K l o b e n h a v n s u n i v e r s i t e t s j o u r n a l. Si et te A argangs andet Hefte l. Sommerforelasnittgtr ved Kisbenhavns llniversitet fra iste Mai 1798. C. Theologernes» 'laus Lees Hornemann, Dr. og ordentlig Prof. i Theologien, oplyfer offentlig den Lcrre om Menneffets moralske Natur, om Gud og Uds- delighed; privat forklarer han Christi Samtaler hos H?ath«us og Lucas, Iesaice Spaadomme og Pauli Skrivelse til de Philipenser. De practiske øvelser fortsattes. D- G. Moldenhawer, Dr. og ordentlig Prof. i Theologien, fortscrtter sine eregetiffe, dog- mauffe og moralske Forelæsninger i de sædvanlige Timer. Friderich Munter, Dr og ordentlig Prof. i Theologien, forklarer offentlig den anden Deel afPcisioval'Theologien ; privat forklarer han Na» tlntheologien, og fortscrtter Lårdommenes Historie. Juristernes. Laurits Nørregaard, ordentlig Prof. i Lovkyndigheden, forklarer offentlig Processens Net; privat Tingenes Net, oggaaer ogfaa dem til Haande, som forlange Avelser i den practiffe Rettergang. Christian Ulrich Detlev von Gagers, Dr. og overordentlig Prof. i Lovkyndigheden, agter> naar han kommer tildage fra sin i offentligt SErin- de foretagne Reise, at bekiendtgisre sine Forelæs- ninger paa Studiigaarden. Ioh. Fridrich l^ilhelni Schlegel, Dr. og overordentlig Prof. i Lovkyndigheden, forkla- rer offentlig den almindelige Stats- og Folkeret efter hans eget nu Udkcmnc System: privat Per-- fonernes Net efter de Dansk-Norske Love; ogsaa vedbliver han at gaae dem til Haande, som skrift- lig vil sve sig i at oplsfe juridiske Spsrgsmaale. Friderich Teodor Hurtigkarl, overor- dentlig Prof. i Lovkyndigheden, forklarer offent- lig den almindelige practiske Philosophie; privat bringer han ril Ende de allerede begyndte Forelæs- ninger over Ret til Tingen efter Dansk-Norske Love. Ogsaa gaaer han dem til Haande, fom for- lange hans Hiclp i en eller anden Deel af den ro- merske Lovkyndighed. ' ' : > Zn. - .c Medicinernes. Mathias Saxtorph, orientlis Prof. i Medicinen og Iordemoderkonsten, fortfcrttet of- fentlig sit anato-luijke Cursus fra XII-I. med An- geologien. privat fra IX-X vifer han Opera- tionerne og Haandgrebene i Iordemoderkonsten. G 50 Han tilbyder ogsaa erexann'natorissCollegium over Osteologien og Myologien. I >L. Tode, ordentlig Prof. i Medicinen, gsennemgaaer den medicinske Materie (^lareria meclica) i Korthed. L. L.. Bang, overordentlig Prof. i Medi- cinen, vedbliver sin Medicinsk-cliniffe Undervis- ning, og forklarer udvalgte Tilfalde, som have modt i Friderichs Hospital. Arnold Nicolai 2tasheim, Dr. og over« »rdentlig Prof. i Medicinen og Erperimentakphy- siken, forklarer i sine physiske Forelcrsninger den atmcspharisse Lufts, tilligemed Vandets, Ildens, Elecrricitetens, Magnetismens og Metheorernes Egenffaber; saa vedbliver han ogsaa i delte Halvaar at prsve Brauns medicinske System, som han i Vinterhalvaaret begyndte paa. Erich Viborg, Prof. i Bvtaniken og Dy- relcrgekonsten-, foreviser Urterne i den botaniske Hauge, cg forklarer offentlig deres Brug i Me- dicinen og Oeconomien. I de Hovedstaden om- liggende Egne anstiller han, som scrdvanlig, Ur« tesamlinger. G. Becker, overordentlig Prof. i Chemien, lotter offentlig Metallurgien. p h i lo so p her n es. Abr. Rall, ordentlig Prof. i Historien, an- giver offentlig Kilderne og Hielpemidlerne i Fæ- drenelandets Historie; privat forklarer han Dan« marks Historie efter Suhm, og udvalgte Stykker as det,16, og 18 Aarhundredes Historie efter Busch. Disputereovelser forsætter han i Som- me chqjvaaret. M. BFrge Riisbrigh, ordentlig Prof. i Logik og Methaphysik, larer offentlig Natur« theologlen; privat den emplrkffe Psychokogie fta lX-X. I andre Timer igientager han det fore- dragne ved Examination, og giver Kundskab om de philofcphiffe Bsger. Th. Bugge, ordentlig Prof. i Mathematik og Astronqmie, forklarer offentlig den mathema- tisse Geographie; privat foredrager han de forste Grunde i Katoptrik, Dioptrik, tilligemed den fpharisse og theoretisse Astronomis fra II l. I V. M. Nicolai rasts cthiffe Carac- tcrer, tilligemed Sophoclis Tragoedie Antigone, hvilken han igientager ved Examination fra XI. XII. M. Jeremias V^ldike, ordentlig Prof. i Mathematiken, lcrrer offentlig fra IV - V, de fsr« ste Grunde af Algebra, privat fra XII. I den rene Mathematik efter det Kastnerske Compen- diums Veiledning, og i en ande-n beqvem Time den anvendte Mathematik. Han tilbyder ogsaa sin Tieneste, ifald nogle forlange.en vis Deel af Mathcmatiken forklaret. Andreas Gamborg, ordentlig Prof. i Philofophien, foredrager offentlig fra XXI de fvrste Grunde af Metethiken, og privat Thele- mathologien. Han er ogsaa villig til at forklare en anden Deel af den practiffe Philosophie for Lysthavende. Stephan Fumars, Prof. foredrager fra XII-I det sranffe Sprogs Regler, Mandag, Tors- dag og Fredag/ og navner og forklarer de bersm« teste ffionne Skrifter i dette Sprog; fra I-II vej- leder han dem som snsie ogsaa at skrive franff. Jacob N)olf, overordentlig Prof. i Ma« thematiken, forklarer offeinlig Arichmetik og Al- gebra ; privat.Klokken VIII om Morgenen den theoretijke Geometrie og den plane Trigonometris efter det Karstene Compendium. Det Foredrag- ne igientager han ved Examination; og gaaer og- saa dem til Haande, som forlange hans Hielp i en eller ai,den Deel af Mathematiken. Rnud L.yne Rahbek, Prof. i AEsthetiken, foredrager de speciellere Regler af Rhetoriken, tre Dage om Ugen fra IV - V; i de ovrige Dage ag- ter han at forklare nogle udmærkede Digte i Mo- dersmaalet efter Tilhorernes Valg. M. I^orgen Kierulf, overordentlig Prof. i Historien, foredrager offentlig Historien af de fornemste Bispedommer i Tydssland; privat Kl. VIII om Morgenen de euro-pcrisse Rigers og Sta- ters Historie; ligesom ogsaa disses narvsrende Til- stand, i en anden bekvem Tims- Gregers 5vad, overordentlig Prof. i Na« turhistorien, fortsatter offentlig fem Dage om Ugen fra X XI sine mineralogiffe Fcrelasninger, begyndende fta Kalcarterne; eller og ifald man hel- ler vil, forklarer han den zz og Z4B05 as Pli- nii Naturhistorie, som handle om Metallerne vg deres Brug H06 Grcrker og Romere. Om Ons- dagen i den sædvanlige Time staaer Universitetets Musocum aabent for alle^ M. Rasmus L^erup, Prof. i Literarhi- storien, foredrager offentlig den danjke Literaturs Skiebne i det 16 Aarhundrede. Magister Peter Gierdinz bliver ved pa» danff at forklare det svrige af den serste Vog af Herodot, mcd tilfoiede philolsgiffe ogphilosophiff- critisse Anmærkninger; og ifald der endnu findes ved vort Universitet nogle sande Elffcre as det gri- ske Sprog, vil han ikke forssmme disses Tarv t private Forelæsninger. G. (O. B- Vegtrup, Doetor i Philoso. phien, forklarer offentlig i en for Tilhorerne be- qvem Time Storbritanniens Landsbyehushold' mug. M. Nicolai Hofman Sevel Bloch, fort-? scrtter anden Gang sit Cur^S over PhilosophienS Historie, og forelaser og fortolker SchakspearS Ham>ct» . 11. Philosophisk Examen i April ^798* Philosophist Pr6ve» Den 12 April. Zens Bagger I^udad. med Udmærkelse, Joh. Nie. Hsst I^gucl iUau. Andreas O.vale I^aucZud. med Udmærkelse. Severin Clausen Rohde I.suctsd. Den 14 April. Peter Strsm ^1.) t?au6 Jae. Lerche Jorgeosen ^auci illsu6. Nicolai Steenstrup illzuci. Joh. Vogelius Steenstrup Hcnr. Wolff Klein CurtS I^2u6 illavck. Christian Bierrebye ^aucl jllsu6. Poul Arngrimsen U!au6. Christ. Frid. Fleischer I^on contemn. Thomas Severin hansen illauck^ Mach. Lumholts Renne tlaucl ^IlaucZ. Den 16 Aprik. Jens Msller I.auc!sb. Joh. Otto Aug. Balle ^au6 ^Ilauck. Frid. 2lug. Schsnheider I^auc!ak. Joh. Christ. Waleur 5?su6 illguiZ. Peter Leth Worsse IilMtZab. Nicolai Butzov I-aucZad- ^ Simon Natvig I^»u^ Lyders Sagen Ole Winding I^ancZad. Joh. Christop. Bertelsen Nau» Peter Galthen I^auckab. Povel Eegede Glahn I.au6al>. Joh. Albert. Seerup I.aucial>. Math. Pet. Paulin I.2u^ad». And. Christop. Gudme Mau6. Johan Seicr I-suciizd. Povel Gaalder I-auclad. Johan Buichmann I^su^ab. Jens Dons Kaarsberg I-au6al». Den 18 April. Joh. Georg Wolff >Ic>n conrem. Edvard Christr Fritzner I-lauci illauck. Laur. Sylvester Johannesen comenz. Peter Melchior I-auclad. Christen Christensen I^au6 illzu6. Henr. Vilh. Breinholm illauck. Ernst Carl Frid. Hoff ttaucl illaucl, Laurits Schou illan-Z. Nie. Frid. Rummel I^auclal,. Jens Carsten Frich Hsne ^.au^a^ Den 19 Apris. Pet. Nic. de Sewe ^on conten?^ Joh. Frid. Bloch 5Iau6 illau6^ Joh. Muhie Gotschalck ^ucj jllauck. Hle Christop. Vierre ttauci illsuc!. Joh. Casper Bierre 5l2U(Z Ulau^. Jens Eri6)sen Wraae I^aucjak. Ole Magnus Bjerregaard I.au6ad. Georg Henr. Ian. Bruun illau6. Math. Valentin Huun conrem. Edvard Hagerug ttauc.1 iUaucZ. Thomas Moller I^auclad. Adser Ipsen illau6. Iochum Godsche Willemoes I^oucZad. Den 20 April. Pet. Vallentin Seidelin I.au6sd. Pet. Borneus JungHans I^aucZab. Mathias Sarh illau^. Georg Joachim Lud. Brochdorph I^suZad. med Udmærkelse. Ioch. Hagerup Angel I^au6 Illauci. Nich. Anchersen Secher I^auclad. Johan Garman Johan Torp Hansen I.2U62K. Nic. Seierslev Tvede I>su6ad. Ole Stampe Koch I^sucZsb. Jens Lemvigh I^Iguc! illau6. Peter Krag Meier I.au6ad. med Udmærkelse. Den 21 April. Pet. Frid. Winter conrem. Henrich Smith Pet. Henr. Barchley illanZ. Jens Fabritius ttau6 i1Iau6. Jacob Schmidt iilauck. Ditlew Swensen >iauci illau6. Eiler Ehri^. Christie I^Iaucl illsuc?. Simon Christ. Mslsted illaucZ. Johannes Francks ^sucl illaucZ- Jvar Leganger ^au6 IIIau6. Diderich Marcellus Galtrup ttauc! illauck. p Den 2zde April. Casper Holten Caste nschiold I-auZad. ^ Enevold Vilh. Berrcgaard I^suciad. Benjamin Hornemann Ernst Nic. Neeberg Didrich Muller I.auc!ad. Christ. Holger Wilde I.au6gd. Joh. Christ. Libenberg ^n contem. Ove Hsg Guldberg illauiZ. Johan Lyders >?oii conrem. Joh. Ulrich Carlsen illaucZ. Nicolai Winge i^aucl illau6. Badstyrer Lakier illaucl. Jens Flor I^au6ad. Den 24de April. David Nic. Dorph Seidelin I^aucZab. Christ. Jul. Linstow I^auclsb. med Udmærkelse Christian Hasselriis >!on conteni. Herman Colb. Meldahl ttaucl illauc?. Nicolai Teilgaard I^Iauci illaucl. Pet. Joh. Normann ttaucl iIIau. Pet. Nic. Frost Pet. Henr. Barcklay I.auc?ad. Herman Colb. Meldahl I^u^ab. Antre^.6 Winge I^ancZab. Ole Haaslund Schinidt I^Iaucl i'lau6. Nic. Christop. Astrup k^auclak,. Den 17de April. Knud Namshardt Arn I.2ucZaIi. Otto Bull I-au^ad. Christian Anker I^u6ab. Hieronimus Nerbech I^laucl illaucj. Pcter Henningsen I.aucla^. Laurits Joh. Klingberg l-arnlali. Laurits Christ. Boysen I^auclab. Henrich Hermanstorff P>.ter Kattrup I.au6ad. Nic. Christop. Bulow I>au6ad. Zoh. Christian Brestrup I^ndali. Sev. Clausen Nohde I-Iaucl illau^. Laurits Spandet WogeliuS Den 18de April. Zens Bagger I-au6ad. med Udmærkelse. David Seid. Birch I^auclad. Andreas Cordsen k^aucl illaud. Carl Adam Weinholtz I^auclad. Zaeob Rosted Suur I-auclad. Jens Bay Linde conrem. Mart. Henr. Petersen I.2u6ad. A'.am Gotl. Giedde I^Iauci Povel Heitzen I^auciad. Mathias Svendsen l^auclad. Den 19de April. Christ. Frid. Helgerud I^aucla?). Joh. Nic. Host I.aul.iab. Peter Strsm C^an! 51.) illancl. Albert Lemrig Schumacher I^aucial,. Gerhardt Toldorph I.2u^gd. Erich Frisenberg Udbye i1l^u6. Thomas Hansen l^aucl illauc?. Georg Evaldsen illauc!. Christian Holst I.gu6ad. Christian Joh. Winther I.zuc?zb. Andreas Kabel illauc!. Ant. Frid. Christ. Lauritsen llauci I11su6. Frid. Vilh. Pechyle I.au6ad. Lyders Sagen I.au6ali. Den 2ide April. Ant. Ditlev Noeskilde I^aucZad. Casper Holten Castenschiold I-au^ab. Peter Strsm (Llauclii ^aucl illau6. Nicolai Butzov I^auclab. Jacob Lerche Jsrgensen ?Iauc! illaucl. Joh. Vogelius Sreenstrup ^auck illauc!. Nicolai Stecnstrup I.auc!al.». Henrich Volff Klein Curtz !