Kiobenhavns Universttcts-Iournal udgiven ved Professor Jacob Baden» Siette Aargang 1798. Kiybenhsvn. Trykt hos Drr«t«nr Ivha« Frederik Schultz, Hans Kongeslge Majestæts yy Universitet« - Bogtrykker. sisl^ioi-i-ixcz K i o b e n h a b « 6 u t! i v e r s i t e t s j o u r l! a l. »,»7 ^------- Siette Aargangs forske Hefte. ^ ________ I. Fortegnelse paa de Candidatcr som i Aaret 1797 ere indskrevne som acade- miske Borgere ved Kisbcnhavns Uni- versitet. ^ Som have underkastet sig den offentlige Eramen. I April LNaaned. Den 24de. ^^ottfred Lexmund Heinrich, privatist fra Kis- benhavn I.au6gl?. Christian Ancken Vil. Guldbrand, ligesaa I>su- 6gt)l1is. Nicolai Thomsen, ligesaa !^au6 illsuc^. Joh. Christian Liebenberg, ligesaa l-aucjad. Joh. Georg Wolf, ligesaa I.au6ad. Eilert Lund, ligesaa Illsucj. Peter Nie. Seve, fra Christiania Skole I^u- oppeb. i Skolen 127 Rdlr. foruden Com- munitelets Stipendium. Christopher Storm, ligesaa I^aucZaK. oppeb. i Skolen 135 Rdlr. foruden Com- munitetets Stipendium. Nie. Christian Kierboe, ligesaa I.au6ad. oppeb. i Skolen 90 Ndlr. Jens Randers, ligesaa I^.auc1»k. opveb. i Skolen 59 Rdlr. foruden Cvm^ mumtetets Stip. Simon Christian Molsted, fra Herlufsholm« Skole Christian Thygesen, fra Viborg Skole oppebaaret i Skolen 80 Ndlr. Den 25 de. Joh. Lud. Christian Lyders, fra Roeskilde Skole, i1Igu6. oppeb. i Skolen 204 Rd. 6 si. opl. for Academiet 94 Nd. 2 Mk. isK. Joh. Nie. Hest, ligesaa I.au6ad. oppeb. i Skolen 68 Rd. 2 Mk. 7 si. opl. for Acad. 50 Nd. z Mk. 5 ft. Joh. Friderich Bloch, privatist fra Kisbenhavn Johan Seier, fra Horsens Skole I.au^sd. oppeb. i Skolen 97 Rdlr. oplagt for Academiet 12 Rd. Ole Thorkelsen, tigesaa i11su6» oppeb. i Skolen 87 Nd. oplagt for Academiet 2Z Rd. Mathias Sartz, ligesaa iUau6. oppeb. i Skolen 4Z Nd. oplagt for Acad. 12 Rd. A 2 Frid. Vilhelm Berthig, ligesaa lUauci. Johannes Ssrcnftn, ligesaa I^suclab.. oplagt for Academiet zz Rd. Johan Storm, fra Colding Skole I^auaab. opl. for Academiet zo Rd. Christian Christenfen, ligesaa ttzuck illau^ab. oppcb. i Skolen 8^ Rd. Frid. Joh. Duncan, ligesaa I.au6ad. Den 27de. BalthazarNic. Vang, privatist fraKiobenhavn I^aucialz. Caspar Holten Castensch'old, ligesaa I.au6a'o. Llaus Rahbek, ligesaa I-Iaucl Vilh. August Uldall, ligesaa Mathias Rahbek, ligesaa I.au6ab. Abraham Hesselberg, ligesaa I^u6ab. Mathias Pct. Paulin, ligesaa havn ^aucjgd. Joh. Caspar Mylius, privatist fra Odense Owe Hscg Guldberg, fra ?5iber Skols ^2v. med Udn?c?rk'e!se. Pet. Bornkus JunqhanF, fin Ri^benhavns- Skole I^oric'sd. med u?mcrrkelse. oppeb. i Skolen 159 Rd. opl. for vlcad^mtet 89 Rd. Joh. Andreas Myh'.e, ligesaa oppebaarct i Skolen 160 Rd. oplagr for Academiet 79 Rd. 4 Mk. 5 Ole Haslund Schmidt, ligesaa I.An6sK. vppeb. i Skolen 125 Nd. opl. for Academiet 67 9ld. ^ Mk. iz tz. Joh. Hansen Torp, ligesaa I.2usu^ad. oppeb. i Skolen izi Nd. opl. for Acad. 51 Rd. 4 Mk« 4 tz. Peter Galthen, ligesaa I^au6ab. oppeb. i Skolen 6z Rd. opl. for Acad. 28 Rd. g H, Den 20de. Frid. Carloe Sophus Borchsenius, fra Roestilde Skole I.su6ad. oppeb. i Skolen 147 Rd. 4 Mk. 12 st. vpl. for Acad. 89 Nd. 4 Mk. i2tz. Albert. Lemvigh Schumacher, ligesaa illsu6. oppeb. i Skolen 181 Rd. r Mk. 6st. opl. for Acad. 151 Nd. 2 Mk. 12 Severin Detlev Hansen, ligesaa oppeb. i Skolen 167 Rd. 5 Mk. 14^ opl. for Acad. 9Z Rd. 2Mk. 2 H. Johan Holtermann, fra R^ilne Skole I^aucZad. Christian Meincke, ligesaa Joachim Godsche Willemoes, fra Odense Skole illaucZ. opl. for Academiet zo Rdlr. foruden det Vaagersse Stip. Jens Vagger, ligesaa med Udmcvr- l'else. cpl. for Acad. 43 Rd. 1 Mk.i foruden det Baggersse Stip. ^hrist. Ba!t. Port Holst, ligesaa I-QU62K. opl. for Acad. 45 Rdlr. 1 Mk» forude« Frsken Ernstes stsrre Stip. Nicolai Butzow, ligesaa I.aucZad. opl. for Acad. 53 Rdlr. 2 Mk. foruden Frsken Ernstes stsrre Stip. Joh. Christian Felding, ligesaa I-Iau6i1Igu6. opl. for Acad. 46 Rdlr. foruden Froken Ernstcs mindre Stip. Henrich Vilhelm Breinholm, ligesaa l-lauck illaucZ. opl. 47 Rdlr. foruden Frsken Ernstes mindre Stip. Asser Ipsen, ligesaa I-!au6 opl. 4 Z Rd. foruden Froken Ernstes min- dre Stip. Den 21 de. Christian Anker, fra Christiania Skole I.au6sb. oppeb. af Skolens Kasse zz Rdlr., suckick. oppeb. i Skolen 4Z Nd. opl. for Academiet 35 Nd. Laurits Schou, ligesaa Non conten?«, oppeb. i Skoken 9 Nd. ?pl. for Academiet 85 Nd. Thomas Severin Hansen, ligesaa Ulau-I. oppeb. i Skolen 97 Rd. opl. for Academiet 8o Nd. Laurits Joh. Klingberg, privatist fra Kolding I^»u6alz. Christian Joh. Winther, ligesaa I^gu6sb. Peter Nic. Frost, fta Aalborg Skole oppebaaret omtrent 150 Nd. Ole Bierre, fta ^)>eborg Skole Cafpar Bierre, ligesaa ttaucl illauci. Ole Stampe Kock, fta N)>kiFbing Skole I.3U- <^!ZblIi5. Johan Raahauge, ligesaa I.su6ab. Den 24de. Mogens Pet. Nellemann, privatist fta Kloben- havn I>2u<^al>. Tenne Detl. NoeSkilde, ligesaa I.au.u^sd. oppeb. i Skolen Z9 Nd. Laur. Spandet Vogelius, ligesaa ^»niclgs?, oppeb. i Skolen 49 Nd. vpl. for Academiet 12 Nd- Johan Brestrup, ligesaa iUiZ,u6» oppeb. i Skolen 78 Nd. opl. for Academiet 12 Rd. Den 25de. Christ. Frid. Aug. Lehmann, Vrivatist fra Kis- benhavn ,ned Udmcrrkelse. Christ. Frid. Helgerud, ligesaa I.au6ad. n»ed Udmærkelse. Simon Isrgen Drevsen, ligesaa med Udnrcrrkelse. Gottlieb Giede, sraFriderichsborg Skole illau6. opl. for Academiet 44 Rd. Mathias Svendsen, ligesaa I-sucZad. opl. for Academiet 52 Rd. Knud Ramshard Orn, ligesaa I.au6ad. med Udmærkelse. opl. for Academiet 40 Rd- Frid. Christ. Udbye, Privatist fra Randers »11au6. Joh. Christian Lund, ligesaa ttaucZ Ulsu6. Hilarius Christ. Christis, privatist fra Trond- hiem illauci. Jonas Kraft, fra cher, ligesaa ttsut! Den 28de. Joh. Stephan Carlsen, privatist fra Klsben- havn illsucl. 6 Hans Ulr. Carlsen, ligesaa Eggert Gabriel Stochfiett, ligesaa I^auZad. David Seidelin Bir6), privatist fra Noeskilde Jac. Lerche Jorgensen, fra Viborg Skole I^su- oppeb. i Skosen omtrent iczoRd. opl. for Academiet so Nd. » Nic. Severin Steenstrup, ligesaa I.gu6ad. Joh. Vogelius Steenstrup, ligesaa I^auci iZlauc^. P.'t. Sonderborg Gisrup, ligesaa l^au6 i1!au6. oppebaaret i Skolen z6 Nd. Joh. Andres Viberg, ligesaa 5Iau6 illaucZ. opcteb. i Skolen 90 Nd. opl. for Acad. 50 Rd. Henr. Volf Klein Curtz, ligesaa I1Iau6. oppeb. i Sk. 58 Rd. opl. for Aeademiet zo Rd. Jens Bay Linde, ligesaa ttau6 MsucZ. ^ oppeb. i Skolen 80 Nd. opl. for Acad. zczNd. Lhrist. Marh. Bierrebye, ligesaa UIau6. oppeb. i Skolen royRd. Den zote. " Ole Falch Vinding, fra Aarhuus Skole I-su- Oppeb. i Skolen zo Rd. Ole Christ. Navn, ligesaa I^au6ad. oppeb. i Skolen 89 Rd. Ant. Frid. Christ. Lauritzen, ligesaa 5lau6 iI1au6. oppeb. i Skolen 78 Rd. Nic. Nefsberch Hovring, ligesaa oppeb. i Skolen 92 Rd. And. Lovenherh Kabel, ligeså« spveb. i Skolen 9? Rd. Clausen Nohde, ligesaa oppeb. i Skolen 6z Rd. Nicolai Secher, ligesaa I^u, deraf opl. for Acad. 155 Rd. Ernst Nic. Reeberg, privatist fra Slagelse I-suclab. Frid. Vilh. Pechyle, fra Ri ^benhavns Skole I.su6ab. oppeb. i Skolen 12Z Rd. opl. for Academ. z8Rd. 2 Mk. rist. Joh. Seerup, privqtist fra Kisbenhavn Carl La?. Volbemar Schtvenzen, fra Christia- nia Skole med Udmærkelse. oppeb. 48 Nd. med Kostpenge. Ernst Carl Frid. Hof, privatist fra Kisbcnhavn I^aucl illancj. Don iste November. Carl And. Evens, Privatist fra Kiobenhavn I^Luclad. ,i?ed Udmcerkelse. Andreas Aagesen, ligesaa med Ud- mærkelse. And. Smith Kielland, ligcsaa ^Iau6 i!1su6. Didrich Marcelins Galrrup, lizesaa I>au^ab. Andreas Bonnevie, privatist sra Christiansand Jonas Anton Hielm, ligesaa l.au6ad. med Udm-erkelse. Pet. Heurich Strom, fra Rongsberz Skole I^auc!ak>. Pet. Claus Strsm, ligesaa Christian Bech, fra Colding Skole I.su6sb. oppeb. i Skolen 90 Nd. Thomas Msller, ligesaa illau6. oppeb. i Stolen 68 Nd. L. privat inscriberede udei: offentlig »Lxamen. Andreas Sehested Falkenssiold fra Sicrlland. Peter Ancherfen fra Tonderen. Detlev Knnthsen fra Lolland. Zens Sonderup. Zohan Ferdinand Paynk fra Sicrlland. Laurentius Brehm Angersbach sra Sialsanb. Christian Theodor Thomsen fra Randers. Marcus Westermann fra Kiobenhavn. Nicolai Hald fra Si'alland. Gerhard Ludvig Veismatr. 7 Herman Treschow fra Kisbenhavn. Johan Peter Midlerkam. Nicolai Kamph fra Holsteen. Zohan Christian Petersen ligeledes. Albert Christian Troiel. Johannes Holstein. Mathias Peter Moller. Nicolai Schade. Friderich Christian Wamborg. Peter Jochum Grandjand. Georgius Kicrr. Peter Laurits Kieldstrup. Nicolai Iversen sra Holsteen. Mathis Valtentinfen Huun. Henrich Christian Zensen fra Holsteen. e. Dimitterede fra de norske Skoler efter der udholden Lxamen artium^ Fra Bergens Skole. Nicolai Griis Alstrup Dahl, med Caracter l.suS. Johan Ernst Velhaven I.au6al>. Fra Trondhiem Skole. Zohan Garman Zcns Schancke Garmann I.au6ad. Andreas Qvale Zens Nynning I^su6ad. Peter Krog Meyer I.auc1ak». Carl Fridrich Musccus I.auc1-ib. Zens Fabritius ttauc! illaucZ. Povl Frid. Gaarder I.auc!ad. Zens Lemvig Zacob Hagerup Angel I.guc^3b. Herman Colbiornse« Meldahl Nsuck MsnZ, s II. Kongens Fedselssest, samt ved den Lejlig- hed uddeclte Prcemier til de Studeren- de, og udsatte Priismaterier for inde- værende Aar. Aen 6te Februarii hsitideligholdt Universiteter Kongens Fsdselsdag ved en latinff Tale as detS nuværende Rector Hr. Etatsraad og Professor Saxtorph, hvori han viiste Kongens faderlige Omsorg for at udbrede Oplysning, samt dens vel- gisrende Nytte blandt Folket. Det ved denne Leilighed udgivne Jndbydel- sesskrist af Hr. Prof. Rierulf, sgger at bevise af den romerske Historie i den borgerlige Krigs Tid imellem Julius Cccsar ogPompeius, at Staternes Forfald ikke beroer saa meget paa Regeringsfor- mens Beskaffenhed, som paa Sidernes Fordccrvolse. Efter Taien blev som scrdvanligt, vedkom- mende Censorers Domme over de for forrige Aar indkomne Priisashandlinger, opliste, og Prisvin- dernes Navne bekiendtgiorte. Priismaterierne ere anmeldte i Universitets- Journalen for forrige Aar pag. Z4. Over dct theologiskeSpsrgSmaal vare sire Afhandlinger indkomne, skrevne paa Latin, hvor- ^ vver det theologisse Facultets Dom er som fslger: ab or6ine 1"beoIoAorum con- Hirura erar I^Tc: ^xpolita librorum sacro- rum 6e ba^risrno Lbriliiano e^usdemc^ve eKecribus 6vLtrina, enarretur ejus6em per tria priora secuIabiKoria, Tabita inpiimis earum immutAtionum, c^vas in LVLtU ^5ri- cano sudiir^. rations? ()vatuor exbibitV sunr latino sermone consLri^tT commemiriones, bis prXsc^p- ris 6icri8 inliAnitX: I. I^e czvid nimi?. II. Legnius itriranr animos cZemilla xer aurem, czvam czvX sunr oculis suk- ^ecra li6e!ibu8» 6c (jv.