Kisbenhavns Universitets-Journal udgiven ved Professor Jacob Baden. Syvende Aargang 1799 Kiobenhavn. Trykt hos Airettenr Johan Frederik Schultz, Hans Kcngclige Majestats og Universitets-Bogtrykker« vt '7.SI7!-7x7:vl.!07e^L7 »cse^ .vux. Ktsbenhavns u lt i v e r s i t e t s j o u r!l a l. >^-<2O00v00c>^ Syvende Aargangs forste Hefte. s. Nicolai W.rch, fra Colding Skole, l-»u6g!». oppeb. i Skolen 4Z Nd. Fortegnelse paa de Candidatev som i opl^or Academiet omtrent det samme. Aaret 1798 ere indffrevne som aca- Zsach Wass, ligesaa, ^lon conremn. d-miff- Borgere ved Kiobe..h«»ns G-^ J-rg-nftn, ligesaa, I..U6-K. U-^rci^ct, Andreas Piter Thomsen, privatist fra Kisben- S-m ha«e »nderkasiet sig »°„ offentlige , b°«" - med Ud.n-erkels-, Christian Kierulf, privatist fra Aalborg, t^auc! illsucZsd. I ^.o^l LN^.aned. ^ Andreas Qvislin, privatist fra Bergen, Den 26de. jllan6ab. ^ Itssenius Andreas Jessen, privatist fra KioHen- ^Icyan M,cha?l Randrup, privatist fra Ran. l.au6ad ders, illgucl. ^ s . ' . . ^ ^ ^ ^ ^ Johannes Zohannides, privatist fra Neikevkz Earl A-m„nd°assm Hansen, prwatist fra K!». paa I-land, 1,-u^ benhavn, ttauc! illsutl. n ^ Christ, Lanae, liges-a. I.-u6-l>. Diedrich Bolth, ligesaa, ^ , Andrea« Teilman, Ugesaa, 'fk-l-n -87 R»^ O. . ./ vpl. for Acadennet I I? Nd. ^ l.^n l" Trend. Andreas Andersen, ligesaa. »-uc, i.I-n6. Zae.b «" d! L-pp. Parelius, ligesaa, I..naab. °7l' ' -»7 Pe>er Hejberg, privatist fta z.«cski,de tt,uck -5Z Rd^ ^ ^zohan Lorents Selmer, privatist fra Kisben. Fred. Holmsted Paludan, fra . I October Maaned. Den 18de. Caspar Gottlieb Schmidt, Privatist fra Kisben- havn, I^su6g!,. Henrich Hanfen, fra Ddense Skole, oppeb. i Siolen 1Z7 Rd. opl. for Academ- 61 Rd. foruden Frs« ken Ernstes stsrre Legat. Andreas Lambert Wirth, ligesaa, ttsucj illsud. opl. for Academiet 57 Nd. Jvhan Henrich Hess, ligesaa, Nau6 iUsuci. oppeb. i Skolen 1 iz Nd. opl. for Academiet 54 Nd. Mogens Nlc. Thune, ligesaa, 1,-ZucZad. oppeb. i Skolen 116 Nd. opl. for Academiet 52 Nd. foruden Frsken Ernstes mindre Legat. Povel Abraham Thune, ligesaa, I>au^nb. oppeb. i Skolen 116 Rd. opl. sor Academiet 52 Rdlr. foruden Frsken Ernstes Legat. Ml Riber, ligesaa, oppeb. i Skolen 9Z Rd. opl. for Academiet 50 Rdlr. foruden Frsken Ernstes stsrre Legat. Morten Ventz Fog, ligesaa, i1Iau6. lppcb. i Skolen 9Z Rd. cpl. for Academiet 40 Rd. foruden det Vaggcrffe Stipendium. Augustinus Hern'an Steenbuch, ligesaa, oppeb. i Skolen 9Z Rd. epl. for Zlcademiet 50 Rdlr. foruden Frsken Ernstes mindre Legat. Christian Nic. Pingel, ligesaa, jllauc?. cppeb- i Skolen 117 Rd. opl. for Academiet 46 Rd. Georg Fog, ligesaa, illaucZ. oppeb. i Skolen 110 Rd. opl. for Academiet 46 Rd. HanS Riber, ligesaa, oppeb. i Skolen 98 Rd. opl. for Academiet 40 Ndlr. foruden Frsken Ernstes mindre Legat. Den 19de. Hans Msller, privatist fra Kisbenhavn, Nau6 illnucl. Peter Henrick) Hiorth, ligesaa, I.su6sd. Jacob Giedding, fra Odense Skole, ttau6UIau6. oppeb. i Skolen 97 Rd. opl. for Academiet 47 Rd. David Schicrr, ligesaa, ?Isuci illaud. rppeb. i Skolen 127 Rd. opl. for Academiet 47 Rd. foruden Fro- ken Ernstes mindre Legat. David Fog, ligesaa, ttau6 MaucZ. oppeb. i Skolen x>z Rd. Vpl. for Academ. 40 Rd. foruden det Baggerjke Stipendium. Wolf Godffe Holm, ligesaa, oppeb. i.Skolen 94 Rd. opl. for Academ. 40 Rd. foruden Fr?« kcn ErnsteS mindre Legat. Ludvig Nathanael Clausen, ligesaa, oppeb. i Skolen l4oRd. opl. sor Academ. 42 Rd. foruden ken Ernstes mindre Legat. Jens Jacob Paludan, fra Fredevichsborg Sk?i> opl. for Academiet 55 Rd. Bo Bosen, ligesaa, l.su6gd. opl. forAcademiet 6z Nd. Hans Rofenqvist, ligesaa, »au6 iUsu^. opl. for Academiet 50 Rd. Jfaach Adrian, ligesaa, ttaucl lllau-Z. opl. for Academiet ^ 5 Rd. ^ Jens Christian Fangel / ligesaa, med Udmcevkelse. opl. for Academiet ^5 Rd. Den 20de. Hans Christ. Kall, privatist fra Kisbenhavn, Hans Fred. Rost, ligesaa, Peter Østergaard, ligesaa, I^au6ali. HanS Andreas Lund, ligesaa, I. Ole Lund, fra L.^)?el?i^bing Skole, I^auclab. Hans Peter Fog, ligesaa, ClauS Peter Raahange, ligesaa, Julius Rasmussen, ligesaa, ttauci UIau6. Caspar Henrich Koefoed, fraR^nne Skole, cZabilis. Peter Schougaard, ligesaa, l.su6ab. A - Den 22de. Gottfred Jansen, privatist fra Kiobenhavn^ iUsu^. Proeben Jantzen, ligesaa, ttau6 Illau^. Werner Lud. Blaedel, ligesaa, illsu^. Fred. Deichman Hasselbalch, fra Aarhuus Skole, oppcb. i Skelen 90 Nd. Marcus Angsgarius Secher, ligesaa, I.au6ab. Henrich Bering Lanng, ligesaa, I^aucZsb. oppeb. i Skolen 60 Nd. And. Georg Fischer Badstrup, ligesaa, I.su6sd. oppeb. i Skolen 94 Nd. Peter Berg, ligesaa, I-auciaK. oppeb. i Skolen zo Nd. Peter Hackenberg, ligesaa , tt-zuci illau6. ,vppeb. i Skolen 96 Nd. . med Udmærkelse. Jens Jacob Kronholm, fra Aalborg Skole, I^aucZab. oppeb. i Skolen 127 Rd. Peter Brsnlund, ligesaa, I.au6ab. oppeb. i Skolen i6z Rd. Christ. Henr. Pontoppidan, ligesaa, I-aii^ad. oppeb. i Skolen 90 Rd. Laurits Kielder, ligesaa, I^u6ad. oppeb. i Skolen 140 Nd. Den 24de. Christian Hovinghoff, privatist fra Kiobenhavn? Christian Magnus Falsen, ligesaa, I.2u6sdiIIs med Udmærkelse. Friderich Ger!). Voss, ligesaa, l^ucZad. Christian Dederlein, fra Christiania Skole, I.au6^b. oppeb. i Skolen 160 Nd. foruden Kostpenge af Communitetct IHoNd, JenS Jacob Krum, ligesaa, I.au6gd. oppeb. i Skolen 70 Rd. foruden Kostpenge 140 Nd. Albert Lassen, ligesaa, I^sucisk. oppeb. i Skolen 55 Nd. foruden Kostpenge Kc-Nd. Ole Christopher Randers, ligesaa, l^sudsd. oppcb. i Skolen 59 Rd. foruden Kostpenge omtrent ivoNd. Povl Preus, ligesaa, 1.gucZQt,. oppeb. i Skolen 59 Nd. foruden Kostpenge omtrent 100 Rd. Peter Meyer, ligesaa, ttnucl oppeb. i Skolen 59 Rd. 5 Zoh. Wilh. Dopp Smith, ligesaa, oppeb. i Skolen 35 Nd. foruden Kostpenge omtrent looRd. Christian Anker Aalborg, ligesaa, ttaucZ oppeb. i Skolen 1Z5 Rd. Den 25de. Haqvin Nic. Bendixen, privatist fra Bergen, Zacarias Fccster, fra Bergens Skole, Emanuel Foss Hallager, ligesaa, illauci. Christian Bsl'chen, ligesaa, illsucZ. Henrich Olsen Neinerfen. ligesaa, l^laucl il!au6. Severin Hielm Friis, ligesaa, I^aucl illau6. Hans Jacob Bstcher, fra Viborg Skose, I^au- cladilis. oppeb. i Skolen 14Z Nd. vpl. sor Academ. 70 Rd. Emanuel Nyeboe, ligesaa I-!au6 illaucZ. oppeb. i Skolen 140 Nd. opl. for Acad. 70 Nd. Hans Henrich Stabel, ligesaa, I^aucZsd. oppeb. i Skolen 140 Rd. vpl. for Acad. 70 Nd. Lhristian Fugl, lbgesaa, iilaucZ. oppeb. i Skolen 150 Rd. opl. for Acad. 70 Rd. Johan Schytte Carstensen, ligesaa, I^aucZad. oppeb. i Stolen 69 Rd. vpl. for Acad. 60 Rd. Georg Peter Carstensen, ligesaa, oppeb. i Skolen 69 Rd. opl. for Acad. 60 Nd. Den 26de. Henu'ch Rasch, privatist fra Nyeborg, itlaucZ« Zust Henrich Mundt, privatist fra Kisbenhavn I.2u6al). med Udmcrrb'else. Jens Suhr, Privatist fra Ribe, ttaud illaucZ. Hans Frid. Floer, privatist sra Christiania, Anton Plow, privatist sra Odense, I^au6 illauci. Hans Chrift. Wilh. Meyer, Privatist fra Ki. med Ildmcrrl^else. Lorents Schebye Simonsen, Privatist fra Aar- huus, I^auciok. Lorents Schebye Begtrup, ligesaa, ^suclsdllis nled Udmcrrkelse. Nic. Bech Kiellerup, ligesaa ttaucZ iUsu^. Sinnelius Peter Krarup, privatist fra Viborg, I-IaucZ i!!sucZ. Povel Hans Lukier, fra Vordingborg Skole, Otto Chi istopher Schousboe, ligesaa, iUau6. rpl. for Acad. 49 Nd. Lud. Daniel Schmidt, fra Horsens Skole, I.su» oppeb. i Skolen 61 Rd. opl. for Academiet i2 Rd. ^ Nicolai Hsier, ligeså, opp^b. i Skosen gz Rd. . opl. for Acad. 12 Nd. - V-lhelm Topp, Privatist fra Kiobenhavn, I^gu- clabilis. ^'d. Kaarup Liunge, ligesaa, I.au6ak. 2lud. Andersen FelborZ, ligeså-:, I^u6ab. ^en Martin A.n^r, Privatist fra Kisbenhavn, illauci. Lorencs Ottefen, fra Helsingørs Skole, l.2ucZgd. oppeb. i Skolen 115 Rd. z Mk. opl. for Acad, 219 Rd. z Mk. Nealf Ottesen, ligesaa, »aucl illgucl. oppeb. i Skolen 115 Nd. z Mk. opl. for Acad. 214 Rd. z Mk. Lhr. Engelberth Fudcrichfen, ligesaa, »au6 illau6. oppeb. i Skolen 214 Nd. z Mk. opl. for Acad. 22; Rd. zMk. Povel Bech, ligesaa, I.au6ad. oppeb. i Skolen i5zNd. z Mk. opl. for Acad. 19Z Nd. z Mk. Friderich Lassen, ligesaa, oppeb. t Skolen 127 Nd. z Mk. opl. for Acad. 178 Nd. z Mk. Herman Chr. Lind, ligesaa, I^aucZsb. oppeb. i Skolen, iz6 Rd. z Mk. opl. for Acad. 175 Nd. z Mk. Bernth Mslman Collin, fra Randers Skole, I-sucZsb. Nkc. Lassen Enger, ligesaa, I.au6sb. oppeb. i Skolen 132 Rd. Den gote. Peter Rcemke, privatist Aa Friderichsborg' Hans Mssser, privatist fra Vordmg5o?g, Nan illaucl. God?- Christ, F„gl, fra ttachlksv Skol-, tt-u- illgucj. Hans Herhberg, privatist fra Bergen, illaucZ. Lorents Svane Ingeman, privatist fra Nys kt'iZb-'ng, ilj-.ucl. Peter Daniel, Vohnfen, f.a Aaldorz Skol?' oppeb. i Glolen 742 Nd. Christian Biornsgaard, privatist fra Christia. NM/ jjlgucj. L. privat inftriberede ^den sffentliz E>amen. Ludvig?lugust Abrahamfon. Nicolai WeSling Msrch. Jacob Lund. Jens Waldemar Borchsenius. Carl Lindam Fibiger. Palle Kragh Hoff. Severin Listov Hsier. Zohan Billessow Wilfe. Henrich Christian Jensen. Peter Zohan Wilhelm Kellermann. Georg Costanus Bloch Toxen. Zacob Thomfen. Johannes Voldt. Johan Boetius Fangel. Zohan Christian Nissen. . - Peter Friedsted. Eggert Eggertfen. Nissenius Povelfen. Zochum Cretfchner Lithsn. Simonsen de Cederfeldt. Artilleris ^.ieutenant Manthey. Baronerne Jens Christian og Carl Ludvig Juel Wind fra Laaland. Ved Fortegnelsen over de privatinscriberede for ^1797 er glemt: Laurits Saabye, fra Sialland. Dinu'tterede fra de norske Skoler efter der udholden E^ainen arriuin. Fra Bergens Skole. Jens Rennord med Caracter, I^auclali. Fra Trondhiems Skole. Zacob Hersleb Sodeman med Caracter I.au6ab. Frédéric Motzfeldt, t^!gu6 iliauc!. .NisS Andreas Nissen, I^au6 iI1gu6. Christian Hersleb Horneman, I^au^sb. Henrick) Lysholm Angell, LorentS Stiboldt, I^guclab. Frederich.Christian Schsnheyder, I.au6ad. M. Tullins Cicero's Tale for Sex. Rosciue Amerinus. (Sluttet). 40. betragter nu videre det Ovrige, Dommere, sor at skionne, at ingen MiSgierning kan op- tankes, hvormed han ikke har besudlet sig. I ringere Ting at skuffe en Interessent, er en stor Skam, og med Rette iigesaa stor Skam, som det jeg tilforn sagde, efterdi den som har givet sig i Felledskah med en and?n, troer derved at have skaffet sig en Hi.lp. Hvem skal han tage sin Til- flugt til, naar han fovnaimes af den, til hvis 7 AZi lighed han har fortrcet sig? Men saadanne Forseelser bor meest straffes, som det er vanskeligst ae vogte sig sor. Vi kunne skiule os sor Fremme- de, men sor vore Fortroelige maae vi nodvendigen blotte os i Meget: for alting en Staldbroder, hvor- ledes kunne vi vogte os for ham? da vi endog ved at frygtefor ham, fornarmer Venskabs Ret. Med Rette have derfor Forfadrene villet, at den ikke skulde regnes blant gode Mand, der bedrog sin Staldbroder. Men nu er det ikke en enkeis Staldbroder, Titus RosciuS har bedraget i en Pen- * gesag — hvilket faa haardt det er, synes dog paa nogen Maade at kunne taales — men z smukke Mand, hans Staldbrodre i samme Forretning, Gesandtskab, Embede cgLErinde, har han lokket, fanget, ladt i Stikken, givet til PriiS for deres Modstandere, skuffet paa den svigefuldeste og troe- lsfeste Maade. De som ingen Mistanke kunde have om hans Skarnagtighed, burde ikke frvgte en Staldbroder; de mdsaae ikke hans Ondskab, og troede hans lsgnagtige Tale. Derfor maae da nu disse smukke Mand, formedelst hans Ranker, taale at ansees for eenfoldige og uforsigtige; men han, i Begyndelsen Forrader, siden Overlsber, han som fsrst robede sin? Staldbrødres Anflag for Ve- derparten, siden giorde Parn'e med Vederpartelr selv, han satter oS endog i Skrak cg truer os pukkende paa sine z Herregaarde, Belsnningcrne for hans Nedrighed. Hos en Mand af saadan Opforsel, Dom- mere, hos saadanne saa mange og store Skian- digheder, vil I ogsaa finde den Misgierning, som nu svaver for Retten. Thi saaledes bsr I gaae srem i Eders Underssgelse: hvorJ see mange gier- rige, mange dristige, mange skarnagtige, mange troelofe Strager, der ber I troe, ligger ogsaa 3 denne Voldszierning ssiult imellem saamange Skiandigheder. Dog! hvad siger jeg skiult? Nei, den er saa fremragende og indlysende, at man ikke behover hine flette Strager for at flutte sig til denne, men kan endog af denne overbevise sig om hine, i Fald der ssulde vare Tvivl om no- gen. Zeg beder Eder, Dommere, hvor kan man tanke, at enten Lanist 96) skulde have for- glemt en Gladiators Rolle, eller denne Disci- pel 97) givet sin Laremester det ringeste e'ter i Konst? De give hinanden intet ester i Gierrighed, Ondskab, Ubluehed og Forvovenhed. 41) Thi eftersom I have hort Læremesterens LErlighed, saa erfarer nu ogsaa, hvor billig Di- scipelen er. Jeg har allerede tilforn sagt, at man ofte hiir kravet af dem to Tralle til Forhor. Du har stedfe vagret dig, Titus Noscius. Siig mig da, vare de der kravede det, uvardige at er- hold't 98)? eller rorre den dig ikke, for hvis Skyld de kravede det? eller syntes du, at Tingen jelv var ubillig? De Mand der kravede det 99), L>6) Saa kaldes de som anforte og oplarle Gla- diatorerne i Fagterskolerne. Med dette Navn har han tilforn belagt Tit. Capito. 97) Magnus. 