Ktobenhavne Universitetsjournal. Siette Aargangs sier de Hefte. I. Vinterforelcesninger ved KiobenhavnS Uni- versitet fra iste November 1798 til iste April 1799. Theologernes. laus Lrees Hornemann, Doc. og o^entlig Professor i Theologien, sortscrtter offentlig sine antropologisse Forelæsninger, privat forklarer han Iesaicr Spaadomme, Christi Taler og Pauli Skrivelse ril de Romere. D. G. Moldenhawer, Doc. og ordentlig Prof. i Theologien, forklarer offentlig den an- den Deel af Moraltheol- gien. privat igienta- ger han ved Eramination den ssrste Deel af Dog« matiken. I hans exegetiske Forel inger frem- sotttcr han for dem, som ville forsoge eller sve deres Krafter i FortolkningSkonsten, de fornemste Section^r af Evangelierne til at forklare. M. ITic. Edinger Balle, Doc. og ordent- lig Professor i Theologien, holder offentlig bibel- ske cg catekeliste Forelcrsninger. Lrid. Munter, Doc. og ordentlig Prof. i Theologien, oplyser offentlig den augspurgffe Troes Bekiendelse; privat foredrager han den den theologiske Encyclopcrdk, oggiennemgaaer den sidste Deel af Dogmatikens Historie. Juristernes. S.aur. LT^rregaard, ordentlig Prof. i Lovkyndigheden, forklarer offentlig Procesret- ten, privat Ret til Tingen, tilbyder ogsaa sil» Tieneste, ifald nogle forlange at oves i d-n juri- diske Praxis. Joh. Frid.^vilh. Schlegel, Doc. og over« ordentlig Professor i Lovkyndigheden, foredrager offentlig den juridiske Encyclopcrdi, lempet efter deres Brug, som lagge sig ester Fædrenelandets Rettergang; privat forklarer han den absoluts Naturens Net, tilligemed Ret i Tingen ester de dansk - norske Love. Han tilbyder ogsaa sin Tiene- ste, ifald nogle ville lcrgge sig efter at oplsse juri- diske Sporgsmaale skriftlig. Frid.TH. Hurtigkarl, overordentlig Prof. i Lovkyndigheden, forklarer offentlig den hypo- tetiske Naturens Net; privat Personernes Rct efter de dansk-norske Love. Han tilbyder ogsaa dem sin Hielp, som forlange hans Tieneste i at forklare en eller anden Deel af den romerske Lov- kyndighed. Adr. Benj. Bennon, Adjunct i det juri- diffe Facultet, vil soge offentlig at oplyse Folks- T 146 retten, saavel den naturlige, som positive; pri- vat forklarer han den Deel af den dansse Juris- prudens, som har med Handelssager at gisre. Medicinernes. N7athlas Saxtorph, ordentlig Prof. i Medicinen og Giordemoderkonsten, fortsrttcr of- fentlig Kl. XII Neurologien paa det anatomiffe Theater; privathandler han anatomis? og phy- siologiff om de udvortes Sandser. Kl. IV forkla- rer han Grundene til Giordemoderkonsten efter sit System; privatissime larer han samme Kon- ges Operationer og Haandgreb, tilligemed dcnS iiteraire Historie. Joh. Praxis ved de Syges Senge i Frederichs Hospital, og at forklare udsagte Tilfalde af Hospitalets Journal. Arn. L^ic. Aasheim, Doc. og offentlig Prof. i Expemerimental - Phyftken, foredrager i offentlige Forelæsninger sin Mening cm Bru- Dv's medicinske System, og tarer i private Ex- xerimentalphysiken ester Hauch's Begyndelses« grunde. Gotfred Vecker, overordentlig Prof. i Lhemien/ tarer offsnklig Expeumentalchemien, den technolegisse og oeconomisse. Joh. Sylvester Saxtorph, Doc. k Me- dicinen og Lector i Giordemoderkonsten, forklarer s sten tliz for Giorde»w>drene Vegyndeisesgrunde- ne i Giordemoderkonsten i den sadvanlige Time.' privat tilbyder han dem, som tagge sig ester Medicin cg Chirurgi, et CursuS as chirurgiste Operationer, som han foretager paa Menneffe- aadseler. Philosophernes. M. Abr- Ral!, ordentlig Prof. i Histo- rien, foredrager offentlig den gamle noldiffe Mythologie, privat Kl, X Danmarks og Nor- ges aldre Historie, og i en Eftermiddagstime ud- valgte Stykker as den nyere Historie efter Busch, Han fortsatter ogsaa Disputereovelser. M. B^rge Riisbrrgh, ordentlig Prof. i Logik og Metaphysik, foredrager offentlig On- tologien, privat Legiken fra IX-X. I» andre Timer igientager han hvad fom er giennemgaaet, og giver Kundskab om philosvphiske Boger. Thomas Vugge, ordentlig Prof. i Ma- thematik og Astronomi?, vil paa et andet Sted offentlig bekiendlgiore fine Forelæsninger, naar han kommer tilbage fra sin Nche t'l Frankerig. M. LLicvla) Rall, ordentlig Prof. i de vsterlandsse Sprog, tarer offentlig det arabisse Sprog, privat forklarer han Salomons Ord- sprog, vil ogsaa komme dem til Hielp, som ved analytiffe !/ eiser snske at bestyrke deres Kundskab i det Hebraiske Sprcg. M. Jacob Vaden, orkentlig Prof. i Vel- talenheden, forklarer offenklig-Cicero'S Tale for L. Murana. prrvat bringer han Ptopem'uS til Ende. Endelig privatissime for. drager han Sen literare Archaoiogie, efter denErnestijkeHaand- bogs Anforfel, M. Laurits Sahl, eedentsig Prof. i det grasse Sprog, forklarer 1) udvc^e Stykker Tenophons Socratisss Mcrtkvardigheder, 2) SEscyli Tragoedie Agamemnon, z) igienrager han efter Scrdvane denne Tragoedie ved Examination fra XI -XII. M. Jeremias ^l^ldike, ordentlig Prof. i Mathematiken, lcrrer offentlig fra IV-V Be- gyndelsesgrundene i Algebra, privat fra XII-I den rene Matheinatik efter det Kcrstnerffe Com- pendiums Anssrftl; og i en anden Tilhorerne be- qvem Time den anvende Mathematik. Han til- byder ogsaa sin Tieneste, ifald nogle snjke en vis Deel af Mathematiken forklaret. Andreas Gamborg, ordentlig Prof. k Philosophien, foredrager offentlig deforste Grun« de af Padagogiken. privat lcrrer han Ethika fra X-Xl. Endelig forklarer han i en anden Time Reglerne for Pasigrasien, som i Paris ved Trykken ere bekiendtgiorte. Stephan Fumars, P^rof. i det franske Sprog, forebringer Reglerne i det franske Sprog fra XII-I Tirsdag, Torsdag og Fredag, og un- derretter sine Tilhorere om de bersmteste Skriben- ter i de skionne Videnskaber i dette Sprog; fra I. II vil han ogsaa ansore dem som forlange det, i at ffrive Fransk. Jacob 5volff, overordentlig Prof. i Ma- thematiken, forklarer offentlig om Morgenen Kl. VIII Arithmetik og Algebra, privat den theo- retiske Geometri og plane Trigonometri efter Kar« pens's Compendium. Hvad han har foredraget, iLientager han ved Examination, og vil ogsaa gaae dem til Haande, som forlange hans Hielp i at forklare en eller anden Deel af Mathematiken. Rnnd Lyne Rahbek, Prof. i LEsthetiken, zsil tillige med sin Collega R, Nyerup fremstille ?47 en Oversigt af den dansse Pcesie i Middelalderew eg den nyere Tid, hvoraf den sidste vil forekrage den historisk - critiffe, den fsrste den .aMetiske Deel. To eller Tre Timer bestenimer han ril at forelase de beromtesie Poesier i Mvdersmaalet efter Tilhorernes Valg.. M. Jørgen Rierulf, overordentlig Prvf. i Histot iei, foredrager offentlig de nyere euro- pæiske Republikers narvcrrende Tilstand; prlvaS de fornemste europaiske Nigers og Staters Historie. Gregers ItVad, overordentlig Prof. i Na- turhistorien, forklarer offentlig fire Dage om Ugen IX-X Pett olegien eller om Bergarterne, og den Lårdom om Metallerne, eller, om Plura- liteten onjker det, Zoologien efter Blumenbach's Haandbog. Universitetets Musaum staaer aabent for alle i den sædvanlige Time. D . Ravmus L^yerup, Prof. i Litcrarhi- storien og Bibliothekarius ved Universitetet , fore- drager offentlig den danske Poesies Historie i Forcenii-g, som sagt er, med Prof. Rahbek. M. Peder Gierding, agter nu tredieGang at forelase Herodot, med hvilken han alt lcrnge beskæftiger sig at oversatte i Modersmaalet oz sisen at udgive, og foretager sig derfor i dett» Halvaar at forklare dens tredie Bog, ligesom ha^ heller ikke vil lade det mangle paa private Forelas- ninger. G. O B.Begtrup, Doetor i Philoss-- phien, foredrager privat Begyndelsesgrundene i Agerdyrkningen; offentlig Storbritanniens Land« oeconomie. Hofman Sevel Bloch, Doetor t Philosophlen, foredrager offentlig de romerske T 2 143 Untiqviteter efter Eschenburg; privat vil han (ifald saa stort et Antal Lysthavende indfinder sig) i 14 Lectioner give Underretning om det engelske Sprogs Grammatik og Beskaffenhed. II. En danff Neisendcs Beretning om adskil- lige tydffe Bibliotheker. A Hamborg ere saavel ved adskillge Kirker, som ved de til Handelens, KonsterneS og Haandvcrr- kerneS Fremme stiftede Selstaber, en Deel offentlige Bibliotheker. Af defsrste ssal Catharine, Petri, Nicolai og Zacobi Kirke have nogle gode Vcrrker, yg hver af dem etExemplar af Liflig Ocimpluren. . men Bsgerne ere ikke bragte i Orden, cg blive ikke gierne foreviiste. CmnmerS. Bibliotheket har «n udssgt Samling if on.trent 4000 Boger i alle Handelen vedkommende Fag, hvorover en tryktKa- ralog er udgivet. Det saakaldte patriotiffe Sel- siab har og giort en ncet Begyndelse tik en Bog- samling overecnstcmmende med dets Hensigt, som uden Tvivl med Tiden vil blive betydelig. Det vigtigste af alle er Stadsbiblioteket. Det har foruden omtrent 90000 Bind af trykte Boger, en meget vigtig Samling af Haandstrister. Da det noestm ganske er opstaaet af Donationer, og uden disse ingen Fond har, saa fosger heraf, deels at Fa- gene ere meget forffiellig besatte, deels at det i dm nyere Litcratur er nreger ufuldstændigt, saameget more, som disieGaveri den sidste Tid efterhaanden ere blevne sieidnere. En af Se sidste Donationer var Pastor GFeyes betydelige Bibelsamling. Air j forrige Aarhundrede havde ad,?cllige af Hamborgs Dorgere, Geistiige og Prisesser ssifnttt de?eL private Bibliotheker hertil, eg derfor har bet isat af aldre Skrifter mange Sieldenhcder at fremvise. DetS Brug er i svrigt meget indskrænket, da det staaer ugentlig kun „aben i alt 4 Timer, cg Bs- gerne blive ikke engang til Borgerne udlaante, uden at deponere et Pant af en SpeeieS Daler for hver Bog, og Fremmede maae desuden have en Borgers Underskrift. Haandskrifterne staae i meget dunkle smaa Kamre, som synes med Flid indrettede til at skiule disse Skatte. Skisnr der i dm classisse Litteratur ogsaa her ere nogle CodiceS, f. Ex. en Tibull og en Virgil med Servii Noter, som Heyne har benyttet, saa ere dog Bidragene til det Nye og Gamle TestamentS, mm tsar til de orientalske forffiellige Sprogs Literatur langt be- tydeligere. Af det N. T. forevises z CodiceS; dm eene indbefattede Evangelierne, begyndte med Mat- thcri i5de Capitel, og endte med Johannis Evang. Af Bogstavernes Trcek og andre Grammatiffe Kiendemarker, f. Ex. at de dobbelte Consonanter, iscrr ^ nscsten altid vare ffrevne enkelte, ^^,for m. m., sluttede Bibliothetaren Prossot L.ichtenstein, at den var skrevet i Syrien, og satte den i det 6te Aarhun-rede. Dm andm, ligesaa med Uncial-Bogstaver, indbefattede Bre- vet til Hebraerne; wetstein og andre bet N. T. Critiier havde confereret dette Manus., mm dog ikke bemocrket, at det fsrste Vers af det 2detKa- pitel i dette Brev savnedes, soin og, Meningm ubeskadt, synes at kunde vcrre borte. Meget yngre og mindre betydelig syntes den tredie at vcrre, dee indeholder Udtsg afAposllerneS Gi riunger. hebraisse Haandssrister her vare henimod 60, og af disse adikillige meget vigtige; saaledes forevi- stes en Coder, i hvis Slutning vc.re tilfoieSe be- krdeliAe FraMcmer »i Beger, ,49 markvcrrdlge deels derved, at deri fandtes hele Stykker, som vor gradsse Text ikke har, deels troede Lichtenstein at have befundet det hebraiske Sprog deri renere, end det i en Oversættelse kun- de vare. Om en Codex af Job bemarkede han ligeledes, at de forste Capitler indeholdten usad- vanlig Mcrngde Varianter. I de Persiske, Ara- biske, Armeniske og andre orientalske Dialecter var her en Samling as 400 Manus.; deriblant en coptisk Liturgis fra det 9de Seculum, somansaaes for en Sieldenhed, en Samling af Braminernes Sententfer, Tyrkiske Neglementer for deres Fyr- ster, medicinske og astronomiske Bsger paa Ara- bisk, L^mmebsger i dette Sprog, og Arabernes Erotiske og andre Poesier. Professor Hinckel» mann skylder Bibliotheket det meeste af disse sine Mærkværdigheder; han har og opsat en Catalog over disse Haandssrister, som Startsiden udgav, men da Titlerne heri oste ere urigtig anforte, om- arbeider Lichtenstein den, for med Tiden at pu- blicere den. To Exemplarer sf Lidlis ten^s, egenhcrndige Breve af Luther, Melanch- ton, og andre i Reformationen vigtige Personer, m Feldttoran i octagon Format 0. d. s. hsre til de mindre betydelige Sieldenheder. Professor Lichtenstein har store Fortienester af at have ord- net saavel den trykte som utrykte Deel af dette Bibliothek, som man med Nette kan onske et Ated, hvor dets litercrre Skatte mere benyttedes, >nd i Hamborg, hvor, en Busck? og andre en- elle Larde srareHnede , den almindel/gs Handels- iland levner de videnskabelige Gien stande nssten ngen Opmarksomhed. Bibliothecerne ved Unc'verffteterne l Leipzig, halle, Iena, Helmstcd og Er5urt ere ikke bety- delige; om hvert af disse et Par Ord. I Leipzig ere tvende offentlige Bogsamlings Universitetets og Raadets. Den fsrste staaer paa Paullinum, en gammel og ncrsten faldefærdig Bygning, i dunkle Varelser oggittervcrbnedeNe- positorier; ved Indtrcrdelsen i Bibliotheket msde Rdlr. aarlig til Bsgers Indkiob. Foruden dette, er nu ogsaa det Buttnerske Bibliothek aabnct til offentlig Brug for de Studerende i Iena; det be- staaer af 15000 Bind, samlede med Valg, af hvilke isar de til Physik og Naturhistorie hsrende F^g ere bedst besatte. Dets Sted er ogsaa for- delagtigere end det forstes, dets Orden bedre, dets Brug almindeligere og mindre indskranket. Ersurt har ved dets forskellige Instituter, Kollegier og Kioskre over io Bibliocheker, som hver for sig ei ere af megcuVigtigh d, men fore- nede dog kunde udgisre en ikke ubetydelig Bogsam- ling. Benedlcttner?, Augustiner-, ogKarrheufer- Klosteret have hvert et Bibliothek, de 2 sidste paa zvos, og det forste paa 6vvs Bind, meest i i5» Patristik, Polemik, Kanonisk Net og Kirkehisto- rie ; i disse Fag falde og de faa Haandskrifter, som de besidde, og som for det meeste ere pavelige De- cretaler, Lectionarier og deslige; vigtigen' skal efter Munkenes Sigende de Mfcter have va ret, som de Svenske i den zo Aars Krig bortfsrte, og som de sagde, nu bevares i Upsala. Benedicli'- nerne ere endnu de, som meest benytte og forsge- deres Bibliothek, og tillade ogsaa de Larde i Ersurt at bruge der. Blandt disse Munke findes gode Mathematiker og Mand, som flit- tig studere de nyeste Philosopher. Abbeden Professor placidus, er en human og lard Mand, fom tillader Brodrene at lafe hvad de ville. Kartheusernes Bibliothekstue er indrettet scl mo6um Varicsna?, som Viearen ikke glemmer at fortælle de Bessgende; men Bsgerne ere lige- så« lidet udssgte, som disse Munke, de uvirksom- ste af alle, have Laselyst nok til at benytte dem. I d.'t Sectske Benedictiner-Kloster ere for nar- varende Tid kun 2de Skotske Munke, Brodrene Hamilton, af hvilte den eene er Professor i Pyysilen; dette Klosters Bibliothek er vel ikke meget stort, men har i de physiske Videnskaber adskillige gode Varker, og dets physiske Apparat udmarker sig isar ved en Samling