Ktsbenhavns u t! i v e r s i t e t s j o !l rna l. Femte Aargangs andet Hefte I. Om Tidernes Indflydelse paa Skolevcrsenet *). at anordne og bestyre Skolevæsenet — en Sag som i vore Tider forst ret er sat i Bevagelse, og end- nu drives med saa megen Iver og ester saa forffiellige Meninger — er i mine Tanker intet vanskeligere, end at trasse den Middelvei, at man hverken ved at foie Tidens Fordringer alt for slavist, forsynder sig imod Estertidens, og det som mere er, MenneffehrdenS For- deele; heller ikke, ved at stride altfor haardnakkent imod sin Tids Nykter, spilder Umagen, og med man- ge Ophævelser udretter intet. Denne Tingenes og Begivenhedernes Sammen« stod, og saa at sige Stemming, som vi kaldS Tiderne, er som en Elv: vil vi seile imod den, saa have vi me- gen Meie at styre Baaden saaledeS, at Strommen ikke fsrer 06 hovedkulds tilbage med sig: have vi den der- imod med os, fores Fartsi.'t af sig selv, og fuldender sin foresatte Seilads uden nogen Msie. Deraf kom- mer det, at Planer og Forslag, som man paa en Tid neppe lagger Marte til, paa en anden Tid antages og understotteS saa beglarligen, at de ikkeallene sattes i Udovelse og lykkes; men endog skaffe deres Ophavs- mand ?lZreog Navn afvise Mand og nyttige Borgere. Det volder: vi Mennesker giakke os selv, oz hvad ofte ene er Tidernes Roes, tilskrive vi daarligen vor egen ViiSdom og Dyd. Der er den, som gior stort Vasen af sine Fortienester af Staten, og ved sine Handlinger og nyttige Foretagender faaer Navn assine Medborgeres Ven og FadrenelandetS Fader, som ikke forstaaer andet, end at passe de beleiligste Tider til at handle, og at lampe sig efter sine Samtidiges Tilbsie- ligheder og Smag. Der er den anden: han tilsidesat- tes og udleeS, fordi han, i Viisdom og Dyd oploftet over sit Aarhundredes Maal, arbeider paa at oplyse rg foradle sine umodne Tider. For at anfsre etEpem- pel! Hvo vilde i den frie Republiks Tid i Rom have taalt en A'muestribun, som havde giort Forflag om at asjkasse Trallestanden, og satte denne talrige Men- neskemasse i Frihed? Ikke skulde han faaet Navn af Dette er en Oversættelse af tvende latinske Programmer, sammentrukne i eet, som låses i mine OpulcuU låring Ko. XVI. under Titel af: ve vi leculi in constinienda re lonolaliicg. Jeg har troet, at Journalens Lasere ikke »ilde fortryde paa, om jeg uu og da meddeeler dem et og andet Stykke af denne Samling i eu frie Oversattelfe; allerhelst da Hr. Prof. Tode ventelig er bleven hindret fra at opfvlde sit i Ir is givne Lefte, at meddeele Udtoge af de Stykker deri, som han ansaae interessante for Lage og Larde. See Iris for i?yz. S. 216. 50 Menneskeven og Menneskerettigheders Forsvarer, nel, af Menneffercttigheders Forstyrrer, af den gemeneste vg lumpenste Hykler, af Fædrenelandets Morder og Forrader. Men hvo drister sig i vore Tider til at for- svare Tralles Vilkaar, uden maasse en Linguet ^), som sexer mere at roses hos Esrerslagcen for Vittighed, end c: gcvne sin Sc.mtid ved at lampe sig efter dens Tankem.'.ade. Overalt, hvad vi holde for Paradort i Meninger, er ilte andet end Parakroni'kt — om jeg tsr bruge dette Ord — siet det hen til andre Tider og andre Sader; der vil faae et andet Udseende, og du vil see det anderledes optaget i Verden. Ja, saa er det: de menneskelige Ting fores af en uimodstaaelig Sliabne, hvilken vi beffednere kalds Forsynet; og naar vi allermest synes «t lede, og ved Exempler og Meninger atforegaae, saa gisre vinke andet end f^lge, og med al vor Bestræbelse komme vi ikke andensteds hen, end hvor det Vasen vil, som sty- rer os. Desto mere maa man forundre sig over Menne- stenes daarlige Ophævelser, som snart umaadeligen op- hsie deres Aarhundredes Viisdom imod de forige Tider, og med nasten arithmetiss Vished ere overbeviste om, at deres Vsrns Lyksalighed vil blive endnu storre: snart trakke los iwod deres Aarhundredes Forfsrere, tilffrive dem Sadernes Fordarvelse, Religionens Forjald, SEr- ligheds og Fromheds Aftagelse; ja det feiler ikke meget j, at de ogsaa faae Skyld for Luftens Usundhed cg 4».ndre Mennestcplagcr: dem holde de for Net og Pligt a: sorfelge mcd Ild og Svard og Bagvaskelse. Voltaire for Erempel, hvo veed ei, hvor ilde Han maa Hore, ikke alene hos den ringe Almue, men sgsaa hos larde og vise Mand, som raakepaa at han Det er bekleudt at denne vittige Frausmand iblandt saa mange Paradorer ogsaa paatog sig at forsvare Trallestanden med meget syeciese Grunde, er fsdt til sine Tidsaldrendes Ulykke, og klage over, at hans Kaadhed eg Letsindighed er Skyld i den Irre- ligion og Ryggeslsshed, hvori vort Aarhundrede hver Dag dybere styrter. I dette Naisonnement, saa gode Grunde de larde Mand troe at bygge paa, synes jeg dog at blive to Feil vaer: den forste, at imens de i de- res Harme trakke alt for ubetænksom loS paa Laster- ne, tagge de ikke Marke til Dyderne som ligge imel- lem og ved hvis Mellemkomst Lasterne, scm Tccitus siger, godtgiores, og lnkke Linene til for de mange og store Fordeele og Tienester, som man ber antage, at Verden skulder Voltaire, naar man ikke vil antage, at de menneskelige Ting i Verden feres as et blindt Hu- ssud, men at de bestyres af et vust Forsyn, iinod hvil- ket det vilde vare en Fornærmelse, at troe, at en Mand, udrustet med saa mange og saa store Gaver, som neppe i enkelte Aarhundrede tilsalde enkelte Men- nesker, skulde vare sodt til Menneffestcrgtens Ulykke. Den anden Feil er, at de ikke indsee, at Voltaire selv ikke er Ophav til de Laster, som de vil, skulle vare hans. Han fandt Saden til Lasterne allerede indstut- tet i sine Tiders Indvolde, saa ar sige, og udlokkede dem ikkun, og gav dem Naring ved sit Genies Ten- der; men selv i det Morte hvori de krisbe om og ved at krybe samlede Krafter, skulde de, endog uden Vol- taire, have brudt ud og anstukket det Frijke med det Syge, og tidligere eller sildigere forvoldet den samme Revolution i Sader, som vi give Voltaire Skyld sor. Tanke vi da, at hans guddommelige, Veltalen- hed skulde have virket med saa stor Krast paa Menne- skenes Hierrer og Folelser, dersom ikke de store Mand i Ludvig den fiortendes Tid havde forsynet ham medet ved de ypperligste Skrifter dannet Sprog? dersom ikke hans Landsmand havde begyndt at faae Smag paa den ved disse samme Mands Hielp i Gang satte Tanke- og Skrivesrihed, og at anvende den paa Und t jSgelser em de vigtigste Meeninger i Theologie og Philosophie ' Tantt vi, at ha« havde kunnet give hele Europas Sader dette Stod, dersom ikke de Franske, bersmte baade af Krigsbedrifter cg af Videnskabernes Dyrkelse, havde allerede opfyldt Europa med deres Viavns Be- undring , og, under Oplysningens smigrende Navn, havde listet de andre Nationer deres Sprog, deres Sader, selv deres Laster paa? See her — eller ingensteds — er den Punkt vi ssge. Det Aarhundrede vi holde for vores, er ikke vores. Foraldre og Forfadre have dannet det, og efterladt det til os, i nogle Stykker nasten fuldfsrt, i flere mindre eller mere begyndt: de nasten fuldforts Dele lagge vi sidste Haand paa, og bringe dem til En- de: det Begyndte uddanne vi videre og overlade det til vort Afkom, for at tage sat paa det igien og brin- ge det videre. Alligevel er Meningen heraf ikke denne, som om vi skulde troe, at vi havde flet ingen Deel i denne de menneskelige Tildragelses Giaring. Vi have Deel nok i det, at, omendskisndt vi fatte intet i Bevagelse — thi de flests Ting sattes i Bevagelse ved Aarsager, fra lang Tid tilberedte og mere ved Slump end men- neskelig Overlag sremdrevne — saa have vi det dog i vor Magt, at stode dem frem, naar de ere satte iBe- vageise og give dem nye Kraft, ogsaaledes, snartved vor Viisdom og Dyd at fremskynde, snart ved vor Daarlighed og vore Laster at forhale vore Tiders Lyk- salighed. Og overalt foler enhver af os, naar han ikke er fodt aldeles en Traeknub, at han er en Deel af sit Aarhundrede, og anfeer dets LEre i gode Hand- 5l tinger, eller Skam af slette, saaledes at angaae sig, at han drives af en abe! Lyst til at forege hun, eller at asvarge denne. Og dersom dette er en Vildfarelse elier el Giakcerie, saa behage vi os selv med denne Vildfarelse, og vil heller saaledes giakkes, end ned- stsdle til TrabulleS cg Klodses Vilkaar, mangle Fs« lelse es Livet. Men — vil man sige — hvad gaaer dette Skole- vasenet an? Thi derfra gik jeg dog ud, og forte mine Betragtninger, uden Omsvob, ved Ideernes natur- lige Gang, herhid. Jo meget. Tidens Indflydelse og Nakker herske ikke mindre i Padagogiken, end i de andre Statsstyressens Dele. Thi naar vi under- ssge, hvorledes ikke alene Skoletugten, men ogsaa Sioleundelvisningen til alle Tider har varer, saa vil vi finde, at den altid har holdt lige Skridt med Tider- nes Sader og Aand. Jeg vil ikke gane tilbage til vor Fadrenelands aldre Tider, da man tankte sig Farle og Riis saa soreenet med en Larers Person, at man ansaae Morte:: B^rnp, som i mange Aar havde styret Skolen i Aarhuus med stor Bersmmelse, hadret ved at give ham en Farle i Haanden paa hans Lig- steen "). Disse Tiders Skolevasen bejkriver M. Dri- ften Pedersen ") saaledes, at Skolerne snarere maa have seet ud som Rettersteder og Skafotter, end som sri Konsters Varksteder, da Bsrnene sadde ssialvende og bavende ved at see deres Larere, ligesom Harerne ved at see Hundene, og kunde for Angst hverken sandse eller fatte hvad der blev lart, cg naar nogen bebrel- dede Larerne denne Haardhed, svarede de: at for saa ) Denne Morten Borup levede i Enden af det trettende Aarhundrede, og kaldes af Vinding S. 445 den beremtcste Skolel crrer i bele Riget. Hans Levnetpaa Latin har Prof. og RectorI e n s Worm udgivet af et Haandjkrift og ladet trykke ved Enden af sit Forso g til en Skolehistorie, som er indrykket i det Kiebenhavnsie Videnskabers Selssabs Skrifter Tom. n. p. Z45 fslg. I en dansk Vog kaldet: Om Vern at holde til Skole og Studium, trpkt i Antwerpen l5Zl, hvoraf meddeeles Ercerpter idet danske Magazin ferste Bind p. 45 felz. G 2 hsi en Pris havde de kisbt deres Lårdom ogVusdom, og ringere vilde de ikke salge den *). Spsrge vi nu, hvorledes denne Lårdom og Viisdom harseet ud, som hine solgte saa dyrt, saa larer dcn samme Mand os: at Born i 15 til 2O Aar larte hverken at rale ssikke- lig Latin, eller skrive deres Modersmaal tilgavns^). Den gode Aar efter Christen Pedersen, er det bekiendt, at Riset eg Ferlen har haft stor Deel nok i Skolernes Bestyrelse. Baade var det Skik, naar en Underlarer eller Horer blev indsat, at levere ham en Ferle i Haanden, som et Marke paa hans Magt; og Skolernes blomstren- de Tilstand, saavel som Larcrnes Roes bcdsmtes ikke efter Overbarelse og Menneskelighed, hvorved de troede at de unge Gemytter forkieledes, men ester Alvorlighed og Strenghed. Thi den Skele, hvor Bornens med storste Strenghed holdtes til ac iagttage Skoletimerne, at bivaane Bonnen, saavel i Skolen som i Kuken, ar remse de foresatte Lexier paa det nsiagrigste op; hvor fremdeles Nisene ved enhver, endog den mindste For- seelse, toges hurtigen frem, hvor intet slankedes Ung. dommen hverken i Sader eller Lårdom; der strsm- mede de til fra alle Kanter, denne Skole ophsiede Foraldrene, og Bsrnene, naar de bleve Mand, vare stolte af, her at have lagt der?s Studeringers forste Grundvold. Og det var saa langt fra, at denne Stranghed efterlod noget Grol eller Had hos de unge velarrede Gemytter imod de strange Larere, at jeg er- indrer, i min Barndom at have hort Vorne sige, at de skyldte den strcrnge Tugt, hvori defom Bsrn hav- de varet holdte, at der var blevet noget af dem, at de vare blevne nyttige baade for sig og andre: uden Hug Slag vilde de forfalder til Dovenskab, Blodhed og Li- derlighed, vilde de blevet Skarn og Dogenigter.—- Det volder, de Tiders Beskedenhed var saa stor, at hvad Godt man fandt hos sig, tilskrev man Foraldre og Larere, Feil derimod og Laster, sin egen Doven- skab og Vanart; men dette udlagge vi nu, som lavt Sind og nedrig Tankemaade. Dertil kom, at saavel Huustugten, som den offentlige Tugt var ikke mindre skarp og strang. Da Ungdommen baade offentlig og privat var vant til at adlyde de LEldre, at rette sig efter Myndighed og Be- falning, ikke ustraffet ar liste sig fra hvad dem blev paa- budet, ikke at ssicanere eller krave Grunde for deres Lydighed: saa er det ikke at undre, om de, naar de 5) "De forkuede og mange med Slag og Hug, at de sade saa radde, som en Hare for Hunde, og kunde ikke kom- me ihu, hvad dsr sagdes og lastes for dem :c. Naar nogen straffede dem derfor, og spurgde: hvi de vare saa umilde imod deres Disciple? svarede de: jeg haver saa kisbt min Lårdom og Viisdom, jeg vil og saa scrlge famme i g ien. " I c. p. 50. > ,) "Der ginge mange til Skole i 15 eller 22 Aar, og de kunde hverken tale retLatin, eller skrive god Dans?, paa deres eget Tungemaal." I. c. p. 46. kom i Skole, fandt sig villig i denne samme simple Lydighed. Og ester denne Tugtens Beskaffenhed var selv Undervisningen lempet. Bsrn sendtes i Skoler- ne, ikke saa meget for at dyrke Forstanden vedatlare, som for ved Laremaaden at danne Enderne til Alvor- lighed, Beskedenhed, Taalmodighed i Arbeide, og villig Lydighed. Hvad Tid der var tilcveis fra Andagts, svelser, saasom Bon og Sang i Kirken, Bibelens Forelasning og andre fromme Forretninger, tilegnede sig det latinske Sprog nasten ene. Og her tog man sig for intet mere i Agt, end at Grundene ffulde bli- ve lsseligen og stiodeslos lagte. Derfcr bestemte man visse Aar til at lare grammatikalske Negler udenad, visse Aar til Gloseboger; og naar man da tog en Auc- tov i Haand, saa servede man for at forvandle lMr til Saft c>g Vlod, d. e. at uddrage enhver .Phrase, lare udenad enhver Tanke cg Tal.maade, og gisre sig disse fortrolige ved Imitationer cg Variationer. Ti og flere Aar, tilbragte med disse Kvelser, hcldtes ikke ilde anvendte; imidlertid tog Alderen til, de unge Siele ftk med Aarene naturlig Styrke og Modenhed, og af denne, forbunden med Taalmodighed til Arbeide, lovede man sig mere til at rogte Stadens SErinder ret- teligen , end as megen og mangebaande Lårdom. De fleste Statens Nødvendigheder vare ogsaa af det SlagS, at de mere udfordrede et rigtigt Begreb om Tingene, og almindelig Menneskeforstand, end nogen udsvgt Leer- dom , eller fiin Tantekraft. Thi i Religionen var det Dodsynd at vare viis over de foreskrevne Formularer, eller at tolke Bibelen anderledes end Luther havde giort det: Levemanden i det daglige Liv var simpel cg tar- velig: Naringerne indstrantcde til det Nødvendige: Lovene hverken mange eller dunkle: Statens Indkom- ster baade visse og rede: KrigSkonsten udkravede Mod i Brystet og Styrke i Legemet, eg savnede ikke de Lær- des Horesale: overalt det borgerlige Livs Nødvendig- heder saalede's beskafne, ar de ikke (som jeg har sagt) kravede saa meget et ved overfisdig Lårdom sg manae Indsigter dannet Genie, som LErlighed og Folelsefor det Nette og Anstændige. Men nu begyndte Saderne lidt ester lidt at for- andres ; det borgerlige Liv og de offentlige Naringer fik en anden Skikkelse: det blev derfor ogsaa nodven- digt at der maatte skee en Forandring i Skelerne, faa- vel i UnderviiSningKn som i Disciplinen. Hvad det er for Aarsager oz Tildragelser, der give Saderne Sts5 og forandre dem, er ikke let at sige, da de fleste Sa- derneS Forandringer overrumple 06 hemmeiigen og lidt efter lidt, uden ar vi formarke det, og tillige ere. for- bundne og sammenknyttede med saa langt fraliggende Aarsager, at vi mere blive Virkningerne og Fslgerne vaer, end fra hvad Begyndelse de komme, og hv.