98) erhvld't for: erholde det. Jeg troer vi bur- de holde paa disse Ellipser endog i Bog. sproget, ikke blot i det dialogiffe, hvor de tilbyde sig selv. De betage Sproget oste det Skabende oq smigre Oret paa man« ge Steder. De Svenske sige paa samme Maade: Liden stulde gj^rat for gi^- ra det. 99) Meteller og Sciploner; see ovenfor Ka- pitel 28. » vare de anseel'.gste og rttffassenste Folk: jeg har navnet dem tilsdrn, Mand af saa ustraffelig Vandel og saadan Agt hos det romerske Folk, at hvad de sige, er der ingen, dcr joanseer scr bil- ligt. Den de kravede det for, var en hoist elen- dig og ulykkelig Mand, der selv vilde ladet sig bringe paa Pinebanken for at faae sin Faders Dsd und-rsogf. Endelig var det der travedes, af den Beskaffenhed, at dct kommer ud paa et, enten du satler dig derimod, eller du erklarer dig for Morder. Da dette nu forholder sig saaledes, saa spsr- ger jeg dig, af hvad Aarsag du har modsat dig. Da Ser. Noscius dråbes, vare Trallene tilstade. Trallene selv vil jeg for min Perfon hverken be- skylde, eller friekiende; men at Z stride saa meget for, at de ikke maa forhores, det er mistankeligt. Og eftersom de ere i saadan Anseelse hos Jer selv, saa kan det ikke feile, de maa vide noget, der vil blive Jer til Fortred, ifald de sige det. — Det er ubillist at forhore Tralle imod deres Herrer 100) — Skeer da det? Sex. Noscius er jo den Sag- skyldige; og I vil dog vel ikke kalde Jer Herrer, faalange denne Sag er i Unders-sgelse 101). — Chrysogonus har dem hos sig. — Jeg kan tanke: han forlystes ved deres Lårdom og fine Levemasde, og da han har en udvalgt Samling af Tralle af de allerbedste Huse, der forstaae sig paa alt det der Fint og Slebet er, vil han berige den med disse Klodse as en amerins? Bondefamilie. Nei, Dom- mere, det er visselig ikke saa: det er ikke rimeligt, at Chrysogonus har forelsket sig i deres Indsigter ivo) Sige hine til deres Undskyldning, hvorfor de ikke vil udlevere Trallene. iQi) Nemlig hvem der er Herrer. y eller Artighed, ikke at han har erfartt deres Paa« passenhed og Troestab i Huusvasenet. Der er noget som ffiuleS; men jo mere Msie de gisre sig for at undertrykke og ssiule der, desto mere staaer det srein cg falder i ^ine. Nu hvad er det da? Har ChrysogonuS maastee Deel i denne Misgier« ning, og vi! ikke, at disse stal- forhsres, for at stiule den? 42. Ingenlunde, Dommere. Alting lader sig ikke sige om Alle; jeg for min Part formoder in- tet saadant H06 ChrysogonuS, vg dette falder mig ikke nu fsrst uld at sige. I erindre, at jeg fra Begyndelsen har inddeelt. denne Sag saaledes, at ErueiuS havde faaet Beskyldningen at udfore, og Noseierne den Rolle, der udfordrede Forvovenhed. Alt hvad der hsrer til Misgierning, Voldsomhed, Drab, det bor blive Nosciernes eget Stykke Ar- beide. Om ChrysogonuS siger jeg kun, at hans alt for store Andest og Magt er baade os i Veien, og kan paa ingen Maade taaleS, men bor ikke allene svcrkkes af Eder, siden I have faaet Lellig- hed dertil, men ogsaa tugtes. Jeg dommer saa: den der onster, at de maae forhsres, som msn veed have varet tilstade, da Mordet stede, den onffer at opdage Sandheden; men den som und- siaaer sig derfor, om han end med Munden ikke tsr, saa tilstaaer han dog i Gierningen sin For- brydelse. Jeg sagde fra Begyndelsen, Dommere, at jeg ikke vilde tale mere om disse Folks Skarnag. lighed, end Sagen kravede, og Nedvendighed selv tvang mig til. Thi baade ere der mange Ting som kunne siges, vg enhver as dem kan udfsres med mange Veviisgrunde. Men det jeg gior ugierne og af Nsdvendighed, kan jeg hverken gis- re locnge, eller udforligen. Det der paa ingen Maade kunde forbigaaes, har jeg losetigen bersrt, Dommers; hvad der' beroer paa Mistanker sz vidtlsstigen maatte udfsres, naar jeg fsrst rog fae derpaa, det overlader jeg til Eders egen Skisn- fomhed og Gisning. 4Z. Jeg kammer nu til det gyldne ChrysogonuS Navn iOz), hvorunder det hele Complot 104) finder Skiul. Men her er jeg i Forlegenhed, Dommere, baade hvorledes jeg stal tale, og hvor- ledes jeg stal tie. Thi rier jeg, saa lader jeg det aller- vigtigste Stykke nrort; og taler jeg, saa turde ikke han allene (hvilket jeg ikke bryder mig om) men ogsaa andre flere finde sig fornærmede. Skisnt Tingen er saaledes bestassen, at jeg ikke behsver saa storligen at tale imod Prangernes 105) fæl- leds Sag. Thi denne Sag er i Sandhed nye og uden Lige. ChrysogonuS et den som har kisbt Ses. Roseius' Gods. Lader os fsrst see, paa hvad Maade denne Mands Gods er solgt, eller hvor- ledes det har kundet salges. Det er ikke min Meening, Dommere, med dette Spsrgsmaal, at jeg vil sige, det er ssammeligt, at en nstyldig Mands Gods er blevet solgt. Thi dersom saadant ffal hores og frit omtales, saa har RoseiuS ikke varet saa vigtig en Mand i Staten, at vi just bsr klage for hans Skyld. Men dette spsrger jeg, hvorledes ester denne selvsamme Lov om Proskrip- tion, hvad enten jeg stal kalde den valens? eller cornelist; thi jeg veed det ikke, og stistter ikke om loz) Chrysogonus, etgrastNavn, semester sin Etymologie betyder et g/ldent Lofter eller ZZarn. 204) Nemlig af dem som havde kisbt de.Exilere« des Gods. 105) De saakaldte lectores. B ZO st vide det 1^6) — hvorledes da efker denne fel^- ftttime Lov Sex. Nvscius' Gods har kundet scrl- ZeL? Thi saaledes Eal der staae i Loven: ''de ffal have deres Gods forbrudt, som er? giorte sred- lose 107)", i hvis Tal Noscius ikke er ^ —eller de som ere faldne i n-?gen crf "Modpartiet 108) besat sasr Plads". — Saalcenge der var nvgen be- fat fasi Plads, var han i dem som Sulla hcldt besatte. Esterat Fiendtligh-zderns havde oph.'i? , og alting var i storste Roelighed,' blev han drcrbt i Rom, som han gik tilbage fra et Astensmaaltid. ' Er dette ffeet i Folge Loven, saa tilftaaer jeg at Godset er ogsaa lovmessigr solgt; men dersom dst er vitterligt, at han er drabt imod alle, ikke alle- ne gamle, mm vgsaa ny 109) L^ve, saa sporger lo<5) For år vise ftn Indignation over denne skammeligs Lov, lader han, som han hver- ken bekymrede sig om, hvem der havde bragt den i Forflag, eller hvad dens Ind- hold var. De romerske Looe havde, som bekiendt, L^avn ester den der havde bragt dem i Forslag. Da Consuierne Carbo sg Marius vars drabte, blev af Valerius Flaccus, s?m Znterrex, proklameret Cor- nelius Sulla som Dictatsr, og Flaccus foresiog tillige, at alt hvad Sulla havde anordnet (alle hans i-e-? oel^) ff-ulde have Tovs Kraft. Det kom derfor, meente Taleren, ud paa er, om man kaldte Loven efter Valerms, eller efter Sulla^ ZO7) D»e. som ereprolkciberede. ic>8) Marius' Partie. 509) Nye Love, saasom dm xormliffe eller pg. leriff?. jeg, efter hvad Net, hvad Skik l ic?), hvad Lov det er solgt. 44- jpsrger, EruciuS, hvem jeg taler om? cm den, du vil og mener^ Thi Sulla har jeg baads selv fra Begyndelsen undffyldt, og hans egen Dyd har til alle Tider undjkyldet ham. Jeg siger: Lhrysogonus har giort alt dette. Han har opspundet denne Legn, han har digt.'!, at R» ftius har varet en Aet BorZer, han har sagt, at han var ih:el^aget hos Modpartiet, han har for- hindret, at Sulla er bleven underrettet om diH? ^ing as Amerinernes Gesandter. Endelig har jeg endog H^istanke derom, at dette Gods oves- alt ilke er blevet solgt: hvilket siden stal blive lagt sor Dagen, med Eders Tilladelse, Dommers. Thi jeg tanker, Loven bestemmer, hvorlange Proffriptivner og Auctionsr ovsrdeProffriberedes Gods bsr have Sted,nenUig til isieIuni. Nogle Maaneder derefter er baade Manden ih.ielsi.igen, og Godset siges at vare solgt.. I Sandhed, eu» ten er dette Gods ikke protscolleret i Skatkamme- ret 1.11), og denne Skurk driller os artigere end vi tanke, eller Skatkammerets Protecoller ere paa en Maade forfalskede. Thi efter Loven er det aabenbart, ac Godset ikke hav rundet salges. Jeg marker. Dommere, at jeg sor kidft'^ underssger disse Ting, og nasten er paa en Afvei, i det jeg gisr nn'g saadan en Umage for Sadelen, iio Jeg oversetter efter Ernesti's Gisning: ffet dem, som paa al Maade modsatte sig, bsr jeg ikke laste: at man har betonnet de tappre Mand, hvis Tieneste har udmarket sig i denne Sags Udfsrelse, roser jeg. At dette ssulde ssee, derfor mener jeg man har stridt, og jeg tilstaaer, at jeg har beivret mig for dette Partie. Men har Hensigten varet, og har man derfor grebet til Vaaben, at Afssummet af Mennesker ssulde beriges ved Andres Penge, og voldsom bemagtige sig enhvers Formue, og man ei allene ikke har Lov at forhindre dette i Gierningen, men end ikke I2v) D. at Almuestanden, som beskyttedes af Marius, stred med Adelstanden, som be- skyttedes af Sulla, om hvo af dem der ssulde beklage de hoieste Embeder. Jeg kan i det mindste ikke sorstaae Stedet an- derledes, sem heder saaledeS i Lat. kumi. jitacem cum ^Anitste smxlim6ine ^onten6ere. at laste det i Ord — ja saa har denne Krig ikke tient til at forfrisse og opreise det romersse Folk, men ti! at nedtrykke og undertvinge bet. Men det er langt anderledes: intet af dekte har Sted, Dommere. Adelens Sag ssal ei allene ikke for- narmes, om Z modsatte Eder disse Mennesker, men endog befordres. 48. Thi de som ville laste hvad som sseer 121), klage over, at ChrysogonuS formaaer saa meget; de som ville rose det, tale om, at det ikke har va- ret ham tilladt. Men der er ingen enten saa taa- belig eller saa ond, at han vil sige: dersom det var mig tilladt, dette skulde jeg have sagt. Siig det, du maae. Dette stulde jeg have giovt. Gisr det, du maae, ingen forbyder det. Dette stulde jeg have decreteret- Decreteer dct, men viseligen, alle ssal billige det. Dette stulde jeg have d^mt. Alle vil rose det, naar du dommer ret og lovlig 122). Saalange det 121) At Sulla har saamegen Magt i Staten. Hvor snilde og vaerscmt dette er udtrykt? hvor liden Aarsag Sukla kunde have til at fortryde derpaa, men meget mere maatte finde sig smigret ved det Cicero siger, for- tiener Beundring, isar hos saa ung eu Mand. 122) Han siger delte for at satte Mod- i Dom- merne, at de ikke ssulde tage i Bctank- ning, at domme ChrysogonuS imsd. Saa- lange Sulla forte Krig imod Marius' Partie, for at satte Staten i sin forrige Forfatning, regierede Sulla atlene; mc» riu havde han givet øvrighedspersonerne, altsaa ogfaa Dommerne, deres forrige An- seelse igien. — Imidlertid er det-bekiendy nr nsdvendigt »g Omstædighederne kedede det. forniaaede En ak; men esterat han har indsat ^vr-ghedsperfoner og givet Lovene deres Krast, bar enhver faaet sir Embede, sin Myndighed igien. Dg dersom de som have faaet den, ville holde der- paa, kan de for bestandig beholde den. Men dersom de enten tage Deel i, eller bifalde disse Blodsudgydelser og Rsverier, og denne saa store, saa overdrevne Kdselhed; saa vil jeg ei — selv for Varjelets Skyld — sige noget haardt imod dem. Dette allene siger jeg: disse vore Adelsmand, der- som de ikke ere aarvaagneoggodeogkiakke og med- lidende, saa vil de biivc nsdte til at overlade deres Fordeele i2z) til de Folk, hos hvem disse Dyder findes. Derfor hore de engang op at sige: at nnn har talt ilde, naar man har talt sandt og frit, de hsre op at gisre falles Sag med Chryso- Konus, hsre op at tanke, at deres SEre lider Skaar, naar han fornarmes: de betanke, hvor skammeligt og beklageligt det er, at de der ikke have kunnet taale den anseelige Ridderstand 124). kan taale den foragteligste Trals Herredsmme. Dette Herredsmme, Dommere, fandt tilforn Sted i andre Ting, men nu seer I, hvor det vil hen, hvad Vei det tager, nemlig til Eders Rede- lighed, Eders Eed, Eders Domstole, til det som at øvrighedens Anseelse i alle de Aar Sulla fervaltede Dictaturen, intet galt, men at de tiente allene til at give For- valtningen et Skin af den gamle For- fatning. 123) Han sigter vel ifar til Ridderstanden, som tilforn havde bekladt Domstolene. 124) Fra hvem de have revet Domstolene til sig ved Sutta's Hielp. er nasten det eeneste Sunde og Ufordærvede, der er tilovers i Staten. Mener da Chrysogonus, at han ogsaa her formaaer noget? vil han ogsaa her vare magtig? O en ynkvardig og bedrsvelig Ting ! Men det er i Sandhed ikke derfor jeg yttrer min Indignation, som om jeg var bange for, at han formaaede noget; men ar han har havt den Drijughed, har havt det Haab, ar han hos saa? danne Mand kunde gisre noget til en uskyldig Mands Undergang, det er det just, jeg besvarer mig over. 49. Er det dersor, Adelstanden har opmandet sig til at opreise Eonstiturionen ved Vaaben og Sverd, at de Adeliges Friegiv»e og Tralle kunde handle med Eders og vores Gods og Formue efter deres Lyst? Dersom det har varet Hensigten, saa til- staaer jeg, at jeg har taget Feil, da jeg hor varet for dette Parti; saa tilstaaer jeg, at jeg har varet gal, da jeg var af deres Mening, i hvorvel jeg har givet min Mening ubevabnet. Dommere 125). Wien dersom de Adeliges Seier bsr vare Staten og der romerske Folk til SLre og Nytte; saa kan min Tale ikke andet, end vare de bedste og adelste Folk behagelig. Er der nogen som troer, at han og hans Sag fornarmes, naar Chryfogonus lastes, saa kiender han ikke Sagen, saa kiender han na« sien ikke sig felv. Thi Sagen vil vinde i Anseelse, naar man modsatter sig alle siette Folk. Det Skarn, der ynder Chrysogonus og troer, at han har falles Sag med ham, fornarmes, naar han ckfsondres fra denne arefulde Sag. Men al denne Tale (som jeg tilforn har sagt) er min, hvilken Hensyn til Staten, min egen Smerte, og hines Forurettelse har aftvunget 125) Han vil sige, at han ikke var gaaet i Krig mvd Marius. ^5 mig. Men Nvftius har intet af dette at fortryde paa, han anklager ingen, han besvarer sig ikke over sin Fadernearv; fom en i Verden uerfaren Landmand og Bonds troer han, at alt hvad I sige, Sulla har giort 126), cr giort efter Skik, kvv og Folkeret; han forlanger allene ved Eders Dom at friefindes for en grov Forbrydelse. Naar han undgaaer denne uværdige Mistanke, siger han, vil han roelig undvære alle sine Bekvemme- ligheder. Han beder dig indstændig, Chrysogonus, at dersom han ikke har giort sig nogen Fvrdeel af hans Faders anseelige Formue, dersom han i in- gen Ting har bedraget dig, dersom han arligen har overladt, tiltolt, tilveiet dig alt sit, dersom han har afleveret dig Kiortelen, hvormed hans Krop var jkiult og Ringen as sin Finger, dersom han as alle sine Eiendomme intet har undtaget, uden sin egen nsgne Krop — saa beder han dig (siger jeg), at du vil tillade ham at vare uskyldig, og at tilbringe sit Liv i Armod ved sine Venners Hielp. 