Kiobenhavns u 1! i v e r s i t e t s j o u r n a l. o oo o o o Syvende Aargangs andet Hefte. -55 I. Sommeeforel^Sninger ved Universitetet fra iste Mai 1799. C Theologernes. laue Frees Hornemann, Dr. og ordentlig Prof. i Theologien, foredrager offentlig den na- turlige Religions Fundamentallcrrdomn.e; privat forklarer han den forst? Bog af Psalmerne og Pauli Brev til de Romere. D. G. N7oldenhau?er, Dr. og ordentlig Prof. i Theolvgien, fortsatter sine Forelcrsninger over Dogmatiker?; forklarer den Deel af den chri- stelige Scrdelare som handler om Menneskets Pligter imod hinanden, og vedbliver de sædvanli- ge Avelser i at interpretere det Nye Testamentes Boger. Friderlch Munter, Dr. og ordentlig Prof. i Theologien, foredrager offentlig den egentlige Pastvraltheologie; privat scrllarer han Indled- ningen til det Nyc Testament, og oplyser udvalgte Stykker af de christ^lige Antikviteter. Il»risternes. Laurits Nørregaard, ordentlig Lcrrer i Lovkyndigheden, bliver ved at forklare offentlig Processens Net ester de dansk-norske Love; pri- vat foredrager han Indledning til Fædrenelandets Net, og vedbliver de sædvanlige practiske Avelser efter Tilhorernes Gotbefindende. Joh. Frid. 'vilh. Schlegel, Dr. og over- ordentlig Larer i Lovkyndigheden, foredrager of- fentlig den hypothetisse Naturens Net efter sit i Trykken udgivne System: privat Net til Tingen efter Norregaards Veiledning; er ogsaa dem til Tieneste, som vil ffasse sig Avelse i at oplsse juri- disse O.vcrstioner ssriftlig. Lrid. Theodor Hnrtigkarl, overordentlig Loerer i Lovkyndigheden, foredrager offentlig Fol- keretten ; privat, naar han har tilendebragt sine Forelæsninger over Personernes Net, vil han for- klare Net i Tingen ester Fædrenelandets Love» Han vil ogsaa gaae dem tilhaande, som forlange hans Hielp i en eller anden Deel af den romerske Lovkyndighed. Medicinernes. Mathias Saxtorph, Dr. og offentlig 8«« rer i Medicinen og Giordemoderkonsten, lcrrer of- fentlig fra Xll-I Osteologien tilligemed SyndeS- mologien, privat larer han de Operationer og Haandgreb som henhore til Giordemoderkonsten. Jo- Clem. Tode, Dr. og ordentlig Lcrrer i Medicinen, bliver ved at forklare fra IV - V ineclica af Mineraller; i en anden Time giennemgaaer han den indvortes Therapi. H 54 Frid. L.l»d. Bang, Dr. og Professor De- siguarus i Medicinen, larer den cliniffe Praxis ved de Syges Senge i Friderichs Hospital, og fer- klarer udvalgte Sygdoms Tilfalde, tagne af Ho- spitalets Journal. Arn. ITic. ?tasheim, Dr. og offentlig Prof. i Medicinen og Erperimentalxhysiken, siger offentlig sine Tanker om det Bruunffe System i Medicinen, og underviser privat i Experimental- physiken efter Hauchs Begyndelsesgrunde. Joh. Sylvester Saxtorph, Dr. og Pro- essor i Lhnurgien og Giordemoderkonsten, for- klarer i den scrdvanlige Time Begyndelsesgrundene as Giordemoderkonsten for Giordemedrene i Fød- selsstiftelsen. For dem som forlange det, viser han privat Haandgrebene i de chirurgiffe Operationer paa Men' esseaadsler. Erik Viborg, Professor i Botaniken og Qvaglagen, forklarer offentlig de medicinske Planter. Han vil egsaa foranstalte for dem som forlange det, idelige Urtesamlinger i de denne Bye narmeste Egne, og fremvise Piover «f de Plan- ter som blomstre i den botaniffe Have i Kioben- havn. Dage og Timer skal narmere tilkende- gives. Gotfred Becker, overordenlig Prosessor i Chemien, sortsatrer sine Vinterforelasninger Ons- dag og L«verdag fra IV-VI. Philofophernes, M. 2lbr. Rall, ordentlig Prof.-Historien, larer fra X-Xl det attendeA-irhundred^SHistorie, fra IV-V om Eftermiddagen FadrenelandetS. Og- saa forisalter han Disrutereevelser. M^ B^rge Riisbrigh, ordentlig Larer i Logic og Metaphysik, larer offentlig den empiriffe Psyck)ologie, privat den naturlige Theologie fra IX-X. I andre Timer igiennemgaaer han ved Examination hvad der er blevet foredraget, vg giver Kundffab om phiiosophiffe Bsger. Thomas Vugge, ordentlig Larer i Astro, nomi og Mathematik, forklarer offentlig den sphariffe Trigonometri og dens Anvendelse i Astro- nomi, Geographi og Ssvasenet fra I l-III. Be- gyndelseSgrundene i Optik, Katoptrik og Diop- trik, i lige Maade i den sphariffe og theoretiffe Astronomie, fra III-IV. Han vil heller ikke lade savne sin Hielp i ds physiff-mathematiske Vi» denffaber M. LTic. tLhrist. Rall, ordentlig Larer i de osterlandske Sprog, larer offentlig det arabi- sse Sprog; privat forklarer han udssgte bibelske Steder af der gamle Testament; han vil ogsaa gaae dem til Haande, som ouffe at bestyrke deres Kundskab i det hebraiske Sprog ved analytiske Kvelser. M. Jacob Baden, ordentlig Larer i Vel- talenheden, larcr offentlig den romerffe Historie efter sit latinffe Compendium; privat forklarer han fra XII-1 fsrste og anden Bog af Virgils Georgica. M. Laurits Sahl, ordentlig Larer i det graffe Sprog, forklarer i) PlutarkS Bog om Forffiallen imellem en Hykler og Ven. 2) So- phoclis Tragoedie OedipuS og z) igientager han denne ester Sadvane ved Eramination. M. Jeremias N?^ldike, ordentlig Prof. k Mathematiken, larcr offentlig fra 1V.V Be- gyndelsesgrundene i Algebra; privat fra XII-I Mathemarik efter KastnerS Anfsrsel, vg i en an- 55 den Time den anvendte Mathematik. Han tilby- der ogsaasin Tieneste, ifald nogen forlanger en vis Deel af Matheman'ken giennemgaaek. Andreas Gamborg, ordentlig Lcrrer i Philosophien, bliver ved offentlig at forklare Be- gyndelsesgrundene i Padagogiken; privat The- lematologien fra X-XI. I en anden Time for- klarer han en anden Deel af den praktijke Philo- fophi, eller, ifald Tilhorerne heller ville, Neglerne i Pasigraphien. Stephan Fumars, Prof. foredrager fra XII I Tirsdag, Torsdag og Fredag Neglerne i det franske Sprog, og gior sine Tilhorers bekiendte med de beromteste Skribenter i de skisnne Viden- staber i dette Sprog; fra I-II anfsrer han ogsaa dem som have Lyst at skrive Fransk. Jacob N)olf, overordentlig Prof. i Ma- thematiken, forklarer offentlig Arithmetik og Al« gebra; privat Klokken VIII om Morgenen den theoretiske Geometri og plane Trigonometri ester Karsten's Haandbog. Hvad der har varet gien- nemgaaet igientager han ved Examination, og til- byder ogsaa sin Tieneste i at forklare en eller anden Deel af Mathematiken. M. Jørgen Rierulf, overordentlig Prof. i Historien, foredrager offentlig den historiske En- cyclopadi; privat giennemgaaer han Kl. VIII de fornemste europaisse Nigers Historie, og Kl. IX Europa'S ncervcrrende Tilstand. Gregers VVad, overordentlig Lcrrer i Na- turhistorien, forklarer offentlig fra IX-X den theoretiske Oryctognosi ester sine synoptiske Tavler. Han tilbyder og^.a dem sin Tieneste, som forlange enten Zoologien eller de ovrige OryctologienS Lår- domme forklarede. Hver Onsdag staaer Univer- sitetets Museum i fadvanlig Time aabent for alle disse Videnskabers Dyrkere. M. Rasmus Nyerup, Prof. i Literarhi- storien og Dibliothekarius ved Universitetet, fort- sætter tilligemed Prof. Nahb.k de Forelæsninger han i Vinter har holdet over den danske Poesies Historie. Nic. -Hofman Sevel Bloch, Dr. i Phi- losophien og KIgZittLi' artium, forklarer offent- lig Skandinaviens eller OdinS Mytologi efter H. I. WillerS Anførsel; privat vil han efter Tilhs- rerneS Forlangende enten foredrage Philosophiens Historie, eller vise det engelsse Sprogs Natur og Beskaffen h.d. G. C>. Vegtrup, Dr. i Philosophien, forklarer i offentlige Forelæsninger de Planters Dyrkelse som de nyer.' kalde Handelsplanter, som Hsr, Hamp, Tobak, Safran o. s. v. Timerne vil han betibs tilkiendegive. II. Philosophiff Examen i April Maaned. philosophijV pr^ve. Den Fde April. ^sohan Christian Kall, l.aucZab. NaSmuS Cortsen, I^auc^ad. Georg Isrgensen, Praben Iansen, I-laucl i!!au6. Gotfrid Iansen, ii'-zucl. Joh. And. Lund, I^uclav. Frid. Kaarllp Liunge, Haucl illsn^. Christian Pontoppidan, I.auau6ab. Georg Billeschou, Wolf Gotsche Holm, illgu6. Fridrich Hasler, illaucl. Johannes Hasler, Illaucl. Laurits Svane Ingeman, ttaus IllsucZ. Jens Iac. Krum, I.km6ab. Fridrich Lutken, I.au6ab. Charles Lutken, I^u6ad. Nic. Ole Munster, I.au6ab. Pet. Nic. Schougaard, l_au6gl>. Den 16de. Christ. Ancher Aalborg, I.au6sb. Dldrich Boltl), I.2ucZad. Peter Østergaard, I^aucZab. Johan Nosenqvist, ttauci il!au6. Ole Christ. Navn, I.nucla!z. Thomas Lillelund Navn, I.su6ad. David Schiccr, ttarul illaucl. ') Med denne Uds.rrcclse har det saadan Sammenhang. Da der ikke blev holdet Forelæsninger over svpenor i forrige Vinter, fordi man havde ventet at Jnstitsraad og Professor SUFFS, som Vkr bortsendt i offentligt LErinde, kunde komme saa betids hiem, at han selv kunde afholde disse forend Eramens Begyndelse, men den haarde Vinter holdt ham tilbage indtil midt i Era- men ; saa blev befalet, at hvem af Candidaterne der vilde, kunde lade sig eraminere i Astrono- mien, men de som derpaa ikke vare beredte, knnde opscrtte Eramen i denne Rubrik til en an- den Tid. For dem som valgte dette sidste, er Hovedcaracteren bleven udsat, MM denne kunde blive ashcrngende af Karakteren for Astronomien. Mathias Svendsen, Lud. Dan. Schmidt, illsuZ. Simon CH. Cchistz, ^au6alz. Christ. Joh. Winther, I^usad. Den i gde. Joh. Willadsen Angell, I.2u6sb. Hans Bstcher, I^gu6gd. Christian Bisrnsgaard, illsull' Peter Both, I^aucisb. Nic. Christopher Bulcw, »au6 illaucZ. Christian Fugl, illaucZ. Bentz Fog, ttsuci Msucl. David Fog, ttauci illaucZ. Joh. Frid. Rost, I.au6ad. Henrich Rasch, 11Iau6» Albert Lassen, I^au6ad. Den 2 o de. Peter Tetens Hansen, Hans Christ. Holst, I.auc!ad. C«6par Henr. Koefoed, I.au6ab>. Pvvel Preus, Ole Randers, I.au6ad. HanS Frid. Flor, Jens Iac. Paludan, I.auclsd, Henr. Stabel, I^au6ak. Joh. Hertzberg, Karakteren udsat. Den 22de. Hans Carstensen, Jsrgen Carstensen, Jirgen Fog., ^sucisd. Carl Iac. Waldemar Schvenzen, I.su6ab. Mogens Thune, ^Iau6 illsuci. Povel Thune, Ptt. Abildgaard Soland, ill^ucZ. Niels Christopher Astrup, Ivauciad. Jens Rennord, i1!^u6. Hans Christ. Gravlund, l^au^glz. Niels Hsyer, i1Iau6. Finor Magnusen, illauc.!. L. philologist Pr^ve. Den 2den April. Jens Christ. Fangel, I.auc!ab. Laur. S6)ebye Vegtrup, I^au^ad. Frid. Dei6). Hasselbalch, I.auc'.sb. Aug. Gottl. Kuhnel, Georg Billeschou, I^ZucZad. Hans Christ. Holst, I.auc!ad. Boe Boesen, I^auclad. Christ. Buschen, coiirem. Bern. Mellmann Collin, ttauci Ulauc?. Jens Iac. Paludan, ^aucl illauci. Peter Aagaard, German Germansen, I^aucZzb. Christ. Anck)er Aalborg, I^u6ab. Joachim Colding, I.au^ab. Axel Riber, I^auclsd. Johannes Riber, l^u^ab. Den 4de. Augustin Herman Steenbuch, And. Georg Fischer Bastrup, Ole Randers, I.au6ad. Jens Iac. Krum, 1.su6af>. Christian Bisrnsgaard, illausi. Andreas Boie, Laurits Christ. Hulegaard, I-cu6ad. John Johnsen, l^auclsd. Povel Joh. Latter, 58 Hen. Biermg Lang, Albrecht Lajsen, I^KucZ^ls. Christ. Pontoppidan, l.au6ab. Otto Christoph^ Schollsboe, l.au6ab<. PovelPreus, I^auclad. Den 6te. And. Bonnevie, I.gu6ad. Emanuel Hallager, I^auclalz. Joh. Carstensen, I-auclab. Georg Pet. Carstensen, I^auclab. Henr. Hansen, I^auciab. Laur. Kielder, I^auclsb. Frid. Motzfeldt, I.guclsb. Nis ?lnd. Nissen, I^'on contem. Lud. Dan. Schmidt, conrem. Zoh. Sessmg, Anton Plov, illciucZ. Henrich Reinersen, Kon contem. Enianuel Nyeboe, contem. )lnd. Christ. Krog, I.aucZad. Joh. Christ. Graulrmd, I.2u6ab. Den i ode. Christ. Magnus Falsen, I.au6gd. Carl Frid. Jacheln, I-au^at). Christian HjZvinghoff, I.au^ali. Frid. Larsen, ?Iau6 illau6. Laurits Ottesen, l-^aucl illauc?. Real Ottesen, ^au6 jllaucZ. Christian Sundbye, l-auclad. Mogens Thune, I.auc^d. Povel Thune, I^guclal). And. Lambert Wirth, I^on contsm. Peter Wohnsen, I.an(jad. Isaach Adrian, Illsuck. Herm. Christ. Lind, I^gucl illau6. Johan Bstcher, illauc!. Den 17de. Mathias Bugge, I.zu^gl,. Ambrosius Bugge, l.au6gb. Johan Moller, I^aucZ iI1au6. Pet. Iver Boll, I-Iau6 jllau6. Peter Bronlund, t^au6 illgucj. Christ. Doderlein, I-auciZd. Niels Larsen Enger, llaucZ illaucZ. Christ. Godjke Fugl, I.au6ab. Jacob Gieding, 7orch. And. Georg Fischer Bastrup. 