K i o b c n h a v n s n i v e r s i t e t s j o u r !l a l. Fierde Aavgangs andet Hefte. I. SommerforelceSniuger ved Kiobenhavns Universitet. Theologernes. Frees Hornenlann, Dr. og ordentlig Pro- fessor i Tbeologien, vedbliver offentlig at forklare udvalgte Stykker af den bibelffe Theologie; privat forteUer han den fierde Dog afPsalmerne, tilligemed Christi Samtaler som ere opregnede af Johannes, og Pauli Breve til de Galater og Colosser. De practi- ffe øvelser fortsa-tter han. S. 5Noldenhawer, Dr. og ordentlig Prof. i Theol., fortolker offentlig Brevene til Thimotheus og Titus. Privat begynder han et nyt Cursus af Theologien, saavel den dogmatiffe fom moralske. pri- vati5.sime styrer han sine Tilhoreres øvelser i at ud- arbejde cg disputere. Friderich tNnnter, Dr. og ordentlig Prof. i Theol., foredrager offentlig den christelige Kirkes Historie for Constautin den Store; prioat den fsrste Deel af kliskona cZoainacum, Lg Apostlernes Gier- ninger. privatissime oplyser han ,de christelige Oldsager. Juristernes. Aanrirs LT>>rregaard, offentlig Lcrrer i Lov- kyndigheden forklarer offentlig den almindelige ossent- G lige Ret; privat Net i Tingen efter de Dansk-norsse Love; ha" tilbyder ogsaa fin Tieneste, ifald nogle ville ove sig i den juridiske Praris. Christian Nlrich Ditlev von Eggers, Dr. og overordentlig Lcrreri Lovkyndigheden, l >n alminde' lige praetiffe Philosophie, og er ogfaa dem til Tieneste, som maatte forlange en anden Deel af den praetiffe Philosophie forklaret. Iocob l.'volf, overord. Prof. i Matheman'ken, forklarer offentlig Aricmerik og Algebra, privat Kl. VIII. om Morgenen den theorenffe Geomerrie, og den plane Trigonometris efter Karstens Compen- dium. Hvad der har va'ret foredraget, igientager han som sædvanlig , og tilbyder sin Tieneste i en eller an- den Deel as Marhematiken. Rnnd ^yne Rahbek, overord. Prof. i ACsthe- tiken, foredrager paa de sædvanlige Dage og Timer speciellere Negler for de prosaiske Sarstags; og bestem- mer to Timer hver Uge til at giennemgaae nogle as de berømteste poetiffe Varker i Modersmaalet. I prgen Riernlff, Dr. i Philosophien og over- ordent. Prof. i Historien, foredrager offentlig om Morgenen Kl. VIII. den gamle Geographie; privat Kl. III. om Eftermiddagen Fædrenelandets aldre Hi- storie, og i en anden Tune de fornemste enropcriffe Folks Historie. Gregers 5Vad, overord. Prof. i Naturhisto- rien, forkløer offentlig fire Dage om Ugen fra IX- X. den praetiffe Deel af Oryetogn osten, indstrser paa G 2 5^ sit Sted de fornemste Stykker af Geognosien og den oeconomiffe Mineralogi?, og oplyftr dem med Evem pler tagne af Naturen. Om Onsdagen fra XXII- staaer Naturalcabinettet aabenr for alle. Conrad Friderich Schnrid-t-phiseldek, Dr' i Philosophien, fortolker offentlig rre Dage-omUgen Pauli Brev til de Romere; privar larer ban den naturlige Theologie i fire Timer efter Schauman, og fortsa-tter sine Forelæsninger over den kritiffe Phv losophie. Nicolaj Hofman Sewel Bloch, Dr. i Phi- losophien, forklarer offentlig, saavidt Tiden vil til- lade det, to Dage om Ugen Horcch's Oder; privat 4 Timer om Ugen Philosophiens Historie efter Bu- sching; han underviser ogsaa i Grundene af det en- gelske Sprog, og forklarer Boungs Nattetanker eller Thomsons AarStider, samt over sine Tilhorere i at tali og ffrive Engelsk. II. Fortegnelse paa Kommunitetets Alumni den iste Iaunarii 1796. Ole Devegge sik Kommnniretet Hend. Smith Pet. Nosenstand Goiffe Krist. Gorm Limkilde 5 Zo. Krist. Flemmer Karl Gustav Flemmer Krist. Bedsted Immanuel Jermiin Thom. Tostrup lo Ped. Helm Nik. Nsrregaard Krist. Friis Rotboll !- l79l.izIun' > 1 > —zoOctob. 52 1 Nik. Kvist. Fohlman ^ Joal'. Poulsen Bering ^5 Iak. Thomson Jens Stolholm Burla Mathiesen Ludv. Mik. Lund Jo. Borchsenius 2o Niels Slolhcim ^ Ped. Helt Fcrcig Gctsried Hend. Bendtsen Helm Gotth. Thommerup Povl Matth. Schov 25 Benjamin Fogh Frid. Ebbesen Krist.Kristof. Jensemus Povl Abrah. Dall Hend. Schov ZO Jak. Vang Frid. Knst. Bargmann Diorn Wigfussen Heud. Nissen Abrab. Falk ^5 Niels Basse Lund Jo. Steenstrup P. Anr. Krist. Norager J.BullMotsseld Albert Krants Stabeli 40 Nik. Kicrr , Krist. Ludv. Stre»n Theodor Morrisen Jonas Hottgs Casp. Frid.-Lassen 45 Erhard Monster Holger I. W. Schou- lund Schulo Magrmsen 11 Marts — 25 dito 6 Maj Z Jumt 1 Juli, Troels Krngslev ^ 50 Gerhard Krist. Bager <- Peder Kisbke 1 Jo. Krist. Wegner Frid. And. Wilh. von Gerstenberg Ernst Krist. Fischer ^ 55 Jmmannl Gleerup Karsten Fnis ) Holg. Frid. Paludan Martin Nick. Flor Lars Krist Kiobke 60 Erik F 1 Jo. Krist. Steinmann Jo. Nik. Tileman Jo. Hieron. Hansen Jens Strarup 65 Sv. Busch Bruun Jo. Jorg. Nielsen Jo. Fons Th. Krist. Withusen Sor. Moller 70 Ole Tonder Sor. Villumsen Georg Frid.Weinschenk) Niels Somnler Ver-? genhammer Immanuel Vadfficer 75 Frid. Beck ) Marrin Moller ! Nik. Sev. Ramsing ^ Mark. Ludv. Hiorch ^ Nieis Krist. Soe ! Zv Wilh. Ness ^ Krist. Konr. Henne Jo.Hend. Monrath Kiler Schavland .! 179Z ^ Iulu — 22 dito — 5 August — Zo Septbr. 7 Octob. — 14 dito — 21 dits i6Decemb. — ZO dstv 1794. Z Marts — gi dito — 7 April — 14 dito '— 21 dito — 28 dito — 5 Maj ^ zoJunii — 7 Zulii ttlr. Frid. Winther ) 85 Boje Rasch IenS Kr'st. Olesen ^ Jo. Schreiber Pet. March. Tkstrup 1 Klaus Unger Lund 90 Frants Tr. Bertelsen Frid. Kris?. Boserup I. Leerbeck Ped. Hielsing Ehlers Kock 95 Palle S. Mvnrath Mark. Klod Nonne Fr. Wilh. Bendtsen Jens Sommer Jo. Krist. Westen lov TH.Baildon Ferslev Povl Fenger Matth. Heltberg ^ Kornel. Steenblok ^ Krist. Qvale 705 Niels Sidelman i Jak. And. Wille ^ Povl Thaarup ^ Jak. Bolbroe Niels Jak. Schov ^ zio Jo. Hieron. Hoff ^ Karl Ulr. Amundin ^ Jens Studsgaard Jo. Hend. Mohr Eiler Hagerup Smith Z15 Jsrg.Sev. Boserup I. Bsckman Melchiors I. Winding Ludv. Frid. Muus Ped. Hansen 120 Krist. Schiorring j ^794 — 14 dits 29 Septbr. 6 Octob. IZ dito — z Novbr. — 17 dito 22 dito ^795- 5 Januar — 19 dito —' 26 dito — 2 Februar. — 9 dito — 2Z dito ^ 9 MartS , 53 I. Landers Helm ^795- ?6 Marts I. Jo'. Boserup .—. 2Z dito Laur. Engelsftos Krist. Hugo Lohman zz Apri! 125 Kasp. Eotts. Tietche 2Q dito ^ or'.Mart.Levereiits Gudm. Arnesen 4 Maj I. Jak. Stephansen Ad. Vilhad Mahn .—> 18 dito I. Hemmer Ser. Bredstrup Kasten Friis - - 2 Junii Niels Hesselberg Ole Lund Ped. Pedersen Magnus Mehl 18 bliv P. Hans. BlcesbSrg Jak. Kiar Z I August Laur. Kruse — 21 Septbr. Z40 Bernt Sniith — 1 October Anker Anth. Moller — 12 dito Ktmd Schriver — 22 dito I. Jensen Giol ^ Rasmus Drejer — 1 Novemb, 545 N. MaursundHarboe" Soren Meldal Knud v. Hadeln Fr. Ferdiu. Norager iz dits Frid. Anth. Dop 150 Jo. Tonning . Frid. Wilh. Lund 24 Deeemdr Nicolaj Weisner — Peter Hammo:»d 1796. Z Januar. 29 Septbr. Gamborg > Gamborg > 54 III. Fortegnelse paa Alumnt paa Regentsen den iste Jannar. 1796. Ole Devegqe fik Regentsen og 8ri'x>. Peter Hans Menster Hendrik Smith Ioak. Povlson Dering ^ 5 I. Krist. Flemmer j. Karl Gustav Flemmer ^ Immanuel Jermiin ^ Nik. Krist. Fohlmann^ Jens Stokholm (8ti^).^ violin.) IO Jo. Borchsenius Laur. Nik. Melchior (8riz). Ooinuz li.) Frid. Ebbesen (8rip.^ LaiiAian. Niels Stokholm (8ti^>^ olm Ian.) ^ Gotts. Hend. Bendtsens 15 Immanuel Wadssicrr ^ (8 tip. ^VinclinA.) ^ Helm Gotthard Tom^- mernp Llidv. Nik. Litnd Povl Matth. Scbov ^ Hend. Schov (8tl^.? I^lalio lxotk^.) 20 Povl Abrah. Dall Krist.Kriirof.Iensenius Bisrn Wigsussen Per. Ant. K. Norager I. Bull MotSsel!> 1791. di Maj — dito —" 1 Jul. 1791. 1 Septbr. 1 Oetbr. 1792. 1 Januar 1 Iunii — 1 Iulii — 1 Sept. — 1 Novemb. — 1 Decemb. 1 >79^. 1 Marts 1 Maj 25 Alb. Krsn? Stabel ^79Z r Maj Nlk. Kicrr ^ Theodor Bisrnsen , ! I. Krist^ Voigt (8cix^ ^ 1 Iunii ^VInclinA. Troels Kongslev (8?Ip. LanA.) — 1 Iulii zcz Lars Krist. Kiobke — 1 Septbr. Krist. Vedsted ^ Jonas Hougs t. Ped. Godsen Kiobke ^ — 10 Oerober Rasmus Bojesen — 1 November Z5 Immanuel Gleerup — i Decemb ee Peter HeltFertig(8ux. I^latio Ivo^F. 1794- 1 Januar. Jakob Bang (8rixen6. Domux li. — 1 Febr. Svend Blist Bruun — 1 Marts I. Georg Nielsen 1 April 40 I- Friis Seren Moll^ (8tix.' Kannektaci. Holger Iorg. Wilh. Schoulund 1 Maj Niels Sommer Ber- genhammer Niels Basse Lund 45 Frid. Krist. Kieldsen 1 Iunii I. Nik. Tileman — Karsten Friis I Iulii Erik From Ernst Krist. Fischer — 1 August 50 I. Isrg. Petersen Boje Rasch (8up. wos. kolkz. t 1 Sevtbr. Benjamin Fogh I. Hclch. Msnrath — 1 Iulii — 1 Sept. — 1 Novemb. — 1 Decemb. 1 >79^. 1 Marts 1 Maj Niels Krist. Sse 55 Martin Richard Flor Z. Krist. Wegener Wilh. Neess OleHein(8ri^.(?Iuc1)l. I. Krist. Olesen (,8rip (?!u6) 6s Mark. Ludv. Hiorth Match. Helrberg I. Steenstrup ^ Nik. Sev. Ramsing ^ Ulr. Frid. Winther 65 Kornel. Steenblok Krist. Qvale ^ Niels Sidelman ^ Ped. Hicrsing (8rix.!. Iak. And. Wille ^ I. Schreiber uon^ml) I. Leerbeck Ulr. Dan PovlMatth.Thestrup Ehlers Kock 75 Martin Moller G. Arnesen Palle Saabye Mon-> rath Ped. Hansen I. Hammer 1 gO Isrg. Mort. Levereng Zak. Kicrr ^ Ped. Pedersen Bernt Smith Laur. Kruse Zz Knud Schriver (8rix. 1794. i Oktober --- 1 Novembr. 1795. i Januar. >--- 1 Februar -- 1 Martt^ z April -» 1 Maj ^ i Junii — 1 Septbr. —- 1 Octob. 1 Novbr. 55 Rasmus Drejer t Nikolaj Harboe ^ ^795- 1 ^^o^br. Soren Meldal — 1 Decembr. Knud v. Hadeln 1796. 1 Januar. Seminarister til Grønland. 90. Rasmus Gielstrup. And. Rosenvold. Dito til Linmarken. Ped. Krog Bull. ^andmaalere. Elling. Bumn. 95 Wessel. pensionister og Informatorer pas N?aisenhuset. Brostrup. Thestrup. Tostrup. I. P. Moller. ivo Lass Nielsen. Gamborg. IV. Det Scheel - Plessiffe Legat for unge Adelige. Aette Legat er stiftet af Frue Charlotte Amalia Scheel til Fusingse, som var i AEgteffab med Gehei- meraad Christian Ludvig von plessen ul Glorup, i mange Aar General - Directsr for de Kongelige Finanher. Hun havde med hendes Mands Vidende og Samtykke samlet sig en Capital af 14 ooo Rdlr., i den Henseende, at i hendes og hendes Mands Leve- tid den aarlige Rente deraf ssulde betales og uddeeleS 55 ' til nod!Lrftiae og gandste forarmede, dog et bevisligt stirkelig godt Liv og Levnet forend« Personer as danff adelig Stamme og Herkomst, men efter begges Dsd samme Capital med dens Renter ved en fast og uryg- gelig Fiindauon henligges rg bestemmes til samme Brug til evig Tid. Da derpaa bemeldte Frue Char- lotte Amalia Scheel ved Doden var afgangen, opret- tede hendes efterlevende Mand en Fnndation over be- melte Capital, som linder 28 Iunii 1757 sik Kon- gelig Confirmation. Fundationen lafes i ^ofmanns Samlinger af Fundatser og Gavebreve, Tom. I. S. Z47 Jeg vil deraf anfore de væsentligste Attikler: 1) Capitalen bestaaer^ som sagt, i 14,000 Rd., hvilten st'l-dse stal vare prioriteret i Lindholms Gods her i Sulland, og ikte maa opsiges eller indlsssS, eller imod hvad anden Forsikring det maatte vare, forvex- leS cg vinstiftes. 2) Patron og Direeteur for dette Legat stal altid vare den af Christian Ludvig von Plessens Defeenden- ler, vare sig af Mand- eller Q.vindekionnet, scm Fu- singoe Stamhlins tilsalder. Og stulde disse uddoe, da forbliver Direetionen hos den af de Scheelers Familie, som til bemelre ScamhuuS i siig Tilfalde bliver nar- mest berettiget. g) Af Renterne, som efter da varende Rente- fod ere beregnede til 700 Ndlr. om Aaret, stal de 400 Ndlr. anvendes til at opdrage 4 fattige Drenge- korn af adelig Familie, saaledes at hver af dem be- kommer 1 os Ndlr. aariig tii Hielp at lonne en god Informator ^ samt til andet hvad fornsdent kan vare at anvendes til deres stikkclige Ovtugtelse i Dyd og nyttige Stnderinger og øvelser, hvormed de '' si" Tid kunde vorde Kongen vg Landet og sig selv til Gavn. De som stulde anrages dertil, bor allerede bave snldet deres tolvte Aar, og ei vare yngere. Enhver af disse unge Bsrn stal nyde denne Gave i 5 Aar efter hinanden. 4) De ovnge zoo Ndlr. af den aarlige Rente blive af Direeteuren nedsatte hvert Aar, og ikke be- roreS f^leiid de 5 Aar ere forbi, da der saaledes er bleven samler i Alt 1500 Ndlr. Naar dette er steet, og de 4 Au mners Tid er exspireret, saa at andre sire paa nye maa og stulle antages, stal Director med de andres Naad og Samtykke as Familien udvalge af de fire forste, som have nydt, som sagt er, de Eet hun- drede Rigsdaler, de tvende som sindes best avalifiee- rede og forfrennnede, til ar sende Udenlands, der i Videnskaber ydermere ar forfremmes. Til hvilken Udeulandsreise enhver af dem nyder 575 Rdlr. til Hielp om Aaret, fom saaledes i tvende Aar eontinue- rer, vg irre langere. Og paa denne Maade stiilde hver ^re Aar tvende udvalges til at nyde dette Rejse- stipendium i to Aar. 5) Intensionen med dette Legatum (bedder det §. 7) gaaer allene derhen, at see saadanne unge Mcn- nester hiulpne, ^om selv have baade Attraae og Dispo- sition til ar komme frem i Verden, og ingenlunde blot alene til ar, assistere fattige og nedtorftige Folk med Levnetsmidler for en kort Tid, uden nogen ret- staffens Nytte deraf til Publicum igien ar indhente. Hvorfore, som det er langt fra, at man vil have den- ne Gave misbrugt med ar give den ril de Formuende, der nogenledes ere i Stand til ved egne Midler at for- ge for deres Ungdom paa en stikkeUg Maade; saa er det heller ikke meent, ar den stal blive for dem allene, der siet miet videre have som de af deres eg^t kunde tillagge. I hvilken Henseende det holdes langt rime- ligere, at fo-rbemeidte Aiumni udvalges og tages a.f det Slags, der kunde ved sit eget eller Foraldres og Venners Tiistud tilvejebringe eet a ro lmndrede "vigs- daler aarlig ril deres Education ber hiemme, cg siden udenlands ril deres Studeringers Fort^airsije. 6) Director bsv ingenlunde ildgive E>spectance- Sedler lang Tid forud, eller nogen indstrive, ft-rend i d> t felv sanm.e Aar, saadan en virkelig kan vorde indta- gen til at nyde Stipendium Ligesom Director ffal holde Bog over dem som antages til disse Beneftcia, og deri anføre ved Dag og Datum de Qvitteringer, som Patronus eller Director hvert Aar lader sig vedbsrli- gen give as de Unges Foraldre eller Formyndere. Be- meldte Bog med indforre Beviser ffal han vare pligtig at fremvise, naar og saa ofte det begiares af nogen, som er berettiget derom at have Kundskab, hvorledes med dette Legatum vordcr omgaaet; ved hvilke sor- staaes alle og enhver af Fundators Descendenter, og de som til hans eller hans sal. Frues Familie kunde henregnes. 7) "Og endelig (hedder det §. 9.) paa det der kan vides, til hvad Slags Familier og deres Bsrn og Afkom dette Legatum er henlagt og destineret, da er herved forsmået de faa gamle Slagter her i Danmark, hvis Fi^rfadre fra nogle hundrede Aar af have tient Kongerne og deres Fadreneland, men ved Tidernes Forandring maarte vare geraadne i den Tilstand, at de ikke nok som sormaae at holde deres Ungdom frem til at kunde i nogen Maade beqvemgioreS til flig Tje- neste: hvorudover saadanne, formedelst denne og an- den Brost maae see fig jo mere og mere at tage af, ja en Deel desvarre! ligesaa mezet at vanare deres Slagter, som deres Forfadre dem have i sine Tider illustreret. Til hvilket een af de stsrste Aarsager vel haver varet hidtildags den sorberorte Mangel as ved- bsrlig Eduearion, hvorved Ungdommen er vorden sor- sommet, ikke lart betimeligen hvad den burde, og saaledes af Fornødenhed bleven kiendt uffikket til at nyde Charger og Betieninger, og derved til videre at avancere." Af en Extraet af Prorocollen over det hidindtil Ubetalte Plessiffe Stipendium, som Hds Excellence 57 nnvarende Director fer Legatet, Hr. Ge^eimeraad !>g Amtmand Scheel - Plessett, en Ssnnest)n af Stifteren, har hast den Godhed at meddeele mig til Asbetiening, tilligemed O.vitterings Protocoilen, erfares, at detsra 1767 indtil li Decb. 1795 udoetalte Stipendium belsber sig i alt til 17,000 Rdlr. 5 Mk. 9 p, hvoraf i de senere Aaringer det Meste er udbetalt og endnu udbetales til Kost-Cadetter paa det Kongelige Land- Cadet-Academie. Af ttdenlandsreisende finder jeg ikkun tvende, nemlig en Hr. N. Sehested, som har opholdet sig i Gsttingen, og hast dette Stipendium i tre Aar, hvert Aar zoo Rdlr., og Hr. Hofjunker Kaas, som for narvarende Tid reiser paa samme, og oppebårer aarlig 1000 Ndlr. V. Philosophisk Examcn i Aprilmacmed. Philosophi^ Den iste April. Johannes Borch Grave Zens Worm Tauber I.sucZsd. Palle Krag Hof Wodschou I-lsu6 illauc?. Erhard Borch I^auclab. Johan Emanuel Thygesen l^auci UlaucZ. Johan Sidelman i^au6 illaua. Zacob Brandt Hans Bertram Trojel Nicolaj Sadolin I.3u6ad. Johan Georg Bogse 1.au6ali. Peter Nyborg Hesselberg Jacob Ulrich Grundtvig ?Iau6 il!au6. Den 2den. Georg Christian Hauch I-ZucZal,. Christ. Frid. Sick Johan Irgens von Hadelen I-Iaucl iilsuci. Georgius Mseballe Erasmus Parelius Dreier I^uclad. Gothard Bech Hauci Hclger Moller I^gucl ill. Perer Georg Iorgsnscn I^aucl^d.. Lauritz Hatlager I.ciuclsb. Georg Moller l^gucl i!!auF. Villas Doth ttaud illsac!. Den 6te Ludvig Stoud Platou I.au6sd. Peter Otho Ness illaucZ. Gunder Houge tlzucl Zens Aalborg k^aucl Ulauck. Christian Sahl t-lau6 ill-zuck. Erhard Saabye ttauci iUgu6. Balrazar Fleische^ Grundtvig ??2u6 illzuck. FriS. Ludvig Salthoug Naucl illauck. Den T'de. Frid. Sophus Naben I-auclab. Carl Aug. Damrier l^^uclad. Frider'ch Thygesen i!!aucl, Georg Rcingaard ^Isn6 iilciuck. Zonas Zimmerman tt-zuel ilisnck. Ole Nilsen Rafn I^audad. And. Dass Lund I.auclab. Christ. Broehclm ^lau6 i1!su6. Frid. )lnton Dop 1.auc!