K l o b e n h a v » 6 lt n i v e r s i t e t s j o u r n a l. -- Siette Aargangs t redte Hefte^ l -- ----. . ..._______ I. sit Navn deraf, at de Personer som vare bestemte til ar doe, blev? navnlig opstagne paa et offentlig M. Tukius Cicero's Tale for SextttS Sted, og ikke allens t-illadt enhver at dråbe dem, Roscius af Ameria. tillagt en Belonning for hver den som overleverede Hovedet af saadan en Ulykkelig; lige- som og hans Gods og Eiendom blev confisseret. Indledning og Indhold. Denne Afskyelighed var ikke indffrcrnket til Rom, men strakte sig til alle Italiens jStceder, hvor icero s Tale for Sextus NofciuS af Ameria, allene opssgte dem fom havde varet paa skiont af hans Ungdomsarbeider, og i ^mag og Marius' og Cinna'S Partie imod Sulla, men fuldkommenhed ikke ar >atte ved Siden af hans ^gen ctffiont Gods, et smukt Lyststed, Manddoms og Alderdoms modnere Talerproducter, ^ller andre Kostbarheder, ssrgede man for, siger sommer saamcget mere at studeres fremfor nogen SallustiuS, at saadan En kom paa de Proskribe- af , som den indeholder Kimen til hans Aands Liste, og man hsrte ikke op med at myrde. modn.re frugter, og aaoner en ^udsigt i hans fgrend Sulla havde fyldt sine Soldater med Rig- moralske Caracter, der kan tiene til at retfardig- domme g!-re ham imod adstMige Bebreidelser, hans mod. gamle Roscius' Formue bestod mc.st i nere Alders Handlinger hav- udsat ham for, Grunde og Aord.-godser, ,!l en V-rdi° Cicero var ikke usvet i Procedurer for Ret- "f 6oooo Pund Sterling eller z Tsnder Guld, ten, forend han paatog sig denne vigtige Sag. efter Midletons Beregning, hvilke bleve solgte paa Mm han havde hidindtil ikkun fort Privatsager, offentlig Auction, og hvoraf det meste for en Spot- og denne var den forste offentlige eller criminelle blev tilflaget L.. Cornelius Chrysogonus, Proces, hvori han lod sig hsre. cn ung Favorittral, som Sukla havde skiantctsin Friehed. Denne, for at vare desto vissere paa Sagen var denne. SextuS Roscius' Fader at b-holde sit Rov upaaanket, opdigter, a» Ssn- var bleven drabt i Sulla's sidste Proskription, nen havde myrdet sin Fader, lagger Sag an imod Man kiender denne afskyelige politifie Operation ham som Fadermorder, og forsyner sig med falske som Sulla var forste Opfinder as, cg som havde Vidnet' for at overbevise ham. Orucius, en N, 98 berygtet ung Denunciant, paatager sig efter Chry- fogonus' Tilskyndelse at vare Actor imod ham, og assisteres af hans 2de Fettere og gamle Fjender, Capito og Maginis. Sex. Roscins ffulde blevet .et Offer for Chrysogonus' og sine Fetteres Ranker, derfom ikke den unge Cicero, drevet af en adel Indignation over at see Fædrenelandet til Nov for de nedrigste Tralle og Frigivne, havde tilbudt sig at tale hanS Sag. Thi de gamle og beromte Advokater, hvor- paa det ikke fattedes Rom, besadde ikke Mod og Selvfornægtelse nok til at oplade Munden i en Sag, som ikke kunde fores uden at eompromitte- re Sulla, og at udsatte sig for denne almagtige Mands Vrede'og Fiendssab, ved at klage over Tiderne og de Stores Undertrykkelser, hvilketikke kunde undgaaes. Cicero, endnu forsi i sit 27de Aar, og uden at have bekladet noget offentligt Embede, besad dette Mod, og paatog sig villig Roscius' Sag, som en arefuld Leilighed til at ind- vie sig til Statens Tienesie, og at give et offent- ligt Vidnesbyrd om sine Grundsatninger og sin Iver for Frieheden. Sagen blev ageret paa Forum for M. Fan, niuo' Domsiol, som detAar var HuXsiror inter 6carios> eller den Prator, i hvis Lod det var fal- det at domme i Sager, fom angik hemmelig Mord eller Dolkmord. Assessorerne vare af Raadsher- restanden, som nu eenej bekladte alle Domstole, efterat Sulla havde taget dem fra Ridderne, fordi de havde varet paa Marius' Partie. Erucius an- forte som Aarsag til Fadermordet, det Had som skulde have varet imellem Faderen og Sonnen, og som ffulde have viist sig deri, at Faderen havde forviist Sonnen paa sine Landgodser, og aldrig havt ham hiemme hos sig, ja som ffulde varegaaet saa vidt at han havde i Sinde at giore Sonnen arvelos. Indgangen (Kap. 1 til 5) er et Mynster af Beskedenhed og Snildhed. Her angiver han forst Aarsagen, hvorfor han just har paataget sig Noscius' Sag, hvilken han udleder af saadanne Grunde, som just syntes at giore ham uskikket fremfor andre til denne Sags Forelse, nemlig Ungdom og Uerfarenhed. Thi da Sagen var af den Beskaffenhed, at den ikke kunde fores udcn at berore den overdrevne Magr, som Sulla's Vnd- linger havde i Staten, saa kunde ham som en ung og uerfaren Mand meget tilgives, hvilket man vilde tage de gamle og i vanskelige Sager lange drevne Advokater ilde op. — Han opmuntrer der- nast Retten til at vise Stranghed og Alvorlighed, for at fatte Grandser sor disse Menneffer, og gior sig ved dette Konstgreb sra Forsvarer af Roscius til Anklager af hans Faders Mordere. Derpaa fortaller han Sagens Sammenhang saaledes, at Mistanken om Mordet maae falde paa Chryfogonus som Anstifter, og den Afdodes Fettere Magnus og Capito som Gierningsmand. Sex. Roscius var en af de anseeligste Mand i sit Municipium, og en Ben og Tilhanger afden romerske Adel. Roscius Magnus og Roscius Ca- pito vare Dolkmordere og Sex. Roscius' Uven- ner Kap. 7. Sex. Roscius' Mord -- Budskab der- om til Capito: Foreening imellem de 2de Roscier og Chrysogonus om at bemagtige sig den drabte Roscius'Gods, og rydde Sonnen afVcien Kap. g. Chryfogonus kiober hans Godfer paa Auction som en proskriberet Mands: Sulla undskyldes: Magnus tager Roscius' Godser i Besiddelse i 99 Chrysogonus' Navn Kap. 9. Amerinerne decre- tsre, at hielpe Sonnen RosciuS: en Deputation sendes ril Sulla, som ved Chrysogonu?' og Capi- to's List intet udretter: man straber Roscius ester Livet, som tager sin Tilflugt til Rcm til Dame Caciiia: man opspinder en Beffyldning as Fader- mord imod ham Kap. 10. Taleren exaggererer denne Fornærmelse med stor Folelse af Indigna- tion, lcver sin?Lrlighed og Hielp, cg sammenlig- ner sine Modstanderes Dumdristighed med Fim« bria's Kap. 11, 12. Sit Fotsvar, eller rettere sit Angreb deeler han i z Deele. I den fSvsteDeel har hannied EruciuS at gisre, og viser at Beskyldningen om Fadermord er opdigtet af ham, og at Sex. Ro- sciuS ikke kan vare ihielstaget af sin Son Kap i z. Denne havde hverken Aarsag eller Leilighed dertil. Det fsrste viser han ved at betragte baade Son- nenS Forheld, som ved ingen Udyd har kundet mishage sin Fader, og'Faderens Sindighed, der ikke uden Aarsag har villet hade sin Son Kap. 14. Jjdtt 15de til 19de Kap. afviser ha:-; det forste Beviis, Erucius havde fremfsrtpaa Faderens Had til Ssnnen, at han havde forviist ha n paa sine Landgodser. Her: fremskinner Cicero'S Vittighed i at forestille denne Forvusning fra den smukkeste Side, og i at ophoie Landsbyelevnedet. Derhos gaaer han Erucius paa Livet for hans Inhunia- nitet i at ansee Landet som et Forviisningssted. I det 19 Kap. gaaer ha« til det andet Beviis, at Faderen har villet gisre Ssnnen. arvelsS- Dette Foregivende kuldkaster han, nd at vise dets Ugrund. Det 2v Kap. er en Digression, hvori han belee.r disse Anklagere, Erucius'Lige, og sammenligner dem med Kapitoliums GiocS og Hunde. I det 21 Kap. beskriver han Erucius' store SkisdeSlss« hed o^z Selvtillid i denne Sags Fsrelse. I det 22 taler han om de Grunde, svin bor anfsres, naar man vil bevise et Fadermord. Disse bsr vare de'allervigtigste og haandgribeligste. Det fordrer Natnren , det vises af Exempler, af de dramati- ske Digteres Autoritet, af en stor Lovgivers Si- gende, som ingen Lov satte for Fadermord, fordi han hcldt det for umueligt, og endelig af Romer- nes besynderlige Straf for denne Forbrydelse Kap. 2Z til 26. — Derpaa gaaer han til det andet Stykke, at ligesom Roscius ingen Aarsag havde til at begaae er Fadermord, saa havde han heller ingen Leilighed dertil. Selv kunde han ikke giore det, fordi han ikke var i Rom , og andre kan man ikke navne, ved hvis Hielp han skulde havegiort det, enten Tralle eller frie Kap. 27 til 29. I den enden Deel taler han om Rosinernes Dumdristighed, og giver dem Skyld for det uds- vede Mord. Roscius' Vederparter havde baade Aar- sag og Leilighed til at dråbe ham: Aarsag, fordi de vandt ved Morder, og vare trangende og gierrige: Leilighed, fordi Titus Magnus var i Rom og var en bekient Dolkmorder Kap. zi til zz. I det Z4 Kap. gaaer han sine Modstandere lige paa Li- vet, og viser at de have varet Opmand for Mor- det, 1) fordi Glaucia, en Fortroelig af T. Mag- nus blev sendt som Bud om dette Mord til Capi- to, 2) fordi han i en stor Hast blev sendt, z) fordi han for denne eene Sags Skyld blev sendt. Denne Mistanke bestyrker han Kap 55. 1) fordi Capito har bemagtiget sig tre af den slagne Ro- scius' Godser, 2) fordi han har drabt mange an- dre ved Sverd og Forgift. — Rosinernes Dumdri- stighed viser sig isar deri', at Capito holdt sig far- N 2 rov dig til at aflagge Vidnesbrd i denne Sag, fordi Magnus lod sig see paa Anklagernes Banke Kap. z5. Denne sin Formodning om Mordet bestyr- ker han af hvad som fulgte paa. Mordet meldes sirax til Chrysogonus i Volaterra; dmne bessrger sirax, at Godserne salges, og overdrager endeel deraf til Capito og Magnus Kap. z?. — Fra Kap. z8 til 40 forklarer han Omgangen med den til Sulla sendte Deputation, hvoraf Mistanken om Mordet falder endnu tydeligere paa Capito. Der- paa tager han Kap. 41 endnu sardeles fat paa Magnus, fornemmelig fordi han ikks vil udlevere Sex. Noscius' Tralle til pinligt Forhor. Men da disse Tralle sagdes at vare hos Chrysogonus, af- valter han dog Kap. 42 Mistanken om Mordet fra ham, og siger at Chrysogonus allene havde laant sin Anseelse og Beskyttelse til denne Ugierning. I den tredie Deel viser han Kap. 45, at denne Mands Magt eene var Skyld i, at Sex. Noscius' Gods var blevet solgt imod al Net og Billighed, efterdi Noscius aldrig havde varet i Leiren hos Marius, heller ikke i de Proskriberedes Tal. Denne Grund udvider han i det 44 Kap., og i det 45 undskylder Sulla, uden hvis Vidende alt dette var sk'eet. I Enden af dette Kap. fattes den hele Beviisfsrelse, som skal gotgisre det han havde lovet, at Godserne hverken havde kunnet sslges, eller engang vare solgte. I 46 Kap. be- skriver han Chrysogonus' Rigdom, Overmod og Pppighed, undffylder sin Friehed i det47, satter Mod i Dommeren i det 48 og 49, og heder dem at satte Grandser for Chrysogonus' Dumdristig- hed, der end ikke ffaaner Domstolene. Han flut- ter endelig med en konstfuld Apostroph, saavel til Chrysogonus som til Dommerne, hvori han op- vakker stor Fortrydelse og Had mod Chrysogonus. og Medlidenhed mod den Anklagede. Hvad Udfald denne Sag har havt, meldes ikke udtrykkelig. Men det er troeligt, at Noscius er bleven frikiendt, da Cicero selv siger i Brutns^ "at denne Sag blev saa vel optagen, at han her- efter syntes at kunne paarage sig hvad Sag det skulde vare." Det samme kan stuttes as dette Sted i den anden Beg om Pligterne: "men meest indlagges ?/?re cg Yndest ved Forsvarstaler, aller- helst naar man hielper nogen', som synes at lide under en magtig Mands Indflydelse^ som jcg baade ved andre Leiligheder ofte har giort, og isar i min Ungdom, da jeg forsvarede Ce> Noscius Amerinus imod Eeneherfferen L. Sulla." Plu- tark beretter ogsaa, at hans herlige Forsvar i den- t.e Sag skaffede ham Alles Beundring. Dersor giorde han strax, as Frygt for Sulli, en Neise til Grakenland-, opholdt sig 2 Aar i Asien, og kom saa tilbage til Nom, som han selv beretter.i Brums Kap. 91. Z Stiil og Foredrag beundrer man en Styr- ke, Vittighed og Lårdom, som ikke giver hans aldre og modnere Talerarbeider noget ester. Nogle vilde Skud, som hans fyrige Indbildningskraft fremdrev, og som han dengang ikke havde Selv- fornagtelse nok til at asstiare, har han selv siden, da hans Smag luttredes ved Aar og Erfaring, indseet og sordomt. I Stilen bemarker man ler- telig det Overflodige og Yppige, hvortil han af Na- turen heldede, og som hans Ungdomslcrrer Molo sogte at gisre ham opmarksom paa. Kort: han var et af de Hoveder, som O.vintilian onsker Ta- lerstolen mange af, hos hvilke der findes mere at afskiare, end ar tillagge. Men just for disse Feils ?oi Skyld, som ikke findes hcs hverdags Talenter, holder jeg denne Tale fremfor mange andre vard af Ungdommen at studeres, og sial ikke finde mig misfornoiet, om disse Feil ssulde fremskinne i Over- sættelsen selv. Talen. z. 3 undre Eder udentvivl, Dommer?, hvad Aarsagen er, at, da saa mange af de storste Ta- lere og anseeligste Mand blive siddendes i), jeg just har reist mig, som hverken i Alter, eller Vel- talenhed, eller Anseelse, er at ligne med disse som sidde. Alle disse, som I see narvckrende ril den- ne Sags Beste, holde for, at en af saa original Ondssab opfpunden Fornarmelfe bor afvarges, men selv at afvarge den, vove de ikke formedelst Tider- nes Mislighed. Saaledes ere de narvarende, fordi de holde det for Pligt; men.tie, fordi de frygte for Fare. Nu da! Saa er jeg dristigere end alle an- dre? Ingenlunde. — Men saa har jeg dog star- kere Fslelse af Pligt, end andre? Heller ikke den Roes er jeg saa begiarlig efter, at jeg ssulde onste at tage den fra andre. — Hvad er det da, som har drevet mig frem for alle, til at modtage Ro- scius'Sag?—Fordi, dersom nogen af disse ved Embeder og Rang saa anseelige Mand, som I see her tilstede, havde ladet et Ord falde om vor i) Blive siddendes. Det var dem som allene ved deres Narvarelse gave tilkiende, at de vare den Sagffyldiges Venner, uden at reise fig sor at hielpe ham ved at rale for ham. offentlige,'Forfatning (hvilket i denne Sag ikke kan undgaae?); s a ffulde han varet anseet for ac ha- ve sagt lang mere end han havde sagt. Zeg der- imod, om jeg ogsaa frit siger alt hvad som ber siges, saa kan min Tale dog ingenlunde komme lid som dcres, og lsbe om blandt Almuen. Der- nast, ligesom hine, formedelst deres Fodsel eg Rang ikke kan sige noget der kan dslges; saa kan de heller ikke for deres Alders og Indsigts Skyld , sige noget uoverlagt Ord, som ^ansaae Tilgivelse. Siger jeg noget for frir, saa i an det enten biive fiiult, efterdi jeg endnu ikke har med Statssager at giore 2), eller blive tilgiver for min llngdcms Skyld. Dog! hvad taler jeg om at til ive i en Stat, hvor det endog er kommet as Brug ae nn- ders^ge z). Dertil kommer endnu denne Aar- sag, at de andre Herrer maaffeikke anderledes ere ombedte at tale, end naar de kunde gime det, uden at overtråde Pligt; hosmig have saadanne Mand anholder, som gialde meget hos mig baade for Venskabs og Velgierningers og Anfeelfes Skyld. Deres Godhed bor jeg ikke miskiende, ikke afvise saadanne Mhjlds Vonnsr, ikke tilsidesatte deres Villie. 2. Af disse Aarsager fik jeg uventet denne Sag at forsvare, ikke valgt som den eneste der havde de stsrste Talegaver, men som den eneste tilovers af alle, der kunde gigre det med mindst Fare: alt- saa ikke for at Roscius ssulde have et tilstrakkelig 2) Efterdi jeg 0. s. v. Cicero var endnu ikke bleven Qvastor, hvilket var det fsrste Em- bede, der berettigede en Nomer til at tage Sade i Raadet. z) Han peger paa de Sullanffe Tider, da mav> ofte domte Folk uden at hore dem. 1 02 godt Forsvar, men at han ei ssulde vare aldeles uden Fol svar. Maassee I vil sporae, hvad det er for en Skrak, og hvorfra den store Frygt kommer, som hn,5rcr faa mange og saadanne Mand fra at tage sig, som de vleie, af en Borgers Liv og Velsard? At I ei endnu vide dette, nndrer jeg mig ikke over, efterdi Anklagerne med Flid have ssiult det, hvorfra denne Proces rciser sig. Hvad er det da? Denne Nofeius's Fader har eiet Godset af 6 Mil- lioner Sestertspenges Vardi 4). Dem siger L. Corn' Chrysogonus, en kun alt for magtig Mand paa denne Tid i vor Ciat, at han har kiobr af hans Ercellens 5) L. Sulla (en Mand jeg navner med stsrste Hoiagtelse) 6) for to Tusind. Dette unge Menneske har denne Begiaring 7) til Eder, 4) Gior 187500 Rdlr. danss. En Sestertspen- ge beregnet til z p danss. 