K i e b e n h a v n 6 u n i v e r s i t e t S j o u r n a l. Fierde Aargangs fierde Hefte^ -------—.—- I. Vinter-Forelæsninger ved Kiobenhavns Uni- versiter fra Novomber 1796 til PaaD ^797. Theologernes. laus Lrees Hornemann, Doctor og ordentlig Professor i Theologien, bliver ved offentlig at for- klare udvalgte Stykker af den bibelske Theologie; pri- vat fortolker han Christi sidste Samtaler, den femte Bog af Pfalmerne og Pauli fsrste Skrivelse til de Thessalonicenser. De prakchke Kvelser fortsattes. D. G. Moldenhawer, Dcct. og ordentlig Prof. i Theologien, samt dettheologiske Faeultets De- canus, fortolker den anden Skrivelse til de Corin- thier, fottsarter den dogmatiske Theologie eftcr Mo- rus, og forklarer den christelige Scrdelcrre efter G. Schmidt, hvis Comvendium er oversat paa dansk, og faaes i Profts Boglade. M. LT. Edinger B.^lle, Doct. og ordentlig Prof. i Theologien, samt Biskop i Sicclland, fort- fcctter paa scrdvanlig Maade sine bibelske, catechetiske vg homiletiffe Kveller. Fridvich Munter, Doct. ordentlig Prof. i Theologien, foredrager offentlig Indledningen til det Nye Testamente, privat den anden Deel as tioi-ia (ZoZiriAtum, bliver ved at fortolke Apsstlern?« Gierninger, og forklarer den naturlige Theologie. ^rivatisfime foredrager han den danff - norske Kirkeret. Iuristernes. Laurits i^srrcgaard, ordentlig Larer i Lov- kyndigheden, forklarer offentlig ^uz xiivatum an:- versale; privat fortsætter han de i Sommerhalvaa- ret begyndte Forelcrsninger over ieiuin efter de danff-norsse Love, tilbyder ogsaa dem sin Hielp, som snffe at anwres til den juridiske Praxis. . icina sorenlis. Gst. Becker , overordentlig Prof. i Chemien, forrscctter sine Forelæsninger i Experimenralchemien efter Scherer's Compendium Onsdag og Loverdag sra VI-VII. philo sopher n e f.. M. 2lbrahain Rall, ordentlig Prof i Hi- storien, giver offentlig sra V-vi om Eftermiddagen Mandag og Torsdag Anvisning til klogelig at ind« rerre Bogers Losning; fra IV Tirsdag og Torsdag beskicrft-iger han sig med at oplyse Maleres og Kob- berstikkeres Allegorier. Privat fo.klarer han Kl, X. FadrenelandetS Historie, og i en anden Time de for- nemste Stykker af det 16, 17, 18 AarhundredeS Hi- storie efter Buschs Anvisning. M. Borge Rnsbrigh, ordentlig Larer i Lo- gik og Methaphysik, lcrrer offentlig en og anden Deel af Methaphysiren; privat l.c>Aica fra IX-X, efter ar have forudskikket et almindeligt Begreb om Phils- sophien og dens Deele. I andre Timer igientager han det soredragne, og giver Kundstab om de philo- sophiae Slrifter. Thomas Bngge, ordentlig Larer i Mathe- matik og Astronomis, lcrrer offentlig sra II-IiI de forste Grunde i Optik, Karaptik, Dioptrik; privar forklarer han fra III-IV den fphcrriske og theoretiske Astronomis, tilligemed den mathematiske Geographie. Han tilbyder ogsaa sin Hielp i de physisk-mathematiske Videnffaber. M. ^ic. us Kex, fra XI- Xll. M- Jeremias Vv^ldike, ordentlig Prof. i Mathematiken, lcrrer offentlig fra III-IV Begyn- delses Grundene i Algebra; privat den rene Mathe- matik efter Kcrstners Compendium fra XII-I, og i en anden beqvem Time den anvendte Mathematik. Han er ogsaa villig at gaae dem til Haande, som ville hsre over en vis Deel af Mathematiken. Andreas Gamborg, ordentlig Prof. i Phi- losophien, foredrager offentlig fra X-XI Naturens Ret; privat Ethica. Han tilbyder ogsaa sin Tjene- ste, om nogen forlanger en anden Deel af den practi- ske Philosophie forklaret. Stephan Fnmars, Prof. foredrager Regler- ne i det sransse Sprog Tirsdag, Torsdag og Fredag fva XII -1 og forklarer de bersmteste ffionne Striden- ter i dette Sprog; fra I - II anfsrer han dem som ha- ve Lyst ogsaa at ffrive fransk. , Jacob 5Volf, overordentlig Prof. i Mathem. lccrer offentlig Kl. 8- em Morgenen den theoretiffe Geometri? og den plane Trigonometri? efter det Kar- stenske Compendium. Det foredragne igiemager han i visse Timer, og forklarer de Lysthavende de krumme Liniers Theorie. Rnnd Lyne Rahbek, Prof. i SSsthetiken, forklarer 4 Dage om Ugen fra lV-V Theorien af det Skisnne efter Eschenburg; dr to svrige Dage bestem- mer han den samme Time til at ft-'.elcrft og forklare nogle af de bersmteste Poesier i Msdersmaaiet. Isrgen Riernlf, overord. Prof. i Historien, foredrager offentlig Indledningen til d?t Morisse Studium i Almindelighed, eller den historiske Enc^clo- pcedie; privat Fa-drenelandets Historie ester de^ Cal mariffe Unions Tider, og den almind'iige H stor!? efter Kalls Larebog. M. Rasmus L^yerup, Pro^. i L.'.tecarhi- storien, foredrager offentlig den dansse Litteratur? Historie. Gregers ^Vad, overord. Prof. i Naturhisto- rien, foredrager offentlig 4 Dage om Ugen fraXN-I den Deel af Mineralogien, som handler om Metaller og mekaniff sammensatte Fossilier, eller Bergarter efter det vernerisse System, og oplyser det med Exem- pler as Naturen. — Om Onsdagen staaer Univers. Museum i de sædvanlige Timer aadent for alle. Jens Baggesen, Prof., underviser offentlig to Dage om Ugen Communitecets Alumner i Deela- mations Konsten; privat tilbyder han sin Tieneste i at forklare de bersmteste tydffe Digte. Rdlr., hvortil Venderne i Sial- land stedse ssulde have Fortrinsret. Men det er Te- stators bestemte Villie, at disse Bsnder ikke n,aa vare vornede og forpligteds til noget Hoverie, det vcrre sig i Natura, eller saadant fom de kunde befrie sig fra :ned penge; men fri Bøn- der. Her kunde maaffe spsrgeS, hvor rager man saa- danne fri Vender fra, som hverken gisrc Hoveric i Natura, eller betale Hoveripenge? De saa kaldce Selveierbender kan vel neppe forstaaes, hvoraf man- ge ikke engang ere as Bondestanden, men saadanne som mere for FornsielfeS Skyld, end for at have Un- derholdning af Landbruget, kisbe sig Bsndergaarde. Man seer desuden tydelig, at han har rankt paa fat- tige Bsnder, hvilke aleene saadan en Gave kan vcrre til nogeu Hielp. Men de maa dog vare fri Vender. Det er Knuden, som det vil blive vore kyndige Juri- sters Sag til sin Tid at oplsse. Helsingor har tvende Stiftelser for Fattige, serst det saa kaldte Hospital, som har sine storste Ind 1)6 togter af de a^rlig fra alle Stifter i begie Nigel ne indkonini.'nde Tavlepenge, som bleve det tilladte til tiogen Godtgierelse, for dct betydelige Jordegods, som denne Stiftelse eiede i Skanne, cg soni fragik den ved denne Provindses Astra-delse til Sverrig. Dette Hospital ansees derfor og billigen fom et almindeligt Hospital for Danmark og Norge, hvortil begge Ni- gers Fattige have lige Adgang. Men foruden dette almindelige FattighuuS, eier Byen endnu et Fattig- huus, som egentlig kan kaldes Byens, da detS Nevenuer storste Deel indkommer sra Byen selv, ved de saa kaldte Fattigespenge, som hvert Aar li '.neS paa ByenS Indvaanere. Disse Stiftelser kan vel ikke let- telig komme i Strid om hvem den Liliendahiske Gave stal nlhore, dcr de begge staae under en Direction, og begge have een Hensigt, nemlig Fattiges Underhold- ning. Man seer desuden tydelig, ar Fundator iikun har kiendr e-n Stifrelfe for Fattige i sin Fodebye, hvilken han uart kalder Fattighuset, skiart Hospi- talet. Der bliver derfor i sig selv ligegyldigt, hvilken as disse Stiftelser hanS Gave tilkiendeS, og vil vel komme an paa, i hvilken Stiftelse de Indretninger beqvemmest tan gioreS, som svare til HanS Hensigt; hvortil ventelig det saa kalote Hospital vil findes mest passende, eftersom i samme ikke pleie at indlergges, uden saa kaldte stikkelige Borgerfolk som ere blevne for- armede; hvorimod i Byens FaltighuuS indtages alle og enhver, endog Betlere og Omlobere, og det er at formode, ar Testator, der har villet at hans egen Fa- milie, naar der fandtes nogen fom trcrngte til hans Gave, skulde frem for andre nyde den, har villet linde dem den anstændigste og beqvemeste Stiftelse, i'om er Hospitalet, — Dog! dette vil til sin Tidlettelig kunne reglens al Consistorium, efter Overlag med Familien og de omtalte Stiftelsers Direeteurer. Hubner frarraadte Cphorict i Aaret 1791, og indleveres Aaret derefter Regnskab for sin mangeaa- rige Administration lige sra CapitalenS Z»idlevering i O.vcrsturen Aar 1774 indtil hans Fratrædelse, hvil- ket i Consistorium blev approberer og paategnet. I HubnerS Sted blev valgt Hr. EtatSraad cg Gencral- Auditeur N^^rregaard, fom dog ester faa Aars For- lob frasagde sig Ephoriet, hvilket nu er i Hr. Proft og Doct. Munters Hinder. EphoruS har intet vi- dere Emolumenr for Administrationen, end sin Andeel tilligemed de andre Lonliliorjalez i Distributsen af de til Consistorium ffiankede 4000 Ndlr. Nenter. Efter at jeg nu har fuldfsrt Legatets Historie, staaer intet videre tilbage, end ar meddeele Afskrift af de i samme paaberaabteDoeumenter; hvoriblandt forst og fornemmelig Consul Friderich Hansen de L-ilien- dahls Testament, eller rettere Hovedeodieil af'25 September 177Z, tilligemed en Codicil af -7 Novem- ber 1774/ hvorved Testamentet i adskillige Punrter forandres, og den til Consistorium ved samme legere- de Capital betydelig nedsccttes: begge i en vidimeret Oversatttelse, gicrt efter de franske Originaler, fom ere i det danske Caneellies Archiv, og mig deraf til Afbetiening udlaante. Zeg havde vel i Sinde ar lade Originalerne tillige aftrykke. Men da dette Legat allerede indtager saa betydeligt et Num i Journalen, og Testamentet desuden paalcrgger Consistorium at la- de saavel Original som Oversættelse trykke, saa ttoer jeg at kunne lade det blive ved de vidimerede Over- sættelser. Codicillen kaldes her den fyrste, hvilket maa forstaaeS med Hensyn til en sildigere af iz Mai 1776, hvorved Testator tilbagekalder cg aldeles ophaver alle saavel i Testamentet som den nysnævnte Codicil til PublicumS Fordeel i sit Fædreneland gicrte Disposi- tioner, og alene overlader til Universitetet sit ubetyde- lige Bibliolhek, og ril Kongens fri Brug en Sum af 10.0OO Ndlr. Alt dette af Fortrydelse over den Uvillighed, som Consistorium, det vil sige, Confe- I)l renceraad Hubner, hvilken denne Sags Drift ene af Regieringen var overladt, viste til at acceptere Codi- cillen af 7 Novbr. 1774, hvorover han havde for- langet et formeligt Vedriendelsesbrev af Consistorium, men som Hubner stedse havde forhindret. Denne an- den Codicil afizMaj 1776 er aldrig bleven vedticndt eller agnosceret af Negieringen , og Sagen e'ter Te- stators Dod bragt i Rigtighed (som oven for forkla- ret) uden at denne Lodicil er kommen i Betragtning. Jeg finder derfor ufornedent her at anfore samme. Extract og Oversættelse af Friderich Hansen de Liliendahls Testament, dateret Bordeaux den 2Z September 177Z, samt Codieillen dertil dateret 7 Novbr. 1774. Den 2Z September 177Z. testament- I Guds og den allerhelligste Treenigheds Navn ! Heg Friderich Hansen de Liliendahl, Adelsmand og Deres Kongelige dansseMajestars Consul i Bordeaux, overveiende, at ing«tl Ting er saa sikker som Doden, hvis Time er os ubekiendt, og saasom jeg ikke vil, at den stal komme bag paa mig, forend jeg har dispone- ret over den Formue, som det har behaget Gud at stienke mig, gior herved mic Testament og sidste Vil- lieS Bestemmelse saaledes som fslger: Jeg anbefaler Gud den almagtige Fader min Siel, bedende ham at tilgive mig mine Synder, og ved min Dod at mod- tage min Siel i de Saliges Voeliger. Saasom Gud ved sin underlige Godhed har viist den Naade at velsigne mit Arbeide, og at bclonne samme langt over mine Fornsdenheder, saa troer jeg, siden jeg ingen Born efterlader mig, ar jeg ikke bedre kan vise min Erkiendtlighed imod denne Menneskenes falles Fader, end ved ar anvende 'amme til at giore nyttige Stiftelser i mit kiere Fædreneland; med Und« tagelse af den Deel fem jeg vil efterlade til mine Slagtninge. Denne Forneielse er for mig, saa me- §ec mere jV-d eg levende, som ingen Forhindring sal- ter sig imod mine patriotiske Hensigter. Artiklen XXXX i den Handels - Traetat der bkv siuttet den tre eg ravende August, Aar eet tusinde syv hundrede og fyrgetyve imellem Deres allerchristeligste Majestat Kongen as FrankriZ, og Deres Majrx>z af Consistoriet ved det Kongelig: Universitet i Kiobenhavn, foruden '.vad jeg herefter ffal testamentere samme til Udfsrelse af de Fundanoner, som jeg agter at giore, mit Bibliothe- qve for at foreenes med Universitetets offentlige Bi« bliothe^ue; hvilket Consistorium ville have den God- hed at opsatte i sarffildte Skabe, der ffulle giorespaa Bekostning af mine Efterladenskaber, hvorpaa man skal satte denne Anscriptien: ^ /.?//>?/- og oven over disse Skabe ssal man satte mit Portrait, som jeg ffal sende bemeldte Consistorium tilligelned bemeldte mit Bibliotbeque, og over samme ffal forfattes et Catalogus, hvori Format-Ordenen folges, og fom ffal vedhaltes mit Testament, hvilket jeg vil ffal trykkes og gisres publik, paa der at man kan vide min Mening. Jeg giver og testamenterer Fire tusinde Rigsda- ler danff eourant Myndt ril Fattighuset i min Fsde- byeHeiungor, som jeg bestemmer i Faveur af gamle Borgere i bemeldte Bye, for der, med Renterne af denne Capital aarligen at underholds saa mange far- lige Borgere, som Interesserne as de bemeldte Fire tusind? Rigsdaler, efter den af Regenten bestemte Rentefocd, kunne tilstrakfe. Jeg beder fslgeiigen de Herrer! Consistorium aL udsatte bemeldte Capital as Fire tusinde Rigsdaler, ifald saadant ikke ffulle vare ffeet af mig i levende Live, og det paa forste Priori« tet i frit Jordegods for at udbringe en Revenue af sire til fem pro Cento, hvilken Revenue ffal haves og imodtages aarligen af Infpectenren udi bemeldte Ho- spiral, som derfor ffal give deres *) O.vittering til Consistorium. Og fcr desto bedre at satte Varighe- heden af denne Fundatisn i Sikkerhed, giver jeg lige- ledes bemeldte Consistorium Rettighed tik at foreflaae for Direetionen over bemeldte Hospital nogle Candi- dater, der i Folge Indretningen kunne vare antage- lige, iblandt hvilke Direetionen over bemeldte Hofpi« tal ffal have Rettighed til at halge dem, som kunne komme ind deri; og i Tilfalde af at een af de Lilien- dahlffe Pladser ffulle blive ledig, ffal Inspeeteuren strar underrette Consistorium derom, paa det at dette kan sorestaae nogle nye Candidarer ril den ledige Plads; og disse Pladser ffulle kaldes de Liliendahlffe Pladser. For at befordre 3Egteffaber imellem HaandvarkS- folk og Konstnere i mit Fadreneland, giver og testa- menterer jeg Ti tusinde Rigsdaler (stedse dansk eou- rant Myndt) hvoraf Renterne ffulle tiene til aarlig Medgift for Haandvarkere, a eet hundrede Rigsdaler til hver, der ikke maae udbetales til dem, forend de have beviist at Vielsen er ffeet. Jeg vil at der til bemeldte LLgteffaber ffal valges sornemmeligen sesmedde. Snedkere, Sb'oeinagere, Hattema- gere, Rnivsmcdde. I?g vil ogsaa at de, der enffe at profitere af denne Fundation, ffulle vife Consisto- riet Prover.paa og Attester om deres Duelighed i de- res Profession, og em deres gode Opfersel. Derefter ffulle de Personer, som de Herrer af Consistorium be- hage at valge, anvende den ovenfor bestemte Medgift Skal No? hcdt sin: qul cn ^?nnci2 sz quitt.il'.c:. ttdg iv. - » til at forsyne sig med det fornedne Voerktsi. Men for at forekomme, at de ikke ssulle anvende? samme til andet Brug, beder jeg de Herrer i Consistorium at lade samme kisbe i de bemeldte Haandvarksmands Overværelse, ved en kyndig Mand som de dertil ville beskikke, sg som kan udssge det bemeldte Verktsi, og hvad der kan vare nødvendigt til deres Profession. For ligeledes at biedrage til Agerdyrkningens Opkomst i mit Fadreneland, giver og testamenterer jeg en Capital af Sexten tusinde Rigsdaler ^anss Cou- rant, hvoraf Renterne eller Revenuerne, eftersom de paa den Tid maatte vare, ssulle aarligen anvendes, til at udstyre Vender, der begive sig i ACgtessab, hver med trediesindstyve Rigsdaler, hvortil Bonderne i Sielland stedse ssulle have Fortrins Ret; men det er min bestemte Villie, at disse Bsnder ikke maae vcr- re vornede, og forpligtede ril noget Hoverie, det vare sig in Natura, eller saadant som de kunne befrie sig fra med Penge, men frie Bønder. Og det er, for det svrige min Hensigt at disse Renter eller Reveneuer ssulle anvendes af dem til at satte Boe med, og for at undgaas at komme i Gieid i Begyndelsen af deres ægteskab. Og paa det at de ikke ssulle forode disse Penge-paa unyttige Ting, beder jeg de Herrer i Con- sistorium at beffikke een eller anden, der selv, i Over- vareise as Bo.