^d. Severin Jørgensen l-auciab. Friderich Vilh. Willemoes I^suclsb. Peter Hierfu^j I.au(Zt:d. Severin Breder I.auciub. Den Diderich Christ. Hoivlh I.au6al>. And. Bvrei ^ Stub !-?su^ il!k>uc?. Ditlev Bremer I^uciab. Peter Lud. Hansen ?Iau6 illau6. Andreas Atidersen I.3uclsd. Jacob Hansen I.au6ali. Thomas Svendsen I^au6gli. Ssren Nsrregaard I^anclad. Hans Ancher Kofod I^au^ab. Den 11 te' Christopher ?lnd. Grsnbeck ^laucl illsuci. Nicol^ Stabel l^auci Itlau6. Henrich And. Brock tt-iucl jllaucj. Lars Newerud ttau6 illaucl. Simon Peter Scharling ttauci tl!su6» Niels Simonsen I.ZuciaK. Frid. Anton Blom I^auclab. Jens Peter Hweding ttkiu6 i1Iau6. Jacob Windfeld I.auclab. Den 12 te. Christ. Doni. Molderuv ?lguIon conteinn. Knud Christ. Storm eontsmn. Coustantinus Mah'er >«on conremn. Christian Teilman ttsu6 illaucl. Lars Hen. Hiorth illaud. Jens Anton Hiorth ttaucl illaud. Den i6^e. Hans Sejsing I.2u6ud. Frants Nachtigall contsmn. August Lentz ^lau6 illalld. Ant. Hen. Mathiesen ttauci illauci. Hen. Paaffe Smith comeinn. Poul Schvtl I^au6 iilauci. Lars Wadum I^suci illauci. Niels Grsnbech I^auclad. v. philolozij? Pr6ve. Den 4de April. Johan Christ. Ryge I^oudud. P ter Marqvart Otzen ^au6 !IIau6. Christian Willemoes I^sucl illaucl. Knud von Hadelen I^uciab. LorentS Angel I^auclad. Carl Lange I^auctad. Nicolaj Bojesen I>au6ad. Tage Christ. Muller I^u6ak. Cajus Brandt I.au6sd. Hans Vering Malte Langberg I^sudali. Soren Jorgensen I^audad. Isach Wilhelm Fleischer ttaucl illau6. Jacob Ulrich Grundtvig l^aud lUsud. Den 5 te. Tycho Fuhr . I^audsd. Erich Friis I^audak. Nicolaj Holm I^u6sd. Johan Severin Rafn illsuct. Chrisr. Frid. Nvrager I^suaad. Peter Sidelman Christian Teilnmn Iland illauc^ Christ. Frid. Kirchhof Christian Holst iiland. Lars Wadum I.auci?.d. Christop. Christian We ideman I.2u6zl,. Nicolaj Sadolin 1^2u6ad. - Dcn 9de. Even Andersen I-aridali. Carl Manthky ttaud !llau6. Peter Kofod illaud. Laur. Legknger Stange ttsud lllaud. Vaid. Hen. Rothe I^u^ali. Herman Pet. Gudme Hans Gabriel Kirseboom I.auclak. Laurits Hallager I^auclad. Joh. Christ. Hahn ^uclad. Hans Frid. Tambs ttau6 ills.uci. Joh. Georg Muller Peter Wolle l^audad. Ulrich Frid. Bojesen I^audsl,. Den izde. Johan Emanuel Thygesen I.au6ad. Hans Sidelman I^Lucl Ulaud. Ad. Ant. Frid. Schrsder Illzud. Jsrgen Msballe illaucl. Hans Bertram Trojel ttaud ,I!gu6. Andreas Arntzen I>au6ad. , Hans Christ. Molsted illsucZ. Lars Gram I^sudali. Frid. Ferd. Nvrager comsmn. Jacob Hansen I^auclali. Thomas Svendsen I^auasli. Andreas Andersen Den 15 de. Vilchen Horneman I^ancZad, 6 2 6zuciab. Johan Meldal I^auclad. Christian Sahl Peter Hcnnigsen Hansen I.au6ad. Iblandt dem som havde underkastet sig den philo- fophiffe Examens, saavel philosophiffe som philologiffe Pr»zve, bleve sælgende syv offentligen indkaldte fcr Consistorium og beremte: Christian Friderich Sick. Peter Nyborg Hesselberg. Gotlieb Lhristiail Roll. Valdemar Henrich Rothe. Nicolaj Sadolin. Jacob Brandt. Thomas Svendsen. VI. Plan l'»l en bedre Indretning uf Universitetets og ComnnmitctctS Jordegods oq T.enver. (See Univers. Iourn. for 17^5. S. 151. Noten.) 1. Alt Godset opmaales og efterhaanden udssiftes vet duelige Landinspeererer, saavel fra andre Lodseiere, som imellem Mand og Mand, for saavidt saadant ikke allerede er ffeet. 'X Alle Jorderne tareres saavel i de endnu uudffif- tede Byer, som i de allerede udffiftede Ledder, under en heri kyndig Landinspeetors Bestyrelse, ved 2 af de fasteTaralionsmcrnd, som dertil .»sDcerner, Sch)?th og Arctander ere oplcrrte, paa en noiagrig og.-ensfor- mig Maade, og af Landinspeersren udregnes det, hvor- mange Tonder Land, reduceret til Tarten 24, eller bedste Jord, enhver Lod indeholder, paa det ar den i Tiden svarende faste Udgift derefter med Tryghed kan beregnes; alt saaledes, som paa Friderikeborg og Cron- borg Amcer, samt i Odsherred og paa Soroe Godser ffeet er. 3- Ved de nye Udffistninger maae Landinspeetoren, saavidt mueligt, give enhver Bonds al sin Jord sam- let og i en beqvem Figur. Naar han overvarer Om- tarationen af de allarede udffiftede Lodder, maae yan anvende sin Opmertsonihed tillige paa sammes Fi^ur, og dersom han finder denne meget urege.messig til be- standigt og betydeligt Tab for Brugeren, og Rettelse muelig, maae hen indgive et nma. tigt Forslag om Maaden, hvorpaa han troer, ar Manglerne .an ti- ten ganske ashielpes ved Magelaeg:c., eller formii^ffes red Gaaldenes Udflytning m>dr paa en iaiig sn al Lod, eller deslige; da det er meger rimeligt, at i>.i.e de mangfoldige fremmede Lodseicr.^ o^kkllgt Paa land her ian he.ve forvo d>t, at Lo'derne ved di^.e Udffist- ninger i.te altid have faa.r jaa goden Figur, som Ad- ministrationen gierne havde enffer. 6 l 4 De fornodne Gaarde udflyttes efter en velordnet Udffiftningsplan, saavel i de Byer der herefter udffif- tes, som i de allerede udskiftede, saafremt det ved Un- dersogelse maatte befindes nogensteds, at Lodderne vare alt for lange og smalle Strimler, og Fasterne ere at formaae ti! fornodne Forandringer i Lodderne. 5- Alt det Udvendige, endnu ikte opførte Hegn uden om Lodderne, som tilkommer Stiftelsernes Bon- der at hegne, samt Hegnet omkring Udflytternes Ha- ver, opmaalesasLandinspeetoren, og Hegningshielpen hertil beregnes af ham-for enhver Mand efter de paa Frideriksborg og Cvonbcrg Amter bestemte Negler; men paa de Steder, hvor Udskiftning allerede er ffeet, og ingen Forandring ffeer i Lodderne, maae Commis- sionen narmere bestemme, hvorvidt, og ester Omstæn- dighederne, hvormegen Hegningshielp Beboerne kan tilstars. Amnerkninz. Alt dette manglende Hegns Op- forelse paaffyndes derefter, saa meget ssee kan, med mueligst Tilsyn, at dette Arbeide saavelsom alt andet, hvortil Bon'erne erholde Pengehielp, vorder forsvarligen gicrt. 6. For Piles, samt andre nyttige Traers Plant- ning tilstaaes Bonderne cg Huuemandene udi visse Aar, som ester enhver Egns Fornodenhed narmere bestemmes, de samme Understøttelser eg Pramier, som paa Frideriksborg og Cronborg Amter, 'aim So- roe Gods. I Henseende til Understøttelse til Steen- gierders Satning tager Cvmmisston n de narm.'re B sie! melser, hvorvidt ben e^.er Omstandlghe. erne ka.. '.aaes, da saacan Undelstott lse isår er fonzs- d^. .abe Steder, hvor der findes Mangde afSteen, si . ^r irie til Steenrydningen tilstaaes anden ^nu^.^rbedrings Hielp. 7- Al betydelig Grundforbedring tareres paa alle Lodderne, som trange dertil, saavel deallerede udskif- tede, som de der herefter udskiftes, cg Grundforbe- drings-Pengehielpen beregnes af Landinfpecroren for hver Gaard- og Huusmand tit unyttig Krats og Trae- stods Bmtrydning, til de nodvendige og betydelige Vandgrofter til stadende Vands Afledning, samc til Steenkister :c., alt efter samme Grundregler, som paa de to Amter og Soroe Gods. 8- Til alle de Gaarder, som endnu skal udflyttes, udsoger Landinspeetoren, efter Overlag med Bonden, den i alle Henseender beqvemmeste Byggeplads paa Lodden, og afsatter Havens Skial, fom ikke maae indeholde mindre (men vel mere, ifald Bonden onsker det) end 4 Slpr. Land eller 7000 Qvadratalen, cg Udflotterne tilstaaes den Bygningshielp, som Com- missionen finder paa etliverr Sted at vare fornoden. Ligeledes beregner Udssiftningsinspeetoren i Tiden Brondhi.ipe.t efter de paa de to Amter bestemte Reg- ler, i Forhold til dens voxende Dybde. Ved Gaardenes og Husenes Bygning iagttages, saavidt mueligt, de samme Negler som paa de to Am- ter cg ved Soroe, f. E>. at Stuelangden helst sattes mod Sonden med Vinduer, saavel til Haven som til Garden, dog de fleste mod Haven eller Sonden; at Faggene ei giorcs over 2^, ei under 2 Alen, undtagen S.orsteens- og Loefagget, og f. v. 9- De jordlsse Huse maae ester Muelighed overalt forsynes med Jord. Til den Ende maae Landinspektorerne i de endnu rudskifte!)e Byer paa de for Bonderne beleiligste Ste- der i Marcelne a'salte ligesaa mange Huuclodder, som der er Gaardslodder; hver saadan Huuslod giores 1-^-T^n^e Land beoste Jord, eller til Taxten 24, som 62 altsaa bliver 5 a 4 Tdr. Land, eller r.vre areal ester Jordernes forffiellige sande Vardie. Heraf svaber en- hver Huusmand aarligen 4 Rdlr. til den Bonde som har afgivet Jorden. Denne Afgift godtgisr Forvalteren eller den som imodtager Afgiften, den ommeldte Bonde, og haver den igien af Hnusmanden, som til stemmede Tiende- besiddere selv svarer Tienden. I Hnnsleie svare de forste Huusmand som bygge og deres Enker, ikke me- re end de hidtil have svaret af Huser i Byen, og Nyebyggere, som tilforn intet Hnus have havt, svare aarligen 2 Ndlr. for deres og Etikers Livstid. IQ. Hvad Forandring Commissionen i Tiden finder nsdvendig i Henseende til Huusafgiften af de efterkom- mende Huusmand, derom maae den foranstalte det Fornodne. Dersom ingen Huusmand melder sig som Lyst- havende til nogen Huuslod, beholder Bonden, i hvis Lod den ligger, den selv saalange, indtil nogen der- om melder sig, og nyder altfaa imidlertid ingen Godt- gørelse. Dersom Landinspeetsren finder nogen Gaards Tlllag saa ringe, at den enten ingen Jord kan taale at miste ril Huse, eller dog ingen fuld Huuslod paa Td. Land til Ta.rten 24 kan afgive, indberetter han saadant til narmere Resolution i det enkelte Til- falde. I de allerede udffiftede Byer kan ingen Eens- fotmighed i Hensigt til Huusloddelne finde Sted, som ikke heller ansees for nodvendig, men ved 7Omtaratio- nen maatte Landinspeetsrrn tillige nsie overlagge og soresiaae: om, hvor og hvorledes de Huusma-nd som ved Udsiiftningen ingen Jord have saaet, endnu der- til kunde forhielpes? samt om og hvorledes de, som have faact alt fer lidet Jord, kunde forhielpes til noget mere, enten strax i Overensstemmelse med Forord- ningen af 8 Juni 1787- isie Capitel, eller ved Gaar- denes Faste!ed:ghed? Th! naar de udss.'ftede og isar de udflyttede Gaarde og Huusmand havs deres Haver^ forsvarligen indfredede, maae dem efterhaanden ssien- kes !!vgle Frugttræer, famr gode Pileplanter og andre nyttige vilde Traer, naar der bliver tilladt, at de maae erholde samme fra Frugtrraeskolen ved Fride- riksberg og fra Plantagen i Ledoye paa lige Vllkaar, som det er tiistaaet Bonder oz Huusmand af Soree 'Academies Gods. 11. Ved de Universitetet og Communitetet tilhsrende Tiender kan ingen Forandring foretages, forinden de ved de narvarende Forpagteres Afgang esterhaanden blive fasteledige. Da maae Tienden for Bestandighed overlades til Pderne, naar disse ere Stiftelsernes egne Bønder og Huusmand, mod 1 Ndlr. 2 Mc. aarlig Afgift af hver Tonde boniteret Hartkorn, det er af 5 Tdr. Land bed- ste Jord, eller til Tarten 24 for en enkelt Tiende, hvilken Afgift slaaes til den vvrige forste Afgift, hvor- om siden handles. Naar Stiftelserne ikknn eie een Tiende paa Steder, hvor de tillige eie Bondergods, maae der handles med de andre Tiendeeiere om enten imod en bestemt Afgift for Bestandighed at overlade Tienderne, eller ar mageskifte dem saaledes, at Stiftelserne kunne faae alle Parter Tiende af deres egne Gaarde, imod at asstaae lige Andeel Tiende af andre Stiftelserne ikke tilhorende Gaarde i Sognet, for paa den Maade at kunde forskaffe deres egne Fastere Frihed for saa mange Tiendeparters Ydelse in Katura som mueligt. 12. Derefter gives saavel Gaard- somHuusmandene Arvefaste og Eiendomsffisder paa deres Gaarde og Huuse efterhaanden som de forlange det, og som de paa lige Maade, som paa FriderikSborg og Lronborg Am- 6z ter dertil ere Kvalificerede. Den faste Afgift bestem- mes i Skisdcrne, nemlig: Z de fsrste 6 Aar, efterat Grundforbedringshiel^ pen er tilstaaet, svare Arvefasterne ikke mere end hid- indtil, i Landgilde:c. Efter disse 6 Aars Forlsb svare Bsnderne fra den derpaa nastfslgende isteIanuariia^ hver Tsnde bo- niteret Hartkorn, det er af hver 5 Tender Land bed- ste Jord, eller til Taxten 24, som deres Lod indehol- der, udi jorddrottelig Afgift (som paa andre Godser kaldes Hoveriespenge og Landgilde) 5 Ndlr. aarligen, samt sor hver Stiftelserne tilhsrende Tiende 1 Ndlr. 2 Mk., nemlig naar sannne kan dem overlades, føl- gelig i alt 7 Ndlr. 4 Mk. hvor 2 Tiender, men 6 Ndlr. 2 Mk. hvor een Tiende, og 5 Ndlr. hvor ingen Tiende tilhsrer Stiftelsen selv. Denne Afgift svares i z paa hinanden fslgende Aar eller indtil det 9de Aar efterat Grundforbedrings- hielpen er tilstaact; i de naste z derpaa folgendeAar, nemlig indtil det 12 Aars Udgang, forsges Afgiften med 1 Ndlr. af hver 5 Tdr. Land til Taxten 24, der saaledes i alt bliver 6 Ndlr. foruden Tienderne; og efter disse 12 Aars Forlob forsges den med 2 Ndlr. af hver 5 Tdr. Land til Taxten 24, hvorefter Afgif- te'n bliver (foruden Tiendeafgisten) Z Ndlr. af hver 5 Tdr. Laud til Taxten 24, og 4 Ndlr. i Steden for Kongl. Sratter. Herfra drages igien 4 Ndlr. for hver Tsnde Matrikulshartkorn, som Gaardcn staaer for, da Arvefasteren felv stal udrede Kongelige Skat- ter af Matrirulshartkornet, og Nesten betales med Penge indtil det 12 Aars Udgang , da den anflaaes til Korn, Nemlig Rug beregner til i6Mk., Byg til 11 Mk. og Havre til 7 Mk. pr. Tsnde, saaledes at der sor hver Z4 Mk., som Afgiften indeholder, erlag- ges 1 Tsnde, og for hver 4 Mk. 4 si en Skieppe af hver af de anfsrte z Kornsorter; dog leveres disse Kornvahre ikke i Natura, men betales i Penge estsr Middeltall-t af de 10 sidste Aars Capitelstarter for det Stift hvori Gaarden ligger. Men i de fsrste z Aar, efterat de anfsrte 12 Agr ere udlsbne, maae Kornvahrene ikke beregnes hsiere end Nugen 16 Mk., Bygget 11 Mk. og Havren 7 Mk. pr. Tsnde, der- som Capitelstaxten er hsiere. Enhver nye Gaardbesidder betaler i Neeognition 1 Tsnde Byg af hver Tsnde Matrirulshartkom ved Gaardens Tiltradelse, og enhver nye Huusmand som er tillagt Huuslod, 5 Ndlr. i Neeognition. Dersom en Gaardfaster, naar de nye Indretninger ere fuld- fsrte, ikke vil imodtage Arvefastes?isde paa Ga^rden, da maae den ikke ved hans Fratradelfe igien bortfastes, men den ffal overdrages med Arvefaste eller i forneden Fald stilles til Auction med den derpaa hastende nye Afgift. iZ- Ligesom Jagtener overladt de nu udskiftede Bsn- der for 12 a i Mk. pr. Tsnde Matrikulshartkorn, faa maae deu oqsaa for Bestandighed overlades alle de svrige Gaardmand, enhver paa sin egen Jordlod, efter- haanden som Lodderne blive udskiftede og indfrcdede, mod en til den af denne Jagt hidtil havte Afgift for- holdemaSsig fast Afgift, naar dertil kan udvirkes aller- naadigst Tilladelse. 