5) Hans Excellence. I Texten viro foltlsli- mc> claiizlimo I.. 8utla. Dette er ku:i LLresord, som Latinerne pleie at lagge til en stor Mands Navn, afpassede efter hans Stand og de Fortienester hvorved han har viist sig; som her om Sulla vn lorrislimu-s Lc clzrizlimus, fordi Sulla havde isar viist sig i Krig. Saadanne Ord bor derfor ogsaa som Complimenter oversattes med passende Complimenter. 6) Er ligeledes en Lomplimentsormular, vi gisre en fornemme Mand, at han ikke ssal stode sig over at vare navnet af 06, eller holde sig 'for compromiteret. 7) Har denne Beziceving, ikke udtrykkeligen og aabenbare, men ved denne Sags Anlag mod Noscius. Dommere, at, eftersom han uden nogen Net har bemægtiget sig en cmdrnS saa anseelige og betyde- lige Formue, og eftersom Sex. Noscius' Liv synes at vare ham i Veicn z) ved denne Formues Be- siddelse; I da ville udflette afhansSind al Mis- tanke, cg betage ham hans Frygt. Han lroer ikke, at han, faalange denne uskyldige Mand er i Live, kan eie hans saa rige og betydelige Arv; men naar han fordommes og udstodes 9), haaber han ar kunne ved Appighed fortie og soctte over- styr, hvad han har erhvervet ved Vold. Dette Nag, som qvaler hans SllH Nat og Dag, fodrer hau at I ffal betage hau, og erklare Eder for at hale med ham i dette saa ugudelige Rov. Dersom Fodringen synes Eder billig og anstand'g, Dom- mere, saa har jeg derimod en anden lille, og, som jeg er overbeviist om, en Hoben billigere Fodring. z. Forst begiarer jeg af Chrysogonus, at han vil vare nsiet med vore Penge og vor Formue, og ikke tragte ester vor Blod og Liv; dernast af Eder, Dommere, at Z satte Eder imod voldsomme Vo- vehalse, hielpe ussyldigen Fortrykte, og i NojeiuS' Sag afvarge en Fare, som overhanger Alle. Der- som der ssulde findes, enten Grund til Beskyld- ningen, eller Mistanke om Giarningen, eller no- gen ikkun den allerringeste Ting, som kan s^nes at hav? givet disse Folk nogen, endog nok saa liden Anledning til Kiaremaal, med et Ord, dersom I finde nogen anden Aarsag, end det Nov jeg har z) ham i ^eien, fordi han idelig maatte frygte for, atNoscius vilde krave tilbage sin Faders saa ubillig bortsolgte Gods. 9) Udstedes, nodes at forladV Landet og gaae i Landflygtighed. talt om; saa vægrer jeg mig ilte ved, at Roscius' Liv gives til Priis for disse godt Folk. Men der« som her ikke sigtes til andet, end at saadanneFolk som aldrig fiae nok, ikke skal savne noget; dersom det er det allene her fcgtes for paa denne Tid, at, foruden hiint fede og herlige Bytte 10), Roscius maa, for at maale dem Skieppen fuld, lovfaldes; saa vil jeg ikke tale om mange andre Uanstændig« heder; men hvor Holst uanstændigt dette allene, at man har holdet Eder, som eedsvorne Domme- re, gode nok til ved Eders Dom at erholde det, de tilforn vare vante til at erholde ved Overlast og Vold? Af Borgere, satte i Raadet for Eders Vær- digheds Skyld, af RaadSherrer, udnævnte til den- ne Net for Eders ?Lrlighed 11); as saada„ne Mand rer Dolkmordere og Stiemand og Natte- ravne forlange, ikke allene at slippe for den Straf, de formedelst deres Misgierninger burde frygte og siialve for, men endog at komme fra denne Sag med ?Lren, og oven i K^bet faae det fra Roscius ranede Gods til Belonning! 4. Disse Ting ere saa vigtige og fale, at jeg indfeer, jeg hverken kan tale vel nok derom, eller 1 o) Hiint fede og herl-ge B^tte, som Chry- sogomus har giort ved at lade sig tilslaae det Rofciffe Jordegods for en Spotpenge. 11) Naar Dommere siges at vare valgte eller ud« navntetil en vis Ret i en vis Sag, saa sigtes dermed til den Rettighed, som Parterne havde til at frabede sig de Dommere som Valget ved fsrste Lodkastning var faldet paa (rejectlo juciicum). De fom da bleve tilbage, tilli- gemed dem som Valget ved nye Lodkastning faldt paa. Med Tilnavn Magnus -- brave Mand siges ironisk. af saa stor en Arv havde ladet ham beholde en Vel til sin Fadernegrav 55): Godsernes ssiandige Salg, ssiandige Besiddelse; hvad der var stiaalet, hvad der rar ranet, hvad der var ssienket bort. Zngen som jo heller vilde see Byen i Brand, end Titus Roscius at bramme af at vare Herre over saa vakker og agtet en Mands, som Sextus Ro- seius', Eiendomme. Saa besiutter da strax Raa- det, at de io fornemste Raadsherrer ssulde reise til Sulla, og sige ham, hvad Mand Sextus Ro- scius havde varet: ssulde klage over disse Skarns Voldsomhed og Uretfærdigheder, bede ham at red- de baade den dode Faders gode Navn og Rygte, og den uskyldige SsnS Formue. Decretet selv ville I behage at hore. Raadets Decret z6). De Afsendte komme i Leiren. Marker, Dommtre, hvad jeg alt tilforn har fagt, at disse Voldsomheder og Skarnstykker ssee uden Sulla'6 Vidende. Thi strax kommer baade ChryfagonuS selv til dem, og afsender fornemme Folk for at bede dem, at de ikke vilde gaae til Sulla, og at love dem, at Chrysogonus vilde giore alt, hvad Z5) Det var ellers noget, som en GvdSeier, naar han havde en Familiebegravelse paa sin Jord, pleiede at forbeholde sig, naar han solgte Godset. Men glemte han i Contracten at giore denne Exception, saa horte Veien til Gravstedet Kioberen til, og Familien maatte betale ham for Adgang derti , med mindre det var en Landevei. Da nu Roscius' Gods var blevetjfolgt i Sulla'S Navn, saa havde ingen tankt paa at forbeholde Familien den- ne Rettighed. z6) Hvilket Deeret her blev forelast. O 2 X io8 de snskede. Der var kommen saad«n en Angest over ham, at han heller vilde dse, end at Sulla skulde underrettes om disse Ting. Da han nu for. sikrede, at han skulde slette Roscius' Navn ud af Proskriptionsprotscollen, og levere Gcdserne ryd- delige til Sonnen; og da T. Noscius Capito, som var iblant de io Afsendte, lovede ogsaa'^det sam- me, saa bleve disse årlige Mand, der domle om andre efter sig selv, troeffyldige, og vendte tilba- ge til Ameria uden at forestille Sagen. I Fsrst- ningen satte hine det op fra een Dag til den an- den; saa droge de Sagen endnu mere i Langdrag; derpaa afviste de ham med Snak og giakkede ham aabenbar; tilsidst var det let at marke, at de satte ham efter Livet, og troede ikke, de langere kunde beholde Andres Formue, saalange den rette Eier levede. i o. Saasnart Sextus Roscius fornemmer dette, tager han, efter Venners og Frenders Raad, sin Tilflugt til Rom, og begiver sig til Hendes Naa« de Z7) Frue Cacilia Neposdatter z8), som hans Fader havde havt jevnlig Omgang med. Denne Dame, Dommere, er af alle stedse bleven holdet st>r et Mynster paa gammel SLrlighed, og saale- des viste hun sig ogsaa nu. Hun tog den hielpe« lsse, huusvilde og udplyndrede Sextus Roscius, som flyede for Stiemandenes Dolke og Trudsler, i sit Huus, og stod fin fortrykte og af alle opgiv- Z7) 2 ^rig^ honoris caula nomino. See hvad jeg ovenfor har anmarketom saadanne Complimenter hos Romerne. Z8) Herefter Kap. 50 kaldes hun Balean'ci Me- telli Datter og Nepo's Soster; maaffee paa hegge Steder en Glosse som kommer fra Af- skriverne. ne Gicrsteven bi. HcndeS Dyd, Troeskab og Aar- vaagenhed har man at takke, at han heller levende har kunnet anklages end myrdet behandles som fredles. Thi saasnart de Skarn markede, at Ro- scius' Liv bevogtedes med jstorste Omhue, og at der ingen Leilighed gaves til at satte Mordet ivark; saa fattede de det hoist voldsomme og dri- stige Anslag, at lagge Sag an imod ham som Fa- dermorder, at vare sig om nogen forslagen An- klager, der kunde sige noget om denne Sag liden Mistanke, og endelig, siden Beskyldningen var saa svag, at benene sig af Tiden. Thi saa snak- kede Folk: "at, siden der i saa lang Tiid ingen Sager vare paakiendte, saa maatte den faldes som forst blev stavnet for Retten: tilmed vilde denne Mand ingen Advokat faae formedelst Chry- fogonus' Pndest: om Godsernes Salg og hint Complot turde ingen tale et Ord: naar Fadermord allene blev navnet, vilde Beskyldningens Grasse- lighed gisre, at han uden Moie blev ryddet af Veien, da ingen forsvarede ham". Dette er det Anflag, eller rettere, dette den Galenjkab, der har tilssyndet dem at overantvorde ham til Eders Slagterbank, siden de selv ikke have kundet drå- be ham, saa gierne de vilde. 11. Hvad ffal jeg forst besvare mig over? Hvor- fra skal jeg helst begynde, Dommere? hvad Hielp stal jeg ssge? og hos hvem? Er det til de ubode- lige Guder, eller til det romerske Folk, eller til Eder, som have den hsieste Magt, jeg paa den- ne Tiid skal tage min Tilflugt? En Fader omkom« mer mordisk, hans Huus besattes, hans Gods tages, eies, ranes af hans Uvenner, hans Sons 5) Nemlig criminelle Sager, som Borgerkrigene havde hindret at komme for Netten. Liv er usikkert, oste estersat af aabe^har eg lumsk Vold. Hvad Ondskab synes at fattes efter saa- mange Misgierninger? ?llligevel opdynge oZ for- ege de dette med andre Niddingsværker; opdigte en utroelig Forbrydelse, ssasse sig ved hans egne Penge Vidner og Klagere imod ham; bringe den Ulykkelige i saadan Forlegenhed, at han har at valge, om han vil rakke Nakken frem til Roscius, eller indsyet i en Sak z§>) dse den forsmædeligste Ded. Advokater have de troet, ssulde mangle ham: de mangle ham; men En som ter tale srit, tor som en årlig Mand forsvare ham — og mere behsvcs ttke i denne Sag — mangler ham i det mindste ikke, Dommere, siden jeg har paataget mig Sagen. Kan vel vare, at sUngdoms Ufor- stand har dreven mig til at paatage mig den; men siden jeg engang hargiort det, saa maa, ved Gud! alle Trudsler og Farer fra alle Kanter overhange mig: jeg skal gaae dem imode og trodse dem. Det er min fulde og faste Agt, ikke allene at sige alt hvad der kan hsre til Sagen, men ogsaa at sige det gierne, dristigen og frit. Der kan intet ms- de af saadan Vagt, Dommere, at Frygt ssulde formaae mere hos mig end LSrlighed. Thi hvo kan tankes saa ubekymret, at ban kan tie og for- agte saadant, naar han seer det? Min Fader ha- ve Z drabt, da han ikke var fredlos; efterat han var drabt, have Z sat ham i de Fredloses Tal; mig have Z med Magt jaget af mit Huns, min Fadernesormue ere I Eiere af: hvad vil I mere? Ere I komne endog til Skrankerne med Svard og Dolk, for her enten at dråbe Sexrus Roscius, eller at fee ham faldet ved Lov og Dom? Z9) Som var Fadermorderes aldste Straf, ak indsyes i en Sak og kastes i Havet. 109 12. Det er ikke lange siden, at C. Fimbria levede, det allerdumdristigste, og — hvori alle ere eenige, undtagen de der selv eregaln«— detaller- galneste Menneske, vi have havt *). Denne hav- de bessrget, at den dydigste og ypperste Mand i Staten, Qvintus Seavola—til hvis Roes her hverken er Sted at sige meget, og mere dog ikke kan siges, end det romerske Folk selv mindes om ham — blev saaret ved C. Marius' Liigbegangelse; men, da han erfarer, ac han kunde leve, stavner han ham for Retten. Og da man spurgte ham, hvad i al Verden han tankte at sige imod en Mand, som ingen engang ester Fortieneste kunde rose tilgavns, ssal det rasende Menneske have sva- ret: "at tz^vola ikke havde ladet Dolken komme dybt nok ind 40)." Aldrig har det romersse Folk seet noget Uvardigere, end denne samme Ma«ds Dod, som styrtede alle Borgere i Fortvivlelse. Thi da han havde fore at redde dem ved et For- lig, blev han et Offer for Partiernes Naserie 41). 5) Denne Mand, en Ssn af den Fimbria, der havde varet Consul med C. Marius, beskrives saaledes af Cicero Brutus 66: "han talede alt med hsi Rost, hans Ord vare valgte, hans Fo- redrag varmt; alligevel rasede han saaledes, at man maatte undre sig over Folkets Skisdeslss- hed, der kunde give en gal Mand Plads imel- lem Veltalende". 40) Den samme Historie sortaller Val. Maxi- mus IX, 11. 41) Denne Scavola, da han arbeidede paa ac stifte Eenighed imellem Salla's og Marius' Parlier, blev han ihielstaget i Vestibulen af Vesta's Tempel ved Pratorens DamasippnS' Foranstaltning, ester den unge Marius' Befalning, som var'Consul med Larbo.—- l IO — Ece ikke Eders Handlinger og Ord Fimbria'6 i alle Henseender lige? I anklage Sextus Ro- scius. Hvk saa? fordi han er undflyet Eder6 Hander, fcrdi han ikke har ladet sig ihielslaae. Hint synes skammeligere, fcrdi det er vederfaret Scavola: dette, fcrdi det kommer fra Chrysogo- nus, stal taales.' For Himmelens Skyld! hvad er der i den« He Sag som trænger til Forsvar? hvad Omstæn- dighed er der, som kraver en Advokats Vittig- hed, eller savner synderligen en Talers Gaver? — Vl ville udvikle den hele Sag, Dommere, og be- tragte den som deil ligger for Eders Fine: I skulle da bedst indsee, hvorpaa det kommer ,i. ved den- ne Rettergang; hvad det er , jez bor tale om, og hvad I have at gaae efter. i z. Der er tre Ting, som paa denne Tnd, saa- vidt jeg kan ffisnne, besvare Sextus Roscius: Contrapartens Beffyldning, Dristighed og Magt. Beffyldningcn har Erucius paataget sig at sammen- smede: Dristighedens Rolle have bestierne kravet for sig: og Chrysogonus, den meget sormaaende Chrysogonus, strider imod os med Magten. Om alle disse Ting indseer jeg, jeg bor tale: ikke paa samme Maade om alle, efterdi det fsrste henhsrer til min Pligt, men de to andre Stykker har det romerffe Kolkpaalagt Eder. Nu hvorledes da! Jegborlag- g< Beskyldningen fla os, og I bor baade gisre Dri- stigheden Modstand, og jo fsr jo heller satte en Dam- ning for saadann? Folks farlige og maalelige. Magt. Sextus Roscius beskyldes at have drabt sin Fader. -Gud bevare oS! en afskyelig og ugudelig Ellers er dette Sted ikke tydeligt i Texten, og Ernesti mener, at det er forrykket af sin Plads. Gierning, der eene synes at indbefatte alle andre Misgierningcr. Thi dersom det er smukt sagt af de Vise, at Kierlighed til Foraldre oste fornar« mes ved en Mine: hvad Straf kan optankes stor nck imod den som draber sin Fader, for hvem han selv efter menneskelige og guddommelige Love bur« de dee, ifald det kravedes? Ved faa stor, saa fal, saa uhort en Misgierning, som saa siclden er begaaet, at, naar man engang har hort det, er det blevet anseet som et Vidunder og Varsel: hvad Beviser i al Verden tanker du her, Erucius, du bsr bruge, naar du fremtrader som Klage'. ? Bor du ikke vise en besynderlig Dristighed hos den som beskyldes; vilde Sader og en bastisi Natur; det lastefuldeste og skiandigste Levnet, og kort: alt hvad der kan gisre er Menneske til en Vovehals og et Afskum? Men intet af dette har du lagt Sextus Roscius til Last, end ikke for at have no- get at sige imod ham. 14. Sextus Roscius har drabt sin Fader. Hvad Mand denne Roscius? Maaske et sordarvet og af skarns Folk forledet ungt Menneske?— Nei, over 40 Aar gammel. — En gammel Stiemand da, en diarv og i Morderhaandvarker dreven Karl. — Men dette har I ikke engang af Klageren hort sige. — Nu saa har da Svalgerie, kan jeg tanke, stor Gield, utammede Vegierligheder drevet Men- nesket til denne Ugierning. Hvad Svalgerie an- gaaer, saa har Erucius friekiendt ham derfor, i det ban har sagt, at han snart aldrig har varet ved noget Gicrstebud. Gield har han aldrig havt. Og Begiarligheder-?