K i o v e n h a v n < ttttiversitetsjourna!. Femte Aargangs tredie Hefte^ I. C^nferenceraad Hubners og Fitiantsraad Hders Udtast til en Foreening af det charlotten- torgjVe Natmalcabinetmed Universitetet. (See denne Aargangs 2det Hcrfte No.Xl.) "^)ans Kongl. Majestcrt har allernaadigst behaget, under afvigte 15 Marts ar befale 06 underskrevne, at vi skulde trcrde sammen og bessrge det Fornedne til en Foreening af det charlottenborgsse Institut med Universitetet, cgsaa derhos tage Hensyn paa folgende Punktcr ' 1) At Professorerne Brunniche og Fabritius ansattes som Larere. s) Ar Underholdningsfondet gandsse tages afUni- vcrsitetetS Indkomster, om muligt strax, eller dog i det mindste i den folgendeTid; da imid- lertid det feilende skal blive anviist af Particu- lierkassen, naar S-ummen forhen er bleven bestemt. z) At vi skulde udkaste en Plan, paa hvad Maa- , de dette Institut kai« blive nyttigst for Pu- blicum." " I Kraft af denne allernaadigste Befaling have vi strax fra forskiall'ge Departements og fra Uni- versitetet selv indhentet de fornsdne Efterretninger og Oplysninger, have derpaa anstillet nogle Local underssgelser og Besigtelser, og ere endelig, efter modent Overlag af Sagens hele Omfang bevcrgcde tit at afgive fslgende allerunderdanigsie Beretning.^ r ' Med at ansatte en Professor itukorl!! N2tur»' lis og en Professor oeconomiX, som Larere ved Universitetet k det philosophiffe Facultet, har det in- gen Betænkning. Vel findes iblandt de 7 Lærestole i dette Facultet, som Universitetets Fundarion, der er dets Grundlov, fastsatter, jngen der var bestemt for bisse Videnskaber. Men da Studercmaaden, som er bleven ulige mere practisk, siden denne Love Publication, der ellers indeholder overmaade meget Godt, allerede har vundet et andet Udseende, rg vil udentvivl faae det endnu mere til Baade sor Folkene; saa tsr vi neppe kalde denne Omstændig- hed en Vanskelighed ; allerhelst da, som vi siden skulle vise, ved nogen Forandring kan gisres Plads sce disse Videnskaber i bemeldte Facultet; uden at det derfor var nsdvendigt for det fsiste at sorsge Lære- stolenes Antal." 2. "De til Underholdning af-dette saaledes meb Universitetet forenede Znstjtut «sdve^diz>. Ondest- ninger, angaae: N 9§ a) De fsrste fornsdne Indretninger. Disse Indretningers Underholdning oz Formerelse. e) De begge derved staaende Professorers Lsnninger. Til de fsrste Indretninger kunde den fra i Zuli 1769 til l>lt. Sept. 1770 forfaldne Andeel af de IOOO Ndlr. vestindisk Courant, som Hs Majestat har paalagt Byefogden i ChristianSstad paa St. Lroix aarlig at afgive af sine Embedsindkomster, og hvorover af allerhoistsamme endnu ikke er dispone- ret, anvendes. Bemeldte 1000 Ndlr. vestindisk Courant, som udgisr 750 Ndlr. dansk Courant, og som ovenmeldt. skulde erla-gges fra 1 Juli 1769, har Hs Majestat ved et Nescript af 15 Juni 1770, allernaadigst skicrnket Universitetet, ogsaa bestemt deres Anvendelse, undtagen looNdl'.'. og Belsbet af 5 Fierdingaar, beregnet fra 1 Juli 1769 til sidste September 1770, som hvorover hsistjamme har forbeholdet sig narmere at disponere. Dette Ve- lob udgisr 1250 Ndlr. vestindisk eller 9Z7 Ndlr. z Mk. danff Courant, hvilken Sum vi holde for tilstrækkelig til de nsdvendigste fsrste Foranstalt- ninger *) " Til aarlig Underholdning af disse aabenbar al- mindelig nyttige Stiftelser, see vi for det fsrste ingen Mulighed at udfinde mere end 200 Ndlr., nemlig svo Ndlr. som forommeldte allernaadigste Nescript allerede har bestemt til Universitetets Naturaliekabi- net, og de endnu svrige aarlige ivoNdlr. af oven- meldte Summa, hvorover endnu ikke er disponeret, og som kunde anvises Professoren i Oeeonomien til at anskaffe de fornsdne Modeller og andre der hen- ») Hvorledes det forholder sig med denne Kongl. Gave, fial jeg fsge at oplyse ved Enden af denne Beret- ping. Udg. horende Udgifter. Fo? vgsaa strax fra Begyndelsen ikke at forssmme det chymiffe Laboratoriums Nytte, kunde anbefales Professoren i Naturhistorien, at bruge de fsrste zoo Ndlr., som aarlig ere bestemte til at kisbe Naturalier for Universitetet, og siden ogsaa dertil burde anvendes, for det fsrste til de chy- miske Forssg ved sine Forelæsninger. Dette kan jkee saa meget lettere og billigere, som Universitetet erholder den store Fordel, paa engang ar acqvlrers det hele Kongelige Naturaliekabinet, og altsaa ikke har nodig, fra Begyndelsen af msisom ar anskaffe en Samling af dette Slags, hvortil dog egentlig de omtalte 100 Ndlr. ene og alene vare bestemte, uden at man dermed i lang Tid skulde have kunnet anskaffe noget tilstrækkelig brugbart." "I svrigt finde vi os herved, as tros Tienestiver, tevcrgede allerunderdanigst at forestille: at de ost- bemeldte vestindiske Penge, saavel for Stedets Fra- liggenheds Sk^ld, som for Vanskeligheden i deres Oppebsrfel, ikke kan afgive nogen sikker Fond for Universitetet; med mindre det maatte behage Kon- gen, selv at be/orge deres Modtagelse, og derimod anvise Universitetet et AEqvivalent til regelmæssig Betalning af en Kongelig Kasse her. Det rigtigste var maaffe, om FmantSkammeret fik Ordre til den- ne Havelse, og derimod Betalningen til Universi- tetet skede af det Kongelige Zahlkammer. Thi ellers troe vi med Grund at forudfee, at Udeblivelsen af det Hele eller en Deel af disse Subsidier vildefor« aar^ge en for Videnskabernes Drist skadelig Stands- ning, og gisre disse herlige Anstalter unyttige, eller vel endog ganske til Jnt.'t." " For at regulere de begge Professorers Lsnnin- ger med nogen Fordeel for den Kongelige Kasse, see vi ikkun een Udvei. V- foreflaae nemlig, at de be- holde d.n samme aarlige Gage, de nu nyde, som en Hmerimslonnmg; indtil de, ester den Udsigt 99 scm snart stal vises, efter deres Anciennitet, kan ascendere i det philosophiffe Facultet og komme til virkelige og bestandige Indkomster." "Den forfte af disse ZnterimSlonninger af zoo Ndlr. for Prof. Bruimiche kunde anvises ham saaledeS, at Indkomsterne af Sangvarket i Frue- kirke imidlertid bidrage dertil aarlig 200 Ndlr. og Revenuerne af Universitets Bibliotheket looRdlr. Omtalte Sangvark er vist nok bemeldte Kirkes Ei- endom. Men da denne Kirke selv horer til Univer- sitet, og Sangværket vel indtil videre kan bare denne Afgift, saa holde vi denneAnviSning ikke for ubillig. Hvad Bibliotheket angaaer, saa er det vel ikke rigt. Men den Kongelige Gave af bota- niffe, naturalistiske og cekonomiffe Bogsamlinger formeret paa engang Universitetets Bogersorraad saa anseelig, at man ikke med Grund kan besvare sig over en inren'ms Afgift af i vo Ndlr. af Biblio- theketS Indkomster." "For Prof. Fabritius have vi, uagtet al an- vendt Moie, ingen Interiiusgage kunnet finde ved Universitetet. Vi see cS derfor nodfaget allerun- derdanigst at andrage, ar det allernaadigst maatte behage Kongen at lade ham for det forste udbetale sine aarlige 400 Ndir. «f Particulierkammeret." "Prof. Drunniche nyder fri Bolig i.Communi- tetcts Bygninger, ved Siden af Naturaliekamme- ret ftru ffal anlagges. Cknlde Hs Majestat behage at unde Prof. Fabritius strar samme Fordeel, som Fundaticnen for den charlottenborgsse Anstalt ti!- kiender Professorerne ved denne; saa kunde man foranstalte, al de fleste Varelser i den Deel af Com- munitetS Bygningen som nu beboeS af Communite- tetS Oeconomus, indrsmmes ham dertil. Dog maatte i dette Fald billig gives bemeldte OeconomuS en aarlig SkadeslsSholdelse af i det mindste 100 Nd., efterdi Brugen af denne Deel af Bygningen er til- lagt ham, som P2!'8 lglai-Ii. Vi foie til, at denne Udgift ogsaa kan spares, naar det blev Pros. Fabri- tius tilladt at beboede Varelser, som vedHr. Char- dinS Bortrejse med det forste blive ledige paa Char- lottenborg, saa lange indtil man side!! finder Middel til at ssasse ham en bestandig Bolig." "At i det svrige Prof. Fabritius nyder ioc>Rd. meer i Interimslon, end Prof. Brunniche, er der- for ikke ubilligt, fordi denne har Ancienniteten for hiin, og felgelig kan haabe for at ngae til fulde Embedsindkomster." "Endelig paaligger oS at vise den ovenfor angiv- ne Udsigt, hvorefter de begge nye Professorer kan komme til ordentlig Lon af Universitetets egne Mid- ler efter deres Embeds Alder, uden at man derfor behover at formere Lærestolene i det philosophiffe Facultet. Den bestaaer kortelig i felgende: Z Kraft af den Kongelige Fundativn, som nuvarende Grund» lov for Universitetet, har det philosophisse Facultet syv Lærestole for efterstaaende Videnffaber, nemlig: i) Historie og Geographi. 2) De orientalske Sprog, z) Det grafie Sprog. 4) Det latinsse Sprog tMigemcd Veltalenheden. 5) Den hoi>cre Mathematik og Stiernekundffab. 6) Den rene og lavere Mathematik og 7) Logik og Metaphysik. Nu trce vi, ar den for narvarende Tid vardigen besatte xroiesLo lintjuarum oiienralium, ved forefaldende Vaeance, meget passende og beqvemt kunde overdra, ges til en Professor i Theologien, ti! hvilket Stu« dium dog de esterlandsse Sprog egentlig hsre og mest nytteS; og at xi-otestio linxvse latinT 6c elo^veu- r!^, ved ligeledes sig ytrende Vaeance, meget vel kunde forbindes medpiofeslloAlircT linAUT, hvil- ken dog overalt er umistelig for den forste. Paa denne Maade blev Plads for to Larestole i detphi- N 2 zoo lvsophisse Faeultet, hvilke da kunde anvises Natur- historien og Oeconomien, hvis Larere paa denne Mac.de, i Fslge Hs Majestats Villie, bleve fuld- kommen underholdte as Universitetets Midler. Meer tsr vi, i Fslge Grandferne for vores nuvarende ZErinde, udm narmere Befalning ikke ytre over de tit denne Sags hastige Befordring tilsigtende Indretninger; men ville anbefale ovenstaaende til Mernaadigst Erindring, ifald nogen Forandring skul- de ssee med Universiteters Stilling." 'Af foregaaende ftes, a^, da vl have udfundetden hele nsdvendlge Smn til denne Anstalts forsteInd- retninger, fslgende Balance viser sig i Henseende til de aarlige Underholdnings Omkostninger. De ud- forderlige Udgifter ere nemlig: til at formere Na- turalis-Kammeret ioo Rdlr., for I.2d0l3t01lUlN cl^inicuin lov Rdlr., til Modelkammeret 50 Nd. vg for et Bud ved Anstalten 50 Rdlr. for ?ic>fe8- oeconylni? Interims Vaaning looRdlr., degge Professorernes Interimslsnninger 700 Nd.; i alt i iooRdlr. Til at bestride disse aarlige Spe- ger, have vi ligeledes fundet og angivet 5OQNdlr. Fslgelig viser sig i alt en 6e6oRdlr., som Z Fslge den os tilkomne allernaadigste Besalning, for det ssrste ffal anvises og erstattes af det Konge- lige Particulierkammer." ^ "Den til Udkast os anbefalede Plan, hvorefter dette Institut kunde blive nyttigst sor Publicum^ deeler sig af sig selv i tre Afsnit, hvoraf den fsrste angaaer de nsdvendige Praparatorier den anden Larernes Instrux og Pligter, den tredie de Hielpe- midler og Opmuntringer, fom med Tiden ssal skaffes Larere og Larende." 1) Paa det at dette herlige Instituts hvormed de botaniske Anstalter staae i maikelig Forbindelse, k«n ss^sse den Nvtte man ensser, maatte s) Natu^ raliekammeret tilborlig indrettes og bringes i Orden b) Et I^advlarorium ck)'mlcum anlagges til Brug for IMorlT nzrui alis. c) Var det vel tienligt, at det botanisse Bibliothek blev flaget sam- men og foreenet med Bibliotheket i Naturhistorien vg Oeconomien, og den hele Samling til offentlig Vrug^ paa et dertil indrettet Sted, blev ordentlig opsat og vedligeholdt. 6) Maatte man for Pro- fessoren i Oeconomien indrette et Modelkannncr, uden hvilket han vel ikke kan stifte den forvemede Nytte, og endelig e) ansee vi det for gavuligt, at et sardeles Auditorium blev indrettet, hvori de bo« tanisse, narural og oeconomiske Forelæsninger skulde holdes, hvilke foruden i Marken, Haven, Kabinet- tet og Laboratorium kunde vare at anstille. Vi lagge af vigtige Grunde til, at det vilde vare godt, om man gav Universitetet tilkiende, al detikkeskulde salge den mindre botanisse Have ved Castelveien, hvortil det ellers, i Krast af en Kongelig Bevilling er berettiget. Endelig ere vi af den Mening, at den hele Naturalieanstalt burde blive saalange paa Charlottenborg, indtil de fornodne Indretninger ved Universitetet ere fardige, allerhelst da hist et l.ado> rscorium ck^micum er i Beredskab, og Afleverin- gen ogsaa, ifald man vilde, kunde ssee ter." 2) "I den meddeelende Instruction maatte i vore Tanker forst bestemmes: "At begge Professoren hvorom her tales, som ogsaa Prof. t,oranice8> i deres Forelæsninger for- nemmelig havde at see paa det practiske i deres Vi- denskaber eller de Decle af samme, som kunde vare det almindelige^Vasen nyttigst. L) "At de til den Ende ssulde holde deres offent- lige Forelæsninger, saa meget muligt, i det danss-7 eller tydsse Sprog; hvorhos det dog skulle vare dem Z0T tiSabt, i private C.ll-gser atbetlene sig afdet latin- ske eller et andet Sprog, hvilket de vilde. C) "At de for disse Videnskabers naturlige For- bindelses Skyld, strax fra Begyndelsen og sid.n, ester foregaaende Aftale indrettederes Læsetimer saa- ledes, at de aldrig holdes paa samme Tid; paa det «t disse Videnskabers Elffere, som gemenlig kunde snffe at hsre alle deres Forelæsninger, kkke skulde nsdeS til at forssmme een Time for at nytte en anden. "I Særdeleshed maatte Professoren i Naturhi- storien anvises, aarligen at foredrage uden Betal- rung i der mindste to offentlige Lui lus; nemlig een sver Naturhistorien og en over Chymien, og ind- rette dem saaledes, ar den ssrstes Læresætninger, saa meget muligt, bleve bestyrkede vcd den andens Fcr- ssg. Herved maatte udtrykkelig anbefales at udbre- de en tydelig og fuldstændig Kunskab om de almin- deligste, i de Kongelige Stater forhaandneforskiael- tige Jordarter og Mineraller. Uden Hielp af disse meget nsdvendige Kundskaber, hvis Mangelidet Kongelige Landhusholdnings Selssabs Handlinger ikkun alt for ofte falder besværlig, komme vi aldrig til et ordentligt, forstandigt, og ret fordeelagtigt Agerbrug, eller lccre til Gavns at kiende og nytte te mange audre naturlige Skatte, hvormed disse Lande ere saa rigeligen begavede." "Da vi formode, at en oeconomisk Lcrrestols Op- rettelse ved Universitetet, ikke saa meget har til Hensigt den hsiere eller Statsoeconomien, som me- get meer Landoeconomien og dens Udbredelse; saa troe vi, i Fslge denne sidstes Vigtighed og Nødven- dighed, at det fornemmelig maatte overdrages Li- teren i Oeconomien, aarligen at anstille i det mindste lo hidhsrsnde offentlige (5urlu5 ^ uden Bekostning for Tilhorerne. Den ene som vi vil kalde Ouilus ,urali5» maatte ene v«re bestemt til Landmandens nsdvendige og nyttige Videnskab, og have til ^5. meed at opdrage Staten gode og med udvidede Begreb forsynede Landverte, hvorpaa det mangler dem saa meget. Fslgelig' maatte her Ager- og Engbrug, Fadrift, Humleavl, Kaare og Bieavl, med et Ord, Ager-og Landmandsvidenskab i sit hele Omfang, or- dentlg, tydelig og systematisk lccres, ogsaa alle be- kiendte Fovdeele og Haandgreb derved med Flid anvises. I Særdeleshed maatte anbefales Lcereren at nytte Jordarternes grundigste Kundskab, efter deres bekiendte Bestanddele at bestemme deres rette Gisskning, og i^r omstcrndellg at forklare der-s tienligste Blanding med hinanden til de forskellige Jordsmons Frugtbargisrelse. Endelig maatte Lccrc- ren i disse Forelcrsnttiger paa det omhyggeligste beflit- te sig paa, at gisre sine Tilhsrere de beste Ager og Landhusholdningsredskaber efter deres Construction og Nytte, tilstrækkelig kiendelige; til hvilken Ende disse hver Gang maatte forevises i Modeller og efter alle Deele forklares. "Den anden aarlige, offentlige og fri Cursus af Lsreren i Oeconomien, hvilken vi vilde give Navn af Forelæsninger over Handteringsvidenssaben (die Gewerbewissenschaft) maatte have til Formaal Larer? om Haandvarker, Manufacmrer, Fabriker og an- dre mekaniske Konster, hvorved Naturprodukterne foradles. De fsrste Mcrterier, deres Forfficrklighcd, Valg og Tilberedelse bleve herved at tage i Betragt- ning, og tilligemed de dertik udforderlige Maskiner og Instrumenter, saa meget det lader sig gisre, at bedsmme. Denne Undervisning, som meget lettc-S ved den af det parifiske Videnskabers Academie udgiv- ne 6e5cripti'oi? 6es aics A 6es merieis » kunde blive endnu nyttigere, naar vore indenlandske Hånd- teringers og Fabrikers Feil og Forbedringer derved flittig bleve angivne. Z det svrige maatte man beflutte disse Undervisninger me-^ grundige Efterret- 102 nlnger om