50. Mine Godser eier du, jeg lever af Andres Barmhiertighed. Zeg sinder mig deri, baade for- di jeg er nsisom, og fordi jeg mas; mit Huns 126) I Orig. yusm in relius, ynss I.. 8ulla KLZlit. Ivez ZeKT kaldtes alle en Dicta- torS, Consuls og anden hsi øvrigheds- persons offentlige Forhandlinger (scrg) som han havde faaet ratificerede af Raa- det og Folket. Den valerifte Lov havde ratificeret alle Sulla's Acta, de Proskribe- rede angaaende; der var alt^a ingen Fare for, at Chrysogonus kunde miste, hvad «l de Prossr,beredes Gods h). Men eftersom hans Ungdom og Blyefardighed, denne Alders Prydelse er ham til Hlnder i at tale, har han overladt Sagen til mig, som han vidste, vilde og burde gisre det for hans Skyld: selv har han ved Paapassenhed, Rand, Anseelse og Aarvaage.ihvd bragt det dertil, atNo- scius' Liv er blevet udreret af Mordenes Han- der izi), vg overladt til Domstolen. See, Dommere, for saadan Adel har den stsrste Deel af Staten varet i Vaaben; derfor har denne Srsi 1Z2) vcrret, at saaHanne Adelsmand ffulde giengiveS Staten izz), som vilde giore det, I see Messalla gior, vilde forsvare en uffyldig Mands borgerlige Rettigheder, vilde modsatte sig For- narmelse, vilde vise hvad de formanede, heller ved at frelse andre, end ved at gisre dem ulykkelige. Dersom alle som cre ssdte i samme Stand, giorde det samme, saa ffulde Staten have mindre Ulem- pe af dem, og de mindre Ulempe af Misundelse. 52. Men dersom jeg ikke saaer Chrysogonus til at lade sig nsie med vor Formue, uden at attraae vor Liv, Dommere; dersom han, da han har fra- taget os ?llt hvad som var voves, ikke kan holdes fra ogfaa at ville bersve 06 dette Lys som er Alles; izo) Denne Messala holdes for at vare M. Valerius Messala, som to Aar efter Ci- cero blev Consul, rg var enafRomsgode Talere. iZi) 3 Orig. 6e manil)U5 lectorum. IZ2) Den borgerlige Krig imellem Marius og Sulla. IZZ) Skulde faae Negieringen l Hander, som var dem frarevet ved Marius' og Cinna's Partie, 17 dersom 5an iks? 'hor nok s at tilfredsstille fin Gie- righed n-ed Penge-, med^ii.idre han faaer sin Grum- hed badet i Blod: saa har Ser. Noftiusen eeneste Tilsi'.'qt, Dommere, ot eeneste Haab tilbage, det s.imn-c som Staten har: Eders forige Godhed og Medlidenhed. Bliver denne ved. saa kan vi end- også« nu vare holdne. Men dersom den Grum- hed, der paa denne Tid har havt Sted i Staten, ogfsa har giort Eders Sind haarde og fsleSlose (hvilket i Tandhed er umueligt); saa er det forbi, Domniere; saa er det bedre, at tilbring? Livet iblant vilde Dyr, end at omgaaes med disse grum- me Mennesker. Ere Z da sparede til dette? I valgte til at lovfalds dem, som Emigrantfiender 154) og Dolkemordere ikke have kunnet dråbe? Gode Feldrherrer, naar de levere et Slag, pleie at commandere Soldater hen paa det Sted, hvor de troe at Fienderne vil tage Flugten, paa det at de som undflye Slaget, kan falde disse i Hander. TaaledeS kan jeg tanke, troe disse ZordegodSpran- gere, at I, saadanne Mand, sidde Her, for at opfange dem som ere flupne fra deres Hander. Guderne forbyde, Dommere, at dette Collegium, som Forfadrene have villet, skulde kaldes et Stats- cvllegium lZ5), ssal ansees for Stiemands Til- ^34) ^)kg er forlegen med Originalens lectores, og giver dette Udtryk paa forffielligeMaa- der. Vi fattes, Gud ffee Lov! et Ord i vort Sprog, og i Frankerig har jeg ikke market, at den Nedrighed at berige sig ved at kiobe Emigrantgods, er bleven in- fameret ved noget eget Ord, som i Nem. lZ5) ?ub!iLum cont'Uium : et Udtryk som paa fiere Steder bruges ogsaa om Domstolene, da det er det egentlige Navn for Naadets Forsamling. flugt! Skioimer I ikke, Dolmere, 5t man ha? intet andet fore, end ar de Proffrib.'r,'des T Ikal ryddes af V.'ien, paa bvad Maade det kan sit?, og at man vil qisre Begyi:delftn i Ser. Noscius' Sag med at friste EderS Nttstaffenhed? Kan'der ^are Tvivl om, hvem ni«n stal holde sig til sor Misgierningen, naar I paa den eene Side see en Eier af Em-grantgodS, en Fiende, en Delke^ inorder, som tillige paa saadan en Tiid er Antia> ger; paa den anden Side en trangende, af Sin« afholden Sen, son: ikle allene ingen Brsde, men ikke eng^Z nogen Mistanke har kundet haste paa. Seer I noget andet her at vare RosciuS i Veien, end at hans Faders Godser ere solgte? 5z. Dersom I tage Eder af faadant, og i saa- dan enSag laane Eders Tieneste; dersom I derfor sidde, ar deres Vorn, hvis Godser ere solgte, skal fores for Eder: saa seer til. Dommere, for Him- melens Skyld, m ikke ^n nye og langt grummere ProAiption ved Eder ffal synes at vare indfort. Den forfie, fom rautte dem, der kunde gribe til Vaaben, har Naadet dog ikke villet have med at giore 1 z6), paa det at et Regieringscollegium ikke ffulde synes at have besluttet noget Haarders end Forsadrenes Skik fsrte med sig. Men denne, som rakker til Eders Born og de Spades Vug- ger, dersom I ikke vise denfraEder ved den Dom I nu falde, saa betanker, for de udodelige Gu- ders Skyld! i hvad Tilstand Fadrenelandet vil geraade. Vise Mand, som tillige have den Myndig- hed og Magt I have, bor meest raade Bod paa iz6) Sulla satte derfor denne, faavelsom sine ovrige Anordninger igiennem ve) den va» leriffe Lov, hvorom ovenfor. C i8 de Ting, hvori Staten er meest brssiholden. Der er ingen af Eder som jo indseer, ar det rcmersse Folk, ftm fordum ansaaes for saa mildt imod Fieti- ber, paa denne Tiid er befcrngt med Grumhed mod Medborgere. Skaffer denne bort fra Staten, Dommere, lader den ikke langer finde Sted i den- ne Republik. Den har ikke milene det Onde med sig, at den paa den ssre?kl'eiigste Maade har ssilt vs ved saa mange Borgere, men den har endog betaget de lemfældigste Mennesker Medlidenhed, ved at vanne dem tii Ondt. Thi naar vi hvert Kieblik see klkr h->re noget Grumt, saa taber vort Sind ved de idelige Ubehageligheder al Folelse af Menu ffelighed. Ende. m. Kongens Zsdselsfest, samt ved den Lej- lighed uddeelce Proemier til de Stu- derende, og udsatte Prismaterier for indeværende Aar. torsdagen den zi Januar blev Hs. Majestats Kongens halvtredsindstyvende Fodselsdag hsitide- iigholot paa Universitetets overste Horesal ved en latins? Tale af dette Aars Rector Hr. Prof. Zlbr. RaU. Til denne Hsitidelighed blev indbudet ved et ligeledes latinst Program, hvori tales om Romer- nes Handel paa Indien over LEgypten, til dm Tid da LEgypten var en romersk Provinds. Ma- terien kunde ikke verre mere passende til Tiderne; det er ikkun Skade, ar Rummet af et Zlidbydelsesssrift ikke har tilladt nogen storre Udfvrlighed. Fvrf. ind- ssroenker sig til Straho og Plniius den sslbr?, cg troer fornemmelig af benne sidste at kunne godt- giore, at den indiffe Handel har indbragt Romer- ne aarlig den uhyre Sum af 166 Millioner 660,600 Rigsdaler Species i dan^Mnnt. Pli- nius nemlig angiver Vardien af de indii?e Varer, som aarlig lleve bragte til det romersse Rige, til 50 Millioner Sestertspenge (n>.un>ni og beretter tillige, at disse Varer bleve so'gte af Romerne med 100 pCts. Fordeel. Da Fors. nu paa Eckels Aurroriret antager en Sestertspei.ge m gielde 4 sous franff Mynt ell^r oti'.trent 4 Skil- ling danss—jeg angiver den i mit Lericon ikku?, til z Skilling dansk — faa kommer hiin uhyre Ge- vii-.st ud, som vel kunde lokke Fran^m^ndene tis, ved et herkuliff Vovefti'tke, at drage den indiffe Handel til sig ved Egyptens Erobring; hvilket Forf. med flere mener, har ene verrel Hensigten as Buonaparte's Tog. Saadanne Beregninger ere dog nieget usikre. Thi 1) er der en stor Uvished i Romernes Reg- nemaade, da de regne baade efter Scsterlspenge, numi kekieitii, og efter kclicitiuin, som udgior 1000 og, det som er dct verrste, betegne disse saa vidt fra hinanden afvigende Mynt« sorter, enten virkelige eller indbildte, med et og samme Tegn 8, saa at 5 -zvinZencies (500,000) kunde baade betyde 15625 Rigsdaler og 40 gange saa meget, nemlig 625000 Rigs- daler; 2) naar Plinius forsikrer, at Romerne vand.t 100 pCto paa de indiffe Varer, saa bsrdette vel forstaaes cuin ^isno kalis, som naar mni? siger om vore Boghandlere, at de vinde roo pCto paa deres tydske Boger, da dog vel nogle tage til Takke med 70 Mo, og nogle maasse med mindre. Det er ild? st Corretturen af disse academisse Skrifter, der komme videre omkring end man for- moder, er sM skiedeslos, ar saadanne Feil have kunde! blire st.-.aeni'es som disse: x>sr mi- civi'n'^LNfo,ttm feie snno/ttm ^gtimn — jNZI'L — tv??/?// /?»»(,' snno LON- iiciekz^tul- — ur 50000000 le^Lltio/ vsluerinr Ac. l'oiicj^z (islljcos — ^ollezlioneln furuiam elle leipu^licT (?allo. krancicT—ogsaa i den philologiffe Opgave er trykt in contiaiiis for e connglii5. — Efter at Tali'n var til Ende, aabnede Rec- tor de forseglede Sedler, for at erfare deCandida- ters Navne som havde vnndet Priserne for de be- ste Afhandlinger over de i Fior udsatte Prismate- rier. Og fandtes det da, at i Theologien ikkun var indkommen een Afhandling, som tog ikke kun« de belsnnes. Z lovkyndigheden ingen, i Medicinen ingen, i Philosophien tre, af hvilke Prisen blev tilkiendt Jacob Peter Munster, Can'itatus Theologioe og acceslit Candidatus Theologia- Hans Steenstrnp; i Mathematiken en, hvorfor Prcrmien blev tilkiendt Studiosus Philologicr Caspar ^Vilhelm Smith; i phi- lologisn ingen; i ^sihetiken en, som ikke kun- de belsnnes. Censuren over de belsnnede Stykker lydesaa- ledeS, nemlig i Philosophien: "Over Prisspyrgsmaalet i Philosophien: Lxponsntur urriu^ve rum pudlicX rnm privsrse e6ucarionis incommo6a sr^vs utilirg^z, ere indleverede trende Afhand- linger, to i det danske, og een i det latinsse Sprog; de 2de fsrste komme deri overeens, at de begge med Grundighed og Ordentlighed besvare Spsrgs.naalet; men 19 d>i den som har til Motto: ^5^50^0' «k.', indeholder srsr'.e dom af Tanker, end den anden, vidner orn Forsagerens fortrinligere Talenter ogKund- ffaber, saa tiikiende vi den Prcrmien, vq den anden med Motto: k>Ux czvi potuic teruin co^nolcei? Laulaz — /Xcc^tir. Der: latinffe Ast?an?ling m.d Motto: Lru6'g A, mmcs, har vel den Forrieneste, at den er streven i et temmelig godt Sprog, men kan i Henseende til Materiens Udfore'.se itte kom- me i Betragtning." Kisbenhavn, den 15 Zan. 1799. B. ?^iisbrigh. And. Gamborg. I Mathematiken: "Da det af de Concurrenter for hvilke de aca« demisse Priisopgaver udsccttes, vel ikke kan serlanges, at de ffulle gisre nye Opdagelser i Videnffaberne; men et godt Betiendtffab og fornuftig Brug af det, andre have leve- ret i det opgivne Emne, giver dem Adgang til den udsatte Belsnning; saa troe vi, at Prcrmien kan tilkiendes Forfatteren af den indsendte Matheman'sse Afhandling, med Motto: Die Mathematik glei6)et einem Pa- laste ?c. I den sidste halve Deel af sin Af- handling, der egentlig henhsrertil det opgiv- ne PrusspsrgsmaaiS Historie, har han givet gode Prsver paa sit Dekiendtffab med for- ssiellige Arbeider i denne Materie, og end- ffisndt han i Sporgsmaalets egentlige Be- svarelse mere, end vi onskede, har brugt, ret- tere: afskrevet, "i'kleorema dinomiale ex anal^leo8 iinitorurn kontibus univerlatlcer (!emonliratum, auctore C 2 2^ ri'ec. l?or!ii.-, s.Ips. ^96, saa er det alligevel ikle ukiendeligt, ar hat, dog ss.'v har t.rnkt, eg forsiaaet, hvad han asssrev.— D^n latinsse Stiil kunde trange til mange Forbedringer, da det paa adMige Steder koster Mvie, at udbringe Meeningen." Kwbenhavn, den 15 Ian, 1799 N7)ldik>. I, Wolf.. For indeværende Aar ere folgende Priisma^ terier udsatte: I Theologien: Liikanrur <8c geeurata ex- xolirione ngLteucul- ea, c^vT leliZioui LZniliis. ' 11T uni>eil'e spc^-rar^ sckcz luiir zzi-vpiig, ur a6 IlZnc iplam 2 c^vis nUa lsli^.ione Lc ciilcixluix ^>AnoscenUkiin vcileant. ^ I^urisprudentsen. LxoonaN'.r cloctii- ns cle srielic) ^llonaii, cum in civililiuL tun, in ciiminaliduz,, 5ecun^um piinci^in )uil8 pa- rrii, 6c c,)nfeigrui.- cuiniis, qvR ius> piivatuin univei sgie Sc ^uris^ru^emia leAi8i'3Mria,6e eciciem ^aturrnt^ I Medicinen. l'iieoriani lecuericznuin Immoi uiir ex plobarizliini^ xrnicixus cjeciuctam c!iluci^e exponere. I Philosophien.. <)va in re conliilir culms iUe inAenii, un6e ^i^ranc 6i5erri 2^, e!o- ^ven^l.u8? collat^ 6ia1o^i c!s cs^liz e.oruxtT slotjveuNT 5. I Historie,?. At besteltime det karacteri- ftiffe i de nordisse Folks Maade at fegte og fore Krig paa, og opgive de Slutninger, hvilke delaf kunne drages. I 2L.sthetiken. Give? der fast- Negler, hvorefter Begrebet em det ?0.le og Uadle i Ord og ^alemaader med Sikkerhed kan tvstemmes? og kan dette Begreb itke overspoek-des, ti! Srade for Sproget oA den gode Smag? Er.mvier herpaa, helse as vore egne Skribenten og Kunstdommere. !V. Frmdatiot?. for det Lautrup-Buc5waldj>> Lrgat. 9)?ichaek Basballe., Hs. Kongeliv ?