^d F> em» stridt de gisre. Det er i Almindelighed aabenbark. at Saderne ere forbundne med Levemaaden, og at denne beroer paa Naringer, Konster, Haandvarker, cg overalt paa de Haandteringer, som paa enhver Tid ere herskende hos et Folk. Ogsaa er det bekiendt nok, ar Saderne hos de fleste europaisse Folk have faaet en markelig Forandring, fra den Tid en videre Mark er bleven aabnet for Handel og Skibsfart, og en Tilvext' af alle Slags Haandteringer, liberale og uliberale, har giort det stille og srkeSlsse Liv behageligt for Menne-- stene, og indfort ElegantS og Overflødighed i det dag- lige Liv, i Stedet for den Raahed og Haardhed, som Krigens Konster, de eneste man for lagde sig efter, til- ligemed den ringe og tarvelige Fsde, befordrede. Men der er ikke mindre bekiendt, at Starens Nodvendighe- der fra samme Tid oz af samme Kilder have faaet en uendelig Tilvext. Hvad Under, om i Borneopdragel- sen, ved saadanne Sader og i saadan Tingenes Til- stand, hverken den. gamle Disciplins Stranghed har behaget de ved Velstand og Blsdhed forkialede Tids- aldrende, eller de sorige Tiders fattige og larvelige Un- 54 dervisning har varet ttlstrakkelig til Staten? sorszede Tarv? Dette var Aarsagen, at de^ Franske, de? gave det forske Stod, saa at sige, til den Omveltning hvorom jeg taler, giorde Begyndelse med et nyt S'Feln i Pa- dagogien, lempet efter Sadern.'s og Statens nyeFor- deele. Thi efterat Jean ^aqves Rousseau, for 25 Aar siden, i sin deilige Rc Nian E n ile havde fremsat sine nye Naad om Dsrneopdrazelsen, og mi'd Emils Opdragelse fat dem, saa at sige, i Vark og udfort dem; fandtes strax Mand i Tydffland —^ som de Tydffe pleie med vedholdende Flid at rafinere hvad de have faaet as deres Naboer, og iværksatte hvad andre lade blive ved Speculation — som med Begiarlighed grcbe de roussouisse Forflag, omgiorde nogle, lagde ogfaa nogle til, som det er let at tagge til det Opfundne. Saa stiftedes Skoler, hvilke, for ved et nyt Navn deelsat 6rage Almuens Aine til sig, deels ogsaa at gisre Op- sigt med disse Instituters Aand, ikke kaldtes Skoler, ikke Padagogier, ikke Gymnasier, men philauthro- piner, (Menneffekiarligheds Instituter), som om Mennesteb'inrlighed aleene havde motiveret dem, eller som Born i dem allerfsrst ffulde undervises til Humanitet, da de gamle Skoleindretninger snarere dannede Lsrde end Meirnester; thi af saadanne ikke meget humane Veffyldninger gienlsde disse Huma« nitetens Heroldes Skrifter. Og ingen linder! thi Sagen blev strax giort til en Naringssaa, hvorved Folk noe at kunne tillade sig Alt. hvad d?r kan befordre deres egen, og stade Andres Fordeele. Den Aand som styrede disse Instituter, var den skiare Friehed: dennes Sag, meente man, for- ssmtes i de gamle Skoleindretninger, hvor baade den strange Tugt og den pedantisse Laremaahe indkneb Sielen, og giorde af Værnene snarere Maskiner og Traadukker, end Automater: disse skammelige Baand burde brydes, og den guddommelige Aand sattes i Friehed, at den, overensstemmende med sit OpHav, kan tage sin Flugt i de hsiere Negioner. Det er ikke at undre, at disse stolre Lsfter bleve graadigen optagne af Tidens Mennesker, fom alt lange kiade af ben Stranghed, hvormed den gamle Disciplin, saavel of- fentlige som private, der endnu var tilovers i Skole- Love og Indretninger, holdt Ungdommens Siele i Tvang, og svare-de lidet til den under Friheds smigren- de Navn tiltagende LicentS i Saderne. Dertil kom den sundere, og til Tidernes Genius cg Staternes trangende Nødvendigheder mere passende Studeremaa- de, som disse nye Instituter lovede. Thi da de gamle Skole-Indretninger holdte sig gemenlig inden de larde Sprogs Grandser, som Faa kunde domme om og satte Priis paa; saa droge disse Skolereformatorer denne hele Sag under Foraldrenes Forum, hvilke de satte til at bestemme de Kundssaber, hvori det var til For- deel saavel for Bornene selv som for Staten, at de bleve underviste; thi Undervisningens sande Kraft og Statens Vel beroede paa Ting, ikke paa Ord. Hvad der i dette Foregivende er Pralerie og For- fængelighed, hvad Sandhed, ekier hvad Tidernes Ve- tragtning byder at forandre i de gamle Skole'Indret- ninger, hvad Hensyn til Sader og Humanitet at beholde, undersøger jeg nu ikke. Det troerjeg at have beviist, hvad jeg fremsatte, at det er Tidens Genius, som styrer saadanne Instituter, ikke Sagens Godhed eller ForstageneS ViiSdom. Og dersom dette saaledeS forholder sig, faa sees hvilken Klogskab og Vaersom- hed der bor bruges as dem son stvre Skolevasener, at de ikke enten paa den ene Side ved herskende Menin« gers Letsindighed fores paa Afveie, eller p«".a den anden ved haardnakken Vedhangenhed ved det Gamie, gisre Naturen Vold og forstyrre dens uforanderlige Orden. 5 5 II. Det Fletfchers^e Legat. Dette, siisndt ikke uvigtige Legat, har Publicum hidindtil ingen Kundssab haft om. Mig er i dct mind- ste ingen offentlig Efterretning derom bekiendt. Hans Hsiarvardighed Hr. Biskop Balle, den ene af Lega- tets Curatorer, har hast den Godhed at meddeele mig til Asbeticning dets Negnssabsprotokol, hvori Legatets Stifrelfesbrev er indfort, opfat paatydss af Stifterin- den selv. Jeg havde, forend jeg laste det, i Sinde at bekiendtgiore det heelt og holdent, tilligemed en danst Overfattelse. Men da der deels er opfyldt '.ned Fa- milie - Aneedoter, som aldeles ikke kan interessere det danske Publicum, deels ikte er skrevet i den ordentlig- ste Stiil, ja paa nogle Steder, dog ikkun i Bisager, uforstaaeligen; saa har jeg troet, at et Udtog as det som egentlig vedkommer Stiftelsen selv/ vilde vare nok for dansse Lasere. Stifterinden er Frue Rachel Sophia von Marschalch, af det saxisse frieherlige Huns von Lletscher. Hun havde varet gift med den Kurfaxisse Overforstmester von LNarschalch, med hviikcn hun synes at have levet i et misfornoiet QEgtessab, da hun efter 5 Aars Samlevnet med ham, follod ham i Aaret 1711, og drvg med sine Bsrn ril sin Fader, hvor hun sorblev indtil 1750. I dette Aar reisie hun til Danmark, hvor h«n fik to af sine Ssnner i Tieneste, den ene som Assessor i den gottcrpEe Overcct, den an- den i Krig-Aencste, hvor han avancerede ilidul Oberst. Dette foranledigede hende siden at traUe sine fleste Midier til Danmark, og selv at tilbringe sin meste Le- vetid her. Imidlertid foretog hun nogle Gange Reiser til sit Fadreneland, hvor hun opholdt sig i Langenders, Leipzig og Naumburg, undertiden temmelig lange. Men da hun iscrr fandt Behag i Kiobenhavn, saa vendte hun derhen tilbage med det Forsat at he- flutte sine Dage i denne Stad, hvor hun nsd megen Agtelse, saavcl as Hosset som andre. Hvad der ellers fornemmelig har bevaget hende at drage til Danmark, har nok varet Overensstem- melse i religioS Tankemaads med den i Christian den siettcs Tid herskende pietet, hvilken hun havde lagt for Dagen i sit Fadreneiand ved adskillige gudelig? Skrifter, hvoriblandt et under 5itek af: Die suchen- de und findende Gnade, og et andet som hun ester- lod i Mse,, og som stedse skal forblive ved Stiftelsen, kaldet: Lagliche Uebnnz ans dem Glanben ge- hender Rugenden. Denne Tankemaade synes ogsaa at have varet den fornemste Anledning til hendes MiS- forstaaelse med sin Familie. Hun giorde for fi.n Dod adskillige Legater til sit Fadreneland, saasom til Vajsenhuset i Langendorf, til Praste-Enkerne ved Stiftet Naumburg, foruden til sin Familie. Men den fornemste Stiftelse var bestemt for de dansse Stater, hvilke hun ffiankede en Capital af 16020 Nd. til et Legatum, som efter hendes Fader skulde kaldes det Fletscherste, og Renten deraf aar- lig uddeles til tre Praste - Enker i de Kongelige dansse og tydsse Lande, tilligemed cn 5tu6iolu8 l^eolo^lT, hvoraf enhver ssulde nyde en fierde Part, Enkerne de- res Livstid, men den theologisse Student ikkun i tre Aar. Til at bestyre denne Stiftelse og at udnavne Legatarierne, indsattes for bestandig Biskoppen i Siel- lands Stift, tilligemed den aldste tydsse Hofpradikant, som Curatorer. Dog ssulde ingen DistributS have Sted, forend hendes endda levende Ssn, den hertu- gelig weimarsse Kammerjunker og Amtshauptmand Frederich Rogert von L17arschalch, som i sin Le- vetid ssulde nyde den fulde Rente af Kapitalen, ved Dsden var afgangen. Da dette Dodsfald i Aaret 1774 indtraf. — Frue Marschalch selv var allerede i Aaret 1765 dod i en hoi Alder — reiste sig Arvinger- ne med Indsigelser imod TestamenM, hvilke dog om- 56 sider i det Gode bleve bilagte. Ved dette Forlig var den fornemste Betingelse, at Frue Charlotte vonMar- schalch, Enke ester Stifterindens crldste Son, ffulde nyde en Plads mellem de med Pension af Legatet for- synede Enker; hvilket, da det var imod Testamentet, ikke kunde ffee uden Kongelig Dispensation, som ogsaa uden Vanskelighed erholdtes. Den forste Distributs skeede Aar 1776, og vare de forste Nydende tildeels af Testarrieen selv enten ud- nævnte eller bestemte. De som narvcrrende Tid h^cve Renterne, ere: ») Enker: 1) Ovenmeldte Frue Marschalch i Crossen. 2) Frue Hansen, Enke esterafg. Sognepræst Hansen til Helliggeistes Kirke. Z) Frue "Vogelius, Enke efter afg. Sogne« neprcrst Vogelius til samme Kirke. Studenten. Candidat Christian Ludvig Str^m. Capitalen — dersom ingen Forandring er giort deri siden 11 Dee. 1792; thi lamger gaaer ikke Regn- skabsbogen — er for ncervcrrende Tid udsat i Valbye- gaard i Sielland, tilhsrende Hr. Oberst von Casten- ffiold. Renterne belobe sig aarligen for hver Legatarius til iHv Ndlr., som udbetales i 2de Terminer. III. Sommerforelcesninger ved Kiebenhavns Universitet. Theologernes. ^laus Frees Hornemann, Dr. og ordentlig Pro- fessor i Theologien, forklarer offentlig den alminde- lige Religions fornemste Lårdomme; privat giennem- gaaer han den forste Bog af IesaiaS, tilligemed Pauli anden Strivcise til de Thessalonicenser. De prattiske Avcher fortsattes. D. G- LNoldenhawer, Dr. og ordentlig Pro- fessor i Theologien, fortsætter saavel den dogmatiske som den moralske Theologie. Fire Timer om llgen vil han ansore dem, somsnffe at forssge og vedKvelse at skien almindelige practiske Philofophie. Ogsaa tilbyder han sig at forklare en anden Deel af den practiske- Philosophie. Stephan Fnmars, Professor, foredrager Man- dag, Terdag og Fredag fra X-XI. Neglerne i det fran- ffe Sprog, cg gior sine Tiihsrere bekiendte mcd de Sersnueste skisnne Skribenter i dette Sprog; fra I.II, snforer han de ^ys.havende ogsaa til at skrive Franff. Jacob ^Dolf, overordentlig Prof. i Mathe« matikcn, fsrklarer offentlig Arirhmetik og Algebra, privat om Morgenen Kl. 8 den theoretiffe Geometri?, vg piane Trigonometrie ester Karstens Haandbog. Det Foredragne igientager han ved Examination, og er vgsaa villig til at riene dem som forlange Forklaring rver en eller anden Deel af Mathematiken. Rnuv L)>ne Rahbec?, Prof. i ZEsthetiken, fo- redrager fire Timer om Ugen fra IV-V. Neglerne i Poetiken efter Efchenburg; de to svrige fsgne Dage i Ugen, bestemmer han ril at forelasenogle udfogte dan« ste Poesier, overladende dog Tilhorerne, om de i disse Forelæsningers Sted, heller ville have de deklamato- riske øvelser, som Baggesen nyelig blev kaldet fra. Jørgen Rierulff, overordentlig Prof. i Histo- rien, foredrager offentlig den romerske Republiks Hi- storie; privat, de fornemste eurepniske Folkes Historie Og ncrrvcrrende Forfatning, tilligemed Fædrenelandets »rldre Historie Kl. Vlll. cm Morgenen. Gregers Vvad, overord. Prof. i Naturhisto- rien, forklarer offentlig fra X - XI. Zoologien efter Blumenbachs Haandbog, og oplyfer den baade med Exemplarer af Naturen og med Kobbere. I en an- den beqvem Time anstiller han Avelfer i at beskrive og bestemme Fossilier. Om Onsdagen stager Universite- tets Muscrum k de ssdvanllge Timer aabent for Elske- re af disse Ting. M. Rasmus LTyernp, Prof. i Litterair-Hi- storien, giver offentlig Onsdag fra lll-IV. Kundskab om den danske Litterarhistorie fra det 15 de Aarhun- drede tik de nyere Tider. LTicolai Hofman Sevel Bloch, Dr. i Phi- losophien, forklarer offentlig den grcrffe og romersse Mytholisgie efter Eschenburg ; privat Popes Oincism; tillige foredrager han Grundene i det en- gelffe Sprog, og anviset til at skrive i samme. IV. Philosophiff Examen i April Maaned 1797. philosophi!? Pr^ve. Den zdie April. Andreas Georg Adam Moltke Petrus Otto Rosenorn Zohnas Dahl Peter Halling I^u6ab. Nicolai Kofoed illauck. Andreas Agerbek Kofoed Johan Ernst Welhaven ttaucl illauc?. Nic. Christ. Grundtvig l^aucl illauck. Zoh. Dyrendahl Smith I-auclad. Zoh. Georg Naffov Thomsen Christian Friis I^auci itlau6. Johan Andersen t^on comem. Den 4de April. Peter Fredrich Frelsen I.au6ab. Laurent. Ostedahl I.suclal>. Jessen Nic. Hen. VilcbenS l.zu6ah. Oluf Vvrch Schouboe ^»uclsd. Joh. Henrlch Voss I.