Handelens og Skibsfartens Theorie, oz oplyse samme ved hyppig anbragte historiske ExeM- pler, hvorved Andersons Commercialkart med For- deel kunde bruges. "De svrige Dele af de oeconomiste Videnssaber kunde overlades Privatcollegierne, hvilke vilde lide alt for meget, naar man paalagde Lareren flere end de almeennyttigste offentlige Forelasninger. Z) "For at satte Lareren i Naturhistorien saavel- som i Oeeonomjen i Stand tilgavns at underfsge de fornemste eller mest i de kongelige Stater fore- fundne Jordarter, og tilstrak^lig at kunne bestem- me deres tilbsrlige Behandling, til Beste for Ager- og Landbruget; maatte ssrgeS for, at Prsver deraf med Forstand bleve samlede og indsendte af allePro- vindser. Til den Ende maatte vel overlagte For« holdsbefalninger til Nigels Embedsmand affattes, for derved ester Mulighed at forebygge, at Uviden- hed eller Uagtsomhed ikke gisre den deraf tildcels bestemmende Agerdyrknings Theou ufornøden man- gelagtig. Man kunde heri gisre Begyndelsen med Dannemark, og scr det fsrste kun med Mergelar- terne. Naar disse vigtige Underssgelser paa denne Maade vare bragte i Gang, kunde man siden her og i de svrige Lande, beqvemt og nasten uden Om- kostninger komme efter med de svrige Jord- og Vergarter. "Professoren i Oeeonomien maatte det vccre til- ladt i en Deel af den botaniffe Have, at anstille For- fsg i det lidet med Fsderurter og deslige; hvortil den ovcnmeldte Have ved Castelsveien, som bsr reserveres Universitetet, synes i Særdeleshed at vare flikket, og Lareren i Votaniken maatte befales at vare ham heri behielpelig. "Eftersom de Videnskaber, der ved disse Anstalter stal bringes i Flor, cre her til Lands endnu temme- lig nye, og ved en Virkning af den forige Opdra- gelse, vil i Begyndelsen find? faa Elskere; men det dog er hsist nsdvendigt, at den almindelig nyttige Deel af Naturhistorie, Ehymie og Votanik, tilli- gemed de oeconomiske Videnskaber, udbredes faa ha- stig som muligt i alle Kongens Stater: faa maatte man vare betankt paa ved tilstrarkelige Bevag» grunde at opmuntre Narionen til at dyrke disse Videnskaber. Til at naae dette Aiemeed holde vi det for et kraftigt Middel, naar det blev fastsat, at Prastekaldene paa Landet herefter fortrinlig skulde besattes med saadanne Candidater, somczerens pa- rlkus havde erhvervet sig god Kundffab i ovenmeldte Videnskab. Det samme maatte strakke sig til alle Amts- og de betydeligste Toldbetieninger; hvor af med Tiden, foruden de almindelige Fordele sor Lan- det, ogsaa denne nyttige Virkning kunde ventes, at Finants-og Commerts-Kammerne i deres Hand« linger ved forefaldende Leilighed, kunde vente brug- bare Beretninger og Hielp af Betienterne. Can- didaterne til alle disse Embeder maatte derfor tilhol- des, at belagge deres Supliker med troevardige Vidnesbyrd om deres Duelighed og ovenanforte Kundskaber, og Professorerne som havde at meddeele saadanne Attestata, maatte alvorligen befales at ind- rette dem overeenstemmende med Sandhed. ' Dette var kortelig det 06 befalede Udkast t:'l en Plan, hvilren let videre kan udarbeides, og ved hvis Vefslgelse det hidtilvarende charletttnborger Institut, i sin nye Forbindelse, mcd Universitetet, kan i vore Tanker blive det almindelige Vasen til stor Nytte. Og saaledeS haabe vi ester Kraster at have op? fyldt den os allernaadigst tillagte Kongl. Ordre. Kisbenhavn den 7de Maj 1771. Hubner. II. Underretning om de til Universitetet i Aaret 1770 fkicenkede looo Rdlr. vestindisk Cou- rant afByefogdens Tieneste paa St. Croix, som Tillcrg til soregaaende Beretning. Ablandt de mange og udmcrrkede Prsver, som Kis- benhavns Universitet har at opvise paa sin sorige Pa- trons, Statsminister Grev Thots uafladelige Omsorg for Videnskabernes, iscrr de physiske, mathematijke vg oceonounffe Videnskabers Opkomst ved samme, er og- saa denne, at da man i Aaret 1770 paalagde Bye- fcgedtienesien i Christiansstad paa St. Croix i Vestin- dien en aarlig Afgift af zoos Ndlr., udvirkede han, at de 1000 Ndlr. deraf aarlig skulde betales til Kis- benhavns Universitet. Det Kongl. Nescript til Rector og? Professores desangaaende er af 15 Juni 1770/ vg lyder saaledes: (!!ni^i2nus LextZmus Lcc. ' Vor synderlige Bevaagenhed tilforn! Da Vi til Videnskabernes ydermere Dyrkelse og Fremvext ct befordre, allernaadigst ere betankte paa, ved given Leilighed, at ville fee samme understettede, med den dertil fornsdne Hielp ; faa give Vi Eder nu hermed tilkiende, at Vi, af Byesoged Embe- dets Indkomster udi Christiansstad paa VortEi- land St. Crolx i Vestindien allernaadigst have fficrnket og henlagt til Kisbenhavns Universitet »årlig 1000 Ndlr. vestindiff Courant, svm, be- regnet til dansse Penge, er 750 Ndlr., hvilke ffal tage sin Begyndelse at erlcrgges fra 1 Zuli 1769, og ved hvert Aars Udgang af Byefogden leveres i Vcres Kassederpaa Landet, for derefter igien berfra herover at vorde remitterede. Og ville Vi as forbemeldte 750 Ndlr. allernaadigst ZOZ have tillagt Observatores paa det astronomiske Taarn i Kisbenhavn 200 Ndlr., 2de ?ro5ecto> res Anatomi:?, til enhver 10Q Nd. er 200 Rd. Den botanisse Hauge 150Ndlr., og til Natu- raliers Zndkisb ved Naturalis-Kammeret ved Universitetet ioo Ndlr. aarligen; hvilket alt ffal tage sin Begyndelse fra fsrstkommende Michels Dag; da Vi til disse Videnskabers Veste, nar- mere allernaadigst ville disponere saavel over det ene Hundrede af forbemeldte 750 Ndlr., fom og over det som af bemeldte Byefogeds Embedere Indkomster fra den i Zuli 1769 til Michels Dag 1770, indkommer; Derefter I Eder aller- underdanigst kunne vide at rette; Befalende Eder Gud, :c." Under vor Kongelige Haand og Signet. L II r i f t I 2 11. O. I'lwrr. Da Aaret derefter Confereneeraad Hubner og Fiuantsraad Oeder bleve befalede at tråde sammen for at overlagge, hvorledes to nye Larestole, i Narurhi. storien og Occonomien, kunde oprettes ved Kisbenhavns Universitet, og Lsnningerne dertil tages af Universite- tets Fond, kunde det ikke undgaae dem, isår Hubner som Lcrrer ved Universitetet, at afnysmeldteKongelige Gave vare endnu looNdlr. atdisponere over, foruden hvad som skulde varet indkommet fra 1 Zuli 1769 indtil ult. Sept. 1770. De henvendte sig derfor un- der 2g Marti til det Kongl. danske Cancellie med Fo- respsrgsel: 1) Om og paa hvad Maade Cancelliet havde foranstaltet, at de i Nescriptet til sit visse Brug be- stemt«' 65c>Ndlr. paa St. Croix, skulde indkasseres, til Kisbenhavn remitteres og til Universitetet udbetales? 2) Da ved Univ. ikke vidstes, at H. M, siden bemeldte Nescripts Udstedelse, havde behager narmere rs4 ar disponere over d; rvINdlr.; saa snffede de atvibe: om noget i Cancelliet var befalet eller expederet, hvor- ved denne Sums Anvendelse ncrrmere bestemmes? Cancelliet svarede under zo s. M. at det ingen videre Befalning eller Erpedition havde haft i Hen« seende til disse vestindiske Penge, end hvad Rescriptet af 15 Juni s. p. indeholdt, men "i Henseende til be- meldte 750 Rdlr. Indkassering og Udbetalning tilUni« versltetet, var det Kongl. General-Toldkammer og Commercecollegium bleven anmodet" at ville beordre Cassereren paa St. Croix, i den Kongl. Kasse at mod- tage sorbersrte 1000 Rdlr. i vestindisk Courant, saa eg beserge, at de derefter derfra hertil vorde remitte« rede, og naar de her ere ankomne saadant til Cancel- liet at ville indberette, paa det de kunde vorde udbetalt til sit bestemte Brug; ligesom og det Secrete Raad paa St. Croix under 17 Oct. s. x. har indberettet, at de 500 Rdlr. for Aaret 1769, ere af Byefoged Sevel erlagre i Hans MajestcrtS Kasse, men fra General- Toldkammeret er endnu ikke Hleven meldet, at Pen- gene hertil ere remitterede. Ellers — skriver Cancelliet videre — har det Secrete-Raad, under forbemeldte 17 Oct. a. x. forestillet, at det vilde vcere umuligt for Byefogden, af Embedets Indkomster at udrede den ham paalagte aarlige Afgift ZIooRdlr. vestindisk Cou- rant, hvorunder de forbemeldte ivooRdlr. for Uni- versitetet ere beregnede og de svrige 2000 Rdlr. ere henlagte, det ene til Iustirskassen og det andet til Sko- lerne der paa Landet; i hvilken Anledning det Secrete- Raad under 18 Feb. s. c. er bleven tilskreven, at til- hclde Byefogden, at indsende til Cancelliet en rigtig Fortegnelse paa hans Embeds Indkomster, hvad sam« me, udi et og alt, til Aarets Udgang har belsbet sig til, da det imidlertid og indtil videre vil have sit For- blivende ved den fastsatte Afgift." Efter denne Oplysning vendte Lommissionen sig til det Kongl. General - Toldkammer og Commerce- Collegium med fslgende Spsrgsmaale: 1) Om det hoilovlige General-Toldkammer og Commerce-Colleglum er underrettet om, at foruden de sorbersrte 500 Rdlr^, noget mere af disse Penge i den Kongl. Kasse paa St. Crolx er bleven leveret? oz hvor -meget? 2) Om den Kongl. Casserer sammesteds haver Ordre at besorge det Indkomnes Remise hertil, tilli-. Zemed Hs Majestcrts Intrader? og hvor ofte saadant aarligen kan eller pleier at jkee? z) Om i Fslge deraf nogen Deel af disse Penge hertil virkelig er remitteret/ saaat de strax kan »mod- tages? og endelig 4) Om dtt hoilovlige Collegium formener, at man efter Anseelse for Fremtiden med Sikkerhed kan gisre Regning paa denne Afgifts Varighed, til bestan- dige nyttige Indretningers Tarv og Vedligeholdelse? Herpaa -erholdt Lommissionen fslgende Svar under 27 April: "(Zvoscl xrunum: Vi have ingen Efterretning hvad enten de in czv^Kione varende 500 Rdlr. mere, eller mindre, er erlagt i den Kongl. Kasse. Men som ac! 2^um Secrete-Raadetunder i6Sept. 1769 er beordret at indsende Cassererens Bevis her til Collegium, hver gang naar Byefoged Sevel haver betalt til ham faavel forbemeldte 1000 Rdlr., som og i voo Rdlr. aarlig til Justits«Kassen, at samme derefter her igien kan vorde assignerede, formode vi, at Sevel ei saadant har efterkommet, siden intet Bevis endnu er indsendt. 5?olgelig zrium kan herfra inl^t heller for bemeldte Byefcgeds Regning anvises Universitetet. Og ende- lig hvad den 4de Post angaaer, da kunde Cancelliet »el saa- danne Messyrer tage, at Sevel pronne ma.i ester- tomme den allernaadigste Resolution i Henseende til forbemeldte Afgift, faasom det derudi heder, at han ikkun saa lange nyder Tienesten', fem han samme ved hvert Aars Udgang erlægger. Men om meer- bemeldte Afgift, enten kan eller bsr lomgere ved- vare end i Sevels Tid, er vel ligesaa uvist at regne paa, som samme muligen til alle Tider ikke vil findes lige billig." Dette er al den Oplysning, jeg om denne Ind- lagt har kunnet indhente af Hubners efterladte Papirer. Da H. H. D. Universitetets Patron nyelig har bragt denne Sag i Bevagelse, ogbegiaret C?nsistoriet6 Oplysning derom, saa er det ikke at tvivle paa, at dersom endnu noget skulde vare at vente for Univer- sitetet as disse Vestindiffe Penge (hvorom jeg efter den ovenfor forte Correspondents tvivler), det jo nu vil blive bragt i Rigtighed. III. Beretning om Walkcndorfs CollegiumS Istand- sættelse ester sidste Ildebrand, meddeelt af CollegietS nuvcerende Ephorus, Hr. Pro- ' fesser Riiebrigh. AAalkendorss Collegii Hovedbygning, som vendte ui> nl St. Pedersstradet, og af de Studerende beboedes, afbrandte i sidste store Ildebrand d. ^Iun. 1795 ind- til den underste Etage, hvis Muurvccrk og Bielrerikke bleve meget beffadigede, eftersom Ildens Virkning paa mange Steder var standset ved de Fliser og brandte Stene, hvormed Gulvene i 2den Etage vare belagte. IO5 En fra dette Vaantngshuus adskilt Bygning, som scaaer i Gaarden, hvori Collegii Auditorium og Bi- bliothek findes, blev denne Gang, ligesom og i Ilde- branden 1728, af Ilden gandffe ursrt. Saasnart man fik Underretning om, at de nye Bygninger paa den nsrdre Side af Slradet ikke ffukde rakkes tilbage, begyndtes Collegii Istandsattes?. Den umiddelbare Opsigt over samme havde Consistorium overdraget til Hr. Professor Abr. Kall, Hr. IustitSraad og Profet« for Th. Bugge, og til Collegii da varende Ephorus. I Slutningen af Nov. 1795 blev Krandfen sat paa det nye Huus. Faa Uger derefter, da det var bragt under Tag, blev det indtegnet til Asseurance i Brand- kassen for 2700 Ndlr., hvilken Asseurance siden, da Bygningen var gandffe fuldfort, blev ester nye Syns- forretning og Vurdering forhsiet til 6iQoRd. Naar dertil lagges den Sum iZoo Rd., hvorfor Auditorii og BibliotheketS Bygning for Branden var asseureret, saa ere alle Collegio tilhorende Bygninger sorsikkrede for den Sum 7900 Rd. Husets Varesser ere gibsede under Loftet, belagte med forsvarlige Planke-Gulve, og forsynede med de meest fornodne Inventarier, da de gamle nasten alle enten gandffe vare odelagte eller beffadigede. Over Doren ud til Gaden er fat en Steen af hvidagtigt norff Marmor, hvori folgendeIridffrivt med latinsse, sort udfyldte. Bogstaver er indhuggen: XV'alKsndoits 8tuc!enreilzoIlA 8kien!A ^795' Det fandtes fornedent, at Gaarden maatte for- hoies og paa np brolagges; et nytPompetra iBrsn- den nedsattes; Ringmuren omkring Haven vg Gaar- den, som ved Ilden fra de narliggende Huse vg ved Naboernes Rydnings- og Bygnings. Anstalter meget var beffadiget, overalt repareres; Grunden i Haven, S ic>6 som var meer end en Alen lavere end de omkringlig- gende Grunde, forhoies, hvortil en stcr Mangde god Jord uden Bekostning for Stiftelsen fra een af Na- boerne blev indfort. De 8nxenc?ialn, som for Ildebranden vare i Collegio, og hvis Tid til at boe i samme ikke endnu var udlsben, hvoraf nogle i dette Mellemrum havde havt Bolig paa Borchs Collegio, flottede nu ind i Væ- relserne, ligesom disse efterhaanden bleve ftrrdige. Til de Pladser, f-nn imidlertid vare blevne ledige, udncrvnte Confistoriuin i Sept. Maaned 1796, andre Stude- rende til frit Logis allene; thi Stipendium uddeles for det forste ikke, da det, i Fsige Fundatsen, ffal anven- des til Husets Istandsættelse, til Stiftelsens derved foraarsagede Gields Afbetaling. Foruden det, som Brandkassen udbetaler as 3200Ndlr., hvorfor det af- brændte HuuS var asseureret, vil til denne Gields Af- betaling behsves fra Dato endnu 2 eller z Aars Ren- ter as Kapitalen. Med Taknemmelighed erindres her, 1) at til Forkortelse as den Tid, da Stipendii Uddelelje ophorer, har det kongelige Rentekammer d. 2ZN0V. ^795 efter Consistorii Anfogning forundt Stiftelsen Eftergivelse as dens Kapitalers ^ pr. C. Skat, faalcrn- ge Udgifterne beviisligen overstige Indtagterne; 2) at til Lettelse for de Alumnis, som ved Ildebranden siulde miste det Stipendium, hvoraf de allerede vare i Besiddelse, og hvorpaa de til deres Studeringers Fort- sættelse havde giort sig Regning, har af Collegii for- hen varende Alumnis, Hr. ConferentSraad og Depu- teret i det dansse Caneellie, Christian Schow, refunderet alt det, han i sin Tid af collegii Lnxenciio havde oppebaaret, nemlig 119 Rdlr., og ligetedes Hr. Pro- fessor cg Doctor Medicin«, Medicus ved Friderichs Hospital, Friderich Ludvig Bang, deafham oppebaar- ^e 76 Rdlr. 2 Mk. Hr. ConferentSraad, Professor vg Doctor Zuris, Balthazar Gebhardt von Obelitz, har stcax ssienket 50Rdlr., og S^et Lofte om Refu- sion af alt det oppebaarne. Ester disse Velgisreres Villie erholdte Collegii brandlidte Alumni Distributztil indeværende Aars Paaffe-Termin af ovenanforte Ga- ver, som dog for at skaffe disseAlumniS deres fuldelln- derstottelse maatte forogeS med et Forskud paa 70 Rd. af Communitetets Kasse. Collegii aarlige faste Udgif- ter belsbe sig, for nogen Distribution kan stee, omtrent til 200 Rdlr., som er ncrsten 5 Deel af Kapitalens Renter, hvilke, ester Regnskabet for Aar 1796, vare 805 Rdlr. zMk., saa at til aarlig Afbetaling af den ved Collegii Istandsættelse giorte Gield ikke blive megzt meer end 6oo Rdlr. tilbage. Khavn den 15 Aug. 1797. >35. Riisbrigh. IV. Forstag om et femte Facultets Oprettelse ved KiobenhavnS Universitet, med Navn af det oeconomiffe Facnltet *). ^rticul i ste. Om Professionerne i dette Faeultet. Art. 2. Om Prosessorum og Undergivne deres Funetion. Art. z. Om FaeultetetS Bestyrelse, og Forbund med det svrige Universitet. Art. 4 Om FaeultetetS Myndighed. Art. 5. Om Underviisningsmaaden, Lxamimku? og Attester. Art. 6. Om FaeultetetS Dotation. Art. 7. Om dets Oeconomie. Denne Opsats blev vgsaa funden iblandt afgangne Conferenceraad Hubners Papirer. Haanden synes at ligne Sedexs; og ovenover st^er: indgivet Udg. Art. Z. Tonsignation over den sårlige Summa, som vil behsves til Vedligeholdelse af de til dette Facultet henforte nye Anstalter, naar sam- me supponeres fuldendte, og Professorum Gage »beregnet. Art. 9. Consignation af hvad til sammes fuldkomne Istandsættelse endnu desidereres. Art. I. Til dette Facultet henfsres tvende nye?iofes- tlones or6lnsriX» nemlig: 1) IliKori-e naturalis i Almindelighed. 