Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1181
0. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde,
I. Udvidelse og Ændringer i Undervisningen og Examensbestemmelserne.
1. Ændring i Undervisnings- og Examensprogrammet for
Landmaaling og Nivellering.
I Skrivelse af 10de Januar 1903 fremhævede og motiverede Be-
styrelsen for Dansk Ingeniørforening det ønskelige i, at der søgtes opnaaet
en almindelig Autorisation for polytekniske Kandidater i Ingeniørfagene
og for Bygningsingeniører til med retsgyldig Virkning at udføre almindelig
forekommende Nivellementer samt saadanne Opmaalinger, der knytte sig
til Forarbejder, Afsætninger og Udførelse af Ingeniørarbejder, men ikke
vedrøre Ejendomsafstaaelser eller matrikulære Forhold.
I sin Betænkning over denne Sag udtalte Læreren i Landmaaling
og Nivellering, Docent P. Thygesen, under 30te Januar 1903, efter ud-
førlig at have omtalt Landinspektørexamen, at det vistnok vilde blive
nødvendigt, for at en saadan Autorisation kunde gives, at udvide Bygnings-
ingeniørernes Uddannelse og praktiske Prøve i Landmaaling. Fejllæren
burde saaledes udvides noget, og de almindelig anvendte Methoder til tek-
niske og økonomiske Opmaalingers Tilknytning til Punkter af højere Orden
burde medtages ved den theoretiske Undervisning og de praktiske Prøver.
Prøven maatte vistnok udvides til ogsaa at omfatte en Bestemmelse af
Hovedpunkter ved Yinkel triangulation med Anvendelse af en Fejludjæv-
ning efter de mindste Kvadraters Methode — og eventuelt med Tilknyt-
ning af de ved Triangulation bestemte Hovedpunkter til Punkter af højere
Orden. Derimod vilde Meddelelsen af Autorisation efter Docentens Skjøn
næppe nødvendiggjøre en væsentlig Udvidelse af Bygningsingeniørernes
Uddannelse i Nivellering. Kun vilde det blive nødvendigt at ændre Prøven
i dette Fag, saa at den kunde give en betryggende Garanti for, at Kandi-
daten havde tilstrækkeligt Kjendskab til Nivellerinstrumenterne og for-
nøden Færdighed i disses Benyttelse. De Studerende havde hidtil arbejdet
to og to sammen ved Udførelsen af Nivellementsarbejdet, ganske vist
under den Forudsætning, at hver især udførte sine Verifikationer af de
udleverede Instrumenter og Nivellementet af sin Linie; men det laa i
Sagens Natur, at det var umuligt for Læreren at kontrollere, om denne
Forudsætning blev overholdt. Der maatte derfor ligesom ved Land-
inspektørexamen fastsættes en bestemt Tid til Arbejdets Udførelse og
Prøven indrettes saaledes, at et virksomt Tilsyn muliggjordes.
Sagen blev derefter fremdraget for Lærerraadet den 5te Februai
1903, og dette nedsatte et Udvalg, bestaaende af Professorerne Liitken,
Teller og Ostenfeld og Docent Thygesen til nærmere Drøftelse af alle
de herhen hørende Spørgsmaal. I dette Udvalgs Betænkning, afgiven den
31te Marts s. A., indstiller et Flertal (Liitken, Ostenfeld og lellei), at
Læreanstalten retter en Henvendelse til Ministeriet om at udviike, at
145*
1182
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
cle af polytekniske Kandidater i Ingeniørfagene eller af Bygningsingeniører
som Forarbejder for Ingeniørarbejder udførte Opmaalinger, Nivellementer
og Pejlinger fremtidig, forsaavidt de ikke angaa Ejendomsoverdragelse
eller matrikulære Forhold, overfor de ordinære Domstole skulle liave
samme Gyldighed som Landinspektørernes indenfor deres Arbejdsomraade
faldende Arbejder. Udvalgets Mindretal (Docent Thygesen) formener, at
det maa være en Betingelse for en saadan Autorisations Meddelelse, at
der i Undervisningen og Examensprøverne i Landmaalingsfagene indføres
en Del mindre Forandringer uden nogen væsentlig Udvidelse af Undervis-
ningstiden.
Om Beskaffenheden af disse Forandringer, som ogsaa Udvalgsfler-
tallet ansaa for heldige af Hensyn til det stigende Elevantal og Op-
maalingsteknikkens Udvikling, men som det ikke tillagde nogen Betydning
for Autorisationens Meddelelse, var der i det hele Enighed indenfor Ud-
valget, der imidlertid fandt, at et detailleret Forslag herom rettest burde
fremsættes af Læreren i Landmaaling.
I Tilslutning hertil indsendte Docent Thygesen under 11te Maj 1903
Forslag om Ændringer i Undervisningen og Examensprøverne i Land-
maaling og Nivellering.
Med Hensyn til Undervisningen foreslog han følgende Forandringer:
1.	Indenfor de ved Undervisningsprogrammet givne Rammer indføres
visse Udvidelser i den theoretiske Undervisning, hvorved den til Fore-
læsninger og Examinatorier hidtil anvendte Tid formentlig vil blive
forøget med 1 ugentlig Time.
2.	Til den theoretiske Undervisning slutte sig Konstruktions- og Bereg-
ningsøvelser, som holdes fra 1ste Marts til 30te April 4 Timer
om Ugen.
3.	Den daglige Øvelsestid ved de praktiske Øvelser i Marken i Land-
maaling og Nivellering indskrænkes fra 8 til 7 Timer.
Examensprogrammet vedrørende Prøverne i Landmaaling og Nivel-
lering ved 2den Del af polyteknisk Examen for Bygningsingeniører fore-
sloges affattet saaledes:
Forinden Examinanden indstiller sig til denne Del af Examen, maa
han fremlægge Attest fra vedkommende Lærer for, at han har gjennem-
gaaet de praktiske Øvelser i Landmaaling og Nivellering. Desuden maa
han have
a) opmaalt et Areal paa omtrent 150 Td. Land samt udført et Kort
med aflagte Horizontalkurver paa omtrent 50 Td. Land.
Grundlaget for Opmaalingen skal være en Triangulation, hvis
Punkter tildels kunne falde uden for det til Opmaaling anviste Ter-
rain. Markarbejdet, der kan paabegyndes i sidste Halvdel af August,
skul være endt inden den paafølgende 1ste Oktober. Fuldførelsen
af de under Opmaalingen henhørende Beregninger og Konstruktionen
og Tegningen af Kortet udføres paa Læreanstalten under Lærerens
Tilsyn. De under Opmaalingen udførte originale Maaleoptegnelser
tilligemed en Skitse af det til Grund for Opmaalingen liggende Linie-
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1183
system og en Beregning af Hovedpunkternes Koordinationer afleveres
samtidig med det rentegnede Kort.
1)) aflagt følgende Prøver i Nivellement:
1)	Nivellement af en Linie paa omtrent 6,000 Fod. Der tilstaas 3
Dage til Liniens Udstikning, Maaling og Afpæling og 3 Dage til
Instrumentets Verifikation og Nivellementets Udførelse. Umiddel-
bart efter Afslutningen af Arbejdet i Marken afleveres en Tabel
over de nivellerede Punkters Afstande og Koter.
2)	Dobbeltnivellement af en i Forvejen afpælet Linie i nogenlunde
vandret Terrain og af omtrent 2,000 Fods Længde. Til Instru-
mentets Verifikation og Nivellementets Udførelse indrømmes 5
Timer. Prøven udføres under Tilsyn, og umiddelbart efter Ar-
bejdets Afslutning afleveres de aflæste Højder uden Beregning af
Resultatet.
Ved begge Nivellementsprøver kan Læreren i Landmaaling, naar
Vejrforholdene gjøre det nødvendigt, indrømme Examinanden en pas-
sende Udsættelse af Tidspunktet for Prøvens Begyndelse og eventuel
Forlængelse af Tidsfristen for Arbejdets Afslutning.
Karakteren i Nivellement bestemmes ved Middeltallet af Karak-
tererne for de to Prøver.
Til det fremsatte Forslag knyttede Docenten følgende Bemærkninger:
Saa vidt han kunde skjønne, maatte der — selv bortset fra Spørgs-
maalet om Opnaaelse af en almindelig Autorisation for Bygningsingeniører
til Udførelse af visse Opmaalinger og Nivellementer — for Læreanstalten
ligge en Opfordring til at indføre visse Forandringer i Bygningsinge-
niørernes Uddannelse i Landmaaling og Nivellering, ikke alene paa Grund
af den Udvikling, som i de senere Aartier havde fundet Sted paa Op-
maalingsteknikkens Omraade, men ogsaa under Hensyn til den Omstæn-
dighed, at det stærkt voxende Elevantal sikkert vilde medføre, at mange
Bygningsingeniører i Fremtiden vilde blive nødsagede til at søge Arbejde
i fremmede Lande, hvor de hyppig vilde blive henviste til sig selv ved
Valget af Opmaalingsmethoder.
Med den foreslaaede Udvidelse af den tlieoretiske Undervisning var
det navnlig Hensigten at give en noget udførligere Fremstilling af Fejl-
lærens Anvendelse paa Triangulationer og Nivellementer, endvidere en
Fremstilling af Tachymetre og deres Anvendelse, samt en Fremstilling af
simple Methoder til mindre Opmaalingssystemers Tilknytning til forud
fastlagte Hovedpunkter.
Ved de foreslaaede Konstruktions- og Beregningsøvelser vilde der
kunne gives nogen Vejledning i Udførelsen af de vigtigste under Land-
maalingen henhørende Beregninger samt i Konstruktion af Kort, i Af-
sætning af Arealer og i Bestemmelse af Figurers Fladeindhold ved Hjælp
af Planimeter. — Disse Øvelser vilde formentlig yde den tlieoretiske Un-
dervisning en væsentlig Støtte og bidrage til en fuldere Forstaaelse af
de under den praktiske Landmaaling henhørende Opgaver. Desuden
vilde disse Øvelser muliggjøre en iøvrigt meget ønskelig Indskrænkning af
1] 84
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
de ret omfattende Beregningsarbejder, som knytte sig til de praktiske
Øvelser i Marken i Landmaaling og Nivellering.
At den daglige Arbejdstid ved de praktiske Øvelser foresloges ind-
skrænket fra 8 til 7 Timer, var navnlig begrundet i den Omstændighed,
at det i de senere Aar stadig havde vist sig vanskeligere for de Stu-
derende — navnlig paa Grund af det stærkt voxende Elevantal — at
skaffe sig Ophold i Nærheden af Øvelsesstedet. De allerfleste havde der-
for maattet blive boende i Kjøbenhavn, men paa Grund af Maalestatio-
nens afsides Beliggenhed vilde der for disses Vedkommende medgaa 2—3
Timer til Ud- og Hjemturen, og med en Øvelsestid paa 8 Timer vilde de
Studerende, der allerede Kl. 6—61/* om Morgenen maatte begive sig fra
Kjøbenhavn til Øvelsesstedet, ikke kunde være tilbage inden hen ved
Kl. (> om Eftermiddagen, saa at Arbejdsdagen blev for lang og for an-
strengende. — Imidlertid vilde de foreslaaede Konstruktions- og Bereg-
ningsøvelser tillige med den foreslaaede Udvidelse af Prøven i Opmaa-
ling formentlig yde tilstrækkelig Erstatning for Indskrænkningen i den
til de praktiske Øvelser hidtil anvendte Tid.
Den foreslaaede Bestemmelse om, at de praktiske Øvelser i Land-
maaling og Nivellering skulde være obligatoriske, vilde ikke alene yde
den praktiske Undervisning en betydelig Støtte, men ogsaa yde nogen
Garanti for Bygningsingeniørens Kjendskab til den praktiske Anvendelse
af samtlige under Øvelserne henhørende Opmaalingsmethoder, selv om
disse ikke alle vare indbefattede under de praktiske Examensprøver.
Ved Udvidelsen af Prøven i Opmaaling vilde der formentlig kunne
skaffes fornøden Garanti, saavel for Kandidatens Færdighed i Triangula-
tionsmethodens Anvendelse som for hans Kjendskab til Fejllærens Anven-
delse paa Udjævningen af de ved Hovedpunkters Bestemmelse forekom-
mende uundgaaelige Observationsfejl. — Den betegnede Udvidelse vilde
maaske kræve en Forøgelse paa 1—2 Dage af den hidtil til Prøven an-
vendte Tid, men denne Arbejdsforøgelse vilde formentlig for Størstedelen
opvejes ved den foreslaaede Bestemmelse om, at Konstruktionen og Teg-
ningen af Kortet skulde foregaa under Lærerens Tilsyn.
Den for Opmaalingsprøven foreslaaede Tidsfrist havde navnlig til
Hensigt at forebygge tidsspildende Eftermaalinger samt at bevirke, at de
Studerende rettidig kunde være tilbage paa Læreanstalten for at deltage
i Undervisningen. Bestemmelsen vilde dog vistnok nødvendiggjøre en
Forøgelse af Læreanstaltens Beholdning af Vinkelinstrumenter.
Med Hensyn til de for Nivellementsprøverne foreslaaede Tidsfrister
skulde Docenten bemærke, at disse ikke alene vilde gøre Prøverne effek-
tive, men desuden være af en ikke ringe praktisk Betydning i Retning
af at muliggjøre en regelmæssig Fordeling af de til Raadighed staaende
Instrumenter. Da de Studerendes Antal i de senere Aar gjennemsnitlig
havde været hen ved 50 aarlig, medens der kun haves 15 brugbare Niveller-
instrumenter, laa det i Sagens Natur, at der maatte være forbunden ad-
skillige Vanskeligheder med Gjennemføreisen af en retmæssig Fordeling
af Instrumenterne, naar der ikke var fastsat bestemte Tidsfrister for den
enkelte Brugers Arbejde.
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.	1185
Det for Nivellementsprøven 2) foreslaaede Tilsyn vilde formentlig
være af en meget væsentlig Betydning i Retning af at garantere, at det
er Examinandens personlige Arbejde, som bedømmes til Examen.
Ovennævnte Forslag blev derefter behandlet af Udvalget. Dette
indstillede under 30te Juni 1903 med Hensyn til Undervisningen at ind-
føre følgende Forandringer:
1.	Som under Punkt 1 i Docent Thygesens Forslag (se ovenfor).
2.	Til den theoretiske Undervisning slutte sig Konstruktions- og Bereg-
ningsøvelser, som holdes dels i 2 ugentlige Timer i Marts og April,
dels gives som Hjemmeopgaver.
