1216 Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904. D. Tilstand og Virksomhed, I. Lærerpersonale m. m. Under 1ste Marts 1904 bevilgede Ministeriet Vanddirektør F. V. F. A. Øllgaard efter Ansøgning Afsked fra Stillingen som Docent i Material- isere fra 1ste September s. A. at regne. Under 14de Juni blev denne Stilling efter forudgaaende Konkurrence besat med Ingeniør Cand. polyt. E. Suenson. (Se S. 1215). — Med Ministeriets Billigelse foretog følgende Lærere Rejser til Udlandet: Professor H. I. Hannover til Finland og St. Petersborg fra 1ste til 8de August 1903, Docent, Dr. phil. 0. Juel til Cassel fra 21de til 28de September s. Av Prof. N. Steenberg til Berlin fra 18de til 21de Februar 1904, Prof. Lutken til England, Frankrig og Tyskland fra 7de til 20de Maj s. A. som Formand for den af Ministeriet for offentlige Arbejder nedsatte Automobilkommission, samme til St. Louis i Sommeren 1904 og Docent William Rung ligeledes til St. Louis og andre nordamerikanske Byer i Sommeren 1904. — Af Helbredsliensyn foretog Prof. Emil Petersen en Rejse til Ud- landet i Sommeren 1904 og anmodede i den Anledning om at blive fri- taget for at examinere i Kemi ved 1ste Del af Examen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i Juni—Juli 1904. Under 21de April s. A. overdrog Ministeriet dette Hverv til Docent, Dr. phil. Jul. Clir. Petersen. — I Assistentstillingerne har der fundet følgende Skifter og Ny- ansættelser Sted: Cand. polyt. G. L. Scliønweller ansattes paany som Assistent i Vandbygning i Efteraarshalvaaret 1903. Vicevanddirektør H. A. A. Borum fratraadte, og Ingeniørerne H. T. Rasmussen og P. V. Schrøder tiltraadte Stillingen som Assistenter i Maskinkonstruktion fra 1ste September 1903 at regne. — Stud. mag. J. Hartmann ansattes paany som Assistent ved det fysiske Laboratorium fra 1ste April 1904 at regne. — Ingeniør, Cand. polyt. Y. Dahlstrøm og Fuldmægtig, Cand. polyt. R. P. C. Larsen fungerede som Assistenter henholdsvis i Teknisk Mekanik og Vej- og Brobygning i Foraarshalvaaret 1904. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 1217 — Assistent i det fysiske Laboratorium, Cand. mag. J. Hartmann har som Honorar for Foredrag over elektroteknisk Instrumentlære for Maskiningeniører med Ministeriets Tilladelse af 14de Januar 1904 mod- taget 100 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter. II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsninger over Uor- ganisk Kemi, Mineralogi og Geologi samt til Øvelserne i Mineralogi hen- viste til Universitetet, og kun Antallet af polytekniske Studerende, der vare Deltagere i disse Forelæsninger og Øvelser, er opført i nedenstaaende Fortegnelse. Efteraars-Halvaaret 1903. 564 Examinander og 51 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: Organisk Kemi, 4 T., 32 Delt. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinlære, 4 T., 64 Delt.; 2) Teknisk Mekanik for Fabrikingeniører, 2 T., 17 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin- og Bygnings- og Elektroingeniører (3die Halv- aars Forelæsninger), (i T., 98 Delt. C. Christiansen, Dr. med., Prof. ord.: Lys- og Varmelære, 4 T., 227 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathe- matik for Maskin- og Bygnings- og Elektroingeniører (1ste Halvaars Fore- læsninger), 6 T., 151 Delt. H. 1. Hannover, Prof.: mekanisk Teknologi (fra 1ste Oktober), 5 T., 68 Delt. Alfred Lutlien, Prof.: Vejbygningsfag, 6 T., 44 Delt. N. G. Steenberg, Prof.: Teknisk Kemi, 4 T., 44 Delt. Dr. N. V. Ussing, Prof. ord.: Geologi, 4 T., 77 Delt. C. Ph. Telter, Prof.: Vandbygning, 6 T., 41 Delt. A. S. Ostenfeld, Prof.: Teknisk Mekanik, 6 T., 84 Delt. Dr. Emil Petersen, Prof. ord.: Uorganisk Kemi, 4 T., 156 Delt. E. P. Bonnesen, Prof.: Deskriptiv Geometri (Afdildningsmethoder), 4 T., 164 Delt., Opvarmning og Ventilation, 2 T., 26 Delt. J. E. Gnudtz- mann: Examinatorier i Husbygning, 3 T., 19 Delt. Dr. Chr. Juel: Mathe- matik for Fabrikingeniører, 3 T., 27 Delt. I. Windfeld-Hansen: Elek- troteknik (fra 1ste Oktober), 2 T., 47 Delt. T. V. F. A. Øllgaard: Material- isere, 2 T., 46 Delt. C. Hansen: Skibsbygning, 4 T., 22 Delt. P. Thygesen: Examinatorier i Landmaaling og Nivellering, 4 T., 7 Delt. Dr. J. Chr. Petersen: Elektrolyse, 1 T., 24 Delt. Absalon Larsen: Elektroteknik, 2 T., 12 Delt. W. Rung: Elektroteknik, 3 T., 11 Delt. — Tegne- og Konstruktionsøvelser, 483 Delt. Kemiske Øvelser, 120 Delt. Fysiske Øvelser, 83 Delt. Mikroskopiske Øvelser, Lærer: Dr. L. Kolderup Rosenvinge, 42 Delt., Elektrokemiske Øvelser, 10 Delt., Elektro- tekniske Øvelser, 13 Delt. — Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri, 4 T., Hold I., Dr. Jolis. Petersen, 31 Delt., Hold II, Dr. Johs. Petersen, 27 Delt., Hold III, In- geniør Funck, 31 Delt. — 20 Examinander modtog praktisk Uddannelse paa forskjellige Maskinværksteder. 1218 Den Polytekniske Læreanstalt 1903—1904. Foraars-Halvaaret 1904. — 470 Examinander og 40 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: Examinatorier i Uorganisk Kemi for Fabrikingeniører, 2 T., 17 Delt. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinisere for Fabrikingeniører, 2 T., 19 Delt.; 2) Maskinisere for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører, 4 T., 53 Delt.; 3) Maskinisere for Maskin- ingeniører, 3 T., 37 Delt. Dr. H. O. Zeuthen, Prof. ord.: Mathe- matik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (4de Halvaar), 6 T., 84 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører (2det Halvaar), 6 T., 122 Delt. P. K. Prytz, Prof.: Fysisk Mekanik (fra 1ste Februar til 31e Marts for Exami- nander i 4de Halvaar og fra 1ste Aprii til 9de Juni for Examinan- der i 2det Halvaar), 4 T., 170 Delt. H. I. Hannover, Prof.: 1) Me- kanisk Teknologi, 2den Del, for Fabrik- og Maskiningeniører, 3 T., 29 Delt.; 2) Mekanisk Teknologi, 2den Del, Maskiningeniører alene, 2 T., 15 Delt. Alfred Luiken, Prof.: Vejbygning, 6 T., 41 Delt. N. G. Steen- herg, Prof.: 1) Teknisk Kemi, 4 T., 26 Delt.; 2) Organisk Kemi for Ma- skiningeniører, 2 T., 19 Delt. Dr. N. V. Ussing, Prof. ord.: Geologi, 4 T., 85 Delt. C. Ph. Teller, Prof.: Vandbygning, G T., 34 Delt. A. S. Ostenfeld, Prof.: Teknisk Mekanik, 6 1\, 91 Delt. Dr. Emil Petersen, Prof. ord.: Theoretisk og fysisk Kemi, 2 T., 2G Delt. Dr. Chr. Juel: Mathematik for Fabrikingeniører, 3 T., 24 Delt. I. Windfeld-Hansen: Elektroteknik, 2 T., 20 Delt. P. Thygesen: Landmaaling og Nivellering, 4 T., 41 Delt. Dr. Jul. Chr. Petersen: Analytisk Kemi, 2 T., 30 Delt. Chr. Ambt: Kloakanlæg og Vandforsyning, 2 T., 89 Delt. Absalon Lar- sen: Elektroteknik, 2 T., 12 Delt. W. Rung: Elektroteknik, 2 T., 10 Delt. Dr. Johs. Hjelmslev: Deskriptiv Geometri, 5 T., 127 Delt. Stud. mag. J. Hartmann, Assistent i Læreanstaltens fysiske Laboratorium: elektriske Maalinger for Maskiningeniører, 2 T. i Begyndelsen af Halv- aaret, 11 Delt. — Tegne- og Konstruktionsøvelser, 547 Delt. Kemiske Øvelser, 121 Delt. Fysiske Øvelser, 118 Delt. Øvelser i Landmaaling og Nivellering, 46 Delt. Kulturforsøg, 4 Delt. Elektrokemiske Øvelser, 12 Delt. Elek- trotekniske Øvelser, 13 Delt. — Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri, Hold I, Ingeniør Funck, 32 Delt., Hold II, Ingeniør Funck, 28 Delt., Hold III, Dr. Jolis. Hjelms- lev, 32 Delt. Repetitionskursus i Uorganisk Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 3 T., Hold I, Dr. Jul. Chr. Petersen, 29 Delt. Hold II, Mag. scient. Bjørn Andersen, 29 Delt. Hold III, Mag. scient. E. Biilmann, 28 Delt. Hold IV, Mag. scient. Bjørn Andersen, 24 Delt. — 16 Examinander modtog praktisk Uddannelse paa forskjellige Maskinværksteder. — Exkursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjø- benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Exkursioner: Udstillingen i Helsingborg besøgtes 7de Septemder 1903 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover og Prof. N. G. Steenberg, 41 Delt. Ørholm Papirfabrik besøgtes Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 1219 Ilte