2) Lotsnices, z) OeconoiniX, hvortil foies den 4) Asneialis, som vil allerede findes ved der philosophiske Facultet, men ei endnu til fulde sunderet, og nu best kunde transfereres i det nye oeconomiske Facnltet. Disse Professioner er intet Fortrin eller Rang imellem. Art. II. 1) naturalis har Cabinettet, Bibliotheket (undtagen den botaniske Deel) og Mo- dellerne i sin Forvaring, og Laboratorium ved Haan- den, dog saa at hans Colleger tillige med have at raade ved det enhvers Embede ifar vedkommende. Han laser over Mineralogien og Zoologien. 2) Lotkmicez ?iofelloi- er?rTtectus ^orti, og har det botaniske Bibliothek i sin Forvaring, consere- rende med sine Colleger om de Dogers Indkisb, der handle om falles Videnskaber. Han laser over alle Botanikens Dele, faavel 29- plicatsm som xuism. z) kiotsllor ?k/lices har og appsratus inliiu- mentorum til en Lursum experimentorum i fin Forvaring, og Indseende med det hos professor tti. Kon!? naturalis varende Bibliothek og Modelkammer. Han laser over ?I^'licam gensralem sxperimentir jllu^ranclam, og applicerer xliTnomsna og Sandhederne til viram commuuem og ulus oeconomicoz. 4) ?l-czfellor oeconomiT har Indseende med at Cabinettet bliver forsynet med Modeller, hvilke egent- lig ere til hans Brug, ligesom og at oeconomiske Skrif- ter blive anskaffede i begge Vibliotheker. I sine Forelasninger begynder han hvor hans Col- leger slipper, og satter forud kkx^sm Aeneiz. lem, saavelsom den historiske Kundskab om de Naturens Producter som i Oeconomien anven- des. Oeconomien i sin hele Omsang, saadan som den bsr vare Professorens Objeet, deeler sig i trende Grene: 1) Landvasenet, eller Rudimateriernes Avling og Frembringelse af Land og Vand. 2) Fabrikvasenet, eller de naturlige Produk- ters Tilberedning til sine visse Hensigter og Brug. z) Commercen, elleret Lands naturlige For- mue, beroende paa dets Rndimaterier eller foradlede Producter, i Zavnfsrelse med sine egne og andre Landes Trav. 5) Hver Professor har en vellardt Student, med Navn af LaucZiclsms, at gaae sig til Haande, som nyder et siden mentioneret Beneficium. 6) ?i'otellori Lotamces ere subordinerede en Urte- gaardsmester med Kongelig Bestalling, en Svend og en Dreng, som to Mand commcm- derende af Garnisonen om Vinteren og 6 om Sommeren. 7) Vdermere er ham subordineret en vezllnatsur, som vel fornemmelig destinereS til at jkildre Q 2 IO8 Urter, isår saa lange klor^ 6anicg? ?udlics. :ion varer, men dog af ?rosellc>ie Lotanices kan anvises iblandt at gaae sammes Colleger til Haande, naar enten et snare rart naturale eller vigtigt Modelle bliver ar tegne, krofelloii natuislis godtgisres eller holdes en Karl at holde Cabinettet reent, med videre. Art. III. For Korthedens Skyld detailleres denne Artikul ikke denne Gang, det er nok at sige, at Facultetet bsr have sin Oecanus, ved hvilken Forretning detS fire Professorer aarlig omskifter, sin Protokol, sit Segl m. v. det bsr coneurrere lige med de andre Faculteter til acM8 og contullariynes Lonli^o!igle8, som ei vedromme det svrige Universitetets Oeconomie (saalange dette femte Faenltet ei er doteret paa samme Maade som de svrige) dog bor Stipendiernes Disxo- sition fra deres Kiendelse ei vare undtagrre. Art. IV. Ligesom hele Hensigten zaaer ud paa, at danne bekvemme Folk til Statens Tieneste, som ved sin i disse Videnskaber forhvervede Indsigt kunne blive nyt- tige, enten ved saadanne offentlige Bestillinger, som egentlig vedkommer Behandlingen af Statens natur- lige Rigdomme, eller ved andre Betieninger, endog ved saadanne Situationer uden for den Kongelige Tie- neste, hvorved Leilighed dertil gives, saa er det og til denne store Hensigts Opnaaelse sornodent, at de Stu- derende ved Kongl. Paabud deels opmuntres, deels forpligtes til at lagge Vind paa disse Videnskaber, som i dette Facilitet doceres cg flittig atsreqventere deCol- legia som til enhvers udkaarne lcoxum vir- tiener, med Lsfte u- forfremmelse for den som ved' flukelige Beviser fra Facultetet kunde gvdtAivre sin forhvervede Kuudffab. De Folk som kunde opmuntres uden at forpligtes ere: Lsn6iclari mini^ei ii, der fsger Prasteembeder paa Lander. Lanciiclari ^uris. som ssger civile Betieninger paa Landet, sem rorer Landvæsenet. De som blive udsendte paa Reiser til langtbortli^ gende Steder, Missionarer, Skibsprasier, Skibs-Chirurgi, Consuler. Disse trende Classer med Lofter til Forfremmelse c^teriz xgribus. uden Betieninger med LCrestegn. De som burde forpligtes ere: Ae de som sorterer under Oeconomie- og Commerce- Collegium. Bergbetientere og Forstbetientere. Fornemme Toldbetientere, ifar ved Tokdstader. hvor udenlands Commerce falder. Kongelige Gartnere. Art. V. For Kortheds Skyld kan denne Artikul denne Gang ikke detailleres. OeconviniX Ku6io6 maatte frikiendes fra og ei bebyrdes med Pretension om Kundssab i mange For- beredelses Videnskaber, som ellers ved exzmine airium lec^uneres; iner^oclus liuden6i maatte vare utvun- gen og overlades rit den ?!otellc>iiz specielle Lc>n- 6uire, som hver Stllderende vilde raadfere sig med; Lxamins maatte da forst vare alvorlige, naar en Stu- derende ssger Testimonium til sin Forfremmelse; Spro- get til alle Tings Forhandling maatte vare Landets Sprog, og ei det latinske; til Prsve paa Ens Viden- skab maatte begiares ffriftlige Afhandlinger om opgivene Themata, men extempoiane-? yvT/iiones og langt mere 6i5^utariones bor holdes ue>terrertelige med videre. Ivy k>lossttor nsturslissom!^lineisloL.us, sslgc'tig l^dvinicus; og ?iofeltor Lotanices maatte vare Ml'deraminatorer i medicinffe og pharmaceutisse Lxamii^dus.. Censuren for Trykken af de Skrifter, som ved- kommer dette FacultetS Videnskaber, horer for samme. I Art. Vl. sig selv er det ligegyldig og blot dependerer af Hs. MajeftatS Godrbefindende, enten allerhsistsamme vil lcrage til Univerfltetet saa meget fornoden Jorde- gods, eller og anvise den forno^ne aal lige Summe ved en af de Kongl. Kasser. Hvad Professorernes i dette Faculttt deres Gage Art. VII. Den Facultetet enten i Jordegods eller i enaar- lig Pengesumma tillagde Fond administrerer det selv efter et under allerhoieste Approbation fastsat og be- standigt Reglement, saaledes, at hver Tids DecanuS haver Kassen, at samtlige 5zcvltsri5 olcZInsri! konsu- lere over Udgifterne, at enhver ved AaretS Udgang afloegger sine specielle Regninger for sine Colleger, og at derpaa hele Facultetet fremlcegger 8tatum af sin Fond, og godlgisrer sin Administration, samt tilbsrlige Tilstand af de enhver iscrranfortroedeTing for Rector I^niverluatis og?rocance1Iario. Art. VIII. (!0nliKnatic>n af aarlig Bekostning til Anstalter- nes Vedligeholdelse, naar de ere fuldendte. Til !?en botaniske Anstalt: Gartnerens Gage, foruden hvilken han nyder srit Huus og Brande . zoo Rdlr. Til en Svend . . ioc> — Til en Dreng ' . . 52 — ArbeiderneS Lon . . . iio — Urternes og InventariiStykkernes Ved- ligeholdelse og Anskaffelse . . zoo — Til det botanisse Bibliothek . . 200 Til en botanisk Dessinateurs Gage . 150 — i2i2Ndlr. Ildebrand og en Materialvogn med et Par Heste eg en Karl prcrsteres i Natura. Endffiondt at ?lo5ellor Lotanices paa Embedets Vegne skal arbeide paa ?loi? vsniLT Fuldkommelse, saa exclu- dereS dog de derpaa medgaaende Bekost. ninger fra denne Beregning, og bliver de fremdeles en extraordinair Udgift for den Kongelige Particulair-Casse. Men da Hensigten med Dessinateuren ved Anstalten er, at der med Tiden, naar ?loia er fuldendet, efterhaanden skal gis- res en Samling af Skilderier af ttoi-. tsnliku«; som just ikke destinereS til Pu- III blication, saa maa da dertil regnes saa meget som Skildreren omtrent kan for- tiene om Aaret, nemlig henimod . zooRdlr. hvilke da fsies til forbemeldte, saa der bliver . . . r^Adlr. Til Cabinettet for ?tc>fellor naturalis. Til Bibliocheket og iscrr til Bsger vedkommende IiiliorlX naturalis (exclu- Lmanlca) samt oeconom. 200 Rdlr. og til physikalsse - 100 — Til Cabinetstykker : ZOO — Til Laboratorium ? -- loo — Til Modelkammeret " 7 IO0 —' Til en Opvartere 8c> " 88^Ndlr. Til ^xaretu? InKiumsntorum hos ?iofellor Til fire habile Studenters, een for hver Professor aci manum . . 400 — Og til en e^ai-^us . I ivg — Summa zsovRdlr. Art. IX. voncierata ved den botaniske Have. Vinhusene maa eftersees endnu engang. Gartnervaaningen fattes endnu. Ligeledes Bassins i den store Have. Samme Have maa end mere opfyldes. Haverne maa f?rst besattes med et til en fundamental Besatning tilstrækkeligt Antal af Urter. Gaderne uden for Haverne maa istandsattes. Den nasthosliggende Mslleres Plads maa Haven re- serveres, naar den paa en ged Maade nogen Tid kunde aeqvireres. Ved den Charlottenborgske Anstalt. Laboratorium. Indretningen af fiere Værelser til Samlingen af Dyr- Riget, Model-Kammer, m. v. En fundamental Samling af deslige Cabinetstykker. En fundamental Samling af Modeller. Ligesom og af physisse Instrumenter. Disse velicjerars suppleres da extraordinoerement af Hs. Majestæts Particulair - Casse, local Indretnin- gerne giores med eet engang for alle gange, og til de ommeldte fundamental Samlingers Anskaffelse fordo- bler Hs. Majestæt i nogle Aar den forhen til Vedlige- holdelse beregnede Summa. V. Tillceg til Beretningen om de Friisers Legat i denne Aargangs isie Heste S. 19. No. m. I Anledning af hvad Eonsistorium har befluttet angaaende de Friisers Legat, og som paa ovenmeldte Sted er udforlig forklaret, er Frue Geheimeraadinde Sehested Juel Scheel, indkommen medfolgendeP.M. til Consistorium: "At der ei fra min Stiltienhed angaaende de ved Uni- versitetet uddeelende Zti^>en6iz ffulle drages den Slutning, at jeg bifaldt Lcnsistorii Foretagende med at disponere over samme, og saaledes frafaldt den Net, som jeg formeener at min umyndige Son og de Iuelers Familie har over samme, saa vil jeg ikke und lade at tilmelde Consistorium, at jeg vel ved derKongl. danske Laneellies Skrivelse af 17 Zan. 1795 er til- skrevet, at famme Collegium har overladt Sagen til Afgisrelfe ved Lands Lov og Ret. Men da Sagen egentlig angaaer min umyndige Sen, hvis Net jeg aLene har udovet, saa kar jeg taget i Bctankning a: ur vikle for hans Regning anvende Penge paa en Proces, som vcd det lykkeligste Udfald dog intet indbringer uden en Herlighed og Glade at kunne bestemme 8rip?i^ia for dem, som ester de Herrer Professorers Bedøm- melse siden sandtes vårdige dertil. I den Anledning vil jeg nu intet andet, end tage min Sons cg de Iue- lers Familie-Net reserveret over de Friisers Legata, til at paataie samm.", naar han kommer til sine myn- dige Aar; og imidlertid tor udbede mig Consistorii Svar at denne Neftrvatien er nlhandekcmmet." Naunholt d. io Zuni 1797. Lc1:eel. VI. Om Professorernes Boeliger eller Residenser. A Universitetets aldste Fundats navnes allerede cas« RelI6entlX ?rofsll'olUln. Men hvorledes det har varet bessaffet med disse Hitter eller Residenfer, og hvormange de have varet, finder jeg for Souverani- teten liden Oplysning vm. Dette seer man af Actis, at de af Kongerne have varet kiobte og ffiankede til Universitetets Brug, og varet vedligeholdte deels af Beboerne selv, deels af Universitetets Fond. Det hendte derfor ikke sielden, at Residenserne, as Mangel paa Midler til at underholde dem, isar i vanskelige Tider, forfaldt, og at Professorerne maatte giore An- ssgning cm at salge dem til Universitetets Bedste. Saaledes finder jeg, ester den haarde svensse Krig i Midten af forrige Aarhundrede, at Consistorium ind- kom til Rigets Canzler, Universitetets Patron, med Begiaring at maatre salge en stor Residens i Kanni- kestradet, som Rigets Skatmester Sehested have be- gien til Eie. Jeg vil anfore Ansogningen selv, "Eftersom dette Akademie formedelst fremfarne Aaringers store Befvaringer, er geraadet udi ad- stillige Betyngelser og vidtloftig Gield; og sardeles dets Residenser mesteparten, for stor Brystfaldig- heds Skyld, udkraver betimelig Hielp, hvortil store Summer behsves, og dog ingen Middel vides der- til at gelange: da have vi paa det tienstvilligste hoS Eders Ercelenz, som Universitetets gunstige Patron, ved vore fuldmagtige Collegas andraget, om den Re- sidens i Kannikestrade, som for nogle Aar siden af salig Velbrd. Hr. Lanzlers Hr. Christian Frises til Kragerup, Arvinger blev kiobt, ei nu igien kunde vorde solgt, efterdi den, for sin Vidtlsftigheds. Skyld, Akademiet er meest oneii, og nu formodentlig maatte findes Leilighed den at afhande; paa det Universi- tetet udi endeel dets Betyngseler ved stig Middel noget kunde lettes. Hvilket Forstag eftersom E. Exe. sig gunstigen lod befalde, da bede vi paa det tienstvilligste, at E- Ex. hos Hs. Kgl. Majestat vor allernaadigste Herre, dette Vark gunstigen vil be- fordre, at os herpaa Hs. Kgl. Majestats Bevillings- brev naadigst maatte meddeeles, Akademiet endeel dets Besvaringer dermed at afhielpe. Saadan Hs. Ers. hoie Affection og Omhyggelighed for Akade- miets Conservation, ville vi alle, samtlig og sarde- les med storste Taknemmelighed erkiende og derom- me. Kiobenhavn paa Consistorio den 21 Januar. Aar 1661. ?iorector Lc ?iofessol es." Med den i Ansogningen ommeldte store Resi- dens i Kannikestrade, som tilforn havde varet beboet af Kanzler Friis, havde det denne Sammenhang, at samme i Aaret 1656 var efter Kongelig Befaling ble- ven kiobt til Universitetet sor at beboes af en Theolo- gus, som kunde have Opsyn med den dertil stodende Regents, efter det Kongl. Brevs Formeldende af 2 g Febr., som lyder saaledes: 112 ' Friderich den zdie ?e. Vor synderlig Gunst til- forn. Vider, at eftersom flittig Inspection med Studenterne udi Ncgentsen hsiligen gisres forns- den, og det med meest Autoritet af en af Theologis bedst kunde forrettes, og den Residens, som afafg. Frue Barbara Vittrup til den Ende formelig blev kiobt, dertil er beqvemmeligst; da bede Vi Eder og naadigst ville, at I giore den Anordning, at den af en af Theologis efter Senium herefter bliver op- teret, som siden med Studenterne i Regentsen skul- de have saadan Opsyn som han agter at forsvare. Dermed skser Vor Villie o. s. v." Men efter 5 Aars Forlob i Aaret 1661, fore« stillede Professorerne, at Regentsen, for hvis Tilsyns Skyld denne Gaard blev kiobt, "nu moxen er vde, saa Gud maae vide, naar den engang iglen kan blive repareret og freqvennret, al den Stund saa staaer, og ringt Forhaabning er, at Bordene med Kcst i Kloste- ret, som tilforn, for fattige Studiosos kan underhol- des, som vel desværre! feen lig stee vil: samme Resi- dens og derforuden, der Regentsen end var i Flor cg bedste Tider, til sal. Cantzler Hr. Christian Friis har vcrret solgt og ashcendet." De finde det derfor saa- meqet mindre betænkeligt, nu ar scrlge den, vaden fremsor andre var Akademiet med aarlig Vedligeholdelse til stor Tynge og Bekostning Residensen blev og virkelig Rigets Skatmester tilskiodet, tilligemed en Deel af Regentsen derhos lig- gende, og de for samme Residens indkomne Penge satte paa Rente, af hvilke Dr. Wandalin som det til- kom at optere denne Residens, havde forbeholdt sig I2O Rdlr. til Huusleie. Men en anden Residens derhos, som Skatmesteren tillige havde forlanget til- kiobs og som beboedes af Winding, undskylde Profes- sorerne sig at ashande ham, og beraabe sig paa den haarde Clausul, som i Henseende til sandanne Residen- ser var indsmt i Friderich 2dens Fundats afAar 1571. Professorerne havde til samme Tid, da de negc- tierede om denne Residenses Salg med Cantsleren, forestillet Hs. Er. "den store Brsstscvldighed som fore- fandtes allevegne paa ?rc)fel?orum kel!6entiis, som endelig Hielp behsvede, hvortil Prosessores ei nogen Raad og Middel vidste; foruden det ar Akademiet, for- medelst disse Tiders Besværlighed, saaog fordi nogle Aar tilforn en ganske Hob paa Residenserne er beko- stet, udi ster Gield og Vidtisftighed er geraadet. Og de derfor Hs. Exes. gode Raad vare begierende, eller, om ei raadeligt var, at, som paa Sorse er ffect, en- hver Professor som ellers vilde, sin Residens maatte kisbo efter 8 uvillige Dannemands Taxt, heller