59 lll. Cicero's Begreb om de heste Borgere/ eller Aristokrater "). Oversat af Talen for Publins Sextius **) fra Cap. 45. (Cicero tiltaler Klageren M. Tullius Albinova- nus. — "Du har giort mig iscrr det Sporgsmaal hvad det er for en LTation hos oa af patrio- ter i) (thi dette er dit Udtryk), jeg taler faame. get om: et Cpsrgsmaal, som det er vigtigt for Ungdommen at ftae Svar paa, og ikke vansscligt for mig at besvare. Zeg vil sige lidet herom, og hvad jeg siger, h.iaber jeg, stal hverken vareunyt« tigt for dem som hore mig, eller uovereenstem, mende med min Pligt, eller fremmet engang for P. Cextius's Sag". *) Latinerne i den romerske Republiks sidste Tider kaldte dem opcim-tteg, d. e. (som Cicero bedriver dem): Mcrnd der opferte sig faaledes, at deres Raad og Anflag fik de beste Borgeres Bifald, Lexr. Og da der altid endog i Republikens beste Tider, vare to Partier i Rom, hvoraf det ene holdte sig til Adelen eller de Store, det andet til Folket eller Almuen, og man antog, at de Fornemine og Rige, som herte til d.t ferste Parti, havde det Meste at tabe ved en Statsrevolution eller en Forandring i Statens Constirution; faa troede man og, at disse mest vilde vaage over den bestaaende Con- stitntion eller Regieringsform; og Ordet opcimares fik deraf Bemærkelsen baade af de beste Bor- gere, og af de fornemste og rigeste Folk. Jeg oversetter det snart med det ene, snart med det andet Ord. -^) Denne Tale holdt Cicero Aaret efter hans Hiemkomst fra hans Landflygtighed, ved denne Anled- ning. Publ. Sertius havde veret Almuens Tribun Aaret tilforn, da Consulerne P. Lentnlus eg Q. M 'tellus satte Sagen om Ciceros Tilbagekomst i Bevægelse hos Folket, og havde under- skottet denne Motion med al sit Embedes Magt og Myndighed. Men Ciceros Dedfiende, P. Clodius, som havde givet Anledning til, ar Cicero var gaaet i Landflygtighed, forfsmte paa sin Side heller intet, for at hindre og tilintetgiere P. Sertius's og de evrige Cicero's Venners Bestræbelse til hans Beste. Begge Partier forsynede sig, efter denne Tids Brug, med bevæb- net Mandssab, og det var kommet til et blodigt Slag imellem dem, hvori Clodins havde maat- tet give efter, og kunde ikke hindre, at Decretet om Cicero's Tilbagekomst gik igiennem. Men Aaret derpaa, da andre Confuler vare komne til Regieringen, fik man en vis M. Tullius Al- binovanus til at lcrgge en Voldsag an imod P. Sectius, og at indstevne ham for Prcrtoren M. SLmilius Scaurus's Domstol til at lide Dom som Voldsmand (is vi -»i-macis Kominibu-.). Men han blev saa vel forsvaret, ikke allene af Cicero, men ogsaa af Hortensius, at han eenstemmigen blev frikiendt. Mere behove mine Lcrfere ikke at vide om Sagens Anledning, for at kunne lcrfe det her meddeelte Fragment uden Ansted. 5?vad der endnu kan behsves til enkelte Steders Oplysning stal jeg tilfeie i Anmærkninger under Terten. ?) (Zv-e eii^r nottrg ngrw optimgnnm. Dette Spsrgsmaal havde Klageren giort, for at giere Cicero forhadt, som om han udelukte Almuen fra Patrioternes eller de beste Borgeres Klasse. "Der hor altid vxrslto Slags i denne Stat af dem som have sogt ak rage sig af Statsstyrelsen, og deri at udmarke sig; hvoraf det ene Slags har baade villet holdes for og vare FolketS Venner, det andet Regieringens. De som i Handlinger og Ord vilde vare Folket behagelige, ansaaes for Folkets Venner; men de der opforte sig saaledes, at de besie Folk maatte billigs deres Anftag, an- saaes for RegieringenS Venner". "Men hvilke ere nu disse veste Folk? Spor- ger du om Tallet, da ere de utallelige; thi paa anden Maade kunde vi ikke bestaae. Det er dem, som fore Ordet i det offentlige Raad: Dem som holde sig til disses Parti: Det er Mand afdehsie- ste Stander, som Naadsalen staaer aaben for: Det er rcmersse Kiobstadmand og Vonder: det er siore Handelsmand 2): endog Frigivnes Bsrn hore til de beste Folk. Antallet, som jeg h r sagt, af dette Slags strakker sig vidt cg bredt, men for at faae et fast Begreb, kan det hele Slags bestemmes og indssrankes i disse faa Ord: Alle de ere de beste Folk, som hverken ere Forbrydere', eller ondartede af Naturen, eller afsindige, eller saadanne, som deres flette huslige Forfatning bin- der Handerne paa. Lad det da blive derved, at disse, som du kalder Nation, ere de der baade ere af ulastelig Vandel, og af sund Siel, og hvis huuslige Forfatning er god. De som gaae disses V^llie, Anffer og Meninger i Statens Bestyrelse til Haande, regnes iblandt de beste Mands For- 2) I Orig. nso otm prentes: den hos Romer- ne anstandige Handel bestod i Korn« og Pengehandel; Smaahandei overlod man Tralle og Frigivne. svarere, ere selv de agtværdigste Mand, og an- seeligste Borgere, og Statens Hoveder. "Hvad er da disse Statens Bestyreres For- maal? Hvad er det de bor have fer Aie, og hvor- hen de bor styre deres Lsd? Det er det, som er det ypperste og onjkeligste for alle sunde og gode og lykkelige Menmffer — Roe med Vardighed. De som den snske, ere alle Aristokrater eller af Sta- tens beste Folk; de som ffasse den tilveie, anseeS for de storste Mand og Statens Vedligeholdere. Thi hverken sommer det sig, at finde sig saaledes smigret af KrigSsysselers Vardighed, at man ikke sorger for Fred og Noe; ei heller at modtage no- gen Fred, som ikke kan bestaae med Vardighed". "Grundstotterne, hvorpaa denne rolige Var- dighed hviler, Ledemodene den bestaaer af, og som Statens Hoveder bejkytte og varge for, selv med deres Livs Fare, ere: Religionen, hellige Skik- ke, z) øvrighedspersonernes Magt, RaadetS Myndighed, Lovene, Forfadrenes Vils, Dom- stole, Rettergang, Tro og Love, Provindser, Bundsforvante, Regieringens Roes, Krigsvase- net, Skatkammeret. At vare Forsvar og Varge for disse saa mange og saa vigtige Ting, rober stort Mod, stor Forstand, og stor Standhaftighed. Thi i saa talrigt et Antal af Borgere, er der en stor Mangde af dem, som enten af ond Samvittighed og Frygt for Straf soge nye Rystelser og Omvelt« liinger i Staten; eller af medssdt Sindsraseri finde Naring i Medborgeres Usamdragtigheder og Opror; eller som folinedelst deres forstyrrede Hus- forfatning vil heller brands op i Statens almin- delige Brand, end i deres private. Naar saa- z) Originalen navner ikkun auspicium. danne Folk sinde Tilskynder? o« Anfsrere for deres Lyster og Laster, saa oprores Bolgerne paa Stats- havet, saa at de, der have taget Fædrelandets Noer i Hcrnderne, bor vaage og med al Flid og Zver strcrbe for at radde de Grundpiller og Lede- mods jeg lidet tilforn talede om, paa det at de kan holde den rette Kaas, og lobe ind i hin Rolig, heds og Værdigheds Havn". ''Denne Vei, Dommere, om jeg vilde negte, at den var ffarp og steil vg fuld af Farer og Efter- stræbelser, saa loi jeg; iscrr da jeg ei alkene stedse har indseet dette, men ogsaa frem for alle andre, folet det. Staten anfaldes med stsrre Magt og Mandstab, end den forsvares med, fordi dum- dristige og fortvivlede Mennesker tilssynd?s ved et Vink, og endog af egen Drift ophidses mod Staten: de gode derimod ere, j"g veed ikke hvor- ledes? seendragtigere, forsomme at tage Tingen i Begyndelsen, og vakkeS hzrst omsider af Nodven. digheden selv; saa at de undertiden af Noleri og Senhed, endog naar de onsse at beholde Roe uden Vcrrdighcd, gaae Glip af begge Deele. De som havde Villie ril at forsvare Republikens Sag_ ere de letsindige, falke de fra; ere de frygtsom- me, unddrage de dereS Hielp: De allene blive standhaftige som taale alting for Statens Skyld, som ere saadanne, M. SeauruS! 4), som din Fa- 4) Denne M. SeauruS som han her tiltaler, var Prasident i denne Ret. HanS Fa- der var l'iincepz Lenarus, som endssiont han havd? en vansselig Gang, kom dog bevæbnet paa (^oinirium, og (som Cicero siger om ham i Talen for Nabirius) troede ikke, at HanS langsomme Galig kunde hin- dre ham i at forfoige, men vilde blive ham til Hinder ifald han tog Flugten. der var, der modstod alle Oprsrere, lige fraGrae- chus indtil Qvint. VariuS 5): ham ingen Vold nogensinde, ingen Truster, ingen Eftenale ned. flog — eller fom Mctellus 6), din Moders Far. broder, som da han i sit Censur havde udstsdt af Naadet LuciuS SaturninuS, en anseelig Mand paa Folkepartiet, og imod den opbragte MangdeS Vold formeent den foregivne GracchuS 7) at an- give sin Formue 8), og var den eneste som ikke havde villet besvarge 9) SaturninS Lov, hvori Lovgivningens Form ikke var iagttaget io); vil- 5) Den Q. VariuS var just den, som lagde Sag an imod den gamle SeauruS. 6) MetelluS, med Tilnavn Numidicus, af hans Seier over Zugurta. 7) Dette var C. QvimiuS GraechuS, som ud- gav sig for en Son af TiberiuS GrachuS, og bedrog Pobelen faaledeS, at han endog blev udnavnr til Almuens Tribun, end- ffiont Cicero paastaaer, at baade HanS Fader ag han havde varet Tralle. 8) Uden hvilken Angivelse ingen Romer kunde blive en activ Borger, eller udove Stem- meret som romer,? Borger, da man efter sin Formue blev ansat i Etasserne. 9) Det var nemlig Skik, at, naar et Lovfor. flag havde hangt sine tre Uger eller n-I- nunclinum opslaget til hele Folkets Kund. stab, og tilsidst havde faaet LovS Kraft, maatte det besvarges af alle Borgere, io) Dette var en Agerlov (lex hvori SaturninuS for at indsmigre sig hos den fattige Almue, havde forestaqet at dele den Zord, som Cimbrerne havde bemag- I 62 de heller forlade sit Fadreneland end sin Mening: eller — for at tilsidesatte gamle Erempler, hvoraf der er enManade vardig denne Negierings PZre; eller for ikke at navne nogen af dem som nu leve — saadan en som Q. Carulus 11) nys var: ham hverken Farers Uveir, eller Forfængeligheds Vind, enten ved Haab eller Frygt har nogensinde kunnet afvende fra sin Bane". "I som fsge Vardighed, foge Berømmelse, ssge SEre! for Himmelens Skyldefterligner disse MandS Daad: de ere haderfulde, guddommelige, udodelige: dem udbreder Rygtet, de overleveres Kroiiikernes Mindesmærker, de forplantes til Ef- tersiagten. De volde Mole: jeg negter det ikke; scor? Farer, jeg tilstaaer det". "Gode Mennesker ere udsatte for mange Efterstræbelser", er sagt med Sandhed as Accius. Men" (siger den samme) "at forlange det som mange misunde og mange attraae, naar du ingen Msie, ingen Flid anvender, d.t forraader Uvidenhed". "Den fam. me har sagt paa et andet Sted disse Ord, som slette Borgere have optaget og benyttet sig af: "lad dem hade, naar de kun frygte"; thi faadan- tie herlige Forskrifter havde han givet Ungdom- men I2)"» tiget sig efter Gallernes Forjagelse, og Ammerne igien taget fra Cimbrerne- Dens ne Lov satte Saturm'n igiennem. n) En Son af den Carulus, som var Consul tilligem d C. Marius, og som omkom Aarer ester Cieeros Consulat. 