14. Dersom disse Bsnder hidindtil have varet plig- tige til at forrette visse aarlige Reiser eller deslige, da vil samme Pligters Opfyldefse fremdeles paaligge dem saalange, indtil de begynde at svare den i 12 §. om- meldte faste jorddrotlige Afgift, tuns at dette som et Slags af Hoverie imidlertid ligesom alt andet Hove- rie vorder bestemt; men saasnart de begynde at svare vstmeldte faste Afgift, maae disse Neiser :c. aldeles bortfalde, siden Afgiften er i Stedet for alt Hoverie og Landgilde; hvorimod Vedkommende da bsr erholde en billig Gotgionlfe derfor, siden den Kongl. Nesolu- 64 tion udtrykkeligen bestemmer: "at enhver stal vcere vis paa, for sin Person intet at tabe, og Vedkommende ikte betages deres lovlige Indkomster." Skulde imidlertid Forvalterne i Tiden, naar Arvefcrsteffivder ere meddeelte, maarte paa Embeds- vegne foretage negle Reiser, maae d-m folffasses Ve- fordring for Betaling, uden at det maae komme Arvefasterne til Byrde. - 15 Den Stiftelserne rilherende Overffov maae noi- agtigen beffrives og taxeres, paa det at sammes sande Verdie kan udfindes, og dens focdeclagtigste Anven- delse derester bestemmes; denne Tavalion forestaaes ar ftee ved de af Forstinspektor Vrusl oplcrrte Taralarer. Denne paa Bonderlcdderne staaende Ovsrffov kan derefter pro tgxarn overlades enhver Bonde, som misser at erholde den paa sin egen udffistede Lod, mod 2 pro Cent bestandig aarlig Rente, som endog kunde siaaes til den i 12 ?. anffrevne faste Afgift og derunder beregnes, nemlig i det Tilfoelde, naar Bonden for- langte Skisde paa Gaardrn og Skoven til Eiendom paa eengang. Aiimcer^ning. Paa Frideriksborg og Cronborg Amter kan Bonden erholde Overffoven paa sin Lod til Eiendom, indtil 400 Ndlrs Verdie mod 2 pro Cento Renter og z pro Cent Afdrag aar- ligen, hvorved Capitalen afbetales i 26 Aar. 16. Tilsynet med Indretningernes ordentlige Udfs- rclse af vedkommende Bsnder og Huusmcend overdrages den antagende Udsiifrningsinspectsr ved Universitetets Gods, som til den Ende maae omreise paa Godset for at efrerfec hvorvidt Gaardene og Husene udflyttes og opbygges paa den befalede Maade; hvormegen Brsnd- hielp Udflytteren kan i Forhold ril Brsndenes Dybde, tilstaaes, efter den paa Frideriksborg og Cronborg Amter brugte Beregningsmaade; hvorvidt der med Indhegningerne og Grundsorbe^n'n^-'rtie er avance- ret, og i dct Hele hvorledes Plane., udfsres; ligesom han ogsaa maae udbetale Bsnderne den Bygnings- og videre Hielp, som tilstaaes dem, efterhaanden som de fortiene den. ^7- Da Forvalterne i Anledning af den hele Plans Udforelse ville faae et betydeligen forsget Arbeide. saa- lange indtil alting er fordigt, saa ville de imidlertid kun- ne fortiene en am lig ertxaordinair Gratisieation, som i Tiden bedst kan bestemmes i Forhold til Arbeidet og til deres fer denne gode Sag viiste Activitet og Nid- kierhed. 18. Til Indretningernes Fuldfsrelse paa Universi- tetets Gods optages et Laan af 62000 Ndlr., som er tilstaaet as Creditkassen, og Udffiftningsinspcetsren fsrer Regnffabet over Udgifterne, og maae ethvert coz,-. pus vfetloiuin have sin scrrffilte Conto, saaledcs at der kan gisres Beregning over Bastningerne for ethvert Corpus for sig, hvorimod de Udgisier, som ikke kan henfsres paa noget enkelt Corpus, fores paa en Conto for sig, for siden at repartere paa samtlige Cor- pora i Forhold til deres Harttorn; Bekostningerne paa Indretningernes Udssrelse paa Communitetets Gods udredes af Overskuddet, af Communitetets eget Fond. København, i Commissionenangaaende Universitetets og Communitetets Jordegodsers og Tienders vedre Indretning, den 2den Mai 1795. Friderik Christian, Hertug ril Slesvig-Holsteen- Senderborg. Reventlow. Brandt. Suhm. Hansen. Trant. Nsrregaard. Bugge. N. C. Kall. Hornemann. Moldenhawer. Lonform med Originalen bevidner Ncrsted. 65 Vil. Conferenceraad Benjamin Georg Sporon. ^et er e» gammel, og desto forgeligere, Bemark- ning, at en umild Ski'ebne alt for tidlig bersver 06 vore dueligste og virksomste Manid, og ik5e sielden river dem bort midt af deres crdle Idretters Bane, og i en Alder, som lovede endnu mange modne Frug- ter af deres Talenter og Gavnelyst. Blcmdt disse sirtter jeg min nyelig afdode Ven, Hr. B. rd satte han Krandsen paa fine literariffe Fortienester. Det er ikke etymologiske Ord- fotffiiingcr eller kritiske Spidssindigheder, man her maa foge. Enhver ternkende Lcrser vil sinde den behagelig- ste Losning, som stal fore ham igiennem mange vig- tige Materier af Scrdelccren, mange frugtbare Be« tragtninger over den menneskelige Caraeter. Dct er stsrste Delen moralsse Begreb, Forfatteren efterforsker; og fer da at kunne bestemme, sammenligne og vurdere dem med philosophisk Skarphed, tumler han Ordene paa alle Kanter, sporer mange Dyder og Laster, Feil og Daarligheder, op i deres Kilder, fm-folger dem i /deres adskillige Skud og Varieteter, og lader dem ofte ikke fare, uden at have viist deres Fslger sor det bor- gerlige Selskab. Alt forvandles ^aa saadan Maade under hans vittige Pen til Tanker, Maximer og Ca- ractertrcek. Ofte tiene velvalgte Exempler af Histo- rien, iscrr bibelske, til at bestyrke det givne Begreb, og til at give det Ideelle Krop og Kladning "*). Kctt: Han var lsdt dtn ? I mii 174', og dode den Martii 1796. S'e kc.tiss Zournal sor 1768. S. folg. ***) Sct kritiss Journal 177;. No. 42. 66 det er en Blomsterkurv, hvori de fmaaeligste og nar- scmste Frugter ere ssiulte under et Dakke af Noser og Jasminer. Vcre Skribenter ssulle giere vel, om de mere henvendte deres Omsorg til denne væsentlige og med veltalenheden saa nsie sammenhængende Deel af Sproget, i Stedet for ar opholde sig saa meget ved Ordformerne, og satte Sprogets Forbedring i disses Omdannelse og Bessiaring efter tydsk Snit. Skade er det, at han ikie fir sit Arbeide bragt til det Maal han havd? foresat sig. Det er, saa vidt jeg veed, sluttet med andet Binds andet Stykke, da hans For- sat var at give det andet Bind samms Stsrrelse som det fsrste. Han skulde bleven en frugtbarere Skribent for sit Fædreneland, dersom ikke den beste Deel af hans Mandcmsaar var bleven brugt i et langt vigtigere Kald, end Skribentens er, til at danne Tvillingrigets tilkommende Fyrste, og lagge i hans spade Siel den ferste Sad af Kundskab og Dyd, fom i Tiden skulde cpspire til Millioner Menneskers Lyksalighed. Hvor- ledes han har rogtet dette hvie LLrinde, slutte vi sik- kerst as de Opdragelsens Virkninger og Fslger, som vi see for vore Fine. Hykle vi ikke for vor unge Fyr- ste , naar vi, baade i Samtaler og Skrifter, prise hans mangehaaude saavel positive som negative Dyder; naar vi ophsie denne Fasthed i Caracteren, denne Moden- hed i Overlag, denne Taalmodighed i Arbeide, denne Omsorg for selv at blive underrettet om Alt, denne Nedladenhed til at anhsre endog de ringeste Borgeres Anliggender, denne frivillige Afholdenhed fra Laster vg Vellyster, hvilke hans Stilling, Alder, og Ievn- Uges Exempel lettelig kunde friste til, denne Smag paa huuslig Lyksalighed, saa ubekiendt i Fyrsternes Boe —hykle vi ikke, siger jeg, hykler ikke hele Eu- ropa, naar det priser ham for disse og andre Dyder, vg priser ham sra det Oieblir af, da han kom bort fra sin Larers Aine og Opsigt: skulde da Caraeterens God- hed og en lykkelig Organisation ene have Skvld i Alt? og i det mindste ikke nogen Deel af hans Roes vare at rilffrive hans Mentor? Hans Undervisningsplan kiender jeg ikke tilfulde; han havde selv i Sinde at fremlagge den for Publicum, og gisre offentlig Regn- skab forfin Undervisning; cg jeg ffulde nasten rroe, at dette Regnskab maatte findes blandt hans Papire. Men om ogsaa noget kunde vare at udsatte dkrpaa, efter nuvarende Indsigter i Padagogiken og Begreb om Fyrsternes Opdragelse; saa vilde man dog vel und- skylde noget, ikke alene med Tidens forandrede Smag, men ogsaa med den hsiere Indflydelse, hvorunder en Prindses Larer sadvanlig forretter sir moisomme Em- bede. Det kan jeg sige som Kienvidne, at han egen- handig udarbeidede de fleste Larebsger, han ved sin Undervisning betiente sig af, og sparede ingen Umage og Raadfsrsel for at giore dem faa fuldkomne som mue- ligt. Larebogen i Theologien har han selv bekiendt- giort ved Trykken, de ovrige ville vist findes i Haandffrift. Vlll. Kan Kiels Universitet ansees for fremmet og udenlandsk i Aette Sporgsmaal er, isår i een Henseende, vig- tigt for DanjAe. Vi have adskillige Rejsestipendier for indfedte danske cg norske Studerende, hvis Fun- datser ere saaledes elausulerede, at den Reisende bor, saa lange han nyder Stipendiet, opholde sig ved et fremmet eller udenlands? Universitet, fcr der vide- re at fortsatte sine Studeringer. Ved nogle thevlo- giffe Stipendier indskrankes han til luthuske Univer- siteter i Tydskland. 6? Saaiange det fyrstelige Holsteen var adss.'lt fra det kongelige, cg hver havde sin sårskilte Regiering, var der ingen Tvivl, at jo de paa Stipendier reisende Danske kunde, uden at fornarme nogen Fundats, have tilendebragt deres hele Udlandighedstid i Kiel. Alligevel beuente meget Faa sig paa den Tid deraf, uagtet den lettcre Communication med Fædrenelandet gav dette Universitet et Fortrin frem for andre tydske. Nu derimod, esterat Kiel har Regiering tilfalles med Danmark, soge udenlandsreisende Danske hyppigen derhen, fornemmelig Theologer, og de fom opofre sig til der kammeralistiffe Fag. Aarsagerne til denne stsrre Segning er ikke vanskelig at finde. Thi naar med de Bekvemmeligheder, fom Stedets Narhed forffaffer den danske Studerende, tilbyder sig den samme Leilig- hed til at udvide sine Kundskaber, som ved audre tyd- ffe Universiteter; saa er det ikke at undre, at saavel den Reisende selv, som hans Slagt og Venner heller valge det normere, end det siernere Opholdsted. Og endskisndt det kielsse Universitet ogsaa under Fyrster- nes Regiering ikke har savnet enkelte beromte Larde, saa er dog den Omsorg umiskiendelig, som den danffe Regiering har hast, og endnu har for at besatte dette Academie med duelige Mand, ogsaa i de Kundffabs- fag, som fandt lidet Sted i Universiteternes aldre Plan, men fom den forandrede Smag i Literaruren, vg Tidernes narvarende Tarv giore fornsdne. Dette Universitet er i de sidste 20 Aar bleven forsynet med Moend, hvoraf ikke Faa i alle Faeulteter kunne fat- tes ved Siden af de beromteste ved andre Universiteter i Tydsiland. En tilfaldig Aarfag til dette Aeademies storre Cogning i de sidste Aar, har Krigen i Tydskland va- ret, som for nogle Aar siden drog sig ned til de han- noverske Grandser, og syntes at ville gisre Musernes Ophold usikkert i (Lettingen, hvor adskillige danffe Neisende paa den Tid opholdt sig. Hvad var natur- I 2 ligere, end at disse ssgte Sikkerhed ved et ly^ff Uni- versitet paa Grandserne af deres Fadreneland, som under den mc-est rasende Krig i det ovrige Tytskland, ned alle Fredens Fordeele, og hvor der forresten var serget for at tilfredsstille de fleste as deres lnerarifie Onsker, for hvis Skyld de vare dragne til Gsttingen. Imidlertid manglede det ikke paa samvittige Epho- rer, som ansaae dette Ophold paa et dansL d. e. un- der danff Herredsmme staaende Universitet for stridigt imod Rejsestipendiernes Fundatser, og advarede deres Alumner om at forlade dette Opholdssted jo for jo hel- ler. Have de heri handlet pligtmassigen? og kan det ikke tillades reisende Stipendiater at studere ved Kiel, saavelsom ved ethvert andet tydff Universitet? Vil man blive staaende alene ved Fundatsernes Bogstav, og give Ordene fremmet og udenlands den Betydning de havde paa den Tid, da Stipendier- ne bleve stiftede og Fundatserne skrevne; kunde man vel undskylde Ephorernes Strenghed. Seer man der- imod paa disse Stiftelsers Aand og Stifternes Hen- sigt, faaer Spsrgsmaalet et andet Udseende. Zeg er meget sor, at Fundatser heldes noie, endog ester Bog- staven, saalange de kan holdes, d. e., saalange man ikke ved deres bogstavelige Overholdelse enten stader det Almindelige, eller dog bliver det mindre gavnligt, end Stifternes Hensigt har varet. Man bor altid antage, at Stifterne have villet gavne Esterverden med deres Saver, og tillige hast den Forstand, at de have indseet det Foranderlige og Ustadige i de menne- skelige Tings Gang, og ikke forlanges at deres Villie skulde opfyldes, naar formedelst Forandring i Sader og almindelig Tankemaade dens Opsyldc-lse kunde vare stadelig eller unyttig. Naar derfor saadant Tilfalde kart indrrasse, bsr man ingen Samvittighed giore sig over at lampe Fundatserne ester Tidernes Omstandigheder, kun med bestandig Hensyn til Fundatorernes Fiemed, og den af dem tilsigtede Nvtte. Alle vore Neisesti- 68 pendler ere stkftede efter Reformationen, og alle af private Folk. Ved Reformationen blev vor litcrari- ske Communication med Tydffland storre, end den til- forn havde vcrret, i det mindste med det protestantisse TyMand. Derfra have vi siden h?ntet vor Smag i Theclogie, Philosophie og ffisnne Videnskaber; og af den paa enhver Tid i Tydffland herffende Tone og Mede i Literaturen, have vi med temmelig Vished kunner Ir.Ue vcr egen Litcraturs Prcgnostiron. Jeg roser .siet ikke denne vor Lileraturs subordinerede Gang; den har indffrermet ver videnffabeiigs ^iugt, og giort, ar vi, for at ligne vore Msnstere, have tilsidesat, eller dog opsat at dyrke de Videnskaber, som vore Lan- des Tarv og naturlige Beskaffenhed ellers for siulbe fort 06 paa, jeg meener Naturvidenskaben, og de der- med forbundne oeeonomiffe, kammeralistiffe og mathe- matiffe Kundffaber, hvilke, skyndt lecnge tilforn dyr- kede med Held af Enkelte, dog ikke syne- at have vundet nogen udbredt Pndest, forend vore tydffe Na- boer ogsaa heri gave os Stodct. Samme Kappelyst har forvolder, at Lysten til vort Fædrenelands Historie vg dets Oldsagers Grandffning, som tilforn sysselsatte saa mange af vore storste Larde, nu er bleven kielnet sg nastcn uddeet. De Svenske som have taget en anden Vei, og forst og fornemmelig dyrket de Studier, som deres Lands Natur og Beffassenhed gav dem nær- mest Anledning til, have derved vundet et Navn og ligesom en Selvstændighed i den lcrrde Verden, hvil- ken vi ikke lettelig ffal kunne naae, oM vi ogsaa i theclcgiss, philosvphiff cg ffienvidenffabelig Kundskab komme vore tydffe Mynsters nok saa ncrr. Mcn jeg lommer maaske forlangt framitMaal. Jeg vilde ikkun sige, at vore fromme Forfcrdre, som stiftede Rejsestipendier, havde en besynderlig Godhed for de protestantiffe Universiteter i Tydffland, og an- faae deres Indretning som den fordeelagtigste, ikke zlene for Religionen og det theoiogiffe Studium, msn ogsaa for verdstige Videnffaber; allerhelst efterat Kio^ benhavns Universitet selv havde faaet sin nye og for bedrede Form under Christian den. tredie ved tydffe Lureres Hielp og efter tydffe protestantiffe Universite- ters Monster. Saalcrnge derfor det Kielske Univer- sitet beholder famme Indretning som de andre tydffe Universiteter, og Rcgieringen sorger for, at det sam- me kan leer es her som ved disse, seer jeg ikke, med hvad Grund de danffe Stipendiater, som opholde sig her, kan siges at handle imod Stipendiernes Fundat- ser, som befale dem ar opholde sig ved et fremmet og udenlandsk Aeademie. Fremmet bliver dog altid Kiel i Henseende til Sproget og dets Sogning af Frem- mede, og udenlands, for saa vidt det ligger udm for Danmarks Grandser. IX. Udtog af en danff ReiscndcS Breve, andet Brev. Iena, den 16 Septbr. 