed. L.uc:an. Jeg sen ik5e, hvem den sidste er, du navner. philos. Seer du ikke denne for sin Skisnhed saa ubekymrede, denne nogne, som stedse unddrager sig og smutter bort? L.ucian. Jeg seer hende nu med Nsd. Men hvifsrer du ikke ogsaa disse med, at Modet kan blive tal- rigt og fuldstandigt. Sandheden for alting, vil jeg have med for Retten, som min Advocat. philos. Ja men ? fslger I ogsaa med. Det kan ikke besvare, at vare Meddomsmand i en eneste Sag, .allerhelst vore egne Ting angaaende. Sandheden. Gaaer I; thi jeg behsver ikke at hsre no- get af det, jeg for lange Siden veed, hvorledes det forholder sig. Philos. Men vi, o! Sandhed! behove, at du er tilstede med ved Dommen, at du kan angive en« hver Omstandighed. Sandheden. Saa vil jeg ogsaa fore disse to Tjenestepiger med, som ere mig meget hengivne. IOS philos. O! ja, saa mange som du vil. Sandh. Felger med os, Lrihed og parrhesie, paa det at vi kan frelse denne frygtsomme Mand, som er Eders Ven, og uden nogen retfardig Grund er i Fare. Men du, Overbevisning, bliv du her. L.ucian. Ingenlunde, Frue! lad baade ham, og hvem anden der vil, komme; thi det er ikke almindelige Dyr, jeg maa fsre Krig med, men stolte Men- uener, som vanskelig lade sig overbevise, og altid finde Ildflugter; saa Overbevisningen er 06 forneden. philos. Jo vist er den hsist forneden; og endnu be^ t>re er det, dersom du og tager Bevisførelse *> med. Sandh. Folger alle med, eftersom I synes fornsdne Md Retten. Aristot. Seer du, Philosophie, han ssger at gisre sig Sandheden til Ven imod 06. philos. Frygter I da, Plato, Chryffp og Aristote- les, at den skal lyve til hans Forsvar, da den er Sandhed? plato. Nei, det ikke. Men han er meget listig og fledsk, saa at han ved falffe Grunde kan faae hen- de overtalt. ">) Wieland kalder den Demonstration. P zo6 Sandh. Varer rolige! intet Uretfardlgt kan gaae so? M, saa lange Retfærdigheden her er tilstede. Lader os altsaa gaae. —Men hsr! stig mig, hvad som paa mange Steder af dette Stykke, har Satyren stiult sit Horn under Roser, og bag Chrysips tilsyneladende Naivitet, som vil gierc Plato en stor Compliment, ligger l Baghold den fineste Ironie over haus sophiMe og rhe- toriffe Fegterkonster". 26) Govgias—-Hippias: lutter saadanne Dialoger, hvori Plato har med visse Mod- standere at givre, hvis Meninger han med Varme bestrider, og hvor han altsaa har Leilighed at vise sit Talent til at iret- tesatte. 27) Der trcekb'er den vingede Vogn. Det- te poetiste Udtryk betiener Plato sig af i sin phcedrus. D 2 lO8 , AutkstheneS eller Crates, eller dig selv Chrysip. pus. Thi for narvarende er ikke Tid at see paa Skisnhed og Talent til at skrive, men paa Gave til at irettesatte, og Ovelse i Rettergang; Parreh- fiades er af Profession en RheLor. Diogenes. Ja jeg skal aetionere ham, og der behsves heller ikke, tanker jeg, mange Ord. Desuden er jeg bespottet fremfor alle, dajegnyeligblev opraabt for to Dsiter. plato (til Philosophien). Diogenes vil tale for os alle. (til Dioge- nes). Men husk, adle Mand! at du i din Klage ikke fremtrader, som din egen Advocat allene, men har vor falles Sag at paasee. Thi om vi ogsaa i vore Meninger ere noget forssiellige fra hinan« ten, faa underssg du ikke dette, og tael ikke om, hvem der har den meste Sandhed paa sin Side. Viis i Almindelighed din Indignation over, at Philosophien selv er bleven forhaanet og ilde om- talt i Lucians Skrifter. Lad Sekterne fare, hvori »i ere af ulige Meninger;, og strid for det som vi alle have tilfalles. Betank, vi have sat dig r Gabet, og paa dig beroer det nu aldeles, cmi vo- re Meninger ssal syneS anstandige, eller det skal staae til troendes, hvad denne har sagt om os. Diogenes. Vare? ved godt Mod. Zeg skal inket for- ssmme, jeg taler fsr alle, og om ogsaa Philoso- phien, som den af Naruren er mild og lemfaldig, bevages ved hans Taler, og raader til at lade ham gaae, saa ssal det dog ikke ligge paa mig; zeg skal vise ham, at jeg ikke barer Stokken sor- giaves Philosophien. Nei, dette buer ikke, brug heller Grunde, det er langt bedre end Stok- Men tov ikke. Vandet er allerede indgydet 28), og Retten har sine Ome henvendte til dig. Lncian (til Philosophien). Lad de andre salte sig og stemme tilligemed Eder, og lad Diogenes ene fore Klagen. Philossphien. Er du da ikke bange, at de vil stemme dig imod? Ancian. Slet ikke, jeg onffer at vinde ved Plura- liteten. philosophien. Det er adelt talt af dig; satter Jer da, og du Diogenes, tael, Diogenes. Hvad Mand vi have varet i Livet, o! Phi- losophie, det veed du lilfulde, og derom behoves ikke at tale. Thi, at jeg intet ssal malde om mig selv—men denne Pythagoras og Plato og Ari- stoteles og Chrysipus og de andre, hvor store For- dele have de ikke ti'lveiebragt det menneskelige Liv? Alligevel uagtet vi ere saadanne Mand, saa ssal jeg dog nu forklare, hvorledes denne bandsatte Parrhesiades har drever Spot med os. Thi end- skønt han siges at vare en Taler, saa har han dog tilsidesat Domstolene og den Nos han der kunde 28) Det er bekiendt, som ovenfor er anmar- ket, at de gråske og latinske Talere vare nodte tik at rette sig efter et Vavduhr, for ikke at tage Tiden bortfor andre Ad- vocater, som skulde tale i samme Sag, naar de talte for lange. erhverve i det Sred famlet sammen' al sin Styrke cg Fardighed til at tale imod 06, for uophsrligen at til^ ilde om os, da han kalder 06 Koglers eg Bedragere, og saaer Almuen til at lee »6 ud, og foragte »6 som Folk der duejn'l Intet. Za det som varre er, han har allerede bragt baa- de 06 og dig Philosophie, i Had hos Mangden, ved at kalde alt hvad dia angaaer, Vcrv og Slad- der, og at fordreie de alvorligste Ting, du har lart 06, til Latter, saa at han selv af Tilskuerne tilklappes og roses, naar vi bespottes. Thi saa- ledes er den store Mangdes Natur. Den finder sin Lyst i Spottere og Vagtalere, allerhelst naar de Ting som giennemhegles, holdes for arvardige. SacrledeS havde de. fordum deres Glade af Aristo- phanes og Eupolis 29), naar disse giorde vorSo^ crateS latterlig paa Skuepladsen, op opferte nogle smaglsse Komedier om ham. Alligevel var det ikkun imod een Mand, at disse vovede saadant, og i Bacchusfesten, hvor det var tilladt at gisre det, vg hvor bidende Skiemt holdtes for en Deel af Festen. Maaske ogsaa Guden zo), som en Ven as Latter, fandt sin Fornsielse deri. Denne derimod, naar han efter meget Over- lag og mange Tilberedelser har ssrevet en tyk Bog sammen af Bagvaskelser, saa kalder han de beste Folk sammen, og med tydelig Rsst forelaser sine Bitterheder mod Plato, Pythagoras, Aristote- les, Chrysippus og mig og alle i Almindelighed, uden enten at en Fest tillader det, eller at han 29) Skribenter i den saa kaldte gamle Come- di?. See Horats Sat. I. 4. og mine An- mærkninger derved. zo) BatthuS. lO) for sin Person er fornarmet-af os. Thi han vil. de. have nogen Undskyldning for sig, naar han-gior- de det for at hevne flg, og ikte selv var den an- gribende Deel. Og det som er det varste, naar han gior dette, saa paatager han sig dit Navn Philosophie, og ester at han har indsmigret sig hos Dialogen, som er vor.Domestik, ben'ener han sig af dens Hielp til at stride og satte alt i Action imod 06. Videre har han overtalt vor Ven Menippus z i) til at gjore sig idelig Selstab i comisse Farcer. Han er den eneste son, ikke er tilstede, eller tager Deel i denne Klage med 06, men scrraader den falles Sag. For alle disse Ting er det billigt, at han underkastes Straf—eller hvad kan have at sige, naar han giennemhegler de arvardigst.e Ting i saa mange Vidners Paahor? Det er derfor ogsaa for disse gavnligt, naar de see ham straffes, paa det ikke nogen anden herester stal foragte Philoso- phien. Thi at blive rolig ved saadant, og at taale Spotterne, vilde ikke ansees for Sagtmodighed, men med Rette for Umandighed og Taabelighed. Nu hanS sidste Behandling, hvem kan udstaacden? da han trak os frem som Slaver paa Torvet, be- skikkede en Herold, og, som man fortaller, solgte nogle for ht?i Priis, andre for en attiff Mine, og mig har det Skarn solgt for to Oboler, hvor ved han har opvakt de Tilstadevarendes Latter. Af Fortrydelse over dette ere vi komne tilbage til Li. zi) Menippus, en gt-aff Satirstrivr, som isar er bleven bersmt veddet, at den gamle Varro, som ogsaa ssrcv latinske Satirer, kaldte sine efter denne MenippusTar/. rse (fgb>ul.-r) ^lenipxese. vet, og bede dig at hevne oS, som den ssam.' meligste Maade ere sorhaanede. ^.)l)ilosophertte^ Til Lykke, Diogenes; du har talt vel foros alle, hvad der behovedes. Philosophien. Opfatter Eders Nos; ayd i for ham der ssal forsvare sig. Og du Parrhesiadcs, tael du nu; Vandet sober nu fer dig, liol derfor ei. parrhesiades. Akke Alt Philosophie, har Diogenes frem- bragt imod mig, men luange, og det de vigtigste Ting, veed jeg ei hvad der har b?vaget ham til at fol bigaae. Og jeg er saa langt fra at negte, at jeg har sagt dette, og jeg har saa lidet studeret paa nogen Nndffyldning derfor, forend jeg kom herhid, at dersom enten han har fortiet, eller jeg selv tilforn har forsomt at sige noget, saa troer jeg, jeg bor nu lagge det li! ^); thi da vil du skionne, hvad det er for Folk jeg har opraabt og talt ilde om, da jeg kaldte dem Pralere og Bedragere. Dette al- lene beder jeg Eder at passe paa/ om jeg siger Sandhed i Alt. Men dersom min Tale synes at have noget bittert, saa tanker jeg, I bor ikke give wt'g Skylden, soin irettesætter, men bem, sM gisre stigt. Thi det allerforstejeg blev vaer, hvor mange forhadte Ting de der betrade Skrankerne ere udsalte for, Bedrag, og Logn, og Dumdri- stighed, og Stoi, og Kiv, og tusinde andre Ting; saa afskyede jeg d'.tte, som billigt var, og hentruk- keu til alt det ?Edle og Skionne, som du har o! Philosophie, besluttede jeg at henleve, hvad jeg endnu har tilovers af Livet, under din Varetags, som En der fra en stormfuld og oprort Soe er kommen i en rolig og stille Havn. Zeg behsvede blot at kige ind i Eders Ting, for at beundre dig og alle disse, der gave Regler for den beste Maade at leve paa, og rakte dem Haanden som stunde did, anprisende hvad der er anstandigst og nyttigst, naar man kun selv vogter sig for Overtrædelser eller Udskeielser, men seer med fast Aie paa de Negler I have foreskrevet, og overeenstemmende med dem indretter sit Liv; hvil- ket saa as Eders Tilhangere giore. Men da jeg saae mange, ikke drevne af Kiarlighed til Philosophien, men af den 2Ere som er ved denne Profession, temmelig vel ligne retskafne Folk i dette der er ved Haand.n og sal- ) "Ikke let lader sig tanke (siger Wieland) et fuldkomnere Menster paa en Apologie end dette Lucian- ffe Stykke. Alt er anlagt paa hans Modstanderes fuldstandigste Nederlag og den mest afgierende Seier paa hans Side. Ikke tilfreds med at have giort Philosophien selv, som han ffal have bag- talet, tilligemed hendes Veninder, Sand-hed og Retfærdighed, til sine Dommere, ueder han end- og sine Anklagere at sidde med i Retten. Nu lader han Diogenes, Hunden, den frimodigste, gro- veste og hidsigste af alle, tråde op som deres Ordferer; og see, imedens de ovrige Klagere bevid- ne deres fuldkomneste Tilfredshed med ham, erklarer den Anklagede sig, at hans Modstander har overseet det vigtigste som han havde at sige imod ham, og begynder sit Forsvar novo K inaucliro exempls. dermed, at han anklager sig selv (som det lader) ti gange skarpere end Anklageren selv. Videre kan num dog vel ikke drive Tilliden til sin Sags Godhed, men ogsaa Ironiens fineste List; thi just denne overdrevne Tjenstfærdighed i at hielpe sin Klager til Nette, ex den fuldstendigste Retfcrrdiggivrelfe for hans Medfart med Skinphilofopherne". der Akle i Alne, og er set for enhver ar efterlig- ne, j.'g mener i Skiag og Gang og Dragt, men i Liv og Hand.'inger at modsige det Udvortes, og handle tvertimod Eder, og imod deres Professions Vær- dighed: saa blev jeg fortrydelig; og denne Adsc-nd syntes mig ar ligne en blod og qvindagtig Tra- goediespillers, der vilde spille Achilles, eller The- seus eller Hercules selv, uden at have noget he- roisk enten i Gang eller Tale, men stikkende stedse Lapsen frem under sin Masse. Ham skulde ikke engang Helene fordum eller Poly,rene kundet tac.le, naar han saa umaadelig lignede dem *), end sige Seierherren Hercules, men denne, tanker jeg, vilde ladet saadan En fsle sin Kslle, baade ham og hans Maste, naar han havde forhaanet ham ved saa qvindagtig en Rolle. Da jeg nu saae, at I ogsaa maatte taale saadant af dem, var det mig umåleligt at fore- stille mig, at disse Abekatte vovede at anlagge^Hel- tes Maske og at efterligne den eumanske Eftl, som dåden havde isen sig en Levehud, bildte sig ind at vare en Love, og brslede fait og forskrækkeligt imellem de uvidende Cumaner, indtil en Freln- med, som ofte havde seet baade en Love og et Esel, robede ham, og forfulgte ham med Stokke- prygl. Men hvad der syntes mig isar