--hvad Begiarlighederkan der vare hos den, der (som Klageren selv har ladet hsm hsre) altid har boet paa Landet og levet af Agerbruget: en Levemaade, som allermindst foder Vegiarlighed, men leder til Nsisomhed. — Hvad »r det da som har bragt E extus Noscius paa saa rasende et Indfald? H- ns Fader, siger man, var misforneit med ham. — Hans Fader var misfor. nolet med ham? Og af hvad Aarsag? Dennemaae dog nodvendigen have varet billig, og vigtig, og tydelig. Thi ligesom det ferste er utroeligt, at en Son skulde have myrdet sin Faderuden mange og vigtige Aarsager; saa er det sidste ikke rimeligt, at en Fader har hadet sin Con uden mange og store vg trangende Bevaggrunde. Lad os da komme tilbage til det san-.me igien, og sporge: hvad det har varet for store Feil, denne eeneste Son har havt, hvorfor han har mishaget sin Fader. Men det er klart, at han ingen har havt. Faderen har da varet afsindig, at han har hadet sit eget K'od og Blod uden Aarsag. — Nei! det var den allersindigste Mand. — Nu, saa er det da aaben- bart, at dersom hverken Faderen har varet afsin- dig, eller Sonnen et Skarn, saa har hverkeu Faderen havt Aarsag til Had. eller Sonnen til Misgierning. 15. Hvad der har varet Aarsag til Hadet, siger han, veed jeg ikke, men at der har varet Had, det seer jeg. Thi tilforn da han havde to Sonner, vilde han at den anden, som er d«d, altid skuld? vare hos ham, men denne havde han forviist paa sine Landgodser. Det gaaer mig her med den bedste Sag, som detj gik Erueius med sin flette' og lose Klage. Han var forlegen for at finde Grunde til til at bestyrke sin opdigtede Beskyldning, vg jeg veed ikke paa hvad Maade jeg stal svakke og tilintetgiore saa Isse Grunde. Hvad er det du siger, ErueiuS? Saamange Gaarde, saa ffisnne , saa indbringen- de, havde Sextus Noscius overgivet ti! sin Son at varte og drive, for a: forvise og straffe ham? Hvad er det? Fadre som Have Born, fornemme- lig af den Klasse 42), i Flakker som leve afZord, brug, holde de det ikke for dec alleronffeiigste, at deres Ssnner helst lagge sig efter Hulholdnin- gen, og anvende den storste Flid og Moie paa Landvafener? — Men, kan jeg tanke, han hav- de stikket ham faaledes fra sig, at han skulde op- holde sig paa Landet og alleene fsdes paa Gaarden ? at han skulde undvare alle Fordeele? — Hvadom det er vitterligt, at han ikke alleene har forestaaet Godserne, men nydt Indtagterne af visse Grund- stykker, imens Faderen levede? Skal endda delte travle Landsbyelevnet kaldes Relegation og For- viisning? DuseerEruciuS, hvor langt dinSlut- ningsmaade er fra Sandhed og^ Erfaring. Hvad Fadre sadvanlig giore, der laster du som nyt: hvad der sieer af Godhed, det forestiller du som grundet paa Had: hvad en Fader har tilstaaet sin Son af Agtelfe, det siger du, han har giort for at straffe ham. Dette indseer du ogfaa meget vel. Men du er saa aldeles fattig paa Bebreidelser, ar du troer, du bsr ikke alleene sige os imod, men ogsaa Naturen, ogsaa Skik og Sadvane', ogsaa den almindelige Tankemaade. 16. Men paa den Tiid, da han havde to Ssn- ner, hvorfor kom den eene aldrig fra ham, og hvorfor lod han den anden vare paa Landet? — Hsr, Erueius, tag mig det ikke ilde op; thi jeg siger det ei til Bebreidelfe, men til Advarsel. For- di Lykken ikke har varet dig faa ganstig, at du med Vished har kundet sige din Fader, og selv erfare, hvorledes en Fader er sindet imcd sine Born; saa har du dog vist af Naturen ikke liden 42) Nemlig af fornemme og bemidlede Folk som SextuS Noscius var. I 12 Humanitet; hvortil er kommen en jkikkelig Opdra- gelse, saa du ikke er ganske uden Studeringer 4Z). Nu, saa siig mig da, (at jeg ffal bruge opdigtede Carakterer); synes du, den Gamle hos Caeilius 44) gior mindre af sin Ssn Eutychus, Landmanden, end as den anden Charestratus — er det ikke saa han heddcr? — at han har den eene hos sig i Ho- vedstaden for at gisre ham?Lre, og har forviist den anden paa Landet, til Straf? — Hvorfor tager du din Tilflugt til disse Narrerier 45), vil du sige. Saa tanker du maaffe, det er mig van- skeligt, at anfsre navnlig mangfoldige, enten af mine Tribusbrsdre 46), eller af mine Naboer (for ikke at gaae tangere) der snffe, at de af de« res Bern, som de gisre meest af, vilde bestandig opholde sig paa Landet? Nei. Men at navne bekiendte Folk, er forhadt; isar da det fsrst er nvist, om de ffistte om at navnes, dernast ingen vilde vare jer mere bekiendt end denne Euthycus er; og, hvorom alting er, det i sig selv gisr in- tet til Sagen, enten jeg navner dette ungeMen- 4Z) Dette siger han ligesom til Undskyldning for, at han anforer Exempler af en Digter; thi Digternes LaSning udgiorde en vigtig Deel i d«n romerske Ungdoms Opdragelse. 44) En latins?-comijk Digter. 45) Han mener Poeternes opdigtede Carakterer. 46) Det romerne Folk var, som bekiendt, fra de aldsie Tider inddeelt i Tribus eller Ro- der, hvoraf Hovedstaden havde sine, som kaldtes, urdanz?', Landet sine som kaldtes ru- Kicce. Da de fornemste Familier havde Godser paa Landet, saa varende gemeenlig indskrevne i de sidste hvorved disse bleve an- seete fornemmere end de fsrste. neffe af Comoedien, eller nogen vis Person fra Amtet Veji 47). Thi disse Carakterer anseer jeg, at vare af Poeterne opdigtede, for at vi ssulde see vore Sader afbildede under fremmede Masser, og have et levende Contrasei af vort daglige Liv. Men henvend nu, om du behager, dine Tanker til den virkelige Verden, og betragt, ikke alleene i Umbrien og Nabolauget deromkring, men i disse gamle Municipier, hvad Levemaade Huussadrene meest rose. Du skal da i Sandhed faae at see, at du af Mangel paa Beskyldninger har giort Ro- scius en Forbrydelse af den allerstsrste Fortieneste. 17. Men dette giore Bern, ikke alleene for at fsie Foraldrene; men baade jeg, og jeg er vis paa, enhver as Eder har kiendt en Mangde, som af sig selv have havt Lyst til Agerbruget, og som ansee dette Bondelevnet, hvilket du vil gisre Folk Skam og Bebreidelse af, for baade meget an- standigt , og behageligt. Selv denne Sextus No- scius, du kan ikke troe, hvllken Lyst han har til Landvasenet, hvilken Indsigt deri. Som jeg hs- rer af disse hans) Naboer, meget smukke Folk, saa har du ikke mere Snildhed i den berygtede 48) Anklagerprofession, end han har i sin. Men, kan jeg troe, siden Chrysogonus saa vel, der ikke har levnet ham noget Gods, faaer han vel baade glemme Professionen, og lade Lysten fare. Saa ynkvardigt og skammeligt dette er, vil han dog bare det med Taalmodighed, Dommere, naarZI beffytte hans Liv og gode Rygte. Men dette er det utaalelige, at han er kommen i denne Ulykke for sine mange gode og ffisnneGodsers.Skyld, og at det ffal vare ham meest i Veien, at han har 47) I Narheden af Rom. 48) ltto. "Z dirket dem med Flid: hans Ulykke er altsaa ikke stor nok, at han har dyrket dem for Andre, ikke for sig selv; men det ffal ligges ham til Last, at han ovcralt har dyrket dcm. Hum 5 EruciuS; du ffulde kommet latterlig afsted med den Klage, dersom du havde levet i hine Tider, da man hentede Consuler fra Ploven. Thi da du anseer det for Vanare at foreskaae et Jordegods, ffulde du vist nok holde 49) AtiliuS, hvilken Gesandterne forefandt paa Marken, med egen Haand ifard med at saae, for en Bondeknold, og gemeen Karl. Men, troe mig, vore Ferfadre demte langt anderledes baadc om ham eg andre faadanne Mand; og derfor have de i Stedet sor en meget liden og fattig Stat efterladt os en me- get stor og blomstrende. Thi deres egne Jorde dyrkede de med Flid, og tragtede ikke graadigen efter andres: derved udvidede de Staten, ogffaf- fede det romerske Folk baade Jorde og Byer eg Nationer til Vasaller. 18- Ikke forebringer jeg dette, for at det ssal sammenlignes med det som nu fpsrgesom; men for at det kan ffisnnes, at eftersom de stsrste og fortientefte Mand hos vore Forfadre, der bestan- dig burde siddet ved Statens Noer, alligevel have anvendt nogen Flid cg Tid paa Agerdyrkningen, saa ber man tilgive den Mand, der bekiender sig at vare Bonde, og bestandig at have levet paa Landet; fornemmelig da der var intet, han kunde gisre, som var takkeligere for hanS Fader, beha- geligere for ham selv, og i Gierningen anstændi- gere. Jo, jo! Erucius, Faderen maa vel have 49) Atilius Regulus Serranus, som blev hentet fra sit Landsbyearbeide til at anfore den ro- merske Krigshår. baaret et bittert Had til sin Son, siden han lod ham blive paa Landet. Den Sag, kan jeg tan- ke, er klar nok. Et der ellers noget? — Tilvisse, siger han: han havde i Sinde ac gisre ham arvelsS. Godt? der siger du noget, som er Sagen vedkommende. Thi saadant som dette, tanker jeg, du felverkien- der for lsS og daarlig Snak: " han spiste »ldrig med sin Fader" — for han kom ikke engang til Byen uden meget sielden: "der var nasten ingen, som bod ham til sig". — Gandffe naturlig, da han hverken opholdt sig i Staden, eller skulde budet nogen igien. — Dog, dette indseer du selv at vare Sladder. Lad 06 tage fat paa det, vi begynde paa; thi vissere Beviis paa Had kan in- genlundt findes. 19. Faderen tankte at gisre Ssnnen arvelgs. Jeg vil ikke spsrge, af hvad Aarfag? Jeg fpsr- ger : hvoraf veed du det? Skisnt det var din Skyldighed at fremfsre og opregne alle Aarfager, og, naar du ingen lss Anklager vilde vare, saa bmde du ved saa svar en Beskyldning, forkla- re alle de Feil og Forseelser hos Ssnnen, som kun- de have opirret Faderen til at overvinde Naturen selv, til at udrydde en saa dybt indplantet Kier- lighed, kort ti! at glemme at han var Fader: hvil- ket alt jeg ikke troer, kunde have ffeet uden store Forseelser hos Ssnnen. — Men du ffal have Lov at gaae det forbie, som du tier med, og derved erklarer for intet. Kun at han har vildet gisre sin Ssn arvelss, det bsr du i det mindste lagge for Dagen. Hvad frembringer du da, for at gis- re os dette troeligt? Med Sandhed kan du in- tet sige; saa digt i det mindste noget, som har Skin, at du ikke plat ffal synes at gisre det, du aabenbar gisr, drive Giek med denne Uskyldiges P 114 Forfatning, og med saadanne vårdige Mand, som disse Herrer ere. Han har villet gisre Ssnnen arvclss. Af hvad Aarfag? Jeg veed ikke. Har han giort det? Nei. Hvem har forhindret ham? Han tankt't. Han tankt't? Hvem har han ,'sagt det til? Til ingen. — Er det andet, end at misbruge Dom- stole og Love, og Eders Hsihed til sin 'Interesse og til sine Luner, naar man paa saadan en Maade lagger Sag an, og bebreider det, som man ikke alienezikke skal kunne, men end ikkegisrsig Uma- ge for at gisre beviisligt? Der er ingen af os, Elucius, der jo veed, at du intet Fjendskab har havt med Sertiis Noseius: alle indsee, af hvad Aarfag du msder her som hans Modstander, alle veed, at det er dennes 50) Penge, der har forledet dig. Nu da! saa burde du dog med al din Næ- righed troe, at disse Mands Dom og den Nemni- ste Lov 5i)maalte have noget at sige. 20. At der ere mange Anklagere i en Stat, er gavnligt, for at holde Dumdristighed i Frygt. Alligevel er det ikkun gavnligt, naar vi ikke lade os aldeles giakke af Anklagerne. En er uskyldig. Alligevel, endjkisndt han er frie forBrsde, er han dog ikke frie for Mistanke. Saa beklageligt det 50) T. Rofcius Magnus'. -51) Man tiender denne Remnisse, eller som an- dre lafe, Memmiffe Lov, ikke stort uden af dette Sted, hvoraf man kan slutte, at dens Indhold har sigtet til at forebygge Chi- kaner eller unsdige Processer, og at Straf- fen for Chikensrer (calumniatoiez) har va- ret et Brandemarke i Panden (feeKap. 20) af Bogstavet K. (formodentlig kslum. niatoi). er, saa kan jeg dog paa nogen Maade tilgive dem, som anklage saadan en; thi da han dog har noget at sige, der ligner Bessyldning og bestyrker Mis- tanken ; saa vil kan ikke synes aabenbar at giakke og forsætlig at drille. Derfor finde vi oS alle villig i, at der er en Mangde Anklagere, efterdi den Ufkyl- dige kan friekiendes, ifald han er bleven anklaget og den Skyldige ikke kan fordsmmes, medmindre han vorder anklaget: men gavnligere er det, at en Uffyldig friekiendes, end at en Skyldig ikke tiltales. Gias underholdes paa offentlig Bekostning 52), og Hunde fsdes paa Capitolium 5g) fer at til- kendegive, om Tyve komme. Tyve kan de vel ikke adskille, dog give de tilkende, om nogen kom- mer om Natten paa Capitolium; og eftersom dette er mistankeligt, vil de, ffisnt Umålende, heller forsee sig ved alt for stor Forsigtighed. Dersom Hundene ogsaa om Dagen gise, naar nogen kom- mer for at holde sin Andagt, vil man, tanker jeg, siaae slaae Veenene over paa dem, fordi de gisre Allarm, endog naar ingen Mistanke har Sted. Lige paa samme Maade forholder det sig med An- klagerne. Nogle af Jer ere Glas, der allene skri- ge, uden at kunne skade: andre Hnnde, der baa- de kan gise og bide. I faae Jeres Fsde, som vi fee: men I bsr allermest ansalde dem, som fortie- ne det: derved vil I indlagge Jer Folkets storste Tak: siden, om I vil, kan I have Lov at gise ved en Mistanke, naar Vrsden er sandsynlig. Men dersom I forfare saaledes, at I beskylde No- 52) See Liv. V. 47. 5Z) Dette om Hundene paa Capitolium grunder sig blot paa Cicero's Autoritet. Men skulde den ikke ogsaa vare tilstrakkelig nok i saadan en Sag? Z.'N, for at havs ihielslaget sin'Fader, og I ikke kunne sige, enten hvorsore, eller hvorledes, og I alleene gise uden Mis'anke.— Nu! saa siaaer vel ingen Benene over paa Zer; men dersom jeg tiender disse Herrer tilgavns, stal de satte Jer det Bogstav, hvilket Zere saa siendjke, at I derfor hade dem alle 54) , med saadan Eftertryk i Pan- den 55), at I siden ingen kan klage over , uden Zer selv. 21. Gode Anklager, hvad har du givet mig at afbevise? Hvad disse Herrer at satte Mistanke af? Han var bange for at blive giort arvelss. Godt! Men as hvad Aarfag han burde vare bange, det siger du ikke. Faderen havde det i Sinde. De« viis det! Nei! der er ingen, han har overlagt det med, ingen han har givet et Vink derom, at I deraf kunde falde paa denne Mistanke. Naar du paa denne Maade klager, ErueiuS, siger du da ikke aabenbar dette: jeg veed, hvad jeg har faaet, hvad jeg skal sige, veed jeg ikke: jeg har allene seet paa det, Chrysogonus sagde, at han ingen Advokat vilde faae, at der var ingen, som paa denne Tid turde male et Ord om Godfernes Salg, og om hiint Maskepi 56). Denne falffe Tanke har bragt dig i denne Ulempe. Du skulde, ved Gud! ikke have malet et Ord, dersom du havde troet, at nogen vilde tage'til Gienmale. Jeg veed ikke, om I have lagt Marke dertil, Dom- mere ; men det lsnnede Umagen at fee den Skio- desl»shed, hvormed han fsrte sin Klage. Jeg kan troe, da han faae, hvad Folk der^sadde i disse 54) D. e. alle Videnskaber, al Kundskab. 55) Bogstavet K, som ovenfor er sagt. 56) Nemlig imellem Chrysogonus' og Roscierne. Z!5 Skranker 57), har han spurgt, om den eller den agtede at tale for den Sagskyldige: mig har han ikke engang tankt paa, efterdi jeg ingen ossenblig Sag tilforn har fsrt. Efterat han ingen fandt af dem, som kunne og pleie, begyndte han at bli- ve saa skisdeslss, at, naar det faldt ham ind, satte han sig, gik saa et Stykke, kaldre endog un« dertiden paa sin Dreng, jeg tanker for at bestille Aftensmad; saa at han stod fer denne Ret, og denne Forsamling, aldeles som om han havde staaet i. den sdeste Udsrken 58). (Fortsattelsen sslger). 57) Paa 5e Sagskyldiges Banke. 