af sorskieUige engelle Elekiriceer - Maskiner. Universitets - Bog- samlingen, hvis Bibliothekar Professor Dommi- d'uo er, har henved halvtredie Tusinde ganske almindelige Beger. Det Kejserlige naturformen- de Akademies Bibliothek er storre og mere udssgk, da det siden dets Anlaq imm«r er tiltaget, siavel ved Prasibent Bnchnero, Professorerne den aldre og yngre Rumpels Omsorg og Opsyn, som ved disses og andtes f. Ex. Prasident Cothe, niuo's og Koahutor Datbergs betydelige Do- -152 navner. Vigtigere end begge disse er Ministe- rbil. Bibliotheket, som ikke udmcrrker sig ved sine trykte Boger, af hvilke det har kun et Par Tu- , meest til den erldre th?ologiffe Literatur hen- Kerede, men ved sine for det gamle TestamentS ->'>Nlik mærkværdige Haandstrifter. Otte faadanne, ^eels Hebraiske, deels Talmudiffe Kodiees, og 4 Synagog - Roller, hver med sin Tora, ansaaes fordum for saa vigtig?, at den b c rom le Ho fra ad B:ni:s opholdt sig i flere Aar i Ersurt, foras disse at levere betydelige Bidrag til Renmikots Variant-Samling. Den aldre N?ichaelis be- nyttede dem i Halle til sin hebraisse Bibels Udga- ve; men da max ved deres Tiibagesendelse troede at finde dem beskadigede, blev det fra den T'd be- stemt, at de ikke maatte komme uden for Biblio- theket. Pi ofessor ^5ellerinan har og beffiestiget sig med at undersoge dem, og ladet enkelte Prs- ver as Bogstav - Trcrkkene i dem udgive. Forre- sten ere disse Haandjkrister rilfaldne Bibliotheket ved en fsrgelig Forfølgelse, som i det 16de Aar- hundrede blev opvakt mod LiZde'.ne i Ersurt, hvori de med Ild og Svard bleve mishandlede eller for- jagne, og ved en Synagoges Forstyrrelse bleve da disse Kodices fundne, og siden paa Ministeriums Bibliothek forvarede. De trykte Bsger paa dette Bibliothek ere ligesaa usuldstandig samlede, som uordentlig opstillede, da Bibliothekets aarlige Fond ikke er uden omtrent 15 Rd. aarlig, og Biblio- tekarens Lsn 5 Rd. om Aaret. I Holmstader Universitetets Bibliothek tem« melig godt; det har omtrent 25000 Bind trykre Bsger, og 6ooMseptr. Af de fsrste er det histori- sts Fag bedst besat; nien i deovrige er og en Deel af de bedste nldre og nyere Vcrrker; da Bibliothe- kets Fond kun^t Par Hundrede Rdlr. varlig, forhandles med Bsgernes Jndkiob saaledes, at man intet kiober af det, som findes i Wolssenbut- tel, hvorfra Ukiiversitetets Presessorer frit faae tilskikket, hvad de ville. For kort siden, da man talte meget om, at Universitetet i Helmsted skulle .flyttes til Brunsvig, smigrede man sig med det Haab, at naar Biblioch<'erne iHclmstedog Wo.ls- fenbltttel bleve ogsaa forte derhen, og foreenede medCollegii Carolini Bogsamling, vilde Hertugen i Brunsvig tillcrgge en betydelig Sum til at com- pletere den nyere Literatur, og da kunde d^r as disse zdes Foreening opstaaende Bibliothek blive et af de vigtigste i Tydskland; men, faanu'get end Hertugen onffede dec sorste, have dog esterhaan- den saamange Vandffeligheder fremstillet sig, at nappe nogen as disse Planer vil gaae i Opfyldelse. I Bibliotekarernes Arbeidskammer forvares i en Kapsel endeel Medailler, siagne til Luthers Erin- dring, og en dobbelt Ring, som et Symbol paa hans AEgteskab med ^atharin^ Vora. Blant Haandskrisrerne ere adskillige til den elassiffe Lite- ratur henherende, et Par 4 Bind, som det syntes, af svenske Leve; men isåren Codex med 1/Ho- milier af Chrysostomus, som menes at vcrre af 7de Aarhundrede, og hvorom var givet Efterret- ning i et dette Haandskrift vedlagt trykker Blad. Hosraad Bruns, som her er Bibliothekar, ar- beider paa at bringe denne Manuseript-Samling i Orden,'og har nyelig deraf udgivet nogle af Middelalderens tydske Poesier, under Titel: Ge- dichte in alt-platdeutschen Sprache. Langt stsrre end d'sse Universitets-Bogsam- linger, og meget betydeligere er Bibliotheket i Wolffenbuttel. Det staaer i en egentlig dertil indrettet Bygning i Qvadrat med en rund Kub- bel over, som giver et smukt Syn, og gior, at man med et Kiekast kan oversee det Hele. Biblio- theket er samlet af flere Donationer, som overho- ved reducere sig til 2de, en aldre og en nyere; den fsrste og betydeligste, henved 100000 Bind, blev i forrige Aarhundrede skienket af Hertug Au- gust, og indeholder derfor, ikke blot blant Haand- ffrifterne, men ogsaa blant de trykte Skrifter mange sårdeles fieldne Valker! Denne Samling staaer i den underste Deel af den kubbelformige Sal. Den anden og seencre Hoved-Donation, hvormed flcre mindre ere forenede, og fom stal indeholde Zoooo Bind, har sin Plads paa Gal- leriet eller den store Sals anden Etage. I Byg- ningens 4re Hjerner ere i hvert eet mindre Kam- mer. af hvilke Msept. af den aldste Donation findes i det eene, de af den nyere i det andet, i det zdie en Bibel-Samling, og det 4de er Ar- beids-, Udskuds- og Duplets-Kammer. I Mid- ten af den store Sal er et ?ulpltum'verl'arile, hvorpaa Katalogerne ligge. Hver Fag af Doger- ne paa anden Etage ere prydede med Afffildringer, deels af adskillige tydske Fyrster, dcels af Mand, beremte i de Videnskaber, over hvilke de ere op- hangte. I den aldste Donation ere Bsgerne blot ordnede efter Hoved-Videnskaber, men Under- delingerne gaae i hinanden, og ere opstillede efter Formaterne, blot, som det synes, for at netop lige store Beger kan staae ved Siden af hinanden, og udgiore paa Hyllen en for Aiet ikke ubehagelig Rekke. Katalogerne ere derefter indrettede, og uden disse ville det vare nccsten umueligt at finde nogen Bog, som ssges. Den anden Hoved-Sam- ling, hvori ogsaa er en stor Deel nyere Skrifter, var lige til Messings Tid opstillet paa samme Maade, og i Overeenstemmelse dermed tilfort Ka- talogerne ; men han lod hele denne Deel af Vi- bliothekec nedtage, for at ord.ie ten esteren viden skabelig Plan. Han dode strar efter, og den nu- varende Overbibliothekar Hoftaad Langer har den Fortieneste, at have bragt denne Samling af omrrent Zoooo Vin) i temmelig Orden; men Katalogerne ere derved forfaavidt blevne ubrugelige, som man af dem ei kan finde Bogeirs Sted, men blot, om den er der, eller ikke; og man har be- gyndt at forfatte en nye Fortegnelse over denne nys ordnede Samling. I et af de 4 Hisrne - Va- relser ere blot Bibler i alle Slags Sprog, og as disse ere henved 5000, som sårskilt ere Biblio- theket forarede; paa Bordet laae Luthers fsrste Oversattelse, pragtig indbunden med malede Styk- ker, og meget stove Typi; blant de forskiallige Bibel - Oversatteiser, er her og den Finniske, som den Wienske Dr. G^armathi nu benytter til sine Undersogelser, om det Finske Sprogs Lighed med det Ungarske, hvoraf alt en Deel i Gottingen er udkommet. I Arbeids-Varelset vare omtrent l ooO Bind udskudte, som Dupletter; da Bibliv- thekets Fond kun er 200 Rdlr. aarlig, har den nyere Literatur forholdsmassig uke den Fuldkom- menhed, som man kunde onske. Af Palaotypa og Proverne af den forste Tryk, og TrasnitteneS gradevise Fortffrit, er her og en ualmindelig Mangde. Manuskripterne, hvis Antal beregnes til 6ooc>, dele sig ogsaa i 2 Donationer, den al- dre og nyere, hver i sit Varelse, og med sin for- skiellige Katalog. I den forste forevises isar fol- gende: De saakaldte rnensorsz, som regnes blant et af Bibliothekets aldste Haandjkrifter, og har tilhsrt Desiderius Erasmus; en ypperlig ffrsvet Syrisk Codex af de 4 Evangelier, som Mi- chaelis og Bruns har benyttet; af Lucian, plutarch og O.vinctilian vare meget jiirlige, U 554 ssisnt ei saa gamle Pergaments - Codiees. Mark- Vardige vare og tvende Qvart-Bind af Magni Tiorffe Konges Love, skrevne paa Fiffehuder, som havde varet i Arme Magn«i Hander, oghvori Han selv havde tegne: den Dag, da han skikkede dem tilbage til Bibliotheket; man sagde og, at Hr. Kammerherre Snhm havde underfogt dem. ^l den Ungerffe Historie eier denne Haandskrist- Samling vigtige Bidrag; saaledes vare her f. Ex. 12 Foliobind dertil hsrende, som Kong Matthias Korvinns havde ladet samle, og paa det nitide- ste asffrive og indbinde; det, hvad dette Biblio- thek eier, stal vare det betydeligste af denne Fyr- stes store Samlinger, da det svrige er adsplittet, og ssiuler sig paa ubekiendte Steder. Den nyere Mscpt. Donation er ligesaa betydelig. <^o6ex retcripkus var det, som kostede Knittel meer end 3 Aar at dechiffrere. Det som er skre- vet oven paa Ulphilas tildeels udkradsede Text, er noget af Middelalderens Uselheder. Et an- det Mscpt., inddeelt i Sticher, menes og ar va- re af megen h-i Alder; det har tilhsrt L.eibniy, som egenhandighar angivet Bogens Titel saaledes: krcxliomuL vira conremxlativa. Etymologi- eon Magynum r 2 Foliobind , var confereret af Hoeschelius, som havde sat foran l den: 6uc, cociiceL optimi. En velskrevet Codex med Ari- siotelis Organon havde Buhfe l Gsttingen be« Nyttet, og bemarket, at han deri havde fundet mange gode Varianter. Til Aristotelis Poetik, som med det fsrste vil udkomme fra samme Haand, gier ogsaa et Haandssrist herfra god Tieneste. Skiont saaledes de fleste til den classisse Literatur hsrende Mscpter, som her findes, ere brugte eller bruges as larde Udgivere, vil man dog paastaae, k! mangt et viZtigk Stykke endnu Mer fis hist og her i et fremmet Bind, som bet ubemarlt var bleven tilfsiet. I Mscpt. - Katalogerne ere og klin Titlerne, og disse ikke altid nsiagtig, angivne. Paa en aaben Plads foran Bibuothek-Bygnin- gen, har man oprettet den beromte Messing et lidet Monument af Marmor, som er lavt og uan- seeligt. Overdeelen er e.f hvidt, og Fodstykket af graat Marmor; Znscriptionen paa de 2 Sider underretter Laseren om, at dette Minde oprette- des Messing af nogle hans Velyndere. Af de 2 andre Sider feer man paa den eene den tragiske og eomiske Muse med en Thyrsus imellem sig, paa den anden Legslngs Brystbillede; men hverken er Arbeidet derpaa saa fint, eller detS Sted saa fordeelagtigt, sem det til at hellige saa storjen Mands Erindring burde vare. Det Hertugelige Bibliothek »' Weimar op- stod i Begyndelsen af dette Aarhiindrede afHertuz Vilhelm Ernsts Haandbibliolhek; siden er det foreget i>ar med z meget betydelige Samlinger; de.'i L.ogauske, og Schurzsieifches, samt j Midten af deite Seculum med Hemig Konstan- tins prcrgtiae Haaadbibliothek, som den nuva- rende Hertug har betydelig foroget med mange kostbare Barker. Den fsrste har Bibliotheket sine siVrldne historiffe Skatte at takke; med Schurzfleisches Bibliothek fik det i den elasMe Literatur en markelig Tilvart, som ved Biblio- thekaren den store Nlatth. Gerners Omsorg tiltog anseelig; og ved de secnere Hertugers op- warksomme Omhue er tn'borlig ssrget for de nye- ste og bedste Skrifters Anskaffelse i alle Fag. Bin- denes Antal beregnes til omtrent 70000. Over disse er en Neal-Katalog forfardiget af Biblio- thekaren Bartholon»cxi i 60 Foliobind, hvori foruden Vogemes Titler ere ved adskillige hist og her anssrte interessante Literar-Not,'cer. Den nuvarende Bibliothekar Rath Spilcker arbeider paa en Nominal-Katalog, som ikke vil blive mindre vidtlsftig. Z Begyndelsen stod den- ne Bogsamling paa det Hertugelige Slot Wil- helmsburg, i de Varelftr, hvor Flacms og Strigelius holdt deres bekiendte Disputaticn, men da Rummet her var for lidet, blev det saa- kaldte grsnne Slot dertil indrettet; hvorved Vi« bliocheket undgik den Ild, som 1774 lagde Wil- helmsburg i Affe, hvorfra dette Slot kun lang- som haver sig. Bibtisthek - Bygningen har ind- vendig nogen Liighed med den i Wolffenbuttel, men er oval, og har z Etager, saaat fra Gulvet den anden Etage kun for en Deel, men den tredle slet ikke kan oversees. I den nederste Deel af Salen staaer i en oval Runding i Midteo-Hertug Konstantins Biblivthek, hvori ere de kostbarste Bsger, og de siden i Natur- og Konsthistorien tilkisbte Pragt - Barker. Salen er, som i Wolf- fenbuttel, prydet med larde Mands Afssildringer, samt Villoisons, -Herders og fleres Buster. Skisnt alt over zo Aar siden Dupletterne ere udffudte sg solgte, skisnt Katalogetne ere indret- tede efter en videnskabelig Plan, faa er Biblio- thekets Orden dog derved ikke lidet forstyrret, at man saavidt mneligt har ssgt at lade Hovedsam« lingerne beholte deres oprindelige Orden, uden for meget at hindre det videnskabelige Arrange- ment ; vg derfor maa Bibliothekarerne ved kon« stige Tabeller regne sig til, hvor Bsgerne ere at ssge. Af Haandskrister har dette Biblivthek kun ilde overantvorde: Saa lad os engang see Prove paa Din bekiendte gamle Snildhed og Klog« stab; bekiend, at Du er kommen hid i det Haab, at Du vilde finde her en Roverbande, ikke endsm- mende Ret. Her er sat en Ret angaaende Fadermord: ingen Grund er anbragt af Klageren, hvorfor Sonnen har ihielftaget sin Fader. Hvad der i de mindste Forbrydelser, og i disse fmaae Forseel« ser, som ideligen og nu nasten dagligcn begaaes, sporges meest og forst om, nemlig, hvad Aarsa« gen har varer til Misgierningen: det mener Eru- cius, bor ikke fpsrges om ved et Fadermord. Alligevel, Dommere, er dette saadan en Ugier- ning, at endog naar mange Aarsager synes at va- re samlede paa et Sted, og stemme overeens med hinanden, troes den dog ikke letteligen. Man lader Sagen ikke komme an paa los Gisning; intet upaalideligt Vidne hores; man falder ingen Dom efter en vittig Anklagers Forestilling. Her maa nodvendigen vises, saa vel mange tilforn begangne Misgierninger, som det ryggesloseste Liv hos Misdaderen, og en Driftighed uden Ma- ge, ja ikke Dristighed allene, men storste Naserie »g Afsindighed. Og naar nu dette alt er famlet. saa bor ver endnu findes tydelige Spoer, paa hvad Sted, paa hvad Maade, ved hvem, paa-hvad Tid Misgierningen er begaaet; og dersom disse ikte ere mange, ikke ere aabenbare, saa kan i Sandhed saa voldsom, saa grum, saa ugudelig en Ting ikke troes. Thi menneskelig Folelse har stor Krast, Blodssorvandssab formaaer meget. Naturen selv skriger imod saadanne Mistanker: det er det sikkerste Varsel og Vidunder, naar der findes nogen af menneskelig Udseende og Skabning, som har varet saameget vildere end de Umalende, at han paa den skammeligste Maade har berevet dem Lyset, hvilke han har at takke for Dagens blide LyS; thi endog imellem de vilde Dyr seer man, at Fodsel og Opdragelse gior Sammenholdenhed. 