s. M. under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 14 Delt. Kattinge Sulfitværk besøgtes 26de s. M. under Ledelse af Prof. H. I. Hannover 15 Delt. Engelholm Sukkerfabrik besøgtes 24de Oktober s. A. under Ledelse af Prof. N. G. Steenberg, 24 Delt. Helsingør Jernstøberi og Maskinbyggeri besøgtes 25de Marts 1904 under Ledelse af Prof. S. C. Borch, Prof. H. I. Hannover, Prof. C. Pli. Teller og Docent C. Hansen, 69 Delt. Malmø mekaniske Trikotagefabrik besøgtes 29de Marts s. A. under Ledelse af Prof. S. C. Borch og Prof. H. I Hannover, 32 Delt. Stevns Klint*) besøgtes 12te Maj s. A. under Ledelse af Prof. N. V. Us- sing, 47 Delt. Kjøbenhavns Havn besøgtes 26de s. M. under Ledelse af Prof. C. Ph. Teller, 37 Delt. Ørholni Papirfabrik besøgtes 9de Juni U)04 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 38 Delt. Bornholm*) be- søgtes 5te til Ilte s. M. under Ledelse af Prof. N. V. Ussing, 42 Delt. Fabrikker i Helsingborg og Høganæs besøgtes 15de til 16de s. M. under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 39 Delt. Ingeniørarbejder ved Hadsund og Aalborg besøgtes 16de til 19de s. M. under Ledelse af Prof. A. Liitken og Prof. C. Ph. Teller, 26 Delt. Skånska Cement-Aktie-Bolag og Aktie- bolag Skånska Cementgjuteriet i Malmø besøgtes 20de s. M. under Ledelse af Prof. H. 1. Hannover og Prof. N. G. Steenberg, 25 Delt. Holmegaard Glasværk besøgtes 22de s. M. under Ledelse af Prof. N. G. Steenberg, 39 Delt. Kattinge Sulfitværk besøgtes 23de s. M. under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 38 Delt. III. Anskaffelser og Gaver til Samlinger og Laboratorier. — Den fysiske Samlings Anskaffelser: Et Pendulapparat til Dæmp- ningsforsøg med den store Elektromagnet. Et Amperemeter og et Volt- meter. To Kondensationsplader af Messing. Et Loupestativ med Fod. Et Stativ til et Gitter. En Distancemaaler og en Theodolitmodel med to Kredsdelinger. — Det fysiske Laboratoriums Anskaffelser: Et Eberts Elektron- aspirationsapparat. Et fotografisk Registrerapparat. Et Elektroskop med Flammekollektor. En Præcisions Spændingsmaaler. Et Aneroidbaro- meter. Et Deprez Galvanometer. En Propmodstand paa 10,000 Ohm. Et Thermoelement. Et Acetylenapparat. Et Stempelmanometer med Vægte. Et Kilogramsvægt. Et Hempels Forbrændingskalorimeter. To Aflæsekikkerter. En Gnistinduktor. En Glasers Forbrændingsovn. Tre Slangepumper. Et Kalibrerapparat. En Kvægsølvfaldluftpumpe. To elek- triske Motorer. — Den teknologiske Samling. Gaver: Prøver paa Diamantlæder, Grafit og Thomasslagge fra Kontorchef Sæbye. Prøver af fjederhaard Fosforbroncetraad fra Grosserer, Cand. polyt Rohde (Baadh & Winthers Eftf.). Prøver af forskjelligfarvet Silkegarn fra Grosserer Ludvig Cohen. Prøver af Basttrevler, Kokusfibre, Bomuld m. m. fra dansk Vestindien fra Plantageselskabet Dansk Vestindien. En større Samling Prøver af Triko- *) Geologiske Exkursioner. Universitetets Aarbog. 150 1220 Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904. tage med tilhørende Mønstersedler fra Laboratorieforstander, Cand. polyt. K. Meyer. Et Imprægneringsapparat for Telegrafstænger med Prøver af imprægneret Materiale fra Telegrafdirektoratet. Prøver af bredflangede T-Jærn fra Aktieselskabet Sophus Berendsen. En gjennemskaaren Damp- fødepumpe fra Konsul, Direktør G. Smith, Skotfoss ved Skien. Et Stk. Wachwitz-Metal fra Hofforgylder Alex. W. Mogensen. Et korroderet Blyrør fra Cand. polyt. Lund. Et Stk. Black-Butt (siamesisk Træsort) fra Etatsraad Fridericia. En større Samling Smergelprøver fra Kjøben- havns Smergelfabrik ved Oscar Weitemeyer. 2 Stk. Ferrosilicium fra Aktieselskabet Frederiksberg Maskinfabrik ved Direktør Krogh. Brud- stykke af en sprungen Slibesten samt et Stykke korroderet Plade fra en Galvaniseringsbeholder fra Aktieselskabet Kjøbenhavns Flydedok. Prøver paa elektrisk svejste Kæder fra Firmaet Hermann Raffel. Jernmalm fra Gellivara og Kirunavaara fra Stud. polyt. Chr. Weis. Murspiger fra Hagen Slot paa Fyen fra Stud. polyt. Bisgaard. En større Samling Prøver vedrørende Højovns- og Thomas-Darbyprocessen samt Valsning af Jærnbaneskinner fra the North Eastern Steel Co. Middlesborough, ved Grosserer Bayer. Prøver af Ferrosilicium med 25, 50 og 75 pCt. Silicium fra Cie Générale d'electro-Chimie, Paris. Prøver af Drejespaaner fra Usines Bouhey, Paris. Kunstig Grafit og en Elektrode af samme fra International Acheson Graphite Co., Niagara Falls. Vægtegninger af Rørledningsforbindelser o. lign. fra Franz Seiffert & Co., Berlin. En større Samling Prøver af Nikkelstaal fra A. Borsig, Berg- und Hiitten- verwaltung, Borsigwerk, Ober-Schlesien. Kavkasiske Manganmalme fra Mangan-Syndikatet, Berlin. Prøver af Galleske og Renoldske Drivkæder fra Hans Renold, Manchester. Prøver af Legeringen Meteorit fra Georg Niemeyer, Hamburg-Steinwårder, ved Grosserer Gildsig. Prøver af Ther- mit, Ferrotitan, Ferrobor, Ferrovanadium, Manganzink, Mangan titan, Man- gantin, Mangankobber og Molybdæn samt en Smeltedigel af ny Konstruk- tion med Tilbehør fra Dr. Th. Goldschmidt, Essen a. d. Ruhr, ved Gros- serer Albert Levysohn. Et Stk. Pakkassebeslag, to Stkr. pressede Baand- jærn samt Prøver paa uslebet Spejlglas fra Forstander Gregersen. Papir- strimler fra The Lanston Monotype-Skriftstøbe- og Sættemaskine fra Etatsraad Ferslev. 2 Stk. Ehrhardtske Rør, Prøver af Metallegeringen „Allemania", Bøhlers Værktøjsstaal, Lincrusta Walton, haardstøbt og hammerbart Gods og Staalstøbegods samt et Stk. Sargents Patent Bremse- klods fra Gruson i Magdeburg samt en Prøve paa Maskinsinkning — alt fra Statsbanernes Maskinafdeling. En stor Drejespaan, taget med Rapid- staal samt Staalstykker fra en stor Sugetragt i en Staalblok fra Aktie- selskabet Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri. En større Sam- ling Forsøgsstykker fra Prøver med Damprør, Gas- og Vandrør samt Cyclerør og et Stykke af en elektrisk Ovn med Beslag af sublimeret Platin fra Statsprøveanstalten. En falset Kaffekandetud af udenlandsk Fabrikat fra Aktieselskabet Glud & Marstrand. En Prøve paa Bell's Compound hydr. Pakning fra Grosserer Gustav Halberstadt. Prøvestykker fra Prøvning af Isolatortappe fra Statstelegrafvæsenet. Et Stk. Carborund og et Stk. af en sprængt Slibesten fra Grosserer Chr. Schmidt & Co. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 1221 To Prøver paa Kartebeslag fra Direktør H. Michaelsen. Støbegods af Cothiasmetal fra Schumann & Cov Leipzig-Plagwitz ved Firmaet Tver- moes & Abrahamson. To Prøvestykker af Magnalium fra Aktieselskabet De københavnske Sporveje. En Tapetprøve fra Fraenkels Tapetfabrik. Prøver af Diamantin til Slibning og til Beskyttelse af ildfast Murværk fra Diamantinwerke Rheinfelden, Badisch Rheinfelden. — Det elektrotekniske Laboratorium. Anskaffelser: En 14 HK. Jævnstrømsmotor til en Spænding af 440 Volt. En 9 KW. Jævnstrøms- dynamo til en Spænding af 110 Volt. En 9 KW. Drejestrømsgenerator til en Spænding af n0/190 Volt. En 4% HK. Jævnstrømsmotor til en Spænding af 440 Volt. En 5 HK. Drejestrømsmotor. En 1,5 KW. Vexel- strømtransformator. En Fotometerbænk med Vinkelspejl til Fotometri af Glødelamper og særlig Indretning til Fotometri af Buelamper. Ca. tyve forskjellige Reguleringsmodstande. Ca. tyve alm. Ampere- og Volt- metre. To Præcisionsampéremetre og to Præcisionsvoltmetre for Jævn- strøm. Et Sæt Præcisionsampéremetre og -voltmetre for Vexelstrøm. To Præcisionswattmetre. To Spejlgalvanometre. To Visergalvanometre. En Maaler for Jævnstrøm og en Maaler for Vexelstrøm. Forskjellige Bue- lamper. En Wheatstones Bro. Forskjellige Modstandskasser. En Kon- densator. Forskjelligt mindre Materiel (Modstande, Afbrydere, Sikringer, Lampebatterier, transportable Akkumulatorceller, en Bremse, et Taclio- meter, Omdrejningstællere, et Stoppeuhr m. m.). — Gaver: To ældre Kom- pounddynamoer, hver paa 16 KW. samt to ældre Jævnstrømsmotorer, hver paa 8 HK. med Tilbehør fra Aktieselskabet De københavnske Spor- veje. En Samling Akkumulatorceller fra Tvermoes & Abrahamson. En Samling Akkumulatorplader fra Akkumulatorfabrikken