58) Hvor han ingen havde havt at tale til, hvoc det ikke lsnnede Umagen at tale. II. Beretning om de ved Trinitatis Kirke indrettede nye Boutiqver, efter Forlan- gende meddeelt af Prof. N. C. Kall. H)aa den Plads, hvor de nye Boutiqver ved Tri- nitatis Kirke nu ere indrettede, har udi aldre Ti- der staaet en Bolig for Klokk ren ved bemaldte Kirke. Ved Kisbenhavns store Ildebrand i Aaret 1728 lagdes denne Bolig, som da beboedes af den bekiendte S^ren N?atthiesen, i Aske, og blev siden ei igien opbygt, tildeels, fordi Kirken ester Branden savnede den dertil sornsdne For- mue, tildeels og fordi man anfaae det farligt for Kirken her lgien at opssre en Bygning til Be- boelse. Klokkeren blev til Erstatning fcr P 2 Iib af frie Bopal tillagt noget vist i Penge til HuuS- leie, og Pladsen fra den Tid af henliggende ede, uden, saavidt bekiendt er, nogensinde ar vare ble- ven anvendt til Begravelser. Hverken paa denne eller paa anden Maade har Kirken havt nogen Indtagr af denne Plads; men samme er under- dertiden af Kirkens Betientere overladt een eller anden af de omkringboende til Afbetiening. Dette var og Tilfaldet, da jeg efter Consistorii Valg i Aaret 1796 blev Curator for denne Kirke. Det er en bekiendt Sag, at saavel denne, som andre Stadens Kirker udi seenere Tider have tabt betydeligt i Indtagter, isar ved det forrin- gede Antal af Liig, som begraves her i Staden, og a: derimod Udgifterne ved Bygnings - Materia- liers, Handvarks'Arbeides, og andre Fornoden- heders hoiere Priser meget have tiltaget. Efter den sidste ulykkelige Ildebrand i Aaret 1795 bleve Kirkens aarlige Udgifter desuden ved den i Anord- ningen for Brandforsikkringen i Kiobenhavn af i7de Iulii 1795 dens 8^e §. befalede Assurance, endnu forsgec Med meer, end 200 Ndlr. Disse Omstandigheder kravede betimelig Omsorg for, at Udgifterne itke med Tiden skulde overstige Ind- tagterne. Ved de forstes Indssrankelse var dette ikke let at afvarge; der maatte altsaa, naar Aie- medet skulde opnaaeS, tankes paa de sidstes muelige Forogelse, og dette blev da et vigtigt Formaal for mig ved Kuratelltts Modtagelse. Herved foranle- digedes jeg til noiere at underssge Bessaffenheden af bemeldte odeliggende Plads, og fandt mig da snart »verbeviist om, at en Indretning af Bouriqver for Handlende paa dette Sted, paa Hisrnet af een af Stadens betydeligste Gader, i Narheden af eet af Hovedtorvene, vilde bringe Kirken en sikker og ei ubetydelig Fordeel. I Fslge hetaf giorde jeg Consistorium opmarksomt paa Pladsens fordeelagtigere Anvendelse, og forestog, at her paa Kirkens Bekostning, efter en medgiven Teg- ning, maatte opfores en Bygning indrettet til Boutiqver. Mir Forflag vandt Consistorii Bifald og dets Udforelse blev mig overdraget. Bouti- qvernes Antal blev da narmere bestemt til 9, nem- lig 4 til Kiobmagergade, 4 til Landemarker og en Hisrne - Boutiqve. Jeg lod mig give af forskel- lige Mestere Overflag over alle Omkostningerne under eet, og, efterat have sammenlignet disse, fluttede jeg Akkord med Muui mesterHr. Thrane, hvis Overflag baade lovede forsvarligt Arbeide,jvg befandtes tillige at vare det billigste. Ham blev da tilstaaet for Materialer og ArbeidSlsn til Byg- ningens Fuldforelse og alle dertil horende Indret- ninger i alt den Sum 2ZO0 Rdlr.; og blev han tillige forpligtet til at tilsvare Bygningens fuld- komne Vedligeholdelse i Henseende til Muur og Tag i fulde 5 Aar, fra den Tid af, den blev gand- ske fardig. I Februarii Maaned d. A. begynd- tes paa Arbeidet, og i paafolgende Iulii Maaned var det faa vidt fremmet, at samtlige Boutiqver nu kunde bortleies. Jeg forestillede imidlertid Con- sistorio, at den ester mine Tanker meest passende Maade til deres Bortleielse syntes ar vare offent- lig Auetion, isar da man endnu ingen Erfaring havde for sig til at kunde med nogen Sikkerhed bestemme deres Vardie paa dette Sted. Ester de af mig foreflagne AuetionS-Conditioner blev da af Consistorio en Auctions Holdelse berammet til den 2den Iulii, hvis lykkelige Udfald fuldkom- men svarede ril mit oq Consistorii Anske. Der manglede ikke paa Lysthavere; alle Bomiqverne bleve bortleiede, nogle paa langere, nogle paa kortere Tid, i Overensstemmelse med den 5 te og li? 7de Post i Anetions - Condin'onerne. Tilsammen belsber den aarlige Leie af disse 9 Bouriqver sig til 4Z8 Ndlr. Conditioner, under hvilke de ved Trinitatis Kirke ind- rettede nye Boutiqver stilles til Bort- leielse ved offentlig Auction ' ). 1) »Aver Boutiqve opraabes enkelt for sig og overlades den Hsistbydende udi Leie til deri at drive alflags Handel, hvortil han maatteva- re berettiget, dog undtag-s herfra Handel med Drikke- og Fodevare, Hor, Hainp, Tiåre, og andre deslige sardeles brandbare Materialier. 2) Den Hsistbydende er pligtig til at stille an- tagelig Sikkerhed for sir Bud. z) Leien, som ved det hoieste Bud bestemmes, erlcrgges halvaarsviis til Michaelis og Paa- ffe Flyttetid, vg betales altid forud det sol- gende Halvaars Leie. 4) Leieren maa paa AuetionSstedet, erklcrre sig, om han onffer at tiltroede den ham tilflagne Boutiqve strax, eller til Michaelis dette Aar. I fsrste Tilfatde bliver han pligtig tilligemed Leien fra Michaelis d. A. til Paaffe naste Aar ogsaa forud at erlcrgge Leien for ^ Aar fra nu af og indtil Michaelis d. A 5) Enhver Leier bliver berettiget til at opsige Boutiqven, naar han ikce langere vil behol- ") Disse Auctionsconditioner har jeg ladet aftryk- ke, som ViUg til den foregaaende Beretning. Udgiv. de samme; dog at Fratrædelsen altid ffeer til sadvanlig Flyttetid, og Opsigelsen i det mind- ste ^ Aar sorud. Derimod frasiger Kirken sig til Leierens Fordeel Opsigelses Net paa folgende Maade: Dcn Leier, som efter hsie- ste Bud ikke giver i aarlig Leie ^Partmeer end den Sum, for hvilken Boun'qven er opraabt, beholder samme allene til Paaske 1801. Den derimod, hvis Bud gaaer ^ Part over Opraabs-Snmmen, beholder Bou- tiqven uopsagt fra Kirkens Side i fulde 5 Aar langere. Den som er pligtig at give Z Parter over Opraabs - Summen kan be- holde den paa samme Maade end videre i fulde 5 Aar, og faaledes stiger fremdeles Forlængelsen af enhver Leiers Rettighed med 5 Aar, for hver Gang hans Bud endnu sti- ger 5 Part over Opraabs - Summen. Dog bliver den langste Tid nogen, i hvad hans Bud endog maatte blive, uden nye Leie-Con- tract kan beholde en Boutiqve, indtil Paa- ske 18ZI. 6) Af Hsrkrammer Hr. Lars Hansen Mil- ler , Kirkens nuvarende Varge, boende paa Kultorvet No. 88 have Leierne 8Dageefter Auctionen at modtage hver sin af ham ud- stedte Leie^Contract, hvorudi d,sse Auctions- Conditioner ssulde find.s indsorte, og tillige narmere Bestemmelse as Tiden, hvor lange enhver er berettiget at beholde den ham til- flagne Boutiqve. For en saadan Leie - Con- traets Udstadelse erlagges 1 Ndlr. til oven- meldte Hr. Miller, til hvem og sslgende Kirkevargere ogsaa den aarlige Leie i rette Tid betales. i ^ 8 7) Skulde^nogen Lcier, som enten i4 gift eller forer sin Handel i Falledssab med en anden Mand onffe, at Leiecontraeten isteden for at lyde paa visse Aar maitte stiles paa hans og nuværende Kones eller (an.' og nuvarende CompagnonS Livslid, da kan faidant ssee, ifald hanS Bud har varet tcbbelt saa stort, som den Sum for hvilken Boutigven forst er opråbt. 8) I»gen Leier maa enten hemmelig eller aaben< bar overlade sin Voutiqv?, naar han ei selv benytter sig deraf, til nogen anden, med mindre det for Kirkevargeren er anmeldt og dertil er indhentet Consistorii Samtykke. 9) Enhver Lcier erlagger hvad Vagrerpenge, der for HanS Boutiqves Strakning kan bli- ve at rilsvare. Ligeledes besørger han og selv uden Bekostning for Kirken, Gadens og Rendestenens Neenholdelse, samt holder sit Fortoug reent og ryddeligt. 1 o) Med enhver Boutiqve, som er forsynet med en Glasdor og en udvendig Dor, samt Vin- duer til Gaden, overlades tillige tilAsbetie- mng det over Boutiqven varende Loftsrum med Stige dertil, saa og den i hver Bouti- cjve giorte Indretning afDiss og Hylder, til hvilket alt enhver Leier ved Fratrædelsen bli- ver ansvarlig. III. Vigtige danske Skrifter. For Sandhed. Et Fierdinzaarsstrift. Fyr- ste og andet Heste 1798. Ri^benhavn trykt hos T"'recteuv I. F. Schul? med latin^e Bo.;starer ^). ^)?an ffulde tro?, at delle n^e periodiffe Skrift havde faaet den ie l esynderlige Titel, for.i at skaffe Udgiveren eller Samleren Stcf til den ligeså.^ be- synderlige Fortale eller Indled.ung, hvormed Sam- ling?!! aabneS. Denne er skreven i en Tone, der, saa vittig den v!rl'el-g paa nogle Steder er, eg paa fiere vil synes at vene for en vis Classe af Lasere, dog aldrig for denS frivole ToneS Skyld kan o-nffes at ville gribe om sig. Den ligner nogle gamle ConeordantSpradikanters, som naar de have valgt et Ord as Dagens Evangelium til deres Text, skul- de det saa vare Partiklen oz, soge dette Ord op i deres Coneocdants, og vide at opfors et sammen- hængende Heelt af detS forskelligste Forbindelser. SaaledeS maa Ordet Sandhed hol^e hid for de:i- ne Fortaler; man faaer at hore, hvad Forstiel der er paa at ffr.'ve Sandhed cg at strive for Sandheden, hvorledes man kan finde Sand- hed, om man end ikke finder Sandheden, og flere saadanne artige Ting, som robe en levende Fantafie, men liden Plan eller Orden i Tankernes Gang. Det maa derfor undskyldes en Recensent, om han af dette desultoriffe Foredrag ikke veed at uddrage og forelagge sine Lasere nogen O.vintes- senS. Kun et Sted vil han ansore, som paa een- >) Det kan vel ikke vare af Veien, at erindre, at Recensionen af det fsrste Hefte af dette O.var- talssrift var fardig, lange fereild det andet Hefte udkom, som navner Forfatterne ogsaa af det ferste, cg at det var Recensenten aldeles nbekiendt, hvem disse vare; hvilket han des- uden aldrig ved anonyme Skrifter har bekym- ret sig om. iic) gang synes at rsbe beade Fortalerens Smag i Lit« bidrag til AundOab om N ^derv-i^- teraturcn, og tillige låns Alder *). Deter dette- nings-Anstalterne i Franl^erig, i sier i .p.!' as Side ic>: "hvillen (Bog) vilde De helst have skrevet, enten Octavil tykke Q.vart om de Gamles Kladevasen. eller Birkncrs tynde Octav om Trykkefriheden. — Men hvor meget have vi af denne Vardi? — Nu, om justikce af denne, saa dog e.sVardie, have vi maaffee mere end vi sclv i Hast vide. Overalt er dette, mener jeg, at drage, som Socrates kaldte det, Philosophien fra Studerestuerne ud i Verden". — Socratesveed jeg irke, sagde saaledes om sig selv, men Cicero siger om ham l'ulc. V, 4. at han var den serste, der kaldte Philosofien fra Himmelen, og satte den i Byerne, og indssrte den endeg i Hnsene, og tvang den at undersoge Livet og Saderne cg Godt og Ondt. Det var noget andet, tanker jeg, end at kalde den fra Studerestuerne ud i Verden. Af Studerestuerne kan Philosofien vel ikke forvises, i hvad Vending den tager. Men hidindtil var den, da den afgav sig meest med Kundskab om Steirnerue og Naturens Studium, bleven imel- lem de Vise. Socrates gav den kun en nye Ven- ding, ved at hensore deu ogsaa til moralske Gien- stande. Men, saa missornsiet jeg er med Fortalen, for tens desultorisse Tones Skyld, saa er Sam- lingen selv af megen Vardie, og har nogle Styk- ker, der sortiens at sattes ved Siden af vore bed- ste. Zeg vil navne dens Ingredienser i den Or- den de her forefindes. ris "): en interessant Beretning, som synes ar vare meddeelt af en Landsmand, der endog i dette Aar er kommen tilbage fra Frankerig. Den be- styrker de Tanker, man tilforn har havt om det franske Opdragelsesvasen, at der ikke mangler Fran- kerig paa de herligste. Love og Indretninger til Opdragelsens Fremme og Forbedring, men at det meste er blevet uudfort af Mangel paa de fc. nodne Fonds til Larernes Lonning og Elcv.-rnes ^p'.dun- tring. Isar beskrives Almuens Pigestoler at vare i den elendigste Forfatning; og overalt er Dorne- nes Opdragelse, siger han, "i Primår-> Skolerne ikke bedre end' de danske BornS i vore saa kaldte Bsrnessoler, naar man blot undtager, at de der lare at lase, ved at igiennemgaae Menneskerettig- hederne, Konstitutionen og nogle Helteha^dlin- ger; her derimod ved Katechismus cg Evangeli Bo- gen. Hkke engang en franss Grammatik bruge de for at lare Bsrnene rigtig cg grundig deres Modersmaal, uagtet man dog har flere brugbare franffe Grammatiker for franske Bsrn. D > gym- nastisse øvelser finde aldrig Sted, ligesaa lidet som de i Instruren befalede Besog i Hospitalerne, for at vanne Bornene til Synet af den menneskelige Elendighed, og at opvakte Medlidenheds Folelse hos dem; heller ikke Besogene i de almennyttigste Varksteder. Kun den fattigere og siettere opdrag- ne Deel af Bsrnene besoger Primår-Skolerne". Meget bedre er det ikke bevendt med de saa kaldte 2) I det sidste har jeg taget Feil. Hr. Prof. Rahbek, der har bekienbt sig som Forfatter til denne For- tale, er en Mand af sat Alder, og ilke ung mere. Men endog saadanne Mand seer man ofte i vore Tider at beskytte unge Meening^r, baade i Literatur, Politik og Moral; og ingen Under! da det er ved dem, man skal skuffe sig Agt i det herssende Publicum, eller i det Mindste satte sig i Sikkerhed for Insulter! ") Af Hr. Cvnrector Tetens i Nive. ^ 20 Lcoles centrales, der svare til vore latinske Sko- ler, men som^essges af meget faa, og paa hvis Indretning vor Fcrf. sinder meget at udsatte. De sia kaldte ecolsz normales, hvor egentlig allerede vorne og i Videnskaberne suldeligen under« viste Mand ffulde lare Underviisnings - Methoden, som de siden ffulle udbrede i deres Districter, ere ikke meer til, og bestod? ikkun en gandffe kort Tid, ssisnt deres Plan og Hensigt var ypperlig. Forf. resonnerer saaledes over dem: ''Adskillige Feil giorde, at den tilsigtede Nytte ikke opnaaedes. De ansatte Larere havde ikke den tilborlige Hen- syn ved deres givne Underviisning; de opholdt sig ved Ubetydeligheder og Fiinheder, som kunde maa- ffee have havt sin (deres) Nytte til enhver anden Tid og paa ethvert andet Sted, end just da og der. De Elever, som indsendtes til Normalffo- len, vare deels for uvidende, deels for oplyste; nogle sendtes derhen, som langtfra ikke havde de Videnskaber inde, fom de der blot ffulde lare at foredrage. Dem kunde Undervisningen altsaa intet gavne. Andre vare meget oplyste Mcrnd, som skal have overgaaet i Indsigter dem, der fful- de vare deres Larere. Disse Omstændigheder, til- ligemed, at dette Kursus ffulde kun vare fire Maa- neder — en, som det synes, alt sor indskrænket Tid — giorde, at den ffisnne Hensigt med denne Skole ikke opfyldtes, og ar Normalffolerne ophsrte af sig selv". Derimod roser Forf. overmaade de franske Skoler for de practiffe Videnskaber, og isoer den saa kaldte Lcols polxrecliniczve (almindelig Konst- skole), og beskriver omstændelig dens Indretning. "Dens væsentlige Bestemmelse er at undervise un- ge Mennesker i alle de Kunster og Videnskaber, som ere nsdvendige til saadanne Arbeider, der umid- delbar have Indflydelse paa Statens Vel. De, der opdrages, faae en fuldkommen og grundig Kundskab i alle de offentlige Statens Arbeider, som engang kunde betroes dem. De Videnskaber, som der lares dem, hsre alle hen under Nlathema- tik og pyysib'". — ''Jeg var overalt, legger ha^? til, i dette Institut, i Horesalene, de store og mindre Laboratorier, Musrum, Bibliothek, og Tegnesal, og overalt sporedes Dristighed, Orden og Nethed. Af et faadant Inst^trt, som maaffee for narvarende er det eeneste i Europa, og over hvis ypperlige foreskrevne Plan og Love, s>avel Directinen, Deshauclamp, som samtlige Larere vaage med mueligste Noiagtighed, og til hvisHen- sigts Opnaaelft baade Larere og Disciple arbeide med soreenede Kraster og anspandt Iver, kan man vente, at der maae udgaae duelige Borgere