K l o b e ii h a v n s lht t s i t et s - I y ll t n udgiven ved Professor Jacob Baden. Femce Aarga >ig i 7 9 7. j Kisbenhavn. T-Yk- h°s Dir.-.-..r J.h... ^ ^ ^ og U'nversitets-Bogtrykker. K i o b e n h a v n 6 u lt i v e r s t t c t s j o u r Femte Aargangs forste Hefte. ^ Magnus Stoud Odonncl, ligesaa, illaucj. ^ /- . oppebaaret i Skolen 8o Rdlr. F-rtegn-lse paa d- Cand.d-tt-r, som . Aarct ^ 1796 ere indskrevne som academiffe Bor- Christian Friis, fra Randers Skole, I^sucZad. gere ved Kisbenhavns Universitet. oppeb.-i Stolen zo Rdlr. Som have underkastet sig den offentlige Den 21de. Examen. Reinholdt Schsnheider, fra Trondhiem^ Skole, I April Maaned. « I.au6ad. Johannes Bartholin, privatist fra Roejkilde, I.au- Didrich Brinch Seidelin, privatist fra Kisbenhavn, cZadikz med Udmcerkelse. I.au6kld. med Udmcerrelse. Peter Frid. Frelsen, privatist fra Kiebenhavn,. ClauS Didrich Cordtsen, ligesaa I^au^ak. med Ud- I>au6ad. med Udnicerkel^e. mcerl-else. Jacob Vilhelm Klingberg, privatist? fra Randers, Casp. Christ. Brinch Seidelin, ligesaa, I^auclad. Joh. Andreas Hsyer, ligesaa, I.aucjizb. med Ud- Joh. Peter Wederkinch fra Herlufsholms Skole, mcerkelse. I^su6ad. Vilhelm Peter Rogert, ligesaa, Carl Christ. Witthufen, ligesaa, I^au^ad. Vilken Hornemann Heiberg, ligesaa, I.auc!sb. Michael Johan Funch, ligesaa, illau6. Ludvig de Hemmer fra 'Vordingborg Skole I-au6ad. Christian Carl Mejer, fta Horsens Skole, I^aucZai,. oppebaaret i Skolen 74 Rdlr. oppeb, i Skolen 57 Rdlr. oplagt for Academiet 72 Rdlr. Jens Vroebierg ligesaa, illau6. Anton Frid. Schow, ligesaa, I.su6ad. med Ud, oppeb. i Skelen 72 Rdlr. mcrrkelse. Ulrich Frid. Rosing, fra Christiania Sksle, I.au6ak. Nicolaj Giessmg Wolff, ligesaa, I.2u6ad. oppeb. i Skolen 5Z Rdlr. vppeb. i Skolen 52 Rdlr. Johan Peter Vang, fra Friderits Skole, I^u6alz. opl. for Academiet 90 Rdlr. oppeb. i Skolen 37 Rdlr. Ferdinand Brandt, ligesaa ttaucl IUau6. opl. for Acad. 25 Rdlr. A 2 Mathias Krag, ligesaa, illavcZ. oppeb. i Skolen z? Ndlr. opl. for Acad. 25 Rdlr. Dm 2zde. Jacob Foborg, fra Odense Skole, I^auclad. opl. for Acad. 52 Rdlr. foruden Frskeu Ernsies mindre Legat. Schack Jdon Moller, ligesaa, ttauci illaucZ. opl. for Acad. zz Rdlr. 2 Mk. Mathias Vilhelm Brohm, ligesaa, I.au6ao. opl. for Acad. 44 Rdlr. foruden Frsken Ernstes stsrre Legat. Henrich Monrad Juell, ligesaa, ttauci UlaucZ. opl. for Acad. Z4 Rdlr. PetruS Magni Hammer, ligesaa, ttauc! II!au6. opl. for Acad. 40 Rdlr. Olaus Algreen Petri, ligesaa, illaucZ. opl. for ?kad. z6 Ndlr. 5 Mk. foruden Froken Ernstes mindre Legat. Nicolai Nielsen, ligesaa, »au6 illaucl. opl. for Acad z6 Rdlr. 5 Mk. Henrich Christ. Iversen, ligesaa, I-auclab. opl. for Acad. Z4 Rd!r. foruden Frsken Ernstes stsrre Legat. Hans Ludvig Pauli, ligesaa, i^auci illaucj. opl. for Acad. Z9 Rd. z Mk. z st. Frid. Christ. Rheinlander, ligesaa, l^suci illauck. opl. for Acad. Z4 Ndlr. 1 Mk. z tz. foruden det Vaggerffe Stipendium. Enevold Borch, ligesaa, I^auc! illancj. opl. for Acad. Z2 Rd. Jens Lange Leopold, lige aa, i1Iau6. opl. for Acad. zo Rdlr. 5 Mk. Jacob Lud. Holger Mossin, ligesaa, ttauc! illaucj. opl. for Acad. 25 Rdlr. Den 25de. Joh. Henrich Vost, privatist fra Kbhavn Hans Hagerup, ligesaa, I.su^sk. Carl Elias Feilberg, ligesaa, Frid. Peter Winther, ligesaa, I^su^gd. Volrath Augustin Obdrup, ligesaa, Frid. Christ. Lund, ligesaa, Andreas Braar, fra Tronhiems Skole, I4au6 illauZ. Jacob Dich, ligesaa, conrem. Jacob Andreas Laan, privatist fra Kisbenhavn, ^lau6 illsuci. Jochum Emaus Suhr, privatist fra Odense, med Udmærkelse. Lauritz Dering, ligesaa, ^lauct illaucl. Den 26de. Andreas Georg Adam von Moltke, fra Aalborg Skole, I>auciad. med Udmærkelse. Christ. Sommerfeldt Narenst Munfrer,^ ligesaa, I-auclad. oppeb. i Scolcn 73 Rdlr. Jorgen Jacobsen fra Colding Skole, iUsucZ. Severin Salling, ligesaa, l^auLlsli. Jens Walther, ligesaa, illaucZ. Friderich Hetting fra Slagelse Skole, l^autZab. oppeb. i alt Z27 Rdlr. deraf oplagt for Academiet 182 Rdlr. Pet. Nahr Duus, ligesaa, I^auclak. oppebaaret i alt zzo Rdlr. deraf opl. for Acad. 184 Ndlr. Johannes Christensen, ligesaa, I^auc! illauiZ. oppebaaret i alt 617 Rdlr. deraf opl. fsr Acad. 208 Rdlr. Mouritz Hsberg Wildt, ligesaa, ttsuci illau6. oppebaaret i alt Z75 Rdlr. deraf opl. for Acad. 189 Rdlr. Elias Fohlmann, ligesaa, ttsuci illau6. oppebaaret i alt 405 Rdlr. deraf opl. for Acad. 187 Rdlr. z Claus Thomsen, privatist fra Aisbenhavn, ttauck illau6. Christian Wilsen, ligesaa, ttsucl II!2u6. Den 28 de. Jacob Tonder, privatist fra Kiobenhavn, Kon contem. Carl. Hen. Pet. Giemlse, ligesaa. And. Rudolph Hornbech, ligesaa, »au6 ilwu6. Joh. Michael Klem, ligesaa, illaucl. Par.- uS Arentzen, ligesaa, I^au6 illaucj. Nicolai Joh. Lindenhahn, fra Riber Skole, I.au6gd. eppeb. i Skolen 158 Rdlr. Joh. Frid. Henr. Christ. Mossin, privatist fra Oden- se, >,on conrem. Pet. Ant. Schsnbslle Mossin, ligesaa, illsu6. Christian Juel, privatist fra Odense, >5on conrem. Daniel Staal, privatist fra Randers, tt^u6i!Iau6. Den 29de. Frid.Chrift.Vilh. Gooss, sra Friderichsborg Skole, Kon contem. opl- for Acad. 47 Rdlr. Christ. Alexander Platou, ligesaa, illau6. opl. for Acad. 54 Rdlr. Andreas Georg Gleerup, ligesaa, Nau6 illau6. opl. for Acad. 40 Rdlr. Joh. Christ. Felding, privatist fra Odense, Nauck I October Maaned. Den izde. Peter Nosenstand Wsldike, privatist fra Kioben- havn, I.gn^ad. med Udmcerkelse. Johan Christ. Drcrbye, ligesaa, I.au6ad. med Ud. nrsrkelse. Nic. Lud. Christ. Bentzen, ligesaa, I.au6ad. med Udmærkelse. Justus Cbrist. Holm, fra RiFbenhavns Skole, I^auclal^. opb. i Skolen 129 Rdlr. opl. for Acad 66 Rdlr. 2 Mk. 14 si. Jens And. Muller, ligesaa, I^auciad. opb. i Skolen 151 Rdlr. opl. for Acad. 64 Rdlr. 11 si. Laurits Nic. Brock, ligesaa, opb. i Stolen 145 Rdlr. opl. for Acad. 8c> Rdlr. z Mk. 9 si. Soren Nic. Jgum, ligesaa, I.auc!ad. opb. i Stolen 1Z9 Rdlr. opl. for Acad^ 5 5 Rdlr. z Mk. 4 si. Nic. Joh. Knudsen, ligesaa, illauck. opb. i- Skolen 191 Rdlr. opl. for Acad. 75 Rdlr. z Mk. 1si. And. Cornelius Gierlsv, ligesaa, opb. i Skolen 162 Rdlr. opl. for Acad. 70 Rdlr. 4 si. Christian Laffen Hassclriis, ligesaa, iUau6. opb. i Skolen 90 Rdlr. opl. for Acad Z7Rdlr. 1 Mk. 9 6. Jacob Schmidt, ligesaa, 1-au6ab. opb. i Skolen 165 Rdlr. 1 si. opl. for Acad. 48 Rdlr. 8 si- Diderich Menrs Svendsen, ligesaa, opb. i Skolen 1 zi Rdlr. opl. sor Acac. 44 Rdlr. 7 si. Den 19de. Friderich Heins, privatist fra Kisbenhavn, l^au6. JeS Nic. Henr. Wilchens, ligesaa, I>auclad. Bc.nt. Otto Vinkler, ligesaa, med Ud- mærkelse. Peter Joh. Aggerup, ligesaa, med Ud- mcerkelse. A 2 Peter Olsen, fra Roefkilde Skole, illau^. opb. i Stolen 282 Ndlr. 2Mk. iz^. opl. for Acad. 10« Ndlr. 1 Mk. iztz. Henrich Samuel Schreiber, ligesaa, opb. i Skolen 170 Ndlr. 4 Mk. 6 tz. op!, for Acad. 97 Rdlr. zMk. 10 st. Joh. Jacob Kaminssy, ligesaa, ttaacl^Ilauc!. opb. i Skolen 264 Rdlr. z Mk. 8 tz. - opl. for Acad. 159 Rdlr. gst. Arnås Vigfufen, ligesaa, opb. i Skolen 169 Rdlr. 1 Mk. 4^. opl. f. Acad 59 Rdlr. 4Mr. 12 H. Aasmus Leerbech, ligesaa, ttaucl illaucl. opb i Stolen zoi Rdlr. z Mk. opl. for Acad. 161 Ndlr. z Mk. Joh. Petersen, ligesaa, I^auclsb. opb. i Skolen 148 Rdlr. 2 Mk. 14 tz. opl. for Acad. iz8 Rdlr. 2 Mk. Zens Christ. Lund, ligesaa, l-laucl Maucl. opb. i Skolen 66 Rdlr. 2 Mk. opl. for Acad. 61 Ndlr. Joh. Frid. Johnsen fra Riber Skole, ttaud Mau6. opb. i Skolen 98 Rdlr. Peter Nic. Thorup, ligesaa, opb. i Skolen 12 Rdlr. z Mk. Den 20de. Isrgen Tersling, privatist fra Herlufsholm, il!au6. Laurits Frid. Lautrup, privatist fra Riber, I.au6gd. Joh. Vilhelm Slrambou, privatist fra Kisbenhavn, I^sncjad. Joh. Christopher Hammer Krebs, ligesaa, illauci. Niels Lund, fra Viborg Skole, UIau6. vpb. i Skolen 157 Rdlr. opl. for Acad. 6c> Rdlr. Nic. Lillelund Hansen, ligesaa, »sucZ MauZ. Jeremias.Muller, ligesaa, l.su6ab. opb. i Slolen iziRdlr. opl. for Acad. 45 Rdlr. Jacob Bie, ligesaa, opb. i Skolen izi Rdlr. opl. for Acad. 50 Rdlr. Emmeche Hiermin Mulvad, ligesaa, IUau6. opb. i Skolen FoNdlr. opl. for Acad. 40 Rdlr. Nio. Christ, Bang Grundtvig, ligesaa, ^ucl .Uauci. opb. i Skolen 66 Rdlr. opl. for Acad. 40 Rdlr. And, Agerbech Kofsd, fra Apnne Skole, I.au6ad. Joh. Severin Arreboe, ligesaa, l^lsuci illoucl. Nicolai Kofod, privatist fra Rsnne, illaucZ. Den 21 de. Henrich Christ. Achen, fra Odense Skole, I.au6ab. opl. for Acad. 44 Rdlr. foruden FrLk.>n Ernste6 stsrre Stipendium. Mathias Guldborg, ligesaa, Z-suclzb. cpl. for Acad. 45 Ndlr. 4 Mk. foruden Frsken Eri.stes stsrre Slip. Ludolph Frid. Fog, ligesaa, l.au6ad. opl. for Acad. z2Rdlr. 2 Mk. foruden det Baggerffe Stip. Axel Vilh. Dyhro, ligesaa, ttaucj i1lau6. opl. for. Acad. 40 Ndlr. 2 Mk. foruden Frsken Ernstes mindre Stip. Herman Smid:h, ligesaa, illau6. opl. for Acad. 40 Ndlr. 2 Mk. Joh. Dyhrendall Smidth, ligesaa, ttaucj illgu6. opl for 2tcad. 40 Rur. 2 Mk. Rasmus Birch Moller, ligesaa, ttauc! i1!au6. opl. for Acad. 44 Rdlr. 4 Mk. foruden Froketl ErnsteS mindre Stip. Joh. Ovesen Blom, liges-La, l.suuc!ad. Iochum Struch, ligesaa, l-lauci illauc!. Andreas Bergmann, fra Lriderits Skole, ^.au6ad. opb. i Skolen 42 Rdlr. z Mk. opl. for Acad. zo Rdlr. Lud. Carl Bergman, ligesaa, 1^au6ad. opb. i Skolen 42 Rdlr. z Mk. opl. for Acad zo Rdlr. Joh. Storm Munch, privatist fra Kiebenhavn, med Udmærkelse. Edvart Munch, ligesaa, I^Auclad. Joh. Augustin Meinig, ligesaa, Samuel Starinssy, ligesaa, iUaucj. Den 27de. Christ. Holger Wilde, Privatist fra Helstngor, I^aucinlz. Frid. Ludvig Friis, privatist sraKiobenhavn, Kon contemn. Andreas Engberg, fra Nyborg Skole, E>otlob Badstuber Lakier, ligesaa, I.au6ad. Thomas Msller, ligesaa, I^su6sd. Jens?lrensbach, ligesaa, I.au6ad. med Udm«r- kelse. Jacob Rasch, ligesaa, l^aucl illauck. Joh. Nic. Schov, fra Helsingør Skole, I.au6sl». opb. i Skolen io6Rdlr. z Mk. opl. fer Acad. 218 Rdlr. z Mk. Helgcr Halling Schisdt, ligesaa, opb. i Skolen 179 Rdlr. z Mk. opl. for Acad. 25 z Rdlr. z Mk. Jens Melchior, fra Randers Skole, ttauci illaud. opb. i Skolen 9) Rdlr. Christian Budtz, ligesaa, I^u6ali. Arild Drochner, ligesaa, I.au^ab. Den 28de. Zohan Francke, fra Christiania Skole, ^lsuci iI!au. med Udmcerkelse. Laurits Sommerfeldt, privatist fra Randers, Nels Bredahl Sommerfeldt, ligesaa, Konconrsm. Wilhelm And. Hofman, fraLriderichsborg Skole, I-jaucl illau6. opl. for Acad. 60 Rdlr. Zacharias Moller, privatist fra Kisbenhavn, Nicolai Wulfsberg, Privatist fra Christiania, ra Vordingborg. Otto Himmelstrup Hvidberg. Christian Pecer Feilberg. Christian Brun. Herman Dverhagen. Gotfred Bocckman. Peter Wiuff, fra Colding. Bernhard Ulrich Warnecke, fra Bergen. Hans Lund, fra Sialland. Zens Nicolai Thostrup, fra Kiobenhavn. Rasmus Hanfen, fra Kisbenhavn. Ssren Johan Ohnefeng, fra Hadersleben. Jens Petersen Boeg, fra samme Sted. Peter Henrich Rosendahl, ligeledes. Georg Theodor Meldahl, fra Bergen. Nicolai Hil.'erup Nissen, fra Vivcrg. Magnus Christian Fritzner, fra Bergen. II. Beretning om Johan Lauritz Mosheims Op- hold i Danmark i Aaret 1722, efter nogle Venners Begicrring sammenskrevet af Elatsraad Hans Gram. ^)ekiendtgiorelsen af dette sigter ingenlunde dertil, at giore en navnkundig Lcrrds afgione Forl^e- *) Denne Beretning er ssreven paa Latin, og lsb i sal. CtatSraad G- ams Levetid om i Haandssrift, ved hvilken Leilighed den ogsaa kom i den lcrrde Pedels, siden Klokker Hoysgaards Hinder, sem giorde en meget nitid Afskrift deraf, hvilken han forcerede Hr. Prof. Riisbrigh. Ved denne Mands Godhed er ieg foe nogle Aar fiden bleven Eier deraf, eg har faaet Tilladelse at giere den offen'lig, paa hvad Maade jeg helst syntes. Gierne havde jeg meddeelt den elegante Original selv. Men da jeg intet latin!? penodis? Blad kiendte, hvori det havde kunnet finde Sted, og det hos oser kommet saa vidt ined det latinsse Sprog, at et ungt Menneske nastcn maa dslge fin Kundskab t samme, og sin Kurrlighcd for den latinske kiteratur, naar han ikke vil faae Navn af Lcrrd, og derved udelukke sig fra de Fordeele, som andre hanS Medstuderende bane fig Vei til ved saa kaldet Realkundffab , erhvervet ved nogle Maaneders Studium og en god Manuductsr—saa overdrog jeg min Ssn, Prof. Torkel Baden, ftm dengang opholdt sig her, «t oversatte og extrabere Originalen. Hans Arbeide er det som her leveres- Han agtede at ledsage Over- nester