tungt, Philosophie, var dette: at naar Folk saae saadan En gisre noget ondt, eller uanstændigt, eller lider- ligt, var enhver strax fardig med at beskylde Phi- 11 i lofophi'en selv og Chrysippus eller Plato eller Py- thagoras, eller hvem som helst denne Synder gav sig Navn efter, uden at rette sig efter hans For- skrifter. Og fra saadant et flet Menneskes Levnet domte de Ondt om Eder fom vare dode for lang Tid siden; thi man bedomte ham ikke efter Eders Levnet, I vare jo for lange sid^n borre. Saale« des tabte I, fordi I ikke msdte, Eders Sag til- ligemed ham, og bleve dragne i samme Bagvaskelse. Dette kunde jeg ikke taale at fee paa, men irettesatte dem og afsondrede dem fra Eder. Men I, som derfor burde hadre mig, drage mig for Domstolen. Altsaa isald jeg, naar jeg feer en Indviet udkramme Gudindernes **) ^Hemmelig, hed^r, bliver vred og skiander paa ham, vil I derfor holde mig for en Ugudelig? Det var ikke billigt, eftersom selv Prisudfatterne "*) pleie at lade den Actor prygle, som naar han har paata- get sig Minerva's eller Neptun'S eller Jupiters Rolle, spiller den ikke godt eller efter Gudernes Vardighed; ligesom Guderne heller ikke vredes paa hine, fordi de have tilladt at flaae den, der har paataget sig deres Maske og anlagt deres Per, fon, men glade sig snarere, tanker jeg, over dem der prygles. Thi ikke at forestille en Betient eller et Bu^> tilgavns, er en liden Forseelse, men ikke efter Vardighed at vise Tilskuerne en Zupiter eller Hercules, det er stygt og afskyeligt. ») D. e. naar han f. Er. spillede Hercules omtrent fa-,ledes, som han burde spillet Helena; thi hos de Gamle bleve ogsaa Fruentimmerroller forestillede ved forkladte Mandspersoner. ") Deeleusinske: Ceres'og Proserpina's. "v De kaldtes Athlotheter eller Agonothetex, og vare Forstandere for alle offentlige Kampesege. Under deres Jurisdiktion stode felgeligen ogsaa Skuespillerne, som brugtes til at opfere Tragoedier eller Comedier, hvilke ved Bacchusfesten eller ved andre festlige Lejligheder strede med hinanden om Prisen. Nu d.'tte atter er hsist urimeligt, at mange af dem gi ves Haab om alleneste een Hellers Vinding, faa er Freden brudt, faa er ingen Pagt, intet F. .bund helligt, Bogerne ere udflettede, og Dyden har ta- get Flugten. Saaledes som det gaaer med Hun- dene: naar En kaster etBeen imellem dem, sprin- ge de til og bide hinanden, og forfslge med Biaf- sen den der har snappet Benet. Der fortalles om agypti'i? Konge, som engang larte Abekatte at dandse. Disse Dyr, der lettest giore Mennesker ester, kom efter det i en Hast, og dandsede i Pur- purklader og med Masker paa. Lange fandt man Behag i dette Syn, indtil en lystig Tilskuer kaste- de en Haandfuld Nodder, han havde i Barmen, ud imellem dem. Hvorpaa Abekattene, da de saae dette, glemte Dandseu, og bleve ril hvad de va- re, nemlig Abekatte i Steder for Dandsere, traadte Maskerne itu, og sonderreve deres Klader og slo- ges med hinanden om Nodderne. Dansemstitucet gik overstyr og blev udleet af Tilskuerne. Saalebes bcrre sig og disse ad. Saadcmne er det jeg har talt ilde om, og skal ingensinde lade af at laste dem og gisre dem latterlige. Men om Eder og Eders Lige (thi der ere nogle, som i Saudhed elske Philosophien og holde sig til Eders Forskrifter) lad mig aldrig blive faa gal, at sige noget bespotteligt eller flet. Og hvad ffulde jeg have at sige? Findes noget ftigt i Eders Levnet? Men hine Stolte og af Guderne Forhadte holder jeg det v^rd at hade. Eller mener du Pythago- ras, og Plato, og Chrysippus, og Aristoteles, at disse vedkomme Eder, eller vise i deres Liv nogen Overeenstemmelse eller Slægtskab med Eder? ved Gud! ikke mere, end (som Ordsproget lyder) imellem Hercules og Aben z z). Eller bsr de der- for ligne Eder, sordi de have Skicrg, og foregive at de philesophere, og ere suurseende? Jeg vilde endda finde mig deri, n. ^ de vareMestere i den- ne deres Forstilli'ugsconst. Men nu skulde en Giip snarere kunne efterabe en Nattergal, end disse Philosopherne. Jeg har nu talt til mit Forsvar hvad jeg havde; giv du dem nu, o Sandhed! dit Vidnes- byrd, om jeg har sa>zt sandt. Philosophien. Gaae du imidlertid noget afsides, Parrhesia- des — Hvad tage vi os fore? hvorledes synes I, Manden har talt? Dyden Z4). Jeg o Philosophie! havde snffet, jeg kunde synket i Jorden imens han talede; saa sandt var alt z z) Et graff Ordsprog, naar man vilde nav- ne to aldeles ikke sammenpassende Ting. Z4) De beste Konstdommere troe, at denne Person er forandret, og at her bsr staae hvad han sagde. Jeg kiendte mig derfor, imedens jeg hsrte der, ved enhver som gisr saaledes, og under Talen lempede noget paa En, Andet paa en Anden. Og overalt forestillede han Personerne med Krast, lignende i Alt som paa et Malerie, ud- trykkende ikke alene Legemerne, men Sielene selv paa det nsiagtigste. Philosophien. " Og jeg o Dyd! blev aldeles undseelig. — Men I, hvad sige I? Philosopherne eller de Oplevede. Hvad andet, end at han frikiendes for Be- skyldningen, og antegnes fom vor Ven og Vel« gisrer. Det er gaaet os i vor Enfoldighed som Jndvaanerne af Ilion; vi have sat denne, lige- som hiin Tragoediespiller, i Bevcrgelse imod 06 og nsdt ham at synge Phrygernes Ulykker 35). Lad ham da synge og gisre Gudernes Fiender til sine TragoedierS Indhold. Drogenes. Ogsaa jeg o Philosophie! roser Manden overmaade, og tager min Klage tilbage, og gier ham, som en erdel Mand, til min Ven. S.mdhed for Dyd, eftersom Parrhesia- des selv havde beraabt siZ paa Sandheds Vidnesbyrd, og Dyden desuden siden tiltales. Z5) Man kiender intet til denne Tildragelse, som har givet Anledning til et Ordsprog. Saa meget fter man, at nogle as TrojaS forige Jndvaanere vare gangne saa vidt k Lersindighed, at de havde forlangt af en tragisk Digter, han ffulde gisre TrojaS Adelaggelse til Stof for en Tragvedie. Philosophien. Velan! Parrhesiades, vi ophave Klagen imod dig, alle Stemmer give dig vunden, og her- efter maa du vide, du er vores. parrhesiades. Jeg giorde min Bon i Fsrstningen z6), men nu troer jeg, jeg kan tale i en mere tragisk og festlig Tone. — O ! store arvardige Victoria ! 37) beskyt mit Liv, og lad ikke af at krandse mig Z8). Dyden. Lad 06 da giore vort Drikkeoffer af den an- den Skaal, kalde ogfaa disse frem, at de kan lide Dom for deres Forhaanelser imod 06. Parrhe- siades skal fsre Klagen imod Enhver. parrhesiades. Du har talt ret, o Dyd. Du derfor lille Syllogismus *), vend dig imod Byen, og kald Philofopherne til at mode. Syllogismns. Hst! stille! Philofopherne skal komme paa Slottet, for at forsvare sig for Dyden og Ph.lo- sophien og Retfærdigheden. z6) Det sigter vel til den Bon, han giorde til Minerva om hendes Beskyttelse ovenfor. Z7) Man har bemarket, at Euripides paa mere end eet Sted betiener sig af denne Apostroph. z8) Ere udentvivl Ord af en grås? Digter — at krandse »nig d. e. at skaffe mig Seier imod mine Fiender. "Dette ZErinde til den personificerede Syllo- gismus gier en temmelig leierlig Effect, i hvorvel det synes blot at grunde sig paa et Ordspil, nemlig paa Ordet ac flurre". Wieland. parrhesiades. Seer dit Philosophie! faa komme sammen, endskisndt de have hort Indkaldelsen; thi de ere desuden bange sor Netten. Og mange af dem ha, ve det saa travelt hos de Rige, at de ikke engang saae Stunder. Men vil du, at de alle stal kom- me, saa kald dem saaledeS sammen, Syllogismus. Philosophien. Nei! men du Parrhesiades kald du dem ind som du synes. parrhesiades. Det er ikke vanskeligt. — Hst s tys! Saa mange som kalde sig Philosopher, og saa mange som troe, at dette Navn tilkommer dem, stal kom- me lil Distributs paa Slottet. To Miner skal siiankes enhver, og en Kage af indiff Meel. Og hvo som fremviser et langt Skiag, ffal saae en Figengrod til Tilgivt. Men at enhver bringer med sig Visdom og Retfærdighed og Afholdenhed, behsves ikke; thi fernodne ere disse Ting ei, naar de ikke ere tilstede. Men 5 Syllogismer paa Mand! uden dem har ingen Lov at vare viis, og to Guldtalenter ere udsatte, fom skal gives den, der udmarker sig i at kives med Alle. Hilleman! hvor blev Opgangen fuld, saa« snart de fik de to Miner at hore: fra alle Kan- ter *) stromme de til, den ene kan ikke komme frem for den anden. Nogle satte Stiger til Dioscu« rernes Tempel, og klyve op, brummende, ja at jeg skal tale med Homer, i Klaser 59): hisset fra ) Jeg folger Wielands Vink, og udelader den Detail af Gader og Strader, scm navnes i Orig., og som ingen kan forstaae udeu at have et chorograpW Kort as Atheneu ved Haanden. Z9) Del Sted han her sigter lil hos Homer, er Illad. II. 89, hvor han ligner Fol- en stor Mamgde, herfra "Myriader, som Blade og Blomster fremkomme om Vaaren" 40). In- den korr Tid er Slottet fuldt af Svaner, somsoge at vinde Fortrinet for hinanden 41) og allevegne ligge Tiggerpose, Skicrg, Sledssen, Ufor-ssammen- hed. Stokke, Slikkerier, Syllogismer, Gie- righed. Men de Faa, som efter den forste Ind- kaldelse vare opstegne, ere forsvundne og umær- kelige, tabte i Mcrngden af de andre, og ssiulte uriner Lighedm af andre Dragter. Dette er der- for det fortrydeligste, Philosophie, og det som man mest kan laste dig for, at du ikke fatter noget Marke og Tegn paa disse. Hine Bedragere ere derfor ofte mere antagne, end de sande Phi- iosopher. — Philosophien. Dette stal skee om en foie Tid; wen lad 06 for det ssrste tage imod disse 42). plato. Os Platoniker bor I forst tage imod. Pythagoras. Nei, men 06, Pythagorcrer; thi Pythago- ras var for. Stoik. Dnik! Snak-! vi Stoiker have Fortrinet. ket, som kom fra Skibene og Teltene, med Bierne som klasevis bruse ud fra den hule Klippe. 40) <5t Homeriff Vers af Illaden II. 468. 41) Han alluderer her arter til et Vers as Ho- mer Iliaden II. 46Z. 42) Jeg distingverer Texten med de beste' Cri- tici: a-XX« Peripat. Ingenlunde, men naar det kommer an paa Penge, bsr vi Peripatetiker vare de forste. Epikuræer. Skaffer 06 Epicuraernes Kager og Figen- grod; med-Pengene vil vi vente, om vi ogsaa ffulle saae sidst. Acadenii kerne- Hvor er de to Talenter? vi Academikere skal vise, hvormeget stridbarere vi ere end de andre. Stoik. Dog ikke, naar v Stoiker ere narvarende. Philosophien. Lader af at klamrcs! og I Cyniker, puffer ikke hinanden, og banker Jer ikke med ZereS Prygle; thi I ere kaldet til andtt. Og nu vil " jeg, Philosophien, og Dyden her, og Sandheden tiende, hvem der ere de Netphiiosopherende; siden ffulle de, som findes at leve efter vore Marimer, blive lyksalige, naar vi have erkiendt dem for de dydigste. Men Bedragere og de som intet ved- komme' oS, flette Folk skal vi holde et flet Huus med, at de ikke i deres Stolthed ssal eftertragte det som er for hoit for dem. — Hvad er dette? de tage ved Gud! Flugten, og mange styrte endog ned af Bakkerne. Altsaa bliver Slottet tomt, undtagen nogle faa som ere blevne tilovers, der ikke ere bange for Underssgelfe. — Tienere.' tager den Pose op, som Cynikeren kastede fra sig paa Flugten. Bring hid, lad mig fee, hvad der er i den, enten Hestebonner, eller en Bog, eller Skol, lekaget' 43). 4?) I Orig. dette sid- ste Ord forklarer en Skoliast ved Brod som er neppe bagt, som er bagt ved So- len ellcr i Affen. O. 2 116 parrhesiades. NeiZ Men see her: Guld, Salve, en Os' ferkniv, et Speil, og Tarninger 44). Philosophien. Bravo! min retjkafne Mand; det var alt- saa de Ting, du hialp dig med i dit asketiske Liv, sg dermed troede du, at kunne holde Straffepra- ken for alle og tage Andre i Skole! parrhesiades. Za saaledes ere disse F^>lk. Men vi bor see til, at man ikke langer stal vare i Uvidenhed herom, og at Vedkommende kan kiende, hvem af dem ere gode, og hvem atter af en anden Leve- maade. Og du Sandhed, opfmd noget; thi det ri! blive til din Ferdeel, at Lognen. ikke flal faae Overmagt over dig, elier flette Folk af Uviden- hed blandes med de gode. Sandheden. Lader os, ifald du saa synes, valge hertil Parrhesiades selv, at, eftersom han er befunden at vare en brugbar og imod os velsindet Mand, vg som ifar gisr meget af dig Philosophie, han da tager Elenchus (Overbevisning) med sig, og 44) Lutter Sag?r, som ikke forraadede en Mand, der havde staget sig fra Verden til philosyphiske Speculationer, men som vidste at nyde Livet. (Offerkniven, som har brudt Comment -torerne saameget, maa ventelig forklares om PrasterneS Offer- smauser, som denne Cyniker var vant til at besoge. Tarninger forraadede det orke-iltzse Liv sem denne Philosoph forte; thi naav inan ikke havle andet at tage sig ere, forsiog man Tidcn med Tarninger. giver sig i Fard med afse dem som kalde sig Phi- losopher; og naar han da finder En, som i Sand- hed er en Ven af Philosophien, ham kroner han med en Oliegren, og indbyder ham til Pryta- neum 45). Men trasser han derimod nogen for- bandet Hyklerphilosoph — som der gives mange — ham trakke han den pjaltede Kappe af, rage Skiagget af ham indtil Huden med en Kniv som bruges til at klippe Bukre med, vg satte ham et Marke i Panden, eller brande ham iniellem øjen- brynene: Market bsr vare en Nav eller en Abekat. Phisosophien. Bravo Sandhed? Men Proven skal Vare den samme, som man siger Arnen anstiller med sine Unger i Solen: irke for Guds Skyld! at disse ogsaa stal see imod Lyset og proveS ved delte. Men man fremsatte Guld og SEreog Vellyst, og hvem man da finder at oversee dette, og ikke at forfores ved dette Syn; det er den som skal kro- nes med Oliegrenen; men den som seer stedse til Siden, og rakker Haanden ud efter Guldet, den fore man bort til at brandemarkes, esterat man forst har afklippet hans Skiag. Parrhesiades. Som du hkr symes sorgodt, skal det ffee o Philosophie, og du skal ret strax faae at see man- ge af dem med Rave- eller Abemarket; ogsaa nogle Faa med Krandse. Men dersom I vil, skal jeg ved Gud! bringe Jer nogle af dem der- fra tilbage. 