2Z. Det er just ikke mange Aar siden, der ssal have varet en Mand i Terracina, ved Navn T. ) Han sigter til Orestes, som efter Orake- lets Befalning drabte sin Moder Clytem- nestra, for at havne sin Faders Agamem- nons Dod, som hun ved sin Boler AZgist- hus havde ladet tage af Dage. See mine Forelæsninger over.Horatz'S Digtkunst S. IZ5 f- delse. Ja saa er det, Dommere. En Faders oz Moders Blod har stor Krast, stor Tvang, stor Samvittighed: besmitter nogen sig dermed, kan den Plet et allene ikke astvettes, men tranger saa dybt itid i Simlen, at den efterlader sig storste Naserie og Galenffab. Thi tanker ikke, at de der have begaaet en udadist og voldsom Gierning, plages og ffrakkes af Furiernes brandende Fakler, som I ofte see i Sorgespil. Det er enhvers egen Ondskab, enhvers egen Skrak som plager ham: egen Brsde foruroliger ham og gisr ham rasen- de; hans egne onde Tanker, hans egen Sam- vittighed forfarder ham. Disse ere de Furier, som de Ugudelige bcere ideligen hos sig, som Nat og Dag krave Foraldres Hevn over formastelige Bsrn. Denne Ondskabens Grad forvolder, at naar Fadermord ikke kan gribes, saa at sige, med Han- derne, holdes det ikke troeligt: der maa en laste- fuld Ungdom, der maa et i alle Skiandigheder hensslet Liv, der maa en vanarende og liderlig Svalgen, der maa en frak Dristighed, der maa saadan en TankeloShed til, som ikke er langt fra Galenffab. Dertil bor Had til Faderen, Frygt for den faderlige Revselse, skarnartige Venner, medvidende Tralle, beleilig Tid, beqvemt Sted til at udsore Tingen: jeg tor nasten sige: Dom- merne bor see Handerne bestankte med Faderens Blod, ifald de ffal troe saa stor, saa umenneske- lig, §aa ssrgelig en Ugierning. 25. Derfor og, jo utroligere det er, med min- dre det vises for Dine, desto mere bsr det straffes, naar det bevises. Ligesom det derfor kan jkionnes af mange andre Ting, atvoreForfachre haveover- gaaet andre Nationer ikke allene i Vaaben, men oZsaa i Forstand og Viisdom; saa kan det alter- -59 meesr secs deraf, at de have opfundet en eger, DodSstras for dem, som forgribe sig paa Foraldre. Og hvor megen Klogskab de heri have viist frcm for dem, der hos andre siges at have varet de viseste, vil jeg give Eder at betanke. Athencn holdes for at have varet en meget klog Stat, saa lange den var i sin Velmagt, og i denne Stat stal Solon atter, som har skrevet de Love, hvilke Athenienserne den Dag i Dag bruge, have varet den viseste. Da Solon blev spurgt, hvorfor han ingen Straf havde sat for dem, der drabte For- aldre, svarede han: at han ikke troede, nogen vilde giore det. Han siges at have handlet viseli- gen, i det han ikke bestemte nogen Straf for en Forbrydelse, som ei tilforn var begaaet, for ikke at synes snarere at minde end at forbyde. Hvor- meget visere vore Forsadre, som da de indsaae, at intet er saa vel vårnet, at Dristighed jo engang giennembryder det, optankte cn egen Straf for Fadermordere, paa d-et de, Naturen selv ikke hav- de kundet holde til Pligt, maatte ved Straffens Storhed afssrakkes fra Misgierningen: de befole dem at indsyes levende i en Sak og kastes i Tiberen. 26. O magelsse Vusdom! Dommere. Synes de ikke at have taget og revet det Mennesse ud af Verden, som de pludselig betoge Luft, Sol, Vand og Jord; paa det han, der havde drabt den, han selv var avlet af, maarte mangle alt det, hvoraf alle Ting siges at vare avlede? Zkke vilde de kaste Kroppen for de vilde Dyr, at vi ikke skulde giore Besterne selv, naar de havde rsrtsaadant et Uhy- re, endnu vildere: Zkke stange dem saa nogne d« vare i Floden, for ikke, naar de skylledes ud i Haver, at smitte dette Element, hvorved andre mene Ting holdes for at blive rensede 61). Der- hos have de ikke.vildet levne ham nogen Deel i noget, der er nok saa ringe, nok saa almindeligt. Thi hvad er 62) almindeligere, end Aandedrattet for Levende, Jorden for Dode, Havet for dem Bolgen bortffyller, Stranden for dem, som ka- stes i Land. De leve da, saa lange de kan, men drage ikke Aande af Lusten: de dse da, men Jor- den berorer ikke deres Been: de tumles as Bol.- gerne, men astvattes aldrig: de kastes omsider ud, men kunne end ikke dode hvile paa Skiarene. Saa grov en Misgierning, som der er sat saa udmarket en Straf paa, troer Du, ErueiuS, at kunne godtgiore for siige Mand, naar Du ikke engang forebringer en Aarsag^ til Misgierningen l Om Du vgsaa bragte denne Klage an hos God- sernes Kiobere, og Crysogonus prastderede i Ret- ten; burde Du dog have beredet Dig med stsrre Flid. Seer Du ikke hvad her handles om, eller hos hvem denne Sag forhandles? Her handles om et Fadermord, hvilket ikke uden mange Aarsa- ger kan bedrives; eg Sagen forhandles hos de forstandigste Mand, der indsee, at ingen begaaer end ikke den mindste Misgierning uden Zfarsag. 27. Lad gaae! Du ran ingen Aarsag frembrin- ge. Vel burde jeg strax have vundet, men jeg 61) Havvand brugtes fornemmelig til Expiz-- tionet. 62) Cicero beretter os selv drat. L. z?. at dette Sted bkv optaget med stort Bi« faldsraab af det Romerske Folk; men til- staaer tillige, at det ikkun er hos den un- ge Taler, det fortiener at roses/ ikke H04 Manden. 16s ^>il afstaae fra min Ret, og af Tillid tilmlnPrin- cipals Uskyldighed tilstaae Dig det i denne Sag, som jeg i en anden ikke skulde gisre. Jeg spargcr Dig ikke, hvorfor SertuS Roscius har ihielsia- gct siu Fader? jeg sporger, hvorledes har han ihielstaget ham? Ved dette Spsrgsmaal vil jeg saaledes forfare med Dig, at jeg giver Dig Magt ti! enten at svare mig, eller at falde mig ind i Talen, eller og, om Du vil, at fpsrge mig. Hvorledes har han ihielflaget? har hanselv drabt ham, eller ladet ham dråbe ved andre? Beskylder Dn ham selv — han har ikke varet i Rom; siger Du, han har giortdet ved andre, saa spsrger jeg: ved Tralle, eller frie Folk? og hvad for Folk? fra det samme Ameria? eller disse Ho- vedstadens Banditer? Ere de sra Ameria? hvem * er det da? hvi navnes de ikke? Ere de fra Rom? hvorfra kiendte Roseius dem, han som i man- ge Aar ikke er kommet til Rom, og aldrig har varet der over z Dage? Hvor har han talt med dem? hvem har han talt med? hvorledes har han faaet dem overtalt? har han givet Penge?'til hvem da? ved hvem da? paahvem anviist? hvor meget anviist? Er det ikke ved saadanne Spoer, man pleier at komme til en Misgiernings Kilde? Og betank saa tillige, hvorledes Dv. ^r afmalet hans Leve- maade: at han var en vild og grov Bondeknold: at han aldrig havde talt med nogen, aldrig havde opholdet sig i Kisbstaden. Her vil jeg gaae det forbi, der kunde tiene mig som storste Beviis for hans Uskyldighed: at saadanne Misgierninger ikke pleie at avles ved Bondesader, ved mager Kost, i dette grove og uflebne Levnet. Ligesom man ikke finder al Slags Sad eller Vart paa enhver Jord; sg« fsdes ikke al Slags Ondskab i enhver Levemaade. I Hovedstaden avles Overdaadighed; af Overdaadighed opkommer nsdvendigen Gierrig- hed; as Gierrighed frembryder Dristighed; deraf avles alle Skarnsstykker og Dravetsgierninger. Men dette Bondeliv som Du kalder vildt, er Sparsomheds, VinskibelighedS og Retfardigheds Skole. 28. Som sagt: dette vil jeg ikke tale om. Jeg sporger: dette Menneske, der, som Du selv siger, aldrig har varet iblandt Menvesker, ved hvilke Mennesker har han kundet fuldfsre denne saa diar- ve, saa hemmelige Udaad, isar fravarende? Der er meget usandt, Dommere, som dog kan gisres mistanksomt. Men dersom der i disse Ting fin- des Mistanke, saa vil jeg bekiende os skyldige. Sextus Roscius dråbes i Rom, da Sonnen er paa Godset ved Ameria. Kanske har han skrevet til en eller anden Bandit— han, som ingen kiendte i Rom! Han har ladet Nogen komme. — Og naar? Han har sendt Bud, — Hvem? og til hvem? Han har formaaet Nogen ved Penge, Pndest, Haab, Lofter. —Intet af dette kan en- gang digtes, og dog aktioneres han for Fadermord Nu er ikkun tilbage, at han kan have giorc det ved Tralle. Himmel! en ynkvardig og ulyk- salig Forfatning! Hvad som isaadan en Criminel- sag pleier at redde en Uskyldig, at han tilbyder sine Tralle til piinligt Forhor, det harSertus RosciuS ikke Lov at gisre. I som anklage ham, I have alle hans Tralle. Man har ikke ladt ham en eneste tilbage af saa stort et Tyende, der kunde hielpe ham tilrette ved hans daglige Spise. Dig kalder jeg til Vidne P. Scipio, Dig Metellus! Eders Hielp, Eders Mellemhandling har Sex- tus Roscius betient sig af, og nogle Bange kra- vet af Vederparten to af sin Faders Tralle til Forhsr. Erindrer Du T. Rosinus, at Du har afflaget det? End disse Tralle, hvor ere de? — Til Chrysogonus holde de sig, Dommere: hos ham ere de i Agt og LEre. Ogsaa nu paa- siaaerjeg, og han beder ydmygelig, at de maa fsrhsres. — Hvad giore I? hvi vegre I Eder? Tager endnu i Tvivl, Dommere, om I kan, af hvem Sertus Roscius er ihielflaget: af ham, der ved hans Dod er bragt i Armod og Usik- kerhed, der ikke engang har Magt til at anstille Underssgelfe om sin Faders Dod? eller af Dem, der undflaae sig for Undersogeiser, der besidde hans Godfer, der levei Mord ogafMvrd? Alt, Dom- mere, i denne Sag er ynkeligt og uvardigt: dog kan intet fremfsres sorgeugere eller ubilligere end dette. En Son har ikke Lov at forhore sin Faders Tralle angaaende sin Faders Dsd: end ikke faa lange tsr han vare Herre over sine Egne. Jeg ffal komme siden, og det skal ikke vare lange, til denne Punkt; thi den vedkommer Roscierne alle« ne, om hvis Dristighed jeg har lovetat ville tale, naar jeg forst havde afviist Erucius'S Beskyld- ninger. 29. Nu kommer jeg til Dig, Erucius. Vi maa nsdvendigen vare eenige. Du og jeg, at, dersom denne Misgierning vedkommer min Prin- cipal, saa maa han enten have begaaet den med egen Haand (hvilket Du siger Nei til) eller ved Andre — frie Folk eller Tralle. Frie Folk? Du kan jo hverken vise, hvorledes han har kundet tale med dem, eller paa hvad Maade overtale dem, ikke hvor, ikke ved hvem, ikke under hvad Haab eller Belonning. Jeg derimod beviser, at RosciuS ei allene intet af dette har giort, men end ikre kun- det gisre, fordi han hverken i mange Aar har va- ret i Nom, ei heller nogensinde uden viLtig Aar- sag har forladt Landet. Endnu syntes Trallens at vare tilbage, hvilke Du kunde tye til, fem tij en Havn, naar de ovrige Mistanker glippede; men her finder Du saadant et Skiar, at Du ikke allene seer, ar Bessyldningen ikke hester ved ham, men merker, at al Mistanke falder tilbage paa Jer selv. Nu hvortil tager da omsider Anklageren, as Mangel paa Beviser, sin Tilflugt? Tiden var saadan, siger han, ar Folk drabtes i Flang ustraf- fet; derfor har det ingen Sag varet for Dig at gisre det i denne MangZe Mordere. Det kom- mer mig for, Erucius, som om Du vil erholde t» Ting for een Betaling 6z), gisre os Fortred med en Proces, og anklage dem, som Du har faaet Betaling af. Hvad siger Du? Folk drabtes .5 Flang. Ved hvem? og af hvem? Tanker Da ikke paa, hvad det er for Folk, som have faaet Dig herhid? 64 a)—Nul hvad saa? 64l?)Veed man da ikke, at det i hine Tider vare omtrent de samme, der toge Halse og Eiendomme fraFolk65)»' 6z) Maassee man kunde'oversatte dette med det dansse Ordsprog: staae to Fluer »nev eet Smcrk; thi Originalens: una mer- cecls 6uss nlleyui, synes ogsaa at vare et Ordsprog. 64,") D. de som have formaaet Dig til at lagge Sag an imod SertuS Noscius. 64,!)) ITu! hvad saa? Dette maa ansees som Erucius' Ord, hvorpaa svares af Ci- cero mcd detsslgende: veed man ikke zc. 65) D. de som ved Auctioner lode sig tilflaae de Prcferiberedes Godser, saascm Chrysogo- nus og begge Roscierne. Disse Folk kalK- X 162 Vil da de Folk, som dengang strippede Nat og Dag om i Vaaben, s-m laae idelig i Rom, som »ltid vare ude paa Rov og Mord — vil de giore Roscius en Bebrejdelse af den Tids Skicrndfler og Uordener, og tanke at den Mangde Banditer, hvis Hoveder og Anforere de selv vare, skal blive ham til Last, der ei allene ikke var i Rom, men overalt ikke vidste, hvad der gik for sig i Rom, fordi han, som Du selv tilstaaer, laae bestandig paa Landet. Jeg befrygter, Dommere, at jeg enten vil falde Eder besvarlig, eller synes at have Mistil- lid til Eders Indsigter, dersom jeg langer vil tale vin saa tydelige Ting. Hele Erueius' Beskyldning, haaber jeg, er giort ril intet. Thi I vente dog vel ei, at jeg ffal igiendrive, hvad han har bebrej- det i Hmseende til Mroeffab med offentlige Pen- ge, og saadanne nye og uhorte Ting; hvilket er forekommet mig, som en rhetoriff Stump af en anden Tale, han havde i Arbeide imod en auden Sagffyldig: saalidet vedkom det enten en Klage vm Fadermord, eller den Person der er anklaget. Og eftersom han gior denne Bessyldning med eet Old, saa cr det nok, med eet Ord at nagte den. teS lectoies, af det aamle Verbum leco for iecZuvr , ljuia se^uedantur konz clsm- narcn'um; men man havde ogsaa et be- kiendt Verbum leco - are. Med dette Ords dobhl.'te B.markelse spoger han her, ziaar han kai^cr disse Folk tecroies collc>. »u>n L: , hvilken Spog ikke !^r sig overscrtte, fordi vi mangle saa- dant et tvetydigt Ord. Jeg har givet det fna godt jeg kunde, m.n Meningen mere end Udtrykket. Dersom der er noget han glemmer til Vidnerne, saa stal han ogsaa der, ligesom i Segs.i selv, sinde mig bedre bclavet end han troede. Zo Nu kommer jeg did, hvor ikke Lyst, men ærlighed forer mig. Thi dersom jeg lystede at anklage, skulde jeg heller anklage andre, som jeg kunde giore min Lykke ved; men dette er mir faste Forsat ikke at giore, saalange jeg har Valger. Thi den synes mig meest aret, der ved egen Due- lighed opnaaer en hoiere Post, ikke den der stiger vp ved en Andens Fortrad og Ulykke. Lad os engang hsre op at randsage, hvor intet er at fin- de; lad os soge, hvor Misgierningen baade er, eg kan findes. Du stal snart komme til at see, Erueius, ved hvormange Spoer den sande For- brydelse gior sig mistantt. Alligevel vil jeg ikke sige Alt, og berore ethvert Stykke kortelig; thi ikke engang dette skulde jeg giore, dersom det ikke var nodvendigt, og at jeg gisr det ugierne, ffal man kunne see deraf, at jeg ikke vil sige mere, end hvad miu Principals Velsard og min egen Redelighed krave. Du fandt ingen Aarsag hos Sextus Ro- seius, men jeg finder hos Titus. Thi med Dig har jeg at giore, TiniS, eftersom du sidder del 66), og erklarer Dig aabenbare fer vor Vederpart. Om Capito vil vi siden faae at see, naar han, som jeg horer han har i Sinde, staaer frem som Vid- ne; da skal han ogsaa f.:ae an're sine Seierspal- mer 67) at vide, som han u'ke engang formoder, 66) Nemlig paa Anklaqernes Banke. 67) D. andre sine Mordgierninger. Han bliver i Lignelsen af en Gladiator, scm han ovenfor har kaldet ham. i6z «t jeg har hsrt om. De« bekiendte L. CassiuS, som det romerske Folk ansaae for den retfærdigste og viseste Dommer, pleiede flittig at spsrge i Pro» cesser, hvem der havde havt Fordelen. Ja, sabledes ere Mennesssne: ingen skistter om at ud- ove en MiSgierning uden Haab og Fordeel. Haus Domstol skyede og skælvede alle for, fom ssgres for nogen farlig Sag; thi, endssiont han var en Ven af Net og Retfærdighed, faa syntes han dog af Naturen tilbsieligere til Strenghed end til Barmhjertighed. Hvad mig angaaer, da, eud' siiont denne Ret styres af en Mand, som baade besidder Kiekhed imod Vovehalse, og Mildhed imod Uskyldige, skulde jeg dog ikke vare bange for at fere Rosciu's Sag, om enten hun skarpe Dom« mer 68) selv præsiderede i Netten, eller Retten var besat med caSsianffe Dommere 69), hvis blotte Navn endog nu Sagssyldige skialve for. z 1 Thi naar de i denne Sag faae, at Vederpar- ten havde den anseelige Formue i Besiddelse, og at Rosci'uS var i den yderste Armod; saa ikulde de, uden at spsrge, hvem der havde havt Fordelen, snarere ssge baade Forbrydelsen og Mistanken der, hvor Rovet var, end hvor Mangelen fandtes. Naar nu dertil kommer, at du tilforn har varet fattig, at du er gierrig, at du er forvoven, at du har varet den Drabtes stsrste Uven. Skal man da endnu oplede en Aarsag, som kan have bevaget dig til saa stort et SkarnSstykke?