Zmistauktk. De Sials Svagheder, som i denne, endnu, saa vidt man vsed, utrykte Beretning af Gram bebreides LTIcsheim, er? saadanne, son» med den storste Lårdom ikte ale- ne ret godt kunne fordrage sig, men som endog meget ofte fodes og underholdes af den larde Celebritet, Forfængelighed og Pralelyst. Vor Landsmand, hvis litterarisse Skatte og Opda- gelser den tydsse Theolog praler af, som af sine egne, gisr sig ved sin hastige Tone selv skyldig i samme Feil, som han revser hos Udlandingen, 9g reber red at yttre Fortrydelse over der, at en Fremmed havde berovet og fcrekommet ham i Aulorssabets 9Lre, den larde Ambition, som han dog, meer end een gang, saa hoitidelig'pro- testerer imod. Af den vist ikke lemfaldig? Maa» de, hvorpaa han behandler den litterarisse Thra- so, som hai! kalder ham, maa man slutte, at det, uagtet hans hovmodige Forsikringer om det Modstttte, i Grunden ikke var eller kunde som Menneske og som Lard, vare ham ligegyldigt, ved hvem og hvorledes hans Ine6ira kom ud, naar iikun Publieum sseete en Tieneste med de- res Bekiendtgierelse. Litteratoren kan Meddee- lelsen af dette Grammiffe Doeument ikke andet end vare kiarkommen. Han bringes herved i Bekiendtffab med vigtige MindeSmarker og sialdne haandssrevne Vidrag til Oplysning om Ol0t»den, som vore private Bogsamlinger til en Tid har eiet, og endnu til deels paa de offent- lige Bibliothtker turde findes; Haandskrister, som af Mangel'paa trykte Anvisninger, ellers let havde undgaaet hans Opmærksomhed. Patrioten vil harmes over den tydsse ubudne Giast, som sabledes misbrugte danske Mands Fortrolighed og Aabenhicrtighed, der bevertede ham saa vel. Men hos en og anden turde dog under Stykkets Låsning den Tvivl opstaae, om ogsaa det plutarchiffe Fragment nogensinde havde seet Lyset, naar ttke Mosheim havde varet, der forst meddeelte Fabricius det; eller om det var blevet udgivet af 5Dolf, naar Mss- heim ikke tilforn havde giort den larde Verden opmarksom derpaa. Ved hvem blev Brevet om Ulphilas, 2lprigi kommentar, men for- nemmclig de to sisre Antiqvarers tLupers og Sperlings Breve bekiendrgiorte i Italien, Englarid og Tydffland, uden ved L17oshei»ns Dristighed? De danske Lardes gode Navn og Rygte tabte intet udenlands ved LNosheims Pralerie, og Videnskaberne vandt. En riig Ef- terhost paa Universitetets Bibliothek giemmeS til den anden LNosheim. T. B. I Sommeren Aaret 1722 kom den bersmte Johan Aauriy N7osl?eim til Kiobenhavn, hvor han blandt andre larde M.cnd ogsaa giorde Bekiendt« skab med Arnås Magncrns og Hans Gram. Man- dens Genie, Lårdom og store litterari>?e Kundffab, saavelsom hans behagelige Vasen og Omgang giorde, at de intet holdt fiiult for ham i deres Fag. Selv var han nysgiarrig, spurgte fiiltig om alt, og ind- hentede ved den Gave han besad til at lede cp, saavel sattelsen mcd nogle literansse Anmcrrkninger, som Stykket gav Anledning til, og som han troede vore offentl'ge og vrivate Bibliothekcr kunde soisvne hain med- Men imidlertid kem han bort/ eg maatte lade dct blive ved dcu kyrte Indledning, som er af ham. Udgiveren. i offentlige som private Bibliotheker, i en Tid af om- trent 20 Dage— langere opholdt h"an sig ikte her — en saa udbredt Kundskab om vor videnskabelige Forfat- ning, som en anden knap i et heelt Aar havde ind- hentet sig. Iblandt andet forevisie Arnås LNagnams ham sin overordentlig store Samling af Haandssristcr og gamle Diplomer, som han deels n.ed egen Ha^nd, deels ved lonnede Skrivere havde copieret efter Ori- ginalerne; desudcn sine Rettelser i Saxo Gramma- ticns, i pitilks. Grotins, og andre, befandt sig en Bog i Oetavjcrmat/ hvori Gram med egen Haand havde indfort hvad han indtil den Tid ,var kommet over af gråske AV.ecdota. Det Gran: fatte stsrst Priis paa heraf, og som nsdvendig maatte tiltrakke sig enhver Lards Opmarkjomhcd, var et Fragment af plutarchs Skrift , hidindtil, saavidt man vidste, uudgivet. Dette havde han ikke alene med egen Haand indfort i bemeldte Dc-g, og hist og her tilfsiet smaae Observationer, deels af sit Eget, deels af Stobcrns og Andre, paa giennemssudte rene Blade, men giemte 9 endog selv omknggesig paa de Pergamentblade, hvor- af det var uddraget, dem hans Ven Arnås Mag« naens havde foraret ham. LNagnaens havde fundet disse Blade i Enden af en vis latiuff Lode.r, som hen- hsrte til den Samling af Haandffrister, hvilre han havde faaet fra Jens Aoseni^ranyes Biblioihek, og som fra Spanien vare bragte her ind. Til samme Samling henhsrte ligeledes den omtalte Aprigins eller Apringius over Aabenbaringen, foruden nogle Ciaeeonianjke og andre Haandjkrifter, hvoraf nogle faa endnu ere tilovers, som sindes blandt Arnce N7az- ncei Manussripter paa Universitets Bibliotheket. Paa denne Maads vare ogsaa de Pergament-Blade komne til Gram, som, ester en nsyere anstillet Undersø- gelse over Fragmentet, havde i Sinde at udgive der med Anmarkninger og Ov,:sattelse. Mosheim op. muntrede og bestyrkede ham i sit Forsat, tilbed sig ogsaa frivillig at ville, saasnart han kom til Hamborg, underrette Fabricius derom, og isald han havde hsrr noget til dette Dlntarchs Skrift, da lade Gram det vide. Imidlertid ndbad han sig den lille Bog, hvori omtalte Anekdota vare, blot paa to Dage til laans, for at lase det og prsve, om Stilen var plutarchs. Gram tillod det, og uagtet Haand- stristet ikke vendte tilbage forend Dagen for N7os- heims Afreise, saa lod han sig dog derfor iile marke med nogen Fortrydelse over sin Foielighed. Han tog ogsaa med sig alle «Lnpers Breve til Sperling og Sperlings ti! ^uper, i det han paatog sig at be- ssrge dem udgivne ved en Boghandler i Holland. Gram vilde ikke tilegns sig ?.Eren af Fremmedes Ar- beider, men var glad ved, at de kom ud i den larde Verden, paa hvad Maade det siv jogsaa ffeete, og overlod ham dersor villig det bele Aundt. Nasten et heelt Aar forlob under javnlig Brev« vexling imellem N7osheim oz Gram; sa.-l stoder Gram paa et Brev fra Ulosheim til Jacob Ha- V IQ scrus, som denne'havde ibekiendtgiorts i det bremisse Bibliothek 6. ?a8. i. 4. p. 74Y). Brevet var ffrevet fra Kiel, og blandt andre Ting hedder det deri saaledes: " Jeg har as en meget gammel Coder afffrevet Plutarchs, som Devecd, af de Larde var anseet for tabt. Jeg har faaet far paa ?acenli8 Lominentar til ^^ocalvpli8, der ligeledes ansaaes for lange siden tabt, og som Issclo- rus ^lispalenliz og andre Gamle anfore mcd saa me- gen Noes. Den kom jeg over i en meget gammel Coder, som har tilhort Montanus, og er ffre- vet i Bareeliona Ztar izoo. Jeg har konfereret /ie8 Lextentrionales, som ere yderst feilfulde udgivne. Jeg har faaet fat paa den store Antiqvars, Otto Sper- lings Breve til de stsrsteMand paa hans Tid, hvor- iblandt ere nasten ioo fra (Luper as det lardeste Indhold. Jeg har ffrevet en Afhandling om Ul- philas, som dog endnu mangler sidste Haand. Forst burde jeg have erindret, at jeg har indgaaet Ven- skab med Danmarks larde Mand, Gram, H^er, ast, Magnaus uafvidende, ffrevet dem af. Han skulde have consererct Liem(.nli8 med en bcromt Codex? dette hanger vel faaledes sammen, at han har faaet Aie paa de For- bedringer til denne Skribent, som kadriciu8 anssrer i sit L>l)1ic>rlieca Tvi 'I'om. I., og vindice- rer deres rette Forfatter Arnås Magnaus, uden ar tale et Ord om MosheimS Coilation; som han dog vist ikke ffulle have undladt (thi han maatte jo dog vel kiende Brevet ril HasauS), ifald han ikkej allerede den Gang havde lugtet Mandens Skryderie. Det, at han tilstaaer at have hastHie!p as Magnaus i sine Rettelser t^l I.lncjendioA8 8ciiptc>re8, dct gii)r han formodentlig af den Grund, fordi han undsaae sig ved at binde Folk paa LErmct, at han paa egen Haand i saa kort en Tid havde giort saa stor en Fremgang .i den danffe Historie, og det danffe Sprog, at ha,', ene kunde rette saa mange sordarvede Steder. Men Anledningen til dette Pralerie var, at Magnaus, da de kom paa Tale om Lindenbrog, havde viist ham de vitisse Steder, som han i Margen af Bogen hav- de rettet. Det samme maa man tante om hans Af- handling om Ulphilas. Det vigtigste og meste deri har han udplukket af Magnai Observationer. Da siigt ikke kunde dokges, isar da Magnaus, en stor Fiende af det larde Praleri?, ved adffillige Lejligheder stiklede paa Mosheims Brev, hvorved ikke alene MosheimS Lårdom, men ogsaa hans moralffe Caracter, som begge til den Tid vare i lige stor og almindelig Agtelse, blev udsat for Geniernes Spot- telyst, saa besluttede man at hore ham selv, inden man saldede nogen Dom ovee Manden som Plagi'a- tor. Hofprast (Lonradi paatog sig at ffrive ham til, og Mosheim besvarede hans Skrivelse med fslgende af tydff oversatte Brev: "Det har meget smertet mig, at et Stykke af et uskyldigt Brev ffuide vare i Stand til at op- rakte Mistanke imod mig hos nogle af mine Venner som jeg elsker cg arer. Dct arg^ede mig ac see Hr. Dr. Hases Ubeskedenhed, fem undertiden lader sine Venners Breve -mod dc- re5 Villie, eg undertiden end ikke saa gandffe oprigtig, trykke. Han har spillet mig fiere faa- danne Streger, og jeg har derfor nasten opha- vet Brcvvexlingen med ham. Men jeg har dog egsaa troet, at denne Sag var en faa ussel Ba- gatel, ct jeg ikke engang har fundet det forns- dent at undskylde mig desangaaende i min sidste Skrivelse til Hr. Gram. Det selv samme Stykke af dette Brev havde kunnet overbevise ham om, hvor megen Hsiagrelse jeg bar for ham, og at jeg aldrig har haft i Sinde at skri- ve noget, der kunde fornarme ham. Dog jeg vil forklare mig tydeligere. I) Mau lagger mig til Last og anseer der for en Usmdhed, at jeg ffulde have afffrevet Plutarch af en gammel Codex. Om jeg nu havde ffrevet dette? Herre Gud ! hvad var saa deri, og hvem havde jeg stadet dermed? det var en pauvl-e vsi- nnL at tilskrive sig i.ogct som man ikke havde giort, og det i en Sag, som i sig selv intet be- tyder. Jeg blev derved ikke et Haar lardere eller ulardere, om jeg af en gammel Bog havde af- skrevet et Par Blade eller ikke afffrevet dem. Imidlertid giver min Samvittighed mig det Vidnesbyrd, at jeg ikke har ffrevet de Ord, saa- ledes som de staae i Hr. Hases Brev, og han waa enten have last galt, eller ogsaa haft an- dre Tanker i Hovedet. Jeg har allerede for to Maaneder ffrevet til Dr. Hase derom, men han har endnu ikke svaret mig et Ord derpaa. Zeg stal alligevel ikke Holde op, forend det kommer ud hvori Forseelsen stikker, og Hr. Gram skal offentlig saae Sati^faetion, da han meener, at hans IEre ved denne Sag er interesseret. Naar han kuns selv vi! tanke efter, saa vil han lct kunne slutte, at jeg, da jeg skrev dette Brev privat og i en Hast, sandelig ikke kunde have den Intention at gisre mig til paa hans Be- kcstning. Og hvor kunde jeg vare saa tosset ar indbilde mig, at jeg vilde blive hsiere anffrevet hos min Ven, naar jeg meldede ham, at jeg havde copieret nogle Blade af en gammel Bog? o! mileradle vanir«-! Skulde jeg endda have ffrevet det, saa har jeg dog ikke vildetjffrive det saaledes, eller ogsaa som jeg snarere troer, jeg har ffrevet: I?g har opdaget eller fluidet i en gammel ^Lodex o. s. v. Imidlertid erin- drer dog vel Professor Geam sig, at jeg ve!