45) En offentlig Bygning i Athenen, hvor Mand, som havde giort sig fortiente af Staten, bleve underholdte paa offentlig Bekostning. philosophien. Hvad siger du? vil du bringe dem tilbage som have taget Flugten? parrhesiades. Za i Sandhed, dersom Præstinden vil laa« ne mig paa en kort Tid sin Linie og denne Krog, som en Fiffer sra Piraus har helliget. prceftinden. S'e der, tag den, og det Nor med, at du kan have det alt. parrhesiades. See da ogsaa til, Prastinde, at du kanssaffe mig nogle Figen cg lidt Guld. Pra.- inden. - Der har du. Philosophien. Hvad tanker den Mand at foretage sig? Præstinden. Han hangte Figenen og Guldet som Lokke- mad paa Krogen, satte sig saa paa Tindingen af Muren, og lod den gaae ned i Staden. Philosophien. Hvorsor gisr du det Parrhesiades? tanker du at ville fiffe Steen fra Pelasgicum ^). parrhesiades. Tie stille Philosophie, og vent paa min Fangst. — Men du Fisser Neptun, og kiare Am- phitrite, send os mange Fisse hid! Jeg seer en mege: stor Giedde, om det ikke snarere er en Chrysophys "). 5) "En gammel, den Gang formodentlig forfal- den Muur, hvormed i crldgamle Tider Pe- lasgerne havde omgivet en Deel af Bierget, hvorpaa Acropolis stod". Wiel. **) Meland kalder denne Fisk en Guldbrasen. 117 Elenchns. Nei! men det er en Havhund, den kommer med aabet Gab til Krogen. Han lugter Guldet, han er alt nar, han har rort ved, han er sangen, lad 06 trakke ham op. parrhesiades. Og du Elenchus, grib nu med far paa Sno- ren. — Den er oppe. — Lad mig fte, hvem Nl er, beste Fiff. Zo det er en Hund 46). Hilleman? hvilke Tander. Hvad er dette min adle Mand! dn.er g.eben, da du gik paa Slikkeris omkring ved Skiarene, hvor du haabcde at blive siiult ved at dukke under. Men nu stal jeg hange ldig op ved dine Klaver, saa du stal kunne sees as alle. Lad 06 tage denne Madding og Krog bort. Kro- gen seer du er tom, men Figenen er allerede sun- ken ned, og Guldet er i Maven. ^Diogenes. Han ffal ved Gud! spye let ud, at vi kan hange det pva Krogen for andre. Parrhesiades. Vel. Hvad siger du Diogenes? tiender du hvem det er? eller gaaer denne Mand dig an? Diogenes. Aldeles ikke. parrhesiades. Nu da hvad Plis ffal vi satte paa ham? det var hamjeg tilforn skatterene paa lo Oboler. Diogenes. Det er en hsi Pu'is du navner. Thi Fiffen er ikke adelig, styg af Skabning, haard, og af ingen Vardi. Kyl ham ned paa Hovedet asKiip- 46) Man vil, han ffal sigte til, at det var tt? Lyniff- eller Hundephilosoph. "8 pen, lad Krogen gaae ned, og trak en anden oZ, men ses til Parrhesiades, at Roret ikke brakkes ved at boies for starkt. parrhesiades. Giv dig tilfreds Diogenes, de ere lette og hurtigere end en Regnorm. Diogenes. Ved Gud! de ere saa dumme som Regnor- me 47). Trak alligevel op. parrhesiades. See der! hvad er det for en ande^ Plat- 48) som narmer sig; en Flynder med aabet ^ab kommer til Krogen; han beed paa, vi har ham, iad ham trakkes op. Elenchus. Hvem er det? Diogenes. En som kalder sig Platoniker. plato. Ogsaa du Skurk! kommer for Guldets Skyld? parrhesiades. Hvad siger du Plato! hvad gisre vi ved denne? Plato. Ned ogsaa med ham ad samme Klippe. Diogenes. Lad Krogen gaae ned efter en anden. 47) I Gråsken er et Ordspil, som ikke lader sig oversatte. Det jeg har oversat ved en Regnorm, heder paa Grask og er dumt Menneske heder 48) Jeg har givet det med det Ord platfisk, for nogenlunde at udtrykke Originalens Allusion til Platos Navn. Parrhesiades. Jeg seer en meget Smuk (saavidt dtt kan flionnes i Dybet) at narme sig, af forskiallig Far« ve, med nogle Guldstriber paa Ryggen. Seer du, Eienchus! det er Aristoteles, denne vil fore- stille. Han kom, saa svommede han bort igien. Betragt ham nsie — nu rendte han sig om igien, gabede, blev grebet — lad ham trakkes 06. Aristoteles. Spsrg mig ikke cm ham Parrhesiades; thi jeg tiender ikke hvnn han er. parrhesiades. Saa bor han da ogsaa dandse ned af Klip, perne. Diogenes. Men see, der seer jeg mange Fisse paa eet Sted, af eens Farve, med hvasse Pigger, skarpe af Udseende, vanskeligere at fange for deres Pig- gers Skyld. Her maatte vi vist nok have et Vod, men det er her nu ikke. Det saaet vare nok, naar vi kun kan trakke Een op af Flokken, og den som er dristigst af dem vil nok komme til Krogen. Menchns. Lad Krogen ned, om du synes, men forsyn forst Linien tilgavns med Jern, at han ikke skal bide den over, naar han har flugt Gulbet. Parrhesiades. Jeg har nedladt den. Men du Neptun? fuldfor Fangsten. — Hillemen! de flaaes om Ma- dingen, og nogle gnave flokkeviis paa Figenen, andre hange fast ved Guldet — det var vel! Kro- gen hanger fast i een as de Starkeste. Kom lad os see, hvis Navn barer du? — Dog! jeg er jo latterlig, som noder en Fiss til at tale, den er jo stum *). Men du Eleitchus, siig, hvem der er dennes Larer? Eleuchlls. Chrysippus her. - parrhesiades. Ach! det kan jeg tanke, siden der er Guld i Navnet 49). Nu da Chrnsip! for Minerva's Skyld sug, kiender du disse Folk, eller har du opmuntret dem til at giore saadant? Chrysippus. Ved Gud! det er haanlige Spsrzsmaale du gior Parrhesiadesi den Forudsætning, at saa- danne Folk skulle noget vedkomme os. Parrhesiades. BravoChrysippusdu er en adel Mand. Saa maa da denne ogsaa ud paa Hovedet med de Andre; isar da han er piget, og det er at be» frygte, at nogen som ader hm,, stal ssiare Stru- ben over paa sig. Philosophieu. Lad det nu Parrhesiades, blive ved denne Fangst, at ikke nogen — og mange havde Lyst der- til — ssal komme og fratage dig Guldet og Kro- gen, og siden maa du betale det til Prastmden. Vi vil da gaae hen og spadsere, og for Eder er det ogsaa Tid at gaae hen hvor i ere komne fra. en eneste platte Spsg i denne hele Dialog, siHil )^ieland; thi det strar derpaa følgende Ordipil med Chrysippus er ikke saa koldt; i det mindste Mede Graker og Romere saa- danne Oldspil, hvori der var en virkelig Braad". 49) Det grajke Ord LIu^so8 bemærker Guld. 119 at I ikke ssal overssride Eders Peimissionj 50). Men du Parrhesiades og Eleuchus! gaaer I run- denomkrkng til dem alle, og enten krandser eller brandemarker dem, som jeg har sagt. Parrhesiades. Det ssal ssee PhilvsophieLevers vel beste Mand, vi vil gaae Elenchus! og fuldfors vort ?Lrinde. Men hvor ssal vi forst gaae hen? Til Academiet eller til Stoa? Fra Lyeaum vil vijgis. re Begyndelsen : det vil komme ud paa et. Men det veed jeg, at hvor vi ogsaa gaae hen, vil vi behove faa Krandse, men mange Brandejern. II. Theologiff Embeds-Eramen i Iusii Maaned 1799. Den 8 de. Iacobus Zacharias Hyphoff, fsdt i Aarhuus Stift 1774. ^au^adili's. Palle Christianus Lucheroed, fodtiNoeskilde 1769 J°^nnrs Siorm Munch, fedt > Christiania Ctift 1778. illauci. Den 9de. Zanus Walther, fodr i Colding 1774. 5Iau6 i1Iau6. Zcannes Henricus Bering, fodt i Aarhuus Stift 1776. 50) Aanderne havde i Begyndelsen sagt, ^ de havde kun faaet een Dags Permisston til at komme op for at fere deres Sag imod Lucian. ! 2O D'^n i ite. Petrus Ludovic. Hansen, fsdt paa St. Croi'x i Vestindien 1774- HemicuS H!rftl)nach, fsdt i Nibcr« Stift 1777. illaucl. JapetuS Gundorph, fsdt i snmme Stift 1774. illaricl. Den 12te. EiniliuS Worm, fodt i Svendborg 1774. IoanneS Frideric. Kurrel5aum Rasmussen, fsdt i Odense 1774. contemn. Den 15 de. Ioachimus Guilielm. Holm, fsdtiNaffov 1775. I^aucl i1lgu6. Petrus Duus, fs>t paa Landgodset Nordruplund i Sielland 1775. ^suc.l illauc!. Malthe L ngberg, fsdt i Aarhuus Stift 1774. Den 16de. FridericuZ Wettergreen, fsdt i Skeen i Christia« nia Stift 1776. I^auclad. Andreas Undal Ielsin, fsdt i Lunde Prastegaard i Bergens Stifr 1774. conremn. Thomas Thostrup, fodt i Kisbenhavn 1769. l^auc! illaui.!. Den 17de. Erasmus Kieruif, fsdt i Houw5lev i Aarhuus Stift 1774. Severinus Nsrregaard, fsdt i Fau/>ng i ?larhuus Stift 1772. l^aucl illauci. Simon ChristianuS Melsted, fsdt i Alsted i Siel- land 1776. l-liiucl illgucl. Johannes Chr stianus Msisteg, fsdt ibiclem 1774. I^oii comemn. In ii6em ?rotc>ccill!. I. Bruck?r» III. Nyt Uveir over den kantiske Philosophie. ^eg har tilforn taget Anledning til at gisre en sa'niff N^man bekiendt over den kantiffe Philo- sophie, eller rettere, over denne PhilosophieS Ho« ved- og fmaglsse Tilhængere, under Navn af: L.eben und NLeinungen Sempronius Gun- diberts (Univ. Iourn. 1798 S. 1Z7) hvis For- fatter er den lccrde Boghandler i Berlin Lr. N^i-- colai. Avad Virkning denne Noman har giort i Tydssiand, er jeg ikte underrettet om. H06 os har jeg ingen sporet, og vil vel ingen spores, saa- lcrnge nogen af vore gode Skribenter e, og af an- dre Fortjenester bekiendte Mcrnd, have erklcrret sig for denS Tilhængere, og udbrede dens Termino- logi og ForestillingSmaade allevegne. Hvad Hr. Rector Bsye har frembragt imod denne Sekt, vover ingenat give sig af m d; end ikke af denS modigste Forsvarere, men lade, fom der ure vedkommer dem. Nylig er fremstået en ny Antagonist i en gamm l Ven af Nicolai, Generalsuperintendent Herder i Gotha, hvis Autoritet er faa meget stsr- re, som han er en mere elsket Srribent end Ni- colai, og mere som ffarpsindig Philosoph beu>ndt. Zlf ham have vi i delte Aar faaer e:ne N7etakri- ti^ ?nr Rritik der reinen Verininft i 2 To- mer i Zvo, hver over et Alphabet stolt, hvori han med en magelos Taalmodighed gaaer den re- ne Fornufts Landstrakning fra Indgangen indtil denS yderste Grcrnise, med saadan Neiagtighed oq lidssrlighed igiennein, at han, saa at sige, i^ke lader Stir elle? Stave st.'.ae mokket. Denne Iqiendrivelse adffiller sig deri fra den Nicolaisse, at som denne er mere for Leerne, og kan al'saa lcrseS as fiere; saa tager derimod Herder dette Ho- kuspokus-Vasen, som han kalder det, ganske alvorligen, og kan ikke blive last og forstaaet uden af dem, som ere velbekiendte med den kantiffe Philosophies Terminclogie og indviede i dens My- sterier. ^Vieland har modtaget dette sin Vens Pro- dukt med en himmelsk Gloede, og forudsiger i sin Merkur dets sikkre Virkning, som er, "at For- nuften hos de mange Vildfarende vil komme til sine Rettigheder, og Philofophen af sat Tanke- maade vende Ryggen til dette Gchglespil". I det mindsie kienderhan een Mand, siger han, som strax vil bringe Sandheden dette Offer. — Sg hvem kan denne Mand vare andet end hans Svi« gerfon Fichte. Man faaer nu see! Zeg vil allene oversatte et Sted af Fortalen: '"I'Iie ckann's >vouncl up. Tolv Aar har den kritiske Philosophie spillet sin Rolle, og vi ses dens Frugter. Hvilken Fader (enhver sporge sig selv!) onsser at hans Son maae blive Autonom af kritisk Art, en Naturens og Dydens Meta- physikus, en dialektisk eller vel endog Revolutions Rabulist as kritisk Slag? Seer nu omkring og laser. Hvilken yngere Bog, i hvad Videnskab, er ikke meer eller mindre skiult medPletter afdette Slags, og hvormange adle Talenter ere (vi haa. be kun for en Tid) odelagte! Udenlandske Natio- ner sorhaane os": "Er det Zer, I Tydske, som i mangt et Stykke vare saa vidt? I spekulerer, hvorledes det er mueligt at Eders Forstand bli- ver til? og hvorledes I kan komme til at saae den? udannede Nation, paa hvormange andre "Ting burde du tanke" ! "Trolddommen er forbi. At man laante denne Philofophie et saa gunstigt Ore og tiltroede den saa meget, skeede i stor og god Forventning. I2t Den lovede saa meget; ben paatrangte og tiltog sig meget. Hvad har den udrettet? Med Prote- stationer mod al Dogmatismus er den bleven den stolteste Herskerinde i et Sprog, som ingen Skole tilforn tittet, sig. Uden for den er ingen Salig, hed, intet plus og minus af menneskelig B-stra- belse. Den har fundet Skatten, det ringeste den kaster af sig ere Sandhedens Guldstykker. Hvad den ikke har sagt, gielder ei indtil den siger det". "'I'ke cliarni's nouncl up. Udflugterne be« lees: "Man har ikke forstaaet Mesteren; man "maae giore en Valfart til ham, for at fornem- "me Naturens, Fornuftens og Dydens Lovgive- res Meening". ' Hvo som vil forstaaes, skrive forstaaelig, og her havde man kunnet forstaae fra den forste Linie. Nu staaer Bygningen der; Pligt er det, og