-m6ab. Jacob Bie Niels Lillelund Hansen I.suIgu6 illAuc^. Christopher Jverftn I^aucZad. Mouritz Hoberg Wildr contem. Den 21 April. Johan Did. Brinch Seidelin I.suclab. Jens Arnsbach I.auc!ad. C«rl Reinhardt Schionheider I.su6ad. Laurits Sommerfeldt Carl Elias Feilberg I-IaucZ illsu6. Christian Villemos ttaucl illsu6. Joh. Anthon UlzucZ. Jens Melchior ^au6 illauc!. Andreas Georg Glerup illaucZ. Christopher Rogge >^c>n eonrem. Joh. Gotl. Frid. Lange ^au6 illaucl. Gotfrid. Roth. I.su6ad. L. philologis? pr^ve. Den 7de April. Jochum Evans Suhr I.au6ad. Joh. Lhrist. Drabye ^.aucjgl). Bernhardt Otto Vinkler I.au6ab. Pet. Johan Agerup I.au6ad. Pet. Ole Bronsted I.aucjgd. Benjamin Heiberg I.suc!gb. Nic. Jessing Wolff I^auciab. Gustav Lud. Schiern I^nuciab. Jaccb Stokke I-Isuci illsucj. And. Corn. Gierlev illsu6. Carl Frid. Musaus I.auclad. Jch. Lud. Giasner I^auclsd. Ole Algreen Petersen l-auclak. Frid. Pet. Winther illauci. Den zde April. Christopher Krebs ttsuc! illaud. Rasmus Kierulf I>auctad. Rasmus Frydensberg Andreas Bergmann I.Lucj-,d. Lud. Carl Bergmann I^Auclab. Jochum Ballesig I^au^ad. Magnus Heberg Wildt Uau6 illau6. Samuel Starinssye ttauc! iUauci. Peter Borum I-aucjab. Mathias Hostrup I^suci iliaucl. Christian Styhr Essendrtip I^guclnd. Johan Severin Arreboe ttauct illancj. Michael Clauen UiQucl. Henrich Smith I^aucZsd. Iver Corn. Weslye Prahl illsucZ. Den 11 April. Nic. Lud. Christ. Bentzon Pet. Rosenstand Woldike I.au6ak. Erich Christ. Werlau I^sucisd. Joh. Christ. Østergaard I.^u6ab. Frid. Lud. Friis l^uaad. Andreas Engberg I^auclad. Christian Hasselriis Peter Lyngbye l^ucisb. Ssren Igum l.au6ad. Zust Christ. Holm I.auc!ad. Jens Holst I-iaucj i!Iau6. Gotlieb Badstuber Lakicrr I^auc! il!suc!. Lars Broch Jacgb Schmidt I.aucl-'l,. Ditlev Svendsen I.au6?b. Den 12te April. Pet. Otto Rosensrn I.2uclad. Johiias Dahl l.»uclab. Nels Dahl I.suclsd. Hermann Dvcerhagen k^suci jllauc?. Andreas Christ. Krog I.gu6ad. Christ. Friis ttau6 illaucl. Borge Pontoppidan I.au6ad. Arnås Vigftisen I.au6sd. Den 15 April. And. Georg Adam Moltke I.su6ad. Laurits Oftedahl I^auciad. Nicolai Behr I^au^ad. Joh. Ernst Welhagen I^auclab. Peter Halling I>auclsl>. Zacob Bie I-su6ab. Nic. Tileman Hansen illau6. Nils Lillelund Hansen ttauci iUau6. Jsrgen Carsten Hegelund I^aucl illsucZ. Nils Christ. Grundtvig Illaucl. Joh. Georg Nassov Thomsen ttauci illauyl. Baltazar Krarup I.auc!gd. Joh. Dyrendahl Smidt I^audab. JenS Valther Den 18 April. Joh. Vilhelm Stramboe I.su^c>n conrem. Mathias Ipsen ^laucl illoucl. Pet. Atke Kastberg I^aucisd. 61 Gctsred Norh >?on contem. Georg Meldahl I^auagl). Vilh. And. Hosman eonrem. Jochum Struch illguci. Volsgang Sigismund Nesch illau6. Christian Malling contem. Fr^d. Daniel Thams illanci. Den 19 April. Christ. Sommerfeldt Narenst Munster Ilsuc! jttau<^. JenS Smidt illauci. Wilhelm Astrup I>auc?gd. Essel Vilhelm Dyroh Xon contem. Joh. Nic. Schou I^suclali. Christen Holger Wilde I^u6 NIau6. Nic. Joh. Knudsen I^uuad. Christen Bruun ttaud illau6. Eimbert Hartz I.au6ad. Johan Andersen ^au6 illaucZ. Pet. Nic. Thorup I^aucZad. Iblandt dem, som have underkastet sig den phi- losophisse Examens, saavel philosophisse som philolo- logisse Prove, bleve folgende iz ossentligen indkaldte for Consistorinm og beremte: Christian Christensen- Johan Bartholin. Peter Fridrich Frelsen. Johan Duch. Johan Emaus Suhr. Vilhelm Hornemann Heiberg. Friderich Christian ^.und. Peter Otto Rosensrn. Ole Borch Schouboe. Johan Didrich Brink Seidelin. Vilhelm Peter Rogert. Laurentius Oftedtthl> Mathias Vilhelm Drohm. V. Om Universitetets Bogtrykkere. ^>obenbavn6 Universitet har fra de crldste Tid^rlat lvende Bogtrykkere, som foruden den Fordecl ar vare befriede fra alle borgerlige Tyngder, vare tillige aflagte med Lon og andre Emolumenter.' Af disse Herlighe- der bar ftrste Bogtrykker endnu behotdet nogle; men anden Universitets Bogtrykker har i lang Tid in- gen Lon eller andre Fordeele hast, end Befrielse fra borgerlige Onera; hvorimod han har varet forbunden at trykke visse Ark frit for Universitetet. Naar og hvorledes han har mistet Lonnen, ffal jeg ikke kunne sige. Men at han, endog i indevarende Aarhnndre- de har haft nogen, seeS af et Loncl^luln (?cinllKc)lii i Aaret 1700 : "at afgangne 261 Enke var begiarendeS, at hun maatte beholde det lidet Ar- beite, som var ved Universitetet, og den l'yxoZia- pdo 260 tillagte saalange hun sit Trykkeris ved duelige Folk betiente, hvilket hende og blev bevil- get." Imidlertid fandtes der, endogsaa, esterarden anden Bogtrykker havde mistet sin Lsn, nok somsogre denne Bestilling, isar saa lange Universitetet havde sin egen Iurisdietion, og kunde tage sine med storre Estertryk i Beskyttelse mod de Indgreb i deres Rettigheder, som Magistraten Tid ester anden forsogte. For narvarende Tid, da man har faaet rigtigere Begreb om Privilegier, og indseet, at det som for 2VO Aar siden kunde vare gyldig Grund til Undtagelse fra borgerlige Tyngder, ikke er det nu, og aitsaa disse Privilegier for Universitetets Bogtrykkere staae paa temmelig svage Fodder, har man saalidet bekymret sig om at soge anden Begtrykkers Tieneste, at den endnu staaer ledig siden Direetor SchnltzeS Be- fordring til forste Bogtrykker Universitetets forste Bogtrykker har i de aldre Tider hast gandffe anseelige Indkomster. Foruden et ham tillagt Jordegods, som han endnu besidder, finder jeg, at han har oppebaaret en Indtagt af 120a Nd. in Specie af Kirkerne i Skaane og Sielland; hvilket udentvivl er ffeet i Aaret 162Z: thi vetz dette Aar finder jeg in^cris, atet "Ernst Normanns Brev til O. Lpi5coj>um, om hvis Penge ffal af Siellands Kirker udgives til en Bogtrykker" er bleven last, med det Tillag, at "eftersom de Hoilardes Kirker skulle tilfalde 50 Rd. til en Hovedstol og 6 til Pension, for- klarer vnus at dermed forstodes og alle Kanike-Kirker.'' At de ffaanffe Kirker ogfaa have bi- draget til samme Brug, sees af folgende Universitetets Sendebrev til Biskop Mads Jensen i Skaane: "Herhos er vores venlige Bon til Eder, at eftersom vi for nogle Aar siden haver bekommet vores allernaadigste Herres og Konges Brev, an- langende 12OV Dlr. in Speeie, af hvilke Kirkerne udi Sialland den ene, og udi Skaane den anden Halvpart skulle eontribuere til en Bogtrykkers Vaa- ning og Pension her udi Kiobenhavn at holde, cg vi intet tvivle paa, at der jo af Ono Lpilcoxo, med en af Lehnsmandene udi Skaane, som det her i Sialland ffeet er, er giort en Taxt paa samme Penge Kirkerne anlangende, I da ville vel giere og os samme Taxt herover forssikke, og derhos v^rre oS behielvelig, at eftersom udi Regnskab ikke findes Universitetet af fornevnte 60O Dlr. in Specie flere at have bekommet, end 100 Slette Dlr. ved vnum kpilcopuin selver, vi da Resten det forste mueligt var maatte bekomme, paa det vores allernaadigsie Herres Villie og Befaling med forderste kunde ester- kommes. Ag dersom der findes nogen Irring sam- me Handel anlangendes, da kan On O. oS der lade ») Efter at jeg har ffrevet dette, ere to Ansøgninger om denne Tieneste indkomne til Consistorium, og Bogtryk- ker Moller jun.bleven bestikket til anden Universitets Bogtrykker. > vide, saa vklle vi os derpaa videre betanke. Vi tiene Onum Lxitco^un? gierne igien i alle muelige Maader. Og ville hermed have Ed.r Gud befalet til Liv og Siel. Darum København den 5te Oetbr. Aar i6zv. Kector 5^ ?vo5essoles ^ca^em^r l^zsulenlls. Hvor lange denne Afgift er svaret af Kirkerne i Skaane, og om den har vedvaret indtil denne Pro- vinzes Afstaaelse til Sverrig, ffal jeg ikke kunne sige. Ligesaa lidet kan /eg oplyse, hvor lange den er svaret os de siallandffe Kirker, men at den virkelig i nogle Aar har varet svaret, seer jeg af Universitetets Kirke- beger, hvor denne Udgift findes anfort. Jeg formo- der alligevel, at den ikke har varet bestemt til en aarlig Len for Bogtrykkeren, men til Fond for et Bogtrykke- ris og dets Inventarium, og derfor ikkun havt Sted i nogle saa Aar. Hvad det Universitetets fsrste Bogtrykker tillagte Jordegods angaaer, da seer jeg mig ikke i Stand til at give nogen nsiagtig og fuldstandig Underretning derom, eftersom dette Jordegods har dette Besynder- lige fremfor alt andet Universitets Gods, atendskisndt der har sin Oprindelse fra samme Kilde, som det andet Gods , nemlig fra de gamle I'i Tden6er, forvaltes det dog gandske afsondret fra Universitetet «fLenekLisiiu5 selv, uden at det enten administreres as Universitetets Forvaltere, eller at Bogtrykkeren glor noget Regnskab til Consisiorium for Skatter og Landgilde, men stal- ler og valter med Bonderne paa eget Ansvar. Naar og paa hvad Maade han har tilsneget sig denne Cene- randighed, har jeg ikke kunnet komme ester, men at den er usurperer, og ikke har haft Sted i gamle Da« ge, kan jeg doeumentere. Thi in ^Xcriz aci 1687 finder jeg dette Sted: " ke^ii Johan Philip Bockenhossers Begiaring blev last, at hanselv sz m-iatte ligne Skatterne paa hans Bsndergods. Hvor-' paa blev siuttet, at han selv kunde ligne Skatterne blandt Venderne, som han selv for gavnligst befandt, og at hvis der kunde cverffyde, det paa det forarmede og sde Gods at anvende, og naar det behagede klsZ'. liscrczii og Onis da at giore Regnskab derfor, iligemaade fremvise O.vitteringer for de erlagte Skalter, og holde Academiet kraveslss.'' Ligeledes ^ra^i uni Bestilling; iligemaade at Fogederne Ssren Sorensen cg Poul Olsen skulle til skrives Copie as den Relation som bltv indgivet om Godsets Tilstand, at de kunde eftersee om det saa be- fandtes.'' Ja, da nogle Iersi Mand klagede over Bockenhosser, so:di har? dennem Rejsepenge aarlig 7 Rdlr. affordrer, og der« paa Dom over dem forhvervet haver, hvilket til en temmelig Andeel Penge sig kunde bedrage nu for 5 Aar han kraver Bsnderne, ei til ringe Tynge i disse besvarlige Tider." blev flutter, ''at skulle tales med bemeldte , at han med saadant farer ikkun udi Mag, eftersom ProfessoreS aldrig selv deres Bon- den dermed besvarer, og hvis ac det skulde komme for hoiere Steder, maatre han vare forsikret paa, at Sa- gen vilde gaae hannem imod og aldrig med. " See ac!. 168Z. ?. 19Z. Maaske jcg gisr Universitetets forste Bogtrykkere Uret, naar jeg siger, at de have tilsneget sig denne Eneraadighed over deres Gods, og at Consistoriuin selv frivillig har begivet sig den dem tilkommende Op- sigt over samme, for at undgaae det dermed folgende Bryderie, som intet indbragte dem. Alligevel troer jeg , det skulde have varet godt for det Almindeligs, og sat Universitetets Bogtrykker i Stand til at udvide sin Gavnlighed for Litteraturen, om Universitetet hav- 64 de reelameret dette Opsyn, i det mindste paa den Tid, da Universitetets svrige Gods i Aaret 179Z blev draget ind under en Kongelig Tommission, som ffulde paasee Jordenes og GaardeneS Ameliorarion til stsrre Afgifts Erlæggelse. Hvad havde varet rimeligere, end at ogsaa Bogtrykkergodset var blever taget med un- der sarmne Bcnavnelse, da det ventelig saa meget m.'re kunde trange til Forbedring, som det i saa mange Aar var blevet administreret af en eneste Mand, der ikke havde behsvet at gisre Negnffab for sin Administrer tion. Det blev vel ogsaa ved den Lejlighed moveret i Consistorium, at man ffulde affordre Universitetets Bogtrykker Underretning om Godset, men de for Plu- ralitet gialdende Stemmer fik Overhaand, ar dette Gods ikke vedkom Universitetet. Og faaledes har Con- sistorium frivillig givet Slip paa al Tilsyn med Bog- trykker-Godset. Godset er dog ikke saa ubetydeligt; men hvor stort, kan jeg ikke med Vished sige, da Universitetets Forvaltere, hos hvem jeg har forespurgt mig derom, intet have dermed at gisre, men keneklciziius selv ud- stader alle Faster, besorger alle Skifter 0. a. m. Det forste jeg sinder derom i ^criz, cr ved Aar 162Z, hvor det hedder: " at Or. ?incliius har varet i Roes- kilde, og efter UciAii. Lancellani Befaling opteret til den nyekommende Bogtrykker Ivlippe- lii-up." Dette Prabende udgisr formodentlig det Strsegods som Bogtrykkeren endnu har i Noeskilde Amt, og som esteren fra Amtstuen indhentet Beret- ning belsber sig til 58 Tdr. 6 Skp. z Fk. Dertil kommer en Gaard under Holbeks Amt paa 6 Tdr. 4 Skr., foruden nogle ode Gaarde: hvilketalt Con- sistorium i sin Erklæring af zi Ianuari 1758 en fra da varende Universitets fsrste Bogtrykker, Jo- han Iorgen Hspffner indkommen Besvaring over no- gen nye Byrde som man havde paalagt ham imod hans Bestalling, beregner til 92 Tdr. 6 Skp. Nemlig da sal. Biskop Pontoppidan iAar»Li755 var ansat som ^l-ocanLsUarius ved Kisbenhavns Uni- versitet, kunde Universitetets Bogtrykkene ikke un-d- gaae denne dristige Mands Opmærksomhed; og da han stod i den Tanke, at Universitetets Bogtrykker ikke giorde Skial for de Emolumerner han havde af Uni- versitetet, foranledigede han i Aaret 1756 en Sk i- velse ril Consistorium af 21 Aug. fra da varende rionuz, af Indhold, ''at da Universitetets Bogtryk- ker var aflagt med noget Jordegods af de gamle roes- kildffe Vieariater, nceften saa godt som en pro- fessors (Lorpus Academicum, meu som nu ei ffulde gisre Universitet som beneficeret med samme Gods, fuld aarlig Tieneste og Erstatning af det? Indkomst, ved at trykke saa mange Ark, som efter den ordinaire Pris deraf kunde udkomme, da han de fleste Aar ikke ffulde have trykt den halve, ja ikke den tre- die Deel, som enhver anden Bogtrykker vilde paatage sig paa samme Vilkaar," saa forlanger Patronen Efterretning herom, for i der mindste at forebygge fae.dant for Fremriden. Her var man nu paa Spor efter den Hemmelig- hed, som Universitetets Bogtrykkere saa giarne havde beholder sor sig selv, og som de ogsaa syntes ler at kun- ne stiule, da Bogtrykkeriet var kommen til en Familie, hvor det syntes at ffulle blive arveligt. Jeg finder ikke, at Consistorium har affordret Bogtrykkerens Er- klæring ved denne Leilighed, men Professorerne svare "at endffisndt de af deres Jordebøger ikke have kunnet erfare, hvormeger bemeldte Vieariater give aar- ligen af sig, saa kunde de dog neppe troe, at Indkom- sterne ffulde vare nasten de samme, som af et Lorpus ^Xcaciemicuin, hvilket var Hs. EveellenS forebragt, men tids nok kunde underssges, naar nuvarende fsr- ste Bogtrykker, og hans Ssn som havde Lsfte paa hans Tienestr, ved Doden vare afgangne." 