> min Narvarelse med hans Tilladelse har hast hans Copie as denne Codex nogle Dage hos mig, hvor jeg rigtig nok afffrev nogle Blade for at kunne bedomme den, som jeg gav ril en beromt Mand i Hamburg, der vilde sammenligne den med nogle andre Boger af Plutarch. Jeg har alligevel for ikke lang Tid siden funden en anden Codex af dette Vark i det Wolfenbuttelffe Bi« bliothek, og jeg snffede at Hr. Gram vilde skikke mig en Copie af sin Codex for at jeg kunde fam- menligne den med den Wolfenbuttelffe, som efter Anseelse er langt suldstandigere. Jeg forlanger ikke at udgive Barket, men, ifald han har Lyst dertil, vil jeg her skaffe ham en Forlagger, og udgive med et andet ffisnt graff Manuskript, som nyelig er soldet mig i Hander og som inde- holder et fortrafseligtDigt omen Fyrstes Dyder, med en lard Commentar af den beromte Frantz Port, for at de kunne trykkes under et; tillige B » 12 stal jeg sende Varianterne dertil af den Wol- senbuttelsie Codex. Il) Hr. Arnås Magnceus tager det ilde ep, at jeg har sirevet en Disputats om Ulphilas? Er det ogsaamueligt, at den larde Mand kan tage dette ilde op? eller bilder han sig ind, at jeg har ud- givet hans Brev om Ulphilas, som han med- deelte mig, for mit, eller nogensinde vil udgive det for mit? Tamter han det, saa kan jeg for- sikre ham for den evige Gud, at jeg aldrig har haft det i Sinde. Hans Brev gav mig Leilig- hed til at saae mine for nogle Aar siden samlede Lolleetaneer om Ulphilas frem paa nye og ar bringe dem i Orden. Deraf opstod en Dispu- tats om Ulphiias, som jeg med det ssrste agter at lade trykke, naar jeg forst faaer den nye Ud- gave af Loclex siAenreu5 fra Holland, som jeg venler paa. Jeg agter deri at anfere p. 20 og 26/,af hans Brev med megen Berc-mmelfe, og dersom han tillader det, at lade det heelt af- trykke. Jeg har allerede med till'srlig Noes er- indret dette Brev i mine Noter til Cupers og Sperlings Breve p. 6. Hvorledes kan det da vare, ar den årlige Mand sioder sig over min Beretning til min Ven, at jeg havde skrevet, men endnu ik5e udarbeidet en Afhandling om Ulphilas. Mit Forehavende er uendelig for- .stialligt fra hans. Jeg handler om Ulphilas; men han om Sproget i Lociex ai^enteuz, som man tilskriver Ulphilas. Men saaledes gaaer det, naar man uforsigtig lader private Breve trykke. Hvor let fedes heraf Misforstaaelse. Dog jeg haaber at alting skal blive godt igien, naar mine Venner faae denne Esterretning. Jeg maatte jo vare gal, naar jeg i andre årlige Folks levende Live, fom selv kunne skrive, til- sMbe l!,ig Arbejder," P. S. "En Ven i Bremen, som jeg har-tilskre- vet, giver niig just nu at forstaae, at han har spurgt et Menneske, som Hr. Hasrus bruger til at afskrive, om han kiendte noget ril Om- stændighederne med Brevet, og havde faaet til Svar: det kunde giarne vare, at ikke alting forholdt sig saa gandske rigtig, da en Deel af Brevet var bortrevet med Lakket, som han ex eonjectuia havde suppleret. Hvad gieider det? Min Formodning som jeg ovenfor ytrede, tres- ser ind? " Forend dette ffeete, havde allerede N7okcheim meH- deelt Fabricius og i Hamburg sin Afdrift af Grams Plutarch, men as Forsigtighed skiult den rette Eiers Navn. Labricius indrykkede det Heele, saa- ledes som han havde faaet det, i det 12 Bind af sit Vibliother , men skuede visselig ikke have fortiet Grams Navn, hvis hen havde vidst det, isar da han alt lange havde staaet i CorreSpondenee med ham. Og N)olf som stod fardig med at udgive det hele Skrift af Plutarch, ffyndede starkt paa LNosheim, at han, efter Lofte, ffulde understotte ham med det som mang- lede i Copien. Nu var «Lonradis Brev kommet imellem, som satte Mosheim i den ubehageligste Forlegenhed, hvorl.'des han ffulde faae Supplementet af Gram. Thi efter at Gram havde last hans For- svarsssrivelse til (Lonradi, vilde han intet videre sende ham, og det, han havde anfort om d?n Wolfenbut- telffe Coder, holdt Gram for Bind. I denne Be- klemmelse var intet andet for Mosheim at g-'sre, end at aabenbare den hele Hen melighed sor Lvolf, eg faae haui til selv at skrive Gram til og anmode ham om at opfylde sit Anffe. Det giorde da ogsaa 5Volf, og skrev Gram fvlgende Brev til; der ferste Brev som blev vexlet imellem disse 2de Mand: "Tillad, sortreffelige Mand, at jeg, jkisndt ube- Liendt og som tilforn ikke har hast Lejlighed 6t vise Dem nogen Tieneste, vtd denne Skrivelse vover at anholde om Deres Venffab. De erindrer Dem, at den larde Mosheim, da han var i København, af Deres Haandffrisr har copieret Plutarchs D'alog (saaledes forekonimer den mig) ez>)/5v-/a-5. Dette hans Afskrift er med hans Tilladelse kommet til mig, som er beffiaftiget med at udgive Alderdommens Aneedota. Imidlertid fik jeg ikke Skriftet fuld- stændigt, hvad enten nu den lccrde Mand ikke har afskrevet, eller Deres Haandffrifc ikee indeholder dl.t Hele. Den Deel af Dialogen, som jeg har, sluttes med de Ord: (Her anfores det graffe Frag- ments Ord). Det samme Stykke har den larde Fabricius nasten heelt og holdent ester Moshein,s Copie indfort i den sidste Tome af sit Lidliotlieca ArTca, som vi har faaet med denne Messe. Jeg er nu isard med at udgive den 4de Tome /Xnecclo- ra, hvoraf z Ark allerede ere trykte. Denne Tome havde jeg foresat mig, om jeg maatte med Deres Tilladelse, at pryde med den Dialog fom med en kostelig Perle. Jeg beder Dem derfor meget, at De enten vil stikke mig Originalen selv, da jeg synes at opdage deels Huller, deels Feil i Copien, eller have den Godhed at lade i det mindste det Stykke, som endnu mangler mig, paa min Bekostning afskrive." Gram opsatte det nogen Tiid, inden han svarede paa dette Brev, og bragte imidlertid en frist Asffrift i Stand af Plutarchs Piece, som han med egen Haand forfærdigede, og indstroede nogle smaae Anmodnin- ger, saadanne nemlig som endnu ikte fandtes iFabri- , de fleste til Haeschel og allerede udgivne, endstiont de hist og her synes at vare fuldstandigere i denne Codex. De Lvrige Breve ere af Thuanus, Lingelsheim, Casaubon, D. Heinsius, G. I. Vossius, M. Opitius, Balt. Venator, og an« dre. Denne anseelige Samling havde den lcrrde Freins- hem deels med egen Haand, deels med andres bragt i Stand. Gram onffede meget, naar han havde kun- net faae en Forligger, at udgive dem; og havde til den Ende lange liggende fardig en meget nitid og nsiagtig Afssrift af dem alle. At Gram ingen- lunde misundte andre Meddeelelfen af dem, det seer man deraf, at han Aar 1735 laante dem ud til Christ. Wolf, -og tillod ham at tage Afssrift af dem eller coljationere dem, for at forsge sin egen Samling. Og allerede nogle Aar tilforn (ligcledes efter den store Ildebrand) havde Gram paa Forlangende ladet afskri- ve Lingelsheims og Thuani Breve og stikket dem til en Boghandler i London, Samuel Buckley, for at be- tjene sig af dem i Udgaven af Thuani Historie, hvor man finder dem aftrykte i den' sidste Tome, Sect. 6. fra Pag. zc> - 4?. Hvad de bitre Klager angaaer, som Mosheim, saavel i sit Brev til Conradi som til Gram, sorcr over Hafteus, som om denne havde sordrriet hans Brev, og d? igientagne Forsicringer, han gisr om sin Beske- denhed og Ugyldighed, saa seer man best, hvad man ffal tanke d^rom, naar man tager d.'n iste Tome af la Oo7,e8 l'lielaurus e^iliolicus i Haanden. Thi h?r finder man endiiu aabenbarere og skammeligere Be- vis paa Mosheims Pralerie, end i det som Hasaus havde bekiendtgiort. Vi sorbigaae her alle hans sor- Flcrrm^lige Udladelser mod danske Mand og vor hele Nation. Det, han iblandt andet siger om Iosephus, som han havde conftreret med Manuscripter, er den dsde Logn; hvilket ogsaa er lagt sor Dagen i Udgive- rens HauercampS Fertal?, hvor man finder Sagen fremsat saalrdes, som den virkelig forholdt sig. Nu, det han skriver om Rostgaard, som om han ikkemeente det alvorlig med Libanii Epistler, fordi han ikte vilde betroe bem til enhver Pikkelyering, det viiste Fremti- den hvor ugrundet det var, og at Rostgaard deri hav- de handlet klogelig. Thi havde han baaret sig ander- ledes ad, saa havde den larde Verden nu manglet den smukke Udgave, som den fortræffelige Wolff paa- tog sig cg bragte i Stand. Men, dette tilsidesat, lad os hore de Ord hvormed den litterariske Thraso i sit Brev til la Croze beskriver sit Tog til Dannemark, og det store Bytte, som han slabte med sig hersra: " Jeg har i Kivbenhavn sundet mange Mindesmærker af den arvardige Oltiid, som fra Spanien og andre Lande ved de kongelige Gesandters ere bragte didhen; men Jammerskade, at der ingen et, som kan bringe disse Ting frem for Lyset. En stor Deel deraf har Grev Sunderland, som nu er dsd, kiobt til sit Bi- bliothek, for en uhyre PriiS. Zeg har nyelig hort, at Deres Konge agter at tiobe dem. Jeg har iblandt an- !7 det af en aldzammcl Coder afskrevet cenlls, fuld af besynderlige og uhorre Forklaringer. Har De opregnet noget om denne Mand eller hans Skrift, saa beder jeg, at jeg maae saae d.t. Thi jcg har foresat mig engang, om jeg lever, at skrive om ham. Videre: Plutarchus^/somDeveed at Stobaus angrer, og som alle nu anseer for tabt. Men jeg har sundet den i en fortræffelig PergameNt- Coder, som synes at vare zoo Aar gammel. I En- den er den desect. En Bogbinder var Eier asHaand- skriftet. Jeg reddede det fra Undergang. Jeg har allerede sammenlignet de Steder som Stobaus 8snn. 86 p. 498 og 84 p- 494 amorer deraf, og sundet at alting forholder sig rigtig, ja endsgmarket at Sto- baus hist og her kan serbedres ved Hielp af dette Haandffrist. Det enest-e som bringer mig i Forlegen- hed er, at den samme Stobaus anssrer en Tirade af det samme Skrist, men siger at den er taget af Ari- stoteleS's Bog <-Ie Ko'vilitare. Men jeg tvivler ikke paa, at jo Stobaus her har sorhusket sig, og sat Ari- stoteles i Stedet'for Plutarch, da det er aabenbart, at Ari^-teles ikke er Forfatter til det,Skrift, som jeg besidder. Jeg har desuden saaet endeel meget smukke gråske Digte, som endnu ikke ere udgivne. Herom ffal jeg maaske en anden Gang skrive Dem mere til. Et vil jeg allene endnu tilfoie, at jeg er tommen i Be- siddelse nasten af alle Sperlings Breve til vor Tids- alders Larde, af antiqvariff og numismatiff Indhold, saavelsom ogsaa manges Besvarelses Breve til ham, og deriblandt over 50 fra Cuper, hvori han ofte med Agtelse navner Dem. Zeg vil ikke tale om et stort Bind med udgivne Breve af Grotius, N7eurstus, Gruterns, Sal-nas'tus, »orstins, som rigtig nok har kostet mig forskrækkelige Penge." Naar Mosheim klager over, at her ingen er, som kan bringe disse Ting frem for Lyset, saa maa han have kiendt grumme lidet til de litterarisse C !U Skatte som findes i Italien, Frankrig, Engeland, Tydssland o. s v., og hvoraf synderlig meget ikke kan siges at vare endnu bragt frem for Lyset, naar man seer hen til Aneedota. . Til Grev Sunderlands Kiobmandffab har vi, som lever i Danmark, intet hort. Mosheim stulde have reddet plutarchs Bog fra Undergang! Saa kar da 5Volf varet ubillig og uretfardig de storste Fortiender; han som i den 4de Tome af sine ^necclora (^r^ea ilke taler et Ol d herom, men takler Gramser Plutarchs Slriit, og forbigaaer Plutarchs Frelser Mosheim! Jeg har endog mærket, at Stobcrus hist og her kan forbedres ved Hielp af dette Haandstrift. Det er en Iagttagelse, som itke Mosheim, men Haandffrifrets Eiermand h..vde giort. Anledningen, hvorved han kom til Plutarch, er en Fabel, han selv har opdigtet. Imidlertid havde han hentet Stoffet til denne Fabel herfra. Gram fortalte ham, at Arnås Magncrus havde opdaget det gråske Fragment i Enden af en af sine Lo^.ices, at en Bogbinder, som ssulde scrtte et nyt Bind om Codexen, havde revet det sra, og Magnams da for- ceret der til Gram. Denne Beretning sandt Mos heim for simpel, og saMHa den anden i Sred.t, at han var kommet over Fragmentet H06 en Bogbinder, og havde reddet det sra Undergang. La Croze med- deelte strax hele Fablen, som Mosheim havde smed- det, ril Iablonfchi, som man seer af dennes Svar (Num. 159P. 184) hvor det hedder: "Vidunderligt forelommer det mig, hvad De fortaller om Plutarchs Skrift, som Mosheim har frelst. Runde da saa store Skatte ligge hen i et L. and, somaldrig har haft Mangel paa lcrr- de Mnnd? De> som sormaaer saa meget hos Ei» ermanden af disse Skrifter, vil, det veed jeg vift, ikke forsomme at skynde paa ham med Udgivelsen af dem." De gradffe Digte, Mosheim roser, havde han lige- sedes fundet i Grams Haandssrift. Gram havde af- skrevet dem af Åndings Papire. I Henseende til Sperlings cg Cupers Breve, saa er der falsk hvad han siger, ar han tillige har t«-ger mange Besvarelses Breve til Sperling med sig. Tbi han fik ingen af disse, naar man »indtager de fra Lupers Breve, anssrer i sin Fol tale der til. Han stsdte nemlig, som hanfortaller, paa detnysan- fsrte Brev fra Mosheim til Uffenbach, og faae deraf at t. "Jeg eier endnu, skriver han, Cupers Breve ril la Cro^e, tilligemed dennes Svar 19 berpaa, som indeholde mange fortræffelig? og videvcrr- dige Ting. Men la Croze, som forarede mig dem, vil l'cke at denne Skat, saa fcrngehan lever, ssal kom- me i fremmede Hcrnder." Da nu den lcrrde Fransk- mand lcrnge havde vrret i Besiddelse as -Lupers Bre- ve til la »Lroze, men langsommelig s?gt ester og aldrig kunnet finde dennes Svar derpaa, saa fattede han, ved at faae denne Efterretning, Mod og Haab om ved sine Venner, som kiendte LNosheim noie. endelig engang at overkomme la (Lrozes Breve. Han var endog saa vis paa sin Sag, at han i sin udgivne Plan satte den lcrrde Verden i Forventning om at faae saa- vel la (Lrozes som i- , der svarer til nuvarende syvende ?lc>5elioi- »ic.l!naiiu5 i det philosophiae Faeultet, som tillige efter Universite- tets aldre FundatS har varet Notarius og lins Lonlilioiii. Men da nyelig ved et Kongelig Rescript af 20 April 1796, (ses Univers. Journal, z Haste for sidstmeltte Aargang Side 120. B.) er giort den Forandring med Seeretariatet, at de, dette Emhede tillagte Indkomster, saavel visse som uvisse 22 herefter oppebåres afQvcrsturen, hvorimod den Se- cretarius baade som Secretarius og Professor tillagte Lsn udbi tales ham af O.vasturens Kasse; saa kunde det synes, at ogsaa dette den yngste Philosoph, for hans Administration afdet friske Legat, tillagte Emo- lument af en Stipendiaui Portion, nu burde hjem- falde O.vasturens Kasse. Men naar paa den anden Side beteenkes, deels hvor ubetydeligt derte Emolument er imod den megen Besværlighed, hvormed Admini- strationen er forbunden, da Distributsen stal ssee maa- nedlig, og Alumni ikke altid ere tilstede paa den af Ephorus til Ud^eeling bestemte Dag, hvilket, saavel som de idelige Forespørgsler forvolde ham idelige Ad- spredelser; deels at Legatet er en privat Mands Stif- telse, som udtrykkelig har narvnt den Professor, som ffal forvalte det, og hvad lucr^m hain derfor stal tilflyde; saa synes det ilke, at man kan betage den yngste Professor i det philosophiae Faeultet det med Legatets cura forbundne ringe Emolument, eller an- mode nogen Professor om at bestyre det gratis. As disse Grunde er det ventelig ogsaa, at Hr. Prof. Samborg fom Secretarius bliver ved at br- sorge Distributsen. Den belober sig efter den nu gang- bare Rentefod til 2 Ndlr. maanedlig, undtagen i Juni Maaned, da Alumni ikkun erholde 1 Ndlr. 1 Mk. 14H. IV. Fortegnelse paa z Helm Gath. Tommerup 4 Poul Math Schor - 5 Henrich Schou (8ripen6. klalio . 