Ki obenhavns l n i v c r s I t c t s - I o ll r n udgiven ved Professor Jacob Baden. Fjerde Aargang 1796. Kiobenhavn. Trykt hos Directcnr Johan Frederik Schultz, H^ns Kongelige M vg U..iversitets.'Vcgtrykk 7^ - ^ ^ !.'' - '7.?!7"75-!IZUV7c!<5r KSL? .V^IK. . - Klebenhavns u n i v e r s i t e t s j o u r n a l. o o o o o c> Fierde Aargangs Forste Hefte. I. Fortegnelse paa de Candidater, som i Aaret 1795 ere indffrevne som academiffe Bor- gere ved Kiebenhavns Universitet. Som have underkastet sig den offentlige Examen. I April Maaned. Den 2ide. Antcn Christian Bruun Neergaard, privatist fra Rocskilde ^auci illciucj. Simon Rorbye, privatist fra Kiobenhavn I^auclsd. med Udmcerkelse. Gomme Jacob Brandt ligesaa illau6. Christ. Frid. Sick ligesaa 1.auclab. med Udmær- kelse. Friderich Wettergreen fra Christiania Skole I.gu6ud. Th. Theilmann, privatist fra Nibe I^u6sk. Pet. Nyeborg Hesselberg, privatist fra Kiobenhavn, I^u6gd. Johan Albert Mofs fra HerlufsholmsSkclc I^au6sd. Jens Pet. Hveding, privatist fra Kiobenhavn, liaucl illau^. Ole Emerent. Ssrcnsen ligesaa ttau6 illaucl. Den 2Zde. Jacob Vindseldt fra Ribe Skole I^u^gb. Carl Ditlev Bre^mer ligesaa t^aucl UIau6. A Christ. Henne fra Friderichsborg Skole med Udmærkelse. Frid. Ferd. Nsrager ligesaa iUauci. Jens Faber Lihme ligesaa l^auci illaucj. Christoph. Weydeman fra Christiania Skole Ludvig Stoud Plarou fra Vordingborg Stole Gudmund Arnefen fra Reikevig paa Island llsuci illau6ab. Gothard Christ. Bech, Privatist fra Slagelse Christ. Lange Morch, Privatist fra Aalborg ttauck Illauclad. Den 25de. PeterHoeg Guldberg. privatister«Aarhuus I-au6a!t. med Udmærkelse. Ole Bcrch de Schouboe, zligesaa I>-»u6ab. Nic. Benj. Aal, privatist fra Nyeborg Ivau6^K. Nic. Behr privatist fra Randers I.auc!sd. Nic. Frants Stabel ligesaa I^u6sb. Gctlieb Christ. Roll, privatist ^'ra Kisbenh. I>u6gb. Jacob Sverdrup fra ^ro^dh^em Skcle ttauck illsuck. Al. Philip Lundt, privatist fra Bergen I-iauc! illsuc^. Joh. Christ. Pechyle, privatist fra Kiobenhavn I^anc! Joh. Borch Grave fra Ride Skole med Udtncerkelse. Den 14de Juli. Exttaordinair Examen. Peter Hasselbalh fra Randers Skole I-au6aIi. / I October. Den 2ode. Joh. Christ. Georg Hauch, privatist fra Helsingor I^auclcid. ined Udincerkclse. Joh. Lud. Gafner fra Ripbenhavns Skele Irland illsvclad. oppebaaret i Skolen 189 Rdlr. oplagt for Academiet gi Rdlr. 1 Mk. 11 tz. Andreas Bernhardt Stub ligesaa I^u6ad. oppebaaret i Skolen 122 Rdlr. oplagt for Academiet 61 Rdlr. 5 Mk. 2^. Didrich C brist. Hovih ligesaa I.auciad. oppebaaret i Stolen 126 Rdlr. oplagr for Academiet 49 Rdlr. 2 Mk. 12 tz. Caspar Ranless ligesaa I^sucZad. oppeb. i Skolen 11Z Rdlr. oplagt for Aead. 50 Rdlr. 1 Mk. 12 H. Tycho Fuhr ligesaa l.au6ad. oppeb. i Skolen ioi Rdlr. oplagt for Aead. 48 Rdlr. 1 Mk. 2 Peter Lud. Hansen ligesaa oppeb. i Skolen 149 Rdlr. oplagt for Aead. 54 Rdlr. 1 Mk. z tz. Ole Nic. Ravn ligesaa I^au6al,. oppeb. i Skelen 169 Rdlr. oplagt for Aead. 9 l Rdlr. 4 Mk. 5 K. Chnst. Christensen Holst ligesaa oppeb. i Skolen 196 Rdlr. oplagr for Aead. 75 Rdlr. 1 Mk. 2 H. Christian Christensen ligesaa I^uclad. oppeb. i Skolen 56 Rdlr. oplagt for Aead. z6 Rdlr. 1 Mk. Peter Wolle ligesaa I^aucl ill^uclsd. oppeb. i Skolen 191 Rdlr. oplagr for Acad. Z6 Rdlr. 4Mk. 14p. Nle. Simonsen ligesaa illaudad. oppeb. i Skolen 149 Rdlr. oplagt for Aead. z 5 Rdlr. 4 Mk. 12 st. Georg Hurup ligesaa illsuciad. oppeb. i Skolen 103 Rdlr. oplagt for Acad. 67 Rdlr. 4 Mk. 9 tz. Den 21de. Martin Drevsen, privatist fra Kisbenhavn I^auZ illsucigli. Erhard Saaby, Privatist fra Randers I^auc?»d. Altt>reas Arnhen, privatist fra Christiania i11ar:6ad. Christ. Lud. Schou fra Aarhus Skole oppebaaret i Skolen 62 Rdlr. Joh. Henrich Bering ligesaa I^auciad. oppeb. i Skolen ^.6 Rdlr. Johan Christ. Hahn ligesaa l^sucl il!au6. Pal. Krag Hoss Wodschou ligesaa IUau6. oppeb. i Skolen 73 Rdlr. Frid. Thygesen ligesaa illaucZ. oppeb. i Skolen 47 Rdlr. Hans Emanuel Thygesen ligesaa illaud. oppeb. i Skolen 47 Rdlr. Nic. Wacher ligesaa ttaucj IllsucZ. oppeb. i Skolen 85 Rdlr. Jochum Lentz ligesaa !Uau6. oppeb. i Skolen ztz Rdlr. Joh. Frid. Thams ligesaa comemu. oppeb. i Skolen 48 Rdlr. Den 22de. Joh. Christ. Ryge Privatist fra Kiobenhavn I-au6ad. med Udmærkelse. Wilken Hornemann ligesaa med Ud- mærkelse. Joh. Georg Moller ligesaa I.2u6?.b. Tage Christ. Msller ligesaa I.auciad. med Ud- mærkelse. Z Jens Worm Tauber fra Aoesb'ilde Skele l.au6ab. oppeb. i Skolen 219 Ndlr. z Mk. 14 si. oplagt for Academiet izo Ndlr. 5 Mk. 12 si. Bal. Fleifcher Grundtvig ligesaa illaucl. opveb. i Skol-'n 2Z4 Ndlr. 5 Mk. 6 si. oplagt for Acad. 12Z Ndlr. 2Mk. losi. Georg Nein^aard ligesaa illaucl. oppeb. i Skolen 186 Ndlr. 4 Mk. 4 si. oplagt for Acad 96 Ndlr. 1 Mk. 12 si. Lauritz Gram ligesaa ttaucl illaucZ. oppeb. i S:olen 20z Ndlr. 4 Mk. 10 si. oplagr for Acad. 85 Ndlr. z Mk. zsi. Joh. Georg Baagoe ligesaa I^suclcik. oppeb. i Stolen 240 Ndlr. 2 si. oplagt for Acad. 151 Ndlr. 1 Mk. 4 si. CHrist. Frid. Carl Norager ligesaa ttaucl illau6. oppeb. i Scolen 221 Ndlr. 5 Mk. 6 si. oplagt for Acad. 64 Ndlr. 10 si. Mathias Elias Muller ligesaa I>2uclzd. oppeb. i Stolen 92 Ndlr. 5 Mk. 2 si. oplagt for Acad. 65 Ndlr. 14 si. Pet. Ma.'.tin Vilh. Lyders ligesaa I^suclad. oppeb. i Skolen 247 Ndlr. 4 Mk. 4 si. oplagt for Acad. 79 Ndlr. 2 Mk. 10 si. Den 2zde. Frid. Sophus No.le, privatist fra Kisbenhavn I^auciali. med Udmærkelse. Per. Kofod privatist fra Nsnne Il-md illauc?. Mat. Ipst'n fta R^nne Skole ttauc! il>au6. Constantius^ahler ligesaa llauci illaud. Lars Henr. Hiorth ligesaa Hans Ancher Kofod ligesaa I.auclab. IenS Ant. Hicrtl) ligesaa I.au6ali. Erich Friis fta Herlufsholm Stole I.au^sd. Ant. Henr. Mathisen fra Friderichsborg Skole I^aucjal). oplagt for Academiet 41 Ndlr. A Frid. Anton Dop ligesaa oplagt for Aead. 57 Ndlr. Frid. Vilh. Willemoes ligesaa l^uclak. oplagt for Academiet 15 Ndlr. Christ. Frid. Willemoes ligesaa l.aucls!,. oplagt for Academiet 15 Ndlr. Den 24de. Pet. Georg Iorgenfen fra Viborg Skole Uau^zd. Christ. Erhard Hanfen ligesaa I^uc-'ak. oppeb. i Skolen iZ4.Ndlr. oplagt for Aacad. 50 Ndlr. Severin Isrgenfen ligesaa l.au^gli. oppeb. i Mtolen iioNdlr. cplagt for Acad. 50 Ndlr. Jens von Haven Muller ligesaa 1.au6al,» oppeb. i Skolen izo Ndlr. oplagt for Acad. 50 Ndlr. . , i' Pet. Hiersing ligesaa l^laucl ,'IlancI. oppeb. i Skelen 1 ro Ndlr. oplagt for Acad. 50 Ndlr. Thomas Frid. Westenholtz ligesaa l.zu6al». oppeb. i Skolen 50 Ndlr. oplagt fcr Acad. 50 Ndlr. Dan. Christ. v. Moldrup ligesaa ttaucZ illauck. oppeb. i Stolen izo Ndlr. oplagt for Acad. 50 Ndlr. ' Zac. Ul. Hanfen Grundtvig ligesaa ^lau6 I!1au6» oppeb. i Skolen 94 Ndlr. oplagt for Acad. 50 Ndlr. Nic. Boysen fra Ribe Skole I^audalz. > oppeb. i Skolen 97 Ndlr. Joh. Sidelman ligesaa illauci. oppeb. i Skolen 40 Ndlr. Pet. Sidelman ligesaa I-lauci i'.Iaud. oppeb. i Skolen 40 Ndlr. Joh. Bertram Trojel, privatist fra Colding illauclab. 4 Den 26de. Thomas Svendsen fra ?on conremn. eplagt for Academiet z z Ndlr. 5 Mk. foruden Froren Ernstes mindre Stip. Christ. Broeholm ligesaa illsucl. oplagt for Acad. Z4 Ndlr. 5 Mk. Nic. IuliuS Erasmi ligesaa 5>lc>n conremn« oplagt for Acad. zo Ndlr. Pet. Otho Nees ligesaa ^aucl ii!au6. oplagt for Acad. z i Ndlr. 2 Mk. foruden Froken Ernstes mindre Stip. Pet. Henning Hansen fra Lriderits Skole conremn. oppebaaret i Skolen 52 Rdlr. 4Mk. iztz. oplagt for Acad. zc> Ndlr. Pet. Nosenstand Bisted ligesaa illaucj. oppeb. i Srolen 51 Ndlr 10 tz. oplagt for Acad. zo Rdlr. Den 28de. Vilhelm Doth fra Bergen Skole Jens Schanche ligesaa iHau^. Joh. Gabriel Kirseboom ligesaa il!su6. Lars Halager ligesaa I^u«.iab. Joh. Irgeus v. Hadelen ligesaa i1Iau6. Gunnerus Houge ligesaa I^anciad. Severin Breder ligesaa ttand illgu^. Joh. Christ. Klerck ligesaa tto.uc? illaucj. Isach Vil. Fleischer ligesaa ttaud iilaucl. Georg Carstens Hegelund fra Randers Slole ^laml illau6ad. oppeb. i Skolen 46 Ndl«. Georg Frid. Lund ligesaa conretnn. vppeb. i Skolen z i Rdlr. Den 29de. Johan Buch, Privatist fra Kisbenhavn I.suc!»b. Carl Eecrg Lange ligesiia 1-auclad. Christ. Frid. Hvidt ligesaa l^auclkb. Nic. La..ge ligesaa 5 C^jus Branth fra Rongobevg Skele Ras. Parelius Dreier fra Lrondhiem Skole I^auciad. oppeb. i Skolen 86 Rdlr. Andreas Da^S Lund ligesaa I^au6 Lars Angel ligesaa I.aul.l!»d. Jens v. Hadelen ligesaa I.au6ad. oppeb. i Skelen 49 Rdlr. Niels Harboe ligesaa illaucj. oppeb. i Skolen 96 Rdlr. Soren Meldal ligesaa l-Zaucl illauci. oppeb. i Skolen 77 Rdlr. Crist. Frid. Plou^j fra Colding Srole I^su6ad. Den zote. Carl August Damkicrr, privatist fra Kiebenhavn Frid. Anton Blom ligesaa I-su6ad. Hen. And. Brock fra Christiania Skole l-IauclillaucZ. oppeb. i Skolen Z55 Rdlr. Colbiorn Degen ligesaa l^sucl illau6. oppeb. i Skolen 195 Rdlr. Povel Schou ligesaa contemn. oppeb. i Skolen zz8 Rdlr. Jens Iac. Aalborg ligesaa ttauc! illsu6. oppeb. i S.olrn 70 Rdlr. Frid. Borchgrevinch ligesaa I^Qucl il!au6. ovpeb. i Skelen 170 Rdlr. Leei.ard CH. Bor6)grevinch ligesaa iUsu6. Lars Nannestad ligesaa I^aucjad. cppeb. i S.olen 167 Rdlr. Christ. Teilmann l'gesaa illaucZ. oppeb. i Skelen 250 Rdlr. Andreas Teilmaa ligesaa lisacj i!!c,u6. opp^b. i Skclen 250 Rdlr. Ha..s Henr. Fritzler Hauch ligesaa i1Isv6. oppeb. i Scolen 96 Rdlr. Lars Leganger Staug ligesaa I.auclsb. rppeb. i Stoien 76 Rdlr. Den z ite. Christian Sahl fr Aalborg Skole I^au6 il!su6. oppeb. i Skolen 186 Rdlr. Andreas Giodvad ligesaa I^aucZad. Johan Sessing ligesaa med Ndmaerkelse. oppeb. i Skolen nz Rdlr. Ul. Adolph Brantsen ligesaa iilauci. oppeb. i Skolen 69 Rdlr. Lars Wadum ligesaa oppeb. i Skolen 5 5 Rdlr. Icchum Otho Lund, privatist fra Aalborg 5ecc:nnr, ogsaa underka- ffet si.z eil ?^>n.'!l i de mathematlskeAidenikaber af Lageren i Matbematiken. Johan Fuderich Ujfhausen, fra Altona. Jens Christian Purup. Johannes Jcha/isen, fta Fyhn. Conrad Lundsgaard Biested. Friderich Ludvig Roher. Johan Christian Hammeleff, Heulich Hockerup. Laurits Petersen Hoeck, fta Kiel. Jacob Ludvig Fischer. Joraen Hammer. 6 Johan Mathias Hegekmd. Peter Hansen Daue, fra Slesvig. Johan Christian Fischer. Johan Johansen Drink, fra HaderSleben. Bartram Schade. Friderich Zimmer. Morten Hartman. Zadock Fr^nlel. Carl Smidt, fra St. Croix. Vilhelm Buke, Doct. Med. fra St. Croix. II. Det Amtt-Magncviffc Legat. ^et Arn'cr-Magncriffe Legat er et af de mærkvær- digste Instituter, som af en privat Mand ere stiftede ril Lcerdrms Befordring. Andre Stiftelser as dette Slags besordre Videnskabelighed cg Laldom, ved at ffaffe Studeringer flere Dyrkere, cg at giore der mue- ligt for dem, hvis ringe Vilkaar enten acholdt dem fra Videnskabernes Bane, eller nsdte dem at blive staaende paa Halvveien, at holde Skridt med de lyk- keligere, eller vel og at overgaae dem. Den Arna« Magnaiffe Stiftelse gisr ikke alene dette; den lader sig itke neie med, at scrtte LardomSelfferen paa Va- nen , eller at anvise ham det LcrrdomSsag han har at dyrke; den leder endog hans Fremskridt; den gisr det ikke alene mneligt, men nodvendigt for ham ar gaae frem; den forsyner ham med Materialier, som han alene behsver ar forarbeide, for at foreene sin egen Nees med Stiftelsens Nytte: han lehover icke at see sig > m, enten ester Redskaber at arbeide med, eller raae Materie at arbeide paa: alt ligger rede for ham, og venter blot paa ArbeiderenS Haand. Denne Stiftelse udmcrrker sig ogsaa deri for an- dre, at da disse ikkun vedligeholde deres Stifteres Minde, som Lardomsynderes og Lcrrdomsbefordreres, saa foreviger denne det Arnce-Magnociffe Navn tilli- ge som en lard Mands og stor Antiqvars, der ved ethvert Skrift som udgives af haus Samling, bliver ved at givre sig fortient af sit Fadl enelands og hele Nordens Historie. Arne Magnussen, ell?r som han kaldte sig paa Larin: Avnas lNagncens, var Professor i Hi- storien og Fc^dte..elanders Antikviteter ved Kisben- havns llniveisitet fta 1694 indtil !7Zo. Som fsdt Islcender havde han bragt med sig til Kisbenhavn den paa deu Tid H06 hans Landsmand herskende, men nu desværre! uddøende, Lyst til at studere Landets aldste Sprog og at eftergrandske Fædrenelandets Oldsager; hvil.en Lyst blev vedligeholdt og opflammet ved den store Antikvars Thomas Bartholins Opmuntring, i hvis Huus Magnusen levede til denne Mands Dodsdag. Derester blev han paa Kongelig Bekostning fendt til Island, for der at eftersee og sammenligne de islandske Iordeboger, og deras ar indsende til Rente- kammeret fuldstændige eg rigtige Copier og Overså t- telser. Z dette LLrinde tilbragte han adskillige Aar j sit Fædreneland, og havde derved den beste Leilighed, faavel selv, som ved sine Venner, at forskaffe sig Alt, hvad som kunde tiene til ar oplyse de nordiske Rigers og Landes Historie, Sprog, Oldsager, Geographie m. v. As alt didhsrende, saavel skrevet som tryct, saa vel paa Pergament som Papir, havde han da cg tilvejebragt en Samling, hvis Lige til den Tid neppe var til i Europa. Denne Samling havde han bestemt til offentlig cg almindelig Brug ester sin Dsd. Imid- lertid indtraf den ulykkelige KiobenhavnS Ildebrand i Oetvber 1728, fom fortærede den stoiste og beste Deel af hans samlede Forraad, til ubodelig Skade for de nordiffe Annqvitetns Studium. Hvad Tab hans Samling har lidt i denne Brand, kan best erfares af 7 hans egen Beretning derom ril Provst Halvorsen til Hitardal, hvilken Hr. Iustitsraad og Geheimearchiva- rius Thorkelin har haft den Godhed at meddele mig, tilligemed Ereerpter af nogle andre Breve. Da disse Decumenter vare forfattede paa Islandsk, har Hr. Iustitsraad og Rector Thorlacius haft det Venskab for mig, at oversatre dem paa Dansk, og ledsaget dem med nogle Anmærkninger til Oplysning om de Mand, som deri navnes. En Skrivelse fra Arne LNagnnsen, professor til Hr. John Halvorsen, provst til Hitardal, dateret i8Iunii 1729. om de B?- ger han havde mistet i den store Ri^benhavns Ildebrand 1728- "Hvadjeg i Særdeleshed kan skrive om mm egen Tilstand, er der, at jeg lever ved Helbred; ellers har jeg siden i Fior oplevet en Begivenhed, jeg ikke saa snart vil glemme, vm jeg end skulle leve i nogle Aar. "Uden Tvivl har deres Ssn, Mr. Finne 1) alle- allerede cilmeldet dem den store Ulykke, som overgik denne Stad i sidste Efteraar. — Der bleve saa at sig« alle de Boger ovbrandte, som vare i Staden, saa jeg troer at det Tab vil ikke i nogle Aarhundre- de tilfulde erstattes, ligesom det og er vist, at noget deraf aldrig staaer til at oprette.—I Bibliotheret vven paa Trinitatis Kirke vare mange Ting, som Verden nu ikke mere eiel; hvilken Stade ikke kan »fhielpes. — Vel fik jeg reddet alle mine historiske Haanoskrivter, men et heelt Las (!nu,en5 af gal.i!e,for en stor Deel Danske, Sven- ske , og mange Islandske Documenler har Ilden for- tårer. — TXr brandte de beste Copieboger, jeg troer kan haves, af gamle Islandske Breve og Transak- tioner, hvis Mangde og Godhed var lige stor." " De veed hver flittigen jeg har ladet afskrive gamle Breve allevegne fra, saa den Samling var vsren til mange Pakker. -— Alt hvad der var aldre end 1550. er opbrandr; det yngre er i Behold, men altsaa uden Hoved. — De Afskrivter, jeg lod tage af Brevene fra Skalholt (Stiftskisten), som og af Kirke-Decumenter paa Island, har jeg beholdt ubrandte." "Af (Kongelige) R etterboder eiede jeg bedre Ex- emplarer, end de fleste andre, af Bispernes Statu- ter, med mere; men det er alt opbrandt. "Jeg eiede ret gode og mange lovgieldende Do kumenter, angaaende Kirkernes Eiendomme og Rer ligheder ; det gik samme Vei.'— Jeg havde giort adMige Fortegnelser over Historier og Poesier, med korte Anmarkninger cg andet deslige, som kunde tiene den, der maaske siden ville skrive iiliKoiiam l8laucii.