^au6 illaucZ. Christian Bierrebye ttaucl illsuc!. Simon Natvig ?!au6 illauc!. Jonas Kraft tta.6 illauck. Christ. Frid. Fleischer ttau6 illauc!. Janus Flor I-au^ab. Andreas Hansen I^auc!ak. Jens Schanke Garman I.au6ali. Georg Daae Schutz ttau6 illaui.!. Af dem, som have underkastet sig begge Prs ver, bleve fslgende 7 ossenrligen indkaldte for Con slstorium og bersmte: Johaniles Scrensen. Zacharias Moller. Iochum Undvig ^rochdorpl/ Peter Rrog Meyer. Christian Iullus L.i»tstoV. Andreas O.v..!e. Jens Bagger. III. Om Professorernes Enkekasse. A aldre Tider havde Professorernes fattige En- ker deres meste og nasten eneste Underststtelse af hvad dem, saavelsom andre sortiente Embedsmands Enker, blev bevilget af Kongelig Gavmildhed, en- ten af de af deres Mand oppebaarne Tiender og Iordegodses Indkomster, eller as den Kongelige Kasse, som de stedse kunde giore sig Regning paa. Af Universitetet oppebåre de ikkun et lidet Sam« menffud, som Professorerne af deres egne Indkom- ster bidroge, og som bestod af eet Pund Byg, et halv Pund Nug, ester hvert Aars Capitelstaxt, eet Zam og en Gaas, begge beregnede til i Rdlr., C tudepenge 4 Ndlr. zMk. og Huusleie i2Nd.; hvilket alt blev dem leveret eller i Penge godtgiort til hvert Aars Paaffe. Og endnu nyde fire Pro- fessor-Enker denne Pension, som tages af Profes- sorernes saa kaldte almindelige Invtagter, og fra- gaaer deres aarlige Distributs. Men da Tidernes tiltagende Dyrhed gi'orde denne Pension esterhaanden alt ubetydeligere, og Adgangen til Kongelig Gavmildhed for Embeds- mcrnds Enker blev alt vanskeligere formedelst den Kongelige Kasses tiltagende Byrder; tankte man viseligen paa at ssaffe sine Enker en sikrere og sf Gunstbevisning uashangende Underststtelse; og bleve da i Aaret 1767 da varende ConsistorialeS 55 eenkge om at oprette en Enkekasse for deres og es. terkommende Consistorialprofessorers Enker, og «t indsende til Kongelig Confinnation en Fundats for samme, som var opsat af daværende Profes- sorer I. C. Rall og Christ. Horrebow. Fun- datsen lyder Ord til andet saaledeS: "Lknililkmns leptlmus Ac. Giore alle vitterligt: at eftersom Os esffelige Rector ogP^osessores ved Universitetet i Vores Kongelige Residensstad Kiobenhavn sor Os aller- underdanigst have andraget, at, paa det Pro- fessorum Enker ved bemeldte Vores Universitet kunde herefter vorde betankte med nogen bedre Pension til nodvendigst Underholdning, end de hidindtil have nydt efter aldgamle Statuta, hvorefter de neppe have havt zc> Rdlr. ?.arlig, have de til den Ende frivillig indgaaet og under- skreven estersslgende Cenvention og Foreening, hvorpaa de hos Os allerunderdanigst h>.ve an- holdet onl Vores allernaadigste Confirmat.ion, hvilken Conve-ntion og Foreening Ord til andet faaledes lyder: "Da fast alle Enkekasser hidindtil synes eiat kunne vare ved Magt, og den fra aldgammei Tiid ved Universitetet fastsatte Pension for Pro- fessorers Enker er saa ringe, at den sielden gaaer over zo Ndlr. aarlig, hvilke i narvarende Ti- ter ei kunne ansers for nogen synderlig Hielp, men vi dog gierne ville see vore Enker bedre sculagerede, saa have vi nu levende ProfessoreS eonsistoriales indgaaet imellem os folgende Fore- ning, og nn herved allerunderdanigst anssge om Deres Kongelige Majestats sllernaadigste Consirmation derpaa, nemlig: 56 i.' Vi oprette en Enkekasse for Professorers En- kcr ved Kiebenhavns Universitet aslene, og for ingen andre, og det faaledes, at bemeldte En- ker tillige ubehindret stedse beholde den Pension ved Universitetet, som Professorum Enker fra oldgamle Tider efter Statnta er tillagt, og som de alletider nydt have. 2. Til denne Enkekasse betale vi nn levende gifte Professors consistoriales til næstkommende 11 Iunii 1767, og siden aculig hver 11teIunii Fem og Tyve Rigsdaler Lourant. Z- Vi nu levende ugifte Professores consistoria- les, faamange som have underskrevet denne For« ning, vilde i samme Maade til dette gudelige Vcrrks Befordring frivillig betale enhver aar- lig Halvt imod de Me. 4- Disse Penge har nuvarende Qvcrstor Uni- versitatis vcrret faa god at love, ac ville af en- hvers Distributs til 11 Iunii næstkommende, og siden fremdeles hver 11te Juni indeholde, samt over Kassens Indtcrgt og Udgift i Tiden at fsre Regnffab, som med de andre Universi- tets Regnskaber under en aparte Rubrigve sol- ger, da det formodes, at andre Qvastores efter ham bevife denne velmeente Stiftelse samme Godhed. 5- Foruden det No. 2 ommeldte aarlige Con- tiugent, betale vi gifte strar ved Kassens Be- gyndelse til en Fond, hver Et Hundrede Rigs- daler, eengang for alle, og disse Penge leveres til Qvastoren næstkommende 11 Juni, eller hos ham af vores Distributs indeholdes, hvil- ket vi ogsaa helst ville bede om. 6. Alle Kassens Penge, saalcrnge ingen Enker ere, eller saamange, som fra Enkernes Pensio- ner blive tilovers, siuivepaa Rente udsattes og gigres frugtbringende det allersnar^ste inueligt er, var det end i smaae Summer iblant andre Universitetscapitaler. 7- Skulde iblant os underskrevne nogen som nu er ugift, siden gifte sig, da betaler han fra den Tiid af Fem og Tyve Rigsdaler aarlig, famt tillige det i No, 5 ommeldte Indffud ioo Rd., men maatte ham dog i Indskuddet gotgiores , hvad han tilforn fom ugift havde til Kassvri betalt ^). ) Om denne Artikels Anvendelse paa de nuværende ugifte Consi'storiales, som siden gifte sig, er op- staaet nogen Tvivl og.Ulighed i Meening, da nogle have holdet for, at denne Artikel alleene an- gaaer de Professorer, som have underskrevet Begicrringen om Fundatsens Oprettelse, andre der- imod, at den angaaer alle Consi'storiales til alle Tider. Denne Tvist synes ikke at vare bleven fuldkommen afgiort, og kan, ifald den sidste Meening stal blive den gieldende, give Anledning til Byrde for Kassen. Thi fat, at en ugift Professor allene i 10 Aar har giort et aarligt Indsknd til Kassen af 12 Ndlr. z Mk., og han efter disse 10 Aars Forleb gifter sig, saa vil de ico Ndlr., han da er forbunden at indbetale til Kassen, ikke strcrkke til at gotgisre ham hans giorte Indffud, men han maae have GotgierUse af Kassens Fond. Udgiveren. 57 8. Det som egentlig bestemmes til Enkernes Pensioner, er Renten af det Indskud der sam- les til Kassens Fond (No. 5,77), samt dernast det aarlige Eontingent Fem og Tyve Rigsdaler af hver gift Professor. Men hvad de ugifte contribuere, det stal samles til Capitalens Frem- vert, for deraf med Tiden at forbedre Pensio- tierne. 9- Desaarsah tsr vi til Begyndelsen ei love me- get hsi Pension, ja ei hsiere end Et Hund'.ede Rigsdaler, naar Kassen har samlet en Fond af 2OO0 Rdlr. ja, dersom saa skeede, at der strax i. de fsrste Aaringer bleve flere Enker, end at hver ef dem kunde nyde fulde Et Hundrede Rigs- daler af de i Nu. 8 til Pensioner bestemte Pen- ge, saa ssulle disse deeies lige imellem dem, og de dermed noies, 10. Derimod, om Gud ladet de gifte iblant os endnu i endeel Aar leve, og Kassens Krafter der- ved tiltage, saa skulde Enkerne ei allene aarlig faae bemeldte Pension, men den skal endog Ttd efter anden for samtlige Enker forbedres, alt saaledes og saalcenge, som Kassens Tilstand det vil taale. 11. Hvorsnart denne Forbedring kan begynde, og hvor hoit den med Tiden kan stige, det er en Sag som beroer paa Guds Forsyn og paa ind- faldende Omstændigheder; men aldrig maae nogen Enkes Pension stige over Tre Hundrede Rigsdaler. 12 Skulde ellers nogen af christelig Gavmildhed ville til denne Stiftelse give nogen Donation, da skulle Renterne deraf ogsaa komme alle En- kerne tilgode og lige Deeling, med mindre Gi- veren selv skulde have fastsat, at ikkun de fattigste iblant dem skulde have Deel i dem. iZ- Naar Kassen er kommen i den Stand, at den til sine Etiker kan udrede sidstnævnte hoieste Pension, og endda af de dertil bestemte Penge beholde noget anseeligt tilovers, da maae de da- vcrrende Eonsistoriales ncrrmere betcrnke og per uiianimia eller xluia bestemme, hvorledes for- holdes jkal og kan paa den beqbemmeste Maade saaledes, at Kassen ei. allene kan holdes i saa- dan Stand, at den kan ventes at blive vedva- rig, men ogsaa, at de i No. 2 fastsatte Udgifter kunde formindskes. 14. I hvorliden eller stor Enkepensionerne af denne Kasse maatte blive, da maae de aldrig besvcrres med nogen Arrest, Dom eller Erecu- tion, men skulle stedse blive urorte til Enkernes Underholdning; dog maae Enkerne selv i behs- vende Tilfalde assignere paa deres Pension, men den bliver ei betalt for Terminen, og om Enken doer forinden, da betales ei mere, cnd til hen- des Dsd forfalden var. i5- Enkernes Pension udbetales i 2de Terminer, nemlig Halvdeelen til 11 Juni og Halvdeelen til 11 Dccembris, at regne fra Aarsdagen efter Mandens Dod, faameget som det da i forste Termin efter Proportion kan blive. 16. Hvad hidindtil sagt er om Enkernes Pen- sion, det er at forstaae om saadanne Enker, som H 58 i det hoieste ikke ere over'25 Aar yngere'end deres afkode Mand vare; men faafnan der be- findes storreForffiel ideres Alder, var det ikkun er eeneste Aar, da nyde stige Enker ikkun halv Pension imod de andre. Forresten sorstaaer det sig selv, ar saasnarr en Professors Enke gifter sig igien, da ophorer kendes Pension, og saafremt hendes anden Mand ikke ligeledes er Professor, da udgaaer hun aldeles af Kassen. i?- Vilde nu varende eller tilkommende gifte ProfessoreS designati indtråde i denne Kasse, da er det dem, men ikke andre tilladt paa samme Vilkaar, som No. 2 og 5 om gifte Consistoria- libus sagt er, alleneste med den Forffiel, at, som de ingen Disrributs nyde hos Qvastorem, saa bor de selv hver 11te Juni indlemme med deres Contingent, og hvis det udebliver overet fuldt Aar derefter, da udelukkes de og deres Enker fra Kassen. 18. Gaaer nogen, som var Interessent i denne Kasse, fra Universitetet, da ssal hans Enke lige- fuldt nyde Pension af Kassen, som Professor- enke, saafremt han efter sin Bortgang fra Uni- versitetet haver continusret hver 11te Juni at betale sit aarlige Contingent til Kassen, men haver han forfomt det over et fuldt Aar, da er han og hans Enke fra Kassen udelukt. 19. Skulde nogen Professor blive Enkemand, og gifte sig igien, da ssal han foruden sit aar- lige Contingent Fem og Tyve Rigsdaler, betale for sin anden Kone tilIndffud til Kassens Fond Halvtredsindstyve Rigsdaler, og dog bliver med hende forholdet efter Ns. 16, om hun imod ham at regne, er yngere end der sagt er. 20. Skulle i andre Mander Tidernes Omstan« digheder udkrave nogen Forandring og Forbe- dring i denne Fundation, til Kassins storre Gavn og Naragtighed, da maae Interessenterne xer unonimia eller xlurima derom gisre narmere Anordning." Kisbenhavn den 20 Mai An- no 1767. p. Roefoed Ancher. P. R. Goische. I. A. Cramer. ventet et Udtog af Directlonens Prctokol, for at kunne bekiendtgiore de Candidaters Navne, fv'.n hidindtil have nydt dette anseeligste af alle vore Reisestipendier. Men da dette Udtog hidindtil er udeblevet, nodes jeg til at lade mig ns-e med at bekiendtgiore Fundarsen selv. Denne lyder med den Kongelige Consirmation saaledes: "l^i Christian den Syvende, af Guds Naade, Kcnge til Danmark ogNorge, de Ven- ders cg Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Dytmerssen og Oldenborg, giore alle vitterligt: At eftersom hos Os al!erunder» danigst er bleven ansigt og begiert Vores aller- naadigste Lonfirmalion paa eslerssrevne Fun- dats, lydende Ord efter andet, som felier: Fmidation til det ^ af afgangne Joachim Die- trich Kappel, forhen varende Apctheqver ved del Kongelige Friderichs Hospital, ved Testa« mcnre as 2zMartii 178203 27August 178 z oprettede Rejsestipendium for Lmclioks?k>zr- rnaciT og 8ru6!oli5 LKirulL,!z? og ^lectlcinix, under Navn af 8r>xeiicliuin Lapellianum ester Testators Vegiering opsat af undertegnede exe. erttondus rekiamenri'. §. 1. Dette Stipendi: staaende Fond ffal efter Te- stators senere Disposition af 27 Augusti 178^ dens 4de §. bestandig va-re den Summa r z 50c) Rdlr., ffriver Tretten Tusinde, Lem Hun- Vrede Rigsdaler. § 2. Da dette Fond, iz 500 Rdlr., efterTesta- tors Anordning i benævnte Disposition, den6 9de §., af os undertegnede Execrttcrer allerede er afleveret til det Konqelige Friderichs Hospital, med Renter a 4 prT. fra 11te Iunii 1784, efter Direeri>.nens Anvrisning cg un.d Vedkom- mendes O.v tering : og der medtaget i allerun- derdanigst Folae aliernaadigst Resolution, ccrn- munieeret Direcricnen sor det Kongelige Fri« derichs Hospital, fra det Ko-gelige danske Can- cellie, under 21 August 1784, ser at udførtes som Hospitalets egne Midler; er altsaa d tre Fonds ceeonomiffe Bestyrelse cg si.re Udsatt.lse paa Renter, til det af Testator intenderede R^i- lestipendii aarlige Fremme, for bestandig, ester Testators Ansse og Begier ing betrygget under det Kongelige Friderichs Hospitals Direcrion. §. 3- Da det tillige har behaget Hs. Majestæt i allerhoistbemeldre Rejoiution allernaadigst at fri- tage dette Sripendii Fond for Deeourten af den allernaadiqst paabudne ^ prC,; anvendes aarlr'g til dette Neise - Stipendium det fulde Beiob af Fonders aarlige Rente; saa at Stipendian'us sor nerrvcrrende Tiid, da Rentefoden er4pr.C., nyder 540 Rdlr. aarlige paa sine udeniandffe Re 1 ser. 5. 4. Stlpendr'arius saaer dette Stipendium ube- talt forskudsviis i Halvaars Terminer af det Kongelige Friderichs Hospitals Casse, efter Sti- pendii Direcreurernes Anviisning og sin derfor givende Q-virering. Til hvilken Ende et halvt Aars Renter af Ctipendii Fond altid ved nastforegaaende 11 te Iunii, eller 1 ite Decembers Termin maae vn- re forfalden, fsr nogen Anviisning eller Udbe- taling kan finde Sted. s. 5. Udi 6 paa hinanden folgende halve Aar, men ei langere, oppebårer Sripendiarius bemeldte Forffud af et halvt AarS Gehalt, fra den Dato at regne, han tiltrader sin udmlandjke Reise, da han erholder dec forste halve Aars Forssud. §. 6. Skulde Stipendiarius inden det ha^ve Aars Udgang, hvortil han har faaet Forskud, p^a sin Neise vcd Doden afgaae, udbetales herefter in- gen cf de tilbagestaa^nde Terminer, hver ren til hans Arvinger eller Credirorer. §. 7. Skulde Stipendiarius ved Efterladenhed og Forsømmelse af de ham(§. 