som jeg haaber, gavnbringende Pligt, at gaae den igiennem og prove den med strengeste Upartiskhed. Det er er Krav af Tider- nes Trang. Kieu ne iccule plus le AlvFres cle connoislance czu'un mauvais ouvraAe ci'uu reur celedis, paiceczue svantci'inKruire, il 5aut siger Montesquieu". IV. Vigtige danffe Skrifter. For Sandhed. Et Fierdingaarsskrift. Andet Binds fsrste og andet Hafte 1798. Trykt hos Universitets Bogtrykker Schultz (med la- tinske Bogstave.r). ^)eg bekiendtgiorde de to forste Qvartaler af dette periodiske Skrift for 1793 i forrige Aars Urnv. Journals zdie Hafte. De to sidste Qvartaler af R samme Aargang fulgte inden Aarets Udgang efter; og skynder jeg mig ikke med at bekiendrgisre disse, siden? jeg har begyndt dermed, ville alle fire O.var- taler af indevarende Aar, hvoraf de to forste alle- rede ere udkomne, ligge ser mig til Bedsmmelft. Denne Skyndsomhed med et periodisk Skrift, som indeholder storste Delen Originaler, eller poeti>ke Overfattelser, der ofte krave mere Tid at forfar- dige end lprsginaler, erufadvanlig og fortiener til Samlernes LEre at bemærkes. > 2det Binds iste Haste eller zdie O.vartal af Aaret 1798 begynder med politisk Dispai- sche af Hr. Translator Heiberg: et Stykke, hvis Bedsmmelft ligger nden for min Sphare, og som jeg saa meget tryggere lan forbigaae, som deels vogle af Forfatterens mest paafaldende Vttringer ere drsftede af Zlndre, deels det hele Stykke er draget under Lovenes Tiltale og venter Nettens Dom. — Kun dette kan jeg ikke andet end ansee scr dristigt, at nogen Privatmand tor med saa- dan OmftandeliZhed, som her er skeet, yttre sig over Statsindtagterne og deres Anvendelse til det kongelige Huses Underholdning , i et Land, hvor denne Detail altid er bleven skiult for Mangdens Aine, og de Faa som have bekiendtgiort noget der- om, have saa at sige waattet stiale sig til denne Kundskab, og ofte ladet sig noie med det blotte Horesigende: eller have de havt Adgang til nogle Kilder, dog maattet bruge disse under et Opsyn, som gior Resultaterne om ikke mistankte, dog util- strakkelige til det Heles Oversyn. Desto betænke- ligere er dette Foretagende, naar det bruges til at kaste en Skygge or er Landets Regiering, og at nedtrykke den i Sammenligning med andre Lan- des. Den bedste Maade at tugte saadant et Fo- retagende paa, var vist nok, naar de Folk som havs Adgang til Kilderne, fik Befaling eller Til- ladelse til at lagge saadan en Forfatters Ukyndig- hed eller Misregninger for Dagen, og derved be- tage ham hans Troevardighed. Men Mangden som heller vil mistanke end troe, vilde endda ikke blive tilfredsstillet. Et Sted kan jeg undlade at paaanke for den i mine Tanker illiberale Maade> hvorpaa Forfat- teren udlader sig her om en ulykkelig Fyrste, hvis Ulykke dog, efter de viseste og retssaffenste Mands Sigende, er saa complikeret, at han snarere for- tiener at beklages end at fordommes. "Skulle (skulde) Historien, siger Hr. H., dog aldrig kom- me til at navne en Regent, der just ved at give efter for Tidernes Trang og Oplysningens For- dringer, giorde sin Magt urokkelig og sit Minde helligt til evindelige Tider? Dette kunde selv den elendige Ludvig have giort; man tilbod ham ufortient denne Lykke, men han stsdte den uer- kiendtlig fra sig. — Han var lastefuld "); Jeg beder Sprogelskere at lagge Marke til den snilde Maade, hvorpaa dette Ord her er brugt, som forraader en Mand der har sit Modersmaal fuldkommen i fin Magt. Havde han kaloet Ludvig ulykkelig, skulde han have opvakt Medlidenhed for ham. Men det var ikke hans Hensiat; han vil- de man skulde tanke paa ham med Haan, derfor valgte han Ordet elendig, foin kaster en Skygge saavel paa hans intellektuelle som moralske Karakter. »') Naar Ludvig havde varet lastefuld, skulde han neppe mistet Krone og Liv, men vel vidst at holde sig ved lastefulde Midler — vexar csnlnra columbax. han behøvede *) at begaae en Forbrydelse endnu, han begik den, og den kostede ham ikke alkene Li« vet, men endog AEren". Er det at tale om dette mysterium ini^uustis, som nu er sat nok l Lys, og som der ffal Aarhundrede af vise og dydige Re- genter til at bringe i Forglemmelse! Om SandhedsMelsen. — Hvad er Sand- hed? spurgte Pilatus, og fsrend dette Sporgs- maal bkfvares, lader sig nok ikke afgisre, hvad ScnidhedofSlelse (leulus veii) er, og endnu mindre, om den er en naturlig Evne hos Men« ne>?et, ved Hielp af hvilken det strax, uden lang og moisom llnderssgelse i de allerfleste Tilfalde er istand til at bedomme hvilken af de flere modsatte Forestillinger der er den sande og rigtige", som Forfatteren af denne Afhandling har paataget sig at gotgisre. Saalidet jeg tvivler om vor Forfat- ters "rene og upartiske Sandhedskærlighed", faa tvivler jeg dog, at det her fremsatte Resultat af Betragtninger vil kunne udholde en skarp Prove. Man sporer strax den unge Oplysninas- mand, der efter en lang Rad Vankundigheds Acuhundrcde, henlevete af hans og vore Forfæ- dre i Ferdomme og Overtroe, endeligen ttoer at have oplevet den gyldne Tid, da Lyset h'ar brudt Msrket og Menneffeflegten omsider med kiendeli- ge Skridt gaaer frem til sin Foradlelse, som ssal bestaae i Sandhedens almindelige Erkiendelse og al OvertroeS og alle Fordommes Udryddelse. Fol- gende Steder indeholde Forfatterens Troesbekien- delse: S. 98 "Hvo dermed et fordomsfrit Blik betragter Statsindretningerne og de offentlige For- *) Hvilket Udtryk! Forfatteren kan man sige, behøvede en vittig Vending for at siutte den bittre Periode. »2 3 anstalminger, Lovgivningen, Opdragelses-og Re- ligionsvasenet, som de nasten i alle Lande hidtil have varet og tildeels endnu ere, ffulde snart fal- de paa at troe, at det Hele ret egentligen gik ud paa, at vedligeholde Msrke og Vildfarelse, og at bortfierne Oplysning og Sandhed. Historien op- stiller saa faa Erempler af Magthavere, oer ynde- de og beffyttede Sandhed. Nasten alle bare de en hemmelig Frygt for den, og forfulgte den, nu med List, nu med Vold, forledte af den Fordom, at et Folk, der ikke har begyndt at tanke, letters styres end et andet, der allerede tanker. I sam- me Aand var Lovgivningen affattet. Vilkaarlige Magtsprog, blottede fra alle Bevaggrunde, skulde qvale Tanksom heden og frembringe blind Lydig- hed. Opdragelsen, Religionsundervisningen, den offentlige Gudsdyrkelse, der kunde og bul'ds ^virke saa meget til Menneffedens Foradling, have ved deres feilfulde Indretning snarere virket til det Modsatte. Havde man villet forplante Overtros og Dumhed fra Slegt til Slegt, og for evig ude- lukke Sandhed og Oplysning, man havde ikke kunnet gaae hensigtmaSsigere til Verks, end man har giort. Den fsrste Lafebog, man gav Bern i Handerne, havde alle de Egenskaber, en Bog burde have, der i Tide ffulde nedkue den sig yttren- de Fornuft. Saaledes afrettede til ikke at tanke, vare de Unge siden desto beqvemmere til at mod- tage den Overtroe, man bibragte dem under Navn af Kristendomskundskab. Fra Skolebog Kirker og Kathedrer var Sandheden forviist. De, som havde nogen Indflydelse paa Folket, misbrugreden som oftest til ar holde det i en vedvarende Barba- riets Tilstand, istedet for efterhaanden at have det til en hsiere Grad af Foradling. Der var lige- som en almindelig Sammensvergelse mod Fornuft R 2 124 og Sandhed og Oplysning"."For at for- lange! Overtroens Periode er skeet alt, hvad ftee kunde; for at fremskynde Sandhedens, er lntet eller lidet skeet. Dogger hin nu nar ved at vare udlsben, medens denne kiendeligen rykker nar- were. Overtroen taber altid fiere af sine Tilyan« gere, dem Fornuften igien vinder. Fordomme snsees ikke langer for'jhellige, fordi de ere gamle, eller staae i Forbindelse med Politik og Religion. Saa skiev en Retning end den politiske og religisse Opdragelse hidtil har havt, saa megen Umage man end har giort sig for at lagge Skiul paa Sandhe- den, er der dog en Mangde rigtige og sunde Be- greber i Omlob, endog blandt de Menneskeklasser, hvor man mindst skulde foge dem, og hvor en ud- viklet-Fornuft ikke kan have tilvejebragt dem" — .''At vi nu leve i lysere Tider, at Overtroens Af- gudsbillede alt ravende helder mod sit Fald, at For- domme have tabt deres radfomme Magt over Men- „effet, at man tillader sig at tanke og tale frit OM alle Menneskehedens mere eller mindre vigtige Anliggender, at det dog engang er kommet dertil, at Menneskerettigheder offentlig erkicndes og deres Udsvelse under enhver Regieringsform erklares som det fsrste og vafentligste der udfordres til Fol- Ulyksaligheds Fremme — hvor stor en Deel deri har ikke Sandhedsfslelfen, der nu i vort Tidslob ved et Sammenstod af mange heldige Omstandig- heder kan yttre sig langt friere end den nogen Tid tilforn har kunnet? Og endda synes man, uagtet dens saa umiskendelige Yttringer, at ville tvivle »m dens Tilvarelse" o. s. v. Man seer af dette Uddrag, at den Sandhed hvis Folelse Forfatteren fornemmelig vil have, skal vare Mennesket indprentet, er Religionens Sand- hed, deh Sandhed som er Overtroen modsat. Dog udstrakte? han ogsaa Begrebet paa andre Steder videre, og ikke allens til de praktiske Sandheder, "som staae i Forbindelse med vor Bestemmelse som Mennesker og Lemmer af Menneskesamfundet; som have Indflydelse paa vor Dyd, vor Sindsroe, vor Lyksalighed; som kunne anvendes i det dagli- ge Liv til vor Tilvarelfts hensigtsmassigere Ny- delse og Brug"; men selv de spekulative eller theo- retiske Sandheder missede han gierne at giore til Gienstande for denne Sandhedssolelse. ''Skulde Mennesket, spsrger han S. 89, ikke ligesaavel have en naturlig Sands for det Sande, som han har den for det Skisnne?— skulde han ikke lige- ledes, uden at have studeret Philofophien, as tvende ham forelagte philofophiske Satninger, hvoraf den ene er fornuftmassig, den anden for- nuftstridig, erklare sig for den forste, uagtet han ikke formaaer philosophi>k at udvikle det Fornuft- massige i den Satning han bifalder, og det For- nuftstridige i den han forkaster? Behoves der vel, til saaledes at skielne mellem Sandhed og Vildfa- relse, mere end hvad vi kalde almindelig, sund, ufordervet Menneskeforstand''? Forfatteren foler let, hvor forlegen han vilde blive, dersom man vil- de indlade sig med ham i disse SpsrgsmaaleS Be- svarelse, og leder derfor klogeligen Talen til fsl- gende Betragtning, som jeg holder for «n af de rigtigste i den hele Afhandling, der forresten rsber en ovet Skribent og en dyrket Forstand. Det er denne S- sz. "Lad end det meste, af hvad vi kal- de spekulativ Sandhed, vare conventionelt; lad end i Ting hvor ingen Vished er at naae, den fol- gende Tidsalders Grandskere erklare for Vildfarelse hvad i den foregaaende galt for Sandhed; derved taber Menneskeheden intet. Det er meget mere Vinding for den, for faavidt Tankfomheden der- ved eveet og skarpes, Sieleevnerne holdes i en fort- sat velgiorende Virksomhed, Underssgelfer anstil- les, der, om ikke strax, dog i sin Tid kunne lede til rigtige Resultater": en Betragtning som i mine Tanker indeholder Sandhed om flere end de speku- lative Sandheder. Afhandlingen er overdrevet med et Motto af Cicero, som, ifald jeg forstaaer Cicero ret, in- deholder det Modsatte af hvad Afhandlingen vil bevise, nemllg at der ingen absolut Sandhed gives. Cicero's Ord ere disse: ic! enim czucrio, jta miln v^eatui- verum, ut non xosllt icZem Dette ^oversatter jeg saaledes : "Jeg leder efter det, som jeg kan ansee for Sandt, faaledesat det aldrig kan bliv? usandt", d. e. med andre Ord og i Afhandlingens Ord: "absolut Sandhed, ene ved sig selv bestaaende, til alle Ti- der gieldende, af herskende Meninger uafhangig Sandhed gives der ikke". Skialdekonstens almene L.ove (efter iste Sang af GyllenborgsForsog om Skialdekonsten). Jeg kiender ikke den svenske Original, hvoraf dette er en Efterligning, kan altfaa ikke bedomme, hvor- vidt det er Oversættelse, hvorvidt Esterligning. Allevegne harFvrf., som ikke kan miSkiendes at vare Hr. Professer Rahbek, anfort danffe Digte- res Navne, hvor formodentlig svenske have havt Sted i Originalen, og harderved faaet Leilighed at giore vore fieste Digtere, saavel aldre som nye- re, sin Compliment, undertiden ogsaa at karak- terisere dem. — Gyllenborg forsvarer Rimet, hans Oversatter med: dette Sted maae staae her til Prove: At i modsatte Vers til Toner Toner svare, Er Sanggudindens Leg, der eisser at bevare 125 Den hulde Glenklang hun har af Musisen latt, Da hendes spade Rost i dennes Favn blev, nart. Fergieves proved' man os Rimer at betage, Der, passcd' til vor Sang, har Ret os at. behage; Det laaner vore Vers et mere livligt Spil: Skeer Tanken Vold, da maae det regnes Skjalden til". 