3.	Som under Punkt 3 i Docent Thygesens Forslag (se ovenfor).
Med Hensyn til Ændringerne i Examensprogrammet tiltraadte Ud-
valget i alt væsentlig Docent Thygesens Forslag. Lærerraadet vedtog
derefter ved tvende Behandlinger den 8de Juli 1903 Ordlyden af den
Ændring af Examensprogrammet for Kursus for Bygningsingeniører, som
fik kongelig Sanktion den 4de September s. A. (se S. 1194), medens Fag-
læreren blev opfordret til at fremkomme med Forslag til et detailleret
Undervisningsprogram.
Med Skrivelse af 6te Oktober 1903 fremsendte Docent Thygesen et
saadant detailleret Undervisningsprogram. Med Hensyn til den nærmere
Begrundelse af dette henviste han til de til Forslaget af Ilte Maj 1903
(se S. 1182) knyttede Motiver, idet han blot tilføjede, at han efter Samraad
med Læreren i Vejbygning havde udeladt den i det hidtil gjældende
Undervisningsprogram indeholdte Bestemmelse: „Nivellementsprøver gives
i Regelen af Læreren i Vejbygniug i Forbindelse med Vej- eller Jern-
baneprojektet", idet det paa Grund af det store Antal Studerende havde
været umuligt at finde fornøden Plads til Nivellementslinierne indenfor
Øvelsesterrainets Omraade, saafremt Linierne skulde lægges med Anlæg
af en Vej eller Jernbane for Øje. I de senere Aar var Nivellements-
opgaven derfor altid bleven givet af Læreren i Landmaaling og Nivel-
lering uden nogensomhelst Forbindelse med Vej- eller Jernbaneprojektet,
Forslaget blev behandlet i Lærerraadet den 3die December 1903 og
18de Februar 1904; det blev vedtaget og senere bekjendtgjort med følgende
Ordlyd:
Ændring i det detaillerede Program for Undervisningen ved den poly-
tekniske Læreanstalt i Landmaaling og Nivellering.
Undervisningen i økonomisk Landmaaling og Nivellering, der er
bestemt for Bygningsingeniører, gives i et saadant Omfang, at de Stu-
derende gjennem Undervisningen erholde Kjendskab til de Instrumenter og
Methoder, som anvendes ved Opmaalinger og Nivellementer, der udføres i
økonomisk-teknisk Øjemed, og gjennem de praktiske Øvelser i Forbindelse
med de praktiske Examensarbejder en saadan Færdighed i Brugen af
Instrumenterne og Anvendelsen af Methoderne, at den paagjældende, naar
han træder ud i det praktiske Liv som Ingeniør, kan udføre de der fore-
faldende Opmaalinger og Nivellementer med behørig Nøjagtighed og med
en nogenlunde passende Anvendelse af Tid.
1186
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Den theoretisJce Undervisning (Forelæsninger og Examinatorier) gjen-
tages livert Aar med 4 ugentlige Timer i et Halvaar. Undervisningen
omfatter, foruden en kort Indledning samt nogle Sætninger af Fejltheorien,
følgende:
a.	Instrumentlære. Beskrivelse af de ved Liniers Udstikning og Maaling
benyttede Redskaber og Instrumenter og disses Brug.
Instrumenter til Afsætning i Marken af rette Vinkler (Vinkelspejle og
Glasprismer m. m.),
Horizontalvinkelmaalere (Theodoliter, Boussoler og Maaleborde),
nogle almindelig benyttede Spejlinstrumenter,
de forskjellige Arter af Nivellerinstrumenter,
Tachymetre og deres Anvendelse.
b.	Opmaalingslære. Hovedpunkters og Hovedliniers Bestemmelse ved
Linietriangulation, ved Polygonmaaling og ved Vinkeltriangulation.
Detailpunkters Bestemmelse. Afsætning af Punkter og Linier i Marken.
Udarbejdelse af Kort.
c.	Forskjellige ved Kortenes Benyttelse forefaldende Arbejder (Kopiering
og Minorering af Kort, Arealberegning m. m.).
d.	Nivellementslære. Nivelleringens Udførelse og Fremstilling af Højde-
forholdene i Linier og E'lader.
Den praktiske Undervisning meddeles i 6te Undervisningshalvaar og
omfatter:
a.	Beregnings- og Konstruktionsøvelser, som holdes i omtrent 2 Maaneder
(Marts og April i 2 ugentlige Timer).
b.	Øvelser i Marken i Opmaaling og Nivellering samt Øvelser i de hertil
hørende Beregninger og Konstruktioner. Disse Øvelser medtage om-
trent 5 Uger (fra 24de Juni til 31te Juli). Adgang til Øvelserne er
betinget af, at Eleven for Læreren godtgjør, at han har de nødvendige
theoretiske Kundskaber i Faget.
De praktiske Examensarbejder, der blive bedømte ved Kxamen som
Kursusarbejder, omfatte:
1.	Udførelse af et Kort med aflagte Horizontalkurver paa indtil 50 Tdr. Land.
Kortet konstrueres under Landmaalingsøvelserne og rentegnes paa Lære-
anstalten under Lærerens Tilsyn (fra 15de September til 1ste November).
2.	Nivellement af en Linie af omtrent 6,000 Fods Længde. Markarbejdet
udføres i August. Der tilstaas 3 Dage til Liniens Udstikning, Maaling
og Afpæling og 3 Dage til Instrumentets Verifikation og Nivelle-
mentets Udførelse. Umiddelbart efter Afslutningen af Arbejdet i
Marken afleveres en Tabel over de nivellerede Punkters Afstande og
Koter, medens den fuldstændige Nivellementstabel (Udskrift af Maale-
bogen med tilhørende Koteberegning) afleveres samtidig med det
under Punkt 1 nævnte Kort.
3.	Dobbeltnivellenient af en i Forvejen afpælet Linie i nogenlunde
vandret Terrain og af omtrent 2,000 Fods Længde. Arbejdet udføres
i August. Til Instrumentets Verifikation og Nivellementets Udførelse
indrømmes 5 Timer. Prøven udføres under Tilsyn, og umiddelbart
efter Arbejdets Afslutning afleveres de aflæste Højder.
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1187
4. Opmaaling af et Areal paa omtrent 150 Tdr. Land. I Grundlaget
for Opmaalingen skal inddrages en Triangulation, hvis Punkter til
Dels kunne falde uden for det til Opmaaling anviste Terrain. Mark-
arbejdet, der kan paabegyudes i sidste Halvdel af August, skal være
endt inden den paafølgende 1ste Oktober. Fuldførelsen af de under
Opmaalingen henhørende Beregninger og Konstruktionen og Tegningen
af Kortet finder Sted paa Læreanstalten under Lærerens Tilsyn (fra
15de September til 1ste November). De under Opmaalingen udførte
originale Maaleoptegnelser tillige med en Skitse af det til Grund for
Opmaalingen liggende Liniesystem og en Beregning af Hovedpunk-
ternes Koordinater afleveres samtidig med det rentegnede Kort.
Indtegning til de under Punkt 2, 3 og 4 anførte Examensarbejder
sker paa Læreanstaltens Kontor senest den 14de Februar; der maa herved
forevises Kvittering for, at den foreskrevne Afgift er betalt. Senest den
paafølgende 14de Marts maa der være truffen Aftale med Læreren om,
hvor Opmaalingen skal udføres, og en Skitse af Terrainet indleveret.
Undervisningen afsluttes med 4 ugentlige Timers Examinatorier i
Løbet af omtrent 6 Uger i 9de Halvaar.
Disse Bestemmelser gjælde første Gang for det den 1ste September
1903 begyndte Kursus for Bygningsingeniører.
2. Ændringer i det ved kongelig Resolution af 23de Juli 1894 appro-
berede Reglement for den polytekniske Læreanstalt.
Under 13de Juli 1903 indstillede den polytekniske Læreanstalt til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der søgtes kongelig Re-
solution paa de i nedenstaaende Forslag anførte Tillæg og Ændringer til
Reglementet for den polytekniske Læreanstalt. Samtlige Tillæg og Æn-
dringer, som ikke alene vedrørte den ved 3die Marts s. A. oprettede nye
Studieretning for Elektroingeniører, men ogsaa de 3 ældre Retninger,
havde været underkastet Drøftelse dels i Udvalg, dels i Lærerraadet.
Dette sidste havde enstemmig billiget det foreliggende Forslag, idet det
fandt det rigtigst at optage den ved kgl. Resolution af 24de Juni 1901
indførte Ændring af Kursus for Fabrikingeniører i en til de nye Æn-
dringer svarende Form.
Forslag til Till æg og Ændringer til det ved kgl. Resolution
af 23de Juli 1894 approberede Reglement for den polytekniske
Læreanstalt i Kjøbenhavn med senere Ændringer.
A. Kursus for Fabrikingeniører.
I. 1. Undervisningen i Kursus for Fabrikingeniører fordeles over 9
Halvaar.
2.	Af Undervisningsfagene udgaa Botanik og Zoologi.
3.	Af Kursusarbejder i præparativ Kemi fordres Tilvirkning af et
uorganisk og et organisk Stof.
4.	Den praktiske Del af Undervisningen udvides til at omfatte:
a.	Øvelser i Bygningstegning.
b.	Øvelser i Elektrokemi.
146
Universitetets Aarbog
1188
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
c.	Øvelser i Fabrikudkast.
d.	Øvelser i Mikroskopi og simple Kulturforsøg med Gjærings-
organismer.
e.	Øvelser i Mineralogi og Krystallografi, naar de nødvendige
Lærerkræfter skaffes til Veje.
f.	Øvelser i teknisk kemiske Undersøgelser.
II. 1. Forinden Examinanden kan indstille sig til 1ste Del af Examen,
maa lian afgive tilfredsstillende Attester:
a.	fra Læreren i Tegning for at have gjennemgaaet de i Pro-
grammet fastsatte Tegneøvelser og i rette Tid afleveret de
dertil hørende Kursusarbejder,
b.	fra Læreren i Fysik for at have gjennemgaaet det almindelige
Kursus i fysiske Øvelser og afgivet Rapporter derover,
c.	fra Bestyreren for Læreanstaltens kemiske Laboratorium for
at have gjennemgaaet Øvelserne i uorganisk Præparation og
uorganisk kvalitativ Analyse,
d.	fra Læreren i Mineralogi og Krystallografi for at have gjen-
nemgaaet Øvelserne i disse Fag. Denne Attest bortfalder,
indtil Øvelserne blive obligatoriske.
2.	Forinden han kan indstille sig til 2den Del af Examen, maa han
afgive tilfredstillende Attester:
a.	fra Læreren i Fysik for at have gjennemgaaet de til Fabrik-
ingeniørernes særlige Kursus hørende Arbejder i fysiske Øvelser
og afgivet Rapporter derover,
b.	fra Læreren i Elektrokemi for at have gjennemgaaet de elek-
trokemiske Øvelser og afgivet Rapporter derover,
c.	fra Læreren i Mikroskopi og Kulturforsøg for at have gjennem-
gaaet de til disse Fag hørende Øvelser og afgivet Rapporter
derover,
d.	fra Læreren i Bygningstegning for at have gjennemgaaet de
til dette Fag hørende Øvelser,
e.	fra Læreren i teknisk Kemi for at have afleveret Fabrik-
udkastet senest den 15de September,
f.	fra Bestyreren for det kemiske Laboratorium for at have
gjennemgaaet alle de kemiske Øvelser og afleveret de dertil
hørende Kursusarbejder senest ved Udgangen af næstsidste
Halvaar.
3.	I Examensprøverne og de dertil knyttede Karakterer indtræde føl-
gende Ændringer:
a.	Ved Examens 1ste Del bortfalde Karaktererne i Zoologi og
Botanik. Naar Øvelserne i Mineralogi og Krystallografi gjøres
obligatoriske, bortfalder Examensprøven i Mineralogi, medens
Prøven i Geologi bibeholdes. For denne sidste gives der da
1 Karakter.
b.	Ved Examens 2den Del bortfalder den praktiske Prøve i
fysiske Øvelser og den mundtlige Prøve i analytisk Kemi med
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1189
dertil knyttede Karakterer, medens Prøven i kvantitativ Ana-
lyse med en dertil knyttet Karakter bibeholdes.
c. Der gives ved 2den Del af Examen 1 Karakter for Fabrik-
udkastet og 1 Karakter for Kursusarbejder paa det teknisk
kemiske Omraade.
4. Retten til at indstille sig til 2den Del af Examen for Fabrik-
ingeniører bortfalder 4x/2 Aar, efter at Vedkommende har bestaaet
Examens 1ste Del.
De herved indførte Lempelser i Examensfordringernes Beskaffenhed
og Omfang for Fabrikingeniører træde strax i Kraft, medens Udvidelserne
af Fordringerne gjælde første Gang for det den 1ste September 1901
begyndte Kursus. Dog blive de elektrokemiske Øvelser med den dertil
knyttede Attest samt de tvende Attester for Deltagelse i de kemiske
Øvelser først obligatoriske for det den 1ste September 1903 begyndende
Kursus. Øvelserne i Mineralogi og Krystallografi blive obligatoriske sam-
tidig med Ansættelsen af en særlig Lærer i disse Fag.
B. Kursus for Maskiningeniører.
Geologi udgaar af Undervisnings- og Examensfagene.
Den praktiske Del af Undervisningen udvides til at omfatte Øvelser
i Bygningstegning.
Forinden Examinanden kan indstille sig til 2den Del af Examen.
maa han afgive tilfredsstillende Attest fra vedkommende Lærer for at
have gjennemgaaet Øvelserne i Bygningstegning.
Den første Bestemmelse vedrørende Geologi træder strax i Kraft,
den sidste vedrørende Bygningstegning gjælder første Gang for de Exami-
nander, som have taget 1ste Del af Examen i 1903.
C. Kursus for Bygningsingeniører.
Forinden Examinanden kan indstille sig til 2den Del af Examen
for Bygningsingeniører, maa han afgive tilfredsstillende Attest fra Læreren
i Landmaaling og Nivellering for at have gjennemgaaet de herhen hørende
Øvelser.
Desuden maa han have
a.	opmaalt et Areal paa omtrent 150 Tdr. Land samt udført et Kort med
aflagte Horizontalkurver paa omtrent 50 Tdr. Land. I Grundlaget
for Opmaalingen skal inddrages en Triangulation, hvis Punkter til
Dels kunne falde udenfor det til Opmaaling anviste Terrain.
b.	aflagt følgende Prøver i Nivellement:
1.	Nivellement af en Linie af omtrent 6,000 Fods Længde. Der
tilstaas 3 Dage til Liniens Udstikning, Maaling og Afpæling og
3 Dage til Instrumentets Verifikation og Nivellementets Udførelse.
2.	Dobbeltnivellement af en i Forvejen afpælet Linje i nogenlunde
vandret Terrain og af omtrent 2,000 Fods Længde. Til Instru-
mentets Å7erifikation og Nivellementets Udførelse indrømmes 5
Timer. Prøven udføres under Tilsyn, og umiddelbart efter Ar-
bejdets Afslutning afleveres de aflæste Højder.