— Og kan da noget negtes af alt dette? Hans Fattigdom 68) Lucius TafsiuS. 69) D. upartiske, redelige Dommere, der lig« nede dem, CaffiuS pleiede ^ valge til Dommere, naar han var Prås. .nt i Netten. er saa stor, at den ikke kan dslges, og ikkun me- re rober sig, jo mere den !?iules. Gierrighed viser du deri, at du med en gansse Fremmed 70) har indgaaet Felledstab angaaende en Landsmands oz Frendes Fcrmue. Hvor forvoven du er, have — at jeg skal forbigaae andet — alle kundet siutte der- af, at af det hele Complot, det er, af saa mango Bandirer, er du deneeneste, der har vildet sidde hos Anklagerne, og ei allene vise, men ogsaa by« de dit Fias frem 71). At du har havt Uvenskab med Sextus RosciuS, og store Stridigheder i Pen- gesager, nodes du at tilstaae. — Lader vs nu gisre Resultatet, Dommere, og overveie, hvem der af disse to suarest kan have drabt Sextus Roscius: den som er bleven beriget ved hans Dod. eller den som er kommen i Armod: den som tilforn har varet fattig, eller den der siden er bleven hsist trangende: den der af en forbandet Gierrighed ligger i Fiendffab med sin Familie, eller den, der alud har le"-t faaledes, at han ingen Naringhar drevet, ingen Fordeel kiendt, uden den han er- hvervede sig ved sit Arbeide: den som er den for- vovenste af alle Prangere med Emigrantgodser, eller den der formedelst Uvanthed i Lovmaal og Rettergang skyer ikke allene Domstolene, nien Sta- den selv: endelig Dommere — hvilket i mine Tan- ker er meest henhvrende — en Fiende snarest, eller en Son? Z2 See, Erucius! dersom du fik fat paa disse saa mange og saa vigtige Ting hos en Sagskyldig, hvor lange vilde du ikke tale? hvilket Vasen vilde 70) Chrysogonus. 2 Orig.: os tuum non moclo olien6e» »es, lecj erigm offeiles. Det sidste ud- trykker hans Frakhed og Uforffammenhed. X 5 164 du gisre ? Tiden, er jeg vis paa, skulde snarere Klippe for dig, end Ord. Thi enhver enkelt Om- ftandighsd har saa rigt et Stof, at du kan tilbrin- ge en heel Dag dermed. Jeg kunde vel endelig rgsaa. Thi, endskiont jeg ingen Propensioner har, nedsalter jeg mig dog ikke saa dybt, at jeg ssulde troe, du kunde udvide dig mere over en Materie end jeg. Men jeg vil maaffee, forme- delst Mængden af Advvkater, regnes blant den store Hob: dig har Slaget ved Caunagiort til en temmelig god Anklager 72). Mange Slagne ha- 72) Med det store Slag ved Cauna, hvor faamange Tusinde Romere b.'eve slagne af Carthaginenserne, ligner han det Neder- lag, som Sulla's Parrie giorde i Rom paa Marius', hvornasten »natlige romer- ske Vorgere bleve dræbte, isar saadanne, som havde b iade Evne og Villie til at va- re Anklagere. Disse udsagtes i Sårdeles« hed, paa det de af Sklla's Partie, som bemægtigede sig de Slagsnes Gods, ikke siden ssulde kaldes til Regnskab. Folgen deraf blev, at afMangel paa gode Ankla- gere , begyndte man ogfaa at betiene sig af de middelmaadige, saadanne som Eru- »ius. Ellers mener Facciolat, at Cicero har navnet Slagetved Canna, ikke saa- nieget for dets Vigtighed, som for detS Folger. Thi ligesom efter dette Slag den romerske Dictator blev risdttilat bevabne Bsrn og Tralle; faaledes begyndte ogsaa ester Marianernes Nederlag daarlige Ad- vokater ar agere Anklagere; og af Man- Zel paa gvde synes gode. Derfor sign ve'vi seet, ikke ved Thrafimener« men Serviler- Ssen 7Z). <)vem har det phrygi^e Svard ikl?e saare:? 74) Det behsves ikke at navne dem alle, Curtier, Marier, Mamerker 75), hvilke allerede Aarene afkaldte fra Trasninger; endeliz den gamle PriamuS selv, Ancistius, ham ikke allene Aarene, men ogsaa Lovene forbede at siri- de 76). Foruden disse vare Tusinde andre Smaae, Cicero: du er i Betragtning af dine Ta- lenter ingen god Anklager, men hint can- uensiske Slag, som har stilt os ved de gode, gior dig god. 7z) Aaret fer Slaget ved Canna, blev den romerske Krigshår stagen af Hannibal ved Thrasimener-Soen, hvilten han her mod« satter Serviler-Ssen, et af de mange Smaavande (!acu8) i Rom, hvor det store Blodbad paa Marianerne var gaaet for sig. Seneca kalder derfor dette Sled: den snllansse Proscriptions Garde- robe (i'jxzliaiium). 74) Et Vers af en gammel tragisk Digter: ved phr)?gifkt Gvcerd maa vel ikke tan- kes andet, end Borgerkrigens Grusomhed. 75) Bcrsinte Anklagere paa denne Tid, som alle omkom i den julianske Revolution. 76) Udentvivl har Taleren sved denne hele Lig- nelse bestandig havt den gamle tragiske Digter for Aine, hvoraf det ovenstaaende Vers er taget. Man kan derfor ikke nole bestemme, hvorvidt teinum comzi.il.iric>- nis bor udstraktes, hvad det er fer Traf- ninftrr han vil have forstaaet, om det er militarist? eller fvrenM, hvad det er so? folk, som sagde Klager an i Drabssager og He.re, processer 77). Alle disse enstede jrg for min Part, vare i Live. Thi der er ingen Ulykke i, at der er ret mange Hunde, hvor der er overmaade Mange at passe paa, og Meget at giemme. Mm, som det gaaer, i Krigenes Tummel og af den ge- mene Mand sseer meget, som Generalerne intet vide af. Imedens han som bestyrede det Hele 78), havde det travelt med andre Ting, vare der Folk som imidlertid helbredede deres egne Saar 79); disse fore frem i Msrket, som om Staten havde varet nedfumken i en evig Nat, og vendte op og ned paa Alt. Og undrer jeg mig over, at ikke ogsaa dissa Banke ere blevne opbrændte af dem, for at intet Spoer af Rettergang skulde blive til- overs: thi de have ryddet af Veien baade Ankla- gere og Dommere. Det er dog en Lykke, at de have levet saaledeS, at de ikke kunde, om de vilde, ihieiflaae alle Vidner. Thi saalange Mennesker Love der forbsde at stride og a. m- Man faaer i Almindelighed lade sig nole med, at de julianske Krige havde udryddet man- ge Talere, unge og gamle. 77) I Lat, cle venekciis. Til Giftblander!?, en meget almindelig Maade i Rom at dråbe Folk paa, brugtes iscrr Hcxe og Troldqviuder, som gicrde Almuen viis, at de ved magisse Konster udrettede det, som var en Virkning af giftige Urter. 78) Nemlig Sulla. 79) D. som sogte ar satte sig selv i Sikkerhed, ved at tage dem af Dage, de var« bange for, eller af hvis Formue de bunde beri- S« sig. . 165 ere tr'l.', ssal det ikke mangle dem paa Anklagere, saalange Stat er til, ssal Rettergang holdes. — Men fem jeg sagde ovenfor: dersom Erucius fandt faadanne Ting, som jeg har opregnet, i en Sag, skulde han kunne snakke derom i det Uendelige; og jeg kan ogsaa, Dommere, men jeg agter, som jeg tilforn har sagt, at gaae det lsseligen over, og allene kortelig at berore enhver Ting, paa det Alle maae skionne, at jeg ikke anklager, fordi det er min Lyst, men forsvarer, fordi det er min Pligt. Z Z Jeg indseer da , at der ere overmaade man- ge Aarsager, som kunde tilffynde den Anden. Nu ville vi see, om han har havt nogen Leilighed til at udfore Misgierningen. Hvor er Sextus No- fcius ihielslagen? i Nom. End du, Noftius, hvor var du dengang? i Rom. — Men hvad gior det Sagen? ogsaa mange andre vare der Zc>) — Ret ligesom det nu kommer an paa at vide, hvem der af den store Mangde har varet Drabsman« den, og Sporgsmaalkt ikke er, hvad der er rime- ligt : ar den som er drabt i Nom, er bleven drabt af En som den Tid bestandig var i Rom, eller af En som i mange Aar aldrig var kommen til Rom? — Lad 06 nu ogsaa betragte de ovrige Leiligheder! — Der var dengang en Mangde Mordere, som Erucius ha? sagt, og Folk drabtes ustraffet. Saa? hvad var det foren Mangde? enten disse, kan jeg tanke, som vare i Besiddelse af de Zhielflag- ncs Formue, eller de som leiedes af dem for at ihielsiaae Nogen. Mener du dem der attraaede fremmed Gods, saa er du blant dette Tal, da du xo) Dette maa ausees som sagt i RvsciuS' Navn. ?66 er riig ved vre Penfte? m?n mener bu de leiede Mordere, saa see efter hv?m der tager dem i Be- skyttelse: troe mig, du vilfi'ide nogen af dit Ccm- piot; og sanuuenlign saa dir Zn ,elv ined Nlit Forsvar, du ssal da lettest kunne fte Forsti lien imelleui din og Noftins'Sae?. — Vi- du si^e: hvad saa videre, om jeg består.d-g yar v^ret i Rom? saa svarer jeg: men jeg !) r siet ikce varet der.— Zeg rilstaaer, at jeg har dr'vet H.nidel med de Slagnes Gods; men der har ogsaa ma.'ige aiidre. Ja! men jeg kar ver. et Landmand og Bonde, som du selv beb, cider mig. — Fordi jeg har varet i Selffab med Mordere, deraf Holger ikke strax, at jeg har varer Morder. — Ja, men jeg som ikke engang kiender nogen Morder, imod mig kan saa- dan en Beskyldning irre engang tankes. Der kan siges overmaade meaet, hvoraf man kan flutte, at du har havt den allerstorste Leilighed til at be- gaae Misgierningen, men dette gaaer jeg forbi, ikke allene soroi jeg uqierne anklager, endog dig, men saameget heller, fordi jeg er bange for, at dersom jeg vil tale om disse Mord, som dengang forsvedes paa den samme Maade som Noscius er myrdet, kan min Tale synes at sigte til Mange. Z4 Lad os nu korteligen giennemgaae, hvad du Titus Noscius har foretaget dig ester Sextus No- scius' Dod. Dette er saa aabenbart og haandgri- beligt, at jeg ved Gud! Dommere, taler nodig derom, efterdi jeg frygter, at det kan synes som jeg har'jvildet redde min Principal, uden i rin« geste Maade at ffaane dig, du maa nu vare som du vil. Men allerbedst jeg tanker saa, og onsser nogenlunde at ssaane dig, saavidt det kan bestaae med min ZLrlighed, saa forandrer jeg atter min Mening, naar din Usorffammenhed rinder mig i Sinde. Du just vare den, der har villet forlan« ge den Rolle, at fremst'lle dig for Netten og sidde hos Anklagerne! da d'ne svrige Staldbrode tage Flugt n cg ffiule sig, for at det ssal lade, som om denne Ret var fat ikke angaaende delrsNov, men for min Principals Forbrydelses Skyld. Derved erholder du intet ander, end at al Verden faaer din Dristighed og Ubluehcd at vide. Hvem er den fmste, der bringer Budffabet om Sextus Noscius' Mord til Ameria? Mallius Glaucia, din Client og forrroelige Ven, hvilken jeg alt tilforn har navnet. Hvi ffulde just han bringe Budffabet om en Sag, der, naar du ikke tilforn havde taget Deel i noget Anslag hans Dod eller Formue angaaende, etter havde indgaaet no- get Complot med nogen, enten i Henseende til Gierning eller Belonning, allermindst gik dig an. — Mallius bringer Budffabet af sig selv. — Sug mig dog, jeg beder dig, hvad interesserede det ham? traf det sig maaffee, at han, endffisnt han ikke for denne Sags Skyld var kommen til Ame- ria, af en Handelse var den forste som berettede hvad han havde horr i Nom? For hvad Sags Skyld var han da kommen der? — Det kan jeg ikke giette, siger han. — Jeg ffal snart bringe det dertil, at her ikke behsves at giette. Hvoraf kom det sig, ar han forst meldte det til Noscius Capi« to? Da Sextus Noscius havde Huus, Kone og Bern i Ameria, da han havde saamange kiare Venner og Slegtninge, hvorledes gik det da til, at denne din Client, dette din Ugiernings Sende- bud, bragte Budffabet just til Noscius Capito? Han blev drabt, da han gik hiem fra Maalcidet; det var endnu ikke Dag, da man vidste det i Ameria. Hvad vil denne utrolige Coureerreise, denne forfardelige Hastighed og Iilfardighed sige? Jeg sporger ikke, hvem Drabsmanden ?r, du behsver ikke at vare bange, Glaucia; jeg ryster ikke din Kappe, ifald du har havt nogeu Dolk skiult; jeg randsager dig ikke: det er noget, jeg ikke troer kommer mig ved. Eftersom jeg fin. der, paa hvis Anflag han er drabt, saa bekym- rer jeg mig ikke om, ved hvis Haand det er skeet. Zeg betiener mig ikkun af det, som din aabenba- re Ondffab og Sagens Haandgribelighed giver mig i Hernder. Hvor, eller af hvem har Glaucia hort det? hvorledes har han saa hastig faaet det ar vide? Sat, han strax harhsrt det: hvad tvang ham ril i een Nat at reise faadan en Vei? hvad saa stor Nødvendighed var paaferrde, at, dersom han af sig selv gloede Reisen til Ameria, han just fluide reise paa den Tid fra Nom, ikke hvile den ringeste Deel af Natten? Skal man i saa aabenbare Ting endnu lede efter Slutninger eller tage sin Tilflugt til Gisnin> ger? SyneS I ikke, Dommere, at fee for Eders Oine hvad I have hort? Seer Z ikke den Ulykke- lige, hvorledes han kommer fra Maaltidet, uvi- dende om sin Ulykke? Seer I ikke de lagte Sna- rer, det pludselige Overfald ? Staaer ikke Glaucia for Eders Aine med Morderdolken? Er ikke Ti- tus Noscius tilstade? Sertter han ikke med egne Hernder hin Automedon gi) paa Vognen, der skal bringe Budskabet om sit sergelige Niddingsværk og skammelige Seier? Beder han ham ikle, at han vil vaage Natten igiennem, ar han vil be- svare sig for hans 2Eres S.yld, at han som sna- rest vil bringe Budskaber til Capus? Hr-oefcr vilde han, at Capito forst skulde vide det? jeg gi) Achilles' Kudsk, som forte hans hurtige Heste, ZephyrenS Sonner. veed ikke, men det seer jeg, at Capito er inter.. seret i dette Gods, as iz Gaarde seer jeg, han eier de z allerbedste. Jeg horer desnden, at det ikke er nu forst, saadan en Mistanke hviler paa Capito; at han har mange berygtede Palmgre- ne 82), men at denne dog er den ferste med Bandler behangte, som gives ham i Nom, at der er ingen Maade at dråbe et Menneske paa, som han jo har drabt nogle paa, mange med Dolke, mange med Forgift. Zeg kan ogfaa sige, hvem han mod Forfadrenes Skik har stodt fra Broen i Tiberen, endnu ikke 6o Aar gammel sig). Dette skal han faae ar hore, ifald han kommer frem, og naar han rommer frem — thi jeg veed, han vil fremkomme 84)- Lad ham kun kommr, lad ham oprolle sit stere Decument, som jeg kan bevise, Erucius har skrevet sammen for ham., oz 82) Lignelsen er tagen af Gladiatorerne, hvis Palnikrandse undel liden beherngtes med Bendeler til desto storre LEre, xalmX lemiulcar^. 