12) Li.ero kalder altsaa den Maxime: o6erint clum meluant, en herlig Maxime, end- silont nogle vore politicerende Drenge, som aldeles ikke vidste, enten af hvem, "Men alligevel var denne Vanskelighed i Re- gierings Forvaltningen mere at befrygte i forrige Tider, da i mange Stykker Mangdens Hengiven- hed for Folkets Fordeel ikke harmonerede med Ne- publikens Nytte. Loven om Sremmetavler blev givet af L. Cassius. Folket troede at dets Friehed beroede paa denne Lov. De Store vare Loven imod, og frygtede for Mangdens Ubesindighed og Stem- eller i hvad Mening den var sagt^ forkort Tid siden udstrege den hos os for saa far- lig, fom om enhver StatS Fald ashangte af denS Ptring, og havde gierne feet baa- de Wielalld og mig hans uskyldige Over- fatter paa Lygtepalen, fordi vi bragte den paa nye i Omlob. Nemlig Marimen er sagt med Hensyn til den foregaaende Tan- ke : at gode Mennester ere udsatte for mange Lfterstrabelfer (mulr^ inlicliX lunt donis), hvilke de bor gaae i Mode ved det Middel, som er det kraftigste til at holde flette Mennesker i Ave, nemlig Frygten, og irke lade sig afholde fra deres Pligter ved der Had de derved ffaffe sig hos disse Folk. Dette Had ffal Frygten gisre uvirksomt, og den blev aldrig en retskaffen, end sige en stor Mand, som var bange for Had. At denne Maxime kan misbruges af Voldsmand og Under- trykkere, faae man Exempel paa i Catili- na, som brugte den for at. satte Skrak i Constiturionens Venner og Frihedens For- svarere, dem Cicero kalder de beste Folk eller optmares. Men hvad herlige For- skrifter (xr^clara xr.?cepra) kan ikke mis- bruges? 6; metavsers Misbrug, naar det gialt de Stores Velfard iz). Tib. Gracchus udgav en Ager- i z) Man voterede tilforn i Lriminalsager mundt- ligen. L. Cassius, en Mand der var i saadant et Rygte for sin strange Retfcrr- dighed, at Dommere der lignede ham i Strcrnghed, bleve kaldte Ls-zlisni iu6i- cez (Dommere som Cassius, fte Talen for Roscius Amerinus) var den ssrste der fo- reslog at votere i disse Sager ved Stem- metavler, fordi han markeds, at Mange undsatte sig for at domme en stor Mand imod, der havde en mcrgtig Familie, ssm siden kunde tage sin Havn over dem; og de Store var det sædvanlig, som Lrimi- nalsager fandt Sted imod, faasom cZe re. petun6is, c!e gmbitu, 6e vl> mestiz- te 6cc. Men denne skiulte Maade at vo- tere paa havde iglen den Uleilighed, at man oste sik den uskyldigste Mand fordsmt, uden at man vidste hvem der havde domt ham. Cicero siger derom paa et andet Sted: "Stemmetavlen er Almuen kiar, fordi den aabner Folks Pander og ssiuler deres Sindelaug: den giver dem Frihed, at de kan giore hvad de vil, og love hvad de bedes sm". Tsr jeg sammenligne smaa Ting med store, saa mindes jeg, at Confistorium ogsaa en- gang, ved Leilighed af et ledigt Embede som det havde at bortgive, og hvortil en Person af Hoffet var bleven anbefalet, indvorte Stemmetavler eller Ballotering, i Stedet for den hidtil sædvanlige Vote- lov 14). De« var Folket kicrr, og de Armeres Tilstand syntes at ophielpes. De Store satte sig imod den, fordi de saas, at ved den opvaktes Uenig- hed, og da de Rige ssiltes ved deres havdede Ej- endomme, saa troede de, at Republiken berovedeS sine Varger. C. Gracchus udgav en Kornlov 15). ringSmaade. Paasiudet var, at skaffe me- re Frihed i Voteringen, og den listige Mand modtog Forandringen, for at kunne giFre hvad han vilde,-og love hvad man begicerede af ham. Men Udfaldet viiste, at Balloteringen var lige- faa ufri, som den offentlige Stemmegiv- ning. Listen triumpherede over Troffyl- digheden, og det var baade forste og sidste Gang Ballotering er bleven brugtved Em» beders Bortgivelse i Consistorium. 14) Romerne havde adssillige Agerlove (le^se aZrariT), hvis Indhold var, at den Jord som man havde erobret i Krig fra Nabo- erne, og som de Magtige havde taget i Besiddelse, med de Fattigeres Tilsidesæt- telse, skulde tages fra hine og uddeeles til disse. Den Agerlov Tiberius Gracchus bragte i Forsiag, var ikkun en Igientagelse af en aldre Lov af Licinius, som befoel, at ingen maatte eie mere, end 500 Iu- gera; men denne Lov var for langesiden gaaet i Forglemmelse, og blev nu fornyet af Gracchus, men kostede ham Livet. 15) I.ex trumemaria. Man havde flere saa« danne Kornlov?, hvis Indhold var, at Korn ssulde udleveres til Almuen as Sta« tens Magaziner, as hvis Udsalg Skatkam- , 64 ?n behaaeiig Ting for ben romerske Almue; thi den fik derved rigeligt Ophold uden Arbeide. Gode Foik satte sig imod, baade fordi de troede, at Al- muen afkaldteS fra Virksomhed til Ladhed, og for- di Skatkammeret derved syntes at udtommes". "Ogsaa i vor Tid have der varet mange Ting, fom jeg med Flid forbigaser, hvori Almuens Egen- nytte har varet i Strid med Negieringsherrernes Statsklogssab. Nu allerede er der intet, hvori Folket er «f anden Meening end dets Repræsen- tanter og de Store. Det kraver ingen Ting med Hidsighed, er ikke forpikket paa Statssmveltnin- ger, det finder Lyst baade i sin egen Rolighed, og i de Stores Vcrrdighed, og i hele Statens LEre. Da oproriffe og urolige Hoveder faaledes nn ikke mere kan satte det romerffe Folk i Harniff ved Foråringer 16), fordi Almuen, efterat have over- staaet de farligste Opror og Ufamdragtigheder 17), synes heller at ville have Roe; saa holde de nu leiede Forsamlinger 18) i og det er ikke deres Sag merel ellers havde anseelige Indkomster, for en Spotpenge, nemlig en moclius (som nogle regne paa 27 Pund, IidiT)sor nep- pe en Skilling days? (lemisiis cum riienre). 16) Han mener: ved saadanne Love, som Ager- eller Korn-Lovene, hvormed de urolige Almuestribuner i forrige Tider satte Al- muen i Opror. 17) Han sigter til de borgerlige Krige imellem Sulla's og Marius's Partier. 18) Han mener fattige Folk, som de ved Penge leie til at mode i Folkeforsamlingerne, og at lade som de bifalde hvad hine oproriffe Folkevenner foredrage. at sige eller foreflaae noget, som de der ere i For- samlingen, skiotte om at hore; men med Penge og Bestikkelse udrette de, at hine synes at ville hsre hvad de sige. Mener I, at Groccherne, eller Saturnin, eller nogen af hine Gamle som holdtes for Folkevenner, har nogensinde haft nogen hyret Tilhorer i Folkeforsamlingen? Zngen har haft; thi Foraringen 19) selv, og Haabet om den love- de Fordeel, opvakte Mangden, uden nogen sar- deles Belonning. De som derfor i disse Tider ud- gave sig for Folkevenner, vare vel ikke afholdne as reelle og smukke Borgere, men hos Folket vare de agtede og udmarkedes ved alle Leiligheder: De modtoges med Haandklappen paa Skuepladsen: de naaede ved Stemmer hvad de havde attraaet: deres Navne horte Folk gierne navne, elskede de- res Tale, deres Mine, deres Gang. De der- imod som vare Modstandere af dette Parti, hold- tes for vigtige og store Folk: de gialdt meget i Raadet; endnu mere hos gode Mand: hos Al- muen vare de ikke behagelige, deres Villie blev ofte stedt ved Stemmegivning; men om ogsaa no- gen af dem engang havde faaet Klap, var han angrst for, at han havde forseet sig i noger. Med alt dette, naar det gialdt nogen Sag af Vigtig- hed, saa lod sig det samme Folk meest fore ved dis- ses Myndighed". "Nu er Staten, om jeg ikke tager Feil, i den Tilstand, at naar man undtager Lciefvende- nes Haandtlangere, synes alle at ville vare eens- sindede i Henseende til d"t fom angaaer Statens Velfard. Det er paa tre Steder der romerffe 19) som blev Folket tilbuden i de foromtalte Love. Folk tydeligst glver sin Mening ogVilZie tililende, nemlig i Folkemoderne, i Comitierne 20) og i Skuespillene, saavel de theatraljke eller sceniske 21), som Gladiatorlegene". Og nu tager Cicero ethvert af disse Steder fsr sig fat, og viser hvad Foiffial der er paa det romerske Folk, som fortiener at bcrre dette hæderlige Navn, og en Vande af leiede og kiobte Mennesker af alle Stcrnder, som ved Skrak og Trudsler ofte aftvinge Folket Love og Beslutninger, hvilke det i Grunden mis- billiger, og viser dette sit Mishag paa de Steder, han har ncrvnt, hvor det har fri Hcrnder til at yttre sin sande Mening. Dette oplyser han udforligen med hvad der var hændet ham selv, efter at han i sit Consulat havde undertrykt det eatilinariske Parti, og derved reddet Fædrenelandet. Hans Dsdfiende Clodius nemlig havde nsdt ham til at gaae i en frivillig Landflygtighed, for at undgaae Folgerne af den Lov, som Clo- dius strax ester hans Bortgang fik brag; i Stand, hvorved Cicero erklæredes for en Fiende af Frihed og Fædreneland, og Priis blev sat paa hans Hoved. Denne Lov, viser han, kunde ingenlunde ansees for at udtrykke der sande romerske Folks Mening og Dom om ham, men var allene en Skabning af en af Clodius bestukken Flok, som falffeligen udgav sig for Folkets Vemner. Hvad det 20) Saavel de der holdtes for at vcrlge Avrig- hedspersoner, som for at decretere Love. 21) Naar dramatiske Skuespil, Komedier eller Tragedier opfsres. virkelige Folk meente og onffede, det viiste det, saasnart som Cicero's Venner, efter halvandet Aars Forlab, bragte hans Tilba- gekaldelse i Beva-gelse, da man i alleSlcrn- der underststtede denne Motion, og yttrede en almindelig Glade, ikke allene i Rom, men ogsaa i de fierneste Provindser over hans Tilbagekomst. Da dette St'd fra 50 til 65 Cap., saa skisnt og talerijkt det er, dog blot angaaer Cicero selv, og sigter til hans personlige Forsvar, saa gaaer jeg det her forbi, og lcrgger allene det Sted af Slutningen til, hvormed han ender sine Betragtninger over Optimares eller Statens beste Folk af det 65de Cap. "Men for engang at giore Ende paa min Tale, og hore op med den, fsrend Z hsre op med Eders Opmærksomhed ; saa vil jeg slutte mine Betragt- ninger om vore bedste Mcrnd, og deres Anforere, og Statens Vcrrger; og opmuntre Eder unge Mcrnd! baade I som ere af Adel, til at efterlig- ne Eders Ferfcrdre, og I som ved Talenter og Fortienester kunne naae Adelssab, at I solge den Plan, som har skaffet mange Borgerlige baade Hcrder og LEre 22). Troer mig? d.tte er den 22) Jeg har troet at kunne udtrykke dette lige saa kort som Orig.: multi liomines nc>. vi 5c konoie A gloria Koruerunt. Men man maa da holde fast ved Sporons Be- stemmelse af Ordene ^Qre og Hceder: "at en Mand kan vcrre teret, uden at vcrre hcedret" og at der baade er ^re til uden -Hceder, og Hceder uden TAre. At det ikke burde vare saa, kommer ikke Grammatikeren og Ordforjkeren ved. 66 eneste Vei til Noes og Vardkghed og Hader, at roses og elffes af gode, vise og velartcde Mand, at tiende Statens, af vore Forfadre paa det vise- ste indrettede Constitutivn, som, da de ikke langer kunde t^ale Kongers Magt, indsatte aarlige øvrig- hedspersoner, saaledes, at de gave Republikens Bestyrelse til et stedsevarende NaadScollegium, hvor- til valgtes Medlemmer af alle Folkets Classer2g), og hvortil Adgang stod aaben for alle Borgeres Virk- 2)) Dette ssede dog ikke i den fri Republiks fsr- ste Tider, da man valgte blot Patricier til Raadsherrer. Men siden, da Naadets Antal blev forsget, tog man Plebeier med, og da forandredes Naadets Sammenkal- delfeSformular til: yviczve patrez, c^vi- m det blev hans Lod at beskrive, tras paa de siet- teste Fyrster, saasom Tiberius, Claudius og Nero j Aarbsgerne, Otto og Vitellius i Historieboger. ne. Her havde han altsaa den herligste Leiiighed til at declamere imod Enevaldet, og at gisre Fyr- sternes Laster til Regeringsformens, dersom det havde varet hans Lyst at opvakke Asskye sor denne NegierinaSsorm. Men tvertimod! hvilken fordeel- agtig Beskrivelse giver han ikke paa Tyrannen Ti- ber's ssrstl RegieringSaar, indtil Sejan fik alt for meget Indpas hos ham Aarb. IV. 6 .og 7. Og hvad kunde vi ikke ventet, dersom Historien om Vespasians Regiering var kommen heel og holden til os?