end enten Residenserne ffulde siet forfalde, eller Akademiet ved deres fornsdne Reparation oz Forbygning, som til en stor Summa Penge sig vil bedrage, sig udi al for stor Vidtlofrighed og Gield fordybe.'' Hvorpaa Hr. Canzleren sig saaledes erklarede, "at det giorde ham meget ondt at fornemme, at Akademiet, over alle an- dre sine Frarzmina som disse Tiders Besværlighed havde paafort, ffulde dertil og med denne Diffieultet cg Last besværges. Dersom ei anden Erpedient herudi for- haanden var, bekiendte han noksom bedre at vare. Prosessores dennem nu i Tide sig tilsorhandlede, end at hverken de eller af dennem nogen Gavn skulde have. Mens kunde der nogen Raad sindes til i nogen Maade dermed endnu remxoiuin meliozz at ansee, var det Akademiet ei ringe Reputation og An- seelse, at kunne fremdeles som hidindtil lcinpei picr. Kere lua Zidclalirate 6c munikceiuia ?6e5 xul^jics-i. Mens kunde efter Tidernes haard? Vilkaar siigt ei ffee, cg Prosessores vilde vel giore oz sig til desbedre Underretning herom lade en Memorial forfatte, da vilde han siigt i beste Maade gsern? andra- ge for Hs. Kgl. Majestæt, faavidt hannem mueligt var." Professorerne besiuttede, ester Canzlerei-saode Radd, "at med flig almindelig Forsiag om abalien»- tlone kslldemim-um il, A-NSIS at lade tempzrlsere, cg midlertid giore deres hsieste Flid tis, at vet?:u>n 1?elIcZ«nnsium nuinei U8 endnu (om Gud bedre Tider forlener, og Akademiet i den Maade eller andre sig maatte forbedre, som de forhaabe), kan mainteneres." See/^cts LonliKoiii sci 1661 d. 2oZan. Residenserne opteredes k Folge et i Consistorium den 19 Zuni 1675 taget Couclusum, efter leniumacs- 6emicum, som den sagdes at have, der forst var kaldet til Akademiet, og forsi havde nydt Stipendium. Ellers maae nok i endnu aldre Tider en anden Optionsmaa- de have havt Sted, da jeg sinder i ^cris as 1647 d. 15 Decbr., at Canzleren lod befale, "at Professores sig endelig ffulde erklare, om de ^ selv vilde stifte Resi- denserne imellem sig, at enhver profession blev sin visse Residen:; assigneret, ellers ffulde det skes ved anden Middel." — De som ikte ere narvarende, kan ikke optere Residenser. See ^cr. 26 1665 -iste 2tpril. I Aaret 1664 lod Kongen ved Canzleren begie- re de Universitetets Haver, som laae til de z Residen- ser nast op til den Gaard, Hs. M. efter Grev Rau- tzaus Dod eiede — hvilken jeg formoder har varet den samme, som tilforn havde tilhort forst Canzler Friis, og siden Skatmester Sehested — og lod forefporge, hvad de derfor af H. M. vilde begiare; hvortil Pro- fessorerne svarede, "at de intet derfor kunde begiare, mens eftersom H. M. var Herre over Residenserne og Haverne, kunde H. M. naadigst giore, hvad Hannem behagede, hvormed de underdanigst vare tilsreds." Jeg har sagt, at Residenserne bleve underholdne, saavel af Beboerne selv, som af Universitetet. Dette maae noiere forklares. I Universitetets aldste Fun- dats var det enhver Professor paalagt, ar give til Re, sidensernes Vedligeholdelse aarlig z auiei kkenenles I I z »n aura, hvilke i Aaret 167^9 blevs beregnede efter da varende Myndtfod til fire Rigsdaler. Denne aar- lige Afgift synes at have varet den fsrste Grund til Universitetels Bygningsmasse, som er til endnu un- der samme Navn, men har langt andre baade Tillsb og Aflsb, end hiin gamle Bygningskasse, hvoraf Pro- fessorernes Bygninger vedligeholdtes. (SeeHr. Biffop Zansons Beskrivelse over Universitetets Midler Side z z). Den gamle Bygningskasse havde sin stsrste Ti!- flydelse af den norske og fyenffe Studiiffat, tilligemed nogle andre fmaae Indtagter. Men da denne Hieip var meget utilstrækkelig, og langsem indkom; saa vare Professorerne nsdte til felv at giore Forffud til deres Huses Reparation, hvorimod de oppebåre jden aarlige Rente af den Sum de havde sat paa dem, og esterhaan- den Capitalen felv, ligesom vet efter Ordenen kunde tilkomme enhver. Jeg vil oplyse dette med et Par mar- kelige Citater af Actis. Under Aaret 1699. Pag. 15. No. z. forekom- mer dette Sted: "Blev ralet om Zusticeraad Win- dings 2de forelagte Bygningsregnffaber, og udi Henseende, at han paasin Residens havde anvendt saa anseelig en Capital, blev derom saaledes flut- tet, og hannem forundt efterfølgende Poster: 1) at han maae nyde Rente af z 500 Rdlr., a z pro Cents aarlig at regne, fom skal betales, naar hver Regnskabs - Orden kan falde til Betaling. 2) Naar samme Z500 Rdlr. med deres Rente er be- talt, da stal aarlig af B'.'gningskassen tages forud zoo Rdlr. til efterhaanden at betale med Prof. Joh. Frid. Bartholins og de andre folgende Byg- ningsregnffaber fom ere efter i Ordenen, og det svrige af BygningskassenS Indkomst aarlig at komme til Iustieeraad Windings resterende Sum- mers Afbetaling, dog uden nogen Rente videre end af ovenbemeldte zzcn Rdlr. z) Skulde Gud P "4 ved Dsden henkalde Iusticeraad Winding forend disse to hans indlagte Bygningsregnffabev bliver paa isooRdlr. nar betalte, da bevilges hans Ar- vinger at nyde sra den Tid 4 Procent aarlig til Rente, paa samme Maade som tilforn er melder, af hvis som endnu af Kapitalen kan vare ubetalt indtil ivooRdlr., fem ikke ssal forrentes. Og i saadan Fald blev vedtagen og sturtet, at den Pro- fessor som efter ham Residensen opterer, ssal aarlig give lov Ndlr. til samme resterende Capitals og Rentes Afbetaling, saalcrnge indtil alleneste sor- bemeldte 1000 Ndlr. rester ubetalt af samme Byg- ningsregnskaber." Ligeledes i ^Xcris kd 1720. " Secretarius Hr. Assessor Bartholin proponerede, at, saasom han nu maatte i den Residens, hvilken han havde op- teret 1 St. Pedersstrade, ei allenegiore en kostar Reparation, men endog bygge en stor Deel op as nye, om da Consistorium vilde gunstigen behage, at forunde ham Renten af den Capital, som han derpaa kommer til at anvende. — Derpaa blev af Consist. resolveret, at naar Hr. Assessor Bartholin lader vel og forsvarllgen bygge og reparere, vil Consistorium tilstaae ham af Bygningskassen aar« lig Rente 5 Procento udaf den Kapital 800 Rd. Men faafremt bemeldte Reparation og Bygning stulle komme hoiere at koste, nyder han dog ikke Rente udaf mere end de zoo Rdlr., indtil han i Tiden og efter Ordenen kan bekomme sin derpaa anvendte ganffc Kapital igien." I Aaret 1720 navnes 15 Residenser, og lige- saa mange Professorer, som havde Ret til at optere Residens ved Universitetet. Men efter Ildebranden 1728 sinder jeg ikkun 11 egentlige Residenser omtalte, Hvilke alle vare afbrændte, men hvoraf de 5 strar ved Kongelig Omsorg bleve opbyggede igien, og vare alle- rede i Aaret 1735 fardige. Under zo Marti d A. indgave Professorerne cn allerunderdanigst Ansogning om de 6 ovrige afbrændte Residensers Opbyggelse, fo- restillende, "at de siden Branden ingen Skilling havde havt til Hielp til Husleie, og ar det var dem til en fast utaale.'i'g Formindskelse i deres Indkomster, om dc ssuide nodes til fremdeles at anvende en stor Deel as sammme Indkomster paa den sornodne Hnsleie; foi uden ar det var en stor Hinder og Forsinkelse forSru- denterne, at en Deel af Professorerne maatte boe langr sra Universitetet, ag de derudover ofte maatte soged.-.n forgieves til deres Tids Spilde og deres Studeringers Forsømmelse." De 5 strax efter Branden opbygte Gaarde vare alle i store Kannike- og Fiolstrade,og beboes nu afPlofesso- rerne Woldike, Hornemann, Bugge, Risbrigh og Vaden. Disse kaldes nu de gamle, til Adskillelse sta de 6 ovrige, som sildigere kom i Stand, og deraf kal des de nye- Med disse stod det hen indtil Aar 1744, da Professorerne paa nye indgave Anssgning, hvori de beraabe sig paa det i Universiteters Fundats as z ne Marrs 17Z2 givne Kongelige Lofte om de afbrandle Gaardes Opbyggelse, og til de tilforn brugte Bevæg- grunde lagge endnu den Byrde til, som Universitetet havde as de ode Pladse, hvoraf de beregne de ossenrlige Udgifter til 6o Ndlr. aarlig. Derhos foreslaae de, ar til disse Gaardes Istandsættelse kunde bruges denSrar og Afgist, som hidindtil var henlagt til vor Frue Kir- kes Taarn, men i Fremtiden, naar Taarnet, som snart ventedes, var bleven ferdigt, kunde befales at skulle continuere saalcrnge, indtil Residenserne af Taarners Fond vare opbygte. Dette Fond bestod af de Penge, som hidindtil til Taarnets Opbyggelse vare erlagte af dem, der med nogen Rang eller et og andet Embede vare blevne beneficerede. — Og paa det at man strax kunde rage far paa Residensernes Bygning, og ikke be- hevede at vente, indtil Taarnets Gield var afbetalt, og "5 ti! lamme af den norske Skolekasse laante Penge refunderede, forcstog Consistorium end videre, saalange at gisre et Laan af de fornodne Penge iBaugven. Efter nogen Brevverlitig med Patronen og nar- mere Forestilling til Kongen, blev Consistorinm ende- lig glcrdet med en Kongl. Resolution af isle April 1746, hvori Consistorium tilkiendegaves, at H. M. til Residensernes Opbygning havde bestemt 36000 Nd. af Taarnets Fond, naar dets Gield og videre Bekost- ning var afbetalt; hvorimod Universitetet selv havde at besørge alting, uden at vente sig mere enten i Ca- pital eller Rente; imidlertid ventede H. K. Majestat Tegningerne til allernaadigst Approbation indsendte. Hvorpaa Iusticeraad og Professor Ramus paatog sig at forfatte Tegningerne, med Forklaring, at de, saavidt enhver Plads tillod, vare gierte i Lighed med de alle- rede bygte 5 Residenser, og med allerunderd. Begia- ring, at Hs. M. allernaadigst vilde tillade, at, om under Bygningen ti! mcre Beqvenihed kunde gisresen eller anden liden Forandring indvortes, uden at det i Hovedsagen eller Overstagene kunde giore nogen Diffe- rence, det da ma itte vare allernaadigst tilladt. Z svrigt kund- vedkomnier'.de Professorer betanke, om de kunde udfinde nogen Plan, hvorefter Residensernes Bygning kunde jo for jo heller foretages, saa at den allernaa- digst destinerede Summa af 56000 Ndlr. kilnde til- strakke. See ^Xct. Lous. gci 1746. Pag. 89g. I Universitetets Copiebog for 1751 låses en udforlig Plan til GaardeneS Opbyggelse., som blev indsendt med Forflag til Pengenes successive Afbetaling. Saa vanskeligt det har varet Professorerne og deres daværende Ordforer og Notarius, asg. StatSmi- ster Stampe, at finde Ord til at udtrykke deres Tak- nemmelighed for denne Kongl. Gave, saa vanskeligt vil det blive deres Efterkommere, rilstrakkelig arffion- ne paa, hvad de ssylde den Mand, der rcd sin Ni^< kierhed og Kierlighed for Videnskaberne rilveiebragte dem denne Velgierning. Sal. Grev Johan Attdvi? -Holstein til Lethreborg. Universitetets davarende Pa- tron, har stiftet sig hos vore Eftermand et usorglem- meligt Minde, og hanS Navn bsr aldrig uddoe, saa- lange KiobenhavnS Universitet er :il. En Plan blev strar forelagt til Residensernes sparsomste Opbyggelse, og befluttet, at Begyndelsen skulde gisres med de z i Kannikestrædet; hvorom i Aaret 1751 Accord blev giort med Muurmester og Tommermester til 15050 Rdlr. 12000 Rdlr. af den bevilgede Summa bleve i dette Aar udbetalte af MajestatS egen Kasse og Ordre givet til Banqven, esterhaanden at udtalle de svrige, ligesom de indkom af Frue Taarns Penge. Fem afdisse Bygninger vare fcrrdige i Aaret 1755, og den 6te fulgte snart ester. Tilsynet ved disse nye Bygningers Opfsrelfe hav- de sal. Dr. og Prof. Theologia Holm paataget sig, som forrettede dette AErinde med faamegcn Sparsom- hed, at da Bvgningerne vare fuldforte, var et Over- skud af 2846 Rdlr. 4 Mk. (See Univ. Copiebog for 1781 Pag. 526) tilbageø hvorom Consistorium strax tog den Beslutning, at naar noget deraf var taget til Gaardenes Asseurance i Brandkassen, og den Gield ftm Fondet var i til Frue Kirke, betalt, skulde det ovrige sattes paa Rente, og afRenten defslgendeAarS Asseurance bestrides. Og naar da den hele Rerne itke behsvedeS nl Asseurance, "kunde den anvendestil Kak- kelovnes Afbetaling i de 5 gamle Residenser, da Be- boerne i de nye havde samme frie, uden at have betalt noget derfor.'' See ^cr. Lonf. 1759. Pag. 277. No. 5. Men denne Beslutning blev snart kastet »'Glem- mebogen., isar hvad den sidste Punct betresser; og P 2 116 siden finder man intet meldet om disse Overssudspen- ee, forend i Aaret 1730, da Professor Kratzenstein giorde Anfogning til Caneelliet om at saae en Skille- rumsmuur opfsrt i sin Gaard af disse Penge, hvilke han troer, de nye Gaarde (hvoriblant hans var) hav- Ks saameget mere Paastand paa, som ester hans For- meening dette Overskud er blevet opsparet med disse Re- sidensers Stade, da adskillige Dele i disse Bygninger ere ved denne Sparsommelighed blevne mindre solide og durable, end de i saadanne Kongelige Bygninger burde vare. Ved denne Begyndelse blev den gamle Strid imellem de gamle og nye Residensers Beboere om disse Overskudspenge paa nye oprippet, og man ssgte at overgaae hinanden i Forstag om disse Penges Anvendelse til Universitetets Bedste. Det simpel- ste Forflag var davarende Prorectors, at Capira- len tilligemed Renterne — hvilke man giorde sig Regning paa, ikke maatte vare saa ubetydelige i en Tid eis Aar, i hvilken Lapitalen burde ha- ve varet frugtbringende — skulde deeleS lige imel- lem de il Residensers Beboere, og anvendes _forstaaer sig — til Bygningernes saavel nye som gamles Reparation. Nogen Streg i Regningen gjor- de vel Qvcrstcrs Paategm'ng, "ar disse Penge aldrig havde varet satte paa Rente, men vare bleven henlagte til BygningSkassen, hvis Beholdning efter gammel Vedtagr aldrig blev sat paa Rente, men skulde staae til forefaldende Bygninger og Reparationer." Man havde endda ladet sig noie med Capitalen; men da den Ksngelige Resolution paa Professor Kratzensteins igien- tagne Anssgning faldt, "at det med disse Penge skulde have sit Forblivende herefter som tilforn;" saa var det fcrbi med al videre Speeularion. Vel fik Professor Kratzenstein i Aaret 1790 efter Kongelig Bevilling udbetalt 6oo Rdlr. til en nye Bygning i hans Gaard for hans Instrumenter; men disse Penge bleve tagne af Bygningskassens Fond, og vedkom ikke hint Over- skud fra de nye Bygninger. Jeg har forklaret, at Professorernes Residenser sor Ildebranden 1728 bleve underholdne af Universi- tetets Bygningskasse, hvortil den norske og fyenske Studiiskat tilligemed Lande Sogns Kongetiendes Ind- komster (See Fundatsen af zi Martz 17Z2. §. 99.) til dette Brug vare heriiagte. Men ved denne Chri siian den 6tes nye Fundation for Kisbenhavns Univer- sitet, blev det befalet Professorerne paa deres egen Bekostning at vedligeholde deres Boeliger; hvorimod de bleve frietagne fra at svare Grundskat, samt In- qvarteringsffat af deres Residenser (§. 98). De Ind- komster, de hidindtil havde oppebaaret af Bygnings- kassen til Residensernes Vedligeholdelse, bleve nu lagte til Professorernes Distributs. Til Forsikring om, at Bygningerne forsvarlig holdtes vedlige, skulde enhver Professor, naar han flstt?de ind i en Residens, pant- satte sit Naadsensaar, og maae Naadsensaarer ikke pantsattes til nogen anden, end til Consistoriums. 102. I Folge denne Fundations §. 