8, 9) paalagre Plig- ter, give den ham (conf. 5. g) til Raadgivere anviste Directcur nogen grunder Formodning om: at han ikke fortsatte de Studeringer, til hvis Dyrkelse dette Rejsestipendium er best mt; anvises og udbetales ham ingen sriz LIuiuiL.iT cg kle^i- cinT eller 5rucii'o5u8 , pac, sin Reise at laage sig e ter Chymien, og at godtgiore sligt Ved at indsende ^'eliimonia fra debekiend- te Llixmiciz, hvis Forelæsninger han har hort; hvii.v skal bilagges den §. 16 om- meldte Protocol. 10. Competenterne til dette Stipendium skal vare: »irkeliz Indfodte, eller som B^rn under 10 Aar, af indfedte Venner eller Fcmilie her i Landet antagne, og her i vore egne Riger og Lande opdragne og oplarre. L. Ltuclioll ?kalmaciT» el/er 8tu me Stipendii-Direeteurer i deres Valg: Naar, og enten en LtucZic>lu8 ?l'.simzci^, eller en 8tuclio5u8 L'.iiiuiAis? og ^le6iciii27 ffal udsen- des; hvorved dog-altid tillige sees paa, om et eller andet sardeles heldigt Genie og dueligt Cubjcc-t i en af disse Videnffaber forefindes. §. i z. Cxeentores Testamenti, som dette Stipenbii fsrste Direeteurer, valge Candidaterne til sam- me, saa lange de leve; men naar begge, enten ved Doden, eller paa anden Maade ere afgang- ne, valge Mediei og Chirurgi udi Directionen for det Kongelige Fridcrichs Hospital, eller den nu saa kaldede medicinske Direction, saaledeS som samme den Tiid, da Testalor giorde sin Disposition, og for narvarende bestaaer, baade af Chirllrgis og Medicis, Candidalerne til det- te Stipendium. §. 14. Ere Direeteurerne, som alle have lige Stem- mer, ikke alle eenige i Canditatens Valg, be- stemmer Pluraliteten samme, og ffulde Antallet af Stemmerne vare lige og ikke kunde bringes til Pluralitet, afgieres Valget ved Lodkastning. §. 15. Skulde nogen af Direeteurerne finde noget at erindre imod der ffeete Valg, som han holdt for at stride imod denne Fundation, der efter Testators Villie ffal vare en Regel for de succe- derende Direeteurer af dette Stipendio; ffal det vare ham tilladt fligt at anmarke udi den, i folgende §. ommeldte Protscol. §. 16. I en dertil indrettet Protoeol, som fsres af den, §.8-, ommeldte Direcreur, hvorudi denne Fundatidn tilligemed den derpaa forventende allernaadigste Confirmation, Ord til andet ind- fores, ffal herefter ved Dag og Dato anssres enhver Candidats Valg, hans Navn, af hvil- ke Dlrecteurer han er valgt, naar han tiltrak« de og suldcndre sin Neise :e.; og derved efter Nummer bilegges hans producerede 1'ettimo- nia /^caclLmica, in Lopia >'i. 8.) Da ville Vi bemeldte Fundats udi alle dens Ord, Ciausuler cg Puneter, saasom samme her- oven indfsrt findes, allernaadigst have confir- meret og stadsastet, saa og hermed eonfirmere og stadfaste; forbydende alle og enhver herimod efterkom forffrevet staaer, ar hindre eller udi nogen Maade Forlang at aisre linder Vor Hyl- dest og Naade. Givet paa Vort Slot Fride- richsberg, den zzde Zunii 1786. Under Vor Rongeli.ze Haaud og Signet. li. (l.. 8.) Lckack Karnlou, Direetsrerne ere endnu de samme som have understrevet Testamentet, nemlig: de Herrer Iu- stitsraad ^^lpin og Bogholder Jørgensen ved den almindelige Enkekasse. 6Z V. ^ Anmeldelse om den ved det Juridiske Fa- kultet forefaldne Concurs om Adjunkt- og Notarial - Embederne. Meddelt af Hr. Prof. Schlegel. Aa ved Hr. Hurtigkarls Beskikkelse til overor- dentlig Professor i Lovkyndigheden, Adjunkt- og Notarial-Embederne ved det juridiffe Fakultet vare blevne ledige, blev af Hs. Majestat, efter Fakul- tetets af Patronen approberede Forslag, resolveret under 16 Febr., at disse Embeder ligesom forrige Gang ffulde bortgives efter Concurs. Antallet af Prsve-Forelæsningerne, der ffulde holdes as en- hver Candidat, havde ved den forrige Concurs ligesom ogsaa red den ncestsoregaaende, hvorved et extraordinaiit Professorat i Lovkyndigheden besat- tes i 1788, Virret 7, men blev i Betragtning af det formodede sterre Antal af Coneurrentere og Cen- sorernes Embeds-Forretninger, ^er ei tillod dem at anvende saa megen Tid, som saa mange Fore- læsningers Bedommelse vilde medtage, nedsat til 5 , hvoraf tvende stulde vcrrecver Themata afNa- tur- og Folkeretten: tvende afF^rdrenelandets Lov- kyndighed oq een af den Nomersse Ret. Dagens Bestemmelse og Voteringsm^aden overlodes tit Censorernes indbyrdes Fcree.u'ng. Til Censorer udncrvntes, foruden Fakultetets Medlemmer Nørregaard, Schlegel og Hnr- tigi-'arl, Co!ifcren,r>'ad 0^ Deputeret i Rente- kammeret Jakob Edvard i>>rnsen, Iustits- raad og Hoiesterets Assessor N?ads Fridsch og Poiiuemester N7. Cold. Af Fakultetet vare foresiaaede, foruden de forrige Professorer i Lov- 64 kyndigheden Edvard ColbiFrnseit og (Lold, Instirialius i Hsiesteret, Conferenzrttad iLordseil og Conferenzraad eg General-Prokureur Chri- stian (Lolbisrnftn, der havdevaret Censorer de tvende forrige Gange, men begge undskyldte sig; i Iustitiarii Sted blev da, som meldt, Iustits- raad Lridsch udnævnt. Censorerne bleve befalede ved Nescript af2Z Febr. i deres Recension over Forelæsningerne at tage Hensyn ril Kundskabernes Grundighed, Fere- dragets Orden og Tydelighed og Sprogets Reen- hed, samt at denne Recension senest i Mai Maa» nedens Begyndelse ffulde indsendes til Patronen for Kiebenhavns Universitet, og at det ffnldestaae Censorerne frit, enten ar indsende et falles Votum, eller hver sir, sarffilt fra de evrige. Fakultetet hav- de ved en formelig Bekiendtgisrelse paa Studii- gaarben opso'.dret de Candidater i Lovkyndigheden, ter mnatte vilde concurrere, til at melde sig hos Fakultetet inden otte Dage fra Bekiendtgiorelsens Datmu. I Ft.lge denne Indbydelse ^e^dte sig Candidaterne Sveistrrip, Debes, Vorneinann, Benyon og bassen, hvoraf dog den forste for- medelst et uheldigt Fald, der nedre ham til at hol- de Sengen flere Dage i den tilsiaaede Forberedel- ses-Tid, maatte tage sin Begiering tilbage. Un- der 25 Mai meddeelte Fakultetet disse Herrer de af Fakulteter opgivne og af Patronen approberede Themara. Disse vare: 1. I hvad Forhold staaer Rers- og Pligt-Be« grebet ril hinanden? 2. Om og hvorvidt kan det efter Folke-Nerten ansees for retmassigt i Krigs-Tider at be- mægtige sig den siendlige Stats Undersaatte- reS Gods til Lands elier VandS? z. Hvo:vidt strikker en gift Kones Rådig- hed sig over Boet, baade naar Manden er narvarende og fravarende efter vore Love? og hvad er Grunden til de Indskrænkninger, der paaligge hende i denne Henseende? 4. Hvorvidt kunne villige V dner ssres og hvad beviisende Kraft tillagges deres Forklaringsr ester vore Love? og stemme disse overeens med den almindelige Retslares Grundsat- . ninger? ()vicj )U5 komanum cum neum rum ^ulkini-iueuln ikkntuit ii^ > !?. 6c ^eLikiczuone? nuincjue Karuta cum juiis natuiQliL piinci^iis conveniunt? As disse skulde, som Sporgsmaalene allerede viise, Forelæsningerne over de fire forste holdes i Modersmaalet, men over den af den Romerske Net paa Latin. Tillige beliendtgiordes Candidaterne: 1) at der ril at udarbeide deres Prove - Forelæsninger tilstodes dem en Tid af 14 Dage, hvorefter de siulde tage deres Begyndelse, ester narmere Til- sigelse igiennem Pedellen >); 2) enhver Forelas, mng maa ikle vare over rregvarr Time; z) naar Forelasningen er holdt, leveres Manuscriptet ril Censorerne; 4) de som endnu ikke have last over det opgivne Thema, maae ei hsre deres Forruand lase over det; og 5) i Henseende til Ordenen, i ) Ved den ssrsie ConcurS i Aaret 1788 tilftodes der ikkun 8 Dage til denne Forberedelse og Fo- relæsningerne holoteS uafbrudt. Ved den anden Conenrs i klaret i7yoerholdt de, der da attraae- de Adjunkt-Embedet, z Ugers Forberedelses- Tid, og Forelæsningerne holdtes, ligesom den- ne Gang, eftet Censorernes Leilighed. 65 hvilken Forelasm'ngerne skulde holdes, iagttages, at de saaledes alternere imellem sig, at den aldste Lanciiciamz juris laser forste Dag allerssrst, efter ham den nastaldste o. s. f, og dm, derforsteDag har varet den ssrste, bliver anden Dag den sidste. Plove-Forelæsningerne selv toge den 14de Martii deres Begyndelse, og endtes den 28de i samme Maan.d, og indrettedes de saaledes, at Censorerne herte alle 4 Concurrentere paa samme Dag over ethvert Thema, 2 om Formiddagen og 2 om Eftermiddagen. Fredagen den zc» traadte Censorerne sammen og foreenedes de alle om, at forestaae Hr. Benzol til Hs. Majestat til at vor- de allernaadigst bestikket, som Adjunkt og Nota- rius ved det juridiske Fakultet, men derhos at an- befale de andre Candidater Vornemami, bassen og Debes til Kongens Naade, som unge Mand, der alle, skiout i sorskiellig Grad, havde aflagt Prs- ver paa Talenter og Kundskaber. Censorernes Skrivelse indsendtes til Hs. Henyrstel. Durch- lauchtighed Patronen, du, iste April, og erholdt derester Hr. Benzon sin Denomination af Kon- gen, formedelst et Cancelliebrcv, der meddeeltes Rector og Prosessores, udstadt den izdes. M. VI. En Skuepenge til Hr. Biffop Balles )Ere. ^t Seiffab i Hovedstaden af henvcd Tusinde Per- soner, as alle Stander og begge Kisn, har soree- net sig om at give Ciallands vårdige Biskop Hr. Dr. E, Valle, et offentligt Beviis paa dets Ckisnsomhed for d.n Iver, det Mod og de Op- ofrelser, hvormed han har udmarket, og vedbliver at udmarke sit biskoppelige Embede til Christmdom- mens Haandthavelse og Bibelens Forsvar. Disse Fortienester syntes desto mere at opfo- dre sindige Medborgeres Opmærksomhed, og at krave et offentligt Skionsomheds Bevis, som de fremspirede paa Mandens egen Grund, og skyldtes mere en til Mod og Fasthed lykkelig organiseret Siels Kraft, end nogen udvortes Opmuntring og Un- derstottelse, enten af Negiering eller af Pubiicum. Tvertimod har enhver Religionens Ven med For- undring betragtet den Kulde og Ligegyldighed, hvor- med man har ladet en Mand personlig forhaane, som med Varme fagter for en Sag, der i alle vel« ordnede Stater ansees for at angaae almindeligt Borgervel, og som hos os er paa det noieste for- bunden med Rigets Constitution. Men denne Forundring maatte stige til den hoieste Grad af Indignation, dersom saadan en Mand skulde i Skrif- ter kunne ustraffet forhaanes as dem, der for Sku« vesrihedens Misbrug have maattet rsmme deres Fadrenelands Grandser, og som nu, til Trost sor tabte Borgerrettigheder, drive Naring i fremmede Lande med deres fordums Medborgeres Beskiam- melse, og ved Skrifters Afsattelse, som de ikke havde vcvet at udgive, sacilange de vare Landets Borgere, skaffe sig en Naringsvei, der satter dem i Stand til at fortsatte denne Gisrhandel med stor- re Vinding paa fremmede Stader, end de havde kunnet i deres eget Fsdeland ") Jeg sigter bermed til en ikke for lang Tid siden udkommen Piece, Angivelsen kaldet, trykt hos Zacharias Breum og tilfals bos Soldin, som efter et almindeligt Nygte har til Forfatter den Mand, bvis offentlige Indkaldelse til at lide Dom for sine opr?rijke Skrifter, vi nvelig have last i vore Tidender, og som i danske Tilskuer No. 32, er bleven connncnteret paa det venffabe- ligste for Emigranten, faa at denne giereS naften ril Martvr for Sædeligheden paa Theatret i sit Fadreneland. - I 6S Dm ommeldte hccdrende Skuepenge er! Guid af 61 Specie Ducaters Vcrrdie. Paa For- siden staaer Hr. Biffoppens Brystbillede med Om- sirist: "Dr. Nicolai Edinger Balle, Bistop ovrr Sjælland", og neden under: "fsdt den 12 October 1744". Paa Bagsiden forestilles en stor- mende Sse, hvori fremstaaer en Klippe, paa hvil- ken staaer en qvindelig Figur, som forestiller Re- ligionen. Denne har hcrngende over Ansigtet et Slor; i den hoire Arm holder den et Kors og Bibelen, og i den venstre en brcrndende Fakkel. I nogen Afstand seer man et stort Skib paa Soen. OMskn'ften er: ' Religionens Den, Statens Ven', og nedenunder staaer: "Mathai io, Z2. 