146*
1190
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Karakteren i Nivellement bestemmes ved Middeltallet af Karaktererne
for Prøverne 1 og 2.
Disse Bestemmelser gjælde første Gang for det den 1ste September
1903 begyndende Kursus for Bygningsingeniører.
D. Kursus for Elektroingeniører.
I. Undervisningen i Kursus for Elektroingeniører fordeles over 9 Halvaar.
II. 1. Ved 1ste Del af Examen for Elektroingeniører stilles de samme
Fordringer som ved 1ste Del af Examen for Maskin- og Bygnings-
ingeniører, dog saaledes at Geologi bortfalder ligesom for Maskin-
ingeniører.
2. Forinden Examinanden kan indstille sig til 2den Del af Examen,
maa han fremlægge Bevis for, at lian i omtrent et Aar har været
beskjæftiget ved de forefaldende Arbejder i en Maskinfabrik. Det
kan tillades, at en Del af denne praktiske Uddannelse foregaar paa
et mekanisk Værksted eller ved den daglige Drift af et elektrisk
Anlæg.
Endvidere maa Examinanden have gjennemgaaet Øvelserne i:
a.	elektrotekniske Konstruktioner,
b.	det elektrotekniske Laboratorium,
c.	Maskinkonstruktioner,
d.	teknisk Mekanik og grafisk Statik,
e.	Bygningstegning,
og i rette Tid have afgivet Besvarelserne af de ved Øvelserne stillede
Opgaver.
Tillige maa han fremlægge følgende af ham udførte Kursus-
arbejder:
f.	elektrotekniske Konstruktioner med dertil hørende Beregninger,
g.	et Udkast til et elektrisk Anlæg.
For Øvelsesarbejderne b og e gives ingen Examenskarakterer. I
Stedet herfor maa Examinanden afgive tilfredsstillende Attester fra ved-
kommende Lærere:
a. for at have gjennemgaaet Øvelserne i det elektrotekniske Laboratorium
og afgivet Rapporter derover,
(i. for at have gjennemgaaet de for Elektroingeniører bestemte Øvelser i
Bygningstegning.
Lignende Attester udkræves for at have gjennemgaaet Øvelserne i
det elektrokemiske Laboratorium samt Øvelserne i Material- og Maskin-
prøvning, saafremt disse Fag optages i Undervisningen.
For de øvrige Fags Vedkommende er Antallet af Prøver og Karak-
terer følgende:
jFor hver af de til Fagene a, c og d hø-
rende Besvarelser gives 1 Karakter, ialt 3 Kar.
Kursusarbejder .... jFor Kursusarbejderne f og g............ 2 —
For Tegning af Kursusarbejderne a, c, d,
I f og g............................ 1 —
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1191
Praktisk Prøve.
Skriftlig Prøve
Mundtlig Prøve
Udkast til et ikke meget sammensat elek-
trisk Anlæg..........................
Udarbejdelse af Detailtegninger til en op-
given Del af et elektrisk Anlæg.......
Elektroteknik..........................
Maskinisere............................
Teknologi.............................
Tekn. Mekanik og grafisk Statik........
Elektroteknik..........................
Maskinisere............................
Teknologi.............................
Tekn. Mekanik og grafisk Statik.........
Materialisere...........................
Uorganisk tekn. Kemi med organisk Kemi
For Orden med samtlige skriftlige Opgaver
ialt...
1 Kar.
20 Kar.
Til liver af de praktiske Prøver under Examen kan anvendes 12
Timer. Det er tilladt at bruge Bøger ved Detailtegningen. Til hver af
de skriftlige Prøvers Besvarelse tilstaas 4 Timer.
Retten til at indstille sig til 2den Del af Examen for Elektro-
ingeniører bortfalder 51/2 Aar efter, at Vedkommende har bestaaet 1ste
Del af Examen.
Anden Del af Examen for Elektroingeniører holdes første Gang i
December 1905—Januar 190G.
Under 3die August 1903 udbad Ministeriet sig tilstillet en nærmere
Kedegjørelse og Begrundelse med Hensyn til de vigtigere af de foreslaaede
Tillæg og Ændringer til Brug ved Indstilling til kongelig Sanktion.
Saaledes foranlediget indsendte den polytekniske Læreanstalt under den
Ilte s. M. følgende Bemærkninger til ovenstaaende Forslag:
ad A. Kursus for Fabrikingeniører.
I. Undervisningen foreslaas udvidet til at omfatte:
Øvelser i Bygningstegning. Det er af vedkommende Faglærere
og af Lærerraadet erkjendt som rigtigt, at Fabrikingeniørerne sættes i
Stand til at bedømme almindelige Bygningskonstruktioner i de Arbejder,
som senere i deres praktiske Virksomhed forelægges dem. At give dem
Undervisning i Husbygning i samme Omfang som for Bygningsingeniører,
har man ikke ment at turde foreslaa. Man maa nøjes med at gjøre dem
bekjendt med de vigtigste Konstruktioner under Bygningstegning.
Øvelser i Elektrokemi. Efter at Elektriciteten har fundet saa
rig Anvendelse og blandt andet benyttes ved Udførelsen af mange kemiske
Processer, vilde det være i høj Grad urigtigt at udsende Fabrikingeniører
uden praktisk og theoretisk Uddannelse i dette Fag.
Øvelser i Fabrikudkast. Opgaven i Fabrikudkast har hidtil været
givet som en Examensopgave uden foregaaende Øvelser — en Ordning,
som har vist sig meget mangelfuld. Man har derfor fundet det rigtigt
1192
Den polytekniske Læreanstalt 1903 —1904.
og nødvendigt ligesom ved Undervisningen i Maskin- og Bygningsingeniør-
fagene at forberede en saadan Examensopgave ved Øvelser linder direkte
Tilsyn og Vejledning af Læreren i Teknisk Kemi.
Øvelser i Mikroskopi og simple Kulturforsøg med Gjærings-
or g an ismer. Medens man har ment at kunne fritage Fabrikingeniørerne
for Undervisning i Botanik, har man fundet det uforsvarligt ikke at gjøre
dem bekjendt med de vigtigste Methoder i den nyere Gjæringsteknik. En
Indøvelse i Brugen af Mikroskopet samt Kulturforsøg med de i den kemiske
Industri hyppigst forekommende Gjæringsorganismer vil derfor være nød-
vendig.
Øvelser i Mineralogi og Krystallografi. Medens den hidtidige
Undervisning i Mineralogi, der væsentligst bestaar i Forelæsninger, tidligere
var fyldestgjørende, har den i de senere Aar vist sig meget mangelfuld.
Grunden hertil er af forskjellig Art. Dels er Antallet af polytekniske
Studerende steget saa stærkt, at den Vejledning, der kan gives den enkelte
ved de til Forelæsningerne knyttede Øvelser, er yderst ringe, dels har
Fagets Udvikling gjort det i høj Grad ønskeligt at indøve de Studerende
i Blæserørsforsøg til Undersøgelse af forelagte Ertser samt i de alminde-
lige mikroskopiske Krystalundersøgelser, noget, der ikke kan gjennemføres
under den nuværende Ordning. Ved den foreslaaede Ændring i Under-
visningen vil desuden den enkeltes Arbejde med Mineralier og Model-
stykker — et Forhold, der spiller en overvejende Rolle for Tilegnelsen, i
væsentlig Grad blive forøget.
Øvelser i teknisk kemiske Undersøgelser. Da teknisk kemiske
Undersøgelser spille en særdeles vigtig Rolle til Vurdering af Varer og
Produkter i Handel og Industri, er det nødvendigt at indøve Fabrikinge-
niørerne i saadanne Undersøgelser. De i den videnskabelige kemiske
Analyse anvendte Methoder ere for vidtløftige og omstændelige i dette
Øjemed. Der har derfor udviklet sig særlige Fremgangsmaader til Brug
i Praxis, og man kan ikke længere nøjes med at indøve de Studerende i
de almindelige videnskabelige Methoder i det kemiske Laboratorium.
Ved Indførelsen af de ovennævnte Øvelser i Mikroskopi og Kultur-
forsøg har man ment at kunne nøjes med de Forkundskaber i Botanik og
Zoologi, hvormed Eleverne møde ved Begyndelsen af Studiet, hvorfor disse
Fag bortfalde. Arbejdet vil dog ved samtlige foreslaaede Ændringer blive
saa væsentlig forøget, at en Forlængelse af den programmæssige Studie-
tid fra 31/2 til 4}^ Aar som foreslaaet under Punkt I. vil være nødvendig.
II. For at bringe Orden i Studiet er det rigtigt og nødvendigt over-
alt, hvor det lader sig gjøre, at indføre Attester fra vedkommende Lærere
for, at den Studerende tilfredsstillende har gjennemgaaet vedkommende
Øvelser. En vægtig Grund til at søge Examen og Examenskarakterer
afløst ved Attester er den, at Examen ved det overordentlige store Antal
af Kandidater, der nu to Gange aarlig indstille sig henholdsvis til den
1ste og 2den Del, er voxet Læreanstalten ganske over Hovedet. Examen
optager Lærernes Tid omtrent en Maaned om Vinteren og en Maaned om
Sommeren, og denne Tid gaar ganske tabt for Undervisningen af de øv-
rige Studerende. Undervisningstiden, der i Forvejen er stærkt begrænset
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1193
ved Ferierne, afknappes derved til stor Skade for Studiet med hele 2
Maaneder. Dertil kommer, at Examenstiden er anspændende ikke alene
for Kandidaterne, men navnlig for Professorerne, saa at der inaa gjøres
alt muligt for at lette dem Arbejdet. Naar saaledes Professoren i Matlie-
matik til 1ste Del af Examen 1903 har maattet gjennemgaa og rettet 496
mathematiske Opgaver og har maattet examinere 26 Dage å 5—6 Timer,
saa vil man kunne forstaa, at hans Tid og Evne er overbebyrdet. Det
samme gj ælder Fysik og andre Fag, og til 2den Del, hvor store Tegne-
projekter med lange Beregninger skulle bedømmes, er Forholdet kun blevet
taalelig mulig derved, at der med ministeriel Tilladelse er tilkaldt lønnet
Assistance.
Kunde man afløse hele eller en væsentlig Del af vor særdeles om-
fattende og vanskelige Examen med Aarsprøver af mindre Omfang og med
Attester fra selve Lærerne, vilde der være vundet megen Tid til Under-
visningen, der nu gaar tabt, og man vilde kunne fritage Lærerne for et
meget stort og trættende Arbejde. Men derom vover Læreanstalten ikke
nu at stille noget Forslag. Den indskrænker sig til den foreslaaede Af-
givelse af Attester i saadanne Fag, hvor Attesterne ere af utvivlsomt
større Nytte og Sikkerhed end en Examen.
De under Punkt 3 nævnte Ændringer i Examensprøverne og de der-
til knyttede Karakterer følge i det væsentlige af det i det foregaaende
foreslaaede. Ligesaa er den forlængede Frist mellem 1ste og 2den Del
af Examen en umiddelbar Følge af den forøgede Studietid.
ad B. Kursus for Maskiningeniører.
Da Geologi har vist sig at være af ringe Betydning for Maskininge-
niører, har Lærerraadet ment det rigtigst at lade dette Fag bortfalde.
Man har derimod fundet det formaalstjenligt at benytte den derved ind-
vundne Tid til Indøvelse i Bygningstegning, da Maskiningeniørerne lige-
som Fabrikingeniørerne hyppig skulle bedømme Bygningskonstruktioner.
ad C. Kursus for Bygningsingeniører.
Ændringen her vedrører alene Undervisningen i Landmaaling og
Nivellering, som foreslaas udvidet og forbedret. Saaledes som Forholdene
stille sig nu, ere en Del af vore unge Bygningsingeniører henviste til at
søge til Udlandet. At give dem en omfattende praktisk Uddannelse netop
i nævnte Fag har man derfor ment at være af væsentlig Betydning.
Men ogsaa for dem, der komme til at virke i Hjemlandet, vil det være
af Vigtighed at opnaa en saa god praktisk Uddannelse som mulig. De
stilles ofte overfor Retsspørgsmaal, hvor private og offentlige Interesser
støde sammen, og hvor en solid og grundig Uddannelse derfor er af Be-
tydning.
ad D. Kursus for Elektroingeniører.
Efter motiveret Indstilling fra Læreanstalten oprettedes dette Kursus
ved kongelig Resolution af 3die Marts 1903. Det foreliggende Forslag
fastsætter nærmere Bestemmelser vedrørende Undervisningen og Examen.
Forslaget er udarbejdet i Lighed med de tilsvarende Bestemmelser for
Kursus for Maskiningeniører, med hvilke det paa mange Punkter stemmer
1194
Pen polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
overens. Saaledes er Undervisningen til 1ste Del af Examen ganske den
samme paa de to Kursus, ligesaa er Forordningen om en etaarig praktisk
Værkstedsuddannelse og Bestemmelsen om en Frist af 5Pj2 Aar mellem
1ste og 2den Del af Examen den samme, men medens Maskinisere er
Hovedfag ved 2den Del af Examen for Maskiningeniører, træder Elektro-
teknikken i Forgrunden paa Kursus for Elektroingeniører. Dette Fag ind-
øves baade ved Forelæsninger og Konstruktionsøvelser paa Tegnestuen samt
ved praktiske Øvelser i det elektrotekniske Laboratorium. Enkelte min-
dre Fag som Skibsbygning og Opvarmning og Ventilation, der have Be-
tydning for Maskiningeniørerne, ere bortfaldne paa dette Kursus.
I Skrivelse af 15de September 1903 meddelte Ministeriet, at der
under den 4de s. M. var udfærdiget kgl. Resolution paa Tilføjelser og
Ændringer til Læreanstaltens Reglement.
Bekendtgjørelsen om disse Tilføjelser og Ændringer var enslydende
med Læreanstaltens foranstaaende Forslag paa det nær, at den ikke inde-
holdt Overgangsbestemmelserne, som Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet bemyndigedes til at fastsættes.
Under s. D. udfærdigede Ministeriet derefter følgende:
Overgangsbestemmelser for Examiner ved den polytekniske
Læreanstalt.