8z) Cicero fpoger med den romerske Skik i de aldste Tider, at de Borgere som vare 6v Aar gamle, ingen Stemmeret havde i Comitierne, og kunde derfor afvises, naar de indfandt sig sor at gaae over Beoen (see mit Lexicon Ord. ponx) til at mod- tage Stemmetavler; hvilken Afvisning m,m kaldte c!e ponre elejicsle, og de As- viste clexonrani. Capito var ventelig i Ord sor, ar hav.' drerbt nogen, ved at st.ide ham ned i Tiberen fra den Broe, jvm gik -over denne Flod. 84) Nemlig som Vidne mod RoseiuS. !6N som han ?al have true: Noscitts med, at han vil sige alt hvad der staaer i, naar han ssal aflagge Vidncsby d. O et herligt Vidne, Dommere! et vigtigt Udsigende, vel vard at langes efter! en smuk Maud 84^>), der vel fortiener at eedsvorne Don.m.re vilie bygge deres Dom paa hans Vid- nesbyrd. z6 I Sandhed, vi ffulde ikke saa tydelig indsee disse Folks Misgierninger, dersoni ikle Begierlig- hed og Vindesyge og Forvovenhed giorde dem selv blinde. Den eene 85) bar lige fra Blodbadet sendt et flyvende Bud til Ameria til sin Stald- broder og Læremester, for selv at lagge sin Ugier- ning aabenlystfor Alles ^ine, om ogsaa Alle hav- de Lyst at lade, som^de ikke vidste hvem den kom fra. Den anden ^6) agter, om Gud vil, endog at aflægge Vidnesbyrd imod Sexrus Noscius. Ligesom nu Sporgsmaaletvar, om hans Ord bsr troes, eller om hans Gierning bor straffes. Der- for have Forfædrene vedtaget, at desterste Mand ikke kunde vidne i deres egen Sag i de mindste Ting. AfrieanuS 87), der ved fit Tilnavn 88) giver tilkiende, at han har undertvunget denzdie Deel af Jordkloden, ffulde dog ikke, ifald han havde en Sag for Retten, aflagge Vidnesbyrd; thi at han ikke vilde blive troet, tsr jeg ikke sige 84, b) Jeg laser efter Ernesti's Gisning vi- ruin konelluin for vitam koneKsm, fem ingen ret Mening giver. 85) Nemlig Titus Magnus. 86) Titus Capito. 87) Publius Seipio Minxr'eller Emilianus. 88) Tilnavn af Afrieanus, Africa's Under- tvinger, fordi han sdelagde Carthago. om faadan en Mand. Dommer nu, hvor for- keert og ftrvarret alting er blevet! Da her hand- lcs om ^.icndomme og om Mord, vil d-en aflcrgge Vidnesbyrd, der baade cr Pranger 89) og Mor- der, det er, der baade er Kiober og Eier af de Eiendrmme, hvorom just handles, og har ladet den Mand lhklflaae, om hvis Ded just spsrges. Nu da, min bedste Mand! har du noget at sige? hor mig: staae dig ikke i Lyset; ogsaa din store Fordeel er her med i Spillet. Du har bedre- ver mange Voldsomheder, mange Vovestykker, mange nedrige Streger: kun denne ene stole Taabelighed — vist nok ikke af dig selv, men ester Erucius' Naad — du behovede flet ik^e at sidde der 90). Thi hvercen bmger man en stum ?ln- klager, ei heller et Vidne scm reiser sig sra Ankla- gernes Bank. Dertil lommer, atEd^rsGraa- dighed vilde varet lidt mere ssiult og hemmelig; men hvem forlanger nu at hore noget af Eder, da Eders Gierninaer ere saadanne, at I synes med Flid at handle Eder selv imod sor at tiene 0691)? 27 Lad os nu see, Dommere, hvad videre sulgU? paa. Fire Dage esterst Sertus Noscius erdrabt, meldes hans D-sd til Chrysogonus, til Volaterroe i L. Sulla's Leir. Er det endnu SporgSmaal, hvem der har sendt dette Bud? Er det ikke aaben- bart, at det har varet den samme, der sendte til Ameria? Chrysogonus, der ikke kiendte Manden eller Sammenhangen, drager Omsorg for, at hans Gods strax salges. Men hvorledes faldt det 89) Nemlig en saakaldet lectoi-. See cvenfor. 90) Nemlig paa Anklagernes Banke. 91) Jeg beholder Lasemaaden s nodi5, andre lafe og foretrakke a vvdZs v. af Eder selv. ham ind, at attraae ?n ubekiendt Mands Gods , hvilken han aldrig engang havde seet? Naar I hsre noget saadant, Dommere, plcie I strax at sige: det maa nsdvendigen C» af Byen, eller en Naboe have sagt. Disse ere gemeenlig Angivere, af dem sorriades de fieste 92). Her har denne Mistanke ingen Grund. Ikke vil jeg rccsonnore saaledes: det er rimeligt, at Roscierne have angi- vet delte for Chrysogonus; thi de vare allerede tilforn i Venskab med ham; og endffi'snt deres Forfædre havde efterladt dem mange gamle Be- skyttere cg Venner, saa have de dog afladt at hol- de sig til nogen af disse, men begivet sig i Chryso- gonus' Beskyttelse som hans Clienter. Alt dette kunde jeg vel mcd Sandhed sige; men i denne Sag behsves ingen Gisning. Jeg veed vist, de ncrgte ikke selv, at Chrysogonus har bemagtiget sig disse Eiendomme efter deres Tilskyndelse. Naar I see den for Aine, Dommere, som har saaet en Deel af det Angivne, kan Z da tvivle hvem An- giveren er? Er det da ikke begge Noscierne, Chry» sogonus har giver en Deel af disse Eiendomme? Er der ellers nogen? Nei ingen ? Er der da nogen Tvivl om, at de der af Chrysogonus have faaet en Deel as Byttet, ere de der have tilbudet ham det? Lad os nu see, hvorledes Chrysogonus selv har anseet Rosciernes Gierning? dersom de intet havde giort i denne Kamp, scm var Umagen vccrd, hvorfor fik de saa store Belsnninger as Chrysogo- nus? Dersom de ikke have giort andet end meldet Sagen, var det da ikke nok, at de fik Tak? vor da levende Aristark Carstens, at holde disse Baggesens Hexametrer for de fuldkomneste, med storste Flid og efter sikkre Regler udarbejdede, jez kiender. Og jeg anseer det for en unge Kondom- mere v.rrdig Syssel, om nogen med Flid vilde stu- dere disse Hexametrer, og deraf uddrage Regler forrette Versemaal, i det mindste saavidt denne Prove strcrkker sig. Men da her dog tillige af en af vore stsrste Digtere leveres Oversættelse af et Stykke af Ho- mer, som man ikke veed, om det maaskee turde blive fortsat; saa bliver det en Recensents Pligt, vgsaa at bedomme Arbeidet som Dverscettelse, eg decre troer jeg ikke bedre at kunne giore, end ved at giennemgaae de sorste 200 Vers, og noi'e sammenligne dem med Originalen, og med Stol- bergs Oversættelse, den eeneste jeg har ved Haanden. Jeg begynder altsaa strax med V. 1, 2, "den Harm, som Peleiden Achilleus hcrrded'til Hevn". Originalen meget simplere: PeleidenS fordærveli- ge Harme, — V> z. "Da han Heltenes Aander i drabelig Mcrngde til Ais styrtede brat". Det var ikke Achilles, der drcrbte GrcrkerneS Helte, men hans Harme, som holdt fra Slaget, hvorved det gruelige Mandemord paa Groekerne forvoldtes. — V. 4. "splittende Hund", et ube- qvemt Epitheton, og mod Indgangens Simpel- hed. — V. 5. Samt er mine Oren profais?: vordede; de Svendske som have bcholdet Ordet vorde i alle Tempora, conjugerer Im^erf. vardt 172 V-/. Atreus' hersende Sen; naar her- skende staaer saaledes, anseer man det som et Caractertrak af Agamennon, og tanker derved, at han var herskesyg, men det ssal allene bejkrive ham som overste Harforer — V. 12. "Achaiernes vingede Snekker'': var det ikke nok scm Stolberg: til Grcekernes Skibe 5os5 vya-5. —V. 14. ' Den Vldthenrammen« des (Apollo'!?)'' jeg mener, det var usornodent at oversatte disse Lpirketa x-eipema, hvor de blot sattes for den poetiske Prydelses Skyld, og ikke som Caractertrak. — V. 19. Nedbruden er i wine ^rrn prosaisk. — V. 2t. "LEresrygtende Zeus vidtrammcnde SonApollon" dette VerS vil koste en dansk Laser Moie at construere, for den fremmede Gen. Zeus, som intet Gen, Merkehar. Overs, bruger hyppig Participier paa ende, hvil- ke oste giore Stikn stabende, naar de komme sor snart paa hinanden, som Side 9 an frygtende, vidtramn.ende, bifaldende, tiltalende. — V. 2Z. "med Huld" er nok tillagt, for at fylde Hexame- tret. — V. 26. " flye mit Blik ved de bugede Snekker", vil blive vanskeligt at forstaae, at det stal hede det samme som : vogt dig for, at jeg seer dig ved Flaaden. — V zo. "tiener som Vaversse mig", er alt for udelikat sagt; l>an kunde ikke give hende noget adlere Arbeide, end det d? stor- sie Prindsesser susselsatte sig med, nemlig at vave Purpur. Srolberg langt delikatere: bis dahin soll sie iveren beyinir, d. er: tage Deel i mi- lle Fruenrimmers Sysler. — V. 55. "vandrende langt asstteS", det siger Homer ikke; blot at han Zik sor sig selv, eensom — V. z6. "den magtlge Hcrffer", er scrmeg t t'l scm kan bruges »m enhver Huussader. — V. z?. "Har o! straa- lende Gudat Apylle som ^.vlen kan taldes saaledes, er ikke at paatvivke; men var det her passende, hvor han skulde blot bruge sin Bue og Piil? Homer veed intet deraf. — V. 4z. "Ham horede Phoebus Apollo", er imod Grammatiken, deti en Digter bor vare ligesaaom over, som Pro« saisten. —V. 45. "Det ringsomdcekkede Kog- ger" veed man nok ikke, hvad man ffal tanke ved. V. 46. "Rolvene skungrede om Skuldrene lyt"; hvad for Rolve? Han havde jo ikke Flinte i sit Pilekogger; hvorfor ikke som Homer: Pilene ras- lede 0. s. v. — V. 47. ' Dsndrende selv"; dette Tillag, som Orig. atter intet veed af, fordarver Billedet; thi Phantasien faaer nok til at forestille sig hanS Gang, ved at hsre, at Pilene raslede paa hans Skuldre, og behover intet mere. — Ib. "Hans Gestalt henssyggende gruelig som Nat« mulm"; Homer ligefrem: ' I hans Gang lig- nede han batten", hvilket vist nok taaler ad- ffillige lldtoltt.inger; men Oversat, bor ikke blan- de sin Forklaring i Oversættelsen; thi saa commen- terer han og oversatter ikke. — V. 51. ' Pilenes Mordflugt" for de myrdende pile synes at vare et starkt Udtryk, men mere i en Oversattelse af Virgil end af Homer. — V. 54. "Paa den tien- de kaldte til Ting alt Folket Achillens". Kaldte Folket Achilles til Ting, eller kaldte Achil- les Folket ? Denne Tvetydighed kommer afSpro- gets Mangel paa Kasus, som vi nu bor filide 06 i med Taalmodighed, men dog foge paa alleMaa« der at giore saa lidet folelig sem mueligt. Delte kan skee, ved enten at s-rt^e Subjektet foran i Sat- ningen, som her: kaldte Achilles alt Folket til Ting, eller ved vore Passiver. Saadanne Vanskeligheder bor Skribenten kiampe imod og satte sin Velonning i at overvinde dem. — V. 56. "Thi for Achaiernes Folk emtsorgende saae hun (Zuno) dem hendse"; saaledes som dette er udtrykt, veed mau ikke, med hvad Folelse Zuno saae Graterne hendoe; Udtrykket er ssiavt, men Original ns javnt og forstaaeligt: Hun bedrøve- des over Graderne, da hun saae dem hen- dse.— 59. 60. "Om i Toget paa nye, Aga- memnon, vende vi. hiem, da sværmende heden som deden". Heraf forstaaer jeg ikke et Ord. H06 Homer tiltaler Achilles Agamemnon saaledes: "Nu tanker jeg, vi komme til at begive os paa et nm Tog hiem ad 0. s. v." — Ligesaa uforstaae« ligt er mig V. 61. "Neppe, da baade nu Pest Achaierne tarer og Orlog". Hvor horer dette nep pehen? Orig. forklarer hvorfor de ere nsdte at vende tilbage. — V. 67. "Vor Omkomsi" for Undergang, af omkomme, er neppe noget Ord, fom fortiener dansk Borgerret; efter Analogien er Omkomst snarere ci> cuirux af komme om (til et Sted). — V.70. "Tilkommende vorder"; det forsre Ord er overfloder. —V. 72. "Med sand- sigende Konst begavet 0. s. v.'' Dette er fiaut, esteren der er sagt om ham: At han kr'endte, hvad er, hvad vorder og f^r var. Men det er ikke Homers Skyld; han fortaller, at Kalchas ved sin Spaadomsgave, som han havde saaer afApoll, forte Stilene til Ilium. — V. 75. "Velberaadet i Hu tiltalte han" :c.; hvad ssal man tanke sig derved? Efter Orig. hedder det: I en god Me- ning, da han vilde dem vel. — V. 74. ' O her- lige" ffal vare en Overs, af Originalens: I" piters Zndlinz. —V. 79. "Achiverne samt- lige lyde'. Samtlige er Fyldekalk for Versets Skyld. —V. 80. ' Startere dog"; dette dog passer ikke til Tanken; thi startere; men ftar- kere er neppe det rette Ord. — V. 8i> "Fodsti- veren i Kainpen" ?ro^«5 hvortil i Kai«« Z7Z pen? Mou ikke bedre: dett suarfodede Achil« les? —V. 88- "Seer Lyset paa Jorden", cv, HFov, seer Jorden. — V. 94. "Som med Haan bortjog Agamemnon" for-. Som Agamemnon bortjog med Haan; disse tydske Con- struktioner taaler vor Sprog paa ingen Maade. — V. 96. "Sendet' os"; bor vare sendte. — V. 97 "knusende Haand" er for st«rkt til 2?, sin tunge Haand. — V. ic>c>. "El Blik henlynende, 0-7-70^^05, med bistert ^ie. — iiz. "Da jeg hende for felv min Gemal Cly» temnestra, som Zomfrue holder i Agt". Uden at tale om Ordet Gemal, hvilket er hverken danst eller poeti>k, saaer: som Iomsrue ganske ssiavt sagt, og den, der ikke raadfpsrger Originalen, forstaaer det saaledes: at han elskede Kryseis mere fordi hun var Iomsrue, som Iomsrue. Men efter Gråsken maoe det forklares, at han elskede hende mere end Klytemnestra, da denne var Iom« frue, eller da han rog hende til Kone som Jom, frue, eller, som Stollberg giver det: tvelcho das N?i.'ib meiner Jugend doch ift. — V- 115. "Hverken i Vaxt eller i Blik, det udanske Ord Blik bruger vor Overs, alt for hyppig, og indbefatter meer end Linene, det hele Ansigts Skionhed. — V. 117 ' Hellere stuer jeg Folkene frelst'; hvorfor ikke det simplere: seer jeg — end Folkenes Omkomst; hvorfor ikte: end Folket omkomme. — V. 120. "Hader; brammende S0.1 af Atreus, Gieeriges Monster"; hvormeget si-l.plere efter Orig.: Con afAtreus, gierrig esrer SLre og 5lov fremfor alle. — V. 127' "Delscr udles du hende til Guden nu"; naar no- gen skulde udlåse Kryseis, maatte det jo vare Faderen; men her bsr det hedde ligefrem: Men send du hende for —V. 1^4. l74 "Dennes Giengivning". Det lader som vor Digter vil indfore Substantiver i Sproget, iste- dct for vore substantiv? Infinitiver. Ov.n for havde vi: Ilions Udvidden for: at udrydde Ilion: jeg befrygter. Sproget faaer derved mere Stivhed end Kraft. — V. 146. "Du rcrdsomme Kicrmpers Vekicrmper", kalder han Achilles; i Orig. hvilket andre oversatte: Du skrækkeligste af alle Menne- sker, og and.'n Oversættelse taaler nok heller ikke Gråsken. —V. 151. "Enten ril speidende Gang." Orig. strcrkker sig videre: enten til at gaae en Gang, f. E. i et AZrinde, et Gesandtssab. — V. 152. "Drog jeg dog ei for de Trojers Skyld hid til standende Strid". Denne Vending tvivler jeg paa, en dansk Lcrser, uden Originalens Hielp, strax vil fatte. Meningen er: hvem skistter om at adlyde dig, da ingen af os er draget herhid for Trojanernes Skyld, men for din Skyld, for at hcrvne din Fornærmelse. Det bliver tydeligt i Orig. ved Partiklen 5cc. Men Ovecscrtt. dog forer til et SpsrgSmaal: om han ikke drog i Krigen for Tro- janernes Skyld? hvilket man forst seer, kan ikke vcrre Meningen, naar man kommer til V. 158- "Dig, dig fulgte vi. — V. 154. "Aldrigen for: aldrig, kan maassee tiistaaes en Poet, aller- helst, da Almuens Udtale paa mange Steder ikke er imod denne Form. — V. 155. "F'tias Klemp- egn" er i mine Tanker et got Ord for en Egn, hvor der er blod, frugtbar Jord, modsat Rlip- peegn. —^ V. 176. "Ingen jeg hader som dig af de gudstadfcestede Konger". Hr. B. gior sig meer Umage end mange andre Oversettere, at give saadanne Epitheta, der ncrsten kan ansees som xerxetua, og indeholde i slg selv ikke noget La- rakten'stifft, som her /Zck?