65 Saaledes flap Hspffner den Gang. Alligevel sik ban Aaret derefter igiennemConsistorium en Kongelig Befalning at tt-ykke Disputatser af I'lc>fessore5 ex- N20l6ingiii uden Betalning. Herimod indkommer han atter med en Forestilling, hvori han forklarer: ' at han ikke alene maae betale de Kongs. Skatter af sit Gods, men endog desforuden i al Sandhed ikke Nfder nogen Slags landgilde, men maa vare velfornoiet med, at Bonden kan blive faavidtfoutine- ret, at ikke Gaarden skal blive ode, saa at han aarlig maa tilfcrtte en temmelig Deel paa det flette Gods, af det fom kan indkomme ved det bedre og s. v.'' Han opregner tillige de Byrder som vare ham paalagte: a) at trykke 5 a Arkfrit for ConsistorialeS, og af hvert Ark at oplagge 500 Eremplarer, samt Programmata og hvis andet som paa Universitetets Vegne udgaaer. d) Vedligeholde Bogtrykkeriet med Syriske og Ara- bisse Skrifter, hvilke han ellers ikke behsvede. c)Aar- lig udbetale til Roeffilde latinske Skole z Ndlr. — Her melder han endnu intet om, hvad hans Gods be« lober sig til. Men i en udforligere ved samme Anled- ning til Universitetets Patron indgiven Forestikling, gaaer han oprigtigere til Varks, og angiver sit Gods som tilforn er berettet, til 87 Td. 2Skp., foruden nogle sde Gaarde, hvilket tilsammen Consistorium i sin Erklæring herover ansiaaer, som sagt, til 92 Tdr. 6Skp., og bestyrker forresten den Beretning, han har givet Patronen om Beskaffenheden af sitiLon ha- vende Lorpuz, men paa den besynderlige Grund, "at de ikke kunde formode den at vare falsk, allerhelst da de ikke kunde troe, at Hspffner torde driste sig til at forebringe Usandfærdighed for ^s. h^ie Epcellens, vores naadige patron." Skulde her ikke varet andet Middel at udfinde til at komme ester Sandheden, end at lade det beroe paa Formodning om en Mands Redelighed, og Undseelse for at lyve i sin egen Naring? Da Ssnnen Nie. Chnsi. HopffneriAaret ^759 havde tiitraadt sin Faders Betiening, hvorpaa han allerede i Faderens Levetiid havde Loste, blev han eenig med Consistorium — thi nodes dertil kunde han som deliAnatus ikke — at han skulde trykke tive Ark aarlig mere end hans Formand, frit for Consisto- riales; i alt 70 Ark. Men uagtet denne frivillige Tilstaaelse, gik han dsg ind til Patronen med Besvæ- ring, eg begiarede at denne Betingelse ikke maakte indfores i hans Bestalling. Men han blev tilstrakke- kelig afviist, da man lod ham vide: " at naar han ikke vilde vare l'xxoorapl^us xi-imus paa de indgangne Vilkaar, skulde der findes nok af andre Bogtrykkere som med Glade vilde tråde i hans Sted, og som Uni- versitetet altid kunde blive ligesaa vel betient med, som med Hspffuer, og kanskee bedre.'' Af den, skiondt ufuldstandige Oplysning, jeg hidindtil har givet om xiuni Jordegods naar dertil lcrggeS de uvisse Indkomster af Indfastnin-- ger, Skifter og a. m., kan skionnes, at detS Indtage vel kan beregnes miod 400 Nd. aarlig, og at altsaa sal. Procantsier Pontoppidans Angivende, at dette Lor- pus var nasten ligesaa godt, som en Professors L01- pus ^cs6emicum, ikke er saa gandffe urigtigt, da r det mindste eet, om ei flere Lorpora i det philosophiffe Facultet, ikke indbringe mcere. Hvad Byrder for dette betydelige Beneficium, hvortil kommer en liden aarlig Zndtagt af 1 g Rd. under Navn af Hiulsleie, ere paalagte den forste Bogtrykker, vil jeg forklare af nuværende ferste Universitets Bog- trykkers Directsr Schultzes Instrux af 12 Septem- ber 1795. " Rector og ProfessoreS ved det Kongelige Uni- versitet i Kiobenhavn, tiendes og herved vitterlig- gisr: at have anIaget, ligesom vi cg herved antage Johan Friderich Schnln, Hof-og Universitets Bogtrykker, til at vare l'/poZrazilms primus ved I 66 Kiobenhavns Universitet i Peter Marqvart Hspss- ners Sted, og det paa efterstrevne Vilkaar:" i. ''Han holder et fuldkomment Bogtrykkene, for- syner med gode Skrifter i alle bekiendte, vgsaa fremmede Sprog, endog Hebraist, Syrisk og Ara- bisk, og faa god, reen, og fuldkommen Stiil af alle Slags, som udi andre vel anordnede Bogtryk- kerier udi Franken'ge, Engelland og Nederlandene fi-idrs og brugelig? ere. Hvilren Forpligtelse han endog efter Hs. Majestcrts Befalning haver paa det n-zieste at opfylde, da han ellers ikke kan vedblive sin Tieneste ved Universitetet.'' ''Til alt hvad hos ham bliver trykt, og hvortil Forfatteren ikke selv leverer Papir, staffer han for- svarlig, godt, reent og fiint Papir, enten Skriv- eller Trykpapir, ligesom det forlanges, og feer til at Trykningen bliver eorrect, medstorste Flid gien« nemfeet og uden Vildelse." Z- "Naar nogen Bog fra hans Bogtrykkeri, en- ten forsre Gang udkommer, eller paa nye igien bli- ver oplagt eller forbedret, faasnart den udi Trykken er fuldfcrrdiget, haver han strar uden Forhaling, deraf at levere et Eremplar til Universitetets Biblio- thek. Til den Ende afgiver han aarlig Fortegnelse paa hvad der hos ham i det afvigte Aar er trykt, efter hvilken Bibliothekarius kan affordre de trykte Boger, ifald de ikke alle skulde vcrre opleverede paa Bibliotheket." 4- "Skal han frit trykke Universiteters Program- mara, og hvis andet paa det gandske Universitets Vegne udgaaer. Z ligemaade stal han aarlig trykke for samtlige Professoribus halvfierdesindstyve Ark Papir, alt uden nogen Betalm'ng, vcrre sig Difpu- tationer, Tractater eller andet, naar og for hvilken Professor det af Kecroie mgAmssco ham vorder an- sagt, i hvad Form det og vare kunde, og deraf fem hundrede Exemplarer at oplcegge. Dersom det og- saa skulde hccndes, at somme Aaringer der Tal af 70 Ark ikke stulde vorde trykt, da kommer det den eller de af Professorerne tilgode, som have ncget at trykke, men lcrngere end i ncrste Aar, stal han ei derril vcrre forpligtet. Ei heller bcr det ester- dags paaagtes, hvor mange Ark han trykker for den eller den Professor, men aleene dec fulde Tal af Ark, som han hvert Aar bor vcrre Consisrorinm an- svarlig for. Og paa det kan vides, hvormange Ark han hvert Aar har trykt for Professorerne, og hvad han endnu enten skylder at rn/5ke, eller haver til- gode, Mlddceler han kecro!') ved Aarers Udgang en Fortegnelse paa hvuo han for enhver ester Rectors Anvisning har trytt. Desforuden stal han og enhver af Professoribus ifcrr, fri og uden nogen Betalning ved sit eget Bud tibstikke alt hvis af ordinaire ugcntlige eller maanedlige Aviser, Re- lationer, samt Kongl. Forordtunger, som hos han- nem vorder trykte og udgivne, og det faafnartfaa- dant udfærdiges kan." 5- "Skal han alt Foreffrevne, som ham fra Uni« versitelet tilstikkes cg fri stal trykkes, saavelsom Professorum egne Skrifter og andet som de for de- res egne Perfoner aarlig udi Trykken lade udgaae, ncrst hvis ham af Hs. Kongl. Majesicrt nedskikkes, saafnart ham noget deraf tilsendes, frem for nogen anden, der noget trykke lader, strax anlcrgge, trykke eg forfcrrdige, faa at for dets Ophold ingen Klage- maal kommer. Ellers stal han kiende Rccroiem og ?!'vsel?ol'e5 for den«, af hvilke han, saavidt den- n» Bestillftig er angaaende, dependerer." 6? 6. "Han stal nsie paaagte og vare ansvarlig for, at af hvad i hans Bogtrykkene ham til Trykning leveres, ikke flere Exemplarer blive aftrykte, end det hver Gang forlangte og bestemte Antal. I hvil« ken Henseende det da og allene bliver hans Sag, at fornoie Bogtrykkeriets Svende for de saa kaldte Ud- hange-Exemplarer, hviks i alt hvad for Univer- sitetet eller enkelte Professorer trynes, ikke maa gives dem, eller nogen Erstatning derfor af Professorer- ne begiares." 7- "Hvorimod bemeldte Johan Friderich Schultz maa og stal nyde famme Bestilling med alle fme Privilegier, saa og Kanonikatct udi Roeskilde hvad af Jordegods til prim! Tieneste hen- lagt er, med al sin Rente og lovlige Indkomst efter hsifalig Christian 4des Fundats, samt den sædvan- lige Huusleie af Universitetet, saalange han oven- meldte Conditioner ester hans derpaa givne Revers holder og i alle Maader efterkommer. Men hvis dette imod Formodning ikke skulde opfyldes, da ha- ver og forbeholder sig 8enaru5 ^ca6emicus den Magt, samme Bestilling med alle sine Indkomster og Rettigheder til en anden at overdrage, som vil efterkomme de ovenstaaende Vilkaar." Til Bekræftelse udstedes herved denne Instrux under Consistorii Segl og Rectoris Underskrift, para- pheret af Secretario. Klobenhavn den i2Septbr. 1795- Lsxcor^Ii. >Vo!cIike. Af denne Instrux er bet klart, at Universitets- Bogtrykkerens Byrder ikke ere storre, end at de fuld- kommen kunne opveies mod de ham tilstaaede Fordeele, Imidlertid, dersom Professorerne aarlig kravede det bestemte Antal af Ark trykt uden Betalning; dersom fremdeles Programmata og andre i det hele Univer- sitets Navn udkommende Skrifter toge til: skulde Ar^ beidet blive proportioneret med Indtagten. Men i aldre Tider betiente Professorerne sig sielden as den- ne Rettighed, uden til de aarlige Disputatsers frie Tryk, og Bogtrykkeren ansaae sit Jordegods ogovrige Emolumenter som en 8>ne-cure, der var skianket ham for at berige sig. Procantsier Pontoppidan var den som indså«, denne Uskik, og vilde giortdenne An- stalt frugtbarere for det Almindelige; men hvad Mod- stand han fik af Professorerne selv, og hvor lidet han dermed udrettede, har jeg ovenfor viist. I vor Tid, efterat de aarlige Disputatser ikke mere have Sted, og Universitetets Bogtrykker maaske har troet, at med dem ogsaa Professorernes Ret til frie Tryk var ophavet, har manfeet Bogtrykkere at dispu- tere en Professor denne Net, og at faae Hof-og Stads- Rettens Medhold heri, paa Grund af den i Bogtryk- kernes Indstrux indfsrte Clauful, at hvad de have at trykke frit for Professorerne stal vare dem anviift af Universitetets Rector *). Denne Clausel har fra Arilds Tid hafr Sted i fsrste Universitets Bogtrykkers Instrux, men er aldrig bleven reqvireret af nogen en- ten Bogtrykker etter Professor, af den sidste ikke, fordi han troede let at kunde eene sig med sine Colleger om det Antal af Ark, som han forlangede fri Tryk for; *) I den sidste Hepffners Bestalling som Universitetets fsrste Bogtrykker, hvilken var udstedt i davarende Pro- cantflers, nu Biskop Jansons Tid, var i Anledning af bemeldte Procanflers Instrur, hvorved han havde faaet det speciellere Opsyn over Universitetets Bogtrykkerier, giort den Forandring, at i Stedet for at Rec- tor tilforn skulde give Anvisning til den frie Tryk, var samme nn paalagt Procantfleren. Denne Omstæn- dighed grorde ikke lidet til den Processes for Bogtrykkeren favorable Udfald, som jeg her taler om. Thi da I 2 68 sf Bogtrykkeren heller ikke, fordi han vel vidste, hvem de Personer vare, han skulde trykke for, og hans In' stru.r sagde ham, hvor mange Ark han aarlig havde at trykke. Clauselen var altsaa blot en Formalitet, ventelig foranlediget ved det, at nogen Uberettiget har forlangt fri? Tryk, hvilket man har vildet forebygge for Fremtiden. Men Hof- og Stads-Retten har anseet denne Clausel som aleene indfsrt til Bogtrykkerens Fa- vor, og sigtende til at skaffe ham Sikkerhed for, at de Skrifter han trykker frit, virkelig ffal komme ham til Afdrag i de ham aarligen paalagte 70 Arks Trykning. Thi saaledes raifonerer Retten: "Da det ved Citan- tens Instrnx er fastsat, at han stal vare Censisterw ansvarlig for Trykningen af disse 70 Ark, saalcdes, at hvad deraf ikke bliver trykt i eet Aar, ffal kcmm? Bsgtrykningen til Last et andet Aar, saa maa dette sidste virke Net for Bogtrykkeren til at kunne fordre en saadan Ordre og Anvisning, som kan give ham Sikkerhed for, at de Skrifter, han saaledeS trykker srit, virkelig ffal komme ti! Afdrag udi de aarligen ham paalagte 70 Arks Trykning." Jeg tvivler in- genlunde om dette Naisonnements juridiske Rigtighed, Aien som Lagmand indseer jeg ikke tilfulde., hvad anden S kkerhed Bogtrykkeren behsver, end naar han ved Aa- retS Udgang ester sin Instrur indgiver Fortegnelse paa ds Ark han har trykt og for hvem han har trykt, og Con- siftorium ingen Indsigelse gisr derimod. Men om sgsaa Bogtrykkeren behovede saadan en Ordre til sin Sikkerhed, burde han da ikke krave den strax, forend han lagde Haand paa det frie Arbeide? og overalt. naar han ikke kunde bevise, at han havde trykt de ful- de 70 Ark; synes det da ikke, atde 12Ark, hvorom Striden vax, burde ansees for frie Tryk? Ieq vil ikke tale om, at Contra-Citanten var selv det Aar Rector, og den altsaa, som det tilkom selv at udstede den omtalte Ordre; hvilken Citanten benegtede at ha- ve erholdet, og Contra-Citantens Advocat ikke havde forsynet sig med Bevis for. Imidlertid da nu en Domstol har erklaret denne Clausul saaledes, saa giore Vedkommende sikkerst i at iagttage denne Formalitet; allerhelst de selv komme til at bode for dens Forssm- melse, og ikke kan gisre sigRegning paa, atConsisto- rillm vil gisre falles Sag med dem. VI. Enveie Niels GriiS'S Legat for Philologer. Avad der har givet Anledning til dette Legat, og hvorledes bet dermed forholder sig, kan best erfares af et Kongelig Neseript til Consisrorium af z Februar! 