1798". Den blev overleveret Hr. Bistoppen den 25 April, og med Guldmedaillen fulgte elleve af Solv til Vispinden og ti Bsrn. Medaillen var ledsaget med felgende Skrivelse: "Deres Hoiarvardighed ville tillade, at et Antal af Medborgere, ledet af Agtelse, Er- kendtlighed, og, (hvad som endnu vil vare De- res Hierte kicrrere) af Hengivenhed til den Re- ligion, som ved Deres Foredrag vinder nye Glands og AZrvardighed, ofre i Dag til Dyd rg Fædrelandskærlighed et Slionsomhedstegn, som Smiger kun alt for ofte yder Forfængelig- hed. At forsvare Religionen og Dyd og Sce- der, hvis Grundsætninger den lcrrer; at for- doble sin egen Iver ved at see andres aftage, og ligesom i Svcrlget af uafseelige Vanskeligheder at sse nyt Mod og nye Styrke, det er Dyder, der stedse finde deres egen Lon i sig selv, og, vi ssle det, er langt ophsiet over en ofte misbrugt og stundom tvetydig Udmcrrkelsr. Men det er Trang for vore Hietter, som vi onsse at fyldest- gøre, sg Deres Hsiarvsrdighed vil ikke voere ufslsom ved at erfare, at der blandt Deres Medborgere ere mange, der vide at paaffivnne Deres adle Bestræbelser. I Sindbilledet af Religionen, der modstaaer Bsigernes Rasen, have vi troet at finde et sandt Billede vaa dens dydige og utrættelige Forsvarer. At onsse Dem et Held, som svarer til Deres Iver og Gav- nelyst , er ar snske Dem et Held uden Gramd- ser. Ugrcrndsede ere og deAnffer, vi giere for Deres Dages Vedligeholdelse, og for alt det som bidrager til Deres Glader". Kiobenhavn den 24 April 1793. af Medborgere og Medborgerinder". Foruden denne Gave blev samme Dag over- leveret til Frue Bispinden hendes Mands Billede i Migniatur, indfattet i Guld, med en Nad crgte Perler omkring, og Paaffrift: Agtelsesininde af tNedborgeve; tilligemed en Guldhalskiade, for i samme at bcrre Billedet paa Brystet. Af Hr. Biskoppens Svar paa Selffabets Til- ffrist vil jeg ikkun anfore denne originalstolte Tan- ke, at hkn bestemmer Medaillen til efter sin Dod at nedlægges i Stadens Arkiv under de Z2 Mcrnds Tilsyn, "som et kiart Minde for Born og Bsr- nebsrn i mange Led, om Fcrdres og Msdres faste Sindelav i Provelfens Dage". VII. Lucians Auction over Philofopheme. ^9ed en nyelig Samtale med en Ven over Lu- cians Zister, eller de Oplevende (o «X/kvL' ou 6? «^/Z/L^5) fik jeg Lyst at oversatte dette Styk« ke, som jeg troede, ffulde vare interessant og« saa sor vore Tider, og vise, at saa sorskiellig Philosophiens Form stedse har varet, saa have bog dens Dyrkere til alle Tider grebet dens Studium an paa een og samme Maade, og flere ssgt at giore Opsigt hos Pobelen ved Pa- tadoxer og Spidsfindigheder, end at giore sig fortiente af Mennesket ved Sandhedens besked- ne Undersøgelse.— Disse sidste er det, Lucian her har foretaget sig at gisre latterlige, men betiener sig af Sectstifternes egne Navne, hvor- iblandt vist nok vare mange as Dyd og Lårdom respectable Mand, men som dog nok alle, selv Sokrates ikke undtagen, havde den Svaghed, at ville giore Proselyter; og mange med Flid at ssi'ule deres Meninger under er mysteriost Dakke, for at opvakte desto stsrre Beundring hos Aimuentz der scrtter meest Pris paa det, som den mindst forstaaer. Men da jeg fandt, at dette Stykke vilde be- dre forstaaes og paastionnes, naar man havde last det foregaaende, som kaldes /Z<-^ 7-^,5., Philosophernes Anction, for hvilket hiint egentlig er et Forsvar, saa har jeg villet lade delte gaae i Forveien, og forbeholder mig at meddeele det andet i et sælgende Hefte. Til denne Oversattelse har jeg fornemmelig betient mig afNeitzii Udgave, Amsterdam 174Z, som den nyeste og beste jeg kiender. Negle saa Oplysninger har jeg holdet fornsdent i An- markninger under Texten at tilfeie. Dog ma» forudsattes Lasere, som ikke ere aldeles ubekiend- te med de gråske Philosophers Systemer, ffulde det ittun vareasHorats Satirer og Vrevemed mine Anmarkninger. Jupiter Sat bu Bankene til Nette og lav Stedet til for de Ankommende, og du, bring du Sielene hid og stil dem ordentlig op. Men pynt dem forst, at de kan see smukke ud og nakke ret mange Kio- bere til sig. Og du Mercur! raab op, og kald i Guds Navn Kisberne sammen, at de strax ind- finde sig paa Torvet. Vi agte at falbyde Profes« sionsphilosopher af vllehaande Skikkelser og affor- ffiellige Secter. Er der nogen som ikke kan betale strax, saa kan han stille Cautivn og betale til stan- det Aar. Mercuriu«. Mange forsamle sig; vi bsr derfor ikke tsve eller ophoioe dem. » Iup. Lod os da begynde Auktionen. Mer c. Hvem vil du vi forst stal fore frem 5 Iup. Denne langhaarede Ioniker, som seer saa arvardig ud. Mevc. Du Pythagoraer, stig ned og lad dig beskue . af Forsamlingen. Iup. Raab ham op. * N7erc. See her den beste, den arvcrrdigste Skel. Hvo vil kwbe? Hvo Lnsker at vare mere end Men- neske ? Hvem onskcr ar tiende det Heles Harms- nie, og at leve ov anden Gang? Rådmanden. Hans Udseende er ikke gemeent. Me« hvori bestaaer hans meste Kundskab? I 2 68 Merc. I Arithmetik, Astronomie, i at gisre Tegn vg underlige Gierninger, i Geometris, Musik, Troldomskonst. Du seer her den storsie Spaa- mand. Ter jeg spsrge ham selv? Merc. Sporg ham i. Guds Navn. Ri^b. Hvorfra er du? Pythagoras. Fra Samos. Ri^bm. Hvor har du gaaet i Skole? Pyth. I LEgypten, hos de Vise der. IkiFbm. Men hsr engang; cm jeg kisber dig, hvad vil du lare mig? pyth. Jeg vil intet lare dig; kun minde dig i). Hvordan vil du minde mig? Pyth. Fsrst vil jeg rense din Siel, og aftvatte dens Uhumskhed. RiFbm. Sat nu, at jeg er renset; hvorledes vil du da bare dig ad med at minde mig? i) Han spotter over Pythagoraerne, der an- saae al Kundffab som en Erindring af de Ting, Sielen, efter Pythagoras'Mening, havde varet underrettet om, imedens den var i et andet Legeme. p?th. Fsrst, en lang Stilhed eg Taushed, og »he- le fem Aar iike ar male 2). Ri6bm. See til, min kiare Mand, du faaer Cra- sus's Sen z) i Opdragelse; thi jeg er snaksom, og fiistter ikke om at vare en Stotte. Men hvad saa ester denne Taushed og disse fem Aar? pych. Saa ssal du eve dig i Musik og Geometrie. Ri^bm. Det er artigt, at jeg fsrst ssal vare en Gi- tharflager, forend jeg kan blive en Viis. Pyth. Ovenpaa dette ssal du lare at regne. Ri^bm. Det kan jeg alt. p^th. Hvorledes regner.du? Ri^>bm. 1 —2 —z —4. 2) I saa lang Tiid maatte Pythagoraerne al« lene hsre, og kaldtes deraf ^6- reve — med stsrre Net, end vore Larere i de latinsse Skoler, hvis Sag det ikke saa meget burde vare at HFre, som at tale. z) Denne Prinds fortalles at have varet fsdt stum, men faaet sit Male igien, da han i sin Faders Krig m.d Cyrus saae en per- sil? Soldat fare til for at dråbe hans Fa- der, hvilken han i Angest tilraabte:^Kam« merat! drab ikke Cl oesuS, og fra den Tid af skal han have beholdet sit Male. 69 pych. Seer du, det du synes at vare 4, det er io, en fuldkommen Trekant 4) , og vor SectsEed 5),. , RiMn. Nu da ved den storste Eed Firtallet! aldrig har jeg hsrt guddommeligere Ord, aldrig helligere. Pyth. Siden, nn'n fremmede Mand, skal du faae at vide om Jorden cg Luften og Vandet og Il- den, hvcrdan deres Natur er, hvad Skikkelse de hive, og paa hvad Maade de bevages. Har da Lld, Luft, Vand nogen Skikkelse? pyth. Za, og den som tydelig er; '.thi uden Skik- kelse og Figur kpnde de ikke bevages.— Og oven paa dette, skal du lare at kiende Gud som et Tal og en Harmonie. Ri6bm. Du taler forunderlige Ting. pych. Og foruden det jeg har sagt, skal du lare, at du selv, som troer du er Een, sees een, og er en anden. Hvad siger du? Er jeg en anden, og ikke den der nu taler med dig? Pyth. Nu er du vel den, men sordum saaes du i et andet Legeme, og med et andet Navn, og med Ti« den vil du atter gaae over i et andet. 4) Denne stiller man saaledes: * 5,55 5) Pythagoraerne svore ved Firtallet. See de bekiendte gyldne Vers som tilskrives Py- thagoras. Du vil sige: jeg skal blive udsdelig, og for. andres ril flere Skikkelser. — Dog der maa vare nok! Men i Henseende til din Spise, hvorledes forholder du dig deri? p?tk). Jeg fpifer intet dyrisk, forresten alt, undta- gen Vonner. Hvorfor afhclder du dig fra Bonner? p?th. Fordi de ere hellige 6), og deres Natur for- underlig. Thi for det forste har man der det hele Avlelem, og naar man skaller Bonnen, imedens den endnu er grsn, vil man finde dens Natur at ligne Mandlemmets Dele; men naar du kaager den, og fatter den visse Natter ud i Maanejkin, stal du saae Blod deraf 7). Ja det som mere er, det er en Lov hos Athenienserne, at valge øvrig- hedspersoner ved Benner. Ri^bin. Du har sagt alting vel og vårdigt. Men klad dig af; thi jeg har Lyst at see dig nogen-—- Hilleman! han har en gylden Lande z). Han 6) Ester den almindelige Lasemaade burde det- te oversattes: ^ei (jeg afholder mi'gikke fra dem), men de ere hellige ov« «XX' ,'ako/ k/n. Men da dette er tverttmod Py- thagcrS Sind, har jeg oversat ester Eonjeetur t.?/, hvilket staaer -nricL sor: /L^o/ 7) Ester alt det de Larde have fagt over dette Sted, beroer Meeningen dog endnu blot paa Gisninger. 8) Denne tillagger ham ogsaa Diogenes Laer- tius. 72 synes at vare'en'Gud, ikke en Dsbellg, saa ham kiober j?g vist. Hvad Priis holder du ham i? N7erc. I Ti Miner. Ri^bw. Vel, for den Priis tager jeg ham. Jup. Skriv Kisbmandens Navn og hvorfra han er. Merc. Han synes at vare en Italiener fra Egnen vedCerotona, Tarent og det der varende Græ- kenland, endskisnt det ikke er een, men nasten tre hundrede der have kiobt ham i Fallesstab. Iup. Lad dem ssre ham bort, og lad 06 faae en anden hid. Merc. Vil du det Svin hist, fra PontuS 9). I»P. O jaham. Mere. Hsr du med Posen pac, Nakken og med Sla- vekitlen! kom hid, og gaae rundt omkring Forsam- lingen.-— En mandig Siel salger jeg, den beste og adelste Siel, en fri Siel; hvem vil kisbe? Rr6bm. Hvad har du sagt Opraaber? Salger duen fri Mand? Merc. Ja jeg gier. Er du ikke bange for, at han lagger Sag an imod dig fom en Menneffesalger, ellcr stavner dig for Areepagus? 9) Cynikeren Diogenes fra Sinope, cn Vye i Pontus. Mere. Han bekymrer sig ikke om at salges; thi han bilder sig ind at vare fri i enhver Forfatning 10). Riobm. Men hvem kan bruge saadan en So, og som er saa ussel, med mindre man vil gisre ham til Grsstegraver eller Vanddrager. Merc. Zkke det ailene, men om du og satter ham til Dsrvogter, vil du finde ham langt troere end Hunde; han barer endog Navnet Hund 11). RiFbm. Hvor er han fra? og hvad Profession be- kiender hgn sig til? Merc. Sporg ham selv, det er det beste. Jeg er bange for hans sure og bistre Aasyn, han vil gise ad mig, naar jeg gaaer til ham og ved Gud! bide mig; seer du ikke, hvor han har oplsstet Stokken og trukket Kienbrynene sammen, og skuler til mig med truende og vred Hu. Merc. Var kun ikke bange, han er spag. Min gode Mand! forst hvor er du fra? Diog. Fra hele Verden. ro) Diogenes Laem'us fortaller om ham, at da han af Sorsvere var tleve« opbragt og skulde salges, og man spurgte ham hvad han forstod, svarede han: at styre Men- nesker. 11) En kyniker nemlig har sit Navn af det gråske Ord som betyder en -Hund, hvor- med man kaldte denne Seet sor dens Svins?- heds Skyld. Ai^bnt. Haad siger du? Diog. Du seer hcr en Verdens Vorger, en Kos- mopolit. Ri^bm. Tager du nogen til dit Monster? Diog. Hercules. Ri^bm. Hvi anlægger du da ikke ogsaa Lovehuden; thi i Henseende til Trakollen ligner du ham. Diog. Denne forslidte Kappe er min Lsvehud, og jeg ligger til Marks ligesom han, imod Vellyster, ikke efter Befaluing, men frivillig; thi mit For- sat er at rense Livet. RiFbm. Til Lykke med det Fc< sat. Men hvad ssal vi sige, du har lagt dig meest efter? hvad er din Haandtering? Diog. Jeg er Menneskenes Frelser, og Sindslidel- sernes Lage, og i Almindelighed snsserjeg at vare Sandheds og Fritalenheds Prophet. RiFbm. Nu da Prophet! dersom jeg kieber dig, paa hvad Maade vil du tage mig i Skole? Diog. Forst naar jeg faaer d Naar nogen pidsser eller martrer dig. ffal du ikke finde det besværligt. Ri^bm. Hvordan! siger du, jeg ssal ingen Smerte fsle naar jeg pidffes? Jeg er jo ikke Skallen af en Skilpadde, eller af en Krebs. Diog. Du ffal rette digefter Euripides'. Sagn, med en liden Forandring. Ri^bin. Hvad siger da Euripides? Diog. Dit Hierte fole Smerte, men Tungen vide af ingen Smerte 14). Men hvad der mest bsr findes hos dig, er dette: Du bor vare uforskam- met og trodsig, og have noget at sige paa Enhver, Store og Smaae. Thi saa ssal de see paa dig med store Dine, og holde dig for kiak. Din Rost 12) I Almindelighed beskrev mar/ Dogerne ikkun paa den ene eller glatte Side; kun af Mangel paa Papir eller Pergament, tog man ogsaa Haarene af den ydre Side sg sirev paa den; faadanne Codiees kaldtes 1 z) Kongen af Persien. 14) Euripides' Sagn, som han beraaber sig paa, er i hans Hipolitus: Tungen har svoret, men Hiertet har ikke svoret. 'ter vcrre 6arss, din Mtal? ffurrende og grov, liig cn Hunds. Din Mine vcrre spandt, og Gangen paffende for faadan en Mine, fort: alt vcrre vildt og tolpersk. Men Unfeelfe og Foielighed og Ve- ffedenhed vare borte, og viss aldeles al Rodmeaf dit ?snsigt. Sog de folkerigeste Steder; men felv i disse ssal du ville vcrre eene og uden Seljlab, ikke holde dig til nogen, enten Ven eller Fremmed; thi ved saadant oploler du dig dit Herredomme. Men gier dristig i Alles Aine dct, som ingen ffist- tede om at gisre engang i Genrum; og vcrlg de latterligste Elffovshandeler. Endeliqen kan du, om du synes, crde en raaePolyp, eller en Blcrksprud, og doe 15). See, det er denne Lyksalighed vi fvtffaffe dig. Pak dig! Det er asffyelige og umennesseli'ge Ting du taler. Diog. Men ogsaa de alle! letteste Ting, Kicrre! og som enhver uden Moie kan overkomme. Thi du behsver ingen Ansorsel, ingen. Lårdom, ingen Sniksnak, men dette er Gienveien til Hceder. Ja cm du og er en uerfaren Mand, om du og er en Skindbereder, eller Spcrkhoker, eller gemeen Haandvcrrksmand, eller Vexelerer: intet ssal hin- dre dig fra at blive belindret, naar du allene har Usorssammenhed og Dristighed, og har lcrrt til gavns at bruge en ffiden Mund. Nei dertil behover jeg dig ikke. Matros maasse eller Urtegaardsmand kunde du blive'ved 1Iblandt andre Beretninger, som Divgenes Lacrtius har om Philosophen Diogenes' egen Dod, er ogsaa denne, at han dede af et Stvkke raae Fiff. Leilighcd, og dertil vil jeg kiobe dig, ifald denne vil lade dig fare for i det hsieste to Oboler 16). Merc. Tag ham, der har du ham. Vi stille 06 gicrrne af med denne Fredsforstyrrer og Skriger, som forhaaner og ilde omtaler alle uden Forffiel. Iup-t. Kald 06 paa en anden. Der staaer hiin Cy- rencrer i Purpurtappen, med Krandsen paa Ho, vedet 17). Mer<-» Nu give hver Mand Agt: en kostbar Hi'en- stand, og som trcrnger til de Nige. Denne Siel er en sed Siel, en all rkicrresteSiel. Hvem for- lauger noget lakiert? Hvem vil kiobe denne Dukke? RiFbin. Kom hid og sortcel 06 hvad du veed; thi jeg vil kiobe dig, ifald du er til Nytte. Merc. Forstyr ham ikke, min bedste Mand, og fpsrg ham ikke; thi han er beffianket, du faaer dog in- tet Svar as ham; thi Tungen, som du fornem- mer, lober ham i Baglaas. 