/X^^» hvor« ved intet i Dansken var tabt, om det var blevet uoversat. —V. 178- "Trodser og alle din Arm, en Gud har sligt dig forundet"; hvormeget sim- plere Orig. Har du (end) megen Styrke, Gud har givet dig den. — V. 189. "Hiereet tvefold tvivlbankenHe raadstog". Dette tvefold fsrer snarere paa en dobbelt og igientagen Raadssag- ning, end paa denne det tvivlende Sinds Bevæ- gelse, som Virgil saa herlig skildrer: ^nimum nunc I^uc celerem, nunc cliviclir illue, resczve i-gpit varias, og som Homer giver'med det eneste Ord 5,— V. 194. "Og af Skeden alt drog Storfvcerdet". Dette Ord kunde man taale i Oversættelsen af en Ridderroman, men hos den simple Homer bsr det hedde: der store Svard. — V. 195."Nedsva'vedeAthene O)?efra"z detgrcr- ske^«^k„. men staaer mig siet ikke an. — V. 201. "Hende tiltalende dog udfoldte han Ordenes Vinger". Jeg kan begribe, at en Digter kan bruge vingede (Ord men at ud- folde Ordenes Vinger i en simpel Overgangs- Formular, som her, det kan raaleS i en traveste- ret, men ingenlunde i en oversat Ilias. Dog? jeg standser her med mine Anmærk- ninger, hvis Lcrngde jeg maassee behover at gisre Undskyldning for. Mit Resultat bliver dette: at, saa aabenbar det er, at vor Oversatter har raad« fsrt sig med den gråske Original og stedse hast den ved Haanden; saa synes han ikke nok at have ud- trykt Homers simple Hoihed, men ladet sig ved den i nyere tydske Heroider herskende Smag forle- de til at give Udtrykket snart mere Eleganz, snart storre Kraft, end det homeriske Digts Aand taaler. Jeg skulde derfor troe, at Hr. Prof. Baggesen vilde gisre stsrre Lykke med en poetisk Oversættelse af Virgil end af Homer. Imidlertid vilde det blive en sand Berigelse for vor poetisse Litteratur, dersom vi fra denne Haand turde vente den hele Zlias; hvilket vi dog »eppe as denne ringe Be- gyndelse tor giore 06 Haab om, h?r varet hans Hensigt. Derefter folger: hvorfor den kristne A.ce- re fortr-engte Odins, as Hr. Kammerherre Suhm: en Afhandling, som sortiener at staae ved Siden as de bedste Suhmiske, og faa fuldstan- dig udfort, at der intet bliver at savne i denne Materie. Men denne Detail taaler intet Udtog. Niels Ebbesen af N^rreriis. Dette Drama, som udgior nasten en tredie Deel af den hele Samling, maa not selv undre sig over den Plads, det her har faaet. Er det skeet, for at fylde Rummet og hielpe paa Afsatningen, saa faaer det en Fortieneste mere ved denne Hensigt, som svarer fuldkommen til vore Tiders merkantile Tankemaade, der er kiendelig nok i vore stcste Ge- nieprodukter. Men Theatergang ^re ville vare lidet fornoiede uied denne Oelonomie, at et Stykke, som Publikum har langtes saa meget efter at kun- ne lafe, ssulde forste Gang trykkes i en Samling af saa heterogent Indhold, og betales saa dyrt. Det kan heller ure seile, ar det jo vil blive astrykt for sig selv, naar Tiden kommer, at det paa nye skal vpforeS paa Skuepladsen. Nu til Dramet selv. Den fyrste Akt tie- ner til at giore os bekiendte med de Personer, som ere bestemte til at spille nogen Hovedrolle, og isar til at indtage Tilskuerne for Niels Ebbefen, som saaer Leilighed til at yttre sin adle Ta-nre- waade i adskillige interessante Situationer. Tillige forberedes Laseren til de fslgende Tildragelser, og s«aer en lsselig Anelse om hvad der stal ffee. — -75 Skulde ben tolvte Sc. imellem Estrith og Hans vare nok i hine Tiders »Costume? Stetzuner det med hine Tider, at Hans strax, naar han faaer Estrith i Tale allene, erklarer hende, at han beundrer hendes Skisnhed? Den fsrste Akt gaaer for sig paa Nsrreriis i Ebbesens Huus. I den anden er Handlingen i Randers, hvorhen Ebbesen var indbudet af Grev Geert. Her larer man at tiende Grev Geert, imellem hvem og Ebbefen forefalder en varm Sce- ne (den 6te) som endes dermed, at Ebbesen ud- fordrer Greven til en Tvekamp, hvilken denne med Haanhed afviser, og bereder sig til Dagen derefter at drage ned med bevabnet Mandflab til Norreriis. Tredie Akt. Handlingen gaaer her atter for sig paa NorreriiS, hvor Ebbesen har sammenø kaldet et Dannehos. Dette Dannehos holdes af de forsamlede Klerke, Riddere og Vender under' Biskop TygeS Bestyrelse. Stig Andersen, som er ganffe paa Geerrs Partie, men som sor Resten sijldreS som cn årlig Mand, der intet Middel seer til at redde Danmark, end ved at erklare Geert for Konge, taler. Geerts Sag, og Niels Ebbe- sen taler sor den unge PrindS Waldemar, som staaer med en Har i det Meklenborgske. Da Stemmerne omsider samles, er Pluraliteten for Waldemar, som i Tanehoffet udraabeS til Konge. — Om saadanne politiske DiseuSsioner ere passen- de paa en Skueplads, i Tilskuernes Narvarelse, kunde maaskee tvivles. Mig forekomme disse Grunde og Modgrunde at giore Tilskueren kold, som ikke interesserer sig for Ord, men for Hand- linger. — I samme Rigsforsamling valges Ebbe- sen ril Harfsrer, som lader til at ville Dagen ester samle alle de mod Waldemar velsindede Rid, 176 deres Mandskaber, og gaae Geert i Mode paa aaben Mark. Men inden vi forsee cS, bcflutter Ebbesen at udfore, hvad han tilforn havde truet med, nemlig, at msde Grev Geert i en Tvekamp, og til den Ende endnu i Dag i Skumringen at ride til Randers« Dette Forsat har han intet - talt om i Dannehoffet, men aabenbarer det for Ridder Ssren Frost i disse Ord S. 185- "Jeg har asiet Geert til Fcide. Zeg har advarer ham. Nu strax rider jeg i Skumringen til Randers. Zeg har 60 Mand, du kiender dem, 6o Mand som jeg kan stole paa. Vi leire os i Buskene, indtil alle Byens N7cend ligge i dyb S>>vn; Broen sorger jegiForveienfor, at den siden strax kan nedkastes efter os. Lyden af Hestetraven dampe vi med Halm. Saa trange vi ind i Byen lige til Slottet. Za, med Geerts Liv vil jeg bringe mit Fadreland et stort Offer". Og da Frost sraraader ham det, og forestiller ham, at Forvovenhed ikke er Heltemod, svarer han: ' Hvad kalder du For- vovenhed? Netop, fordi min Fiende stumrer trygt midt iblandt sine Sb'arer, fordi han aldrig venter saadant ej uh^rt Overfald, netop derfor vil det lykkes. "Zeg anferer med et Slags Uviklie disse Ebbesens Ord, da de i mine Aine fornedre hans Karakter, som en Mands, der overrumpler sin Fiende, for at afvinde ham Fordele, og node ham paa en uadel Maade til at fegte iniquo Ivlarte. Hvor meget adlere havde Striden varet, naar intet uden en retfardigere Sag og adlere Motiver havde talt for Ebbesen. Hvad her vindes i Klogskab, tabes i mine Tanker i Hsimvdighed. Grev Geerts Mord gaaer for sig i den aller- sidste^ Scene af 4de Akt, sg kan nok ikke fritages ftzr Bebrejdelse af et overlagt Mord, uagtet begge de Stridende ere bevabnede. — Forresten er den« ne hel? Akt opfyldt med Episoder, som saa meget de tiens til at satte Grev Geerts Karakter i Lys, og skaffe Forfatteren Lejlighed til at vise sin fine Menneskekundskab i nogle mesterlige Scener f. ^x. begge Monologerne i 5 og 7 Sc,; saa opholde de dog Handlingens Gang, og synes at hore mere til Forfatterens end til Stykkets Tarv. Og hvad Grev Geerts Karakter, og de Sentiments han yttrer, angaaer, da ere de mere skikkede til, hos vor Tids Geniemand at opvakke ærefrygt for ham, end Af- ffye, som for en Mand, der har revet sig loS sra alle Fordomme, og sat sig over alle de Grundsætninger i Moral og Politik, der ikke hyldes af den hoi- hellige Egoismus. Skulde man ikke troe, ar hore en Statsmand, der havde gaaet i Skole hos vore nneste Vise, naar man horer Grev Geert blandt andet saaledes resonere S. 201: "Vore Vise kal- de Naturen alle Levendes Moder; og dog seer denne Moder til med samme Ligegyldighed, naar den halvsovende Hund snapper en Flue, der surrer om deus Oren, som naar et Zordskielv opstuger et heelt Folk. Adelaggelse er alle VerdenersDri, vehiul, vg Krig alle Levendes Kald. Mener du, at Mennesket fik en anden Bestemmelse'? Grev Geerts Dod meldes i 5te Act, som om den var gaaet for sig paa aaben Mark i stan- dende Strid. "Ebbesen har siaaet Grev Geert midt iblandt hans Tusinde" fortaller Ssren Frost. Men disse Tusinde omringede Slottet, hvortil Ebbesen med Magt havde aabnet sig Adgang, og trangt ind i Salen til Gr. G., som var allene. — Efter denne tvetydige Daad tager man ikke stor Deel enten i Ebbesens fromme Deklamation i zdie Sc. "det er dog skrakkeligt, at afsige Dodsdom. men over et Menneske", eller i hans Kones an- 177 dagtige Forsat, at salge alt, hvad dekan und« vare, cz lade lase Sialemesse for den Ulykkelige i alle Kirkcr og Klostere; hvilket Naad Ebbesen billiger, og erklarer, at det trsster hans Hierte, og at den Ulykkelige ffulde takke dem for Lindring. — Imidlertid har en Har samlet sig paa aaben Mark, under Anforsel af Grevens Ssnner, og Ebbesen drager ligeledes sit Mandskab sammen til et Slag. Dette Slag gaaer for sig saa nar ved Norreriis, at Ebbesens Familie og Venner kunde tage det i Aiesyn sra en Altan paa Gaarden, og idelig underrette Tilskuerne om Slagets Frem- gang. Da Grevens Ssnner samle deres Ska- rer allevegne, hvor Ebbesen stred, og det er dem »nere om at gisre at havne Faderens Dsd, eud at vinde Slaget, saa tresser een af deres Pile Eb- befen , og saarer ham dodelig. Han bringes saa- ledes hiem og doer i sin Families Arme, efterat han har oplevet den Glade, at hans Har har overvundet Holsteneren, og modtaget den unge Kong Waldemars Tak, som imidlertid er gaaet i Land med sir Mandssab. Hvad nu Stykket angaaer i det Hele, saa yior der i mine Tanker Hr. Sander, som Kom- ponist, usigelig SEre; thi naar jeg undtager nogle Longeurs, nogle overflsdige og srkeslsse Scener, vg overalt a! for stor Snaksomhed hos de fleste handlende Personer; saa rober det Hele en Mand af ugemene, saavel naturlige, som erhvervede Ta- lenter, og af Smdighed og Fasthed, saavel i phi- losophiae som politiske Grundsatninger. Ogsaa Sujettets Valg gior ham som en Udlanding LEre; men om han hos sine Landsmand har giort sig yndet ved saadanne Sentimens, som det han lagger Poul Glob i Munden z Akt i Scene: "I har dog vel sslt, at Udlandingen ikke oprigtk- gen elsker vort Fadreneland" ? staaer derhen. Men saa 'mange' Fortjenester Stykket har^. som en dramatiff Composition; saa kunde man maaskee sporge: hvad Virkning er det calculcret til at giore paa Publikum i vore Tider, ved vore Sader, ved de nu i Politik og Statsplulosvpbie herskende Maximer? — Hvori bestaaer Niels Eb- besens Fortieneste? I at forsvare en dansk Kon- gesons Rettighed til sin Fadrenethrone imod er? magtig Naboefyrste; der dog eene syntes udrustet med alle de Talenter og Hielpemidler , der ffulde satte det forfaldne danske Rige paa Fode igien.. Vel var Danmark et Arvcrige, men det var til- lige et Valrige, og endskiont den unge Waldemar, Kristophers Ssn, havde opvakt et godt Haab om sig, saa kunde han dog paa ingen Maade eA- ten i Forstand , Erfaring eller Krafter, sattes ved Siden af den store Gr. Geert. Naar man der- for sammenligner den adle Stig Andersens i Dan- nehoffet forebragte Grunde for dennes Antagelse, imod dem, som Niels Ebbesen anforer for den unge Punds, synes man i den forste at hsre en oplyst Patriot, men i den sidste en Mand, der drives af en Fslelse, som i vore Tider anfees for Fordom; ifald der ikke ffulde vare den, som troer, at Ebbesen taler som Adelsmand, der as Grev Geert ikke kunde vente at faae de Adelen i Kristopher den andens haarde Haandfastning til- staaede Privilegier befastede. Men jeg betragter nu ikkun Ebbesens Sen- timents i Henseende til vore Tider. Hvad Ind- tryk kan Ebbesens heftige Deklamation S. ii<5 imod uhyre Skatters Udpresning, Kastellers Op- forelse ! Landet, og Overgivelse til tyske Commen- danter, imod Landenes Bortbytnmg og Indbyg- gernes Salg, som Hovmarkens Stude og a. m. ^ jeg siger, hvad Zndlrpk kan disse Deklama- Z ikoner gitne paa vor Tids Mennesker, fom'veS Het de daglig see ar gaae for sig, ere stemmede til st ansee disse Voldsomheder, som Folger af Men- ziestetS tiltagende Opllisning, som Skridt, hvor« red vi ssres alt narmere til vor Foradlelse, som iisdvendige Midler til vore tabte Menneskerettig- heders Gienvindelse, og til den hsie Plans Op- rraaelse, som er bleven lagt for Mennesteflagten, anen som Ovettroe, Fordomme, Vankmidighev, indtil vore oplyste Tider har standset. — Eller naar Ebbesen S. 165 5ebreider Gr. Geert, at han vil paarsde de Danffe tyst Sprog, tyste Sa- der, tyste Love; hvem fsler noget ved denne Be- brejdelse i Tider, hvor vi maa belave 06 paa at modtage, hvad Sprog, Sader, Love vore For- myndere ville paalagge 06. — Jeg naater dermed ikke, at Niels Ebbesen jo efter sin Tid bliver en jror Mand. Men om han derfor er stikket til at vare Hovedpersonen i et Ssrgespil, som stal in- teressere vore Tider, derom har jeg, efter min individuelle Folelse, nogen Tvivl. Sproget i dette Stykke er saa stisnt og fuld- komment, som det kunde vare afnogen Indfødt. Dette Phanomen anseer jcg som en Triumph for vor stisnne Literatur, hvilken vi for et halvt Se- eulum ikke kunde have drsmt om; og jeg erindrer wig med et Slags gottende Patriotismus, den Tid, da Hr. Seer. Sander forefpurgte sig hos Selskabet ril de stionne Videnstabers Forfrem- nielse, om det vilde modtage en tyst ttdarbeidning sver en af dets udsatte Prismaterier. Skulde Seistabets Assiag vare nogen Aa>.sag til det Pha- nomen, jeg her glader mig over; hvilken Ero- bring fsr Li:eratm?n!' og hvilken Made for Peistahtt l - Svar trl Dana af Fra»»y M. Franfen. ^)eg fatter blot de to sidste Stropher hid 5 "85 Kom, ock me6nn gnn Atlanten Iiviner lois, ocl? u^ror kvilkes fuiieli^r siA iivllar lonzlct pu lz!o6iKS ruiner^ l.,Ior tor at Atztzg ii^s mm. : foltcen le-, lmr, l^zancie om psnnsri me6 ladens ^iaclsm, xa eZen , vi!2mle fri6en8 ax, ocli at kvsrsnng^ en la^er br^rs fiun ^X^ollos Iun6/' R. t^rup om et gammelt Svens? Manu- skript paa Universitetsbibliotheket benhavn. Aonrden adstillige smaa Kreniker og historists Romaner, indeholder dette Haandstrivt fornem- melig: Scedelceren i Skakspil paa Riim, som er en Oversættelse af en i det tolvte Aarh. af en Franst Dominikanermunk, Zacob de CasoliS ell^r De CeLulis, paa Latin sammenstrevet Trak- tat, kaldet: lucius scdal^orum molslisatuz, I-iber cZe moribus I:ominum Lc oKiciiz nodi. lium viioi«m, som blev almindelig yndet og oversat i de fleste emopaiste Sprog. Den sven- ske Oversættelses Alder satter Forf. i Slutningen af det femtende Aarhmidrede. Om Drottning Margaretas !N)>nt afN7. ^ader til at vare skrevet med stor Flid og nnmis- matist Kundskab. Det er blot denne Dronnings Svenste Mynter her omtales. Thi i denne For» farters Tanker er det mcre end fandfynligt, at Dronning Margareta aldrig, enten i Danmark eller Norge, har ladet slaae nogen egen Mynt. Og derover, siger han, bsr man ikte undre sig. H de stldve Tider findes adskillige NegetUer, som rimellgen heller ikke have ladet pMHe ^er. Man satte den Tid saa meget mindre Priis paa saadan en Kongelig Rettighed eller Hoihed, som det var tilladt baade Biffopper og Vyer at holde Mynthuse, og m-'n lod derfor aldrig slaae sm Formands Stempler itu, hvilke endog siden nyttedes, om bebov giordeS; ja man betiente sig endog af udenrigs Mynt. — Men saa usikkert det er, at man nogensinde vil finde af Margaretas Mynter, flagne i Danmark eller Norge, saa sole- klart er det, at w>der hendes Regiering og med hendes Brystbillede, er mere end een Mynt ble- ven flaget i Sverrige; endffiont man tillige af disse Mynters Sieldenhed og den Mangde as hen- des Formands Mynter maa flutte, at Udmynt- »ingen maa vcrre ffeet meget sparsomt. — Vor Forf. gaaer nu disse Mynter med kritiff Die igie»- nem, og navner tillige de Skribenter, som have talt om dem. Margaretas sorste Mynter ere pragede i Arebroe, i al den Tid da Stokholm var besat as Kong Albrekts Tilhangere, efterat Mar- gareta var kommen paa den sveuffe Throne. Dette tilkiendegiver det latinske Bogstav () , som i aldre Tider har varet brugt baade paa Stadens Maal og Vagt og paa andet, ja endvg paa den aldre Mynt. Dette Bogstav, hvis Sider vare saale- des udvidede paa Mynten, at det nasten fik en Qvadratfigur, har man siden, enten af Enfol- dighed, eller for at haane Dronningen, da de Svenfies Hengivenhed til hende begyndte at kisl- nes, anseet for Dronningens Marke, og udtyde som en Beffiemmelseover hende. — Hr. Forf. gisr idelige Betragninger over Mynternes Gehalt, og over den i disse Tider giangse Myntsod. — Det lader, som man kan vente sig mere as dette Slags fra benne duelige Haand. --79 af G. Wad. -Ar. Pr. betragter dette Kuld, som ved Blende- vedets Astagelse er blevet saa vigtig i Oeconomie-?, som Physiker, deels i Henseende til dets Oprin- delse, deels til -dels Folger. Hvad Steenkullenes Oprindelse angaaer, da finder han, ''at de ere ve-- getabiliffe Legemer, som ved heftige Revolutioner ere bleven revne fra deres Fodesteder, nedffylte af Vandet til de lavere Egne, og der ved Hielp af Svovelsyren, som findes i stor Mangde i de yngre Bierge, og as Vandstoffen, som erbleve« deeomponeret af Vandet, blevne mineraliserede, i det hiin har forvandlet den vegetabiliffe Olie oz Harpijk til en Biergolie, denne derimod givet samme en storre Overfiodighed af brandbar Ma- terie''. Og hvad Folgerne angaaer, da viser han, efter Vverner, at det er Steenkullene, som leve- re Brerndestos tilIordbrand, til ildsprudende Bier- ge, til de betydeligste Iordffielv, og fiere vulka- niffe Phoenomener. ?Ll56!