'Den Brug, som troelig os har tient, bevare vi! En ny sig Mt ei saa villigt stikker l. Hvo veed, hvad Bane kan med lige Held betrades, Om i en ukiendt Form ei Tanken tor forklades? Homeri Skialdesiag kan skildre uden Tvang Snart Hestens snare Lob, snart Heltens stolte Gang; Hans Sprog, lig myge Guld, let lyder hans Camene, Det til Beundring os, ei Efterligning tiene! Vort Sprog, haardsmeltet Jern, sin egen Vii^ begiar At luttles as vor Haand, og lonne vort Besvar Ja Danas Heltesprog kan samme Evner vise, Kan under Frimans Haand Landlevnets Glader prise, Hvor Dagens Timer siye i skyldfrit Tidsfordriv; I Heibergs skildrer det os Byens Barneliv, I Storms snart Aandens Flugt, som ingen Hindring lider. Snart roekige Fornuft, som med en Fordom strider, Saa var de Gamles Kunst; skio.it vi tilbage staae. Vi strabe i vor Sang at nogen Lindring naae. Ved denne Skialdekunst for et opmarksomt Sre Udmarker Lyren sig, saasnart den Skialde rore". 126 Xenofons sokratlste Forsvar. (Oversat eftcr den gråske Original). Sokratij? Forsvar kut.de hede: et Forsvar i Socrates' Maneer; jeg havde derfor heller sagt: Vt Forsvar for Socrates asXenofon. Over- sættelsen sommer al fattes ved Siden af de andre Tenofons Skrifter som vi have i Modersmaalet. Den er forsynet med larde Anmærkninger, ogsaa kritiske, som sorraade en Mand as klassiff Litera- tur *). I en kort Fortale undskylder Overs, at han ikke, forend hans Arbeide var fardigt, blev underrettet om, at vi allerede havde en danff Over- sættelse af dette Stykke af Nektor Gotffalk i Aalborg; men da denne skal vare udkommen som et Skole- program, troede han ikke at den kunde vare saa bekiendt, at han derfor behovede at holde sin til- bage. Mig er denne Gotskalkffe Oversættelse flet ikke bekiendt. Nogle lollandske Vrovincialord og Ta- lemaader.— Anledningen til denne Samling, og dens Vard for Sproget vil jeg lade Forfatteren, Hr. Bogtrykker Seidelin, selv forklare. "Anled- ningen, siger han, til denne Samling var det Ansse som adskillige Gange har varet offentlig yt- tret, at vi endelig maatte faae fra alle de danske Provindser fuldstændige og rigtige Dialectvocabu- larer. Mange Ord bruges af Bonden i enkelte Provindser, ja endog i enkelte Herreder, hvis Savn Skribenten ved vkdtlsfn'ge og ubehagelige Omskrivninger maae ssge at bsde paa. Og hvor udtryksfuldt flige Ord kunne anvendes i den komiss, fortallende Digtekonst, have flere end een af vore Digtere viist. Selv den forskellige Udrale et Ord kan have i Provindserne, kan lede til nyttige Ve- tragtninger over Sprogenes og Nationernes Her- komst". Han erindrer tillige, for at man ikke stal troe at hans Samling er fuldstændig og afffrak« keS fra Esterhsst, at den fornemmelig er giort i Kiobstaden Maribo vg Lollands fyndre Her- red, de eeneste Stader i Lolland hvor han har opholdt sig. Ved denne Leilighed maa jeg hore den Bebreidelse, at jeg tilligemed flere har ladet mig gribe i den Feil, "saa gierne at ville udlede en NM Etymologis for de Ord hvis Oprindelse ikke ligger lige for Lassen", som Forf. ikke meger hovis? udtrykker fig. Dette, tanker jeg dog, beroer paa en Misforstaaelse. Zngen kan mere og oftere end jeg have drevet paa, at det dan- ske Sprog ingenlunde bor ansees som en Datter af det tydffe, men at de begge ere Dottre af et gammelt Modersprog som.for lange siden er ud« doet, og at vi derfor, naar vi laane af det tyd- ffe, laane af vort Eget og ikke hos Fremmede, og at de Tydske ligeledes laane af deres Eget, naar de giore os samme Skial, og gienkalde danske *) Af Prospectus i den 2den Deel seer jeg, at Oversetteren er Hr. Mag. Nissen, Overlærer ved Frue latinsse Skole. Hr. S. striver stedse RijSbstaden; Brugen og Udtalen er dog for Kiebfteden, hvilken jeg og holder for rettere. Thi ventelig er Ordet kommet af en Sred — faaledes sagde og siger Almuen endnu paa mange Steder, ikke ecSred — hvor der kisbes og salges, eller hvor aarlig Marked holdes, hvilke Sreder ere siden ophsiede til Srader, d. e. have faaet Stadernes Privilegier; men de vare Resteder, fsrend de fik Staders Rettigheder, og derfor er nok Risbsted det aldste og retteste. Ord, som i deres Dialekt eregaaen af Brug, men brugtes.endnu i vores, som Tilfaldet har varet med de danffe Ord behagen, farewohl og fi., som de bedste nyere tydffe Skribenter have fort i fuld Brug hos dem. Dersom dette forholder sig saale- des, saa kan jeg ikke siges at have villet udlede tydffe Etymologier for danffe Ord, fordi jeg kan have sagt at det eller det danffe Ords Stammeord fandtes i det tydffe Sprog, hvor det maaffe kan vare blevet tilbage fra den gamle danske Tunge, eller fra det Angelsaxiffe, efterat det i den danffe Dialekt var tabt. Det Angelsaxiffe er jo dog ikkun en Mundart af den gamle danffe Tunge, hvoraf saavel det nu levende tydffe som danffe Sprog ere Dottre. Forresten holder jeg saadanne Samlinger som denne, forfattede af saa kyndige Folk, for over- maade nyttige til Sprogets Berigelse, og for de eneste Hielpemidler til engang at ffaffe os en fuld, standig danff Ordbog, der allene ved saadanne Bi- drage as Mange kan blive fuldkommen. Andet Binds 2det Hcefte. Forst et lidet Digt kaldet min Lyksalighed, en Efterligning af 1.ec>naicZ's le douZieur. Stykket har smukke enttlte Steder, men det Hele sattes Plan, og Tan- kerne Sammenhang og Forbindelse. —Hvo er Danmarks Gpectator S. igi med hvem i Haand Digteren under levrig Buff i Lunden hvil. te? Vi havde et periodifft Skrift under dette Navn for mange Aar siden, dette kan vist ikke vare meent; hvorfor da ikke navne Barnet med sit rette Navn? — "See Lammet glad til Kryb- ben tye", er ikke korrect sagt: Lammet har ingen Rrybbe. Sproggrandstning. Dette Stykke behs- ver ikke at bekiendtgiores, da det er det som for- nemmelig synes at have give! Anledning tit den imod forfatteren anlagte og endnu i Gang varen- de Aktion. Jeg har allene med det, som et lite- rarifft Produkt at giore. — Opfindelsen er ikke nye, men allerede bekiendr sra den patriotiske Til« skuer. — At Stykket er fuldt af vittige Sarcas- mer, er unagteligt; men at det ogsaa indeholder mange flane Indsald, kan ligesaalidet nagtes; jeg vil ikkun navne disse Artikler Carakter, Fiskal, Højesteret, Opera, professor, hvoraf nogle ere blotte Ordspil. De fremfarne Dage. — En Elegie; i det mindste kalder Forfatteren den selv saaledes. De to fsrste Stropher maae staae her til Prove: "Der var en Tid, da ssde Dromme Ledsaged' mine Ungdoms Fied: Min lette Baad saa sagte gleed Paa Phantasiens rene Strsunne: min Banes Horizont saa klar som Kstens Morgenhimmel tindred'; ej mindste Uroe mig erindred', at kun en salig Drsm det var". "Et Paradiis af Zdealer en spandt Indbildning formed' mig; der uerfarne Hierte sig faa gierne flige.Scener maler; Min Ungdoms sulde Knop jeg saae, og tankte: naar engang den bryder, den Mill oner Noser ffyder. Dens Torne ei jeg tcenkte paa". Junker Schwerenoth Gotsbliy ^>ivi- kus von 'vandela, eller den anholtske Don Qvixot. En Ridderhistorie. — Saa have vi da her en prosaist Peder Paars; thi med dette komisse Heltedigt vilde jeg heller ligne denne For« takling, end med Don Qvixots Historie. Den vidner om en lykkelig Phantasie og riig Opfindel- seskraft som alle Rahbeksse Compositioner; og la« der sig got lcrse indtil de sidste Kapitler, hvor For« talningen forekommer mig ssgr og bebyrdet, og Tonen ikke vedligeholdt som fra den komisse gaaer over til den larende ogmoralsse; hvilket ester min Fslelse ikke gisr nogen god Virkning. Jeg har kaldet Stykket en prosaiss Peder Paars; men det fattes dette komisse Digts Popularitet, og kan ikke gisre sig Regning paa at blive Almuclasning som dette, eller dog i det mindste ikke langer, end vore Aviser give Gienlyd af Iacobiner og Guillo- tiner og Septembriserer og deslige. Men naar Navne som Nobespierre, Marat, Hertugen af Orleans og deslige ingen Interesse mere have for Almuen — og den Tid vil komme — saa har Vivi« kus von Vandela ogsaa tabt sin Interesse, efter« di den blot grunder sig paa en vis og kort Tids Personer og Tildragelser, da derimod Personer og Karakterer i Peder Paars ere ligesaa evige og ufor- anderlige som Mennesket. — Den Feil har ogsaa Vivikus von Vandela, at den foredrager vor Tids politiffeTildragelser blot fråden Synspunkt, hvor- fra Forf. for sin person anfeer dem, og kunde der« forsynes, fnarereathave havt tilHensigt at hverve eller vedligeholde Tilhængere for et vist Partie, end ved en upartisk Forestilling af Tildragelserne at lade enhver beholde sin Frihed at bedsmme dem som han selv lystede. Denne personlighed (om jeg saa tsr kalde den) er en sadvanlig Egenssab ved de Rahbeksse Compositioner, som jeg ikke kan rose. Tyge Rothes adspredte Skrifter, samled? af Andreas Bi^rn Rothe. Forste og andet Bind. Kbh. 1799. Det kan ikke andet end vare den ssisnsomme - Deel af Publikum, saavcl det nuvarende som til« kommende, klart, at faae en Samling af denne flittige Skribents Smaaessrifter, hvilke Dagens Leiligheder frembragte, efterdi saadanne Skrifter hos Tidsaldrende felv gaae i Forglemmelse, naar Leiligheden er forbi, men ere for Efterflegtens Hi- storikere og Pbilosopher et vigtigt Bidrag til at tiende og bedomme de sremfarneTiders Aand, og de i Tankemaade og Sader foregangne Revolu- tioners Aarsager og Fslger. Men forend Hr. Assessoren tager fat paa sin sal. Faders Skrifter, giver han et kort Skilderis over hans Karakter. Dette er vist nok et delikat Foretagende af en Son i Henseende til en Fader, som har spillet vel en kort, men tillige saa betydelig en Rolle i en af det nyere Danemarks vigtigste Pe- rioder, hvor der egentlig var Leilighed at lagge sin Karakter for Dagen: en Rolle, som Faa af de nu Levende skulde kunne enten verificere eller modsige, da de fleste der have havt Deel deri tilligemed ham, ere enteu dsde, eller expatrierede, eller hensatte i Rolighed; endelig en Rolle, som Ssnnen selv ikkun tiender af Hsresigende, da den falder ind i hans Barneaar. Af det lidet, jeg kiendte til Mandeu i hans Ungdomsaar ved et halv Aars eller tre Fierdingaars Omgang i Gsttingen, kan jeg bestyrke hvad Ssnnen skriver om hans Virk- somhed og Fslelse for det ?Ldle og Gode, hvortil jeg lagger en indtil Entusiasmus gaaende Kierlig' hed forsitFsdeland; og den Alvorlighed, somhan siger, havde i hans aldre Dage udbredet sig over hans hele Vasen, var allerede et Karaktertrak i hans Ungdcmraar. Hvad Hr. Assessoren videre ansorer om de Grundsætninger, hans Fader har fulgt, og det Sindelag han har yttret, isar i sin Embedsfs- relse, forbigaaer jeg as ovenanssrte Aarsager. Vigtigere sor Publikum er den derpaa ssl- gende Uriderretning om hans litterariske ?lands- produkter, og den saa at sige genealogiske Folge han giver af haus stsrre Verker, lige fra Rri- stendommens dirkning paa Folkenes Til- stand i Europa, hvis forste Deel udkom i Anret 17/4, indtil Bogen om vor L.andva:sen s sy- stem, hvio si-sie Deel udkom 1786, cg hvilke alle kenge sammen som i een Kiade, og udgiore et stort He^lt. Denne Underretning vil vist vare mange Lasers velkommen, som ikke have kiendt Forfatterens dybt udtankte og vidt gaaende Planer. Fremmed var det for mig, hvad Udgiveren beretter om Skifter: Tanker om Rierlighed til Fædrenelandet, at Planen til denne Bog var lagt under Forfaderens Ophold i Schweitz og Frankerig. Z det mindste gik Rygtet i hans Ung- dom, at Fragmenter af denne Bog, forelagte for davarende Statsminister Baron Bernstoi ss, og, som min lagde til, oversatte i Ftanff, havde va- ret fvrste Anledning til denne Ministers Gunst for ham, der ssaff de ham kongelig Underststtelse til hans Reije. Men Ssnnen maae vel vide det- te bedre. Hvad Udgiveren siger om sin Faders Stil og Foredrag, deri er jeg ikke ganske eenig med ham. ''Han bragdes ikke, siger han, fra sit Forsat, at indtrange de fiest mueliae Tanker i det korteste og bestemteste Fordrag (Foredrag)". Rothes Fore- drag er ikke kort; det lader ikkun saa for dem, i: ^ som bedsmme et Forebrags Korthed eller Vidtl. tighed ester Periodebygningen, og ikke ester Tan- kerne. Det er snarere vidtloftigt, naar man feer paa de mange Maader, han vender en og samme Tanke paa, uden at Tanken altid derved vinder i indvortes Gehalt. Deisom ogsaa Rothe skal ha- ve brugt den Maade at arbeide paa, som En af hans Fortrolige har villet forsikkre mig, og som de Franske kalde: travaill^r a baton rompu; saa ere disse Repetitioner ikke vanskelige at forklare af den Maade at arbeide paa, da man gaaer til og fra sit Arbeide, hvorved man har Moie for at optage den forladte Traad paa ny, og at forbin- de Tankerne uden at igientage sig. Denne Ar- bei?smaade synes tydelig at rsbe sig i de vidtlof. tigere Rothiffe Barker, og er ikke den korte Stil gunstig. Forresten rsber denne Fortale ikke allene en oplyst og tankende Mand, m^n ogsaa et dannet Skribenttalenr; og gier saameget mere Sensa- tion, som det er det forste litterariske Produkt, faavidt jeg veed, hvorved Hr. Assessor Rothe of. fentlig har viist sig. Med desto stsrre Forventning hvider Publikum sig til det Lofte han ymer i For- talen S. xxiv "at da han ester sin Faders Dsd iblandt hans Papirer har fundet adskillige