-r; men detre er nu saa aldeles odelagt, at deraf ikke er et Blad tilovers. — Jeg havde optegner, hvad mig var fol-ekommer, vm de gamle Biskopper, Befalingsmand og Lav- mand pas Island. — Fuldkomment var det vel ikke; men tunde dog nyttes. — I en dertil indrettet Fa- seirel havde jeg optegnet eet og andet, henhorende til deres Biographier, som i Island siden Refor- mationen have skrevet Annaler, 6e rekus snri!avn, blev siden den berom - Or. Finnur Johnsen, Biffov i S alholt- Fcklatt' tll 1-tilto^s Lcciefi»lklca og man^e aud^e Hans Finsen, er nu B.tk^P i Staiholt. gamle Folks Fortcrlninger, samt excerperet af Do- kumenter, som nu ikte mere haves." — "Der var Virn .^inArimi son?, som var ncrsten fuldbragt og temmelig god; den gik forloren. — Biffcp Magstr. Li^n^oZv Lvenci.^nz Vira, for- fattet af Hr. Tor^e i Baj, havde jeg og; den er borte. —> Kort sagt: alt derte er reent sdelagt; oz dog kunde man sinde sig den, hvis det var mueligt, at bygge paa cn ny? Grundvold; n.en d-'tte l^der sig ei saa let gisre, da alle Dokumenterne ere tabte. >—Jeg eiede de fleste eller alle Islandske Annaler, som af adskillige ere ffrevnei soiiieEeculo; for E''. os Bi^rupaa S^ardsaa, Hr. Suildlog i^Vald- holt,Hr. Sigfuo Eg'lson, Haldor Thorberg- son, Hr. John Areson i 'vatnsfiord, Hr. Haldor i Gufedal, prter Einarsonpaa Balle- raa, Iobn Sivertsen i Raren^s, Hr. Thor- lev cLlauson og Odd Erichson paa FiLiar.—> Jeg havde og V3li28 varioruin lielationes om Al- gierernes Reverie paaWestmannoe, ligesom jeg og selv der paa Fen havde optegner meget didhorende: — Alt dette er forloren, saa jeg nu ikke eier eet Blad af disse /^nualikus iecenriorik>u8, eller hine. — Jeg kan ikke eengang ret erindre hvad jeg har mistet, uden naar det hcrndelseviis salder mig i Tan- kerne.—Dette Tab af mine Bsger har stcrligen forandret mit Sind, cg udbreedt ligesom en Dosig- hcd over mine Tanker. — Undertiden tager jeg mig Skaden narmere, atter andre Tider beleer jeg mig selv og mine Griller. — Omtrent 40 Aar har jeg brugt ti! at samle paa disse Sager, og anvendt mange Penge derpaa, og nu ikke udrettet an^t der- ved, end at det samlede i en Times Tid ellet kor- tere, er bleven et Rov for Ilden. — Men hvorledes dette ender gaaet, saa vil jeg dog hnefrcr, som hidtil, bruge disse Smaating til Tidssoid.iv; hvor- fcre jeg og beder dem, paa hvis Venskab jeg har havt saa mange Prover, at de ville bessrge m z afssreven Copier af alle gamle Brevskaber, de k^n overkomme, som cre aldre end 1560, dog f>r- staaer jeg irke derved de S^alholuffe eller Kirc r- ues Dokumenter; thi disses Asffnvter haver j.g i Behold. — Mine ^rir.nn^s L^si-cre allc ko.-ndte. .— Dersom de haver to Slags Volulpa, saa beoer jeg, de lader mig saae dem. Af denne Ode var to ftrssiallige i den L6cla, j-g fik fra dem, sleven i <)vaito af deres Fader, ligi'som og i et andet Er- emplar, jeg havde faa"t fra Sairbaj paa Kialar- nas.— Hvis Mag. Lr^iijolvs 2) Lxemxlaris vare at faae, ssulde man let fte, at han haver havt og ladet udskrive nogle flere as disse gamle Dokumen- ter , end vi li.l have. " "Vores Rector sal. (Olav, har ffrevet mig, hvil- ket Brev og er brandt, angaaende een af disse Oder, om jeg husser ret, ^rafngAalclr 0ciinz, at Mag. Br)?njolv haver ladet denne Ode opffri- ve efter et cnceit, gammelt og skident Blad, hvilket han, saavidt jeg enndrcr, udtrykkelig siger var de- fekt i Enden ; og der samme kan mueligt have Sted hos flere. — Dette er nu alt sor mig ligesom i en Taage, da jeg har mistet Dokumenterne. — Saa- dant Msrke er nu kommet over disse Studia, at 2) Denne i sin Tid berommclige og lcerde Mand, forst Conrector ved Rossilde Skole, siden Pi/kop i Skalholt, som har beriget det K-mgel. Bibliothek i Kbhavn m.'d mange ypperlige Maimffrister, ellers bek,endt af S-ephanu Noter til Saxo, hvortil han har giort B drag; er og den, som fandt, samlede og bra tte den bekiendce STmnncjz^.!« for Lyset igien, efte.' at derte Nordens aldste Monument tilforn, endog i sielve Is- land var saa godt som forloren. See Fortagen til S«mun6», Khhavns Ms- om IOO Aar vil der ikkekllve meget afdem tilovers. >—Paa Bibliotheket over Trinitatis Kirke, isår in Liklior^ecs kesenia, brcrndte meget, som an- gik dett? Studium, ligesom og hos mig; saa man nu haver kuns usammenhængende Fragmenter tilba- ge, uden af de Islandske Historier (Lager), ffisnt endog de, som handle om Island, indeholde meget taabelig Sladder." z). (2lf et andet Brev til sainine (10de Iulii 1729.) "Om de papistiske Sange faaer jeg nu ei Tid at handle; jeg faaer dem vel siden fra Dem ved Leilig« hed. —> Jeg troer De frem for nogen anden kan og vil skaffe mig Copier, af de gamle Breve, som Amt- mand Fuhrman sik ester sal. Gudmund T.hor- levsen. —> af dem ffal vcrre, som man har berettet mig, fra Magnus, Biskop i Skalholt; 4) men Aarstallet veed jeg ikke.— Sendt Biskop Ar- nes Brev, 5) angaaende Kirkebaj pas Westma- uoe 1280." Af et Brev til (Biskop) John Tborb'el- son. 6) 1729. ' Einar Islevfois paa (Gaarden) Sudrrei- kiar eier nogle Breve, 7 eller H; dijses )lfffrivrer har jeg nu mistet; beder derfore, at Einar ville laane dem til Forstander Tbor Lhordson, for at lade dem paa mine Vegne udskrive; iscrr der eene, som er udgivet as John, Biskov paa Holum, hvis Datum , om jeg ret husker, er 1080. og nogle Aar; men skal vcrre izzo. og nogle Aar. 7)" T.il Hv. Haldor Poulsen paa Breidabolftad 1729. "Han bedes om Copier af Epde Brevene, som ere crldre end 15 51. Overalt forlanges Udskrivtec af gamle Breve, Domme, eller deres Copier; isar af dem der vare crldre end 1550. Til s!u Broder John Magnusson. 8) "Om de resterende Copier af Hofs-Brevene, ifald hine ere forlorne med Hofsos Skib; item nye ,) Brevskriveren, som altfor »el kiendte de Island?« Skribenteres Troevcerdighed, is(?r i deres Fccdrenelands Historie, sigter her ufeilbarlig til de hos dem forekommende hyppige Fortællinger, om Drommeog d757 af da varende Ephorer for det Arna-Magnaisse Legat, Professorerne a g. Confereneelaad Kall og Ctatsraad Aslmann, er a gi"et ti! da varende Universitets Patron afg. Grev Holstein paa hans Forespsrgscl om dette Legat. Dcmie Erklsrinz kommer i det Vasentlige overeens med Indladningen til Fundatsen. udleverede. Her troede de nu at sinde een af de forste Ephorer efter Testators Villie opsar Fundats; men de sandt alene et egenhændigt Udrast til samme, som hver for sig havde opsat, og som ikke alene i de fleste og vigtigste Poster vare overeenstemmende, men endog tydelig forklarede, hvorledes de efter da varende Om- stændigheder havde forment, at n ed dette Lcgatum kunde forholdes, naar det forst var afgivrt, hvor stor Capital de dertil legerede Miller egentlig kunde bclobe. Af disse Udkast fik da varende Legatets Curatorer Be- faling ar uddrage og forfatte en Fundats, fcm under 18 Januari 1760 erhrl^t Kongelig Confirmation. Fundatsen låses hcs Hofman i Appendir til l'om. I. IX. X. Jeg vil deraf uddrage de vigtigste Punkter. I^akum bestaaer i de af den sal. Mand dertil ssiankede: 1) Ride Midler, hvilke i Aaret 1760 belsbe sig til Capital iZ,Z)6 Ndlr. 1 Mk. 6^. 2) Islandffe og andre haandffrevne og for den storste Deel urrykte Bsger, efter den derover for sig selv forfattede Catalog. z) Trykte Bsger, som i Catalogen over Uni- versiteters Bibliothek hver paa sit behsrige Sted ere anfsrte. Renterne as ovenmeldte Capital ssal til evig Tid vare bestemt og henlagt til at lade til Trykken befor- dre alt hvad som af disse Skrifter kan tiene til ar op- lyse oz forbedre de nordisse nemlig Danmarks, Norges og underliggende Landes Historie, Sprog og Antikvi- teter, hvorunder stal forstaaes de ccldre Tiders Geo- graphie, Love, Skikke og Sædvaner, Levemaade, Konster og Videnskaber, Myndtvasen, Monumenter og alt andet deslige. Og ffal deri visse Stipendiarii og Haandffuvere, under Opsigt og Bestyrelse af 2de Ephori (hvortil siden er kommen en bestandig Com- . l 1 mission, om hvilken siden) bestandig arbeids paa fsl gende Maade. Deres Bestilling ffal fornemmelig vare, nsie at conferere de gamle Codiees med hverandre, paa det den ene af den anden kan suppleres og rettes; at for- færdige rigtige og gode Oversættelser af de utrykte Skrifter; at udarbeide tydelige Conspcctus over Ma- nuskripterne, af hvilke saavel deres LElde og Troevar- dighed kan erfares, fom hvad Sammenhang den deri afhandlede Materie, naar den er historist, har med den almindelige ncrdisse Historie, 0. s. v., at eftersorsse hvad der i Manuscripterne maatte findes at varetaget af fremmede lci-iproiidus coTvis, for deraf at erfare, om og hvor vidt disse kunde forbedres af hme. Ligele- des bsr de soge at samle, bringe i Orden og oplyse KlaANTi og andre larde Mands her og der ad- spredte Optegnelser cg Anmarkninger m. v. Stipendiarii ffulle valges af Ephoris, naar de ved foregaaende Tentamen dertil have befundet dem dygtige; dog maa ingen andre dertil antages end ind- fodte Islandffe Srudentere, og de iblandt dem have Fortrinet dertil frem for Andre, som fra deres Ungdom af grundig have lagt sig efter deres FadrenelandS Sprog, og nogenledes ere bevandrede i deres Historier og Antikviteter. Alt hvad Stipendiarii for sig selv kan have ud- arbejdet ved Hielp af Legati utrykte Sager, tilhorer Legatum alene. Stipendiarii ffal vare tvende, hvoraf dm aldste nyder aarlig Rente af z6oo Rdlr., den anden af 2400 Rdlr. Dog ssal deres Lsn kunne forbedres ved el til Legatet lagt Inerement af 2000 Rdlr., dog maae den ikke stige hoiere end til zc>c> Rdlr. for den aldste og zoo Rdlr. for den yngste. De beholde dette Stipen- dium, faa lange de opfore sig upaaklagelig, og arbei- *) Den fyrste Lapitalsom udgiordeS af Bocts Masse, belob sig ikkun IQ25V Rdlr. V 2 12 red derre og maa ingen, som i sine unge og friste Dage har paa lang Tid viist sårdeles Flittighed, vg gion betydelig Tieneste ved dette Arbeide, derfra paa sin Alderdom forskydes," saa lange han endnu vil og kan gisre nogen Slags Hielp derved, jkisndt den formedelst Krysternes Astagelse ei maatte befindes saa tilstrækkelig ftm tilforn. Manuseripterne, samt hvad Pergaments og an- dre enkelte Breve og Documenter tillige forefindes, forvares begge Dele paa Universitetets Bibliothek i visse Skabe sor sig selv, til hvilke kamulus Lidlio- rdec!? alene skal have Nsglen og ingen anden. Han ffal have disse Manuscriprer og Documenter nnder Op- sigt og Ansvar, og ikte tilstade Lt.'p-ncliaiiix, mindre nogen fremmet, at udlaane eller tage hicm mcd sig noget orginal Skrift eller DocitMent, med mindre en as Ephorernes skriftlige Tilladelse ham derfor leveres. LldlivtliecT nyder for sin Opsigt mcd Manuscripterne aarlig 20 Rdlr.; ligesom ogsaa de tven- de Ephori hver aarlig 25 Rdlr. Alle ovrige Renter anvendes til Bsgernes Trykning, de dertil udfordren- de Kobber- eller Trapladers Udstikning, og hvadandre Bekostninger til saadant Oplag kan udfordres. Til den offentlige Bekiendrgiorelse ved Trykken udvcrlges forst de troværdigste og nyttigste Skrifter, og dernast de som ere af ringere Vardie; af andre ud- drages alene hvad som i Almindelighed kan tiene til at oplyse de gamle , more,, iiru,, og coniveru. Saavidt Ildtoget af Fundatzen. Omendffisndt der stod saa lange hen med Mag- nusens Skifte, og Fundatsen ikke blev bragt i Stand fsrend zo Aar efter hans Dsd; saa var Legatet dog ikke i al denne Tid gandske uvirksomt eller uden Nytts. Een af de fsrste Curatorer, sal. Gram, antog strax tre Stipendarier, John Olafsen (ftm allerede af Magnusen selv ffal have varet udnavnt med aarlig 150 Rdlr., Bi^rn Magnusen, og Biarne Poulsen hver med 40 Rdlr. aarlig. Disse bleve fsrst brugte til at oversatte og reenskrive de manglende Iordebsger, og da dette vidtloftige og besvarliZe Arbeide var bragt til Ende, til at arbeide for Legatet ved at eopicre, «on- ferere iog oversatte de beste Codices under Grams og MslmanS Bestyrelse. Det fsrste Skrift som blev givet i Trykken paa Stiftelsens Bekostning, var Rn^tlin- ga Saga med latinsk Version, hvilken allerede i Grams Levetid var fcrrdig fra Trykken paa Titel, Fortale og Register nar, men blev henliggende i mange Aar i det Hspfnersse Bogtrykkene, indtil den af den til Stif- telsens Fremme nedsatte Kongelige Commission i Aaret Z77Z blev affodrer, da der befandteS, at nasten alle Eremplarer vare bedarvede og opcrdte af Utoi ^). Molman taler ogsaa i sin ovenmeldte Erklaring til Universitetets Patron om, at han havde hos sig ni- sten fcrrdig til Trykken een med flere LodiceS confere- ret Asskrist as Snorre Sturlefsn, langt rigtigere end Peringskiold har udgivet ham, saa og af Edda, hvilke Skrifter han, det snareste skee. kunde, agtede at udgive ex 1LA2W /UNT Med alt dette tan man ikke ncrgte, at det jo gik alt for ssvnigt og skiodeSlsst med denne Stiftelse, og at den i mange Aar ikke bragte den Nytte for den nor- diske Litteratur, som den kunde og burde. Stipen- diarii lonnedes vel stedse derved, men to af disse Eggert Olassen og Biarne Poulsen bleve ester Kongelig Be- salning overrendte ril Island, hvor de opholdte sig i 4 til 5 Aar, og bleve imidlertid ved at nyde Stipendiet; i hvilken Tid Stiftelsens Arbeide hvilede. Men det forunderligste er, atSovnagtigheden aldrig var storre, end efter at Universitetets Patron, ved det ovenmeldte Forespsrgsel angaaende dette Legat, havde vakt Con- sistorium af sin Dvale, vg omsider i Aaret "1760 saaet Fundatsen bragt til Veie. Thi fra denne Tid af hsrte man i 12 samfalde Aar intet fra Stiftelsen; og en Lykke var det for den, at sal. Conferenceraad Erich- seil i Aaret 1771 blev kaldet fra Soroe til Kloben- havn. Hans bekiendte Kiarlighcd ril sit Fadreneland og N»dkiarhedfor dets og hele Ncrdens Litteratur har man ndentvivl at takke, at han sik pirret den Tids beromte Oldkyndige Luxdorf, Suhm og Langebek til at udvirke et Kongeligt Commissoru.m, hvorved disse 4 Mand befales, at antage sig den forladte Stiftelses Sag, og rrade sammen med Ephorerne for at satte den paa nye i Gang og Drift. Dette Commissorium lyder saaledeS: Christian den Syvende af Guds Naade 0. s. v. Vor synderlig Bevaagenhed tilforn! Som Os aller- underdanigst er bleven foredraget, at ArnaS Mag- nusen, fordum Prof. i de nordisse Oldsager, som havde anskaffet sig en meget anseelig Samling af de sieldneste og aldste Pergaments Haandffrifrer i det Islandske eller gamle Danske Sprog, skal have skæn- ket sin hele Formue omtrent 10000 Rdlr. til det Brug, ar disse Skrifter efterhaanden ffutle komme for Lyset, og visse Islandske Studentere sarlig lsn- nes for at arbeide derpaa. Og Vi tillige med Mis- hag have erfaret, ar uagtet den for denne Stiftelse giorte cg den 18 Ianuari 1760 stadfastede Fun- dats, dog intet deras endnu ved Trykken er bekindt- giort: saa paa det denne Stiftelse ei med Tidens Langde aldeles skal blive forglemt, er hermed Vores *) tzr. Prof. Slers siger i fin ovenmeldte B-skrivelse over Univers- Bibliothck, at neppe zo Ex. dcras erc i Be- hold , vg at d.ime Ssi-a ventes med det fsrste at blive paa nye udgiven. Om det sidste er mig intet bekiendt. Hvad de i B . hold v«r nde Excmplarer af Grams Udgave angaaer, da seer jeg af en Beretning, som er giovt til Commissioiun ester en Specsieaticn fra Hopffners Bsgtrykkcrie, at ikke et eneste brugbart Exem- plar var i Behold Ccimnivsionen lagde vel Sag an iniod Hopffners Arvinger, vg forlangte Godtgørelse, men Sagen gik den imod ved h?ielie Ret. -4 allernaadigste Villie og Befaling, at I retter Eders Leilighed efter, tilligemed St:ftelsens Ephcris, strax at sammentræde, for saavel noie at eftersee Stiftel- sens ncrrvcrrcnde Tilsiand, scm i en samlet eg be- standig Commission at overlagge, og med det for- del ligfte ativartsatte de Midler, hvorved Stiftelsen i Folge Fundatsen kan komme i en bestandig Drist og Gang, saa at der ei alene idelig og fiittig arbei- des derpaa, at de stsrste og betydeligste Varker bekomme den behorigeForm og Srikcelse til at kun- ne fremstilles for Lyser, men endcg sees derhen, at dcr om muligt, saavel i Aar som siden aarlig tillige et eller andet grundigt Skrift til Trykken befordres. Og endelig haver Ccmmissionen at bessrge, saavel denne til den ergangne Befalning, som herefter de- res Fremgang og Foranstaltning, hvorover Vi ved hvert Aars Udgang forventer en udforlig Beret- ning, den larde Verden bekiendtgiort. Derefter I Eder allerunderdanigst haver ar rette; befalendes Eder Gud! Skreven paa Vort Slot Fredensborg den 24 September 1772. Under Vort Kongelige Haand og Signet. Li, ritt I 2 li k. 0. I.Ux6oi'pIi. Lckumaciier. Dons. Uden paa er skrevet: Os eljkelige Hsiadle og Velbyrdige Bolle Villum Luxdorph, Vores Ccn- ferenceraad, samt forste Deputeret udi Vores danffe Cancellie Collegium. Hoiadle og Velbyrdig Perer Fridrich Subm, Vores Conferenceraad. Velccdle og Velbyrdig Jacob Langebek, Vores Etatsraad og Ar- chivarius ved Vores geheime Archiv, cg Wdle og Vel- byrdig John Erichsen, Professor Iuris og Committe- ret udi Vores norsse Kammer. Fra dette sidste Aar kan man regne Stiftelsens Igienfodelse, eller maaffee rettere, Fsdsel. Commis- fionen kcm sammen ssrsteGang den isteOetober 177^, hvor da blev besiuttet at antage til Skriver eller Se- cr^air i Commissionen Studenten Hans Finnsen, nu Biffop i Sialholt; ligeledes, for at efterkomme det Kongelige Commissoriums Knffe, at der endnu i Aar maatte noget udkomme fra Stiftelsen, aftalt, at Be- gyndelsen strar ssulde ffee med LKMni - 82ZA, en haand- ffreven Beretning cm Christendommens Indforfel i Island. Secretairen blev siden tillagt 100 Rdlr. acnlig Lon. Efter Commissionens Begiaring i dette Msde fremlagde sal. Conf. Kall, som da varende regnffabs- fsrende Ephorus, under i6Novbr. 