^ ipse lil)i rra- 6ir specraror. I^orar. ^.rr. poet. v. iZo. III. Vicro I?erri III, 2 r. ^ <7-^x05 oe,75'o6e<7't5 ^?-eot)5 ^se-9-75 cTT-e^Vs^-o^ e»5 6eoi/. IV. In maZnis voluilie sar eK. LLriprionis poliremo loco commemo- ratT auctor, mo6elie6e lemeripso liaruen5, in senrenriX ei6em inscriptX veritare Kac <^vi6em vice li!)i ac<^viescen6um 6ucec. Kec porerir ipsum poenirere lecrionis bae opporrunirate r-eperir^, nee operX in ex- cerpen6o suseeprz?. 1-1^6 parum in^ructiora6^vX^ionem propolitam-tracrandam accesiit auccor U- delli 6icro ?errino inliZniri. ^rrulir ille muka verislime odserv^ra, eac^ve in rem suam scire converrir. in rebus juKo or6ine ae serie disponents sollertiam, ju- 6icii sudriliratem arczve 6icrionis curam 6c perspicuitatem nimis 6eli6eiaripa^us es^. KeIi^vX6uX commenrariones, HVXZc ipsr, live rerum expolirionem, live orario- nis culmm sxecres, lu»s kadenr repreden- 9 tiones I'.su6 aden leves, latls ramen cnm- ^roizarunr auerorum in6uliriam, variX 6oc> rriuX app^rarum 6c copiarn, ae inZenuum veri in6aAan6i liu6ium, aczvv, acce6enrs NOliriarum ex iplis fonrikuz I^auliarum ac- curanone, ^u6icii maZis subacri maruri- rare, Iwns? truZis mnlrum exspecrari po- reii-. I^uculenrius ramen cum lias virrures probere, rum apra 6i^)0iirione Iuci6c)c^ve oroine cminere vita eli commenr^ric) li^na- ra ^emmare, nvo6 5c lcribenrem 6e viran- 6>s amizaZibus 6c 5u^ien6a multT lecrionis vlienrarione <^va6arn a6mc>nere 6elzer: ^uic iracjve primum locum ae prTmium 6e5erimus,' aucrorem vero alrerius, inscriptX verlikzus: 6cc., cum commendarione diliZ^en- r'»T 6c lirrerarurn commemvrandum cents- MU8. I-Izfnile, 6. 27 januar l^yZ. (7. O. (5. Ved den lukte Seddels Aabning fandtes Forfatteren at vare: Jacob Neumann, Can- didat i Theologien, og Forfatteren til den an- den Afhandling, som vandt accessit, befand- tes at va're: Gierhard Johan Vrondsted, Candidat i Theologien. I Lovkyndigheden var intet indkommet. » Over den medicinske Opgave var indkom- men een Afhandling paa Danst. Censorernes Dom over samme er fslgende: densur« ?aculratl5 mediL« su^ectu? elt rracrarus IlNAva vernacula scriprus cum tenrenria: LI^emiX oculus medicinX alr^n. ^ucror liujus commenrarinnis virerc rracrarum luciclo oi6ine, perlpicultare ^ svlerri opera conscriprum, prTlerrim in ana- !)'li cl^emica indutiriam suam monKravir, nizrerlzm propoliram ^>ene a!)lc>!vend1 ma^us eA, c^vam cum tanta iit imei- oiarorss Izonos 6isl:mi!itu6o, juclicare, ljvse lit optima species A v!6 majus eli Lce. ikke mangler For« tienesrer, og overgaaer den sorste i Henseende til Sproget, saa have vi tilkiendt samme /Xcceskt." I. I.. 8M. Forfatteren til den fsrste Afhandling, som vandt Prisen, er; Clandius Unger L.und, Alumnus d!oIlsAii Wa!cl'.en6ol'p1iiimi, og til den anden som fik access: Christian Gorm Lim- kilde, LancZiclatus l'Iieolo^l^. Over den mathematisse Priismaterie vare ikke flere Afhandlinger indkomne end den med De- vise: I^oede, save, novus iii^icclitar tua tem. pla sacei-6os; "den kan derfor ikke" — siger Dom- men— ''sammenlignes med andre; men da den dog rober god Kundskab i den afhandlede Materie, agtes den vardig, til at erholde den udsatte Pre- mie." Kbhavn den 27 Zan. 1798- LiiAAS. VVLlcliI ta a6 6oFmatis dujus Inlioriam xertinentia. I L.ovb')?ndigheden. Kum conlvetu6i> nidus atczve prL)uclicatis ali^va vis odli^ancZi, tribuenda eK in civitate optime con^ituta? <)vi6^ve axuci nos docresxectu odtinet, Lc od- tonere Zederet? I Medicinen. e^ ratio, od Hvam xdtdili tuperveniens lcordmus ^epius pdtdilin lånet? I Philosophien- k!xx>onsntur utrius^ve tum xudlicse tum xrivztX educationis incom- mo6a st^ve urilitares? I tNathematiken. Oetur 6emon^ratio Zeneralis rdeorematis Ke^vtoniani de dinomio s6 xoumiam inkuitsm elevaro? I! Z philologien. I.ocorum xaraUeloiulii, in hvibus l-Iomsrum imlrarus eit VirAiiius, hvo« rum^ve inliZnior czvT'dam ars eli A eleZauria, compaiationem criticam iul^ituere, c^vce, nus exsmpls I-Ioinerica imitations lua vel alle. curus lir Vir^ilius, vel etiam supsraverir, 6s» clarst? I Historien. Hvorvidt kan Kundskab om de crldre Sprog veilede os til at udfinde Fo'keneS fyrste Oprindelse, og hvad Forsigtighed bsr ved des- lige ttnderfogelfer bruges? I 2L.fthetiken. Hvad forstaaes under Bru- den, som Horats i sit Brev til Pifonerne tiAagger Raadighed og Myndighed over Sproget? III. De Hopnerffe Legater.' stifteren af disse Legater er Johan Hopner, licentiatus, fom efter at han adstillige Aar havde opholdet sig i Frankerig, fornemmelig i Pa- ris og Orleans, paa hvilket sidste Sted han blev licentiatus ^uris; levede siden i Kiobenhavn i Stilhed, ene opofret til sine Studeringer, hvoraf han i Scrrdeleshed dyrkede Fædrenelandets Histo- rie , til hvis Oplysning H5m skal have efterladt ad- stillige Papire; ligesom han og skal have optegnet endeel Anmærkninger til de gråske, saavel som la- tinske Digtere, Talere og Historieskrivere. AL hans latinffe Digte ere adskillige indforts i Ros^- gaards 6elicis? xoetarumlarinorum. Han dsde den 20 Juni 1675, og efterlod folgende Univer- sitetet tsar vedkommende Testament: B s IZ FnndatS for det Hopi^erjlke Legat. 3 Zesu velsignede Navn! Jeg -Hans Hopner licentiatus, betankendes med ydmygste Taknemmelighed Guds gode Velgiarninger imod mig, ssienker og giver af et gudeligt Foisat, fri Villie og velberaad Hue, Gud til LEre, mit Fæ- dreneland til Tieneste, det Kongelige lliiiversitet i Kiobenhavn, og den studerende Ungdom til Gavn og Nytte, og Fattige til nogen Undsætning, dette efcerfolgende af mine Midler, som Gud mig givet haver: i) Giver jeg til Akademiet min vid>!iotlie. csm» som jeg med Flid samlet haver, paa hvilken og en Catalogus leveres, og ffal samme kikliorliecz sattes paa et beqvemr og skikkeligt Sted udi Skabe, som med Dsrre, Laase og Staaltraad stal vare beva« rede, og vare under en kl-ofessoiist^a custociig, som jeg nu selv dertil navner, nemlig Dr. kla- tdism ^gcodkrum, men ester hannem bemeldte Bibliothekarius navnes af min I^anciarniio, som as ^ecrote ^ca6?miX og l'lofellnridus dertil siadfastes. FornavnteLidliorkeca ffa! orciinQiie trende Gange om Ugen, Mandag, Tirsdag og Torsdag fra otte til elleve Slet, om Formiddagen, vare aaben sor ?lofetloiidu8, 8tuc!iolisog andre larde Mand, som dette vilde bruge, og ellers om «ndre Dage og Timer, lvar Bibliothekarius ha- ver Leilighed til, der at vare tilstede; men aldeles ingen Boger maa af Stedet udlaanes, ril hvem det og vare kan, meget mindre forkommes eller forbyttes, under hvad Skin det og vare kunde: men forbliver altid efter Catalogum usorrykt og uforandret i alle Maader, som Bibliothekarius »gter dertil at svare, om noget saadant ffeede med hans Villie, eller for hanSForsommelse Skyld. Til sornavnte Libliorkecx conlcrvation gi ver jeg Eet Tusinde og Fem Hundrede Rigsdaler, hvoraf forst ffal tages og min I^gncZittaiio leveres saa meget som fornoden gioreS til Stedets og ^Ska- benes Indrettelse, og til Catalogum at lade nykke. Det ovrige ffal fattes paa Nenre, eg af Renten aarligen gives kibiiot^ecaric, HalvtrediesindStyve Rigsdaler for hans Umage, Tilsyn og Opvartning paa ovenffrevne Tider. Den ovrige Rente stal til Stedets og Skabenes Vedligeholdelse anvendes af kzliliotliecariy, som i^ecroi i cg?ic>fellc>i ibu8 der- for aarligen ffal giore Regnffab, og hvis noget af Renten da kan overblive, da maa det en fattig 8tuciiol>> forundes, som Bibliothekarius kunde bruge til Opvartning hos sig paa Lidliorkecs. 2) Giver jeg Universitetet min Gaard, lig- gendes paa Hiornet af gammel Torv og Norrega- de, med al sin rette Tilliggelse paa samme Norre« gade, til tvende?iokeQ'oium Residenser, og ssal det staae i Kectoris og ?lvfetlc>rum Magt med min klsnclarglii Raad og Samtykke at salge sam- me Gaard med tilliggende Huus, og derfor kisbe tvende andre gode og beleilige Residenser. Imid- lertid skulle tvende Professores, nemlig Dr. Ma- thias Iacobaus og Dr. Cosmus Borneman, som jeg nu selv dertil navner, nyde Leien af Gaarden og dens Tilliggelse, naar forst er aftaget, hvis paa dens nsdvendige Vedligeholdelse anvendes, saa og Iordssyld og Grundet, og andet som paa den kun- de bjive lagr. Og naar tv-nde Residenser for den, som sagt er, bliver kiobte, da skulde bemeldte tven- de Professores dem nyde og beholde saa lange de leve og dem vil beholde. Men siden at gaae paa Option efter ^csctemiT Ksmra > og ellers baade nu og da vare under lige Ret og Vilkaar, som de a^re Universitets Residenser: hvor med og Uni- versitetet kan forssaaneS at give tvende ?rotello- libuz Huusleie. Giver jeg til en ?!n'IuIoAi!?og l'^oolo- AiT 8rui.Iiv5ui7? Fem Tusinde Rigsdaler, som skulle sattes paa Rente, og Renten t>annem aarligen leve- res ri! hans Studeringers Fortsættelse og Ophold paa sremmedeUniversiteter, hvor berømmelige Pro- fcssoreS og larde Mand befindes; og ssal samme Person vare fod af gode årlige Foraldre, sårdeles som kunne have vel forskyldt afAeademiet, Kirker og Skoler, og haver et godt Rygte for sin Gud- frygtighed, LErlighed, Kydsshed, Fredsommelig- hed, SEdruhed, Tarvelighed og Flittighed, naar han til dette Stipendium annammes, saa og sig siden saaledes anstiller i alle Ting, at han kan vare dygtig til at tiene Gud i Aeademie, Kirke eller Skole. Og imidlertid han sig paa fremmede Uni- versiteter opholder, bsr han gisre saadanne lxeci- mina l'nae cZili^enriae A eru^irionis, at erfares kan, hvorledes han sin Tid anlagger, og navner jeg nu selv fors! den fsrste som detffal nyde, ?au- luin VinciinZium Lissin! som og krvtclloridus ssal forestilles tilExamen, naar han til dette Stipendium ssal tiltråde, om han ti! det at nyde er vard og dygtig; saa ssal og gives den- nem og mig eller min en Revers, at hvis han flaaer sig fra?1iiIolLAiae og 1'keoIvAise 8w6io, til andet, eller i andre Maader gisr sig uvardig til dette Stipendium, han da ssal vare forpligtig uden nogen Forevending, at lagge tilba- ge igien til en anden som denne Fundats vil efter- komme, alle de Penge, som han af dette Lcixen- 6io oppebaaret haver, han ssal ellers nyde det udi -Z Fire Aar paa fremmede Universiteter. Men hvis kunde hendes, at han efter fornavnte Fire Aars Forlsb, og hans Hiemkomstfra fremmede Univer- siteter ilke ssulde blive kaldet til noget Embede i Aeademie, Kirke eller Slole, maa han der endda nyde Eet Aar her paa Universitetet, og imidlertid bsr han med Collegia eller ^udlicas c?il'^utarione8 at holde, lade see sin Lårdom og Dygtighed. Ester fornavnte ?aulum VinciinZium, og naar Gud kalder mig fra dette Liv, ssal min ^anclgrnilus Magt have at navne Personen, som dette 8ripen. ciio ssal nyde, dog at dermed forholdes i alle Maa- der, som nu sagt er. Det ssal og staae i cZararii Villie, at han efter god Besindende og af vigtig Aarsag, maa deele dette 8cixen6ium i tven- de Deele, og lade tvende skikkelige Personer hver sin Deel nyde, dog at der med dennem begge saa forhandles, som om een forskrevet staaer. 