< rlll Iis8tainmgn6e as !>suArs li^l^cZi^s 8venst hinanden, svr ak kunne sammenligne dem. Jeg oalger dertil strax den fsrste Artikel hos Lidbek: Rlog, Viis. Det Svende overscrtter jjeg paa Dans?. ''Den Rloge valger de bedste Midler ti! sine Hensigter; den Vise valger de bedste Midler til de bedste Hensigter. Vi satte PriiS paa begges Forstand; men vi heitagte tillige den sidstes Villie. "Den Vise ssger Lyksaligheden i Dyden; den Kloge jeger dcn i vedvarende Nydelse af Hel- sen, Velstand, Frihed og andre udvortes Fordele. Begae handle i de fleste Tilfalde lige. Men af ulige Drivefiedre. Den Fsrste hielper den Nsd- lidende for at tilfredsstille sin Samvittighed; den Sidste for en anden Gang selv at blive hiulpen. Ved enhver Opossrelse har den Fsrste hos sig selv en sikker Belsnning; den Sidste eier et vel udregnet Haab, at faae Vederlag uden for sig. Aller s den Vise kan med Sindsroe bare Ulykke; den Kloge gramnier sig i Modgang over mislykke- de Forflag. Mangen Klog har beleet den vise Regulus, som havde stsrre Afskys for Trolsshed, end Frygt for Dsden". "Da Viisdom, men ikke Klogskab forudsæt- ter moralss Vpperlighed, tillagges Gud denfmst navnte Egenstab". Sporon^ Eenstydige D- O. I. 20 sam- menligner Concret-Begrebet Rlog med Fiin, Li- stig, Snedig, Tradsk, Underfundig, Lumsk; hvor- med det og i det daglige Liv (i det mindste hos 06) snarere staaer Fare for ar sammenblandes, end Viis. Meii han saaer derved ganske andre Syns- punkter, end den Svenske Fors ; thi det kommer ved disse Tvetydigheder rn^get an p. a, hvad Be- greb der sammenlignes. Man maa derfor ikke undres over, at Sp. Begreb om Klog afviger fta Lidkeks. De kunne begge have Net efter de. res forskiellige Forestiilingsmaade. —Ganske an- derledes bliver Bestemmelsen as Rlog, naar dette Ord sammenholdes med Viis. Dctte skeer af Sporon l. c. S. 15 i de abstrakte Begreb Klog- skab , Viisdom, og i mine Tanker meget rigtige- re end hos Hr. Lidbek, med Tilsidesættelse af de moralske Forhold, hvilke intet have med Viis- dommens Begreb i og for sig selv at giore. Ar- tiklen hos Sporon er vidtlsfn'g, og fortiener at låses og studeres. Jeg vil Mun anfsre er og an- det Trak: "Kong Kristian den zdie samlede Riget med Klogskab, og styrede det siden med Viis- dom. Kong Hans turde jeg ikke kalde en viis Konge, men adskilligt og meget i hans Historie vidner om Klogskab". — "Viisdom kan ikke vare uden Indsigt og giennemtanrt Kundstab; Klog- skab bestaaer alkene i Forstandens Skierpelse ved Agtsomhed og Erfaring. Viisdom er altsaa en Frugt af, at vi indsee og begribe; Klogskab, at vi skisnne, fole, fatte." — Indsigt gier viis; Er- faring klog. En klog Mand veed derfor ofte meget, og en viis Mand indseer meget".—' "Viisdom har med Tingen selv at giore; Klog- skab har med den at gisre, for saavidt den skal ivarkfatteS. Hiin indseer og passer med Tin- genes Natur, denne eftertanker og passer med Tingenes Forhold ti! andre Ting. — thrr vat' en viis og klog Mand. Hans Viis- dom viste ham, hvad der var rigtigt 09 urigtigt; hans Klogskab, forte, ledede og styrede ham.— "Viisdom er altid Viisdom. Men det, som paa en Tid er Klogskab, er det ikke strax ogsaa paa en anden; thi Omstændighederne forandre Tingene. Derfor raader Klogskab ofre, at holde Viisdom tilbage indtil andre Tider eg andre Omstandighe- -8l der. Det var Klogskab, at Kristian den zdie an- greb den da varende Kirkeforfatning; thi Tiden og Tingene tillode det. Det var og Klogskab, at Fn'derik den iste ikke gik faa ligefrem; thi Tiden og Tingene tillode det ikke. Sagen selv var al- tid Viisdom".— Zeg troer ikke, vi have Aarfag at bytte disse Betragtninger bort med Hr. LidbekS. Jeg feier endnu til Artiklen god, from. Hr. Lidbek tager Ordet bsstkedslig med, men da dette ikke er Dansk, udelader jeg det. "En god Mand vil andre vel, og gier dem gierne til Fornoielse. En from legger for Da- gen sin Velvillighed ved at taale Fornærmelser med Sagtmodighed". — "Den gode ssger Gladen ikke blot i egen, men ogsaa i andres Medgang; han afskyer Gierrighed og Strenghed, og alle de La- ster, hvorved man viser lige Nidkierhed for egen, som Sorgloshed for andres Bedste. Han efter- giver hellere af sine Rettigheder, end falder be- svarlig ved at krave dem nsie opfyldte". — "Den fromme vredes ikke over de Lidelser, som tilfsies ham; han modtager dem med Rolighed, og rak- ker sin Fiende en forsonlig Haand. Fromhed Ho6 den af Natnren hidsige kan aldrig nok paassisn- neS; den er Dydens sikkerste Stempel; den er den tydeligste Prsve paa Pligtens Seier over Sand- selighedens Attraae. Fromhed hos den Phlegma- tiske er ikke i denne Grad agtvardig; hanS For- nuft anvender mindre Styrke for at undertrykke en mindre levende Fslelfe". Sporon 2det Binds lste Ctk. Godhed, Fromhed. "God er den, som ikke kan giore ondt; From den, som endog kan taale ondt. Begge o iste inderlig det gode, men hiin virker dertil, denne ikke/' "En ged Mand er altid tillige en nyttig Mand, en from Mand ikke altid; thi et stille Vasen bestemmer den Frommes Sindsmarke, men en vis Driftighed er forneden for den, som skal i rigtig Mening kaldes en god Mand." -» "Gud er god. Men Fromhed kan ikke efter vort Sprog og dets Talebrug, siges om Gud." — "Fromhed hos et Barn er en Bersmmelse; men det er og vist, at man ikke tanker megen Virk- somhed hoS Barnet". — "Godhed bestaaer da i virksom Attraae til det Gode; Fromhed i rolig Glade over det Gode, men ogsaa tillige i taalig Tilfredshed med det Onde". Ogsaa i Henseende til disse Ords Bestem- melse foretrakker jeg Sporon; faa megen PriiS jeg i det ovrige satter paa Hr. LidbekS Arbeide, hvoraf jeg lover mig, ogsaa sor det danske Sprog, Fordele. Recensionerne, som udgisre den mindre Deel af det Skandinaviske Museum, gaaer jeg for- bie, da jeg ikke finder, at de staae her efter nogen vis Plan, enten for at indhente de Skrivter, fcn» af andre Recensenter kunde vare forbigangne, og dog fortiente at bekiendtgiores, eller for at lade Skribenter vederfares den Net, som maaskee an- dre Recensenter havde nagtet dem. Min fsrste Mening er bleven bestyrket, at denne Artikel staaer her for at variere Samlingen, og skaffe den ved en Mvdeartilel desto mere Indgang. V. Philosophiff Examen i October. ^ Philosophist pr^ve. Den zdie October. Knud Ramshard Krn !Z5 Otto Buk l.auiZak. Gottsred Lexmund Heinrich ttau6 INau6. Ehrist. Wilhelm Guldbrand I.2u6sb. Benjamin Heiberg I^au^ali. Gerhardt Toldorf I.gu6gb. Pet. Nicolai Frvst 1,-zucZnl,. Nicolai Wilse l^au6 UIau6. Jens Nynning I.suclali. Povel Heltzen I^suciab. . Henrich Hermansdorf l.au6z1,. Pet. Johansen Kattrup 1.guclad. Den 5 te Octb. Christ. Frid. Aug. Lehman I.au6ab. Wilh. Aug. Uldall I-gu6ab. Ove Guldbcrg Arctander l.su6sd. Hans Storm I.sucZab. Frid. Vilh. Vorthig I.auc!ali. Abr. Heiselberg I.au6ab. Lorents Christ. Boyesen I-aucZsb. Hans Christ. Brestrup I-lsuci UIau6. Andreas Boye John Johnsen I^uclgd. Laurits Spandet Vogelius Ulau6, Michael Klauer Kon comemn. Den Zde Octb. Nicolai Olivarius I.su6ab. Mogens Pet. Nelleman I.au6sb. Carl Adolph Weinholt ttau6 Man6. Otto Christ. Hegelund I^gucZsb. LorentS Thorstensen ttsuc! !IIauaucZzli. Nicolai Olivarius ttauci i!1au6. Johan Holterman I^sucZalz. Pet. Tetens Hansen I.gu6gl,. Joh. Torp Hansen I^auclsd. Joa6)im Angell I.guc1gtz. Jess And. Jessen I.sucZsb. Michael Pagh Fenger l^auclad. Jac. v. d. Lippe Parelius I^aucZab. Otto Christ. Hegelund I^suclab. Lorents Thnstensen I-2u6al>. Joh. Michael Randrup illsuc!. Andreas Hoff UIsu6. Andreas Teilman I.au6sb. Den 2den October. Andreas Aagesen I.guau6ad. Jens Lemvig ttauci illauck. Greg. Hen. Jens Brun tiauck UIau6. Peter Gi'erup illlzuci. Hans Jacob Scheel I.au6ab. Fred. Carl Sophus Borchsenius 5Iau6 I1Iau6. Marcus Pilsner I>2u^ak. Fred. Baager Lutken I^-iuilgb. And. Carl Lutken I.au6ad. Stephan Muller I^suclad. Fr. Hoimsted Paludan l.au6sl>. Rasmus Cordsen I^aucZab. Georg Jsrgensen Peter Heiberg I.su6sd. Den 4de Octb. Peter Both I.2u6ak. Frederich Hasler I^gu6sd. Joh. Henr. Hasler IIIari6. Povel Gaarder I^aucigd. Pet. Loth. Worsse I^auciad. IcnS Dons Kaarsberg illsu6. Henr. And. Borch I.au6»b. Niels Worck) I^nciub. Niels Anchersen Secher I.au6ak). Johan Gannan I.au6sd. Ole Christ. Dierre ^ucisb. Joh. Casp. Bierre I^aucZaK. Den 6te Octb. Fred. Aug. Schsnheyder I.gugu6ab. . FridericuS Brandt, fsdt i Trygelv Prastegaavd i Langeland 177Z. lisuU illsuci. Den 29de. FridericuS Avre, fsdt i Noeskilde 1777. l.au6sb. Oligerus Moller, fodt i Landsbyen Aabye i Fyen 1774 illaucj. Janus Holst, f»dt i Tronhiem 1772. Non con- tenu^euclus. Den zote. Usias ArnolduS Dyssel Sadolin, fedt i Hinge Prcrstegaard i Aarhuus Stift 1775. Den iste Ncveniber. Haguinus Hannestad, fedt i Christiania Stift 1772. I^auci >!Iau6. Henricus Schou, fedt i Aalborg Stift 1776. i!!au6. Henricus Smith, fedt i Laurvigen i Christiania? Stift 1771. concemn. Den 2den. Chrksiianus Ludovicus Sinding, fsdt i Skullelev Prcrstegaard i Sialland. I.auclad. Jacobus Andreas Witle, fedt i Sillejord Prcr- stegaard i Christiansands Stift 1777. I^au. Nicolaus Bolbroe, fedt i Fridericia 1771. I^u- 6akilis. Den 5te. Ceverinus Nandrup, fedt i Aalborg Stift 1769 illauc!. Martinus Nicolaus Msller, fedt i Kiebenhavn 1772. illsucl. Matthias Axelius Reutze, fedt i Landsbyen Alle- rup i Fyen 1772. conremn. Vil. Kongelige Reskripter og Cancellie - Breve for 1798. Aet danske Cancellies Skrivelfe af 12 Ianuarii 1798'. at Studiosus SFren Meldahl, som formedelst Sygdom ikke har kunnet vpfylde den 185 ham paaliggende Pligt, at indstille sig til Txamen xkilosopln^uin i October Maaned, maa endnu beholde Regentsen og Communitetet, naar han til nasicommende April Maancd d. A- absolverer den endnu tiibageAiaende Deel af denne Eramen. Ditv af s'.mme Dat. lige Bevilling for Stu- diosus Gudmund Biarneseu Scheving. Dito af 19 Iin. at Stud. juris Johan. Vilhelm Hansen, maa fremstille sig til latinsk jurid ? Examen, uden i Forveien ar underkaste sig den philesoplMe ExamenS philologiske Prsve. Kongl. Res. af 26 Ian. saaledes lydende: "Vor synderlige Bevaagenhed! Da Vi efter en af Patronen for Universitetet i Vor Kongl. Residents- stad Kiebenhavn, Vor elskelige kicrre Svigerson, Hs. Durchlaucu'ghed Hertugen af Augustenborg til Os indgivne Forestilling, allernaadigst have re- solveret, fem felger: 1) Forflaget at udncrvne ei» 2lssessor Consistorii cxtraordinariuS stal udscctteS indtil videre. 2) Professor Schlegel stal tiltråde den ved Professor Colds Afgang fra Universitetet ledigblevne Len, i alt zoo Ndlr., fra iste Ian. sidstleden af at regne. Desforuden skal han nyde Overskuddet af Generalauditer Nsrregaards Cor- pus, indtil den Sum zoo Ndlr. aarlig, dog skal han ikke vcrre berettiget til at gisre Paastand paa Godtgierelse, ifald dette Overskud et eller andet Aar ikke skulde kunde udbringes til zoo Rdlr. z) Professor Schlegel skal i Betragtning af, ac han i et og et halvt Aar har paataget sig afgangne Prof. Snedorffs Partes, som vare hans Embede uvedkommende, forundes en Gratifieation af 400 Rdlr., som skal tages as Prof. Colds siden 1794 besparede Gage, og stal Patronen for Kioben- havns Universitet vare bemyndiget deSangaaende at eorrefpondere med Vort Finantscolligium. 4) Aa Adjunctus Hurttkarl ffal beffikkes til krosk-lsor '^uiis exnavj ^ingiiuz, med den Lon Professor Schlegel hidtil har nydt, hvilken Lon ffal begynde fra istc Ianuari sidstleden af at regne ; hvorfor Vi under DagS Dato for ham have ladet udfær- dige den i denne Henseende sornsdne Bestalling, og 5) Adjunctembedel ffal ved Concurs igien be° strttes, og haver Patronen med det forste at ind- komme med narmcre Forslag anlangende dens ^Indretning: Saa give Vi Eder hermed saadan Vcr^s Villie og Befalning tilkiende, paa det at I Eder derefter allerunderdanigst kunde vide at 5ette 0. s. v." Ved Neferi'pt af 27 Februari s. A. er In- formator Degen hos H. H. Prinds Friderich Fer- dinand fritaget fra den i Skoleforordningen befa- lede Magisterconferents, hvorimod han offentlig 'ffal forsvare en Afhandling, for derved at erholde Magistergraden, og den dermed forbundne Værdig- hed af Doctor Philosophiae >). Dersom man i denne Resolution vil hange' ved Ordet Værdighed, og slutte at ingen Vardighed er forbundet med Magistergra- den, men blot med dens Accessorium af Decwrat i Philosophien; hvo vil da for- tomle vore Magistre, at de heller vil kaldes med det Navn som giver dem Værdighed. Men jeg igientager, hvad jeg i forige Aar- gangs sidste Hefte S 189 2) har snsset, ar det'Kongelige danffe Cancellie vilde. meddele det philvsophiske Facultet nogen bestemt For- ffrift i denne Hmseende. Der Kengl. danske Cancelkies Skrivelse af MartS: «t de izo Rdlr. aarlig, som hidindtil have varet Professorerne Vaden og Wi?ldike , som Lonsistorii Sm'emrer af den Kon^l. Kasft bevil- gede i ^otgisrelse for Krummerup Kongettende, maa tillægges Eonsistorii Cecretarcmbede, indtil Pros. Bernth ved Dsden. asgaaer., og kan samme alljaa fra .den Tid af,, at de for Prof. Woldike have ophert, udbetales til O.vasturens Fuldmag- tig Med disse Penge har det denne Sammen- hang : Da Prof. Baden i Aaret 17T9 efter afg. Prof. Geus tiltraadte Secretariatets Forretninger og Emolumenter ved Universi- tetet, maatte han give Slip paa hvad han hidindtil som Prof. Llcxzventiix c»ci. havde oppebaaret, deels af den Kongs. Kasse, deels andenfreds fra, eftersom de Uordener, som det fra aldgamle Tider vedtagne Designa- tionsfystem havde indfsrt i Vefvrdringsva- ftnet ved Univers., ikke tillod, at han strax kunde nyde den Lsn, som i Fslge Universi- tetets Fundats og slsruts acaclemica ere til- lagte hans Embede som Prof. Llo^, 01 cl. Det var altsaa nawrligt, at han reclamerede de Jndtagter og Emolumenter, som lovligen tilkom Secretariatet, eller Godtgisrelse for saadanne, som paa een eller anden Maade derfra vare bortkomne. Dette sidste var Til- faldet med Krummerups Kongeliende, hvis Indtogt var for en Deel Aar siden asstaaet tt'l Hr. Prof. Bernth, Rector paa Herlufs- holm, som i mere end 40 Aar har haft Designation paa"et Professorat, hvilketfom- helst, i det pH il o so pH isse Facultet,, hvortil han ogsaa havde meldel sig ved hver Vacance, men blev tilfidst afkiebt fra videre Praten^ sioner, vad at modtcge oftmeldte Tiende paa Livs og Embedstid, hvormed vedkommende Professor funde vel timd, da han saa? meget tidligere kom til Lsnmng ve5 Univer- sitetet. Ved denne Transaetion er denne Tiendes Oppcbsrsel i Natura kommen fra Sscretariatet paa denne Mands Livstid. Til Giengieldelse for samme blev Prof. Ba- den, som uden Deflg-natlon indkcm ved Uni- versitetets as den Kongl. Kasse bevilget izo Rdlr. aarltg, som ventelig var det Tienden paa dennc. Tid indbragte, og samme Bevilg- ning blev udsirait til hans Eftermand r Se- kretariatet Prof. Wsldike^ Men i Fslge ben Fs.randring, som nu er giort med Se- cretarii Lenning og Secretariarets Indkom- sters Administration, er denne Indtagt nu hjemfalden til Qvasturen. Kongl. Bevilling af 16 Marts: at I. L.)