6 Biorn Wigsusen - 7 Joh. Bull Motzfeldt 8 Aibr. Krantz Stabell 9 Nic> Kicrr 10 P. HeltFert!eg(8tipen6. 11 Zae. Bang 6omus teAi?) - 12 Sv. Busch Brun -> i z Ssren Moller 14 H.J.Wilh. Schoulund^ 1 Iulii 1792. 1 Novbr« eoc^. 1 Deebr. 1 Mai 179; 1 Zunii 1 Januar. 1794. 1 Febr. 1 Mart. Alumni e A i i den lste Januar; :797« 1 Gottfr. Henr. Bendtsen ^ (8rip. Lin^isn.) l. 1 Iunii 179^ 2 Zmm. Wadjkicrr 15 N. Basse Lund ^ 16 Frid. Chr. Kielfen 17 Niels Sommer Ber- genhammer 18 Joh. Fons 19 Carsten Friis ^ 20 Erich From (8txen6. ^ LiNL,l2N.) ^ 21 Ernst. Chr. Fischer 1 22 H. I. Petersen 2 g I. H- Monrath 24 Boye Rasch ^ 25 Niels CH. Soe ) 26 Mart. Rich. Fl«r 27 Zoh. Chr. Wegener 28 Wilh. Neess 29 Ole Hein ^ 1 October zo Joh. Chr. Olesen j zi Matth. Heltberg Z2 Marc. Lud. Hiort j zz Joh. Steenstrup - 1 Novbr. 1 Mai 1 April 1 Zulii 1 August 1 Septbr. 2Z Z4 Nit. Cev. Ramsing Z5 Ulrich. Frid. Winther ZS Corn. Steenblcch Z7 Lhr. Qvale z8 Niels Sidelmann Z9 Peder Hierfmg (8ri- ^non.) 40 Joh. Schreiber (8ti- pencl. >Xnon. 41 Iac. And. Wille 42 Joh. Leerbech 4g Ulr. Dan 44 Poul Math. Thestrup 45 Martin Meller - 46 Palle Saabye Monrath 47 Peter Hansen 48 Joh- Hammer 49 Isrg. Mart. Leverentz 50 Iac. Kicrr 51 Bernt Smith 52 L. Kruse (8uxen6. VinciinA.) 53 K.iud Schriver (5ri- pencl. 54 Na6m. Dreyer 55 Ssren Meldahl paa Ho spitalet <- - 56 Ktlud v. Hadeln - 57 Frid. Mich. Lund (Lriz? LiMA.) - 58 Tred. Ferd. Nsrager 59 Fred. Aut. Dop 60 L. Birkeland 61 Joh. Henr. Mohr ^ 62 C. Gomr. Tietche ^ 6z Jens Strarup 64 Poul Fenger i Novbr. 1794. 1 Januar. 1795. 1 Februari 1 Mart. 1 April 1 Mai 1 Junii 1 Sept. 1 October 1 Novmbr. I Decemb. 1 Januar. 1796 1 Febr. 1 Marts 1 Mai 1 Junii 1 Septbr. 65 Joh Hleron. Hoff 66 Nic. Weiner 67 M. H. Galschwtt j. ^ ^^lii 1796 68 Jonas Finkenhagen j (8ti^enci. Kannelk. ) 69 Ssren S6)ive 70 Iac. Henr. Bolte ! 1 August 71 P. A. Dall, tilbage- j kommen ^ 72 Herm. P. Gudme 7Z Hans Wattdall 74 C. U. Amundin 75 P. D. Kierulf 76 C. Jul. Smit (8tix. Ilolinianum) 77 H. Kruse Winding 78 Dle Valentin Kielsen 1 Octbr. 79 Gudmunder Scheving 1 Decbr. 8c> Arnås Wigsusen 81 Carl Fred. Musaus 82 Hans Bertram Troyel 8Z Js'gen Bang 84 Ancher Altten Moller 85 Jens Frechland 86 Johannes Schroder B'ndtsen 87 Soren Nandrup 88 Niels Svrensen 89 J^gen Koefod - 90 Chr. Hugo Lohmann (Seminarist for Grsnland) 91 Ped. Krog Bu li (Seminarist for Finmarken 92 Andreas Ostermann (Seminarist for Grenland) 9z Ellung ^ 94 Brun ^ Landmaalere 95 W'ssel 1 96 Brosttup (Pensionist fra Vaisenhuset) 1 Januari 1797 24 97 Thestrup (Pensionist fra Vaisenhustt) 98 Nielsen ^ 99'Thestrup 100 Fehlmann 1 Regentsen den 5 Ianuari. Baggesen. Zens Strarup Informatorer paaVay- sen huset. 25 V. Fortegnelse paa ^ I u ZN ni d! 0 mmunit 3 Li 3 den 4 Ianuari 1797- Goktfr. Henr. Bendsen 1795 Iv e A i a s d. 6 Febr. Sven Busch Bruun Joh. Fgi s Thom.Chr.Withusen Ser. Msller - - Ole Tender - - zo Ser. Willumfen - Niels Sommer Bergenhammer Emam Wadfficer " - Andr. Frid. Bech Mart. Nie. Meller Nie. Sev. Ramsing Marc. Lud. Hiorth Niels Chr. Sse Wiib. Neess 179Z d. 16 Dee. « zo ejuz6. 1794. d z Mart. - zie^uz^. - 7 Apr. l4eMStZ. 21 e^uzd. 28 e^u86em. Frid. Chr. Boserup s Niels Basse Lund « - ec>6em. Joh. Leerbech ^ Joh. Steenstrnp - , - eo6em. Ped. Hiersing Albert Crantz Stabel - 1793. 11 Febr. 50 Palle Saabye Monrath^ Nic. Kiar - - Marc. Clod Nenne ^ 15 Casp. Frid. Lassen - z I"". Frid. Wilh. Bentzen ^ Holg. Isrg. Wilh. Schoulund - eoclem. Jens Sommer Zoh. Chr. Wegener - - 22 Jul. Zoh. Chr. v. Westen ^ Frid. Andr. Wilh. v. Gerstenberg 5 Aug. 55 Thom. Baildon Ferslen. ^ Ernst Chr. Fischer - zo Sept. Paul Fenger 1 20 Mart. Nich. Flor - - 14-Oct. Matth. Heltberg Eric From ^ Joh. Chr. Steinman ' Corn. Steenbloch ^ 16 Decbr. Christ. Qvale Joh. Hier. Hansen 1 60 Niels Schive SidelmaiU den 4 Ianuari 1797- Goktfr. Henr. Bendsen 1795 d. 6 Febr. 5 Mai Zo Iun. 7 Jul. eocl. eocZ. 14 e^uscj. 29 Sept. eo6em 6 Oct. eo6em iz Set. z Novbr. 17 e)m6. Jac. Andr. Wille Paul Thaarup Jac. Bollroe ^ Niels Jac. Schou 65 Ich. Hi-ron. Hoff Carl Ulr. Amundin 1 Jens Studsgaard - Joh^ Henr. Mohr - Eiler Hager".p Smith 70 Jsrg. Sever. Boserup Hans Bschman Mel- ^ 6)ior j. Joh. Winding 1 Lud. Frid. Muus Ped. Hansen 1 75 Christen Schisrring s Zoh. Landorph Holm Joh. Jos. Boserup Laur. Engelstost CaSp. Gottsr. Tietche 80 Iorg. Mart. Lcvercntz Zoh. Jac. Stephansen Ad. Wiihardt Glahn Zoh. Hammer Casten Friis 85 Ped. Hans. Blesberg Zac. Kier - Laur. Kruse - Verent Smith - Ancher Ant. Moller 90 Knud Schriver . Rasm. Parelius Dreyer Knud v. Hadeln ^ Sor. Meleal I Frid Ferd. Nsrager 95 Frid. Ant. Dop j Zoh. Tsnning ) 1794. d. 17 Novbr. 2- Dec. 1795- d. 5 Zan. 19 e)uz6. 26 2 Febr. 9 e)us6. 2Z e^usc!. 9 Mart. i6eju8^. 2Z e)uzcZ. i z April 20 c)U8ci. 4 Mai 18 e)U86. 1 Zun. 18 ^us6. Z i Aug. 21 Sept. 1 Oct. 12 ejuzcZ. 22 e)U86. 1 Nov. iz e^u8tZ. Frid. Mi'ch. Lund ^ Zonas Finchenhagen I Nic. Weisner l' 100 Laur. B.'rcheland Pcd. Hamniond Andr. W.'nding ^ Niels Verner Serensen^ 25 1795- d. 24 Dec. 1796. Peder Just iO) Jac. Baden Joh. Henr. Volte Match. Hvistendahl Galssot Ped. Did. Kierulf Ole Valent. Kieisen liv Hans Wandall Frid. Kvre Andr Chr. Gierlew Jorg^ Koefoed Herm. Pet. Gudme 115 Hans Eiler Wolf Hans Bertr. Troiel Jac. Vering Hahn ! Hans Bilsted Chr. Frid. Sick 1 l2O Hans Kruse Winding ^ Chr^ Julius Smith Magn. Ernst Bcyesen Jens Leegaard Schumacher Csren Schive . 125 Jens Frechland Pet. Heilman Ra^m. Toxen Helms Ziirg. Bang H E. Saabye Meyer i)O Chr. Bisrn Ssren Bay Hans Ancher Kofod D < d- z Jan. 24 4 Febr. 28 Apr. 9 Mai 19 ejuscl^ 9 J"N. 20 Jun. zo eiuz6. Zo Jun. lo Jul- 1 Sepr. 11 e^u56. 22 ^uzcj. 2 Oct. 26 1 Paul Joh. Berner Frid. Ecklsf IZ5 Icns Gade Berthe! Chr. Moller 1796 d. 2 Oet. Ser. Wendelbce Severin Nandrup Chr. Frid. Dahl 140 Jens Carl Winther And. Jsrg. Gleerup ^ Joh. Schroder Bendsen ^ Chr. Andresen 1 Rasm. Brendstrup 145 Ped. Chr. Bendix Truels Lyng Cron Matth. D-'tzel Peder Leth Tyck)v Flihr 150 Malrhe Laugberg Frid. Muscrus Gudmunder Scheving Arnås ^Sigfussen Joh. Chr. Frsrcd ^ Regentsen d. 5te Ianuarii 1 z Oct. 2Z e)U5(Z. z Novbr. iz ejuzcZ. 24 4 Dee. 15 Dec. 25 e)uz6. Baggesen. V!. Gehcimeraadinde Krabbes Legat til unge Adelsmand. ^)ette Lcgat er vel egentlig ikie Universitetet vedkom- mende. Men da en autentisk Afffrift af Fundationcn er nedlagt i Universitetets Archiv, og det ikke er Mig bekiendt, at nogen Efterretning derom findes anden« steds, har jeg troet at kunne tiene Publicum med en Underretning derom. Fundatsen paa dette Legat blev sendt Universite- tets davcrrende Rector Etatsraad H^ier ved solgende Skrivelse: lir. "Efter at jeg og min Hustrue i Fslge af sal. Frue Geheimeraadinde Krabbes Tcstaiuente haver op- rettet en Fundatien paa en Cupital zoooRdlr. Croner, som velbemeldte sal. Frue haver givet og legeret til unge dauffe Herremands Nytte og Brug, og vi derhos have varet betcrnkt paa at serge for samme Fundations Conservation, ved deraf ae udstede ru'nde Eren^plarier, cg ac depo- re eet af dem udi det KZl. Universitets Archiv paa Consisrorium, som et sitkertSted, forder at blive i Forvaring til Estersyn og Underretning for Efterkommerne, ifald de andre tvende ved en eller anden Handeise ffulle forkomme: saa frem- sender jeg herved et Eremplar af forbersrte Fun- dation, tienstligst ombedende min Hr. EtatSraad, De ville behage det udi Archivet paa Consiftorio til sirter Forvaring at henlcegge, og mig derom et Bevis ubesvcrrget at meddeele. Der jeg i det ovrige haver den LLre 0. s. v." I. Rosenkrany. Kiobenhavn, den 20 Ianuari 17Z8. Fuudation paa sal. Frue Birgitte Scheels Le< gatum til unge danjre Herrcmamb as Da- lum ii Juni 1737. underskrevne jeg Iver Rosenkrany til Rosen- holm, Egholm og Ryegaard, Ridder asElephanlen, Hans Kongl. Mcnestats Geheimeraad udi det Ge- heime Lonseil, Chef for det dansse og tydste Cari- cellie, Hans Kongl. Hsiheds Cronprindfens Ober- hofmester. Og jeg Charlotta Amalia Scheel, hanS Hustrue: 27 Gisre hermed for alle og enhver vitterligt, at eftersom den fordum Hsi ogVelbaarne, nu Hc6 Gud salige Frue, Frue Birgitte Scheel, sal. Geheime- raad Herr Otto Rrabbes til Egholm, Holme- gaard og Gaunee, haverudi sit Testamente af Dato Egholm den 5 October 1735/ legueret og givet til fattige unge Adelsbsrn af dansse Foraldre, en Capital Tre Tusinde Rigsdaler Croner, og udi samme Testamente indsat og forordnet, at Hendes efterlevende Arvinger ffulle derover oprette en Fun- dation, samt besorge Capitalen sikker og vel udsat paa Rente, og endeligen med beste Raad, Over- laggelse og Indretning saadanne Anstalter foke, at denne HendeS velmeente Gave runde stedse og til evi^ Tid uforrykket vorde conferveret, og Renterne af forbenavnte Capital ikk? nogensinde til anden, end til den af Hende selv beskikkede Brug anvendte. Saa have Vl, som den salige Frue Birgitte Scheels naste Arvinger, fundet 06 tilforpligtet, denne Hendes saa priselige Stiftelse at fuldbyrde. Og derfore udi Folge afHendcS Forordning og Be- faling, opsat og forfattet narvarende Fundation, hvorved vi udi den Allerhsieste Guds Navn haver bestikket, funderet og fastsat, ligesom vi og hermed bestikker, funderer og fastsatter, at med forbemeldte Gave og Legato skal saaledes uryggeligen forholdes vg omgaaes, fom det udi de efterfølgende og med Giverens, den sal. Frue Birgitte Scheels eget Testamentes Ord aldeeles overensstemmende Ar- ticler forklares. 