177Z en udforlig Forklaring over Legatets Tilstand fra Skiftets Slut- ning efter Arne Magnusen indtil Datum. Efter den- ne Forklaring belsb sig den ved Skiftets Slutning for Legatet frugtbringende Capital 102 8 Z Rdlr. 4 Mk. 12^, foruden hvad fom var i Kasse i Skifteforvalte- rens Stervboe 1705 Rdlr. z Mk. 4^, tilsammen 11989 Rdlr. z Mk. 4^. Denne Capital var inden den 18 Ianuari 1760, da Fundatsen udkom, stegen til 13637 Rdlr. 1 Mk. iotz, og nu da dette Regn- ffab blev aflagt, varden frugtbringende Capital 15650 Rdlr., foruden en Kassebeholdning af 1235 Rdlr. 4 Mk. 12 tz; tilsammen 16885 Rdlr. 4Mk. i2^,som hele Legatets Capital belob sidst i Aaret 177Z. Om Aarsagerne, hvorfor Capitalen siden 1760 ikke var voven hoiere, udlader Conf. R. Kall sig saaledesj: "for- ste Gang til 11 Juni 1765 og siden aarlig indtil den- ne Dag har jeg aldrig faaet fuldkommelig Rente af de under min Administration varende publike Penge. Der er altid en anseelig Deel delaf bleven tilbage, og endnu da jeg skriver dette, har jeg sabledes hcs O.va- scoren tilgode 4000 Rdlr. eller mere." At disse 4000 Rdlr. alle henhorte til det Arna-Magnaiffe Legat, forklarer han siden. Videre lagger han til: "Andre flere Aarsager, hvorfore jeg ikke har kundet udlevere flere Penge til Udsattelfe paa Rente, kan jeg bedre 15 mundtlig forklare, end skrive derom, saascm det vilde falde mig alt for vidtloftigt." Tit de af Hr. Prof. Glert i foranfsrte Beskrivelse af Univerf. Bibliothek i denne Journal navngivne Skrifter, som paa det Arncr-Magncrisse Legars Be- kostning ere komne for Lyset, maa endnu lcrgges: i) OixlomstAiium i 2 Tomer, ud- givet 1786 af Hr. Iustirsraad Thorkelin. 2) L^mnncii, ?2I8 IMZ. ^l)'tkoloAica 1787 nred Hr. IustitSraad Thorlacius's Fortale. Desforuden har Hr. Kammerherre Suhin paa egen Bekostning be- ssrget adssillige Haandstrifter as Legatet bekiendtgiorte ved Trykken, ligesom og nogle Fremmedes Arbeider paa detS Bekostning ere udgivne, saasom Biffop John- sens cie prKroLMva nocrix pizecjie, og siere. Da Legater ikke fandt sin Regning ved at udgive Skrifterne paa eget Forlag, eftersom Afsætningen var ringe, og henimod zo Eremplarer bleve gratis ud- deelte, saavel til indenlandske som udenlandske Lcrrde, saa har Commissionen i nogen Tid contraheret med Agent Gyldendal, og tiistaaet ham noget vist for hvert Ark, imod at han har baaret de svrige Om- kostninger og haft Fordeelen af Udsalget. Derfor fin- des paa de nyeste fra Legatet udstedte Skrifter: lumx. rlbns I^eZati Lc L^ldenciaUi. Ved Oversoettelsen og Forklaringen af de i de islandske Sagaer, og fornemmelig i Edda forekom- mende Sange og andre Poesier, har Commissionen i mange Aar betient sig af den lcerde Provst Gunnar Poulsen til Hiarderholr i Dalesyssel i Island, som derfor har nydt af Stifeelsen en aarlig Gratisieation af 40 Rdlr. Denne Mand er i Aaret 1792 ved Deden afgangen, til stor Afsavn for den islandske Lit» teratur, der ! ham har tabt en Mand, som i Kund- skab om den gamle islandske Poesie ikke stal have haft sin Lige i Island. Til Legatet bar Hs. M. i Aaret 1779, efter sal. Grev ThotS Forestilling fficenket 1000 Rdlr.; lige- som og nogle Aar tilforn 400 Rdlr., til da vcrrende CommiSsisns SecretairS, nu Biskop Linsens, Lons Forbedring. Commissionens Medlemmer ere fer na-rvcerende Tid: 1) Hr. Kammerherre Suhm. 2) Hr. Confe- reneeraad Edvard (Lolbi^rsen. g) Hr. Conf. R. Schou. 4) Hr. Just. N. og Rector ^l>orlacius; foruden Ephori, Professorerne A. Ral! og I. ^aden, hvoraf den forste forer Regnffabet, den anden under- skriver til Vitterlighed. Seeretanatets Forretninger bessrgerHr. Justits« raad og Geheimarchivarius Thorkelin. Stipendiarii ere Gudmund iNagnsus oq Johannes Iohnsonius, hvoraf den forste nyder 157 Rdlr. z Mk., den anden 105 Rdlr. Legatets beholdne Capital belob sig den 11 Juni 5794 til 18500 Rdlr. III. Udtoge af en danff Rejsendes Breve til sin Familie i Danmark *). Fyrste 25rev. Iena den z Juli 1795. hverdag Morgen Kl. 5 forlod jeg Hamburg tillige- med v. B. Vi gik ilke over Elben til Harburg, men igiennem de fur Lander, om hvis Frugtbarhed vi hav- *) Jeg har af en Hændelse faact d sse Breve i Hcrnder, hvilke vare bestemme til allcne at lccses af Brevskrive- rens Familie, og fandt saa >n ze stirre Fornsiclse og Interesse i at l.rse dcm, som jeg baade horte eg af B^evencs Tone Mttedc, at dc ikki va^e jklevue for at komme for Pudlicums Sine, Man har altid Aar- i6 de hsrt saa meget tale. Det hele District udgisr en Have, hvor man har saaet Korn imellem Iordbcrr, Kaal eg Kartofler til en Afverling. Man kan med Rette kalde de Hre Lande Hamburgs Amager eller Klokkenhave; naar den halve Deel af en Ager er be- saaet med Rug, er den ovrige halve Deel besaaet med Jordbor, Bsnner, Kaal, ja undertiden med Blom- ster. Imellem hver Ager lober en dybGrsfr, eg paa begge Sider af den staaer hsie Popler og andre Trcrer, saa at Kornet staaer i lange Aleer. Den stcrrre Styg- ge som disse Aleer foraarsage, maa, efter mine Tan- ker, meget forhindre Kornets Modnelse. Kornet staaer i ovrigt saa stcrrkt, at man kan ikke omhugge det med en Lee, som hos os, man simrer det med store Knive, ligesaa i hele Marsken. Til deres Hee har de egne Bygninger uden for deres Gaarde; paa 12 Bicrlker som formere en Cirkel, hvilerer Tag, som kan synkes og h^ves efter Behag, ligeledes Gulvet; paa denne Maade kan de bevare H?et frist og tort, uden Frygt fer Ildsvaade. Omkring deres Gaarde staaer en uendelig Mcrngde Frugttræer, fornemmelig Kirsebær, denne Overflsdighed gier, at man kan have r Pund Kirsebcev l Hamburg foe i Skilling, under- tiden z Pund for i tz. Paa de fugtigste Steder, hvor kuns blot Siv groer, har man plantet Kurvepiil, som udgisr en ikke ubetydelig Handelsgreen, der fortiente til visse at efterlignes hos os. Man har paa Kongs. Bekcstning giort Forssg ved Kiel, det er ikke lykkets, ventelig fordi man har valgt hsit og tort Land, da Kurvepilen forlanger en fugtig og sumpig Grund. Ved Hollenspiker, 4 Miil fra Hamburg, gik vi over Elben. Saa^-.art vi havde sat Foden paa det hanno- verske Territorium, tilbod sig strax et Beviie paa Kri- gens ssrgelige Folger. Z Verrshuset var en Husar« Vagtmester fra et Emigrant Regiment med 2Rekryter. den ene en Hanoveraner, den anden en dansk Matro? fra General-Major ClassensGods i Sielland. Vagt' mesteren rasede noget gandffe forskrækkelig, og beskyldte Hnnoveraneren for, at han pynsede paa at desertere, ligesom han havde giort fra Hcllamderne, og at forle- de den anden Rekryt. For at vcrre dem desto stkrere, tvang han dem til at dnkke et Glas Brcrndeviin efter det andet. Hanoveraneren vcrgrede sig for at drikke, paa Grund af, at han ikke kunde fordrage det, denne sag at have uogen MtStillid til Beretninger, som indsendes til Fædrenelandet af en Reisende, dee vecd, ae de blive laste for Publieum. De indeholde ofte mindre, hvad han har seet, vg hvorledes ha« har seei det, end hvad han troer, hans Lccsere helst onssede han skulde seet, og hvorledes han skulde seetdet. Saa- dru eu Bi evikrivcr har sædvanlig mere at gisre med sig selv og Kt Publieum, e»d med un Reise, mere med at sremtrskke sin Person, end at interessere ved fine Beretninger. Det er derfor ikke fieldcnt at finde Ho5 saadan En hele afskrevne Steder af bekiendte Rejsebeskrivelser, eller geographi?e og statistiske Anmcrrkniu- Her, hvilke hcui tkke ffylder fin Reise, og ligesaa gierne kunde have forfærdiget i fin Studerestue hiemme. De Breve jeg her fremlægger, ere skrevne nden al Prcrtenfion, cnieu i Hcmeend: til Materiernes VigNghed, eller IndklTdning. Det er en ung Mand, i en sat Aider, sem med en Tdel Lyst ti! at berige fine Kundskaber, deels beln»?rker hvad der forekonnner haiu Nyt, deels laiumenligner hsad han 'eer, med hvad han har seet, og uden Fordom enten for det Fremmede eller Fsdrenelandske, afgisr for det Bedre, hvor han finoer det, >hiemme eller llde. Reisen er hos ham ikkun Middelet, ikke Henngrcu » han rager der- for alene med, hvad som meder ham, og har ikke Leilighed at opsoge blot det Interessante, ^eg >>ar T-6a- delse at be'oandle haus Breve ester eget Godtbestndeuje, og vil derfor snart anfore hans egne ^rd, inart tudikrcrnke mig til Udtog. Udgiv. Undskyldning vilde Hververen ikke tage imod, hvis Hensigt ikke var tient dermed; den danske Matros drak for et godt Ol"d, og blev derfor meget roest af Hver- veren. Jeg spurgte Matrosen: hvorfor han var gaaet som Husar i fremmed Tieneste? hvorfor han ikke heller havde valgt at gaae paa den engelske Flaade? eller at tiene sit eget Fodelaud? Han svarede mig: Noden havde drevet ham, han kom fra en preusiff Havn i Mersoen, hvor han ingen Hyre kunde faae, og vilde forsoge sin Lykke i Hamborg. I det hannoverske siap hans Tarepenge op, og det var Grunden, hvorfor han havde taget imod det forffe, det beste Tilbud, og valgte sig et saa fremmed Element, sum Husarlivet for en Matros var. Hververen var gandffe i Forle- genhed, da han horte, at jeg talte med hans Rekrut i et fremmet Tungemaal, han ikke forstod; for ikke at giore ham mistroisk paa Karlen, fortalte jeg ham Indholden af vores Samtale. Kcstbart er det at reise i Holsteen med Extrapost, men endnu kostbarere i det hanncverffe, overhovedet i Tydsiland. Vi kunde ingen Miil sale for iRdlr., naar man fammenregner hvad Wagenmeisteren faaer, og Drikkepengene. Det eneste er, at Milene ere stor- re, saa at man i Almindelighed kan regne 2 Timer paa een Mul. Fra nu af gik Veien over Vinsen, Lyneburg til Celle. Den kiedsommeligste Vei som man kan tanke sig, nasten endnu kiedsommere end Veien fra Randers til Hobroe. En Sandorken udgior det, hvor man kuns sielden seer Spcer af den menneskelige ,Flid 05 Cultur. ^Paa enkelte Steder h«r man forfogt at plante Skov. Det var at onffe, at dette Hededistriet laae i Saxen, det vilde da snart faae et andet Udseen- de. Den eneste Afvexling var Synet af de muntre Emigrant-Husarer, som laae indqvarteret i Byerne paa Veien lige til Braunsvig. Kyneburg er en stor og hastig Bye; kan man efter Byens Stsrrelse stutte siz til Folkemangden, saa maa den i det mindste have C gooo Indvaanere, den har i forrlge Tider varet be- fæstet, ligesom enhver Stad og Flakke i aldre Tider har varet. Det er mig nasten ubegribeligt, hvorledes Steder af den Stsrrelse kan subsistere paa det platte Land^uden Handel, Fabriker og d. l. fornemmelig i saadan en Sandorken, naar man betanker, at vore Stader med saa mange naturlige og locale Fordele, frugtbare Sletter, i Narheden af Merfoen, Kattegat og Nordsoen, dog ere saa ubetydende. Jeg saae det bersmre Saltvark, det kunde drives langt startere, dersom man ikke havde Mangel paa Brande og Afsats. Forncervarende Tid er 29 Soler i Arbeide, ved enhver Sole er z Mand, og enhver Sole leverer i z Timer s Tdr. Salt. Den hele Tilberedelsesmaade er meget let. As Saltbrynden eller Kilden bliver Vandet pom- pet op, og ledet i Render til de forskiallige Soler i deres Kummer; dette Saltvand bliver nu gydet paa store Iern-Zldpanner, hvor det har efter z Timers Kogen krystalliserer sig, nu bliver Panden giort reen, og Saltet lagt hen at torres. Det Saltvand man ikke bruger, lader man lobe vak. Z Ieg gik omkring i Boutiqver- ne, under Pe.asiud af at kisbe en vis Sort Tobak, men overalt herskede den stsrste Fattigdom; deres Kramboder vare i hsieste Grad magre og siet besatte. — Af Vertshusenes Gedhed, Krambodernes Overflo- dighed og Rigdom, Husenes Udseende-flutter jeg mig til en Byes Velstand, og jeg troer at disse Kriterier ere sikre, naar en Stad ikke er beboet af Capiralister og Pengepugere. Aschersleben, Qvedlingburg, Eisleben, Q.ver- furt, Merseburg, Freiburg, Naumburg ere alle gam- le og hastige Byer, alle byggede paa den gamle fran- kiske Maade, nogle af dem ere temmelig store, f. E. Naumburg har henimod ic> ooo Jndvaanere. Naar man undtager et Par Steder, saa er den hele Vei fra Hamburg til Freiburg sorgelig og kiedsommelig, for det meste Hede- cg Sandegne; ikke paa min hele Reise har jeg seet et af Naturen frugtbart Stykke Land. I det Fiarne saae jeg det majestætiske Bloksbjerg, vi kom over et lidet Stykke af H^rtz. Skade var det, at det var om Natten, faa jeg kunde kuns lidet profitere af de sk.'snne Udsigter. Vi kom forbi adskillige Biergvcrrker og Stoller, men havde ikke Tid til at tage dem i Oiesyn. Fra Freiburg, 5 Mils fra Ie- ' na forandrer Naturen sig gandske; fra de hsie Bierge har man de meest romantiske Udsigter, Biergtoppene ere enten bekrandsede med Fyrreffove, eller deres frugt- bare Nygge bcere Korn, og paa Udkanterne staae Blomme- og Kirsebærtræer tat ved Landeveien; paa C -9 Siden af Biergene ligger en Rakke af Vunhauger, og igiennem de frugtbare Dale flyder Salefloden. Fladens Bredder ere besaaede med Huse og Moller, midt i Dalen ligger Naumburg. Saaledes slynger Veien sig over steile Bierge, hvor man maa frygtefor at brakke Halfen for at komme ned af dem, og de frugtbareste Sletter, lige indtil Lena. Natur og Konst har giort alt, for at danne det til en engels? Park. Man kan intet Begreb gisre sig om de henrykkende Udsigter fra disse hsie Bierge. Zeg var som ude af mig selv af Glade. Det er intet Under, at Bierg- beboeren, Nordmanden og Sveitseren foretrcrkker sit Fodeland for alle andre Egne. Gudtankte jeg, er det saa smukt ved Freiburg, hvad maa det ikke vare i Sweits, i Narheden af det fneebedakte Jura. Ved Rudolsstad, 6Mile sydligere end Iena paaGrand- serne af den frankiske Kreds ere Vuerne endnu inte- ressantere; thi jo dybere man kommer, jo goddadigere er Naturen. Katolicismen har forbeholdt sig de skisn« neste eg frugbareste Egne, og overladt sin protestantiske Contropart Heeder og Sandsrkener. Hvad som eleve- rer disse Biergegnes Skisnheder, og gier dem saa romantiske, er den Mangde af Ruiner, forfaldne Muure, Kasteller, Slotte, Vagttaarne: Mindes- desmarker paa Tydsklands evige Feider, Burggrev-.r- nes Tider og Herskab, og den Alting fortarende zo Aars Krig. Viergene omkring Iena danne et Am- phiteater, i Baggrunden ligger Staden, den har varet i forige Tider befccstet med Grave cg Ringmure; fcrbi den flyder den guule Saale, den er altid fuld af Fyr- retsmmer og Favnebrande som flyder ned til et Salt- vark. Kurfyrsten har fsgt at gisre Floden seilbar med Sluser, som den holsteenffe Kanal, sor at lette den indenlandske Handel. Det er skrakkelig besvarligt for Tydssland og den indre Communication, at alting maa transporteres paa Fragtvogne fra Hamburg til Leipsig, Frankfurt am Main, Nyruberg, og fra disse Hoved- SO stader gaae Bifragtvogne til de svrize Stader over de hsieste Bierge og Huulveie. Dct er gandsse uhyre store Vogne/ disse