1795. (See denne AargangS forste Hcrfte No. 41.) (Aaa vidt jeg erindrer, gik mit sidste Vrev til Iena. Efter Lsfte vil jeg meddeele de Reisebemerrkninger, jeg har giort paa mine Exeursioner fra Iena. Den 21 August gik jeg til Reimar. Veiret var ffiont, mm meget varmt. Fra Iena gaaer en Chausee til Wei- mar; med meget Arbeide har man banet Vei.n igicn- nem Viergene; thi Iena ligger gandffe indsiuttet af Vierge, i en Dal, hvorigiennem Saalen fiyder. Weimar ligger 2 Mile eller 4 Stunden fra Iena; Byen har omtrent 6ooo Indvaa-eere, den er bleven i det sidste Deeenium beromt, da den er blevet et Op- holdssted for de bersmteste Lcrrde; foissiellige fremmede Digtere og Kostnere har opholdt sig her en lang Tid, 69 og giort Weimar ligesom til en Hvilepunkt paa deres Neiser igiennem Tydffland. Slottet er afbrandr, og m«n bygger af cg ril paa et nyt, ligesom der er Pen- ge i Kassen. Hertugen har mere Smag for Landhuse og engelske Parks, end fer store grundmurede Byg- ninger. Den saa kaldede Stierne er et smukt engelsk Anlag, Planen er, at den skal med Tiden foreenes med det hertugelige Slot Belvedere, som ligger en god halv Mul derfra. Paa begge Sider gaaer Lan- devejen, uden nogen Hekle eller Indhegning, overalr har man en frie og uindskrænket Udsigt. I Haven har man anbragt Ruiner, indstyrtede Mure, Kloster- bygninger, store Klippestykker, som giver det Hele en romantisk Tone. Er Pir store Pavillons har Her- tugen ladet bygge, den ene forestilleret Tempelherren- Slot eller Kirke i gotisk Smag, hverken Ideen eller Udforelsen behager mig, jeg indseer ei hvorfor man i den forskønnede Natur eller i den idealisse Verden ind- fsrer Bygninger og Mindesmærker, som stode Luet. og som man dog overalt forjager af den virkelige. En stor romersk Villa var under Arbeide, som Hertugen vil giore til sin Sommerbolig, Travpen er gandske forskrækkelig hsi og formeerer en Vinkel, og betager Bygningen meget af sin Simplicitet og landlige Ud- seende. Indvendig ere Varelferne smagfulde. Over Derene og Kaminerne ere L^si-eliefz anbragte, som ere deels bestilte i Dresden, deels i Gotha hos Professor Doel, isoer har man meget kunstig efterlignet i Gyps- indfatninger over Kaminerne der pariske Marmor. Ved Velvedere, har Henugen er betydeligt Oran- gerie, det stal vare dct stsrste i Tydffland i Hensigt til Traernes Størrelse, Alder og Antal. Orangeriet er bleven kisot i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og er kommen for sterst? Deelen fra Italien, og stal have kostet over 150,000 Ndlr. De fleste Pome- rantstraer ere 2, z a 400 Aar gamle, omkring Bul- len eller Stammen z a 4 Fod. Hertugen har seet mere paa Trcrernes Stsrrelse end paa deres Varierer, i den store Samling som belober sig over 1000 Styk- ker, finder man neppe 6 Varieteter, blot bitre Pome- rantser, og saar? saa ssde. Jeg saae og der den sior- ste Aloe, hvis Blade vare fast 4 Fcd lange og ncsten ecn bred; for nogle Aar siden bar een Blomster. ^ Sicilien, omkring LEtr.a Biergct, skal Landmanden bruge dem til Giarder. Den bekiendte Kunstgartner ?veichart har her en betydelig botanisk Samling af fremmede Planter og Buskvark til engelffe Anlcrg, ligeledes en Frugttraskole. Man har et Catalogus over hans Samling; thi han handler dermed. Om Eftermiddagen bessgte jeg de to store Mand ^Vieland og Herder, begge meget interessante, selv deres Ud- vortes rober, at de ere Mand af Talenrer. TVie- land har et krakisk Ansigt, en stor krum Nase som lober i lige Linie med Panden, noget koparret, som dog ikke vanzirer hans Ansigt. H.'n var k!ad i en let eg nitid Neglige, selv i Smaaring erkiender man sto- re Mand, om Hovedet er hvidt Tsrklade. Han talte om den pragtige Udgave af hans Varter til 200 Nd., den var for splendid, han havde hellere seet, at man havde viist en anden Digter den 2Ere; han vilde onsse, at Ixlopsiok maatte vare den anden, som man paa samme Maade hadrede. Han beklagede, at Fyrsterne vare blevne forviklede i den fordarreligc Krig, deres gandske Tankemaade var blevet forstemt, de havde fattet en vis Antipatie imod alle Larde, som Stiftere til alle de Uroligheder. Han havde i sin Agachon allerede lange sorudspaaet den franske Revolution. Nationen havde i de sidste Aaringer gandffe forandret sin muntre Caracter, og antaget en vis bitter melan- kolis? Lune, som man ansaae sor Anglcmanie, dct var ingen Efterlignelse af Engellanderne, men en Fslge af deres Utilfredshed og Underrrykkelse. Han talte videre om Saxens svare Afgifter, om Preussens De- spoti?, hvorledes dens Naboer lurede som Bindehunde 70 paa Leilig^ed til at revancere sig, og at undertrykke den. Hans Frue talte jeg ogsaa med, en artig Ko- ne, hun satter sin storste AEre i at vare wielands AZgtesalle. Ich bin die Wielanden, er hendes Ud- tryk. De har mange Born sammen, en Datter gift med Reinhold, en anden er nylig bleven gift mcd en Boghandler Gesner i Zurch. herder er en Mand i sine beste Aar, han har et lerende, fyrrigt og gcdt Udseende. Han er SlotSpres-st, Prast til Byens Kirke, Generalsuperindent, Vice-Cansier, og alle disse prægtige Titler og Embeder bringe ikke over Zoo Ndlr. ind. For altsaa at kunne fore den nsdvendige Stads, og have det torre Brod, er han nsd til at 5age Natten til sine litterariffe Albeider. Han arbeider for narvarende Tid paa det zdie Bind a^ hans Geist- der heoraischen poesie, p.-.a en Commentar over de fire Evangelister; hanS Hoved- hensigt dermed er at redde Evangelisternes Authentie. Han arbeider ogsaa paa en KatetiSmuS for Hertug- dommerne Weimar og Eisenak. Det hertugelige Bi- bliotbek er stort, taller omtrent 6o,ooo Volumina, og har mange kostbare Virker og gamle Klassiker, f. Ex. den fsrste Udgave af Hemer udkommet i Nom, ligeledes adskillige Aldiner Udgaver. Bibliotheket er opstillet i en Notunda, tre Erager hoi, ligesom det Kongelige i Kiobenhavn. I Byen er ogsaa et Ma- leraeademie, Gymnasium, det sidste er under her- ders Opsyn blevet brugt ser det meeste til at danne Skolelærere paa Landet, z Mile sra tveimar lig- ger Erfurt, Landet er overmaade vel dyrket, man finder icte en eneste Brakmark, alt barer rigeligt. Egnen omkring Ersurt er bekiendt for sine Havesrug- ter og Farveurter, i Narheden af Byen traf jeg hele Agre besaaet med Kanariefrse og Mohn (Valmue), hvoraf man gier Olie. Byen selv er meget vidtlostig bygget, den er med sine Volde over een Miil i Om- kreds, for narvarende Tid er den i sin aftagende Pe- riode, den tcrller kuns 19,500 Indva.'.- ' , Mand Garnison, meest keiserlige, 150 Kkj - < ner og omtrent 70Q Emigranter. Byens Zndva<^^^. ere halv karholske og halv lutherske; her ere z kathol- ske og 8 evangeliffe Kirker, 4 Mume- og 4 Non.'.e- Klcstere. Jeg var der just en Sondag, og brugte Tiden saa gcdt muligt med Kirkevisitalioner, scr at tiende den forffiallige Geist imellem di.se tvende Re- ligions Partier, og overmaade fraperende var Fcr- ffialligheden. Flittige vare begge Partier til at gaae i Kir^e, i de evangeliske herskede en tibejkrivelig Ssvn- agtighedS Aand (den hele Meenighed scv sodt og trygt), i de kttteiffe den branderiste Andagt. Aarsagen er ven- telig denne, at man har i vores Gudbtieneste strakt at sorge for Forstandens Oplysning, i den katholiffe for SandserneS Tilfredsstillelse, hos os udgisr Pra- kenci! en Hovedsag, hos Katholikerne Messen. Det er en sand Fornoielse at bessge den kathclsse Guds- tjeneste, fortresselig Musik, harmonisk M'usicalsang, ssionne Malerier, pragtige Altere, vellugtende No- gelse duster sra Alterne, kort: man har sogt saa tneget muligt at ophidse Indbildningskraften, og nare Sandseligheden. Den hele GudStieneste varer ikke over een Time, hele Menigheden knaler. Sangen er Litanie som bliver afbrudt ved Bonner. Paafaldende er det at see en Mangde Tjenestepiger og Haand- varrSkarle med den brandenste Andagt at synge latinske Psalmer cg messe latinske Bonner. Deres Lreviair- uin, Ritualbsnner, alt er stemplet med det triden- tinffe Loucilium, og vedblevet saaledes uforandret. Jeg visiterte Choret, Alteret, for at eftersee deres Boger. Choret ligger fuldt af store Folianter med gandffe forskraktelig store Bogstaver, og mindre Bo- ger; alting er sat vaa Noder, enhver Von, Psalme, Colleer:e. Paa ethvert Alter staaer indfattet i en Namme de forste VerS af ZohanneS Evangelium: in xrincixio erst verbum, og Indstiftelsens Ordene 7i ved Sacramentets Uddeelelse. Over Alteret Marie, pacckladt i Atlass og Silke, besat med Perler og friserte Haar zc., paa Skisdet eller i Armen det lille Barn Jesus, undertiden Christus scm er ned- taget af Korset eller optaget af Graven, nogle Grup- per vare gandske ekkelhafte. I den saa kaldede Schol- ten Kirke, en Klosterkirke, egentlig af Skottisk Oprindelse, hvor de oplysteste Munke opholde dem, hsrte jeg Ludvig den i6des Skriftefader prceke, en stor og anseelig Mand; hans Tale var om Revolu- tionen, han raadede sine Tilhsrere til parience; thi Gud var langmodig mod de Halstarrige, og taalte der Onde til en Tid. Ingen Acteur kan declamere og gestieulere heftigere paa Theatret end han. Paa Ho- vedet havde han en firkantet Hat, som han aftog, naar han bad til Gud, eller anraabte om hans Hielp; det besynderligste var, han titulerede Gud bestandig paa Latin numen deniZnislzmum, parer milericor- 6ice Lcc. Hans Paakladning var en snever sort Kiole, uden om en hvid Messekaabe. For og bag guul bro- deret Taft. I et Nonnekloster som tilhorer Urseli- nerne, bivaanede jeg Gudstjenesten, jeg saae ikke et Menneffe, blot Organisten, men Nonnerne kunde jeg hsre synge og messe. Den anden Dag bessgte jeg Abbe Placidus, Prior for Benediktinerne cg fsrste theologisk Professor, en meget cpl./st cg sortresielig Mand. Han talte cm Benmiet mrnes Fonienester af Thyringen, at de vare de fsrste som har anlagt Erfurt, og dyrket Egi.en, iigele'es om Mundenes Forhold til Staten, at de ere ved deres Or ens Love og af Staten saaledes indssranlede, at de med den beste Villie ikke ere i Stand til at udrette noget Godt, eller at foretage nogen Fc.be'.ring; selv fra Felteun- dervisningen, Skolevæsenet, fra alt ere de udelukkede. Klosteret har et Biblii.thek, men ikke as Vigtighed. Byens Gouverneur, Ccadjutor von Dahlberg, Ene- biskoppens as Mainz Successor, saae jeg paa en Pro- menade, han havde flet intet udmarker i sit Udvortes, blot en Lober ester sig, som var klccdt som de konge- lige Lsbere i Kiobenhavn. Han er bekiendt af nogle fortræffelige crsthetiffe Afhandlinger, og en intim Ven af Schurz, Hufeland og Schiller i Iena. Uni- versitetet i Erfurt er i hsi Grad uberydeligt, det hele Antal af Studerende er 70 a go, halv evangeliske og halv karholske. Hos Professor Gotthard hsrte jeg et Collegium over Svinepslse, deres forskellige Til- beredning, Kogen og Rygning, han er Professor i Oekonomien, sine Forelæsninger begyndte han med at fortcelle adskillige lcan^aleules om nogle Professorer ved andre Universiteter. Tilhsrernes An- tal var 5. Professorerne ere yderlig flet aflagte, og da de har ingen Tilhsrere, saa drive de deres Profes- sorat saa neben her. Theologen ssger at blive Prcrst ved een af Kirkerne, Juristen Naadmand eller Advo- eat 0. s. v. Tilsidst besaae jeg Luthers Celle i det sorrige Augustiner Kloster, nuvarende Vaisenhuus. Vcerelset var gandffe bemalet med Sprog af Bibelen, cm deres Authentie er jeg fcrrdig at tvivle; thi Bog- staverne saae saa friske og moderne ud. Endelig be- saae jeg den store Klokke, den veier 275 Centner og cr 5 Alen hsi, og 5 Alen i Diameter. Om Aftenen kisrte jeg til Gotha i er Selskab af 4 Emigranter, 2 Mandspersoner og 2 Fruentimmer. Den ene for- talte, at han havde giort en Reise i de sidste 5 Aar af ZOOo Mile, i sin Forfslgelfes Tid havde han va- ret z Gange i Italien, 5 Gange i Sveitz, 2 Gange i Engeland 0. s. v., saaledes flakke de cm, paa ingen Steder ere de rolige, og paa ingen Steder optagne. De fleste tydske. Stater lukke deres Stcrder for dem, i det preussiske tsr de ei opholde dem over 24 Timer. I Erfurt ere de best faren, deels fordi det er halv katholiff, og fornemmelig da Erfurt anfees for det letteste Opholdssted i hele Tydskland. Et maa jeg dog ikke forglemme at sige om Erfurt, at Skoemagerne 72 spille en Hovedrulle, og at deres Dsttr- ere Stadens Sr.cnheder. Jeg saae i Komedie:: :'.ogle ffienne Bru- netter, meget affable, og som meddeelte fra Logerne deres Bekiendtcre paa Parterret deres SentimentS over Stykket. Gotha er en velbygget Stad, t.rller vmtrent 12000 Indvaanere, efter andres Beretning 14000. Fra Slottets Terrasser har man en skisn Ildsigt over hele Egnen, da der ligger hoit, man har for sig paa den ene Side, Tbnrmzer-N)ald, N)altershau- sen, Snepfenthal. Slottet er stort og vidtloftigt, bygget i en Q.varre som Christiansborg Slot, hverken den indvortes Pragt og Ameublement, ikke heller det udvortes ?trchiteetonisse har noget markvardigt. Ha- ven er smuk, og anlagt paa sin engels?, men den er lukket fcr alle, og man maa have Neglen udtrykkelig af Hertugen selv. I H.'.ven staaer et Monument til loppe s (Generalfuperindent og Professor i Gsttin- gen) LCre. Hertugen har meget Caracteristiff, en god Oeecnom, som ei giver en Grosken unyttig ud; af Oeecnomie har han afskaffet Komedierne i Gotha. Han er Cisser og Kiender af Physik og Astronomie, hans physisse Apparat er for en Kiender vard at see. Instrumenterne ere alle forfærdigede af en meget due- lig Mechaniker, Schrsder, til hvem jeg var adresse- ret. Han viste mig Tordenaflederen paa Slottet, den var gandske efter Franklins Forskrifter, overalt hvilede den paa Glaofe>dder. Hertugens Samling af Gyps- former, Mynter cg Malerier er ubetydelig, det her- tugelige Biblicthek er derimod stort og vel valgt. Det bestaaer af 40000 Bind, og har mange ffisnne Sa- ger. I den profane Philologie var der vel forsynet, man havde ikke allenest.- mange sicldue aldre Udgaver, men ogsaa nyere. I dets Manustriptsamling er ad- skilligt betydeligt, en vel skrevet Codex af Seneeas Tragoedier, O.vinrilian, Iustinus, en Codex af det Nve Testamente (af ingen kritis? Vard), en fuldkom- men NM Oversættelse, vel ffrevet, af det gamle og nye Testamente f?rend Luthers, og som ei har varet bckiendt. Ct overordentlig smukt skrevet Lreviaiimn, forsynet med de ffisnneste Malerier, alle Uncialbog- staverne vare belagte med Dueatguld. Det var en Present fra de brabantffe Stander ril Carl den 5 te. Hes Professor Doel (han skal vare dev beste Bild- hugger i Europa) saae jeg Messings Tpitapkium, det er af Kararisk Marmor og gandske fardig. Ideen er gandske simpel, Monumentet forestiller en Sareo- phag med en Urne og 4 Medallioner, paa den ene Lessings Portrait, paa den anden en tragisk og comisk Maske, paa den tredie Mcdallion: >Vei lei-. O i c liter. Ocutk'L^Ian^z. 6to1t^. LinK. Der. kiuken. undlsiner ?reuncie paa den 4de Medallioil llnn Lrricl-.tstsn. Oieles Oenlcmalil Linitze teinei-. clanl2ren ^wLci.xxxxv. Monumentet ffal staaeforved Bibliotheket i Wol- fenbyttel paa en frie Plads. Til liden LEre for Tydstland og Videnssabernes Maeener har Subfcrip- tionen til Monumentet knap bragt 500 Ndlr. tilsam- men, Doel staaer i zoo Ndlr. Forskud. Doel for- talte mig, at han havde studeret i Nom med Maler Juel, det gaaer ham ligesom vores Juel, de maa arbeide for Folkets eller de Stores Luuer og ei for Konsten. Han stod og arbejdede saa Sveden lsb over hans Ansigt, paa to store Lsver af Sandsteen til Prindsen af Coburg, han havde ogfaa linder Hander nogle Blomsterpotter og Vaser til Hertugen af Wei- mar, nogle gamle Riddere cg Helre, fem han skulde forme i GypS ril Hertugen af Meinungcns Nidehuus, lutter ubetydelige Ting. I Klubben var jeg omAfte^ nen, den er ligefom de Kiobenhavnffe organiseret, 09 taller i6o Medlemmer. G^ner.^!super'ndent L.»fler besogte jeg, han talte om re'isende Dansse, kantisk Ph losophie, han havde noget Forlegent Ho6 sig, i ovrigt en lard og oplyst Mand, han har skrevet ad- skilligt. Der smukke nye Observatorium, som Hertu- gen har ladet bygge under Hr. Majer von Sacho Opsigt, ligeledes Orangeriet, og deslige gaaer jeg stil- tiende forbi, for ikke at blive for vidNoftig. To vigtige Instituter ligge i Nærheden af Go- tha, Sal;n:ans padagogisse Institut og Bechsteins Forstinstitur. Salzmans Institut er et vigtigt og kostbart Foretagende for en privat Mand. Han har fer narvarende Tid zz Elever. Ved Instirutet ere 9 ordentlige Lurere ansatte, og vil man hertil regne Berideren, Dandsemesteren, en Musikus, hans æld- ste Datter, som cgsaa giver Timer, i alt 15 Larere. Jeg traf 6 Landsmand, nemlig Lonferenceraad Hein- richs Son, Agent Selbys og Lr^liks, Iuveleer Te^ns, Caxitain Stubs Ssn cg en Son af (S.rev Holck. Til LEre for Landsmandssabet vare under de danske trende de flittigste og dueligste, faavel i videnskabelige som gymnastiske øvelser. Ventelig har de last Hocnemans Bedommelse over Institmet i sit Brev fra Iena, man finder dec i hans efteUadte Skrifter, det fortiener i d-.t ringeste at låses, da det indeholder mangfoldige firre og rigtige Vemakninger, vg isårer det interessant, hvor fortresselig han veed at anvende den kritiske Philosophies Grundsarninger paa Opdragelsen. Skade er det i mange Henseender, at han dvde; overalt sporer man as hans Skrifter, at han er trangt ind i det Vasentlige, til Kiarnen af den nyere Philofophie, at Kants Aand ligesom svaver over ham. Overalt foler man, at han er bleven Kant troe, uden at lade sig sorsore af sin Tidsalder til Stri- digheder over Classficationer, Terminologis, et sidste transcendentale Princip, man bemarker ikke engang, at han er en Discipel af Rheinholts Skole. Horne- K 7A man har strangt recenseret den satzmannisse Merhodt i Hentende t:l Bclonninger og Straffe- Sal-zman har afsiasset alle legemlige og arbitrare Straffe, i det Sted har han givet ethvert Barn 6, Nitter (Regne- penge) , saasnart et Barn forseer sig, og bliver straf- vardig, afgiver det en af disse Penge, omLoverdagen bliver de talte, det Barn som ikke har sit fulde Antal, faaer en Irettesattelse, det derimod som har sine 6, faaer ril Belonning en Messingstift, som bliver indflaget paa en sort Tavle med hans Navn, af Messingstister- nes (eller Sommenes) Antal kan man slutte sig ril Barnets Fliid og Artighed. De flittigste, ordentlig- ste og stadigste blive flagne til Riddere, og bare om Ssndagen et Kors,eller Medaille i et Knaphul. Den- ne Ceremoni vil betyde, at der unge Menneske har giorr sig vardig ril sine Lareres besynderlige Tillid og Fortroelighed, at man overlader ham fra nu af mere til sin egen Opsigt, med et Ord: han bliver mere sin egen Herre. Iblandt alle zz er der kuns to som ba- re denne Orden, nemlig de tvende aldste. Det ejen- dommelige ved SalzmanS Laremethodeer, at han bru- ger ingen Laseboger i sin Slvie, alting bliver paa en sokratisk