1. Capitalen, som er Tre Tusinde Rigsdaler Cro- rier, paataae vi os udi vores Livstid at beforge og forestaae, og til den Ende, faalange vi begge, eller en af os ere udi Live, indsatter vi den udi Egholms og Krabbesholms Gaarder og Gods, saaledes at bemeldte Legatum derved bekommer Pneritat og Panterettighed udi samme vores Gaarder og tillig- gende Gods, for den benavme Capital og dessen Renter, samt Tilvext, nast e,ter Et Tusinde og Ni hundrede Rigsdaler Csurant, nemlig soo Ndlr., tilhorende Mellerups Hozpital, Giershgy Kirke og fattige Vorn til Skolegang, ester dercm oprettede Fundatser af Dato l Ianuarii 171 z og 11 Zuni! 1724. Dernast iooc> Rigsdaler, hvorasRenten aarligen efter den sal. Frues Testamentes, og den- ne ir Iunii derpaa forfattede Fundutions Ind- hold, til Fattige cg Huusarme paa Egholms og Krabbesholms Godser ffal uddeeles. Men hvis det ssulde hende sig, at den af vore Ar- vinger, som famme Gaarder og Gods, ester vores dodelige Afgang bliver elende, og ikke tillige er Pa- tron for dette Legatum, maatte finde sig besværget med at beholde denne Capital derudi staaende, da ffal det vare den samme tilladt, Capitalen med des- sen Tilvart, til da varende Patron eller Director for Legatum, et halvt Aar for den 11 Iunii at opsige, paa det at Patronus kan sinde Leilighed til den paa et andet Sted imod nsiagtig Forsikring udi got Pant i Jordegods paa Rente at udscette. Patronus eller Director for dette Legatum, ffal efter begge vores dsdelige Afgang, stedse vare den crldste af vores Descendenter, (saasom den fas. Frue Birgitte Scheels naste Paarsrende) paa Sverdsiden, som er vederhastig, og udi Deres Kongl. Majestats Riger boende. Skulde der paa Sverdsiden fattes de, som hertil saaledeS vare beqvemme, da tilfalder det den naste as Qvindekionnet, under samme Vilraar, som om Sverdsiden meldet er. D 2 -8 Hvis og ingen af vore Descendenter udi Efterti- den skulle vare til, da bliver den Patronus, som kan tilregnes ar vare narmest besiagtet til den sal. Frue Birgitte Scheel, og i Mangkl af Hendes Clegt- ninger, tilfalder det den narinest? af Hendes salig Herres, Hr. (Otto Rrabbes Paarsrende, dog allerider med forberorte Vilkaar, atHait eller Hun er vederheftig, og ^aver sit Gods ogjBoepal i disse Niger. Patronus eller Director ssal stedse og omhyqgeli- gen befsrge Capitalen og dens Tilvext paa sitkerste Steder og udi gct Jordegods Partt u^sat, cg med al Fliid inddrive Renten, saint lade enl>ver Lega- tarium udi rette Tide nyde den Deel hannem deraf tilkommer. Thi faafremt han herudi ffulle befindes forfommelig, vorder han til al Mangel ansvarlig, og stal vare pligtig at erstatte saavel Le- gats den Afgang det taget haver, som Legatariis det de burde have nydt og cpprbaaret. Til hvilken Ende han stal vare forbunden atfore- vife enhver af Familien god Nede og Rigtighed for hvis delte Legatum vedkommer, saa ofre han derom bliver anmodet. 4- Med Renterne, som beregnes til Fem af Hun- drede, ssal ester den salige Frue Ttstatricis Anord- ning saaledes forholdes, at af hver 1500 Rigsda- ler, som Legarum bestaaer af, stal en Person nyde Renten, a fire pro Cenmm, og den femte pro Cen- tum at lagges ril Capitalen, samme at formere. SaaledeS, ar da Cavitalen nu er zooo Rigsdaler, vg Renten deraf er 150 Rigsdaler, da uddeles af Remen 120 Rigsdaler til 2de Personer, nemlig 60 Rigsdaler til enhver af dem. Resten, >om er zo Rigsdaler, sagges aarligen til Capitalen, som et Augmenttlm; og naar af faadan aarlig Over- skud med dessen paalobende Renter, fom herefter maldes, er famlet en Capital paa 1500 Rigsdaler, da tagges den til den ssrste Capital zooo R^lr., hvilken da bliver 4500 Rigsdaler, cg hvoraf Ren- ten uddeles til zde Personer, saales at hver nyder 60 Rdlr., som gior i alt iFo Rdlr., og det ovrige at lagges til Capitalen. Hvilken Indretning og Maade at formere Capitalen paa, stal fremdeles og stedse iagttages, til flere Personers Nytte og Gavn, dog at ingen af dem maae aarligen nyde mere end 6o Rdlr., i hvor hoir Capitalen end med Tiden maatte opvoxe. Og bor ?sn-oi'lU8 I^oZari, saavel for Capitalens Forb.dring fom for Rentens retre Brug, med al Fliid vigilere, og nsie derhen fee, at den fal. Frue l'eliatiiciz Intention og Villie om flere og flere at ffulle nyde Gavn og got af Hendes Gavmildhed, maae Tiid efter anden, saavidt mueligt er, vorde efterkommet og fuldbyrdet. Men e'terdi det ikke er venteligt, at Patronus stal kunde finde Leilighed til de fmaa Summer, som Renternes aarlige Overffud kan blive, sickertat ud- satte, saa tillades hannem at beholde dem, uden Rente deraf ar svare, i sin Forvaring, indtil de ere zoo Rdlr., da han ff.'.l gisre al Fliid med, mod gor Pant at udsatte dem, eller om han dem inde- holder, vare ansvarlig til Renten deraf. 5- Renterne a fire pro Centum af den nu varende Capital zooo Rdlr, nemlig 120 Rdlr., stal aar- ligen hver 11 Juni uddeeleS til 2de danske Adels- born af Mand.isn, som sernemmelig.'n ffulle vare af sal. Geheimeraad Herr Otto Rrabbes og lal. Frue Birgitte Scheels Paarvrende, saalangeaf dennem til ere. 29 Hver afdennnem bekommer saaledes aarligen 60 Ndlr., sem stal vare dennein ril nogen Hielp til deres ssikkelige Opfsdfel og Lårdom for at blive be- qvemme til deres Kongl. Majestats og Faderne- landets Tieneste. Samme Gave tillades det dennem aarligen at nyde, indtil de kunde naae den Lykke ar blive em- ploierede udi Vores allernaaoigste KongeS Tieneste, og komme til saadan Charge, hvoraf de for deres egne Personer, med god Forsynlighed kunde have d.res Ophold. Men faasnart de paa saadan Maa- de andensteds ers blevne hiulpne, nyder de ei lan- gere dctte Tillag, men i d^res Sted blive andre til forbemeldte Gave og Hielp ar u>>e, a?i!agi:.' cg indskrevne, sornemmeligen af de Famu.er, hvorom forer melder. 6. Skulde det imod Forhaabnmg befindes, ar no- gen af disse unge Mennesker misbrugte denne Gave, og ikre tilborligen anvendte den tilderes egetGavn og Nytte, hvortil den er deftineret, men snarere til Spil og anden Ustickeiighed forodde hvad fom dennem udi saa christelig Intention er tillagt; stal det dennem strar fratages, og P.ttronus have Magt til, andre i deres Sted at antage, som bedre vide og ville det anvende til deres egen Fremrarv og Forfremmelse. 7- Ingen maae antages ril denne Gave aarligen at nyde, som er under otte eller ni Aar gammel, men vel de som aldre ere. Ei heller maae no en over fire og tyve Aar gammel begynde det at ru)de. Meget mindre bsr de som ere giste, have ringeste Deel derudi, eftersom denne Stiftelse blot oq ellene hensigter ril Ungdommens skikkelige eg chusicuge Opsodsel og Underviisning, vg ikke til nogen andens Underholdning. 8- Naarsomhelst cg saa ofre Capitalen, efter fore- gaaende 4de Artikels F^meiding, er bleven forbe- dret med Et Tusinde Fem Hundrete Rigsdaler, og en nye Legatarius stal antages at nyde 60 Ndlr. as Renten, da stal alt det samme om dem, i hvor m.'nze de end med Tiden kunde i»live, som om de 2de folste er ordineret, observeres; og haver Pa» trcnu.' noie derhen at see, at de foreskrevne Neqvi« stta l'os enhver af dennem findes, og at intet, som m-'d diis fore^aae,de Artieler lan vare stridigt, eu.. '.ned ' en al. Frue T^statrieis Intention uover- eeusstcminende, herudi eller i nogen anden Maade vorder foretagen. Til ydermere Stadfast.lfe, at med dette Legato saaledes, som melder er, uforanderligen ssal forhol, des og omgaaes, have vi denne Fundation under- ffrevet og forseglet, og for ar eonftrvere dens Minde hos Efterkommerne, derafudstadt trende ligelyden- de Eremplarier, hvoraf det eene stal forblive ved Egholm, det andet folge en Parron for Legatum efter anden, og det tredie til mere Sikkerhed udi der Kongl. Universitets Archiv paa Consistorio de- poneres og forvares. ^crum Kiobenhavn den 11 Innii 17Z7. I. Rosenkran«?. o Rdlrs Lapita! med' 5 Proeento eller zoo Rdlr. aarlig 5 4 Aar. 2) Descendenter paa modrene Side, som ere fsdte af en Moder, dermed?vette bcerev^avn afLamilien; naar nemlig ingen er tilovers af den mandlige Linie, eller dog ingen melder sig, som til at oppebåre Stipendiet er qvalificeret. Disse skulle nyde dette Stipendium ligesaa suldkommeligen, og med alle ubeskaarne Privilegier og Prarogativer, som Descen- denterne paa den mandlige Ske, indtil det hander sig, at een af de mandlige Descendenter melder sig. De af denne Classe nyde fslgelig-m ligeledes den fulde Rente eller zoo Ndlr. aarligen. Endeligen for det z) naar de rette Descendenter faavel paa fadrene- fom paa msdrene S'de ere uddsde, eller (hvilket er det samme) naar ingen as disse melder sig, henfalder Stipendiet heelt og holdent til Consistoriets Disposi- tion, saaledes: at i Stedet for at ikkun een af Fami- lien nsd den fulde Rente, deeles denne nu imellem tre andre Studerende; hvoriblandt dog de fornemme- ligen bsr komme i Betragtning, som bevise sig at va- re fsdte af kamiliT koslians rette Descendenter paa msdrene Side, alligevel deres Lorceldre ei have baaret Lamil'ens LTav-t. I denne Inddceling kan Consistorium saa lidet som Familien gisre uogen Forandring, i hvorvel Fundatsen dog tillader, at "om der i sin Tid skulde falde nogen clubia eller Tvistigheder, scm ei kunne forklares og decideres efter denne Fundation, da skal det stande velbemeldte Herrer ?i-ofei?oiitius frit for, med den crldste af Descendenterne hans Videnskab og Samtykke at gisre en endelig Slutning derudi, det narmeste ssee kan, efter Fundationens rette og rens Ord og Meening." Men faa lovmassigt det er, i de anforte Tilfal- de at deele Legatet imellem tre, saa kunde det dog fpsrges, om denne Deeling er ligesaa fundatsrigtig i Henseende til Professorernes Ssnner, hvilke dette Legat er tilladt som en Belonning for Fadrenes Om- sorg for Legatets Administration. I det mindste be- fales ingen saadan Parcellering i Henseende til disse. Meget mere tillagges dem samme Rettighed som een af Familien. Men da dette Tilfalde saa sielden ind- trasser (ikkun hver 16de Aar), og der sirdvantig ere flere Prosessorssnner som kunne troenge til denne Hielp; saaffulde jeg troe, at Collisionbest kunde asvarges ved den i sidste Omgang (1780) brugte Deeling imellem tre Prosessorssnner, naar saa mange ere; med mindre een ved dette Tilstsd kunde sattes i Stand til at fore- tage en Udenlandsrejse som han ellers ikke kunde be- stride, da man vel kunde tilstaae ham den hele Rente. Saa vidt jeg erindrer, tresser dette Tilsalde ind i Aaret 1799. Man vil vel altsaa i Tide gisre sit Overlag til den billigste Uddeeling; da adskillige vårdige Pro- sessorssnner vil til den Tid kunne gi»re sig fardige til at bessge fremmede Universiteter. Vlll. Nye Boger, anffaffede til Elersens Collegii Bibliothek. Aeg forklarede i min Beretning om Elersens Colle- gium i Universitets-Journalen for 1794 S. 155, at Bibliothekets Fond, da man i mange Aar ingen Beger havde anskaffet, var oplsbet til den betydelige Sum af 2715 Rdlr. z Mk. 7 H, og snssede at i det mindste noget deraf maatte anvendes til sin Bestem- melse, ifald man, for ar ffaane Fondet ti! Alumnernes Stipendier, skulde blive nodt til at bekoste nyt Inven- tarium i Stilerne i Stedet for det gamle forfaldne. Begge Deele er af Collegiets Ephorus Hr. Iustits- raad Bugge, efter Consistoriums Anmodning iværk- sat, og ikke allene Alumnerne forsynede med nye Stole og Borde, men cgsaa anlagt en liden Capital af om- trent zoo Rdlr. til nye Bogers Anskaffelse. Da Alumnus Hr. Orsted, som har paataget sig Regnskabet og Opsynet med B!bliotheket, har haft den Godhed at meddele mig Fortegnelse paa disse nye Boger, holder jeg det passende med denne Journals Hensigt at bekiendtgiore samme. De Boger hvorved er tegnet forcerede, ere af en Gave paa 20 Rdlr., som en Ubencrvnt dertil har fficrnket: Fortegnelse paa de Boger som i 1796 bleve anskaffede til Ehlersens Collegium. Eneyclopedie og L.itterarhiftorie. Klugels Encyelopedie, 5 B. 4. Dlctionaire kilioii^ve ci-in^vc, xsr 4 I'. Nepertorium zur alg. Litt. Zeit. z B. ?c>!. philolozie. I^ivU Rom. Gesch.'chte, ubersetzt von Wegner, 6B. Z. forcrret. VuZiUI LevlFicon, ubers. von Voss, g. Zl Historie. Fr. Sneedorss samlede Skrifter, z D. Z. sur lez ?au^v, 2 8- foråret. Ideen zur Philosophie d. Gcsch. von Herder, 4B. 8. Filosofie. Kants z Fornuftkriliker, nyeste Udgaver, 8. — — Prolegom. zu einer jeden kunstigen Meta-- fysik, 8- Hume ub. d. menfchl. Natur, mit Anm. von Jakob, z. Tetens ub. d. mcnschl. Natur, 2 B. 8. Montagnes Vcrsuche, Z Th. 8, Kiesewetters Logik, neueste Ausg. z Th. Z. Platners AphoriSmen, z. Schultzes Grltudritz der phil. Wissensch. 2TH. 8» Jakobs Grundritz der Erfahrungs Seelenkunde, ic> Bind. 8- Reimarus von den vohrnemsten Wahrheiren der na- turl. Religion, 8. Heidenreich Grundsatze der moralisch. Gotteslehre, H. Betrack)tungen ub. die Philosophie d. naturl. Religion, 2 B. 8- Susmiich gottli6)e Ordnung, berichtigetvon Baumann, z B. 8- Wunsch kosmologische Untersuchungen, 2 B. 8- Schmit Versuch einer Moralphilosophie. Fergusons Moralphilosophie, uvers. von Garwe, 8- Kirsewetter ub. die ersten Grundsatzen der Moralph. 2 B. 8- Bahrdts Handbuch der Moral, 8- Fedder ub. den mensch. Willen, 4 B. 8- Ewald ub. das menschl. Herz, z B. 8- Hut6)ch>n ub. Leidenschasten, 8- Ad. Schmidt Theorie d. sitlichen Gefuhls, ubcrs ven Kosegarten, 2 B. 8- Spalding ub. die Bestimmung des Menschen, 8- Ehlers ub. die Sittlichkeit der Vergluigen, 2 B. 8. S2 Ciceros Bucher von Psiichten, ubeseht von Garwe, 2 B. 8- Garwe Pcrsuck)e in d. Moral u. Litteratur, 2 B. 8- Basedcw pract. Philosvphie, 2 B. 8- Nosseit nb. den Wcrth der Mc ral, z. Zimmermaiin u'^. Einsamkeit, 4 B. 8- Meiners vermi^chtc Schristen, z B. 8> Campe RewisionSwerk, 16 B. 8- ^ Neftwitz Gcdanken :c. d. Erziehung angehend, 5B. 8- Locke uo. die Erzichung, ub.'rs. von Canipe, 8- Husc lands Naturrecl't, Iena 790. 