Udkast, som hore til det andet Stykke af Lehnsvafenet, der isolge den lagte Plan skulde afhandle Middelalde- rens N?unicipalvasen, men disse ikke udgisre noget saadant Heelt, at de i den Form de have, kunne forelagges det Offentlige; saa er det HanS Forsat, at samle de begyndte Stykker af dette Vark, og ved Hielp afMandens efterladte Exerp- ter, at danne det efter sin bedste Evne til et sam- menhængende Heelt, for at overleveres det Offent- lige". Dog bestemmer han ikke Tiden, naar dette S IZQ Forsat kan brmges til Virkelighed; men Publi- kum snsker dog nok, at det ikke maae udsattes for lccnge, da han er den eneste som kan iværksatte det. Nogle have lagt Marke til, at Hr. Assesso- ren har ssgt at danne sin Sil efter sin sal. Faders. Det kan man nu vel ikke domme stort om af saa liden en Mundfuld, som her fremsatte?. Men om det ogsaa var saa, vil ingen undres derover, eller have noget derimod; endskiont sal. Rothes Stil ikke stikker sig til ethvert Foredrag, eller vil nogensinde gribe vidt om sig. Men det kunde man onsket for dette leivum xecus z'mitgwi-um' Skyld, som ansee sig for skisnne Ciceronianer, naar de brav flittig kunne slutte deres Perioder med ells vicleatui-, at han ikke havde sat denne Efterligning i disse Sårheder som den Rothisse Stil ikke er fri for, og endnu mindre i gramma- tikalske Feil. Jeg vil anfm'e nogle Trempler paa begge Deele. Zeg har tilforn bemarket, at Ro- the sielden bruger Pronomen som, men nasten stedse hvilken, hvilket, som dog er mere frem- met for danske Aren end som, og hvis Forskiel vore Grammatikere desuden have viist. F. Ex. "enhver Tvang, hvilken ikke Dyd og Borger- pligt paalagde", men endnu sarere: "Samling af de hans Varker, hvilke hidtil ere adspredte". Men ikke baade kortere og fyndigere: Samling ss hanS hidtil adspredte Vsrker? Til disse Sar- heder regner jeg ogsaa Brugen af visse Ord, som blot synes at vcrre valgte fordi de ere usadvanlige, og som kan undskyldes hos Tyge Rothe, fordi de ved den hyppige Brug vare blevne ham til Vane, men ikke hoS en ung Skribent, saasom: Vidftab for enten Videnskab eller Kundskab, siedrene- landste Mand, for FadrenelandetSMand, hvil- ken Fell cr saameget stsrre, som Nogle have op- taget Ordet fædrenelands? for patriotisk. Af grammatikalske Feil vil jeg ikkun anfore denne, som hyppig forekommer, at Pronomen de bruge- for dem, da det dog aldrig efter Sprogets Med- for er uden Nomitativ eller SubjeetSeasuS, som: "hvorfor han osre miskjendtes af de, d?r ei nok- som forstode ham". Jeg har 2 Vind for mig af disse saakaldte adspredte Skrifter. Det fyrste indeholder blot Tankerne om Rierlighed til Fædrenelandet. Hvorledes dette Skrift har kundet faae Sted iblandt Roth?S adspredte Skrifter, forstaaer jeg ikke. Det er ei allene et ^julkum oxus, ikke langt fra et Alphabet stort, men ogsaa oplagt nogle Gange, sidste Gang, om jeg mindes ret, daSko- leforordningen af 1775 udkom, da det var bestemt til at uddeeleS til Diseiplerne i de offentlige Sko- ler fom en Premiebog, ogsaa i adstillige Skole? dertil er blever brugt. Det andet Bi'lrd svarer til sin Tittel, og indeholder folgende-virkelige Stroeskrifter: 1) oin IndfsdSretten. 2) Hvad Menneskene i een Tid have varet, det kunne de atter i en anden Tid blive, z) Hvad betyder Ordet Publikum? hvil- ken Vcrrd har Publikums Dom? 4) Til Publi« kum om Selskabet for Borgerdyd. 5) Tale frem- sagt i Selskabet for Borgerdyd. 6) Om Bry- der, et Stykke som er indfort i det Kisbenhavn- ske Videnskabers Selskabs 2det Bind af den ny Samling. De fleste, som man seer, ere Lejlig- hedsskrifter, og skiont disse ikke ere caleulerede til at giore en.Skribents Minde udodeligt, da de- gemenligen, som jeg nyS sagde, glemmes med Lei- ligheden, saa tiene de dog, ikke allene til at kaste et Lys paa de Tider der have fedt dem, som jkal blive endog sildigere Efterslægter velkomment, men gisre ogsaa deres Forfatter AEre som en virksom og pc.tviot!? Mand, der ingen Leilighed lcd g.'«ae forbi, hvor han troede at kunne virke til sit Fcrdre- nelands Vel ved Opmuntringer og Vejledninger. Men som jeg skriver dette, gaaer Nyqtet, at denne Samling skal ophore med disse to Bind, og at Kammerherre Hennings i sin Genius der Zeit allerede skal have bekiendtgiort dette med en fortient Bebrejdelse over Nationens Lunkenhed imod saa beromt en Skribent, ifald Aarsagen til denne Standsning skulde vare, fom han har an- taget, Mangel paa Afsattning. Men da dette Rygte vilde fornarme Udgiveren som en formuen- de Mand, der vist ikke vilde agte et Tab af nogle Hundrede Rigsdaler, for at faae sin afdsde Faders adspredte Skrifter samlede, som ellers let vilde komme i Forglemmelse; faa bsr man heller faste Troe til et andet Nygte, at fsrste Forlagger der stal have en Deel af disse Smaajkrifcer uafsarre, har giort Indsigelse imod Fortsættelsen. Det maae nu vare med disse Rygter og deres Aariager som det vil, saa bor man dog altid vente ar see det i Fortalen anmeldte Skrtst om Middelalde- rens Mnnicipolvnfen bekiendtgiort i Trykken, da ingen uden Hr. Assessoren er isiand til at gis- re det. Oli,(^ceroiiigiiti. Eller udvalgte Stykker af Mullins Cicero s Skrif- ter med ti!f4iedc danske Anmærkninger ved Mag. Gtto S^oud, Rector ved L.a- tin-Skolen i ^Vordingborg. ^i^ben- havn 1799. Vi faae her en Skolebog som jeg lange har snsket, ogsaa selv oste tankt paa at levere, men er izr bleven afholdet ved det Baand som Skoleforord- ningen af 1775 paalagger faavel Skolelarere, som akademiske Eraminatorer i Henseende til de Sko?ebeger, som denne Forordning befaler atfkiilse lafes i Skolerne, og Ungdommen at proves i red den foiste akademizke Eramen. Hr. Mag. Stoud har betient sig af den Friehed som man i nyere Tider har indfort i dette Stykke, og som i v'sse Maader er bleven autoriseret ved den kon- gelige Skolecommission, der med Tilsidesættelse af ovenmeldte Skoleforordning, som dog ikke, saavidt jeg veed, ved noget Kongebud for nogen Stole er blevet ophave?, har i Frue latinske Skole indfort Julius Casar og Taeitus, og jeg veed ikke rettede end Licero oigroie med: Skoleboger som dog nok burde have staaet tilbage for en Chresto- mathie af Cicero, naar man havde tankt paa at lade saadan en forfardige. Cicero er en Autor, som Ungdommen ikke tidlig nok kan faae Smag paa. Jeg erindrer ikke, hvem af de Nyere der har sagt til hans Berommelse, at hans Stil ud- mærkede sig derved fremfor andre latinske Klassi- keres, ar den ikte udmarkede sig; at dens Smag var som Vandets, hvis Smag er bedst, naar det ingen har. Alle de andre latinske K'aSsitere have hver sin saregne Smag, Livius sin, Salustittssin, Julius Casar, TaeituS, PliniuS 0. s. v, hver sin. Men hvad Skrifter af Cieero's jkal man give Skoleungdommen i Hander? det er Vanske- ligheden. De ere nast^n alle af Indhold for go- de for den fsrste Ungdom, og kroeve Mand som kiende den hele romerske Statsforfatning, og kun- ne oversee de kritiske Tider hvori Cicero levede, og hans hele Situation. En Chrestomathie er altsaa det Ungdommen bor begynde med, og saa- danne Chrestomatier have adMlige leveret. S 2 IZS Hr. Sroud har inddeelt fin i tre Parter. Den ssrste kalder han 8enrentiT utiles Lc varia rec- te viven6i prsecepta, som er den korteste. Den anden er ^poprke^mata Lc nariariones. Den tredie og vidtlostigste: Inca varia memorakilia. Jeg vil korteligen sige mine Tanker om enhver Klasse. Moralske Sententser og leveregler som ere den ssrste Artikels Indhold, er der Padago- ger som ikke holde for flikkede at bruges ved Ung- dommens fsrste Underviisning, fordi de fleste ere abstraherede fra Erfaringer som Bsrn endnu ikke have havt, og kunne derfor ikke verificercs af dem, men overleveres blot til deres Hukommelse paa andres Forsikring om deres Brugbarhed i Tiden. — At nogle as de ogsaa her under denne Klasse anssrte 6icra kan henfores til dette Slags, vil jeg ikke negte, og at Lcrreren derfor som vil bruge dem, bor anstille et Valg efter Dornenes Alder og Fremgang. Men i Almindelighed hol- der jeg det for falskt, at man ikke bor indprei-te Bsrn i Hukommelsen, uden det de strax kunne overbevise sig om af egen Erfaring. Der kommer en Tid da de faae denne Erfaring, og da kan en kort og syndig Sentens som de have i Beredskab, jsocr af en Digter, gisre en fortreffelig Virkning. I den anden Klasse som indeholder Apophte- gemata og Fortællinger, anssres de Steder af Ci- cero hvoraf disse ere tagne, hvilket ikke er ffeet ved den ssrste Klasse og heker ikke der behsvedes. Disse ere storste Delen af hans philosophisse Skrifter, kun nogle faa af de rhetoriske.— Naar et Barn er velbevandret i hvad som forekommer i disse to Parter, raader Forfatteren at lade dem lcrse mit Lompeu6ium kiliariX romanX, i det mindste indtil Cicero s vira incluLve, forend de tage fat paa den stsrre tredie Part. — Da jeg her ncrvner mit LompencZium liili. lxom., kan jeg ikke andet end beklage at Hr. Agent Gyldendal som forste For- ligger har giort andet Oplag af dette Compen- dium uden at sporge mig til Naads, da jeg ellers skulde have raadet ham at forsyne det med en Chro« nologie, som savnes ved dette Compendium. Den tredie og sidste Asdeeling indehelder, som sagt, stsrre Stykker af de famme K der som den soregaaende og med Kildernes Anssrsel. Man- ge af disse Stykker findes allerede i GesnersChre- stomatie, en Loesebog som i de tydske Skoler ubilli« gen har maattet vige for nyere Forfatteres Chre- stomarier. — Jeg vil anfsre nogle faa Rubriker af disse loca meinoradilia, hvorfra man kan slutte til de svrige: V Liceronis in mg^Mrarikus ^e. renclis reli^io, af in Verrein III. 14. VII Ou. cjelirgris luinmie specimen af sannue Lap. 4^. XI I.c>ci inAeniu-.n incolaruin afticers in^enia as De leZe aAraria contr» iiulluin II Lap. XIV 8ocratica pliilosop^ancli racio af aca6. I, XVII Lratio 8ocratiz morituri acZ juc^iceg af l'uzc. I, 41. XVIII L^- ri morienris orario af De lenect. Lap. 22. XXIl Orario l'arenrini cle volupcare af sam- me Lap. 12. XXV! Deus ex operilius natu- coL,nosci.n6u8 as D« natura Deorum II, til 40. XXIX yuinlzue sensus as samme Lap. XXXI ^lanuum uriliras as samme Lap. 60 og si. Chrestomatien selv kan man saaledes i mi- ne Tanker vaere vel sornsiet med. Det samme kan jeg ikke sige om de danske LToter, hverken i Henseende til Indhold eller Form. Hvad den sid- ste angaaer, da har Udgiveren kastet Anmærknin- gerne bag ved hver Asdeeling; hvilket jeg for saa- IZZ i vidt billiger, ar de ikke ere satte under Texten, hvor de ikkun adsprede Discipelen og afdrage ham fra Opmærksomhed paa Latterens Foredrag. Men Forfatterens Methode har ogsaa store Vanskelig- heder, og gisr at man enren maae forklare de os, tere forekommende Ting flere Gange, eller heu- vise til de Steder hvor de ere forklarede, eller stole paa Discipelens Hukommelse. I mine Tanker er den Lexikographiske Methode som jeg har be- tient mig af ved mit Ompen6ium kitt. kom. den bedste Maade at anbringe Noter paa til saa« danne Chrestomatier. Der har man Leilighed til at anbringe alt hvad der hsrer til ethvert fore- kommende Steds Forklaring; og den hielper paa Hukommelsen. Jeg ssnlde derfor snske, ar Hr. S. ved Chrestomatiens hastige Affatning i vore private Undervisningsinstituter, maatte opmun- treS til i en ny Udgave at gisre denne Forandring. Ogsaa i Noterne selv missede jeg ved denne Leilighed en Forandring. Hele Oversættelser af de forekommende Steder hsre ikke i saadanne An- mærkninger. De maae overlades til Ungdommens Larere, og disse allene bringes paa Spoer af den rette Oversættelse ved rigtige og prcrcise Ordfor- klaringer. Saadanne Oversættelser for Er. som disse "zzrT'lil inAic ocu!o8 menri8, binder for Sie- lens Aine 2: forblinder Forstanden" — "rLmpori ce6eie at ssicke sig i Tiden, lempe sig efter Om- stændighederne"— "luum Huisczue no5csr niuin, enhver kiende (undersoge, efterforske) siit egen Natur I-. enhver prsve sig selv" — "ttare parrer in ec> mau bor blive fast ved" og flere, be- hoves ikke, naar man har forklaret hvad pl^siiin. ceclere, in^enium, ttare er; og en urigtig Oversættelse som denne: "2 reets coincienria NsnLversum un^vein non »porrer "ikke gaae en Fingersbrede, ikke det ringeste fra en god Samvittighed" i Steder for: "fra detman veed med sig selv at vcrre ret", var bleven forebyg- get, naar man i delS Sted havde under Ordet conlcienris givet el bestemt Begreb om dette Ord efter Latinernes Brug. — Adssillige Ord ere for« bigangne, som vel behovede en Forklaring, og som vel ogsaa, naar Noterne havde varet anbragte i Form af en Ordbog, havde faaet den, men som efter den valgte Methode vilde bleven for vidtlsfn'g. V. Tilloeg til den Beretning, som i Universi- tetSjournalen for 1797 zdie Haefte II. af de Hubnerj'ke Papirer er meddelt an- gaaende de til Universitetet i Aaret 1770 Menkede ivoo Rdlr. vestindijV Cou- rant af Byfogdens Tieneste paa St. Crux i Vestmdien. jeg meddelte denne