4) Giver jeg til fattige syge 5m6io5o5 Eet Tusinde Rigsdaler, som og skulle sattes paa Rente, og Renten aarligen tik fattige, syge og sengelig- gende 8ru^iolo5 anvendes, som haver godt Ryate paa sig, og til dereS Begravelse ester deres Stand, dersom de selv flet ingen Midler efterlader at be- graves for, og hvis ester AaretS Udgang noget af den aarlige Rente kunde vare tilovers, som ikke til denne Brug var udgivet, det ssak uddeeles og gives andre Fattige, Syge og Sengeliggende her i Byen. Og ssal min IVlsnZarslius annamme fornavnte Rente og den til fornavnte syge og sengeliggende Ltu6io5o8 og andre uddeele, og gisre Rector og Prosessores Regnskab for dens Uddeelelse. 5) Giver jeg til vor Frue Kirke her i Sta. den. Eet Tusinde og To Hundrede Rigsdaler, -4 hvoraf fsrsi ffal t^ig^s hvis fornoden g'sres til den M'av som mig i Daab-Choret er bevilget, at mure og til en Steen at paalagge, og til et hæ- derligt Epitaphium paa M^ren samme Steds at opsatte, og til Messingpiller med Snekervark at gisre i famme Chor ud til den småle Mandgang, og til en Solvkande til Alterets Brug. Det svri- ge ffal sattes paa Nente, og af piocuiarore rem- xli Renten aarligen anvendes til Kirkens Nytte cg Prydelse, og hvis enten paa Traven eller Epi- taphio nogen Brsstfaldighed i Fremtiden skulle paakomme, da den af famme Nente at reparere, faa ogsaa at samme Grav efter mit Liigs og mine sal. Foraldres Beens Nedsattelse derudi, med Hvelving tillukkes, og ikke nogen Tid derefter un- der noget SU'n at aabnes til andre Liigs Nedsat- telse. — Denne min velmeente Gaves, Fundatses og Anordnings Lxlscutor og ^sn6atsriu5 er as mig forordnet min gode Ven Lrasmus VinZin- Zius, som ffal og Magt have herefter med Ree- tors og Professorers Videnskab, selv herudi en LucLellorcin at navne, en god oprigtig Mand af Profefforibus, fom efter hans Dsd dertil ffal tråde, og han i lige Maade at ncrvne sig af vel- bemeldte ?ioselloiidus en 8uccelloiem, og altid saaledes dermed fremdeles at continueres, med den Titel: ^lanZstaiius I^oxnerianus. Og saafom dette faaledes til Guds ?Lre og mit Fædrenelands Tieneste, af et godt Hierte haver givet, stiftet og anordnet, faa formoder jeg, at ingen skulle ville det omstsde, med mindre de ville forvente sig Guds Straf derfor. Jeg derfor tienstvilligst beder ^lsZ>- nilicum ^cgclemias kectorem og Venergdilss, /^mpli8lnno5 6c Llsrislilnos Dominos ?iofetlo- re5, og dem formaner, at de for Guds Skyld vil- de have et christelig, flittig og omhyggelig Ind« seende med, at alt dette som forskrevet siaaer, nrftk- keligen holdet bliver, faa ogsaa udsatte foroven- ssrcvne Penge under I.eZgti ttoxneriani Navn, paa aarlig Nente Ser pro Cento til visse Folk med vederheftige Forlovere, eller paa anden god For- sikring, faasom det kunne vare deres Eget, og i alting med denne min Stiftning faaledes handle, som de for Gud i Himmelen vilde ansvare, og for alle gudfrygtige og årlige Mennesker vare bekiendt. Forhaabendes ogsaa, ar de efter den brugelige Ma- neer med alle andre christelige Legata i Universite- tet, vilde give for dennem og deres Efterkommere i Aeademiet, min iVIan^ataiio en Nevers herpaa, som altid kan blive i hans og hans tuLcellorum Giemme og Forvaring. Men hvis denne min vel- meente Gave, Fundats og Anordning, skulle, som dog ingenlunde formodes, forskydes, misbruges eller til andet henvendes, da ffal det staae min klan- 6atc>li'o frit fore, den til anden og christeligBrug at forandre, fom han agter for Gud at forsvare. Sluttet og skrevet udi Kiobenhaun den 15 April Aar 1675. Dette at vare min yderste Villie be- kræfter jeg med min Haand og Signet. ^ oxner u 8 . (I-. 8.) Udgiverens Oplosninger. ^6. 1. Da det hopnerffe Bibliothek i Kis- benhavns Ildebrand 1728 blevopbrandt tilligemed de over Legatet holdte Protokoller; faa blev dette Bibliotheks Fond foreenet med Universitets Biblio- thekets, og den Beslutning tagen, at der af det hopnerffe Legat skulde aarligen kiobes Bsger for zo Rd., og foran i disse Boger sattes, "at de vare kisbte afl-eAato Uoxiierialio". Ligeledes blev vcrsitetetS Famulus aarlig tillagt iQ Rd. for sin Omsorg for dette Bibliokhek. —Dct er Skade for CxempletS Skyld, at den tagne Beflutning at udmarks de af det hopnersse Legat anssaffede Vs. ger mcd et eget Marte, ikke mere iagttages, og maaffe aldrig er bleven ivarksal. Forresten var Bibliorhekcts Capital efter den- ne Ildebrand nedsiunket ril 1200 Ndlr., og de zoo Nd. formodentlig medgaaede til Stedets og Skabenes Indretning, famt til Latalogets Tryc» niiig efter Fundatsens Forskrift. 2. Denne Gaard blev sirax tagen i Be- siddelse af tvende Professorer; men da Beboerne siden lode den forfalde, blev den solgt ved offentlig Aucn'on for 6000 Rdlr., hvis Rente hidindtil er bleven deelt imellem de ro Professorer, som havde den aldste Ret til at cptere Residents. Denne Rente belsber sig for narvarende Tid til 2Z9Rd. 6 si. ') Foruden disse to storste Portioner Huuslele, har Universitetet endnu en mindre Portion, der ligeledes har sin Oprindelse fra en privat Mands, Professor Bertel Bartholins Gave, og belsbersig omtrent til 79 Rdlr. 66 h. Da Options - Retten faavel til Nesidentfer fem til Jordegods og Tien- der herester, ifolge den Kongelige Refolun'on un- der 25 Novbr. 1796 stal ophsre, naar de Pro- l5 sessorer, ftm for denne Resolution havde sam- me, ere udbede; faa ere disse Nesidentspenge be- stemte til at inddrages i Universitetets Qvasturkasse, eller utider den almindelige Massa af U-'Uversice- tetS Indtagter, faafnart ingen Professor er i Live, som har jus dertil. Herimod kan vel intet vare at sige,^ uagtet Hopner ud- trykkelig bestemmer denne Deel af sit Legat til tvende Professorers Hunsleie, og ikke til andet Brug. Men da Testamenter, naar de ffulde udlagges faaledeS, at de kunde vare til Hinder for bedre Indretninger ved en offentlig Stiftelse, vilde for det Almindelige vare meieffa- delige end gavnlige; faa bor man antage, at Lega- tets Stifter vilde varet fornoiet med, naar hans Legat allene kommer Stiftelsen til evig Tid tilgo- de, om man end, efter Tidernes Tarv og Leilighed, gior Forandring i dets Anvendelse og . viger fra Fundatsens Bogstav. Det bliver alligevel i mine Tanker en uasvigelig Forpligtelse paa Consistorium, som ffal vaage overttstuta.-XcaZsmine, hvilkeFun- dator beraaber sig paa, at fee tis, at Qvasturen ikke fattes i Udsvelse af den til samme overdragne- Ret, saa lange der findes Professorer, der, faavel ester Fundats som /Vcaclemi.?, ^ qvalifi- ccrede ril at optere Huusleiepenge. Saadanne ere for narvarende Tid 1) Hr. Etatsraad Nørre- gaard til Fordeel sor en Vicarius. 2) Hr. Pro- fessor Munter, z) O.vafturen som har troet, ar kunne giore Paastand paa en Portion Hunsleie med ») Ombedes at rette en Trykfejl, som er indleben i forrige Nars 4de Hefte Nc>. xiv S. iyo d) hvor i Stedet for 18O Ndlr. maa låses 120 Rdlr., eller noiere 119 Rdlr^ z Mk. 3 tz., og i Stedet fc»r zzo Ndlr. lcrfes 80 Rdlr., eller nsiere 79 Ndlr. 66 H. rH Tilsidesættelse af Prof. Tode; paa Grtlnd af dcn Anordning, som er giort i Henseende til Scere- tariatets Indkomster, hvis Administrationer lagt under Qvasturen. Man har antaget, at da Se- cretarius tilforn som yngste Prof. Ordinarius, stedse har oppebaaret en Portion Huusleie, faa maa denne nu, da Secretariuspaa anden Maade isnnes, falde tilbage til O.vccsturen, og denne tra> de ind i Secretarii Ret iil at optere Residenspen- ge. Men man har i mine Tanker urigtig anta- get, at Secretarius udsvede denne Ret son, Se- cretarius, da Net til at optere Residenspenge tilkom ham som yngste Prof. Ordinarius, ikke beliy i forrige Aar frasagde sig Ln'.iorisr. og paa engang aflagde ad- stillige Aars Negnssaber fcr samme, fandt dct sig - hvilket vel ikke fluide have hast Sted, naar hvert Aars Regnskab var i Tide blevet aflagt — at han fik tilgode hos Legatet ril fattige, syge vg sengeliggende Studenter z:o Ndlr. 6H, som han havde udbetalt for meget; hvilke han var saa bil- lig at eftergive, erklærende, at han ikke vilde, at de syge Studenter skulde tabe, fordi han i de for- rige Aar havde uddeelt for meget. Ved Regnskabets Aflæggelse den ute Juni 1797 Legaters Tilstand solgende:^ Beholdningen 1678/Nd. z Mk. Mandatarii Lsn Renten af iooo Rd. Krdner - DleisestipenditNN - » Huusleie til to Professorer Til fattige, syge og sengelig- gende Studenter - Z9 — 5 Mk. 1 tz. Til Huusarme - 79 — 4 Mk. 2 h>. Til Universiteters Bibliothek 2Z — 5 Mk. 7 tz. Til kamuluz LidliorkecT , 7 — 5Mk.iztz. eller er for neerva> rende Tid Hr. Prof. Nic. Christopher Rall. Z9Nd. 5 Mk. 1 y. 199 Nd. 1 Mk. 5 tz 299 — - — IV. Fortegnelse paa (^Olnmunitatiz den 17de Ianuarii 179Z. Meddeelt af Hr. Professor Nyeru,?. Albert Crantz Stabell Nie. Kiar - - Casp. Frid. Lassen « Joh. Chr. Wegener Frid. A. W. v. Gerstenberg Mart. Richd. Flor - Joh. Chr. Steinmann Jens Strarup Sven Busch Bruun Thom. Chr. Withusen Sor. Moller - Sor. Willumsen - Immanuel Wadskicrr Andr. Frid. Bech Mart. Nie. Moller Nic. Sev. Ramsing Marc. Lud. Hiorth Niels Chr. Sse Joh. -Henr. Monrath