1134
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
havn; men derefter fandt Fornyelse og Nybygning Sted overalt, og varede
det end lige indtil 1830, inden Byen igjen havde naaet samme Indbygger-
antal som i 1801, saa var der dog Nydannelser i Luften, begunstiget af
en god finansiel Fremgang i hele Landet. Vel var Penge endnu knappe
for Staten ; men ogsaa det kom man ud over, og ved det af Prof. Ursin
til Kong Frederik den (ite indgivne Andragende — omdannet og igjen
indgivet til Kongen af Universitetet under 15de Januar 1829 —, der den
27de Januar 1829 fik kongelig Bekræftelse, stiftedes den polytekniske
Læreanstalt.
Saa vilde vi da med Tak mindes de Mænd, mindes Universitetet,
der klogt og fremsynet stiftede den Læreanstalt, hvis 75-aarige Festdag
vi i Dag fejre. Ørsteds Statue, Læreanstaltens første Direktørs Statue,
staar — endnu ene — her i Gaarden. Hans Aand har hvilet over dens
Gjerning.
Rejs Eder, I unge Mænd, i Ærbødighed for ham og de Mænd, der
satte sig dette Minde!
Fra 1829 til nu har den polytekniske Læreanstalt haft en samlet
Udgift af ca. 5 Millioner Kroner, deraf til Bygninger ca. 1 Million, altsaa
til selve Driften ca. 4 Millioner Kroner. Kontingentet fra de Studerende
er samtidig summet op til ca. 1 Million, saa Statens samlede Tilskud udgjør
ca. 4 Millioner, hvoraf ca. 1 Million til Bygninger. Hvad har da Landet
faaet for disse Beløb, store i og for sig selv, men smaa, maalte med det
Antal Aar, over hvilke de ere fordelte? Svaret er vanskeligt at give. I
dc første 10 Aar kostede en polyteknisk Kandidat Landet 6,260 Kr., i
andet Tiaar endog 7,550 Kr., i 4de Tiaar 5,360 Kr., i 6te Tiaar 3,300 Kr.
og i de 5 Aar af 8de Tiaar ca. 2,050 Kr.; men heri er ogsaa medregnet
Udgiften til dem, der benyttede Undervisningen uden at tage nogen Ex-
amen. Men nu Kandidaterne da; vare de dette Statstilskud værd? Saa
sandt som det er, at den polytekniske Læreanstalt hidtil har været Ke-
miens, Fysikens og de tekniske Videnskabers Hjemsted her i Landet, saa
sandt det er, at hele Nutidsproduktionen er bygget paa disse Videnskaber,
saa sandt har Statens Penge baaret mangefold Udbytte. Herfra ere Lærere
uddannede til Universitetets Lærestole som til de tekniske Skolers. Herfra
udgik en Thomsen, herfra en Fjord, en Segelcke og en hel Række Navne,
der give god Balance i den endelige Opgjørelse, men først og sidst, herfra
udgik den Naturvidenskabens Aand, der gjennemtrænger hele Folket. Natur-
videnskabelige Synsmaader anlægges nu af Husmanden som af Herremanden
og Fabrikanten, systematiske Maalinger og Undersøgelser ere den Løfte-
stang, der sættes under ethvert uklart agronomisk som industrielt Spørgs-
maal. Det er Hovedresultatet af den polytekniske Læreanstalts 75-aarige
Gjerning!"
B. Lov om den polytekniske Læreanstalts Udvidelse,
Det i Lærerraadsmødet den 9de April 1900 nedsatte Udvalg, be-
staaende af Professorerne S. C. Borch, H. I. Hannover, K. Prytz og N.
Steenberg, som skulde udtale sig om Oprettelsen af forskjellige Labora-
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1135
torier ved den polytekniske Læreanstalt, gjorde i sin Betænkning af 31te
Maj s. A. udførlig Rede for den ønskede Udvidelse af Læreanstaltens
Undervisning og den i Forbindelse hermed staaende Udvidelse af dens
Bygninger. Udvalgets Udtalelser om Indførelse af en ny Studieretning
for Elektroingeniører samt om Indførelse af Undervisning i Elektrokemi
for Fabrikingeniører ere anførte i Aarbogen for 1902—03 S. 73G og S. 740.
Her skal kun meddeles Udvalgets Udtalelser om Oprettelsen af et Maskin-
ingeniørlaboratorium og et elektroteknisk Laboratorium som de Hoved-
punkter i Udvalgets Forslag, der senere inddroges i Lovforslaget om den
polytekniske Læreanstalts Udvidelse.
Forslag om Oprettelsen af et Maskiningeniørlaboratorium.
Som Motiv til Forslaget om Oprettelsen af et Maskiningeniørlabora-
torium udtalte Udvalget: „Medens Bygningsingeniørerne allerede i lange
Tider have erholdt praktisk Uddannelse ved Læreanstalfen i et af deres
vigtigste Fag, Landmaaling og Nivellering, og Fabrikingeniørerne have
gjennemgaaet et ret stort Laboratoriekursus, før de udgaa fra Lære-
anstalten, have Maskiningeniørerne i deres Hovedfag, Maskinisere, hidtil
ikke nydt nogen praktisk Uddannelse ved Læreanstalten, saaledes at de
have forladt denne oftest uden nogensinde at have gjort andre Experi-
menter med en virkelig Maskine end et Indikatorforsøg med en lille Gas-
maskine i det fysiske Laboratorium og et Bremseforsøg med en lille
Dynamo i samme.
Ved den Værkstedsuddannelse i mindst et Aar, som de forinden
Examens 2den Del maa præstere Bevis for at have gjennemgaaet ved en
eller anden Fabrik, Smedie eller lignende, have de vel erholdt et praktisk
Kjendskab til de forskellige Materialiers Bearbejdelse og derved til deres
Egenskaber, men selv de simpleste Forsøg med Maskiner, som man maa
have Lov at forudsætte, at en Maskiningeniør med Examen ved Landets
første tekniske Undervisningsanstalt kan udføre uden Besvær, kjende de
som Regel kun fra Forelæsninger; maaske have de haft Lejlighed til at
se dem udførte, men de staa som oftest raadvilde, naar det forlanges, at
de skulle udføre dem selv. At dette er uheldigt, har man forlængst indset
i de mest fremskredne Lande. 1 Amerika og England har der allerede
længe existeret en Mængde Maskiningeniørlaboratorier, og i Tyskland ere
allerede samtlige tekniske Højskoler forsynede med saadanne Laboratorier,
ligesaa Polyteknikum i Schweiz. Der findes endog i alt Fald et større
Maskiningeniørlaboratorium ved en tysk teknisk Undervisningsanstalt af
anden Rang, nemlig ved den kongelige Maskinbygningsskole i Dortmund
(beskrevet i Den tekniske Forenings Tidsskrift 1898—99 S. 164), medens
man rundt omkring ved tekniske Højskoler ellers enten allerede har saa-
danne Laboratorier eller er i Færd med at bygge dem eller har dem
under Overvejelse og vel kun i de mindst fremskredne Lande endnu ikke
er naaet saa vidt. Ved Stockholms tekniske Højskole er det under Over-
vejelse at oprette et saadant Laboratorium, i Groteborgs Chalmerske In-
stitut faa Eleverne allerede nu praktisk Undervisving i Anvendelse af
Indikatorer samt delvis i Bremsning, og i det Forslag, som den norske
1136
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Regjering har udarbejdet til Oprettelse af en teknisk Højskole i Chri-
stiania, er der lagt særlig Vægt paa at forsyne det med et Maskiningeniør-
laboratorium".
Efter at have citeret en Hække Udtalelser af bekjendte Mænd i
Udlandet, saaledes af norsk Stortingspræsident Berner, af Prof. J. Hudson
Beare ved Ingeniørlaboratoriet ved University College i London og af
Prof. I). S. Jacobus ved Stevens Institute i de forenede Stater i Amerika,
og henvist til en Oversigt over Udlandets tekniske Højskolers Maskin-
ingeniørlaboratorier i Dansk Ingeniørforenings Tidsskrift 1901 Nr. 3 af
Medlem af Udvalget Prof. H. I. Hannover fortsatte Udvalget:
„Det synes os ikke at være nødvendigt nærmere at præcisere, at
man bedre husker, hvad man erfarer gjennem Forsøg, som man ser, og
navnlig som man selv udfører, end gjennem Foredrag; dette er forlængst
erkjendt i kemiske, fysiske og mange andre Laboratorier. Det vilde da
være mærkeligt, om der for Maskiningeniørlaboratorier skulde være en
Undtagelse i saa Henseende. Men hertil kommer et Punkt af stor
Betydning.
Med den Udvikling, som Industrien har taget, og med den Udvikling,
som Landbruget er undergaaet i Retning af, at de store Mejerier, Svine-
slagterier m. m. egentlig ere industrielle Anlæg, samt med den Udvikling,
Transportvæsenet har faaet (Jernbanevæsen, Skibsbygning, elektriske Spor-
veje, Elevatorer osv.) og som mange andre Forhold (elektrisk Belysning,
Centralopvarmning osv.) have faaet, vil det ses, at det var med en ikke
ringe Berettigelse, at Millerand ved Aabningen af Verdensudstillingen i
Paris sagde: „Maskinen er bleven Jordens Behersker". Thi mere og
mere skal udføres paa Maskine og udføres saa hurtigt og økonomisk som
muligt.
Men naar saa er, bliver det af saa meget større Vigtighed at dygtig-
gjøre vore Maskiningeniører. Den større og større Anvendelse for dem
har ogsaa her hjemme medført en stærk Tilgang af Studerende. Medens
der i 1894, 1895 og 1896 af henholdsvis 111, 82 og 98 nye Examinander
henholdsvis 7, 11 og 18 slog ind paa Maskiningeniørstudiet (henholdsvis
6 pCt., 13 pCt., 18 pCt.), begyndte i 1899 af 105 Examinander 35 (o: 33
pCt.) dette Studium. Hvis dette store Antal Maskiningeniører skulle
finde Anvendelse — hvad de efter vort Skjøn maa kunne —, maa man i
høj Grad søge at gjøre dem saa brugbare som mulig ved at byde dem en
Undervisning, der meget tager Sigte paa at bibringe dem de Kundskaber,
der ere direkte anvendelige og kunne afføde stor Økonomi i de Virksom-
heder, der ville udnytte den".
Efter at have udtalt Ønskeligheden af at knytte Statsprøveanstalten
nærmere til den polytekniske Læreanstalt ved at hentlytte den til de
samme Bygninger som Maskiningeniørlaboratoriet og motiveret dette For-
slag udførligt, angav Udvalget, hvilke Maskiner, Apparater og Installa-
tioner, man efter dets Skjøn maatte bekoste ved Indretningen af et Ma-
skiningeniørlaboratorium.
Af Maskiner og Apparater var det nødvendigt at anskaffe:
En Tregangs-Dampmaskine paa ca. 100 Hestes Kraft, bestemt til at
Lov 0111 Læreanstaltens Udvidelse.
1137
gaa med mættet Damp af 10 Atmosfærers Spænding, men indrettet til
ogsaa at kunne taale Damp af 15 Atmosfærer og overhedet Damp.
Cylinderdiametre 220 m/m, 350 m/m og 550 m/m. Slaglængden for alle Cy-
lindre -=410 m/m. Antal Omdrejninger pr. Minut = 150. Høj- og
Mellemtrylcscylindrene kunne, naar Lavtrykscylinderen fraskilles, bruges
som Togangs-Maskine. Maskinen kan gaa med eller uden Kondensation.
Om alle Cylindre anbringes Damptrøjer, Regulatoren gjøres indstillelig til
forskjellige Hastigheder. En Over flade fortætter med Damp-Luftpumpe og
-Cirkulationspumpe samlet paa et fælles Fundament. Den skal kunne
fortætte ca. 1,700 Kgr. Damp i Timen og kunne bruges baade i For-
bindelse med den ovennævnte Dampmaskine og med andre Dampmaskiner
og ved Fordampningsforsøg ikke blot for at skaffe Vakuum, men ogsaa
til Fortætning af Damp ved Atmosfærens Tryk for at maale Damp-
mængden under Fordampningsforsøg. Dampkjedler. Der paaregnes som
Maximum 1,700 Kgr. Damp i Timen. Spændingen som Maximum 15
Atmosfærer. Den samlede Ildpaavirkningsflade regnes til ca. 120 kv. m. og
tænkes fordelt paa 2 Kjedler af Vandrørstypen. En Overheder for Dampen.
Den gjøres uafhængig af Kjedlerne, saaledes at Virkningen af Overhed-
ningen og dennes Størrelse kan undersøges. Der maa kunne overhedes
indtil 1,700 Kgr. Damp i Timen til 350°. Rørene lægges i 3 adskilte
Grupper, hvoraf tiere eller færre kunne benyttes. En Vandmaaler fol-
det til Kjedlerne benyttede Fødevand. 2 StJc. Worthington-Pumper til
Kjedlernes Vandforsyning. 2 StJc. Injektorer, ligeledes til Kjedlernes Vand-
forsyning. Saavel Pumperne for sig alene som Injektorerne for sig alene
skulle være tilstrækkelige til Kjedlernes Vandforsyning. En Fødevands-
renser til Udskillelse og Fjernelse af de kjedelstendannende Stoffer fra
Fødevandet, før dette sættes paa Kjedlerne. En Jevnstrømsdynamo, som
kobles umiddelbart til den store Dampmaskines Axel. Den maa med
150 Omdrejninger kunne forbruge 100 Hestes Kraft. Som Modstand bruges
et Lampebatteri, der kan indskydes paa saadan Maade i Strømmen, at
Modstanden kan varieres efter Behov. En Pnmpe drives ved en Krumtap
umiddelbart fra den anden Ende af Dampmaskinens Hovedaxel (modsat
Dynamoen). Pumpen, der er frakoblet, naar Dynamoen bruges, kan, naar
Dynamoen er udløst, optage hele Maskinens Arbejde. Pumpen bygges
som Differenspumpe med Stempeldiametre 310 m/m og 220 m/m, hvilke
Stempler kunne ombyttes med andre paa 200 m/m og 140 m/m. Pumpe-
ventilerne maa ligeledes kunne ombyttes saaledes, at der dels arbejdes
med selvbevægelige og dels med styrede Ventiler. I begge Tilfælde maa
der være Indretninger til at tage Diagrammer af Ventilbevægelsen. End-
videre anbringes en stor Glødelampe i Pumpens Indre og en Glasrude til
direkte Iagttagelse af Ventilbevægelsen. En stor VindJcjedel, som mod-
tager Vandet fra Pumpen, og hvori der kan vedligeholdes et Tryk,
svarende til den Trykhøjde, som man vil lade Pumpen arbejde imod.
Vindkjedlen forsynes med den fornødne Armatur, deriblandt Manometer,
Sikkerhedsventil og Vandstandsglas. Trykket bringes til at have den
ønskede Størrelse ved at lade Vandet fra Vindkjedlen løbe bort gennem
en regulerbar Modstand. Trykket tænkes som Maximum at kunne bringes
1138
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
til at svare til 80 m. Vandsøjle. Luftrummet i Vindkjedlen gøres stort,
f. Ex. 2 m. højt og 0,7 m. i Diameter. Maalekasser til Vandmængdens
Bestemmelse. Det tænkes at ske ved Vejning, idet 2 Kasser, der hver
rummer l,5m3 Vand, anbringes paa hver sin Decimalvægt. Hertil ledes
Retourvandet skiftevis. En Luftkompressor. Den dannes som Kompound-
Kompressor med 2 Cylindre og en Mellembeholder. Den forsynes med
Vandafkjøling baade om Cylindre og Receiver. Denne sidste tænkes dannet
som Rørsystem. Første Cylinder kan f. Ex. komprimere til 3 Atmosfærer,
2den til 12 Atmosfærer. Den komprimerede Luft samles i en Luftbeholder,
f. Ex. med 4 å 51113 Indhold. I denne skal der kunne holdes et konstant
regulerbart Tryk vedlige. Den forsynes med Trykmaaler og Sikkerheds-
ventil samt med en regulerbar Modstand, hvorigjennem man kan lade
Luften undvige. Fra denne Beholder tages Luften til Forsøg over Lufts
Bevægelse i Rørledninger samt Luften til Supplering af Pumpevind-
kjedlens Luft. En 20 Hestes Kraft Dampmaskine uden Fortætning med
120 Omdrejninger pr. Minut og indrettet med indstillelig Expansions-
gliderstyring og forskjellige specielt til Undervisningsbrug trufne Foranstalt-
ninger. Denne Maskine kan drive Kompressoren eller, naar denne fra-
skilles, en Ammoniakkjølemaskine med tilhørende Kondensator og Refri-
gerator. Dens Axel kan kobles direkte til Dampmaskinens Hovedaxel.
En Gasmaskine paa 10 Hestes Kraft til Drift af mindre Arbejdsmaskiner
saavelsom til Øvelse i Bremsning og Indicering af en saadan Motor. En
Elektromotor til Drift af mindre Arbejdsmaskiner og Bestemmelse af
disses Arbejdsforbrug ad elektrisk Vej. En Centrifugalpumpe, som kan
bruge indtil 20 Hestes Kraft med en Løftehøjde paa indtil 20 m. og et
Antal Omdrejninger af indtil 900 pr. Minut. En Centrifugalblæser, der
kan konsumere 10 Hestes Kraft og give en Spænding af ca. 300 m|m Vand-
søjle. Ved Centrifugalblæser og Centrifugalpumpe maa baade Hastighed,
Tryk, Vand- og Luftmængde samt Hestekraft kunne varieres, og Virknings-
graden bestemmes ved Maaling af disse Størrelser. Et Pulsometer, Maale-
apparater og andre Instrumenter og Hjælpemidler til Brug ved Forsøgene,
saasora Dynamometre, Indikatorer, Trykmaalere, Hastighedsmaalere, Tælle-
apparater, Thermometre, Pyrometre, et Apparat til Justering af Indikator-
fjedre og af Trykmaalere m. m. Maskiner og Apparater til Material-
prøvning, navnlig en Styrkeprøvemaskine og et Spejlapparat. Maskiner
og Apparater til Opvarmnings- og Ventilations forsøg, navnlig en mindre
Dynamo, et Par forskjellige Ventilatorer, et Gasometer og forskjellige
Kontrol- og Maaleapparater.