A.	Kursus for FabriJcingeniører.
De indførte Lempelser i Examensfordringernes Beskaffenhed og Om-
fang træde straks i Kraft, medens Udvidelserne af Fordringerne gjælde
første Gang for det den 1ste September 1901 begyndte Kursus. Dog
blive de elektrotekniske Øvelser med den dertil knyttede Attest samt de
tvende Attester for Deltagelse i de kemiske Øvelser først obligatoriske
for det den 1ste September 1903 begyndende Kursus. Øvelserne i Minera-
logi og Krystallografi blive obligatoriske samtidig med Ansættelsen af en
særlig Lærer i disse Fag.
B.	Kursus for Maskiningeniører.
Bestemmelsen vedrørende Geologi træder strax i Kraft.
Bestemmelsen vedrørende Bygningstegning gjælder første Gang for
de Examinander, som have taget 1ste Del af Examen i 1903.
C. Kursus jor Bygningsingeniører.
Bestemmelserne gjælde første Gang for det den 1ste September 1903
begyndende Kursus for Bygningsingeniører.
D. Kursus for Elektroingeniører.
Anden Del af Examen for Elektroingeniører holdes første Gang i
December 1905—Januar 1906.
3. Ændring i den praktiske Prøve i Kemi for Maskin- Bygnings-
og Elektroingeniører.
I den polytekniske Læreanstalts Reglement af 23de Juli 1894 be-
stemmes det i III. B. 1. næstsidste Linie, at der ved 1ste Del af Examen
for Maskiningeniører — hvilken Bestemmelse ogsaa gjælder for Bygnings-
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1195
og Elektroingeniører — kan anvendes 4 Timer til den praktiske Prøve i
Uorganisk Kemi og 4 Timer til den skriftlige Prøve i samme Fag. Hen-
sigten med denne sidste var, at der ikke blot skulde gives en Beretning
om den praktiske Prøves Analyseresultater, men tillige en Redegj øreise
for de kemiske Reaktioner, som derved forefaldt og for de fundne Stof-
fers kemiske Forhold i Almindelighed. I Skrivelse af Ilte December
1903 gjorde imidlertid Lærerne i Kemi, Professorerne Dr. S. M. Jørgensen
og Dr. Emil Petersen samt Docent Dr. Jul. Clir. Petersen opmærksom paa,
at Hensigten for det sidstnævnte Punkts Vedkommende ikke var naaet.
Kandidaterne nøjedes som Regel med at give en omstændelig Beskrivelse
af Analysens Gang og de fundne Resultater; kun nogle faa gave Lignin-
ger for enkelte af de anvendte Reaktioner. Under disse Forhold fandt
Faglærerne det heldigere at fordele de til den skriftlige Prøve fastsatte
4 Timer saaledes, at 2 Timer anvendtes til en skriftlig Redegj øreise fol-
den praktiske Prøve med Forklaring af de under denne udførte Reak-
tioner og tilhørende Ligninger, medens de øvrige 2 Timer anvendtes til
en skriftlig Prøve i støchiometriske Beregninger. Forslaget blev forelagt
Lærerraadet, som ved tvende Behandlinger vedtog at indstille det til
Ministeriets Billigelse. I Skrivelse af 23de Februar 1904 skete denne
Indstilling, hvorefter Ministeriet under den 29de s. M. bifaldt
at de i Reglementet for den polytekniske Læreanstalt af 26de Jidi
1894 III. B. 1. sidste Stykke til den skriftlige Prøve i Uorganisk Kemi
bestemte 4 Timer anvendes saaledes: Til en skriftlig Redegjørelse for de ved
den praktiske Prøve foretagne Reaktioner 2 Timer og til en skriftlig Prøve
i støchiometriske Beregninger 2 Timer.
4. Ændring af Undervisningen i Mineralogi og Krystallografi
for Fabrikingeniører, Oprettelsen af en Hjælpedocentstilling i disse Fag
samt Ophævelse af Undervisning i Geologi for Maskiningeniører.
Under 8de Oktober 1902 fremhævede Professor N. V. Ussing i Skri-
velse til den polytekniske Læreanstalt, at de stigende Krav til Undervis-
ningsmethoderne og den stærke Tilvæxt i Antallet af polytekniske Stu-
derende havde medført, at der efterhaanden var fremtraadt følelige
Mangler ved Undervisningen i Mineralogi og Geologi for Polyteknikere.
Han gav derefter følgende Fremstilling af Forholdene og fremsatte For-
slag til Undervisningens Forbedring:
A. Mineralogi.
Mineralogi (hvorunder Krystallografi) er kun Examensfag for Fabrik-
ingeniører og læses nu i 3 Timer ugentlig i et Halvaar, hvorhos kræves
Øvelser i Mineralogisk Museum i en Tid, der omtrent svarer til en Time
ugentlig i et Halvaar. I Faget aflægges mundtlig Prøve ved første Del
af Examen, samtidig examineres i Geologi, og begge Fag tilsammen giver
en Karakter.
De 3 Timer ugentlig ere Forelæsninger og Examinatorier, ordnede
som Fællesundervisning for Polyteknikere og Universitetsstuderende. Øvel-
serne bestaa væsentlig i Gjennemsyn af dertil bestemte Studiesamlinger
147
Universitetets Aarbog.
1196
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
med saadan Vejledning, som kan gives af den tilstedeværende Assistent,
idet denne besvarer Spørgsmaal, anviser Skuffer og paaser og sørger for,
at Samlingen holdes i Orden; men denne Vejledning er for den enkelte
næsten forsvindende, fordi de geologiske Studiesamlinger gjennemgaas sam-
tidig af andre Elever, saa at der oftest er et meget stort Antal Elever
ad Gangen.
Paa Grund af Fagets Natur spiller den enkeltes Arbejde med Mine-
ralstykker og Modeller en overvejende Rolle for Tilegnelsen. Naar des-
uagtet den ovennævnte Form for Tilegnelsen i ældre Tid var fyldestgjørende.
laa dette dels i, at Faget i ældre Tid forelæstes i større Omfang (to
Halvaar), hvorved Eleverne kunde faa Forudsætninger og Interesse for
selvstændig Beskjæftigelse med Faget, dels i, at Eleverne i ældre Tid vare
vante til at arbejde paa egen Haand og havde Tid til den langsomme
Kundskabserhvervelse, som Gjennemsyn af Samlinger kan give.
Som Forholdene nu have udviklet sig, ere adskillige af Eleverne
uvante med at arbejde paa egen Haand, og ingen af dem har Tid til at
gjøre det, hvor det drejer sig om et Bifag, idet deres Tid er beslaglagt af
faste Undervisningstimer i andre Fag, og Forberedelsestiden til første
Del af Examen er afkortet. Samtidig er den i ældre Tid ringe Vejledning
ved Gjennemsynet af Samlingerne formindsket yderligere for den enkelte
Elev, idet Antallet er voxet.
Hertil kommer endvidere, at Undervisningsprogrammets „mineralo-
giske Øvelser" som Regel ikke har kunnet finde Plads paa Timeplanen.
Forholdene ere derfor nu saaledes, at de mineralogiske Øvelser dels
give Eleverne alt for ringe Udbytte, dels forsømmes og opsættes til de
sidste Dage før Examen. Mange Elever søge at klare sig gjennem Prøven
alene ved nogen Udenadslæren af kemiske Formler og Haardhedsgrader i
Forbindelse med et ganske overfladisk Kjendskab til nogle Mineralstykker.
Examen gør under disse Forhold næppe megen Nytte.
Yderligere maa her fremhæves, at der nu utvivlsomt er Trang til en
praktisk mineralogisk Undervisning i tiere Retninger, som i ældre Tid af
forskjellige Grunde helt udelodes af denne Undervisning; saaledes simple
Blæserørsforsøg til Undersøgelse af forelagte Ertser og enkelte simple
mikroskopiske Krystalundersøgelser. Men saadan Undervisning kan ikke
udføres under den nuværende Ordning.
Det forekommer mig derfor nødvendigt, at der maa søges indført
væsentlige Forbedringer ved Mineralogi-Undervisningen. Jeg tror, at naar
dette skal naas, maa Undervisningen formes som et fra Universitetsunder-
visningen adskilt Kursus, paa hvilket det fornødne af Krystallografien og
muligvis enkelte Kapitler af Mineralogien bleve gjennemgaaede i nogle faa
P^oredrag, medens Undervisningen i øvrigt skete i Form af systematiske
Øvelser, ved hvilke Eleverne med nogle faa boglige, mekaniske og kemiske
Hjælpemidler og under tilstrækkelig Vejledning udførte en Række simple
Krystal- og Mineralundersøgelser. Et saadant Kursus burde være obliga-
torisk, medens til Gjengæld den mundtlige Prøve i Mineralogi bortfaldt.
Jeg nærer saa meget mindre Betænkelighed ved at anbefale Ophævelse
af den særlige Examen i Mineralogi, som der ved Prøverne i tiere andre
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1197
Fag (Geologi, Kemi og Teknisk Kemi) ikke kan undgaas mineralogiske
Spørgsmaal.
Det foreslaaede Kursus i Krystallografi og Mineralogi kan formentlig
tilendebringes i 2 X 2 ugentlige Timer i et Halvaar, altsaa samme Tid
som nu, naar man ikke tilsigter væsentlig større Kundskabsmeddelelse,
end der tilsigtes i det gjældende Program. Men det vilde utvivlsomt ved
Forandringen opnaas, at Eleverne fik et godt og solidt Udbytte af Studiet,
hvad der nu desværre næppe kan siges at være Tilfældet.
Dette Kursus burde gjentages livert Aar og kun staa aabent for
Fabrikingeniører for at holde Deltagernes Antal saa langt nede, at Under-
visningen kan overkommes. Med det nuværende store Antal af Fabrik-
ingeniører vilde det vistnok endda være nødvendigt ved en Del af Under-
visningen at dele Deltagerne i to Hold, saaledes at Lærerne burde være
forpligtet til aarlig at anvende 3x2 ugentlige Timer i et Halvaar til
denne Undervisning. — Det krystallografisk-mineralogiske Kursus vil hen-
sigtsmæssigst kunne henlægges til Halvaaret efter Geologiundervisningen
(ved hvilken de allervigtigste Mineraler (15) gjennemgaas som Indledning).
En Hovedbetingelse for Oprettelsen af det foreslaaede Kursus i
Krystallografi og Mineralogi vil være, at Læreanstalten faar sin egen
Lærer i disse Fag; Oprettelsen af dette Kursus vil nemlig ikke i mindste
Maade formindske mit nuværende Undervisningsarbejde, og det er mig
ikke muligt at overkomme niere, end der allerede er mig paalagt. Jeg
kan ikke undlade her at anføre, at den nuværende vanskelige Ordning,
hvorefter en Person skal besørge Undervisningen baade i Geologi, Petro-
logi, Mineralogi og Krystallografi, og det baade for Universitetet og et
stort Polyteknikum, næppe har noget Sidestykke i Europa; i Tyskland
vilde man under lignende Forhold mindst have tre Professorer, hvoraf
den ene ved Polyteknikum, foruden Docenter.
Hvad derimod angaar Lokale og Undervisningsmateriel for det fore-
slaaede Kursus, tror jeg, at man i det mindste foreløbig uden større
Ulempe kunde nøjes med at benytte Universitetets, saa at der ikke paa
dette Punkt er nogen Vanskelighed for Forslagets Virkeliggj øreise.
B. Geologi.
I dette Fag ere Vanskelighederne mindre, hvad der dels beror paa,
at Fagets Natur gjør det muligt med Udbytte at undervise et langt større
Antal Elever ad Gangen, end det kan ske for Mineralogiens Vedkom-
mende, dels derpaa, at der til Assistance ved Undervisningen siden 1895
er bevilget 1,200 Kr. aarlig paa Universitetets Budget. (Denne Bevilling
anvendes med 600 Kr. aarlig til Dr. Madsen, som holder en Forelæsning
over Forsteningslære og Stratigrafi for de naturhistoriske Universitets-
studerende, og 600 Kr. aarlig til en Undervisnings- og Forelæsnings-
assistent, hvis Tid er fuld optagen, saa at der ikke ved Hjælp af nævnte
Bevilling kan faas nogen yderligere Udvidelse af Undervisningen).
Dog er der ogsaa for Geologiundervisningens Vedkommende opstaaet
nogen Vanskelighed paa Grund af det stedse stigende Antal polytekniske
Studerende; en anden Ulempe beror paa Læreanstaltens nuværende
Timeplan.	1471
1198
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Elevernes Antal er nu saa stort (der er ca. 150 Tilhørere ved
Geologiforelæsningen, og af dem er kun ca. 20 Ikke-Polyteknikere), at
Læsesalen jævnlig er overfyldt, og at Examinatorierne frembyde stor
Vanskelighed. Allerede for tre Aar siden viste det sig umuligt for mig
at faa noget godt Udbytte af Examinatorierne, og jeg har derfor baade i
1901 og 1902 maattet benytte den Udvej at gjentage hvert eneste Examina-
torium i en Extratime. Selv med denne Halvering af Elevantallet er der
dog endnu til hver Examinatorietime 40—50 Elever. Forholdene ere med
andre Ord saaledes, at man er ved Grænsen af, hvad der kan gaa an: hvis
Antallet af polytekniske Elever ved Geologiundervisningen stiger yderligere,
maa ogsaa her Lærerkræfterne forøges. Ved de geologiske Exkursioner
gjør lignende Vanskeligheder sig gjældende.
Da der nu er paatænkt Udvidelse af Læreanstalten i forskjellige
Retninger, og da der saaledes er Udsigt til yderligere Stigning i Elev-
antallet, forekommer det mig nødvendigt at fremdrage Spørgsmaalet om,
hvad man i saa Fald skal gjøre ved Geologiundervisningen.
Den simpleste Udvej, synes jeg, er den, at man udelader Geologien
i Maskiningeniørernes (og de eventuelle Elektroteknikeres) Kursus; dette
vil være det samme som at gaa tilbage til den Ordning, der fandtes her
før 1894, og som endnu findes ved Prøjsens polytekniske Højskoler. Naar
i 1894 Geologien blev indsat i Maskiningeniørernes Kursus, var dette ikke
af anden Grund end den rent formelle at tilvejebringe fuld Ensartethed
i første Del af Maskin- og Bygningsingeniørernes Examen. Allerede som
Forholdene nu ere, tror jeg, det vilde være hensigtsmæssigt at fritage
Maskiningeniørerne for Geologi, da derved Bygnings- og Fabrikingeniørerne
vilde faa større Udbytte af Undervisningen.