8- og (Lhemie. EulerS Breve over Fysikcn, z D. 8- Hubes Naturlehre, z B. 8- HildebrandtS Chenu'e, z B. 8- Nledisln. L!umeiil.'acli5 InKoria lirtLiaiia ine6!cina?, 8- Bsrner Nachrick)ten von berulimren Arzten, z B. Z. Cullen pract. Arznciwissensch. z B. 8- Vogels Handbuch der pract. Arzneiwissensch. z B. 8. SprengelS Pachologie, 1 B. 8- Rosenstein von Kinderkrankheiten, 8- Beddoes medicinische Schristen, 8- kleucl^ inecjicina forenliz, 8- Steins Anleit. zur theor. u. pract. Geburthshulfe,. 2 B. 8- Walter von trocknen Knochen, 8- Monroes chirurg. pract. Werke, 8- I^innei, ^uiiai og Liantii marer. me6. 8» I.innei L^llema veveraliilium, 8- lieulz Oil'penlarolium universale, 2^. 8' l^icjeri^ii ^^aimacia larionaliii, 8- Skisnne Videnskaber. Eschenburg Entwurf einer Theor. u. Litt. d. schonen Wiss. 8- Heidenreich System der Asthetik, 1 B. 8- Moses MendclsohnS kleine phil. Schuften, 2 B. 8- Blairs Rhetorik, 4 B. 8> Pfeffeis poetische Versuche, z B. g. LessingS samtl. S6)riften, zo V. z. WielandS GeUchte, 7 V. 8- Burgers Gedi6)te, 2 B, 8- Schillers kleinere Schristen, 1 B. 8. Theologie. Eichhorns Einleitung in das alte Test. z B. 8- Henleins Einlcitung in das nene Test. 2 V. 8- jio.'eninillleri 8cl^o!ia in nov. I'est. 8- ^l^iinicli5 acl inoclum Koppii in Lj). a6. I^cb. Z. Fichte Kritik aller'Offcnbarung, 8- Niem das reinere Christenthum, 4 B. 8- Teller Wcrterbuch in d. n. Test. 8- Stei^barchs Gluck c.igleitSlehre, 8- Bahrds System d. moral. Religion, z B. 8. Ueber die Nutzbarkeit des Predigtanus ven Spal« ding, 8- Zollikosers Prcdigten ub. die Wurde der Menschen, 2 B. 8- Nepertorium sur bibl. u. morgenl. Litt. 18 B. 8- Paulus Memorabilien, 8 Srk. 8- DooerleinS theologische Bibliothck, 4 B. 8- IX. Kongens Fødselsfest, stunt ved den Lejlighed uddeelte Prcrwier til de Studerende, og ud- satte Prnsmaterier for indeværende ^?lar. ^en 4de Februari hoitideligholdt Universitetet Kon« genS FedselSdag ved en latinss Tale af dets nuvcrrende Nector Hr. Doctor og Professor N7unter, hvortil Hr. Prof. Rieruljfindbod ved et Programma i sam- me Sprog, som handler om det romerske Folks Inso« lents med andre Nationer. Efter T^'li blev?, scm sadvanligt, vedkommen- de Censorers Domme over de sor forrige Aar indkom- ne Priisafhandiinger, oplåste, og Priisvinderries Navne beiiendtgicrte. Prismate. ierne ere anmeldte i Universitets > Jour- nalen for forige Aar pag. 90. Over det theologii?e Spm'gSmaal var ikkun een Afhandling indkemmen, ffreven paa Larin; hvorom det theologisse FaeultetS Dom er som solger: ()vTsiic> a ^slieoloAoruin orcline promuIZAta erar Lnumorentur K' i-IuKrencur ex I'. en6i cura exlzvilirjor; in plaeiris s^eciose excooi- raris acl veriraris siilioricz' le^es rire L.liiman6is lud> tilitas; il<^ve s(.veric>'.ein in exciran6is Lc in usus suos converten^iz scri'proi-uin l'alinu^icorum effaris ^ele^um se: valler; vocis noliris omni expgrte la- tiLfacruln fmer. vero reprelien^ones Iiauc^ minuunl lauclem suc^oris inAenio cloc^rni!? ^ure cle^iltain. Lpeciinen, in <^vc) plura nitent, prcemio pro- 'poliro uric^ve c^iZnuin cens'emus, suturoscive e^us constus spe I^rtisliing ^>1 ose^viinur. I^gfni^ I^nl. ?el)r. 1797. L. k. ttuineman. V. (?. ^lo16enl:a>ver. ?. dunter. zz Ved den lukt«? Seddels Aabning fandtes For- fatteren at vcrre. s'enus Urasinus I^luller ^alniei»- sis. 8. 8. (?an^iV1ni.u5. I L.ovc)?„digl)eden og Medicinei? var i-ttet indkommet. Over den ph?''losopl)is5e Priisopgave vare tven- de Afhandlinger inc>.ouu!e. Deil fyrste paa Danff " hvis Forfatter " — laa lyder Dommen — " i det Hele temmelig har afhandlet Materien, reber Kundff?- ber og Erfaring i OpdragelseSvocfenet, samt viser sig til sin Fordeel ved et dannet Sprog og Nid-, kia-rhed for Sandhed, faa man ncrsten kunde til- kiendt ham Prisen, hvis han ei var bleven over- trussen af den anden Forfatter, hvis Afhandling med Motto af Galen: 02-0-70/5 55, Lcc. ikke alen? er skreven paa godt Larin, men og vidner om mangfoldige og sieldne philologiffe Kundskaber og megen Belysning i Groekernes og Ro- mernes klassisse Skrifter, samt udmarker sig ved sin grundige og beskedne Kritik. Denne sidste, som fortrin Ug vardig, rilkiendes altsaa Belsnningen. Dog troe Lensores, at og den anden Forfatters Arbeide sortie- ner Bersmmelse, og snjke ham derfor tilkiendt det saa kaldte ^cceslir. Khavn d. 17 Januar! 1797. B. Niisbrigh. Gamborg. Forfatteren er LiiAerus l^orlacius LancZ. 1-Iieol. I philologien var intet indkommet. I LNathematiken var vel en Afhandling ind. kommen, men da den deelS for sildig var indsendt, deels befandtes ncrsten heelt igiennem at vcrre intet andet end en Oversættelse af Newtons ^Inlvsoplncc naruralis principis marlieinalicg I.id. 111. prop. XX., alene med forandret Orden, kunde Censoresikke til- kiende den nogen Prcrmie. E 34 For den historiske Prus vare tvende Afhand. linger indleverede. Den ene ssreven paa Latin med Devise: Voluiiie lar ett: Den anden paa Danss med Devise: i5 l^c novnnus elVe nil^il. Begge vise ltieget godt V'kiendtffah med Kilderne, Flid i at samle og Snonsomh'd i at ordne Materialerne til det op- givne Spsrgsmaals Besvarelse, saa at vi endog kun- de have varet i Tvivl cm hvilken der burde foretræk- kes, og vilde derfor have anbefalet begge til Præmiens Erholdelfe, dersom dette havde varet at udvirke. Men da den Kongelige Resolution i dette Tilfalde befaler at foretrække den Afhandling der er ssreven i det latin- ske Sprog, og Afhandlingen med Devise: Voluisselar eik, vel ogsaa i nogle Poster viiser nogen mere Fuld- stændighed, tililende vi denne Prisen, dog har vi til- lige ei. villet undiade at navne den dansse Afhandling med Devise: Ii^c novimus elle uiinl med mere Bersmmelfe end den der kan vindes ved et blot ^cceslu. Abr. Kall. Kierulf. Forfatteren er Laurentius I?nAeltofr, ^lumnus ltkende Forfatteren af Afhandlingen med Devise: proke^'us Zran^is rurAet, Prifen. Paa den anden Side finde vi saa mange Spor af Genie hos Forfatteren af Afhandlingen vecipimur specie reck, og saa megen Kundskab i de ffisnne Vi. denffabers Theorie, ar vi med storste Fornsielse tilkien- de ham ^cceslit, og beilage irtun, at hans udtrykke« lige Anffe, at blive ubekiendt, irce tillader os ataabne den lukt.' Seddel og bekiendtgiore hans Navn. Khavn den 16 Ianuari 1797. Iac. Baden. K. L. Rahbek. Forfatteren er: ttans Lkrilkian (ir/ieci nus Lolleoii Llerlisni. For indevarende Aar ere felgende Prismaterier udfatte: I Theologien. ^xpolira lidrorum sacrorum 6e dsptismo (>'^rilki3no e)uzclemtjve ettcAidus 6c>c. trina, engrretur e^uz^lem per rrin priora I'ecula I^itisria, kadira imprimis earuin imnmrationum, hilosophie>:. Olien^orur nexuz inter principium Lrliices L: principium ^uris ^ h?hilologien. Lxponere virrures oiarci- ri«8 in orstions, c^vam kaizuit Ilionens ec! Ke^eiN 1.atinum V iiA. ^Lneici. VII a veilu 212. Iccuncium pr^cepts rlrcrorics? I 5Nathematiken. LommunisAmas enA^rs- iute^l^ncji :uus 35 I Historien. Hvilke Devus have varet brugte hos de aldre Nordisse (Skandinaviske) Folk, for at godtgiore sin Uffyldigh.d imod Anklage, og naar og hvorledes cr den ene Bevismaade tommen i Brug, i Skeden for den anden? Z TL^Hetlken. Hvorved adskiller den saa kald- te borgerlige Tragedie sig fra den egentlige gråske? Hvorfor kunde den ssrste ei ftnde Sted hos Grater og Romere? og hvorfor kan den gråske Tragoedie ikte giore den Virkning hos os, som hos hine? X. Vigtige danske Skrifter. praktisk Religions-Underviisning med d'a- teketijke 2lnmarr'ninger af p. (!) Boisen, Sognepræst ved Vesterborg og Birket i ^ollttnd. Kiobenhavn 1796. Recensenten er ingen Theolcg, og bor derfor und- ffyldes, om han bedommer denne Bog, mere efter dens psychologiske og pædagogiske Vard, end som en Ne» ligionsbog. Indledningen bestaaer af to Stykker: s) Natu- ren, d) Bibelen, som de Kundskabs Principier, hvor- fra Religionen bliver at udlede. Ved Betragtninger over Naturens hensigtsmæssige Indretning ledes Bar« net til at erkiende er Vasen som har ordnet alt dette: en Gud. — Saa mange Spring der i denne Slut- ningsmaade begaaes, og saa utilfredsstillende den er for Philosophen; saa er den unegtelsg den mest skikke- de til at opvakke det unge ufordærvede Gemyts Fnske om, at det maatte vare sandt, hvad Philosophen skim- ter, men ikke kan bevise. — Hvorledes denne Metho- de skal syvendes, lares til Slutning. d) Bibelen. Det Begreb Forf. giver cm Bi- belen, synes ikke bestemt nok, og kan passi- sig paa sicre Boger. Han kalder den den Bog, hvori Alt er samlet,'hvad viffe gode og fromme Mand, der levedes forssialiige Lande og til forskellige Tider, og ved Dyd giorde sig elskede og lrovardige, have lart om Guds Tilvarelse, hans Villie og Menneskenes Pligter. Moi, dette samme ikke kan siges om Confuses, Zoroasters, og seiv Mahon'?ls Skrifter, hvoraf kan uddrages mange herlige Lårdomme om Gud og Menneskenes Pligter? Biblen synes saaiedes at giores til en blot menneskelig Bog, hvis Auctoritet ikke er stsrre, end enhver anden fornuftig Skribents. — Forf. slut- ^ ter denne Artikel med en kort Anvisning, hvorledes Biblen skal foredrages for Bsrn. Biblen bor ikke vare nogen egentlig Lasebog. Han frygter, at Lige- gyldighed maatte tilsidst aules af den idelige Låsning. Vel bor Lareren sommetider i Dornenes Overvarelse lase i Bibelen, men med Valg, med AErefrygt, og med en Stemme som passer sig til Tankerne; Lfar saadanne Steder, som ere historiske og tillige uskadelige for Tåbeligheden, Steder, som indeholde gode og herlige Caraeterer. Efter denne korte Indledning kommer Religions* bogen selv, som foredrages i 8 Hovedstykker eller Ca« pitler, hvoraf det femte om Jesus som Menne- skenes -^cerer er det vidtlostigste, og udgior mere end tresierdedeele af Bogen. Her, efterat han i korte §, §, har udkastet nogle Trak af det gamle Testamente ypperlige Mand, Abraham, Joseph, Moses, Sa- muel, Jonathan, David, Salomon, Zob, Profe- terne, og kortelig fagt sine Tanker om hvorledes den bibelske Historie bor foredrages for Born, kommer han til Jesus, og caraeteriserer hans Person og Levnet med Henvisning til det nye Testament. Med denne bibelffe Caracteristik er det ret godt, naar man kan vente, at Ungdommen stedse vil holde sig til det af E s z5 deres fromme Larer giorte Udtog af disse bibelsse nesse, saa elsker du jo ham giarne. Naar du tanker Mands Historie. Men sat, at en Otto Horre- saaledes, saa er du det, man kalder forstlig." Mon bow anforer de Unge, naar de have naaet en mod- en Larer ved saadant Foredrag ikte snarere vil lare nere Alder, til at lase Bibelen med Voltaires Haan- et Barn at hykle end at blive forsonlig. Kan man den, er det da ikke at befrygte, at de- tabe Fordeelen pente andet, end at et Barn svarer imod sin Overbe- as al deres ssrste Underviisning, 05 fane gandsse an- visning og naturlige Fslelse, naar han saaledes adspsrgcS. dre Begreb om det gamle Testamentes Mand? Svaret lagges ham jo i Munden. Thi saa oprigtigt Men Hovedsagen i dette Eapitel er Iesn D)>- og uskyldigt et Barn kan vare, saa vil det dog ikke deleere eller den christelige Moral, hvilken foredrages erklare sig for et flet Menneske. —Overalt, saa uneg, i Anledning af Math. 22, i tre Afdeelinger 1) telige Fortrin den catechetiike eller soeratiffe Undervis- Pligterne imod Gud: du stal elske Gud af dit ning har, saa hsrer dog en sielden Skisnsomhed og yandftoigt, so.nvet burde o^ t-u.e.ev«- ?8 rc. Syvonde Kap. Vi b6r forbedre os. Dt' tende og sidste Kap. Hielvemidler til Dyd. Man seer, isår as de tre sidste Kapitlers Indhold, at For^. Hensigt ilke har vcrret blot at foredrage Fornustreli- gionen og Bibelens Dydclcrre, men ogsaa at gisre et Uddrag af Bibelens Religion, for faavidt han hrldt det fornsdent til sin hensigt. Z det ssette Kap. fore. kommer om Syndefaldet og V^en .esse 6 Fordærvelse, hvilken han, ligesom al Synd, hidleder fra Sandsilig- heds Overvagt over Fornuften, og mener det er lige- gyldigt, om man vil kalde denne Overvagt Arvesynd eller ikke *). Det syvende. Om Jesu forsonende *) Da jeg just har et S.'ed ved Haandcn af Cicero's III. i., hvor Cicero forklare/ sine Tanker om Mc,messers Fordærvelse, dci, han udleder a"' samme Kilde, nemlig Sand.'elighedenS Over- vagt over Fornuften; saa haaber jeg liian vil tilgive mig, at ,eg her ansorer dette S' d i en Oversæt- telse. Man vil udentvivl bemarke, ar Cicero er li^esaa langt fra at nedtrykke Naturen saa dybt, som de aldre christclige Phllosopher have nedtrykt den, som fra at give den saa hot Sted- som negle nyere Ph-lcsopher syncS at give den. Han tilstaaer, at Mennesket kan blive dydigere ved at fol^e Na- turen, men at Naturen ikke har givet os Styrke nok til at undertrykke Sandseligheden, ikkun p-u-vu!