- og endnu mere, dersom Skiebncn havde forundet ham og os, at meddeele oS Nerva's og Trajan's Historier, hvilke han havde forbeholdet sin Alderdom at levere, "fom en rigere og sikrere Materie" (^ist. I. 1.) nemlig end den som de siette Fyrsters Historie tilbod, isar Domitian's, endstiont han havde denne Fyrste sin meste Lykke at takke. Man vil vel ikke sige, at just det usordeel- agtige Lys, hvori han stiller sine Enevoldsregen- ter, gior ham skikket til at opvakke Afskye for den- ne Negieringsform. Thi han kunde ikke beskrive dem anderledes end de vare, naar han vilde bare Navn af: "den årlige Historieskriver, fom bor tale om enhver uden Kiarlighed, uden Had", som han selv fodrer Hist. 1. c. Og hvad Skade kan et lov- bundet Monarkies Undersaatter have deraf, at de tidlig blive bekiendte med de Fristelser, som endog velartede Monarker ere udsatte for, snart af Mi- nistres Indflydelse, snart af Familieforbindelser? Kan denne Kundskab ikke giore dem, hvis Stilling i Staten giver dem Haab om at vorde Fyrstens Venner, desto mere skikkede til at blive det til Sta- tens Fordeel; giore dem flikkede til at asvarge disse Fristelser, eller til at formindske deres Folger, og at kalde den vildfarende Fyrste tilbage til Sand- hed og Pligt? Nero's saa hsir lovede O.vinqven- nium er ingenlunde at tilskrive hain selv, men alie- ne den Agt han i Forstningen as sin Regiering viiste for sine vise og erfarneHovmestere Burrhus og Seneca. Dertil kommer, at en Deel af Ta- cituS's Enevoldsregenter ere Usurpatorer, hvis Regiering, ofte erhvervet ved Skiandsel som Nero's og Otho's, aldrig kan opvakke Afskye for et ved Folkets frivilliige Samrykke constirueret Monarki. Og om de end havde varet lovlige Ne. genier, saa har enhver Rggiermg, den demokra- tisse og aristokratiske ikke mindre end den monar- kists, sin IMoire scgn6aleu5e, der ligesaa lidet bsr forties for Ungdommen som dens arefuldere Perioder, fordi den er Menneskets, ligesaavel som disse. Efter alt dette haaber jeg, at Hr. Transla- tsr Heiberg, ifald han vil blive den Sandhed troe, for hvis Ven han udgiver sig, kalder sin haarde og ugrundede Dom tilbage over Tacitns, hvori han tillige har indbefattet en ligesaa haard LXm over min Ubeskedenhed som Oversatter, og over Regieringens Inconseqvents, som den der har opmuntret og understøttet Oversattelsen af et Skrift, der opvakker Afssye for Monarkiet. Ne- gieringen skylder han denne Satisfaction saa meget mere, som han troer, det maa tiene til hans Sags Fremme ved Domstolen, naar han overbeviser sine Dommere om, at Ixronprindsen (som jeg offent- lig har erklaret) har opmuntret mit Foretagende, og forbeholder sig derfor at fsre dette Bevis, ifald hans Advocat skulde tvivle om mit Foregivende. Nu vil han, haaber jeg, af min Deduction fee, at denne Opmuntring, saa langt fra at udsatte Monarkens Son for grundet Bebreidclse af incon- seqvent Handling, meget mere viser ham som den Uberale Fyrste, der troer, ar Enevalde og Fri- hed, som begge yndes af Tacitus, ligesaavel tan foreenes i Danmark, som de i Rom i servers og Trajaners lykkelige Tider, efter Tacitus's Sigende, vare foreenede. Denne Opmuntrina geraader Regieringentil saa meget storre SEre, som den ikke deeler den med Publikum, der viser saadan en Lunkenhed imod mit Arbejde, at mere end den halve Deel as et 73 gandske ringe Oplag ligger mig til Byrde, og vil af Mangel paa Afsarning bliv? til Makulatur. Kan det vare Hr. H. til nogen Trost, at Publi- cum, maasse fordi det er af samme Tanker som han i Henseende til Tacitus, lader Bogen ligge, som troe Undersaatter af ct Monarki, for ikre ar fristes til at fatte Afssye for sin Regiering, saa vil jeg ikke misunde ham denne Trost. V. De FinckerS og FuirerS Legater. JAcgge disse Legater navnes gierne tilsammen, deels fordi Stifterne vare nar beslagtede med hin- anden, deelS fordi de begge fornemmelig sigte til det medicinske Studiums Fremme. De have der- for ogsia gemenligen varet foreenede under samme Ephori. Det Fincki^' Legat. Af dette Legats Fundationer er vel giort Ex- tract hos Hofmann Tom. i. Pag. 159 til i6r, men da Fundationerne selv ingensteds, saavidt jeg veed, ere aftrykte, og den sidste isar udforlig be- stemmer, i hvad Orden de forstiallige Familiegre- ne skulle udove den dem tillagte Udnavnelsesret—> hvorom endog for faa Aar siden har varet Tvi- stighed imellem Bartbolinernes Descendenter — saa har jeg besiuttet at lade begge Fundatser her aftrykke. Der sindes nemlig i Universitetets Ar- chiv to Fundatser sor det Fmckisse Legat; den for- ste paa Pergament as 6re Ianilari triuiu 1619, som lyder saaledeS: 74 Thomas Littck, Med. Doctor og Professor udi Kisbenhavn, kiendes for alle udi dette mit aabns-Brev, at jeg Gud alsommagtig- sie til ACre og Taknemmeligheds Bevisning, saa og gode in^enia saavel som liuciia me- clica og plulosopdica at befordre, med fri Villie og Hu af god Assection og Betankelse, haver funderet og givet, perpetuerer og fun- derer og giver hermed fra mig og mine Ar- vinger til ^.caciemiT I-Iasiilenlis kaculcatem meciicam en Capital og Hovedstol paa To Tusind og To Hundrede gode uforfalskede fuldvegtige Rigsdaler, som rrium ks^um 1620 erlegges skal, og deres aarlige Rente Sex af Hundrede, udi efterssrevne Maade og Forordning siden at anvende: Forst stal 20 Daler aarlig giemmes til Fremvext, saa Anno 1625 nium ke^um, og siden efter hver fem Aar satiket kan udfattes et Hundre- de Daler. Dernast de 12 Daler undes ka- cultaris ineciicX ?rc>felloiidu8 og ^ecZico Ooctoii senioii 111 kaculrsts?^i1osc?plu'ca med Oecano kscultaris artium. For det tredie de et Hundrede Daler gives en snjzIuX og ^le6icinX udi frein- mede ^ca6emiis sig dermed at underholde og fornavnte liuciis at continuere, dog med ydermere Betænkende og Vilkaar, at efter indfaldende Leilighed og nsihaftige Aarfager raadeligst, undertiden kan agtes, hel udi Uni- versitetet at holde fem Perfoner ?KiIolo. gut medicin!? llu^ioloz, saa at hver 2O Daler bekommer, udi 2 ellery Aar efter Leilighed, og naar der iblandt findes et smukt og beqvemt iuZeuium, da kan samme com. muui insxectorum conlilio udtages og med fornævnte roo Daler forlehnes udi 4 etter 5 Aar efter inlpscrolum gode Discretion; og ssal herhos markes, at ingen derfor forbi stal gaaes for at vare til Flensborg udi Ei- dersted eller ellers udi Forstedom Slesvig og Holsten fsdt, allene at de varet haver i6inaiio iocz Daler kan forlehnes. Dersom ogsaa remxoiiz cis. cuisu Fremvext saaledes forbadres, at baade her hiemme nogle kan tillige holdes, og dog den kan vare forsorget udenlands er, saavel« som inspectorikuz ?iofessoribus noget til kan lagges, maa samme inlpectoium oin- nium jucljcio >3: conlenl'u vel tilstedes. Ca- pital og hvis altid over fem Aar til Frem- vextvoxer, ssal hos gode visse Folk afAdel paa Omftagsbreve og adeligt Indlager af in- specroiiduz udsattes, saa at Lands Brug og øvrigheds Forordning altid udi Agt tages og efrerfolges som loii ac )uriz x.rocell'uni vedkommer. Og dertil at samme Forord- ning og denne min Gave maa til Nytte og Gavn ester sorige Indhold bruges og ube- hindret perpetueres, saa haver jeg inlpecro. res dertil deputeret ikke allene mine rette naste efterhaanden Arvinge, men ogsaa for- 75 navnte ^ca^emiT ?lo5e9.ois5 mine kiare (!oI1eAaz og 5uccell'ore5, og kiarligen sar- deles alle ombedet, at de herpaa Agt giver, at denne velmeente Gave maa til dygtige Personer altid anvendes, som baade her og paa de Stader de sig skulle forholde, der de noget redeligt og godt see hsre og forfare kan, og sammesteds deres og exerciv ris saa anlegger og inlpecroriduL noksom beviser, at de udi Fremtiden i-Zno ac liei- xud. til Nytte og Gode udi fornavnte me. 6icinX og plulolopliic? liu^iis tiene maa« Dersom ogsaa mine naste Arvinger ikke til- stede ere, ffal de af lelic^viz inlpectorikus derom erindres, at de saa maa præsentere og medrande hvem samme Gave hver Tid ffal have ar nyd?; hvorover skulle ?rotelloie5 znlpectoiez holde rigtig Negnffab baade om ^Iumno8, saa og om Ttipendia, at vm der- om mine Arvinge nogentid Forklaring be- giarde, samme dennem nsihastig gisres og vises kunde. For denne deres Umage have de aarlig 12 Daler at nyde, og hvis udi Fremtiden kan forbedres, og om noget af det Smaa som er udi 4Aar samlet til Frem- vext, forventes kan, maa dennem tilgode komme. Mine Arvinge, som ikke ere Lessores, lader sig dermed nsie, at de pr«' senterer og medraader over denne melmente Forordning og Gave, som de end en Deel til deres kan have at forvente. Og som jeg ingenlunde tvivler Gud alsommagtigste, udi hvis almcrgtige Haand vore laites ere, jo hertil sin Naade og Velsignelse forlehner, On. L2ncellaiiu8, On Kector og menige ?rotellores samme vel- meente Forordning jo hielper at befordre og handhave, under Guds naadigste Velsn- ning, saa vil jeg mine Arvinger dette Aler- te forbeholdet have, vm samme Forordning til fornavnte Brug ikke saa holdet og an- vendt vorder som forskrevet stander, at de da denne Donation igien maa kalde og fordre, eftersom Lopia og Gienpart her paa af clsmia mig given er, yhermere udviser. Til Vidnesbyrd at saaledes holdes ffal, haver jeg ombedet haderlige og hsilarde Mand mine kiare Svogre og Ssnner ^leciiciiiX Ooc- toies og Lolle^as, I). Laitko. linum pro tempore ^LacZenuT Kectorem mgAni^Lum, O. (?eoiAium I^ui-enium, O. Olauin XVoim I'IuIc>sop!^icX kgcultstis specrabilem Oecanum, med mig at besegle og underskrive, Kisbenhavn den 6 Ianuarii trium keZum 1619. Iliomss ?inclc. Lnspsrus ksnko1inu». 8.) (I-. 8 ) (ZeoiZlUs ?iuien. Olguz (l.. 8.) (^. 8.) Men da denne Fundats ikke kom til Virke- lighed i Fundators Levetid; saa giorde hans Ar» vinger, Ssnner og Svigersonner, den Forandring deri, at de i Stedet for de smaa Renter som i den fsrste Fundats vare udsatte til Capitalens Fremvext, sorsgede denne engang for alle med Et Tusinde Rigsdaler in 8pecis, saa at Legatets Capital nu blev zooo Ndlr. i" Specie; og for at forebygge al Tvist om Udnavnelsesret sor Frem- tiden, bestemte de i et nyt Gavebrev, hvorledes denne Ret skulde udsveS leeunclum liiixes. 