Eiler Schavland Ulr. Frid. Winther - Boje Rasch » Joh. S. Schreiber Ped. Matth. Thestrup Claus Unger Lund Frid. Chr. Boserup C 2 I79Z d. 11 Febr. - d. 11 Mart. . d. z Junii. d. 22 Julir. - d. ; Aug. - d. 14 0-t. H. i('Dee. ! ?o6em. 1794 d. z Mart. . d. z 1 ejuscZ. d. 14 April. d.28 d. ^ Mai. d. zo Iun. d. 7 Julis. eo6em. d. 14 eiu8ck. d. 29 Sept. b. 6 Oct. Hol>. Leerbech 1794. d. 6^cf. Ped. Hammond - 1796 b. z Jan. Palle Saabye Monrath ! Andr. Winding - - d. 24S)U86. Jens Sommer - - d. i z ejus^. N.Berner Ssrensen ^ d. 24 Jan. Matth. Heltberg - - d. 17N0V. Ped. Just Cornel. Steenbloch - - eoclem. Iac. Baden . N. Schive Sidelman l d. i^Nov^ Joh. H^nr. Bolte ^ d. 4 Febr. Iac. Andr. Wille Matth. Hvistendahl Galssot ' D?. Iac. Bolbro d. 2 2 Dee. Ped. Did. Kierulf 1 d. 28 Apr. Carl Ulr. Amunbin Ole Val. Kielsen I Joh. Henr. Mohr 1795 d. 19Jan. HanS Wandall - " d. 9 Mak. Eiler Hagerup Smith « d. 2 6eiu5c1. Frid. ^Zvre - , d. 19 eju86. Jsrg. Sev. Bostrup - d. 2 Febr. And. Chr. Gierlew "Joh. Winding - - d. 9e)uscl. Jsrg. Koefoed eo6em. Lud. Frid. Muus, - - d. 2Ze^u8<^. Herm. Pet. Gudme > d. 9 Junii Ped. Hansen. » d. 9 Marti. Hans Eiler Wolf Christen Schisrring Joh. Bertram Troiel ! Joh. Landorph Holm - d. i6eju56. Iac. Bering Hahn ? d. 20 eMck. Joh. Joseph Boserup - d.2)eMs6. Joh. Bilsted t Casp. Gottfr- Tietche Jsrg. Marr. Leverentz ' d. 2O April. Chr. Frid. Sick Hans Kruse Winding ? eo6sm. i Joh. Iac. Stephansen ^ d. 4 Mai. Chr. Jul. Smit^ ^ d. zo eM6. Ad. Wilhardt Glahn d. 18 e^ussr. Meldal F d. izeM5c^. Frid. Ecklsff Frid. Ant. Dopp Jens Gade d. s OttS. Frid. Mich- Lunt> Berthel Chr. Msller > Nic^ Weisner ^ d. 2^Dec'. Ssren Wendelboe Laur. ViMgnS' Sev. Nandrup Chr. Frid. Dchl Jens Carl Winther And. Isrg. Gleerup Joh. Schrsder Bendsen Chr' Andresen - Rasm. Brendstrup Ped. Chr. Bendix Truels Lyng Cron Matth. Ditzel Ped. Leth Tycho Ouhr Usias A. Dyssel Sadalin Malthe Langberg - Arnås Wigsussen Frid. Muscrus . Gudmunder Scheving Joh. Chr. Krsted - Chr. Ludv. Sinding I. C. Koss Iordhoy Frid. Dan. Thams Niels Grsnbech Ole Nielsen Ped. Rosenst. Bisted kars Satterup - Christen Mygdal Frid. Wettergreen Anastas. NeesS - Elias Fohlman Andr. Nannestad Eskild Bondefen Match. Matthiasen Carl Joh. Moller Isrg. Mseballe Ped. Sculd Iorg. Andr. Hageru? Ped. Kaae Tage Moller 5 ! j ! 1 1796. d. I z Oet. d. 2z e)us6. d. 2 z Oct. d. zNov. d. iz Nov. 1 ^ d. 24eiu8^1. - d. 4Dec. - d. 256^56. - d. d. 15 e^u-. Vom. Sven Busch Brun - - Sor. Msller I^snne^A^.) N. Basse Lund - - I. H. Monrach 1 B. Nasch j- N. C. Soe ) - M. N. Flor I. C. Wegner - - M. Heltberg - -- M. L. Hiorrh klalio. KoltZ.) I. Steenstrup 1 U. F. Winther ^ C. Steenbloch ^ N. S. Sidelmann - i/95- I. S. Schreibev (8rip. ^non^mi) ^ I. A. Wille I.^ Leerbech ^ U. Dan. j. P. M. Thestrup ^ M. Moller P. S. Monrach ^ P. Hansen I. Hammer I. M. Leverentz - - Iae. Kier - - B. Smith - « L. Kruse (8ripsnc!. VinciiiiA.) K. Schriver (8rip. ) R. Dreyet . - S. Meldal - - K. v. Hadeln « - F. M. Lund - , F. A. Dopp - - L. Birkeland 1 Joh. H. Mohr (8rix. ^Xno-I 1 Ian. 1 Febr. 1 Mart. 1 April. 1 Mai. 1 Iun. l Sevt. 1 Oct. ^ iNov. 1 Dec. 1796. 1 Ian. 1 Febr. l Mart. 8np. l-lulmian. 1 n/m>) L. G. Tietche - I. Strarup - - I. H. Hoff N. WciSner Larrllolin) M. H. Galschet « - I. H. Volte - <- H. P. Gudme (8rip. LanKisn.) H.Wandall (Htip.^lalio.liottg.) C. U. Amundin - - P. D. Kierulf - - C. I. Smich H. K. Winding ^ 0. V. Kieldsen C. F. Muscrus Ierg. Bang A. A. Moller I. Frechland 1. C. Winther G. Scheving I. S. Bendsen S. Nandrup N. Sorensen I. Koefoed A. Wigfussen H. B. Trojel B. C. Msller A. I. Gleerup > O. Nielsen P. Heilman P. C. Bendix C. L. Sinding A. Winding F. Wettergreen ^ 1796. i Mai. 1 Jus. 1 Jul. I Auz. I Sept. 1 Oct. 1 Nov. 1 Des. !. 1797- 1 Ian. - 1 Febr. l April. lMai. M- Matthiasen (8rix. voin. 1797 1 Mai. 1 1 Iun. 1 Jul. l Aug. ' 1 Sept. * iQct. 1 Novb. L. Bisrn l A. W. Glahn j H. L. Holm - M. Langberg (8rix. H. E. Saabye Meyer (5rip. L'ucjian.)/ Ellung ^ Brun ^ Landmaalere. Wessel j H. I. W. Schoulund «> S, A, Winther A. Thosirup 1 Brestlup ^ Waisenhuus-Pensionister. Thestrup 1 Z. U. Grundtvig ^ C. H. Lohman ^ ^ ^ ^ ^ s^eminar)'cee 1-cpulzIican, hvor der holdtes fortræffe- lige Forelasninger i Chymie, Physik, Naturhi- storie, ffisnne Videnffaber, de levende Sprog, 0. s. v., her laste en Fourcroy, Deparcienr, de la Harpe, Demoustier og flere beromte M«nd. Med Lyceummet var forbundet en Klub, Laseka- binet, physikalff Apparat, Bibliothek og deslige. Den Tid som blev mig tilovers, anvendte jeg paa National-Vibliorhekets Manuseriptsamling, for ar samle Varianter af tvende vigtige gradsse Codices til det Nye Testaments Kritik, nemlig: I^uKeio 6. re^ius c>Iim 2244. d. nunc 50. og Lold. 2L44, vlimreZius 1871. d. nune D 2 28 14- Jeg var til detts Arbeide opmuntret af Dr. Griesbach i Iena. As Antistes Hetz i Zurich blev jeg ombcdet «t oplede for ham i det pariser Manuscripst. den qraffe Ttrt til det latinffe Evangelium, kaldet: Tvantz. I>licociemi, som sindes i FabriciuS's 1^. 'I'., jeg var saa lykkelig at opsylde hans Begiaring. DetteArbeide var med nogen Vanske- lighed forbunden, deels fordi atdegradffe Mss. Fa- bricius havde laant fra Paris til Hamburg, havde siden den Tid passeret igiennem flere Bibliotheker, og havde med Tiden faaet andre Kumeio, saavel i de trykte som skrevne Kataloger, deels af den Aar- sag, at det pariser Manuscripts. har en stor Mangde ?leucie^iArapka 1. isar latinffe, som sre hastede tilsammen med Homilier og andre uved- kommende Ting. Disse ?5en6ex>!Zraxkg have ofte lignende Titler, men variere i Indholdet, og om- vendt af forffiallig Titel, men af eens Indhold. Endelig efter megen Sogning, fandt jeg, ved Hielp sf den lcrrde Professor Dutheil, fsrste Diblio- thekar ved Mscr., den gradffe Text i een af de Lo- tiices Prof. Fabricius har benyttet i Hamburg, vg hvoraf han havde taget sin Besynderligt var der af Fabricius, at lade aftrykke en' latinsk Oversættelse jas et Evangelium, da han havde den gradffe Text imellem Handerne, men Titlen og Indledningen til den gradffe Oclex maae have forvildet ham. Det sidste er saa meget rimeligere, da han ei taler om nogen gradff Text, men blot beraaber sig paa, at der ssal gives en graff Lo6ex deraf i den Colbertinffe Samling, og efter delte Vink gik Antistes He^. Den grad- ske Text til LvanFelium ^ico^emi t. fandtes i Lo^Z. 770, og er den famme Lo^ex hvoraf Professor Fabricius i Hamburg har taget sin og hvorom han taler i sine /^oci-xplia >1. I', p. 972, hvor den har det No. 249Z Ved at conferere den latinffe Over- sættelse med den gradske Text, fandt jeg i de 12 forste §., nemlig fra pag. 258 til 264 hos Fabri- cius, ingen betydelige Afvigelser, uden at den 7de Seciion, hos Fabr. p. 252 feilede, ligeledes Be- gyndelsen af den Ztende Section indtil de Ord: Lt itlii cjuiciain mulli ex ^uclTis, viri Lcmu> lieres clamaverunt, 6icenre§. Enden af j. 12, ligeledes?, i z, varierede noget; fra §. 14 indtil Enden af Msc. varierede det meget, og nasten al- deles fra det latinffe Evangelium, og endede hasti- gere enu det latinffe. Dcrpaa folger en ander, ->) Antistes Hest var af samme Mening, som jeg, og i et Brev af 7 Apr. 1797, svarede har mig: Huo1icttciemi ^pocr^pluun > xi-xce scriprum, icl iplmn esse, «n>ns vsrlionem sarir.klm, le6 in inulris s AlircZ vericnce alisrranrem, likro 5uo inleruic I'abricius, pertvsliliinum k!>k>ccz» (^rsecum vers dociicem iple non jnspexille xicletur; vcrlio erum, ipt'o in lncem xnol»ca> eacl^iu pror5u§ eli cnm illa, qusin in ^laniiincnris ?cirrum Orclio6oxaAi ap!iis (?c>I. Ls^Ie« »569) reperire elk, ne mcncjis wik>i lonZ« ^l arisiimmn tarer. I'orcnnn in s>ac Iikelli parre iecriones occurrers varisnres litlpicnr, urezzvmnes excerpere non minus moleltnm, immo vero NjvIeKIus forer, rvr-im 6elcribere. felge denne Bsgiaring sendte jeg ham en Afffnft af den sidste Deel. Hr. Antistes Hest havde til sin Brug to graffe Mscr. af det samme Evangelium fra Vibliotheket i Munchen/ det var ham derfor magtpaaliggende at kiende det pariser. 29 Fortallkng, som barer den Titel: icc- Nogle Breve af blandet Indhtzld fra Paris, for det meste videnskabelige, findes aftrykte i Iris og Hebe under den Titel: Breve fra en danst Reise»»de. Fra Paris gik jeg i Foraaret 1797 igiennem Belgien, Flandern og Holland til England. Zeg var anbefalet tilL-r^okn Linclair Lait. President for Landhuusholdning-Selskabet, og dets Sekretair Artkour VounA. Den sidste forssaffede mig L Narheden af sin Gaard i Suffolk Bekiendtskab med en formuende praktiss Landmand, i hvis Huus jeg forblev et Par Maaneder. I Selffab med ham giorde jeg bestandig fmaae Exkursioner om- kring i de narliggende Schires. Jeg befsgte der- paa de midderste og sydlige Provindser af England. Vinterens Ankomst og de korte Dage nodede mig tilbage til London. Det fortreffelige Lir ^olexk Banks Bibliothek, Landhuusholdnings - Selska- bets Kontoir og Sessioner, hvortil jeg havde frie Adgang, beskæftigede mig der indtil Aarets Udgang. Efter et halv Aars Ophold i England forlod jeg London, og gik over Varmouth, Curhaven, Ham- burg, tilbage til Kiobenhavn, hvor jeg ankom i Enden af Ianuarii Maaned. Jeg har opholdt mig i trende Aar paa frem- mede Universiteter og to Aar paa Neiser. Til mm Reise har jeg ei erholdt anden akademisk Undeestyt- telse end det Nosenkrandske Stipendium paa 120 Rdlr. Til den oekonomiske Neise i England er- holdt jeg en Kgl. Gratifikanon paa zov Rdlr. af Kassen ulus xudUcos. I ovrigt kan jeg ei undlade, at jeg skylder min Ven og Velynder Grev K. B. von Schack, af hvem jeg har en aarlig Pension, indtil jeg bliver befordret, Muelighedm /»f at kunde giore en saa lang og kostbar Neise. VII. Det Rostgaardffe Legat til et nyt Profes- sorats Oprettelse ved Kiebenhavns Uni- versitet. (^onfereneeraad Friderich Rostzaard, een as Danmarks beromteste Larde i dette Aarhundrede, og en sand Polyhistor, var en Ssn af den i siste svenffe Krig navnkundige Amtsforvalter over Kron- borg Amt, Hans Rostgaarv, Eier af Kragcrup ved Helsingsr, paa hvilken Gaard vores Rost- gaard kom til Verden 1671. Hans Levnet oA Skrifter ere kortelig berorte i Worms lcrrde Lexi- con; men en vidtlsftigere Beretning