Hagen. Prøver af Telefonkablet mellem Femern-Lolland fra Statstelegrafen ved Ing. Krarup. — Den elektrotekniske Samling. Gaver: En Samling Hartgummi- isolatorer til Isolation af Kontaktledninger for elektriske Sporvogne fra Dr. Heinr. Trauen & Søhne, Hamburg. Prøver af Isolationsmateriale, Kabler og Børsteholdere fra Docent William Rung. En større Samling Prøver af Ambroin-Isolationsmateriale og Isolationsgjenstande af samme Stof fra „Ambroinwerke", Berlin-Pankow. Prøver og Gjenstande af for- skjellige Isolationsmaterialier fra Meirowsky & Co., Ehrenfeld-Køln. To Tavler med diverse Sorter isoleret Kobbertraad, en Kasse med Prøver af Stærkstrømskabler fra Grosserer Ernst Meyer. Dynamobørster fra Electro- technische Burean, Louis Patz, Dresden. En Tavle med Installationsrør og en Tavle med diverse Afbrydere, Sikringer og Lampeholdere fra Tver- moes & Abrahamson. Prøver af Isolationsmateriale og Installations- gjenstande fra Allgemeine Electricitatsgesellschaft. En Tavle med diverse Rør og lnstallationsmaterialier fra Gebriider Adt A. G., Ensheim, Pfalz. Et Etui med diverse Dynamobørster og Kontaktstykker af Grafit og Kul samt en Tavle med diverse Installationsgjenstande fra Le Carbone, Leval- lois-Perret ved Paris. Tre Dynamobørster af Kobbergaze fra Foclit & Loesclie, Rossian, Anholt. Fire Dynamobørster af Kobbergaze fra I. C. Koch, Hohenlimburg, Westfalen. 150* 1222 D IH 2 c$ m 5 > s ><3 © s s P4 3 ® n • x ^oH •r .2 g "S a S . b © c3 CO /-s s x Ci w |i|-I |l|s ^ ^ § ! O ^ • KN ffl fl »s °ii3 ■si.« 5 « s § ^ 'P4 c3 Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............ Opmaalingstegning ............ Maskinkonstruktion............. Teknisk Mekanik og grafisk Statik Udkast til et Maskinanlæg...... Tegning af alle Kursusopgaver .. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammen- sat Maskinanlæg............. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskin- Skriftlig Prøve. Mathematik........... Deskriptiv Geometri Fysik................. Uorganisk Kemi (skriftlig og prak- tisk) ........................ Maskinisere.................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik Teknologi..................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del.............. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del............. Mundtlig Prøve. Mathematik.............. Deskriptiv Geometri....... Fysik..................... Uorganisk Kemi............ Geologi................... Maskinisere................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik Teknologi.................... Materialisere.................. Uorganisk teknisk Kemi med or ganisk Kemi................ Opvarmning og Ventilation samt Kursusarbejdet heri...... Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri .................... Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri .............. Hovedkarakter.. mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. ug. ug. mg. ug- ug- mg. ug. godt. godt. ug. ug. mg. ug. ug. ug. mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. ug. ug. godt. ug. ug. mg. godt. mg. mg. ug. mg. ug. godt. mg. mg. mg. mdl. godt. ug. ug. mg. mg. mg. godt. tg- godt. mg. godt. godt. mg. ug. mg. godt mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug. ug. ug. tg- ug. godt. mg. ug. ug. ug. mg. ug. ug- mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug- ug. mg. mg. ug. ug- ug. godt. ug. mg. mg. godt. ug- mg. ug. mg. ug. godt. godt. mg. godt. mg. tg- godt. mg. ug. ug. mg. mg. ug. godt. godt. godt. ug. mg. godt. godt. ug. ug. mg. mg. godt. mg. mg. 1ste Karakter. 2 den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Afholdte Examina. 1227 Maskiningeniører. Krarup, Enoch Chri- stian. Examinand 1896. 1. Del af Examen 1900. Luud, Anton. Examinand 1897, 1. Del af Examen 1901. Lund, Ejvind. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1901. Nielsen, Rasmus Anton. Examinand 1894. 1. Del af Examen 1898. Olseu, Knud. Examinand (Student) 1896. 1. Del af Examen 1899. Olseu, Kasmus Peter. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1901. Sørensen, Aage Søren Madsen. Examinand (Student) 1897. Filos. Prøve 1898. 1. Del af Examen 1900. mg. ug- mg. rag. mg. rag- godt. godt. Ug. mg. rag. rag. ug- godt. godt. mg. godt. godt. ug- mg- tg- tg- mg. godt. rag- ug. rag- godt. rag. mg. godt. rag. ug. rag. godt. mg. ug. mg. rag- mg- ug- rag. mg. mg. godt. rag- ug- rag. godt. godt. godt. rag- mg. ug- ug. rag- godt. godt. go dt. godt. ug- mg. rag. godt. godt. godt. ug. ug- ug- mg. tg- mg. rag. rag. ug- rag. mg. mg. mg. godt. ug- ug. mg. mg. ug- mg. ug- ug- godt. mg "g- godt. godt. godt. tg- mg. ug- tg- tg- mg. mdl. mdl. ug. mg. godt. mg. mg. godt. godt. rag. rag mg. ug- ug. ug- ug- ug- ug. ug. ug. ug. ug. ug- ug- rag. ug- tg- tg- tg- rag. ug. mg. tg- mg. godt. godt. mg. ug. ug- mg. mg. ug- mg. ug. ug- ug. rag. godt. mg. mg. rag. ug. ug. mg. mg. godt. mg- rag. ug- mg. godt. tg- mg. rag. godt. rag. mg. rag. ug- ug. ug. rag. ug ug. rag- godt. ug- godt. mg. ug. ug. tg- mg. mg. mg. mg. ug- ug- tg- godt. mg. tg- godt. ug. rag. godt. godt. mg. rag. ug. ug. ug- rag- godt. ug. ug. godt ug- ug. rag. ug. mg. ug- ug. ug. rag. godt. mg. ug. mg. ug. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. rag. mg. tg- mg. ug. godt. ug. ug- rag- mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg- 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter m. Udm. 1ste Karakter. 2den Karakter. Universitetets Aarbog. Universitetets Aarbog. 1228 Den polytekniske Læreanstalt 1903— 1904. d. JExamen for Examensfag. ^ £ <5 2 o 2 • ® s s*g|l h, fl 2 r* * S « c« tt « w H PH w S o r-i g ,ra "S cS § -00 «8lls *|Si a)H d V* PH Spq • ^ i .aT S -3 " O Æ w ® -5 fi Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement........................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning........................ Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................. Husbygning....................... Tegning at' alle Kursusopgaver...... Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt...... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt .... Skriftlig Prøve. Mathematik........................^ Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vej bygningsfagene................. Vandbygningsfagene .. ............ Maskinisere ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del ................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prøve. Mathematik......................| Deskriptiv Geometri........... .... Fysik.............................| Uorganisk Kemi................... Geologi........................... V ejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære.................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi ....................... Materialisere....................... mg. ug. mg. ug. mg. mg godt. mg. mg. mg. ug. godt. godt. ug. ug. mg. tg- godt. godt. godt. mg tg- mdl. ug. ug- tg- mdl. mg. godt. godt. tg- godt. tg- tg- tg- mdl. godt. godt. mg. mg. ug. ug. mg. mg. ug. mg. godt. ug. m a O H © ® *2 i © « H d l"3 SM« § £2 O •-1 s ° >2 •" 2S Wa$c p x S S- g I -J1^ tVja co "S £.2 O 3= tf -4 Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling......................... Nivellement....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik.. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning ........................ Yaniibygning...................... Maskinkonstruktion................. Husbygning...................... Tegning af alle Kursusopgaver ..... Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt...... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt .... Skriftlig Prøve. Mathematik.......................j Deskriptiv Geometri.............. Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene................ Maskinisere ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik . . Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del ................