1747, hvilket jeg derfor Ord til andet vil anfore. Friderich den Femte :c. Vor Bevaagenhed tilforn. Som Os allerund. er bleven forestillet en fra Dig Etatsraad Hans Gram til Os under 14 Decbr. nastafvigte indkomne Memorial, ang. en Capital, som Vores forrige Lnvoie exn-Aoiciinaiie udi Hol- det ikke var Contra-Citanten muligt at erholde Anvisning fra Ptocantfleren/ som ikke mere var til ved Uni- versitetet; og hans Advocat havde forssmt at godtgiere, at Rector Umve'.-lu.nis i Henseende til Procantfle- lens Forretninger var traadt i Procantsterens Sted; saa var det naturligt, at naar denne Anvisning ssnlde l)oldes for saa aldeles nedvendig, at Bogtrykkeren uden den kunde anfce sig bessiet til at oppebåre et Ior- degodses Indkomster af imod 4vo Nd., uden at holde sig forbunden til at trykke et eneste Ark frit, maatte Processen afgwres til Citantens Faveur. laud, afg. Nicolai Griis, udiAal'-t 1745 hav- de under Din Disposition ladet hensatte, for Ren- terne deraf at anvende til en hans saavel paa Sinds son? Legemskrastet svage Brodersens Underholdning saalange han levede; og Du Etatsraad Gram allerundcrund. haver berettet, at det med foreskrev- ne Legato haver folgende Connexion og Sammen- hang nemlig: At fornavnte Envoie Griis , efterat der imellem ham og Dig i mange Aar havde varet Venskab og Correspondence, haver derved taget An- ledning til for nogle Aar siden at paadrageDig Til- syn med to hans ved Academiet her i Vores Kongl. Residencestad Kisbenhavn studerende Broderssnner, navnlig Eskild og Niels Christian Grus, af hvilke den sidste med Skibet Slesvig, hvorpaa han var Prast, paa Hiemreisen fra China er bleven borte; men formedelst ar den forste benavnte Effild Griis, deels af medssdt naturlig Svaghed, deels af stark Melankolie forfaldt til Lediggang og Arkesloshed, vg omsider til saadan Sinds Uroclighed, ar han i hele Maaneder maatte med Vagt bevares, haver Farbroderen, til at forekomme den Ulykke, han befrygtelig kunde giere enten paa sig selv eller an- dre, resolveret, ved sin Omsorg at faae ham ind- tinget hos en god Mand og Prast udi Vort Land Nørrejylland, der at have sin Underholdning med fornedne Varetagt og videre behøvende Forfiegning efter hans Omstændigheder, cg ril hvilket alt afg. Envoie Griis havde destineret fordrevne Capital af zoooRdlr., som Dig udi Vexel er bleven tilsendt, og tgien af Dig paa Rente udsatte; da det derpaa siden er kommen Envoie Griis i Sinde af Dig at begiare, at Du vilde anmode Eder samtlige om at vare efter hans og Din, Etatsraad Grams Dsd, Varger og Curatores for ommeldte hans svage Bro- dersen, samt til den Ende tage foreskrevne Capital ttuder Eders Forvaltning, paa saadan Vilkaar, at, 69 naar Effild Griis ved Doden afgik, skulde samme Capital aldeles tilfalde Vores Universitet, og deraf indrettes Stipendia for nogle skikkelige, larde og nedtorftige Studentere, samt en vis Deel af Ren- terne vare til Eders Belsnning, saavel for Eders paahangende Ansvar for Capitalens Forsikring til evig Tid, som og for Eders derved havende Moie og paatagende Besvaring med at bkserge den svage Persons Forfiegning paa skikkelige Steder, hvilket Tilbud af Eder paa Din Etatsraad Grams An- modning in ^unio afvigte Aar skal vare bleven »modtaget, og hvorved Envoie Griis skal have viist sig saa fornoiet, at han haver tilffrevet Dig Etats- raad Gramm, hvorledes han havde fast besiuttct at forbedre ommeldte Capital endnu med loooRdlr. med hosfeiede Begiaring til Dig at indretre en Fundation derover, som skulde lyde paa 4000 Rd., og det efter samme Plan, som Du ham forhen hav- de tilskikket, saaledcs indrettet, at denne Capital af 4000 Rdlr. skulde efter oftbemeldte hans Bro- dersen Effild Gruses Dod tilhore Universitetet og vare til forskrevne Brug, hvorom alt hos Dig Etats- raad Gramm ssal efter Beretning vare mange Te- statoris egenhandige Breve, som udtrykkelig og uden al Variation stadfaste dette hans Forsat, og hvoraf Du denne Din allerund. Memorial rigtige Extracter haver vedlagt. Men at herved er indlo- den den Omstandighed, at Envoie Griises sidste Brev, hvorudi han havde begiaret, at den ommeldte Fundation strar maatte forsardiges, er til Dig Etatsraad Gram indlsben i samme Maaned, som han ved Doden afgik, og at der ester hans Dod er forefunden et i Felge ham under zdie Seprbr. 1734 allernaadigst foruudte ssculras teliancll oprettet Te- stamente af Dato 26 Septbr. 1742, hvorudi en Mand udi Holland ved Navn Stuerman, den Tid varende Fyrstl. Osrfrisiff Agent, er bleven indsat til 70 Erecutor, som ved Skrivelse dat. den 6te Decbr. nastafvigte haver tilsendt Dig en Ertract af for- skrevne Testamente, allene for hos Dig at erkyndige sig om de udi samme Testamente ommeldte Arvin- ger, men hvoraf noksom er at fornemme, at han er uvidendes om det imellem Dig og afg. Envoie passerede, betreffende hans svage Brodersens Un- derholdning, og den dertil henlagte Capitals videre Destination, dersore Du ei haver manglet, strax i Giensvar at give ham om bersrte Post Oplysning med Formodning, at faadant maatte iagttages forend Testamentet blev exeqveret, formenende Dig saame- get mere befsiet til herom at gisre Erindring, som Testator havde saa beviisligen som nsdvendigen funden sig foraarsaget, ja alt havde resolveret til at forandre sit i" ^nno 1742 giorte Testamente i Henseende til hans svage Brodersen og bersrte for ham hensatte Capital af 4000 Rdlr. Courant: for- uden efter Dit Meldende, at endnu een Post i be- meldte Testamente af ham ffal vare besiuttet til Forandring, nemlig angaaende hans Bibliothek, hvilket isslge Testamenters Indhold var legeret til at deeles imellem Vores tydffe Cancellie og Univ. Bibliothek, men hvoraf efter hans adffillige Breve til Dig Etatsraad Gram, saavebsom til flere, in- tet skal hsre til Univ., saasom samme af ham ere destinerede til det nye oprettede Akademie i Sorse, desaarsag det nu allerund. indstilles, om ikke saadan af Testatore besiuttet Forandring udi hans Testa- mente og det sildigere end Anno 1742, bsr ansees for gyldig, 05 sslgelig om ikke hans Disposition og sidste Villie nu saa nar for hans Ded, ang. de 40OO Rd. til hans fattige og ffrsbelige Brodersens Underholdning og siden til fattige Studerende, efter de af Dig ved denne Din allerund. Relation frem- lagte Breve og Beviisligheder bsr staae ved Magt. Thi give Vi Eder herpaa tilkiende, yt Vi eftee denne Sags Os saaledes allerund. forestille Bestås« fenhed, allern. finde for got, at ostbemeldte Envoie Griises ved Din Etatsraad Gramm saa klarlig be- viiste Disposition og sidste Villie, som han forme- delst Overitling af Dsden ei fardig giort fik, men havde givet Dig in Lommizliz og Fuldmagt atbrin- ge i Stand, ffal staae ved Magt og nyde sin Frem- gang, ligesaa fuldt, som om samme for hans Dsd var bleven fuldbragt. Til den Ende Vi og allern. ville have Dig Hans Gram anbefalet, at fette i Vark, hvad Dig af meerbemeldte afg. Envoie GriiS endog i hans allersidste Brev til Dig er ble- ven paalagt, angaaende den ommeldte Fundation paa foreskrevne Capital af 4000 Nd. dansk Courant, som til Vores Universitet ffal udstedes, og hvorefter I, samtlige Rektor og Professores skulde vccre forbund- ne, til samme Capital at imodtage, samt til at drage Omsorg for den svage Effild Griises Varge- maal og ffikkelige Forflegning i hans ^vstiid, men efrer hans Dsd for Capitalens ^stedsevarende Esn- servarion og Rentens Anvending efter den Plan, som afg. Envoie Griis allerede ffal have varet til- sendt , og af ham udi hans Brev til Dig Etatsraad Gramm findes approberet, hvilken i saa Maade op- rettede Fundation fial vare af samme Kraft og Gyldighed, som om den i Envoiens levende Live var bleven forfardiget og af ham underskreven. Lige- som Vi og ellers allernaadigst ville, at derudi indss- res, at den Part af hans efterladte Bibliothek, som udi Testamentet af 1742 findes at vare legeret til Universitetet i Kiebenhavn, ffal nu efter Envoiens senere og med hans egenhandige Breve beviislig- giorte Disposition tilhore Akademiet udi Sorse. Derefter I Eder allerunderdanigst kunde vide at rette, befalendes Eder Gud. Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongl.Resideneestad Kbhavn den zdie Febr. 1747. Under Vor Kgl. Haand og Signet. ? r i c! e 1 i c li lvex. (l.. 8.) I.. ^lolKein. I Folge dette Rescript opsatte sal. Etatsraad Srasn endnu i samme Maaned en Fundation, som han med egen Haand har indfort i Legatets Protokol, og er aftrykt i Hofmans Samling af Fundan'oner Tom. 1 pag. 219, hvoraf jeg vil uddrage de fornem- ste Artikler: I. Alimentarius kan af Ephorus tinges i Kost og Pleie, paa hvad skikkeligt og anstændigt Sted han fin- der godt; kun at det ikke bliver i nogen Krsbstcrd, men paa Landet og i en crrbar og fornuftig Præste- mands Huus. ^) I mange Aar har Eskild Griis vcrret i Kost hos Provst L.nnd i Ferring ved Lemvig i Jyl- land. Da denne nu ved Doden er afgangen, er han forbleven hos hans Eftermand i Embe- det Prasten Hr. Bloch, som indgaaer sam- me Cvntraet som hans Formand. Alimentarius er nu i en hoi Alder og svagelig; saa at man snart kan vente Legatet anvendt til stn litera- riske Bestemmelse. II. Renten as de legerede zooo Rdlr. er allene be- stemt til EsVild Friises Nsdtorsr, imedens han lever. Men hvis der ved Regnskabets Aflcrggelse, som skeer hvert Aar i September, skulde vcrre bleven nogen Overstud fra Udgifterne (forstaae naar den svage Per- sons Klader, Fede, Opvartning, samt Ephori paa korrespondens giorte Bekostning vare godtgjorte) da 7i stal fligt vcrre for Ehoro og hans Haandskriver eller Tiener, og dersom denne Sum skulde gaae over 20 Rdlr-, da at gives til en sengeliggende Student. ^) Renten af disse zoooRdlr. udgior for narvs- rends Tid 112 Rd. zMk., hvoraf er betalt, for Alimentarii Kost, Pleie og fornodne Klcr- der, i Aaret 1795 — ivz Rd. 4 Mk. 2 p. I Aaret 1796 — 99 Rdlr. i Mk. 5^; nem- lig for Kost og Pleie med Lys og Varme 86 Rd. 4 Mk, det ovrige efter specificeret Reg- ning til Klcrde-Stykker og andre Fornoden- der. Der Overskydende, som ikke noget Aar har steget over i2Rdlr., tager Ephorus sor stnMoie med den specielle Administration, III. Renten af 1000 Rdlr. (foruden de ovenmeldte ZOOv Rd. til Legater) nyde Professorerne for deres Moie med den almindelige Administration, samt An- svar for Capitalen og Fundationens Holdelse, og gaaer i deres aarlige Distributs. IV. Naar Eskild Grus engang ved Doden er afgan- gen, stal af de zooo Rdlr. funderes bestandige og evigvarende Stipendier til fire skikkelige og i kun^s- memiz 8tu6iormn vel forfremmede Studiosi ved det Kougelige Universitet; hvilke ingenlunde maa valges eller antages i Flcrng, iscrr blet allene efter de tvende almindelige Egenssaber, Fattigdom og Skikkelighed. Men foruden dem (ihvorvel Fattigdom i og for sig selv, naar der sigtes til Forbedring in re xublics lirrerati» ingen Tid bsr have noget Fortrin) bor folgende Be- tingelser paasees og noie iagttages: 1) "At de baade til Deposisen, saa og fornem- melig siden in exsinine xluloloxkico maa have publice vblineret de allerbeste Lsiscteres for profectu in lir- rsri« Kumsnioiibu5z som ere linZva latins, liliZvs 72 to ikke stod den Prove til ar erholde I^audadilem, skal dog saadan Mangel ikke vare dem hinderlig til at naae Stipendium, hvilket fornemmeligster henlagt og destineret til nogen Opkomst og Vedligeholdelse af de gode oz sande Lårdommens Fundamenter. 2) Skal enhver Alumnus nyde det i to Aars Tid efter hinanden, og ikke langere end i bemeldte to Aar, paa det at der fiere velartede unge Mennesker dertil kunde have Haab og opmuntres til samme at affectere. z) Skal ingen trykte Specimina derfore af Alumnis fodres, helst det er kun en liden Belsnning for de Specimina som ere alt aflagde; men Ephorus maa have med dennem noiagtig Indseende, at de frem- deles flittigen excolere bemeldte Studium plnlolo^i^ larinie Lc ZiTcT, for derved at giores desto skikkeligere og beqvemmere til de hsiere Videnssaber, vare sig Theologie, Iurisprudents eller Medicin, hvortil de selv have Lyst og Inclination. 4) Skal dette lidet Stipendium ikke vare noget andet deneticio acackemico til Hinder, som bemeldte Alumni kunde ellers tilgelange, saa at de endogsaa tilligemed, eller siden efter, kunde ligefuldt nvde Ne- gcncsen, Lene5cio msnsr lieAi^, Frisers, Schelers, Walkendorphs eller Borkens Lrixemiiiz. 