76 Denne Fundats sr af i ite Marts 16Z1 og affat- tet i disse Ord: Vi understrevne gisre vitterligt, eftersom Vo- res salige respective kiare Faders og Moders Fader haver legeret To Tusinde Rigsdaler in ^psLi'e til en dygtig Persons Udenlands- rejse og anden Brug efter Fundasens Znd. hold af Dato den 6te Ianuari 1619 og at af smaa Renter og Overstuddet flere Capi- taler Aar fra Aar ssulde tilvoxe, hv.lket saa- vidt forandret er, at det ved et fast Capital er forbleven, og for Augmentationen allere« de tillagt og Capitalet forbedrer til Tre Til- sinde Rigsdaler in 8pecis; mens vores sali- ge Forældre ved Dodslald og andre Ham- delser ere vorden forhindret, en fuldkommen Fundats at oprette baade paa Forandringen og Forbedringen, saavelsom Reprasentatio« nen med videre, som oste er projecteret, mens endnu til ingen Endstab fuldbyrdet: da haver vi efter l^e^toris Mening og vo- res salige Forældres Vedlagt, for 0^ vores Arvinger og Agnater til evig Tid sluttet og vedtaget, ligesom vi hermed flutter og ved- tager, at bemeldte zooo Rigsdaler in 8^-. cie til selvsamme Brug evindelig stal forblive, og Pengene paa Rente udsattes mod 6 pro Cento aarlig hos vederheftige Folk med gode Forlovere eller noiagtig Pant ester Funda. sen af k'acultate meciics og jucjicancli hos dennem forblive. Mens af den aarlige Rente 180 Rdlr. in 8pec. stal 120 Rdlr. anvendes til en dygtig Per- sons Udenlandsrejse, som studerer kleclici. na-.n og ?!nlolopk!oln paa Fem Aars Tid, aarlig 120 Rdlr., om han saa lange udi fremmede Lande forbliver, eller den Tid af- kortes saa lange han bemelte 120 Rdlr. aar- lig kunde have nydt, forend han af Landet kunde varet forhindret at udreise: hvilken Person af samtlig Arvingerne efter de fleste Stemmer stal udvalges lecunclum Airzzes, saa at kgmilia 1'inclioruin haver 2 Stem- mer efter 2 Ssnners Hovedlodde, ?ainilia Lairlioligna, ^oriniana, ^ureniana, og Lroclimaniana haver hver een Stemme, efter hver et Sosterlod, tilsammens 6 Stemmer, og udi Fald at lige Stemmer stulde vare, da 6ecilionen at stande hos dem som ^sus ^uclicancli haver, ben?eldte 6 Stemmer re- presenteres af den aldste og naste Agnat af Ssnnerne udi hver Stirpe, som her udi Staden eller Provindsen in perlona elier per ?rocurarionein aut1)enricgln narvarende er, eller afdessen le^irimo tutors in mino- i-enni'rgre, og naar ingen Sontier til ere, af den aldste Datter, som narvarende er udi samme ^Fnnrioni8 Ara6u eller hendes IcZitiino cuiatnre, forend ^U5 repr^lentz- tionis til den aldste Son udi ion»iitczviori tzlncw af samme 8rirpe komme kan, og en- deligen dersom ingen ffulde i Fremtiden udaf flige Arvinger eller Descendenter befindes, da denne Person af kaculcste meciica at eligeres. Saa lange nogen af nexotidus, ^Angti'8 og cZescencientiKus til ere, som samme Stipen- dium til deres Udenlandsrejser stulle ville be- giare her udi Rigerne, eller af Instis udi der Fyrstendsmme Slesvig og Holsteen, soin meclicingin og plnlolo^lnzm stuterer, stal dennem ingen imod teltaron« Villie foredra. 77 ges: mens naar ingen af dem til ere eller fiere competitores ,'nrei- aL.naro5 paa een« gang, ffal et dygtigt 5ud)ecrum ester de fle^ ste, af de 6 bemeldte Stemmer eligeres, og om de af kscultate msciiciuT udi det Kon- gelige Academie ikke approberes kunde, da ffal en anden dygtig Person, inter cc>mpeti> toies, og om ingen af aAnsriz maturi eller iclonci ere, eller det begmrer, et andet dyg- tigt 8ud^ectum eligeres, og i lige Maader til Approbation forsendes ester den forske Fundats. Dernast uddeeleS 42 Rdlr. aarlig af Renten til Sex hæderlige og l.rrde Personer eller 8ru6i»ll8 her paa Academiet, som enten af den som )us repræsentations haver, vorder eligeret og af Oecano og ?rofelloribu8 ms- cliciiiT approberet, eller hvem Oecaiius der- til eligerer, naar ingen presenteres.' Dog ffal hver som ^U8 prT5entarioni8 haver udi hver af bemeldte 6 Hovedlodder om Paaffe- tider udnacvne, hvo de det forlinde vil eller continuere, dog ikke over ^Aar paa en Per- son at continueres, paa det hvo fom pråsen- teret vorder, inden Pinsedag kan approberes eller en anden eligeres: mens udi Fald, at ingen inden iste Mai præsenteres af dem som dertil efter denne Fundats berettiget er, da ffal ?aculrari8 medicin.? Oecanux Magt have at forunde en anden skikkelig Kucliczscz bemeldte Stipendium det Air on kring, fom uddeelev Halvparten til Pinse og den anden Halvparten til Jule - Aften : og om nogen af 8ripencZik!liiz inden Terminerne doer eller til oKcia promoveres, da Distributionen at stande til vecgni egen Godfindende til AaretS Omgang mod Paasse. Endelig forholdes med de iZ smige Rigsdaler ester den ssrste Fundats, at de i6Rdlr. aar- lig destribueres til de tvende ^acultatis ine- ciicT vcicroridus, Kls6icci Voctori Lenio- ri in kacultats ?kiIosopIiiLa og vecsno k'aculrgti« artium, og de 2 Ndlr. bliver til dens Disposition og smaa Ildgister, som haver cistam mecjiV-sm lldi Giemme Til Bekrcrftning at dette af os, vores Arvingcr og Efterkommere, uryggelig og ubrsdelig hol- des og efterkommes ffal; og at hverken be- meldte zooo Ndlr. in8pecis, Capital eller Rente, eller nogen Deel deraf k'l anden Brug optages eller anvendes maa, end som forffrcvet staaer, og den forske Fundats om- melder, da have vi tvende eenslydende Gien- parter af denne renoverede Fundats forfær- dige ladet, med egne Hcrnder underffrevet, og Signeter undertrykt, venlig ombedendeS ?rokellc>rsz I^gcultstiz me^ic-x her udi Uni- versitetet til Vitterlighed og Bekrcrftning at alt det af dennem cg deres Efterkommere holdes og fuldbyrdes ffal, m^^s at vilde un» derffrive og forsegle. ^c^^^Kiobenhavn, den 11 Marti 1681. ^olian?inc!c. vertel Lsrtkolin. ^Isria 8. v. (l.. 8.) (I.. 8.) Lvanss. (I-. 8.) Paa min salige Broders Ssster 8. kl. Trick Velbaarne 1'l^om38 ?incl. r. Oecanus i det philosophiae Fac.-iltet havde Denominationsret til- ligemed det medicinske Facultet. Jeg tilssrev der- for dette Facultet i April d. A., og udbad mig Tilladelse til, naar Stipendiet for dette Aar var forfaldet, at foreflaae tre duelige philologijke Sub- jecter, hvoraf Pluraliteten kunde valge En. Fa- cultetet gav ved Svar af 21de April villigen sit Samtykke dertil, ytrende allene d^t ^)nffe, at be- meldte Legat, naar ssee kunde, maatte tilfalde en Reisende. Hvem Valget ril sin Tid falder paa, skal ikke blive uanmeldet. Capualen udgisr for narvarende Tid Z441 Rdlr. 2 Mk. 10 H, hvoraf de 1105 Rdlr. tilho- re c^onius Luatomica og musixuin acacleinicum, hvis Renrer, 41 Rdlr. 2 Mk. 10 tz. aarligen ud- betales af Ephorus ril den Medicus, som har disse Stiftelser unter sin Administration, og som derfor aflagger Regnffab til Consistorium. Den evrige Capital, stor 2295 Rdlr. tilhorer Reisestipendiet, hvis Rente Ephorus bessrger udbetalt, og tager derfor Qvmm'ng i de Fuirers Regnffabsbog. Da saaledes til ^omus snstomica 6:c. aarlig betales 41 Rdlr. 2 Mk. 10 st, og til en Reisende 86 Rdlr. 6 balancerer Udgift med Indtagt, og hos EphoruS bliver ingen Beholdning. Ephorus for begge disse Stipendier er Prof. Jacob Baden. Ved intet as dem er noget I-u- ci um eller Lmolumsnt bestemt for den specielle Administration. VI. E x t r a k t af Etatsraad og Landsdommer Matthias de The- strups Fundats, dateret Mariager Kloster 1). 12 Aug. 1766/ ved hvilken han har legeret 7000 Rdlr. til 7 trangende og Familien be- slagtede Personer, hver Portion paa 40 Rdlr. aarlig af Renterne "^fald der kunde findes een af tvingende ncvst mig beslægtede, som kunde give -Haab ved sine Studeringers Forfremmelse at blive Familien til 2L.re og Fornøjelse, saa maatte samme person Nfde tvende portioner aar- lig, saalcrnge han med sine Studeringer blev til Fornyelse, og indtil han i et godt Embede eller god Station kunde n)?de til- strækkelig S»bn og KevebrFd. Men denne min velmenende Anordning for een person, at «)>de tvende portioner som meldt t.r, jkal blive nden cLonseqvense for de øvrige 5 personer, som ikkun b^r hver n)?de den aarlige Rente af 1000Rdlr. og ei mere". Dette Legat blev indtil 1796 bestyret alene af Stifterens Een, Hr. Kammerherre Frans de Thestrup til Mariager Kloster, som 1790 ud- navnte ti! Ephorer sor dette Familie-Legat ester sin Dsd Hr. Lonrector Thestrup og Hr. Hsieste- rers Assessor Gporon, hvilke nu bestyre^det, og vexelviis udnavne dertil. Legatets Capital, 7000 Rdlr,, fom hidtil har staaet paa fsrste Prioritet i Mariager Klosters Gaard og Gods, har det allernaadigst behaget Hs. Kongelige Majcstat, efter Mariager Klosters nn varende Eieres allerunderdanigste Anfogning af 21 M.'j 1798, at modtage i sin Kasse mod fad. vanlig Rente. For at forekomme, at den dobbelte Portion af Legatet, hvorom Stifteren siger, ikke at den skal, mcn at den maae gives en Student as Fa- milien til Understøttelse paa hans Studeringers Vane, ei sor Fremtiden ssiilde kunne nydes paa en ubestemt faare lang Tid, og anfees for et Leve- brod, uden ac Stifterens priselige og nyttige Hen- sigt blev opnaaet, saa er af nuvarende Ephorer for Legatet taget den Bestemmelse, at den, som her, ester udnavnes til at nyde ommeldte dobbelte Per« tion as Legatet, stal nyde samme i 6 Aar, paa de '") Denne Ertract er mig meddeelt til Vekiendtgisrelse af de nuvarende Herrer Ephorer for det the- strupske Legat Hr. Conrector Thestrup i Aalborg og Hr. Hsirsterets - Assessor Sporon. Den ovrige Deel af Testamentet er denne Journal uvedkommende, og bestemmer, hvorledes med de evrige z Portioner af Legatets Renter forholdes stal, hvilke for n^rrvcerende Tid alle oppebåres af Fruentimmer af Familien, deels Enker, deels Ugifte, hver Portion til 40 Rdlr. 82 Vilkaar, at han stal 'stribe, som Legatets'Fun- dats lyder, ved sine Studeringer at blive Fami- lien til LEre og Fornoie'^e, og at han altsaa aarlig, tilligemed sin Qvittermg for Legatet, staffer Attest om Flid og Fremgang i sine Studeringer, indtil han har taget den nu saa kaldte Embeds- Examen; men dersom han inden ommeldte ftxAars Forlob forlader Akademiet, uden at have taget be- meldte Embeds - Examen, saa mister han Legatet; derimod, dersom han, inden ommeldte 6 Aar ere forlobne, eller strax efter, kommer til at reise uden- lands, saa beholder han endnu Legatet, saalcrnge denne hans Udenlandsreife varer, og eet, hoit to, Aar derefter. Af den, som saaledes udnavnes til at nyde den dobbelte Portion af Legatet, tages hans Re- vers, hvorved han forpligter sig til at holde sig anfsrte Vilkaar i alle Maader efterrettelig. De, som have nydt godt af ommeldte dobbelte Portion af dette Thestrupske Familie-Legat, ere: 1) LKi iKian ^g^slus l'Iieiirux L0I6, nu Po- litiemester i Kiobenhavn. 2) ?li6ciic 5ne6orf, siden Professor, dod i Skotland. z) ?lgli8 LIn-iftlgn nu Residerende Kapellan for Hoit og annecterede Menighe- der i Christianssands Stift i Norge. 4) (Kristian I^laFnuz 6e valsen, udncrvnt til at nyde Legatet fra i z Iun. 1799. VII. Theologisk Embeds - Examen i April Maaned 1799. Den 22de. Christianus Erhardus Hansen, fodt i Aarhuus Stift 1777. Georgius Meldal, fodt i Christiansands Stift 1778 conremn. Ioannes Petrus Sadolin, sodt i Viborg Stift 1772. contsmn. Den 2Zde. Tage Christianus Muller, fodt i Kisbenhavn 1780 Christianus Michael Rottboll Friis, sodt i Viborg Stift 1775. contemn. Zoannes Hansen, fodt i Kisbenhavn 1776. »auti i1Iau6ab. Den 25de. Hermannus Petrus Gudme, fsdt paa ?Srrse 1776 i1Iau6. Andreas Pontoppidan, fodt paa Sorse Akademis 1776. Maucl. Nicolaus Wadum Romer, fodt i Riber Stift 177H. illiiucl. Den 26de. Zoannes Christensen, sodt i Odenses 1769. ""n contemn. Petrus Christianus Ravnkilde, fsdt i Aalborg 1774. illaucZ. IoanneS Sorensen, fodt i Aarhuus Stift 1774- Kon contemn. Den 29de. Uirieus Rosing, fodt i Christiania? Stift 1776. I.au6ab. Joannes Irgens Hadeln, fsdt i Trondhiems Stift 1776. Ulau6ab. Den zote. Janus Weise, fsdt i Aalborg 1772. Non con- remnenclus. Gomme Jacobus Brandt, fsdt i Faaborg 1773. I.su^ad. Den iste Maj. Janus Schanke, fsdt i Lhristiansands Stift 1777. illauci. Matthias Matthiassen, fsdt i Middelfart, 177Z. illsucZ. Den zdie. Fridericus Michael Lund, fsdt i Gudme Proeste- gaard i Fyen 1775. I^aucZ ZliaucZ. Daniel Christianus Prior, fsdt i Rsdbye i Lolland 1771. Nc>n conremn. AugustinuS Meldal Brun, fsdt i Bergens Stift 1772. I>!on comemn. Den 7de Maj. Didericus Christianus Howitz, fodt i Kiobenhavn 1778« ^aucj 11Iau6^ I Fortegnelsen over den Theologiffe Embeds-Era- men i Januar, d. A. er forglemt Udmærkel- sen: "Lc^ui6em cAreZie" ved Candidaten Hr- Nicolaus Sadvlin. In 66em pivtncoUi. Lrucker Vlll. Stampiffe nye Legat til Universitetet"). Ae Herrer executores reliamenri efter afgangne Statsminister og Geheimeraad Stampe, samt hans senere afdsde Enkefrue, Hs. Exc. Statsmi- nister og Geheimeraad v. Brandt, og fsrste De- puteret i det danske Cancellie Conferenceraad Schou?, have ved Skrivelse af 21 Maj d. A. tilstillet Lonsistorium en Udffrift, for saavidt Uni. vcrsitetet vedkommer, af de ester bemeldte Afdode forefundne Testamenter, som ere grundede paa den dem af Hds. Majestcrt forundte lacultaz relian^i. Denne Udskrift lyder saaledes: "Udskrift af "den 4de §. i afgangne Statsminister og Geheimeraad Stampes nu afdsde Enke- frues oprettede Codicil, daterer 24 Sep- tember 1798". §. 