Lastvogne, gierne blive de trukne af Hingster, og man spender fra i til 16 for, ester Vognens Storelse og Vciens Besvarlighcd. Det er gandffe forunderligt at see, hvor scrtreffclig de ere afrettede til at gaae ned af Biergene; Kudffcn gaaer efte et langt Stykke for cller bag ved Vognen, og re- giner Hestene ved et Ord. Har han intet LaS, lagger hvn sig gandsse roelig ti! ar sove i sin Vogn, og lader Hestene passe sig selv. Det gaaer Fod fer Fod, saa al de kun lagge z Mile tilbage om Dagen. Korn og Meel maa Hesten bare paa sin Ryg, det er et smukt Syn at see en Meeltranspcrt, Hingsterne gaae I o se med deres Byrder een ester den anden og Dl iveren foran, og viser dem Veien. Man bruger her Hing- ster ril al Slags Arbeide, til at kiore, ploie, bare:e. For Vognen sra Freiburg til Iena over Biergene hav- de jeg z Hingster, og det gaaer meget godt. Veien fra Hamburg til Iena lagde vi tilbage i 4 Dage og Natter, den sarende Post er jjte Dage under VeiS. . Her ved Universitetet studere noget over 900 Bursche. De ere ik^e som ved andre Universiteter Lan- dets Bsrn, men fra alle Kanter i Europa. Disse 900 Bursche ere inddeelte i 11 LandSmandssaber f. Ex. det Ungersse, hvortil horer Siebenburgen, taller 69 Bursche, det Hclsteenske, hvortil hore vi Danske, Hamburger, Lybeker, Oldenburger, i alt 40. Et LandSmandffab maa i det mindste bestaae af 16 Per- soner, er det mindre, maa de foreene sig med et andet, skåledes er for narvarende Tid det hollandske og sveic- ferffe Landsmandstab uddod. Om Vinteren forfamle Medlemmerne af et LandSmandffab sig paa deres eget Herberge, spise, drute, synge og ryge Tobak en com^iZ^nie» ved forefaldne Stridigheder med Profes- sorerne eller Hertugen, sender ethvert LandSmandffab «n Reprasemant. Foruden disse Landsmandskaber er den stsrske Deel af de Studerende traadt ind i visse Ordener, hvoraf her gives 4«, iblandt disse ere paa een Dag, dog er det meget sieldent, at en mister Livet; en stiv Arm, Haand eller Knae ere gierne Folgerne. Alt er paa Suk, med trekantede Kaarder, man hugges sielden, og Pistoler er noget uhort. Flittig besoger Burschen sine Collegier, og en stor Deel studere ogsaa flittig hiemme. Om Aftenen horer man Musik fra ethver Huus. En trutter i en Floite, en anden gnider Bas eller Violin, Coneerter gives kuns sielden. For det Oeevnomisse er tuns siet serget. Maden er elendig, og om man vilde betale 10 Oange faa meget, fic man det vist ikke bedre; af denne Aa^ag lever (dreven lige saa siet som den fattigste Burjch. 18 ( roschen cm Ugen er den almindelige Tart ^or M )dagemaden; det Veste man saaer, er stegte Duer, hr.raf yer gives en gruelig Mangde, Parrer cvster z Gr., enhver hilder Duer, paa Landet og i Kisbstaixrne, de maa joge paa Marken deres Underhold; thi hiemme faaer de intet. Tobak og Fl er nasten Vurfchens eneste Ve- dergvagning; thi Vinen er dyr cg siet, Kafseen lige- ledes, og til den mangler Flsen, afskummet Melk kan man saee. Med alt det er han lrstig og forumet. Logemend.rue ere gandffe anstændige, og meget billige, Opvartningen ii^e deii beste. Allc braUige Vare, Vor Rcis^ude gioer de paa et Udtog af Prof. Paul Tap. 2 og z. Heraf v,l jeg ikkun aufere k>.gendc Thetok, Thekiedel, Boutellier, ja selv Natp — maa man selv kisbe, og selv udkaste, saa det er en farlig Sag at gaae for nar Husene cm Aftenen. Et Colle- gium hos en Professor er 6 Timer cm Ugen, og ikke 4 a 5 som i Kiel. For et Collegium betales z Rdlr. i lette Penge, og det strar, sor Pladsen betales aparte nogle Grofchen til Prof. Amanuensis, som easserer Pengene ind. Professorernes Collegiipensa ere ffrcek- kelig store. Theologen Paulus expederer i Aar det hele Nye Testament fra Begyndelsen til Enden. I dette halve Aar laser han i et Collegium Iohannis Apokalypsis, Evangelisternes Breve, og de svrige karholffe Breve; i et andet Collegium Daniel, og den siorste Deel af de smaae Propheter. Til Beviis paa, hvor meget en Prof. laser, vil jeg afffrive afLeetions- caraloget Prof. Ulrichs Angivelse: " D.ordem topliiT ita emerietur, ut juncta ^ ^ ex kuis liliriz; tam cjvsm n - I2> aci tuas l'kekez; 4-5. tZuce LlckenduiL,io traciar, ira ra- men, ur in parre A^nerali lui« ^Xpdcirizmiz uratur. ?er otium (Ferierne) lug co^irara cls kudun^i t5c pu!. cliro explicadit. trio rempore imiica- dir. Kantii nmnem clileiplingm lati- ne rurkus i>8 explicalzir, cjvi vernscudr nolirz^ fa- cultate nnn pcllenr. Oispurkltori-zz ex-.rcir3t. 2 - z courinuadit. Jeg kunde anfore flere Erempler paa saadan et Laseraserie. De fleste Professorer taller 60 a ioo Auditeres, nogle 200. Smith i sine Fore- lasninger over den empinffe Ps'-kclogie4oo Tilhsrere. Larerne ere i alt 24 ?rof. orclinarii, 9 extrgnrcl. 22 Ooctores 11ieol. ^urikpr. plulof. jr' excgctissc F. ^elcrsuu, jer ovcr Iehannis Evangelium Prove, for al dcn FormcdNiNg jm xaa et andet Phi'osophiens Tilstand gaa'er jeg' gandsse stiltien- de fclbi, da det min' rc inteleistrer. Man speculcrer dybere end Fader Kant, idelige Disputer og Ssgnin- ger ester den Stein derWalubeit, eller et almindeligt fundamental Princip fer alle mulige og tcrnkclige Vi- denssaber, dette nnere eller fichtiffr Parcleord er Ich og ^icht'ch. Alle Disputer dreie sig om den ur- sprungliche Svnthests der Categou'en. Rcinbclds Theorie des Verst. V., fundament d. mclalischen Missens, Theorie der Freiheit ere forhastede. Deeoiloni s^e Bemcerb'ninger. Hvem har ikte hsrt tale om der ffisnne og frugtbare Saren? Det cr landt, Landet er smult og Jorden ba'rer rigelig; men det er ligesaa sandt, at Landet i sin-raae Tilstand uden Cultur forriente at kaldes det hesiige og magre Saren. Naturen har fficrnlet det hele Terrain igien- nem''Hannover, Braunschweig, Preussen og Caren, som jeg har passeret, Sandorkener, Steengrund, oq til deels nogne Bierge; befcrsti^er den menneskelige Flid Sandet, belcrgger man de nsgne Marker med Icrd, og bellcrder de stallede Bierge med Viinranker, saa lan man gis'.e af eii lldsrken et Paradis. Det er omtrent T-ifceldet i det r ngeste med Egnene omkring Iena. Man gaaer her ud fra det rigtige Princip, M rken ssal behandles med den-samme Flid som en Hauge, eg paa Manen tan groe det samme som in- den for en Haugemuur, derfor seer man overalt paa Landet ingen Hauger. Kaal, Erter, Glillersder, Kartsster, Roer :e. alt er plantet paa frie Mart, i Engene, i Huulhederne imellem Biergene, selv paa Ryggene as dem staae alle Slags Frugttræer. Ingen Steds seer man Steendiger, Giarder eller Jorddiger, Sted har frenn'at, at R e p e rt o r i e t s Udgiver undertiden meddeeler sine dansse Land^mcend Professoe Paulus's Dietater, ligesaa varme, som han har faaet dem paa hans Ccllegicr. Man sammenligne Repe/toriets andet og tredie 5)ccfte No. 5. med folgendc Prsve: "Ch?istus var indbudet tilligemed sine Venner til et Bryllup, Vinen siap op, da Christus ikke havde braat sit Lont»gent med, som Skik og Brug var i Orienten. Hans Moder var bekymret derover; paa hendes huuslige Sorger svarede ChristuS: rt vcrr gands?e rolig, v. rirus cci-smoni« sgcrD, ophlvv den hele Offeree- monie, inden z Dage (cn kort Tid) ssal jeg give Eder en bedre. For ikke reent ud at sorbribe sig paa Offer- skikkenes Hellighed, betiener han fig af Ordet ^0^, og indlader sig ikte videre l at fortolke sin Mcning, han lang derfor stille til ZsderneS taabelige SPor^zsmaal i det 20 V> Det 21 V. er Apostelens individuelle Interpretation , der lige saa lidet fatlede Han5 Meenng. Apostlerne forklarede ofte lige >aa urigtig Christi T»ler som P.ophcternes Udtrak i det Gamle Testament. Nakurligviis maatte de fortolke hans OO eftee te urigtige Begreber, som de havde indsuet, og for at bekrcefte dere, Hak- kelse, Hestebsnner, Noer og Kauosier, de to sidste Slags bliver hakket i med Straaet, og bliver opbevaret til henimod Foraaret, paa Kartoflerne stroer man lidet Salt, som en Blodrense.se. Koldt Vand faaer Qva- get aldrig, det bliver givet dem lunket Sommer cg Vinker. Aarsagen er let at indsee, Kserne har en Asssye for det iscolde Vand, de druie altsaa tuns lidet, eg giv? kuns lidet Melk, i Stalden staae de og torste, og gide ei ade det tsrre Foer, og trives ikke. De fleste Bonder har neppe een Skieppe Land, den storste Deel holde tuns een eller to Kser,'nr^!e een Hest, andre sier ingen, derimod en Stud, me) den plsirr han og kiorer til Staden. En Bonde m.'d faa stort et Van- ge som T. har til sin Gaard, har en betydelig Bon- degaard, paa den holder han za 4 Koer, Korn og Haugefrugter for sir Huns og t,l at salge; og har en Hest, maaffee ro. Paa Grund as det, at de har saa lidet Laud, folger naturlig, at det bliver drevet med den stsrste Flid og Ordentlighed; aldrig hviler Jorden^ den barer Aar ud og Aar ind Sad og Frugter, lige- som vore Hauger. Det er tilvisse en meget rigtig Oeeonomie, ved den idelige Bearbeidelse bliver Jor- den stiorere og porosere, og kan mere modrage Luftens Indflydelse. Hos 06 klumper Jorden sig sammen i den Tid den hviler, udarter, giver lidet Gras og ba«- rer Tidsier og Skrapper. Giodningen bliver ei lig- gende paa Marien, men strax nedploiet, ar den icie stal tabe sin Krast. Sadecornet plsier man ogsaa strax ned, ar det itke ffal blive et Rov for Himmelens Fugle. Man seer nasten alorig en Spurve; rl i hcr er ingen Giarder, som kan tiene dem til Retraite, ingen Underhold pc^a Marken, desro mere Duer. Med alt det, at B^nderbyer ikte har mere Jord end en sir r Bonde hos os, saa har de dog deres Udtomme, kladrr dem ordentlig og reenlig; deres Afgifter ere kuns ^aa, da Grundstykkerne ere smaae; narurligviis faaer Bon- den sielden Kisd paa sit Bord, og hans Kiokkeuloft er irke be.ladt med Skinier, som i Holsteen, han tien- der ikke til den Lyksalighed, og foler ei heller Savner deraf. Paa hele Veien stod Bngget gandste elendig, paa mange Steder var det neppe et halvt Qvartcer over Jorden, og der var midr i Juni Maaued, der var ingen Regn falden, og disse skarpe eg sandige Eg- ne behsve oste Regn. Rugen stod bedre, men over- hovedet meget tynd. Traerne og Markfrugterne har 24 lidt meget ved den sidste Kulde. Bygget koster her 4 Rdlr. 2 Mk. Tondcn og Havren 4 Rdlr., Rugen 5 Ndlr. Krigen er Slyld i disse hoie Kornpriser. Smor- ret z Grosschen og nogle Pfenning. Hermed vil jeg flulte dette qvodlibet af Brev. Jeg er kied af at ssrive mvre. Jeg har haft mere end een Lasere for Ainene, er kan interessere den ene mere end den anden. Jeg er mine Brodre, Svogre og Venner Breve skyldig, ved dette Brev vil jeg aftiene min Skyld, og haaber paa beste at have tilfredsstillet deres Nysgierrighed zc. IV. Etatsraad Tyge Rothe. Danmark har mistet en af sine lardeste Mand, og flittigste Skribenter, i Hr. Etatsraad Tyge Rothe, som dsdeden 19 Decmber f. Aar i en Alder af 6/Aar. Det lykkelige Otium , som han i sin meste Levetid nod, brugte han til at berige sit Fædrenelands Lite- ratur med Skrifter over de vigtigste Materier af Stats-Philosophie, Landoeconomie og Naturkund- ffab, i hvilke man ikke veed, hvad man meest ssal be- uudre: Flid og Låsning, eller Skarpsindighed og Penetration; og fra den Tid, han viste sig som Skri- bent, hvilket var i en meget ung Alder, nedlagde han ikke Pennen, naar man undtager hans faa Embeds- Aar, forend nogle Dage for sin Dod. Hans Aand omfattede Menneskets og Borgerens vigtigste Anliggender. Han besad en Lethed til at gaae fort med Tidernes Oplysning, og at stemme sig efter deres Genius. Deraf denne Mangde Smaaffrifter, som Dagenes Tildragelser gave Anledning ril, hvori han snart veiteder og retter den offentlige Meening, som Skriftet om Voltcrre; snart drager sine Lands- mands Opmarksomhed paa offentlige Foranstaltninger, og keder dem ti! de rette Begreb og den rette Brug af samme, som Tankerne om Indfødsretten; snart atter betiener sig af Leiligheden, for enten at bringe vigtige Ideer i Omlob-, eller at give d m, som giare- des, Consistens og Modenhed, som hans Tanker ved Rronprindsens Reise til 5Torze, i Anledning af det norske Academie og fl. — cg ved andre saa« danne Anledninger soger at gavne sit Fadreneland. Hvad skal jeg tale om hans stone Varker, hvis Gavnlighed ilte er beregnet for.Fadlenelandet allene, men som til alle Tider og hos alle oplyste Folk vil bli« ve anseete som classiffe Skrifter. Jeg tanker l^er isar paa hans Originalvark om Personer, saa ulige af Forstand og Hierte, kan ikke vare i nogen Strid med hinanden. Det maa va- re en Misforstaaelse, som har sin Grund i begges ulige Kundskaber, om hvad som kraves til at befordre Men- fie- og Borgervel, og begges ulige Folelse for samme. Da dette er Tilfaldet i narvarende Strid, saa vilde jeg fernarme Wieland, fornarme mine Lafere, om jeg videre indlod mig i at udvikle Irisskribentens De- raisonnemenrs, og lagge for Dagen hans Sophiste- rier og Fordrejelser af de klareste Ord. Desuden er dette hele Anfald ikke saa meget sigtet mod Wieland, som imod mig. Personlig Mis undelse, — denne Furie, som ril Stam for vor Moralitet har saa stor Deel i alle vore Skriverier seer man ogsaa strax, har varet Fader til dette van- travne Foster. Gud veed, hvad jeg har lagt dette Mennejke i Veien, at han vilde udsee mig til en Gien- stand for offentlig Avind. Jeg har aldrig troet, ar min Lykke, og enten borgerlige eller huuslige Forfat- ning havde nogensinde varet faa glimrende, at nogen kunde misunde mig den. Alligevel tillagger han mig overflødige Indkomster, satter mig iblandt de H6ie- re Stander, lader mig see de ringere Statsbor- gere (hvortil han regner treqvart Dele af Købstad- boere, treqvart Dele as Landboere, og ni tiende Deel as Embedsmand) over Skuldrene og a. m. Til Lykke! jeg tiender mig ikte ved dette Skilderie. Jeg har aldrig haft overflødige Indkomster. Tvert imod, jeg har endog i mine forste nasten io Embeds Aar, lidt Trang. — Jeg har siden haft mit tarvelige Ud- komme, mere ved egen Flid, end af Embedsindkom- komster, — og Skam var det for mit Fadreneland, om jeg nu, da jeg har tient det i Z4 Aar i offenlige Embeder, og tient det som jeg kan vare bekiendt, skul- de savne det samme tarvelige Udkomme i min tiltra- dende Alderdom. Jeg har aldrig behovet at krybe for de Store, som dette nedrige Menneske beskylder mig sor, da jeg aldrig har attraaer eller begiaret andre Fordeele for mig og Mine, uden dem som ikke kunde negtes mig uden Uretfardighed. Jeg foragter derfor saadan- den Lydighed de skylde Souverainci, eller Negieringen. Og da jeg ikke kan forestille mig nogen Regi er i ug, i hvor fri den end antages, uden Subordination og Lydighed; saa troer jeg heller ikke, vi kan eller bsr undvcrre Ordet llndersaattcr. - Oog! hvad vil jeg tale om dette Ord? have vi ikke hort euragerede Taaber ansee Ordene styre, reg i ereog alle de Ord scm involvere Afhangenhed, som fornarme ude for M en n eskev ard. Her kan man vel sige, vin nogen!?edt: ln5sni nomen feiar, »ijvui iniqvj, ^lcrz Hvam lscis elt, vircmcm li pcrsr iplsuu. D 2 28 ne Bebrejdelser. De afffrcekke mig ikke fra at gaae som Borger den jevne Vei i Meninger og Handlinger, som enhver Ven af sit Land og sin Regiering b^rgaae, lige langt fra at giore sig Guder blandt de Store, og blandt Almuen. Disse sidste — Horah kalder dem Folke- Scurrer*)— ere i mine Aine ligesaa nedrige, og endnu farligere end de Stores Scurrer. De ville ansees for uafhcrngende, og deres Altraae er at blive Byens og Folkets Fabel ved Udladelser og Jdrcrtter, som kunne gisre Opsigt: de forsmaae heller ikke (ifald det trasser sig) en eller anden Bijoux, som ved en prcrgtig Inssrift kan lyve dem Dyder og Fortienester paa hos en lettroende Efterslægt, hvilke deres Sam- tid studser ved. Men de ere farligere end de Stores Scurrer; thi disse robe snart deres Hensigt, og bedra- qe ikke lange. Hine holde den vankundige og efter Nyr higende Almue i bestandig Misfornoielseog Mis- tillid til Negieringen, ved at foreprake den om dens Rettigheder og Styrke, ved at indbilde den, at Re- geringen ikke gior mere til dens Byrders Lettelse, end den er n?dt til, at de Store ade, drikke, sove, pleie sig paa de Ringeres Bekostning, at den har tabt man- ge Rettigheder, som den bor skaffe sig tilbage, at det ikke er nok, at Negieringen lssner et uretfærdigt Baand, men at ethvert unaturligt Baand bor og ffal efrerhaanden losnes, at naar Regieringen gior noget til Folkets Lettelse, saa gisr den kun lidet af det som den styldigste pligt fodrer o. a. m., som er at lase i Iris-Hobe. De udrette derved dette, at nogle urolige Hoveder troe, Regieringen gior aldrig nok, i hvor meget den gisr, at de stedse blive frakkere i deres Fodringer, vg tilsidst kroeve det, som de vced, den vil nagte dem **). Den sande Patriot seer hverken til hoire eller venstre: saa hoit han taler imod Undertryk- kelse, og for lovlig Frihed, saa er han ikke bange for at tale ligesaa lydelig til Regieringens Bersmmelse, hvor han seer dens adle Bestræbelser for at fremme Medborgernes Gavn, vg holder det for nedrigt, at fortie dens Fortienester, naar han har Kald dertil, af Frygt for at komme til at bare Navn af Aristokrat og de. Stores Smigrer.