Kisbenhavns u !t i v e r s i t e t s j o u r !! a l. Femte Aargangs fierde Hefte. I. Vmterforelcrsmnqsr ved Kiebenhavns Uni- versitet fra November 1797 til Paaske 1798^ C Theologernes. laus Frees Hornemann, Doctor og ordentlig Professor i Theologien, bringer tilende offentlig den sidste Deel af Natur-Theologien; privat forklarer han Christi Samtaler hos Mathaus og Lucas, Pauli Breve til de Salater og Epheser, og Jesaias, Spaa- dvmme. De practiffe øvelser fortsatter han. D. G. iNoldenhawer, Doctor cg ordentlig Professor i Theologien, forklarer offentlig de almin- delige Breve, privat vedbliver han at foredrage den dogmatiske Theologie ester Morns, og den christelige Sadelare; han vil ogsaa gaae dem til Haande, fom vil forssge deres egne Krafter i at forklare det Nye Testament. M. Nicolai Edinger Valle, Doctor og or- dentlig Professor i Theologien, samt Biskop i Sialland, holder et exegetis? cateketisk Collegium over Larebogen, og fortsatter BibcllaSningen faavelsom de homilitijk- cateketiffe øvelser. Fridrich Munter, Doct. og ordeulig Prof. r Theologien, laser offentlig over Pastoral-Theologien. privat foredrager han en Indledning til det Nye Te- siament, tilligemed den aldre dogmatiske Historie. Juristernes. Laurits Nørregaard, ordentlig Larer i Lov- kyndigheden, forklarer offentlig Personernes Ret; privat, Criminalretten efter de danff-norske Love, ee ogsaa dem ril Tieneste, som forlange Ovelser i den ju- ridiske Praxis. Christ. Ulrich Ditlev v. Eggers, Doet. og overordentlig Larer i Lovkyndigheden, larer offentlig den absolute Naturens Ret; privat den danff-norske Proces, og Tingenes Net efter de romersk tydffe Love. Joh. Frid. Vilh. Schlegel, Doct. og over- ordentlig Larer i Lovkyndigheden, bliver ved offentlig at forklare den hypotetiske Naturret efter den kritiske Philosophies Grundsatninger; privat/ naar han har tilendebragt den danff-norske Proces, foredrager han Ret i Tingen efter de danffe Love, faavelsom Proces- retten efter de romersk-tydffe. Han vedbliver som sadvanlig, at anstille Ovelser i skriftlig at oplose juri- diske Spsrgsmaale. Frid. Theodor Hurtikarl, Adjunct. i det juridiske Facultet, forklarer offentlig Folkeretten; privat Ret til Tingen efter de danff-norffe Love. 146 Medicinernes. Mathias Saxtorph, ordentlig Lcrrer i Medi- cinen og Iordemodervidenskaben, forklarer i et offent- ligt anatomiss Cursus fra XIl-IVtyologien og Auge- vlogien. privat fra IV . V lcrrer han Jordemoder- konstens Grundscrrninger efter sit System, og viser Operationerne og Haandgrebene K!. IX. Tillige vil han kortelig forklare for Elskere og Vegyndere Medi- cinens theoretiske Dele. Joh. Clemens Lode, ordentlig Lcrrer i Me- dicinen, foredrager mareria mc-^ica af Dyrene, og tilendebringer deu medicinske Praris fom har begyndt paa. Fvid. Ludvig Bang, udncrvnt lcrrer i Medi- cinen, bliver ved i de scrdvanlige Tider at foredrage og forklare Lårdommene om den medicinsse Praxis, forbunden med clinisse øvelser ved de Syges Senge, tillige med udvalgre Tilfalde af Dagbogen i FridrichS Hospital. Arnold LTicolai Aasheim, offentlig Prof. i Medicinen og Physiken, lcrrer offentlig den medicin- ske Pathologie; privat Experimenralphysiken. Gotfred Becker, overordentlig Prof. i Che- mien, larer offentlig Tirsdag og Fredag Metallur- gien, og Onsdag og Loverdag privat Experimental- Chemien. Michael Skieldernp, Prosector i Anatomien, tinstiller offentlig anatomiffe Sectioner paa dsde Le- mer privat larer han Neurologien fra III - IV paa irenneskelige Cadavera. Philosophernes. M. Abraham Rall, ordentlig Lcrrer i Historien, giver offentlig Kundskab om de Skribenter der oplyse Fædrenelandets Historie; privat fra X-IX forklarer han Fædrenelandets Historie, og fra IV-V om Efter- middagen de mærkværdigste Tildragelser i det 17de og 18de Aarhundrede efter Busch. M. Bsrge Riisbrigh, ordentlig Lcrrer i Lo- gik og Meraphysik, lcrrer offentlig Ontologien, pri- vat Logikel! fra IX-X. I andre Timer igientager han det Foredragtu, og giver Kundskab om philosophi- ffe Bogcr. Thomas Bugg?, ordentlig Lcrrer i Mathema« tik og Astronomi?, larer offentlig fra II. III Optik, Katoptrik og Diopteik; privat forllarer han den fphcrrisse og rheoretiffe.Astronomie, saavelsom den ina- thematisse Geographie. Han er ogsaa til Tieneste for dem som forlange de physisk-matematiske Videnskaber forklarede. M. N^ic. (Lhrist. Rall, ordentlig Larer i de orientalske Sprog, lcrrer offentlig det arabiske Sprog; privat forklarer han en Deel af Propheterne, og er ogsaa til Tieneste for dem, som forlange analytiske Avclser i det hebraiske Sprog. M. Jacob Baden, ordentlig Lcrrer i Velta« lenyeden, forklarer offentlig Cicero's Tale for Roscius Amerinus; privat Propertii Elegier, hvoraf han selv bessrger en Udgave. Privatiesime anstiller han Kvelser i den latinske Stiil. M. Laurits Sahl, ordentlig Prof. i det groe- ske Sprog, fonl.irer 1) Pelopidernes mythologiskeHi- storie, for saavidt den hsrer til at oplyse LEscyli Tra- goedie, Agamemnon; 2) ssger han at fortolke denne samme Tragoedie af AEscylus; z) igientager han den vcd Examination fra XI-XII. M. Jeremias W6ldike, ordentlig Prof. i Mathematiken, lcrrer offentlig fra IV-V de forste -47 Grunde i Algebra; privat fra XII-I den rene Ma- thcmatik eftcr K^stner, og i cn anden Time den an- vendte Mathematik. Han tilbyder cgsaa sin Tieneste, ifald nogen forlanger en en.'stc Deel asMatl/emariken forklaret. Stephan Funars, Prof., foredrager Tirsdag, Torsdag og Fredag fra Xll-I Neglerne i det fransse Sprog, og giver Underretning om de fornemste Skrif- ter i de ssionne Videnskaber i dette Sprog; fra I - II over han dem, som attraae dct, ogsaa i at sinve Fransk. ^ Andreas Gamborg, ordentlig Prof. rPhilo- sophien, foredrager offentlig den almindelige Folie- ret; privat l-rrer han Ethica fra XXI. I aridre Timer igientager han det Foredragne, og tilbyder sin Tieneste, ifald nogen forlanger en anden Deel af den practiffe Philosophie forklaret. Jacob 5Volf, overordentlig Prof. i Mathema- tikrn, larer offentlig om Morgenen Kl. VIIIArith- metie og ^llgebra- privat den theoreriske Geometrie og den plane Trigonometri? efter Karstens Compen- dium. Det foredragne igientager han ved Examina- tion, og tilbyder sin Tieneste, ifald nogen forlanger hans Hielp i at forklare de krumme Liniers Theorie. Rnud L.yne Rahbek, Prof. i SEsthetiken, fo- redrager fra Iv-V tre eller fire Dage om Ugen Poetik etter Rhetorik eller Declamerekonsten efter Tilhorernes Gotbesindende. To Timer bestemmer ban til ar fore- læse nogle udmcerkede Poesier i Modersmaalet, ogsaa her overladende Valget til Tilhorerne. M. Jørgen ^icrnlf, overord. Prof. i Histo- rien, giver offentlig Kl. IX et Udkast af de fornemste europociffe Nigers og Stuters ncrrvcrrende Tilstand; privat foredrager han Europas nyere Historie Kl. X; og Eftermiddag Kl. IV Fædrenelandets Historie fra dcn kalmarsse Forcen ingstid. M. Rasmus Nyerup, Pro^. i Lircrarhisto- rien, forklarer offentlig den danske LiteraturS Skieb- ne fra Nesormat.onen af. Gregers . overord. Prof. i Naturhisto- rien, forcla'.er offentlig fra X XI, 4 Dage om Ugen Orygtognvsien, saavel den theoretiskc som practiffe, og rager med hvad fornemmelig horer til Geognosie og dcn oeeonomiffe Mineralogie, cg oplyser dette med Eremplarer af Universitetets Musaum. Dette Mu- seum staaer i sammeTime aabent for alle hver Onsdag. M. Peter Gierding, forklarer offentlig i en Eftermiddagstime, som Tilhorerne kunne blive eenige om, en eller to Boger af Herodot; og tilbyder ogsaa sin Tieneste ved private Forelæsninger. Nicolai HofmanjSevel Bloch, Doct. i Phi lofefien, forklarer offentlig den philofophiffe Historie indtil Videnssabernes Gienfodelse, ester Fedders An- forsel; privat Ziennemgaaer han, crsthetisk efter et soregaaende Cursus idet engelske Sprog, Shakefpears Tragedie IvinZ I^ear, eller noget andet Drama af den- ne beromte Mand. II. Om den academiffe Disciplin i de celdre Tider. Disciplinens, eller den offentlige Tugts, Historie er ikke nogen uvigtig Deel af Menneskets. Den hamger faa noie sammen med de offentlige Sccder, at man fra dens Strenghed ellcr Slaphed, Alvor eller Skiodes- lsshed, kan slutte sig til beherskende Saders Blsdhed eller Alvorlighed. Jeg har ved en anden Leilighed T 2 148 talt om Skoletttgten i forrige Aarhundrede, og bemer- ket, at saa strang denne var, faa horte man dog aldrig enten Foraldre eller Born besvare'sig derover; tvert- imod Foraldrene ansaae denne Strenghed som et nod- vendigt Middel til at bevare deres Bsrns Dyd, og tillige som Beviis paa, at Lareren mcent^ det vel med dem; og Dornene takkede endog de strenge Lare- re, naar de kom til Skielsaar og Alder, som dem der havde vogtet dem fra Udsvavelser, og befastet deres moralske Caracter for deres hele Livstid. Ved Universitetet var Tugten ikke mindre streng end i Skolerne, uagtet man her havde en modnere Ungdom for sig. Man kravede den noieste Lydighed imod Love og Foresattes Bud, den skarpeste Iagtta- gelse af Pligter og Forskrifter, den villigste Underka- stelse under Straffe og Tugtelser. Ubeskedenhed i Gierninger og Ord taaltes ikke, man forlangede Ag- telse for Alder og Fortienester, man bar ikke.over med nogen Ungdomskaadhed som kunde drage til Exempel. Jeg vil derfor ikke paastaae, at Moraliteten i det Hele dengang var storre, eller at farre Udsvavelser dengang bleve begaaede end nu *); men disse Udsvavelser hav- de deres Udspring mere af en vild og »kammet Natur, end as ryggeslose og sordarvede Grundsatninger. Mo- ralitetens Kilde blev uplumret, og den herskende Over- deviisning om Sadeligheds Uundvarlighed i det bor- gerlige Liv tillod ikke Carakteren at fordarves uden Op- reisning. Den Strafffyldige erkiendle sig for straffal- dig, og tankte ikke paa at giore Last til Dyd, for ar resonnere sig fra Straffen. Jeg vil af Aclis Consistorii anfore nogle Erem- pler paa den akademiske Disciplins Alvorlighed i de aldre Tider, og overlade Laseren Sammenligningen med nyere Tider, uden enten at billige eller misbillige de anforte Faeta. Det er en Daarlighed, at giore fremfarne Tiders Sader til Rettesnor for vore', men ligesaa daarligt er det i mine Tanker, at giore vore Tider til Maalestok for de fremfarne, og laste eller op- hoie disse, ligesom de mere eller mindre narme sig til vore. Vi bedomme Tiderne ikkun ester afbrudte Styk- ker; og skulde, naar vi kunde oversee en given Tids. Periode i sir hele Sammenhang, finde et Stykke af det 16de etter 17de Aarhundrede, ligesaavel en Deel as den bedste Verden, som den lystigste Periode, vi selv bilde os ind at have oplevet, eller at see j Mode. Aar 1645 den 27 August "eftersom en Student ved Navn Friderieus Osvaldi, ffal have skrevet nogle Breve til Jylland indeholdende nogle Poster, som Adelen hoiligen tuscherede; saa havde Hr. Canceler af Nectore, der han hannem saadant lod fmstaae, varet begiarendes, at fornavnte Studiosus saaledes maatte forvares, som Rector selv vilde svare dertil. Hvilket Jeg finder et af Rector og Prosessores under zote Juni 165? udstadet latlnj? Monitnm i Anledning en afRegieringen paabudecBod- og Bededag, hvoraf jeg vil oversatte dette: "det er heiligen at beklage, at de der formedelst den Stand, de have opofret sig til, burde elste Gudsfrygt, Maadclighed, ASdrne- lighed, Samdragtighed, Beffedenhed og alle Dyder, lade sig henrivc til de modsatte Laster, ere den ge- mene Mand, som de burde vare et Lys for i enhver Anstandighed, til sisrsie Forargelse. Sknrrilitet i Ord, Smudsighed i Sad^r, Ubeskedenhed paa Gaderne, Uarbsdighed i Guds Hnus, saa at de ikke lan- ger synes at synde af Sttsbelighed og imod deres Villie/ men Mange desvarre med Vidende og Villie have overgivet sig til de stiandigste Laster." samme ogsaa samtlig Rigens Raad ved Slotsfogeden, der han Necrori om Aftenen derefter som var i Gaar, samme Student i hans Huus forestillede, at ffulle skee havde befalet. Hvortil Rector paa begge Steder hav- de givet til Svar, at han ikke kunne hannem bedre lade forvare, end udi det Fangsel som her var hos Akademiet, hvor han strar vilde lade hannem indsatte, som og skeede. Hvilket der han i Dag gav Professo- ribus tilkiende, lode de srrax indkalde Pedellerne, og forhsrte af dem om Fængselets Beskaffenhed, og lode strar hange en nye Dsr for det inderste Num, atfor- navnte Student derinde kunde sluttes: befalendes her- hos Pedellerne strengeligen, at vare begge tilstade, saa ofte Fangselet stal oplukkes, og have flittig Opsigt og Aie paa hannem, faafremt de ikke felv ville sidde i hans Sted og udstaae hvad efterkomme kan, dersom han undgik. Ellers vidste Professores ingen anden Steds hannem at lade forvare." Aar 1646 den Fde Juli "indkom M. Hans Ien. sen Prapositus udi Klosteret, og tilkiendegav at en Studiosus Dieterichus Henriei, Sluterus (som var og- saa tilstade) havde havt hos sig en Qvindesperfon i Kammerset udi Negensen forgangen Tirsdag Aften efter Lovsangen Kl. io>-. Da eftersom hannem blev overbevust, at de begge havde varet drukne, og vare befundne udi Negensen tilsammen fra Klokken halv Gang 7 til halv Gang 11 baade paa Loftet og i Kam- merset:c. :c., er han derfor domt til at sidde in Lni. cere paa 8 Dagsnid, at excluderes af Negensen, og befalet at Prapositus pi-Tcidus lespeitinis skulde de-> prccere paa hans Vegne i hans Narvareise denne hans Forseeise. Aar 1647 den zi Marti "indkom Nicolaus Knopfius, Jnspecror udi Walkendorss Bzder, og Pe- trus Laurentii, Johannes NhumannUs, Convictores -49 sammesteds, og beklagede sig at Christianus Richardi Convictor der sammesteds levede uskikkelig, havde brugt Herrens Nadvere ikkun een Gang i z Fierdingaar, ikke sogte Lovsangen og flog sig til Drukkenskab. Pro- fessores domte, at Regensprastcn skulde publice afPra- dikestolen afbede hos Meenigheden udi Negenskirken hans Forseelse cg Forargelse, og at han selv ffulde jages in carcerem, og siden forvente, hvis videre om han- tiem skulde dsmmes. Aar 1650 den 21 September "blev Tage Pe- dersen, Studiosus, relegeret paa et Aarsrid, eftersom han to Gange var citeret, og det sidste perennerie, og ei msdte at svare til hvis Gield Borger Christen Steen- sen udi Noeskilde haver af hannem at fodre. Og blev siden afsagt, at Christen Steensen skal foge sin Iler, hvor hans Gieldner fandtes. S. A. den 2 6October "AndersNachschou »Hov- mesters Voder (Walchendorphs Collegium) eftersom han, nden naarPengene skiftes, altid borte er, haver Pro- fessores hannem Stipendium abjudiceret, eftersom han mod Fundatsen sig forholdet haver. 