Ma.'ide fortalt, og ved Sporgsmaale udlokket af Bornene; ethvert Barn opregner ligesom i et Ccl- legium, det som han anseer for der vigtigste, og som han ei veed. Det opregnede sammendrager hr.n i en Sammenhang, og foreviser sin Larer det d.'N folgcn- de Dag. Lareren oplaser det hoir og retter det. Der- ved har Barnet en Fvelse i at tanke, i at opsatte sine Tanker, og skrive noget Sammenhangende. Hvor skion og let denne Merhode endog er, saa var det og- faa rienligt, at eve dem i at lafe en Bog, og skriftlig, eller mundtlig at udtrakke det vigtigste. Jeg vilde snske, ar man anvendte den Salzmanffe Laremethodt i Skolerne, fornemmelig i Undervisningen i Religio- nen; thi paa den fadvanlige Maade af en Larebog bliver Religionen der ufordrageligste Sludium, og et 74 elendig usammenhængende Hutommelsesvark. Jeg horte Salzman selv, han gav en Tin e i Naturhisto- rien, han havde for sig adskillige Planter f. Ex. den rode spanske Kleve?, Lucerne, nifojium arvenle, la- l^)'i'U8 ^rsrenllZ (jeg har forglemt de dansse Navne) og andre fiere. Bsrnene maarre sige til hvad Klasse i Linnai Systeru enhver Plante horte, ligeledes vide dens larinsse Benævnelse, Plantens Egenffaber, Brlig eg Nytte. (Selv hans lille Son paa z Aar og hans Datter vidste de latinske Benavnelser). Herefter maatte de siutte dem til af den blcrte Folelse, hvad for en Plante det var, og tilsidst glatte dem til, hvil- ken Planre Professcren meenre paa blotte Sporgs- maal. De to sidste øvelser gik efter mine Taruer i Mitrologie. Ligeledes hielper det ei at vide ril hvil- ken Klasse i Linai System en Planre horer, naar man ei tiender Systemet og dets fpeeiellere Clasifiea- tion, tillige kan det ei hielpe Bsrnene det ringeste, da de sarreste lcrre Latin. De fleste i Institntet ere be- stemte til Krigsstanden og Handelen, og for dem over- hovedet er den hele Indretning nyttigere, end for den tilkommende Larde. Alle Sprog, fransk, engelsk, zralienff, latin, undervises afindfsdte, og i Sproget selv; med Undervisningen i latin var jeg ei saa til- freds, og underskriver Hornemanns Dom derover. I Gymnastisse øvelser havde adskillige bragt det tem- melig vidt, nogle sprang 4 Fod i Hoiden, eg med Springstok 72 Tomer og derover; i at svomme havde de bragt det vidt, nogle gik ril Bunds, svommede paa Ryggen, og andre Konster.ligesom Matroser. Alle Eleverne ere klcrdte i rsde Stoffes Jakker om Sommeren. De formerede ved deres gymnastiske øvelser et lille Ccmpagnie. Alle ere sunde og friste, og man horer ei til de sædvanlige Børnesygdomme. Saizman var saa artig at indbyde mig til Bords Mid- dsg og Aften, cm Middagen fik vi to Retter Mad, Kisdsuppe, Pelse eg Salat, meget kraftig og godt tilbereder, om Aftenen Velling og Smorrebrod. Jeg navner denne Bagatel, fordi man havde beskyldt Salz- man, at Bsrnene fik flet Fode. Ved Bordet blev drukket blot Vand. For og efter Bordet blev sunget et Par Vers af en Psalme. Jnstitutet har sin egen Psalmebog, sem er sammendraget af Gelierts, Ro- chovs, og flere Sange, og En af Eleverne spillede paa Claver Sangen var hsiridelig og harmonisk. Ved Bordet spiste Fruentimmerne ikke. Hans Kone og Dottre har deres eget Bord i et andet Varelse. I et Varelse, som er blot dertil bestemt, forretter Salz- man felv Gudstienesten om Sondagen, det er en Sal uden alle Ornamenter, Alter, Malerier :e. Pillerne ere cmoundne med Granqviste, fom give Salen en hoitidelig Mine. Salzman er i det Udvortes langt anderledes end jeg havde forestillet mig ham; en lille mager Mand, mork og tilbageholdende, taler kuns lider, han har i Forstningen noget Frastsdende og Ubehageligt, giver han derimod Undervisning, eller taler han med sine Elever, saa klares hans Ansigt op, og han bliver den behagelige Borneven. Han for- talre mig, at han havde gandske ophore at skrive, hans Tud tillod ham det ikke, hans vidtløftige Oeeonomie, de store Bygninger han er nod til at opfsre, Landvæ- senet til hans Gaard, hans vidtlsfrige Correspondenee betog ham al Tiid. Det som behagede mig meest, var den venlige og fortrolige Omgang imellem Larere og Elever; de ere bestandig under Opsigr af deres Lare- re, som selv tager Deel i alle deres øvelser. For ethvert Barn betales aarlig 50 Lovisd'or eller 250 Rdlr. Adskillige unge Mennesker opholder sig en Tiid lang for at lcere hans Methode, disse giver 200 Nd. om Aaret. Iblandt hans Elever vare tvende Engel- fie, to franske Greber, 6 Dansse, og er Par fra Cur- land og Nusland, de fleste ere langt borte fra. Det var er artig Syn at fee faa mange uskyldige unge Mennesker fra forskellige Lande, og af forssiMg Tun- gemaal tilommen. Om Aftenen, ved Spisebordet sov de fleste rolig ind. Ester mine Tanker troer jeg, at de Forcrldre som vi! sende deres Born til Snepfenthal, gitsr best i at lade dem blive der i z Aar vg ikke len- ger, og at de passenste Aar ere de fra deres 9 eller isende Aar til deres izde. Hr. Lentz, den overste Lcrrer i Institutct tanker at gisre en Neise tilkommen- de Sommer til Kisbenhavn og Stokholm. Jeg re- commenderer ham til T. cg Broder I. W. B. Han har skrevet nber die Ansrottung der Blattern. Han er i svrigt en heel Philolog, egentlig Lingvist, jeg ta-nker han taler ic> Sprog med Færdighed. Et kan jeg dog ei forbigaae med Taushed, det er den be- synderlige Scrdvane imellem de fornemmere Ståender i Kiobenhavn, at sende deres Bsrn til fremmede Op- dragelses-Znstituter, ligesom om der var siet ingen Leilighed i Kiobcnhavn til ar lcrre n/>get. Saaledes har den unge Selbye veret Z Aar i en Skole ved Loil- den, cg der blevet opdraget paa den engelffe Maade, som er'paa den ene Side overordentlig streng ogflaviff, Paa den and»: frie, naar deres Timer ere forbi, har de deres fuldkomne Frihed. Herefter 18 Maaneder i en Klosterffole i Bryssel, hvor Vsrnene maatte gaae i Seng Kl. 7 om Aftenen, og ei cpstaae fsrend 7 om Morgenen. Tilsidst i Salzmans Institut. Det Becksteinffe Forstinstitut bersrer jeg ei, da den trykte Plan medfølger. For en Dansker det vig- tigere, da vi ei har hos os den ringeste Leilighed til at lccre en rheoretiff eg praktisk Fcrstoeconomie. Des- u^en har vi ilte d.k ringeste Begreb derom, hvad det vil sige, cg hvad for Videnssaber der ere nodvendige for at blive en buelig Skovmand (Forstmann), tillige har man hos ham LeUighed til at lare Landvasenet, og fornemmelig den Saxiffe Mechode, desuden boer i Ncrrhe^en adskillige Lanomc?nd, soin har giort vig- tigrige Forsog. Efter Planen skal man opholde sig i z Aar; dersom man medbringer gode Kundskaber sra K 2 75 hjemmet, troer jeg, at man kan perfectionere sig i eet Aar. Fra Gotha. gik Reisen over l^enstad, Ssn- derhausen, L^ordhausen til den saa bersmteHarz, og det sameilse Bloksbjerg. Jeg havde paa Veien den Lykke at tresse Fyrsten til Schwarzburg-Sonder- hausen paa Parsorcejagd, sem er hans Pndlingssyssel. Markvcrrdigt er det, at han har. ladet indhegne om- trent den- zdie Deel af hans Land til en Vildbane. Det fyrstelige Slot er den naragtigste Zikfak af Byg- ning som man kan tcrnke sig. Det er en sand For- noielse at see disse. Miniatyr-Fyrster i al deres Ring- hed, den hele Landmagt bestaaer af 2 Compagnier, fom vare ved A'.meen, hans Garde af Z Mand, Ar- tillerie 2 Kanrner. Paa Slotter var ril Fyrstens og Stadens store Fornoielse blevet spillet Comedie hver Aften i en heel Maaned. Af hvem? gicrt engang! af Slolens Rector, Cenrectcr cg Primaner. Den fyrstelige Loge kostede —tcrnk engang— H Grcschen, Parterret 6 Psenninge. L^ordhausen er en gam- mel Rigsstad, taller omtrent 1800 Huse, og Vycns fornemste Ncerinz er Brandeviinsbra-nderie. To smaae Mile derfra ligger Ileftld, der er en stor Kloster- ffole, en Arr Gymnasium, jeg msdte der det preus- siske Lazareth paa sin Tilbagcmarsch. Mcd Fornoielse saae jeg, hvor deeltagende Inboaanerne pleiede disse ulyktelige Ossere sor den nlelin.ssel.ge HevngKrrrighed, Havesyge og Daarlighed; me!> hvilken Tilfredshed, at disse Lemla stede gom de dem ved deres ^lkruse. Hvorledes den ene fortalte de nysgicrrrige Tilhsrere sine Landsmocnds Bravourer, deres Skicrrmyfler og Attaqver, cn anden lcrngtes efter Kone og Bsrn. Er ungt Menneske sad gandffe mismodig og ventede med Tilfredshed Doden, endnu ect Anffe havde han, at see sine gamle Forccldre, sin Kiercste, cg at ktin- ne begraves imellem sine Forcrldre. Chirrrgussen i Fletten Hr. ^.Vargas, en meget brav Mand, for- 76 sitrede ham, at det havde ingen Nod, at hans Saar vare ikke farlige, at de vare blevne ssiodeslosi og siet behandlede. Den samme Chirurgus forskaffede mig en Veiviser ril Bloksbjerg og Bilshuulen, vi bleve eeni- ge, at jeg ssulde give ham en Gylden om Dagen. En lystig Patron var det, han havde giort adskillige Gan- ge den Neise med reisende Fremmede og med Gymna- sisterne i Kloster skolen, saa han vidste ret god Besked. Hans Navn er Drejler, Brændehugger i Ilefeld. Sadvanlig tager man en Veiviser fra Station til Station; thi i Harzbiergene er det umuligt alene at finde Vei, en saadan Veiviser barer tillige den Nei- sendes Mantelsi?k, den giangseTart er z Gr. (12 p) for Milen. As Uvidenhed har jeg givet for meget. Den Harz deeleS i den Over- og Underharz, der er en Inddeeling Naruren selv har giort. Til Unterharz regnes Grevskaberne: Stoiker? - Stolberg, og Stolberg - ^Verningerode, Blankenburg og An- halt. Til den Overharz et Stykke «s Grevskabet Nlerningerode, hvor Bloksbierg ligger, Sr. ?ln- nabierg (en Biergstad, der har rige Solvgruber) Clausthal og Goslar. Den Harz tilhorer for sto» stedeelen Hannover, en tredie Deel Lyneburg og de foromtalte Grever. Paa den Unterharz vorer ncrsten blot Bog og Eeg :c. (Laubholzer); saare lidet Som- merkorn avler man i Dalene, store Meierier, og me- get Vildt, fornemmelig Harer. Paa den Oberharz derimod blot Fyr og Gran, siet intet Korn og stort Vildt. Man seer altsaa, at Kulden maa vccre betyde- lig og Klimaet raadt. Min Harzreise er den interes- santeste, som jeg nogen Tid har giort, man har i disse Bierge et Forbillede paa SveitS og Norge. Overalt vandrer man igiennem takke dunkle Skove, overalt horer man den bekiendte Klokkemusik af de omvan- kende Qvoeghiorde, oste tra'ffer man paa Vandfald ssm strrre ned imellem Klipperne. Naar vi saaledes havde omirrer er Par Timer, traf man en frugtbar Eng og Meierhof ekler nogle Trcrehuse. (Alle Byg- ninger paa Harzen ere byggede afGran og Fyrretrae, ligeledes Taget, man finder tuns en eneste Bygning af Steen, nemlig Kirken i Zellerfelde). Den meest romantiske Egn traf jeg i Rubeland ved Baumans oz BilShulen. En lang smal Dal, eaemlig en Bierg- kloft, i Dalen flod en liden Flod 5,isde skummende over Steenmasser, og nedfaldne Klippestyk.er; langs med Floden en Rcekke af Huuse, Moller og Jernvær- ker. (Ved den lille Flod gaaer over 2vo Msller og Pukvcrrker). Paa begge Sider steile Kalt- og Mar- morbierge, beskyggede af Fyrrerrceer ogBuskvcrrk, som voxer frem i Biergklofterne. I Klippene en Mceng- de hvelvede Huler, hvoriblandt BaumanShulen, og den nye opdagede Bildshule ere de vigtigste. Jeg besaae den sidste, som den passableste, i Selffab med nogle Apothekere og Medicinere sra Halberstad og Magdeburg. En gammel, crrvrrrdig Viergmand vii- ste 06 omkring i disse underjordiske Hvalvinger. Han havde selv opdager Hulen 1787, og sat Stier, saa man eommod runde stige op og ned sra en Hvalving i en anden. Huulen er 150 Favne lang, af Naturen dcuinet i en Klippe af sort Marmor. Væggene, Hvælvingen er fuld af de besynderligste Figurer, Præ- kestole, Orgeler, Munks:c., blot Naturspil som ere dannede afdet neddryppende Vand, som er stcrrk blan- det med Salpeter. Disse Naturspil forandre sig aar« lig, og give nye Stof for Indbildningskraften. Vo- res gamle Biergmand betragtede dem med religiss Agtelse, ester hans Theori vare de Levninger for Syndfloden. Tilsidst holdt han fra den overste Stige en Tale til oS; det gicrde mig ondt, at nogle i Sel- skabet giorde sig lystige over ham, der havde saa meget crrligr og crrvardigt H06 sig. Jeg behorer vel ei at melde, at vi maatte besee Hulen med Fakler og Lam- pcr. I Ncrrheden er Marmorbrud og en Marmor- molle eller Saugvark. Marmoren er sort, graae«g 77 rodlig, den sidste er meget smuk, og modtager en god Polirur, men kan ei imodstaae Veirligets Indflydelse. Til Ligkister, Borde o. s. v. er den meget god eg stien, og langt fra ikke dyr. Fra Rubeland gik jeg igien- nem tLlbingerode, en lille Stad, som tilhorer Braunsvik, og blcv der om Natten. Om Morgenen tidlig gif jeg til Scherike, som ligger ved Foden af BlotSbierger. I 7 Qvarteer besteg jeg Bierget, jeg maa ei forbigaae, at vi forlod den sædvanlige Vei og gik lige ffraa op. Vi vare nod ril hele Veien igien- nem at springe fra en Kampesteen, eller som de Larde kalde det. Granitsten pa.r en anden, af og til maatte vi vade igiennem Torvemoser. Jeg blev saa afkrasret af ^n idelige Spriilgen og Klattern, ar jeg tastede mig er Par Gange vaad og svedig under Traerne, for ar samle Krafter. Min Veiviser styrkede sig med Brandeviin. Jo hoiere vi kom i Veierer, jo ffarpere blev Vinden, og Traerne stod tyndere. Saasnart Skoven ophorer, seer man Huset paa Toppen af den lille Brocken, til irte liden Glade og ^ederqvagelse for enhver Broklenreiser. Bloksb erc^et, Brocken paa tydff, paa latin kiucteius, uindllicuz lZLrmani^e tilhorer Greven til St. ^VerninZerode, han har ladet bygge paa Spid- sen af den lille Brocken et Traehuus sor sig, hvor han har en Stue cg et Kiocken, og et ved Siden af, hvor den saa kaldede Brockemand boer, han bevcrter alle Fremmede, man spiser og drikler meget godt H06 ham, og i Ferhold til Stedets Beliggenhed og Tranepor- tens Bc> ceUighed, billig. Jeg opholdt mig hos ham i halva..de.t Dag, spiste godt, og m.n Regning belob sig kunS til 7 Mk. Jeg bk'v saa lange paa Bierget, i Haab om, at Taagen ssulde forsvinde, og at jeg kunde nyde den fonreffelige Udsigt. Et sm..lt Syn var det at see, hvorledes te taage^e S yer bolge^c sig imellem Bicrgene, og hv le e sig i py.auiidalsse For- mer paa Biener, hvorledes Svle.t riampeoe i sin Nedgang med Taagen, hvorledes den dalende og op- gaaende Sol rodmede Biergene, hvorledes den esrer- haanden oplyfede de lavere Negioner. Den folgende Dag imod Middag forsvandt Taagen efterhaanden, saa man kunde see Clausthal og de narmeste Stader. Naar det er ret klart, kan man see en 14 a 16 Mile omkring sig, og som nogle vil paastaae, Hamburg. Det blaste saa starkt, at jeg ikke med Nytte kunde bruge Mandens TubuS. Med alt dette var jeg dog lyktelig; thi saare faa Reisende faaer engang det at see, som jeg saae; nasten hele Aaret igiennem er Bro- cken indhyllet i Taage. Man kan mange Miile vak, ved Halle, U7agdeburg, tydelig see Brocken, og hvorledes tynde Styn- svave over dens Zsfe. For ar bestige den lille Brocken, bruger man sadvanlig z Ti- mer, den regnes for at vare zooo Fod hoi; fra den lille Brockeil, hvor Manden boer, bruger man nok en Time for at bestige den store Brocken, omendssiendt den synes at ligge tat ved. Ester Zimmerniann er denS Hoide 2676 Fod, i Aaret 1775 har han ved Hielp af Barometer sogt ar bestemme denS Hoide, man finder Beregningerne i hans Bog Beobachtung auf einer Harzveise von Ziminermann, Braunschweig 1775. Toppen af Bierget, ligeledes de narliggende Bierge ere gatidffe nsgne, intet Trae, ikke engang Grantraet vil vore, alt bliver undertrykker af Vin- den. Greven til ^Verningerode har gicrr Forsog at plante Cedertra, ligeledes Gr«n og Fyr, de vil ikke trives, og bliv«.r noger lavt elendigt Buffvark. Der- imod gives der fortresselig Tsrveskiar, ventelig dannet as den saa stark vorende ^unclius renuis inajoi-^>'liz eiecris, som bliver ne.trykt af Sneen og sorraadner, da Grunden er meradsig. Tilfcrn lod Greven her ffiare Torv, lod den torre i lange dertil byggede Huse, og herefter brande til Kul i Iernovne. Disse Orne er endnu til, man kan see dem i Lands" byen Schircke ved Foden as Bierget. Ovnen bestaaer af z stsote Cylindere af Jern, fem sattes oven paa hinanden, og som siutte tat til hinanden formedelst deres Render eller Furer, udvendig blive d-e bestrøgne n:ed Leer, at Lu'ten ei kan komme til; en saadan Cv- linder er 4 Fed hoi, og z Fod i Diameter. Torven bliver stukket ind neden til, og antandt, og i 24 Ti- mer er den brandt til Kul. Man har forkastet dem fordi man har Tra nok, og Kuldene ere endnu lettere end dem af Fvrretrae. Hos os, hvor der er Mangel af Brande, vilde maasse disse Ierncvnc vare brug- bare. Med Manden paa Brocken, en smuk, fornuf- tig Mand / bcssgte jeg den stcre Brccken, hvor hau viste mig det beromte Teufels Alter, Teufelskan;el, Herenbrunnen, faa jeg kan sige med Sandhed, at jeg har seet og berort der hos 06, eg i den vid? Verden beromte Hcre-Alrer paa Vloksbicrget. Det er et Narurspil, hvoraf der gives saa mange paa Harzbier- gene. Den rimeligste Forklaring er nok den, at Bier- get bestaaer af stcre Granit-Masser, hist og her har Regnen styllet Jorden fra Stenene, og saa staaer de nognc Stene tilbage. Andre meene, at Venderne har haft i de aldste Tider et Alrer, og en Fest til deres Glids ?.Ere, men Granitmasserne ere for store til, at man kan antage, at de ere lagte ved Mennessehander. Han viste mig den Cataraet som Silberschl.r stl.r, har Indvaanece, som hsre alle til Biergvasenet. Paa begge Sider af Byen ligge Biergvarkerne og Smalt- hytterne. Man bedriver Biergsolkene som muntre og altid fornoiede Mennesser, jeg havde ei Leilighed til at bemarke det. Deres Arbeide er just ikke saa besværligt, men det foder neppe stn Mand, en Arbei- der har 5 Groschen, og mange kuns 4 om Da- gen. De fleste have stor Familie; en Lykke for dem, er, at Kornet bliver dem leveret for en bestemt Priis, som ogsaa vilde vare nsdvendigt i disse dyre Aaringer. Jeg saae mere end een Gang en gandffe Mangde Born, hver med et Stykke tsrt Brsd i Haandtn, og en Krukke Vand for ved sig. Fruent'mmerne og Bor- nene ere beffiastigede med at samle Gras om Som- meren til Foering for Kreaturene om Vinteren, de bare alting i Kurve paa Nakken ligefom i Saren og Preusen. Alting er dyrt i Clausthal, Krigen er n^turligviis Skyld deri, jeg herte at Havren var dy- rere der end Nugen, og dersom jeg ei seiler, stod den til 8 Ndlr. Tonden efter vores Maal. Jeg befarede 2 Gruber, og var iio Favne eller 660 Fod dybt i Jorden, besaae Smeltovnene, man bruger her de hoie Ovne, og Eltsene blive behandlede paa den vaade Vei, det hedder: de blive knusede og pulveriserede ved Pukverket, forend de blive smeltede. Den hcle vidt- lostige Behandlingsmaade vil jeg ei beffrive, man maa selv see det, for at fatte det. Fra (Llausthal gik jeg over Zellerfelde til Goslar, 2 Mile derfra, en fat- tig Rigsstad, den har lidt mange Undertrykkelser af Hannover og L.