«,? iZnicuIos. — En anden Anmærkning kunde maaffe og have Sted, at Cicero's soin de fleste gamle Philo« sophers Moral har ikkun at giore med den liden, men desto vigtigere Llasse af adle og euitiverrde Bor- gere, og forsommer gemenlig den ringere, men talrigere Almueklasse, hvilken de lode Prasterne og Re- ligionen serge for, og som de ikke troede, kunde op.sstcs til Philosopheriies abstracce Raisonements. Ciceros Tanker cre disse: . "Dersom Naturen havde skabt os med Duelighed tik at kunne betragte og giennemssue den, og at antage den ril vor Veileder paa Livets Bane, saa ssulde vi ingen badre Veileder behovet, rg Ingen ssulde savnet videnffabelig Cultur. Men Naturen gav os ikkun nogle saa og svage Gni- ster, og disse udflukke vi snart vcd stctte Sader og vrange Fordomme, saa aldeles, al Naturens Lys ingensteds fremssinner. Thi Saden til Dyder er nedlagt i vore Sale fra Fodselen as, og fik den r in Kiel, coiresp. ^liecl 6er KLni^l. LelelllLk. c!ei VVillensc!?. lZLrrinAen, HInennntAlieci cler ^lal^Isr- ^caclemie '^u Kopenl^g^sn und 6er /^cacle- 6einis 6sr VollLei^n Velletii. I^el^i^iA 1797. In 6er ^ei6rnanni5cken Luc^kan6Inu^. ^ette, skiondr tfdske Skrift qvalifieerer sig i mere end een Henseende til at have Sted iblandt vigrige danske Srrifter. Den Samling af Breve fra og til Hagedorn som her leveres, har varet en danss Mands, Hr. Provst RachlFvs, Eiendom, som den ved Arv er tiifalden. Den udgives af en danss Mand, i hvis Hander den ved Hr. Provstens Omsorg for ar tiene Publieum med sin Arv, er falSen. Udgiveren har 39 troet, at han ingen vårdigers Brug kunde gi'ore af denne Skat, end naar han, ester et strengt og isar i Hensyn til de nu levende Forfattere samvittighedsfuldt Valg forelagde Brevene for det tyosse Publieum, for hvilket Hagedorn ved Naad og Daad har virket saa Meget til de dannende Konsters Flor i Tydssland. HanS Hovedoiemarke — erklarer han i Lortalen >— har varet rettet fornemmelig paa at gisre de Konstneres Levnersbessrivelser og malerisse Forrienester fuldstan- digere, som i Henseende til det hagedornsse Vark: Irerne a un /Xmarcui <.le la?einture xvcc cle8 Lclair- cilseinens lnlion'czvez lur un LadinerLcIe5^ureurs c?e "I'adlegux czvi le coinpolent, a Oiescle 175^, be- hovede Fuldstandiggiorelse, og at samle og levere Bi- drage til den nyere, .isar tydsse Konsthistorie og de Tydsses Konstsmag. I det ivrige lober han i denne Fortale sin hele Samling med kritisk Fie igiennem, bestemmer Bre- venes Vard, viser de adskillige Brevskriveres Fortie- neste af Konsthistorien og Konstsmagen, og angiver den Synspunkt, hvorfra enhver Forsatters Breve vil bedommeS. Denne Oversigt giver Laseren en god Veiledning og faster hans Opmærksomhed paa mange Ideer og Synspuneter, soin maasse ellers ssulde have undgaaet ham. Som et Exempel paa denne Over- sigt maa tiene, hvad Udgiveren anforer til at caraete- risere de Breve i denne Samling; jeg anforer Stedet paa tydss, for tillige at give en Prove vide at dsmme om udmarket Fortienejie, den er, saa at fige: Fortjenesters Echo. Og da den ge- mcnlig ledsager gode Gie nin'er, saa bor de Retskafne ikke vise den fra sig." "Men dette fremfusende og ube<kke kiendte entcn Veien til den sande ATre, eller dens Beskaffenhcd, have i Vund og G'uiid givrt ulykkelige, noglc deres Fad enesand, andre sig selv. Disse skuffes da med de beske H.n- sjg.er, ilte s^a meget ved d-res fti D^llie, som fordi i>e tage Feil al Banen og a. m." 4 ^ paa haus tydffe Stil. "80 weniA ^Irsaclie (siger han) ic?i Iistte, c.!>'e1e c^em ?ul)iico voi^nenrlialren, lo v;e! L')enfaIIz clie 8amin1un^ clurcli clie /Xu5lal?'.in2, cler ^icoaiscli^n I>iiefe veiloliien l>a- I^sii. 8in6 I>ociiln2cl^ijcln-n von Iare Ver6ien- um oie k^rvveclcunL,' cles kci^ e>lloll.iencn (?e- Ic^mgc1<5 gn clen lcl^Lnen ^Villenlc^a5ren, IjeiiL^- ti^un^en o6er ^vveisel in 6ei- Ivun^litteigtnr, clie I^euAiel^e eire^encle ^nfi.iAen, Luriola; ki n ci cl er- izleiclien (?e» snl^!in6s, als InlialtZIn^eiAcn von kiis- fen, ?.um l^elen einlacjencl: l'o vvircl es 6ielcn Lri^fen s,, I.eleln niclir felten." Hvad han siger om V5?in?elnianns her. meddeelte Breve, viser, med hvilken Amhed Valget er giort. "Line iecle, siger hak!, auclj clie !eAenv.iltiAe ?.al^l cier Lriefc nocli mir erliclien veiniel^en 1venn nicln im ler?.ren?a!le, 6uicl> Ael-eim- ii'lzvolle ^ntc'lmIcjiAunL,en, clie ^Vlclie eines ke- ri:!nnten KunKIerz >vuie l>euniuli!oet vvor6en." Ellers seer man af Forralen, at Udgiverens For- nemste af denne Samling, ikke bestaaer alene i at ha- ve valgt og ordnet Brevene — endssisndt denne ikke var saa r-nge, iscrr ved de Breve som havde endnu levertt e, eller nyelig dsdeMcrnd til Forfattere -—men at han ogfaa undertiden ved Udeladelse og Sammen- tra-ning, hvor Foredragets Interesse syntes at krcrve det, af flere Breve eller Brevstykker har giort eet; hv lket er tilscrldet med det andet Hagedornffe. End- nu har han Fortienesten af den nitide Tryk og det jkioune hvide Papir, ikke den Wcidmanniske Boghand- ling i Leipzig, som Oplaget er overladt til, ester at det pva Udgiverens Bekostning var trykt hos Bogtryk- ker Mohr i Kiel. For end videre at opvække Konstelfferes Begiar- lighed efter at kiende denne intcre^ante Samling noi.'- re, vil jeg anssre dens Indhold ester den her meddeelte Conspectus, tilligemed det Num ethvert Nrrmmer i Samlingen indtager. 1) Briefe von l^a^i-cloin an teinen IZruiI^r. 8. 1 - 124. 2) Lrie5e an 6orn von Loecius. 8. 124- 14Z. Z) Lliefe von Laule. 6. 14^-146. 4) Liies voi^ Lrancles. 8» 146 - 149. 5) k'i'aAmenr eines /Xuk'lat?,ez von (.'I^liti. 8. 149-155. 6) Liief von Llocliuz. 8. 5 55'^59' von l^rne^i. 8. 159-164. Z) Liiefe von 8. (iszner. 8. 164-17c). 9) Liiefe von Alarms. 8.1^0.20^. 10) kirief von I^eicleA. L.er. 8. 20I-2I Z- 11) Lrlefvon l^.ino. 8. 2SZ- 2IO. 12) Lliet'von ^anneclc. 8. 210-212- i z) Lries von ^arrei. 8. 212-213. 14) vie cis I>»Ie)'ren5. 8. 2IZ-22Z. I)) Llicfe von Nicolai. 8. 225-275. 16) Liiefc von Oslei-. 8 275 296. 1^7) Lrief von^.?on^. 8. 296- 299. 18) Liief von Ivlarrin ?rei5lsr. 8. 299 . Zvo. 19) Liiefs von Luller. 8. zoO-Z^Z. 20) Nn'ef? von VVille. 8. Z2Z-z62- 21) Llicss von >Vincl<5.Im2nn. 8. Z62 - Z8v- 22) Llief eines I^no^nannren. 8. Z8O-Z82. Underretning om de be^e Redningsmidler for Skindøde; c:f E. N?angor, Med. Dr. oz Stadsphysicns, Kisbenhavn 1796. (^aa passende et Ord jeg holder sk nd^d for at verre til at betegne alle de Tilfalde, hvori et Mennesse synesat vcrre dsd og er det dog ikke; saa troer jeg dog, at da det deels endnu inaen Cours har, deels er gidrt tvetydigt ved den uvisse Brug af andre Ord fem ere sammensatte med ffin, skinhellig, s?i»»j/Z sor jaloux, havde det varet bedre at undgaae dette Ord : Titlen af Bogen, der i mine Tanker b?r vare saa lys og tydelig som muligt, og fsgt at g!ve det Cours i Bogen selv. — Men ril denne. For nogle Aar siden indbodede Herrer Mangor og T^ode det kiobenhavnsse Publicum til ar bidrage /-til en Anstalts Oprettelse for at bringe tilsyneladende Druknede til Live igien, men fandt ikke den for- haabede Underststning. Lykkeligere synes de Herrer Herholdt og Rafn at ffulle vorde med cn nyelig giort Indbydelse i samme Hensigt, og vore offentlige Blade have leveret os en gandjke betydelig Liste af Borgeres Bidrage af alle Stander, til dette velgisrende Aie- meed; hvoraf Publicum seer Folgerne med Forvent- ning imsde. Imidlertid blev hiint, ffiendt frugtes- lsse, Foretagende en Anledning sor Hr. Dr. Mangor til at giennemtanke denne Sag noiere, isar efter Hensters i Aaret 1770 udgivne Anvisning, hvilken han fandt, efter de store Forandringer, som denne Deel af Lagekonsten har saaet siden den Tid, at kun- ne modtage adskillige Tillag og Forbedringer. Og da der alt i nogle Aar ingen E.remplarer havde varet at faae af denne Bog, .saa bevagede ham dette, at samle saa meget som han vidste om denne Materie, og give det ud i samme Form som den henflersse Bog. Saa- ledes er dette lidet Skrift blevet til. Det blev far- digt fort for den ulykkelige Ildebrand, men adskillige Omstandigheder opsatte dets Trykning indtil nu. Hvad imidlertid ve Hrr. Herholdt og Rafn have bekiendt- giort om Druknedes Redning, og som indeholder hvad han har sagt i det forste Kapitel, ttoer han ikke har giort hans Skrut gandsse overflodigt, end ikke i Henseende til Druknede. Bogen bestaaer af otte Kapitler-, tilsammen Zi «§. Forsts Kap. Deuknede. 2 Kap. Forfros- ne. z Kap. Hcengte og kvalte. 4 Kap. (V.valte af nedsvalgede Ting. 5 Kap. Tilfyneladne 41 d^de B6rn. 6 Kap. Qvalte af Dunster og Damp. 7 Kap. (kal"eS herved enTrykseil: femte Kap.) Forgiftede. 8 Kap Gm nogle andre ufor^ modentlige ^-vsfarer, saecmien lciiprnin (^onsori^us om- nibns Iau6e 6i^num visum eK. Ernestus Schavland Bye, fsdt i Stodt Prastegield i Trondhiems Stift 1770. Non contemn. XIV. Kongelige Rescripter og Cancellie-Vreve. ^ongl. Rescript af 16de December, at Studiosus Caspar ^enrich Rnoph maa antages til latinsk juridisk Examen, omendffiendt han ikke i Forveien har underkastet sig Prove i den philosophiae Eramens philologiffe Deel. Dito Bevilgning af samme Dato for ^Studiosus Ferdinand Brandt. H. H. D. Patronens Promemoria af 29 Decbr. 1796. "Den angaaende Universitetet og de lc?rde Skoler nedsatte Commission har indgivet en allerunderdanigst Forestilling om en anden Bestemmelse af Professorer- nes saa kaldede Corpsra, Tiender, Pengelsn 0. s. v. Dens Forsiage have fcrnemmelig varer folgende: 1) At eftersom de nuvarende Professores or6i- nsr-l, tilligemed det medicinffe Facultets designerede Professores, (for hvilke den gamle Indretning i eet og alt ffulde vedblive) ved Dsden eller paa anden Maade afgik fra Universitetet, den Afgangnes hele korpus, Pengelsn 0. s. v. ffulde lagges under Qva- fturens Administration imod en Gotgiorelse af 2 Pro- cent af den Sum den af den afgangne nydte Embeds- indkomst kunde udbringes ril. 2) At der, for at bestemme den Lsn hver nye Professor orclinaiius ffulde begynde med, for Frcmti- den maatte fastsatres et minimum og dette ansattes 4? i Kom^ hvortil man foresiog 150 Tdr. Rug og i)» Tdr. Dug, som ffulde beregnes ester Middeltallet af de ro sidste Aars Capitelstart. z) At der af Fjerdeparten afUniversitetete Ind- komst med Tiden ffulde oprettes et TillagSfond, as hvilket de aldre eller mere fortierne Larere kunde faae Tillag efter Hs. Majestats Gotbefindende. Til Slutning anforte Commi^sionen, at de < Medhold af sidste Fundats ansatte proi^ores extia- ingen Rettighed have som kunde gisre. Hin- der i Udfereisen af dette Forsiag. Til Bevis anssres Fundatseus 1 Cap. §. 17. Herpaa har Hans Majestar under 25 Novem- ber afgivet folgende Resolution, som det^Kcngl. dan- ffe Cancellie har meddeelt Commissionen i Skrivelse af z December sidstleden. Skoleeommissionen tilkiendegives, at Vi aldeles bifalde dens Fodslag, hvorefter de vacanre LorpoiA til hvilke ingen /^scenlion haves, naar NaadsenSaaret er udrundet, henlagges un- der QvasturenS Administration, imo>5it samme beregner sig aarlig 2 Procent af det Beisb, saadant et Lorxus maatte kunne udbringes til; i Henseende til den Gage i Penge, en nye ?i-oreilor ciiclingnuz maatte kunne an- sattes til, forbeholde Vi Os i hvert enkelt Tilsalde, ester Omstandighedcrne, at bestem« me det fornodne. Denne allerhsieste Resolution har jeg den AEre herved at meddeeleConsistorio til behagelig Efterretning Til Slutning hosfeier jeg den Begiaring, at ?n Extract af O.vasturens Regning over disse ledig- varende Indkomsters Belob, samt de derpaa hasten- de Udgifter aarlig til en vis Tid, som Consistorium ombedes at ville bringe i Forslag, maatte tilstilles mig af Rector, og at i den Henseende med Secreta- F 2 44 riatets Indkomst, scm allerede nu forvaltes paa denne Maade, maa giores Begyndelse." Lrodevich Christian. Cancelliets Skrivelse af 12 Ian«:ari 1797, ar Studiosus Iol)aii!:es Sehntidt, som er dimitteret fra en sieSvigholstenff Srole, maa i Overeenstemmeise med Reseript^t af 2Z April 17^.5, som fritager Srn- diosi fra Hertugdømmerne for at tage k'xamen pin- 1ol»pmcum, antages til EmbedSeramen, uden at have taget enten Lxa-nen p'nilolopdicum, eller den i samme Sted befalede Forberedelsesexamen. Det dansse Caneellies Skrivelse af iz Jan. 1797. "Vi Christian den Syvende zc. Vor synderlige Bevaagenhed! Laneticlaruz rIisoloL,iX I^lacls I^ee- ^enlisminsr 8ommei- har i en til Vort danffe Can- cellie indkomme!! AnstZgning foredraget, ar, da han, ester ar have for z Aar siden fuldendt sit ae.idemiffe C'.'