Af særlige Installationer i og ved Maskinlaboratoriet anførte Ud-
valget følgende: En Lobekran, som kan spænde over hele Maskinhallens
Bredde og løbe paa Skinner paa Afsatser paa Sidemurene. Bæreevne
3,000 Kgr. Den skulde tjene til Montering, Adskillelse, Samling og Flytning
af Maskiner og Maskindele. Nogle Fundamentsplader med T-Spor, anbragte
paa murede Fundamenter og bestemte til derpaa at fastgjøre flyttelige
Maskiner, som skulle bruges ved Prøverne, dels Laboratoriets egne Ma-
skiner, saasom Elektromotorer, Centrifugalpumper og Centrifugalblæsere,
dels fremmede Maskiner, hvis Undersøgelse i Laboratoriet kan have lnter-
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1139
esse. En muret Vandbeholder maa anbringes i Gaarden udenfor Byg-
ningen. Den opmures helt under Jorden og lukkes med et Dæksel. Den
kan være rund, 2 m. i Diameter og 3 m. dyb. Herfra skal Vandet tages
til Forsøgene, saaledes at det ved Pumpeforsøg løber tilbage igjen til
Beholderen, hvis Vandspejl holdes saa vidt muligt konstant. Et Værksted
for Tildannelse, Forandringer og mindre Reparationer af Maskindele og
Apparater. Der vil behøves en større og en mindre Drejebænk, en Høvle-
maskine, Boremaskine, Skruestik med Værktøj, Esse med Værktøj m. m.
Forskjelligt Inventar til Brug under Forsøgene og paafølgende Opgjørelse
af Resultaterne, Skabe m. m. til Opbevaring af Instrumenter og Appa-
rater m. m. Gulvet belægges med Beton og heri udskjæres der Render
til Rørledningerne baade for Damp, Vand, Gas og Luft. Der anbringes
saadanne Render langs begge de lange Sidevægge i Maskinhallen og
desuden mellem Maskinfimdamenterne Forbindelsesrender tværs over Lo-
kalet, saaledes at man fra ethvert Sted let og bekvemt kan faa Tilslut-
ning til Rørledningerne. Renderne dækkes med rillede Jernplader. De
kunne være 50 cm. brede og lige saa dybe.
Sikkerhedsforanstaltninger ville være at træffe i stor Udstrækning for
at forebygge, at Eleverne og andre komme til Skade, saasom Indhegning
og Skjærme om alle bevægelige Dele, Dæksler over alle Fordybninger i
Gulvet o. s. v. Fremdeles saadanne Sikkerhedsforanstaltninger, der skulle
hindre, at Eleverne gjøre Skade paa Maskinerne, navnlig Sikkerhedsven-
tiler paa alle Organer, der ere underkastede Luft- eller Vædsketryk, saa-
ledes at Trykket ikke, selv ved en nok saa fejlagtig Manøvrering kan
stige til en faretruende Størrelse. Skorstenen. Den nuværende Skorsten,
der hører til Læreanstaltens Varmeapparat, er aldeles utilstrækkelig til at
optage Røgen baade fra Maskinlaboratoriets og Varmeapparatets Kjedler,
tilmed da Varmeapparatet ved den tænkte Udvidelse ogsaa maa forsynes
med flere Kjedler, end der nu findes. Den nuværende Skorsten kan da
tænkes bibeholdt til Varmeapparatet og en ny Skorsten opført til Maskin-
laboratoriets Kjedler og Overheder. Denne Skorsten vil være stor nok
med en Lysningsdiameter af 1 m. foroven.
Følgende Lokaler for Maskinlaboratorier ansaa Udvalget for nød-
vendige :
Et Kjedelrum med Gulvflade 12 X 12 m. Her opstilles Kjedlerne og
Overhederne, Worthingtonpumperne, Injektorerne. Fødevandsrenseren og
Fødevandsnraaleren. Kjedelrummet maa helst ligge ved Siden af Lære-
anstaltens nuværende Kjedelrum for at lette Fyringen m. m.
En Maskinhal, hvori alle de øvrige Maskiner opstilles, med en Længde
af 25 m. og en Bredde af 12 in., altsaa med et Areal af 300 □ m. og
med en Højde til Loftet af mindst 7 m. Hallen maa helst ligge ved Siden
af Kjedelrummet. Disse Lokaler maa have Gulvet liggende i Jordhøjde,
eller hvis det maatte vise sig hensigtsmæssigt noget dybere. Der kan ikke
anbringes Kj ælder derunder.
Et Lokale til Opvarmnings- og Ventilationsforsøg, ca. 5 X 4 f°r~
synet med en Del Aftræksrør til Skorstene, saaledes at Ovne af forskjellig
Konstruktion kunne blive prøvede, og med et Hul i en i Rummet opsat
Universitetets Aarbog.	140
1140
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Skillevæg, hvori Propellere af forskjellig Størrelse kunne anbringes og
prøves. Dette Lokale bør helst ligge i Kjælderen for at give god Træk
til Skorstenen.
Et Værkstedslokale paa 5 x 6 m. i Kj ælderen.
I umiddelbar Forbindelse med Laboratoriet maa endvidere haves:
Et Lokale for Læreren i Maskiningeniørlaboratoriet, 30 □ m., i Stuen.
Lokaler for to Assistenter, hvert paa 16 □ m., ligeledes i Stuen.
Et Værelse til Garderobe, Vadskning og Omklædning, ca. 25 □ m.,
beliggende i Stuen.
Et Værelse til Opbevaring af Maskiningeniørlaboratoriets Instrumenter
og Apparater, ca. 40 □ m., i Stuen.
Et Ram til Olie, Pudse- og Pakmaterialier m. m., ca. 15 □ m., i
Kjælderen, samt ved Siden af Lokalet til Opvarmnings- og Ventilations-
forsøg et Værelse for Docenten i Opvarmning og Ventilation samt til Op-
bevaring af de til nævnte Forsøg hørende Kontrol- og Maaleapparater,
16 □ m., beliggende i Kjælderen.
Det samlede Gulvareal bliver saaledes: i Stueetagen 571 Q m., i
Kjælderen 81 □ m., ialt 652 □ m.
Over Udgifterne til Maskiner og Apparater m. m. opstillede Udvalget
følgende Bekostningsoverslag:
En Tregangs-Dampmaskine paa 100 Hestes Kraft og med for-
skjellige Indretninger til Undervisningsbrug............................32,000 Kr.
p]n Overfladefortætter med Luftpumpe og Cirkulationspumpe	7,500 —
2 Dampkjedler med tilsammen 120 □ m. Ildpaavirkningsflade	16,000 —
En Overheder for Dampen..............................................................4,000 —
En Vandmaaler for Fødevandet til Kjedlerne............................550 —
2 Worthingtonpumper til Dampkjedlerne ......................590 —
2 Injektorer til Dampkjedlerne........................................................310 —
En Fødevandsrenser med Tilbehør................................................900 —
En Jævnstrømsdynamo til 100 Hestes Kraft, 150 Omdrejninger
pr. Minut........................................................................................14,000 —
Et Lampebatteri med Apparater og Ledninger ........................3,000 —
En stor Pumpe med omskiftelige Stempler og Ventiler m. m.	5,000 —
En stor Vindkjedel.......................................................................400 —
En regulerbar Modstand til Vandets Tilbageledning..................300 —
2 Decimalvægte med Vandkasser til Vandmængders Bestemmelse	900 —
En Kompound-Luftkompressor med Receiver..............................4,000 —
En stor Luftbeholder med Tilbehør..............................................600 —
En 20 Hestes Krafts Højtryks-Dampmaskine, ca. 120 Omdrej-
ninger pr. Minut..............................................................................2,700 —
En Ammoniakkjølemaskine i Forbindelse med den 20 Hestes
Krafts Dampmaskine............................................................14,000 —
En Gasmaskine paa 10 Hestes Kraft .......................................4,900 —
En Elektromotor til Drift af mindre Arbejdsmaskiner ............2,100 —
En Centrifugalpumpe ........................................................................950 —
At overføre... 114,700 Kr.
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.	1141
Overført...	114,700 Kr.
En Centrifugalblæser..........................................550 —
Et Pulsometer.....................................................................450 —
En Løbekran, der spænder over Maskinhallen, Bæreevne 3,000
Kilogram. ........................................................................................5,500 —
Et Værksted til Reparation, Tildannelse m. m. af Apparater
og Maskindele...................................................4,000 —
Rørledninger for Damp, Vand, Gas og Luft................................1,300 —
Ventiler, Haner, Slanger, Vandudskillere, Kondensationsvand-
afledere m. m....................................................................................1,600 —
En større og en mindre Reduktionsventil....................................700 —
Drivremme..................................................................................800 —
Hegn, Skjærme og andre Beskyttelsesmidler mod Ulykkestilfælde	1,600 —
Fundamentspladser med T-Spor til midlertidig Opstilling af
Maskiner............................................................................................900 —
Dæksler med Karme af riflede Jernplader over Render i Gulvet	2,000 —
Murfundamenter under samtlige Maskiner....................................1,900 —
Diverve Dynamometre af forskjellig Konstruktion......................2,500
7 Stkr. Indikatorer, deraf den ene helt af Staal (til Ammo-
niakmaskinen) ..................................................................................1,350 —
4 Stkr. Højtryksmanometre og 4 andre do....................................360 —
1 Stk. selvskrivende Manometer......................................................220 — -
1	— Kontrol-Dobbeltmanometer....................................................100 —
2	— kombinerede Vacuum- og Manometre................................60 —
1	— Kontrolvacuummeter og 2 andre do.............................120 —
4 — 6-cifrede Tælleapparater for skiftende Bevægelse..........320 —
4 — — — - omdrejende Bevægelse ...	160 —
2	— 4-cifrede Haand-Tælleapparater..........................................50 —
1 — fast og 1 Stk. flytteligt Tachometer..................................310
4 — Pyrometre af forskj ellig Konstruktion ............................400 —
Forskjellige Thermometre..................................................................200 —
4 Stkr. Trækmaalere til Ildstederne..............................................100 —
Forskjellige Regulatorer............................................1,200 —
Apparat til Prøvning af Indikatorfjedre og Manometre............1,500 —
Apparater til Materialprøvningsforsøg, herunder en Styrke-
prøvemaskine ca. 7,000 Kr., et Spejlapparat 500 Kr..............10,000 —
Apparater til Opvarmnings- og Ventilationsforsøg, nemlig:
En Dynamo med Transmission...................................1,000 —
Faste Forsøgsobjekter, navnlig 2 færdige Ventilatorer og et
stort Gasometer.......................................................1,000 —
Kontrol- og Maaleapparater ved Forsøgene..................................1,000 —
10 Stkr. flyttelige Borde, 20 Stole og andet Inventar m. m.
til Brug ved Forsøgene..................................................................4:00 —
Inventarium til Lærer- og Assistentværelser, Garderobe, Instru-
mentværelse, Pakrum (Borde, Sofaer, Bænke, Knagerækker,
Vaskekummer, Skabe, Hylder m. m.)........................................1,600 —
lait... 159,950 Kr.
140*
1142
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Med Hensyn til Udgifterne ved Driften af Maskinloboratoriet udtalte
Udvalget, at der foruden til Lønninger til Lærerpersonalet og Betjeningen
vilde blive Udgifter til Kul, Olie, Pudse og Pakningsmaterialier og lig-
nende, som forbruges under Benyttelsen. Endvidere Udgifter til Vedlige-
holdelse, Reparation og Fornyelse af Maskiner og Instrumenter samt til
Nyanskaffelser. Til disse Udgifter turde man ikke paaregne mindre end
8,000 Kr. aarlig foruden nogen Indtægt, som det foresloges, at Værkstedet
kunde have af mod Betaling at tildanne for Statsprøveanstalten indsendte
Prøvestænger etc., der kræve særlig yderligere Bearbejdning, samt ved
paa anden Maade at betjene denne Anstalt.
Endelig foreslog Udvalget, at der til at lede Undervisningen i Maskin-
laboratoriet ansattes 1 Professor og 2 Assistenter, disse sidste hver med en
Lønning af 1,800 Kr., 1 Mekaniker, lønnet med 1,200 Kr. og Fribolig, 1
Fyrbøder, lønnet med 1,100 Kr. og 1 Arbejdsmand, lønnet med 1,000 Kr.
Endvidere foresloges Honoraret for Læreren i Opvarmning og Ventilation
forhøjet fra 500 Kr. til 700 Kr. under Hensyn til, at han skal undervise
i Opvarmnings- og Ventilationsforsøg.
Forslag om Oprettelsen af et elektroteknisk Laboratorium.
I Universitetets Aarbog for 1902—03, S. 736 ere Udvalgets mere al-
mindelige Udtalelser om Betydningen af at indføre Undervisning i Elek-
troteknik meddelte. Udvalget foreslog at anskaffe følgende Maskiner,
Apparater m. m. og anførte kalkulatorisk Bekostningen ved Anskaffelsen
af disse:
Spejlgalvanometre med Tilbehør .......................... 5,800 Kr.
Kondensatorer ........................................... 2,400 —
Apparater vedrørende Strømmaaling..............................................11,800 —
Apparater vedrørende Modstands- og Isolationsmaaling...... 8,200 —
Reostater................................................ 5,400 -
Apparater til magnetiske Undersøgelser.................... 1,700 —
Apparater til Maaling af elektromotorisk Kraft og Spændings-
forhold ............................................... 3,100 —
Jævnstrømsdynamoer..................................... (i,700 —
Jævnstrømsmotorer....................................... 4,300 —
Apparater henhørende til Jævnstrømsdynamoer og -motorer.. 1,600 —
Apparater til Undersøgelse paa Sporvejslinier............... 1,000 —
Vexelstrømsdynamo, Trefasedynamo og Motor, Transformatorer 5,900 —
Maaleapparater for Vexelstrøm............................ 6,600 —
Hjælpeapparater og Rekvisitter............................ 1,800 —
Buelamper og Apparater til deres Undersøgelse....... ..... 1,300 —
Akkumulatorer og Tilbehør................................................16,200 —
Ledningsanlæg....................................................................16,000 —
Installationer, Inventar m. m............................................................20,000 —
lait... 119,800 Kr.
Til Driften af et elektroteknisk Laboratorium anslog Udvalget efter
indhentede Oplysninger fra Professor Arnold, Direktør for det elektrotek-
niske Institut i Karlsruhe, et Beløb af 8,000 Kr. aarlig.
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1143
Følgende Lolaler vilde et elektroteknisk Laboratorium kræve:
En stor MasJcinsal i Stueetagen, 240 □ Meter.
Mindre Lokaler med et samlet Gulvareal af 1,520 Q Meter, deraf
425 □ Meter i Kjælderen, 510 □ Meter i Stueetagen og 585 □ Meter i en
Salsetage. Herunder er medregnet Lokaler til to Lærere og tre Assistenter
samt to Værelser til specielle Undersøgelser og desuden Plads til Trapper,
derimod ikke Plads til et Auditorium, skjøndt Elektroteknikken sikkert maa
liave sit eget Auditorium.
Endelig foreslog Udvalget, at der ved det elektrotekniske Labora-
torium ansattes 1 Professor, 1 Docent, lønnet med 2,400 Kr., og, under
Forudsætning af en aarlig Tilgang af 20 Studerende i Elektroteknik: 3
Assistenter, liver med en Lønning af 1,800 Kr., desuden 1 Mekaniker,
lønnet med 1,200 Kr. og Fribolig og 1 Laboratoriebetjent, lønnet med
1,200 Kr. og Fribolig. Den nuværende Lønning til Docenten i Elektro-
teknik, 1,100 Kr. aarlig, skulde saa bortfalde.
Efter at Udvalget dernæst i sin Betænkning havde foreslaaet Opret-
telsen af et teknisk kemisk Laboratorium, et botanisk teknisk Laboratorium,
et teknisk Bibliotek, et Industrimusæum, Lokaler for Statsprøveanstalten,
Forslag, der enten ere blevne realiserede i de gamle Bygninger eller ud-
skudte til senere, giver Udvalget en Oversigt over Størrelsen af de Byg-
ninger, som fordres til alle disse Laboratorier m. m. samt over de samlede
forøgede Udgifter ved Driften. Det gjorde endvidere opmærksom paa, at
der ved de fremsatte Forslags Gjennemføreise vilde blive Lejlighed til at
give den fysiske Afdeling, det kemiske Laboratorium og Tegne- og Kon-
struktionsstuerne en højst fornøden Udvidelse.
— Det af Udvalget saaledes rejste Spørgsmaal om Læreanstaltens Ud-
videlse foranledigede dennes Direktør til under 6te Juli 1900 at tilstille
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en Skrivelse, hvori han ud-
talte, at den overordentlig stærke og hurtige Udvikling paa det tekniske
og mekaniske Omraade, som karakteriserede de sidste Decennier, havde
medført, at vort Lands højere tekniske Undervisning ikke mere kunde til-
fredsstille de Krav, som stilledes til samme, og at derfor en Udvidelse af
Undervisningens Omraade vilde være nødvendig. De tre Retninger, i hvilke
en saadan Udvidelse var nødvendig, kunde betegnes ved Elektroteknik,
Maskinvæsen og kemisk Teknik.
Elektroteknikken stillede meget store Krav til theoretisk og praktisk
uddannede Mænd til Anlæg af Elektricitetsværker og til Drift af de mang-
foldige Virksomheder, ved hvilke Elektricitet nu til Dags anvendtes. Da
vort Land ikke selv kunde give den fornødne praktiske Uddannelse i denne
Retning, maatte mange af dets Teknikere søge deres Uddannelse i Udlan-
det, medens der samtidig skete en Indvandring i stor Maalestok af frem-
mede Teknikere, særlig fra Tyskland og Sverrig.
Det betydelige nationaløkonomiske Tab, som var en Følge af dette
Forhold, hvorved store Kapitaler droges ud af Landet, kunde kun afhjæl-
pes derved, at Landet fik et elektroteknisk Laboratorium i Lighed med
vore Nabostaters, og hvis Undervisning i praktisk Retning maatte gaa
langt udover, hvad den polytekniske Læreanstalt hidtil havde kunnet yde.