Beretning, siuttede jeg den med disse Ord: "da H. H. D. Universitetets Patron nylig har bragt denne Sag i Bevcrgelse, og begieret ConsistorietS Oplysning derom, saa er der ikke at tvivle paa, at dersom endnu noget skul- de vcrre at vente for Universitetet af disse vestin- diske Penge (hvorom jeg efter den ovenfor forte ConespondentS — imellem Hubner og Vedkom- mende— tvivler), det jo nu vil blive bragt i Rigtighed". Eftersom denne SagS ny Bevægelse har havt et fordelagtigere Udfald for Universtte, ter, end j g den Gang lovede mig, saa er jeg for- !Z4 visset om, det v:i v«re Publikum kiert at- erfare dens videre Felger. Esterat l!n ve'.siketets davarende Rektor Processor A. Kall var indkommen til det dansse Lancelliemedffri'ftlig Begiering om Oplysning an« giende de Kiobenhavns Universitet tillagte Penge af Byfoged- og Byffriver-Tienesterne i Christian- stad paa St. Crur, tilmeldte 5aneelliet Consisto- rium under 28 Mai d. A., at der i Afgift af disse Embeders Indkomster fra iste Zuli 1769 til ?laret6 Udgang 1796 vare indkomne og Tid efter anden til Caneelliet betalte i6z i9Nd. I Mk. i2si hvoraf igien var udbetalt til Naturalkammeret, til llniversitetets Profector og andre Udgifter efter Qvitteringer . . . -479 Rd. 4 Mk. Ftz blevet faa i Behold 13840 Rd. 1 Mk. 46 hvilken Sum var indestaaende i Caneelliets Kaffe. Tillige fremfendte Cancelliet ester Forlan- gende en Gienpart af den fra det Vestindisk. Gui- neiske Nente- og Generaltoldkammer under izde April f A., tilstillede Beregning over hvad der for Universitet af disse 2de Tienester var indkom- met, hvilket med ovenanførte var overeenstem- mende. Derefter tilskrev det kongl. danske Caneellie Universiteiet under 2dcn Juli f ?s., at Caneelliets Kasserer var tillagt Ordre at udbetale oveinneldte 15^40 Ndlr. i Mk. 4 si. imod Vedkommendes Qvittering, .hvo: paa O.vasturenS Fuldmagtig fik Fuldmagt at imodtage Peligene og nedsatte dem i Vanqven, indtil Vedkonnnende lade ash?nte, hvad enhver tilkommer efter Reskriptet af 15de Zum 1770, hvilket i Unwersltetsjournalen'paa ovenmeldte Sted er bleger ind ott. VI. Tillceg til ^retningen om det Fiurenffe Legat i Univerfltetsjournalens 2detHef- te d. ?l. S. ZO. ^--g berettede paa ovenmeldte Sted, at det me- diet-isse Fakultet, fem det der tilligemed DekanuZ i det philosophiae Fakultet, har Net til at ndnai- ne den, fom ssal nyde dtt Finrensse Neisestipen. dium, havde givet sit Minde til, at en ?!n!o!o. AiT 3m6iolus skulde ester Fundatsens Medfsr denne Gang valges til at oppebåre dette Rejse- stipendium; og lovede at bekiettdtgiore hvem Val- , gec i sin Tid maatte falde paa. — Dette Va.g or nu faldet paa Hr. Mag. Engelstoft, som for narvarende Tid ophoker sig og studerer i Paris. VII. Extract af 2de reisende Landsmands Bre- ve fra Paris, begge af 2^de Juli. professorerne og Fabricius ere nylig ankomne til Paris. De ere her, som overalt, erkiendte for meget store Mand hver i sit Fag, og modtages af de f.ansse Larde med stor Opmark- somhed. — De nylige Storme jeg har varet V-d- ne til, ere alle gaaettemmelig rolig af, og, hvad ellers er usadvanligt, uden mindste Blodsudgy. delse. Zeg lover mig i Fremtiden det samme, da Jakobinerne, i hvis Klub sindes en Deel varme Hoveder, intet Skridt kan giore uden Negerin- gens starpeste Opmærksomhed, og Skrivefrihedcn som herfler nu in sacco, ffiont ikke 6e )uie, viser sin velgisrende Indflydelse i at giore deres Hen- sigter og hele Fremgangsmaade til Giensiand for Publikums Omtale. I Bourdeaux ere vore reisende Landsmand, De Herrer Mag. Engelstoft, I. W. -Horne- mann og N. -Hoffmann Bang optagne til cor- responderende Medlemmer i 8ociere cles lcieuces, delles letttes grz. . VIII. Hvorledes man j?al pwve et Barns Nein- me og Begreb, af Qvintilians Anvis- ning til Veltalenhed I. 4.^ ") Naar en erfaren Larer faaer et Varn i llnder- visning, bor han strax lare noie at kiende dets Nemme og Nalur. Det fornemste Tegn paa Nemme hos Born, er Hukommelse. Den har to Egenskaber: let at fatte og troligen at beholde. Derpaa folger Esterlignelse; thi ogsaa den rober en larvillig Natur, dog saaledes, at han noie ud- Vore Padagoger ville med Forundring i dette herlige Stykke finde p.rdagifle Bemærkninger vg Advarsler, som de have giort vore Tiders forfinede Opdragelse Coniplimenter for, meu her see at have varet bekiendte for 1700 Aar siden. (Vvers. -Z5 trykker hvad han larer*), ikke just en Stilling, en Gang, og hvad som kan udmarks til det varre. Den vil ikke give mig Haab om et godt Gemyt, som med denne Lyst til ar efterligne soger at op- vakke Latter. Thi sor alting bor hint i Sandhed vittige Barn ogsaa vare fromt: ellers holder jeg M ikke for varre ar vare slev end ond. Men froni er meget forstiallig fra dor>? og uvirksom. Min Dreng vil ikke vanskelig salte, hvad der la- res; noget vil han ogsaa fporge cm; dog vil han heller folge, end lobe foran. Hint — at jeg saa stal tale — utidige Slags Nemmer kommer na- fren aldrig til at satte Frugt. Det er dem som giore Smaating med Lethed; og da de ere dristi- ge, vise de strax hvad de formaae. Men de formaae ikkun det som ligger i Narheden. Orde- ne flyde for dem, disse fremfors de med uforfardet Aasyn, uden at lade sig forsinke ved Undseelse. De udrette ikke meget, men hafttgen. Der er ingen sand Krast i hvad de sige; det stokker sig ikke paa dybt nedsankede Rodder; ligesom Saden, der er spredt i Jordens Overflade, flyder hastigere, og Grasset, der alt sor tidlig satter Ax, gulnes sor Hosten med golde Vipper. Dette behager i Betragtning af Aarene; derefter staaer Fremgan- gen stille. Beundringen tager af. Naar Lareren har lagt Marks til dette, ffal han dernast overveie, paa hvad Maade Larlin- gen stal behandles. Nogle ere lunkne, naar man ikke driver paa dem, andre lade haant om ar be- fales, somme holdes til Pligt ved Frygt, andre svakkes derved. Nogle bringer anholdende Flid til Fuldkommenhed, hos andre udretter en over- il Saasom Skrifttrakkene, naar ham noget fore- skrives, eller Stemmens Vejninger, naar ham noget ferelases 0. a. m. izk kommende Lyst *) mer«?. Mig ffaffe man en Dreng, som Roes opflammer, som SEre fornsjer, som grader naar han overvinde'.!. Han stal fsdeS ved?Erenid, han skalke Jrett sattelserS Nag, ham ffal Hader gisre kiy, hoS ham er jeg aldrig bange for Dovenskab. Dog maae de Alle have nogen Hvile: ikke allene fordi der er ingen Ting som kan udholde uafladelig Arbeide, da endog livlsse Ting, for at kunne beholde deres Kra't, ligesom afspandes ved Hvile ester Brug; men ogsaa fordi Lyst til at lare beroer paa Villien, som ikke kan tvinges. Der- for bringe de, som med fornyede og friffe Krafter gaae ril Arbeide, baade mere Styrke med fla til at lare, og fyrigere Mod, som flelden finder Sted ved Tvang. Spe-g hos Vsrn stoder mig ikke; ogsaa den er Tegn til Veverhed, og jeg kan ikke haabe, at hiin Alvorlige og altid Nedslagne vil vare opvakt til Studeringer, naar han er flap og- saa for denne i disse Aar mest naturlige Lyst. Dog m«a man holde Maade i Spsg og Ve, derqvagelser, at de ikke, enten naar de negtes, skal gisre Studeringer forhadte, eller naar de ere for mange, ffal gisre Lediggang til Vane. Der ere ogsaa nogle, til at ffiarpe Nemmerne ikke unyttige Lege, naar de ssge at ovelgaae hinanden i allehaande fremsatte smaa Spsrgsmaale. Ka- raktererne opdage sig ogsaa lettere under Spsg. Kun holde man ingen Alder saa svag, at den ikke Mart kau lare, hvad der er ret og vrangt; og just da bor den mest dannes, naar den ikke forsager flg paa at ffrsmte, cg lettest gioer efter for For- maninger. Men hvad der er hardet til det Vran- ge, bryder man lettere, end retter. Tidlig maa derfor et Aarn advares, ikke at anråbe noget med Vegiarlighed, ikke at robe et ondt Hune, icke at lade flg regiers af Passioner; og Virgils Ord maa ste^je haves i Erindring: saa vigtigt ev det at vænnes i de spcede Aar *). For alting vil jeg ikke, . r Larlinger ffal straff.S med Hug, endffisnt det baade er vedtaget, og Cryflppus itke misbilliger det. Thi forst er det stygt og flaviffr, og kan i det m ndste, ester Alles Tilstaaelje, ikte undskyldes liden med Alderen. D.rnast om nogen har saa nadelc et Sind, at han itke rettes ved B breideljer, vil han ogsaa, lige- som de varste Tralle, harces ved Hug. Ende- ligs« vil denne Nevselse end ikke behsves, naar den som ffal see ti! med La-Ungernes Flid, er selv flittig tilstade. M.n nu troer man, at bsde paa Padagogernes Forssmmelse derved, at man ikke holder Bornene til at gisre hvad de bor, men straffer dem, naar de ikke have giort det. Ende« ligen, naar du har brugt Hug til Rollingen, hvad vil du gisre ved Karlen, , som hverken kan holdes i denne Frygt, og som har vigtigere Ting at lare? Lag til, at under denne Hudstrygen han, des, af Smerte eller Frygt, mange Ting, som man ikke med Anstandighed kan tale om, cg som Bsrnene flden vil undsee flg ved. Denne Blus- sel knakker og nedflaaer Gemyttet, og gisr ar man skyer Lyset selv og kiades derved. Naar man nu desuden har ladet det mangle paa Flid i at valge sadelige Hovmester? og Larere, saa gider jeg ikke talt om, til hvad ttterlighede'.- disse Skarnsmen- neffer misbruge denne Net til at prygle hvad *) I Orrg. linden,?; det rette Ord v«r Huskud, naar dette Ord var mere giangse. *) in tenens ccmluesceie mulnim est. Man kunde kalde den Netten. IZ7 Leilighed denne de Staklers Frygt giver ogsaa un. deniden Andre. Jeg vil ikke opholde mig ved dette Stykke; her er alt for meget at tanke ved. Det er altsaa nok at have sagt dette: imod den svage og Fornærmelse udsatte Alder, bor dcr al« drig vare Nogen alt for meget tilladt *). IX. Alumni paa de tre akademis Collegier efter deres Indtrædelses Datum. A?g gav for fem Aar siden en Fortegnelse paa de Cand dater, fom havde Plads paa noget af de tre akademiske Collegier, og lovede at fornye difst For- tegnelser efterhaanden som de gamle Alumner gik as og nye i deres Sted bleve valgte, efterdi jeg forsikrede mig om, at saadanne Fortegnelser maat- te vare de Studerende, som kunde gisre sig Haab om Plads paa noget af disse Collegier, kiar« komne. Da nu et heelt O.vinqvennium oz derover er forledet efter disse fsrste Listers Meddelelse, har jeg deels anmodet De Herrer Collegiernes Epho- rer at meddele mig Lister paa denuvarende Alum- ner efter deres Indtrædelses Datum, deels selv giennemgaaet /Vcta Loniiiwrn for at oplede disse Da?«; hvilke jeg her meddeler efter Collegiernes LElde. S. Alumner paa Walchendorffs Collegium i Maj 1799. 1. Severin Willumsen, Inspeetor, indkommen i Zuli 1794. 2. Claus Unger Lund ^ g. Thomas Christian Withn-^- i October 1794. sen ) 4. Martin Westerboe 5. Johannes Winding i Septbr. 1796 *) Man seer let, hvad det er for en Last Qvintilian taler saa forsigtig om, og endstient vi efter vore Sader og i vort koldere Klima, ikke let have at frygte for denne Yderlighed ; saa kan jeg dog ikke undlade at anfere en anden og endnu varre Misbrug af denne Ret, hvorpaa er Erem- pel er mig fra min Ungdom bekiendt. En afsat Prast, ikke ung mere, fandt sin Underholdning i Narheden af Kiebenhavn af at holde Skole for Bern af begge Kien, og havde drevet denne Næ- ring i adskillige Aar med god Reputation, da det opdagedes af nogle af Bernenes Foraldre, at han skammelig misbrugte sin R»^ Net til at forfere deres Pigebern og bereve dem deres Myldigbed i en meget fpcrd Alder, og intet uden disse Foraldres SSdelmodighed og Agt for en kiarlig Sens Forbenner, giorde, at denne ssiandige Sag blev neddysset. Af denne Ssn, som var min Ungdoms Ven og studerede med mig ved Academiet, har jeg denne Anecdote, som ikke syntes mig upassende her at anfere, da den nu ikke kan komme nogeu til Fornarmelse, eftersom denne Mand tilligemed hans Bern for lange siden er ded, men kunde maaste give Leilighed til at tanke Qvin- tilians Vink narmere efter. Overs. Septbr. 1796. IZ8 6. Truels Lyng Cron 7. Sven Brun Zuul 8. Eiler Schavland, i Februar. 1797. 9. Laurits Hallager, i Novembv. 1797. - 1 v. Zoh. Christopher Hage-1 man R-inhard- s , Waj 1798^ 11. Ole Brasen ^ 12. Hans Euldberg Sveistrup, i Febr. 1799. iz. vacat. 14. . . Warberg ^ 15. Joh. Wolff ^Landmaaler Assistenttre. 16. vacat j Walch/ Coll. d. 21 Maj 1799. Severin Willumsen, ?' k. Insp. Colleg. Tillag. Anzaaende Landmaalerassistenterne har Ephorus Hr. Professor Nisbrigh meddeelt Mig 2de Kongl. Ressripter, hvilke jeg her lader aftrykke, da de ikke tilforn ved Trykken have va- ret bekiendtgiorte. 