—>Ieg slutter med foigende sun- de Betragtning af Statsphilosophen Cicero: sutem pairi civium coululunt, parteiu neAli^unt, rem pcrniciolixlunkun in civitnrem inclucunr, rionem st^ve clilcvrciikm: ex czvo evenit, ur alil pn^>ulare5 , alii ikuciioil optimi cuiusczve viciean- rur, p^ucl univsiloium, cie Oif. I. 25. Paa Dans?: "De soni so>ge for een Deel af Borgerne, og forsomme en anden, indfore Splid og Tvedragt, som er en meget farlig Ting for Staten; thi deraf kom- mer det, at nogle synes Folkets Venner, andre de Stores, Faa Alles." VII. Vigtige danske Skrifter. Repertorium for FcedrelandetS Religions!«- rere. Andet og tredie Haste. Kiobenhavn 1795. hos I. H. Schubothe, paa Borsen No. 5, i Commisfion. Efter langvarige Fodselssmerter og en haard Bar- selfard, som det angstlig forventende Publicum efter- haanden er blevet underretet om ved allehaande dulle- *) Lt«rrr)r ezo ipse milii, siger Aristip til Oiogenes den Cyniker, populo —tn posciz vilis rerum, 6»n. re minor, czvsmv^s fei'S re nulliux ezenrem Lp. l. i 7. ^>) ri»ccnz (siger Tacitus kilk. IV« 19) mulrs conc«rd til Eftertanke. Man behover ikke at lase mange Sider, for at gien- kiende den spidsfindige vg systematiske Svarmer, For- fatteren as Dagens Anliggende. — For at udlede det rigtige Bcgleb vm Stand i Almindelighed og geistlig Stans i Særdeleshed, gaser Fors. ud fra den, i mine Tanter hoist prekære og ubeviste Grund- satning: at Mennnesset er bestemt til at vorde et reent Fornuftvæsen; eg nu demonstrerer han alt hvad han kan, at vore nuvarende Stander aldeles ikke passe til denne Menneskets Bestemmelse, som kraver en hoieste Fornuftreenhcd, "et stort og almindeligt Fornuftselskab, hvori hvert enkelt Medlem, og hvert Samfund af fiere Medlemmer, virke hvad eg hvorle- ledes Guddommen vilde byde dem virke, cm den syn- lig steeg ned iblant os." I dette store FornusVeljkab kan man ikke uden Modsigelse tanke sig Praster, Dom- mere, Krigsmand, blot arbeidende Klasser. "Den Tid vil komme (forsikrer vor Forf.), da ikke som nu, nogle Enkelte skulle fore de ovrige til Gud; neida hvert Menneske skal fore det andet til Gud." Og den- ne Tid bor de Geistlige selv paaffynde, og strabe at gisre sig overflodige. " Vore Praster (siger han) kun- de ikke foresatte sig noget hoiere Formaal, end det, engang ikke at vare, d. e., Ideen om fuldendt Cul- tur." Men inden denne Cultur fuldendes, bor de ansee sig som deres uopdrague og umyndige Medmen- neskers moralske Formyndere og Opdragere. Hvad Pligter der paaligge dem som saadanne, forestiller han med en henrivende Veltalenhed og med en Krast og Varme, som gior hans Hierte LEre, ifald man fra PhantasienS Varme kan flutte til Hiertets. — Forresten praker han de samme Lårdomme, som i Dagens Anliggende: om Menneskets Fremgang til uendelig Foradlelse og Fuldkommenhed, om For- nusren som dct Idcl, alle Knae i Himmelen og paa Jorden skal boie sig for, cm enkelte vise og dydige Per- sonels, og mindre Samfunds Forbindelse for at be- fordre der store Fcini.ftsamsund rg a. m. Ved denne Leilighed nogle uforsigtige Udladelser, saasom Side 205: "ingen maar^evvrde hort, som vover aterkiende en hoiere Myndighed og en hoiere Forjettelse end For- nuftens" eller S. 219 "tillukkes os den Udsigt paa uendelig Fremgang, da er vor Tilvarelse en Grille, Zo cg vi ere vanvittige Dukker i en gruesom >vonstners Haand", eller S. 22/ "Forbedringen Ml komme ^ ovenfra, sige I. Hvas tanke I vel ved denne Sat- ning? Eders egen Overbevisning, Eders Fornuft er det hpiefte eg øverste I kunne fremvise os. Foreener Eder om at hore dette Orakel, og den Myndighed som falder« i Oinene, vil ikke langer a^ffrakke Eder." Fornuftener, hvo rsr negte det, den ypperste Gave som blev givet Menueffet. Men hvor mange forskel- lige og ofre heist urimelige Ting Mennesket har seet ved dette Lys, vise de graffe Philosophers mangfoldige Seeter: ^cino s?Arc>tu8 czvicc^vain somnist tain in- fan^um, c>vo«.I non sliszviz 6icsr pkilolopkuz, siger ^?arro; og at Fornuften selv, sor at giore sig giel- dende, behever Auctoritet, have vi seet Erempel paa i de franske Fornustvise i tune Frankriges forvirrede Tider, da man, for ikke at lade Folker uden al Reli- gion, behsvede at decretere en Gud, og et Liv efter dette Liv med Belonninger og Straffe. Men det hielper ikte ar raisonere med disse Philosopher af histo- riske, d. e., empiriske Grunde. "Hvad som er, stal dersor ikke nsdvendig vc?re." Jeg tilstaaer det. Men det bliver dog sikrere at siutte til det Tilkommende af hvad som er og har varer, naar dette kommer ovcreens med Menneskers Natur, faaledes som vi finde den ved Selvprvvelse og Menneskekundskab hoS 06 selv og andre, end at gribe ubeviste Grundsætninger af Luften, og derpaa bygge ZdealMemer. Der er det. Cicero kal- der: at Fns?e i Philosoph'en. III. Bibliographie. I. T>. LNicl?aelis lit- terarisre Brevvexling anden Deel. Et meget in- teressant Udrog as en hoist interessant Brevvexling. Hvad Udgiveren til Slutning, i Anledning af hvad Prof. Muller i Petersborg skriver til Nnchaelis: "at dersom Lårdom nogensinde skal vorde almindelig i Nusland, saa maa Geistligheden efterhaanden vannes dertil", erindrer imod Hr. Dr. Bastholms Forslag at gisre Præsterne til Bsnder, at den qelstsige Stand ester dette Forflag aldrig kunde frembringe frore Man>, mi'n vore Praster maatte blive til ru^siffe Landsbyepo- per, vil nok e.:hver sande. IV. Fragmenter af Iohannis den Døbe- res L.evnetshiftorie. Tildragelsen med Johann S den Dsberes Fsdfel, som den bibelske Skribent vil have anseet for miraeulos >—> thi naar han cg ha 16 Tidsaldrende ikle havde anseet den derfor, seer man aldeles ingen Grund, hvorfor den stalde fortcelle?, da der intet besynderligt er i, at Folk til Aars avle Bom — forrlareS her efter Barths Maneer. Zaearias var gaaet ind i Templet fuld af det Anffe, at hans Kone maatte faae en Son, og forebragte dette sit HierteS Anliggende tilligemed sin Bon for Folket. Engelen, han bilder sig ind at fee i Templet, er et Phantom, som Rogen af Nsgelsen, hvormed den Plads hvor han fraaer, er opsyldt, fcremaler hanS opbragte Indbild- ningskraft. Den Samtale han synes at have haft med Engelen, er en indvortes Dialog i hans Inder- ste, som han i sin Eraltation ikke kan skielne fra en virkelig Samtale. "Du faaer en Sen, tanker han — det er Herre»!s Gave — Du ffal hellige ham Tem- plets Tieneste, der vil blive noget overordentligt as dette Barn. Efter Haabet kommer Tvivlen: skulde det vir- kelig gaae i Opfyldelse? — Dog! skulde Engelen kunne fare med Logn? Han bliver ilde til Mode over disse Tvivl, og paalaggersig selv den Straf ikke at tale der- om. I en Art Extase gaaer ban' ud af Templet, og iagttager noie sit selv paalagte Forbud." — "At Pro- phetien gik i Opfyldelses (siger han), er af physiffeAar- sager ikke at undre over. Var Zaearias vis paa at ha- ve saaet dette Lofte af en Engel, faa anvendte han uden Tvivl alle sine naturlige Krafter. I Henseende til Indtrykket var det for ham der samme, som om han virkelig havde scet en Engel. " — Jeg har tilsorn sagt mine Tanker om dette Slags Forklaringer. For at undgaae een Urimelighed, maa man gio-re sig ffyl- dig i hundrede andre; hvad Eregeriken vinder herved, mdseer jeg ikke. Da Zacharias' Stumhed ikte maa vare noget miraeulost, saa stal Texten voldtages, og X«/ Xa-XL,)/, som den mindst kyndige i Sproget ikke kan overnatte anderledes, end: du ffal vare taus og ikke kunne tale indtil ?e., oversat- tes: oz nu s?al du vare taus, som kunde du ikke tale. Havde Engelen vitdet forbyde ham at tale, eller havde han selv paalagt sig Taushed —end- ffiondr ni Maaneders frivillige Taushed af den som kunde tale, var nok, selv af physiffe Grunde, et lille Mirakel, i der mindste hev en Marter, som man in- gen fornuftig Grund seer til, hvorfor Zacharias vilde paalazge sig —saa kunde jo Skribenten have sagt: ^>1 ; men udtrykrer aabenbar Taleevnens Bersvelse. —Endnu en storre Urimelighed! Naar man forklarer Za6)a- riaS' Taushed som frivillig og af ham selv paalagt; hvad Mening kan da hans Sporgsmaal til Engelen have: " hvorledes lan jeg vare vis derpaa?" nemlig at min Hustrue ffal fsde en Son. — " Du ffal vare taus, som kunde du ikce tale." Er heri nogen Men- neskeforstand? Du ffal ffajfe dig selv Vivhed, ved at tvinge dig ril at tie i ni Maaneder. — I Oversattel- sen as Stedet hos Lucas, hav Forf. ikte holdet sig til nogen vis af vcre bckiendte Oversattere. Dcrved er en loierlig F.il indlober i hans Oversatte!,e, som han ellers ler ffulde have market. Elisabets Tid (svttaller hat) var omme: hun undfau^e^e og fodteen Son." Na«l hendes Tid var omme, var det vel lidt for sil. tg a^ undfange.—Han har led>agct sin Oversat- tel;e me5 nogle e.egetiffeAilmarkniltger, hvisVard jeg overlader vore Skriftsorffere' at bedomme. Da jeg saae ham oversatte: " og den kele Folkemangde tove- de uden for, imens han rogede," troede jeg han kun- de have fulgt den gothiffe Oversattelses Lasemaade, hvilken bestyrkes vsd en graff Codex hos vores Dr. Birch, nemlig i Stedet for men da han lagger i Bsn til, har han over- sat efter den sadvanlige Lasemaade. V. Joh. Forf. giveren Oversattelse af dette hele Capital, og ledsager den med oplysende Anmark- ninger. Saa afvigende den er fra vore sadvanlige Oversattelser, saa kan jeg dog ester min Overbevis- ning ikke andet end give den mir Bifald, isår hvad det foregivne Mirakel med Vandets Forvandling til Viin ved Vryllupet i Cana angaaer. Forf. anseer den hele Tildragelse ikke for andet, end en Bryllupsgaade, et Spog, hvormed Jesus efter sin Tids Sctt overraskede Giesterne. Jesu haarde Tiltale til hans Moder Vers 4, som efter vor sadvanlige Overs.: C^vinde! hvad haver jeg med dig at gi^re? har forarget Mange, gives her rigtigere: Moder! hvad gaaer det os begge an? entffiondr Telemachs Tiltale ril sin Moder i Odysseen I. Z55- 59. "gaae du hiem cg pas din Vav og din Rok; og see t.l ar dine Piger bestille neget", er ikre mindre haard, og kan allei.e nndffyl- des med de Tiders simple Sadev. — Vers 11 over- sattes her: "saale.e^ begyndte Jesus ar udmane sig i Lana i Galilaa, og gav Prove paa sin Fortrinlighed, og hans Disciple fattede Tillid til ham". Han vi^er, at red Ordet tiluendegivcs alt det hvorved no- get bctydes, hvcrred er Tegn gives f.Er. Iosva 4-6, altjaa et Kiendemarke f. Er. paa Duelighed, Tanke- maade 0. s. v. >— Forklaringen over hvad som foregik i Saaledcs vidste allerede S tru ense > ftt Fan scl at redde dttte Sted imod en vagthavende Osseeer, som giorde fig lystig derover. See Stru en ses O>n v ei!>>el se sh «stvri e danlk Overs. S 212, ilein Krit. Iourn. fvr 1772. S. zzz. Z2 Templet, er mere vilkaarlig. Vers 19 ov?rsatter han: "hvad har du i Sinde med det du har foretaget dig?'' 55^,?,gte om Forbud mod Repertorium. I en kiak og nasten trodsende Tone forklarer Fors. (vil Gud) efter Kantiffe Begreb og i kantisk Terminolagi Grundene, hvorfor hans Skrift ikke kan forbydes. Jeg vil ikkun anfore Resultater. "Statens Hensigt er Cul- tur til Frihed, men den er ingenlunde Disciplin. "Bor den altsaa havde Borgerens Eiendom: er Een- heden af alle vort Vasens Realiteter vor hoieste Eien- dom: er den uhindrede Net, at forstorre alle vor Aands Krafter, denne Eiendoms ubetvivlelige Hiem- mel, saa vilde Forbudet paa Repertoriumet (saa- lange milt Talefrihed ikke fornærmer nogens perfon- lige Rettigheder) vare et voldsomt Indgreb i Borger- lovenes Uforkrankelighed, i det det satte den menne- skelige Aands Persectibilitet retsstridige Skranker, og derved forstyrrede Menneffets Heelhed. Hvo voverat tillagge den danske Regiering saadan Hensigt? —> Forbrod jeg mig nogensinde ved personlige In- jurier imod min Borgerpligt, saa fortiente jeg haardelig at straffes " — Skulde Hiertet ikke have banket lidet paa Fors., da han ffrev den sidste Periode hen? eller har han s«a l.'se Begreb em personlige Injurier, at han kan sradommeen anseelig Emb.dS, mand Dømmekraft paa en tydsk Isurnalist.'s Forsi- kring, kalde en Kisbmand Tyv, bessylde en anden Mand for, at han har tilsneget sig en geistlig Vær- dighed som han ikke'sortieuer: at han kan siaae om sig inden- og udenlands med Landsforrædere, elendige Mennesker, infame Afskum, og andre smukke Titler, og dog meene, at han ikke handler imod Borgerpligt, ikke injurierer? Den gode Hensigt, kan jeg tanke, stal undskylde Alt. Der var en Tid, da man skiandte og brandre til Guds TL.re; den Tid lader til at ville komme, da man vil troe sig Alt tilladt, til Menne- skets Fuldkommengørelse. Tingen bliver den sam- me ; Sproget og Forsslgessesmaaden forandrer sig. VII. Udgiverens Brevvexling Repertoriet angaaende. Her forekommer 1) et Brev fra Hr. Scheel, Overfatteren af det berygtede Wiener Zeit- schrift, hvori han besvarer sig over den haanlige Maa- de, hvorpaa man behandlede hans Perfon i det forste Haste af Repertoriet. Brevet gier sin Forfatters Be- skedenhed SLre, endskiont denne synes nasten at gaae til Ydmygelse. Man larer tillige deraf, hvad en Ca- bale i et saa lidetj talrigt lasende Publicum, som det danske er, kan udrette til et Skrifts Undertrykkelse. Han fortaller os, at, da de Kisbenhavnske larde Ti- dender, tilligemed udenlandsk Litteratur og politisk Magazin havde stukket Hovederne sammen sor at for- felge hans Overfattelse, standsede dens Affatning gand- ffe. Skeer det samme ved Rettens Middel af Regie- ringen, saa skriger al Verden over Forfølgelse og Men- neskerettigheders Krankelse. Men mon Folgen ikke vare den samme for Literaturen? og Cabalens Under- trykkelse er saa meget farligere, som den veed at Kiore sigfgieldende under Navn af offentlig Meenjng, hvilken i et indskranket Publieum nogle faa forstavne Hoveder have i deres Magt, saa at de kunne nedstyrte og fatte paa Tronen Personer og Meninger, ligesom de lyste. — Udgiverens Svar er i en hsi Tone. Skieldsord har han ikke brugt; det er ikkun " starte betegnende Ord.'' Naar han har kaldet Hr. S. en adelig Dreng, saa er dette en Oversættelse af Jun- ker. Men omendskiondt han spaaer, at " saavist som Fornuften omsider feirer,saa vist ffal man i Danmark 1895 ^ke erkiende Adelskab"; saa er han dog saa adelmodig, at han erklarer den for en Daare "som haaner et Menneffe, fordi han havde den Ulykke at fsdes Adelsmand." Endelig afskediger han sin Contrapart som en bodfardig Synder, beder ham ikke at synde mere, og "glader sig at have bragt en Syn« der fra sin vildfarende Vei Zac. 5, 19. 20."