>derne, kan kisbe hvad de meest trange til for at dyrke deres Ivrd, eller ai^re Ting, som i denne Henseende kunne vare dem nsdvendige; og for desto fsr at komme i god Stand, ssulle de vare forbundne, ligesom de andre allerede ovenfor navnede Participanters, til at forevise Attester om deres Fliid, SEdruelighed, Lyst og Villighed til Arbeide. Ikke desto mindre vil jeg og er det min Meeni->g, at Pro- venuen af de ovenfor bestemte tredive tus-nde Rigsda- ler skal tiene til at betale de Livrenter, scm jeg her- efter agter at bestemme for mine Brodrebsrn, og U 1)5 saalange som enhver af dem lever; og ester deres Dsd ssulle de bemeldte Interesser eller Renter af de oven- meldte tredive tusinde Rigsdaler tilfalde saavel det be^ meldte Hospital i Helsingsr, som de bemeldte Haand« varksfolk og Bsnder. Jeg beder de bemeldte Herrer i Consistorium, og faavidt som fornsdent maatte vcrre, paalagger jeg dem, eftersom saadant er mm Hensigt , at udsatte de bemeldte tredive tusinde Rigsdaler (ifald" det ikke ssulle vare sseet ved mig ser min dsdelige Af- gang) fom jeg herovenfor haver ssienket paa fsrste Prioritet udi frie Sade- og Herregaarde, forudsat at Pandtet er sikkert, hvorfor de selv og deres Efterkom- mere til evig Tid ssulle vare ansvarlige, saaledes som de dertil Have forpligtet sig ved deres Beslutning af syv og tyvende April, Aareet tusinde syv hundrede to og halvfirrdesinstyve; paa det ar Revenuen, fom der- af udkommer, ssal uddeeles og anvendes til de Brug, som »venfor ere forklarede. Og saasom Udscrttelsen af de bemeldte Capitaler i Jordegodser, Inddrivelsen af Revennerne, Besty« relsen og Administrationen af mine Legationer, fordrer megen Omhyggelighed og Opmarksomhed fra Consisto- riels Side, faa giver og testamenterer jeg samme af den Aarsag en Capital af Sex tusinde Rigsdaler danss Courant, paa Vilkaar at bemeldte Capital ligeledes ssal udsattes paa forste Prioritet udi Herregaarde, for at Renten eller Revennen, som deraf udiommer aar» ligen, ssal tilhsre bemeldte Consistorium, og, af de Embedsmand, der udgisre og ssulle udgisre samme for Eftertiden og til evig Tid, deeles imellem sig eller paa anden Maade anvendes, eftersom de maatte finde sor godt; og det for at belsnne dem for den Iver og Opmarksomhed fom de bor anvende for Opfyldelsen af min Villie; og saaledes, at de ikke ssulle vare for- bundne til at aflagge noget Regnssab for Revenuen af bemeldte Sex tusinde R igsdaler. Og af denne oven 154 meldte Revenue vil jeg at Embedsmandene i bemeldte Consistorium ffulli.' have Nydelsen strax og saasnar^ som de bemeldte sex og tredive tusinde Rigsdaler ere udsatte; og det i Hensyn til den Msie og Omsorg, som de maae anvende for aarligen at have Interesser- ne af de tredive tusinde Rigsdaler, oversende dem ril mig, saalange jeg lever, og efter min Dod udbetale dem til de Legatarier, som herefter ffulle navnes; hvilke Interesser eller Renter af de bemeldte tredive tusinde Rigsdaler jeg forbeholder mig at blive mig be- talte saalange som jeg lever, og som bemeldte Em- bedsmand i Consistoriet aarligen ffulle lade oversende og udtalle til mig, og efter min Dsd til mine Lega' tarier, i Overensstemmelse med og i Hensyn tilde Ordres der skulle blive dm? givne desangaaende, saa- vel af mig, som af min? Legatsrier. Over alle disse ved dette mit narnavrende Testa- ment herovenfor fastsatte Legationer, ville de Herrer i Consistorium behage at indrette en Protokol, under Titel: I. / / ie?/ - / e o >' // , hvori man ffal, Ord til andet, indfore dette mit nar- varende Testament; man ffal deri ved Navn ansore alke de Personer der fra Aar til Aar ffulle tage Deel i mine Fundationer; man ffal ligeledes derudi indfor? vedkommende Direetioners O.vitteringer, det vare sig for en Capital, eller for Renter eller Revenuer, saa- velsom ogsaa deres O.vitteringer der deeltage i de an- dre Fundationer, ffrevne med deres egne Hander; og for at forebygge de Hindringer der kunne msde i Henseende kil dem, der rite maatte vare i Stand til at skrive en Qvittering i vedborlig Form, eller til dem, der ere saa l.'ngt done, at de, af den Aarsag, ikke selv kunne qvittere, ffal der forfattes trykte Formula- rer til O.vitrermger , neden under hvilte Participan- terne ffulle skrive deres. Navne, og lade Rigtigheden «f deres Underskrift attestere af tvende trsevardige Personer; vil at Pengene ikke maae leve- res uden til Ihandehaveren af Qvirreringen, der ffal vare forpligtetat forevise samme i Consistoriets Ccmp- toir; og Adlvinistrateurerne for dette Compttir ffulle vare forbundne til hvert Aar at forelagze Consisto- riet en Fortegnelse over disse Pensioner, paa samme Maade og i samme Orden, som iagttages ved de an- dre Legata, som Consistoriet ligeledes administrerer. Jeg beder Consistoriet at lade trykke paa min Bekost- ning, og Ord for Ord dette mit narvarende Testa- ment, tilligemed en troe Oversattelse i det danffe Sprog, og at uddeele samme uden Bekostning, paa det at alle vedkommende kunne underrette sig om mine Hensigter, saavelsom ogsaa paa det at de Menneffer, der, i Folge deres Forfatning, have Rettighed til at giore Pratcnsioner derpaa, kunne satte sig i Stand til at indfinde sig hos Consistoriec for at tage Deel i mine Fundationer. Og faasom jeg allerede i Forveien havde under- rettet Consistoriet om, at jeg ikte havde i Sinde ar gisre de ovenmeldre Legationer, enten i sammes Fa- veur, eller i mit Fadreneland, af de B^vaggrunde, som jeg har forklaret, undtagen under det udtrykkelige Vilkaar, at det heele Cm ps af bemeldte Consistorium, ville, under Opsigt af det danske Cancellie, antage samme, og at det esterat have taget en klog Beslut- ning, der maae indeholde bemeldte Consistorii oven- meldte Antagelse og Samtykke, ffulle vare soipligtet og personligen ansvarlig ser Udfme.lsen af mine Dispo- sitioner i Henfyn til mit narvarende Tistament, hvor- til jeg ffulle sende dem en Concept; cg at ter, naar bemeldte Bestutning var vedbsrligen underskrevet og forsynet med alle authentiffe Formaliteter, ffulle tilsen» de6 mig cn tloevardig Gienpcnt deraf, vaa det at jeg kunne vare forvisser om, at bemeldte Consistorium vil gisre det til deres egen Angelegenhed, at bringe be- meldte mine Fundationer i Udforelse, tilligemed de andre Gaver der indeholdes i dette mit narvarende Testament, paa det at samme kunde blive fast og va- rigt for bestandig og til evig Tid, uden deri at gisre den mindste Forandring; og efterat have forud under- rettet samme om, at jeg, uden denne Forpligtelse og personlige Lsfte fra bemeldte Consistorii Side, ikke skulle ville gisre de bemeldte Gaver og Fundationer; hav« disse Herrer, i Folge deraf, havt den Godhed at sende mig (tilligemed den af Hs. Majestat Kon- gen af Danmark mig forundte Bevilling, indeholden- de Fritagelse fra alle Slags Afgifter, samt ordinare og extraordinare Paalag, af hvad Navn navnes kan, protolleret og forsynet med alle Formaliteter, under Dato emte November, Aar eet tusinde syv hundrede to cg halvfi rdesindstyve) den bemeldte Besiulning, der svarer til mine Hensigter, og satter Opfyldelsen af mine Hensigter i Sikkerhed; og af denne Besiut- ning, der er ffrevet paa de to tredie Deele af en Side af et Ark Miodelsort Papiir, dateret Kiobenhavn den syv og tyvende April, Aar eet tusinde syv hundrede to og halvfierdesindstyve, underskrevet as tretten Med- lemmer af det bemeldte Consistorium, haver jeg her vedlagt een af mig attesteret Copie for at beholde Ori- ginalen til at blive indstuttet i narvarende mit Testa- ment. Jeg paalcegger udtrykkeligen mine herneden navnede Arvinger, a^ udlevere og tilfoie tildelte nar- vcrrende Testament, Originalen in forina af bemeldte Besiurning, for at hastes dervcd, og udfardiges til- ligemed bemeldte mit narvarende Testamente. Og efterat have nu serget for det der laae mig meest paa Hierte i mit kiere Fædreneland, og da jeg er forsikret om, at Consistoriet haver antaget samme, staaer nu intet andet tilbage for mig, end at giore nogle partikuliere Disposinoner. Og saasom de Sex og tredive tusinde Rigsdaler ffulle udsattes i Danne- mark uden Ophold, for at bringe aarlig Rente eller Interesse, hvilken Interesse eller Rente, knns af de U 2 I5Z tredive tusinde Rigsdaler, der heroven for ere testa- menterede s a vel til ovenmeldte Hospital i Helsingser, som til Haandvarksfolk og Bonder, jeg forbeholder mig at blive mig betalt aarligen, og saalangejeg lever; og ei'ter min Dod at bruges til at betale de Pensioner scm herefter ffienkes til de Personer som siden ffulle navnes, ligeledes for deres Levetid; hvorover Consi- storiet i ke maae kunne disponere forend ester de heref- ter navnede Legatariers Dodsfald; felgeligen for at d.iponere over bemeldte Rente og Interesse, giver og testamenterer jeg til Friderich Hansen min Broderson, der for narvarende Tid er i Bordeaur, og til Marie Elisabeth Hansen min Broderdatter, begge Bsrn af min asdsde Broder, Fem hundrede Rigsdaler til hver af dem i aarlig Livrente. Ligeledes giver og testamen- terer jeg til Madame Iustine Hansen, min Broder- datter, Herr Nissens Hustrue, Resten af Interessen eller Renten af den bemeldte Summa tredive tusinde Rigsdaler, og skal Betalingen l>eraf begynde at erlag« ges til dem, at regne fra min Dodsdag, og vedblive at betales dem, faalange som enhver af mine bemeldte Legatarier lever. Og herved indsatter jeg dem ti! mi- ne partieuliere Arvinger; eg efterhaanden, efter de- res Dod, sial den bemeldte Livrente, der er testamen- teret til de ovenmeldte Personer, vare og forblive ud- dod og tilbageholdt; og skal denne Livrente tages af de Revcnuer der ere bestemte til Etablissement fvr be- meldte Bsnder og Haandvarksfolk, og til det bemeldte Hospital i Helsingor, saa at den afhaaer. »c. !c. *) *) De ovrige Legater, stglstr Delen til hans tzuuS venner og Betiente, vedkomme ikke Universitetet, og forbigaaes her. Udg. 156 Den '/de November 1774. Fyrste g Forstand, eftersom vi, bemeldte Notarius vg Vidner, kun>)e see; og onffende atgisre nogle For- undringer i Dispositionerne af hans Testament under Dato tre og tyvende September, Aar eet tusinde syv hundrede tre og halvfierdesindStyve, der blev indlagt under Forsegling hos Brun Notarius i Vidners Over- værelse; haver forfattet og anordnet denne narvaren- de Codlcille i de Udtryk, som herefter ffulle ferklares: Bemeldte Herr dansen sagde sg declarerede, at, om- eudstiendt hans Kierlighed til sit Fædreneland er be- standig den samme, saavelsom ogsaa hans Attraae ester at give samme utvetydige Beviser paa sin Hen- givenhed, og at bidrage til sammes Lykke saa meget, som det staaer i hans Magt, saa noder dog hanS For- mues narrcerende Forfatning; de betydelige Tab han har liidt siden bemeldte TestamentS Datnm, de extra- vrdiuaire Bekostninger, som han har maattet anven- de paa Rciser, hvilke han har troet nodvendige for sin Sundhed, og for at hielpe paa sit Syn, der svakkeS mcere cg meere hver Dag; den Tomhed og Mangel som oen besynderlige MiSvaxt af Preducter paa hans Godser maae nsdvendigen tilveiebringe i hans Affai- rer; og det Tab i de Indkomster, som han troede sig berettiget til at vente af samme; alt dette noder ham til ar formindske Capitalen til de Etablissements, som han havde anordnet ved dette Testament. Og saasom Het ikke er Letsindighed der har bestemt ham, men blot »en Hensigt at'conservere de Proportioner som 5an havde fastsat imellem hvad han troede ar skylde sin Fa- milie, og sin Hengivenhed imod sit Fadreneiand; saa anholder han underdanigst, at DereS Majestat Kon- gen af Danmark hans H.rre, der har havr Kundffab om hans fsrste Dispositioner, der endogsaa har havt den Naade at approbere og beare samme med sin ke« synderlige Naade, ar han endnu naadigst vil vedblive med sin almKgtnge Beskyttelse over det deraf> som han lader blive staaende, og over det deraf som han i sin sin Tid paa nye maatte fastsatte, dersom han ved Guds Hielp, ved sin Fliid og Sparsommelighed, ffulle kom- me til at besinde sig i Srand til at giore det selv i eet og alt; eftersom det virkeligen er HanS inderlige Fnfie. I Steden for sex og tredive tusinde Rigsdaler dansk Courant, som han havde bestemtat Skulle anven- des ril Fundatser i sit kiere Fadreneland, har han troet at maatte nedsatte denne Summa til to og tyve tusinde Rigsdaler, saa lange indtil han seer sig i Stand til at forege samme; hvilket han har foresat sig at giore, saasnart som Forfatningen af HanS Affai" rer vil tillade det. Han vil at deraf stal anvendes fire tusinde Rigs- daler til Fattighuset i Helsingor, saaledeS som det er bleven fastsat ved bemeldte hans Testament af bemeldte Dato tre og tyvende September, Aar et tusinde fyv hundrede tre og HalvfierdesindStyve; bedende de Herrer af Consistorium og de Herrer Directeurer for Hospi- taler, ar de ville behage, ved Uddeelingen af de Plad- ser der maatte blive indrettede for Provenuet af denm Kapital, at foretrakke de Personer af hans Familie eller Slagtninge, der maatte befindes i sin Tid at kuune trange dertil; og han vil end videde, at HanS Arvinger, eller d^reS Born og Desiendentere tii evig Tid, ffulle have Rettighed at foresiaae til to as de Pladser, der blive indrettede, saatanne Personer as Familien eller Slagtffabet, som de kunne troe at tran- 557 ge dertil; eller, i Mangel deraf faadanne andre Per- soner, af den i bemeldte Testament omforUarede Qua- litet, som de maatte finde for godt; bedende til den Ende de Herrer i Confistorinm og de Herrer i Direc-- tionen over bemeldte Hospital, at underrette dem derom, naar Tilfaldet indtraffer , at een af de be- meldte Pladfer bliver vacant, og ikke at disponere derover i deres Sted fsrend fire Maaneder efter at de have faaet Kundskab derom. Saasom HaandvacrkSfolk og Konstnere ere i Al- mindelighed de, der formedelst Flittighed og Spar- sommelighed lertest kunne u.idvcrre fremmed Hietp, saa vil bemeldte Herr T,stater ved denne fin Codi- cille, at der Legatum af Titusende Rigsdaler, som han havde bestemt i den Hensigt hvert Aar at befor- dre ?Lgtcssab for et vist Antal iblandt dem , stal vcrre aldeles supprimeret og ophavet, saalccnge indtil Om- stændighederne vilde tillade ham igien at oprette samme, hvilket er hans Kuske. Han vil at det Legatum af sextentusende Rigs- daler, som han ved bemeldte Testament haver be- stem l, og hvoraf Hensigten er, hvert Aar at befor- dre KEgteffab med et vist Antal Bonder, stal vcree ned- sat til fiortentusende Rigsdaler. Ligeledes reducerer han til firetusende Rigsdaler det Legatum af Senusende Rigsdaler, der er ansort j samme Testament, i Faveur as Confistoriet ved det Kongelige Universitet i Kiobenhavn; for hvilke firetu- sende Rigsdaler Confistoriet skal med egen Haand til- bageholde Renten og Revenuen fra hvad samme stal tilsende mig af de Indtcrgter, som jeg for min Leve- tid haver forbeholdt mig as den Kapital tyverusende Rigsdaler, fim samme allerede har modtaget. Saasom han allerede har ladet betale til bemeldte Eoufistorium ryvetusende Rigsdaler, saaledes som nu nyelig er sagt, saa vil han og er det hans Mening, ar, imod totusende Rigsdaler, som hans Arvinger skulle vcrre forpligtede til at betale samme ftrar efter hans Dod, maae der ikke kunne fordres mere af dem, under Paaskud af det Legat paa ser og tredivetusende Rigsdaler, som han havde bestemt ved bemeldte Te- stament, til Brug for de bemeldte Fundau'oner; der for Resten skulle ivsrkfirtteS paa de Maader, Vilkaar og Condirioner, der indeholdes i det bemeldte Testa- ment; med de Indskrænkninger der ere forklarede i denne narvcrrende Ccdicil. For desto bedre at scrtte sammes Udforelse i Sik- kerhed, vil han, og er dct hans Mening, at hans Arvinger og deres Bsrn og Descendenter til evig Tid maae kunde forskaffe fig Kundskab derom, og at der hvert Aar af de Herrer i Confistoriet og af de Herrer ved Hospitalet i Helfingoer, stal leveres dem en For tegnelse, indeholdende Navnene af de sorssielligePcr soner, som deraf skulle drage Fordeel, tils.gemed een af dem verificeret Copie, af de dem : denne Anied ning givne. Qvitteringer; bedende de Herrer l Con- fistoriet og de Herrer i Hospitals-Directionen, ikke saameget at tilregne disse Forsigtigheds-Regler til no- gen Mangel af Tillid paa hans Side, fim til det Kusse at giore fir Minde varigt hos fine Arvingers Descendenters, og at opmuntre dem til at soreae hans Goddcrdighed, og at opfylde det Maal, som han havde foresat sig; saafremt han ikke selv skulle kunde gisre det medens han lever. Saasom nu Revenuerne af de bemeldte Funda» tioner, der, ester bemeldte Herr Hansens Dod vare reserverede i Faveur af Herr Friderich Hansen hans Brodersen, Marie Elisabeth Hansen cg Iustine Han- sen, Herr Nissens Hustrue, hans Broderdsttre, formedelst de ovenfor forklarede Afkortninger, befin- des nedsatte til de Interesser eller Renter, der kunne ndbringes af attenrusende Rigsdaler, isteden for In- teressen eller Renten af tredive rusende Rigsdaler, der fra forst af vare bestemte ril de i bemeldte Testament 158 anordnede partieulare Fundationer; saa vil bemeldte Herr Hansen og er det hans Villi? ved denne Codieil, at Interesserne eller Renterne af de bemeldte attentu- sende Rigsdaler ffulle, efter hans Ded tilhs: e Fride- ri6) Hansen hans Broderssn, cg Marie Elisabeth Hansen hans Broderdatter, og at de, saalcrnge som de leve, ffulle nyde samme betalte fra l'anS Arving Herr Fritz, til hvem samme i bemeldte Tid ss»lle ud- betales af de Herrer i Consistoriet, eftersom de have lovct, og som skal vare forbunden til at bessrge sam- me indeasseret, dele bemeldte Interesser imellem dem, og tilstille dem samme, saasnart som de ere il.ixomue i hans Hander. For at supplere sin Sesterdatter Madame Iu- siine Haiisen, Herr Nissens Hustcue, den Andcel af bemeldte Revenue, som hun paa denne Maade bliver berovet, vil bemelote Herr Hansen, og er der hans Mening ved denue sin Ccdieil, at hans Arvinger be- meldte Herr Fritz cg Hustrue Madame Catharina Hansen ffulle, fra hans Dødsdag at regne, vare for- pligtede til at betale hvert Aar til bemelote Madame Iustine Hansen To hundrede Rigsdaler i Pension saa- lange som hun lever *). veia Veillons attellor, I^armiT 6ie 26te 8ex. temder 17)6. (?. Kot. ?ulz!. Bielage Lit. /V 6c R. (see Univers. Jour. z Haste pag. 99 og ioo.) Vi Christian den Syvende :e. giore alle vitter- ligt, at som V med allernaadigst Velbehag have er- faret, hvorledes Vores Consul i Bordeaux, Os El- skelig Fridericy Hansen de Liuendahl, har, afKietlig- Det Vvrige.vedkommer parNculiere tegata, som ,kke vedkomme Uinversitetet/ og d^for her forbi- gaaes. Udg. hed sit Fædreneland, ved et af ham oprettet Testa- mente ffienkct sit Bibliotheque til Universitetet i Vo- res Kcngelige Residenlsstad Kisbenhavn, saa og der- foruden en Capital af sex og tredive tusende Rigsdaler, til adskillig Brug heri Landet, saasom: 1) Til. Hospitalet i Helsingeer, som er hans Fsde- bye - - - ZO00 Rd. 2) Til Opsostringshuset paa Christians- havn - - - Zoo? - z) Til Udstyr for 4 Haandverks Me- stre, den aarlige Rente af - Zovo - 4) Til Udstyr for 10 a 12 Bonder aarlig Rente af - - 16000 - 5) Til Co.'