5) Ephorus for bemeldte LripencZium (?:iiisnum skaWedfe vare en ?ro^l?or xtiilolo^iT, enten nL eller (?r-rcX, nemlig hvilken as disse tvende som aldst er in munerexrofettoi-io, naar Skifte falder, og som tillige vil og kan med god Foie antog-e flg den- ne cuism. Thi det ffal og staae hannem, som det ordentlig tilfalder, frit for at overdrage det tilsindol. le^ain, ligesom det ham og ffal vare tilladt, i:aar han ei lcrngere synes at vilde selv forestaae denne Lxlio- riam; dog stulde disse tvende ?rof>.l?ores I.arinuz og (?isecu8, stedse vare udi Naad og Samfund med hin- anden i at valge ^zn6iciaro8 8rix>en6ii, og dennem til Lonlilrorii ^Xxxzrodation at soreflaae, og dette sidste k den Henseende, om noget paa Lsnciiciarorum Levnets Opsorscl og mores ffulde kunde siges, der kunde vare andre iblandt piofellores kundbart. Thi hvor saadant fandtes bevisligt, bor en L3n6i6ams^igu6 nor? aur famT ei at antages, men en anden i hans Sted foreslaaes, ligesom og enhver, der udi sit diennio sal- der til Liderlighed, straxen bor udelukkes. Ephorus udtallcr til ^luinnos Pengene i tvende Terminer tii St. HanSdag og til li December; og lader han sig derfor i en egen indrettet Bog af hver Hlumno egen- handigen qvittere. Og stal Negnssabet i samme Dog -) Hvilken Fcrffiel i Tidernes Tanketuaade'. I Aaret i?47 ansees de larde Sprog, Grass og Latin for at vare den sande Lårdoms Grundvold, og den rette clavis elu^invnis og clocrrin-r; og de philosophiae holdes ikke for at vare af stig Fornsdenhed. I Aaret i?y6 opmuntredes de Studerende til at ssge Dispen- sation for den phil?fophisse Eramcns p h i l o l o g i ske Prsve, men tilkiendegaves dem, at der i Henseende til den p h i lo sop h iske Prsve ingen Dispensation k tvinges til mere. Man tager ogsaa meget Feil yf Hensigten med de aarlige Disputatsers Paabud i aldre Tider, naar man troer, at disse vare indfsrte for at forstyrre Professorernes Hvile, eller for at node dem til at sorge for deres egen og Universitetets TEte ved larde og nyttige Skrifter. Nei, de vare paabudne for Studenternes Skyld, udgiorde en Deel as Profes- sorernes Embede som Larere, og kunde dcrfoc med Villighed faa strangt fordres, som de afde aldre Tiders contei varoies, eller, som vi nu kalde dem, Patro- ner '), bleve fordrede. Thi jeg finder disse, som true endog med Affattelse fra Embede, naar de »årlige Disputatser bleve forssmte. Men disse Dispu- tatser vare i crldre Tider ingv'n ordentlige Afhandlin- ger, hvis Udarbejdelse kravede m^gen Tid eller Lås- ning; det var blotte rkeles sc! 6ilpuranclum, for at sve de Studerende i at disputere, hvitke Ovelser vore Forfadre ansaae som det befte Middel til at ffiarpe Forstanden, og den beqvemmeste Leilighed for en ung Studerende til at vise sin Fremgang. Af faadanne Dijpnteresvelser paalagge de gamle Fundatser enhver Professor aarligen at holde fire, hvilke dog siden ved Lonleivaroium Eftergivenhed bleve reducerede tilts, og omsider, da man havde glemt disse Avelsers Hensigt, lod man sig noie med een aarlig Disputats af tre til fire Ark, hvormed nu ikke saa meget sigtedes til de Studerendes Nytte, som til at give Professorerne Lej- lighed at vise Kundskab og Lårdom, og derved at be- fordre Universitetets LLre. Men alt dette veed Hf. R- intet af. Hvad hati derimod siger om Professorernes tli- sputariones pro I o c o er mere grundet. Disse cre hverken ophavede eller forandrede til Afhandlinger, men under haard Mulct indskiarpcde ved den nycste Fundation for Kiebenhavns Universitet af 7 Maj 1788/ hvor den 14 Art. i iste Cap. lyder saaledes: "Enhver der er beskikket til Larer ved Universitetet, stal ved sit Embeds Tiltradelse skrive og offentlig forsvarv en cl-8. teirarion xio munere, hvor Prosessores ere Opponen- ter?. Naar dette ikke skeer inden et halvt Aars For- lob, ffal dcn ham for denne Tid tillagte Lon vare for- falden til Universitetets Vibliothek, og forholdes dermed saaledes, saa lange han ikke opfylder denne Pligt. Som delte allerede forhen har val et anordnet, saaffal alle Proftsscres, dcr indtil nu ikke have iagttaget dctte, vare forbundne til, uden videre Ophold, at efterkomme samme, og forstaaes herunder ikke den clillertation, som ssrives for Doctor- eller Magister- graden, hvilken enhver som attraaer stig Vardighed, Jeg beder ved denne Leilighed at rette en Feil, som jcg L Beretningen om Comimmitetet (Univers. Iourn. f. i?yz S. yy. ->.) har begaaet, hvor jeg har meent, at eonlervarvres Lcl,oi-e vare i aldre Tider de som siden Zaldtes (^VT^rcz ^niveitnsrj!, og uu Insxecwres Ov-elkurT. Dette er urigtigt, conlerv-ttor LcliviX var en af de fornemste Rigets Embedsmand, enten Hovmesteren eller Cantzleren, helst den sidste; og havde en Nindskranket Magt til at anordne alting ved Universitetet, uden dertil altid at indhente Kongl, Befaling; hvilket grundede sig paa den da varende aristokratiske Regieringsform. 75 bor holde enten han er Professor eller ikke. Hvad derimod de forhen anordnede aarlige dissertatio- ner angaver, da stal profesjores for samme vare fritagne, dog at i disscs Srev af dem skrives Afhandlinger over interessante og nyttige Materier, som aarlig i en Samling stal udgives, og derr l an- vendes de Ark som i Universitetets Vogtrykkerie hvert Aar bsr trykkes frit, ligesom dette aller.'dei Procantz- lerens Instruxion er befalet." Ja det har varet en Vedtagt fra gammel Tid, at ingen kunde blive Rec- tor ved Universitetet, som ikke havde holdt sinDispu- kation pro loco. Alligevel er siden denne skarpe An- ordning ikke en eneste saadan Dispulation holdet, og ingen troer nu mere at vare forbunden dertil, efter at man i faa mange Aar har ladet denne Forsømmelse gaae upaaanket. Zeg troer dog, man kunde snske den- ne gsde gamle Skik overholdet; det vilde holde maa- gen Aspirant til et academi? Larembede, til at lagge sig noget mere efter kumaniora, for ikke at staae til Skamme som en xuru8 purus, naar han skulde op- tråde ved en academiff holde en Tale, skrive er prooiaminz, udstede et 6ixloma, bedsmme et aca- demiff Provefflift o. a m. Desuden synes tilkom- mende, saavel Colleger som Tilhorers af den nye Larer, at kunne med Rette snske, om ikke fordre et offentlig Bevis paa hans Vardighed ril at tråde i Selskab og Forbindelse med dem, for i dette Stykke ikke at for- lade fig paa sin Vestallings blotte Forsikring. Det er derfor ved alle velordnede Universiteter indfort, at en academisk Larer skal producere sig ved en offentlig hol- det Disputats eller latinsk Tale, og hvad Indtryk det xi-Xjucliciuin man derved faaer, gisr til at anbefale eller disrecommandere cn nye Larer, veed jeg af Er- faring. — Men til min Legats-Stifter igien. "Vi ville kuns regne — bliver han ved—^ 17 ordentlige Professorer, der ere fuldkomne Lehnsherrer, at de ssulde udgive aarlig hver en Disputats, som de i zo Aar ikke have giort, for ei at gaae tangere op i Tiden, det var cn Mulct af zoo Rdlr. aarlig." Jeg vil ikkt tale om de fuldkomne Lehnsherrer. Men hvor faae vi disse sytten Lehnsherrer eller »rdentligs Professorer fra? Jeg taller for narvarende Tid, da dog ingen Vacance existerer, ikkun 14 ordentlige Pro- fessorer som have Jordegods, En Mand som skriver om, og ifar mod Universitetet, burde dog vide hvad han skriver. Hvad Tanke skal man ellers giore sig om hans Paalidelighed som Historieskriver, naar han ikke kan opsatte en kort Anmaldelse uden saa mange Feil! Endelig flutter han: " Ved dette Legatum troer Professorerne at have tilkisbt sig evig Hvile, at ingen maa fordre Regnskab af dem, eller dadle dem for deres fare Collegier, for de aarlige Examina og forraderiffe Foragt imsd den offentlige Stemme og de physiske Vi- denskaber."' Dette hanger sammen som Febricitan- tens Drsmme. Fsrst forkyndes Legatet som stiftet til Opreisning for den Friehed, Professorerne egenraadig have taget sig at tilsidesatte deres aarlige Disputatser. Nu udstraktes det lige til Fritagelse for den forrade- riffe Foragt imod den den offentlige Stemme og de physiske Videnskaber. Hvilken Sammenfatning? 8L!pLntcs avidus Aelninantur, tiAiibn« vur. Latinff juridiff Examens theoretist Prsve. Ianuarii 1797. Den 2odt. Lieutenant Sorcn Gotfred Bsckman l-aucZal,. Niels Pang contem. IulianuS Friderich Theodvt Vrieghel conm^. K 2 76 Den 21 de. Christian Friderich Berner Friderich Henrich Ballauf !.gu^sd. Theodor ThorlaciuS iliauc!. Den 25de. Adrian Benjamin Bentzon Jorgen Dachnetz ttauci tUau6. Johannes Schmidt 51au6 illau6. April 1797. Den 15 de. Henrich Johannes Lawcrtz ttsu6 il!au6. Christian Krosch I^auciad. Christian Johannes Henri6) Stub I^su6ad. Den 22de. Caspar Friderich Lassen I.Luclgd. Paul Abraham Dall I.2u6sd. ^ L.atittst juridisk Examens practiffe Pr^ve. Februarii 1797. Den izde. Peter Severin Rchde ^lsu6 illaucl. Matthias Hastrup Borneman I.zu6ab. Ulrich Christian Wedege I.auciab. Lieutenant Ssren Gotfred Bsckman ttaucZ illau6. Theodor Thorlaeius ttaucZ i!1su6. Adrian Benjamin Bentzon l.aucZal>. Maj 1797. Den iste. Frider'ch Obelitz I.suc?g^. Christian Friderich Verner I^sucisb. Friderich Henrich Bal.'auf I^u6ad. Jorgen Dachnetz I^zuci illauci. Johannes Schmidt ^ucisli. Christian Krogh I^utZsd. Christian Johannes Hei.rich Stub I.au6sd. Casper Friderich Lassen l^au^ab. Paul Abraham Dall I^suclsd. Danst juridist Examens theoretiste pr^ve. Februarii 1797. Den iste. Peder Brendholt. Ei Ubeqvem. Johannes Melchior Lange. Ei Ubeqvem. Christian Weigner Rohde. Beqvem. Ni-ls Landmark. Beqvem. Den zdie. Friderich Zimmer. Beqvem. Christen Nsnberg. Beqvem. Soren Muller Ei Ubeqvem. Peder Martin Vogt. Ei Ubeqvem. Den 7de. Rasmus Carl Holck. Ei Ubeqvem. Johan Christian Valeur. Ei Ubeqvem. Johan Christian Wetlesen. Beqvem. Andreas Andersen. Beqvem. Den g de. Lieutenant Johan Christopher Vogt. Ei Ubeqvem. Jens Neergaard. Ei Ubeqvem. Conrad Henning Georg Printzling. Ei Ubeqvem. Hans Christian Moller. Beqvem. Erich Kicrr Muller. Ei Ubeqvem. April 1797. Den 26de. Zacharias Berbom. Ei Ubeqvem. Christian Otte Lawatz. Beqvem. Johan Friderich Nutzhorn Beqvem. Ambrosius Hvidberg. Beqvem. Erhard Monster. Beqvem. Danst juridisk Examens prattiste pr^ve- Februarii 1797. Den izde. Christian Wcigl»er Rohbe Temmelig Vel. Niels Landmark. Vel. Fliderich Zimmer Temmelig Vel. Christen Ro,.belg. Vel. 77 Johan Christian Wetlesen. Vel. Andreas Andersen. Vel. Hans Christian Moller. Temmelig Vel. Maj 1797. Den iste. Zacharias Berbom. Vel. Christian Otto Lawatz. Vel. Johan Friderick Nutzhorn. Temmelig Vel. Ambrosius Hvidberg. Vel. Erhard Monster. Temmelig Vel. IX. Theologiff EmbedSeramen i April Maaned -797. Den 25de. HenningiuS Jensen, fedt paa Landgodset N^ssrugaard i Hertugdømmet Slesvig 1776. 1-sucjat>. ac- culsre lelxonclir. IoanneS Wissing, fedt i Colding 1772. I.su6ab. Den 27de. Nicolaus IoannidesRanleff, ssdt i Kisbenhavn 1763. I^aucl i!Izu6. Den iste Maj. Andreas Hoeg, fodt i Hiermin Prastegaard i Viborg Stift 1765. illaucl. 5laudius Friman Dahl, fedt i Hinneraae Prastegaard i Christiania Stist 1774. conremn. Den 2den Maj. Christianus Graae, ssdt i Svendborg 1774. I-au6sd. Nicolaus Brummer, fodt i Kiobenhavn 1775. illsucl. (laudius Clausen, fodt paa Landgodset Skougaard un- der Riber Stift 1767. ^on conremn. Den zdi? Maj. Ivarus Jensen, fo>.t i Odense 1769. I^u6sb. Georgms Lassen Hubertz, fodtiAalborg 1772. lUkiuc!. Den 4de Maj. Paulus Fenger, fodtiFriderlcia 1775. k-Iau6 illau6. Zoachimus Guilielmus Bech, fedt paa Landgodset H.'ufringholm i Aarhuus Stift 1770. illau6. Guilielmus Neess, fsdt paa Grevskabet Wedelsborq i Fyen 1771. conremn. X. Vigtige danske Skrifter. Gm Trykkefriheden og densL.ove. Ved LNich. Gottl. Birkner, aa vist som det er, at Trytkesrieden kan bruges som saa- dant et Van: af fornuftige, fredelssende og velsindede Borgere; saa vist er det og, at den i onde, uoplyste, interesserede, argiarrige eller hevngiarrige Borgeres Hander, kan misbruges til at kranke Regieringens Rettigheder og udsatte den for Folkets Fornærmelser; og mon dette sidste ikke er ligesaa farligt for den offent- lige Rolighed, som det forste? Dm Forestilling Forf. glor sig om Folket, er overdreven og imod al Erfaring. " Troer man maaffe, siger han S 56, at det er muligt" — stal hedde umu- ligt, — "at giore Folket sin sande Fordeel begribelig: troer man at det heller vil valge Anarchi og Uorden end fornuftig Negiering, eller hovedkulds paa Lykke og Fromme udsatte sig for Mord og Ulykker og alle en voldsom Revolutions Plager, for at afhielpe de Ulei- ligheder, fom det dog feer, det, ved at give Tid, kan faae afhiulpne i Rolighed: troer man dette, saa feiler man gandffe vist, og tiender ikke Folket ret." Og jeg siger, troer man det ikke om en Deel af Folket, saa kiender man ikke de borgerlige Revolutioners Historie, saa erindrer man ikke, hvad der for vo- re Ai'ne er gaaet for sig i Frankerig. Ved faa- dan en Forestilling om Folket, som den her an- fsrte, tanker man sig Folket eller Mennesket i Na- turens Stand, som for at undgaae Voldsmand og vil- de Mennesker, begiver sig i Selskab, med Opofrelse af nogle naturlige Rettigheder for at radde de svrige. Men ved denne Forestilling forrykkes gandffe den rette Synspunkt i det forehavende SporSmaal. Det Folk som i Naturens Stand langes efter Rolighed og Or- den, er meget forffielligt fra det Folk i de civiliserede Stater, hvis Fslelse for det Sande og Rette ved ond Vane og inddrukne Fordomme er fordarvet eller har faaet en falsk Rettelse; som er blevet vant til mange Zi ufornsdne Fornsdenheder, hvilke det nsdigere opgiver end borgerlig Fred og Rolighed, som endelig ved en Forandring i den indfsrte Constitution mere seer paa privat Formues og Velstands Forogelfe, end paa det almindelige Beste og a. m. Han lagger til: ''om end nogle faa fordarvede eller afsindige Mennesker kun- ne falde paa at foretrakke det Varre for det Bedre, saa kunne disse dog neppe vare mange." — De behs- ve heller ikke'at vare mange; en eneste Robespierre ec nok til at holde et stort og oplyst Folk Aar og Da? under Despotiets Blyesepter; og veed man da ikke, at endnu i dette Oieblik, da Frankerig dog er rykket sit Haab om en lykkelig Constitution faa nar i Sigte, har den franske Negiering ingen varre og grummere Fiende at drages med, end Anarkiet. Kan dette have Sted i saa stort og oplyst et Folk, under saa udvalgt og aarvaagen en Regiering som den franske; hvor vil man tvivle, at Uorden og Anarkie kan finde Forsva- rere i et lidet Folk, hvor ofte de raaeste og uersarneste Mennesker, eller nogle faa dumdristige Lykkesjagere fore Ordet, og ved Kabaler og Ranker let iotimidere de dueligste og retssaffenste Folk, og afskrakke dem fra at antage sig den sande og lovbundne Friheds Sag. Disse Betragtninger, troer jeg, butde ikke va- ret satte til Side ved Besvarelsen af de tvende af Forf. opkastede og undersogte SpsrgSmaale: 1) maa det vare tilladt at skrive imod, det er: dadle den indførte Constitution? 