—>2) Den anden anonyme Correspondent, son- havde for- sikret Udgiveren af Repertorium, at hans Skrift hav- de skaffet ham, saavelsom hver Lornuftigtcenkende sand Sieleglade, flipper naturligvis bedre. Han vår- diger ham endog st indfsre ham i den kantisse Philoso fies Initier, for at overbevise ham om, at Kant paa engang har ophavet Fatalismus, Atheismus og Tvivl om Sielens Udsdeiighed: Fortjenester som korrespon- denten ikke vilde troe, ac Kant selv vidste noget af. Hvad han ved denne Argumentation vil udrette hos sin Correspondent, veed jeg ikke. Mig forekommer det synderligt, at Kant (som hans Discipel forsikrer) vil have anseet som blotte Lroesartikle Ideerne om Gud, Frihed og Sielens Udødelighed, men tillige som saa nodvendige Postulater af den rene prac- tiske Fornuft, at vi nodvendig maa optage dem blant vore moralske Maximer. Naar man saaledes maa ha- ve Lov at optage blandt Postulater, hvad der til alle Tider har kostet de skarpsindigste Mand det stsrste Ho- vedbrud, saa letter man sig meget Msien med at phi- E losophere. Jeg tankte ellers ikke, at Troesartikle kunde have Sted i philosophien. Dog herom og andet mere vil vi vel faae fuld Lys, naar vor Forf. fremkommer med den Lærebog i Philosophien, .som han her anmelder, og hvori han af sit Jegs Iden- titet vil udvikle hele Philosophien. VIII. Grundlinier til en skriftmcesslg Be- tragtning over Jesu forsonende Dpd. Gaaer mig som lag Mand intet an, men opfodrer paa det starkeste vore lcerde Theologer til at opbyde al deres Skarpsindighed, Lårdom og exegetiske Kundskab, for at kuldkaste det af Forf. opforte System, som har Mi- ne af at vare bygget paa ualmindelig Exegerik og Ind- sigt i Grundsprogene. Thi det vilde vare en evig Skam for den danske Gejstlighed, om det skuide vare fagt den lige i Ansigtet, i Landets Sprog, arden L.cere om Jesu c^hristi fyldestgørende Forso- ningsd^dd i vort Sted (som hidindtil har udgiort det fornemste, om ikke eneste Indhold af de Geistiiges Fo- redrag paa Pradikestolen) " langt fra at vare en Deel af den therisk-bibelske Theologie, meget meer er en uchristelig, gudsbespottelig, LNennes'kenatu- ren fornedrende L.**, som n^yelig er bleven vor Medborger (KL. med stsrre Tryk), faaer han her S. z6i Leilighed at navne ham med sit fulde Navn, og dog have sin Samvittighed frelst. "I Ephemeri- den der theol. Lit. — fortaller han har Dr. Thietz i Kiel navnet Hr. H. C. Albrecht fra Hamborg som Oversatteren af Paynes Skrift. Efter Schl. Holst. Provincial Berichte lever Hr. A. siden sidste MichalS- dag paa sit Gods Kiellzeng ved Flensborg." Det er at rakke Morderdolken i en andens Haand, for ar kur^ ne tvatte sine egne Hander i Uskyldighed. — Og saa- danne Folk vil forbedre Moraliteten! og arbeide paa Menneskets Foradlelse! Jeg flutter denne Anmeldelse med to Vade me- eums Aneedoter. " En Forlagger indleverede (til Censorerne i det Osterrigske) Manuseriptet til en Lare- bog i Trigonometrien, som ikke blev tilladt at tryk- kes. Paa Foresporgsel, hvorfor? blev ham svaret: at Undersøgelser over Treenigheden engang for alle vare forbudte." — "I den sidste Krig imellem Enge- land og Holland, havde begge disse Stater anordnet en Bededag. Hollandernes indfaldt 8 te Dage for En- gelanderneS. En Domine i Amsterdam, fom ikke vidste hvorledes deres Hsimagtighederstode sig med den Herre Zebaot, fandt det nodvendigt at fortalle ham: hvorlunde Engelanderne om gte Dage vilde lyve ham det samme for. Men, blev Mvnheer ved: troe dem ,6 tkke, de narme sig dig med lognagtige Tnnger." Iblandt den Mangde Anecdoter, isar angaaende en- kelte og endnu levende Personer, som ere sammensam- lede fra alle Sider cg uden Auctoritet anforte, er det ikke at undre, om adskilligt maatte indlobe, som kunde beheve Rettelse. Ikkun for at gisre Forf. opmærksom paa fine Kilder, og ikke for Rettelsens Vigtigheds Skyld, anmarker jeg, at Hr. Iustitsraad Lutren i Helsingsr ikke er den som var bestemt til at vare Prast, og som hans vårdige Fader tankre paa, da han ffrev: en aldrende Laders sidste (Ord til fln S?n :c., men hans yngste Broder i Sseetaten. Dette var allerede skrevet i October Maaned f. A., og bestemt til at trykkes i sidste Haste af forrige Aargang, men kunde ikke rummes der. — Imidlertid er i Begyndelsen af dette Aar udkommet: Repertorium for Fædrelandets Religions- lærere. Fierde Hcefte. 8i non vulris xu^- nare, licsr fulere. Lenscs. hvilket jeg tager med her, da det flutter den ferste Aargang. Det mærkelige Motto, saavelsom dette Hastes Magerhed, synes at bebude Repertoriets En- deligt. Forf. drog til Feldts imod sir Fadrenelands Religionslærere, — som han vilde have Mine af — for at rense og forbedre sit Fædrenelands Religion,— som alle hans Maneuvrer have viist — for ar fortiene sig en Lommeskilling, eller, naar dette ikke lykkedes, for ar faae sig en Martyrkrone. Da ingen af Delene vilde saa ret gcne: vore Praster icke vilde lade sig tvinge til at subscribere, og Vort theologiste Facultet, som Martyrkronen skulde ventes fra, ansaae Srriftet uvardigt til at satte Regieringen iBevagdse for; saa siger vor kia!ke Skribent: nu da! dersom I ikke vil flaaes med mig, saa kan I tage Flugten, I Stakler, jeg vil ikke'have videre med Eder at gisre — eller om det stal hede: saa vil jeg tage Flugten, ikke lamger opholde mig paa Valpladsen, og som en Don Qvirotte fegte med Veirmeller. Ingen af de mange tillokkende Materier, hvor- ved vor Forf. i Avertissementer og Omflag cg Noter har segt at overtale sine Landsmand til at subscribere, maa man vente sig i dette Hefte. Det indeholder: I. Lxirsplnuln monttii cu)us6am s^uci vsno, vul^o cjicri---, rerrT A tenelzris manciari, i Munkelatin; hvilket er tilskrevet det respective Ssrge- huus, det theologiste Facultet i Kritik og Antikritik. Han anseer dette Gravffrifr for saa vittigt og vigtigt, at han opfodrer nogen af vore Digtere ril at give en localiseret Oversættelse deraf; i Mangel herafagter han selv at meddeele en prosaist Oversættelse i Lapidar- stiil, med oplysende Anmærkninger. II. Om de Bastholmste Forslag. Forst et Udtog af Recensionen over Hr. Dr. Bastholms Bog i Prof. Paulus'theologisches Journal; tilligemed er Tillag (III) til denne Bedsmmelse af Prof. Pau- lus selv, hvori han soger at vise, hvorledes en Men nesteven kunde falde paa, ved at bet; agte de fleste Religionslæreres Kundskab som den nu er, at krave saa lidet af en Folkelærer som Hr. B. kraver. Ende- lig en Efterstrift af Repertoriets Udgiver, hvori han siger Ja og Amen til sin Larers foregaaende Ve- tragtning, og i der øvrige sysselsatter sine Lasere, efter sin Sadvane, med sit eger kiare Jeg, fortaller os, at Hr. Dr. B. er hans personlige Velynder, stiont han aldrig har fodret etter oppebaarer en Velgierning af ham; thi "sin Lykke skylder han sig felv", for- tallcr os, at han er ?n Videnskabsmand, og at det er hans Pligt at vaage over, ne tzvicl iskpudlicg 6etiimenri capiar: at han er Prasters offentlige ka- rere i Danmark: at PhilosophienS, Theologiens, den gamle Literaturs, og de stienne Konsters Studium har i mange Aar varet hans udelukkende Beskæfti- gelse: at han ofrede Formue, Helbred, alt hvad man i Forsalene kalder Udsigter, for at uddanne Religions- læreren til, og at han besidder et Mod, som trodser alle Skiebnens Luner. Han forbe- holder sig sin endelige Erklæring i denne Sag, og vil »ppebie, faavel at Acterne sluttes i vort Fædreneland, som fremmede, uinteresserede Censorers Domme, da han er »verbevist om, at disse i Henseende til den om- tvistede Punct om Religionslærerens Dannelse vilte stadfæste hans praliminaire Kiendelse. — Taler ikke benne Mand, som om det danffe Publicum havde er- kiendt hans Domstol for den overste Instants i theo- logiffe Stridigheder? Overalt hvad behove vi at cppe- bie Fremmedes Domme? skulde vi ikke selv kunne domme? og mon man ikte allerede i Danmark har bestemt de Basrholmste Forsiages Vardi? IV. Fremmedes Rundstab om Fcedrenelan- dets philosophist-theologiske ^.itteratnr. Disse Fremmede belobe sig ril de tre Hrr. tydffe Professo- rer, som udgive den ovenanførte theol. Ionrnal, hvoraf Udtoge meddeeles af nogle smaa, mest de bast- holmffe Forflag angaaende, danffe Skrifter, som man i Danmark har lagt lidet Marte til: foruden disse, over Hr. Dr. og Prof. Hansens Afhandling om en Religionslærers Gravitet, og forst og sidst over Hr. Bergers Dagens Anliggende. Men hvad om nu Repertoriets Udgiver selv — som ester et almindeligt Rygte stal vare en dansk Student, der svæver imellem Iena, Gottingen og Altona, og har sine Ceiporteu- rer paa adskillige Steder i Danmark >— var den som selv leverede Recensioner over danffe theologiffe Skrif- ter til den theol. Journal — Personer som tiende de ovenmeldte Professorer personlig, forsikre mig, at in- gen af dem forstaaer Danff —; saa spilles os en artig Komedie med Fædrenelandets philosophiff^theolegiffe Litteratur, og Fremmeces Kundskab om samme. Og naar saa Hr. Niels Rkegels paa sin Side seger at prostituere vore Larde hos Fremmede for deres geome- triske og hydrostatiske Indsigter; og andre drive samme Speg i andre Literatulens Fag, saa ffionnes let, hvilke alvorlige Folger dette Goglerie kan have for vore Skri- benters AZre, og at det er en Sag af yderste Vigtig- hed at forbygge dem. Jeg tiender ikkun et Middel, og det er, at Universitetets tarere fereene sig om at udgive lcxrde Efterretninger om danske Skrif- ter, der faaledes udmarte sig i Futdsrandighed, Grundighed og Upartiskhed, at Fremmede som vilde tiende vor Literatur, med Sikkerhed kunde henvende sig til disse, og undvare alle andre Sufflerer, frem- mede eller indfodte. Zeg holder et faadant Institut for saa vigtigt og nsdvendigt, at jeg treer. Univer- sitetets Durkl-sitige Patron vilde giore sig hsilig for- tient af vor Literatur, ved at opmuntre og underststte det. — Men jeg kommer tilbage til min Skribent. Jeg har sagt, at Dagens Anliggende er et af de danske Skrifter som ere recenserede i Paulus' theol. Journal, af hvilken Recension her gives Udtog. Disse Journalister, tillige med deres Echo, Udgiveren af Repertorium (ifald han ikke selv gisr den ene Person » denne Trinitet, eller den fra Trinireten udsendte Kraft, som skal oplyse det formorkede Norden) indsee nu det, jeg strax erindrede imod de af Hr. B. fore- flagne Selffaber til Almueoplysningens Fremme. " Slige Selffaber (siger den sidste med Rette) aule en forvendt elklit cle cm-p-s, som blot soger sit Eget, og ikke det Menneskehedens er.Imidlertid undskylder han dog sin Ven til Slutning saaledes, ' Forf, saae Tidsalderen i Huulspeilet i Steden for at see den i Microscoper. Det er endnu i^'e aabenbaret, hvad vi skulle vorde — vi vente en nye Jord, paa hvilken Ret- færdighed skal bce. Det haaber Fornuften, det for- jetter Scriftcr." Jeg lagger til: Det ventede man paa lange for og ved Christi Komme; men Menne- Z! ffeheden er bleveu ved at gaae fin vante Gang, uden at bekymre sig om disse, udentvivl vekmeenendeDrom- mere.—-Hvad Udgiveren i Slutningen af denne Ru- brik sværmer cm en sejrende Laccoon, som ffal vare Symbolet paa vor crdlere Tidsalder, der ffal faae Seier over Overtroe, Vantroe og HerskedespotismuS, forstaaer jeg ikke. Laoeoon blev jo et Asser for Slan- gen tilligemed sine uskyldige Born. Snarere kunde det "are Symbol paa Martyrffabet, som disse Herrer lomges saa meget efter, og havde gandffe vist ventet at faae i Danmark. V- —Er ffrevet i Udg. bekiendte pukkende Tone. Han forsikrer her: 'at Nationens cedleste Mand interessere sig for Re- pert. Skiabne. 2) Til Hr. Biskop Balle, i Anled- ning af et Rygte, at adskillige anonyme Breve vare indlobne til Biffopen, som anmode ham om at be- virke Repert. Confiscation, og at Bispen omsider, da han havde faaet et Brev fuldt af fornærmelige Udla- delser om hans Aarvaagenhed, havde indsendt alle disse Breve til det danffe Cancellie tilligemed sin Erklaring. Denne Erklaring tilligemed Brevene, er han dristig nok at forlange as Biffopen til offentlig Bekiendtgis- relse. z) " Det var et as mit Livs styrkende Oie- blikke" saaledes indleder Udgiveren dette Brev — "der overraskede mig med fslgende anonyme Brev" Brevet er ffrevet i en sand dltheyrambeTone, 01 man har Aarsag paa mere end et Sted at tilraabe Forfat- tereu: — Men, naar n« denne Samtale er trykt, trykt i Landets Sprog, of- fentlig solgt, og ved alle mulige Konstgreb anpriset og udbredet; hvad hindrer da dem, der ikke ere Viden- skabsmand, ikke ere Praster, at laseden ligesaavel scm disse? Alvorlige Undersogelser over Dogmerne ere hid- indtil meget saa i Repert.; disse ssulde jeg intet have imod, naar de bleve fremsatte i en beskeden og under- søgende Tone. Men er det Undersøgelse, naar Udg. strax i Fortalen til ssrste Haste siaaer om sig med saadanne Magtsprog: at Lhristi Guddom er en theo- logis? Spidsfindighed; at den Hellig Aand er -n Nul- litet; arder i det hsicste Vasen hverken er Triniret eller Binitet, men Unitet; at Christusseiv her opfyldt Spaadommene, og disse ikke paa ham ere blevne op- fyldte; at Miraik'r lade sig naturligen forllare o. f. ? eller stemme disse Magtsprog ikte Laseren strax til at satte Mistroe til disse Dovner, forend de underssges? Nu de haanlize Udladelser mod Dogmerme selv, hvcr ingen Uiiderssgelse har Sted, saasom om L'arizfacrio Oklisit vicsris S. 106, oltt Bibelens Inspiration S. i OS o. f., ffade de ikte den kolde og fordomsfri Underssgelse, og indtage Laserne strax imod Dogmer- ne? Jeg vil ikte tale om hans Udfald mod den hoi- og velarvardige Pobel som foredrager Dogmerne; denne burde dog forst belares, forend overfuses med Siieldsord. — Lad os nu see den stakkels Bogtrykker- svend i den andcn Vagrskaal. Udg. havde sagt, at der var stor Forskiel paa "naar han o. s. v." og "naar en erkeslos Bogtrykkersvends letsindighed." — Let- sindigheden er nok, ester det anfisrte, den samme hoS begge; men en ustuderet Bogtrykkersvends Letsindig- hed kan nok ikke giore den Skade hos Almuen, som en studeret Mands, der udgiver sig for Prast —-" ikke ffaaner den Enfoldiges Samvittighed, men for en ski- den Fordeel af 4 Rdlr."— skulde hans Forseelse maa- skee varet ringere, naar han havde vidstar udbringe sin Fordeel hsiere, udbringe den til Levebrod?—-"ned- river det, i hvis Sted han ikke formaaer at bygge noget bedre." Men Udg. af Repert. veed at bygge noget bedre i dets Sted han nedriver! Vi tale om den Eenfolvige; thi for den Oplyste vil Fors. deg vel ikke troe at have sagt noget Nyt, eller noget som deni.e ikke for lange siden har vidst eller kunder skaffe sig at vide af engelske og tydjke Deisters Skrifter. Og den Eenfcldige tanker han dog vel ikke at kunne give Giengield for hvad han berover ham, med Kants og hans Disciplere tlde fordoiede Kategorier og Philvso- phemer! — Jeg vil ikke forksatte min Commentar over den af Udg. dragne Sammenligning imellem sig og Stephensen; jeg befrygter, man maatte til Slutning sige det samme om ham, som han meget vittigen sizer om Stephensen og hans Lige: "De uddrive Satan ved Beelsebub." Forresten lover han ar ville omtale den markvardige Proces imod Stephensen i et af sine naste Haster, og da at drsfte Generalfiskalens Deduc- tisn, "og gisre ham navnkundig udenlands, som en Daniel i den borgerlige Ret, som dcn stsrstc af alle Europas levende Generalfiskaler." Der er en farlig Mand, denne Nepertoriumskriver; han barer et tve- egget Svard, hvormed han hugger ned for Fode, paa tydsk og paa dansk. VII. Miscellanea. Svarer til sin Titel. Et Nuskumsnusk af de forskielligste Ingredienser. — Om Hr. Engelbreths Fortienester af der coptiske Studium : ved samme Leilighed en Snart til de theologiske Pro-- fessorer. — Om Generalfiffalen: Udg. agter af Job at bevise, at Satan var den sorste Generalfiskal.