^ajesscrtL Confereneeraad og Deputeret for de .Kongelige Fi- naneer udi Kanmier - Cot'l.'gio', samt ^zalthaser" Johans: von Blichrvald, alielhsisibemeltteHs. Kenal. MajestatS Iusueeraad, O^cror Lc ?io» fellor ^l^iLinix og t'cicu!raci8 Oecanu! ved Kit'benhavnS llniversitet, samt A^sor udi Consistorio, gisre hern'.ed vitterlig : At da afgang- ne EtatSraad Hans Christian L.a'.?trup og hans forhen afgangne Frue ?!nne Malene von Buchwald have under Dm o 8de Zanuari 1744 oprettet og efterladt sig, med Kongelig allernaadigst Bevilling, et Testamente, hvorudi til gudelig Brug den Summa Fire Tusinds Rigsdaler er legered, og M i Fslge EtatsraadLautrups sidste Villie og Codieil til Lxlecutoi-es l'ellsmenti og i Alniin- delighed til at sorge for delte christelige Legatum, det samme paa beste Maade ved Fundation og An- ordning kund5 stedfevarende sees perpetueret. Altsaa have vi i Kraft as saadan Fuldmagt om de.uie Gav.', som ssal kaldes ^e»arum I.nu- nupio - j>uc!^vzI(jiNnum fastsat, saasomvi og her- med fastsatte, og anordne felgetide: r ?tirIa<:ende kapitalen? Deelinz, de?:s Si?b>rl)e^, og dertil horende. i) Udi afgangneE.atSraad Hasrs Christiaii ^.:i;trlip-z.Lodicill og fisste Villie af Dato 21de Augusii Anno 1750 sindes cm denne GavesDee- lir?g folgende: lc-. '' Og endelig 5a der udi ostmeldte mit Te- stamente ikke ji'.st er melSt, hvorledes med de 4OOO NdlrS„ Cepiral til Fattige ssal om- gaves, da giver jeg hermed min Viliie tyde^ lig tilkiende deroni, nemlig de 2000 Ndlr. ssal til fattige Venner af min og min salig Kones Familie emvloiereS, de i^oo Ndlr.. til fattige, ssikkeliae og- flittige Skudentere, de svrige Ndlr. ssal Hr. Giese ril fri Disposition (og tiihanS Efterkommere i Em- bedet) sor Fattige overlades, jeg niener her den aarlig Nente som af disse trende Capita- ler bekommes."' 2) Til ethvert af disse Legata have vi ladet ind- rette og forfærdige en aparte P: ctoksl, der af oS bliver pagineret, giennemdraget og forseglet og i enhver af dennem ssal denne Fundau'on foran sin- des indssreven, med Forklar ng hvor Capitalen paa narvarende Tid og sremdU.S paa Rente er u^estaaende, tilligemed Copie asObliaarionen, hvil- ket, naar Forandring sseer ved Opsigeise paa en eller anden Side, stedse udi disse Protokoller u?aa indtegnes, og de for Capitaierne havende Forsikn'n- 2 I ger stedse derudi vare indforts tit at behovende OplySn't'g nu og i Tiden., z) Original - Obligationen for disse trnde Legata paa Sumnm 40^0 Ndlr. Couranr, fomved Seiftet ester EtatSraad L.autrup hertil er udlagt, samme er udgiven af Urtekræmmer Sr. Envold- se-t her iKiobcnhavn, under Dato ir Iunii^z^, hvilken vi onsse og bede, den stedse maatte vare cg forblive udi ttecwii5og ?ic>fes!orum Bevarina ved Universitetet her i Byen, og at dersor udi forummeldte zde Protokoller maatte meddeeles Beviis; Da denne Capital af 4200 Ndlr. med hvad derom i denne Fundation stipuleres, nu og stedse deres Varetags e? Forsvar maatte vare un- derlagt, fer saadan Universitetets Gedhed til Pu- bliei N^lte, M ved denne Fundation Universitet tet verde n'llan at have og nyde al den Fordeel^ som tued 1 elearoiiz sidste Villie eonciliereS ka^. 4) Sluide det i sin Tid hånde sig, at Ca? pitaleir formedelst een eller anden Omstandighed blev opsagt og- brudt, saa ssal dog Forsikringerne for de 3500 Nd. stedse forblive under velbemeldte Universitets Bevaring, og de 500 Ndlrs, For- sikring allene overdrages og leveres til GuarnisonS Kirkes Varge og Forsvar, som tillige med Sog- nepræsten dersor? ril 'Universitetet, og udi den de- res Legatum tilhorende Protokol, giver vedbor- lig Qvitten'ng. 5) Om denne Capital s sin Tid ikke samlet eller separat sor aarlig 5 pCto kan faaes udsats maa den sor ringere, dog saa hoit muelig udsattes; eg da ^ mstsendigl'iderne udi P' otokollerne indteg- nes, som af 15ecrol-e kir^nifico i stig paakommen« te Tilfalde udbedes at veiissceie, saavidt de 2de Legata ongaaer; thi det Ldie bliver som Mfidr, 22 naar Separation skeer, under Protection af Euar- nisons Kirkens Sognepast og Varge. 2. Zlttgaaende Direktionen og hvad dera^f dependerer, sa-nt lepiK^nrnrioniz. 1) Saclaiige vi som udvalgte Lxss^utviss l'etiamLnn efter afgangne Testator og Frue ere i Live, forbeholde vi os Directionen allene, og naar een as os ved Dsden afgaaer, tager den Efterle- vende til sig den aldste as Testatoris i Live varen- de Arving, som her bunde vare tilstede, og naar ingen af dem her ffulde vare tilstede, da tages een af?l-ofel?oliduL, ligesom og naar da atter igien Dsdsfald indtrasser, saa at naar vi begge ved Do- den ere bortkaldede, der siden enassalig EtatSraad 5.antrups Bsrn tilligemed en Professor forestaaer Directionen. og otn ingen af Dornene her ffulde vare tilstede, da falder Direetionen til den Pro- fessor som den sidstlevende udvalger, siden frem- deles tager den iangstlevende Professor ril sig den anden, dog helst af l^-otelloridus LonliAo- rlalikus. 2) Directeuren oppebar aarlig Renterne af den gandlke Capital 4000 Rdlr. saalange den udi en samler Summa staaer udsat, men naar Capi- talen engang bliver separeret og GuarnisonS Kir- kens Vakge og Sogneprast haver annammet de 500 Rdlr. som til deres Fattige ere legerede, saa oppebåres as Directeurerne ei videre end Renten af de svrige 3500 Rd. ^ z) Saalange Renterne af den gandffe Capi- tal 4000 Rd. af Directeurerne oppebåres, beholde de udi deres Bevaring de zde udi iste Sect. her foran under 2^0 ommeldte Protokoller, for derudi at antegne faavel Indtagten, som Distri- butionen og forevise samme en Gang om Aaret udi Consistorko; men naar Capitasen sep'reres oz Guarnisons Fattiges Varge med Sogn.prasten bekommer deres L^gatum de 500 Nd., st-a bliver den dertil horende Protokol dennem tiiuge imod tilbsiiig Bevis leveret. 4) De ved Directionen varende udvalge alkene, saavel Pensionisterne, som Ltipen^ialios, og om nogen ckzlenlus ffulle existere, da ffal den tredie V?and af Familien, om nogen er narva- rende, eller i hans Sted en Professor anmodes, som Opmand at cleci^eie ^vT^ionen. 5) Og naar Directionen omsider hiemfalder Aniverfitetet, da ffal in poiikux vc>ri8 altid ksc- rc>ii5 I^liZAniticii vorum cieciciel-, undtagen hvad 8ru6iosuin mecZicinX angaaer, i hvis Valg. naar vora ere paii'g, votum piosLlsoiiz Lotanices og ^ngtomli? Ml decidere, paa hvis Forslag endog i saa Fald (hvad 8ru^io5um KleciicinT angaaer) ffal regarderes, om saa ffver, som ined endeel an- dre I^atiz ved Universitetet, at Consistorium de- volverede curam ^e^atgium I^sutlupiv- Luclnval- c^ianum paa en isar iblandt !^iolei7c>le5 conli- lioiigles. 6) Salig EtatSraad ^.autrups Arvinger have og beholde jus i-LprTlenrarionix, saaledesar de til Directeurerne indberette og foresiaae de Fat- tige af Familien, som kunde vare skikkede til at nyde enten Pension eller Stipendium, hvorefter Direc- teurene udvalge de meest trangende og berettigede ester Testatoris og salig FrueS Villie, liqesom det og af Directeurerne vorder tilmelder ovenmeldte Arvinger, naar nogen Vacance forefalder, da de fornsdne Postpenge af den fsrst paafolgende Di- stribution fradrages, som i stig casu kan vorde udlagte. 7) De aarlige Renter der afCapitalen 5.500 Rdlr. svr begge I^ara indkomiuer, ffal Direc- teurcrne entcn een, eller paa ^?de Gange om Aaret uddeele trk'Pensionisterne og Stipendiarii, ragende derfor deres Bevis, ifald de ere her narvarende, udi den for samme I^arum indrettede Protokol, men eie de fravarende, saa ffrives deres tilstillede Qvit'.'ring ind i Protokollen og bevares v d sam- me; ligesom de og af Hr. .Pastor Giese og lians 8uccel?ovss udi den for det I^srum til Guar- nisonS Fattige indrettede Protokol, tager aarlig Kvittering, saalange de som Directores oppebårer Renterne af den Capital. 8) Skulde det arrivere, at en af Etatsraad K.antruvs Born kom her til Byen at forblive her, og Direktionen pa-! den Tid allerede bestod ds 2de Prosfsse>res, saa overlader den yngstePro- sefsor ved Directionen stue xsrces til Arvingen. 9) Det maa staae Dircetores frit for at overlade een Pensionist aarlig eller udi nogle Aar efter Smstandighederne 2de eller flere hele etter halve Ponioi.er, ligesom og en Sripendiarius efter Direetionens Gvdtbefindende maa nyde det dertil legerede allene, saalange einogen lige Tran- gende og Berettiget derom anmelder sig; det ffal ei heller hindre, om et lidet eller ungt Drenge- barn af Familien i sine unge Aar havde oppebaaret Pensicn til sit iz Aar, at han, naar han appli- cerer sig til Studeringer og kom ril Academiet her i Kiobenhavn, jo maatte nyde Stipendium af det dertil destinerede I^e^aruin. 10) Udi de 2de Protokoller som for Pensio- nen og Stipendium ere indrettede, maa viiscro- i-e8 indtegne dem af Familien som melder sig for at nyde samme I^Aarum i sin Tid, og give den- nem Beviis under Dag og Dalum, til hvilket af t5 Delene de ere indskrevne, saadant Beviis leverer Vedkommende fra sig, saasnart de vilkeligen enten tiltrader Pensionen eller Stipendium. Dog ffal Inskriptionen ikke præjudicere andre af Familien, som kunde vare af siettere Vilkaar. 11) I Almindelighed forpligte vi os og vore Suceessores ved Direetionen, at efterkomme og omgaaes med detine Fundation og disse I-e^gts, saaltdes som enhver for sig det for Gud og Kongen i alle Tilfalde agter at forsvare. Z- Angaaende pensionisterne, og de dertil berettigede, samt deres Reqvisita. 1) De Fattige af Etatsraad ^ans Chri- stian Lautrup og Frue, ?lnne Malene von Buchwalds Familie ere og ffal vare uden Pra- ferance for hinanden lige berettigede til ar nyde denne Pension, og ffal Fattigdom, Sygdom, Al- derdom og andet Kors allene vise Fortrinet imellem dem som ere lige nar besiegtede. 2) Da nu det lagrum, hvoraf slige Pen° sionister --arligen ffal nyde Renterne, er Capita! 2ooo Ndlr., som sor narvarende Tid indbringer aarlig Rente zooRdlr, saa deeles denne indkom- ne udi 4 hele eller 8 halve Portioner, hvoraf Di- recteurerne i Folge 10 udi den 2den 8ecr. maa tillagge en hoitrangende Pensionist 2de til zde Portioner, alt efter Smstandighederne, dog nytes flige Portioner ei af en Pensionist sangere, end til dens Omstandigheder enten forbedres, eller nogen af siettere Kaar af Familien anmelder sig, da den fsrste efter Direetionens Sigende til den sitste overlader det hannem tilsindes. z) Saalange nogen i Almindelighed agter at nyde as denne Pension, saa maa de asrligep, 24 forend Pensionen Hennem b^'ver betalt, producers for Directeurerne den Sogneprustes Attest i hvil- tes Sogn de boe eller sig opholde, saavel i Hen- seende til deres Liv og Levnet, samt vedvarende flette Omstændighed r, og nanr nogen Umandig af?^annli>!! enten Pige^ eller Drengebarn h'tudi bliver lodtagen, ffal deres Formyndere med Pru- stens Attest bevise, at de e ter deres Alder til Dyd vg Godt bliver anssrt cg opdragen, da Directeu- rerne selv derester ffionner, hvor lauge saavel de forste som de sidste, til stig Pension og Assistance kan vcrre trængende. 4) Naar nogen ved lastvcrrdig Liv og Levnet, selv gisr sig uveerdig til denne Pensions Oppebsr- sel, maa Directionen liden Modstand fratage den Pensionisten og overlade den til en anden, dog af Familien, saa lunge nogen til er. 5) Enhver Pensionist ffal imod Pensionens Betaling give sin O.vittering til Directeurorne for hvad de nyde udi Protokollen som sor dette rum er indrettet, saafremr Pensionisten er her til- stede, men er han fraværende, da tilstilles Qvir- tering ved Commissionair eller Fuldmægtig imod Pensionens Vetalning. 6) Naar ingen af Familien melder sig, eller omsider ikke mere til ere, da maa Pensionen af Directenrerne overlades til en Professor Enke, der samme kunde have nsdig, eller om ingen af dem til ere, da ril andre Fattige under Universitetet sorterende, hvilke dog saasnart uogen af Familien sig melder, cesserer, og ikke maa præjudicere nogen enten af den Lautrnpiske eller Bnchrvaldijke Familie. 4- Anqaaende Stipendiarii eller de dertil Berettigede samt deres Rcczv sita. 1) De Studenters som sig her v b Aeade- »met ovholde, og ere nfEt-its> Ha,:s Cl>risti.'.n K.autrup eller hans Fru- Anne N7alene von Buchwalds Familie, ffal uden Prafcranee vare Zig? berettigede til dette Stipendium, naar de sam- ine formedelst anden manglende Assistance kunde Hehove, og derhos ere flittige og skikkelige, hvorfore Directeurerne herudi haverat agte, det den Træn- gende, som tillige er strccbsom, alletider forst hielpes. 2) Og som dette -l^gtum, hvo-as stigs Stipendiarii aarlig ffal nyde Renten, er Capital 1500 Rdlr., som for ncrrvarende Tid indbringer varlig Rente 75 Rd., saa deeles denne indkomne udi 2de Portioner, hvilke Directeurerne i Folge -den 2dey 6ect. Hpkc, maa tillcrgge en Stipen- Diarium af Familien allene, naar hans Omstan- digheder samme udfordrer, og der da tillige ingen sf Familien ligs ncrr Bestegtet findes udi famme Omstændigheder; thi i saa Fald maa Stipendium deeles imellem dennem begge. z) Ingen i Almindelighed maaa nyde dette Stipendium, ssrend han udi Universitetets Matri- cul er inssriberet, og siden aarligen fra sin Pri. vat - Prcrceptor kan forevise Directeurerne Beviis angaaende sit Liv og Levnet, samt hvorledes han anvender sin Tid, og om han med Flid fortsætter sine Studia, da en flig Stipendiarius af Familien udi 5 Aar ester hinanden maa nyde dette Stipen. dium enten gandffe allene efter Omstændighederne, som i forestaaende ^en Hplio ere meldte, eller med - en af Familien lige Andeel, der da blev for enhver Z7 Rdlr. z Mk., ester de Revenner som nu af Capitalen indkommer. 