om begge Deele, som dog ikkun er et Udkast til en udforlig Levnetshistorie, der ikke er bleven fuldfsrt, låses dsnische Bibliothei? VItes Stuck No. XII. fra S. 512 til 584 og VIII St. No. XVIII fra S. 676 til S. 700. Efterat have omtumlet sig i adskillige Embeder og Forretninger, og endog svinget sig til en Ober- fecretairs Post i det danske Cancellie, endte hat? med Translatortienesten ved Kresunds Toldkam- mer, hvorfra han dog, efter en kort Tids Tiene- ste, i Aaret 17Z1 blev afskediget med en anseelig Pension; og efter denne Tid levede han indtil sin Dodsdag 1745 paa sin Gaard Kragerup, ene op- ofrende sig til Studeringer. Hans Samling af Haandskrifter i mange Literaturens Fag, hvilke han med store bekostninger havde sagt sig tis, for- nemmelig i Oxford, Paris cg Rom, ffal med det Danneffiold -Samsoiffe Bibliothek vare kommen ti! det store Kongelige Bibliothek, hvor den nu giemmes. Her har jeg allene med hans Gave tii Uni- versitet at giore. Under iz Juni i/z6 tilsendte hanConsisto- rium en Obligation paa 4200 Rdlr., faaledes lydende: "Jeg Friderik Rostgaard til Kragerup, Seyerod, H. K. M. Conferents-, Etats- og Iu- stitsraad, gior hernied for alle Vedkommende vit- terligt: at jeg i Dag undertegnede Dato, haver udfærdiget et Instrument i det latinske Sprog, for- fattet scm et Gavebrev, indeholdende en velmeent Fundation, om en Gave til Kiobenhavns Univer- sitet, og deri udforligen forklaret, hvortil og paa hvad Maade famme Gave burde anvendes og Fun- dationen ivarksattes, og faafom jeg i samme In- strument og Gavebrev fom folger med, og er lagt ved denne min Obligation, haver tilsagt at ville til Rector og Professores indlevere en tilstrakkelig Forsikring for den udlovede Summa Penge, nem- lig 4200 Rdlr. i courant Mynt, som dog ikke forend ester min og elskelige Hustrues, Frue cLon- radine Revenfelds dodclige Afgang bor udtalles, faa er til den Ende. narvarende Panteobligation udfærdiget, ved^vilken jeg Friderik Rostgaard kiendes vg vitterliggior for mig, min Husirue og begge vores Arvinger, een for alle, og alle for een, at vare pligtig og skyldig at betale til Kiobenhavns Universitet, den Summa 4200 Rdlr. i courant Mynt, for hvilken Summa jeg til velbemeldte Rec- tor og Professorcs i allerfsrste Prioritet pantsatter den mig tilhorende Insel Segerod under Sial- lands Stift, D. /olms Amt beliggende (soni er nasten 150 Tdr. Hartkorn, medjure Mronatus til Segerod Kirke, som er anslagen for 20 Tdr. Hartkorn) som tilligemed det hele Segerod Land og alt dets tilhorende, ligesom jeg af min sal. Fat- ter, Krigs - Ccmmissario Jens Rostgaard, mig det altsammen tilsorhandlet haver; eller ides Man- gel saameget af mine visse og redeste Midler, som ti! den ovenmeldte Summes Udredning behoves, ffal biive Universitetet til et fast og uryggeligt Pant, indtil at denne min Panteforskrivning med for- ncrvnte Summa 4200 Rdlr. afmine Arvinger ffa- deslos vorder indfriet. Dog ffal herved iagttages, at ligesom jeg i fornavnte Instrument og Gave- brev udtrykkelig haver forbeholdet mig den Magt og Friehed, indtil min Dodsdag, at forandre, ja ganske at igienkalde denne min sidste Villie; faa vil jeg og have samme Net og Friehed i Henseende til denne min udstadte Obligation og Panteforskriv- ning, som ikke ffal have nogen Kraft eller Virk- ning, hverken imod mig selv eller min Hustrue, forend Gud ved en salig Dod haver kaldet os beg- ge ud af denne moisommelige Verden, da det ffal stande Rectori cg Professorerne frit for denne min Panteobligation til Landstinget at lade lase (saa- fremt mine Arvinger ikke heller ville resolvere til strar atudtalle bemcldte 4200 Rd.), hvilket og er conform med Lovens 5te Bog z Cap. Z2Art. pag. 741, som endogsaa i Henseende til Skioder tilla- der en Opfattelse i Tiden, naar det er ester Testa- mentet som ei fuldbyrdes forend Mand er dsd. Men naar oftbemeldte latinske Instrument og Ga- vebrev tilligemed denne min Panteobligation (som under en og den jamme Convvlut, og under min Forsegling indleveres til sikker Forvaring i kscco- ris IvlaZniKci saakaldede Ledicke i Consistorio) forend min dodelige ?lfgang ikke vorder af mig til- bagekaldet, eller as mig selv ved et lovligt og troevccrdigt skriftligt Document annuleret og tilin- tetgjort; da bsr denne min Panteforssrivinng strax efter min og min HustrueS Dsd have al den Kraft og Virkning, som den allerbeste Panteobligation nogentid i Danmark haver havt. Dets til Be- styrkelse haver jeg denne min Obligation fra Be- gyndelsen til Enden med min egen Haand ffrevet, og med mit sædvanlige Signete forseglet". Datum Kisbenhavn den iL Zun. 1736. F. Rostgaard. (I-. 8.) Testamentet er affattet paa Latin i disse Ord: In nomine lancrislimT Lc inc^ivicju^e 1'rinirati8 eZo ?ri6ericu8 l^o^Aaarcl, vill^e KraaZerup »tczve insularum 8ezerc56 Lc ^nliolt pollellor, 8. li. Dan. A I^orv. donlil. Lonferentice ltaru8 Lc ju/kiri-?, pium illu6 propolitum c^voci cluclum in animo meo volvi, per prTlente8 ta. dulas t^eclarars conllitui, eum prsecipue in iinem ut etiam poli tlecell'uin er^a patriam me- sm Lc slmam marrem I^niverlicatem kaunienlem ipsumcjve au»ulii8limum ^/lonarcliam, cuM8 nun^vam tsriz lauclanc^a clementia tactuin, ut iniki, inArsvelcente jam istate, non tanrum op. tsrlslimum orium concellum, lecl Z! koneliisli. mus cenlu8 in lin^ulo8 annos conliituru8 fuerit, xrsti animi pndlicum s1i(;vo6 ii^uuln exstaret. I. primo qvi6em parvsm illam lidrorum tuppellecrilem, tam manuscrixrorum c^vx Kiiio. Zl rlam ann^vitaces patri^ inprimis fpectant, cjvain l) pi9 eclirorum cociicum, c^vam poli varia tara aciliuc lervavi , tan^vam tenuem l^'mdolam, le^l pro^rellu teinporiz auAenclam, didliotkecX I^niveriirariz daunienliz conlecro; c^vam uxor vel Iieiecles mei, «^vam primum cum inorte Iianc viram commuravero, extra6ere clebent, lecun- clum renorem illius cataln^i, c^vem msnu mes liAnavi. ^ 2. Oeincls e^re^ia majorum vei^iFia c^vsmvir non pZ8lil)U8 T(^vi8 prell'urus, alic^vam forcuna- rum mearum partem, c^vX ramen illam portio- nem, czvam ardirrio mariri pati iT le^es permit- tum, neuric^vam exce6ec, eiclem celeberrima? I^nirerlirati ^eslinavi: cuju8 lrnnmam aclmi- niKrationem ?ullum liuic mi'lo convenientius futu- rum ell's remeclium creciicli, c^vam ti, acceclen- te conlenlu au^ulkislimi, cle cuM8 lanctislimo A co^nitiziimo in patriam <5^ I^niveriiratem ^elo nullu8 6udito, unus a6kuc?iotellor ^vi IMo. rigm 6c snti^vitates septenrrionales pro viriti 32 6ciceis posllc, in Aiemlum illu^ris I^niverllta. tis daunienlis aclmirtarur, eorumcjvs privile^io- rum czvT lacra reZia ma^elias cZictitaverit, par. ticeps 6at. ' 5. 4- I^r iAirur 26 lianc metam perveniatur, nul- lam dieviorem viain excoZirare porui, piementum milii promirtunt inliAnia illa in. crementa, czvidus VVa!l mocli perperuo auAmento cumulari ciedet, us- <^ve6um dadearur ea sors, cu^us annua usura sultentarioni clicri prosessoris suKcere alus^vs non fpernenckis ulidus inlerviis poslit. 5- 7- 8e6 ria, a6eo^ve 6e animo 6c voluntate mes plenariam lecuritatem dadeat, eo iplo clie vei^ri niocio cliiiriliuentur. IZ- ^Xcl luslentationem ^icti proses- ioris lnsloriarum A anri^vitstum septentriona. lium pertineliir omne lucrum gnnuuin, c^vod vi'Ainri cluo mille taleri (220O0) imperigles ex se AiZnere polsunt; ^6 perpetuum incrementum li- titorum s me I^niveilirsri odlatorum revirus om. nez, civos serre pollunt (1000) mille talen im- periales contecranrur: lisc ^vi6em lc^e, ut i)il)liorl^ecgrio I^niverlitatis annui czvinczve tslglj ^mperiales clancli lint, reliczvi veio czva6rgAinra »jvinczve tzlari imperigles coemen6is lilzris rsiio- rilzus, vel a6 lzotanicgm vel lnlloiiam nstura- lem, vel 26 lin^vss orientales spectantibus in> servianr. 16. ^Xcl cu> etos dominos piosetlo- res plv aclminiKiQtious omnium AlinLulorum lwrum lsAatoruin universum commo6u>n, (jvoci ex lorte nii'le (1046) ^ HvaclrgZmta sex tsle- roium imp^rialium pivlluere poteli , inlisr se. cuncli lionorarn unz cuin laiAistima rernunera- tione summi numinis reclunclal)it; praerer revi- rus illos annuos ex mille centum A czvinczve tgleris imperialil^us capiencios, 6e ^vibus arti- cu!o supeliori nono sactz eli mentlo. 17- exemplum illorum llipen- cliorum, c^vae a cjviliuzcjam celelierrimis viris, nunc in coelis liesris iniiirura suerunt, 36 tun- 6ationem cluorum slipencliorum pro ^vatuor eru6iris liucliolis 2 rI?eoIoAica f?,culrare eliten- s6sr.'r, aurec^vam eorunclem auctores praemio- rum abamplislimo l'ensru Jcac'.emico in antece8. sum propc>nen6orum 6c^uxra complura suffisgia clili^enriae 6c expensorum I'-s'oica rarione 6eliri- duen6orum, parricipe8 6eri poslinr. kn!xe sutem rozanrur 6omini profellorez, ut illosim- primis alumnos, c^vi in inlu'a Oaniae Lellanciia nari. 6c inrer dos, c^vi ex lckola pudlica I^ellin- x^orana vel lorana 26 ^ca6emiain 6imisli tue- rinr, cum uno vel ulrsro Izlan^o, li cloctrina 6c inL.enio ceteris non t'uerint inkeriores, 26 dujusmo^i liipen6ium, illu6»^ve, 6e <^vo xara. ^rapdo 6ecima leprima 6icrum, secl ad unoc^vo- Hve alumno semel rsnrum percipien6um, a6» »nittsnt. , tz. 19. 5e^ti,»o. ?oenus annuum mille ralerorum Imperialium (ivoo) in perpetuum, volenre veo, a^auAeri cleder, acl merko6um in le^aro Zckelisno praescriprain, ira ur poli liiiAulo« cle- no8 annos nova lors c^vinZenrorum ralerorum exorisrur, cu^us 6imiclia parre, exarditrio ro- rius Lonlrliorii, Karum funciationum slic^va guL,eri, vel odorr^e lacunae, expenlae inevira- diles, inl^icra^ve vulnera larciri poslinr; eo6em» c^ve mo6o lemper proceclarur. ^.Irera vero cii. mi6ia pars 26 iplam perpetui incremeuti sortem s66srur. § 20. Oce<7:'S. ()vi tan6ein rs^a»r -zvin^eiits. rum talerorum im^erialium annuus provei^rus, I^niverliz 6ominiz pro5elloribu8 tertii cu^usclain, 6c li gclmoZum parvi donorarii loco lir ^ecli- carus. 21. 8i vero impraevilum aliczvoZ intortunium, <^vocl clementislimus Deus avertat, impec!!rer, ne omnia 6c lin^nla ).im recenlita leAara lire contiitui pollent, penes illulire Lonllslorii Lol- le^ium ltaro, eMZczve in potel^ate el^o, ea fumms necellaria 6c cum mente retlarorix Hvam, maxime convenire cenleantur, primo orciinare, 6c meliora tempora exlpecran6o, csvem acl mo- 6um relpectu (^olleAii Llerliani o^lervatum fuir, 6einceps relic^va eriam exleczvi: mo6o non neAliZarur, in rekus ma^oris momenti excellen- ri8limi ^ca6emiae l'arroni consensum experere. 22. Ovin Lc in pore^ate rorius d!onllslorii eKs, praescriprum illum ^vs^raZinta leprem anno- rum rerminum rriennio vel ulreriori remporiz sc!6iramenro exren6ere, li nece5lira8 ^ullerit, 6c roraljs vel ^eneraliz rrioinra unius mille ^va6la- tzinta A lex kalerorum imperialiuin lumina intrs tempus a l'eliatore cletinitum neuticjvam potue. rit colli^i. 2Z. 1^an6em Lc penes me Kadit, rzvam6iu l,ac vtia fun^or, praelenre8 lislce tadulas <3c a6iunc> tum cliiroArapkum meum repotcere, 6c lnunitnm 5uit. ^ctum Hafnias ^Xnno a Kati. vitale Llnilii millel^mo lextiiiAentelimo lri^e. 5Imo lexl!o6!e cieciina octava menl^8 ^sunii. (I.. 8.) (I.. 5.) For Ustuderede meddeeles denne danffeOver- fattelfe. den allerhelligste og udeelbare Trefoldigheds Navn. Jeg Lriderich Roftgaavd, Eier af Gaarden Kraagerup og Gerne Segerse og An- holt, H. K. M. Conferents-, Etats- og IustitS- raad, har besiuttet ved narvarende at bekiendt- Kisre det gudelige Forsat jeg lange yar haft i Sin- de, fornemmelig til den Ende, at der ogfaa efter min Dod maatte vare et offentligt Minde om min "Taknemmelighed imod mit Fædreneland og Kis- benhavns Universitet, og selv imod min allernaa- digsie Konge, hvis aldrik nok prisede Mildhed jeg har at takke, at jeg i min tiltagende Alderdom ikke allene nyder en sorsnsket Roe, men ogfaa et anstændigt aarligt Udkomme". h. 1. " Fsrft ssianker jeg til Kiobenhavns Um'ver- sittts Bibliothek dm liden Fcrraad af Vsger, saa- vel haandskrevne, fornemmelig til Fædrenelandets Historie og Antiqviteter henhsrende, so:n ved Tryk- ken udgivne, hvilke jeg efter mange Farer har råddet, som et lidet Tilskud, der dog med Tiden kan blive stsrre. Denne Vsgerfcrraad stal min Hustrue eller Arvinger, faasnart jeg har omskiftet dette Liv med Doden, vare forbundne til at ud« levere, efter den Fortegnelses Indhold, som jeg med min egen Haand har opsat". §. 2. Dernast har jeg , for at fslge, ffisndt med ulige Skridt, vore ForfadreS Spor, bestemt det samme bersmte Universitet en Deel af min For- mue, som dog ingenlunde overgaaer den Part, som Landets Love overlade til Mandens Disposition. Hvori denne bcstaaer, og hvorledes den stal admi« nistreres og anvendes, skulle de folgende Artikler forklare. h. z. Mit fornemste Anske har altid varet, at bi- drage noget til at kunne paa nogen Maade befor- dre Fadrenelandets LEre og Universitetets Gavn. Da jeg nu hos mine danske Landsmand intet Stu- dium finder mindre dyrket, end den nordisse Histo- ries og de nordiske Oldsagers, hvilket dog med stsrste Net fortiener deels at fremdrages af sit tykke Uvidenheds Msrke, deels at forsvares imod vore Fienders og Misunderes daglige og skammelige Bagvaskelse; saa har jeg ikke anseet noget Middel mere passende imod dette Onde, end naarder, med Hans Kongelige Majestats Samtykke, hvis Nid- kiarhed for Fadrenelandet og Universitetet er be- kiendt nok, endnu en Professor blev antaget til at lare Historien eg de nordiske Antiqviteter, og fik 37 Deel i de ham af H. K. M. allernaadlgst tilstaaede Privilegier. 5- 4. For da at komme til dette Maal, har jeg ikke kunnet optanke nogen kortere Vei, end at de for- nodne Indkomster til saadan en Professors faavel Underholdning som Boepal blive anviiste, hvilke han ved Universitetets kloge Forvaltning, kunde, om ikke sirax, saa dog efter nogle Aars Forlob, nyde, og siden bestandig oppebåre. Denne Hen- sigts foronffede Opfyldelse lover jeg mig af den markclige Tilvaxt, hvormed Walkendorfs, Sche- lers^og Borchs Legater aarlig forsges. 5 5- Men da jeg gierne snsser at efterlade mine Arvegodser hele og holdne til min Hustrue og yng- ste Datter, saavelsom min crldste Datters Bsrn, endffisndt min Hustrue ingen Midler har indbragt i vor falles Voe, og har faaet sin Medgift af 2OOO Rdlr. til egen Raadighed af mig, efter at jeg for ti Aar siden solgte mit Bibliothek; saa har jeg bestemt at anvende til dette gudelige Brug de Penge, som jeg i de sidste sex Aar ved Kongelig Naade har oppebaaret af ArefundS Told, med et ringe Tillag af min egen Formue, som ellers vil- de komme til andre Familier; paa det at der kun- de haves en liden Pode, der ved flittig Pleining kunde engang blive til et Trcre, hvis Frugter va. re tilstrækkelige til mit Forsat. h. 6. Derfor i den hsihellige Trefoldigheds Navn, giver, stianker og legerer jeg, Friderich Rost- gaard, til at oprette om nogen Tid dette nye Pro- fessorat i Historien og de nordijke Antiqviceter, en Kspital af 4000 Rdlr., som strax ester min og min Kones Dsd stal udbetales, og paa de selv- samme Vilkaar som det Borkensse Legat, stal ud- sattes, og i hele 47 Aar ved den lovlige, og i Danmark tilladte Rente og Rentes Rente, saale- deS bestandig kan voxe og tiltage, indtil man faaer en Capital, hvis aarlige Rente kan vare til- strakkelig til den omtalte Professors Underhold- ning, og tiene til anden nyttig Brug. 5- 7- Men ligesom ved det beromte oxsordsse Uni- versitet af Professorernes Antal een kaldes til Stifterens Erindring Zavilisnus, en anden (^gm- Remanus, og ved Academiet i Upsal er en Pro- fessor 5ck)'tianu8; saa snsser jeg ogsaa at denne Professor maa kaldes ^oli^arciianus; og det saa meget mere, fom jeg ingen Ssn efterlader mig, der kan forplante mit Navn til Esterflagten, og jeg ingen Frander eller Besiagtede har uden langt borte, der ogsaa i den hellige Skrift findes Exem« pler, at Gud selv har befalet at ssrge for sit Navns Ihukommelse. 5- 8- Men at Universitetet kan have fuldkommen Sikkerhed sor Hovedstolen, og altsaa vare aldeles forvisset om min Villie, faa stal paa samme Dag som dette Testament leveres Universitetet, enten deu hele omtalte Capital af 4000 Rdlr. tilligemed et heelt Aars Rente, leveres paa Consistorium, eller min Panteobligation paa samme Sum. Og tvivler jeg da ikke paa, at jo Universitetets Rec- tor giver mig eller mine Arvinger et Modtaget- sesbeviis. Z8 §. 9. Fra den Tid af Universitetet har paataget sig d'ffe Penges Bestyrelse, og ved aarlige, til Ho- vedsunnnen, lagde Renttr og Rentes Renter, saa- ledes forsget den, at der efter de fem forste Aar haves en Sum af 5105 Rdlr., saa ffianker jeg de Penge der overskyde den forste Hovedstol af 4000 Rdlr., nemlig 1105 Rdlr., til det hele dczIIeoiuin Conlllioriale, efter det Borkffe Legats Exempel, til nogen, hvorvel liden Belsnning, for Zldministrationen, som et Slags Vargemaalspen- ge eller rettere Honorarium <3Ereffiank), hvoraf den aarlige Rente skal bestandig deeles lige imellem de Herrer Professorer, som til St. Tomas Dag ere i Live; hvorved den nye Professor, som her om- tales, ikke maa udelukkes fra at tage Deel i den- ne ringe Gave, faasnart han af Kongen er udnavnt, og antaget i det philofophiffe Facultet, og harfaaet Sade i Consistorium. 10. Men at ikke de fire forste Aar ffal gaae hen uden noget Salarium, saa ffal mine Arvinger, faasnart de have Vished om min og min Kones Dsd, vare forbundne strax at udbetale til Univer- sitetets Rector, ikke allene Hovedstolen af 4000 Ndlr., som indeholdes i min Forskrivning, men ogsaa eet Aars Rente eller 2soRdlr.; hvilken fiste Sum ffal deeles i fire lige Dele, hvoraf de Herrer Professorer ffal ved ethvert af de forste fire Aars Udgang, deele imellem sig den ene fierdedeel eller 50 Rdlr., paa den Maade som nastforegaa- ende Artikel viifer. §. 11. Efter 42 Aars Forlob, og altsaa naar fulde 47 Aar, fra forste Stiftelse at regne, ere forlob- ns, ffal Hovedstolen, tilligemed den Tilvext, den har faaet af Aenter eg Renters Renter, vore til den Sum Z1046 Rdlr.; uden at regne de 1105 Rdir. med, som ere saaledes af de forste fem Aars Renter, og efter den 9 Artikel tillagte Professo- rerne. H. 12. Denne hele Sum af Z1046 Rdlr., som en Hovedstol, der aldrig kan formindskes, naar den Allerhoieste ynder dette Foretagende og afvender alle ulykkelige Tilfalde, anbefaler jeg paa det ind- stændigste til det heele aeademiffe Raad, som nu er, og dets vårdige Eftermand, at drage kiarlig Om- sorg derfor og administrere det med al Flid. Af disses Antal udnavner jeg Academiets Hr. Qva- stor til at vare alle disse Legaters bestandige Epho- rus, og tillagger ham ikke allene en lige Portion i Honorarium tilligemed de ovrige Professorer, men ogsaa desuden aarlig 20 Rdlr. af de Indkom- ster som i den 16 §. ommaldes. Idet ovrige ffal alle de af denne totale Sum siden udbragte aarlige Indtagter paa folgende Maade uddeeles: h- -Z s) Til Underholdning for omtalte Professor i Historien og de nordiffe Antiqviteter, ffal al den aarlige Zndtagt hore, som 22000 Rdlr. kan fode af sig. Hvad han derfor Ml prastere, vil han blive underrettet om af Universitetets nyeste Fun- dats, eller af den Kongelige Bestalling fom ham i sin Tid vil blive udfardiget. Gud give, at alt maa geraade til det guddommelige Navns SEre og Fadrenelandets Gavn. 5- 14 d) Til den samme nye Professors Bopal ere de aarlige Renter af 4000 Rdlr. bestemte. §.i5- c) Til en bestandig Tilvartas de Boger som jeg har ffianket til Universitetet, bestemmes Ren- terne af lo^o Ndlr., saaledes, at de 5 Rdlr. aar- lig ffal gives til Um'versitetetS Bibliothekarius, og de ovrige^) Rd. anvendes til at kiabesisldne Bo- ger, henhorende enten til Votaniken eller Natur- historien eller til de osterlandske Sprog. § 16. c!) For at administrere alle disse Legater ffal al den Fordeel, som af den Kapital 1046 Ndlr. kan komme, tilflyde samtlige Herrer Professorer, som det andet Honorarium, tilligemed den Aller- hsiestes rigelige Velsignelse; foruden de aarlige Indtagter af 1105 Rdlr., hvorom i den soregaa- ende Artikel ikke er melder. §. 