— Om Bibliotheksecretair Nyrups Beretning om den danske Almues Morskabslåsning: ved den Leilighed egne (meget rigtige) Tanker om Almuens BibellaSning, om Almueboger i Almindelighed, om det populaire Fore- drag og a. —Alr imellem en Indbydelse til Publicum at berige Repert. med Bidrag. Naar jeg nu efter at have giennemgaaet den fsrste Aargang, skulde angive Repert. plan, saa vid- ste jeg ikke stort at navne nogen anden, end den jeg allerede har navner i Begyndelsen af det sidste Hastes Anmeldelse. At Mercantile Hensigter have haft en viglig Deel i Anlaget, vise de mange Krumspring, Udg. har anvendt, for snart ved Gasconader at til- lokke, snart ved Dragonader at tilskrakke sig Sub- scribenter: den Interesse han har sogt at tillagge sine Bestrabelser, hos en Deel af Publicum ved at udraabe dem som sigtende til Christendoms eg Moralitets Bt- 4Q fordring, hos en anden ved Personalier og pirrende Anecdoter: og endelig den Uvished hvori han har stræbt at holde Publicum i Henseende ril Udgiverens og hans Medarbejderes Personer, ved at blcrnde sine Lasere med Gisgler - Avertiffementer og Rhodomontader. Nyt vil den ikke sinde, som er bekiendt med dcn theologisse Literaturs Gang i Tytffiand i de sidste zo Aar, as tydffe Journaler, hvis Echo Udgiveren er. Ja undertiden synes han endog at have meddeeltjos sine Collegie-Hcefter lige saa varme, som han havde optegnet dem hos Professoren; hvorpaa jeg allerede har anssrt Eremvel. Hans Tone er kiak og stusselig (impol'ain); hans Sprog har Mine af at v^re lard, ved de mange philosophiffe Konstord han benener sig af, og dijse figurlige Uc:ryk hentede af allehaande Konster og Videnffaber, hvilke i det mindste ikke tiene til ar giore Sproget populcrrt, saasom Talens egen Pathognomik, den larde Castratdiffant, Virkningers crqvacoriffe Størrelse og fi. Imidlertid skal det ikte vv?re mig imod, om Fors. vedbliver at meddeele os de Opdagelser han gier paa tydff Bund i Henseende til den theologiffe og philosophiffe Literaturs Fremskridt, naar det kun sseer med Beskedenhed og Agtelse for Pu- blicum , at han ikke fordærver Scrder og Tcrnkemaa- de, imedens han arbeider paa Forstandens Oplysning. Vi have dog stedse hentet vore Ideer i denne Literatur fra Tydsktand, og bor sra samme Kilde vente deres Nesorm eller Modific^tioner. om l ekrer 6en af er Felskab i Ltnikkiania fremlatte ?iiisopAZve. Lr gs 8ecrereer ve6 (Zeneial - - Oeconomie. oZ Lommeice - LolleAiuin ! Kiukenkavn. Ll^niliia. nia 1795- kios ^en!i (iidek Net er dette Skrift, som den ssrste af de Premier blev tilkiendt, hvilke et Selskab i Norge udsatte for den bedste Afbandling om et norsk Academies Indret- ning. Skrifter hclder mere, end Titelen lover. Forf. bindar sig ikke nsie til sin Gienstand, der norske Aca- demie, men udlsber i det hele Undervis !ngsvasen, og samler hvad de bedste, iscrr nyere, Skr benter have sagt om Menneffcts videi.ffabelige Cultur, med en Fuldstændighed, at ncrsten ingen vigtig Ptinlt i Un- dervisningen er gandffe sorbigaaet. Jeg anseer denne Deel af Scriftet for den vigtigste; ikke at den der har Lcrsning i pædagogiske Smfter, vil finde meget Nyt, men det giver en behagelig eg tillige instructiv Los- ning, at have de kyndigste Ma'nds Erfari.lger og Re- sultater samlede under een Synspunkt, og at kunne oversee deres Forbindelse. Delte Orersyn lettes meget ved den fuldstændige nspectus over Vccrkets Ind- hold, som Ferf. har sat soran. — Dog.' Skriftet for- tiener en noiagtigere Revision, allerhelst da mauge Lcesere kunde lade sig afskrække sra at lcrse det, ved Fore- dragets noget besværlige Ordrighed og Vitlsftighed, og Stilens paa somme Steder noget tunge og forvik- lede Periodebygning; i hvorvel man tydeligen seer, at Hr. ^Secretair pram i dette Arbeide har anvendt stsrre Flid paa sit Sprog, end man ellers er vant af hans prosaiske Arbeider. >—Det paaberaabte Conspec- tuS gior, at jeg ved mange Cavitler kan indffrccnke mig til enkelte Anmærkninger, uden at gaae ind i den udforligere Detail. Lsrste Cap. om IZnderviisningsvcesenet t Almindelighed fra S. 1 til 66. Forf. antager tre Slags Undervisningsinstiturer: Almue-Skoler, dem vi Danmark kalde danske Skoler, lcrrde Skoler, og Universiteter. —Hvad S. 6 fslg. siges om RealsVo, ler, er lost og utilfredsstillende; ikke engang et tyde- ligt Begreb om dette Slags Skoler. Det samme gielder om hvad som strax efter forekommer om For- ffiellen imellem instrumental og real Kundskab, hvor mange urigtige Begreb, som til Skade for Sprogenes Studium er? l Omlsb, havde varet at berigtige.—' S zi. forekommer en ri^ri) Anniarkning af Selffa- bet, so7.. har bedsmmet Priisffriftet,' ckn Nvtten af den grammati.a'ffe lludervisning ; de larde Sprog, endog for dem, der ikke kunne bnnge Kundffaben i de larde Sprog til en vis Fuldkommenhed. — Den egen!« lige lerde llndervi^ning vil Hr. Forf., lkal tage sin Begyndelse med et Barns ellevte eller tolvte )lar, da man imidlertid stal have kllnnet fa«e Vished cm dets Sieleevner, og tillige, om dets udvortes Udsigter raale dets Bestemmelse til den larde Stand. Denne Alder troer jeg ogsaa knn antages, naar de ferste For- beredelses- eller Almue-Skoler ere saaledes indrettede, at Dornene deri ere oplarte i de almindelige Kundska- ber, som Fors. kraver as disse Skoler S. 22, 2Z. Men skal man forst rage disse Kundskaber med i de iarde Skoler, faa vil et Barn lat kunne drive nogle Aar hen i disse, forend man med Vished kan bestem- me , om det er stikket til at nyde en lard Opdragelse eller ikke. Jeg har derfor stedse paadrevet, at man uiret ffulde fore-tage med vor larde Skolevasen, forend man sik vore Almue- eller Danske Skoler satte i den Stand, at de kunde leverede larde Skoler Subjeeter- ne saaledes sorberedede, og med saadanne almeennyttige Kundffabtzr forsynede, at man ikke allene kunde dsmme vm deres Sieleevner, men ogsaa have en sikker Grund- vold, at bygge vidore fort paa. Skal disse alminde- lige Kundskaber forst bibringes i de-larde Skoler, saa befrygter jeg, der vil blive et Chaes, som mere vil forvilde, end oplyse , og at den lard« Opdragelse der- ved vil tabe. — Smukt og sandt forestilles S. z6 den unge La'.eb^giarliges Forlegenhed ogRaadvildhed, naar ban ester den Forberedelse han har faaet i Skelen, kommer til Universitetet, hvor han paa egen Haand, uden al Vejledning, skal gaae videre frem; "stuppen (siger han) inden for Dsren i Visdommens Admer, seer han fo'r sig et Tempel, stort som en Verden; men Z 45 han seer det afdeelt i Hvalm'nge^; han seer for sig mange Veie og Gange, som lar alle forekomme 'han; at vare Irgange, uendeligen sammenslyngede; der er lys og blid Dag hvor han seer hen, men selv Lmet -r mange Steder blindende (blandende), og han veed,at, naar ban end gaaer under best Veiledinng, den ret- teste Vei, kan dog hele Levealderen udfordres, ja er vare tilstrækkelig for at vandre den til Ende, naar han ei vil lade ligge urort det meste, og maaskee det bedste, der paa Vandringen var ar optage: Meget befrygte- ligt, ac h-',n under disse Betragtninger glemmer reem at gaae videre frem, eller gaaer, forvildes, opdagen- de sin Forvildelfe gaaer snaart rent Zld igien, ogspi.^r saaledes Frugten af al de henfarne Dages endeg for-- trasselig brugte Flid." Med disse Betragtninger gaaer Forf. over til der tredie Slags Oplysningsanstalter, Universiteterne, forsvarer disse Instiruter imod Trap, Treschow, 05 Andre, siger sine Tanker em Hr. Dr. Treschows aea- demiske Gnmnasier, hver til denne vilde have de nor- ste Stistsffeler ophoiede, hvilke han ikke bifalder; men hans Grunde overbevise mig ikke. "Hvorledes (spor ger han) ffasscr man anstandigt Levebrod til Lavere ved 4re saad-anne I.nstituier, naar man har Moie med at sinde, hvor det ffal komme fra til eet." Dette Spsrgs- maal kan synes besynderligt af en Mand, der selv anseer oot som en Bisag, der irke engang vedkommer Opgaven om der norffe Aeadenn'e, at undersoge, l vor- fra Omkostningerne til dets Oprettelse sial komme. Imidlertid kalder- han disse Gimmasier u.igtigen Uni versiteter, m?d hviile de aldeles ikke kunne lignes. Man behsvede langt sra hverkon det Antal af tarere, eller af andre Beriente, som behoves ril et liniversi tets Sammenhold enhed, ikke det Apparat af Boger, Iustrnmentor 0. f. v. Man stmde her ikke bringe n>, gen Videnffab til Cl'.de, som desuden aldrig bringes ril Ende ved noget Larerinsritut, man give det hvad Navn 42 Muk! vil; men ikkun lagge Grundene i Sprog og Vi- denskaber saavidt, at man kunde fritages fra de ved Kisbenhavns Universitet brugelige Fcrberedelsesexami- «cr, cg strax berede sig her ril sinEmbedsexamen, eller de som ikke agtede at tage nogen Embedsexamen, fort- satte deres andre Studeringer paa den i det academisse (gymnasium lagte Gri:nd ved det Kisbenhavnffe eller et andet Universitet. Saadan en academiff Llasse be- hsvede i mine Tanker ikke at besatte? af flere end tre til sire Larere, hvoriblandt kunne med nogen Forøgelse i Lsn tages de af Skolens allerede forhaandne Larere, som dertil vare duelige. Denne nye Indretning reg- ner jeg for hver Skole paa lOOvRdlr. aarlig, hvilken Sum vel maatte kunne tilvejebringes, deels ved fri- villige Tilffud, deels af den Kongelige Gavmildhed. Hvad de frivillige Tilskud angaaer, da bsr man vente, ar Nordmanden vil vare villigere til at bidrage til en Skovforbedring, der vilde udbrede det forventende srsrre Lys mere ligeligen i Riget, end det kunde ffee ved et Aeademie, hvilket vilde blive nyttigst for den Egn hvor det blev oprettet, og neppe udstrakke sin Gavnligbed over bele Riget, isar naar det ikke kunde indrettes efter noget stort Model. Bidraget af den Kongelige Kasse kunde vel ikke blive saa trykkende, uaar dertil kunde tages adffillige i Ncrge scrhaanden varende Fonds, saascm Seminariets Kapital i Ber- gen, nogle af de angelffe Legater i Trondhiem, m. s., hvilke hv^r paa sil Sted kunde anvendes »il Stiftsffo- lens Udvidelse. Overalt et Vidrag af den Kongelige Ka»se bsr N^rge nu saa megct mere gisre Regning vaa l!l sit Oplysning^vasens Forbedring, som der in- Hen Nytte kan have af den Indbyggerne tilstaaede TUlaodse, at lade deres sniderel-de Ungdom immatri- kulere hos dem selv, for sioen at lade dem blive saa lange under Feraldres og Venners Opsyn, indtil de modne af Aar og Forstand kan med stsrre Sikkerhed sendes ti! Kiobenhavn fcr ar tage deres Lmbedserami- ncr, og tilligemed samme lade sig overhsre : d? For- beredelseSkundffaber, som nu udsodres til begge den philoscphiffe Examens Prsver. Dersom dette langere Ophold i Fædrenelandet ffal vare den norffe studerende Ungdom til Nytte, eller rettere, dersom ikke deres videnskabelige Cultur ffal tabe ligesaa meget, som man antager, at deres Moralitet derved vil vinde (hvilket dog er underkastet store Tvivl); saa maa der nødven- dig ssrges for, at de i denne langere Tid blive ved ac bygge fort paa den i Skolerne lagde Grund, og ikke opsatte dette, indtil de komme til Kiobenhavns Uni- versitet: hvilket rettest synes at kunne ffee, ved den i hver Stifts Skole foreslagne academisse Classe. Forf. erindrer videre imod dette Forsiag, ac man ikke vilde kunne lsnne de nye Larere saaledes: "at Mand af Duelighed vilde opofre sig for Livstid til disse Poster, men i det hsieste bruge dem saa at sige, til Lareklude, og forlade dem, saasnart de vare blevne duelige ril noget Bedre." Det uadle Udtryk af Lareklude fra- draget, seer jeg ingen Ulykke i, ar en Mand i m mindre Virkekreds gisr sig duelig til en stsrre; tvert- imod var det onffeligt, om disse aeademiffe Gymnasier kunde ansees som Seminarier fer Universitetet i Kis- benhavn, hvor man ofte har varet forlegen nok for at faae de afgangne Lareres Pladse besatte, og under- tiden varet nodt ar tage sin Tilflugt lil Frvmmede. Store Lonninger giore ik.e altid de dmligste Larere. Overalt antager man jo icle, at den studerende Ung- dom i Norge ffal absolvere sit Cursus i Videnskaberne ved de norffe Gymnasier, men at de ftoen ville ssge til Kisbenhavns eller et andet Universitet for at uddanne sig videre. Endffisndt, hvad ffadede det, om de kun^ de lare Alt, hvad de ffulde, i Ncrge? og hvorfor ffulde dette Tilfalde ikke vare mueligt? Vor alt fcr r.dug dode Larer i Machemamen sal. Prof. Geuss havde ingen aiiden academiff Undci'.sning nydt, end den han hav<" faaet i det aeademiffe Gymnasium i Alcena. — Det evn'ge af dette Cap. besiaaer i en vidtloftig L^ote, hvor: Hr. Set. forsvarer sine Tanker om Unodvendigheden af Faculters-I rdelningen iinodSel- skabet som har bedsmmct hans "lshandling. Jeg har sagt min Mening kortelig om denne samme Sag i An- ledning af Hr. Prof. v. EggerS' Priisffrift, og finder den ved de her vidtlsflig udforte (Grunde end mere be- styrket. —- 2det Cap. ^vo s^al undervises paa len? S. 66 - ic>8. Her gisres Beregning paa de Kongelige Embedsmand og Vetiente i Norge, som endog efter de bestaaende?lnsrdninger bor have viden- skabelig Culrur, og have aflagt Prsve paa samme ved Universitetet. D.sses Antal finder Forf. at vare 6Z4 Personer, cg naar dertil lagges de Nordmand, som sadvanligen bruges i Tollegierne i København, begge Nigers Negieringssade, hvilke han anslaaer til 12^), bliver det hele Antal af faa kaldte studerede Betienre omtrent 750 Personer. Men da der dog gives end- nu adskillige andre Betjenings, fom nu vel stsrste Delen besattes med lag Folk, men som det dog var snskeligt, om de vare. besatte med Mand af videnskabe- lig Tultur, hvilke Regieringen ogfaa giver Fortrinet, naar de findes, saasom de mindre juridiske Betjenin- ger, Fogderier, Pestnrcstertienester, Toldbetienjnger 0. f.: saa udbringer Forf. en Liste as henimod 14OO Embeder, "som Norge burde kunne besatte medMen- ncsker, der havde larr i det mindste noget mc;-e, end det hvert Almuesmenneske maa have lart, sor irke ar vare Samojed." — Disse med megen Flid giorde Be-- vegninaer vil jeg aldeles icke modsige, men ikkun spor- ge: cm der deras dragne Nesult-at nsdvendig forer til el 'Universitets Oprettelse i Norge? Jeg seer icke, at deraf folgsr andet, end at Norge, som ethvert an- det civiliseret Land, bor have gode Oplysningsanstal^ ter, ifald der savner dem, og isar gode Borge'.sseler, sl-m dem, hvor Grunden bor lagges til al, endog 45 vldenssa^elig Culnzr, og med hvilke, naar de ere ind rettede som de b.'r, den fto?ste Deel af de xaa Listen opfsrte Betjente gierne kan vare nviet. Jeg seer ikk? engang, hvad Nytte den tilkommende Candidat til e.i Foged-, Post-, Told-, Bergvarks-'Betiening sikke ar tale om Lanemandene, som Hr. Forf. ogsaa snsser, maatte faae et Stank af aeademiff Lultur) kan have af en Hsissoles Lys, med mindre man kunde stifte .Neisestipendier sor dem, for at giore dem det mueli >t at ligge ved Hsijkolen. Den beste Undervisning disse stal kunne faae, bor de vel have paa Hjemstedet. Ol hvad de Studerende angaaer, da rroer jeg, som oven for er sagt, at naar man vil see ikke allene paa Nor ges Tarv, men paa Videnskabernes Opmuntring i begge Niger i Almindelighed, skulle disse vare bedre tiente med aeademisse Gymnasier, fordeelte over hele Niger efter den forhen omtalte Plan, end med en Hoiskole i et Hisrne af Landet, hvilken det vilde blive vanskeligere for mangen Nordmand ar besoge, end Kis- benhavns Universitet. —- Fra S- 7Z -78 lcefts er smukt Forsvar sor studerede Undelbetieme imod dem, som holde dem uskikkede til Affairer. zdie Cap. >Avad fkal der larcs ved Hzis'ko- len? S. 108-164. Forf. taler forst om de Kund skaber, som alle bor undervises i, dernast orn det som enhver ester fin sardeles Bestemmelse bor vide. Blandt de ftrste ere dog mange, som den Studerende bor sore med fig fra de lavere Stoler, fom alrsaa ikke hore til Hvissolens Kundskaber, uden for saavidt de her vi- dere bsr uddyrkes. —Til de Gxunde Fors. S. 119 cursorer, hvorsor de v?arnle Sprog, rsar G rast og La- tin bsr lares i S.olerne, kunde flere og vigtigere ril- foies; og denne Sag er alt fer lofeligen behandlet. Det burde have va^et erindret, ac der sor den gcde Smags Opretholdelse i de skionne Konster og Viderø skaber maa vare en Norm, der stedse med Snkerheo kan sslges, maa v^.re et Fyr, der ril evig Tid kan 44 lyst for Vldenstabernes Dyrkere, og enten holde dem paa den rette Vei, eller ssre dem tilbage paa samme, naar en fordærvet Smag har fort.dem paaAfveie; og at ir»tet levende Sprog/ om det end er bragt til lige saa stor Fuldkommenhed som det Graffe og Latinske, og har leveret ligesaa store, eller vel stsrre Mester- stykker end disse, er stikket til at afgive denne Norm, til ar tiene som dette Fyr, efterdi Smagen i et levende Sprog er foranderlig, og den paa hver Tid herskende Smag finder sine TidsaldrendeS Bifald: hvorimod de «»amle Skribenters Vard er fireret og kan ikke foran- dreS. I Ludvig den 14h.eS Tid ausaaes Corneille, Nacine, Voileau, Moliere, Bossuer