100 skal Univer- sitetets Rentemester (det erQvastor) tilligemed 2de ns Professoribus, som Consistorium udnavner, eengang hvert Aar syne Residenserne, hvilken Forretnings Ud- fald de have at andrage for Consistorio. Hg naar paa nogen Residens findes nogen kiendelig Brost, da skal Rector med samtlige Professorer tilholde Beboerne at lade den satte istand. Gisr han det ikke, bor hans Distribution indeholdes, indtil det skeer, og han der- foruden erlagge til Universitetets Bibliothek 2v Ndlr. for hvert kalve Aar Residensen, efterat Syn er taget ved Universitetets Rentemester og de 2de Professores, staaer »repareret. Saadant stal tages af samme Pro« fessoris Distribution, efterat Residensen deraf forst er sat i forsvarlig Stand.'' -At denne Anordning er meget priselig', vil ingen nagte; men enhver vil tillige skionne, at den ikke lan- ge vilde hcldeS, naar Professorerne selv skulde overhol- de den. Det 'her anbefalede Syn herte snart op. Imidlertid have Professorerne selv for nogle Aar siden frivillig vedtaget saadant et Syn, som hvert zdie Aar stal foretages af Insxectores med tiltagne Tommern,.'sier og Muurmester. Dette Syn er ogsaa hidindtil temmelig ordentlig blevet holdet, og burde satte Beboernes Arvinger i Sikkerhed sor, at ikke det dem tilkommende NaadsenSaar blev opfluget ved det efter Beboernes Dod tagne Fald paa Residenserne; som vel undertiden er ffeet. Thi naar Syn tages hvert zdie Aar, og det ved naste Syn paaseeS, at de for z Aar siden bemarkede og optegnede Brostfaldighederere istandsatte, saa skionneS ikke, hvorledes nogen Gaard kunde saa forfalde, at en Mands hele NaadsenSaar stulde seqvestrereS til denS Istandsættelse. Vist nok, naar man ved de gamle Bygninger vilde forlange, at Gaarden stulde leveres Eftermaden, i Folge et Lon- cluluin af 172 z med hele Tag, Fag og Fodstykker; saa vilde ikke allene NaadsenSaaret med- gaae, men endog oste en Professors heele Eiendom. Men saadan en Aflevering vilde ved de nu saakaldte gamle Residenser, ikke allene vare ubillig, men ogsaa umuelig. Ubillig, fordi ingen Beboer bor staae til Ansvar sor de Feil som ere begaaede ved Bygningens fsrste Indretning, og som blive med Aarene alt stsrre og byrdefuldere; og umuelig, fordi disse Feil ikke kan underssges ved Afleveringen, men opdages handelse- viis, naar det ofte er for sildig at henholde sig til sin Formand for de deraf flydende Brostfaldigheder. Om Tagene i disse Boeliger giver sal. Consereneeraad Hub- ner i et Cireulare denne Underretning: " da disse 5 gamle Residenser stode i Bygning, brugtes her overalt, efter den store IkSvaade (1728) lybske Tagsteen, der vare 1 en halv a 2 Tomme langere, end de nu bru, gelige; og da Residensernes Tage ril stsrsie Deel vare lagtede til hine langere Steen, blev deres Indfsrsel pludseligen forbuden, til Fordeel for de opkommende flensborgsse Teglbranderier. Bygningsentreprensren, hvad enten de lybffe og flensborgsse Steens forikiel- lige Langdevarham ubekiendt, eller, som rimeligst er, han saae sig bedst holden med at spare Omlagtninzen, ophangte, i Folge deraf, flensborger, om jeg'mindes ret, omtrent 12 en halv Tomme lange Steen paa en Lagtning, indrettet til Steen paa 14 Tommers Lang. de, hvorved Sceenene og^ deres Rader fik lidet eller intet, vg ingensteds behsrigt Overfald. Feilen blev dakket ved nsiagtig Spak- og Under-Bygning, hvor- ved Tagene syntes gode, uden at vare det, indtil Kal- ken, efter en foie Tid, efterhaanden loSnedeS, da alting blev utat, ligesom Spekningen frafaldt. Denne last- vardige Omgang ved Tagenes forste Bygning haver varet, og er endnu, til stor Byrde for Gaarde- neS Beboere. De maae ideligen reparere, til liden eller ingen varig Nytte; og dette bliver endog omsider nasten ugiorligt, da Steenene selv derved afstsdeS cq beskadiges, og nye Steen, der ere ligesaa korte som de gamle, om de endog overalt bekostedes, intet kan hiel- pe. Imidlertid angriber den idelige Fugtighed Lagter og Sparrer med videre; hvilket serst tilfulde bliver synligt, naar Taget reent nedtages til Ombygning." Denne HubnerS Beretning om de gamle Residensers flette Taglagning, bestyrker Hr. Biskop Ianson i sur Paategning paa samme Cireulare af egen Erfaring, da han lod Taget paa sin Hovedbygning omlagge. — Hvad Fodstykkerne angaaer, da er det vel ikke bedre fat med dem, end med Tsmmervarket i Tagene; hvortil kom- mer, at det ved Afleveringen' oste ikke er mueligt at see dem efter, da Kielderne gemeenlig ere bortleiede, og opfyldte med Fustager af Viin eller andre Vare, som ikke saa strar kan bortfores. Det er derfor ogsaa med god Grundtal Constirutionen om Residenserne t anbefaler j?7oder6tisn ved det Syn , som efter dsd Mand tages over hans Residens. Men det allerværste herved er, at efter disse Om- stændigheder maae de gamle Residenser nsdvendigen, uden de ncrrvcrrei.de Beboeres Brode, alt mere og mere forfalde; og dersom de nye Residenser ikke ere arliger«? og trofasierejbygte(som man vil sorsitkre, er Tilfaldet); saa vil det ikke gaae'vore Residenser bcdre, end vore Formands for Ildebranden 1728 ; man vil blive nsdt til at salge dcui af Mangel paa Midler til at holde dem vedlige. Thi af Kongens Kasse — Christian den 6tes og Friderich den ^tes, samt Patronernes Grev Holsteins og Grev Thottes, Tider ere forbi. — Det eeneste Middel, Universitetet har tilovers til, om ikke cit afvarge, dog at opholde og forsinke denne Ulykke, er, om det i Aaret 1781 forsegle, men afviiste For- slag paa nye foretoges, og Hs. Majestat tillod, at Overstudskapitalcn fra de nye Bygninger, tilligemed dens Renter fra den Tid denne Capital blev gio?t frugt- bringende, som er udentvivl fra sidstommeldte Aar, bleve anvendte til en almindelig Reparation af alle Universitetets Residenser, ligesom enhver behsvede det, under tilbsrlig Opsyn. Men da det er at befrygte, at BygningSkassen, hvis flette Tilstand stal behsve Hiclp af hiint OverffudSfondS Renter, vilde lide ved det.e Arrangement, saa er vel ikke at cankc derpaa, forrud man kan udfinde Midler til at formiudste Bygningo- kassenS Udgifter. Markriigt er det ellers, hvorledes denne Kasses Udgifter ere voxne siden 1781, i hviltet Aar dens Beholdning, efter daværende O.vastorSFor- sikkring, var steget til noget Anseeligt, faa at denstor- ste Deel deraf ved Lejlighed kunde sattes paa Reute. Jeg har varet noget udforlig i at forklare Be- skaffenheden wed Professorernes Residenser og de der- 'uued fslgende Byrder, fordi jeg har mårret, at mange i Publicum ansee denne Herlighed langt stsrre end den er, og troe at Pro-essorgeardene underholdes af Uni- versitetet, ligefom PrasierueS Residenser af Kirkerne. Zeg vecd ogfaa, at mange anfee disse Residenser tilhobe med misundelige Aine, og sperge: hvorfor Professo- rer og Praster mere stal forsynes med Residenser, end andre Embedsmand, isar de scm arbeide i Collegierue, og ofte nogle Gange hver Dag maae gaae ud tillæres Forretninger, i hvad Veierligt det end er, og hoer langt de end boe derfra? Jeg svarer: det er ikke for disse Embedsmands egen Skyld, men for den Deel af Publicums Skyld, som har med dem at giore, c lier som de have med at gisre, at man har tillagt dem frie Boliger. For en Professor selv kunde det vare lige- gyldigt, om han boede paa Christianshavn eller i Kan- nikestrade, naar han kun var aflagt med saadan Lon, at han kunde leie eller kiobe sig en anstændig Boepal : han kunde maastee endog finde stirre Bekvemmelighe- der for sig paa det sorste end paa det sidste Sted. Men for en LarerS Tilhorere kan det ikke vare det samme, ikke det samme for hans Forretninger. Jeg vil ikkun navne een Omstaudig^ed. Hos andre Embedsmand kommer det ilte saa nole an paa, om de ere tilstade ved deres Forretninger med Klokkeslettet. De aflose ikke andre, og aflsseS ikke. Men Lasetimerne ere for Professorerne saaledcS inddeelte og afmaalte, at enhver maae holde op med Klokkeslettet, fer ikke at berovesin Eftermand noget af hans Time. Skulde en Tilhorer soge sin Larer for langt borte, maatte den halre Time gaae bort for Lareren, med at vente efter sine T'lhs- rere, og igien at give dem den tilberlige Tid ftr st komme i den folgende Laretime, der maaffee holdtes i den anden Ende af Staden. — Om Prasterne vil jeg ikke engang tale. Det er i mine Tanier ec betankeligr Skridt,' at betage dem deres Boliger, naar de eengang ere der, eller Penge til ar byxge dem op for. Hvad derved vindes for een offentlig Kasse, det tabes for mange private; og den MaximeS politiste Rigtighed ran jeg ikke mdsee, at naar kun den offentlige Kasse beriges, kan det vare ligemeget med Privatsolks. Jeg vil ikke tale cm de mange kirkelige Ferretninger, som udfvdre Praftens Narhed ved Kirken, naar ikke Mee- nigheden stal opholde sig efter ham, og spilde Tiden baade for ham og dem. Jeg seer forud, at dersom den Plan, at afhande Prasternes Residenser, vil vinde Bifald overair, vil den med Tiden give Anledning til at afskaffe eller indffranke adskillige Kirkeskibe. Dog maassee dette bliver en nye Vinding, som man ved den- ne Plan ikke har tankt paa. Men jeg kommer tilbage til Professorernes Re- sidenser. De gamle have, foruden den flette Byg- ningsmaade eg deres ^Elde, endnu den Byrde, sem de nye ere befriede for, at deres Beboere maae betale deres Formand Gaardens Inventarium, som bestaaer i Kakkelovne, Belrakte og saadanne eekonomiskeInd- retninger, som den eene Beboer har godtgiort den anden. Derte kan undertiden bclvbe sig til noget Betydeligt, som man ikke altid ran vare vis paa at faae igien, ifar naar man trasser paa en interesseret, underfundig eller stridig Formand, eller selv ikke nsie nok er un- derrettet om Skik og Brug. Da den ene af de nye Residenser, som beboedes af sal. Professor Kratzenstein, afbrandte i sidste Ilde- brand, og endnu ikke er opbygt, faa ere for narvaren- de Tid ikkun lo Professorboliger. De Professorer som have Ret til at optere disse, ere: Tre Theologer, to Jurister, to Mtdici og sex Philosopher, tilsammen iz. De tre Professorer som maae mangle Residens, faae i dens Sted Huusleie, som er Renten af nogle solgte Pro^essorgaarde, og belsber sig for den aldste I19 Erpectant til omtrent igc-Ndlr., for de to yngere til hver omtrent 120 Rdlr. Iblant Universitetets konstitutioner, som Professorerne frivillig Tid efter anden have indgaaet med hinanden til ged Ordens Vedligeholdelse og for at forebygge Stridigheder, og som underssrives af en- hver, naar han tråder ind i Consistorium, er ogfaa een som angaaer Residenserne, vedtaget den 7de Juni 1679. Af denne vil jeg, for at intet skal savnes i denne Materie, anfsre de Artikler som endnu gielde; thi nogle ere ved Kongel. Anordninger eller nyere Fun- datser forandrede eller vel tildeels ophavede: Art. 1. Naar nogen Residens ledig vorder, da skal den opteres af Professoribus, uden Forskiel hvad Profrs-- sion de have, secuncZum lenium acscZemicum, som er at regne fra den Tid, som Professor efter sin Vo- cation virkelig rrader til Nirenckum scg6emicum efter sin Formands Bortgang, endog snnus ^rari^ og i-elnllonis skal gaae forud. Art. 2. ' En Professor som har Ret til at optere Residens, maae ikke betiene sig af denne Ret, naar han extra .-Xca6emiain befindes at have en anden frie Residens Art. z. Naar en Professor den opterede Residens, for Aarsagers Skyld, ikke vil eller kan selv beboe, eg den selv enten gandske forlader, eller ganske vil bortleie, og ei vil holde sig efter disse Constitutioner, da stal Rector med de 2de ^Lciilibus have Magt til, dog ei uden sam- *) Endog heder vel paa dette Sted eudsk iN »t. Udg. »») Heraf synes at maatte felge, at saadan en Professor heller ikke kan modtoge Nesidenspenge, som ere i Ste- det for frie Bolig. Udg. 120 me Professoris Villie og Videnskab, ah bortleie Resi< dcnscn til den Meestbydende, og som man kan vcrre forsikret med, baade om HuuSleien, og at Residensen ei ffal komme til Skade. Dog dersom nogen af de andre Professoribus vil give li^esaa meget til Leie, som den Meestbydende, ffal Residensen hannem fremfor andre forundes. Art. 4. De 2de SEdilcs skulde aarligen ved Paassetider, fller naar nogen indflotter, besee alle Universitetets Residenser, escersee deres Inventarium, og lade, med Moderation, optegne hvad Brost og Mangel paa den- nem findes, og give ?rc>fellori poll'elloii en Gienpart deraf under deresHcrnder, med Advarsel, at hanBrsst- fcrldigheden ftror lader sorfcrrdige. Sg hvis han det ikke gisre vil, da skal Rector af Universitetets Penge forstrakke hvis nodvendige Reparation udkrcrver, cg tage Betaling, med Rente derfor skadeslss, af samme Professors Indkomster Art. 5. Maae ingen Professor, som i z eller flere Aar haver besiddet en Residens, og ladet den forfalde, for- nemmelig paa Tage og. Fodstykker, Lofte, Trapper og Vinduer, (hvilket dog herefter ikke skee kan, dersom denne nastforegaaende Artikel bliver vel iagttaget) op- rere en anden Residens, som kunne ledig vorde, med mindre han vil give Forlag til Successoren: til nsdven- dig Reparation. Art. 6. Ruderne i Vinduerne ffulde Professores selv Ved- ligeholde; dog hvis Vinduer skulde ligges i nytVlye, da bor det Professcri at gotgisres. Ei heller kan 5) Hvad Forundring denne Art. i seenere Tider har jMet, er ovenfor forklaret. Professor ssge Betaling for Nsgle, og andet, som psr incurism kunde v^re forkommet etter fcrdervet. Art. 7. Ingen Malning gotgisres uden hvidt vg graat, og hvis Oliefarve paa udvortes Vindueskarme ogBuer og Tsmr^.er, til Styrke imod Regn, behsves. Og om nyt gisres indvortes paa Vindueskarme, Lofte og des- lige Fornodenhed, ester Professorum Bet mer eller to, indtil Dag og Samling ere omme efter den Afdsde. Art. 11. Naar nogen Residens fratr.rdes, da bor den leve- res reenlig med Skorstene, Priveter og andet, saa og med hele Ruder, og Inventario paa Nsgle, Laase, Kraagcr, Stcrnger, Plankeværk, Dsrre og alt det som Decedens haver annammet til Inventarium. lZl Vil. Over Literaturens og KonsterneS ncerve?rende Tilstand i Sverrig *). Fyrste Brev, Stokholm d. r Marti 1797. Jeg seer med en sand Fornsielse, min Hr. ^ils?ner, hvor vigtigt det er Dem at tiende LtterctturenS cg Kon- sterneS Tilstand i vort Land. Jeg paatagcr mig over- maade gierne at forsyne Demm^v et Skilderis deraf; i det mindste skal jeg sorsoge det: jeg ffal ikke belcrsse det med Detailler, men giore det saa ordentligt og sandt, at det skal vare, som jeg haaber, lige underret- tende og tilfredsstillende for de Fremmede, der snske at see, hvor vidt vi have bragt Videnskabernes og Kon- sternes Kultur. For at give det Forssg jeg tilbyder Dem, mere Tydelighed, vil jeg deele det i tre Dele. I den for- st? vil jcg kaste et Aie paa det lcrrde Sverrig; i det andet vil jeg giore de literariske Instirurer bekiendte; og i det tredie tale om de beromteste Lcrrde, Literato- rer og Artister. Forresten naar jeg foretager mig at forestille Literaturens og KonsterneS ncervcvrendeTil stand i Sverrig, saa forstaaer jeg derved Gustav de», tredies og Gustav den fierdeS Regiering. Fra den hoieste Alderdom indtil vore Dage, har Sverrig frembragt Lcrrde. Paa en Tid, da den stsr- ste Deel af Europa laae endnu nedfynket i Uvidenheds og selv Barbariets Morke, havde Nor»en, og Sver- rig i ScrrdeleShed sine Digtere, bekiendte under Navn af Skalder- Disse Digtere vedligeholdte Erindrin- gen af de interessanteste Tildragelser i deres historiske Digte, ligesom i deres Historier, kaldte Sagnr, au- thentiske Mindesmærker, som baade bevidne deres For- fattsreS Genie og vore Fo.rfcrdreS Bedrifter. Middel- alderens latinske Krsniker, og Lovbøgerne fra samme Aarhundrede i Landets Sprog, bcrre Vidne om de Svenskes Lårdom og ViiSdom i denne Tid. Blandt andre Mccrker af denne Periode have vi et, hvis Ti- tel er: kongernes og Regenternes Spe:?. Det er en sand Skat af Visdom og Statskundskab. Det er blevet oversat paa Latin og bekiendtgiort ved Jo- hannes Schesterus i Stokholm 1669 *) Oversat af nogle Breve fra Stokholm, som ere indrykkede i i.e 8pecr»kenr Korc?. et fransk Maaneds? skrift, som fra dette Aars Begyndelse udkommer i Hamborg. Den afdede Statsminister Grev Bern- storff giorde mig ferst bekiendt med dette periodiske Skrift, hviket han roste for Udgiverens rigtige politiike Udsigt over Europa og Betragtninger over de europæiske Staters Forhold til hinanden. Udg. * ) Danmark har den Fortieneste, at have ladet dette herlige Skrift serst komme for Lyset i Originalsproget, efterat det i 6cx> Aar havde henlagt i Bibliotekernes Merke. Ncrsten paa een Tid faldt tre af vor? L^rde paa at bekiendtgiere det, nemlig Geheimearcbivarius Schsning, den Gang Rector i Trondhiem ; Hr. Hans Finsen, siden Biskop i Island, den Gang opholdende sig ved Ki?bcnhavn5 Universitet, og Rector Einar sen i Holum paa Island. Siden bleve de ts fsrste Mcrud enige om at understette den sidste, der havde bragt sit Arbeide videst, med deres Samlinger og Bidrag; hvortil feiede sig ogsaa sal. ConserencerMd Erichsen, den Gang Prof. i Soree, som ikke allene forsynede Vcrrket med en nye dansk Oversættelse, da den af Hr. Einarsen forfærdigede ikke syntes bam at opfylde alle saadan en Over- sættelses Hensigter, men ogsaa besergede dets Tryknwg under sine <^iue, og ledsagede Udgaven med en oplysende Forberedelse. Men endda skulde Vcerket v^rre bleven henliggende og disse Ma>nds Msie v^ret 0. L2S Gustav Vasa gav Staten og Kirken en nye Skikkelse; og den Tcrnkefriehed som var Resultatet Seraf, skulde vist have befordret Oplysningens Frem- gang, dersom de religisse Stridigheder ikke havde op- sluger nasten et heelt Aarhundrede. Det var Guftav Adolph som gav Nationalaanden fuldt Lob, og satte den i Stand til at udvikle sig, og sve sig i nyttige og behagelige Materier. Denne Monarks Plan blev bragt til Fuldkommenhed vedhans Datter, en virkelig