2) Imod den HFieste lovgivende, dummende og fuldb/rdende Magts Handlinger? Forresten indeholder Forf. Svar paa disse Spsrgsmaale de vigtigste Undersogelser og de her- ligste Betragtninger, som sortiene — om ikke en Me- daille *), saa dog oplyste Statsphilosophers og kyndige Juristers Prove og Vedommelfe. Jeg finder det ikke beskedent, men snarere en Misbrug af Publiciteten, liaar en prlvat Mand, i den ferste Hede, efter at hau neppe kan have haft Tid at lase et Skrift uden lofeligen, strar opfodrer Publicum til / L 82 Et vanskeligere SpsrgSmaal er det tredie: om det er tilladt at skrive imod den herstende Re- ligion? Under dette SpsrgSmaal komme atter disse subordinerede i Betragtning: i) er Staten overhove- det berettiget ril at forbyde almindelig uindskrænket Meningsytt-ng i Religionssager? 2) Ere Fslgerne af den fri Religicnsytring saa fariige, at man derover stulle onffe, at Staten var berettiger til at hindreden? z) Kan Slaten virkelig ved Forbud og Tvangslove hindre Gic>ring i Religionssager, enten den saa alter udbrudt eller uke? 4) Er det klogt i Danmark ved Tvangslove at ville hindre den nu begyndte religiose Giaring? — Efter mit Begreb om Statens Rettighed til at give Love eller forbyde ved Love, bcroer denne paa Lovenes Gavnlighed for det Almindelige; og kun- de altsaa det ferste SpsrgSmaal i mine Tanker gierne varet forgigaat. Alting beroer paa det andet Sporgs- maals Besvarelse, em det i noget Tilfalde kan vare gavnligt for det Almindelige, at Staten hindrer Mee- ningsyttring i Religionen, eller med andre Olch : hvil- ke de Farligheder ere, som Staten kan befrygte af en fri Meningsytring i Religionssager. Saa fuldstandig dette SpsrgSmaal er besvaret, og fra faa mange Synspunkter Sagen selv betragtet; saa maa jeg dog bekiende, at jeg ikke har kunnet sinde noget fast Resultat, som kunde tiene Regiermgen til Rette- snor i alle Tilfalde. Thi saa lange der dog stal blive nogle Lårdomme undtagne, hvilke det ikke er Skri- benten tilladt at angribe, ftasom de hvorpaa Morali- tet, og Troe paa et evigt Forsyn, paa Gud ogUdsde- lighed berocr — og saadanne maa d ringer i Religionen angaaer, da, saavist som de niere end een Gang ere standsede ved Tvang og Forfslgel- ser; saa vist vilde Tvangsmidler i vore Tider og ved vore Sader sorseile deres Hensigt, og ikkun gisre Ondt varre. Det allene maatte man on-jke, vore Refor- matorer viide indsee, at det er ligesaa ubeskedent, ved Tvangsmidler at paansde Oplysning, som ved Tvangs- midler al hindre den, og at Spot ogForhaanelsermot L 2 84 anderledes Tankende, ere ligesaavel Tvangsmidler, som Love og Straffe. Endelig kommer Forf. til det fterde Hovedsporgs- maal: om detmaavcere tilladt, offentlig i trykte Skrifter at provo eller dadle enkelt underord« net øvrighedsperson eller Embedsmands For- hold, saavidt han er Kvrighed eller Embede- mand ? — Hvad der er vundet ved denne hele Un- dersøgelse, indseer jeg ikke. Man kan gierne tilstaae Forf., at det maae vare tilladt i offentlige Skrifter at irettesatte Embedsmand; thi det Modsatte vilde va- re en Indffrankning i Trykkefriheden. Men at give disse offentlige Anklagere nogen borgerlig Vagt i Hen- seende itil Dommen om en Mands Embedsfsrelse, eller for deres Skyld at afskaffe den Opsigt fom Lovene give Foresatte eller Collegier over Embedsmands Opforsel, var hsist betankeligt, ja farligt. Hvor lange kan der ikke vare, inden saadanne offentlige Skrifter komme i Omlob, komme for Regieringens eller dens Neprasen- tanters Aine? Hvem skal tage sig af disse Klager, saa at sige, i ssrste InstantS, og bringe dem videre? Pu- blicum er et abstraet Vasen, som har hverken Han- der eller Kine. Jeg kan derfor ikke gisre mig noget Begreb om denne publicums Domstol. Hos hvem ffal Sagerne indstavnesog forfslges? hvs hvem Vid« ner afhsreS? hvem ssal tale for den Anklagede o. s. v.? Skal alt dette ssee i trykte Skrifte: ? Hvem stal betale Trykkeromkosrningerne? og naar nu Sagen er debattere! pro og contra, hvem ffal man da vende sig til for at faae Dommen at hore? Skal vedkommende Collegmm, hvorunder den anklagede Embedsmand ho- rer, anffaffe sig aZle disse Strifter og iase dem? ffal vg kan det lide paa dem, paa dem mere end paa Ad- vocaternes ffriftligs Indlag? — Zeg begriber ikke hvor en fornuftig Mand kan komme med saadant et For- flag, hvis Ueforelse, om den var mulig, vilde opfylde Staten med Denuntianter, dette liomjuum, xudlico exiric? rexerwm, som Tacitus kalder dem, og gisre Embedsmandens Kaar saa sure, at ingen jkisttede om at vare Embedsmand. Thi just den re- deligste og retsindigste Embedsmand vilde paadrage sig de fleste Klager. Nei, for ar holde Embedsmand til at gisre deres Pligt, behsve vi allene at vaage for de bestaaende Loves Overholdelse; og isar hvad Dommere og øvrighedspersoner angaaer, da er Generalprocurs^ rens Instrur saa omfattende, ar, naar den efterkom- mes, er-der ingen Mulighed i, at de uredelige, despo- tisse, eller engang forssmmelige øvrighedspersoners Antal i Landet kan vare stort, — Hvad Hr. V. lag- ger til om den overdrevne Folelse af LEre, som hos nogle, isar fornemme Embedsmand, gaaer saavidt, at de ved den ringeste Mistanke og Dtring om et siet Forhold holde sig saa fornarmede, at de ikke kan see sig tilfredsstillede, uden ved Havn over den Person der har ytrer Mistanken eller Beskyldningen; da vil dtt not vare vanskeligt, om ikie skadeligt, at udrydde den- ne Fslelse i monarkiske Stater, hvor den, esrerMon- tcsqvios Meening, er en af Regieringens Hoveddri- vefiedre. Men Montesqvieu byggede sine StatSmaxi- mer paa Historie cg Kundskab om Mennesset, som det er: vore StatSphilosopher danne sig etRemanmcnneske, som det stal blive, vil Gud, naar det TusindaarSrige kommer. Endnu et Sporgsmaal: maa det vare t.lladt at skrive imod allerede faldede Domme? Efler de forhen sastjatte Principer, stutter man sig ler til Re- sultatet som er: "den faldede Dom, naar den er fal- det i sidste Instants (thi ellers har man i hver Stat, Lov at appellere til den hsiere) maa saltes l Kraft, cg ethver Forsog ril, ved physiss Magt at hindre dens Fuldbyrdelse, er Forbrydelse mod Skaren, mod den almindelige Villie, hvis Organ Dommerne ere, cg fortiener som en saa^an Forbrydelse, usorbiga.igciig Straf, Men dette hint rer itte, ar tmn io der. or lige 85 fuldt siden efter i trykte Skrifter kan prsve Dommkn selv og dens Præmissers Grundighed og Retfærdighed." I denne Anledning yttrer Forf. to ^nffer: i) at HsiesteretS Domme maatte bekiendtgisres mcd deres Prcrmisser, 2) at man maatte erholde enhver enkelt Assessors Stemme beskreven. Endelig det sidste HovedspsrgSmaal: maa det tillades at skrive mod enkelt privatmand, for saavidt som han er Privatmand, og hans For- hold ikke angaaer det Offentlige? Forf. meener, der runde vare Tilfcrlde, hvor Staten bor betrygge Borgerne selv imed indbildte Fornærmelser, for at fo- rebygge Selvhevn; og at man derfor paa nogle tydjke Universiteter, hvor Duelvcrfcnet gik i Svang, har indfort LLreSrette, fsr der at afgiore Tvistigheder om Lapperier, som formedelst MennesseneS indgroede For- domme og Daarligheder, ellers vilde afstedkomme alvor- lige Forbrydelser. Forresten naar man var oplystom den sande S.CreSpunkt, vilde man ikke agte saadanne Fornærmelser. Disse ere de Hovedsporgsmkale, Hr B. har troet ar kunne opkastes i Henseende til de Skrifters Mate- rie, som ved TrykkefrihedSloven skulde tillades. End- nu ere nogle Spsrgsmaale tilbage angaaende disse Skriftens Form, saasom: om der er tilladt at ssnve mod Regiering, Religion og s. v. i smaa Flyveblade, som let komme i menig Mands Hacnder, der maaffe ikke kan taale at lcrse dem? om dct er tilladt at skrive anonymt? om det er tilladt at betiene sig afHaan, Spot og Persisiage, naar man jkriver om Skat, Re- giering, Religion og s. v, — Sporgsmaalene ere ilke uvigtige, men da j.g ullv ede har vceret vitloftig, ns- dcs jeg at fordigaae dem, og vil endnu allene anssre Resultatet af atle disse Undersøgelser i Forf. egne Ord. Dette udrryrker han saaledes S. 170: "At der ».den nogen Indssrankning maa vcrre tilladt «t sinve om A!^, om Conjntutionen, den tyv- givende, bommende og udovende Magts Handlinger, om Religion, om offentlige Embedsmands og private Folks offentlige Handlinger, i hvad Form og paa hvad Maade man ml, saalange man afholder sig fra, direcre at opfordre sine Medborgere til med physijk Magt at kuldkaste eller forandre Constitutionen, at modscrtte sig Regieringens og de offentlige Auctoriteters Handlinger eller huuSlige Liv." Hanlccggertil: "vild? mankal- de direete Opfordringer til fysisk Vold, oprriske Skrifter, og Angreb paa Folks private Liv og Ca- racter pafqviller; faa kunde Loven udtrykkes saale- des: Alt, pafqviller og opr^riste Skrifter und. tagne, maa vcrre tilladt at trykkes. Men da maatte Loven ogsaa udtrykkelig tilfsie Definitionen." Naar jeg nu oprigtig stal sige, hvad Indtryk dette Skrift har giort paa mig, saa maa jeg bekiende, at det er gaaet mig dermed paa mange Steder, som Cicero (om jeg mindes ret) fortcrller, det er gaaet ham med en beromt grass Philosophs Skrift: "naar jeg locser ham, siger han, overbeviser han mig, men ikke saa snart har jeg lagt Dogen af Haanden, forend mine gamle Tvivl bemægtige sig mig paa nye." Sagen er udentvivl denne: Man kiender Pressetvangens Folger afErfaring, men ikke den uindssrankede pres- sefriheds. Derfor seer man den sidste allene i et godt, og den sorste aUene i et siet LyS, da der dog ingen Tvivl er om, at den sidste ligefaavel kan misbruges som den fsrste; men Folgerne af dens Misbrug kan man ikke overfee, etter sammenligne med Misbrugen af Tvangen. Saa meget synes Erfaringen af den endnu ufuldendte franske Revolution at vise, at saa meget som Frankeriges Constitution grunder sig paa Trykkefriheden, som een af dens stærkeste Pillere, saa har der dog allerede ofte ytret sig Tilfalde, hvor Ne- gieringen har trset sig nsdt til at straffe Skribenter og Bogtrykkere, eller i det mindste at indjage demen Skrak. Har dette vcrret fornodent i en Constitution 86 som har al sitt Kraft af denne Frihed; hvor vil man vente, at faadanne Omstandigheder ikke endnu oftere ffulde indlsbe i et Monarki, ifald man ikke vil arbeide paa gandsse at fvakke Monarkiets Ressourcer; hvorved jeg for min Deel ikke er overbevist om, at Statens Vel vilde vinde. Jeg siger Monarkiets, ikke den ar. bitrare Magts; thi denne svakker sig selv ved Tidernes Oplysning og Monarkens Indsigt i sit eget Beste. Forf. er gaaet med den Tanke til sit Arbeide, at enhver Regiering seger at udvide sin Magt over Fol- ket, og at dette derfor ikke nok kan vaage over Regie« ringens Skridt og vogte sig for dens Fornærmelser. Saa sand denne Maxime er, saa er det ikke mindre sandt, hvad Xenophon i Begyndelsen af Cyropadien siger: '' at Mennesket satter sig ikke op imod nogen mere, end imod dem som det marker, vil have Herredomme over sig ", og at Folket ligefaa megetarbeider paa at siappe RegieringenS Drivefiedre, som Regieringen paa at stramme dem. Den lykkeligste Stater derfor norden, hvor der er saadan en Ligevagt imellem den bydende og lydende Deel af Folket, som forhindrer saavel den ene som den anden, at kranke hinandens Rettigheder. Detce synes mig H?. B. ikke nok at have betankt. Efter hans Forestilling vil Folket altid det beste, og det er Regieringen let at overbevise det om dets sande For- dele : en Forestilling som hidindtil modsiges af Erfa- ring, og som nok ikke vil blive sand, forend den kantiffe Drom realiseres, at Mennesket naaer den Fuldkom- menhed, at det kan regiere sig selv. Hvad Skriftets Form og Foredrag angaaer, da maa man tilstaae Fors. en mesterlig Gave til at fatte sin Gienstand fra alle Synspunkter, og behandle den med Klarhed og Fuldstændighed. Dog bliver denne Fuldstændighed i Langden trettende, og man kunde snsket, at Forf. havde coneentreret sine Tanker noget mere: Stilen ffulde derved have vundet i Behagelighed, og Tankerne intet tabt i Interesse. Poetiske Forsag af M. Q Srttun. Fyrste Deel. Aisse Forsog have heel og holden i selvsamme Skik- kelse, hvori de her vise sig, fra Tiid til anden tientfom Fyldning for Minerva, Iris, Samleren, Tilskueren og andre vore periodiske Literaturs Blade. Nu forsa- ger M. C. Bruun paa at samle sine Forsag i, hvem kan sige? hver mange Bind; og tiender jeg hans Meenigheds ubegribelige Rettroenhed til Gavns, saa, vil hans Forsag paa at samle sine Vers regnes ham til lige saa megen Fortieneste, som den forste Vekiendt- gisrelse af de raa Forsag selv, i Maanedffrifter og Ugeblade af videnskabelige Venner