1144
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Forholdene vare noget lignende for Maskinvæsenets Vedkommende.
Maskiner anvendtes jo nu paa alle Omraader, ikke alene i Byerne, men i
Landbrugets Tjeneste over hele Landet; deres Tilvirkning, Tilsynet med
samme og deres Drift stillede Krav til et meget stort Antal Mænd med
den fornødne saavel theoretiske som praktiske Uddannelse. I det Kursus,
som holdtes ved den polytekniske Læreanstalt for Maskiningeniører, kunde
kun den theoretiske Side af Undervisningen ske Fyldest, men for at kunne
give Undervisningen det fornødne praktiske Indhold, maatte der oprettes
et Maskinlaboratorium, i hvilket Eleverne fik Lejlighed til selv at arbejde
med Maskiner og blive fortrolige med alle de Fremgangsmaader, som i
det praktiske Liv anvendtes ved Bedømmelse af Maskinernes Brugbarhed,
ved Undersøgelse af deres Nyttevirkning, ved Konstruktion af Maskiner
efter opgivne Krav, ved den daglige Drift af samme o. s. v. Af disse Ma-
skiner vilde Dampmaskinen og Dynamoen kræve den største Opmærksom-
hed. Ogsaa paa dette Omraade burde vort Land kunne emancipere sig fra
den for Tiden stærke og i økonomisk Henseende forkastelige Afhængighed
af Udlandet.
Den tredie Retning, den kemiske Teknik, stillede ligeledes stedse
større Krav; men om Tilfredsstillelsen af dette vilde der blive stillet For-
slag paa Finanslovforslaget, da Læreanstalten vilde kunne indrette det
dertil fornødne Laboratorium i sine nuværende Lokaler.
Den hele Sag, vedrørende en tidssvarende Udvidelse af den polytek-
niske Læreanstalts Undervisning i praktisk Retning, havde været omhygge-
ligt drøftet af Læreanstaltens Teknikere, men forinden noget bestemt For-
slag kunde stilles, vilde det være nødvendigt at faa Vished for, at en pas-
sende Byggegrund kunde erhverves til Opførelse af de til Undervisningens
Udvidelse fornødne Bygninger, altsaa til et elektroteknisk Laboratorium
og et Maskinlaboratorium. Det fornødne Areal vilde være ca. 6,000
□ Alen.
Da man havde Grund til at antage, at Universitetets botaniske Have
ikke vilde afstaa et saadant Areal, og da det var nødvendigt, eller i hvert
Tilfælde højst ønskeligt, at de nye Bygninger kom til at ligge saa nær
ved den polytekniske Læreanstalt som muligt, vilde der næppe kunne
blive Tale om anden Byggegrund end i Østre Anlæg enten paa Hjørnet
af Stockholmsgade og Sølvgade eller lidt længere nede ad Stockliolms-
gade. Over disse Grunde raadede imidlertid Kommunen, og Direktøren
anmodede derfor Ministeriet om, at det vilde indlede Forhandling med
Kjøbenhavns Magistrat om Erhvervelse af en Byggegrund i Østre Anlæg
paa ca. 6,000 Kvadratalen for en Udvidelse af den polytekniske Lære-
anstalt i saa stor Nærhed af dens nuværende Bygning som muligt.
I Skrivelse af 16de s. M. forlangte Ministeriet en Udtalelse om, hvilke
Udgifter, der kunde paaregnes ved Opførelse og Drift af de i Læreanstal-
tens Skrivelse af 6te s. M. omtalte tvende Laboratorier for Elektroteknik
og Maskinteknik.
Herpaa svarede Læreanstaltens Direktør i Skrivelse af den 20de
s. M., at et Udvalg bestaaende af Læreanstaltens Lærere i de tekniske
Fag, d'Hrr. Professorer Borch, Hannover, Steenberg og Prytz, havde under-
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1145
kastet alle herhenhørende Spørgsmaal en meget omhyggelig Undersøgelse
og gjort Udkast til Forslag 0111 Oprettelse af et Maskinlaboratorium, et
elektroteknisk Laboratorium, et kemisk teknisk Laboratorium og et bota-
nisk teknisk Laboratorium. Da nu Læreanstalten ikke vilde kunne skaffe
Plads i sin nuværende Bygning til de tvende førstnævnte Laboratorier,
medens han haabede, at dette vilde kunne ske for de to andre Labora-
toriers Vedkommende, naar Loftsetagerne i den nuværende Bygning efter-
haanden inddroges under Undervisningslokalerne, — hvortil Begyndelsen
allerede vilde ske ved en Bevilling paa Finansloven for 1900—1901, —
maatte der søges opført nye Bygninger for de tvende førstnævnte Labora-
torier. Da disse endvidere vilde medføre meget betydelige Udgifter, var
det hans Agt at fremkomme med et særskilt Forslag om Opførelsen af
disse og hvad dermed stod i Forbindelse, medens der paa Læreanstaltens
Forslag til dets Budget for Aar 1901—02 vilde blive optaget Forslag 0111
de fornødne Bevillinger til Indretning af nye Lokaler i den nuværende
Bygning, hvorved der da vilde kunne skaffes Plads til de tvende andre
Laboratorier. Om Nødvendigheden af Oprettelsen af et Maskiningeniør-
laboratorium og et elektroteknisk Laboratorium havde Direktøren udtalt
sig udførlig i sin Skrivelse af 6te s. M., og skulde nu til Besvarelse af
Ministeriets Spørgsmaal af 16de s. M. meddele, at efter de foreliggende
detaillerede Overslag vilde Anskaffelsen af de fornødne Maskiner og In-
strumenter for Maskinlaboratoriets Vedkommende medføre en Udgift af
ca. 160,000 Kr. og for det elektrotekniske Laboratorium af ca. 120,000 Kr.,
medens Driften af samme maatte antages at medføre en aarlig Udgift af
7—8,000 Kr. for hvert Laboratorium, foruden Lønning af det til disse
Laboratoriers Drift fornødne Personale (Lærere, Assistenter og Betjening).
Med Hensyn til Udgiften ved selve Bygningskomplexets Opførelse kunde
han ikke udtale sig nøjere, men antog, at den vilde andrage ca. 500,000 Kr.,
idet Bygningernes Grundareal vilde blive ca. 3,500 □ Alen med en Byg-
ningshøjde af ca. 18 Alen. Saalænge ikke nogen bestemt Byggegrund
kunde opgives, vilde det være spildt Arbejde at lade udføre Detailtegnin-
ger af de fornødne Bygninger, og det var derfor, at Læreanstalten i Skri-
velse af 6te s. M. havde anmodet Ministeriet om at indlede Forhandlin-
ger med Kjøbenhavns Magistrat om en Byggegrund i Østre Anlæg saa
nær den polytekniske Læreanstalt som muligt.
I Skrivelse af 9de Februar 1901 udtalte Læreanstaltens Direktør
overfor Ministeriet, at da Forhandlingerne med Kjøbenhavns Magistrat for
ved dens Hjælp at kunne komme til at raade over en Byggegrund til Op-
førelsen af et elektroteknisk Laboratorium og et Maskinlaboratorium,
endnu ikke vare afsluttede, men forhaabentlig vilde føre til, at den bo-
taniske Have afstod det fornødne Areal i dens nordlige Hjørne imod Er-
statning af et mellem den polytekniske Læreanstalt og Universitetets ke-
miske Laboratorium beliggende Kommunen tilhørende Grund, vilde det
næppe være muligt at faa forelagt et Lovforslag i Rigsdagssamlingen
1900—1901 angaaende Opførelsen af disse Bygninger. For at et saadant
Forslag kunde foreligge fuldt gjennemarbejdet til den følgende Rigsdags-
samling, anmodede Direktøren Ministeriet om til 3die Behandling af Fi-
1146
Ben polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
nansloven for 1901—02 at foreslaa bevilget 1,500 Kr. til Udarbejdelsen af
fuldstændige Tegninger og Overslag over Udgifterne ved Opførelsen af
et elektroteknisk Laboratorium og et Maskinlaboratorium i Forbindelse
med den polytekniske Læreanstalt.
Ministeriet fremsatte i Henhold til denne Skrivelse ved 3die Behand-
ling i Folkethinget af Finansloven for 1901—02 Forslag om Bevilling af
1,500 Kr. til Udarbejdelse af Tegninger og Planer. Forslaget vedtoges
paa nævnte Finanslov.
Efter at Lærerraadet derpaa i sit Møde den 4de Juli 1901 havde udtalt
sig for Nødvendigheden af at oprette et 4de Kursus ved Læreanstalten, et
Kursus for Elektroingeniører, og til dette Forslags Gjennemførelse at søge
bevilget et Beløb til Opførelse af et elektroteknisk Undervisningslaborato-
rium, og ligeledes udtalt sig for at søge bevilget det fornødne Beløb til
Opførelse af et Maskin!laboratorium til Brug ved Undervisningen for
Maskiningeniører, indsendte Direktøren under 6te Juli 1901 til Ministeriet
et Forslag til Lov om Udvidelse af den polytekniske Læreanstalt, ledsaget
af Anmærkninger samt Bilag 1—6. Forslaget havde følgende Ordlyd:
Forslag til Lov om Opførelse af Bygninger for et elektroteknisk La-
boratorium og et Maskinlaboratorium til Udvidelse af den polytekniske
Læreanstalts Undervisning.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til af
Statskassen at anvende et Beløb paa indtil 296,000 Kr. til i det nordlige
Hjørne af Universitetets botaniske Have at lade opføre Bygninger for et
elektroteknisk Laboratorium og for et Maskinlaboratorium, bestemte for
en Udvidelse af den polytekniske Læreanstalts Undervisning.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Den polytekniske Læreanstalts Undervisning gaar for Tiden i 3 Retnin-
ger; den uddanner Fabrikingeniører, Bygningsingeniører og Maskiningeniører.
Bestræbelsen for at forme dens Undervisning i Overensstemmelse
med det praktiske Livs Fordringer er nu lykkedes for de to førstnævnte
Retningers Vedkommende, efter at der paa Finansloven for Aar 1901—02
er givet en Bevilling til i den polytekniske Læreanstalts Lokale at ind-
rette et teknisk kemisk Laboratorium med dertil knyttede Øvelser, saa at
Fabrikingeniørerne for Fremtiden kunne opnaa den Uddannelse, som den
praktiske Fabrikvirksomhed stiller til sine Ledere.
Men saaledes som Forholdene have udviklet sig paa det hele tekniske
Omraade, vil Læreanstalten dog ikke være i Stand til fuldt ud at opfylde
det den paahvilende Hverv at meddele „en højere teknisk Undervisning
paa videnskabelig Grundlag og saaledes, som den passer til Landets indu-
strielle Udvikling og Statens Behov", med mindre der ved den polytekniske
Læreanstalt oprettes et fjerde Kursus, beregnet paa Uddannelse af Elektro-
ingeniører, og at der tillige gives Maskiningeniørerne Lejlighed til ved
Øvelser i et dertil bestemt Laboratorium at opnaa den for deres senere
Gjerning fornødne praktiske Uddannelse i Maskin væsenet.
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1147
Læreanstalten maa derfor stille Forslag om, at der paa Finanslov-
forslaget for 1902—03 optages de fornødne Bevillinger til Grjennemføreisen
af et Kursus for Elektroingeniører, hvortil i første Linie udfordres Op-
førelsen af et elektroteknisk Laboratorium, samt til Opførelsen af et
Maskinlaboratorium til Maskiningeniørernes praktiske Uddannelse. Til
Begrundelse af disse Forslag tjene følgende almindelige Oplysninger,
medens der med Hensyn til Enkelthederne henvises til de tvende Bilag 5
og 6, som indeholde en nærmere Redegjøreise fra d'Hrr. Professorer Borch
og Prytz angaaende Formaalet med de foreslaaede Laboratorier og den
til samme henlagte Undervisning.
1. Det elektrotekniske Laboratorium.
Elektroteknikken har i de sidste 20 Aar udviklet sig med en saa
forbavsende Hurtighed, og hvert Aar erobrer den nye Omraader for sin
Virksomhed, at der om nogle faa Aar næppe vil være noget større Om-
raade indenfor den hele Teknik, paa hvilket den ikke vil udøve sin Ind-
flydelse.
Den elektriske Strøm finder allerede nu Anvendelse i Signalvæsenets,
Sikringsvæsenets og Korrespondancens Tjeneste gjennem Telefoner, store
og smaa Telegrafer med eller uden Ledning; paa Trafikkens Omraade i
Sporvogns- og Jernbanevæsenet; i den daglige Økonomi til Frembringelse
af Lys og Varme; i den mekaniske Storindustri saavel som i Hus-
industrien ved Kraftoverføring gjennem Dynamoer og Motorer, der paa
mange Omraader fortrænge Dampmaskinen; i den kemiske Storindustri
dels ved Anvendelsen af elektriske Ovne til metallurgiske og andre praktiske
Formaal, dels ved elektrolytiske Fremstillinger af mangfoldige teknisk
kemiske Produkter; paa Kunstindustriens, særlig Plastikkens Omraade,
ved Metaludfældning i bestemte Former (Galvanoplastik), Forgyldning,
Forsølvning, Fornikling, og saaledes videre over alle tekniske Omraader.
Umaadelige Kapitaler ere i næsten alle Lande anbragte i elektro-
tekniske Anlæg, mangfoldige Tusinder af Arbejdere beskjæftiges i disse;
men Planlægning og forsvarlig Ledelse af saadanne Anlæg fordrer uaf-
viselig Mænd med en dybtgaaende, saavel theoretisk som praktisk Uddan-
nelse. Derfor er der ogsaa i de Heste Kulturstater oprettet elektrotekniske
Undervisningsanstalter, byggede paa et fyldigt videnskabeligt Grundlag,
og næppe i nogen anden Retning træder Videnskaben i saa nøje og
umiddelbart Forhold til det praktiske Liv som paa det elektrotekniske
Omraade.
Det vilde blive et nationaløkonomisk Tab for Landet, saafremt det
ikke blandt sine egne Borgere kunde tinde de fornødne Kræfter for
Iværksættelsen og Ledelsen af Foretagender paa dette udstrakte Omraade,
men maatte ty til Udlandets Teknikere.
Derfor foreslaar den polytekniske Læreanstalt, at dens Undervisning
forøejes med et fjerde Kursus, bestemt for en theoretisk og praktisk Uddan-
nelse af Elektroingeniører.
Undervisningen i et saadant Kursus vilde blive tvedelt paa samme
Maade som i de bestaaende tre Kursus, nemlig en første Del omfattende
141
Universitetets Aarbog.
1148
Den polytekniske Læreanstalt 1903 — 1904.
Grundvidenskaberne og en anden Del for Undervisning og Øvelser i de
praktiske Fag. Den første Del af denne Undervisning vilde da falde
sammen med den for Maskin- og Bygningsingeniører og ikke kræve sær-
lige Foranstaltninger; men til den anden Del af Undervisningen savner
Læreanstalten det fornødne Apparat, nemlig et elektroteknisk Øvelses-
Laboratorium, og det er Oprettelsen af et saadant, som Læreanstalten derfor
maa foreslaa.
2. Maskin laboratoriet.
Maskiningeniørernes Undervisning har hidtil haft en væsentligst
theoretisk Karakter, idet der til deres Undervisning ikke har været knyttet
Øvelser i deres Hovedfag, Maskinlære. De forlade Læreanstalten udrustede
med de fornødne theoretiske Kundskaber til at kunne gøre Udkast til
Maskinanlæg og til en vis Grad lede den til saadanne Anlæg knyttede
Virksomhed, men de savne den for enhver saadan Virksomheds tilfreds-
stillende Førelse uundgaaelige praktiske Uddannelse. Vel har det ved
kongelig Resolution af 23de Juli 1894 approberede Reglement den Be-
stemmelse, at Examinanden, forinden han indstiller sig til den anden
Del af Examen, maa fremlægge Bevis for, at han i omtrent et Aar har
været beskjæftiget ved de forefaldende praktiske Arbejder i en Smedie
eller i en Maskinfabrik eller paa anden Maade ved Arbejde med Maskiner
eller deres Pasning; men den derved indvundne Erfaring indskrænker sig
i Reglen til, at Eleven faar nogen Kjendskab til Materialiernes Bearbej-
delse og deres Egenskaber, derimod ikke praktisk Kjendskab til de for-
skjellige Maskiners Nyttevirkning, Arbejde og Pasning m. m., og dog er
det væsentligt dette, hvoraf hans Benyttelse til den praktiske Gjerning vil
blive afhængig.
Læreanstalten maa derfor foreslaa, at der i Forbindelse med samme
oprettes et Maskinlaboratorium, i hvilket de vordende Maskiningeniører
kunne faa den for deres senere Livsgjerning nødvendige praktiske Under-
visning og Øvelse i at undersøge og arbejde med de vigtigste Maskiner,
som benyttes i Industriens Tjeneste.
3. De nye Laboratoriers Beliggenhed og Bygningsform.
Det er selvfølgeligt af største Vigtighed, at de foreslaaede nye Labo-
ratorier komme til at ligge i den polytekniske Læreanstalts umiddelbare
Nærhed, eftersom Øvelserne i disse nøje knytte sig til Læreanstaltens
øvrige Undervisning. Tanken føres derfor uvilkaarligt hen paa Terrainet i
det nordøstlige Hjørne af Universitetets botaniske Have.
Der har derfor været ført Forhandlinger mellem Ministeriet, Kom-
munen, den botaniske Haves Bestyrelse, den polytekniske Læreanstalts
Direktør og flere paa det Grundlag, at den botaniske Have afstod det
fornødne Areal i det nordøstlige Hjørne til Opførelse af de tvende nævnte
Laboratorier samt et eventuelt Universitets-Laboratorium for fysiske Ar-
bejder, imod at Haven fik passende Erstatning for det afstaaede Areal.
Da der er Haab om, at en saadan Ordning vil kunne opnaas, er
man ved Udarbejdelsen af Planer til disse Byggeforetagender gaaet ud
fra denne forventede Ordning.