2xi<5bm. Hvem, naar han er ved sin Forstand, vil kiebe en saa fordcervet og liderlig Trcrl? Hvor mange Salver lugter han ikke af? Hvor vakler og raver han paa Foden? Men stig du os Mereur, hradder er ved ham, og hvad han giver sig af med. 16) Saa meget som 4 Skilling danss. 17) Han meener Aristippus, Stifteren al den cyrenaisse Sect. See Horatz's Vreve 1 V. 17 Vrev. Merc. Z Almindelighed er han en god 86de- og Dtikkebrodcr og duer til at laste med en Floite- spillerffe, for at fornoie en forelsset og yppig Her- re. I det svrige forstaaer han sig paa Bagvark, og er en meget erfaren Kok, og kort: en Philo- soph i Vellyster. Ellcls har han studeret i Athcnen og varet i Tieneste hos de sicilianske Tyranner, hos hvilke han stod i stor Gunst. Men Hoved- lardommen i hans Sect er, at kaste Foragt paa ^ Alt, benytte sig as Alt, og allevegne at jage ester Fornvielser. Det er Tid at du feer dig om e^ter en anden af disse Rige og Formuende; jeg er ikke skikket til at kiobe en Vellystling. Merc. Som det lader, Jupiter, faa komme vi til at beholde denne, uden at faae ham solgt. Iuvit. Skaf ham bort, og bringen anden hid; eller rettere, disse to der, Leeren fra Abdera og denne Gradere fra Ephefus 18); thi jeg vil salge dem samlede. N7erc. Kommer her ned i Forsamlingen — de beste Siale salger jeg her, de viiseste af alle opraaber jeg.— Ri6bm. O Jupiter, hvilken Contrast! den eene leer uophsrlig, den anden synes at serge over nogen; 18) Demokrttus nemlig fta Abdera, og Hera- clitus fra Ephesus, hvilrePhiiosopher beg- ge kom deri overeens, at demdsaae Men- neskets Daarligheder, men den ene loe, den anden grad over dem. thi han grader bestandig. Hvad vil det sige, Mand! hvorfor leer du? Demokritus. Sporger du? Fordi alle eders Sysseler fore- komme mig latterlige, og I selv med. Hvad siger du? Leer du ad o6 alle og agter vore Sysseler for intet? Demob'. Saa er det; thi der er intet alvorligt i dem, men alt er forfængeligt, Atomernes Kast 19) og Uerfarenhed. ' Ri^bm. Nei ingenlunde, men du, kan man sige, er forfængelig og uerfaren. O! ben Forhaanelse.' vsl du ikke hore op at lee? — Men hvorfor gra- der du, min Bedste? Thi jeg tanker det er langt rettere at tale til dig. Heraclitus. Fordi jeg anseer de menne.ffelige Sysler for usle og begradelige, og intet deraf, som jo er for- fangeligt. Derfor er det jeg ynkes over dem oz sorger. Det Narvarende holder jeg ikke for stort, men det Tilkommende for aldeles bedroveligt, jeg meener, dct Heeles Brand og Undergang 20). Dette er det jeg grader over; og da der er intet stadigt, faa blandes alting sammen som i enVrsvl, og Lyst Ulyst, Kundjkab Uvidenhed, Stort 19) Demokrit udledte Verdens Bygning fra Atomer eller udelelige Partikler, som ka- stetehen i det uendelige Num, havde i en uendelig Nad as Aar samlet sig til de Le- gemer vi nu see. 20) Heraclitus antog, at ligesom alting var kommen af I!d, faa vendte det ogfaa til- bage til Zld. K 74 Smaat, er det samme: alt fores omkring, op og ned, og forandres i Tidens Leg. Ri^bm. Ja, hvad er Tiden? -Herac. En Dreng som leger, leger med Skiotler, har det travlt med sin Leea. Ri?bm. Hvad er da Menneskene? Herac. Dodelige Guder. Rip l? in. Hvad er da Guderne? -Hera c. Udsdelige Mennesker. Risbttl. Det er merke Taler du taler, eller sammen- satter du Gripher 21)? Vist er det, du siger ingen Ting tydeligen, ligesom Apollo 22). 21) Gripher vare egentligen Uhyrer, sammen- satte af sorssiallige Dyr; siden brugtes de om monstrsse Opdigtelser og Tankebilleder, et Slags LLnigmer; og naar disse?Lnig- mer beroe paa et Ord, som ved Bogsta- vernes OmsaMlse foder flere andre Ord af sig, kaldtes de Logogripher, f. Er. af Ordet Rom kan nnan giore Ordet Orm, 0. s. v. 22) DiogeneS LaertiuS beretter, at Heraclitus med Flid ogsaa ssrev utydelig, for athanS Bog ikke ffulde foragtes, naar den var sireven saaledeS, at enhver kunde forstaae den. Mon vor Tid ssulde have Philoso- pher af samme Taniemaade? og som ind- klage de bekiendteste Ting i dunkle Ord, for at kunne synes at sige noget Nyt? ^erac. Thi jeg bekymrer mig ikke om Jer. Ripbm. Nu saa vil heller intet fornuftigt Menneffe kiebe dig. Herac. Jeg bnder alle, Unge og Gamle at grade, dem der kiobe og dem der ikke kisbe mig. Ri^bm. Dette Onde er ikke langtfra Melankolie, og jeg kiober heller ikke den anden as dem. LNerc. Altfaa blive ogsaa disse usolgte. Iup. Raab en anden op. Merc. Vil du hil'n Athenienser, Snakkeren? I up. Ja men. Merc. Kom hid du! — En god og forstandig Siel raabe vi op; hvo kiober denne Helgen? 2xisb>n. Sug mig hvad er din Profession? Gocrates. Jeg er Paderast, og sorstaaer mig paa Cl- stovShandeler 2z). 2z) Paderaster kaldtes de, som brugte smukke unge Dreng? til utydske Hensigter. Da den atheniensiske Ungdom holdt sig til So- crareS, for hans Viisdonis og gode Con- versationstones Skyld, saa tillagte hans Fiender og Misundere ham ogsaa disse Hensigter. 75 Hvordan ffulde jeg dakisbe dig? jegbehover en Hovmester til min Son, som er en smuk 24) Dreng. Socrat. Hvem ffulde vare mere stikket end jeg, til at voere hos en smuk Dreng; thi det er uke Krop- pen jeg elsker, men Sielen holder jeg for smuk. Var derfor ubekymret; om de ogsaa ligge med mig under samme Dakke, stal du ikke hore dem sige, at neget Ondt vederfares dem af mig. Riobm. Det er utroelige Ting du siger, at, da du er en Paderast, bekymrer du dig ikke om noget uden om Sielen, allerhelst naarduhar det i din Magt, at ligge under samme Dcrkke. Socrat. Jeg svarger dig ved Hunden og Lontraet 2 5), at det er saa. Riobm. Gud bevare os, hvilken Urimelighed af Guder Socrat. Hvad siger du? synes dig Hunden ikke at vare en G ud? seer du ikke, hvor stor en Gud 24) Her bruges det grcrffe Ord som be- tyder baade god ogsinub', ligesom Ordet smuk i Danssen. 25) Ilke at Sokrates holdt disse Ting for gud« dommelige, men han vilde vanne Men- neskene af med at svarae ved Guderne. Man fortaller derfor, ar NhadamantuS havde giert en Lov, at man ffulde svarge ved, en Gaas og andre saadanne Ting, for ikke ved alle Ting at navne Guderne. Anubis er i?Lgypten, og Sirius i Himmelen, og i Underverdenen Cerberus. RiFbm. Det er sandt du siger, jeg tog rigtig nok Feil. Men hvorledes er din Levemaade? Socrat. Jeg beboer en Stad som jeg selv har byg- get, men jeg benener mig af en fremmet StatSin- rctning, og foreskriver mig mine egne Love 26). Ripbin. Jeg onffede at hore een af dine Lårdomme. Socrat. Hsr da den sterste, min Meening om Fru- entimmerne: Jeg mener at ingen af dem hvrer nogen Ceneste til, men at de tilhore enhver, som vil pleie Llssov. 1 Ai^bm. Hvad siger du der? Skal Lovene om Horen ophaves? Socrat. Ja ved Gud! og ligesrem det hele Pedan^ terie i saadanne Smaating. Men hvad synes du om unge Drenge i de- res blomstrende Alder? Socrat. Ogsaa disse ber det vare en Belonning for Stormandene at elffe, naar de have udmarkct sig ved herlig og mandig Daad. RiFbnt. Hilleman! hvor du er gavmild— Men i Philosophien, hvad er der din Hovedlcrrdom? 26) Man mener, Lueian sigter her til Piatv's Republik, efterdi Plato foredrager de sam- me Meeninger, som her tillagges Socrates. K 2 ?6 Socrat. "''i'erne, og de existerende Tings Afbildnin- ger. ), og af denne Bessiankede zo), som jeg lidet til- forn opraabte. Men een Ting veed han bedre end de, for saavidt han er ugudeligere. Forresten er han behagelig, og en Elsker.'af Slikkerier. Ri^bin. Hvad er Prisen? Mere.. To Miner. Tag dem. Men nu maatte jeg og vide, hvad Mad han helst vil have. Mer c. Han crder helst sode Sager, og fornemmelig Figen. Ri?bm. Det vil ingen Vanskelighed have; jeg vil kis- be ham en Figengrsd sra Carien zi). Iupit. Kald paa en anden, kald paa denne glatra- gede suurseende Stoiker. Merc. Det var vel; thi en stor Mcrngde af dem som ere komne til Torvs, synesat vente ester ham. Det er Dyden selv jeg sniger, den aslerfuldkomne- ste Siel. Hvem har Lyst eene al vide alting? ne Konge havde for Plato, SocrateS' Discipel, der felv fortælles at vcrre bleven kiobt som Slave i Sicilien for 20 Miner. 29) Demokritus. zo) Aristippus. zi) Som brugtes til at stoppe Trcrllene med. Ri^bm. Hvad meener du dermed? Merc. At han er eene vits, eene smuk, eene retsår« dig, mandig, Konge, Rhetor, riig, Lovgiver 52), og alt andet, hvad det og er. Ri^bm. Saa er han da og eene Kok og Garver og Smed og deslige? Nerc. Formodentlig. Riobm. Kom hid, min gode Mand, og fortal mig, din Kiober, hvordan du er, og fsrst og fornem« melig, om det gaaer dig til Hierte at salges, og blive Tral? (Lryslppus. Ingenlunde; thi saadant er ikke af de Ting som staae i vor Magt zz), og hvad der ikkestaaer i vor Magt, det er ligegyldigt. I?g forstaaer ikke hvad du taler. Crys. Hvad siger du? forstaaer du ikke, at af saa« danne Ting ere nogle fortrinlige, andre ubety- delige 34). Z2) See Horats Epist. 1 B. 1 Ep. mod Slut- ningen. zz) '>1^,5, hvorom Epiktet i sitEnkeri« dion. Z4) De gråske Konstord ere »^o^^kl/aog hvilke Cicero oversettero- og »-e/'ecka, og commenterer saale- des derover 6e tin. Kon. III-16. "Thi ligesom ingen siger, at en Konge selv er 77 Endnu forstaaer jeg det ikke. Cryf. Naturligen; thi du er ikke vant til vor Ter- minologi?, og har ingen omfattende Phantasie z 5), men den som med Flid har lagt sig efter den logi« ffe Speculation, veed ikke allene dette, men ogsaa hvad Forssiel der er paa arkipodialiter og .reflexi- ve z6). fremtrukken til Vardighed, men de som ere i nogen Anseelse, hvis Stand narmer sig til den kongelige Vardighed og er den anden sra samme; saaledes ber i Livet ikke de Ting, som ere paa den fornemste Plads, men de Ting, som ere paa den anden PladS efter disse, kaldes d. e. frem- trukne (ploducta). 55) Stoikerne kaldte den hvorom Cicero paa anfvrte Sted Kap. IV. Z6) Jeg vidste ikke at give Originalens: hvor- ledes og hvormeget et Symbama, og parafymbama ere forskellige fra hinanden, bedre, end med denne Di- stinktion. hvormed Holberg sortaller, at en dansk Theolog afviste en Jesuit, som var kommen herind for at forsvare i en offent- lig Disputats de papistiske Lårdomme. Hvad et Symbama er, gisr sig Dioge« nes Laeriius i Zeno Umage for at forkla. re. Men jeg maa bekiende, jeg fatter det ikke. parafymbama er digtet af Lu- cian for Loyers Skyld, og for at giere Stoikernes Symtama latterlig. 78 For Philosophiens Skyld! misund mig ikke at sige mig, hvad arkipodialiter og reflexive er; thi jeg veed ikke hvorledes jeg er bleven flagen af disse Bcnavnelsers Nhytmus. C ry s. llden Misundelse! Naar en Halt floder just med den halte Fod paa en Steen, saa havde saa« dan En Haltheden som et Symbama, men Saa- ret har han faaec som et Parasymbama. Ri^bm. O! hvilken Spidsfindighed! men hvad siger du, du veed? Cvys. Zeg sorstaaer mig paa Ordsnarer, hvori jeg forvikler og indsncrrer dem som tale med mig, cg noder dem til at tie ved at lcegge dem en Cipsun paa. Navnet paa denne Kraft er den beromte SyllogismuS zy). Kipbm. Ved Gud! en vcrldig Kicrmpe du taler om, som endnu ingen har faaet Bugt med. C ry s. Betragt kun — har du noget Barn? Hvi saa? Chvys. Dersom en Krokodil snapper det, naar han finder det vankende ved Floden, og lover at give dig det igien, isald du siger ham Sandhed, hvad han har besluttet om Barnets Giengivelse. Hvad vil du sige, han har besluttet? Ai^b-n, Det er et vanskeligt Spsrgsmaal at besvare. Thi jeg tvivler om hvad jeg sk^l sige, sor at saae Z7) Den saa kaldte clocociilinus. mit Barn iglen. Men sor Guds Skyld svar du for mig, og rad mig mit Barn, ssrend han kom- mer til at opstuge det. Crys. Var uforsagt! thi jeg skal lcere dig andrefor« underligere Ting. Nu! hvad da? Crys. Den omkastende- elk-r Host-Syllogismen, den herffende, og for alting Eleetra og den til- hyllede z8). Ri6bm. Hvad er det for een, den tilhyllede? og hvad er der du kalder Eleetra? Crys. Eleetra kalder jeg hiin bersmte Agamemnons Datter, som paa samme Tid vidste det samme, og vidste d?t ikke. Thi da OresteS, endnu ukiendt stod hos hende, vidste hun vel, at Orestes var hen. des Broder, men at denne var Orestes, vidste hun ikke. —Men nu stal du faae den tilhyllede og al- deles forunderlige Tale at hsre. Svar mig : tien- der du din Fader? Ripbm. Ja. z8) Hvem det er om at giore, at faae i det mindste et dunkelt Begreb om disse So- phismer, maa ssge hen til Commentato- rerne over Dioaenes Laertius. Denne Skribent sortaller, at Zeno havde givet sin L^remest^r Diodorus 200 Penge for Oplosningen af den sorste Sorites, detl omkastende endffiondt han ikkun forlangte hundrede. Crys. Om jeg stiller En hos dig som er tilhyllet, cg fporger: tiender du denne^ hvad "il du sige? Risbin. At jeg ikke tiender ham. Crys. Men denne er alligevel din Fader; altsaa naar dll ikke kiender ham, er det aabenbarr, at du ikke kiender din Fader. Ri^bin. - Ingenlunde. Thi naar jeg tager Dakket bort, skal jeg vide hvad sandt er. —Hvad er ellers Liemcdet af din Viisdom, eller hvad vil du fore- tage dig, naar du har naaet Dydens Spidse? Cvys. Saa opholder jeg mig ved Naturens forste Gaver, jeg mener Riigdom, Sundhed og desli- ge Z9). Men forst er det nodvendigt at a'beide meget forud, at holde fint ffrevne Boger tet til Kiet, at ffrabe Skolier sammen, og fylde sig med Soleeismer og urimelige Ord. Men det fornem- ste er, at du ikke kan blive viis, forend du har drukket tre Portioner Nasekrud oven paa hinanden. Det er adle og meget mandige Egenskaber du bksidder. Men at vare en nedrig Gnier og en Aagerkarl, ffal vi ansee det at somme sig sor en Mand, som allerede har drukket Nasekrud og er fuldkommen i Dyden? Crys. Visselig. Derfor sommer detallene den Vise at laane paa Nente. Thi da det er ham eget at siutte i Syllogismer; og det at laane paa Nente og beregne Renter, synes at narmesig til atgiore Z9) See Davisius til Cicero s lulc. V. ZO. 79 Syllogisme? 