^neburg, som har berovet den dens Sslvbiergvarre. Icg befarede den Rammelsbierz, et fortrinlig Biergvark, dens Ertser indeholde Guld, Solv, Kaabber, Mesfing, Zink, Bly, Svovl Her behandles Ertserne paa den tsrre Vei, det er, de brandes les i Gruberne, og naar de komme ud af Gruberne, blive paa en Trastabel lagt 2oOc> Centner Ertser. Stabelen bedstes med Leer, og brander saa 35 ledes et beelt Fierdkngaar, oven i Stablen bar man flimr >maae Huller, hvorigiennem Svovlen siyder,og samles op uden videre Meie. Ertserne blive nok to Ga«ge brandte, fore.'d de kemme i Smeltehytterne. Deres Gevinst af Guld er ubetydelig, og bcloeer sig neppe til 6 Pund om Aaret. Fia Goslar gik Reisen til Vlankenburg, Slotter ligger meget fmukt paa Toppen af et Bi.rg; Egnen omkring er malerist skisn. Ligeover for ligger Iluinerne af den demolerre Fastning Reinstein, den udholdt en Blokade af Fransmandene i 7 ..>>s Kri- gen. Fastniligen l ager paa en Klippe og er ganske urilgiangelig. Lassemartertie ere huggede ind i Klip- pen, Bronden er zoo Favne dyb, Fastuingens Perre staae endnu. Der er et underligt Syn at fee Ruiner- ne af gamle Slorte og Fastninger. Man veed ei om mau ftal beundre Fortidens urrertrlige Flid i ar over- vinde alle Hindringer, eller beklage sig over Tidens forrarende Tand, og Tidsalderens Lyst til Forandrin- ger. Ved Ilsenbnrg har Greven til 1?ern ngerode ladet Veien besatte med Borstoffer Traer paa begge Sider, Grenene vare saa nedtyngede af LEbler, ar man har paa mange Steder maarret understøtte dem. Cn ffion Idee, faaledes ar beplante Landevejene med Frugttræer. Skulle vi engang faae denne Idee? Vi pleie dog gierne at abe efter? Fra Blankenburg rog jeg Loursen igiennem Qvedlrngburg, Abrissen var i Sverrig, Byen tilhsrer meere Preussen end hende, et preussisk Dragonregiment ligger her. og Byen har preussiffe Aecisebetiente. Jeg besogte Hermes. Frr- fa'!cren til den Haandbog under hanS Navn, cg en Fyrrer ril Hermen, Forfatter til Sophies Neise, ligeledes Fatter til Hermes, Fader til der preussiske Religions Edict. Jeg navner der, man pleier saa ofre ar fervexle disse z sammen: han er en smuk, gam- mel Mand, han bad mig til sig om Aftenen; jeg tog itre imod Tilbudet. Igiennem Asche,-sleben og hun- neren kom jeg til Halle, hvor jeg udhvilede m!g et Par Dage. Landet er meget vel dyrket, og udgisr Brandenburgs Kornmagazin. B^ndergaardene ere langt fra ir.e smaae som i Saxen. Man saaer her megen Kummen, Anis og Hor. Ved Halle ligger der saa beronne petersberg, hvor Ludvig den Sprin- ger sid s>jr, og redd^-e sig ved et Spring i Saalen, rimeligvis en Fadel. Halle er stor, har2i,cooInd- vaanere, Byen er ilte suuk, man sporer ei her Fri- derich den Stores B ^ggel st, man finder ingen smukke Promenader eller L.?stl>aver. De Studerendes A ital stal vare Zoo, de har alle en militairiff Plie, skcak- kelig store Stovler, svare Sporer, lange Scindbuxer, preuss'st.' Offieeelsatte 0. s. v. Adst-llige Professorer besogtejeg, nemlig Jacob, Eberhard, der Welt- umsegler Zorster (en gammel Nar), Rnapp, han er beffiasrig.r med den fierde lldgave af sin Oversat- telse asPsalmerne, ig ei? Sro?eudgave af det gråske Nye Testamenr: hcs ^iefrrun?-var jeg :ndbu>erpas er ^.'.rwrrebrod, en arrg Ma..d, han forralte -uig en heel Dee: om sin symbcliffe FerclaringstMade, som han havie anvendt i sine cliiucici^nonez lbes>I., og som Neeensenteuie havde taget s^a ilde op, han viide satte Sagen med det fstste i et cianere Lys. Han er siet ikke eisser i Hall?, man beskylder ham for, ar han persisterer og stavrer alc-ng ril Berlin, ar han er Hermes' anden Haand. LTossel og i^iemejer traf jeg ir.e hiemme. Saavidt jeg klinde bemarie, ere Professorerne irke saa flittige her som i Jena. De haren bedre Gage, og rage meere Deei i Verdens Glader. De saa kersnne Halorer bor jeg dog ei for- glemme, det er en gandffe anden Naee af Menneffer, de see ud som Lannibaler, maii siger, at de ere Lev- ninger af de gamle Vender. De ere beromte som gode Svsmmere og Lastdragere. Et Gode nsd jeg i Halle, som jeg ei har nydt siden jeg forlod Ki-obcnhavn, det var AEbiegrod og Kaaremelk. Man tiender denne Net ikke, hverken i H?lsteen eller Tndffland, ikke en- gang af Navn. Faaremelken var gandffe fortreffelig; thi man har store Skaferier paa et Par tr.si, >, ^aar. Fra <>alle gik Veien over dNerseburg og LTaumburF, tvende chursaviffe Byer, hiem. Imellem lNerse- burz og i^aumburg ligger den beciendte Landsbye Rosbach, hvor Fransmandene ere blevne siagne 1758- Til Erindring har Bonderne plantet encelte Traer, hvor de fornemmeste Angreb ere ffeete. Om- kring Namnburg ligge adffillige Vinbierge; Vinen som her avles, er bedre end den i Iena. Hvad Grunden kan vare veed jeg ei, I?na ligger dog syd- ligere, maaffe for meget indstutret as Bierge? Fra L^aumburg til Iena er 4 Mile eller 8 Stunden. Den hele Vei fra (Lonneren til Halls, Mersebnrg, L^aumbnrg og Iena er nasten be'aart med B.om- metraer, som bare i derre Aar gandffe foctreffelig. Mangen en Bonde loser et Par hundrede Daler blot for Blommer, som staae plantede v?d Landevejene, i Engene, paa Biergene, hvor de ingen P.'adS tage vek, og hvor Jorden oste ei kan bruges til andet. Tyo- sieren sigcr meget rigtig: Zm schlechtsten Naum Pflanz eiuen Baum, Und pflege sein! Er bringe dirs ein. Jeg vil snffe mine Venner ligesaa megen Taal- modighed til at igiennemlase dette milelange Brev, som jeg har haft til ar ffrive det. Det indeholder om- trent det Markvardigste af min Exeursion fra Iena. Ved den skisnne Naturs Beskrivelse har jeg ei opholdt mig. Overhovedet har jeg forbigaaet med Flid alle de Gienstande, som afgive et blot Stof for de asthe- tiske Fslelser. Et smukt Ansigt, et ffiondt Malene, et malerist Landskab, en harmonisk Loncert, maa sees og hsres, de lade j?g ei beffrive. L x. Vigtige danske Skrifter. I^orlvA' om en i —>vetl ?lg,n. (Sluttet). (See denne Aargangs iste Hefte S. 40.) ^ erde Cap. Hvo skal lindevvise ved Hs^?ole»!? Side 167-229. Her besvares isår disse SporgS- maale: hvad Egenskaber ffal en Hoiffoles Larere ha- ve? Hvad ffal de overhoved forpligtes ril , saavel i Henseende til den egentlige Lare, som ellers i Hen- seende til Alumnernes Dannelse? Hvor mange, og hvike ffi.lde de vare? hvorledes ffal de lonnes? hvor- ledes bliver man Hoiffolelarer? hvorledes ophorer man at vare det 0. s. ? Jeg kan kun opholde mig ved enkelte Amiarcninger. — Forf. Beregning over de Studenter, som lau ventes at ville bessge det norffe Aca^emie, ran jeg ine ret finde Nede i. Det stsrste Antal < dem f?m stedse vil blive ved Academiet, reg- ner han til 210, og disse fordeeler han saaledes til de 1450 Embeder, som han har anslaget for Norge, at omtrent 75 studere Theolcgie,45 Jura, 75 Oeco- nomie, og omtrent 18 MeUcin, Men foruden disse egentlige Embedscandidarer, som han vil, skulde blive ved Aeademiet i (z et andet Sted siger han i to) Aar, regner han et nasten ligesaa stort Antal, deels af dem, som have Lyst og Formue til at studere, uden just at studere for et Embeds Skyld, deels af den borgerlige Middelstands Ungdom, fem sendes did, men som ikte har Tid at forblive der langer end eet eller Aar. Derved ffal da Antallet vore til 400. For dette An- tal bestemmer han 14 Larere, hvoraf enhver kom til at holde rre, hsit fire Forelasninger cm Dagen, nem- lig: 1) en Professor i den theoretiffe Philosophi, scm tillige ffulde lase over Moralen; 2) en Prof. i sam- me— tillige over Theologien, saavel den aabenbarede 82 ssm den naturlige, z)en Prof. i Theologien, som la- ser tillige over de Lsterlandske Sprog; 4) en Pref. i den latinske Philologie, som tillige laser over Histo- rien; 5) en Prof. i den gråske Philologie, som tillige !aser AEsthetir, Konsthistcrie, ?lrchaologie.— De to sidste skulde tillige vare Viblioth?:arer, og lase Lite- rarhistorien; 6) en Prof. i Machesis, som tillige laser Asrronomie og Phvsik, sanit maaffce Deele af Tek- nologien; 7) i Physit og Chymie, fom tillige lafer i de medicinske Videnskaber, Oeeonomie :c.; 8) i Oeeo- nomie og Tecnologie, som tillige laser anvendt Ma- thematik; 9) i Metallurgien, der tillige laser over Dele af Oeconomien, f. Ex. Skovvasenet m. m.; 10) i Medicinen, som saavidt muligt laser over Natur- historien; i!) i Naturhistorien. I Botaniken kunde ^'g siulde isar den botanisse Haves Gartner lase; 12) i Geographi og Statistik, som laser tillige over 'Natur- og Folke -Net; i z) i Iurisprudentsen, som rillige laser Fadrelandets Statistik, Polirie- og Kam- mer.'ll-Videnffaben; 14) i Stats-Videnskaberne, som ogsaa laser Stats-Net og Iurisprudents. Imod denne Inddeeling, hvilken dog i mine Tanker lader sig ret vel hore, have Censorerne meget ,-tt erindre, s-m foreslaae en anden, grundet paa Fa- culters Inddeelningen. Naar disse Hrr. af Kcestners Erempel i Gottingen, som er baade stor Mathemati- ter, og tillige Poet, vil slutte, ar man, naar man vilde sslge Hr. P. Slutningsmaade, kunde forbinde 5Esthetik og Mathematik, ligesaavel som Philologie eg Historie, f. Er., saa lader det til, at de holde ^.sthetii? og poesi for det samme, hvilke dog ere saa forfi^ellige, at den ran vare en stor LLsthetirer, som aldeles ingen P?et er, og omvendt. Hr. P. kommer ril den vigtige Punkt: om La- rernes Lenninger. Disse vil han have tarvelige, sex til otte Hundrede Rigsdaler alt i alt, dog dertil fri Bcclig og Grasning til et Par Kver, med Have 0. f. v. Forelæsningerne t^r itke betales, nm. enhver Professor skal vare forbunden med denne Len- at lase kre ril sire Timer om Dagen for intet. Og dette Forslag er han saa sorpikket paa, at naar dette, tilligemed Faculteternes Afskaffelse, og tarvelige Be- soldninger irke tilstaaes, troer han det er Nordman- dens Pligt, ikke at onffe sir Fadreneland nogen Hsi- ffole. (Side 21 z i Noten). Jeg har ansort mine Grunde for der Modsatte i denne Journals isteAargang 179Z. S. 2Z. solg. Men derpaa er lice aa lidet taget Hensyn, som paa hvad NLichaelis cg Schlezel ha- ve anfsrt til Forsvar for Betalningen. Naar Mi- chaelis, efter at have varet Larer et halv Sceulum, kalder dette "dcc eneste Slags Indtagt, fom tvinger til Flid" (jeg forstaaer saavel Tilhørere som Larere), saa bor man dog troe ham mere, cnd en Mand, der aldeles ingen Erfaring har i dette Stykke. Vist nok ere faa Larere faa ariige fom Unchaelis, at de tilstaae dette. Men Manden kiendte sin Over- laggenhcd; han var sig sin Flid bevidst, og vidste at satte Pris paa den; han vidste, at de scm der var om at gisre, ar lare noget, ikke kunde undvare hans Forelasninger. Anderledes er det med dem, som selv ingen Pris satte paa deres Vare; det er dem kun om at giore, at lokke Kisbere for den billigst. Pris, for siden at gisre sig til hos Taaber med de.es liberale Tankemaade. Kort: saa overbevist Hr. P. er om, at Collegiernes Betalning vil vare skadelig for det notske Academie, saa overbevist er jeg om, at er For- bud derimod vil vare et Opiat, som inden saa Aar draber al Virksomhed baade hos Larere og Larer.de. Selskabet som har bedømmet hans Aihandling, har ogsaa n.dseet dette, og modsagt ham i en Note S. 212. Men i denne Note moder mig et Sled, som jeg ilke lan forbigaae, uden at giore en Anmann ng derover; saa :^dig jeg rsrer en Sag, der angler en elsket Ven og agtet Collega. Det heder der: "som oftest vee^ Ungdommen i el at domme, af hvem de kan lcrre nsget, og derfor seer man vor alvorlige Riisbrighs Collegium saa starkt besogt af Studen- kere." Jeg spsrger: er dette en anstændig Udladets? for et i^elffab, som vil tale i en Hee! Nations Navn? Vor det rose en Mand saa uforsigtige::, at det med det samme sorhaaner alle hans Colleger? Thi-hvem kan lase, at Hr. Prof. N. Collegier besoges saa fta:r?t, for": der kanlsres noget, uden at tanke paa, at de andre Prefessorers maa vare tomme, for- di de Unge ttoe, at de der ikke kan lcrre noget? Z hvorvel det er usandt, hvad her siges om de philoso- phiae Forelæsningers starkere Sogning; de physiffe og ma'.hematiffe bessges i Forheld ligesaa siarlt. Jeg siger i Forhold; thi man erindre, at i Mathemstiken ere tre Examinatorer. Ja ftlv de graffe og latinffe Larere have ingen Aarsag at klage over Ssgning, end- siisndt det var begribeligt, om disse sogtes mindre, end de philosophiffe og mathematiffe, i) fordi de Unge aldeelcs ingen Forberedelse i disse Videnskaber bringe med sig fra Skolerne, som i de philologisse, 2) fordi man erholder lettere Dispensation i Caneelliet fra den philologiske Prsve end fra den philosophiffe. Men naar andre Collegier ssges, hvis Larere ikke staae i Forbindelse med Raisonnoren, saa maa dette ffee for Examens Skyld; kun hos de af ham yndede Larere, er det Forløsningernes egen Vard som trakker. Jeg kan tilgive en enkelt Mand saadan Vranghed, der maaske illgen anden Leilighed har at opvarte en Vel- ynder, Klubbroder, Ven; men af et Selskab, der vil forestille en Nations Repræsentanter, kraver jeg mere Gravitet og Overlag. Jeg vil derfor ikke kives med Hr. Seerelair Pram, som bruger samme agtbare Mand som en Svsbe til at tugte hans Colleger. Thi saaledes siger han i Anledning af Forgasningernes Betalning i en Note S. 214: "jeg anmarker forre- sten, at den fortrasselige Nisbrigh modtager, men tinger aldrig^om Bet-isning, og laser uden Tvivl mere gratis end for Betalning." Hcr havde P'^!i enm uden Tvivl Ret, naar Universitet ikke vilde gisre det, at opfodre Fors. til at navne de linnede tarere, som tinge med deres Tilhsrere. Tarten for de pri- vate Collegier er bestemt i llniversitetets Fundats, og saaledes bestemt, at naar den ikke beiales as dem som kunne betale, er ireren berettiget at fodre Betalning ved Rettergang, endffisndt jeg er forsikret at dette Tilfalde endnu aldrig ^os os har existeret, som er saa hyppigt ved de tydffe Universiteter. O ^r denne Ta?tt tor ingen L.erer krave private Collegier betalte, men i Henseende tt'i Privatissuna seer jeg ingen Lov ellcr Billighed, der forbyder ham at tinge, da han selv best maa vide at flattere sin Tid, Flid, Moie, og da han her :rke altid kan lade det komme an paa Ved- kommendes Srisnsomhed. Dog nokl og maaffe sor meget herom. Jeg maa dog endnu bemarke, at Forf. er saa bange for, Omsider kom- mer Forf. til del som man billig burde ansee for det vigtigste Stykks i denne hele Underfogelse, naar man ikce vil giore Ligning uden Vert; nemlig hvor tager nian Penge fra ti! dette kostbare Institut? Hr. Se- crecairen treer at kunne spare sig dette SporgsmaalS Besvarelse, saa meget mere som Selskabet der har sat hans Pen i Arbeide, ikke forlanger det, og, endffisndt det tiistaaer, at denstsrste Vanskelighed ved saadant et Institut beroer paa en Fonds Tilvejebringelse, dog lader sig noie med at henvise til alle veltænkende og formuende Patrioters Gavmildhed. Imidlertid, da benne Kilde hidindtil, saavidt man veed, ikke har vcrret lueget giftig, rcrnker vor Forf. dog, man kunde tage til Takke med de af Hr. Assessor Falsen foreflagne Midler, hvilke han opregner, uden at indlade sig i de Vanskeligheder, hvormed adskillige af dem ere forbundne. Til Slutning cm Universitetets.Vejrvrelse. Her aabncr sig Spillerum nok for Indbildningskraften. Forf. sparer heller 5kke paa sin i selsomme Fcrsiag. Den hele indvortes Bestyrelses Ferm skal vccre, ti ^laeet, demokratisk; og det paa den Grund, "at Alumnerne ere Hovedpersonerne ved Heiffolen, r-Z Lirerne og alle Indretninger til Hobe kun til for de- res Skyld , til deres Nytte og Tieneste." Men ere ikke ogsaa Alumnerne Hovedpersonerne ved enhver Pigeskole? Ere Hospitalslemmerne ikke Hovedperso- nerne l et Hospital? Tugthuuslemmerne i et Tugt- huus? Skal de derfor tage Deel i Institutets Be- styrelse, ja vel cg have vit^- necix, so". Hr. P. nasten tillægger sine Alumner, cver deres Besty- rere? Nok! af denne Aarsag ffal "den AErbodighe), Larerne ffulle nyde, grunde sig paa deres fortrinligere In.sigter" —' cg dem kunne de Unge altid bedomme? — "og den Nyttede skaffe hine" — og den kunne de altid ffisnne p.