og de flere den Tids store Skribenter, for Smagens og Geniers non xlus ulna. I Voltaire S Tid råbte mange af disse d.res Vardi, og ingen Skribent var i Anseelse, som ikke havde dannet sig i denne store Mands Skole. Lad ^S satte, at de Franske havde i Stedet sor de graffe vg latinske Skribenter indfort i deres Klosterskoler til at danne Ungdommens Smag, deres egne Skribenter o.f Ludvig den iu.des Tidsalder, da denne ansaaes for classisk i den franffe Litteratur; hvor forlegne skulde 5e blevet med disse Monarkiets Pndere og Monarker- nes Clienrer ved deres narvarende Begreb om Fyrste- ?egiering, hvilke, oui de end ikke ere frembragte, saa dog vist bestyrkede og fremmede ved den Aaud, deres horste Revolutionister havde inddrukket af de gamle Rockers og Romeres Srrifrer, cg de enthusiastiffe Lov- ?aler over Frihed, som Graker og Romere, endog naar de mest rrykkedes, ere ftilde af. Thi Stclberg har Ret, naar han i fin eaustiske Lune tilraaber Fyr- ftedesvotz'.ne: "O! Furften, Vater eures Vaterlands! Gelang' es e:.ch das aiberne Gewasch Der Griechen l'.nd der RImier alzumal Turch Hand des B^tteis zu verbrennen — ^s.r jafsec ruhiger au s eurem Thron." Dog! denne Materie fortiente en egen Udfsrelse, hvortil her ikke er Sted. De Kundskaber som kraves af Enkelte, efter de- res sårskilte Bestemmelse, forklares ester en Indeeling af Statens Embedsmand i 1) Lurere, hvortil reg- neS almindelige Skolelarere, Praster og Hoiskole- Larere, 2) juudiffe, oeeonomiske og kammeralistiffe Betiente, z) Lager, 4) Folk der ikte skulle tiene i Statens Embeder, men kun ved videnskabelig Culrur dannes til nyttigere, lykkeligere og dydigere Menne- sker. — Mange Kundskaber er der Forf. fodrer af en Prast: Psychologie, Moral, LSsthetik, Padagog-'k, Oeeonomie, nogen Indsigt i Medicin og Lovkyndig- hed, foruden det som egentlig gior ham til Theolog, hvortil han uomgiangelig kraver Latin og Graff. "Intet tilstrakkeligt Anral Mennester (siger han me- get rigtig S. iz6) kan forbindes til at lare dedsde Sprog, derfom Prasterne ffal undtages fra denne For- bindelse. " Og endnu folgende. herlige Anmarkning. "Man fporge ikke om Nvdvendigheden af, at der stedse er nogle Grundlarde til; nogle der gaae videre end blot ril praetisk Brug. "Dersom man ei griber LNidler, hvorefter den der udmarve sig, maa komme videre end hoit nodvendigt, s.: bliver selv dette ^pdvendige en Sieldenhed. Medioeriteten bliver da en udmarkct Grad af Cultur, og det Almindelige rent Barbarie." En egen, men ikke ugrundet Fodring er det, at ingen burde bestem- mes til Larer ved en HLisiele, "som saaledes elskede stt enkelte Fag, ar han var uvidende om Alt andet. ' Thi saadan en L^ier forfalder ler til at udbrede Foragt over andre Lårdoms Fag, som uke ere hans. — De: vilde blive for vidtløftigt af fvlge Forf. til de a,Di>?e Starens Embedsmand, og de Kundskaber som stdres af disse, faavelsom af dem der egenrlig ikke attraae no- get Embede i Staten , men dog vilde vecre oplyste Vor- gere. Man kan ikke las? hvad her forekommer, 45 uden ar satte Agtelse for Forfatterens egen mangeh.iande Kundskab, der har sat ham i Stand til at mdlade sig i den Detail, som den saa forffiellige Undervisnings Beskaffenhed, efter de saa forffiellige Forhold og Sy- sler i det borgerlige Liv, kravede, for at satte alt i dct klareste Lys.— (Slutningen fslger.) Rort Vejledning for Begyndere i det graj'ke Sprog. Kisbenhavn 1796. Trykt hos Niels Christensen. A Aaret 1764, da j»g var Rector ved Padagogium iAliona, udgav jeg en liden graH Grammatik paa Danff, bestaaende ikkun af 6 Ark, endda temme- lig stor Tryk, hvori jeg dog troer at have famlet de vigtigste Negler, som en Begynder i Sproget bor vide, og foredraget- dem paa en kort og fattelig Maade. Det var ingenlunde min Hensigt at gisre den Mun- thifke Grammatik, som den Gang var indfort i vore Skoler, overflodig, men ikkun at lette den paradig- mariste Deel af samme, hvori Munthe har fulgt Ge- lius', og de aldre Grammatikers vanffeligere ') Me- thode, som gisre saavel Declinationerncs som Con- jllgationernes Antal langt stsrre end det behovedes. Jeg'.oversatte den ogsaa kort derefter i samme Skikkelse paa Tydff, og saae den anpriset i de giangseste tydste 'Journaler, saa sonr Alg. Deut. Bib. 12 Band, ?g anbefalet ti! Skolernes Brug, uagtet det ingenlunde fattedes Tydstland paa grasse Grammaticer efter alle- haaiide Methoder. At den ogsaa i Danmark har varet brugt, i det mindste ved private Informationer, maa jeg slutte af dens Afgang; ligesom jeg og har haft den Fornoielse at see, at adskillige af vore bersmte Skolelarere i deres til Skole-Commissiouen om det larde Skolevasen indkomne Betankninger have snffec den ved en forventende Skolereform indfort i vore Skoler. Ogsaa cr jeg adskillige Gange anmodet om, at lade den oplagge paa nye, da den allerede i nogle Aar ikke har varet at saae. Men mine andre mange Arbeider have hidindtil ikke tilladt mig dcch allerhelst da jeg vel indsaae, at et nyt Oplag burde vare fuld- komncre, og isar foreges med nogen Syntor. Det er mig derfor kiart, at en anden har villed paatage sig denne Umage, hvortil jeg ikke har Tl>> eller Lcilighed, og at den uuavnte Forf. af anforte korte Deilcdning har villet (fem han siger) fylde det. Hul, der ved Afsavnet af min Grammatik nu stod> aabent. Han har nasten overalt i den paradigmatiske- Deel fulgt mig, med nogle faa Forandringer, Tillaz eller Udeladelser. Jeg vil anfore nogle, og sige mine Tanker derom. S. 4. §. z. kalder Forf. >Xncipires baade lange og korte. Jeg har kaldet dem snare lange, snart korte, og erindret, at man ikke cftce eget Behag turde gisre dem lange og korte, men at dette beroede paa Brugen, som maatte lares af Poe- terne. Denne Regel er her udeladt. S. 6. a) hvor der tales cm visse Vccalers Bortkastelse for ved en an- den Vccal, cr glemt at erindre: at Propositionerne 77^, -75^, og Dar. paa 1 beholde den meste Tid deres Endevocal, endffisndt en Vocal fslger dcrpaa. Samme S. er 2 Anm. ikke rigtig; det maa hede som hos mig: de Veida^w, ccntraher«: Blaudl den Manede Trykseil, hvorved Fo rtale n til denne Grammatik, formedelst min Flararelse fra T-?tkcrstcdct/ og Cori-cctorcns enten ttbekiendtssab med min Haand eller llvanthed til at corrige. e, er ut'kiammet, cr denne ccn as de betydeligste, ar den numthEe Melhvse kaldes 7 uanseelig i Stedet fcr vanskelig. Endnu et Par saadanue grov: Feil vil je.i ved dcnue Leilizhcd anfyre. S. :6. letteste M a ade for latterls ste. S. 18 v > g c Knoliimn :e ser b r i 1, g c o, f. ^6 og t/ til 5; ligeledes contraheres til ^52/. I Laren om Accenterne ere blot de almindelige N?gler anforte, de besynderlige derimod forbigaaede. Jeg veed vel hvad Vcrrd Accenterne have, og har sagt det i min Grammatik; men jeg troer dog, de kunne hav: Nytte ved ^oininum og Vetlimum Flcction, og til at adffille visse lignende Ord fra hinanden, og overalt tiene ril et Hukommelscsmiddel, naar man irkc gaaer til Subtiliteter; ligesom jcgauseer d^t foren Grimaee, naar nyere Udgivere aj graffe Skoleboger gandffe ude- lade dc.n: gavne de ikke,siade de ikke heller; thi naar man kommer til Digterne, veed man, at disse maa de- clameres efter gandsse andre Negler end efter Accenterne. Vil man udelade dem paa den Grund allcne, fordi de ikke komme fra Forfatterne selv, men ere (-rainmarico- rum Paafund; faa maarte man ogfaa udelade alle Distinerionstegn, ja lade Ordene lobe i et fort uden nogen Adskillelse.—-Ved Declinationcrnes Tvpi sav- ner jeg Endelsernes Adssillclse i Trykken fra Radical- bogstaverne, hvilket dog er iagttaget ved Conjugario- nerne, som 7/^-7 :c. for 7/,u. — — 5-7. — De uregelmæssige Adjectiver 5-o>.v5, ^5^5 havde vel fortient at anfores i alle Casus, scm og de uregelmæssige Substantiver og — De uregelmæssige Comperativer ere forsgede med ?:ogle som jeg ikke har; men nogle ere udeladte som jeg har, saasom X2X05, «<^5oo', ^^»5. >— Numeralia ere tillagte. — I "!>mpol-uin Dannelse asviger Forf. fra mig deri, ar i det Sted jeg deriverer Imverf. og Fut. in.um umiddelbar af Pråsens, og af disse igien alle ovrige Ten?pora, saaletes ar as Imperf. kommer Aoristus 2^u8, af denne igien Perf. Medii; saa lader han )lorist. 2ciuz saavelsom Perf. Medii komme umiddel- bar af Prcrsens, hvor ved da cgsaa steer en Forandring i adskillige andre Formation. Jeg over- lader til Lurere ved Brugen at bestemme, hvilken Formations V^vade bor soretrcrkkcs; mig forekommer min lettere cg fatteligere.'—Et nytt'gt Tillag er det 26. af de mest forekommetide Verba, hvori nogle Tempora ere afvigende fra den sædvanlige Form: de ere anforte i alphabctiik Orden. — Men de to vigtig- ste Tillccg ere: 1) en liden Syntaxis paa 7 Blade, som i mine Tanker indeholder alt, hvad en Begynder behever at vide, forend han gazer :il Arttorum Los- ning selv. 2) Cn Forklaring over de fornemste Con« junctioncr, Adverbier og andre Partikler i alphabetiss Orden. — Overhovedet formcener jeg, ar denne Gramma- tik fortiencr at forjage Golius af vore Skoler, og vil ufeilbar rie/ie til at befordre der graffe Sprogs Stu- dium; allerhelst naar man kunde vente foranstaltet, at det Nye TestamcntS Låsning, som hidindril for- dvvrver Skoleungdommen saa megen Tid, der nyttigere kunde anvendes paa de classiffe Skribenters Lcrsning selv, maatte blive —jeg vil ikke sige — forbudet i Skolerne (thi der var ubilligt at fcrmeene en Stcle- larcr, som maaffe havde gien det Nye Testaments Eregerir til sir Studium, at gaae enkclre Stykker igiennem med sin Ungdom), men dog ilte befalet at lcrseS og angives til Examen as alle. Skal denne Uskik, hvorimod jeg for zo Aar siden har talt, isccr med Hensyn ril den latterlige Maade, hvorpaa denne Lasliing blev dreven i min Ungdom, og hvonmod nu allc kloge Folk tale (ogsaa Forf. afdenne Grammatik), vedblive med saa mange andre Unitt e, indtil denalmin-' delige Skolereform bliver fardig, saa befrygter jeg, vore Philosopher have til den Tid saaledes fuldkom- me!:ziort os, at vi ril den Tid beheve hverken Grast eller Latin. C'n typographisk Scrrhed har jeg bsmcrrket ved denne Bog, som let kan forlede en uagtsom Kwber, til at ansee den for sterre end den er. Det er denne, at da Bogstavsignaturen ellers svleier ikkun at sattes paa hver ottende Vlat> eller paa hvert t,eel Art; saa strået den her paa hverr halve Ark, hvorved Arkenes Antal, som ester Sidetaller ikkun bclsber sig til 7, ester Bogstavsignaturen udgior det dobbelte. VIII. Det Suhmisse Bibliotheks Foreening med det 'Ronyelige. 5)ec 'kongelige Bibliothek har i disse Dage vundet en betydelig Tilvext ved der Kammerherre - S'lhmiste, som deri er blevet indlemmet. Ingen Elsker af Lite- ralur, enten i eller uden for Danmark, er uvidende om, hvilken Skat af de si'eldenste og kostbareste Var- ter den Suhmisse Bogsamling indeholder, og med hvilren Moie og Bekostning Hr. Kammerherren i mange Aar har samlet den. BsgerneS Antal kan ikke med Vished bestemmes, da ingen fuldstændig Forteg- neglfe er giort derover, Men deri e,re alle eenige, at nast dct Grev-Thottisse, som for nogle Aar vcd Aue- tion blev adsplittet, har dette varet det talrigste, s»m en privat Mand har eiet i Danmark, men tillige, at det i BogerneS ffiensomme Valg har overgaaet hint. Denne Skat, som Eieren ikke havde samlet til en for- fangelig Fvde for Oinene, eller som en lard LuxuS- Artikel, men sor med den uegennyttigste Opofrelse at tiene sine lasclnstne Landsmand i og uden for Hoved- staden, sor hvilke den stod aaben scm et offentlig Bi- bliothek, var Hovedstaden i Frygt for ar see i Frem- medes Hander, dersom irke LiteraturenS gode Genius havde indgiver Regieringen, al den havde tankt paa 47 at bevare saaban Slat for kandet, ved at faae den foreenet med det Kongelige, allerede betydelige, Bl- bliothek. H. M. Kongen har tilkiobt sig den hele Suhmisse Bogsamling for en aarlig Livrente af zooo Rdlr. til Hr. Kammerhekren selv, og 2000 Ndlr ester hans Dod til hans Enkefrue: en Handel, som mere videnskabelig, end mercantil Interesse paa begge Sider har stiftet, og fom er lige fordelagtig for begge kontraherende Parter, i det Hr. Kammerherren feer sin Samlings adle Hensigt, at den maat:.' vare hans Fadrenelands VidenssabSelskere til Gavn, endog ester sin Dod vedligeholdt; og ar den Kongelige Kasse ikke besvares med en for bestandig trykkende Udgift. Man tsr vente, at vor aarvaagne Overbibliothekar ved det Kongelige Bibliochek, til sin Tid, naar denne nye Bogsamling er bragt i Orden, vil underrette Publi- eum, hvad det Kongelige Bibliothek ved denue Er- hvervelse vinder i indvortes Vardi. DupletternrS Bestemmelse, hvis Antal naturligvis maa blive bety- ligt, stal endnu ikke vare afgiort. IX. L. c? r d e Anecdoeer. (See XVII. Bcilage zu den neuen Leipziger gelehr- ten Anzeigen iste Septembr. 1795). I. Under NobeSpierres Tyrannie vare de Pa- riserlarde nedsunkne til faadan en Kleinmodighed, at efterat den beromte Chemiker L.c>voisier var gillotti< neret, vovede ingen endogsaa kun at udtale hans Denne Menneskehedens Skiandsek, bvis Navn af de Fransse ikke navnes tiden Afffye og Forbandelser, har ny 'l!« f.ia.t sit Minde fornyet i Dasmark ved en vis Hr. Sveistrup, der har gi»!t fit Debut scm Skri- bent i Iris og ycbe ved en Oversattclse af RobespierreS Tale til det franske Fclk den 7 Marti 1794, bvori deue Iiominiz rejer Fo ket, at dct "havde opofret paa Rtlfardighcdens Alc>-r deres sva>,e Kvnge, de.es troelesc Harssrere, deres vrange Dommere "/ og beder det, "ikke at ville neddrnde dette skiounc Vcrrk, Al skaberens SE re, M e n ne skel ig h e d c n s G la d c, vcd at ville have en K»ilge." Til dcnne llism« melighcd^-at jeg kun «?al bctragte Tingensom Fornannelse imod —tiender jeg ingen Mas>', ud^l det maasse ssulde rare de-i: at holde ForelTsninger for cn ung Pige over de skivnnc Videnskader af Kant. 43 Nc.^n. Naar man befandt sig i ben at navne ham, faa sagde man: en vis Forfatter af en Lccrebog or er C hennens Begv-'.delsesgrnnde. Den- ::e ForviSningssormular biev antagen af alle Profes- sererne, selv af den gamle Daubanton, hvis hsie Alder og legemlige Svaghed burde have givet ham Mod til at trodse'en Proscription. II- Deyenp, Professor i Chemien i den bota- niffe Have i Paris, kom engang om Eftermiddagen gandffe besynderlig nedslagen i Auditorium. Hans blege Ansigt forraadte en dvb, inderlig nagende Grcem- melse. Taarer stede ham i ^ i-zene, og man saae, han giorde sig Vold, for ikke at lade dem flyde. Hans Forelæsning blev afbrudt af uvilkaarlige Sukke og sted'e opstigende Hnilken. F.'.-blik var han nc?r ved at falde i Afmagt, og lun red lugte ide Vande kunde han samle sine Liv^aander igien. A^e hz.is Til- hsrere, som elskede og agtede ham, bleve derved satte lige saa meget i Fornndri.-.g, som Uroe. De kunde ilke giette sig til Aarsagen af saa heftig en Bevægelse. Endelig tog Een iblandt dem Ordet og sagde: ' Vor Professors Breder, Notarius Deoeur, bliver nu just sieebt paa Skafottet; hans Hoved salder under Gillct- tinen. Dersom vor Professer havde overladt sig lit sin Kummer paa sin Studerestue, cg ikke under Hen- rettelsen viisr sig paa Kathedret, eller dersom han lod sine Taarer, som staae ham i Finene, frit Lob; saa vilde man holde ham foren siet Patriot, og hanff.lde Mrt have sin Broders Skicbne. Indhold af forst ?. Fortegnelse paa de Candidater som i Aaret 1795 ere indskrevne ved Kbhavns Universitet S. 1. II. Det Arncx-Magnaiffe Legat- ^ 6« III. Udtog af en danff NeisendeS Breve . 15. IV. EtatSraad Tyge Ncthe .... 24. V. T«le paa Kongelis Fodselsest . . . 26. VI. Pugmcrernes Stridmed Hercules sammest. Vil. Vigtige danske Skrifter .... 23. s) Nepertorium sor Fcrdrenelandets Ne- liZionSlarere, zdet, z og 4de Hersre 28- Hefte for 1796. d>) Forssg om en Hoiffoles AulcrH i Norge af Sec. Pram . . S, 4K. c) Kort VeNedning for Bezyndere i de: grasse SproZ .... 45. VIII. Det suhmiffe Bibliotheks Forecning med det Kongelige . .... 47. IX. Larde Anecdoter . . .... 47-. Tr « kfeil. H'dt 6. knne iv. Bttke lss: Sitrkc.