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
3149
Bygningsformen for de foreslaaede Laboratorier maa væsentlig være
afhængig af Lokalernes Karakter. Et stort Areal vil blive optaget af de
store Maskinsale og lignende Rum (ialt omtrent 2,000 Kvadratalen), hvis
Gulv skal ligge i Jordhøjde, og som hverken taale nogen Etage over sig
eller, paa Grund af Maskinernes Fundamenter, nogen Kjælder under sig.
Dernæst er der et større Antal Lokaler, som væsentligt have Værksteds-
karakter og helst maa anbringes i en Kjælderetage. Der kunde derfor
ikke vælges den for Læreanstaltens ældre Bygninger benyttede Bygnings-
form, som i dette Tilfælde vilde blive meget uhensigtsmæssig, tilmed
meget bekostelig paa Grund af sine store Etagehøjder. De nye Bygninger
foreslaas derfor opførte med en Bygningshøjde af kun ca. 11 Alen, saa-
ledes at de store Maskinsale gaa gjennem Bygningens hele Højde, medens
de andre Lokaler fordeles i 2 Etager, nemlig en 5 Alen høj Kjælderetage
med højtliggende Gulv og en Stueetage paa 6 Alens Højde. Derved op-
naas en billig Bygningsform, idet de store Trapperum falde bort og Mur-
tykkelserne indskrænkes, medens der samtidig opnå as en let og bekvem
Adgang til samtlige Lokaler, og fra den polytekniske Læreanstalts og
Universitetets kemiske Laboratoriums nuværende Bygninger haves Er-
faring for, at en saadan Kjælderetage afgiver fortrinlige Arbejdsrum, lyse
og lette at opvarme. Paa dette Grundlag er derfor de endelige Planer
udarbejdede.
4. Situationsplanen.
Af den medfølgende Situationsplan fremgaar, at Byggegrunden for
de nye Bygninger dannes af et Rektangel af samme Form og Størrelse
som det, paa hvilket den polytekniske Læreanstalt er opført. I en Afstand
af 24—25 Alen fra dennes Facade mod botanisk Have ligger de nye Byg-
ningers Hovedfacade, delt ved en i Midten anbragt Indkjørselsport. Paa
venstre Side af denne ligge Maskinlaboratoriets samtlige Lokaler, til højre
det elektrotekniske Laboratorium, hvis Lokaler endvidere optage den mod
Østerfarimagsgade vendende Fløj, i hvilken blandt andet et større Audi-
torium findes, samt en Del af Fløjen mod botanisk Have, indeholdende
de store Undervisningslokaler. I den sidstnævnte Fløj er der lige overfor
Indkjørselsporten forbeholdt det fornødne Areal til eventuel Opførelse af
et Universitetslaboratorium for Fysik. Det sydlige Hjørne af den rekt-
angulære Byggegrund vil ikke blive bebygget, men forblive som en Del af
den botaniske Have. Det imellem Bygningerne indesluttede Gaardsrum har
en Længde af ca. 100 Alen og en Dybde af 32 Alen, omtrent samme
Størrelse som Gaardsrummet i den polytekniske Læreanstalt.
Det hele Areal, som paa denne Maade maatte afstaas af den bota-
niske Have, dels til de tvende Laboratorier under den polytekniske Lære-
anstalt, dels til Universitetets eventuelle Laboratorium for Fysik, vilde
udgøre ca. 11,000 Kvadratalen, og det er Tanken, at Universitetets bota-
niske Have, som Erstatning for det saaledes afstaaede Areal, skulde kunne
indlemme et ca. 20,000 Kvadratalen stort Areal, som er beliggende imellem
den botaniske Have, den polytekniske Læreanstalt, Universitetets kemiske
Laboratorium og Mineralogisk Musæum, hvilket Areal udgjør en Del af det
imellem den botaniske Have og Sølvgaden liggende Haveanlæg, som for
141*
1150
Den polytekniske Læreanstalt 1903 — 1904,
Titlen tilhører Kjøbenhavns Kommune. Der er Grund til at antage, at
Kommunen paa Grund af Sagens Vigtighed og mod en ringe Kompensa-
tion i anden Retning vil vise den Imødekommenhed at afstaa det nævnte
Areal til Staten.
5. Bygningsplaner og Overslag.
Paa det ovennævnte Grundlag ere Detailberegningerne til de tvende
Laboratorier udførte, og Hr. Arkitekt Gnudtzmann har vist Læreanstalten
den Imødekommenhed at gjennemarbejde disse Bygningstegninger og gjøre
Detailoverslag over den med Opførelsen af disse Laboratorier forbundne
Udgift. Planerne 2 og 4 vise Arbejdsrummenes Fordeling i de tvende
Etager og Anvendelsen af de enkelte Bum; særlig fremtrædende ere de
to store Maskinrum i Bygningens Hovedtløj og Auditoriet i Fløjen mod
Farimagsgade, samt de store Kursuslokaler i Fløjen mod den botaniske
Have. Plan 2 viser Bygningens Facader.
I Overslaget over Bekostningen ved det hele Anlæg er medtaget Ud-
giften til Terrainets Regulering, Vandafledning og Vandtilførsel, Hoved-
gasledninger og Varmelegemer i de til Opvarmning bestemte Lokaler.
Overslaget lyder paa 296,000 Kr., fordelt paa følgende Poster:
1.	Jordarbejde og Betonfundamenter.........................................10,840 Kr.
2.	Murerarbejde...................................................94,252 —
3.	Stenhuggerarbejde.........................................6,862 —
4.	Tømrerarbejde.............................................................................41,078 —
5.	Skifertækker- og Blikkenslagerarbejde..................................16,524 —
6.	Snedkerarbejde............................................................11,417 —
7.	Smede- og Jernstøberarbejde...........................45,240 —
8.	Gas- og Vandledninger.........................................9,200 -
9.	Malerarbejde.........................................................................5,500 —
10.	Glarmesterarbejde.........................................2,400 —
11.	Terrainarbejder ................ ........................................19,730
12. Administrationsudgifter og uforudsete Udgifter ca. 10 pCt. 26,957 —
lait... 296,000 Kr.
6. Monteringen.
I)a Bygningen, saaledes som Plan 1 viser det, er en en-etages med
eller uden Kjælderrum, forventes det egentlige Bygningsarbejde i al væsent-
ligt at kunne være tilendebragt i Løbet af 1 Aar, saa at Monteringen af
Lokalerne først vil kunne foregaa i det følgende.
Det er en Selvfølge, at Monteringen af disse Laboratorier vil kræve
store Beløb, thi det gjælder her at anskaffe et stort Antal af tildels meget
store Maskiner og Apparater, svarende til dem, der anvendes i Praxis,
thi kun igjennem Benyttelsen af saadanne Maskiner og Maaleapparater kan
den Studerende opnaa den for hans senere praktiske Virksomhed fornødne
Uddannelse. Monteringen af det elektrotekniske Laboratorium vil saaledes
ifølge det over samme udførte detaillerede Overslag medføre en Udgift af
119,800 Kr.
Dette Beløb vil ved Laboratoriets første Montering dog kunne ned-
sættes til ca. 108,000 Kr., idet Hesten først vil komme til Anvendelse,
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1151
naar de Studerendes Antal har naaet en vis Højde, idet Restbeløbet an-
gaar Apparater, hvis Antal retter sig efter de Studerendes Antal.
Monteringen af Maskin!aboratoriet vil ifølge det detaillerede Overslag
over samtlige fornødne Maskiner og Apparater medføre en Udgift af
159,950 Kr., ogsaa dette Beløb kan ved den første Montering formindskes
med ca. 25,000 Kr. for Maskiner, som først blive fornødne, naar de Stu-
derendes Antal naar en vis Højde, saa at det Beløb, som vil blive for-
nødent ved den første Montering, vil udgjøre ca. 135,000 Kr.
7. IJ n d e r v i s n i n g s p e r s o n a 1 e og Driftsomkostninger.
Ved hvert af Laboratorierne maa ansættes en Lærer, og da denne
baade skal give theoretisk Undervisning og lede Øvelserne, kan Lønnen
næppe sættes under 3,000 Kr. for liver Lærer. Endvidere udfordres et
Antal Assistenter, der er afhængig af de Studerendes Antal; ved fuld Be-
nyttelse af Laboratorierne vil Antallet blive 2 for Maskinlaboratoriet og
3 for det elektrotekniske Laboratorium; til en Begyndelse vil Antallet for
hvert Laboratorium kunne sættes til 1 mindre.
Desuden maa der antages en Maskinmester og en Betjent med Bolig
i Laboratoriet og en Løn af 1,200 Kr., samt en Fyrbøder og en Arbejds-
mand, den første med en Løn af 1,200 Kr., den sidste med Dagløn.
Laboratoriernes Driftsudgifter ere kun i ringe Grad afhængige af de
Studerendes Antal, ved fuld Benyttelse af Laboratorierne ville de beløbe
sig til 8,000 Kr. for hvert Laboratorium. Saa længe de Studerendes
Antal ikke har naaet den fulde Højde, for hvilken Laboratorierne ere
beregnede, ville Driftsudgifterne kunne nedsættes med ca. 1,000 Kr. for
Maskinlaboratoriet og ca. 2,000 Kr. for det elektrotekniske Laboratorium.
Beløbene til Montering, Undervisningspersonale og Drift ville først
efterhaanden komme til Anvendelse: nemlig Beløbet til Montering, de
tvende Lærere og to Assistenter, som skulle lede Monteringen, naar det
egentlige Bygningsarbejde i alt væsentligt er udført, Restbeløbene, naar
Undervisning i Laboratorierne skal begynde.
Bilag 1—4. En Situationsplan, en Fagadetegning og to Planer over
Rummenes Fordeling i Bygningerne.
Bilag 5. Indberetning fra Professor K. Prytz:
Det Maal, som søges naaet ved Oprettelsen af et til den polytekniske
Læreanstalt knyttet elektroteknisk Laboratorium, er at sætte Læreanstalten
i Stand til at give en for vort Lands Behov afpasset Uddannelse til saa-
danne Studerende, der ønske at uddanne sig til Elektroingeniører for at
kunne overtage Driften af allerede bestaaende og Udførelsen af nye elek-
triske Anlæg. Med den Udvikling, som Elektricitetens praktiske Anven-
delse her som andetsteds har faaet i de senere Aar, vil det være slet
Økonomi at forsømme den derhen hørende tekniske Uddannelse, idet man
derved bliver afhængig af udenlandsk Sagkundskab og dermed ogsaa af
udenlandsk Kapital.
For Tiden maa de Studerende, der ville uddanne sig i denne Retning,
gaa til Udlandets elektrotekniske Læreanstalter. Disse Studerende gaa
for en stor Del tabte for Landet, idet de dygtigste gaa i udenlandsk
1152
Den polytekniske Læreanstalt 1903 —1904.
Tjeneste. Fortsættes dette, vil Følgen blive, at der ingen hjemlig elektro-
teknisk Sagkundskab fremkaldes, og dermed vil følge daarlige Betingelser
for at udnytte de Værdier i Landet, der ere afhængige af elektrisk Drift.
Det er formentlig nu det rette Tidspunkt til at indrette en Under-
visning for vordende Elektroingeniører. Den polytekniske Læreanstalt er
nu i Stand til paa Grundlag af egne Erfaringer at give en Plan for en
saadan Undervisning, idet der allerede i nogle Aar har været givet
Maskiningeniørerne en begrænset elektroteknisk Undervisning saavel tlieore-
tisk som i Retning af Konstruktion og Laboratoriearbejde, og de store
elektriske Lys- og Sporvejsvirksomheder, som dels ere i Drift, dels under
Anlæg, ville kræve et stort sagkyndigt Personale, saa at der ingen Tvivl
kan være om, at ikke faa polytekniske Studerende ville søge den Vej.
Den paatænkte elektrotekniske Undervisning vil blive knyttet nøje
til den øvrige Undervisning ved polyteknisk Læreanstalt. Til 1ste Del af
Examen bliver Undervisningen fælles for Maskiningeniører og Elektro-
ingeniører. Efter 1ste Del følges de to Studieretninger delvis ad, idet
man har lagt Vægt paa, at Elektroingeniørerne faa et sikkert Grundlag
paa det almindelige maskintekniske Omraade. Den særlige elektrotekniske
Undervisning vil komme til at omfatte Forelæsninger med Examinatorier,
Konstruktionsøvelser og Laboratorieøvelser; til de sidste knyttes der
ugentlige Samtaletimer, hvor Resultaterne af de Studerendes praktiske Ar-
bejde i Ugens Løb diskuteres under Lærerens Vejledning.
Forelæsningerne omfatte uden Undtagelse Æmner af praktisk Be-
tydning, idet der bygges paa det theoretiske Grundlag, som er erhvervet
ved Fysikundervisningen til 1ste Del af Examen, ved hvilken der allerede
lægges stor Vægt paa Elektricitetslæren. Konstruktionsøvelserne omfatte
Konstruktion med tilhørende Beregning dels af Maskiner og Apparater,
dels af industrielle elektriske Anlæg. Hovedvægten ved Undervisningen
vil dog blive lagt paa Laboratoriearbejdet, hvor man vil lade de Studerende
gjennemgaa en systematisk Række Arbejder med de i Praxis hyppigst
anvendte Maskiner og Instrumenter under Forhold, som komme de
industrielle saa nær som mulig. Hermed tilsigtes det dels at give den
Studerende en Fortrolighed med de elektriske Fænomener, som kun kan
naas ved stadigt Arbejde i længere Tid med dem, dels at give ham
Kjondskab til Typer for alle vigtige elektriske Maskiner og elektriske
Materialier, saa at han ikke kommer til at staa fremmed for, hvad han
møder i sin fremtidige Virksomhed.
Grunden til, at der maa lægges en Hovedvægt paa Laboratorie-
undervisning, er det elektrotekniske Materiels store Mangfoldighed i Mod-
sætning til andet maskinteknisk Materiel, hvilket sidste i højere Grad end
det elektriske i sine Enkeltheder kan henføres til forholdsvis faa Grund-
former. Heraf følger, at det elektrotekniske Laboratorium maa omfatte
et meget stort Antal Gjenstande, Maskiner og Instrumenter med Tilbehør
af Ledninger og Forbindelsesdele. Disse Ting, der bør være af god Be-
skaffenhed, ere ret kostbare, og man maa derfor være forberedt paa, at
Laboratoriets Udstyr vil koste en ret betydelig Sum.
Saalænge man ved intensiv Benyttelse af Laboratoriet kan undgaa
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1153
af Hensyn til de Studerendes Antal i synderligt Omfang at dublere Ar-
bejdspladserne, ville Omkostningerne til Laboratoriets Udstyr være temmelig
uafhængig af de Studerendes Antal. Hver Elev skal nemlig gjennemgaa
et af Forholdene givet betydeligt Antal Arbejder, og hvert særligt Arbejde
kræver sin særlige Arbejdsplads og sit særlige Udstyr af Materiel, som
derfor maa være til Stede, enten der er faa eller mange Elever. Kun
saadanne almindelige Maaleapparater som Amperemetre, Voltmetre og
Modstandskasser kunne flyttes fra den ene Arbejdsplads til den anden,
og kun for deres Vedkommende vil derfor Antallet afhænge af Elever.
Efter de i Henhold til Planen for Undervisningen gjorte detaillerede
Overslag over Udgiften ved Laboratoriets Udstyr vil der medgaa 119,800 Kr.
under Forudsætning af indtil 40 samtidig arbejdende Elever, svarende til
en aarlig Tilgang af 20. Endvidere vil Laboratoriet blive benyttet af
Maskiningeniørerne i deres første Halvaar efter 1ste Del af Examen, saa
at Laboratoriet i det ene Halvaar forudsættes besøgt af ca. 60 Elever.
Regnede man med en aarlig Tilgang af 12, vilde Omkostningerne ved
den første Montering af ovennævnte Grund kunne reduceres med ca.
12,000 Kr.
Driftsomkostningerne ville foruden i Lønninger til Personalet, Lærere,
Assistenter og Betjente, omfatte dels Forbrug af Materialier og Repara-
tioner, dels Nyanskaffelser af Materiel for at kunne holde Laboratoriets
Udstyr tidssvarende.
Undervisningen kræver 1 Lærer, nogle Assistenter og 1 Betjent;
Assistenternes Antal vil afhænge af de Studerendes Antal.
Driftomkostningerne (Forbrug, Reparationer og Nyanskaffelser) ville
ved fuld Benyttelse af Laboratoriet vistnok naa ca. 8,000 Kr. Men ogsaa
disse ville til Dels være afhængige af de Studerendes Antal og kunne for
den første Tid vel nok nedsættes til 6,000 Kr.
Bilag 6. Indberetning fra Professor S. C. Borch:
Formaalet med det paatænkte Maskinlaboratorium er egentlig dob-
belt, dels at bibringe de Studerende et nøje og paa egen Erfaring grundet
Kjendskab til de Virkninger, der foregaa i de forskjellige Maskiner og dels
at lære de Studerende at anstille saadanne Maalinger og Undersøgelser
over arbejdende Maskiner, som der kan blive Spørgsmaal om i Praxis, og
det paa en saadan Maade, at de trygt kunne stole paa det fundne Resultat.
Eleverne skulle, før de komme til at gjennemgaa Maskinlaboratoriet,
have været beskjæftigede i omtrent et Aar i et Værksted. De kunne derfor
forudsættes at være fortrolige med Materialiernes Bearbejdelse, Forfær-
digelse og Montering af Maskindele, og de have selv passet arbejdende
Maskiner.
Dette er et nødvendigt praktisk Grundlag for den vordende Maskin-
ingeniør, men det er ikke tilstrækkeligt. For at være sikker paa, at en
Maskine, som han konstruerer, ogsaa virkelig vil komme til at svare til
Hensigten, maa han have et indgaaende Kjendskab til saadanne Maskiners
Virkemaade i alle Enkeltheder, og dette Kjendskab faar han ikke selv
ved aarevis at passe en saadan Maskine; det kan kun erhverves ved at
anstille Maalinger, Undersøgelser og Experimenter med Maskinen, hvad
1154
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
der hverken er Tid eller Lejlighed til i et Værksted. Fremdeles kan der
blive stillet Fordringer til ham om Undersøgelse af Maskiner, Maaling af
deres Arbejde, Kraft- eller Dampforbrug osv. osv. Heller ikke her vil lians
praktiske Værkstedsuddannelse hjælpe ham. I begge Tilfælde vil en Fejl
fra hans Side, f. Ex. blot at lian overser en enkelt Omstændighed, kunde
føre til forfejlede Anlæg og til, at store Værdier tabes.