17- e) Ester Monstret af de Stipendier, som «f nogle bersmte, nu dsde Mand, have vccret stif- tede, maa den aarlige Rente af 640 Nd. Capital, anvendes til at stifte to Stipendier paa Regentsen til fire larde Studentere, som udnavnes af det thev- logiffe Facultet; dog paa det Viikaar, at af de to Contubernaler, den ene hver andet Aar offentlig disputerer for dette Stipendium i RegentsenS Au- ditorium, og en Afskrift af Disputatsen forvares paa Universitetets offentlige Bibliothek. h- -8. i) Til to eller hoit fire larde Alumners offent- lige Prsveskrij ter, hvori de grundig igiendrive de Fremmedes Vildfarelser og Bagvadffelser i Hen- seende til danske Tildragelser og Antiqviteter, eller sve Nemmet i at oplyse de nordiske Nigers Natur- Z9 historie, ss.il alle de Indkomster anvendes, som .if 860 Rd!r. Capital aarlig kan udbringes, men saa- saaledeS, at saadanne Proveskrister ffal trykkes og offentlig bekiendtgiores, enten i Form af en Di- spuratS, eller anden Afhandling, hvoraf et Exem- plar skal leveres til Universitetets Bibliothekarius for ar opbevares paa dets offentlige Bibliothek, forend Forfatterne kan tage Deel i de Belonnin- ger, som det academiske Senat i forveien har ud- sat, og som skal uddeeles ester de fleste Stemmer, med Hensyn til den udviiste Flid og havde Bekost, ninger. Men de Herrer Professorer ombedes indstandig, at de til dette Stipendium, faavelsom det hvorom er talt i 17 §. fornemmelig antage de Alumner som ere sodte i Sialland, og iblandt dem saadanne som ere dimitterede fra Helsingors eller Soros offentlige Skoler til Academiet, tilligemed en eller anden Islander, naar de i Lårdom og Nemme ikke ere ringere end de andre Aiumni. Men dette Stipendium kan ikkun nydes een gang as hver Alumnus. x) Den aarlige Rente af loooRdlr. bor stedse henlagges efter den Maade som er foreskre- vet ved det fchelske Legat, saa at efter hver tiende Aar en nye Capital af 500 Rdlr. opvoxer, med hvis halve Deel en eller anden af disse Fundatio- ner efter ConsistorietS Tykke kan forsges, eller opkomne Huller, uundgaaelige Udgifter eller paa- kommen Skade kan bodes; hvormed bestandig paa samme Maade forholdes. Men den anden halve Deel ffal henlagges til Hovedcapitalens stedseva» rende Tilvaxt. H. 20. k) Endelig de 5OQ Rdlr. aarlige Rente, som endnu er tilbage, stiankeS samtlige Herrer Pro 4 ber Stift 1772. I«au(Z»k. Den 19 de. Berhhardus (Bernth) Smith, fsdt l Bergea ^775' illsucj. Martinus Frogner, fsdt i Christiania 2768- eontemnen6us. Den 22de. Hilarius (Eiler) Hagerup Smith, fsdt i Fride- richsborg 177Z. Mauci. F Iasparus (Caspar) Christophorus Scholler Sta- bel!, fodt i Tronhiems Stift 1769. illau6. Laurentius Birkeland, fodt i Christiansand 1775. Iigu^bilis. Den 2zde. Jeannes Carolus LudovicusHolm, fedt i Hertug- dommet Slesvig 1776. ^on conrein. Nieolans Dreyer, fodt i Fyen 1770. con.. remnenc?. Io^nnes Nabe, fsdt i Svenborg i Fyen 1777. :1!au6. Den 25de. Nicolaus Lassen Thorning, fodt i Aarup Praste- gaard i Aalborg Stift 1772. :1Iau6. Iacobus Ulricus Grundtvig, fsdt i Siellandi774 Kon contemu. Nicolaus Lassen Holm, fodt i Aalborg Stift 1769 I^on contem. IX. Hoitidelighed ved Universitetet i Anled- ning af Statsminister P. A. Bern- storffs Dod. de udmarkede Bevis paa Hoiagtelse og Er- kendtlighed imod den store Bernstorffs Fortiene- ster af Konge eg Land, hvilke saavel Negiering, som hele Corporationer af alle Ståender have givet paa den meest uffromtede Maade; synles endnu at savnes et Mindesmærke, oprettet af venskab, til Vidne om, at, saa stort, byrdefuldt og adspre- dende Mandens offentlige Kald var, glemte han dog ikke derover, hvad han skyldte privat Venskab rg Forbindelse. Dette Savn har Hans Exeellens, forige Stats- Minister, Geheimeconferentzraad Grev Gotsiche Moltke segt at ashielpe, ved at foranstalte paa sin Bekostning en Ssrgehoitidelighed, med Tale, Sang og Musik, holdet paa Universitetets sverste Hsresal Loveldagen den 24 Marts. Og dersom Cicero har Net, at den Bersmmelse maa fer al- ting vare behagelig, som ydes as en Mand, der selv har levet med Berommelse ; saa kan denne Versmmelses-Hoitidelighed ikke andet end vare behagelig fer Beundrere af det Bernstorsffe Navn, som foranstaltes af en Mand, der se'v med N06 har bekladet Statens vigtigste Embeder, og i man- ge Aar varet Vidne til den Afdsdcs, faavel osscixlige som private Fortienester. Til Tolk for sine Folelser har Hr. Greven ladet sig anbefale Hr. Dr. og Professor i Theologien Moldenhawer, som den Mand der i mange Aar har staaet i nsie Kiendffab og Forbindelse med den Bernstersske Familie, og er bleven brugt som Con- sulent i Henseende til de yngre Sonners videnska- belige Opdragelse; da ellers saadanne Taler pleie at begiares og holdes af den offentlige Larer i den latinske Veltalenhed; ligesom ogsaa nu varende Professor Llcfqvemls har parenteret over Stats- ministerne Thott og Stampe. Sangen har til Forsatter Hr. Theaterdirec« tor Thaarup, og er sac i Musik af Hr. Capel- mester Runyen. Hoitideligheden blev bivaanet af et talrigt Auditorium, og bearet med Deres Kongl. Hsihe- dersKrondprindsens og Arveprindsens I^arvarelse. 5) La eK profecto )ncun6a Ians, lis prc>- 6cj5cirur, czvi ipsi in XV. 6. 'Det latinske Indbydelsesssrist er forfattet af Hr. Prof.'Rierulf, vg indeholder en kort Beret- ning om de allerede i forige Aarhundrede af Kon- gerne i Danmark og Sverrig trufne Foranstalt- ninger til at beskytte begge Nigers Handel og Cei. lads ved en bevabnet Neutralitet; ved hvilken Lejlighed anssres en imellem Kong Christian den V. af Danmark og Kong Carl den XI. af Sver- rig til dette Aiemzd indgaaet Convention, siuttet i Stokholm den io Marts 1691, hvilken Trac- tat, da den ingen Steds findes ved Trykken be- kiendtgiort, end ikke i Secretair Qvistgaards nye- ste Samling, meddeles her i den latinske Original. X. Skole Embeds - Examen. 5everbagen den 17 Marti fremstillede sig Candi« daten Hr. Sverdrup, /^lumnus OIIeZii ^ec!l- cei, til Skoleembeds-Examen, efter at han havde besvaret skriftlig de ham af Examinatores opgivne Spsrgsmaale, og erholdt eenstemmigen Caraete- ren ^.au6sdi1em. XI. Vigtige danffe Skrifter. Forelæsninger over den Rantis^e philo- sc>pl)ie af Treschow. Rhavn 1798- 9^ec. O. Begtrup harden Gladeat kunde giore det philosopherende Publikum bekiendt med et af destisnneste Forstands Produkter, vores Litteratur har at fremvise. Det er en kritisk Analysis af den 4^' store Rants Rriti? der remen Vernunft; det er ^ en Veiledning fer den tankende Laser til at befasie, hvad Kant straber at nedrive, styrke Aiet, som han synes at vilde blende, og vise Fornuften seier- rig der, hvor han ansecr den for overvunden (Fa- > rel. p." i Z 1). Med et Ord: Disse Forelæsningen af Nordens Eberhard have sig i Henseende til Begrebernes Bestemthed, Zdsernes Klarhed, Fo- redragets Lethed, og Modbevisernes Styrke langt . over alt hvad hidindtil er skrevet imodKant, ei alene hos os, men tiideels ogsaa hos vores tydjke Naboer. . I Fortalen har Hr. O. Treschow fremlagt Aat'sagcn til disse Forelasningers Holdelse: at han selv, tilligemed nogle as Christianias larvesteMand, en Kammerherre Anker ogDoctor MMer holdte offentlige Forelæsninger i Physik, Naturhistorie og Philcsvphic, sor at ffianke det videbegiarlige Publikum den AandS Dannelse, som Tidsalderens fremrykkende Kultur udfordrer. De ere holdte i Vinter-Maanederne 1796 og 97 for et talrigt Auditorium as alle Stander og Aldre, som med Deeltagelse hsrte Forelæsningerne til drres Slut- ning. - ' Hr. T. har i Materiernes Behandling fulgt den Orden Kant havde valgt; han har overalt ind- vævet sine egne Forestillinger i Foredraget, og ei sielden strabt at gotgisre, at Kaiits Meningec ei have den Ufejlbarhed, som hans Tilhængere foregive. Doet. har desuden, saavidt mueli'gt, udeladt alU' den nyere Skoiephilosophies Kunstcrd, hvor- ved Foredraget er blevet behageligere og lysere, uden at tabe i Grundighed. I den fsrste Ferelasning, som er en Ind- ledning til Bogen, tilkendegiver Forfatteren, at F 2 44 Hverken Lyst til SkeptisiSmus, etter Hang tilAche« ismus har veiledet ham i sine Underfsgelfer; men hans Bestræbelse ssal vare at fremstille de vigtigste Lsrejatninger hos Kant, isar fra den Synspunkt, fra hvilke deres Vigtighed fremskinner, i det de taste et hidtil ubetiendt LyS over de store Ideer Gud, Frihed og Udsdelizhed. De ssrste Forelasninger handle om Sand- seligheden, dernast om te ovrige Sindets SEvner, og hvad Kandffab man ved enhver isar kan er- hverve. Den fsrste Undersogelse betreffer detSporgS- maal: hvad kan man vide? eller kan man Vide meere end Erfarenhed lsrer? Kant siger, at Erfarenhed intet krrer om Tingene selv, men at Sandseligheden leverer de raae Fornemmelser, Hm Forstanden bearbeider efter sine egne Love; videre, at vi have Begreber uden for ak Erfaren- hed, som Hume nagtede, s. E. Begreberne om Legeme og Aand, om Object, Substans og flere. Disse Begreber tilkomme Forstanden alene, og kaldes af Kant Begreber s priori, fordi de have »eres Tilvarelse uden for al Erfarenhed, og ere Forstandens egne Fostere. Foruden de sidst navnte Begreber gives end- nu et andet Slags, nemlig: fynthetijke Sæt- ninger 2 xriori: Satniuger vi indromme fuld- kommen Gyldighed, endog forend Erfarenhed stad- faster dem, f. E. den Satning, alt, hvadder ffeer, har en Aarsag. Imellem Subjectet og Prædika- tet i denne Satning er en Forbindelse, som Er- farenhed vel stadfaster, at vare en sadvanlig Fslge, «en som den ingenlunde kan erklare for nødven- dig, thi Pradikatet nødvendig ligger »den for Erfarenheds Grandftr. Om dette vigtige Sporgsmaal? hvorfra have vi disse faakaldede synthetiffe Satninger a priori, eller hvorledes ere de muelige? dreier den hele rene Fornufts Kritik sig; og i dette Spsrgsmaals Be- svarelse viger Hr. T. vasentlig fra Kant. Denne: pc.astaaer, de synthetifle Satninger s xriori ffylde . deres Tilvarelse til 06 selv, vi ere nodte til at forestille os samme i Fo'ge voreS Forstands Ind- retning. Hr. T. derimod, at de synthetijke Sat- - ninger s priori have ligesom de analytisse dcreS Grund i Tingene selv (Forel. p. 17). Af denne Ueenshed folger den hele felgende Strid imellem. Hr. T. og Kant, fornemmelig i Kategorierne, og gior det umueligt for dem begge at vare af eenS Mening. Det har varet lange iblant Philofopherne en afgiort Sandhed, at Sandseligheden bedrager, d. e., at vore Forestillinger og Fornemmelser svare ei til Objecterne selv, ei heller ere Kopier eller Billeder deraf. Men for dog ei ligesom Pyr- honister og Idealister aldeles at nagte Sandselig, heden den LEvne at imodtage rigtige Forestillinger om Tingene, havde Philofopherne inddeelt Legemer- nes Egenskaber i oprindelige (xrimgrise), hvor- til regnedes Legemernes Uiglennemtrangelighed, Strakning, Delelighed, og SEvne til at bevage siS; og i afledede (lecunckaris?) hvortil regnedes de evrige occidentale Fornemmelser vi erholde ved Sandserne. Denne Afdeling omstyrtede Kant al- deles ved sin Lare om Tid cg Rum, som han an- tog at vare blot Former af vore sandselige Fore- stillinger. Omendssiont Hr. T. ei forkaster ligefrem KantS Definition paa Tid og Rum, faa yttrer han dog ved denne Lare forstiellize Tvivl, og opgiver omsider sin egen Mening. Han siger p. 29, "et 45- Rummet en rten Anskuelse, d. e., en Forestilling, der ingen Grund har uden for os eller i Objec- terne, men ikkun en os egen Maade at tanke dem paa, saa flyder deraf: i) at naar vi sige: noget er uden for os^til, eller paa et andet Sted end vi, er det maaskee flet ikke til uden i vor Forestilling, da Rum og Sted selv ikke have nogen anden Til- værelse. 