4" Naar nogen vedet lastvardig Liv og Lev- net s?iv gitir sig uvardig til dette Stipendium, eller ikke hiiver Talent til Studeringer, maa Directeu- rerne hvad enten StipendiariuS er afFamilien eller ikke, i hans Sted forunde en anden dette Stipen- dium, dog af Familien, s^a lange noFix og en hvoraf 8ru6iolu5 kl?6i- cinX Lsranices A medicins k deslige ForrctniriLtt- ffal gaae til Haande. 5 Anzaaende det Legatum til Guarnisons Fattige. 1) Saalange den Capital paa 500 Rdlr.,' som med de 2de forestaaende I^eAgts er under Et for 5 pCto. aarligen udsat, hvoraf Hr. Pastor Giese og hans SuccessoreS i Embedet til fri Di- sposition for Fattige ffal overlades Renten, saa tager Directeurerne derfore udi den hertil indrettede Protokol vedbsrlig Qvittering, hvergang Renten dertil udbetales, og naar i sin Tid 2) Capitalen fra de andre ffulde blive separeret, da leveres disse 500 Rd. Lourant med Protokollen til Guarnisons Kirkens Varge og Sogneprast imod BeviiS, hvilket BeviiS da saa- ledeS udi Consistorio til Bevaring deponeres, paa det samme i sin Tid kan tiene til Oplysning i den- ne Sag. Denne Fundation er da saaledeS Ord til a»- det udi forommeldte zde Protokoller indfort, og af afgangne Etatsraad Lautrup og Frues Anne Malene von Buchwald deres Arvinger, saa mange deraf nu ere tilstede, med Os til Vitterlig- hed og Stadfastelse underskrevet, og de oftbemeldte zde Protokoller forbliver i vores og Efterkommere ved Directionen deres Giemme; saa anmodes og bedes nu varende Om. kectorem klsAnif. samme tilligemed sin Underskrift at stadfaste, paa bet denne Fundation tilligemed ben derudi m«ldte ortgi- D s6 nal Obligation herefter ved Universitetet kan tages i Bevaring, eftersom vi snske og ville, ar denne velmeente Fundation altid uryggeligen skul holdes «g efterleves, saaledes fom vi og vore Efterkom- mere det med en god Samvittighed for Gud og Kongen kunde forsvare. Kisbenhavn, den 24 Maj Anno 1751. kl. Lasdslle. L. v. L. I^autrup. L. Legatet til Garnisons Kirken er for lange siden afleveret fra Universitetet. Af dette L.autrlip- Buchrvaldste Legat op- pebåre for n^rvcrrende Tid tvende Studerende, hvoraf den ene en Medicus, aarlig hver en Por- tion af 28 Ndlr. 12 tz. Til Pensionister udbetales aarlig omtrent 6o Ndlr. Efter Fundatsen burde Ephorerne vare tven« de; men hvorledes det er kommet, og paa hvad Tid det er ffeet, at Ephoriet er overdraget til En, ffal jeg ikke kunne sige. Denne er for rmrv«- rende Tid Hr. Etatsraad Saxtorph. V. Theologisk Embeds-Examen i Iulii Maaned 1798 "). Den 12te Iulii. Ioannes Henricus Mohr, fsdt i Lyngbye i Sicrl- " iand 1774. 6: czuiciem e^iegie. Ioannes Georgius Helt, fedt i Nykiobing paa Falster 1774. I-au^sd. Denne ^iste ex ved en Forseelse bleven forbi- ^sel, til sin Tid/ os bMendtgieres derfor nu. Nicolaus Thcrgrimsen, fedt! Christiansand 1774 illaucl. Den 1 zde Jul. Edvardus Augustus Haar, fodt i Himmelev Pr«- stegaard i Sialland. I.au6ab. <5c ^uickem eZre^ie. Den 16de Jul. Claudius Friman Dahl, fsdt paa Landgodset Sandsgaard i Christiansands Stift. cladilis. Ericus Frisenberg Thorup, fsdt i Prastegaarden i Wifvild i Aarhuus Stift, Den 17de Jul. Christianus Bedsted, fodt i Landsbyen Roholte i Sicrlland 1771. I^auclad. Zlndreas Winding, fsdt i Tved Prcestegaard i Aar« huus Stift 1774. illaucj. 8xecunen lcrixrum cenloiidus laucis cliZnum vi. sum eK. Ebbe Paludan, fsdt i Kallundborg i Sialland 1768- i1!gu?on conremn. Isaacus Fleischer, fsdt paa Landgodset LsstesnecS i Bergens Stift 1774. ^on conremn. Christianus Spleth, fsdt i Prastegaarden Schaa« rup i Fyen 1770. comvlun. 27 Den 2zde Jul«. Laurentius Andreas Hiorth, fsdt i KisSenhavn 1778. Lc czv!6em etzreoie. Jo-mnes Hisrom)miis Hoff, fsdt i Odense i Fyen 1771. ^2u6 il!au6. Benjaminus Sidenius, svdt i Niserup Prcrste- gaard paa Falster 1774. iUau6. Den 24de Iulii. Georgius Mseballe, fsdt i Landsbyen Hornsteth i Aarhuus Stift 1776. ^lsuc? il!au6. Laurentius Sletting, fsdt iNysted.i Lolland 1769. I^auci jl!au6. Den 26de Iulii. Godosredus Hei^cth, fsdt paa Landgodset Vester- gaard i Langeland 1769. l-IauZ illau6. Paulus Sveistrup, fodt i Landsbyen Sveistrup i Aarhuus Stist, 1768. ^u6 MaucZ. Den 27de Julif. Severinus Bjerregaard, fsdt i Kisbenhavn 1771. contemn. Matthias Hvistendal Galffst, fodtzi Scheen i Chri, stiania Stift 1778- ^auci Ulauci. Ioannes Christianus Lohman, fsdt i Odense 176Z. I-IaucZ illau6. Den zote Iulii. Benedictus Rstting^ fsdt i Refsncrs Prcrstegaard i Christiansands Stift 1774. Konconremn. Petrus Dyrborg, fsdt i Christiania 177Z. contemn. Den Z ite Iulii. Ioannes Bertram Trojel, fsdt i Fridericia 1770. Z^Zauci illauck. tt. Brucker. VI Fortegnelse d. 5 te Mai. d. 7de Jus. paa /Uumm Lommumtaciz i Januarii 1799. Thom. Chr. Withusen 1794. zdie Matt. Ssr. Moller d. zi eiuscj. Ssr. Willumsen d. 14 Apris. Imman. Wadffiar d. 28 And. Frid. Bech Mart. Nic. Msller Nic. Sev. Ramsing Marc. Ll^d. Hiorth d. zo Jun. Joh. Henr. Monrath Eiler Schawland Ulrich Frid. Winther eo6sni. Boje Ncsch d. 14 eM86. Joh. S. Schreiber d. 29 Septbr. Claus Unger Lund ^ Frid. Lhr. Boserup >> d. 6te Oct. Joh. Leerbech ) Jens Sommer d. iz eju8c!. Matth. Heltberg Cornel. Steenbloch Niels Schive Sidelman Jac. Andr. Wille N. Jac. Bolbros 1 d.22 Decbr. Carl Ulr. Amundin Joh. Henr. Mohr 1795 d. 19 Jan. Jsrg. Sev. Boserup d. 2den Febr, Joh. Winding d. 9de e^uscj. Lud. Frid. Muus d. 2Z ejuzck, Ped. Hansen d. 9de Marr. D 2 d. i7Nobr eo^em. d. 20 Apr. d. 4de Mai. d. Mai. d. iste Zun. i Christen Schiorring es6em, Ich, Landorph Helin d. 16 c)u5ck. Casp. Gotrsp. Tietche Jerg. Mart. LeverenH Jol). Iac. Stephansen A^d. Wiihardr Glahri Joh. Hammes Cysten Friis -Laur. Kruse d. 21 Sept. Ancher Ant. Moller d. 12 Ocs. R. Parelms Dreyer d. iffe Nov. Knud v. Hadelt? Frid. Ant. Dopp f d. iz Noo. Frid. Mich. Lund d. 24 Dec. Ped. Hammond 1^96 d. zdie Ian. »lndr., Winding d. 24 N. Berner Ssrensen eo^m. Joh. Henr. Bolte Matth, Hvistendal Galsset Ped. Died. Kiernlf Ole Valsm. Kielsen ? Hans Wandall d. 9de Mai. Frid. Ovre ^ And. Chr. Gierlew Isrg. Koefoed ) Herm.. Pet. Gudme Hans Eiler Wolf Joh. Bertram Trojel Jae. Bering Hahn .Joh., Bilsted H. Kruse Winding Chr. Zul. Smith Jens Frechland Pet. Heilman Isrg. Bang E. Saaby? Meyer d. 4de Febr. d. 28 Apr. d. 19 e)uz6. d. 9de Iun°- - j d. 20 eMZ. d. zo e^U36» d. iste Sevt. ^ht'. BiSi'N d. z z ?)U86. ^.sr^. B^y d. 2 2 ^ept. H, Ar?cher Kofod Pet. Joh. Berner Frid. Ecklsf Zens Gade Verch. Chr. Msller ^ d 2den Ssr. Wendelboe Sev. Nand rup Chr. Frid. Dahl Jens Car? Winther d. iz Oct. Andr. Iorg. Glarup ^ Joh. Schrsder Bendsen ^ ^ ejuzck. Nasm. Brendstrup d. zdie Nov. Truets Lyng Crsn d. iz Nov. d. 24 e)U56. d. 4de Dee. d. 2 5 De^' Matth. Ditzel Ped, Leth Tycho Fuhe Malthe Langberg Frid. Mus«us Arnås Wigsmsen Joh. Chr. Alsted Chr. Ludv. Sinding 179^ d, 5te Zan I. C. Koss Jordhgy eoclcm. Frid. Dan. Thams d. Z-) Ian» Niels Grsnbech d. 26 e^uizcZ. Ole Nielsen Ped. Nosenst. Bisted Lars Satterup d. 26 Christen Mygdal 1 Frid. Wektergreen s Elias Fohlman d. 20 Apr. Andr. Nannestad ^ Eskild Bondesen, i. Match. Matthmsett Carl Zch. Mollev .Isrg. M«kt d. 21 T^U5< d. 5 te Oct. Pcd. Sand 1797 d. iste Iun. It»g. Andr. Hagerup 1 P-d^ K->a- / ^ admZM T^ge Moller d. zdie Aug. 3^/colai Sadolin d. e^us6. Carl Withusen d. zdie Sept. Wlh. Pet. Noggert Ped. Harboe Herzberg Joh. Jac. Fasting Srub , . . , k°m-, Smich j d Niels Wulfsberg d. 26 ejuscl. Ped. Krog Meyer d. 5te Nov. Povel Arngrimsen d. 16 eiu8(!. Andr. O.uale eoc5em. Johan Buschman ^ Paul Gaarder Sami^el Storch And. Sandse Orsted Peter Dastrup Zoh. Georg Muller Ole Brasen Knud Chr. Rosenkilde 1798 d. 7de Ian^ Chr. Wilh. Schou d. 8de Febr. Herm. Eolbisrnsen Meldal d. iste Mark. Zens Joh. Lemvig d. 11 e^nscl. Knud Ramshardt jArn d. 22 e^jusA. Matth. Svendsen Finnur Magnussen John Iohnsin Andreas Engberg Jens Hohne d. iz ejusc?. Hrid. 3!?ilh. Schmidt d. 24 Gabriel Heiberg d. zdie Iunii, Jens Ant. Hicrth 1 I?h. Christoph Reivhardt ^ Chr, Erhard Hansen d. 26 Zulii 1 ^ d. 17 Dec. t ) ? >. d. zL Dec. 1 d. 22 Apr. d. Adie Mal. d. 5te Zul!5 29 Jacob Bie 1798 d. 5te Aug. Hans Brochner d. 26 Aug. Matth. PleSner d. 6te Sept. P.d, Dor'chaus d. 16 Sspt. Andr. Bergman d. 26 e)u8(j. Berndt Frid. Reineche d. 7de Oct. Frid. Wiberg d. 18 ejuzt?. Andr. Haasum Lund 1 Hans Pedersen / Joh. Nic. Schow d. Fde Nov. Matth. Rahbek d. iz Nov. Zens Jac. Paludan d. 29 ejuscl. Zac. Hersleb Sodeman ^ Paul Heltzea ^ Bo Bosen ^ ^oh. Irgens v. Hadcln d. zc> ?)us6. Zohannes Holtermann 1799 d. 20 Z«n d. 20 Des.' VII. Fortegnelse over Alumni paa Regentset! den iste Zannar 1799. Jac. Bang (8tixe!xZ. 6omus legis.) fx« iste ffe- bruar 1794. S. B. Brun. iste Martii. S. Meller (8tipene!. xste Mai^ Z. H. Mo«rath B. Rasch M. R. Flor M. Heltberg ^ Oet, M. L. Hiorth (?r^. I^lslios e ste Sept. -s .i- Zv I. Steenstrup U. F. Winther C. Steenbloch N. S. Sidelman iste Novb. i I, Schtviber(8tip. ^Xnon.) ^ A. Wille ^ Leerbech Z. M. Moller P. Hansen I. Hammer I. M. Leverents iste Januar 1795. 1 ste Februa^ iste Martii. iste April. iste Mai. iste Mas. iste Juni. L. Kruse (8rixen^. Vin^inZ.) iste Octb. R. Dreier iste Novbr. K. von Hadeln iste Januar 1796. F. M. Lund iste Februar. F. A. Dopp iste Martii. I. H. Mohr. (8rix. ^Xnon.)^ C. G. Tietche ^ I. Strarup iste Junii. I. H. Hoff N. Weisner(8r,'p. kk>:rk.) ^ iste Iulii. M. H. Galschist I. H. Bolte iste August. H. P. Gudme (8rip. ksnF.)' H. Wandal (8t^>. Kolt. Ksai6.) C. U. Amundin (8tlx. Sar. tkolln.) P. D. Kierulf. C. I. Smith (8tix. ^o!m.) H. K. Winding (8cix. O. V. Kielsen C. F. Musaus Jsrg. Bang A. A. Msller I, Frechland iste Sept. 1 5 Lsie Octb. I. C. Winther iste Novbr. I. S. Bendtsen S. Nandrup l > N. Ssrensen I. Koefoed A. Wigsussen H. B. Troiel B. C. Meller A> I. Gleerup iste Februai O. Nielsen I P. Heilman j C. L. Sinding A, Winding > F. Wettergreen M. Matthiassen (8r!p. 60.! mus rs»is) C. Bisrn j A. W. Glahn / H. L. Holm iste Iulii. C. Mygdal M. Langberg (8np. <3!u6.) s N. Grsnbech 1 H. A. Kofoed L. Satterup / P. Arngrimsen z ste Octb. P. Sand (8rix. Winding.)' A. Q.vale A. Nannestad (8tixen. . neK. H. E. S. Meyer (8r>> 6luc1.) P. K. Meper I. Buschman P. Gaarder I. Johnsen iste NoSbr. 1 April 1798. iste Mal. iste Dce. 1 Jan. 1797. iste April. iste Mal. iste Junii..' iste August, iste Sept. iste NoSbr. 1 April 1798. iste Mal. F. Magnussen H. C. Meldal I. I. Lcmvigh K. R, Orn M. Svendsen P. Dastrup P. Kaae M. Smith N. Sadolin H. E. Wolf S. Storch B. Bosen I. I. Paludan I. H. Sodeman P. Hcltzen F. ZV. Schmidt I. I. von Hadeln Ellung Brun Wessel Schoulund Winther Thostrup' 1 ^ isisIunii ! ^ iste Iulik. j j. iste Cept. 1 i Ian. 1799. Landmaalere. ^Waisenhuusinfor- i marorer. Thestrup Wai^nhuuspensionist. C. I. Bkchler Seminarist for den gronlandjke Mission. vacat. Nlegemsen S. iste Januar 1799. R L-^erup. Interimsprvvst. VIII. Fremmedes Kiendffab ril dauffe L^rde og dan^ Literatur. Lheologie. E)ottinz. An;. 1797. iZ7St. Predigten uber Religiositat :c. von Dr. Marezoll. Til- trækkende Hovsdsatninger, Orden, Rigtighed vg Korthed i Dispositionerne. Nene cg klare Ideer. Et rent Sprog. Adskillige Steder passe sig dog ikke for en Menighed. Nogle Steder modsige ogsaa Kirkens Læresystem. Algem. L.it. ?eit. 1796. No. 196. Od5er> usriones in rextum Lc uerliones mgxime Ai^cgs Oda^i^x Lc ?iadaI5. ttavniens. Forfatterens Lårdom og utræt- tede Flid gav Haab om en nye kritisk Bearbeidelse af denne for den gamle Literatur vigtige Samling. Men det glade Haab skuffedes ved Slotsbranden. Her leveres blot det, som til den Tid allere var trykt. Man savner literariske^ Efterretninger isar om Haandskrifterne, som han har betient sig af. I Behandlingen beviser Udgiveren selv megen kri- tisk Lårdom. Meget er sorberedet og lettet for den, som vil fortsatte Barket. I Neue Leipziger gelehrte Anzeigen Z9 St. anssres ^okzunis 8roliTi Sermones af Prof. Schow. Fortalen er af Forlaggeren. Thi Forfatteren flog Haanden fra sit Vark efter den »lykkelige Slots Ildebrand, som fortarede hans Mster. Man kiender derfor ikke Udgiverens Hiel- pemidler. Imidlertid er det, han giver, vigtigt formedelst Kritiken. Grundene for de kritiske For- andringer savner man. De ere derfor blot for ovede Kritikere. Gotting. An) 1793, 1 Si. commematio kittorica^eAemoAc. sevi Hieo^oliam — Skriftet fangslede Rec., ikke saavel formedelst Foredragets Skionhed og Konst, som for dets vigtige Indholds Skyld. ?arr. II. har Hr. Mag, M. lagt cil ved sit Ophold i Gisttingen, hvor det er udkommet i f. A. og recenseret i samme Zlnzeigen l8c-Stk. Ef- ter at Hee. har giort et temmelig vidtloftigt Udtog af dets Indhold, flutter han med disse Ord: "En god Skionsomhed, forbunden med en sielden msi- sommeiig Flid i at oplede, og Duelighed i at ord. ne og opstille, forskaffer benne unge, haabefulde Larde en fortrinlig Hsiagtelse. Det latinske Ud» tryk onskede vi undertiden mere Reenhed, ogsaa undertiden Rigtighed; men dette kunde vist nok Skribenters Låsning af den theodosijke Tidsalder ikke vare gunstig". — Vor larde Landsmand har forbeholdet sig til sin Tid at udgive endnu et Ho- vedstykke om denne Tidsalders Sadelighed og Sadelare. It,i6. 5 St. Lvetonius, vio (^aslius AoAoe6i2i-um li. ^. 