Naturligvis kan han erhverve det nævnte Kjendskab theoretisk ved
Foredrag og af Bøger, men Erfaringen viser, at naar han skal anvende
sine rent theoretiske, uprøvede Kundskaber i Virkeligheden, stiller Sagen
sig anderledes, end han havde forestillet sig, og Resultatet bliver upaa-
lideligt eller helt mislykket.
Undervisningen i Maskinlaboratoriet skal supplere den øvrige Under-
visning ved at meddele den Studerende den Indsigt, som han ellers savner
og som han ellers kun langsomt og efter dyrekjøbte Erfaringer kan erhverve
sig i det praktiske Liv.
Denne Undervisning skal derfor gaa ud paa at lære de Studerende:
1.	Brugen af Maaleapparater (Indikatorer, Manometre, Dynamometre,
Tælleapparater, Hastighedsmaalere osv.) samt Kontrollering af Appa-
raternes Paalidelighed og Nøjagtighed.
2.	Undersøgelsen af Maskiner, Indstilling af dem til at arbejde under
opgivne Betingelser, Paavisning og Afhjælpning af Fejl, Kontrollering
og Maaling af Arbejde, Virkningsgrad, Forbrug m. m, Bestemmelse
af Betingelserne for den bedst mulige Virkning.
Ved Undervisningens Ordning gaas gradvis frem, saaledes at der
begyndes med de simpleste Øvelser og siden efterhaanden skrides til de
vanskeligere og mere indviklede.
Forinden hver Øvelse paabegyndes, forklares Hensigten dermed,
Fremgangsmaaden derved og hele Gangen deri saa fuldstændigt som
muligt for Eleverne. Disse faa derefter de nødvendige Instrumenter ni. ni.
udleverede og gaa selvstændig i Færd med Øvelsen, idet dog Læreren
følger deres Arbejde saaledes, at lian til enhver Tid kan skride ind og
retlede dem, naar der sker Fejl eller Misforstaaelser.
Hver Øvelse udføres af et Hold paa 2, 3, 0 eller flere Elever, alt
efter Øvelsens Beskaffenhed, idet Holdene ikke gjøres større, end at ingen
af Deltagerne er ledig Tilskuer, men hver har sit at varetage derved.
Læreren fordeler Arbejdet mellem de enkelte Elever paa Holdet, og
ved de paa hverandre følgende Øvelser sørger han for, at hver enkelt Elev
efterhaanden kommer til at betjene alle de forskjellige Slags Instrumenter
og i det hele udføre saa forskjelligartet Arbejde som muligt.
Ved de simplere Øvelser kan Holdet bestaa af 2 Personer, ved de
mere indviklede, hvor der samtidig skal udføres Maalinger og Observationer
paa flere Steder, ere Holdene tilsvarende større, 5 a G eller flere.
Naar en Øvelse er sluttet, skal hver Elev for sig bearbejde de ind-
vundne Talstørrelser og Diagrammer, udlede det endelige Resultat og
aflevere en Rapport derom.
Ogsaa de Studerende af det paatænkte Kursus for Elektroingeniører
skulle deltage i Øvelserne i Maskinlaboratoriet, da deres Virksomhed for
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1155
en stor Del vil blive knyttet til Brugen af store Dampmaskiner og lig-
nende Motorer.
Fordelingen af Undervisningen over Studietiden er tænkt saaledes:
Maskiningeniørerne skulle deltage 3 Halvaar i Øvelserne i Maskin-
laboratoriet, nemlig:
3	sammenhængende Timer 1 Gang om Ugen i 6te Halvaar
4	—	— 1 — - i 7de —
4	—	— 1 — — i 8de —
Elektroingeniørerne skulle deltage 2 Halvaar, nemlig:
3	sammenhængende Timer 1 Gang om Ugen i 6te Halvaar
4	—	— 1 — — i 7de eller 8de Halvaar
Antallet af de studerende Maskiningeniører ved Læreanstalten er for
Øjeblikket saaledes, at man fra næste Aar vil kunne paaregne et Antal
af 20 Maskiningeniørkandidater om Aaret. Dette Antal vil sikkert voxe,
naar der kan tilbydes dem den fyldigere Uddannelse, som Maskinlabora-
toriet muliggjør. .Regnes der imidlertid blot med 20 om Aaret, vil det for
Foraarshalvaarets Vedkommende give, at der skal arbejde i Maskin-
laboratoriet:
20 Elever af 6te Halvaar (yngre) 1
_ . 8de - (ældre)} 1 alt 40 Eleve1'
Idet de ældre kunne deles i Hold paa 5 a 6 Elever, de yngre i Hold
paa 2 å 3, vil det omtrent give 12 Hold.
Laboratoriet vil altsaa daglig blive brugt af 2 Hold, der arbejde
samtidigt.
Hertil kommer Elektroingeniørerne, hvoraf der maaske kan paaregnes
2 Hold (et ældre og et yngre).
Med en saadan Benyttelse af Laboratoriet vil Undervisningen nok
kunne bestrides af 1 Lærer alene. Imidlertid er der næppe Tvivl om, at
naar Laboratoriet oprettes, vil Tilgangen til Kursus for Maskiningeniører
forøges betydeligt, ligesom vistnok ogsaa det nye Kursus for Elektroingeni-
ører, hvortil der øjensynlig er Trang, vil blive godt besøgt, og hertil
kommer, at naar Un der visn iugen i Maskinlaboratoriet i Lighed med Lære-
anstaltens øvrige Undervisning er tilgængelig for enhver (som har de for-
nødne Forkundskaber), saa ville uden Tvivl adskillige af Læreanstaltens
øvrige Elever, baade Bygnings- og Fabrikingeniører, deltage i Øvelserne
i Laboratoriet.
Det kan da blive nødvendigt, foruden Læreren, at ansætte 2 Assi-
stenter, men til en Begyndelse vil 1 Assistent være tilstrækkelig.
Foruden Læreren og Assistenten vil der behøves:
1 Mekaniker (med Bolig ved Laboratoriet),
1 Fyrbøder,
1 Arbejdsmand med Dagløn.
Af Hensyn til Læreanstaltens øvrige Undervisning kunne Øvelserne
i Maskinlaboratoriet ikke godt ske paa anden Tid af Dagen end fra Kl. 12
til Kl. 3 eller 4. Denne Tid er fuldt optaget alle Ugedagene.
Den øvrige Tid af' Dagen kan Læreren bruge til selv at anstille
Undersøgelser og — navnlig i Begyndelsen — til at forberede Øvelserne,
Universitetets Aarbog.	142
1156
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
lejlighedsvis ogsaa til Prøvning af nye Maskiner, i hvilken Henseende
Laboratoriet vil kunne yde Maskinindustrien her i Landet en god Hjælp.
Der vil endnu være en Del Tid til Raadighed, og da Maskinlabora-
toriet efter Sagens Natur er et kosthart Apparat og vistnok (i hvert Fald
for lange Tider) vil blive det eneste i Danmark, kunde der være Grund
til at søge at drage saa stor Nytte deraf som muligt i den Tid paa Dagen,
da Læreanstalten ikke selv har Brug derfor.
Det er nu ikke blot de Maskiningeniører, som nyde en højere tek-
nisk Uddannelse paa videnskabeligt Grundlag, saaledes som Læreanstalten
meddeler den, der kunne have Gavn af Øvelserne i Maskinlaboratoriet;
ogsaa andre maskintekniske Studerende vilde have stor Nytte af at gjen-
nemgaa saadanne Øvelser, naar disse afpasses paa rette Maade.
Man kunde saaledes tænke sig, at andre vordende Maskinteknikere
end Læreanstaltens Elever fik Adgang til Undervisning i Maskinlabora-
toriet, f. Ex. i Tiden fra Kl. 9—11 om Formiddagen. Driftsudgifterne
vilde derved kun voxe forholdsvis lidt, medens derimod Laboratoriets Nytte
for Landets Maskinundervisning vilde forøges væsentlig, og Udgiften for
hver Elev vilde formindskes.
I Skrivelse af 29de Juli 1901 forespurgte Ministeriet derefter, om
ikke den private Læreanstalt for Elektroteknik ved Statstilskud maatte
kunne løse den Opgave, som den polytekniske Læreanstalt havde ønsket
løst ved Oprettelsen af det i Skrivelsen af 6te s. M. foreslaaede elektro-
tekniske Laboratorium, nemlig den theoretiske og praktiske Uddannelse
af Elektroingeniører.
I sin Svarskrivelse af 31te s. M. gjengav Læreanstalten en fra et
Udvalg af Lærere fremkommen Betænkning i Anledning af, at Indenrigs-
ministeriet havde afæsket Læreanstalten en Erklæring vedrørende Stats-
understøttelse til ovennævnte Læreanstalt for Elektroteknik.
Under Henvisning til denne Betænkning gjorde Læreanstalten op-
mærksom paa, at der ved den private Læreanstalt væsentlig tilsigtedes
en Uddannelse af elektrotekniske Montører, hvis Virksomhed væsentligst
svarer til Gas- og Vandmesterstillingen paa Gas- og Vandvæsenets Om-
raade, medens den polytekniske Læreanstalts Formaal skulde være at
uddanne Elektroingeniører, hvis Virksomhed kom til at bestaa i at udar-
bejde Forslag til og lede Driften af større elektrotekniske Anlæg, hvortil
der fordres en theoretisk Fordannelse, som den private Læreanstalt ikke
kunde yde. Forholdet mellem de to Læreanstalters Undervisning vilde i
alt væsentlig være det samme som det, der fandt Sted mellem den poly-
tekniske og det tekniske Selskabs Skole. Den polytekniske Læreanstalts
tilsigtede Formaal vilde saaledes ikke kunde naas ved Statstilskud til den
private Læreanstalt for Elektroteknik.
I Rigsdagssamlingen 1901—02 blev der ikke forelagt noget Forslag
til Lov om Udvidelse af den polytekniske Læreanstalt.
Efter Direktørskiftet den 1ste Februar 1902 blev Spørgsmaalet om
Læreanstaltens Udvidelse paany fremdraget i Lærerraadet i dets Møde den
10de April s. A. Direktøren udtalte, at Oprettelsen af et elektroteknisk
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1157
Kursus utvivlsomt vilde medføre en Forøgelse af Elevernes Antal. Disse
skulde ogsaa have Undervisning i Kemi, Fysik og Tegning; hertil maatte der
skaffes yderligere Plads. Dette kunde ske ved, at Tegnestuerne fjærnedes
fra den kemiske og fysiske Fløj og bleve forlagte til den paatænkte nye
Bygning. Der vilde da i de gamle Bygninger kunde skaffes rigelig Plads til
det kemiske Laboratorium, den fysiske Samling og det fysiske Laboratorium
samt til den teknologiske Samling. Lærerraadet gav denne Plan sin fulde
Tilslutning samt nedsatte et Udvalg, bestaaende af Professorerne Borch,
Prytz, Lutken og Docenterne Bonnesen, Gnudtzmann og Windfeld Hansen,
til i Samarbejde med Direktøren at udarbejde denne Plan videre.
I Løbet af Sommeren 1902 lioldt Udvalget en Række Møder, i
hvilke Arkitekt Gnudtzmann fremlagde nye Skitser og Planer. Samtidig
blev det ved Forhandling mellem den botaniske Haves Direktion og Lære-
anstalten fastslaaet, hvilket Grundstykke Haven eventuelt vilde være i Stand
til at afstaa til Læreanstaltens Udvidelse og paa hvilke Betingelser.
1 Lærerraadsmødet den 15de Oktober s. A. fremlagde Direktøren
paa Udvalgets Vegne følgende Skrivelse, der med Lærerraadets enstem-
mige Bifald under 20de s. M. indsendtes til Ministeriet:
„Under 6te Juli 1901 tillod den polytekniske Læreanstalt sig at
fremsende et Lovforslag til det høje Ministerium om Oprettelse af et Ma-
skinlaboratorium i Forbindelse med Undervisningen i Maskinisere ved den
polytekniske Læreanstalt og til et elektroteknisk Laboratorium, der er
den nødvendige Betingelse for Oprettelse af en ny Studieretning ved
Læreanstalten — Elektroingeniørens. Der var til de dertil nødvendige
Bygninger disponeret over en Del af den botaniske Have, der til Erstat-
ning skulde have en Del af den ud til Sølvgade, Syd for Læreanstalten,
liggende Park.
Fra den botaniske Haves Direktør blev der imidlertid nedlagt Ind-
sigelse mod Størrelsen og Beliggenheden af det Areal, som var udset til
Byggeplads — en Indsigelse, som det var umuligt at skyde til Side, da
der ikke foreligger noget skriftligt angaaende de tidligere trufne Aftaler.
Undertegnede Direktør fandt det derfor baade nødvendigt og rigtigt
at optage Udvidelsesplanerne til fornyet Overvejelse, en Opfattelse, hvori
Lærerraadet, for hvilket Sagen forelagdes den 10de April d. A., gav ham
Medhold, saa meget mere som der ikke var fuld Tilfredshed med de udar-
bejdede Planer.
Det blev fra botanisk Haves Side, ved de Forhandlinger, som bleve
optagne angaaende Størrelsen og Beliggenheden af det Areal, Haven
eventuelt kunde afgive, gjort gældende, at den ingen Interesse havde i at
afgive Areal til den polytekniske Læreanstalt. Det havde oprindelig været
Meningen, at Haven skulde afgive Grund til Bygning af et fysisk Labora-
torium for Universitetet. Dette var nu skudt ud i anden Række. Des-
uagtet vilde Haven imødekomme det til den stillede Krav paa nærmere
stipulerede Betingelser, hvorom henvises til vedlagte Skrivelse fra den
botaniske Have.
Spørgsmaalet om en Nybygning til Universitetets fysiske Labora-
torium var imidlertid derved kommen frem tii Drøftelse og vedrører det
142*
1158
Den polytekniske Bæreanstalt 1903 1904.
nu end ikke lielt den polytekniske Læreanstalt, saa berører det den
stærkt, og det var uundgaaeligt at overveje, om det var rigtigt for begge
Parter — rigtigt for Videnskaben og rigtigt for det tekniske Studium —
og ikke mindst, om det er rigtigt i økonomisk Henseende at bygge et sær-
ligt Laboratorium for Universitetets fysiske Undervisning. Man er ved at
drøfte Spørgsmaalet kommet til det Kesultat, at en Adskillelse af Univer-
sitetets og den polytekniske Læreanstalts fysiske Apparat ingenlunde var
ønskeligt. Videnskaben vil ingen Skade kunde tage af at staa Virkelig-
heden og de tekniske Fremskridt nær, og den tekniske Undervisning vil
kun have Fordel af den videnskabelige Opdragelse og dens Demonstration.
Endelig mente man, at det maatte blive væsentlig billigere for Lan-
det at holde ét godt Undervisningsapparat i Stedet for at udstyre to Sam-
linger. Man har ingen Gene sporet af Samarbejdet med mineralogisk og
zoologisk Samling, og botanisk Have har været benyttet i Fællesskab uden
Gene. Heller ikke synes Adskillelsen af det kemiske Laboratorium i et
for Universitetet og et for den polytekniske Læreanstalt at have ført sær-
lige Fordele med sig. Man har derfor troet det rigtigt, foreløbig i det
mindste, at arbejde hen til at skabe det videnskabelige-fysiske Studium
tilfredsstillende Kaar ved den polytekniske Læreanstalt, og man haaber at
være i Overensstemmelse med det høje Ministerium i saa Henseende. Thi
selv om de nu foreliggende Planer derved blive en Del forstørrede, saa vil en
Adskillelse og Bygning, Udstyrelse og Drift af et særligt fysisk Laborato-
rium for Universitetet med Samlinger. Auditorier etc. blive langt kostbarere.
I Henhold til de her fremførte Betragtninger foreslaas det da nu at
afgive til det fysiske Studium og Undervisning Lokaler i den fysiske Fløj
paa den polytekniske Læreanstalt og at foretage nogen Omflytning, saale-
des at det Offer, der gjøres, kun bliver en Betjentbolig i Kjælderen, Kon-
torværelserne paa 1ste Sal og Tegnestuerne paa 2den Sal og i Tagetagen.
Det er derfor, der maa gives Erstatning i Nybygningen.
Hvad Maskinlaboratoriet angaar, foreligger der i den polytekniske
Læreanstalts Skrivelse af 6te Juli 1901 fyldig Motivering. Professoren i
Maskinisere, Professor Borch, har i denne Sommer besøgt en Del af de
tyske tekniske Højskoler for at bese de dertil knyttede Maskinlaboratorier.
Han har derom afgivet en Beretning, hvoraf hermed følger Afskrift. En
bedre Begrundelse af Nødvendigheden af Bygningen af et saadant Labo-
ratorium kan ikke ønskes.
Ogsaa med Hensyn til Oprettelse af en ny Studieretning ved den
polytekniske Læreanstalt — for Elektroingeniører — kan den polytekniske
Læreanstalt henholde sig til sine tidligere Skrivelser af Gte Juli l(.)0l og
17de d. 'II., hvori Nødvendigheden af snarest muligt at give en viden-
skabelig-teknisk Undervisning i Elektroteknik er udviklet,
Hvad de ret betydelige Tegnestuer, hvortil der nu er skaffet Plads i
Nybygningen, angaar, da ere disse dels en Kompensation for de Tegne-
stuer, der maa afgives til Fysikstudiet, dels en ligefrem Udvidelse af det
Rum, der staar til Tegneundervisningens Raadighed.
Det er ret vanskeligt at se ind i Fremtiden, men de Veklager, der
lyde fra alle Universiteter over al for stor Tilstrømning af Studerende,
Lov 0111 Læreanstaltens Udvidelse.	1159
ville formentlig have til Følge, at Tilgangen til den polytekniske Højskole
bliver større. Og 'dette maa utvivlsomt hilses med Glæde! For Landets
industrielle Opkomst spiller det en stor Bolle, at der her gives en mange-
sidig, fyldig teknisk Undervisning, og at den, der har erhvervet sig den
polytekniske Ingeniørexamen, er velrustet til at søge Erhverv i hele Verden.