.rfum, var bleven uiiderrerret om , ac der Lasse-iffe Reise-Stipendium ril sidstafvigte 11 Juni vilde blive ledigt, meldte han, som dertil efter Fuudat^'en beret- tiget, sig hos Os elskelige Ooewr ^luller i Åkanders, som nuvarende EphoruS for bemeldte Stipendium, med Begiacring, til samme at vorde cienominerer, sor indeværende og 2de paafelgende )lar; men da Oc>c- toien allerede dertil havde ildncrvnt Lancucisr 'VVecje- Zs, og derfor ikce troede sig pligtig at fravige denne 6c-no:ninnr.on, saa tilbed han Supplieanten ar ud- ncevne ham sor Aarene 1799, iZvo og i8c>i, hvor- med denne dog uke sai-.r sig tie-.t, med mindre der maatte tillades ham strax at oppebccre Renterne as Stipendiet, i/nod at disse igien tilbageholdes, naar den Tid kommer, i hvillen han erudnavnt til at h«x- ve der. — Efter at have ladet Os denne Sag, tillige- med Vedkommendes derover afgivne Betænkninger, emsttrndeiig foledrage, give Vi Eder hermed tilkieiide. at Vi allernaadigst ville tillade fornavnte Mads Ber- gekihemmer Sommer nu ar anticipere der Lassenffe Reisestipendium for Aarene 1799, 1800 og 1.801, saa at intet stal v.rre hinderligt i, at jo bemelte Sti- pendium for disse Aar, i sin Tid, kan udbetales til den, fvm SupplicantenS'af tiector paa- tegnede, Anvisning, beviser at have fcrffudr ham dets Belsb, og at, i Til^crlde af, at han, fsrend denne Reife er tilendebragt, ei.ren ffulde blive befor- dret til noget Embede, eller vcd Dsden afgaae, Sti- pendiet dog maa udbetales for saa mange as disse z Aar, som han, paa den Tiid, maatte have tilbragt udenlands; hvorhos hverken nogen folgende Stipen- diets EphoruS maa vagre sig ved, at lade det efter- haanden, som det forfalder for Aarene 1799, 1800 og i^?i, paa ovenssrevneMa.-deudbetale til den eller dem, som maatte have hans Anvisning paa samme med Rette i Hinder, eller nogen anden deri giore no- gen Hindring, saa at det gand^e og aldeles ffal ansees, som han viselig reifte ril den Tid, Stipendiet forfal- der. Derefter I Eder allerunderdanigst have ar rette eg Vedkommende faadant til Efterretning at tilken- degive. Befalende Eder Gud." H. H. D. Patronens Skrivelse til Consistorium af 26 Ianuari s. A. "Da det har behaget H. K. Ma^stat under 20 Ianuari at a'give fslgende Resolution: esr. Univers. Ioutn. for 1796. S. 189- "Vores Resolution af 16de September sidstleden ville Vi have forandret saaled-'S: at kunde 2oo Rdlr. VoreS Eonfereneeraad Nottboll afgiver, ffal tilfalde UnivetsitctetS Bibliokhek indtil videre; de ioo NUr. derimod Eom- muuitetet svarer, ffal vedblive deres forrige Bestemmelse efter Reseriptet af 25de April '175O." — Saa undlader jeg ikke herved at meddele Consi- sterium formeldte Efterretning om denne allerfleste Befalning." Kongl. Reseript af^/Januari, at Studiosus 'Vilhelm Adolph Worsøe, som ved den philologi- sie Prove ikke har angivet Hebraisk, maa desuagtet underkaste sig Prsve i dette Sprog. » Dito af z Fcbruari, hvori det samme bevilges Studiosus Erich Thorup og Bernt >Hagerup, dog at den Caraeter, som de maatte erholde for det hebraiske Sprog, ikke skal forhoie dcn Hovedearaeter, som de allerede have erholdet ved den philosophiffe Exam.n. Caneelliets Skrivelse af ih Febr. at Magister og Subrector Bloch ved Odense latinske Scole maa dimittere Johan (Laspar dNylius til Aeademiet som Privatist fra Odense, uagtet saadant ved Skole- forordningen af 11 Mai 1775 dens 90 §. er forbudet. XV. Anordning om Doctor- og Magisier-Gil- der af Aar 1610 Eftersom vor allernaadigste Herre og Konge haver det nu nyeligen saa christeligen forordnet, ar herefter stulde holdes Maade og Skik med Bryllupper og an- deu Verrstab iblandt Borger og den menige Mand: saa have vi efter vores gode Confervateris Naad, ogsaa det samme i d.tte Kongl. Aeademie, underda- nigst villet efterkomme, saa meget mueligt vccre kun- de, baade l.di ell.r andre Samqvem, saaog derhos i Doktoratz- og Mefnrkaist i Synderlighed, udi hvilre denne Forordning endelig hvides stal, som esterfslger: De Udeladelser, som hist og her findes, have deres Grund i Manuseriptets Ulæselighed- I. Skal aldeles vcrre afskaffet al Traktation in Lxz. miniduz, og med Qvinderne der ellers pleie at drave, item med dennem som mvitere, efterdi de 4 af Communitetet og de 2 Magistri m.d Pedellerne, pleie ellers sielden ar komme. II. Skulde ikke bydes uden Professorerne, Vorgeme« stere og Naad med Kongens Foged, og andre Magistri og Doktores, fom ere tilstede, ogSog- nepraste eg deres Capellaner med deres Hustruer, og siden nogle af Candidatorum deres Venner, ester deres egen hellighed, som og i Bekostnin- gen agtes stal, saa de alle tilsammen kunde blive VII, VIII eller IX, Skiver i det meste, efter- som de ere saa eller mange ril, saa det ganjke kau bekostes med 100 Ndlr. eller lidet mere esser mindre, til Mad, Drilke, Kok, Kieldersvend, Til-yn-qvinder, og andre efter Kivber og Lej- ligheden. III. S:e.l der ikke vcrre uden eet Middagsmaaltid ester Fundatsen, saa der skulle spises Vtl Netter i Do.rorrost og siden Consekr, og VI i Mester- kost (uden Cousekt) med Pomerants eller Eble elier Nodder eller hobeiy Kl. IV. Skulle itke bedes til at tiene for Borde, uden een til hvert Bord, at bare Mad, og ^ eller 4 at skicrnke for alle, iblandt hvilke jkulle vcrre de 4 som invitere med Pedalerne, cg Universi- teters Foged, item lircroris og Ocean! fgmuli. V. Ville vi ogsaa, hvad vores Ordens Folk er anlan- gendes, aldeles aflyst og forbodet have, alle Slaale og Maaning bejkeed at giore, saavidt der imellem 06 selv andre »sorternet mueligt er, saa at hvo ellers herimed noget sig fordrister, og meest naar han derem er paan.indt, hvilke Nel- tor, Decanus og enhver as Pro>essorerne og Uni- 45 versitets Tienere ikkemaaeforssmme, ffal straffes afNektore, som den der faadan christelig For- ordning modtvilligen vilde foragte, samtdmnem, som hannem iligcmaade estersslge med saadan Ubeskedenhed. Vi. Skal anden Dagen, strar for Middagsmaaltid, holdes Negnffab baade om Kosten og alt andet tillige, alleneste overværendes Decano, paa sin og Vacukgl-z, og Notario paa Nektori-s Vegne, som ogsaa hvis overbliver, naar der ere mange Promoverede tillige, skulde skifte til fattige Stu- dcnter i deres Nervcerelfe, med deres egenVillie og Samtykke, saa Fogden, Pedellerne, og de som tiente ti! Kosten, derefter kunde spises, samt dennem med hvis overblevet er. Vil. Skulle de som promoveres Doktores give hver Pedel i Ndlr., iamulo d!omirinnl i Daler, Klokkeren til vor Frue santtligen i Ndlr., og ligesaa Trykkeren med hans Svenne, i, 2 eller z Ndlr. efter Leiligheden, Musikanterne tilhobe 6 eller 8 Ndlr. Men Magistri hver, hver Pedel 1 Daler, og scunulo cmninuui 1 Mk., og det andet lige« som sor er rsrt. Nok xic> Laccalaul^zru, om nogle ere ikke promoverede tilforn, 1 Mk. VIII. Skulle Doktores i deres Promotz give sædvan- lige LErefficrnk, (sor det de ellers skulle give vecanc) og ^caclemii?) som er, naar der er een, hver as Oocrolidu8 I.ectoril)i-!5 1 Alen Floiel, og hver af I.ecloridus 1 Par Parfumeret Hanesser, paa 1 Dlr. i det ringeste, men naar de ere 2, hver af Doktorikus til Floielet 1 Nosonobel til Veredningen, og hver af Magistris til Handfferne 1 Krone, eller og mere paa begge Sider, om de vorde flere, hvil- ket Decanus stal forordinere efter den Leilighed, og siden Ki'sge - Handsker efter gammel Viis til de andre, uden de ville give Borgemestere og Raad, item Prccsterne noget bedre, og skulle ingen Handske forsendes til nogen, som ikke er tilstede i Promotzen. IX. Skulle de som blive Magistri give til Akadcmien Kl. efter Fundatzen, og ligesaa Lsccalau- reatu, de som derudi ikke ere promoverede til- tilforn Kl. X. Hg er dette foretaget, at alting betimeligen asve- cauo og Lanciiciari5, saa skal endeligen anflaaeS og overlægges, at det altsammen kommer en Doktor at koste, om han er eene, ikke mere end 200 Ndlr., eller om de ere 2, mere hver end 150, og om de vorde flere, hver mere end ioo. Etter en Magistro, naar de X. eller flere, mere end 20 Ndlr., og naar de ere fcrrre, end 25 eller og zo, naar de ere faa, det forrige altid anseer med Sparsommelighed. Laccglguiegruz Bekostning skal synderligen regnes derforuden, om nogle ikke ere derudi promoverede, ut 5cc. Og ssulle samme Penge fer Promotzen skeer, nedlcrggcs hos vecanum, og dcr aftages de lov Ndlr., Kl. til Kosten, hvilke een af Candidaris til sig skal annamme paa Regnskab om hvilket ser er rort, og siden jade alting for- herliger! bestille som det sig bor. Men dersom nogen nu fordrister sig til her- imod at gisre, skal Rektor aske til Straf, og lade indfordre af vecano superioie 100 Ndlr., og af hver vncroie som da promoveres, ligesaameget, men af Vecano kaculratis I'liilolopliica? 50, ogafhverhanS Magistris 25, Halvdelen til Universitetet og Halvde- len til fattige Studenter, foruden hvis Straf dcr bsr med at folge, om nogen saadan god Ordning og Skik modtvilligen vilde aldeles foragte. Men dersom Rek- tor det forsemmendes vorder, ffal hin selv staae sin Luccellori derfor til Rette i alle Maader. Og saa fremdeles indtil der ffeer Erecution over enhver for sin Forseelse eller Forsommelse som vedbor; uden den hoie Over-Ivrighed noget for synderlig Aarsags Skyld kuiide synes anderledes, nogen at maatte tilstedes. Denne almindelige Forordning dermed dog ellers ufor- kranket i alle Mander. Ve manZato 8uxerioium, K ^caclemici Dette blev end videre indstramer ved Constitu- tionen as 14 Febr. 1625. XVI. Kongelig Cabinets Ordre af z i Marts 178Z angaaende det philologiske Studium. Pro Memc^ria. Cancelliet er tilhandekommet Hans Kongl. Ma- jestats Kabinetsbesaling af 28 h"j»s saaledes: Aet har med Forordningen af 11 Mai 1775 varet Vores tydelig tilkiendegivne ^iemeed, at Vi ville: s) forsikre Os og Staten om duelige Skolelærere, uden hvilke det er umueligt at vente opdragen en duelig Ungdom. d)) Forvijse Os og Staten om at hvad Videnskab end en Student siden henvender sig til, han dog altid havde forud den philologiske Grundvold, uden hvilken ingen Mand er eller kan vare lard. Til saadan Ende have Vi da i bemeldte Vores For- ordnings 16 Art. udtrykkelig befalet, at ingen uden Lanc>j5, Dilecre ^Iir^engz, ol)ido; 8tVAi'a coliikelior uii^A. red biot at forandre Distinetionstegnene og l^se: — —» — i?rin e»o c^vein vocas: Vilecle! ^Iixcenas Lcc. hvorved han mener at alting bliver tydellit. Men denne Distinetionsmaade er for lcrnge siden fore- flaget, f. Ex. af ve^r^, og omstændelig droslet saavel af Bentlei, som af Iani, men forrastet, og Stedet ladet i den Uvished, hv?ri det vel stedse, saaloenge ingen nye Lasemaade opdages, vil for- blive. Indhold af fsrste Hcefte for 1797. l. Fortegnelse paa de Candi?atersom i Aaret 1796 ere indskrevne ved Københavns Universitet . . S. 1 II. Beretning om Johan Laurits Mosheims Ophold i Danmark i Aaret 1722 . 7 Ils. De Frisers Legat . . 19 IV. Forregnelse paa ^Xlumni LollsAii l^eAii d. 1 Zanuari 1797 . . 22 V. Fortegnelse paa ^luiniii Lommuuitatis ksL,!-? d. 4 Iannari 1797 . 24 VI. Geheimeraadinde Krabbes Legat til unge Adelsmcrnd . . .26 VII. Tillcrg ril Beretningen om detsossiffe Fa- milie - Legat i Universitets-Journalen for 1794 Side 112 . . 29 Vils. Nye Boger, anffaffede til Elersens Col- legii Bibliothek . . . zi IX. Kongens Fodselsfest, samt ved den Lejlig- hed uddeelte Prermier til de Studeren- de , og udsatte Priismaterier for inde- værende Aar . . . 52 X. Vigtige danffe Skrifter . . 35 s) Practiff Religions - Undervilsn'ng med katels iffe Anmcrrrninger af Boiefen . . . S. Z5 I)) Kriese iiber clie Kunlivnn un6 an IlaAecioi n, lieiauZALAelzs'N von?ro- feiloi- 1'c»il