8enee Kirkefædres Haandskrifter med den rvmerffe lld- zave af 5eptU2Zinw. Men han venter dog forst narmere Anviisning dertil fra Holmes selv. I et as Kammerherre Hennings k Plsen nylig begyndt Tidsskrift, som sslger gvartalittrmed hanS Genius der Zeit, og kaldes der Mufaget, fin- des ! tredie Stykke en Afhandling: Fustand der d:ldenden schonen Rknste in Dannemark, Altona 1798; hvori gives en temmelig ndforlig Efterretning om den sidste Exposition paa Charlot- kenberg i Aaret 1794, Forfatteren havde ingen Aarsag at forrie sit Navn, da han har ladet vore Kori stuers vederfare al den Ret de kunde forlange, sg bidraget sit ril at udbrede der danske Konstaca- demies sortiente Ros. Jeg tager derfor saa me- get mindre i Betænkning ar navne ham her. Det er Professor Torkel Baden i Kiel. IX. Theologisk Embeds-Examen i Ianuaril Maaned 1799. Den 17de. Nicolaus Sadolin,fodt i Rold Prastegaard »Vi- borg Stift 1777. Jeannes Ancher Kofods fsdl i Nonne paa Bor- ringhclm 1777. I-auclsd. IoanneS PetrriS Hald, ssdt i Kiobenhavn 1777. Den i^de. Andreas Winding, f«dt i Tved Prcrstegaard i Aarhuus Stift 1774. (See i Listen for Iulii Maaned Z79K under i7Iulii) 6sdl'll8. Skverinus Bjerregaard, fodr i Kisbenhavn 1771. (See i Listen for Zulii Maaned 1798 un- der 27 Iulii) illsncl. Nicolaus Arroe Meller, fodt i Adslci? Prcrstegaard i Aarhuus Stift 1774. Xon comemi?. Den 21 de. ZoanneS Brochner, fodt i Ørting Prastegaard l Aarhuus Stift 1776. I-auciKb. GevrgiuS Bang, fodt i Deiberg Prcrstegaard i Riber Stift 1763. I^u6ad. Z5 Maurltlus Nelnharbt, fsdt i Neendahlen Sogn i Christiania Stift 1774. illau6. Den 22de. Zoannes Eiler Wolf, sodt i Kisbenhavn 1777. Samuel Swrch, fvdt i Balslew Praestegaard i Fyen 1775. illauu. Den 24de. Olaue Brasen, fsdt paa (Aen Falster 1774- Andreas Petrus Marq.uard Hartwig, fsdt i Chri- stiania 1777. tlaucZ -Usu^. X. Vigtige danffe Skrifter. Om l'MMen i ^lslerler. Ln I^n6«r5oAelle tilegnet 8ell^.2l>et 5nr 6e l^'wnne Videnska- bers k'vlfremmelse gf^or^el Ls6en, ?lo5es- tnr i Kiel oF ^Lres. ^Ie6lem sk dialer- 6emler i Kiobenksvn m. m. 1797 ^). " ^cervcrrende Underssgelse (hedder det i Forer- Lndringen) udgisr Resultatet af Bemærkninger over Konstvcrrker optegnede fra Tid til anden i Museer og Gallerier. Af Vårkernes Beståelse opstode Iagttagelserne, og af disses tilstrækkelige Forraad og Sammenholdelse mod hinanden, det Forsoet at /evere noget Heelt. Jeg kunde saa me- get sikrere bringe dette Forftrt til Virkelighed, som Gienstanden selv hsilig fortlente en Un^ersegelse, og jeg ikke fandt, at den Side, fra hvilken de i denne Underssgelse til Grund lagte Konstvcvrker havde viist sig for mig, var forekommet andre. Jeg vovede fremdeles intet ved den Fremgangs- niaade, som jeg havde valgt mig, da, om jeg end skulde have feilet i Hovedsagen, som gaaer ud pa« at vise det konststridige ved Ansigtets Tilhyllelse i Maleriet: da over enkelte Konstsorestillinger foel- dede Domme dog gierne desuagtet kan staae ved Magt". Ved Tilhyllen forstaaer Forf. det mo- mentane Udtryks Suspension paa de handlende Personer i Malerier. Men Udtrykket Hemmet og suspenderes paa mange Maader. og efter disse Foranderligheder lade sig Tilhylningens Grader afgiore og bestemme. Tilhylning finder folgelig allerede der Sted, hvor man bemcrrker den For« keerthed hos Konstnere, at de bedsmme Varkets Indtryk og Virkning efter deres egen Standpunkt, vg den hos Tilskuerne forudsatte Indsigters Be- skaffenhed. Denne Feil sporer man i Evas Ska- *) Da dette lidei Stykke, som i to Aar og derover har Virret ude i Publikum, og er tilegnet Selska- bet ril de skiFnne Videnskabers Forfremmelse, og af samme belønnet, endnu ikke er blevet omtalt af nogen af vore Journalister, endffient det horer til et Fag, hvori lidet eller intet hos os er skre- vet, og grunder sig paa Iagttagelser, hvilke enhver ikke er i Stand til at giere: saa har jeg for- maaet Forf. til selv at opsatte en Ertract deraf, som kunde underrette Lcrserne om Stpkkets Ma- terialier og Tankernes Gang i samme, indtil eu Konstkiendrr vg cesthetisk Philosoph fandt for godt at udlade sig om dets Vcrrd. Saadan en Ertract paa tpdsk (hvoraf denne dog ingenlunde er en Oversættelse), har jez fundet meddeelt i Neue Tkielilche gclehrre Zcitung, og den g?ttingffe Recen- sent, som i Anledning af en Recension ^ver denne Kielske lcrrde Tidende tager Notice deraf, kaldet det: "eine sianreiche Dm den bor, om det som vi ved Maleriets Hielp eene, der ledede 06 derpaa og stiarpede vor Syn, udlede og slutte os til: saa er det noget, som ikke lader sig tanke uden Lidenskabernes eller Fornem- melsernes Kundskab hos, og Betegnelse as Male. ren. Thi Lidenskaberne, fer saavidt de i Legemets Bevagelse, Gebarderne og Ac.synet yttrc og aaben- bare sig, disse er det, som vi tilregne, og hvoraf vi forklare os, hvad kiart eller uklart de as Ma- leren opsortc Personer handes, i der vi snart gla- de es over deres Medgang, snart sorge over deres Modgang". Dette anvendes paa Angelo's Styk- ke, som desuden sammenlignes med de Gamles Konstsorestillinger af Bacchi og Minerva: L^d» sel. I samme Kiemeed prsves og med samme Grunde misbilliges Timanches' bekiendte Ma- leris med den tilhyllede Agamemnon. Han for- tiede Hovedpersonens Udtryk, og overlod det liger- viis til Tilskueren, af den sorestilte Tildragelse at giette sig dertil, og at siutte fra sig selv og efter denne Maalestok beregne de Handlendes Forfat- ning. Ogsaa her finder ingen Deeltagelse for Agamemnons Person Sted, og Offerhandlingen er os mindre for hans, end for dens egen Skyld seevardig og vigtig. "Her, hvor midt under Os- fringenS Fuldbyrdelse, Agamemncns Mine og Anstand er 06 betaget: hvad er det andet, end det fale Slagteris, som med Vished forer Stykkets Betragtere paa Storheden as hans, den Lidendes, Ulykke? Ja! deres Frygt gaaer meer paa dem selv, end paa ham; de kaste knap Aine derhen, forend de med Ulyst vende sig bort fra Iphige- nias Medfart. Thi der er intet i Maleriet, som tilraadte dem beskeden Tilbageholdenhed, eller op- vakte Forlangende efter at udfritte den tilhyllede Faders Ansigt". Med alt det ydes Timanthes Konst de stsrste Lovtaler af de Gamle. Men saa spsrger Forf.: "Hvor vil man da finde Ord til vor Tids Maleres Lov? Thi hvad er Timanthes'For- tienester imod disses? Mon han ikke staaer langt tilbags for'dem, som endog vovede med blottet. Aasyn at satte Abraham til Skue i det Aieblik, da han er isard med at offre Sønnen Zsach? Pderligere lade sig Konstens Grandser ikke vel ud- vide". Det eeneste, hvormed Timantyes kunde forsvare sit Siver, var, om man turd- ^nt'.e. at han havde valgt Optrin i Agamemnons Hi- storie, hvoraf dm ene Handling fulgte lige oven paa den anden, som Pendant, saaledes som Nn> beuc har giert det med sin tilhyllede Decins, som devovcrer sig for Fadrenelandet. "Under denne Forudsattelse, at Tilssueren ved de foregaaende Malerier var underrettet om Hovedpersonens Cha- rakter og havde taget Kiende paa Helten, kunde Maleren ve! have Lov til ar vise os ham eengang under Slsret og, saa at sige, suspendere hans Udtryk". En anden Grad af Tilhyllen er den, naar Hovedpersonerne i Stykket unddrages Synet, ved paa hvilkensomhelft anden Maade at ffiule dem eller at vende dem fra Tilskuerne. "Higen eftcr at glim- re i Sujetters Forestilling, hvis overnaturlige Vasen tryller Sialen, kan undertiden skuffe Ksnst- tieren, og give hans Haand og Tanke en Retning, som han ikke var belavet paa. Maleren taber Konsten af Sigte, fatter sig i Tilskuerens Forfat- ning, og betragter det af Digteren ikkun opgivne LEmne, som et, paa Coloreringen nar, fardigt Malene''. Dette oplyses saavel ved andre Exem- pler, som ogsaa ved Samuels Gienfard, et Stykke af en anonym nycre Maler. Det Hand- lingens dramatiske Vard afgisrende og derfor uundvarlige Udtrykt Maleriet, falder her bort ved Hovedfiguren Saul, hvis hilsende Legenis Stil- ling er saa uhaldig, at han hartad berorer Ivr« den med Nafen. Et Gienfard gier ingen Virk- ning for sig i Konsten, da det ligg".,Sen for Kon- stcnS Evner at male, og en Saul, som p»- Maade forfardes, lv)M- Fg paa. "Man male et Gienfard, som snarere er at krseMelineM- fra, end at lotte dem til sig; man udstaffere det med Farver, som knap engang kan tankes meer blandende: med alt det modtager dit Stykke dog ikke hsiere Interesse, end den, hiin favnelange Drage kundre fordre, som en Alderdommens Borgemester i en Skovegn, hvor Lepidus reiste iaiennem, lod male og snoe om den hoie Giastes Logis, for at skramme Fug- lene, der med deres Qviddren forstyrrede Trium- viren i sin Natteroe. Fuglene stal virkelig vare forstummede, siger man, ved dette Skrakkebitle- de. Jeg tanker, Menneskene med. Men knap opdagede disse Vildfarelsen, saa bliver den gras- selige Gienfard tilligemed Dragen en Gienstand for Latter og Overgivenhed". Det samme Sujet sammenholdes med en fransk Malers Behandlings- maade, som undertrykte Gespenstet og fremstillede Saul heel og Ansigt til Ansigt. Han forestille os Kraften og Virkningen af det, hvis Aarfag ikke lader sig male. Saaledes har ogsaa Raphael baaret sig ad med Rorftts Tegn, som i Skyerne viser sig for Constantin. "Det var ham derom at giore, at traffe og i mangfoldige foranderlige Stillinger at vife Indtrykket deraf paa de studsende M^nne- sker. Ikke forodede han daarlig sit Talent paa Varslets Reprascntation". Med samme rigtige Overlag handlede Alderdommens Konstner i be med hendes B?rn. Der er ingen Apolls Statue hos, som taler for Gudens Narvarelse. Forfardelfens Aarfag hos alle Figurerne er usynlig. "Hvor sees her nogen Tilhyllelse hos Moderen, Z8 hvis Stortalenhek> i dette Aleblkk foler ben hav- nende Gul^ -Lvor hos Bornene? Ingen" Herf. betragter dernast Tilhyllen, som et betænkeligt Re^uln^middel ^ Konstnere, der lide Skibbrud paa Lidenssabernes stormfu'de Hav; eller, son: en Pderlighed i LtdenffaberneS hsieste Udtryk. Til oplysende Exempel tiener detgiangse Sujet, ?al det bedre kunne imodstaae Forgiangekigheden. Saaledes «der man tidlig her paa Landet Forstanden herun- ter (ned), »g jo dummere vi blive, desto mere ade »i, og jo mere vi ade, desto dummere blive vi, saa vi tilsidst ikke kan blive stort andet end gaaende Madskabe; thi igiennem alle de forigeAarhundrede jo en tom Mave anseet som det fornemste Middel tik at blive et tankende Hovcd, og hvor mange af de gamle Philosopher have ikke ti sultet kig deres snurrige Ideer? Endog Zohn Law fandt Afhold fra Spife saa gavnlig, ar han i sine yngre Aar ikke nsd andet end lidet Honsetivd, for at have Tanker ved Kortene". Vor Forf. er ,'sirr i denne Makm'es Udforelss vittig f. Er. S. 118 : "Om Sommeren, naar Bonden er paa Marken langt fra Magazmet, zg det falder ham besvarligt at holde ud fra Maaltid til Maaltid, feer han op efter Solen: kan Huen derved falde ham bag af Hovedet, da er det Mid- dag: han maaler sin Skygge, kan han spande den med et Skridt, da har Maven gyldig Aarsag til at brumme: er Vonden saa nar ved Taarnet, at han kan hsre Tiden tale, da syuer han idelig efter den, og denne nu>a atter lystre den magtige Bug; thi som oftest gaae Landsbyeklokkerne, lige- som Bondens Fordsi'elseskraft, for hastig". — En besynderlig Anmarkning er den, at Bonden, endog den fattigere, gaaer nodig til at spise Brodringen, eller Skorpen paa Brsdet, men giemmer den gier- ne til Svinetsnden. Man har fodret af Foskelareren, at han ved )avn!ig Omgang ffulde ssge at bibringe Bonden Klogskab og Sadelightd. Derom ytrer vor Forf. sig saaledes S. 126. "Skal han (Folkelareren) agtes af ham (Bonden) som Larer og Fader, da maa han paacage sig et Vasen som ikke behager Bonden, og denne ssyer da l>.^s Omgang; be- handler han ham som Ven, da staaer han Fare for at tabe den Anseelse, som ffulde give haus Ord Vagt, og Bonden hsrer ham ikke mere, og med dette taber Religionen. Den Vise maa derfor stedse holde dette Barn i en vis Afstand fra sig, gier han ikke dette, da roser Bonden ham vel som en gemeen Mand isald han er gist, eller er han det ikke, da som en gemeen Karl (thi som det er Opdragelsen, der gier Mennesket til Mennesse, faa er det og i Bondens Sprog kun Mandinden, fom gisr den Starke'e til Mand), men Fvlgerne P/se, at han har mere tabt end vundet. Friheden var selv igkennem alle Aarhunbrede skadelig for Folk, som ikke vare vante dertil". Over Bondens Sprog forekomme fra S- 127 mange artige Anmarkninger; deriblandt nogle, som man maaffe ikke havde ventet her, og som vore Larde selv ikke vi-lde forsmaae, f. Ex. hvad Han siger om Syraks Visdom, som, da den i Christendommens Begyndelse blev lagt til Grund af Talenterne ved CatekumenerneS Undervisning, -er bleven rigere paa Glosser og Interpolationer, end ethvert andet Skrift, fordi enhver Chateket lagde en Skiarv til af sit eget. — Af Sprogan- markninger vil jeg ikkun anfore denne: at Bon» den udtaler alle veilig sctlvs passivs saasnart de staae i enkelte Satninger, tU>en ar styre nogen CasuS, som Hunden bids, Tislen ftikS 0. s. v. Overalt elsker Bonden meget Consonanten 6 i En- ben af Ordene, og bruger den ved de fleste parti- cipialffe Adjectiver, som: rindendes Vand 0. s. v. — Han gisr ved den Leilighed et Tillag til Peer SyvS Ordsprog, hvoriblandt dog nok ere nogle, som ikke kan kaldes Ordsprog, men ere ikkun simple Maader at udtrykke sig paa, som: naar man siger om En , der har Dristighed at gisre det en Anden ikke t^v: han tar' Tsren paa Ryggen eller Nak- ken : et Udtryk som den raae Kiobstadmand ogsaa b'etiener sig af. — Bondens Dialekt finder Fors. ikke ubehagelig, men heldende meget lil detblode, saaledes siger han: Marne for Maren, Kirstne for Kirsten, Povlen, Nielen, Ssvren for Po- vel, Niels, Ssren; ligeledes tulle tre, fille fem, for: tv tre, fire fem. Ogsaa det fortiener at be- mærkes, at Bondens Accentuation af visse Ord, er forjkiellig fra andre Folks, som Tobak ud- taler han med Accenten paa fsrste Stavelse, og saaledes finder man ogsaa dette Ord accentueret