5 tus Wor synderlige Bevaagenhed tilsiorn. Z An- ledning af Vores til Eder under den 26de Iun. sidstafvigte ergangne allernaadigste Ne- script, angaaende at de Studenters, som Landmaalerne ved vore danffe ^ers Opmaa- ling have med sig, for at forrette de mindre Operationer, stal forundes Beneficia ved Academiet, deels ved at indtages udi eet af Collegierne, deels at nyde et Par Koster p«a Communitetet, have I udi en til Os d. 17 Sept. sidstleden indgiven Memorial allerunderdanigst forespurgt Eder, om disse 2 Personer skulle nyde et Par Koster til- sammen, og altsaa hver ikkun een, eller enhver as dem et Par Koster? Herhos I allerunderdanigst have forestillet, at Borchs og Eilersens Collegier ere efter Fundatserne saaledes indjkrankede, at der expresse ere navnede de 5tu6ia, som 8ru6i'oli der ffulle lagge sig efter, og derhos fastsat, hvor man- ge af hver Slags der ffulle vare, ligesom og de makhematisse Pladser i begge Collegiis ere besatte med andre; dernast som det og -kunde hende sig, at een eller anden Stu- dent, allene for at faaeSted i et Collegium og tillige Penge paa Klosteret, kunde lade sig udnavne til at gaas Landmaalerne i de- res Operationer til Haande, og siden sige sig reent af dermed igien, saa have I ind- stillet, om saadan en Student, saasnart han ikke vil eller kan arbeide ved Landmaaler- vasenet, da ikke fra samme Tid igien, stal miste hvad Fordele han i denne Henseende ved Universitetet havde erholdet? Endeligen da IeAL5 og conttitutlone, ei tillade Stu- dentere at beholde Klosteret, Negentsen eller andre Collegier langer end z tik 5 Aar i det hoieste, have I allerunderdanigst udbe- det Vores allernaadigste Dispensation, at de Studenters, som giorde virkelig Tieneste ved Landmaalingen, maatte, saalange de ved saadan Forretning forblive, og uagtet det varede over z a 5 Aar, ligefuldt nyde Klosteret og det Collegium, hvor de ere an- tagne; thi give Vi Eder herpaa allernaa- digst tilkiende: 1) at 2de af de 4re Studen- ters, som komme til at assistere Landmaa- lerne ved vore danffe Aers Opmaaling, ffal nyde hver 2de Kosters paa Comnmnitetst og Plads paa Negentftn, men de ovrige 2de hver ikkun een Kost og Plads paa Wal« chendorphZ Collegko, hvilke vcd de allersor- sie Vacancer ssal holdes fcrrdige for disse ^re Landmaaler-Assistentere, hvis Navne fra Os elffelige Vores Tilforordnede udi Viden- stadernes Societet, stal blive Eder tilmel- der, saasnart samme Personer ere udncrvn- te. 2) Ville Vi allernaadigst have befalet, at disse 4re Studenter? maae ingenlunde opholde sig paa noget andet Sted, en- ten her i Staden eller paa Landet, end som paa de dem eengang anviste Collegii- Pladser, al den Tid, som de ikke med Land- maaler-Operationer i Marken have at be- stille; dog ville Vi allernaadigst have befriet dennem fra de Declamationer og Deputa- tioner som Collegiernes Fundatser forpligter dem til, paa det disse unge Menneske^ kun- de have nogen Tid tilovers til deres Stude- ringers Forsættelse. z) Naar Videnskaber- nes Societet maatte see sig nedsager til, at siille sig af med een eller anden af disse ^.re Studenters formedelst Forssmmelse eller Udyg- tighed til Landmaaler« Visenet, ssal det fra dennem blive Eder tilkiendegivet, paa det saadanne Personer kunde blive udelukke fra de akademiske Beneficia, som eengang vare dem forundte ved Antagelse til Landmaaler. Arbeidet. Og 4) ville Vi og allernaadigst have bevilget, at de fsrbemeldte 4re Stu- denter? stal beholde Klosteret, samt Plads i det Collegio, hvor de engang ere antagne, saalcrnge de holde ved at gaae Landmaaler« ne til Haande, og selv ikke ere befordrede 159 enten til nogen virkelig Landmaaler. Tiene- ste', eller noget andet Embede, hvorfor de nyde kongelig Lsn, endssiont dct maatte va- re over z a 5 Aar. Derefter I Eder aller- underdanigst have at rctte. Befalendes :e. Christiansborg Slot den i z Dec. 1761. Til Kector, ?l-c>cancellarlus og pioketlorez ved Kis- benhavns Universitet. ?iicjeric. ^tus Lcc. ?3or synderlige Bevaagenhed tilforn. Da Os elffelige Vores tilforordnede Videnska- bers Societet, Os allerunderdanigst have --forestillet, at som Vi allernaadigst have be- falet, at de geografisse Korter stal optages ved trigonometriske Operationer, for at kun- ne forvisse Publicum destomeer om Korter- nes Accuratesse, finder det til dette ArbeidS Fremme hsilig fornodent, at antage 2de Studenters, foruden de 4re, som allerede ere antagne, for at gaae de 2de Landmaa- lere til Haande, faafom det hele Arbeide be- frygtelig ellers vilde komme til at standse, i Fald enten een as Landmaalerne eller een af Assistenterne skulde blive syg; saa give Vi Eder hermed tilkiende, at Vi allernaadigst have bevilget, at de til at assistere Land- maalerue endnu antagne 2de Studentere hvis Navne Eder af Videnskabernes Socie- tet ssal blive tilkiendegivne, ssal nyde, den eene 2 Koster paa Communitetet og Plads paa Regentsen, og den anden een Kost og Walchendorphs Collegium, eller og 2de Ko- T 2 I4v ster ligesom den fsrste; og ffal i ovrigt i Henseende til disse 2de Studentere forhol- des paa samme Maade, som Vi angaaende de forhen antagne ^re Studentere under 18 Dec. 1761 allernaadigst have befalet Eder; derefter I Eder allerunderdanigst ha- ve at rette. Befalende :c. Fredensborg Slet d. io Iun. 176Z. At foranssrteCopier ere overeenSstemmen- de med de Afssrifler, som findes i een af Col- legii Protocoller, bevidnes af B. Riisbrigl?. d. Alumltt paa (IlolleAio Me6iceo eller Borckens Collegium ere: 1. Chr. Ludou. Strsm, Znspector Collegii, ind. lagt paa en theologis? Plads i December ^794- 2. Chr. Georg Hansen, 8tu6io5. ^le6icinae, af dito Dato. z. Matth. Wind. Schandorph, Ripenser, fra Septbr. 1797. 4- Joh. C. M. Krarup, Theolog, fra Novem- ber 1798« 5. Joh. D. Halling, Philolog, fra Juli sam- me Aar. 6- Halv. Sseborg, 8tu6. ^Isrkem. fra Novbr. 1798- 7. Joh. Buch, Philolog, fra dito. 8. Sev. Bay, Theolog, fra dito. 9. Andr. Chr. Gierlew, Theolog, fra Juli 1799. 10. Sveno Busch Bruun, Theolog, fra Sept. 1799. ri. Nic. Wulfsberg, Philolog, fra samme Maaned. 12. Georg Schade, Ripenser, ,fra s. Maaned. ^ vacat. 16' ^ L. ' Alumni paa Elersens Collegium ere i September Maaned efter deres I.id- trcrdelses A?lde folgende: 1. Niels Jacob Bolbroe, Jnspector Collegii, 8tucj. Ivlarl^e^os luperior. fra iste i)c- tober 1794, denomineret as professor Baden. 2. Adolph Petersen, 8ru^. ?I^lo!oA. lsci-T, fra 4de April 1795, denomineret af prof. Vaden. z. Mag. I. Christian Arsted, 8tu6. K1at!ie5ec>8 interim-. fra samme Dag og Aar, afFa- milien. 4. Andreas Sandse ørsted, 8tu6. Igr. fra 2den September s. A., af Fa- milien. 5 Friderik Christian Bergmann, 8tu6. IvZiX sgcise, fra 12te August 1796, de- nomineret af Prof. Baden. 6. Andreas Spangenberg, 8ru6. IkeoloZi^ xolemicT, fra samme Dag og Aar, de- nomineret af Hr. Lommandenv nien^rn. 7. Matthias Ditzel, 8ru6. pluloloz. !at. fra ZOte Martz 1797/ denomineret af Hr. CcmmandFr L.^ven^rn. z. Nicolai Severin Ramsing, 8ru6. Le snkihuitatis ecclet. fra 7de Juni samme Aar, denomineret af Prof. Vaden. 9. Johannes Bildsted, 8ru6. ^uris pu^IIci, 22de Novbr. s. A., denomineret af prof. Baden. 10. Peter Helt Fertig, 8ru6. ttitt. 6c anri^ui. c^uiraris eccles., fra 11te Juni 1798, denomineret af prof. Baden. 11. Carl Michelsen, 8w^. ^lecZicin-e piscti- cse, fra samme Dag og Aar, denomine« ret af Hr. »Lommandeur L.^ven^rn. IS> Christ. Sommerfeldt I?crrenst Munster, 8ru6. L: aiuiczuirzris eecles., fra ^teOc- tober s. A., denonnneret af (Lomman- deur L^wen^rn. IZ. Povl Matthias Schor, 8tu4l 16. Peter Rahr Duus, 8tuc!..1'IieoIoA. xole micse, fra samme Dag og Aar, denomi- neret af Command^r Lpven^rn. Tillag. Da Hr. Commnndsr Lsvensrn og jeg have DenominationSret til de ledige Pladser, og vi alternere i d^nne NetS Udovelse, saa har jeg holdet .det passende at ansere, hvem af 06 hver Gang har nomineret til de vakante Pladser. I Henseende til dem som have meldet sig as Familien, har jeg holdet dette usornsdent, da!der efter Fundatsens Forssrift ikke stal kraves af dem de Prover som af andre. - X. Latinsk juridisk Forberedelfes-Examen. Den 28de Zuni 1799. L.. Scheb)?e tvedel Gimonfen med Karakteren cum isu6e scimilluz. Den 19de AuZ. Hans MMer med Karakteren s6 millus. Den 11te Septbr. Premierlieutenant Manthey med Karakteren ac!millu5 cum laude. 14Z XI. Magister-Promotion. Den 5te Septbr. bragte Lali^!cjatu5 ksa^i- Johan (Lhriftian ^vsred sin D^llLitario 6s forms mntapli^llces elemenraiis narui iL extei. til Cathedret for Magistergraden, cg erholdt derpaa Oixloins svm ^laAilier litium Lc Ooc- ror ^^ilol'o^lii^. XII. Bekiendtgisrelse. ^'ecanus i det philosophiffe Fakultet har beki'endt- giort fslgende: Da Underviisnings » Instituter under en privat Mands Styrelse og Anforsel dag- lig sees at tage til og formere sig, saavel i Hoved- staden som uden for, hvorfra unge Mennesser ikke sielden dimitteres lige til Universitetet; saa kan jeg ikke tvivle paa, at det jo maae vare saa- danne Jnstituters Forstandere og Larcre, hvoraf mange derved ssge deres Levebrod, vigtigt, at Publicum bliver underrettet, med hvad Held de af deres Elever, som dimitteres til Universitetet, bli- ve der antagne. Jeg har derfor troet at gisre saavel disse Instiruters Stiftere, som de Foraldre, der sende deres Vsrn did for at blive Studentere, en behagelig Tieneste, om jeg, som for narvaren- de Tid Dekanus i det philoscphiske Fakultet, erin- drede vedkommende private Underviisnings .Jnsti- tuters Enlreprensrer, at de i de Testemom'ee, hvormed de ledsage deres studerende Elever til Akademiet, lade indfsre Znstitutets Navn, hvor- fra enhver er dimitteret, da det saaledes kan pro, tokollercS i Lxsmimz artium Protokol, og der- fra blive bekiendtgiort i de offentlige Tidender. Dette kan ssee uden at bebyrde det latinjke Sprog med barbarisse Benavnelser af lcliola vnruris ci. vilis, xolisi iraris 0. s. v., ved blot at sige: e xrivara inliiwrione lub 6ucmK. Dette Fortrin har hidindtil ikkun eet saadant privat In- stitut havt, nemlig den under Navn af Borger- dyd bekiendte Skole, som da ben jevnligen har dimitteret Elever, der have udmarket sig ved Exa- men litium, har derved sat sine Bestyrere og Larere i fortient Kredit, men tillige opvakt den Efterlale, at da den stod underen Professors Be- styrelse, som tillige var Examinator, var det den lettere at faae sine udmarkede Kandidater offent- lig bekiendtgiorte, end andre, som ingen Adgang havde til Examinations-Protokollerne. Denne Eftertals vil falde bort, naar alle fra private Instiruter dimitterede Kandidater indfsres i Exa- minations-Protokollen med Institutets Angivelse, hvorfra hvert Aars Dekanus kan bessrge dem ind- rykkede i vore offentlige Blade, paa det at man kan vide hvad Tilforladelighed saadanne Beret- ninger have. Kiobenhavn, den z Septb. 1799. Iac. Bade«!, x. t. Oecanus iaculr. xliilolop!?. XIII. Det ortographij?e Lexicon. mit ortographiste Aexicon med det aller- ferste kan ventes fardigt fra Trykken, saa skul- de jeg anmode de Herrer som have modtaget Subffriptionslister, at de jo for jo heller ville indsende samme, da jeg ikke kan holde Subjkri« benterne Subffriptionsprisen langer tilgode end 6 Uger, esterat Bogen i de offentlige Tidender fsrste Gang er bleven bekiendtgiort. Iac. Baden. -43 XlV. Rettelse. I Fortegnelsen paa de Candidater som i April Maaned have underkastet sig den philosophiae Prsve, og i forrige Hceste af Journalen er bekiendtgiort, er under izde April Side 57 a indlebet den Feil, at David Log er ansat med Karakteren kinucZ illsiucl., hvilket bsr rettes efter Protokollen til l.aucial>. Indhold af tredie Hkfte for 1799. I. Lucians Fisser, eller de Oplevede (oversat af Grask) . . . S. 97 II. Theologiff Embedsexamen i Juli Maaned 1799 .... S. 119 III. Nyt Uvejr over den kantiffe Phi- losophi .....S. 120 IV. Vigtige danske Skrifter. a) Fer Sandhed. Et Fjerding« aarsffrist, ander Binds forske og andet Haste 17Y8 » S. 121 b) Tyge Rothes adspredte Skrif- ter, samlede af Andreas Bisrn Rothe. Forste og 2det Bind S-128 c) LineKomgrlna Liceloniang. Cller udvalgte Stykker af M. TulliuS Cicero's Skrifter med tilfsiede danske Anmærkninger ved Mag Otto Stoud, Nektor ved Latinffolen i Wordingborg S. iZi V. Tillag til den Beretning, som i Universitetsjournalen for 1797 zdie Hcrfte il. af de Hubnerffe Papirer er meddeelt angaaendede tilZ Universitetet i Aaret 1770 stienkede iooONd. vestindisk Cou- rant af Byfogdens Tieneste paa St. lCrux i Vestindien . . S. izz VI. Tillag til Beretningen om dtt Fiu- renske Legat i Univelsttetsjourna« lens 2det Hafte d. A. S. 8^ . S. IZ4 VII. Extracr as 2de reisende Lands- mands Breve fra Paris, begge af 29 Juli .... sammest. VIII. Hvorledes man skal prove et Barns Nemme og Begreb, af Qvinc, tilians Anviisning til Veltalen- hed I. 4.....S. IZ) IX. Alumni paa de tre akademiske Col- legier ester d?res Indtrædelses Datum . . . . S. 1Z7 -z. Alumner paa Walchendorphs Colle. gium i Mai 1799 . . sammest. b. Alumni paa LolleAio klecliceo eller Borckens Collegium ere: . S. 140 c. Alumni paa Elersens Collegium ere i September Maaned ester deres Indtrædelses AElde folgende: sammest. X. Latinff juridisk Forberedelses-Era- men.....S. 141 XI. Magister-Promotion . . S. 142 Xll. Bekiendtgiorelse . . sammest. XIII. Det ottographiske Lexicon . S. 14Z XIV. Rettelse .... sammest.