lcerd Prineesse, og lcrrdere end det behsvedeS for en Mgentinde, der ikke bsr ssge uden sit FolkeS Beste. Dronning Christine kaldre til sit Hof Larde af fsr- sre Rang, blandt andre Descartes, som dode i Stok- holm. Hun opmuntrede og belonnede dem af sine Undersaatter, som udmærkedesigi Videnskaber ogLcrr- dom, blandt andre det storste Genie, som Sverrig havde frembragt indtil hendes Tid, Stiernbielin^), Lcrrd og Digter, en sand Polihistor. Literaturen giorde ikke stor Fremgang i de tre jarlers, den tiende, ellevte og tolvtes krigeriske Ti- der. Alligevel tog Carl den ellevte i sin besynderlige Beskyttelse Nordens Oldsager og Fædrenelandets Hi- storie , hvilke bleve vore Lardes Yndlings - Studium. Under Frederich den ftrste tillod en lang Fred den svenske Aand at vende sig hen mod adskillig-e andre Dele ns de menneskelige Kundskaber. Den herskende Smag var for Naturhistorien, Mineralogien vgStats- huueyoldningen. Men det var forbeholdet Adolph Frederick), eller rettere hans kongelige Hustrue Dronning Lovise Ulrica, en af de mest oplyste Princesser, som har haft Septeret i Haand, at beskytte, rpmuntre, og samle omkring Tronen Lcrrd? og Konstnere af alle Slags; og aldrig har Sverrig frembragt faa mange af forste Rang, som under denne Dronning. Da den storste Deel af disse levede endnu under Gustav zdie, vg da der linder hans Regiering kom til dem nogle dramati- ske Digtere og mange Konstnere, faa vil jeg foreene dem under samme Synspunkt, og deraf giore ikkun en eneste Epoke, som jeg vil kalde vor Konges gyldne Alder. Gustav zdie arvede af Dronning Lovise Ulri- ca, sin Moder, denne Smag og denne i Sandhed kongelige Gavmildhed, som havde givet det svenske Genie Liv, Styrke og Udvidelse. Denne Konge, med Sandhed »ret ved sin StatSkonst og sine Vaaben, er lige beromt af sin Kiarlighed for Konster o<; Viden-' skaber som han beskyttede med Varme; af sin Omsorg for at vedligeholde og ynde alle Indretninger skikkede til at udbrede deres Dyrkelse; og af det Talent ha« havde ril selv at componere i adskillige Slags da han for- resten uden Modsigelse var den veltals«ste Regent pas sin Tid. Maasse jeg tillader mig at udkaste hans Ca- racter, og jeg stal da kunne med nogle Trak udmarks hans ypperligste Egenskaber. spUdt, dersom ikke Oberkiebmanden paa Island Hr. Ssren Pens havde crdelmodizen paataget sig at hessrge alle Omkostninger med Trykningen og Kobberet paa Skriftpreverne. Ved alle disse Mands for- tenede Bestræbelser kom da Kongespe i let for Lyset i Originalsproget saavetsom i tvende Oversættel- ser, en latinsk og en dansk i Aaret 1768. See Krit. Jour. for 1768 No. 16 og 17. Udgiv. ») Om denne lcrrde Mand og hans Skrifter sinder man udforlig Efterretning i G. Gezelii Viographi- ske Lericon, hvor ogsaa adjkilligt om »de andre her nævnte svenffe Lcrrde forekommer; men endnu mere bestyrkes denne Brevskrivers Beretninger af c^ux^iai^sis clans !«- ^orcl cls l-'emvpe, «e Seconci, hvilken er fuldstandigst i Henseende til Sverrigs Literatur. Udg. Men t>a jeg taser om Gustav zdi'es gyldne Aar- hundrede, bsr jeg ikke forglemme, at Sverrig har hast mange fornemme Venner afLiteratur, Videnskaber og Konster, som paa en fterdeleS Maadehave understtZttet deres Fremgang. Zeg vil her ikkun ncrvne to af de mest beromte, Grev kop i z Aar i Sicrlland, og udsvede alle de Jura, som dette Embede medsette^ De Danjke kaldte ham /^mi Lpi5co- l>us. Hans Familie blev adlet, og kaldet Klingenstierna. See GezelU Viographiske Leri- con o ver lcrrde svenske Mand. ttdg» O. 2 124 som fire andre Biskopper, de Herrer al''r, Hr. Elie LNartin, Landskabsmaler, og Hr. Ian Friderich Martin, Kobberstikker. Disse to Brodre have udgivet en Samling af Prospecter af Stokholm, som pryder alle ElsseresKabinetter. Iblant de Medlemmer som Akademiet nyelig har mistet, ud- marker man Hr. Gilberg, som man foren stor Deel skylder de Medailler, der skal oplyse Gustav den zdles Historie. Det Kongelig musikalske Akademie blev stiftet af den afdsde Konge Aar 1772. Operaen er forbun- det med denne Stiftelse, og de have varet begge me- get beskyttede af deres Kongelige Stifter. Man har seet Mesterstykket derfra, saavel i Henseende ril Orde- ne, som til Musiken og Ereeutionen. Gustav N?asa for Exempel er bleven executeret med en Fuldkommen- hed og Pragt uden Lige. Musiken i de fleste Stykker er compvneret af Hr. tttini, en Italiener, og De Her- rer Vogler og Rraus , Tydffe. Det patriotiske Selskab begvndte at samle sig 1767, og bestaaer for narvarende Tid af et stort An- tal Medlemmer. Det beffiaftiger sig fornemmelig med alt dct som l'ar Henhold til den oeconsmisse Videnssab, anvendt paa Riget, og bekiei.dtgisr aarlig Arbeider som ere dertil henhsrende. Dets fvrste Sekretar er Hr. Modeer, der kan ansees som dets Stifter. Dette Selffab er overmaade nyttigt for Nationen. Dette er udentvivl nok om Stokholms Akade? mier. Jeg giemmer til et andet Brev Fortsattelsen om Videnskabernes og Konsternes narvarende Til- stand i vorr Land. Jeg forbliver og s. v. Tredie Brev. Stokholm d. 15 April 1797- I mir sidste Brev har jeg langt sra ikke udtom« met alt det Interessante, som fortiener at kiendes om Sverrigs lirerarisse Indretninger. Jeg har endnu tilbage at tale om nogle Akademier, om adskillige Op- dragelsesllistituter, om vor store Bibliothek, om Mu- seum og a. m. Iblant de larde Selskaber uden for Stokholm — om de stokholmsse har jeg allerede underrettet Dem — bor man udmarke dem i Upfal, i Gothenborg og i Lund. Det ssrste, bekiendt under Navn as Viden- skabers Selskab, blev stiftet Aar 1720 ved Erkebi- stoppen Erich Benzelins, en af de mest udmattede Larde som Sverrig har havt. Det bejkiastiger sig med Landets Historie, med Naturhistorien og andre Vi- denskaber, og har bekiendtgiort adskillige Bind af dets Acta paa Latin. Sekretaren deri er for narSarende Tid Professor Prosperin. Det regner iblant sine fremmede Medlemmer pennant i London, V.lloi- son i Paris, Iacquin i Wien, Fontana i Florentz, Sandifort i Leyden o fi. Videnskabernes og Ranslernes Selskab, stiftet i Gothenborg 177Z , og der ph^siographiske Selskab stiftet i Lund 1776, ere begge uendelig nyt- tige og til AEre for Landet; de have bekiendtgiort Me- moirer i det svenske Sprog. Foruden Universiteterne, som jeg harmeldctDem i mit sidste Brev, har Sverrig 12 Gymnasier, et omtrent i hver Bisperesidens; og alle Kiobstader i Al- mindelighed have offentlige Skoler. Nogle Gymna- sier have Bibliotheker, og det i L.indkiHbing fortie« ner at udmærkes, i Særdeleshed for de mange Haand- ffrister henhsrende til Sverrigs Historie. Rrigsakademiet indrettet paa det Kongelige Slot i Carlberg, er stiflet af Hertug-Regenten Aar 1792. De unge Mennesker som der faae Plads, opdrages af ypperlige Larere og undervises af meget gode Professorer i alle de Konster og Videnskaber, hvis Kundskab er nyttig for KrigSlienesten faavel til Vands som til Lands. Vi have i mere end 2a Aar havt en Rongelig iLonnnisslsn for den offentlige Opdragelse, ned- sat Aar 1770, som havde en almindelig og umiddel- bar Opsigt over alt det som angaaer Opdragelsen i Almindelighed, over Universiteterne, Gymnasierne, Skelerne og s. v., saavelfom over alle de Skrifter, der ere bestemte ril Ungdommens Opdragelse. Denne Commission lod den afdode Konge gaae indAar i^i; men man smigrer sig med, at den vil blive indrettet paa nye af den nu regierende Konge. Stokholm har endnu, foruden et chirurgisk Sel- skab, et Kongeligt Oolle^iAm ^leelicum, som har et Vibliothek, et anatomisk Theater og en Fødselsstiftelse. Lemmerne af dette Coliegium holde offentlige Forelæs- ninger i Anatomie, Volanik og Pharmasie. Jeg kommer omsider til det smuneste larde Eta- blissement iSvcnig, kongens Aibliothek eller ret- tere ScatSbib!;ocheket. Der viev giort til et offentligt Vibliothek i Gustav Adolphs NegieringStid, blev plyn- dret v.d Dronnii.g Christines Bortrejse, og brcrudte ep med Slottet Aar 1797 *). Det er blevet meget 2) Skal v?re 1697. Udg. Z2? beriget under Gustav den zdies Regi'erlng, og eftes benne Monarks Dsd foroget med hans hele private Biblicthek, som indeholdt 40000 Bind af udvalgte Bog.r, der udgisre en kostbar Samling af historiske, politiske og literariske Vcrrker. Dette Bibliothek er meget rigt paa Haandskrifter. Det eier alle de Sa- ga'r, Kroniker og Diplomer som ere aldre end Gustav Wasa s Negiering, saavelsom adskillige smukke Haand- skrifter af de gamle Autorer, og nogle af Middelald?- ren. Iblant de sidste er den markvcrrdigste et stort Evangeliarium i Folio, med forgyldte Begyndelses- bogstaver, hvoraf den kaldes Lo6ex suieu5. Dette Manuskript maae have tilhsrt nogen stor Kirke i Spa. luen; i det mindste blev det kiobt i Madrid 1690 as den lerrde Sparvenfeldt, Kong Carl den utes Ce- remoniester, som paa denne Fyrstes Bekostning reiste i hele Europa for at samle Manuskripter. Han hav med sin egen Haand skrevet paa dette folgende Ord: " pieciolizlnnuin I^une evanAeliol um cocZicem eml ex t'amol'a Illa l>il»Iic)r!ieca illmi. ^laickloni5 6e clie cai^ent. ^Xc,.. 1690 cl. K ^oannes Laliriel 8xarvven5e16c uod. saeeu5.'' En anden meget mcrrkvcrrdig Bog i vort Viblio- thek er codex Ki^anteuz, saaledes kaldet afdenSumaa- delige Stsrrelse, og taget i Prag i zo Aars Krigen as Feldtmarskalken Grev Ksnigsmark. Den har 2 svenske Alen i Langden og en propotioneret Bredde. Det er et Slags Bibliothek, og indeholder foruden den latinske Bibel, Iosephi jodiske Antiqviteter, Zst- daruS og fl., og endnu cosin^ ?ig^en^5 Lluonicon Lol^emir. En lcrrd Ungarer (Dvbrowski) har giort en Neise her i Aaret 1792, udtrykkelig for at under- søge denne Codex. Da den endes med en magisk Bog, som er prydet med en illumineret Figur af Diavelen, saa have mange Fremmede, som naar de bessgte dette Mbliothek, sattes i Forundring over delyie Bogs co- 128 lossalske Stsrrelse, foreenet sig om kalde den Diceve- lens Bibel. Iblant de gamle Editioner soyi findes i Biblio- theker, bor man give forste Rang tilden overmande sieldne Bog, som har til Titel: lpeculum Kuinan-e lAlvariomz i stort O.vart, udenDatum, enten afAar, eller af Sted, hvor den er trykt. De lcerdesteBiblio- grapker ere af forssiellige Meeninger i Henseende til Tryklerstedet, da nogle paastaae, at den er tryktved Johan Coster i Harlem Aar 1440, andre ved Johan Laust i Mayntz Aar 1459. — En anden Bog, som skiont mindre gammel, er derfor ikke mindre mcrrk- vcrrdig, er den latinsse Bibel, gemeenlig kaldet: Vul« gata (Lil)liaV. Lc K. l'eKginenri) trykt i Lyon 15 21 i Folio. Det er dette Eremplar, Luther har betient sig af, og hvis Nand han har opfyldt med Anmærk- ninger og Forklaringer, skrevne med hans egen Haand: de ticne til at vise Gangen i hans Ideer i Ting hen- horende til Theologie og Kirkedisciplin. Der er og- saa fra Tydssland, at denne Bog er bleven bragt til os ved en af vore Generaler i zo Aars Krigen. Ved Tropper af samme Slags, som vi have Gustav Adolphs vg Carl Gustavs Seiervindinger at takke, er det, at vore Bibliotheker ofte ere blevne berigede med Rov fra Tydstland, Preussen og Danmark. Den kostbareste Samling som Kongens Biblio- thek eier, er uden Modsigelse den af Original-Teg- ninger af de bersmteste Malere af alle Skoler. Den blev kisbt afRigSraadet Grev (Larl Gustav Tessin paa hans Ambassade i Paris, og af ham overladt til Kong Adolph Lriderich. Efter sin Faders Dod fficrnkede den afkode Konge den som Eiendom til B'' bliotheket. Denne Samling bestaaer af 40 Bind eller Porteseuiller i stor Folio, indeholdende Z025 Tegnin- ger, deelte efter Skolerne i fslgende Orden: Af den florentinske Skole iZz; af Sienna4z; af den romerske Skole 406; af den lombardiske 29; af Bologne 517; fra Mayland, Cremona Dg andre Byer i Iralien 19; af den venetianske Skole 15/; af den genuesiske, neapolitanske og spanske 75; blan- dede Tegn'nger af forskiellige ubekiendte Mestere2Z4; af den flamske, tydske og hollandske Skole 470; Teg- ninger giorte i Sverrig 105; Tegninger til bersmte Maleres Portraiter af den italienffe, tydske og flamske Skole 8Zi Tegninger af den franske Skole 566, Tegninger af gamle Mestere izZ. Til denne Samling er foiet en historist Forteg- nelse, ikke allene bragt i Orden af en god Kiender (Storkanøleren Baron Sparre), men ogsaa skrevet med hans egen Haand. Denne Samling er vist den kostbareste af dette Slags, som er til i Europa: den storste Deel af Tegningerne ere de eeneste i deresSlag; de forste i den romerske Skoles Poi tefeuille ere de as Raphael. Foruden Kongens Bibliorhek som var for- eenet med Rigets store Bibliothek, havde denne Fyrste to som fortjente at anfsres: det eene paa Slottet Drot- ningholm, stiftet af Dronning Lovise Ulrike hans Moder, anlagt med den stsrste Omhue og foreenet med et Medaille- og Naturalkabinet: det ander paa Lyst- flottet Haga, ikke faa stort som det paaDrotningholm, men as et fuldkomment Valg, og sammensat for en stor Deel af meget kostbare Boger, samlede af Grev Creutz, imedens han var Minister i Spanien og siden Ambassader i Frankerig. De ro Bibliotheker i Drot- ningholm og Haga ere blevne i samme Stand som de vare uni>er den afdsde Konge, cg de ere uafhcrngende af Statsbibliotheket. Man kan fra dette Etablissement ikke afsondre det af Hertug-Regenten 1792 anlagte LNuseuni. Det indeholder alle de gra-ste, romerske og svendske Old- sager som tilforn vare adspredte over Riget, en smuk Samling af Medailler, en megetriig Samling afKob- bere, tilligemed den as Originaltegninger, som jeg har talt om, og som er blevet bragt herhid fra B blivcheket. !29 duftet indtager en stor Sslaf Slottet, som er deelt i :s Gallerier under det store Bibliothek. Opsigten over samme er betroet til Hr. Professor Malmstrøm, oz Oirectionen over Muselim forer Overhosintendan- ten Hr. von Fvedenheim. Den Samling af MedMer som er for narva« rende Tid i Museum, udKiorde tilforn et meget smukt Cabinet. Foruden dette havde Kongen, og har endnu et meget rigt i Drotningholm, der indeholder ligesom det sorste, Medailler fra alle Tider og alle Nationer. Man finder ved Banqven et tredie Cabi-- net af Medailler, og flere endnu hos adffillige Pri- vatfolk. Banqven har allene svenffe Medailler. Vi have ogsaa Mineralcabinetter, og det stor- ste er uden Tvivl det, som det Kongelig? Bergeolle- gium eier. Man seer der Mineralier fra alle Lande og i Særdeleshed svenffe. Der ere ogfaa andre Mi- neraleabinetter ved Guldvirket i^Zdelfors, Sslvvar- ket i Sala og Kebbervarket i Fahlun. I:g ril ikke scrtalle Dem om adffillige andre Etablissementer, som faa nyttige de ere, ikke kan va- re af samme Interesse for Deres Lasere. Jeg siger Dem heller intet om Malerierne, som pryde det Kon- gelige Pallads i Stokholm og Drotningholm, omend- stisnt de ere af de storste Mestere, fremmede eller sven- ffe. Man finder ogsaa meget smukke hos adffillige Privatpersoner. Men jeg vil ikke forgibaae at navne Dem nogle Store, som eie meget kostbare Manuffrip- ter, saasom Storkantsleren Baron Sparre, Rigsraa- dec Baron Nidderstolpe, Grev Brahe, General-Grev Horn og fl. Jeg har tilbage at glore Dem bekiendt med vore Lccrde og Artister. Jeg ffal ufortovet have den For- ti siclse at underholde Dem om disse. Jeg har den ^Lre at vare :c. G*** Vlll. Vigtige danffe Skrifter. g blev glad uden at vide hvorfor" — " et Ansigt uden Strammer cc Be- les Datter uvardigt:" Betleren kunde have Skram- mer i Ansigtet, uden at vare Beles Datter vardig; og han kunde vare hende vardig, uden at have Stram- mer i Ansigtet. — Frithiof vilde ikke tme med Inge- borg for at tage Asffeed med hende; thi han sagde: n paa deres Soetoge", er underligen sagt, ognecre. — Si- de 7 kaldes Frithiof en Herses Ssn, cg Side 17 en Bondesen. Naar han var det ene, kunde han ikke vare det «n>et, i Folge SchoningS norske Historie Tom. I. Side 229. Disse Erindringer bleve Forfatteren til sin Tiid mcddeelte; mundtlig eller ssrifrlig,' erindrer jeg ikke ester saa mange Aars Forlob. Imidlertid er Stykket her aftrykt, saaledes som det var indleveret til Sel- skabet, uden ringeste Forandring. De flest? Critiker, som ere giorte over Frithiof, trasse ogsaa de to andre Fortællinger. Sogte Pointer og Antitheta robe ogfaa her den nnge Forfatter, hvis Smag endnu ikke er fast nok f. Ex. Side Z) "vedsit Mod fik han vundet alle tapre Mands Agtelse, ved sin Retskaffenhed vandt han alle brave Mcrnds Venskab." Hvvrledes adskiller man desuden tapper og brav; det sidste Ord ville nogle ikke engang lade gielde for dansk. Ligesaa: han var den mægtigste Konge i Lan- det, fordi han fortiente at vcvre det—hendes (Datterens) Hierte er omt, tankte han ved sig selv: det staaer aabent for ethvert Indtryk, det vil ogsaa staae aabent for Kierlighed." — " Og det maatte det, gode Fader, naar hun skulde vare din Datter, som hun burde." — "Hogni frygtede vel ogfaa mere for, ikke at finde en vardig Elsker for sin Datter, end han snskede, ikke at finde nogen" — "aldrig tindrede hendes Line saa blaae" er befynderlig sagt: kan da Ainene tindre mere eller mindre blaae? —Stoffet i disse For- tallinger synes desuden ikke saa vel valgt som i Frithiof. Overalt er det vanskeligt at interessere os for dette Slags Composition, ester de skionne Monstere, vi have deri af Suhm.'