.sisrcrio, for Opsigten med disse Legatis. - - 6000 - Saa have Vi, til forbemeldte Stiftelsers Beste, og paa det de ffienlede Summer, uden Afkortning, til det bestemte Brug kunde vorde anvendte, aller- naadigst bevilget cg anordnet, s".a cg hermed bevilge og anordne, at folanfsrte Capi^aler maa cg stal, til evig Tid v^re ftielagne fra alle ordentlige eller over- ordentlige Paalag og Slatter, af hvad Navn nav- nes tan. Kisbenhavn, den 5 November 1772. O. Thott. Luxdorph. A. Schumacher, Dons. H^er. Lit. dl. Iocc> ciraro ^>g^. 100. I^ettre a Glansen 6e dvnsul 6u Ivoi a Kor6eaux, ^ui miere czuc le lui Lclivircn cjualire 6e K^crsur 6e 11^niveilirc. L'elk 1' I^onneur, 6^nt)e)ou!s, ksonlleur, 6e me trouver, cerce annLe-i Is tr:e Lonliltoiie, 159 ^ui me procure celui cle Vous fairs la prefente, pour Vous in^i^uer la caule 6u retar6 cls notre re- ponfe a la lettre, 6onr Vous sve?. bien voulunous donorer le 25 ^-out 6ernier. 8on Excellence, ^lonlleur le domre Z'Otisn, me remir psrfonsllemenrcerte lertre un cles præmiers jours 6e Oclodre, en m'inlolmanr, (ju'il avoicen- voye rous les papiers. c^ui clevoienr l'accompa^ner a la Lbancellerie Oanoil'e, on l'on avoir del'oin 6e dien connoirre Vos ?onclanon!>, aiin 6e Vous procurer la Loncelllon lio^ale, par la c^uelle Vous 6elnie?., ^lonliaur, ct'odrenir pour Vos I^c^s uns concell'rion perpetuells 6e coures efp^ces 6' impo- litians. I^es ^Kaires multipliees 6e la Lbancelleris )' ont fait rerenir lesclirs papiers interellans ^usc^u' au 2H 6'0clodre .lernier, c^ue ce Departement me les a rransmi?, avec une note porta^r: <)ue le Kc>i avoir ;em- die clu Lonlikloii e, en leur communi^uanr en m?me rems ces ecvitures inrerell'anres; aiin c^u'ils puilfenr fe mettre au fair cle Vos clispolirions er cle- libcrer fur Vos ^liaires avec connoilfancc cle caufe, tzuancl il en fers deloin. 1.a cii cularion fus6ire^rant linie, i'alfeml^lerai le Lonlilioire pour arrsrer la rcponfe, cjue nous Vou8^evons, ^onlienr, er czui Vous feroir, clepuis lonotems, parvenui/ tans les raifons fusmentionees. I^es ?ormal!tcs cles expe- tlirions pudliczues entraincnr pour l'orclinaii e 6es Zela'i's, clonr on eue n6t> facon cle penfer, par raporr au Lien puli.ic, fe'ez- feml^le parfairement. Vous ave?, encore cer avanta^, ^Zoi^ncur, fjue I'on aper^oir en Vous un (.iroven rslpecla'dle, 6onr ni le teins. ni l'cloicjnemenr, n' ont pu affoililir l' attacliemenr pour l'a p^riie, <^ui fair le parta^e eonll^nt cles ames bien n^es. Il n' en faut pas 6avanra^e, )e penfe, pour Vous con- vaincre cle l'inte^rire cie ines lentimens ec6e l' ^liims confommse, svec lacjuellc )'ai l'lionneur 6'etre L^c. a LopenkaZue, le 10 ^ovembre 1772. Ovenstaaende Asssrirts Rigtighed kan jcg selv bevidne. N7. Hubner. a I^lr. I^anlen 6c I^ilienclabl, Lc^er, Lonl'ul 6u lioi a Lorcleaux. Lir. L pc>z. 105 er trykt Feil cg skulde vare Ltt. v. men dette Bilag har man siden funden ufcrnsden at anfore. Lit. L. er ligeledes trykt feil p. 107 cg ssulde vare Lit. L. pro Memoria fra Hubnev til (Lonsistorium. Da det nu er den hsie Tid, ar den bevi ste for- melige Quitering, som jeg ester Ccnsistorii Forlan- gende hc.ver opsat, for de modtagne og allerede udio- !6o vede Tyve Tufende Rigsdaler, udleveres: saa luaae jeg arbedigst bede om sammes forderligste lldstadelse. Al Forandring deruoi anseerjeg som farlig, baadesor det ovrize af Legalis, som og for det Haab man kunde giore sig oni mere: Og folgelig holder jeg den for skadelig for det almindelige Beste. Til langere Op- fattelse tor jeg saa meget mindre raade, som her alle- rede er et Brev fra Bordeaux, der tydeligen prælu- derer i.ye og betydelige Vanskeligheder m det Slags, hvoraf jeg med megen Moie haver varet saa lykkelig at overvinde adskillige; men som nu neppe kan haves, uden ved en hastig Udstadelse af den forberorte O.ui^ tering, der paa engang, da den er vedtagen af Te- stators selv, vil og bor standse og giore Ende paa samme. Mig synes ei heller, at denne O.nitering inde- holder ncget Ord, som vi ikke med storste Tryghed kunde underskrive; da den allene siger: At Pengene ere indtagne, og skal vcrde udsatte og anvendte esti>r Testamentet; meo det udtrykkelige Tillag: I-e tout cc>nt'orneilienr Z Ln^^ement ?ieliml- naiie clu 1772, hvilket cliseitillimis vei- di5 fastsatter og bestemmer vores hele Forbindtlighed, som Testator aldrig, med mindste Srin af Net kan forege. Og dette Lnognemenr ?iejZiningiie, som vi med moden Overlag have engang udstadt og vin'rim underskreven, og som ei heller forpligter os til noget arveligt Ansvar, kan vi ikke igienkalde, om vi vilde; og vi vilde venteligen, for den almindelige Fordeels Skyld, ikke gisre det, om vi end kunde, fordi vi in- gen Aarfag dertil have. De Ord i Testamentet: betyde intet i denne Henseen- de, naar de ei af os selv udtrykkeligen bruges og for- meligen vedkiendes. En Testator er ingen Tommus lmpei snz, eller almindelig Lovgiver, der kanpaalagge, eller og ex plenirucline poreikarjz paabyde, Pligter va Ansvar efter Behag. Han kan ikke paalagge no- gen'sandan Pligt, og fslgeligen heller ikke nogen laa dan vigtig Forbindtlighed, uden i Kraft afSamtykke og naar den frievilligen paatages: Men vi have in- gensteds sagt, og vi sige ei heller nu, at vi ville vare pelsonelleineiir ^grans. Dette Udtryk kan hverken paa det Sted, hvor det bruges, eller i Betragtning af Connexicn og Omstandigheder, hverken vn-irim eller in betyde^ eller forbinde 06 til noget arveligt eller sterre Ansvar, end der vi staae uuder i Hen .-ude til alle andre vores Administration aube- troede Stiftelser. Forend vi udstadede vores TnL.s- inent pri^l. vare vi ikke forbundne til at administrere de Liliendahlffe Legata, endskiont det stod i Testamen- tet. Nu stal vi administrere dem: Ikke fordi det staaer i Testamentet; men scrdi vi have forbunden os dertil: Og vi blive ikke xerkonellement Aalan8, endskisnt det staaer i Testamentet; fordi vi ikte have forbunden, og i den her omhandlede O.nitering alde- les. ikke agte at forbinde os dertil. Dog dette er end- nu ikke nok. Vi have flere Aarsager til Betryggelse; hvoraf jeg allene vil anfsre denne: Atom vi end stode under Forpligtning af den strenge at vare perlonellemenr ^aisnz; saa betyder det dog intet: Fordi Loven aldrig kunde faae nogen Erecution; da de Liliendahlffe Penge sammenblandes med og indgaae i Universitetets ovrige Capitalers Masse. Thi heraf siuder, at om end noget besynderligt Ansvar havde Sted for disse Penge; saa vilde det dog, t Fald en> Capital paa 20000 Nd. af det hele ulykkeligviis skulde engang gaae forloren, blive umueligt at sige: Hvad enten denne Sum er kommen fra Bordeaur, eller hidrorte fra andre Stiftelfer? hvorfor det og vilde vare umueligt at bestemme: Om det supponerte An- svar siulde have Sted eller ikke? Af Alt dette synes det klart, ar de Ord pelsonellement tzaisnz i Testa- mentet, paa ingen Maade og i aldeles ingen Hense- ende eller Betragtning, kan vare os betankelige, eg at de endnu langt mindre bsr opholde den forommeldte Quiterings Udstedelse, hvor de ikke komme i mindste O.vastion. Jeg beder derfor om Tilladelse at iglen- tage min indstændigste og arbsdigste Begiering om samme O.uirering; da jeg saare nsdigen vilde, at en- ten Landets hsieste Ovrighed og Regiering, eller Te- stator, skulde blive vores heri yttrede Betænkelighed vaer. I svrigt er jeg naturligviis meget.eenig med enhver derudi, at Conslstorium ved denne, og alle andre Lejligheder, borvcrre betanktpaa sin Sikkerhed: Og jeg skulde, med sand Fornsielse, have fulgt Herr Etatsraad von Obelitzes Forslag, dersom det uden storste Skade havde vcrret giorligt? Men imo kan Hr Fritz-Liliendahl neppe samtykke i, at den af Te- statore antagne O.uiterings Udtryk forandres, og endnu mindre, ar derudi iudrykkes et Slags Protest imod nogle Ord i Testamentet: Og om end 2do Herr Fritz-Liliendahl kunde overtales til at modtags en saa- dan O.uitering, saa vilde det dog intet nytte, men li- gefuldt vcrre skadeligt; da vi ei have med ham, men med Hr. Consul Hansen Liliendahl at bestille, som ei behover ncrr saa megen Aarsag, for at forandre og igienkalde alt hvad han kunde; hvilket han og viffeli- gen, iser ester hans seneste Skrivelses Indhold vilde glore. Skulde imidlertid Consistorium herved ei for- enes til Samrykke; saa skal jeg gierne, saasnart jeg derom bliver underrettet, ufortovet stribe at forskaffe en authentisk Betryggelse: Endskisnt jeg holder det for ligesaa sikkert og, i adskillig Betragtning, langt bedre, at vi resolvere uden nogen faadan intervention. Til Slutning maae jeg endnu give mig den SEre at melde ^ at det Liliendahlske Bibliothek, ved de see- neste Breves Afsendelse, blev indskibet; saa at vi nu hver Dag her kan vente dets Ankomst. Kisbenhavn, Ssndagen, den 17de April 1774. N7. Hubner. X 16 l Ncervcrrende Afskrifts neiagtige Overeenstemmel' se med den til Consistorium af mig udstedte Origi nal, tilstaaer M. Hubner. Lit. k". (er pag. 117 feiltrykt Lit. v.) Pro Mcmoria Hvorledes Hans Kongelige Majestet allernaa- digst har fundet for godt at referibere Consul Fritz de Liliendahl i Bordeaux, i Henseende til de af hans Far- broder afg. Conful Hanfen de Lilliendahl til Consisto- rium legerede Capitaler, behager de Herrer R"ctor og Prosessores af indstuttede Gienpart nermere at er- fare, hvilken man dennem til fornoden Efterretning tienstligst har skullet communuere. Det Kongelige danske Caneellie, den z Martii 1781. ^.uxdorph. p. Aagaard. Til Consul Fritz de Lilliendahl i Bordeaux. LiiiiKianuz Zcprimus Vor Naade tilforn! Da Vi nnder 12te Zulii 1780 allernaadigst have resolveret, at sit en Du havde frasagt Dig Din giorte Paastand, om Tilbagebetalin- gen af de io,ooo Rdlr., som Du, efter et as Din Farbroder afg. Consul Hansen de Lilliendahl efter- ladte Codieil af i zde Maii 1776 formeente Dig be- rettiget at tilbagefordre af de af bemeldte Din Farbro- der i Aaret 1774 til Consistorium udbetalte 2s,ooo Rdlr., hvorimod Du har betinget Dig, at de Pensio- ner paa Livstid, som ellers skulde hefte paa bemeldte 10OOO Rdlr., maatte folge den Capital, som til Consistorium er udbetalt, saa maatte det imellem Os Elskelige Confereneeraad Hubner og Dig omhandlede Forliig paa disse Vilkaar fluttes, og samme derefter bliver allernaadigst confirmeret og stadfæstet, og naar l62 Forliiget er eonstrmeret, da ingen ffsrdring paa Dig videre have Sted; og Os nn af en fra Dig indkom- men Anso^ning allerunderdanigst er bleven refereret, at det af Confereneeraad Hubner giorte Forstag til Forliig har varet meget variable, og at D'.l meget lam- ges efter at retourn?re til Fcrdernelandct, hviltct dog ikke kan stee, saal-rnge denne Sag siaaer uasgiorr; hvorfore Dnsor at undga.ie Proces, i forbemeldtc^Din Ansogning har erklarer, at naar Lonsistotium forme« tig renuneerede paa de i Folge Testamentet af izde Septbr. 177Z endnu forlangte 16.202 A^dlr., samt paatog sig at betale Dine zde Medarvinger de dem tillagte Livs Renter, hvilke af Testator ere heftede paa den i Consistotii Hcrnder hvilende Capital , vilde Du, »gierne, renuncerepaa den tilDin umyn- dige Ssn, i forberorte Codicil af izde Maii 1776 givne Capiral af 10,000 Rdlr., da Du i svrigt un» derkaster Dig Vores Villie i Henseende til Capital og Renters Anvendelse i Fslge Vores Resolution af i25e Iulii a, p^; men bedcr, at Vi ville eonfirmere Din Farbroders testamentariffe Dispositioner af izdeSept. 177Z, 7de Novbr. 1774 og izde Maii i776imod at Du renuneerer paa de Din Ssn legerede 10,000 Rdlr., allene at Renterne af Consistorii Capiral 16000 Rdlr. hjemfalder de z navngivne Arvinger deres Livs Tid; saa, da de af afg. Consul Hansen de Lillundahl oprettede testamentarisse Dispositioner ikke behove nogen Kongs. Consirmation, efterdi de grunde sig paa det ham forundte kacukaz teliancii, den Disposi- tion as izMaii 1776 itkeafOs har kundet bifaldes, siden den gierForandring i de soregaaendeCodiciller, som allere- de vare iverrsatte og paa begg.'Sider opfyldte: give Vi Dig hermed tlkie.ide, at fom DupaaDin SsnsVegne haver renuneeret paa de 10,000 Rdlr., som Dil i Fslge Codieillet af izde Maii 1776 formeente Dig berettiget at fordre tilbage af de'20,000 Rdlr., som ere udbetalte til Consistorium; Vi ikke heller finde for godrZ, at modtage de ovrige 10,000 J^dlr. af famme Capital; Saa ville Vi, at Consistorium, som selv har deelareret sig dermed at v.^re fornoiet, allene stal holde sig til de foregaaende 2de Cvdieiller af 1 zde Septbr. 177Z og 7de Novbr. 1774, og de, i Folge deraf, udbetalte 20,000 Rdlr., uden ar maa fordre, eller gisre nogen Paastand paa de i Testamentet af 177Z end videre omrorre, men ikke udbetalte 16,000 Ndl,; ligesoni og de zde testamentariste Leaatarier stal deres Livstid nyde Renten af de 16,000 Rdlr. as d?n til Consistorium udbetalte Capital, hvorefter samme stal blive anvendt i Overeenstemmelse med Testators Hensigt; og saaledes ville Vi have Dig og Arvinger frietagne for al videre Tiltale af Consistorium, i An- ledning af Din Farbroders testamentariske Disposi- tioner. Derefter Du Dig allerunderdanigst knnde vide at rette; Befalende Dig Gud! Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residentz, Stad Ki-sbenhavn den 28de Februarii 1781- Under Vor Kongelige Haand og Hignet. Christian Rex. (I.. 8.) O. Thott. Luxdorph. p. Aagaard. Til Rector og Prosessores ved Kiobenhavns Universitet. III. Philofophiff Exame»l i October Maancd. Philofophist pr^ve. Den 4de. Cajus Branth Bernh. Christ. Borchgrevink ttauci. Jens Walther MauZ. Them- Frid. Westenholtz Nieol. Vsysen I.au6ad. Christian Salling I.au6ad. JenS Gyberg ^au6. itlau6. Niels Moursund Harboe illzuc!. Kluf Petersen ttaucZ. Mauti. Nicolaus Nielsen I^au6ab. Joh. Georg Muller I.au6ak. Wilh. Lyders llauck. i1Isu6. Den 5 te. Tage Christ. Muller I.au6a'o. Joach. Evan Suhr I.auaucial,. Tycho Fuhr I.au6ad. Knud von Hadclen I>aucisd. Ulr. Frid. Rosing I.gu6ad. Joh. Henr. Bering I.au^Iad. Joh. Michael Klem illauci. Christ. Lud. Jansen I^aucZad. Christian Frid. Hvidt ttau6. illauci. Den gde. Pet. Hasselbalch I^anclak. Janus Faber Lime I.su6zd. Matth. Ipsen illau^. Christian Nie. Bir6)holtz ttaucZ. illaucZ. Nie. Lindenhaen ttaucl. illauc!. Joh. Carol. Frid. Seehausen ttau6. IUau6. Christian Moller ttsuauc!ad. Jan. Adolph Kamp ttaucl. IIlgu6. Christian Sommerfeldt Ncrrnst Munster tt^ucZ. il!au6. Christ. Frid. Ploug 5?au6. illau6. Christ. Frid. Kirchhoff ttsuci illau6, Bernhard Warnicke I.2uc!ad. Andreas Gjodvad Ulr. Adolph Brantzen I^auciad. Joh. Christ. Melsted illaun. Den 12te. Joh. Christ. Ryge I^auciad. Hans Frid. Gruner I.au6a^. Thomas Vuntzen I^su^.ab. Christoph. Christ. Weidemann I^su^sb. Ulr. Christ. Melbye illsu^. Joh. Christ. Hahlt I^2u6. illsu6. Peder Rosenstand Bisted I.2u6ad. Carl Lange I^sucl. Illauc?. Christian Helst illaucZ. Joh. Ludv. Gcrsner I^aucZad. Christinn Frid. Nsrager I^au6. tUauZ^ Ferdin. Brandt ^laucl. illaucZ. Lars Gram t^aucl. UIauucZgb. HanS An6)er Kofod I.anc!zb. Per. Christian Naunkilde Csrcn Nerregaard I>-,u6ab. Peder Georg Isrgensen ttaucl. i1Isu6. Lauritz Hiorth I^u6sb. IenS Anton Hior'h I.auclal). Christian Pl,'.tou ttaucl. illau6. Matth. Krag ^Zu6. illAu6. Isrgen Jacobsen I^au^ad. Den 11te. Frid. SophuS Nabe I^guilgb. HanS Diderich Scjdclin I^auclad. Joh. Andr. Hsyer I.k>u6zli. Jens Worm Tauber I^au6^d. Joh. Irgens v. Hadelen I^u6sk. EliaS Fohlman I.au6ad. Zacob Faaborg I^auclnd. Isrg. Nejngaard ttnucl. il!au6. Zsrgen Knudsen I^suciud. Matth. Wilh. Brohm I.gu6ab. Frid. Ank. Dopp I^uclab. Henr. Christovh. Ivarsen I^suclad. Henr. Jacob Broeholm l.su(isb. Pet. Rahr Duus l.sucjad. Carl Witthufen I^auclgd. Frid. Christ. Nheinlcrndcr ttau6. il!au6. Hans Christensen Ilaucl. Illanci. Den 12te. HanS Jorg. Baagse I^au6ab. Balth. Fleischer Grundtvig ^su6. illa^6. RaSm. Carol. Drejer I.gucZaI). Frid. ?lnton Blom ttaucl. illguc^. Erhard Saabye I^suclak. Jens O!. Broberg I^auclzb. Pet. Ludv. Hansen I.au<.lad. Iac. Colbisrn Di6) ?lancl. illsucj, Soren Olsen Lonremn. I«n. Wilh. Klingberg ^aucl. illaucZ. HanS Kamstrup Petersen I^aucj. illauci. Isrgen Miller t^ancl. illaucj. ?lndr. Biaae >!auci. illaucj. Andr. Bonderup I>auclali. Den izde. Carol. Reinhold Schsnhejder ^lsu6. illau6. HanS Haqerttp l^aucl. illaucl. Carol. August Damtjer I-gucial,. Joh. Mich. Klein ttsucl. illgu6. IenS Adolph Kamp I.guciali. Car. Henr. Pet. Gjemsee I^aucl. illsu6. Clciu^ Themsen Chr.stitin Salling ^auc!. illau6. Frid. Christian Lund I>suclak. Zens Gyberg illsuc!. . Carelius Arentzen I^aucZsb. Fud. Hetting I^sucisd. Dider. Christ. Howitz I^u6»b. Den 14de. Ant. Henr. Matthisen I.sucjgb. Joachim Lentz I-Iaucl. i>Iau6. Joh. Carl Frid. Seehausen ttau6 UlaucZ. Wolradr Auq. Obdrup ^su6ali. Palle Krag Hoff Wodschvu iUsu6. Ulr. Fud. Rosing I^auc^ad. Christian Carl Mejer l.su6ad. Lauritz Dering Neimert Timoth^ Kehlet ttau6. Ulauc!. HanS Pet. Bang Frid. Ferdin. Norager I^aucl. Nic. Audr. Hartz illaucZ. Poul Schouv Illguc^. Audr. Iorgen Gleerup ttsucl. illsu^. Wilh. Lyders illsucl. Frid. Wilh^ Christ. Goos >^on dvrtemn. Den 15de. Colbjorn Degen I-su^sb. Magn. Sroud O donnel I^oivLonremn. Borch Christ. Dorchgreving ttauc!. illaucl. Joh. Pet. Weder6)ing I^suclsd. August Lentz Kc>n Lontemn. Nicol. Simonsen I^guclsd. Frid. Thygesen ttsucl. illau6. Joh. Buch I^sucZak. Niels Lindenhan I^aucisk. Caspar Nanless I>auclab. Christian Broeholm ^aucl. ill,u6. Ssren Meldal ttau6. UIau6. 16; Ole Nielsen Rafn I.au6ad. Ulr Adolph. Brantzen I^au6ab. Andr. Gjodvad I^aucisb. Niels Moursund Harboe ttauZ. illauc?. Bern. Warniche ttaucZ. illaucj. Fred. Borchgreving iUaucj. . ' ^ Iblandt dem, som have underkastet sig den phi» losopsu'ffe ExamenS, saavel philosophiae som philolo- giske Prove, bleve sslgende 14 ossentligen indkaldte for Consistorium og bersmte: Johan Christian Ryge. Tage Christian Muller. Erik Friis. Tycho Fuhr. Simon R^rbye. Thomas Bunyen. Hans Friderik Gruner. Friderik Sophus Råben. Georg Christian Hauch. Nicolai Boyesen. Malthe Aangberg. Hans An6)er Roefoed. Christian Ludvig Iansen. Christopher Christian N?eidemann. IV. Theologiff Embeds Eramen i Julii og October Qvartaler. 1796. Den 12 Zulu. Olkgerus Georg. Guid. Schoulund, fsdt i Kisge 1772 I^sucjgd. Eschildus Ssnni6)sen Bram, fedt i Stobbum i Her- tugdsmmet Slesvig 177Z ^on Lonremn. i66 Gerhardus Severin. Heiberg, fsdt i Nordsiord i Ber- gens Stift 177Z i!1au6. Den 14de. Christianus Conrad Henne, fsdt i Grevskabet Lamvig i Christiansands Stift 177Z ^sucZab. FridericuS Holberg Arents, fodt i Bergen 1773 I^Iau6 illzu6. Den 15de. Andreas Frider. Heggelund, fodt i Everdrop i Sial- land i/'?) Birgerus Henr. Knap, fsdt i Kisbenhavn 1775. I. au 6 al). Den 1 Zde. Ludovicus Lumholtz, fsdk i Kisbenhavn 177Z I.auciad. ZohanneS Holmboe, fsdt i Christiania ttauck iUauc! Den lyde. Gunnerus Weggerslew Hammer, fsdt »Corsseri77i >Isu6 il!au^edi1i5. Lpecimcn scrixtum Len» soiibu5 omnidus laucle cZi^num visum eK. Joannes Discher, fsdt i Birkersd 1772 l^sucl il- Iau6al)i1is. 8xecimen seriprum LensoiibuZ omnil^us Iau6e cli^uum visum etl. Martinus Nielsen, fsdt i Nyborg 1768 5Iau6 illAuci. Gcrardus Busch Surland, fsdt i Trondhiem 1769 I^aucl. illau6. Den iz October. Johannes Henricus Schroter, fsdt i Thorshavn paa Fcrrse 1771 ^auci illauclalnlis. 8xscimeu scriprum Leusoriduz omnibus 1au6e 61ZNUM visum eK. Andreas Friber cus Bech, fsdt i Wallekilde i Sicrl- land 1774 I^aucZab. Den 14 October. Janus Bergenhammer, fedtiAalsee i Aarhus Stifk 1765 I^aud illau^abllis. 8^eciinen scri^i- tum Lensoiidus laucle 6iL,num visum elt. Johannes Henric Larsen, fsdt i Nyekisbing i Sial- land 177Z I^gucl illau6gdilis. 8pecime^i sciixtum Leusoiikus laucie cii^num vilum eK» Christianus Christophor. Zensenius, fsdt iWeilbyei Fyen 1771 I^au6 illau^l. Den 17 October. Maturinus Friis, fsdt i Dalberg i Wiborg' Stift 1775 I^auct illau«^. Ernestus Christianus Fischer, fsdt i Winding i Aar- huus Stist 1767 I^u6ab. Den 18 October. Iacobus Schmidt Tronhuus, fsdt i Waage iAggcrs- huus Stift 1771 I^au6 illaucj. Georgius Frideric. Brschner, fsdt i Spendrup i Aarhuus Stift 1770 ttau6 illaucl. Den 20 October. Palle Saabye Monrath, ,'sdt i Egense i Fyen 17/0 ?Iau6 illaucl. Johannes Bull Motzfeldt, fsdt i Meldal i Trond- hiems Stift 177Z l^auci illau6adili5. 8pe- cimcn sciixlum Lenloiikus laucle cli^num vilum etl. Johannes Iacobus Winther, fodt i Kisbenhavn 1770 conremnen^uz Den 21 October. Zohannes Christianus Cramer, fsdt i Aarhuus 1768 tiaud UlauH. 167 Den 24 October. Janus Smidt, fodt i Kiobenhavn 1769 Naud illau6. Joannes Leerbech, fodt i Retskilde 1774 I-Isud illauiZzdilis. 8^eciinen l'cri^tuin Lenlorlbus 1su6s 6iZuum viluin eK. Den 25 October. Henrieus Christophor. Schmidt, fodt i Prastegaarden Wahr i?larhuus Stift 1774 ^auclab. Petrus Nicol. Levinsen, fodt i Gundestrup iAarhuus Stift 1772 I^aucl Christophorus Nannestad, fodt i Odense i Fyen 1765 I^on comteinn. Den 27 October. Benjaminus Fogh, fodt i Kisbenhavn 1772 Kon conr^mn. Nicolaus Norman, fodt i Trondhiem 1770 I^au- Radius. Den 2Z October. Petrus Borch Tonder, fvdt i Prastegaarden Hoff i Trendhiems Stift 1771 coiuemn. V. Vigtige Danske Skrifter. Om Selvmord og Selvmordere; Fragment af et Brev, Tungsindede til Trost, udgivet as And. Gamborg, Professor i Filosofien ved Kiobenhavns Universitet. 8ummum ne ine- ruas ciit-m — nse oxtez. Kisbenhavn 1796. Saa meget der er skrevet i denne Materie, endog i vort Sprog og as vore Landsmand, vil man.dogikke forrryde, ar have giort sig disse Fragmenter bekiendte, hvilke, om de end ikke satte Gierningens Moralitet selv i noget nyt Lys, dog udbrede storre Klarhed over en og anden i den Anledning omtvistet Punkt. Det valgte fragmentariske Foredrag kan gaae an, hver man ikke vil overstue og afhandle en Materie i sin hele Vidde, men har ikkun, som her, nogle Paralipomena at erindre Laseren om. Forresten vilde jeg ikke, at dette Foredrag skulde blive Mode'hos os. Det kan saa let sode Skribenternes Magelighed, og friste dem til, i Stedet for giennemtankre og veh sammenhan- gende Materier at fremsatte for deres basere ufordoi- ede Tanker, eller ilde sammenhangende Tankestumper.' Men til Sagen. Forst noget om de religiose Ferdomme, som ud- satte Selvmorderen for sine Medmenneskers Foragt og Afskye, som et Menneske der vil blive evigfordsmt og ulyksalig. Denne Ferdom, mener Hr. Ferf., er endog Skyld i mangt et Selvmord, da den Ulyksalige ikke tor aabenbare sit Forfar for nogen, og hans Be^ drsvelse saaledes voxer til Fortvivlelse. — Dette kan dog nok ikke vare Tilfaldet, uden med den raaesteAl mue. Forresten horer det vel til Selvmords Natur, at Selvmorderen ikke aabenbarer sig for nogen. Den som soger Raad og Trost, staaer nok ikke saa ler Fare for at lagge Haand paa sig selv. En skadeligere Fordom er Hen, som len vis Pe- riode havde indsneget sig hos os, da Folk, mest af den ringeste Psbel, lagde Haand paa Andre, for ar komme til at doe paa Skafotter, fordi de heller vilde doe ved Boddelens end ved egen Haand. Forf. kal- der det middelbart Selvmord. Dette aandelige Svarmerie, som havde sin Grund i falske Forestillin- ger om hvad der kravedes til Omvendelse og Forbere- delse til Doden, blev forst tilgavns havet ved Forord- ningen fom befaler, at den der draber Andre fol selv at doe, stal ikke miste Livet, men dewmes.til cvig i<.Z Fangsel og Tugthuusarbeide. Men da Hr. Forf. vil vide Erempel paa, at dette middelbare Selvmord er af Uvidenhed om denne Forordning endnu begaaet, saa vil han, at et Udtog af Landets Love, isar de criminelle, ffulde forfattes, og de Geistlige paalagges deri at undervist Folket. Ja han gaaer endog saa- vidt, at han gierne vilde fritage de Geistlige fra at lare Almuen Religionssvstemet i dets hele Omfang, j nod at de paarogesig at lare Borgerne deres Pligter efter de gieldende Love. Begge Dele, tanker jeg dog, kunde vel bcstaae med hinanden; og hvad det forelig- gende Tilfalde anaaaer, forebygges i mine Tanker det saakvldte middelbare Selvmord, naar det har fin Grund i falffe Religionsbegreb, mere ved at bibringe Almuen rigtige Begreb i Religionen (hvilket altid bor blive de Gejstliges Hovedsag), end ved at oplyse dem om Landets eriminelle Love, hvilke dog ikkun virke ved Frngt, da den forste Underviisning ene kan for- skaffe Overbeviisning. Men overalt, lad oS ogsaa faae bortryddet alle svarmeriffe Religionsbegreb, som kan befordre Selvmord, ere vi derfor sirre, ar det philosophiae Svarmerie ikke kan fsre til famme Maal som det theologiffe? Fortaller ikke Cicero (yv-rtt. I'usc. I. Z4) om En som styrtede sig i Ha- vet, es..r at have last Plato's Phadon, af Langsel efter det af Soerates beskrevne bedre Liv; og at Kong Ptolemaus maatte forbyde Philosophen Hegesias at holde Forelasninger over det menneskelige Livs lllyk- salighed, fordi mange af hans Tilhorere toge sig selv af Dage. Mennesket synes at vare sordomttilSvar- merie; og enten det misledes af Geistlige eller Philo- fopher, kommer ud paa eet. Om Selvmords Utilladelighed — Hr. Prof. fin- der alle de Grunde, der ere ansorte imod Selvmords Tilladelighed, utilstrakkelige. Men mener selv at have fundet d^n eneste rette, hvilken jeg vil fremsatte i hans egne Ord. "Jeg mener, ethvert Menneske "kan, ved den blotte Naturs Betragtning ligesom " tage og fole paa, han ei Maa lagge Haand paa sia " selv. Seer Mennesket vel blandt alle ufornuftige ' Kreature noget eeneste der forkorrer sit eget Liv^ 'rober ikke selv den mindste Orm Lyst rilLiver? soger "ikke ethvert Dyr ar vedligeholde sit Liv saalange "det kan? Za nogle have endog af Naturen en Zn- "stinet til ar opssge Lagemidler, naar en tilfaldig " Ulykke har trussen dem. Er det ikke et soleklart Be- " viis, at det er Naturens Villie, ethvert Dyr skal '' leve saa lange det kan?.. Og er det ikke fornuftigt "ar rerre sig efter Naturens Hensigt? Er det ikke "Pligt for det fornuftige Mennesse at handle saale- "des, som hans Fornuft siger ham, der i Alminde- " lighed bor handles. Af Dyrenes Analogie kan " LNennejVet lcere at biende alle sine pligter. "Mennesket, det med Fornuft og Frihed begavede "Mennesse, skal foge ar opnaae det samme Maal, " som Dyrene med Instineter ledes til. Saalange "der blandt de umalende Dyr ikke gives Sclvmorde- "re, maa Meunesket heller ikke vare det. Dette er "mir Beviis for, at Selvmord er en pligtstridig "Handling... Jeg maa bekiende, at jeg er faldet i storste Forundring over ar sinde faadanr er Beviis hos saa skarpsindig en Mand, og nasten befrygter jeg at jeg har misforstaaet ham. Det ufornuftige Dyr begaaer ikke Selvmord, derfor er det heller ikke Men- nesket tilladt! Forf. har tilforn kravet til Selvmord, at det -skulde skce med Menneskets fri villie, at Mennesket ffulde have til Hensigt at doe. Hvorledes kan denne Villie, denne Hensigt have Sted hos det efter blotte Instineter handlende Dyr ? Mennesker ffal kunne lare at kiende alle sine Pligter af Dyrenes Analogie! Jeg meente just, at Mennesket blev Men- neske, da det afsondrede sig fra Dvrene, fra det dyriske Liv. Saaledes beskriver i det mindste Digter-Philo- sophen Horats deil menneskelige Culturs Historie Sat. !. Z- Lum pi-ole^lerunt primiz snimalia terris I^Iuruin er rulpe pecuz — uden Male og Sceder, ikke bedre end det andet Fire — Llsnclem atczve cubili^ propter ^InAvibu? er puAnis — som alt andet F«e, — 6cin fullibu8 -» allerede et Skridt videre end det andet Fae - — — arczve its poiro ?UAnadsi?t al-mi'5 — '' Et stort Skridt; men det storste, de artikule- rede Lydes Opsamling og Forbindelse til et Sprog. Nu gik Kulturen frem i en ras? Gang: — cjs^linc atzlil^eie kello —— tkke efter Dyrenes Analogie: Oppi6» coeperunr iiiuniie et panere le^es, ne ^vis 5ur A>.. —- endnu mindre. — Frygt for Uret opfandt Lovene om Ret og Billigt: >Iec nsrura pc»re^ )usto ^iscernere ini^vum 6cc. Hvor er her nogen Analogie med Dyrene ? — Nei, at Menneffet kan begaae Selvmord, der er en Folge af hans Forrer for Dyrene, af hans eleverede Phantasie, som forsger hans narvcrrende Onde, af hans Forudseenhed som lader ham befrygte det tilkom- mende. Hvad skulde bevcrge Dyret til Selvmcrd, som har intet af alt dette? — Hvorledes kan desuden det som Forf. her siger om Dyrenes Analogie med Men- neffet, bestaae med hvad som forekcmmer S. 2O " man siger: Menneffet har ligesom de umålende Dyr 'Drift tii at leve, derfor skal han og vedligeholde sir " Liv, og maa ingenlunde selv nedbryde det. „ Dette anferer han som et af de Beviser for Selvmords Util- ladelighed, som han ikke finder grundede; og nu hsre Y wan hans Igiendrivelse. "Men (siger han) jeg me- "ner tvertimod, Menne?et siet ingen bestemt Drift ' eller Tilboielighed har til Livet. ^>os ethvert Men- "neste reiser sig Tilboielighed og Afffye for forffiellige "'Ting, alt efter fem Menneskets Forstand dommer "dem ar foraarsage ham enten Behag eller Mishag. " Eftersom nu et Menneskes individuelle Stilling til- "byder ham Fornoielfer eller Ubehageligheder, deref '' ter bliver og Livet felv en Gienstand enten for hans "Attraae eller Afffye. Den muntre Lykkelige finder "Livet elskværdigt, snffer at nude det bestandig; den "traurige derimod, der synes at forfslges af en ublid "Skiabne, hader Livet, snffer at doe belier i Dag '' end i Morgen.Dette er udentvivl det Rigtige og Grundede, men modsiger det fom ovenfor er sagt om Menneskets Analogie med Dyrene. Selvmords Moralitet hielper det lidet at disputere om in ad" Kia^o. Selvmorderens individuelle Stilling afgior Alt, og den kan ingen i det Aieblik han er Selvmor- der, domme om uden for ham. Ligefaa individuelle og vanskelige at opdage ere Aarsagerne til Selvmord, og beree oste paa Selvmorderens siebliklige Forfat- ning, hvori hans opbragte Indbildningskraft anfeer det bekiendte ffiont ringere, men ncrrvarende Onde, for storre end det vcrrste ubekiendte. Man har seet Soldater, som fortes til Spidsrodspladsen, ar styrte sig i Ka balen for <«t befrie sig fra det forsti' Onde som var trykkende og bekiendt, og derfor i hans Phantasie storre end Doden. Nogle holde Selvmord foren Sygdom, eller ret- tere sagt, for at grunde sig i Legemets syge Tilstand. Vor Forfatter mener nei. " Var Selvmord en Sygdom, (siger han) saa ssulde Laderne vel kunne helbrede den. "Men n..d en Sindssyge kuude de intet udrette. De "vise den Ulykkelige derfor med Foie fra sig. Men "(lagger han til), uagtet Selvmord ikke ligefrem er ''en Virkning af nogen Sygdom, saa vil jeg dog "gierne tilstaae, at adMige Sygdomme kan hav-een "siern Indflydelse derpaa. Visse Sygdomme g-sre ' Mennestet tungsindet og missornsiet med Livet i At- ' mindelighed. Z Sardeleshed er det Tilfaldet med "visse ulocalffe Onder, hvis egentlige Sade Menne- 'stet ikke saa let lommer efter, og derfor heller ikke ' kan soge Lågemidler u iod. Men narmere srembrin- "gende, eller dog i lsie,^? Grad medvirkende Aarsa- 'ger til Selvmord ere fal, e Religionsbegreb, som saa mange Mennester i deres Barndom og forste Ung- dom indsue. O! hvor mange have ikke besluttet det 'gyselige Skridt formedelst Tvivl og Neligionsskrup- ' lerhvor mange havde aldrig fattet, mindre udfott "det frygtelige Forfar, hvis de havde haft fornuftige ''Religionsbegreb! „ Forf. opregner nogle saadanne Religionsbegreb; hvoriblandt dog maatte sindes de, som mere ved Misbrug og vrang Anvendelse, end af sig selv kunne vare saa farlige. Endelig om de forstiellige Vegreb, man til adskil- lige Tider og hos forstiellige Nationer har gicrt sig ikke alene om Selvmords Moraliter, men ogsaa om dets vsyeologiste Kilder, da man paa een Tid har troet, det sorraadte Mod og Standhaftighed, paa en anden Tid en feig og frygtsom Caraeter. Forf. tidleder denne Forrettighed af den forstiellige Lovgivning; og ivrer til Slutning imod Forbud imod Selvmord og Straffe derfor, hvilke han mener, snarere befordre end hin- dre det. Vidrag til -Hr. General-Admiral L.ieutsnant Greve Lriderich ^annestiold Sams^es Lev- nets Beskrivelse samlet asHerman Treschov, Professor i Thcolegien og dansk Sogne^rast ved Garnisons Kirken. Kisbenhavn 1796. (General-Admiral Lieurenant Grev Danne^iold en'magtelig en af Danniarks store Mand, som i Virksomhed og Gavnlighed har haft Faa sine Lige; men hvis Liv tillige har varet udsat for saa mange Lykkens Afverlinger, saa mange Fiender og Forfslgelser, at en troe og upartiff Fremstilling deraf nsdvendig maa interessere enhver Menneskehedens og Fadrenelandets Ven. Hr. Prof. T. lover vel ikkur? Bidrag til samme; og en fuldstandig Levnetsbestri- velse var det vel ogsaa endnu for tidlig at tanke paa. Men selv dette Vidrag er et saa vigtigt histcrist Mo- nument, vi maatte miste, vi havde mange med saadan Flid eg Sandhedskærlighed samlede og opteg- nede Beretninger om vore store Mand. Sine Kilder angiver Hr. Forf. at vare, deels Doeumenter fraAr- chiverne, saavidt disse have varet at sinde, deels Op- tegnelser af den Sal. Greve selv, deels endelig Be- retninger af deres Mnnd, fom daglig omgikkes ham "Saavidt (siger han) det har varet muligt, i en "Mands Liv og Handlinger, som i Henseende ti! de "betydelige, offentlige Poster, hvilke han bekladte, "ikke kunde andet end vare sammenstakkede med An- "dres, har jeg, hvor disse Personer ikke behsvede "at navnes, med Tavshed forbigaaet dem. Ikkun "der, hvor hans Uskyldighed burde lagges for Dagen, "har jeg varet nsdsaget til ar navne de Navne som "jeg havde snsket at kunne udelade, men haaber <,t "have giort det med saa megen Skaansel som mulig. "Min Hensigt var ingenlunde at dadle andre, menat "befrie en uskyldig Mand fra ubillig Dadel; ikke ac "fornarme nogen endog*)hans Uvenner selv, menat "oplyse andres Fornarmelser imod ham.., Zeg kan ikkun udtegne nogle enkelte Tildragelser af dette paa vigtige Tildragelser saa frugtbare Liv, for at gisre Laserne opmarksomme paa det Hele, og begierlige ef- ter at lase derte lille Skrift selv. *) Vor hedde: c»id ikke. Grev Danneskkold blev fedt den i November 17OZ hen ved 4 Maaneder efter hans Ff.ders Dod Faderen var General Feldtmarffalk Christian Gylden love, Moderen Dorothea Krag, Enke afGeheimeraad Zens Juel. Indtil hans femte Aar var han saa svag, at han ikke kunde staae alene, og hans Lede- mode bestandig maatts omvikles med noget Stift. Denne Svaghed afhialp et Myrebad som han daglig to Gange brugte. I sit niende Aar blev han tillige- med sin ocldre Broder sendt ril Engeland, hvor han i Oxford lagde sig efter allehaande nyttige Videnskaber, iftrr de som angik Soevcrsenet, Skibsbyggeri? og Me- kanik, hvortil han stedse havde stor Lyst. I Engeland forblev han, indtil han havde fyldt sexten Aar, drog derpaa igienuem Frankerig til Holland, hvor han iscrr bessgte Skibsverfterne for at udbrede sin Kundskab i Skibsbyggeriet, og kom tilbage i Aaret 1721, da han var atten Aar gammel. Ved Begyndelsen af sin Lykkes Bane i Fædre- nelandet, sandt han saa mange Hindringer for sin Forfremmelse og saa mange mcrgtige Modstandere, at han efter faa Aars Tiencste i Landetaten, hvoeved han tilsatte en ikke ubetydelig Deel af sin Formue, erholdt uformodentlig sin Alsted, og begav sig paa et lidet Gods i Zylland, Engelholm kaldet, hvor han i Ro- lighed endnu mere lagde sig efter de mathematisse og andre Videnskaber som kunde have nogen Indflydelse paa Ssevcrsenet, hvorttl hans Lyst endnu stod, om- endffiont Omstændighederne hidindtil ikke havde tilladt ham at tage Tieneste i Soe-Etaten. Den Misundelse som forfulgte den unge talentfulde Mand "var ikke "saa meget personlig i Henseende til Greven (siger "hans Levnetsbestriver) som opvakt hos de svrigesor- " nemme Familier i Riget imod den Familie han var ' af, der havde hidindtil haft Adgang til de fsrste '' AEresposter. Disse frygtede ikke for hvad han var, Y 2 17 l "men for hvad han kunbe blive, cg snskede derfor, " saalamge det var muligt, at holde ham tilbage. Der- "til kom endnu dette, at da han, scmsnstede at gisre "et Valg efter sit Hierte, havde undsiaaet sig for st "modtage et Parti i en stor og da meget gieldende Fa- Emilie som blev ham foreflaget, havde dette saaledes " opbragt Familien, at den siden den Tid stedse var " ham imod... Greven havde nemlig i 'Aaret 1724 indladt sig i LEgteffab med Dorothea Comtesse as Ve- del-Vedelevorg. Samme Skiebne blev endnu ved at forsolgc ham i Begyndelsen as Christian den Slettes Regie- ring, og for at komme i Tieneste, blev han nsd til at tage imod en Plads som Assessor i Hoieste Net. Dog varede det nu ikkejlcrnge, fsrend Kongen selv fik Leilighed over Taselet ac tiende hans Indsigter i Skibs- byggeriet, og befalede ham at tage Sade i Soe Com- missariaret 1751; og faa Aar derefter, da General Lsvcnorn afgik fra Oberseeretariatet ved Soe-Etrten i Aaret 17Z5, kom Danneskiold i hans Sted, og fik den hele Bestyrelse af denue Etat. Han begyndte strax paa Dokkens Bygning; og i 5 Aar blev dette store Vcrrk fardigj. Hans Lev- netsbeffriver forklarer ikke alene de mange Vanskelig- heder, han havde at kiempe imod fra Naturens Side, men ogsaa de ubehagelige Hindringer hans Modstanderes Indvendinger, deres ofre igientagne Angreb, ja nisten Alles Paastand, at Tingen var umulig og at de derpaa anvendte Penge vare spildte, lagte i Veien for ham. Jeg vil ikkun anfsre een Omstændighed, som tillige scrtter Mandens uegennyt« tige Caraeter i Lys; hvorved jeg betiener mig mest af Forfatterens egne Ord. Aaret efter at Arbeidet var begyndt, frembrod om Natten en Kilde med stor Magr, som syntes at skulle have standset Arbeidets vi- dere Fremgang. Men da man endelig sandt Kildens 172 Udspung, blev den indfattet, og Vandet malet? ud, hvilket endnu skeer, saa at den aldeles intet hindrer. Derefter da man markede, at det var en salt Kilde, troede Greven at den kunde tilvejebringe stor Nytte for Lander. Ester at den derfor var af Kyndige ble- ven prevet og befundet god, talte Greven med endeel af de da varende anseelige Kisbmand, Fabritius, Ma- ver og flere, og bragte det saavidt. at disse indgave under deres Hander det Forslag, at naar Kongen vilde forbyde Luneborger Salts Indforsel i Sialland, F^'n og Jylland; foibandt de sig ril, af denne Kilde at skaffe Salt, der fiulde ester Prsve findes ligcfaa godt, at salge det ringere end det Luneborgske, og ei.cda betale en anseelig Sum til Kongen. Imedens dette stod i Underhandling, fik Greven er Tilbud fra Luneborg, at dersom han vildeste til at faae denne Sag neddysset, skulde zoooo Rdlr. ftaae tilhansTie- neste. Omendskiont Greven altid trangte til Penge, var hans Patriotismus dog ikke tilfals. Han giemte derfor dette Brev faalange, indtil Tingen var saavidt, ar han skulde forestille Kiobmandenes Forstag for Kon- gen. Da han havde forestilt Sagen, og Kongen blev meget glad derover, sagde Greven: "Med alr ''derre, Deres Majestat, troer jeg ikke, at Sagen kan sattes i Vark... Kongen, forundret herover, spurgte om Aarfagen. Greven viiste ham derpaa Brevet, sigende: Der, som jeg ikke har modtager, vil mavskee en anden modtage, og sege at forhindre det. Kongen smilede dervrd og sagde, at det havde ingen Nsd. Imidlertid kom der efter nogle Maaneders forlob en Kongelig Nesclution, som ophævede dette Saltvarks Aulaggelse, og saaledes pnmpeS det Vand ud til ingen Nytte, som maassee med stor Fordeel for Landet kunde vare brugt. Den hele Udgift til Dok- kens Bygning beregnes her ril 2Z00OO Ndlr.— Jeg forbigaaer de adskillig? Lommissioner, som i Anledning af saave! hemmelige svm aabenbare Klager over Han6 Bestyrelse af Soe-Etaten, bleve nedsatte over hom; hvoriblandt den sidste i Aaert 1741, som varede i 7 Maaneder, er den markeligste, men endtes dermed, at Kongen skienkede ham 7052 Ndlr. aariig, som skulle anseeS for 1 pr. Cent af det han havde sparet i de paa Sse-Etaten anvendte Udgifter, og hans Enke en aar- lig Pension af 4000 Ndlr. I Begyndelsen af Friderich den Femtes Negie- ring maatte han forlade sin Post, da han ikke vilde felge en af Admiral Nofenpalm udkastet Plan, hvor- ved denne fornuente at kunne udrette det samme ved Sse-Etaten som Dannessiold, med loecov Rdlr. mindre. Hvor flet denne Plan blev udfort, sees deraf, ar da Greven i Aaret 1749 spurgte Kongen, ?m Admiral Rosenp^lm havde sparet den belovede Sum, svarede Kongen: "Nei, jeg har tvertimod "givet mere ril;,, og da Admiral Nosenpalm erin- drede Kongen om sit Lofte for dette Projeets Udfsrelse, at gisre ham til General Admiral Lieurenai.t, svarede han: "De lovede Hr. Admiral, at spare mig Penge, " og holdt det ikke. Vi ville derfor glemme vortLsfte " paa begge Sider.Grev Dannessiold fik saaledes sin Asskeed, og Kongen satte med egen Haand denne Aarsag ind i Afskeeds-Coneepten: "at fordi han efter "den Plan, som i Sse-Etatens Sager skulde folges, " ikke eftcr sine Indsigter troede at kunne tiene med "Nytte, saa fik han hermed i Naade sin Asskeed. .. Han drog derpaa til Altona, hvor har, levede ad- skillige Aar med en talrig Familie af Bornebsrn, ind- til hans Svigcrssn tog Tieneste i Admiralitetet, da han fulgte med ham til Kiobenhavn, og opholdt sig i Ssllersd indtil 1756, da han kisbte sig en Gaard i Aarhuus, hvor han fordrev Tiden med marhematiffe og phnsisse Studeringer, samt Musik, og strabte saa vel ar bringe sit Gods (Marselisborg) i bedre Stand, som at afbetale sin Gield. Her forblev han indr^ 176O, da ham blev tilbudet at gaae til Sorse som Oberhofmester. Hvorledes han i denne nye' Post segte at giore sig fortient af Aeademiet og dets Elever, fortiener at efterlåses hos Forfatteren selv. Han dolger vel haller ikke hans Svagheder, hvoriblandt hans Forkierlighed fer visse Professorer, der opvakte ham selv mange For- trædeligheder, hvilke tilsidst giorde hamj kicde af sin Post. Hertil kom, at Hoffet selv var bleven kied af hans igientagne Forestillinger og Forflag til Aeademiets Opkomst, og gierne gav ham sin Assteed, da hall for« langte den. Men herom var maastee meget mere ar sige, dersom alle Omstændigheder vare noksom bekiendte. I Begyndelsen af nuværende Regiering fik han Befaling at tilkiendegive sine Tanker om Landets da virrende Tilstand i Almindelighed; hvilket han giorde i et P. M. af 2Z Ianuarii 1766, og tilstillede Kon- gen et andet blot Soe-Etaten betrasfende af 22 Fe- bruarii. Dette, som indeholdt adstillige as Greven giorte Anmarkninger i Henseende til Marinen, for- aarsagede en temmelig hastig Stri-d mellem ham og davarende Obersecretair i Sse-Etaten Hr. Geheime- raad Rosenkrantz. De derhen horende Erklaringer og andre Bilage findes anforte i et Skrift som udkom i Aaret 1792 under Titel: Efterretning om den danske S>?e-Etat fra forrige Tider, hvor hans Levnetsbessriver dog savncr et Actstykke, som han her meddeler und-er Lit. E. Om Striken selv yttrer han sig blot med det Anste, at den Samling af Acter be- meldte Strid vedkommende, som serst udkom 1790, havde varet udgivne medens han endnu levede, og kunde forsvaret sig. Strax herefter, da han var reist tilbage ril Aarhuus, og tankte paa inter mindre end at gaae i Tiencste igien, blev han kaldet tilbage ved et egen- hændig Brev fra Kongen, hvori han blev befalet ufor- tovet at komme ril Kivbenhavn, da Kongen havde »73 vigtige Tinget tale med ham om. Han reiste strax, og blev irke alene indfat paa nye ved Soe-Etaten som Obersecretair og Surintendant de Marine, menogsaa bestikket sem Statsminister med en Gage af gvoo Rd. Men det varede ikke meget over et Aar, inden han fik en ligesaa uformodentlig som krankende Afsted, da han den 26 Oetober 1767 i et franst Brev, understrevet med Kongens Navn, fik Ordre inden lre Dage at forlade Byen og forfsie sig til Marselliesborg, med den Pension af 7000 Ndlr. aarlig, som han tilforn havde hast. '' Saaledes endte da— ar jeg stal be- tiene mig af hans Levnetsbestrivers egne Ord — "Grev Fridrich Dannestiold Samsoe sin crrefulde, og "ved mange Lykkens Afverlinger udmark.de Bano». "Faa iblandt Fadrenelandets forliente og bersmie "Mand have i Kundffaber, Virksomhed, en adel "Tankemaade og redelig Caraeter overgaaet ham. "Han havde ligesom ethvert Menneske, sine Feil cg " Skrobeligheder. Den Hidsighed som saa naturlig "folger den meget Virksomme; den Paastaaelighed paa " sine Meninger og engang fattede Beslutning, som " ikke sielden findes hos den redelige, faste, og efter sin " Overbeviisning handlende Mand, og en alt for stor "Godtroenhed i Henseende til dem, som ofte mis- brugte den til hans egen Skade, varede fornemste. Han dode af et Slag den 18 Iulii 1770 nar 67 Aar gammel, og efterlod sig af ni Born ikkun en Datter som endnu lever. Hun modtog efter sin Fa- der en Gield af 16 til 17000 Ndlr., som hun paa en roesvardig Maade og ved at leve indstranket, har afbetalt indtil paa 2000 Ndlr. nar, der endnu staae tilbage, men som hun haaber tilligemed det ovrigee at kunne afbetale. Det ovrige af Skriftet er bestemt til at forsvare Greven imod adssillige Feil man har tillagt ham, eller i det mindste at satte disse Feil i det mindst ugunstige Lys. Saaledes har man bestyldt ham for Intolerance i Religienen, fornemmelig i Anledning af de Stri- digheder han havde med Prof. Bafedow. Hr. Fors. fortaller i denne Anledning folgende lsierlige Anec- dote. "Da Bafedow en Dag ved Grevens Bord, hvor Prof. Snedorss samme Gang spiste, paastod at de fmaa Bsrns Daab var urimelig og ugrundet, og Greven modsagde ham, anfsrte han til sit Forsvar Math. 28 Kap. 19 V. hvor det hedder: "lcerer alle "Fol? og d^ber dem. „ Greven som forstod meget vel araff, og havde last fir nye Testament i dette Sprog, paastod strax, at det gråske Ord burde ikke oversattes lcrrer, men giorer dein til mine Dis- ciple. B. nagtede dette, hvorpaa Greven stod stil- tiende op fra Bordet, og hentede et graff nye Te- stamente for at overbevise ham. Da Prof. Snedorss saae Greven komme tilbage med det nye Testamente, sagde han: Deres Excellence har umaget sig forgia- ves, Prof. B. kan ikke lase Graff. „ Videre har man bebreidet ham, at han ikke let kunde glemme Fornarmesser og segte at havne sig paa dem som haode gjort ham imod. Dette viste han ogsaa imod Ba'edvw, da han ikke alene fsgte at ffasse ham bort fra Sorse Academie, men ogsaa, da B. havde erhol^ det et Professorat i Altona, giorde i Aaret 1767 me- dens han var i Statsraadet, Forstag om at fordrive bam dersra. I det ovrige foger Hr. Prof. at forklare hanS Strenghed, fon-emmelig in:od Commandeur Benstulp, fem i sin Tid giorde saa megen Opsigt, af hans Stranghed overhovedet i Embedsforretninger, og Iver for Kongens Tieneste, sg vil af?lrchivacter bevise, at denne Mand ikke blot efter en Capriee fra Grevens Side blev giort ulykkelig, men af Commis- sionen og Conseilet blev crkiendt skyldig. " I en anden Sag derimod (siger Hr. Prof.) kan Greven nepoe undskyldes for at have viist al for megen Stranghed, nemlig i Sagen imod Capitaine Lutken, som i Aaret i?z6 fik sin Afffed, fordi han ikke vilde underskrive sine Medeommi'ssarlet'6 Betænkning angaaende O^log- skibet Sextus, og indgav til Kongen sine Betanknin- ger derimod. Thi omendffient den over ham nedsatte Krtgsrec domte ham i Folge Lovens 1 Bogs 1 Kap. 6 Art. og den 182 Soe Krigs Artikel, og Forord, af 24 December 1710 til at have sin Charge forbrudt, er det dog haardc at straffes, fordi man ikke er af lige Mening med andre; og dette kunde udentvivl oz burde Greven afvarget... Den Lutkensse Familie eier, faavidt jeg veed, adskillige Documenter, som skulde udbrede et ganske nyt Lys over denne Mands saa- vel fom over Commandeur Benstrups Sag, dersom de bleve bekiendte. Sal. Capitaine Lutken giver det selv at forstaae paa adskillige Steder i sine Skrifter. Zeg forbigaaer mange herlige Trak af denne store Mands Caraeteer, da jeg befrygter allerede at have varet for vidtlsstig. De tilssiede Bilage udgisre ikke den uvigtigste Deel af Skriftet. Lit. indeholder Beretning om, hvad Grev Danneffiold i de Aar han var sorste De, puteret i General Land-Oeconomie- og Commeree-Col- legium, har enten forestagct eller ivarksat til Han^ delens og Fabrirernes Fremme, uddraget af dette Col- legiums Protocoller ved Hr. Secretair Pram. Lit. L. i.-- kaldes urigtig i Fortalen Lit. .V — er et kort Ildtog af hvad Sal. Grev Danneffiold har udrettet ved Soe-Etaten fra Aaret 1755 indtil 1746. Det er opsat paa Fransk, og skrevet med Grevens egen Haand, uvist paa hvad Tid, da det ikke er dateret, og til hvad Brug, da ingen Person navnes som det har varet bestemt for. Hans Levnetsbeffriver formo- der, at der er skrevet strax efter at Greven ved Kong Friderich den Femtes Regierings Tiltradelse kom ud af Tienesten, og til Underretning for en eller anden, som enten har anmodet Greven derom; eller som han troede ar han skyldte den, og paa Sprogets Vegne vild? lette Umagen med at lase samme; thi Faa el- T75 stede ellers mere og skrev bedre deres Modersmaal end Greven. En dans? Oversættelse de af har Hr. Prof. bessrget og meddeelt under Lit. L. 2. Og for at be- styrke Sandheden af hvad deri er anfsrt, har han tillagt Lit. L. z, et kort Udtog af det Kongl. Admira- litets og Commistariats Collegii Protocollet, hvor for ethvert Aar det vigtigste, som i Grev Danneskjolds Tid, da See-Etatens Bestyrelse var ham betroet, er foretaget til Marinens Forandring og Forbedring, opregnes. — Lit. L. Kongelig Resolution paa Com- missions Forretningen af 28 April 1742. Er den Resolution, hvorom i Recensionen er meldet, som paa saa arefuid en Maade for Grev Danneskiold og de Officerer som havde arbeidet under ham, giorde Ende paa den langvarige Commission, som var ned- sat over hans Administration. Lit. O. hans Afffed fra Soe-Etaten, da han ikke vilde fslge den as Admi- ral Rosenpalm udkastede Besparelses Plan, ved Ma- rinen. Lir. L. indeholder Danneskiolds Forsvar imod de ham af davarende Hbersecretair i Sse-Etaten Ge. heimeraad Rofenlrantz giorre Beskyldninger, hvilket Doeument (som tilforn er sagt) savnes i de Efterret- ninger om den dansse Sse-Etat fra forrige Tider, som udkom 1790. Dertil er fsiet en Kongelig Resolu- tion, at dette Forsvarsskrift maa commnniceres Ge- Heime-Conseilet, saavelsom Admiralitetet og Gcneral- Commissariatet, og henlagges i 2lrchiverne til Gre- vens Forsvar baade nu og i Fremtiden. Lit. er vor nu regierende Konges B.falning ufortovet at komme ril Kisbenhavn, da Kongen havde meget vig- tige Sager at tale med ham om. I denne Kongelige Skrivelse kaldes han, Llaadens Sb'aber. Litr. 6- meddeler to Kongl. Reskripter, hvorved bevilges den arresterede Commandeur Capiraine Benstrup Pardon og Frihed, efter Grev Danneftiolds Ansøgning. Lit. ^l. og I. ere tvende Taler holdne paa SoreeAca- demie, den fsrste ved Tiltrædelsen til Ober-Hosmcste? Embedet, den anden ester hans Kones Dsd, vg hans egen haarde Sygdom: begge i et jevnt og konstlost Sprog, og med den Veltalenhed, som kommer fra Hiertet og gaaer til Hiertet igien. Endeligen Lit. K. Forskrift hvorledes han vil have det forholdet ester hans Dsd med sin Ligfard. Skrifteter znet, foruden Grevens Portrcu't', malet af Als og stukket af Lahde, med tvende Kob- bere, hvoraf det ene forestiller Dokken, det andet det ham paa Ingerspriis oprettede LLreminde. Udsigt over den af afgangne ^onferentsraad Friderich 2tda;n ^Nuller efterladte Robber- Kisbenhavn 1796, En forelsbig Efterretning om denne Kobberstik-Sam', ling er givct i denne Journals forrige Aarga.^g 47 Da blev ogsaa anmeldet, at et fuldstændigt Calalog var forfattet derover, som Samleren ved sin Dsd blev forhindret fra selv at lade trykke, og som her ved hanS Ssn Hr. Assessor LNnller bekiendtgisres^ Jcg veed ikte at give Lceserne ncget bedre Begreb om Sam- lingens Vcrrd og Vigtighed, end naar jeg anforer Ud- giverens egne Ord af Fortalen: " Hensigten med nccrvcrrende Udsigt over den as " min asgangne Fader efterladte Kobberstik-Samling, "er at gisre Videnskabernes og de skisnue Konsters ''Elskere bekiendte mcd et Vcrrk, hvis Vard bestaaer "ikke alene i at vcrre det eneste i sit Slags, men for, " nemmelig i at udgiore et vigtigt Bidrag ril Fadrene- " landets Historie... "Denne Samling der bestaaer af omtrent 450c) "Kobberstik, indsluttede i 25 meget store Folio Bind, "har Samleren giort til et Vcrrk, under Titel as kinacor^eca Dsnove^ics Kre incna er in or6iusm 576 s ?iideiicc> ^Xclamo buller ll vnl^e I^VLci.XXXI. "Dette Vark indeholder en fuldstændig Samling "af alt, hvad Danjke Kobberstikkere i deres Konst "hav? frembragt, og alt hvad udenlandske Konstnere 'have stukket, der paa nogen Maade angik Danne- "mark. .. 'En vedholdende Flid og uafbrudt Lyst hargiort ' det mueligt, med betrdelige Omkostninger, ar bringe Samlingen i en Tid af 50 Aar ril faa hoi en Grad af Fuldstændighed, at dcr ikkun gives nogle enkelte " til Samlingen horende Kobberstik, som, fordi ingen »'Leilighed bar frembudt sig til deres Anskaffelse, ei ' findes i samme. "Virret er saaledeS inddeelt, at i 15Vind in- deholdes Portraiter af de danske Konger, de hel- 'stenjke Forster, af Adelsmand, Geisrlige og Versli^, "ge, cg i desvrige 10 Bind, Prospekter, F-.ldtftag, Miudesmarter, Optog 0. s. v., hvortil endnu kom- '' mer et Tillag af danske satiriske Kobbere. Stykkerne "ere fastgiorts paa stort,sranff Papiir, Verket er pry- "det med Tilelkcbbere, fcrffiellige til enhver Asdeeling, og det er indbunden i siirlige Marmorbind... "Ikke alene til Fædrenelandets Konsthistoriefin- "des i dette Vart et vigtigt Bidrag, da Samlingen " selv giver en riig Forraad af betydelige Hielpemidler "til at bestrive Kobbersrikkonstens Begyndelse og Frem- gang i Danmark, og den over samme udforlige ''haandskrevne Fortegnelse kan betragtes, som et fuld- "standig Lexieon over de danffe Kobberstikkeres Konst- " flid; men endog til Fadrenelandets Historie i egent- " lig Forstand kan Varket ei ansees at vare rn ube- tydelig Kilde, da heri findes paalidelige Underretnin- ,'ger om adskillige ikke uvigtige, ffiont lidet bekiendte "danffe og norske Mand, om fremmede Konstneres "Forbindelser med Danmark, em Staders og Byg- "ningers fordums Ud'eende og gradvife Forandring, 'om Armeers og Fladers Stillinger, ommarkvardige "Optog ved store Hsicideligheder, om Oldtidens nu "ubekiendte Mindesmarkers Tilvarelse m. v. samlerens Hensigt var, at bringe Samlingeu ' til den Grad af Fuldstandigh.'d, at den kunde gavne dem, der dyrke Fadremlandets Historie, og i den "Bedidsthed, stadse at komme sit Aiemeed narmere, " fandt han Belsnning fer sin Msie. Saaledes for- "enede han det Nyttige med det Behagelige, og dan« "nede et Vark, fem gior Fadrenelandet AEre, gav« "nerVidenskaberne, oghadrerhansIndsigter og Smag.,; Til Slutning meldes: at narvarende Samling endnu fortsattes. VI. Advarsler for pædagoger, (uddragne afSalomcm Gesners^iv, ved Hotringer). Zurich 1796. Eesners tidligste Ungdom opvakte just ikte store For- ventninger. Til Ulykke maatte det foiesigsaa, at hans sorste Forbindclser lagde ikke ringe Hindringer i Veien for hans Aands tidlige Udvirling. Hans Huusun- derviisning var overdraget til en Geistlig, som efter deres Udsigende der have kiendt ham, var en Mand uden Kundskaber, uden Politur, uden Forstand, og kort: iblandt sine EmbedSbrodre as negativ Vardi en af de usleste Trostere. Derhos besogte lian de offent- lige Skoler, hvori Undervisningen dengang ene og alene indskrankede sig til Begyndelsesgrundene i det latinske og gråske Sprog. Methoden var, efter gam- mel Snit, trukken over Listen af en mindre skoleret', end stivsindig og pedantisk Normalitet. Hukommelsen blev fuldproppet med Ord, naret medPhraser, qvalr med Neg- ler, og bestermet med en Terminelogie, ,hvis Mening La reren aldrig fik det Indfald at forklare, eller at oplyse dens Nødvendighed af Tankningens og Talens MpteLeve, og hvis rene Vinding, naar det gik godt, var en af 177 ullgartige Bestanddele sammenflikket, broget Vanskab- ning, som mcm«kaldte Stiil. En saa feilagtig Mcthode var, efter Hovedernes Forffiel, ogsaa i sine Virkninger sorffiellig. Det blot mekaniske Hoved, som samler nden at betragte, og an- vender uden at tcrnke, gier scrdvanligen de hastigste Fortskridt: men dets Maal ligger ikke langt borre. Da Hukommelsen har taget dets hele Virksomhed i Beslag, saa fatter det saa meget hastigere, og bevarer saa me- get troligere; men det fatter uden at begribe, og seer af Alt ikkun Overfladen. Saadanne Bsrn spille ikke fielden den fsrste Rolle i Skolen, og i Livet, til flette Iagttageres Forundring, den sidste. Det philosophiae Hoved og crgte Sproggenis, hvis Hukommelse holder lige Skridt med Forstanden, og ved denne holdes til- bage eller lettes, eftersom^ Lys eller Morke hersker i Vegrebene, bliver langt tilbage efter hin, faalcrnge han i Konstordene intet opdager ilden tankelose Toner, i Reglerne intet uden Egensind og Vilkaarlighed. Men saasnart han aner den ffiulte Mening, begynder han for sig selv i Stilhed, det som Lcrreren burde giore, ar philosophere. Da ere hans Fortffrit raske og sorfcrr- delige, og i Han6 Hoved folger paa et langt Msrke en kort Sknmring, og pludseligt Lys. Men indtil denne Tidspunkt er der hans scrdvanlige Lod, at miskiendes og nedstodes i Klasse med de stupide Hoveder. Saa- ledes gik det den bersmte Bveitinger, Bodmers troe Medhielper i at rense den tydsse Pocsie og det tydske Sprog. Sloleraadets Forhandlinger i Zurch giemme en ham angaaende Anordning, hvorester dette haabe- lsse Barns Forcrldre skulde alvorlig formanes at be- stemme ham til en anden Levemaade, eftersom han ikb'e duede til Videnskaberne. En anden Klasse fortrinlig gode Hoveder, men hos hvilke Phantasien deler sine Rettigheder med Forstan- den i lige Dele, er endnu varre faren med saadan en Z Undervusnmz. Da te ikke lade sig nsie med de: Sande uden det Skionne, eller rmd Begreb ude:< Billeder, saa komme de lkke engang t Fristelse til at bodepaa det Manglende i Lcrremethoden ved egenSpe- culation. Derimod veed d.' ret godt at holde sig ffa- deslsse sor SkolepensetS Torhed og Kiedsomhed redde- res vevre Indbildningskrafts sode Drommerier, eller ved et og andet Slags Adspredelse. En af disse var Geoner. Hos ham yttrcde sia'meget tidlig en asgiort Hang til de dannende Konster. Som serdumLuclan, forarbejdede han i sine Lcrrerimer mangehaande Billeder og Grupper af Mennesser, Dyr og andre Vcrsensr, af Vor; og ligesom Lucian, blev han hyppig af La- reren mere smertelig end behagelig betonnet for si-i Konstflid. Men det hialp kun lidet. Neppe havde den lille Billeddanners bestraffede Hcrnder styrket sig til nye Virkekraft, saa begyndte de og deres forrige Spil paa nye, og hver Gang kom han hiem, om ikke med en smuk Kram Glofer og Negler, dog i det nundste med et smukt Udbytte as Voxfigurer, for der- med at glcrde sine smaa Ssstre. Til denne Drifts Til sredsiullelse vare hans fleste Ledighedstimer, hvert Kieblik han kunde vinde fra sine Forretninger, opof- rede, og enhver Stilling af hans Sparebssse blev giemt hertit. Denne den lille Gesners forst? Snssel giorde snart en anden Selffab. Et lrkkeligt Tilscrlde havde spillet ham en Robinson Crusoe i Hinder, eg strar blev den lille Konstler ogsaa Skribent. Nu gik af hans Hoved en Robinsoniade efter den anden frem, og hans Hcrnder skreve alt hvad Papiret kunde holde. Men ogsaa denne hans unge Krcrfters Fvesse giorde ham snart Kummer, og han var hiemme ved sir nye Autorstab ikke bedre faren, endiSl'olen ved sinKonst- drist. Hans Lcrrer, som modte ham paa denne Vei, benyttede ikke denne Opdagelse saaledes, som en Mand as Forstand og Indsigter vilde have nyttet den. Z Stedet for at glcrde sig over denne Virksomheds ?)t- trelse hos et hidindtil for dovent og arbeidjcye holdet Barn; isiedet for deraf at drage de fornsdne Data til at vurdere hans Talenter og viseligen'at lede hansTil- bm'eligheder, ovecveiede han ens og alene den mægtige Skade, som faadant Lysthaverie ufeilbar maatte gisre de gamle Sprogs Studium, ell.r m.'get mere Regler- nes og Glosernes nwisomme KUndffab. Han beslut- tede derfor', paa engang ar ned^aae denne Hang ved en Overvagt af ubehagelige Fornemmelser, og betalte denne Auctorffabets Forstegrode med en Honorants, hvorved mangen begyndende Skribent ikke l^ngeffulde have lldholdet det. Men Middelet var ikkun beregnet paa et eenfoldigt Lam, og ikke paa et Hoved, hvoriet af de stsrste Genier siumrede. Saa lidet ogsaa Gesner dengang vidste af metaphysiffe Distinen'oner, saa und« gik ham dog ikke det Tilfældige i faadant Sammen- hcrng af Aarfag og Virkning. Han blev ved herefter at drive sit Vcnk, kun forsigtigere, ikke dovnere. Frugten af denne hemmelige Flid var en Maengde Ungdomsforsog i dette Slags, hvoraf han kort for fin Dsd har overgivet et mcrgtigt Stod til Ilden. Om deres Indhold og Aand er intet videre bekiendt, end at hans Robinsoner vare alle stccrke Tobakssmo- g.-re, og ar han lod Hav og Hunmel dngtig storme. Disse Bisyslers Indflydelse paa hans Sprogkund- skab blev Dag fra Dag kiendeligere, og Skaden af en fuldkommen Forsommelse af Sprogelementerne faldt a'.t me.'e i Aine ved hans Oprykken i enhver folgende Klasse. Lirerne troede at bygge paa et Fundament; og da Stenene ank, erklærede de Grunden for sandig. Klagerne ove. Drengens Udygtighed og Stupiditet toge til og tleve lydeligere, og Forældrene sattes i den stsrste Bekymring. Nu tcrnkte man at bsde paa det stakkels Barns naturlige Uformuenhed ved en meer end sæd- vanlig Anstranaelje af F-id, og lod intet Middel nfor- fsgt, sem i Fslge Kundskab om denne Alder lod haabe nogen Virksomhed. Engang blev i det GesnerffeHuus et Giestebud anordnet ved en vis hoitidelig Anledning. Ved denne Leilighed forkyndtes den lille Pog, som Teenderne allerede lobe i Vand paa efter en', lcrkker Mundfuld', den ffrackkelige Trufel, at, naar hans naeste Skolethema ikke faldt ulige bedre ud end sædvan- lig, vilde han ikke faae det mindste enten at fee eller smage as alle de forhaabede Herligheder. For at af- vende denne Ulykke, faldt Gesner paa et besynderligt Indfald. Paa den til Themets Udarbejdelse bestemte Dag, ridsede han sig med en Pennekniv i Haanden og ffrev med sit Blod nogle Linier paa Papiret, hvori han overgav sig til vor Herre fom hans Eiendom til evige Tider, dersom han lod ham det forestaaende Ar- beide lykkes. Med dette Papir i Lommen begav han sig trostig til sit Arbeide. Men Anviisningen kom fra Himmelen med Protest tilbage. Themet vrimlede af grove Bommerter, og den nederste Plads, og oven i Kisbet en folelig Tugtelfe, var Enden af Dramet, hvoraf Gesner havde dromt sig en gandsse anden Ud- vikling. Hans fransse Biograph paastaaer, ab selv Bob- iner, fom havde vcrkket faa mangt er godt Hoved, og hyppig blev besogt af hans Fodestads Ungdom, havde bedraget sig i Gesner. Han forsikrer at vide det fra god Haand, at den sidstes Fader havde fort sin Son til denne beromte Medborger, og bedet ham at gisre Forjog, om ikke nogen Funke af slumrende Anlcrg kunde fremdrives af ham. Efter en kort Prove havde Bodmer sendt Drengen tilbage til sine Forcrldre med den trsstlose Forsikring, ar de ikke maatte udstrakke deres Forventninger om ham over en Fardighed i at loese og ffrive, og de fsrste Elementer i Negnekonsten. Jeg kan ikke sige god for Sandheden af denne Anee« dote. Derimod veed jeg fra fsrste Kilde, at Inspec« tor Simler, en ved sin Gunlung Alter und neuer Urkunden zur Beleuchtung der Schwekzerl- schen Rirkengeschichte betiendt Lald, opreiste det nedslagne Mod hos Eesners Forældre wed de beste Fcrhaabninger. I denne miskiendte Dreng, sagde han, laae Talenter stiulte, som tidlig eller sildig vist ' vilde udvikle sig, cg have ham langtover hans forroste Meddiseiplers Middelmaadighed. Man har oste seet, at unge Folk langt bedre bedommes og rigtigere vurderes a dercs Medaldrende cg Legebrsdre, end af deres Opsynsmand og Larere. For at vise sig, maa Dueligheder have et Stof, vg dette finder det gode Hoved ikke altid ved den forste Underviisning, eller om han og fandt det, saa beha- ger det ham maaskee mindre, og begge Dele kommer ud paa et. Derimod i Omgang og Samgvem med sine Lige vil enhver vise hvad han har, cg snart sinde den Plads som tilkommer hans Talenter. Der vil den tilsidesatte Dreng, ifald ikke medfsdt Blyhed eller legemlige Meen, eller moralske Feil hindre ham fra at reife sig , see sig tilsidesat mere ved sin negative Ge- halt, end ved sine Legekammeraters vilkaarlige Be, handling. Den derimod som er de øvriges Ansorer og Kongen i Legen, vil vare det mindre ved de Val- gendes blinde Gunst, end ved deres egne Fordeles kloge Beregning. Thi i denne Alder sinder LErgier- righed og alle de smaa Lidenskaber, som i det borgerlig ge Selskab saa ofte vende op og ned paa de naturlige Forhold, lidet Spillerum Drengen soger ikke Illu- sion, men Nydelse; og den som staffer ham denne bedre end han selv kan give sig den, staaer han villig tilbage sor i Alt. Saa meget i det mindste troer jeg, kan man for vist antage, at Barndommens Vurdering altid grunder sig paa Fortrin, om og ikke altid deva« sentligste, cg at en Dreng som sremtrakkes af sine Jevnlige, aldrig kan vare uden Talenter. Sl'.alidet vi ogsaa veed om Gesners Barndom uden for Skolen, cg em bans Forbindelser med andre Vsrn, saa har man dog bevaret en Aneedote fra denne Tidspunkt, som han vel selv pleiede at fortalle, vg som synes mig at bevise, at han allerede den Tid spillede samme Rolle imellem sine Ligealdrende, som han siden paatog sig imellem sine vorne Venner, mere af Foielighed, end as Lyst. Han var nemlig Sieleu-i deres Sammenkomster, vg gav Kryderiet til dercs nmntre Underholdninger. De troede ikke at kunne nyde nogen Fornoielse fuldkommen, naar han ikke var derved, og faasnart han traadte ind, var Alles Opmarksomhed rettet paa ham. Naar han oa under tiden enten med Flid tilbageholdt, eller var i en Stem- ming som hindrede hans muntre Vittigheds Udbrud, saa sogte de at vakke hans Lune ved spsgesuld Drillen; hvortil hans elstvardige Simpelhed, hans loierlige Godmodighed, og poetiske Sorglsshed, som ofte kom i en meget morsom Contrast med den eonventionelle Velanstandigheds og den borgerlige Etikettes Snor- kler , bod dem riig Stof. Aldrig var Contrasten mere paasaldend.e og fornyelig, end naar den gode, frede lige, og af Naturen til at fremstille en Hyrdeverden fuld af Uskyldighed cg Eendragtighed, udvalgte og kiendelig stemplede unge Mand kom i Collision med noget, det vare hvad det vilde, militairisk. Folgende Aneedote kan liene til Erempel. En Trup Drenge, som en Aftenstund havde samlet sig med Gesner, kom paa det Indfald, atbe- vabne sig med Flinter, Stokke og Pistoletter, lige- som enhver vidste ar bringe tilveie, vg saaledes at gisre et militarist Tog igiennem Byens narmeste O.varterer. Gesner blev valgt as dem til Anforer. Z den faste Tillid, ar giore sig selv og sin Plads LEre, traadte han frem i Spidsen as sin lille Heltestare. HansAine havde det meget travelt med Vinduerne i de Huse han Z 2 i8o brog forbi, men »ndnu mere med sine smaa Fsdder, hvilke han, for at satte dem i en ret militarist Positur, lostede ov indtil Midten asKroppen. Toger gik igien- nem en af Byens Hovedgader, hvor adskillige Tiene- stepigcr vare forsamlede ved en Brond. Gesner, som gladede sig at have fundet et Theater for sin Rolle, kroede sig nu forst og anstraugtejsig af alle Krafter, for at give sig et rer martialsk Anseende. Med For- nyelse bemarkede han i hans Tilskuerinders Ansigter er bifaldende Smiil, som da han kom narmere, paa engang oplostesig, til hans ikke ringe Forbauselse, i enSkaagerlattcr, og ssrend han endnu fik Tid at ef- terforske Aarsagen dertil, blev besvaret i nogen Fra- stand bag ham med en ligesaa Magrende Latter. Han vendte sig em og blev vaer, ar hans lille Har, som han troede i Halene paa sig, var en temmelig Strik- ning langt efter ham. De smaa Skalke havde bemær- ket, at deres Hevedsmand gandske havde forglemt sine Tropper over at tanke paa sin milirariske Vardighed; og fandt det morsomt at erindre ham om sig paa denne Maade *). Denne Aneedote satter det, i mine Tanker, uden scr al Tvivl, atGesners Ievnaldrende langt fra kke tankte saa foragtelige« vmham, som hansLarere. De sandt, som det synes, at den Dreng, hvormed hine inrer vidste at begynde, var nok at bruge i deres Lege, og stammede sig ikke ved at lade ham den sorste Plads, som i Skolen stedse maatte noies med den sidste. Ogsaa var hans Ulyst til Skolestudier, som vi alt har seet, ikke Hang til Dovenskab, eller en dumpig Gia- ring i et tankelsst Hoved. Han vilde stedse gisre no- get, men aldrig noget andet, end hvad jder behagede ham. Hans Temperaments Livelighed gis ofte jindtil Vildskab. Hr. Steinbruchel erindrer sig endnu der dybe'Indtryk, den unge Gesner giorde paa ham, den forste Gang han faae ham. Han var nnelig kommen fra Landet i en hsiere Lectie i Skolen, og saae en rodkladt'Dreng, hvis meget betydende Trak og le- vende Ansigtsfarve faldt ham i Aine, lobe igiennem Skolen. " Hvem er denne Dreng ?spurgte har. sine Meddiseipler. " Det er den lille Gesner „ var Sva- ret. —> " Og lhvem er da den lille Gesner?.. — Oen "Tusindskielm og en Galning! du skulde kiende ham. „ — Han bar just den gangerBindftl for et dybt SaarS Skyld som han havde giort sig i Haanden. Men den lille Galning syntes lidet at bekymre sig derom. Da Gesners Foraldre saae, ar alle Forftg ar bringe deres Son videre i Skolen, floge feil, saa bc sluttede de at gribe til et Middel, som oste har varet saadanne Bsrn gavnligt, om hvis Fremkommen man allerede havde begyndt at mistvivle. Hvad Omplant- ning virker ved Vegitabilier, lige der samme sormaaer meget oste hos Mennesker Forandring af Sted og Forhold. Nye Forbindelser og Gienstande frembringe nye Ideer og Indtryk, svakke de gamle, cg lette just derved Udviklelsen af Dueligheder og Anlag, som maaskee intet uden en ugunstig Ideeforbindclse havde holdet tilbage. En Prast paa Landet, Fader ril den ») Et P-'Ndanttil denne Aneedote har Forf. tilforn fortalt i Berl i n i seh e M on a t se hri ft (April 1788) etter Genrers egen Mund: "Da han engang gik til en Borgermynstring, og hans unge, allerede forsam- " lede Drnner saae langt fra Elskovs og Gratiernes Sanger komme over Skydepladsen i kriglj? Optog, "opstod imellem dem en munter Latter over den kiare, fredelige Soldat. Gesner som helved formodede en "Fcil fra sin Side, soer, saa hastig han kunde, for at giore sin sormeente Forseelse gcd igicn, med Flin- "ten fra venstre Skulder ttt hoire, og blev ikke lidet forbavset, da Lattnen derved kun blev startere og "almindeligere.-. endnu levende Hr.' Canonikus Vogeli, havde ved den sin Son meddeelte Undcrviisning opvakt en fordeelag- tig Mening cm sine humanistiske Kundskaber og sin pædagogiske Duelighed? hos ham blev Gesner givet i Kost. Her kunde den gode Dreng hvile ud fra de bestandige Mishandlinger af uvidende Larere, fra Be- brejdelser for sin Udygtighed og Ladhed, og fra den daglige Beskiammelse a: fee sig overgaaet af alle sine Ligeakdrende; han kunde efrerhaanden under en mil- dere Opsigt have sig til gode Forsatter. I detovrige var ikke at tanke paa, at hente fuldkommen det For- sømte tilbage. Sproglarens Grundfatninger, og den torre elementariffe Underviisnings Fasthed, vare for et Hoved, som allerede kiendte behageligere Sysier, uigienbcingelig.tabte, cg dermed tillige en noie og i det Fine gaaende Sprogkundskab fer evig spildt. Saa- vidt bragte han det imidlertid,' at han siden faae sig i Stand til at kunne lase nogle romerske Digtere i Originalsproget, og de Gråske i en ordret latins? Over- sattelse, hvilken han af egne Grunde stedse foredrog de beste Franske og Tydste. Hvad derved fragik l'.am i phili, logiske Kundskaber, blev rigeligen giengieldet ved hans poetiske Sands, og ved den yderst fine cg rigtige Anelse, hvormed han greb enhver skiult Skienhed re- nere, end den noicste philologiske og asthetiste Analyse formaaer at fremlagge den. Fra en anden Side var ham Bekiendrffabet med hans Verts Son nyttigt. Hr. Vogeli var ikke allene en ivrig Ven af den gamle Litteratur, men overhove- det en Elffer as de skionne Videnskaber , og laste flittig de beste tydske Skribenter, isar Digterne. Vcd ham larte Gesner forst at tiende Brockes (irdische Ver- gnugen in Gott.) Med denne Opdagelse faldt i den Unges Siel en Gnist som snart tandtes op til klar Lue. Som om han med Et havde sundet er Middel til at tilfredsstille en lange foletog uforklarlig Trang, stugede han denne Bog med en Graadighed, som intet lignede, 181 uden det Liv hvormed han i sildigere Aar pleiedc ax tale om den Nydelse, som denne forste Ven af hans unge poetisse Eristents havde forskaffet ham. Ogsaa den gang, da han havde last alle de stsrste Digtere as aldre og nyere Tider, og selv opstillet uefterlignelige Msnstere, blev ham endnu dcn forglemte Brockes stedse en agtvardig Bog, til hvis Låsning han m: cg da med Fornoielse vendte atter -tilbage. Dct er ilke at tvivle, at han jo ved denne Naturens fiittige Maler allerførst er bleven ledet paa fmaa Skionheders Iagt- tagelse, og paa Noiagtighed i Detaillen, hvilke give alle hans Malerier Sandheds Caractcr og Nlcheds Vndighed. Men han larte saaledes af ham, som er stort Konstgenie larer af en middelmaadig Mester. Han arbeidede med Brockes Flid, og opfandt efter eget Valg. Hans rigtige Dommekraft og hans sine Smag larte ham snart at kiende og skye den hamborg- ffe Digters smaalige, alt for angstlige Maner, og hans moisommelige bebyrdende Detailler. Forresten var og blev denne nu hans uadskillelige Selskaber, fra det forste Aieblik han giorde hans Bekiendtffab. Denne hans Digtertalents ved Omgang meddelt Brockeske Muse begyndte Udvikling blev overmaade be- gunstiget af hans nuvarendeSituation ogForbindelser. Berg (saa hedder hans da varende Opholdssted) ligger i en as de yndigste Egne' i Kantoner. Her udfoldede den skivnne Natur for den felsomme unge Mands Line sine Pndigheder, hvilke so: Kiobstadmanden ere skiulte, eller i hans Adspredelse mestendeels ikkun flygtig be- markede. Her inddrak hans skiarpede Sandser begiar- ligen den Fornsielse, som Nydelsen af en frie Luft, Synet af dcn aabne Himmel, den blomsterrige Eng, den sprudlende Kilde, den gronnende Sad, og den skyggerige Lund forskaffer enhver velskabt Siel. Her opsamlede hans, til at modtage enhver Skisnheds mildere Indtryk dannede Hierte, de forste Grundtrak af hin idealffe Verden, hvilken han strar derefter be- 1 82 satte med sin tryllende Phantasies elffvardlge Born. Han havde udseetsigen yndig lille Plads i en fra hans Boelig afvendt Vussase. Der sneg han sig o te hen med sin Brocks, hvis Drug endog nu itke uden I..d- ftrankning var ham tilstaaet, til enstiaalen, men desto ssdere Nydelse. Der gottede han sig under Fuglenes melodiske Sang og en Baks Ruslen i Narheden, ved Maleriernes Konst og Sandhed, hvilce hans vevre Indbildningskraft mere sorskionnede, og hvis Origina- ler laae for hans Kine. Hidindtil havde Gesner levet i Ungdoms Adspre- delse. Drengealderens raske Livelighed havde si'sselsat hans Sandser og Indbildningskraft i en ustadig Hvir- vel as kommende cg svindende IndtN'k til en flygtig Nydelse af det narvarende Aicblik. Nu vaagnede hos ham ømheds og synipatetiff FolelseS milde Dris- ter, og med dem fik hans Aand en fastere Rettelse og hans Caraeter mere Bestemthed. Hans Verts Dat- ter, en Pige af det beste Hierte, og nasten af lige Alder mcd ham, var hans daglige Selskab. HendeS nnlde Sader og opblomstrende Takkeligheder begyndte snart at giore deres Paastand paa den sig folende unge Mands Hierte, og at bringe hinede fedeste af alle menneskeligs Tilboieligheder til den Modenhed, som vakker alle Sielens siumrende Krasrer, formilder Fornemmelsen, foradler Folelserne, og udgyder rund- ren om os en unavnelig Fortryllelse over hele Skab- ningen. Allerede saa mangen ung Mand, der ikke folede sig kaldet til Digtekonsten, har saadan en Situation begeistrer ril Sang; hvor skulde da Gesners Genie kunne have tilbageholdet d.'n Strsm af Fornemmelser og Billeder, som trangte sig i hans Siel? En Aand som hans, kunde ikke giemme de opsamlede Indtryk, uden at sorarbeide dem ved mangehaande Forbindelser til 'nye Skabninger: et Hierte som hans, maatte ly- del'gen rttre sine Folelser, ffulde ban ogsaa, som hin Graker, forkynde dem for hvert Trae cg for enhver livlos Ting. Virkelig fynes Berg at have varet hans Digtckonjles Vugge. VII. Udskrift af Sal. StatS-Minisler Grev ThottS Teftament og vedherende Codicitler, for saavidt de af ham til Kiebenhavns Uni- versitet legerede Gaver angaaer. I. Testamentet af4de Iulii 178Z dets VIte Artieul No. 10. 'Ail Universitetet i Kiobenbavn skienkes Ti tufende Rigsdaler; til at lade for Renten deraf tvende Stu- datere, hver i tre Aar, besoge udenlandske Aeademier, paa Physisse og Oeeonomijke Videnskaber, hvorhen og regnes ttilioiia '.'aruralis, da det forudsattes, at samme bor have Kundskab i Mathematique og Chymie, udm hvilken ingen grundig Fremgang i der Physical- ffe Studio kan forventes; alt efter den herom opret- tende Fundatz, og nnder Consisterii Opsigt, som for- nemmelig eftetProfessorum Matheseos og Physiees Vid« neSbyrd cm de dertil meest ffikkede, og i deslige Vi- denskaber allerede noget svede, udnavner dem, som dette Stipendium tsr nyde. II. Codicillet af 22de Zulii 1782 dets Iste Artieul Litr. b. Til Universitetets Bibliotheque skienker jeg 1000 Rdlr., siger eet Tusende Rigsdaler, hvorsore strar ester Consistorii Godtagtende indkiobes der nu mang- lende cg nyttige Boger i Physique, Naturhistorie og Agerdyrknings Videnskab, hvilke stiax bor sattes i e^ Skab for sig, og ingen deraf nogen Tid, under hvad Prarert vare maatte, udlaanes eller afhandes. 183 III. Codicillet af zote Iuli'i 178?- I Steden for de eet Tusende Rigsdaler, som jeg i fsrste Codicill havde givet til Universitetets Biblio- theqve, siienkes herved fer- Tusende, ssriver 5020 Rigsdaler, paa de Vilkaar, at for denne Dum riobes paa den over mit Biblisrheqve holdende Aucrion saa- danne Bsger, som Consistorium maatte fastsatte, og tjenstligst eragte, med hvilkes Forvaring, samt videre, forholdes efter fsrste Codicil, og sattes i disse Bsger foran paa en trykt Seddel, ril desto bedre at tiendes, fslgende: Lx Oonztione Ottnnis Loi^uriz l'kott, ?atroni /Vcaclemici. De tvende Studenter?, som ere tillagte et aar- ligt Rejsestipendium, for at reise udenlands, og gisre sig kyndige i Physiea!s?c Videnskaber, bsr ved hvert Aars Udgang til Consistorium indsende Forklaring, hvor de sig i naste Aar have opholdet, og hvad Frem- gang de have giort i bemeldte Studeringer; ssafremt de fremdeles berorte Stipendium ville beholde. IV. Codlcillet af 28 October 1784 dets iste Articul. Til Forbedring paa V.Uiotheearii Lsn ved Uni- versitetets Vibliothek ffienker jeg To Tusende og Fem Hundrede Rigsdaler, hvoraf han nyder den aarlige Rente, eet Hundrede Rigsdaler, — Iligemaade gives til Forbedring paa Under-Bibliotheearii Lsn : eet Tu- sende to Hundrede og halvtrediesindstyve Rigsd ler, hvoraf han nyder den aarlige Rente halvtrediesindstyve Rigsdaler, ikke paatvivlende, at de jo have god Op- sigt med de af mig til Bibliotheqvet ffienkede og fo^ sig selv fattende Beger. — Zeg forhaabcr, at Consisto- rium haver fornoden Opsigt med disse Penges Udjaltelse, hvorom de og herved tienstlig bedes. Udffristens Rigtighed bevidnes af Os, som Exse- cntores af Salig Geheimeraad Grev Th?tts Tesianunt. Anchersen. Schow. Vlll. Gave li! Universitetet, ^»'rue Geheimeraadinde Stampe har, i Anledning af den i disse Blade (see denne Aargangs z Haste S. 140) givne Efterretning om de af hendes Sl.Mands Legatum til en Udenlandsreisende oplagte Renter, be- haget at foroge.bemeldte Oplag med 400 Rd., hvoraj Renten ffal oplagges tilligemed Beholdningens Renre til Legatets Tilvert; og saadant ved Skrivelse ril Con- sistorium af ute Oetober at riltiendegive: Consistorium har med Fornsielse modtaget' derre Giverindens nye Veldædigheds Bevis imod den studc- rende Ungdom, og i en Svar-Skrivelse yttret sin for- bindtligste Taksigelse. Ovenmeldte Beholdning vorer ved denne Gave til IO15 Rd. zz j^., hvoraf naar Renten alene i ftx til ott.' Aar oplagges, vil det jiainpisle Reisesti- pendimn blive det anseeligste af alle de Reifestipen- dier, Consistorinm har under sin Administration. IX. Det Holbergffe Legat til Jomfruers Udstyr. Da Katrine Nannestad, nu gift med Hr. Lieutenant v. Osten, havde til afvigte 11 Junii erholdet den sidste Termin af sit ltdstyr as dette Legat udbetalt, blev den 21 September i hendes Sted med en stor Pluralitet valgt og indffrevet Iomsrue iNarie Benedicte dike, en Datter af Prof. Math. Woldike her ved Universitetet. De nu Zndssrevne ere da » 1) Råven Sophie Gaarder 2) Anna Margarethe Erichsen z) Marie Benedicte N?^ldike !84 og da den anden af de Indfirevne allerede er gift, og altsaa vil oppebåre Legatet i de tvende ncrste Termi- ner, saa bliver Plads aaben til nye Indffrivning ril iite Iunii 1798. Ved den cm dette Legat givne Beretning i Jour- nalen for 1794 S. 29 folg. er forglemt at anfore: at efter et (?c>nc!ulum Loulllloiii af 16 December 1786 maa intet Lofte forud gives paa dette Legat, men Indskrivningen ffce, naar Vacance eristerer. X. Tale til Erindring af Kirke- og Skole-Rc- Nefonnationen i Danmark. Aen 28de November blev den ved Luther iværksatte Kirke- eg Skole Reformation i Danmark hoitidelig erindret ved en Tale paa Universitetets overste Hore- sal, af Hr. Doet. og Prof. Schlegel, hvori han s> resrillede: "at den Frihed vi nu nyde til at meddele " hinanden vore Tanker, siyldes nasten gandffe Luthers "Kirke^Nesormaticn. Det til denne Hoitidelighed i Universitetets Navn udstadte Programma er 8^e Art stort 4:0, og har samme Hr. Prof. Schlegel til Forfatter, som deri udforlig afhandler den Materie: om iNorgengave, denS Oprindelse og Rettigheder, faavel hos andre Folkesiag, saasom Hebracr, Grakcr, Romere og Tydssc, som fornemmelig hos vore Forfadre og med os beflagtede Folk; ogsaa om de i Christian dcn 5 tes Lovbog didhenhorende Artikler. XI. Hemdelighed i Anledning af H. M. Dron- ning Juliane Marias Dod. <^cn 14de November, Dagen efter at H. M> Dronning Inliana N7aria var bifat i Noeskilde^ blev efter Kongl. Befalning paa Universitetets svcrstc Hsresal holdet en latinss Tale til allerhsistsamu's^ Amindelse, as Universitetets nuvarende Rector Hr. Dr og Prof. iNnnter, soin forestillede den Afdsdes Fertienester, fornemmelig af Universitetet, hvor hun har stiflet Lon for en Larer, der stal give frie Under- visning i Iordemodervidenssaben ved den paa Hendes Bekostning oprettede Fødselsstiftelse. IndbydelseSsiriftet til denne Ssrgeaetus er ud- stedet i Lapidarstil!, og har til Forfatter Hr. Prof. Riernlf. XII. Befordring ved Universitetet. Aa hidtil varende Bibliothekar ved Universitetets Bibliothek Hr. Prof. Elert har for sin svagelige Hel- breds Skyld begiaret, at maatte nedlagge sit Embede som Bibliothekar, og afstaae samme til Bibliothekse- eretair ved det Kongl. Bibliothek Hr. Prof. N^ernp, imod ar give ham aarlig looRd. af Bibliothekariatets Indkomster, hvis fulde Lon han forst, efter dennes Dod ffulde tiltråde: faa har Consistorium, som efter Universitetets Fundats har Magt at beskikke Bibliothe- karius med Patroni Samtykke, bevilget saadant og bestikket velbemeldte Hr. Prof. og Bibliothekseeretair L^yernp til herefter at vare Universitetets Bibliothe- kar, dog med den udtrykkelige Betingelse, at, masnart han ester Prof. Elerts dodelige Afgang tiltræder Bi- bliothekariatets fulde Lon og Indkomster, bor han fra- rrade hvad Forretninger han til den Tid maatte have ved det Kongelige Bibliothek. XUI. ' Rettelse — dog ingen Rettelse. I Universitrts-Journalens forrige Haste S. 129 har jeg misbilliget, at Hr. Mag. fissen, paa ^.tte 185 len af sin Oversattelse af Wneidens lste Bog har kal- det sig Oc>c?o»- er ^ggi^ei- sit., da jeg for- meerite, at han efter sitDiploma burde kalde sig Mr- et OoAor pluloloplu?. Jeg havde dengang ikke dette Diploma vedHsanden, men stut- tede af den hidtil i alle Magisterdiplomata (hvoraf jeg selv som Decanus havde lidstedet nogle) brugte Formular, at Hr. Nissens Diploipa maatte vare sti- let som alle andre Magistres, og som den nye Funda- tion for Universitetet af 1788 befaler det. Alligevel seer jeg nn, da jeg har faaet dette Diploma iHccnder, at Hr. Mag. Nissen virkelkgen ved Hr. Prof. Abra- ham Kall som Decanus er proclameret OnAor pliilo. sopIn-L et IVlggilier girium. — For saavidt skulde alt- saa min i Journalen giorte AnmarkAing fortiene Rettelse. Men dersom ^c»v og Sccdvane bsr foretrækkes for en enkelt Mand? Mening; cg Afvigelse fra au- toriserede Anordninger, endog i Smaating, kan fore til anarkisk Handlemaade, den farligstens alle: saabe- staacr min Aumcrrkning, saalcrnge Fcrordningen om academiffe Grader bestaaer, og bchtiver ingen Ret- telse. Jeg mdseer vel, at Manae af vore kortsynede Politikere vil rympe Ncrsen ved denne Strid, og an- see den ikke vigtigere, end den om Pavens Skicrg eller Gedens Haar. Jeg skulde maaffee selv ikke have me- get imod denne Mening; endffisnt jeg paa et andet Sted har anfort hidtil uigiendrevne Grunde, hvorfor jeg troer, vore Magistre skulde selv snske at beholde den arvccrdige og ved store jForftrdrcs Brug hcrvdede Magistertii.e<, frem for det fra Tvdskland i nyere Tider forskrevne Doetornavn. Men jeg har saa pedantiske Begreb om Lydighed mod Lovene, at jeg heller seer en gammel ved Love og Brug havdet (naar kun uskyldig) Skik blindt hen fulgt, end at en subordineret Betient, af Lune, Selvraadighed eller endnu nedrigere Motiver, gisr Brud paa Lovene, for at faae sin Villie frem. Er Brugen skadelig, saa vende man sig til den lovgi- vende Magt, og anholde om Forandring! Launff juridiff Examens lhcoretiffe Preve. Zlliii 1796 Den iste. Zens Peter Gtoersen Debes Caspar Henrich Barth l^su6gk. Theodor Bisrnsen I^aucZab. Den 2den. Grev Christ'an Detlev Reventlow Kammerjunker Ssren Lsvenffiold Giodut Terkilsen Bang October 1796. Deu lyde. Sophus Peter Friderich S6)eel I^aucZad. Friderich Obelitz IenS L^egaard Schumacher I.auclalz. Den 22de. Niels Moller I^aucZad. Niels Giellerup I.3u6ab. Johannes Msller Den 26de. Mathias Hastrup Bornemann Ulrick Christian Wedege I^auciad. Latinff juridisk Examens practiste Prsve. Julii 1796. Den 6te. Kammerjunker Christopher Schsller Bulow A a 7 ?6 (til cheoretisk Eramen den 2ode Junii 179? med Charactercn l^uclad.) Daniel Bleckingberg I^^uciad. Theodor Biernsen Gisdert Terkelsen Bang I^ucisk. Den 8de. Nicolai Christian Petersen I^aucZad. November 1796. Den yde. Christian Adolph Diriks Christian Overgaard I^au-^ad. Friderich Obelitz I-lau6 illsucl. Jens Leegaard Schumacher I^u6al?. Niels Giellerup l.nu<^^b. Danj? juridisk Exanlens tbeoreti^e Prsve. Junii 1796. Den 18de. Jens Michael Damtier Ei Ubeqvem. Conrad Lundsgaard Bisted Ei Ubeqvem. Claus Hielm Ei Ubeqvem. Ulrich Friderich Larsen Beqvem. Den 22de. Johan Matthias Thomsen Beqvem. Henrich Andreas Schmidt Beqvem. Eilert Schythe Beqvem. Niels Juel Beqvem. Den 25de. Hans Muller Schnitler Beqvem. Nicolai Engelbreth Beqvem. He6 Lutzhsft. Beqvem. Den 29de. Peder Geelmuyden Ei Ubeqvem. Erasmus Friderich Schister Beqvem. Friderich WillarS Petersen Beqvem. - October 1796. Den 29de. Fandrik Jsrgen Muller Beqvem. Olaus Midelsart Beqvem- Lauritz Palludan Holberg Beqvem. November 1796. Den iste. Cornet Nicolai Dorph Berg Ei Ubeqvem. Jens Thaning Beqvem. Thomas Smidt Beqvem. Niels Munch Beqvem. .Den 2den. Hans Severin Thornsohn Beqvem. Claus Hielm Beqvem. Friderich Zeiner Beqvem. Den 4de. Otto Munthe Tobiesen Beqvem. Niels Peter Wamberg Ei Ubeqvem. Danft juridist Gxamens practiske Prsve Julii 1796. Den 6re. Peter Meier Vel. Johannes Hvalsoe Temmelig Vel. Jes Faster Brandt Vel. Frantz Msller Vel. Peter Hammerum Vel. Nicolai Engelbreth Vcl, Den 8de. Ulrich Fuberich Larsen Vel. Johan Matthias Thomsen Vel. Henrich Andreas Schmith Eilert Schythe Temmelig Vel. Niels Juet Vel. Hans Muller Schnitler Vel. Jes Lutzhoft Temmelig Vel. Erasmus Friderich Schifter Vel. November 1796. Den 9de. <>tl-o Himmeistrup Hvidberg Vel. Rasmus Hansen Temmelig Vel. Niels Peter Wamberg Temmelig Voi. Den 18de. Hans Jorgen Bertelsen Temmelig Vel. Fandrik Jorgen Muller Temmelig Vel. Cornet Nicolai Derph Berg Temmelig Vel. Jens Thaning Vel. Thomas Smidt Vel. Claus Hielm Vel. Hans Severin Thornsshn Vel. Friderich Armer Vel. Otto Munthe Tobiesen Vel. XI. Dedsfald. I. ^en 7de November dsde Hr. Prosessoc Christian Gotholt Seidlidy, Prof. i Philosophien og det gråske Sprog, samt Lector i Theologien og dct he- :L7 braisse Sprog ved Gymnasiet i Odense. Hans Lpi' stolk, acl comiiiiIirone5 cle spuiis lentiencli licenia in reli^-ionL , hvormed han i A^.ret 1773 tog Afffed fra Provstiet ved Communitelct og Regent- s.'n, viste ham som en grundig og oplyst Thcolog, lige langt fra Vedhangenhcd ved gamle Fordomme, ogsra Jagen ester nye Meninger. I O^enft har han, mest efter Embeds Medser, s,oldet adMige Taler, o g u?>, givet negle Indbydelses Skrifter paa danff, af philo< sophiss cg lheologisi Indhold, som udmarke sia ved et tydeligt, udforligt cg populart Foredrag. Han havde ogsaa, saavidt jeg veed, den meste Deel i Danmarks (itterariste prozress^r, som udkom i Odense; og manglede overalt, for at vise Flid og Arbejdsomhed, ikke andet end Anviisning og Ledighed til Arbeide. II. Don r6de November dsdeHr.vo«K^r ms6,c!nT Rudolph Buchhave. Han holdtes for en af vore lardere Lager, og gav i en tidlig Ungdom, da hal? endnu tiente fom ?tmtslags i Sorse^) offentlige Prø- ver paa sin gode Indsigt i flere Medicinens Dele. Oeeonomiffc Uheld nsdte ham til at forlade sinj gode Stilling i Soroe. Han drog til Hovedstaden, og da den medicinffe Praxis, fom var optagen af andre La- ger, ikke vilde ssaffe ham det fornsdne Ophold, faldt han paa at politifere, for at havne sig paa Negierin- gen, af hvilken han troede sig tilsidesat, og paa sine lykkeligere Colleger, som vare ham i Veien. Han blev Redacteur og Bestyrer af et Maanedsffrift, kal- det phMfk og politis LNagazin, som indeholder for den allerstørste Deel Oversattelser af tydffe og sran^ Han har altsaa ikke vceret uden offentlig Embede, som hans svcermerisse Venner have bebreidel hans utaknemmelige Fædreneland. Aas l88 ffe Journaler. De sak Originaler d. e. ikke oversatte Stvkker, ere storste Delen Fostereas ono Lune og per- sonlig Haime. Esrer offentlig Tillys.-,ing i vore politiffe Blade, har et Selffab serenet sig for at fortsatte dette Maa- nedsffrisr, til Fordeel for d.'n Afded?s efterladte usor- seraede Datter. Hensigten er roesvardig og menne- fiekiarlig; hvo vi! negte det? og Foretagendet selv fortiener al Opnunttring, naar Bestyrelsen af Maga- sinet maa fa'.de i en sar Mands Hander, som ikke agter at smigrs Tidernes Genius, for at ffaffe sin Journal Afgang, ved at persistere Landers Negtering og Religion, men guffer at gavne, fornemmelig Fa-- drenelandet, ved at udbrede nvttig Kundssab. Turde jeg yttre nogle Anffer ved denne Leilighed, faa skulde det vare: l) A't ingen Oversættelse bievbekiendtgiort, uden at bekiendtgisre Originalens Forfatter, ifald han vidstes, eller i det mindste af hvad Journal den var »versat. Man kunde da have Aie med Oversetteren, om han ikke sorsalffede sin Original, for at give sine egne Meninger Cours under fremmet Adresse. 2) At et klogt Valg blev giv'.r af de Stykker som ffulde oversattes, og dette Valg ikke overladt til Ildesindede, som fsre Pennen alene sor at give deres Passioner Luft, uden at bekymre sig, om Lasernes Moralitet li- der derved, eller ikke. z) At dette Valg isar blev strangt i Henseende til de politiffe og religiose Menin- ger, for ikke at beffiamme os hos sadelige Folk, naar vi offentlig lade Fremmede tråde Landets Csnstirution og Landets Religion und.r Fodder. Denne Stam har det politiste og ph)?siste Magazin sraBegnn delseu af soit over os, da det con amoie hnr optaget alt, hvad som ?unde tiene til at forhaane begge Dele; underriden med en Undskyldning, fornærmeligere end det oversatte Stykke selv. Sabledes paa et Sted, hvor han lader alle Lutheranismens adffillende Lår- domme siaae til Kagen, lagger han til i en Note: "Jeg tager saa meget mindre i Betankning at anfsre "det som Fors. her siger imod den christ< lige Religion, ''da det allerede hundrede gange er sazt i T 5ger, " og ligeledes grnudigen igiendrevet.Hvi gav 06 da ikke Nedacteuren nogle af disse grundige Jziendri- velser til Afverling? — Af disse Aarfager vilde jeg og, at Nedacteuren alletider ffulde navngive sig, og vara en Mand, som kavde baade litterariff og borgerlig Agtelse at tabe, hvilken kunde vare Publikum Bor- gen sor hans Medarbejdere > der ikke behovede ar vare bekiendre. M- Den 26de November dsde Hr. N). Ribev, Larer ved Skoleniester-S minar-'et paa Blaaga.ird, i sit z6 Aar. I sin fLrste Ungdom var han en flittig Medarbeider med Prasten Hr. Birch, der for saa Aar siden dsde som Sogneprast i Middelfart, og har giort sig bekiendt ved adffikige Skrifttr. Selv har han fortient Sted iblandt vore gode Digtere, ved smaae Poesien i en god Smag saavel originale som af tydff oversatte, hvoriblandt nogle af Stolbergs Jamber. Hans Fortienester af Skoleseminariet tilkommer det Andre at beronuUe, og er ffeet af Hr. Biffop Balle, i en smuk Standtalc, holdet over hans Lug, og be- kiendrgiort ved Trykken. Heraf larer man tillige, al den Afdode har giennemseer og forbedret Hr. Biffopens Forsag ril en fatteligere Overfattelse af det nye Testa- mente. Ikke at tale om den Deel, han tilligemed flere har haft i de under Hr. Biffopens Bestyrelfe for- fardigede nye Kirkepsalmer. Den 4de August dode Doctor Hang Linfen, Biffop over Skalhclr Stift, i en Aider af omrrenk 58 Aar, til uopretteligt Tab sor d? nordiffe, isår islandske Oldsager, as hvitte han var ikre alene en ind- »89 sigtsfuld Kiender?, ^men enljvarm Ven og Befordrer. Han var den fsrste Secretair ved detArn«-Mag icriffe Institut, ester at dette paa nve blev/atzi Virksomhed. V. Den 2ode November dsde Hr. .Stiftamtmand Lorkel Lieldsted, Deputerer i General-Postamtet, en Mand as udbredte Indsigter i Oecono.uie- og Han- dels-FaSer, isar det norsse og islandske, hvilket han har beriget med adskillige Skrifter. XVI. Kongelige Reskripter og Canecllie-Breve. Kancelliets Slrivelse af 20de August, at Conreetor Heiberg i Ribe er bleven tilladt at dimittere L.an- riy Fridorich L.autrup, som i nogen Tid har varet i hans Huus, og ingen offentlig Underviisning haft, til Universitetet, uagtet faadant ved den 90 § i Sko- lcforordni.'.^en af 1775 erjsorbudet. Dito af 2 September, at Studiosus Friderich N)ettergreen maa i næstkommende October lade sig examinere i det hebraiske Sprog. Dito af samme Datum, at Johan Rampstrnp peterfen maa indstille sig ril Examen philosophicum, uagtet han ikke har taget Examen artium. Dito af zdie September at Examinalus juns ^laus Hietm maa i October fremstille sig til juridisk Examen til en bedre Caracters Erholdelse. Dito af 6 October, hvorved det philosophisseFa- kultet anmodes om at meddele Cancclliet en Fortegnelse over alle de Eandidcuer, der lfrer Anordningerne des- ^ngaaende have underkastet sig Skole Embeds Examen, med Bemccrkelse af deres fulde Navne, hvorfra de exe, og naar og med hvilten Caracter, de have taget be- meldte Examen: iligemaade kunde tilfsies, naar dct vides, om de allerede ere i Embede eller ikke. Communication fra L>ei-emMmo ?ariono af 17 September: at Hans Majestat bifalder det medicinske Faculrets og Patronens Forfiag, at Prof. Horre- bows Embede ved Universitet stal staae ledigt, indtil fiere Suplicantcr melde sig til samme. Medens Va- canfen varer, skal det overdrages Etatsraad og Prof. Saxtorph ar holde Forelæsninger i Anatomien. I samme Tid skal det overordentlige Tillag, Prof. Hor- rebow nod afCommunitets Kassen, indeholdes ril For- deel for denne Kasse, men de svrige zoo Nd. komme Universitetets Bibliothek tilgode.—I Anledning Heras tilskre? Consistorium H. H. Durchlaytighed: at da loO Rd. af de 400 Ndlr. Prof. Horrebow har haft i Lon, vare bestemte til en Prosectors Gage, hvilken Post Horrebow tillige beklcrdre, og som det nudieinffe Studium aldeles ikke kunde undvare; saa maatte Con- sistorium underdanigst bede, at den Kongl. Resolution maatte saaledes modificeres, at disse 100 Ndlr. ikke bleve henlagte til Universitetets Bibliothek, men ved- bleve at vare Prosectoris Gage, saaledes som det har varet omtrent i 40 Aar, og at altsaa ikkun de 200 Ndlr. som betales af Conferenceraad Nottboli, fråden Tid af de ikke langere betales til Frue Horrebow, kunne tilfalde Universitetets Bibliothek. Cancelliets Skrivelse af 1 October, at Conreetor Brorson i Herlufsholm maa dimittere Jørgen Ter- sting til Universitetet, uagtet saadant i Forordningen ns 1775 er forbudet. Dito af samme Datum, at da Caspar Hein- rich Rnopb og Christ. Peter Feilberg haveansogt om Befrielse fra Forberedelses Examen, og Niels Bang om Fritagelse fra anden Eramens philosophiske Deel, saa skal dem tilkendegives, at der i Henseende 190 til examiniz plnloloplnc! 'philosophisse Deel ingen Dispensation kan finde Sted, men dersom nogen af Suplicanterne ffulde enffe ac blive fritaget fra examl- ni5 pkilosoplnci philologisse Deel, kan han paanar- niere derom indgiven Ansegning vente dette bevilget. Kongelig Neffript af 26 Oclober, at Parenta- tionen paa Universitetets Auditorium over hsisisalig Dronning.'Juliane Maria, ssal holdes Dagen efter at der hsie Liig er bisai i Noeskilde Domkirke, hvilken Dag vcd en Cancellie Skrivelse narmere er bleven be- stemt til Mandagen den i z November. XVIl. Bekiendtgisrelse fra det Kongelige danske Vi- denskabernes Seljlkab den 2Z Maii 17^6. ^ver de fra Videnssabernes Selssab for Aaret 1795 udsatte Priis-Spsrgsmaal ere folgende Besvarelser indkomne. zmo Over det historiske: ?rTeunts I^onorio IIIl?cs spucl lia^iislc^um contin. ^Xnnal. Lccl. L. ronii. ann. 122Z verdis: I^eZnum vacis specia- liser a6 komanam speciar eccleliam et acl spe. cialis cliticmis indicium ei e/se noscitur cen- suals — vani^e ex kiac parts kkatum sub Val- demaro secuncjo eiusc^ve prvL^eceisorilzus et succesicn ilius clelilnls et comparatione cum ^nA'iia inlkitura illusrrars; utrum I>lorve^ia et8vecia ?oiitiiiciliu8 Ivoinanis pari rations tridutgriT suerinr, nec ns: var indkommen en Afhandling med Devise: Hvis in commtrni om- nium servituts immunir,rem servaverit? Denne blev Premien tilkiendt og Forfatteren fandtes at vare Hr. Hofraad Splitter i Gottingen. 2cZo Over det mathematiffe: et unc^z. rum a vento excitararnm sltitu6o p<.-n6eat a prosunclit.'tte et latituclins a^varum, inczvibu5 ^ener?ntur? ere z Afhandlinger indkomne; en Latinff med Devise: 8cirs ruum niliil el^ nit?, te scirs l^oc sciat airer. En franff med Devise: l^sz secrers cje la mer sonr ecr^t« sur les ^or», og en i samme Sprog med Devise: ()va vi K4qria alts ru«n?scant rursu5c>ve in se ipsa re- 66-n>t: hvilken sidste blev tilkiendt Prisen. Ved Seddelens Aabning fandtes dens Forfatter at vare Herr Ridder <^e !a Lou6ra^'e. Den nast« sidst benavnte Afhandling med Devise: l^ez Le- cretz 6s la mer Ac. fandt Selffabet at vare saa vel forfattet, at det onskede at bekiendtgisre det ved Trykken, dersom dens Forfatter behager at give sig tilkiende og tillade S.eddelens Aabninz. ztio Over det phnsiske Spsrgsmaal: <^um lux er calorsrpe conjunckim, sxpe liAillatim sensuz afliciant, c^vTritur, utrum ad eocZem proseck» principio, an pro 6iverii5 Iiaben6a tint els« menta Lcc. er indkommen en Afhandling i det tydffe Sprog med Devise: IZnis uiiiyve latet, naruram compleckitur omnem, cuncka renovst, ciiviclit, Unit, -lit. Denue Afhandling fandt Selskabet at vare udarbeidet med megen Skarp- sindighed og at rsbe en Forfatter af grundige - Kundskaber og Indsigter i den finere Chymie.'; men da Forfatterens antagne Theorie ikke er^nye og grunder sig paa Forudfatning af et Brand- stof, som ikke er beviist at vare til, saa kunde Selffabet irkc ansee Problemet oplist i denne Af- handling og alrsaa ikke tilkiende den Prisen. Over det, ester det Kongelige General-Told« kammers Anmodning, til Selffabet udsatte Priis- Spsrgsmaal. I danst Maal at beregne Tabeller for de i Handelen forekommende Oxhovder/ Lustagier og Fade, ved hvilke man af den givne Længde sa;nc Spnnds- Diameteren og een eller begge Endediame- tere strax og let kan finde Indholden i dan- ske potter: er indkommen tre Priisssrifter. Et med Devisr: ?luz viclenr oculi czvsm ocu- lus: Et med Devise: Il tunr czve la^Iicorje 5oit accompgANLe cle 1'experi?ncs. Et med Devise: 1°!ie lio^s of re^varc! lveetcns ladour. Det sidste blev tilkiendt Prisen paa de Vilkaar, at Forfatteren selv skulde indestaae for Tabellernes Rigtighed og Correctur i sin Tid, naar de skulle trykkes. Ved Seddelens Aabning fandtes dets Forfatter at vare Hr. Ssren Bruun, Selska- b.ets geographiske Landmaaler. De Forfattere, hvis Afhandlinger ikke ere blevne belsnnede, kunne lade samme afhente hos Selskabets Seeretair Profe-ssor og Doctor Abild- gaard. Selskabet udscrtter fom sadvanlig, en Guld- Medaille af ioo Ndlrs Vcrrdie, som en Pr«» mie for den beste Besvarelse af ethvert af føl- gende Spsrgsmaale. imo Hvad Indfindelse og Forandring i Scrder, Kund- skaber og Tamkemaade havede faakaldte Korstoge til det hellige Land udi Middelalderen havt og tilveiebragt paa Beboerne i Danmark, Norge og Holsteen? HvTritur. ecczvici in formands incolsrum vanjx, KorveZi-r 6c ttollati-r in- ^eniis, morilzux, lcienriiz, nrtiliuz ex^eclitic>» nes meclii g?vi in , c^vT 1^,1 260 Kan Bruunsteen med Fordeel anvendc^ til at bessrdre Ristningen vcd Hyttevcrrkcrne? eg om saa cr, da ved Forssg at bestemme dcl rigtige Forhold af den Mængde Bruunsteen, fem til ethvert Slags Nsstnings Gods udfordres og Maaden at anvende det. Lxperuriontiz inliimris olienclere, num mciA. nelia vitrariorum »ci ealcinen^as in forna^idus zziaiiis mineras unliz lir et lucrola; <^vo<^ve moclo et czvantimr^ pr» l.!iveii^ute initieiaiuin, communirer ii^ »tlicinis (.alciuatioui lub. jiciuntur, sc!mileeri clebesr. Ztio Ar angive af mathematiske Grundsætninger For- holdet imellem Kraften og Lasten ved Vogne med 4 Hiul og ved Karrer med 2 Hiul, med Hensyn tilde sædvanlige Bevægelsens Forhindringer, ikke allene ved Frienonen, men ogsaa af de andresor- ffiellige paa Veien forekommende Modstande, som skulle cvervindeS af den bevcrgede Last, saa- ledes at deraf i Almindelighed kunde fees, om og under hvilke Omstændigheder det ene eller andet Slags af disse Vogne bliver meest brugbare. Tx pr!ncix>iis meclianicis exponere istinnem xorentir motricis sci oners, tuin xlguiiiiz duntnr sroris, promovencla, ita