1652 den 7de Februar 'Peder Gam5orgh, Stu- diosus, som befindes ei at have varer til Gudsbord et ganske Aar, blev rildomt at siede i Fangse! lecunciuiTi liecrvris aidiitium, og for stig fin Forargelse sig der- foruden med der fsrste til ^Gudsbord efter aabenbare Skrifremaal i Negenskirken at indstille. S A. den zde Mai "Paulus Elias, tildsmt at sidde in caiceie aidin^ Keccoiiz, eftersom han ice- ruin irsrumciue aclmonirus ha^et vedblevet og druk- ket i Kieldere om Nattetide. Thi hanncm ganske dera at udvise, have de havt deres Betanknig udi for sar- deles Aar'agerS Skyld/ Deetil og benaadede de dog hannem paa 4 Ndlrs. Mulct inden Pindjedag at er- l56 tagge. Hvis ikke, da at sidde i Kielderen, som tilforn var flnttct, vg imidlertid i Arrest-at forblive." S. A. den iste D.cbr. "Iorgen Lamprecht blev opfordret efter Hr. Canzlees Bcfciinq, for han etufiint Cariucil havde brugt til Peder Pedersens Datters Bryllup i Sondags, fom Peder Knudsen Aldorphius Viburgensis Studiosus havde giott, og tilspurgt af Neetore hvis Permision og Tilladelse han havde hart paa samme Carmen attrvtke. Ivrgen fremviiste prov- stens Haand, som var undertegnet en Deel af der, efter hvilket det trykte var trykt. Hvorpaa Provsten i Klosteret opkom, og sig trklarede, at han ikl'e kan vare dennem qvit, eftersom de tuerer sig altid exe-.n- x>!i5 prioiuin ttuiiporuin, vide og derforuden meget n-geniose saadanne Emblemata, sem ellers i sig selv giver n'lkiende ufiinlige Tanker, paa adskilligt andet at forklare: faafom denne Studiosus, hvilken dette ftc Em- blema fol klarede om en Odder. Provsten blev forma- net og advaret, at han en anden Gang skulde fee sig bedre for, forend han satter sin Haand under noget deslige. Oldorph blev selv opfordret, som sig meget undffyldede, at han det ikke i anden Meening havde skrevet, blev endelig siuttet, at herom ssal ydermere tales med Hr. Canzler, og at Personen ffal atter mode til nast folgende Consistoriltm. Portnerens Znstrux paa Regensen af 165 z til- holder iblant and?t, at han ikke maae lode noget Qvind- folk indgaae i Negerisen. Aar 1708 "paa Peder Knoppers Memorial at indkomme igien i ^o1!cZ,io Llertiano , fta hvilket han ved Consistorii Dow var fradsmt — for Forsømmelse ved precez og Udeblivelse af Collegio om Natien— blev relolveretat Consistorium denne Gang har ophavet den forrige Ertrusion. at han herefter bedre tager sig vare." Aar 172 z "Prof. Steenbuk (Tk.eolog) props- nerede, at som Studiosus Ni.lsHorn har angi et sig for at admitteres til k^xamcn tiieologicum, om han da maa antages, i Henseende at h.n: ba; spillet Kome- dier, og i det samme indlo'oe en Memorial til Con- sistorium sra bemeldte N Horn as 24 April, hvor han gier Anmodning, at hans forte Levnet til dette banS forehavende Forsat ei maatte vare ham hinderlig, saa- som han har givet sig fra at agere Komedier, saasnart han blev vidende ar del var hans øvrighed imod.'' B-ffopen, Prof. Steenbuk, cg Conf. Naad Bar- tholin form.ence, at som de nodig ssulde see nogle af blive Praster af dem som har spillet Komedier, de da ei heller kan finde, at Horn skulde tillades at submitte- re sig Lxam'.ni tlieol., saasom naar han den sit over- standen, han da derved blev kiendt vardig til Pra- testolen. Hvorimod Rector Magnificus med alle de svrige tilstedevarende ^l?el!oi-idu8 formeente, at N. Horn i Henseende til hans paa nogen Tid sorte ua.israndige Levnet, ei saa snart burde tillades at sustiner: Eramen theol. Men ifald han paa et Aars Tid lader fee Ve- dring, og eomporterer sig saaledes som deten skikkelig Studiosum egner og anstaaer, det da var billigt, at hans Brvde ham da blev eftergivet, og han derefter blev admitteret til Eramen. I samme Aar forefaldt et lige Tilfalde med en Alumnus paa Waltendorphs Collegium, som ogsaa blev proponeret til at miste sit Stipendium, uagtet da va- rende Obersecretair Rostgacnd paa kraftigste Maade intercederede for ham og gav at forstaae, at der vilde mishage Storcantsleren, Universitetets Patron, ifald Universitetet i dette Tilfalde vilde forfare med Streng- hed imod denne Student. Herpaa blev resolveret: at Universitetets Patron ffulde tilstilles en Copie afWal. i5i kendorfs Fundats, med Foresporgsel, hvorledes med bemeldte Student stulde omgaaos til den forestiindende Distnblits. Paa dette samme Collegiumertruderes en Alum- nus fordi han er bortrejst uden Ephori Samtykke. En anden mister sin Plads, fordi han nogle Natter har ligget uden for Collegium udeu Ephori Minde og Sam- tykke. Det samme sseer paa Borkens Collcgium, fordi en Alumnus udebliver over sin Tid; en anden fordi, han har udsat og solgt en Deel af Collegicts Bsgcr. Jeg vil ikke tale om dem som for Kiatterie bleve af Landet forviste, saasom i Aaret 1659, da Professores udstedte et Programma angaaende en vis Mag. Niels Svensen, som for sit grove Klattenes Skyld var pu- bliee excommunieeret, og siden draget til Holland, hvor- ved de Studerende som droge did, paamindcs om at holde sig fra hans Omgang, ifald de ikke, som lulpecri in l-eliAione, vilde staae tilbage i Befordring og For- fremmelse, naar de kom igien til deres Fadreneland vg a. m. Jeg vil slutte denne Ertract, som jeg let kunde have foroget^med flere Erempler, med at anfsre et Be- vis paa den academiffe Disciplins Strenghed af et nyere Datum, hvilrer enhver as sig selv vil falde paa at sam- menligne med en Tildragelse, som er ffeet for vore Kine, og isar lagge Marte til det theologiffe Faeul- tets ulige Forhold Frants Mygind, som i Aaret 1707 var di- mitteret fra Odense Gymnasium, indfandt sig i Aaret som Opponent ex suciiwrio ved en offentlia Di- sputats, som da.årende Universitetets Rector og Me- dieina Prof. Detharding bragte til Catheder; ved hvilren Lejlighed he.n ssal have opfort sig faa utilbørlig mod Detharding, at denne befandt sig befsiet samme Dag at sammenkalde Consistorium og besvare sig ovcr ham. Consist. bestuttede, at Mygind st tilde ved nn- nittrum indkaldes til naste Ret, tillige ssrtlde ?i!?jZ0llru8 Lolnmuintalis og andre som havde varet tilstede ved denne Actus og hsrt Oppositionen, ind- finde sig og bevidne hvad de havde seec og hsrt. Imid- lertid lovede Prof. Steenbuk jat giore den Anstalt ved Provsten, at forncennte N7ygind ftrap vov' de excluderet fra iLommllnitetet- Mygind ind- fandt sig ikke ester givet Kald og Varsel, men svarede- skriftlig, og undskyldte sin Udeblivelse med en Neise som han stod ifatd med at gi'sre til Paris, hvorfore han forlangte, at ham som en uden Riget Fravarende maatte forundes Kald og Varsel med Aarog Dag ester Loven. Dette Brev blev overleveret Consistorium ved davarende Studiosus Peter Kofod Ancker. Hvori de Gravamina have bestaact, som man egentlig havde imod Mygind, finder jeg ikte tydelig oplyst i Actis. Provsten siger i sin Attest, at han ikke var kommen forend Mygind havde begyndt at ap- pellere, at han ikke kunde observere hans Gebarder, siden han sad i de forreste Stole, at da han horte det Sporgsmaal af Mygind til Pråses: ani>leclicux in- l^n-cu-L ^ollsr ^uveiii k.c., hvortil Pråses havde sva- ret og han igien repliceret: soire pLrclMe- i-em, blev han meget fortraden ved at han var kom- men derop, og siden gad han ei agte ester Resten, men gav sig til at snakke med en Student som sad nast ved ham 0. s. v. Andres Attester, om denne Handel, fin- der jeg ikke i Copiebogen. Om Maaden, hvorledes denne Sag st-ulde tages, var nogen Dissensus i Consist. Bestop Worm eragtede, at Mygil.d burde stavnes nomine univt-ilitaris, men ri nomine lxecr^iiz, siden Sagen mere angaaer det ganffe Universitet end Rectclen alene, han holdtog 5)2 for, a dersom den Sag ei blev paatalt, og til det yder- ste forfulgt, da vilde al Discivlin ophore og dette Uni- versitet paa fremmede Steder hore ilde. Hvornast Viffopen forlangte, at de i Dag iConsist. tilstedcvaen- de Ass.-ssorcs fra den nederste opad ligeledes deres Vota herom vilde lade protokollere. Thi voterede Cancellieraad Ped. Ramus, som den nederste iConsistorio, forst derpaa saale!>es : at han eragtede denne Post af saadan Vig- tighed, at den burde omsendes, paa det enhver afAs- sessores tunde have Tid til, sig med Betænksomhed herom at erklare. Assessor Thestrup var af samme Tanker som Bissop Worm, alleneste tilliggende dette, at han meente en Actor af Univers, ssulde beskikkes for at tiltale Mygind i den Sag, i hvilken han saa ilde havde begaaet sig mod Rectoren, og formeenre han, at han fra Landsting med 6 Ugers Kald og Varsel, som den der ikke vilde lade sig finde, ssulde indkaldes. Assessorerne Holberg og Horrebow protesterede her- imod, sormeenende kt efterdi Sagen ssulde ageres ved Lands Lov og Ret, saa maarre Magn. Reet. selv vare Actor derudi, og at Uriivers, ikke som Actores deri kunde entrere, for ei at ansees som Dommere i deres egen Sag. Cons. Raad Bartholin bifaldt Hr. Bissop Worms Proposition og hvad Processens Formalitet angaaer, formeente han, at der ei behovedes saa me- gen Vitlostighed derved, men at han bor tracreres paa den Maade som andre Crudiosi, der have meriteret xerpetuani. Man stred derpaa strax til Relegation; og i det derom udstedte Patent siges: ?rancilcliu5 ^lyZincl Qpponentis xsrtes sulce^turus s6ver5us ^niverlitstis Ivectorom l)m. (ZeorFium Oet- rot inlullaz Lc intoleradilez nuZas sr^ve ineptlaz effu6it, voce ^etkidus ,6 unics a^sns , ur ^lgL.nitieum Illum ao celederimum virum mani« onergret cmitumeliis. ejuZgu6. Zens Christ. Lund illau6. HanS Frid. Johnsen I^au6ad. Zoh. Gotfred Pauli ttau6 ^ illau6. RasmuS Birkmeller illsucl. Joh. Schroder Bendsen I-Iau6 iUau<^. Den 11 October. Bernt Otto Winckler l^u6ad. med Udmærkelse. Rasmus Muller I^auclad. Peter Lyngbye 1-2u^c>u contem. Laurits Frid. Lautrup I^au6ali» Enevold Wagaard illaucl. Rasmus Frydensberg I^au6ab. Zochum Ballestg I-auclzd. Joh. Nicolai Schow Ilsuci illau^l. Peter Olsen Kc>n contem. Volfgang Sigis. Nesch illzucZ. Peter Mossin !^zu6 Ulgu^. , Hans Frid. Mossin illaucZ. Hans Christensen ttaud U1au6. Den iz October. Zoh. Andreas Hsyer I^auiZgd. Joh. Christian Østergaard I.au6ad. med Udmcer-- kelse. Erich Christ. Werlauf I.au^sd. med Udmærkelse. Claus Didrich Cordsen I^suclad. Frid. Ludvig Friis I^aucZgb. Andreas Engberg Morten Drewsen I.au6ad. Borge Pontoppidan illauc?. Even Andei'sen I^ancl ^llaucl. Nicolai Thomsen I^auiZad. Frid. Christ. Rheinlander I.au6ab. Jacob Stokke I^on contem. Den 14 October. Peter Rosenstand Woldike med Udmær- kelse. Peter Joh. Aggerup I^auciad. Nicolai Christ. Lud. Bentzon I^u6ad. med Ud- mærkelse. Gustav Lud. Echierkt U -54 Just Christ. Holm I.aucZsd. Ehrist. Scyr Essendrup ^laucl illzu^s. And. Rud. Hornbech Arnås Wigfusen I>suc!ad. Jens Raiiders I.auclad. Ssren Jgum I^aucl illau6. Lorents Broch I.guclal,. med lldnicrrkelfe-.. Carl Frid. Muscrus I^au6 illkiucl. Samuel Starinjrye ttauci illaucZ. Den 16 Oetober. Peter Joh. Vilh, Stramboe I.au6ak. Markus Nissen Widcroe I-lau6 illauck. Severin Nie. Sniith illaucl. Emmiche Jer.Mulvad I^aucZ illaucj.. 15- Philologist pr^ve.. Den zdie Oetober-. Christian Guldbrand I.au6g!i. Abraham Hesselberg I.au6ad. Joh. Ovesen Bisrn I.aucl2li. Henrich Schreiber I.su6alz.. Christopher Neefs I^auclad. Peter Krog Meyer I.au6alz» Rasmus Christ. Kierumgaard I-gu6ad^ med Ud- mærkelse. Simon Christ. Msllsted i!lau6. Jessen Ni<7. Wilchens I^u6adv med Udmcer^else- Hans Adam Brafch I.au6c>I). Mathias Pet. Paulin I.ciu6alz. Pet. Joh. Lud. Brochdorph I^au^ab.. Joh. Christian Libenberg I^aucZali^ Ole Ssrensen I^u6ad. Den 4de Oetober. Jens )lrensbach I.su6ad^ Friderich Dresler Mathias Rahbeek l>auc?ab>. Vilhelm Uldal Joh. Frid Bloch I^zuci illauck.^ Hans Sorenstn I^uclad. Ichan S^'er I.ciuclab. Harild Brechneu I^auclad. Philip. Vilh. Nicoll I.au<.lab. Hans Pet. Sadolin I.g'uclad. Pet. Abildgaard Soland I^lauci illau6. Rasmus Leerbech l^aucNIIauci. Mathias Sarh I.kiu<.lad. Frid. Vilh. Bortig I^auciab. Ole Toriiildsen Den 11 Oetober. Johan Storm Munch I^auclab. Edvard Munch I^gucl illaucl. Benjamin Hornemann I^auclad^ Meinhard Mygind 1.au(jab. Didrich Muller I.au6al>. Ove Hsg GuldberH I.auc!ab'. Marcus Nissen Wideroe I^u6al^ Hans Pederfen I^nnclgb. Lars Sommerfeldt ttauci illaucZ^ Zens Fabricius I^auclai,. Henr. Christ. Ache:i illsucj. Johan Windin? il!au6. Peter Dastrup I-?.uclab. Hans Storm I^uclgb. Jens Hsne I.auclok. Andreas Ovale I^ucZab. Den 12 Oetober. Peter Nie. de Seve ?Iau6 illaucZ, Jeremias Muller ttaucl. illaucj. Jens Melchior concem. Gudmund Biarnesen Scheving Jonas Zimmermann I.au^sd. Zens Zacob Aalborg ^ucj iljgu6. Niels Lund >^on conrem. Henrich Monrad Juel ^lauci Jens Schanche I.guc?gl>. Rudolph Frid. Fog I.gu6ai), 'Den iz October. 'Frid. Heins I^aucl illau6. Hans Frid. Johnsen >laucj ilioucZ. Zlnd^ Agerbek Koefoed I^au6 illzu^ Joh. Jacob Kaminffye I^auciad. Pet. Grove Beyer I^auciak. Joh. Isrgen Wolff EinerLund I^auci illauci. Mathias Guldborg I.zucisl>. Thoger Kiersgaard Asck) Holger Halling S6)'sdt I^auZad. Joh. Schroder Bendsen iI1au6. Christian W^esen I^suciad. Ni^s Theilgaard I.aucia'b. Christen Christensen I^suciad. Marhias Lumholtz Nonne 1^au6 i1Iau6, Den 14 October. Nicolai Wvlfsberg med Udmærkelse. Christa p. Carl Tellemann Nicolai Winge Ival Hess.'lderg I.au6ad. med', Udmærkelse. Hans Chl^rensen Irlaucl illau6. Rasmus Birckmsllre ill^ucZ. Friderich Viberg ^u6ad. Andreas Hartvig l-auclab. -55 Christian Brando !