og veldannede unge Mand. Fra denne Stole gaae de Elever, svm have Lyst dertil, efter deres fuld- endte z Aar, ind i snigende practiffe Skoler, sor der endnu at ove sig et Aar: kcole 6'^rrillerie, cles inAenieurs milirairez, Lcole cles ?onrs Lc Lliaullees, Lcole cles l^ines, Lcols cles t^eo» Zraplies, ?co!s c^es inZenieurs c^e Vailleaux, Lcole 6c Xavi^ation, Lcole Marine. I alle disse Skoler kan ingen optages, uden at have arbeidet i Lcole ^olvteclinic^ve". Indnu roser han et Institut, som skal opret- tes under Navn af (Odeon; hvis Plan er, at foreene, belsnne og hadre alle as Talenter, som udmerke sig i de Konster, der skulle udsves paa Theatcet og staae i Forbindelse dermed. Der vil ikce fortryde nogen Laser, at sslge Forf. selv i den ffisnne, og som det synes, con amore forfattede Beskrivelse paa dette Institut, hvormed hans Ve- retning siuttes. Som et Oversyn over det Heele, og et Re- sultat af hans Betragtninger over det franske Op- dragelsesvafen, kan man ansee disse Ord til Slut- ning Side 49. "Denne korte historiske Beretning om nogle af Undervisningsanstalterne i Frankerig, og isar i Paris, baade for Videnffaberne og Kon- sterne, haaber jeg beviser noksom, at Republicens Bestyrere viselig udstrække deres Omsorg ikte blot til atgisreRepubliken agtet og frygtet af dens tien- der, men og til at grunde og befaste de Skotter, paa hvilke eene Staters Hader og Vel urokkelig hviler. Republikens Bestyrere fremskynde og un- derststte fremdeles Videnffaberne og Kcnsterne! De serge for, at Moraliteten foradles! De vaage over, at Konstitutionen handthaves, og arbeide paa, at Finantzerne forbedres! Og da vover jeg at kalde Frankerig det lykkeligste Land." Helena? Rilde i Solland. Et Biedrag til Rundskab om herskende Fordomme, synes at vare opsat af en Naturkyndig*), som lover paa et andet mere passende Sted at meddeele ud« fsriigen de Forfsg, som han har anstillet medVan- det i denne Kilde. Det er Helene Kilde vcd T.is- relde han taler om, hvilken Vye han mener, har faaet sit Navn as dette Kildevald og Gudinden Thisa, som dyrkedes i de aldre Tider. Oplysningens Fordeele for Alderdom- men Vi Gamle tages her af en ungOplys- ningsmand i en Skole, som vi isar, der bildte 06 ind at kiende Alderdommens Fordeele af Ciceros herlige Skrist lenecrure, maa finde os lidt undseelige og forlegne ved. Af dette havde vi lart. ») Hr. Assessor Nafn er Forfatter. **) Af Vice - Decanus Hr. Horrebo w. at vi kulide leve en behagelig Alderdom, naar vi sra vor Ungdom havde bragt nogen Fede med oS af Kundskab og Lårdom til vore gamle Dage *). Men denne vor Skolemester beder os ar komme smukt tilbage til Barndommens Skoler, og lare de viglige Ting, man der har indssrt, siden vi forlode dem, under Navn af Oplysning. Vi ber ikke lade os lede af den gamle Rato's Raad hos Cicero, til i Alderdommen at fortsatte og vi- dere udfsre de Kundskaber, sem have sysselsat os i Ungdommen, men som deels verdslige Sysler, deels Vellysternes Tillokkelser i Manddommens Aar have kaldet osZ fra. Nei! i det Sted skulle vl Gamle kient tage Hr. Seidelins CatechismuS foros, og deraf lare, hvormange Daarligheder Luther har paabyrdet 06 i vor Barndom om en Treenighed, om et Gudmenneffe fedt af en Jom- fru?, om en Verdens Forsoner, kort om en Bi- beltroe, som er Fornufttroen aideeles imodfat. — Og naar vi da have revet 06 los fra denne Sialen nedtrykkende Bibeltroe, da kunne vi ud- vide ikke allene vore Indsigters, men og vorVirk- ningskreds, og derved forege vore Glader, da kunne vi blive skikkede til at modtage Undervis- ning af de Unge, for hvilke det er lettest at afkaste Fordommenes Aag. Og denne Underviisning vil ikke allene strakke sig til Neligionsmeninger, men vore unge Larere vil ogfaa give os Mod til at be- dsmme de vigtigste Gienstande i det borgerlige Liv, til at underfoge saavel vore egne Pligter og Ret- tigheder, som ogsaa Andres, fornemmelig Re- genters. Li liuket a!iqvo6 ranijvam pabulum kn^ii arqve tjocrnn«, mkN elt oriota lsneccuce jusundius. ve lenecr. Q 122 At man ikke ffal troe, jeg paadigter Forfat- teren noget, vil jeg udskrive nogle Steder. Side 69. "Den Olding som ikke tsr deeltage i vore Ds- ges Oplysning, har i hine Aar, som just ere mere bestemte til Granskning end Nydelse, en meget snever Synskreds. Han tsr i sin Forskning ikte gaae uden for Bibelen, og som han ikke selv kan sorstaae Grundsproger, bliver Kirken det Sted, hvor han skal hente Viisdom. Hans Kundskabers Udvidelse beroer altsaa paa det, som en Prcrst giver ham to Gange om Ugcn, eller paa Lcrsning-n af nogle gudelige Bsger, der alle ncrsten gientage det ftlv samme. Paa hans Prcrst beroer det, om han i sin Forstands Uddannelse ffal staae lige saa langt tilbage, som Menneskene stode for 1700 Aar siden, da det Nye Testamente blev skreven, eller om han paa eti meget langsom og besvcrrlig Vci ffal komme lidet videre ved Hielp af nogle tvung- ne Skriftforklaringer. Selv kan han, hvor gam- mel han er, ikke veilede sig i sin Låsning af Bibe- Kn, fordi han troer at burde holde sig til dens Bogstaver, som han dog i Grundsproget ei kan forstaae, og altsaa ikke, som ved Lcrsning af et philosofisk Skrift, kan bedsmme den efter det, som hans Fernust og Erfaring siger ham at rare rigtig. Da han tillige lcrrer af Bibelen, at Regieringen, som indsat af selve Gud, eene stal raade for Folkets Vel, og at Folket kun har den Pligt, taus at lyde, vover han ikke at grand- ske over de meest sicrleoplsftende Gienstande, over Menneskesamfundets Hensigt, og Midlerne hvor- ved det vorder trygt og blomstrende." Side. 8 z "Den uoplyste Oldings Viisdom bestaaer deels i en meget eenfidig Bedsmmelse af del han har erfaret, og deels i at la/e i den Bibel cg Psalmebcg, hvori de Pngre ligesaa godt kunne lcrse som han. Denne Viisdom kunne de ikke ba- re Agtelse for, da de idelig tilderes egen Kummer erfarer, hvor hsiligen den misleder ham," Side 79. ''Ungdommen er Nydelsens feire sie Alder. Med Aarene formindskes den. I Al- derdommen flye de fandfelige Glcrder. Præsterne have tilsperret de aandelige' Glcrder for den uop- lyste Olding, som de have fremledt til Troens slsv- giorende Vane". Disse og flere Steder vise, 1 hvad Aand denne Afhandling er skreven. farvel til Barndommen *). Et gandske nydeligt Stykke, ikke uden poetiffe Fortienestcr. Jeg ril anfsre et Par Steder: Side 89. "Tit stirrende jeg ved min Angle sad, mens Regnens Draaber bcrvede paa Vandet; mit Hierte slog saa underligt, saa glad, naar Korken rsrde sig og gled sra Landet. Ol naar min Haand drog op den store Skat, og vundne Filk je.5 saae i Erasset spille, da drsmte jeg saa klart den hcele Nat, om alle Ssens Fisk, jeg fange ville." "Naar svangre Skye for Stormens Aande veeg, og Oldtids Ssn, hiin Eeg, forfccrdet bocved', i hsien Luft min lette Drage steeg, og stolt sig over Kirkespiret hcrvcd' End seer jeg mig, hvor jeg utrcrttet, fros, med tynde Snorer hen over Marken jager; end mindes jeg uskyldig Barndoms Tro, at Skyerne dog vist var store Drager." Side 94. "Du Barnets Ckytsaand.' Uskyld? folg du mig, olad os aldrig rives fra hverandre -) Af Hr. Hee g Guldberg. Du hsrer Slangens Hvislen narme sig,' Du seer, jeg ffal ad sporlss Bane vandre! Ak! Nosen hist ved Stormen kastes af, med hvirlet Sandssye svale Kilde takkes, kun Uglen hyler vildt om Vaarens Grav, og ved dens Liigsang Fortids Minde vakke"'. og s. v. Vsr der allenearbeidesfor den tilb'om« mende Slagts Vel, eller ogsaa for den nu- varende *)? Dette er et overmande vel ffrevet Stykke: Skade kun, at det er et Fragment, og at Forf. overlader til andre at fuldfsre, hvad man helst kunde have onsket udssrt af ham selv. Efterat han har viist, at et Barns Dannelse ved Opdra- gelsen ikke beroer saa meget paa Undervisningen i Skoletimerne, som paa alt "hvad som staaer i Forbindelse med Barnet og virker paa det, dets daglige Omgang, og hvad der soregaaer omkring det, dets Pleiemaade, dets physiffe Behandling, de Sysler hvortil det varmes, og de Fornoielser, som det bringes til at finde Sm.ig i", og folge- lig, at HuuSopdragelsen, naar den ikke, som er der sædvanlige Tilfalde, stemmer overeens med de Lårdomme, Barnet saaer i Skolerne, gior Sko- leunderviisningen unyttig, ja endog skadelig — siger han sine Tanker om Opdragelsesinstituter, hvor Bern opdrages adskilte fra Slagt og Foraldre; imod hvilke han erklarer sig, som upassende for vore Tider, — "hvor agte Moralitet og Menne- ffeevnernes symmetriffe Udvikling bsr vare For- maalet" — "saa hensigtSmassig de kan have varet for de gamle Persers og Laeedamoners Stater, hvis Forfatning var alt formeget afvigende sra vore Tiders, og det de udfordrede og troede for- ») Af. Ak. I. !2Z nsdent til en hensigtsvarende Opdragelse, var alt formeget sorffielligt fra det som nu henhsrer til dtt vårdige Mennejkesog den gode Borgers Dan- nelse". Den huuslige Opdragelse derimod mener han, har umiskiendelige Fortrin, der ikke paa no- gen anden Vel kunne opnaaes, og hvis Savn ikke ved nogensomhelst anden Fordeel kan erstattes. "Paa hvilken anden Maade (siger han blandt an- det) vilde man bedre kunne danne den tilkommen- de Samfunds - Borger, end i det hunslige Livs Skiod, hvor han strax finder sig indlemmet lige- som i en Stat i det Smaae, hvor han finder Fo- resatte og Undergivne, Ligemand og Overmand og Undermand, falles Samvirkning til etMaal; hvor han paa en saa simpel og Heffuelig Maade bliver fortrolig med Begrebene om ginsidige Ret- tigheder og Forpligtelser, om Bestyrelse, Lydighed, Orden, Deeltagelse, Biestand, Forsvar, Sikker- hed? — Eller hvorledes vilde man kunne tilveje- bringe en Indretning med Hune offentlige Insti- tuter, som kunde gisre nogen virkelig hullslig Op- dragelse muelig der? — Man tanke kun paa vore Veisenhuse, vore Opfostringshuuse og saa videre; man tanke kuns paa, jeg vil ikke sige, hvad de nu ere; thi hvo tiender ikke de utallige sorgelige Mangler derved? Men selv, hvad de ved den mueligst bedste Indretning, og efter tankende og velsindede Forfatteres Forslag kunne vare; og man vil jindsee, at de desuagtet aldrig kunne danne Ungdommen til Huuslighed, aldrig give den Smag for Huuslighed, og lare den at sette Pris derpaa'. Det kommer altsaa i hans Tanker an paa, at forbedre den huuslige Opdragelse. Men hvorledes dette skal ffee, hvad Midler dertil an- vendes, hvad Feil hidindtil have varet Aarsag k, at heri saalidet er udrettet, deri vover han ikke at Q s 124 indlade sig, men snsker "at kyndigere, og med stsrre Evner udrustede Sandheds Venner vilde tage denne Gienstand til Formaal sor deres Betragtnin- ger, og sette den i det rigtige Lys". Recensenten, uden at paatage sig dette, vil allene erindre, at naar vi giore den cegte Mo- valitcrt (som denne Forf.) til Opdragelsens For- maal, saa befrygter han, vi baade tage Feil af Moralitetens Vasen og Kilder, og krave det af Opdragelsen, som den aldrig ^Almindelighed, i det mindste i vore Tider, var bestemt til at virke. Er Folks Moralitet beroer i hans Tanker paa detS Levemaade, Naringer og Haandteringer. Saa- lange disse ere simple og ukonstlede, ere Saderne det ogsaa. Men saa snart tanker man ikke paa at udvide og rafinere sine Naringer, at indfsre SpeeulationS A^id i Handel og Vandel, forend Tankemaade og Sader forandre sig, og Opdra- gelsen efter disse. Saalange en romersk Familie lod sig nsie med et tarveligt Stykke Land til sin Underholdning, og den eene Familie ikke eiede meere end den anden, saa vare Saderne rene, arbare, oprigtige — uden Larer og Moralist. Ejendommenes Ulighed ved Erobringer og Arv, forvoldt? Ulighed i Levemaade og Opdragelse. Da blev Nom opfyldt med gradske Hofmestere, hvoraf enhver skikkelig Familie havde een eller flere i sit Huus, ikke for at giore hans Bsrn til bedre Men- nesker, men for at danne dem til brugbare Mand i det virksomme Liv. Jeg vil dersor ikke sige, at Ungdommens moralske Caracter blev tilsidesat og sorssmt af disse Philosoph-Hofmestere. Mange af dem havde de herligste moralske Grundfatnin- ger, som de ikke forssmte at indprente deres Ele- ver. Men disse vidste meget godt, naar de kom ud i den store Verden, at gisre Forskiel paa det spekulative og practiske Liv. De moral,?e Grund- satninger, de havde inddrukket hos en og anden Philosoph, tiente dem til ar moerce sig med i de- res Otium, ogsaa til at trsste dem i Livets Vand- hald, men som Forretsningsmand eller Regie- ringsherrer fulgte de den Moral, som de fandt meest passende til Statens Tarv. Ingen kan be- vise dette bedre end Cicero, der som virksom Vor- ger og daadsuld Embedsmand synes at have fulgt gandffe andre moralske Grundsatninger, end dem han i sit saa kaldte Akademie foredrog som Larer i Philosophien for sine unge Landsmand. Over- alt har der vel aldrig varet nogen, nok saa dydig Statsmand, som jo nu og da har maattet giore Undtagelser fra den agte Moralitet, og varet nodr til at lempe den efter Omstandighederne. Vi be- hsve kun at tanke paa den dydige Vurrhus og strenge Stoiker Seneea, som begge om ei befor- drede Mordet, dog gave deres Minde til, atNere lod sin Moder tage af Dage. Jeg vil hermed ikkun sige, at man nok aldrig bsr vente stort af Opdragelsen for de vigtigste Subjeeters Moralitet i saa forviklede Forfatninger, som de fleeste Euro- paiske Stater nu have, og at i Henseende til de ringere Personer Lovene nok bor gisre det Bedste. Dog vil jeg derfor ikke paastaae, at Moralister stal ansee sig for aldeles unyttige, og vare stum- me. Befordre de ikke Sadelighed, kunne de dog hindre, at Saderne ikke synke for dybt, eller dy. bere end Omstandighederne fsre det med sig. En veltalende Pradiken imod Aager afvarger ikke Aager i en handlende Stat, men den kan dog opvakte Eftertanke hos de bedre Mennesker, og satte Grandser for Enkeltes Begierlighed. Rristiansborgs Ruiner Et Mester- slykke as stildrende Psesl'! — i zdie Strophefin^ der jeg Seklers 2Zraad upassende, eg utrolig (Vverdaad for prosaist — i de to sidste Linier bsr nok istedet for han låses ham. Dyrekredsen, et Eventyr, oversat ester det svenffe ^). Jeg tiender ikke den svenste Original, men Oversættelsen lader sig lcrse som den bedste Original, og maae have kostet Overs, ikte liden Msie. Det Heele er as disse Speg, som foreene utile 6ulci, og holde Phantasien i idelig Bevæ- gelse ved behagelig Fiction. En Poet faaer det Indfald, at begiccre af sin formente Fader Phoebue'«Apollo , ar han maae staae bag paa hans Vogn, naar han ager igien- nem den berygtede Dyrekreds. Vcd hvert Dyr de komme forbie, underholde Faderen ogSsnnensig med opbyggelige Betragtninger, som gisres auven« delige paa Jordkredsen. Jeg vil anfere et Par, for at gisre Lcrferen lysten efter at lcrse det Heele. Efterat de ere komne forbi Lsven, der for- klares som et Sindbillede paa Despotismen, stride de videre frem til Jomfruens Tegn. "Til GlcrdenS Tryllesyn jeg strider: En Iomfrue . . . . i vor frstenfulde Tiid Ifald endnu man Iomfruenavnet lider! . . . . Jgiennemsigtig Flor, forfsrist klcrd, Som Iunos Datter ung, af Skabning som Cythera, Laae mellem Dufter as et Hyaeintebeed, Og vinkede ad Lysets Herre; Om hende floi en vinget Hcrr Af Hr. Doctor Frankenau» Af Hr. Professor Rahbek. !25 AfSilph^r, EistFvsguder, Glcrder, Som hissede med smr Begicrr Om vellystfulde Saligheder. Hun reisie sig, og med et Blik, Og med en Rost, som Hierter kunde smelte. Og st-sn, som Iuno med.Cytheres Belte, Hun syngende mod PhabusZ gik: "Skisune Daggudher du blive, "Her de milde Glcrder boe! ' Srraaler Tindingen omgive; "Men er du froe? "O! hvad gavner at regiere ' Dagens Lys, og Nattens Noe, "Naar dig Fslelser ei lcrre, "At du er froe? "Kan Ho6 en af Iovis Ssnner "Marmorfieldets Haarhed boe? "Nei! saa hsr da mine Bsnner! "Kom, og bliv froe. Saa sang hun". Vcrgtens Tegn gier Apollo Anledning til disse Betragtninger.