2) Efterdi de oprindelige Egenskaber i Legemernes Uigiennemtrangelighed, Figur, Stor- relse, samt 5Lvne til at bevage sig, ei kan tankes »den i Rummet, saa forsvinde hine tilligemed dette af den virkelige Verden, og af vor hele Kundskab derom bliver aldeles intet uden et Skin eller Glimt tilbage, om hvilket det ei engang er klart, enten det kommer uden fra, eller er et Vlendevark, der blot er en indvortes Aarfag at tilskrive". Det forekommer Ree., at Hr. T. urgerer lidet for me- get KantS Mening om Tid og Rum. Vel er det sandt, atKantlarer, vores Forestillinger om Pha- nomener have ei en Realitet i transcendental Forstand, men dog i en empirisk; videre, at Tid »g Rum ere subjective Forestillinger, vi kan ei tanke os Tingene uden under disse Betingelser; men. Tingene t sig selv have jo iljttt end Tid og Sted at bestille. Altsaa vores hele Kundssab om Phan»menerne nedstiger fra at vare en objectiv til en subjektiv Sandhed. Og hvad vinder vores Kundskab i Realitet ved at antage Doctorens Me- ning, at Begrebene om Tid og Rum ere vore egne Skabninger, frembragte ved Forstandens og DigterevnenssorenedeBestreebekse?—Hypotheser, opdigtede Vafener, hvilke vi see 06 nsdte til at an- tage, fer at gisre os visse abstraete Begreber desto mere anskuelige, og derved lettere forklare Tilfal- de, fom ellers blive 06 nasten ubegribelige. Deri h»tder Hr. T. med Kant, at Tid og Rum er hver- km et Produkts Fornemmelsen, eller Forstandene Abstraction; men deri afviger han fra Kant, naae? denne siger, de ere rene Anffuelser, at de ere priori til i vor Sandselighed, at de ere Former,, der ere den af Naturen indtrykte. Det synes Rec., at Hr. T. cr i sine Exemplsr uens med sig selv, eller at han har ei forklaret sig tydekig nok, naar han siger P. 35 : ''Uhret maaler Tiden, hvorledes kunde vi maale, hvad der er ei virkelig til? ja om Uhret gandffe standsede, saa at ingen Uvirkelig Forandring var at bemarke, kunde den dog selv derved ei ophaves. Hvoraf vi uddrage,den Slut- ning, at Tiden er noget ved sig selv bestaaende''; og dog erklarede Forfatteren oven for Tid og Rum at vare eu blotHypothese. Denne Uvished og Ube? stemthed i Begrebene forekommer Rec. endnu mere cpfaldende, naar Hr. T. siger p. z8 : "nodes jeg til som Metaphysiker at give et bestemt Svar, vil jeg altsaa vove dette. Tid og Rum i sig selv er intet, en blot Mangel af noget virkeligt; men denne Mangel.forudsatter, at hvor intet er, der kan dog noget vare. Rummet er en Mangel, en Fravarelse af Materie, naar intet hindrer, at den kunde vare. Hvor den engang er, kan ingen anden ''.'slange finde Sted. Tiden er ligeledes en Mangel af Forandringer, der kunde vare indtruf- ne. Et hvert Oieblik opfyldt, saa sige vi, derin- gen mere Tid er tilbage". Vi have seet, at Kantantog atTid og Rum vare fynthetiske Begreber s priori, og at Hr. T. antog dem kunS for analytiske; i Fslge begges Forudsatninger fslger, at de Satnmger, som forklare uoget om Lid om Rum, maae lige- ledes vare efter Hr. T. analytiske, og efter Kant synthetisse s xriori, d. e, bloc derfor rigtige, f«r- 4^ dl Forstanden fatter noget til, som ikke ligger r Tingene selv, da den nu ei anderledes kan fore- stille sig samme. Hr. T. siger blot derfor rigtige og analytisse, fordi de forstaaes af det BeZreb vi have lagt til Grund. Af samme Aarfag ere de mathe;nat:fke Sætninger hos Hr. T/ analytisse, fem Kant ud- giver for synthetisse o xiisri. Hr. Ts. Beviis er felgende: alle mathematiske Satninger handle uden Undtagelft om Storrelser, disse kan vi ei forestille os uden i Tid og Rum, folgelig fatter jo Pradikatet ingen ny Bestemmelse til Subjettet, det er, det som siges om Tingen, hvorom der hand- les , flyder af dens Natur og Vasen, og er ei en fremmed Titfatning. Fra pag. 50-59 angriber Hr. T. Kants Distinetion imellem Philosophie og Mathematik. Kant fatter Forskellen deri: at Phiiosophien stytter sig paa blotk Begreber, Mathematiken derimod paa Begreber, som con- strueres, d. e., tegnes og udtrykkes ved Linier, og deres Forhold til hverandre i et bestemt Rum. Hr. T. angiver, Forffiellen imellem Mathematik og Philosophie bestaaer i Henseende til Kundskabens Form i fslgende Poster: ";) Er man iMathe« matiken berettiget til vilkaarlig at antage Begreber vg Forklaringer, fsrdi man er i Stand til meden ubetydelig Forskiel at give dem Realitet, og anven- , de dem paa Erfarenheds Gienstande. I Phiioso- phien maae man derimod bevise, at de Begreber man vil bibringe f, E. om Verden, Substans, Le- geme og Aand ei alene ere muelige, men tillige overensstemmende med det, Erfarenhed vidner om de samme Ting, fordi man ikke selv kan ffabe Ver- dener og Aander, ligesom Figurer og mathema- li^ke Legemer, etter, om man kunde, gisre disse Skabninger brugbare for det narvarende Liv. 2) Kunde man vel i begge Videnskaber paa en vis Maade konstruere Begreber og Satninger; men Mathematiken har deri det Fortrin for Philoso- phie«, at den kan vise dem nasten nsgne og af« kladte fra fremmede Tilsatninger, som undertids giore deres naturlige Skikkelse fast ukiendelig. z) I Mathematiken kan man forbinde de meest ulige- attede Ting, og deraf forud bestemme Fslgerne, efterdi baade Tingenes Vasen selv og Maaden, paa hvilke deereforeenede, tilstraikeiig er bekiendt. I Philosophien cr for det fsrste Tingenes selve Vasen, saa indhyllet i Merke, at hvis Natur og Erfarenhed ei underviser 06 om det Samfund, ber findes mellem Ting af flere Arter, kan vi ei en- gang vide,' hvorvidt det er mueligt; og lykkes det os selv at stifte ny Forbindelser, eller af den Stof, Naturen tilbyder, ar giere noget andet, saa er dog denne Stof 06 saa lidet bekiendt, at vi ei med Vis- hed kan beregne Virkningerne af de Verker og Ind- retninger, vi dog tilskrive vor Opfindelse". Den fierd? Forelasning er en Udvikling af den kantine ^ beorie om Rategorierne, hvori Forstaudens Funktioner sattes ud fra hinanden, dens eiendommelige Former opregnes, og omsider preves, hvorvidt deres. Gyldighed strikker sig. Sandfeligheden fremstiller enhver Tina for sig selv, sarskilt fra de svrige, Forstanden frem- bringer en Forbindelse og Symhesis imellem de ifolerte Fornemmelser, som er dens eget Produet. Forstanden foiger i sine Operationer visse Negler, som ere dens egne, og ei foreskrevne af Tingenes Natur; ben .arbeider stedse paa, at bringe sine Kundskaber tilbage til en vis Eenhed i det Hele, for desto beqvemmere at crdne og overskue alle Dele deraf. De 12 Former, eker Negler, hvorefter Forstanden ordner og Zforbinder vore Forestillinger for at frembringe en Eenhed i det Mangfoldige^ er noksom bekicndt afKants Kategorietavle. Dijse 12 Forstandens Love gielde ester Kant for alle Erfarenheds Gienstande, de lare os aldeles ikke, hvad Tingene i sig selv ere, men da Erfarenhed ferst ved dem bliver muelig, have de for os en ob- j.ertw Gyldighed. Hele denne Theorie omstoder Hr. T. i fin femte Forelæsninghvori han strcc- ber at bevise, 1) at de faakaldede rene Forstands Begreber have ligesom alle andre deres Udspring fra Erfarenhed, og Forstandens eget Arbeide ved samme indskrænker sig til blot Sammenligning af det Erfarenhed lcrrer, for ester Tingenes Lighed eller Ulighed, Overensstemmelse og Strid at be« dsmme, hvorvidt en Forbindelse imellem dem er virkelig og real, eller ikke. 2) Ar Kants Indde- ling (Kategorietavle)er vilkaarlig og ufuldstændig, z) At man ei gandfke bsr mistvivle om at kiende noget af Tingenes virkelige Beskaffenhed, og at Forstandens Begrebet ere frem for andre tienlige til saadan Kundskabs. Erhvervelse. For at bevise sin Satning, at alle Forstands Vrgreber fsrst erhverves ved Sandserne, og blive uden Tilsatning dannede as Forstanden ved blot Sammenligning, igiennemgaaer Hr. T. nogle af Kants rene Forstands Begreber, f. Ex. Kategorien Substans, Aarsag og Virkning, den sidste afhand- les udforligst. Den anden Paastand afHr. T., at 4^ Kants K^tegorietavle er vilkaarlig ogufuldstandig, beroreS gandffe kortelig, og kunde trcenge til mers Lys, han anfsrer blot, at Kant har fvrbigaaet mange Arter af Satninger, faasom decopulativ?, undtagende, udelukkende, identiffe, eller redupli- cative. Z den 6te Forelæsning vin Størrelse og Realitet afhandles de tvende synthenffe Grund- sætninger a xiloii. 1) Ethvert Phcrnouien, eller eiihver fandselig Gienstand har extensiv Stvrrelse. 2) Alt hvad der kan fornemmes, har ligeledes en intensiv Stsrrelse. Ester Hr. Ts. Grundscrtning, at der gives ingen synthetisk Scetning a xiiori» men at de ere all« analytiske, kan han ei heller vare enig med Kant i denne Kategoris Kant nagter den theoretiffe Fornuft aldeles al Net til at asgisre noget om de vigtigste Formaale for metaphysiss Un- derssgelse, og dermed er Hr. T. ei tilfreds,-han vilde gierne indrsmme den noget mere; omend- siisndt han befinder sig ofre, ester sin egen Til« staaelse, i den bedrovelige Nødvendighed ar vare enig med Kant, hvor han ei snskede det. Det er Overhoveds noget Karakteristisk hos Kant, at han tvinger den philosopherende Verden til at angive Grunden til sine Overbevisninger; eller til at lade Meninger fare, der ikke kan bevises, om de og have varet havdede igiennem Aartusinde, og paa denne Maade aftvinger han den oste sit Bi- fa-ld, imod dens gyde Villie. (Slutningen fslger).