-IaucZ illsnc!. Enevold Wagaard I^auci Ulauci. Den 16 Ottoher. NasmiAs Moller illsutZ. Christian Julius Linstov I.su6a1,. Lermund Gotl. Heinrich I^auclal,. Frid. Sigsrid Sandagger Ilauci Joh. Gotfred Pauli i>lon -comsm. Jens Nynning I.auclali. Jens Christ. Lund I^'on c^ontcni. Christopher Storm >Iau6 illau^. Peter Olsen I^aucl ll^lau6. Hermann Smith l^aucl z'Uaud. Zens And. V!sller I^au6ad. Johan Splid Af dem, som have underkastet sig begge Prs ver, bleve folgende 12 offentligen ind Faldte for ConMorium vg beromte: Joh. Christ. Østergaard. Andreas Bergman«. Nie. Christ. Lud. Benyon. Jessen Nic. Henr. "Miltens. Ped Nofenstand VO^ldlke. Dernh. Otto Winckler. Erich Christ. ^erlaujf. Rasmus Christ. Rierrumgaard. Ivar ^esselbevg. Joh. Christ. Drsbye. Nicolai ^Vulssberg. Lorents Broch. U 2 -56 IV. Kan der vindes noget for Fædrenelandets Sprog og Literatnr ved en noiere Foree- ning med Sverrigs? ^eg frygter ikke, at nogen skulde ovtage dette Spsrgs- maal til Fcrnarmelse for det adle svenffe Folk, som vilde jeg kalde i Tvivl, om mine Landsmand, saavel- som andre paa Oplysningens Vei fremstrabende Na- tioner, kunde eg burde foroge deres Kundffabs Fond -vedj Bekiendtffab vgsaa med svenffe Skrifter. De Svenskes Fortjenester as Videnskaberne ere alt for be- iiendte og afgiorte, end at noget oplyst Folk i Europa kunde vrage eller ^tilsidesatte deres Bidrag til den al- mindelige Oplysning, end sige vi deres Naboer, som baade i mange Videnskaber staae endnu tilbage fer ad- skillige andre europaiffe Folk, og som have lettere end andre Nationer ved at ose af denne os saa nar liggen- de Kundskabs Kilde. Endogsaa om Spsrgsmaalet blot indffrankes til den skisnne Deel af Literaturen, saa har Sverrig, jsar i den sidste Konges Negieringstid, giort saadanne Fremskridt i Poesie og Veltalenhed, at deres Produc- ter i dette Stykke, skisndt ringere i Antal, kan sattes ved Siden af de meest eultiverede Nationers. Ja selv for denne Epoke har man seet svenffe Talere optråde L Videnskabernes Aeademie i Stokholm, som asdode Medlemmers Praeoner, en dessin, en Rnden^^ld, der i Henseende til dyrket Sprog og Smag ikke give de beste franske Talere noget ester. Men paa den anden Side ville billige Svenffe vel ogsaa tilstaae os, at vi heller ikke have giort saa foragtelige Fremskridt paa Literaturens Bane, at jo ogsaa vore Videnskabers og Smags Varker sortiens deres Opmarksomhed og Agtelse. Nu da! Svenffe bsr kiende og sase danffe Skrif- ter, Danffe svenffe. Dertil indbyder videnskabelig Nabolag, det udscrdrer nasten fall?s Sp.?g, det kra- ver^falles Herkomst. Men Sehsves der konstlede Midler for at ivarksatte dette? behsver man at tanke paa nogen nsiere Foreening imellem begge Nabofolks Sprog og Literatur, end den som lange har hast Sted? Hvad dansk, hvad svenff Mand, som det er cm Oplysning " giore, gior sig ikke en Pligt af at anskaffe sig det giensidige Folks Skrifter, saasnart han bliver underrettet om deres Existens og Vard. Og denne Underretning kan ikke feile ham ved den Mang- de inden- og udenlandske Tidsskrifter, som meddeele Kundffab om hele Europas Limatur. Det Vanffeligeer, at faae disse Skrifter paa beg- ge Sider i sin Magt, at blive Eier af dem, uden alt for bebyrdende Correspondents, uden al for stor Be- kostning. Det simpelste og eneste virksomme Middel dertil, er i mine Tanker at opmuntre saavel de sven- ffe Boghandlere i Sverrigs Hovedstader, som de Danffe i Dannemarks og Norges, til at udvide dele- ne Green af deres Handel. Det komrmr blot an paa at vise disse Handelsmand de reeiproke Fordeele, som denne Handelsgreen kan indbringe dem; egen Inte- resse vil ssrge for det ovuge. Men man maa optanke hvad Midler man vil, bringer man ikke Boghandler- nes Interesse i Spillet, bliver der intet af den hele Handel. Vi have nyelig sect et Selffab af nogle af Ho- vedstadens vårdige Larde at samle sig under Navn af det standinavis'ke literatur-Self?ab, hvis Hen- sigt er — saa signer den trykte Plan — "at arbeide for Skandinaviens Sprogs og Literaturs nsiere Foreening. og Udbredelse", og hvis V.'strabelser skulle gaae saa 157 vidt, at formaae Naboefolkene, det svenske eg daxske, til at gisre sig Umage for, almindeligere end hidtil, at lcrse Svenstlsom Danst, og Danff som Svenff. Det vårdige Selffab tilgive mig, at jeg ikke kan overbevise mig om, enten at det nogensinde kan erhol- de, hvad det attraaer, eller, at om det ogsaa nogen- sinde erholdt det, faadant vilde vare til de skandinavi- ske Hoveddialecters Fremme. Det Middel, Selskabet vil betiene sig af til dette hsie Kiemeed, er et Qvartal-Skrift under Navn af skandinavisk LNusirnm, som ffal bestaae af tvende Hovedafdeelinger: ''den ene (siger Planen) ffal inde- holde originale utrykte, og for et Tidsskrift passende, prosaists og poetiske, danske og svenske Afhandlinger og Udarbeidninger i blandet Orden, eftersom Forraad der- af erholdes, ligesom og Oversættelser af udmarkede Stykker, skrevne i aldre eller nyere i Skandinavien lidet bekiendte Sprog: den anden ffal give en samlet Udsigt over nyere i Skandinavien udkommende Skrif- ter". Den sidste Hovedafdeeling taler jeg her intet om; enhver seer let, at det er en posthume Zdee, som man ventelig ikke tankte paa, fsrend man saae, at det fsrste Stof ikke vilde give Varietet nok, men maatte have en Tilsætning af et heterogen Slags, som kunde gisre det skandinaviske Musaum mere tiltrækkende ved en Modeartilel. Men jeg opholder mig, som sagt, ved den fsrsie Asdeeling. Saa er det da ved et Tidsikrift af Indhold som det forans>ne, at Selskabet tanker at bringe det dertil, ar Skandinaviens Folk skulle låse Svensk som Dansk, og Dansk som Svensk! Ie^vil holde mig til det dan- ske Sprog, og sporge: hvad er det da for skandinaviske Skrifter, som ff.il udiette saa store Ting? Planen lover originale utrykte Afhandlinger og Udarbejd- ninger. Skulle da disse kunne udrette , som tr?5te danske Skrifter, hvis Va-rd man har kunnet underrette sig om af Rygtet og den almindelige Opinion, forend man laste dem, i saa mange Aarhundrede ikke have kunnet udrette? skulde Skrifter af Mand, hvoraf man maaffe hsrer mange ssrste Gang navne i dette Musaum, udrette det, som Holbergs, Pontoppidans, Lytkens, Bastholms og Fleres Skrifter, der i mange Aar have varet Almeenlasning i Sverrig, ikke have udrettet? Skal det maaske anbefale disse skandinaviske Skrifter, at de ere paffende for et Tidsfrist? Maa man ikke snarere befrygte, at denne indffraurede Maalestok vil blive kiendelig i Selskabets Afhandlin- ger? at disse vil blive loft Boghandlervarer, som man i en Hast river fra sig mod Qvartalets Komme? eller ephemeriske Fostere, indskrankede til Adens Aand, og lempede efter den herskende Smag? Saa meget synes afgiort, at Skrifter af nogen Langde ikke kan findes passende for et Tidsskrift, og at dette vil storste Delen komme til at bestaae af piecer. Og lad ogfaa disse Pieeer vare nok faa lokkende af Indhold og Foredrag ! for den svenske oplyste Mand, som forstaaer det danske Sprog, vindes jo intet for den danske Literarur mere, end der vilde vare ^vunder, naar man havde budet ham disse Pieeer i en blot dans? Samling; og Almuesmanden/om Sproget er frem- met for, gaaer de danffe Stykker forbi, og holder sig til de svenske. Man vil dog vel ikke troe, at detSel. flab, disse danske Pieeer staae i med original svenffe, ffal gisre dem begiarligere for Svenske, som ilke for- staae Dansk. Det kommer mig for, som om en Verc rankte at gisre sine franske Ratter takkeligere for dan- ske Giaster, naar han blandede dem med danske. Jeg finder ingen Grund i Verden, hvorfor saadant et Ru- skums..usk som det bedrevne, skulde gisre enten dansk z 5^ LiteraturDy SProgsmaacligc^efor Svenffe, eller svensk for Dansse, end naar man giver ethvert Folk en ublan- det Samling af Hv>e Originalstykker l det ene eller det andet Sprog for sig selv. Jeg erindrer vel, at vi for nogle Aar siden fik et periodisk Blad under Navn af ^ordia, som hav- de denne Indretning, at svenske og danffe Smaasrvk- ker asverlcde med hinanden i ethvert Folks Original- sprog. Men det faldt mig aldrig ind ct troe, ac nian derved havde til .hensigt, at lette enten det 5ansse Sprog for Svenske, eller det svenske for Danske, me- get mindre at lagge Grunden til en neiere Forbindelse imellem den svemke og danske Litevatur. Jeg ansaae derfor et F-yveindfald af en ung Geniepratendent, der ogsaa vilde synes at have ffabr en Ic'irnal i vore journalrige Tider. Hoit ansaae jeg det for en For- bindelse imellem nogle unge danske og svenske poetiske Aspiranter, af det Slags som Horars beskriver imellem to Brodre i Rom Lpiti. II. 2. — — — — ut girer ^Iteiius l'ermvne ineios gu6iiet sonores; (?iliccliu5 utlucilli foret, kuit ut k^uciuz alrer^ Imidlertid falder jsg nu nasten paa at tanke, at det er.denue underlige Ide, som har fedt det oprettede skandinaviske Literaturselskab, og at det er denne Her- maphradit, hvorved nogle Skridt ffal vare giorre til den forehavende Foreening, hvilke Planens For- fatter siger: "irke at have varet uden -Held". Der- som s.:a er, sorriencr i det mindste han som skabte Ideen, der fodre et Selskab af saa vårdige Mand, B.'ienning so- fn Opfindelse. Thi om end Sclff^bet ikke naaer s- .'emeed, som jeg hoilig tvivler om, vil dog en ^ ening af saa mange larde og virksomme Mand ikke blive ufrugtbar i andre Henseender. Og ligemeget! Han der jegte at rilveiebringe Guld, fandt ikke ^et han ssgte, men han fandt det som bedre var end Guld, han fandt Porcelain. At det danske og svenffe Sprog ere Hovcddialee- ter af den gamle danske Tunge, et nu uddsdt Mo- derssprog, som i Middelalderen ikke allene er bleven ralt i Skandinavien, men har ogsaa varet Hofsprogst i Engeland, er dekiendt nok, og af Fædrenelandets Oldkttud!ge beviist. Men man gier sig uden Tvivl urigtige Begreb om Sprogenes Natur, dersom man .troer, at disse Dialecrer, saa nargrandftnde de ere, og saa lidet Studium det koster det ene Folk at fami- liarisere sig med det andet Folks Sprog, skulde nogen- sinde kunne smeltes sammen til eet Sprog, eller ar den- ne Sammensmaltning, omogsaa muelig, skulde nogen- sinde sor noget af Folkene vare onskelig. Og dog er det intet mindre end denne Sanimensmaltt^ng, som det ffandiuaviske Selskab sigter til. Thi hvorledes ffal leg ellers sorstaae ''den vigtige Lordeel, det i man- ge Henseender vilde vcere, naar henved 2 Mil- lioner Mennesker forsonedes til fcrlles Tank- ning ogL.cesning, med omtrent et ligs Antal"^ Dette maa vare noger mere', end blot at kunne lcese Svensk som Dansk, og Dansk som Svensk. Til det sidste behsveskun flittig Låsning i Sprogets Skrif- ter ; og har man tillige Omgang med Landets Ind- sodte, saa laser mail ikke alene Svenff som Dansk, men ogsaa Fransk, Tydsk, Cngelff, og ethvert euro- paiff Sprog som sit Moder-smaal. Naar derimod to Hoveddialeeter ffulde saaledes stebes sammen, at 4 Millioner Mennesker i Stedet for to foreene sig til fcrlles Tamkning og L.crsning, saa maa ikke allene det Skialnende i Dialecterne sorsvinde, men begge Folks Tankemaade i Henseende til religiose, politiske, moralske og selskabelige Vegreb, maa ligesom ved Af- tale gisres alt mere narmende til hinanden, og rilsidsr ganske amalgumeres. Thi falles Tankning forud- fattet si-lleS Begreb, og falles Begreb falles Me^ ninger og Sader. Man tanker ved Ord^ og Orde- nes Begreber kan ikke forandres^ uden en Forandring i Sader, Skikke og Meninger. Jeg siger, begge Fslk maa giore ligesom Aftale med kinanden til falles Tankning. Men hvor vil man vente saadan en Aftale imellem to as hinanden uafhangende Nationer, og Naticner svm hver for sig have bragt deres Mcdersmaal til en faa sror Grad af Culnir.' En saadan Aftale vilde forudsatte et Offer, paa det ene eller det andet Folks Side , af det som udgior enhver DialectS Sarmeerker. Og hvad for et af de to Naboefolk kan man vente, ffulde have Lyst at gisre dette Offer, saalange ethvert af dem kan beskytte sin Uaf- hangenhed og Selvstandighed, ikke allene imod hian- den, men ogfaa imod magcigere Europas Folk? Der er intet, et Folk, endog det mest barbarisse, er mere kiidkiar over, end sine Fadres Sprog, og det ladersig tt fremmet Folks Love og Herredomme befalde, naar )et maa beholde sit Sprog. Denne Forandring kan kke ivarksattes^ uden ved en kiendelig og langvarig Overmagt. Saadan Overmagt har Dannemark en nmjTid haft i det Politiske over Sverrig', om ikte ure, saa dog facto, og jeg tvivler ikke paa. Sprog- lrandskere jo vil finde, at det svenske Sprog i denne periode har narmet sig lige saa meget ti! det danske, 'ornemmelig i de Provindser, som fra Arilds Tid have agt under Dannemark, fem det siden, efter diffe Pro- »indsers Fraffillelle, har tabt af de Sarmarker, det ilforn havde tilfalles med det da^ ske. Det er (?om eg alt har sagt) falles Sader, Love, Religion ogNe- iieking, som bidrage til Spi egets Lighed. Saalange >,'sse ere saa. forssiallige, som de nu ere i begge Naboe- ner, er det nok sorgiaves at tcrnke paa nogen noiere 159 Foreeninss i Sprog og Literatlir, end Sen, err alminde- lig OplySningsdrist giver ved Ha.inden ^ og som for- eener l^gemcget nied alle oplyste L'ationer, Si'.arere kl!nde vi vente Fordeele af en noiere screening '.ned det tydske Sprog og den tydsse Litcra^.l. I det inind- ste ha^e vi i de sidste 150 Aar dannet Sprog, Sader og Smag i Videi.skaberne langt mere efter tydss end skandinavist.Snit, og ere komne for vidt paa denne Vel, end at det var enten giorligt eller gavnligt, nu at trakle 06 tilbage. Jeg har afhandlet denne Ma- terie i en Fortale til den af AgenrGyldendahliAaret 178^ begyndte t^dste og dans?e Ordbogs hvori jeg har fogt at vise det tydsse Sprogs og den lydske Literaturs Vardi for Danske; dertil vil jeg her have henviist. Imidlertid er jeg langtfra at nagte, at detfven- sse Sprogs noiagtigere Studillm, og et mere udvidet Beliendtssab med svenske Skrifter, kan have Nytte for det danske Sprog og den danske Literatur. De Svenffe have beholdet mere af den agte danste Tun- ge end vi; deres Sprog har mere af denne nationale Smag (lapor vei naculus), som vi have bortvisset og ombyttet med den tydjke Smag, der har pa.itrangt sig 06 ved den store Indflydelse, som tydsse Mand i saa lang en Rad af Aar have haft paa vor Lovgivning , vore Videnskaber og vor Litetaturs Gang. De Sven- ske^ formedelst, deres Lands Beliggenhed og politiffe Forbindelse, have varet mindre under et fremmerFclkS Indflydelse. Thi endffiondt nogle af deres Sprc?for- bedrere maa hore ilde af svenske Konstdon.mere for Gal-, lisismer, som deres nyere Sprog ikke ssal vai^e frie for; saa er dct dog ikke at b cg Tonehold og a. m. Efter Selffabets Plan ffal dets Udarbeidelsev foruden det YMHetiffe, indbefatte Histori.', Philosophie og Physik. I Sandhed, jeg ønsker mine Landsmand til Lykke med den Flittighed'aand, som paa engang er kommen over dem. Den er saa meget markel-igere, som vi have hast adskillige Selffaber til den danste Hi- stories og det dansks Sprogs Opkomst, hvor af intet har kunnet bestaae. Videnskabernes Selff'.b stal nyelig have forsget sit Institut med en philvsophiff Klasse, men hast Ned med at faae den besat mcd duelige Med- lenuuer. Det samme Selskab, som efter sin Plan skulde komme sammen hver Fredag og forelase et Stykke til detS Samlinger, skal have ondt ved at underholde Selskabet med Forelasninger, itkun hver fierde Fre- dag, og ikrun om Vinteren. Et for icke mange Aar siden oprettet, og ved mange gode Frugter endog uden fer Fadrenelandet benendt Selffab, hvis Hensigt har varet at opdage og beciendtgiLre vore egne Landes Naturproduecer, siges daglig at aftage og tabe sine contribuerende Medlemmer. — Og i faadan vor Lite- raturs Tilstand, opretter man et nyt Selffab for Hi- storie, Philosophie og Physik, og tanker at kunne levere Publicum hvert Qvartal eet Alphabet, blot ved sine egne Medlemmers FlidI Sandhed! her maa vare ffiulte Drivefiedre til Flid, som man ikce fer har kiendt, eller vidst at satte i Gang. Det var vard at kiende Historien af dette Sel- skabs Oprindelse og Tilvext; den skulde maaffe give et ikke uvigtigt Bidrag til vor hele Literaturs Historie. Rygtet udgiver Selskabet for er Foster af et af vore Digterhovedcr as forste Rang, fom ester at han paa en padagogiff Neise hos Fremmede intet fandt sin Ska-- beraand vårdigt at bringe sine Laudsmand hiem, bragte dem denne sande Digterskabning, og overlod dens Op- dagelse til et Suffab, som coepterede sig selv og saa- saaledeS vorte fra ko til 24 Lemmer, fom det nu be- staaer af, og over hvilket Antal det ikke ssal foreges. Og efmal han faalcdcs havde forget for Barnets gode Pleie, reiste han — liiZ ^n anden Solon — bort fra sit Fædreneland, for ved sin Tilbagekomst ar fee det i sin fulde Vlomstren og Herlighed — deri ikke lignen- de Solon. Iblandt Selskabets Medlemmer atsmde det hele arvardige theologisse Faeuitet, er paa den ene Side et offentlig Skudsmaal for dette Facultets mere end brodfodende Indsigter, eftersom Theologien, som Vi^ denskab, er udelukket fra Selskabets Gioremaal, lige- som det paa den anden Side hos dem, der hos Thevloger ikke vente sig andet end Rettroenhed og Moralitet, giver Vished em, ar man i Selskabets Afhandlinger ikke vil forarges ved haanende Udfald imod Religion og gode Sader. Dette maa vare nok sagt om den fsrste Hoved- afdeling i SelffabetS Musaum. Den anden skal^ som vi alt have hsrt, give en samlet Udsigt over nyere i Skandinavien udkommende Skrifter. Jeg maa til- staae, at jeg ikke forstaaer, hvad Selskabet tanker sig ved en samlet Udsigt; men saa meget seer jeg, at denne Rubrik har lidet eller intet med Selffabets Ho- vedhensigt, de skandinaviske Hoveddialeeters Foreening til eet Sprog, at gisre. Med mindre Recensionerne — thi dem tanker jeg M'g ved Udsigten over den skan- dinaviske Literatur — befatte sig med den blotte Sprog- kritik over de recenserede Skrifter, jeg meener, med at gisre Anmærkninger over Dialecternes Liighed og Forskellighed i Ord og Ordformer, i Udtryk og Ven- dinger, og det mere jeg tilforn berorte, uden at indlade sig stort i Skrifternes Indhold og Materie, som den der kan erfares af Landenes egne larde Journaler. Imid- lertid, siisndt Recensioner i sædvanlig Form ikke kan i6l ventes af Selskabets Hovedoiemeed, saa vil dog uden- tvivl, i deu Forfatning, hvori vor lccrde Recensent« vasen for narvarende Tid er, Publikum takke Selska- bet for dette dets hypererogatoriske Arbeide, naar det kun vil giore et strangt Valg af de i dette Fag arbei dende Medlemmer) og ikke tage dem, der maaske snarest vilde tilbyde sig. Dog i dette Stykke bor man af saa indsigtsfulde Mand haabe detbeste, mener ikke i Stand til nok at domme om deres Hensigt med denne Rubrik/ fsrend man seer en Prove. Disse Betænkeligheder har jeg ikke kunnet mod- staae at giv? frit Lsb-, saasnart jeg fik Efterretning om Ideen af er skandinavist Selskab, hvis Oiemeed skulde vare at foreene det Svenske og Danske til eet Sprog, da jeg holdt denne Foreening ikke allene for umuelig og unyttig, men ogsaa for at lobe an imodbeg- ge Folks nationale Vardighed og Selvstandighed. La- der os meget mere beflitte os, hvert Folk paa sin Side, paa at bringe sin Dialect til den mueligsre Fuldkom- menhed, og vi Danffe ikke langes efter den Tid, atvor Almue skal finde det ligesaa let at tale Svensk som Dansk. Lader os kappes om, hvo der kan gisre sit Sprog antageligst hos Fremmede, og nsde dem til at giore sig vor Literatur bekiendt, og lader os heri gaae den Vei, Natur og Omstandigheder anvise hvert, ude?? daarlig Rivalitet, uden fornedrende Efterabefyge. V. P er i c l e s . Et Sidestykke til vore Tider, uddraget af Guldborgs Verdenshistorie II B I Deel fra S. 507. Aet er ikke, for at fylde mit Hefte, jeg udskriver dette Sted af en danst Bog, men deels for at forfriske en X 162 Bogs Minde. der ikke nok paaskisnneS og låses, fordi den deri herskende Aand ikke stemmer overeens med vo- re Tiders lose Grundsætninger i Philosophie og Poli- tik, deels for af de fremfarne Tider at fremstille et Exempel, som kan blive larerigt for vore. Vore Jour. naler og Magaziner have i Oversættelser opstillet os Revolutionshelte og Demogoger nok, som under Navn af Frihedsforsvarere have virret deres Medborgeres Tyranner, og i rolige Stater vendt op og ned paa alt: opstillet dem med aldenGlands og alt det Blan- devark, hvormed en heed Indbildningskraft og en sle- ben Tunge kan udsmykke de sorteste Handlinger; uden at soie noget Correctiv til for den uoplyste Lasers Skyld, hvorved den sande Fædrenelandets Ven kun- de tiendes fra den falske, den crgte og lovbundne Fei- hedsforsvarer fra den vilde og toilelsfe. Her have vi i perikles, tegnet ved en danss Mands Haand, Skilderiet af en atheniensiff Revo- lutionsmand, hvori ethvert Trak er belagt med Hi- storiens Vidnesbyrd, og det Heie saa pragmatisk udsort, at Laseren ikke blandes ved e< falskt Skin as Storhed, men anfores til ar adssille Tant fra Sandhed, og be- komme den sande Storhed efter en oplyst S tatSlares agte Grundsætninger. Kort: det her udkastede Skil- deri? af pericles raaler at prøves efter de Regler, Forfatteren selv (i Tilskriften til Dronningen) har foreskrevet en Historissriver i at skildre store Mand: "han skal (siger han) sstige op til sine Heltes forste Ungdom, gaae med dem ned i den folgende Alder, va- re hos dem i deres Eenfomhed og i Selskaber, i deres Fornoielfer vg Forretning, optegne alt indtil deres Ord, almarke dem deres hemmeligste Tilboieligbeder, «gte paa de Grunde de foregave til deres Handlinger, rg vaa deres hele fslgende Opforsel, og endelig af alle ksse Betragtninger og Sammenligninger udlede, om sande eller falske Dyder have fsdt de Gierninger, som Omstændigheder og Virkninger have givet.Navn af store". To Omstændigheder giore dette Skilderie endnu interessantere: den ene, at Historiskriveren udkastede det, forend han tiltraadte sin egen store og udbredte Virkekreds som Statsmand, men dog in piocincm at tiltroede den; saa at man paa den ene Side ikke kan i de Farver, hvormed han skildrer sin Helt, ssge Undskyldning eller Besmykkelse for egneStatshandlin- ger, men dog paa den anden Side kan vente, at finde de Starsmaximer, hvorefter han agtede, at handle. Den anden Omstændighed er, at de dengang i Europa herskende Meninger i Politik vare hoist svrffialligefra de nu herskende, saa at vor Tids Aand ikke kan have smittet Forfatteren, eller forleedt ham til at ville ned- trykke pericles, for at hevne sig paa vor Tids utidige Frihedsforfagtere. Den som vilde fortsatte disse Be- tragtninger, kunde maaffe ledes til de sande Aarsager, som have bevaget Forf. til at nedlagge sin historiske Pen, efterat han havde forladt sin glimrende politiske Bane, og tvertimod sir offentlig givne Loste, ikke ac fuldfors sin Verdens Historie, efterår han var tommen til Historiens lyseste og interessanteste Tider. Han skulde maajke finde disse Aarsager grundede i den fineste Klogskab. — Men nu til pericles. Eftcrat Historijkriveren har beffievet den Indfly- delse, som Cimon hidindtil havde haft, og sortient at have i den atheniensiske Stats Regiering, bliver han saaledes ved: "Den indvortes Tilstand i Athenen undergik en Forandring saa vigtig, at vi omstandeligen maa baade kieiide den og dens Aarsaaer. Den beromte pevicles, er allerede fremkommen paa Skuepladsen, og har deu acheni^nsisse Almues Tittid. Hans Fader var den Zt.tntippus, vi kienoe som Seierherre ved U7/rale, oq Elovrer af Softus, d.'n vigtige Fæstning ved Hel- lespont: haiiS Agarista, var en Brode-dat- ter af de,, yvperiige Cl'sthenes, den atbeniensiste Fri- k ds Snstel, og solgeligen af den navnkundige ?tlc- mceonske Slegt^ Saa stol en Herkomst var unde^ stettet af en ssarp Forstand, et ophoiet Hierre, og en- slydende Tuige. Naturens Gaver havde han under de b?ste Larere dyrket, og isar lagt sig efter Statsvi- denssabei, og den Konst at regiere cn Almue, og den Gave, dim i Zlthei»en faa nodvendige Gave, at tale vel. Ja! denne hans Veltalenhed havde for Folkets Aren nogtt saa M)t og maj.'statiss, ar de anhsrde ham i Henrykkels.: og paa deres Hierter en saa magtig Virkning, ar han ciede deres Bifald. Og dog havde de fra hans ferste Ungdom affat sig - Hovedet, at han lignede pisisiratus, og derfor aldrig burde komme til nogen Anseelse i Staten. Han var og as samme Aarsag nodt til at ssye Folkets Forsamlinger, holde sig stille, og ligesom opgive alt Haab om Embede og Ind- flydelse i Republiten. Men da Aristides var dod, Themistocles landflygtig, og avde paa sine Feldttoge er- hvervet sig, brugde han ad lmodigen til at giore ves. Han veiviste deRaadvilde: greb trangende Familier under Armene deelte rigcligen Almisser ud: befoet ofte den Ulig om, som fulgde h^.m og an selv under- holdte, at skifte Klader med de pjaltede Borgere, han midte: lod dem paa sin B^ostning begrave, som in. tet havde efterladt sig: holdte et tarveligt Bord, men altid aabent sor hungrige Borgere, is r sor dem af hans egen Aode: ja saavidt gik haus Godhed, at paa hans Laudgodser var i Haver og Lader alt til Tieneste for dem, som rrangte eller snskede noget. End ikke den Fortieneste manglede ham at have udpyntet Byen, befastet Slottet og beriget Skatkammeret: heller ikke skulde nogen enten mistanke ham sor at have bestiaalet Folkets Penge; thi han aflagde altid det nsiesteNegn- flab: eller beskylde ham for at ville ved Almuens N"- dest attraae pisistrati Magt; thi i Statssager holdte han aabenbare Raadets Parti "Saadon er den Kiampe, pericles har besluttet at falde. Ingen havde mindre, end han, Sindelav til at lade sig regiere af Almuen, og dog erklarede han sig for den imod Raadet, Areopagiterne og de Store i Staten. Ved sin henrivende Veltalenhed fik han den til at troe, den var undertrykt, fordi den skul- de staae under Lovene, are Naadet, og lade sine Be- slutninger underssge af den aveopagit«!?e Net. I en Hast har dette Folk, stiondt frit, herskende og lyk- saligt, den uudflettelige Iudbildning, at det hidtil hav- de varet flaviff, fortrykt og befnaret af Cimon og X 2 I 64 alle de Store. Helten kommer hiem, taler, beviser, beder, og udretter intet, pericles allene troes, sol- ges, og udraabes for Almuens Befrier. Letteligen driver han da det Forflag igiennem, at Almuens Beslutninger ffal herefter uden nogen videre Under- fogelse have Lovs Kraft. Ved delte ene Stod er So- lc>ns vise Bygning omkastet, og Statens udsat for de voldsomste Rystelser; thi naar Folkets Villie flal vcrre Lov, kan hver gammel Lov, hver borgerlig Ind- retning afskaffes, ingens Person, Liv, Eiendom, AE re er mere sikker: de ssadeligste Naad og daarligste Be- flutnrnger kan ivcerifattes: 09 Nepubliken selv stsdes frem til saadanne Foretagender, som have Vanåre og Ulykke i Folge med sig. Alt beroer ni» paa Talerne oa de«, es Egenskaber; thi hvis de, som eie Forsamlingens Tillid, have Viisdom og Retskaffenhed, vil Folk t re- giere vel; men ere de ukyndige, hidsige og egennyttige, saa maa len hele Bestyrelse ligne dem. Man vil her- efter smigre for Folket, og opofre Statens Veste for dets Lyster: Athenen vil blive oversvsmmet af Love uden Over'enstemmelse med hinanden og Staten og den almindelige Velsard. Kort fagt: midt i en Foi- keregiering vil man marke det despotiste Herredom- mes Ustadighed og Ondskab." "Eskerat pericles havde givet det forsamlede Folk en utirm'i:ct Magt, saa traadde han selv til Si- den, og lod iLph'altes, en beromt Taler, cerlig Mand og stor Ven af sig, le ge den sidste Haand paa dette store Vcrrk. For det ophi.fek'e oq fer Frihed rasende Folk afmalde denne det Areo1>aziti!?e Naad med de sorteste Farver: dets Tilfyn med Folkets Beslutninger har han kaldt et Slav.rie: dets Aarvaagenhe) over Domstolene bestandigt Indgreb i Fol.ers Rettighe- der: og dets Opsyn med Ungdommens Seeder og hver Mands Næringsvej et umåleligt Aag. Vircningen blev, at Folket betog dette Naad al Myndighed, over- lod til det hartad alle.ie Religions Vasenet og visse Livssager, og forbeholdte sig selv at domme i de aller- fleste Tilfcelde. Saa var da Retfærdighed ogsaa sat i Vove for Talernes listige Konstgreb: Saderne berover al Tilfyn, og Borgernes Opforsel overgiven til Frek- heds 09 LadhedS og Vellysters Selvraadighed. Skal Folket nu dsmme, eller vcrlgs ved Lodkastning Dom- mere af sig felv, saa maa det henge dagligen paa Tor- vet, forssmme sine ordentlige Forretninger, og sodes af Staten, pericles bestemte detfor cil den MandS Underholdning, som dagligen medte, nogle Skillinger: heraf fuigde dette, at kun de fattigste Vorgere indfandt sig til de offentlige Tings Bestyrelse, saa at Regierin-- gen ester Haanden kom ganske i deres Hacnder. Den store Mcrngde, isteden for at arbeide, som tilforn, 09 formere Statens Formue, terrede nu af dens Ln>kom« ster, og paastod ikc? allene Fsden, inen og Fornoielser, Penge nemlig til Skuespil og Ofringer, stattelige Op- tog, prcrgtige Feste, og andet saadant. Alt dette ko- stede pericles intet; thi Skatkammeret udta-lde Pen- gene. Og dog an^aae den ia..bel ae Almue ham for en Velgisrer tilvisse ligefaa stor scni (Limon, der gav af sit eget. Man indseer klarligen, cu Atyene-i har ved periclis Omhu faaet er Stod stsrre, end daZkerxes omlastede dens M.U'e, spbrandte dens Bygninger, 09 jog alle dens Borgere paa Soen; thi da stod endnu Staten, fcrdi dens Folk og Love og Scr er levede. Men nu da alle Dorre aabnes for Selvraadighed og lUetfcrrdighed og Sidernes Fvrdatvelfe og Ledighed og Kienlyst: saa bave S tarenS Grundvolde; cg staaer den endnu, og bevrer den i nogen Tid sin Anseelse: da maa dette tilskrives dens stoie Mand cg de en"mu sindige og ufordærvede Slegt; men l. d s.nne r.d s g en anden, opdragen e ter d n nve S' t^ '"I n a- ge dens Sted; saa ffal vi fee 2Ltl/e.ien at ^ omstyrte sig selv. Og akt dette har pericles, en W.and af de storste Egenskaber, og den ubrydeligste NmardiKhed, servoldt: og dertil brugte Ephialtes, som i ten stersic att.gdom bevvrede altid en usocrrcet Ced, og kort ^fter blev ved ec lumst Mord aflivet ved deres Z^anstaltning, som hadede hans Handlinger". "Saa modbydeligen som disse Forandringer vare for rt: saa blcvj Cimon beffyldt baade for Vrangvillighed mod Foik.t og Forstaaelfe medLacedcrmonerne. Hvad dette sidste angaaer, maa vi vide, at » pcrdie, vg leverer 06 her et overmaade vigtigt Stykke til denS Fuidforelse. For dette Arbeides Hensigt og Indretning vil jeg lade ham selv giore Rede: "Jeg haver forst, siger han, samlet alle Jesu Taler as de sire Evangel ster, og, naar tvende eller trende ha .'e den samme Tale, haver jeg valgt den Tals til Text. som var vidtløftigst og uldstcrndigst udsort, samt ved Enden as Talen citeret de Evan« gelistcr, hoS hvilke Talen findes. Den Evan- gelist som forsi er citeret, er den, as hvilken den anfone Tale cr tagen." ''Hvad en eller anden af de andre Evangelister ha- ver, som ikke findes i denne, haver jeg indfort paa detS re!te Sted i Te>ten, og citeret under Teucn dct Sted, hvoraf dct er taget". "Haver aatte leinpes saaledes, at Igien^agelsen ikke blev edsommellg, hvilket itle nmde erholdes, uden stor Styrke i 55 Gave rn at rc.nde og beskue Tanken fra forskellige Sider. Hr. Forf. savner, som et Sidestykke til sit ncrr- ncrrende Arbeide, et Vark over Apostlernes Philofo- phie og Religionssystem, og onsser at en Mand, som dertil havde den fornodue Duelighed, vilde paataqe sig at udarbeide det Christnesystem, som findes i Apostler- nes Skrifter. — Men hv.m ssulde have mere Kald til at udarbeide saadant et Skrist, end Hr. B. selv? pttblins >?irgilius tNaro om landbruget. Et Laredigt i fire Sange. Oversat. Soroe 179-. Trykt paa Gyldendals Forlag. ^et kan ikke andet end gloede enhver Ven af Fcrdre« nelandets Literatur, at see delte virgilianske Mester- stykke omplantet daa dansk Grund af saa heldig en Ovcrscrtter, der ikke behovede at ffiule sig, sg ikke bor blive skiult. — Oversetteren er Sognepræsten Herr Vampmc^nn ril Farum, bekiendt af sin Lovtale over Knud den Siore i di- skisnne Videnskabers Selskabs Skrifter. Digtet om Landbruget horer vel ikkun til den dogmatiske Psesie, hvilken nogle vore Tiders Visema- gere have svgt at nedtrykke, som der laveste, og neppe Digternavnet vandige Slags, for at ophoie en vild Fantastes Geilffud over den ved Flid erhvervede Kund- skab, der soger at nytte og behage tillige. Virgil selv burde for lange siden have fort dem fra deres Vildfa- relse, han der fra det jevne, planfulde og regelrette Lcrredigt, svingede sig til det epiffe Digts Krnefiugt, og blev ligcsaa h^i og henrykkende i dette, som han i hint havde varet behagelig og larerig. 163 Vor O^ersatter har vidst at g'sre sig sin Origl- nåls Materie og Foredrag lige ma-gtig. Han har ikke ladet sig noie med at give Skelettet af Digterens Tan- ker, som gemene Over^ttere, men bestrcrbt sig for at snlde dec med Kisd og Sener, at overtrykke det med Huud og Farve, at give det Beva-gelse og Smidig- hed. At dette skulde vcrre lykkets ham paa alle Ste- der, vil ingen vente, som kiender. dette Slags Arbei« de; hvorvidt han dog har naaet det, maa et Par Steder vise: Forst det skienne Sted om Hestens Afrettelse til Krig af anden Sang, og den der anbragte herlige Lignelse: ' Men om mere til Krig og grumme Hcrre din Hu staaer, 180 "Eller med Hiul at omfare de alphisse Bolger ved Pisa, 'Dg i Jupiters Lund de flyvende Vogne at styre; "Da forst Hesten maa vcrnnes at see de Striden- des Vaaben, "Og deres Mod,^ og Trompeten at taale, og Hiulenes Nullen ''At fordrage, og hsre i Stalden de raslende Bidsier, 185 "Endelig mere og mere ved smigrende Noes af sin Herre "Sig at fornoie, og elsse bifaldende Klapven paa Halsen. "Strax den faadant maa lccre, saasnart fra Mo- ders Melk den V. 1 Zo. "Pisa i det eliffe Landskab »Peloponnes, ved Floden Alpheus, var Stedet, hvor Ungdom« nen forsamlede sig for at indlcrgge sig 2Ere i de olympisse Lege. Zupiters Lund, hvor Lsbebanen var, bestod af vilde Olietræer". "Er afvant, og sit Hoved til blode Grimer den stundom , "Maa hengive, end svag, endzittrende, uden Erfaring. 190 ''Men efter trende Somre, saasnart den sierde ankommer, "Da begynde den Kredsen, da lyde dens afmaalte Fodtrin, "Da i afvexlende Bugter den zirligen Benene kaste, "Som den arbeidede, da ti! Veddelob den maa opfordre "Vindene, flyvende over den aabne Mark, som fra Tommen 195 "Lost, og den sverste Sand med Fodspor neppe beregne: "Som naar Aqvilo stormer fra de hyperborlsse Grandssr, "Og et ssytiff Uveir og vandlsse Skyer adskiller: "Da den; kneisende Snd og de sig bolgende Marke "Med lcrt Susen bevcrges, da lyde Skovenes Toppe, 200 "Og de langstrakte Bolger henrulle mod skum- mende Strandbred, "Frem han flyver, han Havet i Flugten, han Markene feier. "Saadan en Hest ved Elis paa Lobebanen skal svede V. 190. "Men efter trende Somre — naar det har fyldt tre Aar. Tilforn maatte Follet vel, ligesom Studekalven, lcrre at det var bestemt til ar lyde, men paa en Maade, som tillige opflam- mede dets Mod". V. 196. "Hyperboriste Grcvndser, faavelsom Skythiss, betyder Norden". V. 201. "Frem han flover — Vinden". "For det opsatte Maal, og tygge bet blodige Bidsel, "Eller med bsielig Hals te belgisse Vogne hen- drage Vers 191. Da l)>de dens afmaalte Fodtrin, give? i mine Tanker, Originalens Aiaclibuzczve tona- le compnilrix intet efter; men i det folgende udtryk« ker afvexlende Zugter, ikke det Skiltrende ^lrerna vo!umi»a crurum. —> Vers 197. Vilde jeg for et s^tij? Nveir, heller: Srytbiens Uveir, efterdi Skythien holdtes for Stormenes Fødeland — admitter i samme Vers kan giore Tanken utydelig; i Orig. er cliikert. Et andet Sted maa vocre dcn korde B"ffrivclse paa Hcrvedyrkningm i den koryciske Oldings Historie, af fierde Sang: "--"Under Oebaliens taarnsulde Muure, "Hvor den forte Gales guult glindsende Marke befugter, "I en korycij? Olding har sect: saa Agre besad han "Af det forladte Land, tilforn ei tjenligt for Ploven, "Ei til Focdrift beqvcmt, og ei vel dannet fo» Bakkus, V. 2O4. "N7ed bsielig Hals, lcrrvilli^, tammet, nden Haardnakkenhed. — Velgiste Vogne, Stridsvogne, faadanne, som Belgierne brugte dem, lette Vogne". V. 125. 'Oebalien, Tarenti Apulien. — Galles, den derved flydende Flod, sort, saa blaae, at den falder i det Sorte, omringet af guult glindsende Marke, Marke af en guul Leer".— V. 127. "En korycist Olding, fra Coryx, et For- bjerg i Sicilien". 169 izo "Dog blandt Tornene Kaal han sparsom udplan- ted', og rundt om "Hvide Lilier, Zernurt, og Valmuens ringere Slagter; "Og han var riig i sin Tanke, som Konger, naar sildig om Natten "Han kon? hiem, og sit Bord med ukiobte Netter besatte. "Forst i Vaaren han Nosen afbrod, forsi?jZblet i Hosten, 1Z5 "Selv naar Vinteren endnu med Frosten Klip- perne sprængte, "Og holdt Vandenes Lob med Iis i Tomme, han da alt "Bloden Akanthus sit Haar bcssar, og hans , jevnlige Klage "Var den sildige Sommer, de nolende vestlige Vinde. "Dersor frugtbare Bier han havde, og Sværme i Mcengde V. i zo. "Dog blandt Tornene. Saa udyrket var Zorden, at dcn var bevoxet med Torne, som han ikke paa engang kunde udrydde. Paa den torn- fulde Ager opryddede han et Stykke ester et an- det, og plantede Kaal derpaa, og deromkring til Prydelse og Nytte hvide Lillier, Jernurt, som og kaldes hellige Urter, og en ringe Sort smaa- kornet Valmue, saasem Zorden var for flet til at frembåre de bedre Sorter deraf". V. iz6. "Han da alt — Han dyrkede alting med faadan Flid, at hans Roser blomstrede forst, oz hans Trcrer bare de rigeste Frugter. Selv om Vinteren beskar han den altid gronne AkanthuS sit Haar, sine Blade, og den virksomme Mand klagede idelig over, at Sommeren kom for sildig, og at Fcraaret eller Vestenvindene tislede". »7« I4 .— —- Silvan, som en spced 'Du og, som Gudernes Samfund skal Mrt tiltråde, dog hvilken ''Er uvist, om Du, o Casar, vil Staden beskytte, ''Og dens Lande, og dig den alt omkredsen- de Himmel skal optage." hvilken kunde let her forstaaes: i hvilken Skikkelse'; thi man siger et Samfund. — Staden oz dens L.an- de» I Orig. Indesne Invit'eie rerrarum^ve velis curam. Ved Overs, indssrankes altsaa Casars Vir- kekreds. Ligesaa er det folgende maximus ordis i Overs, indffranket til Himmelen, da det betyder hele Jordkredsen. Ordet optage svcrkker Billedet; mod- tage var vel det rette, d. e. have dig til Gud. V. 32. "Du som et Himmelens Tegn dig"—skurrer. V. Z4- funklende, er for lidet til srcZenz scor- xius, see Voss. V. 55. N7eer end n^dig af Himlen, er tvety- digt; xlus Mlta xarts^ i det mindste bor det hede: meer end nådigt. Voss: den mehr als fchuldigen Himm.'l. V. z6. — Dig ei Tai tårus venter til Konge; A Qrig. tpel-el, vente! liqesaa V. Z7. "Ei til faa grumt et Herskab Begærlighed hos dig stal opstaae. I Orig. i^ec tik! isAnan^i veuiat tain ciira cu> xiclo. Grtim Begiarlighed, grum Herskesyge, men ikke: grumt Herskab. V. 40. coepris, er ikke Begyndelse, men Fore- tagende. V. 41. Den vankundige Landmand, er stodende, men ikke Orig. i^naros v>T, Landmanden som ingen Regler har at folge. V. 47. "Selv til den gierrige Landmands Anjker den Ager skal svare :c. Dette Selv er vverflsdigt; thi avarus er et exitketon peipstuum til aKlicolz. V. 49. "Haus den uhyre Lade for trang blev for hans Jndhostning". I Orig. illiu5 immenlse ruperunr bories m?5. 5es, den uhyre Lade veed Virgil intet af, og den sordarver ogsaa hans Billede — for trang blev er for svagt imod det skildrende ruperunr. V. 80.--kun udtarede Marke "Du ei skamme dig ved med feden Giodningat matte. Orig. har rigtig nok ne xu6egr, men i Dansken synes dette Udtryk at stede, og burde vel vare givet med et Ord som udtrykte Overflodighed, eller som Voss oversatter det: Usortrodenhed. De faa Anmærkninger under Terten, hvoraf jeg ved de anforte Steder har givet en Prsve, robe en Mand af Smag, som veed at valge hvad der just be- hoves til Textens Oplysning, og holde sig fra al uns« dig Ostentation af Lårdom, hvortil ettere dette Digt 17! fremfor noget andet af de Gamles, kunde synes at friste. Den svageste Deel af Oversættelsen er nok dele prosodiffe. Men dette er mere Mangel i vor Litera- tur, end hos Oversetteren; thi faa lange vor Prosodl intet andet Stavelsemaal veed af at sige, end enhvers Ore, saa er det ikke at undre, at vi intet fast Begreb kunne giore os om Tonehold og Rythmus i vor rim- fri Poeste. L.c?febog for de allerførste Begyndere. Tillige- med en Fortale om den letteste og gavnligste Maade at lareB^rn at lase. In rsnui Kiobenhavn 1797. ?3i have vel ingen Mangel i Danssen paa Boger som anvise en bedre og nammere Maade end alminde- lige at lare Born at lase paa, og som forsyne dem tillige med den for Barnealderen gavnligste og mest passende Lectyre. Men hvad bor man ikke vente i det- te Stykke af en Mand, som med psychologisk Kundskab om Fatteevnernes Udvidelse hos Born, forbinder baade sin og andre Padagogers Erfaring, og kan understotte sin Theorie med egne og andres IagttagelserForfat- teren er Hr. Professor Gamborg. De Grundsætninger, hvorpaa Larebogens Ind- retning er bygget, forklares og udvikles fuldstandigen i den forelobende Afhandling, om den letteste Maade at lare Born at lcrse paa. Hr. Forf. ivrer imod de« alt for tidlige Lasen med Bsrn, og vil at de skal lare at skrive, forend de begynde at lase, Skriven anseer han som en Gienvei til let og hastig at lare at lase, beklager ikkun den Forskial der er imellem det trykte og skrevne danske Alphabet, og foreflaaer derfor, at man skal begynde med det lille latinske Alphabet, hvor For- siiallen ikke er stor imellem.det Trykte og Skrevne, V A 172 Ved den tidligere Skriven finder han tillige den For- deel, at Bsrn handle mere, naar de skrive, end naar de lase, og altsaa skrive med mere Lyst, da de synesat frembringe noget uden for dem som moroer dem, hvil- ket ikke finder Sted ved Lasen. Alligevel vilde han, ar Bsrn forend de larte at skrive, ssulde anfsres til at tegne, og troer at detjda endog vilde gaae lettere med Skrivningen, og at de vilde faae en smukkere Haand. Hans Grunde maa man eftersee hos ham selv. Hr. Professoren har meget imod den almindelige Stavemethode, og troer ikke at et Barn nogensinde ved den^ blotte Staven larer at lase. Men i hvor vel han'ved Forssg er overbevlist om, at et Barn kanlare at lase uden at stave; saa anseer han dog Staven som et.Bihielpemiddel, hvorved Barnets svare Arbeide med at lase kan, ligesom ved i Forveien at have lart no- get at skrive, forberedes og lettes. Dog maa denne Staven ikke skee paa den Tid, da Barnet skal lare at lase, men inden det lcrrer at låse: ikke i nogen Bog, men udenad; ikkun med enkelte Ord, der opvakke be- stemte Begreb hos Barnet; ikkun i Spsg og Leeg. Og for at gisre denne Ovelse desto lettere, forestaaer han, at ligesom b, d, g, udsiges be, de, ge, faale- des burde man og navne j, k, l, m, o. f. v. je, ke, le, me :c., og ikke stave f. Ex. Lys: el, l, ys, es, men le, y, se, ikke Syl: es, y, el, men Se, y, le. Den- ne Methode veed jeg ogsaa, at andre have fulgt oz sundet Fordeel ved. Hvad Hr. Forf. siger om Indholdet af de Lase- bsger, som gives Bsrn i Hander til ot lare at lase efter, at de ikke bsr indeholde saadanne Ting, hvis Gienstande ikke ere, eller kunne gisres Bsrnene be- ffuelige, deri have fornuftige Padagoger lange varet eenige. Narvarende Lærebog indeholder: i) nogle ErfarinZssatninger af det daglige Liv, med indstroede korte Leveregler. ^ Blandt de fsrste finder jeg En, som ventelig har forlsbet sig herhid af en tydsk Lase- bog, hvor den har skullet tiene til at vise Forssiallen imellem de tydske Ord die Axt (en Kxe) og en Achse, Axelen paa et Hiul; men har intet at gisre i en dansk. Det er dennes "med Aren hugger man Brande, men Hiulet dreier sig om Arelen". 2) Korte Satninger as Naturhistorien, mest af Gedices Lasebog. z) Ord- sprog og Lårdomme. 4) Smaae Fortællinger. Den egentlige Lasebogs Indretning er denne Begyndelsen ffeer med det lan'nsse Alphabet. Under ethvert Bogstav anfsres en Mangde Ord uden nogen Orden eller Sammenhang. Nogle Ord, som have va- ret anfsrte i de fsrste Linier af en Side, igientages i de sidste, for at prsve, om Barnet kan kiende dem igien. Paa samme Maade forholdes med det danske Alphabet. Derpaa foretages de store eller Initialbog- staverne for sig selv, fsrst de latinffe, saa de danske, i bekiendte Ord. Endelig sluttes med de ovenanforte Lasesvelser. c/e O<7»o?/e. vn alire^e 6ez cuiiolitcz la ville c!e Lo^en^a- Aue Lc c!e8 enviions 6e cette cgxirale, cl^e8 ?roft A 8rorck 1797- ^r. Hagerup har i adskillige Aar givet Undervis- ning i det franske Sprog; og da han tillige med sarde- les Flid har dyrket sit Modersmaal, og viist sig deri til sin Fordeel, saa kunde man vente af ham den Kund- skab og Styrke i begge Sprog, som var forneden ril at skrive en kort fattet dans? Grammatik for Franske. Foran gaaer en historisk Indledning om det dan- ske Sprog, hvori dog ere nogle Urigtigheder, saasom strar den fsrsie Perlede: ^uscjv'z la 6ii 6u 6e:nisr si^ele la laiiAUe 6anoize erair adlolument inculrs L: i^iioiee lenanZer. Vi have mange gode danste Skrifter af det sextende Aarhundrede son> det ikke stul- de stade det attende Aarhundredes Skribenter for Spro- gets Skyld at have giort sig b.kiendte og studeret. Ligeledes burde nok den Epoke, da han siger at Hoffet og de Larde bleve eenige om at dyrke Sproget, og som han satter 1780, varet fat lidt langer tilbage, nemlig til 1772 eller til Guldbergs Tid. Det er og- faa en Mangel, at han ikke navner Selskabet til de jkionne,'Videnskabers Forfremmelse, fra hvis Tid man kan regne den lutrede Smags Periode i vor Literarur, fornemmelig i Poesien, De grammatikalske Regler selv ere foredragne overeensremmende med min resonnerede Grammatik. Dog kan jeg ikke billige, at, endstisndt han antager mine tre Conjugationer i Verberne, anforer han dog ikkun Paradigmet af den fsrste, meencnde, at de an- dre uden Vanskelighed derefter kunne dannes; hvilket deg neppe er rigtigt. Af de uregelmæssige Verber gives S. 78 fslg. en temmelig fuldstændig Fortegnelse. Ester Grammatiker: folge Samtaler, egne Ta- maader eller Ideotismer, cg til Avelse i Låsning nogle oversatte Stykker af Mallings gode Handlinger, og Smith om Dyrene, cg et lidet Stykke, ventelig af Udgiveren selv: cis la xoe6e clsnoiie, hvilket man ikke skulde savnet. Jeg maa ikke glemme, den korte, men nyttige 1 kmle som er uddraget af mit ortogra- chiffe Negister. Endelig sluttes Bogen med en 6e§ cn- l-iolirez 6e ju ville 6e Loxenks^ue Lc clez environs 5e cette caxitsl^. R-pertorium for Fædrelandets Religionslære- re. Fenite Hefte. Kiobenhavn 1797, hos Z. H. Schubothe paa Vorsen No. 5. ^cce ireium Li-is^inus! See der har vi -bmand i Hobroe, stal have ladet oversatte af Tydsk, og i sit Testamem befalet at uddeele aarligen 275 Erpl. af til Landal- muen; ligesom han ogsaa har udsat en Capital, af hvis Rente aarlig 550 Veisenhuusbibler til evig Tid stal forares til de Fattig? i begge Kongeriger, saavelsom i Nsrre Zylland, Island og Farserne. Hr. Enusraad Malling har givet denne Mand et Sted i sine store og gode Handlinger for denne -74 hans christelige Omsorg ser at' lette Bibelens LaSnlng for den fattige Almue, men navner ikke udtrykkelig denne SiverS' af det tydske oversatte Bog, og beretter ikkun, at Stistrup i Aaret 1757 af en opbyggelig Bog, som han nogle Aar tilforn havde ladet oversatte af Tysk og trykke paa sin Bekostning, kiobte af Vei- senhusetS Boglade ivoStkr., som han besergede over- sendte og forarede til Beboerne paa Fanerne. I Mandens Tesiament, underskrevet Hobros den 2den December 1748, og Ord til andet indfsrt i Hoffmanns Fundationer Tom. z, tales ikke et Ord om dette Si« vers' Skrift, eller om noget Legat til dets Uddeeling, da dog adskillige gudelige Skrifter anbefales til atkis- beS og uddeeleS til fattige Skoleborn af FundatorS Fa- milie, saasom Arndts ParadiseS Urtegaard, IersinS gudelige Skrifter, et Menneskes Skyldighed imod Gild, sig selv og sin Naste, BrochmannS Postil og andre. Alligevel er det langt fra, atjeg dermedvilnegte eller betvivle denne Forfatters Berretning om et Sti- sirups Legat til den Siverske BogS Udbredelse iblandt Almuen, da det er muligt, at Fundationcn for dette Legat kan indeholdes i et sildigere Codieil, fom maaske kan opbevares hos Familien, og som Hoffman ikke har faset fat paa, eller og vare trykt paa et andet Sted, hvilket er mig uvitterligt. Men jeg har dog maattet giore mine Lasere opmarksomme paa denne Afvigelse, allerhelst da pia kravs syneS i vore Tider at blive lige- saa meget Mode H06 Overtroens Forfslgere, som den i gamle Dags var hos dens Venner og Befordrere. Dog! det vare dermed som det vil: er Sivers Guds Raad til Salighed, som skal vare udkommet paa Tydsk 1686, saa fuld af Dicrvelshistovier, som den efter de her meddeelte U toge maa vare, saa er den vist nok lidet passende til vore Tider, hvor Diavelen har saa aldeles afspillet sin Rolle, at man ikke ongang vil unde ham en symbolist eller psetiss E,ristens, oysaa vil vel enhver Fornuftig vare af samme Meening som vor Forfatter, at Negieringcn udcn Samvitiighcd kan for det Stistrupske Legat lade anskaffe og uddeele en for Almuen nyttigere Bog end Sivets'. Biblernes Ud- deeling bsr blive ved, iaalange Biblen holdes for Chri- stendommenS Grundvold; men jeg treer dog ogsaa, at Errraeter af samme, med eller uden Anm.rrkninger, kunde vare nyttigere for Almuen, end den hele Bi- bels Låsning. II. Syndefaldets Forklaring. En Roman, vel saa indtagende og klogtig, som nogen af dem, man hidindtil har givet oS til Syndefaldets Forklaring. Jeg siger: Roman, og hvem vil vente eller forlange andet fra et Tidsrum, hvor Fabel — Modeordet er MyrhuS — altsaa hvor Mychus og Historie ere saa blandede med hinanden, at den skarpsindigste Forsker,ikke kan adskille dem, og hvor en varm Indbildningskraft, tilli- gemed Mangel paa Kultur havde dannet et Billed- sprog, som vi med al vor Kundskab om Alderdommen og al vor Conjeeturgave ikke kunne deschisrere med no- gen Vished. Imidlertid have disse Undersogelser over det raae Menneskes Tilstand noget Tiltrakkende, eg kunne ved Studium og Klogt bringes til. en stor Grad af Probabilitet. Denne Forfatter er eem'g med de nyere Com- mentatorer over fsrste Mose Bog, at det zdie Cap. i Gen. indeholder en billedlig Beretning om det Ondes Oprindelse og Menneskets Fordarvelse; men den Maa- de han gaaer frem'paa, synes mig gandske egen. Na. turens Stand, siger han, var Menneskets Lyksaligheds Tilstand, var hiin gyldne Alder som alle Nationers Digtere have kiendt, var Bibelens Paradis. Men denne Tilstand var tillige SandfeligheixnS og Uviden- heds Herredomme. Menneffet var ikke bestemt til at -75 blive'i denne Dyrisshedens^Stand, det var bestemt til noget hoiere. Det smagte af Kundffabens Trcr paa Godt og Ondt; det fslede en Drift til at udvikle sin Fornuft og sin Frihed; det gik ud afNaturens Stand, men kun for at gaae ind i en hoiere eg adlere, i Kultu- rens. Der råbte vel derved i Begyndelsen. ' Svag Eftergivenhed og qvindagtig Luxus overraskede ,Tidsal- deren, og med dem en Har af Sygdomme,', utallige Laster, som kun ^'udvikles og nares i Selskabet: Gru« somme, .Menneskets Natur sdelaggende Srraffe: Traldoms mangehaande Plager, en snedig Stats- konsts Sviagtighcd: Menneskenes indbyrdes Grum- hed." Dog midt i disse Ulykker, fremmes Menneske- hedens ,store Formaal." Langt fra at^ nedtrykke vort Mod, hårde de det: langt fra at gisre os mistrsstige, fc>rvijse!de osjom, at vi kunne hvad vi ville: de lige- fem tvinge os til at uddanne vor Aand, for at finde Trost i os selv mod alt hvad der moder: de affilede hun oprindelige Raahed og tammede Sandselighedens Drister: vor Siel, om ikke forbedret, forberedtes i det mindste til Humanitet. En Fremtid, der vorder lykkelig ved Fslelsen af forskerret Menneskeværd, straa- ler os i Mode; allerede sine vi Menneskehedens sidste Maal, hvor hele dens Daad og hver Enkelts Bestræ- belser samles til Et. Hvo der fatter den store Tanke, hanj er ikke et Oieblik tvivlraadig, om Menneskene hel- lere skulde varet forblevet (forblevne) i hiin oprindelige Tilstand, eller om.de burde forlade den for at bestige moralsk Fuldkommenheds steile Hoide. Hvo der meener, «t vi uden saa mange og saa store Lidelser kunne det, vil enten at vi ikke skulle vare Mennesker, eller ssylde vort Vard ikre vore egne Krafter, men Lykkens ufor- tjente Gavmildhed, d. e. give Slip paa vor Menneske- hed. Lang Tid vil endnu forlobe, inden vi naae Spid- sen : forinden maa Fornuften erkiendes og dyrkes: de forste Grunde til Sandhed og Ret udvikles af Men- nesket felv, eg Videnskab bygges paa denne urokkelige Grundvold: forinden maa de yderste Grandser for vor Pei feetibilitet udmaales og bestemmes. Humani- tetens hellige Love'åres. Da forst oprinder i den for- adlede Mennessesiel den store Tanke om den eneste Menneffefamilie, forbunden under een Lov til eet fal- les Aicmarke. — Lykkelige Tidsalder, frm det er for- beholdet, at nedkalde den erkiendte. Sandhed jfra Himmelen, d, e, udtrykke den i alle^Livets Handlinger. Retfærdighed er din Efterslægts uforgiangelige Ar- vedeel Det vare langt fra smig atj forstyrre Forf. i disse glade Udsigter, jeg ynder endog denne EnthusiamuS, men kan efter min Overbevisning ikke tage Deel i den. Forresten er denne Theodicee ingen anden end Optimi- sternes sadvanlige, som holde en Verden uden Synd langt mindre fuldkommen, end en syndefalden Verden; ingen anden end vor Thyge Rothes, som i sin Bog om Hierarkiet og Pavemagten siger: "at han paa Me»l, neffenes Vegne, saavel de fordums, som nu levendes, ei vilde undvare en Nicolaus den forste, el den Pave« magt der blev saa frygtelig, ei den Gregor VII, med et Ord, intet, intet af det hvilket Christendommen har givet Leilighed til, hvor ondt, hvor forvendt, hvo« ulysteligt Menneskene end have forvolder, at det er blevet". For mig har denne Theodicee lidet trosteligt. Jeg henviser til, hvad jeg derom har sagt, i Nye Krit. Iourn. for 1778 S. 345 solg. III. Iesn sidste Undervisning. Er formo- dentlig en Stump af et Eollegii Hefte, nemlig en Oversattelse af Joh. Evang. fra iz til 16 Cap,, uden Anmærkninger, som loves siden. IV. Fremmedes Rnndssab om F^drenelan- dets L-itevatur. Mest hentet af N. Theol. Journal, l 76 Ml og da med et Elogium af Udgiveren; og angaaer for stsrste Deelen vor nyere theologiffeLiteratur. Man tiender allerede den Forbindet e som er imellem Neper- tsren og Udgiverne af N. Theol. Iourn., og undrer sig derfor ikke over den Maade, hvorpaa de tale om Ncpertoriet, og den Beretning de give om den Sen- sation dette Skrift ffal havegiort i Danmark: Stoffet dertil har ventelig Nepertsren selv forsynet dem med. "Nepcrtoriet (sige de) giorde i Dannemark en overor- dentlig Sensation". — Hvad beviser tet? Det jamme , giorde Bogtrykkersvend Steffensens Skarteke. Det samme have hundrede andre Flyveblade giort, som i nogle saa Dage i Tusindtal ere opflugede. Ere de der- for bedre end de mange andre som blive til Makulatur? eller ere de ikkun dristigere, frækkere, ubeskednere? — De forsikre ar det Bifald som Nepertoriet fik iblandt de adlere og opliste Praster, formaaede de blinde Geistliges og Beroliges Had imod den ubekiendte Ud- giver". Hvorfra have disse Herrer denne Efterret- ning, uden fra Forf. selv, som fra Begyndelsen af har vich en magelos Gave til at imponere Folk. Deraf maa den Sensation, Skriftet giorde, forklares, ikke af dets indvortes Vard. Ingen dansk Skribent har varet ubeskeden nok til at lagge saa mange Aarer om Bord fcr at vinde Bifald, eller rettere sagt, for at skaffe sin Beg Assatning: Logern for dem af LandetS Larde, fcm han frygtede for eller vilde bringe til at tie, og nnar de ikke bede paa Krogen, den psbelagtigste Mcdhandling: Trodsen imod Landets Geistlige og Foragt sor dem uden Lige: Skryderier med sine Be- kiendffaber, med sin Lårdom, med sin Stand, med sine adle Hensigter. Man fee hvad jeg om denne Sen- sation har sagt i Universitets-Journalen for 1795 S. 124. — Og et saa umoralsk Mennesse ville Ha- ders Mand som Paulus, Ammon og Hanlein vare bekiendte at tage Efterretninger af om Danmarks Li- ieratur, vare bekiendte at glossere hans ubeskedne An- meldelser! Det veed jeg ikke hvad jeg ssal tanke ved. — Men forend jeg forlader denne Rubrik, maa jeg endnu opholde mig lidet ved et Sted som angaaer mig selv. Det satter Nepertsrens moralske Caratteer i sit fulde LyS. — For at overbevise mig (siger han S. 91) om den n^e theologiste Journals Upartiskhed, vil han sortalle mig, at mine Oput'cula larina ere recen- serte i denne Journal, og Seeder deraf med Berom- melfe anserte. —Hvad Tanker ffal jeg gisre mig ved denne Fertalling ? Er maaffe Nepertsren selv Recen- sent af mine Oxulcula, og venter sig en Compliment af mig, fordi han holdt sin Ondskab tilbage, og gav mit Skrift den Noes det havde fortient, uagtet han holdt mig for sin Fiende? eller har han saadan Indflydelse paa Necensemselskabet i N. Theol. Iourn., at har, kunde skaffet mig en ugunstig Recension, naar han havde villet give sin Hevngierrighed Rum? I beggz Tilfalde gisr han Bestyrerne af N. Theol. Journal liden ?Lre, og rober, uden at tanke derpaa, sit eget fordarvede Hierte. — Forresten veed jeg aldrig at have lastet disse Mand for Partiskhed. Jeg laser ikke deres Journal. At de havde anfsrt mine Opulcula med Bersmmeis", kunde, om jeg havde vidst det, ikke fore- kommet mig fremmet, da jeg har erholdet de mestsmi- grende Recensioner over samme fra de bersmteste Re- censentffaber i Tydskland, hvilke allene min Beskeden- hed har forbudet mig at bekiendtgiore i Rubriken om Fremmedes Kkendskab til dansk Literatur. — Men at jeg dog ikke skulde blive for stolt af disse Herrers Roes, sortaller Nepertsren mig, at de havde rettet en Sprog- fejl, som er indloden S. 240, hvor der staaer ikuciia relriAerent A lantzvelcgnt, og hvor de rette: refiin- tzerentur. Derimod har jeg intet, ifald det er en 177 Satterseil, men skulde det vare en Sprogfeil, beder jeg at rette: Lc laiiZveteant. I et P. S. til denne Rubrik stammer Udgiveren sig ikke ved at undsige Hof- og Stadsretten tilligemed Generalsistalen, og lover at de i naste Hefte stal fole hans hvasse Braad. Men jeg tanker, hans Forlag- ger kunde da faae endnu fiere Gnmde til at holde hans Tolperier tilbage, end nu. Overalt, naar Hr. Schubothe havde vidst af nogen anden Fslelfe at sige, endfor sin egen skidne Interesse, vilde han stammet sig ved at lade savanne Udladelfer imod agrbare dansteMand komme for Lysct, som dette Hefte er fuldt af. V. Tale ved Abbed A. >L. Bartels' Grdi- nation, af Dr. H. p. fkaffen Mand, der er Prast i Nsrre Jylland '. Man venter ester disse Complimenter, at det er en Ven og Velynder af Nepertoriet, og man tager ikke Feil. Denne Mand taler om det meget ypperlige i Re- pertoriet, og glader sig isar over, at der i dette Skrift haves Overopsyn med Larerne, og ''at der saa krastigen vakkes og rettes ved vores, sovende og forargeligen levende Brsdre". 4) "Repertsrens Svar paa et Sted as et Brev fra den agtbare Hr. Provst W., i hvis Herred n«» sten alle præsterne have subskriberet paa Reper- toriet". Her laser jeg dette Sted: "intet Ord i min Bog kan opvakke den Formodning, at jeg ynder per- sonlige Feider''. O! den Ubluehed af en Mand, der hidindtil har holdet enhver for sin personlige Fieude, som ikke har yndet hans Repertorium! Dog han tan- ker maaffe som Cicero: exiliola non erudelcir. VII. En Theologus Bifrons. — Det giel- der her to Skrifter af Hr. Peter Okivarius Bugge, Doctor »Theologien, samt Sogneprast til Vandsse Prastegield i Christianssands Stift, hvori de foredrag- ne Meeninger om Arvesynd, Menneskets Fordarvelse, den menneskelige Frihed, om Troen og gode Giernin- ger, om Ncmdemidlerne og hvad dermed staaer i Sam- menhang, ere saa forskiallige, jo modsatte hinanden, at dersom ikke Titelen sagde det, skulde man forsvarge, de kunde vare forfattede af en og samme Skribent. Det ene Srift er paa dans? og kaldes: Betragtning ger over de aarlige S^n- og Helligdags Evan- gelier, til Opbyggelse og hm,slig Brng. Set andet er eu viNei-ratio Inau^uralis 6e perverllrate liomiinun inoiali ejus^ve oi-j^ine rarione uni- verla, hvorved Forf. har erhvervet sig den theologiffe Doctorgrad ved Universitetet i Gottingen. Udgiveren drager en Paralel imellem de Meeninger og Udladel- ser der indeholdes i begge Skrifter, som er saa fra- pant ulig, at han med rette kan opfordre enhver af sine Lasere— og havde han end Jacob Aadens flove Indicium — til at see den himmelhoie For- stial.— Mit slsve Iudicium tilsidesat, som jeg faaer finde mig i, saa lange Andre vil taale det — frapant er unegtelig Forffiallen og kan ikke vare stsrre imellem den orthodoxeste Lutheraner ved Enden af det sextende Aarhundrede, og den heterodorcste tysse Professor i Theologien i vor Tid. Udgiveren bryder Hiernen lange for at finde Oplosningen af dette psychologiffe Sarsyn, og endeligen "for at raddc Hr. Bugges mo- ralske 3Ere" antager han, at han ikke selv er Forf. af den latinffe DissenatS. —Denne Paasrand modsiger jeg in oxrima tvima, da jeg tiender Hr. Dr. Bugge, og erindrer, at han var een af vore besie Academici, som til Skade for Literaturen blev drager alt for tidlig fra den aeademiffe Vei. Men derfor agter jeg ikke, at give hans moralske ^L.re til Priis, eller at un- derskrive Repertorens ubarmhjertige Alternativ, "at Hr. V. ellers vitterlige« og med beraad: Hu har be- draget sine Tilhorere". Snarere tanker jeg, skulde han have bedraget en Menighed af Mahriske Brsdre, naar han havde holdet dem en Praken overeenstem- mende med sin Inaugural -Disertation; ligesom han vist nok vilde kommet ilde an med det theologiffe Fa- cultetiGsttingen, om han havde begiaret Doctorgra- den i Theologien paa sin Postil. Saadan en Bebrej- delse for Bedragerie kommer mig ligesaa underlig sor, som deres, der kalde Cicero en Bedrager, og troe at han har sat en uudslettelig Plat paa sin Caracteer som vils og dydig Mand, ved den' Moie han gjorde sig for at blive Augur. Cicero tog sig vel vare for at ytre de Tanker om Guddommen, han har foredraget f. Ex i Bogen 6e natuia Oeorum, eller i nez lulculan?, naar han optraadte sor Almuen at fungere som Augur. Ellers navner Udgiveren selv Forstiallen imellem den esoteriske og eksoteriske Theologie. Havde det ikke varet kiarligeae, ar blive ved denne Idee, end at satte Klik paa en Mands mo- ralske Caracteer? — VIII. En p.irabel af G. ^on conremn. Latinff juridiff Examens practiffe Prsve. Julii 1797. Den 5 te. Christian Nicolai Lindgreen I.sucZad. Johannes Vildsted 1-au6alz. October 1797. Den zire. Christian Friderich Junge jilsucZ. Johannes Msller ttaud illau6. Friderich Christian Sksnan I.auckab. Danff juridiff Examens theoretiffe Prsve. Junii 1797. Den zote. Johannes Klingenberg Dons. Beqvem. Hans Jacob Erdmann. Ei Ubeqvem. Christopher Gram. Beqvem. Ssren Tuxen Giellerup. Beqvem. Jens Gram Thaulov. Beqvem. Julii 1797. Den istt. Jens Brsndum. Beqvem. Henrich Backhausen. Ei Ubeqvem. Ole Vagger Arbech. Ei Ubeqvem. Ulrich Friderich Suhm Sverdrup. Beqvem, Erich Kier Maller. Ei Ubeqvem. t 34 October 1797- Den 21de. Jens Didrich Lange. Ei Ubeqvem. Rasmus Lange. Beqvem. Matthias Haugaard Gierulff. Ei Ubeqvem. Friderich Ludvig Christian Hansen. Veqvem. ^ Den 25de. Erhardt Borch. Veqvem. Gunlag Gudbrandsen Briem. Beqvem. Lars Mossenkrone Wiel. Beqvem. Edvard Nicolai Nser. Beqvem. Den 28de. Wilhelm Frimann Krog. Beqvem. HanS Nsrregaard. Ei Ubeqvem. Hans Zochum Birch. Beqvem. Andreas Svendsen Frimann. Beqvem. Danff juridisk Examens practiffe Prsve. Zulii 1797. Den 5 te. Truels Bertelsen Bondo. Vel. Zens Almind. Vel. Lauritz Palludan Holberg. Vel. Johannes Klingenberg DonS. Vel. HanS Jacob Erdmann. Vel. Christopher Gram. Vel. Ssren Tuxen Giellerup. Vel. Jens Gram Thaulov. Vel. Zens Brsndum. Temmelig Vel. Erich Kier Muller. Temmelig Vel. October 1797. Den zide. Jsrg'en Grsnvold Temmelig Vel. Rasmus Lange Temmelig Bel. Friderich Ludvig Christian Hansen. Vel. Gunlag Gudbrandsen Briem. Vel. Lins Mossenkrone Wiel Vel. Edvard Nicolai Nser. Temmelig Vel. Wilhelm Frimann Krog. Vet. Hans Iochum Birch. Vel. Andreas Svendsen Frimann. Vet. IX. Befordringer ved Universitetet. A asdode Conference-Raad og Professor RottbFls Sted er Hr. Professor Tode, som har hast Dcsigna- tion paa en medicinff Profession siden 1774- traadt ind ved Universitetet, som anden Professor meckeinT or^inarluz, og har taget Sade i Consistorium. v ^ Overordentlig Professor i Statistik og Kamme- ralvioenskaber Hr. Thaarup, er beskikket til Foged i Norge. At denne flittige Mand ikke glemmer' sit Stu- dium over sin nye Virkekreds, men meget mere bene- ner sig af sin Stilling til at fottte Norges Oeconomie- og FinantSvcrsen i LyS, er at snffe og vente. I Hr. THaarups Sted er overordentlig Pro- fessor i Historien ved KiobenhavnS Univei s . .Hr. gtn Rierulf, under 8 Decbr. bestikket at vare tilligemel Professor i Statistiken. V » « Fsrste Capellan ved vor Frue Meenighed her Staden Hr. Benyon, er af Consistorium kaldet ti Sognepræst for Gladsaxe og Herlev Menigheder Sicrlland, i den ved Doden asgangne Sogneprast Hr Grundtvigs Sted, efter at han havde tient den« Meenighed som forste og anden Capellan >over 20 Aar. Den ved samme Meenighed staaende anden Ca- pellan Hr. , er paa samme Tid af Kongen kal- det til Sognepræst for Garnisens Menigheden her i Sta- den i afdode Prof. Treschovs Sted; efterat Consistcrium paa Hr. Thyes Begiaring, og for ar lette hans Be- fordring til et bedre Levebrod , havde afstaaet til Kongen sin Rettighed at kalde Prast i Hr Thyes Sted. Hvorpaa H. M- har kaldet Sognepræsten tilSseborg og Gilleleie, Hr. L^llesen, til anden Capellan ved vor Frue Kirke. Og da det forsti Capellanie paa sam- me Tid, som sagt, var blevet ledigt ved Hr. Bentzons Befordring, har konsistorium bejkikket velbemeldte Hr. Fallesen til forste, og Capellanen i ^allutidborg Hr. Clausen til anden Capellan ved bemeldte Kirke; og ere disse Udnævnelser af Kongen.confirmerede. *) Om det Sadelige eller Sadeligffionne (lione- i saadanne Afstaaelser kunde maasse ffrives en candffe opbyggelig Disputats i den kantisse Philosophies Smag, og deri betragtes disse Asstaaelsers Moralitet eller Honestet: i Henseende til de Asstaaende, og det 2) om den Asstaaende er enprivarMand, d) om det er et Collegium eller en Corporarion; og her atterom denne Corporarion bestaaer af larde Mand /Z) eller af lag Folk. k. i Hen- seende til den, Rettigheden afstaaes til: om det er en privat Mand, d) eller et Colle- gium og Corporation, og da 1) om det er Cancelliet, eller 2) er andet Collegium ^'er en Directien; z) om denne Rettighed afstaaes med plenum jus til at kalde hvem man vil, eller Rett gheden indskrænkes til et vist Antal Candidater, som man faaer Lov at kalde En 5 585 af — og hvem veed, hvor mange Delinger og Underdelinger et logisk Hoved endnu kunde hitte paa? — X. Om Professorernes Kaldsretlighed til adskil- lige Prcrftekald, saavel i Hovedstaden, som uden for samme. Kisbenhavn have fra Arilds Tid de tvende Hoved« vcdkirker vor Frue, og Trefoldigheds, varer an- seete for at tilhore Universiteter, saaledes ar Consisto- rium ikke allene ha. fi.>restaaet deres Midler og forget for deres Vedligeholdelse, men ogsaa havt Ret til at kalde Praster til samme, saavel Sognepraster som Capellaner. Denne Rettighed var dem tilstaaet i Uni- versitetets Privilegier, ogsaa, hvad Frue Kirke angaaer, indfort i Christian den Tredies Fundats, og af hans Eftermand confirmeret. Consistorium udsvede denne Ret upaaanket ind- til i6zo, da KiobenhavnS Magistrat, iblandt adskil- lige andre Besvaringer over Universitetet, hvorover den forlangede Kongens og Rigets Raads Dom, ogsaa ankede paa, at Professorerne kaldte Prast til vor Frue Kirke, uden at give Borgemester og Raad, eller no- gen af de beste Sognemand i vor Frue Sogn, et Ord, naar de kaldte sammesteds en Sogneprast, da dog sam- me Prast skulde vare deres -Sielesoi ger, og have Op- syn over og sit meste Ophold af sine Sognefolk. Men Dommen faldt saaledes i Netten: at Kisbenhavns Universitetet haver saadanne hoie Privilegier paa vor Frue Kirke; ^tilmed vor Frue Kirke befindes at have varet af sin forste Fundation og endnu lemplum Lol. Aa iZ6 jeoZarum (Domkirke) ; det oz af Ands Tid har fulgt Professorerne at udgive Kaldsbrev; hvorfor Professo- rerne herefter, som hidindtil, bor nyde ju« xsttonaruz til vor Frue Kirke, dog at de, naar nogen kaldes, til. kiendegive det Borgemester og Naad, saa mange i de- res Sogn boe. Efter denne Tid udsvede Universitetet sin Kalds- rettighed til Frue Sognekald i lang Tid. Christian V. var den fsrste, som giorde Indgreb deri, ved at talde den, siden som Biskop beromte Christen uvornt, ril Stiftsprovst og Sognepræst i Dorfchcri Sted. Og endstioudt Professorerne vel giorde Forestilling derimod, L der mindste ril Universitetets Patron; saa er det dog siden blevet derved. Saaledes er ogsaa Sognekaldet til Trefoldigheds Kirke i nyere Tidcr borrgivet af Kon- gen; hvorimod Capellanierne til begge Kirker ere uaf- brudt bleven forssrgede efter Consistoriets Valg, dog med Kongelig Confirmation. De Landsbyekald, hvortil Consistorium eller enkel- te Medlemmer af samme have, og udoveKaldsrettigbed, ere alle i Sicrllands Stift, nemlig: i) Bringstrup, 2) Eggisl^vmagle, z) Faxe, 4) Gangl^se, 5) Grevinge, 6) Gladsaxe, 7) Herluf, 8) L.edFe, 9) Scrb^e, 10) Selfte, 11) Sin^- rum, 12) Taarnbye paa Amager, tilligemed det residerende Capellanie, iz) Rirre 'vcerlose. Af disse Kirker ere nogle Hovedkirker, andre Annexkirker. Hvor Universitetet eier baade Hovedkirke vg Annex, kalder det ved hver Vaeance, saasom ril Gladsaxe og Herlsv, eller hvor der ikkun er een Kirke, saasom Eggislevmagle, Fare og fiere. Hvor det der- imod ikkun eier een af Kirkerne, ligemeget om Hoved- kirken eller Anexer, stifter det ril at kalde med den Pro- prietair som eier den anden Kirke, og administrerer ikkun den Kirke som tilhsrer det. Af ds anforte Kirker er Selsse Kirke peepetue- ret til tredie Theologus, Rirke Vcrrlsse ril anden Theologus, og endelig Grevinge til forste Medieus. Disse kalde da allene, uden de ovrige Professorers Deel- tagelfe, naar noget Kald til disse Kirker er ledigt, dog som forhen er meldet, alternerende med vedkommende Proprietairer, hvor faadant har Sted. Til Universitetets Kirker hsrer ogsaa Hvidovre Kirke, som nu er anneeteret ti! Friderichsberg Slots- kirke, men som fra gammel Tid har varet henlagt til der sverste Capellanie ved vor Frue Kirke, hvisoverste Capellan har bessrgct Eudstienesten i Hvidsv^e, og derfor oppebaaret de sædvanlige Indtcrgter. Oven- meldte Annecteren ffede i Aaret 1747, ved Leilighed af den da indtrufne Vacanee i det overste Capellanie Til nogen Erstatning for hvad Frue Capellan derved afgiki, blev ham af Hvidovre Sogns Indkomster til- lagt aarlig 150 Rdlr., hvilke han endnu nyder, end- stisndt Friderichsberg Praster mere end een Gang have forsogt paa at blive denne Pension qvit, men ikke, formedelst de derimod fra Consistoriets Side giorte Forestillinger, have kunnet erholde det. Consistorium ssgte vel ogsaa at beholde jus panonaruz til Hvidsvre alternatim med Kongen, isolge Lovens 2 — z — 4; men dette blev afstaget paa den Grund, ak Consistorium herefter som tilforn, havde og beholdt vocancii til vor Frue Kirkes overste Capellanie, og jaskedes ved Hvidovres Forbindelse med Friderichsberg ingen Pa- tronatsrenighed tabre. D- Universitetet tilhsrende Landsbyekirker synes fra B.zyndelfen at have varet tillagte Professoraterne som Lahn, hvilke Professorerne som Lahnsherrer kun- de raade over, naar de allene forsynede Gudstjenesten, og holdte Kirkerne vedlige. Dette flutter jeg af et Sted i ^ctls acl 1686, hvor det hedder: "det :87 ffulde tages 6e!!dsr2ii6um, om Universitetets Kald kunde igienkomine til Universitetet, saaledes at pro- fessorerne selv der med kunde blive forlehnede". Denne Bestutning blev tagen i Anledning af, at da varende kecroi- Univers, havde begiaret as Professo- rerne, at naar noget af Universitetets Kald blev ledigt, han da enten ftlv dermed maatte sorlehnes, som en Forbedring paa hans Ls.i, eller een af hans Ssnner. Imidlertid, endffiondt der af denne Bestutning ffulde synes, at Professorerne havde mistet denne Lehnsret- tighed, finder jeg dog baade for og efter denne Tid, at Professorerne have begiaret og ogsaa erholdet Expec- tanee paa ledige Prastekald in suuliuium ikipenclii. Dette blev bevilget tvende Vandaliner i Aarene 1666 og 1694; ligeledes Dr. Haus Bartholin i Aaret 1705. En Folge af denne Lehnsret var det, at naar Lsfte blev givet nogen Fremmetom et Professorkald, var det altid med den Indffranknlng, ifald ikke nogen af Professorerne eller deres Sonner forlanger det. Ja jeg finder endog, at Faxe, Taarnebye og Eggislov- magle Kirkes Indkomster have med Kongelig Bevilling i Aaret 1667 varet ssiankede M. Rasmus Vinding, tilligemed hans Hustrne efter hans Dod, og etafhans Born deres Livstid' men at Sonnen Povel Vinding i Aaret 1690 frivillig afstod disse Kirker til Consisto- rium. For narvarende Tid gaae Landsbyekirkerne i Op- tion imellem Ccnsistoriales, ligesom Kongetienderne. Enhver er anslaget til en vis aarlig Afgift i Sad, som kaldes Canon, og svares af enhver Benefi- ciarius efter Capitelstaxten. Denne Afgift gaaer i en falles Kasse, hvoraf saavel som af Kir- kens egne Indtagter for Stolestader, Begravelser og andet, Kirkerne vedligeholdes og Kirkens Udgifter bestrides. Enhver Beneficiarius, som Kirkens curs ved Option tilfalder, forpagter Kirketienden det for- delagtigste han kan, og oppebar til Forbedring i sin Lsn Residuum deraf, naar den foromtalte Canon sr fradraget, og for alt astagger han aarlig Regnskab dit Consistorium. I Jylland har Vejle Byes Kirke tilforn lagt un^ der ConsistorietS Bestyrelse. Men da denne Admirn> straticn i saa lang Frastand faldt al for byrdefuld, oa, hverken var ril Kirkens eller Universitetets Fordeel, sogte Consistorium at blive befriet derfra, hvilket ogsaa er sseet; men herom mere ved en anden Lejlighed. Xl. Kongelige Rescnpter og Kaneellicbrev?« Aongl. Reskript af 28 April, at Student Christian Rosenkilde mase fremstille sig til Examen i det hebrai- ske Sprog, dog at den Carakrer fom han derfor maatte erholde, ei forhoier den Hovedcarakter som han allere- de har erholdet ved den philologiffe Examen. Lige Bevilling af 5te Mai for 8mcliolu5 l^eo- 1oZ.iT Jacob Ulrich Iohannides Grundtvig. Lige Bevilling af i z Mai fer 8rucllc>5u l'lieo- loZia? Johan Peter Hald og Jørgen Voserup, dog at den Carakter, som de for det hebraiske Sprog erholde, stal beholde sin Indflydelse paa deres Hoved- carakter, til at nedsatte samme, dersom den havde vir- ket saaledes, ifald den havde varet givet forhen til den ordentlige Tid. Kongl. Nefeript af 2i Marti, at ^an6i^atu8 l'keoloAiX maa uden fore- gaaende Conference, erholde/Viriulnog vocroiarum ^iiilosoxklix, imod at forfatte, lade trykke og deresrer offentlig forsvare en latins? Disputats, som det philofophiffe Facultet dertil maatte sinde vardig. A a 2 -38 D. N. af 22 Juli saaledes lydende: "Lancelliet har omstandeligen foredraget Hs. Majestat D. Herrer Rector, og Professorers Skrivelse, dat. 26 Juli f. A- til Patronen fol Kiobenhavns Universiteter, som af denne hertil er indsendt, og hvori De have giort ad- ffilligejForesporgseler i Anledning af den Kongelige Re- solution,, dat. 26 Fedr. f. A., betreffende de Vilkaar, hvorunder den studerende Ungdom i Norge maae vare befriet for at tage Examen, Artium ved Kisbcnhavns Universitets "Allerhoistsamme har derpaa under 14de d. M. allern. behaget at resolvere saaledes":. "Esrerat Vi have ladet Os de af Consistorio til Patronen over Kisbenhavns Universitet indsendte Spsrgsmaale- udforligen forelagge,. ville Vi herved end videre i Henseende til den studerende.' Ungdom i Vort Rige Norge fastsatte: 1) "At enhver- af dem? haver frit Valg at tage- Examen Artium hiemme,. eller ved Kisbenhavne Universitet"^. 2) "At, naar denne Examen tages hiemme, bor vedkommende Skolens Rector indsende de i Vor Re- solution af 26 Fefbr. f. A. omtalte Dimissoriales til Decanus for det philosophiske Facultet i det academiffe halve Aars sidste Maaned eller forend det naste halve Aars Forelæsninger begynde".. z) ''Ar som formeldte Vores Resolution' isår- sigter til Lettelse for de norffe Studerende, b»r disse og ved deres'Inskription ved Universitetet, der strax: foretages, naar Efterretning om deres overstaaede Exa- men indlober) aldeles vare befriede for alle de Udgifter,, fpm ellers her til^ Vedkommende.' betales ved forste Sramen"^ 4) "Ar de for at kunde nyde Deel udi de ved Resolutionens 6te Post ommeldte Kongelige Stipen- dier maae ved Arrester gotgisre, at de flittig hore Col- legier og indfinde sig paa Examinatorierne hos nogle af Universitetets Professorer, og saaledes anvende de- res Tid vel, og giore sig duelige til Statens Tiene- ste-"; og 5) "at det i Henseende til den 5te Foresporgsel bsr aldeles have sit Forblivende ved det som i Resolu- tionens 7de Post er anordnet."' "Denne allerhsieste Resolution skulle man herved tienstlig meddeele-Dem) til behagelig Esterretning'''. Bevilling as 7^ September for Studiosus Hen- rich Schunian, ar lade sig examinere i det hebraiske Sprog, dog at den Caracter, som han maatte erholde for det hebraiske Sprog, skal have Indflydelse paa den Hovedcaracter,' som han allerede har erholder ved den philologiske Examen,, til at nedsatte samme, dersom den havde virket saaledeS,, ifald den havde.varet givet til den ordentlige Tid. Dito af 8 Sept. at Borgemester Zens Henrick) Strsm i Christiatlia , hans Ssn Peder SrrFm maa antages til Lxamen Artium ved Aeademiet i indeva- rende September Maaned, uagtet han ei endnu har opnaaer den ved Skoleforordningen bestemte Alder. Rescript af 21 Juli:' at Candidatus Theologka Laurits E^gelstofft, maa uden foregaaende Con- ference i Sprog og Videnskaber erholde Doctorgra- den i Philosophien, naar den Afhandling, han til den Ende udarbeider og offentlig forsvarer, af ^acul- rste xlulosoxkica bliver antagen.. *) Det er paafaldende, at det Kongelige danske Can- cellie bevilger Navoet MaZister og Doctor i Fleng, ligesom Candidatens Ansogning syder til, uden at agte paa den Forstial som Uni- versitetets Fundats af 1788 Cap. V. bestandig gisr imellem ? (?tulc>sc>^k>i^) og Ooc- i de andre Faciliteter. Skal dette an- sees som en autentist Erklaring, at maKikii ligesaa vel kan lade sig kalde 6ocroie;, som de der faae den hoieste Vardighed i de andre Fa- ciliteter; saa var det at snske, ar denne Er- klaring maatte ved et ordentligt Neseript bekiendtgiores det philosophiste Faculter, da dette i sin renunriario KIgL,iskrol'Ulri bor rette sig efter den subsisterende Lov. Rescript af i z> October, at Frue Kirke maa for Fremtiden, naar nogen nye Prast til samme bestikkes, vare fritagen for Vedligeholdelsen af Prastens Bolig,, hvilken derimod stal istandholdes af Prasten selv, for hvem den er bestemt til Beboelse. Rescript af 6 Oct. der tillader Studiosi Niels Arr^e Muller og Johan Frid. N7sller Bi^rn, ar de maa lade sig examinere i det hebraiste Sprog, dog «t den Caracter. som de maatte erholde for samme be- holder sin Indflydelse paa Hovedcaracrercn til at ned- satte samme, dersom den, given til den ordentlige Tid, havde virket saaledes. XII. En- Agtelses-Medaille til Hr. Kammer- herre Suhm. Et Anral as Medborgere, som befrygtede, at den adle' og oplyste Uegennyttighed, hvormed Hr. Kammerherre SuHm havde tilladt sin anseelige og almeennyttige' ^ 8 9' Bogsamling at staae aaben for Alle, imens han var Eier deraf, stulde gaae i Forglemmelse, naar han>p« horte at vare det, er blevet eenig om at forevige den- ne, i Kisbenhavn serste patriotisse Handling af der Slags,, ved en Skuepenge, som paa^den ene Side forestiller Mandens Billede med Omstrifr: ?etruz ?ricjericu8'8ul)M. paa den anden den palatinste Ap- pvllo's oplukrtde Tempel, ved hvilket August havde anlagt en Bogsamling *), med Underffrisn ^Xperuir. Med et Eremplar af denne Penge i Guld fulgte en Skrivelse til Hr. Kammerherren af folgende Indhold 7 ''Et Antal af Medborgere har onstet at kunne lagge den Erkiendtlighed for Dagen, som de skylde Vi- denstabsmanden og Videnstabernes adelmodige Befordrer, Peter Friderich Sllhm, der med uegennyttig Godgørenhed aabnede sit udsogte Bibliorhek for Studerende og Kundstabselstere". "De have altsaa lader prage den medsolgende Skue- penge for at bevidne denne deres Erkiendtlighed, og beder at den maatte modtages som et Beviis paa den Hoiagtelse, sande Fortjenester og Opof, relser for det Almindelige aldrig kunne aflade at opvakke, og som derfor i saa hot Grad ffyldes Nordens kundstabrigeste Historiegrandster, der paa sin Bekostning aabnede Videnstabernes He!< ligdom for disses unge Dyrkere, forend Fædre- nelandet eiede nogen offentlig Foranstaltning, der fuldkommen' kunde opfylde dette Kiemk'd". Hr. Kammerherrens Svar, som er affartet i en exemplarist-beskeden Tone, Kar varet at lase i vore offentlige Blade, og lyder saaledes: -) At deuue Bogsamling har varet offentlig eller til-offentUg Brug, er nok ikke bevist. l 90 'Den ZI'Octol,er'blev M'g bragt en Guldme^a'"e, og et Brev uden Underskrift; men som lsd fra et Antal Medborgere '. ''ACdle Medborgere! med den varmeste Folelfe h.ir jcg n.cdlagec Deres forbindtlige Skrivelse, og den mcdfvsg.'nte smukke Skuepenge, hvormed det har behaget Dem at hadre mig. Dersom jeg ikke var overbeviist om, at man er pligtig at giere alt fer sit Fadreland, som man ssylderLiv, Opdragelse, Tankestemning, Slagt, Venner, saa ffulle denne mine Medborgeres Agtelse snart forlede mig til at troe, at jeg havde giort mig sardeles fortient. Maaffe har jcg ikke varet aldeles unyttig, men saa megen Hader maa jeg dog fornemmelig tilskrive Deres Godhed og Ven- skab, for hvilken jeg herved aflagger min inder- ligste og oprigtigste Taksigelse". Kbhavn den iste Novbr. 1797. p. F. Suhm. XIII. Magister - Diplomer. Aet philosophiffe Facultet har haft det besynderlige Held, at det i nogle Maaneder har kunnet hadre et usadvanligt Antal af academisse Medborgere med den hoieste Vardighed i Philosophien, og saadanne Med- borgere, som ved deres udgivne Prsvessrister igien ha- ve hadret Faculreters Dom om sig. Jeg har allerede navnet de Herrer S^ren^lic. Joh. Bloch og pet. Rasmus Muller. Dertil ere siden komne: Hr. Christian Peter Lhorlacius, Collega i Kiobenhavns Skole, som den 29 Sept. offentlig for- svarede sin Inaugmal Disputats: Ve 6rsecorum xu- Ku ^nticzv^atis am!zitio5c> vnizczvc in unpeiio Laji Lali^ulce invicLin Lc cum aliiz compgranrur. Hr. Laurits Engelstofft, som ligeledes den 7de Octbr. har offentlig forsvaret Loinmentarionein Inlkoiico - criticam in c^va kskicur lTlieion/muz 8ni- cZonenliz intei^iez, ciiricus, exetzera. a^olo^sca, ^lilioricus, Ooctoi-, ^1onac!^us. Hr. Steffen Letens, Conrector i Nibe, som den 9de December forsvarede en Dissertation, som in- deholder: Ois^cilicZlg in likno j^eilno^eni^ tv- loca illuliiancia, xiicmill'o ^il'ci^linL tier- lnn^ensX conl'^ectu. XIV. Rettelser oz Tillceg til det Zdie Hefte af denne Aargang. S. 119 a) sidste Linie lces: og belsbe sig for de ts aldste E.rspectanter til omtrent igo Ndlr., og soe den yngste til omtrent 120 Ndlr. S> 120 lz) Art. 10 in Kne staaer: Dag og Sam« ling, men bor vare: DagogJamling— Dette Ord findes ogsaa rigtig nok i Origiaalen. Men da Or- det var mig ubekiendt; det ogsaa kunde lasi6 Sam- ling, giorde jeg det dertil. Men Hr. ConferentS- raad Iacobi, fom ikke kunde finde sig i det Udtryk: Dag og Samling, bad mig at efterses Originalen paa nye, da han formodede, det maarte hede Dag og Icunlmg, et Ord, som bemarker tmnus Uti'lls eller Naadsensaar Ho6 de gamle Jurister. S. 141 b) har jeg anmeldt Sogneprasten Hr. Dr. N^iels Sch/the's af Univers, i Kiel udstedte Di- 191 plom til Doctorgraden i Theologien; men tillige eerindret, ar hans Inaugural-Disputats i samme ikke var navnet. Denne er nu udkommet og har til Titel: d!znncuin dgnticorum, l-eceii8 verlum, coinmLntario exe^etiLo Atc^ve critico illuliigtum. Indhold as Universitets-Journalens femte Aargang 1797. Fyrste Hefte. I. II. III. VI. VII. Fortegnelse paa de CandidatersomiAaret 1796 ere inddrevne ved Kisbenhavns Universitet . . S. 1 Beretning om Johan Laurits Mosheims Ophold i Danmark i Aaret 1722 De Frisers Legat IV. Fortegnelse paa ^lumni LoUe^ii lisAii d. 1 Zanuari 1797 V. Fortegnelse paa ^Xlumni Lommnniraris d. 4 Ianuari 1797 Geheimeraadinde Krabbes Legat til unge Adelsmand Tillag til Beretningen om det fossisse Fa- milie-Legat i Universitets-Journalen sor 1794 Side 112 /III. Nye Bsger, aNffassede til ElersenS Lol- legii Biblothek IX. Kongens FvdselSfest, samt ved den Lejlig- hed uddeelte Pramier til de Studeren- de, og udsatte Prismalerier for indeva- rende Aar X. Vigtige danske Skrifter Andet I. Om Tidernes Indflydelse paa Skolevase- tlet . . ^ II. Det Fletscherffe Legat . . III. SommerfcrelaSninger ved KiobenhavnS Universitet . . . .56 7 19 24 26 29 Zi Z2 35 2) Practifl? Religions - ^UnderviiSning med kateketijke Anmarkninger af Boiefen . . S. Z5 s) kiicse Uber clie Ivunti von un6 gn HaZecZoi n, kierausAeoeben von?^o. felsor l'orkel Iia6en c) Underretning om de beste Rednings- midler for Skindode, af Doetor E. Mangor .... Xl. Forsog til Svar paa et SpsrgSmaal i politiff og physisk Magazin Universitetet vedkommende XII. Latins? juridisk Forberedelses-Examen . Xill. Theologiss Embeds - Examen i Zanuari Maaned 1797 . . sammest. 39 42 41 42 43 45 47 XIV. Kongelige Nescripter og Cancelliebreve XV. Anordning om Doctor og Magister Gilder af Aaret 161 o XVI. Kongelig CabinetS Ordre angaaende det philologiffe Studium ^ * Z An'edning af et Forespsrsel i Iris og Hebe for Marts . sammest. Hefte. IV. Philosophist Examen i April Maaned S. 5 z V. Om Universitetets Bogtrykkere . . <52 VI. Euvo>e NielsGriiS'S Legat sorPhilologer 6Z Vil. Hr. Niegels's Legat under Navn af: Tak for Hvile " ' ' 7Z