Endelig tillader jeg mig at fremdrage en Ulempe, der hidrører fra
Timeplanen. Geologiundervisningen er fra gammel Tid af henlagt til
2det Læseaar, hvormed følger, at den for Tilegnelsen af Faget saa vigtige
geologiske Exkursion (i Reglen gøres en 5—6 Dages Bornholmtur) maa
ske ved Slutningen af 2det Læseaar (fordi Vejret i September—April ikke
tillader en saadan Tur).
Denne Ordning frembød før 1894 ingen Ulempe; Exkursionen fandt
Sted 1/2 Aar før Examens første Del. Men ved Programmet af 1894
rykkedes Examen 1/2 Aar tilbage, og den er derved kommen til at kolli-
dere med Exkursionen. Følgen deraf er, at de Studerende, som tage
deres Examen paa den reglementerede Tid, ere forhindrede i at deltage
i Exkursionen, saaledes at denne er bleven reserveret Efternølerne.
For at raade Bod herpaa uden at Hytte Examen, maa Geologiunder-
visningen flyttes fra 3die til 2det Halvaar. Samtidig burde da Fabrik-
ingeniørernes Mineralogiundervisning flyttes fra 2det til 3die Halvaar,
hvad der ogsaa for den sidstnævnte Undervisnings Vedkommende vilde
være en betydelig Fordel.
De Forslag, som jeg tillader mig at fremsætte med ovenstaaende
Motivering, er saaledes følgende tre; de ere uafhængige af hverandre og
kunne gjennemføres i vilkaarlig Orden:
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
1199
I.	Der oprettes ved Læreanstalten et Kursus i Krystallografi og
Mineralogi, og der ansættes en Lærer til at meddele Undervisningen der-
ved. Dette Kursus er kun bestemt for Fabrikingeniører; disse ophøre til
Gjengæld at deltage i Universitetets Mineralogiundervisning. Det krystallo-
grafiske og mineralogiske Kursus bestaar i praktiske Øvelser — deri ind-
befattet Benyttelsen af Blæserør og simple optiske Instrumenter — for-
bunden med mundtlig Gjennemgang af Krystallæren og Læren om de
vigtigste Malmforekomster. Attest for at have gjennemgaaet dette Kursus
kræves af dem, der indstille sig til Fabrikingeniørexamen; derimod
bortfalder den nuværende mundtlige Examensprøve i Mineralogi.
II.	Undervisning og Examensprøve i Geologi afskaffes for Maskin-
ingeniørernes Vedkommende.
III.	Undervisningen i Geologi flyttes, — naar en saadan Skema-
forandring bliver mulig —, fra 3die Halvaar (Efteraar) til 2det Halvaar
(Foraar). Samtidig flyttes Fabrikingeniørernes Mineralogiundervisning fra
2det til 3die Halvaar.
Efter at Lærerraadet i sit Møde den 15de Oktober 1902 havde
billiget, at de fremsatte Forslag søgtes gjennemførte, formulerede Professor
Ussing yderligere det under 1) fremsatte Forslag i Skrivelse af 25de No-
vember s. A. paa følgende Maade:
I Stedet for den nuværende forelæsningsmæssige Undervisning i Mine-
ralogi for Fabrikingeniører træder et Kursus i Krystallografi og Mineralogi,
adskilt fra Universitets-Undervisningen i de nævnte Fag. Dette Kursus
gjentages hvert Aar, og Eleverne deles ved de til Kurset hørende prak-
tiske Øvelser som Regel i to Hold, Kurset strækker sig over et Halvaar
med to Gange to sammenhængende Timer ugentlig for hver Deltager.
Kurset bestaar i praktiske Øvelser i Krystal- og Mineralbestemmelse for-
bundet med examinatorisk Gjennemgang af Krystallæren og Indledningen
til Mineralogien. For hvert af de praktiske Arbejder kræves af Exami-
nanden en kort, skriftlig Redegjørelse, som afleveres til Læreren. For-
inden Examinanden kan indstille sig til første Del af Examen, maa han
afgive en Attest fra Læreren for, at han med Flid har gjennemgaaet dette
Kursus; en saadan Attest træder i Stedet for den hidtidige mundtlige
Examensprøve i Mineralogi.
Til at meddele Undervisningen ved dette Øvelseskursus ansættes en
Adjunkt for Professoren i Mineralogi og Geologi, denne Adjunkt forpligtes
tillige til at holde Examinatorier i Geologi for Polyteknikere efter nær-
mere Aftale med Professoren. Ved Bevilgelsen af Lønningen for denne
Adjunkt bortfalder 600 Kr. af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a.
opførte Beløb af 1,200 Kr. til Assistance for professor mineralogiæ.
I Anledning af ovenstaaende bemærkes, idet jeg med Hensyn til
Nødvendigheden af det praktiske Øvelseskursus og Nødvendigheden af
Lærerkræfternes Forøgelse for dettes Skyld henviser til min Fremstilling i
Skrivelse af 8de f. M. (se S. 1195), at den ny Lærer vil faa et meget betydeligt
og i væsentlige Henseender selvstændigt Undervisningsarbejde, og at det vil
være af Vigtiglied at have en fuldt uddannet Mand, saa at hans Virk-
1200
Den polytekniske Læreanstalt. 1903—1904.
somhed og de Krav, der stilles til ham, bliver af lignende Art som
Adjunkternes ved Skolerne. Da hans Undervisningsarbejde alene ved-
rører polyteknisk Læreanstalt, vil det formentlig være naturligere at søge
hans Lønning bevilget paa Læreanstaltens end paa Universitetets Budget.
Af de paa dettes Udgiftspost 7. a. til Assistance for Professoren i Mine-
ralogi bevilgede 1,200 Kr. aarlig anvendes de 600 Kr. som Honorar til
Statsgeolog Dr. Madsen for specielle palæontologiske Forelæsninger for
Universitetsstuderende, medens de 600 Kr. anvendes til en Undervisnings-
assistent, livis væsentligste Arbejde vedrører Polyteknikernes Benyttelse af
Studiesamlingerne. Da dette sidste Arbejde efter Forslaget vil paahvile
den foreslaaede Adjunkt, er det forudsat, at Halvdelen af ovennævnte Be-
villing paa Universitetets Udgiftspost 7. a. bortfalder ved Adjunktens Ansæt-
telse, medens den anden Halvdel (Dr. Madsens) maa bibeholdes som hidtil.
Ved 2den Behandling i Lærerraadet den 25de November 1902 ved-
toges det uden Afstemning at indstille Forslaget til Ministeriet og at søge
at faa Bevillingen til en Adjunkt bragt ind paa Finansloven for 1903—04.
I Skrivelse af 4de December s. A. til Ministeriet foreslog den poly-
tekniske Læreanstalt i Stedet for den nuværende forelæsningsmæssige
Undervisning i Mineralogi for Fabrikingeniører at indføre et Kursus i
Krystallografi og Mineralogi og at ansætte en Adjunkt under Professoren
i disse Fag. Foruden at meddele Undervisning paa det nævnte Kursus
skulde han forpligtes til at holde Examinatorier i Geologi for Polytek-
nikere. Hvad Gage og Arbejdsforhold angik, skulde han ligestilles med
Adjunkterne ved de lærde Skoler. Man foreslog at søge Bevillingen op-
naaet paa Finansloven for 1903-04, hvorefter man senere vilde frem-
komme med Forslag om de nødvendige Programændringer.
Forslaget blev ikke søgt gjennemført paa Finansloven for 1903—04.
men under 4de Juli 1903 tilskrev Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet Læreanstalten, at det efter at have brevvexlet med Konsistorium
bifaldt, at der søgtes bevilget et Beløb af 2,000 Kr. aarlig til Ansættelse
af en Lærer i Mineralogi og Krystallografi med Forpligtelse til tillige at
holde Examinatorier i Geologi for Polyteknikere.
I sin Skrivelse af 27de Juli s. A. indstillede derefter Læreanstalten,
at der blev ansat en Hjælpedocent i Mineralogi og Geologi med Forplig-
telse til at holde Examinatorier i Geologi for Polyteknikere; Honoraret
foresloges i Henhold til Ministeriets Skrivelse af den 4de s. M. sat til
2,000 Kr. aarlig. Man føjede til, at Forslaget fremkom ved Nødvendig-
heden af at skaffe Universitetsprofessoren den fornødne Bistand til at
varetage Undervisningen for det stadig stigende Antal polytekniske Stu-
derende. Man ønskede endvidere at give disse disse en mere praktisk
Uddannelse i Faget.
Med lignende Motivering optoges Forslaget under Udgiftspost 1. b.
paa Finanslovforslaget for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04,
Tillæg A. Sp. 1091—92, og vedtoges af Rigsdagen.
Ændringerne i Examensprogrammet indførtes ved kgl. Resolution af
4de Sej)teniber 1903, idet det bestemtes under Kursus for FabriJcingeniører,
Udvidelser og Ændringer 1 Undervisningen.
1201
at Examinanden, forinden han kan indstille sig til 1ste Del af Examen,
maa afgive tilfredsstillende Attest fra Læreren i Mineralogi og Krystal-
lografi for at have gjennemgaaet Øvelserne i dette Fag, og under Kursus
for Maskiningeniører, at Geologi udgaar af Undervisnings- og Examens-
fagene (se S. 1189). Den førstnævnte Bestemmelse skulde i Henhold til
Min. Resol. af 15de September 1903 først gjælde, naar der blev ansat en
særlig Lærer i Mineralogi og Krystallografi, den sidstnævnte traadte strax
i Kraft.
Under 16de April 1904 indstillede Læreanstalten, at cand. mag.
O. B. Bøggild udnævntes til Hjælpedocent i Mineralogi og Krystallografi
fra den 1ste s. M. at regne med Forpligtelse til
at afholde det fastsatte Kursus i Mineralogi og Krystallografi samt
at holde Repetitionskursus i Geologi og assistere ved Undervisningen
i dette Fag for Polyteknikere efter nærmere Aftale med Professoren i Faget.
Man tilføjede, at Hr. Bøggild, der havde bestaaet Skoleembedsexamen
i Naturhistorie og Geografi med Speciale i Geologi i Januar 1896 med
1ste Karakter, senere havde studeret Mineralogi og Krystallografi under
et Semesters Ophold i Miinchen og været Professor Ussings Assistent paa
en geologisk Rejse i Grønland i 1900 samt siden April 1897 været Under-
visningsassistent hos Professor Ussing. Han havde skrevet en Række
dygtige Afhandlinger af mineralogisk og geologisk Indhold og anbefaledes
varmt af Professor Ussing, ligesom Lærerraadet enstemmig havde vedtaget
at indstille ham til Stillingen.
Under 25de April 1904 ansatte Ministeriet i Henhold til ovenstaaende
cand. mag. O. B. Bøggild som Hjælpedocent i Mineralogi og Krystallografi
fra den 1ste s. M. at regne.
II. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Extraordinære Forelæsninger og Øvelser.
Telegrafingeniør, Cand. polyt. C. E. Walsøe fik Tilladelse til i Foraars-
halvaaret 1904 at afholde en Række Forelæsninger over Jærnbanesikring.
—	Over Æmner af almen Interesse blev der holdt tre Rækker offent-
lige populære Forelæsninger, nemlig af:
Docent, Dr. phil. Julias Chr. Petersen over Vandet og Luften.
Inspektør, Cand. polyt. M. C. Harding over Brændselsstoffernes og
Belysningsmidlernes Kemi.
Docent, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge over de vigtigste teknisk
anvendte Planter og deres Produkter.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af
det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
—	Ligesom i de foregaaende fire Aar holdtes der under Professor
Steenbergs Ledelse i Februar og Marts 1904 et Kursus for nogle af de
nye Fabrikingeniør-Kandidater i Udførelsen af saadanne tekniske Analyser,
som dels anvendes til at kontrollere de kemiske Processer, der spille en
Rolle i vort Lands Industri, dels bruges til Værdiansættelse af Handels-
varer, hvis Værdi beror paa deres kemiske Sammensætning, samt i at
lægge Planer til at udføre lette tekniske Undersøgelser.
1202
Ben polytekniske Læreanstalt 1903-—1904.
—	Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universitets-
forelæsninger ere Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for Natur-
lærens Udbredelse og i Naturhistorisk Forening, Studentersamfundets
Aftenundervisning for Arbejdere, Foredrag i Folkeuniversitetsforeningen,
Foredrag under Statens Lærerkursus, til nogle for Polyteknikere bestemte
Foredrag af opbyggeligt Indhold, arrangerede af en Kreds af Polytek-
nikere, samt til Kursus i Kemi for Lærere af Mellemskolen.
2. Udgivelse af Lærebøger.
Af det paa Finansloven for 1903—04 bevilgede Beløb paa 1,000 Kr.
til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger er 600 Kr. bleven brugt
som Tilskud ved Udgivelsen af en ny Udgave af 2den Del af Prof. A.
Ostenfeld: Teknisk Statik. Til Brug ved Undervisningen i Mikroskopi
har Docent Dr. L. Kolderup Rosenvinge udarbejdet en autograferet Vej-
ledning: Grundtræk af Planteanatomien og dens Anvendelse i den tek-
niske Mikroskopi. Udgifterne herved udrededes af det private Ingeniørfond.
3. Examina.
cl Adgang sexamen.
Under 25de Maj 1904 bleve Lærerne ved Læreanstaltens Forberedelses-
kursus af Ministeriet antagne som Examinatorer ved Adgangsexamen, Dr.
phil. C. Juel, Dr. phil. Niels Nielsen og Dr. pliil. Jhs. Mollerup i Matlie-
matik samt Dr. phil. F. Barmwater i Fysik. Samtidig antoges Dr. phil.
Jhs. Hjelmslev, Dr. phil. T. Bonnesen, Mag. scient. C. Ette som Censorer
i Mathematik og Mag. scient. Fru Kirstine Meyer som Censor i Fysik.
—	Under 18de August 1903 gav Ministeriet N. N., der havde bestaaet
en afsluttende Examen ved et tysk Realgymnasium, Tilladelse til at
maatte indstille sig til Adgangsexamen, naar han forinden underkastede
sig og bestod en Prøve i Dansk Stil og derved opnaaede en Karakter af
mindst „godt".
—	Et af Maskintegner N. N., der havde bestaaet Almindelig For-
beredelsesexamen, Afgangsprøven fra det tekniske Selskabs Skole i Køben-
havn og Maskinistexamens 1ste Afdeling samt aflagt Svendeprøve, ind-
sendt Andragende om at maatte fritages for Adgangsexamen," nægtedes
af Læreanstalten i Skrivelse af 30te September 1903.
—	Under 9de Maj 1904 tillod Ministeriet, at Maskinmester N. N.,
som havde bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen samt Afgangsexamen
fra Skolen for Skibbygning og Maskinvæsen, maatte indskrives som poly-
teknisk Examinand, saasnart han havde bestaaet en Tillægsprøve i Fransk.
—	Ministeriet tillod i Skrivelse af 21de Maj 1904, at 5 Ansøgere
maatte indstille sig til Adgangsexamen i Juni s. A., uagtet de kun havde
bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen med to fremmede Sprog (Tysk
og Engelsk) paa Betingelse af, at de senest i Efteraaret s. A. bestod en
Tillægsprøve i det tredie fremmede Sprog (Fransk), dog saaledes, at de
ikke kunde indskrives som polytekniske Examinander, før de havde bestaaet
nævnte Tillægsprøve.
Forelæsninger, Øvelser og Exaraina.
1203
b. Polyteknisk Examen.
Under 8de November 1903 blev Afdelingsingeniør V. Nohr antagen
som Censor i Vejbygning.
—	Som Censor i Mineralogi og Geologi i Stedet for afdøde Professor
C. F. A. Tuxen antoges under 4de Maj 1904 Professor, Dr. phil. K. Rørdam.
—	I Skrivelser af 18de Juni, 18de September og 7de Oktober 1903
tillod Ministeriet, at tre polytekniske Studerende maatte indstille sig til
2den Del af polyteknisk Examen for Bygningsingeniører i December 1903—
Januar 1904, uagtet der var forløbet mere end 4J/2 Aar, siden de tog
1ste Del af samme Examen.
—	Under 14de November 1903 gav Ministeriet Cand. polyt. N. N.,
der havde bestaaet 2den Del af Examen for Fabrikingeniører i 1902—03
med 2den Karakter, Tilladelse til paany at maatte indstille sig til samme
Examen i December 1903—Januar 1904, uagtet der var forløbet mere end
3l/2 Aar, siden han tog 1ste Del af samme Examen.
—	Et Andragende fra stud. polyt. N. N. om at maatte faa samtlige
Kursusarbejder bedømte ved 2den Del af polyteknisk Examen for Bygnings-
ingeniører i December 1903—Januar 1904 og først Aaret efter under-
kaste sig den egentlige Examen, nægtedes af Læreanstalten ved Skrivelse
af 7de September 1903.
— Ved Ministeriets Resolution af 23de December 1903 fik stud.
polyt. N. N., der paa Grund af Skarlagensfeber var forhindret i at del-
tage i den skriftlige Prøve ved 2den Del af polyteknisk Examen for
Bygningsingeniører i December 1903—Januar 1904, Tilladelse til senere
at indstille sig til en extraordinær Sygeexamen.
—	Under 16de Oktober 1903 tillod Ministeriet, at stud. polyt &
cand. pharm. N. N. fritoges for at afgive Attest for Deltagelse i de
mikroskopiske Øvelser, naar han indstiller sig til 2den Del af Examen
for Fabrikingeniører.
—	Stud. polyt. N. N., der paa Grund af Sygdom blev forhindret i
at deltage i Prøven i Projektionstegning ved 1ste Del af Examen for
Bygningsingeniører i Maj 1904, fik ved Skrivelse af 18de s. M. Tilladelse
til at maatte indstille sig til den øvrige Del af samme Examen, imod at
han udførte Projektionstegningen i Maj 1905.
III. Samlinger og Laboratorier.
1. Den fysiske Samling.
I Skrivelse af 18de Juni 1903 an droge Lærerne i Fysik om, at
Lønningen for Assistenten ved de fysiske Forelæsninger maatte blive for-
højet fra 600 Kr. til 1,400 Kr. aarlig.
Som Motiv herfor anførtes følgende:
Da Assistentpladsen i sin Tid udskiltes fra Konservatorstillingen, var
det Hensigten, at den skulde besættes med Kandidater, som lige havde
faaet Examen, og at der hvert andet Aar skulde ansættes en ny Assistent.
Denne Ordning tilsigtede, at Stillingen efterhaanden kunde blive beklædt
med en Række vordende Fysiklærere, der saaledes kunde faa Uddannelse
1 JQ
Universitetets Aarbog.
1204
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1004.
i at anstille Experimenter. Med den Laboratorieuddannelse, som de Stu-
derende nu tik, havde dette Hensyn imidlertid tabt sin Betydiiing. Der
var desuden ved den nuværende Ordning saa væsentlige Mangler, at man
maatte anbefale en Forandring, der vilde medføre en forøget Udgift.
Erfaringen viste, at Assistenten med Anvendelse af den Tid, som
man med Rimelighed kunde forlange for den hidtidige Løn, ikke havde
kunnet opnaa det Kjendskab til Samlingens Instrumenter og den Rutine
i Brugen af dem, som er nødvendig, for at han kunde være til virkelig
Nytte ved Forelæsningsforsøgenes Forberedelse. Som yderligere Motivering
anførtes, at Assistenten nu maatte være behjælpelig ved langt flere Fore-
læsninger end tidligere.
I Henhold til Læreanstaltens Indstilling af 27de Juli 1903 foreslog
Ministeriet paa Finanslovforslaget for 1904—05 under Læreanstaltens
Udgiftspost 1. d. at forhøje Lønningen for Assistenten ved de fysiske
Forelæsninger fra 600 Kr. til 1,200 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1903—04,
Tillæg A. Sp. 1096—97. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet
optages paa Finansloven for 1904—05.
Følgende nye Arbejdsordning for Assistenten ved de fysiske Fore-
læsninger blev fastsat:
Det er Assistentens Hverv at forberede og assistere ved fysiske Fore-
læsninger, som holdes for Studerende ved den polytekniske Læreanstalt
eller Universitetet, og ved hvilke fysisk Samlings og fysisk Laboratoriums
Materiel benyttes.
Assistenten maa være Samlingens Bestyrer behjælpelig med Ud-
førelsen af de Forholdsregler, som træffes for at holde Samlingen vel-
ordnet og dens Instrumenter i brugbar Stand og vel vedligeholdte.
3.
Han maa desuden assistere Samlingens Bestyrer ved videnskabelige
Arbejder, saafremt Bestyreren maatte ønske hans Bistand.
4.
Arbejdstiden er 6 Timer daglig og fastsættes nærmere af Samlingens
Bestyrer. Hvis det gjøres nødvendigt, maa han være villig til at paatage
sig Aftenarbejde.
2. Den teknologiske Samling.
I Skrivelse af 18de Maj 1903 anmodede Samlingens Bestyrer, Prof.
H. I. Hannover om en Forhøjelse af Samlingens Annuum fra 800 Kr.
til 2,000 Kr. Han gjorde opmærksom paa, at det aarlige Tilskud,
som indtil 1ste April 1888 var 200 Kr., paa Finansloven for 1888 — 89
blev forhøjet til 400 Kr. og paa Finansloven for 1897—98 yderligere til
800 Kr. Samtidig (fra 1888—1896) var Samlingens Antal Numre steget
indtil ca. 2,700. Grunden til, at Bestyreren nu anmodede om en ikke
ringe Forhøjelse, var den, at det for at følge Teknologiens Udvikling
vilde være nødvendigt at søge Samlingen udviklet i en ny Retning udover
den tidligere, der bestod i ved Indkjøb eller Gaver at forsyne den med
Samlinger og Laboratorier.
1205
nyere Værktøjer, Smaamaskiner, Raastoffer og industrielle Produkter.
Allerede for 30 Aar siden begyndte Teknologien at udvide sit Omraade
ved at søge at klare Arbejdsforegangene i den mekaniske Industri ved
Exjierimenter. Den experimentale Teknologi var bleven en helt ny
Videnskab, og af denne var igjen den mikroskopiske Undersøgelse af Me-
taller og Legeringer næsten bleven en Videnskab for sig. Herhjemme var
begge Dele saa godt som udelukkende kun bleven drevne paa Statsprøve-
anstalten, men denne var saa optagen af løbende Undersøgelser og maatte
lægge saa megen Vægt paa at holde nogenlunde Balance i sit Regnskab,
at den kun i altfor ringe Grad turde anvende Tid og Kræfter paa ikke
honorerede, videnskabelige Undersøgelser.
Den teknologiske Samling havde fra Statsprøveanstalten i flere Aar
modtaget en stor Mængde Prøvestykker og vilde fremdeles kunne vente
saadanne. Men der var her næsten udelukkende kun Tale om Prøve-
stykker fra løbende Undersøgelser, derimod ikke om Prøvestykker, der ud-
trykkelig vare tilvejebragte til Oplysning om et eller andet teknologisk
Spørgsmaal eller vare fremstillede som Undervisningsobjekter for at være
tjenlige til at vise de Studerende Resultaterne af den experimentale
Teknologis Forskninger. For at nævne et Exempel var det fra forskjellige
Teknologers Undersøgelser bekjendt, at skøre Stoffer lode sig præge, naar
de indesluttedes i en Vædske under stort Tryk, og at man f. Ex. under
saadanne Forhold kunde præge Marmor, hvorved det vistes, at der kun
var en Gradforskel mellem sejge og skøre Stoffer. Den teknologiske
Samling manglede et Forsøgsobjekt, der kunde vise de Studerende dette,
og den kunde ikke vente et saadant som Gave fra Statsprøveanstalten.
Det vilde ikke være muligt i nogen nævneværdig Grad at skaffe
Samlingen saadanne Objekter eller nogen passende Kollektion af mikro-
skopiske Præparater, naar ikke dens Annuum forhøjedes.
Men den ønskede Forhøjelse skulde foruden at skaffe Samlingen et
for Undervisningen betydningsfuldt Supplement af Forsøgsstykker, tillige
sætte Læreren i Teknologi i Stand til at drive experimentale Forskninger,
saaledes som Tilfældet i mange Aar havde været for Læreren i kemisk
Teknologi. Samlingens Bestyrer havde siden Statsprøveanstaltens Opret-
telse liaft saa meget med mekaniske Forsøg at gjøre, at han mere og
mere havde lært at indse, hvor overordentlig meget der endnu var uoplyst
indenfor Materiallæren. 1 Statsprøveanstaltens Beretninger vilde man
finde Resultaterne af en Del af de Undersøgelser, som Samlingens Be-
styrer havde været ført ind paa, men disse vare ikke skete efter hans
eget Valg, men efter de Opgaver, der havde været Anstalten stillede.
Mange andre Opgaver havde man maattet lade ligge, saaledes foruden
mikroskopiske Undersøgelser af Metallernes Formforandringer f. Ex.
mikroskopiske Undersøgelser af Amalgamer, Undersøgelser af i hvilke
Retninger Brud sker ved Trækprøver med Papir, Undersøgelser over Me-
taltraads Modstand i Trækhuller, over Bambustavers Anvendelse til Tove,
over Svækkelse af Garn og Tove ved Knuder og Stik, over hvorledes
Linoleums Modstand mod Slid forandrer sig med Tiden, over Molers An-
vendelighed i Gibsmørtel qsv.
148*
1206
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Særlig vilde Bestyreren henlede Opmærksomheden paa det forment-
lig ganske nødvendige i, at der her i Landet gaves Lejlighed til metal-
mikroskopiske Stadier. Den metalmikroskopiske Teknik var i de sidste Aar
ved at faa en med den mekaniske og kemiske Undersøgelse af Metallerne
og navnlig af de vigtigste af alle Metaller, Jærn og Staal, ganske side-
ordnet praktisk Betydning. De metalmikroskopiske Studier vilde kræve
forskjellige Apparaters Anskaffelse, og til Undersøgelserne maatte der
skaffes lønnet Medhjælp.
I Aarenes Løb vilde utvivlsomt Opgavernes Antal voxe, og længe
vilde det maaske ikke vare, før Metalmikroskopien krævede sin egen
Docent. Men med den foreslaaede Forhøjelse kunde i hvert Fald de
væsentligste Savn afhjælpes, og da Resultaterne af teknologiske Forsøg
ikke sjældent vare af Værdi for Praxis, turde det haabes, at det ogsaa i
økonomisk Henseende vilde vise sig rigtigt, at der anvendtes en aarlig
Sum paa experimental mekanisk Teknologi.
I Skrivelse af 27de Juli 1903 indstillede derefter Læreanstalten til
Ministeriet, at den teknologiske Samlings Annuum forhøjedes til 2,000 Kr.
Under Udgiftspost 7 paa Finanslovforslaget for 1904—05 indførtes denne
Forhøjelse, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04 Tillæg A. Sp. 1099—1100,
og vedtoges af Rigsdagen.
3. Det elektrotekniske Laboratorium.
Efter at Kursus for Elektroingeniører var bleven oprettet ved kgl.
Resolution af 3die Marts 1903 og Cand. mag. Absalon Larsen samt In-
geniør W. Rung ansatte som Lærere i Elektroteknik (jfr. Univ. Aarbog
for 1902—03, S. 736—40), indsendte disse i Skrivelse af 10de Juni s. A,
Forslag til:
1)	Fordeling af Lærervirksomheden mellem de to Docenter.
2)	Undervisningsplan i Elektroteknik.
3)	Examensplan for polyteknisk Examen for Elektroingeniører.
4)	Indretning af et foreløbigt elektroteknisk Laboratorium.
Medens man for Undervisningsplanens Vedkommende fandt det rigtigst
ikke at fastsætte noget endeligt, før man havde indhøstet Erfaringer ved
Gjennemførelsen af det første Kursus, blev det fremsatte Forslag ved-
rørende Examen for Elektroingeniører lagt til Grund for de Bestemmelser,
som bleve indførte ved kgl. Resolution af 4de September 1903 (se Side 1190).
Med Hensyn til Laboratoriets Indretning stillede Docenterne følgende
Forslag:
Laboratoriets Indretning.
Laboratoriet indrettes i den lange Kjældergang under Auditoriefløjen.
De to mørke Rum i Kjælderen, hvor der nu er Kuloplag for kemisk La-
boratorium og Opholdsrum for Rengjøringskoner, indrettes til Buelampe-
og Fotometerrum. Det nuværende Værksted omdannes til Arbejdsværelse
for Læreren ved Laboratoriet.
Efter nærmere Aftale med Læreren ved det fysiske Laboratorium,
samles de Instrumenter m. v., som visse Ugedage kunne stilles til Dis-
Samlinger og Laboratorier.
1207
position for elektroteknisk Laboratorium, i det Værelse, hvor fysisk La-
boratoriums Gasmaskine er opstillet.
Den lange Kjældergang indrettes i Hovedsagen saaledes, at den nord-
lige og sydlige Ende benyttes til saadanne Forsøg, hvortil der ikke an-
vendes Maskiner, medens Maskinerne have Plads i Midterpartiet. De største
Maskiner opstilles fast langs den nordlige Væg ind imod Ventilations-
rummet. Langs den tilsvarende sydlige Væg anbringes en Jærnplan til
Fastspænding af mindre Maskiner. Tæt ved denne Jærnplan anbringes
Vandhane og Afløbsbrønd.
Langs Vinduessiden af Kjældergangen anbringes faste Borde, og paa
Pillerne mellem Vinduerne anbringes Træplader til Fastspænding af In-
strumenter og Apparater.
Der indlægges Ledninger fra Byens elektriske Belysningsnet, dels en
Kraftledning paa 440 Volt, dels en Lysledning paa 220 Volt med enkelte
faste Lamper og i øvrigt Stikkontakter. Endvidere indlægges faste For-
bindelsesledninger i Laboratoriet fra en Fordelingstavle til Maskiner,
Akkumulatorbatteri (fysisk) og nogle Arbejdspladser.
Med Hensyn til Udstyrelsen af Laboratoriet foreslog de at anskaffe:
1 Jævnstrømsmotor 440 Volt 13,5 HK. 1,000—1,300 Omdr. p. M. 1,019 Kr.
1 Jævnstrøm sdynamo 110—150 Volt 8,5 KW................................992 —
1	Drejestrømsdynamo 110 Volt 9 KW..............................................980 —
Alle tre Maskiner kobles sammen med 2 Læderkoblinger............190 —
Til Opstillingen benyttes
2	Par Tværsveller............................................54 —
1 — — ..................................................................................58 —
Til disse Maskiner behøves:
1 Igangsætningsmodstand......................................................................93 —
1 Feltreguleringsmodstand til Motoren..............................................93 —
1 Feltreguleringsmodstand for Jævnstrømsdynamoen....................146 —
1	2-polet Afbryder til Motoren............................................................15 —
2	Sikringer til Motoren........................................................................15 —
1	Voltmeter til 500 Volt......................................................................82 —
2	Amperemetre til Motoren å 60 Kr..................................................120 —
1	2-polet Afbryder for Dynamoen (Jævnstrøms-)............................19 —
2	Sikringer for Dynamoen....................................................................12 —
1	Voltmeter for — .......................................66 —
2	Amperemetre for — ...........................................120 —
1 Feltregulermodstand for Drejestrømmaskinen..............................^ —
1 Tillægsmodstand hertil......................................................................60 —
1 Amperemeter for Magnetiseringsstrømmen..................................60
1 3-polet Afbryder..................................................................................22 —
3	Sikringer..............................................................................................15 —
3 Amperemetre........................................................................................99 —
1 Ferraris Voltmeter..........,......................................................74 —
At overføre... 4,502 Kr.
1208
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Overført...	4,502 Kr.
Endvidere anskaffes:
2-polet	Jævnstrømsmotor 440 Volt, 6 HK..................................632 —
Drivrem................................................................................................25 —
Igangsætningsmodstand hertil.......................... ....70 —
Feltregulermodstand hertil............................................88 —
dobbeltpolet Afbryder til Motoren ............................................11 —
Sikringer................. .......................................................10 —
simpelt Amperemeter, 12 Amp......................................................31 —
— Voltmeter, 550 Volt...............................47 —
Trefasemotor fra Brown & Boveri, 5 HK....................................550 —
3-polet	Afbryder................................................................................22 —
Sikringer..............................................................................................15 —
Transformator, 110/8 Volt, max. 200 Amp..................................125 —
Vexelstrømampéremetre fra Hartmann & Braun........................170 —
Vexelstrømvoltmeter, Hartmann & Braun....................................75 —
Præcisionsvoltmetre, Siemens & Halske........................400 —
Modstand hertil til 150 Volt............................................................32 —
Modstand hertil til 1500 Volt........................................................100 —
Strømskifter til Voltmeter................................................................32 —
Præcisionsampéremetre for Jævnstrøm..........................................224 —
. Sæt Shunter hertil..............................................................................96 —
Præcisionsvoltmeter for Jævnstrøm (Westonkomp.)...... ca.	200 —
Præcisionsmaalebro til Modstandsmaaling....................................383 —
Visergalvanoskop................................................................................40 —
Spejlgalvanometer..............................................190 —
Shunt hertil..........................................................................................77
vertikal Aflæseindretning ................................................................144 —
ballistisk Galvanometer....................................................................230 —
Kikkert............................................. ca- 160 —
Modstandskasse 0n—5,000 Ohm ....................................................189 —
Normalmodstand 1—1,000 Ohm......................................................50
Glimmerkondensator....................... ..........................208
Dobbeltkontakt..............................................................46
simpel Enkeltkontakt.............................•...... 14
Jævn strø mmaaler, Siemens & Halske............................................64
Vexelstrømmaaler (Ferraris) fra Union........................................70
Visergalvanometer ...................................... •	1°0
Voltmeter, 150 Volt Jævnstrøm .,..............................66
Kolilrausch's Maalebro med Telefon, Hartmann & Braun ...	145
Forgreningsmodstand, Nr. 403 e. II. Hartmann & Braun ....	80
Vismuthspiral fra Hartmann & Braun..........................................50 -
^orskjellige Afbrydere og Klemmer..................................................64
legulermodstande..................................................................................270 —
Modstand til Griødelamperegulering................................................60
Vexelstrømbuelampe fra Scliuckert ..............................................50
At overføre...	10,287 Kr.
Samlinger og Laboratorier.
1209
Overført... 10,287 Kr.
1 Buelampetransformator
1 Buelampemodstand ...
42 —
9 —
39	—
40	—
10.5 —
30 —
3
til andet Brug.
1 Drosselspole
1 Haandtachometer
Omdrejningstællere........
1 hjemmelavet Lampebatteri
ca. 200 —
500 —
Fotometeri udretning, Kriiss, Hamburg....................
3 transportable Dobbeltakkumulatorer P. O. 17. III. fra Akku-
mulatoren-Fabrik, Berlin
2 Akkumulatorceller til Forsøg..
Modstandsmateriale............
Løse Kabelstykker med Kabelsko
ca. 150 —
30 —
100 —
150 —
11,682 Kr.
Over de samlede Udgifter ved Laboratoriets Montering opstilledes
følgende Overslag:
Driftsudgifter fra Laboratoriets Oprettelse til 1ste April 1904 an-
sloges til 1,000 Kr.
Til disse Udgifter kom yderligere Bekostningen ved Fundamenter til
Maskinerne og forskjellige nødvendige Bygningsforandringer, hvis Størrelse
ikke nærmere angaves.
Paa Grundlag af dette Forslag indrettedes i Løbet af Sommeren 1903
et foreløbigt elektroteknisk Laboratorium i Kjældergangen i Auditorie-
tløjen og nogle tilstødende Kjælderrum. De med Indretning, Montering
og Drift af Laboratoriet samt til Gagering af de nye Lærere i Elektro-
teknik indtil 1ste April 1904 forbundne Udgifter afholdtes af Lære-
anstaltens Direktør og fordelte sig saaledes:
Til Indretning og Drift af Laboratoriet............... 14,460 Kr. 07 0.
Til Gagering af to Docenter i Elektroteknik.......... 5,333 — 33 —
Undervisningen i Laboratoriet begyndte i September 1903.
— I sin Skrivelse af 27de Juli 1903 anmodede den polytekniske
Læreanstalt Ministeriet om til fortsat Drift af Laboratoriet at søge be-
vilget paa Finanslovforslaget for 1904—05 et Beløb af 5,000 Kr. samt
10,000 Kr. til fortsatte Anskaffelser. Disse Beløb optoges som en ny Ud-
giftspost 6. Til Læreanstaltens elektrotekniske Laboratorium paa Finans-
Maskiner og Apparater
Installationer.........
Snedkerarbejde.......
Opspændingsplan......
Uforudsete Udgifter ...
11,682 Kr.
1,945 —
1,300 —
625 —
1,555 —
lait... 17,107 Kr.
lait... 19,793 Kr. 40 0.
1210
"Don polytekniske Læreanstalt 1903 — 1904.
lovforslaget for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A.,
Sp. 1099—1100, og vedtoges af Rigsdagen. I Henhold til samme Skrivelse
blev der desuden under Udgiftspost 1. b. paa ovennævnte Finanslovforslag
optaget et Beløb af G,400 Kr. til Gagering af de tvende nye Lærere i
Elektroteknik, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A., Sp. 1091—92,
samt under Udgiftspost 1. d. et Beløb af 1800 Kr. til en Assistent til
Hjælp ved Undervisningen i Elektroteknik og et Beløb af 1500 Kr. til en
mekanisk uddannet Betjent ved det elektrotekniske Laboratorium, jfr.
Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A., Sp. 1095—96.
IV. Andre Forhold vedrorende Læreanstaltens Budget.
Forhøjelse af det extraordinære Honorar til en Docent i Mathe-
matiJc. Under Hensyn til, at den ene af Universitetets nuværende Pro-
fessorer i Mathematik var fritagen for at bolde Forelæsninger ved Lære-
anstalten, blev der af den ved Lov af 8de Maj 1894 § 2 fastsatte Sum til
Honorarer for Forelæsninger og Øvelser, som ikke besørges af de fast an-
satte Lærere, extraordinært fastsat et Honorar af 1,600 Kr. til en Docent
i Mathematik. Dr. phil. C. Juel har i de forløbne Aar beklædt denne
Stilling. 1 Skrivelse af 27de Juli 1903 udtalte Læreanstalten overfor Mi-
nisteriet, at Dr. Juel havde udført sit Hverv til Læreanstaltens store Til-
fredshed. Han havde overtaget hele Mathematikundervisningen for Fa-
brikingeniører; desuden var det bleven ham paalagt at gjennemgaa mathe-
matiske Opgaver for de Studerende af de andre Studieretninger, som følge
Universitetsprofessorens Forelæsninger. Efter de Erfaringer, man havde
gjort i andre Fag, var det ønskeligt at indføre Repetitorier i Mathematik
for Fabrikingeniører, men at paalægge Docenten yderligere Arbejde uden
tilsvarende Forhøjelse af hans Vederlag, fandt man urigtigt, hvorfor det
extraordinære Beløb, som der hidtil var bleven ham tillagt, foresloges for-
højet fra 1,600 Kr. til 2,400 Kr. Forslaget optoges paa Udgiftspost 1 b
paa Finanslovforslaget for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04,
Tillæg A. Sp. 1091—92. Det mødte ingen Modstand i Rigsdagen og blev
saaledes optagen paa Finansloven for 1904—05.
—	Forhøjelse af Honoraret for Docenten i Husbygning. Paa Grund
af det forøgede Arbejde, Docenten i Husbygning vilde faa, naar dette
Fag indførtes som Undervisningsfag for Maskin- og Elektroingeniører, fore-
slog den polytekniske Læreanstalt i Skrivelse af 27de Juli 1903 at forhøje
hans Honorar for 2,000 Kr. til 2,400 Kr. Forhøjelsen indførtes paa Ud-
giftspost 1 b. paa Finanslovforslaget for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende
for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1091—92, og vedtoges af Rigsdagen.
—	Forhøjelse af Honoraret for Assistenten i Husbygning. Da Hus-
bygning ved kgl. Resolution af 4de Septemder 1903 var gjort obligatorisk
ogsaa for Elektro- og Maskiningeniører, vilde Assistenten i dette Fag frem-
tidig faa et betydeligt forøget Arbejde. Under Hensyn hertil foreslog den
polytekniske Læreanstalt i sin Skrivelse af 27de Juli 1903 at forhøje
Honoraret for denne fra 800 Kr. til 1,000 Kr. Forhøjelsen optoges
Andre Forhold vedrørende Budgettet.
1211
under Udgiftspost 1 d. paa Finanslovforslaget for 1904—05, jfr. Rigsdags-
tidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1095—96, og vedtoges af Rigsdagen.
—	Ansættelse af en Skriver vecl Læreanstaltens Kontor. Under 27de
Juli 1903 androg Læreanstalten om Bevilling af 800 Kr. til Ansættelse af
en fast Skriver ved Kontoret, da det vilde være i Kontorets Interesse at
kunne raade over tilstrækkelig fast Hjælp. Beløbet optoges paa Udgifts-
post 1 d. paa Finanslovforslaget for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende for
1903—04, Tillæg A. Sp. 1095—96, og blev vedtaget af Rigsdagen.
—	Forhøjelse af Censorhonorarkontoen. I sin Indstilling af 27de Juli
1903 gjorde Læreanstalten opmærksom pat? følgende: I Programmet fol-
den polytekniske Læreanstalt bestemmes det, at Censorerne ordentligvis
skulle søges udenfor Læreanstaltens Lærerpersonale. Dette gjennemføres
saa vidt muligt, men paa Grund af det betydelige Arbejde, som følger
med Censorstillingen, lykkes det ikke altid at finde brugbare Kræfter.
Læreanstalten har derfor i visse Fag maattet paalægge sine egne Lærere
at fungere som Censorer. Men at forlange et betydeligt forøget Arbejde
af de ikke fast ansatte Lærere, hvis Løn kun er ringe, finder man urig-
tigt. Læreanstalten foreslog derfor at forhøje Kontoen med 500 Kr. til
10,000 Kr., for at sætte den i Stand til at honorere de Docenter, hvem
det paalægges at fungere som Censorer, paa samme Maade som Censorer
udenfor Læreanstaltens Lærerpersonale.
Forhøjelsen, som optoges paa Udgiftspost 1 e. paa Finanslovforslaget
for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1095—96,
vedtoges af Rigsdagen.
—	Honorarer til Repetenter. I Efteraarshalvaaret 1902 og Foraars-
halvaaret 1903 blev der med Ministeriets Billigelse afholdt stærkt besøgte
Repetitorier i Deskriptiv Geometri og Uorganisk Kemi, jfr. Univ. Aarbog
for 1902—03, S. 741—43. Denne Undervisningsform burde søges gjennem-
ført i endnu flere Fag. Men da man ønskede at indhøste yderligere Er-
faringer, før man stillede Forslag derom, nøjedes Læreanstalten med i sin
Skrivelse af 27de Juli 1903 at foreslaa et Beløb af 2,200 Kr. til Honorarer
for Repetenter i ovennævnte tvende Fag optaget som en ny Udgiftspost 1 g.
paa Finanslovforslaget for 1904—05. Dette skete, jfr. Rigsdagstidende
for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1095—98. Forslaget vedtoges af Rigsdagen.
—	Extraordinær Bevilling til Undersøgelse af indenlandske Sandsorter.
I Skrivelse af 29de April 1903 foreslog Bestyreren for det teknisk kemiske
Laboratorium, at der extraordinært bevilgedes et Beløb af 200 Kr. til
en Undersøgelse over, hvorvidt indenlandsk Sand kunde bruges i Glas-
fabrikationen. Da dette Forslag støttedes af Danmarks geologiske Un-
dersøgelse, og det maatte antages at kunne faa praktisk Betydning, ind-
stillede Læreanstalten i Skrivelse af 27de Juli 1903 til Ministeriet at op-
tage Belødet under Udgiftspost 3 paa Finanslovforslaget for 1904 05.
Dette skete, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1097 98,
og Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen.
—	Forhøjelse af det elektrokemiske Laboratoriums Annuum. En
Bevilling til Driften af dette Laboratorium blev første Gang given paa
Finansloven for 1903—04 under Udgiftspost 3 (jfr. Univ. Aarbog for
149
Universitetets Aarbog.
1212
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
1902—03, S. 741). Læreanstalten foreslog i sin Skrivelse af 27nde
<luli 1903 at opføre Tilskudet til Laboratoriet paa en særlig Konto og
at forhøje det fra 1,500 Kr. til 2,000 Kr. Saa vidt man allerede nu
kunde overse Forholdene, vilde Driften nemlig stille stille sig noget højere
end oprindelig beregnet. Paa Finanslovforslaget for 1904 — 05, jfr. Rigs-
dagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1097—98, opførtes et Beløb af
2,000 Kr. som en ny Udgiftspost 4: Til Læreanstaltens elektrokemiske
Laboratorium. Forslaget vedtoges af Rigsdagen.
—	Extraordinær Bevilling til Anskaffelse af Materiel til det fysiske
Laboratorium. Paa Finansloven for 1903— 04 bevilgedes der 1,500 Kr.
extraordinært som 1ste Del af en Bevilling paa 4,000 Kr. til Anskaf-
felse af Materiel til det fysiske Laboratorium, foranlediget ved en Udvi-
delse af Fabrikingeniørernes Kursus i fysiske Øvelser. Resten af denne
Sum foreslog Læreanstalten i sin Skrivelse af 27de Juli 1903 optaget un-
der Udgiftspost 5 paa Finanslovforslaget for 1904—05. Dette skete, jfr.
Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1097—1100, og Forslaget
vedtoges af Rigsdagen.
—	Montering af Tegnelokaler. Paa Finansloven for 1903—04 blev
der givet Bevilling til at indrette Loftsetagen i den nordre Fløj til Tegne-
stuer. Derved vilde indvindes ca. 750 Kv.-Alen Gulvareal. Til Montering
af disse Lokaler med tilhørende Lærerværelse og Arkiv vilde medgaa et
Beløb af 4,207 Kr. I sin Skrivelse af 27nde Juli 1903 indstillede Lære-
anstalten til Ministeriet, at dette Beløb søgtes bevilget. Beløbet indførtes
som extraordinær Bevilling under Udgiftspost 8 paa Finanslovforslaget for
1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Sp. 1099—1100. Forslaget
vedtoges af Rigsdagen.
—	Anskaffelse af Landmaalingsinstrumenter. I Skrivelse af 17de Februar
1903 anmodede Læreren i Landmaaling og Nivellering om, at der extra-
ordinært maatte bevilges 350 Kr. til Anskaffelse af et nyt Instrument til
Vinkelmaaling og Nivellering, en Bevilling, der nødvendiggjordes ved, at
Læreanstaltens Samling af Landmaalingsinstrumenter bestod af gamle
Intrumenter, hvoraf nogle vare helt ubrugelige, — i alt Fald til Examens-
arbejde. Beløbet optoges paa Udgiftspost 11 paa Finanslovforslaget for
1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1099—1102, og
vedtoges af Rigsdagen.
—	Extraordinær Bevilling til Anskaffelse af Materiel til Brug ved
Undervisningen i Mikroskopi og Gjæringsjorsøg. I Skrivelse af 22de Febr.
1903 og 29nde April s. A. gjorde Docent Kolderup Rosenvinge opmærksom
paa det ønskelige i, at der paa Grund af det store Antal Elever anskaffedes
4 nye Mikroskoper, da der kun var 10 til Raadighed, medens 14 Studerende
samtidigt kunde arbejde i det nuværende Laboratorium. Det forøgede
Antal Studerende vilde ligeledes nødvendiggjøre Anskaffelsen af en større
Thermostat, ligesom en Autoklav til Steriliseringsforsøg ikke kunde und-
væres. Der foresloges derfor bevilget et Beløb af 885 Kr., fordelt saaledes:
4 Mikroskoper
1 Thermostat
1 Autoklav. ♦,
540 Kr.
200 —
145 —
I alt,.. "885 Kr.
Andre Forhold vedrorende Budgettet.	1213
Beløbet optoges under Udgiftspost 13 paa Finanslovforslaget for 1904
— 05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1101—02, efter at
Læreanstalten havde gjort Indstilling derom til Ministeriet i sin Skrivelse
af 27nde Juli 1903. Forslaget vedtoges af Rigsdagen.
—	Extraordinær Assistance ved Undervisningen i Mikroskopi for
Fabrikingeniører. I Skrivelse af Ilte September 1903 gjorde Docent, Dr.
L. Kolderup Rosenvinge opmærksom paa, at lian paa Grund af en sted-
funden Omlægning af Undervisningsplanen havde maattet modtage to
Aargange Studerende til Undervisning i Mikroskopi. Tillige havde der
meldt sig nogle ældre Studerende, som ønskede at deltage i denne Under-
visning, skjønt de ikke vare forpligtede dertil af Hensyn til Examen.
Antallet af Deltagere var derved blevet mere end dobbelt saa stort som
under normale Forhold. Ved Velvilje fra forskjellig Side var det lykkedes
at skaffe Arbejdsplads og Mikroskoper til dem alle-, men det store Antal
bevirkede, at det ikke var muligt for Docenten og hans Assistent paa
tilstrækkelig Maade at tilse de Studerende og give hver enkelt den per-
sonlige Vejledning, som er nødvendig ved denne Undervisning, ikke mindst
i Begyndelsen. Docenten henstillede i Henhold hertil at skaffe de for-
nødne Midler til Lønning af en extraordiuær Assistent, idet der formentlig
vilde blive Brug for ca. 200 Kr. — Under den 18de s. M. anmodede
Læreanstalten Ministeriet om Tilladeise til at maatte anvende indtil
200 Kr. i ovennævnte Øjemed af Kontoen for extraordinære Udgifter.
Dette billigedes ved Min. Resol. af 22de s. M. Et Beløb af 178 Kr. kom
til Udbetaling.
—	Til Udgivelse af Lærebøger. Efterhaanden som Undervisningen
udvides, vil der blive stillet større Krav til Kontoen til Hjælp ved Ud-
givelse af Lærebøger og Forelæsninger. Læreanstalten bragte derfor en
Forhøjelse af denne Konto fra 1,000 Kr. til 1,500 Kr. i Forslag i sin
Skrivelse til Ministeriet af 27de Juli 1903. Forhøjelsen indbragtes under
Udgiftspost 14 paa Finanslovforslaget for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende
for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1101—02.
Forslaget vedtoges af Rigsdagen.
—	Bygningsudgifter ved Istandsættelse og Vedligeholdelse. I Sommeren
1904 bleve fysisk Laboratoriums og fysisk Samlings Lokaler oljemalede.
Det samme var Tilfældet med Hovedtrappen i fysisk Fløj. Til disse Ar-
bejder bevilgedes der extraordinært under Udgiftspost 15 b paa Finans-
loven for 1904—05 et Beløb af 11,892 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1903—04,
Tillæg A. Sp. 1101—02. Under dette Beløb var tillige indbefattet: Ud-
gifter til Asfaltering af Gulvene i Kjældergangene samt til Hovedistand-
sættelse af Asfaltbelægningen i Gaarden og af Tjærebetonen omkring
Bygningerne.
—	Indlæg af Røgforbrændingsapparater under Læreanstaltens Damp-
kjedler. I Skrivelse af 28de August 1903 anmodede Læreanstalten Mini-
steriet om at søge bevilget et Beløb af 975 Kr. til Anskaffelse af 3 For-
brændingsapparater under dens 3 Dampkjedler. Man vilde derved kunne
formindske Røgmængden fra Skorstenen og samtidig opnaa en Besparelse
i Kulforbruget ved at benytte billigere Kulsorter. Forslaget optoges ved
149*
1214
Den polytekniske Læreanstalt 1903 —1904.
2den Behandling paa Finanslovforslaget for 1904—05 under Udgiftspost 17,
jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg B. Sp. 481 —82, og blev vedtaget
af Rigsdagen.
— Forhøjelse af Kommunitetets Tiishud til fri Undervisning ved den
polytekniske Læreanstalt for uformuende Elever. I Skrivelse af 27de Juli
1903 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet androg den poly-
tekniske Læreanstalt om, at det paa Kommunitetets Udgiftspost 2 b be-
vilgede Beløb til fri Undervisning for uformuende Elever maatte blive
forhøjet fra 7,000 Kr. til 10,000 Kr. Som Støtte herfor anførte den, at
Antallet af Studerende, som havde haft Friplads, i Forhold til det samlede
Antal Studerende havde været:
samtidig med, at den oplyste, at Beløbet, som første Gang kom ind paa
Finansloven for 1875—76 med en Størrelse af 3,000 Kr., var bleven for-
højet i 1890—91 til 4,000 Kr. og i 1901—02 til 7,000 Kr. Under For-
udsætning af, at de Studerendes Antal ikke forandredes, vilde man med
det foreslaaede Beløb ikke helt kunne naa at tildele Friplads til samme
Procentantal som i 1890. Forhøjelsen blev optaget paa Finanslovforslaget
for 1904—05, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1075—78,
og vedtoges af Rigsdagen.
Y. Konkurrence om Docentstillingen i Materiallære.
Efter at Ministeriet under 1ste Marts 1904 efter Ansøgning havde
bevilget Direktør F. V. F. A. Øllgaard Afsked fra Stillingen som Docent
i Materiallære fra den 1ste September s. A. at regne, vedtog Lærerraadet
at opslaa Stillingen vakant, hvorefter der i Lærerraadsmødet den 14de
April s. A. blev nedsat et Udvalg, bestaaende af Generaldirektør Ambt,
Ingeniør Monberg, Professorerne Steenberg og Teller, Direktør Øllgaard
med Læreanstaltens Direktør som Formand til at udtale sig om Ansøg-
ningerne og gjøre Indstilling om Stillingens Besættelse.
Dette Udvalgs Indstilling af 26de Maj 1904 lød saaledes:
Ansøgninger fra følgende 3 Ingeniører vare henviste til Udvalget:
P. Mayntz Petersen, F. Sodemann, E. Suenson.
Ingen af disse Ansøgere have været beskjæftigede i praktisk Ingeniør-
virksomhed, hvilket Udvalget har anset for om ikke nødvendigt, saa dog
ønskeligt.
Udvalget har derfor bestræbt sig for at finde en ældre, praktisk
Ingeniør med god Uddannelse til at overtage Stillingen; men de i saa
Henseende gjorte Henvendelser gav ikke noget tilfredsstillende Resultat.
Udvalget var da henvist til at vælge mellem Ansøgerne; men dette Valg
fandt man umuligt uden at støtte det ved en Konkurrenceforelæsning.
Følgende Emne for denne valgtes:
Temperaturens Indflydelse paa de i teknisk Henseende vigtigste Me-
tallers Styrkeegenskaber (Brudstyrke, Seighed m. m.).
i Efteraarslialvaaret 1890
—	1900
1902
ca. 30 pCt.
- 12 —
- 20 —
Konkurrence om Docentstillingen i Materialisere.
1215
Konkurrencen afholdtes Onsdag den 25de Maj 1904. Alle 3 Ansøgere
deltoge i denne. Indbudte til at overvære Foredragene vare begge Cen-
sorer i Materialisere: Stadsingeniør J. J. Voigt og Ingeniørkaptajn H.
Ulrich, desuden samtlige Medlemmer af Lærerraadet. Mødte vare foruden
Udvalget Ingeniørkaptajn H. Ulrich samt en Del af Lærerraadets Med-
lemmer, medens Stadsingeniør J. J. Voigt meldte Forfald.
Udvalget i Forbindelse med den mødte Censor i Materiallære enedes
om at indstille Ingeniør E. Suenson til den ledige Stilling.
I Henhold til denne Betænkning vedtog Lærerraadet i sit Møde den
2den Juni s. A. at indstille Ingeniør E. Suenson, som under 14de Juni
s. A. fik ministeriel Udnævnelse.
VI. Cirkulation af Tidsskrifter.
Under 27de November 1903 tilskrev Konsistorium Læreanstalten, at
det, da Polyteknisk Læreanstalts særlige Bibliothek i sin Tid blev optaget
i Universitetsbibliotheket, blev forbeholdt Lærerne ved Læreanstalten Ret
til at gjøre sig bekjendt med de af Læreanstalten holdte Tidsskrifter, førend
disse indgik i Universitetsbibliotheket. Dette skete ved, at Tidsskrifterne
cirkulerede mellem vedkommende Lærere.
Uden at Universitetet vilde berøve disse Lærere Lejlighed til at
benytte denne Eet i det Omfang, som de maatte ønske, vilde Konsisto-
rium henstille, om dette ikke kunde ske paa en noget mindre langvarig
Maade og saaledes, at det Publikum, som nu paa Universitetsbibliotheket
søgte disse Tidsskrifter, kunde have hurtigere Adgang til at blive bekjendt
med, hvad disse bragte. Man henstillede at træffe en saadan Ordning,
som fandt Sted med Hensyn til andre Tidsskrifter, som en kortere Tid
vare fremlagte paa Universitetets Lærerværelse, før de indgik i Biblio-
theket, fra hvilket de dernæst efter Forudbestilling kunde laanes til de
Universitetslærere, som maatte tegne sig, førend til andre. Ved en saa-
dan Ordning bleve de Numre, for hvilke Lærerne ikke havde øjeblikkelig
Brug, hurtigere tilgjængelige for Almenheden, og Lærerne beholdt deres
Forret paa de Punkter, hvor de maatte ønske at bruge den.
Som Svar paa denne Henvendelse meddelte den polytekniske Lære-
anstalt under 6te Januar 1904 Konsistorium, at der nu var truffet den
Ordning, at Tidsskrifterne vilde blive fremlagte i 14 Dage paa Lære-
anstalten, og at Lærerne ved Forudbestilling kunde sikre sig Laan af
Tidsskrifterne efter Udløbet af denne Frist. Man vilde derved opnaa, at
Tidsskrifterne hurtigere end hidtil vendte tilbage til Universitetsbiblio-
theket.