-.a?— " ei paa nogen dem tillagt Auto« ritet. Alumnerne komme der ei meer som Bsrn " —> naar ophsrer n^an at vcrre Barn? cg hverfcr ffulde det vcrre forbudet at sen c B^rn til Universiteter? sende dcg de Svendffe deres llngdom meget tidlig til Universiteterne? — " men som uddannede nnze M..nd">—-naar de e.e uddannede, hvad behsver man da ar sende dem til Universitetet? I g meente eiidog, at de fieste uke uddannedes, forend efter Universitets Aarene, naar de komme ud i den store Verden — " hvilke umiddelbar derfra indgaae i den hæderfulde Statsborgerelasse som Embedsmand :c." — saa umid- delbar skeer dette dog vel ikke, og var heller ikre godt for Statens AErinder. Men saaledes bor man ffrive, naar man vil smigre Tidernes Aand, og vcrre vis paa de Unges Bifald.—-Sine academiske Borgere deeler Hr. P. i tre Classer, iivl^ices, cives og Lancliciati, inddeelte efter deres kortere eller lcrngere Ophold ved Ho-stolen, deres storre eller mindre Fremgang. Den- ne Classifieation huer mig ikke. Jeg befrugter, den kunde fore tilbage til det lede Nuffevasen; og ffulde desuden Fremmede, som kom fra andre Universiteter', have Lyst ar underkaste sig denne Rangorden? — Af de saa kaldte Candidater ffulde ikke allene nogle rages Paa Naad med, naar der handledes om at straffe en Student, at giore en nye Lov, ar afskaffe en Mis- brug, ar indfsre en nye Foranstaltning; men der bur- de endog et vist Antal vcrre Assessorer i HsissclenS (^onfttrsrmnl. Og da det Antal, som saaledes skul- de lilsia-des Deel i Bestyrelsen, " maatre el vare for lidet, men indbefatte den største Deel af alle de kandidater der laae ved HoijZolen.." (S. 295), saa seer man ler, at Pluraliteten vilde blive paa Stu- denternes Side, og at disse vilde komme ril at styre Universitetet. Dette kunde jeg endda lade gielde i Ting., som de ovenanførte, der angaae Studenterne selv, men efter denne Forf. Forstag ffulde dette Can< didateonsistorium ikke allene have Magt at relegere deres Medstuderende; det ffulde endog kunne afsirtte L.cererne, og der ved en formelig OstracismuS, som han ikke blues ved at forestaae. Og (siger han) " in- tet kunde ho!de Professorerne mere til baade at opfyl- de deres Pligter, og indrette al Ting til god For- staaelses og Velvilligheds Bevaring imellem dem og Studenterne, end denne Control; vel og den Frygt ved Mangel af Forsigtighed at lcegge siz ud med Studenterskabet, cg ved Leilighed at b?de derfor, da dette samles u'aminer er Forf. stsrre Ciffer af end jeg, naar Universiteter ere anlagte i smaae Byer, hvor Hovedstadens Adspredelser ikke giore dem scrnsdne. Han vil have Examiner nasten hvert halve Aar. At han har forglemt at sige, hvorledes disse Eraminer bor anstilles, angrer ham inderligen, nu han derom adva- 87 res af det bedsmmende Selskab, som vil at Embeds- ecamen aldrig ffal holdes af Professorerne, og henviser : den Henseende til de af Hr. Pro'', v. Eggers amorre Grunde, hvorom jeg har sagc miire Tanker ved dette Prisffrifts Bedommelse. — Men eenig er jeg med Hr. Forf. i Henseende til Disputatser, at de ber vcrre iblandt de Prøver, som en Professorats Candidar bsr asiagge. Kur« maatte da Anstalter rrasses, ar Ung- dommen i Tide kunde anfores til Disputereevelser, efterdi uden disse en ellers dygtig Mand kunde prosti- tuere sig, da de fleste Tilhorere mere agte paa, hvor- meget der snakkes i Larhedret, end hvad der tales. Jeg vilde ogsaa som han, at man kunde disputere i sit ModerSmaal, men ikkun i physiffe, oeeonomiffe og kammeralistiffe, maaffe og mathematiffe Materier; i alle andre ma.me det ffee paa Latin.Jeg forbigaaer hvad Forf. siger om Clubber. Zeg holder dem for meger tvetydige Selffaber for unge Mennesker, der endnu ikke selv kunde demme og vcrlge: de blive gierne E.Ho er af Ordførerne i disse Selffaber, og naar disse ere intrigante, oste skadelige Redskaber i deres Hander. Forf. siiitter med cn fmuk og varm Apostroph til Norge sit Fodeland. Xl. Theologisk Embeds Examen i Jananri oz April Qvartalcv 1796. Den 15 Ianuarii. ^)irgerus Thorlaeius I.au6adI1Is Zc ^urciem In. Andrcas Rosenvold coi?remneu6uL. Zohannes Mehl illauclsdili«. Den i^de. Petrtts Schielderup Nissen PetruS Herschend couremnenclu?. L8 Den 19de. Claudius Reenberg Thoring !I!au6. 8pecl- men lciipmm censoiibus omniI^U5 1au6^6iA. num viium cl^. Martinus Henric. Kielland >?on contemn. Den 21 de. EodosreduS Hcnr. Bendtsen I.zu6a!)ili8. Petrus Krog Bonsach Bull ttaucl illau^. Den 25 de. Fridericus Christiane Bergmann k.auc!sdili8. Guilielmus Carolus Cchousboe contemn. Den iZde April. Erasmus Heinrichsen Rosendahl I^ucZal,!!!;. Johannes Christianus Friis illauciadiliz. Den:9de. Laurentius Engelstost I-ciuclgdiliz Lc ^on conremncn6u8. Den 21 de. Falle Erichsen Ilauci Illau6gbili8. 8pecimen scri^). tum nodi8 Iau6e clivnum viluin e^. Severinus Storm ttauci i!Iau6adi1i8. Den 25de. Iacobus Neuman I^au^adiliz. LudovicuS Mi6)ael Lund ttau6 Illaucladills. Iacobus Kier I^aucl illauclkdilis. Den 26de. Nicolaus Esmark ^)llgaard I.zu6adili8. Nicolaus Boserup Xon conrcmnen6u8. Deu 28de. OlauS Ansgarii Se6)er I.zu6adil,'5. (^'-erharduS Bronsted I^on conremn. PetruS Bir6) contemu. Den 29de. IoharuieS Tenning I.2u6zliili8. PetruS Hoyer Cordtsen >«c>n cnntemn.' Andreas OsterMan 111au6. Den 2den Maj. Janus Johannes Garnces iUau6. Bogislaus Matthiesen ttauck illauc!. Den z^ie. Albertns Phillppus Bregendahl I^auciabil!^ JoachimuS Frideric. Clasen ttauci Franciseus Trolle Berthelsen I^on conremn. Den 9de. Paulus Reinhardt >^nn cc>ntemnsncZu8. Olaus Moller ^lauci il au6al)il>5. Abra auuiS Falch 5lauc! lIIau^Ial)IIi8. Abrahamus Moller I^on conremn. Den 1 ode. Severinus Tybring ttau6 >1!aucZ. Janus Brandt K.sbye ^cin cnnlemu. Den 12te. Andnas Bryndum I^on contemn. Christianus Hugo Lohman Xon conremn. XII. Latinsk juridisk Examens theoretiske Prsve i Ianuari og April Qvartaler. Ianuarii 1796. Den 20de. Christianus Nicolaus Lindgreen Illau6. Christianus Overgaard ttauci i!Iau6. Den I^de. Johannes FridericuS Brieghel I^aucl illau^. Iacobus Hcuricus Schmalh Lind I^auclal,. L.^tinf'k juriDis? Exainens prc:ktif?e pr^re. Februari 1796. Den 5te. Michael Johannes Christianus Herbst I.2u6a!i. Danst juridist Gxamens theoretiste pr^ve. Ianuarii 1796. Den 26de. Schule Magnussen. Beqvem. Willars Lunn. Beqvein. Eiler Hagerup Leigh. Ei Ubekvem. Christian Friderich Junge. Beqvem. Den 27de. Ca-l Hartmann. Beqvem. W llum Christensen. , Beqvem. Morten Kierulf. Ei Ubeqvem. Den zote. Adclph Knie. Bekvem. Niels Wisleff Lie. Beqvem. DanjV Iuridift Examens practiste Pr^ve. Februarii 1796. Den 5te. Schule Magnussen. Temmelig Vel. Carl Hartmann Vel. Willum Christensen. Vel. Niels Wisleff Lie. Vel. latinsk Iur^dift Examenstheoretiste prFve. Apri! 1796. Den izde. Nicolaus Secher i1!au6. L-atinft Juridisk Examens practiste prpve. Maj i 1796. Den zdie. Rammevjunker Christian Gersdorff I.gu6sd. Paulus Matthias Bildsoe Middelboe l.su6sb. Grev Preben Brahe Schack I.au6ad. Erich Hammeleff ^ Jacob Henrich Schmaltz Lind l.au(Z»d. M 89 x- / T'ani? Iuridift Examens thosretij^e Prpve. April 2796. Den 20de. Jes Faster Braiidt. Beqvem. Peter Christian Fadder. Beqvem. Frantz Moller. Beqvem. Lars Lie. Beqvem. Den 2Zde. Baron Holger Rosenkrantz. Beqvem. Hans Jacob Severin. Beqvem. Peter Hammerum. Beqvem. Rasmus Hansen. Beqvem. Den 27de. Niels Hald. Beqvem. Lars Nielsen. Beqvem. Erhard Colding. Beqvem. Christian Olesen. Beqvem. T>anst Iuridift Examens practlsse pr^ve. Maj i 1796. Den 2zde. Enevold Christian Wilhelm Engholm. Vel. Willars Lunn. Vel. Lars Lie. Temmelig Vel. Niels Hald. Vel. Lars Nielsen. Temmelig Vel. Erhard Colding. Vel. Christian Olesen. Temmelig Vel. XIII. Fortegnelse paa de Candidater, som i Aaret 1796 af et Antal af Eet Hundrede, hvilke dertil havde meldt sig, alle for- synede med 1'eAimoniuln xaupertanz i behorig Form, ere udvalgte til at nyde det extraordinare Communitets - Stipendium: 1) Peder Borgen. 2) Christian Bisrn. z) Hans Jacob Cruusberg. 4) Matthias Dihel. 5) Hans Erichsen. 6) Jens Hansen Frechland. 7) Mathurin Friis. L) Johan Christian Koss Zordhey. 9) Jorgen Bang. zc.) Morten Frogner. zi) Niels Grenbech. 12) Peder Nieolai Levinsen^ ,iz) Casper Moller. 14) Constantin B. Mahler. 15) Hans Iorgen Petersen. 16) Peder Sand. 27) Johan Sessing. 18) Severin Storm. ,79) Wilhelm Carl Schouboe.' 20) Jens Carl Winther. XIV. RectoratetS Omffiftelse og Prcrnue - Medaillers Uddeling, samt udsatte Prismaten'er for indeværende Aar. Acn 26 Maj nedlagde Hr. Etatsraad Saxtorph Universitetets hidtil svrte Nectorat^ og overleverede samme ved en latinff Tale: om hvad som var hen- det Universitetet i det forløbne academiste Aar, til sin Estermand, Hr. Dr. og Professor M»mter. Ester Talen behagede det H. H. D. Univ?rsit4 tets Patron at uddeele Prismedailler til de Candida- ter, som samme vare ciltiendte for de i Fior indsendte Prisafhandlinger. Sec denne Aargangs iste Ha'ste S. 26. De for indeværende Aar udsatte Prismaterier ere: I Theolog'eil'. Unuinerentur A illusircntur ea? >^ovi "I'eKamenri cioccrin-r, qvcirum luculen. tior ex^l-isinn ^xosiolorum cismum inli^iturioni cie- ncztcnruicjve momenca, cjviL linAuIig 6i5si.. tius ex^iicsnclis ampliiicancjiz^ve occalionem Li mateiiam ^!cl.dueiunr. I Jurisprudensen. ()vinam eli usus iiu- <5ii ^urjx lvomnni in iLAilzus paN'iT inteipretan6ix? I Medicinen. L^i6emiaium rarionern in »nc>ii)i5 tam cluonicis cjvam ecuris exxoneie. A Philosophien. ^i-rsz xoxulares (?i.rco- 1UM cum ciocti^nis, cjvi^UL kdpucj nos intiirui ju- ventuz ^o!et, comxaiare, Li Kvantum utris^ve xre» tium l^grncnclum lir, ce/iimarc. I pht'lologien. Lx ii^liirutionc ^Vlilioteli« 6! I^oiarii^vT ?or5ec>s »r^ve ?oematis xio^ria Li plena toi-msli'z inrio t'. complets notio? ^Xn ^'cil. koerica niln'1 aliuc! iir, czvam ars imiratoria Lil'oe. ma solius imitation,« ox»u5? an vero pifter imira. tionem aliu6, Li c>vic! cisniczve iit, ematiken. OvTnsm causg, cur xen6u!um iimx>lex, minuts tecuncZa vscillarurum, in ^iveiiiz renT le^ionibus 6iverlam kabere ^ekesr IvnZiMciinem? I Historien. Hvorledes var Qvindekisnnets borgerlige cg huuslige Kaar hos de nordiffe Folk for ChristendommenS Zndfsrsel? 9i I 2^schet:ken. Hvorledes kan det prosaisse Sprog fordcerves ved at komme det poetiffe for ncer> cg hver ere Grccndserne imellem det poetisse og prosai- sse Udtryk? Det i Anledning af forommeldte Neetorats Skifre udstedte Indbydelses Skrift har Hr. Prof. Rierulff til Forfatter, og handler om den i Norden (Seandi- navien) ved den Calmariffe Unionstiid herskende Over- daadighed i Klædedragt. XV. D o d s f a l d.. Aet danske Agerbrug og Landvæsen har giort et stort Tab i Conferenceraad ^Vilhelm 2tugnst Hansen, forste Deputeret i det Kongl. Rentekammer, som dode den 20 Maj i en Alder af svAar, midt isinecedleBe- strcrbelser for at forbedre den danske Landmands Vil- kaar ved at forbedre hans Jordbrug, hvortil han ntrccttelig bidrog ved Raad og Daad, ved Erempel og Skrifter, faavel efter sit Embeds Medssr, som paa sit eget Jordegods, med sin Privatformues Opofrelse. 5 t t Den 28de i samwe Maaned dode Hr. Magnus Horreborv,' Doetor i Medicinen og overordentlig Professor ved Universitetet i Anatomien, i en Alder af Aar. De unge Lagekonstens Dyrkere beklage en ung Mands Tab, som med Passion elskede sin Viden- stab, og var utrættelig i at anfore dem til dens grun- dige Studium. XVI. Iuridij'k Forberedelses Examen. Aen isic Juni fremstillede sig !il juridiff Forberedel- ses Examen Hr. GieUerup, som erholdt Ca- racteren: cum laucie. M 2 XVII. Udenlandsreisende. sorlge Efteraar reiste til G6ttinzen, for der vi- dere at fortstme deres Studeringer, tvende Ltrgekon- stcns Dyrkere, Hr. Doccor S-^xtorph, forsynet med et Kongeligt extraordinairt Stipendium, og Hr. Li- centiat FranSenau, understøttet af det finkisie Legat. Hr. Hans Basthol-n, fom paa et Aars Tid har opholdt sig i Kiel, hvorhen han tilligemed flere Landsmand blev forjaget fra Gottingen, ved den, nu (som man haaber) forsvundne Frygt for et Indfald af de Franske i de hannoverske Lande, er i dette Foraar, i Selskab med Hr. Professor Fabricius, reist til pa- ris , for at giorc sig bekiendt med denne nys organise- rede Stars Literatur, hvorom Beretningerne havs varet saa forskiellige, og til Deels modsigende. Fra Paris agter han i Efteraaret at begive sig til Leipzig, og der at forblive Vinteren over. I Kiel har han efter Anmodning gaaet Bibliothekets Cusroder, Pro- fessorerne Rordes og Baden til Haande, med at ordne Universitetets Bibliothek, som hidindtil forme- delst den der herskende Uorden var ncrsten ubrugbart. Det Fag, Hr. Bastholm har paataget sig, er det Theologiske; ligesom den forste Custos Profe >or Ror- des har haft at gisre wx'd der Historiske (hvorunder det Numismatiske), og det Physiske, Naturhistoriske og Mathematiske Fag; den anden Custos Professor Baden med det Philologiske (hvorunder Kriti., An- tikviteter, Mythologi, Konfternes Historie og de stionne VidenffaHer) og det Philksophiffe Fag. Ved disse Mcrnds forenede Bestrcebelser skal dette Biblio- thek, som belsber sig rnod 50,000 Vind, veere sat i brugbar Stand. De Herrer Doetor Saxtorph og Licentiat Lranckenall ere i dette Foraar reiste fra (Lettingen, /- 92 den fsrste over Berlin, til ^Vien, hvor de agte at epholde sig nogen Tid. Samme Steds agter sig og- saa Hr. Tetens hen. Hr. Begtrup har ligeledes i Foraaret forladt Gsttingen, og er draget over Man- heim og Sveirs til Paris. — I Gsttingen erHr. Dr. Gaxtorph optaget fom Medlem i 2de der nyelig stif- tede Sclssaber: 1) die physikalische privatgesel- schaft, hvor han har indgivet en Afhandling: cle kontikui caloiis coipoiis Iiumani ejus^ve nonnul- lis ei^ectilius, lecnncluin rlieoiias LI^emiT nova? exxlicsris. 