- "Den svage Dsdelige Bestandig i Fornuftens Land Med Vagtstaal i sin Haand omvanker Imellem overdrevne Tanker; Af Sandt og Falstt henrives han. Haarklsvende Philosophie, Grovt svedenborgistt Svcrrmerie, En robespierst Iaeobinismus, En Ottomanist Dispolismus, Kulsviertroe paa Mesters Ord, Stcrrkaanderie, som intet troer, Den hadste Iver, og det Matte, Og Stilens Svulstige, og Platte; Kort sagt —hvad overdrevet er 126 Z Meeninger, og i Methoder -- Var det endog lidt Pesthuusfard — Har Formand, og System, sinSect, og sine Mc^! Den store Mangde Dyrets Broder, Medvandrer stedse trssiigen, Endffisnt den ikke veed hvorhen, Og ringer Scorm mod hver, som ikke lystrer Bielden. Den Viise Faren seer, gaaer vaersom frem; Nad for at gaae paa en af Siderne i Falden, Han vandrer sagte midt imellem dem. Men denne Viise seer du sielden. Vor Poetlakei holder det ud, indtil han kom'mer til Skistten, da taber han Modet og for- lader Vognen. — Saa tale da Veltalenheds og Vittlgh?' s Vir- ker itte til Fornuften? eller taler man ikkun til Fornuften i tone Syllogismer og Ken^ord? k "netop er et afgisrende Fo r ,1, som den skrevne Sandhed har sor i^n talte. Thi (resonerer han) Vegrebet som opstaaer i de Lasendes Hierne, for- virres cg forvanffes os ved a sel,?abe sig med den Meddelendes Fornemmelser.'' — Velnok! Men kan den Låsende ikke paa den anden Side staae Fare for, "enten iikeat sorstaasin Skribent, eller at faae gandsse andre Begreber, end han har vil- det nieddeele ham; og hvad Nytte har han da af sin Låsning?" — "Cr det dennes (Skribentens) Hensigt (bliver han ved), at modift.ere Begrebet hos hun, saa har han intet Middel dertil, uden Grunde." Men disse Grunde ffulle jo dog fore- drages ved Ord? "Hans egne Lidenskaber eller Fs« leiser have her ingen Virkekraft; de kunne ikke smitte den Lasendes igicnnem Aiet og Oret, og selv den meest blomstrende Tale, der ved konstig Nest og asmaalre Gebarder var istand c:l iAieblik- kets Fart at henrive den tankende, staaer nsgen og vanmagtig paa Papiret, og gier med Msie et svagt Indtryk paa deri Undende". Ja paa Ignoranten (den uvidende) vel; men denne la- ser philosophiae Skrifter med ligesaa liden Nytte, som Talerens og Digterens. Den forstandige Laser derimod, tanker jeg, maa sele og sorstaae omtrent ligesaa meget ved at låse, Cicero's Bsger om Pligterne, som om han herte Cicero declame^e dem selv; ja maaskee mere; thi ved Ciceros De- klamation vilde nok den uvante Gestikulation, som vi intet Begreb kunne gisre os om, mere hindre end befordre Opmarksomhcd.n. — Forf flutter med nogle grammatikalske Anmarkninger over det danske Sprog, hvilke, for storste Dcelen ere giorte i min resonerede danske Spvoglare. Et Vlik paa Manglerne ved Oplys, ningens Meddelelsesmidler *). Ved disse Med- delelsesmidler sorstaaer Forf. Skrift og Låsning. Man erkiender vel en Skribent som har last og tankt; men det synes, at han ikke er kommen nok i Orden med sine Begreber i Sprogphilosophien, til at kunne meddeele noget Lyst og Bestemt hen. Hans Foredrag er nasten overalt inkorrect og vak- lende. — En skarpsindig Anmerkning synes det ved fsrste Oiekast ar vare: "at det som ofte har varet anseet, som en Hovedmangel ved det stvevne Sprog — nemlig at Ordene meddeeles Laserne uden at det gisres synligt, hvad for Vagt, hvad sor Rsst Forfatteren vil have dem udtalte med ' — "At dette, om det og, i Henfeende til Velta- lenheds og Vittigheds Varker kunde ansees som saadant (som en Mangel) dog (i Forf. Tanker). i Henseende til alt der, der tales til Fornuften" ') AfHr. H. K. Seidelin. Finthona. Er herligt Digt, fuldtafxoe- Sce, fra derZ l« faldt. derlig Glade; Naret ved Fremmedes Guld og List opstod i dets Hsit ved Naturens Pragt, hsit det for Lidende Zndre siaaer. Slangen, borgerlig Tvist; Klerker gav Furien Liv. Let er den Yndiges Fied, som Engelens svavende Tusende faldt for dets Edder - Tand, og paa blodige Flugt til Bane Fromhed i Dsdens Kamp; trsstende Haab er denS Troede sig fyrige Folk narmere snffede Maal, Bud. Aldrig maaffee at naae. Og staaer nu Frihedens Ncrrme dig, Billed af Gud! flye hver Vanhellig Tra der, — hun kommer, Plantet, gisdet ved Lig, vandet med Blod, og Svsbt i Blufærdigheds Glands, stisn som den stal groe; gryende Soel. Sce, da kommer en Storm, og brekker de spirende Last og Kummer flye, hvor hun triner; vort ban- Grene; kende Hierte Styrter Trcret maaskee, rcrdsomt i knusende Fald. Haves til Godheds Gud. Det er Finchona! Seer til Nom og Athen! og gyser for Staternes dit Vark." Skiabne! Finthonas Elffer er Noal, Fieldets Sen. Stolte af valdige Flor, sank de til Intet igien." "LEdel vg frie er hans Stal , ssisn som hans Hvilket skisnt og starkt Skilderis, dette af , lysende Blik. Heltinden i Stykket. Tidlig i Ungdoms Vaar ved Fielboens Daad er "Narme dig, Straale i Pigers Kreds! med det hcrrdet; blaalige Kie, Dristig paa lynsnare Skie fulgte han hylende Ulv. Ncrrme dig, favre Glands' Gladen omsvaver dit Biornen faldte hans visse Skud. Ad den lodrette Fied. Side, 128 Steeg han^paa Doverfield; lettcd ved senede Arm Naaede han blunende Slagerns aldrig forstyrrede Nede Oppe bag Regnens Skys mellem den evige Snee''. Og saa videre; thi det hele Skilderis forliener at beskues. Men Noal er arm, Finthona riig, "det er det dybe Svocig, som for evigt Parret adskiller". Og den- ne Skilsmisse er det, som har stemmet Digteren til den klagende Tone, der hersker i Digtet. Andet -Hefte begynder med Hr. Rector Heibergs Tale ved hans Indsættelse til Odense Rektorat: "om den Overeenstemmelse i Tcrnke- og Handlemaade, som bsr finde Sted imellem Foraldre og!Lcerere, saafremt ellers den offentlige Opdragelses Hensigt stal kunde opnaaes". Ikkun dette Sted til Prsve: "Vore fleste offentlige Ind- retninger for Ungdommen ere mere Underviis« nings- end egentligen Opdragelses-Anstalter; de Unge ere nogle saa bestemte Timer under deres Lareres Opsigt, forlade dem, og finde nu i deres Foraldres eller Foresattes huslige Omgang, enten Opmuntringer til Flid og Arbeide, eller Hindrin- ger for en nyttig Anvendelse afderes Ungdomstid; de lccre at sottte Pris paa Kundskaber og Indsig- ter, naar de i fornuftige Samtaler hore dem, som de ffylde SLrbsdighed og Kierlighed, at bare Agtelfe for Videnskaber »g Oplysnings almindelige Udbredelse, eller og den Sialens Spending flap- pes, den Virksomhedsdrift tabes, den Attraae efter Kundskaber forsvinder, som den moderlige og velgiorende Natur nedlagde hos den paa Sicrl og Legeme usordcrrvede Unge, naar han i daglig Om- gang hsrer Videnskaber haanede, og Kundskaber foragtedede, naar LadhedS og Mageligheds utallige Snigveie anprises ham af den SSldre, naar han larer at foragte sig selv, i det han foragter gods Menneskers Omdomme, og tidlig faaer Smag paa at anvende Poetens Se.itents: kopuluz me at miln xlaudo ix>5s 6omi. Ved denne ell r hi n Omgang vil Forældre, om de ellers besiode d.-res Bsrns Kierlighed og Agtelse, upaatvivlelig sorffasse sig en stadelig eller gavnlig Indflydelse paa den offentlige Undervisning, hvis Folmer vil kiendes enten i en dorsk, for LEre og Skam ligegyldig, eller i en munter, lærvillig og ag agtpaagivende Ungdom". Selvstændighed. En Satire efter Chur« chil af Hr. Translateur Heiberg. Jeg tiender ikke den Satire, som dette er Efterligning af; men Churchil var sin Tids Lucil, der, ligesom denne, lagde sin Hovedstads Daarer ned i dygtig Salt *); og, at Hr. Heibergs Arbeide er mere end Oversættelse, ja maaskee mere end Efterligning, behsver man kke at loese mange Stropher for at skionne.— Indholdet er: en Digter, i sin billige Indignation over at see sig foragtet af en Stor- mand , der intet har at bryste sig af uden sine Tit- ler og Privilegier, udoser sin Galde over denne i kraftfulde Skilderier af hans Uverrd. "Hvad er vel en Baron? — har dette Ord en magisk Tryllerraft, der er saa saare stor? Kan det som Klokteklang og Trommens Skrald, forkynde strax hvad det betyde skal? En Greve! en Baron! — hvad tvinger vor Forstand at tage diffe Folk for noget bedre an? Medforer flig en lille simpel Lvd Vegreb om mere Vid, om storre Dyd, *) Vrkem mulco lsle per5rlcuit» Horar, om noget Kiart, som Modgang ei nedftaaer, om noget Hoit, som Fristelsen ci naaer, om en Retfærdighed der evig handler ret, og om en LEre der er evig uden Plet? O! nei! — det v,'r Naturens Plan engang, fsr de fandt Straf i selve deres Rang: Naturen vilde, at de skulde vare Mand, og ikke blucs vedM takke den for Ainene den gav dem til at see, forKren, Nase, Hander, Fodderne. Som vi, de skulde drikke og faae Mad og tale — ja selv tanke, naar de gad »— men snart, forfort' af ussel Stoltheds Aand, de vilde stabe selv paa egen Haand; foragtende Naturens simple Konst, indsvobte de sig i en magisk Dunst. Her, under Hovmods Vingers tatte Lye, udklækkedes en Art aldeles nye, der ligned' intet som er skabt af Gud. Forundret her Naturen raabte ud: En Greve, en Baron, er en saa konstig Mand, som ei af mig, men Konger, flabes kan''. M^natman ikke stal troe, det er Standen, han mveherer sig paa, kalder han Adelsmanden tilba- ge fra hiin Arilds Tid og bestriver ham saaledes: "Tilbagekald hiin Arildstid engang, da Adelsmand med Hader bar sin Rang, og sved' Daad, der nu saa tit i Lsn blir dadlet af hans agte Horessn. Rctsardig selv hvor Egennytten bod at havde Vold, og troe i Liv og Dod sit Fodeland. blot frygtende for Skam, og elsket af enhver der kiendte ham. Til Dyder snar, til Laster saare seen, i Kladedragt og Sader lige reen, hang aldrig fast i Hoffets Hangedynd, var gavmild, men holdt i^ftlhed for Synd, var riig, og dog sin Rigdom brugte vel, var nw grig, men saae ingen an for Tral, var hadret og fortiente Haderen, fordi han aldrig stolt begiarte den. Der som en Muur i Krigens Farer stod, slog for sit Land med en Lovindes Mod, men taggende sit Svard med Glade ned, blev hvad en Helt bor vare, blid i Fred. Der, viis og klog, endstiontjust ikke lard, dybt i sin Siel erkiendte Lårdoms Vard. Der horte mild paa Armods Klagerost, var alles Ven, Ulykkeliges Trost. T.lbagekald den Tid! vak, om du kan af Seklers Sovn en saa agtvardig Mand! Da stal du see min Stolthed boie sig; Han stal faae Rang imellem Gud og mig. Kan Adel give Vard, da har han den forcient, og Avind selv stal are hans Patent". Dog! jeg maatte afskrive det hele Digt, der- som jeg vilde afskrive alle stionne Tirader. — Kun et lidet Sted endnu: "I fordum Tid Patronen var en Ven af sund Fornuft, af Smag, af larde Mand. Heel tit— o Konst! saa sielden paa vor Jord! Han lasie reent og staved' ei et Ord; En hist, en her var saa uhyre klog, at selv han skrev, og talte som en Bog, og holdt — som Stormand bor — blandt andet Narrefias En Seeretair, liig Loberen — til Stads "Patronen nu, i denne gyldne Tiid, har ei Fornuft, ei Smag, ei Sands, ei Vid. For Moden han sig af en Digrer ta'r, som Ha« for Modens Slyld en Frille har. Grev P — tilgiv I jeg navner ei hans Navn R IZ9 har begge Slags iil sit og Statens Gavn. Selv Låsningen er tung for mangen flig Patron, og neppe holdt han ud sin Confirmation. En skrive kan sit Navn, jkisndt saa som saa, naar Lars har sat en Prik, hvor det ssal staae. En anden, som i Lov og Net er stark, Ta'r Harvark for et adelt Herrevark. Tit den, hvis Navn er umanerlig stort, blev roest for hvad en anden Mand har giort; den Armes Ros, den Armes Brod han stial, liig hun, der plyndrede et Hospital. Stiftamtmand Fop stod som et usselt Fiog, naar man fra ham hans Skriverkarle tog". At Hr. Heiberg under sit Arbeide stedse har haft sir Fædreneland i Sigte, ogsogt at vende sine Laseres Blikke fra Originalens Land til Esterlig- nelsens, vil ingen fortanke ham. Men dette Hensyn har sorvoldet nogle Anmærkninger, hvor- af jeg ikkun vil ansore denne: Han lader Digte« ren opmuntre hver adel Dannemand til at "begiare Frihed, eller fordre Dod", og anmarker derved: " Oversatteren er ikke Adva- cat for Anarki eller Rebellion. Den Frihed han onffer, er blot Befrielse fra den arvelige Adel og det derfra uadskillelige Aristokrati og Barbari. Kongen og hans hele Familie maa for ham gierne leve og trives. Det er ikke dem, der trykke ham vg hans Fodeland". Endogfaa Ordet Danne- mand foranlediger en Erindring, som jeg saa ofte har giort, men som dog ofte endnu overtrådes, nemlig at Ordet Dannemand ikke betyder en danjA Mand, men en dannis, d. e. god eller virksom Mand. Han flutter endelig med denne Erkla- ring: at "han afskyer enhver Statsomveltning, der ikke bevirkes ved en stigende Oplysning, men blot ved physiss Magt", hvorved jegdlot tager migdrn Frihed at anmarks, at vore fleste, farvel religiose som politiske Revolutionsmands Skriftet ere stem- mede i en Tone, ar man seer, le intet savne uden physiff Magt, for at udfsce hvad de^ kalde Oplys- ningens Dictater. Over de Midlers Vcrrd, ved hvilke Tone, konsten kan blive almeennyttig En fortrinlig Afhandling, og deres Opmarksom- hed vardig, som Opdragelsens Forbedring ligger paa Hierte. En og andcn Tvivl msdte mig un- der Låsningen mod Forfatterens Væringer, som jeg vil fremsatte i Haab om, at en med sin Konst saa fortroelig Mand, som Hr. Zinck er, belaren- de viser mig til Rette, ifald jeg har taget Feil. Forf. fordrer af et Tonestykke, som ssal gis- re Virkning, tillige "at Stykkets enkelte Toner i Henseende til Lyd eller Klang stemme overeens med de herlige, uvilkaarlige Vttringer af den til- sigtede Folelse". Og naar den af et Tonestykke forventede Virkning ikke folger, saa mener han, det kommer deraf, "st ikke alle have samme Let- hed tit at modtage Tonesproget". Denne Lethed burde dog vel kunne fordres af Tilhorere med mu- sikvante og for Melodie og Harmonis dannede Aren. Thi, hvad andre, som mangle disse Egenskaber, domme for eller imod et Tonestykkes Virkning, rager Musikkienderen ligesaa lidet, som Bondens Dom over en god Praten svakker ?Estetirernes Begreb om Veltalenhed. Men da vi nu finde, at selv musikalske Aren kunne feile i Virkningens saa noiagtige Angivelse, som Forf. vil have: saa maae vel Grunden til denne Tvetydighed sogeS an- densteds , end i Letheden eller Vanskeligheden ved at modtage Tonesproget. Jeg mener, et Tone- stykkes Hovedkarakter og den deri herstende Folelse ligger for Dagen, naar Tonearten, som Compo, nisten stadig forfølgende har udseet og det Tidens Maal, hvori Bevagelsen soregaaer er givet Her finder ingen Vildfarelse Sted. Men de enkelte Toner have det meget ustadige og uafgiorte ved sig, at det sorskiellige Indtryk af samme Toner paa de horende Jndividuer, neppe kan afgive nogen fast Maalestok til Bedsmmelsen af Tonestykkets musikalffe Virkning. De Forestillinger, med hvil- ke Tonesatterens Sicrl var sysselsat i det Oieblik, han fi.rel ede sine Toner ved Noder, ere vi endog med den stsrste lethed til at modtage Lone- sproget, ikke formaaende at udgrandffe. Thi Toner ere ikke Ord, hvis Begreber vi ved Hielp af nogle konventionelle Tegn kunne lase 06 til; inen Symboler, som ingen har Nsgle til, uden eene Componisten. At oplsse det fine Tonevav, som han spinder i dets Bestanddele, vilde vcrre ligesaa ugiorligt, som at udtrykke Folelser i Ord. Her er dct just, at vi, om jeg ikke tager