?- Vers, som agter at tage den juridiske Embeds- examen paa L^atin, maa fritages for den philo- sophiffe Eramens philologiske Deel *) En nye Grund, faavidt jeg erindrer, for juridiske Candidater til at befrie sig fra den philologiske Prsve. Men burde da ikke de, som , fordi de agte at tage den juridiske Ercu men paa Latin, fritages fra den philologiske Prsve, fortiene sårdeles at anbefales til de Hr. juridiske Eraminatorer, for at paasee deres latinske Sprogkyndighed, da latins? juridiff Examen for dem synes tillige at ssulle vcere Examen^, i det mindste i den latinske Philologie. Kongl- Bevilling af ic> April for 12 Candida- ter, som have sorssmt at lade sig examinere i He- braisk ved den philologiske Prsve, at de i den til- stundende philologiske Examen, maa indhente det forssmte; dog at den Caraeter, som enhver af dem derfor erholder, ikke taber sin Virkning til at nedsatte den forhen bekomne Hovedraracter, ifM den havde virket faaledes, nanr den fmhe»? havde varet given i den philologiske Prsve. ^ Cancelliets Skrivelse af 14 Zuli, hvyi'v^ bekiendtgisres , at H. M. har forundt den ved Kongl. Gesandtskab i Rastad elttploierede Pcss. Eggers ester Congressens Slutning at foretage i egne Anliggender en Reise igiennem S6)wech, Frankerig og Tydskland paa 4 Maaneder. Ko:igl. Rescripr as 24 Augusti, hvorved rit- kiendegives at tilligemed Prof. LV^ldrb'e fom af Consistorium var bragt i Forstag, Professorerne Vahl og Viborg ere udnavnte til Directsrer af den botaniske Have. Ksngl. Bevilling af 28 September, atSru- diosus Enevold Vilhelm Berregaard maa an" tages til latinsk juridisk Examen, uagtet han ikke i Forveien har underkastet sig den philosophiske Examens philologiske Deel. Det danske Cancellies Skrivelse af 12 Octo- ber, at Discipelen Christian Henrich Pontop- pidan i Aalborg latinske Skole maa, efter derom giorte Anssgning dimitteres til examen artium» uagtet han endnu ikke har opnaat den ved Forordn, angaaende de latinske Skoler befalede Alder af 17 Aar. VIII. Latinff juridij? Examen i Juli Maa- ned 1798. 2) Thenetiste pr^ve. L.ieutenant Zohn Kietelfen Mclstedt l.»u6sb. Andreas Andersen I-autZsb« Aa 2 i88 Friderich August von Linstow I.au6ad. Niels Finderup ttau«.! Lorentz HieronimuS Wiimh Joa6)im Christian Juul ttauc! Julius Friderich Ludwig Luders 1.aucZad. NielS Bang l^uclab. Peter Henningsen d) praktiske pr^ve. Ropiist Rasmus Kllgaard (Iunii 1794) I.2u^ad. Friderich August von Linstow I^au^ab. Andreas Andersen I.au6ad. Danff juridiff Examen i Iulii Maaned. ») Tbeoretiste pr^ve. L.ieutenant Christopher Steenersen. Beqvem. L.ieutenant Peter Moth. Ei.Ubeqvem. Ole Tonder. Ei Ubeqvem. IonaS Lie. Deqvem. Matthias Hagerup Stabel. Beqvem. Andreas Friderich Hiort. Begvem. Jacob Aagaard. Beqvem. HanS Christian Hoyberg. Beqvem. L.ieutenanr Thomas Gliickstadt. Beqvem. Rasmus Pulludan. D'MM. Johan Ernst Meidell. Beqvem. Rasmus Anlhon Funch. Beqvem. d) Aractiske pr^ve. Ole Tsnder. Temmelig Vel. Jonas Lie. Vel. M.urh. Haderup Stabel. Vel. Andleas Friderich Hiort. Vel. Jacob Aagaard. Vel. Hans Christian Hoybcrg. Vcl. Erhardt' Borch (October 1797). Temmelig Vel. Iaevb Sigfred Hasse (?lpril 1798)- Temmelig Vel. Thomas Nyssum (April 1798)- Vel. z!.ieutenant Thomas Gluckstadt. Vel. Rasmus Palludan. Vcl. Johan Ernst Meidell. Vel. Rasmus Anthon Funch. Vel. Latins juridis'k Examen i October Maaned. t') Tbeoretis?e pr^ve. Fridrich Christopher Grcv Trampe I.au6sd. Peter Alberg I.auclad. Peter Georg Iorgensen I.gu6ad. Lorentz Selmer illau^. Hilmar Meinike Krog Thomas Holst Winther illsu6. Ole Tidemand I-iaucl lllaucj. Paul Christian Holst I.2ucZad. Nicolai Christian Lindgreen Carl Friderich P«ul Manthey I.auc!ad. d) praktiske pr^ve. Fr. Christ. Grev Trampe I.guc?.id. Claus Christian Schisnning (April 1798) 1.aucia!). Danj^ jnridij^ Examen i October Maaned« s) Theoretiste pr^ve. Jens Benzon Kieler. Ei Ubeqvem. Ole Iversen. Vcqvem. Friderich Fridcrichsen. Beqvem. -89 b) praktiske pr^ve. Ole Iversen. Vel. Friderich Friderichsen. Temmelig Vel. Michael Leigh Sck)mith (Ianuarii 1798)- Tem- melig Vcl. IX. Dodsfald. i) Aen zdie Novb. dede Iustitsraad, Hoieste- rers Procuraror og Borgemester p. Uldall, i en Alder af 55 Aar. En Mand, der vel ikke har giort sig synderlig bekiendt ved trykte Skrifter, am i Worms larde Lexieon, hvoraf dog intet barer hans Navn), men hvis ssriftlige Deductioner i nogle vigtige Proccssager have lobet om fra Haand til Haand, og bestyrket den Tanke, man af hans mundtlige Foredrag i Skrankerne havde, ikke alle« ne em hans Talergave og practisse Lovkyndighed, men vgsaa om hans grundige Indsigt i Philoso- phie og Statsret. Hans smukke Bogsamling, der i BsgerS Antal og Valg ikke skal have givet nogen privat Bogsamling efter, uden den suhmisse, vid- ner ogsaa om hans Agt for Kundskab og Kiarlig- hed til Videnskaber. I hans Studenteraar hav- de han Plads paa Elersens Collegium som Jurist, og har i den Anledning legeret en Capital af zoo Rdlr., hvis Nente oppebåres af den aldste Jurist i Stiftelsen. Derom har. jeg paa et andet Sted talt. 2) D?n 26de November dode N. N. Trant, Conferentsraad og Exdeputeret i det Kongelige Ge- neral-Toldkammer, gammel 61 Aar. Dcnne Mand, skisnt fremmet, ustuderet, og fra sin fsr- ste Ungdom af i en Bane langt fra den literariske, har tildraget sin Person en Opmærksomhed i det dansse literariske Publicum, som gior ham fortient til her at omtales. Ham var det, som ved en tyss Afhandling: uber Schulen undSchulan- ftalten in Danemark 1789 (hvilken han efter Hsieres Indgivelse formeentes at have opsat) be- redte Publicum paa den Reformation i vort hele Skolevasen, som i adskillige Aar har varet, og endnu er i Giore. Som den vigtigste Folge af dette Skrift, ansaae man den kort derefter nedsatte Eommission over Universitetet og de larde Skoler; hvori han fik Sted. Thi da han havde antaget, at det hele Skolevcrsen hsrte til Universitetet, som havde Midler nok til at anlagge og underholde alle de til dets Forbedring endnu manglende Indret- ninger, naar Universitets - Godset blev solgt og Professorerne satte paa fast Sold; og at den Kon- gelige Kasse ikke maatte besvares med flere Udgif- ter ti! denne Forbedrings Ivarksattelse, "efter- som Kongerne og det Kongelige HuuS havde alle- rede giort saa meget for Videnskaberne, allerede anvendt saa betydelige Summer paa Universitetet, at intet mere turde kraves " *), saa var det na- 5) Naar man taler om de Skiakninger, som Kongen og det Kongelige Huus har giort til Universite- tet, mon man da ikke burde gisre Forfficrl paa dem som komme fra Kongerne for Souveranite- tcn, og dem som komme fra de souverane Konger? og mon de ssrste ikke burde behandles som andre privat Legater, isar de der have deres Udspring fra Kougernes Domaner, som vare deres private Eiendom. Og hvad de sidste angaaer, kan man da om Vlde,»staderne mere end om andre Etats - Velfardens Grene sige, at de have faaet, hvad de nu og i al Evighed beheve til deres Frem- tarv? Reber saadan Paastand ikke mere den feieiige Financier, end den nidkiare VidenMsmand? 7 96 turl'gt, at naar denne Plan sslllde'ffvarksattes, wan da maarte begynde med llniversitetetS Reform, L>m ikke sor at opnaae literariske, siia dog oeeor'o- -vr.'crdringcr. Endffiollt nian nu under dctte Arbeide f^ndt meget anderledes, end sai. Trant af Mangel p.a loc»l Kundskab havde sorestillet sig det; saa har dog hans Afhandling givet Leilighcd til, at det Morte, som hidindtil havde lagt over Universitetets Indretning, er i mange Stykker blevet op.itiret, og en sri Mark aabnet for adskil- lige vigtige forbedringer, saavel ved Universite- tet, som ved vort hele Skvlcvcrsen; og i denne Henseende fcrtiener hans Navn at blive i Agt hos ^-'stel stagten. I det svrige var han en virksom vg rankende Mand, vq havde i sin'tidlige Ung- dom skaffet sig en god øvelse i det, skisnt for ham freinmede, danske Eprog, hvilket han strcv med Lecyed og ElegantS. Derpaa gav han Prsver ved der ugentlige Tillceg til Adresse-Contoirets Efterretninger, han begyndte at udgive i Aaret 1767, da han og jeg ester sal. Agent Holks An- modning bleve enige om, han at udgive et Blad ugentlig af moralsk Indhold, jeg et Blad maaned- lig af critij? Indhold, som skulde solge med Adres- secontoirs - Efterretningerne. Mit Blad blev efter et Aars Forlob forvandlet til denRritiste Jour- nal. Hvorlange det ugentlige Tillag holdt ved, er mig ubevidst. De faa Stykker jeg deraf bar seet, gisre deres Udgivers baade Andsigt vg Hierte LEre. Z) Den iste December dsde Hr. Michael Gsttlib Birkner, hidtil residerende Capellan i Corsoer, og nylig kaldet til Sognepræst sor Vem- melev og Hammershoi Menigheder i Sicrlland, i en Alderafnogleog 40Aar. De Bevægelser, denne Mands Skrift om Trykkefriheden, have giort i PMieum, s-iavel detlarde, som ular^e. 5g den almindelige Hoiaglelse. hans Skribenttalenterha- ve ferhvervet ham hos Aile, endog dem som ikke kunde underssrive mange af hans Meninger i Pc- letik, Moral og Religion, ere i alt for friskt Minde, end at jeg hor skuede behove at sornytz Erindringen derom. Hans Dod er et virkeligt Tab for vor Llteraturs Heder, som savner i ham en lard og selvtankende Mand. Det gode Kald, han faa Dage for sin Dsd blev kalder til, beviser at Regieringen vced at adskille Embedsmanden fra Slribenten, og ikke vil, at hin skal undgiel- de sor dennes Paradorer, naar disse ingen Ind- flydelse have paa hans Embeds Forelse. Denne Regieringens Medfart giendriver tilfulde nogle navnlose Skrigeres ondffabssulde Insinuationers, som om Birkner aldrig kunde vente sig nogen vi- dere Befordring, og som om han alt lange havde sogt forgiaves. X. Gave til Universitetet. Arue Conferenceraadinde Rotb^ll har ved Skri- velse af 7de Sept. tilmelder Consistorium, at hen- des sal. Mand ved sin sidste Villie har skianket sit hele Herbarium, tilligemed nogle Haandskrifter, Botaniken angaaende, til den botaniske Have, og begiaret, ar nogen paa den botaniske Haves Veg- ne maatte udnavnes og befuldmægtiges til at mod- tage samme. Xl. Tale holden paa Universitetet i Anledning af Luthers Reformation og Universitetets Forbedring ved Christian den Tredie. Aenne Tale blev i Aar holden den zo Novbr. af den overordentlige Professor i Lovkyndigheden Hr. Hurtigkarl, som forestillede nogle af de For, dele, foni Staten har haft a? Ahristendom- mens Reformation ved Luther. Til denne Tale intimerede Taleren selv efter Cadvane ved et latinff Jndbydelsesssrift paa 22 Sider 4to, hvori han meddeler et Udtog af de Senile norffe Kongels, fornemmelig Hagen Adtl- sieens og Magnus Lagabcrters, saavelsom Christian den.;des Love, det norske Soe-KrigSvcrsen bs« rrcrffende, og hvad de have foreffrevet om Krigs- ffibeS Bygning, Udrustijing, Bemanding, 0. f.v, for at kunne sammenlignes med vore Tiders meget forffiellige Adfcrrd l dette Stykke. XII. Den arncemagnceiffe Commission. ^ afgangne Kammerherre Snhms Sted har Hs. Majestat efter det danffe CancellieS Forestilling udnavnr til Medlem af den arncrmagnaiffe Com- mission, Etatsraad Aeierfen, Deputeret idet danffe Cancellie. Denne Commi'ssion bestaaer saalcdes for nar- vadende Tid af fslgende Medlemmer: Hr. Con- serentsraad Evard (Lolbi^rnfen, Deputeret i det Kongelige Rentekammer, Hr. Conferentsraad Schøtt, Deputeret i det danffe Lancellie, nys« nccvnte Hr. EtatSraad Reierfen, Hr. Justitsråd og Reetor Thorlacius, tilligemed de tvende det magncriffe Legats Ephorer, Professorerne Abr. Rall og Jacob Baden. Sekretariaters Forret- ninger bessrges af IustitSraad og Geheunarchivar Lhorkelin. I CommissionenS sidste Forsamling den 5te Dee. bl^v i de afdsde 8rix>enc!ial im um Sted valgte tre nye 8ripen6iarii, nemlig Hr. Theodoruk Thorlacins med 120 Rdlr. aarlig Stipendium, og de Hrr. Bisrn Vigfnfen og Arne Sivert- sen, hver med Ko Nd. aarlig. Og blev det dem paalagt at arbeide under Hr. Iustisraad Thorla. cius paa at conferere de gamle norske Loves Haand- ffrister, hvilke Commissionen efterhaandea agtee ar udgive. ^ XIII. Tillag til Beretningen om Ercardinat Borgia, i denne Aargattgs andec Hefte. ^et vil vare Lasere as disse Blade, som af mm Beretning s denne Aargangs andet Hefte, have lcrrt at kiende Excardinal Borgias Fortienester af danffe Relsende, og den Nod Manden ved Uro- lighederne i Italien er geraadet i, kicrrt at erfare, ar HanS Majestcct Kongen af Danmark hav til- lag^vm en aarlig Pension af Zoo Rdlr., tillige- med et Gratiale af 2vQ Rd. Indhold af Universicclsjornalens siettc Aargang -798. Lorste Hefte. I. Fortegnelse paa de Candidater som i Aaret 1797 ere indskrevne ved Aeademiet - ° - S. I li. Kongens Fedselsfest, samt ved dett Leilighed uddeelle Prcrmier til de Studerende, og udsalte Prisma- terier for d. Aar - - S. K ZlN. De Hopnerffe Legatet - S. il Fo^egnelse paa ^lumm Lommu- Ke^ige - - S. 19 V. Fortegnelse over Xlumni Lollexll licvii , - S. 21 VI. Hx. Doctor Begtrups Beretning om sin nyelig fuldendte Uden- landsrejse, i er Brev - S-2Z VII. Det Rostgaardffe Legat til et nyt Professorats Oprettelse ved Kis- benhavns Universitet - S. 29 Vjll. Theologiff Embeds--Examen i Ia- nuarik » , - S. 41