— Planen til et Ssrgespil i Marff Stig, fortiener et tragifft Genies Opmarkson»hed. Den anden Deel (for hvis Skyld den heleSam- ling ventelig er giort) indeholder blot Dyveke, et Sørgespil i 5 Acter. Aet er vanskeligt for en årlig Konstdsmmer, frit og uden Forbeholdenhed at sige sine Tanker om et Konst- v«rk, som har havt saa mange ftisnsomme Mands og Theaterkienderes, og nasten det hele Københavnske Publikums gunstige Fordom for sig, allerede forend det blev trykt, og er blevet optaget med nasten udeelt Bi- fald, endog da man allene kiendte det fraTheatret, og fra nogle Digterens Venner, som havde last det i Haandskrift. Disse Omstændigheder giore en Konstdommer fer legen, som paa den ene Side har for megen Beskeden- hed til at ringeagte Mangdens Dom i Ting, som mest bedsmmes ester Fslelse og Indtryk, men paa den an- den Side er for uashangende af andres Meeninger, til blindt at fslge dem, om de have nok saa megen Auctoritet for sig, naar de stride imod hans egen Over- beviisuing og Fslelse. Ved dette Stykkes Vedsmmelse moder saameget, som bor giore en Konstdommer vaersom og mistanke- lig, ikke alleue imod Publieums Dom, men ogsaa imod sin egen, ifald han har faldet denne efter den blotte theatralske Forestilling, og forend han fik Styk- ket selv i Hander. Der er stor Forskial paa at bedom- me et Drama efter en henrivende Action, og at be- dsmme det efter en kold og ofte igientagen Låsning; og Dommen kan i det ene eller andet Tilfalde fi'.lde meget forskiellig ud. De maadeligste Charakterer haves ved Aetionens Tryllekraft, og Faa kan overtale sig ti< at troe, at et yndigt Ansigt i Taarer kan have Uret. Dertil kommer ved Dyveke, at dette Drama er i visse Maader baade det forste og sidste Genies Produkt, hvoraf Publieum kiender Forfatteren, som tilforn har varet det fra denne Side aldeles ubekiendt. Publi- eums Undest maatte blive faamegec storre og varmere^ som den blev det ligesom udvristet ved en ukiendt For- fatters uventede Arbeide. Hvortil end videre kom en for Humaniteten hoist vigtig Omstandighed, at Fors ikke oplevede Stykkets Bekimdtgiorelse ved Trykken, ikke R 2 I Z2 havde den Glade »t tage sine Landsmands Bifald med sig i Graven. Man ansaae det fom er Foster udrevet af den dsende Moders Liv, fom en Skat frelst fra Forfatterens Baas, og yndede det saameget mere. Her- til sigter det overmande lykkelig valgte Titelmotto af Ovi6. Ouoczue mgAis 5ave28, non smit IiTL ecZIra sd illo, Zec! Huaii 6e vomini f>.niZie lui. Jeg vil ikke tale om, at Stoffet er taget af Fa- dcrnelandets Historie og af en Kong-S private Levnet, som^man, isar i vore Tider, ynder for de Forfslgelfer, han maatte lide af Adel og Geistlighed, og for hans Overeeustemmelse i mange polinsse Maximer med vore Tider. Alle disse og flere Omstændigheder virkede til ligefoin at giore Vold paa Tilffuerne, og fatte dem i en Enthusiasmus, som hindrede en kold og upartiff Underssgelse. Da denne Enthusiasmus nu ventelig efter faa lang Tids Forlob har kisletsig, og Dommen omStyk- kct nu, efrerat Tilffueren tillige er bleven Laser, ikke beroer paa de blotte Krens og Kines Illusion; nu bliver det isar Kunstdommerens Pligt at undersoge, hvad Aieblikkets Fordele have bidraget til Stykkets Bifald, og hvori dets blivende og paa indvortes Vard beroende Fuldkommenheder bestaae. Jeg kan gisre dett« med saameget stsrre Upartiskhed, som jeg (saa vidt jeg mindes) ikke har kiendt Forf., ikke last hans Haandssrist, ikke bivaanet nogen Forestilling paa Thea- tret saaledes, at jeg derefter har kundct bedsmme Styk- ket. Jeg overlader mig ene ril det Indtryk, som Lås- ning og Eftertanke har giort paa mig. Skulde derfor min Dom falde anderledes ud end andres, faa er det derfor ingenlunde sagt. at den er rigtigere, da Aands. arbeider, der beroe saa meget paa Illusion som drama- tiske, synes ikke at kunne un^vare Illusion for at be- dommes rigtig. Hovedpersonen, Dyveke, paa hvem d»g Styk- kets Virkning fornemmelig beroer, er efter min Folelse, naar man lukker Ainene til for den yndige Figur, som spiller hendes Rolle, en ikke allene uinterreffant, men egsaa for Stykkets Interesse skadelig Person. Det som siulde interessere vS for hende, kan ikke vare, at hun bliver ct uskyldigt Offer for en Heftabale; thifaa- danne Offsre ere noget ganste fadvanligt. Det ssulde vare hendes Sags Gcdhed, og det'?Ldle i hendes Chatakter, fon: ffi-lde tale for hende. Men hvem lai: taale en Frille — og andet er Dyveke ikke ved Siden af Dronningen — som trodser paa sir Frillessabs for- meente Rettigheder imod en agte Kime, imcd sin Dronning? Hun tråder ikke saa hastig op p-^a Skue- pladsen, at hun jo yttrer sin Indignation over, at Kongen er Elisabeths Mand: " han, Elisabeths Maiid og dog elssede han jo mig forst, el,?ede mig saa inder- lig!" Hun kan ikke overtale sig til at troe, at det er Synd sov Gud, endnu at elske Christian; hendes Sam- vittighed bebreider hende intet; hun pukker frektimed Munken, at ingen kan have helligere Rettigheder paa Kong-eu end hun (Side iz); hun vover endog at sige til Kongen Side 47: "de Folelfer som De tog sra mig og gav Elisabeth, dem kan De aldrig give mig tilbage"; og til Munken, da hun ikke veed at fremfors noget imod de meget fornuftige Grunde, han angiver hende, hvorfor hun bor forlade Hoffet og Landet: "om endog min Fornuft raabte nok saa lydelig til mig, at De havde Net, hvad nytter det, kiare arvardige Fader! faalange mit Hierte hanger saa urokkelig fast ved min elssede Christicrn. O! faalange han eljker mig, saalcrnge kan intet i Verden betage mig min Ret til at elffe ham igienHvi holdt hun ikke saadan en Tale som den ovenanforte, til Kongen, forend han agtede Elisabeth; da kunde den varet hende tilgivet; nu er den Forbrydelse mod Kongen og mod LLgtefkabs Rettigheder, i det mindste efter det Lvstmne l Moralen, som galt i Chrl- stian den andens Tud, og hvori D^velevar opdrager. Den Forskiel imellem Fornuftens og Hjertets Moral kiendte man enten ikke i Christian den 2dens Tid, eller om man kiendte den, var maneen-oidig nok til attree, at Lidenskaberne burde vare'underkastede Fornuftens HerrediZUime, og at man ikke turde pukke paa deres Fo- drmg^r scm Menneskerettigheder. Dyvekes Sadelcrre er af et yngereDatum, og scrtter hende nogle hundrede Aar frem i Tiden, for at giore hznde antagelig for vor Tids lose og letsindige Moralifter, cg for at under- sistte deres forforiske Mseninger om Kierlighed og SLgteskab. Saa farlig Dyvekes Moral er, saa seer jeg lidet andet, der Kan indtage for hende. Hendes Samtale med Kongen iste Acr 2den Scene ligner mere en Lo- kcttes List, end en dydig Piges Uskyldighed. Hun gior alt for at opflamme Kongens forige Elskov, alt for at forbittre ham imod Adelen, og vil dog have Mine af, at det er hendes Alvor at forlade Landetfor atsorekcm- me Ueenighed imellei.-. Standerne; lader derhos som om hun vil bede for Adelen og a. m. Hendes Adscrrd mod Slotsherren anstaaer mig ,'kke, og er paa den ene Side (saa synes mig) eensol- hig, paa den anden (for at sige det mindste) udelicat. Vurde hu-n saa strar have fattet Tillid til Torben Ores Kærlighedserklæring 1 A. 6 Se. cg lovet atsolgemed ham hvorhen han vilde? Burde hun z A, 4 Se. gio-rt ham den samme gienfidige Erklccring 7 isccr efter den varme Forsirkrmg, hun havde faaet af Kongen 1 A. 7 Sc at han aldrig vilde forlade h^ide; og efter de Erklæringer hun havde gicrt, aldrig at kunne elske no- gen anden end Kongen? V"r det klogt, var d.'t deli- cat? — De< Scene hvori hun tommer sammen med Dronningen 4 A. 12 Se., er den eneste hvori man fatter noc.en Agt fvr Dyveke, og det fynes som denne «d'e Kones Narvocrelse foradler hendes Carakter. Her konu«»er ht.n tilbage fra sine forrige overspændte Fodrin- ger, og bliver fornuftig: "hvad er jeg mod Dem? hvad er mine Rettigheder imod Deres? hvilken For- vovenhed at ville fatte mig ved Siden afDem?" Dette var et ganske andet Spro^, og en gansse anden Tcrn- kemaade, end den hun havde yttret tilforn. — Slut- ningen . lem Rigets Stender, hvoraf Adel cg Geistlighed hav- de i Sinde at nagte Kongen Bistand imod det oprorisse Sverrig, naa'r han ikke skilte sig af med Dyveke, hvis Indflydelse man tilskrev al den for disse Ståender ska- delige Magt, som Sigbrit havde. — Det ran vare, at denne Beslutning, af denne Grund, ffal tiene til at vise os Dyveke som en god og from Carakter. Men vist er det, den rober ingen hsi, heroisk Eiffov, som hun havde beredt os paa, og hvormed Dramet skulde varet mere tient, end med hendes fromme Politik, med hvilken desuden ikke staaer i bedste Forstaaelse, enten Elskovs Natur, eller det Hensyn hun burde havt til sin Moders Sikkerhed, som hun lod tilbage; ligesom man heller ikke seer, hvorledes Dyvekes Bortgang kunde hindre Sigbrits Indflydelse paa Kongen, da det er bekiendt, at Sigbrit var ligesaa uundværlig for Kongen i Statssager, og maaskee endnu mere, end Dyveke i Elskovshandeler. Det var altsaa ingen Fol- ge, at Sigbrit maatte komme bort, fordi Dyveke var borte, og folgelig svarer den hele adelmodige Beslut- ning ikke til sir Aiemecd. Imidlertid gribes dette Middel til Knudens Op« lssning, og alle Anstalter oiores for at overlægge og befordre Dyvekes Flugt. Den vidtlostige, men tillige ett af de skionneste Scener i Stykret, den Fde i ^Act, er bestemt til ar overtale den adle Knild Gyldenstier- ne til at tage Deel i sin Broders Besiurmng, og at ln'elpe til at satte den i Vark; hvilket lykkes. — Alligevel har Tilskueren allerede af Munken Johans Samtale med Frue Monstrup (2 A. 6 Se.) faaet Vink om, at her ffal bruges et voldsomt Middel til at faae Dvveke bortryddet, og dette Middel forklares endnu narmere i 4 A. 2 til? S-:. — Hertil t.ener nn alt dette Over lag, alle diffe Foranstaltninger til Dyvekes Flugt, uden til at foroge Stykket med nogle orkeslese Sce- ner, som, hvor smukke de ere, opholde Handlingens Gang, og hsre ikke til Stykkets, men til Digterens Trang. Udviklingen havde kundet gaae sin Gang sort, og Knuden oplsses uden dem: de ere ikke engang at ansee ftm episodiske, da de ikke staae i nogen, end ikke den mindste Sammenhang med det til Knudens Op lssning valgte Middel. Hvad siger jeg Oplosning: Knuden lsses ikke op ved dette voldsomme Middel, den hugges i tu; og man seer ikke, at her var en nocius vinclice clignuz; her vare andre Midler ved Haanden for at skaffe Hoffet af med Dyveke: Midler, fom kunde givet Anledning til langt mere tragisse Si- tuationer, end et plumpt Mord, fom opvakker snarere Skrat og Afskye, end Medlidenhed. Men her skulde Blod til, og et Middel som kunde ryste Til,7uerne. Nu dette plumpe Middel, hvor ufickert i sin An- vendelse! hvor uklogt valgt! Kunde ikke en anden, end den Kirsebarene vare tiltænkte, have spist af dem? dette salder vel ogsaa Foborg og Munken ind, men den sidste mener: "at man altid maae stole lidt paa Til- faldet". '—' Det var dog vel en alt for betydelig Sag, at lade komme an paa Tilfaldet. Havde en and'ti spist af Kirsebarene, og Complottet imod Dyveke der- ved var blevet opdaget, skulde icke allene denne Knu- dens Oplosning varet spildt, men Dyveke ved denne ffiandige Omgang vundet uendelig meget saavel hos Kongen som Dronningen. Kirsebarene stode jo lange i Slotsherrens Varelse. Kunde itke Slotsherren scl? have taget deraf? ikke Tieneren som bragte dem? ikke Claudia, i hvis Narvarelse Dyveke spiste af dem? og hvad var da blevet af den hele Tragoedie') ? ) Denne Recension over Dyveke har Aar oz Dag va- ret fardig, men er hidindtil bleven opholdet, afA.n sager, som ikke interesserer Publicum. IX. Dodsfald. i. Statsminister A P. Greve Bernstorff. Endskiont denne Rubrik egentlig cr bestemt for faa- danne Mand, som have giort sig bekiendte ved larde S c rifter, og endskient Statsssrifter— det Slags hvor- ved Bernstorff!)ar skaffet sig et udsdeligt Navn over hele Europa — ligge uden for den larde BedommerS Synskreds; saa gier dog denne sieldne Mand billig Paastand paa er Sted endog i en lard Nekrologie, formedelst hans udbredte Indsigt i alle Lårdommens rg Videnskabens Fag, hans rigtige Vurdering af Vi- denskabsmandenes Fortienester, hans smagfulde Kund- skab om hvad der udgisr agte Oplysning og Kultur. Lad H6m end ifke kunne kaldes en Videnskabsdyr- ker i egentlig Forstand, fordi han ikke havde valgt sig nogen vis Videnskab, som han frem for andre yndede vg dyrkede. Det tillode ham ikke hans vigtige Embe- der. Men han omfattede dem alle med en almindelig Godhed og Agtelse, han talede gierne om Lårdom og Larde, han kiendte den agte Lårdoms Kilder, og hav- de selv i sin Ungdom ost dybt as dem. Jeg veed af hans Ungdoms Venner, Cramer, Klopstok, Temler, Sturtz, hvorvidt han havde bragt det i de larde Sprogs Studium, af hvilke han erklarede det gråske for sit Pndlingssprog. Og ved oftere Samtaler med ham har jeg selv fattet den inderligste Agt for hans luttrede Smag og uindskrænkede Kierlighed til Videnskaberne; og med Fornsielse undnsk-.iver og'aa jeg, hvad Hr. Biskop Balle i sin Parentivn over Ma-den har sagt: "at jeg aldrig nogen Gang kom tilbage fra Samtale med ham, uden at hiembur.ge >— ogfaa i mir Fag — " larerige Begreber, til Berigtigelse, til Besastning." Han talte gierne om S>ro,^ og Sprogphilosophie, og forespurgte sig uudcrticcn em et og andet tyds? Krast- iZ5 udtryks Oversættelse» Dansken, Han kiendte og laste danske Skrifter, vg bedsmmede dem med Smag, men altid i den spsrgende og ligesom raadssrende Be- skedenheds Tone. Det maae derfor smerte enhver Sklsmier af Bern- storffs stcre Talenter, at see en Skygge kastet over hans Noes som Videnskabskiender, af et Menneske, der har tilsneget sig et Blad i den danske Tilskuer (No. 55 d. A.) for at kiole sir Had paa en Uven med Bernstorffs Nedsattelse, da han gierne vilde svakke hans Dom om cr danskt Skrift af de ffionne Videnska- bers Fag, hvilket han havde sagt at vare skrevet med St^rb'e og Indsigt; hvorimod denne sorsikrer (Side 4Z8), "t den Afdøde i stige Ting vist aldrig drsmte (!!) om) at have nogen Autoritet. Saadanne Sotiser ter man satte paa Pc>piir i Dage, da Hovedstad og Land og Europa gienlyde kun af Bernstorffs Bersmmelser, da enhver i Manden seer ikkun Fredens Engel og FadrcnelandetS SkytSgud, da endog et maadeligr Num, lagt paa den Forevigedes Grav, faaer offentlig Tak i Fadrenelandets Navn Dog! den nedrige Hevn tiender ingen Grand ser, og bekymrer sig ikke om at fornarme tredie Mand, fer ar faae sin Lidenskab styret. Men at den danske Tilskuer har knndet give saadant et Stykke Num i et Blad, der een Tiid har fortient at vare alminde- lig FolkelaSning, kan ikke undskyldes paa anden Maade, end Cicero undskylder den store L. Sulla (pio Rozcio ^Xmeiinc) L. VIII.) for de nedrige Streger, hans Tralle og Friegivnebegk uden hans Vidende og Villie: "imedens Sulla (siger han) har Handerne fulde af saa- mange og vigcige Forretninger, at han nepp? kan dra- ge Aande, passe disse Skurke paa, naar han har det travlt, og saasnart han seer ned for sig (limul Ule clek^exerit) begaae de strax en SkurkestreZ." Bernstorffs hellige Skygge tilgive mig, at jeg fta hans Noes, som var min Agt, lod mig vcd min onde Genius forlede til disse Skridentkiavlerier, hvilke han taalte, men fraraadte. Ogsaa han maatte fele disse Gedehamses Stik, hvilke han foragtede med den selvbevidste MandS Storhed, og gik imsde mcd Phi- losophenS og MennessevennenS Sagtmodighed ^). 