FeilZ, sine Grcrndserne som adskille Poesien fra Musiken. Hvor nemlig Digteren ophorer, der tager Componisten fat; hvor hiins Folelsers Strom, af Mangel paa Ord, hemmes i deres Lob, der strsmme de frem af dennes uudgrundelige dybe To- nevald, vg rive os uopholdelig med sig sort, ind- til vi tabe 06 i et Hav af sode Fornemmelser, som ingen Digters Ord formaae at tolke. Er dette, som jeg indtil videre formener, rigrigt: sc>a taa- ler det, som Forf. paa et andet Sted siger, heel megen Jndffrcrnkning' Den musikalske T igters Sprog giver de frembragte Toner deres fulde og faste Betydning, deres moralske Vard og Mening". Forf. troenger paa Stoler eller academiffe Lcrrestuer for Touekonstcren, "hvm.ra hu. tan gaaeud, oplyst om Konstens Vasen, Virkning og Aiemeed. Han er, som Konstuer betragtet/sig selv overladt og et af de frieste Mennesker i Sta- ten, endog selv der, hvor han lsnnes af samme". Men er derfor Tonekonsten varre faren, end de tegnende flionne Konster, Malerie, Bildhuggerie 0. s. v. Thi man vil dog vel ikke sige, at etMa« leracademie gior den tilkomiuende Konstner? Et got Anlag, som ledsages af en flittig Haand og anfores af en Mester, som Geniet forskaffede et Navn, og Lykken rigeligf Arbeide; Bekiendskab med gamle og nyere Fuldkommenheds Monstre, som erhverves paa Reiser: det er den Skole, som Maleren, Bildhuggeren 0. s. v. har at gaae igien- nem, inden han bliver myndig. I denne og in- gen anden Mening tages, som bekiendt er, Order Skole i Konstsproget. Var det med Musiken, som med de tegnende ffionne Konster beskaffen, at den tillige som nyttig Vidssab beholdt Indflydelse paa det borgerlige Liv og de menneffelige Haand- teringer: da vilde den upaatvivlelig, ligesaa lidet, som Maleriet, Bildhuggeriet, Architckturen m. m. savne sine Skoler eller Academier i Staten. Jeg mener, i den Forstand, som Fors. tager Musik- Skole. Thi paa saa kaldte Musik-Skoler eller Academier lider jo Italien ingen Mangel. Un- dervusning i al Slags Instrumental - Musik og Sang staaer desuden enhver Borger tilrede ogsaa hos os; og paa en i Timeinformationer vel lagt Grundvold byggedes ikke sielden den tilkommende Virtuoses Lykke og Hader. Det, som efter Forfatterens Tanker hindrer Tonekonstens Almeennyttighed, er Instrumenral- musikens Yppighed, som afstedkommer saa store Omkostninger, og gior desaarsag itte allens Mu- sikens Anvendelse ved mange Lciligheder vanffelig, ja endog umuelig, men gvaler tillige Sangen, R 2 IZ2 som kunde meget ofte gandsse ene anvendes og gis. re den storste Virkning, hvis man sorgede for, at Digtere og Componister gave os hensigtspassende Syngesager, der kunde udfores. "Men (klager Forf.) de usleste Versemagere og Parodi.smedde trange sig ind i det mod den naturlige Sang sam- mensvorne Partie, og true med gandske at frem- me dens Undergang". Denne Sangens Under- gang synes dog ikke at vare at befrygte der, hvor man i Seminarier besover Sfnge^neftre, der i at anfore Ungdommen til Kirkesang, stal vaage over Tonekonstens arvardige Hoihed, hvilken, selv efter Forfatterens Paastand, paa den letteste og bedste Maade saavel theoretiff som praktiff op- naaes ved Orgelspillet. — Orgelets Fortrin, og den af Orgelet ledsagede Sangs hoie Vart) begei- strer Fols. og bringer ham i ond Lune, naar han tanker paa Organisternes stette Kaar og de gode Orgelspilleres og Orgelbyggeres deraf fslgende Sialdenhed. Men en Tydffers Fordom mod Danmarks Konstnere er det, naar han siger: ''at man paa alle vore Aer oz Halvoer ikke kan finde en eneste Orgelbygger, af hvem man tor vente en hensigtspassende Orgelindretning for den dog vel snart til Opbygning bestemte Nicolai Kirke i vor asbrandte Hovedstad, eller til hvem man tor over- lade dette Arbeide, og haabe det udsort efrer Plan og trofast". Anderledes dsmte den beundrede Or- gelspiller Vogler, som offentlig erklarer, at de Forbedringer med Orgelvarkerne i Christianshavns Kirker ere til Inventors fuldkomne Tilfreds- hed udsorte af Orgelbygger og Instrumentmager Echerr her i Staden. Vigtigere ere de Erfaringer, som Ferf. har Ziort over Menneskets intellektuelle og physiskeAn- lags lettere Vakkelse og Uddannelse ved Tonekon« sten; dem han her fremsatter. "Hvilke Anlag, hvilken Ovelse og hvilken Fardighed udkraves f. E. ikke, blot til af Papiret at kunne afsynge en sim- pel Mellemstemme, eller satte en Melodie, der foresynges os, paa Noder!" DenffiarperMen- neskets Tale-, Tone- og Hore-Organer, ja forbe- drer dem ogsaa og styrker dem, naar de ere fvak« kede hos deu Diende ved Ammens brummende Sovndyssenynnen, og i den spade Barndom ved larmende Stsien og Buldren. Udviklingen af de Anlag, der udkraves til Musik, har, om man end ikke har bestemt at giore nogen musikalsk Brug deraf, i saa mange andre Tilfalde sin udbredre Nytte. "Hvilken Virksomhed af Horeorganer og Sprogorganer, af SialensMankekraft og Dom- meevne samles ikke her paa eet Punkt! Ethvert Moment, der ei har det allernoiagtigste Udhold, ethvert Komma, der mangler den rigtigste Into- nation, ethvert forfejlet Aandedrag, enhver Stem- meboien, der ei svarer til Karakteren af den hele Melodie eller af enkelte Toner o. s. v. forvolde Feil, som ere uoprettelige". Hera ffolger den meest anstranZte Spa-nden af vor Opmarksomhed og Smidighed, af vore legemlige Fardigheder. "Selskabelige Musikovelser, hensigtspassende an- vendte, ere unagteligen asstor Vardsor Ungdom- men. Ved dem lokkes Anglingen til at iagttage Taktik og en punktlig Orden. Ved dem kan den muntre, selvraadige, utammelige cg ester baand- lss Frihed torstende unge Mand meget snart paa det uimodsigeligste overbevise sig om, at der dog gives en absolut Nødvendighed, en hensigtspas- sende Subordination og Koordination, og vanne sig til at solge disses Bud. Ved dem kan hans Villie esterhaanden boies til Lydighed, Samdrag- tighed cg Standhaftighed. Ved dem kan han spores, til uafladelige« at anspande Opmarksom- heden saavel paa det, der soregaaer rundt om ham, scm og paa hans egne Yttringer og Handlinger, uden derfor at overtråde den ham anviste Orden, eller rrade ud af sin Virkekreds". Som Forfat« teren, saa domte ogsaa Alderdommens Moralister og Lovgivere om Musiken, og fra denne Syns- punkt betragtede tilmed Luther Tingen, naarhan slger: "Musiken er en god Disciplin, der gisr Folket blidere og sagtmodigere, sædeligere og smidi- gere "; til hvilken Sentenz narvarende Stykke kan ansees som en Commcntar. Men til at dampe denne Gemytternes Uroe og Lidenskabernes Vold- somhed, som i vore Tider angstiger og tyrannise- rer Mennesket: dertil turde Harmonien neppe befin- des at vare noget tilstrakkeligt Middel. Aller- mindst maatte Tonekonsten som Opvækkelses - Mid- del til gode Forsatter, Orden, Endelighed m. m. lyve sig Indgang og Medhold af dem, som lare og ildrage Menneffet saaledeS, som det, der af blotte rene Fornuftideer stal vare velvillig, elske Orden og Dyd, og fslgende et ubetinget Pligt- bud, med Selvtillid forstaffe sig Seyer over en- hver Sindsbevægelse. Et Seminarium af faa- danne Viise har sandelig ingen Syngemester behov. fennerne. Satire ester Gyllenborgs sven- Ike Original af Hr. Prof. Rahbek. Nogen kien- delig Iilfarbighed fraregnet, lader dette Stykke sig » et vel lase; endskisnt, har man Chorchils Sa- tire i alt for frist Minde, vil man finde mange Steder svaqe, og nogle flaue i denne svenske. Til en Prove '.il jeg anfore Gudinden Fraadsens Seier, i et Middagsgildes Beskrivelse, hvorved man dog ikke maa tanke sig et KiobenyavnS Mid- dagsgilde, men et tarveligere svenff. "Gudindens Seier sees'ivore Heltes Mod, hun skianker dem en Dram at ilde deres Blod; en adel Zver flux opflammer alles Maver; nu ingen, ingen Tand paa Nastcns Nygte gnaver, kna? om hinandens Navnatsporge faaer man Tid, til fulde Suppestaal staaer alle Venners Id. Alt Kampen er begyndt, og seer man En at puste, til nye Heltedaad det er for sig at ruste. Men selv den Hviletid unyttig ei hengaaer, da styrkes tratte Hals med forste Ladstetaar. Nu fslger Kamp paa Kamp, og Seier fslger Seier, en dobbelt Samsons Kraft hver Ven v^d Bordet eier, til friste Seierkrands for seierrige Tand, beredes en Salat, der Helte friste kan-. Nu med fornyet Med vor Cafar Staalet hvasser, Tvegrenet Spyd han ned i Kalvesiden prasser: Da du med frodigt Huld ved Moders Side laae O Kalv! hun Stammens Ziir i dig fremlyse saae, en Hader for din Slegt, din diarve Dumhed spaaede, men Pareen overstår din Livs saa korte Traade. Hvor handles ei dit Liig! det smerte maa en Steen, hvert Led adstilles nu, ei levnes Been paa Deen. Som naar Orkanen hen ad Ceres Agre svaver, og bange Landma-nd sti'ult i rystet Hytte baver, Alt rives op med Rod, bort fores Ax og Straae, og snart en Ark man seer, hvor frugtbar Mark man saae: Saa hensvandt hver en Rct for graadig Maves Vrede" ze. Da man af nogle Steder seer, at ogsaa den- ne Oversatter har vilkt efterligne og localisere, saa bliver man forlegen, eg veed Me man stal giore af folgende Sted: "Paa fordums Hallands Aas, et Smagens Tempel stiger, iZ4 Hvor Smagen dog just c'har^ade svmman stger i eensom Prakers Liel hvis Ti.lob var en Torn, men som i Grevens ^ d blandt ak det og fik Horn". Et gammelt Muse s H em, men hvor de sielden findes, skiondt udenfor men dem at have hort vil mindes, hvorfra dog Svada ar bortromme end er seen, Maaffe af Aarsag, at Gudinden er af Steen". I det mindste er mig dette Sted en Gaade; thi paa Smagens Tempel paa vor fordums Hallands AaS, enten man derved vil sorstaae Konstaeabbmiet eller Skuespilhuset, passer Beskri- velsen sig ikke. Dm den greedste Lvagoedies Forskellighed fra de LT^eres Sadan som den er, Ord so Ord i en dansk Oversættelse. Forudsat, at Overenstem- melsen mellem Hr. Nissens og den tydske 'Afhand- ling: Ueber einize Versehieden-ie'ten in dem griechischen unddeutschen Trauersp''ele(som laseS i: Nachtra^ zuSulzers Theorie der schonen Kunste 2 B. 2 Sr.) itke, som Heltenes Ulykke i den gradsse Tragedie, er tiisaldig.- saa burde Hi-. N., som kiendte Tydjkerens Arbeide, (thi hin c?f- terer det i en Note §. 12) ladet en anden i Besid- delse af AEren, der tilhorer ham som Original Forfatter, og sat sin Fortieneste i den Nytte, som danske Lasere kunde hoste af en Oversættelse af Originalen. Thi et sortienstlig Arbeide blev det altid, at bringe Lasere, som ikke vare det tydffe Sprcg magtige, i Bekiendskab med en Ashand- " ling, skreven med den Grundighed, Delasenhed i de Gamle og Nyere, tilmed Eleganze i Udtrykket, som Mansos. Hr. Nissen, istedet for at oversatte, 1) igien- tager blot, hvad Originalen har sagt, ikkun i for- andret Orden og somhelst med andre Ord; 2) ude- lader de den tydske Forfatters ejendommelige Iagt- tagelser, som formedelst dcres store Indflydelse paa Hovedundersøgelsen, give hans Afhandling et for- trinligt Vard. Hvad ben forste'Post angaaer, da vil man .ved Sammenligning af Rubrikerne hos Manso oz Hr. Nissen, bedst kunne overbevise sig cm den giorte Paastands Rigtighed. M. begynder med den For- ffiel, som finder Sted i det udvortes V^sen af den gradske^og nyere Tragedie p. 2 35. N. aab- ner sit Stykke ligeledes med dette udvortes Vasen. Ligesom M. jkkun berorer Sporgsmaalet, fordi andre tilsulde have under^ogt disse Afvigelsers Ind« flydelse paa Sorgespillets Natur: saaledes kersrer N. det cgsaa som noget, der er mindre vigtigt. Vigtigere synes ham Forssiellen i begge Trage- diers indvortes Vcrsen. Det samme tykkedes Manso, som da betragter Indhold og Plan fra disse Standpunkter: s) Den gradsse Tragedie fo- restiller Begivenheder, som ere grundede i Histo- rien, ester deres Omstændigheder og Folger; den tydsse for det meste en opdigtet Handling efter dens indvortes Bevaggrunde og Foranledninger. Gra« kerne behsvede ei konstig Plan og Forvikling for at interessere; Personernes Skiabne interesserede noksom. Til Beviis tiene Medea, Hecuba, Ion, og isar Trojanerinderne. Gråkerne fandt Natio- nalinteresse ved at bessge Theatret, pag. 257-245. — Samme Udsigter, samme Domme hos N. §. 6. 7. g. d) Vi bringe Begivenheden ved sig selv til Ende, Graterne ved fremmed Hielp, Tilfalde, h«iere Baseners Mellemkomst. Beviis: Philok- tet, Hecuba, Supplices, Orest, Hippolit, Ion, Iphigenia, sammenlignet med Lessiugs Emilie og Gsthes Iphigenia. Men vi maae vare varsom- me i vor Dom cm det overnaturlige i de gradsse Tragedier, som Folke:roe og Religion synes at have helliget, pag. 246-252 — GientagetafN. §. 9. c) Gråkerne benytte sig ei as Kiarligheds Passion i deres Tragedie, p.ig. 25Z. — Echo gientager det hos N. §. io. Derpaa folge Ve- tragtninger over Carakterer og Sader i den gamle eg nye Tragedie: Vi b handle vore dramatiste Sujetter meer philosophifk end de Gamle. Vi skil- dre Mennesket vardigere og meer moral,?, pag. 255. Dyder vurderedes den Tiid efter en anden Maa- !Z5 lestok, end nu. Religionen giorde ogsaa stor For« ftiel', pag. 266. Forffiel paa det Interresse, hvor- med vi betragte en grads? og en nyere Tragediens Helt. Vi har meer udvidede Ideer om Sadelig- hed ogjDyd, end de Gamle, pag. 292.— Med de selvsamme Betragtninger har N. fyldt sine 6 Blade §. 12-17. Men eftersom Hr. N. i alle andre Stykker holder sig saa tat op til den tydske Original, hvi kunde han da bringe det over sit Hierte, at afvige fra ham just deri, hvor Manso maae forekomme enhver hans Laser at vare allermeest original? Dette var den anden Ankepost. Der er hos Man- so den ypperlige Sammenligning mellem Monar- kiet og Demokratiet, for at vise begge Negicrings- sormers Indflydelse paa Lidenskabernes Fremstil« lelse i Tragedien, tilligemed den behandige Udvik- ling af Aarsagerne,til det Rhetoriffe i Ildtrykket, en karakteristisk Egenskab ved de Gamles Trage- dier, ledsaget af tressende Sideblik til den nyere Tragedie, pag. 26Z. Men forgiaveS leder man efter disse Originalens fine Bemarkninger hos Hr. N. Fremdeles, naar Manso paastaaer, at vore Ideer om Sadelighed ogjDyd ere meer udvidede end de Gamles, saa henter han sit krastige Beviis fra de med rund Haand udstrsede Scntenzer i Al- derdommens Tragedier, hvis Anvendelse nu om- stunder vilde stsde den philosophisse Tilskuer, pag. 292. Men ogsaa dette gik Hr. N. ligegyldig forbi. Overordentlige Baseners Mellemkomst ud^ marker Hr. N. efter Manso, som noget såregent ved den grcrdffe Tragedie; men-Tydsserens skarp- sindige Sammenling mellem et grads? Gienscrrd og det i Handlingen selv forviklede Gienfcrrd hos den engelsse Tragiker, pag. 252, den agter han ikke paa. IZ6 Disse Udeladelser ere faa meget meere ufor- klarlige, som Hr. N., selv ii-dn'l Biting befindes at vare en Slave af ten tydske Forfatter. Hr. N. anssrer efter Manso, at Gråkerne behsvede ingen konstig Plan og Forvikling for at interessere ; Per- sonernes Skiabne interesserede noksom: "Dette synes ogsaa (lagger N. til) at bestyrkes af de sår- egne Domme, son: Gråkerne, ester hvad man derom veed, have faldet over deres Tragedier. Alle nyere Konstdommere ere, saavidt det er mig bekiendt, enige i at anse? Sofoklesses Dedipus T/- ra»n:us for hans bedste Stykke, og, ifcrr med Hen- syn paa Oeeonomien og den saare konstlsse og dog overmaade konstige Plan deri, at satte det langt over alle andre graffe Sorgespil. Og ikke desto« mindre er det bekiendt, at hans Antigone, etSsr- gespil, der vist nok er saare yndigt, men i Hen- seende til Oeconomie langt under Oedipus Tyran- nuS, dog, fordi det havde narmere Hensyn paa det atheniensiske Folk, behagede Tilskuerne meer end hiint. Det Bifald, Antigone vandt fremfor OedipuS, var saa stort, at endog en anden Digter ved Navn Filokles ved hiintS Opfsrelse ffal have vundet Prisen fra Sosokles; Antigone derimod, efter tredive og flere Gange at vare opfsrr, ffal have skaffet sin Forfatter Feldtherreposten over den samiffe Krigshår". §. g- Samme Indsald og na« sten samme Ord laser man hos Manso pag. 241: "Alle neuere Kunstrichter haben den Ausspruch ge« than, datz unter den Stuckendes Sophokles, dem Konige Oedipus die erste Stelle gebuhre; aber nicht also das atheniensische Publicum. Antigone, ein Stuck, das von Sekten des Inhalts, wie von Sei« ten der Zusammensetzung und Anlac>e, jenem Dra- ma wcit nachsteht, erhielt durch den naheren Be« zug auf das Volk, vor dem es gespielt wurde,den Preis, war zwen und dreisigmal aufgefuhrt und erwarb dem Dichter die Befehlshaberstelle uberdas nach Samos levlderte Krigsheer. Anm. Als er seinen Oedipus gab, ward ihm sogar, nach dem Zeugnisse. des Schloliasten, ein andrer Dichter, namens Philoklcs, vorgezogen". — Den artige Vending, med hvilken Hr. N. undskylder Fatalis- mus i Tragedien, at det nemlig er et Middel, til at gisre Ssrgespillet^ Helt skyldig, uden derfor at gisre ham afffycl g 1 r. Denne selvsamme Und« ffyldnmg har Manso allerede betieut sig af pag. 272. — Hr. N. er saa foielig, ester Manso atpaastaae, at de gradffe Tragiker ei har kiendt den hsieDyd, men ligesaalidet den hoieste Grad af Last: ' En Marinelli, (bemarker han §. 