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prøve. Mathematik.................... .. ^ Deskriptiv Geometri............... Fysik.........................../ Uorganisk Kemi................... Geologi.......................... Vej bygningsfagene................. Vandbygningsfagene.............. Opmaaling og Nivellering.......... Maskinlære...................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik . Teknologi........................ Materialisere............ Hovedkarakter... j godt. godt. godt. ug. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. tg. mg. ug- mg. godt. ug. godt. godt. godt. godt. ug. godt. ug. mg. godt. mg. godt. tg- ug. godt. tg- mg. godt. tg- tg- godt. "g- mg. ug. ug- godt. mg. mg. mg. godt. mg. ug. godt. godt. godt. godt. mg. tg- godt. mg. mg. tg- godt. godt. "g- mg. mg. godt. mg. tg- godt. tg- mg. mg. tg- mg. godt. tg- mg. 2den Karakter. 2den Karakter. ug- mg. ug. ug. mg. ug. mg. godt. mg. ug. Ug- godt. godt. ug. ug- ug- mg. godt. ug. godt. tg- mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. mg. godt. godt. ug. mg. mg. godt. mg. tg- ug. ug. 1ste Karakter Afholdte Examina. 1231 O | J i g o* • "£ -o 3 5 2? 3 || !g o ® O O § a -12 -H C3 CS PN ^ e x ied, Tlio inand (S 1898. i. Prøve af Exam "£ is 3 * § S - CO 0) 05 ^ ^ 2 £ S s ci a s Wi* " a ra J£ X © »Hfl '<- ri S y, -.2 W S S'S r, * "3 e^S a- w godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. godt. mg. ug. mg. godt. godt. godt. ug. mg. godt. godt. mg. mg. mg. ug. mdl. ug. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. 1ste Karakter. godt. godt. ug. mg. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. ug. godt. godt, godt. mdl. ug. godt. mg. godt. mg. tg- godt. godt. mg. godt. godt. tg- tg- mg. mg. 2den Karakter. ug. godt. ug. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg ug- tg- ug- ug. ug. ug. ug. ug. mg. godt. ug. tg- mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. tg- mg. tg- godt. godt. mdl. ug. godt. mg. godt. mg. ug. godt. godt. ug. godt. ug. mg. ug. Ug- mg. ug. mg. ug. godt. tg- mg. tg- mg. tg- godt. mg. tg- tg- godt. ug. *) tg- ug- Ug- mdl. *) godt. mg. mg. godt. ug. godt. ug. godt. godt. godt. *) mg. mg. mg. *) godt. mg. godt. ug- *) mg. ug. tg- mg mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. godt. ug. mdl. tg- ug. tg- godt. ug- mg. ug. mg. ug- ug. mg. ug. godt. ug. godt. godt. *) godt. mg. godt. mg. *) tg- mg. ug. mg. ug. godt. ug. mg. mg. *) godt. mg- mg. mg. *) godt. mg- tg- godt. *) mdl. ug. mg. godt. mg. ug- mg- godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. godt. ug. mg. godt. mg. mg. ug- tg- godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mdl. mg. ug. mg. ug. mg. mg. tg- godt. godt. godt. godt. 2den 2den 1ste 3die 1ste Karakter. Karakter. Karakter. Karakter Karakter. 2den Karakter. *) Fritaget for Examination i Mathematik, Fysik og Kemi i Henhold til Min. Resol. af 10. Februar 1897. 1232 Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904. Examensfag. lliis, Axel Marius. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1901. Sadolia. Knud. Examinand 1897. 1. Del af Examen 1900. Sauerbrey, Henry Alexis d'Origny. Examinand (Student) 1898. 1. Del af Examen 1901. Smidt, Axel Vilhelm Otto. Examinand (Student) 1897. Filos. Prøve 1898. 1. Del af Examen 1901. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning ....................... Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................ Husbygning....................... Tegning af alle Kursusopgaver...... ug. ug. Ug. Ug- ug. mg. ug- mg. ug. ug- ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. ug- mg. godt. mg. ug. mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt..... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt____ mg mg. godt. godt. godt. tg- mg. godt. Skriftlig Prøve. Matliematik.......................j Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................( Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene................ Maskinisere ................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del ................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 11. Del................. ug. ug. ug. ug. ug. ug. mg. ug. ug- ug. ug- ug. tg- ug- godt. godt. godt. ug. mg. godt. mg. mdl. ug. godt. ug- godt. godt. ug- mg. tg- mg. mg. godt. tg- ug. mg. ug. godt. tg- mg mg. godt. godt. tg- godt. tg- mg. mg. Mundtlig Prøve. Matliematik .................. j Deskriptiv Geometri.............. Fysik................ | Uorganisk Kemi.................. Geologi .......... Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene .............. Opmaaling og Nivellering.......... . Maskinisere .... 1 eknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi ...... Materiallære...... ug. ug- ug. ug- ug. ug- ug. mg. ug. ug. ug. ug. ug. mg. mg. ug- godt. mg. mg. godt. ug. mg. mg. tg- godt. godt. ug- mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug. mg. mg. ug. ug. mg. mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. Hovedkarakter. . j 1ste Karakter m. Udm. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. Afholdte Examina. 1233 Sommerfeldt, Erik Christian. Examinand (Student) 1899. 1. Del af Examen 1901. Sørensen, Carl Jens Gudik. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1900. 1. Del af Examen 1901. Sørensen, Karl Valdemar. Examinand 1893. 1. Del af Examen 1898. Tilliseh, Frederik' Ferdinand. Examinand (Student) 1899. 1. Del af Examen 1901. Videbæk, Jens. Examinand (Student) 1898. Filos. Prøve 1899. 1. Del af Examen 1900. Wille, Theodor August Severin. Examinand (Student) 1896. Filos. Prøve 1897. 1. Del af Examen 1900. Wind, Jørgen. Examinand (Student) 1898. 1. Del af Examen 1900. mg. godt. mg. mg. mg. Ug. ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. Ug. ug. mg. godt. mg. mg. rag. rag. ug. ug. ug. mg. mg. ug- ug. mg. mg. godt. godt. godt. ug- ug. mg. mg. godt. godt. mg. rag- rag. mg. mg. godt. mg. godt. godt. rag- mg. mg. godt. godt. mg. rag. ug. godt. mg. mg. godt. mg. rag. rag. ug. mg. mg. ug- ug- rag. ug. ug. ug- mg. mg. ug. rag. ug. mg. mg. godt. mg- rag. godt. godt. godt. godt. tg- godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. ug- godt. ug. mg. mg. tg- godt. ug. mg. godt. ug- godt. godt godt. Ug. ug. ug. ug- mg. godt. mg. ug. rag. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. rag. ug- mg. mg. godt. tg- tg- ug. godt. godt. godt. mg. mg. rag. godt. mg. mg. mg. godt. ug. godt. godt. ug. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mdl. godt. godt. godt. tg- ug. mg. mg. mg. rag. rag. ug. ug. ug. mg. mg. rag. rag. ug. mg. godt. godt. godt. rag. godt. iig- mg. godt. tg- godt. mg. godt. rag. mg. mg. mg. godt. mg. godt. rag. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. tg. mg. rag. ug. godt. mg. godt. tg- mg. mg. godt. ' tg. ug- godt. godt. mg. ug. ug. ug- godt. mg. godt. godt. rag. mg. mg. mg. mg. tg- godt. godt. mg. tg- ug- ug. ug. mg. mg. ug rag- mg. ug. tg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. tg- mg. mg. rag. ug. ug. ug. tg- mg. godt. mg. rag. ug. ug- mg. ug. mg. ug- godt. 1ste Karakter. 1ste Karakter 3die Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1234 Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904. 2. Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Examina. Examen i December 1903 og Januar 1004. Ved 2den Del af Examen for Fabrikingeniører. Uorganisk kvalitativ Analyse: 1. Baryumbromid, Natriumklorid, Bismuthyljodid, Manganofosfat. 2. Ivryolith, Antimonfluorid, Ammonium- sulfat, Kromidfluorid, Jerntveilte. 3. Kaliumjodat, Natriumklorat (Spor af Saltsyre), Baryumnitrat, Blyfosfat. 4. Kaliumborfluorid, Magnium- siliciumfluorid, Aluminiumfosfat (indeh. Ammoniak), Jerntveilte, Spor af Mangan. 5. Kiselsyre, Fosforsyre, Kulsyre, Vand, Blyilte, Kromtveilte, Magnesia, Kali, Natron, Spor af Saltsyre, Jerntveilte, Kalk. 6. Bly, Natrium, Kobber, Silicium, Aluminium, Magnium (Spor af Jern). 7. Pri- mært Kaliumarseniat, Kvægs ølvjodid, Baryumsulfat, Kulstof. 8. Sulfider af Kobber, Arsenik, Antimon, Zink, Kadmium og Kvægsølv. 9. Baryum- hyposulfit, Zinkfosfat, Natriumtetraborat, Kulstof (Spor af Magnium). 10. Kiselsyre, Fosforsyre, Kulsyre, Svovlbrinte, Vand, Koboltilte, Zinkilte, Baryt, Kalk, Kali (Spor af Svovlsyre og Saltsyre). Organisk kvalitativ Analyse: 1. Morfin, Urinstof, Druesukker, vinsur Kalk. 2. Myresurt, eddikesurt, vinsurt, citronsurt Blyilte. 3. Salicylsyre, Rørsukker, Gummi (Kalk), Urinsyre. 4. Myresur Kalk, benzoesur Kalk, Stryknin, Rørsukker. 5. Indigo, Berlinerblaat (Spor af Kalium), Stivelse, eddikesurt Mangan forilte. 6. Stryknin, eddikesurt Zinkilte, Dekstrin, Drue- sukker, Stivelse, Glødningsresten indeholdt Spor af Fosforsyre. 7. Eddike- syre, Benzoesyre, Oxalsyre, vinsurt Kali. 8. Stearinsyre, Rørsukker, Vin- sten, Ferrocyankalium. 9. Urinstof, Albumin, Druesukker, benzoesurt Kali. 10. Garvesyre, Gallussyre, Druesukker, oxalsurt Kali. Kvantitativ Analyse: 1. Bestemmelse af Forsæbningstallet for et flydende Fedtstof. 2. Bestemmelse af Fosforsyre efter Molybdænmetoden. 3. I en Blanding af Propylenbromid og Amylalkohol bestemmes Brom- indholdet ved Ophedning med Marmorkalk og Titrering af det dannede Calciumbrom id. Der afleveres 0.5 Liter 1/10 n. Sølvnitratopløsning. 4. I en Blanding af Kaliumpersulfat og Kaliumsulfat bestemmes det første ved Titrering med Kaliumpermanganat. Der afleveres 0.5 Liter Kalium- permanganatopløsning og ca. 0.25 Liter Ferrosulfatopløsning. 5. I en Legering af Tin, Bly, Kobber, Spor af Jern og Zink bestemmes Tin og Bly. G. Bestemmelse af Arsenik i en Blanding af Brækvinsten, Calcium- arseniat og Jerntveilte. 7. Bestemmelse af Kulstof og Brint i et organisk Stof ved Forbrænding i Ilt. 8. Bestemmelse af Svovl i et organisk Stof. 9. Bestemmelse af Kvælstof i et kvælstofholdigt organisk Stof efter Ivjel- dahls Methode. Almindelig Kemi: Der ønskes en Oversigt og Redegjørelse for de organiske Forbindelser, som indeholde Atomgruppen N02. Uorganisk teknisk Kemi: Hvorledes indvindes Natronsalpeter? Hvor- ledes værdsættes Produktet, og i hvilke Industrigrene finder det An- vendelse? Organisk teknisk Kemi: Det ønskes oplyst ved Exempler fra for- skjellige Industrigrene, paa hvilke Maader man i Teknikken søger at adskille Vædsker med forskjellig Flygtiglied (forskjellig Dampspænding ved samme Temperatur). Mekanisk Teknologi: Der ønskes en Beskrivelse af Valseværker med Kalibre, ledsaget af de fornødne Skitser. Ved 2den Del af Examen for Maskiningeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg: Til en højt- liggende Bygning ønskes oppumpet Vand. Bevægkraften dertil afgives af en Aa, paa hvilken der haves til Disposition et Fald paa 1.5 m. Højde. Afholdte Examina. 1235 Vandet, som skal oppumpes, kommer fra en Kilde og samles i en Be- holder tæt ved Faldet; Vandspejlet i denne Beholder ligger 0.5 m. over Aaens Vandspejl nedenfor Faldet. Fra denne Beholder tager Pumpe- værket Vandet og oppumper det til en øvre Beholder, hvis Vandspejl ligger 40 m. over den førstnævnte Beholders. Rørledningen kan regnes at have en samlet Længde = 70 m., og der findes derpå a 2 retvinklede Ombøjninger. Aaens Vandføring kan paaregnes at være tilstrækkelig til det forlangte Arbejde, idet der skal løftes 50 m3 Vand pr. Time. Op- gaven omfatter: 1) Vålg af Motor og Pumpeværk og Forbindelsen der- imellem. 2) Bestemmelsen af den Hestekraft, som Motoren skal udvikle, samt den Vandmængde, som Aaen skal tilføre Motoren. 3) Beregning af Hoveddimensionerne af Motor og Pumpeværk. 4) En Skitse, der i Hoved- trækkene angiver Maskineriets Ordning. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg: Hovedakslen til en Dampmaskine har Diameter = 240 mm. og gør 100 Omdrejninger pr. Minut. Til Bevægelse af Maskinens Glider skal der bruges en Excentrik, som sættes paa den nævnte Axel. Excentriciteten = 100 mm., Længden af Excentrikstangen fra Excentrikkens Centrum til Leddet ved Gliderstangen er 1800 mm. Største Tryk eller Træk i den sidstnævnte Stang er 1500 Kg. Forbindelsen mellem Excentrikringen og Stangen skal være saaledes, at man derved kan foretage en lille Ind- stilling af Glideren. Der ønskes Konstruktion af denne Excentrik med tilhørende Ring, samt Forbindelsen med Excentrikstangen. Maskinlære: Under hvilke Betingelser kan der fremkomme Stød i en Pumpes Stigrør? Hvor kunne saadanne Stød fremkomme? Hvorledes kan man ved Beregning undersøge, om der er Fare for saadanne Stød ? Teknisk Mekanik: En massiv Bue, hvis Midtlinie er formet efter en 2den Grads Parabel, med Pilhøjde / og Spændvidde l, hviler paa en fast simpel Understøtning A og en bevægelig simpel Understøtning B\ A og B ligger i samme vandrette Linie, og Bevægelsesretningen ved B staar vinkelret paa Buens Tangent i B. Buens Belastning er lodret virkende. 1) Angiv Konstruktionen af Influenslinien for Momentet i et vilkaarligt Punkt af Buens Midtlinie, og udled ved Hjælp heraf Formler for største og mindste Moment i Punktet, naar den hvilende Belastning er g, den bevægelige }), begge pr. Længdeenhed af Buens Horizontal- projektion. Formlerne skulle bringes paa en saadan Form, at de ikke indeholde andre variable Størrelser end Abscissen til det betragtede Punkt, idet A er Begyndelsespunkt, AB Abscisseaxe. 2) Find den lodrette Kom- posant af den Bevægelse af B, som bevirkes af en Kraft P, der angriber i Buens Midtpunkt. Der ses herved bort fra Normalkræfternes Indilydelse paa Buens Formforandringer, Buen antages saa flad, at man kan regne ds = dx, og dens Inertimoment er konstant. Mekanisk Teknologi: Som ved Examen for Fabrikingeniører. Ved 2den Del af Examen for Bygningsingeniører. Vejbygningsprojekt: Efter Omordningen af de kjøbenhavnske Bane- gaardsforhold skal Vestbanen og Frederikssundbanen føres ind til den nye Centralstation ad Banen fra Vigerslev Sønden om Valby og videre langs den nye Godsbanegaard, og ved denne Linies — Vigerslevbanens — Skjæring med gamle Køge Landevej skal etableres en Personstation for Valby. Mellem den gamle dobbeltsporede Vestbane fra Vigerslev til Frederiksberg og den nybyggede Vigerslevbane er desuden bygget en enkeltsporet Forbindelsesbane, der slutter sig til den gamle Vestbane lige Syd for Roskilde Landevej. Vigerslevbanen er dobbeltsporet mellem Vigerslev og Forbindelsesbanens Tilslutning, men Øst for dette Punkt bygget som firsporet Bane, idet foreløbig dog kun 3 Spor ere udførte, svarende til Vestbanens to og Forbindelsesbanens ene Spor. Vestbanens nye Indløb er saaledes faktisk færdigt, men for Frederikssundbanens Persontrafik skal bygges en ny enkeltsporet Forbindelsesbane, der udgå ar Universitetets Aarbog. 152 1236 Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904. fra Van dl øse Holdeplads — beliggende mellem Bygaard og Bogholder- gaard — og slutter sig til Vigerslevbanen Vest for den nye Valby Station. De gamle Banelinier — Vandløse til Frederiksberg, Vigerslev til Frederiks- berg og Forbindelsesbanen mellem Vigerslevbanen og Vestbanen — der nogenlunde ligge i Terrænhøjde og skære de forskjellige Færdselsveje i Niveau, skulle bevares i uforandret Højde og benyttes til Godstrafikken, medens den nye Vandløse-Valby Bane skal lægges i en saadan Højde, at Skjæringen med Lampevej, Peter Bangs Vej, Roskilde Landevej og Valby Langgades Forlængelse kan ske ude af Niveau ved Hjælp af Broer. Der- imod er det unødvendigt at tage Hensyn til de fremtidige projekterede Veje, som findes angivne paa Kortet med punkterede Linier. Der ønskes udarbejdet et Projekt til den nye Vandløse-Valby Bane. Banelinien ind- tegnes med Rødt paa det medfølgende Kort; et Længdeprofil optegnes i Maalestok 1 :20000 for Længder og 1 :400 for Højder, Planumslinien indlægges med Rødt, og det nødvendige Jordarbejde beregnes omtrent- lig ved Hjælp af nedenstaaende Jordberegningstabel. Areal til en even- tuel fornøden Sideudgravning kan erhverves Syd for Vigerslevbanen. Paa den nye Bane maa anvendes Stigning 1 : 100. Vandløse Holde- plads har Skinnekoten 39.00; den ender udfor det østlige Hegn om Bogholdergaardens Have, og derfra falder den gamle Frederikssundbane ned mod Grøndalsaa, hvor Skinnekoten er 35.60. Vestbanen ligger vand- ret mellem Roskilde Landevej og Vigerslev med Skinnekote 31.0, medens Vigerslevbanen og Forbindelsesbanen falder jævnt henholdsvis fra Vigers- lev og fra Roskilde Landevej til det Punkt, hvor de slutte sig til hin- anden, og hvor Skinnekoten er 28.50. Samme Højde faar den nye Valby Station. De almindelige Veje, som den nye Bane vil skjære, ligge alle i Terrænhøjde. Med Hensyn til Arealerhvervelsen til den nye Banelinie bemærkes, at den Vest for Forbindelsesbanen mellem Vigerslevbanen og Vestbanen viste Bebyggelse er en tæt Bebyggelse med Arbejdervillaer, medens der Øst for Forbindelsesbanen kun findes Mark- og Havejord i i Banens umiddelbare Nærhed. Foruden Kort og Profil udarbejdes en skriftlig Motivering af den valgte Linie med Redegørelse for de nødven- dige Brobygninger og Angivelse af Hoveddimensioner og Konstruktions- form. Med Opgaven følger: 1) et Kort i 1:20000; 2) Jordberegningstabel; 3) et Ark kvadreret Papir; 4) 2 Ark afstreget Papir til Jordberegning. Samtlige Bilag skulle vedlægges Opgavens Besvarelse. Jordberegningstabel. Paafyldning. Volumen i Kubikfavne pr. 100 løb. Fod Bane. b = 15.625' (16')- a = 1.5. 2 G = G □ Fod. 98 100 V = 216 + ah2) + 216 2 Afgravning. Volumen i Kubikfavne pr. 100 løb. Fod Bane. l)j 25.375'. a = I.5. 2 G — 7.17 [H Pod. 100 V = ^(b1h + ah2 -f- 2 G). h 0.00 0.25 0.50 0.75 h 0.00 0.25 0.50 0.75 h 0 -i-3.3 4-1.0 0.9 2.9 0 3.3 6.3 9.4 12.5 0 1 5.0 7.2 9.4 11.7 1 15.8 19.1 22.5 26.0 1 2 14.2 16.7 19.2 21.9 2 29.6 33.3 37.0 40.9 2 3 24.7 27.5 30.4 33.4 3 44.8 48.8 52.9 57.1 3 4 36.5 39.7 43.0 46.3 4 61.4 65.8 70.2 74.8 4 5 49.8 53.3 56.9 60.6 5 79.4 84.1 88.9 93.8 5 6 64.4 68.3 72.2 76.2 6 98.8 103.9 109.0 114.2 6 7 80.4 84.6 88.9 93.2 7 119.6 125.0 130.5 136.1 7 8 97.7 102.2 106.9 111.6 8 141.7 147.5 153.5 159.3 8 9 116.4 121.3 126.2 131.3 9 165.3 171.4 177.6 183.8 9 10 136.4 141.7 147.0 152.4 10 190.2 196.7 203.2 209.8 10 Paafyldning. Volumen i Kubikfavne pr. 100 løb. Fod Bane. b = 15.625' (16')- a = 1.5. 2 G = G □ Fod. 98 100 V = 216 + ah2) + 216 2 Afgravning. Volumen i Kubikfavne pr. 100 løb. Fod Bane. l)j 25.375'. a = I.5. 2 G — 7.17 [H Pod. 100 V = ^(b1h + ah2 -f- 2 G). Afholdte Examina. 1237 h 0.00 0.25 0.50 0.75 h 0.00 0.25 0.50 0.75 h 11 157.9 163.4 169,1 174.8 11 216.5 223.3 230.2 237.2 11 12 180.6 186.5 192.5 198.6 12 244.3 251.4 258.6 266.0 12 13 204.8 211.0 217.4 223.8 13 273.4 280.9 288.4 296.1 13 14 230.3 236.9 243.6 250.3 14 303.9 311.7 319.6 327.6 14 15 270.8 278.0 285.2 292.5 15 335.7 343.9 352.2 360.6 15 16 300.0 307.4 315.0 322.7 16 369.0 377.6 386.2 394.9 16 17 330.5 338.3 346.2 354.2 17 403.7 412.6 421.5 430.6 17 18 362.3 370.5 378.8 387.1 18 439.7 449.0 458.3 467.7 18 19 395.6 404.1 412.7 421.4 19 477.2 486.7 496.4 506.2 19 20 430.2 439.0 448.0 457.0 20 516.0 525.9 535.9 546.0 20 Skraaningsareal i □ Favne pr. 100 løb. Fod Bane. 100 A== gg- • 1.8 (2 li+ 4) = 10 li+ 20. Grundareal i Tdr. Ld. pr. 100 løb. Fod Afgravning. 100 , A ~ 56000 (31,375 + 3 h)" Den nøjagtige Værdi f. Paafyldn. er A -f-1.25- Den nøjagtige Værdi f. Afgravn. er A -j- I.25. For Paafyldning under 15' For Paafyldning over 15' faas A -j- O.005. faas A —[— O.piQ. Il 0.00 0.25 0.50 0.75 h 0.00 0.25 0.50 0.75 h 0 20.0 22.5 25.0 27.5 0 0.056 0.057 0.059 0.060 0 1 30.0 32.5 35.0 37.5 l 0.061 0.063 0.064 0.065 1 2 40.0 42.5 45.0 47.5 2 0.067 0.068 0.069 0.071 2 3 50.0 52.5 55.0 57.5 3 0.072 0.073 0.075 0.076 3 4 60.0 62.5 65.0 67.5 4 0.077 0.079 0.080 0.081 4 5 70.0 72.5 75.0 77.5 5 0.083 0.084 0.086 0.087 5 6 80.0 82.5 85.0 87.5 6 0.088 0.090 0.091 0.092 6 7 90.0 92.5 95.0 97.5 7 0.094 0.095 0.096 0.098 7 8 100.0 102.5 105.0 107.5 8 0.099 0.100 0.102 0.103 8 9 110.0 112.5 115.0 117.5 9 0.104 0.106 0.107 0.108 9 10 120.0 122.5 125.0 127.5 10 0.110 0.111 0.112 0.114 10 11 130.0 132.5 135.0 137.5 11 0.115 0.116 0.118 0.119 11 12 140.0 142.5 145.0 147.5 12 0.120 0.122 0.123 0.124 12 13 150.0 152.5 155.0 157.5 13 0.126 0.127 0.128 0.130 13 14 160.0 162.5 165.0 167.5 14 0.131 0.132 0.134 0.135 14 15 170.0 172.5 175.0 177.5 15 0.136 0.138 0.139 0.140 15 16 180.0 182.5 185.0 187.5 16 0.142 0.143 0.144 0.146 16 17 190.0 192.5 195.0 197.5 17 0.147 0.148 0.150 0.151 17 18 200.0 202.5 205.0 207.5 18 0.153 0.154 0.155 0.157 18 19 210.0 212.5 215.0 217.5 19 0.158 0.159 0.160 0.162 19 20 220.0 222.5 225.0 227.5 20 0.163 0.165 0.166 0.167 20 Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt: En enkeltsporet, sværtbygget Jernbane skal paa en Bro føres over en 30 Alen bred lilla- vej,'som den skjærer under en Vinkel paa 60°. Broens Overbygning be- staar af to Pladejernsdragere med 1.6 m. indbyrdes Afstand, som direkte bære den af Vignolesskinner og Træsveller bestaaende Sporkonstruktion, og som hvile paa 30 cm. lange og 35 cm. brede Støbejerns Lejeplader. Største Lejereaktion er 20 Tons, mindste Reaktion — hidrørende fra Broens Egenvægt — er 5 Tons for hver Drager. Brobanen forsynes med Rækværker i en indbyrdes Afstand af 15.5 Fod. Der udarbejdes Projekt til en af Broens Endepiller med tilhørende Fundament. Vejens Fortov, 152* 1238 Den polytekniske Læreanstalt 1903 —1904. som ligger i Terrænhøjde, har Koten 25.0 Fod o. dagl. Vande. Leje- stenens Overflade skal have Koten 41.0, og Banens Skinnekote skal være 44.50 Fod o. dagl. Vande. Grunden bestaar af sandblandet Ler og kan 1 frostfri Dybde belastes med 5 Kg. pr. Kv. cm. Hovedmaterialet til Pillens Opførelse skal være brændte Sten. Projektet skal ledsages af en Beskrivelse med de fornødne Beregninger og kalkulatorisk Overslag. Til Hjælp ved Opgavens Besvarelse maa medbringes Bøger. Vandbygningsprojekt: Der agtes etableret en regelmæssig Damp- skibsforbindelse mellem Kallundborg og Sejerø. En Dampbaad, der til- fredsstiller de stillede Fordringer til Person-, Kreatur- og Godsbefordring, antages at blive ca. 35 m. lang, 7 m. bred og at faa et Dybgaaende paa 2 å 2.G m. Af Hensyn til denne Dampskibsforbindelse ønskes der ved Sejerø bygget en Havn, idet den eneste existerende Havn, Havnen ved Sejerby, ikke er i Stand til at tilfredsstille de Krav, den udvidede Trafik kræver. Det kan anses for givet, at Havnen kun bør anlægges paa Øens Sydside, og at der paa denne egentlig kun kan blive Tale om at vælge enten Kysten ud for Marebjerg eller Kysten ud for Sejerby. Sejerøs Kyst bestaar hovedsagelig af Sten, Ler og Sand, omkring Bybjerg nærmest af Sand og Sten, omkring Marebjerg nærmest af Ler og Sten. Stranden er ud for Marebjerg indtil 4 m. Kurven og ud for Sejerby indtil 2l/2 m. Kurven belagt med Sten af 20—25 cm.s Gennemsnit, blandet det først- nævnte Sted med større og mindre Sten, det sidstnævnte Sted med Sand. Stenene ere stærkt bevoxede med Tang. Skjællet for Materialvandringens to Hovedretninger ligger ved Marebjerg. Den almindelige Forskjel mellem Vandstanden er 0.6 m. Der ønskes udarbejdet Forslag til den ovenfor omtalte Havn; som Grundlag medfølger: et lille Danmarkskort, et Kort over Sejerø i Maalestoksforholdet 1 :40000 med indlagte Favnekurver samt et Kort, der viser Dybdeforholdene ud for Marebjerg og ud for Sejerby. Havnens Beliggenhed, Form og Dimensioner ønkes angivet paa de medfølgende Planer, der ledsages af en motiveret Beskrivelse, hvori tillige gjøres Kede for de paatænkte Værkers Hoved anordning og Kon- struktion. Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt: Et Fyrtaarn af Støbejern, af Form som en afstumpet Kegle, med øvre Diameter 1 m., nedre Diameter 2 m. og Højde til Lanternens Underkant 6 m., og som har en samlet Vægt af 21 Tons, skal bygges i en ved Kattegat beliggende Fjordmunding. Tilløbet til Fjorden er aldeles forsvindende. Vanddybden paa Byggestedet er 2.0 m., og Grunden bestaar lier af Dynd indtil en Dybde af 5.2 m., hvorunder Ler findes. Der ønskes udarbejdet Forslag til det omtalte Fyrtaarns Fundament, ledsaget af en motiveret Beskrivelse og eventuelt oplyst ved Skitser. Vejbygning: Hvorledes udføres Brobanen i en Vejbro for stærk Færdsel, naar Broens Dragere bygges af Jern, og man for Brobanen hellere vil opnaa, at Vedligeholdelsen bliver billig, end at Egenvægten bliver lille? Vandbygning: Der ønskes givet en Beskrivelse af Dykkerklokken samt hvilke Arbejder, den egner sig til at anvendes ved. Maskinisere: Bevægelsens Overføring mellem 2 parallele Axler ved Remskiver med tilhørende Rem. Navnlig udvikles, hvad der maa iagt- tages ved Ordningen af et saadant Anlæg, samt hvorledes Remmens Dimensionér og Skivernes Form og Dimensioner bestemmes. Teknisk Mekanik: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Ved skriftlig Sygeexamen for en Bygningsingeniør. Vejbygning: Hvorledes undgaas de skadelige Virkninger af Tempe- raturforandringer paa Dragere og Brobane ved Jærnbroer med de sæd- vanlig benyttede Dragerformer? Vandbygning: Der ønskes givet en Fremstilling af Indretningen, Styringen og Bevægelsen af Spandkædemaskinernes Graveredskab. Afholdte Examina. i23y Maskinisere: Benyttelsen af Hampetove med tilhørende Skiver til Overføring af Arbejde. Teknisk Mekanik: En 3 Charniers Bue med Spændvidde 2 1 og Pil- højde f har den i en hosstaaende Figur viste Form; Foden er retlinet fra Vederlags- til Top-Charnier, Hovedet er retlinet over hele Længden og vandret, Faglængden er konstant, lig l, men Antallet at' Fag er ikke givet. Belastningen er lodret og virker paa Hovedet. 1. Find Influens- linierne for Spændingerne i en vilkaarlig Stang i Hovedet og i en vil- kaarlig Vertikal og udled ved Hjælp heraf Formler for de to Stængers største Spændinger, naar den hvilende Belastning er g, den bevægelige j pr. Længdeenhed, begge ensformig fordelte. Formlerne skulle bringes paa en saadan Form, at de ikke indeholde andre variable Størrelser end Abscissen til vedkommende Stangs ene Endepunkt, regnet ud fra Under- støtningen A. 2. Find de lodrette Bevægelser af Topcliarnieret, der fremkaldes: a) af en Temperaturtilvæxt t°, konstant for alle Dragerens Stænger, b) af en vandret Udvigén A 1 af Vederlaget B. Projektionstegning: Paa XY-Planen hvile 2 Omdrejningskegler. Den ene har Toppunkt i 10, 97, 0 og Grundfladens Centrum i 111, 55, 48; den anden har Toppunkt i 146, 129, 0 og Grundfladens Centrum i 43, 43, 39. Tegn Keglerne og deres Skjæring. Maalene ere Millimeter. Fysik I: 1) Hvorledes maaler man Kvægsølvhøj den i et Barometer? 2) Hvad forstaas ved den reducerede Barometerstand, og hvorledes findes den? 3) Hvorledes kan man beregne Luftens Vægtfylde ved Loftet af et 4 Meter højt Værelse, naar Vægtfylden ved Gulvet er '/sno? °S naar Tem- peraturen i Værelset er ens overalt? Den reducerede Barometerstand i Gulvhøjden er 750 mm. Tyngdeakcelerationen er lig med den ved Havets Overffade under 45 0 Bredde. Ved Beregningen af Trykket i Loftshøjden kan man betragte Luftens Vægtfylde som konstant. Fysik II: Hvad forstaas ved 1) Magnetisk Kraft, 2) Magnetiserings Intensitet, 3) Magnetisk Induktion? Find den Ligning, som bestemmer den sidste ved de to første. idet Intervallet deles i 10 lige store Dele. 2. Man har givet Kurven 4y = x2 — 2 1.x, hvor 1.x betyder den naturlige Logaritme af x. Find Længden af den Bue af Kurven, der ligger mellem de til x = 1 og x — 2 svarende Ordinater. Find dernæst Koordinaterne til den samme Bues Tyngdepunkt. Ved 1ste Del af Examen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Projektionstegning. 1ste Dag: I perspektivisk Afbildning er givet Hovedpunktet h, Distancen d, Sporet Pv for en vandret Plan V, samt Billederne o' og t'y af to Punkter i V- En Cirkel i V med Centrum o og Radius r er Grundflade for en skæv Kegle med Toppunkt t, hvilket Punkt ligger i en Højde Ti lodret over t\j. Keglen belyses af parallele Lysstraaler med Retningspunktet u'. — Man skal bestemme Keglens Om- ri dsfrembringere, Slagskygge og Selvskyggelinjer. Længderne 71, r og h ere givne paa Tegningen. Examen i Juni og Juli 1904. Ved 1ste Del af Examen for Fabrikingeniører. 5n i 18 Matematik: 1. Beregn ved Hjælp af Simpsons Formel 15 1240 Den polytekniske Læreanstalt 1903 —1904. 2den og følgende Dage: Foruden den omtalte Kegle er givet en anden, som har Toppunkt t., og hvis Grundflade er en Cirkel i V med Centrum o1 og Radius rv Man skal tegne Keglerne med deres Skjæring, Selvskygger og Slagskygger. De givne Punkters Koordinater tages: X y z 0 120 — 184 — 0 Ol — 176 — 160 — 0 t - 192 — 216 — 144 — 144 — 264 — 192 II' 360 — 264 — ~ 128 h — 240 — 264 — 96 De givne Længder tages: d = 160, r = 40, r1 = 32. Maalene ere Millimeter. Fysik I og II. Som ved Examen for Fabrikingeniører. Matematik I: 1. Man skal integrere Differentialligningen y (3x2 -f- y2) dy = 2x3 c|~. 2. Find, hvor stor en Del af Volumen af den Kugle, hvis Overflade har Ligningen x2 -f- y2 -j- z2 — a2, der ligger indenfor den Cy- linderflade, hvis Ligning er (x2 -f- y2)2 = a2 (x2 — y2). Koordinatsystemet er retvinklet. Integrationen lettes ved Indførelse af semipolære Koordi- nater (polære Koordinater i xy-Planet). Matematik II: 1. Find Ligningen for den Flade, som er geometrisk Sted for de rette Linier, af hvilke hver især er Skjæringslinie mellem to paa hinanden vinkelrette Planer, af hvilke det ene gaar gennem Y-Axen i et retvinklet Koordinatsystem, medens det andet gaar gjennem den Linie, hvis Ligninger ere x *= a, z == y. Hvilke Systemer af retliniede Frem- bringere indeholder den søgte Flade, og til hvilken Fladeart hører den ? 2. En fri Partikel med Masse 1 bevæger sig saaledes, at Banen er en Parabel med Parameter p. Den Hastighed, hvormed Toppunktet passeres, er given = a. Den paa Partiklen virkende Kraft gaar stadig gennem Parablens Brændpunkt. Hvorledes kan man for et vilkaarligt opgivet Sted i Banen finde Størrelsen af den paa Partiklen virkende Kraft og bestemme den Tid, Partiklen har brugt for at bevæge sig fra Banens Toppunkt til det givne Sted? Deskriptiv Geometri: En Omdrejningshyperboloide med lodret Axe A og Frontfrembringer F skal omskrives med en Cylinderflade, hvis Rørings- kurve med Hyperboloiden gaar gennem Punktet a paa F, og hvis Frem- bringere danner en Vinkel paa 450 med den vandrette Billedplan. Idet man af de to Cylinderflader, der opfylder de givne Betingelser, vælger den, hvis Frembringere danner den mindste Vinkel med den lodrette Billed- plan, skal man 1) bestemme den af Cylinderens Frembringere, der gaar gennem a; 2) af Røringskurven finde de Punkter, der falder paa Strube- cirklen, samt de Punkter, der falder paa Hovedmeridianen; 3) finde Røringskurvens Tangent i a. Støcliiometriske Beregninger: 1. Beregn de til Fremstilling af 50 Liter Svovlsyrlinganhydrid fornødne Mængder Kobber og Svovlsyre. 2. Hvormeget Kogsalt er nødvendig til Fremstilling af 100 Kilogram Soda? (Der regnes med Atomtallene: H — 1; O = 16; Cl = 35.5; S = 32; C = 12; Na = 23; Cu = 63.6.) Adgangsexamen 1904. I. 1. En Ellipse er given derved, at Axerne ere givne i Størrelse og Beliggenhed. Gennem et i Ellipsens Plan givet Punkt skal tegnes en ret Linie, som skjærer Ellipsen saaledes, at Afstandene fra det givne Punkt til Liniens Skjæringspunkter med Ellipsen staa i et givet Forhold. 2. Man skal bevise følgende Sætning: Dersom Cotangenterne af Vinklerne i en Trekant danne en Differensrække, saa danne Sidernes Kvadrater ogsaa en Differensrække. Afholdte Examina. 1241 II. 1. Find x og y af Ligningerne 2X • 3y = 5, 3X • 2y = 1 cot 63° 28' 15" — tg 70° 11' 45" 2. Find Værdien af x = 77^ . 3. Find x af . (0-41315) Ligningen 37360 sin x — 3730 cos x — 8837. III. 1. Man skal bevise følgende Sætning: Naar et konvext Polyeder har lutter tresidede Hjørner og begrænses af Femkanter og Sexkanter, da vil Antallet af Femkanter være 12. 2. Tre i samme Plan liggende regelmæssige n-Kanter ere saaledes stillede, at en Side i den ene, en Side i den anden og en Side i den tredie ere Sider i en Trekant, hvis Vinkler have de indbyrdes ulige store Værdier A, B, C, og hvis omskrevne Cirkels Radius er R. n-Kanterne falde udenfor Trekanten. Ved R, A, B, C og n skal man udtrykke Siderne i den Trekant, som har sine Vinkelspidser i n-Kanternes Centrer, og det skal undersøges, om denne Trekant for nogen Værdi af n kan blive ligesidet. IV. En Parabel er given ved sin Ligning i retvinklede Koordinater y2 «= px. Gjennem Begyndelsespunktet O trækkes en ret Linie, som anden Gang skjærer Parablen i A, og som har Ligningen y = mx. Paa Y-Axen afsættes OB = Gjennem O, A, B lægges en Cirkel, som skjærer Pa- rablen foruden i O og A endnu i C og D. Naar m varierer, medens a og p ere konstante, skal man finde det geometriske Sted for Centrum af Cirklen OAB og det geometriske Sted for Skjæringspunktet mellem OA og CD. V. Fripladser og Stipendier. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maa- nedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1904 —05 tilstaaede følgende: Anders Mathias Andersen, Tage Johannes An- dersen, Torkild Valdemar Hemmingsen, Carl Laurits Jensen, Iver Kristian Jensen, Conrad Harhoff Krag, Carl Peter Gynther Nielsen, Christian Marius Pedersen, Johan Andreas Petersen, Jørgen Ramhøj, Poul Trappand Rønne, M. David Mor. Salomonsen, Thomas Christian Thomsen. — Efter endt Hovedexamen uddelte Direktøren til hver af de 3 Kandidater, som havde bestaaet Examen bedst, nemlig Iv. Olsen, A. Riis og C. W. Schwanenflugel en Præmie paa 200 Kr. af det Rønnenkampske Legat. — Af det paa Kommunitetets Udgiftspost 2. b. for 1903—04 bevil- gede Beløb (7,000 Kr.), bestemte til at give trængende, flittige og dyg- tige Examinander fri Undervisning ved Læreanstalten, især i den første Del af deres Studietid, samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivellementer, er 6,680 Kr. benyttet til Fripladser (å 20 Kr. eller 50 Kr. for hvert Halvaar, eftersom Fripladsnyderen har bestaaet 1ste Del af Examen eller ikke) samt 320 Kr. anvendte til Betaling for Prøve af Op- maalinger og Nivellementer. 1. Fripladser. E. N. Aaby 40 Kr., N. Ahlmann 40 Kr., O. C. F. Alsøe 40 Kr., A. M. Andersen 40 Kr., T. J. Andersen 40 Kr., K. E. H. Barteis 40 Kr., F. Chr. Becker 20 Kr., H. C. Borregaard 40 Kr., Jens Chr. C. J. Braa 20 Kr., F. C. J. Brøchner-Larsen 20 Kr., C. Gregers Christensen 40 Kr., 1242 Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904. V. Heldt Christensen 50 Kr., A. Christiani 40 Kr., V. F. E. C. Clausen 20 Kr., J. A. Demandt 40 Ivr., K. J. Einersen 20 Kr., J. H. Falck 40 Kr., G. V. Fraenkel 100 Kr., N. Chr. Gamborg 40 Kr., H. J. A. Gebauer 20 Kr., P. H. Guldberg 100 Kr., A. S. Halland 40 Kr., A. T. Hansen 20 Kr., G. K. Hansen 40 Kr., H. A. Hansen 40 Kr., H. H. Høyer Hansen 100 Kr., H. L. Han- sen 40 Kr., H. P. A. Hansen 40 Kr., N. Skougaard Hansen 40 Kr., P. Gunder Hansen 20 Kr., S. A. Hansen 100 Kr., F. Chr. Hansen-Leth 40 Kr., T. V. Hemmingsen 40 Kr., S. Chr. Hermansen 40 Kr., Chr. P. O. Hess 100 Kr., V. P. A. Hougs 40 Kr., G. A. H. Jancke 100 Kr., H. G. Jacobsen 50 Kr., C. L. Jensen 40 Kr., I. K. Jensen 40 Kr., J. A. Jensen 100 Kr., J. G. A. Jensen 20 Kr., J. P. Jensen 40 Kr., J. Thastum Jen- sen 20 Kr., M. Jensen 100 Kr., R. Jespersen 40 Kr., E. A. G. V. Juel- Hansen 20 Kr., A. Jørgensen 100 Kr., A. M. Jørgensen 40 Kr., A. Th. Jørgensen 40 Kr., C. L. Jørgensen 40 Kr., N. Chr. S. Kjeldgaard 100 Kr., G. Kjær 40 Kr., A. M. Knudsen 50 Kr., H. J. Knudsen 40 Kr., C. H. Krag 40 Kr., J. Kristiansen 40 Kr., K. Kristensen 40 Kr., R. Kroman 40 Ivr., E. Y. Søgaard Larsen 40 Kr., C. A. Lassen 40 Kr., L. P. Lauritsen 100 Ivr., K. M. Lindhard 40 Ivr., P. Lindholm 40 Kr., C. F. Ludvigsen 100 Kr., A. Lund 20 Kr., E. Lund 20 Kr., C. Lundgreen 40 Kr., P. K. Chr. Lørup 40 Kr., H. H. Madsen 40 Kr., S. P. Madsen 40 Kr., A. Ma- thiesen 40 Kr., P. Mygind 40 Kr., V. P. Mølgaard 100 Kr., O. V. Mørch 100 Kr., Chr. Nielsen 40 Kr., C. A. Westring Nielsen 50 Kr., C. P. Gynther Nielsen 40 Kr., F. L. Nielsen 40 Kr., N. J. Nielsen 100 Kr., P. Nielsen 40 Kr., K. A. Nielsen 100 Kr., K. Faaborg Ottesen 40 Kr., Chr. M. Pe- dersen 40 Kr., C. R. Pedersen 40 Kr., C. K. K. E. Pedersen 100 Kr., A. V. Petersen 50 Kr., E. J. Petersen 100 Ivr., H. K. Petersen 40 Kr., J. A. Petersen 40 Kr., V. E. Petersen 40 Kr., L. Ploug 40 Kr., C. Pontoppidan 40 Kr., A. M. Poulsen 40 Kr., J. Ramhøj 40 Ivr., O. C. J. Rasmussen 40 Kr., S. V. Ratli 40 Kr., A. M. Riis 20 Kr., P. T. Rønne 40 Ivr., Jobs. T. Sanding 40 Kr., H. A. d'O. Saurbrey 20 Kr., H. Sclnnedes 40 Kr., H. Schmidt 100 Kr., H. Chr. Schmidt 100 Kr., A. L. K. Schou 40 Kr., T. Secher-Hansen 20 Kr., C. R. Smidth 50 Kr., A. R. W. Smith 50 Kr. E. Chr. Sommerfeldt 20 Kr., P. H. Spang 40 Ivr., B. Suaning 50 Kr., E. Suhr 40 Kr., A. Sørensen 100 Ivr., J. A. R. A. Sørensen 50 Kr., C. J. G, Sørensen 20 Kr., S. L. Sørensen 100 Kr., J. Thomsen 20 Kr., T. C. Thom- sen 20 Kr., F. C. Thomsen 40 Kr., F. F. Tillisch 20 Kr., J. F. Torup 100 Kr., Chr. R. Trentemøller 40 Kr., M. L. Troelsen 40 Kr., E. Tiichsen 100 Kr., E. M. Tønnesen 100 Ivr., A. J. E. Udsen 50 Kr., J. Videbæk 20 Kr., V. A. Vilstrup 100 Kr., S. J. Voldum 40 Kr., S. Wildt 40 Kr., J. Wind 20 Ivr., H. A. V. Østerberg 100 Kr. 2. Fri Prøve af Opmaalinger og Nivellementer (40 Kr.). K. E. H. Barteis, H. A. Hansen, R. M. Lindhard, Chr. M.Pedersen, C. Ravnholt Pedersen, J. Ramhøj, S. V. Ratli, Jobs. T. Sanding. — For det af det ClassensJce Fideikommis til Raadighed stillede Be- løb (600 Kr.) har følgende haft Friplads i 1903—04: K. li. Aagesen, Afholdte Examina. 1243 J. N. Ammitzbøll, 0. J. Andersen, H. K. Appel, Chr. Brynoldt, F. Clir. Buhl, H. Christensen, V. H. Christensen. — For det Læreanstalten af det Eibeschutske Legat tillagte Beløb af 600 Kr. har følgende haft Friplads i 1903—04: E. Ebbe, S. Fogtmann, H. D. Hansen, Chr. A. Houmøller, J. A. Jonas, H. C. J. Nybølle, M. D. M. Salomonsen, C. Simonsen. — Friplads i Følge Reglementet II. (§ 3.) har været tilstaaet føl- gende: H. G. Jacobsen, H. E. Madsen, A. E. Mogensen, O. F. S. Møller, N. J. E. Udsen, J. Chr. W. With. — Fri Adgang til Øvelser i Mikroskopi og Kulturforsøg: cand. polyt. A. Torfason i Henhold til Min. Resol. af 26nde Novbr. 1903. — Følgende have faaet tildelt Boger og Rekvisitter til de anførte Beløb. Efteraarshalvaaret 1903: J. M. Ammitzbøll 9 Kr. 70 0., T. Chr. Andersen 32 Kr. 30 0., H. K. Appel 23 Kr. 78 0., K. E. H. Barteis 8 Kr. 50 0., A. Christensen 17 Kr. 93 0., J. E. Snog Christensen 28 Kr., J. W. Christensen 23 Kr. 80 0., N. E. Dal 23 Kr. 80 0., P. C. Grove-Rasmussen 11 Kr., H. P. A. Han- sen 18 Kr. 70 0., V. P. A. Hougs 30 Kr. 70 0., A. L. Hvalkof 23 Kr. 80 0., M. Jensen 21 Kr. 29 0., J. Jørgensen 9 Kr., K. M. Lindhard 21 Kr., A. Lund 8 Kr. 50 0., F. Madsen 13 Kr. 87 0., H. E. Madsen 32 Kr. 30 0., O. F. S. Møller 13 Kr. 86 0., H. Nonboe 32 Kr. 30 0., J. Pedersen 14 Kr., G. K. K. E. Pedersen 8 Kr. 22 0., U. Pedersen 32 Kr. 30 0., J. Rasmussen 20 Kr., S. V. JRath 24 Kr. 50 0., E. Tiichsen 22 Kr. 54 0., N. J. E. Udsen 15 Kr. 88 0., F. K. K. Verdich 32 Kr. 30 0. Foraarshalvaaret 1904: H. K. Appel 3 Kr. 38 0., K. E. H. Barteis 8 Kr. 50 0., J. W. Christensen 9 Kr., J. V. Claussen 25 Kr. 23 0., H. J. N. Gebauer 32 Kr. 50 0., P. C. Grove-Rasmussen 24 Kr. 23 0., H. S. Hansen 19 Kr., H. P. A. Hansen 5 Kr., C. E. R. Herskind 40 Kr. 04 0., Y. P. A. Hougs 8 Kr. 50 0., Chr. A. Houmøller 15 Kr. 28 0., C. L. Jensen 9 Kr., J. P. Jensen 28 Kr. 50 0., M. Jensen 16 Kr. 58 0., N. P. Jensen 14 Kr. 93 0., A. Th. Jørgensen 5 Kr., J. Jørgensen 9 Kr. 17 0., N. Chr. S. Kjeldgaard 5 Kr. 26 0., J. M. P. Snog Kjær 27 Kr. 19 0., Johs. Kri- stensen 12 Kr. 50 0., E. V. S. Larsen 8 Kr. 05 0., L. P. Lauritsen 14 Kr. 93 0., L. P. Lauritzen 23 Kr. 80 0., K. M. Lindhard 8 Kr. 50 0., V. 0. J. Lund 31 Kr. 45 0., H. E. Madsen 6 Kr. 35 0., G. F. S. Møller 18 Kr. 25 0., Chr. Nielsen 25 Kr. 03 0., F. L. Nielsen 12 Kr. 50 0., H. O. Chr. Glsen 6 Kr. 35 0., Chr. M. Pedersen 8 Kr. 50 0., G. K. K. E. Pedersen 6 Kr. 35 0., H. K. Petersen 8 Kr. 50 0., J. Ramhøj 8 Kr. 50 0., P. F. A. Rasmussen 15 Kr. 50 0., S. V. Rath 13 Kr. 50 0., T. Secher-Hansen 12 Kr. 08 0., H. Thommesen 19 Kr. 03 0., J. F. Torup 7 Kr. 65 0., Chr. R. Trentemøller 8 Kr. 50 0., N. J. E. Udsen 4 Kr. 23 0., F. K. K. Ver- dich 9 Kr., S. Wildt 9 Kr. Universitetets Aarbog. 153