2) (Lonferenceraad oz professor Christen Friis Rottboll. En af vor TiidS fortientesteMcrnd af Lcrgeviden- staben, iscrr Anatomien og Urtekundssaben har Euro- pa, og en af sine storste Prydelser KiobenhavnS Uni- versitet mistet i Conserenceraad Rottl^l!, som dsde den 15 Juni i sit 71 Aar. Sine forsteakademisse Aar anvendte han paa Philologie og Mathematik, og da han derpaa havde opofret sig til det medicinske Studium, giorde han sig navnkundig, og banede sig maaffee Veien til en Arabemijk Lcrrestol, ved i Aa'.et 1751 ex aucli- roiio at opponere imod den siden saa beromte, og af Videnffaberne saavel soiu Fædrenelandet hoit sortiente Stiftamtmand som den Gang var en ung Doc- tor i Medicinen, hidftndt fra Gottingen efter den store Hallers Anbefaling, og ventelig bestemt til Larer i det medicinffe Facultet H06 06. Denne Udsigt giorde Nott- boll til intet ved sit hceftige og kraftfulde Angreb paa det af Kder ril Katheter bragte Stridsskrift, hvilket han giorde miStcrnkt for ikle enga::g ar vcrre Aders eget Arbeide. Denne academiffe Ztcrus gisrde stort Opsyn, baade fordi den bivaanedes af et talrigt Audi- torium af Hovedstadens fornemste og lardeste Mand, og fordi man vidste, at Universitetets Patron ingen D'es hzvde . Abers B.stemm^sefer Universitet, me.t snarere er-ssede, at han ikke maatte naae sin Hensigt- ^Vdvr var en ung Mand af unægtelige Talenter, men fattedes Gaver til at vis? dem ved en Dilputereaet, da han ingen Lvelse havde i at disputere, og ingen Fær- dighed i at tale Latin. I begge Deele overgik ham Rottboll langt. Zeg har en skriftlig Beretning i H«n- der cm denne hele lcrrde Handrl, som efter Befaling er opsat sg indleveret til Universitetets Patron af da- værende Rector sal. Anchersen. Det Udfald den hav- de, var til Nytte for Fædrenelandet, da den vandt 06 en duelig Landsmand for Universitetet, og ikke bereve« de oS Ln ligesaa duelig Fremmed, hvillen en anden VircningSkreds blev anviist, hvori han har gavnet Videnffaberne og Fadren/landet mere, end han maa- ffee vilde have giort som akademisk Lecrer. Efterat Nottbsll havde ladet sig examinere, og taget Doctorgraden i Medieinen, begyndte han vel deu medicinffe Praris, men, som det syntes, ikke med det Held, hans fortrinlige Indsigter sortiente. Hvorfor han ogsaa siden, da han var kommen tilbage fra sine UdenlandSrciser, opgav denne Paris, og betientesig endog i Henseende til sin egen ffrsbelige Helbred af andre Lcrgers Naad. Hans literariffe Neiser i Hol- land, Frankerig og Italien behsver jeg paa dette Me5 intet at tale om, da han selv udfoUig har bessrevet dem i disse Blade (see Aargangen 1794 zdie Hafte No. 1) i Anledning af sin Neiseselffabers asg. Gehei^ meraad Holmffiolds LevnetSomstcrndigheder. — I Hen- seende til hans lcrrde Arbeider henviser jeg til Worms lcrrde Lerieon. De faa Skrifter, han efter denne ") Man kan vente at faae en fuldstændig Efterretning om denne fortieute Ministers saavel private som offent- lige Liv, naar den Tale ved Trykken udkommer, som Hr. Professor Hegewisch i Kiel har holdet til bans Amindelse. Iscrr ssal hans Ungdomshistorie indeholde adffilligt hidindtil ubekiendt; deriblant, at han i sin ferste Ungdom har »mdt Underviisning i Christendommen af den heromte Generalsuperinteudent Ja- cobi i Hannover. Bogs Bekiendtgiorelse har udgivet, bestaaemeest i Fo- relæsninger i VidenffaberneS Selssab, hvoriblant hans Anmærkninger og Oplysninger til M. Poreius Law er i Besvarelsen ualmindelig megen rigtig Kund- skab om den menneskelige Sial. Fors. har dog, ester Rec. Meeuing, ikte bragt den Frygt for at anfees for Bigot nor i Anslag, hvorved mangen Tn afhol- des sra at tale om vor Herre i skikkelige Selskaber. 5- ?raxi5 iriecZics, oversat paa tydff af D. F, A. Heinze, anforeS i Alg. Litt. Zeit. No. 100. Fors, gruuder ikte allid sine Curerpaa den alminde.ige l'kelaxies Negler; derfor kan derte Verk lrt hore til den i vore Dage desuden saa hoit fregne Oversættelsen er middelmaadig og utydsk. 6. Selskabet »'Amsterdam: til almindelig LT/tte kaldet, havde udsat en Priis sor Bevarelsen nf denne Opgave: Vvelche find die besten M ttel, den gemeinen Mann mir dem Inhalte feiner Bi- bel bekannterzu machen? Sporgsmaalet er besva- ret as Zahle, dansk og tydsk Prast ved Wemmecofte i Sielland. Ester Alg. Litt. Zirr. No. 1 c>/. ere Forf. Forsiage vel ikke nye, men dog gode. Han burde i Besvarelsen have taget mere Hensyn paa gan le og DvxneFolk, end han gior.— Naar Fors. paastaaer, som er rigtigt, at den Femeene Mand irke bor lese Biblen heel, men blot det, som er br^art for den, vg da savner en s»r meenig Mand brugbar Bibelover- scrttelse, som ganske skarede ril dens Heusigt, saa giet- der dog denne Mangel ikke om Danmark, efterat vor Bastholm ved si.ie Bibeludtoge har afhiulpet den; og efterat Biffop Balle ved sine Bibellæsninger har begyndt at ashielpe de vorne Menneskers Trang i den- ne Henseende. Ere disse Nyheder maastee endnu ikke komne til Hr. Pastorens ^>re l Wemmetoite? 7- 797, tzte ^Voche recenseres Prof. Mun- ters Magazin fur Rirchengeschichte des Nor- dens. Nec. fortryder, at dette saa larerige og vigtige Magazin, som dog ikke burde feile i noget betydeligt kirkehistorisk eller nordisk Bibliothek, ikke har fnndet tilstrakkelig Affatning, og derfor maae ophsre. Forf. har ved dette Magazin udbredet Lys over mangen Deel af den nordisse Kirkehistorie. Nee. lover sig meget af hans: Handbuch der nordischen Rirchenge? schichte, som han arbeider paa. lZ- I disse Annaler 22 Woche recenseres prcvke? ner af (Llausen, (Lapellan i Mariboe. Forf. har i Prakestoels-Veltalenheden bragt det til en hsi Grad af Fuldkommenhed. Han er en oplyst Sandheds Ven, en vardig Religionslarer, en mesterlig Pradi- kaut. Prakenerne udmarke sig ved larerige, prat- tisse og interessante Gienstande i et fatteligt, ukonstlet, adelt Sprog, og ere med Grundighed behandlede. Men naar Forf. et Sted navner vor Kundskab om det andet Liv, saa maae han vide, at det er en Sag som ikke kraver Kundskab, men som blot skal troes og onffes. Der siger Kant. Vaer derpaa! 14. Repertorium for Fædrelandets Religions- tarere roses starkt i samme Annaler 24 Woche. Nee. finder i Udgiveren en Mand, som med en hoi Grad af Friemodighed foreener agte opklaret Tankemaade, med ^ en varm Iver for Sandhed, en Rigdom af cregetiffe og^homiletiske Kundskaber, med den bedste Vislie til at befordre Menneskemagtens Vel, en sielden Belasenhed i den nyeste Literatur. Men det feiler ham paa Klog- skab, Difcretion og selv paa Humanitet, ttinc jllT 15- Ibici. Fallesens Magazin for Religionslæ- rere. Denne Udgiver drives af en anden Aand end hiin. Han korser sig over Orthodoriens Forfald. Ellers feiler det ikke dette Bind (4de B.)paa meget intereS- sante Stykker. Magazinet er belasset med Prakener »c- Dette Bind allene indeholder 2 Z!! 16. Emil af Rousseau, oversat pas Danss. ld!6. recensert. Oversattelsen, siger Rec., er i detHeele god; men Anmærkningerne modsige hinanden. Vedre var det, om en af de mange dansse Pai>agoger, istedet sor dette Htissumftiuff af Noter, havde benyttet det meget Gode, som siden Emil er skrevet over Opdragelsen. i?- I Skriftet: Auszuge aus den neuesten medicini« schen Probe- und Einladungs-Schriften, herausgege- ben von Dr. Buchholtz und Dr. I. H. Becker, inde- holder No. xix. I. G. Klein cis mcnki venerei cu- rurione in Inciia orisntali uiirata, som efter Alg. K.itt. Feitung, L.I0. 207 er blot et afkortet Udtog af Tove s medicin. Journal. i8- Prof. Olivarius i Kiel giver en Journal ud, som har til Titel: I^e litteiaire, xti)'iiczue, poli- tic^ue 6c morgl. Deraf er udkommen No. I. Man laser heri Udtoge og oversatte Stykker af Sanders Niels Ebbesen, Walterstorfs Beskrivelse paa Fangster- ne i Philadelphia, Bings Beskrivelse af Norge, Bag- gesens Halleluja og Anmeldelser, den danske Literatur angaaende. XI. Forberedelses Examen. Den z Juni 1797 indfandt sig Studiosus Peter Bortmann Voss til den for Jurister anbefalede For- beredelses-Eramen, og erholdt Caracteren: ^clmillus. Ligeledes den 20 Juli, Peter Leilberg, som erholdt samme Caracter. XII. . Doetorgrad i Theologien. ^)ed Universitetet i Kiel er under 8deJuni d.A. Ht« L^iels Schyt fraKiobenhavn, Sogneprast tilHaars- lev og Tingielling i Sielland, od cZoctrinsm e^rs. ^iam, lcrixuz eriam piodaram, L? in rem lacrgm dsne meriran:, af det der varende theologisse Faeultet, bearet med Doctervardkzheden i Theologien, og ham detfadvanligeDiploma udstedet, hvori dog hans Jnau- gural-Disputats ikke navnes. XIII. Magister Grad i Philosophien. !^il /Xrtium Lc Ooctores ?^iIo5c>x!nT ere proclamerede: 1) Hr. S6ren Nicolai Johannes A»loch^> Subrector ' Odense Skole, efter ar have aflagt de i Forordningen foreskrevne Prsver, og offentlig den iste September 1796 forsvaret en Disertation 6e vers veterum Lc c^viciem 1'keociiri ^icj^Iliorum, Lucolici xrseserrim ^eneris, in6ole cmn !,o6ierna ^voczve ^3. Koiilii carminis rarione xasliin compoiira. 2) Hr. Peter Rasmus Muller, efter at han havde erholdet Fritagelse fra den i Forordningen paa- budne mundtlige Conferents, og den io Mak 1797 offentlig forsvaret en historisk Afhandling: ^no moiris vel vitce animalis 6illinc. rivo, for hvilken han havde erhvldet den udsatte aca- d«miffe Prcrmie. Begge Canbidater have disputeret uader Hr. Dr. og Professor Aasheims Prcesidium, den forste d. 25 Zuli cis l'cc>il,uto l'scui^um novi^limsz "l'iieoiias . me6icas explicancjo; den sidste Dagen der- efter cle carkonis ^rXci^uis connubiis, 6e Xrkiolo. Ai'a pkrkileoz , staden Nonne sam- mesteds 177Z ^aucZiibiliz. Nicolaus Christianus Sse, fodt i Gisrding Sogn i Riber Stift 1770 Den 7de. Ericus F:om, fodt i Fsterskerninge i Fyen 1775. Andreas Christian Gierlew, fodt i Roescilde 1774. I^zucisdilis, xiomte res^on^ir. Den 11te Janus Valtlaftrus Krarup, fijdtiPraslegaardenWei, rum i Lu'ber-Stift 1774. ^uciadilis. SvenoVussBrun, fodtiTrondhiem 1774. I^auclad., vvomte rstxion^ir. Sigurdus Irgens Koefoed, fsdt i Prcrstegaarden Ning Christlaui^'-Stift 1774. ttsuu Ula^c!. Den 12te. Severinus Bay, fod. i Nanders 1772 I^auciadilis, promcs respondir. Nicolaus Iaccbus Schou, fodt i Kiobenhavn 1771. I.guc!alii!i8. Janus Frcchland, fodt i Horsens 1772. ttsucl IllaucZ., cjuicicln ol) tx-ecimen scii^tum. Den 14de. Ioannes Gamrod, fodt i Procstegaarden Iersie i Siel- lands Stift' 177Z. l^oucl ill3ucjgl)ili5. Tuderieus Michaelfen Arentz, fodt i Prcrstegaarden Houg i Bergens Stift 1771. ^on contom. nenclus. Hdvardus Christie, fodt i OS Sogn idI6em 1771. illaa6. Dcn 15 de. Janus RamSland, fodt paa Landgodset Steensballe i Aarhuus Stift 1771- Ilauc! illaucl. Petrus Helt Fcnig, fo^t paa Wemmerofte Klosters Gots 1770. I^au6 illauct. Petrus Anton. Christianus Norager, fsdt i Kiob»r». havn 177^. ^c>n coniemn. !4Z XVIII. T i l l ce g til Beretningen om Professorernes Residentser, i dette Hefte No. VI. Aet som gisr Professorboligerne, is^r de saakaldte gamle, faa byrdefuldt for Professorerne at underhol- de, er, foruden deres LElde og flette Bygningsmaade, de mange oversiodige Udhuse, som ere calculereds for Tider, da en Mand m.d ivoo Ndlr. kunde udrette det samme, som nu med det dobbelte. De fleste Pro. fessorcr modtoge dengang selv deres Landgilde, og maatte vccre forsynede med Lofter til at rumme S^den; og ligesom det af den Aarfag faldt dem lettere at holde Heste og Vogn, faa vare de og i visse Maader nodte d rtil, scr det storre og umiddelbare Opsyn med Jor- degodset, som den Tids Administration mere paalagde enhver enkelt GodSeier, end nu. Gaardene bleve der- for forsynede med Vognremiser, Staldrum, Kudske- kammer og deslige Beqvemmeligheder, hvilke nu ere Beboerne til Byrde. Thi hvormange Professorer ha- ve nu Evne til at holde Heste og Vogn af-den blotte Professorindtcrgt, naar de ikke enten eie Midler afdem selv, eller andre Embeder forbundne med Professora- tet? Sg hvortil behoves det ogsaa, da man nu ikke som tilforn har den Van-ffelighed at blive befordret baade i og uden fcr Byen ved hyrede Heste og Vogne. Vil man sige, at Udhusene saavelsom de overflsdige Beqvemmeligheder kan leies bort og gisres indbrin- gende for Beboerne, i det mindste indrente saameget, at Bygningerne dermed kan vedligeholdes: faa baade forvolder dette utallige Ulejligheder for Beboerne, som ikke alle ere oplagte til at gaae imode, heller ikke har- monerer det med deres Embedsforretninger, foruden det, at dem derved paalcrgges storre Tilsyn og Ansvar med Residenserne. Ogsaa Hovedbygningerne ere for sivre for en Professorfamilie; endfkisnt det altid bs? 144 Haagtes, at en Professor behsver to Vcerelser mece, end de fleste andre Embedsmand af hans Stand, nem- lig et Vcrrelfe for hans Bsger, og et Værelse til Au- ditorium. Thi de pav Studiigasrden indrettede Hs« refaie ere for faa for de mange Lccrere, cg bor i Colli- sionstilfaide forbeholdes de Lcrrere, som ingen frie Bolig have. Disse Betragtninger lede mig til at udvide det Forsiag, jeg tilforn Side iiz har giort til at forsikre Professorerne for mere end det forste halve Seculum deres Residenser, hvilke ellers (som jeg har erindret) ifcrr de gamle, vil snart falde Beboerne over Hovedet. Var det ikke at onffe, at naar den oven omtalte Fond til Professorbygningernes, isar de gamles, grundige Istandsættelse var udfundet, ja i Mangel af, at saa« dant et Fond kunde udfindes, man da nedrev nogle af de overflsdige lidhuse, for at skaane baadenarvocrende og efterkommende Beboere for deres Vedligeholdelse. De brugbare Materialier kunde da, enten salges til Bygningskassens Fordeel, eller bruges til de oeeono- miffe Indretningers Forbedring, som nedvendigen behovedes. Ved Universitetets nyeste Fundation af 7 Maj 1/38 (7'Eap. §. 9) er det forbudet Professorerne at ombytte Residents, men hvad Residens en Professor engang har opteret, den stal ban beholde; dog ffulde Indhold af trcdie l Conferenceraad Hnbners og Finantsraad <^>ders Udkast til en Foreening afdet charlottendorgste^ Naturaliecabinet med Unrversftetet . S. 97 II. Underretning om de til Universitetet i Aaret 1770 fturnkede lOooNd. vestindist Couraui. af ByefogdensTieneste paa St. ^roir, som Tillag til foregaaende Beretning . . III. Beretning om Waikendorss ColleginmsIstand- sattelse efter sidste Ildebrand . ivZ IV. Forstag om et femte Fakultets Oprettelse ved Kiebenhavns Universitet, med Navn af de oeco- nomiste Facultet . . .106 V. Tillag til Beretningen om deFriisers Legat 1 ic> Vi. Om Professorernes Boeliger eller Residenser Hl Vil. Om Literatnrens og Konsternes narvarende Tilstand i Sverrig . ^ , isi de Professores, der allerede den Gang havde Rcsiden.- ser, og endnu ,'tke anden Gang havde opteret, behol- de Frihed til, efter deres Tour,-engang at valge en anden Residens, om de dermed kunde finde sig tiente. Imod denne Artikel i den nye Fundation indkom Consistorium i Aaret 1795 med Forestilling, og an- holdte om, at den maatte blive ophavet, hvilket dog blev afslaget, og allsne det Beneficium at maatte op- iers anden Gang en saa kaldet Residens, udstrakt vg- saa til de Professorer, som siden Fundatsen have, eller herefter maatte faae frie Bolig i disse Gaarde. See Univers. Iourn. for 1795 S. 192. A. Det Anffe, jeg yttrede, da jeg bekiendtgiorte sal. Confereneeraad Mullers efterladte Samling af Kob- berstik, at denne sieldne og i sit Slags eeneste Samling ikke maatte blive adsplittet. (See Univ. Iourn. for 1795. S. 48), er nu opfyldt, da Hans Majestæt Kongen har nlkiobt sig denne Samling for en aarlig Livrente til Samlerens eeneste Datter af aooNdlr. Den faaer Sted paa det Kongl. Vibliothek, og det er ikke ar tvivle paa, at den jo vil blive fortsat og forsget efter samme Plan, som den er begyndt. Lettelse. I Beretningen om det Scheel-Plessisse Legat i denne Journals zdie Aargangs 2det Hefte S. 57 er sagt, ar Hr. N. Sehested har haft dette Legat i z Aar hvert Aar zoo Ndlr; hvilket maa forandres og rettes til hvert Aar 6oo Rdlr. Hafte for 1797. VIII. Vigtige danffe Skrifter: O I. Samsees efterladte digterijke Skrifter, udgivne ved K. L. Rahbek. isteog^detLind 129 IX. Dsdsfald . ^ . . iZ5 x. Fremmedes Kiendffab til danjrLiteratnr . 15? X!. Forberedelses - Ek,men . . i4! XII. Doctorgrad i Theologien . . jmumejr. XIII. Magistergrad i Phiiosophien . . ømmest. X!V. Skoleembede Eramen . . sammest. xv. Doctorpromocioner i Medicinen . 142 XVI. Medicinjk Eramen . ' . sammest. XVII. Theol. Embedseram.iIuli Maanedl?y7 sammest. XVUI. Tillag til Veretn. om Prof. Residen,er i det- - te Hefte No. Vi. , . . ^43 ^ ^ Rettelse . . . 144