15) selv en Pater Johan ffulde maassee forgiaves fsge sin Mage i Udtankt Oudffab i de gradffe Tragedier". Soet LNarinelli og LNarrvsod istedet, og det erMan- soS Bemarkning pag. 274. Har end Hr. N-, efter dette, udtsmmet MansoS sindrige Afhandling, saa er Materien der« for dog langt fra ikke udtsmmet. Den larde Aeffylus' lldqiver vil finde saare meget at tilsatte. Hvorfor da ikke kiakt arbeide ham i Haanden, hel- ler end -t blive staaende ved det gamle? Hvorfor endnu stedse undskylde det overnaturlige i den gradffe Tragedie eller dens dramatiske Simpelhed, paa Grund af, at den var et Slags Opera? Manso tor intet bygge paa denne Formodning pag. 25D. Men Hr. N. skriver: "det ikke kan nagtes, at dette for endeel kunde have sin Grund deri, at det grad e Ssrgespil var er Slags Ope- ra, der i Fslge sin Natur kraver en simplere Hand- ling". §.'8- Hror frygtsom og ubestenttalt om en Sag, som man let ki i komme til Vished om. Var den grad^e Tragedie en Oper eller ikke? Dette Sporgsmaal maae den have besvaret sig selv, der taler om grcrdsk Tragedie, som var det en Opera. Men med Rette forlanger man at hsre Grundene for en Mening, som efter nyere derover anstillede Undersøgelser, ingen Grund har. — Euripides' Prologer maae endnu, som for, giore Tieneste hos Hr. N. §. 7, hvor det hedder: at det ikke var Forventningen om Handlingens Udfald, som op- vakte den grcrdffe Tilskuers Nysgkerrighed, men allene Sujettets Udvikling, hvorved Digteren in- teresserte. Hr. N. iader det beroe ved DiderotS og LeSsings almindelig bekiendte Forsvar for Euri- pides, som i sine Prologer underretter Tilskuerne om Stykkets Historie. Men dermed er lidet eller intet sagt. Thi var det saa, at den ocngstelige Forventning hos Tilskuerne om Stykkets Udfald udgiorde Hovedinteressen i vore nyere Sorgespil: saa maatte jo en Tragedies V^rd ligge, saasnart Nysgierrigheden efter forste Forestilling var stillet. Men det er ikke saa. Ogsaa hos os gioclder det gamle: fsduls 6ecies reperlra placedir. Det var desuden ikke blot ved virkelige.Tildragelser, (eller i Tragedien) at Prolog fandt Sted, men ogsaa i opdigtede (eller i Comedier), hvor, ligesom i Tra- gedien, hos de Gamle, snart en Gud, snart en af Stykkets handlende Personer, snart ogsaa en Per- son uden for Stykket stod frem og aabenbarede Tilskuerne den hele Hemmelighed, forend Come- dien begyndte. Meget endelig, til denne vigtige Underfogelse henhsrende, indeholder en sor nogle Aar siden ud- kommen Afhandling: IlVarum die Deutschen kein Nationaltheater haben? Hvori paa en grundig Maade det, os saa fremmede, Interesse oplyse, som den grsdske Tilskuer fandt ved ^ ri et as sine tragiske Heltes uforskyldte Lidelser. Ikke t 37 aftale om de mange Bidrag til Materiens fuld- stcendigere Behandling, som indeholdes i Volti- gers, saavel smaa Skrifter, som ogsaa i hans Ifflandjke sea kaldte Darsiellungen; et Skrift nyttig baade til Lårdom o, Undel oldning, men fom Manso af naturlige Aarsager ikke har kiendt, ligesaa lidet som hiin ssrst anforte Afhandling. Og- saa disse Supplementer har Hr. Nissen ingen Brug giort af. Tvende Fabler, oversatte ester Nivernois, af Hr. Prof. Rahbek. — Begge snarere For- tællinger end Fabler, hvoraf den forste: den agtpaagivende Ronge, udmcrrker sig ved Op^ sindelse, den anden: Rongen og Viingaards- manden, ved Naivitet. Smagen. En Almeensands (lsnlus com. mulus) as Hr. H. G. Sveiftrup. Jeg har en vigtig Grund, hvorfor jeg intet siger om dette Stykke; det er den, at jeg ikke sorstaaer det. Alligevel smigrer Forf. sig med, ' at det maaffe kan riene til at gisre Rants skarpsindige Theorie over vor Dommekrafts forffiellige Handlinger me- re bekiendt iblandt os, et Savn (siger han) som en- ren Ulyst, eller Uduelighed, eller Foldom harstrcrbt, saa meget muligt, at vedligeholde her". Den som har lcrst: Leben und Meinungen Sempro- nins Gnndiberts eines deutschen philoso- phen, udkommen i dette Aar i Berlin hos Fr. Nicolai, stal maaske sinde endnu en anden Grund, hvorfor nogle have troet, at maatte sirtre Grand- ser for vore kantiske CmaaherrerS ufrugtbare Spe, culationer, end enten Ulyst, eller Uduelighed eller Fordom, nemlig at Nationen endnu ikce gandske har tabt den sunde Menneskeforstand, som S l)8 man altid har tilstaaet os, om man end har villet negte 06 andre mere glimrende Talenter. Di jeg nyelig kommer fra denne philosophiffe Romans LaSning, og tvivler paa at nogen ter vove sig til at oversatte'den paa danff, hvilket den dog langt mere fortiente, end det meget ^tydsse Utoi, som man under Navn af Oplysning lader 06 paa Hal- sen; saa vil jeg meddcele et Bilag deraf, dermaa- ffe kan tiene til at befordre Hr. Sveistrups Knsse, cg giore endnu mere lysten efter den kan tisse Phi- losophies Udbredelfe hos os. Dct er Hr. Prof. Schaumans (en af de store kanliffe Smaalys) Forklaring af Fadervor, af Jeg og Ikke- Ieg, eller en T'eduction af allefalste N7oral- theorier, tagen af Prof. ^ithammcrs philo- sophiae Journal. "Moralloven byder i > vasent- li >e Stridspunkt i Kants Sadernes Metaphysir eg den p^altiffe Fornufts Kurik. Begtrup. S 2 14^ ' IV. Dods fald. Aen 29 Mai dode Hr. LNonrad, Professor og Rector ved Tronhjems Cathedralssole i en Alder af 54 Aar. Endffiont denne Mand ikke har giort sig synderlig bekiendt som Skribent', saa har han dog udmarket sig vrd sin gode latinffe Stiil, og fortiener hans Tab i denne Henseende at beklages. Dog maa jeg ikke forglemme, at han ogsaa ved nogle gode poetiffe Stykker af det satiriske Slags har viist sig som en Mand af Smag og Vittighed. Den 7de Zuni dode Hr. Prof. Ancher, Stiftsprovst i Fyens Stift og Sognepræst til Sr. Knuds Menighed i Odense, i en Alder af 52 Aar. En Mand som allerede i sin sorste Ungdom gav et stort Haab om sig, og iscrr ved sin Vianlde in figAmenra (ZeoArspIiicoium Tiaro5lieni5, hvorved han i Aarer 2770 erholdt Magistervar- dighcden i Gsttingen^ spaaede vor gråske Litera« tur en Arving til Vindingers og Grammers?Lre. Denne Spaadom ventede vi endnu at see opfyldt, dersom vor Littraturs Genius, hvis Ugunst vi saa oste maa erfare, havde tilladt ham at opleve den Tid, da han kunde faaet bragt til Ende gråske Lexieon, som vor Lårdoms store Befordrer Hr. Kammerherre Suhm havde tilkiobt sig af den bersmte Neiffes Efterladenskab, og overdraget til sal. Ancher at ccnferere med den Cambridsse og Hamborgske Coder, og lovet paa sin Bekostning i Trykken at udgive. Hvorvidt den sal. Mand var fremrykket med sit Arbeide, stal jeg ikke kun- ne sige; men da dette Haandskrift nu vil komme til det Kongelige Bibliothek, som en Deel af den Suhmiff- til samme afhcrndede Manuskriptsam- ling, saa er ikke at tvivle paa, at dette Biblio. theks larde og virksomme Overbiblivthekar vil sorge for, at Anchers Arbeide kommer Publicum til Nytte, vg ar en anden duelig Mand tager fat, hvor. Ancher flap. Den 12te Juli dode^ Hr. I. I. L.und, Provst paa Meen og Sogneprast til Stege Me- nighed, Medlem af Selskabet til de skisnne Vi- denskabers Forfremmelse, i sin Alders 7Z Aar. Han var en Mand af stor og grundig Laerdom, og hans Oversættelse eller rettere Omarbeidelse af Nacine's Digt om Religionen i sex Sange, som ovenmeldte Selffab i Aaret 1771 lod trykke, esrer at de fsrste z Sange allerede i Forfatterens Sku« denteraar vare udkomne, vil bare Prisen af et Originaldigt ^). Ogsaa Vissop,Kans Egedes L.evnet af denne Forf. fortiener er fortrinligt Sted blandt vore gode prosaiske Skrifter. Zeg var isard med at slutte dette Hefte, da Efterretningen indlsber om det Tab, Nationen har giork ved Kammerherre og Historiograph, Peter Frederik Suhms Dsd, som indtraf den 7de September, da Manden var nar ved at fylde sine 70 Aar. Jeg kalder denne Dsd et Nationaltab, fordi alle Mandens Bestrabelser i hans rorige Aar havde Nationens Gavn og Hader til Folge: hans Iver for Sprogets Opkomst og Udbredelse, hvortil hans egne Skrifter bidroge saa meget: hans utrættelige Arbejdsomhed i Landets Historie, hvilken han ikke allene selv berigede ved usorgian- gelige Valker, men ingen Flid, ingen Omkost- 5) See Krit. Jour. for 1771 No. 51 og zz. «") See nye Krit. Jour. for i??y No. 17. / ninger sparede for at opmuntre hos audre: hans Smag for den sande ?Lre af Videnskabelighed og Oplysning, og Afsmag for alt det Forfængelige, hvori AdelSpsbclen satter sin LEre; endelig hans Folelse for Formues sande Vardi, e-g alle Fortien- tes Ret til at deelrage i samme. Hvor tage vi nu den bemidlede Mand fra, vare sig adelig eller borgerlig, som', holder det for Pligt at anvende en Deel af sin ovcrfisdige Rigdom til at anspore og opmuntre Videnskabers Dyrkere, til at udbrede Oplysning ved at gisre Adgangen til denS Midler og Redskaber lettere og almindeligere, til at gribe fattige Lardes Enker under Armen, og at afkiobe dem deres Mands Flid; og paa tusinde andre Maader at vphielpe videnskabelig Smag og Cul- tur? — Dod er FadrenelandetS LiteraturgeniuS! udslukt den danske HistoriemuseS Fakkel? og lige- som CrcmutiuS CorduS kaldte CajiiS CaSsiuS som Patriot, den sidste Romer (ultimum koma. norum), saa gid vi ikke saae Aarsag at kalde Su hm, som LiteraturenS Ven og Befordrer, den sidste Danffe.— Dog: jeg drager Doelket sor dette morke Skilderie, som en ond Lune forte mig paa, mere ved Betragtning over hvad Andre ikke ere, end hvad Suhm var. Forresten er denne Mand een af de Faa, hvis detaillerede Bersm- Nielse nasten fornarmer Publicum, og hvis blotte Navn er hans RoeS, eller som det nyelig smukt blev udtrykt paa Latin: hvis Grav er Helener- den, og Gravskrift hans Navn. V. Dvt Holbergffe Legat til Jomfruers Udstyr. Aa en PladS til Indskrivelse for det Holbergske Legat er bleven ledig til sidste 11 Iunii; saa har 141 Consistorium i sit Mode af 15 August valgt og indjkrevet til tenne ledige PladS: Marie Bene- dikte Sophie Hedevig Rall, en Datter afml- varende UniresitetetS Rector Hr. Prof. Adr. Rall. Og w een af de svrige indffrevne Jom- fruer allerede er gift, og haver Legatets Renter i de to sslgende Aar; saa bliver til 11 Juni izoo Leilighed til nye Indskrivning. . De for narvarende Tid indskrevne Jom- fruer ere: 1) Raren Sophie Gaarder. 2) Marie Benedikte N)^ldike. z) Marie Benedikte Sophie Hede- vig Rall. " VI. Doctorpromotion i Medicinen. !^en iste September disputerede Hr. ^>oul Scheel, fra Itzehoe i Holsteen, under Hr. Prof. Todes Prasidium ci bsr låses: 3 rei-Av 5erixri, eller med det graffe Ord o?,7?s^«cpo,. Den anden staaer S. 56. Anm. 28, hvorDic> af Syracus kaldes Ron- ge, hvilket Navn han vel aldrig vilde bare, men var dog Konge (t^rsnnus) i Gavnet, saa fuldt ssm nogen af Dionysierne. V!I5. Justitsraad og Professor Vngzes Neise til Paris. ^ct er af ^sllegialtidenden No. 29 bekiendt, at, ester at den her residerende franske Charge d'Af- faire havde tilkendegivet den danske Negiering det franske Directoriums Beslutning, at indbyde allie« red? og neutrale Magters Negieringer ti! at sende Larde til Paris, for at soreene sig meNationalin- ftiti'.tcts Coznmissarier om en fundamental Ecnhed for nye Maal og Va-gt; og derhos ytret der Su- sie, at ogsaa fta Danmark en sagkyndig Lard maatte vorde sendt til Paris i samme Aiemeed: har Hs MaMat udseet til dette TErinde Justits- raad og Professor Astronomis Bugge, og tillagt ham as sin Kasse 2000 Rd. til at bestride Omkost' ningerne vcd denne Reise. Hr. Iustitsraaden som allerede ssal vare ankommen til sin Bestemmelse, vente- tilbage forst i November, og imidlertid be- ssrges hans Forretninger ved Universitetet af Pro- fessorerne Woldike og Wolff. IX. Magisterpromotien. ^ September Maaned blev ved offentlig udstedt Diplom Hr. Carl Ferdinand Degen, Infor- mator hos H. H. Prinds Friderich Ferdinand, yngste Son af H. K. H. Arvepriuds Frederik, proclameret a>r,um Lc Ooccor x>lnloln- pli,?, ester ar han havde erholdet Fritagelse for Magisterconferenrs, og den 4de August offentlig forsvaret et Prsveffrift under Navn af: drstlo unn er5e.Ii5. X. Forberedelses« Examen. ^en 5te September 1798 fremstilledeHr. palle Arag Host' sig tilden for Jurister anbefalede For- beredelfesexamen, og erholdt Caracteren: ^clmillus. Ligeledes den 17 September s. A. fremstil- lede Hr. ttiels Iversen sig til dmforThecloger anordnede Forberedelftseramen, og erholdt ligele- des Caracteren: XI. Copie af Professorum Bel«nkmng paa Velbrd. Gregers Krabbes Qvcvstion om en Capellan, som haver udi sin Sog- ueprcrsieS levende Live forsbligeret sig til at tage hans Hustrus ester hans Dod:e. Efter?6rlig og Velbyrdig Mands Hr. Chri- stian Friises, Cancelers og LonlElvsroiiz/Xca. 6emiT Befaling, paa Velb. Mand Gregers Rrabbes O.vastion og Anbringrn for Consisto- rilim, om en Capellan, som udi sin Sognepra- sies, en gammcl Mands, levende Live haver for- obligeret sig til at tage Piastens Hustrue efter hans Ded, ,og Enken dog nu forffyder, ber at blive ved stmme Kald, er Professorum ringe Vetankning. Efterdi.GudS Ord udtrykkeligen formelder, at en Qvinde saalange Manden lever, ber ikke at give sig nogen Tanke paa anden MandNom.7. Derforuden Guds Ord udtrykkeligen jformelder, Guds Ords Tienere frem for andre bor at have gudelig Betankende udi deres SEgreffab Levit. 21. Herforudcn ogsaa baade Guds Lov og verdslig Lov forbyde alle ulovlig Middel at komme til Kald med. Da efterdi Hr. Jens vielsen haver, den Stund Manden levede, ladet sig forbinde skriftli- get! til Prustens Hustrue imod Guds Ord, faa og ved dette ulovlige Middel holder sig til Kaldet, endogfaa ladet faadant sit daarlige Lofte af en an- den Prastemand besegle, kunde vi ikke eragte at han uden sterste Scandalo kan blive ved der Pra- stekald, til hvilket han ved faadan Middel haver fogt Indgang. Og synes han selv at have fcrldt Dom over sig i det han forpligter sig at rommesin Tieneste, saafremt han ikke sit Brev, fomdoAulov- ligt var, holdte. Og hovde Professores gierne feet, at vnus Lplscopus loci havde s lv udi samme Sag forst dsmr, forend noget til Professorum Betankende blev indssuket. Kiobenhavn, den 6te August!' kector 6c ?ro5elsores.