4. "Til Kisbenhavns Universitet giver jeg 5000 Rdlr., siriver Fem Tusinde Rigsda- ler, til et Stipendium for tvende fattige Studenter''. Udskriftens Rigtighed bekrcrfter v. Brandt- Schow. Disse Penge blive udbetalte i fsrstkommende 11te Juni Termin. Og ville de Herrer Lxecu- tvies te^amenti, efter deres Skrivelse, tillige un- derrette Universitetet om Navnene paa de Perso- ner, som formernes fsrste Gang at ville komme til ar nyde dette L<'gat. *) See Universitets-Iournalen for i?y6zdie Hefte, S. 140. it. 4de Hefte, S. I8Z. 84 IX. Ssrgeho; tidslighed pac, Universitetet i Anledning af Kammerherre Suhms Dod. Mandlen den 15de April d. A. blev paa Unk-. versitetets sverste Hsresal holdet en Sorgehoitide« lighed med Tale, Sang oq Musit til afg. Kam- merherre ^eter Frederich Suhms Amindelse, ester h^ns afgangne Enkefrues, Frue Christiane Beckers Foranstaltning. Talen blev holden paa Latin af Prof. Jacob Badetl, fom skildrede den Afdsde fom Menneske, som Borger, fom Lard. Sangen eller Cantatet var af Hr. Prof. Rahbek og Musiken componeret af Hr. Kapelmester Runyen. Det ved denne Leilighed i Universitetets Navn udstedte Inddydelfesffrift, prover og retter adffil- lige Definitioner, som ere givne paa Historien, og fastsetter Fordellen imellem Historie og historisk Videnffab. Ogsaa i dette Program ere adskillige Sprog, feil indlsbne, hvilke jeg uglerne bemarker, da det vidner om, at hans Kongl. Majestatsog Univer- sitetets fsrste Bogtrykker mangler en dygtig Cor- l'ektsr, faasom: iicut rcMoclnium a ^vllo^izino folsiit, for: c^i^inAueie eller — cliiiiiiAvi— oinnis 6i^'>» na rerum AcKarum nairarici Iiitiornr etlll cli'xi- for; omnem NLt!ario?/e?« — ceito conlilio for: cjvo^am — cu^us (8ukmii id complectekatur for: com^lecteban- tur — Noget ovenfor er/e»-i ved menrio ndeladt, og paa sidste Side staaer un6Iczve for: udiczve. Hvorfra Programmatisten har den Efterret- ning, at Universitetet vilde have bekostet denne >^x lennl'tet, dersom ikke Enken var forekommet det cg havde begiart den, er mig ubekiendt, og at han til at gkore denne Erklaring har haft nogen Commission fra Universitetets Foresatte, tvivler jeg meget om. Hans Ard ere difse: i^ilur non kuitcon- l!!!um nol^rnm lguclez k'eniz oj?timi, ^rTLl2ri5- ilms ,/??rist: c^e fgri8 ?rimatu8 I.un6enli8, som han har dediceret iXlanidus I^gAeidrinAii Lc 8ul>mii. Skriftet ud- gisr med det tilfoiede vixlomatarium igo Si- der Zvo. XII. Forberedelses - Examen. ^en 25de April fremstillede sig til juridisk Forbe- redelses - Examen Candidaten Anders Sehested Lalb'ensAold, og erholdt eenstemmigen Caracte- ren: ^XclmillU5. Ligeledes fremstillede sig den 20 Mai til sam- me Forberedelses. Examen Candidaterne Hans Olsen, Jol/N Olsen, L.ars Hangsted, S^- ren L^isboe H^er, Jean Broca, og erholdt alle ved Pluraliteten: XIII. Indsendt. ???in Haandbog til (Lhristendoms Stude- ring, har jeg ladet trykke som en Lasebog ved de Underviisninger, dem jeg giver i Trondhiems latin- ffe Skele. Paa videre lldbredelse af dens Brug, eller Forfatter-Rygte derved har jeg ikke giort Anslag; det erklarer Forkalen til Bogen, ogsaa kunde mine Breve til vedkommende Steder om den, bevidne det. Derfor har jeg ogsaa varet ligegyldig ved det der i de københavnske larde Efterretninger No. 2 synes at ville stille Bogen ved al saadan Brugbarhed, det der skulde vcere Bogens Nedværdigelse til et bar Intet, men er en kiendelig Recensent-Grimasse, over det han ikke har forstaaet at lasemcd Agtsomhed, min- dre at bedsmme. En Anledning eller snarere et Indfald volder, atjeg skriver dette, og jeger uvis, om det nogensteds kommer frem. Zeg er roelig paa det, at Mand som ere vante at fordre Beviis for det der enten afsiges som Bedommelse, eller kastes hen som Gottytke, ville enten lade Rencen- sionen ubemerket lsbe for der den er, eller selv efterses i Bogen hvad der dog monne vare tiisy. neladende sandt eller ganske usandt i disse vist nok ikke larde Ankeposter. Det er, baade sor den der skal gisre det, og for dem der skal hore derpaa, utaaleligt, at der skal staves saadan en Recensent sor, hvad der staaer og hvad der ikke staaer i den Bog, hin har famlet over. Denne Anmelder f. E. (at jeg skal forbigaae det han river ud af al Sammenhang, og fnalker om hvad jeg skal have sagt om L.oven) siger at jeg har negtet Helved- ftraffenes Evighed; og melder ikke med eet Ord, hvorledes jeg har anlagt, indledet, bestemt Ord. 87 bcmerkelsen, og deels udfsrt, deels afvilst dette Spsrgsmaal. Een som har last og forsiaaetmig, kun e vel sige, ar jeg ikke har negtet den.— — Anmelderen finder Modsigelse (som flere Ste- der) imellem det, at det er til sand Religion gavnlig Tanke, at der i vor Verden er en usynlig med aandelige Midler arbeidende Magt s6m strider imod Menneskernes sande Op' lysning, deres Forligelse med Gud, og Lyksalighed i et dydigt Levnet zc., og at vi kan lade det staae uasgiort, om de onde Aanders Virkninger i den legemlige Natur, samt at det eros uvedkom- mende, om der gives Indskydelser af onde Aan- der, andre end dem en uordentlig Indbildning kan frembringe. — Anmelderen har ikle fattet, at Side I2Z §. Z7 handles om Frelserens indtil denne Dag bestaaende Rige her paa Jorden som er aandeligt, og ikke fornemmes i jcrdiff udvor- tes Pragt eller V^lde, men han lcrftri ders Sted: (Lhristi Riges lyksalighed, og der begriber han da ikke, hvad Sammenhang dermed, Ror- set paa Rougernes Kroner og Hcedersmcer- ker har; og hvorledes den Talemaade i Lovsan- gen Psalm. ni, z f. hau satte et Minde af slus herlige G'erninger, ht?rer herhid. — Kan nogcn dog befatte sig med siadan en Recensent paa hvilket Vertst.d han end staaer, naar han snakker om et Skrifts Orden, Tydelighed, om Beviser — og Alt hvad hans fattige Hierne fal- der paa, ar der ere Mangler? Det maae da vel vare mig uvedkommende, og her upassende, at yttre mig vm det som denne Anmelder ikke har sc^ftaaet at gisre Rede for, hvad Bogen n.oeholder af ReaUtceter. Tvert- imod vil jeg nytte denne Leilighed lil at anmelde en virkelig Skiodeslosheds Skriverfeil i min Bog. Side 65 §. 11 ffal isteden for: hvert Middelord, staae: hvert prcedikat i Conclustonerne bliver den fslgende Scetnings Hovedord. Trondhiem den 20 Apul 1799- Sch^nheyder. XIV. Kongelige Re^ripter og Cancelliebreve. ^)et danske Cancellies Skrivelse af 11te Ian. 1799, at Student Math. Svendsen maa be- holde Coinmunitetet, naar han til April erholder til Examen Philosophicum den, for at beholde Communiretet, befalede Caracter. Kongelig Bevilling af i ste Februari s. Aar, at Studenterne Joh. Georg LTielsen, Joh. Si« delmann og CH. Styhr Esiendrop maa til April Maaned lade sig examinere i Hebraisk. Caneelliers Skrivelse af 16 Febr., hvorved tilmeldes, at Ooctor Joh. Sylvester Saxtorph under 15 ejuscl. er bestikket til Pro- fessor Lkirur^ice Lc arris odl^etiiclL extraor^^. narius ved det medicinske Facultet, med Rettighed ved de medicinske Examina, saavelsom andre det medicinske Facultet tilhorende Forretninger og Samlinger, at deliberere og votere, ligesom de ovrige Medlemmer af Facultetet, dog uden Lon indtil videre. Dito af 2den Marts i Anledning af en til Universitetet indkommen Anmodning om Under- stettelse til den reformerte K'rteS Opbyggelse i Manheim: at Cancelliet ikke finder nogen grun» det Anledning til, at faadan en Colleet her i Lan- det skulde bevilges. M 2 L8 / 8eicn!zilmi Skrivelse til Consisto« rium as 14de April, faaledes lydende: Ester at Professor Rahbeks Anssgning om at entlediges fra sit Professorat, tilligemed Consistorii Erklaring, og en siden af Prof. Vaden indsendt Anssgning, om at erholde Prof. Rahbeks halve Lsn m. v., er bleven H. K Majestat foredraget, har det beha, get Allerhsistsamme at afgive fslgende Resolution: Vi ville efter Anssgning entledige Prof. Rahbek fra det ham betroede Embede ved Kisbenhavns Universitet, og ffalhans Lsn ophore fra i ste April sidstleden af at regne. Fra samme Dato ssal af hans halve Lsn, der udredes af Consistorii Secre- tanat, 150 Rdlr. tillægges overordentlig Prof. i Mathematiken Wolf. Den anden halve Lsn Prof. Rahbek nyder af vores Kasse, ffal til denne Kasse falde tilbage, da Prof. Vadens Anssgning om, at den maatte tillagges ham, i Betragtning af, at Holdelsen af de ommeldte Forelæs- ninger og øvelser h^rer til hans Embede, for hvilket han n)?der fuld L.Fn ved Uni- versitetet, tilligemed alle en professor ordi- narius tilkommende Rettigheder til Ascen- ston, og for Fslgernes Skyld ikke kan bevilges. Jeg har den 8Ere forelsbigen om denne Reso- lution at underrette Consistorium, da jeg ikke tviv- ler paa, at samme jo ved Rescript vil blive Consi, storio meddeelt. Kbhavn den 14 Apiil '799. Lriderich (Lhriftian. Cancelliets Skrivelse i samme Anledning af 20de April 1799. Da H. D. Hertugen af Augustenborg har til- kendegivet Cancelliet, at det har behaget Hs. Majestat, i Anledning af Prof. Rahbeks Anssg- ning om Entledigelse fra sit Professor Embede, og hans hidtil haste Gages Anvendelse i Fremtiden under 12te d. M. at resolvere saaledeS: "Vi vills ester Anssgning entledige Pros. Rahbek fra det ham betroede Embede ved Kisbenhavns Universi- tet, og ffal hans Lsn ophsre, fra iste April sidst, leden af at regne. Fra samme Dato ffal af hans halve Lsn, der udredes af Consistorii Seeretariat, 150 Rdlr. tillægges overordentlig Prof. i Ma- thematiken Wolf. Den anden halve Lsn Pro- fessor Rahbek nyder af Vores Kasse, ffal til denne Kasse falde tilbage, da Pros. Badens An- ssgning om, at den maatte tillcrgges ham, i Betragtning af, at Holdelsen af de ommeldte Forelæsninger og øvelser horer til hans Embede, i or hvilket han nyder fuld Lsn ved Universitetet, tilligemed alle en Professor ordinarius tilkommen- de Rettigheder til Ascension, og for Fslgernes Skyld ikke kan bevilges"; Saa ffal man herved tienstligst tilmelde D. Hrr. Rector og Professorer ved Kisbenhavns Universitet denne allerhsieste Re, solution til fornoden behagelig Efterretning *). Det anstaaer mia ikke at commentere over Maaden, hvorpaa dette Kongelige allernaa- digste Reffript har varet Cancelliet commu- niceret, eller over Formen i Cancelliets Com» munication til Consistorinm, i hvilke begge