Den polytekniske Læreanstalt maa derfor formentlig være belavet
paa, at den store Tilgang, den har haft i de forgangne Aar, ikke vil
mindskes, snarere øges, og dertil vil ventelig Oprettelse af Elektroingeniør-
studiet yderligere bidrage. Det vil derfor være rigtigt strax at belave
sig paa et betydelig forøget Krav til Tegnestuer, og det er fundet rigtigt
fra Begyndelsen at konstruere Tagetagen med dette for Øje, saaledes at
der der indrettes Tegnestuer.
1 Nybygningen er der givet Rum til et nødvendigt Haandbibliotek,
der nu savnes meget. Det er ikke Meningen at forsyne dette Bibliotek
med andet og mere, end hvad Studiet kræver.
Ligeledes er der indrettet en Frokoststue med Buffet, der nu savnes
meget, da de Studerende enten ere henviste til Omegnens Kaféer eller til
at spise deres Frokost i Gaarden, Auditorierne eller Tegnestuerne.
Kontoret med Indgang fra Farimagsgade er henlagt til Nybygningen.
Det nuværende Kontor, der afgives til Fysikstudiet, ligger paa 1ste Sal i
den gamle fysiske Fløj og mindre heldigt for dem, der ude fra søge
Kontoret. Hele Bygningen forsynes med Etagevandklosetter.
Overslaget over Udgifterne ved Opførelsen og Monteringen af Ny-
bygningerne samt de ved Omflytningen nødvendiggjorte Bygningsforan-
dringer i de gamle Lokaler viser følgende Hovedsummer:
Byggearbejder................................................................................532,000 Kr.
Montering af Maskinlaboratoriet............................................159,950 —
-	det elektrotekniske Laboratorium............119,800 —
-	de øvrige Lokaler................................................ca. 50,000 —
lait... ca. 861,750 Kr.
Hertil kommer de Udgifter til Inventar og Installationer, som Om-
flytningen i de gamle Lokaler ville medføre, samt de Udgifter, som den
eventuelle Inddragning af Sølvgadeparken under den botaniske Have vil
medføre, og som den polytekniske Læreanstalt ikke for Øjeblikket er i
Stand til at angive.
1 Henhold til det forannævnte skal den polytekniske Læreanstalt
tillade sig at udbede sig meddelt, om det høje Ministerium vil fremlægge
Lovforslag for Bevillingsmyndighederne angaaende den ønskede Udvidelse
og i bekræftende Fald, hvorvidt det ønsker herfra at modtage et Udkast
til Lovforslag med Motiver. Vi antage, Bevillingen — ca. 860,000 Kr. —
kan fordeles paa 2 eller maaske 3 Finansaar, men dog saaledes, at der
det første Aar bevilges 400,000 Kr."
Ministeriet fandt ikke Tidspunktet belejligt til Fremlæggelse af et
Lovforslag om Læreanstaltens Udvidelse, men udtalte i Skrivelse af 2den
December 1902, (se Rigsdagstidende for 1902 —03, Tillæg B. Sp. 343—350) til
1160
Den polytekniske Læreanstalt 1903 —1904.
Folkethingets Finansudvalg, at man var klar over, at den Tid ikke kunde
være fjærn, da Forholdene vilde nødvendiggjøre Fremsættelsen af et Lov-
forslag i den omhandlede Retning, naar Undervisningen ved den polytek-
niske Læreanstalt vedblivende skulde kunne holdes paa Højde med Ud-
viklingen.
Ved kongelig Resolution af 3die Marts 1903 oprettedes et nyt Kursus
for Elektroingeniører (se Univ. Aarbog for 1902—03, S. 738), og der ind-
rettedes i Sommeren s. A. et foreløbigt elektroteknisk Laboratorium i de
gamle Bygninger (se S. 1206), saaledes at Undervisningen paa det nye
Kursus kunde paabegyndes i September 1903. Med Skrivelse af 5te November
s. A. indsendte Læreanstalten trende Skrivelser fra Lærerne i Maskin-
isere, Fysik og Elektroteknik, — Skrivelserne bleve senere vedlagte Lære-
anstaltens Lovforslag som Bilag, (se nedenfor) —, og i Tilslutning til disse
anmodede den polytekniske Læreanstalt Ministeriet om at lade Forslaget
om Nybygninger nyde Fremme. Ministeriet anmodede derefter Læreanstalten
i Skrivelse af 16de s. M. om at udarbejde og indsende Forslag, ledsaget
af Tegninger og Overslag over Udgifterne ved Opførelsen af Bygninger for
et elektroteknisk Laboratorium og et Maskinlaboratorium samt de andre
foreslaaede Bygningsarbejder, endvidere Overslag over Udgifterne til Mon-
tering af Laboratorierne og de øvrige Lokaler og endelig Overslag over
de ved de nævnte Byggeforetagender foranledigede forøgede aarlige Drifts-
udgifter.
Med Følgeskrivelse af 8de December s. A. indsendte den polytek-
niske Læreanstalt da det nedenfor nævnte Lovforslag med tilhørende An-
mærkninger og Bilag 1—16. I Følgeskrivelsen henviste Læreanstalten til
sine Skrivelser af 17de Oktober 1902 (se Univ. Aarbog for 1902—03, S. 737)
og 20nde s. M. (se S. 1157) og tilføjede følgende:
„Spørgsmaalet om Erhvervelse af det nødvendige Areal til Byggeplads
er kun forsaavidt ordnet, som den botaniske Haves Direktør i Skrivelse af
13de September 1902 har erkjendt Muligheden af, at Haven kan stille det
nødvendige Areal til Disposition. Den endelige Ordning af de opstillede
Betingelser ligger udenfor Læreanstaltens Kompetence.
I Læreanstaltens Skrivelse af 20nde Oktober 1902 bleve Udgifterne
ved Opførelsen og Montering af Nybygningerne samt ved Bygningsæn-
dringer i de ældre Bygninger beregnede til 861,750 Kr. Siden da har
man ved det oprettede elektrotekniske Laboratorium gjort den Erfaring,
at der ved Arbejder med Dynamoer og Motorer frembringes saa megen
Støj, at det vilde være uheldigt at anbringe den elektrotekniske Maskin-
sal i Bygningen ud mod Farimagsgade. Vel er en lignende Ordning ind-
ført ved nogle fremmede tekniske Højskoler, hvorfor man oprindelig ikke
nærede nogen Betænkelighed ved at foreslaa den indført her, men den
vundne Erfaring byder os at foretage den Ændring, som er nævnt i Be-
mærkningerne til Forslaget, nemlig at lægge Maskinsalen som en lav Til-
bygning til den ovennævnte Fløj. Udgifterne forøges derved med 20,000
Kr., saa at den sandede Sum bliver 881,750 Kr."
I samme Skrivelse udbad Læreanstalten sig desuden Tilladelse til at
foretage saadanne eventuelle Ændringer indenfor Bevillingen, som man
Lov om Læreanetaltens Udvidelse.
1161
ved fortsat Studium fandt vare af Værdi, samt tilføjede, at det var Lære-
anstalten magtpaaliggende at faa Udvidelsen paabegyndt saa hurtig som
muligt, ogsaa af den Grund, at det vilde være heldigt at kunne benytte
de lave Materialpriser og gunstige Arbejdsforhold. Man henstillede til
Ministeriet at fordele Bevillingen paa de kommende to Finansaar med
Halvdelen i hvert.
Læreanstaltens Forslag lød saaledes;
Forslag til Lov 0111 Opførelse af Bygninger til Udvidelse af den
polytekniske Læreanstalt.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til af
Statskassen at anvende et Beløb paa indtil 881,750 Kr. til i det nordøst-
lige Hjørne af den botaniske Have at lade opføre og indrette Bygninger
til Udvidelse af den polytekniske Læreanstalt, navnlig til et elektroteknisk
Laboratorium, et Maskinlaboratorium, Tegnestuer og Kontorlokaler.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Den polytekniske Læreanstalts Undervisning gik indtil 1ste September
d. A. i 3 Retninger, idet den uddannede Fabrik-, Bygnings- og Maskin-
ingeniører. Ved kgl. Resolution af 3die Marts d. A. føjedes der hertil en
ny Retning for Elektroingeniører.
Bestræbelserne for at forme dens Undervisning i Overensstemmelse
med det praktiske Livs Fordringer ere nu delvis lykkedes for de 3 først-
nævnte Retningers Vedkommende, efter at der paa Finansloven for 1901
—02 og 1903—04 blev givet Bevilling til i den polytekniske Læreanstalts
Lokaler i ganske beskeden Maalestok at indrette et teknisk kemisk Labo-
ratorium med dertil knyttede Øvelser samt et elektrokemisk Laboratorium,
saa at Fabrikingeniørerne for Fremtiden kunne opnaa noget af den Ud-
dannelse, som den praktiske Fabrikvirksomhed kræver af sine Ledere.
Men saaledes som Forholdene have udviklet sig paa hele det tek-
niske Omraade, vil Læreanstalten dog ikke være i Stand til at opfylde det
den paahvilende Hverv, at meddele „en højere teknisk Undervisning paa
videnskabeligt Grundlag og saaledes, som den passer til Landets indu-
strielle Udvikling og Statens Behov", med mindre der indrettes Lokaler
til at modtage den Tilgang af Studerende, som Oprettelsen af det nye
Kursus for Elektroingeniører har haft til Følge, og gives Maskiningeniørerne
Lejlighed til ved Øvelser i et dertil bestemt Laboratorium at opnaa den
for deres senere Gjerning fornødne praktiske Uddannelse i Maskinvæsenet.
Desuden vil det være nødvendigt, for at det fysiske Laboratorium,
den fysiske Samling og det kemiske Laboratorium skal kunne virke paa
tilfredsstillende Maade at skaffe disse Afdelinger den absolut nødven-
dige Plads.
Den polytekniske Læreanstalt maa derfor stille Forslag om, at der
ved Lov gives Bevilling til Opførelse og Indretning af et elektroteknisk
Laboratorium, et Maskinlaboratorium, Tegnestuer og Kontorlokaler.
Til Begrundelse af disse Forslag tjene følgende almindelige Oplys-
ninger, medens der med Hensyn til Enkelthederne henvises til Bilagene.
1162
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904
1. Det elektrotekniske Laboratorium.
(Bilag 1 og 2).
(Her gjentoges først den i Forslaget af 6te Juli 1901 under „1. Det
elektrotekniske Laboratorium" i de 4 første Stykker fremsatte almindelige
Motivering (se S. 1147).)
Ved kgl. Resolution af 3die Marts d. A. indførtes et elektroteknisk
Kursus. Undervisningen er tvedelt paa samme Maade som i de ældre
Kursus, nemlig i en første Del, omfattende Grundvidenskaberne, og en
anden Del for Undervisning og Øvelser i de tekniske Fag. Den første
Del af denne Undervisning falder sammen med den for Maskin- og Byg-
ningsingeniører og kræver ikke særlige Foranstaltninger ud over de Krav
til Laboratorier og Tegnestuer, en eventuel forøget Tilgang vil stille. Til den
anden Del af Undervisningen vil Læreanstalten derimod savne det fornødne
Apparat, nemlig et tilstrækkelig stort elektroteknisk Øvelseslaboratorium.
Til foreløbig Afhjælp af Savnet er der for private Midler indrettet
et elektroteknisk Laboratorium i en Kjældergang i de gamle Bygninger,
men denne rent foreløbige Ordning kan kun virke tilfredsstillende, saa
længe der arbejdes med faa Aargange Elektroingeniører. Læreanstalten
maa derfor foreslaa Opførelsen af et elektroteknisk Laboratorium.
2. Ma skinlab or at o riet.
(Bilag 3 og 4).
(Som i Forslaget af 6te Juli 1901, se S. 1148.)
3.	Udvidelse af de ældre Laboratorier og Samlinger.
(Bilag 5—11).
For at give den fysiske Samling, det fysiske Laboratorium, den tek-
nologiske Samling, det kemiske og det teknisk kemiske Laboratorium den
absolut nødvendige Plads, ville Kontorlokalerne og en Del af Tegne-
stuerne i de gamle Bygninger blive Hyttede over i Nybygningerne, og de
derved indvundne Lokaler blive benyttede i ovennævnte Øjemed.
4.	De ny Bygningers Beliggenhed og Bygningsform.
(Bilag 12—16).
Det er selvfølgelig af største Betydning, at de foreslaaede nye Byg-
ninger komme til at ligge i den polytekniske Læreanstalts umiddelbare
Nærhed, eftersom Undervisningen i disse nøje knytte sig til Læreanstaltens
øvrige Undervisning.
Der har derfor været ført Forhandlinger mellem den botaniske Haves
Bestyrelse og den polytekniske Læreanstalt om Afstaaelse af det fornødne
Areal i den botaniske Haves nordøstlige Hjørne. Ifølge Skrivelse fra
Havens Direktør af 13de September 1902 vil den botaniske Have kunne
afstaa et paa medfølgende Situationsplan (Bilag 12) nærmere angivet
Areal, og dette er lagt til Grund for Udarbejdelsen af Planerne til Bygge-
foretagendet.
Bygningsformen for de foreslaaede Nybygninger maa væsentlig være
afhængig af Lokalernes Karakter. En Del af Arealet vil derfor blive op-
taget af Maskinsale, hvis Gulv skal ligge i Jordhøjde, og som hverken
taale nogen Etage over sig eller paa Grund af Maskinernes Fundament
nogen Kjælder under sig.
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
11(53
Disse Maskinsale indrettes i 2 lave Bygninger, hvoraf den ene kom-
mer til at ligge helt frit, den anden som en Tilbygning til den større
Bygning, hvori de øvrige Lokaler indrettes, og som i det væsentlige faar
samme Form som de nuværende Sidefløje ved den polytekniske Læreanstalt.
5. Situationsplaner.
(Bilag 12—16).
Paa medfølgende Situationsplan (Bilag 12) er angivet det Areal, som
den botaniske Have vil kunne stille til Disposition til disse Byggefore-
tagender. Arealet bestaar af et Stykke Jord langs med Farimagsgade og
et lignende Stykke langs med den nuværende Grænse mellem den bota-
niske Have og den polytekniske Læreanstalt.
Den ovenfor nævnte større Bygning, som skal indeholde Lokaler fol-
den elektrotekniske Undervisning, Kontorlokaler for Læreanstaltens Admi-
nistration, Bibliotheksværelser samt Tegnestuer, kommer til at ligge med
Fagade ud mod Farimagsgade og faar en Længde af 104 Alen og en Bredde
af 22 Alen. Ligesom Læreanstaltens ældre Sidefløje indrettes den med
Kjælder, Stue, 1ste og 2den Sal samt Loftsetage.
I en 31 Alen lang og 20 Alen bred Tilbygning til denne Fløj ind-
rettes Maskinhallen for det elektrotekniske Laboratorium, medens Maskin-
laboratoriet faar Lokaler i en lav enetages Bygning, 65 Alen lang og 22
Alen bred, der lægges langs med den nuværende Grænse mellem Lære-
anstalten og den botaniske Have.
Endelig bygges der et nyt Kjedelhus i Tilslutning til det nuværende.
I dette indlægges der Kjedler, dels til Opvarmning og Ventilation af Ny-
bygningerne, dels til Dampforsyning af Maskinerne i Maskinlaboratoriet,
ligesom Kjedlerne skulle anvendes i selve Undervisningens Tjeneste.
Det hele Areal, der paa denne Maade skal afstaas af den botaniske
Have til den polytekniske Læreanstalt, beløber sig til ca. 8,650 □ Alen.
6. Bygningsplaner og Overslag.
Paa det ovennævnte Grundlag ere Detailtegningerne til Bygningerne
udførte af Docent i Husbygning. Hr. Arkitekt Gnudtzmann, der ligeledes
har givet Overslag over de med Opførelsen af Bygningerne forbundne
Udgifter.
Dette Overslag viser følgende Hovedsummer:
I. Bygningen mod Farimagsgade.
Jordarbejde og Betonfundamenter..................................................11,970 Ivr.
Murerarbejde...............................................................107,875 —
Stenhuggerarbejde...................................................3,498 —
Tømrerarbejde!...............................................64,220 —
Tag- og Rendearbejde.............................................14,191 —
Snedkerarbejde .................................................26,546
Smede- og Jernstøberarbejde ....................................20,167 —
Malerarbejde..................................................7,950
Glarmesterarbejde...... .........................♦......*	10,050 —
266,467 Kr.
Universitetets Aarbog.	143
1164
Ben polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
II. MasTcirilaboratoriet.
Jordarbejde og Betonfundamenter..................................................3,260 Kr.
Murerarbejde..................................................26,589 —
Stenliuggerarbejde..........................................1,608 —
Tømrerarbejde......................................................................................7,767 —
Tag- og Eendearbejde............. ........................................4,265 —
Snedkerarbejde............................................................2,778 —
Smede- og Jernstøberarbejde................................................15,492 —
Malerarbejde ... .....................................................................1,550 —
Glarmesterarbejde................................... ....	1,470 —
64,779 Kr.
III. KjedelTiuéet.
Jordarbejde og Betonfundamenter..................................................3,015 Kr.
Murerarbejde...............................................17,784 —
Stenliuggerarbejde......................................................1,874 —
Tømrerarbejde.......................... ................................4,718 —
Tag- og Rendearbejde........................................................................1,788 —
Snedkerarbejde..................................................416 —
Smede- og Jernstøberarbejde............................................................1,604 —
Malerarbejde.................... ..........................................450 —
Glarmesterarbejde ..........................................480 —
32,129 Kr.
IV, Samlet Udgiftsberegning.
Bygningen mod Farimagsgade, ifølge ovenstaaende.............266,467 —
Maskinlaboratoriet................................................................64,779 —
Kjedellmset...............................................................................32,129 —
Endvidere:
Opvarmnings- og Ventilationsanlæg ..................................49,000 Kr.
Elektriske Lysanlæg ..........................................................................20,900 —
Gas-, Vand- og Afløbsledninger......................................................14,000 —
Kloak- og Vejarbejde................................................................20,500 —
Indhegninger, midlertidige Bygninger.................. ...	4,000 —
Forandringer ved den nuværende Bygning anslaas til..............30,000 —
Administrationsudgifter og uforudsete Udgifter, ca. 10 pCt. af
ovenstaaende ...............................................................................50,225 —
lait...	552,000 Kr.
7. Monteringen.
Til Anskaffelse af Maskiner og Apparater vil der medgaa et Beløb
af 119,800 Kr. til det elektrotekniske Laboratorium og 159,950 Kr. til
Maskinlaboratoriet.
Desuden vil der til Montering af de øvrige Lokaler udenfor Maskin-
laboratoriet og det elektrotekniske Laboratorium medgaa et Beløb af
50,000 Kr.
8. Undervisnings-, Administrations - ogDriftsomkostninger.
Til Undervisningen i det elektrotekniske Laboratorium vil der under
Forudsætning af, at de paa Finansloven for 1904—05 opførte Lønninger
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1165
til Personale gives, ikke stilles yderligere Krav udover en Bevilling af
1,200 Kr. til en Betjent, før Antallet af Studerende er steget saa stærkt,
at en Forøgelse af Assistenthjælpen maa tinde Sted.
Ved Maskinlaboratoriet maa der ansættes en Lærer, der ligesom de
tvende Lærere ved det elektrotekniske Kursus gives fast Ansættelse, og
hvis Begyndelsesgage er 3,200 Kr., en Assistent med en aarlig Lønning
af 1,800 Kr., en Maskinmester med en aarlig Lønning af 2,000 Kr. samt
en maskinuddannet Betjent med en aarlig Lønning af 1,500 Kr., medens
der af Laboratoriets Driftskonto vil være at afholde Udgifterne til en
daglønnet Arbejdsmand.
Læreanstaltens Kontorforhold har længe tiltrængt væsentlige For-
bedringer. Det store Antal Studerende fordrer en ganske anden Kontrol,
end hvad man tidligere har været vant til. Der er saaledes indført et
skærpet Tilsyn med Adgangskortene for alle de betalingspligtige, ligesom
Kontrollen med de Studerendes Deltagelse i Forelæsninger og Øvelser,
som have faaet Friplads, er udvidet i væsentlig Grad.
Antallet af Ekspeditionssager er steget ganske overordentlig stærkt
i de sidste Aar, og det kan med Sikkerhed forudses, at den store Ny-
bygning saavel som den Udvidelse i Studiet, som den vil medføre, ville
stille store Krav til Administrationen. En Forbedring af Lønningsfor-
holdet vil derfor være nødvendig. Inspektørens Begyndelseslønning fore-
slaas forhøjet til 3,200 Kr., medens de hidtidige Alderstillæg 400 Kr. hvert
5 Aar bibeholdes. Der tillægges ham som hidtil Fribolig paa Læreanstal-
ten. Ved Kontoret ansættes der en Fuldmægtig, en Assistent og en Skriver
med aarlige Gager af henholdsvis 2,000 Kr., 1,500 Kr. og 1,000 Kr. En
Forhøjelse af Kontoen for Kontorudgifter med 1,000 Kr. vil antagelig vise
sig tilstrækkelig.
Det elektrotekniske Laboratoriums og Maskinlaboratoriets Driftsudgifter
ville beløbe sig til 8,000 Kr. aarlig for hver, men der maa desuden paa-
regnes aarlige Anskaffelser til et Beløb af ca. 10,000 Kr.
Driftskontierne for den fysiske Samling, det fysiske Laboratorium og
det kemiske Laboratorium ville efter Udvidelsee være at forhøje med hen-
holdsvis 2,300 Ivr., 2,000 Kr. og 1,000 Kr.
Til Opvarmning og Ventilation, Belysning og Rengjøring samt Ved-
ligeholdelse af Inventar i de nye Bygninger anslaas et aarligt Beløb af
9,000 Kr., medens den aarlige Vedligeholdelsessum anslaas forhøjet med
2,500 Kr.
Den samlede aarlige Merudgift til Driften af den polytekniske
Læreanstalt vil, forsaavidt som det allerede nu kan overses, beløbe sig
til 46,800 Kr. og extraordinært 10,000 Kr. (til Nyanskaffelser som nævnt
ovenfor).
Vedlagt følge Bilag 1—16 inkl.
Bilag 1. Skrivelse fra Doeent Absalon Larsen af 30te November
1903, saalydende:
Ved Indførelsen af en særlig Studieretning for Elektroingeniører ved
den polytekniske Læreanstalt er der herhjemme gjort et første betydnings-
fuldt Skridt i samme Retning, som den højere tekniske Undervisning har
143*
1166
Don polytekniske Læreanstalt 1903 —1904.
fulgt i Udlandet, idet man har indset, at det til Fremme af alle de mang-
foldige Formaal, ved hvilke vore Ingeniører arbejde paa Landets materielle
Udvikling, vilde være uomgængelig nødvendigt for Staten ogsaa at uddanne
Ingeniører for Elektroteknik, hvis vor hjemlige Ingeniøruddannelse skulde
vedblive at have den Betydning, den nu har.
Denne Tankegang er berettiget, fordi Elektroteknikken i de senere
Aar har udviklet sig i en saadan Grad, at den spiller en Rolle ved saa
godt som alle tekniske Foretagender. Her i Kjøbenhavn giver dette sig
sit mest iøjnefaldende Udtryk ved de store elektriske Lysanlæg og Spor-
vejsanlæg og mindre iøjnefaldende ved den stadig voxende Brug af Elektro-
motorer til de forskjelligste Øjemed, i private Huse, i Værksteder, Fabrikker,
Pakhuse, ved Jernbanen osv., saa at vore Ingeniører i de fleste Tilfælde
maa have Forstaaelse af elektriske Indretningers Virkemaade og i mange
Tilfælde maa beherske Elektroteknikken fuldstændigt for at kunne løse
deres Opgaver tidssvarende.
Ved de nu herhjemme existerende elektriske Foretagender har vel
nok for en stor Del polytekniske Kandidater været baade ledende og med-
virkende, men de skylde ikke den potytekniske Læreanstalt deres Kvali-
fikationer dertil. Deres elektrotekniske Kundskaber have de som Fore-
gangsmænd hentet i Udlandet. Medens dette maaske endogsaa for den
enkelte kan medføre visse Fordele, kan det ikke være gavnligt for den
tekniske Udvikling i det hele taget. Hele vor fremtidige Ingeniørstand
bør være forstaaende overfor Elektroteknikken, og vore særlige Elektro-
ingeniører maa have en saa fuldstændig Uddannelse, at de ikke blot kunne
gaa ind i bestaaende Foretagender, men ogsaa med Forstand dømme om
Brugbarheden af det nye, der stadig kommer frem, og forstaa at gjøre det
nyttigt for vore Forhold.
Naar nu dette faktisk er erkjendt ved Indførelse af en særlig Studie-
retning for Elektroingeniører, maa det ogsaa- være magtpaaliggende at føre
Sagen helt igjennem, og der kan da ikke være nogen Tvivl om, at man
ikke bør eller kan blive staaende ved de Undervisningsmidler, der ere
tilvejebragte fra privat Side, eller ved de Lokaler, der midlertidig ere ind-
rettede i den nuværende Bygning, rent bortset fra, at disse højst primitive
Laboratorielokaler meget snart ville være ganske utilstrækkelige.
Den elektrotekniske Undervisning omfatter 1) mundtlig Undervisning,
2) Konstruktionsøvelser paa Tegnestuerne og 3) praktiske Øvelser i Labo-
ratoriet. Det er navnlig disse sidste Øvelser, der kræve en stor Samling
Maskiner og Instrumenter og en betydelig Plads for at kunne drives, som
de bør; men de have ogsaa stor Betydning for Uddannelsen.
Laboratorieundervisningen omfatter en Hække praktiske Arbejder,
der begynde med Indøvelsen i Brugen af de forskjellige elektriske Maale-
apparater og fortsætter med Undersøgelse af alle i Elektroteknikken bruge-
lige Maskiner, Materialier osv. I saa stor Udstrækning som muligt indøves
netop saadanne Færdigheder, som senere møde Ingeniøren i Praxis ved
Fabrikation og Drift. Men i øvrigt gaas der systematisk frem, saa at den
Studerende efterhaanden i Laboratoriet personlig arbejder med alt det,
der er G jenstand for den øvrige Undervisning. Kun derigjennem er en
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1167
virkelig personlig Tilegnelse og Forstaaelse af de mangfoldige ofte ret ind-
viklede elektriske Fænomener mulig.
Et elektroteknisk Laboratorium maa derfor være forsynet med en
stor Mængde Maaleapparater, med Dynamoer og Motorer for Jævnstrøm
og Vexelstrøm, Akkumulatorbatterier, Transformatorer, Lamper, Kabler
osv., og navnlig af Maskiner maa de forskjellige Hovedtyper være repræ-
senterede, naar Undervisningen skal være fyldestgjørende.
Af Laboratorielokaler udkræves der først og fremmest en god Maskin-
sal, endvidere forskjellige Lokaler til specielle Formaal og endelig Labora-
torielokaler udenfor Maskinsalen dels for Begyndere, dels for viderekomne.
Endvidere vil den elektrotekniske Undervisning faa Brug for et særlig
dertil indrettet Auditorium med tilstødende Samling samt Tegnelokaler.
Hvad Bekostningen til Anskaffelser og elektrisk Udstyr af Lokalerne
angaar, vil den som i de tidligere fra Læreanstalten fremkomne Forslag
kunne sættes til 119,800 Kroner. Ihvorvel man snarest maa anse den
nævnte Sum for at være ret knapt regnet, kan der dog ingen Tvivl være
om, at man med en fornuftig Økonomi kan komme igjennem dermed,
navnlig naar man tager Hensyn til, at det nuværende Laboratoriums
Materiel kan Hyttes over i det nye.
Driftsomkostningerne ville foruden Lønningen til Personalet omfatte
dels rent løbende Udgifter til Materialforbrug, Elektricitet, Kengjøring m. v.,
dels Udgifter til Separationer og Nyanskaffelser for at kunne holde Labo-
ratoriet tidssvarende. Dette sidste Punkt bør der lægges stor Vægt paa,
da Elektroteknikken er i livlig Udvikling. Ligeledes bør et Laboratorium
som det heromhandlede være i Stand til at ofre en Del paa selvstændige
Forsøg, saa at der foruden de rent programmæssige Arbejder kan gives
enkelte af de flinkeste Elever Lejlighed til at prøve egne eller andres nye
Ideer, saaledes som man overalt ser det ved udenlandske Anstalter af
lignende Art. Til Driftsomkostninger (foruden Lønninger) bør man derfor
ikke gaa under den Totalsum af 15,000 Kroner aarlig, der er foreslaaet
til det midlertidige Laboratorium for det kommende Finansaar.
Bilag 2. Skrivelse af 3die Oktober 11)03 fra Docenterne Absalon
Larsen og William Rung:
Foranlediget ved Læreanstaltens Skrivelse af 3die Oktober d. A.
skulle vi herved tillade os at fremkomme med følgende Udtalelser om
Forholdene ved det ny Kursus for Elektroingeniører og specielt om, hvor
længe de nuværende Lokaler kunne anses for at være fyklestgjørcnde.
Laboratorielokalerne bestaa for Tiden af en lang Kjældergang under
Auditoriebygningen, ca. 4 Alen bred og ca. 58 Alen lang med i) Fag
Vinduer.
Endvidere hører til Laboratoriet et Mørkeværelse til Lampeunder-
søgelser, ca. 4 Alen bredt og 13 Alen langt, og et Arbejdsværelse for den
af os, der leder Laboratoricundervisningen, begge ligeledes beliggende i
Kjækleren under Auditoriebygningen.
Af den lange Gang er der blevet et efter Forholdene særdeles an-
vendeligt Øvelseslaboratorium. Dens værste Fejl, den ringe Bredde, er
der bødet saa godt som muligt paa ved at opstille faste, smalle Borde
1168
Den polytekniske Læreanstalt 1903 —1904.
langs Vinduessiden og i saa stor Udstrækning som muligt at anvende
selve Væggene til Befæstelse af Apparater. Desværre er den indre Væg
for en stor Del optaget af Trapper og Dampreturledninger; kun paa det
midterste Parti er den indre Væg fri. Der ere da Maskinerne opstillede.
Under Loftet føres samtlige elektriske Ledninger.
Af de til Raadighed stillede Midler er der anskaffet et meget skjøn-
somt Udvalg af Maskiner og Instrumenter.
Vi mene derfor, at Læreanstalten har al Grund til at være tilfreds
med, hvad der saaledes er blevet præsteret med Benyttelse af den sidste
Rest af Plads og for de til Anskaffelser skænkede private Midler. Der er
derved gjort en ærefuld Begyndelse.
Men naar vi udtrykkelig opfordres til at udtale os om Forholdene,
som de ville stille sig i Fremtiden, kunne vi ikke andet end fremkomme med
den Anskuelse, som vi begge uden Forbehold anse for den rigtige, at Labora-
toriet, som det nu er, dog kun er at betragte som en midlertidig Nødhjælp.
Vi skulle nærmere begrunde dette:
Kommer man, som den ene af os oftere paa Studierejser har haft
Lejlighed til (jfr. Absalon Larsens Rejseberetning med vedlagte Fotogratier
indsendt til Læreanstalten den 9de Juli d. x\.) ind paa et moderne elektro-
teknisk Institut, møder man som Regel:
En større Maskinsal med forskjellige Dynamoer og Motorer af de
fleste existerende Typer, Kraftmaskiner, Løbekraner o. lign.,
en Række andre Laboratorielokaler, dels til Begyndelsesøvelser, dels
til mere specielle Anvendelser,
Lokaler, hvor mere fremskredne Studerende kunne arbejde selvstæn-
digt paa større Undersøgelser,
Akkumulatorrum,
et eller tiere Værksteder,
særlige Konstruktionsstuer med Vægtavler og andre Hjælpemidler,
et særligt Auditorium udstyret med alle moderne Hjælpemidler til
Demonstration af Maskiner,
Værelser for Lærere og Assistenter,
Bibliotheksværelser,
Samlinger.
Det siger sig selv, at der under saadanne Forhold er Mulighed for
at yde en fyldigere Undervisning end under de meget beskedne Forhold
her. Ganske vist spiller ogsaa Antallet af studerende en Rolle, og med
et forholdsvis ringe Antal Elever vil man ved den nærmere personlige
Berøring med den enkelte til Dels kunne opveje Mangelen paa de rigere
Hjælpemidler; men rent bortset fra Antallet vil der dog kræves baade
betydelige yderligere Anskaffelser og bedre Pladsforhold end der nu findes,
for at Læreanstalten kan byde de Studerende en lige saa god Undervis-
ning som den, der gives paa de udenlandske Institutter, og vi mene ikke,
at Læreanstalten kan forsvare at slaa sig til Ro med mindre end en
Indretning i Stil med den ovenfor nævnte i Udlandet almindelige, om end
Størrelsen og Antallet af de forskjellige Lokaler kan afpasses efter vore
mindre Forhold.
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
Paa andre Omraader af den højere Undervisning indtager Danmark
jo en særdeles hæderlig Stilling. Der findes, for blot at nævne enkelte
Exempler, et saa godt kemisk Laboratorium, som man noget Sted ser,
der findes et botanisk Laboratorium, zoologisk Museum o. s. fr. Med den
Rolle, Elektroteknikken nu spiller, vil det lønne sig daarligt at staa tilbage
paa dette Omraade.
Vi vende os dernæst til de bestemte foreliggende Forhold.
Der arbejder i dette første Halvaar 12 Studerende i det nye Labo-
ratorium. Disse 12 vilde maaske lige netop kunne arbejde samtidigt; men
da der møder Vanskeligheder, saa snart Antallet overstiger 10, ere disse
12 Studerende til Fremme af Undervisningen fordelte paa 2 Hold, der ar-
bejder hver 2 Dage om Ugen, saa at Laboratoriet nu er optaget 4 Ugedage.
Til disse Øvelser er Laboratoriet i det første Undervisningsaar i
enhver Henseende tilstrækkeligt baade med Hensyn til Udstyrelse og Plads-
forhold. Men det er ogsaa Begynderøvelser, og der er foreløbig kun 1
Aargang Studerende.
Naar Materiellet efterhaanden udvides, vil man blive nødt til fra den
ene Dag til den anden at flytte omkring med Maskiner og Apparater for
at skaffe Arbejdsplads, hvilket ofte kan gjøre Vanskeligheder paa Grund
af Mangel paa hensigtsmæssige Transportmidler, saasom Kraner o. s. v.
Navnlig vil det gjøre sig meget generende gjældende, naar der kommer
flere Aargange samtidigt.
Til næste Halvaar kommer der en Aargang Maskiningeniører, som
efter Programmet skulle gjennemgaa et Kursus i elektrotekniske Labora-
torieøvelser. Der vil da blive arbejdet G Ugedage i Laboratoriet.
Derefter maa man, da Elektroingeniørernes ganske normale Labora-
torietid strækker sig over 3 Halvaar, foruden at der altid vil være noget
for adskillige Studerende at indhente i senere Halvaar, stadig regne med
mindst dobbelt Besætning: om Efteraaret 2 Aargange Elektroingeniører,
om Foraaret 1 Aargang Elektroingeniører og 1 Aargang Maskiningeniører.
I Efteraaret 15304 vil der med Kniberi kunne skaffes Plads, hvis der
ikke melder sig over 20 nye Deltagere. Den gamle Aargang vil da blive
trukket sammen til 1 Hold og den nye fordelt paa 2.
Men hvis der da atter i 1905 melder sig 20 nye Deltagere, vil det
ikke være muligt at skaffe Plads, medmindre Arbejdstiden for den enkelte
indskrænkes, hvilket selvfølgelig vil være en meget uheldig Udvej, eller
der træffes særlige Foranstaltninger til Indførelse af Aftenhold ved Siden
af Dagholdene.