af 45 Holbeeg i haus Peer Paars, hvilket Forf. anfø- rer som et Bevis paa Holbergs ualmindelige Al- muekundsrab. Ckovtyveriet anseer Forf. som en Hovedaar- fag, hvorfor Bondcrne i de rette Skovegne ere saa langt tilbage fra den Fremgang som andre ha- ve giorr i Lcmdoeconomien. "E/ihver pludselig ind- brydende Trang maatte Skoven afhielpe, og sordi han saae, ar denne Kilde var i lxt mindste i hans Tid uudtsmmelig, asbrsd hmi ikke sin Rolighed for at aabne sig en anden. Naar hans liden Fc»r- taad af Fodevare horte op, eller naar Modere,t bragte Faderen et Billede af hans eget Vasen til Verden, da ilede denne, convoieret af Natten og sine Folk, hen til Skoven, og inden: Aurora aabnede de purpurfarves Dore, var han allerede paa Torvet sor at afhcrnde hvad han paa fin firhiulede Trillebor havde bragt til Sta- den. Med nogle Skillinger i Lommen, og nogle Fsdevare i Vognen, og noget Brandeviin, deels i Hovedet, deels uden for Hovedet, kom han tilba- ge, og han gladede sig da med sine Venner og Naboer, indtil Hungeren opvakte ham til nye — Driftighed Antallet af de Born som i Bondestanden fedes uden for SLgteskah, er endnu ikke stort. Ja Forf. paastaaer, at det i vore Dage er mindre end i forige, da dog Vedkommende maatte frygte for den hsilidelige Publicitet (aabenbare Skriftemaal). "Alt dette Gode, siger han, har sit Udspring af fiere Aarsager; deels har man i vore Dage aab- net Landmanden fiere Muligheder til at kunne give legale Bidrag til Formerelsen, deels ere og h^s Spiser mindre hidsende, og hans Arbeide mere krattende; deels er han og vant til fra Ungdom- men af under hans Arbeide at omgaaes med tem^ F 2 44 enelig nsgne Fruentimmer; hans Lidenskaber op- stammes derfor ikke ved Tvang. Hans Nerver ligge og mere indtrykte, og ere altsaa mindre ssl- sonune; og om end den slibrige Karl nu og da af Spsg slaaer et sirligt Streg paa viole cl amour, saa ere dcg Pigens Basstrange ikke s.rar villige til at zitre imod''. — Saaledes bedriver Forf. Bondens agtessabelige Liv S. 162. "Bondens crzteffabelige Liv er i en lang Rakke af Aar ligt den blide stille Sommerdag, som meget sielden for- mortes ved en indbrydende Tordensky. Og dertil 9,'veS meget gyldige Aarsager. Han som ikke af nogen Lirce er brutaliseret, og som endnu- mindre i et briareiik Antal Bolffabs Arme har nippet til Vellystens Honninggist, lader sig lettere rosen- binde ri! een Gienstand. Og hun som tidlig seer et Par Plovkitzrmger lege paa Gulvet, forglem« mer da sit Kisils flagrende Lyster. Tilboielighe- derne faae et vissers og vardigere Formaal, og -Omhyggeligheden lankes mere til Hytten. Lejlig- hederne blive sarre til at anstille farlige Sain- Menligninger for Hierttts fsrste Valg. En tar- velig Tilfredsstillelse af Naturens fyrste Nodven- dighed tillader ikke Naturen at tragte efter Over- flsdighed i sin anden Fordring. Jo mere Staten desuden har fremmet de mulige LEgttffabcr, desto mere har den betrygget de virkelige: saaledes trodse da begge al Verdens Asmodeer. I deres falles Bo^n forener deres falles Omhedsig, som i en Middelpunkt; i disse bliver Manden og Mandin. den til eet Kisn, de sammensmalte i et Vasen, tigesom naar tvende Rosentraer ved de frvmvoxen- de Skud omsider fiatte sig sammen til een Hak. Deres Troskabsbaand er ligt hiin gaardiske Knude, intet kan oplese den, uden den alt svnderstidende Alexander — Deden". En Beffrivelse over et Bondebryllup fra S. i6z -192 er udfsrlig og jovialff. S. 19^ retter vor Forf. paa de giaengse Be- greb man gisr sig om den Odinffe UdsdelighedSla- re, og sannnenligner den med OsterlanderneS og Gråkernes: En Undersogelse som fortiener vore nordisse OldgranffereS Opmærksomhed. Han for- klarer det Almuesprog: jeg har givet D^denen Skieppe Hanre, som Bonden bruger, naar han har overvundet en Sygdom, og som grunder sig derpaa, at de gamle Danske ligesom Ostens Folk, satte Doden paa en Hest, som de kaldte Hela'S Hest^og endnu Helhest. Overalt viser den hele Episode om de Gamles '.IdsdelighedSlare en Mand af den agtbareste Erudition, som med en udbredt og ualmindelig LaSning forener et lyst og philoso- phisst Hoved. Af endemisse Sygdomme H06 Bonden har Forf. ikkun opdaget tvende, den ene TunglMelse, som han fornemmelig tilskriver de tykke Huer, hvori han fra den spadeste Alder indhylles, og deres fug- tige Stuer; den andener Udsiet, som de holde for en sand Nodvendighed engang at have, og hul- dre derfor ikte dette Onds, fom kali udorede sig til hele Byers Ungdom, og unde'rtiden til de aldre med. Men isår betlager han, atSmaakopperne henrive saa mange Bsrn, og at det vil vare lange, inden man kan vente, at Inoeulationen heri skulde giore en Standsning. ' Sta?cn, siger han, kan ikke befale Bonden denne Indpodning; thi det vilde vare det voldsomste Indgreb i den faderlige og moderlige Amhed. Foraldrene maa dog i dette Stykke have Frihed over dem, som ere deres fede- ste Glade, og som engang ssal vare deres sildige Alderdoms Skotter, saalange end ikke den viseste Lage kan fuldkommen forvisse enhver om sit Barns 45 Liv eller Helbred, men ikkun forsikre, at Borne« ne ved Inoeularionen staae niere end 25 gange mindre Fare end ellers. Og de, som Bonden maasse helst vilde hore, deres Praster, kan ikke giore andet end anbefale den, men ikke med Efter- tryk opmuntre Bonden dertil. Thi hvad? om af 60 Born, de 59 bleve reddede fra Doden eller Lemlastelse, og netop den, hvis Inoeulation de havde fremskyndet, skulde blive et Offer enten for den forste eller sidste, hvilken uforglemmelig Be- brejdelse vilde Prasten ikke derved paadrage sig? Og naar stal vel Bonden af sig selv giore dette Skridt, da han hamger faa urokkelig fast ved sine gamle Forsadres stoiske Fatalismus, som i saadan- ne Tilfalde lader sig saa meget mindre igiendrive, som det der er giort ikke mere kan blive ugiort. Mister Bonden derfor sine Born, da skulde det saa vare; barer den Ugifte Frugt imod sinVillie, da skulde og dette saa vare; kommer hun mere end een Gang, siger hun sirax: jeg skal have mine Born ved hvem jeg saa saaer dem, og dem jeg har faaet, beyover jeg ikke at faae- Man maa derfor heri lade Bonden en sorgelig Frihed, og han vil, til Skade for Fadrenelandet, forst sildig benene sig af et Middel, som Forsynet, da det bekiendtgiorde os det, kan synes at have giort til Pligt fer 06. Men Bonden har dog Net; thi saa lange de Flestes Samvittighed i dette Stykke er vildfarende, vilde Mangden ligesaa vel synde ved at handl? imod den, som den nu uvidende synder ved at handle efter den". Markelige ere de Svagheder, som foraarsa- ges af Hvirvelvinden. "Denne kan indtrasse saa- vel om Vinteren som i det blideste Sommervejr, ry naar den om Efteraartt flaaer ned i Skoven, kan den hvirvle de tsrre Lov op lil en utroelig Hoide; men for Menneskene ere Folgerne deraf uudslettelige. Hvo som omarmes af denne Lust- seylla, falder pludselig ned som ved apoplectiske Svagheder, og naar Mennesket omsider opvaag- ner, da omendskiondt noget af det Onde kan ha- ves, barer det dog bestandig Virkningerne deraf i et eller andet af dets Lemmers Lamhed. Sanke- des faae jeg nyelig een, hvis venstre Haand var nesten henvisnet, man sinder andre, som ere hen- tagne i den ene Side, nogle som blive stedse fortumlede i Hovedet. — Er denne Vind (sporger han) er SlagS Typho, eller, som det maatte synes, et Slags Praster, besvangret med clectriske Dam- pe, eller overhovedet, hvad er Hvirvelvind? I Jordens Vise I hvo vil her kunne.fuldkommen ha- ve os Naturens Slor? og hvad er Mennesket? ikkun en Vind farer over det, og det er enten ikke mere, eller det er kun halv hvad det for var". Om Bondens Uvillighed til at raadfore siz med Lagen, og ved den Lejlighed herlige Betragt- ninger over Overtroe og dens Oprindelse. Om Bondens Overtroe isar med Vierne S. 235. Fra S. 245 ssger Fors. at gvdtgiore den Mening, som Mallet allerede har ytret, at vore Forfadres Religion har varet druidisk, og at vor storste Odin og maasse alle tre Odinerne have va- ret Druider, etter det samme som Persernes Ma» ger eller Praster. Dette Bevis er indtil S. 26Z fort med saa megen erqvisir Erudirion og Kund- skab om Nordens, saavelsom de sydlige og osilige Nationers religiose Oldsager, at det var aronske, at denne Materis var bleven afhandlet i et andet - Skrift, hvor den kunde tiltrakket sig alle europai- ske OldgrandskereS Opmarksomhed. Del samme 46 glelder om den derpaa fslgente Forklaring over den siallandffe Bondes Amuleter og Talismaner, hvilke han udleder fra de agyptiske Prasters hem- melige Philofophie, og hvorved Bonden tanker at fordrive Aander, og allehaandeOndt fra Men- nestet. Men ogfaa til at tilvente sig godt har han Midler. Forf. Tanker om Bondens Religion i Al- mindelighed fra S. 274 ere fulde af Philosophie og Menneskekundskab. I den theoreu'ste Deel af Religionen paastaaer han, at Vonden hor bragt det videre end nogen anden af de Folkeklasser, som kan sattes i Ligning med ham. Men hvad den practiske Religion eller Pligternes Udsvels? an- gaaer, da er Bondealmuen deri ikke videre, end den Oplyste, og af samme Aarsag som denne, nem- lig Menneskets overveiende Hang til Sandselig« hed; hvortil hos Bonden kommer hans blinde Tillid til Religionens udvortes Handlinger. Saa- ledes.har Bonden sine visse bestemte TiSer, da han indfinder sig til den hellige Nadvers. Sad- vanlig skeer dette i Foraaret og Efteraaret, kort for Saaetiden; og den Mening er endnu temmelig almindelig i Bondestanden, atNadverens Nydelse gavner Communicanterne, ikke allene i Henseende til Sialen, men og til Legemet ; thi hvor meget end Larerne ssge at opklare Bondens Begreber, saa tillagger han dog stedse denne Handling en medicins? Nytte. Deraf den almindelige Tanke, at naar den Syge berettes, stal det gisre en For« andring, »g (siger Forf) fordi Zmaginationen ofte kommer baade den Syges og de Sundes For- ventning til Hielp, har Vedkommende ondt ved at betage dem denne Fordom. Han meener og, at Transsubstantiationslaren magtig har bestyrket ben. "Det forvandlede Brod var og en Deel af Christi eget Legeme, som var uden Synd, og alt- faa frit for Saden til Sygdom og Dok; dette foreenet med et syndesmittet Legeme maatte ned- vendig beskytte for udvortes Fare, og i det mindste virke til Sundhed". Jeg gaaer m^gen anden Overtroe sorbi: "de østerlandske Damoner, siger Forf,, fvave endnu lige saa levende om i den ikke eenfoldige Bondes Imagination, som da de nye- lig vare krsbne lid med Zoderne af det babyloni- ske Fangsel; kun at de have forandret sig noget efter Klimatet f. Ex., naar Merlandernes Vellyst kravede nye Evigheds Gienstande af Spurvagtig, hed, da fordrede Normandens Phlegma ligesaa- danne af Magelighed. Naar Muhamet maatte i sit Paradis stabe hemispharistbrystede Mser (Houris) for den ssterlandske Folsomhed, da maatte en Odin i sit Valhalla skabe beffiolbede Mser (Valkyrier) for den nordisse Tapperhed; hine for at elskes, disse for — at tappe A". — ''Naar hi« ne elstedc Hvile paa bebolstrede Sofaer i kelende Lunde, da elskede denne Strid og Ded og Opstan- delse, og Strid i et evigt Kredslob. — Naar hi- nes Damoner havde en Fi'erkraft i Fodderne, Straaler om Hovedet og Morgenrodens Vinger paa Arlerne, da gaae vores ligefrem med Trasko paa Fodderne og rode Huer paa Hovedet. Naar hine kunde nare sig med ambrosisk og atheriff Spise, da maa vores have Ssdgrsd og godt Al. Naar hine hendyssede en Ascanius paa en Blom- sterseng under Lsvskyggen i en fortryllende Ro- senduft, da ligge vore lige saa tungt paa Bonden, som hele Himlens Hvalning paa Kampen Atlas, og de vilde ride ham saaledes om Nattetider, at baade Luft og Veier maatte forgaae ham, dersom han ikke dreiede sine Trasko bagvendt for Sengen". Aeg forbigaser hvad han beretter om Bondeal- muens Alfer eller Ellekonger, deres Marer, de- res Varulve, deres Logtemcend, Vatter og Trolde, hvortil hari ogsaa regner Nij>rne, endelig deres Dvcrrge og Giengangere. Allevegne steder man paa udsegt Kundskab, saavel om vore aldste nor- diske Forfadre, fra hvis Mening og Sader lian udleder den meste endnu hos Bonden herskende Overtro, som om Grater og Romere, med hvis Begreb om Aanderne han oste sammenligner vore, vg finder dem ofte overensstemmende, hvilketikke kan vare andet formedelst deres falles Laremeste- re, LEgyPter og Schyter. Derpaa folger S. zzo om Bsrnetugten, hvilken han ikke roser, og opholder sig over de Skribenter, der i hver Bog anprise Bonderborns Opdragelse, som Monstre for os: "et ssrgeligt Bevis, stger han, enten imod den policerte Ver- den, eller imod Skribenternes Uvidenhed". Hvad han siger om Opdragelsen af Fodselsstistelsens Vsrn paa Landet, sortiener Overveielse. Ester hans Beregning blive af ivoo as disse Born, efter de ftrste og sirligste 5 Aars Forlob, ikkun 125 i Live, eller i det Smaa at regne (thi Nol d- stallanderen er heel uvillig til at imodtage Born fra Fsdselsstiftelscn) af g ikkun Een. Om Sieldenheden af Familienavne hos den siellandske Bonde S. zz6. — Om Bondens Pro- gnosticaaf Dyrene, saavel i Henseende til Veierli- get, som hvad der skal mode han, selv S. 340 — Om den Hingcagt ?