Dele der kunde vare de som maatte finde noget Lignende med vore fordums Kabinets- ordrer, dersom dette Slags Kongebud ikke for lange siden var afssaffet. Men til min Retfardiggisrelse— at jeg ikke ffal synes at have ssgt Lon for det, hvorfor jeg allerede nyder fuld Lsn — maa det vare mig tilladt ar give fslgende Oplysning over min An- ssgning : Jeg blev i Aaret 17ZO bestikket til?lokLssor orcjinarius Llo^venri!?, for det forske med en extraordinar Lsn, deels af den Kongelige Kasse, deels andensteds fra, som var ringere end den, jeg havde hast som Rector i Hel- singør, hvorpaa jeg havde givet Caneelliet en specificeret Fortegnelse, og uden at nyde nogen Godtgørelse for fri Bolig. Siden skulde jeg afcendere til Lsn ved Universitetet, naar Raden kunde komme til mig, hvilket faae langt ud. I min Bestalling som Pro- fessor ordinarius tales ikke et Ord enten vin de ffisnne Videnskaber eller om det danske Sprog. Alligevel aabnede jeg strar efter min Ankomst til Universitetet det fsrste Col- legium som er holdet over det danske Sprog, og havde et talrigt Auditorium, ikke alene af Studerende, men ogfaa af mange Em- bedsmand af alle Stander: jeg holdt ogsaa i adskillige Vinters skriftlige Ovelfer i Spro- get for dem som begiarte det, men med de stisnne Videnskabers Theori gav jeg mig ikke videre af, end faavidt ^lorsrii 215 poerica gav Anledning dertil; hvilket min udgivne Commentar over dette frugtbare Stykke kan udvise. Saaledes havde jeg ssgt at fyldestgisre og mere end fyldestgisre mit Embede som ?l-oiellor orclinaiius i 8 Aar, ud«n at nyde den mind- ste Lsn ^ Universitetet (efterdi der stedse hav« de varer aldre cleliZnsti, som for mig hav- de tiltraadt academiske Corpora), da den nye Fundation for Universiteter af 1788 kom ud, som Kap. 1. §. 6 foreskriver ?i-oi>llorez xr-xcz.- Le lsrimr linZvT "jsoer den som til- lige er professor Lwhveoriie at give Under- visning k de ffisnne Videnffaber og hvad til den gode Smag i Foredraget er henhsr^i- de". Dette kunde jeg umuligen ansee som en nye Byrde Regieringen paalagde mig efter 8 Aars Embede, da den danffe Regierinz ikke er vant til at paalagge sine Embeds- mand ny Byrder uden ny Emolumenter; men deels ansaae jeg det for en Erklaring, at de graffe og latinske Skribenter, til hvis Forklaring vi fra A'.ildstid havde haft lon» nede Larere ved Universitetet, maatte anftes som de, hvorved Grunden skulde lagges i de faa kaldte ffisnne Videnffaber; deels smigre- de jeg mig ogsaa med, at det kunde udlag- ges som et Bifald, Regieringen gav mine hidtil viste Bestrabelser for Sprogets og den ffisnne LiteraturS Forfremmelse; og blev ved at forrette mit Embede som jeg var vant. Men da Regieringen kort derefter beskikkede en egen Larer i det asthetiske Fag i Hr- Prof. Rahbek, med Len, kunde jeg let falde paa at troe, at Nøgleringen nu udstrakte det faa kaldre asthetiske Fag videre, end til den Un- dervisning i de ffisnne Videnskaber og den gode Smags Foredrag, som den nye Funda- tion travede af Larerne i det g' ass.e og latin- ske Sprog, og ansee mig henviist til de Plig. ter i Henseende til UndcrviSningen i de ffisn- ne Videnskaber, dem min Bestalling som Prof. LioczvenriT, der ikke lyder anderledes end mine Formands, har paalagt mig. Imidlertid er jeg vedblevet at anseeS sor Prof. i de ffisnne Videnskaber t lligemed Prof. Rahbek, og tilligemed ham at udsatte de aarlige Prismaterier og bedomme de ind- kommende Prisskrister i det asthetiske Fag, 90 uden at nyde nogen Lsn som L«rer i dette Hag. Hvad var altsaa naturligere, end at jeg, da Prof Rahbek frasagde sig sin Lsn, meldte mig kil at nyde nogen Deel deraf, i Fald man endnu holdt en Prof. i det asthe- tiste Fag ligesaa nyttig, som man havde hol- det ham da Prof. Rahbek blev beskikket. A> denne Deduetivn vil det, haaber jeg, skisn« nev, at "Heldelsen af de Forelæsninger og Avecer", som Prof. Rahbek er gaaet fra, aideles ib'ke h^rer til mit Embede som Prof. eioqvLMiX". hvorpaa jeg i Aaret i^8O sit Bestalling, "og for hvilket jeg ny- der ^Ln ve!) klniv rsitetet tilligemed alle en Professor orclin2iiu5 tilkommende Rettighe. der lil Aseencion". Den Kongelige Resolu- tion kalder denne Lsn fuld Len. Men enhver >om kiender Beskaffenheden af den or- dentlige academiske Lsn, vil vide, hvor vidt en Mand, der i sit 56 Aar, som jeg, kom- mer til at nyde Lsn af Universitetet, kan siges at nyde fuld Lsn af et academis? Cor, pus, og at saadan en Mand maatte naae en lisadvanlig hsi Alder, naar han nogensinde ffulde vente at naae fuld Lsn. 8eremsssm! patron! Skrivelse til Consisto- rium af 7de April, hvorved bekiendtgisres det danffe Cancellies Svar til H. i Anledning af Isden Jacob Mariboes Anssgning om at blive befriet for, ved foresraaende Examen artium at angive den befalede Theologie :c : "at da Sup. plicanten bekiender sig til den jsdisse Religion, ssisnner Cancellier ikke rettere, end at den aaben- barede christelige Theologie bor sorbigaaes ved den examen -jrtium som han underkaster sig". XV. Hvad er nyttigst, enten at holde et Barn som ffal studere hjemme og inden egne Vcegge, eller at overgive det til, jaa at sige offentlige ") Lcerere. (Oversat af Qvimilians Anvisning ril Ta. lekonsten 1 B- 2 Cap.) 5)et sidste —nemlig at fcrtte Bsrn i offentlige Skoler — feer jeg, har baade vcrret de bersinteste Stars - Stifteres og de ypperste Skribenters Mee- ') 0-vmtilian kalder dem pr^cLptores, saa at sige offentlige Lcrrere. Romerne nemlig havde i O.vintilians Tid ingen offentlige Skoler og Lcerere, i den Forstand vi tage Ordet, d. e. a!° øvrigheden antagne og auctorlserede. Deres Skoler vare private Institnter, under en privat Mands Anfersel og Opsyn, som for sin Msie lod sig betale af Forældrene, og .k, »g igien Med- lærere, som han linnede og for hvi^ Sceder og Flid han stod Forældrene til S.nsoar. Man kun- de i visse Maader kalde dem offentlige/ da det ventelig ikke var nogen fri Mand forment at fcette sit Barn i saadan en Skole, naar han derom knnde ene sig med Entrepeneren; det vente- lig ogsaa stod enhver Fader eller Formynder af saadant et Barn frit for at fee til med detS Fremgang, og bivaane de Prsver som i Skolerne anstilledes. Det kunde og vcrre Spergsmaal, om ikke saadanne qvgii offentlige Skoler vare at foretrække for vore Middelstands offentlige eller latins Skoler i den Forfatning de hidindtil have v^ret hos os. Ja jeg er ncrsten forsikret paa, 9i nlng. Dog bsr ikke dslgeS, at d?r ere nogle, som af visse egne Grunde afvige fra denne nasten al- mindelige Viis. Disse synes fornemmelig at have to Betragtninger forfine. Den ene, at der ser- ges mere for Saderne ved at ffyeenSvarm Men- nesker, i den Alder, som er mest tilbsielig ril La- ster, og hvorfra de foregive — jeg vilde snffe fal- fleligen — at skiandige Handlinger ofte have haft deres Udspring: den anden, at hvo end hiinLarer bliver, saa synes han at ffulle rundeligere anvende sin Tid paa En, end naar han deler den til Flere. Den forste Grund er aldeles vigtig. Thi dersom det var vist, at Skolerne vel gavne Oplysning, men skade Sader, saa vilde jeg heller valge at leve fadeligen, end at tale som den allerbeste. Men i mine Tanker ere disse Ting soreenede og uadskilte. Thi jeg tanker, at ingen kan vare en Taler, uden en god Mand, og om han end kun- de, vil jeg ikke han stal vare det. Herom altfaa forst. Man meener, at Saderne fordarves i Sko- lerne, og virkelig fordcrrves de undertiden; men ogsaa hiemme, og man har Exempler paa, at man paa begge Steder har baade paa det beste vedlige- holdt sit gode Navn og Rygte, og tabt det. Den hele Forskiel beroer paa Enhvers Natur og Opdra- gelse. Sat en Karacter, tilbmelig til Ondt; sat Skiodeslsshed i at danne og bevogte denforste Al- ders Dyd *); saa vil afsides Ophold ikke skaffe mindre Leilighed til Udsvaveiser; thi ogsaa hiin Huuslarer kan vare et Skarn, og Omgangen er ikke sikrere imellem flette Tralle, end imellem ube- skedne Fribaarne. Men er Barnets eget Gemyt godt; har det ikke tabt sin Krast og er neddysset ved Foraldrenes Uforstand; saa har man Lov at valge den dydigste Læremester (og dette bor vare det fsrste, som kloge Folk sorge for), og den Skole hvor Tugten er alvorligst. Delhos kan man give sin Son en vardig Ven til Omgang, eller en tro Frigiven, hvis flittige Ledsagelse kan giore endog dem bedre, som man frygtede for. Det var let at afvarge denne Frygt. Gid vi ikke felv fordar- vede vore.Bsrns Sader! Barndommen svakke vi strax ved Lakkerheder; den blode Opdragelse, vi talde Omhed, asspander alle baade Sielens og Legemets Sener. Hvad vil den ikke begiare voxen, som kryber i Purpur? Endnu udtaler han ikke de sorste Ord, og veed alt hvad Skarlagen er, at naar Videnskabeligheden bliver ved at gaae den Gang, den nu har begyndt at tage, ville vore latinske Skoler af sig selv ophere, og forvandles til qvintilianffe privat-offentlige Instituter. Jeg erindrer for nogle Aar siden, i et af vore periodiske Skrifter, jeg meener i Minerva, at have last et Forsiag til at oprette Skoler for Middelstandens Bern, som skulde vare deels pri- vate, deels offentlige, og forbinde begges Fordele; og saa vidt jeg mindes, indeholdt dette For- flag meget gode Ideer, men det er blevet gandske tilsidesat og aldeles ikke paaagtet. Overs. *) Qvint. kalder denne Dyd pu6vr, Beskedenhed, Undseelse, i hvis Dannelse og Bevogtelse de gamle Padagoger satte al Opdragelsens Hemmelighed, men som vi efter vore Sader ffulle have ondt ved at give et Begreb om. Med Ordet Sædelighed, Moralitet, som vi i dets Sted have ind- sert, forbinde vi intet bestemt Begreb, og det bruges desuden om enhver Alder. Overs. 92 kraver alt Purpur. Vi anfore deres Gane, fsrend deres Tunge *). De voxe til i Loiban- ke Berøre de Jorden, saa hange de i Ve- tientkrnes Arme fra begge Sider. Sige de Smudsigheder, glade vi 06; Ord som man ikke vilde tilgive alerandrinffe Kieledcrgger, optage vi med Latter og Kys. Og det er ikke at undres over: vi hav? lart dem det, af os have de hort det. Vore Friller, vore Liderligheder see de. Ethvert Giestebud jkungrer af smudsige Sange: det man maa stamme sig ved at tale om, sees forfine. Deras bliver Vane, siden Natur. Dette lare de Staller, forend de vide det er Laster: sansedes skattede og krasteslose, annamme de ikke disse Feil fra Skolerne, men bringe dem til Skolerne. Men hvad Undervisningen angaaer — siqer man vil dog En have mere Tid sor En. For det sorste er der intet, som forbyder denne ene, som I tale om, ogsaa at have dem om sig, som undervises i Skolerne. Men om ogsaa begge Dele ikke kunde foreenes, ffulde jeg alligevel foretrække hiint Lys i en Forsamling af de smukkeste Folk, sor Msrke og Eensomhed. Thi jo bedre en Larer er, desto talrigere Forsamling onsker han sig, og anseer sig at fintiene en desto storre Skueplads. Men de Ringere, som fsle deres Svaghed, ville heller hernge over Enkelte, og fortryde ikke paa i visse Maader at forrette Hegemcsteres Embe- de. Men lab ogsaa En have enten Anseelse, eller Venskab eller Formue at takke, at han har den lardeste og uforligneligste Huusinformator! Mon denne alligevel vil anvende hele D.igen paa Een? Eller kan Lærlingens Anspændelse nogentid vare saa uafbrudt, at den ikke, ligesom Synet ved ide« lig Stirring paa samme Gienstand, trattes; asser- helst da Studeringer krcrve langt mere Eensomhed. Thi naar Diseipelen ffriver, memorerer og ternker, er Lcr'.eren ikke tilstede, og Enhvers Mellemkomst er til Hinder, naar noget saadant foretages. End ikke> enhver Låsning, eller til enhver Tid, behsver Anvisning eller Tolk; thi naar vilde man ellers blive fcrrdig med faa mange Skribenter? Altfaa er det en ringe Tid, der bliver for ethvert Stykke Arbeide, naar dette, saa at sige, fordeeles paa en heel Dag; og derfor kan endogfaa det, som hver Enkelt ber lerre, meddeeles Flere, og det meste er saaledes beffasset, ar det m.d sammeNsst kan kom- me om til Alle. Jeg forbigaaer Rhetorernes Di- spositioner og Avelsestaier, hvoraf i det mindste Enhver vil faae det Hele, i hvor talrig end For- samlingen er; thi det er ikke med Lurerens mundt- lige Foredrag, som med en Net Mad, der ikke strcrkker til mange, men som med Solen, derfficrn- ker alle og enhver samme Lys og Varme. Ogsaa Grammatikeren, naar han taler^m Sproget, faaer Spsrgsmaale at udvikle, historiffe Oplysninger -) D. e. de faae Smag paa Lækkerheder, feren!) de kunne tale. ^ ) Hvori de bares omkring uden for Huset. ' *') Dem jeg kalden Hegemestere, kalder Qvinct. pædagoger. Diise vare ustuderede Folk , og togeS af de skikkeligste Trolle. De havde blot med den udvortes Opferfel at gisre; ^Forstandens Cul- tur blev overladt til lcrrde eller studerede Folk. Men siden, formodentlig da Gaderne fordar- vedes, og det Grundige i Opdragelsen maatte vige for det Glimrende og Forfængelige, forhoie- des dette Navns Værdighed, og Pædagoger fik det samme Forhold til Larere og Skolemestere, som vore Hofmeste.e til vore Praceproree. Overs. 