40); saa synes hiint, saavelsom det- te, allene at tilkomme Philosophen, og ikke allens at tage Renter ligefrem som andre, men ogsaa Rentes Renter; thi du veed dog vel, at nogle Ren- ter ere de forste, andre af anden Generation, lige- som disses Affedninger. Du seer da og, hvad Syllogismen vil sige. Dersom den Vise tager den forste Rente, vil han ogsaa tage den anden: nu vil han tage den sorste Rente, altsaa og den anden. Altsaa ffal vi sige det samme om den Lon,som du tager af de Unge fcr Vusdommen, og er det ikke aabenbart, at den retskafne Larer (Philosophen) allene vil tage Lon for Dyden? Cr)>s. Du har truffet det; thi jeg tager ikke for min egen Skyld, men for den Givendes Skyld. Thi eftersom En er odsel, en Anden paaholdende, saa over jeg mig selv i at vare paaholdende, men min Discipel i at vare rund. 25i6bin. Men du har sagt det Modsatte, at den Unge er knap, men at du, som ene er Nig, er Oder. Cr^s. Dll spotter, Kiare, men see til at jeg ikke lagger an imod dig med en Syllogismus, som intet Beviis behover 41). 40) Han spoger med det graffe og, hvilket hedder i Almin- delighed at regne fanenen, og i Særde- leshed i Logiken, at regn-' Pramifferne sammen, og deraf at uddrage en Con- clusion. 41) Stoikerne kaldted-:N seeDio- genes Laert. Zeno pag. i Zz.Neitzii Udg. La Og hvad Stade ffulde jeg have af saadan en Pul? Crys. Tvivl og Taushed og Sinds Forkerthed. Men det fem er det vigtigste. Dersom jeg vil, kan jeg i en Hast giore dig til en Steen. R,i6bm. Hvordan til en Steen? Du synes mig dog ikke, min Bedste, at vare Persens 42). Crys. Ingensinde. — Er en Steen ikke et Legeme? Ri^bm. Visselig. bm. O! hvilken Tvivlen — Men hvad vil du sige med den Vagtskaal der? Phil. Den asveier 09 javner jeg Grundene, eg naar jeg seer dem fuldkommen lige, og lige svare, saa veed jeg ikke, hvilkcn der er den sandeste. Ri^bm. Men hvad gider du giort af andre Ting med Flid? Phil- Alt, undtagen at sorfslge en bortlvben Tral. Ri^bm. Hvorfor kan du da ikke gisre dette? 47) Nogle ansee denne Person for Phils, en jkeptij? Philcsoph, som Laertius nav- ne?; andre holde det for Begyndelsessta- velsen af Ordet P/ka-oPoL-. Phil.. Fordi jeg fatter 48) det ikke, min gode Mand. Ri^bm. Naturlig; thi du forekommer mig at vare flov og dum. Men hvad er Oiemedet as din Kund>?ab? Phil. Inter 'at vide, og hverken at hsre eller at see. Siger du da, at du er baade dsv og blind. Phil. Ja, ikke det allene, men uden al Demme- kraft, og uden Folelse, og overalt i Intet forskiel- lig fra en Orm. Ri^bm. Just derfor maa jeg kiobe dig. Hvad Priis satter du ham i? Mevc. En attisk Mine. RicZbiv. Der har du den.— Hvad siger du, min go- de Mand: har jeg tiebt dig? Phil. Det er ikke tydeligt. 48) I Graffen bruges her et phyilosophiff Konstord , som betyder: at giore sig saadant et Begreb om en Ting, at man med Vished kan sige, hvordan den er, uden Frygt for, at man nogensinde skulde saae et andet Begreb om den. Dette naglede de skeptiffe og academisse Philo- sopher, som derfor tvivlede om alt, og holdt intet for sandt, men alt kun for sand- synligt. Ai^bm. Zo vist; thi baade harjcz ladet mig tilstaae dig, og betalt Pengene. Phil. Jeg holder min Meening tilbage, og tager det i Betankning. Ri^bm. Fslg du kun med mig, som det ssmmer min Tral. Phil. Hvem veed, om du heri siger sandt? RiFbm. Opraaberen, Minen og de Tilstadevarende. Phil. Er her da nogle titsiede. Ri^bm. Jeg skal strar kaste dig i Msllen, og ved Grunde, som du ikke skal glade dig over 49), bevise dig, at jeg er din Herre. Phil. Jeg holder min Meening tilbage herom. RiFbm. Ved Gud! jeg har erklaret min. N7erc. Sat dig ikke langer til Modstand, men solg ham, som har kisbt dig. — I ere saa gode, at komme igien i Morgen; thi vi agte at falge Siele uden Kundskab, Professionister og Hokere. Ende. 49) Han meener, ved Prygl, men bruger et Udtryk af Systemet. zz Vlll. DanffeS Ven, Excardinal Vorgia, ulykkelig. Ag har mere endnn gang grebet Leilighed l dette Blad til at tale om Cardinal Borgia's Fortjene- ster af de Danske, som paa deres Neiser have op- holdet sig i Nom; om Mandens besynderlige Hen- givenhed cg Agtelse for det danffe Folk; hans liberale Adfard imod enhver danff, som det var Anbefaling nok hos ham, at han var danff; hans udmærkede Omsorg for vore unge Landsmand, som vare komne til Nom for at forfremmes i Viden- skaber og Konster ved ar betiene sig af der varende Vibliothekers og Musaers uffatterlige Skatte: hvorledes han vidste at prove enhvers Talenter og Kundskaber, at satte enhver stra.r i Virksomhed ved Arbeider passende til hans hidtil giorte Fremffridt paa Videnffabernes og Ko«sternes Bane, at skynde dem stedse frem paa Banen, og lade sig underrette om deres giorte Fremgang ved mundtlige Samta- ler, at aabne dem ikke allene sin egen Fsrraad af Skrifter og Konstvarker, men ogsaa ved sin for- maaende Anbefaling at ffaffe dem Adgang til de forborgenste Skatte af begge Slags. Og denne adle Omsorg for vore Landsmand rphorte ikke med deres Ophold i Rom eller Ita- lien; den vedblev lange efter at de vare komne til- bage til Fadrenelandet, ikke blot ved hoflig Brev- vexling og menneffekiarlig Deeltagelse i enhvers Kaar og Lykke i sit Fadreneland, men den viste sig ved virksom Understottelse i det Konsters 05 Videnskabers Fag, som enhver havde taget sig at dyrke i Rom under hans Aine; ved Opmuntring og Raadgivning; ved Meddeelelse af saadanne L 2 84 Subsidier, som han vidste, vildevare enhver kiar- komne i sit Fag, snart Gienpart af et sialdent Haandskrift eller Znfcription, snart Tegning af et vg andet Konststykke cg a. m. Men dette er ikkun et svagt Skilderie as Car- dinal Borgic:'s Fortienester af det danske Folk ved hans Fortjenester af de danffe Reisende. De som have riendt Manden personlig, som-have funoet deres Ophold i Rom forsodet ved hans Omgang og Humanitet, de som have hans Opmuntringer, Naad og Hielp at takke, at de have kunnet giore deres Ophold i dette, fordum Konsternes og den gode SmagS Sccde, saa meget gavnligere for dem selv og deres Fædreneland — disse stulletale om Man- den med mere Varme, end jeg som ikkun kan tale derom efter andres Munde. Dog! hvad siger jeg, tale? det er nu ikke Tid at tale om Manden, det er Tid at virke og handle for ham. Denne Mand, som for mindre end et halvt Aar var det lykkeligste Menneske i Verden, som satte Livets Nydelse i at bruge den Magt og Anseelse, hans Stand og Værdighed gav ham, og den Formue de hoieste Embeder i den ka- tolske Kirke indbragte ham, til at giore andre lyk- kelige og forekomme enhvers ønsker som narmede sig til ham —- forige Cardina! Bsrgia, de Dan- skes Ven og Beskytter, er nu ulykkelig, er i Ordets egentlige Forstand bragt til Bettelstaven. Udjaget fra sine rige Prabender, berovet sin, om zkke oversiodige, dog ei ubetydelige Privatformue, forbudet nogensinde at satte Fod paa romerff Grund, er han af sine ubarmhjertige Fiender forvis til Venedig, hvor han for narvarende Tid lever i den hielpeloseste Tilstand. Denne sin beklagelige Forfatning harhanaabenbaret for een af sine gamle Venner og Cllenter, der'i mange Aar har haft den flittigste Brevverlmg med ham, og opfordret denne i de vemodigste Udtryk til ar sattre hver dans? Mand, stm nogensinde har nydt Prover paa hans Velvillighed, i Bevagelse til at rakke ham en hielpsem Haand. Og hvo vil tvivle, at denne Hielp vil blive baade hastig og anstandig; aller- helst da iblandt dem som have kiendr Manden per- sonlig, ere mange formuende Folk, ja endog Ca- pitalister, som baade have Evne ti! at kunne, sg Hierte til at ville hielpe den Ulykkelige. Ja selv af de mindre Formuende, vil enhver giore sig en Fornsielse af at afknappe af sin Mundportion, for at bidrage sin Skiarv til denne Gave, som Men- neskelighed og Erliendllighed lige start ftUe. Endog Regieringen, som i Mandens lrkke- lige Dage paaffionnede hans Hengivenhed for det danske Folk, og Forekommenhed imod de Danske som ho.!tt sig til ham i Rom. paa den Maade som samme paa den Tid kunde paaskisnneS, ved Hoflig- heder og ACresbevisninger, vil vist ikke blive foles- los ved denne Folkevens Trang, men realisere de Hofligheder i Ord, hvormed den viste sin Erkendt- lighed for Manden paa den Tid, han ingen andre Beviis derpaa behsvede, ved virksomt Bidrag i Gierningen til at ashieipe hans trykkende Nod. Skulde jeg behove at forekomme disse Svar- mere, der have sat sig i Hovedet, at desvarme sor borgerlig Frihed, naar de svarme for de Franskes Lykke og for alt hvad dette Folk foretager sig, og blandt hvilke det maaske ikke vil mangle paa dem, som ved at underssge den ulykkelige Mands Con- duite imed sil Fædrenelands Overvindere, troe at kunne opdage en Mangel paa Klogskab, der kunde retfardiggiore hincs Haardhcd eller i det mindste scctte deres Adfcerd imod ham i et mildere Lys ? Her kommer det ikke an paa, at bedsmme Mandens Klcgskab imod sir Fædrenelands Overvindere— og hvilten danff Mand er i Stand til at bedsmme den? Han maa have tildraget, sig sir Uheld ved hvor stor Mangel paa Klogskab man kan tomle sig, saa kan denne ikke udflette Erindringen om hans adle Adfcrrd mod de Danske, hviiten ventelig og- saa af mange katolske Ivrere er bleven anstet som Mangel pa« Klsgffab. Detvilde vancrre de Dan- sieS Caracter, om nogen saadan Betragtning kun- de have ringeste Indsiydelse til at svcrtke det Ind- tryk, som den ulykkelige Mands Forfatning ber gisre paa enhver formuende Patriot. IX. Acadennffe Embeds - Eraminer. Theologisk Embeds - Examcn i April Maaned 1798^ Den 2zde April. Ioannes Schretber, f?dt i Sicrlland iBrsndbye- Wester 1772 I^auclsd. Ioannes Hammer, fsdt i Sicclland i Helsinge 177Z I^aucl illau6. Den 24de April. Petrus Christianus Bendix, fsdt i Viborg 177Z Ioannes Engelhardt, fedt i Byen Porsgrund i Norge 177Z I-sucZad, Den 25de April. Christianus Lindgreen, fsdt i Kisbenhavn 1767 Canutus Graae, fsdt i Aalborg 1770 Nau6 illaucj. 85 Erasmus Halling, fsdt i Aarhuus 1772 I.su5on contemn. Erasmus Moller, fodr i Aarhuus 1774 ttauck illauck. k. Juridiss Embeds-Ez'amen 1798. Ianuarii Qvartals lcuinj? juridiff Ex amen. .Den 26de Januar. Johan Wilhelm de Cederseld Simonsen I-sucZgd. Joseph Albert Moss I.suclad. Den z i Januar. Christian Friderich Sick Nicol. Engelhardt l^auclak. Samme kvartals Danst Juridisk Examen. Den zdie Februar. Henrich Ditlev Lund. Veqvem. Michael Leigh Smith. Beqvem. Rasmus Anton Borkop. Ei Ubeqvem. Hans Nicolay Moller. Beqvem. Den 7de Februar«. Ole Tonden Ei Ubeqvem. Zens Brasch. Beqvem. Hans Peter Langkilde. Beqvem. Peter Moesboll. Beqvem. Den 1 ode Februar. Jens Erichsirup. Veqvem. Andreas Jorgensen Sneestrup. Beqvem. Johan David Conradi Beqvem. Henning Ring Beqvem. praktist Examen« Den 14de Februar. Hans Wilhelm de Cedel feldt Simonsen Joseph Albert Moss Christ. Frid. Sick I^auclali. Jens Peter Glsrsen Debes (fra Julii 1796) Henr. Ditl.^Lund. Temmelig Vel. H. Nicolai Moller. Vel. Zens Brasch. Temmelig Vel. Hans P. Langkilde. T.mmelig Vel. Zens Erichstrup. Vel. Zohan David Conradi. Vel. Henning Ring. Temmelig Vel. April kvartals Latinss Juridiss E/amen: Den izd? April. Zohau Wilhelm Hansen illauck. Christ. Frid. Dahl l-jaucl illsuckal,. Christopher Bogh I^auckak. Den 20de April. Jacob Baden Kcin conremn. Johannes Otto Hansen contemu. Den 21 de April. Peter Johan Wilhelm Kellermann I^aucZal,. Claus Christian Schionning I^suclab. Samme kvartals Danff Juridiss Examen. Den 25de April. John Gudmundsen. Ei Ubeqvem- Niels Wrigsted Moller Veqvem. Ole Christian Friis. Veqvem. Sivert Snorrasen. Beqvem. Den 27de April. Lcrndvik Frid. Christ. Bruenech. Beqvem. 