2) Geselschaft von Freunden der Entbindungsrvissenschaft; hvor han har iitdleve- ret Lornmenratio 6e 8eciilibus <3c Lul)i1ibu8 odkks- trlciis in Danis olim uliratis, nee non 6e czuori6i» nis jam nuxer invenris eominenci^ris, cum ti^u- ris seneiz. XVIII. Ordet Dtt, eller den Skik at duse. En offentlig Forelæsning i Normal-Skolen i Paris, «f la Harpe, (Voltares bekiendte Ven og Discipel.) ^3are de Tider endnu til, da patrioter med store Knebelsbarter (blandt hvilke Ser gaves en Mangde, som forhen havde varet erklarede Aristokrater, og fsrst siden en meget bekiendt Epoke saa gandffe havde forandret sig) i Seetionerne i lighedens Navn har- vede Sabelen eller Stokken over en Stakkels Ulykke- lig, som havde forglemt at duse dem, og truede, de vilde lare ham at holde Skridt (og man veed hvad det havde paa sig med denne Skridtholden); saa var det daarligt, at ville modsatte sig dette nye Slags Laremestere med Grunde: da fandt det Tilfalde Sted, at anvende en Grundfatning, hvis Fcrftmmelfe allene har giort al vor Ulykke; at man nemlig kan fatte Fornuft imod Ufornuft, saalange denne lader det blive ved Ord; men at man, saa snart den vil bruge Magt, maa paa øjeblikket modsatte den Magt; eg da i det borgerlige Selskab den sunde Fornufts Forsvar ligger enhver paa Hiertet, Banditerne allene undtagne, saa ffulde disse altid kun vare i Tallet som En mod Hundrede, naar de retlige Folks (saa kaldte man dem) ') Faetion havde varet fornuftig nok, til i LNasse at foreene sig imod det i Masse foreenede Ban- diterfolk. Men nu omstunder, da i der Forhold som Ordene faae deres oprindelige Betydning igien, ogsaa esterhaanden enhver Ting indtager igien det behsrige Sted, og Banditerne ikke udgisre andet end en Lac- tion, efter at de retlige Folk atter ere blevne Folket, kommer det ikkun derpaa an, at underrette dein om det Bedre, hvilre af Mangel paa Kundskaber eller paa Eftertanke endnu kunde have vildfarende Begreb i Henseende ril Dusen. Jeg paastaaer derfor, at den Meening jeg vil giendrive, er aldeles vilkaarlig og grundlos; ar den lader sig hverken forsvare ved Exempler eller ved Grundsatninger. Ikke ved Exempler; thi just i de despotiske Sta- ter er Dusen almindeliHst, og dette gielder her icke blot om Ksterlanderne og Tyrkerne, men ogsaa om Nuslands Indvaanere, hvor Bonden, scm er en Tral, duser sin Keiserinde. Fremdeles gives der dog vel e«dnu nogle republikanske Negieringer i Verden, og det var lystigt om vi vilde indbilde 06^. at vi aller- sorst vare faldne paa en saadan; ja, ar man ilke stal Manere over Ord, der gives Demokratier, f. Er. i nogle Sveitzer Cantons og i America; og i ingen af disse Nepublirer er man nogensinde falden p.'a ar gisre Dusen almindelig, og til en Ligheds Typus. >) Hvis politiske Meninger vare Hacobinernes modsatte. Ikke ved Grundsatninger: Sproget er det con- vennonelle Tegn paa vore Begreber og Folelser; man kan ikke forfalske der ene uden det andet, og den som ssger at bevirke begges Udartelse, angriber den såede- lige og borgerlige Orden. Naar det er overeenstem- mende med vor Sprogs Genius at forbinde visse Be- greb om?>Erbsdighcd, Agtelse og Deferents med det til en Person rettede Pluralis De (idetfranffe vous), gives der da nogen Magt paa Jorden, som havde Ret eller Magt til at tilintetgisre disse nodvendige Tegns Vardi, naar den ikke ogsaa til samme Tid kunde tilintetgisre de dermed betegnede Ting? Og er ikke begge Deele til Lykke umuligt? Keiser Hadrian sagde, at han vel kunde give et Menneske, men intet Ord Borgerret; denne romerske Despot havde dog i det mindste meer Forstand end vore jaeobinffe Despo- ter, som jeg hsrer udraabe: "alle disse Spkogets Skateringer ere intet uden bare Aristolratic og for- styrre Ligheden"; og i Lighedens Navn ere alle de Ting sseete, som vi have oplevet, som endnu aldrig i Verden vare oplevede, og som man til Lykke ikke to gange kan opleve. Man vil ikke, haaber jeg, glemme det igien, at, dersom Lighed i naturlige og borgerlige Rettigheder er grm.det paa Natur og Fornuft, saa gives der ogsaa en moralsk og >u,?abelig Ulighed, som den i personlige Egenskaber, i Henseende til Talenter, til Industrie, til Dyder; en Ulighed i Kisn og Alder, hvorved Fo- dres, Msdres og SEgtemands Auetou'tet begrundes; i den lovmæssige Magt i de Tilfalde f. Er, hvor een Person eller flere ere eommitterede til at reprasentere alles Magt; og at denne sidste Ulighed endnu uom- gængeligere bydes af Naturen og Fornuften: hvorom man kan overbevise sig ved Gierninger; thi man fin- der kun alt for ofte Negieringer, hvori de naturlige og borgerlige Rettigheder, Sikkerhed, Frihed, Eien- ' 9Z dom meer eller mindre indskrænkes og fornarmes ved fejlagtige politiske Indretninger; men man finder in- gen , hvori den moralske og selskabelige Orden ikke er grundet paa Bsrns?^Erbgdighed imod deres Foraldre, Larlingers imod deres Larere, Tieneres imod deres Herrer, Soldaters imod deres Foresatte, Individuers imod deres øvrighed, og alle Borgeres imod en eller anden offentlig Aucroritet, af hvad Art den ogsaa maa vare. Uden denne sadelige eg selssabelige Subordina- tion, hvilken man allerede indtil en vis Grad trasser hos de Vilde, og som i en stsrre Fuldkommenhed er indfort hos alle cultiverte Folk, kunde den menneske lige Slagt aldeles ikke bestaae; thi hvad vilde blive af den, naar Barnet holdt sig for Ligemand af sin Fa- der, Larlingen af sin Larer, Soldaten af sin Fore- satte o. s. v. ? Og det blive de dog (som ogsaa Hen- sigten var), naar I betage dem de Tegn paa Wrbodig- hed og Agtelse, som ere det vante og conventionsmas- sige Udtryk paa denne uundvarlige Subordination. Vilde I da, for ar fsre dem tilbage, maaffe rage Eders Tilflugt til Sadelarens og Logikens Abstractioner, hvilke den stsrste Deel ikte engang forstaaer, eller skjor- ter om at forstaae? hvor daarligt! hvor uvidende! Og naar blev da Mennesket denne blotte Intelligents, at det kunde ledes ved abstracte Ideer? Na^r blev det i Stand til at afsondre sine Begreb fra sir Sprog, og sine Pligter fra sine Sadvaner. Vanvittige, der- som i det mindste Eders Vildfarelse er ufrivillig! gaaer og sporger Stadernes og Landsbyernes Beboere, spsrger dem, om Sennen, som man har overtalt om, ar han maa duse Fader og Moder, begegner dem end- nu med megen Agtelse, elu'r om det unge Menneske endnu arer den Gamles graae Haar og den unge Piges Uskyldighed og Beskedenhed, fra den Tid I ha- ve vant ham til at tale med begge uden at benene sig af de Tegn, som erindre om Alderens og Klonnets Fschiellighed? 94 Kan man v»re eenfoldig nok til at tro?/ at den- ne Skik ffulde hos dem, som hos den Svocrmcrsect man kalder Qvakere, have den rene Evangeliske Bro- derki^riighed til Kilde? Hvem veed da ikke, at i det Sted O.vcckerne ere de sagtmodigste, og menneskeligste af alie Dsdelige, saa have de, der indforte denne Du-- sen iblandt os, overgaaet i grum Vildhed alt hvad Naturen nogensinde har frembragt; og at, naar en broderlig Forbindelse ffulde va-re mnelig for dem, den ikkun kunde finde Sted med Tigre og Hycrner, hvilke jeg endog for denne Sammenlignings Skyld bsr bede cm Forladelse, eftersom dog Hycrner og Tigre ikkun ssnderrive fer at opsiuge? Hvad var da egentlig de- res Hensigt, da de vilde indfore denne .Dusen, vel ikke ved en positiv Lov (og jeg indseer ikke, hvorfor de have forssaanct os dermed), men dog ved en (Opfo- dring under Straf af at holdes for mistamtt, det hedder for en D^dScandidat? Kan I tvivle derpaa? Dette laae med i den Fornedrelfes og Forstyrrelses Pla-n, som de havde udtccnk't imod det menneskelige Selskab, og med hvis Udforelse de have drevet det saa vidt som de har kunnet; i den Plan som endnu fore- kommer oS ubegribelig, som ingen iblandt alle Under- trykkere i Verden nogensinde var falden paa, og for hvilken Opfindelsens LEre gandske allene tilkommeros. Forbrydelsens Znstinet (som uden hos dem at vcere meget opklaret, dog kunde gaae saa vidt) havde indgivet dem, at Sidernes og Sprogets Uslebenhed hs: te med iblandt Vildhedens Elementer, og om den- ne Vi'.dhed var det dem fornemmelig at giere. Skulde nogen endnu tvivle herpaa, saa forfslge han ikkun de- res Gang, og see med hvilken utrættelig H^ardnak- kenhed de umagede sig at opsulde deres Flyveblade, deres Ansiaas Sedler, dereS Taler, deres Delibera- ticner, og selv deres Breve til de eonstituerte Magt- havere med alt, hvad den nedrigste Liderlighed, den groveste Drukkenskab formaaer at frembringe af crkle, smudsige Udtryk. Fra tidlig om Morgenen til sildig om Aftenen, fra en Ende af Staden til den anden gienlsde alle offentlige Forsamlings-Steder deraf, vare alle Mure dermed beklikkede. O.' Cricrndfel! endog ConventenS Dagboger bleve dermed besudlede! Vrs- lende Talere afloste sig uden Ophold, for at igientage dem med dicrvelsk kraftig Tydelighed, og forfomte ikke at forbinde dermed det vildeste Naseries Fcrbandelser og Opfodringer til Mord og Slagten. Og hvortil det? Fordi Hovederne og Anfsrerne vilde giore lut- ter Mordere og Skarprettere af den lille Deel af Fol- ket som stod dem til Tieneste; cg da de vel folede, at dcr gives et nsdvendig Forhold imellem Sprog og Handlinger, saa vilde de vanne den til kun stedse at udtale skrækkelige Ord, at de« stedse kunde vcrre beredt til at begaae afskyelige Handlinger. De vidste vel, at naar man engang afsiger sig al Tilbagehold, al Vel- anstændighed og Moderation i at tale, er man na?r ved, ogsaa i at handle ikke at tage noget Hensyn paa alt dette; og hvad kunne de ville andet? De vidste, at uden sadelig Anstændigheds Regler af hvert Slags, saa vel i Henseende til Ki-?n som Alder og offentlig Blpfsrdighed, hverken Scrder eller Frihed og Regie- ?ing ere mulige; og var det ikke Sader, Frihed og Regiering som de havde svoret at tilintergiore? De havde endnu- en anden Grund til at handle saaledes. Ingen af dem kunde det vcrre ubekiendt, i hvil.en Grad de bleve foragtede og afskyede af alle dem, som havde en anstændig Opdragelse at tcuke for nogle Grundsætninger og Indsigter; cg dette Fortrin, som ytt'.er sig meer eller mindre i Sproget, og allevegne, hvor endnu nogen Skygge af selskabelig Orden er for Haanden, allerede i og for sig selv staffer nogen An- seelse, var for dem en revolterende Tanke. Ogfaa beivrede sig deres Consorter i Seetionerne meget hastig 95 at betegne enhver, som udtrykte sig med nogen An- stændighed, og saa sirar blev han under en af de man- ge kun alt for bekiendte groteske og morderiffe Benav- nelser profcriberet, hvorimod man ligesaa lidet kunde forsvare sig, som imod Dolkemorderens Svard. Paa denne'Ma«d? kom Sproget, de havde op- fundet, og som var dem gandffe vårdigt, dobbelt til pas; thi det tiente til baade at betegne Roverne som de havde i deres Sold, og Osserne som de sogte. Det, det- var deres Plan; og tanker hvor ster deres Glade maatle vare, da de saae den udfsrt. Den lader sig ikkun ligne med det Naserie, der endnu er bleven til- bage i deres Siel, i deres Kiekast og paa deres Laber, esterat de ikke have Magten mere i Hander. Fore- stiller Edet disse foragtelige Skabningers Triumph, som ved uhsrte Omstændigheder vare fren.trukne af de- res Nedrighed, da de kunde rose sig mod hinanden, ja endog for hele Verden, at have bragt den franske Nation saa vidt; da de kunde sige, at de just i det Aieblik, da denne store Nation, som udmarkcde sig allerede ved atti'k Finhed og romersk Urbanitet, var i Vegreb med at blive deres Forbilleder af Alderdom- men endnu ligere vcd en lovlig og fri Constitution, havde nedvardiget den saa dybt, at Maraters, Chau- metters og HeberterS Sprog var det eeneste som blev hsrt fra een Ende af Frankrig til den anden. Begriber I nu ikke, at de i saadan en Plan ikke kunde undvare Dusen, som strax nedriver det Stil- lerum af Velanstændighed og JLrbodighed, som adskil- ler begge Kion fra hinanden? Man ansee dette ikke foren Bagatel; disse Former have en Vardi, som ikkun den veed at fatte Pris paa, der fuldkommen be- griber Sardernes Theorie. Hvorfor er der den selskabelige Orden om at gisre, at Qvinderne overhoved begegnes med udmarker Ag- telse, da dog enhver i Særdeleshed, i Kraft af den naturlige og lovmassige Orden, er bestem: til at un- derkast? sig en Mand ? Fordi Styrken, naar der ikke er blevet den til Sadvane at begegne Svagheden med Agtelse, meget snart vil mishandle denne; fordi det svagere Kisn, da det behsver Beskyttelse, maa indsky- de Interesse, og ikkun fornemmelig kan indskyde denne vcd Sagtmodighed, Tilbageholdenhed og Beskedenhed. Men hvad vil der blive af denne Sagtmodighed, Til- bageholdenhed, Beskedenhed, af disse uskyldige Vaaben, som Naturen og Selskabet have grundet dett.l sitFor- svar, naar et Fruentimmer tvinges til med alle Slags Mandfolk at fsre et Sprog, som hidindtil selv iblandt Mandfolk, naar de ikke levede i den inderste Fortroe- lighed, var uhsrt. Ogsaa hsrte det til disse Uhyrers System, ar ophave alt, hvad som hanger sammen med Kionnenes Forskiallighed. Esterat de havde for- vandle; dem, som, fordide stode i deres Sold, vare de.^e Forvandling meget vårdige, til Furier, maatre de vel soae at fornedre alle de svrige, af hvilte de ikke kunde gisre andet end Ossere. Endnu mere: for at udfore den uhsrte Plan, der indbefattede dem med i deres politiske Proskriptioner, maatte de saa mcgec mueligt ssge at qvale i det menneskelige Hierte den Folelse, som indgiver det starkere Kisn Medlidenhed imod det svagere, og som endnu mere befastes ved Langselens og Stisnhedens Tillokkelse. Blev det ssrst Skik at fornarme dem uden Skaansel, saa var man paa Veien til ogsaa at ombringe dem uden Medliden- hed; og i det man tilvannede Udskuddenes Inqvisitc- rer, det er dem som havde paataget sig Leverancer for Skarpretterne, og hine alt opslugende Legioner af Sluttere, Arrestforvarere og tienstagn'ge Aandcr, hine Skarprettere af anden Rang, til at duse og til- tale et Fruentimmer med den samme Tone og i der samme Sprog som var brugeligt blandt deres Colleger, kunde man gisre sig sikrere Regning paa, at de ogsaa uden Barmhiertighed vilde afklade, binde, drukne, skyde og nedsable dem. Den som ikke indseer hvor na- 95 tnrllgt og nedve idiat det en? her forer til det andet, den maa a'drig have tcenkt over Mennesket. (See Lvankreich im Iahr 1795, 7 Stykke.) XIX. Rettelse. ^eg havde i Universitets-Journalen lste Hcrfte d. A. Side Z4 i en N!c>te opvakt Tvivl imodNepertoriums Skriverens Foregivende, at Iena!ft!e Alg. Littera- turzeitung havde fradomt Hr. Biskop Bloch i Fyhn al Dømmekraft, fordi jeg og fiere som laje denne Journal, ikke erindrede 06 at have fundet noget Sligt deri. Denne Tvivl er dog ikkun fer en Deel grun- d^- I Alg. Lit. Zeit. for 1792 Novb. No. 298, forekomme disse Ord i en Recension over den af Hr. Bis7cp Vlcch udgivne Theolog: "Der Hr. Bischof Bloch, der Herausgeber dieser periodischen Skrift, cl klart, da^ er sie, aus Mange! an Beytragen, fchon mit diesen beiden Stucken bes6)liessen mus;te: und dar- uber »rird sich das Publieum leicht tresten, denn bie meisten der gelieferten Aussatze, und die (zum from- men der lieben Danischen Geistlichkeit) besorgte Ueber- setzung des Konigl. Prenssijchen Rescript vom 9 Dec. - 179O, nebst dem beygefugten Sckema (nach n elchem junge angehende Prediger examinirt werden follen) erregen von der Aufklarung, der B.urtheilungscraft und der Weisheit des Herausgeb^rs eben keine gunstige Meinutig." Men hvor troelsst d^nne Recension af Repertcnumff. iveren er bleven brugt, skionner Eiihver. Thi et er: al. frademme en Mand Dsmmekrajt Om han gior); et andet: at sige, at en as ham r l Tryk- ten bessrget Samling, hvorl der irnln sindes et eneste Stycke af ham selv, rober ingen gunstig ^eeningom hans Dsmmekraft. I hvorvel, selv deni.e Ncc.nslon, hvor ineonseqvent.' De fleste af de leoerede SuMer (sige Journalisterne) opverue iust irke nogen gunstig Meening om ttdgiverciis Oplysning, Dømmekraft og Pnsdom, og dog rose de navnlig 5 Sty tee as ve 10, hvoraf Samlingen bestaaer, altfaa Halv^eelen, hvoc- iblandt Hr. Biffopens eget. — Saadanne ueslerrec.e- lige Domme over vore Lcerdes Aebrider maa vl lade os paatra-nge af Fremmede, faa lange vi selv ir^e ha- ve Drist og Patriotismus nor tu ar samle 06 et Sel- skab af duelige og upartiske Landsmand, ftm i rigtig Kundffab om vor Litteratur og grundig Be^ommelse af vore Skrifter vilde gaae Fremmede ln Haante. Indhold af andel Haste for 1796. I. Sommerforelcrsninger ved Kiobenhavns llnivetsitet Side 49. II. Fortegnelse paa Lommunitetets Alumni den 1 Ianuari 1796 III. Dito paa Negentsens til samme Tid IV. Det Scheel - Plessiske Legat sor unge Adelige . - . V. Philcsophift Eramen i April Maaned VI. Plan til en bedre Indretning med Uni- versitetets og Communitetcts Jorde- gods og Tiender Vis. Conferenee - Naad Benjamin Georg Sporon .... VIII. Kan Kiels Universitet ansees for frem- met og udenlands? . IX. Udtog as en dansk Neifendes Breve 5-. 54- 55- 57- 60. 65. 66. 68- X. Vigtige danske Skrifter Side Forsog cm en Hoissoles Anlag i Norge (ssuttet) z l' XI. Theologiff Embeds Eramen i Ianuari og April >. . . XII. LatinskIuridiss Embeds EramenS theo- retisse Prove i Ianuari og April XIII. Fortegnelse paa de Candidater som ha- ve nydt det ertraordinaire Communi- tets Stipendium i Aaret 1796 XIV. Rectoratets Omffiftelse og Præmie- Medaillernes Uddeeling, samt udsatte Priismaterier for indeværende Aar- XV. Dsdssald . . . XVI. Forberedelses Eramen . . . sammest. XVll. Udenlands Reisende . . sammest. Xvlll. Ordet Du , eller de:-: Skik at duse . 92. XIX. Rettelse . . . .96. 87. 88- 89. yc>. 91.