og aristarchiskeIabrs- dre ansaaes, Smagen til Trods, for at geraade ham til usigelig LLre. Jeg, som ikke hsrer til M. Bruuns Hofstat; jeg, som ikke kan foreene den Meening, hvori jeg desvarre staaer, om grundig Videnffabs hsieVa.d, med hine brutale Klapperes Rettroenhed, vover ved denne Leilighed det enfoldige Spsrgsmaal: Hvorlan- ge vil han socsoge paa Forsog? hvorlange vil han, for- blendet af uvidende eller egennyttige Venners stinkende Roes, fornye og fortsatte sine Attentater imod Ind- sigters og Kritiks Grundpillere? hvorlange vil han drive Spot med Publicum? og evig fusse paa Apollos Lire? Har ikke den Publicitet, som han esterhaanden berro?de sine Forsag til, med den Onchyggelighed oq Alvorlighed foreholdet ham sin Letsindighed og Mage- lighed i at studere og fordanske Klassikerne, som ikkun en Eneste har fundet sig befoict til at modsige, der af taabelig Iver for en flet Sag og ligesaa illiterat, som hans Principal, lod Tingen, som han ikke forstod, smult staae ved sit Vard, men forsomre inter af hvad gemeen Opdragelse, siet Salffab og barbari? Tante« maade indgav ham, for at gisre den Forfatters Per- son forhadt, fta hvilken Skriftet kom : L.N. fuloedar In- ns lereno, Ord til andet hcr er aftrykt ligesaa ravgal, som Tilstueren jsrsr falood den. Hvortil al Publi- citet, naar Frakhed, i Tillid til et bydende Parties Medhold, tor haane den? Hvortil al Kritiks Sindig- hed, naar Stymperen bliver Stymper, og, istadetfor at ffamme sig ved og undertrykke sine Misfostre af Over- sættelser, endda forsager d. e. fusker paa en Digter, som Horatius. Derfor ar giennemgaae de i dette Vind af Tidsskrifter blot uddragne Oversættelser afHorazog gotgiore deres Usselhed, vilde vcrre at udskrive mig selv og at underholde Journalens Lasere med bekiendte Tings Igietitagelse. Hvad der var Forsag i Fior, bliver ved at vare Forsag i Aar, hvad enten det saa låses blandt Tilskuerens Rariteter, eller i en Bog med redt Omstag. Hvad der var Fufferarbeide for Nyt- aar, det samme bliver, naar ingen Haand kommer til, som gier det bedre, og man ikke vil antage Mirakler, Fufferarbeide i Aar. Man kan nasten ikke fortænke Hr. Bruun, om han, stolende paa Venners afgiorende Dom, anseer sine vovelige Forsag soe fuldendte Mesterstykker. Han er stolt af Venners plumpe Roes, og ligegyldig mod den Fremmedes retfærdige Daddel. Naar denne paa- minder ham: ccn-iitze locies, saa ffraale hine, den ene hoiere end den anden: xer^ice xieri^es og: ru contra gu^encior ito. De samme ssde Venner, som forste Gang toge Forsøgene i Favn, da de under Iris, Tilskuerens ze. Iordemoderffab faae Lyset, vil fremdeles nu, da de stades til Confirmation, antage sig den, som deres Myndling, og ikke taale, at nogen kommer den vandfere Stakkel fer nar. Zris med dens Drabanters stal i grove Recensioners Tone havne sin umodne Digler--Oversatter paa hver den, der ka- ster Tvivl op mod den herskende LEstyetiksUfeilbarhed blandt vore unge Toneholdere. Disse Vantroende til PLrgrelse, men den bruunste Meenighed til ikke liden Opbyggelse, tor man med ?Engstelse vente i andet Bind af Forsøgene at fee Aristokratkatechismussen eftertrykt, tilligemed den svensse Vise, som -Heiberg fandt god paa det nar, at den manglede Menneske- forstand. Men det var dog mueligt at, fordi M. C. Bruun i det latinske Sprog ikke har sin Styrke, han dog i andre Tungemaal kunde vare hicmme. Det er jo ikte blot Horatz, han forsager sig paa, men af Alskens Digtere i Alskens Tungemaal trasser man Oversættel- ser til Forsag, i dette Bind. Her ere Vers over^ satte af det Hebraiske, Gråske, Latinske, Italienske, Franske, Engelske, Tydske og Svenske, chaotisk kastede mellem hinanden, og endda ikke engang forsynede med noget Negister, undtagen paa en svar Mangde Tryk- fejl. Hverken besidder jeg den Sprogkundskab, eller om jeg besad den, den Taalmodighed, jom udkravedes til at bedomme en saadan Proteus af poetisk Oversat- ter- Men jeg tanker, man kan desuagtet dog ret got komme paa Spoer efter Hemmeligheden^ og tillige gaae gandffe ordentlig og billig til Varks med poeten, naar man af det hyppigst af ham, nast det Latinske, forsagte Sprog, det Grsdste, forelagger Laseren nogle Prover til Mundsmag, og overlader det derefter til ham selv at siutte fra disse til Resten. Vor Over- satter adskiller selv, ved Overskrifter, sine frie Over^ 88 sattelser fra de ordrette; og en ordret Oversattelse bliver da vel den at ansees for, som staver pag. 85, Avcrghfrdens Rlage, Lheocrits tovende Idylle, af det Srsdske. V. z. afviser den knibsse Kisbstad- pige, den nasvise Koehyrde med de Ord hos Bruun: Du hsslige O.vaghyrde. Det var en nydelig Con- trast af en Idylssriver: en fmuk Kisbstadtss og en haslig Koehyrde. Det Stsdende for Pigen ere Ka- resserne af en Koehyrde, men ikke dennes Hæslighed. Pigens Fordom gik paa Hyrdens Stand og Håndte- ring, ikke paa hans Udvortes, som efter den Skildring han v. 19-zr i Medhold af sine Medhyrder giver af sin Person og sine Talenter, maae have varet heel for« deelagtigt. Denne Fordom mod en enkelt Stand, er det heele Stykke igiennem saa paagribelig, at det skulde virre sart, om ikke en eller anden af dem, der have givet sig af med vor Digters Charakterisiik, hav- de betient sig af denne Idylle som et locug clasiicus til at bevise den alerandrinske Hoflusts skadelige Ind- flydelse paa Zdylffriverens landlige Idealer. Men i den bruunffe Version findes aldeles intet Spoer til denne Fordom, hverken her eller langere frem, fom siden ssal vises. Ikke nok, at en hoist betydelig Deel af Idyllens Pnde derved tabes; Digterens Hensigt selv forfeiles, og den as Pigen tilsidesatte Koehyrdes Naivitet — for ikke at sige meere — mod Enden af Idyllen, bliver aldeles uforstaaelig. — V. 5 - lo. Hyr- den gier Mine til at kysse hende, men hun vender sig om med frastsdende Gebarde. Han erpostulerer med hende og gientager sine Karesser. Hun gisr ham efter, vranger ad ham. Han vover endda en Dyst, men affærdiges paa en Maade, saa smfindlig, at han vel maae drive af. Det Dramatiske i disse Vers og de Handlendes Action, har hverken Digteren angivet og foreskrevet sine Aeteurer, eller nogen Theokrits Udgiver ved Adssillelsestegn giort kiendeligt. Men det ligger i Ordene, vg kan ikke let mjSkiendes af den opmærk- somme Laser. Bruun har ikke forstaaet Stedet; thl ellers havde han adskilt de talende Personer. Det lsber altsammen i eet, og seer ud hos ham, som Dialogerne i en gammel Codex, derved Laserens Msie ssrstmaae asdeles, inden de kan låses. Var det saa, at B. k Tankerne og for sig selv havde afdeelt Personernes Samtale i de anfsrte Vers, da maatte han saa meget snarere have giort Laserne deelagtig i sin Opdagelse, som en rigtig Adskillelse af Acteurerne paa narvaren- de Sted gisr den traffendste asthetiffe Anmarkning overflsdig. B. forudsajter en Laser, der laser hen i Taaget. Igientagelsen af v. 6, 7. (som andre allerede have giort gieldende) hielper os paa Spoer til at fole og holde fast ved den omtalte Esterabnmg. Men hos B. med hans: hvor du snakker, paa fsrste Sted, og: hvor s^d er din i Efterabnin- gen, sine vi den knap igiennem et Sprinkelvark. Er det desuden Ironiens Tone hos den vrangende Pige! Ja! hvor s^d er din Vil man have den til- forladeligste Vished om, at Bruun ikke fattede Spogen i Stedet, som han oversalte, saa saaer man den, ved at lagge Marke til hvorledes han Mer sig fra Over- sattelsen af det iZde VerS: 07/ ^.5 70V "Men i Hiertet det endnu argrer mig, at den has- lige Tos bespottet mig Smukke.'' Aabenbar sigter dette Vers til den knibffe Piges Vrangen paa forst- anforteSted. Det kan han ikkeglemme hende. Hvilket? 65 (v. 7.) siger altsaa meer end mig Smukke, og en Oversatters Sag bliver det, ved et, om mueligt, ligelydende Ord at gisre Allusionen ogsaa for den danske Laser fattelig. Naar Allusionen, som her, er givet, og en Oversatter endda verterer ved bespottede, saa her han, naar han kommer til v. 18 glemt hvad ban laste v. 7, saa er det Sidste bam en Gaade som det Fyrste, saa er han af Grazierne for- ladt. — v. 25/ Og mit Aie var lyst, som Athe- nes blaarollende Vie. Jeg tanker det var lyseve, end Minervas Aie, langt lysere z-oX- Xs^). Og saaledeS burde det vare, naar Sammen- ligningen skulde have Klem med en Gudinde, hvis Skionhed sielden spiller nogen betydelig Rolle i Hyr- dernes Verden. —Hvot'dan en Bruun er siuu^pettil at give v. z i: den haldlge Oversættelse: blot denne StadmFe ky^er mig ikke, gad jeg nok vidst. Her maae en af de mange tydfke Oversattere have haft sine Fingre med i Spillet. Og gid et saadant Fyrtaarn overalt havde tient vor forvildede Oversatter til Veiviser. Han havde da ilke, som han gior, saa ofte stodt an mod den i Idyllen herssende Fordom mod en Koe- hyrde, hvorom alt ovenfor er talt. Han havde da ikke ladet Venus v. 34 blot forelske sig — thi det er (v. z6), men rase af Kiarlighed og det ilke til en simpel Hyrde — thi det er saa gam- melt og hverdags — men til en Koehyrde. Det sam- d disse Kitsbstadpiger? Skam digtn ved din Adonis! giv ham sin Assseed. Idyllen burde saaledes heller fore til Overskrift: den ved sku Stand lykkelige Hyrde, end den urimelige, som vor Oversatter, Gud veed paa hvilken videnskabelig Vens Ord, har valgt: — Udgave af Plutark, der nok ikke be- lebrr sig til mere end en Oversættelse af et af de smaa plutarkiffe Skrifter paa tydst, hvilken ventelig tillige- med hans Bibliothek er forgaaet i Christiansborgs Brand. D'n 2den.Mai dsde Hr. Herman Treschow, professor i Theologien og Sogueprast ved Garn so- dens Menighed i Kiobenhavn. Han reiste forst i en nodnere Alder til fremmede Universiteter, men bragte zgfaa mo^ne Frugter af samme hiem m d sig, hvilke . g til sin Tid kar bekiendtgiort ^). Hans Talent som ^rcrdi.ant var dec j vne, opbyggelige, hiertelige Fo- edrag; hans Sp: 01 reent, uden Konst, uden Piat- >ed. H^in var e.l elegint Kiender af de ffisnne Kon- iers V«rkr. Erich Hammeleff, fom efterat have tilendebragt sine Studeringer ved Kioben- havns Universitet, opholder sig nu i Kiel, er ved dette Universitet, efter foregaaende scrdvanlig Examen, og ester at have offentlig forsvaret et af ham selv udarbej- det Stridsskrift: Oe I^ikcrvz le^irimancjj mocjiz le. cuncjum ^suri? Oanici, inprimis kocli>.n ni, pi:rcep. rs, ved et i Universitetets Navn udstedt Diploma under zi Mai proclameret som Doctor i Lovkyndig- heden. Promotor og PrcrseS ved denne Akt, Hr. Etatsraad Trendelenborz erklarer i en vedhængt latinff Epistel til Candidaten, at han under Revisio- nen aldeles intet (ne kilum ^vicZem) har forandret r Materien selv, end ikke paa de Steder, hvor han ikke kunde vare af Forfatterens Meening, men at denne hel og holden horer ha n felv til. Den unge Doctor er en Datterssn as vor beromte Procantzler Pontop- pidan. XVI. Rector ^ Skifte ved Universitetet. Aen 15de Juni nedlagde hidtilværende Universite- tets Rector Hr. Dr. og Prof. Munter, Rectoratet, og omleverede >amme ti! Hr. Eiats.a d oq Professor Saxtorph ved en latinff T"le om Religions L.«- rcres ^I^dvendighed o-z Gavnlighed. 96 Efter at Talen var holdet, bleve ved den afgaaen- de Rector, i Folge Kongl. Nesolution. (S. Universit. Journ. for d. A. iste Hefte S. 44 ) Prcrmiemedail-- ler uddeelte til de Candidater, hvilke samme tilforn vare tilkiendte. (See sammesi. S. zz.) Det til denne Act af Hr. Prof. Rierulf ffrevn-e Programma indeholder en interessant Begyndelse til en Historie om L.augene og Gilderne i Norden. XVII. Bekiendtgierelse. Aa det Finchlsse medieinffe Neise-Stipendium til i i Juni dette Aar er bleven ledigt, saa ville de asTesta- tors Familie, som paa Grund af deres SlcrgtMb med denne troe sig ncrrmest berettigede til at udvælges, i Overensstemmelse med Fundatsen, behage at henven- de sig t>! undertegnede Repræsentanters fe? dette Stipendium. 'A-'gzer, Bartholin, Oberst. Iu-stitsraad. 5 5 5 5 5 5 ^a min Oversættelse af T^acitus' Historiebøger, til- ligemed Germanien og ?lzricola's levnet, nu snart kan ventes scrrdig fra Trykken, saa vilde de, soin have Subscriptionslister i Hcrnder, behage jo sor jo heller at tilstille mig samme. Det hele Vcrrk bliver tilendebragt med dette Bind, som vil komme til at udgisre omtrent to Alphabeter. Den rhetoriffe Af- handling : om Aarsagerne til Veltalenhedens For? fald, som tilskrives Tacitus, men som neppe har ham til Forfatter, har jeg bestuttet, ikke at tage med i en Samling as lutter historists Arbeider, men enten at udgive for sig selv, eller at oversirtte i Universitets- Journalen. Indhold af andet Side ?. Om Tidernes Indflydelse paa Skolevæsenet 49 II. Det Fletschersse Legat . - 55 III. SommersorelcrsningervedKiobenhavns Universitet . . '56 IV. Philosophiff Examen i April Maaned . 58 V. Om Universitetets Bogtrykkere . . 62 VI. Envoie Niels Griis'S Legat for Philologer 68 Vis. Hr- Riegels's Legat under Navn af: Tak for Hvile . . - 73 Vlll. Juridisk Examen i Zan. og April Qvart. 75 IX. Theologiss Embeds-Examen i April . 77 X. Vigtige danske Skrifter: s) Om Trykkefriheden og dens Love ved M.G. Virkner . . » 77 Trpkfeil i forrige Heste: Paz. S. Lin.-17 Dristighed l«s; Drif Hcrfte for 179?' Side d) Poetisse Forssg af M. C. Bruun, forske Deel . . .86 XI. Om det naturhistoriske og oekonvmisse Znstitut ved Charlottenborg, og dets Forbindelse med Universitetet ... 90 XII. I Anledning asphysiff og pelitiff Maga- zin April 1797. No. IX . . 9Z XIII. Kongelige Nescripter og Laneellie-Breve 94 XIV. Dodsfald . . . sammest. XV. Doetorpromotion i Lovkyndighed . . 95 XVI. Reetorffifre ved Universitet . . sammest. XVII Bekiendtgisrelse . - » 96 * * * Avertissement. >. . samuiest. tizhe».