8? Jacob Hammer. Ei Ubeqvem. Chrisioph. Schrster. Ei Ubeqvem. Thomas Nyssum. Beqvem. Den 28de April. Johan Ernst Heilmann. Beqvem. Morten Overgaaard. Beqvem. Lauritz Hoyer Beqvem Jacob EngerSlew Rosborg. Beqvem. Den 2den Mai. Jacob Sigfrid Hasse. Beqvem. Otto Himmelstrup Munck Beqvem Rasmus Andersen Bay. Ei Ubeqvem. praktis? Examen. Nicolai Emanuel de Thygesen (sra Junii 1797) I^nucZab. Christ. Frid. Dahl I.su6ad. Christoph Bogt) I^su^ad. Niels Secher (fra April 1796) 55au6 iUau^. John Gudmundsen. Temmelig Vel. N. Wrigsted Meller. Ve!. Ole Christian Friis. Vel. Sivert Snorrasen. Vel. Lsndrik T. Chr. Bruenech. Vel. Johan Ernst Heilmann. Vel. Morten Overgaard. Vel. Lauritz Hoyer. Vel. Jacob Engerslev Nosborg. Temmelig Vel. Andreas Jsrgensen Sneestrup (fra Januar 1798) Temmelig Vel. varon Holger Rosenkrantz (fra April 1796). Vel. 5tto Himmelstrup Munch. Temmelig Vel. Nasmus Andersen Bay. Temmelig Vel. Forberedelses Examcn. Aen 27 Januar 1798 fremstillede sig Johan- nes Holstein ril den for Jurister anbefalede For- beredelses Eramen og erholdt eenstemmig Laracte- ren Den 24 Februari ligeledes Carl (Loch iLal- mier til den for Theologer anbefalede Forberedcl' ses Eramen, og erholdt Caracteren Den 1 o April ligeledes til sidstmeldte Era- men Nicolai Aamph, og erholdt Caracteren Den ute April ligeledes til samme Eramen Andreas Bonnevie og Jonas Anton Hielm, med samme Caracter. Den 11 Mai fremstillede sig til den for Ju- rister anbefalede Forberedelses Eramen: 1) Balt- hasar LZic. Bang. 2) -Herman Gerhard Treschow, som begge erholdt Carakleren millus. O. Skole-Embeds Examen. Aen 17 Marti fremstilledes til Embeds Era- men for Skolelarere Hr. Georg Sverdrup, ^1umnu8 Lc»I1e^ii som ester at have i Decani Huus besvaret de ham forelagte skriftlige Sporgsmaale, nu ogsaa i den mundtlige Elamen. eenstemmigen erholdt Caracteren 88 X. Befordringer ved Academiet. Under 26 Ian. d. A. er hidtilværende Adjunctus ved det^juridiffe Facultet, Fredrich Theodor Hurtigkarl, bestikket til Professor iuris extrsor- 6insriu5 vcd Universitetet, og derfor at nyde fra iste Januar d. A. den Lsn, som Professor Schle- gel hidtil har haft. Under izde April d. A. er i Hr. Professor -Hurtigkarls Sted C^ndidaten Hr. A. B. Ben- yon beskicket til Notarius og Adjunctus ved Kø- benhavns Universitets juridiske Facultet. Ligeledes er Hr. Boghandler Brummer af Consistorium udnavnet til Universitetets Bog- handler. XI. Doctorprometion i Medicinen. Aen 14 Mai modtog Hr. Andreas Christian Hansen, fra det Slesvigske, Doctorvardigheden ij Medicinen, efter at han under Hr. Prof. To- des Præsidium havde forsvaret sin Inauguraldi- sputats cis oleo kscini. Hr. Doctoren agter at gaae til Tenderen, for der at practicere. Det ved denne Leilighed udstedte Indbydel- sesssrift fortsatter LaugeneS Historie i Danmark under Christian den 2den. XII. RectorcuetS Omvexling. Torsdagen den 7de Juni gik Universitets Necto- rat over fra det medicinske Facultet til det philoso- phi'ffe, i det at Hr. Etatsraad Saxtorph, som i det forlobne academisse Aar havde forvaltet sam- me, nedlagde det ved en offentlig Tale paa Uni- versitetets sverste Auditorium, og vverd'.og det til Hr. Prof. Ab. Rall, ordentlig Larer i Historien. Ester Talen uddeelte den asgaaende Rector i Hs. D. Patronens Cred de sadvanlige Pramier, til de Candidater, som samme tilforn vare ti.riend- te, cg hvis Navne ere indfsrte i fsrste Hefte af indevarende Aars Journal. Dct til denne Hsin'delighed udstedte Zndby- delsesssrist indeholder Fortfattelse af Beskrivelsen over de danske Kis^staders Forfatning, og fornem- melig Haandvarterncs og Krummernes Laugsret- tigheder i Christian den tredies Tid; thi i Han6 Formands, Frederich den forstes, korte Regiering er ingen Forandring ffeet med Laugene. XIII. Afgangne Conftrenceraad Rotbels Grav- monument paa Frue Kirkegaard. Conferenceraad Rotbels Monument, som hans Efterladte har ladet ham sutte paa Frue Kirke- gaard, bestaaer af en hvid Marmorplade, meden optrappet Indfatning af notsk Marmor, paahviS Udkanter sees tvende antike Begravelses-Lamper i symmetrisk Stilling. Kverst oppe staaer en Ur- ne. Frisen forestiller med Henfyn til den Afdedes Videnskab og hans Fortienester as samme, cn LEfiulap - Stav, om hvilken Slangen vinder sig; derunder en Laurbargreen, som korsviis overstik- ker Staven. Paa Pladen laser man: Her jordedes Christian Friis Rottbsll, Lonfernzeraad og Professor i Lagekcnsten ved Kisbenhavns Universitet. Fod d. zdie April 1727, dod d. 14de Zunii 1797. Hans Fortieneste, Som Borger og Lard Tolke hans Handlinger og Skrifter. Hans Vard Som SEgtemand og Fader Bevidner hans Enke og Bsrn Der gradende satte ham Dette Minde. Det Hele indsiultes af en Hvelving med sort Grund. LNorten Reenbergs Minde, en hvid Mar- mortavle, var indmuret paa det Sted, som Rot« bMs nu har indtaget. Indstikket i Sidemuren, skotter den forsis retmæssige Eiermand til den nu voerende Besidder, og synes ligesom at misunde ham Pladsen. Men han vil ikke flotte lange. Tidens Tand har allerede saaledes gnavet paa den Reenbergsse Inffrift, at man har Umage med at opdage solgende Galimathias deri: ^laitinus ksenderZ Limd. kalt. /L6. O. V. Oioezee. 8occk. 1uciatu5 jemini creciiclir. Oeduit. I^slicjuit I.XXVI fere moriens munclum. Iv!omenro mnrrem vicir. d!. ^ID(^d!XXX 89 XIV. I Anledning af den dansse Tilskuer No. 42 oz 43. ?Ued Forundring har jeg feet Hr. Prof. Rahbek i danske Tilskuer paa ovenanforte Sted at kundgiore Hr. Rampmans Oversættelse af Vir- gils Digt om Landbruget, paa en Maade, som om denne poetiske Oversættelse hidindtil havde varet nasten ubemarket, og derfor at opfodre de lcrrde Tidenders smagfulde cesthetiske Recensent til ikke lange at lade 06 savne dens kritiske Ve- d^mmelse. Skulde da Universitets - Journalen vare saa aldeles fremmet for Hr. Prof. R., at han ikke flulde vide, at jeg i sidste Haste af forri- ge Aargang under Rubriken: vigtige danske Skrifter, ikke allene har bematket denne Over- sattelse, men anbefalet den som et Arbeide der giorde vor Literatur ?Ere, meddeelt Prsver deraf, cg med kritiff Noiagtighcd gienncmgaaet de sorste hundrede Vers ? Men dersom Hr. N. maaffe mei> denne forstilte Uvidenhed ikke har villet sige andet, end at vi endnu, uagtet min Bedommelse, savne en smagfuld cesthetis? Recension, saa ffal det va- re mig ligesaa kiart som Hr. Prof. N., otn vi pa« hans Opfodring kan faae saadan een fra en anden Haand. Saa meget seer man dog, at jeg for lange siden har giort mit til, at Skriftet ikke skul- de blive ubemarket, i hvor vcl Skrifters B.dom- melse er en Bisag i Universitets-Iournalens Plan, og tiener allene til at variere IournalensIndhold, naar andre for dens Plan vafentligere Artikler levne Rum til denne Rubrik. M 5S XV. Forandring med det Scheel^e Legats Palronat. ^ afgangne Geheimeraad Scheels Sted i Fyhn, er Patronatet for de rige Scheljke Legater tilfaldet Hr. Kammerherre og Amtmand Scheel i Sla- gelse; til hvem altsaa Foraldre elier alitre, som onsse Dorn, der ssnlle studere, indskrevne ti! der ordinaire sckelffe Stipendium, herefter have ac henvende sig. XVI. Generalconducter Iustitsraad Hanimers Legat til dct Kongl. norffe Videu- ffabereftlstab. Generaleonductsren i 2tqerShuuS Stift, Justits, raad Hammer paa Gaarden Melboestad i Grans Sogn og Chnstians Amt, har ved Testament af 26 November 1781, samt fsrste Codicil as 4de December 1788, indsat det Rongl. norste 1?!- denstabers Selskab til sin eneste Universalar- ving, saaledeS, at Capitalen ssal til evig Tid blive nrsrt staacnde i fast rescriptmassig Jordegods i TrondhiemS Stift, paa fsrste Prioritet efter ting- lyste Panteobligationer, men Renterne allene an- vendes til den norffe NaturhistoriesOplomff, nor- ske Naturaliers Indkiob, oeeonomiffe Reiser, og hans Haandffrifters Trykning. Og paa det der tfter halls Dsd kan vare en fast Regel for Testa- mentets Erccutorer, ifar da hans Eiendomme, efter Jordegodsers nuværende Priis og de de^paa fkette Forbedringer, ere stegne betydeligt i Vardie, sid n Testamentets og det aldre Codiciis Datum, saa har han indrettet et andet Codicil af 14de Juli 1797, hvori han har opgivet sin Formue ef- ter hans Ejendommes Taxation til 20843 Ndlr. 84 si., til hvilken Kapital de eft r hans Dod ved Auetion jkulle u-dbringes. XVII. Vigtige danj?e Skrifter. Forelæsninger over den I>antis?e Philoso- phie af tL. Treschou. (Fortsat). A den syvende Forelasning kommer Hr. T. til den tredie Klasse af Kategorier, der beroer paa det Forhold, Ting have t l hverandre. Det forste Forhold er: Det Bestandige til det Foran- derlige, eller Forholdet imellem Substans og Ac- cidenzer i et givet Sub^eet. Var der intet vedva- rende, kunde der intet forandres. Efter Kant ere i alle Phanomener noget vedvarende, det vedva- rende ^Substans) er ec Substratum for alle em- piriffe Forestillinger i Tiden, ved hvilke alle Tids- bestemmelser aleneste blive muelig. Uden noget Vedvarende kan ingen Tidssorhoid tankes; thi om Tiden selv kan vi ei have nogen Forestilling, da den er ei noget reelt, men aleneste en almindelig Form for alt hvad vi iagttage. Med det Karmsse Beviiv for Nødvendigheden af at anrage Substansernes Uforanderlighed er Hr. T. ei founoiet, han soger p. 126 at producere et nyt Beviis, som Nec. maae overlade til Laserens egen GiennemlaSninz. Resultater deraf ssal vare, at en Substans er Tingenes Grundkraft, d. e. et Vaand imellem 9l Cubj^ctets ulige Beffafl'enheder, som vi blot tien- de af de Virkninger, vi fornemme, de Indtryk, de gigre paa vore sorssiel! ge Sandfer. Det fat- teligste Beviis for det Neale i Tingen', eller in- gen Substans kan blive ti! Intet er vel dette, at Legemernes extensive og intensive Stsrrelse og For- mindskelse ei beroe paa SandserneS Vidnesbyrd. Sandserne kan vel lccre, at de ere forsvundne, men ei, at de ere tilintetgiorte. De kan vare til un- der en anden Skikkelse, uden at man bliver det vaer. Det andet Forhold Ting have til hverandre, er som Aarsag og 'virkning. Aarsag er efter Kant det, der efter en vis Regel maae foregaae, inden noget andet kan paafolge, som man kalder Virkning. Denne Forandring kan ei foregaae i Tiden, som er kuns een, og som tillige ei kan be- mærkes, men Forandringen er tuns en blot Folge i vores Forestilling, som ei har sin Grund i Gien- standene. Allsaa, i Fslge vor Forstands Natur har Kategorien Aarsag cg Virkning en objeetiv Gyldighed for faavidt den har en Anvendelse i et niuelig Erfarenheds Tilfalde, men ei i Henseende til Tingene, hvad de virkelig ere. Hr. Ts. Theo- rie om Aarsag og Virkning er ei grunder paa Tidsbegrebet, som Kants, eller nogen anden Form, der kan vare den mennesselige Forstand saregen, men paa Begrebenes Oplosning alene, der as Er- farenhed ere laante. Efter ham er.Aarsag ei nogen Frembringelse af Intet, men en udvortes Grund, hvorved Srestancer blot forandres. Vi slutte os til, at noget er Aarszg og Virkning, ikke blot deraf, at det ene altid gaaer forud, inden det andet solger efter, men fornemmelig af den Lighed og Overenstemmelse der er imellem begge. F. Ex. at et Legeme bevager det andet, seer man af det Forhold, hvori det bevagede^Legems Stsrrelse og Hastighed staaer til det, der satter det i Beva« gelse. En narmere Analyse af dette Beviis sin- des p. i z-y. O.verhoveder har Hr. T. fornemme- lig henvendt sin Opmærksomhed paa de tvende vig- lige Kategorier Substans, Aarsag og Virkning, og i dem strcrbt at vise Urigtigheden af Kants Ka- tegorier. Af denne Aarsag fortiener isar den sy- vende Forelasning Lasernes egen Giennemlasning og noier? Estertankning. Den ottende Forelasning bersrer de for- skellige iNaader en Ting kan vare, eller ikke vare, n?mlig: en Tings LNulighed, Exijien- ce og Nødvendighed. Det sadvanlige Begreb om Mulighed og Umul'ghed, som ssulde bestaae i en Tings Strid eller Overeenstemmelse med sig selv, deels med andre forkaster Kant. Efter ham er det alene mueligt, som stemmer overeens med Er- farenheds formale Betingelser, d. e. med de For« mer og Begreber, under hvilte Gienstandcne alene kan tantes af en menneskelig Forstand. Det synes Nec., at Hr. T. har overgaaet for lofelig den sid- ste Klasse af Kategorier, og at han er for haard i sit Omdomme, naar han siger p. 150: Jeg iler fra denne Materie, ligesom fra en Egn, om hvil- ken der er intet andet at anmærke, end at man der hverken kan saae eller hoste, fordi Grunden er for haard til at nogen Plante der kan faste Nodder. Omsider flutter Hr. T, sine Undersøgelser om Kategorierne saaledes: "Tilforn var man vant til at dele Tiligene i det Skinbare og Virkelige (xtiT- nomens og nooumens). De forste lare vi ved Sandferne at tiende, de sidste ved Forstanden. Men da dennes Forretning, i Folge Kant, kun M 2 92 bestaaer i, ester visse Begreber 2 x>i>ori, at sam- mensatte og forbinde den Materie, Sandseiigk>e- den giver, saa kan ingen ny Kundskab derved er- hverves: og den anfsrte Inddeling af Ting er derfor uden Grund. Antager man derimod, som zeg tilforn har sogt ar bevise, der vel i de sandse- lige Gienstande er meget Skin; men-at Forstan- den alligevel opdager noger deri, som overalt er eenssormigt og ligedant, at den ved at afsondre 5et Flygtige og Ubestandige fra dct, der immer forestiller sig i samme Skikkelse, erhverver sig Be- grebet om noget virkeligt og uforgængeligt: er det fremdeles afgiort, at Substans, Grundkraft og Aarsag er noget i sig selv, ei blotte Former, som Forstanden af egen Drivt isorer Gienstandene; saa iarer Erfarenhed 06 ei alene, at der gives virkeli- ge Ting, men ogsaa hvad der i samme er selvstan- digt og virkeligt". Z den niende Foreloesning afhandles Re- fiections-Begrebernes Amphibolie, eller Tve- tydighed, som bestaaer deri, at man bekommer Identitet ogForffiel, Overensstemmelse og Strid, det Indvortes og Udvortes, Materie og Form paa samme Maade, naar der handles om Phcrnome- ner, som om virkelige Ting. Hr. T. er enig med Kant, at Leibniz har forvandler ki^nomeng til Z>looumen!