>lmuen viser for en doende eller dod Hest, at der anseeS for Rakkerarbeide at rsre ved den, S. Z46: "I den hedenske Tidsalder spiste Nordboerne med stor Appetit pqa schyn'sk og. 47 endnu tarraris? Maatze Hestens.Kisd: en Mis. brug, som maasse var hyppigst paa Zsland, hvor Lys oz Morke lcrngst har vandret tit Hobe. Dk Christendommen siden efter fremlokkede Sadelig-- hei>, og denne blev en Moder til Konster og Ager. dyrkning, folte Landene den oeeonomiske Skade af Hestespisen; men da der ikke kan disputeres om Smagen og allermindst H06 Psbelen, var ingen Bevæggrund magtig nok til at standse dette Onde. Man maatte derfor henvende sig — til Paven, og han varnede med Religionens, paa den Tid mcrgtige Vaaben, for Hestens Liv; men det gik nu til en anden yderlighed) thi den, som endnu aad Heste eller befattede sig med dsde Heste, blev en Hedning, og tilsidst en Rakker. ttinL UlX lac^mT Om Folgerne af Hovedstadens Ncrrhed for den Nordsiallandffe Bonde, iscrr for Pigerne som tage Tieneste her, og Konerne som lade sig lele til Ammer, hvor skiont og starkt dette Sted S. Z55. "En barnagtig Vindelyst driver mangfoldige unge Modre til Kiobstaden, for at paatcige sig Pligter som Naturen paalagde andre Modre; og disse an? dre som man med Philosophen Favorinus *) ikkun kan kalde Halvmodre, disse som med deres Blod ernarede e( Foster hvilket de ikke saae, men som sadvanlig ere for kialne til at opklakke med deres egen Melk et Barn hvilket de see, berove da Lan- det sor bestandig tvende arbeidsomme Hcrnder, for at lagge fire paa engang i Mageligheds Skiod, og det Hele taber derved; thi den fornemme Moders Barn faaer kun en leiet Moder, og den fattige Moders kun ogsaa en leiet, men som Leien er^ *) I det smutte Fragment hos Gellius; 48 saa er og Pleien, og sædvanlig hser den siosisS Barn, og Staten taber saaled s immee Tienere for at vinde Herrer. Og hine, som neppe kunde vare gode Msdre, fordi de kunne forlade deres eget Barn, og som kun langsomt kan blive gode Ammer, fordi Vanen maa fsrst, om det er muligt, forandre Naturen, vende da omsider laskede sg magelige og forvomte til deres Hytte, men — ikke til Rolighed; thi de ere nu bleven bekiendte med for mange Nodvendigheder, og den Plante som omsattes fra et fedt til et magert Jordsmon, tri- ves ikke mere; heller ikke til deres Mands Gla- de; thi de synes nu ikke mere at vare skikkede til Landet". Om Bondens Maade at lenne sine Tiene- ftefolk paa, og hans Omgan-g med dem. Denne er meget kiarlig og faderlig, og Tienestetyendet har det ligesaa godt som Bsrnene. — Om Bon- dens Foleslsshed ved Naturens Beskuelse S. z66. Jeg kan ikke negte mig den Fornsielse at afskrive dette smukke Sted: "For ham udbreder Flora forgiaveS sine Blomstertepper over Engene, han seer ikke engang der, hvad Barnet bliver vaer, han seer intet der uden — GraS. Ubemærket as ham ifore Lundens Traer sig deres fornyede Som- merdragt, han vandrer i Skovenes Skygger og seer der ikkun — Brande. For ham kan den nyefodte Morgen, indhyllet i sin Purpurkaabe, daglig vandre over de straalende sftlige Hsie, for ham kan Naturen hver Aften opfore er forandret Skuespil med den dalende Sol, han bliver dog hverken hiin eller denne vaer; for ham er den op-' gaaende og nedgaaende Sol ikkun Begyndelsen og Enden paa hans Dagarbeide. Blind for alle disse malerisse Scener siner han intet uden den Plet Jord, som h-m har at befrugte med sin Sved, hvad som ligger uden for den, det rsrer ikke ham; thi det b«rer ikke Frugter for ham, og Bonden troer sig ssabt for at nyde Nacuren, ikke for at beundre den. Deels er sg hans Folelse ikke for- finet nok, og hans Phantasie er ikke s^a spillende, at den kan frembringe saa mange associerte For- nemmelser, som udfordres til at skabe et Helt, et for Sielen interessant Helt deraf". — End-'lig slut- tes Bogen med Betragtninger over HirSholms Amt, og hvorfor den Frihed og Eiendom, som Dronning Sophie Magdelene gav Bonderne paa delte Amt paa en Tid, da den hele dsn>ke agerdyr- kende Verden bar Lanker, har nyttet den saa lidet. — Scm Anhsng er tilfoi-t en L^ovdsialland (Ordbsg, som indeholder mange skisnne Ord, der fortiene at optages i Sproget, men oglaa mange, som ere. brugelige i andre Siallands Egne. Allerede af de meddeelte Extracter vil man have seet, at Forf. kan vare veltalende, naar han vil vare det. Vil man endnu mere overtyde sig derom, saa lase man hans Beskrivelse over Bon- dens Tilstand paa Friderichsborg Amt S. 296 fsrend den sidste Indretning, som Conserenceraad Hansen har beskrevet ; eller den skisnne og poeti- ske Beskrivelse S. Z26 paa en Udsigt fra een af disse Hsie paa HirSholmS Amt, som Almuen efter Tradition fra de aldste Tider kalder Thinge eller Tinghoie, hvilken han en Morgen for Solens Opgang besteg; eller en af det rorende Slags S. ZZ5 i Anleduing af de Bsrn, som sra Fød- selsstiftelsen gives til Bonder paa Landet at op- drages. Af denne sidste vil jeg endnu anfore et Stykke. "I sit Ansigtes Sved fra Sslet^ Op. gang til dens Nedgang maa Arbejdsmanden ade 49 sit Brod/ og sor en ringe Penge, lidet over z§. daglig, maa han see sin Narteroe afbrudt af det spade Barn, som grader fordi der hverken fandt Fader eller Meder. Dtt grader for at sinde For- barmelse, og fordi det grader, finder det ofte ufol. som Haardhed. Slrakkelige Folger af Tidernes Letsindighed! Trad hen du Vellystige! du, un- der hvis Hierte dette gunsine Barn engang hvile- de, og du af hvis Legeme det er et Udspring, trad hen med os og see dir eget Villede, dit eget Le- gems Dele sukke ester Forbarmelse fra Skrattens Konge, og lar heraf, om du ikke haver hsiere Love at adlyde, end dine utoilede Lidenskaber. Uretfardig er du imod dine egne Indvolde, du er heri Mennesse; thi det vilde Dyr forlader ikke sin Affedning: uretfærdig imod din Medbroder, du som valter Byrden gandffe fra dig, for at lagge den dobbelt paa ham: du vilvareFader eller Mo- der, og du stammer dig ved at bare det vardigste Navn af alle: du er uretfardig imod dit Fsdeland; for at du kan nyde Sandselighedens Glade, maa den fattige Borger, som selv er omringet afen for- hungret Borneffare, endnu unddrage disse en Skiarv for at forlange dit Afkoms kummerfulde Liv: du ffylder dit Fadreneland Borgere, men som en Forrader skianker du det kun Menneskeskab- ninger, som oste forege den menneskelige Elendighed". Men ellers er Forf. Tone i Almindelighed den spogesulde og muntre, og ved den saae under- tiden de almindeligste Ting et Slags Nyehed, f.E. hvad han S. 150 sortaller om Hesten med den drukne Bonde paa Ryggen: "fordi een Godhed er den anden vard, saa veed og dette raalmodigeDyr (Hesten) magelsst at rette sig ester, og under sin Herre ? paakommende Tilfalde, og ethvert af dem er her saa svet i dm practiffe Statik, at det aldrig fsrfeiler Hesbondens rette Centrum gravitatis. Han maa vare nok saa ereentriff, eller at jeg ffal bruge vort eget tcchnisse Udtryk, han maa reent ud vare Slankmand, det siger ikke: faaer Bestot forst sin og Naturens betitlede Herre paa Ryggen, da seile de begge ligesaa uadffill?lige til dercs Hiem, som om det var en Centaur". Men undertiden Haser denne Spogefuldhed vel vidt, og Klogten bli- ver fiau eller overdreven, som S. 144 "den Stak- kels Siallander maa flaae sig igiennem som han kan, med en Diavel ad Gangen, og det er ingetr Under; thi da hans Naboer bruge tusinde Tylte hvert Aieblik, maa de synes forlange siden at ha- ve udtommet deres Hochmsgcnheders Nederlan« de"; eller S. 166. "De Sundmorffe Brude, siger Storm, ffal og, isald visse Forseelser ikke gandste kan ssiules hos dem, for dog i-kke heelt at bedakke Hovedet paa deres Hadersdag, bare oven for Krandsen paa deres Zsse et Slags Lap; ventelig for at vise, at det i visse Punkter kun er Lapper! med dem". Ja hans Foredrag er undertiden stem- met i Peder Paarses Tone, som dette Sted S. 57: ''man trasser endog Virtuoser iblandt Dran- kere, som jeg selv har erfaret paa mine Reiser, for dog ogsaa at tale med den latt>e Verden. Vi reed da, min Ven og jeg, langt inde paa —Cron- borg Amt, Solen havde allerede skiult sit Purpur bag de sierne Skove, og ilede bort til andre Re- gioner, for at give den ene Landmand Hvile, og fremkalde den anden til nyt Arbeide; Natten be- gyndte allerede i de ostlige Egne at udlede de graa- nende Skyer af sine sorte Vinger, dampende opsteg Taagen af de narliggende Enge som et Rogosser til Naturens Herre, og Larken i det H-ie og Nattergalen idet Dybe vare de eneste af G 50 den bevingede Skare, som endnu istemmede deres Skaber Lovsang — med to Ord, hisset i Lands- byen gienled allerede den behagelige Aftenklokke, for at erindre Mennesket om Pligter som lange siden ere glemte — da vore Heste pludselig vege af til Siden o. s. v.". Saadan Vittighed kunde ma- les i en prosaiss Peder Paars, eller i en Vivikus von Vandela, men synes utidig i et alvorligt Skrift, og gier Fortalningen uden Nytte vitlof- tig. Af samme Slags er fslgende Overgang: "men jeg gaaer nu videre, og »Anledning af Gan- gen erindrer mig da Bondens Lrcesto". — Zsar ?r saadan Vittighed frastødende for den ulardeLa- ser, f. Er. fslgende Sted S. 21 "det er ellers besynderligt at Bacchus ikke saaledes her brande- marker sine Dyrkere i Ansigtet, sem i Kiobsta- den, hvor man seer en Mester BiberiuS efter den anden stige op af Kielderne med Hoveder ligesom den glodende Fuldmaane, naar den kommer fra Frue Thetis' Skiank". Hvor mange Lasere vilde forstaae dette Sted S. 167 "dergives desom troe, at Pudret blot tiener til at fode visse Indbyggere af det Slags, som giarne leire sig paa Visdom- mens Slot, og som saa »delmodig foragte alle LESler, og som fordum vare saa store Tilhængere afPlato, men hvis Descendenters dog omsider saa uplatoniss floge sig til det Marianske og Mi- thridatiske Parti imod den store Sylla".— Over- alt har denne Forf. nogen Feil, saa er del den, at han ikke har kunnet holde sin agtbare Erudition nok tilbage, men antaget, at hans Lasere maatte tiende de samme Bsger som han havde last. Men disse smaa Pletter hindre ingenlunde, at Skriftet jo hadrer sin Forf., og hadrer vor Literatur. Jeg tager derfor ikke i Betankning at Nk'vne ham. Det er Hr Isnge, Sogneprast i Bloustret paa Hirsholms Amt, en Mand som i sine yngre Aar var en Fortrolig af sal. Luxdorph, paa hvis Bibliothek han udentvivl har famlet den er^visite Lårdom, han her giver Prsver paa, og inaaffe (ifald jeg tor giore en personel Anmark- ning) ogsaa i denne store Mands Omgang har ar- vet noget af hans originelle Lune. Xl. Befordringer under Confistorium. ^ afgangne Klokker ved Frue Kirke Staunings Sted, som efter adskillige Aars Tieneste ved Uni- versitetet som Communitets Pedel, blev af Con- sistorium aflagt med Klokkertienesten ved ovenmeldte Kirke, har Consistorium beskikket anden Universi- tets Pedel Breum til Klikker, med samme Ret- tigheder og Byrder ftm hans Formand. Blandt disse Byrder er en aarlig Afgift af zoo Ndlr. til Universitets - QvasturenS Kasse. Z Breums Sted er atter bestikket til Universitets Pedel, Sta- dent og Land. Iuris Rlink, som i mange Aar har hast er Undervisningsinstitut her i Staden for Studerende, hvorfra adskillige ere dimitterede til Universitetet. Procurator Fischer i Noeskilde er af Con- sistorium beskikket til Foged og Forvalter over Uni- versitetets Gods paa Kiobenhavns og Noeskilde Amter. XII. Befordring ved Universitetet. Under i^eFebruark 1799 er Doctor Medi- cirm Johan Sylvester Saxtorph bestikket til ?i'olessoi' Liiiiul-Zi^ 6c aius e.xtia» oi6inziw5 ved der medicinske Facultet, med Ret- tighed, ved de medicinsse Examina, saavelsom an- dre det medicinske Facultet tilhørende Forretnin- ger og Samlinger at deliberere og votere, ligesom de svrige Medlemmer af Facultetel, dog uden Lon indtil videre. XIII. Bekiendtgisrelse angaaende den ved Sel- ffabet til de ffionne Videnffabers Forfremmelse foranstal-tede Overscettelse af Livius. ! Da en unoevnt Overscetter af Livius har i de Kivbenhavnske larde Efterretninger d. A. No. 2 51 bekiendtgkort, at paa Boghandler Lmnges Forsag ssulde udkoinme en danskOverscrttelse af Livius hef. tevis; og det er bekiendt af denne Journals tre- die Aargang S. 195, at Selskabet til de skisnne Videnskabers Forfremmelse allerede for nogle Aar siden har foranstaltet saadan en Oversættelse ved -^>r. Mag. , den Gang Sognepræst til Uldum ved Randers, nu til Jellings i Riber Stift i Jylland, en Mand som allerede i fine arademiffe Aar var bekiendt for G besidde den Kundskab og Fardighed, der udfodres til dette ikke lette Arbeide: saa har jeg holdet det for mm Skyldighed at bekiendtgisre, at af denne msllerffe Oversættelse ligger allerede færdig i Mscpt. i Sel- skabets Arkiv den fyrste pentade, og at den an- den med det fsrste kan ventes fra denne flittige Haand; hvorpaa Selskabet vil tage sin Beslut- ning i Hense.ende til Vattets Trykning. 52 Indhold af forske Hefte for 1799. I. Fortegnelse paa de Candidater som i Aaret 1798 ere indffrevne som academisse Borgere ved Kioben- havns Ilniversitet .... S. 1 II. M. TulliuS Ciceros Tale for Sex. NosciuS AmerinuS (fluttet) . . S. 7 III. Kongens Fsdselsfest, samt ved den Leilighed uddeelte Prcrmier til de Studerende, og udsatte PriSma- terler for indcvcrrende Aar . . S. 18 IV. Fundation for det Lautrup-Buch- walds?? Legat.....S. 20 V. Theologiss Embeds-Examen i Zuli Maaned 1798 ..... S. 26 VI. Fortegnelse paa Lommu- mtatis ..... S. 27 VII. Fortegnelse over paa Re- gentsen .......S 29 VIII. Fremmedes Kiendffab til dansse Lar- be og dansk Li^eratur . . . S. zi IX. Theologiff EmbedSexamen i Ja. nuar 1799......S-Z4 X. Pigtige danske Skrifter . . S. zz s) Om Tilhyllen i Maleriet as Prof. Torkel Baden. h) Den nordslellandffeLan^almuev Caraeter, Skikke, Meninger og Sprog. XI. Befordring under Consistorium . S. 5« XII. Befordring ved Universitetet . sammest. XIII. Bekiendtgiorelse om den msllersse Oversættelse af Livius . . . S, 51