9Z at give,. Poesier at forelase: saa mange som hsre saadant, laie det og. Men Mangden — siger man — er dog til Hinder ved Stykkernes Rettelse og Auctorernes Forelastiing *). Lad det ogsaa vare en Uleiiig- hed — thi hvad er fra alle Sider som man vil ha- ve det? — jeg skal siden sammenligne den med Fordelene. Alligevel vil jeg ikke, at et Barn stal sendes derhen, hvor det forsommes. Men baade vil en god Larer ikke bebyrde sig med en storre Flok, end han kan overkomme, og vi bor for alting drage Omsorg for, at han paa alle Maader bliver ver Fortrolige, eg i Undervisningen ikke seer paa Pligt, men paa hvem han ynder "): saa- ledeS skal vi aldrig vare for mange. Der er vist heller ingen, om han har nok saa liden Laerdom, som jo, endog for sin egen LLres Skyld, vil sår- deles tage sig as den, som han seer har Lyst og Nemme. Men om man end bor skye store Sko- ler— endskiondt jeg selv deri ikke er eenig, naar man stimer til en Skole efter Fortieneste; — saa vil dette dog ikke sige, at man overalt.bor ffye Skoler; thi et er at ffye, et andet at valge dem. Men naar jeg har igiendrevet, hvad herimod ind- vendes, ffal jeg forklare, hvordan jeg selv barer mig ad. For alting bor en tilkommende Taler, som stal leve i de storste Folkeforsamlinger og midt i Forretningers Lys, vane sig fra Barnsbeen tii ikke at ffye Mennesker, og ikke tabe sin Frisk- hed ved dette eensomme og forborgne Liv. Sin- det maa stedse opvakkes og haves, hvilket i saa- danne Vraaer enten slappes, og trakker som i et tillukt Sted, Skimmel til sig, eller paa den an- den Side svolner af tom Indbildning; thi den maa nodvendig giore for meget af sig selv, som sammenligner sig med Ingen. Siden, naar han ssal vise, hvad han har lart, blandes hans Syn i Solen, han finder Alting nyt, som den der har lart i Eenrum, hvad der stal foretages .imellem Mange. Jeg taler ikke om Venskabet", som vedvare ubrodeligen indtil Alderdommen, knyttede ligesom ved et helligt Baand; thi det er ligesaa helligt, at initieres til den samme Musernes Helligdom, som at indvies til den samme religiose Seet. Selv den vi kalde almindelig Menneskefor- stand, hvor skal han lare den, naar han afson- drer sig fra Omgang, som er ikke allens Menneffer, men ogsaa umålende Dyr naturlig? Lag til, at hiemme kan han allene lare det som foreskrives ham; i Skolen ogsaa hvad som foreskrives Andre. Han vil dagligen hore meget bifaldes, meget rettes; det vil gavne ham, at Ens Dovenskab lastes, en Andens Flid roses: ") Denne Forelasning var efter Caperonniers Forestilling tre Slags. Det ene Slags sigtede blot til at eve Ungdommen i Declamation; det andet til at forklare de vanskeligste Ord eller til at glos- sere Terten; det tredie endelig til at bemarke dennes Skienheder og Feil. Overs. ") I Orig. non offcimn in 6cicenZo l'pectst (pi-rcspror), lecl kffecmm. Det Man gisr af Pligt, vil han sige, gieres koldt/ imod det som gisres af Assertion, af Hengivenhed, af Godhed. Overs. N 94 Kappelysten vil opvakkes ved Bersmmelse; han vil holde det for Skam, at vige en Ligemand; for smukt at hare sorbigaaet Overmrr d. Alt dette satter Sindet i Lue; ost eridssisndt LLrgier.'ghed selv er en Last, saa bliver den dog oste Aarsag til Dyder. Mine Larere iagttoge en Skik, som jeg veed var ikke uden Nytte. Da de havde deelt Bornene i Classer, bestemte de den Orden, Hvori enhver skulde deklamere, efter deres S iels-Krafter, og saaledes declamerede enhver forst, ligesom han synres at have giort stsrst Fremgang. Derom sremlagdes Domme og Kiendelser. Delte var os en stor Spore til Seier; men at vare Duren i en Classe var den allerstsrste Dog galdt saadan en Rangskiendelft ikke for bestandig: hver zote Dast gav den Overvundne Magt til at cer- tere paa nye. SaaledeS giorde ikke Lykken hos den Seirende, at hans Flid flappedes, og For- trydelse ansporede den Overvundne til- at fralagge- sig Skammen Dette,, er jeg vis paa, saavidt jeg kan gisre Gisning fra mig selv, var langt kraftigere Opmuntring til at lagge os efter Vel- talenhed, end Lareres Formaninger, Hegemeste- xes Paapassenhed,, eller Foraldres Anffer. Men ligesom Kappelyst hielper paa Fremgang: i Studeringer, naar disse have faaer nogen fast- hed saa er derfor Begyndere og de endnu svage Larlinger behageligere — fordi det er lettere — at tage fine Meddiscipler,, end sin Larer til Msnster. Thi de fsrste Begyndelsesgrunde tsr neppe have sig til Haab om at naae den Veltalenhed, de an« see for den fuldkomneste *); de holde sig mere til det, som ligger dem narmest, ligesom Viinstok- ken, der sattes til et Tra, griber forst d? under- ste Gre.'ie, for ved deres Hiclp at komme til Top- pen. Dette er saa sikkert, at Lareren selv, saa lange han har med raae Hoveder at giore, og vil foretrakke det' Nyttige for det Forsangelige, bov see til, at han ikke strar bebyrder LarlingerneS Svaghed, men nedstemmer sine Krafter, og lem- per sig efter sin Tilhorers Fatteevne. Thi som Kar med en trana Tud ssyde Vandet fra sig, naar dette i Mangde osts i dem, men fyldes, naar det med Lempe haldes eller og dryppes i dem; saale- des maa man see til, hvormeget Bornenes Siele kan modtage; thi det som er for vanskeligt at for- staae, finder ingen Indgang hos Born, og deraf faae de intet.. D.'t er altsaa nyttigt, at man har nogle, som man forst kan tage til Msnster, siden overgaae; saaledes ssal der lidt efter lidt blive Haab om ogsaa at naae dem, ftm ere over disse.. Jeg lagger hertil, at Larerne selv, naar de' tale , ikke kan give sig den Aand og Oploftelse, hvor ikkun enkelte ere tilstede, som hvor de inspi- reres af et talrigt Auditorium.. Thi den storste Deel af Veltalenhed beroer paa Aanden. Denne malr nodvendig r^res, den maa fatte Tingenes Billeder, og i visse Maader omformes til de Tings Man maa nemlig erindre sig , at den Veltalenhed Qvinctilian giver Anvisning ril, er en ideali!? Veltalenhed, ikke den man til Ned kan have nok af i det daglige Liv. Hans Anvisning er en Roman, liig andre Romaner, der ofte ere Vefto larerigere, fordi,- om man end ikke naaer det fremstillede Ideal, er man dog sikrere paa at l.?re af et fuldkomment Menster, end af et ufuld- komment, efterdi man altid bliver stagende nogle Skridt tilbage eftet- det Msnster, man efter- Natur', hvorom vitale- Fremdeles, jo adlere og hsiere Aanden er, desto sterre Organer, at jeg saa ssal tale, sattes den i Bevagelse ved; der- for voxer den ved Roes, foreges ved Varme, og glader sig ved at have noget Stort fore. Mco en vis taus Fortrydelse nedstemmer man Talekraf- ten, fom l,'man har ssaffet sig ved faa megen An- strengelse, til en eneste Tilhsrer; man undseer sig ved at have sig over den daglige Tales Maal» Og lad En satte sig i Positur for en eneste Til- hsrer, som om han declamerede, eller gisre en Taler ester i Rsst, Gang, Udtale, i Siels og Legems Bevagelse, i Sved og Mathed (for at gaae andet forbi) , vil det ikke lade, som om der var kommen en Raptus over ham? — Der ssulde ingen Veltalenhed vare til iblandt Mennesker, naar vi talede blot med Individuelt XVl» Fremmedes Kiendffab til danffe Lcerde 05 danjV Literatur^ Fortsattelse fra forrige Hefte. Naturhistorie. Eottingske ?lnzeigen 1797. 92 Stk. Lorl. xliTi Llavaii28 Kamglig8(jve — suctore ; cienuo cum gcl- notationilzus ecijri, nec non commentgrione ?unA>5 clgvs?5v,midu8 aucri k> L. perloon. Tilsatningerne kaldes interessante. Saa msisom- melig sot Resten Fors. her har samler, saa har hans egne Iagttagelser over Naturen dog Fortt net. I samme Anzeig 1797- 117 Stk. recen- seres Tafeln fur den Jnhalt ver Fasser von- 9 5 S6ren Bruuns: er af Videndernes Selstab i Kivbenhavn kronet PriSstrist. Samme Anz. 1798. 12 Stk. uber die zrvecknuWgsten Brandanstalten iu grosen Stadten (kronet asVidenssaberneS Seissab i Kis« benhavn) von Frid. Valentin Prof. zu Kiel. God Orden, og godt Valg af Forstrifter anbefale Skriftet. Sam. Anz 1798. iz6 Stk. NaturlMo. rieselfkabets Skrifter 2det Binds iste Hefte, zdie DindS Heste 1-2. 4de Binds iste Hefte Indholds Angivelse af hver Afhandling isar. I Gmelius Journal der Naturrvissen- schafteu 2tem Hest.,, findes indrykkede M. Vahls Anmcerkniuger over nogle ostindiske Fugle, udtagne af det kisbenhavnsss Naturhistoriefelffabs Skrifter. I samme Journals zdie Hefte findes af samme Forf., Beskrivelse over tre ube- kiendte Fugle af Giggens Slegt, hentede fam- mesteds fra'. Nachrichten von gelehrten Sachei?- 7de Stk. E. VilorgS Samlung von Abhand- lungen fur Thierarye. Afhandlinger af meget Vard^ Skade, om en faa larerig Samling ikke havde mere Varighed, end de andre periodiske Skrifter i denne Videnskabe Den fsrste Afhand- ling af Abildgaard er et af dv forttinligste Skrif- ter over den Materie.. Den anSen ?lfhandling af Viborg udbreder sig over sin Gier.stand med e5? Fuldstandlghed, som man i andre Skrifter herover ikke finder. Nielsen viser sig som en fvrtrasselig H stekiender. I en Samling af ssaarne Stene af Alder- demmen, som L.uigii Bossi, Patricier i Mai- land har udgiver, findes i Henseende til Under» 9 6 frelsen af Steenarterne, gi'ort megen Brug af Prof. Vads kn8li1ia ^Avptig. G^ttings?e 2ln; 1798- 184 Stk. /cl?—> a (71SA. VVacl. Arbejdet ergiort med omhyggelig Flid. Den store Brugbarhed som disse nyttige Tabeller i og for sig selv have, forsges desuden ved den anseelige Tryk, som be« fordrer en lettere Oversigt deraf. Rettelse i forske Hefte af denne Aargang. A forrige Hefte af denne Aargang No. VIII. S- Z2. K), er indløbet den Feiltagelse, at en Recension af Gott. gelerthe Zeitung over Magister Christian Peter TorlaciuS' Inauguralskrift 6e ArTcoi'UM Auliu anricjvirarl^ amdirioso, er ansort som en Recension over Broderens Magister Kir- ^eri 1'Iiorlacii 6is