>, og ophavet den vigtige Forffiel, der er imellem Sandsernes Forestillinger og Forstan- dens Begreber, da Leibniz blot satter dem deri, «t de ferste ere forvirrede, de sidste derimod tydeli- ge; men han troer ei, som Kant, at Leibnizes Vildfarelse reiser sig af den omtalte Tvetydighed j Reflectionsbegrebene, men snarere deraf, at han har ei lagt Marke til, hvad der i vore Forestil- linger er Materie, og hvad. der blot cr Form. I evrkgt holder Hr. T. sig til Lockes Mening, som sogte alle de saa kaldede Forstands Begrebers Grund blot i Erfarenhed. En Mening, som lige- frem strider imod Kants; thi denne fiarner sig paa deu ene Side sra Leibniz, som forvandlede sandse- lige Forestillinger til Forstands Begreber, og paa den anden fra Locke, som forvandlede Forstandens Begreber til Produkter af Sandseligheden. Tiende Forel, om Fornuftens Ideer ! Almindelighed. Vierindre, ar efter Kant var Sandselighedens Funktion ar levere Stoffet, For- standens at danne Begreber, nu staaer Fornuf- ten tilbage, som har den LEvne at frembringe Ideer. Af Fornuftens Ideer reise sig princi- pier, ligesom af Forstandens Begreber Regler. Fornuftens Operationer gaaer ud paa at frembrin- ge Fuldstændighed og Eenhed i sine Begreber, den henssrer Forstandens Begreber til eu Eenhed og Harmonie, som gaaer videre end den simple Een- hed, Forstanden tilveiebringer, og formerer Sluk- ninger. Ingen Slutning kan vare rigtig, uden at alle de foregaaende, hvoraf den afhanger, ere ligeledes rigtige, da den ene er en Betingelse af den anden. For nu at tiende Betingelsernes Be- tingelse iler Fornuften frem mod det sidste, eller hoieste Prineip, og den nodes tilsist til at forfolge sin Gienstand uden for Erfarenheds Grandfe, for at erholde den efter sin Natur nødvendige Fuld- stændighed og Eenhed i Ideerne. SaaledeS stand- ser Fornuften i sin Sogen efter den sidste Grund til alle Phanomener ei forend den naaer Sub- stancen, fom er det sidste Subjeet for alle Foran- dringer. Fornuften frembringer ligesaa lidet som Sandseligheden og Forstanden en reel Sandhed; thi hvad den finder sig bessiet til at antage, er der- for ikke saaled?s i sig selv. E.rcmpler vil oplpse 9? det. Fornuften finder sig besslet til at antage udelelige Substancer, fordi vi uden dem ei ellers begriber det Sammenfatte; den ,finder sig befsiet til, at antage en Aarfag uden for denne Verden, fordi vi i Tingenes Natur ingen Aarfag finder, der kunde vare den forste. Men den kan aldrig give sine Betingelser nogen- Realitet. I sine Under- fegelser standser Fornuften ved disse Problemer: Hvori ligger Grunden til vores Forestilling og Overbevisning om en udelelig Cubstanee og en fsrste Aarsag? Hvorfra derivere vi disse Ideer? Fra Sandseligheden? ingenlunde; thi disse Pro- blemer ere ingen Glenstand for Erfarenhed; fra Forstanden? ei heller; thi den indssranker sig til de Matcrialier, den af Sandseligheden modtager. De maae altsaa vare rene Fornuftideer a xriciii. Heraf fslger, at vores Forestilling og Overbevis- ning om det ubetingede, eller absolute er et blot Fornuftvæsen, og som saadant vel noget vir- keligt, men dog vasentlig forssiellig, saavel fra alle Phanomener, som Tingenes virkelige Beskaffen- hed. Imod denne ffisnne Theorie om Fornuften og dens Operationer, som Nec. har udviklet efter sin egen Tankegang, overeenstemmende med Kants System, har Hr. T. intet anfort, omendstiont han ei kan billige den i Fslge sit Begreb om Sandhed rg de Pramisser, vi have seet, at han antager. Ellevte Forel, om Simlen som en enkelt Substans. Kant larer, vores egen Selvbevidst- hed fsrer 06 paa den Fornemmelse, at vi har en Siel. Vi kan hverken tanke eller handle uden at den Forestilling: Jeg tanket-, ledsage alle andre. M, lare vi deraf ikke, hvad dette Jeg er, men blot, at der er Noget, som ligger til Grund for alle Forandringer, eller, hvori disse foregaae, og dette udgl'sr Begrebet om en Substans. Er nu dette Jeg en virkelig Fornemmelse af os felv? eller en Form alene? En Fornemmelse kan det efter Kant ei vare, fordi der i Forestillingen om vort Jeg ei er noget anskueligt, noget, hvorved denne Gienstand kan adskilles fra andre, eller paa anden Maade fornemmes. Ester Hr. T. er vores Jeg en virkelig Fornemmelse; thi han siger p. 202: "Kunde vores eget Jeg ikke fornemmes, hvorledes kunde man sig da vare det bevidst? og hvad er vor Selvbcvisthed andet end en Forestilling af sig selv som Subject, opvakt ved de Forandringer, som deri foregaae? Var desuden den Forestilling, Jeg tanker, et tomt Begreb alene, saa var den leven- de Deeltagelse, vi fole for dette Jeg, aldeles ube- gribeligt". Det Udtryk hos Hr. T. tomt Be- greb sigter til KantS 'Mring, at Sielen er maa- jkee en Form alene, og at Ordet Jeg, ei sige? mere, end at man i Fslge en Naturlov, maa samle alle sine Forestillinger i den Selvbevidsthed, at det er Jeg, der haver dem, uden at dette Jeg betyder noget videre, men blot tiener til deraf at danne sig en Gienstand, fom dog er Intet i sig selv, ei heller fsrer til ringeste Kundskab om det vi kalde Siel, er en Substans eller ikke. Sielen er altfaa efter Hr. T. en Substans, og hans BeviiS er fslgende: I Sielen er en Mangde Egenskaber og For- andringer med hinanden forbundne, disse maae have en Grund, men den indvortes Grund til alle forenede Beskaffenheder H06 den samme Ting er Substansen; fslgelig er Sielen en Substans. Vores Jeg kan ei betyde et blot Forbindelses Ord imellem det mangfoldige i vore Forestillinger, hvorved Forstanden uden objectiv Grund, efter 94 Kants Mening, samler dem til et heelt, men at det virkelig betyder Substansen i sig selv. Hr. T. antager videre, at Sielen er en enkelt og ude- lelig Substans. Den Forestilling, elkr For- nemmelse, siger han, som vi udtryrke med Ordet Jeg, beviser, at der gives iikuns een eeneste. Det Sammensatte udgior ingen Eenhed i Vcrsen^t, eller Substansen, men blet i Virkningen. Nu er det uimodstaaeligt, at Jeg i sig selv ei kan betyde fle- re: der Vcrsen, som derved rilkiendegires, kander- for ikke vcrre sammensat af mange. I den tolvte Forel, behandles den kosmo- logiske Idee om det store Verdens Alt. De Soctninger som her forklares, ere de lannske An- tinomier, d. e. Fornuftens Modsigelser. Angaa- ende den ferste Antinomie, Verden har en Begyn- delse i Henseende til Tiden, og er i Henseende til Rummet ligeledes begrandset, og: Verden har in- gen Begyndelse i Tiden, og er i Henseende til Rum- met yeller ikke begrcrndset, erklcrrer Hr. T. med Kant, åringen af disse Sætninger, lade sig fuld- kommen bevise, fordi hverken Thesis eller Anrithe- fls indeholder nogen Modsigelse mod Fornuften. Vcd den ncrstfolgende Antinomie: om Materien er delelig i det Uendelige, eller bestaaer tilsidst af en- kelte Deele, leverer Hr. T. nogle Prsleminsrer til Fredsforslag imellem begge stridende Partier, soM findes P. 2ZO. I den trettende Forel, afhandles den hsist vigtige Materie Friehed. Det er noksom be- kicrndt, at det Sporgsmaal, om der gives noget tilstrækkelig Beviis for Muligheden af den men- neskelige Frihed, antages as den halve Deel af den philosopherende Verden og forkastes af den anden halve Deel. Selv Frihedens Forsvarere ere uens Med sig selv. Nogle antage, at Vitlien er uafhæn- gig saavel fra Sanselighedens, som Fornuftens Bydende; andre, at den er fri fra Sandselig! edens Herskab, men staaer under Fornuftens Bestyrelse. Vansseligh.den, siger Hr. ?. p. 246, "er at forene Frihed M'd den Nodoendi^heo, enhver Handling, fom Virkning er underkastet. Dens ncrrmeste Aarsag maae nu vcrre indvortes, eller udvortes, og i fsrste Tilfalde maae man dertil antage enten Sandseligheden, Fornuft eller hvad man vil; saa har den igien en fongaa nde, denne arrer en anden; og i denne Kiede er alting sa i bestemt, at intet Leed deri kan siges uafhængigt og »bundet. Vilde man paa den anden Side giore de Handlin- ger, man kalder frie, saa vilraarlige. ar de ved in- gen Aarsag eller Bevcrggrung vare bestemte, op- have vi selv Fornuftens Indflydelse derpaa, saa beroe de gandsse paa Hendelfer; og den blinde Lykke, der intet sormaaer i den physisse Verden, blwer da til Dronning i den moralske". Resultatet af Hr. Ts. Tankerom Frihed kan indbefattes i følgende Sætninger: 1) Frihed, i den kosmologiske Forstand, eller i Al« mindelighed betragtet, er en Evne til at handle ved sig selv, eller vare Begynder og Ophav til en Nakke af folgende Forandringcr. 2) Fornuften kan uden udvortes Aarsag, der nod« vendig bestemmer den, ssiont ei uden Anledning, virke efter Ideer, den selv har dannet : og er for saavidr frie. z) Hvorvidt Sandseligheden kan indskrænke denne Krast og hindre Fornufteu at yttre sin Virk- somhed, eller hvorvidt Sielen kan siges at vare practisk frie, har man lidet varet i Stand til at afgisre. Forstanden synes at bevise den ssl> / ste, Samvittigheden at vidne for den anden Me» nmg. Hvilket man i ovrigt antager, staae Mo- ralens og Lovgivningens Grunde ligefuldt faste. Ere Mennesker end Massiner, saa maae de dog ved saadanne Stod, ved saa.an MagtogTryk- ning, som pajser ril deres Natur, sattes i Be- vægelse: ved Haab og Velsnninger til den ene, ped Frygt og Trudcler til den anden Side. Efter Ree. Tykke, er as alle Philosophers Mening om Friehed, den Rheinholdiffe Theorie den fatteligste, og den som svarer best ril den sun- de Mennesseforstand. Ester Reinhold ligger den fornemmeire Aarsag til Striden over det Problem moralsk Fuhed i en Forvexling af Begreber Villie tM'd Actraaeevnen. I enhver Handling, som vi kalde frie, de- stu gverer'l'0!>'S s uvilkårlige Pltringer, dernast, SamvittighcdeZls (eller det n oialffe Buds) uvil- kaarlige ^)!tnnger, og t.lfldst vores Besimning. Friheden, d. e. Villien i Ordets fnavreste For- stand, bestaa'er altsaa hverken i at fvlge vores At« traaes Tilsagn alene, ei heller Fornustens Tilskyn- delser, eller det moralske Buds Bydende, men i Beslutningen at valge een af dem. Altsaa den Evne hos Menmsk^t til at bestemme sig til at handle enten fornustmassig, overeenst^mmende med den moralske Lov, eller ester Lyst og Ulyst, er Frihed. Den flottende Forelæsning om den rene Fornufts Ideal, eller Guds Existens. Der er tvende Hovedbegreber fia hvilke man gaaer ud for at komme til Kurussab om Gud, neml g Be- grebet om en ved sig selv virksom Substans, og Begrebet om en absolut Nodrendighed; thi alt betinger forudsætter nvvzet ubetinget. Det rene 95 Resultat, som Fornuften kan udlede af disse Be" greber, er efter Hr. T. folgende p. 269: "Vel ere alle Substanser eller Grundkrafter ved sig selv, og altsaa nsdvendig til; men da de, der udgiore denne Verden, uden Undtagelse forandres idelig, og enhver Forandring er udvortes Aarsager at til- skrive ; saa gives der ogsaa uden for Verden et nødvendigt Vasen, hvis evige og uforanderlige Virksomhed er den overste Grund til alt hvad del- skeer, af hvilke alle Ting have deres bestemte Form, deres Indretning, Liv og Bevagelse". I Hen- seende nl den tredie Forestilling om Guddommen, Begrebet om det allerfuldromneste, eller allerrea« leste Vasen, Kants rene Fornuft. Ideal, tilstaaer Hr. T. med Kant, at alle de tre bekiendte Bevi. ser, det ontologiske, kosmologiske og physieo-theo- logiffe ei udholde n?gen Prove, det starkekeste er efter hans Mening, det kosmologiske, som flutter af Verdens Tilfældighed. (Slutningen folger). Bekiendtgiorelse. Efter Anmodning indrykkes her ftl, gende: P M. "Ae, som lase det tilHs. Kgl. Majestats Fod- sels Dag d. A. fra Univelsiretet udiomne ?io. og isoer de, som agte, at arbeide paa den deri fremsatte math matiske Priis - Opgave, viloe behage, at rette de to sidste Ord deraf, hvilke bor hede, og have varet saaledes opgivne: