K i o b e n h a v n 6 Universitetslov r n a l. >»>!«< '»o«, Ficrde Aargangs tredie Hefte. I. Det Liliendahtfke Legat. ^ette i sig selv, og ved den dermed tilsigtede Nytte for danffe Bonder og Haandvarksfolk, vigtige Legat, er blevet endnu vigtigere ved den Moie, det har testet Regieringen, ester mange Aars Meliemhandling, at bringe det saa vidt som detendcligen er kommet, og ved de mangfoldige as Testator brugte Konstgreb og Om- veie, for at faae sin Gave omsider giort til Intet, efter at han havde opnaaet alle de Fordeele for sig cg sin Familie, hvortil hans Gavmildhed maaffe fra Be- gyndelsen ene sigtede. Jeg siger maaste; rhi cmend- stisndt man ikke kan undflaae sig for denne Tanke, naar man laser den af sal. Conserenceraad Hltbner efterladte Beretning om dette Legats Historie — hvil- ken jeg strax ffal meddeele; — saa kunde dog vel cg- saa den hemmelighedsfulde og intrigante Omgangs- waade, hvorpaa Hubner gik frem i denne Sag, og selv de udssgte Smigrerier, hvormed han i et Brev over det andet sogte at fangfle den gamle forfængelige, men tillige hsist vanskelige eg fa: sindige Mand, have i hyporondrisse Kieblikke opvakt nogen Mistanke hos denne, som kan have indgivet ham Ideer, han tilforn ikke havde tankt paa. Hubner var tilfaldigvis, og som Universitetets Rector kommen ind i denne Handel; men vidste siden cit beholde den og trakke den til sig aleene med Consi- storiums Udelukkelse, da han saae, at her var Leilig- hed til at bramme med sine politiffe Indsigter, og med den Underhandlingsgave, han tilforn stal have viist i Rigets LErinder i SyvaarSkrigen ved sit Ophold i London. Om ikke ogfa« nogen Hensyn til personlig Fordeel og Bclsnning for en saa vigtig Sags lyrkelige lldsorelse, ffulde have varet med i Spillet, og virket paa hans Handlemaade, tsr jeg ikke nagte, da For- fangelighed og Egennytte synes at have varet Hoved- trekkene i Mandens Caracter. Nok? han drev den- ne forvillede Sag fra 1772 indtil 1779 med Regie- ringens storste Bifald, fom intet Scridt giorde uden at fpsrge ham til Raads, og norsten i alle Tilfalde lod sig lede af hans Naad og Forsiag. Hvor utrattelig han har varet i denne Negotiation, vise best hans efterladte og i Stervboet foresundne Papire, as hvilke de denne Sag alene vedrerende belsbe sig til 144 Nummere. Jeg har udbedet mig disse Documenter til Asbetiening af Hof- og StadSrettens Skifte-Com- mission, og deriblandt fundet en under 27 Mai 177Y til det Kongl. danffe Cancellie indgiven Er?lcrrinF over Legatets Fremgang i ovenmcldtc Tidsrum. Det er denne Ertlaring, jeg her tagger til Grund for Legatets Historie. Originalen deraf findes i det dan- ffe CancellieS Archiv, hvor jeg har sammenlignet den 98 med Concepten eller Copien i Stervboets Papire, saa vidt, at jeg har fuldkommen overbeviist mig om, at den er aldeeles overeenstemmende med denne. Zeg har omhyggeligen esrerseet de paaberaabte Brevskaber og Drcumenter, og kan forsikre, ar ingen Factsager i Erklæringen anfores, som jo kan godtgisres af disse. For alle Forfatterens Betragtninger, Formodninger og Raisonements, vil jeg ikke staae til Ansvar. Endnu maa jeg ei forbigaae at anmarke—hvil- ket desuden kan stiennes af den hele Tone, hvori denne Erklcrring er ffreven — at Forfatterens Hensigt ikke har varet at give Caneelliet Underretning em Le- gatets Fremgang og davarende Tilstand, hvilken ikke kunde vare det, efter den mangaarige Correspondents med Hubner denne Sag angaaende, ubekiendt; men allene, ved at satte denne vidtløftige Handel i sit fulde Lys, at motivere de Forstag, han efter Cancelliets Opfordring gisr Negieringen for at faae denne Sag omsider paa en anstandig Maade bragt til Ende, ester- at Hovedarvingen, paa Grund af et i Consul Hansen de Liliendals Stervboe forefunden Lodicil af i z Mai 1776, og hans uindskrænkede fzculrsz reksncli, hav- de kravet de 10,000 Rdlr. af de allerede til Universi- tetet betalte 20,000 Rdlr. tilbage, da man vemelig ikke med Anstændighed kunde have beholdet de svrige 10,000 Rdlr., og altsaa det hele Legat, hvormed man i saa mange Aar havde haft saa stort Bryderie, gand- fte var gaaer til Grunde. Med Hensyn hertil bsr denne Erklcrring låses, og altsaa mere som en politiff De- ducuon af Starsretten, end som en historist Beret- ning, endffiondt den, for at blive det ferste, maatte tiUige indeholde Legatets Historie. "Allerunderdanigst Erklcrring og Betcenk. ninz den L^iliendahlste Sag angaaende?, efter Rongl. allevn. Befalning forfattet og fremsendt med 5 Bilage ») Kiobenhavn. den 27 Mai 1779 " " Illlerede i Kong Christian den Slettes Tid stal Friderich Hanftn af Helsingør, der havde opret- tet eller tiltradet et Hantelshuus i Bordeaux, have ssgt at sinde Hossets Bevaagenhed, ved ar forestille, at de af ham udenrigs, i ugift Stand, forhvervede Midler efter hans Dod vare bestemte til almindelig Nytte i Fædrenelandet. Om han i Fslge deraf er bleven udnavnr til Consul i Bordeaux, veed jeg ikke med nogen Vished. "Derimod er det meget vist, at bemeldte Consul Hansen, under Friderich den Femres glorværdige Re- giering, fra Tid til anden haver fornyet de selvsamme Lofter og Forestillinger; hvorved han omsider opnaae- de, ar han, i Hensigt til Starens forventede Nytte, af hsistbemeldte Konge blev ophoiet i Adelstanden un- der Navn af L.iliendahl. Ved dette Adelskab, som ved det danske Gesandrffabs anbefalede Megling ved Hoffet i Versailles, i Frankerig formeligen blev ved- kiendt, erholdt Consul Liiiendahl anseelige Fordeele; hvilke han og i hans Anssgning havde anfsrt som virksomme og nodvendige til hans forehavende Stiftel- sers Zvarksattelse. Disse Fordeele bestode fornemme- lsen deri, at han for en maadelig Pris kunde tilkisbe sig tvende i Narheden af Bordeaux beligg-nde Godser, der ere Franes-Fiess, hvoraf enhver nye Besidder, som ikke er adelig, ved Tiltradelsen maa svare en umaadeiig Reeognition, og siden store aarlige Slat- 5) Disse Bilager har jeg vel ikke fundet ved Erklæringen selv, men de vigtigste deraf findes dog i Ster»- doetS Daput/ hvoraf jeg vil meddeele dem som syneS soriiodne til Beretningens Oplysning. Udgiv ereu. ter; hvilke begge Dele bortfalde, naar scqvirens er af agnoseeret Adel. Efterat dette saaiedes var bragt i foronsset Rigtighed, fornam man i mange Aar intet videre til det foranssrte Liliendalffe Tiisagn." "Omsider begyndte Conful Liliendahl, for om- trent 8 Aar siden, en Brevvexiing om hans Stiftelser med Professor Rrayenftein, hvilken han, som mig er berettet, forverlede med hans Broder sal. Cancellie- raad Kratzenstein, der paa hans Reiser med sal. Grev Reventlow, havde varet i Bordeaux. Denne Corre- spondentS endtes med Liliendahls Vegiaring, at Pro- fessor Krahenstein vilde komme til Bordaur for at afgisre Sagen; da han havde besluttet, til Consisto- rium at overdrage hans forehavende Stiftelsers Be- styrelse. Endfliondt et sligt Forlangende, uden mind- ste Forvisning om Fremgang eller Skadeslsshcldelse, syntes vel meget; saa blev det dog, med den hoiefie Rezierings Samtykke, strax efterkommet. Men Rei- sen faldt faaledeS ud, at Prof. Kratzenstein og Lilien- dahl i stsrste Uvenskab stilles ad, og den fsrste kom mcd uforrettet Sag tilbage." "Nogcn Tid derefter valgte Conful Liliendahl en heel sorffiellig Vei til sine Forslags Anbringeise. Han tilskrev nemiigen Legationsraad Schuye i Paris, som Hoffets da varende Charge d'Assaire, om sit Forsat at gisre betydelige Stiftelser i Dannemark. Denne nye Vending blev jeg, i Anledning af et andet Forfald*), snart underrettet og tillige anmodet om, at antage N 2 99 mig denne Sag, der syntes at u-dkrave omhyggelig Behandling, samt nogen Erfaring i de franske Forfat- ninger. Pligt og tilvant Zver for Landets Tienesie overtalede mig letteligen til ikke at ffye den sig visende Moie, for efter Evne at fremme et patriotisk Vark, der havde Anseelse af at blive meget fordeelagtigt for det Almindelige. Men da jeg kiendte Liliendahls faare vanffelige, vagelsindede og hensigtefulde Caracter; saa holdt jeg det for tienligt, at lade Sagen noget mere modnes i Legationsraad Schutzes Haand, og imidlertid at vare betankt paa en Plan, hvorefter man kunde forebygge, at Liliendahl ikke langer ved blotte Lester skulde tilvende sig Hoffets naadcsulde V^'l- gierninger, og faaledes fremdeles alene opnaae sine personlige Hensigter, hvilke jeg af det forbigangne vist formodede atter at vare ssiulte under disse nye Beva- gelser. Imidlertid anmeldte jeg strax den hele Sag med alle sine foregaaende og narvarende Omstandig- heder, for de Hsi-Kongelige Perfoner selv, som med sadvanlig Mildhed vardigede at anbefale mig Sa- gens Drift, med naadigst Lsfte om kraftig Un- derststtelfe." "I faadan Forfatning var Sagen, da Consul Liliendahl (som blev er Slags Ligegyldighed vaer, og dersor, uden at marke, at dette just var det dermed tilsigtede Aiemeed, besluttede selv at komme narmere til Maalet) indsendte sit i Bordeaux under 24 August 1772 oprettede ferfte Testament "). Dette Testa- ») ) Anledning af en Samtale med Hs. Er. Greve von der Osten, da varende Minister fsr de uden« landffe Sager, som calte til ham derom paa en Tid, da han var Rector ved Universitetet. Saa for- klarer ban det i et Brev til Consul Liliendahl af 14 MartS >775. Udgiveren. »") in Original- blandt Hubner? Papirer: men da det flden er blevet easscret og tilsidesat ved det fornyede Ttffament af 2; Sept. »77?. hvilket er blevet antaget som det eneste efterrettelige, saa finder jeg ufvrnodent at anssre samme. Dets Indhold kan desuden erfares, saavel af den Ertraet, LM-ier med- deler deraf, som af den Kongl. Bevilling om Befrielse fra Prveentssatten af ; Novbr. 1772, hvoraf jeg lader fslqe Asssrift, suk i.ir. Udg. roo ment, tilligemed en Skrivelse til Consistorium, blev mig, der imidlertid var bleven Universitetets Rector, cfterat det forst ved Hr. Greve von der Osten, som Sa varende Minister for de udenlandfie Sager, i Can- celliet til Eftersyn havde varet indleverer, tilstillet. Ved samme var leKatoiiz i Bordeaux boefatte Bro- dcrssn og Confal Adjunctus, Jacob Herman Han- se:?, indsat ti! Universalarving, med Paalag: at han forst as Boet, saavidr det sf Testator selv i levende Live irte maatt-e vare sseet, ffulde udrede z6oec)Nd. danff Courant til de danske Stiftelser; hvis Forvalt- ning tillige overdrages ti! Consistorium, som, i Over- eenstemmclse med Kongl. Majestats allernaadigste Vel' behag, ved en af l'elkarore forlangt formelig Revers, eller faa kaldet en^sZemsnr preliinin^iie, havde paa- taget sig denne Forvaltning efter Testamentets For- skrift. Samme Forskrift medforte end videre vasent- ligen: at Testator for hans egen Livstid forbeholdt sig selv Renterne af den legerte Capital, eller den Deel deraf, som han selv fra Tid til anden til Consistorium maatte lade udbetale; og at bemeldte Renter, naar den hele Capital efter hans Dsd af Universalarvingen var bleven Consistorio tilstillet, ffulde henfalde, og ligeledes acl 6ies vit^ nydes af tvende hans navngivne Paarsrende, efter hvis dsdelige Afgang Capital og Renter fsrst skulde ansees fom publics og anven- des til hans Stiftelsers Drift efter Testamentets For- meldning m. v." "Ifslge det Foregaaende var det min Pligt, ufortovet at underrette Hosset om alt dette; hvorefter jeg strar meddeelt? Consistorio disse Papirer, samt siden fremlagde samme in cnnlellu, med behorig Dietatur og Forklaring a6 ?iorocoIIum. Ved hvilken Lejlig- hed, ligesom ofte forhen, yttredeS den Meening, at endstiondt man nu havde et Testament med Lofter og Papirer, 'I'elisroiiz vanffelige og ustadige Sindelag, uagtet al anvendt Flid og Overlag, vilde gisre det til en umuelig Sag, at bringe nogen Deel deraf til Vir- kelighed." "I svrigt er herved endnu at marke den bety- delige Omstændighed, ar Testator ved forbemeldte hans fsrste Testaments Indsendelse tillige forestillede: at han, for at vare vis paa, at hans danske ^e^ats, ifolge hans uforanderlige sioste Villie og Hensigt, i sin Tid ene og alene vilde blive anvendte til hans Stifrelsers Drift, maatte udbede sig et Kongelig Frie- hedsbrev, hvorved bemeldte hans I^ara til evig Tid maatte fritages for al'e ordentlige og overordentlige Skatter og Paalag, af hvad Navn navnes kan. End- stiondt denne heel usadvanlige Betingelse ikke kunde tilstaaes uden i Kraft af en udmattet hsi Kongl. Naa- de; faa blev den dog ved Hs. Majestats landsfader- lige Mildheo og Hs. Kongi. Hoihed Arveprindsens naadigste Understottelse, strax bevilget, og der for- langte Frihedsbrev linder 5te Nov. 1772 in optima tormg udstadt, saaledes som den deraf herved med- folgende Loxia ti6elnar» udviser hvoraf jeg efter Befalning uden Ophols tilsendte 1'eKsroii en ligeledes bevidnet Afskrift, tilligemed en fransk Oversattelse til hans Eftersyn og Forvisning ""). I denne Bevilg- See Bilaget i.ic. L. ttdg. Med denne Bev l.qning ssrev Hubncr til Consul 5)ansen de Liliendahl under io Nov. 1772. Da dctte Brev er det fsrste, svin Hubner ssrcv til Testato'', og hvorved han la^de Grunden til sen Fortrolighed, svin den- ne gamle vanskelige Mand indtil sin Dod vuste for ham, ho!der jeg det for vigtigt nok til at ansore iblandt Bilagerne I.K. e Man larer deraf at tiende den fine og i offen.lige Sagers Behandling drevne Mand, der vidste ut betiene sig af alle de Fordeele, hans Situation ti'bod ham, for at indsmigre sig h^s den Gamle, vg derved at forvisse ftg desto mere, em at beholde denne Sags Drijt, endog efterat han var frakraadt ??ecloratet. ltdg. 101 ilinz findes de legerte og for alle Skatter fritagne Ca- pitaler, med deres forstilte Bestemmelser ester Te- stamentet, fom fastsatte Donationer, nsiagtigen og udtrykkeligen opregnet; hvorved hoibemeldte Bevilg- ning i mine Tanker tillige kan og bor anfres som cn Kongelig Consirmation paa den Deel af Testamentets Disposition, der er disse danffe Legata betreffende. Her- af siydcr, at meer bemeldte, ved Kongl. Myndighed paa Anssgning stadfæstede Legata, bor vare uforander- lige, og at Testator, ved at begiare et faadant Im- munitetsbrev, som en Betingelse, der udkrævedes til ar gior? hans formelige Stiftelsers fuldstændige Iværk- sættelse vis, fri og til evig Tid ubebyrdet, selv frivil- ligen, saavidt ofrbenavnte Stiftelser angaaer, haver indskrænket den ham ellers allernaadigst forundte am- xlam relicincli Lc coclicillan6i faculratem: allerhelst da han ei alene, som meldt er, felv haver giort ind- stændig og motiveret Anfsgning om stig Bevilgning In MLreiici, samt vedkiendt samme in 5oi ma ved Skri- velse af 2Z Marti 177Z, men endog selv i nogle Aar haver nydt Virkningen af denne Skattefrihed, ved at modtage de fulde Renter af hans, siden til Conftsto- rium udbetalte, 20000 Ndlr. Jeg forbigaaer adskil- lige af 1'ettatore i vores idelige og nasten uafbrudte Brevvexling, ytrede Lofter om ar forsge hans Stif- telser, og navner alene den udtrykkelige Erklæring, i hans Brev af z Zuli 177Z, at han, saasnart hans meget fyge Universalarving forlod Verden, strax vilde formere haus danffe Legata med 20000 Rigsdaler. " ' Saaledes syntes de lange nok omhandlede Li- liendahlffe Stiftelser nu fer det ssrste at vare bragt i et Slags Orden og Rigrigyed med Haab om videre Fremgang, da Univerjalarvingen Herman Hansen i Bordeaux den 10 Zuli 177Z ved Doven afgik. Dette Dodssald giorde et n'.^t Testamuits Oprettelse nødven- dig ; og ved denne Leuighed sremrom Testator med nye Ansøgninger og Betingelser, uden l)vilre, som han berettede, han ikke vilde vare i Stand til at lade de ved hans forste Testament bestemte 5anffe Legata ufor- andret vedblive i det andet. Han forestillede nemli- gen: " at han havde udseet fin Broderdatter og hen- des Mand, Supereargo Lriderich ^riy, ril hans Universalarvinger i den afdode Hansens Sted; at hans egen Formue ved anseelige Tab i Handelen i det afvigte Aar var formindsket; ar denne Forringelse end- da vilde blive betydeligere derved, at hans Godser ved Bordeaux vilde mijiv den tredie Deel af deres Vard, naar Fritz ester hans Dsd ved deres Tiltradelse ssulde svare den dermed forbundne umaadelige Necognition, og siden de deraf gaaende svare aarlige Skatter, hvil- ket vilde foraarfage, ar han af Boer umueligen kunde udrede de til Danmark legerte z6oO0 Rigsdaler: at han derfor maatte bede, at bemeldte Fritz maatte vor- de nobiliteret, og hans Adelffab ved Hoffets Under- støttelse i Frankerig vedkiendt; hvorved de soranforte, Boet overmaade svakkende lldgifter vilde bortfalde." Han forestillede end videre: ''At han felv var gammel eg svag, og derfor behovede en achunckum, der ei allcne runde vare ham behielpelig i Embedet, men og i Tilfalde af hans Dod, som han snart maatte vente, kunde have Tilsyn med Boet, og isar paaagre hans danffe Stiftelsers Tarv, at benavnte hans Arving Fritz dertil i alle Maader var beqvemmest, og at han der>or ligeledes maatte bede, at samme maatte vorde ham i Ccnsulatet cum ^uie succeclen6i adjungeret; hvorved han vilde vare ved Haanden til strax at anta- ge sig Boet, samt at besorge de til Danmark bestemte Cap-ralers noie Udbetaling m. v. A!t dene havde Li- liendahl ligeledes tvrteligen ansorr i en mig tilsendt Skrivelse ril hans Departements Chef H. Er. Hr. Geheime Stats-Minister Grev Bernstorff." "Da jeg imidurtid havde nedlagt Recroratet, og endda ikke ver udnavnt til EphcruS for de Liliendahl- ffe Stiftelser; hvikct ei heller behovedes, stdenherend- IO2 nu ikke var noget for Consistorium at foresta^e: saa maatte jeg paa min Side herudi alene handle som Pa- triot og som Liliendahls Ven, der havde hans Tillid; samt i Kraft af den ovenanforte Besalning at besørge dette almeennyttige Varks Fremme *). I saadan Egenssab og af denne meget gyldige Aarfag androg jeg derfor disse Forestillinger umiddelbar for Hoffet, og modtog den opmuntrende Forsikring, at det Anmeldte ffulde t.igeS i naadigst Betragtning, til al muelig Be- fordring. Herpaa tilffrev jeg Liliendahl: at jeg ikke vidste al anfore nogen fyndig Aarfag til Fritz's Nobi- litation, uden alene Consulens Begiaring; og at det endog var vores Regierings-Collegier forbuden at fore- stille Exspeetanz-Memorialer: men at jeg alligevel havde god Grund til at haabe, at hans Anfogninger, som nsdvendige Midler til hans Stiftelsers bestandige Vedblivelse, vilde faae Fremgang, naar han selv vilde gisre noget betydeligt, der knnde forvisse os om, at disse Stiftelser bleve urykkelige; hvilket best kunde stee, om han vilde behage at lade den hele legerte Sum, eller i det ringeste den stsrste Deel deraf, til Consistorium udbetale, under de forhen vedtagne og i den nye Udste- delse vedblivende testamencmessige Vilkaar." " Over den l'eliswi-I herud! meddeelte Forhaab- ning ytrede han vel, ved Skrivelse af 14 Sep. 177Z. sin Fornsielse, men erklærede tillige: at det ikke var nok til hans Attraaes Opfyldelse, at Fritz blev nobt- literet og ham i Consulatet adjungeret; men at han end videremaatte bede, atban^da i Bordeaux varen- de anden Neveu Lriderich Hansen, maatte vorde bemeldte Fritz som Successor substitueret; hvorved han alene kunde vare vis paa, at i Tilfcrlde kf Fritz's Dod, en af hans narmeste Slagt vilde vare tilstede og antage sig hans Sager, naar han felv ved D^den afgik." Han lagde til: "at naar alt dette snart og tilforladelige« var accorderet, hvilket han med en usæd- vanlig Zndstcrndighed bad mig bare Omsorg for, vilde han inden en foie Tid, u'l Consistorium lade udbetale den hele Sum af z6ooo Ndlr., i Haab at denne Ca- pital her vilde blive udsat til 4^ pro Cent aarlig Ren- te. ' De svrige hertil fsiede Lsster af mindre T»e« tydenhed fortiene her neppe at navnes. "Jeg aflagde strax herom min underdanigste Na- port, med den Oplysning: at Hansen, for hvilken Substitution forlangedes, var efter Beretning, meget sygelig og 56 Aar gammel, og at derimod Futz, hvis Successor han ffulde vare, var en frist Mand i sin feireste Alder; at folgeiigen denne Ansøgning i Grun- den intet betydede, men allene kunde ansees, enten som en overdreven Folsigtighed, eller som en bsot Virkning af et indfaldsfuldt Sindelav, og at, hvad pro denterne angik, det forlangte gierne kunde til- staaes vilkaarligen, ifald nemligen faa hsie Renter *) Man bliver let den Forlegenhed vaer, hvormed h. her ssger at besmykke fin Omgang, at han uden Coiifi- stormms Vidende og Fuldmagt bliver ved paa egen tzaaud at drive denne Sag, efterat han ikke langer kunde giore det som Universitetets Rector. I hvorvel man seer tydelig, at Lilieudahl lange stod i den Tanke, at hubner bavde Consistorium- Fuldmagt til alt hvad han foretog sig, og at tzan ssrev og handle, de i detS Navn. Udg. *") Disse Lofter bestode i en Ga»e, som ffulde vare bestemt for Hubner selv, men som Liliendahl lkke siger, hvori den ffulde bestaae. Hubner svarer derpaa meget flint: " Ovznr z ce qve Vou; ms psrricu. liereinent, js Vvuz en si 6-cIsre mon lcutimenr 6,ns une cis mes prece6enre-. ^>n5,. si V^mis vmil.'?. in'snvo^er une mZigve cle Vorre »micie, czvc ce ne ioit, je Vous en prie, risn ^vi sir vne vslciir innin« sique." Om der siden noget vankede, er mig ubekendt, og nasten skulde jeg tvivle derom. ttdg. her kunde faaes, siden dette ikke kunde ventes; hvilket alt fandt naadigst Bifald. I Folge heraf tilmeldte jeg lettarol'i under 5 Oetober: at endog Exspeetants- Anssgningers Forestilling var forbuden, og at derfor en Substitutions Erholdelse, fom her nersten var uden Exempel, vilde vare en overmaade ndmccrket Naades- bevisning; famr ar Pengeprisen ved vore Love var fastsat til 4 pr. Cento: men at man, uagtet alt dette, dog kunde vente hans Anssgninger, som Betingelser for hans Stiftelser, aeeorderet, naar han efter Lsste, tillige lod udbetale de 56000 Rdlr., hvilke da, ifald saa hoie Renter her kunde haves, skulle udsattes efter Begiccring. Til den Ende udbad jeg mig Underret- ning om, til hvad Tid omtrent saadan Betalning kun- de formodes, at Consistorium derom i Tide kunde ad- vares, og efterspsrge et sikker Pandt i Jordegods. Ved samme Brev tilkiendegav jeg: ar, da Ansognin- gerne ikke kunde bevilges, uden ved formelig Forestil- ling til Kongen i behsrig Orden, og de, der dog maatte foredrages i Sammenhang, henhorede under forskiallige Regierings Dicasteria; saa var det rettest, ar han dercm henvendte stg til Hs. Ex. Greven af Bernstorff, der, som selv Statsminister og hane De- partementschef, best kunde, og uden Tvivl vilde beha- ge at givre denne Forstilling; eftersom han havde bevidnet sin besynderlige Fcrnoielse over Stiftelserne, der havde det sieldne Fcrtu'n, at de sigtede til at op- live Vindskibelighed i Landet, og at underststte, ikke en erreslss, men en arbeidsom Uformuenhed.'' "Maaske var det i Anledning as denne sidstmeldte Erindring, at Liliendahl overdrog sin sad^anlige Mandatarium, Conf. Raad Falritius her as Sta- den, til h^ibemeldre Minister at indlevere en forme- lig Memorial, hvilken Hs. Ex. bragte til Forestilling, og erholdt den Resolution: "At alt det Forlangte fful- de aeeorderes, naar man havde noget Væsentligt og Betydeligt, der kunde tiene til Forsikring om, at de giorte og anmeldte Stiftelser vare alvorlige cg bleve bestandige.'' "Allerhoistbemeldte Resolutions egentlige Da- tering er mig ubekiendt. Men omtrent paa samme Tid eller strax derefter indlob et Brev fra Consul Li- liendahl under 9 Oet. med Beretning: at det var ham for der forste umuligt at udbetale de 56000 Rdlr., men at han maatte nsies med strax at lade betale 20000 Rdlr., hvilken Betalni..g han havde overdra- get til Fritz ved hans Ankomst fra Bordeaux her til Staden paa hans Vegne at besorge; imod Consistorii formelige Qvittering, hvis fornodne Indhold bemeldte Fritz var underretter em. Derimod lovede han udett Forhaling ar hidsende hans til Universitetet legerte Bi- blivthek, som allerede blev indpakket for ar bringes om Bord paa et snarr hertil afgaaende Scib, hvis Con- noissement lydede paa Fritz, der skulde modtage og af- levere bemeldte Biblivthek til Consistorium, hvilket og jkecde *). " "Ikke desmindre giorde den anfsrte Nedsirtrelse as den lovede Pengesum, at jeg skyndte mig med, til Hs. K. H. Arveprindsen at faae indleveret en aller- underdanigst Forestilling, hvorved jeg i Forveien ind- berettede den forommeldte pludselige Formindskelse af den forderligst betalelige Sum, samt ansorte de Lilien- dahlske Anssgninger og deres Bevilling med de til beg- ge bevægende Aarsager; og dernast anholdt om Tilla- delse at bede: 1) at saavel i Adelsbrevet som i begge Bestallinger udtrykkelige« maatte indfsres og meldes: at enhver af disse Benaadinger bevilgedes paa Consul Liliendahls indstændige Begiaring, som en Betingelse Dette Biblivthek som staacr paa Univerfitet>b>bliothekcl for fig sclv, besiaaer ikkun af 757 Bind, alle Zranikc, og stscste Deelen historisse og bclletrististe. Udgiveren. !O^ til Fordeel for hans giorte nyttige Sti'telftrs testa- wentmessige Vcdblivelse, 2) at det Tillag: at han forst noie ffulle erlyndige sig, om det kunde ffee med Sikkerhed? Hvorfor han endog var beordret, med vore navnkundigste Jurister at anstille io6 ?n formelig Consultation, hvis Resultat han ffulde tilsende Testator, og vente hans Beslutning, forend den bestemte Sum maatte udbetales. Jeg forestillede Fritz, at denne Commissisns Iværksættelse var meget betankelig; og yan blev snart vaer, ar samme, med sine uvisse Folger, endnrr kunde kuldkaste alt, sornem- meligen ril hans Fordeel asgiorte. Han bevidnede derfor sin Forlegenhed, og bad mig om et godt Naad; hvilket han vilde folge. Jeg indsaae selv, at ten on.meldte og her heel uscrdvanlige Consulration vilde giore stor Opsigt, og vcrre forncrrmelig for Consistorii Anseelse; samt at det var uvist, om ikke Virkningen deraf vilde tilintetgisre, i det mindste meget hindre, Frugten af faa megen paa denne Sag anvendt Fliid og Msie. Jeg ssgte derfor at udtcrnke en Plan, hvor- efter den truende Ulccmpe kunde asvarges, og Capi- talenS Erlæggelse erholdes. Til den Ende rilffrev jeg Testator den n Dee. 177Z: At jeg nu havde lart at kiende hans valgte Arving; at jeg fornoiede mig over at sinde ham sårdeles omhyggelig i hans Sager; cg at, endffiondt hans Forsigtighed ncrsten synres over- dreven ; saa ansaae jeg den dog som en sia-lden Dyd, fordi den bar Vidne om hans fuldkomne Hengivenhed til hans Onkel og Velgiorer, med videre. Hcrpaa forfattede jeg i Fritzes Navn, en udforlig klemoii-e, hvori jeg anvendte de mest overtalende Udtryk til at overtyde den vansseiige gamle Mand, at den foreha- vende Udbetaling med stsrste Sikkerhed kunde ffee. Jeg berettede ham den simple og betryggende Omgans- maade, som derved vilde iagttages; og jeg stræbte med saa megen Omhyggelighed at forebygge alle Indven- dinger, at det ncrsten syntes umuligt at flere Vanske- ligheder runde reifes. Denne ^emoiie blev af Fritz irnderffreven, og med ncrste Post den 14 Dec. bort- sendt. Denne Sagens Vending havde et lykkeligt Udfald. Testator som ikke saae nogen Udvei til videre rimelig Indsigelse, gav Fritz Ordre ril de 20000 Mlrs Betaling, imod Consistorii formelige O.virte. ring, paa forhen forlangt Maade, og under dets stor- re Segl: hvilken O.vittering bemeldte Fritz, forend han herfra afreiste, som med det sorderligste ffulle ffee, selv ffulle modtage, for at medbringe og egenhandi- gen at tilstille Testator samme ved sin Ankomst til Bordeaux." "Herpaa modtog jeg de anordnede Fritziffe Re- verser, og anmeldte i ncrste Lonl^ol-jgli, den 5 Marrii 1774, den hele Sag, med Doeumen- ternes Fremlæggelse, ved behsrig Erklcrring til Pro- toeollen. Ved Begyndelsen afdenne Anmeldelse maatte jeg atter hore, at man cm denne Handel giarne kun- de protokollere hvad man vilde, men at det dog altid vilde blive umuligt at faae nogen vccsentlig Deel deraf ivcrrksar; hvilken Paastand igientoges; indtil jeg, efter Dietaturens Orden, fremlagde Frirz's For stuv- ning, der forbandt ham til, ikke inden z a 4 Maa- neder, som asgiort var, men inden 14 Dage, at er- lccgge den lovede Sum; da Virkelighed bod Umulig- heden at bortfalde. Efter at det ommeldte var tilfort, blev ligeledes a<-1 I'ioroeollum besluttet: at den i det franske Sprog fornodne formelige Qvittering, som man bad mig forfatte, naar Betaling ffeet var, paa forlangt Maade ffulle udstedes; hvortil man, paa nogles Begroning, folede en forbindtlig Taksigelse for haft Umage, hvilken Tarsigelse, som min redelige Attraae at tiene Landet og Consistorium alene torde tilegne sig, jeg i evrigt ansaae for en blot Virkning af Venffab. Da disse tvende sidstmeldte Omstændig- heder laeses i forbersrre Udfrist; saa rmvnes de her alene i Hensigt til det snart paasulgte." "De 20000 Rdlr. bleve, endog inden den sidst- bestemte Tid, imod O.vcrstoris Interims-Bevis, til Universitetets Qvnstur, rigtig betalte; hvilket jeg, i Kolge mig tillagt Befaling, strar t lmeldte vedkommen- de hoie Collegier: hvorfra, i Kraft af den Kongi. Re- solutions Bydende, farvel Fritz's Diploma, hvorved han, med hans Onkels Vaaben og Navn de Lilien- dahl, blev optagen i d.n danske Adel, som og de tven- de Consul-Bestallinger, snart bleve udleverte." "Hidindtil havde denne vidtlsstige Sags Ve- handling alene vcrret arbeidsfuld og moisommelig, men nu begyndte den, uden Fornodenhed, at gisres mig saa besva-rlig, at Virkningen deraf endog havde stor Indflydelse paa min da begyndende og siden meget langvarig blevne Svaghed. Jeg vil ikke troe, at den uffuldige Fyldestgørelse, som en god og redelia skisndt pligtskyldig Handling medfarer, eller min endnu me- get ufuldkomne Fremgang i denne Sag, kan have opvakt nogens Fortrydelse. Men vift er det, at jeg fra den Tid af, da dette for ugisrlig holdte Bark saa- vidt var fremmet, som meldt er, derudi msdte ma»ge og ofte nar^aaende Vanskeligheder, endog naar jeg var i en Tilstand, der syntes at aske Skaansel og Medlidenhed. Det sorste Veviis herpaa var folgende: "Fer de modtagne 20000 Rdlr. stulde, endog efter Cci.sistorii egen Beslutning til Protoeollen, en for:, e ''g O.vi tering paa forlangt Maade udstedes. Iei op^tte derfor, efter Begiaring, et lldk.ift dertil, hvilket jeg til Vedttgnelse omsendte, tilligemed en reen ? fssrifc deraf i behorig Orden, at, ifald Udkastet alde- les blev vedtagen, Vdstcrdel.'en, ved blot Underffrift og Besealing, strax kunde ffee. Dette Udkast kom med saa mange Forandringer tilbage, at det siet ikke mere svarede til det forlangte, cg en til Indrykkelse tilsoiet Protest giorde det end videre bedre stikket til at opirre, end til at fyldestgøre. Jeg forestillede en faadan Qvmerings Ubrugbarhed og Skadeligbed. Man henholdt sig ril sine Vedtegnelser. Jeg beraabte mig paa Consistorii Beslutning. Man svavede: At da in e alle havde varer tilstede ved samme; saa bur- de Sagen paa nye rages 6e!iKeiAnc1um: og da man maaffe ikke var vis paa, at det intenderte Asstag O,2 . vilde finde Pluralitet, saa paasiod man, at denne Sag ikke, som alle andre, kunde afgiores ma, men udkrævede uusniiriia. Jeg anfsrte deri- mod Consistorii vedtagne og sædvanlige inciclum pro- ceclen6i; men uden Virkning. Jeg bor ikke betegne nogen af de Modsigende, iser da de fornemste allerede ere bortdsde: men jeg maa bemerke, at alt dette, ved Circulation, Deliberation, Svar og Giensvar, bort- tog megen Tid. Imidlertid havde Consul Fritz-Li- liendahl solgt sin Gaard, hvoraf han maatte udflotte. Han var cg aldeles ferdig til at afreise, hvilket hans Onkel ved hver Post med Instcrndighed drev paa: men da dette ikke kunde skee, fsrend han havde modtaget Consistorii bestemte formelige O.vittering; saa maatte han nodes til, med sin hele Familie, at indlegge sig i da levende Gieslers Giastgivergaard, allene for at oppebie famme. Denne Omstændighed, tilligemed den hele meget ubehagelige Sag, holdt mig fra alle Sider i nergaaende Bekymring. Jeg vilde gierne siaane Consistorii 'Anseelse: men jeg maatte frygte for Stif- telserne, sor den deraf i Vente varende Landets For- deel, samt for det Ansvar jeg vilde paadrage mig, om jeg ikke tilsidesatte alle andre Betragtninger, for, saa- vidt endnu ffee kunde, at betrygge det almindelige Ve- ste. Jeg besiuttede derfor endnu ar giore et Fcrsog, med et cmstendeligt Proniemoria til Consistorium, hvor- udi jeg forestillede den hele Sags rette Beskaffenhed, Udstedelsens hsie Fornodenhed, og de derimod giorte Indvendingers Ubetydelighed; med indstændigst Be- giering, ikke lenger at forhale Expeditionen, for ikke at sette mig i den ubehagelige Nodvendighed, at an- drage Sagen paa hoiere Steder, hvilket alt udfsrligen kan sees af bemelte P. M. selv, som den 17 April 1774 blev udstedt, og hvoraf en Gienpart her, lud L. findes vedheftet '). Men, endskisndt iser *) Denne Udskrift fslger her l-ur. c. Ud g. rv8 Hs Er. Hr. Geheimeraad ve Stampe, i Anledning deraf, erklarede, at han ingen Deel vilde have i de ondeFslger, som Opfattelsen maatre drage efter sig, saa var dog alt dette sorgiaves. Zeg saae mig derfor tvungen til, i en underdanigst udbeden Alkdiems, at andrage den hele Sag for Hs K. H. Arveprindsen, med allerydmygst Bsn: at Hs. K. Hoihed vilde vår- dige at rakke de saavidt bragte Stiftelser Haanden, og derved tillige hielpe mig ud af den yderlige Forla- Zenhed, hvori jeg befandt mig. Strar derefter, da man havde faaet at vide, at det var Hs. MajestatS Villie, at Udstadelsen maatte ffee, blev famme sam- lykt; endog et Par Dage forend den Kongelige Brfaling derom kunde vorde erpederer, og under 7 Mai 1774, i de mest betryggende Udtlyk indlsb. I Felge deraf blev oftbemeldte O.vittering behorigen udstedt, og Con- sul Fritz - Liliendahl tilstiller fom dermed ufortovet afreiste." "Endskiendt jeg indstandigen havde bedet Fritz- Lilicndahl, at han ikke vilde underrette hans Onkel om dette ubehagelige Forfald; saa var det dog ncppe at formode, at et saa lange vedvarende og her saa be- kiendt bleven Optrin vilde blive ffiult for ham. Jeg var derfor betankt paa i Tide ar udfinde et Middel, der kunde tiene til nogenledes, om muligt, at rette det som ikke kunde forekommes: og jeg fandt intet be- qvemmere, end, uden at navne det Forefaldne, ved snart paafslge^de, og til hans moralske Caraeter sig gassende, Beretninger og Forsiag, at foranledige be- hagelige Adspredelser; hvorved de giorte ufordeelagtige Indtryk kunde javnes, eller i det mindste, deres ful- de Virkning hindres. Til den Ende tilmeldte jeg ham, tned hvilken udmarket Fornsielse alle sande Patrioter havde erfaret hans ypperlige Stiftelsers begyndte Ivarksattelse, hvis Fuldbyrdelse vilde forplante hans Navn og hans Velgisrenhed til den sildigste Efter- slag!. Jeg foreslog tillige, at forfatte en formelig Fundats for hans Stiftelser, hvori hans fornyede og vedkiendte Testaments Disposition maatte lagges til Grund, og derefter, med moden: Overlag, udvikles og forklares, hvilken Fundats, naar den, paa Anssg- ning, af Kongen var confirmeret, vilde vare en sted- sevarende Lov for Stiftelserne, samt et AEreminde for Stifterens kloge Forsynlighed cg Fadrenelandskiar- lighed. For at gisre min narmeste Hensigt hermed saa meget mere umarkelig, tilbagehcldt jeg Fortsat- telsen af mir udtankte Anlag til naste Skrivelse. I samme foreslog jeg end videre: At jeg, ved vores her- varende bersmre Konstner Prof. Preisler vilde lade Testators Portrait stikke i Kaaber, efter det Buste, som han selv i Paris havde ladet forsardige, og lovet at tilsende os: af hvilke Kaaberstik Pladen stedse kunde blive ved Stiftelserne, og ct Aftryk deraf, under Glas og i Ramme, tilstilles enhver af de Land- eller Haand- varksmand, der bleve ophiulpne ved hans Legata, til bestandig Erindring om den adelmodige Velgiorrr, der havde underststtet deres vinstibelige Usouuuenhed. Ved disse og flere deslige Tilmeldelser strabte jeg at reise en, ester al Formodning, svaklet Tillid og god Villie hos en Mand, der, i det ringeste i hans offent- lige Beslutninger, noget nar kunde holdes for dcn ustadigste i hans Tid: og det syntes, at jeg virlellgen havde opnaaet mit Formaal. Hans Svar vare meget forbindtlige; og han bifaldt forst og fremmest den i Forsiag bragte Fundats, hvilte« han bad mig for- fatte." *) "Imidlertid var Testators Helbred bleven saa fvag, at han foretog en Nei.e ril Ba^et, og Vrsnden i Vareges, hvorom han underrettede mig, med Til- lag: at hans Syn nu iike mere ttll^d yam selv at un- ») At denne Fundats endnu e>- kom^'N i Stand,skul- de jeg tvivle xaa. I sal. Hudners ssede det i det mindste ikke. Ud g. derffrive hans Breve, hvorfor han havde befuldmæg- tiget hans Adjunctum Fritz - Liliendahl, paa hans Vegne at ffrive, og underffrive samme; hvilket han lod mig vids til Esterretning. Det forst anfsrte kom ikke ilde tilpas; da min egen sygelige Tilstand paa samme Tid giorde mig aldeles uvirksom, og tvang mig til, efter Lagernes Raad, at reise ud i Provindserne." "Ved min Tilbagekomst forefandt jeg, under i) August og lo Sept. tvende Breve as Fritz-Li- liendahls Haand; hvilke deels vare opfyldte med de forbindtligste Hofligheder, deels bevidnede Testators Langsel ester et Udkast ti! den i Forslag bragte Fun- dats. Jeg svarede under Z Oetober. At Umulighed, grundet paa min uste Helbred og derved foranlediget Fraværelse, alene havde hindret mig fra ar udarbeide bemeldte Fundats; at jeg endnu var saa yderlig siet, at jeg neppe kunde ffrive, mindre ffrive med Overlag; men at jeg dog nu havde udbedet mig Meddeelelse af hans regulativ? Testament af 2Z Sept. 177Z, der var nedlagt i Universiteters Archiv, og hvis Disposition skulde lagges til Grund; sor at anvende ethvert taa- leiigt OiebUk til meerberorte Fundatses Forfattelse, der udgravede Tid og Eftertanre, naar Dunkelhed og Ufuldstændighed ffulle, som oe burde, dersra ude- lukres. " — "Under 24 Oet. næstefter modtog jeg en anden Slrivelse af samme Haand, ved hvis Gennemlås- ning jeg st^ax mærkede, at man nu maarte have fun- den Middel til at betiene sig af given Leilighed, til at satte Testators desuden saare forande-lige Sind i nye Bevag"lse. Han lod derudi tilkiendegive hans For- undring over, at Consistonum ikke havte tilmeldt ham: Hvor og yvoUedes de 20000 Ndlr. han havde ladet udbetale, vare udsatte 0. s. v., med Tillag i de for- bindtligste Udtryk, at han hkiligen onffede og bad, jeg vilde, i Consistorii Sted, derom meddele ham nogen Underretning. Jeg svarede: At det ommeldte, IQ) der ellers giarne kunde varet ffeet, rite var ffeet, for- di det ikke var sadvanligt, fordi ingen anden Stifter i lige Tilfalde havde forlangt det, og fordi han selv ikke tilforn havde yttret saadan Begiaring, men at jeg, efter Forlangende, med megen Fornoiclse, kunde give ham den paalidelige Efterretning: at bemeldte Capital, imod forste Panterettighed, var udsat i et navngiven grevelig Molrckiff Gods as tredcbbelrVard, til 4 pr. Cento lovformelig aarlig Nente; hvilken Rente til naste 11 Juni Termin forste Gang, for et heelt Aar, blev betalelig m. v. Af de foranfsrte Ord: at det ib'ke var sædvanligt for Consistorium, til Stiftere at indberette de legerte CapitalerS Udsat- telse, uddrog Testator, hvilket jeg her strar for Sam- menhangS Skyld navner, siden den Slutning: at Consistorium ikke pleiede at gisre Negnffab for sin Forvaltning, og at det derfor var uvist, om og hans Stiftelser i Fremtiden vilde forvalres efter hans Testa- mentS Forffrist? Denne besynderlige Slutning viste tydeligen, ar han, endog paa den sunde Fornufts Be- kostning sogte at yttre er Nag han havde til Consisto- rium, og at han til den Ende strakte selv at ffabe et Uhyre, som ban kunde bestride." "Herpaa fulgte under 25>Novbr. en anden meget forffiallig Skrivelse. Samme var fuld as Taksigelser, med Erklaring efter mange Omstandigheder: at Con- sistorium, sor havende Umage, strax ffulie nyde Ren- terne af 4000 Rdlr. Dette paa nast forrige For- malding saa hastigen fslgende Galanterie, forogede min Mistanke om i Giarde varende betydeligere Paasund, hvortil alt dette ikkun var en Forberedelse; og jeg tankte d-.rmed: l'imes Oanaos. reis. I^re desmindre giorde jeg mig alvorlig Umage . for, ved tvende meget udferlig« Skrivelser, at betaze Testator al Tvivlsmaal om hans Stiftelsers visse Ivarksattelse, efter hans vedtagne Forffrist. Hvor- hos jeg tilkiendegav: at jeg var saa overbevist om < . I!O sanu'ige Consistorii Netsindkghed, at han sikkerligen kunde troe, dct vilde ligefuldt i Klaft af utftadt Re- vers, have besorget hans Legata og dere6 anordnede Tarv, om han end ikke st:a,r havde tillagt samme de sidstommeldte Renter, hvilke, som han vel selv kunde ffisnne, ikke kunde vare af nogen bestemmende Bety- denhed for saa mange Embedsmand, der efter igien- tagen Anmcdknng, ikke af Egennytte, men fer at fremme h.».ns patriotiske Anlag, samt i Hensigt til Kongens Velbehag, som selv havde vårdiget paa man- ge Maader at bestyrke og variggiore samme, havde paataget sig at forestaae derts Bestyrelse. Jeg anfg- rer alene denne ringe Deel af mine forommeidte Skri- velser, fem en Prsve paa det Avrige, der endnu un- der 28 Feb. nastefter blev foreget med et mærkeligt Tillag." "Imidlertid var jeg den 12 Oct. 1774 bleven ndnavnt til ^plicziuz for de Liliendahlske Stiftelser, hvorved jeg nu blev ne^otii oelior for Consistorium: da jeg hidindtil derudi alene havde handlet, deels efter Anbefaling, deels paa Consul Hansen - Liliendahls Veg-'.e. Og den 5te Ie.nuari 1775 modtog jeg fra Univer skelets Archiv dct der i Bevaring varende og alene eftcrrctlige Testament af 2; Sept. 177Z; hvor- ved jeg blev sat i Stand til at fortsatte den meerbe- meldte Fundatses forhen begyndte Udarbejdelse, der nasten var til Ende bragt, da det paafolgende giorde den uanvendelig." " De seneste Liliendahlffe Breves store Forskel- lighed med paafulgt Taushed, aiorde det uvist; hvad enten Testato-rs vankelmodige Sind igien v.-.r bleven roligt? etter om det poi.sede paa nogen nye Anmel- delse? Indtil han mod Enden as Ianuari 1775 plud- seligen tilsendte Hs. Er. Hr. Geheime Srats-Miiu'- ster Grev Bernstorff ct allerede under 7 Nov. »7-4 i Bordeaux udstadt, saa kaldet Codicil; hvorved han nedsatte sine danske Legata fra 560OO til 22000 Rd., tilegnede sin Familie Opsigt, og de fleste behagelige Forretninger ved deres Forvaltning, samt pacnagde Consistorio saa mcmae Forbindtligheder og Regnskabs« giorelser, at alt dette der var aldeles uden for Testa- mentet, nærmede sig ril det Ugørlige og Uanstandige. Dette Skrift blev 1 ng af hoibemeldte Minister strax tilsendt, med Begiaring derom at give min Betænk- ning. Jeg meddeelte samme under 7 Marti af Ind- hold : " at disse Stiftelser vare fastsatte ved et ene og alene esterrettelig varende vedkiendt Testament: at de vare blevne contraetmajsige ved Testatcrs udbedende Betingelser, d».r alle vare opfyldte: at de desuden vare bestyrlede ved mange acta pul,!ics: at derfor ingen eensidig Forandung kunne have Sted, men at de burde blive ved Magt, og det bftingede fra Stif- terens Side ligeledes efterkommes; eg at folgelig dette Papir itce engang under Navn af Codieil kunde mod- tages, mindre antages eller vedkiendes; at Consisto- rium, paa hvilket samme, med mange ubefsiede Be- byrdelfer, var stilet, i Folge Kongens Velbehag og sin egen frivillige Revers, allene var forbunden at forvalte dijse Legata efter Testamentet: at dct derfor aldeles icce kunde besatte sig med nogen Forandring i samme: at det tvernmod i mine Tanker ikte engang vilde sinde sig berettiget til derom at deliberere, langt mindre noget derudi at besiutte; men vilde nodes til uden Forhaling at indlevere det Modtagne til den hsieste Regiering til allernaadigst Gotbesin^ende: at jeg efter alt dette henstillede, hvad med dette Skrift ffulle foretages, og alene vilde erindre: at de resteren- de i6oos Ndlr. i alt Fald maatte askes i Bordeaux, oz at ^us consveruciinai-ium a^virani^ i mange Tilfalde tillagde notorisse Handlinger sterre Kraft in loi-ci end de ssrevne Love; hvorved jeg ligeledes henstillede: om og hvorvidt dette i narvarende Fald ffulle komme i Betragtning.Herpaa svarede hoibemelte Minister strar ffriftligen: "at han var af min Meening, og ! I I agtede derefter at behandle Sagen. ' " Og dssjeg tven- de Dage sildigere gav mig den den ?Cre at tale med ham om samme, med Beretning, at jeg ligeledes med Posten havde faaer en Patte, der indeholdt der om- handlede Skrift tilligemed tvende Breve til mig, hvor- ved jeg med adstillige Vendinger ombades snart ar for- skaffe Consistorii formelige Acceptation, hvorfor jeg som T^vl-us for disse var pligtig at meddele Consistcrio disse Papirer, behagede Hs. Ex. at give mig det mundtlige Svar: "at han havde anmeldt det hele Forfald i Sratsraadet, som havde funden for godt, at, for ar afvarge al Skin af Vedkicrndelse, maatte dette saa kaldte Codieil paa ingen Maade be- kiendtgiores, mindre Consistorio forelles, forend jeg havde forfogt ved Mel:emha,.dling, samt alvorlige og passnde Forestillinger at formane Cedicillanten til Gieulaldelse ''De.-ne hoieste Befaling, for hvilken jeg hav- de saa god orgen, blev ufortovet ivcrrksat. Allerede d.n 14 ^carii afsendte jeg herom den fsrsre meget udssllige S^rivche, hvori jeg, paa passende Maade, fra fo^st af igientog Sristel ernes hele Historie; hvil- ken jeg i mit andet ligesaa omstændelige Brev as 2^j Marti nccstester paa lige Maade fortsatte, og i de fol- gende, under 4, 8 og ,8 April tilendebragte; med Tillag af de indstændigste forestillinger, ide mest over- talende U tlyk jeg kunde udstlde. Hvonii jeg, med noget Mellemrum til fornoden Overvejelse, i det siost- berone, samt i et slette Brev af 16 Mai, endnu f^.cde en noiagtig Besvarclje a^ alle, enten ytrede eller af mig opran.elige, Indvendinger. Air dette udgior- deetHafte af omtrent /.A'rk, hvoraf jeg, saasnar det viiste sig, at videre Mellemhandling vilde vare frugteslos, lod forfardtge adffil'ige Giet-parter, hvilke jeg overleverede til Hs. K. H. Arveprindsen, samt ti! Deres Ex. Greverne Thott cg Bernstorff; til B-'vis paa, at jeg havde anv^udt al i min Evne varende Flid, til at opnaae vores hoieste Regierinas naadeful. de Oiemed. Og da disse Gienparter, ester saa lang Tis, maatte vare forlagte; saa lader jeg herved med. folge en deraf endnu ved Haanden h.-.vende stdimeret As- ffrifc, hvilken jeg dog, naar den er brugt og efterseet, underdanigst udbeder mig tilbagesendt, til min egen Efterretning og Sikkerhed." "Den fornemle Virkning af den anforte Mel- lemhandling var en Srrivelse fra Testator af 9 Mak, som bevidnede: "At den under 7 Novb. anmeldte Forandring i hans sidste Villie var en Folge af hans Sagers Tilstand. At han forbeholdt sig at ophave den forste, naar den sidste blev bedre: At han til Be- vis, foruden de 2oeo Ndlr. Codicillet meldte om, vilde lade betale et tredieTusinde, hvortil Aarets Ren- ter af de 20000 Ndlr. kunde tages, og Conf. N. Fa- bricius skulde erlagge Resten: At han vilde strabe at lade betale ligesaa meget naste Aar; og at han vilde tilsende mig et andet Codicil, hvorved det her lovede ffulde stadfc.stes, m. m." " Endssiondt alt dette tilsammentagen, ikke nar var fyldestgørende, i Forhold til det Slaar hans saa kaldte Codicil var bestemt nl at gisre i Testamentet, saa havde det dog varet en Begyndelse og Veiledning til narmere Mellemhandling; dersom ikke det Hele ->) D^ttne foregivne Befaling er maasse Aarsag, at dette Codicil a? 7 Nov. '774 ingen Steds findes i Origi- nal eller A.ff i'st blandt Stervboets Pap c; hvilket er Skade, oa o t ftd.n paabersa i dcn Kongelige Resolution af 12 Juli 178c-, som giorde Ende paa denne -angva ige Stridighed, og som siden skal blive omtalt. Hvad Aarsag Huvner kan have haft til at sk.ule dette Codieis, kan jeg ikke begribe, men sier at Csnststorinm har bebreider dam, at han ikke havdc anta'et det, og derved g'vrf Ende paa S'ridcn. ter at dette varssrevet, l ai j g af det danske CaneellieS A.chv crholdet dette Codicil i Original, og agter deraf at meddele en vilnmcret Ovcrsctttelse i ncrste yafte. Il driveren. z?2 havde v^ret clausuleret med den utilstaaelige Betin- gelse: "At Codicillet i Forveien maatte vedkicndes; og dets formelig? Bekendelse af Testator vare mod- tagen. " Herved fik det hele Forssag klarligen An- seelse af et blot udtænkt og hensigts'uldt Tilsagn, ge- leidet af lose Lofter, hvilket, naar Testamentet ved den crskede Vedkiendelse engang var svcrkket, ved Be- retning om Tab i Handelen og andre Udflugter altid kunde tilintetgøres. Alligevel indberettede jeg stra),- det Ovenstaaende, med behorig Oplysning; udbedende mig all.rnaadigst Befaling, for derester enten at ved- blive ellcr afbryde Mellemhandlingen. Hoilket jeg i Giensvar tilmeldte Testator, med FovUariug, at, ikke Consistorium, men Kongen alene kunde bestemme: Om hans gierte Forsiag ffulde tages i Betragtning? Hvcrefter jeg atter maatte forlade Staden, for paa Landet at svge nogen Lindring i min Svaghed. Ved min Hiemtomst fandt jeg, paa min seneste Forestilling endnu ingen Resolution, hvilken ikke heller siden ind- lob; ventelig fordi Regieringens Viisdom havde be- mærket, at de indberettede Tilbud ikke foniente nogen Opmærksomhed. Derimod modtog jeg, under 26 Au- gust, en Skrivelse fra Testator, der giorde bemeldte Resolution aldeles overfledig. Den medsorre: ''At han derved gienkaldte forberorte Tilbud: at han lige- ledes bad mig ikke videre at umage mig for at faae hans Codieil vedkiendt; eftersom han nu var bleven anderledes til Sinds, og havde besluttet at giore en heel fvtfficrllig Indretning." Saavidt af den forommeldte Erklæring til Le- gatets Historie. Det ovrige indeholder hans eget Forsvar imod de ham as Consistorium, i Forestilling til Kongen af 8 August 1778, giorte Bebreidelser, hvilke lsbe ud paa: at han i Alt i denne Sag havde handlet paa egen Haand, og eorresponderet med Li- liendahl, med Cancelliet, med Ministerium uden Con- slstorietS Forcvidende og Medvirkning: at han ikke engang havde forevist Consistorium, der dog havde Ca- pitalen under sin Administration, O.vitteringer sou de oppebaarl.e Renter; og andre fere saadanne Egen- raadigheds Bevis, som hans Colleger udlagde det. Men disse Beskyldninger vist? han letteligen fra sig, da han kunde forevist Kongl. Besalninger for alt. Svaledes havde han udvirker en Caneellie-Skrivelse til Consistorium af 24 Juni 1777, af Indhold: "At da de Liiiendahlsse Stiftelser, eer endnu langtfra ikke vare i b houg Orden, saavidt hidindtil vare befordre- de eg bragte til Vnreiighed ved allernaadigst Bevil- ling af adff.llige Kongl. N.«adesbevisninger og en langvarig Mellembaudling, som Conferenee-Naad og Prof. Hubner best var unoerrettct om, og bemeldte Stiftelser endnu udfordrede Regieringens idelige For- sorg og Behandling, forend de runne komme i Gang til Publiei Nytte: saa var det Hs. Majestæts aller- naadigste V llie, at sotnc>vk>le C. R. Huener umid- delbar til Caneell'er Tulle indberette, og derfra igien modtage alt hvad til disse Stiftelsers Sag og Tarv maatte veere henhorende, indtil enten Testator ved Doden maatte asgaae, eller og Stiftelserne forinden kunde bringes i den Forfatning, at de kom i virkelig Dri^t, og saaledes behovede den Opsigt og Bestyrelse, som til samtl'g Consistorium er overdraget." Og da Consistorium desuagtet affodrede ham O.vittering for de Liliendahlffe Renter, ja endog erholdt en Kongs. Caneellie - Skrivelse, at han irre ffulle vcrre fritaget fra at forevise de til denne Sag henhorende og i Hander havende O.vitteringer for de udbetalte Renter as de Liliendahlffe 20090 Rdlr., forestillede han Can- celliet, at da disse Qvitteringer faaledes efter Sagens Beffassenhed og ham givne Besalninger vare indrette- de, at deres Forevisning for Consistorium viide, tvert- imod Negieriugens herudi vedtagne Plan og Hensigt bekiendtgisre dct, til hvis Fortielse og Tilbageholdeise ovenmeldte Kongl. Resolution (af 24 Juni) sigtede; saa blev dettesaaledesiglen forandret: "at han (Hub- rx'r) i kancelliet skulde forevise de hidtil bekomne og herefter aarlig givende Qvitteringrr for ovenmeldte Renter, og tillige deraf give vidimerede Gienparter til Forvaring i Cancelliet, hvorfra Consistorium der- efter ssulde tilkiendegives, at det med Renternes Be- talning til Liliendahl havde sin Rigtighed, og at Hub- ner i faa Maade altsaa fritoges fra Ansvar. " Hvad der har kundet forlede Regieringen til saaledes at lade sig fsre af Hubner, og at indtråde i hans ssiulte og hemmelighedsfulde Planer, er ubegribeligt, da man ingen Nytte deraf seer for Legatets Befordring, men det snarere synes, at den gamle, desuden af Naturen mistænkelige, Testator maatte ved disse Krumveie gis- res endnu mistomkeiigere, i der mmdste imod Consisto- rium, som dog var det Collegium, der til evig Tid ssulde beholde Legatet under Administration. Ligesaa ubegribeligt er det, hvad Hubner selv kan have sogt ved denne hemmelighedsfulde Omgang, naar det ikke har varet just denne Mistankes Bestyrkelse hos den Gamle, og Lyst til at havne sig over sine Colleger, hvis Opsorsel imod ham vist nok ikke i alle Stykker kan forsvares, og hvis Ubillighed gik saa vidt, at de i deres forommeldte Forestilling til Kongen paastode: "At han hverken fortieme nogen Kiendelse for den sex Aars Meie, han havde haft med denne Sag, eller engang at faae erstattet det til sammes Tarv og Tjene- ste af sit Eget giorte Udlag." — Dog disse Collegialsse Keglerier vil jeg ikke langer opholde mig ved, men gaae videre til Historiens Fortsættelse. Consul Hansen de liliendahl dsde den ig Marts 1779. Hvorester den omtalte Codicil af i z Mai 1776, som hidindtil havde hvilet hen, fordi Hubner paastod og heri havde Regieringens Sam- tykke, at man maatte paa alle Maader, faavel i Ord som ved Handlinger vogte sig for alt hvad som kunde bave Skin af at antage og erkiende den, og han tillige P vilde oppebie den Gamles Dsd, kom paa nye i Be^ vagelse. Denne Codicil giorde nasten gandsse til in- tet hvad som hidindtil var forhandlet i den Liliendahl- sse Sag, da den ikke alene intet meldte om de endnu ubetalte 16000 Ndlr., men forlangede endog af de til Consistorium udbetalte 20000 Rdlr. de 10000 Rd. tilbagebetalt, hvorfor ssulde kiobes Jordegods i Siel- land til Familien, og overlod ikkun de svrige 1000? Rdlr. til Kongens fri Disposition, uden Hensyn tik Capitalens Bestemmelse efter Testamentet. Hovedar- ving og nu virkelig Consul Lriy de liliendahl, skrev ikke alene strax et alvorligt Brev til Hubner, hvori han ssgte at jkrakke ham med de fransse Love, paa hvilte Csdicillens Rctmassighed skulde grunde sig, og truede med Sags Anlag ved sransse Domstole, ifald man irke erkiendre Codicillen; men lod endog ved Oeconomie- og Commerce-Collegium bemeldte Codicil trave tilbage, og begierede Kongl. Coufirmanon paa samme. Hvorpaa alle disse Documenter bleve Hub- ner sra Cancelliet tilstillede og hans Betankning der- over affodret. Denne lsb ud paa et af disse tre Forslag, enten i)at Kongen maatte befale: at Testamentet af 25 Sepc. 177Z ssulde staae ved Magt, saavidt de dansse Legater angaaer, og i alle dets Punkter og Artikler opfyldes, hvortil han med en Mangde Grunde viser, at Kongen havde fuldkommen Ret, eller 2) ifald Kon- gen af sardeles Kongl. Mildhed, og i Betragtning af Stervboets Fraliggcnhed i et fremmet Rige og fiere sig allerede visende Omftandigheder, ikke fandt for godt at lade udstede saadan Besalning, kunde hans Majestat gierne behage at fritage Stervboet for de manglende 16000 Rdlr., naar det ikkun skeer med den Betingelse: at de paa Stiftelsernes Capital anviste Livrenter tillige ssulde bortfalde. Disse Renter vare ved Testamentet tillagte trende Legatarier, som efter Testators Dsd og i hans Sttd ssulde nyde dem fer Livstid, fsrend de l l4 til Stiftelsernes Drift og Publici Tieneste'kunde an- vendes. Naar det derfor blev afgiort, ar disse Paa- lag ophaves; saa kunde Renterne af de modtagne 2000O Ndlr., med Renters Rente, strax hvert Aar denne Capital tilfoies, indtil den var voxen til den fulde testamentmessige Sum af z6ooo Rdlr. Hvor- efter Stiftelserne ligesaa fuldt og med stsrre Frihed Lund? sattes i Gang efter Testamentet, som om de be- rsree 16020 Ndlr. dertil vare betalte. Han tilstaaer, at dette vilde udkrave en lang Tid, maasse en snes 2lar, mere eller mindre. Men det maatte bemarkes, at de ommeldte Legatarier kan leve ligesaa lange og langere, cg at i svrigt Stater ere udsdelige, samt at deres sande Gavn i de fleste Tilfalde sikrere fremmes ved klogeligen forberedte og stadige Anlag, end ved saadanne, der ofte til Skade anprises og gisres i det Forsat at saae for strax at hsste. Forresten kunde den her i Forslag bragte Plan best bringes i beherig Orden og Rigtighed ved en Brevverling med Universalarvin- gen. Endelig z) den tredie Vei til at faae denne Sag i en Hast tilendebragt vilde vare, at modtage den be- synderlige Codieils Indhold og Tilbud, hvorved Stif- telserne ophaves, den ene halve Deel af de dertil alle- rede erlagte 20000 Ndlr. leveres i den Kongl. Kasse, cg den anden til Stervboet tilbagebetales. Efter at denne Betankning med de deri giorte Forsiag den 27 Mai var indsendt, udgik under 7de Juli s. A. Kongl. Reseript til Conserenee-RaadHub- ner, hvorved han "for at forekomme al videre Vidr- loftighed i denne Sag, aueloriseres til at tråde i Un- derhandling med asgangne Consul Hansen de Lilien- dahls Universalarving Consul Lriy de Liliendahl, og at siutte et Forlig med ham, til hvilket Forlig den as ham (Hubi.er) i hans Betankning af 27 Mai d. A. i Forsiag bragte anden plan Milde lagges til Grund, hvorhos han tillige kunde give Consul Lriy de Ailiendahl tilkiende, at om han ikke paa denne saa billige og for ham fordeelagtige Maade vilde afgiv- re Sagen i Mindelighed, H. M. da henholdt sig til afg. Consul Hansen de L.iliendahls Testamente af 2z Sept. 177Z for saavidt de danffe Legata angaaer. i alle dets Punkter og Clausuler, og vilde i saa Fald lade Sagen paa lovlig Maade afgisre." Til denne Commission at udfore, strider Hub- ner uden Forhaling; men med den Forsigtighed, at han ikke strax forelagger Consulen Fsrliaelses Vilkaa- rene, nten bereder ham derpaa, ved kortelig at kalde ham den hele Sags Fremgang i Erindring, og henvise ham til den Correspondents, han derom havde fsrt med hans Onkel, og tillige give ham at forstaae, at dersom han vilde lade Sagen komme for Netten, saa vilde det blive Kongen alene, han vilde komme til at gaae i Nette med, som da ikke vilde undlade at gisre sin Paastand paa Testamentets fuldkomne Opfyldelse gialdcnde. Derpaa forelagger han ham i nasie Skri- velse Vilkaarcne, hvilke i det vasentlige ere over- eenstemmende med den ovenfor under No. 2 beskrevne Plan. Men endnu i dette Brev meddeler han ham intet om den Kongl. Resolution, hvormed hans Aue- torisations Brev var elausuleret: at dersom Univer- salarvingen ikke paa foreskrevne Maade vilde asgisre Sagen i Mindelighed, agtede Kongen at henholde sig til Testamentet 0. s. v. Denne Clausul tilmelder han ham fvrst 14 Dage sildigere, og udskciver den i Ori- ginalsproget af nysmeldre Kongl. Reseript. Da Hovedarvingen, naar Capitalen skulde be- fries fra de derpaa efter Testamentet hastende Pensio- ner, selv havde maattet bestride disse Pensioner til de testamentariske Legatarier, saa var det naturligt, at han ikke kunde indgaae denne Betingelse. Men da det alligevel var ham om at giore at faae denne Sag jo fsr jo heller tilendebragt, efterdi han forinden ikke kunde falge sine Godser i Franrerig; saa gav han nu flip paa de 10000 Rdlr., som han efter sin Onkels Codicil asiz Maj 1776 sormeence at vare berettiget til at krcrve for sin Esn og Arving, og overlod dem gandffe til Kongens Disposition, kun med den Betin- gelse, at Renterne deraf skulle anvende til Pensioner for de tre af Testator udncrvnte Legatarier, saala-nge de levede, nemlig til de to forste hver Renten af4OOo Rdlr., og til den tredie Renten af 2000 Rdlr. Paa den'?e Basis havde nu Forbeningen let kun- net komme i Stand, dersom itke Hubner endnu vae vedbleven at giore Vansseligheder og Ophold i Sagen, betienende sig af Hovedarvingens Ferla-genhed eg Længst! ester at faae Ende derpaa, for om muligt at faae ham til at afstaae fra sin Paastand i Henseende til Livrenten som skulde svares af de 10000 Rdlr. Men Cancelliet, som ventelig var kind af octte Op- hold, og befrygtede at Hubner ved sin intrigante Maade at gaae frem paa, ffulde endnu forvitle Sagen og drage den ud, overrumplede ham m.d en Kongl. Resollltion, hvor om han ingen Kundffab havde i For- veien, og som med Et satte Grccndser for hans videre Foretagender. Denne Resolution er af 12 Zuli 1780 og af fslgende Indhold: "Da Vores Consul i Bordeaux Friy deL.ilien- dahl, udi den Mellemhandling som har vcrret in.ellem Vores Conference-Raad Hubner og ham, i Fslge as Vores allernaadigste Refolution af 2den Zuli a. p., nu har frasagt sig hans giorte Paastand vm Tilbagebetalingen af de 10000 Rdlr., som han, efter en af hans Farbroder, asgangne Consul Hansende Luliendahl, efterladt Codicil af iz Mai 1776 formeente sig berettiget ar tilbagefordre af de af denne hans Farbroder 1774 til Consisto- rium udbetalte 20000 Rdlr., hvorimod han har betinget sig, at de Pensioner paa Livstid, som ham vare blevne paalagte selv at udrede, maatte folge bemeldte Capital af 10000 Rdlr. som han nu fra- siger sia; saa ville Vi paa disse Vilkaar, naar det P 2 r:5 imellem Conf. N. Hubner og ham omlM'.dleK.' Forlig bliver sluttet, allernaadigst confirmere og stadfæste det, og stal da Confirma^ionen derpaa, som sædvanlig, paa danff af Vores danffeCancellie udfcrrdiges , og Os til allernaadigst Underskrift fore- ligges, men med en tilfoiet legaliseret Oversættelse af den hele Aet paa Franff. Derimod finde Ni ikke for got, hverken selv eller ved nogen anden at erklare at have modtaget disse loooORdlr. til Vo- res egen Disposition, efterdi de ere indbefattede under de i Aaret 1774 til Consistorium udbetalte 20000 Rdlr., og naar Forliget af Os er bleven ccnsirmeret, dog ingen Fordring paa Consul Fritz de Liliendahl i den Henseende videre kan have Sted. I ovrigt stal Renterne af bemeldte 20000 Rdlr,, i Fsl^-e asg. Lonsul Hansen de Liiiendahls Testa- mente af 2Z Sept. 177Z og hans Codicil as 7de Novb. 1774 *) anvendes saaledes, at Consistorium nyder samme af de 4000 Rdlr. for den fslgende saavelsom for den forbigangne Tid, og at Renter- ne af de 16000 Rdlr. udbetales til de tre navngivne pensionister, saalcenge de leve, men at efter deres D^d, Renten af de 4000 Rd. af denne Capital ffal falde til Helsingørs Hospital, og af de ovrige 12000 Rdlr. til Bsnders Udstyr, alt paa den i Testamentet af 177Z og Lodicillet af 1774 foreskrevne Maade, dog at dem, som herved kunde formene sig fornærmede, Lands Lov og Net bliver forbeholdt." Man maa beundre det Hoie og SEdle, som frem- lyser af denne Kongl. Resolution, og fole Afstanden imellem den Aand, der motiverede samme, og den der hidindtil havde ledet Hubner i sine Operationer, og fremdeles vilde have ledt ham, dersom ikke denne *) Denne Codicil som el Ho»cddocument, meddeles blandt Bilagerne i en vidimerct Oversættelse. Udg. I iL Sags videre Forhandling oL Tilendebringelse var ble- vet ham pludselig revet af Handerne. Regieringen havde det i sin Magt, efter Hovedarvingens frivillige Afstaaelse, som var den eneste der havde i denne Sag at sige, at betiene sig af en Capitak paa lOOOORdlr., «aar Pensionerne deraf opherte, efter eget Godtbe- findende, uden at tage nogen dens testamentarisse Be- stemmelse i Betragtning, som den der ved Testators sildigere Codicil, og de ved hans Ustadighed fvraarsa- gede Omstandigheder var ophavet. Den havde det i sin Magt, til Fordeel for sig og den Brug den vilde giore af den ffiankede Capitals Renter, at forkorte Tiden for de paa denne Capital hastende Livrenter, ved at betale disse efter Codicillen af iz Mai 1776, som af Legatarierne var vedkiendt, og hvorefter dem ikkun var tillagt Renter af de 10000 Ndlr., nemlig to hver af 4000 Rdlr. og een af 2000 Ndlr. Men da Regieringen aldrig havde vedkiendt nysnavnte Co- dicil, eller villet vide af andet Testament at sige end der af 23 Sept. 177Z; saa holdt den det ikke anstæn- digt for sin Værdighed, at betiene sig af sildigere Ar- rangementer, som grundede sig paa en uvedkiendt Co- dicil, om de ogsaa geraadede til dens Fordeel. Denne Hsimodighed var slet ikke efter HubnerS Sind. Han indkom strax med en Forestilling til Kon- gen om en Forandring i den Post af Resolutionen, som fastsatter, at Legatarierne skal nyde Renten af 16000 Rdlr., da dem intet kunde tilkomme uden Livrenter af de »0000 Rdlr.; hvorhos han formoder, at da den- ne Sum er i Resolutionen ffreven med Tal, kunde let af Vanvare til det forste Nul i 10000 varet til- fsiet en liden Streg, som kunde have omdannet Ti Tusind tit Sexten Tusind. Men denne Forestilling frugtede intet. Resolutionen faldt -. " at ester forekom- mende Omstændigheder ffulde det have sit Forblivende ved Resolutionen af 12 Zuli, hvorefter Renten af Sexten Tusinde Rigsdaler blive at betale til tårn? paa anferte Maade." Paa denne Maade blev den danffe Regiering storre Velgierer af Consul Hansen de Liliendcchls Fa- milie. — Legatarierne vare alle tre hans Brederbsrn — end hark selv ved sit Codicil havde varet. Uagtet Hubner ingen Deel havde hast enten i benne Regie- ringens LCdelmodighed, ellcr deri, at disse Livrenter bleve lagre paa den til Danmark testamenterede Capi> tal; gisr han sig dog, i sine Breve til Fritz Lilien- dahl, ikke lidet til gode paa sine Fortjenester heri; ligesom han og ssgte at forberede sig selv en Belen- ning, ved at forestille Liliendahl som en sidste, men nsdvendig Betingelse ved den oprettende Foreening, at han maatte give flip paa den af de 16000 Rdlr. fra ir Juli i//z indtil Testators Dodsdag faldne Ren- te, som havde tilkommet den Afdode at oppebåre, uden dog at lade sig marke, at han agtede at forbeholde sig den selv. Men imidlertid anssger han hiemme, og erholder Kongl. Tilladelse til at oppebåre dette Aars Rente "for hans ved denne Sag haste Udgifter og Umage", naar Consul Fritz Liliendahl kunde formaaeS til at frasige sig sin Ret til samme. At han alligevel ikke fik disse Penge, som belobe sig omtrent Los Rd., viser det fslgende. Paa et andet Sted forlanger han foruden disse 500 Rdlr., endnu 260 Rdlr. 1 Mk. 2 si, som han beregner sine udlagte Penge til. Af ^cris LoniiKvlii sc! 4 Oct. 1782 seer jeg, at han havde forespurgt sig i det danffe Cancellie: hvorfra ham fful- de ffee Godtgiorelse for endeel Udgifter, han i den Li- liendahlffe Sag havde ha»'t, cg som han den gang anslog til over 600 Rdlr. Hvolpaa Ccnsisterium erklarede: " at der til den forlangte Godtgiorelse ingen Fond eller U^veie vidste, da del. Lilieneahlffe Capital med sine N-nter til sit visse Brug vne dest-'nerede. I ovrigt bunde Co: sistcrium ilte yttre sine Tanker, om, og hvorvidt Conf. R. Hubner til nogen Godt- '.7 giorelse var berettiget, da han, uagtet han derom var anmodet, ei har fundet for godt at specificere de Ud- gifter han ffal have haft"; hvoraf man kan slutte, at der intet er bleven af den Negotiation angaaende de In clexnlito varende AarSrenter, fom han havde saaet Tilladelse til at modtage, naar Liliendahl vilde frastaae dem. Alligevel tvivler jeg ikke paa, at jo en billig Godtgiorelse er bleven ham tilstaaet, men hvorfra, vecd jeg ikke. Overalt synes al Mellemhandling imellem Lilien- dahl og Hubner paa engang at vare bleven afbrudt, da den fsrste langtes efter at faae Ende paa denne langvarige Strid, og fattede Mistillid til Hubner. Han vendte sig derfor med sine Betingelser umiddel- bar til det danffe Cancellie, og udbad sig Confirma- tion paa sin Farbroders testamentariske Despositioner, besvarende sig over, at Hubners Forflage til Forlig havde hidindtil varet meget variable, og erklarede sin Langsel ester at komme tilbage ril sit Fadreneland, hvilke: itke kunde skee, saa lange denne Sag stod uaf- gjort. Herpaa erholdt han umiddelbar et Kongl. Re- script, gandffe overeenstemmende med det af 12 Zuli, som var blevet Hubner kommuniceret, og ovenfor er «nsert. Men hvad den a.-.ssgte Kongl. Confil mation angik, da ansaaes samme ufornoden, eftersom hans Farbroders testamentariske Dispositioner grundece sig paa den ham forundte iacullas telkanck, paa Lodicil- lenaf iz Mai 1776 nar, hvilken aldrig af Kongen var bifaldet '). Ved denne Eu låring var al den Moie spildt, som Hubner havde gicrt sig for at cp- fatte en Loneept til Forlig imellem sig og Liliendahl, hvilken han havde indsendt til Kongl. Confirmancn i der danske Caneell'e, men som aldlig blev foretaget i dette Cotlegium, uagtet hans idelige Paamin'eiser. Dette R'sc.ipt, som et Hovcument i denne Sag, tstger in excensv hlandt Piia^ene I-ir. ttdg. og Cancelliets egen Forsikring om saadan Confirma- tion, esteldi Negieringen imidlertid var bleven ander« ledes til Sinds, og havde indladt sig umiddelbar med Liliendahl, og selv bragt Forliget i Stand. Denne Tingenes Vending var Hubner aldeles uventet, 09 ham siet ikke kiar. Han segle derfor paa alle Maa- der at faae omgiorr hvad som var ffcet, og sin Eon- cept til Forligelse (hvoraf findes ikke mindre end tre Copier i hans efterladte Papirer) confirmeret; hvor- om , faavel som om det under Haanden med Negierin- gen ffeete Forlig, han udlader sig saaledes i en Er- klaring til Consistorium: "Nu seer jeg af det her meddeelre Lancelliebrev, at man af nogen mig ube- kiendt Aarsag under 28 Feb. nastsorhen paa nye om denne Sag til Consul Fritz Liliendahl har afsendt en Kongl. Skrivelse, i hvis Udstedelse jeg aldeles ingen Deel haver, og om hvis Indhold jeg ikke fordrister mig til at yttre nogen videre Betankning; endssisndt jeg meget befrygter, at ved et saaledes forfattet Kongl. Drev, denne langvarige, vitlsftige og besvarlige, men nu aldeles forligte og a-sgiorte Sag, igien kun- de indvikles i nye og maaffe uscrdeelagtig Vitlsstig- hed; hvilket best og kortest forebygges ved den sluttede Foreenings allern. anbefalte ConfirmationS usorhalede Ndstadelse." Men han fik Befaling, at ansee Sa- gen fem asgiort, og at indlevere til Lonsistorium hvad Kvitteringer og rede Penge det Liliendahlske Legat vedkommende han havde i Hander, eller havde depo- nerer i Cancelliet. (Resten tilligemed en vidimeret Oversattekse af Con- sul Hansen de Lilliendahls Testamente as 2zSept. 1773 og en Codicil af 7de Novbr. 1774, samt ovrige paaberaabre Documenter, f«lge i naste Helte). l 1 tz !I. Kongl. Rescripter og ColsegierneS, iso^r det Kongl. danske Cancckics Breve. (Sce Univers. Journalen for 1795, 4 Haste No. Vll.) . Rentekammerets p. iN. af 28 Novbr. 179?. ^ Ara det danske Caneellie er Os tilstillet en Anfsg- ning, hvorved Consistorium anholder om, at nwlil V/I^encZoij)!n2nuin maatte fritages for at svare den paabudne qvart pro Cento Skat, til Lettelse for de satrige Studentere, som da desto snarere kun- de vente at/»yde bemeldte Collegii Stipendium, hvil- ket , i Folge dets Fundation nu skulde ophore og an- vendes til Collegii Bygning." < I Anledning heraf meldes tienstlig, til beha- gelig Efterretning for De Herrer Rector og Profes- soreS ved KivbenhavnS Universitet, at bersrte qvart pr. Cenlo Skat kan ventes godtgiort, i Overeenstemmelse med de ergangne Kongelige Resolutioner af 14 Mai 1768 og 17IUNU 177Z, saa lange med aarlig Ba- lance - Regning bevises, at Stiftelsens Udgifter have oversteget dens Indtagter, og tillige den erlagte pro Cent Skats Belob bevisligen opgives." kancelliets Skrivelse af 19 December 1795. ''Da HS. Kongelige Majestat, efter at have ladet sig foredrage den fra Hos- og Universitets-Bog' trykker Schultz indkomne Anssgning, om at beskikkes til Directeur ved det Kongelige Bogtrykkene, i Hspss-- ners Sted, samt om at tilstaaes en Godtgiorelse for Trykningen af de Kongelige Forordninger cg Collegii Plakater; tilligemed de af Rektor og Professorer ved Kiobenhavns Universitet, faavel fom det Kongelige Rentekammer, famt dct Kongelige General-Toldkam- mer derover meddeelte Betankuinger, har behaget under Gaars Dato at bestikke fornavnte Schultz til Direeteur cver det Kongelige Bogtrykkerie, famt der- hos at bevilge, at han for Trykningen af de Forord- ninger og Plakater, som udstedes her fra Caneelliet, maae, naar Antallet cvergaaer ivoo Eremplarer, nyde 2 Mk. for hvert 100de af det overstigende Antal, samt naar deri maatte forefalde betydelige Tabeller, en billig Godtgiorelse derfor efter Arbeidets BiLassenhed; saa undlader Caneelliet ikke herved tienstligst at til- meld Velbemeldte Hr. Rector og Professorer saadantv til behagel g Efterretning. Aescript af 2den Ian. 1796. At <^an6i<^gtus ??uIo5c»jz^iT S: Giendrup, Nlaa sårskilt aflagge Prove i det hebraiske Sprog, saaledes: at den Caracter som han da erholder for det Hebrai- ske stal have Indflydelse paa HovedcaracterenS Foran- dring, ifald den, given til den ordentlige Examen, dertil havde virket. Et ligelydende af 26 Marti for Peter Ham- mond. Et ligelydende af 29 April for Jens Joachim Gindrup. Der danske '. Ligeledes ffulle de andre ovenfor bestemte Afgifter, som af Secretariatets Indkvmst ffulle svares, fra famme Dag as tage deres Begyndelse. Derefter I Eder allerunderdanigst have at rette !c." Danske Cancellies Skrivelse af zo April, at Magister Peter (Olivarius Bugge, Sognepræst for Wandsse Prcrstegield i Christianssands Stift, som har erholder den theologiffe Doctorvccrdighed as det Gist- tingffe Universitet, maa nyde og have Deel i alle de Frieheder og Rettigheder, som de ved Universitetet i Kisbenhavn creerede l^oclure, rjieolnAiD ere tillagte. D.to Sn ivelse af 7 Mai: " Paa en af Patro- nen for Københavns Universitet, Hs. Dlirck/lauchtig- tighed Hertugen af Augustenborg giort Forestilling, har det behaget Hs. Kongelige Majestæt under 27 f. M. at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst bestikke cleliA. nsrus i det medicinffe Facultet, Arent Nicolai Aasheim til ?!ofcllor xki^licsz ved Kisbenhavns Universitet, indtil han efter sin Tour tiltræder det Medicinske Faeulret, som ?ic>selsczr orclinsriu!. Og ffal han derfor nyde i Lsn zoo Rdlr. as Vor Kasse, indtil han kommer til at h^ve Renterne af ben Kapital, som afdsde Professor Rrayenstein har fficrnket Universitetet, eller paa anden Mande as Universitetet selv kan lonnes, da det er Vor aller- hsieste Villie at see Vor Kasse saa snart muligt be- Q. friet for Udredelsen af de til de overordentlige Pro- fessorer i sidste Fundats bestemte Lsnninger." Da der nu, efter at denne Resolution herigien- nem er foredraget Hs. Kongelige Majestæt til Korro- boration, er i Overeenstemmelse hermed under 29de April udfærdiget Bestalling for Professor Aasheim, som ?rotess?i- f"a undlader Cancelliet ikke, herved tienstli-gst at tilmelde De Herrer Rector o? Prosessores ved Kisbenhavns Universitet saadant, til behagelig Esterretning. Kongelig allernaadigst Rescript af 29 April, at Bernhard Ulrich Ularnecke, som i 5 Aar har gaaet i Bergens Cathedralffole, og i October f. Aar skulde have underkastet sig den offentlige Txgmen ar- rium, men formedelst Sygdom derfra blev forhindret, niaa tillad.'s at tage Lxainen ^I'-i1o5o^IuculN» naar han privatim er inseriberet. Hs. H. D. Patronens Skrivelse til Consisto- rium af 27 Mai. "Paa en underdanigst Forestilling, angaaende Prof. Badens Begicrring, om at blive dispenseret for at ffrive de academiske Programmer, har det behaget Hs. Kongl. Majestcrt under 11te i denne Maaned at resolvere saaledes:" ''Vi ville allernaadigst fritage nuvccrende Pro- fessor LlocivenUi? her ved Universitetet, Professor Baden, for at ffrive Universitetets Programmer. Derimod ffal det paalagges overordentlig Professor »Historien, Professor Ricrrulf, i Professor Badens Sted at ffrive disse Programmer, mod den v.ed Vo- res allerhsieste Resolution af iz April d. A. be- stemte aarlige Gratification 0. f. v. Det danske CancellieS Skrivelse af 24 Mai af Indhold: "At da Hs. Kongl. Majestcct, i Betragtning af, at De Hrr. Rector og Prosessores overdroge Kaldsrettigheden til Taarnbye residerende Kapella- nie paa Amager ved fsrste Vacance, har bestikket 122 Hr. Hiorth til anden Capellan ved Helmen-s Kirke, og under 2vde d. M. udna-vnr Decanus Johan- nes Annd til residerende Capellan paa Amager; saa ffulie Cancelliet i at melde dette, tienstligst til- kiendegive, at hans videre Befordring vil paaligge Consistoriet, da KaldS-Rettighed, kun var asstaaet for denne Gang, hvilket saal^des med andre Lene. Kciiz scrdvanligen indtræffer. Kongl. Nescript af 10 Juni: at Studiosus Fri- deri»5) Ferdinand L^rager, i Betragtning af hans trcengende Omstændigheder maa beholde Commu- nitet og Rcgentsen, uagtet han ei til Lxamen xlulo- sopdicuin udholdt den philologiffe Prsve, imod at han til naftlvmmende Ottober Maaned for de til be- meldte Prsve udfordrende Videnskaber erholder fun- datsma-ssig Caracteer. Dito af j fte.Iuli: At Student Christopher Hugo Lohman maa beholde Communitetet, cg have Adgang til at ssze Regcntfen, endnu i et halvt Aar, eller til November Maaneds Udgang d. A,, ifald han inden den Tids Forlsb kan erholde Hxgmen tlieolo- «icum med behorig og befalet Caracteer. Det danske Cancellies Skrivelse af 12 Juli, hvorved Rector og Professoren meddeeles Underretning om en ved Hs. Durchleuchtighed Ilniversitetets Pa, trens Forestilling foranlediget Kongl. Resolution af zste ejusdem, faaledes lydende: "Vi approbere de i denne Forestilling giorte Forflag, og ville Vi allernaadigst, at Bestallingen som Vice-Provst for Prof. Jens Baggesen ssal sendes til Vort danske Cancellie for derfra at fore- ligges Os til allernaadigst Confirmation. Han beholder i Len sf Universitetet hvad forrige ilti *) have nydt, og skal Communitets-Kassen comlnunicans har hidindtil ingen Lon nydt af Universitets - Kassen. udg. flyde saa meget til, at han i Alt kan have den fer;- flagne Lsn af 500 Ndlr. Vi approbere end vide- dere, at Prof. Gamborg vedbliver at forrette set theologisse Notariat imod detS sædvanlige lovmæs- sige Emolumenter, samt at Bibliothekair-Secretair Magister ^)?erup beskikkes til Opsynsmand over Communitetets Archiv med 200 Ndlr. aarlig Lsn af Communitets« Kassen, tiklige ville Vi udnavne ham til overordentlig Professor i Litterarhistorien ved Kisbenhavns Universitet med hosfoiet Forplig- telse at holde Forelæsninger over denne Videnskab, dog uden Lsn indtil videre. " Kgl. Reskript af iz Juli, at Grev Christian Ditlev Rcventlan, Severin von L^ven??iold, (Otto Himmelstrnp Hvidberg, 1^. G. Thygesen, Morten ^artmaii, og Christian Matthiesen Copiist i Adnu'ralitetet, maae vare frietagne for den i Universitetsfundatzen befalede Ferberedelsesexamen til latinsi juridisk Embedsexamen. Dog ssal denne Di- spensation anfsres i det for dem i sin Tid udstedende Beviis for asholden Embedsexamen. Duo af 24 Juni, at Lanck<.!atU8 kkilos. 6: ?!ii- !ol. Jens Henrik barsen maa lade sig sårskilt exa- minere i det hebraiske Sprog; dog at den Charakter han derfor erholder, ikke skal have nogen Indflydelse til at forandre den Hovedkarakter, han allerede har allerede har erholdet i den philosophiffe Examens phi- lologiffe Deel. 8eieniss. ?atroniSkrivelse tilRektor, hvori han melder, at Hs. Mst. har befalet, at fra Cancelliet skal corresponderes med Patronatet for Universitetet, for i Fremtiden at have en fast og bestemt Regel til de fra Tid til anden indkommende Anssgninger, om at befries fra at tage den saakaldte Forberedelses?,ramen. >?!Z. Copie af Caneelliets Skrivelse er vedlagt, og Gienpart af samme, saavelsom af 8. ?arroni Skrivelse er sendt til ethvert Fakultets Dckanus. Kgl. drKdi?ener af H. G. Clausen, residerende (Lap- pelian i Marieboe og Hillested. Ni^benhavn 1795. Trykt paa Forfatterens Forlag hos C. F. Holm. Nmne Rubriks, ester Journalens Plan, indskrænke- de Num, tillader mig ellers sielden at tage Pradikener Q 2 52Z under Bedsmmelss. Denne Samling fyncs at fo° tiene en Undtagelse, ikke alen? sor d.:' rene, adle, valgte Sprog, og det lyse og ordentlige Foredrag, hvorved de udmarke sig, men ogsaa for de fremsatte Materiers Vigtighed cg poxulare Behandling. De ere i Tallet ti. Zeg vil kortelig anfsre deres Indhold og opholde mig lidec ved en eller anden. I. Efteraaret som et Billede paa Alder- dommen. Digtere og Philosopher have ofte betient sig af den Liighed, soul synes at vare imellem ?lars- tidernes Afvexlinger cg det menneskelige Livs forssielli- ge Epoker, til at anbringe fiisnne og undertiden lare^ rige Betragtninger over det menneskelige Liv. Horats betiener sig af dette Billede for at opmuntre Ungdom^ men tii at nyde det forgiangelige Livs Glader og ikke stole paa Udsdelighed, Odernes IV V.^Ode. d. O. " Lar af Aaret og af Hora, som fsrer den ilende Dag med sig, at opgive Haab om Udsdelighed. Vin« terens Kuide formildes ved Vestenvindene. Som- meren tråder Foraaret paa Nakken; og finder felv sin Undergang, saasnart Autumnus af sin Frugt- kurv udoser sin Overstsdighed; og derpaa koinmer den barsse Vinterdag tilbage." Og for at give sin Opmuntring desto stsrre Eftertryk, demarker han det Fortrin Aarets Afvexlinger have frem scr det menneskelige Livs: "Dog fornyer den ilende Maane sit himi^el,?? Tab. Men vi, naar vi ere komne did, hvor den fromme SLneaS, og den magtige Tullus og Aneus gik i Forveien, vi ere Stsv og Skygge. ") Jeg ssier Originalen til, for irke at forarge dem, der have beskyldt mig for, at jeg har drcrbt horats i min Version, ligesom de ingen Betankning gisre sig over at d r Kb e.Medborgcres SEre og egen Velfærd i deres Skartekcr. »s spcrs;, monet »nnuz Lc alwmn Hvie lioi A cjjem- - 124 Den christeuge Moralist vender Billedet, efter sin Hensigt, paaen anden Maade. Overbevist af Auc- toritet om Menneskets Udodelighed og et Liv efter det- te, hvorom Fornuftphilosophen aldrig kommer til Vished, finder han i Livets Esteraar, Alderdommen, Haabet om vor Naturs Fornyelse i m bedre Verden, og altsaa det Modsatte af Digterphilosophens Moral: ''Naar det brostfaldige Legeme daglig mere halder til sin Undergang, og Sielcn ikke lamgere kan bruge det, som Redskab til at udfore sin Villie; hvad andet have vi da at haabe end vor Narurs Foryngelse? Hvad an- det have vi da at glade os ved, end Tanken om vor Udodelighed, Udsigten til et tilkommende evigvarende Fcraar!" Skulde denne Betragtning end ikke kunne udholde en skarp philosophisk Prove, maa man dog tilstac.e, den er langt tresteligere end Digterphiloso- phens.— Blandt mange ssionne og larerige Tanker, finder jeg dog ogsaa nogle, som ikke synes mig saa pas- sende, saasom denne S. 12. "om Efteraaret indtrasse sadvarlig uroligt Veirligt, Storm og Kulde, som Forbud om Vinterens Na.rmelse — saaledes forkynde cg de Skrobeligheder og Sygdomme, som i Alminde- lighed ledsage Alderdommen, den sig narmendeDsd;" eller denne S. 14. "ligesom Efteraaret ved — (bor hedde med eller uagtet) — sine Mangler og Ubeha- geligheder har sine såregne Fordeele og Glader, saale- des ogsaa Alderdommen. I Efteraaret hersker ofte en dyb Stilhed og Roelighed igiennem hele Naturen; denne synes ligesom at begive sig til Hvile ester lange fortsat Anstrengelse og Virksomhed, saaledes er oqsaa Stilhed og Roelighed det, som isar udmarker Alder- dommen", eller denne S. 17. "Z Efteraaret sinde vi ikke siclden Glade i at erindre os de Fornoielser, som Foraaret og Sommeren have ssienket os: saaledes er og intet klarere for den Gamle, end at erindre sig de Forrwielser, han har nydt som Barn, som Pngling, som Mand." At saadanne Betragtninger have rheto- riff Varb, nagter jeg ikke, men deres praktiske Nytte indseer jeg ei. II. Trsst ved vore venners Dpd. III. hvortil de os ved Iesum meddeelte guddomme lige ^elgiernmger forpligte os. Disse Velgier- ninger enumereres saaledes: "Det er Jesus, so", ssrst har givet os Mennesker en tydelig og tilfredsstillende Underretning om vor Natur og Bestemmelse, om det Forhold, i hvilket vi staae til vor Staber, om hans velgisrende Hensigter med os, om den Maade, paa hvilken vi kunde blive ham velbehagelige, om de rette Midler til Lyksalighed, om dette Livs noie Forbindelse med det tilkommende", og udfores derpaa videre i et kort Udtog af Jesu Lare. — Om enhver Christen vil finde dette Udtog fuldstandigt, og ikke opdage noget Spring, ikte finde noget Hul at opfylde, overlade vi Andres Bedommelse. IV. De forj^icellige Omstændigheder, un- der hvilke det bliver en Religionslærer enten let og behageligt eller tungt og ubehageligt at ftre sit Embede. krixvla micescunt Te^byris, ver xrorsrit «Kg5» Intsrimi'g, limnl komiter ^.mumnus 5ruZes effuclerit, A mox kiums recurric iners. vsmna rsmen celeres repsrsnt coeleltia luns i ubi c^Lc!6imns, l^vo pius qvo cliuez LuIIus Lc /.ncu5, kulvis <8c umbra sumuz. 125 V. Med hvilke Forsætter vi skulde begen- de det nye Aar. Hvor passende, hvor vel udfort fslgende Sammenligning, hvormed denne smukke Tale begynder. "Ligesom Vandringsmanden, mine An- dægtige, naar han paa sin Neise til det bestemte Maal, har besteget en Hsi, standser for nogle Aieblikke, seer sig omkring, kaster endnu et tankefuldt Blik tilbage paa de gennemvandrede Egne, sammenligner den til- bagelagte Deel a-f Veien med den der endnu er tilbage, stuer derpaa frem ad til det Maal han iiler i Msde, vverlccgger hvorledes han best kan indrette sin Neise for at naae det, og endelig igien tager Mod til sig og anstrcrnger alle Krafter, for at fortsatte og fuldende sin Vandring; faaledes standser og det eftertcrnkende Menneske sra Tid til Tid paa sin Lobebane ti! Evighe- heden, erindrer sig paa nye sin Bestemmelse, Kieme- det af sir, hvor radsonr og sorgelig den end er, boz har nmnge gode Følger. Det er Pradiiantens Hensigt, at faae sine Tilhsrere til at anfee denne festlgeDag, som en Andagts- og Bede- dag, ikce som en Bods- cg Poenitentsdag. "Det er itke (siger han S. -176), ssal ikke vare en Bods- en Poen-lentsesdag. Vi have ingen forternet Guds Vre- de at tilfredsstille, ingen hevngiarrig Overherres Straffedomme at afvende ved at vdmyge os, ved at kaste os i Stevet. Vor Gud, de Christnes Gud, er. ikke vred, forbi han lader Naturen virke ester den en- gang fastfatte Orden; han sirasser ikke Riger og Lan- de, fordi han tiklader, at de komme i en eller anden Nod og Fare." Jeg har intet imod disse Tankers philosophiffe Rigtighed. Jeg holder det endog for en Larers Pligt, at belage Almuen den ukicrrlige For- dom, at Ulykker som ramme Medmennesker, ere Straffe for deres Synder og Bevis paa Guds Fortelnelse over dem. Men jeg tanker dog, man maa vare meget varsom i at bestride den Meening om de guddommelige Straffedomme i Almindelighed. Almuen kan derved let gieres lunken imod det goddommelige Forsyn, og troe, at det ligesaa lidet bekymrer sig om Menneskets onde som gode Handlinger. — Folgende Maleris af den brandende Kongeborg maa tiene til Bevis paa Forf. Veltalenhed: "En Bygning as en faa uhyre Omfang, paa alle Kanter i lys Lue, liggende dcr som et ildsprudende Bierg, der truer hele Egnen emk.'ug med Adelaggelse; en uopherlig Zldregn, som hvert Oieblik truede at antande Byen ; Siinnet af Bran- den, som radsomt oplyste Nattens Muulm og Mette; Ildens Bragen, som lsd falt i den huule Storm, blandet med Skriget af de Ulykkelige, som enten ingen Redning saae fra den fremfarende Lue, eller Lemlæste- de undgik den; den bedsvende Tummel af Mennesker, scm alle vilde hielpe, alle redde; den almindelige Be- styrtelse og Forvirring, den grundede Frygt, at Slot- tets Skiebne skulde blive Byens." IX. En n^iere Rnndskab om hint L.iv Lunde ikke bestaae med vor Lyksalighed i dette Kiv. Vor Virksomhed for denne Verden vilde der- ved markeligen fvakkes: denne Jord vilde da kun ha- ve saae Glader for 06: felv Menneskets Lidelser vilde blive det en utaalelig Byrde; ja for enhver, enten vi lide ilde eller vel, vilde Længselen efter hint bedre Liv, em vi kiendte det tilfulde, blive alt for stor: vi vilde fole alt for levende vor narvarende Ufuldkommenhed, vor Forstands snavre Grandser, vore Dyders Mang- ler, om vi ret kunde sammenligne, hvad vi her ere, med hvad vi hisset skulde blive og a. m. X. 1?il Religionen tabe eller vinde ved den fremskridende Oplosning. Et vigtigt Spsrgs- maal, hvorved det kommer an paa, nole at bestemme, hvad man sorstaaer ved Religion, hvad man for- siaaer ved Oplysning, og endelig paa hvad Maade og ved hvad Midier man ssger at befordre den reli- gisse Oplysning. Hr. C. tanker sig ved Religion "den Kundskab, Mennesket har, eller troer at have om Gud, om hans Villie og Hensigter; de Begreber og Fore- stillinger, Mennesket gisr sig om delte ophsiede Va- sen; de Satninger-han udleder deraf; den Ladebyg- ning, han opsorer paa denne Grundvold." Han tanker sig ved Religion " faavel hvad entelt Menne- ske meener om Gud, som hvad hele Selffaber og Sta- ter r, at man med nogen Grund kan troe, han kan undvare denne Tro- stegrund til sin Roeliggiorelse." Det samme gielder om andre religiose Meeninaer, der kunne tiene Men 12) neffet til Trsst, og altjaa ikke bsr kuldkastes, forend r.ian har noget ligesaa trosterigt at satte i Steoen. Jeg anbefaler isar Forfatterens Tanker c>:n Skrif- tens gllddommelig? Authoritet. De robe Erfaring og Selvkundffab, og stikke n;arkeligen af imod vore unge selvkoge og uer arne Reformatorers Paatran- h?d og stormende Nescrmeresyge. "Intet er lettere (siger Forf.), end at dyppe sin Pen for at str>'ve Lov- taler over den rene Fornuft, cg at laise sin Phanta- sie male sig nogle ffisnne Ideer til at udpynte disse Lovtaler; men at udfore disse Ideer, det cr ncget an- det. Vilde man maaffee sige, at vore P hik-sop her fluide foreene sig oni, af den rene Fornuft at fastsatte de for den aln-. ndeligc store Hob nsdvendlge NeligionS- meeninger, og at disse igien ffulde forkyndes Folket, saa bringer man jo igien den store Hob tilbage under AuthoutetenS Aag, fta hvilket man fynes at ville saa menneffekierligen befrie dem ved at kuldkaste Skriftens gudcmmelige Auctoritet; thi enten maatte de selv ved dercS egen Fornuft kunne indsee de Sandheders Rig- tighed, som forkyndes dem, og dertil udfordres, at de maatte vare vhi.'ofophiss Tankende, hvilket Almuen vanffeligen negen Tiid vil blive, eller de maatte anta- ge faadanne Meeninger paa deres LarercS Auetoritet, cghvormeget cr dcr da vundet? —det ffal derfor (lag- ger han til) vare mit Naad, delsom det kun maae fslges, at man uke gisr Vold paa Skriftens Aucto- ritet, forend.Fornuften har naaet den Grad af Kul- tur, at den kan veilede sig selv paa Sandhedens og Dydens Bane. Om den nogentiid naaer denne Kul- tur, det vil Tiden l^re. For mig er ønsket stsrre endHaabet." Alligevel viser Forsi, hvorledes reli- gies Oplysning kan befordres, faavel af Almuens La- rere, som af den:, hvis Embede det er at da:.nc Neli- gionslarcre for Kirken og Staten. Og naar da Fol- ket ved saadan klog og sindig FremgangSmiade til Op- lysning var blevet beqvemgicrt til at modtage den, R da meenev han, det var Tiid at Negleringcn kunde nedsatte en Commission for at giennemgaae de nuvoe- rende relizisse Meeninger, og lade af de Lareboger, fem ffulle bruges i Skolerne, udflette de Lårdomme, ftm bleve efter noie upartiff Undersogelse befundne at varebaade fornuft- og ffuftstridige. Men dette (siger han) er vist endnu scr tidligt, meget for tidligt. Der herte niere end almindelig Klogskab og Vaer- fomhed til at afhandle den Sag, Forf. her har foreta- get sig, faaledes, at han intet Partie skulde stode, in- gen Anledning give til Misforstand. Han faae Skiar for sig fta alle Sider, cg folede sig ved hvert Skridt paa en skuffeliz Aske. Alligevel troer jeg, at en- hver fom fatter den Aand, der herffer i det Heele, og ilke river enkelte Steder ud af deres Sammenhang for at kegles over, vil takke Forf. fer sit Arbeide, og ansee det passende til Tidernes Leilighed. p. Virgil'ns iNaro's ^neis. Efter den latin- ske (Driginal ved N. L.ang Olsson, voerni- ?!nlc)lo^lii«: L?'^lio'ikker /Xrtium ^), scorer red Frue latinske Skole. Forste Binds ssrste Heste. Kisbenhavn 1796. Hersom til at oversatte Virgils ZEneidc intet videre kraves, end at Oversatterenffal sorstaae sin Original, saa har Hr. Mag. Nissen givet saa uforkastelige Prs- ver paa en ikke almindelig philologiff Kundffab, at man as ham i dette Stykke maatte vente noget mere end Middelmaadigt. Men den bedste Philolog er derfor endnu ikke den bedste Overfatter. Af et digter- rist Verks Overfatter, endog i Prosa, kraves Kund- ffab om ^det digteriffe Sprog, faavel i Original som ModerSmaal, Kundffab om digteriffe Vendinger og Perioder; der kraves megen og studeret øvelse i Mo- >) Efter 5)r- Nissens Diplvina burde det nok hede: Zc Ooccor ?l!ilo5o^k>T» I ZO dersmaalet, for ikke al'eene at tilfredsstille Laserens Forstand ved rigtige og veludtrykte Tanker, men og- saa hans , synger jeg; denne Ferm giver Indholdets Forkyndelse mere Sim- pelhed; vil jeg synge gisr, at man tanker paa den eyeliffe Digters Begyndelse, som Horatz laster: fviru- N2M — en Tlland den ferske er i mine Aren si-.bsnde; jeg finder heller ingen S:ionhed i paa dette Sted at satte Rrig i Spidsen as Perioden. Jeg vilde Oversatte: jeg fynger om Krig og om ham som forst?e. Forend han kunde anlægge Byen. Hel- ler : en B)?e; ved Byen tanker man sig Rom. Roms h^ie Volde, a!ta moenig kom^, hel- ler: det stolte Nsm; ved sl^a moeniu inaae nian nok ikke faa meget tanke paa Voldene som paa Taarnene. Fortcel in.g o Sanggudinde, hvad Gudinden var forncrrmet over — Sanggud- inde for 5Nuse holder jeg ikke for nogen Forbedring; ei at tale om, at det dobbelte Gudinde skurrer. samt, hvi Gudernes Dronning har- mede sig, at hun haard nakket lod den ved Fromhed navnkundige Nland o. s. v. — For- uden at samt i mine Tank'r ikke er noget Ord for Poesie, eller engang for nogen pyntelig Prosa, er det her end ikke passende, da clolcnz ikke satter nogen nye Tanie, men er kun en Ferklaring paa den foregaaende: <^uo numine 1:rlo — hvi er: hvorle- des, paa hvad Maade; men her skal forklares, af hvad Aarsag, hvorover: clc-lenx—harmede sig at hun, er ikke rigtig sagt—- haardnakket staaer ikke i Texten—ved Fromhed navnkundige Mand; pie- ras er her ikke Fromhed, men Gudsfrygt Neligiositet. Ran H i mm e l b o e r n es Hierte saaledes optcrndes af Vrede. Dette Ord lunde jeg ?aale i en travesteret AEneis; men her bor det hede: Guders (ikke Gudernes). Der var en gammel B/e, beboet af Tø- riste ^^eb^gaere. Hvorfor ikke Originalens Ven- ding beholder — langt borte lige over for Ita- l en. Disse mange Adverbia ligs o»en paa hinanden klinge ilde; man kunde adskille dem: over for (ikke just lige fo-:) Italien, og langt fra Tiserens Munding. Riig var den; er cverflsdigt; og kicr? ved krigerste Sysler, det forstaaer man itte: liu^u'z scslilina oeili kunde vel vare nok i en prosaisk Ovrr- fattelse at give mcd meg-et krigif?^ Saadanne Pry- delser af enkelte Udtryk, der egentlig ikke forstarke Tanken, men tiene mest til at fylde Oret og at udfyl- de Linien, behsver den prosaists Oversatrer ikke oeng- stelig at over'sre. Hun vidste at parserne (parcerne) p6n- sede paa stigt. Dette Udtryk kan give Anledning til et vrangt Begreb om Pareerne. Disse S^'ebnens Gudinder kunde ikke pmise paa noget; de gave blot Skiebnsns u'oranderlige Villie lilkiende. Dette frygtede Saturnia for—alle have Side 40. Dcn hele Periode maae omgiores. Overs, har ikke lagt Marke til, hvorledes den hanger sam- men i Originalen: at Subj^clet Saturnia gaaer lige til aicedar; at nec, ciuin indtil Iionvies er at ansee som en Parenthese; og at Fortalningens Traad, der var bigesom asvrudt ved Parenthesen (endskisnt denne Parenthese egentlig ikkun forklarer 5 inemoiiam veteri8 k^elli) optages paa nye ved Ii>5 accensa kuper. Havde han lagt Marke her.nl, ffulde han ikke oversat nec c^um: ei heller var Aarsagen :e ; ikke oversat Kis nccenla l'apcr: herover forbittredes htlN eud mere; og overalt skuide han have givet den hele Periode en anden Form. Saa megen Besvcrr medfarte det at grund- faste :c. Hvorsor ikke ligesrem: saa besvarligt var det, tanrcr mnlix erar. L^eppe vare de med hidsede Seil b'oinne ud paa Dy''»et 0. s. v Med hidsede Seil staaer saa- ledes gansse forgiaves; man kunde re< begribe, de maatte have hidset Seil for at komm.-.' ud paa Dybct. Jeg havde oversat: neppevarede, Sicilien af Sig- te, komne ud paa Dybet. Vcl seer jeg as en Anmark- ning over dette Sted S- 55, a: Overfatteren holder N 2 Or:'ginasens Udtruk: vela c^slisnt, for at vare ma- lende og poetiske. Men det er nor at drive det Ma- lende i Udtrykket f-.r vidt; en Feil man let kan falde til, naar man allevegne vil jage efter Skønheder hos de Gamle: v^la clcn-e >u alrum er hverken meer eller mindre, end at satte Seil til, at feile; som jeg har oversat det i min latinffe Ordbog. 577en jez, der fremtræder i Sudernes For- samling som Dronning, sst eZc> Oivum in» ce^o ic^ina. Incecio stildrer Iuno's majestatisse Gang, men ikke blot, naar hun gaaer i Gudernes Forsamling. Jeg oversatter: men jeg Gudernes ma- jestatiste (stolte, magtige) Drenning. Her behersker Gud ?Tolus »ned Her- sl'ervcelde, inipsrio xreinit beherffer strangt— de rcemp ende Vinde, bedre brydende, lucranrsz — i bradelig Fart. Bradelig kiendcr j:'g ikke — givet den: en I:ge, der f?lllde vide at holde dem digt i Tomme, og give dem l5s Tpile, naar hau fii? Befaling, r- Tende Haand. IOrig. blot rna msnu; Nl^rde er ogsaa et iipassende Ord kil Mandesald i Krig.— Men jeg standser her. De saa Erindringer jeg har giort, ere tilstrækkelige til at anbefale Overs, en skarpere Ful, vg overalt mere Moie med sit Arbeide. Anmærkningerne opholder jeg mig ikke ved. De ere i Almindelighed saadanne, som man kunde vente dem af Hr. Nissens Smag og Kiendffab til sine overflodige Hielpemidler. At de ved de ssl- gende Boger, ifald Arbeidet fortsattes, siulde blive saa vidtloftkge som ved denne Bog, venter jeg irke. Isår indseer jeg ei, hvortil de idelige Henviisninger ril lignende Sleder hos Homer nytte danske Lasere, saalange vi ingen danff Oversættelse have af Homer. Af Heynes ciiz^uitirio cZe earmine e^)Icc> Vii^I- jigno har Overs, meddeeclt et kort Udtog., scm lader sig meget vel lase. Fra Norge er mig tilsendt: Rriti? over den n^pe norst^ Examen. ^Verg?n 1796. Trykt hos R. Dahls Efterleverne. 1 Ark 8vv. tilligemed en skriftlig Begiering uden Navn, at jeg derom vilde sige mine Tanker i Universiketsjournalen. Aen unavnte Forfatter tager den nye norske Examen Zlrtiu?n i Forsvar imod den sisrste Deel af hans Landsmand, og efteru have igiendrevet deres Ind- vendinger, fegcr at vise denne Eramens Fordele for Norge, som bestaae i disse: 1) "er det en ffisnne morals? Tvang t:l Flittighed, at desamme scm docere, ogsaa ffulle give Karakter, og at denne da knnde be- stemmes ikke alleene ester nogle saa Qvasiieners Be- svarelse ved Examen, men ogsaa ester den daglige Flid og Færdighed, udviist og bemarket i flere Aar." — Meget rigtigt! Men saa vil Biffcppen, der ikke kan vare Vidne til denne daglige Fardighed, og de svrige tilstccdevcerende Literati faae liden Deel i Examen, og alt komme an paa Rector og Conreetor. Disse ere nu vist nok de natiirli'gste og competenteste Dommere cm Disciplenes Flid og Fremgang. Men da Examen holdes offentlig, s>,a vil disse Mand faameget mindre undgaae Mistanke om Partiskhed hos Tilhorerne, ifald deres Dom ikte svarer til den aflagte Preve ved den offentlige Examen; som Professoremne ved Uni- versitetet, der dog intet kiende til de fleste Candidater som fremstille sig til Examen, eller deres Foraldre, ikke kan undgaae den. Jeg tanker, de fleste Skole- lærere, der som oftest leve i samme Bye som Disciple- nes Foraldre, ffulde ofte finde sig forlegne ved dette LSrende. Thi undertiden vil de blive nodte til for Tilhorernes Skyld at give Candidaten en slettere Ka» rakter, end han i Betragtning af hans i det hele Skoleaar udviiste Flid fortiente^ underriden en bedre, naar det just slumper til, at Candidaten saaer noget som han got kan rede fra sig; cg hvormeget det ved en offentlig Eramen kommer an paa Slump, fornem- melig i Henseende til de midddelmaadig? Hoveder, hvilke ere de fleste, veed enhver Examinator. 2) "Skolelæreren befries fra det Aag, at vsre ashangende af Professorernes foranderlige Examina- ticnsmethode." ^—Vist net behvve de ikke a: frygte, at deres Disciple, fom for Erempel ere underliste i den naturlige Theologie ester Guldbet^s Methode, ffal blive overhorte efter Kants Philosophemer, eller at de i Aar skulle blive examinerede efter een Larcbog, ad Aare efter en anden. Z) "Ferste Eramen bliver altid efterretteligere af Rektor og Conrektor, end den nogensinde kunde bli- ve af de bedste og meest upartiste Professores. Disse kiende ikke Candidaten. Nogen Hazard blander sig lctteiig i Spillet." Hvad Forf. siger om det fom stum- per til ved den fsrste akademiske Examen, er fcm jeg allerede har sagt, sandt, og kan heller ikke ganske fore- bygges ved en Skoleexamen. Overalt ere disse Exami- ner, i hvordan de indrettes, ingen ganffe tilforladelige Prover paa en Eandidats Duelighed. Men de ere de eeneste, man kan have, og de adMe dog altid Exter- merne, Stymperen fra den Duelige, men Graderne, den stsrre eller mindre Stymper, den stsrre eller min- dre Duelige, komme oste an paa Slump. Saa nyt- tige fem disse E.raminer derfcr ere ril Stipendiers Be- stemmelse, saa troer jeg, man kan tillagge dem for ster Vagt til Embeders Besættelse, og ofte fornarme baade Candidaten og Staten, naar man tager Exa- menskarakleren allene i Betragtning ved Befordring. Jeg har i min Ungdom kiendt Mange, der indtil Misundelse have g imret i alle deres Examu'er, men som derfor ikce si^en ere blevne de dueligste Embeds- mand. Jmidleuid maie man have en Prsve, cg den i nogle Tilfalde uefterrettelige er bedre end siet ingen. — Hvad Examen Artium angaaer, da er den nye izz norsse vist nck mindre udsat for Lykketraf, end den akademiffe, eg alsaa at foretrække dcnne, naar man kan forvisse sig om dens stsrre Redelighed og Upartiskhed. 4) "For Fattige, som ellers maatte reist op med een Eramen, og for Rige der ku:: ville have een, er Anordningen x-okr tout clair." — Kan nok ikke nag te S. 5) "Skoleexamen var fsr i Zum, Eramen Ar- tium i October. Ved disse z Maaneders Ferier ere mange blevne , have indaandet Klubgeist, og uddampet en god Deel af det Hukommelfesvark som de havde inde til Skoleexamen. — Dette er nu forekommet. Den fsrste Stempling er dog kommet paa Solvet, forend det allerede er bleven gronmuglet as Hovedstadens Cruditeter." — Ligefaalidet. 6) "Endelig cr herved den ssiandige Vei til Bar- barie forpurret, paa hvilken mange nu begyndte at vandre. Veien var denne: N. N., enten doven eller udsvavende, eller ubeqvem til Sluderinger, fordrev sine 2 az Aar i Mesterlexen: N. vil ikke demirtere ham, og burde ikke heller. Flux Mennesket til Kis- benhavn, hvor han kaster sin aandelige Fattigdom i en Manudueteurs Arme, gaaer op i Oetober og faaer lige Karakter med Rektors ordentlig demitterede og meget dueligere Kandidater. Denne Triumph flyver paa Rygtets Vinger over Categat her op. Dovenheds Aand overfalder Mesterlexens vevre Drengebsrn. "Kun pore Aar, tanke de, faa maae Nektar gisre hvad han vil; Manudueteuren skal gisre med os, som den Hellig Aanv med Apostlene paa Pintzedag, og vi siull'e tale med Tunger." Met! vi aldre have ingen Troe til disse nye Mirakler. Man indbilder irke os, at en Manuducteur skulde virke mere paa et Subjeet i to Maaneder, end en duelig R. og C. have kundet virke i to Aar. . Vi mistanke altid dette, som en Snighandelens Vei, hvorigiennem. Gud veed hvor- ledes, Contrabander blive indsmuglede, og glade 06, lZ4 om den norffe Examen Artium kan gisre fuldkommen Ende paa dette Uvanen. R. og C. bor derfor vaage over denne Examens Hcrder og Helligdom, som over deres Aiesteen; og Candidaten, om han har Folelse af sand AEre, maae dog vcrre tilfreds med, at han ikte, som en Pog, ff^l staae til Confirmat-on for dein, der aldrig har kateieseret fer ham, og at de kiare Pro- fessoren ikke mere stull.' have Net til at spsrge ham om noget, forend de have lalt ham noget. Candidaten, om han nu vil exciterefoium, udscrtter sig fra Dato for den Mistanke, ar han vilde undgaae Eramen af dem, fom kiendte hans formorkede Forstand, for, om mueligt, at dupere dem, som ikke tiende den. Saa- ledes blive Piger tvetydige, naar de uden Nod forlade deres Familiekreds; Man troer, de reiste for at cis- , om det ogsaa lykkedes dem, i no- gen Tud blandt gandffe Fremmede at holde ACrbar- heds Skridt med indviede Nonner. Candidaten har en Slags Anledning fra Dato, at ansee den Stål- broder ikke saa leZirims ^lommus, som reiste over Havet efter den Karakter, han kunde faae paa det fa- ste Land ved sin Stuedor; eller denne sidste bor i det hoieste passere blandt norffe Studentere, fom den, der ved Kongelig Dispensation var bleven Frimester blandt de ovrige Amrsbrodre, der have giort Mesterstykke." Man seer, hvil'cen ivrig Forfægter den nye nor- fie Examen Artium har fundet her; og det vil blive v-mffciigt at giendrive Forfatterens Grunde. — Men hvad der siden ffal blive af den norffe Student, naar han nu i sit Fodeland har saaet Studenterrettigheder: om han i nogle Aar ffal blive gaaendeS hiemme, ind- til han med storre Sikkerhed kan sendes til den sorfo- riffe Hovedstad, eller l>an strax ffal forsendes til Kis- benhavn, for der at tage philosophiff og philologiff Examen; og i forfre Tilfcrlde, hvorledes man ffal sor- ge for, at han ikke driver sin Tiid bort hiemme, og i Stcedet for at bygge videre fort paa den Grund, han har lagt i Scolen, glemme hvad han der har lcvrt, og naar han kommer til Universitetet, begynde for fra og give sig i Manuduktorernes Vold: i sidste Tilfcrl- de, hvorledes man kan forsikkre sig om, at han strax tager fat paa sine Studeringer, og ikke, da han nn ingen Eramen har for sig som presserer, forvitles saa« ledes strar i Hovedstadens Adspredelser, at han aldrig hitter ud af dette Labyrinth — derom, og om andet hidhorende, raler Forfatteren siet intet. Hans Iver for den norsse Eramen Artium gaaer faavidt, at han forklarer Forordningen om samme, scm en udtrykkelig Vesaling, der so^fiotter Eramen A'.tium ser norffe Deposituri fra Universitet til hver katedral Slo'e i Ncrge, og at det altsa« ik^e kan staae Andre end norffe Privatister srit, om de vil tage Ex. Art. i Kiobeuhavn eiler Norge, men «t de .ssenrlige Skolers Discipler b-^r tage den i Norge. — Om den- ne Meening kan udledes af Forordningens O^d, over- lader jeg vore Lovkyndige at bedomme; mig forekom- mer den tvungen. Det gier mig ondt, hoS en Forfatter der ellers rober saa sundt og modent Overlcrg, at finde saa crtra- vagant en Tanke som denne: " Overalt er det den san- de Noi mands Stolthed, og som enhver Fader bor indblase sin Son, at undvære inandeligeu alt det > fra Riobenhavn, son: kan haves i LTorge, om og dette sidste ikke rav fuldt saa got. " Havde Fors. endda sagt: fra udenlandske Steder, ffulde jeg intet havt derimod; men fra Ri^benhavn er vel det famme som fia Danmark i Almindelighed; og mon saadan AttrinH kan bestaae med det sosterlige Ven- ffabsbaand, som bor knytte begge Riger ril een Stat, og som i ingen Tiid kan snffeS strammere bundet, end i ncrrvcrrende! Mon den ikke opfodrer Danmark til Reeiproeum, hvormed Norge ffulde vcrre lige'aaiidet rienr som Danmark. Endelig tsnker jeg, den sande iZ5 T?ordinand er ingen uden den sa:^e Pstrict d. e. den der er ligesaa sand danff, som norsk. ^ Begyndelsen af Juni Maaned d. A. er mig med Posten tilkommen en Skrivelse, uden FerfatlerS, Steds, eller Tids Navn, hvori den mig gandske ube- kiendte Brevssriver besvarer sig over det Bifald, jeg i Universitets-Journalens iste Haste d. A. Side zi har givet Repertorium - Skriverens, eller rettete Prof. Paulus' Forklaring over Bryllupet i Cana Joh. II., cg opfodrer mig paa det venskabeligste, enten at igien- kalde dette Bifald, eller at bekiendtgiere hans Grun- de imod denne Forklaring i en Emacr af hans Skrivelse. Endsk-sndt jeg ikke har erklaret mig i alle Styk- ker tilfreds med Hr. Prof. Paulus Forklaring over Stedet hos Johannes, men dog samtykket hvad han siger vm der foregivne Mirakel med Vandets Forvand- ling til Viin; saa skulde det ingen Overvindelse koste mig, at kalde mit Bisald tilbage, dersom enten jeg troede, at det kunde vare as den Vagt Ho5 Andre, om Brevskriveren behager at tillægge det, eller at den bibelske Fortallers Troværdighed kunde lide noget ved enExegefe, som bvitforklarede det Mirakulsse i For- talningen. Men jeg har oste ytret, at det i mine Tanker ved ct Mirakels Forklaring ikke kommer an paa, hvad vi ester vore Tiders Tungtroenhed og stsrre Oplysning om Naturens Krafter, a!!see fsr Overnaturligt eller Naturligt; men hvad den bibelske Forraller og hans Tids Mennesker have anseet derfor; og at derfor Miraklet er reddet og Historieskriverens Paalidelighed udrn Fare, naar man seer, at han og *) Lic veniz V ibo! Hvorfor ikke ligestiavel Tung- tro c »I h c d svin Lcttroenh . d? hans Tids Menneffer have anseet Tildragelsen sor over- naturlig. Det fornsier mig ogfaa at see, at Brev- skriveren er af samme Tanker: "Overalt (siger han) at et Mirakel kan bortforklares, eller saa at sige na- turaliseres, er dog endnu intet Bevis for, at der til den Tid og under de Omsrandigheder intet Mirakel var." VilLe man altsaa ansee det Bifald, jeg giver Paulus Forklaring over dette Mirakel frem for andre Fortolkeres, som cm jeg troede, at Evangelisten Jo- Hannes selv ikke havde holdet Tildragelsen for videre end en Bryllupsspog, saa igienkalder jeg det gierne, da intet ka» vare vijsere, naar man liden forudfattet Meening laser hans Fortalning, end at han har va- ret overbevist om Miraklets Virkelighed. Jeg tager derfor heller ikke i Betankning, at anfore Brevskrive- rens Grunde imod den paulus'ske Exegefe, hvilte i mine Tanker sre indlysende. De Berømmelser, den mig gandske ubekiendte Fremmede behager at tillagge mig, vilde man tilgive min Beskedenhed, at jeg holder tilbage, og allene leverer, hvad Forklaringen selv er vedkommende. Heifta'rede Hr. Professor! " 3)e har for megen Erfaring ril at troe, at der gives Eftersnakkere alleene blandt Religions og Sand- heds Fiender. Mangden antager Religionen, ei ester egen Qverbeviisning, men paa dens Myn- dighed, som foredrager den. Naar derfor Reli- gionens Ven kan vare nogenlunde roelig ved selv- modsigende Anonymers eller bekientte Fusentasters Angreb mod Religionen, som Noget, der ei ka» tokke Andre, end dem, som gierne villS hoppe; maa han derimod bekymres, naar Mand af be- stemt Vard, af b liendt Lårdom, Sindighed og sund Kritik tråde over paa disses Side; da saa- dant nsdvendigen maa drage over til der andet iz6 Parti m-inge a-'bem, som hidtil fulgte den rette Vei, i det de saae mere paa Fanen, de fulgde, end Veien, denne lecdde dem paa. — Jeg har in- tet med Repertoren eller hans jenaisse Orakel at bestille — k>5 s'vi(j!ibsr an^ ^ncli fuit L?og Bcug var i Or,enten, og at haus M^dcr derover rar bc^mrct. See tt-n'v. Iouui. I- c. ^ 22. Noten. Ndgivereu. og jeg vilde oprigtig raade Paulus og Repertsren herefter at ove deres exegetiffe Konster paa en For- fatter, der bedre lsnnede Umagen, og var lidt mindre eenfoldig, eller saAde i det mindste sine Ord ikke mcere, end een Gang og paa een Maa- de. Thi naar de faa eengang havde bavt Hoved- brud— immsus Kvantum! —faa var Arbeidet giort. Men her har de en Mohr at vaske. — En Dosmer maae ogsaa den Kiogemester have varet fremfor Professor Paulus; eller har han maaffce drukket for meget af Krydervinen, siden han ikke kunde sandfe, at her var Kneb under; men ud- trykkelig paastaaer, at denne Valid-Viin var be- dre, end den reene Drue. Neppe ssulde faadan Tort overgaaet Rkpertoten, der endnu saalange ester kan smage Vandet. — Uliderligt nok er det ogsqa, ar Maria, naar Vand kunde hielpe, var forlegen; thi baade maatte hun bedre, end hen- des Ssn, forstaae at blande Vinen, enten det saa var med Vand eller Sp- eerier, og, hvad Van- det angaaer, siger Johannes, og angaaende Spe- cerierne Repertsren Lc Lc>mp., at de havde Nok deraf. — Midt i den Forlegenhed cg Skamfuld- hed, hvortil vore Eregeters Skarpsindighed har bragt faavel Fortælleren, som Forrallingens Per- sonel; bliver den årlig« Johannes med eet oplyst, eluderer sig selv, og taler med en Finhed, en Konstmessighed, som <—ja som en Professor Pau- lus selv eller en anden af det attende Aarhundre- des meeft oplyste Exegeter. Det som han fer (hvi'Uet man endog af den blotte Omstændelighed kaa fee) antog for et Undervalk, kalder han vel endnu nen forstaaer dcg derved kun et Spsg, en Bryllupsgaade, en usadvanlig Hand- linz. Det han for ansaae for incliclum xi^ien- tis nuininis, som han kort forhen har kaldet 70^ hvilken han har roest S 157 for vare belydss vel hos ham endnu men forfares ester hak!s Meening bedst med Vittighed, Anlag t l Smaa- pudserier. —Lykke er det dog for Sandheden, at disse Neformatores i deres Iver fee lige saa lidet i Scrist, som i Stat eller Kirke, hvor de bor standse Reformationen, om deres Foster ikke stal blive et Vidunder, ligesaa latterligt og uordent- ligt, som deres Vestrabelfer for at frembringe det.' Den som laser Nepertorens og Paulus's Forklaring over Tildragelsen, og dermed sammenø ligner Johannes's Fortalling, kan aldrig und- gås? ar troe, eliten ar Fortolkerne henhore ril de den larde Verdens nu ikke sieldne Sieidenheder, som, siiondt i zoo Aar yngre, dog indsee Sagen bedre, end de samtidige, der bestreve den tildeels ester eget Aieseyn; eller, om der ikke vil ham i Hovedet, maae han troe, at Fortalleren har va- ret ligesaa tlvg som Fortolkerne, men havt sine Aarsager, hvorfor han vilde berette Tildragelsen saa dunteit, at den i hans Miraklerne saa hen- givne Tidsalder kunde ansees og forklares som et Mirakel. Og her havde det varet Tid at holde inde med de nyere Fortolkningsregler! Det Vers, oversat i Skriftens sadvanlige Sprog, var da blevet Hoved paa Ssmmet, og for Laseren et tydeligt Veviis (naar han nemlig antog den forige Forklaring) at Fortalleren, enten han ansaae Til- dragelsen for overnaturlig eller ei, dog vilde fsie sin Tidsalder i at udgive den derfor. Men just her forgaaer Repertsrens Taalmodighed. Vilde Johannes ikke for, da ffal han nu synge med de Fugle, han er iblandt. Og ril Straf for hans forige Stivhed ffal han nu ikke oversattes, men travesteres; og Laseren ffal trce, at hans Betank- ning er en fattelig Ironie over hans egen For- talling. Og baardt er han i Skole! Havde han :z8 endda Drevet: 7^? ^7« — ja saa havde han varet en brav Mand, og alting varet godt ester den Betydning, som Ne- verteren har givet 0^5,0^ og men n>i ffrev han : 7SI.7>^ k?7!^ ^7^-; — og det var ilde! Men lad ham kun s.ia selv poenkere derfor! Jeg Ml lovefor, at han husker til en anden Gang, ar han var i Nepeltsrens og Prof. Paulus'SHan- der! — Sandt er det I —Havde Prof. Paulus eller Nepertoren ssreve: Gradsk; — og hvorfor mon Repertoren ikke giorde dette? — Sproget yar han dog i sin Magt; og Ideen kunde han laant af en anden stor Mand, som, for ei at for- arge, kaldte Moses fsrste Bog — Genesis! — Havde de skrevet Gradsk, eller oversar en profan Graker; da kunde-7^5/^ betyde en Prsve, og — maaskee — Fortrinlighed; men at Johan- nes forbinder den samme Jdee med disse Ord; — og gier han dct ikke, hvorfor oversatter man ham da anderledes, end han selv maa have tankr? — at han ester den FortallinZ giver disse Ord den Betydning; at han, som roser sig af at have seet Beviser paa Jesu Guddom, (s. 1, 14.) regner en Tildragelse, som han selv veed at vare en Bryllupsgaade, til det fsrste e.f disse Beviser — za — jeg vil gierne—-gierne troe det altsammen «f Frygt for Kirkehistoriens Galge, hvor disse Herrer efter Rygtet eie Herligheden og Sigt- og Eagefaid^-Ret— men min Smule Fo:nust gier ssg jammerlig derved!" :c. !V. Tillag til den om Sal. ^onferenceraad Spo- ren i denne Journals 2det Hcrfte givne Es' terretning, uddraget af 2de Skrivelser fra Pra- sien Hr. Petersen i Colding af 7de Juli og z zte Aug. d. A. " ^e vil selv falde ! Forundring over, at De ikke har seet forend nu *) andet Binds zdie Stykke af eenstydige dan^e Ord, som dog virkeiigen har Vir- ret trykt, fsrend vor Ven tiltraadte Amtmandskabet. Siden skulde han noNade vare ar foretage noget sligt. — M?d storste Iver og Fasthed arbeidede han uoph?r- ligen i sit byrdesulde Embede, og den vedholdende Taalincdighed, med hvilken han hsrte Bsnderne tale i deres Tvistigheder, maatte satte den, der kiendte ham nsiere, i Forundring. Ogsaa var der visseligen noget deri, om man sagde, at ban starte sig ihiel. Vel har jeg endnu ikke havt Tud til neie at gien- nemgaae de Mandens Papirer, der kunde formodes at indeholde u^get literarifft: men dette kan jeg dog forsikkre, at j^g intet udarbeidet har fundet undtagen en almindelig Historie i 4 smaae Qvart-Bind, og en Danmarks Historie. Af Lueuberakioner over Vcllejus PaterculuS, som navnes i Kiobenhavns lar- de Efterretninger No. 16 har jeg ikke seet det aller- mindste. Vor Ven var ikke bekiendt sor at vare Poet: han var det dog, men sielden, eg, som jeg troer, deS heldigere. For omtrent en SneeS Aar siden last« jeg i Kisbenhavns Adr. Cont. Efteretn. nogle lyriske Stykker uden at vide Forfatteren, oz de vare mig ved deres Narurlighed, Lethed og Rigtighed overmaade behagelige. Nogle af dem ere siden aftrykte i dansk Muse-Almanak Khn. 1781. Han skiulte da af gyl- dige Aarsager sit Navn, og smaaeloe af den store Sen- sation, de giorde hos visse Folk. <— Blandt Mandens efterladte Papirer findes intet videre, som kunde synes udarbeidet til Tly^ken, undtagen en Afhandling: om Aang og det nu, son: det synes, vedtagne Principe ingen Rang at give ud, der er skreven med megen Skarpsindighed, men nok ikke af Forf. Hr. P. havde dcn Gedhed at sende mig et Erein- plac af dette zdie Scykke. U dg. bestemt til Trykken. Af nogle Begyndelser og Frag- menter i Concepl se-es, at han har havt i Sinde at bearbeide den almindelige Verdenshistorie, og den nor- disse Histrrie paa en anden Maade, end i de forhen navnte he.andscrevne Bind. Af det Regnskab for hans ttnderviisniug, De navner i Journalen, ftndes knn en liden Begyndelse. As L.crreboger, foruden de omtalte historiske, findes ingen , Haaud- skrift. Vel ere der tre Capitler Physik, skrevne af ham selv, om Legemerne i Almindelighed, Bevægel- sen, Tyngden; men jeg tvivler em, at de henhsc? til den Art Laerebsger. Udi en indenlands Reiscuoes Breve hsr han paa en underholdende Maade villcc sagt mange gode Sandheder. Ogsaa er her Begyn- delsen til en daust Grdbog, der, at dsmme efter denne Prvve, fra A til Afrykke, og efter de Neg- ler Forf. selv har foreskrevet sig paa lsse Blade, vilde have faaet fortrinlige Egenskaber." V. Academiske Forfald. ^en 7de Juli forsvarede Hr. L.auriy N?alther un- der Hr. Professor Todes Prcrsidium sin medicinske Innaugural-Dissertation 6s^8^n)'x>2, nei> varoium, og erholdt derefter Doclorgraden i Me- dicinen. Det ved denne Leilighed udstedte Indbydelses- skrift meddeelcr af det Kongelige Geheimearchiv i Ori- ginalen et hidtil utrykt Diploma dat. Aar 1400 ssrste Sendag ester Bartholcmei Apostels Dag, hvorved Kong Erik af Pommern eonfirmerer sin Moders Dronning Margrethes Gavebrev til adskillige Kirker og Klostcre. S 2 ^7edicius5 Embedssjramen. Den medicinske EmbedSe>amen have felgende Candidater underkastet sig: Den 21 Mai d. A. Simon Bu^ge. Den 9 Iilli le Hieronymus Muuster. Den 20 August Andreas L.uud. Den z September Paul Scheel. Som alle have erhvldet Charakteren I.auc!abilem. Pharmaceutis^ Exameu have underkastet sig: Den 27 April Johan Gustav Rolberg. Den 16 Juli Peter Jesper Herslev Lrich. Den iste August Haus Henrick) Maschman. Alle z med Charakteren I^au^adilem. Juridisk Lorberedelsesexameu. Den 27 August have felgende Candidater.ind- stillet sig til den befalede juridiske Forberedelsesexamen: 1) Lieutenakt B^ci?mau af Soeetaten. 2) tt. Thygesen z) Poul Edvard Rasmussen, hvilke alle erholdte Charakteren a^nillus. Magisterpromotion. Den iste September forsvarede Hr. Spren LTicolaj Jshauues Bloch, Subrector og overste Herer ved Odense latinske Skole, som allerede tilforn hav- de underkastet sig Skoleembedseramen, sin Afhandling 6e vei'a vereium 6c ter en academisk Borger, som her ved Universitetet havde fuldendt sit aeademiske Luvlun,, kunde nyde Underststrelse til, ved srennuede Universiteter og nyt- tige Reiser atgiore videre Fremgang i sine Studerin- ger. For at ses denne min afdsde Mands saa godgio- rende Hensigt, saasnart muligt, endog for min Dod opfyldt, er det jeg underffrevne NIagrethc Elisa- beth GrFn , sal. Stampes. 1) Herved legerer den Summa zooo Rdlr., skriver Tre Tusinde Rig-daler dansk Courant, ril et Reisestipendium ved Kisbenhavns Universitet, som ffal kaldes det Stampisse. 2) Denne Kapital zooo Rdlr., som strar ffal overleveres til Consistorium, bessrger samme paa Rente udsat, imod sikler fvrste Prioritets Pant, ligesom an- dre Universitets Midler. z) Disse ZOQO Rdlr. aarlig Rente ffal en Stu- dent, som er fsdaf ff.kkelige Foraldre, haver lagr sig ester det jundiffe Studium, den gio'.t god Freiugang, kg erholdet latiuff Eramen med besre Caracter, nyde, for v>^d Hi-elp deraf videre at udbrede sine Kundskaber, vel i den juridiske, som andre nyttige Videnskaber, vg isår, l/^ad devhvrer til Oeeoncmie og Statistik. Udi z paa hinanden fslgende Aar oppebårer han, medeus han er udenlands og paa Reiser, den ommeldte Rente. 120 Ndlr. aarlig. — Om den Frem- gang han gier i Videnskaberne, indsender han aarlig lil Consistormm troevcrrdige Attester fra de Professo- rer, hvis Undervisning han har benyttet sig af. 5) Saalanae jeg lever, forbeholder jeg mig ene Ret til at udnavne den og de Personer, som ffal nyde dette Stipendium, og efter min Dod tilfalder det den crldste af min fornavnte afg. Mands vg min Familie at udnavne dem, som ffal oppebåre samme, men naar ingen af Familien mere er til, ffal saadan Udnavnelse tilfalde konsistorium. 6) Som den Summa 12O Rdlr. ikke er rilstrak- kelig for en Student, til derved alene ar kunne op- holde sig ved fremmede Universiteter og paa Reiser, saa maa det tillades, at de aarlige Renter af Sti- pendium enten oplagges, indtil de blive den Sum, at en Student dermed i z Aar kan udtomme, eller eg dette Stipendium lagges til et andet Reise-Stipen- dium, saa ar den Student, som nyder et andet saa- dant Stipendium, tillige kunde hielpes med dette. 7) For den Umage og OmsorZ, som Consisto- rium har med dette Stipendium at udsatte paa Rente, og denne at have med videre, giver jeg To hundrede Rigsdaler, som iiZeledes sirax udbetales til Consisto- rium, der besorgcr samme, mod sikker Pandt, paa Rente udsat, og hvoraf den Professor, son, af Consi- storio udnavnes til at vare Tpliorus for det ovenan- fsrte Reife-Stipendium, nyder de aarl. Renter stte Rigsdaler. Den Kongelige Confirmation er daterer Fride- richsberg Slot den zo Juli 1790. Da det var Frue Geheimeraadinden efter den 6te Artikel forbeholdet, enten at udbetale de fulde Renter af Stipendium ftrar, eller at oplagge dem til Capita- lens Forsgelse, saa forespurgte Consisterium sig, hvad hendes Villie var. Huorpaa hun besiutlede, indtil videre ikke at bortgive Stipendiet, men lade det hen- staae til Capilalens Formeerelse. De sabledes oplagte 5 Renter bels5e sig nu til den Summa 615 Rdlr, si. Nu ssrst h«? Ge^.^imeraadinden udnævnt d^n^iclams ^ui iz Erik Hammelef til at nyde dette. Stipendium fra sidste 11 Juni, dog ikkun Renten as den legerede Hovedstol zoos Rdlr., saa at de nvsnsvnte bespsrede Z»enter blive staaende til Legatets videre Fremvert. Ephorus er Hr. Gcneralauditsr og EtatSraad Nørregaard. Vil. Frue Geheimcraadinde^tampeS Gave af 200 Rdlr. til Inspector paa Walkendorfs Collegium. ^srer min sal. Mand afg. Statsminister og Geh. Raad Stampes yttrede ^nffe og Villie skicrnker og giver jeg underffrevneMazrete Elisabet de Stain- pe herved til Kisbenhavns Universitet den Summa To hundrede Rigsdaler, som strax udbetales til Confisto- rium, og af samme bessrgcs udsalte paa Rente, mod sikkert Pandt, ligesom andre Universitetets Midier; og skal den aarl. Rente af disse 200 Rolr. tillægges den Alumuus, der er Inspector paa Makendorss Col- legium, medens han forestaaer Inspectoratet, som et Tillcrg til det Stipendium, han ellers nyderes Colle- giv. Dets til Bekræftelse under min Haand og Sig- mt^ Kiobenl>avn den 7 August 179c?'. M. E. de Stampe. , (I- 8.) VIII. Fremmedes Kiendffab ul danffe Lttrde og danff Literatnr. (See forige Aargangs zdie Heste X.)' 141 i. Prof. Grens neues Journal der Phpsik fin- des adskillige physifie og chemisse Afhandlinger af Hr. Hofmarskal og Kammerherre HauiH, oversatte af det danske. s- 2 1^7.'^ gives en udforlig Extract af acrs fc^israris me^icX I,gunienli8 Vni. II, og Recensenten undskylder Ex- tractens Vidtlsfrighed med SanUingens Vigtighed. 3- Z Alg. Kiteratur - Feitung April 1795 roses Hr^ProsessorTodes 7 Aeceptschreiben nacheiuem zweckmassls»evn plan vorgetrac;en, und ,n!^ violen zergliederten Exenrpeln pracktisch erleuch- tcrt, for den videnffabelige Form, Forf., der i sine Strifter altid gaaer sin egen Gang, har vidst at give ogsaa denne Sidegren af Lægevidenskaberne. Dog forekommer Reeens. den Definitions-, Divisions- og Subdivisionskonst, som her er anbragt, ikkc at vcrre hensiglsmcrssig, og snarere at opblcrse den ufuldendte Lcege, end ar fuldende ham, og at lcere ham at synes, hvad han ikte er i Stand til at vare. 4- I neue alF. deutsche Bibliothek 16 Bin^ rste Stykke recenseres 2lusrvahl danischer l^usl- spiele fur Deutsche, herausgegen von Sander —> nebst einer Scdilderung des d^nischen Theaters von K. L. Rahbek Professor, istes Bandgen. — Ogsaa denne Recensent finder Ewalds Rolf Rraze, som hans enrhusiastiffe Venner i Danmark vilde have anftet s«m et Mesterstykke, hvilket Selffabet til de ffionne Videnssabers Forfremmelse ikke satte Pris nok paa, "fuldt af geile Skud." — Som det bedste Styk- ke i Samlingen roses Heibergs Heckenborn. Guld- daasen af Olufsen kaldes en Farce, som ved lange Beticntscener, ved de platte Samtaler imellem Sol- 142 daterne i Vertshuset og deslige er yderst udtrukken, og i hvis hcle Sammenfatning cr end ilte en Skygge afFiinhed; ligesom den derved til Grund liggende Intrigue er meget siau. Hofsorgs,: af Heiberg kal- des et temmelig raaet Prodult, hvori desuden den ByeS Sader, hvorhen Scenen er forlagt, nemlig Berlin, ere forfeilede. — Overalt lroer Nee., at faa danske Skuespil vil finde Bifald paa tydske Theatre, og at de: storste Dcelen mangler dem paa en Fiinhed i Behandlingen, fvm vel ogsaa favnes i mange nyere tydsse Stykker, og som dog vasentlig hsrer til et VarkS Fuldkommenhed af dette Slags. I Hr. Prof. Rahbeks vittige og underrettende Skilderie af det danske Theater, savner jeg med For- undring vor danske Rarschin, Mad. Bpie, hvis saavel paa det dansse Theater opsorte, som for sam- me skrevne Dramer fortiente langt snarere at navnes, end mange andre, der ingen Adkomst synes at have dertil, end privat Venskab. 5- Det er ikke mange Aar siden, at Eilgellcrnder- ne begyndte at meddele deres Landsmand Udtoge af Recensioner over tydjke Skrifter, storste Deelen ud- dragne af Gottingische Anzeige«! og alg. litera- tur - Zeitung, da de tilforn ikke kiendte stort videre til denne Nations Literatur, end af de faa tydffe Skrif- ter, som bleve oversatte paa Engelff. For faa Aar siden er en nyeIournal begyndt i London, under Navn af tks kl'imsli ci'Iric, hvor jeg under Nubriken 7-e-nZ ogsaa sinder vLnmaiI<, og nu og da et dansk Skrift anmeldt, stadse, saavidt jeg har mar- tet af Risberhavnste larde Efterret-nnger. Skulde endog Grunden ril dette Phanomen ikke vare saameget Agt for den danske Literatur, som Boghand- lerpaasund, for at give den nye Journal et Fortrin as Fuldstandighed fremfor sine aldre Brodre; faa bsr dog denne vor Literatur gunstige Omstandighed opfo- dre vcre larde Iournaludglvere, og fornemmelig Be« styrerne af de Kiobenh. larde Esterretninger til ar have et vaaget Ais med dem, som de betroe det vigtige At- beide at bekiendtgisre deres Landsmands literarisse Fortienester, vg ikke at overlade det til umodne Halv- larde, som under Anonymitetens Masse kunne giore deres Cruditerer i Penge, eller til uerfarne unge Men- nesker cg kiobte'Partiegangere, som ikke kiende andet end Dagens Evangelium, og ofte paa SadelighedS og god Ordens Bekostning jage ester Pebelens Gunst, fcr at forskaffe sig en ephemeriss Celebritet. — Disse Efterretninger have m; vedvaret det meste af dette Acu hundrede, og vil ventelig overleve hver anden lard Journal, saalange Forlaggerne ffal beholde de- res Privilegium. Det var derfor at onffe, at disse Efterretninger, hvorester Fremmede vil bedsmme vor Literatur, maatte staae under noget lard Selskabs Be- styrelse (som de gottingsche Anzeigen), der, uden at udsve nogen egentlig Censur, kunde beskirte saadanne Recensenter til hvert Fag, i hvis Hander saavel Skri- benternes, som FadrenelandetS literarijke ?^re kunde vare sikker. 6. Z Zacob'S Annalen der Philosophie Mai 1795 recenseres den tydske Oversattelse af Hr. Ber- gers i SchleSvig lidkomne Dagens Anliggende, som ffal vare siet giort og siet trykt. Rec. angiver som Grunden til Forfatterens nye Slags politiske Randeft^berie (som han kalder det), at han for tid, lig er bleven bekiendt med den kantiske Philosophies ophsiede Sandheder, forend hans Aand endnu var moden nok til at fatte og anvende dem. I det ovrige satter han Pris paa hans Talenter, og raadcr ham at gaae tilbage til de almindelige Menneskers empiriske Vei, og ophvlde sig der endnu en liden Stund, da han sorsikkrer ham, at han med sine gode Indsigter og sit varme Hierte vil ogsaa her kunne stifte megen ^45 Nytte. Til Slutning onsser han meget, at man snart maatte anvise hans Virksomhed en for samme passende Sph^re. Dette Luffe igiemager jeg gierne, ikke allene for Hr. B., men for alle vore talentfulde politiffe Svarmere, som, naar de betids bleve sarte i Arbeide med den virkelige Verdens Sys- ler, og ikke overladte til en vild og ophidset Fantasies Fsrelse, der drager dem alt mere fra den virkelige Ver- den, ikke vilde ssge at omdanne denne efter deres Egoi- stisse Griller, med Andres Foruroligelse, og ofte egen Velfards Spilde. Ved denne Leilighed bsr jeg ikke lade vare uan- meldet, til 2Ere for Hr. Bergers Sandhedskærlighed, at han i Minerva for Marti d. A. har gienkaldet tvende as ham i Repertorium for ^.edrenelandets Religionslærere indferte Stykker, det ene en Af- handling om Religionslærerens Forhold til sin Stand i Selskabet i 2der Hafte; det andet er fore- givetanonym Brev i 4de Hefte; hvilke han vil have anseet begge som »Drevne. Jeg har sagt mine Tan- ker cm begge Stykker i denne Journals iste Heste for indeværende Aar Side 29 eg z z. At Tabet af en saa interessant Medarbeidcr maatte gaae Repertoriumssrivecen, eller som han nu selv kalder sig, Repertoren, nar, er begribeligt. Han erklaree sig i RiFbenh. larde Efterretninger— et Blad, som staaer beredt til at optage alle hans Markstcigerier—imod Hr. Berger for denne hans Oprigtighed, som imod en Forrader og Dclkemorder: ogsaa du her Brutus! udraaber han, men lader derfor ikke Modet falde, og forsikrer, at han har Materialier nok til at fortsatte Neperteriet, endog uden fremmed Bistand, i nogle Aar. Han hanger ogsaa allerede Skiltet ud for der 5te og 6te Heste, "med hvis Trykning gisres i naste Uge — fra zste Juni at regne! — ufejlbar Begyndelse." Hvilket Evangelium for Nepertoriets tankende basere! '—Og da skal de tillige blive underrettede om Evange- listens Individualitet, som hidindtil har varet dem en Gaade. 7- I Schleswig-Holsteinische Provinzial-Berich- ten 1795. 5 Heste meddele? min Beretning em Ge- heimeraad Carstens Dsd as Universitetsjournalen i en tydff Oversattelse. 3- I Mielands R. deutscher Merkur Oetober 1795 er det ffionne Skilderie af Holberg oversår af Suhms samlede Skrifters 4 Deel. 9- I (iZoinale 6e1!a I^errei^turki itgZjgzis, scm ud- kommer i Mantua, for Aar 1794, gives i Anled- ning af Anmeldelsen af Hr. Professor TVads inulei bor^iaz?i Ve!ir>is, en Fortegnelse paa de Skrifter, som Tid ester anden ere udgivne for at oplyse dette i sit Slags eneste Museum, hvilke be- lsbe sig alt til 16 Stykker, hvoriblandt man med Fornsielse bemarker, at den halve Deel er udgiven as danske Forfattere. En rig Host er endnu tilbage, som det var at enske, maatte finde Arbeidere, imedens Hs- stens Herre endnu lever. lo. I Samlung elniger Schristen uber viilkant- sche Gegenftande llnd den Basalt. 2lus dem Franzoftschcn und Danischen. Mit eigenen 2lbhandlnngen herausgegeben von Carl ^Vil- helm L^ose. Frankfnrtain Main 1795 — findes oversatte 2de Afhandlinger af det Kiebeichavnffe na- turforAende SeEabs Skrifter: 1) uber eine py- !44 ramidalnch zugespitzte Basaltsaule von Faroe, afEtats- raad Nothe. 2) Von den Basaltgebirgen auf den faroischen Insuln, in Auszugen aus Briefen des Ca- pitains Born, af samme. 11. I nerie V'bl'othek der schonen ^ ssen- schaftcn und fre en /dunste 5 5Dinds isteStykce, har atter den danske L.iteratnr sin egen Rubrik, hvori udfsrlig bedommes folge.ide danffe Skrifter: i)N)ielands Dberon ved Stoud. 2) den syn^ gende Snemand ved Claus Frieman, hvor Prisen tilkiendes Mindesangeil over den sorste norske Ostindie- farer, som i Aaret 1791 blev udrustet. Nogle Stropher deraf anferes i Originalsproget. ;) To- des dans?e prosaiske Skrifter 1 Deel. ""Alt (siger Ree.) hvad som charakteriserer denne Skribent frem- for andre danjke Skribenter, original og agte Lune, forbunden med en naturlig Popularitet, finder man her i en endnu hsiere Grad, end i hans poetiske Skrif- ter. — Uden just ar trange dybt ind i nogen Materie, veed Hr^ T. dog at behandle bekiendte Ting paa en underholdende Maade, og saaledes laser man ham ogsaa der gierne, hvor man ikke kan bisalde ham. Overalt bliver rnan en Mand vaer, som ikke blot lag- ger Frugterne af sin Luning ril Skue; men som selv har tanit, selv som Lage, Borger og Menn^ffe iagt- taget. Da nu desuden hans humoristiske Genius er en agte Capriccio. saa viser han sig ogsaa mest til sin Fmdcel i Opsatse as dette Slags, hvor han kan frie omsvarme, uden at befrygte, at mail ssulde forekaste ham at have overrraadtKoi.stens ueftergivelige Regler. 4) poet ske Sa nlinzer udgivne aset Selskab, iste Vind z ie Slyc.e, ligeledes med Erempler i Original- sproget. Som de fortr nl gste Stykker i denne Sam- ling r ese>: den fyrste Morgen til Elise af Zetlitz; vid->ro ^.anrbarfkoven: er Svn af Rahbek; og Hzstzilvet tilligemed Peters Bryllup, begge ved Thaarup. Ved det fsrste Stykke opholder Nee. sig jangst, og forelagger detS Plan og Maaden det er Adfort paa, omstandelig. Indhold af tredie I. Det liliendahlffe Legat - fra Side 97 til 117 II. Kongelige Reskripter og Collegiernes, isar det Kongl. danffe Cancellies Breve . . . . til 12Z III. Vigtige danske Skrifter . » S. 1Z5 ^ Brev til Udgiv, angaaende Repertor. — iz8 IV. Tillag til den om sal. Conserenceraad Sporon i denne Journals 2det Heste givne Efterretning :c. . . sammest. V. Aee.demiffe Forfald . . . S. 1Z9 Hcefte for 1796. VI. Frue Geheimeraadinde Stampes Fun- daticn for et Reise-Stipendium ved Kisbenhavns Universitet, under Navn af det Stampiffe . . . S. 140 VII. Frue Geheimeraadinde Stampes Gave af 2oo Rdlr. tii Inspeeror paa Wal- kendorphs Collegium r . 141 VIII. Fremmede? Kiendskab til danffe Larde og danff Literatur . . sammest.