Den normale aarlige Tilgang, som Laboratoriet netop vil kunne
overkomme med Anvendelse af alle Ugedage og med en uheldig Sammen-
blanding af 2 Aargange paa visse Ugedage og med Udelukkelse af Mulig-
heden for Arbejde udenfor de ganske normerede Øvelser, er 15.
Da nu, efter hvad der oplyses i Læreanstaltens Skrivelse, 20 af de
i Sommer nyoptagne Studerende have indtegnet sig som Elektroingeniører,
vil temmelig sikkert allerede i Efteraaret 1905 det Tilfælde indtræffe, at
der bogstavelig talt ikke er Plads til den normale Undervisning.
Vi kunne derfor ikke andet end tilraade, at Læreanstalten allerede
1170
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
nu søger at skaffe bedre Lokaler, idet vi kort sammenfatte det ovenfor
fremsatte og som vor velovervejede Mening udtale:
at uanset Antallet af Studerende ville de nuværende Lokaler kun kunne
betragtes som tilstrækkelige til en første Begyndelse,
at med en aarlig Tilgang af mere end 3/4 af det Antal nyoptagne Exami-
nander, der i Aar have indtegnet sig som Elektroingeniører, vil La-
boratoriet ikke kunne overkomme den ganske normale Undervisning.
Bilag 3. Indberetning fra Professor S. C. Borch af 6te Juli 1001
vedlagt Læreanstaltens Lovforslag af s. D. som Bilag 6 (se S. 1153).
Bilag 4. Skrivelse fra samme af 5te Oktober 1903, hvori denne paa ny
fremhæver Nødvendigheden af Oprettelsen af et Maskinlaboratorium m. m.
Bilag 5—8, 10—12. Skrivelser fra Bestyrerne for det kemiske Labo-
ratorium, den teknologiske Samling, den fysiske Samling og det fysiske
Laboratorium, hvori disse udtale, at de nævnte Afdelinger i en overskuelig
Fremtid vilde finde deres Krav til Lokaler fyldestgjorte, naar en Kække
nærmere betegnede Værelser i de nuværende Bygninger bleve dem tillagte.
Bilag 9. Indberetning af 6te Juli 1901 fra Professor K.Prytz, ved-
lagt Læreanstaltens Forslag af s. D. som Bilag 5. (se S. 1151).
Bilag 10—11. Se ovenfor.
Bilag 12—16. Situationsplan og andre Bygningsplaner.
Den 5te Februar 1904 fremsatte derefter Ministeren for Kirke- og
Undervisningsvæsenet følgende Lovforslag med Bemærkninger og Planer i
Folkethinget.
Forslag til Lov om Opførelse af Bygninger til Udvidelse af
den polytekniske Læreanstalt.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til af
Statskassen at anvende et Beløb }iaa indtil 881,750 Kr. til i det nordøst-
lige Hjørne af den botaniske Have at lade opføre og indrette Bygninger
til Udvidelse af den polytekniske Læreanstalt, navnlig til et elektroteknisk
Laboratorium, et Maskinlaboratorium, Tegnestuer og Kontorlokaler.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Den polytekniske Læreanstalts Undervisning gik indtil 1ste September
f. A. i 3 Retninger, idet den uddannede Fabrik-, Bygnings- og Maskin-
ingeniører. Ved kgl. Resolution af 3die Marts f. A. føjedes der hertil en
ny Retning for Elektroingeniører.
Bestræbelserne for at forme Anstaltens Undervisning i Overensstem-
melse med det praktiske Livs Fordringer ere nu delvis lykkedes for de 3
førstnævnte Retningers Vedkommende, efter at der paa Finanslovene for
1901—02 og 1903—04 blev givet Bevilling til i den polytekniske Lære-
anstalts Lokaler i ganske beskeden Maalestok at indrette et teknisk kemisk
Laboratorium med dertil knyttede Øvelser samt et elektrokemisk Labora-
torium, saa at Fabrikingeniørerne for Fremtiden kunne opnaa noget af
den Uddannelse, som den praktiske Fabrikvirksomhed kræver af sine
Ledere.
Men saaledes som Forholdene have udviklet sig paa hele det tekniske
Lov 0111 Læreanstaltens Udvidelse.
1171
Omraade, vil Læreanstalten dog ikke være i Stand til at opfylde det den
paalivilende Hverv at meddele „en højere teknisk Undervisning paa viden-
skabeligt Grundlag og saaledes, som den passer til Landets industrielle
Udvikling og Statens Behov", med mindre der indrettes Lokaler til at
modtage den Tilgang af Studerende, som Oprettelsen af det nye Kursus
for Elektroingeniører har haft til Følge, og gives Maskiningeniørerne Lej-
lighed til ved Øvelser i et dertil bestemt Laboratorium at opnaa den for
deres senere Gjerning fornødne praktiske Uddannelse i Maskinvæsenet.
Desuden vil det være nødvendigt, for at det fysiske Laboratorium,
den fysiske Samling, den teknologiske Samling og det kemiske Labora-
torium skulle kunne virke paa tilfredsstillende Maade at skaffe disse Af-
delinger den absolut nødvendige Plads.
Den polytekniske Læreanstalt har derfor andraget om, at der maatte
gives Bevilling til Opførelse og Indretning af et elektroteknisk Labora-
torium, et Maskinlaboratorium, Tegnestuer og Kontorlokaler.
Til Begrundelse af disse Forslag bemærkes følgende:
1. Det elektrotekniske Laboratorium.
Elektroteknikken har i de sidste 20 Aar udviklet sig med en saa
forbavsende Hurtighed, og hvert Aar erobrer den nye Omraader for sin
Virksomhed, at der om nogle faa Aar næppe vil være noget større Om-
raade inden for den hele Teknik, paa hvilket den ikke vil udøve sin Ind-
flydelse.
Den elektriske Strøm finder allerede nu Anvendelse i Signalvæsenets,
Sikringsvæsenets og Korrespondancens Tjeneste gjennem Telefoner, store
og smaa Telegrafer med eller uden Ledning, paa Trafikkens Omraade i
Sporvogns- og Jernbanevæsenet, i den daglige Økonomi til Frembringelse
af Lys og Varme; i den mekaniske Storindustri saavel som i Husindustrien
ved Kraftoverføring gjennem Dynamoer og Motorer, der paa mange Om-
raader fortrænge Dampmaskinen; i den kemiske Storindustri dels ved
Anvendelsen af elektriske Ovne til metallurgiske og andre praktiske For-
maal, dels ved elektrolytiske Fremstillinger af mangfoldige teknisk-kemiske
Produkter; paa Kunstindustriens, særlig Plastikkens Omraade, ved Metal-
udfældning i bestemte Former (Galvanoplastik), Forgyldning, Forsølvning,
Fornikling, og saaledes videre over alle tekniske Omraader.
Umaadelige Kapitaler ere i næsten alle Lande anbragte i elektrotek-
niske Anlæg, mangfoldige Tusinder af Arbejdere beskjæftiges i disse, men
Planlægning og forsvarlig Ledelse af saadanne Anlæg fordrer uafviseligt
Mænd med en dybtgaaende, saavel theoretisk som praktisk Uddannelse.
Derfor er der ogsaa i de fleste Kulturstater oprettet elektrotekniske Under-
visningsanstalter, byggede paa et fyldigt videnskabeligt Grundlag, og næppe
i nogen anden Retning træder Videnskaben i saa nøje og umiddelbart
Forhold til det praktiske Liv som paa det elektrotekniske Omraade.
Det vilde blive et national-økonomisk Tab for Landet, saafremt det
ikke blandt sine egne Borgere kunde tinde de fornødne intellektuelle
Kræfter for Iværksættelsen og Ledelsen af Foretagender paa dette udstrakte
Omraade, men maatte ty til Udlandets Teknikere.
Universitetets Aarbog.	144
1172
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Ved kgl. Resolution af 3die Marts d. A. indførtes et elektroteknisk
Kursus. Undervisningen er tvedelt paa samme Maade som i de ældre
Kursus, nemlig i en første Del, omfattende Grundvidenskaberne, og en
anden Del for Undervisning og Øvelser i de tekniske Fag. Den første
Del af denne Undervisning falder sammen med den for Maskin- og Byg-
ningsingeniører og kræver ikke særlige Foranstaltninger ud over de Krav
til Laboratorier og Tegnestuer, en eventuel forøget Tilgang vil stille. Til
den anden Del af Undervisningen vil Læreanstalten derimod savne det
fornødne Apparat, nemlig et tilstrækkelig stort elektroteknisk Øvelses-
laboratorium.
Til foreløbig Afhjælp af Savnet er der for private Midler indrettet
et elektroteknisk Laboratorium i en Kjældergang i de gamle Bygninger,
men denne rent foreløbige Ordning kan kun virke tilfredsstillende, saa
længe der arbejdes med faa Aargange Elektroingeniører. Læreanstalten
maa derfor foreslaa Opførelsen af et elektroteknisk Laboratorium.
2. Maskinlaboratoriet.
Maskiningeniørernes Undervisning bar hidtil haft en væsentlig theore-
tisk Karakter, idet der til deres Undervisning ikke har været knyttet
Øvelser i deres Hovedfag, Maskinlære. De forlade Læreanstalten, ud-
rustede med de fornødne tlieoretiske Kundskaber til at kunne gjøre Udkast
til Maskinanlæg og til en vis Grad lede den til saadanne Anlæg knyttede
Virksomhed, men de savne den for enhver saadan Virksomheds tilfreds-
stillende Førelse uundgaaelige praktiske Uddannelse. Vel har det ved kgl.
Resolution af 23de Juli 1894 approberede Reglement den Bestemmelse, at
Examinanden, forinden han indstiller sig til anden Del af Examen, maa
fremlægge Bevis for, at han omtrent i et Aar har været beskjæftiget ved
de forefaldende praktiske Arbejder i en Smedie eller i en Maskinfabrik
eller paa anden Maade ved Arbejde med Maskiner eller deres Pasning,
men den derved indvundne Erfaring indskrænker sig i Reglen til, at Eleven
faar nogen Kjendskab til Materialiernes Bearbejdelse og deres Egenskaber,
derimod ikke praktisk Kjendskab til de forskjellige Maskiners Nyttevirkning,
Arbejde og Pasning m. m., og dog er det væsentligt dette, hvoraf hans
Benyttelse til den praktiske Gjerning vil blive afhængig.
Læreanstalten andrager derfor om, at der i Forbindelse med samme
oprettes et Maskinlaboratorium, i hvilket de vordende Maskiningeniører kunne
faa den for deres senere Livsgjerning nødvendige praktiske Undervisning og
Øvelse i at undersøge og arbejde med de vigtigste Maskiner, som benyttes
i Industriens Tjeneste.
3. Udvidelse af de ældre Laboratorier og Samlinger.
For at give den fysiske Samling, det fysiske Laboratorium, den tek-
nologiske Samling, det kemiske og det teknisk kemiske Laboratorium den
absolut nødvendige Plads, paatænkes Kontorlokalerne og en Del af Tegne-
stuerne i de gamle Bygninger Hyttede over i Nybygningerne og de derved
indvundne Lokaler benyttede i ovennævnte Øjemed.
Det er selvfølgeligt af største Betydning, at de foreslaaede Bygninger
komme til at ligge i den polytekniske Læreanstalts umiddelbare Nærhed,
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
1173
eftersom Undervisningen i disse nøje knytte sig til Læreanstaltens øvrige
Undervisning.
Der har derfor været ført Forhandlinger mellem den botaniske Haves
Bestyrelse og den polytekniske Læreanstalt om Afstaaelse af det fornødne
Areal i den botaniske Haves nordøstlige Hjørne.
Det Areal, som den botaniske Have vil kunne stille til Disposition
til disse Byggeforetagender, bestaar af et Stykke Jord langs med den nu-
værende Grænse mellem den botaniske Have og den polytekniske Lære-
anstalt. Den ovenfor nævnte større Bygning, som skal indeholde Lokaler
for den elektrotekniske Undervisning, Kontorlokaler for Læreanstaltens
Administration, Bibliotheksværelser samt Tegnestuer, kommer til at ligge
med Fagade ud mod Farimagsgade og faar en Længde af 104 Alen og en
Bredde af 22 Alen. Ligesom Læreanstaltens ældre Sidefløje indrettes den
med Kjælder, Stue, 1ste og 2den Sal samt Loftsetage.
I. en 31 Alen lang og 20 Alen bred Tilbygning til denne Fløj ind-
rettes Maskinhallen for det elektrotekniske Laboratorium, medens Maskin-
laboratoriet faar Lokaler i en lav 1-Etages Bygning, 65 Alen lang og 22
Alen bred, der lægges langs med den nuværende Grænse mellem Lære-
anstalten og den botaniske Have.
Endelig bygges der et nyt Kjedelhus i Tilslutning til det nuværende.
I dette indlægges der Kjedler, dels til Opvarmning og Ventilation af Ny-
bygningerne, dels til Dampforsyning af Maskinerne i Maskinlaborat'oriet,
ligesom Kjedlerne skulle anvendes i selve Undervisningens Tjeneste.
Det hele Areal, der paa denne Maade skal afstaas af den botaniske
Have til den polytekniske Læreanstalt, beløber sig til ca. 8,650 Kvadratalen.
Bygningsformen for de foreslaaede Nybygninger maa væsentlig være
afhængig af Lokalernes Karakter. En Del af Arealet vil derfor blive op-
taget af Maskinsale, hvis Gulv skal ligge i Jordhøjde, og som hverken
taale nogen Etage over sig eller paa Grund af Maskinernes Fundament
nogen Kjælder under sig.
Disse Maskinsale indrettes i 2 lave Bygninger, hvoraf den ene kom-
mer til at ligge helt frit, den anden som en Tilbygning til den større
Bygning, hvori de øvrige Lokaler indrettes.
Udgiften til disse Foretagender er ifølge Arkitektens Overslag beregnet
til 552,000 Kr. Udgiften fordeler sig saaledes, at 266,467 Kr. falde paa
Bygningen mod Farimagsgade, 64,771) Kr. paa Maskinlaboratoriet, 32,129 Kr.
paa Kjedelhuset, Resten paa Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, elektrisk
Lysanlæg, Gas-, Vand- og Afløbsledninger, Kloak- og Vejarbejde, Foran-
dringer i den nuværende Bygning m. m.
Til Anskaffelse af Maskiner og Apparater vil der medgaa et Beløb
af 119,800 Kr. til det elektrotekniske Laboratorium og 159,950 Kr. til
Maskinlaboratoriet.
Desuden vil der til Montering af de øvrige Lokaler uden for Maskin-
laboratoriet og det elektrotekniske Laboratorium medgaa et Beløb af
50.000 Kr.
144*
1174
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Til Undervisningen i det elektrotekniske Laboratorium vil der under
Forudsætning af, at de paa Finansloven for 1904—05 opførte Lønninger
til Personale gives, ikke stilles yderligere Krav ud over en Bevilling af
1,200 Kr. til en Betjent, før Antallet af Studerende er steget saa stærkt,
at en Forøgelse af Assistenthjælpen maa finde Sted.
Ved Maskinlaboratoriet maa der ansættes en Lærer, hvem der lige-
som de tvende Lærere ved det elektrotekniske Kursus gives fast Ansæt-
telse, og hvis Begyndelsesgage er 3,200 Kr., en Assistent med en aarlig
Lønning af 1,800 Kr., en Maskinmester med en aarlig Lønning af 2,000 Kr.
samt en maskinuddannet Betjent med en aarlig Lønning af 1,500 Kr.,
medens der af Laboratoriets Driftskonto vil være at afholde Udgifterne til
en daglønnet Arbejdsmand.
Det elektrotekniske Laboratoriums og Maskinlaboratoriets Driftsud-
gifter ville beløbe sig til 8,000 Kr. aarlig for hver, men der maa desuden
paaregnes aarlige Anskaffelser til et Beløb af ca. 10,000 Kr.
Driftskontierne for den fysiske Samling, det fysiske Laboratorium
og det kemiske Laboratorium ville efter Udvidelsen være at forhøje med
henholdsvis 2,300 Kr., 2,000 Kr. og 1,000 Kr.
Til Opvarmning og Ventilation, Belysning og Rengjøring samt Ved-
ligeholdelse af Inventar i de nye Bygninger anslaas et aarligt Beløb af
9,000 Kr., medens den aarlige Vedligeholdelsessum anslaas forhøjet med
2,500 Kr.
Den samlede aarlige Merudgift til Driften af den polytekniske Lære-
anstalt vil, for saa vidt som det allerede nu kan overses, beløbe sig til
42,500 Kr., samt ovennævnte 10,000 Kr.
Ved 1ste Behandling i Folkethinget henvistes Lovforslaget til Finans-
udvalget, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Folkethingets Forhandlinger
Sp. 35—36; Udvalgets Betænkning afgaves den 3die Marts s. A. og lød
paa Indstilling til uforandret Vedtagelse. Denne Indstilling fulgtes ved
2den Behandling (jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Folkethingets For-
handliger Sp. 4785—87) hvorefter Forslaget vedtoges enstemmig ved 3die
Behandling (jfr. samme, Sp. 4845). Det gik uforandret gjennem Lands-
thinget, jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Landsthingets Forhandlinger Sp.
1104, og fik kgl. Stadfæstelse den 29nde Marts 1904.
Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
Situationsplan.
S -crlvg a d. e-
I ..... l-i l i 1	I	I -- —I
50 HO 30 20 10 O	50	HOO	1S"0 A{W.
A.	Den polytekniske Læreanstalts nu- I C. Elektroteknisk Maskinhal,
værende Bygninger.	D. Maskinlaboratorium.
B.	3-Etages Bygning.	| E. Kjedelhus.
Min"
Bygning mod Farimagsgade
iai S ili!12'Wil Silafi. I;
/Tl>\ :'Tl>\/"IliNi jSrøm/i,I Vi fi.tv
Læreanstaltens Udvidelse.
1178
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
o	i	n
gm -f i H-d | g	I ii 1 o | cs| i i	
		ii i
jjirf|		I -|
1" JL		
ii

Lov om Læreanstaltens Udvidelse.
Universitetets Aarbog.
"1
1180	Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
Kjedelhus.
StuX »AJS.
JCwU
U<S>rfeA tc^L
yjcLVlÅ. !
SMlAtoijC,